B 151 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod markedsføring af usunde føde- og drikkevarer til børn under 16 år.

Udvalg: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Samling: 2006-07
Status: Bortfaldet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 10-04-2007

Fremsat: 10-04-2007

Beslutningsforslag som fremsat

20061_b151_som_fremsat (html)

B 151 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod markedsføring af usunde føde- og drikkevarer til børn under 16 år.

Fremsat den 10. april 2007 af Mette Gjerskov (S), Kirsten Brosbøl (S), Lene Hansen (S) og Bjarne Laustsen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om forbud mod markedsføring af usunde føde- og drikkevarer til børn
under 16 år

 

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte de lovforslag og udarbejde de administrative forskrifter, der er nødvendige for at beskytte børn under 16 år mod markedsføring af usunde føde- og drikkevarer.

Lovforslagene og de administrative forskrifter skal omfatte forbud mod

€" alle deciderede reklamer for usunde føde- og drikkevarer, hvor enten produktet eller selve markedsføringen direkte henvender sig til børn under 16 år,

€" al omtale eller brug af figurer, symboler m.v. for usunde føde- og drikkevarer rettet mod børn, f.eks. på internettet eller i informationsmateriale, medmindre det har karakter af sober ernæringsoplysning, og

€" al markedsføring af usunde føde- og drikkevarer i medier for børn, i børneprogrammer og lign., som primært ses af børn.

Derudover pålægges regeringen at arbejde for et tilsvarende forbud i EU.

Bemærkninger til forslaget

Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 46 fra folketingsåret 2004-05, 2. samling og af beslutningsforslag nr. B 50 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling. Der henvises til Folketingstidende 2004-05, 2. samling, forhandlingerne side 2971og tillæg A side 5866 og 5869 samt Folketingstidende 2004-05, 1. samling, tillæg A side 3273 og 3275.

Ernæringsproblemets omfang

I den vestlige verden er den største trussel mod vores sundhed i dag, at vi spiser for meget. Et meget synligt resultat af dette er det, som mange eksperter kalder en decideret fedmeepidemi. Det er en alarmerende udvikling.

Forekomsten af overvægt og fedme er stærkt stigende. En halv million danskere er svært overvægtige (BMI ³ 30) ifølge de nyeste tal i »Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005«, og andelen af svært overvægtige er næsten fordoblet siden 1987. Samtidig har fedmeproblemet en klar social slagside. Der er en klar sammenhæng mellem uddannelse og overvægt €" jo kortere uddannelse, jo større andel af svært overvægtige. Udviklingen er især problematisk med hensyn til børn og unge, hvor en undersøgelse af københavnske børn viser, at der er sket ca. en tidobling af forekomsten af fedme de sidste 50 år.

I »Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005« konstaterer forskerne, at overvægt udgør en stor psyko-social belastning for det enkelte barn, og undersøgelser viser, at det i voksenalderen er meget vanskeligt at slippe af med betydelig overvægt erhvervet i barndommen. Derfor er det afgørende, at indsatsen over for børn intensiveres.

Desværre viser erfaringen, at det er få mennesker, der er i stand til at tabe sig permanent, når de først er blevet fede. Derfor er forebyggelse essentiel.

Overvægt og fedme er et resultat af, at mange danskere spiser for meget, for sødt og for fedt i forhold til aktivitetsniveauet. Overvægt og fedme medfører risiko for en lang række sygdomme som type 2-sukkersyge, hjertekarsygdomme, slidgigt, visse kræftsygdomme m.v. Ud over et stort tab af livskvalitet for den enkelte betyder dette store udgifter for sundhedsvæsenet.

Børn har 50 pct. højere indtag af sukker end voksne. 3 ud af 4 børn får således for meget sukker, mens 13 pct. af børnene får over dobbelt så meget sukker som anbefalet. »Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005« konstaterer, at type 2-diabetes blandt børn er en sjælden sygdom, men en sygdom i stigning.

Markedsføring af mad- og drikkevarer

Markedsføringen af mad- og drikkevarer er massiv. I 2003-2004 blev der årligt brugt 500 mio. kr. på reklamer for fødevarer. Derudover bruges der lige under 400 mio. kr. årligt på reklamer for drikkevarer, mens der bruges 120-130 mio. kr. om året på reklamer for slik. Markedsføringen sker i form af reklamer i tv, radio, skrevne medier og på internettet, sponsorering af sport og kultur, »product placement« og markedsføring i skoler. I Danmark bruges 85 pct. af fødevareerhvervets reklamebudget på tv-reklamer. Forslagsstillerne a-nerkender, at der i et vist omfang sker en frivillig selvregulering af markedsføringen fra f.eks. dele af detailhandelen og TV 2.

Eksperter mener, at aldersgrænsen for, hvornår børn forstår reklamer, generelt er 6-7 år, men at børn op til 12 år er ekstra sårbare over for reklamers påvirkning. En engelsk rapport konkluderer, at børn ikke blot påvirkes til at købe bestemte mærker, men ligeledes til at vælge bestemte typer af fødevarer. Denne påvirkning går i retning af en øget præference for fødevarer med et højt salt-, sukker- og fedtindhold.

Mange reklamer for usunde produkter prøver at sætte produktet i en mere sund kontekst, f.eks. ved at anføre, at det giver energi (typisk morgenmadsprodukter), sætte produktet i forbindelse med sport (morgenmadsprodukter, mælkesnitte) eller angive f.eks. mælkeindhold (mælkesnitte, som er placeret ved siden af mælken i køledisken). Dette er med til at sløre produktets reelle ernæringsværdi, hvilket må formodes især at være et problem for de svageste forbrugere.

Myndighederne skal desuden definere en klar grænse mellem markedsføring og sober ernæringsoplysning, herunder også information på internettet, så de usunde produkter aldrig kommer til at optræde i en kontekst, der fremstiller dem mere sunde, end de reelt er. Ligeledes skal det defineres, i hvilket omfang markedsføring over for børn via markedsføring målrettet mod familier kan reguleres.

Tv-reklamer

En undersøgelse fra Forbrugerinformationen (nu Forbrugerstyrelsen) fra 2000 viste, at hver sjette reklame på TV 2 henvendte sig til børn, og af disse var 93 pct. for decideret usunde fødevarer. Forbrugerinformationen gentog undersøgelsen af TV 2-reklamer i perioden oktober 2002 til marts 2003, og undersøgelsen viste, at alle de reklamer, der henvendte sig til børn (536 reklamevisninger ud af i alt 3100), reklamerede for usunde fødevarer. Når reklamer for slik og chokolade, som ikke regnes for fødevarer, og sodavandsreklamer, som ikke direkte er rettet mod børn, tælles med, var der i alt 931 reklamer for usunde fødevarer eller slik, svarende til 30 pct. af alle reklamer. Samtidig viser undersøgelser i udlandet, at børn, der ser meget tv, også får flere usunde mad- og drikkevarer.

En nyere undersøgelse fra TV 2 viser dog, at antallet af tv-reklamer for varer med et højt indhold af sukker, fedt eller salt er faldet med 40 pct. fra 2003 til 2004. Der er altså en tendens til, at antallet af tv-reklamer for usunde fødevarer reduceres. Samtidig ses et stigende omfang af spil m.v., bl.a. på Internettet eller på gratis medfølgende cd-rom€™er, som benytter figurer m.v. fra de usunde produkter.

Effekten af et forbud mod tv-reklamer for usunde føde- og drikkevarer kan således delvis udvandes af, at erhvervet kanaliserer pengene fra tv til andre markedsføringskanaler og satser på populære tv-kanaler for børn, der sendes fra andre lande. Et forbud mod markedsføring af usunde føde- og drikkevarer bør derfor også omfatte markedsføring i andre medier, herunder på internettet. Dette betyder også, at figurer, symboler m.v., der forbindes med usunde produkter, ikke må optræde i børnespil på internettet, eller at melodier/jingler/lyde, der forbindes med usunde produkter, ikke må bruges til mobilringetoner. Desuden skal der parallelt arbejdes for internationale begrænsninger.

I mange lande har man allerede forsøgt at beskytte børn mod tv-reklamer for usunde føde- og drikkevarer. I Norge og Sverige har man indført forbud mod tv-reklamer rettet mod børn, mens man i andre lande har indført begrænsede restriktioner, som f.eks. forbuddet i UK mod reklamer inden kl. 21. I Danmark må tv-reklamer for slik, softdrinks, snacks og lign. f.eks. ikke antyde, at produktet kan erstatte et regulært måltid.

Markedsføring i skoler og institutioner

Markedsføring af mad- og drikkevarer i skoler kan ske ved opstilling af sodavandsautomater, uddeling af undervisningsmateriale eller reklamer, finansiering af begivenheder el.lign. Antallet af sodavandsautomater er heldigvis stærkt reduceret, og der er i dag restriktioner for markedsføringen. Bl.a. skal skolen og forældrene være indforstået med markedsføringen, og firmaets logo må kun i beskedent omfang bruges på sponsoreret materiale. Det skal sikres, at skolen ikke bliver en arena for markedsføring af usunde føde- og drikkevarer, og reglerne bør skærpes i overensstemmelse hermed.

Sunde og usunde føde- og drikkevarer

Når man i forbindelse med markedsføring taler om usunde føde- og drikkevarer, tænker man normalt på slik, sodavand, chips og lign., der ofte betegnes junkfood. Der er imidlertid mange andre produkter, der er designet til børn, som har et højt indhold af især fedt og sukker. Ved »usunde føde- og drikkevarer« skal i forbindelse med dette beslutningsforslag forstås fødevarer, der ikke lever op til en række kriterier for indholdet af sukker, fedt, mættet fedt og kostfibre. Kriterierne skal fastsættes af Fødevarestyrelsen og bør tage udgangspunkt i de gængse EU-kriterier, der kendes fra forordninger om ernærings- og sundhedsanprisninger.

Fælles EU-regler

Fedme er ikke kun et problem i Danmark, og markedsføring af usunde fødevarer til børn er ikke kun et dansk problem. Derfor pålægges regeringen at arbejde for et fælles forbud i EU.

Skriftlig fremsættelse

Mette Gjerskov (S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod markedsføring af usunde føde- og drikkevarer til børn
under 16 år.

(Beslutningsforslag nr. B 151).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.