L 90 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring
af lov om hold af dyr og lov om dyrlæger.
(Strafskærpelse).
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den
9. februar 2006
Forslag
til
Lov om ændring af lov om hold af dyr og
lov om dyrlæger
(Strafskærpelse)
§ 1
I lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af
dyr, som ændret ved § 12 i lov nr. 404 af 1. juni 2005
og § 30 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, foretages
følgende ændringer:
1.§ 70, stk. 1, nr. 2,affattes således:
»2)
overtræder §
14, stk. 3, § 16, stk. 1, §§ 18, 28 eller 42, §
44, stk. 1, 1. pkt., § 48 eller § 51,«.
2. § 70, stk. 1, nr.
3, affattes
således:
»3) undlader at efterkomme forbud eller
påbud efter § 12, stk. 1, § 30, stk. 1, 3 eller 4,
eller §§ 32, 47 eller 63,«.
3. § 70, stk. 2 ,affattes således:
» Stk. 2. Straffen kan
stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved
handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er
begået med forsæt eller grov uagtsomhed og der ved
overtrædelsen er
1) forvoldt skade på menneskers eller dyrs
sundhed eller fremkaldt fare herfor eller
2) opnået eller tilsigtet opnået en
økonomisk fordel for den pågældende selv eller
andre, herunder ved besparelser.«
4. I § 70 indsættes efter
stk. 3 som nyt stykke:
» Stk. 4. Ved
udmåling af bødestraf i henhold til stk. 1 og 3 skal
der for forhold omfattet af §§ 47, 48 eller 51 eller
regler udstedt i medfør heraf ud over de almindelige regler
i straffeloven tages hensyn til dyreholdets størrelse.
«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 2
I lov nr. 433 af 9. juni 2004 om
dyrlæger, som ændret ved § 31 i lov nr. 431 af 6.
juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.§ 38, stk. 2, affattes
således:
» Stk. 2. Straffen kan
stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved
handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er
begået med forsæt eller grov uagtsomhed og der ved
overtrædelsen er
1) forvoldt skade på menneskers eller dyrs
sundhed eller fremkaldt fare herfor eller
2) opnået eller tilsigtet opnået en
økonomisk fordel for den pågældende selv eller
andre, herunder ved besparelser. «
2. I § 38 indsættes efter
stk. 4 som nyt stykke :
» Stk. 5. Ved
udmåling af bødestraf i henhold til stk. 1 og 4 skal
der for forhold omfattet af §§ 8, 11, 12, 13, 14 eller 15
eller regler udstedt i medfør heraf ud over de almindelige
regler i straffeloven tages hensyn til antallet af
sundhedsrådgivningsaftaler, som den pågældende
dyrlæge har indgået. «
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. marts
2006.