L 229 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget. (Bortfald af eftervederlag ved lange private orlovsperioder).

Fremsat den 7. april 2006 af Christian Mejdahl (V), Svend Auken (S), Poul Nødgaard (DF), Helge Adam Møller (KF) og Niels Helveg Petersen (RV)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om valg til Folketinget

(Bortfald af eftervederlag ved lange private orlovsperioder)

§ 1

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 704 af 27. juni 2004, som ændret ved § 1 i lov nr. 294 af 27. april 2005, § 78 i lov nr. 537 af 24. juni 2005, § 46 i lov nr. 540 af 24. juni 2005 og § 12 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 109, stk. 12, indsættes som 2.-4. pkt.:

»Retten til eftervederlag bortfalder, hvis orlovsperioden overstiger halvdelen af den seneste valgperiode og udgør mindst 12 måneder. I særlige tilfælde kan Folketingets formand efter forhandling med næstformændene træffe beslutning om at bevilge et medlem, hvis ret til eftervederlag bortfalder efter 2. pkt., eftervederlag i indtil 24 måneder. Stk. 3 og 4 finder anvendelse på eftervederlag, der ydes i medfør af 3. pkt. «

2. I § 109, stk. 14, indsættes som 2. pkt.:

»Hvis orloven er begæret og bevilget af andre grunde end de i stk. 7-11 nævnte, bortfalder retten til eftervederlag, hvis det midlertidige medlems orlovsperiode overstiger halvdelen af den pågældendes medlemsperiode.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra første folketingsvalg, der afholdes efter lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Folketingets Præsidium har i forbindelse med et folketingsmedlems anmodning om orlov uden vederlag (privat orlov) anmodet en arbejdsgruppe om at komme med forslag til, hvordan reglerne om privat orlov kan ændres, således at retten til eftervederlag begrænses som følge af privat orlov.

På den baggrund fremsættes forslag til ændring af folketingsvalgloven, således at et ordinært medlems ret til eftervederlag bortfalder, hvis medlemmet holder privat orlov i en periode, der overstiger halvdelen af den seneste valgperiode og udgør mindst et år. I særlige tilfælde kan Folketingets formand efter drøftelser med næstformændene bevilge medlemmer, hvis ret til eftervederlag bortfalder, eftervederlag i indtil to år. For ordinære medlemmer medfører forslaget, at længere perioder med privat orlov får økonomiske konsekvenser i form af fuldstændigt bortfald af retten til eftervederlag €" uanset hvor længe den pågældende har været ordinært medlem.

Endvidere foreslås, at et midlertidigt medlems ret til eftervederlag bortfalder, hvis det midlertidige medlem holder privat orlov i en periode, der overstiger halvdelen af den pågældendes medlemsperiode. For midlertidige medlemmer medfører forslaget således også, at længere perioder med privat orlov får økonomiske konsekvenser i form af fuldstændigt bortfald af retten til eftervederlag.

I forbindelse med administrationen af medlemmers ansøgning om privat orlov vil man fremover bede det orlovssøgende medlem om at oplyse orlovsperiodens forventede længde, således at stedfortræderen, dvs. det midlertidige medlem, kan indrette sig herpå.

Det foreslås, at de nye bestemmelser træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra første folketingsvalg, der afholdes efter lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1

Et ordinært medlems ret til eftervederlag efter folketingsvalglovens § 109, stk. 2, 1.-4. pkt., begrænses, således at retten bortfalder, såfremt medlemmet holder privat orlov i en periode, der overstiger halvdelen af den seneste valgperiode og udgør mindst et år. Forslaget medfører, at retten til eftervederlag bortfalder fuldstændigt, uanset hvor længe den pågældende har været ordinært medlem forud for orlovsperioden.

Dog indsættes en dispensationsadgang, som sikrer, at der i særlige tilfælde kan ydes eftervederlag til medlemmer, som i den seneste valgperiode har holdt en lang privat orlov. Der vil således kunne være grund til at anvende dispensationsadgangen i tilfælde, hvor et medlem efter en lang parlamentarisk karriere bliver udnævnt til en vigtig, men tidsbegrænset stilling i FN eller en anden international organisation, og hvor placeringen af et folketingsmedlem på posten også vil have betydning for Folketingets anseelse. Beslutningen herom beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Beslutningen træffes af Folketingets formand efter forhandling med næstformændene efter samme fremgangsmåde som ved forlængelse af eftervederlagsperioden efter folketingsvalglovens § 109, stk. 5.

Det forudsættes, at det eftervederlag, der ydes efter dispensationsbestemmelsen i folketingsvalglovens § 109, stk. 12, 3. pkt., ikke overstiger det eftervederlag, som medlemmet ville have optjent efter § 109, stk. 2.

Til § 1, nr. 2

Et midlertidigt medlems ret til eftervederlag efter folketingsvalglovens § 109, stk. 2, 5. pkt., begrænses, således at retten bortfalder, hvis medlemmet holder privat orlov i en periode, der overstiger halvdelen af den pågældendes medlemsperiode. Det bemærkes, at der efter praksis ikke meddeles orlov til midlertidige medlemmer.

Til § 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra første folketingsvalg, der afholdes efter lovens ikrafttræden. Forslaget medfører, at de nye regler gælder for alle folketingsmedlemmer fra og med den førstkommende nye valgperiode. Folketingsmedlemmerne vil dermed få mulighed for at tage højde for de økonomiske konsekvenser, som forslaget vil medføre, ved planlægningen og afholdelsen af privat orlov.

Skriftlig fremsættelse

Christian Mejdahl (V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget. (Bortfald af eftervederlag ved lange private orlovsperioder).

(Lovforslag nr. L 229).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.