B 164 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om forbedret videngrundlag og beskyttelse af beskyttede danske
havområder.
Fremsat den 3. maj 2007 af
Torben Hansen (S),
Ole Vagn Christensen (S),
Mette Gjerskov (S), Vibeke Grave (S),
Dorrit Knudsen (S),
Bjørn Medom Nielsen (S) og Jytte Wittrock (S)
Forslag til folketingsbeslutning
Om forbedret videngrundlag og beskyttelse af
beskyttede danske
havområder
Folketinget pålægger regeringen
€" at tilvejebringe et fyldestgørende
videngrundlag for udpegning af beskyttede havområder (Natura
2000-områder), især for Nordsøen,
€" at forbedre beskyttelsen af den marine
biodiversitet i danske farvande markant ved at udmønte
forpligtelserne i habitatdirektivet til at supplere forslag til,
hvilke af de marine habitatområder der skal udpeges, og
€" at indarbejde og udmønte
forpligtelserne i habitatdirektivets artikel 6, stk. 2 og 3, i
dansk lovgivning, for så vidt angår aktiviteter, som i
dag ikke kræver tilladelse efter dansk lov, men som kan
indebære væsentlige negative påvirkninger af
udpegningsgrundlagene for marine habitatområder, herunder
eksempelvis visse former for fiskeri.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund for
beslutningsforslaget
Miljøministeren har i sit svar på
spørgsmål nr. S 505 (folketingsåret 2005-06)
redegjort for en forventning om, at alle EU-medlemsstaterne, i det
omfang det er relevant, fremsender yderligere forslag til marine
områder af fællesskabsbetydning inden udgangen af 2008,
og at det for Danmarks vedkommende forventes, at det kan blive
relevant at foretage en supplerende udpegning på dybt
vand.
Ministeren har endvidere over for Folketingets
Europaudvalg henledt opmærksomheden på, at
medlemsstaterne skal iværksætte de nødvendige
bevaringsforanstaltninger f.eks. i form af hensigtsmæssige
forvaltningsplaner for områderne, der opfylder de
økologiske behov for de naturtyper og arter, der
indgår i udpegningsgrundlagene, jf. EUU, 2773-Miljø
− svar på spørgsmål 1. Medlemsstaterne
skal endvidere træffe passende foranstaltninger for at
undgå forringelse af naturtyper og levesteder samt
forstyrrelse af de arter, som indgår i udpegningsgrundlaget,
hvis sådanne forstyrrelser har betydelige konsekvenser for
direktivets målsætninger.
Beslutningsforslaget tager sit udgangspunkt i, at
målsætningen for kortlægningen og midlerne dertil
ikke er fyldestgørende, og det forhold, at naturbeskyttelse
til havs p.t. synes at nyde mindre opmærksomhed end
naturbeskyttelse til lands. Dette gælder ikke bare den marine
naturbeskyttelse som et mål i sig selv, men også som en
strategi i arbejdet med at øge bestandene af en række
fiskearter, herunder det marine økosystem som sådan.
Til trods for at særlig EU's habitatdirektiv i de senere
år har skærpet kravene til Danmarks beskyttelse af
landets biodiversitet, herunder også den marine beskyttelse,
er der stadig langt igen, før beskyttelsen af den marine
biodiversitet kan betragtes som værende tilstrækkelig
såvel i forhold til forpligtelserne i habitatdirektivet som
ud fra et generelt ønske om og behov for at beskytte de
marine økosystemer.
Natura 2000
På baggrund af habitatdirektivets krav om
udpegning af beskyttelsesområder er der vedrørende de
danske farvande indtil nu blevet fremsat forslag om, at omtrent 80
områder udpeges som marine habitatområder, alle
beliggende i de indre eller kystnære farvande.
Imidlertid lever de aktuelle udpegninger ikke op
til direktivets generelle krav om, at en vis procentdel af den
samlede forekomst af de beskrevne naturtyper skal udpeges, dels
fordi definitionerne af naturtyperne ikke har været på
plads, dels fordi der ikke foreligger et overblik over, hvor og
hvor meget der findes af disse naturtyper (f.eks. stenrev,
bobleflækker og lign.) Denne helt nødvendige
kortlægning af marine naturtyper og strukturer på
havbunden i danske farvande er aldrig blevet systematisk
gennemført. Mens råstoflovens § 18 f.eks.
angiver, at miljøministeren kortlægger forekomsten af
råstoffer på søterritoriet, findes der ikke i
dansk lov en angivelse af, at ministeren kortlægger
naturværdierne.
Udpegning af habitatområder generelt skal
endvidere tage udgangspunkt i situationen ved direktivets
ikrafttræden i 1994. Mange marine områder og naturtyper
kan frygtes at være ødelagt siden da. Derfor må
udgangspunktet for den forestående udpegning af områder
være, at en relativt stor del af de endnu forekommende
naturtyper skal indgå i habitatområder.
Det nuværende kendskab til udbredelsen af
beskyttelseskrævende marine naturtyper og strukturer er
imidlertid meget mangelfuldt og bygger til dels på
tilfældigheder. Som eksempel kan nævnes, at der
så sent som i 2004 i det nordlige Kattegat øst for
Læsø blev fundet et område med en række
»huller« på over 150 meters dybde, afbrudt af
langstrakte stenrevsrygge, som indtil da kun var kendt af lokale
fiskere.
Begge marine strukturer er helt unikke for danske
farvande. Stenrevene ligger imidlertid fortsat uden for
habitatområderne og er derfor ikke omfattet af den
nødvendige beskyttelse.
Et andet eksempel er, at der kun er udpeget
ét område €" Vadehavet €" for marsvin. Der
er således ikke udpeget områder for den til dels
selvstændige bestand i de indre farvande.
Et mangelfuldt kendskab til forekomsten af de
marine naturtyper bør ikke berettige, at der alene foretages
en meget begrænset og tilfældig udpegning af beskyttede
områder.
Områderne, som medlemsstaterne har skullet
udpege i henhold til fuglebeskyttelses- og habitatdirektiverne,
indgår i det fælleseuropæiske netværk af
beskyttede områder, der kaldes Natura 2000
.
Danmark har til dato udpeget seks marine
områder i den danske del af Nordsøen og 72
områder i de indre danske farvande (inkl. Limfjorden). Disse
områder er i princippet blevet accepteret af
Europa-Kommissionen, der dog med åbningsskrivelse af 11. juni
2003 har kritiseret Danmark for bl.a. mangelfuld udpegning
især i Nordsøen. Kommissionen har desuden taget et
generelt forbehold for alle de marine udpegninger, som
medlemsstaterne har foretaget med henvisning til mangelfuldt
definitionsgrundlag. Kommissionen har nedsat en marin
ekspertgruppe, som har afleveret sin afsluttende rapport i
år. Det forventes således, at Kommissionen snarest vil
udsende et sæt konklusioner og »guidelines« og
anmode medlemsstaterne om at justere deres udpegninger i
overensstemmelse med det nye materiale. Dermed vil definitionerne
være på plads.
Udarbejdelsen af »basisanalyserne«
for de p.t. udpegede områder er imidlertid mangelfulde og
bygger på analyser af potentielle forekomster, oplysninger
fra fiskere m.v., jf. eksempelvis Skov- og Naturstyrelsens eksempel
på en marin basisanalyse for havet omkring Nordre
Rønner (Natura 2000-BASISANALYSE for området: Havet
omkring Nordre Rønner).
Heri fremgår ministeriets egen konklusion
på side 6:
»I forbindelse med kvalitetssikring af
oplysninger om naturtyperne og deres arealmæssige udbredelse
er der især vanskeligheder med de marine naturtyper, der ikke
umiddelbart kan identificeres og kun i ringe omfang er
kortlagt«.
2010-målet
Det skal desuden nævnes, at EU-landene i
2001 forpligtede sig til at stoppe nedgangen i den biologiske
diversitet inden 2010 og 2012 for de marine områder. Denne
forpligtelse kommer til at stille meget specifikke krav til
dokumentation og dermed til tilstanden og ændringerne i
forhold til en nuværende tilstand. Det vidensgrundlag €"
de basisanalyser €" der skal foreligge, for at man kan
foretage disse vurderinger for de marine områder, er
ikke til stede i dag.
WWF-rapport om beskyttede
havområder
Der er ikke på nationalt plan blevet
gennemført en samlet evaluering af de hidtidige udpegninger
af marine Natura 2000-områder i Danmark. WWF
Verdensnaturfonden har i sin rapport »Beskyttelse af
havnaturen i indre danske farvande« fra juni 2005 peget
på tre væsentlige, overordnede problemer, som dette
beslutningsforslag har til hensigt at tage hånd om.
Rapportens tre kritikpunkter beskrives og kommenteres nedenfor:
1) Det nuværende udpegningsgrundlag er
meget spinkelt
Den viden, som udgjorde grundlaget for de marine
habitatområder, var tilfældig og byggede ikke på
nogen systematisk kortlægning af de i direktivet nævnte
syv typer beskyttelsesværdig havnatur. Denne
grundlæggende viden om vores udpegede havområders
tilstand er stadig ikke tilvejebragt, og derfor er de marine
habitatområder fortsat foreslået udpeget på et
utilstrækkeligt videngrundlag.
Der er inden for de seneste 4-5 år dukket
en del ny viden op om især de indre danske farvande, hvor man
bl.a. har fundet de førnævnte strukturer på
bunden af Kattegat. Disse nye oplysninger bør indgå
som grundlag for at udpege nye områder også i de indre
farvande.
Generelt må det forventes, at såfremt
den grundlæggende viden om de danske farvandes biologiske
tilstand €" og specielt om de udpegede områders tilstand
€" forbliver på dette fortsatte lave niveau, vil de
kommende forvaltningsplaner for de marine Natura 2000-områder
blive stort set indholdsløse.
Dette beslutningsforslag sigter mod at rette op
på ovenstående misforhold ved at pålægge
regeringen at lade foretage en omfattende og grundig
kortlægning af forekomsterne af de marine naturtyper og
strukturer som grundlag for herefter at revidere og udpege de
marine habitatområder, som vi er forpligtede til.
Udpegningsgrundlaget skal således forbedres
især ved supplering af den eksisterende viden gennem en
kortlægning af de marine naturtyper og strukturer samt gennem
systematisering og anvendelse af den viden, som rent faktisk
findes.
2) De udpegede områder er
tilfældige og usammenhængende
Det en forudsætning i habitatdirektivet, at
de arter, der er karakteristiske for hver naturtype, opnår en
gunstig bevaringsstatus. Dette indebærer bl.a., at arterne
skal have muligheder for at sprede sig inden for deres naturlige
udbredelsesområde. For at kunne sprede sig skal arterne have
nogle korridorer at sprede sig igennem og de rette lokaliteter at
sprede sig til, det vil sige, at der skal være en biologisk
sammenhæng mellem områderne.
Disse kriterier er aldrig blevet anvendt i
forbindelse med den danske marine udpegning, og dette
beslutningsforslag lægger således op til, at der
gennemføres en supplerende udpegning af marine
habitatområder, som fremmer sammenhængen i den marine
naturbeskyttelse betydeligt.
3) Der er ikke indført en
fyldestgørende beskyttelse af områderne
Der er fremkommet klare indicier på, at
menneskelig aktivitet i form af fiskeri med bundslæbende
redskaber har ansvaret for, at den biologiske mangfoldighed inden
for flere marine Natura 2000-områder er markant reduceret.
Dette glæder f.eks. Natura 2000-områder i Limfjorden og
Store Middelgrund i Kattegat, hvor rapporter fra henholdsvis
Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) og Danmarks
Miljøundersøgelser (DMU) har påvist markante
ændringer i de biologiske systemer. En forringelse af den
biologiske mangfoldighed i Natura 2000-områderne vil
være et klart brud på habitatdirektivet
Forvaltningsplaner for de marine Natura
2000-områder er i øjeblikket under udarbejdelse, men
de forventes først at ligge klar i første udkast i
2009. Habitatdirektivet pålægger dog den danske
regering at sikre, at der ikke foregår aktiviteter, som
reducerer den biologiske mangfoldighed i perioden frem mod
vedtagelsen af forvaltningsplanerne. Der er hidtil ikke taget
sådanne skridt til at forhindre naturødelæggelse
i de marine Natura 2000-områder og dette beslutningsforslag
sigter mod at rette op på dette.
Danmark er et land, som rummer store marine
naturværdier af international betydning. Forslagsstillerne
finder det således yderst vigtigt, at Danmark overholder sine
internationale forpligtelser med hensyn til at sikre disse
naturværdier for eftertiden.
Skriftlig fremsættelse
Torben Hansen (S):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
forbedret videngrundlag og beskyttelse af beskyttede danske
havområder.
(Beslutningsforslag nr. B 164).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.