Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 13. december 2005

Forslag

til

Lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov) 1)

Kapitel 1

Formål, anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Loven har til formål

1) at fremme et højt niveau for sikkerhed og sundhed offshore, som er i overensstemmelse med samfundets tekniske og sociale udvikling, samt

2) at skabe rammerne for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål offshore.

§ 2. Ved offshoreanlæg, som er omfattet af denne lov, forstås:

1) Platforme eller andre indretninger,

a) hvorfra der udføres efterforskning eller produktion af kulbrinter fra undergrunden under havbunden,

b) der anvendes til indkvartering af personer beskæftiget på de eller ved de i litra a nævnte indretninger, eller

c) der anvendes til brug ved rørbunden transport af kulbrinter og andre stoffer og materialer mellem de under litra a indeholdte platforme og indretninger eller mellem disse og installationer på land.

2) Indretninger, der anvendes til lagring og lastning af kulbrinter produceret af en i nr. 1, litra a, nævnt indretning, og som er permanent knyttet til en sådan indretning.

Stk. 2. Skibe er ikke omfattet af definitionen i stk. 1 bortset fra boreskibe og flydende produktions-, lager- og afskibningsenheder, jf. dog § 3, stk. 3 og 4.

Stk. 3. Ved et mobilt offshoreanlæg forstås ethvert offshoreanlæg, som kan flyttes fra en position til en anden ved forsejling eller bugsering, og som er tiltænkt anvendt på flere forskellige positioner i dets levetid.

Stk. 4. Ved et fast offshoreanlæg forstås et offshoreanlæg, som ikke er et mobilt offshoreanlæg.

Stk. 5. Faste offshoreanlæg, der er indbyrdes broforbundne, og som har samme rettighedshaver eller ejer, anses som ét anlæg.

§ 3. Loven finder anvendelse for offshoreanlæg, der befinder sig på dansk søterritorium eller dansk kontinentalsokkelområde.

Stk. 2. Inden for søterritoriet og kontinentalsokkelområdet, herunder bælter og sunde, finder §§ 19-22, 27-29, 31, 33, 34, 37 og 41-43, § 45, stk. 4 og 5, §§ 52, 56, 57, 59 og 60, § 61, stk. 1, 2 og 4, og §§ 62 og 64-77 desuden delvis anvendelse på rørledninger, der anvendes i forbindelse med rørbunden transport af kulbrinter og andre stoffer og materialer mellem offshoreanlæg og anlæg på land eller mellem flere offshoreanlæg.

Stk. 3. Skibe og indretninger, som ikke er omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, og hvor personer, der arbejder på et offshoreanlæg, gennem længere tid indkvarteres, er omfattet af § 38, stk. 3.

Stk. 4. For andre end de i stk. 3 nævnte skibe og indretninger, som ikke er omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, og som udøver virksomhed i tilknytning til offshoreanlæg, finder bestemmelserne i § 5, stk. 2 og 3, §§ 7-18, 20-22 og 24-26, § 33, stk. 2, §§ 34, 35 og 37, § 40, stk. 1, §§ 41-43, 46 og 48-50, § 52, stk. 1, og §§ 53-55, 59-62 og 64-77 delvis anvendelse på de aktiviteter, der udføres herfra, samt på det udstyr, der anvendes, i den udstrækning aktiviteterne eller udstyret indvirker på sikkerheds- og sundhedsforholdene på tilknyttede offshoreanlæg.

Stk. 5. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang rørledninger, jf. stk. 2, og de i stk. 4 nævnte skibe og indretninger skal opfylde de i stk. 2 og 4 nævnte bestemmelser.

§ 4. Ved rettighedshaver forstås den virksomhed eller gruppe af virksomheder, som har tilladelse til efterforskning og produktion (indvinding) af kulbrinter i henhold til lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

Stk. 2. Ved operatør forstås den virksomhed, som på rettighedshaverens vegne udøver efterforskning og produktion af kulbrinter.

Stk. 3. Ved driftsansvarlig virksomhed forstås den virksomhed, der har ansvaret for den daglige drift af et offshoreanlæg.

Stk. 4. Ved entreprenør forstås en virksomhed, der udfører arbejde for en anden virksomhed.

Stk. 5. Ved arbejdsgiver forstås den virksomhed, som har instruktionsbeføjelse for ansatte, der udfører arbejde på offshoreanlæg.

Stk. 6. Ved virksomhedsleder forstås enhver person, der i kraft af sin stilling deltager i den almindelige, overordnede ledelse af virksomheden.

Stk. 7. Ved arbejdsleder forstås enhver person, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i dennes virksomhed eller en del deraf.

Stk. 8. Ved anlægschef forstås den arbejdsleder, der på den driftsansvarlige virksomheds vegne forestår den daglige drift af et offshoreanlæg.

Kapitel 2

Almindelige pligter

Ansvarsfordeling mellem de enkelte typer af virksomheder

§ 5. Rettighedshaveren skal sørge for, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici på et off­shoreanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, litra a og b, samt nr. 2, er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Rettighedshaveren skal sørge for, at operatøren har mulighed for at opfylde de sikkerheds- og sundhedsmæssige forpligtelser, der påhviler denne.

Stk. 3. For offshoreanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, litra c, påhviler forpligtelsen efter stk. 1 ejeren af anlægget.

Stk. 4. For kombinationer af de i stk. 1 og 3 nævnte offshoreanlæg påhviler forpligtelsen efter stk. 1 rettighedshaveren og ejeren i fællesskab.

Stk. 5. Ejeren efter stk. 3 skal sørge for, at den driftsansvarlige virksomhed har mulighed for at opfylde de sikkerheds- og sundhedsmæssige forpligtelser, der påhviler denne.

§ 6. Rettighedshaveren skal sørge for, at der føres tilsyn med, at driften af et offshoreanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, litra a og b, samt nr. 2, foregår i overensstemmelse med denne lov og regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. For offshoreanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, litra c, påhviler forpligtelsen efter stk. 1 og 2 ejeren af anlægget.

Stk. 3. For kombinationer af de i stk. 1 og 2 nævnte offshoreanlæg påhviler forpligtelsen efter stk. 1 rettighedshaveren og ejeren i fællesskab.

§ 7. Operatøren skal sørge for, at der gives de fornødne instruktioner af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning til entreprenører, der udfører arbejde for denne, specielt til den driftsansvarlige virksomhed i de tilfælde, hvor denne ikke er operatøren selv. Endvidere skal operatøren sørge for, at der føres tilsyn med, at disse virksomheder planlægger og udfører arbejdet således, at krav fastsat i lovgivningen er overholdt, og at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 8. På bemandede offshoreanlæg skal den driftsansvarlige virksomhed udpege en anlægschef.

Stk. 2. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at der gives de fornødne instruktioner af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning til entreprenører, der udfører arbejde for denne. Endvidere skal den driftsansvarlige virksomhed sørge for, at der føres tilsyn med, at disse virksomheder planlægger og udfører arbejdet således, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 3. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at arbejdet til fremme af sikkerhed og sundhed, der udføres af flere forskellige entreprenører på offshoreanlægget, samordnes, og for, at anlægschefen har mulighed for at opfylde de særlige forpligtelser, der påhviler denne.

Stk. 4. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici på offshoreanlægget er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, inden anlægget sættes i drift.

Stk. 5. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at udstyr, inden det sættes i drift, opfylder gældende lovgivning.

Stk. 6. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at sundhedsmæssige risici i forbindelse med anvendelse af stoffer og materialer er identificeret, vurderet og nedbragt, så meget som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 9. Den enkelte entreprenør skal sørge for, at der gives de fornødne instruktioner af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning til entreprenører, der udfører arbejde for denne. Endvidere skal den pågældende entreprenør sørge for, at der føres tilsyn med, at disse virksomheder planlægger og udfører arbejdet, således at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er identificeret, vurderet og nedbragt, så meget som det er rimeligt praktisk muligt.

Ansvarsfordeling inden for den enkelte virksomhed, der beskæftiger ansatte

§ 10. Arbejdsgiveren skal sørge for, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici forbundet med arbejdet er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der føres tilsyn med, at de i stk. 1 nævnte risici er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der eventuelt er forbundet med deres arbejde. Endvidere skal arbejdsgiveren sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet, så risiciene identificeres, vurderes og reduceres så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 4. Hvis forholdene taler herfor, skal arbejdsgiveren sørge for undersøgelser, prøver og besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om de i stk. 1 nævnte forpligtelser er opfyldt.

Stk. 5. Hvis der er flere arbejdsgivere på samme offshoreanlæg, skal arbejdsgiverne indgå i et samarbejde om forhold, der har betydning for sikkerhed og sundhed. Dette samarbejde skal etableres af den driftsansvarlige virksomhed, jf. § 8, stk. 3.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 om arbejdsgiverens pligter gælder også for virksomhedsledere.

§ 11. Anlægschefen har det øverste sikkerheds- og sundhedsmæssige ansvar på offshoreanlægget og skal sørge for, at anlægget drives i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Stk. 2. Anlægschefen skal sørge for, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici i forbindelse med aktiviteterne på anlægget er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 3. Anlægschefen skal sørge for, at drift, vedligeholdelse og ændringer af anlægget finder sted i overensstemmelse med det i § 20 nævnte ledelsessystem.

Stk. 4. Bliver anlægschefen bekendt med forhold, som indebærer en risiko for ulykker eller sygdom, skal anlægschefen sørge for, at risikoen bliver fjernet eller nedbragt.

§ 12. Øvrige arbejdsledere skal hver især medvirke til, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici i forbindelse med arbejdet identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt inden for det arbejdsområde, som vedkommende leder. Arbejdslederen skal sørge for, at de foranstaltninger, der træffes for at reducere sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, virker efter deres hensigt.

Stk. 2. Bliver arbejdslederen bekendt med forhold, som indebærer en risiko for ulykker eller sygdom, skal arbejdslederen sørge for, at risikoen bliver fjernet eller nedbragt. Kan risikoen ikke fjernes eller nedbringes ved indgriben på stedet, skal anlægschefen straks gøres bekendt med forholdet.

Stk. 3. Arbejdslederen skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, jf. § 46.

§ 13. De ansatte skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, jf. § 46. Endvidere skal de ansatte medvirke til, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt inden for deres arbejdsområde, herunder at de foranstaltninger, der træffes for at reducere sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, virker efter deres hensigt.

Stk. 2. Bliver de ansatte bekendt med forhold, som indebærer en risiko for ulykker eller sygdom, som de ikke selv kan rette, skal de meddele det til deres arbejdsleder, anlægschefen eller til den ansatte, der repræsenterer dem i sikkerheds- og sundhedsforhold.

Stk. 3. En ansat har ret til at forlade sin arbejdsplads eller et farligt område i tilfælde af en alvorlig og umiddelbar fare, som ikke kan undgås.

Stk. 4. Den ansatte må ikke udsættes for forringelse af sine ansættelsesforhold på grund af, at den ansatte forlader sin arbejdsplads eller et farligt område, jf. stk. 3.

Stk. 5. Ansatte, hvis rettigheder er krænket efter stk. 4, kan tilkendes en godtgørelse.

§ 14. Arbejdsgiveren skal sikre, at en ansat under hensyntagen til sin viden og adgang til arbejdsudstyr selv har mulighed for at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at undgå følger af en alvorlig og umiddelbar fare for sin egen eller andres sikkerhed, når det ikke er muligt at kontakte arbejdslederen eller anlægschefen.

Stk. 2. Den ansatte må ikke udsættes for forringelse af sine ansættelsesforhold på grund af, at den ansatte har iværksat foranstaltninger efter stk. 1, medmindre den ansatte i den forbindelse har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Stk. 3. Ansatte, hvis rettigheder er krænket efter stk. 2, kan tilkendes en godtgørelse.

§ 15. Bestemmelserne i § 13, stk. 3-5, og § 14 finder ikke anvendelse, hvis en kollektiv overenskomst giver en ansat tilsvarende eller bedre rettigheder.

§ 16. Alle ombordværende på et offshoreanlæg skal rette sig efter de procedurer, som den driftsansvarlige virksomhed har fastsat for arbejde og ophold på anlægget, og skal respektere de foranstaltninger, som er truffet vedrørende sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold.

§ 17. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens, anlægschefens og øvrige arbejdslederes samt ansattes pligter.

Leverandører m.v.

§ 18. Leverandører m.v., der overdrager eller overlader maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, andet udstyr eller stoffer og materialer til anvendelse på anlægget, skal sørge for, at udstyret, henholdsvis stofferne og materialerne, ved udlevering opfylder gældende EU-retlig lovgivning om indretning samt emballering og mærkning. Endvidere skal leverandører m.v., der overdrager eller overlader, sørge for, at datablade samt anvisninger om anvendelse af udstyret eller stofferne og materialerne samt om udstyrets vedligeholdelse, transport og opstilling følger med ved leveringen og opfylder gældende EU-retlig lovgivning, for så vidt angår sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold.

Stk. 2. Hvis udstyr fremstilles til brug på et offshoreanlæg efter modtagerens skriftlige, udførlige anvisninger, påhviler pligterne efter stk. 1 modtageren.

Stk. 3. Hvis maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, andet udstyr eller stoffer og materialer leveres til et offshoreanlæg fra en leverandør uden for Den Europæiske Union, påhviler pligterne efter stk. 1 modtageren.

Stk. 4. Den, der udbyder en tjenesteydelse, skal ved udarbejdelsen af sit udbudsmateriale i forbindelse med udbuddet påse, at der er taget hensyn til sikkerheden og sundheden ved opgavens udførelse. Udbyder skal endvidere sørge for, at udbudsmaterialet indeholder relevante oplysninger om særlige, væsentlige sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, der er forbundet med opgavens udførelse, med henblik på at den, der udfører opgaven, får kendskab hertil.

Stk. 5. Udbyder skal i øvrigt medvirke til, at den udbudte opgave kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt af den arbejdsgiver, der har fået opgaven tildelt.

Stk. 6. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om pligterne efter stk. 1-5.

Kapitel 3

Styring af sikkerhed og sundhed

Ledelsessystem for sikkerhed og sundhed

§ 19. Operatøren skal sørge for, at der for faste offshoreanlæg etableres og vedligeholdes et ledelsessystem for sikkerhed og sundhed, der sikrer og dokumenterer, at anlæggets design, bygning, installation, ændring eller demontering er i overensstemmelse med krav fastsat i eller i medfør af denne lov.

Stk. 2. Ledelsessystemet skal være opbygget i henhold til anerkendte normer og standarder for ledelsessystemer eller andre lignende ordninger og skal etableres, før projektering eller demontering af anlægget påbegyndes.

Stk. 3. Operatøren skal sørge for, at der føres tilsyn med, at ledelsessystemet følges.

§ 20. Den driftsansvarlige virksomhed skal etablere og vedligeholde et ledelsessystem for sikkerhed og sundhed, der sikrer og dokumenterer, at offshoreanlæg, deres tilstand, drift og vedligeholdelse samt arbejdets udførelse i øvrigt er i overensstemmelse med sikkerheds- og sundhedsmæssige krav fastsat i eller i medfør af denne lov.

Stk. 2. Ledelsessystemet skal være opbygget i henhold til anerkendte normer og standarder for ledelsessystemer eller andre lignende ordninger og skal etableres, før drift af anlægget påbegyndes.

Stk. 3. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at der føres tilsyn med, at ledelsessystemet følges.

§ 21. Uafhængig verifikation af, at anlægget, dele heraf eller dets udstyr opfylder krav fastsat i eller i medfør af denne lov kan delvis træde i stedet for de i §§ 19 og 20 nævnte systemer.

Stk. 2. Verifikationen skal foretages af sagkyndige anerkendt af tilsynsmyndigheden.

§ 22. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af de i §§ 19 og 20 nævnte systemer, herunder om rapporteringsrutiner og audit- og kontrolprocedurer. Transport- og energiministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om den i § 21 nævnte verifikationsordning, herunder om, at nærmere fastsatte dele af anlægget skal verificeres.

Sikkerheds- og sundhedsredegørelse

§ 23. Operatøren skal sørge for, at der for et fast offshoreanlæg udarbejdes en sikkerheds- og sundhedsredegørelse, der som minimum indeholder:

1) Identifikation af de risici, der er forbundet med offshoreanlægget, herunder enhver aktivitet i forbindelse med offshoreanlægget og dets demontering, og som kan have alvorlige følger for de ansattes sikkerhed og sundhed.

2) Vurdering af de risici, der er nævnt i nr. 1.

3) Påvisning af, at de i nr. 1 nævnte risici er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, herunder at den maksimale og minimale bemanding til drift af anlægget er fastsat, og at en effektiv og kontrolleret evakuering af offshoreanlægget kan finde sted i kritiske situationer.

4) Påvisning af, at ledelsessystemet, jf. §§ 19 og 20, sikrer og dokumenterer, at kravene i denne lov og i regler udstedt i medfør heraf overholdes i både normale og kritiske situationer.

Stk. 2. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal udarbejdes i forbindelse med projektering af et fast offshoreanlæg og indeholde de i stk. 1 nævnte oplysninger, i det omfang det er muligt på projekteringstidspunktet.

Stk. 3. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal løbende ajourføres i takt med, at detaljer vedrørende sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold bliver tilgængelige i forbindelse med projektering, bygning, installation, drift og demontering af anlægget.

§ 24. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at der for et mobilt offshoreanlæg udarbejdes en sikkerheds- og sundhedsredegørelse, der som minimum indeholder:

1) Identifikation af de risici, der er forbundet med offshoreanlægget, herunder enhver aktivitet i forbindelse med dette, og som kan have alvorlige følger for de ansattes sikkerhed og sundhed.

2) Vurdering af de risici, der er nævnt i nr. 1.

3) Påvisning af, at de i nr. 1 nævnte risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, herunder at den maksimale og minimale bemanding til drift af anlægget er fastsat, og at en effektiv og kontrolleret evakuering af offshoreanlægget kan finde sted i kritiske situationer.

4) Påvisning af, at ledelsessystemet, jf. § 20, sikrer og dokumenterer, at kravene i denne lov og i regler udstedt i medfør heraf overholdes i både normale og kritiske situationer.

Stk. 2. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal udarbejdes, før offshoreanlægget sættes i drift.

§ 25. Under driften af et offshoreanlæg skal den driftsansvarlige virksomhed sørge for, at sikkerheds- og sundhedsredegørelsen ajourføres ved væsentlige ændringer af offshoreanlægget, dets indretning, udstyr eller operationelle forhold.

Stk. 2. Såfremt drift af et fast offshoreanlæg planlægges videreført efter udløbet af dets de­sign­levetid, skal det i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen godtgøres, at sikkerhedsmæssige risici hidrørende fra anlæggets bærende kon­struk­tioner i den planlagte driftsperiode er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Den planlagte driftsperiodes længde skal fremgå af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen.

Stk. 3. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal forefindes på offshoreanlægget og være tilgængelig for anlæggets ledelse og ansatte samt for tilsynsmyndigheden.

§ 26. Transport- og energiministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af de i §§ 23 og 24 nævnte sikkerheds- og sundhedsredegørelser samt om ajourføring af disse i henhold til § 25, stk. 1.

Godkendelser, tilladelser m.v.

§ 27. Før bygning af et fast offshoreanlæg igangsættes, skal operatøren sørge for, at tilsynsmyndighedens godkendelse af anlæggets overordnede design indhentes. Ansøgningen herom skal være ledsaget af den i § 23, stk. 1, nævnte sikkerheds- og sundhedsredegørelse samt overordnede tidsplaner for bygning og installation af offshoreanlægget.

§ 28. Forinden et offshoreanlæg sættes i drift, skal operatøren sørge for, at tilsynsmyndighedens tilladelse hertil indhentes. Ansøgningen herom skal bl.a. indeholde oplysninger om tidspunktet for forventet idriftsættelse og for mobile offshoreanlægs vedkommende om den ønskede varighed af tilladelsen og være ledsaget af en ajourført sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 23 og § 24.

Stk. 2. Tilladelsen for mobile offshoreanlæg efter stk. 1 kan forlænges efter ansøgning herom ledsaget af en ajourført sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 24. Ansøgningen skal bl.a. indeholde oplysning om den ønskede varighed af forlængelsen.

Stk. 3. Tilladelsen til mobile offshoreanlæg efter stk. 1 eller forlængelsen efter stk. 2 kan gives for en periode af højst 5 års varighed.

Stk. 4. Et dokument, der er anerkendt eller godkendt af en udenlandsk myndighed, med indhold svarende til sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, kan helt eller delvis træde i stedet for den ajourførte sikkerheds- og sundhedsredegørelse efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse.

§ 29. Den driftsansvarlige virksomhed skal, forinden der foretages ændringer af et offshoreanlæg eller af anlæggets operationelle forhold , som vil have væsentlig betydning for risikoen for større ulykker, indhente tilsynsmyndighedens tilladelse. Ansøgningen om tilladelse skal ledsages af en ajourført sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 25, stk. 1.

§ 30. Forinden et mobilt offshoreanlæg flyttes fra en position til en anden, skal anlæggets operatør informere tilsynsmyndigheden om den nye position.

§ 31. Forinden et fast offshoreanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, litra a og b, og § 2, stk. 1, nr. 2, demonteres, skal rettighedshaveren sørge for, at tilsynsmyndighedens tilladelse indhentes. Ansøgningen om tilladelse skal ledsages af en ajourført sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 23.

Stk. 2. For offshoreanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, litra c, påhviler forpligtelsen efter stk. 1 ejeren af anlægget.

§ 32. Efter anmodning herom fra den driftsansvarlige virksomhed kan tilsynsmyndigheden give forhåndstilsagn om driftstilladelse for et mobilt offshoreanlæg, jf. § 28, stk. 1.

Stk. 2. Gyldigheden af forhåndstilsagnet efter stk. 1 er højst 5 år.

Stk. 3. Forudsætningen for, at anmodningen efter stk. 1 behandles, er, at den driftsansvarlige virksomhed afholder tilsynsmyndighedens udgifter herved i henhold til regler om betaling fastsat efter § 65, stk. 2.

Kapitel 4

Konstruktion, indretning, udstyr, drift og demontering

Risikovurdering

§ 33. Ved projektering af et fast offshoreanlæg og ved ændringer heraf skal operatøren sørge for, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med anlæggets konstruktion, indretning og udstyr samt alle aktiviteter forbundet med anlægget, er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Der skal ved projekteringen tages rimeligt hensyn til fremtidige behov for udvidelser af anlæggets kapacitet og funktion. Under hensyn til bl.a. anlæggets designlevetid, skal det så vidt muligt tilstræbes at anvende den bedst mulige teknologi.

Stk. 2. Ved indgåelse af aftale om anvendelse af et mobilt offshoreanlæg skal operatøren sikre sig, at anlæggets konstruktion, indretning og udstyr er i sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig stand.

Stk. 3. Den driftsansvarlige virksomhed skal ved projektering af ændringer af et mobilt off­shoreanlæg sørge for, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med ændringen, er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 34. Den driftsansvarlige virksomhed skal i forbindelse med drift af et offshoreanlæg sørge for, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, som er forbundet med aktiviteterne på offshoreanlægget samt alle aktiviteter forbundet med anlægget, er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Den driftsansvarlige virksomhed skal løbende søge at forbedre sikkerheds- og sundhedsniveauet gennem fortsat reduktion af de i stk. 1 nævnte sikkerheds- og sundhedsmæssige risici.

§ 35. Den enkelte arbejdsgiver skal, inden arbejdet påbegyndes, sørge for, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici i forbindelse med arbejdets udførelse identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 36. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at de sundhedsmæssige risici på anlægget, der ikke er relateret til arbejdets udførelse og indretningen af arbejdspladser, er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 37. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om risikovurdering og om løbende forbedring af sikkerheds- og sundhedsniveauet.

Konstruktion, indretning og udstyr

§ 38. Ved konstruktion af et fast offshoreanlæg skal indkvarteringen i videst mulig udstrækning adskilles fra hovedaktiviteterne boring og produktion.

Stk. 2. Offshoreanlægget skal med hensyn til brand- og eksplosionsfare inddeles i områder efter faregraden. Anlægget skal konstrueres og anvendes i overensstemmelse med den foretagne områdeinddeling.

Stk. 3. Offshoreanlæggets indkvarteringsforhold skal være afpasset det antal personer, som forventes at opholde sig på anlægget, og skal være indrettet således, at de ansatte har mulighed for uforstyrret hvile og restitution med henblik på, at de kan varetage deres arbejdsopgaver på fuldt forsvarlig vis.

§ 39. Der skal på permanent bemandede off­shoreanlæg indrettes passende behandlingsrum, så syge og tilskadekomne kan få den nødvendige behandling før eventuel ilandbringning til hospital eller lignende.

Stk. 2. Adgangsveje på offshoreanlægget skal være indrettet således, at båretransport af syge og tilskadekomne til behandlingsrum og evakueringssteder kan ske effektivt.

§ 40. Et offshoreanlæg skal være forsynet med udstyr, som er nødvendigt for opfyldelse af anlæggets formål. Udstyret skal være placeret, indrettet og kunne anvendes således, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici efter identifikation og vurdering er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Udstyret skal konstrueres og anvendes i overensstemmelse med områdeinddelingen, jf. § 38, stk. 2.

§ 41. Løbende vedligeholdelse af offshoreanlægget skal ske således, at anlægget og dets udstyr opfylder sikkerheds- og sundhedsmæssige krav fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør heraf.

§ 42. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning, skal følges i forbindelse med de i §§ 38-41 nævnte forhold.

§ 43. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om offshoreanlægs konstruktion, herunder om adskillelse af indkvartering fra borings- og produktionsaktiviteter, områdeinddeling af offshoreanlæg, indretning af arbejdspladser, opholds - og behandlingsrum på offshoreanlæg, adgangsveje og indretning og anvendelse af udstyr.

§ 44. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at internationale vedtagelser inden for lovens område og forskrifter fastsat af anerkendte klassifikationsselskaber m.v. skal være gældende, uanset om de foreligger på dansk.

Beredskab

§ 45. For ethvert offshoreanlæg skal der oprettes et beredskab til imødegåelse af konsekvenserne af uheld og ulykker.

Stk. 2. Forinden et offshoreanlæg tages i brug, skal der udarbejdes en plan for det i stk. 1 nævnte beredskab. Planen skal være samordnet med myndighedernes rednings- og bekæmpelsesforanstaltninger, jf. § 59, og i videst mulige omfang med beredskabsplaner udarbejdet for øvrige offshoreanlæg.

Stk. 3. Med henblik på at sikre en effektiv rednings- og bekæmpelsesindsats kan tilsynsmyndigheden påbyde ændringer i den i stk. 2 nævnte plan.

Stk. 4. Driftsansvarlige virksomheder, der producerer kulbrinter, og driftsansvarlige virksomheder og øvrige virksomheder, der udøver rørbunden transport af olie eller naturgas mellem to eller flere offshoreanlæg eller mellem offshoreanlæg og landbaserede anlæg, skal foretage den nødvendige planlægning og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre egne offshoreanlæg, rørledninger m.v. samt naturgas- henholdsvis olieforsyningen i beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer.

Stk. 5. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler for de i stk. 1, 2 og 4 nævnte beredskabsforanstaltninger, herunder regler for samordning af det enkelte offshoreanlægs beredskab med myndighedernes rednings- og bekæmpelsesforanstaltninger og med det nationale beredskab til sikring af samfundets energiforsyning.

Sikkerheds- og sundhedsarbejde

§ 46. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at arbejdet for sikkerhed og sundhed organiseres i samarbejde med de ansatte.

Stk. 2. De ansatte eller repræsentanter for disse skal inddrages i forbindelse med planlægning af arbejdets udførelse og planlægning af ændringer af offshoreanlægget, for så vidt angår sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, herunder den tilhørende ajourføring af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, jf. § 25, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Den driftsansvarlige virksomhed skal betale udgifterne ved hverv, der varetages af de ansatte i forbindelse med samarbejdet efter stk. 1, herunder udgifter ved den derved forbundne uddannelse.

§ 47. På ethvert permanent bemandet off­shore­anlæg skal den driftsansvarlige virksomhed sørge for, at personale med fornøden sundhedsmæssig uddannelse og kompetence indgår i bemandingen med henblik på varetagelse af forebyggende og behandlende sundhedsmæssige opgaver.

§ 48. Hvis den driftsansvarlige virksomhed ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet, skal den driftsansvarlige virksomhed indhente ekstern sagkyndig bistand med henblik på at sørge for, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 49. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om det i § 46, stk. 1, nævnte samarbejde, herunder om beskyttelse af ansatte, der varetager hverv i forbindelse med dette samarbejde mod afskedigelse eller anden forringelse af deres ansættelsesforhold, om de i § 47 nævnte forhold, herunder uddannelse, og om sagkyndig bistand efter § 48.

Uddannelse og kompetence

§ 50. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at de ansatte, forinden arbejdet påbegyndes, er tilstrækkeligt uddannet til at varetage opgaverne efter anlæggets beredskabsplan, jf. § 45, stk. 2, og til at varetage deres egen sikkerhed i en nødsituation.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte er tilstrækkeligt instruerede, og at de besidder den kompetence, der sikrer, at deres arbejdsfunktioner på offshoreanlægget kan varetages sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at der foreligger dokumentation for denne kompetence.

Stk. 3. Personer under 18 år må ikke udføre arbejde på offshoreanlæg.

Stk. 4. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om uddannelsen efter stk. 1 og om, hvilke kompetencer der er nødvendige efter stk. 2.

Arbejdstid, hvile- og friperioder

§ 51. Arbejdsgiveren skal tilrettelægge arbejdet således, at den ansattes gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke overstiger 48 timer inkl. overarbejde beregnet over en referenceperiode på 12 måneder. Årligt betalte ferieperioder og sygeorlov indgår ikke i beregningen.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal tilrettelægge arbejdet således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

Stk. 3. Ved arbejdets tilrettelæggelse skal arbejdsgiveren i øvrigt sørge for, at der under hensyn til arbejdsperiodens varighed gives den ansatte rimelige muligheder for hvile- og friperioder, der er afpasset efter de ansattes og arbejdspladsens særlige forhold og med henblik på, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved arbejdet kan nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 4. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om fravigelse af bestemmelserne i stk. 1 og 2, herunder ved aftaler, regler om pauser i arbejdet, hvile- og friperioder, rådighedsarbejde og natarbejde.

Registrering og anmeldelse m.v.

§ 52. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at den driftsansvarlige virksomhed og den enkelte arbejdsgiver skal foretage anmeldelse af ulykker og andre forhold af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning til tilsynsmyndigheden og registrere forhold af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning.

Stk. 2. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at læger, der konstaterer eller får mistanke om, at en person har været udsat for skadelige påvirkninger ved arbejdet, efter samtykke fra den pågældende person skal underrette tilsynsmyndigheden eller anden myndighed.

Arbejdets udførelse

§ 53. Arbejdsgiveren skal sørge for, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved arbejdets udførelse identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, og at grænseværdier fastsat i regler udstedt i medfør af loven overholdes.

§ 54. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning for arbejdets udførelse, skal følges.

§ 55. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdets udførelse og om helbredsundersøgelse af de ansatte før og under ansættelsen og om arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene.

Demontering af offshoreanlæg

§ 56. Demontering af et fast offshoreanlæg skal planlægges og udføres på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved arbejdet identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 57. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om demontering af faste offshoreanlæg.

Kapitel 5

Udvalg m.v.

Offshoresikkerhedsrådet

§ 58. Transport- og energiministeren nedsætter et offshoresikkerhedsråd, der skal medvirke ved udarbejdelsen af regler i henhold til denne lov, følge den tekniske og sociale udvikling vedrørende offshoreanlæg og drøfte øvrige forhold, der er omfattet af loven.

Stk. 2. Forinden der fastsættes regler i medfør af denne lov, skal der indhentes en udtalelse fra Offshoresikkerhedsrådet.

Stk. 3. Offshoresikkerhedsrådet sammensættes af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, Energistyrelsen og andre relevante myndigheder, herunder Søfartsstyrelsen, Arbejdstilsynet, Miljøstyrelsen og Statens Luftfartsvæsen.

Stk. 4. Transport- og energiministeren bestemmer, hvilke organisationer og myndigheder ud over de i stk. 3 nævnte der skal være repræsenteret i Offshoresikkerhedsrådet, og fastsætter rådets forretningsorden.

Myndighedernes Beredskabskomité

§ 59. Transport- og energiministeren nedsætter en beredskabskomité, som har til opgave at koordinere myndighedernes indsats i ulykkessituationer på offshoreanlæg. Beredskabskomiteens medlemmer overvåger de forholdsregler, som de ansvarlige for offshoreanlæg træffer, og samordner myndighedernes rednings- og bekæmpelsesforanstaltninger, jf. § 45, stk. 2.

Stk. 2. Transport- og energiministeren fastsætter en forretningsorden for Beredskabskomiteen.

Havarikommission

§ 60. Transport- og energiministeren nedsætter en havarikommission, der har til formål at undersøge større hændelser på offshoreanlæg, der har forårsaget alvorlig personskade eller skader på anlæg.

Stk. 2. Transport- og energiministeren kan pålægge Havarikommissionen at foretage undersøgelser af hændelser, som må antages at have sikkerheds- eller sundhedsmæssig interesse i forbindelse med anvendelsen af et offshoreanlæg, og kan fastsætte nærmere regler for Havarikommissionens virksomhed, herunder hvilke rettigheder og pligter Havarikommissionen har i forbindelse med undersøgelser af de i stk. 1 omfattede forhold.

Kapitel 6

Tilsyn m.v.

§ 61. Transport- og energiministeren fører tilsyn med, at denne lov og de regler, der udstedes i medfør af denne lov, overholdes.

Stk. 2. Transport- og energiministeren fører ikke tilsyn med forhold omfattet af § 13, stk. 3-5, og §§ 14 og 15.

Stk. 3. Transport- og energiministeren kan bemyndige Energistyrelsen og andre statslige myndigheder, betegnet tilsynsmyndigheden, til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt transport- og energiministeren.

Stk. 4. Transport- og energiministeren kan bestemme, at den i stk. 3 nævnte tilsynsmyndigheds opgaver i nærmere bestemt omfang henlægges til private. Tilsynsmyndigheden fører tilsyn med sådanne opgaver.

§ 62. Enhver, der er pålagt pligter efter denne lov, skal efter anmodning give tilsynsmyndigheden, Beredskabskomiteen og Havarikommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af deres virksomhed. Dette gælder også personer, som handler på vegne af dem, som er pålagt pligter efter loven.

Stk. 2. Det påhviler enhver, der er pålagt pligter efter denne lov, at yde tilsynsmyndigheden, Beredskabskomiteen og Havarikommission al fornøden bistand ved deres undersøgelser.

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden, Beredskabskomiteen og Havarikommissionen har til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation, i det omfang det er nødvendigt, adgang til alle dele af virksomheden bortset fra private dele af virksomhedens bygninger.

§ 63. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at tilsynsmyndigheden ikke har til opgave at påse overholdelsen af regler, der udstedes i medfør af denne lov, når en tilsvarende forpligtelse er omfattet af en dokumenteret kollektiv overenskomst, hvor aftaleparterne er en landsdækkende arbejdsgiverorganisation eller en enkelt virksomhed inden for offshorebranchen på den ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation på den anden side.

Stk. 2. Uanset stk. 1 har tilsynsmyndigheden til opgave at påse overholdelsen af reglerne, hvis den faglige aftalepart ikke agter at iværksætte fagretlig behandling for overtrædelse af forpligtelser, som er dækket af en kollektiv overenskomst.

Stk. 3. Uanset stk. 1 har tilsynsmyndigheden til opgave at påse overholdelsen af reglerne over for ansatte, der ikke er dækket af en kollektiv overenskomst.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder ikke for aftaler om retten til at forlade arbejdspladsen eller for aftaler om tilrettelæggelse af arbejdstiden.

§ 64. Tilsynsmyndigheden kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.

Stk. 2. Skønner tilsynsmyndigheden det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan den påbyde, at faren straks imødegås, herunder at arbejdet standses.

§ 65. Rettighedshaveren, operatøren, den driftsansvarlige virksomhed og andre virksomheder betaler myndighedernes udgifter ved myndighedernes opgaver efter denne lov.

Stk. 2. Transport- og energiministeren fastsætter regler om betaling af myndighedernes udgifter i henhold til stk. 1.

§ 66. Ved elektronisk korrespondance forsynet med digitalsignatur til tilsynsmyndigheden skal den digitale signatur være i henhold til OCES-standard (Offentlige Certifikater til Elektronisk Service) eller i henhold til anden standard, som accepteres af tilsynsmyndigheden.

Kapitel 7

Klageadgang

§ 67. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af transport- og energiministeren efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.

Stk. 2. Afgørelser truffet af en institution under Transport- og Energiministeriet, anden myndighed eller private, som ministeren i henhold til § 61 har henlagt sine beføjelser til efter loven, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end det i stk. 1 nævnte Energiklagenævn. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.

Stk. 3. Klagen skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger fra tidspunktet, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 4. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om

1) adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven træffes af transport- og energiministeren, og

2) betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.

Stk. 5. Den i stk. 4, nr. 1, nævnte bemyndigelse omfatter ikke regler om afskæring af klage over afgørelser, som er truffet af private, jf. § 61, stk. 4.

Stk. 6. Ved afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Land­brugs­raadet, af 2 sagkyndige medlemmer, der udpeges af transport- og energiministeren, 1 medlem, der repræsenterer arbejdstagerorganisationerne i Offshoresikkerhedsrådet, og 1 medlem, der repræsenterer arbejdsgiverorganisationerne i Offshoresikkerhedsrådet. Transport- og energiministeren udpeger de pågældende medlemmer. Udpegningen af de 2 medlemmer, som repræsenterer henholdsvis arbejdsgiverorganisationerne og arbejdstagerorganisationerne i Offshoresikkerhedsrådet, sker efter indstilling fra de respektive organisationer.

§ 68. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller regler udstedt i henhold til loven skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.

Kapitel 8

Privatretlige regler for offshoreanlæg

§ 69. Ved anvendelse af reglerne i sølovens kapitel 9 på mobile offshoreanlæg under efterforsknings- eller indvindingsvirksomhed hæfter rederen, når ansvaret er begrænset, uanset anlæggets størrelse med indtil 50 mio. særlige trækningsrettigheder (SDR). For skade på person forhøjes dette beløb med 30 mio. SDR. 

Stk. 2. Erstatning for forureningsskader som følge af efterforsknings- eller indvindingsvirksomhed er ikke sikret ved søpanteret efter sølovens kapitel 3.

Kapitel 9

Straf

§ 70. Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den rettighedshaver, ejer af offshoreanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, litra c, driftsansvarlige virksomhed, entreprenør, arbejdsgiver, virksomhedsleder og anlægschef, der ikke sørger for, at

1) identificere og vurdere risici efter § 5, stk. 1, 3 og 4, § 8, stk. 4, § 10, stk. 1, § 11, stk. 2, § 33, stk. 1 og 3, § 34, stk. 1, §§ 35-36 eller § 53,

2) føre tilsyn efter § 6, stk. 1, § 7, 2. pkt., § 8, stk. 2, 2. pkt., § 9, 2. pkt., § 10, stk. 2, § 19, stk. 3, eller § 20, stk. 3, eller

3) give instruktion eller oplæring efter § 7, 1. pkt., § 8, stk. 2, 1. pkt., § 9, 1. pkt., eller § 10, stk. 3, 2. pkt.

Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den arbejdsleder eller ansatte, der ikke medvirker til, at de sikkerheds og sundhedsmæssige risici identificeres og vurderes efter §§ 12 eller 13.

Stk. 3. Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, der

1) overtræder § 5, stk. 2 og 5, § 8, stk. 1, 3 og 5, § 10, stk. 3, 1. pkt., og stk. 5, § 11, stk. 1, 3 og 4, § 12, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og 3, § 13, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 18, stk. 1-5, § 19, stk. 1 og 2, § 20, stk. 1 og 2, §§ 23-25, §§ 27-31, § 33, stk. 2, § 45, stk. 4, § 46, stk. 1 og 3, § 47 eller § 50, stk. 1,

2) lader arbejde udføre i strid med § 50, stk. 3, eller § 51, stk. 1-3, leder eller fører tilsyn med sådant arbejde eller

3) ikke efterkommer påbud efter § 45, stk. 3, eller § 64.

Stk. 4. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Stk. 5. Det skal ved straffens udmåling efter stk. l-4 betragtes som en skærpende omstændighed,

1) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,

2) at der tidligere er afgivet påbud efter § 64 for det samme eller tilsvarende forhold, eller

3) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 6. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for personer under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 5, nr. 1.

Stk. 7. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelse, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Stk. 8. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år ved overtrædelse af § 18, stk. 1-5, og regler udstedt i henhold til § 18, stk. 6.

§ 71. Der kan pålægges den enkelte arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom, hvis arbejdsgiveren

1) ikke sørger for at identificere og vurdere risici efter § 10, stk. 1, eller § 35,

2) ikke sørger for at føre tilsyn efter § 10, stk. 2,

3) lader arbejde udføre i strid med § 50, stk. 3, eller § 51, stk. 1, eller

4) ikke efterkommer påbud efter § 45, stk. 3, eller § 64.

Stk. 2. Det er en betingelse for bødeansvaret i henhold til stk. 1, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

§ 72. I regler, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af reglerne og for manglende efterkommelse af påbud eller forbud i henhold til reglerne. Overtrædelse af regler, der ikraftsætter forskrifter, der ikke er affattet på dansk, jf. § 44, kan dog ikke strafbelægges. Det kan endvidere fastsættes, at den enkelte arbejdsgiver, der overtræder bestemmelser, påbud eller forbud som anført, kan pålægges bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 2. Bødeansvar efter stk. 1, 2. pkt., og § 71 kan ikke pålægges virksomhedsledere, jf. § 10, stk. 6.

§ 73. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 10

Ikrafttræden m.v.

§ 74. Loven træder i kraft den 1. juli 2006. Samtidig ophæves lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg bortset fra § 8, stk. 1-3, § 9, stk. 2, 4 og 5, §§ 12 og 13 og § 21, stk. 1, nr. 4, for så vidt angår fare for forurening af havmiljøet.

Stk. 2. Lov om arbejdsmiljø finder ikke anvendelse på anlæg omfattet af denne lov.

Stk. 3. Transport- og energiministeren kan bestemme, at regler udstedt i medfør af lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg og lov om arbejdsmiljø, som vedrører forhold omfattet af denne lov, med visse ændringer forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser fastsat i henhold til denne eller anden lov, og at klage over afgørelser truffet i henhold til disse love skal indbringes for Energiklagenævnet.

§ 75. Tilladelser og godkendelser, der er omfattet af denne lov, og som er meddelt før lovens ikrafttræden, bevarer fortsat deres gyldighed, indtil de skal fornys, bortfalder eller udløber. Derefter skal fornyede tilladelser og godkendelser gives i henhold til denne lov.

Stk. 2. Når godkendelse af bemandings- og organisationsplaner samt beredskabsplaner givet før denne lovs ikrafttræden skal fornys, skal de forhold, der fremgår af planen, indarbejdes i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, jf. §§ 23 og 24.

§ 76. Sikkerhedsredegørelser og andre vurderinger af de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold udarbejdet før ikrafttræden af denne lov skal helt eller delvis opfylde kravene til sikkerheds- og sundhedsredegørelser i denne lov eller i regler udstedt i medfør heraf ved fornyelse af tilladelser og godkendelser, jf. § 75, stk. 1, eller senest til en nærmere fastsat frist efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Kontrolordninger etableret før lovens ikrafttræden skal helt eller delvis opfylde kravene til sikkerheds- og ledelsessystemer i denne lov eller i regler udstedt i medfør heraf i forbindelse med fornyelse af tilladelser og godkendelser eller senest til en nærmere fastsat frist efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Transport- og Energiministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold.

§ 77. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EF-Tidende 1989 nr. L 183, s. 1), dele af Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EF-Tidende 1992 nr. L 348, s. 9) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden (EF-Tidende 2003 nr. L 299, s. 9).