Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 9. februar 2006
Forslag
til
Lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme 1)
Kapitel 1
Anvendelsesområde m.v.
§ 1. Denne lov
finder anvendelse på følgende virksomheder og
personer:
1) Pengeinstitutter.
2) Realkreditinstitutter.
3) Fondsmæglerselskaber.
4) Investeringsforvaltningsselskaber.
5) Livsforsikringsselskaber og
tværgående pensionskasser.
6) Sparevirksomheder.
7) Udstedere af elektroniske penge.
8) Forsikringsmæglere, når de
formidler livsforsikring eller andre investeringsrelaterede
forsikringer.
9) Udenlandske virksomheders filialer her i
landet, der udøver virksomhed efter nr. 1-8.
10) Investeringsforeninger og specialforeninger,
kollektive investeringsordninger, fåmandsforeninger,
innovationsforeninger og hedgeforeninger.
11) Virksomheder og personer, der
erhvervsmæssigt udøver virksomhed med valutaveksling
eller overførsel af penge og andre værdier.
12) Øvrige virksomheder og personer, der
erhvervsmæssigt udøver en eller flere af de i bilag 1
nævnte aktiviteter.
13) Advokater, når de deltager med bistand
ved planlægning eller udførelse af transaktioner for
deres klienter i forbindelse med
a) køb og salg af fast ejendom eller
virksomheder,
b) forvaltning af klienters penge,
værdipapirer eller andre aktiver,
c) åbning eller forvaltning af bank-,
opsparings- eller værdipapirkonti,
d) tilvejebringelse af nødvendig kapital
til oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder,
e) oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder
eller
f) anden forretningsmæssig
rådgivning.
14) Advokater, når de på deres
klients vegne og for dennes regning foretager en finansiel
transaktion eller en transaktion vedrørende fast
ejendom.
15) Statsautoriserede og registrerede
revisorer.
16) Ejendomsmæglere.
17) Virksomheder og personer, der i øvrigt
erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som de i nr. 13-16
nævnte persongrupper, herunder skatterådgivere og
eksterne bogholdere.
18) Udbydere af tjenesteydelser til virksomheder,
jf. § 3, nr. 5.
19) Danmarks Nationalbank, i det omfang den
udøver tilsvarende virksomhed som de i nr. 1 nævnte
institutter.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte
regler om, at loven ikke finder anvendelse på de i stk. 1,
nr. 1-12, nævnte virksomheder eller personer i de
tilfælde, hvor Kommissionen beslutter det efter artikel 40 i
3. hvidvaskdirektiv.
Kontantforbud
§ 2.
Forhandlere af genstande samt auktionsholdere må ikke modtage
kontantbetalinger på 100.000 kr. eller derover, hvad enten
betalingen sker på én gang eller som flere betalinger,
der ser ud til at være indbyrdes forbundet.
Kapitel 2
Definitioner
§ 3. I denne
lov forstås ved:
1) Selskaber: Juridiske personer.
2) Virksomheder: Selskaber og andre tilsvarende
retlige arrangementer.
3) Reguleret marked: Et marked som defineret i
artikel 4 (14) i direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle
instrumenter. Befinder markedet sig i Den Europæiske Union
eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale
med på det finansielle område, skal markedet være
optaget på listen nævnt i artikel 47 i direktiv
2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter. Befinder
markedet sig i et land uden for Den Europæiske Union, som
Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det
finansielle område, skal markedet være medlem af World
Federation of Exchanges (WFE).
4) Reelle ejere: Fysiske personer, der i sidste
instans ejer eller kontrollerer kunden eller den fysiske person,
på hvis vegne en handling eller transaktion
gennemføres, herunder:
a) Personer, der i sidste instans ejer eller
kontrollerer et selskab ved direkte eller indirekte ejerskab eller
kontrol over mere end 25 pct. af ejerandelene eller
stemmerettighederne i selskabet, bortset fra selskaber, hvis
ejerandele handles på et reguleret marked.
b) Personer, som på anden måde
udøver kontrol over et selskabs ledelse.
c) Personer, som ifølge en fonds
vedtægter eller på anden måde skal modtage 25
pct. eller mere af en fond eller andet lignende retligt
arrangements uddelingsmidler eller andre formuegoder, hvis disse
personer er kendt.
d) Den personkreds, i hvis hovedinteresse en fond
eller et andet lignende retligt arrangement er blevet oprettet
eller fungerer.
e) Personer, der udøver kontrol over mindst
25 pct. af en fonds eller et andet lignende retligt arrangements
uddelingsmidler eller andre formuegoder.
5) Udbydere af tjenesteydelser til virksomheder:
Enhver, som ikke er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 13-15,
når de erhvervsmæssigt udøver følgende
virksomhed:
a) Opretter selskaber.
b) Fungerer som eller sørger for, at en
anden person fungerer som ledelsesmedlem i en virksomhed eller som
deltager i et interessentskab eller en tilsvarende post i andre
selskaber.
c) Stiller hjem stedsadresse eller anden adresse,
der på lignende vis er beregnet som kontaktadresse og dertil
knyttede tjenester, til rådighed for en virksomhed.
d) Fungerer som eller sørger for, at en
anden fungerer som forvalter eller administrator af en fond eller
et tilsvarende retligt arrangement.
e) Fungerer som eller sørger for, at en
anden fungerer som aktionær for tredjemand, medmindre denne
er en virksomhed, hvis ejerandele m.v. handles på et
reguleret marked.
6) Politisk udsatte personer: Personer, som har
eller har haft en højerestående offentlig funktion,
personer, der er knyttet til sådanne personer ved registreret
partnerskab eller ægteskab, eller sådanne personers
børn eller forældre og personer, der er kendt som
disses nære medarbejdere.
§ 4. Ved
hvidvask skal i denne lov forstås
1) uberettiget at modtage eller skaffe sig eller
andre del i økonomisk udbytte, der er opnået ved en
strafbar lovovertrædelse,
2) uberettiget at skjule, opbevare, transportere,
hjælpe til afhændelse eller på anden måde
efterfølgende virke til at sikre det økonomiske
udbytte fra en strafbar lovovertrædelse eller
3) forsøg på eller medvirken til
sådanne dispositioner.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter
også dispositioner foretaget af den, der har begået den
strafbare lovovertrædelse, som udbyttet hidrører
fra.
§ 5. Ved
finansiering af terrorisme skal i denne lov forstås
finansiering af terrorisme som defineret i straffelovens § 114
a.
Kapitel 3
Undersøgelses- og
underretningspligt
§ 6. De af
loven omfattede virksomheder og personer skal være
opmærksom på kunders aktiviteter, som på grund af
deres karakter særlig menes at kunne have tilknytning til
hvidvask eller finansiering af terrorisme. Dette gælder
især komplekse eller usædvanlig store transaktioner og
alle usædvanlige transaktionsmønstre set i forhold til
kunden.
Stk. 2. Formålet med de i stk. 1
nævnte transaktioner skal så vidt muligt
undersøges. Resultaterne af en undersøgelse skal
noteres og opbevares, jf. § 23.
§ 7. Hvis der
er mistanke om, at en kundes transaktion eller henvendelse har
eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af
terrorisme, skal de af loven omfattede virksomheder og personer
undersøge transaktionen eller henvendelsen nærmere.
Hvis mistanken vedrører lovovertrædelser, der kan
straffes med fængsel i over 1 år, og denne mistanke
ikke kan afkræftes, skal Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk Kriminalitet omgående underrettes.
Stk. 2. I tilfælde af mistanke som
nævnt i stk. 1 kan medlemmer af Advokatsamfundet underrette
sekretariatet for Advokatsamfundet, der efter en vurdering af, om
der er underretningspligt i henhold til stk. 1, straks videregiver
underretningen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
Kriminalitet.
Stk. 3. Hvis mistanken vedrører
hvidvask og transaktionen ikke allerede er gennemført, skal
den sættes i bero, til der er underrettet efter stk. 1. Hvis
der underrettes efter stk. 2, skal transaktionen sættes i
bero, indtil Advokatsamfundet har videregivet underretningen til
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet eller
har meddelt, at underretningen efter en konkret vurdering ikke vil
blive videregivet. Kan gennemførelse af transaktionen ikke
undlades, eller vurderes dette at kunne skade efterforskningen,
skal underretning i stedet indgives umiddelbart efter
gennemførelsen, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Hvis mistanken vedrører
finansiering af terrorisme, må der kun gennemføres
transaktioner fra den aktuelle konto eller person efter aftale med
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet.
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet
beslutter hurtigst muligt og senest inden udløbet af den
efterfølgende bankdag efter at have modtaget underretning,
hvorvidt der skal ske beslaglæggelse.
Stk. 5. Politiet kan i henhold til
retsplejelovens regler forlange de oplysninger, der er
nødvendige i sagen, fra de af loven omfattede virksomheder
og personer.
§ 8. Advokater
er undtaget fra pligten i § 7 til at indberette oplysninger,
som disse modtager fra eller indhenter om en af deres klienter i
forbindelse med, at de fastslår den pågældende
klients retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer
denne under eller i forbindelse med en retssag, herunder
rådgiver om at indlede eller undgå et sagsanlæg.
Dette gælder uanset, om oplysningerne modtages før,
under eller efter retssagen eller i forbindelse med, at den
pågældende klients retsstilling fastslås.
Stk. 2. De i § 1, stk. 1, nr. 13-17,
nævnte personer og virksomheder er, når de bistår
en advokat før, under og efter en retssag eller med at
fastslå en klients retsstilling, undtaget fra pligten til at
indberette oplysninger i samme omfang som den advokat, de
bistår, jf. stk. 1.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder endvidere
sager, der føres i Landsskatteretten, og sager ved en
voldgiftsret. Endvidere er revisorer, når de
repræsenterer en klient i Landsskatteretten, undtaget fra
pligten til at indberette oplysninger i henhold til denne lov.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis
bistanden ydes med henblik på hvidvask eller
terrorfinansiering, eller hvis virksomheden eller personen ved, at
klienten søger bistand med henblik på hvidvask eller
terrorfinansiering.
§ 9. Hvis
Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får
kendskab til forhold, der formodes at have tilknytning til hvidvask
eller finansiering af terrorisme, der er omfattet af
underretningspligten i § 7, underretter myndigheden
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet
herom.
§ 10.
Finanstilsynet kan, når det følger af Financial Action
Task Forces anbefalinger, fastsætte nærmere regler om
de i § 1 nævnte virksomheders og personers systematiske
underretningspligt til Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk Kriminalitet om finansielle transaktioner med
usamarbejdsvillige lande i forbindelse med bekæmpelse af
hvidvask eller finansiering af terrorisme. Finanstilsynet kan i den
forbindelse fastsætte, at underretningen skal ske systematisk
og uden, at der foreligger mistanke.
Kapitel 4
Legitimation m.v.
§ 11. De af
loven omfattede virksomheder og personer skal altid kræve, at
en kunde legitimerer sig, når der er mistanke om, at en
transaktion har tilknytning til finansiering af terrorisme eller
hvidvask, der er omfattet af underretningspligten efter §
7.
Faste kundeforhold
§ 12. De af
loven omfattede virksomheder og personer skal have kendskab til
deres kunder i overensstemmelse med stk. 2-8, herunder kræve,
at deres kunder legitimerer sig, når der optages en
forretningsmæssig forbindelse med disse, herunder når
der åbnes en konto eller et depot.
Stk. 2. Hvis kunden er en fysisk person,
skal legitimationen omfatte navn, adresse og cpr-nr. eller anden
lignende dokumentation, hvis den pågældende ikke har et
cpr-nr.
Stk. 3. Hvis kunden er en virksomhed, skal
legitimationen omfatte navn, adresse, cvr-nr. eller anden lignende
dokumentation, hvis virksomheden ikke har et cvr-nr. Der skal
træffes rimelige foranstaltninger for at klarlægge
virksomhedens ejer- og kontrolstruktur, og virksomhedens reelle
ejere skal identificeres, jf. dog § 21, stk. 1, nr. 2.
Stk. 4. Der skal indhentes oplysninger om
hver kundes formål med forretningsforbindelsen og det
tilsigtede omfang heraf.
Stk. 5. Kundeforholdet skal løbende
overvåges. Transaktioner, der gennemføres som led i
kundeforholdet, skal overvåges for at sikre, at
transaktionerne er i overensstemmelse med virksomhedens eller
personens viden om kunden og kundens forretnings- og risikoprofil,
herunder om nødvendigt midlernes oprindelse. Dokumenter,
data eller andre oplysninger om kunden skal løbende
ajourføres.
Stk. 6. Hvis der er tvivl om, hvorvidt
tidligere indhentede oplysninger om kundens identitet er korrekte
eller tilstrækkelige, skal der kræves ny legitimation
som nævnt i stk. 2 og 3.
Stk. 7. De af loven omfattede virksomheder
og personer kan beslutte at gennemføre
legitimationsproceduren m.v. i stk. 1-5 ud fra en risikovurdering
afhængig af risikoen ved den enkelte kunde eller
forretningsforbindelse, produktet eller transaktionen. Virksomheden
eller personen skal dog kunne godtgøre over for den
myndighed, der fører tilsyn med den pågældendes
overholdelse af loven, at undersøgelsens omfang er
tilstrækkelig i forhold til risikoen for hvidvask og
terrorfinansiering.
Stk. 8. For kundeforhold, som er etableret
før denne lovs ikrafttræden, og for hvem der ikke
foreligger de i stk. 1-5 nævnte oplysninger, skal der
foretages legitimation og indsamling af oplysninger i henhold til
stk. 1-5 på et passende tidspunkt og på grundlag af en
risikovurdering.
§ 13.
Legitimationsproceduren i § 12 skal afsluttes i forbindelse
med etablering af kundeforholdet, dog senest inden udførelse
af transaktionen. Såfremt det er nødvendigt for ikke
at afbryde den normale forretningsgang, kan legitimationsproceduren
ud fra en risikovurdering afsluttes i umiddelbar forlængelse
af etableringen af kundeforholdet. I de i 2. pkt. nævnte
tilfælde skal legitimationsproceduren dog afsluttes hurtigst
muligt efter den første kontakt med kunden.
Stk. 2. Hvis kundelegitimationen ikke kan
foretages i overensstemmelse med § 12, stk. 1-4, må der
ikke etableres et fast kundeforhold, optages
forretningsmæssig forbindelse eller udføres
transaktioner for kunden. Det skal samtidig undersøges, om
der skal foretages underretning efter § 7.
Stk. 3. Uanset stk. 1 kan
livsforsikringsselskaber og pensionskasser foretage
kundelegitimationen efter etablering af kundeforholdet.
Legitimationen skal dog foretages ved eller før udbetaling
eller på det tidspunkt, hvor modtageren agter at udøve
sin ret i henhold til policen.
Stk. 4. Stk. 2, 1. pkt., gælder ikke
for advokater, når de fastslår en klients retsstilling
eller forsvarer eller repræsenterer denne under eller i
forbindelse med en retssag, herunder rådgiver om at indlede
eller undgå et sagsanlæg. De i § 1, stk. 1, nr.
13-17, nævnte personer og virksomheder er, når de
bistår en advokat i de i 1. pkt. nævnte situationer,
undtaget fra kravet i stk. 2, 1. pkt., i samme omfang som den
advokat, de bistår.
Lejlighedskunder
§ 14. For
kunder med enkeltstående transaktioner (lejlighedskunder)
skal virksomheder og personer omfattet af denne lov opfylde kravene
i § 12, stk. 1-4, og § 13 for enhver transaktion på
beløb, der modsvarer 100.000 kr. eller derover. Kravene
gælder, uanset om transaktionen udføres i en eller
flere sammenhængende operationer, hvis der synes at
være en indbyrdes forbindelse.
Stk. 2. Hvis transaktionens
størrelse ikke kendes på det tidspunkt, hvor den
påbegyndes, skal der kræves legitimation, så
snart virksomheden eller personen får formodning om, at der
er tale om en transaktion, som er omfattet af stk. 1.
Transaktioner for tredjemand
§ 15. Har en
virksomhed eller person omfattet af denne lov viden eller
formodning om, at en anden end den, de har kontakt med, er den
reelle kunde, skal den reelle kundes identitet m.v. tillige
kræves oplyst i overensstemmelse med § 12.
Betalingsformidling
§ 16.
Betalingsformidling, der foretages uden personlig kontakt mellem
afsender og betalingsformidler eller af en betalingsformidler, der
ikke samtidig er kontoførende institut for afsender, skal i
samtlige formidlingsled være ledsaget af oplysninger om
afsender, jf. § 12, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt..
Betalingsformidleren er ansvarlig for, at oplysningerne om afsender
er tilstrækkelige og meningsfulde.
Stk. 2. Clearing- og afviklingssystemer,
som gennemfører betalinger mellem de af § 1, stk. 1,
nr. 1-12, omfattede virksomheder eller tilsvarende virksomheder
inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, og systemer til afvikling af
værdipapirer er dog undtaget fra kravet om
afsenderidentifikation i stk. 1.
Oplysninger fra tredjemand
§ 17. De af
loven omfattede virksomheder og personer kan undlade at indhente
oplysningerne om en kundes identitet m.v. efter § 12, stk.
1-4, når disse oplysninger stilles til rådighed af en
forsikringsmægler, jf. § 2, nr. 1, i lov om
forsikringsformidling, en finansiel virksomhed, jf. § 5, nr.
1, i lov om finansiel virksomhed, eller af en udenlandsk
virksomhed, der er meddelt tilladelse til at udøve den i
§§ 7-11 i lov om finansiel virksomhed nævnte
virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller i
et land, som Fællesskabet har indgået aftale med
på det finansielle område. Uanset 1. pkt. er den
modtagende virksomhed eller person ansvarlig for at opfylde kravene
i § 12, stk. 1-4.
Stk. 2. Hvis den virksomhed, der afgiver
oplysningerne i stk. 1, er meddelt tilladelse til at udøve
den i §§ 7-11 i lov om finansiel virksomhed nævnte
virksomhed i et land uden for Den Europæiske Union, som
Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det
finansielle område, kan virksomheder og personer omfattet af
loven lægge oplysninger indhentet af den
pågældende virksomhed til grund, hvis virksomheden er
underlagt krav om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af
terrorisme, der svarer til kravene i 3. hvidvaskdirektiv, og der
føres kontrol med overholdelsen af disse krav.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse over
for de i stk. 2 nævnte virksomheder, såfremt
Kommissionen efter artikel 40 (4) i 3. hvidvaskdirektiv beslutter
at undtage det land, hvor den pågældende virksomhed har
hjem sted.
§ 18. Den
virksomhed, der afgiver oplysninger om en kundes identitet m.v. i
medfør af § 17, skal straks stille disse oplysninger
til rådighed for den modtagende virksomhed eller person
omfattet af loven. Endvidere skal virksomheden på anmodning
fra den modtagende virksomhed eller person straks sende relevante
identifikations- og kontroloplysninger samt anden relevant
dokumentation om kundens eller den reelle ejers identitet.
Skærpede krav til legitimation
m.v.
§ 19. De af
loven omfattede virksomheder og personer skal ud fra en
risikovurdering stille yderligere krav til legitimation af en kunde
end nævnt i § 12 i de situationer, som i sig selv
indebærer en øget risiko for hvidvask og
terrorfinansiering. Dette betyder, at de som minimum skal opfylde
kravene i stk. 2-4.
Stk. 2. Når kunden ikke har
været fysisk tilstede for at legitimere sig, skal
virksomheden eller personen træffe yderligere
foranstaltninger for at sikre kundens rette identitet. Dette kan
eksempelvis ske ved at træffe en eller flere af
følgende foranstaltninger:
1) Sikre, at kundens identitet fastslås ved
supplerende dokumentation.
2) Kontrollere eller verificere de udleverede
dokumenter eller kræve en bekræftende attestering fra
en af de i § 1, stk. 1, nr. 1-11, nævnte virksomheder
eller personer.
3) Kræve, at den første betaling i
forbindelse med transaktionerne foretages via en konto åbnet
i kundens navn i et pengeinstitut.
Stk. 3. Ved grænseoverskridende
korrespondentbankforbindelser med institutter fra lande uden for
Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har
indgået aftale med på det finansielle område,
skal de af loven omfattede pengeinstitutter, realkreditinstitutter
og udstedere af elektroniske penge, inden der etableres nye
korrespondentbankforbindelser,
1) indhente tilstrækkelige oplysninger om
modparten til fuldt ud at forstå, hvori dens virksomhed
består, og på grundlag af offentligt tilgængelige
oplysninger bedømme det pågældende instituts
renommé og tilsynets kvalitet,
2) vurdere modpartens kontrol med, at der ikke
foregår hvidvask eller finansiering af terrorisme,
3) indhente godkendelse hos den øverste
daglige ledelse og
4) sikre sig, at korrespondentbanken har
kontrolleret kundernes identitet og løbende vurderer
relevante oplysninger om de kunder, der har direkte adgang til
korrespondentbankens konto hos en person eller virksomhed omfattet
af denne lov, samt sikre sig, at korrespondentbanken kan levere
relevante kundeoplysninger på forespørgsel fra den,
som fører kontoen.
Stk. 4. De af loven omfattede virksomheder
og personer skal
1) være i besiddelse af
tilstrækkelige procedurer til at afgøre, om kunden er
en politisk udsat person bosiddende i et andet land,
2) indhente den øverste daglige ledelses
godkendelse ved etablering af forretningsforbindelser med
sådanne kunder,
3) træffe rimelige foranstaltninger for at
indhente oplysninger om formue- og indtægtskilderne, der er
omfattet af forretningsforbindelsen eller transaktionen, og
4) løbende være opmærksomme
på forretningsforbindelsen.
Stk. 5. Pengeinstitutter,
realkreditinstitutter og udstedere af elektroniske penge må
ikke indgå eller opretholde en korrespondentbankforbindelse
med et tomt bankselskab og skal træffe rimelige
foranstaltninger for at undgå forbindelse med et
kreditinstitut, som er kendt for at tillade, at tomme bankselskaber
anvender dets konti.
Stk. 6. Virksomheder og personer omfattet
af loven skal være særlig opmærksomme på
risici for hvidvask og terrorfinansiering, der kan opstå i
forbindelse med produkter eller transaktioner, som kan fremme
anonymitet, og træffe foranstaltninger, hvis det er
nødvendigt for at forhindre, at produkterne eller
transaktionerne anvendes til hvidvask og terrorfinansiering.
Undtagelse fra kravene om legitimation
m.v.
§ 20.
Legitimationskravet i § 12 og § 19, stk. 2, kan undlades
med hensyn til følgende produkter og transaktioner:
1) Livsforsikrings- og pensionsaftaler, hvis den
årlige præmie er på et beløb, der
modsvarer 1.000 euro eller derunder, eller hvis en
engangspræmie er på et beløb, der modsvarer
2.500 euro eller derunder.
2) Livsforsikrings- og pensionsaftaler, der
indgås i medfør af en arbejdskontrakt eller den
forsikredes erhvervsmæssige virksomhed, forudsat at aftalerne
ikke indeholder en tilbagekøbsmulighed eller kan anvendes
som sikkerhed for lån.
3) Livsforsikrings- og pensionsaftaler, hvor
præmien eller bidraget skal debiteres på kundens konto
i et pengeinstitut.
4) Livsforsikrings- og pensionsaftaler, der
indgås i medfør af en arbejdskontrakt eller den
forsikredes erhvervsmæssige virksomhed, med en
begrænset tilbagekøbsmulighed, når der foretages
legitimation i henhold til § 12, hvis kunden benytter
tilbagekøbsmuligheden.
5) Elektroniske penge som defineret i § 308,
stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed,
a) hvor der for ikke genopladelige kort maksimalt
kan lagres 150 euro, eller
b) hvor der for genopladelige kort maksimalt kan
lagres op til 2.500 euro inden for et kalenderår, og hvor der
maksimalt kan indløses 1.000 euro inden for et
kalenderår.
Stk. 2. Uanset transaktionens
størrelse eller produktets karakter skal der kræves
legitimation, når der er mistanke om, at transaktionen har
tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, der er
omfattet af underretningspligten i § 7.
Stk. 3. På baggrund af beslutninger
fra Kommissionen kan Finanstilsynet fastsætte regler om, at
andre produkter eller transaktioner kan undtages.
§ 21.
Legitimationskravene i § 12 gælder ikke, når
kunden er
1) en af de i § 1, stk. 1, nr. 1-11 og 19,
nævnte virksomheder eller en tilsvarende virksomhed med hjem
sted i et land inden for Den Europæiske Union eller et land,
som Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område omfattet af 3. hvidvaskdirektiv, eller en
tilsvarende virksomhed etableret i et land uden for Den
Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, og
som er underlagt krav om bekæmpelse af hvidvask og
finansiering af terrorisme, der svarer til de krav, der
følger af 3. hvidvaskdirektiv, og der føres kontrol
med overholdelsen af disse krav,
2) en virksomhed, hvis værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked, eller
3) en indenlandsk offentlig myndighed.
Stk. 2. Legitimationskravene i § 12
gælder ikke, når den reelle ejer har midler på en
notars eller advokats klientkonto, såfremt notaren eller
advokaten selv er undergivet regler svarende til denne lov. Det er
en betingelse, at oplysninger om den reelle ejers identitet m.v.
gøres tilgængelige for det kontoførende
institut, når instituttet spørger herom.
Stk. 3. Der skal i alle tilfælde
indhentes tilstrækkelig information til at fastslå, at
kunden er omfattet af en af de i stk. 1 og 2 nævnte
undtagelser.
Stk. 4. På baggrund af beslutninger
fra Kommissionen kan Finanstilsynet fastsætte regler om, at
andre virksomheder og personer kan undtages.
§ 22. Hvis det
besluttes af Kommissionen, kan Finanstilsynet bestemme, at personer
og virksomheder omfattet af loven ikke kan anvende undtagelsen i
§ 21 over for kredit- og finansieringsinstitutter eller
børsnoterede virksomheder eller andre enheder fra et land
uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke
har indgået aftale med på det finansielle
område.
Opbevaring af identitetsoplysninger
m.v.
§ 23. De af
loven omfattede virksomheder og personer skal opbevare
identitetsoplysninger i mindst 5 år efter, at kundeforholdet
er ophørt. Kopi af legitimationsdokumenter, der er indhentet
i medfør af §§ 12, 14, 18 og 19, kan
opbevares.
Stk. 2. Dokumenter og registreringer
vedrørende transaktioner skal opbevares, så de kan
fremfindes samlet i mindst 5 år efter transaktionernes
gennemførelse. Dette gælder også de i
medfør af § 6, stk. 2, noterede oplysninger.
Stk. 3. Ophører virksomheden, skal
den senest fungerende ledelse sørge for, at
identitetsoplysninger m.v. fortsat opbevares i overensstemmelse med
stk. 1 og 2. Opløses en virksomhed ved skifterettens
mellemkomst, kan skifteretten beslutte, at andre end den senest
fungerende ledelse skal opbevare identitetsoplysningerne m.v.
Filialer og dattervirksomheder i
tredjelande
§ 24. De af
lovens § 1, stk. 1, nr. 1-7 og 10-12, omfattede virksomheder
skal sikre, at deres filialer og dattervirksomheder, der er
etableret i lande uden for Den Europæiske Union, som
Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det
finansielle område, har foranstaltninger med hensyn til
kundelegitimation og opbevaring af identitetsoplysninger m.v., der
svarer til kravene i 3. hvidvaskdirektiv, i det omfang landets
lovgivning tillader dette.
Stk. 2. Hvis lovgivningen i det i stk. 1
nævnte land ikke tillader anvendelsen af tilsvarende
foranstaltninger som nævnt i stk. 1, skal virksomheden
underrette den myndighed, som påser virksomhedens
overholdelse af denne lov, jf. kapitel 8. Virksomheden skal
endvidere sikre sig, at risikoen for hvidvask og terrorfinansiering
i filialen eller dattervirksomheden imødegås på
anden vis.
Stk. 3. De i stk. 1 nævnte
virksomheder skal sørge for, at deres filialer og
dattervirksomheder, der er etableret i lande uden for Den
Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, har
skriftlige interne regler vedrørende kundelegitimation og
opbevaring af registreringer svarende til kravene i § 25, stk.
1, i det omfang landets lovgivning tillader dette.
Kapitel 5
Interne regler og uddannelse m.v.
§ 25. De af
loven omfattede virksomheder og personer skal udarbejde
tilstrækkelige skriftlige interne regler om
kundelegitimation, indberetning, opbevaring af registreringer,
intern kontrol, risikovurdering, risikostyring, ledelseskontrol og
kommunikation samt uddannelses- og instruktionsprogrammer for
medarbejderne for at forebygge og forhindre hvidvask og
terrorfinansiering.
Stk. 2. Virksomheder og personer omfattet
af § 1, stk. 1, nr. 1-10, skal udpege en person på
ledelsesniveau, der skal sikre, at virksomheden overholder
pligterne efter denne lov.
Stk. 3. De af § 1 omfattede
virksomheder og personer skal sørge for, at deres ansatte er
bekendt med de pligter, som fremgår af denne lov.
Stk. 4. I ansættelsesforhold
påhviler de i stk. 1 og 2 nævnte pligter
arbejdsgiveren.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte
nærmere regler om de i stk. 1 nævnte krav.
Kapitel 6
Tavshedspligt og ansvar
§ 26. De
underretninger og oplysninger, som virksomheder og personer
omfattet af denne lov giver i god tro i medfør af § 7
og standsning af transaktioner i medfør af § 7, stk. 4,
påfører ikke virksomheden eller personen, dens ansatte
eller ledelse nogen form for ansvar. Videregivelse af oplysninger i
forbindelse hermed anses ikke som et brud på en eventuel
tavshedspligt.
§ 27.
Virksomheder og personer omfattet af denne lov, ledelse og ansatte
i disse virksomheder og hos disse personer samt revisorer eller
andre, der udfører eller har udført særlige
hverv for virksomheden eller personen, har pligt til at
hemmeligholde, at der er givet underretning efter § 7, eller
at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat
en undersøgelse af, om der er tale om hvidvask eller
terrorfinansiering, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2. Oplysninger om, at der er givet
underretning efter § 7, eller at dette overvejes, eller at der
er eller vil blive iværksat en undersøgelse af, om der
er tale om hvidvask eller finansiering af terrorisme, kan
videregives til de myndigheder og organisationer, der påser
denne lovs overholdelse.
Stk. 3. Forbuddet i stk. 1 forhindrer ikke
advokater, revisorer, eksterne bogboldere og skatterådgivere
i at fraråde deres klient at udøve ulovlig
virksomhed.
Stk. 4. Oplysninger om, at der er givet
underretning efter § 7, eller at dette overvejes, eller at der
er eller vil blive iværksat en undersøgelse af, om der
er tale om hvidvask eller finansiering af terrorisme, kan
videregives til virksomheder, der tilhører samme gruppe som
defineret i artikel 2, nr. 12, i direktiv 2002/87/EF.
Stk. 5. Oplysninger om, at der er givet
underretning efter § 7, eller at dette overvejes, eller at der
er eller vil blive iværksat en undersøgelse af, om der
er tale om hvidvask eller finansiering af terrorisme, kan
videregives mellem personer som nævnt i § 1, stk. 1, nr.
13-15, hvis både den person, der videregiver oplysningerne,
og den person, oplysningerne videregives til, udøver deres
virksomhed inden for samme juridiske enhed eller netværk.
Stk. 6. Oplysninger om, at der er givet
underretning efter § 7, eller at dette overvejes, eller at der
er eller vil blive iværksat en undersøgelse af, om der
er tale om hvidvask eller finansiering af terrorisme, kan
videregives mellem personer eller virksomheder omfattet af §
1, stk. 1, nr. 1-14, forudsat
1) at oplysningerne vedrører en virksomhed
eller person, der er kunde hos både den virksomhed eller
person, som videregiver oplysningerne, og den virksomhed eller
person, der modtager oplysningerne, og at oplysningerne
vedrører en transaktion, som involverer begge parter,
2) at den virksomhed eller person, der
videregiver oplysningerne, og den virksomhed eller person, der
modtager oplysningerne, har samme profession,
3) at den virksomhed eller person, der
videregiver oplysningerne, og den virksomhed eller person, der
modtager oplysningerne, er underlagt ensartede krav, for så
vidt angår tavshedspligt og beskyttelse af personoplysninger,
og
4) at de udvekslede oplysninger kun anvendes til
at forebygge hvidvask og finansiering af terrorisme.
Stk. 7. Oplysninger som nævnt i stk.
4-6 kan kun videregives til virksomheder og personer, der har hjem
sted eller er hjem mehørende i et land uden for Den
Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har
indgået aftale med på det finansielle område,
hvis virksomheden eller personen er underlagt krav om
bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, der
svarer til de krav, der følger af 3. hvidvaskdirektiv, og
der føres kontrol med overholdelsen af disse krav.
§ 28.
Finanstilsynet skal informere de øvrige medlemsstater og
Kommissionen om sager, hvor de beslutter, at et land uden for Den
Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, har
krav om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme,
der svarer til de krav, der følger af 3. hvidvaskdirektiv,
og at der føres kontrol med overholdelsen af disse krav.
§ 29.
Såfremt Kommissionen træffer beslutning herom, kan
Finanstilsynet bestemme, at virksomheder og personer omfattet af
loven ikke må videregive oplysninger til lande uden for Den
Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, i
medfør af § 27.
Kapitel 7
Falske penge
§ 30.
Virksomheder og personer, der som led i deres virksomhed deltager i
håndtering og udlevering af pengesedler og mønter til
offentligheden, herunder personer og virksomheder, hvis aktivitet
består i at veksle pengesedler og mønter i forskellig
valuta, har pligt til at tage alle sedler og mønter, som de
ved eller har tilstrækkelig grund til at tro er falske, ud af
omløb. Falske sedler og mønter skal straks overgives
til politiet.
Kapitel 8
Registrering og tilsyn m.v.
§ 31. Personer
og virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 11 og 18,
skal registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for at kunne
udøve denne virksomhed.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal
nægte at registrere de i stk. 1 nævnte personer og
virksomheder, hvis de nævnte personer eller medlemmer af
ledelsen eller reelle ejere af virksomheden er dømt for et
strafbart forhold og det udviste forhold begrunder en
nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, jf.
§ 78, stk. 2, i straffeloven.
Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal
afregistrere en af de i stk. 1 nævnte personer og
virksomheder, hvis en registreret person eller et medlem af
ledelsen eller reelle ejere af en registreret virksomhed ikke
opfylder kravet i stk. 2.
§ 32. Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen påser, at virksomheder og personer
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 11 og 15-18, overholder denne lov
og de regler, der er udstedt i medfør heraf.
Stk. 2. Tilsynet efter stk. 1 med
virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 15-18,
sker på grundlag af en vurdering af risikoen for hvidvask og
finansiering af terrorisme.
Stk. 3. De i stk. 1 nævnte
virksomheder og personer skal give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
de oplysninger, der er nødvendige til brug for tilsynet med
overholdelsen af denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf.
Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan
til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse
få adgang til virksomheder og personer omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 11, med henblik på indhentelse af oplysninger,
herunder ved inspektioner.
Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan
benytte fremmed bistand ved tilsyn efter stk. 1.
§ 33. Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen kan for de i § 31 nævnte
virksomheder og personer fastsætte nærmere regler om
anmeldelse, registrering og offentliggørelse, herunder om,
hvilke oplysninger der skal registreres, og hvilke forhold
anmeldere eller andre selv kan indsende og registrere elektronisk i
styrelsens edb-system ved at benytte digital eller tilsvarende
elektronisk signatur, samt om brugen af dette system.
§ 34.
Finanstilsynet påser, at virksomheder og personer omfattet af
denne lovs § 1, stk. 1, nr. 1-10 og 12, overholder denne lov
og de regler, der er udstedt i medfør heraf.
Stk. 2. Personer og virksomheder omfattet
af § 1, stk. 1, nr. 12, skal registreres hos
Finanstilsynet.
Stk. 3. De i stk. 1 nævnte
virksomheder og personer skal give Finanstilsynet de oplysninger,
der er nødvendige til brug for tilsynet med overholdelsen af
denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 4. Finanstilsynet kan til enhver tid
mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang
til virksomheder og personer omfattet af stk. 1 med henblik
på at indhente oplysninger, herunder ved inspektioner.
Stk. 5. Finanstilsynet kan give påbud
om, at der skal foretages legitimation og indsamling af oplysninger
i henhold til § 12, stk. 8.
Tilbagemelding
§ 35.
Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet kan,
såfremt efterforskningsmæssige hensyn ikke taler imod,
give den underrettende meddelelse om status i sagen, herunder om
der er rejst sigtelse, ligesom der kan gives underretning om
sletning i hvidvaskregisteret hos Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk Kriminalitet og om endelig afgørelse, ved
domfældelse eventuelt i form af en dom eller
domsekstrakt.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte
meddelelser må ikke uberettiget videregives til andre.
Kapitel 10
Klagebestemmelser
§ 36.
Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller regler udstedt i
medfør af loven kan af den, som afgørelsen retter sig
mod, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter,
at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Kapitel 11
Straf
§ 37.
Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 2,
§ 6, stk. 2, 2. pkt., § 7, stk. 1, 2. pkt., stk. 3 og
stk. 4, 1. pkt., § 11, § 12, stk. 1-6, § 13, stk. 1,
1. og 3. pkt., stk. 2 og stk. 3, 2. pkt., § 14, § 15,
§ 16, stk. 1, § 19, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-5,
§ 23, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., § 24,
§ 25, stk. 1-3, § 27, stk. 1, § 30, 2. pkt., §
31, stk. 1, § 32, stk. 3, og § 34, stk. 2 og 3, straffes
med bøde. Forsætlig eller groft uagtsom
overtrædelse af § 35, stk. 2, straffes med bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens
regler.
Stk. 2. Ved særlig grove eller
omfattende forsætlige overtrædelser af § 2, §
7, stk. 1, 2. pkt., stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., § 12, stk. 1-6,
§ 14, § 15, § 16, stk. 1, og § 23, stk. 1, 1.
pkt., stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., kan straffen stige til
fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 3. I regler udstedt af Finanstilsynet
eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i medfør af § 10
og § 33 kan der fastsættes straf af bøde for
forsætlig eller grov uagtsom overtrædelse af
bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 4. Undlader en person eller virksomhed
at opfylde de pligter, som efter loven påhviler dem i
medfør af § 32, stk. 3, og § 34, stk. 3, kan
henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Finanstilsynet som
tvangsmiddel pålægge personen, virksomheden eller de
for virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige
bøder.
Stk. 5. Med bøde straffes en person
eller virksomhed, der ikke efterkommer et påbud, der er givet
i medfør af § 34, stk. 5.
Stk. 6. Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 12
Ikrafttræden og
overgangsbestemmelser m.v.
§ 38. Loven
træder i kraft den 1. marts 2006, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og
finansiering af terrorisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af
1. marts 2005.
Stk. 3. § 6, stk. 2, § 12, stk.
5, og § 19 træder i kraft den 1. januar 2007.
§ 39.
Bestemmelserne i § 31, stk. 2 og 3, gælder ikke for
virksomheder og personer, der udøver virksomhed omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 11 og 18, på tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
§ 40. I lov om
visse betalingsmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1501 af 20.
december 2004, som ændret senest ved lov nr. 603 af 24. juni
2005, foretages følgende ændring:
1. I § 10
indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Forpligtelsen til at modtage
kontant betaling efter stk. 1 gælder ikke for forhandlere af
genstande og auktionsholdere, når der er tale om
kontantbetalinger på 100.000 kr. eller derover og betalingen
sker på én gang eller som flere betalinger, der ser ud
til at være indbyrdes forbundet.«
§ 41. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele
med de afvigelser, som de særlige færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 1
1. Modtagelse af indlån og andre
tilbagebetalingspligtige midler.
2. Udlånsvirksomhed, herunder bl.a.
- forbrugerkreditter,
- realkreditlån,
- factoring og diskontering,
- handelskreditter (inkl. forfaitering).
3. Finansiel leasing.
4. Betalingsformidling.
5. Udstedelse og administration af
betalingsmidler (kreditkort, rejsechecks, bankveksler).
6. Sikkerhedsstillelse og garantier.
7. Transaktioner for egen eller kunders regning
vedrørende
a) pengemarkedsinstrumenter (checks, veksler,
indskudsbeviser m.v.),
b) valutamarkedet,
c) finansielle futures og optioner,
d) valuta- og renteinstrumenter samt
e) værdipapirer.
8. Medvirken ved emission af værdipapirer
og tjenesteydelser i forbindelse hermed.
9. Rådgivning til virksomheder
vedrørende kapitalstruktur, industristrategi og dermed
beslægtede spørgsmål og rådgivning samt
tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og opkøb af
virksomheder.
10. Pengeformidling (money broking).
11. Porteføljeadministration og
-rådgivning.
12. Opbevaring og forvaltning af
værdipapirer.
13. Boksudlejning.
1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (2005/60/EF) af 26. oktober 2005 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EU-tidende
2005, L 309, s. 15). I loven er medtaget visse bestemmelser fra
Rådets forordning nr. 1338/2001 af 28. juni 2001 om
fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige
for at beskytte euroen mod falskmøntneri, (EF-tidende 2001
nr. L 181, s. 6) og Rådets forordning nr. 1339/2001 af 28.
juni 2001 om udvidelse af virkningerne af forordning (EF) nr.
1338/2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er
nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri,
til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har
indført euroen som fælles valuta, (EF-tidende 2001 nr.
L 181, s. 11). Ifølge artikel 249 i EF-traktaten
gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.
Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således
udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke
forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.