Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 9. maj 2006
Forslag
til
Lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v. og lov om
gevinstopsparing
(Tilpasning til forventet ændring af
kreditinstitutdirektivet og kapitalkravsdirektivet m.v.)
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 286 af 4. april 2006, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, ændres
»§ 124, stk. 1, nr. 1, § 125, stk. 1, nr. 1«
til: »§ 124, stk. 2, nr. 1, § 125, stk. 2, nr.
1«.
2. § 71,
stk. 1, affattes således:
»En finansiel virksomhed skal
have
1) effektive former for virksomhedsstyring,
2) en klar organisatorisk struktur med en
veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling,
3) en god administrativ og regnskabsmæssig
praksis,
4) skriftlige forretningsgange på alle de
væsentlige aktivitetsområder,
5) effektive procedurer til at identificere,
forvalte, overvåge og rapportere om de risici, virksomheden
er eller kan blive udsat for,
6) de ressourcer, der er nødvendige for
den rette gennemførelse af dens virksomhed, og anvende disse
hensigtsmæssigt,
7) procedurer med henblik på adskillelse af
funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af
interessekonflikter,
8) fyldestgørende interne
kontrolprocedurer og
9) betryggende kontrol- og
sikringsforanstaltninger på it-området.«
3. I § 75, stk. 3, ændres
»§ 124, stk. 3, og § 125, stk. 5« til:
»§ 124, stk. 4, og § 125, stk. 7«.
4. §
124 affattes således:
Ȥ 124.
Pengeinstitutters og realkreditinstitutters bestyrelse og direktion
skal sikre, at instituttet har en tilstrækkelig basiskapital
og råder over interne procedurer til risikomåling og
risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af en
basiskapital af en størrelse, type og fordeling, som er
passende til at dække instituttets risici.
Stk. 2. Basiskapitalen i pengeinstitutter
og realkreditinstitutter skal mindst udgøre
1) 8 pct. af de risikovægtede poster
(solvenskravet) og
2) 5 mio. euro (minimumskapitalkravet), jf. dog
stk. 3.
Stk. 3. For pengeinstitutter, hvis
basiskapital den 18. december 1989 var mindre end 5 mio. euro, er
minimumskapitalkravet basiskapitalen pr. 18. december 1989. Den
samlede basiskapital i det pengeinstitut, der opstår i
forbindelse med en sammenlægning af to eller flere
pengeinstitutter, der er omfattet af 1. pkt., må ikke
være mindre end de sammenlagte institutters samlede
basiskapital på tidspunktet for sammenlægningen, hvis
ikke det sammenlagte institut opfylder minimumskapitalkravet i
henhold til stk. 2, nr. 2.
Stk. 4. Pengeinstitutters og
realkreditinstitutters bestyrelse og direktion skal på
baggrund af vurderingen i henhold til stk. 1 opgøre
instituttets individuelle solvensbehov. Solvensbehovet skal
udtrykkes som basiskapitalen i procent af de risikovægtede
poster. Solvensbehovet kan ikke være mindre end solvenskravet
efter stk. 2, nr. 1, og minimumskapitalkravet i stk. 2, nr. 2.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte
et højere individuelt solvenskrav end det, der fremgår
af stk. 2, nr. 1.
Stk. 6. Finanstilsynet kan
pålægge pengeinstituttet eller realkreditinstituttet at
foretage nedskrivninger af aktiver m.v. til brug for
opgørelsen af basiskapitalen.
Stk. 7. Overtages kontrollen af et
pengeinstitut, der er omfattet af stk. 3, 1. pkt., af en anden
fysisk eller juridisk person, skal pengeinstituttets basiskapital
senest 3 måneder efter overtagelsen opfylde
minimumskapitalkravet i henhold til stk. 2, jf. dog stk. 3, 2.
pkt.
Stk. 8. For realkreditinstitutter skal
solvenskravet være opfyldt både i de enkelte serier med
seriereservefonde og i instituttet i øvrigt.«
5. §
125 affattes således:
Ȥ 125.
Fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers
bestyrelse og direktion skal sikre, at selskabet har en
tilstrækkelig basiskapital og råder over interne
procedurer til risikomåling og risikostyring til
løbende vurdering og opretholdelse af en basiskapital af en
størrelse, type og fordeling, som er passende til at
dække selskabets risici.
Stk. 2. Basiskapitalen i
fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber
skal mindst udgøre
1) 8 pct. af de risikovægtede poster
(solvenskravet), jf. dog stk. 5,
2) 1 mio. euro (minimumskapitalkravet) for
fondsmæglerselskaber, der ønsker at blive medlem af en
fondsbørs, en værdipapircentral eller en
clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling,
eller ønsker at udføre en eller flere af de i bilag
4, afsnit A, nr. 2, 4 og 5, og afsnit B, nr. 2, nævnte
tjenesteydelser,
3) 1 mio. euro (minimumskapitalkravet) for
investeringsforvaltningsselskaber, der ønsker at blive
medlem af en fondsbørs, eller som ønsker at opbevare
og forvalte de i bilag 5, nr. 4, nævnte instrumenter,
herunder at blive medlem af en værdipapircentral eller en
clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling,
jf. dog stk. 3, og
4) 0,3 mio. euro (minimumskapitalkravet) for
andre fondsmæglerselskaber og
investeringsforvaltningsselskaber, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Investeringsforvaltningsselskaber
skal ud over kravet i stk. 2, nr. 3 og 4, medregne et tillæg
til minimumskapitalkravet på 0,02 pct. af den del af
selskabets portefølje, jf. § 141, der overstiger 250
mio. euro. De i stk. 2, nr. 3, nævnte selskaber kan ved
opgørelse af tillægget foretage et fradrag på
875.000 euro, og de i stk. 2, nr. 4, nævnte selskaber kan
foretage et fradrag på 175.000 euro. Tillægget kan
maksimalt udgøre 10 mio. euro.
Investeringsforvaltningsselskaber skal årligt justere
tillægskapitalen på baggrund af det reviderede
årsregnskab. Justeringen skal foretages inden den 1. juni det
efterfølgende år.
Stk. 4. Finanstilsynet kan tillade, at op
til 50 pct. af tillægget efter stk. 3 kan stilles i form af
en garanti fra et kreditinstitut eller et forsikringsselskab.
Kreditinstituttet eller forsikringsselskabet skal have hjemsted i
et land inden for Den Europæiske Union, i et land, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, eller i et land, som Fællesskabet
ikke har indgået en sådan aftale med, men som har
tilsynsregler svarende til reglerne i Den Europæiske
Union.
Stk. 5. Et fondsmæglerselskab og et
investeringsforvaltningsselskab skal uanset kravene i stk. 2 og 3
have en basiskapital svarende til mindst en fjerdedel af det
foregående års faste omkostninger. Finanstilsynet kan
tilpasse dette krav i tilfælde af en væsentlig
ændring i selskabets virksomhed siden det foregående
år. Har et selskab ikke været i drift i 1 år,
skal det have en basiskapital svarende til mindst en fjerdedel af
de faste omkostninger, der fremgår af driftsplanen for
første års drift, medmindre denne plan kræves
ændret af Finanstilsynet.
Stk. 6. Fondsmæglerselskaber, der
ikke har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag
4, afsnit A, nr. 2 og 4, samt investeringsforvaltningsselskaber kan
opgøre de risikovægtede poster eksklusive
risikovægtede poster for operationel risiko, jf. § 142,
stk. 1.
Stk. 7. Fondsmæglerselskabers og
investeringsforvaltningsselskabers bestyrelse og direktion skal
på baggrund af vurderingen i henhold til stk. 1 opgøre
selskabets individuelle solvensbehov. Solvensbehovet skal udtrykkes
som basiskapitalen i procent af de risikovægtede poster.
Solvensbehovet kan ikke være mindre end solvenskravet i stk.
2, nr. 1, minimumskapitalkravet i stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3 eller
kravet til basiskapitalen i stk. 5.
Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte
et højere individuelt solvenskrav end det, der fremgår
af stk. 2, nr. 1.
Stk. 9. Finanstilsynet kan
pålægge fondsmæglerselskabet eller
investeringsforvaltningsselskabet at foretage nedskrivninger af
aktiver m.v. til brug for opgørelsen af
basiskapitalen.«
6. I § 127 ændres
»§ 125, stk. 4« til: »§ 125, stk.
5«.
7. I § 129, stk. 1, nr. 8, og
stk. 2, indsættes
efter »§ 131«: », stk. 1 og stk. 2, nr. 1, 4
og 5,«.
8. I § 129 indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5. En virksomhed, der har
foretaget en securitisation, må ikke i de i stk. 1, nr. 3, 4
og 6, nævnte poster medtage nettofortjenester fra
kapitalisering af fremtidige indtægter fra de engagementer,
som indgår i transaktionen, og som medfører en
kreditforbedring af virksomhedens mellemværender med den
pågældende securitisation. Ved securitisation
forstås i dette kapitel en transaktion, hvorved
kreditrisikoen ved et engagement eller en pulje af engagementer
opdeles i segmenter, hvor betalinger i tilknytning til
transaktionen afhænger af udviklingen i engagementet eller
puljen af engagementer, og hvor segmenternes indbyrdes stilling
bestemmer fordelingen af tabene i transaktionens
løbetid.«
9. I § 130, stk. 2, ændres
»§ 131, stk. 2, nr. 3« til: »§ 131,
stk. 4, nr. 3«.
10. I §130, stk. 2, ændres
»§ 131, stk. 2, nr. 1« til: »§ 131,
stk. 4, nr. 1«.
11. I § 130, stk. 3, ændres
»§ 131, stk. 2, nr. 1 eller 2« til: »§
131, stk. 4, nr. 1 eller 2«.
12. § 131 affattes
således:
Ȥ 131.
Kernekapitalen reduceres med
1) foreslået udbytte,
2) immaterielle aktiver og
3) skatteaktiver, jf. dog § 130,
stk. 1, nr. 4.
Stk. 2. For pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og
investeringsforvaltningsselskaber fradrages ud over de i stk. 1
nævnte fradrag
1) årets løbende underskud,
2) halvdelen af fradragene efter § 139, stk.
1, nr. 1-3,
3) halvdelen af fradragene efter § 139, stk.
1, nr. 4-6,
4) den akkumulerede værdiændring af
sikringsinstrumenter ved sikring af betalingsstrømme og
5) den akkumulerede værdiændring af
forpligtelser til dagsværdi som følge af ændring
i egen risiko fratrukket eventuelle tilsvarende akkumulerede
værdiændringer af aktiver til dagsværdi som
følge af samme ændringer i egen risiko.
Stk. 3. Reguleringerne efter stk. 2, nr. 4
og 5, kan være positive eller negative.
Stk. 4. For forsikringsselskaber og
tværgående pensionskasser fradrages ud over de i
stk. 1 nævnte fradrag:
1) Den andel af kapitalkravet i et
datterforsikringsselskab eller et associeret forsikringsselskab,
som svarer til den direkte eller indirekte ejede andel af
forsikringsselskabets aktie- og garantikapital.
2) Den andel af kapitalkravet i et pengeinstitut,
realkreditinstitut, fondsmæglerselskab eller
investeringsforvaltningsselskab, der er en dattervirksomhed eller
en associeret virksomhed, som svarer til den direkte eller
indirekte ejede andel af selskabskapitalen.
3) For direkte og indirekte ejede aktiver, der
repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed eller
en gruppe af virksomheder, der udgør en samlet risiko: Det
beløb, hvormed de pågældende aktivers
regnskabsmæssige værdi overstiger en vægtet sum
af selskabets kapitalkrav, dets datterforsikringsselskabers
kapitalkrav og kapitalkravet i andre dattervirksomheder underlagt
Finanstilsynets tilsyn. Fradraget skal dog ikke foretages for
investeringer i dattervirksomheder og for aktiver, der omfattes af
§ 162, stk. 1, nr. 1-8. Den vægtede sum
beregnes således:
a) Hvis forsikringsselskabet driver direkte
livsforsikringsvirksomhed, vægtes med 75 pct. Andre
forsikringsselskaber vægtes med 100 pct.
b) Dattervirksomheder, der driver direkte
livsforsikringsvirksomhed, vægtes med 75 pct. af ejerandelen.
Andre dattervirksomheder vægtes med ejerandelen.
4) Et beløb svarende til forskellen mellem
erstatningshensættelser fratrukket genforsikringsandele af
erstatningshensættelser for forsikringsklasse 3-18 før
diskontering og efter diskontering, hvis
erstatningshensættelser diskonteres for at tage hensyn til
fremtidigt investeringsafkast.
Stk. 5. For en finansiel virksomhed,
der er en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed, der ikke
har vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark, anvendes i
stk. 4, nr. 1 og 2, det kapitalkrav, der fremkommer efter
hjemlandets regler, dog mindst det kapitalkrav, der ville
være fremkommet, hvis selskabet eller virksomheden havde
vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark.
Stk. 6. Finanstilsynet kan i
særlige tilfælde og for en tidsbegrænset periode
dispensere fra fradraget i kernekapitalen efter stk. 4, nr.
3.
Stk. 7. Forsikringsselskaber skal i
kernekapitalen fradrage direkte og indirekte ejede kapitalandele i
datterfinansieringsinstitutter og associerede
finansieringsinstitutter, jf. dog 2. og 3. pkt. Kapitalandele i
finansieringsinstitutter, der er finansielle virksomheder, og
finansieringsinstitutter, der har som hovedvirksomhed at erhverve
kapitalandele eller omsættelige pantebreve eller at
udføre forretninger for egen regning med et eller flere af
de i bilag 5 nævnte instrumenter, skal ikke fradrages.
Indirekte ejede kapitalandele, der er fradraget af et
datterforsikringsselskab eller et associeret forsikringsselskab
efter 1. pkt., eller som er fradraget af en dattervirksomhed, der
er et kreditinstitut, fondsmæglerselskab eller
investeringsforvaltningsselskab eller et associeret kreditinstitut,
fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab
efter § 139, stk. 1, nr. 2, eller stk. 2, nr. 1,
skal ikke fradrages. Finanstilsynet kan i særlige
tilfælde undtage fra det i 1. pkt. nævnte fradrag.
Stk. 8. Andelen af kapitalkravet eller
kapitalandelene i dattervirksomheder og associerede virksomheder
skal ikke fradrages, jf. stk. 4 og 7, når virksomhederne
er erhvervet midlertidigt og erhvervelsen er sket som et led i en
rekonstruktion.«
13. I § 135, stk. 1,
indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) et positivt beløb, som
fremkommer, ved at der fra de regnskabsmæssige
værdireguleringer og hensættelser på aktiver og
forpligtelser uden for handelsbeholdningen bortset fra
kapitalandele, aktiver omfattet af en securitisation,
securitisationpositioner og materielle aktiver uden modparter
fratrækkes opgørelsen af forventede tab på de
pågældende aktiver og forpligtelser, jf. § 143,
stk. 1, nr. 7,«.
Nr. 4-7 bliver herefter nr. 5-8.
14. I § 135, stk. 1, nr. 4, der
bliver nr. 5, ændres »§ 124, stk. 6« til:
»§ 124, stk. 8«.
15. I §
135 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Supplerende kapital efter
stk. 1, nr. 4, medtages kun for aktiver og forpligtelser, hvor de
risikovægtede poster uden for handelsbeholdningen
opgøres ved anvendelse af en intern metode, jf. § 143,
stk. 3, og må maksimalt udgøre 0,6 pct. af de
risikovægtede poster for aktiver og forpligtelser, som er
omfattet af den interne metode.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
16. I § 135, stk. 2, der bliver
stk. 3, indsættes efter »fradrag«: »i
medfør af § 131, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, 4 og
5«.
17. I § 137, stk. 1 og 3, ændres »§
135, stk. 1, nr. 6« til: »§ 135, stk. 1, nr.
7«.
18. I § 138, stk. 1, ændres
»§ 135, stk. 1, nr. 7« til: »§ 135,
stk. 1, nr. 8«.
19. § 139 affattes
således:
Ȥ 139.
Ved opgørelse af basiskapitalen i pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og
investeringsforvaltningsselskaber fradrages halvdelen af
følgende beløb:
1) Den andel af kapitalkravet i et
datterforsikringsselskab eller et associeret forsikringsselskab,
som svarer til den direkte eller indirekte ejede andel af
forsikringsselskabets aktie- og garantikapital. Har
forsikringsselskabet ikke vedtægtsmæssigt hjemsted i
Danmark, anvendes ved beregningen det kapitalkrav, der fremkommer
efter hjemlandets regler, dog mindst det kapitalkrav, der ville
være fremkommet, hvis forsikringsselskabet havde
vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark. Fradraget efter 1.
pkt. reduceres med et beløb svarende til forskellen
mellem
a) et beløb svarende til den andel af et
datterforsikringsselskabs eller en associeret
forsikringsvirksomheds basiskapital, som svarer til den ejede andel
af selskabskapitalen, og
b) den værdi, den pågældende
ejerandel indgår med i balancen med tillæg af
værdien af ansvarlig lånekapital, herunder ansvarlig
lånekapital fra andre koncernvirksomheder, til
datterforsikringsselskabet eller den associerede
forsikringsvirksomhed, når ansvarlig lånekapital
medregnes i datterforsikringsselskabets eller den associerede
forsikringsvirksomheds basiskapital efter § 135,
stk. 1, nr. 1.
2) Kapitalandele i andre kredit- og
finansieringsinstitutter, der udgør mere end 10 pct. af
disses aktie-, garanti- eller andelskapital, som ikke er omfattet
af stk. 2, nr. 1, jf. dog stk. 7 og 8. Endvidere fradrages
pengeinstituttets, realkreditinstituttets,
fondsmæglerselskabets og investeringsforvaltningsselskabets
efterstillede kapitalindskud i de nævnte institutter.
3) Det beløb, der svarer til summen af
kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i andre kredit- og
finansieringsinstitutter, som ikke er omfattet af nr. 2 eller stk.
2, nr. 1, der overstiger 10 pct. af basiskapitalen før
fradrag efter nr. 1 og 2 og stk. 2, jf. dog stk. 7 og 8.
4) Et negativt beløb, som fremkommer, ved
at der fra de regnskabsmæssige værdireguleringer og
hensættelser på aktiver og forpligtelser uden for
handelsbeholdningen bortset fra kapitalandele, aktiver omfattet af
en securitisation, securitisationpositioner og materielle aktiver
uden modparter fratrækkes opgørelsen af forventede tab
på de pågældende aktiver og forpligtelser, jf.
§ 143, stk. 1, nr. 7.
5) Et beløb, der svarer til det forventede
tab på kapitalandele uden for handelsbeholdningen, når
opgørelsen af de risikovægtede poster for
kapitalandele uden for handelsbeholdningen opgøres på
basis af enkle risikovægte eller efter den mere avancerede
metode baseret på beregning af risikoparametre
(PD/LGD-metoden), jf. § 143, stk. 1, nr. 7.
6) Det beløb, der svarer til værdien
af overførte betalinger, værdipapirer, valuta og
råvarer i tilfælde af handler med leveringsrisiko og
tillæg for eventuel positiv værdi af kontrakten,
når modpartens levering eller betaling ikke har fundet sted 5
dage efter forfald.
Stk. 2. Ud over de i stk. 1 nævnte
fradrag, fradrages følgende:
1) Direkte og indirekte ejede kapitalandele i
dattervirksomheder og associerede virksomheder, der er
kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber og finansieringsinstitutter, jf.
dog 2. pkt. og stk. 7 og 8. Kapitalandele i
finansieringsinstitutter, hvis hovedvirksomhed er at erhverve
kapitalandele eller omsættelige pantebreve eller at
udføre forretninger for egen regning med et eller flere af
de i bilag 5 nævnte instrumenter, skal ikke fradrages.
Indirekte ejede kapitalandele, som er fradraget af et
datterforsikringsselskab, kreditinstitut, fondsmæglerselskab
eller investeringsforvaltningsselskab eller et associeret
forsikringsselskab, kreditinstitut, fondsmæglerselskab eller
investeringsforvaltningsselskab efter stk. 1, nr. 2, eller
§ 131, stk. 4, nr. 2, og indirekte ejede
kapitalandele, som er fradraget eller undtaget af et
datterforsikringsselskab eller et associeret forsikringsselskab
efter § 131, stk. 7, skal ikke fradrages.
2) Det beløb, der svarer til summen af
kapitalandele i en anden virksomhed eller virksomheder i samme
koncern, samt belånte kapitalandele i en anden virksomhed,
som ikke er omfattet af nr. 1 og stk. 1, nr. 1-3, der overstiger 15
pct. af basiskapitalen efter fradrag efter nr. 1 og stk. 1, jf. dog
stk. 8 og 9, og uden tillæg i medfør af §
135, stk. 1, nr. 4, og fradrag i medfør af stk. 1, nr. 4 og
5.
3) Det beløb, der svarer til summen af
kvalificerede andele i andre virksomheder, der ikke er omfattet af
nr. 1 og 2 og stk. 1, nr. 1-3, og som overstiger 60 pct. af
basiskapitalen efter fradrag efter nr. 1 og stk. 1, jf. dog
stk. 8 og 9, og uden tillæg i medfør af §
135, stk. 1, nr. 4, og fradrag i medfør af stk. 1, nr. 4 og
5.
Stk. 3. Reduktionen i fradraget i
stk. 1, nr. 1, kan dog ikke overstige det fradrag, der
foretages efter stk. 1, nr. 1, 1. pkt.
Stk. 4. Beløbet i stk. 1,
nr. 1, litra a, opgøres før fradrag for direkte og
indirekte ejede aktiver efter § 131, stk. 4, nr. 3,
i det omfang disse aktiver allerede er omfattet af denne
bestemmelse ved opgørelsen af basiskapitalen i den ejende
virksomhed. Hvis det pågældende
datterforsikringsselskab eller den pågældende
associerede forsikringsvirksomhed ved opgørelsen af
stk. 1, nr. 1, litra a og b, selv besidder
datterforsikringsselskaber eller associerede
forsikringsvirksomheder, opgøres basiskapitalen i
§ 130, stk. 1, nr. 5, litra a, før fradrag
for disse selskabers kapitalkrav, når selskabernes
kapitalkrav allerede er fradraget efter § 131,
stk. 4, nr. 1. Beløbet i stk. 1, nr. 1, litra a,
opgøres endvidere før fradrag efter § 131,
stk. 4, nr. 2, hvis de pågældende virksomheder
indgår i konsolideringen efter kapitel 12.
Stk. 5. De i stk. 1, nr. 4 og 5,
nævnte beløb medtages kun for aktiver og
forpligtelser, hvor de risikovægtede poster uden for
handelsbeholdningen opgøres ved anvendelse af en intern
metode, jf. § 143, stk. 3.
Stk. 6. Såfremt fradragene efter stk.
1 er større end den supplerende kapital, fradrages den
overskydende del i kernekapitalen.
Stk. 7. Kapitalandele i kredit- og
finansieringsinstitutter skal ikke fradrages i basiskapitalen,
når kapitalandelene er erhvervet midlertidigt og erhvervelsen
er sket som et led i en rekonstruktion. Andelen af
kapitalkravet i et datterforsikringsselskab eller et associeret
forsikringsselskab, jf. stk. 1, nr. 1, skal endvidere ikke
fradrages, hvis virksomheden er erhvervet midlertidigt og
erhvervelsen er sket som et led i en rekonstruktion.
Stk. 8. Kapitalandele i kredit- og
finansieringsinstitutter, som sammen med pengeinstituttet,
realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller
investeringsforvaltningsselskabet er omfattet af konsolidering, jf.
kapitel 12, skal ikke fradrages i basiskapitalen. Dette
gælder ligeledes for efterstillede kapitalindskud i kredit-
og finansieringsinstitutter omfattet af konsolideringen.
Stk. 9. Ved opgørelsen af
beløbene i stk. 2, nr. 2 og 3, indgår endvidere
aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger m.v.«
20. I § 140, stk. 1, ændres
»§ 135, stk. 1, nr. 4« til: »§ 135,
stk. 1, nr. 5«.
21. I § 141, stk. 1 og 2, ændres »§
125, stk. 2« til: »§ 125, stk. 3«.
22. § 142, stk. 1, affattes
således:
»Ved de risikovægtede poster for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber
og investeringsforvaltningsselskaber forstås et mål for
den samlede risiko for tab forbundet med virksomhedens aktiviteter.
Dette mål fremkommer ved anvendelse af risikovægte for
opgørelsen af poster med kreditrisiko, aktierisiko,
renterisiko, valutarisiko, råvarerisiko, operationel risiko
og risiko på materielle aktiver m.v.«
23. § 143 affattes
således:
Ȥ 143.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for
1) opgørelse af de risikovægtede
poster,
2) opgørelser efter § 124, stk. 1 og
4, og § 125, stk. 1 og 7,
3) indberetning af de risikovægtede poster,
kapitalkravet, solvensbehovet og basiskapitalen,
4) opgørelse af aktiekøbs- og
aktiesalgsforretninger m.v.,
5) opgørelse af selskabets faste
omkostninger, jf. § 125, stk. 5,
6) betingelser for nedsættelse af
minimumskapitalkravet, jf. § 126, stk. 4,
7) opgørelse af forskellen mellem de
forventede tab og de regnskabsmæssige værdireguleringer
og hensættelser, jf. § 135, stk. 1, nr. 4, og §
139, stk. 1, nr. 4, og de forventede tab efter § 139, stk. 1,
nr. 5, og
8) informationsforpligtelser vedrørende
kapitalforhold.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte
nærmere regler for pengeinstitutters, realkreditinstitutters,
fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers
oplysningsforpligtelse over for kunder om deres rating.
Stk. 3. For pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og
investeringsforvaltningsselskaber kan de risikovægtede
poster, jf. stk. 1, nr. 1, også opgøres ved anvendelse
af interne metoder til opgørelse af risikovægtede
poster. Anvendelse af interne metoder kræver tilladelse af
Finanstilsynet. Finanstilsynet fastsætter nærmere
regler om tilladelse til at anvende interne metoder.«
24. I § 144, stk. 1, ændres
to steder »§ 124, stk. 1, nr. 1, og stk. 4« til:
»§ 124, stk. 2, nr. 1, og stk. 5«.
25. I § 145, stk. 1,
indsættes som 2.
pkt.:
»Basiskapitalen opgøres uden
tillæg i medfør af § 135, stk. 1, nr. 4, og
fradrag i medfør af § 139, stk. 1, nr. 4 og
5.«
26. § 145, stk. 6,
ophæves.
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.
27. I § 145, stk. 8, der bliver
stk. 7, ændres »§ 139, stk. 1, nr. 2, 3 og
5« til: »§ 139, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 1 og
2«.
28. I § 148 indsættes efter
nr. 1 som nyt nummer:
»2) opgørelse af engagementer
på modparter, hvor der er stillet hel eller delvis
garanti,«.
Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.
29. § 155 ophæves.
30. I § 170, stk. 1 og 2, ændres »§
124, stk. 1, nr. 1« til: »§ 124, stk. 2, nr.
1«.
31. I § 170, stk. 3 og 4, ændres »§
125, stk. 1, nr. 1« til: »§ 125, stk. 2, nr.
1«.
32. I § 171, stk. 1, og § 172, stk. 1,
indsættes efter »finder«: »§ 124, stk.
1 og 4, og«.
33. I §
171 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Der skal foretages en
konsolideret opgørelse i henhold til reglerne i stk. 1 og
§ 170, stk. 1, mellem et pengeinstitut, der selv er en
dattervirksomhed af et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller
en finansiel holdingvirksomhed, og pengeinstituttets
dattervirksomhed, der er et kreditinstitut, et
administrationsselskab, et investeringsselskab eller et
finansieringsinstitut, som ikke er undergivet lovgivningen i et
land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
34. I § 172, stk. 1, ændres
»stk. 2« til: »stk. 3«.
35. I § 172, stk. 1, udgår
», 155«.
36. I §
172 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Der skal foretages en
konsolideret opgørelse i henhold til reglerne i stk. 1 og
§ 170, stk. 2, mellem et realkreditinstitut, der selv er en
dattervirksomhed af et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller
en finansiel holdingvirksomhed, og realkreditinstituttets
dattervirksomhed, der er et kreditinstitut, et
administrationsselskab, et investeringsselskab eller et
finansieringsinstitut, som ikke er undergivet lovgivningen i et
land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
37. I § 173, stk. 1, og § 174, stk. 1,
indsættes efter »finder«: »§ 125, stk.
2 og 7, og«.
38. I § 173 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Der skal foretages en
konsolideret opgørelse i henhold til reglerne i stk. 1 og
§ 170, stk. 3, mellem et fondsmæglerselskab, der selv er
en dattervirksomhed af et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab eller en finansiel holdingvirksomhed, og
fondsmæglerselskabets dattervirksomhed, der er et
investeringsselskab, som ikke er undergivet lovgivningen i et land
inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
39. I § 174 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Der skal foretages en
konsolideret opgørelse i henhold til reglerne i stk. 1 og
§ 170, stk. 4, mellem et investeringsforvaltningsselskab, der
selv er en dattervirksomhed af et pengeinstitut, et
realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab eller en
finansiel holdingvirksomhed, og investeringsforvaltningsselskabets
dattervirksomhed, der er et administrationsselskab, som ikke er
undergivet lovgivningen i et land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået
aftale med på det finansielle område.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
40. I § 224, stk. 1, nr. 2,
ændres »§ 124, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, samt
§ 125, stk. 1, nr. 2-4« til: »§ 124, stk. 2,
nr. 2, og stk. 3, samt § 125, stk. 2, nr. 2-4«.
41. I § 225, stk. 1, ændres
»§ 124, stk. 1, 2 og 4-6, og § 125, stk. 1-4 og
6« til: »§ 124, stk. 2, 3, 5, 7 og 8, og §
125, stk. 2-5 og 8«.
42. I § 246, stk. 1 og 2, ændres tre steder
»§ 124, stk. 1, 2 og 4-6« til: »§ 124,
stk. 2, 3, 5, 7 og 8«.
43. § 361, stk. 1, nr. 3,
affattes således:
»3) Fondsbørser, autoriserede
markedspladser og alternative markedspladser betaler et
grundbeløb på 12.000 kr. pr. selskab noteret eller
optaget til handel ultimo det foregående år.«
44. I § 373, stk. 1, ændres
»§ 124, stk. 1-3, 5 og 6, § 125, stk. 1-5«
til: »§ 124, stk. 1-4, 7 og 8, § 125, stk. 1-3, 5
og 7«.
45. I § 373, stk. 1, udgår
»§ 139, stk. 1, nr. 5 og 6,«.
46. I § 373, stk. 2, ændres
»§ 71, stk. 1, nr. 1-4« til: »§ 71,
stk. 1«.
§ 2
I lov om værdipapirhandel m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 843 af 7. september 2005, som
ændret ved § 4 i lov nr. 1428 af 21. december 2005 og
§ 2 i lov nr. 116 af 27. februar 2006, foretages
følgende ændring:
1. § 84 a, stk.
6 , affattes således:
»Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er
ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til en
fondsbørs, en autoriseret markedsplads henholdsvis en
alternativ markedsplads, der har fået tilladelse efter §
8, når
1) det sker for at imødegå eller
undersøge, om der er misbrugt intern viden eller
udøvet kursmanipulation efter bestemmelserne i kapitel 10,
eller
2) det i øvrigt sker for at
imødegå eller undersøge, om handelen og
prisdannelsen på fondsbørsen, den autoriserede
markedsplads eller den alternative markedsplads foregår
på en redelig og gennemskuelig måde.«
§ 3
I lov nr. 321 af 16. maj 1990 om
gevinstopsparing, foretages følgende ændring:
1. § 2, stk. 2,
ophæves.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i
kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 43, og §§ 2
og 3 træder i kraft den 1. juli 2006.
§ 5
Stk. 1. Pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og
investeringsforvaltningsselskaber kan først anvende den mere
avancerede interne metode til opgørelse af
risikovægtede poster uden for handelsbeholdningen og de
interne metoder til opgørelse af operationelle risici, jf.
§ 1, nr. 23, fra den 1. januar 2008.
Stk. 2. Pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og
investeringsforvaltningsselskaber kan frem til den 1. januar 2008 i
stedet for standardmetoden til opgørelse af
risikovægtede poster uden for handelsbeholdningen anvende
metoden til opgørelse af risikovægtede poster uden for
handelsbeholdningen, der var tilladt efter regler, der var
gældende den 31. december 2006, med de ændringer, der
følger af regler fastsat i medfør af stk. 4.
Stk. 3. Pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og
investeringsforvaltningsselskaber, der anvender interne metoder til
opgørelse af risikovægtede poster uden for
handelsbeholdningen eller interne metoder til opgørelse af
operationelle risici, jf. § 1, nr. 23, skal i 2007, 2008 og
2009 have en basiskapital, der udgør henholdsvis mindst 95
pct., 90 pct. og 80 pct. af solvenskravet opgjort i
overensstemmelse med de regler, der var gældende den 31.
december 2006, eller regler fastsat i medfør af stk. 4.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter
nærmere regler for den i stk. 2 nævnte opgørelse
samt for den i stk. 3 nævnte opgørelse af
solvenskravet på henholdsvis 95 pct., 90 pct. og 80 pct.
Stk. 5. Fondsmæglerselskaber, der har
tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit
A, nr. 2-4, i lov om finansiel virksomhed, kan efter tilladelse fra
Finanstilsynet frem til den 31. december 2011 opgøre de
risikovægtede poster eksklusive risikovægtede poster
for operationel risiko, hvis handelsbeholdningen ikke overstiger 50
mio. euro, og hvis det gennemsnitlige antal ansatte ikke overstiger
100 i løbet af regnskabsåret. I stedet kan
solvenskravet opgøres som den laveste værdi af
1) solvenskravet for operationel risiko eller
2) det højeste af følgende
beløb:
a) Solvenskravet, jf. § 125, stk. 2, nr. 1,
eksklusive solvenskravet for operationel risiko.
b) Solvenskravet, jf. § 125, stk. 5.
§ 6
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning sættes i kraft for disse landsdele med de
afvigelser, som de særlige færøske og
grønlandske forhold tilsiger.