L 69 Forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2007 og 2008.

Af: Finansminister Thor Pedersen (V)
Udvalg: Udvalget vedrørende Færøske Forhold
Samling: 2006-07
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 09-11-2006
1. behandlet / henvist til udvalg 16-11-2006
Betænkning afgivet 06-12-2006
2. behandlet/henvist til udvalg 12-12-2006
Betænkning afgivet 13-12-2006
Tillægsbetænkning afgivet 13-12-2006
3. behandlet, vedtaget 14-12-2006
Ministerområde:
Finansministeriet
Resumé:
Med loven fastsættes statens tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2007 og 2008 til 615,5 mio. kr. Bloktilskuddet fastholdes efter ønske fra hjemmestyret på niveauet for 2002. Af de 615,5 mio. kr. vedrører de 283,6 mio. kr. sundhedsvæsenet, 213,3 mio. kr. folkeforsikringen, 117,0 mio. kr. særforsorgen og 1,6 mio. kr. Færøernes Fiskerilaboratorium. Det var en forudsætning, at hjemmestyrets endelige udtalelse forelå inden 3. behandling i Folketinget.
Loven trådte i kraft den 1. januar 2007.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 112 stemmer (V, S, Df, KF, RV, SF og EL) mod 1 (TF).