L 213 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove.

(CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2006-07
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 18-04-2007
1. behandlet / henvist til udvalg 02-05-2007
Betænkning afgivet 23-05-2007
2. behandlet/direkte til 3. behandling 30-05-2007
3. behandlet, vedtaget 01-06-2007
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Formålet med loven er at tilpasse reglerne for selskabsbeskatning med henblik på at gøre dem robuste og konkurrencedygtige også i de kommende år.
Loven består af seks elementer:
1) Selskabsskatten (og virksomhedsskatten) sænkes til 25 pct.
2) CFC-reglerne justeres som følge af EF-Domstolens dom i Cadbury Schweppes-sagen.
3) Der indføres et loft over de finansieringsudgifter m.v., der kan fradrages.
Desuden indføres en regel om, at den skattepligtige indkomst før rentefradrag (EBIT) højst kan nedbringes med 80 pct. som følge af nettofinansieringsudgifter efter begrænsning ifølge renteloftet.
Disse begrænsninger finder først anvendelse, når koncernens nettofinansieringsudgifter overstiger 20 mio. kr.
4) Afskrivningsreglerne strammes bl.a. for bygninger og driftsmidler med speciel lang levetid.
5) Beskatningen af aktieindkomst justeres som følge af nedsættelsen af selskabsskatten.
6) Der foretages justeringer af selskabsbeskatningen af udbytter.
Aftalens førsteårsvirkning vil give et samlet provenu efter direkte afledte skatteindtægter på mindst 2 mia. kr. svarende til skatteprovenuet ved kapitalfondes skattespekulation hidtil.
Skatteministeren stillede 38 ændringsforslag til lovforslaget ved 2. behandling, som alle blev vedtaget.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 59 stemmer (V, DF og KF) mod 49 (S, RV, SF og EL).