L 233 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om fleksydelse og lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. (Ændring af fleksjobordningen, visitation, opfølgning, tilskud, fleksydelse).

Fremsat den 19. april 2006 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov
om aktiv socialpolitik, lov om fleksydelse og lov om betaling
for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

(Ændring af fleksjobordningen, visitation, opfølgning, tilskud, fleksydelse)

§ 1

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005, som ændret ved § 1 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, lov nr. 1386 af 21. december 2005 og § 1 i lov nr. 239 af 27. marts 2006, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 70 indsættes:

» § 70 a. Grundlaget for en afgørelse om fleksjob skal bestå af:

1) en redegørelse for, at relevante tilbud efter denne lov samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse,

2) en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt muligheden for at anvende og udvikle dem, som udarbejdes i samarbejde med den pågældende, og indeholder dennes egen opfattelse af forholdene,

3) en redegørelse for, hvorfor den pågældendes arbejdsevne anses for varigt begrænset, og

4) en redegørelse for, hvorfor arbejdsevnen ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.

Stk. 2. Kommunen anvender reglerne om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om fleksjob, som er fastsat i medfør af § 4 a, stk. 3.«

2. I § 71, stk. 3, indsættes som 3. pkt .:

»Tilskuddet kan dog højst beregnes ud fra et beløb på 395.000 kr. (2006-niveau) på årsbasis eller 205,30 kr. (2006-niveau) på timebasis.«

3.§ 72, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

» Stk. 2. Kommunen skal give tilbud om fleksjob på fuld tid, medmindre personen foretrækker deltidsansættelse eller er omfattet af bestemmelsen i stk. 3.

Stk. 3. Kommunen skal give tilbud om fleksjob på deltid, hvis den seneste ordinære beskæftigelse forud for visitationen til fleksjob var deltidsbeskæftigelse, og personen i den seneste periode på sammenlagt 12 måneder med beskæftigelse har været deltidsbeskæftiget. Som deltidsbeskæftigelse betragtes beskæftigelse, hvis varighed over en periode på 4 uger i gennemsnit er højst 30 timer om ugen.

Stk. 4. Personer, omfattet af stk. 3, kan få tilbud om fleksjob på et antal timer svarende til den seneste ordinære ansættelse på deltid.

Stk. 5. Personer, der er omfattet af stk. 3, har dog ret til et tilbud om fleksjob på fuld tid, hvis personen godtgør, at deltidsbeskæftigelsen har været begrundet i forhold, der også er årsag til visitationen til fleksjob.

Stk. 6. Personer, der er omfattet af stk. 3, har endvidere ret til et tilbud om fleksjob på fuld tid, hvis personen kommer ud for samlivsophør eller andre ændringer i sine personlige forhold.«

4. Efter § 73 indsættes:

»Kontaktforløb, selvvalgt uddannelse og andre aktører

§ 73 a. For personer, der er visiteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik, tilrettelægges og gennemføres der et individuelt kontaktforløb med henblik på, at personen hurtigst muligt kommer i fleksjob.

Stk. 2. Under kontaktforløbet skal der afholdes individuelle samtaler med personen, senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget ledighedsydelse eller særlig ydelse regnet første gang fra visitationen til fleksjob. Perioder med ledighedsydelse eller særlig ydelse under barsel medregnes ikke.

§ 73 b. Personer, der er visiteret til fleksjob, kan inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed efter eget valg i op til 6 uger deltage i uddannelse på folkeskoleniveau, i gymnasial uddannelse, i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og i videregående uddannelse.

Stk. 2. Under uddannelsen modtager personen den ydelse, som pågældende er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 3. Når en person har været i fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder, har personen igen ret til selvvalgt uddannelse efter reglen i stk. 1.

Stk. 4. Ordningen administreres af kommunen efter reglerne i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke uddannelser der kan vælges efter stk. 1, samt regler om støtte til dækning af deltagerbetaling, til betaling af kost og logi samt befordringsgodtgørelse under deltagelse i uddannelse.

Stk. 6. Under uddannelsen skal den ledige stå til rådighed for fleksjob.

§ 73 c. Personer, der er visiteret til fleksjob, har ret til at blive henvist til anden aktør, jf. § 26 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, med henblik på etablering af fleksjob, når personen har modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse i 6 måneder inden for 9 måneder efter visitationen til fleksjob. Det samme gælder, når personen har været i fleksjob eller ordinær beskæftigelse i 9 måneder inden for 18 måneder og derefter har modtaget ledighedsydelse i 6 måneder inden for 9 måneder. Perioder med ydelse under barsel medregnes ikke.

Stk. 2. Personer, der er visiteret til fleksjob, og som kommunen har vurderet fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, jf. § 74 c, i lov om aktiv socialpolitik, skal henvises til anden aktør med henblik på etablering af fleksjob, når personen har modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse i 12 måneder inden for 18 måneder efter visitationen til fleksjob. Det samme gælder, når personen har været i fleksjob eller ordinær beskæftigelse i 9 måneder inden for 18 måneder og derefter har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Perioder med ydelse under barsel medregnes ikke.

Stk. 3. Personen skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører, jf. § 27 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Kommunen skal vejlede om retten til at blive henvist til anden aktør efter stk. 1 og om henvisningen til anden aktør efter stk. 2.«

5.Overskriften til § 74 affattes således:

»Arbejdsredskaber, mentor m.v.«

6. Efter § 74 indsættes i afsnittet »Arbejdsredskaber, mentor m.v.«:

»§ 74 a. Med henblik på at styrke introduktionen på en arbejdsplads kan der ydes støtte til en mentorfunktion.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 78, stk. 2-4, samt §§ 79 €" 81 finder tilsvarende anvendelse.

§ 74 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om et fleksjobbevis, som en person, der er visiteret til fleksjob, kan anmode kommunen om at udarbejde.«

7. I § 75, stk. 2, indsættes som 3. pkt .:

»Tilskuddet kan dog højst beregnes ud fra et beløb på 395.000 kr. (2006-niveau) på årsbasis eller 205,30 kr. (2006-niveau) på timebasis.«

8. I § 121, stk. 2 , indsættes efter »§ 74«: »og § 74 a«.

9. I § 121 indsættes som stk. 4 :

»Stk. 4. Kommunen har ikke ret til statsrefusion i en konkret sag for udgifter til tilskud til fleksjob, jf. stk. 1, hvis kommunen ikke har tilvejebragt grundlaget for afgørelsen om fleksjob, jf. § 70 a, eller for revurderingen af om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, jf. § 74 c i lov om aktiv socialpolitik. Retten til statsrefusion bortfalder i en periode på 36 måneder. Perioden beregnes fra det tidspunkt, hvor visitationen eller revurderingen er foretaget eller skulle være foretaget. Ved beregning af perioden på 36 måneder medregnes perioder, hvor refusionen er bortfaldet efter §§ 100, 104 og 104 a i lov om aktiv socialpolitik.«

10. I § 127, stk. 1, nr. 2, ændres »63 og« til: »63,«.

11. I § 127, stk. 1 , indsættes som nyt nummer:

»3) beløbet efter § 71, stk. 3, og § 75, stk. 2, og«.

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

§ 2

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005, som ændret ved § 4 i lov nr. 523 af 24. juni 2005 og § 2 i lov nr. 239 af 27. marts 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 3, indsættes som 4. pkt .:

»I sager om ledighedsydelse, hvor der skal ske en revurdering efter § 74 c, stk. 1, 2. pkt., træder denne revurdering i stedet for opfølgning efter 3. pkt.«

2. I § 74 b, stk. 1, nr. 3, ændres »arbejde, og« til: »arbejde,«.

3. I § 74 b, stk. 1, nr. 4, ændres »fleksjob.« til: »fleksjob, og«.

4. I § 74 b, stk. 1, indsættes som nr. 5 :

»5) at modtageren deltager i opfølgningssamtaler efter § 74 c og samtaler i et individuelt kontaktforløb.«

5. I § 74 b indsættes efter stk. 4 som nyt stk.:

»Stk. 5. Afslår eller udebliver en modtager af ledighedsydelse fra en opfølgningssamtale efter § 74 c eller en samtale i et individuelt kontaktforløb, kan der ikke udbetales ledighedsydelse i 3 uger. Hvis modtageren 2. gang inden for en periode på 12 måneder afslår eller udebliver fra en opfølgningssamtale efter § 74 c eller samtale i et individuelt kontaktforløb, mistes retten til ledighedsydelse. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 5-6 bliver herefter stk. 6-7.

6. I § 74 b, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 3, 4 og 5«.

7. § 74 c, stk.1, affattes således:

»Kommunen skal vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, når en person har fået ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Herefter skal kommunen revurdere sagen, hver gang personen på ny har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes ikke.«

8. I § 74 c indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Grundlaget for vurderingen skal bestå af:

1) en redegørelse for, at der er anvendt tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

2) en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem, som udarbejdes i samarbejde med den pågældende, og indeholder dennes egen opfattelse af forholdene,

3) en redegørelse for, hvorfor den pågældendes arbejdsevne fortsat anses for varigt nedsat, og

4) en redegørelse for, at det er vurderet, om der kan være grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension.«

9. I § 100, stk. 1, indsættes som 3. og 4. pkt .:

»Kommunen afholder dog fuldt ud udgifterne til kontanthjælp og starthjælp til personer, der er visiteret til fleksjob og har modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse i en periode på 18 måneder inden for 24 måneder. Hvis personen efterfølgende har været i fleksjob i en periode på 9 måneder inden for 18 måneder, genoptages refusionen.«

10. I § 104, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt .:

»Kommunen afholder dog fuldt ud udgifterne til ledighedsydelse til personer, der har modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder. Hvis personen efterfølgende har været i fleksjob i en periode på 9 måneder inden for 18 måneder, genoptages refusionen.«

11. I § 104, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt .:

»Kommunen afholder dog fuldt ud udgifterne til særlig ydelse til personer, der har modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder. Hvis personen efterfølgende har været i fleksjob i en periode på 9 måneder inden for 18 måneder, genoptages refusionen.«

12. Efter § 104 indsættes:

» § 104 a. Kommunen har ikke ret til statsrefusion efter §§ 100 og 104 i en konkret sag for udgifter til kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse til personer, der er visiteret til fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis kommunen ikke har tilvejebragt grundlaget for afgørelsen om fleksjob, jf. § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller for vurderingen af om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, jf. § 74 c.

Stk. 2. Retten til statsrefusion bortfalder i en periode på 36 måneder. Perioden beregnes fra det tidspunkt, hvor visitationen eller en vurdering efter § 74 c er foretaget eller skulle have været foretaget på baggrund af dokumentationen.

Stk. 3. Ved beregning af perioden på 36 måneder efter stk. 1 medregnes perioder, hvor personen har været i fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, perioder, hvor refusionen er bortfaldet efter § 100 og § 104, og perioder, hvor refusionen er bortfaldet efter § 121, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

§ 3

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1054 af 4. november 2005, som ændret ved § 7 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.§ 4 affattes således:

» § 4. En person, der visiteres til fleksjob, tilmeldes fleksydelsesordningen med virkning fra den 1. i måneden efter visitationen.

Stk. 2. En person, der er visiteret til fleksjob og som ikke er tilmeldt fleksydelsesordningen, kan tilmelde sig ved skriftlig henvendelse til kommunen. Tilmeldingen har virkning fra den 1. i måneden efter, at kommunen har modtaget henvendelsen.

Stk. 3. Kommunen skal registrere alle, der tilmeldes fleksydelsesordningen.«

2. I § 5, § 9, stk. 3, § 13, stk. 1, § 15, stk. 2, to steder i § 18, stk. 3, § 18, stk. 4, § 18, stk. 7, § 22, stk. 7, § 22, stk. 8, og § 34, stk. 1 , ændres »Arbejdsdirektoratet« til: »kommunen«.

3. I § 7, stk. 1, § 13, stk. 2, § 18, stk. 6, § 34, stk. 5, § 35, stk. 1, og § 40, stk. 7 , ændres »Arbejdsdirektoratet« til: »Kommunen«.

4. I § 7, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Kommunen kan tidligst begynde at opkræve fleksydelsesbidrag, når det er konstateret, at personen vil kunne optjene ret til fleksydelse.«

5. § 9, stk. 1, affattes således:

»Betales fleksydelsesbidraget ikke rettidigt, skal kommunen skriftligt rykke den pågældende for restancen og samtidig oplyse, at undladelse af at betale hele det skyldige bidrag vil medføre, at den tilmeldte vil blive meldt ud af fleksydelsesordningen, hvis bidraget ikke er betalt inden 3 uger. Kommunen skal skriftligt underrette den tilmeldte, når den pågældende udmeldes.«

6. I § 9, stk. 3, ændres »Arbejdsdirektoratets« til: »kommunens«.

7.§ 16 ophæves.

8. I § 18, stk. 2, ændres »Arbejdsdirektoratet« til: »kommunerne«.

9. § 28, stk. 1 , affattes således:

»Kommunen fastsætter en frist for tilbagebetaling efter § 27. Er tilbagebetaling ikke sket inden denne frist, kan kommunen træffe afgørelse om, at den pågældende mister sin fremtidige ret til fleks­ydelse.«

10. I § 34, stk. 2, § 34, stk. 3, og § 41, stk. 2 , ændres »Direktøren for Arbejdsdirektoratet« til: »Kommunen«.

11.§ 29 affattes således:

» § 29. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan bestemme, at en arbejdsløshedskasse skal betale det beløb til staten, som en kommune har udbetalt for meget til en fleksydelsesmodtager, hvis den fejlagtige udbetaling skyldes urigtige eller mangelfulde oplysninger fra kassen om medlemsanciennitet eller efterlønsbidrag. Det gælder dog ikke, hvis kommunen eller modtageren af den fejlagtige udbetaling vidste eller burde vide, at oplysningerne var fejlagtige.«

12. I § 34, stk. 6, ændres »Ankestyrelsen« til: »Beskæftigelsesankenævnet«.

13. I § 36 ændres »Arbejdsdirektoratet« til: »Kommunerne«.

14.§ 37 affattes således:

» § 37. Klage over kommunens afgørelser efter denne lov kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2. Klage over afgørelser efter § 29 kan indbringes for Ankestyrelsen af den arbejdsløshedskasse, som afgørelsen vedrører.«

15. Kapitel 9 affattes således:

»Kapitel 9

Finansiering m.v.

§ 38. Staten refunderer kommunernes udgifter til fleksydelse og ATP-bidrag efter denne lov.

§ 38 a. Fleksydelsesbidrag, som kommunen opkræver, afregnes sammen med forskud og løbende restafregning af øvrige refusionsberettigede ydelser.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler for afregning af fleksydelsesbidrag.«

16. I § 40, stk. 1, 2 og 3, ændres »visitationen til fleksjob« til: »tilmeldingen til fleksydelsesordningen«.

§ 4

I lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 28. august 2003, som ændret ved § 17 i lov nr. 523 af 24. juni 2005 og § 10 i lov nr. 593 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.«

2. I § 1, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »beskæftigelsesindsats,«: »personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som i medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats deltager i uddannelse,«.

3. I § 7 b, stk. 1, indsættes efter »beskæftigelsesindsats,«: »personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som i medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats deltager i uddannelse,«.

§ 5

I lov om betaling for uddannelse for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 28. august 2003, som ændret ved § 17 i lov nr. 523 af 24. juni 2005 og § 10 ί lov nr. 593 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 2, 1. pkt ., affattes således:

»Loven gælder for uddannelse af personer, der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er omfattet af

1) § 2, nr. 1-3,

2) § 2, nr. 4, og som under revalidering modtager revalideringsydelse eller starthjælp, eller som under forrevalidering modtager kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik,

3) § 2, nr. 5, og

4) § 2, nr. 7, og som i medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats deltager i uddannelse.«

2. § 7 b, stk. 1 , affattes således:

»Vedkommende minister kan bestemme, at loven også gælder for uddannelse som led i visse tilbud til de personer, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1-3, og for uddannelse til personer, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 4, på uddannelsesinstitutioner m.fl., der er berettigede til at modtage tilskud eller bevilling fra vedkommende ministerium til den pågældende uddannelse.«

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2006.

Stk. 2. § 70 a, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, § 73 c, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, § 3, samt § 5, træder dog først i kraft den 1. januar 2007.

§ 7

Stk. 1. For personer, der er i fleksjob eller får tilskud til selvstændig virksomhed den 30. juni 2006, får bestemmelserne i § 71, stk. 3, 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, og i § 75, stk. 2, 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, først virkning, når personen efter at have været ledig påbegynder et nyt fleksjob. Det samme gælder for personer, der senest den 30. juni 2006 har indgået en aftale om at påbegynde et fleksjob efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Personer, der er visiteret til fleksjob før den 1. juli 2006, er ikke omfattet af bestemmelsen i § 1, nr. 3.

Stk. 3. Personer, der er visiteret til fleksjob før den 1. juli 2006 og modtager ledighedsydelse, bliver omfattet af bestemmelsen i § 73 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, når de er blevet revurderet, jf. stk. 6. Personer, der modtager særlig ydelse, bliver omfattet af bestemmelsen, når der er foretaget opfølgning efter reglerne i § 10, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Den individuelle samtale efter § 73 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, skal første gang afholdes senest 3 måneder efter revurderingen eller opfølgningen.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 73 b, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, finder også anvendelse for personer, der er visiteret til fleksjob før den 1. juli 2006. Den sammenlagte ledighed på 12 måneder opgøres for disse personer fra den 1. juli 2006.

Stk. 5. Personer, der er visiteret til fleksjob før den 1. januar 2007 og modtager ledighedsydelse, bliver omfattet af bestemmelsen i § 73 c, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, når de efter den 30. juni 2006 er blevet revurderet, jf. stk. 6. Personer, der modtager kontanthjælp, starthjælp eller særlig ydelse, bliver omfattet af bestemmelsen, når der efter den 30. juni 2006 er foretaget opfølgning efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik. Henvisning til anden aktør kan dog tidligst ske fra den 1. juli 2007.

Stk. 6. Personer, der modtager ledighedsydelse den 30. juni 2006, skal uanset § 74 c, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 7, revurderes efter 18 måneder inden for 24 måneder. Revurderingen skal dog have fundet sted senest den 30. juni 2007. Herefter revurderes de efter 12 måneders ledighed inden for 18 måneder, jf. § 74 c, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 7.

Stk. 7. Kun perioder med ledighedsydelse, kontanthjælp, starthjælp eller særlig ydelse efter den 30. juni 2006 indgår i fastsættelsen af 12 måneders perioden inden for 18 måneder, jf. §§ 100, stk. 1, og 104, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 9, 10 og 11.

§ 8

Stk. 1. Den revision, der er godkendt af tilsynsmyndigheden, jf. lov om kommunernes styrelse, skal fra denne lovs ikrafttræden til og med 2010 hvert år til brug for den årlige beretning om revisionen af kommunens regnskab af ydelser og tilskud, jf. bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder, gennemgå halvdelen af kommunens sager om visitation til fleksjob, der er afgjort efter denne lovs ikrafttræden, jf. § 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Revisionen gennemgår samtidig halvdelen af kommunens sager om revurdering, der er foretaget eller skulle være foretaget efter denne lovs ikrafttræden efter § 74 c i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 7.

Stk. 2. Revisionen skal i beretningen redegøre for, om der er ret til refusion i de udtagne sager, jf. § 121, stk. 4-6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 104 a i lov om aktiv social politik, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, og § 2, nr. 12. Hvis revisionen har konstateret, at der i mere end 20 pct. af de gennemgåede sager ikke er ret til refusion, gennemgår revisionen alle kommunens sager på området på kommunens regning. Reglerne i den i stk. 1 nævnte bekendtgørelse finder anvendelse for revisionens udførelse samt anvisningen og berigtigelsen af statsrefusion.

§ 9

Stk. 1. Sager om fleksydelse, som ikke er afgjort af Arbejdsdirektoratet inden den 1. januar 2007, overføres til videre behandling i kommunerne.

Stk. 2. Klager over Arbejdsdirektoratets afgørelser, som er indbragt for Ankestyrelsen, overføres til beskæftigelsesankenævnene til videre behandling, hvis Ankestyrelsen ikke har truffet afgørelse inden den 1. januar 2007.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I. Indledning

Lovforslaget udmønter aftalen fra 7. februar 2006 om justering af fleksjobordningen mellem partierne bag førtidspensionsreformen (Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre).

Fleksjobordningen blev indført i januar 1998 og afløste den tidligere tilskudsordning (50/50 ordningen). Ordningen er siden blevet revideret flere gange bl.a. ved indførelse af fleksydelse, præcisering af visitationskriterierne og ændring af ledighedsydelsesreglerne i forbindelse med førtidspensionsreformen i 2001.

Fleksjobordningen giver personer, som har en varig og væsentlig begrænsning i arbejdsevnen, som gør, at de ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, mulighed for at komme i fleksjob. Fleksjobordningen medvirker derfor til at skabe mere rummelighed på arbejdsmarkedet.

Kommunen skal efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 13 give tilbud om fleksjob, når alle relevante aktiverings- og revalideringsmæssige samt andre foranstaltninger, herunder forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde en person i ordinær beskæftigelse.

Virksomheder, der ansætter en person i fleksjob, får løntilskud fra kommunen, der administrerer ordningen. Tilskuddet afhænger af arbejdsevnen og udgør halvdelen eller totredjedele af lønnen, dog højst af den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde (eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde) med tillæg af udgifter til ATP og andre arbejdsgiverbidrag.

Personer, der er visiteret til fleksjob, modtager i perioder med ledighed enten ledighedsydelse, kontanthjælp, starthjælp eller særlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Fra det fyldte 60. år har personer, der er visiteret til fleksjob, under visse betingelser ret til fleksydelse, der er en efterlønslignende ydelse.

Forligspartierne bag førtidspensionsreformen var enige om at følge gennemførelsen af reformen - herunder fleksjobordningen - tæt, ligesom der var enighed om, at såfremt forudsætningerne for aftalen viste sig ikke at holde, skulle der findes løsninger på problemerne.

I forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi 2005 aftalte regeringen og KL at belyse årsagerne til den kraftige vækst i fleksjobordningen og årsagerne til det høje ledighedsniveau for personer visiteret til fleksjob og at vurdere, om ordningen, som den nu er udformet, fungerer efter hensigten.

En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Kommunernes Landsforening, Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Socialministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet afleverede i juni 2005 rapporten om »Udviklingen i fleksjobordningen«. Heraf fremgår det, at der er to hovedproblemfelter knyttet til ordningen i form af usikker visitationspraksis i kommunerne og meget høj ledighed hos fleksjobvisiterede.

En praksisundersøgelse i Ankestyrelsen om fleksjob fra januar 2006 har vist, at i næsten halvdelen af sagerne har kommunerne tilkendt fleksjob på et utilstrækkeligt grundlag. Der er navnlig problemer med, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for begrænsning af arbejdsevnen. Der er i en række sager foretaget utilstrækkelig eller slet ingen arbejdsprøvning med sigte på arbejde på normale vilkår, og der er særligt problemer i behandlingen af sager, hvor personer tildeles fleksjob i hidtidig stilling (arbejdsfastholdelse).

Baggrunden for den nu indgåede aftale om justeringerne er bl.a. at sikre, at ordningen altid anvendes i overensstemmelse med dens formål, idet det er vigtigt, at andre muligheder for at fastholde personer på arbejdsmarkedet også prioriteres.

Aftalen betyder, at der tages initiativer for at sikre, at:

1. Visitationen i kommunerne bliver bedre

2. Ledigheden for visiterede til fleksjob nedbringes

3. Det offentlige tilskud tilpasses

4. Administrationen af fleksydelse lægges ud til kommunerne

Lovforslaget indeholder ændringer i følgende lovgivning:

§ 1. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

€" visitationen

€" tilskuddet og deltidsfleksjob

€" individuelt kontaktforløb

€" 6 ugers selvvalgt uddannelse

€" ret til anden aktør

€" mulighed for mentor

€" ret til fleksjobbevis

€" mistet refusion for tilskud til fleksjob

§ 2. Lov om aktiv socialpolitik

€" revurdering efter 12 måneder

€" sanktionsregler

€" mistet refusion for ledighedsydelse m.v.

§ 3. Lov om fleksydelse

€" administrationen flyttes til kommunerne

§ 4. Lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

€" 6 ugers selvvalgt uddannelse

Der er den 29. marts 2006 fremsat lovforslag nr. L 203 om forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. (Omlægning af finansieringen af udgifter til uddannelse ved revalidering, støtte til revalidender til dækning af særlige udgifter, tilskud til hjælpemidler til selvstændige, forenkling af løntilskudssatser), der træder i kraft den 1. januar 2007, hvis det vedtages, og ændrer i § 1, stk. 2, og § 7 b, stk. 1, i lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. Lovforslaget har betydning for ændringerne af de samme bestemmelser i betalingsloven i dette lovforslag. Der henvises til afsnit II.5. og bemærkningerne til § 5.

§ 5. Lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

€" 6 ugers selvvalgt uddannelse, med ændringer, der er en følge af lovforslag nr. L 203.

II. Lovforslagets indhold
1. Visitationen i kommunerne skal være bedre

I forbindelse med førtidspensionsreformen blev visitationskriterierne for fleksjob præciseret.

Det fremgår således af bemærkningerne til lovforslag nr. L 136, fremsat den 15. december 2000 i folketingsåret 2000-01 (Folketingstidende tillæg A, spalte 3082 ff), at:

»arbejdsevnen skal være konstateret varigt nedsat, før der kan visiteres til fleksjob. Mulighederne for revalidering, arbejdsprøvning, eventuelt forsøg på omplacering m.v. til ustøttet beskæftigelse skal være afprøvede. Det skal herunder være godtgjort, at mulighederne for ansættelse efter de sociale kapitler har været undersøgt. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre arbejdsprøvning m.v. forud for visitationen til fleksjob.

Der fokuseres således på personens muligheder for aktuelt eller i fremtiden at blive i stand til at udføre beskæftigelse på normale vilkår. Det afgørende er, hvad personen kan eller kan bringes i stand til at klare i forhold til enhver form for arbejde. Der skal derfor ses bredt på nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder og ikke alene på eventuelle tidligere erhverv eller på personens ønsker til et bestemt erhverv.«

Der blev samtidig fastsat en ensartet metode for sagsbehandling i sager om revalidering, fleksjob og førtidspension (arbejdsevnemetode og ressourceprofil). Formålet var at sikre dokumentationsgrundlaget for afgørelsen i disse sager, så alle relevante oplysninger indhentes, og borgeren medinddrages, så processen med afdækning af mulighederne for at udnytte arbejdsevnen sker i et tæt samarbejde med borgeren.

Undersøgelsen fra Ankestyrelsen har imidlertid vist, at afgørelser om fleksjob træffes på et utilstrækkeligt dokumentationsgrundlag. Det betyder, at der kan være personer i fleksjobordningen, som kan klare et arbejde på normale vilkår, hvis de fx havde fået tilbud om revalidering. Det kan medføre, at det bliver sværere at finde fleksjob til de personer, ordningen var tiltænkt.

Der er derfor behov for at sikre et bedre dokumentationsgrundlag i afgørelserne. Det sker nu ved at præcisere kravene til dokumentationsgrundlaget i loven og ved at give kommunerne et øget økonomisk incitament til at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for at træffe afgørelsen. Hvis kommunen ikke tilvejebringer det krævede grundlag for at træffe en afgørelse i en sag eller ikke opfylder sin pligt til at foretage revurdering af en sag om fleksjob, får kommunen ikke refusion fra staten, når den udbetaler løntilskud til arbejdsgiveren eller ledighedsydelse til den ledige, der venter på fleksjob. Kommunen får ikke refusion fra staten i tre år.

Den kommunale revision skal have særlig fokus på området i fem år efter reglernes vedtagelse. Det sker ved, at revisionen skal gennemgå halvdelen af alle nye tilkendelser og revurderinger af, om personen fortsat opfylder betingelserne for et fleksjob. Mangler der dokumentation i mere end 20 pct. af sagerne, skal kommunen betale for, at de øvrige sager også bliver gennemgået.

Der vil endvidere blive fulgt op på de nye regler ved praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen. Det vurderes, at der vil være behov for, at de nye regler følges op af to praksisundersøgelser, således at den første undersøgelse omfatter tiden frem til 2008, og den sidste undersøgelse omfatter de følgende to år indtil 2010.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 9, og § 2, nr. 8 og 12.

2. Ledigheden for fleksjobvisiterede skal ned

Der er ca. 14.000, der venter på et fleksjob. Det betyder, at hver femte person, der er visiteret til et fleksjob, er ledig. Det er vigtigt, at ledigheden ikke kommer til at betyde, at personen kommer endnu længere væk fra arbejdsmarkedet. Aftalen indeholder derfor en række initiativer, som skal være med til at forbedre betingelserne for at få personer i fleksjob.

2.1. Øget kontakt med kommunen

Efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik § 10, stk. 3, skal kommunen foretage opfølgning på sager om ledighedsydelse og særlig ydelse første gang senest 6 måneder efter, at ydelsen er udbetalt første gang. Herefter skal opfølgning ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet. Kommunen skal efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik § 10, stk. 2, følge op på sager om kontanthjælp eller starthjælp senest 3 måneder efter første henvendelse, og opfølgning skal herefter ske senest 3 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet, eller der er lavet en opfølgning i kontaktforløbet efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at kontakten mellem kommunen og de ledige, der er visiteret til fleksjob og modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse, bliver mere intensiv. Denne gruppe af fleksjobvisiterede bliver ligesom den gruppe af fleksjobvisiterede, der modtager kontanthjælp eller starthjælp, omfattet af et individuelt kontaktforløb, så der er kontakt med kommunen mindst hver tredje måned. I kontaktforløbet skal der fokuseres på, hvad personen selv og kommunen gør for at få personen i fleksjob, ligesom kommunen skal vejlede om de muligheder, der er for at vælge anden aktør, selvvalgt uddannelse og for at få en mentor m.v.

Kommunen skal fremover efter 12 måneders ledighed vurdere, om personer, der modtager ledighedsydelse, fortsat opfylder betingelserne for at få et fleksjob. I dag sker det hver 18. måned. Ved vurderingen skal kommunen som hidtil anvende tilbud efter kapitel 10 (vejledning og opkvalificering) eller 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen skal i forbindelse med vurderingen af, om betingelserne for fleksjob stadig er opfyldt, tage stilling til, om der i stedet skal påbegyndes en sag om social pension. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse, at modtageren deltager i opfølgningssamtalerne med kommunen.

Det foreslås samtidig, at personer, der modtager ledighedsydelse og som afslår eller udebliver uden gyldig grund fra en samtale i det individuelle kontaktforløb eller opfølgningssamtale i forbindelse med revurderingen, kan miste retten til ledighedsydelse eller særlig ydelse i 3 uger. Hvis modtageren 2. gang inden for en periode ρå 12 måneder ligeledes uden gyldig grund afslår eller udebliver fra de nævnte samtaler, mistes retten til ledighedsydelse eller særlig ydelse. Herefter skal retten genoptjenes på ny.

2.2. Ret til selvvalgt uddannelse

Derudover bliver der ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse inden for de første 12 måneders ledighed. Under uddannelsen fortsætter personen med den ydelse, den pågældende allerede modtager. Uddannelsen kan være på folkeskoleniveau, i gymnasial uddannelse, i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og i videregående uddannelse. Ledige, der er visiteret til et fleksjob, får på den måde samme muligheder som forsikrede ledige for at tage selvvalgt uddannelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4.

2.3. Inddragelse af andre aktører i indsatsen

Fremover vil den ledige fleksjobvisiterede kunne få hjælp fra en anden aktør til at finde et fleksjob. En person, der har været ledig i seks måneder, får ret til at blive henvist til anden aktør, som kommunen skal stille til rådighed, hvis den ledige anmoder om det. Det er også en del af aftalen, at hvis personen har været ledig i et år og fortsat opfylder betingelserne for at komme i fleksjob, skal kommunen henvise den pågældende til en anden aktør, som skal varetage indsatsen med at få etableret et fleksjob til den ledige.

Kommunerne indgår selv aftaler med andre aktører. Kommunerne bør i den forbindelse tilstræbe at få en så varieret og kvalificeret kreds af aktører som muligt, herunder også frivillige sociale organisationer. Kommunerne kan gå sammen om at lave udbud, men er ikke forpligtet hertil.

Den indsats, som skal varetages af anden aktør, omfatter som minimum etablering og formidling af fleksjob, men kan også indeholde etablering af afklaringsforløb, virksomhedspraktik m.v. Kommunen beslutter, hvor længe personen skal være hos den anden aktør.

Myndighedsopgaver kan ikke overlades til en anden aktør.

De nye beskæftigelsesregioner vil følge indsatsen og vurdere, om der eventuelt senere kan være behov for at gennemføre et statsligt rammeudbud, jf. § 9 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som er vedtaget ved kommunalreformen og træder i kraft den 1. januar 2007.

Beskæftigelsesregionernes rammeudbud medfører, at regionerne indgår et antal parallelle rammeaftaler med en række aktører om en bestemt indsats i forhold til bestemte målgrupper.

Et rammeudbud indebærer, at den ansvarlige for indsatsen i et jobcenter (ved fleksjob vil det sige kommunen) har pligt til at lægge den pågældende indsats ud til andre aktører. Rammeudbuddet indebærer samtidig, at kommunen har pligt til at anvende de aktører, der er omfattet af rammeaftalerne ved at indgå delaftaler med én eller flere af aktørerne.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4.

2.4. Mentor ved ansættelse i fleksjob

Efter gældende regler er der ikke mulighed for at få en mentor ved ansættelse i et fleksjob.

Som følge af aftalen foreslås det, at en person, der skal i fleksjob, kan få en mentor, som kan medvirke til, at personen får en god start i virksomheden. Dermed får en person, der skal i fleksjob, samme muligheder for en mentor som personer, der ansættes i et løntilskudsjob.

Ved en mentor forstås, at en medarbejder i virksomheden eller en ekstern konsulent varetager en særlig opgave med at introducere, vejlede eller oplære personen, der ligger ud over, hvad arbejdsgiveren sædvanligvis forventes at varetage.

Der ydes støtte til arbejdsgiveren til dækning af lønomkostninger for virksomheden ved frikøb af medarbejderen, der varetager mentorfunktionen, eller honorar til den eksterne konsulent.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6.

2.5. Fleksjobbevis

Som noget nyt foreslås det, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om et fleksjobbevis, som ledige, der skal i fleksjob, får ret til at få udarbejdet, og som kan bruges i ansættelsessituationer. Beviset skal beskrive, hvad personen kan og ikke kan i forhold til at varetage et job. Målet er at lette adgangen til arbejdsmarkedet ved, at arbejdsgiveren får større indsigt i personens kompetencer og mulighederne for støtte ved ansættelse.

Der er i sommeren 2004 iværksat forsøg, som afsluttes i 2006, med at udvikle et kompensationsbevis til personer med handicap. Erfaringerne fra forsøget vil danne grundlag for og indgå i overvejelserne om udarbejdelse af og indholdet i et fleksjobbevis.

Fleksjobbeviset vil evt. kunne indeholde oplysninger om, hvad personen kan og ikke kan i forhold til at varetage et job, satserne for løntilskud i fleksjob og grundlaget for beregningen heraf samt oplysning om, hvilke hjælpemidler der evt. vil kunne ydes støtte til ved en ansættelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6.

2.6. Øget økonomisk incitament for kommunen

Det foreslås, at når en person, der er visiteret til fleksjob, har været ledig i 18 måneder inden for 24 måneder, kan kommunen ikke længere få refusion af ledighedsydelse, kontanthjælp, starthjælp og særlig ydelse fra staten. Med kommunens øgede medfinansiering får kommunen større incitamenter til at finde et fleksjob til den ledige. Kommunen får refusion fra staten igen, når personen kommer i fleksjob, og kommunen kan igen få refusion for ledighedsydelse, når personen har været i fleksjob i mindst 9 måneder inden for 18 måneder.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 9, 10 og 11.

3. Rimelige offentlige tilskud til fleksjob

Efter gældende regler er der ikke noget loft over det beløb, der kan gives i løntilskud til fleksjob. Endvidere skal kommunen altid give tilbud om fleksjob på fuld tid, medmindre personen foretrækker deltidsansættelse.

Der gives i dag tilskud til meget høje lønninger, der ligger langt over, hvad hovedparten af lønmodtagere tjener, ligesom undersøgelser har vist, at 1/3 af de, der ansættes i fleksjob, oplever en indkomststigning.

Det er utilsigtet, og forligspartierne har ønsket at fjerne sådanne uhensigtsmæssigheder.

3.1. Maksimum for beregningsgrundlaget for tilskuddet

Tilskuddet beregnes efter gældende regler, afhængigt af arbejdsevnen, som halvdelen eller totredjedele af lønnen, dog højst halvdelen eller totredjedele af den mindste overenskomstmæssige timeløn på området. Lønnen fastsættes af arbejdsgiver og lønmodtager i samarbejde med de faglige organisationer.

Som et led i aftalen foreslås det, at tilskuddet til arbejdsgiveren ved fremtidige ansættelser i fleksjob højst beregnes ud fra et beløb på 395.000 kr. (2006-niveau) på årsbasis eller 205,30 kr. (2006-niveau) på timebasis.

Det vil sige, at tilskuddet højst kan udgøre henholdsvis 197.500 kr. (hvis arbejdsevnen i forhold til det konkrete job er nedsat med halvdelen) eller 263.000 kr. (hvis arbejdsevnen er nedsat med 2/3) på årsbasis.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 7.

3.2. Fleksjob på deltid

Fleksjob gives efter gældende regler som udgangspunkt på fuld tid, medmindre personen ønsker ansættelse på deltid. Det betyder som ovenfor nævnt at mange, der ansættes i fleksjob, oplever en indkomststigning.

Det foreslås derfor, at en person, hvis seneste ordinære beskæftigelse forud for visitationen til fleksjob var en ansættelse på deltid, ikke kan få tilbud om fleksjob på fuld tid.

Bestemmelsen omfatter personer, hvis deltidsbeskæftigelse har været på gennemsnitlig 30 timer eller derunder i en sammenlagt forudgående periode på 12 måneder med beskæftigelse. Personen kan højst få fleksjob med løntilskud for det antal timer, som pågældende var ansat i i den seneste ordinære beskæftigelse. Hvis personen oprindeligt gik på deltid på grund af de forhold, som også er årsagen til, at pågældende nu kommer i fleksjob, får personen dog stadig ret til tilbud om et fleksjob med aflønning på fuld tid. I visse andre særlige situationer vil personen også kunne få ret til fleksjob på fuld tid.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.

4. Administrationen af fleksydelse flyttes til kommunerne

Kommunerne administrerer i dag alle forhold i forbindelse med reglerne om fleksjob, herunder visitation til fleksjob, udbetaling af ledighedsydelse, opfølgning i forhold til fleksjobvisiterede m.v.

Lov om fleksydelse, som indeholder regler om tilbagetrækningsordningen for fleksjobvisiterede, administreres dog af Arbejdsdirektoratet.

Denne kompetencefordeling har i praksis vist sig ofte at give anledning til en række tvivlsspørgsmål fra personer, der visiteres til fleksjob.

Derfor er forligspartierne blevet enige om, at administrationen af lov om fleksydelse overføres til kommunerne i overensstemmelse med intentionerne i kommunalreformen om én indgang til den offentlige forvaltning. Forligspartierne er endvidere blevet enige om, at klager over kommunernes afgørelser skal behandles i beskæftigelsesankenævnene på samme måde som klager over kommunernes afgørelser om fleksjob og ledighedsydelse.

Kommunernes opgaver i forbindelse med administrationen af fleksydelsesordningen vil blandt andet komme til at omfatte:

€" tilmelding af fleksjobvisiterede til ordningen,

€" opgørelse af anciennitet og vurdering af, om den tilmeldte kan optjene ret til fleksydelse,

€" opkrævning af bidrag og

€" udbetaling af fleksydelse.

Det foreslås også, at lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 847 af 8. februar 2005 finder anvendelse ved behandling af sager om fleksydelse. Det vil blive indføjet i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område, at lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder anvendelse ved behandling af sager efter lov om fleksydelse.

Ved behandlingen af sager om fleksydelse skal kommunerne således følge de sagsbehandlingsregler, der i øvrigt gælder ved administrationen af reglerne om fleksjob og ledighedsydelse.

Der henvises til lovforslagets § 3.

5. Ændringer i lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Det foreslås, at udgifter til undervisningen i forbindelse med de fleksjobvisiteredes ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse afholdes af kommunen med refusion fra staten. Uddannelsesinstitutionerne m.fl. skal derfor ikke modtage aktivitetsafhængige tilskud eller bevillinger fra Undervisningsministeriet til dækning heraf.

Uddannelse i forbindelse med fleksjobvisiteredes ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse omfattes derfor af lov om betaling for uddannelse i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. ændringen i § 4. Kommunerne skal således finansiere udgifterne til uddannelse i forbindelse med fleksjobvisiterede på samme måde, som de finansierer driftsudgifter til uddannelsestilbud til andre målgrupper i den aktive beskæftigelsesindsats.

Der henvises til lovforslagets § 4 og § 5.

III. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Aftalen om justering af fleksjobordningen indeholder en række elementer med økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. I oversigterne over de økonomiske konsekvenser er kun medregnet de direkte påvirkninger af de offentlige udgifter. Herudover kan der forventes en række afledte konsekvenser i form af færre fleksjobvisiterede og færre personer på ledighedsydelse. En nedgang i antallet af fleksjobvisiterede, der delvist afspejles i flere ordinært beskæftigede, vil få en positiv effekt på de offentlige finanser. Ligeledes vil det have en positiv effekt, hvis det lykkes at få flere fleksjobvisiterede i fleksjob. Disse indirekte effekter er ikke medregnet.

1. Visitationen i kommunerne skal være bedre

Forslaget indeholder flere initiativer:

1. Fratagelse af refusion til kommunerne ved manglende dokumentation

2. Den kommunale revisions fokus på området

3. Kommunernes betaling for sagsgennemgang ved manglende dokumentation i over 20 pct. af sagerne

4. Ankestyrelsens praksisundersøgelser

Fratagelse af refusion til kommuner ved manglende dokumentation

Lovforslaget sigter mod at stramme op på den kommunale visitation til fleksjobordnigen ved at give kommunerne økonomisk incitament til at visitere korrekt. Hvis dokumentationen mangler i en sag, får kommunen ikke refusion fra staten de følgende tre år, når kommunen udbetaler løntilskud til arbejdsgiveren eller ledighedsydelse til den ledige.

Forslaget har virkning fra 1. juli 2006. Det er forudsat, at kommunerne i 15 pct. af sagerne vedrørende visitation eller revurdering ikke har tilstrækkelig dokumentation. Der visiteres årligt ca. 12.800 personer til fleksjob, svarende til 6.400 personer pr. halvår. Fordelingen af nyvisiterede til henholdsvis fleksjob og ledighedsydelse antages at være henholdsvis 65 pct. og 35 pct. Kommunerne mister refusionen i de sager, hvor kommunernes revision har påvist, at der mangler dokumentation.

Fleksjobtilskuddet er i gennemsnit 138.205 kr. pr. person, mens den gennemsnitlige udgift til forsørgelse til personer på ledighedsydelse er 157.830 kr. pr. person. Kommunerne bliver refunderet med 35 pct. for udgifter til personer på ledighedsydelse og 65 pct. for udgifter til personer i fleksjob.

De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget skønnes at være følgende:

Tabel 1: Økonomiske konsekvenser som følge af fratagelse af refusion ved manglende dokumentation

Der er ikke påført udgifter for kommunerne, da konsekvenserne af fratagelse af refusion forudsættes indprioriteret i kommunernes rammebelagte udgifter. Det vurderes således, at kommunerne ikke skal DUT-kompenseres for refusionsfratagelsen. Det skyldes, at kommunerne kan undgå at miste refusionen, hvis kommunen lever op til lovens krav til grundlaget for afgørelsen om fleksjob.

Den kommunale revisions fokus på området

Den kommunale revision skal have særligt fokus på området i 5 år ved at gennemgå halvdelen af alle nye tilkendelser og revurderinger.

Det er i beregningerne antaget, at den kommunale revision reviderer 1/4 af alle nye tilkendelser og revurderinger i 2. halvår af 2006, mens de fra 2007 gennemgår halvdelen. Det er forudsat, at en sagsgennemgang koster 1.500 kr.

De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget skønnes at være følgende:

Tabel 2: Økonomiske konsekvenser som følge af den kommunale revisions fokus på området

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.

Kommunernes betaling for sagsgennemgang ved manglende dokumentation i over 20 pct. af sagerne

Forslaget betyder, at hvis der i en kommune mangler dokumentation i mere end 20 pct. af fleksjobsagerne, gennemgås de øvrige sager på kommunens regning.

Det er antaget, at 10 pct. af sagerne (både ved visitation og ved revurdering) vedrører kommuner, der mangler dokumentation i mere end 20 pct. af sagerne. Kommunen skal betale for den del af sagerne, som kommunernes revision ikke allerede har gennemgået. En sagsgennemgang forudsættes at koste 1.500 kr.

De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget skønnes at være følgende:

Tabel 3: Økonomiske konsekvenser som følge af kommunernes betaling for sagsgennemgang ved manglende dokumentation i mere end 20 pct. af sagerne

Der er ikke påført udgifter for kommunerne, da de ifølge lovforslaget selv skal afholde udgifter til den ekstra sagsgennemgang. Det skyldes, at kommunerne kan undgå at miste refusionen, hvis kommunen lever op til lovens krav til grundlaget for afgørelsen om fleksjob. Det vurderes således, at kommunerne ikke skal DUT-kompenseres.

Ankestyrelsens praksisundersøgelser

Der skal følges op på de nye regler ved praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen.

Det er antaget, at Ankestyrelsen gennemfører 2 praksisundersøgelser: én i 2008 og én i 2010. Det er antaget, at de i hver undersøgelse vil gennemgå ca. 150 sager (både visitationssager og revurderinger). En gennemgang af 150 sager skønnes at koste 1 mio. kr.

De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget skønnes at være følgende:

Tabel 4: Økonomiske konsekvenser som følge af Ankestyrelsens praksisundersøgelser

2. Ledigheden for fleksjobvisiterede skal ned

Forslaget indeholder en række initiativer:

1. Inddragelse af andre aktører i indsatsen

2. Fremrykning af revurdering

3. Mentorordning

4. Individuelt kontaktforløb og 6 ugers selvvalgt uddannelse

5. Udeblivelse fra et individuelt kontaktforløb

6. Ej refusion efter 18 måneder på ledighedsydelse

7. Fleksjobbevis

Inddragelse af andre aktører i indsatsen

Forslaget betyder, at en person på ledighedsydelse, særlig ydelse og fleksjobvisiterede kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere fremover får ret til brug af en anden aktør efter 6 måneders ledighed. Hvis en person har været ledig i et år, skal kommunen henvise den pågældende til anden aktør.

Det antages, at 35 pct. af de 12.800 fleksjobvisiterede årligt (6.400 pr. halvår) kommer på ledighedsydelse. Hertil kommer en årlig tilgang på 200 kontanthjælpsmodtagere visiteret til fleksjob og 30 personer på særlig ydelse.

Det skønnes, at 50 pct. af de fleksjobvisiterede henvises til anden aktør, dog 35 pct. i 2007. Forslaget omfatter ligeledes personer, som i dag er på ledighedsydelse, særlig ydelse eller kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere visiteret til fleksjob.

Kommunernes marginale udgift ved at benytte anden aktør er beregnet på baggrund af en antagelse om, at andre aktører skal bruge 2 ekstra arbejdsdage (16 timer) af en timeløn på 350 kr. pr. anvist person til at finde fleksjob.

Det er desuden antaget, at de administrative omkostninger udgør 350 kr. pr. fleksjobvisiteret hos anden aktør.

De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget skønnes at være følgende:

Tabel 5: Økonomiske konsekvenser som følge af inddragelse af andre aktører i indsatsen

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.

Fremrykning af revurdering

Kommunerne skal fremover vurdere, om personer på ledighedsydelse fortsat opfylder betingelserne for et fleksjob efter 12 måneders ledighed. I dag sker det hver 18. måned.

Det er i beregningerne forudsat, at fremrykningen af revurderingen betyder, at 2.500 flere sager skal revurderes i 2007, 7.000 flere sager i 2008 og 10.000 flere sager i 2009. Dette dækker også over ophævelsen af 12 måneders opfølgningen. Det skønnes, at der i gennemsnit bruges 2 timer pr. revurdering til en sagsbehandlertimeløn på 244 kr.

De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget skønnes at være følgende:

Tabel 6: Økonomiske konsekvenser som følge af fremrykning af revurderingen

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.

Mentorordning

Forslaget betyder, at en person i fleksjob kan få en mentor, som hjælper personen til at få en god start i virksomheden.

Det forudsættes, at ca. 2.000 personer vil benytte mentorordningen i årene 2007-2009. I 2006 forudsættes 500 fleksjobvisiterede at blive omfattet af forslaget. Det er antaget, at udgiften til en mentor pr. person i fleksjob er 7.580 kr.

De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget skønnes at være følgende:

Tabel 7: Økonomiske konsekvenser som følge af mentorordningen

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.

Individuelt kontaktforløb

Forslaget indebærer, at fleksjobvisiterede på ledighedsydelse eller særlig ydelse får ret og pligt til et individuelt kontaktforløb. Fleksjobvisiterede på kontanthjælp og starthjælp er allerede omfattet af regler om individuelle kontaktforløb.

Målgruppen omfatter ca.13.500 helårspersoner i 2006 stigende til ca. 17.800 helårspersoner i 2009. Et kontaktforløb vurderes at koste ca. 140 kr. (2006 PL), og der forudsættes afholdt ca. 3,7 samtaler pr. helårsperson.

Der antages en indfasningseffekt på 20 pct. i 2006 som følge af, at kontaktsamtalerne først vil blive afholdt i sidste kvartal. I 2007 antages en samlet indfasningseffekt for forslaget på 80 pct. For 2008 skønnes forslaget fuldt ud indfaset for hele målgruppen.

De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget skønnes at være følgende:

Tabel 8: Økonomiske konsekvenser som følge af det individuelle kontaktforløb

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.

Ret til 6-ugers selvvalgt uddannelse

Forslaget indebærer, at fleksjobvisiterede får ret til at vælge et uddannelses- eller kursusforløb af 6 ugers varighed.

Målgruppen omfatter fleksjobvisiterede på ledighedsydelse, særlig ydelse, kontanthjælp eller starthjælp og omfatter ca. 14.975 helårspersoner i 2007 stigende til ca. 19.265 helårspersoner i 2009.

Det forudsættes, at ca. 4 pct. af målgruppen vælger et 6 ugers forløb, og at et uddannelses- eller kursusforløb koster ca. 21.300 kr. for et 6 ugers forløb.

Der antages en indfasningseffekt på 25 pct. i 2006 som følge af, at ordningen træder i kraft den 1. juli 2006.

Det forudsættes endvidere, at den fleksjobvisiterede bevarer den hidtidige ydelse (ledighedsydelse/ særlig ydelse/kontanthjælp/starthjælp). Der er således ikke ændrede økonomiske konsekvenser for så vidt angår forsørgelsesydelse.

Forslaget skønnes ikke at medføre administrative merudgifter for kommunerne.

Forslaget vil medføre merudgifter på Undervisningsministeriets område som følge af nødvendige tilretninger i de administrative systemer på institutionerne og tilretninger af Undervisningsministeriets centrale systemer. Endvidere vil der være merudgifter til tilretninger af web-indberetningsmuligheder for de institutioner, der indberetter via portal til Undervisningsministeriet. Tilretningerne medfører merudgifter på 0,4 mio. kr. i 2006.

De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget skønnes at være følgende:

Tabel 9: Økonomiske konsekvenser som følge af ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse

De økonomiske konsekvenser vil blive omfattet af budgetgarantien.

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.

Udeblivelse fra et individuelt kontaktforløb

Med lovforslaget vil personer på ledighedsydelse og særlig ydelse blive omfattet af et individuelt kontaktforløb med individuelle samtaler. Ifølge lovforslaget skal ledighedsydelsen bortfalde i tre uger for udeblivelse fra de individuelle samtaler i det nye kontaktforløb.

I beregningen af de økonomiske konsekvenser er det antaget, at der er 0,018 hændelse pr. ledighedsydelsesmodtager, hvor den ledige udebliver fra en individuel samtale i det nye kontaktforløb. Det er antaget, at der vil være 25.000 berørte ledighedsydelsesmodtagere i 2006 stigende til 31.000 i 2009. Ordningen er først fuldt indfaset 1. juli 2007.

De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget skønnes at være følgende:

Tabel 10: Økonomiske konsekvenser som følge af udeblivelse fra individuelt kontaktforløb mv.

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.

Ej refusion efter 18 måneder på ledighedsydelse

Lovforslaget betyder, at når en fleksjobvisiteret har været ledig i 18 ud af 24 måneder, kan kommunen ikke længere få refusion af ledighedsydelse/kontanthjælp/starthjælp/særlig ydelse fra staten.

Det forudsættes, at der først bliver taget refusion fra kommunerne fra 1. januar 2008.

Det er antaget, at kommunerne årligt mister refusionen for udgifterne til 30 pct. af modtagerne af ledighedsydelse/særlig ydelse/fleksjobvisiterede kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, dog kun for 25 pct. i 2008. Den gennemsnitlige udgift til forsørgelse af personer på ledighedsydelse er 157.830 kr. pr. person. De gennemsnitlige udgifter til forsørgelse af fleksjobvisiterede kontanthjælpsmodtagere antages at være 139.500 kr. pr. person, og de gennemsnitlige udgifter til forsørgelse af personer på særlig ydelse antages at være 104.988 kr. pr. person.

De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget skønnes at være følgende:

Tabel 11: Økonomiske konsekvenser som følge af ingen refusion for personer på ledighedsydelse i mere end 18 måneder

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.

Fleksjobbeviset

Lovforslaget indebærer, at en ledig, der skal i fleksjob, får ret til at få udarbejdet et fleksjobbevis, som kan bruges i ansættelsessituationer.

Forslaget har virkning fra 2007. Både personer på ledighedsydelse, særlig ydelse og fleksjobvisiterede kontanthjælps- og startshjælpsmodtagere kan få et fleksjobbevis. Det er forudsat, at 25 pct. af de fleksjobvisiterede hvert år ønsker et fleksjobbevis, og at 25 pct. af personerne på ledighedsydelse/særlig ydelse/kontanthjælp/starthjælp vil anmode om et fleksjobbevis i 2007.

Der er taget udgangspunkt i, at 12.800 visiteres til fleksjob hvert år, hvoraf 35 pct. forudsættes at komme på ledighedsydelse. Den årlige tilgang af fleksjobvisiterede kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere skønnes at være ca. 200 personer, og tilgangen til særlig ydelse skønnes at være ca. 30 personer. Det er forudsat, at det tager ½ time at udarbejde et fleksjobbevis til en sagsbehandlertimeløn på 244 kr.

De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget skønnes at være følgende:

Tabel 12: Økonomiske konsekvenser som følge af fleksjobbeviset

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.

3. Rimelige offentlige tilskud til fleksjob

Forslaget indeholder to overordnede initiativer:

1. Kun deltidsfleksjob til tidligere deltidsbeskæftigede

2. Loft over tilskuddets størrelse

Kun deltidsfleksjob til tidligere deltidsbeskæftigede

En person, der umiddelbart forud for visitationen til fleksjob og i en forudgående sammenlagt periode på 12 måneder har været deltidsansat, kan fremover ikke få fleksjob på fuld tid.

Forslaget har virkning fra 1. juli 2006. Det er forudsat, at 5 pct. af de nyvisiterede i fleksjob vil være på deltid med nedsat løntilskud.

I beregningen er der taget udgangspunkt i, at der årligt fleksjobvisiteres 12.800 personer (6.400 pr. halvår), og at 65 pct. af disse kommer i fleksjob.

Det er antaget, at det gennemsnitlige årlige løntilskud til personer i fleksjob er 138.200 kr. Fleksjobtilskuddet for de deltidsansatte antages i gennemsnit at være halvdelen heraf, dvs. 69.100 kr.

De administrative omkostninger udgør én sagsbehandlertime af 244 kr. i 10 pct. af sagerne vedr. fleksjobvisitation.

De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget skønnes at være følgende:

Tabel 13: Økonomiske konsekvenser som følge af deltidsfleksjob til tidligere deltidsbeskæftigede

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.

Loft over tilskuddets størrelse

Lovforslaget indebærer, at ved nyansættelser i fleksjob kan tilskuddet til arbejdsgiveren højst beregnes af et beløb på 395.000 kr. (2006-niveau).

Loftet over tilskuddets størrelse indføres fra 1. juli 2006. Det maksimale tilskud i 2006 er 197.500 kr. for de personer, der får ½-tilskud og 263.000 kr. ved 2/3-tilskud.

Det er antaget, at for godt 3 pct. af de fleksjobansatte med ½-tilskud ville virksomheden have fået tilskud på over 197.500 kr. årligt, og for 1 pct. blandt de fleksjobansatte med 2/3-tilskud ville virksomheden have fået tilskud på mere end 263.000 kr. årligt. Det antages, at 60 pct. af løntilskuddene bliver givet med 2/3-tilskud, og at 40 pct. af tilskuddene bliver givet med ½-tilskud.

De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget skønnes at være følgende:

Tabel 14: Økonomiske konsekvenser som følge af loft over tilskuddets størrelse

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.

Administration af fleksydelse

Administrationen af fleksydelsesordningen udlægges til kommunerne, så borgeren kun skal henvende sig til én myndighed, når de har spørgsmål om ydelser og tilbud knyttet til fleksjobordningen.

Administrationen forventes lagt over til kommunerne 1. januar 2007. Forslaget vurderes at medføre merudgifter for kommunerne på 4 mio. kr. årligt. Beregningen har taget udgangspunkt i statens nuværende udgifter i forbindelse med administrationen af fleksydelsesordningen.

De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget skønnes at være følgende:

Tabel 15: Økonomiske konsekvenser som følge af flytning af administrationen af fleksydelse til kommunerne

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.

Samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige af lovforslaget:

Tabel 16: Samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige som følge af lovforslaget

Forslagene skønnes samlet set at indebære en besparelse på de offentlige finanser i størrelsesordenen 1,6 mio. kr. i 2006 stigende til ca. 274 mio. kr. i 2009. Besparelsen skal ses i sammenhæng med, at kommunernes udgifter som følge af fratagelsen af refusionen ved manglende dokumentation samt betaling for sagsgennemgang ved manglende dokumentation i mere end 20 pct. af sagerne ikke kompenseres over bloktilskuddet. Kommunernes udgifter til disse to forslag forudsættes således indprioriteret i de rammebelagte kommunale udgifter.

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

IV. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har mindre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet der fastsættes et maksimum for det grundlag, som løntilskuddet til fleksjob beregnes ud fra. Der er ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

V. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

VI. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslagets § 3 medfører en administrativ lettelse for borgerne, fordi administrationen af alle ydelser m.v., der er knyttet til visitation til fleksjob, vil blive varetaget af kommunerne. Borgerne skal dermed kun rette henvendelse ét sted om ydelser, der knytter sig til visitationen til fleksjob.

VII. Ligestillingsmæssige konsekvenser

På baggrund af en opgørelse af målgruppens kønsfordeling kan det konstateres, at der er flere kvinder end mænd, der har et fleksjob, og også flere kvinder end mænd, der modtager ledighedsydelse.

Sigtet med forslagene er at sikre, at kommunen efterlever gældende regler, så ordningen anvendes til målgruppen og at nedbringe ledigheden og forbedre fleksjobvisiteredes mulighed for at få fodfæste på arbejdsmarkedet og for at fastholde jobbet.

Forslaget om, at deltidsbeskæftigede som udgangspunkt ikke vil have ret til et fleksjob på fuld tid, forventes primært at ville berøre kvinder. Muligheden for efter ansættelsen i et deltidsfleksjob at få et fleksjob på fuld tid, vil imidlertid sikre, at de kvinder, der kommer ud for separation, skilsmisse eller ægtefællens død, ikke fastlåses i et fleksjob på deltid.

Forslaget om et loft over tilskuddets størrelse, svarende til højst halvdelen eller totredjedele af en årsløn på 395.000 kr., forventes kun at berøre et fåtal af de fremtidige personer i fleksjob €" og primært mænd, der generelt oppebærer de højeste lønninger.

Samlet er det vurderingen, at forslagene ikke har nogen umiddelbare ligestillingsmæssige konsekvenser, men at forslagene i bedste fald vil fremme flere kvinders mulighed for at få fodfæste på arbejdsmarkedet €" enten i et ordinært job eller i et fleksjob.

VIII. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

IX. Kommunikationsplan

Der vil blive udsendt orienteringsbrev til kommunerne om ændringerne i fleksjobordningen.

Der vil blive sendt et orienteringsbrev om udlægning af administrationen af fleksydelsesordningen til kommunerne til alle personer, der er tilmeldt ordningen. Oplysning om udlægningen vil endvidere blive lagt på Arbejdsdirektoratets hjemmeside.

Der vil også blive sendt et informationsbrev til kommunerne om udlægningen.

X. Hørte myndigheder og organisationer

Forslaget har været sendt til høring i:

Beskæftigelsesrådet

De Samvirkende Invalideorganisationer

Kommunernes Landsforening

Ankestyrelsen

Rigsrevisionen

Det Centrale Handicapråd

Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde

Foreningen af socialchefer i kommunerne

Center for Ligebehandling af Handicappede

Kristelig Arbejdsgiverforening

Kristelig Fagbevægelse

Jobrådgivernes Brancheforening

Arbejdsgivernes Elevrefusion

CVU bestyrelsesforeningen (CVU-Samråd)

CVU-Rektorkollegiet

Danmarks Erhvervsskoleforening

Danske Landbrugsskoler

De Frie Samarbejdende MVU-institutioner

Ergoterapeuternes Skolelederforsamling

Folkehøjskoleforeningen i Danmark

Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler (Efterskoleforeningen)

Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler

Foreningen af private gymnasier, studenterkurser og hf-kurser

Foreningen af Registrerede Revisorer

Foreningen af Skoleledere ved tekniske skoler

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Foreningen af studenterkursusrektorer

Forstanderforeningen for VUC

Forstanderkredsen for Produktionsskoler og produktionshøjskoler

Fysioterapeuternes Skolelederforsamling

Gymnasieskolernes Rektorforening v/formand Peter Kuhlman

Handelsskolernes bestyrelsesforening

Interesseorganisationen for handelsskolernes ledelser (HFI)

Lærerseminariernes Bestyrelsesforening

Lærerseminariernes Rektorforsamling

Produktionsskoleforeningen

Pædagogseminariernes Bestyrelsesforening

Pædagogseminariernes Rektorforsamling

Rektorkollegiet

Rektorforsamlingen for de Sociale Højskoler

Rektorforsamlingen for Teknika

Rektorforsamlingen ved Håndarbejdsseminarierne

Sammenslutningen for ledere ved skolerne for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Sygeplejeskolernes rektorforsamling

XI. Sammenfattende skema

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at der fastsættes en bestemmelse, der konkretiserer, hvad der skal ligge som grundlag for afgørelsen om fleksjob. Grundlaget er bygget op om de gældende betingelser for at få fleksjob og om reglerne om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne, jf. nedenfor.

Formålet med bestemmelsen er at sikre kvaliteten i sagsbehandlingen samt at få større gennemskuelighed med hensyn til grundlaget for afgørelsen og en større ensartethed. Det skal således fremgå tydeligt af sagen, hvornår der er foretaget en vurdering, hvad vurderingen går ud på og begrundelsen herfor. Grundlaget for vurderingen skal dokumenteres på den pågældendes personsag.

Det foreslås således i den nye § 70 a, at:

€ Der skal foreligge en redegørelse for, at alle relevante tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse.

€ Det skal dokumenteres, at der er foretaget en vurdering af den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem, og at beskrivelsen og vurderingen er udarbejdet i samarbejde med den pågældende. Personens egen opfattelse af forholdene skal udtrykkeligt være anført.

€ Der skal foreligge en redegørelse for, hvorfor den pågældendes arbejdsevne fortsat anses for varigt begrænset.

€ Der skal foreligge en redegørelse for, hvorfor arbejdsevnen ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.

Kommunen skal fortsat anvende arbejdsevnemetoden og ressourceprofilen i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om fleksjob, jf. forslaget til stk. 2. Dokumentationsgrundlaget vil således fortsat skulle sikres gennem disse regler, og der er derfor ikke tale om, at der fastsættes yderligere krav til kommunernes sagsbehandling.

Reglerne herom er i dag fastsat i bekendtgørelse nr. 552 af 19. juni 2003 om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne og indebærer, at kommunen skal vurdere arbejdsevnen på grundlag af en samlet beskrivelse og vurdering af borgerens faglige og personlige ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer sammenholdt med en vurdering af, hvilke konkrete jobfunktioner som borgeren kan varetage på arbejdsmarkedet. Borgerens ressourcer skal beskrives og vurderes i forhold til, hvad borgeren kan eller kan bringes til at kunne for at blive helt eller delvist selvforsørgende i forhold til enhver form for arbejde på arbejdsmarkedet, herunder hvilke muligheder der er for at udvikle borgerens ressourcer ved at iværksætte initiativer eller tilpasse arbejdsopgaver. Der skal endvidere kunne peges på konkrete arbejdsopgaver, som borgeren kan varetage, hvis kommunen vurderer, at borgeren kan forsørge sig selv.

Til brug for vurderingen udarbejdes en ressourceprofil i dialog med borgeren.

Reglen i § 70 a er parallel til reglen om grundlaget for en afgørelse om førtidspension i § 19 i lov om social pension, som har til formål at sikre dokumentationsgrundlaget for afgørelser om førtidspension og som er bygget op om betingelserne for førtidspension.

Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger afsnit II.1.

Til nr. 2, 7, 10 og 11

Efter de gældende regler er der ikke noget maksimum på det beløb, der kan gives i løntilskud eller tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed. For lønmodtagere i fleksjob beregnes tilskuddet afhængigt af arbejdsevnen i det konkrete job som halvdelen eller totredjedele af lønnen, dog højst halvdelen eller totredjedele af den mindste overenskomstmæssige timeløn på ansættelsesområdet, jf. § 71. For selvstændige beregnes tilskuddet afhængigt af arbejdsevnen med halvdelen eller totredjedele af mindste overenskomstmæssige timeløn på det pågældende ansættelsesområde for nyansatte uden faglige kvalifikationer, jf. § 75.

Det foreslås, at tilskuddet højst kan beregnes ud fra et årligt beløb på 395.000 kr. på årsbasis (2006-niveau), svarende til 205,30 kr. på timebasis. Det betyder, at tilskuddet højst kan udgøre 197.500 kr. på årsbasis og 102,70 kr. på timebasis ved halvt tilskud og 263.000 kr. på årsbasis eller 136,90 kr. på timebasis ved totredjedels tilskud.

Med det foreslåede maksimumbeløb vil tilskuddet til fleksjobbet kunne dække op til en løn, som er højere end, hvad 80 pct. af lønmodtagere i Danmark tjener.

Selve lønnen i fleksjobbet fastsættes som hidtil som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale kapitler.

Det foreslås med ændringen i § 127, jf. forslagets § 1, nr. 10 og 11, at beløbet reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit II.3.

Til nr. 3

Efter gældende regler har kommunen pligt til at give tilbud om fleksjob på fuld tid, medmindre den ansatte foretrækker deltidsansættelse.

Det betyder, at det er muligt at gå fra et ordinært deltidsjob gennem flere år på fx 20 timer til et fleksjob med løn for fuld tid og dermed opnå en betydelig og utilsigtet indkomststigning.

Det foreslås derfor, at hvis en persons seneste ordinære beskæftigelse forud for visitationen til fleksjob var en ansættelse på deltid, og personen i den seneste periode på sammenlagt 12 måneder med beskæftigelse var på deltid, skal personen fremover have tilbud om fleksjob på deltid. Ved deltidsbeskæftigelse forstås, at beskæftigelsen set over en periode på 4 uger i gennemsnit er på højst 30 timer om ugen. Dette gælder dog ikke, hvis overenskomsten fastsætter, at et lavere timetal end 30 timer anses for fuldtidsbeskæftigelse. Det kan fx være tilfældet, hvor overenskomsten fastsætter, at fuld arbejdstid er 29 timer, fordi der er tale om aften- og natarbejde eller weekendarbejde.

Personen kan højst få fleksjob med løntilskud for det antal timer, som pågældende var ansat i i den seneste ordinære beskæftigelse.

I den situation, hvor en person i sit seneste ordinære ansættelsesforhold har været beskæftiget på nedsat tid fx på grund af sygdom eller nedslidning, foreslås det, at der bliver mulighed for at få ret til et fleksjob på fuld tid. For at få ret til fleksjob på fuld tid skal den pågældende godtgøre, at den nedsatte arbejdstid er begrundet i de samme helbredsmæssige forhold, der nu giver grundlag for ansættelse i fleksjob. Det vil fx kunne ske ved, at der foreligger en lægefaglig eller sundhedsfaglig vurdering heraf.

Det foreslås endvidere, at en person, der kommer ud for en social begivenhed som fx samlivsophør, skal have ret til tilbud om fleksjob på fuld tid efter de gældende regler herfor. De situationer, der giver ret til tilbud om fleksjob på fuld tid på grund af samlivsophør, vil fx være separation, skilsmisse eller ægtefællens/samleverens dødsfald. For så vidt angår andre ændringer i personlige forhold, skal kommunen foretage en konkret vurdering af, om ændringen i de personlige forhold giver grundlag for at give personen tilbud om fleksjob på fuld tid, således at personen kan forsørge sig selv. Der skal være tale om udefra kommende ændringer, der kan være såvel uforudsete som ændringer, der kan forudses. Fødsel, indgåelse af ægteskab, at ægtefællen går på orlov eller efterløn giver ikke ret til fuldtidsfleksjob til en person, der er i fleksjob på deltid eller er visiteret til et fleksjob på deltid.

Til nr. 4

Til overskriften

Det foreslås, at der indsættes en overskrift til de nye paragraffer om kontaktforløb, selvvalgt uddannelse og andre aktører.

Til § 73 a

Efter de gældende regler er der ikke fastsat regler om borgerens kontakt med kommunen, indtil personen er kommet i fleksjob. Der er i § 10, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik regler om opfølgning i sager om fleksjob, hvor kommunen skal sikre sig, at betingelserne for fleksjob og ledighedsydelse fortsat er opfyldt.

Det foreslås, at personer, der er visiteret til fleksjob, skal omfattes af et individuelt kontaktforløb, der skal sikre, at personen hurtigst muligt kommer i fleksjob.

Det foreslås, at kontaktforløbet som minimum skal indeholde individuelle samtaler hver gang personen har modtaget ledighedsydelse eller særlig ydelse i 3 måneder. I forløbet fokuseres på, hvad personen selv og kommunen gør for at finde et fleksjob, herunder om muligheden for at indlægge CV i Jobnet, muligheden for anden aktør, ret til selvvalgt uddannelse og mulighed for mentor.

Personer på barsel er ikke omfattet af kontaktforløbet.

Personer, der i ledighedsperioden modtager starthjælp eller kontanthjælp, er efter de gældende regler omfattet af det individuelle kontaktforløb efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kontaktforløbet fortsætter, indtil borgeren er kommet i fleksjob og påbegyndes igen ved eventuel ledighed efter et fleksjob.

I kontaktforløbet tages udgangspunkt i de oplysninger, der fremgår af ressourceprofilen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit II.2.1.

Til § 73 b

Forsikrede ledige har efter de gældende regler mulighed for efter eget valg at deltage i uddannelse i op til 6 uger inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed.

Som en del af indsatsen for at nedbringe ledigheden for personer, der er visiteret til fleksjob, og for at øge muligheden for at flere kommer i beskæftigelse, foreslås det, at ledige fleksjobvisiterede får ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Med forslaget får alle ledige fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, særlig ydelse, kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, ligesom forsikrede ledige mulighed for at blive opkvalificeret og videreuddannet inden for deres hidtidige beskæftigelsesområde eller inden for nye områder, hvor der er gode muligheder for beskæftigelse i fleksjob.

Det foreslås i stk. 2 , at personen under uddannelsen modtager den ydelse, den pågældende allerede modtager. Kommunen betaler udgiften til uddannelsen efter reglerne i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. ændringsforslaget i § 4, nr. 1, til betalingslovens titel, samt øvrige udgifter som evt. deltagerbetaling, kost og logi samt befordringsgodtgørelse.

Det foreslås i stk. 5 , at ministeren får hjemmel til at fastsætte, hvilke uddannelser der kan vælges, idet udgangspunktet vil være de samme uddannelser, som forsikrede ledige selv kan vælge. Det foreslås endvidere, at ministeren får hjemmel til at fastsætte regler om støtte til dækning af deltagerbetaling, til betaling af kost og logi samt befordringsgodtgørelse under deltagelse i uddannelse.

Det foreslås, at fleksjobvisiterede ligesom forsikrede ledige, der skal stå til rådighed for formidlet arbejde, skal stå til rådighed for fleksjob under selvvalgt uddannelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit II.2.2.

Til § 73 c

Det foreslås i stk. 1 , at personer, der har ret til fleksjob, skal have ret til at blive henvist til en anden aktør efter 6 måneders ledighed med henblik på etablering af fleksjob, hvis det ikke er lykkedes for kommunen eller personen selv at få etableret et fleksjob inden da.

Det er personen selv, der beslutter, om der skal ske henvisning til anden aktør, og kommunen har pligt til at imødekomme ønsket om anden aktør.

Retten til at blive henvist til anden aktør indtræder, når personen har modtaget ledighedsydelse eller anden ydelse i 6 måneder inden for 9 måneder efter visitationen. Retten indtræder på ny efter 6 måneders ledighed, når personen har været i fleksjob eller ordinær beskæftigelse i 9 måneder inden for 18 måneder. Periode med barsel medregnes ikke.

Det foreslås i stk. 2 , at personer, der har været ledige i sammenlagt 12 måneder, og som kommunen har vurderet fortsat opfylder betingelserne for et fleksjob efter § 74 c i lov om aktiv socialpolitik, skal henvises til anden aktør. Der skal igen ske henvisning til anden aktør, når personen har været i fleksjob eller ordinær beskæftigelse i 9 måneder inden for 18 måneder. Periode med barsel medregnes ikke.

Indsatsen hos anden aktør efter stk. 1 eller 2 omfatter som minimum etablering af fleksjob. Kommunen kan beslutte, at indsatsen også omfatter afklaring, etablering af virksomhedspraktik m.v. Det er således kommunen, der beslutter varigheden af den periode, hvor indsatsen varetages af anden aktør. Indsatsen hos anden aktør kan ikke omfatte udøvelsen af myndighedsopgaver.

Det foreslås i stk. 3 , at personer, der har ret til at blive henvist til anden aktør, skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører efter de regler, der er fastsat i medfør af § 27 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Det betyder, at hvis kommunen skønner, at flere aktører er lige effektive til at bringe personen i fleksjob, skal personen kunne vælge mellem disse aktører.

Kommunen har pligt til at vejlede om muligheden for at blive henvist til anden aktør efter 6 måneders ledighed og om, at den ledige efter 12 måneders ledighed skal henvises til anden aktør, jf. forslaget til stk. 4. Vejledningen kan fx ske i forbindelse med kontaktforløbet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit II.2.3.

Til nr. 5

Der er tale om en tilpasning af overskriften på grund af forslaget om støtte til mentor.

Til nr. 6
Til § 74 a

Efter de gældende regler er der ikke mulighed for at yde støtte til mentor ved ansættelse i fleksjob.

Det foreslås, at der bliver mulighed for at yde støtte til mentor ved ansættelse på en arbejdsplads i fleksjob.

Støtten ydes efter de regler, der i øvrigt gælder for målgrupperne efter lovens § 78, stk. 2-4, idet der dog ikke kan ydes støtte til mentor i forbindelse med uddannelse.

Ved en mentorfunktion forstås, at en medarbejder i virksomheden eller en ekstern konsulent varetager en særlig opgave med at introducere, vejlede eller oplære personen, der ligger ud over, hvad arbejdsgiveren sædvanligvis forventes at varetage jf. § 78, stk. 2.

Det vil primært være relevant at give støtte i form af mentor, når der er tale om ansættelse på en ny arbejdsplads. Der vil som oftest ikke være behov for mentor i de situationer, hvor der er tale om arbejdsfastholdelse på den hidtidige arbejdsplads.

Mentorfunktionen varetages som udgangspunkt af en medarbejder i virksomheden. I en mindre virksomhed, hvorved forstås virksomheder med op til ca. 10 ansatte, kan mentorfunktionen i stedet varetages af en ekstern konsulent, jf. § 78, stk. 3.

Det er en betingelse for at yde støtte til en mentorfunktion, at det er afgørende for, at personen kan opnå ansættelse, jf. § 79.

Støtte til arbejdsgiveren bevilges til dækning af lønomkostninger for virksomheden ved frikøb af medarbejderen, der varetager mentorfunktionen, eller honorar til den eksterne konsulent. Ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos personen, der er under oplæring, fastsættes et timetal for mentorfunktionen i samarbejde med arbejdsgiveren, jf. § 80.

Med henblik på at forbedre medarbejderens mulighed for at varetage mentorfunktionen kan der bevilges tilskud til køb af uddannelse for medarbejderen.

Til § 74 b

Det foreslås, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om et fleksjobbevis.

Fleksjobbeviset skal gøre den enkelte ledige mere uafhængig af altid at skulle have kommunen med i en jobsøgningssituation. Fleksjobbeviset skal således understøtte den fleksjobvisiterede i en ansættelsessituation hos en virksomhed ved, at der i beviset sættes fokus på personens kvalifikationer og de muligheder, personen har i forhold til at varetage et job.

Erfaringerne fra et forsøg med at udvikle et kompensationsbevis til personer med handicap vil danne grundlag for og indgå i overvejelserne om udarbejdelse af et fleksjobbevis. Forsøget er iværksat i sommeren 2004 og afsluttes i juli 2006.

Hensigten er, at alle fleksjobvisiterede får ret til at få et fleksjobbevis. Kommunen skal udarbejde beviset i de tilfælde, hvor den fleksjobvisiterede anmoder om et bevis.

Fleksjobbeviset vil evt. kunne indeholde oplysninger om, hvad personen kan og ikke kan i forhold til at varetage et job, satserne for løntilskud i fleksjob og grundlaget for beregningen heraf samt oplysning om, hvilke hjælpemidler der evt. vil kunne ydes støtte til ved en ansættelse.

Den konkrete udformning af et fleksjobbevis vil først ske, når evaluering af erfaringer fra forsøget med et kompensationsbevis foreligger i efteråret 2006.

Til nr. 8

Det foreslås, at kommunen får dækket 50 pct. af udgiften til mentorfunktion af staten. Driftsudgifter ved afholdelse af det individuelle kontaktforløb afholdes endeligt at kommunen, jf. § 117. Kommunerne får således dækket udgifterne ligesom udgifterne til mentor og kontaktforløb for forsikrede og kontanthjælpsmodtagere.

Til nr. 9

Det foreslås, at kommunens ret til refusion for løntilskud til fleksjob bortfalder i 36 måneder, hvis kommunen ikke har tilvejebragt grundlaget for afgørelsen om fleksjob eller for en eventuel revurdering af retten til fleksjob, jf. forslaget i § 1, nr. 1, til ny § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forslaget i § 2, nr. 8, til ny § 74 c, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Det gælder også i de situationer, hvor kommunen slet ikke har foretaget en vurdering efter § 74 c. Kommunen kan således i den pågældende sag ikke få statsrefusion for udgifter til tilskud til fleksjob efter § 121, stk. 1, i 36 måneder fra det tidspunkt, hvor visitationen er foretaget, eller vurderingen efter § 74 c er foretaget eller skulle have været foretaget.

Ved beregning af de 36 måneder, hvor der ikke kan ske refusion af udgifter til løntilskud, medregnes perioder, hvor refusionen er bortfaldet efter §§ 100, 104 og 104 a i lov om aktiv socialpolitik, jf. forslaget til § 2, nr. 9-12.

Refusionen bortfalder alene, så længe personen bor i kommunen. Hvis kommunen ikke længere har udgifter til den pågældende, vil der ikke være udgifter, der kan anmeldes til statsrefusion for pågældende.

Dette medfører, at hvis personen flytter til en anden kommune, vil tilflytningskommunen ikke være omfattet af det bortfald af refusion som gjaldt fraflytningskommunen.

Anvisning af refusion og tilbagebetaling af for meget udbetalt refusion sker efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 119 af 24. februar 2005 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder.

Der henvises til den tilsvarende bestemmelse i lov om aktiv socialpolitik i forslaget til § 2, nr. 12, for så vidt angår refusion af ledighedsydelse, særlig ydelse, kontanthjælp og starthjælp.

Til § 2

Til nr. 1

Kommunen skal i dag efter § 10, stk. 3, foretage opfølgning på sager om ledighedsydelse første gang efter 6 måneder og herefter senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.

Det foreslås, at opfølgningen efter 12 måneder bortfalder for sager om ledighedsydelse, således at revurdering efter § 74 c træder i stedet for opfølgning efter § 10, stk. 3. Opfølgningen efter § 74 c skal ske, når der er modtaget hjælp i 12 måneder inden for 18 måneder, jf. lovforslagets § 2, nr. 7.

Efter forslagets § 7, stk. 6, skal der for personer, der modtager ledighedsydelse den 30. juni 2006, fortsat ske revurdering efter 18 måneder inden for 24 måneder. Revurderingen skal dog have fundet sted senest den 30. juni 2007. Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes ikke.

Til nr. 2 og 3

Der er tale om tekniske ændringer som følge af forslaget i nr. 4.

Til nr. 4

Efter de gældende regler er det ikke en betingelse for at få ledighedsydelse (rådighedsbetingelse), at man deltager i en opfølgningssamtale efter § 74 c i forbindelse med revurderingen. Manglende deltagelse i revurderingen vil dog kunne få konsekvenser for gennemførelsen af revurderingen.

Det foreslås som noget nyt, at det gøres til en direkte betingelse for udbetaling af ledighedsydelse, at modtageren deltager i opfølgningssamtale efter § 74 c eller samtale i det individuelle kontaktforløb, jf. § 73 a i forslagets § 1, nr. 4, hvorefter der som noget nyt indføres samtaler i det individuelle kontaktforløb.

Efter § 74 i finder § 74 b tilsvarende anvendelse for personer, der modtager særlig ydelse, dvs. denne persongruppe skal også deltage i opfølgningssamtaler eller samtaler i det individuelle kontaktforløb for at kunne få særlig ydelse.

Til nr. 5 og 6

Det foreslås, at personer, der modtager ledighedsydelse, og som afslår eller udebliver uden gyldig grund fra en samtale i det individuelle kontaktforløb eller opfølgningssamtale efter § 74 c i forbindelse med revurderingen, mister retten til ledighedsydelse i 3 uger. Hvis modtageren 2. gang inden for en periode på 12 måneder ligeledes uden gyldig grund afslår eller udebliver fra de nævnte samtaler, mistes retten til ledighedsydelse. Herefter skal retten genoptjenes på ny, dvs. personen skal have været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder for på ny at blive berettiget til ledighedsydelse. Genoptjeningsreglerne fremgår af den gældende § 74 b, stk. 5, der efter forslaget bliver til § 74 b, stk. 6. Bestemmelsen foreslås samtidig udvidet til også at omfatte udeblivelse uden gyldig grund 2. gang inden for 12 måneder fra en samtale i det individuelle kontaktforløb eller en opfølgningssamtale. Der vil være tale om en gyldig grund til at afslå eller udeblive fra en samtale, hvis afslaget eller udeblivelsen er begrundet i en af de grunde, der er anført i § 13, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Sygdom kan fx være en gyldig grund til ikke at møde op til en samtale i det individuelle kontaktforløb.

Efter § 74 i, stk. 3, finder § 74 b tilsvarende anvendelse for personer, der modtager særlig ydelse. Dvs. denne persongruppe vil også være omfattet af sanktionerne, hvis de uden rimelig grund udebliver fra eller ikke deltager i samtaler i det individuelle kontaktforløb.

Til nr. 7

Efter de gældende regler skal kommunen vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, når en person har fået ledighedsydelse i 18 måneder inden for 24 måneder. Det foreslås, at der sker en fremrykning af tidspunktet for revurdering, således at der skal ske en vurdering allerede, når der er modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder.

Der henvises i øvrigt til ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne i § 6, stk. 3, om revurdering af de personer, der modtager ledighedsydelse ved lovens ikrafttræden.

Til nr. 8

Efter de gældende regler skal kommunen anvende tilbud efter kapitel 10 (vejledning og opkvalificering) og 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ved vurderingen efter § 74 c, stk. 1.

Det foreslås, at det konkretiseres, hvad der skal foreligge som grundlag for revurderingen.

Grundlaget er bygget op om de gældende betingelser for at få et fleksjob. Formålet med bestemmelsen er at sikre kvaliteten i sagsbehandlingen samt at få større gennemskuelighed med hensyn til grundlaget for afgørelsen og en større ensartethed. Det skal således tydeligt fremgå, hvornår der er foretaget en vurdering, hvad vurderingen går ud på og begrundelsen herfor. Grundlaget for vurderingen skal dokumenteres på pågældendes personsag.

Der skal foreligge en redegørelse for, at der er anvendt tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det skal herudover dokumenteres, at der er foretaget en vurdering af den pågældendes ressourcer, samt mulighederne for at anvende og udvikle dem, som er udarbejdet i samarbejde med den pågældende, og indeholder personens egen opfattelse af forholdene. Der skal tillige foreligge en redegørelse for, hvorfor den pågældendes arbejdsevne fortsat anses for varigt nedsat. Endelig skal det fremgå, at det er vurderet, om der kan være grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension.

Der henvises i øvrigt til § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil, herunder om anvendelse af arbejdsevnemetoden og brug af ressourceprofil.

Til nr. 9, 10 og 11

Efter § 100, stk. 1, refunderer staten 35 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter kapitel 4 (kontanthjælp og starthjælp). Når den person, der modtager hjælpen, deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 og 11, refunderer staten dog 65 pct. af kommunens udgifter.

Efter § 103 refunderer staten 35 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse efter § 74 d, stk. 2, og § 74 f og 50 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse efter § 74 e og § 74 h.

Efter § 104, stk. 2, refunderer staten 35 pct. af den særlige ydelse efter § 74 i.

Det foreslås, at kommunen mister retten til statsrefusion for udgifter til starthjælp, kontanthjælp, ledighedsydelse og særlig ydelse for personer visiteret til fleksjob, når personerne har modtaget denne hjælp efter visitationen til fleksjob i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder. Refusionen mistes uanset at personen har skiftet opholdskommune en eller flere gange efter visitationen til fleksjob. Hvis personerne efterfølgende har været i fleksjob i 9 måneder inden for 18 måneder, genoptages retten til statsrefusion.

Til nr. 12

Efter de gældende regler kan en kommune miste retten til statsrefusion af udgifter til ledighedsydelse, kontanthjælp, starthjælp og særlig ydelse, hvis det ikke er dokumenteret, at betingelserne for udbetaling af ydelserne er opfyldt efter de gældende regler. Refusionen mistes så længe, dokumentationen for grundlaget for udbetalingen ikke foreligger.

Refusionen for ydelsen vil først kunne genoptages, når det er dokumenteret, at udbetalingen følger lovens bestemmelser herom.

Det foreslås, at kommunens ret til refusion fremover tillige bortfalder i 36 måneder, hvis kommunen ikke har tilvejebragt grundlaget for afgørelsen om fleksjob eller for revurderingen af retten til fleksjob, jf. § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, eller § 74 c, herunder forslaget til en ny stk. 3 i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 8, og dokumenteret det på den pågældende personsag. Det gælder også i de situationer, hvor kommunen slet ikke har foretaget en vurdering efter § 74 c. Kommunen kan således i den pågældende sag ikke få statsrefusion efter §§ 100 og 104 i 36 måneder fra det tidspunkt, hvor visitationen eller vurderingen efter § 74 c er foretaget eller skulle have været foretaget.

Ved beregning af de 36 måneder, hvor der ikke kan ske refusion af udgifter til ledighedsydelse, særlig ydelse, kontanthjælp og starthjælp, medregnes perioder, hvor personen har været i fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, perioder, hvor refusionen er bortfaldet efter § 100 og § 104, og perioder, hvor refusionen er bortfaldet efter § 121, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Hvis personens visitation til fleksjob ophører, og der udbetales anden ydelse f. eks. revalideringsydelse, vil der på ny kunne udbetales refusion.

Refusionen bortfalder alene, så længe personen bor i kommunen. Hvis kommunen ikke længere har udgifter til den pågældende, vil der ikke være udgifter, der kan anmeldes til statsrefusion for pågældende.

Dette medfører, at hvis personen flytter til en anden kommune, vil tilflytningskommunen ikke være omfattet af det bortfald af refusion, som gjaldt fraflytningskommunen.

Anvisning af refusion og tilbagebetaling af for meget udbetalt refusion sker efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 119 af 24. februar 2005 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder.

Der henvises til den tilsvarende bestemmelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forslaget til § 1, nr. 9.

Til § 3

Til nr. 1

Efter de gældende regler skal kommunen underrette Arbejdsdirektoratet, når kommunen har visiteret en person til fleksjob. Underretningen fungerer som tilmelding til fleksydelsesordningen. Denne automatiske tilmelding er valgt, fordi følgerne af ikke at tilmelde sig ordningen kan have væsentlige langsigtede økonomiske konsekvenser for den enkelte.

Ved overførslen af administrationen af ordningen til kommunerne ændres der ikke ved det grundlæggende princip om, at alle, der visiteres til fleksjob, automatisk tilmeldes fleksydelsesordningen.

Den automatiske tilmelding sker ved, at kommunen registrerer de personer, kommunen visiterer til fleksjob, som tilmeldt fleksydelsesordningen.

Hvis en person ikke ønsker at være tilmeldt ordningen, vil det, som efter de gældende regler, være muligt at framelde sig ordningen.

En person, der er visiteret til fleksjob, men ikke er tilmeldt fleksydelsesordningen, kan blive tilmeldt ordningen ved skriftlig henvendelse til kommunen. Det kan fx dreje sig om personer, der tidligere har frameldt sig ordningen. Tilmeldingen vil have virkning fra den 1. i måneden efter, at kommunen har modtaget tilmeldingen. Tilmeldingen kan ske elektronisk.

Kommunerne har pligt til i alle tilfælde at registrere tilmeldingen.

Til nr. 2, 3, 5, 6, 8, 9, 10 og 13

Der er tale om tekniske ændringer som følge af, at administrationen af fleksydelsesordningen overføres til kommunerne.

Til nr. 4

Efter de gældende regler opkræves fleksydelsesbidrag af alle, der er tilmeldt ordningen, og som er fyldt 30 år. Det indebærer, at en person kan blive opkrævet fleksydelsesbidrag, før det er afgjort, om personen kan optjene ret til fleksydelse.

Hvis personen ikke kan optjene ret til fleksydelse, og personen på afgørelsestidspunktet har betalt fleksydelsesbidrag, skal bidraget betales tilbage med indeholdelse af A-skat.

For at imødegå disse situationer foreslås det, at kommunen først kan begynde at opkræve fleksydelsesbidrag, når det er afgjort, at personen kan optjene ret til fleksydelse.

Til nr. 7

Efter de gældende regler skal Arbejdsdirektoratet træffe afgørelse om tilkendelse af fleksydelse senest 5 uger efter, at Arbejdsdirektoratet har modtaget ansøgningen. Kan der ikke træffes afgørelse inden for den frist, skal ansøgeren have oplyst årsagen hertil, og hvornår sagen forventes afgjort.

Forslaget om ophævelse af den gældende bestemmelse er en følge af, at lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder anvendelse ved behandling af sager om fleksydelse, jf. de almindelige bemærkninger afsnit II.4.

Til nr. 11

Forslaget viderefører de gældende regler om, at en a-kasse skal betale udgiften til fleksydelse, der er udbetalt for meget på grund af, at a-kassen har afgivet urigtige oplysninger om medlemsanciennitet og efterlønsbidrag.

Hvis kommunen eller den kommunale revision bliver opmærksom på, at der er udbetalt fleksydelse med urette som følge af fejlagtige oplysninger fra en a-kasse, skal kommunen eller den kommunale revision oplyse dette til Arbejdsdirektoratet, jf. bemærkningerne til nr. 15.

Da kommunen fuldt ud får refunderet den udbetalte fleksydelse af staten, skal a-kassen betale beløbet tilbage til staten.

Til nr. 12

Der er tale om en teknisk ændring som følge af, at klage over kommunernes afgørelser efter lov om fleks­ydelse skal behandles af beskæftigelsesankenævnene.

Til nr. 14

Det foreslås, at klager over afgørelser efter lov om fleksydelse behandles efter de samme regler som klager over fleksjob og ledighedsydelse.

Det vil sige, at den person, som afgørelsen vedrører, kan klage over afgørelsen til det regionale bekæftigelsesankenævn.

Beskæftigelsesankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men Ankestyrelsen kan optage en sag til behandling, som den skønner er af principiel eller generel betydning.

Det foreslås at bevare a-kassernes mulighed for at indbringe afgørelser efter § 29 for Ankestyrelsen.

Til nr. 15

Til § 38

Staten refunderer hele udgiften til fleksydelse til kommunen. Hvis en fleksydelsesmodtager ønsker at indbetale ATP-bidrag af fleksydelsen, refunderer staten den halvdel af bidraget, som kommunen indbetaler.

Med hjemmel i § 85 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område er der fastsat regler om kommunernes refusion, regnskabsaflæggelse og revision. Disse regler vil med den foreslåede bestemmelse også komme til at omfatte refusion, regnskabsaflæggelse og revision af kommunernes udbetaling af fleksydelse.

Til § 38 a

De fleksydelsesbidrag, en kommune opkræver, skal efter forslaget indbetales til kommunen. Det omfatter bidrag efter lovens § 7, § 40, stk. 7, og § 41.

Da udgifterne til fleksydelse fuldt ud refunderes af staten, skal de indbetalte bidrag afregnes til staten. Afregningen skal foregå gennem det system, som kommunerne allerede anvender ved modtagelse af refusion.

Det foreslås, at direktøren for Arbejdsdirektoratet bemyndiges til at fastsætte regler for afregning af fleksydelsesbidrag.

Til nr. 16

Forslaget præciserer, at der skal være betalt fleksydelsesbidrag uafbrudt fra første tilmelding til fleksydelsesordningen, hvilket er det tidligste tidspunkt, hvorfra der kan opkræves fleksydelsesbidrag, jf. §§ 4 og 7 i lov om fleksydelse. Der er alene tale om en teknisk ændring.

Til § 4

Til nr. 1

Det foreslås, at lovens titel ændres ved at ændre »tilbud« til »uddannelsesaktiviteter«. Baggrunden herfor er, at selvvalgt uddannelse ikke er et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 2

Forslaget udvider persongruppen, der er omfattet af lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., for så vidt angår uddannelser under Undervisningsministeriet.

Forslaget indebærer, at der skal betales efter betalingsloven for fleksjobvisiterede, der i medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats deltager i uddannelse. Uddannelsesinstitutionerne skal beregne og opkræve betalingen hos kommunerne eller anden aktør på samme måde som for øvrige persongrupper, der er omfattet af § 1, stk. 2, i lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Betalingen opgøres efter lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. på grundlag af antal års­elever og studenterårsværk under uddannelse efter de takster, der er fastsat i finansloven for de pågældende uddannelser i de pågældende år for de pågældende institutioner.

Der vil ske en tilretning af den blanket, der ved tilmelding til og ophør af uddannelsesforløbet skal udfyldes, således at det fra 1. juli 2006 skal fremgå, hvorvidt den uddannelsessøgende er fleksjobvisiteret i selvvalgt uddannelse eller er i aktivering, herunder efter hvilke bestemmelser. Der vil desuden i medfør af § 5, stk. 2, i lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. blive fastsat regler, hvorefter uddannelsesinstitutionerne ved indberetning til Undervisningsministeriet af årselever og studenterårsværk skal oplyse, hvorvidt der er tale om personer, der er fleksjobvisiterede eller i aktivering, således at udviklingen på området kan følges.

Til nr. 3

Forslaget er af teknisk karakter.

Parallelt med ændringen i nr. 2 ændres bestemmelsen, der giver en anden minister end undervisningsministeren hjemmel til at lade lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. gælde for uddannelser, der er berettigede til at modtage tilskud eller bevilling fra vedkommende ministerium.

Det betyder, at i de tilfælde, hvor en minister har ladet lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. gælde for uddannelser under vedkommende ministerium, udvides persongruppen med personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som i medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats deltager i uddannelse.

Administrationen af ordningen varetages som hidtil af det enkelte ministerium.

Til § 5

Til nr. 1 og 2

Der er tale om tekniske ændringer, der er en følge af § 2, nr. 1 og 3, i det den 29. marts 2006 fremsatte lovforslag nr. L 203 om forslag til ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. (Omlægning af finansieringen af udgifter til uddannelse ved revalidering, støtte til revalidender til dækning af særlige udgifter, tilskud til hjælpemidler til selvstændige, forenkling af løntilskudssatser), der træder i kraft den 1. januar 2007 og ændrer i § 1, stk. 2, og § 7 b, stk. 1, i lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Forslaget er affattet med udgangspunkt i, at L 203, fremsat den 29. marts 2006, vedtages før dette lovforslag og vedrører retstilstanden fra 1. januar 2007.

Hvis L 203 ikke vedtages vil beskæftigelsesministeren fremsætte det nødvendige lovforslag til ophævelse af § 5.

Til § 6

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2006.

Til stk. 2

Det foreslås, at § 70 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, først skal træde i kraft den 1. januar 2007. Dette skyldes, at bestemmelsen hænger sammen med en teknisk ændring i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der er vedtaget i forbindelse med kommunalreformen, og som træder i kraft den 1. januar 2007.

Det foreslås også, at bestemmelsen i § 73 c, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, om ret til at blive henvist til anden aktør, først træder i kraft den 1. januar 2007 for at give mulighed for at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal kvalificerede aktører.

Det foreslås, at § 3 om overførsel af administrationen af fleksydelsesordningen fra Arbejdsdirektoratet til kommunerne først træder i kraft den 1. januar 2007 samtidig med kommunalreformen, og at § 5, nr. 1 og 2 først træder i kraft den 1. januar 2007 efter vedtagelsen af L 203 fremsat den 29. marts 2006.

Til § 7

Til stk. 1

Forslaget betyder, at bestemmelsen om et maksimum for det beløb, der kan anvendes ved beregningen af tilskuddet til et fleksjob, ikke skal anvendes ved beregning af tilskud til personer, der ved lovens ikrafttræden er i fleksjob eller driver selvstændig virksomhed. Det samme gælder for personer, der før lovens ikrafttræden har indgået en aftale om at påbegynde et fleksjob efter lovens ikrafttræden. Tilskuddet til et fleksjob til disse personer skal først beregnes efter de nye regler, når de pågældende efter en ledighedsperiode efter fleksjobbet påbegynder et nyt fleksjob.

Til stk. 2

Forslaget betyder, at bestemmelsen om, at der ikke er ret til fleksjob på fuld tid, ikke omfatter personer, der er visiteret til fleksjob før den 1. juli 2006. Forslaget får alene virkning for de personer, der visiteres til fleksjob efter lovens ikrafttræden.

Til stk. 3

Forslaget betyder, at den gruppe af personer, der er visiteret til fleksjob før den 1. juli 2006 og som modtager ledighedsydelse, ikke bliver omfattet af reglen om det individuelle kontaktforløb, før de er blevet revurderet, og det er konstateret, at de fortsat er berettiget til et fleksjob. Revurderingen vil for denne gruppe ske efter de før 1. juli 2006 gældende regler, dvs. efter 18 måneders ledighed inden for 24 måneder, men skal dog efter forslaget i stk. 7 senest ske den 30. juni 2007.

Forslaget betyder endvidere, at den gruppe af personer, der er visiteret til fleksjob før den 1. juli 2006 og som modtager særlig ydelse, først bliver omfattet af reglen om det individuelle kontaktforløb, når der er foretaget opfølgning efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik § 10, stk. 3, hvorefter kommunen skal foretage opfølgning senest 6 måneder efter, at ydelsen er udbetalt første gang og herefter senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.

Til stk. 4

Det foreslås, at alle, der er visiteret til fleksjob før den 1. juli 2006 og som er ledige, får ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, uanset hvor længe de har været ledige. Retten til selvvalgt uddannelse for denne persongruppe gælder indtil den 30. juni 2007, medmindre de genoptjener ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 73 b, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4.

Til stk. 5

Det foreslås, at personer, der er visiteret til fleksjob før den 1. januar 2007 og som er på ledighedsydelse, skal være revurderet efter reglerne i § 73 c, jf. § 6, stk. 6, i denne lov, før de kan optjene ret til at blive henvist til anden aktør. For personer, der modtager kontanthjælp, starthjælp eller særlig ydelse, foreslås det, at der skal være foretaget opfølgning efter 30. juni 2006 efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik § 10, stk. 3, før der kan ske henvisning. For begge grupper foreslås det, at henvisning til anden aktør tidligst kan ske fra den 1. juli 2007, da det vurderes, at der først nogen tid efter lovens ikrafttræden vil være indgået de nødvendige aftaler med andre aktører om at varetage indsatsen.

Til stk. 6

Forslaget betyder, at personer, der er visiteret til fleksjobordningen før den l. juli 2006, bliver revurderet efter de hidtil gældende regler, d.v.s. efter 18 måneders ledighed inden for 24 måneder. Dog må revurderingen af denne gruppe ikke finde sted senere end den 1. juli 2007. Den efterfølgende revurdering vil herefter finde sted efter 12 måneders ledighed inden for 18 måneder.

Til stk. 7

Forslaget betyder, at det kun er perioder med ledighed efter den 1. juli 2006, der indgår i beregningen af 12 måneders ledighedsperioden inden for de sidste 18 måneder.

Til § 8

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslaget om at give kommunerne et øget økonomisk incitament til at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for at træffe afgørelser om fleksjob. Hvis kommunen ikke tilvejebringer grundlaget for at træffe en afgørelse i en sag eller ikke opfylder sin pligt til at foretage revurdering af en sag om fleksjob, får kommunen ikke refusion fra staten, når den udbetaler løntilskud til arbejdsgiveren eller ledighedsydelse til den ledige, der venter på fleksjob. Kommunen får ikke refusion fra staten i tre år. Der henvises til forslaget i § 1, nr. 9, og § 2, nr. 12.

Det foreslås, at den kommunale revision skal have særlig fokus på området i 5 år efter reglernes vedtagelse, jf. stk. 1. Det sker ved, at revisionen skal gennemgå halvdelen af alle nye tilkendelser og revurderinger af, om personen fortsat opfylder betingelserne for et fleksjob. Mangler der dokumentation i mere end 20 pct. af sagerne, så der ikke er ret til statsrefusion, skal kommunen betale for, at de øvrige sager også bliver gennemgået, jf. forslaget til stk. 2.

Anvisning af refusion og tilbagebetaling af for meget udbetalt refusion sker efter bestemmelserne i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder.

Til § 9

Til stk. 1

Det foreslås, at alle sager, der ikke er afsluttede inden den 1. januar 2007, overføres fra Arbejdsdirektoratet til videre behandling i kommunerne. Der vil dermed ikke opstå tvivl om, hvilken myndighed der efter den 1. januar 2007 skal træffe afgørelse om ret til fleksydelse, udbetale fleksydelse m.v.

Til stk. 2

Det foreslås, at klager over Arbejdsdirektoratets afgørelser overføres fra Ankestyrelsen til beskæftigelsesankenævnene, hvis Ankestyrelsen ikke har truffet afgørelse inden den 1. januar 2007.