L 205 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre
love.(Opkrævning via ˆn Skattekonto).
Fremsat den 29. marts 2006 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af opkrævningsloven,
selskabsskatteloven
og forskellige andre love
(Opkrævning via ‰n
Skattekonto)
§ 1
I lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v. (opkrævningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som senest
ændret ved § 13 i lov nr. 1414 af 21. december
2005, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2,
indsættes som 2. pkt.
:
»I de tilfælde, der er nævnt i
§ 16, gælder loven tillige betalinger efter de
nævnte love vedrørende andet end skatter og
afgifter.«
2. § 2, stk. 6,
ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 6.
3. § 7, stk. 1,
affattes således:
»Betales et beløb ikke rettidigt, eller
er der ydet henstand med betalingen, skal der betales en
månedlig rente som fastsat efter stk. 2 med tillæg
af 0,7 procentpoint regnet fra den seneste rettidige betalingsdag
for beløbet, og frem til beløbet betales. Renten
beregnes dagligt. Renten kan ikke fratrækkes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For beløb,
der opkræves efter reglerne i kapitel 5, finder bestemmelsen
om saldoforrentning i § 16c, stk. 1,
anvendelse.«
4. § 8, stk. 1, nr. 2 og
3 , affattes således:
»2) gebyr efter § 6,
3) renter efter § 7 samt«
5. I § 8, stk. 1,
indsættes som nr. 4:
»4) renter efter § 16c, stk. 1
og 2.«
6. I § 12, stk. 1,
ophæves 3. og 4. pkt.
7. I § 12 indsættes
som stk. 5:
»Stk. 5. Negative tilsvar efter
stk. 1, der indgår ved en samlet kontoopgørelse
af virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. efter reglerne
i denne lovs kapitel 5, kan alene udbetales, hvis det negative
tilsvar modsvares af en kreditsaldo opgjort efter § 16a,
stk. 2, 2. pkt.«
8. I § 13 indsættes
som stk. 2:
»Stk. 2. Overdragelser efter
stk. 1 kan ikke overstige det udbetalingsbeløb, der kan
opgøres efter § 12, stk. 5.«
9. Kapitel 5 affattes
således:
»Kapitel 5
‰n skattekonto
§ 16. Ind- og
udbetalinger vedrørende:
1) Skatter og afgifter omfattet af denne lovs
§ 1, stk. 1 og 2,
2) selskabsskatteloven,
3) fondsbeskatningsloven,
4) kulbrinteskatteloven,
5) toldloven,
6) ligningslovens § 17 E
7) pensionsafkastbeskatningsloven,
8) pensionsbeskatningsloven,
9) lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse
afgifter,
10) lov om stempelafgift
(stempelafgiftsloven),
11) lov om tinglysning
(tinglysningsafgiftsloven),
12) lov om spillekasinoer
(kasinoafgiftsloven),
13) lov om afgift af gevinster ved lotterispil
m.v. (lotterigevinstafgiftsloven),
14) lov om lokale totalisatorspil
(totalisatorafgiftsloven),
15) lov om afgift efter brændstofforbrug
for visse personbiler (brændstofforbrugsafgiftsloven),
16) lov om afgift af vejbenyttelse
(vejbenyttelsesafgiftsloven),
17) lov om vægtafgift af
motorkøretøjer (vægtafgiftsloven),
18) registreringsafgiftsloven,
19) bekendtgørelse om gebyrer på
blyakkumulatorer (under miljøbeskyttelsesloven),
20) bekendtgørelse om gebyr og tilskud til
nyttiggørelse af dæk (under
miljøbeskyttelsesloven),
21) bøder, gebyrer og renter
vedrørende de ovennævnte love og
bekendtgørelser,
fra og til virksomheder, selskaber, fonde og
foreninger, offentlige myndigheder, institutioner mv., indgår
i én samlet saldoopgørelse (skattekontoen) efter
reglerne i dette kapitel.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 16 a, § 16 b, stk. 1,
og § 16 c, stk. 1 og 2, finder tilsvarende
anvendelse på betalinger efter
brændstofforbrugsafgiftsloven, vægtafgiftsloven,
vejbenyttelsesafgiftsloven og registreringsafgiftsloven fra eller
til en fysisk person.
§ 16a. Ind- og
udbetalinger af skatter og afgifter mv. omfattet af § 16,
stk. 1 og 2 modregnes automatisk efter et saldoprincip.
Meddelelse om modregning fremgår af skattekontoen.
Stk. 2. Overstiger den samlede sum af
registrerede forfaldne krav på virksomhedens konto den
samlede sum af registrerede og forfaldne tilgodehavender til
virksomheden, udgør forskellen (debetsaldoen) det samlede
beløb, som virksomheden skylder told- og
skatteforvaltningen. Er den samlede sum af registrerede og
forfaldne krav på indbetalinger fra virksomheden derimod
mindre end de registrerede og forfaldne krav på udbetalinger
til virksomheden, udgør forskellen (kreditsaldoen)
virksomhedens samlede tilgodehavende fra told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 3. Krav på ind- og
udbetalinger registreres på skattekontoen fra det tidspunkt,
hvor der er sket angivelse heraf, eller hvor kravene med sikkerhed
kan opgøres.
Stk. 4. Krav på indbetalinger
fra virksomheder påvirker (debiteres) saldoopgørelsen
efter stk. 2 fra den seneste rettidige betalingsdag for
beløbet.
Stk. 5. Indbetalinger fra virksomheder
til opfyldelse af krav efter stk. 4, påvirker
(krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra
indbetalingsdagen uanset betalingsmetoden.
Stk. 6. Tilgodehavender til
virksomheder omfattet af dette kapitel påvirker (krediteres)
saldoopgørelsen efter stk. 2 fra det tidspunkt, hvor
beløbet kan opgøres efter § 12.
Stk. 7. Udbetalinger til virksomheder
til opfyldelse af krav efter stk. 6, påvirker
(debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2, på det
tidspunkt, hvor der sker udbetaling til virksomheden.
Stk. 8.
Hvor virksomheders indbetaling helt eller delvis anvendes til
betaling af en debetsaldo, der er sammensat af flere krav,
går betalingen til dækning af det ældst forfaldne
krav først .
Stk. 9
. Ubetalte krav til told- og skatteforvaltningen, der er oversendt
til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, behandles
efter reglerne i inddrivelseslovgivningen.
§ 16b.
Beløb indbetales til skattekontoen uden angivelse af, hvad
betalingen skal dække, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Foretages der frivillig
indbetaling af acontoskat efter selskabsskattelovens
§ 29B, stk. 6, eller frivillig indbetaling af
acontoskat efter pensionsafkastbeskatningsloven, skal det
fremgå af indbetalingen, at der er tale om frivillig
indbetaling af acontoskat.
Stk. 3. Foretages der indbetaling af
beløb efter stk. 2, anvendes beløbet alene til
dækning af frivillig acontoskat, hvis der ikke på
indbetalingstidspunktet består en debetsaldo.
§ 16c. En
debetsaldo forrentes med den rente, der er fastsat i § 7,
stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og tilskrives
månedligt. Renten er ikke fradragsberettiget.
Stk. 2. En kreditsaldo forrentes med
den rentesats, der er fastsat i § 7, stk. 2. Renten
beregnes fra den dag kreditsaldoen er fremkommet. Renten beregnes
dagligt og tilskrives månedligt. En kreditsaldo, der
overstiger 5.000 kr. forrentes ikke. Renten er ikke
skattepligtig.
Stk. 3. Overstiger en debetsaldo for
en virksomhed 5.000 kr., skal hele beløbet indbetales
straks, og told- og skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev
herom til virksomheden. Told- og skatteforvaltningen udsender ikke
rykkerbreve om en debetsaldo på 5.000 kr. eller derunder.
Rykkerbrev udsendes dog til ophørte virksomheder, også
hvor debetsaldoen er mindre end 5.000 kr. Betales beløbet
ikke inden den frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan
beløbet overgives til inddrivelse. Et beløb, der
overgives til inddrivelse, vil fremgå af skattekontoen. Der
pålægges gebyr efter § 6 ved udsendelse af
rykkerbrev.
Stk. 4. En kreditsaldo udbetales til
virksomhedens nemkonto, medmindre virksomheden har ønsket en
beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo.
Kreditsaldoen udbetales først, når den er på 100
kr. eller derover, medmindre virksomheden tilkendegiver at ville
have ethvert beløb uanset størrelse udbetalt.
Udbetaling af en kreditsaldo kan ikke ske, i det omfang
virksomheden mangler at indsende angivelser for afsluttede
perioder, eller at indsende selvangivelse, jf. § 12,
stk. 4.
Stk. 5. Udbetaling af en kreditsaldo
afventer forfaldne skatte- og afgiftskrav, hvis kravet har sidste
rettidige betalingsfrist inden for fem hverdage fra kreditsaldoens
opståen. Opstår kreditsaldoen som følge af,
at virksomhedens tilsvar for en afregningsperiode er negativt
udbetales kreditsaldoen dog senest efter fristen i § 12,
stk. 2.
§ 16d.
Sikkerhed stillet efter § 11 kan anvendes til
dækning af en debetsaldo efter § 16c, stk. 3,
uanset hvilke krav, der indgår i debetsaldoen.
Stk. 2. Sikkerhed stillet efter andre
love end denne lov kan alene anvendes til dækning af en
debetsaldo efter § 16c, stk. 3, for det eller de
krav, som den stillede sikkerhed vedrører.«
§ 2
I lov om indkomstbeskatning af selskaber
m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1125
af 21. november 2005, som senest ændret ved § 5 i
lov nr. 1421 af 21. december 2005, foretages følgende
ændringer:
1.§ 24 affattes
således:
»Skatter efter denne lov opkræves efter
skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter
deres indhold er anvendelige på de selskaber og foreninger
mv., der er nævnt i denne lov. Opkrævningsloven,
bortset fra kapitel 3, finder anvendelse på
opkrævningen af indkomstskat af selskaber og foreninger mv.
Opkrævningslovens kapitel 2 finder anvendelse i det omfang,
det følger af reglerne i lovens kapitel 5.«
2. § 29 A, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5. Ordinær
acontoskat forfalder til betaling i 2 rater henholdsvis den 1.
marts og den 1. november i indkomståret. Sidste rettidige
indbetalingsdag er den 20. i forfaldsmåneden. Betales
beløbet ikke rettidigt, forrentes det efter § 7,
stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven.
Forrentningen tilfalder statskassen.«
3. § 29 B, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5. Det beløb,
hvormed indkomstskatten måtte være mindre end summen af
ordinære acontoskatter med tillæg af eventuel
udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2,
reguleret for tillæg efter stk. 6, og af eventuelle
frivillige acontobetalinger, ligeledes reguleret for tillæg
efter stk. 6, benævnes overskydende skat. Ved beregning
af overskydende skat indgår de ordinære acontoskatter,
uanset om betaling er sket. Ved tilbagebetaling af overskydende
skat ydes der selskabet eller foreningen mv. en godtgørelse
på den efter stk. 7 fastsatte godtgørelsesprocent
af den overskydende skat. Der kan kun ske tilbagebetaling af
beløb, der faktisk er indbetalt. Told- og
skatteforvaltningen overfører overskydende skat inklusive
godtgørelse til skattekontoen senest 2 bankdage efter den
20. november i kalenderåret efter indkomståret eller
ved et forskudt indkomstår senest 2 bankdage efter den 20.
november i kalenderåret efter det kalenderår, som det
forskudte indkomstår træder i stedet for. Er den 20.
november en lørdag eller søndag, overføres
betalingen dog senest 3 bankdage efter den 20. november. Ved
opløsning efter § 5, stk. 1, 1. pkt., eller
§ 7 kan tilbagebetaling af overskydende skat dog ske
før. Der ydes i disse tilfælde ikke godtgørelse
efter 3. pkt.«
4. § 29 B, stk. 7,
ophæves.
Stk. 8-11 bliver herefter stk. 7-10.
5. I § 30, stk. 1
udgår 2. pkt.
6.§ 30, stk. 2, 3.
pkt., affattes således:
»Beløb som nævnt i 1. og 2. pkt.
forrentes efter § 7, stk. 1, jf. stk. 2 i
opkrævningsloven pr. påbegyndt måned fra den 1.
november i kalenderåret, eller ved forskudt indkomstår
fra den 1. november i kalenderåret efter det
kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i
stedet for, og til og med den måned, hvori opkrævningen
udskrives.«
7.§ 30, stk. 4, 2.
pkt., affattes således:
»Betales beløbet ikke rettidigt,
forrentes det efter § 7, stk. 1, jf. stk. 2 i
opkrævningsloven.«
8.§ 30, stk. 5, 3.
pkt., affattes således:
»Af de i 1. og 2. pkt. nævnte
beløb tilkommer der selskabet eller foreningen mv. en rente
i henhold til § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i
opkrævningsloven pr. påbegyndt måned fra den 1.
november i kalenderåret efter indkomståret eller ved
forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret
efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår
træder i stedet for. Renten medregnes ikke til den
skattepligtige indkomst.«
§ 3
I lov om ansættelse og
opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding
(kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 29.
september 1993, som bl.a. ændret ved § 8 i lov nr.
277 af 13. maj 1998, § 6 i lov nr. 959 af 20. december
1999, § 38 i lov nr. 165 af 15. marts 2000 og senest ved
§ 36 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes
efter stk. 2, som nyt stykke:
»Stk. 3. Kapitel 5 i
opkrævningsloven finder anvendelse på opkrævning
af betalinger og udbetalinger efter denne lov.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
2. § 4, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4. Er et beløb, som
den skattepligtige efter stk. 1 skal indbetale til det
offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den skattepligtige betale
en rente i henhold til § 7, stk. 1, jf. stk. 2,
i opkrævningsloven. Rentebeløbet tilfalder
statskassen.
§ 4
I toldloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 867 af 13. september 2005, som senest ændret ved
§ 72 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages
følgende ændringer:
1.§ 30a, stk. 3,
affattes således:
» Stk. 3 . Overskrides den
betalingsfrist, der er fastsat efter stk. 1 eller 2, beregnes
renter efter de i § 37 fastsatte regler, således at
beløbet forrentes med en daglig rente, som beregnes for hver
påbegyndt dag regnet fra den seneste rettidige angivelses- og
betalingsdag for beløbet. Renten tilskrives
månedligt.«
2.§ 36, stk. 3, 2.
pkt., affattes således:
»Et overskydende beløb, der
indgår ved en samlet kontoopgørelse af en
varemodtagers tilsvar af skatter og afgifter mv. efter kapitel 5 i
opkrævningsloven, kan alene udbetales, såfremt det
negative tilsvar modsvares af en kreditsaldo opgjort efter
opkrævningslovens § 16a, stk. 2, 2.
pkt.«
3. I § 37 indsættes
som stk. 2:
»Stk. 2. Kapitel 5 i
opkrævningsloven, bortset fra bidrag efter § 30,
stk. 4, finder tilsvarende anvendelse på de
beløb, der er nævnt i stk. 1.«
§ 5
I lov om beskatning af visse
pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 899 af 22. september 2005, som senest
ændret ved § 5 i lov nr. 1428 af 21. december 2005,
foretages følgende ændringer:
1.§ 23, stk. 1, 2. og 3.
pkt ., affattes således:
»Pengeinstituttet skal tilbageholde skatten,
angive og indbetale den til told- og skatteforvaltningen inden 3
hverdage (bankdage) efter, at pengeinstituttet har udbetalt den
skattepligtige ydelse. Hvor ophævelsen ikke medfører,
at der sker udbetaling, skal det pågældende
pengeinstitut tilbageholde skatten, angive og indbetale den til
told- og skatteforvaltningen inden 1 måned efter, at
pengeinstituttet har fået kendskab til
ophævelsen.«
2.§ 23, stk. 2, 1.
pkt., affattes således:
»Pengeinstituttet angiver og indbetaler senest
den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb
den resterende skyldige skat efter stk. 1 med tillæg af
beregnede renter efter stk. 3 til told- og
skatteforvaltningen.«
3.§ 23, stk. 3, 2.
pkt., affattes således:
»Renten svarer til den i
opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf.
stk. 2, nævnte rente.«
4. I § 28 indsættes
som nyt stk. 1:
»Opkrævningslovens kapitel 5 finder
anvendelse på opkrævningen af betalinger og
udbetalinger omfattet af denne lov.«
Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og
3.
5.§ 28, stk.1, 2. pkt.,
der bliver stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Renten svarer til den rente, der er fastsat i
§ 7, stk. 1, jf. stk. 2, 2. pkt., i
opkrævningsloven.«
§ 6
I lov om beskatning af pensionsordninger
m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
824 af 25. august 2005, som senest ændret ved § 15
i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende
ændringer:
1. I § 38 indsættes
efter stk. 1, som nyt stykke:
»Stk. 2. Opkrævningslovens
kapitel 5 finder anvendelse på indbetaling af afgift som
nævnt i stk. 1.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
2.§ 38, stk. 3, der
bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Hvis indbetaling ikke
finder sted inden udløbet af den frist, der er nævnt i
stk. 1, skal den tilbageholdelsespligtige betale rente efter
§ 7, stk. 1, jf. stk. 2, i
opkrævningsloven.«
§ 7
I lov om beskatning af fonde og visse
foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 800 af 18. august 2005 foretages følgende
ændringer:
1.§ 3A, stk. 6, 5. pkt.,
affattes således:
»Betales indskudsafgiften ikke rettidigt, skal
der betales rente efter § 7, stk. 1, jf.
stk. 2, i opkrævningsloven.«
§ 8
I lov om fremskyndet tilbagebetaling af
visse afgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 675 af 15.
september 1998, som bl.a. ændret ved § 42 i lov nr.
165 af 15. marts 2000, ved § 41 i lov nr. 325 af 18. maj
2005 og som senest ved § 26 i lov nr. 428 af 6. juni
2005, foretages følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes
efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Opkrævningslovens
kapitel 5 finder anvendelse på udbetaling og tilbagebetaling
af beløb efter §§ 1 og 2.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
§ 9
I lov om stempelafgift, jf.
lovbekendtgørelse nr. 321 af 21. maj 2002, som ændret
ved § 34 i lov nr. 325 af 18. maj 2005 og senest ved
§ 65 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages
følgende ændringer:
1.§ 21, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5. Betales
afgiftsbeløbet ikke rettidigt af de særlige
stempelmærkeforhandlere, der er nævnt i stk. 1,
eller af de virksomheder, der er nævnt i stk. 3, der har
tilladelse til selv at stemple dokumenter, skal der betales rente
efter § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i
opkrævningsloven.«
2. I § 21 indsættes
som stk. 7:
»Stk. 7. Indbetaling af afgift,
som nævnt i stk. 5, sker efter kapitel 5 i
opkrævningsloven.«
§ 10
I lov om afgift af tinglysning og
registrering af ejer- og panterettigheder m.v.
(tinglysningsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 382 af
2. juni 1999, som bl.a. ændret ved § 46 i lov nr.
165 af 15. marts 2000 og senest ændret ved § 4 i
lov nr. 560 af 24. juni 2005, foretages følgende
ændringer:
1.§ 19, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3. For indbetaling af
tinglysningsafgift fra personer, der sker senere end den i
stk. 2 anførte frist, betales rente efter
§ 7, stk. 2, i opkrævningsloven med
tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt
måned fra den 1. i den måned, i hvilken det
afkrævede beløb skal betales.«
2. I § 19 indsættes
efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. For indbetaling af
tinglysningsafgift fra virksomheder, herunder virksomheder, der er
registreret efter § 17, stk. 1, der sker senere end
den frist, der er anført i stk. 2, betales rente efter
§ 7, jf. stk. 2, stk. 1, i
opkrævningsloven.
Stk. 5. Kapitel 5 i
opkrævningsloven finder anvendelse på opkrævning
og indbetaling af tinglysningsafgift fra virksomheder, selskaber,
fonde og foreninger.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
§ 11
I lov om afgift af spillekasinoer
(kasinoafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1145 af 2.
december 2005, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes
efter stk. 1 som stk. 2:
»Stk. 2. Opkrævningslovens
kapitel 5 finder anvendelse på indbetaling af afgift som
nævnt i stk. 1.«
2. § 4, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2. Betales afgiften ikke
rettidigt, skal der betales rente efter § 7, stk. 1,
jf. stk. 2, i opkrævningsloven.«
3. § 6, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3. Betales afgiften ikke
rettidigt, skal der betales rente efter § 7, stk. 1,
jf. stk. 2, i opkrævningsloven.«
§ 12
I lov om afgift af gevinster ved
lotterispil m.v. (lotterigevinstafgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1146 af 2. december 2005, foretages
følgende ændringer:
1. I § 5 indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2. Kapitel 5 i
opkrævningsloven finder anvendelse på indbetaling af
afgift som nævnt i stk. 1.«
2. § 8, stk. 1,
affattes således:
»Såfremt skyldig afgift ikke indbetales
rettidig, svares rente efter § 7 stk. 1, jf.
stk. 2, i opkrævningsloven. Dette beløb med
påløbne renter inddrives om fornødent ved
udpantning.«
§ 13
I lov om lokale totalisatorspil
(totalisatorspilafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 22
af 16. januar 2006, foretages følgende ændringer:
1.§ 10, stk. 1,
affattes således:
»Skatteministeren fastsætter de
nærmere regler om anmeldelse af afgiften og dennes
indbetaling. Indsendelse af afgiftsanmeldelse kan om
fornødent fremtvinges ved pålæg af daglige
bøder, der pålægges af skatteministeren.
Indbetales den skyldige afgift ikke rettidigt, forrentes
afgiftsbeløbet efter § 7, stk. 1, jf.
stk. 2, i opkrævningsloven. Den skyldige afgift med
påløbne renter inddrives om fornødent ved
udpantning.«
2. I § 10 indsættes
efter stk. 1, som nyt stykke:
»Stk. 2. Kapitel 5 i
opkrævningsloven finder anvendelse på indbetaling af
afgift som nævnt i stk. 1.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 14
I lov om miljøbeskyttelse
(miljøbeskyttelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
753 af 25. august 2001, som ændret senest ved lov nr. 572 af
24. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1. I § 88, stk. 2,
indsættes efter 3. pkt.:
»Ministeren kan, hvor der foreligger
særlige grunde til det, fastsætte andre regler om
rente.«
§ 15
I lov om afgift efter
brændstofforbrug for visse personbiler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 2002, som
ændret senest ved § 40 i lov nr. 430 af 6. juni
2005, foretages følgende ændringer:
1. § 4, stk. 5, 3.
pkt., ophæves.
2.§ 10 ophæves.
3.§ 11, stk. 1, 1.
pkt., affattes således:
»Hvis afgiften ikke betales rettidigt, fjerner
politiet snarest køretøjets nummerplader, hvis told-
og skatteforvaltningen anmoder derom.«
§ 16
I lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
978 af 4. december 2003, som ændret senest ved § 47
i lov nr. 430 af 6. juni 2005, foretages følgende
ændringer:
1. § 6, stk. 5, 3.
pkt. ophæves.
2.§ 12, stk. 1, 1.
pkt., affattes således:
»Hvis afgiften ikke betales rettidigt, fjerner
politiet snarest køretøjets nummerplader, hvis told-
og skatteforvaltningen anmoder derom.«
§ 17
I lov om afgift af vejbenyttelse
(vejbenyttelsesafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 11
af 8. januar 2006, foretages følgende ændringer:
1. § 6, stk. 1, 1.
pkt., affattes således:
»Hvis afgiften ikke betales rettidigt, fjerner
politiet snarest køretøjets nummerplader, hvis told-
og skatteforvaltningen anmoder derom.«
§ 18
Stk. 1. Skatteministeren
fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog
stk. 2. Loven finder anvendelse for krav, der har forfaldsdato
efter ikrafttrædelsestidspunktet.
Stk. 2. § 14 træder i
kraft fra dagen efter lovens bekendtgørelse i
Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
1.1 Baggrund
Med opkrævningslovens vedtagelse i 2000
blev de materielle regler om angivelse, afregning,
betalingsfrister, opkrævning og morarenter mv. for
selskabsskatter, afgifter, moms og i mindre grad told samlet og i
vid udstrækning harmoniseret. Der er dog fortsat en
række krav, der afviger fra hovedreglerne i
opkrævningsloven. Indbetaling af A-skatter, moms og afgifter,
forrentning af for sent indbetalte krav mv. sker således
på et forholdsvis ensartet regelgrundlag, mens selve den
praktiske håndtering af indbetalinger fra - og udbetalinger
til - virksomhederne ikke på samme måde er
harmoniseret.
Efter gældende regler og praksis
behandles virksomhedernes indbetalinger af A-skatter,
selskabsskatter, moms, told, afgifter mv., samt udbetalinger af
f.eks. negativ moms eller andre beløb, således
individuelt, hvilket betyder, at beløbene indbetales til
forskellige konti, - at beløbene håndteres i
forskellige systemer i told- og skatteforvaltningen, - og at der
også (i et vist omfang) anvendes forskellige morarentesatser
ved for sen betaling.
Generelt er den nuværende
administration af opkrævningen således - trods
betydelige forenklinger i kraft af opkrævningslovens
vedtagelse - fortsat ufleksibel for såvel myndighederne som
virksomhederne, og det kan være vanskeligt for virksomhederne
at danne sig et samlet overblik over virksomhedens
mellemværende med told- og skatteforvaltningen.
Hensigten med ‰n Skattekonto
(»skattekontoen«) er, at alle betalinger mellem told-
og skatteforvaltningen og virksomhederne samles og fremover sker
via én og samme konto, dvs., at told- og
skatteforvaltningens krav på indbetalinger fra virksomheder
og virksomhedernes krav på udbetalinger fra told- og
skatteforvaltningen automatisk modregnes efter et saldolignende
princip. Etableringen af skattekontoen forventes at lette
betalingen/opkrævningen for både virksomhederne og
told- og skatteforvaltningen samt at give virksomhederne mulighed
for hurtigt og enkelt via online-adgang til skattekontoen at
konstatere, om de skylder beløb eller har beløb til
gode hos told- og skatteforvaltningen.
Fysiske personers ind- og udbetalinger
til/fra told- og skatteforvaltningen vil med en enkelt undtagelse
for så vidt angår opkrævning af de såkaldte
motorafgifter ikke følge skattekontokonceptet.
Skattekontoen er et led i regeringens
handlingsplan »En enklere hverdag for borgere og
virksomheder« fra november 2004 samt et væsentligt
element i told- og skatteforvaltningens samlede modernisering af
it-systemerne.
I 2003 blev nemkonto-systemet vedtaget ved
lov nr. 1203 af 27. december 2003 om offentlige betalinger. Med
vedtagelsen heraf blev der skabt et forenklet grundlag for det
offentliges udbetalinger til borgere og virksomheder. Set
i sammenhæng hermed er skattekontoen udtryk for en
tilsvarende forenkling for virksomhedernes indbetalinger til told-
og skatteforvaltningen.
1.2 Sammenhængen med told- og
skatteforvaltningens systemmodernisering
Etableringen af skattekontoen er et led i
told- og skatteforvaltningens systemmoderniseringsprogram.
Skattekontoen skal håndtere alle virksomheders
mellemværender med told- og skatteforvaltningen. Den tekniske
del af løsningen skal samtidig håndtere alle krav, der
er under inddrivelse, og inddrivelsessystemet genbruger
faciliteterne fra skattekontoens debitorsystem (én
fælles debitormotor). Det Fælles Inddrivelsessystem
skal udover virksomhedsrettede fordringer også omfatte
personrettede fordringer og øvrige statslige fordringer.
Hovedidéen bag sammenhængen
mellem skattekontoen og Et Fælles Inddrivelsessystem er, at
det til enhver tid skal være muligt for medarbejderne i
kundecentrene, betalingscenteret og skattecentrene, at opnå
et samlet overblik over virksomhedsopkrævninger og
fordringer, der er sendt til inddrivelse.
1.3 Formålet med
skattekontoen
Det primære formål med
skattekontoen er at lette og forenkle administrationen af
betalinger til og fra told- og skatteforvaltningen for både
virksomhederne og myndighederne. Efter gældende regler
afregnes og registreres indbetalinger til told- og
skatteforvaltningen på en række forskellige konti og i
en række forskellige it-systemer i told- og
skatteforvaltningen. Indbetalingerne betragtes således som
adskilte forløb, hvilket betyder, at det kan være
vanskeligt at danne sig et samlet overblik over den enkelte
virksomheds mellemværende med told- og
skatteforvaltningen.
Herudover betyder det eksisterende
opkrævningssystem, at der bruges betydelige ressourcer
på korrekt placering af fejlbehæftede beløb
eller beløb, hvor det ikke er angivet, hvad beløbet
skal dække.
Med indførelsen af skattekontoen vil
alle betalinger til og fra told- og skatteforvaltningen blive
registreret og afregnet via skattekontoen. I praksis vil
virksomhederne således fremover kun skulle indbetale skyldige
beløb til én og samme konto (skattekontoen). På
skattekontoen indgår også de beløb, som
virksomhederne har til gode fra told- og skatteforvaltningen, som
f.eks. negativ moms, eventuelt tilbagebetaling af tidligere
indbetalte afgifter eller andre efter- eller
tilbagebetalingsbeløb, som virksomheden måtte have
krav på.
Med skattekontoen indføres et
»saldoprincip«, som er sammenlignelig med det, man
kender fra en bankkonto. Indbetalinger og udbetalinger vil
automatisk blive modregnet hinanden og det udvisende, som kontoen
har, kan således €" i lighed med en bankkonto €"
være negativt (debetsaldo) eller positivt (kreditsaldo).
Enhver indbetaling til told- og skatteforvaltningen vil
således i overensstemmelse med saldosystemet indgå
på skattekontoen, og blive anvendt til dækning af en
eventuel debetsaldo.
Virksomhederne skal naturligvis fortsat til
brug for opgørelsen af told- og skatteforvaltningens krav
mod virksomheden - og omvendt - indgive angivelser for A-skat,
moms, told og afgifter mv. efter de regler, der findes herom i
opkrævningsloven samt i de enkelte skatte- og afgiftslove.
Med indførelsen af saldoprincippet vil der imidlertid
(generelt) ikke længere være behov for - eller krav om
- at virksomhederne angiver, hvad en given indbetaling
skal dække, f.eks. moms, punktafgifter eller lignende. Med
indførelsen af saldoprincippet anvendes en indbetaling
altid til dækning af en eventuel debetsaldo. Indbetalingen
afskrives altid på det/de krav med den ældste
forfaldsdato.
At alle ind- og udbetalinger indbetales
henholdsvis afregnes €" og registreres €" samlet via
skattekontoen betyder, at virksomhederne nemt og hurtigt - via
online-adgang til skattekontoen - på et hvilket som helst
tidspunkt vil kunne få et overblik over, hvad deres samlede
mellemværende med told- og skatteforvaltningen er.
Gennemførelsen af skattekontoen vil
således medføre en forenklet håndtering af ind-
og udbetalinger til told- og skatteforvaltningen, som vil lette
administrationen heraf for både virksomhederne og told- og
skatteforvaltningen.
I Sverige har man siden 1998 haft en
skattekonto (»skattekontot«). Den svenske ordning er
gradvist blevet udbygget, og er i dag betydelig mere omfattende end
den foreslåede danske ordning. I Sverige er både
virksomhedernes og borgernes betalinger til/fra skattemyndighederne
omfattet af ordningen. I mindre omfang er også andre
offentlige krav omfattet af ordningen, og på længere
sigt er det hensigten, at yderligere offentlige krav skal
være omfattet heraf.
Den foreslåede danske
skattekontoordning var oprindelig også tænkt som en
betalingsordning, der skulle omfatte samtlige krav til det
offentlige. Det er imidlertid vurderingen, at det vil være
for omfattende på én gang at etablere en ordning,
hvori samtlige indbetalinger indgår.
2. Gældende ret
Som anført er de materielle regler om
opkrævning i vidt omfang - for virksomhederne - blevet
harmoniseret som følge af vedtagelsen af
opkrævningsloven, hvilket betyder, at reglerne om angivelses-
og betalingsfrister, morarentesatser, gebyrsatser, udbetaling af
negative tilsvar, klage og straf og i et vist omfang
sikkerhedsstillelse er identiske for en række relevante
skatte- og afgiftslove. En fuldstændig harmonisering er der
dog ikke tale om, og der er således fortsat en række
afvigelser i de enkelte love, særlig for så vidt
angår betalingsfrister, morarentesatser, gebyrer og
sikkerhedsstillelse.
Den praktiske administration af
virksomhedernes betaling håndteres fortsat helt individuelt.
Virksomhederne indbetaler således A-skat til én konto,
moms til en anden konto, punktafgifter til en tredje konto osv., og
angivelser og betalinger for henholdsvis A-skat, moms,
punktafgifter mv. håndteres af told- og skatteforvaltningen
som adskilte forløb og af forskellige systemer.
På udbetalingssiden er der derimod med
vedtagelsen af nemkonto sket en forenkling.
At indbetalingerne fortsat håndteres
individuelt betyder, at det ikke umiddelbart er muligt at
gøre en virksomheds samlede mellemværende med told- og
skatteforvaltningen op, uden at der skal trækkes oplysninger
fra flere forskellige systemer, ligesom modregning med negative
tilsvar også kræver samkøring af oplysninger fra
flere systemer.
Hvis virksomhederne ønsker at have
mulighed for på et hvilket som helst givet tidspunkt at kunne
danne sig et overblik over deres mellemværende med told- og
skatteforvaltningen, forudsætter det således dels, at
virksomhedens bogholderi løbende er opmærksom
på, hvilke fordringer, der er aktuelle, dels fordrer det et
bogholderisystem, der kan håndtere betalingen af de enkelte
fordringer. Langt de fleste virksomheder må formodes at have
bogholderisystemer, eller benytte sig af ekstern bistand, der kan
håndtere virksomhedens betalinger rettidigt, og som kan give
et korrekt øjebliksbillede af virksomhedens
betalingsrelationer til told- og skatteforvaltningen.
Men selv med avanceret bogholderi er der
ingen garanti for, at det billede af virksomhedens
betalingsrelationer til told- og skatteforvaltningen, som
fremgår af virksomhedens interne bogholderi, er
fuldstændig identisk med det billede, som fremkommer ved at
sammenholde oplysningerne i told- og skatteforvaltningens
betalingssystemer. Med skattekontoen skabes der en fælles
referenceramme for virksomheden og told- og skatteforvaltningen,
for virksomhedens betalingsrelationer til told- og
skatteforvaltningen.
En gennemførelse af
skattekontokonceptet forudsætter, at der i mindre omfang
ændres i eksisterende regler og praksis om beregning af
morarenter, debitors ret til at anvise, hvad en given indbetaling
skal anvendes til betaling af (øremærkningsprincippet)
samt reglerne om sikkerhedsstillelse i opkrævningsloven. De
eksisterende - forskelligartede - frister for indbetaling, der
findes dels i opkrævningsloven, dels i de enkelte
særlove fastholdes derimod. Der ændres heller ikke i
den eksisterende praksis om modregning, men i kraft af
saldoprincippet vil modregningen fremover ske rent automatisk.
2.1 Renteberegning - morarenter
Langt størstedelen af virksomhedernes
indbetalinger til told- og skatteforvaltningen, bl.a. A-skatter,
moms, told og en række afgifter, er undergivet
morarentereglerne i opkrævningslovens § 7.
Opkrævningslovens § 7, stk. 1, indeholder en
fast månedlig rente - et tillæg - på 0,8 pct. som
suppleres af en variabel månedlig rente i § 7,
stk. 2, som for 2006 udgør 0,1 pct. Denne samlede
rentesats på 0,9 pct. beregnes pr. påbegyndt
måned, dvs., at renten betales pr. påbegyndt
måned fra den 1. i den måned, hvor betaling skulle
være sket.
At der betales pr. påbegyndt
måned betyder i praksis, at en virksomhed, der f.eks. skulle
have betalt moms den 25. i måneden, men som først
får beløbet betalt den 2. i den
næstfølgende måned vil få pålagt 2
måneders rente €" og ikke bare rente for den uge, som
virksomheden reelt er forsinket med betalingen. Renten
fastsættes ved at gange satsen med antallet af
(påbegyndte) måneder, der betales for sent. Der
beregnes således efter de gældende regler ikke renters
rente.
Udformningen af de gældende
morarenteregler betyder således, at den virksomhed, der
allerede har fået pålagt én eller to
måneders morarente, ikke har noget incitament til hurtigt
herefter at få betalt det pågældende krav til
skattemyndighederne. Ud fra en almindelig kreditbetragtning vil
virksomheden vælge at trække indbetalingen helt frem
til lige inden den næste måneds morarente
udløses, dvs. lige inden den 1. i den næstkommende
måned.
Som anført afviger morarentesatsen for
enkelte betalingers vedkommende. Den €" i
beløbsmæssig henseende €" absolut
væsentligste afvigelse herfra er morarentesatsen for
ordinære acontoskatte- (og udbytteskatte-)indbetalinger.
Efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 29A,
stk. 5, er morarentesatsen vedrørende for sent
indbetalte aconto- og udbytteskat den efter opkrævningslovens
§ 7, stk. 2, variable rente på pt. 0,1 pct.
med et tillæg på 0,4, pct., dvs. en rente på 0,5
pct. pr. påbegyndt måned.
Der betales således en lavere morarente
vedrørende for sen indbetaling af ordinær acontoskat,
end der betales for en række andre indbetalinger.
Forklaringen er, at der grundlæggende betales en lavere rente
vedrørende for sen indbetaling af egen indkomstskat - som
f.eks. selskabsskat - end der gør vedrørende for sen
indbetaling af indeholdte skatter og afgifter.
Fremkommer der restskat, jf.
selskabsskattelovens § 29B, stk. 4, opgøres
denne samt det her tilhørende tillæg, og det samlede
beløb heraf indgår på skattekontoen som en
debetpostering. Rentesatsen for et forfaldent
restskattebeløb er den samme som for sent indbetalte
acontoskatte-rater, jf. selskabsskattelovens § 30,
stk. 2, 3. pkt. og § 30, stk. 4, 2. pkt.
Der er fortsat enkelte selskaber, der ikke er
omfattet af acontoskatte-ordningen. For disse selskaber forfalder
indkomstskatten til betaling én gang årligt den 1.
november efter udløbet af indkomståret, jf.
selskabsskattelovens § 30A, stk. 1. For disse
selskaber vil det samlede skattekrav inkl. tillæg blive
opgjort og herefter blive overført til skattekontoen.
Morarentesatsen for restskat for disse selskaber er den samme som
for selskaber i acontoskatte-ordningen, jf. selskabsskattelovens
§ 30A, stk. 2, 2. pkt.
Udover i selskabsskatteloven afviger
morarentesatsen i nedennævnte love mv. fra den i
opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2,
fastsatte rentesats på 0,9 pct.
€" lov om afgift af dødsboer og
gaver (boafgiftsloven),
€" bekendtgørelse om gebyrer
på blyakkumulatorer (Lov om miljøbeskyttelse),
€" bekendtgørelse om gebyr og
tilskud til nyttiggørelse af dæk (Lov om
miljøbeskyttelse),
€" lov om afgift af spillekasinoer
(kasinoafgiftsloven),
€" lov om det danske klasselotteri
(klasselotteriafgiftsloven),
€" kulbrinteopkrævningsloven
€" lov om afgift af gevinster ved
lotterispil m.v. (lotterigevinstafgiftsloven),
€" pensionsafkastbeskatningsloven
€" pensionsbeskatningsloven
€" lov om tinglysning
(tinglysningsafgiftsloven)
€" lov om lokale totalisatorspil
(totalisatorspilafgiftsloven).
Morarentesatsen i disse love og regler er
enten fastsat delvist på baggrund af bestemmelsen i
opkrævningslovens § 7 (typisk sammensat som et
månedligt tillæg på 0,4 pct. + den regulerbare
rentesats efter opkrævningslovens § 7,
stk. 2), eller helt uden relation til
opkrævningsloven.
Det er hensigten, at også betalinger
efter disse love - bortset fra boafgiftsloven - og
bekendtgørelser skal indgå på skattekontoen.
Hvis det i skattekontokonceptet indbyggede
saldoprincip skal bringes til at fungere tilfredsstillende, dvs.,
hvis de forventede administrative lettelser skal
gennemføres, er det imidlertid en væsentlig
forudsætning, at der benyttes én harmoniseret
morarentesats. Dette betyder, at rentesatsen i de nævnte love
og bekendtgørelser skal være den samme som efter
opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, jf.
nærmere herom nedenfor under afsnit 3.
2.2 Renteberegning ved
tilgodehavender
Opkrævningslovens § 12
indeholder en generel regel om udbetaling af negative tilsvar
omfattet af opkrævningsloven eller tilbagebetaling af for
meget indbetalte beløb eller beløb, der er indbetalt
ved en fejl. Sådanne beløb skal udbetales til
virksomheden senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen for den
pågældende periode eller €" hvor der er tale om en
fejl €" senest 3 uger efter, at virksomheden har gjort told-
og skatteforvaltningen opmærksom på den
pågældende fejl.
Udbetales sådanne negative beløb
ikke indenfor denne tidsfrist, har virksomheden krav på
rentegodtgørelse. Rentegodtgørelse sker efter de
retningslinier, der er fastsat i det såkaldte
rentecirkulære TS-cirkulære 2004-07 om forrentning af
visse tilbagebetalingsbeløb. For så vidt angår
visse skatte- og afgiftsbeløb, er der fastsat særlige
procentsatser, der anvendes ved tilbage- og efterbetalingskrav,
f.eks. findes der i selskabsskattelovens § 30,
stk. 5, en bestemmelse om rentegodtgørelse
vedrørende overskydende skat, der tilbagebetales efter den i
bestemmelsen fastsatte frist.
For så vidt angår beløb,
der omfattes af opkrævningslovens § 12 - samt andre
beløb - sker forrentningen af tilbagebetalingsbeløb
med den rentesats, der fremgår af rentelovens
(lovbekendtgørelse nr. 743 af 4. september 2002)
§ 5, jf. henholdsvis punkt 4 og 6 i
rentecirkulæret. Rentesatsen efter renteloven er pt. 2,15
pct. p.a. samt et fast tillæg på 7 pct., dvs. en
årlig rentesats på 9,15 pct. svarende til en
månedlig rentesats på ca. 0,75 pct.
Med gennemførelsen af skattekontoen
udbetales alle beløb via skattekontoen. Om samspillet mellem
udbetalinger via skattekontoen og forrentning af for sent udbetalte
tilbage- og efterbetalingsbeløb henvises der til afsnit 3.6
nedenfor.
2.3
Øremærkningsprincippet
Efter den gældende praksis €" som
ikke er lovbaseret €" men som følger af almindelige
obligationsretlige principper står det debitor (virksomheden)
frit for at anvise, hvad en given indbetaling skal dække,
hvis der er flere forfaldne krav. Virksomheden kan således,
hvor der er flere forfaldne krav, og hvor virksomheden ikke kan
klare betalingen af samtlige krav indenfor de givne
betalingsfrister, have et ønske om først at
betale det/de krav, som rentemæssigt vil være mest
belastende, hvis betalingsfristen overskrides. Dette er ikke
nødvendigvis de krav, der er ældst i tid.
Et oplagt eksempel kunne være, at man
ønsker at udskyde betalingen af en (ældre)
acontoskatte-rate, for i stedet at være i stand til at
indbetale et momskrav, for hvilket morarentesatsen er højere
end for acontoskatten.
For at kunne få den fulde
forenklingseffekt af skattekontokonceptet er det hensigten, at den
ældste fordring altid skal betales først. Dette
betyder, at det eksisterende
»øremærkningsprincip« må fraviges,
jf. nærmere herom nedenfor under afsnit 3.4.
2.4 Modregning
Modregning benyttes i vidt omfang af told- og
skatteforvaltningen. Mulighederne for modregning er ikke
udtømmende lovreguleret, men hviler i meget vidt omfang
på praksis og almindelige obligationsretlige principper. Dog
findes der i bl.a. konkurslovens §§ 16 og 42,
kildeskattelovens § 46, stk. 3, § 73,
stk. 7, og § 62, stk. 3, samt
opkrævningslovens § 12, stk. 4, 2. pkt.,
regler om modregning. Sidstnævnte bestemmelse fastslår
en generel adgang til at foretage modregning med (negative) tilsvar
og renter af tilsvar, hvis der ikke er angivet for en afsluttet
regnskabsperiode. Modregningen kan ske, også selvom
beløbet endnu ikke har nået den sidste rettidige
indbetalingsdag.
For så vidt angår tvungen
modregning - som er den i praksis mest anvendte modregningsform -
sondres der mellem konneks og ukonneks modregning. Er der tale om
konnekse krav udspringer kravene af samme retsforhold, f.eks. er
positiv moms og negativ moms, der vedrører samme
afregningsperiode konnekse krav, mens f.eks. arbejdsmarkedsbidrag
og indkomst/selskabsskat ikke kan betegnes som konnekse krav. Er
der tale om konnekse krav, kan der uden videre, dvs., uden at der
gives meddelelse herom, foretages modregning.
Er der derimod tale om krav, der ikke er
konnekse - hvilket i praksis oftest vil være tilfældet
€" gives der efter en fast administrativ praksis
særskilt meddelelse om, at der foretages modregning.
At der således efter fast administrativ
praksis skal gives meddelelse om modregning betyder dog ikke, at
hovedmanden, dvs. virksomheden, kan afvise told- og
skatteforvaltningens krav om modregning, hvis de betingelser, der i
øvrigt knytter sig til modregning, må anses for
opfyldt. Meddelelsen om modregning har karakter af et påbud
til hovedmanden (virksomheden). Virksomheden kan således ikke
på baggrund af meddelelsen afvise modregningen. I praksis
udsendes meddelelsen således også samtidig med at
modregningen finder sted. Modregningserklæringen indeholder
oplysninger om muligheden for at klage over den foretagne
modregning.
Følgende krav skal være opfyldt
for at der kan ske modregning med ikke konnekse krav:
€" Kravene er udjævnelige, dvs., at
der i praksis kan ske modregning mellem de modgående krav.
Pengefordringer er således altid udjævnelige.
€" Kravene er afviklingsmodne, dvs.
forfaldne.
€" Kravene er gensidige, dvs., at m
odregning alene kan gennemføres, hvor to personer (fysiske
og/eller juridiske personer) har krav på hinanden,
således at debitor efter den ene fordring er kreditor efter
den anden fordring.
€" Modkravet er retskraftigt, dvs., at der
ikke er indtrådt forældelse eller lignende.
Modregningsmæssigt anses staten som en
enhed. Dette betyder, at de forskellige statsinstitutioner og
styrelser skal betragtes som en enhed, selvom de henhører
under hvert sit ministerium. Dette gælder, når staten
modregner overfor borgeren. En virksomheds modregning overfor det
offentlige begrænses derimod normalt til krav, der
angår samme myndighed. Dette begrundes med, at borgerens krav
ikke kan anses for nødlidende.
Praksis og betingelser vedrørende
modregning findes nærmere beskrevet i SKATS
Inddrivelsesvejledning i afsnit K.
Med gennemførelsen af skattekontoen
ændres der generelt ikke i modregningsbetingelserne. Et
væsentligt led i gennemførelsen af
skattekontokonceptet er den automatiserede modregning og
afskrivning på krav, som følger af saldoprincippet.
Som led i denne automatisering vil der fremover ikke blive udsendt
en særskilt modregningserklæring på papir. I
stedet etableres der en elektronisk løsning, jf.
nærmere herom de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1
nedenfor samt de specielle bemærkninger til § 1,
nr. 9, den foreslåede § 16a, stk. 1.
2.5 Sikkerhedsstillelser
I opkrævningslovens § 11,
samt i en række afgiftslove herunder toldloven er der regler
om, at virksomheden i visse situationer skal stille sikkerhed for
eksisterende eller eventuelle fremtidige krav, eller for at kunne
opnå kredit.
En række af de regler, der findes i
lovgivningen om sikkerhedsstillelse, er særdeles specifikke i
deres anvendelsesområde, ligesom flere af de eksisterende
regler om sikkerhedsstillelser vedr. særlig told, moms og
punktafgifter udspringer af EU-relateret lovgivning.
Sikkerhedsstillelser efter f.eks. toldloven og tobaksafgiftsloven
tilsigter således alene at dække de krav, der
følger af disse love.
Opkrævningslovens § 11
indeholder derimod mere generelle (ikke EU-relaterede) regler om
sikkerhedsstillelse, dvs., at sikkerhedsstillelsen efter
§ 11 ikke blot vedrører et enkelt krav, men en
række forskellige skatte- og afgiftskrav.
Med gennemførelsen af skattekontoen
vil sikkerhedsstillelser efter opkrævningslovens
§ 11 komme til at dække samtlige de krav, der
indgår i en debetsaldo.
3. Lovforslaget
Skattekontoen er som anført et led i
told- og skatteforvaltningens samlede systemmodernisering.
Hensigten med gennemførelsen af skattekontoen er at
rationalisere og lette administrationen €" og overskueligheden
€" af ind- og udbetalinger til/fra told- og
skatteforvaltningen for både virksomhederne og told- og
skatteforvaltningen. For så vidt angår baggrund og det
overordnede formål med forslaget samt sammenhængen med
den overordnede systemmodernisering henvises der til
bemærkningerne ovenfor under afsnit 1.1-1.3.
3.1 Saldoprincippet
Skattekontoen bygger på
saldoprincippet, dvs. at indbetalinger til told- og
skatteforvaltningen, det være sig A-skatter, moms,
punktafgifter, told mv. og udbetalinger til virksomheden af f.eks.
negativ moms, tilbagebetaling af for meget opkrævede afgifter
samt andre udbetalinger fra told- og skatteforvaltningen,
indgår ved en samlet opgørelse, hvor udbetalinger til
virksomheden modregnes direkte i de krav på indbetalinger,
som told- og skatteforvaltningen har på virksomhederne.
I praksis betyder gennemførelsen af
skattekontoen, at virksomhederne kommer til at indbetale alle krav
til told- og skatteforvaltningen til én og samme konto i
stedet for som i dag, hvor virksomhederne indbetaler til
forskellige konti afhængig af, om der er tale om A-skatter,
moms, punktafgifter, told mv. Virksomhederne får via
online-adgang mulighed for løbende at følge med i
bevægelserne på skattekontoen.
I lighed med den almindelige terminologi fra
bankverdenen anvendes begreberne »debetsaldo« og
»kreditsaldo« i forbindelse med skattekontoen. En
debetsaldo er udtryk for, at virksomheden har en samlet
nettogæld til told- og skatteforvaltningen. Det samlede
beløb kan være sammensat af et eller flere enkeltkrav.
Omvendt er en kreditsaldo udtryk for, at virksomheden har et samlet
nettotilgodehavende hos told- og skatteforvaltningen. Et
tilgodehavende, som kan være sammensat af tilbagebetalinger
vedrørende flere enkeltkrav.
Modregning sker naturligvis allerede i meget
vidt omfang, men forudsætter med de eksisterende opdelte
opkrævningssystemer, at oplysninger fra forskellige
opkrævningssystemer sammenholdes. Med systemmoderniseringen
etableres der en tæt sammenhæng mellem
opkrævnings- og inddrivelsessystemerne, som indeholder
oplysninger om alle former for betalinger samt om samtlige
debitorer. I kraft heraf skabes muligheden for at lade ind- og
udbetalinger indgå i en saldoopgørelse, som baseres
på, at modregning skal ske automatisk, sådan som det er
tilfældet med en bankkonto.
Den eksisterende praksis vedrørende
modregning - samt de få egentlige regler på
området - vil der ikke blive ændret i, dvs., at de
grundlæggende betingelser om at kravene skal være
udjævnelige, afviklingsmodne, gensidige og retskraftige
fortsat skal respekteres.
Efter den gældende praksis er det en
forudsætning for modregningen, at told- og
skatteforvaltningen i forbindelse med, at der foretages modregning,
udsender en skriftlig modregningserklæring. Denne
erklæring udsendes på normal vis med brevpost.
Modregningserklæringen indeholder orientering om den
foretagne modregning samt klagevejledning til Landskatteretten.
Modregningserklæringen har karakter af et påbud til
modtageren. Modtageren kan ikke afvise erklæringen, og
erklæringen kræver ikke accept.
Med den automatiske modregning, som er en
væsentlig forudsætning for det saldoprincip, som er
grundstenen i skattekontoen, bortfalder den skriftlige
papirbaserede modregningserklæring. Den papirbaserede
modregningserklæring erstattes af en elektronisk
»advis«-ordning, således at virksomheden,
når den åbner skattekontoen, får en elektronisk
meddelelse, som indeholder de samme oplysninger, som den
modregningserklæring, der i dag udsendes pr. brev. Herunder
oplysninger om muligheden for klage.
Med indførelsen af skattekontoen vil
told- og skatteforvaltningens opmærksomhed i
opkrævningsmæssig sammenhæng alene rette
sig mod den til enhver tid værende saldo og ikke mod den
eller de enkelte krav, som denne saldo er sammensat. Dette betyder
også, at en opkrævning vil rette sig mod den til enhver
tid værende saldo, og at beregningen af morarenter vil rette
sig mod debetsaldoen og ikke mod det enkelte krav/den enkelte
restance.
Da morarenten efter de eksisterende regler
ikke er ensartet for de enkelte krav - selvom der med
opkrævningsloven er sket en vis harmonisering - er det
nødvendig at harmonisere de enkelte rentesatser, jf.
nærmere om fastsættelse af rentesats og renteberegning
af henholdsvis en debet- og en kreditsaldo under afsnit 3.5
nedenfor.
I kraft af at told- og skatteforvaltningens
fokus udelukkende rettes mod saldoen er det i princippet ikke
nødvendigt at angive, hvad en given indbetaling
vedrører, idet enhver indbetaling automatisk vil blive
anvendt til at nedbringe en eventuel debetsaldo. Af hensyn til
told- og skatteforvaltningens regnskabsaflæggelse overfor
Finansministeriet og da visse afgifter helt eller delvis
opkræves på vegne af EU, vil told- og
skatteforvaltningen dog fortsat have behov for at have fuldt
overblik over de enkelte kravs størrelse og forfald mv.
Told- og skatteforvaltningen vil således på et hvert
givet tidspunkt være i stand til at identificere, hvilke krav
den til enhver tid værende debet- eller kreditsaldo er
sammensat af.
Der ændres ikke i de
grundlæggende regler for, hvordan og hvornår, der skal
ske angivelse og indbetaling vedrørende de enkelte krav. For
så vidt angår de krav, der er fuldt og helt omfattet af
opkrævningslovens regler, vil det således fortsat
være angivelses- og betalingsfristerne i lovens
§ 2, der vil være gældende, mens f.eks. moms,
told og (aconto)selskabsskatter fortsat vil følge de
angivelsesfrister, der er fastsat i de respektive lovgivninger.
3.2 Debet- og kreditsaldo
Som nævnt opereres der med begreberne
debet- og kreditsaldo, og opkrævning og betaling vil med
gennemførelsen af skattekontokonceptet rette sig mod den til
enhver tid værende saldo og ikke mod de enkelte krav.
For at sikre skattekontoen en vis
fleksibilitet og for at undgå at skulle udsende et
større antal rykkere, fastsættes grænsen for,
hvor stor en debetsaldo (skyld til told- og skatteforvaltningen)
der tillades, før der udsendes en rykkerskrivelse, til 5.000
kr. Det er ved fastsættelsen af denne grænse beregnet,
at told- og skatteforvaltningen årligt vil kunne spare op mod
400.000 rykkerskrivelser, dvs., en betydelig administrativ
besparelse, som dog skal modregnes med indtægten fra de
rykkergebyrer, der faktisk betales. Samlet er der dog tale om
såvel en administrativ lettelse som en besparelse for told-
og skatteforvaltningen, jf. nedenfor om de provenumæssige
konsekvenser af lovforslaget.
Dette kan udtrykkes således, at
virksomhederne får lov at have en »kassekredit«
på op til 5.000 kr. mod at betale den til enhver tid
værende morarentesats herfor, og samtidig er det et
væsentligt element heri, at virksomhederne
»slipper« for rykkere vedrørende
småbeløb på under 5.000 kr., men virksomheden
kan følge saldoen og alle dens bevægelser online.
Overstiger debetsaldoen 5.000 kr. udsendes
der en rykker herfor. Efterkommes denne rykker ikke overgives
beløbet til inddrivelse efter de gældende regler
herom. Om oversendelse af beløb til
restanceinddrivelsesmyndigheden samt behandlingen af beløb
under inddrivelse se afsnit 3.9 nedenfor.
Udgangspunktet for skattekontoen er, at
så snart skattekontoens saldo går i kredit, dvs., i det
øjeblik hvor der af den ene eller anden grund skal udbetales
et beløb til virksomheden, f.eks. negativ moms, udbetales
hele kreditsaldoen automatisk til virksomhedens nemkonto.
En kreditsaldo vil alene bestå, hvis
virksomheden positivt tilkendegiver, at den ønsker en at
have en kreditsaldo af en vis størrelse stående til
betaling af kommende krav, jf. nærmere herom under afsnit 3.6
samt de specielle bemærkninger til § 1, nr. 9, den
foreslåede § 16c, stk. 4.
3.3 Hvilke virksomheder og hvilke
krav er omfattet af skattekontoen
Skattekontokonceptet vil fra start rette sig
mod erhvervsdrivende virksomheder. Såvel personligt drevne
virksomheder som selskaber, erhvervsdrivende fonde og foreninger
vil være omfattet af reglerne om skattekontoen. Alle
erhvervsdrivende virksomheder, der er registreret for et eller
flere betalingsforhold hos told- og skatteforvaltningen vil
således anvende reglerne om skattekontoen. I modsætning
til den svenske ordning udeholdes private personers betalinger -
med en enkelt undtagelse (motorafgifterne) - fra ordningen.
Også offentlige myndigheder, stat,
kommuner og institutioner, herunder selvejende institutioner, der
f.eks. indeholder og indbetaler skatter til told- og
skatteforvaltningen vil være omfattet af reglerne om
skattekontoen. Nedenfor anvendes under ét for samtlige
omfattede - både offentlige og private - udtrykket
»virksomhederne«.
Hensigten er så vidt muligt, at alle betalinger mellem
virksomhederne og told- og skatteforvaltningen, som er knyttet til
virksomhedens CVR.nr. eller SE.nr. skal være omfattet af
skattekontoen. Enhver betaling, der holdes uden for
skattekontokonceptet vil betyde, at denne systemmæssigt skal
behandles selvstændigt, og en del af rationalet og de
administrative besparelser, der er forbundet med
gennemførelsen af skattekontoen, bortfalder herved.
Det generelle udgangspunkt for ordningen er,
at de skatte- og afgiftskrav som virksomhederne afregner, og som i
dag er omfattet af opkrævningslovens bestemmelser, fremover
skal afregnes via skattekontoen. Den nærmere
afgrænsning af hvilke krav, der falder ind under reglerne i
opkrævningsloven, findes i lovens § 1,
stk. 1-5.
I § 1, stk. 1, fastslås
det, at loven gælder for skatter og afgifter mv., for hvilke
virksomheder, selskaber, fonde eller foreninger mv. er eller skulle
have været registreret hos told- og skatteforvaltningen,
medmindre der er fastsat særlige bestemmelser om
opkrævning mv. i anden lovgivning eller i
EF-forordninger.
§ 1, stk. 2, henviser til
§ 9, der indeholder særlige regler om angivelse for
visse varemodtagere.
I § 1, stk. 3, slås det
fast, at loven også gælder for opkrævning af
andre skatter og afgifter i det omfang, der i anden lovgivning
henvises hertil. I praksis findes der bl.a. i ligningslovens
§ 17E, stk. 4, en bestemmelse om, at
opkrævningslovens regler finder anvendelse ved
opkrævningen af afgift efter kursgevinstlovens
§ 25, stk. 6. I selskabsskattelovens § 24
henvises der til, at opkrævningslovens regler finder
anvendelse ved opkrævningen af indkomstskatter for selskaber
og foreninger mv., dog finder kapitel 2 om frister for angivelse og
betaling og fastsættelse af morarente samt kapitel 3, der
indeholder særlige regler for visse varemodtagere, ikke
anvendelse. Også tinglysningsafgiftsloven indeholder visse
henvisninger til opkrævningslovens regler.
I § 1, stk. 4, slås det
fast, at told ikke er omfattet af loven, hvilket dog i kraft af en
henvisning i toldlovens § 37 fraviges for så vidt
angår opkrævningslovens §§ 6, 7 og 14,
om henholdsvis rykkergebyr, morarenteberegning og
lønindeholdelse.
I § 1, stk. 5, fastslås
det, at lovens regler alene finder anvendelse på ejers,
selskabets, fondens eller foreningens egne indkomstskatter i det
omfang, dette er særlig fastsat i anden lovgivning. Den
ovennævnte henvisning i selskabsskattelovens § 24
er et eksempel på, at egne indkomstskatter
(selskabsskatterne) er omfattet af opkrævningslovens
regler.
Opkrævningen af en række skatter
og afgifter følger således helt eller blot med enkelte
undtagelser reglerne i opkrævningsloven herunder også
fristerne for angivelse mv. Det drejer sig om de skatter og
afgifter, der opkræves efter de love, der er nævnt i
opkrævningslovens bilag 1, liste A og B, dvs. at også
opkrævningen af indeholdt A-skat og indeholdt
arbejdsmarkedsbidrag, renteskat, udbytteskat og royaltyskat (stort
set) følger reglerne i opkrævningsloven. Denne type
skatter og afgifter er omfattet af bestemmelsens § 1,
stk. 1.
Herudover er der en række skatter og
afgifter, der i større eller mindre grad er undergivet
opkrævningslovens regler. Det drejer sig bl.a. om
selskabsskatter, told, moms, tinglysningsafgift, kulbrinteskat,
indeholdelsespligtig afgift efter pensionsbeskatningsloven,
indeholdelsespligtig skat efter pensionsafkastbeskatningsloven,
m.v. For flere af disse loves vedkommende drejer det sig kun om en
eller ganske enkelte henvisninger til opkrævningslovens
regler. F.eks. kan der alene være tale om, at morarenten er
baseret på opkrævningslovens § 7,
stk. 2, plus et tillæg på typisk 0,4 pct. pr.
påbegyndt måned. Denne type skatter og afgifter falder
ind under opkrævningslovens § 1, stk. 3.
Yderligere er der en række skatter og
afgifter - som ikke kan betegnes som indkomst- eller avanceskatter
- og som ikke er undergivet opkrævningslovens regler
- men hvor opkrævningsbestemmelserne er indeholdt i den
enkelte lov, det drejer sig om følgende love og
bekendtgørelser:
€" Boafgiftsloven
€" lotterigevinstafgiftsloven
€" stempelafgiftsloven
€" (I mindre grad)
tinglysningsafgiftsloven
€" totalisatorafgiftsloven
€" kasinoafgiftsloven
€" brændstofforbrugsafgiftsloven
€" vejbenyttelsesafgiftsloven
€" vægtafgiftsloven
€" bekendtgørelse om gebyrer
på blyakkumulatorer (under miljøbeskyttelsesloven)
€" bekendtgørelse om gebyr og
tilskud til nyttiggørelse af dæk (under
miljøbeskyttelsesloven).
Bortset fra betalingen af bo- og gaveafgift,
som ikke er knyttet til en virksomhed, og som heller ikke
forudsætter registrering hos myndighederne, skal også
de ovennævnte afgifter og gebyrer indgå på
skattekontoen.
Fra 2008 overtager SKAT opkrævningen af
vægtafgift, brændstofforbrugsafgift og
vejbenyttelsesafgift (under et: motorafgifterne) fra Rigspolitiet.
Disse afgifter skal for virksomhedernes vedkommende også
opkræves efter reglerne om skattekontoen. Derudover er det
hensigten, at den del af motorafgifterne, der opkræves fra
fysiske personer også skal ske via skattekontoen. Der
henvises nærmere herom til afsnit 3.13.3 samt de specielle
bemærkninger til § 1, nr. 9, den foreslåede
§ 16, stk. 2.
Administrative bøder, der gives f.eks.
efter opkrævningslovens § 18, eller efter
tilsvarende bestemmelser i de enkelte særlove samt gebyrer i
forbindelse med ansættelse, opkrævning og betaling,
f.eks. gebyrer efter opkrævningslovens §§ 4 og
6, eller gebyrer efter anden lovgivning, foreslås ligeledes
opkrævet efter reglerne om skattekontoen, og indgår
på lige fod med de øvrige betalinger, dvs. at
betalingen af administrative bøder og
opkrævningsgebyrer mv. følger det nedenfor under
afsnit 3.4 beskrevne FIFO-princip. Det er kun bøder der
gives til selskaber, som vil være omfattet af reglerne om
skattekontoen. Bøder vedrørende personligt drevne
virksomheder knyttes til virksomhedens ejers personnummer, og
kommer således ikke til at indgå på
skattekontoen.
Der henvises i øvrigt for så
vidt angår de omfattede betalinger til de specielle
bemærkninger til § 1, nr. 9 (den foreslåede
§ 16, stk. 1).
3.4 Betaling af den ældste
fordring først - ophævelse af
øremærkningsprincippet
Som beskrevet, retter told- og
skatteforvaltningens fokus sig med gennemførelsen af
skattekontoen mod den til enhver tid værende saldo. I praksis
betyder dette, at enhver indbetaling - uanset karakteren heraf -
anvendes til at nedbringe en eksisterende debetsaldo eller til
forøgelse af en eventuel kreditsaldo. For at fastholde den
administrative forenkling, som saldoprincippet lægger op til,
er det hensigten, at hvor en debetsaldo er sammensat af flere krav,
anses en indbetaling fra virksomheden for at dække den
fordring, der har den ældste forfaldsdato.
Eksisterer der eksempelvis en debetsaldo
på 5.000 kr., som er sammensat af to fordringer f.eks. A-skat
og told på hver især 2.500 kr. - med A-skattekravet som
det, der forfalder først - vil en indbetaling på 2.500
fra virksomheden nedbringe saldoen til 2.500 kr. Indbetalingen vil
blive anset for at dække den af de to fordringer, som har den
ældste forfaldsdato, dvs. A-skattekravet. Saldoen er herefter
på 2.500 kr. og udgøres alene af toldkravet. Dette kan
illustreres således (indbetalingsdatoerne er fiktive):
Tekst | Dato | Debet | Kredit | Saldo |
A-skat | 1.1 | 2.500 (forfald d. 1.1) | | - 2.500 |
Told | 15.1 | 2.500 (forfald d. 15.1) | | - 5.000 |
Indbetaling | 1.2 | | 2.500 (A-skat med forfald d. 1.1. betales) | - 2.500 (saldoen består alene af
told-kravet) |
Afskrivningen på saldoen vil
således ske efter FIFO-princippet, som også er det
princip, der anvendes i relation til statsregnskabet. Herved kan
der føres sædvanligt regnskab for den enkelte
fordring, og der kan afregnes til EU, arbejdsmarkedsfonde mv.
Som beskrevet ovenfor under afsnit 2.3 er det
en fast og indarbejdet praksis, at skatteyderne frit kan anvise,
hvilket eller hvilke krav en given indbetaling skal dække.
Med gennemførelsen af en regel om, at der altid afskrives
på den ældste fordring først, brydes
»øremærkningsprincippet«.
Det er primært i de nedenstående
5 situationer, hvor skatteyderen har/har haft en interesse i, at
betale et nyere krav frem for et ældre krav.
1. Hvor manglende betaling af et nyere krav er
bødebelagt, mens manglende betaling af det ældre krav
ikke er.
2. Hvor der på saldoen indgår
administrative bøder, og hvor manglende betaling heraf kan
føre til at bøden skal afsones med fængsel.
3. Hvor et yngre krav har en højere
morarentesats end et ældre krav, særlig set i lyset af,
at de eksisterende morarentebestemmelser udløser en hel
måneds rente.
4. Hvor der til det nyere krav er knyttet en
sikkerhedsstillelse som udløses, hvis ikke kravet
betales.
5. Hvor der til det nyere krav er knyttet en
bestemmelse om, at den pågældende virksomhed kan
få frataget registreringen, hvis angivelse og betaling ikke
finder sted.
Vedrørende pkt. 1, har dette dog i
realiteten alene gjort sig gældende i relation til de
såkaldte kildeskattebøder, der blev pålagt en
arbejdsgiver, hvis denne ikke indbetalte den indeholdte A-skat
indenfor de fastsatte frister. Kildeskattebøderne i
opkrævningslovens § 17 blev imidlertid
ophævet ved lov nr. 1441 af 22. december 2004 om
ændring af skattekontrolloven og lov om opkrævning af
skatter og afgifter m.v. (Digitalisering af regnskabsoplysninger,
ophævelse af virksomheders underretningspligt og afskaffelse
af kildeskattebøderne). Herudover er der ikke i skatte- og
afgiftslovgivningen bødestraf forbundet med manglende
indbetaling af krav fra told- og skatteforvaltningen. Interessen i,
at kunne anvise en given indbetaling til betaling af et yngre
bødebelagt krav frem for et ældre ikke
bødebelagt krav ses således efter
kildeskattebødernes ophævelse ikke længere at
være til stede.
Vedrørende punkt 2, er det
således, at bøder der gives til en personlig drevet
virksomhed knyttes til virksomhedsindehaverens cpr.nr. Disse
bøder bliver således ikke omfattet af reglerne om
skattekontoen. Juridiske personer kan selvsagt ikke afsone en
bøde.
Vedrørende pkt. 3 bemærkes, at
som led i gennemførelsen af saldoprincippet sker der en
harmonisering af renten, så der fremover alene opereres med
én (dag til dag) rentesats knyttet til debetsaldoen. Da der
bliver gennemført en harmoniseret saldobaseret rentesats, og
da renten »reduceres« til en dag til dag-rente,
således at der ikke mere udløses en hel eller to
måneders rente, fjernes incitamentet til at
»spekulere« i at betale et højere forrentet
yngre krav frem for et ældre lavere forrentet krav helt.
Vedrørende pkt. 4 kan der fortsat
være et incitament til at ønske at betale et yngre
krav frem for et ældre. For så vidt angår
sikkerhedsstillelse efter opkrævningslovens § 11,
udstrækkes denne sikkerhedsstillelse med
gennemførelsen af skattekontoen til at omfatte samtlige krav
på saldoen, jf. afsnit 3.12 nedenfor. For disse
sikkerhedsstillelsers vedkommende vil det med gennemførelsen
af skattekontoen således ikke længere have nogen
betydning, om det ene krav betales før det andet.
Vedrørende pkt. 5 er reglen i
registreringsafgiftslovens § 18, stk. 2, et eksempel
på, at told- og skatteforvaltningen kan fratage en virksomhed
dens registrering efter denne lov, indtil de forfaldne afgifter er
betalt. Inden fratagelse af registreringen kommer på tale,
vil der imidlertid typisk have været en forudgående
proces, hvor virksomheden, i en periode ikke har angivet og betalt
skyldig afgift rettidigt, og hvor virksomheden først har
fået forkortet sin angivelsesperiode, og/eller er blevet
mødt med krav om sikkerhedsstillelse for de forfaldne
krav.
Fratagelse af registreringen er den absolut
sidste mulighed for at tvinge virksomheden til angivelse og
betaling. Fratagelse af registreringen er således en
mulighed, som er tiltænkt anvendelse overfor de virksomheder,
der hverken kan €" eller vil €" betale, og som bevidst
spekulerer i at betale bestemte krav frem for andre mindre
»risikofyldte« krav. Told- og skatteforvaltningen har
således ingen særskilt interesse i, at den virksomhed,
der uforvarende er kommet i en situation, hvor den ikke har
mulighed for at betale en forfalden registreringsafgift fratages
sin registrering.
Herved fratages virksomheden formentlig sit
eksistensgrundlag, og vil blot få endnu vanskeligere ved at
betale eventuelle andre udestående skatte- og afgiftskrav.
Forud for en fratagelse af registreringen vil der altid være
en forudgående kontakt mellem SKAT og den
pågældende virksomhed, og i det omfang virksomheden har
viljen til at finde en løsning på betaling af det
udestående krav, vil SKAT naturligvis bestræbe sig
herpå.
På denne baggrund skønnes en
ophævelse af øremærkningsprincippet med de
ændringer, som skattekontokonceptet lægger op til,
således ikke at have den store praktiske betydning
sammenholdt dels med den væsentlige betydning, som
afskaffelse af øremærkningsprincippet har i forhold
til gennemførelsen af det saldoprincip, som er bærende
for skattekontokonceptet og dels med de betydelige administrative
fordele, som også er indeholdt i skattekontoen, herunder for
virksomhederne.
3.5 Renteharmonisering og
omlægning til dag til dag-rente
Med gennemførelsen af
opkrævningsloven er der i vid udstrækning sket en
harmonisering af morarentebestemmelserne, jf.
opkrævningslovens § 7. Der er dog fortsat
morarentesatser i selskabsskatteloven samt flere andre steder, der
afviger fra den rentesats, der er fastsat i opkrævningslovens
§ 7, jf. nærmere herom bemærkningerne under
afsnit 2.1 ovenfor.
Med gennemførelsen af skattekontoen og
det saldoprincip, der knytter sig hertil, flytter fokus
sig fra den enkelte fordring til »saldoen« på
skattekontoen. Det afgørende er her, om der er en debet-
eller en kreditsaldo, dvs. om virksomheden er i restance
overfor told- og skatteforvaltningen eller har penge til gode.
Med gennemførelsen af saldoprincippet
er det også naturligt €" men ikke nødvendigt
€" at der, som det er tilfældet for forrentningen af en
banksaldo, knyttes én rentesats til saldoen. Teknisk er det
således i sammenhæng med skattekontoen muligt at
operere med differentierede rentesatser afhængigt af, hvilket
krav der er tale om. En væsentlig del af forenklingen,
herunder i relation til systemmoderniseringen, er imidlertid
gennemførelsen af saldoprincippet, som for at fungere
optimalt - og for at de forudsatte administrative besparelser kan
opnås - forudsætter, at der alene opereres med
én rentesats.
Udgangspunktet for en harmonisering af
rentesatsen er den eksisterende rentesats i opkrævningslovens
§ 7, stk. 1, som er sammensat af en markedsbaseret
variabel månedlig rente efter bestemmelsens stk. 2,
på pt. 0,1 pct., samt et tillæg på 0,8 pct. pr.
påbegyndt måned. Den samlede rente for krav der
opkræves og forrentes fuldt ud efter opkrævningslovens
regler er således i øjeblikket (2006) på 0,9
pct. pr. påbegyndt måned. Det vil i praksis sige, at en
dags forsinkelse med betalingen kan udløse en hel
måneds rente.
For selskabsskatterestancer er rentesatsen
efter selskabsskattelovens § 29, stk. 4, derimod
alene fastsat til renten efter opkrævningslovens
§ 7, stk. 1, med et tillæg på 0,4 pct.
pr. påbegyndt måned, dvs. i alt 0,5 pct. pr.
påbegyndt måned. Også enkelte andre love mv. har
rentesatser, der er fastsat med henvisning til
opkrævningslovens § 7, stk. 2, samt et
tillæg på 0,4 pct. pr. påbegyndt måned.
Herudover er der love, hvor morarentesatsen
er fastsat uden sammenhæng med opkrævningslovens
§ 7. Der henvises til de love der er nævnt ovenfor
under afsnit 2.1.
Udgangspunktet for en harmoniseret rentesats
er på den ene side, at den ikke, ud fra en generel
betragtning, bør føre til, at der er virksomheder,
der oplever en beløbsmæssig stigning i den samlede
betaling af morarenter, og på den anden side skal en
harmoniseret rentesats så vidt muligt tilstræbe at
være provenuneutral.
Beregninger viser, at en rentesats på
0,81( » 0,8) pct. pr. måned
(ca. 10 pct. årligt) vil være provenuneutral. Dette
betyder, at morarentesatsen for selskaber, der overtræder
betalingsfristen for betaling af acontoskatterater, stiger med 0,3
pct. pr. måned sammenholdt med de nuværende 0,5 pct.
pr. måned. Samtidig trækker det dog i den anden
retning, at reglerne om at beregne rente pr. påbegyndt
måned erstattes af en (billigere) dag til
dag-renteberegning.
I praksis betyder den nuværende
månedlige beregning af morarenter, at der er samme regler for
alle, uanset om der er tale om en normalt god betaler, der har en
mindre restance eller en kort fristoverskridelse, eller der er tale
om en virksomhed, der gentagne gange bruger mellemværendet
med told- og skatteforvaltningen som ekstra kredit.
F.eks. vil en virksomhed, der kommer 10 dage
for sent med moms, der forfalder til betaling den 25. i
måneden, komme til at betale en rente, der svarer til ca. 75
pct. p.a., mens en virksomhed, der skylder moms i flere
måneder skal betale, hvad der svarer til 10,8 pct. p.a. Der
er således ikke i dag en god proportionalitet mellem
»forseelsen« og »straffen«. Forslaget om
én skattekonto lægger med omlægningen fra
månedlig rente til dag til dag-rente op til et
regelsæt, der i stedet belønner de »gode
betalere« og straffer de »dårlige betalere«
efter »noget for noget«-princippet.
For så vidt angår de
længerevarende restancer, vil gennemførelsen af
skattekontoen betyde, at der betales højere rente for
langvarige restancer end for kortvarige restancer. Det
følger bl.a. af rentesrente-princippet. For selskaber, der
er i restance med selskabsskat i mere end ca. 2 måneder, vil
der således blive tale om en højere morarente end i
dag, idet der vil blive anvendt samme rente som vedrørende
f.eks. moms og A-skat. Der vil typisk være tale om
virksomheder, der er i alvorlige likviditetsvanskeligheder, under
betalingsstandsning, konkurs mv., mens den almindelige
selskabsskattebetaling ikke påvirkes.
3.6 Forrentning og udbetaling af en
kreditsaldo
Hovedreglen vil, jf. den foreslåede
§ 16 c, stk. 4, være, at en kreditsaldo straks
udbetales til virksomheden, hvis ikke virksomheden mangler at
indsende angivelser for afsluttede perioder, mangler at indsende
selvangivelse, eller hvis ikke der skal modregnes med beløb,
som er under inddrivelse. Også transporter, som 3. mand kan
have stiftet over kreditsaldoen, skal respekteres forud for en
udbetaling.
Ofte vil en virksomhed indbetale et
beløb til betaling af et givet krav én eller to dage
før den sidste rettidige betalingsdag for det
pågældende krav. Herved opstår der en
kreditsaldo, som, jf. den ovennævnte hovedregel om udbetaling
af en kreditsaldo, skal udbetales straks.
For at undgå den situation, hvor der
straks efter en indbetaling fra virksomheden sker udbetaling af et
beløb, som virksomheden helt bevidst har indbetalt til
betaling af et eller flere krav, der har sidste rettidige betaling
indenfor de nærmeste dage, foreslås det, at en
kreditsaldo ikke udbetales, når der er krav, som har sidste
rettidige betalingsfrist inden for de næste 5 hverdage. De 5
dage er fastsat ud fra en betragtning om, at det bør
være muligt at foretage »forudbetalinger« i en
vis periode forud for en given betalingsfrist, uden at der sker
øjeblikkelig ud/tilbagebetaling af det indbetalte
beløb, men på den anden side skal fristen heller ikke
være så lang, at SKAT over længere tid kan
»holde« en kreditsaldo tilbage på kontoen under
henvisning til, at der løbende indgår nye krav
på saldoen, som nærmer sig fristen for sidste rettidige
betaling.
Der beregnes rente af den kreditsaldo (indtil
5.000 kr.), der opstår som følge af indbetalingen i de
op til 5 dage, der går indtil kravet betales fra
skattekontoen. Denne rente tilskrives den 1. i måneden efter
og vil, da der alene er tale om én eller to dages rente,
typisk udgøre ganske få kroner. Denne situation kan
opstå flere gange i løbet af et år. Disse
småbeløb skal efter hovedreglen om udbetaling af en
kreditsaldo straks udbetales til virksomheden. Det vil imidlertid
være en administrativ belastning for virksomhederne
løbende at skulle bogføre sådanne
småbeløb. For ikke at »genere«
virksomhederne med sådanne udbetalinger på ganske
få kroner er det således valgt at indsætte en
udbetalingsgrænse på 100 kr.
Virksomheden kan imidlertid til enhver tid
bortvælge den foreslåede udbetalingsgrænse
på 100 kr., således at alle beløb uanset
størrelsen udbetales. Virksomheden kan også
vælge at få indsat en højere
beløbsgrænse, således, at kun beløb der
overstiger den ønskede beløbsgrænse udbetales.
Formålet med at fastsætte en højere
beløbsgrænse for udbetaling kan være
ønsket om at have en fast kreditsaldo til
imødegåelse af betaling af nye krav, der debiteres
saldoen. Det vil blive muligt for virksomheden via den planlagte
online-adgang til skattekontoen selv at ændre den indsatte
udbetalingsgrænse til 0 kr. eller til et andet
beløb.
Opkrævningslovens § 12
indeholder en bestemmelse om, at en udbetaling til virksomheden som
følger af en negativ angivelse (f.eks. moms) eller en
tilbagebetaling, som følger af en fejl, skal være sket
indenfor 3 uger fra henholdsvis tidspunktet for modtagelsen af
angivelsen eller tidspunktet for at virksomheden har gjort told- og
skatteforvaltningen opmærksom på den
pågældende fejl. Denne bestemmelse stammer oprindeligt
fra momsloven. Udbetales et beløb ikke indenfor den angivne
frist på 3 uger, har virksomheden krav på
rentegodtgørelse af beløbet efter rentelovens
bestemmelser herom, jf. TS-cirkulære 2004-07, pkt. 4, jf.
nærmere herom ovenfor under afsnit 2.2.
Også selskabsskatteloven indeholder i
§ 29B, stk. 5, en frist på to bankdage for
udbetaling af overskydende skat. Overholdes denne frist ikke
forrentes beløbet. Om bestemmelsen i selskabsskattelovens
§ 29B, stk. 5, og de ændringer som
skattekontoen medfører af denne bestemmelse, skal der
henvises til bemærkningerne til den foreslåede
§ 2, nr. 3.
Efter den foreslåede hovedregel vil
således kun beløb over 100 kr. blive udbetalt. Herved
kan man komme i den situation, at der tilbageholdes op til 100 kr.
ud over de tre uger, der er fristen for udbetaling ifølge
opkrævningslovens § 12. Da virksomhederne
imidlertid kan fravælge 100 kr.-grænsen og få
udbetalt ethvert beløb uanset størrelsen, anses 100
kr.-grænsen ikke for at stride mod udbetalingsfristen i
opkrævningslovens § 12. Også hvor
virksomheden positivt har tilkendegivet, at man ønsker en
kreditsaldo af en given størrelse, er man ude af
fristereglerne i henholdsvis opkrævningslovens § 12
og selskabsskattelovens § 29B, stk. 5.
Der foreslås herudover under hensyn til
varetagelsen af 3 ugers-fristen i opkrævningslovens
§ 12, stk. 2, indsat en bestemmelse, om at i de
tilfælde, hvor en kreditsaldo opstår, som følge
af at virksomhedens tilsvar er negativt, da udbetales kreditsaldoen
inden for den i § 12 anførte tre ugers frist.
En negativ angivelse/udbetaling indgår
imidlertid først på saldoen, når denne er
godkendt, og der er foretaget eventuel modregning heri. Der kan
således forekomme situationer, hvor beløbet af den ene
eller anden grund ikke vil kunne tilgå saldoen - og dermed
udbetales - indenfor den fastsatte tre-ugers frist. I disse
situationer vil virksomheden få rentegodtgørelse efter
rentelovens regler.
Rentesatsen ved forrentning af en kreditsaldo
er fastsat til den variable rentesats efter opkrævningslovens
§ 7, stk. 2, ud fra den betragtning at der ikke skal
kunne »spekuleres« i løbende at have en
større kreditsaldo stående. Denne rentesats er pt.
på 0,1 pct. pr måned svarende til en årlig
rentesats på ca. 1,2 pct. Rente beregnes daglig og tilskrives
månedligt, som det er tilfældet med den fastsatte
morarentesats. En kreditsaldo på over 5.000 kr. forrentes
ikke.
Om udbetaling af beløb, når
virksomheden er under bobehandling mv. se nedenfor under afsnit 3.9
og 3.10.
3.7 Debiterings- og
krediteringstidspunktet for skattekontoen
Spørgsmålet om fra, hvilket
tidspunkt skattekontoen (saldoen) påvirkes (debiteres eller
krediteres) er afgørende for fra hvilket tidspunkt, der skal
beregnes morarente samt for, hvornår debetsaldogrænsen
på 5.000 kr. skal anses for overskredet, og der som
følge heraf sendes en rykker ud til virksomheden for hele
saldobeløbet.
Spørgsmålet om tidspunktet for
saldoens påvirkning er aktuelt både for
krav/beløb, som virksomheden skal betale, og for
krav/beløb, som virksomhederne har til gode. Der må
sondres på den ene side mellem opgørelsen af krav og
disses påvirkning af saldoen og på den anden siden de
faktiske betalinger fra henholdsvis virksomhederne og told- og
skatteforvaltningen og disses påvirkning af kontoen.
Krav på virksomheden vil blive
debiteret skattekontoen på den sidste rettidige betalingsdag
for det pågældende krav. Krav, der er kendte inden den
faktiske betalingsfrist, vil kunne vises (konteres) på
skattekontoen inden sidste rettidige betalingsdag, men vil ikke
indgå som en del af den rentebærende saldo.
For så vidt angår de krav, som
afhænger af virksomhedens angivelse, er det en
forudsætning for korrekt debitering, at angivelsen i det hele
taget er sket. Hvis virksomheden ikke har angivet, må told-
og skatteforvaltningen foretage en foreløbig
fastsættelse heraf. En sådan fastsættelse vil
altid komme til tidsmæssigt at ligge efter angivelses- og
betalingstidspunktet, og det fastsatte beløb vil derfor
blive debiteret - med tilbagevirkende kraft - til den sidste
rettidige betalingsdato for det pågældende krav.
Virksomhedens indbetalinger på kontoen
€" til betaling af de forskellige krav €" skal krediteres
skattekontoen. Skattekontoen bygger som beskrevet på en
saldoopgørelse, og en indbetaling fra virksomheden vil
automatisk blive anvendt til at nedbringe en eksisterende
debetsaldo.
Virksomheden kan vælge at tilkendegive
overfor told- og skatteforvaltningen, at man ønsker at have
en kreditsaldo af en given størrelse stående på
kontoen, typisk til betaling af senere krav. I det omfang en
indbetaling overstiger den eksisterende debetsaldo, vil det
overskydende indbetalte beløb komme til at udgøre en
kreditsaldo på skattekontoen. Udgangspunktet er dog, at
enhver kreditsaldo udbetales til virksomheden.
I praksis kan der gå op til nogle dage
fra virksomheden har foretaget den faktiske indbetaling af et
beløb, til dette beløb er til rådighed for
told- og skatteforvaltningen, dvs. kan krediteres på
skattekontoen. Denne periode afhænger af hvilken
betalingsform, der anvendes. I praksis anvendes følgende
betalingsformer:
1. Betaling i pengeinstitut
2. betaling via home-/officebanking
3. kontooverførsel via
home-/officebanking
4. forskellige former for PBS-service mv.
5. check/dankort- eller kontant betaling (ved en
told- og skatteregion)
Spørgsmålet er i denne
forbindelse, hvilket tidspunkt, der skal lægges til grund for
kreditering (påvirkning) af skattekontoen. Tidspunktet for
den faktiske indbetaling/hævning af beløbet eller den
(senere) dag, hvor pengene er til rådighed for told- og
skatteforvaltningen, dvs. reelt kan krediteres skattekontoen.
Et krav anses efter gældende regler for
at være betalt på det tidspunkt, hvor virksomhedens
(pengeinstitut)konto debiteres for beløbet, eller den dag,
hvor beløbet ved en check, kontant eller på anden vis
rent faktisk indbetales i bank eller på posthus, eller hvor
pengene indbetales på regionen. Med gennemførelsen af
skattekontoen ændres der ikke herved.
Forestiller man sig, at virksomheden dag 1
har betalt beløbet via eget pengeinstitut eller posthus,
eller at beløbet overføres fra egen konto (eventuel
via en PBS-løsning), er det denne dag, der skal lægges
til grund for kreditering af skattekontoen, også selvom
betalingsproceduren reelt betyder, at beløbet faktisk
først overføres til skattekontoen - og dermed er til
rådighed for told- og skatteforvaltningen - f.eks. 2 dage
senere.
Det ovenfor anførte om henholdsvis
debiterings- og krediteringstidspunktet betyder, at har told- og
skatteforvaltningen eksempelvis et krav på kr. 100.000
på virksomheden, og er den sidste rettidige indbetalingsdag
den 10. i måneden, vil beløbet blive debiteret
skattekontoen den 10. Hvis det lægges til grund, at
skattekontoen på dette tidspunkt står i 0, fremkommer
der på den sidste rettidige betalingsdato en debetsaldo
på kr. 100.000, som der beregnes renter af fra denne dag.
Indbetaler virksomheden f.eks. kravet via et girokort i eget
pengeinstitut den 10., vil der gå op til tre dage inden
beløbet er til rådighed for told- og
skatteforvaltningen på skattekontoen, dvs. inden
indbetalingen kan krediteres skattekontoen.
I praksis vil der således blive tale
om, at skattekontoen kommer til at stå med en
morarentebærende debetsaldo på kr. 100.000 i op til 3
dage, indtil beløbet kan krediteres. Da det er
indbetalingsdagen, der skal lægges til grund som rette
krediteringsdag, vil renten blive »tilbagerullet« til 0
kr., og den foretagne indbetaling vil blive registreret som
rettidig.
Med hensyn til de krav på udbetalinger
fra told- og skatteforvaltningen, som virksomheden kan have i form
af f.eks. negativ moms, skal disse udbetalinger krediteres
skattekontoen. Når det endelige beløb kan
opgøres og er klar til udbetaling, vil told- og
skatteforvaltningen - forinden der sker udbetaling til
virksomhedens nemkonto - anvende udbetalingen til modregning
(debitering) i en eventuel debetsaldo. Den overskydende del af
udbetalingen eller - hvor der ikke i forvejen eksisterer en
debetsaldo - hele udbetalingen, vil resultere i, at der bliver en
kreditsaldo på skattekontoen, som så udbetales via
nemkontoen.
Hvis virksomheden ikke har tilkendegivet, at
man ønsker at bibeholde en kreditsaldo på
skattekontoen til betaling af senere krav, udbetales kreditsaldoen
automatisk til virksomhedens nemkonto og skattekontoen debiteres
for beløbet. Den samlede udbetalingsprocedure i form af
henholdsvis en kreditering og en efterfølgende debitering
(modregning eller udbetaling) af skattekontoen forventes at kunne
ske indenfor samme dag, eventuel med en forsinkelse på op til
én dag. Dog vil en udbetaling afvente postering af skatte-
og afgiftskrav, hvor sidste rettidige betalingsfrist er overskredet
eller overskrides indenfor 5 dage, jf. nærmere herom i
bemærkningerne til § 1, nr. 9, den foreslåede
§ 16 c, stk. 5.
3.8 Skønsmæssige
fastsættelser
Efter opkrævningslovens § 4
kan told- og skatteforvaltningen skønsmæssigt
fastsatte et tilsvar, hvis ikke virksomheden indenfor den fastsatte
frist har angivet for den forgangne afregningsperiode.
Med skattekontoens gennemførelse
ændres der som anført ikke i regelsættet vedr.
angivelse og frister mv. Der skal således fortsat ske
individuel angivelse af de enkelte tilsvar, og der vil fortsat,
hvor der ikke sker angivelse, skulle ske en
skønsmæssig fastsættelse af beløbet.
Foretages der en sådan fastsættelse af beløbet,
er det det fastsatte beløb, der debiteres skattekontoens
saldo, og som dermed kommer til at indgå i en eventuel
morarenteberegning.
Sker der efterfølgende en angivelse,
vil det angivne beløb erstatte det skønsmæssigt
fastsatte beløb. Har det skønsmæssigt fastsatte
beløb været for højt eller for lavt sat i
forhold til den efterfølgende korrekte angivelse, betyder
dette, at morarenteberegningen således er sket af en saldo,
der har været enten for høj eller for lav. Der
korrigeres efterfølgende tilbage til den oprindelige frist
for angivelsen for, at der har været beregnet rente af en
enten for høj eller for lav sat debetsaldo €" eller
kreditsaldo.
Hensigten er således, at der skal
foretages, hvad der kan betegnes som en fuld
»tilbagerulning«. Det vil sige, at den hidtidige
skønsmæssige fastsættelse og de hertil knyttede
beregnede renter helt slettes. Det korrekte beløb
indsættes med tilbagevirkende kraft, og der beregnes herefter
korrekte renter af dette beløb. Dette står i
modsætning til en »nettoløsning«, hvor der
ikke tilbage i tid ændres i beregnede renter mv. men blot
beregnes et reguleringsbeløb, som så enten debiteres
eller krediteres saldoen.
En løsning der indebærer
»fuld tilbagerulning« vil betyde, at virksomheden kan
følge alle bevægelser, dvs. sletningen af den
hidtidige skønsmæssige ansættelse og de hertil
hørende renter og indsættelsen af det korrekte
beløb samt de hertil knyttede renter. Denne løsning
vil således give virksomheden det fulde overblik over de
bevægelser og korrektioner, der har været på
saldoen.
Der korrigeres imidlertid ikke for den
situation, hvor det korrekt angivne beløb - i
modsætning til det skønsmæssig fastsatte
beløb - ville have ført til en debetsaldo på
5.000 kr. eller derover, med et deraf følgende krav om
betaling af hele debetsaldoen. Der udsendes således ikke en
opkrævning med tilbagevirkende kraft. Man forholder sig i
relation til opkrævning af en debetsaldo, alene til saldoens
størrelse på det givne tidspunkt.
3.9 Beløb under
inddrivelse
Inddrivelse af et beløb indledes,
når den sidste rettidige betalingsfrist for en given fordring
er overskredet. Inden der iværksættes egentlige
inddrivelsesskridt, udsendes der en rykker for det forfaldne
beløb. Når fristen i den sidste rykker er overskredet,
kan restanceinddrivelsesmyndigheden iværksætte f.eks.
en udlægsforretning overfor virksomheden. Med skattekontoen
lægges der ikke op til ændringer i de eksisterende
procedurer vedrørende inddrivelsesforretninger.
Med de eksisterende opkrævningsregler
og systemer retter fokus sig som nævnt mod de enkelte
fordringer, og inddrivelsen knytter sig således også
til de enkelte fordringer i form af skyldige A-skatter, moms, told
mv.
Med skattekontoen rettes told- og
skatteforvaltningens fokus alene mod kontoens saldo. En debetsaldo
er ensbetydende med, at virksomheden er i restance med én
eller flere forfaldne skatte- og afgiftskrav. Et væsentligt
element ved gennemførelsen af skattekontoen er som beskrevet
at forenkle administrationen af betalinger til og fra told- og
skatteforvaltningen. Som led heri lægges der med
skattekontoen op til, at virksomheden kan have en debetsaldo
på op til 5.000 kr.
Først når debetsaldoen
overstiger 5.000 kr., dvs. når virksomheden er i restance med
mere end 5.000 kr., tages der skridt til at inddrive
beløbet. Dette betyder i praksis, at en virksomhed -
så længe den samlede debetsaldo ikke overstiger 5.000
kr. - kan have én eller flere forfaldne krav, uden at der
udsendes en rykker for beløbet.
Efter den eksisterende inddrivelsespraksis
retter inddrivelsen sig mod den enkelte fordring. Der er ikke
fastsat generelle retningslinier for, hvor stor eller lille en
restance beløbsmæssigt bør/skal være,
før der iværksættes inddrivelse. Dette beror
således på den generelle inddrivelsesstrategi, som
fastlægges centralt af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Med den fastsatte debetsaldogrænse
på 5.000 kr. fastlægges der reelt en nedre grænse
for, hvornår told- og skatteforvaltningen i praksis
oversender en fordring til inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Overgår en debetsaldo til inddrivelse,
vil beløbet fortsat kunne ses på skattekontoen, men
det vil ikke indgå som en del af den rentebærende
saldo.
Også beløb, der er under
inddrivelse på tidspunktet for oprettelsen af skattekontoen
vil blive »overført« til skattekontoen, og
ligeledes komme til at fremgå af skattekontoen som en
isoleret post, der holdes uden for den ordinære
saldoopgørelse. Beløb, der er under inddrivelse
forrentes efter de gældende regler med samme rentesats, dvs.
den harmoniserede rentesats efter opkrævningslovens
§ 7, som beløb, der blot er under
opkrævning. Renter og gebyrer vedrørende beløb,
der er under inddrivelse, opkræves af
restanceinddrivelsesmyndigheden og tillægges det samlede
beløb, der er under inddrivelse.
Beløb under inddrivelse og hertil
relaterede renter og gebyrer vil således fremgå af
skattekontoen men være fuldstændig adskilt fra den
almindelige saldoopgørelse på skattekontoen.
Indbetalinger fra virksomheden, eller
udbetalinger som følge af f.eks. en negativ momsangivelse,
vil blive anvendt til dækning af eventuelle nye krav. Hvis
der efter betaling af eventuelle nye krav er et overskydende
beløb, vil dette beløb blive sendt til dækning
af beløb, der er under inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Har en virksomhed fået oversendt en
saldo på 5.000 kr. eller derover til inddrivelse, får
den pågældende virksomhed ikke mulighed for at opbygge
en ny debetsaldo op til grænsen på 5.000 kr.
Tilgår der således på et
tidspunkt, hvor en debetsaldo er sendt til inddrivelse, nye krav
til virksomhedens saldo, og betales disse ikke indenfor
betalingsfristen, oversendes saldobeløbet €" uanset om
det er 5.000 kr. eller derunder - samtidig med udsendelse af en
rykker herom til inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Såfremt virksomheden er under
bobehandling (konkurs, betalingsstandsning, tvangsakkord, frivillig
akkord, gældssanering mv.) eller der i afdragsordninger,
henstand eller eftergivelser er taget modregningsforbehold, vil
beløb til udbetaling skulle sendes til
restanceinddrivelsesmyndigheden, der herefter tager stilling til,
hvorledes der kan ske modregning.
3.10 Hvis virksomheden ophører
som følge af likvidation, konkurs eller af andre
årsager
Ophører virksomheden, det være
sig som følge af et salg, en konkurs eller andre
årsager, foretages der en slutopgørelse af saldoen,
hvori også krav, der er kendte, dvs., angivne - men endnu
ikke forfaldne - indgår. Fører opgørelsen til,
at der er en debetsaldo, herunder også en debetsaldo på
under 5.000 kr., overgår de udestående krav til
inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden uden at der
udsendes en forudgående rykkerskrivelse vedrørende
beløbet. Restanceinddrivelsesmyndigheden vil herefter kunne
medtage de skyldige beløb i de anmeldelser, som
restanceinddrivelsesmyndigheden vil foretage overfor bostyret.
3.11 Henstand og eftergivelse
Der er ikke i forbindelse med de
foreslåede regler om skattekontoen fastsat særlige
regler om henstand eller eftergivelse med en debetsaldo, der
overstiger de maksimalt tilladte 5.000 kr.
Reglerne for eftergivelse og henstand af
skatte- og afgiftskrav er harmoniserede på hele
Skatteministeriets område, og følger konkurslovens
bestemmelser om gældssanering.
Den absolutte hovedbestemmelse om
eftergivelse findes i opkrævningslovens § 15. For
så vidt angår krav, der ikke er omfattet af
opkrævningslovens regler €" eller som kun delvis er
omfattet heraf €" er der i de enkelte særlove henvist
hertil, et eksempel herpå er toldlovens § 72.
Tidligere indeholdt opkrævningslovens
§ 15 også en hjemmel til at yde henstand.
Bestemmelsen i opkrævningslovens § 15 er senest
ændret ved lov nr. 431 af 6. juni 2005, således at
reglen nu alene hjemler mulighed for eftergivelse. I § 3,
stk. 2, i lov om opkrævning og inddrivelse af visse
fordringer (lov nr. 429 af 6. juni 2005), er der indsat en
særskilt hjemmel til at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
yde henstand.
Eftergivelse og egentlig henstand gives
først, når et forfaldent beløb er sendt til
inddrivelse, dvs. på et tidspunkt, hvor saldobeløbet
er trukket ud af skattekontoen og er overgivet til
restanceinddrivelsesmyndigheden. Selvom hjemlen hertil er indeholdt
i opkrævningsloven, er det alene
restanceinddrivelsesmyndigheden, der kan bevilge dette.
Det er restanceinddrivelsesmyndigheden, der
tager stilling til eftergivelse og henstand, og der skal i
forbindelse hermed typisk indhentes en række oplysninger om
debitor. Bestemmelsen i § 3, stk. 3, i lov om
opkrævning og inddrivelse af visse fordringer indeholder en
hjemmel til, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan indhente de
fornødne oplysninger fra de relevante registre mv.
Ønsker debitor i
opkrævningsfasen at opnå henstand, kan
opkrævningsmyndigheden efter bestemmelsen i § 2,
stk. 3, 2. punktum i lov om opkrævning og inddrivelse af
visse fordringer yde en henstand, der dog alene kan have karakter
af et »kulant ekspeditionsagtigt« redskab, dvs. at der
alene rent undtagelsesmæssigt ud fra en konkret vurdering
bør gives henstand i denne situation. Der er således
ikke tale om, at der i den forbindelse foretages en
betalingsevnevurdering eller dybere gennemgang af virksomhedens
økonomi.
At der ydes henstand med et beløb i
opkrævningsfasen bør således alene finde sted
rent undtagelsesvis, og vil have en rent praktisk og
kulancemæssig karakter. Ydes der en sådan henstand med
betalingen af en debetsaldo, vil beløbet fortsat indgå
i den rentebærende saldo.
Udover den ovenfor nævnte mulighed for
at få bevilget henstand, kan der søges henstand med
betaling af den del af en skat, som en klage over opgørelsen
vedrører, jf. Skatteforvaltningslovens § 51. Med
gennemførelse af skattekontoen ændres der ikke
på disse regler. I skattekontoen foretages de fornødne
tekniske tilpasninger med henblik på at tilgodese disse
regler.
3.12 Sikkerhedsstillelser efter
opkrævningsloven
For sikkerhedsstillelsernes vedkommende har
det været tanken, at disse i så vidt muligt omfang
også skulle indgå på kontoen efter princippet om,
at ældste fordring betales først. Dette ville
medføre, at en sikkerhedsstillelse, der er stillet for
f.eks. registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens
§ 14, stk. 2, skulle kunne anvendes til
dækning af en debetsaldo, der opstår som følge
af andre forfaldne skatte- og afgiftsmæssige krav end
registreringsafgiften.
Det vil imidlertid ikke være realistisk
at harmonisere alle de regler om sikkerhedsstillelse, der findes i
skatte- og afgiftslovgivningen, således, at
sikkerhedsstillelser generelt - uanset karakteren heraf - kommer
til at dække en debetsaldo, med samtlige de krav, som en
sådan debetsaldo er sammensat af.
En række af de eksisterende
sikkerhedsstillelser tilsigter alene at dække krav efter den
pågældende lov, ligesom visse af bestemmelserne herom
følger af EU-lovgivning.
Sikkerhedsstillelser efter bestemmelsen i
opkrævningslovens § 11 vedrører derimod en
lang række krav efter skatte- og afgiftslovgivningen, og
reglerne har ingen EU-retlige relationer. Henset til denne
bestemmelses bredere sikkerhedsmæssige karakter
foreslås det, at anvendelsesområdet for
sikkerhedsstillelsen efter disse bestemmelser, som led i
gennemførelsen af skattekontoen, udvides, således at
sikkerhedsstillelsen kan anvendes til dækning af en eventuel
debetsaldo som helhed, uanset hvilke krav denne debetsaldo er
sammensat af.
3.13 Lovforslagets opbygning
De grundlæggende regler om
skattekontoens saldoprincip, debet- og kreditsaldo, forrentning,
udbetaling mv. foreslås indsat som nyt kapitel 5 i
opkrævningsloven. Kapitlet indledes i den foreslåede
§ 16 med at fastslå, hvilke ind- og udbetalinger
der indgår i skattekontoen, og hvem der er omfattet af
reglerne. I den foreslåede § 16a fastslås
begreberne debet- og kreditsaldo (saldoprincippet),
påvirkningstidspunktet for ind- og udbetalinger til/fra
skattekontoen samt princippet om, at den ældste fordring
betales først.
I den foreslåede § 16b
fastslås det €" som en følge af saldoprincippet
og den hermed forbundne ophævelse af
øremærkningsprincippet €" at indbetalinger til
saldoen, som hovedregel ikke behøver at angive, hvad
betalingen tilsigter at dække.
For at skattemyndighederne kan håndtere
de frivillige betalinger, der tilsigter at dække acontoskat
eller skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, skal virksomheden
dog, for så vidt angår sådanne indbetalinger,
angive, at der er tale om en frivillig indbetaling af
acontoskat.
Den foreslåede § 16c
indeholder primært reglerne om forrentning, betaling af hele
debetsaldoen samt udbetaling af en kreditsaldo.
I den foreslåede § 16d
bestemmes det, at sikkerhedsstillelse efter opkrævningslovens
§ 11 kan anvendes til dækning af en debetsaldo,
uanset hvilke krav debetsaldoen er sammensat af.
I de efterfølgende bestemmelser er der
foretaget de fornødne konsekvensændringer,
tilretninger og henvisninger i de love, hvor betalingerne efter den
pågældende lov ikke er fuldt ud omfattet af
opkrævningslovens regler, jf. nærmere herom
nedenfor.
3.13.1 Vedrørende henvisninger
fra andre love til opkrævningsloven
Systematikken i opkrævningsloven,
hvorefter loven, jf. lovens § 1, stk. 1,
gælder for opkrævning af skatter og afgifter mv. for
hvilke virksomheder, selskaber, fonde eller foreninger mv., der er,
eller skulle have været, registreret hos eller anmeldt til
told- og skatteforvaltningen betyder, at skatter og afgifter for
hvilke den nævnte registrering kræves, falder naturligt
ind under opkrævningslovens bestemmelser. Alle
opkrævningslovens regler gælder således som
udgangspunkt for disse love. De pågældende love er de
love, som er nævnt i lovens bilag 1, liste A og B.
I en række af de omfattede
punktafgiftslove er der alligevel under afsnittet »Afregning
af afgiften« henvist til, at bestemmelserne i
§§ 2-8 eller alternativt, at reglerne i
opkrævningslovens § 2, § 3 og
§§ 5-8, nr. 2 - men ikke § 4 - finder
anvendelse for registrerede virksomheder.
I spilleautomatloven, som er den nyeste
afgiftslov, der er vedtaget efter opkrævningslovens
vedtagelse, er der ikke indsat henvisninger til, at bestemte regler
i opkrævningsloven finder anvendelse, formentlig ud fra den
betragtning, at en afgift der opkræves efter loven, jf.
ordlyden i opkrævningslovens § 1, stk. 1, uden
videre vil være omfattet af bestemmelserne i
opkrævningsloven. I spilleautomatloven er det alene
anført, hvis der er bestemmelser, der positivt ikke skal
finde anvendelse. Et eksempel herpå er lovens § 22,
stk. 3, der undtager fra opkrævningslovens
§ 11 om sikkerhedsstillelse.
Ved opbygningen af reglerne om skattekontoen,
som foreslås indsat i opkrævningslovens kapitel 5, har
udgangspunktet således også været, at de skatter
og afgifter, som kræver registrering efter de enkelte skatte-
og afgiftslove uden videre anses for omfattet af samtlige
opkrævningslovens regler, herunder også de i kapitel 5
foreslåede regler om skattekontoen. Henvisninger i de enkelte
love til, at opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse,
er således unødvendige.
I de love, der som udgangspunkt ikke falder
naturligt ind under opkrævningslovens regler, men hvor dele
af opkrævningslovens regler kan finde anvendelse, som
følge af henvisninger i de enkelte love, jf.
opkrævningslovens § 1, stk. 3, er der i
fornødent omfang indsat henvisning til, at
opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse.
3.13.2 Ændring af
bekendtgørelser
Told- og skatteforvaltningen opkræver
på vegne af Miljøstyrelsen gebyrer på
blyakkumulatorer og gebyrer til nyttiggørelse af dæk.
Disse gebyrer opkræves med hjemmel i bekendtgørelse
nr. 1061 af 4. december 2000 om gebyrer på blyakkumulatorer
og bekendtgørelse nr. 111 af 5. februar 2001 om gebyr og
tilskud til nyttiggørelse af dæk. Begge
bekendtgørelser er udstedt i medfør af
miljøbeskyttelsesloven.
Det er hensigten, at også disse gebyrer
skal opkræves via skattekontoen. Dette forudsætter
imidlertid, at der foretages de fornødne ændringer i
miljøbeskyttelsesloven og i de nævnte
bekendtgørelser. Det drejer sig alene om ændring af
den morarentesats, der er fastsat i disse bekendtgørelser,
som dels er højere end den morarentesats, der knyttes til
skattekontoen, og dels udløser en hel måneds rente ved
for sen betaling. Der henvises til lovforslagets
§ 14.
Generelt skønnes der i
Skatteministeriets egne bekendtgørelser ikke at være
brug for større ændringer, idet bestemmelserne om
opkrævning - herunder ikke mindst morarenteberegning - stort
set altid er indeholdt i loven. En undtagelse herfra er
bestemmelsen i § 28, stk. 6, i bekendtgørelse
nr. 852 af 15. oktober 2003 under kildeskatteloven, der indeholder
en morarentesats ved for sen indbetaling af A-skat fra ministerier,
kommuner, og en række institutioner, herunder selvejende
institutioner mv. Også indbetalinger fra ministerier mv. skal
følge reglerne om én skattekonto.
Denne rentebestemmelse skal ændres,
så der fremover €" i overensstemmelse med det princip,
der foreslås i relation til skattekontoen - alene beregnes en
dag til dag-rente ved for sen betaling. Skatteministeriet vil forud
for lovens ikrafttræden sikre at den ovennævnte
bekendtgørelse er ændret i overensstemmelse
hermed.
3.13.3 Skatteministeriets overtagelse
af opkrævning af motor- og vejafgifter
Det er hensigten, at Skatteministeriet fra
den 1. januar 2008 overtager opkrævningsopgaven
vedrørende afgifter, der betales efter
brændstofforbrugsafgiftsloven, vejbenyttelsesafgiftsloven og
vægtafgiftsloven fra Centralregistret for
Motorkøretøjer (Politiet). Skatteministeriet har
netop fremsat forslag til lov om registrering af
køretøjer (L 144 af 25. januar 2006), som i en ny lov
samler reglerne om betaling af registreringsafgifter, og som giver
autoriserede private (typisk bilforhandlere) mulighed for mod en
godtgørelse at forestå registreringen på vegne
af myndighederne.
Også opkrævningen af
motorafgifterne fra fysiske personer skal ske indenfor rammerne af
skattekontoen. I praksis betyder det, at den
»debitormotor«- det system - der opbygges til at drive
skattekontoen, vil blive benyttet til også at opkræve
motorafgifterne fra personer. Morarentesatsen og beregningen af
morarente vil således komme til at følge de regler om
dag til dag rente mv., der er foreslået vedrørende
skattekontoen. For personers vedkommende er det alene
motorafgifterne, der vil blive opkrævet via skattekontoen.
Der åbnes hermed ikke for, at personer får en egentlig
skattekonto, således at der eksempelvis vil ske modregning
efter saldometoden med andre skatter og afgifter. Alene i de
tilfælde, hvor der betales flere former for motorafgifter -
og sker eventuelle tilbagebetalinger heraf - kan det saldoprincip,
der er bærende for skattekontoen få betydning.
Reglerne om skattekontoen vil således i
relation til opkrævning af motorafgifterne finde anvendelse
også for personer. Den nærmere afgrænsning af
hvilke af reglerne om én skattekonto, der skal finde
anvendelse, fremgår af forslagets § 1, nr. 9, den
foreslåede § 16, stk. 2, jf. nærmere
herom de specielle bemærkninger til § 1, nr. 9.
4. Økonomiske konsekvenser for
det offentlige
Som beskrevet indebærer
gennemførelsen af skattekontoen, at morarentesatsen
harmoniseres, og at renten fremover beregnes dagligt indtil
betaling sker, i stedet for at der som nu udløses én
til to måneders rente ved blot én dags overskridelse
af betalingsfristen. Denne omlægning betyder således,
at der på den ene side fremover beregnes rentes rente, men at
der på den anden side alene betales rente for det antal dage,
som betalingsfristen faktisk overskrides. Omlægningen
forventes at føre til, at virksomhedernes betaling af
restancer vil blive fremrykket i forhold til i dag.
Overgangen til dag til dag-rente og dermed
rentes rente fører (med en nominel månedlig rente
på 0,8 pct.) til en årlig rentesats på ca. 10
pct. Den årlige rentesats er i dag på 11,3 pct.
Overgangen til dag til dag-rente samt rentes rente-beregning
skønnes, målt i forhold til den gennemsnitligt
opgjorte stående restance, i løbet af et år at
føre til et merprovenu på ca. 73 mio. kr.
årligt.
Omlægningen vil betyde, at der fremover
alene skal betales rente for det antal dage, som betalingsfristen
faktisk overskrides, i modsætning til nu, hvor en
overskridelse af fristen udløser 30-60 dages rente. Det
nedsatte antal rentedage skønnes at føre til et
provenutab på ca. 160 mio. kr. årligt.
For at opnå så få rentedage
som muligt, må det forudses, at virksomhederne som
følge af omlægningen vil fremrykke betalingen af deres
restancer. De fremrykkede betalinger skønnes at føre
til et merprovenu på ca. 58 mio. kr. årligt. Hertil
kommer provenuvirkningen af, at statsgæld kan reduceres
(hurtigere) som følge af de fremrykkede betalinger.
Merprovenuet i denne forbindelse skønnes at udgøre
ca. 34 mio. kr. årligt.
Samlet set skønnes omlægningen
til dag til dag-rente og rentes rente med de gældende
differentierede rentesatser således at føre til et
merprovenu på ca. 5. mio. kr.
En forudsætning for, at skattekontoen
kan fungere optimalt er, at der fastsættes en harmoniseret
rentesats. En harmonisering af rentesatsen for alle typer
betalinger på det nuværende niveau efter
opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2,
på 0,9 pct. pr. påbegyndt måned (11,3 pct. p.a.)
vil føre til et merprovenu på ca. 200 mio. kr.
årligt.
Det er imidlertid hensigten, at skattekontoen
så vidt mulig skal være provenuneutral. En sådan
provenuneutral løsning forudsætter en rentesats
på 0,81 pct. pr. måned (knap 10,2 pct. p.a.). Det er
på denne baggrund, at den harmoniserede rentesats
foreslås fastsat til afrundet 0,8 pct. pr. måned (ca.
10 pct. p.a.).
Samlet set er det således vurderingen,
at etableringen af skattekontoen for virksomheder vil være
provenuneutral.
De ovenfor beskrevne provenueffekter
vedrører alene opkrævningen overfor virksomhederne.
Efterfølgende er der truffet beslutning om at også
motorafgifterne for privatpersoner skal indgå som en del af
lovforslaget om skattekontoen. Det er dog ikke hensigten at
etablere en egentlig saldoløsning for borgerne, jf.
nærmere herom afsnit 3.13.3. Provenueffekten af at
medinddrage opkrævningen af motorafgifter for personer er
ikke indregnet i ovenstående. Morarenten for
opkrævningen af motorafgifterne følger renten i
opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Som
beskrevet under afsnit 2.1 sænkes denne rente som led i
gennemførelsen af skattekontoen fra nu 0,9 pct. pr.
påbegyndt måned til 0,8 pct. pr. måned og med
omlægning til dag til dag rente og beregning af rentes
rente.
De samlede renteindtægter fra
opkrævningen af motorafgifterne forventes i 2006 at komme til
udgøre ca. 8,8 mio. kr. Med en rentesænkning på
0,1 pct. pr. måned vil dette provenu umiddelbart blive
reduceret med ca. 955.000 kr. Ca. 2/3 af indtægten fra
motorafgifterne stammer fra privatpersoner. Isoleret set vil det
umiddelbare provenutab ved at indføre samme (lavere) rente
for personer som for virksomhederne således udgøre 2/3
x 955 t. kr. » 635.000 kr.
Heroverfor står imidlertid, i
overensstemmelse med hvad der er tilfældet for
opkrævningen i forhold til virksomhederne (jf. ovenfor), at
overgangen til dag til dag-rente, rentes rente-beregning,
fremrykkede betalinger og deraf hurtigere reduktion af
statsgælden vil akkumulere et merprovenu. Dette merprovenu er
ikke udregnet i forhold til opkrævning af motorafgifter fra
privatpersoner, men i lighed med, hvad der er gældende for
virksomhedsopkrævningen vurderes disse modgående
(merprovenu)effekter at føre til, at fremtidig
opkrævning af motorafgifter for personer i skattekontoen
ligeledes vil være provenuneutral
5. Administrative konsekvenser for
det offentlige
Nedenfor beskrives udover administrative
konsekvenser for nærværende forslag tillige de
administrative konsekvenser for det samtidigt fremsatte forslag til
lov om ændring af lov om opkrævning og inddrivelse af
visse fordringer og forskellige andre love (‰t fælles
inddrivelsessystem), da både én skattekonto og
ét fælles inddrivelsessystem skal anvende et nyt
fælles debitorsystem (en fælles "debitormotor").
Udviklingen af den fælles
€™debitormotor€™ samt de to systemer til
skattekontoen og inddrivelsessystemet udgør fase II af den
igangværende samlede systemmodernisering (fremtidssikring) af
Skatteministeriets driftssystemer.
Den samlede udgift til etablering af fase II
skønnes at være ca. 313 mio. kr. heraf forventes
udgifterne til én skattekonto - inkl. udviklingen af den
fælles debitormotor - at udgøre ca. 155 mio. kr., mens
udgifterne til ét fælles inddrivelsessystem
således udgør knap 158 mio. kr.
Skematisk er udgifterne til etableringen af
skattekontoen og inddrivelsessystemet fordelt således:
Mio. kr. | Nyt debitorsystem inkl. ‰n
skattekonto | ‰t fælles
inddrivelsessystem |
IT-udvikling, | 71 | 57 |
Konvertering af data fra og nedlukning af
eksisterende systemer | 28 | 37 |
Konsulentbistand, uddannelse og information
mv. | 5 | 13 |
Udvikling i alt | 104 | 107 |
Driftsudgifter i udviklingsperioden | 51 | 51 |
‰ngangsudgifter
IT | 155 | 158 |
Forinden udviklingen af systemerne kan
igangsættes, herunder sendes i udbud, skal dette
forelægges Folketingets Finansudvalg, men det forventes, at
afholdelsen af udgifterne vil blive påbegyndt i 2006. Den
samlede udviklingsperiode forventes at strække sig over 4
år således at såvel skattekontoen som
inddrivelsessystemet vil være ibrugtaget senest i 2009.
Når projektet er gennemført, vil
SKAT endvidere skulle betale en årlig udgift til drift,
vedligeholdelse, forvaltning samt licenser på ca. 68 mio. kr.
Dette vil stort set blive modsvaret af IT-driftsbesparelser
på systemer, der lukkes som følge af moderniseringen.
Hertil årsværksbesparelser der skyldes, en betydelig
forenkling af myndighedernes administrative procedurer €"
bl.a. i forbindelse med opkrævningen og gennem muligheden for
automatisk modregning.
Efter fuld implementering af de nye systemer
vil der således være væsentlige besparelser for
det offentlige. I takt med overgang til anvendelse af de nye
systemer stiger besparelserne og fra 2010 €" altså efter
fuld implementering €" forventes der årlige besparelser
på i alt ca. 185 mio. kr.
Som anført skal igangsættelsen
af udviklingen forelægges Finansudvalget, ligesom fremdrift
og budgetopfølgning i forhold til ovennævnte
investeringsskøn vil indgå i den løbende
rapportering til Finansudvalget vedr. SKATS
systemmodernisering.
Løsningen for skattekontoen vil
desuden kunne anvendes til opkrævning af grøn
ejerafgift/ vægtafgift af motorkøretøjer ved
overførsel af denne opgave til SKAT fra 2008.
6. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Med skattekontoen foretages der ikke
ændringer i gældende angivelsesfrister eller i de
gældende materielle regler vedrørende betaling i
øvrigt. Gennemførelsen af skattekontoforslaget
skønnes samlet set at føre til en enklere
håndtering af virksomhedernes betalinger til
skattemyndighederne.
Virksomhederne skal fremover alene indbetale
skyldige beløb til skattemyndighederne via én og
samme konto. Herudover vil virksomhederne modtage færre
rykkere, idet der fremover ikke vil blive udsendt en rykker,
før virksomheden skylder 5.000 kr. eller derover. Antallet
af rykkere til virksomhederne forventes reduceret betydeligt, bl.a.
som følge af, at der ikke udsendes rykkere for beløb
under 5.000 kr. Det eksisterende provenu fra rykkergebyrer på
ca. 17 mio. kr. forventes nedbragt til ca. 3,5 mio. kr., hvilket
svarer til et fald i antallet af udsendte rykkere på ca. 80
pct.
Virksomhederne får online-adgang til
skattekontoen, og vil således hele tiden have det samme
billede af virksomhedens betalingsrelationer til
skattemyndighederne, som myndighederne har. Det samlede tidsforbrug
til administration af betalinger til og fra skattemyndighederne vil
blive reduceret, jf. nærmere herom nedenfor under afsnit
7.
Forslaget har været sendt til Erhvervs-
og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med
henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. Styrelsen vurderer, at lovforslaget kan
medføre store administrative lettelser for hele
erhvervslivet. På grund af lovforslagets karakter vurderer
styrelsen imidlertid ikke, at det på nuværende
tidspunkt er hensigtsmæssigt at kvantificere lettelserne.
Kvantificeringen vil således finde sted, når
lovforslaget har fået sin virkning ude i virksomhederne.
7. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Gennemførelsen af forslaget
skønnes at kunne medføre besparelser for
virksomhederne på ca. 60 mio. kr. årligt. Dette
skøn er baseret på, at afviklingen af betalinger via
skattekontoen forventes at ville medføre en række
mindre tidsbesparelser for virksomhederne. Den beregnede besparelse
tager udgangspunkt i, at der samlet spares 5 minutter i hver
virksomhed pr. måned, svarende til en time årligt pr.
virksomhed. En time er sat til 200 kr.
Det sparede tidsforbrug for virksomhederne er
baseret på, at:
€" Kontoopgørelserne bliver mere
enkle og overskuelige.
€" Der vil være færre
henvendelser til skattemyndighederne som følge af
online-adgang til skattekontoen. Årligt ekspederes der
således ca. 300.000 henvendelser med
tvivlsspørgsmål.
€" Der sker en forenkling af
identifikationsbehovet vedr. indbetalinger via anvendelsen af
virksomhedens CVR.nr.
€" Tidsforbruget til modtagelse og
undersøgelse af rykkere vil være mindre, som
følge af den fastsatte debetsaldogrænse på 5.000
kr.
€" Tidsforbruget til modtagelse og
undersøgelse af oplysninger om modregning vil falde
mærkbart i kraft af den automatiske modregningsadgang.
€" Forenklingen af arbejdsgangene vil
betyde hurtigere udbetalinger af overskydende beløb.
De virksomheder, der alene overskrider
fristen med én eller ganske få dage, vil med
gennemførelsen af den foreslåede dag til
dag-morarentesats opnå en rentebesparelse i forhold til de
gældende regler, som udløser én eller to
måneders renter, blot fristen er overskredet med en enkelt
dag. Det anslåede provenutab i denne forbindelse, dvs. de
sparede renteudgifter for virksomhederne, skønnes (på
baggrund af de eksisterende rentesatser) at udgøre ca. 160
mio. kr. Denne besparelse skønnes ikke at ændres
grundlæggende, selvom morarentesatsen i
opkrævningslovens § 7 ændres og
udstrækkes til også at finde anvendelse for bl.a.
selskabsskatter.
8. Miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
9. Administrative konsekvenser for
borgerne
Skattekontoen får primært
virkning for virksomhedernes betalinger til og fra
skattemyndighederne. Vedrørende personer er det som
beskrevet under afsnit 3.13.3 dog hensigten, at opkrævningen
af vægtafgift og brændstofforbrugsafgift
(motorafgifter), når SKAT overtager opkrævningen heraf
fra 2008, også skal opkræves via skattekontoen. Dette
får for så vidt angår morarentens
størrelse og beregning mv. de samme konsekvenser, som er
beskrevet under afsnit 2.1. Herudover får opkrævningen
af motorafgifterne via skattekontoen ingen mærkbar effekt for
borgerne, idet det alene er motorafgifterne, der vil blive
opkrævet via skattekontoen.
10. Forholdet til EU-retten
Også EU-relaterede betalinger som moms,
told og en række punktafgifter vil være omfattet af
reglerne om skattekontoen. Med gennemførelsen af
skattekontoen ændres der imidlertid ikke i de materielle
regler, angivelsesfrister eller i andre forhold, som har relation
til regelsættet i de underliggende EU-direktiver og
forordninger. Reglerne om skattekontoen har ikke EU-retlige
konsekvenser.
11. Kommunikationsplan
Forud for skattekontoens ikrafttræden
vil der være behov for at informere erhvervslivet om, at
virksomhedernes betalinger fra dette tidspunkt afvikles via
skattekontoen med de ændringer, der følger heraf. Der
er afsat én mio. kr. til gennemførelsen af en
sådan informationskampagne.
Der er ikke truffet beslutning om, hvilken
form denne information skal have, herunder om den skal rettes
direkte mod virksomhederne, eller eventuelt ske via branche- og
interesseorganisationerne.
12. Høring
Udover ministerierne har lovforslaget
været i høring hos følgende organisationer og
virksomheder mv.:
Advokatrådet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Center for Kvalitet i Reguleringen (Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen), Danmarks Automobilhandlerforening, Danmarks
Rederiforening, Dansk Bil-forhandler Union, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk
Handel og Service, Dansk Industri, Dansk
Iværksætterforening, Dansk Landbrug, Dansk Transport og
Logistik, Datatilsynet, De Danske Landboforeninger, Den Danske
Bilbranche, Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Finanstilsynet,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Danske
Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring &
Pension, Håndværksrådet, HTS Handel, Transport-
og Serviceerhvervene, Investeringsforeningsrådet,
It-brancheforeningen, Københavns Fondsbørs,
Kommunernes Landsforening, Landbrugsraadet, LO Landsorganisationen
i Danmark, Landsskatteretten, Miljøstyrelsen,
Nationalbanken, Realkreditrådet, SKAT, Skattechefforeningen
og Skatterevisorforeningen.
Bilag 1 indeholder en oversigt over hvilke
organisationer mv., der har afgivet høringssvar hhv. med og
uden bemærkninger, samt hvem der ikke har afgivet
høringssvar. I bilag 2 refereres og kommenteres de modtagne
høringssvar.
Vurdering af konsekvenser af
lovforslaget
| Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang) | Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang) |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Overgangen til dag til dag-rente samt rentes
rente-beregning skønnes, målt i forhold til den
gennemsnitligt opgjorte stående restance, i løbet af
et år at føre til et merprovenu på ca. 73 mio.
kr. årligt. | |
| | |
| Omlægningen vil betyde, at der
fremover alene skal betales rente for det antal dage, som
betalingsfristen faktisk overskrides, i modsætning til nu,
hvor en overskridelse af fristen udløser 30-60 dages rente.
Det nedsatte antal rentedage skønnes at føre til et
provenutab på ca. 160 mio. kr. årligt. | |
| | |
| For at opnå så få
rentedage som muligt, må det forudses, at virksomhederne som
følge af omlægningen vil fremrykke betalingen af deres
restancer. De fremrykkede betalinger skønnes at føre
til et merprovenu på ca. 58 mio. kr. årligt. Hertil
kommer provenuvirkningen af, at statsgæld kan reduceres
(hurtigere) som følge af de fremrykkede betalinger.
Merprovenuet i denne forbindelse skønnes at udgøre
ca. 34 mio. kr. årligt. | |
| | |
| Samlet set skønnes omlægningen
til dag til dag-rente og rentes rente med de gældende
rentesatser således at føre til et merprovenu på
ca. 5. mio. kr. | |
| | |
| Det er imidlertid hensigten, at
skattekontoen så vidt mulig skal være provenuneutral.
En sådan provenuneutral løsning forudsætter en
rentesats på 0,80 pct. pr. måned (ca. 10 pct. p.a.).
Ved fastsættelse af denne rentesats skønnes forslaget
således at være provenuneutralt. | |
| Opkrævningen af motorafgifter for
privatpersoner skal fra 2008 også ske via skattekontoen.
Også her fastsættes rentesatsen til 0,8 pct. pr.
måned. Effekten af at motorafgifterne fremover - også
for privatpersoner - skal opkræves via skattekontoen
forventes med samme begrundelser som anført f.s.v.a.
opkrævning fra virksomhederne ligeledes at være
provenuneutral. | |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Udviklingen af det system, der skal anvendes
til driften af skattekontoen er et led i fase II af den
igangværende samlede systemmodernisering (fremtids-sikring)
af Skatte-ministeriets driftssystemer. Fase II vedrører
udviklingen et nyt fælles debitorsystem (en fælles
»debitormotor«), som skal betjene såvel
skattekontoen som det kommende fælles
inddrivelses-system. Løsningen vil desuden kunne anvendes
til opkrævning af grøn ejerafgift/ vægtafgift af
motorkøretøjer ved overførsel af denne opgave
til SKAT fra 2008, ligesom løsningen også vil kunne
anvendes til at etablere en borgerskattekonto. | Den samlede udgift til etablering af
skattekontoen og det fælles inddrivelsessystem (fase II)
vurderes at være ca. 312 mio. kr. heraf forventes udgifterne
til én skattekonto - inkl. udviklingen af den fælles
debitormotor - at udgøre ca. 155 mio. kr. Når projektet er gennemført,
vil SKAT endvidere skulle betale en årlig udgift til drift,
vedligeholdelse, forvaltning samt licenser på ca. 68 mio. kr.
Dette vil stort set blive modsvaret af IT-driftsbesparelser
på systemer, der lukkes som følge af
moderniseringen. |
| | |
| Økonomien vedr. udviklingen af den
fælles debitormotor (fase II), som skal understøtte
såvel driften af »En Skattekonto« som det
kommende fælles inddrivelses-system skal således ses
under et. | |
| | |
| Efter fuld implementering af de nye systemer
vil der således være væsentlige besparelser for
det offentlige. I takt med overgang til anvendelse af de nye
systemer stiger besparelserne og fra 2010 €" altså efter
fuld implementering €" forventes der årlige besparelser
på i alt ca. 185 mio. kr. | |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Det skønnes, at virksomhederne gennem
sparet tidsforbrug som følge af gennemførelsen af
skattekontoen samlet set vil kunne spare ca. 60 mio. kr. i
administrative omkostninger årligt. | Ingen |
| | |
| De virksomheder, der alene overskrider
fristen med én eller ganske få dage, vil med
gennemførelsen af den foreslåede dag til
dag-morarentesats opnå en rentebesparelse i forhold til de
gældende regler, som udløser én eller to
måneders renter, blot fristen er overskredet med en enkelt
dag. Det samlede provenutab i denne forbindelse skønnes at
udgøre ca. 160 mio. kr. | |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Med skattekontoen foretages der ikke
ændringer i gældende angivelses-frister eller i de
gældende materielle regler vedrørende betaling i
øvrigt. Gennemførelsen af skattekonto-forslaget
skønnes samlet set at føre til en enklere
håndtering af virksomhedernes betalinger til
skattemyndighederne. | Som en følge af, at betalinger via
skattekontoen sker efter princippet om, at den tidsmæssigt
ældste fordring altid betales først ophæves
øremærknings-princippet, således at
virksomhederne fremover ikke vil kunne anvise en bestemt
indbetaling til betaling af et bestemt krav, f.eks. for at
undgå at den sikkerhed, der er stillet for, at et bestemt
krav udløses, eller fordi, der til det ældre krav er
knyttet en lavere morarente. |
| | |
| Virksomhederne skal fremover alene indbetale
skyldige beløb til skattemyndighederne via én og
samme konto. Herudover vil virksomhederne modtage færre
rykkere, idet der fremover ikke vil blive udsendt en rykker,
før virksomheden skylder 5.000 kr. eller derover. Det
eksisterende provenu fra rykkergebyrer på ca. 17 mio. kr.
forventes nedbragt til ca. 3,5 mio. kr., hvilket svarer til et fald
i antallet af udsendte rykkere på ca. 80 pct. Virksomhederne får online-adgang til
skattekontoen, og vil således hele tiden have det samme
billede af virksomhedens betalingsrelationer til
skattemyndighederne som myndighederne har. Det samlede tidsforbrug
til administration af betalinger til og fra skattemyndighederne vil
blive reduceret, jf. nærmere herom under afsnit 7. | Behovet for at kunne anvise en given
betaling til et bestemt krav vil dog blive reduceret bl.a. som
følge af den renteharmonisering, der er et led i
gennemførelsen af skattekontoen, idet der ikke længere
er grundlag for at betale højtforrentede krav forud for
lavere forrentede krav. Med henblik på at sikre, at frivillige
indbetalinger af henholdsvis selskabsskat og skat efter
pensions-afkastbeskatningsloven også efter
gennemførelsen af skattekontoen kommer til at indgå
ved den endelige skatteopgørelse, vil det fremover
være nødvendigt for virksomhederne, at angive,
når en indbetaling tilsigter at dække sådanne
frivillige indbetalinger. Også indbetalinger efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 23 skal fremover ske
med angivelse. |
| | |
| Forslaget har været sendt til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i
ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om
forslaget skal forelægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomheds-panel. Styrelsen vurderer, at
lovforslaget kan medføre store administrative lettelser for
hele erhvervslivet. På grund af lovforslagets karakter
vurderer styrelsen imidlertid ikke, at det på nuværende
tidspunkt er hensigtsmæssigt at kvantificere lettelserne.
Kvantificeringen vil således finde sted, når
lovforslaget har fået sin virkning ude i virksomhederne. | |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for borgerne | Skatteministeriet overtager fra 2008
opkrævningen af vægtafgift,
brændstofforbrugsafgift og vejbenyttelsesafgift
(motorafgifterne) | Ingen |
| | |
| Det er hensigten at opkrævningen af
motorafgifterne fra fysiske personer skal ske indenfor rammerne af
skattekontoen. I praksis betyder det, at den
»debitormotor«- det system - der opbygges til at drive
skattekontoen, vil blive benyttet til også at opkræve
motorafgifterne fra personer. | |
| | |
| Morarentesatsen og beregningen af morarente
vil således komme til at følge de regler om dag til
dag rente mv., der er foreslået vedrørende
skattekontoen. For personers vedkommende er det alene
motorafgifterne, der vil blive opkrævet via skattekontoen.
Der åbnes hermed ikke for, at personer får en egentlig
skattekonto, således at der eksempelvis vil ske modregning
efter saldometoden med andre skatter og afgifter. | |
| | |
| Alene i de tilfælde, hvor der f.eks.
betales flere former for motorafgifter - og sker eventuelle
tilbagebetalinger heraf - kan det saldoprincip, der er
bærende for skattekontoen få betydning. | |
Forholdet til EU-retten | Forslaget skønnes ikke at
indebære EU-retlige konsekvenser. |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Bestemmelsen er nødvendig bl.a. for at
sikre, at også provision efter § 9 i
vejbenyttelsesafgiftsloven vil være omfattet.
Hvis L 144 (forslag til lov om registrering
af køretøjer) vedtages, er det hensigten, at
også betalinger efter denne lov skal opkræves efter
reglerne om skattekontoen. For operatører der autoriseres
efter denne lov vil betalingerne dels være betaling for
nummerplader, omregistrering og registreringsattester, dels
godtgørelse for udførelse af registreringsopgaver.
Dvs. betalinger, der ikke har karakter af egentlige skatter og
afgifter.
Til nr. 2
Med gennemførelsen af nemkontoen for
virksomhederne vil beløbsoverførsler til
virksomhederne fremover kunne ske, hurtigt, enkelt og
omkostningsfrit. På denne baggrund foreslås det, at
bestemmelsen i § 2, stk. 6, om at beløb under
50 kr. ikke skal indbetales ophæves. Tilsvarende
foreslås også bestemmelsen i opkrævningslovens
§ 12, stk. 1, om at beløb under 50 kr. ikke
udbetales ophævet, jf. nedenfor bemærkningerne til nr.
6.
I praksis betyder, dette at beløb
under 50 kr. fremover vil blive henholdsvis krediteret eller
debiteret kontoen.
Ophævelsen af
»bagatelgrænserne« skal ses i sammenhæng
med § 1, nr. 9 (den foreslåede § 16 c,
stk. 4), hvori det foreslås, at der, for at undgå
at »genere« virksomhederne med alt for hyppige
udbetalinger af småbeløb, alene sker udbetalinger til
virksomhedens nemkonto, når kreditsaldoen overstiger 100 kr.
Som beskrevet under afsnit 3.6 i de almindelige bemærkninger,
er der ikke tale om indførelsen af en ny
»bagatelgrænse«, men alene en praktisk relateret
udbetalingsgrænse, som virksomheden har mulighed for at
bortvælge.
Til nr. 3
Med gennemførelsen af skattekontoen
indgår alle ind- og udbetalinger til virksomhederne i en
samlet saldoopgørelse, hvor modregning sker automatisk.
Fokus vil alene rette sig mod, hvorvidt virksomhedens skattekonto
er i debet eller i kredit, dvs. om virksomheden skylder eller har
penge til gode fra told- og skatteforvaltningen. En debetsaldo kan
være sammensat af flere fordringer, A-skat, moms, told mv.
Disse krav forrentes efter de gældende regler med forskellige
rentesatser. Med henblik på konsekvent at kunne lægge
saldoprincippet til grund og dermed opnå de største
administrative fordele er det væsentligt, at der anvendes en
og samme (harmoniserede) morarentesats i relation til den enhver
tid værende saldo €" uanset hvilke fordringer denne
måtte være sammensat af.
Som det fremgår af afsnit 3.5 under de
almindelige bemærkninger ovenfor, vil der ud fra en
forudsætning om provenuneutralitet, skulle fastsættes
en fremtidig harmoniseret månedlig rentesats på 0,8
pct.
Det foreslås, at den eksisterende
rentebestemmelse i opkrævningslovens § 7,
stk. 1, jf. stk. 2, lægges til grund for
forrentning af den til enhver tid værende debetsaldo efter
den foreslåede § 16c om saldoforrentning. Den
eksisterende rentebestemmelse i opkrævningslovens
§ 7 fastholdes i den form den har nu, dvs. med en fast
procentsats (et tillæg) efter stk. 1 og en variabel sats
efter stk. 2. Den variable rentesats efter
opkrævningslovens § 7, stk. 2, er pt. 0,1 pct.
pr. måned. For at nå en samlet rentesats på 0,8
pct. pr. måned skal tillægget efter stk. 1
ændres til 0,7 pct. pr. måned.
Renteberegningen foreslås ændret
således, at der fremover beregnes dag til dag-rente med
månedlig rentetilskrivning. Herved kommer virksomhederne kun
til at betale morarente (inkl. rentes rente) for det faktiske antal
dage, som betalingsfristen overskrides i modsætning til i
dag, hvor for sen betaling udløser én til to
måneders rente.
Der foreslås indsat en henvisning til,
at beløb der indgår på skattekontoen
følger reglerne om saldoforrentning i den foreslåede
§ 16c.
Til nr. 4 og 5
Det foreslås, at muligheden for at
eftergive renter efter bestemmelsen i § 8 udvides til
også at omfatte saldorenter efter den foreslåede
§ 16c, stk. 1 og 2. Bestemmelsen indsættes som
punkt 4 efter punkt 1-3. Der er i øvrigt tale om
redaktionelle ændringer.
Til nr. 6.
Det foreslås at ophæve den
nuværende bagatelgrænse på 50 kr. for
udbetalinger af negative tilsvar og tilbagebetalinger til
virksomhederne i opkrævningslovens § 12,
stk. 1. Tilsvarende foreslås bestemmelsen i
opkrævningslovens § 2, stk. 6, om at
beløb under 50 kr. ikke opkræves også
ophævet. Om ophævelse af disse bagatelgrænser for
udbetaling skal der henvises til bemærkningerne til nr. 2
ovenfor samt til de almindelige bemærkninger under afsnit
3.6.
Til nr. 7
Af opkrævningslovens § 12,
stk. 2, fremgår det, at virksomhederne har krav på
at få udbetalt tilgodehavender hos told- og
skatteforvaltningen indenfor en frist på 3 uger. Bestemmelsen
tager sigte på enkeltkrav. Med gennemførelsen af
skattekontoen - og dermed saldoprincippet - foretages der alene
udbetaling til virksomheden, hvis virksomheden har en positiv
saldo, dvs. en kreditsaldo. Det foreslås indsat som nyt
stk. 5 under bestemmelsen i opkrævningslovens
§ 12, at der alene kan ske udbetaling, i det omfang
virksomheden har en kreditsaldo. Opgør virksomheden
eksempelvis et krav på negativ moms på 20.000 kr., og
har virksomheden en debetsaldo på 10.000 kr., vil
virksomheden således alene få udbetalt 10.000 kr., idet
de resterende 10.000 kr. anvendes til dækning af den
eksisterende debetsaldo. Efter modregning er der således en
kreditsaldo på 10.000 kr., der kommer til udbetaling.
Til nr. 8
I opkrævningslovens § 13
fastslås det, at krav på udbetalinger efter
opkrævningslovens § 12 ikke kan overdrages
før udløbet af den afregningsperiode, som det
pågældende beløb vedrører. Der
foreslås som stk. 2, indsat en bestemmelse, der
slår fast, at overdragelser/transport efter stk. 1, ikke
kan overstige det beløb, der kan opgøres efter den
foreslåede § 12, stk. 5. Dvs., at der alene
kan ske overdragelse/transport af et beløb - eller
udlæg heri €" hvis beløbet modsvares af en
kreditsaldo.
Dette er en ændring i forhold til den
eksisterende modregningsadgang, hvor der ikke sker modregning, hvis
virksomheden har givet transport i f.eks. negativ moms. Med den
foreslåede ændring vil der inden en givet transport
eller et udlæg skulle ske modregning overfor forfaldne krav,
der indgår på skattekontoen. Den foreslåede
bestemmelse vedrører såvel
restanceinddrivelsesmyndighedens transporter som private
kreditorers transporter/udlæg i overskydende
beløb.
Er der ikke skyldige modkrav på
skattekontoen, vil det forud for en udbetaling af en kreditsaldo
blive undersøgt, om virksomheden har restancer, der er under
inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Herudover kan
private kreditorer, jf. opkrævningslovens § 13,
stk. 1, samt den foreslåede § 13, stk. 2,
have stiftet rettigheder over hele eller dele af det beløb
som udgøres af kreditsaldoen i henhold til transport eller i
form af et udlæg. Er der stiftet en sådan rettighed,
kommer beløbet heller ikke til udbetaling til
virksomheden.
Til nr. 9
Som nyt kapitel 5 i opkrævningsloven
foreslås indsat de centrale bestemmelser om
skattekontoen.
I den foreslåede § 16,
stk. 1 , fastslås, at alle de i bestemmelsen
nævnte betalinger fra og til virksomheder, selskaber, fonde
og foreninger indgår i en samlet saldoopgørelse efter
reglerne i det foreslåede kapitel 5. Bestemmelsen
afgrænser således hvem og hvad (hvilke fordringer), der
er omfattet af reglerne om skattekontoen.
Reglerne om en skattekonto gælder for
alle erhvervsvirksomheder, uanset organisationsformen. Kun
betalinger, der vedrører selve virksomheden er omfattet.
Oftest er der tale om betalinger, som forekommer med faste eller
jævnlige intervaller og forudsætter, at virksomheden er
registreret hos told- og skatteforvaltningen for den
pågældende type betaling.
Egne indkomstskatter for personligt drevne
virksomheder og avanceskatter er som hovedregel ikke
omfattet af reglerne om skattekontoen. Hermed følger
reglerne om skattekontoen hovedreglen i opkrævningslovens
§ 1, stk. 5, hvorefter opkrævningslovens
regler alene finder anvendelse på virksomhedens ejers,
selskabets, fondens eller foreningens egne indkomstskatter i det
omfang, det fremgår af særlovgivningen. Selskabsskat er
et eksempel på, at egne indkomstskatter via bestemmelser i
særlovgivningen er omfattet af opkrævningsloven.
Med gennemførelsen af
opkrævningsloven blev en lang række betalinger samlet
under denne lov, og opkrævningslovens § 4 er derfor
også det naturlige udgangspunkt for afgrænsningen af,
hvilke betalinger der er omfattet af reglerne om skattekontoen.
De omfattede betalinger er anført
punktvis under den foreslåede § 16,
stk. 1.
Nr. 1 omfatter alle betalinger, som
vedrører skatter og afgifter omfattet af
opkrævningslovens § 1, stk. 1 og 2. Hermed
falder alle betalinger vedrørende skatter og afgifter, som
virksomheder, selskaber, fonde og foreninger skal registreres for,
ind under skattekontoen. Det vil i praksis sige A-skat,
lønsumsafgift, moms, arbejdsmarkedsbidrag, indeholdt
udbytteskat, royaltyskat og renteskat efter henholdsvis
kildeskattelovens §§ 66, 66A og 66B samt alle
punktafgifterne.
Som nr. 2-20 er nævnt samtlige andre
love og bekendtgørelser efter hvilke, der sker ind- eller
udbetalinger til virksomheder, og som skal være omfattet af
reglerne om skattekontoen. Størstedelen af de under nr. 2-20
nævnte love mv. er love, hvor der i kraft af bestemmelsen i
opkrævningslovens § 4, stk. 3, er indsat
bestemmelser i de pågældende love om, at større
eller mindre dele af regelsættet i opkrævningsloven
finder anvendelse for de betalinger, der følger af loven.
Det drejer sig f.eks. om selskabsskatteloven, toldloven,
ligningsloven m.fl., mens opkrævning og betaling efter andre
af de nævnte love hidtil ikke har haft nogen form for
relation til reglerne i opkrævningsloven. Det drejer sig
eksempelvis om stempelafgiftsloven og de nævnte spillelove
(kasino-, lotteri- og totalisatorspilafgiftsloven).
Særlig om opkrævningen af de
såkaldte motorafgifter, nr. 15-18, se afsnit 3.13.3. under de
almindelige bemærkninger.
På vegne af Miljøministeriet
opkræver told- og skatteforvaltningen gebyrer på
blyakkumulatorer samt den såkaldte dækafgift.
Opkrævningen af disse gebyrer er reguleret af
bekendtgørelser udstedt i medfør af
miljøbeskyttelsesloven (bekendtgørelse om gebyrer
på blyakkumulatorer samt bekendtgørelse om gebyr og
tilskud til nyttiggørelse af dæk). Også
opkrævningen af betalinger efter disse bekendtgørelser
skal være omfattet af reglerne om skattekontoen.
Opkrævningen af disse gebyrer har heller ikke nogen relation
til opkrævningslovens regler.
Miljøministeriet har på denne
baggrund udarbejdet den del af lovforslaget, der vedrører
den fornødne ændring af rentebestemmelserne mv. i
miljøbeskyttelsesloven. Miljøministeriet vil
herudover foretage de fornødne ændringer i de
nævnte bekendtgørelser, inden reglerne om
skattekontoen træder i kraft..
Fra den 1. januar 2008 overtager told- og
skatteforvaltningen opkrævningen af afgifter, der betales
efter brændstofforbrugsafgiftsloven,
vejbenyttelsesafgiftsloven og vægtafgiftsloven fra
Centralregistret for Motorkøretøjer (Politiet).
Også opkrævningen af disse afgifter skal være
omfattet af reglerne om skattekontoen. De lovændringer der
følger af overtagelsen af opkrævningen af de
nævnte afgifter, vil blive udarbejdet således, at de
tilpasses reglerne om skattekontoen.
Som nr. 21) er nævnt bøder,
gebyrer og renter. Bøder og gebyrer vedrørende de af
skattekontoen omfattede krav vil i lighed med andre krav blive
opkrævet efter reglerne om skattekontoen. Bøder og
gebyrer kommer herved til at indgå på saldoen og
udgøre en del af rentegrundlaget. Bøder vil blive
debiteret saldoen den dag, hvor virksomheden vedtager bøden
eller den dag, hvor den pågældende virksomhed ved dom
ikendes bøden.
Rykkergebyrer vedrørende manglende
indbetaling, efter f.eks. opkrævningslovens § 6,
debiteres saldoen på det tidspunkt hvor rykkerskrivelsen
udsendes. Gebyrer for foreløbig fastsættelse efter
opkrævningslovens § 4 debiteres på det
tidspunkt, hvor den foreløbige fastsættelse dannes.
Gebyrer der pålægges for manglende indberetning af
oplysninger om handel med andre virksomheder efter momslovens
§ 54, stk. 2, samt gebyr for manglende
månedlig indberetning af oplysninger om ansatte efter
kildeskattelovens § 57 debiteres på det tidspunkt,
hvor det konstateres, at virksomhedens indberetning ikke er sket
indenfor de gældende frister.
I den foreslåede § 16,
stk. 2 , foreslås indsat en bestemmelse, om at
også ind- og udbetalinger vedrørende
brændstofforbrugsafgiftsloven, vejbenyttelsesafgiftsloven,
vægtafgiftsloven og registreringsafgiftsloven fra og til
fysiske personer opkræves indenfor rammerne af reglerne om
skattekontoen. Der henvises til de almindelige bemærkninger,
jf. afsnit 3.13.3.
Som nævnt under afsnit 3.13.3 har
Skatteministeriet netop fremsat forslag til lov om registrering af
motorkøretøjer (L 144 af 25. januar 2006). Loven er
på tidspunktet for fremsættelsen af
nærværende lovforslag endnu ikke vedtaget. Det er
hensigten, at også betalinger efter lov om registrering af
køretøjer (L 144) skal afregnes efter reglerne om
én skattekonto. Efter vedtagelsen af L 144 skal der
således i den foreslåede § 16, stk. 1,
indsættes en henvisning til lov om registrering af
motorkøretøjer.
Morarenter der beregnes af en debetsaldo og
renter der beregnes af en kreditsaldo henholdsvis debiteres og
krediteres løbende saldoen.
I den foreslåede § 16a,
stk. 1 , fastslås det, at der i kraft af
saldoprincippet sker automatisk modregning af ind- og udbetalinger
fra og til virksomhederne. Med udtrykket »modregning«
forstås egentlig modregning med modgående krav,
sådan som det er beskrevet i afsnit 2.4, men udtrykket
dækker i denne sammenhæng tillige over, at
indbetalinger fra virksomhederne afskrives på en evt.
eksisterende debetsaldo efter FIFO-princippet.
For så vidt angår egentlig
modregning skal virksomhederne efter fast administrativ praksis
have tilsendt en særskilt skriftlig erklæring fra told-
og skatteforvaltningen, når der foretages modregning.
Den automatiserede modregning, som
følger af etableringen af skattekontoen, er en
væsentlig forudsætning for det bærende
saldoprincip. Med skattekontoen etableres der et elektronisk
baseret system, som virksomhederne får online-adgang til. Som
led heri afskaffes den papirbaserede meddelelse om at der foretages
modregning. I stedet etableres en elektronisk løsning
således, at virksomhederne, når de logger sig på
skattekontoen får en særskilt meddelelse om, at der
foretaget én eller flere modregninger. Denne meddelelse vil
indeholde de samme oplysninger om den eller de foretagne
modregninger, som den papirbaserede modregningserklæring i
dag indeholder. Det vil således også fremgå, at
modregningsbeslutningen kan påklages til Landsskatteretten.
Om betingelserne for modregning mv., se afsnit 2.4 og 3.1 under de
almindelige bemærkninger.
Det er i denne sammenhæng
væsentligt at sondre mellem, hvornår der er tale om
egentlig modregning, og hvornår der er tale om, at en
indbetaling, som virksomheden har foretaget, blot anvendes til
afskrivning på den eksisterende debetsaldo, dvs. betaling af
et eller flere krav. Det er alene i de tilfælde, hvor der er
tale om egentlig modregning, forstået således at et
tilgodehavende, som virksomheden har, i stedet for at det udbetales
anvendes til dækning af et eller flere krav som told- og
skatteforvaltningen har mod virksomheden. Hvor der er tale om, at
en indbetaling fra virksomheden anvendes til dækning af et
eller flere krav vil der - i lighed med gældende praksis -
ikke blive afgivet modregningserklæring. Sådanne
transaktioner vil fremgå af skattekontoen, som
bevægelser på kontoen.
Modregning vil i lighed med gældende
praksis skulle respektere konkurslovens § 16 og
§ 42 og eventuelle andre særlige lovfæstede
modregningsregler, herunder bestemmelser om indtrædelsesret i
beløb, der udbetales fra skattekontoen.
I den foreslåede § 16a,
stk. 2 , fastslås begreberne debetsaldo og
kreditsaldo. En debetsaldo er udtryk for, at virksomhedens skyld
til told- og skatteforvaltningen overstiger virksomhedens
eventuelle tilgodehavender fra told- og skatteforvaltningen. En
kreditsaldo er udtryk for det modsatte, dvs., at
virksomhedens tilgodehavender overstiger virksomhedens skyld
til told- og skatteforvaltningen. Begreberne debetsaldo og
kreditsaldo anvendes flere steder i de forslåede regler.
De foreslåede bestemmelser i
§ 16a, stk. 3-7 , fastsætter fra hvilket
tidspunkt et krav på indbetaling (en fordring) fra og et krav
på en udbetaling (et tilgodehavende) til virksomheden
påvirker saldoopgørelsen, samt hvornår de
faktiske ind- og udbetalinger til dækning af sådanne
fordringer og tilgodehavender påvirker
saldoopgørelsen.
I stk. 3 fastslås tidspunktet for,
hvornår et krav på en ind- eller udbetaling kan vises
(konteres) på skattekontoen. At en ind- eller udbetaling
vises/konteres betyder, at det ved opslag via den online-adgang,
der etableres, vil fremgå af skattekontoen, hvilke fordringer
eller tilgodehavender der allerede er opgjorte, og som forfalder
til betaling indenfor nær fremtid. Fordringer kan
således vises på skattekontoen fra det tidspunkt, hvor
virksomheden har foretaget den angivelse, der ligger til grund for
fordringen, eller på det tidspunkt, hvor fordringen på
anden vis med sikkerhed kan opgøres. Der kan f.eks.
være tale om en situation, hvor der ikke er sket angivelse,
men hvor opgørelsen af en fordring beror på en kontrol
af virksomhedens forhold.
Når det anføres, at en fordring
(eller et tilgodehavende) skal kunne opgøres med sikkerhed,
er det ikke ensbetydende med, at det krav, der ligger til grund for
fordringen, ikke på noget efterfølgende tidspunkt vil
kunne omgøres. Formuleringen er alene udtryk for, at det
pågældende krav skal bero på virksomhedens egen
angivelse eller en anden form for »sikker«,
opgørelse og ikke blot være udtryk for et simpelt
skøn.
I stk. 4 fastslås det, at et krav
(en fordring) på en virksomhed først påvirker
(debiteres) saldoopgørelsen €" og dermed også
påvirker renteberegningsgrundlaget €" fra den sidste
rettidige betalingsdag for det pågældende beløb.
Indtil dette tidspunkt vil beløbet (hvor det er muligt) blot
være vist (konteret) på skattekontoen. At der
først beregnes renter fra den sidste rettidige betalingsdag
er i overensstemmelse med den gældende praksis.
Stk. 5 indeholder bestemmelse om, at den
til et krav knyttede indbetaling påvirker (krediteres)
saldoopgørelsen fra den dag, hvor virksomheden foretager
indbetaling, dvs. den dag, hvor virksomheden (fysisk) indbetaler
det pågældende beløb i pengeinstitut, bank eller
direkte hos skattemyndighederne. Foretages betalingen elektronisk
anses betalingen for sket den dag, hvor beløbet hæves
fra virksomhedens konto. Det skal bemærkes, at elektroniske
indbetalinger, f.eks. betaling via homebanking, skal ske indenfor
det pågældende pengeinstituts (elektroniske)
åbningstid den dag, hvor betalingen ønskes
registreret. En indbetaling foretaget efter lukketid - dvs. efter
det elektroniske betalingssystems nedlukning den
pågældende dag - vil således først blive
hævet fra virksomhedens konto og dermed også
først påvirke skattekontoens saldoopgørelse den
efterfølgende dag. Den foreslåede bestemmelse er i
overensstemmelse med gældende praksis for, hvornår
betaling anses for at være sket.
Stk. 6 og 7 fastlægger tidspunktet
for, hvornår henholdsvis et krav på udbetaling til
virksomheden (et tilgodehavende) og den hermed forbundne faktiske
udbetaling i praksis påvirker (henholdsvis krediteres og
debiteres) saldoopgørelsen.
En virksomheds tilgodehavende, som
følger af en negativ angivelse eller som skyldes
tilbagebetaling af et for meget indbetalt beløb
følger €" jf. det foreslåede stk. 6 €"
de eksisterende regler herom i opkrævningslovens
§ 12. Dvs., at saldoen påvirkes (krediteres) den
dag, hvor den negative angivelse er modtaget hos
skattemyndighederne, eller for så vidt angår
tilbagebetalinger som følge af en fejlopkrævning eller
lignende fra den dag, hvor skattemyndighederne modtager
virksomhedens meddelelse om, at der foreligger en
fejlindbetaling.
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 7, påvirkes (debiteres) udbetalinger til
virksomheden saldoopgørelsen på det tidspunkt, hvor
den faktiske udbetaling finder sted, dvs. den dag, hvor
beløbet overføres til virksomhedens nemkonto.
Reglerne om udbetaling af tilgodehavender er
underlagt saldoprincippet og udbetaling af et tilgodehavende sker
alene i det omfang virksomheden efter modregning af det
pågældende tilgodehavende har en kreditsaldo, jf.
bemærkningerne ovenfor til § 1, nr. 7.
I stk. 8 foreslås det, at hvor
virksomheden har en debetsaldo, der er sammensat af flere forfaldne
krav, anvendes en indbetaling fra virksomheden altid til at
dække de ældste krav først. Der fastlægges
hermed en dækningsrækkefølge, som ophæver
det såkaldte øremærkningsprincip, hvorefter en
skatteyder, der har flere restante fordringer, efter gældende
praksis kan anvise, hvilken fordring en given indbetaling skal
anvendes til dækning af. Som anført under de
almindelige bemærkninger, afsnit 3.4, er ophævelsen af
øremærkningsprincippet en væsentlig
forudsætning for den automatiske modregning, som
følger af saldoprincippet.
Som det fremgår af de almindelige
bemærkninger under afsnit 3.4, skønnes
øremærkningsprincippet at miste en stor del af sin
relevans bl.a. som følge af den renteharmonisering, der sker
som led i etableringen af skattekontoen.
I stk. 9 fastslås det, at
beløb der oversendes til inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden er undergivet reglerne i
inddrivelseslovgivningen. I praksis vil beløb, der
oversendes til inddrivelse, blive udskilt fra skattekontoens
saldoopgørelse. Ved online-opslag på virksomhedens
skattekonto vil det dog - med angivelse af
beløbsmæssig størrelse - fremgå, at der
er oversendt et beløb til inddrivelse. Om beløb under
inddrivelse og behandlingen af disse i relation til skattekontoen
henvises der til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.9.
Efter den foreslåede
§ 16b, stk. 1 , kan der €" som hovedregel
€" ske indbetaling til skattekontoen uden at det angives, hvad
betalingen tilsigter at dække. Bestemmelsen er en naturlig
konsekvens af skattekontoens saldoopgørelse og den hertil
knyttede regel om, at en indbetaling altid bruges til dækning
af en eventuel debetsaldo. Bestemmelsen finder primært sin
berettigelse gennem den foreslåede § 16b,
stk. 2, hvoraf det fremgår, at som en undtagelse til
stk. 1, skal indbetalinger af frivillig acontoskat efter
selskabsskatteloven eller frivillig indbetaling af acontoskat efter
acontoskattereglerne i pensionsafkastbeskatningsloven være
fulgt af en meddelelse om, at indbetalingen er en frivillig
acontoskatteindbetaling.
Det foreslåede § 16b,
stk. 2 , er nødvendig for at sikre, at frivillige
acontoskatte-indbetalinger kan genkendes fra andre indbetalinger,
og på korrekt vis komme til at indgå ved den endelige
opgørelse af selskabsskatten eller den endelige skat efter
pensionsafkastbeskatningsloven. Selvom det af en indbetaling
fremgår, at der er tale om en frivillig
acontoskatte-indbetaling, følger det af saldoprincippet, at
indbetalingen, som enhver anden indbetaling, vil gå til
dækning af en eventuel debetsaldo (skyld). Det er
således ikke muligt med en angivelse af, at der er tale om
indbetaling af frivillig acontoskat at sikre, at beløbet
ledes uden om skattekontoens saldoopgørelse. Kun hvor der
ikke på indbetalingstidspunktet består en debetsaldo,
kan virksomheden være sikker på, at en frivillig
indbetaling af acontoskat også reelt vil få betydning
ved den endelige opgørelse af selskabsskatten. Dette er
præciseret i den foreslåede § 16b,
stk. 3.
Angivelsen af, at der er tale om en frivillig
acontoskatte-indbetaling, skal således sikre, at det
indbetalte beløb - hvor virksomheden ikke har en
debetsaldo - ikke kommer til at indgå på skattekontoen
som en kreditsaldo, der, jf. den i § 16, stk. 4,
foreslåede regel, automatisk vil blive udbetalt til
virksomheden.
Har virksomheden ikke en debetsaldo på
det tidspunkt, hvor der sker frivillig indbetaling af f.eks. et
acontobeløb vedr. selskabsskat, vil beløbet blive
registreret som en angivelse af selskabsskat med tilhørende
betaling og overført til det system, der administrerer
betalingen af selskabsskatten. Beløbet løftes
således helt ud af skattekontoen og kommer herved til at
indgå i den endelige opgørelse af selskabsskatten.
Der kan også være behov for at
angive indbetaling af restskat for et selskab i den situation, hvor
selskabet er under likvidation. Selvangives og indbetales der
således inden for én måned efter likvidationen,
kan selskabet slippe for restskattetillæg.
Bestemmelserne i den foreslåede
§ 16c, stk. 1-6, indeholder regler om
forrentning af henholdsvis en debet- og en kreditsaldo og regler
om, hvornår en debetsaldo forfalder til indbetaling samt
regler om udbetaling af en kreditsaldo.
Efter den foreslåede stk. 1
forrentes en debetsaldo med den i opkrævningslovens
§ 7, stk. 1, jf. stk. 2, fastsatte
morarentesats. Rentesatsen udgør 0,8 pct. pr. måned,
svarende til ca. 10 pct. årligt. Renten beregnes dagligt (dag
til dag-rente) og tilskrives månedligt, og er ikke
fradragsberettiget. Der regnes således i modsætning til
de eksisterende regler med daglig renteberegning og rentes
rente.
Derimod udløser en overskridelse af
betalingsfristen med blot en enkelt dag ikke €" som det er
tilfældet i dag €" én til to måneders
rente. Der vil med gennemførelsen af skattekontoen kun
skulle betales rente for det antal dage, som betalingsfristen
faktisk overskrides med.
Om baggrunden for anvendelsen og
fastsættelsen af denne rentesats - og konsekvenserne heraf i
forhold til den eksisterende beregning af morarente - skal der
henvises til de almindelige bemærkninger under afsnit 2.2 og
3.5 samt bemærkningerne til § 1, nr. 3,
ovenfor.
I stk. 2 foreslås det, at
forrentningen af en kreditsaldo sættes til den (variable)
rentesats, der kan beregnes efter opkrævningslovens
§ 7, stk. 2. Denne rentesats beregnes årligt
og er for indkomståret 2006 fastsat til 0,1 pct.
månedligt svarende til en årlig rentesats på 1,2
pct. En kreditsaldo, der overstiger 5.000 kr. forrentes ikke. Den
lavere forrentning af en kreditsaldo og den fastsatte
beløbsgrænse for forrentning er fastsat ud fra den
betragtning, at det ikke skal kunne betale sig at bruge
skattekontoen som alternativ til anden opsparing eller
investering.
Stk. 2 skal ses i sammenhæng med
stk. 4, der indeholder forslag om, at en kreditsaldo der
overstiger 100 kr. automatisk udbetales til virksomheden, medmindre
virksomheden tilkendegiver, at man ønsker at have en
beløbsmæssigt højere kreditsaldo stående
til imødegåelse af betaling af senere krav.
Virksomheden kan selv tilkendegive et loft
for størrelsen af en kreditsaldo, dog forrentes en
kreditsaldo på over 5.000 kr. som anført ikke.
Om ophævelsen af de eksisterende
bagatelgrænser på 50 kr. for henholdsvis udbetaling og
opkrævning i opkrævningsloven, fastsættelsen af
den ovennævnte udbetalingsgrænse på 100 kr. og
sammenhængen med bestemmelsen i opkrævningslovens
§ 12, stk. 2, om, at udbetalinger til virksomhederne
skal ske indenfor en frist på 3 uger, skal der henvises til
de almindelige bemærkninger i afsnit 3.6. samt de specielle
bemærkninger til § 1, nr. 2 og 6.
Efter den foreslåede § 16 c,
stk. 4, har virksomheden mulighed for at vælge en
højere »grænse« for udbetalinger af en
kreditsaldo. Virksomheden kan f.eks. vælge en
kreditsaldo-grænse på 100.000 kr. Vælger
virksomheden en sådan grænse, vil indestående
beløb op til denne beløbsgrænse blive anvendt
til modregning i kommende krav, som debiteres saldoen. Overstiger
kreditsaldoen den ønskede kreditsaldogrænse på
100.000 kr., udbetales det overskydende beløb.
Når virksomheden tilkendegiver, at man
ønsker en højere kreditsaldogrænse, betragtes
det således som et ønske om løbende at have en
kreditsaldogrænse af denne størrelse til
imødegåelse af nye krav, der debiteres saldoen. Det
står altid virksomheden frit at ændre
kreditsaldogrænsen, eller at anmode om at hele kreditsaldoen
udbetales. I § 16c, stk. 4 er dog indsat en
henvisning til § 12, stk. 4, i
opkrævningsloven, hvorefter negative tilsvar ikke kan
udbetales, hvis virksomheden mangler at indgive angivelser for
afsluttede perioder, eller hvis virksomheden mangler at indgive
selvangivelse. Henvisningen til opkrævningslovens
§ 12, stk. 4, betyder således, at den del af
en kreditsaldo, der hidrører fra et negativ tilsvar, ikke
kan udbetales, hvis virksomheden mangler at indgive angivelser for
afsluttede perioder, eller hvis virksomheden mangler at indgive
selvangivelse.
Den foreslåede stk. 3 indeholder
en bestemmelse om, at når en debetsaldo overstiger 5.000 kr.,
dvs., når virksomhedens samlede skyld overstiger 5.000 kr.,
skal hele beløbet inkl. de 5.000 kr. indbetales straks og
der udsendes en rykkerskrivelse vedrørende hele
saldobeløbet. Virksomhederne får med denne bestemmelse
mulighed for løbende at have en skyld til
skattemyndighederne på op til 5.000 kr., uden at der udsendes
en rykker for beløbet. Der betales morarente efter den
foreslåede § 16c, stk. 1. Formålet med
den fastsatte 5.000 kr.- grænse er at sikre virksomhederne en
vis fleksibilitet samt at få nedbragt antallet af
rykkerskrivelser til virksomhederne, jf. også de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.2.
Indbetales beløbet (debetsaldoen)
ikke, overgives beløbet til inddrivelse, jf. nærmere
herom under de almindelige bemærkninger, afsnit 3.9.
Det foreslås, at det gebyr på 65
kr., der er fastsat i opkrævningslovens § 6 for
betalinger efter opkrævningsloven knyttes til
opkrævning af en debetsaldo, jf. den foreslåede
§ 16 c, stk. 3. Med dette forslag knyttes der et
gebyr til opkrævningen af den samlede debetsaldo.
Debetsaldoen vil typisk bestå af en række enkeltkrav.
For enkelte skatte- og afgiftskrav, bl.a. selskabsskattekrav, er
der ikke efter de gældende regler hjemmel til at
fastsætte et gebyr. Med den foreslåede ændring
knyttes der således indirekte et gebyr også til
opkrævningen af f.eks. selskabsskattekrav i det omfang disse
indgår i debetsaldoen.
Efter gældende regler og praksis sendes
der rykkerbreve ud for hvert enkelt krav. Fremover vil der alene
blive udsendt én samlet rykker for hele debetsaldoen,
når den overstiger 5.000 kr. At der fremover således
dels »samles« flere krav sammen sammenholdt med, at der
først sendes en rykker, når debetsaldoen overstiger
5.000 kr., betyder under ét, at virksomhederne samlet set
vil opleve et fald i antallet af udsendte rykkere.
I § 16 c, stk. 5, 1. pkt.,
foreslås det indsat som hovedregel, at udbetalingen af en
kreditsaldo afventer forfaldne skatte- og afgiftskrav, hvis disse
har sidste rettidige betalingsdag indenfor 5 dage fra
kreditsaldoens opståen. Den foreslåede bestemmelse
tager sigte på at undgå, at beløb der af
virksomheden indbetales på skattekontoen til dækning af
forfaldne krav - og som derved skaber en kreditsaldo - ikke straks
udbetales til virksomheden igen efter reglerne om udbetaling af en
kreditsaldo. Med denne bestemmelse undgås det, at
udbetalinger til virksomheden og indbetalinger fra virksomheden
unødigt skal »krydse« hinanden med én
eller få dages mellemrum. De fastsatte 5 dage anses for
på den ene side at tilgodese det ovennævnte hensyn til
at undgå krydsende betalingsstrømme og på den
anden side virksomhedernes ønske om €" og krav på
€" hurtig udbetaling af eventuelle tilgodehavender.
Med den foreslåede regel sikres det, at
indbetalinger, som betyder, at der opstår en kreditsaldo,
bliver på kontoen til betaling af krav med sidste rettidige
betalingsfrist i alt fald 5 dage fra indbetalingen
sker/kreditsaldoen opstår. Omvendt betyder dette også,
at indbetalinger der foretages mere end 5 dage før et givent
krav har sidste rettidige betalingsdag tilbagebetales til
virksomheden efter hovedreglen om udbetaling af en kreditsaldo, jf.
herom de almindelige bemærkninger, afsnit 3.6.
Ønsker virksomheden løbende at
have et beløb stående til imødegåelse af
kommende krav kan virksomheden, som beskrevet ovenfor og under
afsnit 3.6, vælge en højere kreditsaldogrænse,
der betales dog kun rente af et indestående på op til
5.000 kr. Vælges en højere kreditsaldogrænse
udbetales alene den del af en kreditsaldo, der overstiger den
ønskede beløbsgrænse.
For at sikre overholdelsen af den i
opkrævningslovens § 12, stk. 2, indeholdte
bestemmelse om, at udbetalinger som følger af negative
angivelser skal udbetales inden for 3 uger, foreslås som
§ 16 c, stk. 5, 2. pkt., indsat en bestemmelse om,
at hvor en kreditsaldo opstår som følge af
krediteringen af et negativt tilsvar, dvs. f.eks. en udbetaling fra
SKAT til virksomheden af negativ moms, så udbetales
kreditsaldoen - eller den del heraf der hidrører fra den
negative angivelse - indenfor den 21 dages frist, der er indeholdt
i opkrævningslovens § 12, stk. 2. Denne regel
gennembryder således den i § 16 c, stk. 4, 1.
pkt., foreslåede 5-dages regel.
Den foreslåede § 16d
indeholder bestemmelse om, at sikkerhedsstillelser efter reglerne i
opkrævningslovens § 11 kan anvendes til
dækning af en debetsaldo uanset, hvilke krav denne er
sammensat af. Herved udvides anvendelsesområdet for reglen i
opkrævningslovens § 11.
I forvejen dækker sikkerhedsstillelse
efter opkrævningslovens § 11 imidlertid samtlige de
krav, der opkræves efter reglerne i opkrævningslovens
regler, det vil bl.a. sige A-skat, arbejdsmarkedsbidrag,
punktafgifter, moms, lønsumsafgift samt selskabsskat. Det
vil i praksis sige alle de krav, der betales oftest, og som typisk
også har den største beløbsmæssige
volumen. De krav, der med det foreliggende forslag yderligere vil
blive dækket af sikkerhedsstillelsen efter § 11 i
opkrævningsloven, er de krav der i dag ikke
opkræves efter reglerne i opkrævningsloven, men som
fremover vil blive omfattet af opkrævningslovens regler om
opkrævning via én skattekonto.
Det drejer sig særlig om betalinger
efter lotterigevinstafgiftsloven, stempelafgiftsloven,
tinglysningsafgiftsloven, totalisatorafgiftsloven,
kasinoafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven,
vejbenyttelsesafgiftsloven, vægtafgiftsloven,
bekendtgørelse om gebyrer på blyakkumulatorer (under
miljøbeskyttelsesloven) og bekendtgørelse om gebyr og
tilskud til nyttiggørelse af dæk (under
miljøbeskyttelsesloven), jf. de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.3.
Som anført har bestemmelsen om
sikkerhedsstillelse efter opkrævningslovens § 11
karakter af en generel bestemmelse om sikkerhedsstillelse, som
tilstræber at dække samtlige de krav, der
opkræves efter opkrævningsloven. Udvidelsen af
dækningen efter § 11 til at dække samtlige de
krav der indgår på skattekontoen, er således en
naturlig konsekvens af, at samtlige krav med gennemførelsen
af skattekontoen fremover vil blive opkrævet indenfor
rammerne af opkrævningsloven. Bestemmelsen vil alene have
fremadrettet virkning, således at kun sikkerhedsstillelser
efter opkrævningslovens § 11, som stilles efter
forslagets ikrafttrædelse, vil skulle dække samtlige
krav, der indgår i skattekontoen.
Der lægges med udvidelsen af
sikkerhedsstillelsen ikke op til en ændret praksis
vedrørende beregning af sikkerhedens størrelse, jf.
opkrævningslovens § 11, stk. 5. Grundlaget for
beregningen vil således fortsat være de skatter og
afgifter, der opkræves efter opkrævningslovens regler,
jf. afgrænsningen heraf i opkrævningslovens
§ 1.
Til § 2
Til nr. 1
I henhold til den gældende affatning af
selskabsskattelovens § 24 finder opkrævningsloven,
bortset fra kapitel 2 og 3 anvendelse på opkrævningen
af selskabsskat. Opkrævningen af selskabsskatter skal
være omfattet af reglerne om skattekontoen.
Med henblik på at sikre at
opkrævningslovens regler i kapitel 2 om morarenter
(§ 7), samt den foreslåede regel i § 1,
nr. 3, om eftergivelse af renter af en debetsaldo efter
opkrævningslovens § 8 også kan finde
anvendelse for så vidt angår opkrævningen af
selskabsskat, foreslås det, at bestemmelsen i
selskabsskattelovens § 24 ændres, så det
fremgår af bestemmelsen, at reglerne i kapitel 2 finder
anvendelse på opkrævning af selskabsskat i det omfang
det følger af opkrævningslovens kapitel 5.
Til nr. 2
Med den foreslåede bestemmelse
ændres der i morarentesatsen vedrørende for sen
indbetaling af acontoskatte-rater således, at rentesatsen
følger den foreslåede harmoniserede rentesats på
0,8 pct. pr. måned, som foreslås indsat i
opkrævningslovens § 7, jf. bemærkningerne
ovenfor til den foreslåede § 1, nr. 3.
Til nr. 3
Med gennemførelsen af skattekontoen
vil overskydende skat blive overført til skattekontoen. Den
overskydende skat vil herved indgå i skattekontoens
saldoopgørelse. Består der således en debetsaldo
på det tidspunkt, hvor den overskydende skat udbetales
modregnes den overskydende skat heri, en evt. resterende
overskydende skat udbetales.
Som en konsekvens af at selskabsskat -
herunder evt. overskydende skat - fremover afregnes via
skattekontoen ophæves bestemmelsen i § 29 B,
stk. 5, 5. pkt. Af denne bestemmelse fremgår det, at
tilbagebetaling af overskydende skat inklusive godtgørelse i
videst muligt omfang sker ved modregning i ordinær acontoskat
vedrørende det efterfølgende indkomstår, der
forfalder den 20. november.
Med gennemførelse af skattekontoen vil
den acontoskatterate, der forfalder den 20. november (den 2.
acontoskatterate) blive debiteret skattekontoens saldo denne dag,
og den overskydende skat, der krediteres kontoen vil - som
beskrevet - som en følge af saldoprincippet blive modregnet
i den debetsaldo som udgøres af den 2. acontoskatterate og
eventuelle andre krav.
Efter gældende regler og praksis
modregnes overskydende skat i den 2. acontoskatterate i dag
allerede den 20. november. Når al afregning og modregning
fremover skal ske via skattekontoen, vil den 2. acontoskatterate
blive debiteret skattekontoen den 20. november, mens den
overskydende skat først krediteres 2 eller 3 dage senere.
Pga. af denne tidsmæssige difference vil den 2.
acontoskatterate komme til at trække morarenter på
skattekontoen. For at undgå denne forringelse for
virksomhederne, vil overskydende skat, der overføres 2, 3
eller evt. flere dage efter den 20. november, blive overført
til skattekontoen med valørdag den 20. november, dvs. med
tilbagevirkende kraft til den 20. november. Herved vil der ikke
blive beregnet morarenter for det mellemliggende antal dage.
Stk. 5, 6. og 7. pkt. ændres
således, at det kommer til at fremgå, at overskydende
skat overføres til skattekontoen.
Stk. 5, 10. pkt. ophæves da
overskydende skat fremover altid overføres til skattekontoen
med valørdag den 20. november, jf. det overfor
anførte.
Til nr. 4.
Da selskabsskat fremover afregnes via
skattekontoen er bestemmelsen ikke mere relevant.
Til nr. 5.
§ 30, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves. Af denne bestemmelse fremgår det, at
morarenter opkræves sammen med indkomstskatten for det
pågældende indkomstår. Med gennemførelsen
af skattekontoen opkræves morarente fremover via
skattekontoen.
Til nr. 6, 7 og 8
Der er tale om ændring af
rentesatserne, således at rentesatsen følger den
foreslåede harmoniserede rentesats. De foreslåede
ændringer af rentesatsen vedrører betaling af
henholdsvis yderligere restskat eller tilbagebetaling af tidligere
udbetalt overskydende skat som følge af ændring af
skatteansættelsen, jf. selskabsskattelovens § 30,
stk. 2, samt udbetaling til selskabet af yderligere
overskydende skat eller tilbagebetaling af tidligere indbetalt
restskat, som følge af ændring af
skatteansættelsen, jf. selskabsskattelovens § 29,
stk. 5.
Da der er tale om en forhøjelse af
rentesatsen for indbetaling af yderligere restskat, dvs.
ændringer af skatteansættelsen evt. flere år
tilbage i tid, kan den forhøjede rentesats ikke
tillægges tilbagevirkende kraft. Den ændrede rentesats
bør således alene anvendes tilbage til
ikrafttrædelsestidspunktet for bestemmelserne i
nærværende lovforslag. Forrentning af restskat, der
vedrører perioden inden ikrafttrædelsesdatoen skal
således ske med den nugældende restskatteprocent.
Forrentningen af yderligere overskydende restskat forhøjes
tilsvarende. Også for så vidt angår forrentningen
af yderligere overskydende skat sker forrentningen heraf med den
nugældende rentesats indtil ikrafttrædelsestidspunktet
for de foreslåede regler om skattekontoen.
Til § 3
Til nr. 1
Der indsættes en henvisning om, at de
foreslåede regler om skattekontoen i opkrævningslovens
§ 5 finder anvendelse på opkrævning af skat
efter kulbrinteskatteloven.
Til nr. 2
Med den foreslåede bestemmelse
ændres der i morarentesatsen vedrørende for sen
indbetaling af skat efter kulbrinteskatteloven således, at
rentesatsen følger den foreslåede harmoniserede
rentesats på 0,8 pct. pr. måned, som foreslås
indsat i opkrævningslovens § 7, jf.
bemærkningerne ovenfor til den foreslåede
§ 1, nr. 3.
Til § 4
Til nr. 1
Efter den gældende regel betales der
ved for sen betaling rente pr. påbegyndt måned. Reglen
foreslås ændret i overensstemmelse med den
foreslåede regel om, at morarenteberegning fremover skal
baseres på en dag til dag-rente.
Til nr. 2
Det foreslås, at der alene kan
udbetales negative tilsvar efter reglerne i toldloven, hvis der
på skattekontoen findes dækning herfor i form af en
kreditsaldo. Der henvises til den foreslåede § 1,
nr. 7, og bemærkningerne til denne bestemmelse.
Til nr. 3
Udgangspunktet er, jf.
opkrævningslovens § 1, stk. 4, at
opkrævningslovens regler ikke finder anvendelse på
told. Med bestemmelsen fastslås det, at reglerne i kapitel 5
om skattekontoen, som endnu en undtagelse fra dette princip, finder
anvendelse på told. Beløb, der stilles som sikkerhed
efter reglen i 30, stk. 4, indgår dog ikke ved
skattekontoens saldoopgørelse.
Til § 5
Til nr. 1
Efter bestemmelsen i
pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 1, skal
pengeinstituttet i forbindelse med ophævelse af
pensionsordninger foretage en opgørelse af den skat, der
skal betales som følge af ophævelsen. Denne skat skal
indbetales senest 3 dage efter ophævelsen. Med henblik
på at sikre, at indbetalingen sker rettidigt, er det
nødvendigt at kunne identificere disse indbetalinger. Det
foreslås på denne baggrund, at pengeinstituttet i
forbindelse med indbetalingen skal angive, hvad den
vedrører.
Til nr. 2
Hvor ophævelsen ikke medfører,
at der sker udbetaling af pensionsopsparingen, skal det
pågældende pengeinstitut tilbageholde skatten og
indbetale den til told- og skatteforvaltningen inden 1 måned
efter, at pengeinstituttet har fået kendskab til
ophævelsen. Med henblik på at sikre, at indbetalingen
sker rettidigt, er det nødvendigt at kunne identificere
disse indbetalinger. Det foreslås på denne baggrund, at
pengeinstituttet i forbindelse med indbetalingen skal angive, hvad
den vedrører.
Til nr. 3
Det foreslås, at den i bestemmelsen
indeholdte morarente ved for sen indbetaling fremover følger
renten i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf.
stk. 2. Dette er et led i harmoniseringen af morarentesatserne
som følge af forslaget om skattekontoen.
Til nr. 4
Der indsættes en henvisning om, at de
foreslåede regler om skattekontoen i opkrævningslovens
kapitel 5 finder anvendelse på opkrævning af skat efter
pensionsafkastbeskatningsloven.
Til nr. 5
Med den foreslåede bestemmelse
ændres der i morarentesatsen vedrørende for sen
indbetaling af skat efter pensionsafkastbeskatningsloven
således, at rentesatsen følger den foreslåede
harmoniserede rentesats på 0,8 pct. pr. måned, som
foreslås indsat i opkrævningslovens § 7,
stk. 1, jf. stk. 2, se bemærkningerne ovenfor til
den foreslåede § 1, nr. 3.
Til § 6
Til nr. 1
Der indsættes en henvisning om, at de
foreslåede regler om ˆn Skattekonto i
opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på
opkrævning af afgift efter pensionsbeskatningsloven.
Til nr. 2
Med den foreslåede bestemmelse
ændres der i morarentesatsen vedrørende for sen
indbetaling af afgift efter pensionsbeskatningsloven således,
at rentesatsen følger den foreslåede harmoniserede
rentesats på 0,8 pct. pr. måned, som foreslås
indsat i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf.
stk. 2, se bemærkningerne ovenfor til den
foreslåede § 1, nr. 3.
Til § 7
Til nr. 1
Med den foreslåede bestemmelse
ændres der i morarentesatsen vedrørende for sen
indbetaling af indskudsafgift efter fondsbeskatningsloven
således, at rentesatsen følger den foreslåede
harmoniserede rentesats på 0,8 pct. pr. måned, som
foreslås indsat i opkrævningslovens § 7,
stk. 1, jf. stk. 2, se bemærkningerne ovenfor til
den foreslåede § 1, nr. 3.
Opkrævning og ligning af skat fra fonde
og foreninger, der beskattes efter fondsbeskatningsloven
følger reglerne herom i selskabsskatteloven, jf.
fondsbeskatningslovens § 15, stk. 1. Der er på
denne baggrund ikke behov for at indsætte en særskilt
henvisning til, at reglerne om skattekontoen finder anvendelse
på opkrævning af skat efter fondsbeskatningsloven.
Til § 8
Til nr. 1
Der indsættes en henvisning om, at de
foreslåede regler om skattekontoen i opkrævningslovens
kapitel 5 finder anvendelse udbetaling og tilbagebetaling af
beløb efter lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse
afgifter.
Til § 9
Til nr. 1
Med den foreslåede bestemmelse
ændres der i morarentesatsen vedrørende for sen
indbetaling af afgift efter stempelafgiftsloven således, at
rentesatsen følger den foreslåede harmoniserede
rentesats på 0,8 pct. pr. måned, som foreslås
indsat i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf.
stk. 2, se bemærkningerne ovenfor til den
foreslåede § 1, nr. 3. Særreglen om, at der
skal betales minimum 50 kr. i rente, er ophævet. Dette er et
led i den harmonisering af rentebestemmelserne, som følger
saldoprincippet.
Til nr. 2
Der indsættes en henvisning om, at de
foreslåede regler om skattekontoen i opkrævningslovens
kapitel 5 finder anvendelse ved opkrævning af afgift efter
stempelafgiftsloven for de i § 21, stk. 5,
nævnte stempelmærkeforhandlere og de i § 21,
stk. 3, nævnte virksomheder (forsikringsselskaber).
Til § 10
Til nr. 1 og 2
I tinglysningsafgiftslovens § 17
findes en bestemmelse om, at virksomheder kan komme på en
fast månedlig afregning af tinglysningsafgift, den
såkaldte storkundeordning. Indgår en virksomhed i denne
ordning fraviges den almindelige afregningsfrist i lovens
§ 16.
I tinglysningsafgiftslovens § 19,
stk. 3, findes bestemmelsen om morarente ved for sen
indbetaling af tinglysningsafgift. Denne morarentesats er
gældende for virksomheder både i og udenfor den
nævnte storkundeordning samt for personer, der selv afregner
tinglysningsafgift. I praksis er det formentlig kun et fåtal
privatpersoner, der selv foretager afregning af
tinglysningsafgift.
Skattekontoen - og den hermed forbundne
harmoniserede morarentesats - skal som hovedregel alene finde
anvendelse for virksomheder, mens personer holdes uden for
ordningen. På denne baggrund er det valgt, at dele den
eksisterende rentebestemmelse, således, at den eksisterende
morarentesats bibeholdes for personer, jf. den foreslåede nr.
1, mens den foreslåede harmoniserede rentesats i
opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf.
stk. 2, skal finde anvendelse for virksomhederne, jf. den
foreslåede nr. 2.
Til nr. 3
Der indsættes en henvisning om, at de
foreslåede regler om skattekontoen i opkrævningslovens
kapitel 5 finder anvendelse ved opkrævning af afgift efter
tinglysningsafgiftsloven for så vidt angår
virksomheder, selskaber, fonde og foreninger.
Til § 11
Til nr. 1
Der indsættes en henvisning om, at de
foreslåede regler om skattekontoen i opkrævningslovens
kapitel 5 finder anvendelse ved opkrævning af afgift efter
kasinoafgiftsloven.
Til nr. 2 og 3
Med de foreslåede bestemmelser
ændres der i morarentesatsen vedrørende for sen
indbetaling af afgift efter kasinoafgiftsloven således, at
rentesatsen følger den foreslåede harmoniserede
rentesats på 0,8 pct. pr. måned, som foreslås
indsat i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf.
stk. 2, se bemærkningerne ovenfor til den
foreslåede § 1, nr. 3. Særreglen om, at der
skal betales minimum 50 kr. i rente, er ophævet. Dette er et
led i den harmonisering af rentebestemmelserne, som følger
af saldoprincippet.
Til § 12
Til nr. 1
Der indsættes en henvisning om, at de
foreslåede regler om skattekontoen i opkrævningslovens
kapitel 5 finder anvendelse ved opkrævning af afgift efter
lotterigevinstafgiftsloven.
Til nr. 2
Med de foreslåede bestemmelser
ændres der i morarentesatsen vedrørende for sen
indbetaling af afgift efter lotterigevinstafgiftsloven
således, at rentesatsen følger den foreslåede
harmoniserede rentesats på 0,8 pct. pr. måned, som
foreslås indsat i opkrævningslovens § 7,
stk. 1, jf. stk. 2, se bemærkningerne ovenfor til
den foreslåede § 1, nr. 3.
Til § 13
Til nr. 1
Med de foreslåede bestemmelser
ændres der i morarentesatsen vedrørende for sen
indbetaling af afgift efter totalisatorspilafgiftsloven
således, at rentesatsen følger den foreslåede
harmoniserede rentesats på 0,8 pct. pr. måned, som
foreslås indsat i opkrævningslovens § 7,
stk. 1, jf. stk. 2, se bemærkningerne ovenfor til
den foreslåede § 1, nr. 3.
Til nr. 2
Der indsættes en henvisning om, at de
foreslåede regler om skattekontoen i opkrævningsloven
kapitel 5 finder anvendelse ved opkrævning af afgift efter
totalisatorspilafgiftsloven.
Til § 14
Told- og skatteforvaltningen opkræver
gebyrer på vegne af Miljøministeriet efter
bekendtgørelse om gebyrer på blyakkumulatorer og
bekendtgørelse om gebyr og tilskud til nyttiggørelse
af dæk. På baggrund af reglerne om skattekontoen er det
nødvendigt at ændre reglerne om morarenter i de to
bekendtgørelser. Den foreslåede ændring af
§ 88 i miljøbeskyttelsesloven gør det
muligt at harmonisere rentesatsen og renteberegningen med
opkrævningslovens § 7 i de bekendtgørelser,
hvor told- og skatteforvaltningen opkræver gebyrer i henhold
til regler fastsat i medfør af
miljøbeskyttelsesloven.
Efter den gældende bestemmelse sker
forrentningen af gebyret fra forfaldsdagen. Forrentningen er
fastsat til 1,3 pct. i månedlig rente for hver
påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken
gebyret skal betales, dog mindst 50 kr. Den gældende
forrentning skal som udgangspunkt fortsat finde anvendelse ved
opkrævning, men som følge af Skatteministeriets
oprettelse af skattekontoen skal det være muligt at fravige
udgangspunktet i de tilfælde, hvor told- og
skatteforvaltningen opkræver gebyrer på vegne af
Miljøministeriet i henhold til
miljøbeskyttelsesloven.
Det forventes, at miljøministeren
forud for skattekontoens ikrafttrædelse udnytter
bemyndigelsen til at fastsætte ændringer i
bekendtgørelse nr. 1061 af 4. december 2000 om gebyrer
på blyakkumulatorer og bekendtgørelse nr. 111 af 5.
februar 2001 om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af
dæk, således, at forrentningen ved for sen eller
manglende betaling af gebyrer sker i henhold til
opkrævningslovens § 7. Bemyndigelsen er formuleret
generelt af hensyn til, hvis det i fremtiden vil vise sig at
være hensigtsmæssigt at fastsætte regler om en
anden forrentning af for sen eller manglende betaling af gebyrer
på andre områder, hvor skattekontoen eventuelt kan
tænkes anvendt, eller såfremt der skulle opstå
særlige grunde til at fastsætte en anden forrentning
end den vedtagne.
Til § 15
Til nr. 1
Som anført under bemærkningerne
til nr. 3 nedenfor er det hensigten, at SKAT fra 2008 skal overtage
opkrævningen af motorafgifterne. Som led heri bliver der ikke
mulighed for at foretage modregning med andet end andre skatter og
afgifter. På denne baggrund foreslås bestemmelsen
ophævet.
Til nr. 2
Bestemmelsen ophæves, fordi den kan
stride mod principperne for skattekontoen. Det følger i
øvrigt af almindelige forvaltningsretlige principper, at det
offentlige skal tilbyde en kvittering, når det modtager en
betaling.
Til nr. 3
Bestemmelsen er ændret fra en
»skal-bestemmelse« til en
»kan-bestemmelse«. Herefter beror det på told- og
skatteforvaltningens vurdering, om et køretøjs
nummerplader skal fjernes som følge af manglende betaling af
afgiften.
Besluttes dette, skal politiet snarest
efterkomme en anmodning herom fra told- og skatteforvaltningen.
Ændringen er begrundet i to forhold.
Dels er det hensigten, at opkrævningen af disse afgifter
overgår fra Rigspolitiet til SKAT fra 2008. Dels
effektiviserer ordningen med en skattekonto afgiftsbetalingen i en
sådan grad, at den hidtidige ordning med inddragelse af
nummerplader som følge af manglende betaling kan lempes.
Til § 16
Til nr. 1
Se bemærkningerne overfor til
§ 15, nr. 1.
Til nr. 2
Se bemærkningerne ovenfor til
§ 15, nr. 3
Til § 17
Til nr. 1
Se bemærkningerne ovenfor til
§ 15, nr. 3.
Til § 18
Det foreslås i stk. 1, at
skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
Det er hensigten, at skattekontoen skal have
virkning fra den 1. januar 2008. Det er dog en forudsætning
herfor, at den (it)systemmodernisering, der danner grundlag for
driften af skattekontoen - og inddrivelsessystemet - er afsluttet,
og at systemet klar til anvendelse på dette tidspunkt.
Udviklingen og færdiggørelsen af
større nye it-systemer, som der er tale om i denne
sammenhæng, er generelt behæftet med en lang
række usikkerhedsfaktorer. Der kan således ikke
udstedes nogen garanti for, at det system, der skal drive
skattekontoen med sikkerhed er klar til drift den 1. januar 2008.
På baggrund af denne usikkerhed er det valgt, at
skatteministeren fastsætter det nærmere tidspunkt for
lovens ikrafttræden.
Skatteministeren kan vælge at lade
reglerne om en skattekonto træde i kraft i flere tempi,
således at der udstedes en
ikrafttrædelsesbekendtgørelse, som alene omfatter
enkelte af de krav, der er nævnt i lovforslaget.
Ikrafttrædelse for de resterende kravs vedkommende
forudsætter, at der udstedes en ny
ikrafttrædelsesbekendtgørelse, som
»samler« de resterende krav op.
Det er hensigten, at loven alene skal finde
anvendelse på krav, der har forfaldsdato efter
ikrafttrædelsesdatoen. Dette betyder, at alle de krav der er
forfaldne inden ikrafttrædelsesdatoen, og som således
er undergivet opkrævning på
ikrafttrædelsestidspunktet ikke føres med over i
skattekontoen. Krav der er forfaldne inden
ikrafttrædelsesdatoen følger således de
eksisterende regler om renter og gebyrer mv.
Det foreslås i stk. 2, at
§ 14 træder i kraft dagen efter lovens
bekendtgørelse i Lovtidende. § 14 indeholder en
hjemmel til miljøministeren, således at ministeren kan
fastsætte en anden morarentesats end den rentesats, der
fastsat i miljøbeskyttelseslovens § 88,
stk. 2. Denne hjemmel er en forudsætning for
ændring af rentesatserne i de bekendtgørelser, der er
nævnt i bemærkningerne til § 14, sådan
at de kommer til at harmonere med den i opkrævningslovens
§ 7 fastsatte rentesats. Der henvises nærmere herom
til bemærkningerne til § 14.
For at sikre, at de nødvendige
ændringer af bekendtgørelsernes rentebestemmelser kan
være på plads, når skattekontoen efter hensigten
skal træde i kraft den 1. januar 2008, er det således
nødvendigt, at den foreslåede bestemmelse i
§ 14 træder i kraft inden den øvrige
lovgivning.
Bilag 1
Høringssvar til Forslag til lov
om ændring af opkrævningsloven, selskabsskatteloven og
forskellige andre love (Opkrævning via ˆn
Skattekonto).
Følgende myndigheder og
organisationer i alt 14 har afgivet bemærkninger:
Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk
Landbrug og Landbrugsraadet, Datatilsynet, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen (Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen),
Finansrådet, Foreningen af Registrerede Revisorer, Forsikring
og Pension, Handel, Transport og Serviceerhvervenes
Interesseorganisation, Håndværksrådet,
Investeringsforeningsrådet, Realkreditrådet, SKAT.
Følgende i alt 6 har meddelt,
at de ikke har bemærkninger til lovforslaget:
Advokatrådet, Danmarks Automobilhandler
Forening, Domstolsstyrelsen, Foreningen Danske Revisorer,
Fødevareministeriet, Dansk Arbejdsgiverforening.
Følgende i alt 21 har ikke
afgivet høringssvar:
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Danmarks Rederiforening, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhvervsgartnerforening,
Dansk Iværksætterforening, Dansk Transport og Logistik,
De Danske Landboforeninger, Den Danske Bilbranche, Finanstilsynet,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, IT-brancheforeningen,
Københavns Fondsbørs, Kommunernes Landsforening, LO,
Landsskatteretten, Miljøstyrelsen, Nationalbanken,
Skattechefforeningen og Skatterevisorforeningen.
Bilag 2
I oversigten nedenfor er de afgivne
høringssvar gengivet og kommenteret i kort form
Organisation/myndighed | Bemærkninger i
høringssvar | Kommentar
til bemærkninger |
Dansk Handel og
Service (DHS) | Generelt finder DHS, at forslaget er en klar
administrativ lettelse og en forbedring af servicen for
virksomhederne. | |
| | |
| Der peges dog på, at debetrenten
på ca. 10 pct. p.a. er for høj, samt at morarenten
bør være fradragsberettiget. | Der er sket en harmonisering af renten,
således at rentesatsen ved opkrævning af selskabsskat
samt enkelte af de andre fordringer nu er den samme som for de
krav, der opkræves efter opkrævningslovens regler.
Samtidig er renten omlagt til en dag til dag rente. Generelt er der
således ikke tale om nogen stramning af
rentebestemmelserne. |
Dansk Industri (DI) | DI støtter, at sikkerhedsstillelsen
efter § 11 gøres generel, og kommer til at
dække samtlige krav, der omfattes af skattekontoen. | |
| | |
| Det er dog DI€™s opfattelse, at
ophævelsen af øremærknings-princippet og
indførelsen af FIFO-princippet kan komme til at betyde, at
de sikkerhedsstillelser, der stilles efter andre love, f.eks.
registreringsafgiftsloven lettere vil blive realiseret, fordi den
indbetaling, som er foretaget af virksomheden til dækning af
registreringsafgiften i stedet - i overensstemmelse med
FIFO-princippet - anvendes til dækning af et andet og
ældre krav. Det anføres at det i sidste ende kan
betyde, at virksomhedens registrering efter
registreringsafgiftsloven kan bortfalde. | Det er korrekt, at ophævelsen af
øremærkningsprincippet fører til, at
virksomheden ikke kan vælge at betale f.eks.
registreringsafgift frem for et andet ældre krav, og at en
realisering af en stillet sikkerhed, derfor umiddelbart lettere kan
komme på tale. SKAT har imidlertid ingen særskilt
interesse i, at den virksomhed, der uforvarende er kommet i en
situation, hvor den ikke har mulighed for at betale en forfalden
registreringsafgift fratages sin registrering. |
| | |
| | Herved fratages virksomheden formentlig sit
eksistensgrundlag, og vil blot få endnu vanskeligere ved at
betale eventuelle andre udestående skatte- og afgiftskrav.
Inden fratagelse af registreringen kommer på tale, vil der
typisk have været en forudgående proces, hvor
virksomheden i en periode ikke har angivet og betalt skyldig afgift
rettidigt, og hvor virksomheden først har fået
forkortet sin angivelsesperiode, og/eller er blevet mødt med
krav om sikkerhedsstillelse for de forfaldne krav. Fratagelse af
registreringen er den absolut sidste mulighed for at tvinge
virksomheden til angivelse og betaling. |
| | |
| | Forud for en fratagelse af registreringen vil
der altid være en forudgående kontakt mellem SKAT og
den pågældende virksomhed, og i det omfang virksomheden
har viljen til at finde en løsning på betaling af det
udestående krav, vil SKAT naturligvis bestræbe sig
herpå. Fratagelse af registreringen er således en
mulighed, som er tiltænkt anvendelse overfor de virksomheder,
der hverken kan eller vil betale, og som bevidst spekulerer i at
betale bestemte krav frem for andre mindre
»risikofyldte« krav. |
| | |
| Skatteyderen bør have adgang til
debitormotoren, således at skatteyderen kan se, hvilke poster
saldoen er sammensat af. | Det vil blive muligt for virksomheden at se
på skattekontoen, hvilke poster en saldo er sammensat af. |
| | |
| Af hensyn til at lette virksomhedernes
løbende bogføring af transaktioner, bør
reguleringer alene påvirke den oprindelige transaktion, der
ønskes ændret, evt. korrigeret med en rentekorrektion,
og ikke føre til konsekvensændringer af samtlige andre
senere tilkomne transaktioner. | Som udgangspunkt er det alene den oprindelige
korrektion, der vil blive ændret. |
| | |
| Det foreslås, at der for så vidt
angår afgrænsningen af de omfattede virksomheder og
selskaber mv. indsættes en henvisning til de relevante
bestemmelser i selskabsskatteloven mv. | Det er Skatteministeriets opfattelse, at den
foretagne afgrænsning er tilstrækkelig klar. |
| | |
| Der efterlyses en beskrivelse af, hvorvidt
sambeskattede selskaber og virksomheder/selskaber mv. med andre
former for fælles registrering får hver deres
skattekonto. | Der vil blive oprettet en skattekonto for
hver enkelt registreret virksomhed, uanset sambeskatning eller
andre former for fællesregistrering. |
| | |
| Det anføres, at 5 dags-fristen for,
hvornår et beløb udbetales bør være
længere. Det bør således være muligt at
foretage en indbetaling tidligere end 5 dage før den sidste
rettidige betalingsdag. | 5 dags-fristen er fastsat ud fra en konkret
vurdering, der på den ene side tager hensyn til virksomhedens
naturlige ønske - og krav - om, at beløb, som
virksomheden har til gode udbetales hurtigst muligt og på den
anden side hensynet til at undgå krydsende
betalingsstrømme. |
| | |
| Det anføres at begreberne
»debetsaldo« og »kreditsaldo« kan
misforstås af ikke-regnskabskyndige. | Det er Skatteministeriets opfattelse, at
begreberne er tilstrækkelig uddybet i de almindelige
bemærkningers afsnit 3.2. |
| | |
| Det foreslås, at alle forhold for
personligt erhvervsdrivende, herunder også private forhold,
inddrages under skattekontoreglerne | Der er ingen aktuelle planer herom. |
| | |
| Det foreslås, at en virksomheds
skattekonto kan placeres i pengeinstitutter. Det anføres, at
de påpegede problemer vedrørende ophævelse af
øremærkningsprincippet herved kan løses. | Der er ingen overvejelser om en sådan
løsning. |
Dansk Landbrug/Landbrugsrådet | Dansk Landbrug udtrykker tilfredshed med
forslaget, men finder at renteudgifter på skattekontoen
bør kunne fradrages i den skattepligtige indkomst, idet alle
erhvervsmæssige renteudgifter er fradragsberettigede. | Det har aldrig været muligt at foretage
fradrag for morarenter efter skatte- og afgiftslovgivningen. Der er
med forslaget om skattekontoen ikke lagt op til en ændring
heraf. |
Datatilsynet | I relation til den planlagte onlineadgang til
skattekontoen for virksomhederne anføres det, at en
sådan adgang skal udformes under hensyn til persondatalovens
regler. Datatilsynet fungerer som godkendelsesmyndighed, og anmoder
på denne baggrund om, i god tid inden etableringen af
online-løsningen, at blive kontaktet. | Datatilsynet vil blive inddraget i
forbindelse med etableringen af den planlagte
online-løsning. |
Finansrådet | Der peges på, at frister mv. for
angivelser og betaling ikke ændres. Nogle angivelser sker i
dag ved at der samtidig sker indbetaling via et indbetalingskort.
Dette forhold bør afklares. | Det vil fortsat være muligt at benytte
denne løsning. |
| | |
| Det anføres, at den renteharmonisering
der følger af de foreslåede § 2, nr. 6 og 8,
medfører en betydelig - og urimelig - forhøjelse af
rentesatsen ved forretning af tidligere års
selskabs-restskat. SKATS evt. ændringer af tidl.
indkomstår bør derfor ske hurtigst muligt. | Det er korrekt, at rentesatsen ved forretning
af tidligere års selskabs-restskat - og yderligere
overskydende skat vedrørende tidligere år -
forhøjes, således at den kommer på niveau med
morarentesatsen. Hensigten er, at der som hidtil er harmoni mellem
morarentesatserne og rentesatserne vedr. forrentning af yderligere
restskatter og yderligere overskydende skatter. Forhøjelsen
af rentesatsen vedrører således også
overskydende skat. Det er indarbejdet i de specielle
bemærkninger, at de forhøjede rentesatser alene kan
anvendes efter ikrafttrædelsestidspunktet for de
foreslåede ændringer. Dvs. at den forhøjede
rentesats ikke tillægges tilbagevirkende kraft. |
| | |
| Ophævelsen af
øremærknings-princippet betyder, at de garantier, som
finansielle virksomheder jævnligt stiller på
virksomhedernes vegne overfor SKAT ikke længere kan
målrettes et bestemt krav, men vil komme til at dække
samtlige virksomhedens krav. | De krav der afregnes via skattekontoen vil
forsat kunne identificeres, også af virksomheden, ligesom det
vil fremgå, hvilke krav en debetsaldo er sammensat af. Det
kan således betinges, at en garanti ikke frigives før,
der er sikkerhed for, at den kommer til dække lige
præcis det krav, som den vedrører. Dvs. når det
pågældende krav efter FIFO-princippet, står
først i »betalingsrækkefølgen«. |
| | |
| Udbetalinger til virksomhederne sker til
virksomhedens centrale nemkonto. Det anføres, at dette
afskærer virksomheden fra, at operere med flere nemkonti,
f.eks. forskellige nemkonti for de forskellige enheder. | Skattekontosystemet er baseret på, at
der sker udbetaling til én af virksomheden valgt nemkonto.
Hvis der er tale om enheder med selvstændig registrering vil
disse få deres egen skattekonto, og der vil ske afregning til
den pågældende enheds nemkonto. |
Foreningen af Registrerede Revisorer
(FRR) | FRR udtrykker tilfredshed med forslaget, men
finder dog, at debetrenten på ca. 10 pct. p.a., som ikke er
fradragsberettiget, skal ændres så den følger
markedsrenten. Herudover bør det tydeliggøres, at
rentetilskrivningen på saldoen ikke påvirker den
skattepligtige indkomst. | Der henvises til kommentaren ovenfor til DHS
høringssvar. |
Forsikring og Pension | Forsikring og Pension (F & P) er af den
opfattelse, at betingelserne for modregning, hvor indeholdt afgift
efter pensionsbeskatningsloven anvendes f.eks. til dækning af
forsikringsselskabets udestående momskrav, næppe vil
være opfyldt. F & P finder, at det - i ovennævnte
situation - bør afklares, hvordan forsikringstageren er
stillet, dvs. om denne godskrives afgiften. | Forsikringstageren vil blive godskrevet
afgiften. Det er selskabet, der hæfter herfor på det
tidspunkt, hvor der er sket indeholdelse. |
| | |
| F & P ønsker, at der
indsættes en advis i de tilfælde, hvor der sker
modregning. | Der udarbejdes en elektronisk advis-ordning,
således at virksomheden, når den åbner
skattekontoen, vil blive adviseret om egentlige modregninger. Den
situation, som F & P her beskriver, er dog ikke en egentlig
modregningssituation, men en situation hvor en indbetaling i kraft
af det foreslåede FIFO-princip anvendes til dækning af
et andet forfaldent men ældre krav. Det vil her være op
til virksomheden løbende at følge bevægelserne
på skattekontoen, og sikre sig, at der til enhver tid er en
kreditsaldo, som er tilstrækkelig til at dække kommende
krav/betalinger. |
| | |
| Alle beløb til virksomheden udbetales
til én og samme nemkonto, og ikke som i dag til forskellige
konti. Udbetaling til én og samme nemkonto betyder, at der
ikke kan foretages automatisk afstemning af de enkelte beløb
til virksomhedens økonomisystem, hvilket vil betyde
øget administration for virksomhederne. Det foreslås
til løsning heraf, at udbetalinger og tilbagebetalinger fra
SKAT ledsages af en tekst, der gør det muligt at
fastslå, hvad beløbet vedrører. | Det vil komme til at fremgå af
skattekontoen, hvad en udbetalt kreditsaldo er sammensat af. |
| | |
| F & P anfører, at
indeholdelsespligten for boafgift for pensionsinstitutterne er
hægtet op på pensionsbeskatningsloven. Det
foreslås på denne baggrund, at boafgift der indbetales
sammen med afgift efter pensionsbeskatningsloven også bliver
omfattet af skattekontoen. | Der vil som led i det videre arbejde med den
tekniske udfærdigelse af skattekontosystemet blive fundet en
løsning herpå. |
Handel Transport og Service-erhvervenes
Interesseorganisation (HTSI) | HTSI udtrykker generel tilfredshed med
lovforslaget herunder særlig at morarenteberegningen fremover
vil ske på dag til dag-basis samt, at der finder en
harmonisering sted af rentesatsen. | |
| | |
| Generelt anføres det dog, at en
række mindre virksomheder ikke har internetadgang, og at
online-løsningen derfor ikke kan udnyttes af disse
virksomheder. Dette vil afholde disse virksomheder fra at
følge posteringerne på skattekontoen. | SKAT vil arbejde på en løsning
for disse virksomheder. På sigt er det dog opfattelsen, at
alle virksomheder vil få online-adgang. |
| | |
| Hvis virksomheden glemmer, at angive, at en
indbetaling skal anses for en frivillig
aconto-selskabsskatteindbetaling - sådan som forslaget
lægger op til - vil pengene automatisk blive udbetalt som en
kreditsaldo, og der vil ikke blive beregnet
procenttillæg. HTSI finder, at det i denne situation
bør være muligt for virksomheden alligevel at få
beregnet procenttillæg. | Det er korrekt, at der som udgangspunkt ikke
vil blive beregnet procenttillæg, hvis virksomheden, som i
det givne eksempel glemmer at angive betalingen. Det vil bero
på en konkret vurdering, om virksomheden alligevel bør
have beregnet procenttillæg. |
| | |
| I visse tilfælde kan der gå op
til 2-3 dage inden en indbetaling registreres på
skattekontoen. Det betyder, at kontoen kan komme i debet indtil
indbetalingen registreres på saldoen. HTSI peger på, at
der - når der er tale om en debetsaldo - vil blive udsendt et
rykkerbrev med gebyr. HTSI lægger imidlertid til grund, at
der ikke straks, når der konstateres en debetsaldo udsendes
en rykker. I denne situation bør det være muligt at
undgå rykkergebyret. Den beskrevne situation bør
afklares i bemærkningerne. | Told- og skatteforvaltningen vil sikre, at
der i denne situation ikke umiddelbart udsendes et rykkerbrev. |
Håndværksrådet | Det foreslås, at lidt større
virksomheder får mulighed for at ansøge om, at
debetsaldoen kan overstige mere end de foreslåede 5.000
kr. | Debetsaldogrænsens primære
hensigt er at undgå, at der sendes rykkere ud for mindre
beløb. Det er Skatteministeriets opfattelse, at den
fastsatte grænse på 5.000 kr. i tilstrækkelig
grad tilgodeser dette formål. |
| | |
| Håndværksrådet (HVR) roser
den harmoniserede rentesats samt forslaget om at overgå til
dag til dag-renteberegning. Dog finder HVR, at rentesatsen
bør nedsættes til niveauet for den morarentesats, som
virksomheder indbyrdes benytter. | Rentesatsens størrelse vil ikke blive
ændret. Vedrørende rentens størrelse skal der
henvises til bemærkningerne overfor til høringssvaret
fra Dansk Handel og Service. |
| | |
| HVR anfører, at gennemførelsen
af det foreslåede »first in€"first out«-
princip vil betyde, at virksomhederne ikke længere kan
undlade at betale et givent krav, som virksomheden ikke er enig i
skal betales. Der er givet et eksempel, hvor en virksomhed (en
skyldner), som virksomheden har solgt varer eller ydelser til,
går konkurs, hvilket betyder, at der ikke kan indeholdes og
indbetales moms for den pågældende virksomhed. Efter
det oplyste vil skyldnervirksomheden komme til at hæfte for
det skyldige momsbeløb. Ifølge HVR accepteres det efter
gældende praksis, at en virksomhed undlader at indbetale et
sådan krav. Det anføres på denne baggrund, at
der skal være mulighed for, at virksomhederne skriftligt og
begrundet kan anmode om, at et krav udtages af saldoen, herunder at
der ikke sker forrentning, indtil skyldsspørgsmålet
vedr. det pågældende krav er endelig afklaret. | Det er korrekt, at virksomhederne hidtil har
kunnet undlade at betale et omtvistet krav og i praksis også
har benyttet denne mulighed. Denne mulighed falder væk med
FIFO-princippet. At en virksomhed ikke er enig i
størrelsen eller betalingen af et bestemt krav
medfører ikke at betalingen af kravet som følge heraf
tillægges opsættende virkning. Kravet skal betales
alligevel. Der er altså ikke tale om, at virksomhederne
fratages en rettighed. En situation, som den beskrevne må
klares ved at tage kontakt til told- og skatteforvaltningen og
få løst spørgsmålet. |
| | |
| Endelig anføres det, at der mangler en
afklaring af, i hvilket omfang andre kreditorer end SKAT kan rette
deres krav mod en evt. kreditsaldo. | Andre kreditorer end SKAT kan rette deres
krav mod en evt. kreditsaldo, med de begrænsninger, der
følger af opkrævningslovens § 12,
stk. 5, og det foreslåede stk. 2 til
opkrævningslovens § 13, forslagets § 1,
nr. 8. |
Investeringsforeningsrådet (IFR) | IFR ønsker at sikre sig, at hver
enkelt afdeling fortsat behandles individuelt, således at der
ikke sker en samlet behandling af afdelingerne i
investeringsforeningen som sådan. Den enkelte afdeling
bør have sin egen skattekonto. | I det omfang den enkelte afdeling er
selvstændig registreret hos SKAT vil afdelingen også
få sin egen skattekonto. |
Realkreditrådet | Realkreditrådet anfører, at
selskabsskatter iht. regnskabslovgivningen skal kunne vises
særskilt, hvorfor der er behov for at virksomhederne kan se,
hvad en given saldo/udbetaling består af. | Dette vil også blive muligt. |
| | |
| Det anføres, at
realkreditinstitutionernes afregning til SKAT i de fleste
tilfælde vil ske fra forskellige funktioner i instituttet
afhængigt af, om der f.eks. er tale om A-skat eller
tinglysningsafgift. På denne baggrund er det opfattelsen, at
det er nødvendigt selv at kunne styre betalingerne. Det
foreslås derfor, at realkreditinstitutterne kan vælge
mellem øremærkningsprincippet eller det
foreslåede FIFO-princip. | Afskaffelsen af
øremærkningsprincippet er en væsentlig
forudsætning for at få den enkleste og den
administrativt mest optimale opbygning af skattekontoen. Der vil
på denne baggrund ikke blive mulighed for at vælge
mellem øremærkningsprincippet og FIFO-princippet. |
| | |
| Det anføres, at lovforslaget ikke
tager stilling til den situation, hvor der er tale om
fællesregistrering og solidarisk hæftelse for momsen
efter momslovens § 47, stk. 4. | De enkelte virksomheder vil få deres
egen skattekonto. |
| | |
| Der peges på, at den renteharmonisering
der følger af de foreslåede § 2, nr. 6 og 8,
medfører en betydelig forhøjelse af rentesatsen ved
forretning af tidligere års selskabs-restskat. | Der henvises til bemærkningerne ovenfor
til høringssvaret fra Finansrådet. |
| | |
| Nogle virksomheder opererer med flere
nemkonti. Denne mulighed eksisterer imidlertid ikke i relation til
skattekontoen, hvor alle betalinger skal indgå på
én og samme nemkonto. | Det er korrekt, at betalinger til en
virksomhed vil blive indsat på én bestemt af
virksomheden udpeget nemkonto. Når det er valgt alene, at
udbetale til en bestemt konto er det et modsvar til, at
virksomhedernes indbetalinger også vil skulle ske til en og
samme konto. Herved sikres den størst mulige administrative
enkelhed i skattekontosystemet. |
| | |
| | Den videre fordeling af udbetalinger, der
tilgår nemkontoen, vil virksomheden selv skulle foretage. |
Told- og skatteforvaltningen (SKAT) (Bemærkninger af rent teknisk karakter
er ikke medtaget). | »Inddrivelsesmyndigheden«
bør rettes til
»restanceinddrivelsesmyndigheden«. Funktion og virkning vedrørende den
administrativt indsatte udbetalingsgrænse bør
præciseres. I lovforslaget om en skattekonto bør
der efter vedtagelsen af L 144 tages højde for den
godtgørelsesordning der bliver til
nummerpladeoperatører, som udfører opgaver på
vegne af myndighederne. | Dette rettes. Der vil ske den fornødne
præcisering. Dette er indarbejdet i lovforslaget. |
| | |
| Af § 29, stk. 1 i
energiaftalebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 631
af 24. juni 2005, der er udstedt i medfør af lov om tilskud
til dækning af udgifter til kuldioxid i visse virksomheder
med stort energiforbrug) er det bl.a. anført, at udbetaling
og modregning af tilskud sker efter reglerne i
opkrævningslovens § 12. Efter SKATS umiddelbare
opfattelse er der en sammenhæng mellem udbetaling/-modregning
af tilskud til CO2-afgift og ordningen om én Skattekonto.
Det foreslås derfor, at det overvejes at medtage
ovennævnte tilskudslov i oplistningen i § 16,
stk. 1. | Hvis tilskuddet til CO2-afgift skal med ind
under skattekontoen forudsætter det formentlig en
ændring af energiaftalebekendtgørelsen.
Ønsket/oplysningerne om at tilskuddet vedrørende
tilskud til CO2-afgiften er fremkommet så sent i
lovgivningsprocessen, at det ikke vil være muligt at fortage
de fornødne ændringer, som skal koordineres med
Energistyrelsen, på nuværende tidspunkt. |
| | |
| Praksis vedrørende modregning og
udsendelse af modregningserklæring er præciseret i
høringssvaret, og SKAT foreslår på denne
baggrund, at der sker en yderligere forenkling således at der
bortses fra de sædvanlige betingelser om at kravene skal
være afviklingsmodne, udjævnelige mv., og at der sker
modregning allerede når kravene hhv. debiteres eller
krediteres saldoen. | Det er Skatteministeriets opfattelse, at der
vil være tale om en betydelig praksisforringelse. Den
eksisterende praksis, hvorefter de nævnte krav skal
være opfyldt, bør på denne baggrund
fastholdes. |
| | |
| Det anføres videre, at der som
følge af saldoprincippet ikke længere vil ske konneks
modregning. Det foreslås på denne baggrund, at det af
lovforslaget kommer til at fremgå, at SKAT ikke længere
foretager konneks modregning. | Det er formentlig korrekt, at konneks
modregning i skattekontosystemet sjældent vil være
aktuel. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med at der i konkrete
situationer ikke vil forekomme konneks modregning.
Skatteministeriet finder ikke, at der er behov for at fraskrive sig
muligheden for at foretage konneks modregning. |
| | |
| Der peges på, at fordringer bliver ved
med at bestå indtil der er afgivet
modregningserklæring. De modregnede fordringer ophører
først ved modregningserklæringens fremkomst.
Modregningserklæringen har karakter af en afgørelse,
der kan påklages. Klage sker efter gældende regler til
Landsskatteretten. Der efterlyses en stillingstagen i lovforslaget
til, til hvem der kan klages over SKATS afgørelse om
modregning. | Der etableres en elektronisk advis-ordning
inden for rammerne af skattekontosystemet, således at
virksomheden, når den logger sig på skattekontoens
online-løsning, får meddelelse om de foretagne
modregninger samt oplysning om muligheden for at påklage
disse til Landsskatteretten. |
| | |
| Det lægges til grund, at den
automatiserede modregning vil respektere konkurslovens
§ 16 og § 42, herunder bestemmelserne om
indtrædelsesret i beløb, der udbetales fra
skattekontoen. Det foreslås, at dette kommer til at
fremgå af lovforslaget. | Dette er indarbejdet i lovforslagets
bemærkninger. Se de specielle bemærkninger til
§ 1, nr. 9, den foreslåede § 16a,
stk. 1. |
| | |
| Udover de 4 nævnte situationer peges
der på en femte situation, hvor en virksomhed kan have en
interesse i at betale et yngre krav forud for et ældre, dvs.
udnytte øremærkningsprincippet. Der er tale om den
situation, hvor den manglende betaling af et krav i sidste ende kan
føre til at virksomhedens registrering for det
pågældende forhold inddrages. | Beskrivelse af denne situation er indarbejdet
i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.4. Se
også kommentaren ovenfor til bemærkningerne fra Dansk
Industri vedrørende samme problemstilling. |
| | |
| Det foreslås, at det af
bemærkningerne kommer til at fremgå, at SKAT foretager
opkrævning af et beløb, når den sidste rettidige
betalingsfrist er overskredet, og at der udsendes en
rykkerskrivelse inden fordringen overdrages til inddrivelse hos
restance-inddrivelsesmyndigheden. | Dette fremgår allerede af
bemærkningerne. |
| | |
| Idet der henvises til bemærkningernes
afsnit 3.9 anføres det, at det i relation til den
»restanceundersøgelse« som SKAT foretager, er
uden betydning om virksomheden er under konkurs eller, om der er et
modregningsforbehold i en afdragsordning eller, om der foreligger
andre forhold. Da udbetalinger fra skattekontoen således
altid vil gå til restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis
virksomheden har restancer til inddrivelse her, foreslås det,
at de citerede bemærkninger udgår. | Det er Skatteministeriets opfattelse, at
bemærkningerne har en forklarende effekt overfor læsere
af lovforslaget, som ikke er bekendt med praksis på
inddrivelsesområdet. |
| | |
| I bemærkningerne i afsnit 3.9
anføres det, at der med den indsatte debetsaldogrænse
på 5.000 kr. reelt fastlægges en nedre grænse
for, hvornår restanceinddrivelses-myndigheden indleder en
inddrivelsesforretning. Det bør præciseres, at der
reelt er tale om en nedre grænse for, hvornår en
fordring af SKAT oversendes til
restanceinddrivelsesmyndigheden. | Denne præcisering er sket. |
| | |
| SKAT lægger til grund, at indbetalinger
fra virksomheden eller udbetalinger fra SKAT til virksomheden ikke
vil blive afskrevet på den debetsaldo, der er overdraget til
restanceinddrivelsesmyndigheden, heller ikke selvom denne
overdragne debetsaldo er ældst. Hvis dette er korrekt,
bør det fremgå af lovforslaget. | Der er sket en række
præciseringer i de almindelige bemærkningers afsnit 3.9
og 3.10, som imødekommer SKATS forslag vedr. beskrivelsen af
behandlingen af krav under inddrivelse herunder, hvor virksomheden
er under bobehandling. |
| Af bemærkningerne til afsnit 3.10
fremgår det, at »Ophører virksomheden, det
være sig som følge af et salg, en konkurs eller andre
årsager, foretages der en slutopgørelse af saldoen,
hvori også krav, der er kendte, dvs., angivne - men endnu
ikke forfaldne - indgår. Fører opgørelsen til,
at der er en debetsaldo, herunder også en debetsaldo på
under 5.000 kr., anmodes virksomheden om betaling heraf.« | |
| Det foreslås, at går virksomheden
konkurs, eller kommer den under andre former for
insolvensbehandling, så overgår de nævnte krav
til restanceinddrivelsesmyndigheden, uden at SKAT udsender en
rykkerskrivelse. Restanceinddrivelsesmyndigheden vil herefter kunne
medtage disse beløb i de anmeldelser, som
restanceinddrivelsesmyndigheden vil foretage overfor bostyret. | |
| | |
| Det anføres i de specielle
bemærkninger til den foreslåede § 1, nr. 8,
at der alene foretages udbetaling til virksomheden, hvis
virksomheden har en positiv saldo, dvs. en kreditsaldo. | Der er foretaget de ønskede
præciseringer i de specielle bemærkninger til den
foreslåede § 1, nr. 8. |
| Det foreslås, at det af
bemærkningerne kommer til at fremgå, at beløbet
alene vil blive udbetalt til virksomheden i det omfang, der ikke
kan foretages modregning i beløbet med krav, der er til
inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Der sker
således ikke udbetalinger fra kontoen, uden at der er
foretaget undersøgelse af, om virksomheden har restancer,
der kan modregnes i udbetalingen. Private kreditorer kan endvidere,
jf. opkrævningslovens § 13, stk. 1, have
stiftet rettigheder over et sådant krav i henhold til en
transport eller et udlæg. Hvis der er stiftet sådanne
rettigheder over kravet, kommer det heller ikke til udbetaling til
virksomheden. | |
| | |
| Der peges på, at har virksomheden
ønsket at have en kreditsaldo af en given størrelse,
så vil såvel virksomhedens private kreditorer som
restanceinddrivelsesmyndigheden kunne foretage
kreditorforfølgning mod denne kreditsaldo, enten i form af
modregning for restancer, udlæg eller få transport i
kravet. Det vil herefter være SKAT som
»bank«, der skal påse, at der er foretaget den
fornødne sikringsakt, hvis der er foretaget
inddrivelsesskridt i beløbet, og som skal sikre, at der sker
udbetaling til den rette kreditor. Der vil være et
administrativt besvær forbundet hermed, ligesom risiko for
erstatningsansvar ved fejlagtige udbetalinger forbundet med, at
tillade en virksomhed at have en sådan kreditsaldo på
skattekontoen. | Det er korrekt, at SKAT vil skulle
påse, at eventuelle stiftede transporter mv. iagttages. Dette
adskiller sig imidlertid ikke fra den eksisterende praksis, hvor
der ligeledes kan gives transport - ikke i en kreditsaldo - men
negative tilsvar. Lidt groft kan man sige, at denne administrative
opgave, som formentlig i praksis vil være begrænset, er
den »pris« man må betale for at få et
system, der i mange andre henseender medfører en række
administrative forenklinger for SKAT. |
| | |
| Det lægges til grund, at en kreditsaldo
er et indestående, der tilhører virksomheden. I
relation til reglerne om virksomhedspant i tinglysningsloven
foreslås det, at der i lovforslaget indsættes en
bestemmelse om, at en kreditsaldo ikke kan omfattes af
virksomhedspant i tinglysningslovens § 47 c og
§ 47 d. På samme måde som adgangen til
pantsætning efter opkrævningslovens § 13 ikke
berøres af reglerne om virksomhedspant bør heller
ikke et eventuelt indestående på skattekontoen
berøres af reglerne om virksomhedspant. | Det er Skatteministeriets opfattelse, at man
ikke kan afskære de beløb, der indgår på
en kreditsaldo fra at blive omfattet af et virksomhedspant. Et
»indestående« i form af en kreditsaldo et
beløb, som tilhører virksomheden, og som virksomheden
til enhver tid kan anmode om at få udbetalt. |
| | |
| I lovforslagets § 4 foreslås
i toldlovens § 37, indføjet et nyt stk. 2,
hvorefter kapitel 5 i opkrævningsloven finder tilsvarende
anvendelse på de i stk. 1 nævnte beløb, det
vil sige skyldige toldbeløb mv., der skal inddrives. Det
bør præciseres om denne ændring medfører,
at en § 11-sikkerhedsstillelse skal rumme
toldbeløb €" som restance og/eller forventede
beløb for en 3-måneders periode. Samme
præcisering bør ske med hensyn til de fleste af de
andre i forslaget til affattelse af opkrævningslovens
§ 16, stk. 1 anførte krav. | Den ønskede præcisering er
sket. |
Bilag 3
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | Forslag |
| | til |
| | Lov om ændring af
opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre
love |
| | (Opkrævning via ˆn
Skattekonto) |
| | |
| | § 1 |
| | I lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v. (opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289
af 28. april 2003, som senest ændret ved § 13 i lov
nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 1. --- Stk. 2. I de tilfælde, der er
nævnt i § 9, gælder loven i det omfang, der
er fastsat i § 9. Stk. 3. -5. --- | | 1. I § 1, stk. 2,
indsættes som 2. pkt.: »I de tilfælde, der er nævnt i
§ 16, gælder loven tillige betalinger efter de
nævnte love vedrørende andet end skatter og
afgifter.« |
| | |
§ 2. --- Stk. 2. -5. --- Stk. 6. Udgør betalingen
ifølge en angivelse under 50 kr., kan indbetaling af
beløbet undlades. Indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
skal kun indbetales, såfremt beløbene tilsammen
udgør 50 kr. eller derover. Stk. 7. --- | | 2.§ 2, stk. 6,
ophæves. Stk. 7 bliver herefter stk. 6. |
| | |
| | 3.§ 7, stk. 1,
affattes således: |
§ 7. Betales et
beløb ikke rettidigt, eller er der ydet henstand med
betalingen, skal der betales en månedlig rente som fastsat
efter stk. 2 med tillæg af 0,8 procentpoint for hver
påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken
beløbet skal betales. For indeholdelsespligtige omfattet af
§ 2, stk. 5, betales renten efter 1. pkt.
vedrørende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag dog for hver
påbegyndt måned regnet fra den første i
måneden efter sidste rettidige indbetalingsdag. Renten kan
ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. | | »Betales et beløb ikke rettidigt, eller
er der ydet henstand med betalingen, skal der betales en
månedlig rente som fastsat efter stk. 2 med tillæg
af 0,7 procentpoint regnet fra den seneste rettidige betalingsdag
for beløbet, og frem til beløbet betales. Renten
beregnes dagligt. Renten kan ikke fratrækkes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For beløb,
der opkræves efter reglerne i kapitel 5, finder bestemmelsen
om saldoforrentning i § 16c, stk. 1,
anvendelse.« |
| | |
§ 8. --- 1) --- 2) gebyr efter § 6 samt 3) Renter efter § 7. Stk. 2. --- | | 4.§ 8, stk. 1, nr. 2
og 3, affattes således: »2) gebyr efter § 6, 3) renter efter § 7 samt« |
| | |
| | 5. I § 8, stk. 1,
indsættes som nr. 4: »4) renter efter § 16c,
stk. 1 og 2.« |
| | |
§ 12. Hvis en
virksomheds tilsvar af skatter og afgifter m.v., der opkræves
efter reglerne i denne lov, for en afregningsperiode er negativt,
udbetales beløbet til virksomheden. Det samme gælder,
når virksomheden ved en fejl har indbetalt for meget, eller
når en godtgørelse eller lignende, som skal modregnes
i virksomhedens tilsvar, overstiger tilsvaret. Beløb under
50 kr. udbetales ikke. Er der tale om beløb
vedrørende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, sker
der kun udbetaling, hvis disse beløb tilsammen overstiger 50
kr. Stk. 2. -4. --- | | 6. I § 12, stk. 1,
ophæves 3. og 4. pkt. |
| | |
| | 7. I § 12 indsættes
som stk. 5: » Stk. 5 . Negative tilsvar
efter stk. 1, der indgår ved en samlet
kontoopgørelse af virksomhedens tilsvar af skatter og
afgifter m.v. efter reglerne i denne lovs kapitel 5, kan alene
udbetales, hvis det negative tilsvar modsvares af en kreditsaldo
opgjort efter § 16a, stk. 2, 2. pkt.« |
| | |
§ 13. --- | | 8. I § 13 indsættes
som stk. 2: » Stk. 2 . Overdragelser efter
stk. 1 kan ikke overstige det udbetalingsbeløb, der kan
opgøres efter § 12, stk. 5.« |
| | |
| | 9.Kapitel 5 affattes
således: |
| | »Kapitel 5 |
| | ‰n skattekonto |
| | § 16. Ind- og
udbetalinger vedrørende: |
| | 1) Skatter og afgifter omfattet af denne lovs
§ 1, stk. 1 og 2, |
| | 2) selskabsskatteloven, |
| | 3) fondsbeskatningsloven, |
| | 4) kulbrinteskatteloven, |
| | 5) toldloven, |
| | 6) ligningslovens § 17 E |
| | 7) pensionsafkastbeskatningsloven, |
| | 8) pensionsbeskatningsloven, |
| | 9) lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse
afgifter, |
| | 10) lov om stempelafgift
(stempelafgiftsloven), |
| | 11) lov om tinglysning
(tinglysningsafgiftsloven), |
| | 12) lov om spillekasinoer
(kasinoafgiftsloven), |
| | 13) lov om afgift af gevinster ved lotterispil
m.v. (lotterigevinstafgiftsloven), |
| | 14) lov om lokale totalisatorspil
(totalisatorafgiftsloven), |
| | 15) lov om afgift efter brændstofforbrug
for visse personbiler (brændstofforbrugsafgiftsloven), |
| | 16) lov om afgift af vejbenyttelse
(vejbenyttelsesafgiftsloven), |
| | 17) lov om vægtafgift af
motorkøretøjer (vægtafgiftsloven), |
| | 18) registreringsafgiftsloven, |
| | 19) bekendtgørelse om gebyrer på
blyakkumulatorer (under miljøbeskyttelsesloven), |
| | 20) bekendtgørelse om gebyr og tilskud til
nyttiggørelse af dæk (under
miljøbeskyttelsesloven), |
| | 21) bøder, gebyrer og renter
vedrørende de ovennævnte love og
bekendtgørelser, |
| | fra og til virksomheder, selskaber, fonde
og foreninger, offentlige myndigheder, institutioner mv.,
indgår i én samlet saldoopgørelse
(skattekontoen) efter reglerne i dette kapitel. |
| | Stk. 2.
Bestemmelserne i § 16 a, § 16 b, stk. 1,
og § 16 c, stk. 1 og 2, finder tilsvarende
anvendelse på betalinger efter
brændstofforbrugsafgiftsloven, vægtafgiftsloven,
vejbenyttelsesafgiftsloven og registreringsafgiftsloven fra eller
til en fysisk person. |
| | |
| | § 16a. Ind- og
udbetalinger af skatter og afgifter mv. omfattet af § 16,
stk. 1 og 2 modregnes automatisk efter et saldoprincip.
Meddelelse om modregning fremgår af skattekontoen. |
| | Stk. 2. Overstiger den samlede sum af
registrerede forfaldne krav på virksomhedens konto den
samlede sum af registrerede og forfaldne tilgodehavender til
virksomheden, udgør forskellen (debetsaldoen) det samlede
beløb, som virksomheden skylder told- og
skatteforvaltningen. Er den samlede sum af registrerede og
forfaldne krav på indbetalinger fra virksomheden derimod
mindre end de registrerede og forfaldne krav på udbetalinger
til virksomheden, udgør forskellen (kreditsaldoen)
virksomhedens samlede tilgodehavende fra told- og
skatteforvaltningen. |
| | Stk. 3. Krav på ind- og
udbetalinger registreres på skattekontoen fra det tidspunkt,
hvor der er sket angivelse heraf, eller hvor kravene med sikkerhed
kan opgøres. |
| | Stk. 4. Krav på indbetalinger
fra virksomheder påvirker (debiteres) saldoopgørelsen
efter stk. 2 fra den seneste rettidige betalingsdag for
beløbet. |
| | Stk. 5. Indbetalinger fra virksomheder
til opfyldelse af krav efter stk. 4, påvirker
(krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra
indbetalingsdagen uanset betalingsmetoden. |
| | Stk. 6. Tilgodehavender til
virksomheder omfattet af dette kapitel påvirker (krediteres)
saldoopgørelsen efter stk. 2 fra det tidspunkt, hvor
beløbet kan opgøres efter § 12. |
| | Stk. 7. Udbetalinger til virksomheder
til opfyldelse af krav efter stk. 6, påvirker
(debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2, på det
tidspunkt, hvor der sker udbetaling til virksomheden. |
| | Stk. 8. Hvor virksomheders indbetaling
helt eller delvis anvendes til betaling af en debetsaldo, der er
sammensat af flere krav, går betalingen til dækning af
det ældst forfaldne krav først. |
| | Stk. 9. Ubetalte krav til told- og
skatteforvaltningen, der er oversendt til inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden, behandles efter reglerne i
inddrivelseslovgivningen. |
| | |
| | § 16b. Beløb
indbetales til skattekontoen uden angivelse af, hvad betalingen
skal dække, jf. dog stk. 2. |
| | Stk. 2. Foretages der frivillig
indbetaling af acontoskat efter selskabsskattelovens
§ 29B, stk. 6, eller frivillig indbetaling af
acontoskat efter pensionsafkastbeskatningsloven, skal det
fremgå af indbetalingen, at der er tale om frivillig
indbetaling af acontoskat. |
| | Stk. 3. Foretages der indbetaling af
beløb efter stk. 2, anvendes beløbet alene til
dækning af frivillig acontoskat, hvis der ikke på
indbetalingstidspunktet består en debetsaldo. |
| | |
| | § 16c. En debetsaldo
forrentes med den rente, der er fastsat i § 7,
stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og tilskrives
månedligt. Renten er ikke fradragsberettiget. |
| | Stk. 2. En kreditsaldo forrentes med
den rentesats, der er fastsat i § 7, stk. 2. Renten
beregnes fra den dag kreditsaldoen er fremkommet. Renten beregnes
dagligt og tilskrives månedligt. En kreditsaldo, der
overstiger 5.000 kr. forrentes ikke. Renten er ikke
skattepligtig. |
| | Stk. 3. Overstiger en debetsaldo for
en virksomhed 5.000 kr., skal hele beløbet indbetales
straks, og told- og skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev
herom til virksomheden. Told- og skatteforvaltningen udsender ikke
rykkerbreve om en debetsaldo på 5.000 kr. eller derunder.
Rykkerbrev udsendes dog til ophørte virksomheder, også
hvor debetsaldoen er mindre end 5.000 kr. Betales beløbet
ikke inden den frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan
beløbet overgives til inddrivelse. Et beløb, der
overgives til inddrivelse, vil fremgå af skattekontoen. Der
pålægges gebyr efter § 6 ved udsendelse af
rykkerbrev. |
| | Stk. 4. En kreditsaldo udbetales til
virksomhedens nemkonto, medmindre virksomheden har ønsket en
beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo.
Kreditsaldoen udbetales først, når den er på 100
kr. eller derover, medmindre virksomheden tilkendegiver at ville
have ethvert beløb uanset størrelse udbetalt.
Udbetaling af en kreditsaldo kan ikke ske, i det omfang
virksomheden mangler at indsende angivelser for afsluttede
perioder, eller at indsende selvangivelse, jf. § 12,
stk. 4. |
| | Stk. 5. Udbetaling af en kreditsaldo
afventer forfaldne skatte- og afgiftskrav, hvis kravet har sidste
rettidige betalingsfrist inden for fem hverdage fra kreditsaldoens
opståen. Opstår kreditsaldoen som følge af,
at virksomhedens tilsvar for en afregningsperiode er negativt
udbetales kreditsaldoen dog senest efter fristen i § 12,
stk. 2. |
| | |
| | § 16d. Sikkerhed stillet
efter § 11 kan anvendes til dækning af en
debetsaldo efter § 16c, stk. 3, uanset hvilke krav,
der indgår i debetsaldoen. |
| | Stk. 2. Sikkerhed stillet efter andre
love end denne lov kan alene anvendes til dækning af en
debetsaldo efter § 16c, stk. 3, for det eller de
krav, som den stillede sikkerhed vedrører.« |
| | |
| | § 2 |
| | I lov om indkomstbeskatning af selskaber m.v.
(selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1125 af 21.
november 2005, som senest ændret ved § 5 i lov nr.
1421 af 21. december 2005, foretages følgende
ændringer: |
| | |
| | 1.§ 24 affattes
således: |
§ 24. Skatter efter
nærværende lov opkræves efter skattelovgivningens
almindelige regler, for så vidt de efter deres indhold er
anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og
foreninger mv. Lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.,
bortset fra kapitel 2 og 3, finder anvendelse på
opkrævningen af indkomstskat af selskaber og foreninger
mv. | | »Skatter efter denne lov opkræves efter
skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter
deres indhold er anvendelige på de selskaber og foreninger
mv., der er nævnt i denne lov. Opkrævningsloven,
bortset fra kapitel 3, finder anvendelse på
opkrævningen af indkomstskat af selskaber og foreninger mv.
Opkrævningslovens kapitel 2 finder anvendelse i det omfang,
det følger af reglerne i lovens kapitel 5.« |
| | |
§ 29 A. --- Stk. 2 .-4 . --- | | 2.§ 29 A, stk. 5,
affattes således: |
Stk. 5. Ordinær acontoskat
forfalder til betaling i 2 rater henholdsvis den 1. marts og den 1.
november i indkomståret. Sidste rettidige indbetalingsdag er
den 20. i forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke
rettidigt, forrentes det med renten i henhold til § 7,
stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.,
med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt
måned fra forfaldsdagen at regne. Forrentningen tilfalder
statskassen. Stk. 6. --- | | » Stk. 5 . Ordinær
acontoskat forfalder til betaling i 2 rater henholdsvis den 1.
marts og den 1. november i indkomståret. Sidste rettidige
indbetalingsdag er den 20. i forfaldsmåneden. Betales
beløbet ikke rettidigt, forrentes det efter § 7,
stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven.
Forrentningen tilfalder statskassen.« |
| | |
§ 29 B. --- Stk. 2 .-4. --- | | 3.§ 29 B, stk. 5,
affattes således: |
Stk. 5. Det beløb, hvormed
indkomstskatten måtte være mindre end summen af
ordinære acontoskatter med tillæg af eventuel
udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2,
reguleret for tillæg efter stk. 6, og af eventuelle
frivillige acontobetalinger, ligeledes reguleret for tillæg
efter stk. 6, benævnes overskydende skat. Ved beregning
af overskydende skat indgår de ordinære acontoskatter,
uanset om betaling er sket. Ved tilbagebetaling af overskydende
skat ydes der selskabet eller foreningen mv. en godtgørelse
på den efter stk. 8 fastsatte godtgørelsesprocent
af den overskydende skat. Der kan kun ske tilbagebetaling af
beløb, der faktisk er indbetalt. Tilbagebetaling af
overskydende skat inklusive godtgørelse sker i videst muligt
omfang ved modregning i ordinær acontoskat vedrørende
det efterfølgende indkomstår, der forfalder den 20.
november. Told- og skatteforvaltningen anviser eventuel resterende
overskydende skat inklusive godtgørelse til betaling senest
2 bankdage efter den 20. november i kalenderåret efter
indkomståret eller ved et forskudt indkomstår senest 2
bankdage efter den 20. november i kalenderåret efter det
kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i
stedet for. Er den 20. november en lørdag eller
søndag, anvises betalingen dog senest 3 bankdage efter den
20. november. Ved opløsning efter § 5,
stk. 1, 1. pkt., eller § 7 kan tilbagebetaling af
overskydende skat dog ske før. Der ydes i disse
tilfælde ikke godtgørelse efter 3. pkt. Hvis
tilbagebetaling ikke sker rettidigt, jf. 6. og 7. pkt., forrentes
beløbet med renten i henhold til § 7, stk. 2,
i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv., med
tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt
måned. | | » Stk. 5. Det beløb,
hvormed indkomstskatten måtte være mindre end summen af
ordinære acontoskatter med tillæg af eventuel
udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2,
reguleret for tillæg efter stk. 6, og af eventuelle
frivillige acontobetalinger, ligeledes reguleret for tillæg
efter stk. 6, benævnes overskydende skat. Ved beregning
af overskydende skat indgår de ordinære acontoskatter,
uanset om betaling er sket. Ved tilbagebetaling af overskydende
skat ydes der selskabet eller foreningen mv. en godtgørelse
på den efter stk. 7 fastsatte godtgørelsesprocent
af den overskydende skat. Der kan kun ske tilbagebetaling af
beløb, der faktisk er indbetalt. Told- og
skatteforvaltningen overfører overskydende skat inklusive
godtgørelse til skattekontoen senest 2 bankdage efter den
20. november i kalenderåret efter indkomståret eller
ved et forskudt indkomstår senest 2 bankdage efter den 20.
november i kalenderåret efter det kalenderår, som det
forskudte indkomstår træder i stedet for. Er den 20.
november en lørdag eller søndag, overføres
betalingen dog senest 3 bankdage efter den 20. november. Ved
opløsning efter § 5, stk. 1, 1. pkt., eller
§ 7 kan tilbagebetaling af overskydende skat dog ske
før. Der ydes i disse tilfælde ikke godtgørelse
efter 3. pkt.« |
Stk. 6.
--- | | |
Stk. 7
. Af acontobeløb, som selskabet eller foreningen mv. har
indbetalt i løbet af indkomståret, anses
ordinære acontoskatter for betalt forud for frivillige
acontobetalinger. | | 4.§ 29 B, stk. 7,
ophæves. Stk. 8-11 bliver herefter stk. 7-10. |
Stk. 8.-11. --- | | |
| | |
§ 30. Restskat og
tillæg efter § 29 B for selskaber og foreninger mv.
forfalder til betaling den 1. november i kalenderåret efter
indkomståret eller ved et forskudt indkomstår fra den
1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som
det forskudte indkomstår træder i stedet for. Renter
som nævnt i § 29 A, stk. 5, 3. pkt.,
opkræves sammen med indkomstskatten for det
pågældende indkomstår. | | 5. I § 30, stk. 1
udgår 2. pkt. : |
Stk. 2. Medfører en
forhøjet skatteansættelse, at selskabet eller
foreningen mv. skal betale restskat eller yderligere restskat,
forfalder beløbet og tillæg efter § 29 B,
stk. 4, til betaling den 1. i den måned, der
følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst
det i stk. 1 nævnte tidspunkt. Medfører en
forhøjet skatteansættelse for et selskab eller en
forening mv., at overskydende skat nedsættes eller
bortfalder, forfalder beløbet og godtgørelse efter
§ 29 B, stk. 5, til betaling den 1. i den
måned, der følger efter meddelelsen om
forhøjelsen, dog tidligst det i stk. 1 nævnte
tidspunkt. Beløb som nævnt i 1. og 2. pkt. forrentes
med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om
opkrævning af skatter og afgifter mv., med tillæg af
0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1.
november i kalenderåret efter indkomståret, eller ved
forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret
efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår
træder i stedet for, og til og med den måned, hvori
opkrævningen udskrives. Renten kan ikke fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. | | 6.§ 30, stk. 2, 3.
pkt., affattes således: »Beløb som nævnt i 1. og 2. pkt.
forrentes efter § 7, stk. 1, jf. stk. 2 i
opkrævningsloven pr. påbegyndt måned fra den 1.
november i kalenderåret, eller ved forskudt indkomstår
fra den 1. november i kalenderåret efter det
kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i
stedet for, og til og med den måned, hvori opkrævningen
udskrives.« |
Stk. 3. --- | | |
Stk. 4. Betaling senest den 20. i den
måned, hvori beløb efter stk. 1-3 forfalder til
betaling, anses for rettidig. Betales beløbet ikke
rettidigt, forrentes det med renten i henhold til § 7,
stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.,
med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt
måned fra forfaldsdagen at regne. Beløb samt
ordinær acontoskat som nævnt i § 29 A,
stk. 2, som ikke betales rettidigt, inddrives tillige med
gebyrer efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved
inddrivelse af skatter og afgifter mv. | | 7.§ 30, stk. 4, 2.
pkt., affattes således: »Betales beløbet ikke rettidigt,
forrentes det efter § 7, stk. 1, jf. stk. 2 i
opkrævningsloven.« |
Stk. 5. Medfører en nedsat
skatteansættelse for et selskab eller en forening mv., at en
tidligere beregnet restskat nedsættes eller bortfalder,
tilbagebetales beløbet og tillæg efter § 29
B, stk. 4, senest den 20. i den måned, der følger
efter nedsættelsen. Medfører en nedsat
skatteansættelse for et selskab eller en forening mv., at der
fremkommer overskydende skat eller yderligere overskydende skat,
tilbagebetales beløbet med godtgørelse efter
§ 29 B, stk. 5, senest den 20. i den måned,
der følger efter nedsættelsen. Af de i 1. og 2. pkt.
nævnte beløb tilkommer der selskabet eller foreningen
mv. en rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov om
opkrævning af skatter og afgifter mv., med tillæg af
0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1.
november i kalenderåret efter indkomståret eller ved
forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret
efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår
træder i stedet for. Renten medregnes ikke til den
skattepligtige indkomst. | | 8.§ 30, stk. 5, 3.
pkt., affattes således: »Af de i 1. og 2. pkt. nævnte
beløb tilkommer der selskabet eller foreningen mv. en rente
i henhold til § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i
opkrævningsloven pr. påbegyndt måned fra den 1.
november i kalenderåret efter indkomståret eller ved
forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret
efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår
træder i stedet for.« |
Stk. 6. -7. --- | | |
| | § 3 |
| | I lov om ansættelse og opkrævning m.v.
af skat ved kulbrinteindvinding (kulbrinteskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 793 af 29. september 1993, som bl.a.
ændret ved § 8 i lov nr. 277 af 13. maj 1998,
§ 6 i lov nr. 959 af 20. december 1999, § 38 i
lov nr. 165 af 15. marts 2000 og senest ved § 36 i lov
nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 1. --- Stk. 2. --- | | 1. I § 1 indsættes
efter stk. 2, som nyt stykke: » Stk. 3. Kapitel 5 i
opkrævningsloven finder anvendelse på opkrævning
af betalinger og udbetalinger efter denne lov.« Stk. 3 bliver herefter stk. 4. |
| | |
§ 4. --- Stk. 2. -3. --- Stk. 4. Er et beløb, som den
skattepligtige efter stk. 1 skal indbetale til det offentlige,
ikke betalt rettidigt, skal den skattepligtige betale en
statskassen tilfaldende rente, der udgør renten i henhold
til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af
skatter og afgifter mv., med tillæg af 0,4 procentpoint pr.
påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renter af
skat, der påhviler den skattepligtige, opgøres og
opkræves en gang om året ved indkomstårets
udløb. | | 2.§ 4, stk. 4,
affattes således: » Stk. 4 . Er et beløb,
som den skattepligtige efter stk. 1 skal indbetale til det
offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den skattepligtige betale
en rente i henhold til § 7, stk. 1, jf. stk. 2,
i opkrævningsloven. Rentebeløbet tilfalder
statskassen.«. |
| | |
| | § 4 |
| | I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 867 af
13. september 2005, som senest ændret ved § 72 i
lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 30a. --- Stk. 2. --- Stk. 3. Overskrides den efter
stk. 1 eller 2 fastsatte betalingsfrist, beregnes renter efter
de i § 37 fastsatte regler, således at
beløbet forrentes med en månedlig rente for hver
påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken
beløbet skal betales. | | 1.§ 30a, stk. 3,
affattes således: » Stk. 3 . Overskrides den
betalingsfrist, der er fastsat efter stk. 1 eller 2, beregnes
renter efter de i § 37 fastsatte regler, således at
beløbet forrentes med en daglig rente, som beregnes for hver
påbegyndt dag regnet fra den seneste rettidige angivelses- og
betalingsdag for beløbet. Renten tilskrives
månedligt.« |
| | |
§ 36. --- Stk. 1. -2. --- Stk. 3. Overstiger det samlede
godtgørelses- eller reguleringsbeløb told- eller
afgiftstilsvaret, udbetales det overskydende beløb til
varemodtageren. Overskydende beløb under 50 kr. udbetales
ikke. | | 2.§ 36, stk. 3, 2.
pkt., affattes således: »Et overskydende beløb, der
indgår ved en samlet kontoopgørelse af en
varemodtagers tilsvar af skatter og afgifter mv. efter kapitel 5 i
opkrævningsloven, kan alene udbetales, såfremt det
negative tilsvar modsvares af en kreditsaldo opgjort efter
opkrævningslovens § 16a, stk. 2, 2.
pkt.« |
| | |
§ 37. --- | | 3. I § 37 indsættes
som stk. 2: » Stk. 2 . Kapitel 5 i
opkrævningsloven, bortset fra bidrag efter § 30,
stk. 4, finder tilsvarende anvendelse på de
beløb, der er nævnt i stk. 1.« |
| | |
| | § 5 |
| | I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
899 af 22. september 2005, som senest ændret ved
§ 5 i lov nr. 1428 af 21. december 2005, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 23. Ved
ophævelse af en af de i § 1, stk. 2,
nævnte opsparingsordninger i løbet af
indkomståret skal pengeinstituttet foretage en endelig
opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del
heraf, jf. dog stk. 5. Pengeinstituttet skal tilbageholde
skatten og indbetale den til told- og skatteforvaltningen inden 3
hverdage (bankdage) efter, at pengeinstituttet har udbetalt den
skattepligtige ydelse. Hvor ophævelsen ikke medfører,
at der sker udbetaling, skal det pågældende
pengeinstitut tilbageholde skatten og indbetale den til told- og
skatteforvaltningen inden 1 måned efter, at pengeinstituttet
har fået kendskab til ophævelsen. Samtidig med
indbetalingen af skatten giver pengeinstituttet den skattepligtige
underretning om indbetalingen. Ved den endelige opgørelse af
beskatningsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto anses et
værdipapir for afstået på tidspunktet for
ophævelse af kontoen for et beløb svarende til
handelsværdien på ophævelsestidspunktet. Ved
denne | | 1.§ 23, stk. 1, 2. og 3.
pkt. , affattes således: »Pengeinstituttet skal tilbageholde skatten,
angive og indbetale den til told- og skatteforvaltningen inden 3
hverdage (bankdage) efter, at pengeinstituttet har udbetalt den
skattepligtige ydelse. Hvor ophævelsen ikke medfører,
at der sker udbetaling, skal det pågældende
pengeinstitut tilbageholde skatten, angive og indbetale den til
told- og skatteforvaltningen inden 1 måned efter, at
pengeinstituttet har fået kendskab til
ophævelsen.« |
Stk. 2. Pengeinstituttet indbetaler
senest den 15. december umiddelbart efter indkomstårets
udløb den resterende skyldige skat efter stk. 1 med
tillæg af beregnede renter efter stk. 3 til told- og
skatteforvaltningen. Samtidig indsendes opgørelse over
beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt skatten
for hver af de i § 1, stk. 2, nævnte
skattepligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i
§ 1, stk. 2, nr. 1 og 5, nævnte
opsparingsformer kan dog ske samlet. Overskydende
skattebeløb med tillæg af beregnede renter efter
stk. 3 udbetales til pengeinstituttet. | | 2.§ 23, stk. 2, 1.
pkt., affattes således: »Pengeinstituttet angiver og indbetaler senest
den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb
den resterende skyldige skat efter stk. 1 med tillæg af
beregnede renter efter stk. 3 til told- og
skatteforvaltningen.« |
Stk. 3. Hvis indbetaling af skatten
ikke finder sted inden udløbet af den i stk. 1
nævnte frist, skal pengeinstituttet svare renter fra fristens
udløb, til betaling sker. Renten svarer til den i
§ 20, stk. 2, nævnte rente. Betales skatten
senere end den 15. december umiddelbart efter indkomstårets
udløb, beregnes denne rente dog kun til denne dag. Betales
skatten senere end den 15. december umiddelbart efter
indkomstårets udløb, anvendes § 28. | | 3.§ 23, stk. 3, 2.
pkt., affattes således: »Renten svarer til den i
opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf.
stk. 2, nævnte rente.« |
Stk. 4. -5. --- | | |
| | |
§ 28. Hvis
skatten med tillæg eller fradrag af eventuelle renter ikke er
betalt rettidigt, skal der betales renter fra sidste rettidige
indbetalingsdag, til betaling sker. Renten svarer til den rente,
der er nævnt i § 20, stk. 2, for hvert af de
indkomstår, som forrentningen vedrører. Stk. 2. --- | | 4. I § 28 indsættes
som nyt stk. 1: »Opkrævningslovens kapitel 5 finder
anvendelse på opkrævningen af betalinger og
udbetalinger omfattet af denne lov.« Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og
3. 5.§ 28, stk. 1, 2. pkt.,
der bliver stk. 2, 2. pkt., affattes således: »Renten svarer til den rente, der er fastsat i
§ 7, stk. 1, jf. stk. 2, i
opkrævningsloven.« |
| | |
| | § 6 |
| | I lov om beskatning af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af
25. august 2005, som senest ændret ved § 15 i lov
nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 38. --- Stk. 2. --- | | 1. I § 38 indsættes
efter stk. 1, som nyt stykke: » Stk. 2.
Opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på
indbetaling af afgift som nævnt i stk. 1.« Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7. |
| | |
Stk. 3. Hvis indbetaling ikke finder
sted inden udløbet af den frist, der er nævnt i
stk. 1, skal den tilbageholdelsespligtige betale en
månedlig rente med den rentesats, der fastsættes efter
§ 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v., med tillæg af 0,8 procentpoint pr.
påbegyndt måned fra tidspunktet for seneste rettidige
indbetaling. Stk. 4. -6. --- | | 2.§ 38, stk. 3, der
bliver stk. 4, affattes således: » Stk. 4 . Hvis indbetaling
ikke finder sted inden udløbet af den frist, der er
nævnt i stk. 1, skal den tilbageholdelsespligtige betale
rente efter § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i
opkrævningsloven.« |
| | |
| | § 7 |
| | I lov om beskatning af fonde og visse foreninger
(fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 800 af
18. august 2005 foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 3A. --- Stk. 2. -5. --- Stk. 6. Indskudsafgiften forfalder til
betaling, når indskuddet foretages. Indskyderen skal samtidig
give meddelelse til told- og skatteforvaltningen om det
afgiftspligtige indskud. Indbetalingen anses for rettidig,
når den finder sted senest en måned efter
forfaldsdagen. Såfremt der ikke indgives meddelelse efter 2.
pkt., finder §§ 41-43 i lov om afgift af
dødsboer og gaver tilsvarende anvendelse. Betales
indskudsafgiften ikke rettidigt, skal der betales rente i henhold
til § 7, stk. 1, i lov om opkrævning af
skatter og afgifter mv. for hver påbegyndt måned fra
den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af
indskyderen. | | 1.§ 3A, stk. 6, 5.
pkt., affattes således: »Betales indskudsafgiften ikke rettidigt, skal
der betales rente efter § 7, stk. 1, jf.
stk. 2, i opkrævningsloven.« |
| | |
| | § 8 |
| | I lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse
afgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 675 af 15. september
1998, som bl.a. ændret ved § 42 i lov nr. 165 af
15. marts 2000, ved § 41 i lov nr. 325 af 18. maj 2005 og
som senest ved § 26 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,
foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 3. --- Stk. 2. -4. --- | | 1. I § 3 indsættes
efter stk. 1 som nyt stykke: » Stk. 2 .
Opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på
udbetaling og tilbagebetaling af beløb efter
§§ 1 og 2.« Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5. |
| | |
| | § 9 |
| | I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse
nr. 321 af 21. maj 2002, som ændret ved § 34 i lov
nr. 325 af 18. maj 2005 og senest ved § 65 i lov nr. 428
af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 21. --- Stk. 2. -4. --- Stk. 5. Betales afgiftstilsvaret ikke
rettidigt af de i stk. 1 nævnte særlige
stempelmærkeforhandlere eller af de i stk. 3
nævnte virksomheder, der har tilladelse til selv at stemple
dokumenter, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for
hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i
hvilken beløbet skal betales, dog mindst 50 kr. Stk. 6. --- | | 1.§ 21, stk. 5,
affattes således: » Stk. 5 . Betales
afgiftsbeløbet ikke rettidigt af de særlige
stempelmærkeforhandlere, der er nævnt i stk. 1,
eller af de virksomheder, der er nævnt i stk. 3, der har
tilladelse til selv at stemple dokumenter, skal der betales rente
efter § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i
opkrævningsloven.« |
| | 2. I § 21 indsættes
som stk. 7: » Stk. 7 . Indbetaling af
afgift, som nævnt i stk. 5, sker efter kapitel 5 i
opkrævningsloven.« |
| | |
| | § 10 |
| | I lov om afgift af tinglysning og registrering af
ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 382 af 2. juni 1999, som bl.a.
ændret ved § 46 i lov nr. 165 af 15. marts 2000 og
senest ændret ved § 4 i lov nr. 560 af 24. juni
2005, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 19. --- Stk. 2. --- Stk. 3. Ved betaling senere end den i
stk. 2 anførte frist betales rente i henhold til
§ 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og
afgifter mv. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver
påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken
det afkrævede beløb skal betales. For registrerede
virksomheder finder § 7 i lov om opkrævning af
skatter og afgifter mv. dog anvendelse. § 8 i lov om
opkrævning af skatter og afgifter mv. finder tilsvarende
anvendelse for renter tilskrevet efter denne bestemmelse. Stk. 4. --- | | 1.§ 19, stk. 3,
affattes således: » Stk. 3 . For indbetaling af
tinglysningsafgift fra personer, der sker senere end den i
stk. 2 anførte frist, betales rente efter
§ 7, stk. 2, i opkrævningsloven med
tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt
måned fra den 1. i den måned, i hvilken det
afkrævede beløb skal betales.« |
| | 2. I § 19 indsættes
efter stk. 3 som nye stykker: |
| | » Stk. 4 . For indbetaling af
tinglysningsafgift fra virksomheder, herunder virksomheder, der er
registreret efter § 17, stk. 1, der sker senere end
den frist, der er anført i stk. 2, betales rente efter
§ 7, jf. stk. 2, stk. 1, i
opkrævningsloven. |
| | Stk. 5. Kapitel 5 i
opkrævningsloven finder anvendelse på opkrævning
og indbetaling af tinglysningsafgift fra virksomheder, selskaber,
fonde og foreninger.« |
| | Stk. 4 bliver herefter stk. 6. |
| | |
| | § 11 |
| | I lov om afgift af spillekasinoer
(Kasinoafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1145 af 2.
december 2005, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 1. --- | | 1. I § 1 indsættes
efter stk. 1 som stk. 2: » Stk. 2 .
Opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på
indbetaling af afgift som nævnt i stk. 1.« |
| | |
§ 4. --- Stk. 2. Betales afgiften ikke
rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for
hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i
hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50
kr. | | 2.§ 4, stk. 2,
affattes således: » Stk. 2 . Betales afgiften
ikke rettidigt, skal der betales rente efter § 7,
stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven.« |
| | |
§ 6. --- Stk. 2. --- Stk. 3. Betales afgiften ikke
rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for
hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i
hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50
kr. | | 3.§ 6, stk. 3,
affattes således: » Stk. 3 . Betales afgiften
ikke rettidigt, skal der betales rente efter § 7,
stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven.« |
| | |
| | § 12 |
| | I lov om afgift af gevinster ved lotterispil m.v.
(lotterigevinstafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1146
af 2. december 2005, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 5. --- | | 1. I § 5 indsættes som
stk. 2: » Stk. 2. Kapitel 5 i
opkrævningsloven finder anvendelse på indbetaling af
afgift som nævnt i stk. 1.« |
| | |
§ 8.
Såfremt skyldig afgift ikke indbetales rettidig, svares rente
med 5 pct. p.a. af det skyldige beløb. Dette beløb
med påløbne renter inddrives om fornødent ved
udpantning. | | 2.§ 8, stk. 1,
affattes således: »Såfremt skyldig afgift ikke indbetales
rettidig, svares rente efter § 7 stk. 1, jf.
stk. 2, i opkrævningsloven. Dette beløb med
påløbne renter inddrives om fornødent ved
udpantning.« |
| | |
| | § 13 |
| | I lov om lokale totalisatorspil
(totalisatorspilafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 22
af 16. januar 2006, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 10. Told- og
skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler med
hensyn til anmeldelse af afgiften og dennes indbetaling.
Indsendelse af afgiftsanmeldelse kan om fornødent
fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der
pålægges af skatteministeren. Såfremt den
skyldige afgift ikke indbetales rettidigt, forrentes
afgiftsbeløbet med 1 pct. pr. påbegyndt måned
fra sidste rettidige indbetalingsdag at regne; den skyldige afgift
med påløbne renter inddrives om fornødent ved
udpantning. Stk. 2. --- | | 1.§ 10, stk. 1,
affattes således: »Skatteministeren fastsætter de
nærmere regler om anmeldelse af afgiften og dennes
indbetaling. Indsendelse af afgiftsanmeldelse kan om
fornødent fremtvinges ved pålæg af daglige
bøder, der pålægges af skatteministeren.
Indbetales den skyldige afgift ikke rettidigt, forrentes
afgiftsbeløbet efter § 7, stk. 1, jf.
stk. 2, i opkrævningsloven. Den skyldige afgift med
påløbne renter inddrives om fornødent ved
udpantning.« |
| | 2. I § 10 indsættes
efter stk. 1, som nyt stykke: » Stk. 2 . Kapitel 5 i
opkrævningsloven finder anvendelse på indbetaling af
afgift som nævnt i stk. 1.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. |
| | |
| | § 14 |
| | I lov om miljøbeskyttelse
(miljøbeskyttelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
753 af 25. august 2001, som ændret senest ved lov nr. 572 af
24. juni 2005, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 88. --- Stk. 2. Ministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at der skal betales rente ved manglende
eller for sen betaling af gebyrer opkrævet i henhold til
denne lov. Forrentningen sker fra forfaldsdagen for gebyret.
Gebyret forrentes med 1,3 pct. månedlig rente for hver
påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken
gebyret skal betales, dog mindst 50 kr. Stk. 3. --- | | 1. I § 88, stk. 2,
indsættes efter 3. pkt.: »Ministeren kan, hvor der foreligger
særlige grunde til det, fastsætte andre regler om
rente.« |
| | |
| | § 15 |
| | I lov om afgift efter brændstofforbrug for
visse personbiler, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 22.
oktober 2002, som ændret senest ved § 40 i lov nr.
430 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 4. --- Stk. 2. -4. --- Stk. 5. Tilbagebetaling af afgift som
følge af afgiftsperiodens afkortning som nævnt i
stk. 3 sker fra Centralregisteret for
Motorkøretøjer til den, i hvis navn bilen på
afgiftens forfaldstid er registreret. Tilbagebetalingen sker uden
forudgående ansøgning. I tilbagebetalingen kan der
foretages modregning for forfalden, men ikke betalt afgift, jf.
§ 4, samt for forfalden, men ikke betalt standsnings- og
parkeringsafgift, jf. færdselslovens § 122 b. | | 1.§ 4, stk. 5, 3.
pkt., ophæves. |
| | |
§ 10. For
betalt afgift udstedes en kvittering. | | 2.§ 10 ophæves. |
| | |
§ 11. Hvis
afgiften ikke erlægges rettidigt, skal bilens nummerplader
snarest fjernes ved politiets foranstaltning. Den, der helt eller
delvis hæfter for afgiften, kan herefter ikke få bilen
registreret, før den afgift, der påhviler vedkommende,
er betalt. Stk. 2. -3. --- | | 3.§ 11, stk. 1, 1.
pkt., affattes således: »Hvis afgiften ikke betales rettidigt, fjerner
politiet snarest køretøjets nummerplader, hvis told-
og skatteforvaltningen anmoder derom.« |
| | |
| | § 16 |
| | I lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
978 af 4. december 2003, som ændret senest ved § 47
i lov nr. 430 af 6. juni 2005, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 6. --- Stk. 2. -4. --- Stk. 5. Tilbagebetaling af afgift som
følge af afgiftsperiodens afkortning som nævnt i
stk. 3 sker fra centralregisteret for
motorkøretøjer til den, i hvis navn
køretøjet på afgiftens forfaldstid er
registreret. Tilbagebetalingen sker uden forudgående
ansøgning. I tilbagebetalingen kan der foretages modregning
for forfalden ikke betalt vægtafgift, udligningsafgift og
tillæg for privat anvendelse, jf. § 10, samt for
forfalden ikke betalt standsnings- og parkeringsafgift, jf.
færdselslovens § 122 b. | | 1.§ 6, stk. 5, 3.
pkt. ophæves. |
| | |
§ 12. Hvis
afgiften ikke erlægges rettidigt, skal
køretøjets nummerplader snarest fjernes ved politiets
foranstaltning. Den, der helt eller delvis hæfter for
afgiften, kan herefter ikke få køretøjet
registreret, før den afgift, der påhviler ham, er
betalt. Stk. 2. -3. --- | | 2.§ 12, stk. 1, 1.
pkt., affattes således: »Hvis afgiften ikke betales rettidigt, fjerner
politiet snarest køretøjets nummerplader, hvis told-
og skatteforvaltningen anmoder derom.« |
| | |
| | § 17 |
| | I lov om afgift af vejbenyttelse
(vejbenyttelsesafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 11
af 8. januar 2006, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 6. Hvis
afgiften for en afgiftsperiode ikke er betalt, skal
køretøjets nummerplader snarest fjernes ved politiets
foranstaltning. Den, der helt eller delvist hæfter for
afgiften, jf. § 10, stk. 1, kan herefter ikke
få køretøjet registreret, før den
afgift, der påhviler den pågældende, er
betalt. Stk. 2. -3. --- | | 1.§ 6, stk. 1, 1.
pkt., affattes således: »Hvis afgiften ikke betales rettidigt, fjerner
politiet snarest køretøjets nummerplader, hvis told-
og skatteforvaltningen anmoder derom.« |