L 94 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.

(Fremrykket ansøgningstidspunkt i sager om humanitær opholdstilladelse, indberetningspligt ved mistanke om genopdragelsesrejser, begrænsning af adgangen til familiesammenføring for personer, der er dømt for børnebortførelse, ændrede regler om undervisning og aktivering af voksne asylansøgere m.v.).

Af: Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V)
Udvalg: Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 30-11-2005

Fremsættelse: 30-11-2005

Fremsættelsestale af lovforslag

20051_l94_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (30. november 2005)

 

 

Integrationsministeren (Rikke Hvilshøj):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven (Fremrykket ansøgningstidspunkt i sager om humanitær opholdstilladelse, indberetningspligt ved mistanke om genopdragelsesrejser, begrænsning af adgangen til familiesammenføring for personer, der er dømt for børnebortførelse, ændrede regler om undervisning og aktivering af voksne asylansøgere m.v.).

(Lovforslag nr. L 94).

Lovforslaget, som jeg fremsætter i dag, indebærer i hovedtræk følgende:

€" Fremrykket ansøgningstidspunkt i sager om humanitær opholdstilladelse

Det foreslås, at ansøgningstidspunktet i sager om humanitær opholdstilladelse rykkes frem, således at udlændinge kan ansøge om humanitær opholdstilladelse allerede i forbindelse med registreringen som asylansøger.

€" Forebyggelse af længerevarende udlandsophold med negativ betydning for børn

Der foreslås indført en pligt til indberetning for kommunerne i sager, hvor der er kendskab til eller begrundet mistanke om, at et barn har været på genopdragelsesrejse eller andet længerevarende udlandsophold af negativ betydning for barnets skolegang og integration. 

€" 10 års karensperiode for familiesammenføring ved dom for børnebortførelse

Det foreslås, at det normalt ikke skal være muligt for børn at få familiesammenføring med en herboende person, der inden for de seneste 10 år er idømt frihedsstraf for børnebortførelse.  Som konsekvens heraf vil den af barnets forældre, der bor i udlandet, normalt heller ikke kunne få ægtefællesammenføring med den, der er dømt for børnebortførelse.

€" Justering af reglerne om undervisning og aktivering af voksne asylansøgere

Afslagsprocenten i asylsager er for tiden ca. 90, og langt de fleste asylansøgere har således ikke på længere sigt udsigt til en tilværelse her i landet. Det foreslås derfor, at undervisningen og aktiveringen rettes mod at forberede asylansøgerne på en mulig fremtid i hjemlandet. Dette vil også kunne bidrage til, at afviste asylansøgere i højere grad motiveres til at udrejse frivilligt.

€" Justering af selvforsørgelseskravet

Nogle ydelser efter aktivloven har et sådant særligt beskæftigelsesmæssigt sigte, at de ikke bør afskære fra ægtefællesammenføring. Fremgang i beskæftigelsen må ikke modvirkes af udlændingelovens regler. Det foreslås derfor, at ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor, ikke skal være til hinder for familiesammenføring.

€" Udlændinge Informations Portalen (UIP) og Indkomstregistret

Det foreslås, at anvendelsen af Udlændinge Informations Portalen (UIP) reguleres i udlændingeloven, og at der indføres en bestemmelse om anvendelse af det indkomstregister, som foreslås oprettet i et udkast til lovforslag, som Skatteministeriet har udarbejdet som led i udmøntningen af regeringsgrundlaget.

€" Indrejsekontrol i forbindelse med flytransport

Det foreslås at tilvejebringe hjemmel til i en bekendtgørelse at give politiet adgang til flyselskabernes bookingsystemer.

€" Hjemmel til fastsættelse af regler om betaling for genudstedelse af opholdskort

Det foreslås at indsætte en bestemmelse i udlændingeloven, hvorefter integrationsministeren kan fastsætte regler om betaling for genudstedelse af opholdskort.