L 46 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. (Løbende indregning af årets overskud, ledelsesregler og betalingssystemer).

Fremsat den 2. november 2005 af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond

(Løbende indregning af årets overskud, ledelsesregler og betalingssystemer)

§ 1

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 21. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, ændres »stk. 2-10« til: »stk. 2-11«.

2. I § 1, stk. 2, indsættes efter »kapitel 7,«: »§ 64, stk. 4, § 117,«.

3. I § 1, stk. 4, 1. pkt., ændres »og § 354 a, stk. 1, stk. 2, nr. 2 og 4-8, og stk. 3-5,« til: », § 354 a, stk. 1, stk. 2, nr. 2 og 4-8, og stk. 3-5, § 373 og § 374«.

4. I § 1, stk. 6, ændres »§ 348, stk. 1« til: »§ 348«.

5. I § 5, stk. 1, nr. 8, indsættes efter »modervirksomhed«: »direkte eller indirekte«.

6. I § 11, stk. 2, indsættes som nr. 11:

»11) Barselsfonde.«

7. I § 14, stk. 1, nr. 1, ændres »§§ 7-11« til: »§§ 7, 8, 9, 10 eller 11«.

8. § 18, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Finanstilsynet fastsætter regler om de oplysninger, som driftsplanen skal indeholde, om krav til indberetningsformen og opstillingen, og om det åremål for hvilket planen skal udarbejdes.«

9. I § 18, stk. 3, indsættes efter »tilladelsens«: »og ansøgningens«.

10. § 20, stk. 1, nr. 4 og 5, affattes således:

»4) selskabets principper for genforsikring, herunder beløbsgrænser,

5) regler for hvornår såvel de forsikringssøgende som forsikringstagerne skal afgive helbredsoplysninger til bedømmelse af risikoforholdene,«.

11. I § 78, stk. 4, indsættes efter »ægteskab«: », samliv«.

12. I § 80, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »kapitalandele«: », engagementer med de i stk. 5 og 6 nævnte virksomheder«.

13. I § 80 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. Det i stk. 4 anførte engagementsforbud finder ikke anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelserne for Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Udviklingsfinansiering A/S, BSU-fonden, LR Realkredit A/S, Bornholms Erhvervsfond, Grønlandsbanken A/S, Kongeriget Danmarks Fiskeribank, fondsbørser, autoriserede markedspladser, clearingscentraler, værdipapircentraler, OMX AB, OMX Exchanges Oy, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) samt Industrialiseringsfonden for Østlandene (IFØ).

Stk. 6. Det i stk. 4 anførte engagementsforbud finder ikke anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelsen for en virksomhed, som midlertidigt drives af et pengeinstitut, realkreditinstitut eller et forsikringsselskab i medfør af § 25 til sikring eller afvikling af forud indgående engagementer.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 7-9.

14. I § 115, stk. 2, ændres »foreningens« til: »pensionskassens«.

15. § 123, stk. 3 og 4, affattes således:

»Stk. 3. På kundens anmodning skal den finansielle virksomhed oplyse kunden om, hvilke typer af oplysninger der kan videregives med kundens samtykke, til hvilke formål videregivelsen kan ske, samt hvem der kan modtage oplysninger på baggrund af kundens samtykke.

Stk. 4. Den finansielle virksomhed skal ved indhentelse af skriftligt samtykke oplyse kunderne om muligheden for efter stk. 3 at få oplysninger om samtykkets rækkevidde.«

16. I § 126, stk. 5, nr. 1 og 2, og stk. 6, nr. 3, § 162, stk. 3 og 4, og § 294, stk. 1, nr. 5, ændres »koncession« til: »tilladelse«.

17. I § 129, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) årets løbende overskud fratrukket enhver form for skat, forventet udbytte og andre forudsigelige udgifter, såfremt beløbet er godkendt af virksomhedens eksterne revisorer, jf. stk. 3.«

Nr. 5-9 bliver herefter nr. 6-10.

18. I § 129, stk. 2, ændres »stk. 1, nr. 7« til: »stk. 1, nr. 8«.

19. I § 129 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Anvendes muligheden for indregning af årets løbende overskud i kernekapitalen, jf. stk. 1, nr. 5, skal beløbets størrelse være godkendt af de eksterne revisorer ud fra en gennemgang af mindst følgende forhold:

1) De eksterne revisorer skal sikre sig, at regnskabstallene bag beregningen af det løbende overskud stammer fra pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabets eller investeringsforvaltningsselskabets regnskabssystem.

2) De eksterne revisorer skal sikre sig, at principperne bag beregningen af årets løbende overskud følger pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabets eller investeringsforvaltningsselskabets normale regnskabsprincipper.

3) De eksterne revisorer skal foretage en vurdering af størrelsen af årets løbende overskud.

Stk. 4. De eksterne revisorer skal udarbejde en rapport, hvoraf det skal fremgå, om årets løbende overskud er opgjort korrekt, og om godkendelsen afviger fra retningslinjerne i stk. 3. Rapporten skal tillige indeholde pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabets eller investeringsforvaltningsselskabets solvensprocent før og efter indregning af årets løbende overskud.«

20. I § 131, stk. 2, nr. 4, ændres »erstatningshensættelser for egen regning« til: »erstatningshensættelser fratrukket genforsikringsandele af erstatningshensættelser«.

21. I § 131, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »at erhverve kapitalandele«: »eller omsættelige pantebreve«.

22. I § 140, stk. 2, ændres »§ 129, stk. 1, nr. 8« til: »§ 129, stk. 1, nr. 9«.

23. I § 145 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Beløb, der er fradraget basiskapitalen efter § 139, stk. 1, nr. 2, 3 og 5, medregnes ikke i engagementet med udstederen af kapitalandelene.«

24. I § 162, stk. 1, nr. 8, ændres »jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger og andre kollektive investeringsforeninger m.v.« til: »jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.«

25. § 162, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. I en dattervirksomhed, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer i aktiver omfattet af stk. 1, kan dattervirksomhedens aktiver inden for værdien af kapitalandelene i og eventuelle lån til dattervirksomheden behandles som aktiver efter stk. 1. Er dattervirksomheden ikke helejet, indgår dens aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.«

26. I § 164, stk. 6, ændres »et datterselskab, der er omfattet af § 162, stk. 2-4« til: »en dattervirksomhed, der er omfattet af § 162, stk. 2, eller et datterselskab, der er omfattet af § 162, stk. 3 eller 4«.

27. § 167, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. For dattervirksomheder, der omfattes af § 162, stk. 2, og datterselskaber, der omfattes af § 162, stk. 3 og 4, registreres kapitalandelene i samt eventuelle lån til dattervirksomheden henholdsvis datterselskabet.«

28. § 248, stk. 3, nr. 3, affattes således:

»3) kernekapitalelementerne i forsikringsselskaber udgørende indbetalt aktie- og garantikapital, overskud ved emission, andre reserver, der ikke modsvarer forpligtelser, overført overskud eller underskud, medlemskonti, særlige bonushensættelser af type B samt årets løbende resultat, tilsammen udgør mindre end en tredjedel af solvenskravet eller tilsammen udgør et beløb mindre end minimumskapitalkravet.«

29. I § 320 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Ved opgørelse af de anbragte midler, jf. stk. 1 og 2, medregnes aktivernes værdi med den mindste værdi af enten købsprisen eller markedsprisen.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

30. I § 334, stk. 1, udgår: »eller en videre kreds«.

31. § 345, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Økonomi- og erhvervsministeren udpeger rådets medlemmer for op til 4 år ad gangen.«

32. § 345, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren udpeger for hvert medlem en suppleant. Ved et medlems forfald deltager suppleanten på medlemmets vegne.«

33. I § 345 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren udpeger to særligt sagkyndige for hvert medlem udpeget efter stk. 1, nr. 4-6, og op til fire særligt sagkyndige for hvert medlem udpeget efter stk. 1, nr. 7 og 8. Økonomi- og erhvervsministeren udarbejder i forbindelse med fastsættelsen af rådets forretningsorden, jf. stk. 11, en liste over de organisationer, der har ret til at indstille særligt sagkyndige. De særligt sagkyndige kan efter formandens beslutning deltage i rådets møder uden stemmeret. Dog kan der højst deltage to særligt sagkyndige for hvert medlem ved behandling af de enkelte sager på rådsmøderne.

Stk. 6. Færøernes landsstyre og Grønlands landsstyre udpeger hver en særligt sagkyndig, som efter formandens beslutning kan deltage i rådets møder uden stemmeret.

Stk. 7. Suppleanter og særligt sagkyndige udpeget efter stk. 4 eller 5, udpeges for en periode, der svarer til perioden for det medlem af rådet, som den pågældende er udpeget for. Særligt sagkyndige udpeget efter stk. 6 udpeges for op til 4 år ad gangen. Suppleanter og særligt sagkyndige kan genudpeges.«

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 8-11.

34. I § 354, stk. 5, indsættes som nr. 18-21 :

»18) Den færøske landsstyremand for finansanliggender som led i ansvaret for den økonomiske stabilitet på Færøerne og til brug for krisehåndtering af finansielle virksomheder på Færøerne.

19) Det grønlandske landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked som led i ansvaret for den økonomiske stabilitet i Grønland og til brug for krisehåndtering af finansielle virksomheder i Grønland.

20) Færøernes Lagtings stående udvalg vedrørende en færøsk finansiel virksomheds generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med den færøske forvaltning, for så vidt angår færøske finansielle virksomheder i betalingsstandsning eller under konkurs, når Færøernes landsstyre yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af virksomheden.

21) Grønlands Landstings stående udvalg vedrørende en grønlandsk finansiel virksomheds generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med den grønlandske forvaltning, for så vidt angår grønlandske finansielle virksomheder i betalingsstandsning eller under konkurs, når Grønlands landsstyre yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af virksomheden.«

35. I § 354, stk. 8, indsættes som sidste pkt .:

»Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Færøernes Lagtings stående udvalg i henhold til stk. 5, nr. 20, og til Grønlands Landstings stående udvalg i henhold til stk. 5, nr. 21, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter 1. januar 2006.«

36. I § 361, stk. 1, nr. 15, ændres »genforsikringsselskaber« til: »genforsikringsmæglerselskaber«.

37. I § 361, stk. 1, indsættes som nr. 18:

»18) Virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 12, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme betaler 2.000 kr.«

38. I § 362, stk. 3, ændres »1.000 kr.« til: »2.000 kr.«

39. I § 373, stk. 2, ændres »§ 80, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, 5 og 6« til: »§ 80, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, 7 og 8«.

§ 2

I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 843 af 7. september 2005, foretages følgende ændringer:

1. § 10 affattes således:

»§ 10. Enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret andel på 10 pct. eller derover i et selskab omfattet af § 7, skal på forhånd underrette Finanstilsynet, og Finanstilsynet skal godkende den påtænkte erhvervelse. Det samme gælder ved forøgelse af den kvalificerede andel, der medfører, at denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne eller medfører, at et selskab omfattet af § 7 bliver en dattervirksomhed. Kvalificerede andele forstås på samme måde som § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 2. Erhvervelse eller forøgelse af andelen som nævnt i stk. 1 kan kun godkendes, når dette ikke strider mod hensynet til at sikre en forsvarlig og fornuftig forvaltning af et selskab omfattet af § 7.

Stk. 3. Finanstilsynets godkendelse eller afslag skal foreligge senest 3 måneder efter Finanstilsynets modtagelse af fyldestgørende underretning om den påtænkte erhvervelse.

Stk. 4. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne.

Stk. 5. Kapitalejere, som har en andel på mindst 10 pct., og som påtænker at mindske denne andel således, at den falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom og angive størrelsen af den påtænkte fremtidige andel.

Stk. 6. Når et selskab omfattet af § 7 får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af andele som nævnt i stk. 1 og 6, skal selskabet straks give Finanstilsynet meddelelse herom.

Stk. 7. Et selskab omfattet af § 7 skal senest i februar måned give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de kapitalejere, som ved udgangen af det foregående år ejede en kvalificeret andel i selskabet, og om størrelsen af disse andele.«

2. Efter § 10 indsættes:

»§ 10 a. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af de i § 10, stk. 1, omhandlede andele i et selskab omfattet af § 7, modvirker en forsvarlig og fornuftig forvaltning af selskabet, kan Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele eller påbyde selskabet at følge bestemte retningslinjer.

Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder forpligtelsen i § 10, stk. 1, til forudgående underretning af Finanstilsynet. Kapitalandelene tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen.

Stk. 3. Såfremt en fysisk eller juridisk person har erhvervet kapitalandele som omhandlet i § 10, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har afslået at godkende denne erhvervelse af kapitalandele, skal Finanstilsynet ophæve stemmeretten tilknyttet disse kapitalandele.

Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede kapital.«

3. I § 12 c indsættes efter 1. pkt.:

»Dog kan bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt beskikke et af sine medlemmer som direktør. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i de nævnte organer.«

4. I § 17, stk. 2 , ændres »§ 55, stk. 6« til: »§ 55, stk. 8«.

5. I § 23, stk. 5, nr. 1, indsættes efter »udenlandske investeringsinstitutter«: », hedgeforeninger«.

6. I § 55 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

» Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse, hvor en clearingcentral eller et betalingssystem, der er anmeldt til Kommissionen i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF (finality-direktivet), afvikler betalinger over konti i Danmarks Nationalbank. Det er en betingelse, at aftalen om pant er reguleret af dansk ret.

Stk. 5. I tilfælde hvor der ydes lån i forbindelse med afvikling af værdipapirer og betalinger i systemer, hvor långivningen ikke er omfattet af stk. 1-4, kan Finanstilsynet godkende, at det forinden kan aftales med låntager, at de af låntagerens fondsaktiver, der opbevares i et eller flere af låntageren udpegede depoter i en værdipapircentral, kan tjene til pant for indfrielsen af lånet. Det er en betingelse for godkendelse, at aftalen om pant er reguleret af dansk ret.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.

7. I § 55, stk. 6, der bliver stk. 8, ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 6 og 7«.

8. § 55, stk. 6, 3. pkt., der bliver stk. 8, 3. pkt., affattes således:

»En værdipapircentral kan i særlige tilfælde udskyde den i 2. pkt. nævnte frist, herunder ved driftsforstyrrelser eller såfremt Danmarks Nationalbank har meddelt, at Danmarks Nationalbanks betalingssystemer er ude af funktion som følge af tekniske problemer.«

9. I § 56, stk. 1, ændres »§ 55, stk. 4 eller 5« og »§ 55, stk. 4 og 5« til: »§ 55, stk. 6 eller 7«, og »§ 55, stk. 6« ændres til: »§ 55, stk. 8«.

10. I § 57 a indsættes som stk. 6 og 7:

»Stk. 6. Finanstilsynet kan kræve registrering efter stk. 1 af betalingssystemer, hvor væsentlige hensyn til betalingsafviklingen eller samfundsmæssige hensyn i øvrigt tilsiger dette.

Stk. 7. Beføjelser efter stk. 1-6 udøves af Danmarks Nationalbank, når der er tale om et betalingssystem omfattet af § 86, stk. 2.«

11. I § 61, stk. 2, ændres »§ 55, stk. 6« til: »§ 55, stk. 8«.

12. I § 62 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Udenlandske clearingcentraler eller lignende institutioner, som er under offentligt tilsyn, har efter Finanstilsynets godkendelse ret til at foretage indrapportering til registrering, jf. stk. 1.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

13. I § 64, stk. 1, ændres »§ 62, stk. 1 og 2« til: »§ 62, stk. 1-4«, og i stk. 2 ændres »§ 62, stk. 4« til: »§ 62, stk. 5«.

14. I § 84, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »§ 3, stk. 1,«: »og § 86, stk. 2,«.

15. § 84, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Økonomi- og erhvervsministeren udpeger rådets medlemmer for op til 4 år ad gangen.«

16. I § 84 b, stk. 2, nr. 3, ændres »§ 10, stk. 1 og 2« til: »§ 10, stk. 1 og 5, samt § 10 a, stk. 1-3«.

17. § 86 affattes således:

»§ 86. Finanstilsynet fører tilsyn med, at værdipapirhandleres, fondsbørsers, registrerede betalingssystemers, clearingcentralers, værdipapircentralers, kontoførende institutters, autoriserede markedspladsers, alternative markedspladsers, pengemarkedsmægleres og værdipapirmægleres virksomhed, herunder at deres regler, forretningsgange, kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger, også vedrørende anvendelsen af edb, er betryggende og i overensstemmelse med denne lov og bestemmelser fastsat i medfør heraf. Tilsyn føres dog ikke med registrerede betalingssystemer, der er omfattet af Danmarks Nationalbanks overvågning efter stk. 2.

Stk. 2. Danmarks Nationalbank overvåger betalingssystemer, som Danmarks Nationalbank finder har væsentlig betydning for betalingsafviklingen eller gennemførelsen af Danmarks Nationalbanks pengepolitiske transaktioner med det formål at fremme systemernes smidige funktion ved at bidrage til deres effektivitet og stabilitet. Danmarks Nationalbank meddeler Finanstilsynet, hvilke betalingssystemer der er omfattet af Danmarks Nationalbanks overvågning.

Stk. 3. Finanstilsynet udfærdiger en liste over de betalingssystemer, der er omfattet af stk. 2. Listen offentliggøres ved bekendtgørelse.«

18. I § 87 indsættes som stk. 7:

» Stk. 7. Beføjelser efter stk. 1-6 udøves af Danmarks Nationalbank, når der er tale om et registreret betalingssystem omfattet af § 57 a, stk. 7.«

19. I § 88, stk. 1, indsættes efter »§ 83 b, stk. 2-4«: », samt på afgørelser truffet af Danmarks Nationalbank efter § 57 a, stk. 7«.

20. I § 92, stk. 2, ændres »og stk. 2 og 3« til: »eller stk. 2-4«.

21. I § 93, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.:

»Beføjelser efter 1. og 2. pkt. udøves af Danmarks Nationalbank, når der er tale om et registreret betalingssystem omfattet af § 57 a, stk. 7.«

22. § 93, stk. 2, 4. pkt., der bliver 5. pkt., affattes således:

»Den, der ikke efterlever et påbud fra Finanstilsynet henholdsvis Danmarks Nationalbank eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet henholdsvis Danmarks Nationalbank, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.«

23. I § 95, stk. 1, ændres »pålægges dem af Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen« til: »pålægges dem af Finanstilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller, når der er tale om et registreret betalingssystem omfattet af § 57 a, stk. 7, Danmarks Nationalbank, kan Finanstilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller Danmarks Nationalbank«.

24. I § 95, stk. 2 , ændres » Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen« til: » Finanstilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller Danmarks Nationalbank«.

25. I § 96, stk. 2, ændres » Finanstilsynet, Fondsrådet eller andre offentlige myndigheder« til: » Finanstilsynet, Danmarks Nationalbank, Fondsrådet eller andre offentlige myndigheder«.

§ 3

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 24. august 2004, som ændret ved § 1 i lov nr. 1370 af 20. december 2004, § 10 i lov nr. 1383 af 20. december 2004 og § 4 i lov nr. 411 af 1. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 24 c, stk. 5, indsættes efter »ægteskab,«: »samliv, «.

2. I § 24 d, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »kapitalandele«: », engagementer med de i stk. 5 og 6 nævnte virksomheder«.

3. I § 24 d indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. Det i stk. 4 anførte engagementsforbud finder ikke anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelserne for Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Udviklingsfinansiering A/S, BSU-fonden, LR Realkredit A/S, Bornholms Erhvervsfond, Grønlandsbanken A/S, Kongeriget Danmarks Fiskeribank, fondsbørser, autoriserede markedspladser, clearingscentraler, værdipapircentraler, OMX AB, OMX Exchanges Oy, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) samt Industrialiseringsfonden for Østlandene (IFØ).

Stk. 6. Det i stk. 4 anførte engagementsforbud finder ikke anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelsen for en virksomhed, som midlertidigt drives af Arbejdsmarkedets Tillægspension i medfør af § 26 c, stk. 3, til sikring eller afvikling af forud indgående engagementer.«

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 7-10.

4. I § 32 a, stk. 1, ændres »§ 24 d, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 5 og 6« til: »§ 24 d, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 7 og 8«.

§ 4

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 15. september 2004, som ændret ved § 9 i lov nr. 1383 af 20. december 2004 og § 5 i lov nr. 411 af 1. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 b, stk. 5, indsættes efter »ægteskab,«: »samliv, «.

2. I § 5 c, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »kapitalandele«: », engagementer med de i stk. 5 og 6 nævnte virksomheder«.

3. I § 5 c indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. Det i stk. 4 anførte engagementsforbud finder ikke anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelserne for Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Udviklingsfinansiering A/S, BSU-fonden, LR Realkredit A/S, Bornholms Erhvervsfond, Grønlandsbanken A/S, Kongeriget Danmarks Fiskeribank, fondsbørser, autoriserede markedspladser, clearingscentraler, værdipapircentraler, OMX AB, OMX Exchanges Oy, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) samt Industrialiseringsfonden for Østlandene (IFØ).

Stk. 6. Det i stk. 4 anførte engagementsforbud finder ikke anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelsen for en virksomhed, som midlertidigt drives af Lønmodtagernes Dyrtidsfond i medfør af § 5 c, stk. 3, til sikring eller afvikling af forud indgående engagementer.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 7-9.

4. I § 14 a, stk. 1, ændres »§ 5 c, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 5 og 6« til: »§ 5 c, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 7 og 8«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2006, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 37 og 38, træder i kraft den 1. februar 2006.

§ 6

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. §§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at forenkle en række bestemmelser i lov om finansiel virksomhed og således gøre det lettere at drive finansiel virksomhed i Danmark. Herudover skal forslaget give de danske finansielle virksomheder ensartede betingelser i forhold til andre finansielle virksomheder i Europa. Forslaget har herudover til formål at skabe en klar kompetencefordeling for tilsynet med betalingssystemer.

Det er endvidere formålet med ændringerne af lov om værdipapirhandel m.v. at harmonisere reglerne om ledelsen og erhvervelse af kvalificerede kapitalandele med reglerne i lov om finansiel virksomhed. Disse ændringer skal sikre, at de strukturændringer, der finder sted i Europa for tiden på værdipapirområdet, kan ske på en sådan måde, at markedets effektivitet og integritet bevares, og dermed at et velfungerende dansk værdipapirmarked kan opretholdes.

2. Indhold

2.1. Finansielle virksomheder

For at give de danske finansielle virksomheder betingelser, som svarer til de øvrige finansielle virksomheder i Europa foreslås det, at de finansielle virksomheder kan få mulighed for at indregne årets løbende overskud i kernekapitalen. Indregningen kan kun ske efter revisionens forudgående godkendelse af opgørelsen af årets løbende overskud.

Reglen om bestyrelsens godkendelse af bevilling af engagementer foreslås ændret, således at det fremgår direkte, at reglen også gælder for samlivsforhold. Dernæst foreslås det, at der indsættes en undtagelse til den nugældende regel om ledelsens andre hverv. Herved fritages de omfattede virksomheder for en byrde, idet der ikke længere skal søges om dispensation fra reglen.

Tilsvarende ændringer af ledelsesreglerne foreslås for Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Med forslaget ophæves kravet om, at de finansielle virksomheder en gang årligt skal oplyse kunderne om, hvilke typer af oplysninger, kunden har givet samtykke til, kan videregives samt kravet om, at de finansielle virksomheder skal oplyse kunderne om ændringer i virksomhedernes forhold.

Endvidere foreslås reglerne om kreditinstitutters engagementer ændret, således at der skabes symmetri mellem reglerne for institutternes opgørelse af henholdsvis solvens og store engagementer. Ændringen vil give kreditinstitutterne mulighed for at have større engagementer eksempelvis i form af større udlån med andre kredit- og finansieringsinstitutter.

På baggrund af bankkrisen på Færøerne først i 1990€™erne blev den såkaldte »10. juni aftale« indgået mellem den danske regering og Færøernes landsstyre i 1998. På baggrund af aftalen underretter og drøfter økonomi- og erhvervsministeren i sin egenskab af kongelig bankkommissær udviklingen i den finansielle sektor og de finansielle markeder med den færøske landsstyremand for finansanliggender. Ligeledes underrettes landsstyret løbende om den penge- og valutamæssige udvikling. Herved underrettes landsstyret om den generelle udvikling på de finansielle markeder. I forlængelse af denne aftale foreslås Finanstilsynets tavshedspligt ændret, således at der i visse situationer kan videregives oplysninger til Færøerne og Grønland om de færøske og grønlandske finansielle virksomheder.

Endelig indebærer forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, som også fremsættes i folketingsåret 2005/2006, at flere virksomheder og personer kommer under tilsyn af Finanstilsynet. Det foreslås i nærværende forslag, at de pågældende virksomheder og personer skal betale en årlig afgift på 2.000 kr. til Finanstilsynet.

2.2. Værdipapirhandel m.v.

2.2.1. Harmonisering af ledelsesreglerne med reglerne i lov om finansiel virksomhed

Formålet med at ændre ledelsesreglerne er at harmonisere disse yderligere med reglerne i lov om finansiel virksomhed. Selskaber omfattet af § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. (værdipapirhandelsloven), eksempelvis fondsbørser, skal i stigende grad betragtes på samme måde som andre finansielle virksomheder, og uhensigtsmæssige og ubegrundede forskelle i reguleringen af disse skal imødegås.

I værdipapirhandelsloven er der i dag ikke krav om, at en erhvervelse af en kvalificeret andel i et selskab omfattet af lovens § 7 kræver forudgående underretning og godkendelse af Finanstilsynet, ligesom der ikke er mulighed for, at bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt kan beskikke et af sine medlemmer som direktør.

De strukturændringer, der finder sted i Europa for tiden, hvor markedsvirksomheder (dvs. selskaber omfattet af § 7, herunder børser, autoriserede markedspladser og værdipapircentraler) blandt andet finder sammen i nye samarbejdskonstellationer, medfører, at muligheden for salg af markedsvirksomheder er stigende. Det er vigtigt at sikre, at strukturændringen kan ske på en sådan måde, at markedets effektivitet og integritet bevares, og dermed at et velfungerende dansk værdipapirmarked kan opretholdes. Dette kræver, at der føres tilsyn med erhvervelser af kvalificerede kapitalandele.

Der har desuden i praksis vist sig behov for en midlertidig beskikkelse af et bestyrelsesmedlem. Dette er muligt efter lov om finansiel virksomhed, og det forekommer ikke velbegrundet at opretholde en forskel imellem de to loves ledelsesregler.

Det foreslås derfor, at de to omtalte regler indføres i værdipapirhandelsloven.

2.2.2. Tilsyn med/overvågning af betalingssystemer

Lovforslaget indebærer, at registreringen af betalingssystemer, som Danmarks Nationalbank finder har væsentlig betydning for betalingsafviklingen (p.t. Sumclearingen ) samt overvågningen af sådanne, overgår fra Finanstilsynet til Danmarks Nationalbank. Finanstilsynet vil fortsat varetage registreringen af og tilsynet med de betalingssystemer, der ikke er omfattet af Nationalbankens overvågningsforpligtelse, i det omfang sådanne systemer måtte blive etableret henholdsvis registreret i Danmark.

2.2.3. Øvrige ændringer

Lovforslaget indeholder endvidere forslag til ændring af reglerne om anvendelse af værdipapirer som sikkerhed for lån optaget i forbindelse med afvikling af værdipapirhandler, den såkaldte sikkerhedsret. Det præciseres således, at anvendelsesområdet for sikkerhedsretten også omfatter tilfælde, hvor Danmarks Nationalbank afvikler for udenlandske clearingcentraler og betalingssystemer. Herudover kan Finanstilsynet godkende, at sikkerhedsretten anvendes i andre tilfælde.

Endvidere foreslås det, at Finanstilsynet får mulighed for at godkende, at en udenlandsk clearingcentral, der er under offentligt tilsyn, kan være kontoførende institut for en dansk værdipapircentral.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget indebærer, at der skal ske forudgående godkendelse af større erhvervelser i selskaber omfattet af § 7 i værdipapirhandelsloven. Godkendelsesproceduren indebærer et svagt øget ressourcebehov i Finanstilsynet, der imidlertid forventes at kunne dækkes inden for de nuværende ressourcer.

Lovforslaget indebærer endvidere, at registreringen af betalingssystemer, som Danmarks Nationalbank finder, har væsentlig betydning for betalingsafviklingen (p.t. Sumclearingen ), samt overvågningen af sådanne overgår fra Finanstilsynet til Danmarks Nationalbank. Da den foreslåede opgavefordeling vil kræve en vis koordination mellem Nationalbanken og Finanstilsynet, er det vurderingen, at der alene vil være tale om en mindre ressourcebesparelse i Finanstilsynet.

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommuner og amtskommuner.

4. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om at ophæve dels kravet om, at finansielle virksomheder én gang årligt skal oplyse deres kunder om, hvilke typer af oplysninger der kan videregives med kundens samtykke og i stedet alene oplyse om dette på kundens anmodning, dels kravet om at finansielle virksomheder skal oplyse deres kunder om ændringer i virksomhedens forhold, herunder koncernforhold, vurderes at medføre en løbende administrativ lettelse for de omfattede virksomheder.

Muligheden for kreditinstitutter for løbende at indregne årets overskud lemper kapitalreglerne for disse institutter. Der vil dog være ubetydelige omkostninger ved, at instituttet nu skal opgøre kapitalen efter de nye regler.

Ændringen af engagementsreglerne for kreditinstitutter indebærer, at institutterne for fremtiden kan øge udlån m.v. mindst svarende til værdien af de kapitalandele, der tidligere blev trukket fra i basiskapitalen. Dette vil øge virksomhedernes indtjening og har derfor en mindre positiv økonomisk konsekvens for erhvervslivet.

Lovforslaget indebærer endvidere, at overdragelser af større kapitalandele i selskaber omfattet af § 7 i værdipapirhandelsloven skal godkendes af Finanstilsynet. Det vurderes at medføre en løbende administrativ byrde. Reglens konsekvenser kan ikke kvantificeres nærmere, idet det ikke på forhånd vides, hvor mange virksomheder, der vil blive omfattet af reglen.

Forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme indebærer, at flere virksomheder og personer bliver omfattet af loven. Dette betyder, at disse personer og virksomheder vil komme under tilsyn af Finanstilsynet og dermed skal betale en afgift til Finanstilsynet efter reglen herom i lov om finansiel virksomhed. Forslaget har derfor en negativ økonomisk konsekvens for disse virksomheder og personer.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

8. Forholdet til EU-retten

Kreditinstitutternes mulighed for løbende at indregne årets overskud udnytter en mulighed i artikel 34, stk. 2, nr. 2, 2. sætning i direktiv 2000/12/EF (kreditinstitutdirektivet).

Ændringen af engagementsreglerne for kreditinstitutter udnytter en mulighed i artikel 1, nr. 24, i direktiv 2000/12/EF (kreditinstitutdirektivet).

Det fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF (finality-direktivet), artikel 10, 3. afsnit, at medlemsstaterne kan bestemme, at der skal føres tilsyn med de systemer, der henhører under deres kompetence. Forslaget til ændring af § 86, stk. 1, i værdipapirhandelsloven samt forslaget til § 86, stk. 2, i samme lov sammenholdt med forslaget til § 57 a, stk. 6, fastslår, at danske betalingssystemer, der er anmeldt til Kommissionen som værende omfattet af finality-direktivet, jf. direktivets artikel 10, 1. afsnit, og værdipapirhandelslovens § 57 d, stk. 2, er underlagt tilsyn.

9. Høring

Lovforslaget har forud for fremsættelsen været i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Børsmæglerforeningen, Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk IT-Sikkerhedsforum, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer, Erhvervsankenævnet, Finans & Leasing, Finansforbundet, FIH Erhvervsbank A/S, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Firma-Pensionskasser, Foreningen af Interne Revisorer, Post Danmark, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, Forsikringsmæglernes Brancheforening, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Garantifonden for indskydere og investorer, HTS Interesseorganisationen - Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, IT-Brancheforeningen, KommuneKredit, Københavns Fondsbørs A/S, Landsorganisationen i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, REVIFORA, Revisionschefkredsen, Revisorkommissionen, Revisortilsynet, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Statsadvokaturen for særlig økonomisk kriminalitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Værdipapircentralen A/S.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en rettelse af henvisningen i § 1, stk. 1, idet stk. 11 mangler.

Til nr. 2

§ 1, stk. 2, indeholder en opremsning af hvilke bestemmelser i loven, der gælder for finansielle holdingvirksomheder. Det foreslås derfor, at der indsættes en henvisning til § 64, stk. 4, og § 117 i § 1, stk. 2, da det fremgår af disse bestemmelser, at de også omfatter finansielle holdingvirksomheder.

Til nr. 3

§ 1, stk. 4, indeholder en opremsning af hvilke bestemmelser i loven, der gælder for EU-filialer af kreditinstitutter, investeringsselskaber, administrationsselskaber og forsikringsselskaber. Med forslaget kommer det til at fremgå direkte af § 1, stk. 4, at lovens straffebestemmelser og bestemmelser om tvangsbøder finder anvendelse for disse EU-filialer.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring af § 1, stk. 6, betyder, at hele bestemmelsen i § 348 finder anvendelse for tjenesteydelser med værdipapirer ydet her i landet af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område.

Til nr. 5

Efter Finanstilsynets praksis omfatter definitionen af en dattervirksomhed både en modervirksomheds direkte og indirekte forbindelse med en virksomhed som beskrevet i § 5, stk. 1, nr. 7. Tilsvarende gælder direkte efter årsregnskabsloven. Det foreslås, at dette præciseres i lovteksten.

Til nr. 6

§ 11, stk. 2, indeholder en liste over typer af virksomheder, der ikke er omfattet af kravet om tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed, selv om den aktivitet, der udøves, umiddelbart kunne betegnes som forsikringsvirksomhed. Efter Finanstilsynets praksis er barselsfonde ikke omfattet af kravet om tilladelse, fordi forsikringselementet i ordningerne er sekundært og minimalt. Det foreslås, at det kommer til at fremgå direkte af lovteksten, at barselsfonde ikke skal have tilladelse fra Finanstilsynet. Med en barselsfond forstås en arbejdsmarkedsrelateret ordning, der udligner de omfattede virksomheders udgifter til barsel, således at udgiften ikke påhviler den enkelte arbejdsgiver alene.

Til nr. 7, 14, 16 og 36

Der er alene tale om sproglige præciseringer.

Til nr. 8

Bestemmelsen foreslås præciseret, så Finanstilsynet får hjemmel til at fastsætte, hvilken indberetningsform og opstilling driftsplanen skal følge. Finanstilsynet får bedre muligheder for at vurdere og sammenligne virksomhederne, hvis der kan stilles form- og indberetningskrav til driftsplanerne.

Til nr. 9

Det foreslås i § 18, stk. 3, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om indholdet af forsikringsselskabers ansøgning om tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed. Ifølge den nuværende bestemmelse kan tilsynet fastsætte regler om tilladelsens indhold.

Til brug for behandlingen af tilladelsessager er der behov for, at Finanstilsynet også kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger ansøgningen skal indeholde.

Til nr. 10

Det foreslås præciseret, at de anmeldte principper for genforsikring skal indeholde beløbsgrænser. Det er således fortsat alene principperne, der skal anmeldes. Dermed skal de konkrete indgåede genforsikringsaftaler ikke anmeldes.

Det foreslås præciseret, at anmeldelsen af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed skal indeholde regler for, under hvilke omstændigheder såvel de forsikringssøgende som forsikringstagerne skal afgive helbredsoplysninger til bedømmelse af risikoforholdene. Ændringen indebærer en mindre lettelse for de omfattende virksomheder, da Finanstilsynet ikke længere skal have de konkrete helbredsspørgeskemaer indsendt.

Til nr. 11

Forslaget fastslår, at reglerne i § 78, stk. 1-3, også gælder for personer, der er knyttet til direktører ved samlivsforhold. Ved samlivsforhold forstås personer, der har boet sammen i et ægteskabslignende forhold på fælles bopæl i en længere periode. Fælles bopæl anses som udgangspunkt for at foreligge fra det tidspunkt, hvor direktør og sambo har samme folkeregisteradresse. Det vil dog bero på en konkret vurdering af de faktiske forhold.

Finanstilsynet har sluttet analogt fra ægteskab til samlivsforhold ved fortolkningen af, hvad der forstås ved ægteskab i lov om finansiel virksomhed § 78, stk. 4. Denne praksis skal ses i lyset af, at samlivsforhold, på det tidspunkt hvor bestemmelsen blev indført, ikke forekom så ofte som i dag.

Da der er tale om en bebyrdende bestemmelse for den omfattede personkreds findes det rigtigst, at det fremgår af loven, at reglen også gælder for samlivsforhold.

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 13.

Til nr. 13

Det foreslås, at der indsættes en undtagelse, der medfører, at direktører og andre ansatte i finansielle virksomheder med tilladelse fra henholdsvis den finansielle virksomheds bestyrelse eller direktion, kan sidde i bestyrelsen for de i det foreslåede stk. 5 opremsede virksomheder, uanset om den finansielle virksomhed har engagementer med den pågældende anden virksomhed eller ej.

Efter den nuværende regel om ledelsens andre hverv må der ikke være engagementer mellem den finansielle virksomhed og dennes koncern på den ene side, og den anden virksomhed og denne anden virksomheds koncern på den anden side, hvis en direktør eller lignende fra den finansielle virksomhed deltager i driften af den anden virksomhed.

Finanstilsynet har i særlige tilfælde mulighed for at undtage herfra i medfør af den nugældende stk. 7.

Det nugældende regelsæt og dispensationsadgangen blev indført i 2003 som et resultat af udvalgsarbejdet i udvalget om ledelses- og spekulationsbestemmelserne, bestående af repræsentanter fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, Danmarks Nationalbank, Finanstilsynet samt de finansielle virksomheders organisationer.

De erfaringer, som nu er gjort med bestemmelsen, har vist et behov for, at der gives mulighed for, at direktører m.v. i finansielle virksomheder kan deltage i bestyrelsesarbejdet i forskellige virksomheder, som har tæt tilknytning til den finansielle sektor. Typisk skyldes behovet, at det for disse andre virksomheder er vigtigt med en ledelse, som har indsigt i og erfaring med den finansielle sektor.

Imidlertid er der meget ofte engagementer mellem de pågældende andre virksomheder og de relevante finansielle virksomheder, hvilket er i strid med engagementsforbuddet i den nugældende stk. 4. Dette indebærer, at de finansielle virksomheder løbende må søge dispensationer for at deltage i det pågældende bestyrelsesarbejde efter det nugældende stk. 7. Da der som oftest ikke er nogen reel interessekonflikt mellem den finansielle virksomhed og den pågældende anden virksomhed, gives dispensationerne som hovedregel.

For at undgå løbende dispensationer i disse tilfælde og samtidig gøre retsstillingen for de implicerede virksomheder klar, foreslås det derfor, at deltagelse i bestyrelsesarbejde i de opremsede virksomheder, som alle har tæt tilknytning til den finansielle sektor, undtages fra engagementsforbuddet i stk. 4.

Som nyt stk. 6 foreslås, at engagementsforbuddet i stk. 4 ikke finder anvendelse, når et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et forsikringsselskab midlertidigt driver anden virksomhed til sikring eller afvikling af forud indgåede engagementer.

Dette indebærer, at en direktør eller lignende (med tilladelse efter stk. 1 eller 2) kan deltage i ledelsen af den anden virksomhed, som den finansielle virksomhed midlertidigt driver, selvom der er et engagement mellem den finansielle virksomhed og den anden midlertidigt drevne virksomhed.

For det pengeinstitut mv. som for at sikre sig mod tab midlertidigt må overtage driften af en anden erhvervsvirksomhed, kan det være hensigtsmæssigt at kunne indsætte en direktør eller lignende i ledelsen af denne anden midlertidigt drevne virksomhed. Det er en forudsætning, at bestyrelseshvervet også kun er midlertidigt, og altså ophører senest samtidigt med, at den anden virksomhed ikke længere drives af den finansielle virksomhed.

Efter det nugældende regelsæt ville der kunne gives dispensation til disse tilfælde efter stk. 7, forudsat der ikke er nogen interessekonflikt mellem den finansielle virksomhed og den midlertidigt drevne virksomhed. Det er dog ikke hensigtsmæssigt med gentagne dispensationer.

Derudover kan der være tilfælde, hvor der kan bestå interessekonflikt. I disse tilfælde vil det imidlertid ofte være så væsentligt, at ledelsen af den finansielle virksomhed kan sidde i ledelsen af den midlertidigt drevne virksomhed, at dette hensyn går forud for hensynet til risikoen ved den potentielle interessekonflikt.

Af disse grunde foreslås det permanent at undtage deltagelse i ledelsen af midlertidigt drevne virksomheder fra engagementsforbuddet.

Til nr. 15

Efter gældende ret skal de finansielle virksomheder en gang årligt oplyse kunderne om, hvilke typer af oplysninger der kan videregives med kundens samtykke, til hvilke formål videregivelsen kan ske, og hvem der kan modtage oplysninger på baggrund af kundens samtykke.

Der skal endvidere gives meddelelse til kunden ved væsentlige ændringer i den finansielle virksomheds forhold, herunder koncernforhold, hvis ændringen har betydning for, hvilke typer af oplysninger der kan videregives med kundens samtykke, til hvilke formål videregivelsen kan ske, eller hvem der kan modtage oplysninger på baggrund af kundens samtykke.

Det foreslås at ophæve disse bestemmelser, fordi de finansielle virksomheders administrative byrder forbundet hermed ikke vurderes at stå mål med nytteværdien for kunderne. Det foreslås i stedet at give kunderne mulighed for på anmodning at få oplysninger om samtykkets rækkevidde. Kunderne skal således ved henvendelse til en finansiel virksomhed kunne få de samme oplysninger om rækkevidden af kundens samtykker, som efter de gældende regler automatisk bliver tilsendt kunderne en gang årligt.

Forslaget indebærer en ophævelse af den lovgivningsmæssige forpligtelse til en gang årligt at udsende samtykkeoversigter til kunderne. Forslaget regulerer derimod ikke eventuelle civilretlige forpligtelser, som de finansielle virksomheder måtte have påtaget sig over for deres kunder til at udsende oversigterne. Hvis en finansiel virksomhed i en aftale har forpligtet sig til at udsende årlige samtykkeoversigter til kunderne, er det derfor nødvendigt at ændre aftalen, hvis virksomheden i overensstemmelse med forslaget kun vil udsende oversigter på kundens anmodning.

Forslaget indebærer ikke en fravigelse af persondatalovens § 31, hvorefter finansielle virksomheder på begæring har pligt til at oplyse kunderne om samtlige de oplysninger, som virksomheden har om kunden.

Med henblik på at gøre kunderne opmærksom på muligheden for at få oplysninger om de af kunden afgivne samtykker ved henvendelse til en finansiel virksomhed, foreslås det, at de finansielle virksomheder i forbindelse med indhentelse af skriftligt samtykke skal informere kunderne om denne rettighed.

Denne forpligtelse gælder kun i relation til samtykkeerklæringer, som indhentes efter lovens ikrafttræden.

Til nr. 17

Bestemmelsen om indregning af årets løbende overskud i kernekapitalen udnytter muligheden i artikel 34, stk. 2, nr. 2, 2. sætning, i Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF (kreditinstitutdirektivet). Derved får pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber mulighed for at indregne årets løbende overskud til kernekapitalen i forbindelse med opgørelse af solvensprocenten m.v. Det er en forudsætning for indregningen, at de eksterne revisorer forinden har godkendt beløbets størrelse, og at beløbet er fratrukket enhver form for skat, forventet udbytte og andre forudselige udgifter. Den eksterne revisions godkendelse af årets løbende overskud er et krav efter direktivet.

Forslaget medfører, at der gives mulighed for, at årets løbende overskud og underskud behandles ensartet, idet årets løbende underskud skal fratrækkes i kernekapitalen i henhold til § 131, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.

Forslaget skal også ses i lyset af, at der på grund af de nye regnskabsregler sker flere værdireguleringer over egenkapitalen. Reguleringer over egenkapitalen kan efter de gældende regler indgå i basiskapitalen. Dermed er en del af argumentationen for ikke at gennemføre direktivets mulighed bortfaldet, hvorfor der ikke længere er belæg for ikke at tillade indregning af årets løbende overskud i kernekapitalen.

Til nr. 18

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 17.

Til nr. 19

Det er udgangspunktet, at opgørelsen af årets løbende overskud sker i forbindelse med indberetning af perioderegnskab til Finanstilsynet. Med indførelsen af stk. 3 præciseres, hvilke krav der mindst stilles til de eksterne revisorers godkendelse af årets løbende overskud, hvis det løbende overskud skal kunne medregnes i basiskapitalen, jf. forslagets § 1, nr. 17. Kravet i nr. 1 skal sikre, at grundlaget for beregningen af årets løbende overskud stammer fra pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabets eller investeringsforvaltningsselskabets regnskabssystem. Ved selve opgørelsen af årets løbende overskud skal kravet i nr. 2 sikre, at beregningen følger pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabets eller investeringsforvaltningsselskabets normale principper, dvs. principperne fastlagt i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Virksomheder, der aflægger regnskab efter IFRS, kan således ikke indregne det opgjorte overskud efter disse principper. Kravet i nr. 3 fastlægger, at de eksterne revisorer skal forholde sig til størrelsen af årets løbende overskud. Dette indebærer eksempelvis, at de eksterne revisorer skal sammenholde opgørelsen af årets løbende overskud med virksomhedens budget og tilsvarende perioderesultater fra tidligere år. Eventuelle markante afvigelser skal kunne dokumenteres i bestemte hændelser, herunder ændringer i forretningsprofil og forretningsomfang.

De eksterne revisorers godkendelse skal også indeholde overvejelser om pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabets eller investeringsforvaltningsselskabets finansielle situation, herunder om opgørelsen af årets løbende overskud tager højde for samtlige kendte krav og forpligtelser, ændringer i forretningsprofil samt nedskrivninger på risikofyldte udlån. De eksterne revisorer skal specielt være opmærksomme på områder, hvor der tidligere har været konstateret problemer.

Forslagets stk. 4 fastlægger, at de eksterne revisorer skal udarbejde en rapport om opgørelsen af årets løbende overskud. Rapporten skal være underskrevet af de eksterne revisorer, inden pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet kan indregne årets løbende overskud i kernekapitalen. Rapporten skal indeholde de eksterne revisorers godkendelse af, at årets løbende overskud er opgjort korrekt. De eksterne revisorer skal tillige oplyse, om opgørelsen af årets løbende overskud har fulgt retningslinjerne i stk. 3. Endelig skal de eksterne revisorer oplyse pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabets eller investeringsforvaltningsselskabets solvensprocent før og efter indregning af årets løbende overskud. Rapporten skal indsendes til Finanstilsynet på forlangende.

Til nr. 20

Det foreslås, at genforsikringsandele ikke længere regnskabsmæssigt skal optræde som en negativ passivpost, men skal være en aktivpost. Forslaget er alene af regnskabsteknisk karakter og ændrer ikke på størrelsen af kapitalkravet. Med forslaget bringes kravene til opgørelsen i overensstemmelse med de nye IFRS regler (International Financial Reporting Standards), som er udstedt af International Accounting Standards Board (IASB).

Til nr. 21

Der er tale om en redaktionel ændring, som bringer ordlyden af § 131, stk. 5, 2. pkt., i overensstemmelse med ordlyden af § 139, stk. 1, nr. 2.

Til nr. 22

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 17.

Til nr. 23

Det fremgår af artikel 1, nr. 24, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2000/12/EF af 20. marts 2000 (kreditinstitutdirektivet), at elementer, der er 100 pct. dækket af egenkapitalen, kan udeholdes fra definitionen af engagementer efter godkendelse fra de kompetente myndigheder (Finanstilsynet).

I henhold til § 139, stk. 1, skal kapitalandele fradrages ved opgørelsen af basiskapitalen, men de kapitalandele, der fradrages, skal i henhold til den nugældende § 145 medregnes ved opgørelsen af virksomhedens engagement med udstederen af kapitalandelene.

Da kapitalandelene er fuldt dækket ved fradrag i basiskapitalen, skal de efter forslaget ikke medregnes ved virksomhedens opgørelse af engagementet med udstederen, hvilket er samme princip, som anvendes ved investering i forsikringsselskaber, jf. § 145, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed.

Forslaget gælder kun de kapitalandele, der fradrages efter § 139, stk. 1, nr. 2, 3 og 5, i lov om finansiel virksomhed, og ikke § 139, stk. 1, nr. 4, da kapitalandele, der fradrages efter nr. 4, er summen af flere kapitalandele i andre kredit- og finansieringsinstitutter, hvor det ikke er muligt at individualisere de kapitalandele, der fradrages i basiskapitalen.

Til nr. 24

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 25

Det foreslås præciseret, at bestemmelsen gælder for behandling af et forsikringsselskabs »dattervirksomhed« og ikke kun for behandling af et forsikringsselskabs »datterselskab«. Europakommissionen har den 16. februar 2005 på forespørgsel fra Danmark tilkendegivet, at artikel 23, 3 viii i Rådets direktiv 2002/83/EF kan gennemføres ved at benytte den juridiske person »dattervirksomhed« i stedet for »datterselskab«.

Til nr. 26 og 27

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af forslagets § 1, nr. 25.

Til nr. 28

Den eksisterende bestemmelse har givet anledning til fortolkningstvivl. Der foreslås derfor en ændret rækkefølge i opremsningen, så det tydeliggøres, at særlige bonushensættelser af type B er hensættelser (forpligtelser) til de forsikrede på linie med kollektivt bonuspotentiale. De særlige bonushensættelser af type B opbygges i modsætning til medlemskonti af den del af det realiserede resultat, der tilfalder de forsikrede. Der er tale om risikovillig kapital, som indskydes af pensionskunderne eller medlemmerne. Særlige bonushensættelser af type B er således ikke egenkapital eller sikkerhedsfond eller andre frie reserver.

Til nr. 29

Forslaget indeholder en fastlæggelse af, hvilken værdi aktiverne skal opgøres til ved opgørelsen i henhold til stk. 1 og 2.

Den foreslåede ændring er i overensstemmelse med Europa Parlamentet og Rådets direktiv artikel 5, stk. 5, i direktiv 2000/46/EF (e-pengedirektivet).

Til nr. 30

Forslaget indeholder en redaktionel ændring, der bringer ordlyden af § 334, stk. 1, bedre i overensstemmelse med ordlyden af lovens § 7, stk. 1.

Til nr. 31

Den forslåede affattelse af § 345, stk. 3, 1. pkt., er en præcisering af, at medlemmerne af Det Finansielle Virksomhedsråd udpeges af økonomi- og erhvervsministeren. Bestemmelsen ændres endvidere, således at medlemmerne udpeges for op til 4 år ad gangen. Ændringen indebærer, at det samlede råd sidder i en periode på 4 år. Ændringen indebærer samtidig, at et medlem, som bliver udpeget midt i perioden, kun udpeges for en periode, som er lig den tid, det samlede råd har tilbage. Dette sikrer, at hele rådet er udpeget for den samme periode. Formanden og næstformanden udpeges uden forudgående indstilling, øvrige medlemmer udpeges efter indstilling i overensstemmelse med § 345, stk. 1, nr. 3-8.

Til nr. 32

Den foreslåede affattelse af § 345, stk. 4, er en videreførelse af den gældende bestemmelse i stk. 4, 1. og 2. pkt. Det præciseres i bestemmelsen, at det er økonomi- og erhvervsministeren, der udpeger suppleanterne. Suppleanterne for de i § 345, stk. 1, nr. 3-8, nævnte rådsmedlemmer udpeges efter indstilling på samme måde som medlemmerne.

Resten af det gældende stk. 4 videreføres i det foreslåede stk. 5 .

Til nr. 33

Det foreslås at indsætte tre nye stykker i § 345 .

Den foreslåede stk. 5 er dels en videreførelse af den gældende bestemmelse i stk. 4, 3.-5. pkt. og dels en præcisering.

Med den ændrede formulering præciseres det indledningsvist, at det er økonomi- og erhvervsministeren, der udpeger de særligt sagkyndige til Det Finansielle Virksomhedsråd. Dernæst tilføjes, at det af Det Finansielle Virksomhedsråds forretningsorden skal fremgå, hvem der er indstillingsberettiget i forbindelse med udpegelsen af de særligt sagkyndige.

De særligt sagkyndiges funktion er at bistå det relevante rådsmedlem og bibringe Det Finansielle Virksomhedsråd relevant branchekendskab.

I forbindelse med ikraftsættelsen af lov om finansiel virksomhed på Færøerne og i Grønland foreslås det i stk. 6 , at Færøernes landsstyre og Grønlands landsstyre får mulighed for hver at udpege en særligt sagkyndig i færøske henholdsvis grønlandske forhold, som formanden for Det Finansielle Virksomhedsråd kan indkalde i forbindelse med sager vedrørende færøske eller grønlandske forhold.

Det Finansielle Virksomhedsråd har kompetence til at afgøre principielle spørgsmål om den finansielle sektor, herunder finansielle virksomheder beliggende på Færøerne og i Grønland.

Den økonomiske struktur på Færøerne og i Grønland er anderledes end i Danmark. Blandt andet derfor gør der sig nogle særlige forhold gældende i den færøske og grønlandske finansielle sektor, som ikke kendes fra Danmark. Såfremt der forelægges principielle spørgsmål for Det Finansielle Virksomhedsråd om færøske eller grønlandske finansielle virksomheder, kan rådet derfor have behov for at konsultere en ekspert i færøske eller grønlandske forhold.

Det vil kun være i sager om færøske eller grønlandske forhold, at formanden for Det Finansielle Virksomhedsråd har mulighed for at indkalde henholdsvis den særlig færøske eller særlig grønlandske sagkyndige.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 7 , hvoraf det af 1. pkt. fremgår, at suppleanter og særligt sagkyndige, der udpeges efter henholdsvis stk. 4 og 5, udpeges for en periode, der svarer til perioden for det medlem, de er udpeget for. Heri ligger, at suppleanter og særligt sagkyndige, som er udpeget af økonomi- og erhvervsministeren, følger medlemmet. Som udgangspunkt udpeges suppleanter og særligt sagkyndige således for 4 år ad gangen. Hvis en suppleant eller særligt sagkyndig udtræder inden 4 års perioden er udløbet, og ministeren derfor udpeger en ny suppleant eller særligt sagkyndig for et medlem, der har mindre end 4 år tilbage af sin periode, udpeges suppleanten eller den særligt sagkyndige for en periode, der svarer til medlemmets restperiode. Hvis et medlem udtræder af rådet, inden pågældendes 4 års periode er udløbet, udtræder medlemmets suppleant og særligt sagkyndige også, når der efterfølgende udpeges et nyt medlem. Suppleanten og de særligt sagkyndige kan imidlertid genudpeges i tilknytning til det nye medlem. Suppleanten og de særligt sagkyndige udpeges i så fald for samme periode som det nyudpegede medlem jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 31.

I 2. pkt. foreslås, at særligt sagkyndige udpeget efter stk. 6, dvs. af henholdsvis Færøernes landsstyre og Grønlands landsstyre, udpeges for op til 4 år ad gangen.

I 3. pkt. foreslås, at suppleanter og særligt sagkyndige kan genudpeges. Genudpegning kan ske, uanset om en særligt sagkyndig er udpeget af økonomi- og erhvervsministeren eller af Færøernes landsstyre eller Grønlands landsstyre.

Til nr. 34

Det foreslås, at der i § 354, stk. 5, nr. 18 og 19, indsættes hjemmel til at videregive fortrolige oplysninger til den færøske landsstyremand for finansanliggender henholdsvis det grønlandske landsstyremedlem for erhverv, landbrug og arbejdsmarked til brug for krisehåndtering af finansielle virksomheder på Færøerne henholdsvis i Grønland. Bestemmelsen svarer til ministerens videregivelsesadgang til myndigheder i andre lande, jf. bemærkningerne til den gældende § 354, stk. 1, hvorefter det er muligt at udveksle fortrolige oplysninger med myndigheder i andre lande som led i krisestyring. Oplysningerne til færøske og grønlandske myndigheder formidles af Finanstilsynet.

Baggrunden for forslaget er et ønske fra Færøernes hjemmestyre om at være bedre rustet til at håndtere krisesituationer om finansielle virksomheder på Færøerne. Det er fundet naturligt at foreslå en tilsvarende mulighed for Grønlands hjemmestyre.

Færøerne og Grønland har en selvstændig kompetence for bl.a. den økonomiske politik. Dette skaber behov for, at de færøske og de grønlandske myndigheder så hurtigt som muligt kan modtage fortrolige oplysninger, herunder om kriseramte finansielle virksomheder på Færøerne og i Grønland, der må skønnes at være relevante for, at de færøske henholdsvis de grønlandske myndigheder kan bidrage til den finansielle stabilitet på Færøerne og i Grønland.

Såfremt en krisesituation skulle opstå, tilsigter forslaget at give den færøske landsstyremand for finansielle anliggender og det grønlandske landsstyremedlem for erhverv, landbrug og arbejdsmarked bedre mulighed for at håndtere en krisesituation. Herudover skal forslaget skabe hjemmel til, at den færøske landsstyremand og det grønlandske landsstyremedlem modtager de fortrolige oplysninger så hurtigt som muligt og samtidig med andre relevante myndigheder.

Begrebet krisehåndtering skal forstås bredere end det faktiske tidspunkt, hvor en krise i en finansiel virksomhed på Færøerne eller i Grønland er en realitet. Der vil således være en periode umiddelbart forud eller efter en aktuel krise, hvor der kan være behov for at videregive relevante fortrolige oplysninger.

De oplysninger, som kan videregives til den færøske landsstyremand for finansanliggender og det grønlandske landsstyremedlem for erhverv, landbrug og arbejdsmarked, skal være relevante og nødvendige for den konkrete krisehåndtering.

Det følger af den gældende lov, at den færøske landsstyremand for finansanliggender henholdsvis det grønlandske landsstyremedlem for erhverv, landbrug og arbejdsmarked i relation til fortrolige oplysninger, som modtages fra Finanstilsynet, er undergivet tavshedspligt efter lov om finansiel virksomhed § 354, stk. 1, jf. § 354, stk. 6.

Forslaget til § 354, stk. 5, nr. 20 og 21, er opbygget efter den gældende § 354, stk. 5, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed.

Efter forslaget indsættes der hjemmel for Finanstilsynet til at videregive fortrolige oplysninger til Færøernes Lagtings stående udvalg vedrørende en færøsk finansiel virksomhed og Grønlands Landstings stående udvalg vedrørende en grønlandsk finansiel virksomhed, hvis 1) det sker som led i den parlamentariske kontrol med den færøske eller grønlandske forvaltning, 2) oplysningerne vedrører en færøsk eller grønlandsk finansiel virksomhed i betalingsstandsning eller under konkurs, og 3) der er tale om generelle økonomiske forhold. Det er en forudsætning for videregivelse af oplysninger, at det er besluttet, at de færøske henholdsvis grønlandske myndigheder yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af virksomheden.

Baggrunden for forslaget er et ønske fra Færøernes hjemmestyre om at være bedre rustet til at håndtere krisesituationer vedrørende finansielle virksomheder på Færøerne. Det er fundet naturligt, at foreslå tilsvarende mulighed for Grønlands hjemmestyre.

Tavshedspligten har det dobbelte formål at beskytte de finansielle virksomheder og deres kunder mod udlevering af fortrolige oplysninger og samtidig give Finanstilsynet mulighed for effektivt at udøve den lovpligtige tilsynsvirksomhed.

Hensynet bag tavshedspligtsbestemmelsen går især på finansielle virksomheder i »levende live«. Hvis en finansiel virksomhed er under betalingsstandsning eller konkurs, er der ikke længere det samme fortrolighedshensyn vedrørende oplysninger, der vedrører selve virksomheden.

Balancen mellem hensynet bag tavshedspligten og det politiske behov for at kende sagens rette sammenhæng til brug for den parlamentariske kontrol med den færøske og grønlandske forvaltning tilgodeses ved, at Færøernes Lagtings stående udvalg henholdsvis Grønlands Landstings stående udvalg gives adgang til fortrolige oplysninger i tilfælde, hvor et nødlidende institut ikke længere er i drift, fordi det er under betalingsstandsning eller konkurs, og afviklingen sker med bidrag af offentlige midler. Videregivelse af oplysninger i de nævnte situationer tjener en egentlig samfundsmæssig interesse.

Bestemmelsen opregner udtømmende de situationer, der kan medføre videregivelse af fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet til Færøernes Lagtings stående udvalg eller Grønlands Landstings stående udvalg.

Anmeldelse af betalingsstandsning og afsigelse af konkursdekret er de objektive kriterier, der lægges til grund ved anvendelse af bestemmelsen.

Udtrykket »oplysninger om generelle økonomiske forhold« begrænser videregivelsen af oplysninger til Færøernes Lagtings stående udvalg og Grønlands Landstings stående udvalg, således at f.eks. oplysninger om enkelte kunders forhold, forretningshemmeligheder, herunder eventuelle overtagelses- eller fusionstilbud fra andre institutter eller interne oplysninger fra garantifonden for indskydere og investorer, tilsynets interne arbejdsdokumenter og oplysninger af personlig karakter ikke kan videregives.

Med forslaget omfattes Færøernes Lagtings stående udvalg og Grønlands Landstings stående udvalg af lov om finansiel virksomhed § 354, stk. 1, jf. § 354, stk. 6, og udvalgenes medlemmer er således forpligtede til at hemmeligholde, hvad de bliver vidende om.

Til nr. 35

Det foreslås at indsætte et nyt pkt. i § 354, stk. 8, hvorefter den øgede adgang til at få fortrolige oplysninger i henhold til de foreslåede § 354, stk. 5, nr. 20 og 21, gælder dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter de foreslåede § 354, stk. 5, nr. 20 og 21, træder i kraft den 1. januar 2006. En tilsvarende overgangsregel blev indsat, da Folketingets stående udvalg fik adgang til fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet i visse situationer.

Til nr. 37

Bestemmelsen omfatter virksomheder og personer, der vil blive underlagt Finanstilsynets tilsyn efter det samtidig fremsatte forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven). Der er tale om virksomheder og personer, som ikke i forvejen er underlagt Finanstilsynets tilsyn. Det foreslås, at disse virksomheder og personer skal betale en årlig afgift på 2.000 kr. til dækning af Finanstilsynets udgifter ved tilsyn med hvidvasklovens overholdelse.

Forslaget til hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 12, omfatter virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt udøver en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 1 til denne lov. Finansielle virksomheder er dog ikke omfattet af bestemmelsen, idet de i forvejen er undergivet Finanstilsynets tilsyn. Finanstilsynets tilsyn efter § 1, stk. 1, nr. 12, i forslaget til hvidvaskloven omfatter blandt andet leasingselskaber, factoringselskaber, kreditkortselskaber samt virksomheder, der i øvrigt yder forbrugslån. Det er dog ikke ifølge forslaget et krav, at aktiviteterne skal udøves som hovedaktivitet.

Til nr. 38

Det foreslås at forhøje minimumsafgiften for forsikringsmæglere fra 1.000 kr. årligt til 2.000 kr. årligt.

Baggrunden herfor er, at forsikringsmæglerne i medfør af forslaget til en ny hvidvasklov vil blive underlagt tilsyn med overholdelsen af hvidvaskloven. Dette tilsyn varetages ifølge forslaget til hvidvaskloven af Finanstilsynet og tilsynet med forsikringsmæglerne bliver derfor udvidet.

Til nr. 39

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 17.

Til § 2

Til nr. 1

Bestemmelsen indeholder regler om adgangen til at eje og kontrollere betydelige kapitalandele i et selskab omfattet af § 7.

I stk. 1 ændres ordlyden, således at bestemmelsen svarer til § 61, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Stk. 2-6 er nye og svarer til lov om finansiel virksomhed § 61, stk. 2-6. De gældende stk. 2 og 3 videreføres som § 10 a, stk. 1 og 4, dog med en ordlyd, der er revideret, således at den er i overensstemmelse med ordlyden i de tilsvarende bestemmelser i lov om finansiel virksomhed.

Efter de gældende regler skal en fysisk eller juridisk person underrette Finanstilsynet, hvis den direkte eller indirekte erhverver mindst 10 pct. af aktiekapitalen eller stemmerettighederne eller en mindre aktiepost, hvis den i øvrigt har mulighed for at udøve betydelig indflydelse på en virksomhed omfattet af § 7.

Baggrunden for bestemmelsen er, at ejerkredsen bag et selskab omfattet af § 7 øver væsentlig indflydelse på virksomhedens drift. Fysiske eller juridiske personer, som myndighederne ikke har tilstrækkelig tillid til, skal forhindres i at eje et § 7-selskab, fordi der er risiko for, at de ikke vil medvirke til at sikre en forsvarlig drift af virksomheden.

Ifølge den foreslåede stk. 1 skal Finanstilsynet på forhånd underrettes om og godkende, når nogen direkte eller indirekte erhverver en kvalificeret andel i et § 7-selskab. Begrebet »kvalificeret andel« defineres i overensstemmelse med definitionen i § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.

§ 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed lyder således:

»Ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed.«

Først når Finanstilsynets godkendelse foreligger, er den pågældende berettiget til at erhverve andele.

Finanstilsynet skal ligeledes på forhånd underrettes om og godkende enhver efterfølgende forøgelse af de kvalificerede andele, der bringer den samlede ejerandel op på eller over en grænse på 20 pct., 33 pct., 50 pct., eller medfører, at § 7-selskabet bliver en dattervirksomhed.

En godkendelse fra Finanstilsynet af, at en bestemt aktionær erhverver 10 pct., udelukker ikke, at Finanstilsynet kan afvise at godkende denne aktionærs erhvervelse af f.eks. yderligere 10 pct., hvorved den samlede andel bringes op på 20 pct. Finanstilsynet vil i lyset af erfaringerne med den pågældende aktionær kunne afvise at godkende denne forøgelse af andelen.

Såfremt en tilsynsbelagt virksomhed i et andet medlemsland inden for EU eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, ønsker at erhverve en kvalificeret andel i et dansk selskab omfattet af § 7, kan Finanstilsynet, inden en afgørelse træffes, konsultere tilsynsmyndighederne i den pågældende virksomheds hjemland. Det samme gælder, hvis erhververen er en modervirksomhed til en tilsynsbelagt virksomhed i et andet medlemsland eller en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer en tilsynsbelagt virksomhed i et andet medlemsland. Med tilsynsbelagt virksomhed forstås i denne forbindelse såvel finansielle virksomheder som markedsvirksomheder af samme karakter som selskaber omfattet af § 7.

Ifølge stk. 2 kan Finanstilsynet kun godkende, at en aktionær erhverver andele eller forøger disse, hvis den pågældende aktionær ikke kan forventes at modvirke en forsvarlig og fornuftig forvaltning af § 7-selskabet. Adgangen til at godkende den nævnte aktionær vil eksempelvis kunne benyttes til at afvise aktionærer, som har medvirket til en uforsvarlig og ufornuftig forvaltning af andre finansielle virksomheder eller § 7-selskaber.

Ifølge stk. 3 har Finanstilsynet en frist på 3 måneder til at træffe beslutning om, hvorvidt en erhvervelse af en andel kan godkendes. Fristen regnes fra Finanstilsynets modtagelse af en fyldestgørende underretning om den påtænkte erhvervelse af andelen.

Såfremt en underretning er så mangelfuld, at Finanstilsynet ikke kan træffe afgørelse, begynder fristen først at løbe fra det tidspunkt, hvor Finanstilsynet har modtaget supplerende oplysninger, og underretningen derved kan anses for fyldestgørende.

I henhold til stk. 4 kan Finanstilsynet i sin godkendelse fastsætte en gennemførelsesfrist for erhvervelsen af påtænkte andele. Overholdes fristen ikke, er godkendelsen bortfaldet.

Ifølge stk. 5 skal kapitalejere, som har en andel på mindst 10 pct., og som påtænker at mindske denne andel således, at den falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, underrette Finanstilsynet herom og angive størrelsen af den påtænkte fremtidige andel. Bestemmelsen giver Finanstilsynet mulighed for at følge større ændringer i besiddelsen af kvalificerede andele i forbindelse med salg. Der er tale om et krav om forudgående rapportering.

Ifølge stk. 6 skal et § 7-selskab, når det får kendskab til overdragelser, som hæver eller sænker andelen i forhold til de grænser, der er angivet i stk. 1, straks indberette forholdet til Finanstilsynet.

Ifølge stk. 7 skal et § 7-selskab i februar måned meddele navnene på de kapitalejere, som pr. 31. december det foregående år ejede en kvalificeret andel, samt størrelsen af disse andele. Indberetningen giver Finanstilsynet mulighed for at konstatere, om ansøgningspligten i henhold til stk. 1 og meddelelsespligten i henhold til stk. 6 er overholdt. Hvis der ikke er sket ændringer i forhold til det foregående års indberetning, er det tilstrækkeligt at give meddelelse herom.

Til nr. 2

Bestemmelsens stk. 1 og 4 er en videreførelse af den gældende § 10, stk. 2 og 3. Imidlertid er ordlyden i stk. 1 og 4 revideret, således at den er i fuld overensstemmelse med den tilsvarende ordlyd i § 62, stk. 1 og 4, i lov om finansiel virksomhed.

Bestemmelsens stk. 2 og 3 er nye. Ifølge stk.  2 kan Finanstilsynet ophæve stemmeretten for kapitalandele, hvis ejere ikke har overholdt forpligtelsen efter § 10, stk. 1, til forudgående at underrette Finanstilsynet om erhvervelse eller udvidelse af kapitalandelen.

Såfremt Finanstilsynet efterfølgende godkender den pågældende investering, tildeles kapitalandelen igen sin stemmeret. Beslutninger, der efter aktieselskabsloven gyldigt er truffet i perioden, hvor indehaverne af kapitalandelene er frataget deres stemmeret, har fuld gyldighed også efter stemmerettens retablering.

Ifølge stk. 3 skal Finanstilsynet ophæve stemmeretten for kapitalandele, der er erhvervet trods Finanstilsynets afvisning af at godkende erhvervelsen. Ophævelse af stemmeretten udelukker ikke, at der samtidig anvendes andre muligheder for at bringe den ulovlige tilstand til ophør, dvs. påbud, sanktioner og tvangsmidler.

Stk. 2 og 3 svarer til § 62, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 3

Der indføjes et 2. pkt., således at bestemmelsen i højere grad bliver overensstemmende med den tilsvarende bestemmelse i § 73, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Stillingen som medlem af et § 7-selskabs bestyrelse kan efter § 12 c ikke forenes med stillingen som direktør i det pågældende § 7-selskab. Dog kan bestyrelsen i direktørens forfald midlertidigt beskikke et af sine medlemmer. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i bestyrelsen.

Det bemærkes, at § 51, stk. 3, i aktieselskabsloven sætter begrænsninger for beskikkelsen af en bestyrelsesformand i børsnoterede selskaber, hvilket ligeledes er i overensstemmelse med fortolkningen af den tilsvarende bestemmelse i § 73, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 4, 7, 9 og 11

Der er tale om konsekvensændringer i forbindelse med forslagets § 2, nr. 6.

Til nr. 5

Det foreslås, at også andele i hedgeforeninger skal være omfattet af undtagelsen i § 23, stk. 5, nr. 1.

Forslaget er en konsekvens af reguleringen af hedgeforeninger i § 1 i lov nr. 411 af 1. juni 2005. Hedgeforeningers prospekter er reguleret i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., og forslaget indebærer, at hedgeforeningers prospekter derfor ikke også skal følge værdipapirhandelslovens regler om prospekter.

Til nr. 6

Bestemmelserne om den såkaldte sikkerhedsret i lovens § 55 om risikoafdækning for lån i forbindelse med afvikling af værdipapirhandler blev til i forbindelse med den oprindelige børsreform i 1995. Anvendelsesområdet er i takt med udviklingen på kapitalmarkederne senere ændret til også at omfatte afvikling i registrerede betalingssystemer og i betalingssystemer, der drives af Danmarks Nationalbank.

I Europa er der de senere år sket en konsolidering på de finansielle markeder blandt andet i form af sammenlægninger mellem børser og clearingcentraler. Denne tendens er affødt af en voldsom vækst i grænseoverskridende handel med værdipapirer og valuta. Den grænseoverskridende handel kan medføre behov for, at en clearingcentral eller et betalingssystem beliggende i ét land kan ønske at kunne lade afviklingen ske i et andet land og eventuelt i dette lands valuta.

Et eksempel herpå er CLS-systemet, der er et system underlagt engelsk ret, der er anmeldt til Kommissionen i medfør af finality-direktivet. Systemet afvikler valutatransaktioner i en række valutaer, herunder i danske kroner. Afviklingen i danske kroner forestås af Nationalbanken.

For at skabe en klar hjemmel for, at deltagerne i CLS-systemet har mulighed for at kombinere anvendelsen af den meget fleksible sikkerhedsret, der anvendes i Værdipapircentralens pengeafvikling og afviklingen i Sumclearingen, med CLS-afviklingen, foreslås det i et nyt stk. 4 at præcisere, at anvendelsesområdet for sikkerhedsretten også omfatter tilfælde, hvor Danmarks Nationalbank afvikler for udenlandske clearingcentraler og betalingssystemer. Det er dog en betingelse, at der er tale om systemer, der er anmeldt til Kommissionen i medfør af finality direktivet, således at systemerne er underlagt direktivets beskyttelse i relation til realisation og omstødelse af sikkerheder.

Det foreslås endvidere at indsætte et nyt stk. 5 , der giver Finanstilsynet mulighed for at godkende anvendelse af sikkerhedsretten i tilfælde, der ikke er omfattet af stk. 1-4. Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor afviklingen ikke foregår via konti i Nationalbanken men i stedet via konti i et pengeinstitut. Det kan også være tilfælde, hvor et system som CLS ikke er beliggende i EU men i et tredjeland.

Finanstilsynet vil i hvert enkelt tilfælde skulle tage stilling til, om et sådant system forsvarligt vil kunne anvende sikkerhedsretten. Kun systemer med en væsentlig betydning for betalingsafviklingen, eller hvor en minimering af markedsdeltagernes risici ved deltagelse i systemet tilsiger dette, kan forventes at få en sådan godkendelse.

Til nr. 8

Af hensyn til en værdipapircentrals funktionalitet foreslås det, at en værdipapircentral i særlige tilfælde, herunder ved driftsforstyrrelser, kan udskyde fristen, indenfor hvilken en långiver kan fastholde en anmeldt panteret.

Som følge af tilpasninger til internationale markedskutymer foregår en del af værdipapirafviklingen i dag ofte få timer før fristen for en fastholdelse af panteretten. Dette kan blandt andet skabe problemer, hvis en værdipapircentral anvender adgangen i § 26 i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1168 af 1. december 2004 om registrering m.v. af aktiver i en værdipapircentral til i særlige tilfælde at udskyde afviklingen af handler, der indgår i en nettoafviklingsblok.

Den foreslåede adgang til i særlige tilfælde at udskyde fristen for fastholdelse af panteretten skal blandt andet sikre, at afviklingskreditter, der er baseret på panteretten, fortsat er til stede ved udskydelse af en nettoafviklingsblok. Herved kan det undgås, at afviklingen af en udskudt nettoafviklingsblok som følge af afviklingskredittens bortfald alligevel ikke kan gennemføres, når den opståede hindring for afviklingen på ny er fjernet.

Til nr. 10

Det foreslås i et nyt stk. 6 , at Finanstilsynet kan kræve, at betalingssystemer, der ikke er omfattet af Danmarks Nationalbanks overvågning efter § 86, stk. 2, lader sig registrere, jf. § 57 a, stk. 1. Efter gældende ret er det frivilligt, om et betalingssystem registreres. Registrering er alene nødvendig, hvis systemet ønskes omfattet af reglen om netting i lovens § 57 og om sikkerhedsstillelse i § 57 b, stk. 1 og 2. Det er imidlertid kun registrerede betalingssystemer, der er underlagt tilsyn. Den foreslåede adgang til at kræve betalingssystemer registreret skal sikre, at et ikke-registreret betalingssystem, der har væsentlig betydning for betalingsafviklingen eller som af andre årsager for eksempel af forbrugerhensyn har stor samfundsmæssig betydning, kan underlægges offentligt tilsyn. Dette opnås ved at give Finanstilsynet mulighed for at kræve ikke-registrerede betalingssystemer registreret. Registreringen indebærer, at det pågældende betalingssystem kommer under tilsyn af Finanstilsynet. For betalingssystemer, der er underlagt Nationalbankens overvågning efter den foreslåede bestemmelse i § 86, stk. 2, følger muligheden for at kræve registrering af sådanne betalingssystemer af det foreslåede stk. 7.

Det foreslås i et nyt stk. 7 , at Danmarks Nationalbank (Nationalbanken) tillægges Finanstilsynet s beføjelser i relation til betalingssystemer, når det drejer sig om betalingssystemer, som Nationalbanken finder, har væsentlig betydning for betalingsafviklingen. Der er p.t. et registreret betalingssystem i Danmark, der falder i denne kategori, og det er Sumclearingen.

Baggrunden for at lade Nationalbanken varetage Finanstilsynet s nuværende opgaver i forhold til registreringen af de betalingssystemer, som Nationalbanken finder, har væsentlig betydning for betalingsafviklingen, er, at Nationalbanken i forvejen som centralbank har en overvågningsforpligtelse i relation til betalingssystemer, på samme måde som Nationalbanken overvåger clearingcentraler og værdipapircentraler. Dette indebærer, at registrerede betalingssystemer i dag er underlagt to myndigheder, der varetager opgaver i forhold til disse systemer. Overvågningen indeholder imidlertid i det væsentlige de samme elementer som det tilsyn, Finanstilsynet i dag udfører.

Overvågningen af betalingssystemer er en centralbankopgave, der med udgangspunkt i lov om Danmarks Nationalbank samt internationale standarder har til formål at fremme systemernes smidige funktion. Dette sker ved at bidrage til systemernes stabilitet og effektivitet €" herunder ved at begrænse den risiko, der er, for at problemer i et system eller hos en deltager i et system spreder sig til andre deltagere i systemet eller videre i den finansielle sektor.

Konkret indebærer forslaget, at Finanstilsynet s rolle erstattes af Nationalbankens overvågning i forbindelse med de betalingssystemer, som Nationalbanken finder, har væsentlig betydning for betalingsafviklingen, jf. den foreslåede § 86, stk. 2, i lovforslagets § 2, nr. 17. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 17. Nationalbankens overvågning gennemføres først og fremmest ved det foreslåede nye stk. 7 i § 57 a, der vedrører registrering af betalingssystemer samt beføjelser i denne relation, f.eks. muligheden for at stille krav til systemerne.

Det vil fortsat være Finanstilsynet, der foretager notifikation over for EU-kommissionen af samtlige registrerede betalingssystemer. I relation til de systemer, der omfattes af forslaget til § 86, stk. 2, sker dette imidlertid alene efter anmodning fra Nationalbanken, der således har ansvaret for, at grundlaget for notifikation er i orden.

Det foreslås, at Finanstilsynet fortsat varetager registreringen samt notifikationen af betalingssystemer, der ikke omfattes af forslaget til § 86, stk. 2, ligesom Finanstilsynet varetager tilsynet med sådanne registrerede betalingssystemer. Det bemærkes, at der p.t. ikke findes øvrige registrerede betalingssystemer i Danmark. Denne tilsynshjemmel vil således alene blive relevant i forbindelse med registreringen af nye betalingssystemer.

Lovforslaget indebærer, at Nationalbanken henholdsvis Finanstilsynet i det væsentlige har identiske beføjelser i relation til henholdsvis overvågning og tilsyn.

Til nr. 12

§ 62, stk. 1-3, gør op med hvilke typer af finansielle virksomheder, der kan være kontoførende institutter i en værdipapircentral. Efter den gældende bestemmelse kan danske, men ikke udenlandske clearingcentraler, have denne funktion. I forbindelse med det stærkt stigende omfang af grænseoverskridende handel med værdipapirer og finansielle instrumenter baseret på værdipapirer vil også udenlandske clearingcentraler kunne have behov for at indrapportere handler med eller baseret på værdipapirer, der er registreret i en dansk værdipapircentral. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvor den udenlandske clearingcentral selv indtræder som modpart (central modpart) i de enkelte handler.

Der foreslås på denne baggrund et nyt stk. 4 , der giver Finanstilsynet mulighed for at godkende, at en udenlandsk clearingcentral kan være kontoførende institut for en dansk værdipapircentral. Det foreslås, at muligheden for godkendelse skal være begrænset til clearingcentraler under offentligt tilsyn.

Til nr. 13

Der er tale om en konsekvensrettelse i forbindelse med forslagets § 2, nr. 12. Endvidere indføjes en henvisning til § 62, stk. 3, da denne ved en fejl ikke fremgår af § 64, stk. 1.

Til nr. 14

§ 84, stk. 2, fastlægger, at Fondsrådet er kompetent i sager af principiel karakter samt sager med videregående betydelige følger for aktørerne på værdipapirmarkedet.

Nationalbankens overvågningsforpligtelse i relation til registrerede betalingssystemer er en central­bank­op­ga­ve, der baserer sig på lov om Danmarks Nationalbank samt internationalt anerkendte standarder inden for dette område. Der er således tale om en enekompetence for Nationalbanken, der i dette forslag alene foreslås tillagt en række beføjelser svarende til Finanstilsynets med henblik på at udøve denne overvågning. Det foreslås på denne baggrund, at de sager, der afgøres af Nationalbanken som led i dennes overvågning efter den foreslåede § 86, stk. 2, f.eks. afgørelser om registrering efter det foreslåede § 57 a, stk. 7, ikke omfattes af Fondsrådets kompetence.

Til nr. 15

Det foreslås, at reglerne om udpegning af Fondsrådets medlemmer præciseres i lighed med reglerne om Det Finansielle Virksomhedsråd. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 31.

Til nr. 16

Forslaget til ændringen af § 84 b, stk. 2, nr. 3, er en konsekvensændring, som følger af forslagets § 2, nr. 1 og 2.

Til nr. 17

§ 86 fastlægger, hvilke institutter og virksomheder i øvrigt Finanstilsynet fører tilsyn med. Tilsynet med registrerede betalingssystemer varetages i dag af Finanstilsynet. Hjemlen hertil fremgår imidlertid kun implicit af loven, hvorfor der er fundet behov for en præcisering af hjemmelsgrundlaget i stk. 1 .

Da de registrerede betalingssystemer, som Nationalbanken finder, har væsentlig betydning for betalingsafviklingen, fremover vil være omfattet af Nationalbankens overvågning, foreslås det samtidig eksplicit at udtage disse systemer fra opregningen i den nuværende bestemmelse, dvs. det foreslåede § 86, stk. 1. Der foreslås således indføjet et nyt stk. 2 , der angiver, at Nationalbanken overvåger betalingssystemer, som Nationalbanken finder, har væsentlig betydning for betalingsafviklingen.

Det foreslås i stk. 3 , at Finanstilsynet skal offentliggøre en liste over de systemer, der er omfattet af Danmarks Nationalbanks tilsyn efter den foreslåede stk. 2.

Til nr. 18

§ 87 opregner de beføjelser, som Finanstilsynet har i forbindelse med sit tilsyn med bl.a. registrerede betalingssystemer. På baggrund af forslagets § 2, nr. 10 og 17, hvorefter Nationalbanken overvåger de registrerede betalingssystemer, som Nationalbanken finder har væsentlig betydning for betalingsafviklingen, foreslås det samtidig at give Nationalbanken beføjelser svarende til dem, som Finanstilsynet har i dag.

Til nr. 19

§ 88, stk. 1, fastlægger, at afgørelser truffet af Finanstilsynet og afgørelser truffet af Fondsrådet kan indbringes for Erhvervsankenævnet. Da det i forslagets § 2, nr. 10, foreslås, at Nationalbanken varetager registreringen af betalingssystemer, som Nationalbanken finder har væsentlig betydning for betalingsafviklingen, foreslås det samtidig, at afgørelser truffet af Nationalbanken i medfør af det foreslåede § 57 a, stk. 7, ligeledes kan ankes til Erhvervsankenævnet.

Dette vil €" i modsætning til en rekursadgang til Fondsrådet, jf. ovenfor €" ikke være i strid med Nationalbankens enekompetence, idet muligheden for indbringelse kun vedrører afgørelser i forbindelse med registreringen og dennes opretholdelse og ikke Nationalbankens generelle overvågning.

Til nr. 20

Der er tale om en konsekvensændring i forbindelse med forslagets § 2, nr. 12.

Til nr. 21

§ 93, stk. 2, 1. og 2. pkt., fastlægger, at Finanstilsynet kan give tilsynsbelagte virksomheder påbud. Da det, jf. forslagets § 2, nr. 10 og 17 foreslås, at Nationalbanken overvåger de registrerede betalingssystemer, som Nationalbanken finder, har væsentlig betydning for betalingsafviklingen, foreslås det samtidig at give Nationalbanken beføjelser svarende til dem, som Finanstilsynet har i dag.

Til nr. 22

§ 93, stk. 2, 4. pkt., der bliver 5. pkt., fastlægger, at den, der ikke efterlever et påbud fra Finanstilsynet eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet, kan straffes med bøde. Da det i forslagets § 2, nr. 10 og 17 foreslås, at Nationalbanken overvåger de registrerede betalingssystemer, som Nationalbanken finder, har væsentlig betydning for betalingsafviklingen, foreslås det samtidig at indføre samme sanktion i relation til påbud givet af Nationalbanken samt i forhold til oplysninger afgivet til Nationalbanken.

Til nr. 23 og 24

§ 95 fastlægger, at bl.a. Finanstilsynet kan pålægge medlemmer af bestyrelsen, direktionen eller revisionen i tilsynsbelagte virksomheder daglige eller ugentlige bøder, såfremt de pågældende undlader at efterkomme deres pligter i henhold til loven eller regler udstedt i medfør heraf. Endvidere fremgår det, at fysiske eller juridiske personer, der undlader at opfylde de pligter, som påhviler dem i henhold til loven, af bl.a. Finanstilsynet kan pålægges daglige eller ugentlige bøder.

Da det i forslagets § 2, nr. 10 og 17 foreslås, at Nationalbanken overvåger og registrerer betalingssystemer, som Nationalbanken finder, har væsentlig betydning for betalingsafviklingen, foreslås det samtidig at give Nationalbanken beføjelser svarende til dem, som Finanstilsynet har i dag.

Til nr. 25

§ 96, stk. 2, fastlægger, at såfremt personer knyttet til bl.a. et registreret betalingssystem giver vildledende oplysninger om forhold vedrørende betalingssystemet til bl.a. Finanstilsynet, straffes den pågældende med bøde eller fængsel. Da det, jf. forslagets § 2, nr. 10 og 17 foreslås, at Nationalbanken overvåger og registrerer betalingssystemer, som Nationalbanken finder, har væsentlig betydning for betalingsafviklingen, foreslås det at føje Nationalbanken til kredsen af myndigheder, i forhold til hvem afgivelse af vildledende oplysninger er sanktionsbelagt.

Til § 3

Det foreslås, at reglerne om ledelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension ændres på samme måde som for finansielle virksomheder. Der henvises til forslagets § 1, nr. 11-13. Det betyder samtidig, at de tilsvarende regler for ledelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring bliver ændret, da de henviser til reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Til § 4

Det foreslås, at reglerne om ledelsen i Lønmodtagerens Dyrtidsfond ændres på samme måde som for finansielle virksomheder. Der henvises til forslagets § 1, nr. 11-13.

Til § 5

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2006. Dog træder forslagets § 1, nr. 37 og 38, i kraft den 1. februar 2006, da disse bestemmelser hænger sammen forslaget til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme.

Til § 6

Bestemmelsen vedrører forslagets territoriale afgrænsning.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov