B 151 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod markedsføring af usunde føde- og
drikkevarer til børn under 16 år.
Fremsat den 10. april 2007 af
Mette Gjerskov (S), Kirsten Brosbøl (S),
Lene Hansen (S) og Bjarne Laustsen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod markedsføring af usunde
føde- og drikkevarer til børn
under 16 år
Folketinget opfordrer regeringen til at
fremsætte de lovforslag og udarbejde de administrative
forskrifter, der er nødvendige for at beskytte børn
under 16 år mod markedsføring af usunde føde-
og drikkevarer.
Lovforslagene og de administrative forskrifter
skal omfatte forbud mod
€" alle deciderede reklamer for usunde
føde- og drikkevarer, hvor enten produktet eller selve
markedsføringen direkte henvender sig til børn under
16 år,
€" al omtale eller brug af figurer, symboler
m.v. for usunde føde- og drikkevarer rettet mod børn,
f.eks. på internettet eller i informationsmateriale,
medmindre det har karakter af sober ernæringsoplysning,
og
€" al markedsføring af usunde
føde- og drikkevarer i medier for børn, i
børneprogrammer og lign., som primært ses af
børn.
Derudover pålægges regeringen at
arbejde for et tilsvarende forbud i EU.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en delvis genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 46 fra folketingsåret 2004-05, 2.
samling og af beslutningsforslag nr. B 50 fra folketingsåret
2004-05, 1. samling. Der henvises til Folketingstidende 2004-05, 2.
samling, forhandlingerne side 2971og tillæg A side 5866 og
5869 samt Folketingstidende 2004-05, 1. samling, tillæg A
side 3273 og 3275.
Ernæringsproblemets
omfang
I den vestlige verden er den største
trussel mod vores sundhed i dag, at vi spiser for meget. Et meget
synligt resultat af dette er det, som mange eksperter kalder en
decideret fedmeepidemi. Det er en alarmerende udvikling.
Forekomsten af overvægt og fedme er
stærkt stigende. En halv million danskere er svært
overvægtige (BMI ³ 30)
ifølge de nyeste tal i »Sundheds- og
sygelighedsundersøgelsen 2005«, og andelen af
svært overvægtige er næsten fordoblet siden 1987.
Samtidig har fedmeproblemet en klar social slagside. Der er en klar
sammenhæng mellem uddannelse og overvægt €" jo
kortere uddannelse, jo større andel af svært
overvægtige. Udviklingen er især problematisk med
hensyn til børn og unge, hvor en undersøgelse af
københavnske børn viser, at der er sket ca. en
tidobling af forekomsten af fedme de sidste 50 år.
I »Sundheds- og
sygelighedsundersøgelsen 2005« konstaterer forskerne,
at overvægt udgør en stor psyko-social belastning for
det enkelte barn, og undersøgelser viser, at det i
voksenalderen er meget vanskeligt at slippe af med betydelig
overvægt erhvervet i barndommen. Derfor er det
afgørende, at indsatsen over for børn
intensiveres.
Desværre viser erfaringen, at det er
få mennesker, der er i stand til at tabe sig permanent,
når de først er blevet fede. Derfor er forebyggelse
essentiel.
Overvægt og fedme er et resultat af, at
mange danskere spiser for meget, for sødt og for fedt i
forhold til aktivitetsniveauet. Overvægt og fedme
medfører risiko for en lang række sygdomme som type
2-sukkersyge, hjertekarsygdomme, slidgigt, visse
kræftsygdomme m.v. Ud over et stort tab af livskvalitet for
den enkelte betyder dette store udgifter for
sundhedsvæsenet.
Børn har 50 pct. højere indtag af
sukker end voksne. 3 ud af 4 børn får således
for meget sukker, mens 13 pct. af børnene får over
dobbelt så meget sukker som anbefalet. »Sundheds- og
sygelighedsundersøgelsen 2005« konstaterer, at type
2-diabetes blandt børn er en sjælden sygdom, men en
sygdom i stigning.
Markedsføring af mad- og
drikkevarer
Markedsføringen af mad- og drikkevarer er
massiv. I 2003-2004 blev der årligt brugt 500 mio. kr.
på reklamer for fødevarer. Derudover bruges der lige
under 400 mio. kr. årligt på reklamer for drikkevarer,
mens der bruges 120-130 mio. kr. om året på reklamer
for slik. Markedsføringen sker i form af reklamer i tv,
radio, skrevne medier og på internettet, sponsorering af
sport og kultur, »product placement« og
markedsføring i skoler. I Danmark bruges 85 pct. af
fødevareerhvervets reklamebudget på tv-reklamer.
Forslagsstillerne a-nerkender, at der i et vist omfang sker en
frivillig selvregulering af markedsføringen fra f.eks. dele
af detailhandelen og TV 2.
Eksperter mener, at aldersgrænsen for,
hvornår børn forstår reklamer, generelt er 6-7
år, men at børn op til 12 år er ekstra
sårbare over for reklamers påvirkning. En engelsk
rapport konkluderer, at børn ikke blot påvirkes til at
købe bestemte mærker, men ligeledes til at vælge
bestemte typer af fødevarer. Denne påvirkning
går i retning af en øget præference for
fødevarer med et højt salt-, sukker- og
fedtindhold.
Mange reklamer for usunde produkter prøver
at sætte produktet i en mere sund kontekst, f.eks. ved at
anføre, at det giver energi (typisk morgenmadsprodukter),
sætte produktet i forbindelse med sport (morgenmadsprodukter,
mælkesnitte) eller angive f.eks. mælkeindhold
(mælkesnitte, som er placeret ved siden af mælken i
køledisken). Dette er med til at sløre produktets
reelle ernæringsværdi, hvilket må formodes
især at være et problem for de svageste forbrugere.
Myndighederne skal desuden definere en klar
grænse mellem markedsføring og sober
ernæringsoplysning, herunder også information på
internettet, så de usunde produkter aldrig kommer til at
optræde i en kontekst, der fremstiller dem mere sunde, end de
reelt er. Ligeledes skal det defineres, i hvilket omfang
markedsføring over for børn via markedsføring
målrettet mod familier kan reguleres.
Tv-reklamer
En undersøgelse fra Forbrugerinformationen
(nu Forbrugerstyrelsen) fra 2000 viste, at hver sjette reklame
på TV 2 henvendte sig til børn, og af disse var 93
pct. for decideret usunde fødevarer. Forbrugerinformationen
gentog undersøgelsen af TV 2-reklamer i perioden oktober
2002 til marts 2003, og undersøgelsen viste, at alle de
reklamer, der henvendte sig til børn (536 reklamevisninger
ud af i alt 3100), reklamerede for usunde fødevarer.
Når reklamer for slik og chokolade, som ikke regnes for
fødevarer, og sodavandsreklamer, som ikke direkte er rettet
mod børn, tælles med, var der i alt 931 reklamer for
usunde fødevarer eller slik, svarende til 30 pct. af alle
reklamer. Samtidig viser undersøgelser i udlandet, at
børn, der ser meget tv, også får flere usunde
mad- og drikkevarer.
En nyere undersøgelse fra TV 2 viser dog,
at antallet af tv-reklamer for varer med et højt indhold af
sukker, fedt eller salt er faldet med 40 pct. fra 2003 til 2004.
Der er altså en tendens til, at antallet af tv-reklamer for
usunde fødevarer reduceres. Samtidig ses et stigende omfang
af spil m.v., bl.a. på Internettet eller på gratis
medfølgende cd-rom€™er, som benytter figurer m.v.
fra de usunde produkter.
Effekten af et forbud mod tv-reklamer for usunde
føde- og drikkevarer kan således delvis udvandes af,
at erhvervet kanaliserer pengene fra tv til andre
markedsføringskanaler og satser på populære
tv-kanaler for børn, der sendes fra andre lande. Et forbud
mod markedsføring af usunde føde- og drikkevarer
bør derfor også omfatte markedsføring i andre
medier, herunder på internettet. Dette betyder også, at
figurer, symboler m.v., der forbindes med usunde produkter, ikke
må optræde i børnespil på internettet,
eller at melodier/jingler/lyde, der forbindes med usunde produkter,
ikke må bruges til mobilringetoner. Desuden skal der
parallelt arbejdes for internationale begrænsninger.
I mange lande har man allerede forsøgt at
beskytte børn mod tv-reklamer for usunde føde- og
drikkevarer. I Norge og Sverige har man indført forbud mod
tv-reklamer rettet mod børn, mens man i andre lande har
indført begrænsede restriktioner, som f.eks. forbuddet
i UK mod reklamer inden kl. 21. I Danmark må tv-reklamer for
slik, softdrinks, snacks og lign. f.eks. ikke antyde, at produktet
kan erstatte et regulært måltid.
Markedsføring i skoler
og institutioner
Markedsføring af mad- og drikkevarer i
skoler kan ske ved opstilling af sodavandsautomater, uddeling af
undervisningsmateriale eller reklamer, finansiering af begivenheder
el.lign. Antallet af sodavandsautomater er heldigvis stærkt
reduceret, og der er i dag restriktioner for
markedsføringen. Bl.a. skal skolen og forældrene
være indforstået med markedsføringen, og
firmaets logo må kun i beskedent omfang bruges på
sponsoreret materiale. Det skal sikres, at skolen ikke bliver en
arena for markedsføring af usunde føde- og
drikkevarer, og reglerne bør skærpes i
overensstemmelse hermed.
Sunde og usunde føde- og
drikkevarer
Når man i forbindelse med
markedsføring taler om usunde føde- og drikkevarer,
tænker man normalt på slik, sodavand, chips og lign.,
der ofte betegnes junkfood. Der er imidlertid mange andre
produkter, der er designet til børn, som har et højt
indhold af især fedt og sukker. Ved »usunde
føde- og drikkevarer« skal i forbindelse med dette
beslutningsforslag forstås fødevarer, der ikke lever
op til en række kriterier for indholdet af sukker, fedt,
mættet fedt og kostfibre. Kriterierne skal fastsættes
af Fødevarestyrelsen og bør tage udgangspunkt i de
gængse EU-kriterier, der kendes fra forordninger om
ernærings- og sundhedsanprisninger.
Fælles EU-regler
Fedme er ikke kun et problem i Danmark, og
markedsføring af usunde fødevarer til børn er
ikke kun et dansk problem. Derfor pålægges regeringen
at arbejde for et fælles forbud i EU.
Skriftlig fremsættelse
Mette Gjerskov (S):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om forbud
mod markedsføring af usunde føde- og drikkevarer til
børn
under 16 år.
(Beslutningsforslag nr. B 151).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.