B 74 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om ligestilling mellem enlige adoptanter og eneforsørgere
med hensyn til ret til det særlige børnetilskud.
Fremsat den 11. januar 2007 af
Anne Baastrup (SF),
Pernille Vigsø Bagge (SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om ligestilling mellem enlige adoptanter og
eneforsørgere med hensyn til ret til det særlige
børnetilskud
Regeringen pålægges hurtigst muligt og
senest ved begyndelsen af folketingsåret 2007-08 at
fremsætte lovforslag om ligestilling mellem enlige adoptanter
og eneforsørgere med hensyn til ret til det særlige
børnetilskud.
Bemærkninger til forslaget
Det menneskelige aspekt
Er man eneforsørger for et barn under
18 år, har man i dag ret til et særligt
børnetilskud, medmindre man har adopteret barnet. Det
synes forslagsstillerne er uholdbart.
Det sundhedsmæssige
aspekt
Ud over det menneskelige aspekt er der desuden et
sundhedsmæssigt argument i at ligestille enlige adoptanter
med eneforsørgere. I Ugeskrift for Læger (41/2006)
peger de to forskere Merete Laubjerg og Birgit H. Petersson fra
Københavns Universitet i artiklen
»Sundhedsmæssige problemer hos
adoptivbørn« på, at »sundhedstilstanden
hos internationalt adopterede børn, specielt børn
adopteret af eneforældre, er betydelig dårligere end
hos andre børn.« Eneadoptanter straffes altså
ikke kun på pengepungen. Som det fremgår, kan de
også i langt højere grad være udsat for alene at
skulle klare en hverdag med et meget skrøbeligt barn.
I SF ønsker vi ikke at forskelsbehandle.
Derfor må loven laves om, og enlige adoptanter af udenlandske
børn bør ligestilles
med andre eneforsørgere, så de kan få
tildelt de samme rettigheder.
Den gældende
lovgivning
I en højesteretsdom fra den 2. november
2006 stadfæstede Højesteret landsrettens
afgørelse, at enlige adoptanter ikke har ret til det
særlige børnetilskud. Der blev henvist til
lovbekendtgørelse 909 af 3. september 2004 § 4, stk. 3,
nr. 3, om det særlige børnetilskud med henvisning
til vejledning om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag. I vejledningens kapitel 3, nr. 25,
står der:
»Der ydes et særligt
børnetilskud for et barn under 18 år, når
barnet, efter at forældremyndighedens indehaver er
død, adopteres af dennes ægtefælle eller af en
enlig person, jf. § 4, stk. 3, nr. 3. Det kræves ikke,
at adoptanten er i slægt med barnet. Bestemmelsen tager sigte
på adoptioner, hvor der før
forældremyndighedsindehaverens død har været en
vis form for tilknytning mellem barnet og adoptanten. Tilskuddet
ydes fortsat, selv om adoptanten senere indgår
ægteskab, medmindre den nye ægtefælle adopterer
barnet. Enlige adoptanter, der adopterer et udenlandsk barn gennem
en af de organisationer, der er godkendt af justitsministeren efter
adoptionslovens § 30, er ikke omfattet af bestemmelsen i
§ 4, stk. 3, nr. 3, idet der ikke forud for disse
adoptioner har været en tilknytning mellem barnet og
adoptanten.«
Modstridende regler på
området
Det er værd at lægge mærke til,
at lovgivningens argumentation for den manglende ligestilling
mellem eneforsørgere og eneadoptanter går på en
manglende tilknytning mellem barnet og adoptanten. Men hvorfor
skal adoptivbørn forskelsbehandles, når de
ifølge dansk lovgivning er blevet en
forælders barn?
Som det fremgår af § 16 i
adoptionsloven:
»Ved adoption indtræder samme
retsforhold mellem adoptant og adoptivbarn som mellem
forældre og deres barn , og adoptivbarnet og
dets livsarvinger arver og arves af adoptanten og dennes
slægt, som om adoptivbarnet var adoptantens eget barn
. Samtidig bortfalder retsforholdet mellem
adoptivbarnet og dets oprindelige slægt.«
Adoptionsloven garanterer således, at
et barn efter adoptionen i alle henseender behandles, som om det
var forsørgerens biologiske barn, men i henhold til
ovenstående vejlednings kapitel 3, nr. 25, kan et adopteret
barn ikke behandles som et biologisk barn, hvis der er
foregået en udenlandsk adoption.
Man kan således sige, at der er et
åbenlyst modsætningsforhold mellem adoptionsloven og
vejledningens kapitel 3, nr. 25.
Retten til et frit valg
Sidst skal det nævnes, at det at få
et barn også kan være et bevidst valg fra den enkelte
kvindes side. Men som det er med den nuværende lovgivning,
varierer de økonomiske konsekvenser alt efter, om hun
vælger at adoptere eller at få en kunstig insemination.
Sidstnævnte bliver muligt på det offentliges regning
fra den 1. januar 2007, og et sådant barn vil give kvinden
retten til at få det særlige børnetilskud. Men
vælger den samme kvinde i stedet at adoptere et udenlandsk
barn, er der ingen støtte, også selv om det er et
bevidst valg fra kvindens side.
Ikke alene virker det meget
mærkværdigt, det virker også, som om lovgivningen
bag den manglende ligestilling mellem eneforsørgere og
enlige adoptanter er helt ude af trit med respekten for det enkelte
barn og ikke mindst dets forældre.
Skriftlig fremsættelse
Anne Baastrup (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
ligestilling mellem enlige adoptanter og eneforsørgere med
hensyn til ret til det særlige børnetilskud.
(Beslutningsforslag nr. B 74).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.