L 234 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og lov om valg til
Folketinget. (Forhøjelse af pensionsalderen fra 60 år
til 67 år).
Fremsat den 25. april 2006 af
Kristian Thulesen Dahl (DF), Christian H. Hansen
(DF),
Pia Kjærsgaard (DF), Poul Nødgaard (DF) og Peter
Skaarup (DF)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om vederlag og
pension m.v. for ministre og lov om valg til Folketinget
(Forhøjelse af pensionsalderen fra
60 år til 67 år)
§ 1
I lov om vederlag og pension m.v. for ministre,
jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 20. april 2004, foretages
følgende ændring:
1. I § 4, stk.
1 , ændres »60 år« til: »67
år«.
§ 2
I lov om valg til Folketinget, jf.
lovbekendtgørelse nr. 704 af 27. juni 2004, som ændret
ved § 1 i lov nr. 294 af 27. april 2005, § 78 i lov nr.
537 af 24. juni 2005, § 46 i lov nr. 540 af 24. juni 2005 og
§ 12 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, foretages følgende
ændring:
1. I § 110,
stk. 1 , ændres »60 år« to steder til:
»67 år«.
§ 3
Loven har virkning for ministre og medlemmer af
Folketinget, der går på pension fra den 1. januar 2017
eller senere. Indtil den 31. december 2022 er forhøjelsen af
pensionsalderen dog til 65 år og derefter indtil den 31.
december 2024 til 66 år.
Bemærkninger til lovforslaget
Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at
pensionstidspunktet skal være ens, hvad enten man skal have
pen-sion som folkepensionist, forhenværende minister eller
medlem af Folketinget. I dag er forhenværende ministre eller
medlemmer af Folketinget berettiget til såkaldt egenpension,
allerede fra vedkommende er fyldt 60 år.
Forslaget om ens pensionstidspunkt er blevet
aktualiseret efter regeringens oplæg »Fremtidens
velstand og velfærd« af 4. april 2006, hvori et af de
centrale punkter er en senere tilbagetrækning fra
arbejdslivet. Regeringen lægger op til, at
folkepensionsalderen hæves frem mod 2025, så den igen
udgør 67 år. Regeringen vil hæve
folkepensionsalderen med 1 år i 2023 og med yderligere 1
år i 2025.
Dansk Folkeparti mener, at det er en logisk
følge af regeringens forslag, at pensionsalderen for
ministre og medlemmer af Folketinget tilsvarende skal hæves
fra de nugældende 60 år til 67 år. Dermed kommer
pensionstidspunktet for ministre og medlemmer af Folketinget til at
matche pensionstidspunktet for befolkningen generelt.
Overgangsordning
Regeringen foreslår i sit udspil, at
efterlønsalderen og folkepensionsalderen sættes op i
følgende intervaller:
Efterlønsalderen fra 60 år til 61
år i 2017, fra 61 år til 62 år i 2019 og fra 62
år til 63 år i 2021.
Folkepensionsalderen fra 65 år til 66
år i 2023 og fra 66 år til 67 år i 2025.
Dansk Folkeparti mener, at pensionstidspunktet
for ministre og medlemmer af Folketinget skal ændres fra 60
år til 65 år første gang, der
ændres i efterlønnen. Derefter skal
pensionstidspunktet ændres samme år, som
folkepensionsalderen hæves. Det giver følgende
forløb:
Fra 60 år til 65 år første
gang, der ændres i efterlønnen. Gennemføres
regeringens oplæg uændret, bliver det i 2017.
Derefter fra 65 år til 66 år og fra
66 år til 67 år samme år, som
folkepensionsalderen hæves. Gennemføres regeringens
oplæg uændret, bliver det i henholdsvis 2023 og
2025.
Det skal understreges, at ændringerne skal
ske samtidig med de ændringer, som Folketinget måtte
vedtage vedrørende efterlønsalderen og
folkepensionsalderen.
Dansk Folkeparti ønsker en længere
overgangsordning for efterlønsalderen og
folkepensionsalderen end den af regeringen foreslåede, og
såfremt Folketinget måtte vedtage en anden
overgangsordning for efterlønsalderen og
folkepensionsalderen, skal ændringerne for ministre og
medlemmer af Folketinget følge den nye overgangsordning. I
givet fald er Dansk Folkeparti indstillet på at
fremsætte ændringslovforslag herom.
Reglerne i dag
Egenpension til ministre
I dag er en minister, som har haft mindst 1
års funktionstid som minister, berettiget til egenpension.
Egenpensionen udbetales fra den 1. i måneden efter, at
vedkommende er fyldt 60 år. Såfremt den
pågældendes erhvervsevne er nedsat til halvdelen eller
derunder på grund af helbredsmæssige forhold, kan
finansministeren dog efter indhentet udtalelse fra
Helbredsnævnet bestemme, at pensionen udbetales fra den 1. i
måneden efter, at sag herom er rejst over for
finansministeren. Egenpensionen udbetales dog tidligst fra
udløbet af det tidsrum, hvori vedkommende har ret til
eftervederlag.
Egenpension til
folketingsmedlemmer
I dag er et folketingsmedlem berettiget til
egenpension, når vedkommende i én eller flere perioder
har været medlem af Folketinget i mindst 1 år.
Pensionen ydes fra udløbet af det tidsrum, for hvilket der
er udbetalt grundvederlag, såfremt den pågældende
på dette tidspunkt er fyldt 60 år, og ellers fra den
dag, da vedkommende opnår denne alder. I ganske særlige
tilfælde, hvor den pågældendes
helbredsmæssige, økonomiske eller sociale forhold i
øvrigt taler derfor, kan der dog ved beslutning af
Folketingets præsidium bevilges et tidligere medlem, der ikke
er fyldt 60 år, en pension, hvis størrelse
fastsættes i det enkelte tilfælde.
Skriftlig fremsættelse
Kristian Thulesen Dahl
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
vederlag og pension m.v. for ministre og lov om valg til
Folketinget. (Forhøjelse af pensionsalderen fra 60 år
til 67 år).
(Lovforslag nr. L 234).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
Lovbekendtgørelse nr. 273 af 20.
april 2004 om vederlag og pension m.v. for ministre. | | |
§ 4. En minister, som har haft mindst
1 års funktionstid som minister, er berettiget til
egenpension. Egenpensionen udbetales fra den 1. i måneden
efter, at vedkommende er fyldt 60 år. Såfremt den
pågældendes erhvervsevne er nedsat til halvdelen eller
derunder på grund af helbredsmæssige forhold, kan
finansministeren dog efter indhentet udtalelse fra
Helbredsnævnet bestemme, at pensionen udbetales fra den 1. i
måneden efter, at sag herom er rejst over for
finansministeren. Egenpensionen udbetales dog tidligst fra
udløbet af det tidsrum, hvori vedkommende har ret til
eftervederlag efter § 3, stk. 1. | | § 4. En minister, som har haft mindst
1 års funktionstid som minister, er berettiget til
egenpension. Egenpensionen udbetales fra den 1. i måneden
efter, at vedkommende er fyldt 67 år. Såfremt den
pågældendes erhvervsevne er nedsat til halvdelen eller
derunder på grund af helbredsmæssige forhold, kan
finansministeren dog efter indhentet udtalelse fra
Helbredsnævnet bestemme, at pensionen udbetales fra den 1. i
måneden efter, at sag herom er rejst over for
finansministeren. Egenpensionen udbetales dog tidligst fra
udløbet af det tidsrum, hvori vedkommende har ret til
eftervederlag efter § 3, stk. 1. |
Lovbekendtgørelse nr. 704 af 27.
juni 2004, som ændret ved § 1 i lov nr. 294 af 27. april
2005, § 78 i lov nr. 537 af 24. juni 2005, § 46 i lov nr.
540 af 24. juni 2005 og § 12 i lov nr. 542 af 24. juni 2005,
om valg til Folketinget. | | |
§ 110. Et folketingsmedlem er
berettiget til egenpension, når han i én eller flere
perioder har været medlem af Folketinget i mindst 1 år.
Pensionen ydes fra udløbet af det tidsrum, for hvilket der
er udbetalt grundvederlag, såfremt den pågældende
på dette tidspunkt er fyldt 60 år, og ellers fra den
dag, da han opnår denne alder. I ganske særlige
tilfælde, hvor den pågældendes
helbredsmæssige, økonomiske eller sociale forhold i
øvrigt taler derfor, kan der dog ved beslutning af
Folketingets præsidium bevilges et tidligere medlem, der ikke
er fyldt 60 år, en pension, hvis størrelse
fastsættes i det enkelte tilfælde. | | § 110. Et folketingsmedlem er
berettiget til egenpension, når han i én eller flere
perioder har været medlem af Folketinget i mindst 1 år.
Pensionen ydes fra udløbet af det tidsrum, for hvilket der
er udbetalt grundvederlag, såfremt den pågældende
på dette tidspunkt er fyldt 67 år, og ellers fra den
dag, da han opnår denne alder. I ganske særlige
tilfælde, hvor den pågældendes
helbredsmæssige, økonomiske eller sociale forhold i
øvrigt taler derfor, kan der dog ved beslutning af
Folketingets præsidium bevilges et tidligere medlem, der ikke
er fyldt 67 år, en pension, hvis størrelse
fastsættes i det enkelte tilfælde. |