L 59 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten.

(Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V)
Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget
Samling: 2006-07
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 03-11-2006
1. behandlet / henvist til udvalg 14-11-2006
Betænkning afgivet 07-12-2006
2. behandlet/direkte til 3. behandling 12-12-2006
3. behandlet, vedtaget 14-12-2006
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Resumé:
Loven udmønter den del af velfærdsaftalen indgået den 20. juni 2006 mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, der vedrører ændringer i efterlønsordningen og dagpengeretten samt særlige ordninger for ældre ledige.
Med loven hæves efterlønsalderen gradvis til 62 år i årene 2019 til 2022. På længere sigt skal ret til efterløn indekseres, så tilbagetrækningsalderen følger den stigende levetid. Fremover kræves der 30 års medlemskab af en arbejdsløshedskasse mod de nuværende 25 år. Herudover indføres der en fortrydelsesordning og flere særordninger for de 55-59-årige, bl.a. en forlænget dagpengeret, og ret til fritagelse for aktivering ophæves.
Lovforslaget skulle ses i sammenhæng med lovforslagene nr. L 57, 58, 60, 61 og 62.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 104 stemmer (V, S, DF, KF og RV mod 9 (SF og EL).
Sambehandlet med: