Jeg skal bruge lidt mere tid, men forhåbentlig ikke for lang.
På trods af at mere end halvdelen af det færøske parlaments medlemmer går ind for at reducere bloktilskuddet, og på trods af at en meningsmåling fra august i år viser, at kun en tredjedel af de adspurgte ønsker at fastholde bloktilskuddet, tyder alt på, at et flertal i det færøske parlament, Lagtinget, vil stemme for, at loven skal forblive uændret efter forhandlingerne mellem den danske og den færøske finansminister. Det må jeg selvfølgelig acceptere, men som formand for det største parti på Færøerne og som medlem af det danske Folketing vil jeg dog tillade mig at gøre nogle få betragtninger over bloktilskuddet - dette fænomen, som jeg kalder det.
Jeg betragter det færøske bloktilskud som en del af en slags skuespil. Det er blevet udlagt som en gave fra de danske skatteydere til Færøerne, men efter min mening er det
i virkeligheden en betaling for at fastholde dansk territorium i Nordatlanten, og det har også givet Danmark store udenrigspolitiske, strategiske og handelspolitiske fordele. Uanset hvordan vi gør tingene op, går de i hvert fald lige op, og det er der ikke noget odiøst i. Jeg synes, det er dygtig statsmandskunst, og jeg har flere gange anerkendt og rost den danske regering, selv om jeg ikke billiger processen. Jeg dadler ikke Danmark for det, men dadler derimod det færøske politiske system, som endnu ikke har formået at gøre op med den afhængighedsskabende spiral, som bloktilskuddet er. Jeg vil opfordre til, at man tør debattere sagen, også i det danske Folketing og blandt danske politikere, for den har nogle meget vidtrækkende politiske og økonomiske konsekvenser, som nogle må tage ansvaret for - selvfølgelig nogle i Færøerne, men også dem, der bevilger pengene. Jeg betragter bloktilskuddet som et middel til at skabe ansvarsforflygtigelse i Færøerne og som en del af det politiske limbo, som man kan sige det har skabt i forholdet mellem Danmark og Færøerne i mange år. Beløbet er egentlig kun 1 promille af den danske finanslov, og det vil svare til en bevilling på 3 mio. kr. på Færøerne, så det er jo et mikroskopisk beløb, vi taler om. Men for det færøske samfund har det såkaldte bloktilskud, eller blokstøtten som det kaldes på Færøerne, i mange år været det altafgørende omdrejningspunkt for Færøernes politiske beslutningstagere og for den færøske politiske udvikling. Jeg vil sige, at bloktilskuddet har skabt en tilskudsøkonomi, hvor man kun fokuserer på, hvad man får udefra. Man har ikke koncentreret sig om, hvad det færøske samfund selv kan producere, og hvad den færøske økonomi kan arbejde sig op til, og vi kender konsekvenserne af det. Færøerne gik fallit for 14 år siden på grund af en økonomi, der baserer sig på tilskud udefra. Vi ønsker selvfølgelig at tage det fulde ansvar for vores egen økonomi og vores eget samfund. Vi ønsker at reducere tilskuddet, men vi ønsker selvfølgelig også samtidig at opnå de politiske fordele, der er ved at blive et selvstændigt land, der ikke isolerer sig i verden, men derimod får adgang til international handel og internationale aftaler, som man kan sige er indtægtssiden af sagen. Samtidig med at vi overtager udgifterne, vil vi selvfølgelig også gerne overtage de indtægtsgivende fordele ved at blive et selvstændigt land.
I øjeblikket er den færøske økonomi overophedet, på trods af at bloktilskuddet blev reduceret med en tredjedel i 2001 og vi samtidig nedbragte den ekstraordinære gæld til den danske stat. I 2001 tog vi et økonomisk skridt, som svarede til, at Danmark skulle sige nej tak til 150 mia. kr. på finansloven, men det førte ikke til gråd og tænders gnidsel. Tværtimod har vi efter nedskæringen formået at overleve en konjunkturnedgang af meget stor kaliber.
I dag er den færøske økonomi på en måde på vej tilbage til økonomien i 1980'erne, hvor man fordelte danske penge til venner og bekendte og gav skattelettelser til de rigeste, så man langsomt udmarvede muligheden for at få en selvstændig økonomi. Derfor er vores partis forslag i det færøske Lagting at overtage nogle flere områder og f.eks. over 6 år reducere beløbet med 100 mio. kr. om året. I denne overgangsperiode skal det resterende beløb indsættes i en økonomisk fond, der skal være en slags støtteben i forbindelse med den fuldstændige færøske selvstændighedsproces.
Jeg ville ønske, at man kunne debattere disse ting i Folketinget og også kunne debattere dem i forhandlingerne mellem den danske regering og det færøske landsstyre, og jeg vil bare sige, at hvis man ikke tager tingene alvorligt, men fortsætter i den samme gænge, vil man om få år opleve fatale konsekvenser.