B 112 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om gennemførelse af initiativer, der kan sikre et tryggere
natteliv.
Fremsat den 13. marts 2007 af
Peter Skaarup (DF), Kim Christiansen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Christian H. Hansen (DF),
Pia Kjærsgaard (DF),
Morten Messerschmidt (DF) og Hans Kristian Skibby (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om gennemførelse af initiativer, der kan
sikre et tryggere natteliv
Folketinget pålægger regeringen inden
den 1. januar 2008 at fremsætte forslag om
gennemførelse af et eller flere af nedenstående
initiativer, der kan sikre et tryggere natteliv for gæster,
erhvervsdrivende og ansatte i nattelivet. Initiativerne
består af følgende:
1) Udvidelse af restaurationslovens bestemmelse
om forbud mod ophold.
2) Mulighed for at registrere tilhold samt
karantæne udstedt af virksomheden selv.
3) Skærpede straffe for overtrædelse
af tilhold.
4) Skærpede straffe ved vold og trusler om
vold m.v. mod dørmænd, næringsbrevsindehavere
samt bestyrere i diskoteker, cafeer m.v.
5) Forbud mod at bære kniv i
nattelivet.
6) Skærpede straffe for overtrædelse
af forbud mod kniv.
Bemærkninger til forslaget
Det seneste års tid har der været en
række voldelige episoder i det danske natteliv. Skyderier,
knivoverfald, slagsmål, vold og trusler om vold imod
dørmænd m.v. forekommer beklageligvis oftere og
oftere. Dansk Folkeparti er af den overbevisning, at der er behov
for en række initiativer, der kan medvirke til at modvirke
denne udvikling og sikre større tryghed i nattelivet.
Formålet med gennemførelsen af de
nye initiativer er at give såvel myndighederne som de
erhvervsdrivende flere og bedre redskaber til at sikre såvel
gæsternes som de erhvervsdrivendes sikkerhed og at
håndtere de stadig flere og større problemer i
nattelivet.
Dansk Folkeparti lægger vægt
på, at de berørte virksomheder, som bl.a. har
været i deputation i Retsudvalget, inddrages i det videre
arbejde med at udforme initiativerne på en for
gæsterne, de erhvervsdrivende og myndighederne
hensigtsmæssig måde.
Initiativer, der kan sikre et
tryggere natteliv
Formålet med forslaget er at sikre et
tryggere natteliv for gæster, erhvervsdrivende og ansatte i
nattelivet. Dette skal gøres ved at give såvel
myndighederne som de erhvervsdrivende flere og bedre redskaber til
at sikre gæsternes, de erhvervsdrivendes og de ansattes
sikkerhed og håndtere de stadig flere og større
problemer med vold, trusler, chikane og anden kriminalitet, f.eks.
salg af stoffer og opkrævning af beskyttelsespenge, i
nattelivet.
Problemerne i nattelivet er blevet stadig mere
alvorlige gennem de senere år, og der er derfor behov for, at
udviklingen i de redskaber, med hvilke man kan forsøge at
løse problemerne, følger med tiden. Der bør
være konsekvens i forbindelse med uacceptabel adfærd i
nattelivet, men for at dette kan blive muligt, må de rigtige
redskaber være til stede. Dansk Folkeparti er af den
overbevisning, at gennemførelse af de i dette forslag
nævnte initiativer (se nedenfor) vil være et betydeligt
fremskridt med hensyn til at tilvejebringe disse redskaber.
Dansk Folkeparti opfordrer regeringen til at
gennemføre følgende initiativer:
1) Udvidelse af restaurationslovens
bestemmelse om forbud mod ophold, jf. restaurationslovens §
31, stk. 2: Der bør gives mulighed for at give et
tilhold i samtlige virksomheder i en kommune eller i zoner. I dag
gælder et tilhold kun adgang til den enkelte virksomhed,
hvorfra vedkommende er blevet bortvist. Bestemmelsen bør
udvides således, at det klart fremgår af loven eller
bemærkningerne hertil, at bestemte virksomheder kan anses som
virksomheder i større eller mindre områder i byer, i
hele byer, i landsdele el.lign.
2) Mulighed for at registrere et tilhold, jf.
restaurationslovens § 31, stk. 2, samt karantæne udstedt
af virksomheden selv: I dag må virksomheden ikke
registrere navn eller have billede af de personer, der har et
tilhold udstedt af politiet. Dette bør ændres
således, at virksomheder kan tjekke, om de personer, der
lukkes ind i virksomheden, har et tilhold. Kontrollen af
gæster i en virksomhed kan foregå ved, at man på
et legitimationskort (f.eks. sygesikringsbeviset) kan konstatere,
om en person har et tilhold. For at en person kan få lov til
at komme ind i virksomheden, skal legitimationskortet køres
igennem en magnetlæser, der indikerer, om personen har et
tilhold. Man bør i denne sammenhæng overveje at
oprette et centralt register over tilhold, som virksomhederne har
adgang til. Dette register og de relevante kontrolsystemer i
virksomhederne skal være karakteriseret af en høj grad
af sikkerhed og behørig sikring imod misbrug. Man kan
eventuelt skele til kasinobranchen, som har erfaring med kontrol af
gæster. Ud over at have adgang til det centrale register
bør virksomheden have mulighed for at registrere de
personer, som virksomheden selv har givet karantæne. Man kan
endvidere forestille sig et decentralt register, hvor personer kan
registreres efter lokale regler, der er godkendt af det lokale
politi.
3) S kærpede straffe for
overtrædelse af tilhold: I henhold til
restaurationslovens § 31, stk. 2, kan politiet give en person
et tilhold, således at personen får forbud mod at komme
på en bestemt virksomhed. Straffen for overtrædelse af
tilholdet bør skærpes. Bødestraffen for
overtrædelse af et tilhold bør udgøre et
beløb af tilstrækkelig størrelse til, at
bødestørrelsen reelt virker præventivt, ligesom
gentagne overtrædelser af tilholdet bør kunne
medføre frihedsberøvelse.
4) Skærpede straffe ved vold og trusler
om vold m.v. mod dørmænd, næringsbrevsindehavere
samt bestyrere i diskoteker, cafeer m.v.: Af straffelovens
§ 247, stk. 2, fremgår det, at såfremt en person,
der ifølge karakteren af sit arbejde er særlig udsat
for vold, bliver udsat for legemsangreb, kan straffen
forhøjes med indtil det halve. I det omfang
voldsudøveren er vidende om, at offeret er f.eks.
dørmand, og at voldsudøvelsen finder sted i
forbindelse med offerets virke som dørmand, bør
straffen skærpes yderligere. Denne strafskærpelse
bør også kunne gøres gældende i
forbindelse med voldelige overfald imod f.eks. en dørmand
begået uden for virksomheden og uden for arbejdstiden, hvis
det voldelige overfald er en direkte følge af offerets
erhverv. Som eksempel kan man forestille sig en situation, hvor en
dørmand efter en episode i nattelivet efterfølgende
udsættes for en hævnaktion uden for arbejdspladsen.
5) Forbud mod at bære kniv i
nattelivet: Forbuddet mod at bære kniv omfatter i dag
ikke foldeknive med en klinge på højst 7 cm., der ikke
kan fastlåses i udfoldet position. Der bør
indføres et totalt forbud mod knive i nattelivet. Den eneste
undtagelse skal være personer, der bærer kniv som led i
ansættelsen på f.eks. en restaurationsvirksomhed. Det
er vanskeligt at forestille sig, at der derudover skulle være
personer, der bærer kniv i nattelivet af legitime grunde
(eksempelvis i erhvervsmæssigt øjemed eller i
forbindelse med jagt, sport el.lign.), og derfor vil et totalt
knivforbud målrettet mod nattelivet ikke medføre
urimelige gener for borgere, der har en legitim grund til at
bære kniv. Formålet med et sådant forbud sigter
alene mod at sikre en »afvæbning« af gæster
på restaurationer, diskoteker m.v.
6) Skærpede straffe for
overtrædelse af forbud mod kniv: Overtrædelse af
knivforbuddet, jf. våbenlovens § 4, stk. 1, bør
straffes med bøde. Ifølge den gældende
lovgivning kan straffen skærpes til fængsel i 2
år, når den pågældende tidligere er
straffet for overtrædelse af § 4, stk. 1. Denne straf
bør skærpes.
Afsluttende bemærkninger
De senere år er kravene til f.eks.
dørmændene blevet øget ved, at man skal
gennemgå en uddannelse og opnå en egentlig autorisation
for at kunne fungere som dørmand. Dette er en glædelig
udvikling, da der er behov for bedre uddannede
dørmænd. Der er også kommet øgede krav om
uddannelse og registrering i næringsbasen til bestyrere og
næringsbrevsindehavere. De øgede krav til
erhvervsdrivende og ansatte i nattelivet bør modsvares af
nye redskaber, hvor myndigheder og erhvervsdrivende i højere
grad, end det er tilfældet i dag, har mulighed for at tage
hånd om problemerne i nattelivet.
I dag er situationen den, at det i nattelivet er
de få, der ødelægger det for de mange. Det er de
erhvervsdrivendes opfattelse, at problemerne skyldes en lille
gruppe mennesker, der driver organiseret kriminalitet, og at
situationen kan sammenlignes med de problemer, der var, dengang
rockerne styrede nattelivet.
Desværre er hovedparten af den hårde
kerne, der er grund til problemerne i nattelivet, af anden etnisk
oprindelse end dansk, og dette kan føre til problemer for
ganske almindelige personer af anden etnisk oprindelse end dansk,
der uberettiget oplever at blive nægtet adgang til
virksomheder i nattelivet. Gennemføres de foreslåede
initiativer, f.eks. at give virksomhederne lov til at have et
tilholdsregister, vil såvel myndighederne som de
erhvervsdrivende få redskaber til at udelukke de få,
der ødelægger det for de mange, og risikoen for, at
man uberettiget nægter personer adgang til virksomheden, vil
blive meget mindre.
Dansk Folkeparti er overbevist om, at
gennemførelse af ovennævnte initiativer vil bidrage
mærkbart til at sikre et tryggere natteliv.
Skriftlig fremsættelse
Peter Skaarup (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
gennemførelse af initiativer, der kan sikre et tryggere
natteliv.
(Beslutningsforslag nr. B 112).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.