B 110 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om en handlingsplan for bekæmpelse af undslupne mink i
naturen.
Fremsat den 13. marts 2007 af
Mette Gjerskov (S), Vibeke Grave (S),
Torben Hansen (S) og Jytte Wittrock (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om en handlingsplan for bekæmpelse af
undslupne mink i naturen
Folketinget pålægger regeringen at
udarbejde en handlingsplan for bekæmpelse af undslupne mink i
naturen og herunder at tage initiativ til, at foretage de
nødvendige ændringer i administrative forskrifter.
Følgende elementer skal indgå:
1. Finansiering af et bekæmpelsesprogram.
Miljøministeren pålægges at udarbejde et budget
samt finansiering heraf for en effektiv bekæmpelse af
undslupne mink i naturen.
2. Flytning af tilsyn. Tilsynet med husning af
mink og hegning af minkfarme flyttes fra fødevareregionerne
til kommunerne.
3. Højere bødestraf. Sanktionerne
ved overtrædelse af bekendtgørelsen om husning af mink
og hegning af minkfarme skærpes.
4. Information til havnefogeder.
Miljøministeren pålægges at udsende information
til landets havnefogeder om den store risiko for faunaen, der er
forbundet med at udsætte mink.
Bemærkninger til forslaget
Undslupne mink er et stigende problem for den
danske natur. Minkene er især et stort problem i mange
vådområder, hvor ynglende fugle belastes meget
hårdt, således at visse arter nogle steder næsten
forsvinder. Problemet er stort i det meste af landet, men
især kan fremhæves Nordjylland, eksempelvis på
Agger Tange, ved Vejlerne og i det hele taget i Midt- og Nordthy.
Hertil kommer Nordsjælland, hvor minkenes udbredelse langs
Mølleåen giver problemer for ynglende fugle.
Regeringen har i sin »Handlingsplan for
biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark
2004-2009« tilkendegivet at ville udarbejde konkrete
forvaltningsplaner for udvalgte problemarter blandt invasive eller
introducerede arter, hvortil minken hører. Indsatsen har
hidtil overvejende været af forsøgsmæssig
karakter, og forslagsstillerne mener ikke, at regeringen har levet
op til sine løfter om at gøre noget ved
problemet.
I perioden fra midt i 1980€™erne til
slutningen af 1990€™erne har der været en stigning
i antallet af nedlagte mink på 500 pct., hvilket afspejler en
eksplosiv stigning i forekomsten af mink i naturen. Frem til 1985
lå antallet af nedlagte mink under ca. 1.500 pr. år. I
1999 var dette tal steget til 8.000 ifølge DMU€™s
vildtudbyttestatistik. Selv om der frem til 2005 har været et
mindre fald til knap 6.000 nedlagte mink, er der fortsat tale om en
helt uacceptabel situation. Derfor foreslås en handlingsplan,
der angriber problemet fra forskellige vinkler. Der er udarbejdet
dokumentation og iværksat pilotprojekter og
undersøgelser. Derfor ønsker forslagsstillerne, at
man hurtigst muligt kommer videre til næste fase: et
bekæmpelsesprogram i større målestok. Samtidig
skal der strammes op, så det sikres, at der ikke undslipper
flere mink, og endelig skal det sikres, at ingen udsætter
mink med vilje.
Bekæmpelsen af mink må ikke
indebære væsentlig dødelighed blandt arter af
Danmarks naturlige dyreliv og skal naturligvis være etisk
forsvarlig.
Bemærkninger til forslagets
enkelte punkter
Ad 1
Der er behov for konkret handling ikke bare for
at begrænse tilgangen af nye undslupne mink i naturen, men
også for effektivt at bekæmpe de mink, der allerede er
sluppet ud. Der har løbende været drøftelser i
Vildtforvaltningsrådet om undersøgelser og
pilotprojekter. Særlig pilotprojektet om fælder med
fotoceller synes at være effektivt med hensyn til at
bekæmpe de undslupne mink i naturen. Dette gode arbejde skal
følges op med et budget for et minkbekæmpelsesprogram
samt en finansieringsform. Der er ingen tvivl om, at minkene
stammer fra minkfarme. Nogle er første generations undslupne
mink, andre er afkom derfra.
Udgangspunktet må være princippet om,
at forureneren betaler. Derfor skal finansieringen primært
komme fra pelsdyrerhvervet. Det har gentagne gange været
overvejet, om man skulle stille krav om, at alle farmmink skulle
forsynes med en mikrochip, således at man kan spore den
enkelte undslupne mink tilbage til den pågældende farm,
der så kunne holdes økonomisk ansvarlig. Imidlertid er
dette en relativt dyr løsning, og den løser ikke
problemet med afkommet fra første generations undslupne
mink.
Derfor bør det være det samlede
pelsdyrerhverv, der skal være den primære bidrager til
finansieringen af bekæmpelsen. Indtægter fra salg af
minkskind har i 2006 ifølge Landbrugsavisen overgået
alle tidligere rekorder. I de første 10 måneder af
2006 blev der solgt skind for 5,2 mia. kr., hvilket var 1,7 mia.
kr. mere end året før. I 2005 var der godt 2,5
millioner avlsdyr på 1.948 minkfarme i Danmark, jf. Danmarks
Statistik. Erhvervets bidrag til finansieringen af
minkbekæmpelsen kan enten ske ved et samlet bidrag fra
foreningen til en minkbekæmpelsesfond eller ved, at der
fastsættes et mindre bidrag for hvert enkelt avlsdyr eller
hvert solgt skind. Den endelige beslutning om finansieringen
bør forelægges Folketinget og vil bero på en
opgørelse af behovet.
Derudover kan det overvejes, om jagttegnsmidlerne
i mindre omfang kan anvendes til dette formål, ligesom det
sker på nuværende tidspunkt.
Ministeren pålægges således at
udarbejde budget og finansieringsreform i samarbejde med relevante
parter.
Ad 2
Kommunerne varetager i dag allerede
miljøtilsynet med minkfarmene. Samtidig må det
konstateres, at fødevareregionerne har nedprioriteret
tilsynet med landets minkfarme. Kommunerne kender de lokale
forhold, og de ved også, om der er undslupne mink i det
pågældende område. Derfor er det oplagt, at det
er kommunerne og ikke fødevareregionerne, der fører
tilsyn med, om bekendtgørelsen om husning af mink og hegning
af minkfarme overholdes (bekendtgørelse nr. 265 af 28. marts
2006).
Ad 3
Ifølge erhvervet bliver
overtrædelser af bekendtgørelsen om husning af mink og
hegning af minkfarme i dag kun straffet med små bøder.
Hertil kommer, at pelsdyravleren ofte får op til flere
advarsler, inden der udskrives en bøde. Det er ikke
hensigtsmæssigt. For den omkringliggende natur og for
erhvervet er det vigtigt, at der bliver slået hårdt ned
på dem, der overtræder reglerne.
For at sikre tillid til erhvervet og for at sikre
vores fauna pålægges regeringen derfor at
indføre stramninger i form af forhøjede
bødetakster og udskrivning af bøder uden
forudgående advarsler.
Ad 4
Det har været praksis visse steder at
udsætte mink med henblik på rottebekæmpelse i
landets havne. For at sikre, at denne praksis ikke
fortsætter, pålægges Miljøministeriet at
udsende information til alle landets havnefogeder om det
gældende forbud mod udsætning samt om den store risiko
for faunaen, der er forbundet med at udsætte mink.
Skriftlig fremsættelse
Mette Gjerskov (S):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
handlingsplan for bekæmpelse af undslupne mink i
naturen.
(Beslutningsforslag nr. B 110).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.