Skriftlig fremsættelse (6. december 2006)

Justitsministeren (Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til Arvelov

(Lovforslag nr. L 100).

Lovforslaget indeholder forslag til en ny arvelov, som skal erstatte den gældende arvelov fra 1963. Formålet med lovforslaget er at gennemføre en revision af arvelovgivningen med henblik på at tilpasse lovgivningen til nutidens familiemønstre.

Lovforslaget bygger i vidt omfang på overvejelserne i betænkning nr. 1473/2006 om revision af arvelovgivningen mv.

Lovforslaget indebærer en styrkelse af ægtefællens arveretlige stilling gennem en forhøjelse af ægtefællens legale arvebrøk fra 1/3 til ½ af den førstafdøde ægtefælles ejendele. Herudover foreslås det, at beløbsgrænsen for ægtefællens udtagelsesret (retten til suppleringsarv) forhøjes fra de nuværende 200.000 kr. til 500.000 kr. Til gengæld skal forsikrings- og pensionsbeløb, som ægtefællen får udbetalt i anledning af dødsfaldet indgå ved beregningen. Desuden foreslås det, at ægtefællens adgang til arvehenstand udvides, således at det også kan ske i forhold til myndige livsarvinger for en periode på som udgangspunkt 5 år. Som hidtil skal en længstlevende ægtefælle endvidere have ret til uskiftet bo med fælles livsarvinger samt med den førstafdøde ægtefælles særlivsarvinger, hvis disse samtykker i det.

Lovforslaget indebærer endvidere, at arvelader får større frihed til at disponere over sin formue ved testamente. Den andel af ægtefællens og livsarvingernes arveret, som ikke kan fratages dem ved testamente (den såkaldte tvangsarv), foreslås nedsat fra ½ til ¼ af den legale arvelod. Endvidere indføres der en adgang for arvelader til at begrænse en livsarvings tvangsarv til 1 mio. kr., og arveladeren får mulighed for at bestemme, at en livsarving skal have sin tvangsarv udbetalt kontant. Dette indebærer, at det bl.a. bliver lettere at ligestille sammenbragte børn i arveretlig henseende, og at gennemførelsen af generationsskifter af erhvervsvirksomheder lettes.

I sammenhæng med den foreslåede nedsættelse af tvangsarven foreslås det, at adgangen til at båndlægge en livsarvings tvangsarv begrænses til livsarvingens fyldte 25. år. Samtidig foreslås en mindre udvidelse af adgangen til at frigive båndlagt arv, således at justitsministeren kan frigive en båndlagt arv i tilfælde, hvor det er åbenbart, at båndlæggelsen ikke længere tjener et rimeligt formål.

Reglerne om slægtens arveret i tilfælde, hvor arveladeren ikke efterlader en ægtefælle, videreføres uændret i lovforslaget. Arveladerens slægt €" i første række arveladerens børn og børnebørn mv. €" arver således alle arveladerens ejendele, medmindre arveladeren har oprettet testamente.

Der foretages endvidere nogle ændringer i reglerne om testamenter. Adgangen til oprettelse af notartestamente og vidnetestamente opretholdes med nogle mindre præciseringer i reglerne. Derimod foreslås det, at formkravene til oprettelse af nødtestamenter ophæves, således at et nødtestamente fremover kan oprettes på en hvilken som helst måde, når blot det er sikkert, at testamentet er oprettet af den angivne arvelader og er udtryk for dennes beslutning. Det foreslås desuden, at kravene til tilbagekaldelse af et testamente skærpes, således at dette altid skal ske i testamentsform, dvs. ved et notartestamente eller et vidnetestamente. Der er desuden foretaget nogle præciseringer og moderniseringer i reglerne om testamenters ugyldighed og anfægtelse mv. Det foreslås i den forbindelse, at der i loven medtages en udtrykkelig regel om et testamentes ugyldighed på grund af bristende forudsætninger.

Reglerne om fælles testamenter, dvs. om testamenter oprettet af flere personer i forening, foreslås udbygget væsentligt i forhold til den gældende arvelov. Der foreslås således regler om både den længstlevende testators testationsret og dispositionsadgang i levende live. Reglerne indebærer, at en længstlevende testator ikke gennem dispositioner foretaget efter den førstafdøde testators død skal kunne tilsidesætte den førstafdødes ønsker om fordeling af dennes egne midler.

Endvidere foreslås det, at arveloven kommer til at indeholde udtrykkelige regler om, at ugifte samlevende i stabile parforhold €" efter lovforslaget par, der har boet sammen i 2 år på fælles bopæl eller samboende par, der har barn sammen €" kan oprette et fælles testamente om, at de vil arve hinanden, som om de var ægtefæller (udvidet samlevertestamente).

Lovforslaget skal i øvrigt læses i sammenhæng med det lovforslag om ændring af forsikringsaftaleloven samt forskellige andre love (Begunstigelser i forsikringsordninger mv. samt ændringer som følge af arveloven mv.) (lovforslag nr. L 101), der er fremsat samtidig med dette lovforslag.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg herved anbefale forslaget til Det Høje Tings velvillige behandling.