L 213 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om forurenet jord. (Ændring af kortlægning af forurenede arealer m.v.).

Fremsat den 29. marts 2006 af miljøministeren (Flemming Hansen, fg.)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forurenet jord

(Ændring af kortlægning af forurenede arealer m.v.)

§ 1

I lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord, som ændret bl.a. ved lov nr. 1109 af 29. december 1999, § 4 i lov nr. 1373 af 20. december 2004 og senest ved lov nr. 568 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om, hvad der i denne lov forstås ved lettere forurenet jord.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

2.§ 3 affattes således:

» § 3. Regionsrådet foretager i samarbejde med kommunalbestyrelsen kortlægning, eventuelt gennem tekniske undersøgelser, af forurenede arealer, jf. §§ 4 og 5.

Stk. 2. Forsvarsministeriet foretager dog i samarbejde med regionsrådet kortlægning af forurenede arealer på vidensniveau 1 på Forsvarsministeriets ejendomme.

Stk. 3. Arealer, hvor der alene forefindes lettere forurenet jord, kortlægges ikke. Arealer kortlægges dog, hvis den lettere forurenede jord i særlige tilfælde kan have skadelig virkning på grundvand eller indeklima.

Stk. 4. Arealer, der anvendes til offentlig vej, kortlægges ikke på vidensniveau 1.

Stk. 5. Når regionsrådet har tilstrækkelig viden om et bestemt areal, der anvendes til bolig, til at påbegynde en vurdering af, om betingelserne for en kortlægning på vidensniveau 1 eller 2 er opfyldt, skal en afgørelse træffes inden for 2 år.

Stk. 6. Regionsrådet orienterer ejeren af arealet herom, når rådet har tilstrækkelig viden om arealet til at påbegynde en vurdering, jf. stk. 5.«

3. I § 7, stk. 3 , ændres »2 år« til: »1 år«.

4. Efter § 12 indsættes:

» § 12 a. I forbindelse med en afgørelse om kortlægning på vidensniveau 2 af et areal, der anvendes til bolig, skal regionsrådet ud fra den foreliggende viden nuancere kortlægningen på baggrund af den risiko, den kortlagte forurening udgør eller kan udgøre for den aktuelle anvendelse til boligformål, som:

1) F0: Forureningen udgør ingen risiko ved ejendommens aktuelle anvendelse som bolig,

2) F1: Forureningen udgør ingen risiko ved ejendommens aktuelle anvendelse til boligformål, hvis simpel rådgivning om ejendommens anvendelse efterleves, eller

3) F2: Forureningen udgør eller kan udgøre en risiko ved ejendommens aktuelle anvendelse til bolig, eller der foreligger ikke viden nok til at nuancere kortlægningen.

Stk. 2. Regionsrådet skal revidere nuanceringen af kortlægningen, når der foreligger videregående undersøgelser eller andre nye oplysninger, der gør dette muligt.

Stk. 3. Kortlægningen af andre ejendomme end boligejendomme, der er kortlagt på vidensniveau 2, og som overgår til boliganvendelse, samt kortlægning af boligejendomme, som den 1. januar 2007 er kortlagt på vidensniveau 2, skal efter skriftlig anmodning fra ejeren nuanceres efter stk. 1.

Stk. 4. Regionsrådet skal underrette ejeren, kommunalbestyrelsen og skatteforvaltningen om en nuancering af kortlægningen efter stk. 1-3. Grundlaget for nuanceringen af kortlægningen skal oplyses, herunder i hvilket omfang der kan forventes at ske en revision af nuanceringen af kortlægningen. Underretning om en nuancering af kortlægningen efter stk. 1 skal ske samtidig med underretningen om kortlægningen efter § 12. Ejere skal underrette lejere om en nuancering af kortlægningen efter stk. 1-3.

Stk. 5. Oplysning om nuancering af kortlægningen skal ikke indføres i matrikelregisteret efter § 14, medmindre miljøministeren fastsætter regler herom i medfør af § 15, nr. 7.«

5. I § 15, nr. 5 , ændres ».« til: »,«.

6. I § 15 indsættes som nr. 6 og 7 :

»6) indholdet af og tidsfrister, procedurer og kriterier for nuancering af kortlægningen efter § 12 a af en ejendom, der anvendes til bolig, og

7) at oplysning om nuancering af kortlægningen efter § 12 a skal indføres i matrikelregisteret.«

7. I § 17, stk. 1, indsættes som 2. pkt .:

»Regionsrådet kan i særlige tilfælde udføre undersøgelsesprojekter og afværgeforanstaltninger på arealer med lettere forurenet jord, der anvendes til børneinstitutioner eller offentlige legepladser.«

8.§ 28, stk. 2 , affattes således:

» Stk. 2 . Foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen kan meddele påbud om efter § 9, stk. 2, dækkes ikke af værditabsordningen.«

9.§ 50 affattes således:

» § 50. Enhver, der flytter jord uden for den ejendom, hvor den er opgravet, og enhver der anvender sådan jord, skal sikre sig, at jorden ikke giver anledning til skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt.

Stk. 2. Opgravning og flytning af forurenet jord og jord fra en kortlagt ejendom, en kortlagt del af en ejendom eller et areal, som anvendes til offentlig vej , samt fra en ejendom, som er omfattet af områdeklassificeringen efter § 50 a, skal af vedkommende anmeldes til kommunalbestyrelsen . Der skal ligeledes ske anmeldelse til kommunalbestyrelsen ved flytning af jord fra et godkendt modtageanlæg for jord.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om anmeldeordningen efter stk. 2, herunder om

1) opgavefordelingen mellem myndighederne,

2) krav til anmeldelsens indhold og form,

3) krav til anmelderen og modtageren af jorden om prøvetagning og analyse af den af anmeldelsen omfattede jord,

4) at der på bestemte typer af arealer eller i områder, som fastlægges af kommunalbestyrelsen, ikke skal udtages analyse af jorden,

5) at den, der udfører mange jordflytninger fra arealer med ensartet forurening, og den, der flytter jord fra et godkendt modtageanlæg for jord, kan anmelde jordflytningerne samlet for en given periode,

6) at små jordmængder fra bestemte typer af arealer eller fra områder, som fastlægges af kommunalbestyrelsen, er undtaget fra kravet om anmeldelse,

7) at der kan ske anmeldelse samtidig med eller efter at jorden flyttes, herunder at anmeldelse kan ske samtidig med aflevering af jorden til et godkendt modtageanlæg for jord, samt betingelserne herfor,

8) at fristen på 4 uger efter stk. 5 og 6 under nærmere fastlagte betingelser begrænses,

9) en følgeseddelordning og krav til anmelderen og modtageren om dokumentation for jordens håndtering, herunder dokumentation for, at genanvendelse er sket i overensstemmelse med gældende regler, og

10) særlige regler for anmeldelse af jord fra arealer, der anvendes til offentlig vej, til privat vej, hvor der måtte være pligt til anmeldelse, og fra et godkendt modtageanlæg for jord.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen under inddragelse af offentligheden skal fastsætte regulativer om anmeldeordningen efter stk. 2. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvorledes offentligheden inddrages i forbindelse med udarbejdelse af regulativerne, regulativernes offentliggørelse og ikrafttræden.

Stk. 5. Opgravning og håndtering af jord, der udføres i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af stk. 3 og § 51 samt regulativer, jf. stk. 4, må iværksættes 4 uger efter anmeldelsen, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. Hvis opgravning og håndtering ikke kan ske efter de i stk. 5 nævnte regler, eller hvis kommunalbestyrelsen, hvor jorden ønskes anvendt, ønsker at modsætte sig jordens genanvendelse eller at stille vilkår herfor, jf. § 51, giver kommunalbestyrelsen anmelderen meddelelse herom inden 4 uger efter anmeldelsen. Anmelderen kan i sådanne tilfælde ikke iværksætte opgravningen og håndteringen.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 6 om, at opgravning og håndtering ikke kan ske efter de i stk. 5 nævnte regler og afgørelser efter regler udstedt i medfør af stk. 3 eller 4 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.«

10. Efter § 50 indsættes:

» § 50 a. Byzone, jf. planlovens § 34, klassificeres som område, der kan være lettere forurenet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen har viden om, at et større, sammenhængende område inden for byzone ikke er lettere forurenet, skal kommunalbestyrelsen gennem et regulativ undtage området fra klassificeringen.

Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen har viden om, at et større, sammenhængende område uden for byzone er lettere forurenet, skal kommunalbestyrelsen gennem et regulativ inddrage området som omfattet af klassificeringen. Undtaget herfra er Forsvarsministeriets ejendomme, idet Forsvarsministeriet uden regulativ i samarbejde med kommunalbestyrelsen inddrager sådanne områder som omfattet af klassificeringen.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen inddrager offentligheden forud for klassificeringen af et større, sammenhængende område i et regulativ efter stk. 2 og 3.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre regulativet. Offentliggørelsen skal ske ved annoncering i lokale blade og på den kommunale hjemmeside. Kommunalbestyrelsen skal ligeledes offentliggøre oplysning om baggrunden for regulativet. Ved samme lejlighed skal kommunalbestyrelsen oplyse om de sundhedsmæssige konsekvenser vedrørende arealer med lettere forurenet jord.

Stk. 6. Et regulativ træder i kraft dagen efter offentliggørelsen eller senere efter kommunalbestyrelsens beslutning.

Stk. 7. Miljøministeren kan fastsætte regler om udarbejdelse, offentliggørelse, omfang og indhold af regulativer, herunder regler om undtagelse eller inddragelse af visse typer af områder, jf. stk. 2 og 3, samt regler om principper for afgrænsningen af større, sammenhængende områder.«

11. I § 57, stk.1, 1. pkt. , ændres »og § 68, stk. 1, 2 og 4« til: », § 68, stk. 1, 2 og 4, § 73 a og § 73 b«.

12.§ 68, stk. 4 , affattes således:

» Stk. 4 . I tilfælde, hvor et areal er kortlagt, omfattet af områdeklassificeringen efter § 50 a eller lettere forurenet, kan kommunalbestyrelsen gennemføre undersøgelser og afværgeforanstaltninger.«

13. I § 70 indsættes som stk. 3 og 4 :

» Stk. 3 . Regionsrådet underretter kommunalbestyrelsen, hvis regionsrådet får viden om, at der på et areal, der ikke kortlægges, er lettere forurenet jord, jf. § 2, stk. 2. Regionsrådet underretter tillige ejeren og gør i den forbindelse opmærksom på anmeldepligten efter § 50, stk. 2, og muligheden for rådgivning efter § 72 a. Regionsrådet skal samtidig gøre ejeren opmærksom på ejerens pligt efter stk. 4.

Stk. 4. Ejeren underretter skriftligt og inden for 4 uger lejere om oplysninger, som ejeren har modtaget skriftligt fra miljømyndighederne efter stk. 3, medmindre lejerne har modtaget tilsvarende underretning fra miljømyndighederne.«

14.§ 71, stk. 2 , ophæves, og i stedet indsættes:

» Stk. 2. Arbejdet må først genoptages 4 uger efter, at regionsrådet har modtaget underretning om den konstaterede forurening, medmindre regionsrådet forinden skriftligt har meddelt, at det ikke agter at træffe afgørelse om, at det pågældende areal skal kortlægges, eller at grundlaget for arealets kortlægning ikke er ændret.

Stk. 3. Hvis regionsrådet inden udløbet af den i stk. 2 nævnte frist giver skriftlig meddelelse om, at det agter at træffe afgørelse om, at det pågældende areal skal kortlægges, eller at grundlaget for arealets kortlægning er ændret, må arbejdet ikke genoptages, før regionsrådet har givet underretning om kortlægning eller om ændring af kortlægningen, og der, hvis arbejdet er omfattet af krav om tilladelse efter § 8, er meddelt sådan tilladelse eller foretaget nødvendig revision af en tidligere meddelt tilladelse.

Stk. 4. Regionsrådet underretter samtidig kommunalbestyrelsen og den stedlige arbejdstilsynsmyndighed om meddelelser efter stk. 2 og 3.«

15. Efter § 72 indsættes før overskriften »Krav på udgiftsdækning og erstatning m.v.«:

» § 72 a. Kommunalbestyrelsen skal i samarbejde med regionsrådet give generel rådgivning om sundhedsmæssige konsekvenser vedrørende arealer, der er omfattet af områdeklassificeringen efter § 50 a eller er lettere forurenede. Kommunalbestyrelsen skal i sin generelle rådgivning gøre opmærksom på ejeres pligt efter stk. 2.

Stk. 2. Ejere af ejendomme skal skriftligt og inden 4 uger underrette lejere om rådgivning om sundhedsmæssige konsekvenser vedrørende arealer, der er omfattet af områdeklassificeringen efter § 50 a eller er lettere forurenede, som ejere skriftligt har fået fra miljømyndighederne, medmindre lejerne har fået tilsvarende underretning fra miljømyndighederne.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan på alment tilgængelige udendørs arealer, der er omfattet af områdeklassificeringen efter § 50 a eller er lettere forurenede, meddele påbud til ejere om, at disse inden en nærmere fastsat frist skal foretage eller opretholde nærmere bestemte, mindre omkostningskrævende foranstaltninger, herunder indhegning og flisedækning, hvor der kan være en sundhedsmæssig risiko ved den nuværende anvendelse.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan for bestemte arealer, der er omfattet af områdeklassificeringen efter § 50 a eller er lettere forurenede, fastsætte regler om, at ejere inden for en nærmere fastsat frist skal foretage eller opretholde foranstaltninger på alment tilgængelige udendørs arealer som nævnt i stk. 3.

Stk. 5. Påbud og regler, jf. stk. 3 og 4, påhviler den til enhver tid værende ejer af ejendommen og kan tinglyses på ejendommen.

Stk. 6. Ejere skal underrette lejere om påbud eller regler, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 7. Regler udstedt i medfør af stk. 4 skal indeholde bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen kan dispensere, såfremt ejeren dokumenterer, at der ikke er behov for de pålagte foranstaltninger.

Stk. 8. Miljøministeren kan fastsætte regler om samarbejdet mellem kommunalbestyrelsen og regionsrådet efter stk. 1 samt regler om indholdet af lokale regler efter stk. 4 og om offentliggørelse heraf.

Krav vedrørende øverste jordlag på arealer med bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus

§ 72 b. Før en ejer eller bruger af et areal ændrer anvendelsen af arealet til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus, skal ejeren eller brugeren sikre, enten at det øverste 50 cm jordlag af den ubebyggede del af arealet ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig, fast belægning.

Stk. 2. I forbindelse med at ejer eller bruger udfører bygge- og anlægsarbejder på en ubebygget del af et areal, der anvendes til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus, skal ejeren eller brugeren på det af arbejdet berørte areal sikre, enten at det øverste 50 cm jordlag ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig, fast belægning.

Stk. 3. En efterfølgende fjernelse af det påkrævede jordlag eller den påkrævede belægning efter stk. 1 og 2 må alene ske, hvis ejer eller bruger på ny sikrer, enten at det øverste 50 cm jordlag ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig, fast belægning.

Stk. 4. Bygge- og anlægsarbejder, som ejeren eller brugeren af en- eller tofamilieshuse udfører på ejendommen, er ikke omfattet af kravet i stk. 2, medmindre der er tale om opførelse af ny bolig.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om etablering og opretholdelse af foranstaltninger efter stk. 1-4, herunder om begrænsning af foranstaltningerne, hvor der er tale om bevarelse af naturmæssige værdier, ved ledningsarbejder, og hvor foranstaltningerne kan medføre væsentlige tekniske problemer, samt regler om dokumentation for overholdelse af bestemmelserne.

Krav om erklæring om forureningstilstand

§ 72 c. Kommunalbestyrelsen skal efter anmodning fra en ejer eller bruger, der har gennemført en forureningsundersøgelse, i det omfang den fremsendte dokumentation giver mulighed herfor, afgive en erklæring om arealets forureningstilstand. Erklæringen skal være i overensstemmelse med en indhentet udtalelse fra regionsrådet. Kommunalbestyrelsen underretter regionsrådet om erklæringen.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om samarbejdet mellem kommunalbestyrelsen og regionsrådet efter stk. 1.

Stk. 3. En erklæring efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.«

16. I § 88, stk. 1, nr. 4 , ændres »§ 50, stk. 4« til: »§ 50, stk. 5«.

17. I § 88, stk. 1, nr. 5 , ændres »§ 50, stk. 5« til: »§ 50, stk. 6«.

18. I § 88, stk. 1 , indsættes efter nr. 10 som nye numre:

»11) overtræder § 70, stk. 4, og § 72 a, stk. 2 og 3,

12) overtræder § 72 b, stk. 1-4,«.

Nr. 11-13 bliver herefter nr. 13-15.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Kortlagte arealer, der efter regionsrådets vurdering kan være omfattet af bestemmelsen i § 3, stk. 3, i lov om forurenet jord, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, skal tages op til ny behandling med henblik på en afgørelse om, hvorvidt der skal ske ophævelse af kortlægningen. Regionsrådets afgørelse skal meddeles ejeren senest den 1. juli 2008. Ved en meddelelse om ophævelse af kortlægningen underrettes ejeren samtidig om, at ejendommen kan være omfattet af bestemmelsen om anmeldepligt for flytning af jord, jf. § 50, stk. 2, samt § 50 a i lov om forurenet jord, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9 og 10.

Stk. 3. § 7, stk. 3, i lov om forurenet jord, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 3, finder anvendelse på anmodninger, der modtages den 1. januar 2007 eller senere. Er en anmodning modtaget i tidsrummet fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007, skal kortlægningen frem til vidensniveau 2 dog blot være gennemført inden den 1. januar 2009.

Stk. 4. § 50 a, stk. 1-6, i lov om forurenet jord, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, træder i kraft den 1. januar 2008. Miljøministeren kan dog fastsætte, at § 50 a, stk. 1-6, træder i kraft for en eller flere bestemte kommuner på et tidligere tidspunkt, dog tidligst den 1. januar 2007.

Stk. 5. § 72 b i lov om forurenet jord, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, finder ikke anvendelse, hvis der inden den 1. januar 2007 er indgivet påkrævet ansøgning efter byggeloven og anden lovgivning, eller hvis der inden den 1. januar 2007 er indgået aftale om ændringen eller arbejdet.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Med lovforslaget ændres kortlægningskriterierne for forurenet jord, således at den lettere forurenede jord ikke længere skal kortlægges. Samtidig mindskes de ulemper, kortlægningen medfører for borgerne, og den forebyggende indsats bevares i de lettere forurenede områder.

1. Baggrunden for lovforslaget

1.1. Generelt om jordforureningsloven

Med lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord er der lagt en ramme for det offentliges indsats i forhold til jordforurening. Amtsrådene har til opgave at prioritere, således at pengene hovedsagelig bruges i de områder, hvor der er knyttet særlige drikkevandsinteresser til grundvandet, samt på arealer med bolig, børneinstitution og offentlig legeplads.

Herudover kan nogle boligejere med forurenede ejendomme tilmelde deres ejendom til værditabsordningen og herigennem modtage en forureningsoprensning uden om den almindelige offentlige indsats efter miljø- og sundhedsmæssig prioritering. Det er en betingelse for tilmelding, at boligejeren var uvidende om forureningen ved købet af ejendommen.

Gennem teknologiprogrammet for jord- og grundvandsforurening, jf. lovens § 17, stk. 3, sikres udviklingen af teknologier over for jord- og grundvandsforurening og af metoder til vurdering af risikofaktorer.

Den i loven fastsatte forebyggende indsats sikrer imod yderligere forurening af miljøet i forbindelse med anvendelse og bortskaffelse af jord, blandt andet gennem en ansøgningspligt ved ændring til boliganvendelse og en anmeldepligt ved flytning af forurenet jord.

Sigtet med loven er derudover først og fremmest i det fremadrettede perspektiv at fastholde forureneren som den, der skal foretage de nødvendige foranstaltninger til at afværge følgerne af en jordforurening.

Jordforureningsloven bygger på et kortlægningssystem, som har til formål at tydeliggøre, hvilke arealer der er eller kan være forurenede. Herved markeres, hvor der skal være en forebyggende indsats. Det undgås blandt andet, at forurenet jord spredes til andre ejendomme. Det undgås desuden, at nye købere kommer økonomisk i klemme, og der skabes et grundlag for at sikre, at den offentlige indsats i forhold til jordforurening sker der, hvor der opnås mest miljø for pengene. Det er amtsrådets opgave at kortlægge de forurenede arealer.

Den tidligere lov om affaldsdepoter omfattede udelukkende punktkilder (spildt, henlagt eller nedgravet affald), hvor forureningen var sket før nogle i loven nærmere definerede tidspunkter i midten af 1970€™erne. Punktkildeforurening består typisk af en forholdsvis velafgrænset forurening, hvor der er høje forureningskoncentrationer, som f.eks. stammer fra en virksomhed, der har spildt eller deponeret affald i jorden. Med lov om forurenet jord blev tidsgrænserne ophævet, og den diffuse jordforurening blev omfattet af reguleringen. Den diffuse jordforurening er opstået gennem længere tids spredning, opblanding eller fortynding af forureningsbidrag, som typisk stammer fra flere forureningskilder. De diffust forurenede områder er typisk ældre boligområder samt områder, der er påvirket af mange års trafik og industriel aktivitet.

Som en del af kommunalreformen er det besluttet, at de opgaver, som hidtil har været varetaget af amtsrådene, pr. 1. januar 2007 overtages af de nye regionsråd. Kommunerne vil dog fremover skulle behandle ansøgninger om tilladelser til ændringer af arealanvendelsen af kortlagte arealer og til bygge- og anlægsarbejder, efter høring af regionerne. Denne opgave lå tidligere alene hos amterne. Bestemmelserne herom er fastlagt i lov nr. 568 af 24. juni 2005 om ændring af lov om forurenet jord (udmøntning af kommunalreformen), jf. lovens § 8 og § 8 a.

1.2. Kortlægning og kriterier

Kortlægningen af forurenede arealer efter jordforureningsloven sker i to trin, de såkaldte vidensniveauer. Kortlægningen på vidensniveau 1 bygger på oplysninger om tidligere og eventuelle nuværende aktiviteter og virksomheder, som kan have medført jordforurening på arealerne. Kortlægningen på vidensniveau 2 bygger som hovedregel på tekniske analyser af jorden. Mens arealer uden for lovens indsatsområder, jf. § 6, stk. 1, kan forblive på vidensniveau 1, skal arealer inden for indsatsområderne bringes frem til vidensniveau 2. Indsatsområder er blandt andet arealer med forurening eller forureningskilder, der kan have skadelig virkning på mennesker på et areal, børneinstitution eller offentlig legeplads.

Ved kortlægning på vidensniveau 2 anvender amterne de kvalitetskriterier, som er fastsat i vejledninger fra Miljøstyrelsen, og som er offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk. Kvalitetskriterierne har form af grænseværdier for de almindeligt forekommende forurenende stoffer. Der er både jordkvalitetskriterier, grundvandskvalitetskriterier og luftkvalitetskriterier. Når alle 3 typer af kvalitetskriterier er overholdt på et areal, er forebyggende indsats unødvendig. Kvalitetskriterierne betegnes derfor som »forebyggende kriterier«.

Et forureningsniveau i jorden, som er lavere end jordkvalitetskriterierne, sikrer imod risiko ved direkte kontakt med jord, eventuelt jord i form af støv. Det sikrer imidlertid ikke mod udvaskning til grundvandet eller afdampning til indeklima. Det er nødvendigt at kontrollere, at grundvandskvalitetskriterierne og luftkvalitetskriterierne også kan overholdes. Når stofferne er lav-mobile, vil overholdelse af jordkvalitetskriterierne dog i langt de fleste tilfælde sikre, at der ikke sker uacceptabel nedsivning eller afdampning.

For de lav-mobile stoffer har Miljøstyrelsen fastsat de såkaldte afskæringskriterier, som for de fleste lav-mobile stoffer er 10 gange højere end jordkvalitetskriterierne. Afskæringskriterierne angiver for arealer med bolig og børneinstitution det niveau af jordforurening, over hvilket der bør ske en total afskæring af al kontakt med jorden. Det sker typisk ved oprensning eller afgravning. I denne sammenhæng er lav-mobile stoffer: arsen, bly, cadmium, chrom, kobber, kviksølv, nikkel, zink, PAH-total (tjærestoffer), benz(a)pyren samt di-benz(a,h)antracen.

Når forureningsniveauet er lavere end afskæringskriterierne, vil der stadig være en rimelig sikkerhed for, at der ikke sker uacceptabel nedsivning eller afdampning. Der kan dog være undtagelser, for eksempel kan der være risiko for afdampning af kviksølv til indeklimaet eller udvaskning af tungmetaller til grundvandet som følge af specielle jordbundsforhold eller lignende. Når afskæringskriterierne er overskredet, vil der være behov for en offentlig indsats i form af f.eks. oprydning. Afskæringskriterierne kaldes derfor også »indsatskriterier for oprydning«.

Det kræver ikke lovændring at ændre kvalitetskriterierne og afskæringskriterierne. Miljøministeren kan, jf. miljøbeskyttelseslovens § 14, stk. 1, til vejledning for myndighederne angive kvalitetskrav til luft, vand og jord. Miljøministeren har delegeret vejledningsopgaven til Miljøstyrelsen.

1.3. Hovedlinjerne i lovforberedelsen

Efter de første knap 4 år med jordforureningsloven afgav miljøministeren i december 2003 en redegørelse om jordforureningsloven til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

Redegørelsen anbefalede en række initiativer, blandt andet et lovforberedende arbejde i 2 ad hoc-arbejdsgrupper: En gruppe, der skulle vurdere kriterierne for kortlægning af forurenet jord (kriteriegruppen), og en gruppe, der skulle udarbejde forenklede modeller for kortlægning af diffus forurening og jordflytning (jordforureningsgruppen). Jordforureningsgruppen skulle desuden komme med forslag, der kunne begrænse den tid, amtsrådene bruger på kortlægning af den enkelte boliggrund.

Kriteriegruppen, som var sammensat af repræsentanter fra Miljøstyrelsen (formand), Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne, Arbejdstilsynet, Fødevarestyrelsen, Amtsrådsforeningen, KL og Københavns og Frederiksberg kommuner, afgav rapport i december 2004. Rapportens væsentligste anbefalinger var:

€" Det generelle høje beskyttelsesniveau, som hidtil har ligget bag fastlæggelsen af forebyggende kriterier for jord, vand og luft, skal bibeholdes, og der skal i den forbindelse tages særligt hensyn til børn.

€" Principperne for kortlægning skal ændres:

€" Hvor kortlægningen efter jordforureningsloven i dag for alle stoffer finder sted ved det forebyggende kvalitetskriterium (jordkvalitetskriteriet), skal kortlægningen af lav-mobile stoffer (f.eks. bly og PAH) fremover ske ved indsatskriteriet for oprydning (afskæringskriteriet).

€" Den diffuse forurening skal ikke kortlægges i matrikelregisteret, men i stedet områdeklassificeres.

€" Den forebyggende indsats blandt andet ved jordflytninger skal lige som i dag tage udgangspunkt i de forebyggende kriterier (jordkvalitetskriterierne). Derved undgår man at skabe fremtidige jordforureningsproblemer.

Om den forebyggende indsats skriver kriteriegruppen, at det skal sikres, at jord, der indeholder lav-mobile stoffer i koncentrationer mellem de forebyggende kriterier (jordkvalitetskriterierne) og indsatsniveauet for oprydning (afskæringskriterierne), fortsat skal anmeldes ved jordflytning, og at myndighederne i forbindelse med nybyggeri skal kunne stille krav om, at jord til boliganvendelse og lignende overholder de forebyggende kriterier (jordkvalitetskriterierne). Der skal ligeledes kunne stilles særlige krav til børneinstitutioner og legepladser. Med henblik på at give borgerne mulighed for at reducere den lille sundhedseffekt, der er ved den diffuse jordforurening i byerne og i områder, hvor forureningen i jorden ligger under indsatskriteriet (afskæringskriteriet), orienteres borgerne om betydningen af forureningen, idet der sammenlignes med andre risikofaktorer og oplyses om, hvorledes kontakten til jorden kan nedbringes.

I foråret 2005 var der politiske forhandlinger om kriteriegruppens anbefalinger, og den 16. juni 2005 blev der indgået en skriftlig aftale mellem alle de politiske partier om opfølgningen. Aftalen indebar, at ministeren fik tilslutning til at nedsætte en jordforureningsgruppe, som skulle komme med anbefalinger til, hvordan man i praksis kunne udmønte kriteriegruppens anbefalinger.

Det var blandt andet en forudsætning for aftalen, at regeringen ikke på et senere tidspunkt ville ændre på definitionen af »lav-mobil« uden en ny politisk flertalsbeslutning.

Miljøministeren aftalte desuden med de politiske partier, at jordforureningsgruppen herudover skulle overveje spørgsmål vedrørende:

€" nuancering af kortlægningen inden for det eksisterende kortlægningssystem

€" begrænsning af tid fra start til afslutning af kortlægningsarbejdet med en ejendom og

€" restforureninger med f.eks. olie, der ikke udgør et miljø- og sundhedsmæssigt problem.

Jordforureningsgruppen blev nedsat af miljøministeren i juni 2005 med repræsentanter for Miljøstyrelsen (formandskab), Justitsministeriet, Finansministeriet, Skatteministeriet, Amtsrådsforeningen, KL, Københavns og Frederiksberg kommuner. Jordforureningsgruppen afsluttede sit arbejde med en rapport til miljøministeren den 2. december 2005. Rapporten indeholdt blandt andet et udkast til lovforslag.

Nærværende lovforslag bygger på jordforureningsgruppens udkast til lovforslag.

I tilknytning til kriteriegruppens forslag stillede Miljøstyrelsen, støttet af Sundhedsstyrelsen og embedslægerne, forslag om at hæve jordkvalitetskriteriet for tjærestoffer (PAH) med en faktor 3. EU's fødevarekomité har den 3. november 2005 anbefalet den metode, som var grundlag for Miljøstyrelsens forslag. Miljøministeren har herefter i december 2005, i forståelse med et bredt udsnit af Folketingets partier, besluttet at hæve tjærekriteriet med en faktor 3. Miljøstyrelsen har den 22. december 2005 skriftligt underrettet samtlige kommuner og amter om ændringen af tjærekriteriet, og ændringen er dermed trådt i kraft. Beslutningen om at hæve tjærekriteriet betyder, at arealer, der er kortlagt på grund af tjærekoncentrationer, der ligger i intervallet mellem de gamle og de reviderede kriterier, skal udtages af kortlægningen. Revurderingen af kortlægningen vil blive foretaget af de enkelte amter.

De nye kriterier for PAH-total samt de enkelte PAH-forbindelser benz(a)pyren og di-benz(a,h)anthracen vil blive lagt til grund ved udarbejdelsen af den i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1, nævnte liste.

2. Lovforslagets formål og indhold

Sigtet med lovforslaget er at skabe enklere og klarere regler for indsatsen mod jordforurening. Indsatsen skal i højere grad målrettes og prioriteres, så den tager udgangspunkt i den konkrete risiko for sundhed og miljø. Det generelle høje beskyttelsesniveau skal bibeholdes, og de ulemper, som jordforureningslovens kortlægningssystem medfører for borgerne, skal begrænses, i det omfang det er muligt.

Hovedindholdet i forslaget er, at kortlægningskriteriet for forurenet jord hæves, så den lettere forurenede jord ikke længere skal kortlægges. Arealer med lettere forurenet jord kortlægges dog, hvis den lettere forurening i særlige tilfælde kan medføre risiko for forurening af grundvandet eller for indeklima.

Det foreslås, at miljøministeren får beføjelse til at fastsætte regler for, hvad der i denne lov skal forstås ved lettere forurenet jord. Lettere forurenet jord forventes blandt andet defineret ud fra, at indholdet af lav-mobile stoffer ligger på et niveau mellem jordkvalitetskriterierne og afskæringskriterierne, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1. Uanset at jordkvalitetskriterierne hidtil har kunnet fastsættes af Miljøstyrelsen som vejledende kriterier, foreslås det således, at kriterierne for lav-mobile stoffer, der anvendes ved definitionen af lettere forurenet jord i denne lov, gøres bindende i en bekendtgørelse, som udstedes af miljøministeren. Herved imødekommes den aftale, miljøministeren har indgået med de politiske partier som opfølgning på kriteriegruppens rapport.

De diffust forurenede områder vil typisk være lettere forurenede. Bly og tjærestoffer er de mest udbredte forureningsstoffer i disse områder, men også andre lav-mobile stoffer kan forekomme. Disse områder skal ikke længere kortlægges og indlægges i matrikelregister, men områdeklassificeres. Som et andet eksempel kan nævnes områder med lettere forurenet fyldjord, der også kan inddrages i områdeklassificeringen.

Dermed tilvejebringes et grundlag for en forenkling af bestemmelserne i forhold til de nuværende regler, hvor hver enkelt ejendom med diffus jordforurening skal gennemgå en kortlægningsproces og registreres i matrikelregisteret. Ca. 95.000 ejendomme kan på denne måde undgå kortlægning. Dette kan ske uden en svækkelse af det sundhedsmæssige beskyttelsesniveau.

Desuden foretages opstramninger af tidsgrænser for kortlægning for, i det omfang det er muligt, at afhjælpe de ulemper, som kortlægning kan medføre for borgeren, og der indføres særlige krav ved nyetablering af bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave og sommerhus.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007, samtidig med ikrafttrædelsen af kommunalreformen.

2.1. De vigtigste elementer i lovforslaget

Områdeklassificering og anmeldepligt

Med forslaget udmøntes kriteriegruppens forslag om områdeklassificering af arealer, hvor der skal ske en forebyggende indsats. Områdeklassificeringen er et redskab til at indkredse de arealer, der med høj sandsynlighed er lettere forurenede.

Områdeklassificeringen betyder, at myndighederne får mulighed for at målrette generel rådgivning om den lille sundhedsrisiko, der kan være ved at bo og opholde sig på lettere forurenet jord.

Desuden betyder områdeklassificeringen, at der er anmeldepligt ved flytning af jord. Formålet med anmeldepligten er at sikre, at forurenet jord ikke spredes til uforurenede arealer.

Amterne har i dag valgt at nedprioritere kortlægningen af de diffust forurenede arealer, indtil man er færdig med kortlægningen af de mere forurenede punktkilder. Amternes valg er ud fra en faglig vurdering støttet af Depotrådet, som er nedsat i medfør af lovens § 24. Områdeklassificeringen kan gennemføres hurtigt efter lovforslagets vedtagelse. Dermed kan den generelle rådgivning hurtigere målrettes til dem, den er relevant for. Desuden vil reguleringen af jordflytninger fra de mange endnu ikke kortlagte arealer, der ligger inden for lettere forurenede områder, få hurtigere virkning, så man undgår en ikke reguleret spredning af forurenet jord til uforurenede arealer. Besparelsen på kortlægningen vil desuden betyde, at oprydningen vil kunne opprioriteres fra 2017.

Som udgangspunkt foreslås hele byzonen områdeklassificeret. Når det foreslås, at der som udgangspunkt skal være anmeldepligt i hele byzonen, skyldes det, at man med en forholdsvis lille indsats og med få ulemper for borgerne kan opnå en miljømæssig gevinst og forebygge at jordforureningen spredes. Spredning af forurenet jord til uforurenede områder kan have langsigtede konsekvenser for miljøet.

Desuden er byzonemodellen valgt, fordi:

€" byzonen er sammenhængende arealer, og det forventes, at eventuelle værditabsproblemer vil være begrænset til randområderne,

€" byzonegrænsen er et objektivt og let forståeligt kriterium, og

€" det som udgangspunkt kræver meget få ressourcer at identificere arealet.

Kommunalbestyrelsen skal gennem et regulativ undtage større, sammenhængende områder inden for byzone fra klassificeringen og dermed fra anmeldepligten, hvis kommunalbestyrelsen har viden om, at områderne ikke er forurenede. Med større, sammenhængende områder i byzonen tænkes der typisk på kvarterer i en by eller lignende arealer med mange enkeltejendomme, der f.eks. er afgrænset af et vejnet eller andre fysiske forhold.

Desuden skal kommunalbestyrelsen gennem et regulativ inddrage større, sammenhængende områder uden for byzone under klassificeringen og dermed under anmeldepligten, hvis kommunalbestyrelsen har viden om, at områderne er lettere forurenede. Disse områder kan typisk ligge i nærheden af særligt forurenende virksomheder, trafikerede vejstrækninger eller være områder med jordfyld eller lignende.

Det forventes, at det klassificerede område, hvor der er anmeldepligt, kan reduceres væsentligt gennem de kommunale regulativer, da der er store områder inden for byzonen, især nyere udstykninger, som er uforurenede, eller hvor forureningsniveauet ligger lavere end jordkvalitetskriterierne. Det samlede byzoneareal i Danmark er ca. 2.500 km². Ifølge et skøn fra Amternes Videncenter for Jordforurening var der 700 km² byzone, som var udbygget, eller stort set udbygget i 1940. Der er målinger, som tyder på, at arealer bebygget før 1940 udgør den væsentlige del af de diffust forurenede arealer.

Hvis hele byzonen blev områdeklassificeret på én gang, ville kommunerne på én gang få en mærkbar forøgelse af sagsantallet, idet det skønnes, at antallet af anmeldepligtige jordflytninger ville stige fra de nuværende ca. 12.000 årlige anmeldelser til ca. 30.000 årlige anmeldelser. Ikrafttrædelse af klassificeringen og dermed af anmeldepligten i byzoneområderne er derfor udskudt til 1. januar 2008, det vil sige et år efter loven foreslås at træde i kraft. Det er forudsat, at kommunerne i løbet af 2007 udfærdiger regulativer, jf. den foreslåede nye § 50 a, stk. 2, som reducerer det areal, hvor der er anmeldepligt, således at regulativerne kan få virkning senest den 1. januar 2008. Som følge af kommunernes regulativer forventes områdeklassificeringen at medføre en mere moderat stigning i antallet af anmeldelser.

Den foreslåede ændring af lovens § 50 vil tilvejebringe muligheder for, at anmeldepligten kan forenkles i medfør af den bekendtgørelse, ministeren udsteder om anmeldeordningen, og de regulativer, som kommunerne udsteder i medfør heraf. Desuden kan regulativerne kombineres med affaldsregulativerne, i det omfang jorden, som flyttes, falder ind under affaldsdefinitionen. De nye regulativer, som kan betegnes »jordstyringsregulativer«, kan således sidestilles med, at der i affaldsregulativer foreskrives særlige bortskaffelsesordninger i delområder af en kommune.

Kommunerne er desuden byggemyndighed, og jordflytning vil ofte foregå i forbindelse med byggesager. Der er dermed mulighed for, at kommunen kan koordinere jordforureningsområdet med byggesagsområdet.

Det er forudsat, at kommunerne kun skal anvende eksisterende data ved udpegningen af områderne. Der skal ikke analyseres nye jordprøver for at gennemføre områdeklassificeringen, men allerede eksisterende analyser af jordprøver fra området kan anvendes som retningsgivende. Områdeklassificeringen er således ikke en præcis afgrænsning af de lettere forurenede områder, men en udpegning af områder, som ud fra generel viden kan forventes at være diffust forurenede.

Anmeldepligten fremgår af den gældende lovs § 50, stk. 2. Ifølge denne bestemmelse skal opgravning og flytning af forurenet jord og jord fra en kortlagt ejendom, en kortlagt del af en ejendom eller et areal, som anvendes til offentlig vej, anmeldes til kommunalbestyrelsen. Anmeldepligten er endvidere reguleret i bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 2000 om anmeldelse af flytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte arealer og offentligt vejareal, som er udstedt med hjemmel i lovens § 50, stk. 2 og 3.

Efter de gældende regler kræver hver jordflytning, som er omfattet af anmeldepligten, konkret sagsbehandling. Udgangspunktet for lovforslaget er, at der fortsat skal være anmeldepligt for flytning af forurenet jord og jord fra en kortlagt ejendom, en kortlagt del af en ejendom og et areal, som anvendes til offentlig vej. Desuden skal der være anmeldepligt i de klassificerede områder. På langt sigt ville der alligevel, med den gældende lovgivning, blive anmeldepligt i store dele af disse områder, idet de med tiden skulle kortlægges.

Derudover giver den foreslåede ændring af § 50 mulighed for, at miljøministeren kan indføre forskellige forenklinger vedrørende anmeldepligten. For eksempel at små jordmængder på særlige betingelser er undtaget fra kravet om anmeldelse, eller at flere flytninger af sådanne små mængder kan ske på én gang. Miljøministeren kan i forlængelse heraf bestemme, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte regulativer om anmeldepligten.

Erklæring om forureningstilstand

Af hensyn til grundejere, som gerne vil have viden om forureningsforholdene på netop deres grund, er der i den foreslåede nye § 72 c indført en generel bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen efter anmodning fra en ejer, der selv har foretaget en forureningsundersøgelse, skal afgive en erklæring om arealets forureningstilstand i overensstemmelse med en indhentet udtalelse fra regionsrådet. Erklæringen gives i det omfang, den fremsendte dokumentation giver mulighed herfor.

Krav til nybyggeri, ombygning til bolig m.v. samt bygge- og anlægsarbejder på arealer, der anvendes til bolig m.v.

Med den foreslåede nye § 72 b sikres det, at nyetablerede boliger, børneinstitutioner og offentlige legepladser samt kolonihaver og sommerhuse kan anvendes, uden at beboerne eller brugerne behøver at følge råd om forsigtighed ved kontakt med jorden. Dette kan opfyldes med en minimal indsats, idet der er tale om marginale udgifter, især i forbindelse med nybyggeri eller ombygning af f.eks. erhvervsbygninger til boliger, børneinstitutioner og offentlige legepladser, hvor der som regel i forvejen afsluttes med et lag uforurenet jord. Tilsvarende gør sig gældende i forbindelse med sommerhuse og kolonihaver, herunder også nyttehaver uden bygninger.

Bestemmelsen er indsat som en generel regel og indebærer således ikke, at der i bestemte områder skal indhentes særlig tilladelse til de nævnte arbejder.

I relation til nybyggeri og ombygning til boligformål vil bestemmelsen typisk få virkning i randen af eksisterende byområder, hvor hidtidig erhvervsanvendelse ophører, eller på f.eks. havnearealer, hvor der sker en ændring fra erhvervsanvendelse til boligformål.

For arealer, der allerede anvendes til de pågældende formål, gælder bestemmelsen ligeledes for det areal, der direkte omfattes af et bygge- og anlægsarbejde. Dog er bygge- og anlægsarbejder, som en ejer eller bruger af et en- eller tofamiliehus udfører eller lader udføre på sin ejendom, undtaget.

Miljøministeren foreslås at få mulighed for at fastsætte regler om etablering og opretholdelse af de nødvendige foranstaltninger. Ligeledes foreslås miljøministeren at få mulighed for at fastsætte regler om begrænsning af kravene til foranstaltninger. Der kan være tale om bevarelse af naturmæssige værdier, f.eks. bevaringsværdige træer, og om ledningsarbejde, typisk i situationer, hvor ledningsarbejdet medfører opgravning og tilbagelægning af den opgravede jord inden for et afgrænset areal, eller om situationer, hvor der f.eks. tæt ind til eksisterende bygninger af forskellig art kan være væsentlige tekniske problemer forbundet med en fuld efterlevelse af kravene.

Ved fastlæggelsen af begrænsningerne af foranstaltninger inddrages sundhedshensynet, der ligger bag bestemmelsens krav.

Byggemyndigheden skal i forbindelse med en byggesag påse, at krav efter anden lovgivning er overholdt. Erhvervs- og Byggestyrelsen vil skrive bestemmelsen ind i sin vejledning til de lokale byggemyndigheder ved førstkommende revision.

Mulighed for offentlig indsats på børneinstitutioner m.v.

Den gældende lovs § 68, stk. 4, giver kommunalbestyrelsen mulighed for, blandt andet med byfornyelsesformål, at kunne rydde op på kortlagte grunde uden at komme i konflikt med kommunalfuldmagten. Forslaget om ændring af § 68, stk. 4, sikrer, at kommunalbestyrelsen fortsat har den fornødne hjemmel til at foretage undersøgelser og afværgeforanstaltninger på lettere forurenede arealer, når lettere forurenede arealer ikke længere skal kortlægges. Forslaget betyder blandt andet, kommunalbestyrelsen kan rydde op på lettere forurenede børneinstitutioner og offentlige legepladser. Forslaget har baggrund i kriteriegruppens rapport.

Med henblik på at give regionsrådet en tilsvarende mulighed for så vidt angår børneinstitutioner og offentlige legepladser foreslås en tilføjelse i § 17, stk. 1, således at regionsrådet i særlige tilfælde kan udføre undersøgelser og oprydninger på lettere forurenede arealer, der anvendes til børneinstitutioner eller offentlige legepladser.

Rådgivning af borgerne om betydningen af lettere forurening

Det foreslås, jf. kriteriegruppens anbefalinger, at der skal ske en generel rådgivning af borgerne om betydningen af en lettere forurening, jf. den foreslåede nye § 72 a, stk. 1. Generel rådgivning om forureningens sundhedsmæssige betydning, og hvad den enkelte kan gøre for at nedsætte risikoen, skal målrettes i forhold til beboere i de lettere forurenede områder og på lettere forurenede enkeltejendomme uden for områderne, f.eks. gennem informationskampagner. Det kan navnlig være relevant at informere børneinstitutioner. Opgaven foreslås lagt hos kommunalbestyrelsen i samarbejde med regionsrådet. For at sikre borgerne én indgang er det valgt, at det er kommunerne, der har kontakten til borgerne.

Det forudsættes, at Miljøstyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen udarbejder generelt materiale, som kan anvendes i forbindelse med varetagelsen af informationsopgaven.

Endvidere forudsættes, at miljøministeren efter lovens § 61 vil pålægge kommunerne efter en 3-års periode med de nye regler at oplyse, hvordan de har opfyldt deres rådgivningsforpligtelse efter den foreslåede nye § 72 a, stk. 1.

Ændring af tidsgrænser for kortlægning m.v.

Forslaget indebærer opstramninger af reglerne for kortlægning af forurenede arealer på boligejendomme for, i det omfang det er muligt, at afhjælpe de ulemper, som kortlægningen kan medføre for borgerne, ved hurtigere at afklare forureningsforholdene og gøre baggrunden for en kortlægning mere forståelig. Dette forventes at kunne medvirke til at reducere problemer med låntagning og værditab på forurenede ejendomme.

Dette sker for det første ved at fastlægge en frist på 2 år for, hvor lang tid der må gå, fra regionsrådet har et tilstrækkeligt grundlag til at starte en vurdering af, om der skal ske kortlægning, og til beslutning herom tages. For det andet ved at afkorte perioden, fra en boligejer har anmodet om at få afgjort, om en ejendom, der er kortlagt på vidensniveau 1, skal kortlægges på vidensniveau 2 eller udgå af kortlægningen, til en afgørelse foreligger. Det foreslås, at perioden afkortes til 1 år fra de nuværende 2 år. Endelig foreslås det, at regionsrådet som led i kortlægningen inddeler forureningen på alle boligejendomme i en forureningskategori (nuancering af kortlægningen ) afhængig af risikoen ved forureningen i forhold til anvendelsen af arealet.

3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det vurderes, at forslaget på langt sigt vil betyde en samlet besparelse for den offentlige kortlægningsindsats på ca. 0,9 mia. kr.

Besparelserne i kortlægningsudgifter hidrører primært fra, at mange lettere forurenede ejendomme, herunder mange boliger i diffust forurenede byområder, ikke vil blive kortlagt. Som konsekvens af lovforslaget skal ca. 95.000 diffust forurenede ejendomme alligevel ikke kortlægges, men i stedet områdeklassificeres med henblik på den forebyggende indsats. Derudover skønnes det, at 5.000 ejendomme med punktkilder alligevel ikke skal kortlægges. Heraf er 1.000 allerede kortlagt og vil skulle tages ud af kortlægningen. Idet kortlægningen af de diffust forurenede arealer bevidst har været nedprioriteret, indtil kortlægningen af de mere forurenede punktkilder er afsluttet, vil den faktiske besparelse først forekomme omkring 2016, hvor kortlægningen af punktkilder forventes at være afsluttet, og de diffuse forureninger alternativt skulle have været kortlagt.

Regionernes opgaver

Lovforslaget ændrer ikke ved, at regionsrådene, som besluttet med kommunalreformen, står for kortlægning, undersøgelse og oprydning m.v. af forurenede arealer.

Det vurderes, at lovforslaget de første år vil medføre udgifter for regionsrådene, som vist i tabellen nedenfor. Udtagningen af allerede kortlagte ejendomme finder sted i en 18 måneders periode frem til juli 2008. Udgiften er vurderet til 4 mio. kr. baseret på den forudsætning, at amterne i 2006 har kunnet forberede udtagningen i forbindelse med revurderingen af kortlægningen på baggrund af ændringen pr. 21. december 2005 af jordkvalitetskriteriet for tjære (PAH). Udgifterne hertil kan blive større, hvis det viser sig, at det ikke er muligt for amterne at afslutte denne opgave i 2006. Skønnet over antallet af ejendomme, der skal revurderes, kan også påvirke udgiftens størrelse.

Opgaven med underretning af ejere om, at der er startet en kortlægningssag på deres ejendom, halveres i 2016, da kortlægningen på det tidspunkt er tæt på afslutning. Nuancering af kortlægningen af allerede kortlagte boligejendomme forventes afsluttet i 2011, mens der ikke kan sættes sluttidspunkt på opgaven vedrørende udtalelser til brug for kommunernes erklæringer om ejendommens forureningstilstand.

* I udgifterne er indregnet, at amterne i 2006 har forberedt udtagningen i forbindelse med revurderingen af kortlægningen på baggrund af ændringen af jordkvalitetskriteriet for tjære.

Udgifterne til såvel disse opgaver som forberedelsen af udtagningen og revurderingen af tjærekriteriet må efter Miljøministeriets opfattelse finansieres ved omprioritering inden for den samlede ramme til kortlægning, som i 2003 var 66 mio. kr.

På langt sigt vil der være en besparelse på kortlægningsindsatsen, idet regionerne ved fortsættelse af det nuværende aktivitetsniveau (66 mio. kr. pr. år) forventes at kunne afslutte kortlægningsopgaven omkring år 2016. Der vil derefter være løbende udgifter på 6 mio. kr. årligt til kortlægning. Udgifterne i de første år kan dog betyde, at kortlægningsaktiviteten bliver lavere, især i starten efter lovens ikrafttræden, men vil dog kun betyde ca. et halvt års forsinkelse i forhold til afslutningen af kortlægningsopgaven.

Det forudsættes, at det frigjorte økonomiske råderum på 60 mio. kr. årligt efter 2016 anvendes til at fremskynde oprydningsindsatsen. Miljøministeriet finder, at der i forbindelse med sommerens økonomiforhandlinger om regionernes ramme bør indgås aftale herom.

Amtsrådsforeningen tilslutter sig ovenstående skøn over de økonomiske konsekvenser, men ønsker spørgsmålet om finansieringen af regionernes administrative merforbrug de nærmest følgende år inddraget i fastlæggelsen af regionernes ramme for 2007. Amtsrådsforeningen tilslutter sig endvidere, at den langsigtede besparelse bør anvendes til at fremskynde oprydningsindsatsen.

Kommunernes opgaver

Kommunerne vil få nye udgifter af et mindre omfang til tilsyn, borgerkontakt samt til generel rådgivning. Disse vil blive opvejet af forenklingen af reglerne om anmeldepligt for anmeldelse af jordflytning.

Kommunernes opgaver i forbindelse med den foreslåede områdeklassificering består af 2 dele: For det første udpegning af de relevante områder, der skal inddrages i henholdsvis udtages af områdeklassificeringen. For det andet udformning af lokale regulativer om jordstyring, etablering af mulighed for elektronisk at anmelde jordflytninger og borgerkontakt.

Merudgifterne for kommunerne hertil skønnes at udgøre ca. 30 mio. kr. i perioden 2007-2024, fordelt som vist i tabellen.

Kommunernes udpegning af de relevante områder, der skal inddrages i, henholdsvis udtages af områdeklassificeringen

Miljøstyrelsen skønner, at udgifterne i forbindelse med udpegningen af de relevante områder, der skal inddrages i henholdsvis udtages af områdeklassificeringen, udgør ca. 3 mio. kr. i perioden 2007-2009. Baggrunden for skønnet er, at områdeklassificeringen er baseret på den eksisterende byzoneklassificering, og at kommunerne i forbindelse med inddragelse/udtagelse af områder kan benytte eksisterende datamateriale. Der vil ikke være behov for indsamling af nye oplysninger i form af undersøgelser, da udpegningen skal tage udgangspunkt i eksisterende kommunale data, herunder bebyggelsestidspunkter, trafikal og industriel belastning. Kommunerne skal således ikke lave nye undersøgelser eller indhente nye data. Dertil kommer, at kommunerne i varierende grad vil ønske at inddrage og udtage områder af områdeklassificeringen. Til forenkling og lettelse af kommunernes administration vil Miljøstyrelsen desuden udarbejde vejledende retningslinjer for udpegning af områder i regulativerne. Miljøstyrelsen skønner, at opgaven kan løses over en 3-årig periode af ca. 1,8 årsværk pr. år svarende til i alt 3 mio. kr. i årene 2007, 2008 og 2009.

Kommunernes udformning af lokale regulativer om jordstyring, etablering af mulighed for elektronisk at anmelde jordflytninger og borgerkontakt

Den del af merudgifterne, der omfatter regulativer om jordstyring, er skønnet til i alt 27 mio. kr. i perioden 2007-2024. Udgifterne kan finansieres over affaldsgebyret efter miljøbeskyttelseslovens § 48, når jorden er kategoriseret som affald. Baggrunden for Miljøstyrelsens skøn er, at kommunernes udformning af regulativer vil være baseret på Miljøstyrelsens vejledende retningslinjer, der vil blive specificeret i et sådan omfang, at kommunerne kan udfylde en foreliggende standardskabelon med kommune- og områdespecifikke data. En sådan sagsgang forventes at minimere kommunens administrative udgifter. Ydermere er det Miljøstyrelsens skøn, at muligheden for elektronisk at anmelde jordflytninger vil kunne tilvejebringes som en fælles løsning, der kan anvendes i alle kommuner. Med hensyn til borgerkontakten skal der ske en generel offentliggørelse af regulativerne frem for individuel underretning af ejerne i de udpegede områder. Den generelle offentliggørelse i form af f.eks. avisannoncer vil være mindre omkostningsfuld end den individuelle borgerkontakt. Miljøstyrelsen skønner, at opgaven kan løses løbende over en længerevarende periode af ca. 51 årsværk svarende til 27 mio. kr.

Derudover vil kommunerne have administrative omkostninger i forbindelse med udstedelsen af forureningserklæringer efter indhentelse af udtalelse fra regionerne. Miljøstyrelsen skønner, at udgifterne vil være på mellem 20.000 og 50.000 kr. pr. år og dermed af begrænset størrelse.

Ovenstående er udtryk for Miljøstyrelsens foreløbige skøn og forventes at kunne fastlægges nærmere, når bekendtgørelsen om regulativerne er udstedt.

Kommunernes Landsforening har på dette grundlag anmodet om, at de økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget for kommunerne behandles under ét i forbindelse med den kommende udmøntning af forslaget i de relevante bekendtgørelser. Miljøstyrelsen har tilsluttet sig dette.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Administrative konsekvenser for entreprenørerne

Forslaget om forenkling af anmeldepligten for jordflytning vil medføre en administrativ lettelse for byggeriets aktører ved håndtering af jord.

Økonomiske konsekvenser for erhvervsmæssige bygherrer

Der kan komme begrænsede økonomiske konsekvenser i form af udgifter i forbindelse med bestemmelsen om krav til det øverste jordlag ved nyt boligbyggeri m.v. Der er tale om marginale udgifter i forhold til udgifterne til selve byggeriet.

Områdeklassificeringen kan betyde, at belånings- og salgsmulighederne for lettere forurenede ejendomme forbedres - dette gælder både bolig- og erhvervsejendomme. Dette kan få positive økonomiske konsekvenser for de erhvervsmæssige bygherrer.

Administrative konsekvenser for modtageanlæg for jord

Anmeldepligt ved flytning af jord kan medføre let øget administration.

Økonomiske konsekvenser for modtageanlæg for jord

Anmeldepligt ved flytning af jord vil medføre en mindre stigning i udgifter til prøvetagning.

5. Administrative og økonomiske konsekvenser for borgerne

Det er en administrativ lettelse for ejerne af de lettere forurenede ejendomme, at de ikke længere skal have deres ejendomme kortlagt som enkeltejendomme og dermed være underlagt reguleringen for kortlagte ejendomme. Derudover kan der komme positive økonomiske konsekvenser, da det som følge heraf forventes, at der i mindre grad end tidligere vil opstå problemer ved belåning og salg. For ejerne af de stærkere forurenede boliggrunde, der kortlægges, kan nuanceringen af kortlægningen også få en positiv økonomisk konsekvens, da nuanceringen kan afhjælpe belånings- og salgsproblemer - dog formentlig kun for de ejendomme, som kan kategoriseres som F0 eller F1.

Det vil være en administrativ lettelse for ejere af potentielt forurenede boligejendomme, at de nu, fra kortlægningsarbejdet kan påbegyndes, højst skal vente 2 år på at få en afklaring af forureningstilstanden på vidensniveau 1 eller direkte på vidensniveau 2. Det er også en administrativ lettelse, at der bliver tale om en afkortning til en 1 års-frist af den tidligere 2 års-frist for amtsrådet - efter kommunalreformen regionsrådet - til at beslutte om en boligejendom, der er kortlagt på vidensniveau 1, skal kortlægges på vidensniveau 2, eller om kortlægningen skal ophæves.

Bestemmelsen om krav til det øverste jordlag i forbindelse med nyt boligbyggeri m.v. vil medføre økonomiske konsekvenser for ejere og brugere af ejendomme med lettere forurenet jord. Dog indføres der en undtagelse for ejere og brugere af en- og tofamilieshuse, jf. den foreslåede nye § 72 b.

Forenklingen af anmeldepligten vil være en administrativ lettelse for ejere og brugere, når de skal flytte jord fra ejendommen.

6. Miljømæssige konsekvenser

Med loven opnås mindst samme høje miljø- og sundhedsmæssige beskyttelsesniveau som hidtil. Der vil være en miljø- og sundhedsmæssig gevinst, fordi den forebyggende indsats i form af generel rådgivning om forureningen, anmeldelse af jordflytninger og krav ved nybyggeri m.v. med forslaget kan træde i kraft hurtigere, end hvis man havde fortsat med de nuværende regler. Endvidere vil der være en miljø- og sundhedsmæssig gevinst ved, at besparelsen på kortlægningen fra 2017 kan anvendes til at opprioritere oprydningsindsatsen.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Affalddanmark, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Banedanmark, Beskæftigelsesministeriet, Boligselskabernes Landsforening, Byggesocietetet, DAKOFA, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Industri, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Den Danske Landinspektørforening, DMU, Embedslægeforeningen, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Finansministeriet, Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forsvarets Bygningstjeneste, Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Freja Ejendomme A/S, Friluftsrådet, Fødevarestyrelsen, GEUS, HTS, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ingeniørforeningen i Danmark, Justitsministeriet, KL, Kort & Matrikelstyrelsen, Kulturministeriet, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Miljøklagenævnet, Ministeriet for Familie og Forbrug, Naturklagenævnet, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Parcelhusejernes Landsforening, Reno Sam, Realkreditrådet, SBS Byfornyelse s.m.b.a., Skat, Skov- og Naturstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Teknologirådet, Transport- og Energiministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet.

9. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Under nr. 1 foreslås en ny § 2, stk. 2, som giver miljøministeren beføjelse til at fastsætte regler for, hvad der i denne lov skal forstås ved lettere forurenet jord. Det forventes, at miljøministeren udsteder en bekendtgørelse herom samtidig med lovens ikrafttræden. Definitionen af lettere forurenet jord er den nødvendige forudsætning for at kunne undtage de arealer fra kortlægningen, der alene er forurenet i en så ringe grad, at en kortlægning ikke er nødvendig i relation til kontaktrisikoen.

Det forventes, at bekendtgørelsen vil indeholde en liste over lav-mobile stoffer med tilhørende jordkvalitetskriterier og afskæringskriterier som vist i nedenstående tabel.

Jordkvalitetskriterier og afskæringskriterier for jord forurenet med tungmetaller og PAH-forbindelser

* Tjærestoffer. PAH-total måles som sum af de 7 PAH-forbindelser:

fluoranthen, benz(b+j+k)fluoranthen, benz(a)pyren, di-benz(a,h)anthracen og indeno(1,2,3-cd)pyren.

** Kriterierne for chrom er et total kriterium, der tager højde for, at chrom oftest forekommer som chrom III. Desuden er der fastsat et jordkvalitetskriterium, og ikke afskæringskriterium, for chrom VI.

Lettere forurenet jord kan defineres som jord, der er forurenet med stoffer nævnt på listen, når forureningen er på et niveau, der ligger mellem jordkvalitetskriterierne og afskæringskriterierne, og som ikke er forurenet med andre stoffer, der kan have skadelig virkning på mennesker og miljø.

Jorden kan betegnes som forurenet, hvis niveauet for stofferne på listen ligger over jordkvalitetskriterierne, eller hvis jorden er forurenet med andre stoffer, der kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. I specielle situationer kan jorden betegnes som forurenet, selv om forureningsniveauet med stoffer på listen er lavere end jordkvalitetskriterierne. De specielle situationer må forventes typisk at være relateret til punktkildelignende jordforureninger med f.eks. risiko for afdampning af kviksølv til indeklimaet eller udvaskning af tungmetaller til grundvandet som følge af specielle jordbundsforhold eller lignende.

Jordkvalitetskriterier angiver for arealer med meget følsom arealanvendelse (bolig, børneinstitution og offentlige legepladser) det niveau af jordforurening, over hvilket der kan være en risiko ved direkte kontakt med jorden, eventuelt jord i form af støv.

Afskæringskriteriet angiver for arealer med meget følsom arealanvendelse (bolig, børneinstitution og offentlige legepladser) det niveau af jordforurening, over hvilket der bør ske en total afskæring af al kontakt med jorden, f.eks. oprensning eller afgravning.

Begrebet »lettere forurening« er tidligere anvendt i Miljøstyrelsens vejledning om rådgivning til beboere på lettere forurenede arealer nr. 7, 2000. I vejledningen er der defineret afskæringskriterier for følgende stoffer og stofgrupper: arsen, bly, cadmium, chrom, kobber, kviksølv, nikkel, zink, PAH-total, benz(a)pyren og di-benz(a,h)anthracen. Det er denne gruppe af stoffer og stofgrupper, der tillige har været inddraget i kriteriegruppens arbejde.

Ændringer af stoffer og kriterier på listen i den bekendtgørelse, der ventes udstedt ved lovens ikrafttræden, kan komme på tale, hvis der fremkommer ny viden om - eller er foretaget en revurdering af - forurenende stoffer og deres betydning og virkning i forhold til sigtet med denne bestemmelse. Ændringer vil ske med inddragelse af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

For chrom skal det bemærkes, at der findes jordkvalitetskriterier for indhold af henholdsvis total chrom og hexavalent chrom i jorden. For hexavalent chrom er der ikke et afskæringskriterium, hvorfor denne ikke er omfattet af definitionen for lettere forurenet jord, der jo forudsætter såvel jordkvalitetskriterium som afskæringskriterium.

For arsen og nikkel skal det nævnes, at afskæringskriteriet ifølge Miljøstyrelsens vejledning nr. 7, 2000, svarer til jordkvalitetskriteriet. De 2 stoffer forventes derfor ikke optaget på listen. Jord, som indeholder lav-mobile stoffer, der er optaget på listen, på et niveau, der ligger mellem jordkvalitetskriterierne og afskæringskriterierne, kan ikke betegnes som lettere forurenet, hvis jorden samtidig indeholder arsen eller nikkel på et niveau over jordkvalitetskriteriet (=afskæringskriteriet). Ifølge Miljøstyrelsens vejledning nr. 7, 2000, er jordkvalitetskriteriet (=afskæringskriteriet) for arsen 20 mg/kg, og for nikkel 30 mg/kg.

Til nr. 2

Der er ikke foreslået ændringer i ordlyden af de eksisterende tre stykker i § 3, som bliver stk. 1, 2 og 4. Den foreslåede ændring består i tilføjelse af tre nye stykker: stk. 3, 5 og 6, og der er således med lovforslaget ikke i øvrigt tilsigtet ændringer vedrørende den gældende lovs § 3, ud over hvad der fremgår af nedennævnte bemærkninger.

Ifølge stk. 1 foretager amtsrådet - efter kommunalreformen regionsrådet - i samarbejde med kommunalbestyrelsen kortlægning, eventuelt gennem tekniske undersøgelser, af forurenede arealer, jf. §§ 4 og 5. Som udgangspunkt skal der ikke kortlægges, hvis niveauet for stofferne på den i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1, nævnte liste ligger under jordkvalitetskriterierne, forudsat at jorden ikke er forurenet med andre stoffer, der kan have skadelig virkning på mennesker og miljø, især ved udvaskning til grundvandet eller afdampning til indeklima. I specielle situationer kan der dog være grundlag for kortlægning, selv om forureningsniveauet med stoffer på listen er lavere end jordkvalitetskriterierne. De specielle situationer må forventes typisk at være relateret til punktkildelignende jordforureninger med f.eks. risiko for afdampning af kviksølv til indeklimaet eller udvaskning af tungmetaller til grundvandet som følge af specielle jordbundsforhold eller lignende.

Ad § 3, stk. 3

Denne bestemmelse er en undtagelse fra lovens almindelige kortlægningspligt for forurenede arealer, jf. § 3, stk. 1.

Undtagelsen betyder, at arealer med jord, som alene er lettere forurenet, jf. den i bemærkningerne til § 1, nr. 1, nævnte liste, heller ikke skal kortlægges. I visse specielle situationer, som nævnt ovenfor kan der dog være grundlag for alligevel at kortlægge arealer med lettere forurening.

Undtagelsen omfatter lettere jordforurening forårsaget af såvel punktkilder som forurening, der beskrives som diffus jordforurening.

Formålet med denne undtagelse fra lovens generelle bestemmelser er at undtage lettere forurenede arealer, som alene udgør en risiko ved direkte kontakt med jord, fra lovens kortlægning af forurenede arealer. Der vil være tale om samme type jordforurening, som omfattes af Miljøstyrelsens rådgivningsvejledning nr. 7, 2000. Kontaktrisikoen omfatter typisk indtagelse af jord gennem munden, hudkontakt med jord, indånding af støv og partikler, samt optag gennem spisning af afgrøder fra arealet. Den generelle rådgivning, jf. den under nr. 15 foreslåede § 72 a, skal netop imødegå disse risici.

En lettere jordforurening, der i specielle situationer kan medføre risiko for forurening af grundvandet eller indeklimaet, skal fortsat kortlægges, jf. § 3, stk. 3, 2. pkt., og prioriteres inden for den offentlige indsats. De specielle situationer må forventes typisk at være relateret til punktkildelignende jordforureninger med f.eks. risiko for afdampning af kviksølv til indeklimaet eller udvaskning af tungmetaller til grundvandet som følge af specielle jordbundsforhold eller lignende.

Det må forventes, at der i enkelte byområder optræder diffus forurening over afskæringskriteriet. Disse områder er stadig omfattet af lovens kortlægningspligt.

Allerede kortlagte arealer med lettere forurening skal revurderes med hensyn til, om arealerne skal udtages af kortlægningen, jf. overgangsreglen i forslagets § 2, stk. 2.

Ad § 3, stk. 5

Hvis det indledende kortlægningsarbejde for et areal udstrækkes over meget lang tid, kan der, blandt andet på grund af den offentlighed og åbenhed, der i øvrigt vil være omkring arbejdet, opstå en unødigt belastende usikkerhed for boligejere, for hvem ejendommens fremtidige forureningsstatus har særlig stor betydning. Det foreslås derfor, at når regionsrådet har tilstrækkelig viden i forhold til et bestemt areal, der anvendes til bolig, til at påbegynde en vurdering af, om betingelserne for en kortlægning er opfyldt, så skal der træffes afgørelse om kortlægning vedrørende det konkrete boligareal inden for 2 år.

Inden de 2 år er gået, skal regionsrådet have truffet en afgørelse om kortlægning på vidensniveau 1 eller vidensniveau 2 eller en afgørelse om, at der ikke er grundlag for en kortlægning. I alle tilfælde skal afgørelsen om kortlægning meddeles til ejeren inden for en periode af højst 2 års varighed. Bestemmelsen om fristen gælder således, uanset om regionsrådet arbejder efter en kortlægning på vidensniveau 1 eller arbejder direkte efter en kortlægning på vidensniveau 2 uden først at ville kortlægge på vidensniveau 1.

Fristen begynder, når regionsrådet er i besiddelse af tilstrækkelig viden til at påbegynde en kortlægningssag om det konkrete areal. Bestemmelsen betyder f.eks., at oplysninger, som ligger på Internettet, men som regionsrådet ikke aktivt har inddraget i kortlægningsarbejdet, ikke kan udløse, at 2 års-fristen starter. Der kan således godt være offentlig adgang til oplysninger, som kan relateres til mulig jordforurening på et konkret areal, uden at fristen starter.

For at fristen starter, skal regionsrådet typisk have tilvejebragt viden om potentielt forurenende aktiviteter inden for et geografisk område, som omfatter det pågældende konkrete boligareal. Den videre vurdering frem til beslutning om kortlægning på vidensniveau 1, som skal ske inden for 2 år, består i en mere konkret angivelse og stedfæstelse af aktiviteten samt en nærmere vurdering af, om aktiviteten kan have været kilde til jordforurening på det konkrete boligareal, jf. lovens § 4.

Alternativt kan den videre vurdering, som skal ske inden for 2 år, bestå i tilvejebringelse af dokumentation om forureningen i jorden. Dermed kan der inden for fristen tages beslutning om kortlægning direkte på vidensniveau 2, jf. lovens § 5.

Viden, som foreligger for regionsrådet på baggrund af f.eks. en frivillig undersøgelse, kan betyde, at regionsrådet inden for 2 år skal tage stilling til, om ejendommen skal kortlægges. Dette gælder dog kun, når det fremlagte datamateriale er tilstrækkeligt. Det er således afgørende, at der med den frivillige undersøgelse er fremlagt et tilstrækkeligt sikkert og dækkende datagrundlag mindst svarende til det, regionsrådet selv ville have fremskaffet før påbegyndelse af en kortlægningssag. Før en frivillig undersøgelse lever op til den standard, hvorefter regionsrådet normalt påbegynder en kortlægning, er 2 års-fristen ikke aktuel.

Som udgangspunkt vil en manglende efterlevelse af fristen på 2 år kunne give ejeren et grundlag for at forlange kortlægningssagen afgjort og, hvis der er lidt et tab, eventuelt søge om erstatning efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Ejerens krav har endvidere en sådan karakter, at vedkommende tilsynsmyndighed har mulighed for at sanktionere pligtstridighed fra regionsrådets side.

Det skal fremhæves, at uanset om fristen måtte være overskredet, kan arealet fortsat kortlægges, hvis der er grundlag herfor.

Uanset hvilken afgørelse regionsrådet måtte træffe om kortlægning, vil der som hidtil stadig være mulighed for at revurdere afgørelsen, hvis der er grundlag herfor.

Ad § 3, stk. 6

Ejeren skal have meddelelse, når 2 års-fristen starter, for at få mulighed for at kunne disponere over arealet ud fra forventningen om, at der bliver truffet en afgørelse inden for 2 år. Ejeren kan derved også fastholde regionsrådet på sin ret til en afklaring.

Regionsrådet foreslås derfor at skulle orientere ejeren af arealet herom, når regionsrådet har tilstrækkelig viden om arealet til at påbegynde en vurdering, jf. stk. 5. Ejeren har således krav på en meddelelse om, at regionsrådet inden for 2 år vil træffe en afgørelse om kortlægning på vidensniveau 1 eller vidensniveau 2 eller en afgørelse om, at der ikke er grundlag for en kortlægning.

Til nr. 3

Efter den nugældende regel i § 7, stk. 3, har boligejeren, hvis ejendom kortlægges på vidensniveau 1, krav på at få ejendommen undersøgt med henblik på kortlægning på vidensniveau 2 inden for 2 år efter, at denne har anmodet herom. Med forslaget forkortes fristen for denne afklaring til 1 år. Det betyder, at ventetiden reduceres fra i dag maksimalt 2 år til i fremtiden maksimalt 1 år.

For at sikre regionsrådene en hensigtsmæssig overgang til den nye tidsfrist etableres der en overgangsordning, således at boligejeres anmodninger om gennemførelse af vidensniveau 2-undersøgelse, der indgives i 2007, skal være imødekommet med udgangen af 2008, jf. overgangsreglen i forslagets § 2, stk. 3.

Til nr. 4

Ad § 12 a, stk. 1

Vidensniveau 2-kortlægningen af boliggrunde skal i fremtiden i alle tilfælde omfatte en nuancering af kortlægningen af ejendommen på baggrund af den risiko, som den kortlagte forurening udgør for den aktuelle anvendelse som bolig. Nuanceringen af kortlægningen skal hjælpe boligejeren til lettere at forstå betydningen af den kortlagte forurening på ejendommen. Nuanceringen af kortlægningen skal ligeledes hjælpe dem, der står for at skulle købe, sælge eller belåne en forurenet boliggrund. Systemet skal også gøre de professionelle aktører på området, som f.eks. ejendomsmæglere, advokater og realkreditinstitutter, i stand til bedre at vurdere de praktiske konsekvenser for anvendelsen af boligen, hvis grunden er forurenet.

Baggrunden for denne bestemmelse er et ønske om, i det omfang det er muligt, at mindske generne for ejerne af boligejendomme kortlagt på vidensniveau 2. Der tænkes i denne sammenhæng på gener for ejerne i relation til belåning og handel med fast ejendom.

Systemet til nuancering af kortlægningen af jordforurening inddeler boliggrundene i tre kategorier: F0, F1 og F2. F0 betyder, at forureningen ingen risiko udgør ved ejendommens aktuelle anvendelse som bolig. F1 betyder, at forureningen ingen risiko udgør ved ejendommens aktuelle anvendelse som bolig, hvis simpel rådgivning om ejendommens anvendelse efterleves. F2 betyder, at forureningen udgør eller kan udgøre en risiko ved ejendommens aktuelle anvendelse til bolig, eller at der ikke foreligger viden nok til en nuancering af kortlægningen.

Nuanceringen af kortlægningen sker ud fra samme teknisk-faglige baggrund som kortlægningen.

Der skal ikke udarbejdes et særligt dokument ved en hushandel, men der kan henvises til den F-kategori, som regionsrådet tidligere har tildelt boliggrunden.

Systemet er på frivilligt initiativ afprøvet i en række amter. Erfaringerne fra de amter, der har prøvet ordningen, viser, at nuanceringen af kortlægningen kan ske på det foreliggende grundlag og ikke kræver flere undersøgelser, end der traditionelt udføres som grundlag for kortlægning på vidensniveau 2. Et stort flertal af grunde bliver kategoriseret som F2 efter kortlægningsundersøgelsen. Først efter en videregående undersøgelse kan der for disse grunde tages stilling til, om de skal være F0 eller F1.

Realkreditrådet har støttet, at det afprøvede nuanceringssystem for vidensniveau 2-kortlagte ejendomme indarbejdes i jordforureningsloven. Det er rådets opfattelse, at nuanceringen af kortlægningen kan bidrage væsentligt til, at vidensniveau 2-kortlagte ejendomme, med de problemer der nu engang er knyttet til kortlægningen, kan rummes inden for det almindelige marked for omsætning af fast ejendom med de prissætningsmekanismer, der gælder her.

Forslaget forudsætter, at nuanceringen af kortlægningen foretages på grundlag af den foreliggende viden. Det betyder, at regionsrådet ikke skal foretage selvstændige undersøgelser med henblik på at kunne give en nuancering. Nuanceringen af kortlægningen er blot en forenklet og standardiseret måde, hvorpå de oplysninger, som myndigheden har om et givet vidensniveau 2-kortlagt areal, kan formidles.

Som eksempel på et område, hvor nuanceringen af kortlægningen vil få positiv betydning for grundejerne, kan nævnes de sager, hvor der er sket oprensning efter lovens særlige forsikringsordning for olietanke. Hvis det her ikke har været muligt at fjerne hele forureningen, vil der typisk kunne gives en nuancering af kortlægningen med F0, under forudsætning af at forureningen ikke udgør en aktuel indeklimarisiko. De grunde, som har stærkere forurening eller forurening med ikke-lav-mobile stoffer, skal fortsat kortlægges, også selv om forureningen ligger utilgængeligt (mere end ½ meter under terræn eller under befæstelse) og ikke udgør en indeklimarisiko. For disse grunde vil nuanceringen af kortlægningen være relevant, idet det er forureningsstatus for den tilgængelige jord, som afgør, om det bliver F0, F1 eller F2, når dybereliggende forurening ikke udgør en indeklimarisiko.

Der vil blive udarbejdet en vejledning til brug for nuanceringen af kortlægningen af vidensniveau 2-kortlagte boligejendomme.

Der er ikke mulighed for at klage over nuanceringen, jf. lovens § 16.

Ad § 12 a, stk. 2

Bestemmelsen indebærer, at regionsrådet skal revidere nuanceringen af kortlægningen, når der foreligger videregående undersøgelser eller andre nye relevante oplysninger, der gør dette muligt.

Ad § 12 a, stk. 3

Kortlægningen af ejendomme, der ikke er boligejendomme, men som er kortlagt på vidensniveau 2, og som overgår til boliganvendelse, samt boligejendomme, som ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2007 er kortlagt på vidensniveau 2, skal efter skriftlig anmodning fra ejeren nuanceres efter stk. 1.

Ad § 12 a, stk. 4

Bestemmelsen indebærer, at regionsrådet skal underrette ejeren, kommunalbestyrelsen og skatteforvaltningen om nuanceringen af kortlægningen samtidig med underretningen om kortlægningen efter § 12, ved ændring af nuanceringen som følge af ny viden samt ved nuancering af kortlægningen efter stk. 3.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at ejere skal underrette lejere om en nuancering af kortlægningen. Dette svarer til ejeres pligt efter lovens § 12 til at underrette lejere om kortlægning.

Regionsrådet skal ved en nuancering af kortlægningen oplyse om grundlaget herfor, herunder i hvilket omfang der kan forventes at ske en revision af nuanceringen, f.eks. ved ny viden. Ny viden kan være en følge af yderligere undersøgelser af de konkrete forureningsforhold på ejendommen, som regionsrådet udfører, eller som regionsrådet får fra ejeren eller andre, men kan også være en ny forståelse eller vurdering af de samme faktiske forureningsforhold. Det er væsentligt, at grundlaget for nuanceringen af kortlægningen beskrives således, at de forudsætninger, der ligger til grund for regionsrådets erklæring om nuanceringen af den vidensniveau 2-kortlagte boliggrund, er klar og tydelig.

Ad § 12 a, stk. 5

Oplysningerne om nuanceringen af kortlægningen skal ikke indføres i matrikelregistret efter § 14, medmindre miljøministeren fastsætter regler derom i medfør af § 15, nr. 7. Som udgangspunkt er det vurderet, at oplysningerne om regionrådets nuancering af kortlægningen vil kunne placeres på regionsrådenes hjemmesider eller anden internetportal, således at der er direkte adgang til informationen via Internettet.

Til nr. 5 og 6

Ad § 15, nr. 6

Med bestemmelsen gives der miljøministeren mulighed for at udfylde rammerne i nærværende lovforslag om nuanceringen af kortlægningen af vidensniveau 2-kortlagte ejendomme efter § 12 a. Dette kan omfatte fastsættelse af tidsfrister for behandling af anmodninger fra ejere af allerede kortlagte ejendomme, nærmere procedureregler eller nærmere tekniske afgrænsninger, definitioner m.v., så der kan sikres en ensartet praksis i hele landet.

Ad § 15, nr. 7

Med bestemmelsen gives der miljøministeren mulighed for at beslutte, at oplysningerne om nuanceringen af kortlægningen af vidensniveau 2-kortlagte boliggrunde, jf. § 12 a, skal indføres i matrikelregistreret. I matrikelregistret er der i dag noteret data om ejendomme, der er kortlagt på vidensniveau 1 og vidensniveau 2, og en eventuel boligerklæring om, at der ikke er risiko ved boliganvendelse på en ejendom efter afslutningen af en offentlig indsats.

Til nr. 7

Med tilføjelsen i § 17, stk. 1, får regionsrådet hjemmel til i særlige tilfælde at udføre undersøgelser og oprydninger på lettere forurenede børneinstitutioner eller offentlige legepladser, selv om disse ifølge lovforslaget ikke længere skal kortlægges.

Ved særlige tilfælde forstås børneinstitutioner eller offentlige legepladser, som drives på en sådan måde, at børnene i særlig grad er i daglig kontakt med jorden på udearealer. Det vil typisk være efter anbefaling fra embedslægen, at regionsrådet tager den nye hjemmel i brug.

Til nr. 8

Ad 28, stk. 2

Ved lov nr. 568 af 24. juni 2005 om ændring af lov om forurenet jord (udmøntning af kommunalreformen) overføres kompetencen til at meddele påbud efter lovens § 9, stk. 2, fra amtsrådet til kommunalbestyrelsen. Ved en fejl blev dette myndighedsskift i § 9, stk. 2, ikke korrekt afspejlet i lovens § 28, stk. 2, idet regionsrådet ved den nævnte lovændring indsættes i bestemmelsens omtale af kompetencen til at meddele påbud efter § 9, stk. 2. Det rettes ved det foreliggende forslag.

Der er således med den foreslåede affattelse af § 28, stk. 2, ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 9

Der er ikke foreslået ændringer i ordlyden af den gældende lovs § 50, stk. 1, men derimod i ordlyden af § 50, stk. 2-6. Dog svarer de foreslåede bestemmelser i § 50, stk. 5-7, i store træk til den gældende lovs § 50, stk. 4-6. De foreslåede ændringer er beskrevet i bemærkningerne til de enkelte stykker. Der er med lovforslaget ikke i øvrigt tilsigtet ændringer vedrørende den gældende lovs § 50, ud over hvad der fremgår af nedennævnte bemærkninger.

Ad § 50, stk. 1

Bestemmelsen er uændret.

Ad § 50, stk. 2

Anmeldepligten findes allerede i dag i lovens § 50, stk. 2. Ifølge denne bestemmelse skal opgravning og flytning af forurenet jord og jord fra en kortlagt ejendom, en kortlagt del af en ejendom eller et areal, som anvendes til offentlig vej, anmeldes til kommunalbestyrelsen.

Bestemmelsen betyder, at selv om de diffuse arealer i dag ikke er kortlagt, er der anmeldepligt ved jordflytning fra arealerne, alene fordi jorden er forurenet. Det må dog formodes, at lettere forurenet jord i mange tilfælde er flyttet uden anmeldelse, fordi den, der flytter jorden, ikke har kendt til forureningen.

Med forslaget skal der, ud over de ovennævnte tilfælde, være anmeldepligt for jord, som flyttes i og fra de områder, som klassificeres ifølge den foreslåede nye § 50 a. Når en jordflytning sker i et klassificeret område, herunder hvor områder uden for byzone er inddraget i områdeklassificeringen i medfør af § 50 a, stk. 3, kan den, der flytter jorden, som udgangspunkt ikke være i god tro.

Det foreslås desuden, at der indføres anmeldepligt ved flytning af jord fra godkendte modtageanlæg for jord. Anmeldepligten ligger i så fald hos den, der er ansvarlig for anlæggets drift, og anmeldelse skal ske til den kommune, hvor anlægget er beliggende. Hermed lukkes et hul i den nuværende bestemmelse om anmeldepligt, idet det forhold, at det er »opgravning og flytning«, der skal anmeldes, må tolkes således, at jordflytningen kun skal anmeldes, når jorden er opgravet eller planlægges opgravet på det areal, hvorfra jorden ønskes flyttet.

Det foreslås af forenklingshensyn, at § 50, stk. 2, 2. pkt., udgår. Teksten, som udgår, lyder efter kommunalreformen således: »Anmeldelse af jordens anvendelse skal tillige ske til det pågældende regionsråd og den pågældende kommunalbestyrelse, hvor jorden ønskes anvendt«. Det har ingen reel betydning, at 2. pkt. udgår, da miljøministeren i bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 2000 om anmeldelse af flytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte arealer og offentligt vejareal (anmeldebekendtgørelsen) har brugt sin adgang til at fastsætte regler om opgavefordelingen mellem myndighederne, således at der er sikret én indgang for anmelderen. Ifølge bekendtgørelsen skal kommunalbestyrelsen straks efter modtagelsen sende en kopi af anmeldelsen til regionsrådet og til en eventuel anden kommune, hvor jorden ønskes anvendt. Sidstnævnte krav gælder dog ikke, når jorden flyttes til et projekt, der er tilladt efter § 19 i miljøbeskyttelsesloven, eller til et anlæg, der er godkendt efter kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven.

Hjemlen for ministeren til at fastsætte regler om anmeldelse efter opgravning og flytning af jorden flyttes til stk. 3, nr. 7, for at samle de bestemmelser, hvorefter ministeren får hjemmel til at fastsætte regler.

Ad § 50, stk. 3

Stk. 3 giver miljøministeren hjemmel til at fastsætte regler om anmeldeordningen. I bestemmelsen er der en ikke udtømmende opremsning af miljøministerens muligheder. De eksisterende muligheder for regelfastsættelse er kombineret med nye muligheder i en ny, nummereret opstilling. Det påregnes, at miljøministeren udnytter sin hjemmel i § 50, stk. 3, til at udarbejde regler, inden lovændringen træder i kraft. Reglerne kan f.eks. udarbejdes som ændringer af anmeldebekendtgørelsen. I 2006 nedsættes et udvalg med de kommunale parter og inddragelse af byggeriets aktører, som skal komme med forslag til reglerne.

Ad nr. 1

Miljøministerens hjemmel til at fastsætte regler om opgavefordelingen mellem myndighederne eksisterer også i den nuværende lov. Som nævnt under bemærkningerne til stk. 2, har miljøministeren anvendt denne hjemmel i anmeldebekendtgørelsen. Der kan være tale om at regulere opgavefordelingen mellem kommunen, hvorfra jorden flyttes, og kommunen, hvortil jorden flyttes.

Ad nr. 2

Med henblik på at tydeliggøre den eksisterende hjemmel til, at miljøministeren kan fastsætte regler om anmeldeordningen, foreslås det i nr. 2, at anmeldelsens indhold og form kan blive underlagt regulering. Blandt andet skal det være muligt at stille krav om, at anmeldelse skal ske i elektronisk form.

Ad nr. 3

I den gældende lov har miljøministeren hjemmel til at fastsætte regler om, at anmelderen skal lade jorden analysere. Som noget nyt foreslås det under nr. 3, at ministeren skal kunne fastsætte regler om, at der også kan stilles krav til modtageren af jorden om prøvetagning og analyse af den af anmeldelsen omfattede jord. Denne mulighed skal blandt andet ses i sammenhæng med den under nr. 7 omtalte mulighed for at fastsætte regler om, at anmeldelse skal kunne ske samtidig med aflevering af jorden til et godkendt modtageanlæg for jord. Disse bestemmelser giver mulighed for, at anmeldelse og analyse af jorden kan udsættes, indtil jorden er afleveret på modtageanlægget. Det kan hjælpe den, der har behov for en hurtig jordflytning, og som ikke kan afvente, at jorden analyseres.

Ad nr. 4

Under nr. 4 indføres en ny mulighed for forenkling relateret til bestemte typer af arealer. Miljøministeren kan f.eks. fastsætte regler om, at der ikke skal udtages analyse af jorden på arealer, som anvendes eller har været anvendt til bestemte formål, eller arealer, hvor forureningsforholdene på forhånd er afklaret gennem undersøgelser. Desuden er der mulighed for at anvende hjemlen i sammenhæng med områdeklassificeringen efter § 50 a. Der skal således være mulighed for, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen kan foretage en underopdeling af de områder, hvor der er anmeldepligt, således at der i visse delområder ikke skal udtages analyser af jorden. Underopdelingen skal i givet fald ske efter nærmere kriterier, som fastlægges af miljøministeren, f.eks. ud fra kommunens kendskab til, at forureningen i delområdet er meget ensartet eller af meget let grad.

Ad nr. 5

Med hjemlen i nr. 5 bliver der mulighed for, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at den, der udfører mange jordflytninger fra arealer med ensartet forurening, kan anmelde jordflytningerne samlet for en given periode. Her tænkes f.eks. på jordflytning i forbindelse med ledningsarbejder og lignende. Miljøministeren kan definere, hvad der skal forstås ved ensartet forurening.

Samtidig gives der mulighed for, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at et godkendt modtageanlæg for jord kan anmelde flere jordflytninger samlet for en given periode. Miljøministeren kan knytte betingelser til, hvilke jordtyper der kan anmeldes samlet fra anlægget, f.eks. at det skal være renset jord, som opfylder visse dokumentationskrav, eller jord fra visse lettere forurenede områder.

Miljøministeren kan normere størrelsen af de enkelte jordflytninger, som må anmeldes samlet, og længden af den periode, hvorover der må anmeldes samlet. Miljøministeren kan knytte betingelser til adgangen til at anmelde flere jordflytninger samlet, f.eks. at den jord, som anmeldes samlet, transporteres til samme bestemmelsessted.

Ad nr. 6

Under nr. 6 indføres mulighed for fastlæggelse af en bagatelgrænse for anmeldepligten. Miljøministeren kan i reglerne fastlægge de jordmængder, som skal være omfattet af bagatelgrænserne. Der er ikke en bagatelgrænse i de gældende regler, dog er der mulighed for, at jordmængder på mindre end 1 m³ kan anmeldes ved afleveringen på et kommunalt modtageanlæg. Begrundelsen for, at man ikke hidtil har villet indføre en bagatelgrænse, har været, at selv små jordmængder kan udgøre et miljøproblem, når jorden er stærkt forurenet. Den nye mulighed kan, ligesom under nr. 4, knyttes til bestemte typer af arealer eller bestemte områder, og dermed kan det søges sikret, at bagatelgrænserne ikke får virkning på stærkt forurenede arealer.

Ad nr. 7

Miljøministerens hjemmel til at fastsætte regler om, at anmeldelse i særlige tilfælde kan ske efter opgravning og flytning af jorden, eksisterer allerede i den nuværende lov. Hjemlen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 2000 (anmeldebekendtgørelsen), § 6, vedrørende akut opgravning og flytning. I nr. 7 foreslås det, at miljøministeren herudover får hjemmel til at fastsætte regler om, at der skal være mulighed for at anmelde samtidig med, at jorden flyttes. Miljøministeren kan knytte betingelser til, hvornår anmeldelse således kan ske efter eller samtidig med, at jorden flyttes. I nr. 7 er det desuden præciseret, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at anmeldelse kan ske samtidig med aflevering af jorden til et godkendt modtageanlæg for jord. I de nuværende bestemmelser i anmeldebekendtgørelsen eksisterer en sådan mulighed kun ved aflevering af små jordmængder på under 1 m³ på et kommunalt modtageanlæg. Miljøministerens hjemmel i nr. 7 er et led i den nye mulighed for at smidiggøre anmeldesystemet, så de fleste jordflytninger kan foregå uden forudgående konkret sagsbehandling.

Ad nr. 8

Efter den gældende lovs § 50, stk. 4, som med forslaget bliver stk. 5, må opgravning og håndtering af jorden iværksættes 4 uger efter anmeldelsen. Med nr. 8 får miljøministeren hjemmel til at fastsætte regler om, at 4 ugers-fristen under nærmere betingelser begrænses. Dette er et led i smidiggørelsen og forenklingen af anmeldesystemet.

Ad nr. 9

Nr. 9 om en følgeseddelordning er overført fra de eksisterende regler, idet det dog tilføjes, at der også kan stilles krav til modtageren af jorden om dokumentation for jordens håndtering. Denne mulighed skal blandt andet ses i sammenhæng med den under nr. 7 omtalte mulighed for at fastsætte regler om, at anmeldelse skal kunne ske samtidig med aflevering af jorden til et godkendt modtageanlæg for jord. Med hjemlen i nr. 9 kan der f.eks. fastsættes regler om, at modtageanlægget skal kvittere for modtagelsen af jorden på følgesedlen og melde tilbage til den kommune, hvor jorden er gravet op.

Ad nr. 10

Nr. 10 giver mulighed for at udnytte fælles træk ved de mange jordflytninger, der sker i forbindelse med vejarbejder og fra godkendte modtageanlæg for jord, til en rationalisering af anmeldepligten for disse. For eksempel kan der - i lighed med ovennævnte nr. 5 - fastsættes regler om, at der ved flytning af mange små jordmængder i forbindelse med ledningsarbejder på vejarealer, kan anmeldes én gang for en given periode. Ifølge en undersøgelse, der blev udført af jordforureningsgruppen, sker 42 % af alle anmeldte jordflytninger på offentlige vejarealer. Der kan også være andre temaer for rationalisering af jordflytninger fra veje henholdsvis modtageanlæg, som ikke allerede er dækket af nr. 5.

Ad § 50, stk. 4

Som noget nyt indføres der med § 50, stk. 4, mulighed for, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at kommunerne skal udarbejde regulativer om anmeldepligten. Ministeren forventes at udnytte sin hjemmel til at fastsætte regler om regulativerne, således at reglerne er færdige ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2007. Der vil i høj grad blive tale om en standardisering af kommunernes regulativer, f.eks. en standardskabelon for regulativer, som den enkelte kommune skal udfylde. Ved fastsættelse af regler om inddragelse af offentligheden kan der forventes en procedure, som vil ligne den offentliggørelsesprocedure, der gælder for affaldsregulativer, jf. bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald, § 34.

Hjemlen i § 50, stk. 4, kan anvendes selvstændigt, men den kan også ses i sammenhæng med hjemlen i den foreslåede nye § 50 a til i regulativer at begrænse eller udvide de områder, hvor der er anmeldepligt. Selv om hjemlen til at udarbejde regulativerne således er i to forskellige bestemmelser, vil der i praksis i kommunen kunne forventes at være tale om ét regulativ, som kan betegnes som et »jordstyringsregulativ«.

Jordstyringsregulativerne kan desuden kombineres med affaldsregulativerne, hvilket vil være medvirkende til en samlet effektivisering. Her er således tale om et samspil mellem jordforureningslovens og miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. En kombination af anmeldeordningen med affaldsregulativerne fungerer allerede i dag i eksempelvis Københavns Kommune.

Jord betegnes som affald, hvis indehaveren skiller sig af med det, agter at skille sig af med det, eller er forpligtet til at skille sig af med det, jf. bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald, § 3, stk. 1, nr. 1, med bilag 1 og 2.

Det følger af affaldsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, at det er op til kommunalbestyrelsen at afgøre, om en konkret mængde opgravet jord falder ind under affaldsdefinitionen eller ej. Hvis der er tale om affald, skal kommunen anvise håndtering af dette, og anvisningerne skal fremgå af kommunalbestyrelsens regulativer efter affaldsbekendtgørelsens § 35, stk. 1. Kommunen skal dog ikke anvise håndteringen af jorden, hvis genanvendelsen sker lovligt efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder, eller efter en allerede meddelt tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens, § 19.

Under visse betingelser må uforurenet jord, der graves op, antages at falde uden for affaldsdefinitionen. Dette er tilfældet, når jordproducenten har en aftager af den uforarbejdede jord på opgravningstidspunktet, og jorden derfor aldrig når at blive til affald, før den finder anden anvendelse. I disse tilfælde må jorden anses for at være et produkt. Ved afgørelsen af, om der er tale om et produkt eller affald, bør der lægges vægt på, at aftalen om aftagning af jorden er indgået senest på opgravningstidspunktet, og at jorden kun oplagres for en kortere tidsafgrænset periode, inden den finder fornyet anvendelse. Såfremt jorden oplagres for en længere eller ikke-tidsafgrænset periode, må jorden anses for at udgøre en byrde for ejeren, hvilket er et indicium for, at der er tale om affald. Støtte for sådanne betragtninger findes i præmisserne for den såkaldte »Sidestensdom« fra EF-domstolen (dom af 18. april 2002, sag C-9/00).

På de arealer, hvor der er anmeldepligt, er der en forventning om, at jorden kan være forurenet. Anmeldepligten betyder, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at sikre, at eventuel forurening erkendes, før jorden flyttes, og at vurdere, om jorden er omfattet af affaldsreglerne, og om jorden kan flyttes lovligt som anmeldt. I forbindelse med anmeldelsen kan kommunen kræve analyser af den jord, der ønskes flyttet, og kommunen kan kræve dokumentation for, at der er en aftager af jorden.

For at få de nye jordstyrings- og affaldsregulativer til at fungere skal kommunerne på kortere sigt udføre en opgave med at udforme regulativerne og herunder inddrage offentligheden, planlægge tilstrækkelig modtagekapacitet for lettere forurenet jord, etablere mulighed for elektronisk at anmelde jordflytninger og informere borgerne. Der er hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 48 til, at kommunerne kan dække udgifterne til denne opgave gennem gebyrer, når jorden falder inden for affaldsdefinitionen. Anmeldeordningen falder allerede i dag inden for anvendelsesområdet for miljøbeskyttelseslovens § 48, når jorden falder inden for affaldsdefinitionen. Opgaven med selve udpegningen af de klassificerede områder efter den foreslåede § 50 a, stk. 2 og 3, hvor der er anmeldepligt, jf. § 50, stk. 2, kan dog ikke finansieres over affaldsgebyret.

I lighed med, hvad der gælder for affaldsregulativerne i dag, vil der i de nye jordstyringsregulativer kunne fastsættes, at overtrædelse kan straffes, jf. lovens § 88, stk. 3.

Ad § 50, stk. 5 og 6

De foreslåede bestemmelser i stk. 5 og 6 svarer i store træk til den gældende lovs stk. 4 og 5. Den eksisterende 4 ugers-frist foreslås opretholdt, da det fortsat er hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen har 4 uger til at vurdere sagen, inden jorden flyttes. Her tænkes blandt andet på flytninger af stærkt forurenet jord fra kortlagte arealer eller flytninger til atypiske genanvendelsesprojekter. Kommunalbestyrelsen skal således inden 4 uger efter anmeldelsen give anmelderen en meddelelse, hvis den anmeldte flytning ikke kan ske efter gældende regler udstedt i medfør af stk. 3 og § 51 samt regulativer, jf. stk. 4, eller hvis kommunalbestyrelsen ønsker at modsætte sig jordens genanvendelse eller stille vilkår herfor. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor der er fastsat undtagelser fra kravet om forudgående anmeldelse, eller hvor fristen på 4 uger er begrænset, jf. de foreslåede bestemmelser i henholdsvis nr. 7 og 8 i § 50, stk. 3.

Ad § 50, stk. 7

Den foreslåede bestemmelse i stk. 7 svarer i store træk til den gældende lovs § 50, stk. 6. Bestemmelsen betyder, at kommunalbestyrelsernes afgørelser efter stk. 6 om, at opgravning og håndtering ikke kan ske efter de i stk. 5 nævnte regler og afgørelser efter regler udstedt i medfør af stk. 3 eller 4 ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Til nr. 10

Ad § 50 a, stk. 1

Med lovforslaget bliver byzone, jf. planlovens § 34, klassificeret som område, der som udgangspunkt er lettere forurenet og dermed omfattet af anmeldepligten for flytning af jord efter § 50, stk. 2, eller regler udstedt i medfør heraf. Anmeldepligten gælder således som udgangspunkt for alle områder i byzonerne, indtil andet er bestemt i de kommunale regulativer, der skal udstedes i medfør af § 50 a, stk. 2. Gennem udarbejdelse af kommunale regulativer, jf. § 50 a, stk. 2 og 3, skal de klassificerede områder henholdsvis reduceres inden for byzonen og udvides uden for byzonen. Kommunen skal således ved regulativ justere størrelsen af de områder, der er omfattet af regler for anmeldepligt for flytning af jord, så de svarer til de områder, hvor der efter den foreliggende viden er en lettere jordforurening.

§ 50 a, stk. 1, får først virkning den 1. januar 2008, men med overgangsreglen i forslagets § 2, stk. 4, er der givet mulighed for, at kommunalbestyrelsen fra den 1. januar 2007 til den 1. januar 2008 kan bestemme, at kommunens byzoner skal være omfattet af anmeldepligten efter § 50, stk. 2. I så fald finder § 50 a, stk. 2-6, anvendelse i kommunen fra det tidspunkt, hvor anmeldepligten indtræder.

Det påregnes, at miljøministeren udnytter sin hjemmel i § 50 a, stk. 7, til at fastsætte regler om udarbejdelse, offentliggørelse, omfang og indhold i regulativer, i forbindelse med at lovændringen træder i kraft. I 2006 nedsættes et udvalg med de kommunale parter og med inddragelse af byggeriets aktører, som skal komme med forslag til reglerne.

Såfremt et areal inden for et område, der er klassificeret efter § 50 a, bliver kortlagt efter lovens kapitel 2, vil arealet fortsat være en del af det klassificerede område. Dette betyder, at arealet vil være omfattet af den regulering, der gælder i medfør af lovens bestemmelser for kortlagte arealer og for arealer, der er omfattet af en områdeklassificering.

Ad § 50 a, stk. 2

Ifølge stk. 2 skal kommunalbestyrelsen gennem et regulativ undtage større, sammenhængende områder inden for byzone fra klassificeringen og dermed fra anmeldepligten, hvis kommunalbestyrelsen har viden om, at området ikke er forurenet.

Med større, sammenhængende områder i byzonen tænkes der typisk på kvarterer i en by eller lignende arealer med mange enkeltejendomme, der f.eks. er afgrænset af et vejnet eller andre fysiske forhold.

De regler, som miljøministeren ventes at fastsætte i forbindelse med lovens ikrafttræden i medfør af § 50 a, stk. 7, skal blandt andet indeholde nærmere retningslinjer om, hvilken viden der er relevant, for at kommunalbestyrelsen kan undtage områder fra klassificeringen, og hvorledes områderne skal indarbejdes i regulativer.

Det forudsættes, at kommunerne kun skal anvende eksisterende data ved udpegning af områderne. Der skal ikke udtages nye jordprøver for at gennemføre udpegningen.

Ved afgrænsningen af områder forudsættes det, at kommunerne blandt andet tager udgangspunkt i viden om følgende forhold: Bebyggelsestidspunkt (før ca. 1940), intensiteten af arealanvendelsen, trafikbelastning, industriel belastning, opvarmningsformer, bebyggelsestæthed, kendte forureningsdata, historik om byudvikling, kendskab til områder med fyldjord, m.v.

Ved udpegningen kan misforståelser omkring forureningsforholdene undgås, hvis der tages forbehold for, at der ikke er taget stilling til en mulig tilstedeværelse af eventuelle stærkere forurenede punktkilder eller arealer, hvor det diffuse forureningsniveau overskrider afskæringskriterierne. Disse vil i givet fald efterfølgende blive kortlagt af regionsrådet.

Når der foreligger ny viden, vil kommunalbestyrelsen skulle vurdere behovet for nye eller reviderede regulativer.

Ad § 50 a, stk. 3

Såfremt kommunalbestyrelsen har kendskab til større, sammenhængende områder med lettere jordforurening uden for byzonen, skal kommunalbestyrelsen gennem regulativ inddrage disse områder i klassificeringen og dermed anmeldepligten for flytning af jord efter § 50, stk. 2.

Når der foreligger ny viden, vil kommunalbestyrelsen skulle vurdere behovet for nye eller reviderede regulativer.

Erfaringsmæssigt findes der uden for byzone større, sammenhængende områder, der er påvirket af en jordforurening svarende til det lettere forurenede niveau. Disse områder vil typisk ligge i nærheden af særligt forurenende virksomheder, trafikerede vejstrækninger eller være relateret til områder med jordfyld eller lignende.

De regler, miljøministeren ventes at fastsætte i medfør af § 50 a, stk. 7, i forbindelse med lovens ikrafttræden, forventes blandt andet at indeholde nærmere retningslinjer om, hvilken viden der er relevant, for at kommunalbestyrelsen kan inddrage områder, og hvorledes denne viden anvendes ved fastsættelse af regulativer.

De lettere forurenede enkeltejendomme, som ikke udgør et større, sammenhængende område, skal ikke inddrages i de klassificerede områder.

Det er forudsat, at kommunerne kun skal anvende eksisterende data ved udpegning af områderne uden for byzonen. Der skal ikke udtages nye jordprøver for at gennemføre udpegningen. Ved afgrænsningen af områder kan kommunerne tage udgangspunkt i viden om følgende forhold: Trafikbelastning, industriel belastning, kendte forureningsdata, historik, kendskab til opfyld med fyldjord, råstofudgravninger m.v.

Ved udpegningen vil misforståelser omkring forureningsforholdene kunne undgås, hvis der tages forbehold for, at der ikke er taget stilling til en mulig tilstedeværelse af eventuelle stærkere forurenede punktkilder eller arealer, hvor det diffuse forureningsniveau overskrider afskæringskriterierne. Disse vil i givet fald efterfølgende blive kortlagt af regionsrådet.

Det må forventes, at klassificeringen af lettere forurenede områder uden for byzonen vil omfatte en del af forsvarets områder og etablissementer. Her vil Forsvarsministeriet uden regulativ i samarbejde med kommunalbestyrelsen inddrage sådanne områder som omfattet af klassificeringen og dermed anmeldepligten for flytning af jord. Det må forventes, at en del af disse områder er sikrede områder, hvor oplysninger om præcise placeringer m.v. har karakter af, i forsvarsmæssig sammenhæng, klassificerede oplysninger. De områder og etablissementer inden for forsvaret, som vil være omfattet af de foreslåede regler om områdeklassificering, vil være kendte af kommunalbestyrelsen, men skal ikke offentliggøres.

Ad § 50 a, stk. 4

Kommunalbestyrelsen inddrager offentligheden forud for klassificeringen af et større, sammenhængende område i et regulativ. Derved bliver der mulighed for, at borgerne og regionsrådet kan komme med kommentarer, inden regulativet offentliggøres.

Kommunalbestyrelsen kan f.eks. offentliggøre i lokale blade og på kommunens hjemmeside udkast til regulativ vedrørende klassificering af områder inden for og uden for byzonen samt kan f.eks. bestemme, at der inden en frist på f.eks. 4 uger efter offentliggørelsen er adgang til at kommentere det fremlagte udkast over for kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan samtidig offentliggøre nærmere oplysning om baggrunden for regulativerne.

Ad § 50 a, stk. 5

Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre regulativerne. Samtidig skal kommunalbestyrelsen offentliggøre nærmere oplysning om baggrunden for regulativerne og de sundhedsmæssige konsekvenser.

Offentliggørelsen af regulativet skal ske ved annoncering i en lokalt tilgængelig avis og skal endvidere fremgå af den kommunale hjemmeside.

Beskrivelsen af de sundhedsmæssige konsekvenser af at leve og bo i lettere forurenede områder tager udgangspunkt i generelt informationsmateriale, udarbejdet af Miljøstyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 15, vedrørende den foreslåede nye § 72 a.

Ad § 50 a, stk. 6

Regulativerne, der undtager eller inddrager områder, træder i kraft dagen efter, at regulativerne er endeligt offentliggjort, efter afslutning af offentlighedens kommenteringsperiode, eller senere efter kommunalbestyrelsens beslutning.

Ad § 50 a, stk. 7

Med bestemmelsen gives miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler til udfyldelse af rammerne om regulativer for områdeklassificeringen. Rammerne kan omfatte regler om udarbejdelse, offentliggørelse, omfang og indhold af regulativer, herunder regler om undtagelse eller inddragelse af visse typer af områder, jf. stk. 2 og 3 og bemærkningerne hertil, samt regler om principper for afgrænsningen af større, sammenhængende områder. Bemyndigelsen forventes udnyttet i en bekendtgørelse, i forbindelse med at lovændringen træder i kraft.

Til nr. 11

Ved lov nr. 1373 af 20. december 2004 om ændring af en række love på miljøområdet som opfølgning på lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, indsattes §§ 73 a og 73 b i loven. Ved en fejl blev disse to paragraffer ikke tilføjet i adgangsbestemmelsen i lovens § 57, stk. 1, 1. pkt. Det rettes ved det foreliggende forslag.

Til nr. 12

Den gældende lovs § 68, stk. 4, giver kommunalbestyrelsen mulighed for at bidrage til undersøgelser og oprydning på fremmed ejendom på kortlagte arealer uden at komme i konflikt med kommunalfuldmagten.

For at sikre, at kommunalbestyrelsen fortsat har den fornødne hjemmel til at foretage undersøgelser og afværgeforanstaltninger på de arealer, der ikke længere skal kortlægges, jf. den foreslåede ordlyd af lovens § 3, stk. 3, foreslås det, at kommunalbestyrelsen fremover har en tilsvarende mulighed i de områder, der ifølge forslaget fremover skal klassificeres, jf. § 50 a, og på enkeltejendomme uden for de klassificerede områder, hvor der er konstateret en lettere forurening.

Til nr. 13

Ad § 70, stk. 3

Regionsrådet skal efter bestemmelsen underrette kommunalbestyrelsen og ejeren, hvis regionsrådet får viden om, at der på et areal, der ikke kortlægges, er en lettere jordforurening. Regionsrådet skal i sin underretning til ejeren gøre denne opmærksom på anmeldepligten efter § 50, stk. 2, og muligheden for rådgivning efter § 72 a. Regionsrådet skal samtidig gøre ejeren opmærksom på ejerens pligt til at underrette lejere efter stk. 4.

Med underretningspligten sikres det, at den viden, som regionsrådet har opnået om en given lokalitet, som ikke skal kortlægges, deles med kommunalbestyrelsen og ejeren. Den indsamlede viden benyttes af kommunalbestyrelsen i forbindelse med udformning af regulativer, jf. § 50 a, og i forbindelse med kommunalbestyrelsens tilsyn med, at anmeldepligten i § 50, stk. 2, overholdes.

Efter de almindelige regler om handel med fast ejendom har ejeren ved salg pligt til at oplyse køber om en eventuel restforurening. Efter offentlighedslovens og forvaltningslovens bestemmelser, samt bestemmelserne i loven om aktindsigt i miljøoplysninger, vil potentielle købere få adgang til oplysningerne ved henvendelse til myndighederne. Der er mulighed for, at myndighederne kan lægge de faktiske sagsoplysninger om de enkelte ejendomme ud på Internettet.

Ejendomsmæglere er desuden, jf. Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 48 af 20. januar 2000 om ejendomsformidling, forpligtet til at give oplysning om en række punkter af væsentlig betydning, herunder oplysninger om forurening, i de salgsopstillinger, de udarbejder i forbindelse med ejendomshandler. Forurening er ikke nævnt som et særskilt oplysningspunkt i bekendtgørelsen om ejendomsformidling, men det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens fortolkning, at forurening i henhold til jordforureningsloven er en oplysning af væsentlig betydning, som skal fremgå af salgsopstillingen. Forurening vil blive indsat som et særskilt oplysningspunkt i bekendtgørelsen om ejendomsformidling ved næste revision, som forventes i sommeren 2006.

Ad § 70, stk. 4

Med denne bestemmelse skal det sikres, at ejeren underretter lejere om oplysninger, som ejeren har modtaget skriftligt fra miljømyndighederne efter stk. 3, medmindre lejerne har modtaget tilsvarende underretning fra miljømyndighederne. Ejerens underretning af lejerne skal foretages skriftligt og være gennemført inden for 4 uger efter modtagelse af regionsrådets underretning efter stk. 3. Underretningspligten foreslås strafbelagt, jf. § 1, nr. 18.

Til nr. 14

Det følger af den gældende lovs § 71, stk. 1, at arbejdet skal standses, såfremt der under bygge- eller jordarbejde på et areal, der ikke er kortlagt, konstateres en forurening af jorden. Tilsvarende gælder på et kortlagt areal, såfremt den konstaterede forurening ikke er beskrevet i kortlægningen. Forpligtelsen påhviler ejendommens ejer og den, der udfører eller lader udføre det pågældende arbejde.

Ifølge den gældende lovs § 71, stk. 2, kan arbejdet genoptages efter 4 uger, eller når amtsrådet har taget stilling til, om der skal fastsættes vilkår herfor.

Med kommunalreformen er beføjelsen efter § 71, stk. 2, overført fra amtsrådet til regionsrådet, fordi det er regionsrådet, der får kompetencen til at beslutte, om arealet skal kortlægges efter bestemmelserne i lovens kapitel 2. Ved at regionsrådet udøver beføjelsen efter § 71, stk. 2, sikres bygherren den hurtigst mulige afklaring af mulighederne for at genoptage byggeriet.

Når bestemmelsen i § 71, stk. 2, nu foreslås ændret, skyldes det et behov for at præcisere, at det er regionsrådets beslutning om arealets kortlægningsstatus, der primært er afgørende for, om arbejdet kan genoptages, og om der skal fastsættes vilkår herfor.

Det foreslås præciseret i § 71, stk. 2, at arbejdet først må genoptages 4 uger efter, at regionsrådet har modtaget underretning om den konstaterede forurening, medmindre regionsrådet forinden skriftligt har meddelt, at det ikke agter at træffe afgørelse om, at det pågældende areal skal kortlægges, eller skriftligt har meddelt, at grundlaget for arealets kortlægning ikke er ændret. Det præciseres i det foreslåede stk. 3, at arbejdet €" når regionsrådet har givet meddelelse om, at det agter at træffe afgørelse om kortlægning, eller at grundlaget for kortlægningen er ændret €" ikke må genoptages, før regionsrådet har givet underretning om kortlægning eller om ændring af kortlægningen. For at genoptage arbejdet er det endvidere en forudsætning, at der, hvis arbejdet er omfattet af krav om tilladelse efter § 8, er meddelt sådan tilladelse eller foretaget nødvendig revision af en tidligere meddelt tilladelse.

I det foreslåede stk. 4 bestemmes, at regionsrådet samtidig underretter kommunalbestyrelsen og den stedlige arbejdstilsynsmyndighed om meddelelser efter stk. 2 og 3.

Bestemmelsen betyder som hidtil, hvis regionsrådet meddeler, at arealet ikke skal kortlægges, eller at grundlaget for en allerede eksisterende kortlægning ikke er ændret, at bygge- og jordarbejdet kan igangsættes umiddelbart efter, dog under overholdelse af lovens øvrige regler.

Som en konsekvens af forslaget om, at lettere forurenet jord ikke længere skal kortlægges, jf. den foreslåede nye § 3, stk. 3, vil der være den mulighed, at regionsrådet meddeler, at det pågældende areal ikke skal kortlægges, da arealet udelukkende er lettere forurenet, og denne lettere forurening ikke har skadelig virkning på grundvand eller indeklima, jf. § 3, stk. 3.

Underretning om konstatering af forurening skal ske til tilsynsmyndigheden, jf. miljøbeskyttelseslovens § 21. Såfremt tilsynsmyndigheden er kommunalbestyrelsen, giver kommunalbestyrelsen underretning til regionsrådet.

Til nr. 15

Ad § 72 a, stk. 1

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i samarbejde med regionsrådet skal give generel rådgivning om sundhedsmæssige konsekvenser vedrørende arealer, der er omfattet af områdeklassificeringen efter § 50 a eller er konstateret lettere forurenede.

Herigennem sikres, at borgere, der lever på lettere forurenede arealer, orienteres om miljø- og sundhedsmæssigt relevante råd. Informationsmaterialet skal styrke den forebyggende indsats på de lettere forurenede arealer med henblik på at sikre borgernes sundhed.

Beskrivelsen af, hvorledes risikoen fra den lettere forurenede jord kan nedbringes, kan tage udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning om »Rådgivning af beboere i lettere forurenede områder«, vejledning nr. 7, 2000. Ved udarbejdelse af informationsmateriale og formidling af dette bør konkrete erfaringer fra rådgivningsprojekter i kommuner og regioner inddrages.

Miljøstyrelsen vil i samarbejde med Sundhedsstyrelsen udarbejde generelt materiale, som kan benyttes i den videre informationsindsats.

Selve informationsmaterialet kan have flere former, f.eks. pjecer, annoncer i lokalaviser, materiale til præsentation på kommuners og regioners hjemmesider, reklamespots i TV, som afpasses de borgergrupper, der skal informeres. Informationen skal gentages med jævne mellemrum, således at den ikke går tabt, og at der opbygges en generel forståelse af, at jorden i ældre byområder og tilsvarende områder ofte er lettere forurenet og derfor kan udgøre en risiko svarende til andre kendte risikofaktorer, som f.eks. indtag af almindelig dansk kost, men at risikoen kan imødegås ved enkle tiltag.

Når det gælder udlejningsboliger, bør kommunalbestyrelsen og regionsrådet, såfremt det er praktisk muligt, sikre sig, at informationsmateriale ikke kun når ejere af de pågældende boliger, men i givet fald også omdeles til lejere, eventuelt ved at materialet tilknyttes andet materiale, som ejeren eller boligforeningen videregiver til lejerne (ejendommens informationsblad, hjemmeside etc.).

Boligejere med lettere forurenede grunde uden for de klassificerede områder vil modtage individuel information, samtidig med at de orienteres om, at der er lettere forurenet jord på deres ejendom, jf. den foreslåede § 70, stk. 3, i forslagets § 1, nr. 13.

Som supplement til ovenstående informationsmateriale vil der desuden kunne afholdes orienteringsmøder med deltagelse af lokale myndigheder og embedslæger. Orienteringen vil hensigtsmæssigt kunne lægges i forbindelse med aktiviteter i lokalområdet, f.eks. generalforsamlinger, beboermøder, forældremøder osv.

Daginstitutioner kan hensigtsmæssigt informeres ved, at både ledelse, personale, forældre og børn har adgang til information. For eksempel kunne rådgivningsmaterialet være et bilag til de virksomhedsplaner, mange daginstitutioner udarbejder og drøfter i forbindelse med årlige forældremøder. Materiale til børnene kunne f.eks. svare til billedbogen »Victor vasker hænder«, som Københavns Kommune har runddelt i sine børneinstitutioner.

Kommunalbestyrelsen skal samtidig i sin generelle rådgivning gøre ejere opmærksom på deres pligt til at underrette lejere efter stk. 2.

Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at give generel rådgivning gælder også, når et areal, som er kortlagt efter lovens kapitel 2, ligger inden for det klassificerede område. For beboere på sådanne kortlagte arealer vil den generelle rådgivning ikke altid være tilstrækkelig, da den generelle rådgivning alene retter sig imod forebyggelse i forhold til lettere forurening. Når der på et kortlagt areal er en stærkere forurening eller en forurening med mobile stoffer, f.eks. et opløsningsmiddel, som kan udgøre en risiko ved ejendommens aktuelle anvendelse til bolig, kan der være behov for en specifik rådgivning om, hvordan beboerne skal forholde sig hertil. Denne specifikke rådgivning gives efter kommunalreformen af regionsrådet i medfør af § 9, stk. 1. Der vil typisk være tale om, at regionsrådet giver rådgivningen i forbindelse med den skriftlige underretning af ejeren om kortlægning, jf. § 12, stk. 1. Der vil f.eks. kunne være behov for midlertidigt at følge visse forholdsregler på en boligejendom, indtil der sker en videre offentlig indsats over for forureningen. Set i forhold til den foreslåede regel om nuancering i § 12 a, stk. 1, vil der i det nævnte eksempel være tale om en boligejendom, der kategoriseres som F2.

Ad § 72 a, stk. 2

Ejere af ejendomme skal skriftligt og inden 4 uger underrette lejere om rådgivning om sundhedsmæssige konsekvenser vedrørende arealer , der er omfattet afområdeklassificeringen efter § 50 a eller er lettere forurenede , som ejere skriftligt har fået fra miljømyndighederne, medmindre lejerne har fået tilsvarende underretning fra miljømyndighederne. Underretningspligten foreslås strafbelagt, jf. forslagets § 1, nr. 18.

Ad § 72 a, stk. 3-7

De foreslåede bestemmelser i § 72 a, stk. 3-7, svarer til bestemmelserne om handlepligt i lovens § 9, stk. 2-6, og er medtaget for at sikre, at muligheden for handlepligt ikke blot gælder kortlagte arealer, jf. § 9, stk. 2-6, men også arealer, der er omfattet af områdeklassificeringen efter § 50 a eller er konstateret lettere forurenede. Bestemmelserne vil også kunne anvendes på kortlagte arealer. Det er kommunalbestyrelsen, der er myndighed såvel efter § 9, stk. 2-6, som efter § 72 a, stk. 3-7. Kommunalbestyrelsen kan således sikre koordineringen mellem de to regelsæts anvendelse.

Hvad angår de arealer, der er omfattet af områdeklassificeringen efter § 50 a eller er konstateret lettere forurenede, betyder den foreslåede § 72 a, stk. 3-7, således, at bestemmelserne om handlepligt videreføres, selv om arealerne ikke kortlægges. På disse arealer finder bestemmelserne primært anvendelse til påbud om permanente foranstaltninger, såsom etablering af græsdække, udlægning af barkflis, fast bund i sandkasser m.v., på fællesarealer til boligbebyggelse, i beboelsesområder, parker, legepladser eller andre arealer med almindelig adgang.

I øvrigt skal bestemmelserne fortolkes på samme måde som den gældende lovs § 9, stk. 2-6.

Den foreslåede bestemmelse i § 72 a, stk. 3, giver således kommunalbestyrelsen hjemmel til på alment tilgængelige udendørs arealer, der er omfattet af områdeklassificeringen efter § 50 a eller er konstateret lettere forurenede, at meddele påbud til ejere om, at disse inden en nærmere fastsat frist skal foretage eller opretholde nærmere bestemte, mindre omkostningskrævende foranstaltninger, herunder indhegning og flisedækning, hvor der kan være en sundhedsmæssig risiko ved den nuværende anvendelse.

Efter stk. 4 vil kommunalbestyrelsen for bestemte arealer, der er omfattet af områdeklassificeringen efter § 50 a eller er konstateret lettere forurenede, ligeledes kunne fastsætte regler om, at ejere inden for en nærmere fastsat frist skal foretage eller opretholde foranstaltninger på alment tilgængelige udendørs arealer som nævnt i stk. 3.

Det følger af stk. 5, at påbud og regler, jf. stk. 3 og 4, påhviler den til enhver tid værende ejer af ejendommen og kan tinglyses på ejendommen. Ved stk. 6 pålægges ejere pligt til at underrette lejere om påbud eller regler, jf. stk. 3 og 4.

Det følger af stk. 7, at regler udstedt i medfør af stk. 4 skal indeholde bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen kan dispensere, såfremt ejeren dokumenterer, at der ikke er behov for de pålagte foranstaltninger.

Ad § 72 a, stk. 8

Ifølge stk. 8 kan miljøministeren fastsætte regler om samarbejdet mellem kommunalbestyrelsen og regionsrådet efter stk. 1. Denne hjemmel svarer til den med lov nr. 568 af 24. juni 2005 om ændring af lov om forurenet jord (udmøntning af kommunalreformen) vedtagne hjemmel i § 15, nr. 1, vedrørende lovens § 8 og § 8 a. Den foreslåede hjemmel i stk. 8 giver således miljøministeren mulighed for at fastsætte regler, der tilsigter det enklest mulige samspil mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen ved rådgivning af de berørte borgere.

Stk. 8 indeholder endvidere hjemmel for miljøministeren til at fastsætte regler om indholdet af lokale regler efter stk. 4, og om offentliggørelse heraf. Denne hjemmel svarer til den gældende lovs hjemmel i § 15, nr. 3, vedrørende § 9, stk. 3.

Ad § 72 b

Det foreslås med bestemmelsen, at en ejer eller bruger af et areal, før denne ændrer anvendelsen af arealet til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus, skal sikre, enten at det øverste 50 cm jordlag af den ubebyggede del af arealet ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig, fast belægning.

Bestemmelsen vil betyde, at boliger, børneinstitutioner, offentlige legepladser, kolonihaver eller sommerhuse, der etableres efter lovens ikrafttræden, vil være indrettet, så der ikke bliver behov for rådgivning om forsigtighed ved kontakt med jorden. Dette kan opnås med en minimal indsats, idet der er tale om marginale udgifter i forbindelse med nybyggeri eller ombygning af f.eks. erhvervsbygninger til følsomme formål, hvor anlæggelsen af udearealer som regel under alle omstændigheder afsluttes med et lag ren muldjord eller fast belægning.

Bestemmelsen er generel og gælder uanset, om arealet er kortlagt, er klassificeret, jf. § 50 a, er konstateret lettere forurenet eller ikke er forurenet. Bestemmelsen vil typisk få størst praktisk betydning, hvor der har været erhvervsaktiviteter, eller på f.eks. havnearealer, hvor der sker en ændring til boligformål.

I denne bestemmelse forstås kolonihaver bredt, således at også nyttehaver uden bygninger er omfattet.

Det ikke forurenede øverste jordlag eller belægningen skal være til stede, inden arealet tages i brug til de nævnte formål.

Ejer eller bruger må, ud fra en samlet afvejning af de oplysninger, der foreligger, tage stilling til, om arealet allerede opfylder kravet om, at de øverste 50 cm jord ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig, fast belægning. Herunder må ejer eller bruger vurdere, om der skal søges yderligere oplysninger, herunder foretages analyser. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation, jf. stk. 5, som omtalt nedenfor.

Hvis arealet ikke er forurenet, er der ikke andre forpligtelser for ejeren eller brugeren i forbindelse med bygge- og anlægsprojektet i henseende til denne bestemmelse end at sikre sig, at der ikke tilføres forurenet jord.

Ad § 72 b, stk. 2

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at også i forbindelse med, at ejer eller bruger udfører bygge- og anlægsarbejder på en ubebygget del af et areal, der anvendes til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus, skal ejeren eller brugeren sikre, enten at det øverste 50 cm jordlag af det ubebyggede areal, der berøres af det pågældende arbejde, ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig, fast belægning.

Bestemmelsen omfatter arbejder, som ejeren eller brugeren udfører, og indebærer, at det udeareal, der direkte omfattes af det pågældende bygge- og anlægsarbejde, såsom udgravning eller lignende, skal sikres ikke at være forurenet.

Bygge- og anlægsarbejder vil i denne bestemmelse som udgangspunkt omfatte arbejde af samme karakter som nævnt i lovens § 8, stk. 2. Da formålet med § 72 b er at undgå behov for rådgivning om forsigtighed ved kontakt med jorden, vil bestemmelsen i § 72 b dog alene omfatte bygge- og anlægsarbejder, som giver anledning til jordarbejder, herunder fjernelse af befæstelse, der har afskåret fra kontaktrisiko med en underliggende jordforurening. Almindeligt havearbejde, såsom lugning, såning og plantning vil ikke være omfattet.

Hvis arealet er kortlagt efter bestemmelserne i lovens kapitel 2, og ejer eller bruger skal ansøge kommunalbestyrelsen om tilladelse i medfør af § 8, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen ikke i medfør af § 8, stk. 4, stille lempeligere vilkår end, hvad der fremgår af bestemmelserne i § 72 b, stk. 2.

Ad § 72 b, stk. 3

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at en efterfølgende fjernelse af det påkrævede jordlag eller den påkrævede belægning efter stk. 1 og 2 alene må ske, hvis ejer eller bruger på ny sikrer, enten at det øverste 50 cm jordlag ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig, fast belægning.

Ad § 72 b, stk. 4

I stk. 4 er det fastsat, at bygge- og anlægsarbejder, som ejeren eller brugeren af et en- eller tofamilieshus lader udføre på ejendommen, ikke er omfattet af kravet i stk. 2. Dette gælder, medmindre der er tale om opførelse af ny selvstændig bolig. Er der tale om en ny bolig, gælder kravet i stk. 2 hele bygge- og anlægsarbejdet, f.eks. vil etablering af en terrasse til boligen være omfattet. Undtagelsen i stk. 4 betyder, at der kan udføres bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med den eksisterende bolig, uden at ejeren eller brugeren er forpligtet til at sikre, at det øverste 50 cm jordlag ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig, fast belægning.

Ved afgrænsningen af undtagelsen til en- eller tofamilieshuse lægges det til grund, at der typisk er tale om et ejerforhold, hvor alene en enkelt eller to ejere eller brugere har den fulde udgift. Herved adskiller en- eller tofamilieshuse sig i denne sammenhæng fra de andelsboligejendomme, ejerlejlighedsejendomme eller udlejningsejendomme, hvor der er flere end to selvstændige boliger og dermed flere end to ejere eller brugere, der vil have udgiften i fællesskab.

Ad § 72 b, stk. 5

I stk. 5 gives der miljøministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om etablering og opretholdelse af foranstaltningerne samt om dokumentation i forbindelse hermed, så der i nødvendigt omfang kan sikres en ensartet praksis i hele landet. Som dokumentation kan der være tale om forudgående dokumentation om, at arealet ikke er forurenet, eller efterfølgende dokumentation for, at foranstaltningerne er etableret efter lovens bestemmelser.

Ligeledes gives der mulighed for at fastsætte regler om begrænsning af kravene til foranstaltninger, dvs. typisk en arealmæssigt afgrænset reduktion eller ophævelse af krav om sikring af 50 cm ikke forurenet øverste jordlag eller varig, fast belægning. Der kan være tale om bevarelse af naturmæssige værdier, f.eks. bevaringsværdige træer, hvor rodnettet ikke kan tåle afgravning omkring træet, situationer, hvor f.eks. ledningsarbejde medfører opgravning og tilbagelægning af den opgravede jord inden for det af ledningsarbejdet afgrænsede areal, eller situationer, hvor der f.eks. tæt ind til eksisterende bygninger af forskellig art kan være væsentlige tekniske eller praktiske problemer forbundet med en fuld efterlevelse af kravene. Ved fastlæggelsen af begrænsningerne af foranstaltninger inddrages sundhedshensynet, der ligger bag bestemmelsens krav.

Byggemyndigheden skal i forbindelse med en byggesag påse, at krav efter anden lovgivning er overholdt. Erhvervs- og Byggestyrelsen vil skrive bestemmelsen ind i sin vejledning til de lokale byggemyndigheder ved førstkommende revision.

Ad § 72 c, stk. 1

Kommunalbestyrelsen skal efter anmodning fra en ejer eller bruger, der har foretaget en forureningsundersøgelse, i det omfang den fremsendte dokumentation giver mulighed herfor, afgive en erklæring om arealets forureningstilstand. Erklæringen skal være i overensstemmelse med en indhentet udtalelse fra regionsrådet.

Regionsrådets udtalelse skal indeholde en vurdering og fortolkning af undersøgelsesresultaterne, idet regionsrådet har særlig ekspertise på dette område. I øvrigt inddrages den viden om ejendommen, der i forvejen foreligger i kommunen og i regionen, i forbindelse med kommunalbestyrelsens erklæring og regionsrådets udtalelse.

En borger kan således for egne midler vælge at lade sin ejendom undersøge med henblik på at få fastlagt den mulige forureningssituation på ejendommen. Kommunalbestyrelsen skal udstede erklæringen med baggrund i undersøgelsen og dennes indhold, omfang og kvalitet. Det bemærkes, at erklæringen kun kan gives, i det omfang den fremsendte dokumentation giver mulighed for det.

Undersøgelsen kan give anledning til, at arealet kortlægges eller udtages af kortlægningen efter kapitel 2. Undersøgelsen kan desuden for boligejendomme, der er kortlagt på vidensniveau 2, give anledning til en meddelelse om nuancering af kortlægningen efter § 12 a, eller en ændring af en allerede meddelt nuancering. Erklæringen har ikke i sig selv nogen retsvirkning.

Hvis undersøgelsen giver mulighed for at fastslå, at arealet ikke er forurenet, skal det fremgå af erklæringen.

For at sikre, at det af ejer eller bruger udarbejdede dokumentationsmateriale har en tilstrækkelig kvalitet og omfang, anbefales det, at borgerne tager direkte kontakt til kommunen og eventuelt regionen med henblik på at fastlægge det tilstrækkelige omfang af undersøgelser, der skal dokumentere arealets forureningstilstand, så der skabes enighed om undersøgelsens tilstrækkelighed, inden opstart af den fysiske undersøgelse.

Kommunalbestyrelsen skal underrette regionsrådet om erklæringen. Baggrunden for, at regionsrådet skal underrettes om erklæringen, er, at erklæringen kan omfatte såvel kortlagte som ikke kortlagte arealer, at den tilvejebragte viden kan være nyttig for regionsrådet i forbindelse med udførelse af regionsrådets opgaver i medfør af jordforureningsloven, samt at regionsrådet som myndighed har bidraget med en udtalelse til erklæringen.

Hvis arealet er kortlagt, gælder der i dag 3 bestemmelser om erklæringer: § 11, (som vedrører et afsluttet projekt eller oprydning efter § 8), § 21, stk. 3, (som vedrører en kortlagt forurenings betydning for ejendommens anvendelse til bolig efter en foretaget offentlig indsats) og § 30, stk. 6, (som vedrører en kortlagt forurenings betydning for ejendommens anvendelse til bolig efter en foretaget offentlig indsats efter værditabsordningen). Disse bestemmelser finder typisk anvendelse efter oprydning. Endvidere gælder § 13, stk. 1, ifølge hvilken et areal skal udgå af kortlægningen, når regionsrådet finder det godtgjort, at der ikke er miljø- eller sundhedsmæssig begrundelse for at opretholde kortlægningen af det pågældende areal. Ifølge § 13, stk. 2, skal regionsrådet give skriftlig underretning herom til ejeren. Den foreslåede § 72 c gælder både kortlagte og ikke kortlagte arealer.

Ad § 72 c, stk. 2

Ifølge stk. 2 kan miljøministeren fastsætte regler om samarbejdet mellem kommunalbestyrelsen og regionsrådet efter stk. 1. Denne hjemmel svarer til den foreslåede hjemmel i § 72 a, stk. 8. Den foreslåede hjemmel i stk. 2 giver således miljøministeren mulighed for at fastsætte regler, der tilsigter det enklest mulige samspil mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen ved afgivelse af erklæringer til de berørte borgere.

Ad § 72 c, stk. 3

I lighed med, hvad der gælder for de nuværende erklæringer efter § 11, § 21, stk. 3, og § 30, stk. 6, præciseres det med bestemmelsen i stk. 2, at der ikke er klageadgang for kommunalbestyrelsens erklæringer efter den foreslåede § 72 c.

Til nr. 16 og 17

Der er tale om konsekvensændringer.

Til nr. 18

Det foreslås, at manglende efterlevelse af de foreslåede nye bestemmelser i § 70, stk. 4, og § 72 a, stk. 2, om ejeres underretning om rådgivning til lejere skal kunne straffes. Det foreslås endvidere, at manglende efterlevelse af de foreslåede nye bestemmelser i § 72 a, stk. 3, om påbud til ejere og § 72 b, stk. 1-4, om forpligtelser ved nybyggeri m.v. skal kunne straffes.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007, samtidig med ikrafttrædelsen af lov nr. 568 af 24. juni 2005 om ændring af lov om forurenet jord (udmøntning af kommunalreformen), jf. dog stk. 3 og 4.

I stk. 2 foreslås, at regionsrådet i løbet af de første 18 måneder efter lovens ikrafttræden skal revurdere de arealer med lettere forurening, der allerede er kortlagt. Der er dermed foretaget en afvejning mellem regionsrådets praktiske mulighed for at gennemføre en revurdering og den kortlagte ejendoms ejers interesse i at få sin kortlagte, lettere forurenede ejendom revurderet.

I stk. 3 foreslås, at den nye forkortede frist for behandling af boligejeres anmodninger til regionsrådet efter lovens § 7, stk. 3, har virkning for anmodninger, der modtages af regionsrådet fra den 1. januar 2007. For anmodninger, der er modtaget i tidsrummet fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007, skal kortlægningen frem til vidensniveau 2 dog blot være gennemført inden den 1. januar 2009. Herved er der som ovenfor vedrørende stk. 2 foretaget en afvejning af regionsrådets mulighed for at efterkomme den kortere frist i forhold til ejerens interesse i at få en hurtigere afgørelse.

I stk. 4 foreslås det, at bestemmelsen om områdeklassificering efter § 50 a, stk. 1, og dermed anmeldepligt for flytning af jord i byzone, først får virkning den 1. januar 2008. Dermed gives der kommunerne tid til at forberede administrationen af den nye ordning. Miljøministeren kan dog ved bekendtgørelse fastsætte, at § 50 a, stk. 1-6, træder i kraft i kommunen på et tidligere tidspunkt, dog tidligst den 1. januar 2007. Bemyndigelsen vil kun blive udnyttet efter anmodning fra en eller flere kommuner, der måtte ønske det.

Kravet efter den foreslåede § 72 b, jf. § 1, nr. 15, vil først skulle efterleves fremover. For at undgå at gribe ind i eksisterende kontraktforhold fastlægges i stk. 5 en overgangsordning. Bestemmelsen i § 72 b finder således ikke anvendelse, hvis der inden 1. januar 2007 er indgivet påkrævet ansøgning efter anden lovgivning om ændringen af anvendelsen eller bygge- og anlægsarbejdet. Det er en forudsætning, at der er indgivet ansøgning om alle tilladelser, dispensationer m.v., der er påkrævet i den konkrete sag. Med anden lovgivning tænkes f.eks. på byggeloven, planloven og naturbeskyttelsesloven. Bestemmelsen i § 72 b finder ligeledes ikke anvendelse, hvis der inden den 1. januar 2007 er indgået aftaler om ændringen af anvendelsen eller bygge- og anlægsarbejdet. Med aftaler tænkes såvel på aftaler med entreprenører, håndværkere og lignende som på aftaler om lejeforhold eller brugsrettigheder, der knytter sig til ændringen af anvendelsen eller bygge- og anlægsarbejdet.

Til § 3

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale anvendelsesområde.