L 214 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om miljøbeskyttelse. (Producentansvar for person- og
varebiler).
Fremsat den 29. marts 2006 af
miljøministeren (Flemming Hansen, fg.)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse
(Producentansvar for person- og varebiler) 1)
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som
ændret bl.a. ved lov nr. 385 af 25. maj 2005 og senest ved
lov nr. 572 af 24. juni 2005, foretages følgende
ændringer:
1. I fodnoten
til lovens titel indsættes efter »s. 106«:
», og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede
køretøjer (EF-Tidende 2000, nr. L 269, side
34)«.
2. I § 9 i, stk. 1,
ændres »§§ 9 j-9 q« til:
»§§ 9 j-9 o«.
3. I § 9 h, stk. 2; 9 j,
stk. 1; 9
l, stk. 1 og
3 ændres
»genanvendelse eller særlig« til
»særskilt«.
4. I § 9 k, stk. 3, og
§ 9 l,
stk. 2, ændres »§ 9 n« til:
»§ 9 t«.
5. I § 9 m indsættes
som stk. 2:
»Stk. 2. Ministeren kan
fastsætte regler om, at distributører og forhandlere
ikke må aftage og forhandle elektrisk og elektronisk udstyr
fra producenter og importører, som har tilsidesat
registreringspligten efter regler fastsat i medfør af
§ 9 t, stk. 1.«
6. § 9 n-§ 9 r
affattes således:
Ȥ 9 n.
Miljøministeren kan fastsætte regler om producenters,
importørers og forhandleres pligt til at oplyse brugere af
elektrisk og elektronisk udstyr i private husholdninger om
særskilt tilbagetagning af affald af elektrisk og elektronisk
udstyr, aktuelle tilbagetagningsordninger, brugerens rolle i
forbindelse med nyttiggørelse, potentielle virkninger for
miljøet og menneskers sundhed af tilstedeværelsen af
farlige stoffer i produktet og betydningen af den
påførte mærkning i forbindelse med
markedsføringen af elektrisk og elektronisk udstyr.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte
regler om, at producenter og importører skal stille
særlige genbrugs- og behandlingsoplysninger til
rådighed over for behandlingsvirksomheder for hver enkelt ny
type elektrisk og elektronisk udstyr, der bringes på
markedet, senest 1 år efter udstyrets første
markedsføringsdato. Ministeren kan fastsætte regler om
producenters og importørers pligt til at sikre
mærkning af produkter.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte
regler om producenters og importørers pligt til at give
oplysninger om mængde og kategorier af elektrisk og
elektronisk udstyr, der er markedsført, tilbagetaget,
genvundet eller nyttiggjort, om den eksporterede mængde
tilbagetaget affald samt om, at forpligtelsen, jf. § 9 j,
stk. 2, er overdraget til andre.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte
regler om producenters og importørers pligt til at
tilvejebringe og give oplysninger og dokumentation af enhver art om
etablerede tilbagetagningsordninger til brug for kontrollen med
overholdelse af reglerne i § 9 j, § 9 l,
stk. 1, samt regler fastsat i medfør af § 9
k, § 9 l, stk. 2 og 3, § 9 n og
§ 9 t.
Stk. 5. Ministeren kan fastsætte
regler om, at eksportører i udlandet, der leverer elektrisk
eller elektronisk udstyr direkte til husholdninger i Danmark ved
hjælp af fjernsalg eller internethandel, skal foranstalte
affaldshåndtering. Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om pligten for eksportører i udlandet til at
være tilmeldt producentregisteret og til at godtgøre,
hvorledes forpligtelsen efter § 9 j og § 9 l,
stk. 1, er opfyldt, samt om de mængder og kategorier af
elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført i
Danmark.
Stk. 6. Ministeren kan fastsætte
regler, hvorefter oplysningspligten efter stk. 1-5
påhviler den kollektive ordning, hvis producenter og
importører er tilsluttet en sådan ordning, jf.
§ 9 j. Oplysninger i medfør af stk. 1-5 kan
forlanges afgivet i en bestemt form.
Stk. 7. Køberne må kun
gøres særskilt bekendt med omkostningerne ved
tilbagetagning samt særskilt håndtering i forbindelse
med salg af nyt elektrisk eller elektronisk udstyr til private
husholdninger, hvis oplysningerne angår omkostningerne ved
håndteringen af affald fra produkter til private
husholdninger, der er markedsført senest den 31. december
2005. Sådanne oplysninger kan kun gives i perioden indtil den
13. februar 2011, for store husholdningsapparater dog indtil den
13. februar 2013.
§ 9 o.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kommunale
anlæg, der er godkendt til behandling af affald af elektrisk
og elektronisk udstyr og sat i drift inden den 1. januar 2005,
fortsat kan drives af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte
de nærmere vilkår for driften af de i stk. 1
nævnte behandlingsanlæg, herunder vilkår om
organisering i selskabsform og regnskabsmæssig
adskillelse.
§ 9 p. I
§§ 9 q €" 9 s forstås ved:
1) Bil: Motorkøretøj, der er
forsynet med 4 eller flere hjul eller med bælter, valser,
meder eller lignende, samt motorkøretøj på 3
hjul, hvis egenvægt overstiger 400 kg.
2) Personbil: Bil indrettet til at benyttes til
befordring af højst 9 personer, føreren
medregnet.
3) Varebil: Bil indrettet til at benyttes til
godsbefordring, og som har en tilladt totalvægt på ikke
over 3500 kg.
4) Producenter og importører: Enhver, der
fremstiller person- eller varebiler i Danmark eller
erhvervsmæssigt indfører person- eller varebiler til
Danmark.
5) Udtjent bil: En bil, der er affald i henhold
til reglerne i bekendtgørelse om affald.
§ 9 q.
Producenter og importører skal forholdsmæssigt i
forhold til deres markedsandel for egen regning foranstalte
tilbagetagning og særskilt håndtering af udtjente
person- og varebiler. Markedsandelen fastsættes på
grundlag af de mængder, der er registreret i det i
§ 9 t nævnte producentregister.
Stk. 2. Forpligtelsen efter
stk. 1 kan opfyldes gennem deltagelse i en kollektiv
ordning.
Stk. 3. Miljøministeren kan
fastsætte regler om producenters og importørers pligt
til at oplyse den sidste ejer eller indehaver om, hvor en udtjent
person- eller varebil kan afleveres, herunder hvordan oplysningerne
skal gives.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte
regler for kollektive ordninger, herunder om:
1) at alle producenter eller importører
skal have lige adgang til at deltage i en kollektiv ordning,
2) etablering af et passende antal modtagepladser
i en kollektiv ordning, således at det sikres, at ejeren
eller indehaveren af en udtjent person- eller varebil kan aflevere
denne til en modtageplads inden for en rimelig geografisk afstand,
og
3) at en kollektiv ordning skal sikre, at
godkendte affaldsbehandlere får adgang til at affaldsbehandle
biler på gennemsigtige og ikke diskriminerende
vilkår.
Stk. 5. Den sidste ejer eller
indehaver har ret til at aflevere en udtjent person- eller varebil
til en producent eller importør, til særskilt
håndtering uden omkostninger.
Stk. 6. Ministeren kan fastsætte
regler om den sidste ejers eller indehavers rettigheder, jf.
stk. 4, herunder at retten til at aflevere en bil kan
begrænses med hensyn til afleveringssteder, og at der af den
sidste ejer eller indehaver uanset stk. 4 kan opkræves
et beløb for de vigtigste manglende komponenter svarende til
tilsvarende komponenters materialeværdi på
afleveringstidspunktet.
§ 9 r.
Miljøministeren kan fastsætte regler om en
tildelingsordning for udtjente person- og varebiler, herunder
regler der sikrer, at ejeren eller indehaveren af en udtjent
person- eller varebil får mulighed for at aflevere denne til
en modtageplads inden for en rimelig geografisk afstand og regler
om hvornår den private organisation kan få tredjemand
til at udføre opgaven for producentens eller
importørens regning.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte
regler om, at producenter og importører skal redegøre
for, hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse efter
§ 9 q, stk. 1, samt regler om, at
redegørelsen skal afgives til ministeren eller det i
§ 9 t nævnte producentregister.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte
regler om, at ministeren i særlige tilfælde kan
dispensere fra pligten til for egen regning at foranstalte
tilbagetagning af udtjente person- og varebiler.«
7. Efter § 9 r
indsættes:
Ȥ 9 s.
Miljøministeren kan fastsætte regler om producenters
og importørers pligt til at give oplysninger om
mængden af person- og varebiler, der er produceret eller
indført til anvendelse i Danmark. Ministeren kan
fastsætte regler om, at producenter og importører skal
afgive oplysninger om antallet af person- og varebiler, der
erhvervsmæssigt er indført i Danmark, og om
mængden af person- og varebiler, der er tilbagetaget, uanset
om forpligtelsen i § 9 q, stk. 1, er overdraget til
en kollektiv ordning efter § 9 q, stk. 2.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte
regler om producenters og importørers pligt til at
tilvejebringe og give oplysninger og dokumentation om etablerede
tilbagetagningsordninger til brug for kontrollen med overholdelse
af reglerne i § 9 q, stk. 1 og 2, samt regler
fastsat i medfør af § 9 q, stk. 3 og 5 og
§ 9 t.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte
regler, hvorefter oplysningspligten efter stk. 1 og 2
påhviler en kollektiv ordning, hvis producenter og
importører er tilsluttet en sådan ordning, jf.
§ 9 q, stk. 2. Oplysninger i medfør af
stk. 1 og 2 kan forlanges afgivet i en bestemt form.
§ 9 t.
Miljøministeren fastsætter regler om, oprettelse af
producentregistre, om at producenter og importører som
defineret i § 9 i, stk. 1, nr. 2, og § 9
p, nr. 4, har pligt til at tilmelde sig registeret, og om deres
pligt til at indgive oplysninger hertil.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte
regler om, hvilke oplysninger der skal videregives fra
producentregisteret herunder om, hvilke oplysninger fra
producentregisteret der skal gives til ministeren.
§ 9 u.
Miljøministeren kan til en af ministeren godkendt privat
organisation henlægge kompetencen til at
1) administrere en tildelingsordning for udtjente
person- og varebiler i henhold til § 9 r, stk. 1,
eller for affald af elektrisk og elektronisk udstyr i henhold til
§ 9 j, stk. 3,
2) vurdere, om forpligtelsen efter § 9
j, stk. 1 og 2, § 9 l, stk. 1 og § 9
q, stk. 1, er opfyldt, herunder give en producent eller
importør, som defineret i § 9 i, stk. 1, nr.
2, og § 9 p, nr. 4, der ikke har tilbagetaget det
tildelte affald i form af elektrisk eller elektronisk udstyr eller
udtjente person- og varebiler, pligt til at afhente affaldet fra en
anden producent eller importørs modtageplads eller
virksomhed,
3) vurdere, om der er stillet passende sikkerhed,
og til at disponere over denne, jf. § 9 k,
stk. 1,
4) vurdere, om en kollektiv ordning
repræsenterer en passende sikkerhed, jf. § 9 k,
stk. 1
5) vurdere, om den geografiske beliggenhed af en
kollektiv ordnings modtagepladser er i overensstemmelse med regler
udstedt i medfør af § 9 q, stk. 3, nr. 2,
6) oprette og drive et producentregister,
herunder vurdere hvilke importører og producenter, som
defineret i § 9 i, stk. 1, nr. 2, og § 9
p, nr. 4, som er omfattet, jf. § 9 s, og
7) indhente oplysninger efter regler udstedt i
medfør af § 9, n, stk. 2-5 og § 9
s, stk. 1 og 2.
8) meddele påbud efter § 9 v.
Stk. 2. Ministeren udpeger bestyrelsen
for en organisation, der er godkendt efter stk. 1 efter
indstilling fra producenter, importører, interesse- og
brancheorganisationer på området. Endvidere godkender
ministeren vedtægter samt retningslinjer for
organisationernes drift og administration.
Stk. 3. Afgørelser truffet af
en privat organisation i henhold til stk. 1 kan påklages
til ministeren.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte
regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af en af
ministeren godkendt privat organisations omkostninger ved
administration og kontrol, jf. stk. 1.
§ 9 v.
Miljøministeren kan meddele påbud med henblik på
opfyldelse af forpligtelser i henhold til § 9 j,
stk. 1, § 9 l, stk. 1 og § 9 q,
stk. 1, samt meddele påbud og forbud om opfyldelse af
regler fastsat med hjemmel i § 9 k, § 9 l,
stk. 2 og 3, § 9 m, § 9 n, stk. 1-5
§ 9 q, stk. 3 og § 9 t, jf. dog
§ 9 u, stk. 1, nr. 8.
Stk. 2. Afgørelser efter
stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.«
8. I § 110, stk. 1, nr.
2, udgår », påbud efter § 9 q
samt«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar
2007.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget
Lovforslaget skaber de
lovgivningsmæssige rammer for gennemførelsen af et
producentansvar for alle udtjente person- og varebiler med virkning
fra den 1. januar 2007 som fastsat i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om
udrangerede køretøjer, artikel 5, stk. 4.
Direktivet med bilag er trykt i EF-Tidende nr. L 269 af 21. oktober
2000 s. 34-42 og er optaget som bilag til dette lovforslag.
Direktivets øvrige bestemmelser er
blevet implementeret med Folketingets vedtagelse af L 385 af 6.
juni 2002 om ændring af lov om miljøbidrag og
godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af
biler, miljøministerens udstedelse af bekendtgørelse
nr. 782 af 17. september 2002 om opkrævning af miljø-
og skrotningsbidrag samt udbetaling af godtgørelse i
forbindelse med ophugning og skrotning af biler,
bekendtgørelse nr. 480 af 19. juni 2002 om håndtering
af affald i form af motordrevne køretøjer og
affaldsfraktioner herfra samt bekendtgørelse nr. 570 af 23.
juni 2003 om import og salg af person- og varebiler m.v., der
indeholder visse farlige stoffer.
Ved lov nr. 385 af 25. maj 2005 om
ændring af lov om miljøbeskyttelse gennemførtes
EU's direktiv om producentansvar for affald af elektrisk og
elektronisk udstyr. Dette lovforslag gennemfører
hjemmelsgrundlaget for en lignende ordning for udtjente biler som
et led i implementeringen af ovennævnte direktiv. Det er
derfor fundet hensigtsmæssigt at sammenskrive de
bestemmelser, som er ens for producentansvar for affald af
elektrisk og elektronisk udstyr og udtjente biler.
2. Lovforslagets formål og
indhold
Direktivet om udrangerede
køretøjer adskiller sig ligesom direktivet om affald
af elektrisk og elektronisk udstyr fra tidligere affaldsdirektiver
ved i meget høj grad at lægge ansvaret for
håndteringen af affaldet samt afholdelse af udgifterne herved
på producenter og importører, jf. direktivets artikel
5, stk. 4. Det indebærer blandt andet, at danske
producenter og importører pålægges et
økonomisk ansvar for at tilbagetage udtjente person- og
varebiler. På nuværende tidspunkt er der dog ingen
producenter i Danmark.
Direktivet om udrangerede
køretøjer tager sigte på at forebygge
frembringelse af affald i form af udtjente person- og varebiler
samt at tilvejebringe et regelgrundlag i medlemslandene, der
styrker mulighederne for genbrug, genvinding og andre former for
nyttiggørelse af denne affaldsfraktion. Et primært
mål med direktivet er desuden at forbedre
miljøpræstationer hos de aktører, som er
direkte involveret i behandlingen af udtjente person- og varebiler.
Det er endvidere direktivets sigte at skabe incitament for
producenter, importører og distributører til at
interessere sig mere for miljøvenlige produkter. Direktivet
finder anvendelse på udtjente, motordrevne
køretøjer i form af person- og varebiler samt
trehjulede køretøjer, undtagen trehjulede
motorcykler.
Ved den ovenfor nævnte delvise
implementering af direktivet i 2002 blev der indført et
økonomisk producentansvar for person- og varebiler
markedsført efter 1. juli 2002 og som afleveres til
affaldshåndtering inden den 1. januar 2007. Dette
økonomiske ansvar er implementeret i kapitel 3 a i lov om
miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med
ophugning og skrotning af biler samt bekendtgørelse nr. 782
af 17. september 2002 om opkrævning af miljø- og
skrotningsbidrag samt udbetaling af godtgørelse i
forbindelse med ophugning og skrotning af person- og varebiler.
Producenter og importører betaler frem til 31. december 2006
et skrotningsbidrag, der i 2005 udgør 10 kr. pr.
indregistreret motorkøretøj, og som i 2006 stiger til
15 kr. pr. indregistreret motorkøretøj.
Skrotningsbidraget udgør en del af den godtgørelse,
som sidste ejer eller indehaver får udbetalt i
godtgørelse ved indlevering af den udtjente person- eller
varebil til affaldsbehandling. Dermed har Danmark opfyldt sin
forpligtelse til at indføre et producentansvar i henhold til
direktivet for person- og varebiler, der er markedsført
efter den 1. juli 2002. Ordningen ophører 1. januar 2007 jf.
§ 7 b i lov nr. 385 af 6. juni 2002 om ændring af
lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med
ophugning og skrotning af biler.
Direktivets artikel 5, stk. 4, og
artikel 12, foreskriver, at medlemsstaterne fra den 1. januar 2007
skal træffe foranstaltninger for at sikre, at den sidste ejer
eller indehaver skal kunne aflevere udtjente
køretøjer, også køretøjer
markedsført før den 1. juli 2002, uden omkostninger
til en godkendt affaldsbehandler. Medlemsstaterne skal endvidere
træffe foranstaltninger, som sikrer, at producenterne
afholder alle eller en betydelig del af udgifterne ved denne
tilbagetagning, og/eller at producenterne tager disse udtjente
køretøjer tilbage.
Direktivet overlader det til medlemslandene
at vælge, om implementering af direktivets krav om
producentansvar skal ske ved at producenterne pålægges
at afholde alle eller en betydelig del af omkostningerne, eller ved
at de forpligtes til at tage udtjente køretøjer retur
eller ved en kombination af disse to modeller.
Lovforslaget lægger op til, at
direktivet implementeres ved, at producentansvaret indføres
ved, at producenter og importører forpligtes til at tage
udtjente køretøjer tilbage. Forpligtelsen
påhviler alle producenter og importører af
køretøjer. Tilbagetagningsforpligtelsen betyder, at
hver producent eller importør tilbagetager en andel,
beregnet ud fra antal producerede eller erhvervsmæssigt
importerede person- og varebiler og foranstalter særskilt
håndtering af de tilbagetagne person- og varebiler.
Lovforslaget åbner mulighed for, at producenter og
importører kan gå sammen i en kollektiv ordning, hvor
flere producenter og importører i fællesskab
løfter tilbagetagningsforpligtelsen. En kollektiv ordning
kan på vegne af de tilmeldte producenter og importører
forhandle aftaler med godkendte affaldsbehandlere om at modtage og
affaldsbehandle biler.
Det forventes, at de samlede omkostninger til
håndtering af udtjente person- og varebiler efter
indførelse af producentansvaret vil blive reduceret
væsentligt i forhold til de nuværende omkostninger.
Årsagen skal primært findes i de stordriftsfordele for
affaldsbehandling, der kan opnås ved en kollektiv
tilbagetagningsordning, og de konsekvenser for
prisfastsættelsen, der følger heraf. Der forventes en
besparelse i størrelsesordenen 35 mio. kr. i forhold til den
nuværende ordning.
Producentansvar for udtjente
biler
Miljøbeskyttelseslovens
nuværende bestemmelser om producentansvar giver ikke mulighed
for i fuldt omfang at gennemføre regler om producentansvar
for bilskrot. Derfor foreslås en række nye bestemmelser
i § 9 q, hvorved der indføres en pligt for
producenter og importører til for egen regning at
tilbagetage udtjente person- og varebiler. Producenterne og
importørerne kan vælge at deltage i en kollektiv
ordning og derigennem opfylde deres producentansvar.
Tilbagetagningspligten
Alle producenter og importører
forpligtes til for egen regning at foranstalte tilbagetagning af
udtjente person- og varebiler, der har en negativ eller ingen
markedsværdi. Pligten omfatter tilbagetagning af person- og
varebiler uanset mærke, dog således, at producenter og
importører, der f.eks. indfører varebiler, kun skal
tilbagetage varebiler etc.
Lovforslaget åbner mulighed for, at
producenter og importører kan gå sammen i en kollektiv
ordning, hvor flere producenter og importører sammen
løfter tilbagetagningsforpligtelsen. Alle kan således
frit vælge om de vil tilbagetage deres andel af de udtjente
biler individuelt, gå sammen med andre og etablere en
kollektiv ordning eller tilslutte sig en allerede eksisterende
kollektiv ordning.
Ministeren bemyndiges i lovforslaget til
forpligte importører og producenter til at give den sidste
ejer eller indehaver oplysninger om, hvor en udtjent bil kan
afleveres, herunder hvordan oplysningerne skal gives.
Ministeren bemyndiges i lovforslaget til at
stille krav til en kollektiv ordning. En kollektiv ordning kan i
medfør af disse regler blive forpligtet til at sikre, at
alle producenter eller importører skal have lige adgang til
at deltage i den kollektive ordning. Endvidere vil der blive
stillet krav om, at en kollektiv ordning forpligtes til at etablere
et passende antal modtagepladser således, at der sikres
mulighed for at ejer eller indehaveren af en udtjent bil kan
aflevere bilen til en modtageplads inden for en rimelig geografisk
afstand. Endelig er det intentionen, at en kollektiv ordning, skal
sikre, at flere godkendte og registrerede affaldsbehandlere
får mulighed for at affaldsbehandle biler. Denne forpligtelse
skal kun pålægges en kollektive ordning, hvis denne har
en dominerende markedsandel.
De Danske Bilimportører (DBI) har
tilkendegivet, at de vil etablere en kollektiv ordning. Medlemmerne
af DBI har i øjeblikket en samlet markedsandel på ca.
99 % af den nuværende import af nye person- og varebiler. DBI
har oplyst, at de vil løfte deres producentansvar ved
privatretligt at indgå aftale med en eller flere godkendte
affaldsbehandlere, som bliver forpligtet til at modtage bilerne
på vegne af den kollektive ordning. DBI har oplyst, at de
forudsætter, at de aftaler, der indgås, ikke
medfører omkostninger for de tilsluttede producenter og
importører. Dette skyldes, at stordriftsfordele og
forøgede skrotpriser (salgsværdien af genbrugelige
dele og genanvendelige materialer), kan opveje omkostningerne ved
den i bilskrotbekendtgørelsens foreskrevne håndtering
af udtjente køretøjer.
Miljøstyrelsen er opmærksom
på, at der i løbet af de kommende år muligvis
vil finde en liberalisering af bilimportmarkedet sted. Dette vil
sandsynligvis resultere i, at der vil opstå nye og mindre
importørvirksomheder af person- og varebiler, herunder
også virksomheder, der importerer person- og varebiler til
eget brug. Disse kan vælge om de vil tilslutte sig en
eksisterende kollektiv ordning eller om de vil tilbagetage deres
andel af de udtjente biler.
Ministeren kan fastsætte regler om, at
en producent eller importør ikke har pligt til at
tilbagetage en person- eller varebil uden omkostninger for sidste
ejer eller indehaver, hvis bilen ikke indeholder de vigtigste
komponenter.
Producenter og importørers
pligt til at lade sig registrere og til at afgive oplysninger
Lovforslaget indebærer, at
miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om,
at producenter og importører forpligtes til at lade sig
registrere. I en kommende bekendtgørelse vil det blive
fastsat, at registreringen bl.a. skal omfatte oplysninger om navn,
adresse, CVR-nummer samt oplysninger om antallet af producerede
eller importerede person- og varebiler, den pågældende
har bragt på markedet i Danmark samt antallet af udtjente
person- og varebiler, den pågældende har tilbagetaget.
Endvidere skal det oplyses, om producenten eller importøren
er med i en kollektiv ordning eller vil tilbagetage
individuelt.
Lovforslaget gør det desuden muligt,
at oplysningerne i stedet kan gives af en eventuelt oprettet
kollektiv ordning, som producenten eller importøren er en
del af.
Producentregister
Det foreslås, at der oprettes et
register omfattende alle producenter og importører, der
fremstiller person- og varebiler til anvendelse i Danmark eller
indfører person- og varebiler i Danmark. Lovforslaget
indeholder en bestemmelse, hvorefter miljøministeren kan
henlægge kompetencen til at drive dette producentregister til
en godkendt privat organisation.
Et producentregister skal bl.a. anvendes til
at administrere en tildelingsordning, således at producenter
og importører tildeles en forholdsmæssig andel af de
udtjente biler og varevogne.
3. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ikke væsentlige
økonomiske konsekvenser for stat, kommuner eller
amtskommuner.
Indførelse af producentansvaret vil
dog medføre besparelser for kommunerne anslået til i
størrelsesordenen 0,25-1,2 mio. kr. om året.
Lovforslaget og de ændringer, der efter
lovens vedtagelse vil blive gennemført af det samlede
regelsæt, har ikke nævneværdige administrative
konsekvenser for stat, kommuner eller amtskommuner.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget og udmøntningen af
lovforslaget ved udstedelse af en bekendtgørelse kan have
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, fordi
gennemførelsen af producentansvaret indebærer, at
omkostningerne for affaldshåndteringen ikke som hidtil skal
afholdes af slutbrugeren men af producenterne og
importørerne. Niveauet for de eventuelle øgede
omkostninger afhænger af, hvilke aftaler importørerne
får med affaldsbehandlerne.
DBI har tilkendegivet, at organisationen vil
etablere en kollektiv ordning. Organisationen har oplyst, at de
forventer at kunne løfte deres producentansvar uden
omkostninger for de importører, der tilslutter sig
ordningen. De importører, der vælger ikke at deltage i
en kollektiv ordning, kan selv forhandle aftale med autoophuggere.
Det er vanskeligt at vurdere udgiften til denne behandling. I
øjeblikket er prisniveauet for affaldsbehandling af biler
ca. 200 €" 1000 kr.
Da alle herunder erhvervsvirksomheder betaler
for affaldsbehandling af udtjente biler forventes der en mindre
besparelse for erhvervslivet, da erhvervsvirksomheder på
linie med private fremover kan aflevere udtjente biler og varevogne
til affaldsbehandling uden omkostninger for den sidste ejer eller
indehaver.
Gennemførelsen af producentansvaret
vil dog medføre strukturelle ændringer i
autoophugningsbranchen. Når producenter og importører
bliver forpligtet til at foranstalte tilbagetagning af udtjente
person- og varebiler, og for egen regning at sikre
affaldshåndtering i overensstemmelse med lovgivningskravene,
vil der blive øget konkurrence på affaldsbehandlingen.
Importørerne vil være en stærkere
forhandlingspart overfor autoophuggerne end den enkelte bilejer,
når de skal forhandle pris for affaldsbehandling. Dette
gælder i endnu højere grad, hvis importørerne
opretter en kollektiv ordning. For at sikre, at der bliver en
åben og reel konkurrence på området er ministeren
bemyndiget til at udarbejde regler, der pålægger en
kollektiv ordning at sikre, at godkendte affaldsbehandlere
får adgang til at miljøbehandle biler på
gennemsigtige og kommercielle vilkår. Det er tanken, at denne
forpligtelse skal påhvile kollektive ordninger, som har en
dominerende stilling på markedet.
Lovforslaget vil ikke i sig selv
medføre øget administration for erhvervslivet.
Udmøntningen af lovforslaget ved udstedelse af en ny
bilskrotbekendtgørelse, der regulerer producentansvaret, vil
indebære øget administration for erhvervslivet til
organisering af affaldshåndteringen og finansieringen heraf.
Det forventes, at en kollektiv ordning vil forestå den
administration, der er nødvendig for at sikre
tilbagetagningen og affaldsbehandlingen, og som på vegne af
de tilsluttede producenter og importører indgår
aftaler med affaldsbehandlingsvirksomhederne om behandlingen af de
modtagne person- og varebiler. Virksomheder, der ikke deltager i en
kollektive ordning, skal etablere egne tilbagetagningsordninger. De
skal desuden foretage periodiske indberetninger om antallet af
person- og varebiler, der er bragt på markedet samt angive
antallet af udtjente person- og varebiler, der er tilbagetaget og
afleveret til særskilt behandling på registrerede
ophugningsvirksomheder.
5. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ikke administrative
konsekvenser for borgerne.
6. Lovforslagets
miljømæssige konsekvenser
Formålet med lovforslaget er at
tilvejebringe lovgrundlaget for gennemførelse af det
producentansvar, som er fastsat i direktivet om udrangerede
køretøjer. Gennemførelsen af producentansvaret
forventes at medføre, at antallet af henstillede, udtjente
person- og varebiler vil blive reduceret, og at risikoen for
forurening af jorden dermed vil blive reduceret. Baggrunden for
dette er, at det fremover bliver omkostningsfrit for ejer eller
indehaver af et udtjent køretøj at aflevere dette til
affaldsbehandling. I øjeblikket betales der mellem 200 og
1000 kr. for affaldsbehandling til gengæld får den
sidste ejer eller indehaver af en person- eller varebil udbetalt en
godtgørelse, jf. bekendtgørelse om betaling af
miljø- og skrotningsbidrag samt udbetaling af
godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af
biler. Godtgørelsesordningen omfatter imidlertid kun person-
og varebiler, der er eller har været indregistreret i Danmark
efter ordningens ikrafttræden den 1. juli 2000. Selvom
godtgørelsesordningen nu har eksisteret i mere end 5
år, og selvom opbevaringen af disse udtjente person- og
varebiler er i strid med reglerne i bilskrotbekendtgørelsen,
henstår der stadig udtjente person- og varebiler på
private ejendomme, som er afmeldt før
godtgørelsesordningen trådte i kraft. Med
indførelsen af producentansvaret kan en ejer eller indehaver
af en udtjent person- eller varebil, der ikke har været
indregistreret efter den 1. juli 2000, aflevere bilen til
affaldsbehandling uden omkostninger, forudsat denne ikke mangler
væsentlige komponenter, som f.eks. motor eller karrosseri.
Det vil betyde, at den økonomiske barriere for ejerens eller
indehaverens beslutning om at aflevere en udtjent person- eller
varebil reduceres væsentligt. Derudover forventes
lovforslaget ikke at medføre væsentlige
miljømæssige fordele, fordi de primære
miljømæssige fordele ved gennemførelsen af
direktivet allerede er opnået ved den delvise implementering
af direktivet i 2002 og 2003.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget implementerer sidste del af
direktivet om udtjente køretøjer (2000/53/EF).
Lovforslaget indeholder ikke i øvrigt EU-retlige
aspekter.
8. Hørte myndigheder og
organisationer
Advokatrådet, affald danmark,
Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Amternes og Kommunernes
Forskningsinstitut, Amtsrådsforeningen i Danmark,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Beskæftigelsesministeriet, BilGenbrug Danmark,
Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark,
Centralorganisationen af Industriansatte i Danmark, DAKOFA,
Danmarks Automobilforhandler Forening, Danmarks
Miljøundersøgelser, Danmarks Naturfredningsforening,
Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug,
Dansk Handel & Service, Dansk Standard, Dansk Teknologisk
Institut, Dansk Transport og Logistik, DAVID, De Danske
Bilimportører, Dansk Industri, Direktoratet for
Arbejdstilsynet, DTU, Institut for miljø og ressourcer, DTU,
Institut. for produktion og ledelse, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, FDM, Finansministeriet, Forbrugerrådet,
Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Kommunale tekniske chefer,
Foreningen af Miljømedarbejdere i Kommunerne, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Forsikring og Pension, Forsvarsministeriet,
Frederiksberg Kommune, GenvindingsIndustrien, Green City Denmark
Green Network & Miljøforum Danmark, Greenpeace,
Grøn Information, H.J. Hansen Genvindingsindustri, HTS
Interesseorganisation, HUR, Håndværksrådet,
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Industriens
Branchearbejdsmiljøråd, Informationscentret for
Miljø og Sundhed, Ingeniørforeningen i Danmark,
International transport, Justitsministeriet, Kommunernes
Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Københavns Kommune,
Miljøforsyningsforvaltning, Københavns Kommune,
Miljøkontrollen, Landsorganisationen i Danmark, MEG €"
Sekretariat for Aluminium & Miljø,
Miljøklagenævnet, Reno Sam, RenoSam,
Specialarbejderforbundet i Danmark, Statsministeriet, Stena
Miljø A/S, Teknologisk Institut, Temacenter for affald,
Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Uniscrap A/S,
Verdensnaturfonden, Videncenter for Affald samt Økonomi- og
Erhvervsministeriet.
9. Vurdering af konsekvenser af
lovforslaget
| Positive Konsekvenser/mindreudgifter | Negative Konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Lovforslaget har ikke direkte
økonomiske konsekvenser. Udmøntningen af lovforslaget,
forventes at medføre besparelser for kommunerne.
Besparelserne er anslået til at ville udgøre 0,25-1,2
mio. kr. pr. år. | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Lovforslaget har ikke direkte administrative
konsekvenser. Udmøntningen af lovforslaget vil
medføre mindre administrative konsekvenser for
kommunerne. | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Lovforslaget og udmøntningen heraf
vil medføre, at affaldshåndteringsomkostningerne
reduceres for de virksomheder, der skal have affaldsbehandlet
biler. Lovforslaget og udmøntningen heraf
vil medføre en større konkurrence i
ophugningsbranchen, hvilket kan medføre nogle strukturelle
ændringer. | Lovforslaget og udmøntningen heraf
kan betyde en merudgift for producenter og importører. Den
forventes dog at være lille, da producenter og
importører kan opnå bedre priser ved
affaldsbehandlingen end den enkelte bilejer. Lovforslaget og udmøntningen heraf
vil medføre en større konkurrence i
ophugningsbranchen, hvilket kan medføre nogle strukturelle
ændringer. |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Lovforslaget har ikke direkte administrative
konsekvenser. Udmøntningen af lovforslaget i en
bekendtgørelse vil medføre, at producenterne og
importørerne skal etablere ordninger for
affaldshåndtering af udtjente køretøjer og for
finansieringen af affaldshåndteringen.. |
Miljømæssige konsekvenser | Lovforslaget har ikke direkte
miljømæssige konsekvenser. Udmøntningen af lovforslaget
forventes at styrke grundlaget for aflevering af udtjente biler,
der henstår på private ejendomme og dermed en nedsat
risiko for jordforurening. Derudover forventes forslaget ikke at
medføre nævneværdige miljømæssige
konsekvenser, da de positive miljøeffekter, der
følger af direktivets implementering er opnået
allerede ved den primære implementering af direktivet i 2002
og 2003. | Ingen |
Administrative konsekvenser for borgerne | Lovforslaget eller udmøntningen heraf
vil ikke have administrative konsekvenser for borgerne. | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget viderefører
implementeringen af direktiv om udtjente køretøjer
(2000/53/EF). Lovforslaget indeholder ikke i øvrigt
EU-retlige aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Loven implementerer producentansvaret for
biler markedsført før den 1. juli 2002 jf.
direktivets artikel 12, stk. 2, nr. 2. Derfor indsættes
noten til titlen til lovforslaget også som note til titlen
til selve loven.
Til nr. 2.
Begrænsningen af definitionernes
anvendelse til de bestemmelser, som kun er relevante for affald af
elektrisk og elektronisk, skyldes indførelsen af
fælles bestemmelser for affald af elektrisk og elektronisk
udstyr og bilskrot for vidt angår producentregister,
hjemmelsbestemmelse for kompetenceoverførsel til en privat
organisation og påbud.
Til nr. 3.
I forbindelse med lovændringen
foreslås det at præcisere begrebsanvendelsen på
området. »Genanvendelse og særlig
håndtering« erstattes af »særskilt
håndtering«. Baggrunden for dette er, at begrebet
særskilt håndtering indeholder både genanvendelse
og særlig håndtering. Det materielle indhold af
reglerne ændres således ikke.
Til nr. 4.
Ændringen er en konsekvens af
lovforslagets nr. 6 og sikrer den rette henvisning til den nye
bestemmelse om producentregisteret, som er fælles for affald
af elektrisk og elektronisk udstyr og bilskrot.
Til nr. 5.
Indsættelsen er en konsekvens af nr. 6.
Med ændringen videreføres den eksisterende
§ 9 n, stk. 2. Der er således ikke med
ændringen tilsigtet ændringer i forhold til den af
Folketinget vedtagne lov nr. 285 af 25. maj 2005 om
indførelse af producentansvar for elektronikskrot m.v.
Til nr. 6.
Nyaffattelsen sker af hensyn til lovens
systematik. Det er vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt,
at de bestemmelser med ens indhold, som både skal gælde
for affald af elektrisk og elektronisk udstyr og affald i form af
biler, sammenskrives og placeres samlet efter de bestemmelser, der
kun vedrører en af affaldsfraktionerne. Den nyaffattede
§ 9 n er således en videreførelse af den
eksisterende § 9 o, mens den nyaffattede § 9 o
er en videreførsel af den eksisterende § 9 r.
Der er således ikke med nyaffattelsen
af de eksisterende bestemmelser tilsigtet nogen
indholdsmæssige ændringer i forhold til den af
Folketinget vedtagne lov nr. 285 af 25. maj 2005 om
indførelse af producentansvar for elektronikskrot m.v.
§§ 9 p - § 9 r er
imidlertid nye bestemmelser vedrørende producentansvaret for
udtjente biler.
Ad § 9 p
Direktivet finder anvendelse på
udtjente, motordrevne køretøjer i form af person- og
varebiler samt trehjulede køretøjer, undtagen
trehjulede motorcykler. Trehjulede køretøjer er efter
den danske lovgivning klassificeret som person- eller varebiler,
jf. § 2, nr. 2 i bekendtgørelse af
færdselsloven, lovbekendtgørelse nr. 1079 af 14.
november 2005. Som konsekvens heraf, er omfatter producentansvaret
i loven også for motorkøretøjer på 3
hjul, hvis egenvægt overstiger 400 kg. Hermed følges
definitionen i lovforslaget af hvornår, der skal være
producentansvar for køretøjer direktivets
definition.
Definitionen på bil, personbil,
varebil, og udtjente køretøjer i overensstemmelse med
færdselslovens definitioner heraf er allerede implementeret i
bekendtgørelse nr. 480 af 19. juni 2002 om håndtering
af affald i form af motordrevne køretøjer og
affaldsfraktioner herfra.
Definitionen i direktivets artikel 2,
stk. 3 af biler adskiller sig fra den gængse danske
definition jf. § 2, stk. 2 i bekendtgørelse
af færdselsloven, lovbekendtgørelse nr. 1079 af 14.
november 2005, hvorfor det er fundet nødvendigt at medtage
definitionerne.
Ad § 9 q
Med § 9 q pålægges
producenter, der fremstiller person- og varebiler til anvendelse i
Danmark, og importører, der erhvervsmæssigt
indfører person- og varebiler i Danmark en pligt til at
sikre tilbagetagning og særskilt behandling af udtjente
person- og varebiler samt pligt til at afholde de hermed forbundne
udgifter. Forpligtelsen gælder alle udtjente person- og
varebiler. Ejere eller indehavere af udtjente biler har hermed en
ret til at kunne aflevere en udtjent bil omkostningsfrit til en af
de af producenterne og importørerne etablerede
modtagepladser for udtjente biler. Ejere eller indehavere af
udtjente biler har i henhold til den gældende
bekendtgørelse nr. 480 af 19. juni 2002 om håndtering
af affald i form af motordrevne køretøjer og
affaldsfraktioner herfra en pligt til at aflevere en udtjent bil
til en registreret ophugningsvirksomhed eller til en forhandler,
der har indgået aftale med en registreret
ophugningsvirksomhed. Pligten til at aflevere en udtjent bil kan
efter gennemførelsen af reglerne om producentansvar tillige
opfyldes ved aflevering til en af de af producenterne og
importørerne etablerede modtagepladser. Ejere eller
indehavere, der kan opnå en positiv værdi for en
udtjent bil ved overdragelsen af bilen til en registreret
ophugningsvirksomhed, vil også fremover kunne opfylde
afleveringspligten ved at aflevere en udtjent bil til en
registreret ophugningsvirksomhed og herved eventuelt opnå en
eventuel positiv værdi af en udtjent bil.
Tilbagetagningsforpligtelsen for producenter og importører
bliver dermed ikke relevant, hvis person- eller varebiler har en
positiv værdi.
Producenter og importører er
forpligtede til forholdsmæssigt at tilbagetage en andel af
alle udtjente person- og varebiler beregnet ud fra deres
markedsandel af nye biler bragt på markedet.
Tilbagetagningspligten omfatter alle biler, der har været
indregistreret i Danmark, uanset om de er fremstillet eller
indført før eller efter lovens
ikrafttræden.
Forpligtelsen opfyldes ved tilbagetagning af
tilsvarende person- og varebiler, dvs. tilbagetagning af person-
eller varebiler, uanset hvem der oprindelig har fremstillet eller
indført bilerne, og uanset om der ikke er tale om biler af
samme mærke, som producenten eller importøren
fremstiller eller indfører. Den sidste ejer eller indehaver
skal dermed som udgangspunkt kunne aflevere sin udtjente bil
omkostningsfrit til enhver importør eller producent. Ejeren
eller indehaveren står dog selv for transporten til det
pågældende forhandlersted eller den
pågældende modtageplads.
Det påtænkes at skabe en
regulering i bekendtgørelsesform, således at
problemstillingen vedrørende hvorledes en producent eller
importør, der har tilbagetaget sin pligtige andel af de
udtjente person- og varebiler, kan nægte at tilbagetage flere
udtjente person- og varebiler. Der er således en
sammenhæng mellem den enkelte importørs eller
producents markedsandel af nye person- og varebiler og det antal
udtjente person- og varebiler producenten eller importøren
forpligtes til at tilbagetage.
På nuværende tidspunkt
udgør antallet af udtjente person- og varebiler ca. 60 % af
det samlede antal solgte nye person- og varebiler. Den
gennemsnitlige årlige tilvækst i bestanden af biler
udgør ca. 20 % af nye biler, der markedsføres. De
resterende 20 % omfatter brugte biler, der eksporteres til videre
brug i udlandet, og som derfor ikke vil tilgå det danske
affaldssystem.
Hvis en person- eller varebil ikke indeholder
dets væsentligste dele, som f.eks. motor, karosseri mv., har
den sidste ejer eller indehaver ikke krav på at kunne
aflevere person- eller varebilen uden omkostninger i henhold til
den foreslåede § 9 q, stk. 6, der
implementerer direktivets artikel 5, stk. 4, 3. afsnit.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at
importøren, producenten eller en eventuel affaldsbehandler,
der har indgået aftale med producent eller importør,
kan kræve et beløb for affaldsbehandlingen, som svarer
til materialeværdien af f.eks. den manglende motor. Det vil
sige, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at
producenten, importøren eller affaldsbehandleren kan
opkræve et beløb af ejeren eller indehaveren af en
udtjent bil for affaldshåndteringen svarende til
materialeværdien af de manglende dele. Der vil således
blive fastsat objektive grænser for, hvor meget der kan
opkræves for affaldsbehandlingen. Inden for disse objektive
grænser kan det blive nødvendigt at udøve et
vist skøn.
I medfør af § 9 q,
stk. 2, kan tilbagetagningspligten opfyldes gennem deltagelse
i en kollektiv ordning, som løfter forpligtelsen på de
tilsluttede producenter og importørers vegne. En kollektiv
ordning vil skulle etablere modtagepladser, hvor den sidste ejer
eller indehaver kan aflevere sin udtjente person- eller varebil, og
dermed bliver producenter og importører, der er medlemmer af
en kollektiv ordning, som udgangspunkt fri for at etablere
tilbagetagningsmuligheder på sine egne forhandlersteder.
Ministeren bemyndiges i lovforslaget til at
forpligte importører og producenter til at give den sidste
ejer eller indehaver oplysninger om, hvor en udtjent bil kan
afleveres, herunder hvordan oplysningerne skal gives. Det er
tanken, at den sidste ejer eller bruger bl.a. skal kunne finde
oplysningerne på internettet. Baggrunden for bestemmelsen, er
at den sidste ejer eller indehaver har brug for disse oplysninger
for at vide, hvor den udtjente bil kan afleveres uden
omkostninger.
I § 9 q, stk. 4 bemyndiges
miljøministeren til at fastsætte de nærmere
regler for kollektive ordninger. Bestemmelsen skal anvendes til at
sikre, at det er muligt at regulere de kollektive ordninger,
så de etableres i overensstemmelse med direktivets krav og
formål. Bestemmelsens opregning er således ikke
udtømmende.
I nr. 1 bemyndiges ministeren til at udstede
regler om, at en kollektiv ordning bliver forpligtet til, at alle
producenter eller importører skal have lige adgang til at
deltage i den kollektive ordning. Formålet med denne
bestemmelse er at sikre lige konkurrencevilkår mellem
importører.
I henhold til nr. 2 kan ministeren udstede
regler om, at en kollektiv ordning forpligtes til at etablere et
passende antal modtagepladser således, at der sikres mulighed
for at ejer eller indehaveren af en udtjent bil kan aflevere bilen
til en modtageplads inden for en rimelig geografisk afstand. Det
skal således sikres, at oprettelse af en kollektiv ordning
ikke gør det vanskeligere for den sidste ejer eller
indehaver at aflevere den udtjente person- eller varebil, end hvis
der havde været tale om individuel tilbagetagning. Ved
fastsættelsen af en sådan regel skal antallet af
modtagepladser afspejle det geografiske område, som den
kollektive ordning dækker, herunder befolkningstætheden
i de områder, som den kollektive ordning dækker
over.
I henhold til nr. 3 kan ministeren udstede
regler om, at en kollektiv ordning skal sikre, at flere godkendte
og registrerede affaldsbehandlere får mulighed for at
affaldsbehandle biler på lige, gennemsigtige og
ikke-diskrimenerende vilkår. Det er intentionen derved at
sikre, at der ikke bliver et monopol på markedet for
affaldsbehandling af biler. Udmøntningen af reglerne kan
f.eks. stille krav om, at alle godkendte registrerede
affaldsbehandlere skal have adgang til at affaldsbehandle udtjente
køretøjer på samme vilkår som den eller
de affaldsbehandlere, som en kollektiv ordning har indgået
aftale med. Det er meningen, at denne forpligtelse kun skal
pålægges en kollektive ordning, hvis denne har en
dominerende markedsandel. Den markedsdominerende stilling skal
beregnes på baggrund af den andel, af de udtjente biler, som
en kollektiv ordning har ansvaret for i forhold til udtjente biler,
d.v.s. biler uden en positiv markedsværdi. Ifølge
konkurrenceloven § 11 er misbrug af en dominerende
stilling, herunder anvendelse af ulige vilkår for ydelser af
samme værdi, forbudt. Bemyndigelsen har ikke til formål
eller hensigt at indføre en dobbeltregulering eller erstatte
forbuddet i konkurrencelovens § 11 med en sektorspecifik
regulering. Bemyndigelsen kan anvendes til at udfylde rammerne af
forbudet i konkurrencelovens § 11.
Ad § 9 r
Der gives i stk. 1 hjemmel til, at
miljøministeren kan fastsætte regler om en
tildelingsordning. Med tildelingsordningen skal det sikres, at der
sker en udligning af tilbagetagningen mellem producenter og
importører, og ordningen indebærer, at et overskydende
antal udtjente person- og varebiler modtaget af en
producent/importør eller den kollektive ordning kan tildeles
den producent/importør, der i foregående kvartal ikke
har tilbagetaget sin pligtige mængde. Det tilstræbes,
at en importør eller producent via tildelingsordningen
får pligt til at afhente udtjente inden for en rimelig
afstand i forhold til hvor importøren eller producenten har
angivet, at de modtager biler. Ministeren bemyndiges endvidere til
at fastsætte regler, der sikrer at ejeren eller indehaveren
af en udtjent bil får mulighed for at aflevere denne til en
modtageplads inden for en rimelig geografisk afstand. Det er tanken
at denne bemyndigelse kun skal anvendes hvis der ikke er en
kollektiv ordning. Hvis der er en kollektiv ordning, vil denne i
henhold til § 9 q, stk. 4, nr. 2 blive forpligtet
til at sikre et passende net.
For at sikre tildelingsordningens
overholdelse, forventes bestemmelsen endvidere anvendt til at
fastsætte regler i bekendtgørelsesform således,
at hvis en producent eller importør ikke afhenter et tildelt
antal biler fra en anden producents modtageplads, vil
organisationen lade tredjemand udføre opgaven for
producentens regning. Denne bestemmelse findes ikke
vedrørende afhentning af affald i form af elektrisk og
elektronisk udstyr. Begrundelsen for dette er, at producenter og
importører af elektrisk og elektronisk udstyr stiller
sikkerhed på forhånd. Såfremt de ikke opfylder
deres forpligtelse kan sikkerhedsstillelsen anvendes. Der stilles
ikke sikkerhed ved import af biler, og derfor er det
nødvendigt at have denne bestemmelse.
Bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 2
gør det muligt at kontrollere, at reglerne overholdes. De
Danske Bilimportører har meddelt, at den kollektive
tilbagetagningsordning, som etableres af brancheorganisationen, vil
tilbyde at tage imod alle udtjente biler, uanset at andre
importører måtte have en forpligtelse hertil, ligesom
man vil tilbyde andre importørvirksomheder, der ikke er
medlem af De Danske Bilimportører, at de kan tilmelde sig
den kollektive ordning.
Efter § 9 q, stk. 1,
pålægges producenter og importører af udtjente
person- og varebiler en pligt til forholdsmæssigt i forhold
til deres markedsandel at bidrage til at foranstalte tilbagetagning
samt særskilt håndtering af udtjente person- og
varebiler. Der er tale om en pligt, som generelt
pålægges alle producenter og importører af
person- og varebiler. Der er således en sammenhæng
mellem den enkelte producents eller importørs markedsandel
af nye person- og varebiler og omfanget af
tilbagetagningspligten.
Den beskrevne ordning med hensyn til
tilbagetagning samt særskilt håndtering af udtjente
person- og varebiler, vil i almindelighed ikke rejse
spørgsmål om ekspropriation efter grundlovens
§ 73. Det gælder også, selv om der ikke er
sikkerhed for, at den enkelte producent og importør kommer
til at blive forpligtet til at tage de person- og varebiler retur,
som vedkommende producent eller importør selv har
markedsført.
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at pligten
til at tilbagetage udtjente person- og varebiler efter
omstændighederne vil kunne ramme enkelte producenter eller
importører atypisk hårdt, og at pligten til at
foranstalte affaldshåndtering i sådanne tilfælde
vil kunne få karakter af et ekspropriativt indgreb mod den
pågældende producent eller importør. Det vil
efter omstændighederne navnlig kunne gøre sig
gældende for producenter eller importører, som dels er
nyetablerede på markedet, og som dels har opnået en
større markedsandel.
Det foreliggende lovforslag indeholder ikke
hjemmel til ekspropriation, og det foreslås på den
baggrund, at der i lovforslagets § 9 r, stk. 3,
skabes hjemmel til, at miljøministeren kan fastsætte
regler om, at der i særlige tilfælde kan dispenseres
fra pligten til tilbagetagning samt særskilt håndtering
af udtjente biler.
Det forudsættes, at
dispensationsadgangen kun vil blive anvendt i tilfælde, hvor
en producent eller importør ellers ville blive ramt atypisk
hårdt af pligten på en sådan måde, at
pligten i givet fald ville have fået karakter af et
ekspropriativt indgreb.
Til nr. 7.
Ad § 9 s
I § 9 s, stk. 1, bemyndiges
ministeren til at fastsætte regler om producenters og
importørers pligt til at give oplysninger om mængden
af person- og varebiler, der er markedsført og
tilbagetaget.
I § 9 s, stk. 2,
foreslås ministeren bemyndiget til at fastsætte regler
om oplysningspligt for producenter og importører til brug
for kontrol med, at producenter og importører opfylder deres
forpligtelser efter lovens regler om affald af udtjente person- og
varebiler samt regler herom fastsat med hjemmel i loven. Med
hjemmel i denne bestemmelse kan der således fastsættes
regler om, at producenterne og importørerne skal oplyse,
hvilke tilbagetagningsordninger de har etableret, herunder hvor
sidste ejer eller indehaver kan aflevere deres udtjente person- og
varebiler. Der kan endvidere fastsættes krav om, at
oplysningerne skal dokumenteres. Efter § 9 s,
stk. 3, kan ministeren bestemme, at oplysningspligten
overgår til den kollektive ordning, hvis en producent eller
importør er tilsluttet en sådan. Endvidere kan
oplysninger efter § 9 s, stk. 1 og 2, forlanges
afgivet i en bestemt form, f.eks. elektronisk, ved udfyldelse af
blanketter mv.
Ad § 9 t
Med bestemmelsen etableres hjemmel til
oprettelse af et register over producenter og importører af
person- eller varebiler, herunder til at pålægge
producenter og importører at tilmelde sig dette og til at
videregive oplysninger til registret.
Oplysningerne i registret skal bruges til at
administrere tildelingsordningen. Således kan "Den private
Organisation" bl.a. ud fra de indhentede oplysninger beregne, hvor
mange person- eller varebiler hver enkelt producent skal
tilbagetage.
Bestemmelsen i § 9 t, stk. 2,
indeholder hjemmel til at pålægge registret at
videregive oplysninger til ministeren eller Miljøstyrelsen.
Det er hensigten med bestemmelsen at tilvejebringe de oplysninger,
som de danske myndigheder skal indrapportere til EU-kommissionen i
form af rapporter i henhold til direktivets artikel 9 om eventuelle
ændringer i virksomhedsstrukturen i forbindelse med salg af
motorkøretøjer samt på området for
tilbagetagelse, demontering, shredning, genvinding og
genanvendelse, som kan medføre konkurrenceforvridning mellem
eller inden for medlemstaterne.
Bestemmelsen sammenskrives med den
eksisterende § 9 n, hvorefter der er mulighed for at
oprette et tilsvarende producentregister [benævnelse af
produktet/ansvaret]. Der er ikke med sammenskrivningen tilsigtet
ændringer i forhold til den af Folketinget vedtagne lov nr.
385 af 25. maj 2005 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse, hvor producentansvaret indførtes
for elektronikskrot m.v.
Ad § 9 u
Med denne bestemmelse gives ministeren adgang
til at henlægge en række administrative
beføjelser i forbindelse med tilbagetagning af udtjente
person- og varebiler til en af ministeren godkendt privat
organisation. Det forventes, at den private organisation skal have
kompetence til at stå for tildelingen af
tilbagetagningspligtige, udtjente person- og varebiler, jf.
§ 9 r, stk. 1, samt til at vurdere, om producenter
og importører har opfyldt deres forpligtelse efter
§ 9 q, stk. 1, til for egen regning at tilbagetage
alle udtjente person- og varebiler beregnet ud fra deres
markedsandel. Dette indebærer, at organisationen, hvis en
producent eller importør i en nærmere fastsat periode
ikke tilbagetager det antal person- og varebiler, som han er
forpligtet til i henhold til § 9 q, stk. 1, kan
meddele producenten eller importøren, at der
efterfølgende skal hentes det resterende antal udtjente
person- og varebiler, som er modtaget af andre producenter eller
importører. Det skal i den efterfølgende
bekendtgørelse sikres, at producenten eller
importøren kun skal afhente person- og varebiler fra de
områder, hvor dennes biler forhandles, hvis dette er muligt,
eller i modsat fald så tæt på som muligt.
Endvidere skal der være tale om samme type af biler (person-
eller varebiler).
Det må forventes, at
tildelingsordningen ikke får større betydning,
såfremt skrotpriserne forbliver høje, og
affaldsbehandleren dermed kan opnå et positivt afkast ved
ophugning og skrotning af person- og varebiler. DBI har oplyst, at
de forventer, at deltagerne i en kollektiv ordning, oprettet af DBI
ikke skal betale til affaldsbehandlingen pga. de høje
skrotpriser. DBI har endvidere tilkendegivet, at den kollektive
ordning, de vil etablere, vil tilbagetage alle de person- og
varebiler, der bliver afleveret på de modtagepladser, der er
tilknyttet, uanset at der afleveres mere end den andel, som disse
samlet er forpligtet til at tilbagetage. I modsat fald, dvs. hvis
skrotpriserne skulle falde, vil de producenter og
importører, der modtager for mange udtjente person- og
varebiler, have en økonomisk interesse i, at
tildelingsordningen fungerer.
Organisationen skal også have
kompetence til at vurdere, om de modtagepladser, som en eventuel
kollektiv ordning etablerer, er i overensstemmelse med reglerne
udstedt i medfør af § 9 q, stk. 3, om
geografisk nærhed til sidste ejer eller indehaver. Endvidere
forventes organisationen at få henlagt kompetence til
administrationen af producentregistret efter § 9 t,
herunder at vurdere hvornår en producent eller
importør er omfattet af producentregistret og til at
indhente en række oplysninger for producenter og
importører efter § 9 s.
Det påtænkes endvidere at give
den private organisation kompetence til at udstede påbud,
hvis producenterne eller importørerne ikke følger
organisationens afgørelser. Således fremhæves
denne kompetenceoverførsel med stk. 1, nr. 6. Ved
overdragelse af kompetencen, kan ministeren ikke udstede
påbud.
Der er herved tale om, at offentligretlig
kompetence henlægges til et privat organ. I almindelighed
bør der udvises tilbageholdenhed med en sådan
henlæggelse. De retssikkerhedsmæssige
betænkeligheder ved henlæggelsen søges
imødegået med, at ministeren godkender vedtægter
og fastsætter retningslinjer for administrationen, og at
ministeren i henhold til forvaltningslovens § 1,
stk. 2, og offentlighedslovens § 1, stk. 3,
efter forhandling med justitsministeren fastsætter regler om,
at de pågældende love finder anvendelse for den private
organisation. Yderligere vil organisationens afgørelser
kunne påklages til Miljøstyrelsen, jf. bestemmelsens
stk. 3. Opsættende virkning af klage m.v. følger
lovens regler i kap. 11.
Bestemmelsens 2. pkt. giver ministeren
bemyndigelse til at godkende organisationens vedtægter og
retningslinjer for drift og administration. Det er
hensigtsmæssigt, hvis offentligretlig kompetence i henhold
til den foreslåede § 9 u, stk. 1,
henlægges til en privat organisation.
I § 9 u, stk. 4, kan
ministeren fastsætte regler om organisationens
opkrævning af gebyrer fra producenter og importører
der lader sig registrere. Det forventes, at der i
bekendtgørelsesform vil blive fastsat et maksimum
beløb for, hvad organisationen kan kræve.
Organisationens opkrævning af gebyrer begrænses til
dækning af omkostninger ved administration og kontrol. Det
forudsættes, at miljøministeren udnytter bemyndigelsen
i loven § 88, stk. 1 til at opkræve gebyr hos den
private organisation til dækning af statens udgifter i
forbindelse med tilsyn og administration mv., herunder til
klagesagsbehandling.
Bestemmelsen sammenskrives med den
eksisterende § 9 p, hvorefter det allerede er muligt at
henlægge kompetencen vedrørende en række opgaver
i forbindelse producentansvaret for affald af elektrisk og
elektronisk udstyr. Der er ikke med sammenskrivningen tilsigtet
ændringer i forhold til den af Folketinget vedtagne lov nr.
385 af 25. maj 2005 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse om indførelse af producentansvar for
elektronikskrot mv.
Ad. § 9 v
Det er tanken, at tilsynet med reglerne om
affald i form af udtjente biler helt eller delvist skal
føres af en statslig myndighed. Hjemlen hertil findes i
§ 67 i miljøbeskyttelsesloven, hvorefter
miljøministeren kan bestemme, at tilsyn med reglerne i
miljøbeskyttelsesloven og regler fastsat med hjemmel i denne
skal føres af en anden end kommunalbestyrelsen og
amtsrådet. Det er tanken, at henlægge kompetencen til
Miljøstyrelsen.
Den foreslåede § 9 q,
stk. 1, indeholder bestemmelser, der direkte forpligter
producenter og importører. Imidlertid kan indholdet af
forpligtelsen i disse bestemmelser ikke generelt beskrives så
præcist, at miljøbeskyttelseslovens § 69
€" om adgangen til at meddele påbud eller forbud overfor
ulovlige forhold €" er anvendelig. Derfor foreslås der
med § 9 v indført en hjemmel til at udstede
påbud. Endvidere vil der i den bekendtgørelse, hvorved
hjemmelsbestemmelserne udnyttes, blive fastsat regler om
tilsyn.
Adgangen til at udstede påbud
tænkes udnyttet til at præcisere producenters og
importørers forpligtelser efter § 9 q,
stk. 1. Som grundlag for vurderingen af forpligtelsens
størrelse for den enkelte producent eller importør
vil tilsynsmyndigheden kunne benytte oplysninger fra
producentregistret om, hvor store mængder den enkelte
producent eller importør har markedsført og de
samlede mængder af markedsførte biler sammenholdt med
den enkelte producents eller importørs antal tilbagetagne
udtjente biler og det samlede antal tilbagetagne biler. Et
påbud vil dog ikke kunne udstedes, hvis den private
organisation i henhold til § 9 u, stk. 1, nr. 8
allerede har udstedt et påbud men vil eventuelt kunne
omgøres jf. § 9 u, stk. 3
Tilsynsmyndighedens afgørelse vil ikke
kunne påklages til anden administrativ myndighed.
Det anses for vigtigt, at der gives mulighed
for at straffe producenter og importører, som ikke lever op
til deres forpligtelser. Forpligtelserne efter § 9 q,
stk. 1, er imidlertid ikke beskrevet tilstrækkeligt
klart til, at det er hensigtsmæssigt at strafbelægge de
to bestemmelser. Forudsætningen for en straffesag er derfor,
at forpligtelsen for den enkelte producent eller importør
først er præciseret gennem et påbud. Herefter
vil manglende efterkommelse af påbudet kunne straffes i
henhold til miljøbeskyttelseslovens § 110,
stk. 1, nr. 2.
I den gældende § 110,
stk. 3, er der hjemmel til, at fastsætte regler om at
straffe overtrædelse af regler udstedt i medfør af
§§ 9 s €" 9 z.
Bestemmelsen sammenskrives med den
eksisterende § 9 q, hvorefter der kan meddeles
påbud med henblik på at sikre opfyldelse af
producentansvaret efter loven. Der er ikke med sammenskrivningen
tilsigtet ændringer i forhold til den af Folketinget vedtagne
lov nr. 385 af 25. maj 2005 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse om indførelse af producentansvar for
elektronikskrot m.v.
Til nr. 8.
Den nuværende § 110,
stk. 1, nr. 2 ændres, da det er konstateret, at en
henvisning ikke er nødvendig. Der vil i hht. § 9
v, stk. 1, kunne udstedes påbud, hvorefter et
påbud i hht. § 110, stk. 1, nr. 2 vil kunne
straffes, og det anses derfor ikke for nødvendigt at
præcisere, at et påbud efter § 9 v kan
straffes.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. januar 2007, og at producentansvaret træder i
kraft samme dato. Dermed overholdes implementeringsfristen i
direktivet.
ilag
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | § 1 |
| | I lov om miljøbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som
ændret bl.a. ved lov nr. 385 af 25. maj 2005 og senest ved
lov nr. 572 af 24. juni 2005, foretages følgende
ændringer: |
| | |
| | 1. I fodnoten
til lovens titel indsættes efter »s. 106«:
«, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede
køretøjer (EF-Tidende 2000, nr. L 269, side
34)«. |
| | |
§ 9 i. I
§§ 9 j-9 q forstås ved: 1) Elektrisk og elektronisk udstyr: Udstyr, der
er afhængigt af elektrisk strøm eller
elektromagnetiske felter for at kunne fungere, og udstyr til
produktion, transmission og måling af elektriske
strømme og elektromagnetiske felter, som er bestemt til brug
ved en spænding på højst 1.000 volt for
vekselstrøms vedkommende og 1.500 volt for
jævnstrøms vedkommende, bortset fra udstyr, der har
tilknytning til beskyttelse af væsentlige
sikkerhedsinteresser, våben, ammunition og krigsmateriel,
medmindre udstyret ikke er fremstillet til specifikt militære
formål. Miljøministeren udarbejder en liste over
kategorier af udstyr omfattet af definitionen. | | 2. I § 9
i ændres »§§ 9 j-9 q« til:
»§§ 9 j-9 o«. |
2) Producenter og importører: Enhver,
der | | |
a) fremstiller og forhandler elektrisk eller
elektronisk udstyr under eget varemærke, | | |
b) under eget varemærke videreforhandler
udstyr fremstillet af andre leverandører, idet en
videreforhandler dog ikke betragtes som producent, hvis
producentens varemærke er angivet på udstyret,
eller | | |
c) erhvervsmæssigt importerer elektrisk
eller elektronisk udstyr til Danmark. | | |
3) Affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra
husholdninger: Affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra
private husholdninger samt fra handel, industri, institutioner og
andre kilder, når det på grund af dets art og
mængde kan sidestilles med denne type affald fra
husholdninger, jf. dog stk. 2. | | |
Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at
affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra husholdninger, jf.
stk. 1, nr. 3, skal omfatte affald fra handel, industri,
institutioner og andre kilder, selv om det på grund af
mængden ikke kan sidestilles med denne type affald fra
husholdninger. | | |
| | |
§ 9 h. Stk. 2. Ministeren kan tillige
fastsætte regler om, at enhver, der markedsfører
materialer, produkter eller varer, herunder emballage, jf.
stk. 1, forpligtes til at foranstalte tilbagetagning samt
genanvendelse eller særlig håndtering af tilsvarende
produkter, uanset at den pågældende ikke har
været ansvarlig for markedsføringen, jf.
stk. 1. €. | | 3. I § 9
h, stk. 2; 9 j, stk. 1; 9 l, stk. 1 og
3 ændres »genanvendelse eller
særlig« til »særskilt«. |
| | |
§ 9 j.
Producenter og importører skal for egen regning foranstalte
tilbagetagning samt genanvendelse eller særlig
håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som
er markedsført af producenten eller importøren efter
den 31. december 2005, medmindre der er fastsat andre regler i
medfør af § 44 og § 45, stk. 2.
Denne forpligtelse kan også opfyldes gennem tilbagetagning
samt genanvendelse eller særlig håndtering af samme
mængde af tilsvarende udstyr markedsført i Danmark af
andre producenter eller importører. €. | | |
| | |
§ 9 l. For
elektrisk og elektronisk affald fra husholdninger, som leveres til
affaldshåndtering den 1. januar 2006 eller senere, og som er
markedsført inden denne dato, skal producenter og
importører forholdsmæssigt i forhold til deres
markedsandel for egen regning foranstalte tilbagetagning samt
genanvendelse eller særlig håndtering, medmindre der er
fastsat andre regler i medfør af § 44 og
§ 45, stk. 2. Markedsandelen fastsættes
på grundlag af de mængder, der er registreret i det i
§ 9 n nævnte producentregister. | | |
Stk. 2. Miljøministeren kan
fastsætte regler om, at producenter og importører skal
redegøre for, hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse
efter stk. 1, samt regler om, at redegørelsen skal ske
over for ministeren, den, ministeren bemyndiger hertil eller det i
§ 9 n nævnte producentregister. | | |
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte
regler om, at ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, i
særlige tilfælde kan dispensere fra pligten til for
egen regning at foranstalte tilbagetagning samt genanvendelse eller
særlig håndtering af elektriske og elektroniske
produkter. | | |
| | |
§ 9 k.
€. Stk. 3. For udstyr, som sælges
til brug for erhvervsdrivende efter den 31. december 2005, kan
ministeren fastsætte bestemmelser om, at producenter og
importører kan aftale med køberen, at denne overtager
forpligtelsen efter § 9 j, for så vidt angår
det udstyr, de køber. Forudsætningen for
frigørelse fra den i § 9 j nævnte
forpligtelse er, at aftalen registreres i det i § 9 n
nævnte producentregister. | | 4. I § 9 k,
stk. 3, § 9 l, stk. 2 og § 9 o,
stk. 4, ændres »§ 9 n« til:
»§ 9 t«. |
| | |
§ 9 l.
€. Stk. 2. Miljøministeren kan
fastsætte regler om, at producenter og importører skal
redegøre for, hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse
efter stk. 1, samt regler om, at redegørelsen skal ske
over for ministeren, den, ministeren bemyndiger hertil eller det i
§ 9 n nævnte producentregister. €. | | |
| | |
§ 9 o.
€. Stk. 4. Ministeren kan fastsætte
regler om producenters og importørers pligt til at
tilvejebringe og give oplysninger og dokumentation af enhver art om
etablerede tilbagetagningsordninger til brug for kontrollen med
overholdelse af reglerne i § 9 j, § 9 l,
stk. 1, samt regler fastsat i medfør af § 9
k, § 9 l, stk. 2 og 3, § 9 n og
§ 9 o. €. | | |
| | |
§ 9 m.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at
forhandlere skal have pligt til for egen regning og på et til
et-grundlag i forbindelse med salg af elektrisk eller elektronisk
udstyr at modtage og opbevare affald af tilsvarende elektrisk og
elektronisk udstyr. | | 5. I § 9
m indsættes som stk. 2 : » Stk. 2. Ministeren kan
fastsætte regler om, at distributører og forhandlere
ikke må aftage og forhandle elektrisk og elektronisk udstyr
fra producenter og importører, som har tilsidesat
registreringspligten efter regler fast i medfør af
§ 9 t, stk. 1.«. |
| | |
| | 6. § 9 n-§ 9 r
affattes således: |
§ 9 o.
Miljøministeren kan fastsætte regler om producenters,
importørers og forhandleres pligt til at oplyse brugere af
elektrisk og elektronisk udstyr i private husholdninger om
særskilt tilbagetagning af affald af elektrisk og elektronisk
udstyr, aktuelle tilbagetagningsordninger, brugerens rolle i
forbindelse med nyttiggørelse, potentielle virkninger for
miljøet og menneskers sundhed af tilstedeværelsen af
farlige stoffer i produktet og betydningen af den
påførte mærkning i forbindelse med
markedsføringen af elektrisk og elektronisk udstyr. | | »§ 9 n.
Miljøministeren kan fastsætte regler om producenters,
importørers og forhandleres pligt til at oplyse brugere af
elektrisk og elektronisk udstyr i private husholdninger om
særskilt tilbagetagning af affald af elektrisk og elektronisk
udstyr, aktuelle tilbagetagningsordninger, brugerens rolle i
forbindelse med nyttiggørelse, potentielle virkninger for
miljøet og menneskers sundhed af tilstedeværelsen af
farlige stoffer i produktet og betydningen af den
påførte mærkning i forbindelse med
markedsføringen af elektrisk og elektronisk udstyr. |
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte
regler om, at producenter og importører skal stille
særlige genbrugs- og behandlingsoplysninger til
rådighed over for behandlingsvirksomheder for hver enkelt ny
type elektrisk og elektronisk udstyr, der bringes på
markedet, senest 1 år efter udstyrets første
markedsføringsdato. Ministeren kan fastsætte regler om
producenters og importørers pligt til at sikre
mærkning af produkter. | | Stk. 2. Ministeren kan fastsætte
regler om, at producenter og importører skal stille
særlige genbrugs- og behandlingsoplysninger til
rådighed over for behandlingsvirksomheder for hver enkelt ny
type elektrisk og elektronisk udstyr, der bringes på
markedet, senest 1 år efter udstyrets første
markedsføringsdato. Ministeren kan fastsætte regler om
producenters og importørers pligt til at sikre
mærkning af produkter. |
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte
regler om producenters og importørers pligt til at give
oplysninger om mængde og kategorier af elektrisk og
elektronisk udstyr, der er markedsført, tilbagetaget,
genvundet eller nyttiggjort, om den eksporterede mængde
tilbagetaget affald samt om, at forpligtelsen, jf. § 9 j,
stk. 2, er overdraget til andre. | | Stk. 3. Ministeren kan fastsætte
regler om producenters og importørers pligt til at give
oplysninger om mængde og kategorier af elektrisk og
elektronisk udstyr, der er markedsført, tilbagetaget,
genvundet eller nyttiggjort, om den eksporterede mængde
tilbagetaget affald samt om, at forpligtelsen, jf. § 9 j,
stk. 2, er overdraget til andre. |
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte
regler om producenters og importørers pligt til at
tilvejebringe og give oplysninger og dokumentation af enhver art om
etablerede tilbagetagningsordninger til brug for kontrollen med
overholdelse af reglerne i § 9 j, § 9 l,
stk. 1, samt regler fastsat i medfør af § 9
k, § 9 l, stk. 2 og 3, § 9 n og
§ 9 o. | | Stk. 4. Ministeren kan fastsætte
regler om producenters og importørers pligt til at
tilvejebringe og give oplysninger og dokumentation af enhver art om
etablerede tilbagetagningsordninger til brug for kontrollen med
overholdelse af reglerne i § 9 j, § 9 l,
stk. 1, samt regler fastsat i medfør af § 9
k, § 9 l, stk. 2 og 3, § 9 n og
§ 9 t. |
Stk. 5. Ministeren kan fastsætte
regler om, at eksportører i udlandet, der leverer elektrisk
eller elektronisk udstyr direkte til husholdninger i Danmark ved
hjælp af fjernsalg eller internethandel, skal foranstalte
affaldshåndtering. Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om pligten for eksportører i udlandet til at
være tilmeldt producentregisteret og til at godtgøre,
hvorledes forpligtelsen efter § 9 j og § 9 l,
stk. 1, er opfyldt, samt om de mængder og kategorier af
elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført i
Danmark. | | Stk. 5. Ministeren kan
fastsætte regler om, at eksportører i udlandet, der
leverer elektrisk eller elektronisk udstyr direkte til
husholdninger i Danmark ved hjælp af fjernsalg eller
internethandel, skal foranstalte affaldshåndtering.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om pligten for
eksportører i udlandet til at være tilmeldt
producentregisteret og til at godtgøre, hvorledes
forpligtelsen efter § 9 j og § 9 l,
stk. 1, er opfyldt, samt om de mængder og kategorier af
elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført i
Danmark. |
Stk. 6. Ministeren kan fastsætte
regler, hvorefter oplysningspligten efter stk. 1-5
påhviler den kollektive ordning, hvis producenter og
importører er tilsluttet en sådan ordning, jf.
§ 9 j. Oplysninger i medfør af stk. 1-5 kan
forlanges afgivet i en bestemt form. | | Stk. 6. Ministeren kan fastsætte
regler, hvorefter oplysningspligten efter stk. 1-5
påhviler den kollektive ordning, hvis producenter og
importører er tilsluttet en sådan ordning, jf.
§ 9 j. Oplysninger i medfør af stk. 1-5 kan
forlanges afgivet i en bestemt form. |
Stk. 7. Køberne må kun
gøres særskilt bekendt med omkostningerne ved
tilbagetagning samt genanvendelse eller særlig
håndtering i forbindelse med salg af nyt elektrisk eller
elektronisk udstyr til private husholdninger, hvis oplysningerne
angår omkostningerne ved håndteringen af affald fra
produkter til private husholdninger, der er markedsført
senest den 31. december 2005. Sådanne oplysninger kan kun
gives i perioden indtil den 13. februar 2011, for store
husholdningsapparater dog indtil den 13. februar 2013. | | Stk. 7. Køberne må kun
gøres særskilt bekendt med omkostningerne ved
tilbagetagning samt særskilt håndtering i forbindelse
med salg af nyt elektrisk eller elektronisk udstyr til private
husholdninger, hvis oplysningerne angår omkostningerne ved
håndteringen af affald fra produkter til private
husholdninger, der er markedsført senest den 31. december
2005. Sådanne oplysninger kan kun gives i perioden indtil den
13. februar 2011, for store husholdningsapparater dog indtil den
13. februar 2013. |
| | |
§ 9 r.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kommunale
anlæg, der er godkendt til behandling af affald af elektrisk
og elektronisk udstyr og sat i drift inden den 1. januar 2005,
fortsat kan drives af kommunalbestyrelsen. | | § 9 o.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kommunale
anlæg, der er godkendt til behandling af affald af elektrisk
og elektronisk udstyr og sat i drift inden den 1. januar 2005,
fortsat kan drives af kommunalbestyrelsen. |
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte
de nærmere vilkår for driften af de i stk. 1
nævnte behandlingsanlæg, herunder vilkår om
organisering i selskabsform og regnskabsmæssig
adskillelse.« | | Stk. 2. Ministeren kan fastsætte
de nærmere vilkår for driften af de i stk. 1
nævnte behandlingsanlæg, herunder vilkår om
organisering i selskabsform og regnskabsmæssig
adskillelse. |
| | |
| | § 9 p. I
§§ 9 q €" 9 s forstås ved: |
| | 6) Bil: Motorkøretøj, der er
forsynet med 4 eller flere hjul eller med bælter, valser,
meder eller lignende, samt motorkøretøj på 3
hjul, hvis egenvægt overstiger 400 kg. |
| | 7) Personbil: Bil indrettet til at benyttes til
befordring af højst 9 personer, føreren
medregnet. |
| | 8) Varebil: Bil indrettet til at benyttes til
godsbefordring, og som har en tilladt totalvægt på ikke
over 3500 kg. |
| | 9) Producenter og importører: Enhver, der
fremstiller person- eller varebiler i Danmark eller
erhvervsmæssigt indfører person- eller varebiler til
Danmark. |
| | 10) Udtjent bil: En bil, der er affald i henhold
til reglerne i bekendtgørelse om affald. |
| | |
| | § 9 q.
Producenter og importører skal forholdsmæssigt i
forhold til deres markedsandel for egen regning foranstalte
tilbagetagning og særskilt håndtering af udtjente
person- og varebiler. Markedsandelen fastsættes på
grundlag af de mængder, der er registreret i det i
§ 9 t nævnte producentregister. |
| | Stk. 2. Forpligtelsen efter
stk. 1 kan opfyldes gennem deltagelse i en kollektiv
ordning. |
| | Stk. 3. Miljøministeren kan
fastsætte regler om producenters og importørers pligt
til at oplyse den sidste ejer eller indehaver om, hvor en udtjent
person- eller varebil kan afleveres, herunder hvordan oplysningerne
skal gives. |
| | Stk. 4. Ministeren kan fastsætte
regler for kollektive ordninger, herunder om: |
| | 1) at alle producenter eller importører
skal have lige adgang til at deltage i en kollektiv ordning, |
| | 2) etablering af et passende antal modtagepladser
i en kollektiv ordning, således at det sikres, at ejeren
eller indehaveren af en udtjent person- eller varebil kan aflevere
denne til en modtageplads inden for en rimelig geografisk afstand,
og |
| | 3) at en kollektiv ordning skal sikre, at
godkendte affaldsbehandlere får adgang til at affaldsbehandle
biler på gennemsigtige og ikke diskriminerende
vilkår. |
| | Stk. 5. Den sidste ejer eller
indehaver har ret til at aflevere en udtjent person- eller varebil
til en producent eller importør, til særskilt
håndtering uden omkostninger. |
| | Stk. 6. Ministeren kan fastsætte
regler om den sidste ejers eller indehavers rettigheder, jf.
stk. 4, herunder at retten til at aflevere en bil kan
begrænses med hensyn til afleveringssteder, og at der af den
sidste ejer eller indehaver uanset stk. 4 kan opkræves
et beløb for de vigtigste manglende komponenter svarende til
tilsvarende komponenters materialeværdi på
afleveringstidspunktet. |
| | |
| | § 9 r.
Miljøministeren kan fastsætte regler om en
tildelingsordning for udtjente person- og varebiler, herunder
regler der sikrer, at ejeren eller indehaveren af en udtjent
person- eller varebil får mulighed for at aflevere denne til
en modtageplads inden for en rimelig geografisk afstand og regler
om hvornår den private organisation kan få tredjemand
til at udføre opgaven for producentens eller
importørens regning. |
| | Stk. 2. Ministeren kan fastsætte
regler om, at producenter og importører skal redegøre
for, hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse efter
§ 9 q, stk. 1, samt regler om, at
redegørelsen skal afgives til ministeren eller det i
§ 9 t nævnte producentregister. |
| | Stk. 3. Ministeren kan fastsætte
regler om, at ministeren i særlige tilfælde kan
dispensere fra pligten til for egen regning at foranstalte
tilbagetagning af udtjente person- og varebiler.« |
| | |
| | 7. Efter
§ 9 r indsættes: |
| | Ȥ 9 s.
Miljøministeren kan fastsætte regler om producenters
og importørers pligt til at give oplysninger om
mængden af person- og varebiler, der er produceret eller
indført til anvendelse i Danmark. Ministeren kan
fastsætte regler om, at producenter og importører skal
afgive oplysninger om antallet af person- og varebiler, der
erhvervsmæssigt er indført i Danmark, og om
mængden af person- og varebiler, der er tilbagetaget, uanset
om forpligtelsen i § 9 q, stk. 1, er overdraget til
en kollektiv ordning efter § 9 q, stk. 2. |
| | Stk. 2. Ministeren kan fastsætte
regler om producenters og importørers pligt til at
tilvejebringe og give oplysninger og dokumentation om etablerede
tilbagetagningsordninger til brug for kontrollen med overholdelse
af reglerne i § 9 q, stk. 1 og 2, samt regler
fastsat i medfør af § 9 q, stk. 3 og 5 og
§ 9 t. |
| | Stk. 3. Ministeren kan fastsætte
regler, hvorefter oplysningspligten efter stk. 1 og 2
påhviler en kollektiv ordning, hvis producenter og
importører er tilsluttet en sådan ordning, jf.
§ 9 q, stk. 2. Oplysninger i medfør af
stk. 1 og 2 kan forlanges afgivet i en bestemt form. |
| | |
§ 9 n.
Miljøministeren kan fastsætte regler om oprettelse af
et producentregister om producenters og importørers pligt
til at tilmelde sig registeret og om deres pligt til at indgive
oplysninger hertil. € Stk. 3. Ministeren kan fastsætte
regler om producentregisterets bearbejdning og videregivelse af
oplysninger, herunder om, hvilke oplysninger producentregisteret
skal give til ministeren eller en anden offentlig myndighed, samt
om, at oplysninger kun må videregives i bearbejdet form. | | § 9 t.
Miljøministeren fastsætter regler om, oprettelse af
producentregistre, om at producenter og importører som
defineret i § 9 i, stk. 1, nr. 2, og § 9
p, nr. 4, har pligt til at tilmelde sig registeret, og om deres
pligt til at indgive oplysninger hertil. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte
regler om, hvilke oplysninger der skal videregives fra
producentregisteret herunder om, hvilke oplysninger fra
producentregisteret der skal gives til ministeren. |
| | |
§ 9 p.
Miljøministeren kan til en af ministeren godkendt privat
organisation henlægge kompetencen til at | | § 9 u.
Miljøministeren kan til en af ministeren godkendt privat
organisation henlægge kompetencen til at |
1) vurdere, om forpligtelsen efter § 9
j og § 9 l, stk. 1, er opfyldt, | | 1) administrere en tildelingsordning for udtjente
person- og varebiler i henhold til § 9 r, stk. 1,
eller for affald af elektrisk og elektronisk udstyr i henhold til
§ 9 j, stk. 3, |
2) vurdere, om der er stillet passende sikkerhed
og til at disponere over denne, jf. § 9 k,
stk. 1, | | 2) vurdere, om forpligtelsen efter § 9
j, stk. 1 og 2, § 9 l, stk. 1 og § 9
q, stk. 1, er opfyldt, herunder give en producent eller
importør, som defineret i § 9 i, stk. 1, nr.
2, og § 9 p, nr. 4, der ikke har tilbagetaget det
tildelte affald i form af elektrisk eller elektronisk udstyr eller
udtjente person- og varebiler, pligt til at afhente affaldet fra en
anden producent eller importørs modtageplads eller
virksomhed, |
3) vurdere, om en kollektiv ordning
repræsenterer en passende sikkerhed, jf. § 9 k,
stk. 1, | | 3) vurdere, om der er stillet passende sikkerhed,
og til at disponere over denne, jf. § 9 k,
stk. 1, |
4) oprette og drive et producentregister, jf.
§ 9 n, og | | 4) vurdere, om en kollektiv ordning
repræsenterer en passende sikkerhed, jf. § 9 k,
stk. 1 |
5) indhente oplysninger efter § 9 o,
stk. 2-5. | | 5) vurdere, om den geografiske beliggenhed af en
kollektiv ordnings modtagepladser er i overensstemmelse med regler
udstedt i medfør af § 9 q, stk. 3, nr. 2, |
| | 6) oprette og drive et producentregister,
herunder vurdere hvilke importører og producenter, som
defineret i § 9 i, stk. 1, nr. 2, og § 9
p, nr. 4, som er omfattet, jf. § 9 s, og |
| | 7) indhente oplysninger efter regler udstedt i
medfør af § 9, n, stk. 2-5 og § 9
s, stk. 1 og 2. |
| | 8) meddele påbud efter § 9 v. |
Stk. 2. Ministeren udpeger bestyrelsen
for den i stk. 1 nævnte organisation efter indstilling
fra producenter, importører og brancheorganisationer
på området. Endvidere godkender ministeren
vedtægter samt retningslinjer for organisationens drift og
administration. | | Stk. 2. Ministeren udpeger bestyrelsen
for en organisation, der er godkendt efter stk. 1 efter
indstilling fra producenter, importører, interesse- og
brancheorganisationer på området. Endvidere godkender
ministeren vedtægter samt retningslinjer for
organisationernes drift og administration. |
Stk. 3. Afgørelser truffet af
den private organisation kan påklages til ministeren eller
til den, ministeren bemyndiger hertil. | | Stk. 3. Afgørelser truffet af
en privat organisation i henhold til stk. 1 kan påklages
til ministeren. |
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte
regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af den af
ministeren godkendte private organisations omkostninger ved
administration og kontrol, jf. stk. 1. | | Stk. 4. Ministeren kan fastsætte
regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af en af
ministeren godkendt privat organisations omkostninger ved
administration og kontrol, jf. stk. 1. |
| | |
§ 9 q.
Miljøministeren kan meddele påbud med henblik på
opfyldelse af forpligtelser i henhold til § 9 j og
§ 9 l, stk. 1, samt meddele påbud og forbud om
opfyldelse af regler fastsat med hjemmel i § 9 k,
§ 9 l, stk. 2 og 3, og §§ 9 m-9
o. | | § 9 v.
Miljøministeren kan meddele påbud med henblik på
opfyldelse af forpligtelser i henhold til § 9 j,
stk. 1, § 9 l, stk. 1 og § 9 q,
stk. 1, samt meddele påbud og forbud om opfyldelse af
regler fastsat med hjemmel i § 9 k, § 9 l,
stk. 2 og 3, § 9 m, § 9 n, stk. 1-5
§ 9 q, stk. 3 og § 9 t, jf. dog
§ 9 u, stk. 1, nr. 8. |
Stk. 2. Afgørelser efter
stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed. | | Stk. 2. Afgørelser efter
stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed." |
| | |
§ 110. Med
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde den, der | | 8. I
§ 110, stk. 1, nr. 2 , udgår »,
herunder påbud efter § 9 q samt« |
1) overtræder § 19, stk. 1
eller stk. 2, § 20, § 22, § 23,
§ 27, stk. 1 eller stk. 2, § 28,
stk. 4, § 43, § 45, stk. 4,
§ 50, stk. 1, § 50 a, stk. 1 og 2, og
§ 72 a, 2) undlader at efterkomme forbud eller
påbud efter loven, herunder påbud efter § 9 q
samt påbud om at berigtige et ulovligt forhold efter
pålæg efter § 26 a, €€ | | |
| | |
| | § 2 |
| | Loven træder i kraft den 1. januar
2007. |
1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer
(EF-Tidende 2000, L 269, side 34).