L 105 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om integration af udlændinge i Danmark, lov om statens voksenuddannelsesstøtte og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen og efteruddannelse. (Velfærdsreformen €" forstærket indsats for at nedbringe ledigheden m.v.).

Fremsat den 13. december 2006 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om integration af udlændinge i Danmark, lov om statens voksenuddannelsesstøtte og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

(Velfærdsreformen - forstærket indsats for at nedbringe ledigheden m.v.)

§ 1

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005, som ændret ved § 1 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, lov nr. 1386 af 21. december 2005, § 1 i lov nr. 239 af 27. marts 2006, § 1 i lov nr. 564 af 9. juni 2006 og § 1 i lov nr. 565 af 9. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, nr. 7 og § 70, stk. 1, indsættes efter »lov om social pension«: »eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.«

2. I § 2, nr. 8, ændres »til, og« til: »til,«.

3. I § 2, nr. 9, ændres »tilbud efter kapitel 11.« til: »tilbud efter kapitel 11, og«.

4. I § 2 indsættes som nr. 10:

»1) personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.«

5. I § 3 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 9, gælder kapitel 11 a om virksomhedspraktik til særligt udsatte unge under 18 år.

Stk. 6. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 10, gælder kapitel 13 a om tilbud til ledige selvforsørgende.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

6. I § 3, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »§ 2, nr. 2-7« til: »§ 2, nr. 2-7 og 10«.

7. Efter § 4 a indsættes som nyt kapitel i afsnit I:

»Kapitel 2 a

Inddragelse af andre aktører

§ 4 b. Staten og kommunen i jobcenteret kan overlade det til andre at udføre opgaver og træffe afgørelse efter denne lov. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat staten og kommunen.

§ 4 c. Andre aktører, der af staten eller kommunen i jobcenteret har fået overladt opgaven med at varetage beskæftigelsesindsatsen for en person, forpligter på samme måde som staten og kommunen i jobcenteret personen til at møde til samtaler og deltage i aktiviteter og tilbud efter kapitel 10-12.

Stk. 2. Andre aktører skal herved overholde samme regler, som gælder for staten og kommunen i jobcenteret i forbindelse med indkaldelse til samtaler, deltagelse i aktiviteter og afgivelse af tilbud efter kapitel 3, 7-14 og 16-18.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om krav til andre aktørers sagsbehandling, herunder om frister og procedurer i forbindelse med sagsbehandlingen og om, hvorledes staten og kommunen i jobcenteret fører tilsyn med andre aktører.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan beskæftigelsesindsatsen efter denne lov kan varetages af andre aktører, herunder hvordan personer, der er omfattet af loven, skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører.

§ 4 d. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra direktørerne for Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes mulighed for at udføre opgaver efter denne lov.«

8. I § 5, stk. 3, indsættes efter »lov om social pension,«: »lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,«.

9. I § 9, stk. 2, indsættes efter »lov om social pension«: », lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.«

10. I § 11, stk. 2 og 3, indsættes som 2. pkt.:

»Den ledige skal mindst én gang om ugen bekræfte registreringen som arbejdssøgende.«

11.§ 14, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Samtalen efter stk. 1 afholdes for personer omfattet af § 2, nr. 1, af arbejdsløshedskassen og for personer omfattet af § 2, nr. 2, af kommunen.«

12.§ 14, stk. 4, ophæves.

13.§ 16, stk. 1, affattes således:

»For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, skal der under kontaktforløbet afholdes individuelle jobsamtaler med fokus på konkrete job og jobsøgning. Under jobsamtalen tilrettelægges kontaktforløbet og indholdet i beskæftigelsesindsatsen fastlægges, ligesom der følges op på indgåede aftaler.«

14. I § 16, stk. 3, og § 73 a, stk. 2, ændres »samtaler« til: »jobsamtaler«.

15. I § 17, stk. 1, § 18, stk. 1 og 3, § 19, § 20, 1. og 2. pkt. og § 21 a, stk. 1, og 2, ændres »samtale« til: »jobsamtale«.

16. I overskriften før § 19 indsættes efter »samtale«: » m.v.«

17. I § 21, stk. 2, indsættes efter »kontaktforløb«: », herunder at persongrupper kan undtages fra det individuelle kontaktforløb, fordi de på grund af alder, helbredsforhold eller andre særlige forhold i almindelighed ikke har brug for en beskæftigelsesrettet indsats.«

18.§ 21 a, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Staten og kommunen i jobcenteret skal inden for 2 uger efter jobsamtalen, jf. stk. 1 og 2 sørge for, at de pågældende personer får et tilbud efter kapitel 10-12.«

19.§ 21 a, stk. 4 og 5, ophæves.

20. Efter § 21 b indsættes i afsnit III:

»Systematisk formidlingsforløb

§ 21 c. Når staten eller kommunen i jobcenteret formidler en person, som er omfattet af § 2, nr. 1 eller 2, til et job efter § 5, stk. 2, nr. 1, af over 5 dages varighed, og personen ikke får jobbet, igangsættes et systematisk formidlingsforløb efter § 21 d. Dette gælder dog ikke for en person, der er i tilbud efter kapitel 10-12.

§ 21 d. Staten eller kommunen i jobcenteret skal hurtigst muligt formidle personen til endnu et job efter § 5, stk. 2, nr. 1, og skal løbende fortsætte hermed indtil 3 måneder efter første formidling efter § 21 c, hvis personen ikke kommer i beskæftigelse.

Stk. 2. Er der ikke job, jf. stk. 1, personen kan formidles til, skal staten eller kommunen i jobcenteret pålægge personen at søge et antal nærmere angivne job på Jobnet. Jobbene findes i samarbejde med personen.

Stk. 3. Er personen ved udløbet af perioden på 3 måneder ikke kommet i beskæftigelse, skal personen have tilbud efter kapitel 10-12.

§ 21 e. For en person, der i løbet af perioden med systematisk formidlingsforløb skal påbegynde et tilbud efter kapitel 16 og 17, afsluttes forløbet efter § 21 d, stk. 1 og 2, på det tidspunkt, hvor tilbuddet starter.

Stk. 2. En person, der er omfattet af et systematisk formidlingsforløb efter § 21 d, kan ikke henvises til andre aktører, der af staten eller kommunen i jobcenteret har fået overladt opgaven med at varetage beskæftigelsesindsatsen, jf. § 4 b.

Stk. 3. En person kan uanset bestemmelsen i stk. 2 henvises til anden aktør, hvis pågældende er omfattet af målgruppen for et statsligt rammeudbud efter § 9 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, eller hvor staten eller kommunen i jobcenteret er blevet pålagt at bruge anden aktør efter § 11 i samme lov.«

21.§ 29, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse ved afgivelse af tilbud efter kapitel 10-12, der varer op til 4 uger. En person har dog ret til at få udarbejdet en jobplan, hvis pågældende anmoder herom.«

22. I § 29 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Tilbud, hvor der efter stk. 3 ikke kræves udarbejdet en jobplan, skal afgives skriftligt, og det skal fremgå af sagen, om personen har accepteret tilbuddet.«

23. I § 34, nr. 2, og § 35 ændres »12« til: »9«.

24. I § 36, stk. 4, ændres »1 år« til: »9 måneder«.

25.§ 44, stk. 1, affattes således:

»Et tilbud om virksomhedspraktik kan have en varighed, der udgør op til

1) 4 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1,

2) 4 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, dog 8 uger for personer, der er omfattet af § 91 b,

3) 13 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud, og

4) 13 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr. 3-5 og 7.«

26. I § 45, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Personen bevarer dog den ydelse, som pågældende er berettiget til efter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., under deltagelse i tilbud af en sammenhængende varighed på under 4 uger.«

27. Efter § 67 indsættes:

»Særlig løntilskudsordning for langtidsledige kontant- og starthjælpsmodtagere

§ 67 a. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har ret til at indgå aftale med en privat arbejdsgiver og få tilbud om ansættelse med løntilskud.

Stk. 2. Det er en betingelse for tilbuddet,

1) at personen har modtaget kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse eller har været i tilbud efter kapitel 10-12 i 140 uger inden for de seneste 156 uger, og

2) at virksomheden opfylder betingelserne i §§ 54, 60, 61 og 62.

Stk. 3. Perioder med tilbud efter stk. 1 kan ikke medregnes i opgørelsen af de 140 uger i stk. 2, nr. 1.

Stk. 4. §§ 59 og 67 finder tilsvarende anvendelse ved ansættelse med løntilskud efter stk. 1.

Stk. 5. Personer under 30 år, som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, kan ikke indgå en aftale efter stk. 1.

§ 67 b. Ved aftaler om ansættelse med løntilskud efter § 67 a skal kommunen i jobcenteret alene påse, at betingelserne i § 67 a, stk. 2, er opfyldt. Kommunen i jobcenteret skal ikke foretage en vurdering efter § 22, stk. 3.

Stk. 2. Reglerne om jobplan i kapitel 9 finder ikke anvendelse.

§ 67 c. Ved ansættelse efter § 67 a udgør løntilskuddet pr. time 90,14 kr. (pr. 1. januar 2006).

Stk. 2. Arbejdsgiveren og den ledige aftaler varigheden af løntilskudsperioden, der kan være op til sammenhængende 12 måneder.«

28. Efter § 75 indsættes i afsnit IV:

»K apitel 13 a

Tilbud til ledige selvforsørgende

§ 75 a. Kommunen i jobcenteret kan efter en konkret vurdering give personer, der er omfattet af § 2, nr. 10, tilbud efter kapitel 10-12 og tillægsydelser efter kapitel 14 og 15.

Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 10, og som ikke har andre problemer end ledighed, kan få tilbud og tillægsydelser efter de regler, der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 2, i kapitlerne 10€"12, 14 og 15, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 3. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 10, og som har andre problemer end ledighed, kan få tilbud og tillægsydelser efter de regler, der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 3, i kapitlerne 10€"12, 14 og 15, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 4. Tilbud efter kapitel 10 til personer omfattet af § 2, nr. 10, kan højst vare i op til 6 uger, medmindre danskundervisning indgår som en betydelig del af tilbuddet. Den samlede varighed kan ikke overstige 26 uger. Bestemmelserne i §§ 34-36 om varighed finder ikke anvendelse.

Stk. 5. Bestemmelserne om ydelser m.v. i §§ 38€"41 og §§ 45€"47 finder ikke anvendelse for personer omfattet af § 2, nr. 10.«

29. Efter § 81 indsættes i kapitel 14:

»Tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler

§ 81 a. En virksomhed og staten eller kommunen i jobcenteret kan indgå en partnerskabsaftale om rekrutteringsforløb for ledige i form af virksomhedspraktik efter kapitel 11.

Stk. 2. Inden for rammerne af aftalen kan virksomheden iværksætte vejlednings- og opkvalificeringsforløb efter kapitel 10 og tilknytte en mentor efter kapitel 14.

Stk. 3. Virksomheden kan få tilskud til faktisk afholdte udgifter efter stk. 2 og til faktisk afholdte udgifter til administration, hvis det er aftalt.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilskud til virksomheder efter stk. 3.«

30. I § 84 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Tilbud, som gives efter dette kapitel, skal, medmindre andet er fastsat, have en sammenhængende varighed på mindst 4 uger.«

31.§ 85 affattes således:

»§ 85. Personer under 25 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret og pligt til tilbud efter kapitel 10 i form af uddannelse i 18 måneder. Tilbud kan kombineres med andre aktiviteter efter kapitel 10 eller med tilbud efter kapitel 11. Tilbud efter 1. pkt. indledes med tilbud på sammenhængende 6 måneder. Efterfølgende tilbud skal planlægges under hensyn til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af indsatsen over for personen samt muligheden for at påbegynde tilbud, således at tilbud så vidt muligt bliver sammenhængende.

Stk. 2. Personer, der er omfattet af stk. 1, kan i stedet få tilbud efter kapitel 11 og 12, såfremt personen er fuldtidsforsikret og har haft mindst 24 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder eller er deltidsforsikret og har haft mindst 16 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder.

Stk. 3. Personer mellem 25 og 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har, jf. dog stk. 4, senest efter 6 måneders sammenlagt ledighed ret og pligt til tilbud efter kapitel 12 om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver i sammenhængende 6 måneder.

Stk. 4. Personer, der skal have tilbud efter stk. 3, kan vælge at søge ind på en ordinær uddannelse på almindelige vilkår. Vælger personen dette, får pågældende 8 uger til at finde en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse at søge ind på. Efter uddannelsen er valgt, skal personen have tilbud på mindst sammenhængende 6 måneder efter kapitel 10 i form af uddannelse, der kan kombineres med andre aktiviteter efter kapitel 10 eller med tilbud efter kapitel 11. Personen kan dog i stedet vælge at få tilbud efter kapitel 11 og 12. Udløber fristen på 8 uger for valg af uddannelse efter tidspunktet for tilbud efter stk. 3, skal tilbuddet afgives, når de 8 uger er gået.«

32. I § 87 ændres »12« til: »9«.

33. To steder i § 89, stk. 3, 2. pkt., og i stk. 4 ændres »12« til: »9«.

34. I § 90, stk. 1, indsættes efter »sammenlagt 6 måneder«: », jf. dog § 90 a«.

35. Efter § 90 indsættes før overskriften »Bortfald af pligt til tilbud«:

»§ 90 a. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, har efter 30 måneders sammenlagt ledighed ret og pligt til tilbud i resten af ledighedsperioden. Tilbuddene skal så vidt muligt være virksomhedsrettede og være på mindst 6 timer i gennemsnit om dagen.

Stk. 2. Er personen ikke i tilbud på det tidspunkt, hvor pågældende bliver omfattet af stk. 1, skal tilbud påbegyndes straks efter de 30 måneders sammenlagte ledighed.

Stk. 3. Ophører personen i et tilbud, skal pågældende hurtigst muligt påbegynde et nyt tilbud.«

36. I kapitel 17 indsættes efter overskriften «Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager kontanthjælp og starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik»:

»Varighed og tilbud

§ 91 a. Tilbud, som gives efter dette kapitel, skal, medmindre andet er fastsat, have en sammenhængende varighed på mindst 4 uger.

Stk. 2. Personer, der efter § 13 i lov om aktiv socialpolitik, har en rimelig grund til ikke at udnytte deres arbejdsmuligheder, har senest 1 måned efter, at den rimelige grund er ophørt, ret og pligt til at påbegynde tilbud efter dette kapitel.«

37. I kapitel 17 indsættes efter overskriften »Ret og pligt til første tilbud for personer under 30 år«:

»§ 91 b. Personer mellem 25 og 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, og som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har senest efter 5 ugers sammenhængende ledighed med kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud med en varighed på 8 uger i form af et særligt tilrettelagt projekt efter § 32, stk. 1, nr. 2, eller et tilbud efter kapitel 11.

Stk. 2. Personer omfattet af stk. 1 kan dog i stedet vælge at søge ind på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår. Vælger personen dette, har pågældende 8 uger til at finde en uddannelse at søge ind på.

Stk. 3. Personer omfattet af stk. 1 og 2 skal deltage i tilbud efter § 92, stk. 3.«

38.§ 92, stk. 1, affattes således:

»Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, og som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har senest efter en sammenhængende periode med 13 uger på kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud, der har en varighed på 18 måneder, jf. stk. 2 og 3. Tilbud efter 1. pkt. indledes med tilbud på sammenhængende 6 måneder. Efterfølgende tilbud skal planlægges under hensyn til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af indsatsen over for personen samt muligheden for at påbegynde tilbud, således at tilbud så vidt muligt bliver sammenhængende.«

39.§ 92, stk. 4 og 5, ophæves.

40. I § 93, stk. 1, ændres »sammenlagt 6 måneder« til: »sammenhængende 6 måneder«.

41.§ 93, stk. 2, ophæves.

42.§ 94 affattes således:

»§ 94. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 3, har senest efter en sammenhængende periode med 13 uger på kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12, der har en varighed på 18 måneder. Tilbud efter 1. pkt. indledes med tilbud på sammenhængende 6 måneder. Efterfølgende tilbud skal planlægges under hensyn til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af indsatsen over for personen samt muligheden for at påbegynde tilbud, således at tilbud så vidt muligt bliver sammenhængende.«

43.§ 95 affattes således:

»§ 95. Personer, der er fyldt 30 år, og som er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har senest efter en sammenhængende periode på 9 måneder med kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12.«

44. I § 96, stk. 2, ændres »§ 95, 1. pkt.« til: »§ 95«.

45.§ 96, stk. 3, ophæves.

46.Overskriften til § 98 og § 98 ophæves.

47. Efter § 98 indsættes:

»§ 98 a. Private og offentlige arbejdsgivere har ret til at få udbetalt en jobrotationsydelse af staten i jobcenteret, når en beskæftiget midlertidigt deltager i uddannelse, og der i uddannelsesperioden ansættes en person som vikar for den beskæftigede.

Stk. 2. Jobrotationsydelsen udgør 144,22 kr. (pr. 1. januar 2006) for hver time en beskæftiget er i uddannelse, og der samtidig er ansat en vikar.

Stk. 3. Det er en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at

1) den beskæftigede, der deltager i uddannelse, ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år,

2) den beskæftigede modtager sædvanlig løn fra arbejdsgiveren i uddannelsesperioden,

3) den beskæftigede eller arbejdsgiveren ikke modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, og

4) at der ikke udbetales løntilskud til arbejdsgiveren for vikaren efter reglerne i kapitel 12.

Stk. 4. Har den beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotation, en kort videregående uddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse, vil der inden for en afsat pulje kunne udbetales jobrotationsydelse til arbejdsgiveren, når betingelserne i stk. 3 er opfyldt, bortset fra betingelsen i stk. 3, nr. 1, 2. led, om at uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år.

Stk. 5. Arbejdsgiveren afgør, hvilke offentlige eller privat udbudte uddannelser der kan indgå i en jobrotation, og betaler udgiften til private uddannelser og uddannelser med brugerbetaling.

§ 98 b. For at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse skal den person, der ansættes som vikar,

1) være omfattet af § 2, nr. 1, og ved ansættelsen have en sammenlagt ledighedsperiode på mindst 6 måneder,

2) være omfattet af § 2, nr. 2 eller 3, og ved ansættelsen have modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder, eller

3) modtage introduktionsydelse efter lov om integration af udlændinge i Danmark og have modtaget denne ydelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder.

Stk. 2. Vikaren skal som minimum være ansat 10 timer pr. uge og kan maksimalt være ansat i en periode på 12 måneder.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal betale overenskomstmæssig løn eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende løn til vikaren. Vikaren er omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.

Stk. 4. Arbejde som vikar i forbindelse med job­rotation medregnes ikke ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

48. Efter § 105 indsættes:

»§ 105 a. Andre aktører, der af staten eller kommunen i jobcenteret har fået overladt opgaven med at varetage beskæftigelsesindsatsen for en person, skal underrette arbejdsløshedskassen eller kommunen, hvis personen ikke møder til samtaler eller ikke deltager i aktiviteter og tilbud, som personen er forpligtet til, jf. § 4 c.

Stk. 2. Når andre aktører underretter arbejdsløshedskassen, skal andre aktører samtidig sende kopi af underretningen til staten i jobcenteret.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for indholdet i underretningerne, om hvornår disse skal afgives og om den måde, hvorpå andre aktører skal underrette henholdsvis arbejdsløshedskasserne, staten i jobcenteret og kommunen.«

49.§ 118 affattes således:

»§ 118. Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter kapitel 10 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3 og 10. Det samme gælder udgifter efter kapitel 14 og §§ 83, 99 og 101. Rådighedsbeløbet opgøres til 19.118 kr. pr. år (2007-niveau) gange antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-4, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, opgjort som antal helårspersoner i regnskabsåret.

Stk. 2. Staten refunderer 65 pct. af kommunens udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3 og 10.

Stk. 3. Staten refunderer kommunens udgift til beskæftigelsestillæg efter § 45, stk. 3, med samme refusionssats, som kommunen er berettiget til for udgiften til kontant- og starthjælp, jf. § 100 i lov om aktiv socialpolitik.«

50.§ 127, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) løntilskud efter §§ 63 og 67 c,«.

51. I § 127, stk. 1, indsættes efter nr. 3, som nyt nummer:

»4) jobrotationsydelse efter § 98 a, og«.

Nr. 4 bliver herefter nr. 5.

52. I § 133, stk. 5, ændres »1. januar 2007« til: »1. januar 2009«.

§ 2

I lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som ændret ved § 1 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, foretages følgende ændringer:

1.§ 26 ophæves.

2.§ 27 ophæves.

3.§ 31 ophæves.

4. Efter § 56 indsættes i kapitel 9:

»§ 56 a. Staten i jobcenteret kan inden for kvoten anmode kommuner, regioner eller statslige myndigheder om at stille en konkret løntilskudsplads, jf. § 56 til rådighed for en ledig dagpengemodtager til påbegyndelse på et bestemt tidspunkt efter udløbet af fristen i stk. 4. Anmodningen til en kommune skal vedrøre en person bosat i kommunen.

Stk. 2. En anden aktør, der varetager indsatsen over for den ledige, jf. kapitel 4, kan på samme måde som staten i jobcenteret anmode om at få stillet en konkret løntilskudsplads til rådighed.

Stk. 3. Kan myndigheden ikke stille en løntilskudsplads til rådighed inden for det ønskede fagområde, kan den stille en løntilskudsplads til rådighed inden for et andet fagområde.

Stk. 4. Myndigheden skal stille pladsen til rådighed senest 24 dage efter at have modtaget anmodningen. Søn- og helligdage medregnes ikke.

Stk. 5. Den myndighed, der ikke opfylder sin pligt efter stk. 1-4, skal afholde udgifterne ved tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til den ledige i op til 6 måneder.

Stk. 6. Uenighed om afholdelsen af udgifter efter stk. 5 kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet af staten i jobcenteret eller kommunen, regionen eller vedkommende statslige myndighed. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

§ 3

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 6 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, § 1 i lov nr. 1384 af 21. december 2005 og § 2 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, foretages følgende ændringer:

1. § 52 a, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som har en sammenhængende varighed på under 4 uger, modtager medlemmet dagpenge, jf. stk. 1.«

2.§ 55, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Et medlem, der i dagpengeperioden deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager aktiveringsydelse, der svarer til medlemmets dagpenge efter stk. 1, jf. dog § 52 a, stk. 2, 3 og 5. Hvis tilbuddet har en sammenhængende varighed på under 4 uger, modtager medlemmet dog dagpenge efter stk. 1. § 46 finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af aktiveringsydelse.«

3.§ 57, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»Registreringen skal ske, når ledigheden indtræder. Den ledige skal løbende bekræfte sin registrering som arbejdssøgende og opretholde kontakten med staten i jobcenteret i hele ledighedsperioden.«

4. I § 62, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) kan og vil deltage i formidlingssamtaler, samtaler om formidlingsrelevante oplysninger (CV-samtaler) efter kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og rådighedssamtaler,«

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.

5.§ 62, stk. 1, nr. 3, som bliver nr. 4, affattes således:

»4) kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i jobsamtaler, og aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og«.

6. I § 62 b, stk. 1, nr. 3, ændres »jf. § 63« til: »jf. §§ 63 og 63 a«.

7. I § 63, stk. 1, nr. 3, udgår: »eller«.

8.§ 63, stk. 1, nr. 4, ophæves og i stedet indsættes:

»4) at medlemmet under en jobsamtale uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller at følge op på indgåede aftaler om beskæftigelsesindsatsen, eller

5) at medlemmet uden fyldestgørende grund udebliver fra, afslår eller ophører i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

9.§ 63, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger. Hvis medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for den selvforskyldte ledighed har fået en karantæne efter § 63 a, stk. 2, for at udeblive fra en samtale, eller er blevet selvforskyldt ledig, jf. stk. 1, bortfalder retten til dagpenge, indtil

1) et fuldtidsforsikret medlem har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger,

2) et deltidsforsikret medlem har haft mindst 150 timers arbejde inden for 10 uger, eller

3) et medlem i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.«

10. I § 63 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. For et medlem, der er mellem 25 og 30 år, og som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, bortfalder retten til dagpenge, jf. stk. 4, 2. pkt., hvis medlemmet efter at have afslået eller være ophørt i et tilbud efter § 85, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, uden fyldestgørende grund afslår at finde, søge ind på eller påbegynde en uddannelse, jf. § 85, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

11. I § 63, stk. 5, som bliver stk. 6, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.

12. Efter § 63 indsættes:

»§ 63 a. Der kan ikke udbetales dagpenge til et medlem, som udebliver fra en jobsamtale hos staten i jobcenteret eller hos anden aktør eller fra en formidlings-, CV- eller rådighedssamtale i arbejdsløshedskassen. Dagpenge kan tidligst udbetales, når medlemmet har henvendt sig til staten i jobcenteret eller anden aktør henholdsvis arbejdsløshedskassen om udeblivelsen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Et medlem, som inden for 12 måneder efter at være blevet udelukket fra ret til dagpenge efter stk. 1 uden fyldestgørende grund igen udebliver fra en jobsamtale, formidlings-, CV- eller rådighedssamtale, pålægges en karantæne på 2 uger, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Hvis medlemmet inden for 12 måneder efter at have fået en karantæne for at udeblive fra en samtale, jf. stk. 2, eller efter at have fået en karantæne for selvforskyldt ledighed, jf. § 63, stk. 4, 1. pkt., uden fyldestgørende grund på ny udebliver fra en jobsamtale, formidlings-, CV- eller rådighedssamtale, bortfalder retten til dagpenge, indtil

1) et fuldtidsforsikret medlem har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger,

2) et deltidsforsikret medlem har haft mindst 150 timers arbejde inden for 10 uger, eller

3) et medlem i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-3.«

13. I § 65, stk. 2, ændres »jf. §§ 62-63« til: »jf. §§ 62-63 a«.

14.§ 65, stk. 6, 1. pkt., affattes således:

»Arbejdsløshedskassernes fremgangsmåde ved udveksling af information med staten i jobcenteret eller anden aktør sker efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesrådet.«

15. I § 88, stk. 2, ændres »jf. §§ 62 og 63« til: »jf. §§ 62, 63 og 63 a«.

§ 4

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 som ændret ved § 4 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, § 2 i lov nr. 239 af 27. marts 2006, § 2 i lov nr. 565 af 9. juni 2006 og § 59 i lov nr. 566 af 9. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 a indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Personen skal løbende bekræfte sin registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf.«

2. I § 10, stk. 1, indsættes som 3. og 4. pkt.:

»Kommunen i jobcenteret foretager opfølgningen på den beskæftigelsesrettede indsats, herunder på om personen udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. §§ 13-13 c. Denne opfølgning sker i forbindelse med kontaktforløbet, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

3.§ 10, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Kommunen skal foretage opfølgning på en sag efter stk. 1 senest 3 måneder efter første henvendelse. Herefter skal opfølgning ske senest 3 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet. Kommunen i jobcenteret skal foretage opfølgning på den beskæftigelsesrettede indsats efter reglerne om det individuelle kontaktforløb, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og i øvrigt når der opstår begrundet tvivl om, hvorvidt personen eller dennes ægtefælle udnytter sine arbejdsmuligheder.«

4.§ 13, stk. 2, nr. 2 og 3, affattes således:

»2) udebliver fra en jobsamtale eller en CV-samtale hos staten eller kommunen i jobcenteret eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering hos kommunen i jobcenteret,

3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,«.

5. I § 13 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Personen skal herefter vedligeholde sin beskrivelse (CV) efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf.«

6. I § 14, stk. 3, nr. 3, og § 59, stk. 1, ændres »lov om forsikring mod følger af arbejdsskade« til: »lov om arbejdsskadesikring«.

7. I § 25, stk. 7, og § 27 a indsættes efter »lov om social pension«: »eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v.«

8. I § 27, stk. 1, nr. 1, ændres »er fyldt 60 år« til: »har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

9.§ 29, nr. 2, affattes således:

»2) personer, der er varetægtsfængslet, anbragt i varetægtssurrogat, indsat til afsoning i fængsel eller arresthus eller som efter at være dømt til anbringelse, behandling eller forvaring opholder sig på hospital eller anden institution.«

10. I § 33, stk. 1, indsættes som nr. 7:

»7) Transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til nødvendig transport ved udførelse af lønnet arbejde og ulønnet, frivilligt arbejde.«

11. Efter § 38 b indsættes:

»§ 38 c. Hvis en person mellem 25 og 30 år,

1) som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse,

2) som modtager hjælp alene på grund af ledighed, og

3) som ikke forsørger eget barn i hjemmet,

afviser eller ophører i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og i stedet vælger at søge ind på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 91 b, nedsættes hjælpen ikke efter § 38 a. Hvis personen efterfølgende uden rimelig grund ophører med at finde, søge ind på eller påbegynde en uddannelse, nedsættes hjælpen efter § 38 a, stk. 3. § 38 a, stk. 4-6, finder tilsvarende anvendelse.

§ 38 d. Hvis en person eller dennes ægtefælle uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale eller en CV-samtale hos staten eller kommunen i jobcenteret eller fra en rådighedsvurdering hos kommunen i jobcenteret, foretages der fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen eller ægtefællen skulle være mødt til jobsamtalen, CV-samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til staten eller kommunen i jobcenteret er genoprettet.

Stk. 2. Hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, alene på grund af ledighed, anden gang inden for 12 måneder uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, en CV-samtale eller en rådighedsvurdering, nedsættes hjælpen med 1/3 i 2 uger. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3. Hvis en person eller dennes ægtefælle, der har fået nedsat hjælpen efter stk. 2, igen uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, en CV-samtale eller en rådighedsvurdering inden for 12 måneder efter den seneste udeblivelse, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger, eller indtil den person, der er udeblevet, har haft mere end 300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4. Sanktionen efter stk. 1 og 2 bortfalder, hvis den ikke er afviklet efter 3 hele kalendermåneder. Sanktionen efter stk. 2 bortfalder endvidere, hvis personen har haft mindst 185 timers ustøttet arbejde.

Stk. 5. Personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af stk. 2-3.

Stk. 6. Det er en betingelse for at modtage den nedsatte hjælp efter stk. 2-3, at ansøgeren og dennes ægtefælle fortsat udnytter deres arbejdsmuligheder, jf. § 13. En periode med nedsat kontanthjælp efter stk. 2-3 afbrydes ikke, selv om ansøgeren og dennes ægtefælle bliver omfattet af § 13, stk. 4, eller modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed.

Stk. 7. Reglerne i stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler og CV-samtaler, der finder sted hos anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om nedsættelse af hjælpen.

§ 38 e. Hvis en person, der ansøger om eller modtager hjælp alene på grund af ledighed, har undladt at registrere sig som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 1, eller har undladt at lægge sit CV ind i Jobnet senest 1 måned efter registreringen, jf. § 13 a, stk. 2, foretages der fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor den pågældende ikke har været registreret, eller hvor CV€™et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende registrering og indlæggelse af CV ikke skyldes personens forhold.

Stk. 2. Hvis en person har undladt at bekræfte sin registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 2, og den pågældende som følge heraf er blevet afmeldt som arbejdssøgende, foretages der fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, han eller hun har været afmeldt, medmindre den manglende bekræftelse ikke skyldes personens forhold. Der foretages dog ikke fradrag første og anden gang inden for 12 måneder, den pågældende har undladt at bekræfte sin registrering, hvis personen bekræfter registreringen inden for en af jobcenteret fastsat frist.

Stk. 3. Fradraget efter stk. 1-2 skal ske inden 3 kalendermåneder efter, at den pågældende har undladt at registrere sig som arbejdssøgende, skulle have lagt sit CV ind i Jobnet eller har undladt at bekræfte sin registrering som arbejdssøgende.«

12. I § 39, stk. 2, ændres »månedens« til: »kalendermånedens«.

13. I § 74 b, stk. 7, og § 74 g, stk. 5, ændres »er fyldt 60 år« til: »har nået fleksydelsesalderen som fastsat i lov om fleksydelse«.

14. I § 79, stk. 1, ændres »for personer i alderen 16-64 år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 16-66 år« til: »for personer fra 16 år til personen når folkepensionsalderen som fastsat i lov om social pension«.

15. I § 94, stk. 3, nr. 3, ændres »lov om forsikring mod følger af arbejdsskade« til: »lov om arbejdsskadesikring« og »§ 40, stk. 1« ændres til: »§ 29«.

16.§ 100, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Under revalidering eller forrevalidering efter kapitel 6 eller under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 og 11 refunderer staten dog 65 pct. af kommunens udgifter.«

17. I § 100 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Kommunen modtager ingen refusion fra det tidspunkt, hvor personen har ret og pligt til tilbud efter reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og indtil tilbud påbegyndes.«

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.

18. I § 109 a ændres »ligningslovens § 33 C« til: »§ 5 i lov om beskatning af søfolk«.

§ 5

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 902 af 31. juli 2006, som ændret ved § 12 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bemyndige en organisation, forening m.v. til at forestå opgaver og træffe afgørelse om introduktionsprogrammer for udlændinge, jf. kapitel 4.

Stk. 4. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter regler om krav til sagsbehandlingen hos andre aktører, jf. stk. 3, herunder om frister og procedurer i forbindelse med sagsbehandlingen, og kan fastsætte regler om, hvorledes kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med andre aktører.«

2.§ 20, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Med hensyn til udlændinge, der modtager introduktionsydelse, skal individuelle samtaler, jf. § 20, stk. 1, afholdes som CV-samtaler eller som jobsamtaler med fokus på konkrete job og jobsøgning. Under samtalen skal det aftales, hvordan udlændingens jobsøgning kan understøttes. For udlændinge, der alene har ledighed som problem, skal kommunalbestyrelsen påse, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, jf. § 25 a, fortsat er fyldestgørende.«

3.§ 23, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, tilbud efter §§ 23 a - 23 c.«

4. Efter § 23 d indsættes:

»§ 23 e. En virksomhed og kommunalbestyrelsen kan indgå en partnerskabsaftale om rekrutteringsforløb for udlændinge i form af virksomhedspraktik efter § 23 b.

Stk. 2. Inden for rammerne af aftalen kan virksomheden iværksætte vejlednings- og opkvalificeringsforløb efter § 23 a og tilknytte en mentor efter § 23 d og § 24 a, stk. 2.

Stk. 3. Virksomheden kan få tilskud til faktisk afholdte udgifter efter stk. 2 og til faktisk afholdte udgifter til administration.

Stk. 4. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om tilskud til virksomheder efter stk. 3.«

5. § 25 a, stk. 1, nr. 2 og 3, affattes således:

»2) udebliver fra en job- eller en CV-samtale hos kommunen i jobcenteret eller hos en anden aktør eller fra en rådighedsvurdering hos kommunen i jobcenteret,

3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen eller«.

6. § 25 a, stk. 2, affattes således:

»En udlænding, der har ansøgt om eller modtager introduktionsydelse alene på grund af ledighed, skal ved første henvendelse til kommunen om hjælp registrere sig som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, og kommunen har pligt til at sikre dette. Kommunalbestyrelsen sørger endvidere for, at staten i jobcenteret får meddelelse, når hjælpen ophører. Udlændingen skal mindst en gang om ugen bekræfte sin registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret.«

7. I § 25 a, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Der skal senest en måned efter udlændingens registrering som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. stk. 2, afholdes en samtale (CV-samtale) med udlændingen, hvor det sikres, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, er fyldestgørende.«

8. § 25 a, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal, hvis udlændingen er berettiget til introduktionsydelse, inden 2 uger efter samtalen give udlændingen tilbud som led i introduktionsprogrammet eller pålægge udlændingen at deltage i tidligere tilbudte aktiviteter.«

9. Efter § 25 a, stk. 6, indsættes som stk. 7-9:

»Stk. 7. Når kommunalbestyrelsen formidler en udlænding, der modtager introduktionsydelse, og som ikke har problemer ud over ledighed, til et job af over 5 dages varighed, og udlændingen ikke får jobbet, igangsættes et systematisk formidlingsforløb efter stk. 8.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal hurtigst muligt formidle udlændingen til endnu et job og skal løbende fortsætte hermed indtil 3 måneder efter første formidling efter stk. 7, hvis udlændingen ikke kommer i beskæftigelse. Er der ikke job, hvortil udlændingen kan formidles, skal kommunalbestyrelsen pålægge udlændingen at søge et antal nærmere angivne job på Jobnet. Jobbene udsøges i samarbejde med udlændingen.

Stk. 9. En udlænding, der er omfattet af et systematisk formidlingsforløb, kan ikke henvises til en anden aktør, jf. § 5, stk. 3, som kommunalbestyrelsen har overladt varetagelsen af introduktionsprogrammer. Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen er omfattet af målgruppen for et statsligt rammeudbud efter § 9 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, eller hvis kommunen i jobcenteret er blevet pålagt at bruge anden aktør efter § 11 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.«

10.§ 27, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Udlændinge, der er varetægtsfængslet, anbragt i varetægtssurrogat, indsat til afsoning i fængsel eller arresthus eller, som efter at være dømt til anbringelse, behandling eller forvaring, opholder sig på hospital eller anden institution, modtager en særlig ydelse efter de regler, der fastsættes efter § 29, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik.«

11. Efter § 30 indsættes:

»§ 30 a. Kommunalbestyrelsen foretager fradrag i introduktionsydelsen, hvis en udlænding eller dennes ægtefælle, der modtager introduktionsydelse, uden rimelig grund udebliver fra en job- eller en CV-samtale eller fra en rådighedsvurdering hos kommunen i jobcentret eller uden rimelig grund udebliver fra en job- eller en CV-samtale hos anden aktør. Fradraget foretages for de dage, der går, fra udlændingen skulle være mødt til jobsamtalen, CV-samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen foretager fradrag i introduktionsydelsen, hvis en udlænding, der ikke har problemer ud over ledighed, har undladt at registrere sig som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, jf. § 25 a, stk. 2, har undladt at bekræfte sin registrering, jf. § 25 a, stk. 2, eller har undladt at lægge sit CV ind i Jobnet senest en måned efter registreringen, jf. § 25 a, stk. 4, medmindre den manglende registrering, bekræftelse af registrering eller indlæggelse af CV ikke skyldes udlændingens egne forhold. Fradrag foretages for de dage, hvor den pågældende ikke har været registreret, ikke har bekræftet sin registrering og har været afmeldt, eller hvor CV€™et ikke har været lagt ind.

Stk. 3. Der foretages dog ikke fradrag efter stk. 2 første og anden gang, den pågældende har undladt at bekræfte sin registrering inden for 12 måneder, hvis den pågældende bekræfter sin registrering inden for en af kommunen i jobcenteret fastsat frist.

Stk. 4. Fradraget efter stk. 1 og 2 skal ske inden 3 måneder efter, at den pågældende er udeblevet fra en samtale, har undladt at registrere sig som arbejdssøgende, har undladt at bekræfte sin registrering som arbejdssøgende, jf. dog stk. 3, eller har undladt at lægge sit CV ind i Jobnet.

Stk. 5. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om betingelser for fradrag i introduktionsydelsen.«

12. Efter § 51 b indsættes:

»§ 51 c. Andre aktører, der af kommunalbestyrelsen, jf. § 5, stk. 3, er bemyndiget til helt eller delvist at forestå opgaver og træffe afgørelser vedrørende introduktionsprogrammer for udlændinge, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis udlændingen ikke møder til samtaler eller ikke deltager i tilbud i medfør af introduktionsprogrammet.

Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler for indholdet af underretningerne, hvornår disse skal afgives og den måde, hvorpå anden aktør skal underrette kommunalbestyrelsen.«

§ 6

I lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 18. august 2005, som ændret ved § 18 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 1 og 3, og § 22, stk. 5, ændres »12« til: »9«.

§ 7

I lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 18. august 2005, som ændret ved § 16 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, ændres »12« til: »9«.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2007, jf. dog stk. 2-7.

Stk. 2. § 1, nr. 25, 31, 37-40 og 42, § 3, nr. 10 og 11, og § 38 c i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 11, træder i kraft den 1. juni 2007.

Stk. 3. § 1, nr. 20, 23, 24, 32, 33 og 43, § 5, nr. 9, § 6 og § 7 træder i kraft den 1. august 2007.

Stk. 4. § 1, nr. 10 og 35, § 3, nr. 3, § 4, nr. 1, § 38 e i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 11, § 5, nr. 6, og § 30 a, stk. 2 og stk. 3, i integrationsloven, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 11, træder i kraft den 1. oktober 2007.

Stk. 5. § 4 b og § 4 c, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, § 1, nr. 21, 22, 26, 30, 36, 41 og 48, § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, 2 og 14, § 38 d, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 11, og § 4, nr. 17, samt § 5, stk. 3, i integrationsloven, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 1, og § 51 c, stk. 1, i integrationsloven, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 12, træder i kraft den 1. januar 2008.

Stk. 6. § 1, nr. 44 og 45, træder i kraft den 1. juli 2008.

Stk. 7. § 118, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 49, har virkning fra den 1. januar 2007.

§ 9

Stk. 1. § 34, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som ændret ved denne lovs § 1, nr. 23, finder ikke anvendelse for personer, der den 31. juli 2007 har en sammenlagt ledighed på 9 måneder eller mere. § 35, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som ændret ved denne lovs § 1, nr. 23, finder ikke anvendelse på personer, der den 31. juli 2007 har en sammenhængende periode på 9 måneder med kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen. § 36, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som ændret ved denne lovs § 1, nr. 24, finder ikke anvendelse på personer, der er omfattet af 1. og 2. pkt. For personer omfattet af 1.-3. pkt. finder de hidtidige regler anvendelse.

Stk. 2. Aftaler om ansættelse med løntilskud efter §§ 67 a og 67 c, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 27, der er indgået senest den 28. februar 2010, og hvor ansættelsen påbegyndes senest den 28. februar 2010, er gyldige, indtil den aftalte løntilskudsperiode udløber.

Stk. 3. §§ 87 og 89, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som ændret ved denne lovs § 1, nr. 32 og 33, finder ikke anvendelse for personer, der den 31. juli 2007 har en sammenlagt ledighed på 9 måneder eller mere. § 95, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 43, finder ikke anvendelse på personer, der den 31. juli 2007 har en sammenhængende periode på 9 måneder med kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen. For personer omfattet af 1. og 2. pkt. finder de hidtidige regler anvendelse.

Stk. 4. § 90 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 35, finder ikke anvendelse for personer, der den 30. september 2007 har en sammenlagt ledighed på 30 måneder eller mere. For personer omfattet af 1. pkt. finder de hidtidige regler anvendelse.

Stk. 5. § 85, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 31, finder ikke anvendelse for personer, der den 31. maj 2007 har en sammenlagt ledighed på 6 måneder eller mere. § 91 b, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 37, finder ikke anvendelse for personer, der den 31. maj 2007 har en sammenhængende periode på 5 uger med kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen. For personer omfattet af 1 og 2. pkt. finder de hidtidige regler anvendelse.

Stk. 6. § 63 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved denne lovs § 3, nr. 12, får virkning i forhold til udeblivelser fra samtaler, der afholdes hos staten i jobcenteret eller arbejdsløshedskasserne efter lovens ikrafttræden. § 63 a får først virkning i forhold til udeblivelser fra samtaler, der afholdes hos andre aktører efter den 1. januar 2008.

Stk. 7. En karantæne for selvforskyldt ledighed, der er pålagt efter de hidtil gældende regler i § 63, stk. 4, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. inden denne lovs ikrafttræden, har ingen betydning for en sanktion, der pålægges efter § 63 a, stk. 3, jf. stk. 2, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 12.

Stk. 8. § 6, nr. 1, har virkning for ansøgninger om SVU, der modtages den 1. august 2007 eller senere.

Stk. 9. § 7, nr. 1, har virkning for ansøgninger om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til uddannelser, der påbegyndes den 1. august 2007 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I. Indledning

Lovforslaget udmønter dele af aftalen af 20. juni 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden (velfærdsaftalen). Lovforslaget udmønter de dele, der vedrører en forstærket indsats for at nedbringe ledigheden og for at få flere indvandrere og efterkommere i arbejde, en styrket indsats for ledige mellem 25 og 30 år uden uddannelse og styrket voksen- og efteruddannelse ved en forenklet og permanent jobrotationsordning. Lovforslaget indeholder derudover nogle få elementer, der ligger uden for velfærdsaftalen, men som det er fundet hensigtsmæssigt at fremsætte samtidig.

Det igangværende økonomiske opsving har medført stigende beskæftigelse og faldende ledighed, og stadig flere brancher melder om mangel på arbejdskraft. På den baggrund styrkes indsatsen for at nedbringe ledigheden yderligere og øge beskæftigelsen, uden at der opstår flaskehalse.

Indsatsen bygger videre på det sidste årtis justeringer af arbejdsmarkedspolitikken og giver god mulighed for øget beskæftigelse både på kort og lang sigt. Dette gælder også for langtidsledige og personer, som ellers har vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, så som personer med utilstrækkelige kvalifikationer, herunder en del indvandrere og efterkommere.

Den samlede aftale, der blandt andet også omfatter de i november måned fremsatte lovforslag om tilbagetrækning og styrkede jobmuligheder for personer over 55 år (L 59) og om seniorjob (L 62) sikrer, at samfundsøkonomien i god tid indrettes efter de vilkår, der vil præge fremtiden, således at balancen og sammenhængskraften i det danske velfærdssamfund kan fastholdes samtidig med, at globaliseringens muligheder udnyttes bedst muligt.

Med lovforslaget gennemføres initiativer, der øger beskæftigelsen og dermed bidrager til at understøtte det økonomiske opsving. Initiativerne sigter især på at motivere og opkvalificere dem, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet samt på at sikre, at de ledige reelt er til rådighed.

Aftalen vil blive udmøntet ved ændringer i følgende love:

IV. Lovforslagets indhold

1. Forstærket indsats for at nedbringe ledigheden

Særligt i en situation med lav ledighed og mangel på arbejdskraft er det afgørende at sikre reel rådighed og aktiv jobsøgning blandt ledige samt sikre en hurtig og effektiv formidling af ledige med de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. Det er ligeledes væsentligt med relevant opfølgning, tilbud og aktivering, der bringer den ledige i beskæftigelse. Endelig er det vigtigt at gøre beskæftigelsesindsatsen mere enkel og ubureaukratisk.

Lovforslaget indeholder følgende elementer, der styrker dette.

1.1 Ny model for ordinær formidling

Der er i dag ikke særlige regler om systematisk opfølgning på en formidling, hvor den ledige ikke får jobbet.

Det foreslås, at der indføres en formidlingsmodel i beskæftigelsesindsatsen, hvor fokus er på konkrete job. Ledige, som bliver formidlet til et job af mere end 5 dages varighed uden at få jobbet, vil blive omfattet af et systematisk formidlingsforløb. Målgruppen er dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere, der alene modtager hjælpen på grund af ledighed (dvs. de arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere). Formålet er at øge lediges motivation til at medvirke positivt i rekrutteringen.

Forløbet består i, at staten og kommunen i jobcenteret hurtigst muligt henviser den ledige til endnu et job eller, hvis der ikke er aktuelle jobordrer, pålægger den ledige at søge et antal job. Jobbene udsøges sammen med den ledige. Hvis den ledige ikke har fået et job efter 3 måneder, iværksættes aktiveringstilbud, der skal få den ledige i job.

Der vil systematisk blive fulgt op på resultatet af den ordinære formidling. A-kassen underrettes løbende af staten i jobcenteret om både resultatet af de ordinære formidlinger, hvor der er sket henvisning til arbejdsgiveren, og hvilke konkrete job den ledige er blevet pålagt at søge. Arbejdsgiveren vil digitalt kunne melde tilbage til staten i jobcenteret, om den ledige er blevet ansat eller ej efter den ordinære formidling.

Staten og kommunen i jobcenteret vil følge op over for den ledige om årsagen til manglende ansættelse.

Det foreslås, at der i integrationsloven indsættes tilsvarende bestemmelser for introduktionsydelsesmodtagere, der ikke har problemer ud over ledighed, med henblik på at gruppen af arbejdsmarkedsparate introduktionsydelsesmodtagere ligeledes omfattes af et systematisk formidlingsforløb med fokus på konkrete job.

Det foreslås, at den nye formidlingsmodel træder i kraft den 1. august 2007.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20, og § 5, nr. 9.

1.2 A-kasserne som jobformidlere

Efter gældende regler afholder arbejdsformidlingen CV-samtaler med dagpengemodtagere, som enten ikke tidligere har været tilmeldt arbejdsformidlingen, eller som har optjent ret til en ny dagpengeperiode (nyledige). A-kasserne afholder CV-samtaler med egne medlemmer, der ikke er nyledige. CV-samtalerne afholdes senest en måned efter de lediges tilmelding som arbejdssøgende.

Det foreslås, at a-kasserne fremover skal afholde alle CV-samtaler for dagpengemodtagere. Det betyder, at der sker en arbejdsdeling mellem a-kasserne og staten i jobcenteret, så a-kasserne generelt vil få den første kontakt med alle dagpengemodtagere. Forslaget betyder en ændring i forhold til dagpengemodtagere, der er nyledige.

A-kasserne skal fremover medvirke til, at den ledige har et aktivt og korrekt CV lagt ind i Jobnet senest en måned efter, at den ledige er blevet registreret som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret.

Det foreslås, at sanktionen ved udeblivelse fra CV-samtaler sidestilles med sanktionen ved udeblivelse fra jobsamtaler, jf. afsnit IV, pkt. 1.5 om forenkling af samtaletyper.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det er aftalt, at der skal igangsættes en 1- eller 2-årig kampagne, hvor a-kasserne €" parallelt med staten i jobcenteret €" systematisk skal bistå ledige med at finde job på flaskehalsområder og øvrige områder, hvor virksomhederne har svært ved at skaffe arbejdskraft.

Det foreslås, at a-kasserne afholder CV-samtalerne allerede fra den 1. januar 2007. Indtil lovforslaget træder i kraft, vil den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i § 14, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats blive anvendt til at fastsætte, at CV-samtalen afholdes af a-kassen for alle dagpengemodtagere.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11 og 12.

1.3 Øget fokus på ledige job

Gældende regler fastsætter alene, hvornår den ledige skal tilmelde og afmelde sig hos arbejdsformidlingen (fra den 1. januar 2007 registrere sig som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret).

For at øge den enkelte lediges fokus på at søge job foreslås det, at dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere fremover skal gå på Jobnet mindst en gang om ugen for at søge efter og se nye ledige job samt for at bekræfte, at de fortsat er arbejdssøgende.

Sker dette ikke, vil den ledige første og anden gang få en skriftlig påmindelse om at bekræfte sin registrering som arbejdssøgende inden én uge fra den dag, hvor den ledige senest skulle have bekræftet registreringen. Hvis den ledige ikke bekræfter sin registrering inden for 1-uges-fristen, vil pågældende blive afmeldt umiddelbart efter fristens udløb. Den ledige vil herefter ikke have ret til dagpenge eller kontant- eller starthjælp, før der er sket en ny registrering som arbejdssøgende. Den ledige vil i påmindelsen blive orienteret om de ydelsesmæssige konsekvenser af at undlade at bekræfte sin registrering første og anden gang samt i gentagelsestilfælde herudover.

Hvis den ledige for tredje gang undlader at bekræfte sin registrering som arbejdssøgende, afmeldes den ledige automatisk og uden påmindelse, og den ledige vil ikke have ret til ydelser, før pågældende på ny har registreret sig som arbejdssøgende. Det samme vil gøre sig gældende i gentagelsestilfælde, indtil der er gået mere end 12 måneder mellem to undladelser.

Det foreslås, at der i integrationsloven indføres tilsvarende bestemmelser for introduktionsydelsesmodtagere, der ikke har problemer ud over ledighed, med henblik på at øge den enkelte udlændings fokus på at være aktivt arbejdssøgende. Det foreslås således, at en udlænding, der kun har ledighed som problem, og som efter de gældende bestemmelser i integrationsloven skal registrere sig som arbejdssøgende, mindst en gang om ugen skal bekræfte sin registrering hos staten i jobcenteret.

Manglende bekræftelse af registrering som arbejdssøgende kan få betydning for udbetalingen af den pågældende udlændings introduktionsydelse.

Det foreslås, at ændringerne træder i kraft den 1. oktober 2007.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, § 3, nr. 3, § 4, nr. 1 og 11, samt § 5, nr. 6 og 11.

1.4 Systematiske rådighedsvurderinger

Efter de gældende regler skal a-kasserne foretage en rådighedsvurdering af et ledigt medlem, senest når medlemmet har været ledigt i sammenlagt 6 måneder. Rådighedsvurderingen foretages ved en rådighedssamtale med den ledige. Dette er den eneste pligtige »tidsbestemte« rådighedssamtale, der skal afholdes i dag.

Det foreslås, at der indføres systematiske rådighedsvurderinger af ledige ved egentlige samtaler i a-kasserne hver 3. måned med henblik på at sikre, at de ledige reelt står til rådighed.

Det betyder, at dagpengemodtagere fremover skal indkaldes til en rådighedssamtale i a-kassen hver 3. måned. Det gælder også fuldtidsforsikrede personer, der arbejder på fast nedsat tid og samtidig modtager supplerende dagpenge. Hermed ligestilles dagpengemodtagere med kontant- og starthjælpsmodtagere.

Forslaget vil med hjemmel i § 62, stk. 6, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blive udmøntet i bekendtgørelsen om rådighed.

Det foreslås, at sanktionen ved udeblivelse fra systematiske rådighedsvurderinger sidestilles med sanktionen ved udeblivelse fra jobsamtaler, jf. afsnit IV, pkt. 1.5 om forenkling af samtaletyper.

Arbejdsdirektoratet vil følge op på a-kassernes håndtering af de systematiske rådighedsvurderinger.

For at sikre fleksibilitet og koordination mellem a-kassernes og jobcentrenes indsats, skal der være gennemsigtighed i sagsbehandlingen, så jobcentrene og a-kasserne kan følge med i, hvilke initiativer der iværksættes i samarbejde med den ledige.

Det sker ved, at a-kasserne kan slå deres ledige medlemmer op i Arbejdsmarkedsportalen. Her kan a-kasserne se staten i jobcenterets oplysninger om den lediges registrering som arbejdssøgende, evt. henvisning til anden aktør, tidspunkt for seneste jobsamtale, næste planlagte jobsamtale, frist for næste jobsamtale, antal uger siden seneste kontakt, forsørgelseshistorik, ferieledighed m.v. Desuden orienteres a-kasserne via Amanda om jobplaner, og når den ledige er formidlet til eller pålagt at søge job.

Fremover vil a-kasserne inden for persondatalovgivningens rammer desuden få adgang til staten i jobcenterets visitationsværktøj. Ved hjælp af dette kan a-kasserne se indholdet i kontakten mellem den ledige og staten i jobcenteret, ligesom de vil kunne se logbogen for deres ledige medlemmers kontakter med anden aktør.

Samtidig vil a-kassernes svar på underretninger fra staten i jobcenteret samt anden information, som sendes fra a-kasserne til staten i jobcenteret, indgå i grundlaget for samtalerne med den ledige hos staten i jobcenteret.

Denne gennemsigtighed i forhold til den samlede indsats over for den ledige vil give a-kasserne og jobcentrene mulighed for at planlægge en fleksibel og koordineret indsats.

Ledige kontant- og starthjælpsmodtagere indkaldes allerede i dag hver 3. måned til individuel kontaktsamtale i kommunen, hvor kommunen blandt andet skal følge op på, om den ledige opfylder rådighedsbetingelserne.

Kommunalreformen medfører en ny arbejdsdeling mellem kommunen i jobcenteret og kommunens ydelseskontor. På den baggrund foreslås det præciseret i lov om aktiv socialpolitik, at rådighedsvurderingen foregår i jobcenteret - både i forbindelse med det individuelle kontaktforløb og i øvrigt, når der er begrundet tvivl om, hvorvidt personen eller ægtefællen opfylder rådighedsbetingelserne.

Samtidig foreslås reglerne præciseret, således at udeblivelse fra en rådighedsvurdering hos kommunen i jobcenteret sanktioneres på samme måde som udeblivelse fra jobsamtaler og CV-samtaler, jf. afsnit IV, pkt. 1.5 om forenkling af samtaletyper.

Det foreslås, at forslaget træder i kraft den 1. marts 2007.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 4, og § 4, nr. 2, 3, 4 og 11.

1.5 Forenkling af samtaletyper

1.5.1 Jobsamtaler og sanktioner

Efter gældende regler i bekendtgørelse og i praksis afholdes der i arbejdsformidlingen forskellige typer af samtaler med dagpengemodtagere. Der afholdes blandt andet kontaktsamtaler, jobsøgningssamtaler, formidlingssamtaler, erhvervsvejledningssamtaler samt jobplansamtaler. I praksis giver det problemer med at afgøre, om en samtale er en del af kontaktforløbet eller ej.

For kontant- og starthjælpsmodtagere er der efter lov om aktiv socialpolitik også forskellige typer af kontakter mellem den ledige og arbejdsformidlingen og mellem den ledige og kommunen. Der er formidlingssamtaler og kontaktdatoer i arbejdsformidlingen, og formidlingssamtaler, samtaler i det individuelle kontaktforløb og øvrige opfølgningssamtaler i kommunen. Med kommunalreformen skal de beskæftigelsesrettede samtaler fremover holdes hos kommunen i jobcenteret, mens rene opfølgningssamtaler i forhold til ydelser skal holdes i kommunens ydelseskontor.

Samtalerne mellem ledige og staten eller kommunen i jobcenteret er grundlaget og forudsætningen for en individuel tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen. Det er vigtigt, at fokus i samtalerne altid er, at den ledige hurtigst muligt skal i job.

Det foreslås derfor at gennemføre en forenkling af de samtaletyper, der skal gennemføres med ledige hos staten eller kommunen i jobcenteret. Alle samtaletyper €" bortset fra CV-samtaler og rådighedsvurderinger for kontant- og starthjælpsmodtagere €" samles til én samtaletype under betegnelsen »jobsamtaler«.

Jobsamtalerne skal fokusere på konkrete job, og alle jobsamtaler vil tælle med i forhold til opfyldelsen af minimumskravene til kontakt. Jobsamtalerne bliver rammen for afdækning af kompetencer, motivation, afklaring af beskæftigelsesmål, jobformidling og aftaler om beskæftigelsesindsatsen, herunder alle aktiviteter og tilbud mv.

Med forenklingen foreslås det samtidig at fjerne de forskelle, der i dag er mellem de sanktioner, som ledige får ved afslag på og udeblivelse fra forskellige typer af samtaler. Det foreslås derfor at indføre nye sanktionsregler med gradvist skærpede sanktioner ved gentagne udeblivelser fra jobsamtaler hos staten eller kommunen i jobcenteret og fra jobsamtaler hos anden aktør.

Første gang en dagpengemodtager udebliver fra en jobsamtale hos staten i jobcenteret eller anden aktør, udelukkes dagpengemodtageren fra retten til dagpenge, indtil dagpengemodtageren har rettet henvendelse til staten i jobcenteret eller anden aktør om udeblivelsen. Det samme gør sig gældende ved udeblivelse fra en formidlingssamtale, CV- eller rådighedssamtale i a-kassen. Ved udeblivelser fra samtaler i a-kassen, skal dagpengemodtageren rette henvendelse til a-kassen om udeblivelsen.

Hvis dagpengemodtageren inden for 12 måneder igen udebliver fra en af de nævnte samtaler, får dagpengemodtageren 2 ugers karantæne, hvis dagpengemodtageren ikke har en gyldig grund til at udeblive.

Hvis dagpengemodtageren, som har fået en karantæne for udeblivelse fra en samtale, på ny udebliver fra en samtale uden gyldig grund inden for 12 måneder efter den seneste udeblivelse, mister dagpengemodtageren retten til dagpenge, indtil dagpengemodtageren inden for en periode på 10 uger har haft ustøttet arbejde i mere end 300 timer (fuldtidsforsikrede) eller mindst 150 timer (deltidsforsikrede). Det samme gælder, hvis dagpengemodtageren af andre grunde bliver selvforskyldt ledig inden for 12 måneder.

Tilsvarende mister en kontant- eller starthjælpsmodtager første gang, vedkommende udebliver fra en jobsamtale, hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen i jobcenteret er genoprettet. Hvis personen inden for 12 måneder igen udebliver fra en jobsamtale, og den pågældende modtager hjælp på voksensats, vil kontanthjælpen yderligere blive nedsat med 1/3 i 2 uger.

Udebliver en person, der modtager hjælp på voksensats, igen fra en jobsamtale inden for 12 måneder fra den seneste udeblivelse, nedsættes kontanthjælpen med 1/3 i 20 uger, eller indtil personen har haft mindst 300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger.

Af hensyn til klarhed i regelsættet foreslås det, at det i lov om aktiv socialpolitik præciseres, at CV-samtaler for kontant- og starthjælpsmodtagere foregår hos kommunen i jobcenteret, og at udeblivelse uden rimelig grund fra disse samtaler har samme virkning som udeblivelse fra jobsamtaler. Det samme foreslås præciseret for så vidt angår rådighedsvurderinger, som kommunen i jobcenteret indkalder til, hvis der er opstået begrundet tvivl om, hvorvidt personen eller ægtefællen opfylder rådighedsbetingelserne.

Det følger af de gældende regler i integrationsloven, at introduktionsydelsesmodtagere indkaldes løbende og efter behov, dog mindst hver tredje måned, til en individuel samtale som led i opfølgningen på integrationskontrakten. Endvidere indkaldes udlændinge, der ikke har andre problemer end ledighed, til formidlingssamtaler og til en kontaktdato på arbejdsformidlingen.

For introduktionsydelsesmodtagere foreslås det præciseret, at de individuelle samtaler, der afholdes som led i opfølgning på integrationskontrakten, skal afholdes som individuelle jobsamtaler med fokus på konkrete job og jobsøgning hos kommunen i jobcenteret.

Det foreslås endvidere, at der afholdes en CV-samtale senest en måned efter, at udlændingen har registreret sig som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret.

Udebliver en udlænding, der har ansøgt om eller modtager introduktionsydelse, fra en job- eller CV-samtale i jobcenteret eller hos anden aktør, har kommunalbestyrelsen efter forslaget pligt til at vurdere, om den pågældende udlænding fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder. Udeblivelse fra en jobsamtale, en CV-samtale hos kommunen i jobcenteret eller hos en anden aktør eller en rådighedsvurdering hos kommunen i jobcenteret kan efter forslaget endvidere medføre fradrag i hjælpen, indtil kontakten med jobcenteret er genoprettet.

Det foreslås, at forenklingen af samtaletyperne træder i kraft den 1. marts 2007, mens forslaget i forhold til andre aktører først får virkning fra 1. januar 2008.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13-15 og 48, § 3, nr. 4, 5, 9 og 12, § 4, nr. 2, 3 og 11, samt § 5, nr. 2, 5, 7 og 11.

1.5.2 Andre aktørers underretningspligt mv.

Efter gældende regler stilles de ledige forskelligt alt efter, om det er andre aktører, arbejdsformidlingen eller kommunen, der varetager beskæftigelsesindsatsen.

Andre aktørers varetagelse af beskæftigelsesindsatsen skal gøres så enkel og effektiv som mulig, og varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen skal følge de samme regler, hvad enten den forestås af staten eller kommunen i jobcenteret eller af andre aktører.

Det foreslås derfor, at andre aktører, på samme måde som staten og kommunen i jobcenteret kan træffe afgørelse og forpligte den ledige til at møde til samtaler og deltage i aktiviteter og tilbud. Den anden aktør skal herved overholde samme regler, som gælder for staten og kommunen i jobcenteret, i forbindelse med indkaldelse til samtaler, formidling af arbejde, deltagelse i aktiviteter og afgivelse af tilbud.

Det foreslås endvidere, at andre aktører skal underrette a-kassen og kommunen direkte, hver gang en ledig udebliver fra eller ikke vil deltage i en samtale eller aktivitet indkaldt eller arrangeret af andre aktører efter samme retningslinier, som når staten i jobcenteret skal underrette om afslag, ophør og udeblivelser.

Det foreslås, at bestemmelser om inddragelse af andre aktører, der nu står i §§ 26, 27 og 31 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats flyttes til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, da de vurderes indholdsmæssigt at skulle stå i denne lov.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om andre aktørers underretningspligt til a-kasserne, staten i jobcenteret og kommunerne. Der kan fastsættes regler om frister for underretningerne, indhold og IT-mæssig understøtning. Der kan endvidere fastsættes regler, der sikrer, at a-kassen og kommunen har et grundlag for at træffe afgørelse om evt. ydelsesmæssige konsekvenser.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7 og 48 og § 2, nr. 1.

Det foreslås, at når en ledig udebliver fra samtaler eller afslår aktiviteter og tilbud arrangeret af andre aktører, skal den ledige kunne sanktioneres på samme måde, som hvis personen udebliver fra samtaler eller afslår aktiviteter og tilbud hos staten og kommunen i jobcenteret. Det er altid henholdsvis a-kasserne og kommunerne, der træffer afgørelse om evt. sanktioner ved udeblivelse mv.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 8 og 12, og § 4, nr. 11.

Forslaget indebærer, at andre aktører får kompetence til at træffe afgørelse om indholdet af jobplaner mv. og forpligte den ledige på en sådan måde, at hvis den ledige ikke tager imod tilbudet eller møder til samtalen mv., så vil dette kunne sanktioneres. Dette indebærer, at der sker myndighedsoverdragelse til andre aktører. Selve afgørelsen om de ydelsesmæssige konsekvenser af udeblivelse mv. træffes altid af a-kassen henholdsvis kommunen.

Det foreslås, at ændringerne træder i kraft den 1. januar 2008, dog træder § 4 c, stk. 3 og 4 og § 4d i kraft den 1. marts 2007.

Efter de gældende regler i integrationslovens § 5, stk. 1, kan en kommunalbestyrelse overlade udførelsen af bestemte opgaver (faktisk forvaltningsvirksomhed) som led i gennemførelse af introduktionsprogrammer til en eller flere organisationer eller foreninger m.v., herunder Dansk Flygtningehjælp, uddannelsesinstitutioner, private virksomheder og andre kommunalbestyrelser.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter de gældende regler i integrationslovens § 5, stk. 2, efter aftale bemyndige en anden kommunalbestyrelse til helt eller delvis at forestå opgaver vedrørende introduktionsprogrammer for udlændinge, udbetaling af introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde og samordning af den almindelige integrationsindsats, som varetages af kommunalbestyrelsen. En kommunalbestyrelse kan således efter de gældende regler overlade såvel faktisk forvaltningsvirksomhed som myndighedsopgaver til en anden kommunalbestyrelse.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen efter aftale kan bemyndige en eller flere organisationer, private virksomheder, foreninger mv. til helt eller delvist at forestå opgaver og træffe afgørelser vedrørende introduktionsprogrammer for udlændinge (myndighedsopgaver).

Forslaget indebærer, at organisationer eller foreninger mv., som kommunalbestyrelsen har bemyndiget til helt eller delvist at forestå opgaver vedrørende introduktionsprogrammer for udlændinge, på samme måde som kommunen i jobcenteret kan forpligte udlændingen til at møde til samtaler og deltage i tilbud som led i introduktionsprogrammet efter kapitel 4. Forslaget indebærer endvidere, at en organisation, forening mv., i samarbejde med udlændingen kan fastlægge indholdet af den pågældendes integrationskontrakt.

Kommunalbestyrelsen kan fortsat efter integrationslovens § 5, stk. 2, der bliver § 5, stk. 3, bemyndige en anden kommunalbestyrelse til at varetage opgaver efter integrationsloven.

Det foreslås i § 51 c, at integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om andre aktørers underretningspligt til kommunerne. Der kan fastsættes regler om frister for underretningerne, indhold og IT-mæssig understøtning. Der kan endvidere fastsættes regler, der sikrer, at kommunen har et grundlag for at træffe afgørelse om eventuelle ydelsesmæssige konsekvenser samt et grundlag for kommunalbestyrelsens udtalelse til Udlændingeservice om udlændingens deltagelse i introduktionsprogram, jf. integrationslovens § 52.

Hvis en udlænding udebliver fra samtaler eller udebliver fra en eller flere dele af et introduktionsprogram fastlagt af en anden aktør, skal anden aktør således foretage underretning af kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om konsekvenserne for den pågældendes ydelse.

Det er endvidere kommunalbestyrelsens ansvar på baggrund af andre aktørers oplysninger at udarbejde en vurdering af, hvorvidt udlændingen har gennemført et introduktionsprogram.

Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 1 og 12.

1.6 Sort arbejde

Efter gældende regler skal arbejdsformidlingen indkalde en dagpengemodtager til en individuel samtale, når arbejdsformidlingen modtager meddelelse om, at der i forbindelse med en kontrolaktion er rejst tvivl om den lediges generelle rådighed, og pågældende anmoder om dagpenge, aktiveringsydelse eller lignende. Samtalen skal afholdes inden for en uge fra meddelelsen er modtaget.

Tilsvarende skal kommunen senest efter en uge indkalde en kontant- eller starthjælpsmodtager til en individuel samtale, når der i forbindelse med en kontrolaktion er rejst tvivl om personens rådighed.

Arbejdsformidlingen og kommunen skal herefter inden for en uge efter samtalen sørge for, at den ledige enten bliver formidlet til et ordinært job, får pålagt selv at søge særligt angivne job på Jobnet eller får udarbejdet en jobplan og herefter inden for 2 uger får tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med henblik på at gøre indsatsen mod sort arbejde mere effektiv foreslås det, at der indføres en pligt til straks at give tilbud om aktivering, når en dagpengemodtager eller en kontant- eller starthjælpsmodtager træffes på arbejde i forbindelse med en kontrolaktion, og hvor der derfor er tvivl om pågældendes generelle rådighed.

Forslaget om pligt til at iværksætte straksaktivering omfatter som noget nyt også kontant- og starthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det er aftalt, at der bliver iværksat en 2-årig kampagne med øget kontrol i de virksomheder, hvor der er mistanke om brug af sort arbejdskraft. I den forbindelse bliver der blandt andet genbesøg i de virksomheder, som er afsløret i brug af sort arbejdskraft. Der afsættes 3 mio. kr. til den 2-årige kampagne.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen skal pålægge en introduktionsydelsesmodtager at deltage i tilbud som led i introduktionsprogrammet, når en introduktionsydelsesmodtager træffes på arbejde i forbindelse med en kontrolaktion, og hvor der derfor er tvivl om den pågældendes generelle rådighed. Forslaget om pligt til at deltage i tilbud omfatter også introduktionsydelsesmodtagere, der har andre problemer end ledighed.

Det foreslås, at den forstærkede indsats mod sort arbejde træder i kraft den 1. marts 2007.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18 og 19 samt § 5, nr. 8.

1.7 Fremrykket aktivering

Efter gældende regler har dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år og kontant- og starthjælpsmodtagere over 30 år ret og pligt til tilbud om aktivering efter 12 måneders ledighed.

Det foreslås, at tidspunktet for ret og pligt til første aktiveringstilbud for ovennævnte målgrupper fremrykkes til senest efter 9 måneders ledighed. Det betyder, at disse personer skal have første aktiveringstilbud, når de opnår 9 måneders ledighed.

Som et led heri foreslås det at reducere perioden, hvor uddannelse som led i en jobplan er begrænset til 6 uger, fra 12 til 9 måneder. Samtidig målrettes 6 ugers selvvalgt uddannelse for dagpengemodtagere til de første 9 måneders ledighed. Endvidere foreslås det at justere anvendelsesperioden for puljen til 1-årige uddannelsesforløb, således at de vil kunne igangsættes inden for de første 9 måneders ledighed.

Det er aftalt, at det 2 år efter forslagets ikrafttræden skal vurderes, om der fortsat er behov for en fremrykket aktiveringsindsats på baggrund af konjunktursituationen, ledighedsniveauet og en evaluering af indsatsen.

Det foreslås, at der fastsættes en gradvis indfasning, således at ledige, der opnår 9 måneders ledighed efter den 1. august 2007, omfattes af den fremrykkede ret og pligt til aktivering.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 23, 24, 32 og 43, § 6, nr. 1, § 7, nr. 1, og § 9, stk. 1 og 3.

1.8 Intensiv aktivering af forsikrede ledige efter 2½ år

Efter gældende regler har dagpengemodtagere, efter at de har modtaget det første tilbud, ret og pligt til et tilbud, hver gang de har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder. Der er ingen bestemmelser om længden af disse tilbud.

Det foreslås, at alle dagpengemodtagere omfattes af en intensiv aktiveringsindsats efter 2½ år på dagpenge. Baggrunden er, at en styrket indsats kan være med til at forebygge langtidsledigheden blandt dagpengemodtagere.

Indsatsen skal være intensiv, og det foreslås, at den skal være på mindst 6 timer i gennemsnit om dagen.

Udgangspunktet for indsatsen er en individuel vurdering og afklaring af den enkeltes muligheder, herunder mulighederne for karriereskift. Indsatsen for den enkelte kan sammensættes af de eksisterende redskaber i beskæftigelsesindsatsen og  består i de første måneder hovedsageligt af intensiv jobsøgning efterfulgt af en så vidt mulig virksomhedsrettet indsats fx i form af løntilskud eller virksomhedspraktik.

Den intensive indsats løber frem til dagpengeperiodens udløb og forbedrer dermed muligheden for at hjælpe ledige, der er ved at miste dagpengeretten.

Det foreslås, at ledige, der efter den 1. oktober 2007, har været ledige i sammenlagt 2½ år, omfattes af kravet om fuldtidsaktivering.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 35, og § 9, stk. 4.

1.9 Forlængelse af uddannelsespuljer

Efter gældende regler kan tilbud om vejledning og opkvalificering gives tidligt i ledighedsforløbet med en varighed på op til 1 år. Det er en betingelse, at den ledige ikke umiddelbart kan formidles til arbejde inden for sit faglige område, og at tilbuddet kvalificerer til beskæftigelse inden for et område, hvor der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft. Der er fastsat en økonomisk ramme for disse tilbud.

Det foreslås, at denne særlige adgang til længerevarende tilbud om vejledning og opkvalificering tidligt i ledighedsforløbet forlænges i en 2-årig periode.

Som det er beskrevet under pkt. 1.7 foreslås det, at den gældende 1 års grænse for tilbud om vejledning og opkvalificering på mere end 6 uger ændres til 9 måneder.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 52.

1.10 Pligt til at skaffe løntilskudspladser

Kommunerne, regionerne og staten har efter gældende regler i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats kapitel 9 pligt til inden for eget forvaltningsområde eller i anden offentlig eller offentligt støttet institution at fremskaffe en given kvote for ansættelse med løntilskud til dagpengemodtagere. Kvoten fastsættes én gang årligt af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet.

Fremrykning af aktiveringsindsatsen og forslaget om intensiv aktivering for dagpengemodtagere efter 2½ år øger sammen med en række af de øvrige initiativer behovet for offentlige løntilskudspladser.

For at sikre, at der findes offentlige løntilskudspladser til dagpengemodtagere, foreslås det, at såfremt kommunen, regionen eller staten ikke inden for 4 uger stiller aktiveringspladser til rådighed inden for den udmeldte kvote, kan jobcenteret eller den anden aktør, der varetager indsatsen, henvise den ledige til et andet aktiveringsforløb af op til 6 måneders varighed. Den myndighed, der ikke opfylder sin pligt til at levere en løntilskudsplads, skal betale for et andet aktiveringsforløb.

Det foreslås, at forslaget træder i kraft den 1. marts 2007.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4.

1.11 Undtagelse af personer fra det individuelle kontaktforløb

Efter gældende regler kan kommunalbestyrelsen for kontant- og starthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed, og hvor helt særlige forhold gør sig gældende, fastsætte retningslinier for, at der i stedet for afholdelse af en samtale kan være en anden form for kontakt. Gældende regler giver ikke mulighed for, at personer helt kan undtages fra det individuelle kontaktforløb.

Beskæftigelsesindsatsen skal være så enkel og ubureaukratisk som mulig. Det foreslås derfor som noget nyt, at beskæftigelsesministeren får mulighed for at undtage en række særlige persongrupper fra kontaktforløbet. Det vil dreje sig om persongrupper, hvor en beskæftigelsesrettet indsats ikke er relevant.

Det kan være personer, som på grund af alder, helbredsforhold eller andre særlige forhold ikke inden for kortere tid vil kunne komme i beskæftigelse. Det kan fx være personer, som får kontanthjælp, fordi de på grund af betingelserne om optjening ikke kan få folkepension eller førtidspension. Det kan fx også være unge under 18 år, som ikke har forældre, der har pligt til at forsørge dem, og som derfor modtager kontanthjælp, ledige med en ansættelseskontrakt hvor ansættelsen begynder inden for 4 uger, eller ledige der skal på barsel inden for 4 uger.

Det foreslås, at muligheden for at undtage personer fra kontaktforløbet træder i kraft den 1. marts 2007.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17.

1.12 Forenklede dokumentationskrav til jobplan ved korte tilbud

Efter gældende regler skal der, før der kan afgives tilbud efter kapitel 10-12 (vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud) udarbejdes en jobplan. Der skal dog ikke udarbejdes en jobplan ved tilbud om vejlednings- og afklaringsforløb af en varighed på op til 2 uger.

En jobplan skal indeholde en beskrivelse af den lediges beskæftigelsesmål med udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger og under hensyn til arbejdsmarkedets behov. Planen skal endvidere indeholde, hvilke tilbud efter loven der kan bidrage til at opfylde målet. Jobplanen skal revideres, hvis der sker ændringer i personens situation, eller hvis der er væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet, som gør en revision hensigtsmæssig.

Det foreslås, at reglerne forenkles således, at kun tilbud efter kapitel 10-12 med en sammenhængende varighed på 4 uger eller mere kræver en jobplan.

Ved tilbud på mindre end sammenhængende 4 uger skal der således ikke længere være en jobplan. Disse tilbud skal den ledige have skriftligt, og der skal have været kontakt med den ledige forud for afgivelse af tilbuddet. Det skal fremgå af myndighedens sag, at den ledige har accepteret tilbuddet. Hvis den ledige ikke er enig i tilbuddet, skal den ledige have en skriftlig begrundelse for afgørelsen.

Hvis den ledige anmoder om det, har pågældende altid ret til at få udarbejdet en jobplan.

De gældende sanktionsregler ved afslag på og ophør i tilbud gælder også for tilbud på under 4 uger i sammenhæng, uanset om der er udarbejdet en jobplan eller ej.

Det foreslås, at forslaget træder i kraft den 1. januar 2008.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 21 og 22.

1.13 Øvrige forenklinger €" dagpengemodtagere »skifter« kun fra dagpenge til aktiveringsydelse ved tilbud på sammenhængende 4 uger eller mere

Efter gældende regler modtager dagpengemodtagere under tilbud om vejledning og opkvalificering på mere end 2 uger og virksomhedspraktik aktiveringsydelse i stedet for dagpenge. A ktiveringsydelsen svarer til de dagpenge, som den ledige hidtil har modtaget. Ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering, som består i korte vejlednings- og afklaringsforløb på mindre end 2 uger, sker der dog ikke et ydelsesskift.

Det foreslås, at reglerne forenkles således, at dagpengemodtagere ved deltagelse i alle tilbud efter kapitel 10 om vejledning og opkvalificering samt ved deltagelse i tilbud efter kapitel 11 om virksomhedspraktik kun skifter fra dagpenge til aktiveringsydelse ved tilbud på sammenhængende 4 uger eller mere.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 26, og § 3, nr. 1 og 2.

Det foreslås, at forslaget træder i kraft den 1. januar 2008.

2. Flere indvandrere og efterkommere i arbejde

Der foreslås iværksat en række initiativer for at styrke indsatsen for at få flere indvandrere og efterkommere i arbejde.

2.1 Målrettet løntilskud

Der er i dag ikke en særlig løntilskudsordning for personer, der i lang tid har modtaget hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven.

Det foreslås, at der indføres en særlig løntilskudsordning for personer, der har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i 90 pct. af tiden i de seneste 3 år, og som stadig modtager hjælp, når ansættelsen med løntilskud aftales. Perioder, hvor personen har været i aktivering, tæller med i opgørelsen af ledighed. Ordningen supplerer den eksisterende løntilskudsordning i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den særlige løntilskudsordning kan der gives et højere tilskud end i den eksisterende ordning. Løntilskuddet pr. time fastsættes til den højeste dagpengesats, der er 90,14 kr. (1. januar 2006). Løntilskudsperioden aftales mellem den ledige og virksomheden og kan være i op til 12 måneder.

Ordningen gælder ikke for unge under 30 år, som ikke har en uddannelse, der berettiger til optagelse i en a-kasse.

Der er tale om en objektiv ordning. Det betyder, at opfylder den ledige og virksomheden de fastsatte betingelser, har de ret til at aftale en ansættelse med løntilskud i virksomheden i op til 12 måneder. Kommunen i jobcenteret skal således ikke foretage en visitation af den ledige eller bestemme varigheden af løntilskudsperioden, som det sker i den eksisterende løntilskudsordning.

De eksisterende bestemmelser om merbeskæftigelse og et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og personer i virksomhedspraktik og ansatte med løntilskud gælder. Løntilskudsordningen kan kombineres med mentorordningen og med danskundervisning efter de gældende regler herom.

Der er tale om en midlertidig ordning på 3 år, som skal evalueres, inden ordningen ophører.

Det foreslås, at den særlige løntilskudsordning træder i kraft den 1. marts 2007.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 27.

2.2 Partnerskaber med virksomheder

Der er i dag ikke mulighed for, at virksomheder, der indgår partnerskabsaftaler med arbejdsformidlingen eller kommunen, kan få tilskud til faktiske afholdte udgifter til at iværksætte opkvalificeringsforløb, tilknytte en mentor til den ledige og få tilskud til administrationsudgifterne.

Det foreslås, at e n virksomhed, der har indgået en partnerskabsaftale med staten eller kommunen i jobcenteret som led i virksomhedspraktik efter lovens kapitel 11, kan få tilskud til faktiske afholdte udgifter til iværksatte opkvalificeringsforløb efter lovens kapitel 10, faktisk afholdte udgifter til administration og faktisk afholdte udgifter til en mentor efter kapitel 14, hvis det er aftalt i partnerskabsaftalen.

I partnerskabsaftalen fastsættes de overordnede rammer for indsatsen, og virksomhederne vil i højere grad selv kunne tilrettelægge en målrettet og fleksibel indsats for de ledige i virksomhedspraktik. Virksomhederne vil kunne skræddersy aktiveringen, så den opfylder virksomhedens behov for kvalifikationer hos medarbejderne samt medarbejderens behov for uddannelse eller mentor.

Det foreslås, at der i integrationsloven indsættes en tilsvarende bestemmelse om, at e n virksomhed, der har indgået en partnerskabsaftale med kommunen i jobcenteret som led i virksomhedspraktik efter integrationslovens § 23 b kan få tilskud til faktiske afholdte udgifter til iværksatte opkvalificeringsforløb efter § 23 a, faktisk afholdte udgifter til administration og faktisk afholdte udgifter til en mentor efter § 23 d og § 24 a, stk. 2, hvis det er aftalt i partnerskabsaftalen.

Det foreslås, at muligheden, for at en virksomhed kan få tilskud i forbindelse med partnerskabsaftaler, træder i kraft den 1. marts 2007.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 29, og § 5, nr. 4.

2.3 Alle skal have samme ret til at blive aktiveret

Ved lov nr. 239 af 27. marts 2006 er det med virkning fra 1. juli 2008 vedtaget, at kontant- og starthjælpsmodtagere, der er over 30 år, og som har problemer ud over ledighed, har ret og pligt til gentagen aktivering således, at de skal have tilbud, hver gang de i en sammenhængende periode på 12 måneder har modtaget kontant- eller starthjælp.

Med henblik på at sikre, at alle grupper hurtigt kan få gentagne tilbud foreslås det, at kontant- og starthjælpsmodtagere, der er over 30 år, og som har problemer ud over ledighed, får gentagne tilbud, hver gang de har modtaget ydelsen i en sammenhængende periode på 6 måneder.

Herefter skal alle ledige efter første tilbud have et nyt tilbud efter 6 måneders ledighed.

Det foreslås, at bestemmelserne om gentagen aktivering træder i kraft den 1. juli 2008.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 43-45.

2.4 Krav til opfyldelsen af de lediges ret til aktivering

Det er vigtigt, at de ledige får målrettet hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Tilbuddene skal komme til tiden, og for personer, som har gået ledige i en længere periode, er der behov for et tilbud af en vis varighed, der kan bringe de pågældende tættere på arbejdsmarkedet. Der foreslås derfor en række minimumsregler til indsatsen.

2.4.1 Fire uger i sammenhæng ved ret og pligt tilbud

a. Efter de gældende regler er der ikke fastsat et generelt krav til varigheden af ret og pligt tilbud.

Kun for unge dagpengemodtagere under 25 år uden uddannelse samt kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år er der krav til varigheden af tilbud €" på henholdsvis 6 og 18 måneder.

For at tilbud til personer, som har gået ledige i en længere periode, kan bringe de pågældende tættere på arbejdsmarkedet, foreslås det, at de gældende regler om tilbud på henholdsvis 6 og 18 måneder suppleres med, at tilbud til alle ledige €" dvs. både dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere €" skal have en minimumslængde på sammenhængende 4 uger for at opfylde kravene til ret og pligt tilbud efter kapitel 16 og 17.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 30 og 36.

b. Efter gældende regler skal kommunen give tilbud til kontant- og starthjælpsmodtagere på en sådan måde, at de kan påbegynde tilbuddet senest på det tidspunkt, som er fastsat i loven. Der har hidtil ikke været fastsat regler om, hvordan kommunen skal forholde sig, hvis den ledige fx på grund af sygdom, ikke har kunnet påbegynde tilbuddet til tiden.

Efter § 13 i lov om aktiv socialpolitik er der tilfælde, hvor den ledige har en rimelig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder ved at deltage i tilbud, fx ved sygdom. Med henblik på at præcisere kommunens pligt til at give tilbud i disse situationer foreslås det, at kommunen har pligt til at sørge for, at personen får et tilbud efter kapitel 10-12, som kan påbegyndes senest 1 måned efter at den rimelige grund er ophørt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 36.

Det foreslås, at ovennævnte forslag a og b træder i kraft den 1. januar 2008.

2.4.2 Aktivering på minimum 25 timer om ugen for at kommunen får 65 pct. i refusion

Efter de gældende regler får kommunerne med virkning fra den 1. juli 2006 refunderet 65 pct. af deres udgifter til kontant- og starthjælp, når kontant- og starthjælpsmodtagere €" herunder revalidender på starthjælp og forrevalidender €" er i tilbud efter kapitel 10-11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I andre perioder refunderes 35 pct. af udgiften til kontant- og starthjælp. Reglerne herom findes i § 100, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Der foreslås en præcisering af § 100, stk. 1, så det tydeligere fremgår, at kommunen får 65 pct. i refusion under tilbuddet, også hvis den ledige har korterevarende fravær fra tilbuddet. Dette er ikke en del af velfærdsaftalen.

Det vil administrativt blive fastsat, at tilbud som udgangspunkt skal være på 25 timer om ugen €" svarende til mindst 5 timer i gennemsnit pr. dag inklusiv eventuel ordinær beskæftigelse €" for at kommunen kan få 65 pct. refusion af udgifterne til kontant- og starthjælp.

Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 16.

2.4.3 Aktivering skal ske til tiden for at kommunen ikke mister refusionen

a. Efter de gældende regler i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der fastsat en række regler om, hvornår kontant- og starthjælpsmodtagere har ret og pligt til første tilbud og gentagne tilbud. Der er fx fastsat regler om, hvornår tilbud senest skal gives og bestemmelser om tilbuddets længde.

Det er vigtigt, at kommunerne overholder deres pligt til at give tilbud til den tid, der er fastsat i loven, så ledige ikke overlades til passiv forsørgelse. Det foreslås derfor, at kommunen mister refusionen for udgifter til kontant- og starthjælp, når tilbuddet ikke er givet i overensstemmelse med reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at kommunen mister refusionen for udgifter til kontant- og starthjælp for de perioder, hvor reglerne om tilbuddets varighed og tidspunktet for, hvornår den ledige skal være påbegyndt tilbud, ikke er opfyldt.

Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 17.

b. Efter gældende regler skal kommunerne til visse grupper af unge kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år give tilbud med en sammenlagt varighed på 6 og 18 måneder. Reglerne herom er beskrevet i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, § 1, nr. 31, 38, 40 og 42.

Det er vigtigt, at kommunerne har opfyldt deres forpligtelser til at give længerevarende tilbud, og at tilbuddene indledes med længerevarende ubrudte forløb, hvilket bør fremgå af loven.

Det foreslås derfor, at kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år, som efter loven skal have tilbud på sammenlagt 6 måneder, fremover skal have tilbud på 6 måneder i sammenhæng.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 40.

For alle tilbud, der efter gældende regler skal være på sammenlagt 18 måneder, foreslås det, at der indledes med tilbud på sammenhængende 6 måneder. Efterfølgende tilbud skal planlægges under hensyn til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af indsatsen over for personen samt muligheden for at påbegynde tilbud, således at tilbud så vidt muligt bliver sammenhængende.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 31, 38 og 42.

c. Som følge af ovennævnte forslag under a og b foreslås det at ophæve beskæftigelsesministerens bemyndigelse i § 92, stk. 5, til at fastsætte nærmere regler om opgørelse af perioder for sammenlagte tilbud.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 39.

Ovennævnte forslag under b og c er ikke en del af velfærdsaftalen.

Det foreslås, at forslaget under a træder i kraft den 1. januar 2008.

Det foreslås, at forslagene under b og c træder i kraft den 1. juni 2007.

2.5 Tilbud til selvforsørgende

Efter gældende regler er det ikke muligt at give tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud til personer, der ikke opfylder betingelserne for at modtage dagpenge, kontant- eller starthjælp.

Det foreslås, at der som noget nyt indføres en mulighed for at give tilbud om aktivering til personer, som ikke er i beskæftigelse, og som er selvforsørgende, det vil sige personer, der ikke modtager dagpenge, kontant- eller starthjælp. Muligheden vil også gælde for reelt hjemmegående ægtefæller, hvis ret til kontanthjælp er faldet bort på grund af, at de ikke opfylder kravet om 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste to år, jf. § 13, stk. 8-15, i lov om aktiv socialpolitik.

Kommunen får efter forslaget mulighed for efter en konkret vurdering at give personer omfattet af målgruppen tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Tilbud om vejledning og opkvalificering kan gives i op til seks uger. Kommunen kan efter et skøn bevillige tillægsydelser, herunder mentor. Tilbuddene gives efter de regler, der gælder for tilbud til ledige kontant- og starthjælpsmodtagere, og der vil kunne klages til beskæftigelsesankenævnet over kommunens afgørelser efter de almindelige regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, det vil sige både over kommunens afslag på at give et tilbud og over et tilbud, som kommunen vil give.

Tilbuddet giver ikke personen ret til at modtage offentlig forsørgelsesydelse.

Efter den gældende bestemmelse i integrationslovens § 23, stk. 5, kan der gives tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud til udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse.

Det foreslås, at der i integrationsloven indføres mulighed for at give alle former for tilbud, herunder tilbud i form af vejledning og opkvalificering, til udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, i lighed med, hvad der foreslås indført for selvforsørgende, der ikke er omfattet af integrationsloven.

Kommunen kan som hidtil efter et skøn desuden bevillige tilskud til en mentor og tilskud til udgifter til opkvalificering, introduktion og hjælpemidler, jf. integrationslovens § 24 a.

Tilbuddene gives efter de regler, der gælder for tilbud til introduktionsydelsesmodtagere.

Tilbuddet giver ikke den pågældende ret til at modtage offentlig forsørgelsesydelse.

Det foreslås, at ordningen træder i kraft den 1. marts 2007.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2-6, 28 og 49, samt § 5, nr. 3.

3. Ungdomsuddannelse til alle

Unge mellem 25 og 30 år skal tættere på arbejdsmarkedet eller i uddannelse frem for at være på passiv forsørgelse. Derfor foreslås det at iværksætte en særlig tidlig indsats for ledige, som endnu ikke har fået en uddannelse.

3.1 Virksomhedspraktik eller uddannelse for 25-29-årige kontant- og starthjælpsmodtagere

Efter de gældende regler har arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år, der ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en a-kasse, ret og pligt til tilbud senest efter i 13 uger i sammenhæng at have modtaget kontant- eller starthjælp. Tilbuddet skal sammenlagt være på 18 måneder, og det skal bestå i uddannelse i form af vejledning og opkvalificering, som kan kombineres med virksomhedspraktik. De unge kan fravælge tilbud om uddannelse og i stedet vælge tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud.

Som et led i, at flere unge skal gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse foreslås en ny ordning for arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år, der ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en a-kasse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.

Målgruppen får fremrykket indsatsen, så de skal have tilbud om aktivering senest, når de har modtaget hjælp i 5 sammenhængende uger. Aktiveringen skal bestå i tilbud om virksomhedspraktik eller om vejledning og opkvalificering i form af et særligt tilrettelagt projekt. Tilbuddet skal have en sammenhængende varighed på 8 uger og kan være sammensat af flere tilbud, som ligger i umiddelbar forlængelse af hinanden.

Den unge kan i stedet for at tage imod tilbud om aktivering vælge at søge ind på en ordinær uddannelse på almindelige vilkår. Unge, der er påbegyndt et tilbud om aktivering, har også mulighed for at fortryde undervejs og i stedet vælge at tage en ordinær uddannelse på almindelige vilkår.

Den unge, som vælger at søge ind på en ordinær uddannelse på almindelige vilkår, får 8 uger til at finde en uddannelse at søge ind på. Den unge skal være indstillet på at gennemføre uddannelsen på almindelige vilkår på lige fod med alle andre, dvs. på fx SU, elevløn, praktikløn eller lignende. Uddannelsen skal give studie- eller erhvervskompetence. Den unge vil indtil uddannelsesstart have ret til kontant- eller starthjælp.

Den unge skal vejledes om konsekvenserne af at vælge uddannelse, og det etablerede uddannelses- og erhvervsvejledningssystem forudsættes at kunne støtte den unge i valg af uddannelse.

Deltager den unge aktivt med at finde en ordinær uddannelse, der giver studie- eller erhvervskompetence, får den unge ingen sanktion for at afvise eller ophøre i tilbuddet om enten virksomhedspraktik eller tilbuddet om vejledning og opkvalificering i form af et særligt tilrettelagt projekt.

Hvis den unge uden rimelig grund ophører med at finde, søge ind på eller påbegynde en uddannelse, skal den unge sanktioneres som ved afvisning af tilbud. Der vil være tale om sanktioner efter reglerne om gentagelsesvirkning, dvs. at hjælpen til personer, hvis hjælp beregnes på grundlag af voksensats, nedsættes med 1/3 i 20 uger, da det er andet tilbud, som afvises. Grunden hertil er, at afvisningen i forhold til uddannelse er den unges anden afvisning, da forudsætningerne for at afvise det første tilbud €" tilbud om virksomhedspraktik eller tilbud om vejledning og opkvalificering i form af et særligt tilrettelagt projekt €" uden sanktion, ikke længere er til stede. Der er derfor også i forhold til dette tilbud tale om en afvisning uden rimelig grund.

Det er forudsat, at kommunen i forbindelse med den unges valg af uddannelse i stedet for virksomhedspraktik mv. vejleder den unge om de ydelsesmæssige konsekvenser, hvis han eller hun senere uden rimelig grund undlader at finde, søge ind på eller påbegynde en uddannelse.

Det er uændret, at den unge senest efter 13 ugers sammenhængende ledighed skal have tilbud på 18 måneder. Det gælder, uanset om den unge ved første tilbud efter senest 5 ugers sammenhængende ledighed har valgt at gå i gang med ordinær uddannelse eller har taget imod tilbud om aktivering. Når den unge påbegynder uddannelse, afbrydes tilbuddet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 37, og § 4, nr. 11.

Det foreslås, at ordningen træder i kraft den 1. juni 2007.

3.2 Job eller uddannelse for dagpengemodtagere

Efter de gældende regler skal dagpengemodtagere mellem 25 og 30 år, der ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en a-kasse, have tilbud efter sammenlagt 6 måneders ledighed. De kan få tilbud om uddannelse i form af vejledning og opkvalificering, som kan kombineres med virksomhedspraktik. De kan dog i stedet vælge tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Der er for denne gruppe efter gældende regler ikke krav til varighed.

Som led i at flere unge skal gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse, foreslås en ny ordning for dagpengemodtagere mellem 25 og 30 år uden en uddannelse, der berettiger til optagelse i en a-kasse.

Målgruppen skal senest efter 6 måneders sammenlagt ledighed have tilbud om 6 måneders ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver. Den unge kan i stedet for tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver vælge at søge ind på en ordinær uddannelse på almindelige vilkår. Den unge, der vælger uddannelse, får ingen sanktion for at afslå eller ophøre i tilbuddet om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver.

For den unge, der vælger at søge ind på en ordinær uddannelse på almindelige vilkår, foreslås det, at pågældende senest efter 6 måneders sammenlagt ledighed skal have tilbud efter de hidtidige regler på sammenhængende 6 måneder. Tilbuddet ophører, når uddannelsen påbegyndes.

Den unge afgør selv, om pågældende vil vælge at finde, søge ind på og påbegynde en ordinær uddannelse på almindelige vilkår eller tage imod tilbuddet om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver.

Kravene til uddannelse mv. svarer helt til, hvad der foreslås at gælde for kontant- og starthjælpsmodtagere i pkt. 3.1.

Det betyder blandt andet at:

€" den unge skal være indstillet på at gennemføre uddannelsen på almindelige vilkår på lige fod med alle andre, dvs. på fx SU, elevløn, praktikløn eller lignende

€" uddannelsen skal give studie- eller erhvervskompetence

€" den unge skal vejledes om konsekvenserne af at vælge ordinær uddannelse på almindelige vilkår. Det etablerede uddannelses- og erhvervsvejledningssystem forudsættes at kunne støtte den unge i valg af uddannelse

€" den unge har 8 uger til at finde en uddannelse, som pågældende vil søge ind på

€" den unge under deltagelse i tilbud kan fortryde og i stedet vælge uddannelse

€" den unge skal vejledes om ordningen

€" den unge ikke sanktioneres for at vælge at tage en ordinær uddannelse på almindelige vilkår, og dvs. at den unge bevarer retten til dagpenge indtil uddannelsesstart.

Hvis den unge uden gyldig grund ikke finder en uddannelse inden for fristen eller ikke søger ind på eller påbegynder uddannelsen, foreslås det, at den unge sanktioneres som ved afslag på tilbud, og at der sanktioneres efter reglerne om gentagelsesvirkning, dvs. tab af dagpengeretten, indtil dagpengemodtageren har haft mere end 300 timers arbejde (fuldtidsforsikrede) eller mindst 150 timers arbejde (deltidsforsikrede) inden for 10 uger. Grunden til, at der sanktioneres efter reglerne om gentagelsesvirkning, er den samme som beskrevet under pkt. 3.1.

Staten i jobcenteret skal ved afgivelse af tilbuddet om ansættelse med løntilskud informere den unge om muligheden for at vælge uddannelse, om fristen for at finde en uddannelse og om de dagpengemæssige konsekvenser af at afslå tilbuddet for herefter ikke at finde, søge ind på og påbegynde ordinær uddannelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 31 og § 3, nr. 10.

Det foreslås, at ordningen træder i kraft den 1. juni 2007.

4. Styrket voksen- og efteruddannelse €" forenklet og permanent jobrotationsordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i foråret 2006 drøftet voksen- og efteruddannelsesindsatsen, og der er enighed om, at denne skal styrkes, og at alle €" den enkelte, virksomhederne, arbejdsmarkedets parter og det offentlige €" har et ansvar for, at opgaven løftes. Det offentlige har en særlig forpligtelse i forhold til de mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet.

Løbende voksen- og efteruddannelse gennem hele livet bidrager til, at virksomheder og medarbejdere er bedre rustet til omstilling på arbejdsmarkedet og til, at den enkelte også højere oppe i alderen er efterspurgt på arbejdsmarkedet.

Som et element i en styrket voksen- og efteruddannelsesindsats, er det er aftalt at indføre en ny forenklet og permanent jobrotationsordning, der er meget lettere for virksomhederne at anvende.

Ved en jobrotationsordning ansættes ledige som vikarer, mens arbejdsgiveren sender sine medarbejdere på efteruddannelse.

Det foreslås, at offentlige og private arbejdsgivere får ret til en jobrotationsydelse, når en beskæftiget, der ikke har en uddannelse, der overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles hermed, deltager i uddannelse, og der ansættes en vikar. Ansatte med en højere uddannelse kan dog komme i betragtning, hvis uddannelsen ikke er anvendt i beskæftigelsesøjemed i de sidste 5 år.

Det foreslås at afsætte en særlig pulje til jobrotation for beskæftigede med en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Pengene fordeles efter først-til-mølle princippet. Puljen vil blive på 8 mio. kr. årligt og vil blive evalueret efter 1 år.

Jobrotationsydelsen på 144,22 kr. (1. januar 2006) svarer til timesatsen for højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. plus 60 pct. og er en støtte til virksomhedens samlede løn- og uddannelsesudgifter. Virksomheden betaler således alle udgifter i forbindelse med uddannelsen og lønnen til ansatte og vikarer.

Der vil ikke samtidig med jobrotationsydelsen kunne udbetales godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU), ydelser efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller anden godtgørelse. Arbejdsgiveren afgør, hvilke offentlige og privat udbudte uddannelser, der kan indgå i en jobrotation.

Der skal være en time til time-relation mellem den beskæftigede i uddannelse og vikaren, der skal have mindst 6 måneders forudgående ledighed som dagpengemodtager, kontant- eller starthjælpsmodtager eller modtager af introduktionsydelse.

Vikaren skal have overenskomstmæssig løn eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende løn og skal være ansat i minimum 10 timer pr. uge. Ansættelsen kan højst vare i 12 måneder. Vikaren optjener ikke ret til dagpenge under ansættelsen.

Udgifts- og aktivitetsudviklingen vil blive fulgt tæt for at følge om ordningen udvikler sig som forudsat, samt for at se hvordan ordningen spiller sammen med andre godtgørelsesordninger (særligt VEU-godtgørelsen). Hvis udgifterne væsentlig overstiger det forudsatte, vil der blive gennemført justeringer af ordningen med henblik på at sikre en aktivitet svarende til det forudsatte om, at ca. 8.000 beskæftigede og ca.1.500 ledige årligt vil anvende ordningen (svarende til ca. 400 helårspersoner fra henholdsvis beskæftigelse og ledighed).

Ordningen vil endvidere blive evalueret 2 år efter dens ikrafttræden.

Ordningen foreslås at træde i kraft den 1. marts 2007.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 46 og 47.

5. Andre elementer

Af nedenstående forslag er alene forslaget i pkt. 5.3 en følge af velfærdsaftalen.

5.1 Bemyndigelse til at fastsætte regler om hjælp til personer, som efter at være dømt til anbringelse, behandling eller forvaring opholder sig på hospital eller anden institution

Efter de gældende regler har beskæftigelsesministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus. Hjemlen er udnyttet således, at personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus, ikke modtager kontanthjælp under indsættelsen. De modtager i stedet støtte fra kriminalforsorgen.

Personer, der dømmes for tilsvarende forbrydelser, men erklæres uegnede til straf, og derfor bliver dømt til anbringelse, behandling eller forvaring, er ikke omfattet af denne bestemmelse. Disse personer vil derfor under ophold på fx retspsykiatrisk afdeling eller hospital for sindslidende være berettiget til kontanthjælp eller starthjælp indtil udskrivning/løsladelse, forudsat at betingelserne for at modtage hjælp i øvrigt er opfyldt.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren også for denne gruppe får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om hjælpen. Hjemlen skal udnyttes til at begrænse hjælpen til gruppen, som allerede er forsørget i forbindelse med opholdet på hospital m.m., så reglerne tilpasses reglerne for personer, der er varetægtsfængslede eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus.

Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 9.

Udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, og som er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, modtager en særlig ydelse efter aktivlovens regler. Dette gælder dog ikke udlændinge, der dømmes for tilsvarende forbrydelser, men erklæres uegnede til straf, og derfor bliver dømt til anbringelse, behandling eller forvaring.

Det foreslås på den baggrund, at integrationsloven ændres på linie med den foreslåede ændring af aktivloven.

Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 10.

5.2 Transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til nødvendig transport ved udførelse af lønnet arbejde og ulønnet frivilligt arbejde medfører ikke fradrag i kontanthjælpen

Efter de gældende regler er transportgodtgørelse omfattet af de indtægter, som medfører fradrag i kontant- eller starthjælpen.

Det betyder, at godtgørelse for faktisk afholdte transportudgifter i forbindelse med udførelse af en arbejdsopgave medfører fradrag i den pågældendes eller ægtefællens kontanthjælp eller starthjælp. Fradraget mindsker det økonomiske incitament til at arbejde og kan dermed have en demotiverende effekt i relation til at påtage sig et arbejde, der indbefatter transportudgifter, som kontant- eller starthjælpsmodtageren selv skal afholde og herefter få godtgørelse for.

Det foreslås, at transportgodtgørelse, der er modtaget for at dække dokumenterede udgifter til nødvendig transport i forbindelse med arbejde, ikke skal medføre fradrag i hjælpen. Det foreslås, at fritagelsen omfatter transportudgifter i forbindelse med både lønnet arbejde og ulønnet frivilligt arbejde.

Reglerne i lov om aktiv socialpolitik om indtægter, der ikke fradrages i hjælpen, finder tilsvarende anvendelse i forhold til udlændinge, der modtager introduktionsydelse. Den foreslåede udvidelse af typen af indtægter, der ikke medfører fradrag i hjælpen, omfatter derfor også udlændinge, der modtager introduktionsydelse.

Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 10.

5.3. Forhøjelse af 60 års aldersgrænser som konsekvens af velfærdsaftalens del om senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Velfærdsaftalens del om senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet betyder, at aldersgrænserne i lov om aktiv socialpolitik i de særlige regler for personer, der er fyldt 60 år, foreslås ændret, så de følger reglerne for aldersgrænser for henholdsvis efterløn og fleksydelse. Endvidere foreslås reglerne om indbetaling af ATP-bidrag konsekvensændret, så de følger den til enhver til gældende folkepensionsalder.

Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 8, 13 og 14.

5.4 Beskæftigelsestillæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats refunderes med samme procentsats som forsørgelsesydelsen

Starthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik samt kontanthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik, der er gift med en person, der modtager starthjælp eller introduktionsydelse, får et beskæftigelsestillæg på 11,87 kr. i timen (1. januar 2003), som skal medgå til helt eller delvist at dække udgifterne ved deltagelse i tilbuddet, jf. § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter gældende regler får kommunen refunderet beskæftigelsestillægget med 50 pct.

Kommunernes forsørgelsesudgifter til kontant- og starthjælp samt til kontant- og starthjælp under forrevalidering og revalidering refunderes efter § 100 i lov om aktiv socialpolitik med 65 pct. i aktive perioder og 35 pct. i andre perioder.

Som led i en forenkling af administrationen foreslås det, at refusionen af beskæftigelsestillægget, som udbetales til kontant- og starthjælpsmodtagere m.fl. under deltagelse i virksomhedspraktik, refunderes med samme refusionssats, som kommunen får for udgifter til kontant- og starthjælp, dvs. henholdsvis 65 pct. og 35 pct.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 49.

5.5 Redaktionelle ændringer

Ved lov nr. 1369 af 20. december 2004 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats blev særligt udsatte unge under 18 år omfattet af loven. Som en redaktionel ændring foreslås, at dette kommer til at fremgå af § 3 om, hvilke tilbud der kan gives til de enkelte målgrupper.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5.

Der er derudover tale om konsekvensændringer som følge af, at førtidspension kan være tilkendt efter enten lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller efter lov om social pension.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 8 og 9 og § 4, nr. 7.

Henvisninger til lov om forsikring mod følger af arbejdsskade er erstattet af henvisninger til lov om arbejdsskadesikring.

Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 6 og 15.

Endelig er henvisningen til ligningslovens § 33 C ændret til § 5 i lov om beskatning af søfolk.

Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 18.

V. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Reformerne i velfærdsaftalen øger arbejdsstyrken og reducerer ledigheden. Samlet skønnes reformerne at styrke beskæftigelsen med ca. 110.000 personer i 2025 og med ca. 125.000 personer i 2040.

De aftalte initiativer inden for arbejdsmarkeds- og integrationspolitikken skaber grundlag for en stigning i beskæftigelsen, som skønsmæssigt er omkring 13.000 personer frem mod 2010, jf. nedenstående tabel.

Tabel 1. Stigning i beskæftigelsen ved velfærdsreformen 2010 - 2040

Uddannelsesmålsætningerne og styrket voksen- og efteruddannelse, som blandt andet er målrettet personer med mindre gode kvalifikationer, vil bidrage til at fastholde og forbedre arbejdsstyrkens kvalifikationer. De aftalte tiltag mindsker dermed antallet af personer i arbejdsstyrken med utilstrækkelige kvalifikationer. Øget beskæftigelse, lavere ledighed og færre passive overførselsindkomstmodtagere vil samtidig bidrage til at styrke sammenhængskraften.

Den styrkede aktiverings- og integrationsindsats vil medføre lavere ledighed. Antallet af kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed (ikke tilmeldt arbejdsformidlingen) skønnes at blive reduceret med 15-20.000 frem mod 2015 og med op mod 25.000 frem mod 2040 i forhold til, hvis der ikke gennemføres reformer.

Samlet skønnes reformerne at medføre, at væsentligt færre personer vil modtage offentlig forsørgelse. Det ventes, at det samlede antal overførselsindkomstmodtagere vil kunne falde med ca. 145.000 personer i 2025 og ca. 200.000 i 2040 set i forhold til, hvis der ikke gennemføres reformer.

I afsnittet ovenfor er angivet de samlede virkninger af alle forslagene i velfærdsreformen, hvor der blandt andet er taget hensyn til, at en række af de enkelte forslag spiller sammen, ligesom der er indregnet effekterne af forventet ændret adfærd. Nedenfor beskrives de økonomiske konsekvenser for det offentlige af hvert enkelt forslag efter de sædvanlige retningslinier, hvor der ikke er indregnet adfærdseffekter og/eller effekter af evt. samspil mellem forslagene. Summen af de enkelte forslags effekter udgør således ikke velfærdsaftalens samlede effekt.

Skønnene over de økonomiske konsekvenser af de enkelte forslag er forbundet med betydelig usikkerhed som følge af, at der dels er tale om meget omfattende ændringer, dels i nogle af forslagene er tale om ændringer, som man ikke har historiske erfaringer med.

Udgifter til IT og administration som følge af forslaget indgår som en del af de samlede administrative konsekvenser for henholdsvis staten og kommunerne af velfærdsaftalen på arbejdsmarkedsområdet og behandles samlet under pkt. 6.

1. Forstærket indsats for at nedbringe ledigheden

1.1 Ny model for ordinær formidling

Der indføres en ny landsdækkende model med et intensiveret og målrettet jobformidlingsforløb, og hvis den ledige ikke har et job efter 3 måneders jobformidling, iværksættes et aktiveringstilbud.

Det skønnes, at 4.900 ledige ikke får et job inden for de 3 måneders intensiverede formidlingsindsats, og at de derfor efterfølgende vil blive omfattet af aktivering. Heraf antages 4.300 personer at være dagpengemodtagere og 600 kontanthjælpsmodtagere. Det forventes, at forslaget vil medføre et øget aktiveringsomfang svarende til ca. 370 helårspersoner i dagpengesystemet og 110 helårspersoner i kommunerne.

Udgifterne til aktivering af dagpengemodtagere skønnes med udgangspunkt i den kendte redskabsfordeling i 1. ledighedsperiode, dog eksklusiv ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere at udgøre 18,7 mio. kr. Udgifterne til aktivering af kontanthjælpsmodtagere skønnes at udgøre 5,6 mio. kr. årligt baseret på en gennemsnitlig udgift for et kommunalt aktiveringsforløb på 51.400 kr. pr. helårsperson.

Forslaget indebærer endvidere en ændret fordeling af de samlede udgifter mellem stat og kommune som følge af den gennemførte refusionsomlægning pr. 1. juli 2006, hvorefter kommunerne får refunderet 35 pct. af forsørgelsesydelsen til ledige på passiv forsørgelse og 65 pct. refusion af forsørgelsesudgifterne til ledige i aktivering.

Forslaget skønnes at medføre mindreudgifter for kommunerne på 1,5 mio. kr. i 2007 stigende til 3,7 mio. kr. i 2008 og frem. De kommunale mindreudgifter modsvares af tilsvarende merudgifter for staten til refusion af forsørgelsesudgifter. Omlægningen af forsørgelsesudgifterne vil således være udgiftsneutralt for det offentlige som helhed.

De økonomiske konsekvenser af forslaget vedrørende introduktionsydelsesmodtagere indgår i beregningerne på Beskæftigelsesministeriets område. Forslaget medfører ingen særskilte merudgifter på områder omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark.

Tabel 1.1. Fordelingen af de økonomiske konsekvenser af ny model for ordinær formidling

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

1.2 A-kasserne som jobformidlere

Forslaget om, at a-kasserne skal varetage CV-samtalerne, betyder, at der bliver en klar arbejdsdeling mellem a-kasserne og jobcentrene således, at a-kasserne varetager CV-samtalerne og jobcentrene varetager jobsamtalerne.

Forslaget forventes at være omtrent udgiftsneutralt.

Forslaget medfører økonomiske administrative konsekvenser for staten, som indgår i opgørelsen af de samlede administrative konsekvenser for staten af velfærdsaftalen under pkt. 6.

Tabel 1.2. Fordelingen af de økonomiske konsekvenser af a-kasserne som jobformidlere

1.3 Øget fokus på ledige job

Forslaget indebærer, at ledige mindst en gang ugentligt via Jobnet skal bekræfte, at de fortsat er jobsøgende. Såfremt dette gentagne gange ikke sker, vil den ledige automatisk blive afmeldt og vil ikke kunne modtage dagpenge, kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse, før vedkommende igen har registreret sig som jobsøgende.

Det skønnes, at ca. 2 pct. af de ledighedsberørte vil miste retten til ydelser i gennemsnit 2,5 dage om året. Antallet af ledighedsberørte udgjorde ca. 543.000 personer i 2005, hvoraf 470.000 var dagpengemodtagere og 73.000 kontant- eller starthjælpsmodtagere. Forslaget skønnes på denne baggrund at medføre årlige mindreudgifter til dagpenge på ca. 15 mio. kr. og til kontant- og starthjælp på ca. 1 mio. kr.

Der forventes endvidere administrative merudgifter til behandling af fejlafmeldinger og klagesager i kommunerne. De økonomiske administrative konsekvenser for henholdsvis kommunerne og staten indgår i opgørelsen af de samlede administrative konsekvenser for staten af velfærdsaftalen under pkt. 6.

Det skønnes, at 15 pct. af alle introduktionsydelsesmodtagere er henvist til arbejdsformidlingen. Dette svarer til, at antallet af ledighedsberørte introduktionsydelsesmodtagere er 345 personer årligt. Forslaget vil derfor alene medføre en beskeden besparelse til introduktionsydelse samt en beskeden udgift til administration af ordningen.

Samlet forventes forslaget at være udgiftsneutralt for områder omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark.

Tabel 1.3. Merudgifter som følge af indførelse af et moderne og effektivt jobnet

Mindreudgifterne til forsørgelse vil være omfattet af budgetgarantien. De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

1. 4 Systematiske rådighedsvurderinger

Forslaget forventes at medføre ca. 150.000 ekstra rådighedsvurderinger og ca. 1.200 ekstra sanktioner for manglende rådighed for så vidt angår dagpengemodtagere.

Kommunerne har allerede i dag en opfølgningssamtale med kontant- og starthjælpsmodtagere hver 3. måned, hvor det vurderes, om den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder/er til rådighed. Det vurderes, at omkring 500 kontanthjælpsmodtagere vil få en negativ rådighedsvurdering, der har ydelsesmæssige konsekvenser.

Forslaget medfører økonomiske administrative konsekvenser for staten, som indgår i opgørelsen af de samlede administrative konsekvenser for staten af velfærdsaftalen under pkt. 6.

Det skønnes, at de samlede mindreudgifter til dagpenge som følge af forslaget bliver ca. 68 mio. kr. årligt. Mindreudgifterne til kontanthjælp bliver ca. 7 mio. kr. årligt.

Mindreudgiften til kontanthjælp som følge af lovforslaget skønnes herefter at blive fordelt med 55 pct. til kommunerne og 45 pct. til staten, idet det forudsættes, at ca. 2/3 af de berørte er på passiv kontanthjælp.

Som følge af ikrafttræden 1. marts 2007 regnes der i 2007 med en effekt på 10/12 af helårseffekten.

Tabel 1.4. Fordelingen af de økonomiske konsekvenser af systematiske rådighedsvurderinger

1.5 Forenkling af samtaletyper

Sigtet med forslaget er at få øget jobfokus i alle samtaler. Det foreslås samtidig, at andre aktører skal kunne underrette a-kassen direkte om udeblivelser m.v.

Med forenklingen af samtaletyper foreslås det samtidig at fjerne de forskelle, der i dag er mellem de sanktioner ledige får ved udeblivelse fra forskellige typer af samtaler. For visse samtaler bliver sanktionen ved første udeblivelse mildere end efter de gældende regler. For disse samtaler vil sanktionen ved anden udeblivelse også være mildere end den eksisterende andengangssanktion. Den vil endvidere være mildere end den eksisterende førstegangssanktion.

Den foreslåede andengangssanktion vil berøre flere personer end den eksisterende andengangssanktion, men det er kun en begrænset del af de ledige, som udebliver 2 eller 3 gange med 12 måneder i mellem hver udeblivelse.

Omkring 15.000 dagpengemodtagere får årligt en sanktion. Heraf er der 10.000, som vedrører udeblivelser. Knap 900 personer får 2 sanktioner for udeblivelser med maksimalt 12 måneder i mellem, og ca. 300 personer får 3 sanktioner for udeblivelser med maksimalt 12 måneder i mellem hver. Desuden skønnes det, at godt 5.000 kontanthjælpsmodtagere får en førstegangssanktion, 200 får en andengangssanktion og 70 får en tredjegangssanktion.

De ændrede sanktionsregler betyder merudgifter til dagpenge i størrelsesordenen 30 mio. kr. Med en gennemsnitlig ugentlig kontanthjælp på ca. 2.100 kr. bliver mindreudgifterne til kontanthjælp ca. 7,5 mio. kr.

Det skønnes, at der vil være ca. 300.000 samtaler hos anden aktør. Det forventes at ca. 5.000 vil medføre sanktion. Det betyder mindreudgifter til dagpenge i størrelsesordenen 10 mio. kr. med virkning fra 2008 og frem.

Mindreudgiften til kontanthjælp som følge af lovforslaget skønnes herefter at blive fordelt med 55 pct. til kommunerne og 45 pct. til staten, idet det forudsættes, at ca. 2/3 af de berørte er på passiv kontanthjælp.

Som følge af ikrafttræden 1. marts 2007 regnes der i 2007 med en effekt på 10/12 af helårseffekten.

Forslaget medfører økonomiske administrative konsekvenser for staten, som indgår i opgørelsen af de samlede administrative konsekvenser for staten af velfærdsaftalen under pkt. 6.

Det antages, at antallet af samtaler i kommunerne vil være stort set uændret som følge af forslaget. Besparelsen i kommunerne skønnes derfor ubetydelige.

Dette forslag medfører ingen økonomiske konsekvenser under lov om integration af udlændinge i Danmark, idet der alene er tale om en præcisering af gældende regler.

Tabel 1.5. Fordelingen af de økonomiske konsekvenser af forenkling af samtaletyper

1.6 Sort arbejde

I 2005 fik arbejdsformidlingen og kommunerne pligt til at iværksætte foranstaltninger overfor dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der kun har ledighed som problem, når der ved offentlige kontrolaktioner er blevet rejst tvivl om disses rådighed.

Dette forslag indebærer, at målgruppen udvides til også at omfatte kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed, og at arbejdsformidlingen (fra 1. januar 2007 staten i jobcenteret) og kommunerne skal anvende straksaktivering inden for 2 uger.

Det skønnes, at ordningen fremover vil medføre straksaktivering af yderligere ca. 300 kontanthjælpsmodtagere og 140 dagpengemodtagere.

Der forventes på denne baggrund merudgifter til aktivering i kommunerne på ca. 6 mio. kr. De administrative merudgifter for kommunerne som følge af ordningen forventes at være ubetydelige.

Merudgifterne til aktivering af dagpengemodtagere forventes at udgøre ca. 3 mio. kr. Forslaget medfører endvidere administrative konsekvenser for staten, som indgår i opgørelsen af de samlede administrative konsekvenser for staten af velfærdsaftalen under pkt. 6.

Forslaget indebærer endvidere en ændret fordeling af de samlede udgifter mellem stat og kommune som følge af den gennemførte refusionsomlægning pr. 1. juli 2006, hvorefter kommunerne får refunderet 35 pct. af forsørgelsesydelsen til ledige på passiv forsørgelse og 65 pct. refusion af forsørgelsesudgifterne til ledige i aktivering.

Forslaget skønnes at medføre mindreudgifter for kommunerne på 3,4 mio. kr. i 2007 stigende til 4,1 mio. kr. i 2008 og frem. De kommunale mindreudgifter modsvares af tilsvarende merudgifter for staten til refusion af forsørgelsesudgifter. Omlægningen af forsørgelsesudgifterne vil således være udgiftsneutralt for det offentlige som helhed.

Forslaget skønnes ikke at medføre økonomiske konsekvenser på områder omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark, idet der alene er tale om en præcisering af gældende regler.

Som følge af ikrafttræden 1. marts 2007 regnes der i 2007 med en effekt på 10/12 af helårseffekten.

Tabel 1.6. Merudgifter som følge af straksaktivering i forbindelse med sort arbejde

De kommunale udgifter til aktivering er omfattet af budgetgarantien. De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

1.7 Fremrykket aktivering

Det foreslås at fremrykke ret og pligt til det første aktiveringstilbud til efter 9 måneders ledighed for alle ledige.

Det skønnes, at forslaget vil berøre ca. 32.300 dagpengemodtagere, ca. 13.200 kontant- og starthjælpsmodtagere og medføre meraktivering svarende til ca. 3.300 helårspersoner i dagpengesystemet og ca. 3.400 helårspersoner i kontanthjælpssystemet.

Merudgifterne til aktivering ved fuld indfasning skønnes for dagpengemodtagerne at udgøre ca. 280 mio. kr. årligt, herunder 110 mio. kr. vedrørende 6 ugers uddannelsesaktivering og selvvalgt uddannelse, og ca. 175 mio. kr. årligt for kontant- og starthjælpsmodtagerne.

Det skønnes, at forslaget vil medføre merudgifter til administration af meraktiveringen. De økonomiske administrative konsekvenser for henholdsvis staten og kommunerne indgår i opgørelsen af de samlede administrative konsekvenser for staten af velfærdsaftalen under pkt. 6.

Forslaget indebærer endvidere en ændret fordeling af de samlede udgifter mellem stat og kommune som følge af den gennemførte refusionsomlægning pr. 1. juli 2006, hvorefter kommunerne får refunderet 35 pct. af forsørgelsesydelsen til ledige på passiv forsørgelse og 65 pct. refusion af forsørgelsesudgifterne til ledige i aktivering.

Forslaget skønnes at medføre mindreudgifter for kommunerne på ca. 33 mio. kr. i 2007 stigende til ca. 115 mio. kr. i 2008 og frem. De kommunale mindreudgifter modsvares af tilsvarende merudgifter for staten til refusion af forsørgelsesudgifter. Omlægningen af forsørgelsesudgifterne vil således være udgiftsneutralt for det offentlige som helhed.

Forslaget træder i kraft den 1. august 2007 og forventes fuldt indfaset i 2008. I 2007 skønnes der at være ca. 30 pct. helårseffekt.

Tabel 1.7. Økonomiske konsekvenser som følge af fremrykket aktivering

De kommunaløkonomiske konsekvenser vil blive forhandlet med kommunerne.

1.8 Intensiv aktivering af forsikrede ledige efter 2½ år

Det foreslås, at alle dagpengemodtagere omfattes af en intensiv aktiveringsindsats efter 2½ år på dagpenge. Indsatsen skal så vidt muligt være virksomhedsrettet. Ledige, der efter den 1. oktober 2007, har været ledige i sammenlagt 2½ år, omfattes af kravet om fuldtidsaktivering.

Det skønnes, at forslaget vil omfatte ca. 9.200 helårspersoner fuld indfaset.

Merudgifterne til aktivering ved fuld indfasning skønnes at udgøre ca. 300 mio. kr. årligt.

Det skønnes, at forslaget vil medføre merudgifter til administration af meraktiveringen. De økonomiske administrative konsekvenser for staten indgår i opgørelsen af de samlede administrative konsekvenser for staten af velfærdsaftalen under pkt. 6.

Tabel 1.8. Økonomiske konsekvenser som følge af intensiv aktivering af forsikrede ledige efter 2 ½ år

1.9 Forlængelse af uddannelsespuljer

Det er i aftalen fastsat, at den særlige adgang til længerevarende tilbud om vejledning og opkvalificering tidligt i ledighedsforløbet forlænges i en 2-årig periode, og der afsættes 25 mio. kr. årligt til forlængelse af ordningen i 2007 og 2008.

Tabel 1.9. Økonomiske konsekvenser som følge af forlængelse af uddannelsespulje

1.10 Pligt til at skaffe løntilskudspladser

Forslaget giver mulighed for at sanktionere statslige myndigheder, regioner og kommuner såfremt de ikke kan tilvejebringe løntilskudspladser indenfor den fastsatte løntilskudskvote.

Med udgangspunkt i hidtidige erfaringer forventes sanktioner kun at blive iværksat i yderst begrænset omfang, da der forventes et tilstrækkeligt stort udbud af løntilskudspladser. Imidlertid skal forslaget ses i forhold til den samlede velfærdsaftale, herunder særligt forslagene om intensiv aktivering efter 2½ år til dagpengemodtagere og fremrykning af aktiveringsindsatsen fra 12 til 9 måneder, og en heraf følgende forventet stigning i behovet for løntilskudspladser.

Forslaget forventes at være udgiftsneutralt.

Tabel 1.10. Økonomiske konsekvenser som følge af pligt til at skaffe løntilskudspladser

1.11 Undtagelse af personer fra det individuelle kontaktforløb

Forslaget indebærer en afbureaukratisering af det individuelle kontaktforløb, så personer, der i almindelighed ikke vurderes at have brug for en beskæftigelsesrettet indsats, ikke omfattes af det individuelle kontaktforløb.

Det anslås, at de kommunale målgrupper omfattet af dette forslag udgør ca. 9.400 helårspersoner. En undtagelse af disse personer fra det individuelle kontaktforløb forventes at medføre administrative mindreudgifter i kommuner.

Som følge af ikrafttræden 1. marts 2007 regnes der i 2007 med en effekt på 10/12 af helårseffekten.

De økonomiske administrative konsekvenser for henholdsvis staten og kommunerne indgår i opgørelsen af de samlede administrative konsekvenser for staten af velfærdsaftalen under pkt. 6.

Tabel 1.11. Merudgifter som følge af fritagelse af visse grupper fra det individuelle kontaktforløb

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

1.12 Forenklede dokumentationskrav til jobplan ved korte tilbud

Forslaget medfører økonomiske administrative konsekvenser for staten, som indgår i opgørelsen af de samlede administrative konsekvenser for staten af velfærdsaftalen under pkt. 6.

1.13 Øvrige forenklinger

Reglerne for dagpengemodtagere forenkles således, at dagpengemodtagere ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik kun skifter fra dagpenge til aktiveringsydelse (på hidtidigt ydelsesniveau) ved tilbud på sammenhængende 4 uger eller mere.

Forslaget betyder en administrativ lettelse for a-kasserne, som ikke længere skal foretage registrering af skift i den ydelse, som den ledige skal have under aktivering, når tilbuddet er på under 4 sammenhængende uger. Forenklingen vil ikke have økonomiske konsekvenser for forsørgelsesudgifterne, da satserne på de berørte ordninger er identiske.

Forslaget medfører økonomiske administrative konsekvenser for staten, som indgår i opgørelsen af de samlede administrative konsekvenser for staten af velfærdsaftalen under pkt. 6.

2. Flere indvandrere og efterkommere i arbejde

2.1 Målrettet løntilskud

Forslaget betyder, at der indføres en ny løntilskudsordning til personer, der har modtaget kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse eller aktivering i 90 pct. af tiden i de seneste 3 år. Det nye løntilskud svarer til højeste dagpengesats, hvilket er 173.420 kr. (2006 PL) pr. helårsperson.

Det skønnes, at ca. 4.750 helårspersoner vil blive omfattet af ordningen. De samlede udgifter til løntilskudsordningen skønnes ved fuld indfasning at udgøre 264 mio. kr. efter korrektion for, at ordningen medfører mindreudgifter til forsørgelse, løntilskud og driftsudgifter til aktivering i kommunerne.

Det skønnes, at lige under halvdelen af målgruppen vil få tilknyttet en mentor som led i ansættelsen på en virksomhed, og at merudgifterne til mentorordningen årligt vil udgøre ca. 28 mio. kr.

Det antages endvidere, at ca. 17 pct. af målgruppen vil have behov for supplerende danskundervisning i forbindelse med aktiveringen, og udgifterne hertil skønnes årligt at udgøre ca. 14 mio. kr.

Forslaget træder i kraft den 1. marts 2007. Der er tale om en midlertidig ordning, hvor der kan oprettes løntilskudspladser i 3 år. Ordningen skønnes at være fuldt indfaset i 2009, hvorefter der i en periode vil være afløb på ordningen.

Kommunerne skønnes af få administrative merudgifter i forbindelse med oprettelsen af løntilskudspladser til personerne fra passiv hjælp. De administrative merudgifter indgår i opgørelsen af de samlede administrative konsekvenser for kommunerne af velfærdsaftalen under pkt. 6.

Tabel 2.1. Økonomiske konsekvenser som følge af målrettet løntilskud for kontanthjælpsmodtagere m.fl. med langvarig ledighed

De økonomiske konsekvenser af forslaget er omfattet af budgetgarantien med undtagelse af de administrative merudgifter. De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

2.2 Partnerskaber med virksomheder

Jobcentre får mulighed for i forbindelse med partnerskabsaftaler om rekrutteringsforløb for ledige i form af virksomhedspraktik at yde tilskud til udgifter til vejledning og opkvalificering, mentor mv. Det skønnes, at ca. 500 personer, hvoraf langt hovedparten er kontanthjælpsmodtagere, årligt vil blive omfattet af ordningen.

For kommunernes vedkommende skønnes det, at der vil være udgifter til kompensation af virksomheder på 1,2 mio. kr. årligt fordelt på 1,0 mio. kr. til administration og 0,2 mio. kr. til oplæringsforløb for de omfattede kontanthjælpsmodtagere. Herudover forventes etableret mentorordninger for ca. 100 personer til en samlet udgift på ca. 0,8 mio. kr.

Forslaget træder i kraft den 1. marts 2007 og forventes gradvist indfaset, således at det vil omfatte 100 personer i 2007, 300 i 2008 og være fuldt indfaset med 500 personer i 2009.

Endvidere antages det, at 50 introduktionsydelsesmodtagere årligt vil modtage tilbud om virksomhedspraktik i stedet for tilbud om vejledning og opkvalificering. Ligeledes antages det, at et virksomhedspraktikforløb gennemsnitligt vil have en varighed på 4 måneder.

På baggrund af ovenstående antagelser skønnes det, at forslaget om partnerskab med virksomheder vil medføre en merudgift for staten på 0,2 mio. kr. årligt (2006 PL). På det kommunale område skønnes forslaget at være udgiftsneutralt vedrørende introduktionsydelsesmodtagere.

Tabel 2.2. Merudgifter som følge af indførelse af partnerskabsaftaler

De økonomiske konsekvenser af forslaget er omfattet af budgetgarantien. De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

2.3 Alle skal have samme ret til at blive aktiveret

Forslaget indebærer, at der indføres ens regler om gentagen aktivering for alle målgrupper efter 6 måneder, hvorved kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed også omfattes.

Det skønnes, at målgruppen udgør ca. 20.850 personer svarende til ca. 16.000 helårspersoner. Forslaget indebærer en fremrykning af ret og pligt til gentagen aktivering fra 12 til 6 måneder, hvilket skønnes at medføre meraktivering svarende til ca. 5.400 helårspersoner.

Med en gennemsnitlig driftsudgift pr. helårsperson i kommunal aktivering på 51.400 kr. skønnes merudgiften til aktivering årligt at udgøre ca. 276 mio. kr. Heraf fragår 171 mio. kr., som er merudgiften som følge af, at reglen om gentagen aktivering efter 12 måneder for målgruppen blev indført ved L 89 ved udmøntning af aftalen om »Ny chance til alle«, og de i den forbindelse indgåede udgiftsaftaler med kommunerne. Den årlige merudgift udgør således 105 mio. kr. (netto) ved fuld indfasning.

Herudover skønnes kommunernes gennemgang af personsager at medføre en administrativ merbelastning. De administrative merudgifter indgår i opgørelsen af de samlede administrative konsekvenser for kommunerne af velfærdsaftalen under pkt. 6.

Forslaget indebærer endvidere en ændret fordeling af de samlede udgifter mellem stat og kommune som følge af den gennemførte refusionsomlægning pr. 1. juli 2006, hvorefter kommunerne får refunderet 35 pct. af forsørgelsesydelsen til ledige på passiv forsørgelse og 65 pct. refusion af forsørgelsesudgifterne til ledige i aktivering.

Forslaget skønnes at medføre mindreudgifter for kommunerne på ca. 36 mio. kr. i 2007 stigende til ca. 182 mio. kr. i 2008 og frem. De kommunale mindreudgifter modsvares af tilsvarende merudgifter for staten til refusion af forsørgelsesudgifter. Omlægningen af forsørgelsesudgifterne vil således være udgiftsneutralt for det offentlige som helhed.

Forslaget træder i kraft den 1. juli 2008, men der skønnes alene 20 pct. helårseffekt af forslaget i 2008 som følge af afslutningen af den midlertidige indsats »Ny chance til alle«.

Tabel 2.3. Økonomiske konsekvenser som følge af at alle har samme ret til at blive aktiveret

De økonomiske konsekvenser for aktiveringsudgifterne er omfattet af budgetgarantien. De kommunaløkonomiske konsekvenser vil blive forhandlet med kommunerne.

2.4 Krav til opfyldelsen af de lediges ret til aktivering

2.4.1 Fire uger i sammenhæng ved ret og pligt tilbud

Forslaget medfører, at aktiveringstilbud som minimum skal have en varighed på sammenlagt 4 uger for at opfylde minimumskrav til ret og pligt til aktivering, herunder gentagne aktiveringstilbud.

Det skønnes, at ca. 8.500 kontanthjælpsmodtagere og ca. 17.500 dagpengemodtagere har et aktiveringsforløb på mindre end 4 uger i forbindelse med opfyldelsen af ret og pligt til aktivering. Disse aktiveringsforløb skal i gennemsnit forlænges med 2,1 uger for kontanthjælpsmodtagere og 2,6 uger for dagpengemodtagere for at opfylde minimumskravet på 4 uger. Forslaget medfører således et meraktiveringsomfang for kontanthjælpsmodtagere svarende til ca. 340 helårspersoner og et meraktiveringsomfang for dagpengemodtagere svarende til ca. 900 helårspersoner.

Kommunerne skal kompenseres for merudgifter til aktivering for kontant- og starthjælpsmodtagerne over 30 år svarende til et øget aktiveringsomfang på ca. 155 helårspersoner. Merudgifterne skønnes med udgangspunkt i den gennemsnitlige driftsudgift for en helårsperson i kommunal aktivering på 51.400 kr. at udgøre ca. 8 mio. kr.

Merudgifter til aktivering af dagpengemodtagere skønnes at udgøre ca. 70 mio. kr., som indprioriteres i den eksisterende statslige ramme via omlægninger og omprioriteringer af aktiveringsindsatsen.

Forslaget indebærer endvidere en ændret fordeling af de samlede udgifter mellem stat og kommune som følge af den gennemførte refusionsomlægning pr. 1. juli 2006, hvorefter kommunerne får refunderet 35 pct. af forsørgelsesydelsen til ledige på passiv forsørgelse og 65 pct. refusion af forsørgelsesudgifterne til ledige i aktivering.

Forslaget skønnes at medføre mindreudgifter for kommunerne på ca. 5 mio. kr. i 2008 og frem. De kommunale mindreudgifter modsvares af tilsvarende merudgifter for staten til refusion af forsørgelsesudgifter. Omlægningen af forsørgelsesudgifterne vil således være udgiftsneutralt for det offentlige som helhed.

Tabel 2.4.1. Merudgifter som følge af indførelse af minimumskrav til aktiveringstilbud på 1 måned

De kommunale merudgifter er omfattet af budgetgarantien. De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

2.4.2 Aktivering skal ske til tiden for, at kommunen ikke mister refusionen

Forslaget indebærer, at den statslige refusion af kommunernes udgifter til kontant- og starthjælp bortfalder, såfremt lovgivningens minimumskrav til tidspunkt for afholdelse af aktiveringstilbud ikke overholdes. Refusionen vil i disse tilfælde bortfalde i perioden fra et aktivt tilbud skulle have været igangsat til tilbuddet faktisk igangsættes.

Der vil ikke blive givet kompensation til kommunerne for de ændrede refusionsregler, da eventuelle kommunale merudgifter som følge af forslaget vil være følge af, at kommunerne ikke overholder lovgivningen vedrørende rettidig aktivering.

Forslaget forventes at medføre administrative merudgifter i kommunerne til dokumentation af de sager, hvor personer ikke er omfattet af ret og pligt til aktivering, og til ekstra revisionskontrol i kommunerne. De administrative merudgifter indgår i opgørelsen af de samlede administrative konsekvenser for kommunerne af velfærdsaftalen under pkt. 6.

Tabel 2.4.2. Merudgifter som følge af fratagelse af refusion ved manglende opfyldelse af ret og pligt til aktivering

De økonomiske konsekvenser af forslaget vil blive forhandlet med kommunerne.

2.5 Tilbud til selvforsørgende

Forslaget betyder, at kommunen efter en konkret vurdering kan give selvforsørgende, der står uden for arbejdsmarkedet, mulighed for aktive tilbud, selv om den enkelte ikke er berettiget til kontant- eller starthjælp.

Det skønnes, at ca. 500 personer årligt vil modtage et tilbud. Forslaget forventes at medføre en årlig merudgift til vejlednings- og opkvalificeringsforløb på ca. 6 mio. kr. og en merudgift til personer i løntilskudsjob på ca. 3 mio. kr.

Omkring 5 pct. af målgruppen forventes at få en mentor tilknyttet i forbindelse med tilbuddet, og merudgifter til mentorordningen skønnes at udgøre ca. 0,2 mio. kr. årligt. Det antages endvidere, at 40 pct. af målgruppen for forslaget vil modtage godtgørelse for anslåede udgifter ved at deltage i tilbuddet. Merudgifter til godtgørelse skønnes årligt at udgøre 0,6 mio. kr.

Kommunerne skønnes at få administrative merudgifter til samtaler med personer, oprettelse af sager, fremskaffelse af tilbud mv. til de 500 personer i målgruppen. De administrative merudgifter indgår i opgørelsen af de samlede administrative konsekvenser for kommunerne af velfærdsaftalen under pkt. 6.

Som følge af ikrafttræden 1. marts 2007 regnes der i 2007 med en effekt på 10/12 af helårseffekten.

Merudgifterne til aktivering skønnes i 2007 at udgøre ca. 7,8 mio. kr. fordelt med ca. 3,9 mio. kr. til staten og ca. 3,9 mio. kr. til kommunerne. De samlede merudgifter skønnes således at udgøre ca. 7,8 mio. kr. i 2007.

Endvidere skønnes det, at 30 flere selvforsørgende vil modtage tilbud om vejledning og opkvalificering efter § 23 a i lov om integration af udlændinge i Danmark. Tilbuddene skønnes at have en gennemsnitlig varighed på 4 måneder, og denne del af forslaget skønnes derfor samlet at medføre en merudgift for staten på 0,6 mio. kr. i 2007 og 0,7 mio. kr. årligt fra 2008.

Det skønnes desuden, at forslaget vil medføre, at 20 flere selvforsøgende vil modtage tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskud efter § 23 b og c i lov om integration af udlændinge i Danmark som følge af ophævelsen af bestemmelsen om, at den pågældende skal være henvist til AF. Som ovenfor skønnes disse tilbud gennemsnitligt at have en varighed på 4 måneder. Denne del af forslaget skønnes derfor samlet at medføre en merudgift for staten på 0,5 mio. kr. i 2007 og 0,6 mio. kr. årligt fra 2008.

Samlet skønnes forslaget på integrationslovens område at medføre en merudgift for staten på 1,1 mio. kr. i 2007 og 1,3 mio. kr. årligt fra 2008.

Tabel 2.5. Økonomiske konsekvenser af forslag om tilbud til selvforsørgende

De kommunale udgifter er omfattet af budgetgarantien med undtagelse af de administrative merudgifter. De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

3. Ungdomsuddannelse til alle

3.1 Virksomhedspraktik eller uddannelse for 25-29-årige kontant- og starthjælpsmodtagere

Forslaget betyder, at arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år uden en uddannelse, der berettiger til optagelse i en a-kasse, og uden forsørgerpligt efter 5 ugers sammenhængende ledighed skal have et aktiveringstilbud i form af virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering i form af et særligt tilrettelagt projekt. Varigheden af tilbuddet er 8 uger. Den unge omfattes derefter af den almindelige aktivering, som påbegyndes efter 13 uger.

Forslaget forventes at berøre ca. 200 arbejdsmarkedsparate helårspersoner. Heraf antages ca. 20 pct. at påbegynde en uddannelse frem for aktivering. Den samlede målgrupper for meraktivering skønnes på denne baggrund at udgøre ca. 170 helårspersoner.

Baseret på den gennemsnitlige driftsudgift for en helårsperson i kommunal aktivering på 51.400 kr. skønnes merudgifterne til aktivering at udgøre ca. 9 mio. kr.

Forslaget indebærer endvidere en ændret fordeling af de samlede udgifter mellem stat og kommune som følge af den gennemførte refusionsomlægning pr. 1. juli 2006, hvorefter kommunerne får refunderet 35 pct. af forsørgelsesydelsen til ledige på passiv forsørgelse og 65 pct. refusion af forsørgelsesudgifterne til ledige i aktivering.

Forslaget skønnes at medføre mindreudgifter for kommunerne på 5,7 mio. kr. i 2008 og frem. De kommunale mindreudgifter modsvares af tilsvarende merudgifter for staten til refusion af forsørgelsesudgifter. Omlægningen af forsørgelsesudgifterne vil således være udgiftsneutralt for det offentlige som helhed.

Tabel 3.1. Økonomiske konsekvenser som følge af justering af ungeindsatsen for kontanthjælpsmodtagere

De kommunale udgifter til aktivering er omfattet af budgetgarantien. De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

3.2 Job eller uddannelse for dagpengemodtagere

Dagpengemodtagere mellem 25 og 30 år uden en uddannelse, der berettiger til optagelse i en a-kasse, skal efter 6 måneders sammenlagt ledighed have et tilbud om et løntilskudsjob i den offentlige sektor.

Forslaget forventes at medføre merudgifter til aktivering på ca. 45 mio. kr. som følge af kravet om, at aktiveringstilbud som minimum skal vare 6 måneder. Imidlertid medfører forslaget samtidig en mindreudgift på ca. 52 mio. kr. som følge af, at aktiveringen skal være et løntilskudsjob i den offentlige sektor, og løntilskudsjob således erstatter den hidtidige dyrere aktivering i form af vejledning, opkvalificering og uddannelse.

Forslaget skønnes samlet set at medføre en (netto-) mindreudgift på ca. 6,8 mio. kr.

Tabel 3.2. Økonomiske konsekvenser som følge af justering af ungeindsatsen for dagpengemodtagere

Det må forventes at tilbudet om løntilskudsjob vil motivere en del af de unge dagpengemodtagere til at påbegynde en uddannelse på almindelige vilkår.

4. Styrket voksen- og efteruddannelse -forenklet og permanent jobrotationsordning

Forslaget indebærer, at der indføres en permanent jobrotationsordning. Endvidere er der i en særlig pulje afsat 8 mio kr. til personer med kortere eller mellemlang videregående uddannelse. Det forventes, at omkring 880 helårspersoner €" 440 beskæftigede og 440 ledige vil blive omfattet af ordningen. Heraf forventes ca. 90 pct. at være dagpengemodtagere og ca. 10 pct. at være kontant- og starthjælpsmodtagere mv.

Det skønnes, at forslaget vil medføre samlede merudgifter for det offentlige på 52,0 mio. kr.

Forslaget indebærer merudgifter til en ny jobrotationsydelse svarende til maksimale dagpengeniveau plus 60 pct., til de omkring 440 helårsjob, der forventes omfattet af ordningen. Dette afholdes af staten og vil give merudgifter på i alt 125,0 mio. kr. Der vil dog være sideløbende besparelser på kontanthjælp og dagpenge på anslået ca. 73,0 mio. kr.

Da det er staten i jobcenteret, der forestår ordningen, vil forslaget ikke have administrative konsekvenser for kommunerne. De økonomiske administrative konsekvenser for staten indgår i opgørelsen af de samlede administrative konsekvenser for staten af velfærdsaftalen under pkt. 6.

Tabel 4.1. Merudgifter som følge af forenklet og permanent jobrotationsordning.

Ordningen udmøntes af globaliseringspuljens midler til styrket voksen- og efteruddannelse.

De økonomiske konsekvenser af forslaget er omfattet af budgetgarantien. De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

5. Andre elementer i lovforslaget

5.1 Bemyndigelse til at fastsætte regler om hjælp til personer, som efter at være dømt til anbringelse, behandling eller forvaring opholder sig på hospital eller anden institution.

Forslaget har ikke umiddelbart økonomiske konsekvenser, da der er tale om en bemyndigelsesbestemmelse. Når bestemmelsen er udmøntet, kan der blive tale om en begrænset mindreudgift.

5.2. Transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til nødvendig transport ved udførelse af lønnet arbejde og ulønnet frivilligt arbejde medfører ikke fradrag i kontanthjælpen.

På områder omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skønnes der at være 300 helårspersoner, som vil få 500 kr. ekstra om måneden i kontanthjælp. Det giver en merudgift på ca. 2 mio. kr. pr. år. Merudgifterne er på 1,7 mio. kr. i 2007.

Forslaget forventes at være udgiftsneutralt for områder omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark.

Tabel 5.2. Økonomiske konsekvenser som følge af forslag om transportgodtgørelse

5.3. Forhøjelse af 60 års aldersgrænser som konsekvens af velfærdsaftalens del om senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Forslaget har ingen nævneværdige økonomiske konsekvenser.

5.4 Beskæftigelsestillæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats refunderes med samme procentsats som forsørgelsesydelsen.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser. Der er alene tale om en lovmæssig ændring, da de økonomiske konsekvenser allerede er afregnet under »En ny chance til alle«.

5.5 Redaktionelle ændringer

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser. Der er tale om konsekvensrettelser som følge af allerede vedtagne ændringer i anden lovgivning.

6. Samlede administrative merudgifter

Ovenstående opgaver vil for kommunerne samlet betyde en mindreudgift til sagsbehandling på 1,6 mio. kr. i 2007 og merudgifter i årene fremefter på 27,5 mio. kr. i 2008, 40,2 mio. kr. i 2009 og 39,5 mio. kr. i 2010. Forslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Til administration i staten i jobcentrene er i 2007 afsat 10 mio. kr. Det fremgår af forslag til finanslov for 2007, at der i lyset af den meget betydelige omlægning af beskæftigelsesindsatsen, som følger af kommunalreformen og velfærdsaftalen, vil blive gennemført en analyse af den fremtidige ressourceanvendelse til administration i de statslige jobcentre fra 2008 og frem, herunder til gennemførelse af velfærdsaftalen. Analysen færdiggøres, så resultaterne kan indarbejdes på finanslovsforslaget for 2008.

Herudover er i 2007 afsat 23,6 mio. kr. til finansiering af IT i Arbejdsmarkedsstyrelsen og 7,6 mio. kr. til administration og IT i Arbejdsdirektoratet s regi. I årene 2008-2010 er afsat 0,6 mio. kr. til IT i Arbejdsmarkedsstyrelsen, mens der til administration i Arbejdsdirektoratet er afsat 8,0 mio. kr. i 2008 og 6,5 mio. kr. i 2009 og 2010.

Endvidere er der udgifter på beskæftigelsesministeriets område til administration og IT som følge af globaliseringsstrategien. Der er her afsat 5,8 mio. kr. i 2007, 1,4 mio. kr. i 2008 og 0,4 mio. kr. i 2009 og 2010.

Samlet vil de administrative udgifter for staten udgøre 445,4 mio. kr. i 2007.

De samlede administrative merudgifter er opgjort efter udgiftsprincippet. Merudgifter til administration i staten samt til finansiering af IT vil blive konverteret til omkostningsprincippet ved indbudgettering på finansloven.

Tabel 6. Samlede administrative konsekvenser (merudgifter) for det offentlige

7. Dele af velfærdsaftalen, der udmøntes administrativt

I det efterfølgende afsnit orienteres kort om de dele af velfærdsaftalen, der udmøntes administrativt.

Økonomien i disse forslag indgår ikke i de efterfølgende samletabeller over økonomien i lovforslaget. Dog indgår administrative udgifter i den samlede tabel over administrative udgifter. Tabellen over administrative udgifter dækker således både administrative udgifter til ordninger, der udmøntes med lovforslaget og administrativt.

Der er tale om følgende initiativer:

1) Kampagne om a-kasserne som jobformidlere

2) Systematisk opfølgning på job

3) Kampagne med øget kontrol med sort arbejde

4) Afskaffelse af redskabsstyring

5) Model for resultatløn i jobcentrene

6) Forsøg med metoder

Tabel 7.6. Økonomiske konsekvenser som følge af forsøg med metoder

Der afsættes en særlig bevilling til forsøg med metoder og herunder til finansiering af eventuel ekstra driftsindsats i jobcentrene og til administration af forsøgene i Arbejdsmarkedsstyrelsen.

7) Evaluering af brugen af andre aktører m.v.

8) Fornyet firepartsaftale

9) Flere jobkonsulenter til at få indvandrere i arbejde

Tabel 7.9. Økonomiske konsekvenser af forslag om flere jobkonsulenter

10) Krav til opfyldelse af de lediges ret til aktivering på mindst 5 timer om dagen i gennemsnit

Tabel 7.10. Merudgifter som følge af krav til opfyldelse af de lediges ret til aktivering på mindst 5 timer om dagen i gennemsnit

11) Et markant løft i læse-, skrive- og regneindsatsen for voksne

Tabel 7.11. Økonomiske konsekvenser som følge af forslag om et markant løft i læse-, skrive- og regneindsatsen for voksne

Ordningen udmøntes af globaliseringspuljens midler til styrket voksen- og efteruddannelse.

12) Flere voksenlærlinge og en forbedring af ordningen

Tabel 7.12. Økonomiske konsekvenser som følge af flere voksenlærlinge og en forbedring af ordningen

Ordningen udmøntes af globaliseringspuljens midler til styrket voksen- og efteruddannelse.

8. De samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige som følge af lovforslaget

Tabel 8. Samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige som følge af lovforslaget

Der er ingen økonomiske konsekvenser for regionerne som følge af forslaget.

VI. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

VII. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

VIII. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om, at ledige fremover mindst en gang om ugen via Jobnet skal bekræfte, at de fortsat er arbejdssøgende, medfører et krav til de ledige om ugentligt at gå på Jobnet (www.Jobnet.dk) og foretage en registrering (bekræftelse) af deres status som arbejdssøgende. Der etableres en facilitet i tilknytning til CV€™et i Jobnet, hvor registreringen skal ske. Den ledige vil kunne foretage registreringen derhjemme fra sin egen pc. Registreringen kan også ske fra en pc på biblioteket eller i jobcenteret.

Forslaget om systematiske rådighedsvurderinger medfører et krav til ledige dagpengemodtagere om hver 3. måned at møde til en rådighedsvurdering i a-kassen. Ledige kontanthjælpsmodtagere skal allerede i dag møde hver 3. måned til en individuel kontaktsamtale i kommunen, og forslaget medfører derfor ikke yderligere krav om fremmøde for disse ledige

IX. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Det fremsatte forslag er i formuleringen af de enkelte elementer og i hensigten bag forslagene kønsneutralt.

På baggrund af opgørelserne af kønsfordeling af målgrupperne vedrørende de enkelte elementer kan det konstateres, at den forstærkede indsats for at nedbringe ledigheden, for at få flere indvandrere og efterkommere i arbejde, for at få unge til at tage en uddannelse samt jobrotationsordningen vil omfatte flere kvinder end mænd.

Såvel forslaget om at fremrykke aktiveringen for dagpengemodtagere fra efter 12 måneders ledighed til efter 9 måneders ledighed og forslaget om intensiv aktivering af dagpengemodtagere efter 2 ½ års ledighed skønnes at omfatte flere kvinder end mænd.

Forslaget om en særlig målrettet løntilskudsordning for langvarige modtagere af kontant- og starthjælp og forslaget om gentagen aktivering af kontant- og starthjælpsmodtagere skønnes også at omfatte lidt flere kvinder end mænd.

Forslaget om en særlig tidlig indsats for at få ledige unge mellem 25 og 30 år uden uddannelse, der berettiger til optagelse i en a-kasse, til at vælge at søge ind på en ordinær uddannelse på almindelige vilkår skønnes for dagpengemodtagere at omfatte flere kvinder end mænd. For så vidt angår kontant- og starthjælpsmodtagere skønnes der at være flere mænd end kvinder.

Samlet er det vurderingen, at forslagene ikke umiddelbart har nogen ligestillingsmæssige konsekvenser, men at forslagene vil kunne fremme flere kvinders mulighed for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed blive selvforsørgende.

X. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Den særlige løntilskudsordning og jobrotationsordningen er generelle ordninger og udgør derfor ikke statsstøtte i EU-retlig forstand.

XI. Hørte myndigheder og organisationer

Forslaget har været sendt til høring i:

Advokatrådet

Amnesty International

Beskæftigelsesrådet

Beskæftigelsesrådets ydelsesudvalg

Kommunernes Landsforening

Foreningen af socialchefer i Danmark

Dansk Flygtningehjælp

Dansk Retspolitisk Forening

Danske Regioner

Dansk Røde Kors

Dansk Socialrådgiverforening

Datatilsynet

Det Centrale Handicapråd

Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination

Institut for Menneskerettigheder

Kristelig Arbejdsgiverforening

Kristelig Fagbevægelse

Sundhedskartellet

De Samvirkende Invalideorganisationer

Ankestyrelsen

Retssikkerhedsfonden

Rigsrevisionen

Rådet for frivilligt Socialt arbejde

Rådet for Socialt Udsatte

Foreningen af Statsamtmænd

Foreningen af Statsamtsjurister

Foreningen af statsforvaltningsdirektører

Center for Ligebehandling af Handicappede

Jobrådgivernes Brancheforening

Rådet for Etniske Minoriteter

ATP

UNHCR

XII. Sammenfattende skema

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1, 8 og 9

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at førtidspension kan være tilkendt efter enten lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., når sag om pension er rejst eller pensionen er tilkendt før den 1. januar 2003 eller efter lov om social pension, når sag om pension er rejst og pensionen er tilkendt efter den 1. januar 2003.

Til nr. 2-4 og 6

Der er efter gældende regler ikke hjemmel til at give tilbud til personer, som ikke opfylder betingelserne for at modtage dagpenge, kontant- eller starthjælp efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (selvforsørgende).

Forslaget betyder, at de selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse, bliver omfattet af loven. De foreslåede regler for denne nye målgruppe findes i lovforslagets § 1, nr. 28. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 28.

Til nr. 5

Forslaget til stk. 5, er af redaktionel karakter, således at det nu også fremgår af bestemmelsen, hvilke tilbud særligt udsatte unge under 18 år efter lovens § 2, nr. 9, kan få. Denne gruppe blev omfattet af loven ved lov nr. 1369 af 20. december 2004 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Forslaget vedrører ikke velfærdsreformen.

Forslaget til stk. 6, angiver, at persongruppen i § 2, nr. 10 (selvforsørgende) kan få tilbud om aktivering og tillægsydelser efter lovens kapitel 13 a. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 28.

Til nr. 7

Efter gældende regler kan andre aktører ikke træffe afgørelse og forpligte den ledige, således at det får umiddelbare ydelsesmæssige konsekvenser, hvis den ledige ikke efterlever forpligtelsen. Den lediges adfærd kan alene indgå i en generel rådighedsvurdering i a-kassen eller i kommunens afgørelse af, om en udeblivelse mv. skal have ydelsesmæssige konsekvenser for en kontant- eller starthjælpsmodtager. Hvis anden aktør og den ledige ikke er enige om indsatsen, kan anden aktør eller den ledige henvende sig til arbejdsformidlingen eller kommunen, som herefter kan pålægge den ledige at møde til en samtale, udarbejde en jobplan eller afgive tilbud til den ledige, som den ledige er forpligtet til at møde til og deltage i. Herefter vil afslag og udeblivelse mv. kunne sanktioneres.

Denne fremgangsmåde indebærer, at der ved uenighed mellem den ledige og anden aktør sker en uhensigtsmæssig dobbeltadministration, hvilket forsinker og besværliggør anden aktørs indsats over for den ledige. De gældende regler medfører endvidere, at de ledige stilles forskelligt, alt efter om det er andre aktører eller arbejdsformidlingen eller kommunen, der varetager indsatsen, hvilket svækker en effektiv indsats.

Forslaget til ny § 4 b

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 26 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats med redaktionelle rettelser og den tilføjelse, at staten og kommunalbestyrelsen kan overlade det til andre at træffe afgørelse, jf. bemærkningerne til § 4 c. Det foreslås samtidig, at § 26 ophæves, jf. forslaget i § 2, nr. 1.

Forslaget indebærer som noget nyt, at andre aktører får kompetence til at træffe afgørelse om indholdet af jobplaner mv. og forpligte den ledige på en sådan måde, at hvis den ledige ikke tager imod tilbuddet eller møder til samtalen, så vil dette kunne sanktioneres af a-kassen eller kommunen, og dette indebærer, at der sker myndighedsoverdragelse til andre aktører. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat staten og kommunen, og det er uændret, at det altid er henholdsvis a-kassen og kommunen, der træffer afgørelse om evt. sanktioner ved udeblivelse.

Andre aktører private virksomheder, organisationer eller andre.

Forslaget til § 4 c

For at andre aktører smidigt og effektivt kan varetage beskæftigelsesindsatsen over for den ledige foreslås det i stk. 1, at andre aktører på samme måde som staten og kommunen i jobcenteret forpligter den ledige til at møde til samtaler og deltage i aktiviteter og give tilbud. Bestemmelsen finder alene anvendelse, når andre aktører har fået overladt opgaven med at indkalde og afholde samtaler eller arrangere aktiviteter fra staten eller kommunerne, herunder fra pilotjobcentre. De ledige omfattet af forslaget er dagpengemodtagere og andre ydelsesmodtagere, for hvem staten og kommunen i jobcenteret skal varetage en beskæftigelsesindsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Målgruppen, som andre aktører kan forpligte til at møde til samtaler mv., er alle grupper, der er omfattet af § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Staten, a-kasserne og kommunerne har fortsat den generelle vejledningspligt vedrørende henholdsvis beskæftigelsesindsatsen, lov om arbejdsløshedsforsikring mv. og lov om aktiv socialpolitik uanset, at beskæftigelsesindsatsen varetages af andre aktører.

I stk. 2 foreslås det, at andre aktører skal overholde samme regler, som gælder for staten og kommunen i jobcenteret i forbindelse med indkaldelse til samtaler, deltagelse i aktiviteter og afgivelse af tilbud. Dette betyder, at andre aktører ligesom staten og kommunen i jobcenteret som hovedregel skal indkalde den ledige skriftligt og personligt og oplyse den ledige om, at det kan få konsekvenser for retten til ydelser ikke at møde op til samtaler mv. eller at udeblive fra, afslå eller ophøre i aktiviteter og tilbud hos andre aktører. Andre aktører skal endvidere oplyse om, at der vil ske en underretning til a-kassen eller kommunen ved udeblivelser, afslag mv. Andre aktører skal overholde alle regler om jobplaner mv. og afgive tilbud i overensstemmelse med lovgivningen.

Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om andre aktørers sagsbehandling, herunder om frister og procedurer i forbindelse med sagsbehandlingen.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte bestemmelser, hvorefter andre aktørers sagsbehandling sker efter samme principper som for staten i jobcenteret i forhold til forvaltningsloven og offentlighedsloven og de uskrevne retsgrundsætninger, dvs. principperne om saglighed, lighed og proportionalitet. Endvidere vil der skulle fastsættes krav til sagsbehandlingstider, der kan sikre, at der ikke sker unødig forsinkelser af afgørelser.

Der vil også blive fastsat bestemmelser om de lediges klageadgang til henholdsvis staten og kommunen i jobcenteret, og procedure for andre aktørers videreformidling af klager. Herudover vil der kunne fastsættes regler om andre aktørers journalisering, den måde sagerne skal håndteres på, og staten og kommunen i jobcenterets ret til at få udleveret de oplysninger, som andre aktører har i sagerne. Disse nye bestemmelser vil erstatte og supplere de gældende regler, der er udmøntet med hjemmel i § 27, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. § 27, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats foreslås samtidig ophævet, jf. forslaget i § 2, nr. 1 og indgår i § 4 c, stk. 3.

For kommunerne findes der allerede i § 43, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område en bestemmelse, hvorefter andre end offentlige myndigheder er omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven i forhold til den opgave, der udføres for kommunen. Den nye bemyndigelsesbestemmelse i stk. 3 vil blive anvendt til at supplere kravene til sagsbehandlingen for andre aktører, der udfører opgaver vedrørende beskæftigelsesindsatsen for kommunerne.

Herudover foreslås det som noget nyt, at bemyndigelsesbestemmelsen anvendes til at fastsætte regler om tilsynsforpligtelsen for staten og kommunen i jobcentrene, der kan sikre en ensartet opfølgning på andre aktørers varetagelse af indsatsen. Bestemmelserne om tilsyn vil blive fastsat efter inddragelse af Beskæftigelsesrådet.

Det vil være staten og kommunen i jobcenterets opgave at sikre €" både ved udvælgelsen og i opfølgningen €" at de valgte aktører kan leve op til og lever op til sagsbehandlingskravene.

Den foreslåede stk. 4 svarer til § 27, stk. 1, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som foreslås ophævet, jf. forslaget i § 2, nr. 1.

Forslaget til § 4 d

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 31 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som samtidig foreslås ophævet, jf. forslaget i § 2, nr. 1.

De foreslåede bestemmelser i §§ 4 b - 4 d skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 48, hvorefter andre aktører skal underrette a-kassen og kommunen direkte, hvis den ledige udebliver fra en samtale eller udebliver fra, afslår eller ophører i en aktivitet eller et tilbud.

Forslagene skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget om at sidestille de ydelsesmæssige konsekvenser ved udeblivelser fra samtaler hos andre aktører med udeblivelser fra samtaler hos staten og kommunen i jobcenteret.

Der henvises til § 3, nr. 8 og 12 og § 4, nr. 11.

Til nr. 10

Som noget nyt foreslås, at arbejdsmarkedsparate ledige (dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtagere, der kun har ledighed som problem) mindst én gang om ugen via Jobnet skal bekræfte, at de fortsat er arbejdssøgende. De ledige skal således mindst én gang om ugen søge efter og se nye ledige job og bekræfte deres registrering som arbejdssøgende på Jobnet.

§ 11, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder som gældende fra den 1. januar 2007 en bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om registrering (indtil 1. januar 2007 anvendes ordet tilmelding) og afmelding som arbejdssøgende hos staten i et jobcenter. De nærmere regler om registrering, påmindelse om bekræftelse af en registrering, herunder frister for bekræftelsen, samt om afmelding vil blive udmøntet i bekendtgørelse med hjemmel i denne bemyndigelsesbestemmelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 1.3.

Til nr. 11 og 12

Efter gældende regler afholdes CV-samtalen med arbejdsmarkedsparate ledige senest 1 måned efter registreringen som arbejdssøgende. Samtalen afholdes af arbejdsformidlingen, kommunen eller a-kassen. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvem der afholder samtalen og for hvilke personer. Arbejdsformidlingen har hidtil afholdt den første CV-samtale med nyledige dagpengemodtagere, mens a-kasserne har afholdt CV-samtalen med øvrige dagpengemodtagere. Til den første CV-samtale skal den ledige møde op personligt.

Det foreslås, at det i loven fastsættes, at det er a-kasserne, der fremover afholder CV-samtaler med alle dagpengemodtagere. Forslaget betyder alene en ændring i forhold til dagpengemodtagere, der er nyledige. Kommunen skal fortsat afholde CV-samtale med arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere. Den første CV-samtale vil fortsat kræve personligt fremmøde.

Som en konsekvens af, at det nu fastsættes i loven, hvem der afholder CV-samtale, ophæves bemyndigelsen i § 14, stk. 4.

Indtil den foreslåede ændring træder i kraft, vil bemyndigelsesbestemmelsen i § 14, stk. 4, blive anvendt til at fastsætte, at CV-samtalen fra 1. januar 2007 afholdes af a-kassen for alle dagpengemodtagere.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 1.2.

Til nr. 13-15

Efter gældende regler i bekendtgørelse og i praksis bliver der afholdt forskellige typer af samtaler med ledige. Der afholdes blandt andet kontaktsamtaler, jobsøgningssamtaler, formidlingssamtaler, erhvervsvejledningssamtaler samt jobplansamtaler. I praksis har det givet problemer med at afgøre, om en samtale var en del af kontaktforløbet eller ej.

Med henblik på en forenkling og en øget fokusering på konkrete job foreslås det, at alle samtaler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats bortset fra CV-samtalen efter § 14 samles under begrebet jobsamtaler, hvor der hver gang fokuseres på konkrete job.

Det foreslås at ændre loven, således at begrebet jobsamtaler indføres, ligesom det gøres klart, at der skal fokuseres på konkrete job ved alle samtaler.

Den eksisterende hjemmel i § 21, stk. 2, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om det individuelle kontaktforløb, vil blive brugt til at opstille nogle få generelle tværgående minimumskrav til, hvad en jobsamtale skal indeholde hver gang blandt andet vedrørende jobmuligheder og jobsøgning.

Derudover vil der blive udarbejdet en beskrivelse af, hvad en samtale kan indeholde, alt efter hvor i ledighedsforløbet den ledige er, og hvad kontakten drejer sig om.

Med fokus på job og formidling bliver jobsamtalerne rammen for afdækning af kompetencer, motivation, afklaring af beskæftigelsesmål, jobformidling og fastlæggelse af beskæftigelsesindsatsen, herunder alle aktiviteter og tilbud mv. Udgangspunktet for hver samtale vil være den lediges ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov.

Samtidig vil der blive indført et forenklet og ensartet sanktionssystem. Der henvises til lovforslagets §§ 3 og 4.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 1.5.

Til nr. 16

Det foreslås, at der i den gældende overskrift tilføjes ordene »m.v.«, således at overskriften også dækker bemyndigelsesbestemmelsen i § 21.

Til nr. 17

Efter gældende regler i § 18, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen for kontant- og starthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed, og hvor helt særlige forhold gør sig gældende, fastsætte retningslinier for, at der i stedet for afholdelse af en samtale kan være en anden form for kontakt.

Gældende regler giver ikke mulighed for, at personer helt kan undtages fra det individuelle kontaktforløb.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at undtage grupper fra det individuelle kontaktforløb, som på grund af alder, helbredsforhold eller andre særlige forhold i almindelighed vurderes ikke at have brug for en beskæftigelsesrettet indsats.

Det kan være:

€" ældre, som modtager kontanthjælp, fordi de ikke opfylder optjeningsbetingelserne for at få folkepension,

€" personer, som modtager kontanthjælp, fordi de i forhold til førtidspension ikke opfylder optjeningsbetingelserne,

€" unge under 18 år, som ikke har forældre, der har pligt til at forsørge dem, og som derfor modtager kontanthjælp,

€" kontant- og starthjælpsmodtagere på barsel, som herved sidestilles med modtagere af barselsdagpenge,

€" syge kontant- og starthjælpsmodtagere i dokumenteret længerevarende behandling, der udelukker aktivering, og

€" ledige med en ansættelseskontrakt, hvor ansættelsen begynder inden for 4 uger, og ledige som skal på barsel inden for 4 uger.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 1.11.

Til nr. 18

Efter gældende regler skal arbejdsformidlingen, når den modtager meddelelse om, at der er i forbindelse med offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om den generelle rådighed for en dagpengemodtager, og pågældende anmoder om dagpenge, aktiveringsydelse eller lignende, indkalde personen til en individuel samtale, der skal afholdes inden for en uge fra meddelelsen er modtaget.

Kommunen skal i en lignende situation, hvis der er tale om en kontant- eller starthjælpsmodtager, ligeledes indkalde pågældende til en individuel samtale, der skal afholdes inden for en uge fra meddelelsen er modtaget.

Arbejdsformidlingen og kommunen skal herefter inden for en uge efter ovennævnte samtale sørge for, at dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- eller starthjælpsmodtagere enten bliver formidlet til et ordinært job, bliver pålagt selv at søge særligt angivne job på Jobnet eller får udarbejdet en jobplan og herefter inden for 2 uger får tilbud efter kapitel 10-12.

I stedet foreslås det, at staten og kommunen i jobcenteret inden for 2 uger efter samtalen skal sørge for, at de pågældende får et tilbud efter kapitel 10-12, og at dette skal ske både for dagpengemodtagere og alle kontant- og starthjælpsmodtagere.

De almindelige regler om jobplaner skal følges. Det vil blandt andet sige, at det ikke vil være nødvendigt at udarbejde en jobplan, hvis der er tale om et tilbud på en varighed på op til 4 uger, medmindre den ledige anmoder herom, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.

Staten og kommunen i jobcenteret kan fortsat sideløbende med denne indsats formidle personerne til ledige job.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 1.6.

Til nr. 19

Det gældende stk. 4 om, at indsatsen kan indledes med et tilbud om vejledning og afklaringsforløb på op til 2 uger (uden jobplan) foreslås ophævet, da bestemmelsen bliver overflødig som følge af forslaget om, at tilbud med en varighed på op til sammenhængende 4 uger kan gives uden jobplan, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.

Til nr. 20

Med bestemmelserne indføres en ny model for systematiske formidlingsforløb i beskæftigelsesindsatsen, hvor fokus er på konkrete job.

Forslaget til § 21 c

Modellen indebærer, at der iværksættes et systematisk formidlingsforløb, når staten eller kommunen i jobcenteret formidler en dagpengemodtager eller en arbejdsmarkedsparat kontanthjælpsmodtager eller starthjælpsmodtager til et job af over 5 dages varighed, og den ledige ikke bliver ansat. Der skal være tale om et job, hvortil en virksomhed har anmodet staten eller kommunen i jobcenteret om at formidle en eller flere kvalificerede ledige, det vil sige en ordinær job­ordre.

Ordningen omfatter alle dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere.

Det foreslås dog, at ordningen ikke omfatter personer, der er i aktivering. Det er uændret, at personer i aktivering kan formidles arbejde. Disse ledige bliver omfattet af det systematiske formidlingsforløb, første gang de forgæves formidles til et arbejde efter, at aktiveringstilbud er afsluttet.

Forslaget til § 21 d

Staten og kommunen i jobcenteret skal efterfølgende i en periode over 3 måneder løbende formidle den ledige til job, hvor der foreligger ordinære jobordrer. Er der ikke relevante ordinære jobordrer, foreslås det, at staten og kommunen i jobcenteret skal pålægge den ledige at søge job, der er lagt på Jobnet. Jobbene udsøges i samarbejde med den ledige. De 3 måneder regnes fra det tidspunkt, hvor den ledige skal kontakte den virksomhed, der søger arbejdskraft.

Får en ledig job inden de 3 måneder er gået, ophører formidlingsforløbet. Hvis personen inden for de 3 måneder atter bliver ledig, fortsætter forløbet, indtil de 3 måneder er gået. Perioder med job indregnes således i de 3 måneder.

For dagpengemodtagere underrettes a-kassen om, at den ledige indgår i et systematisk formidlingsforløb. Staten i jobcenteret underretter løbende a-kassen om eventuelle negative udfald af ordinære formidlinger og om, at den ledige er blevet pålagt at søge konkrete job via Jobnet. Oplysningerne skal indgå i a-kassens rådighedsvurdering af den ledige. Regler om underretning af a-kassen vil blive fastsat med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 104.

Opfølgningen i forhold til arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere sker hos kommunen i jobcenteret, der ved eventuelle negative udfald af ordinære formidlinger eller af pålæg om at søge job på Jobnet skal foretage en rådighedsvurdering af den pågældende, herunder overveje om der er grundlag for at give en sanktion efter reglerne herom.

Såfremt den ledige efter 3 måneders systematisk formidlingsforløb ikke er kommet i beskæftigelse, skal den ledige have tilbud efter kapitel 10-12. Staten eller kommunen i jobcenteret skal give tilbud efter de gældende regler, dvs. med udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov.

Forslaget til § 21 e

Såfremt en person, der er omfattet af et systematisk formidlingsforløb, samtidig skal påbegynde et tilbud om aktivering i henhold til reglerne i kapitel 16 og 17 om ret og pligt til tilbud, afsluttes den intensive formidlingsindsats med formidlinger på det tidspunkt, hvor tilbuddet starter.

Er personen i gang med aktiveringstilbud foranlediget af manglende opnåelse af job efter et systematisk formidlingsforløb, ophører dette aktiveringstilbud ikke, men tæller som ret og pligt tilbud. Bliver den ledige omfattet af ret og pligt til aktivering i resten af ledighedsperioden, jf. lovforslagets § 1, nr. 31, skal staten i jobcenteret hurtigst muligt sørge for, at tilbuddet opfylder kravet om minimum 6 timer i gennemsnit om dagen, hvis det ikke allerede gør det.

Det foreslås, at en person, der er omfattet af et systematisk formidlingsforløb, ikke kan henvises til anden aktør. Det gælder dog ikke i de tilfælde, hvor indsatsen varetages af anden aktør i overensstemmelse med et statsligt udbud efter § 9 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, eller hvor staten eller kommunen i jobcenteret er blevet pålagt at bruge anden aktør efter § 11 i samme lov. Det systematiske formidlingsforløb ophører ved henvisning til den anden aktør.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 1.1.

Til nr. 21 og 22

Efter gældende regler skal der forud for afgivelse af tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats €" vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik samt ansættelse med løntilskud €" udarbejdes en jobplan. Hvis der er udarbejdet en jobplan, og personen skal have et tilbud, som ikke indgår heri, skal jobplanen revideres.

Ved deltagelse i korte vejlednings- og opkvalificeringsforløb, jf. § 32, stk. 1, nr. 1, skal der ikke udarbejdes jobplan, hvis tilbuddet har en varighed på op til 2 uger.

Som led i en forenkling og afbureaukratisering foreslås det, at kun tilbud efter kapitel 10-12 med en sammenhængende varighed på 4 uger eller mere kræver en jobplan.

Ved tilbud på mindre end sammenhængende 4 uger skal der således ikke længere være en jobplan. Tilbuddet skal afgives skriftligt, og der skal have været kontakt med den ledige forud for afgivelse af tilbuddet. Med hjemmel i den eksisterende bemyndigelse i § 31 vil det blive fastsat, at for dagpengemodtagere skal a-kassen have en kopi af det skriftlige tilbud i lighed med, hvad der gælder i dag ved afgivelse af tilbud, der kræver jobplan.

Det skal fremgå af myndighedens sag, om den ledige har accepteret tilbuddet. Det kan fx ske ved, at personen skriver under på, at tilbuddet er accepteret, eller ved, at det i sagen noteres, at personen mundtligt har accepteret tilbuddet. Selvom den ledige ikke accepterer tilbuddet, kan personen godt få en sanktion for ikke at tage imod tilbuddet. Hvis den manglende accept er udtryk for, at den ledige ikke mener, at tilbuddet er rimeligt, kan den ledige benytte sig af sin adgang til at klage over tilbuddet.

Det følger af de almindelige forvaltningsretlige regler, at den ledige har krav på en skriftlig begrundelse for afgørelsen om tilbuddet, hvis pågældende ikke er enig i afgørelsen. Den ledige skal i den forbindelse have klagevejledning.

Beskæftigelsesmålet danner fortsat udgangspunkt for indsatsen i forhold til den ledige. Tilbuddet skal som hidtil gives med udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger samt under hensyn til arbejdsmarkedets behov.

Det foreslås, at den ledige, som ønsker det, kan få udarbejdet en jobplan, hvis pågældende beder om det. Den ledige skal informeres om denne mulighed. Der skal også udarbejdes en jobplan, hvis et tilbud på mindre end 4 uger skal forlænges, således at den samlede varighed overstiger 4 uger i sammenhæng.

Den ledige skal på samme måde som ved udarbejdelse af en jobplan orienteres om konsekvenserne ved ikke at tage imod tilbuddet. Den ledige er underlagt de samme sanktionsregler som hidtil, uanset om der i tilknytning til tilbuddet skal udarbejdes en jobplan. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 8.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 1.12.

Til nr. 23

Efter gældende regler kan dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år inden for de første 12 måneders ledighed alene få tilbud om vejledning og opkvalificering i op til i alt 6 uger.

Arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere over 30 år kan inden for den første sammenhængende periode på 12 måneder ligeledes alene få tilbud om vejledning og opkvalificering i op til i alt 6 uger.

Som led i at ret og pligt til tilbud for dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år og kontant- og starthjælpsmodtagere over 30 år foreslås rykket frem til efter 9 måneder, jf. forslagets § 1, nr. 32 og 43, foreslås det, at begrænsningen på 6 uger kun gælder de første 9 måneder.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 1.7.

Til nr. 24

Den gældende § 36, stk. 4, giver mulighed for inden for en økonomisk ramme at give tilbud om vejledning og opkvalificering i op til 1 år til nyledige dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere, hvis personen ikke umiddelbart kan formidles til arbejde inden for sit faglige område, og tilbuddet kvalificerer til beskæftigelse inden for et område, hvor der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft.

Som led i, at ret og pligt til tilbud for dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år og kontant- og starthjælpsmodtagere over 30 år foreslås rykket frem til efter 9 måneder, jf. § 1, nr. 32 og 43, foreslås det, at den gældende 1 års grænse for tilbud om vejledning og opkvalificering ændres til 9 måneder.

Det er uændret, at der er mulighed for, at tilbud afgivet efter § 36 kan have en varighed udover de 9 måneder. Udgifterne til tilbud i den første periode afholdes af den særlige økonomiske ramme.

Der henvises til § 1, nr. 52, hvori det foreslås, at ordningen gælder til den 1. januar 2009 samt til de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 1.7.

Til nr. 25

Efter gældende regler kan tilbud om virksomhedspraktik for arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere som hovedregel have en varighed på 4 uger. Der er dog mulighed for tilbud på op til 13 uger, hvis de ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnår beskæftigelse med løntilskud.

Det indgår i velfærdsaftalen, at arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år, som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, og som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, senest efter 5 ugers ledighed skal have tilbud om virksomhedspraktik eller et tilbud med vejledning og opkvalificering i form af et særligt tilrettelagt projekt. Varigheden af tilbuddet skal være 8 uger. Der henvises til § 1, nr. 37.

Det foreslås som konsekvens heraf, at § 44, stk. 1, affattes således, at der tages højde for, at varigheden af tilbud om virksomhedspraktik til denne målgruppe kan være på 8 uger.

Til nr. 26

Efter gældende regler modtager dagpengemodtagere under tilbud om vejledning og opkvalificering på mere end 2 uger samt tilbud om virksomhedspraktik aktiveringsydelse i stedet for dagpenge. Aktiveringsydelsen svarer til de hidtidige dagpenge. Ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering, der består af korte vejlednings- og afklaringsforløb, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 1, i op til 2 uger, modtager den enkelte dog dagpenge, og der sker således ikke et ydelsesskift.

Det foreslås, at reglerne forenkles således, at dagpengemodtagere ved deltagelse i alle tilbud om vejledning og opkvalificering samt ved deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik kun skifter fra dagpenge til aktiveringsydelse ved tilbud på sammenhængende 4 uger eller mere.

Den foreslåede ændring i § 45, stk. 1, 2. pkt., vedrører manglende ydelsesskift i perioder med virksomhedspraktik. Ændringen for så vidt angår vejledning og opkvalificering gennemføres ved forslag til ændring af § 29, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.

Forslaget betyder en administrativ lettelse for a-kasserne, som ikke længere skal foretage registrering af skift i den ydelse, som den ledige skal have under aktivering, når tilbuddet er på under 4 sammenhængende uger.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 1.13.

Til nr. 27

Der foreslås en ny særlig ordning for ansættelse med løntilskud af langtidsledige kontant- og starthjælpsmodtagere i private virksomheder.

Virksomheder, der ønsker at ansætte en person efter ordningen, vil kunne meddele det til kommunen. Ledige, der opfylder betingelserne, vil kunne henvende sig til virksomhederne og indgå aftale om ansættelse. Den ledige og virksomheden vil også kunne indgå aftale om ansættelse med løntilskud efter en forudgående periode, hvor den ledige har været i virksomhedspraktik på virksomheden. Det afgørende er, at valget af virksomhed sker, uden at kommunen foretager et skøn over, hvilken virksomhed der skal have den pågældende ansat.

Når en virksomhed og en ledig har aftalt en løntilskudsansættelse, skal kommunen godkende, at de objektive betingelser herfor er overholdt, før ansættelsen kan påbegyndes.

Forslaget til § 67 a

Betingelserne for den ledige er, at den pågældende i mindst 90 pct. af tiden i de seneste 3 år har modtaget kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse eller har været i tilbud efter kapitlerne 10, 11 eller 12 og stadig modtager hjælp, når aftalen om ansættelse bliver indgået. De 90 pct. af tiden opgøres som 140 uger inden for de seneste 156 uger. Der er ikke krav om, at den ledige skal have ret til disse ydelser i hele løntilskudsperioden.

Perioder, hvor personen har været ansat med det særlige løntilskud, tæller ikke med i opgørelsen af de 140 uger. Ellers ville en person i årevis kunne gå fra den ene ansættelse med det særligt høje løntilskud til den anden, fordi betingelsen om de 140 uger til stadighed vil være opfyldt.

Ordningen omfatter kontant- og starthjælpsmodtagere, men perioder med introduktionsydelse tæller med i opgørelsen af de 140 uger.

Personer under 30 år uden en uddannelse, der berettiger til optagelse i en a-kasse, er ikke omfattet af ordningen, da de er omfattet af den særlige indsats for unge, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 31.

Betingelserne for virksomheden er, at der skal have været en forudgående drøftelse med repræsentanter for de ansatte, der skal være tale om merbeskæftigelse, og der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte med løntilskud samt personer i virksomhedspraktik.

Kommunen må ikke foretage visitation af en ledig til ansættelse efter den særlige løntilskudsordning i en bestemt virksomhed. Det betyder, at kommunen ikke må vælge en virksomhed til den ledige og aftale en løntilskudsansættelse. Det vil dog være en naturlig del af kommunens vejledning, at de kan rådgive, om hvilke typer af arbejde, den ledige vil have særlige forudsætninger for at kunne udfylde, og hvilke arbejdsområder der især giver mulighed for et ordinært job.

Forslaget til § 67 b

Kommunen skal ikke foretage en vurdering efter § 22, stk. 3, af den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Da der er tale om en ret for den ledige, finder reglerne om udarbejdelse og revision af jobplaner heller ikke anvendelse.

Hvis betingelserne er opfyldt, skal kommunen acceptere aftalen og kan ikke give den ledige et andet tilbud. Den ledige vil dog fortsat kunne formidles til et ordinært job uden løntilskud.

Forslaget til § 67 c

Ordningen, der supplerer den eksisterende løntilskudsordning i kapitel 12, indebærer et højere løntilskud, idet løntilskuddet fastsættes til 90,14 kr. (1. januar 2006) i timen og således svarer til den højeste dagpengesats. Efter den gældende ordning er løntilskuddet til private arbejdsgivere 59,71 kr. i timen.

Løntilskudsperioden aftales mellem den ledige og virksomheden og kan vare op til sammenhængende 12 måneder.

Ordningen bygger udelukkende på objektive kriterier, hvilket betyder, at når den ledige og virksomheden opfylder disse betingelser, har de ret til selv at aftale en løntilskudsansættelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 2.1.

Til nr. 28

Forslaget giver i stk. 1, som noget nyt kommunen i jobcenteret mulighed for at give tilbud og tillægsydelser til personer, der ikke opfylder betingelserne for at modtage dagpenge, kontant- eller starthjælp på grund af reglerne herom i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (selvforsørgende).

Personer, der har mistet retten til kontanthjælp på grund af manglende opfyldelse af kravet om 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste to år, jf. § 13, stk. 8-15, i lov om aktiv socialpolitik, kan få tilbud efter bestemmelsen. Arbejdstimer i løntilskudsjob og anden støttet beskæftigelse kan ikke medregnes ved opgørelsen af, om en ægtefælle opfylder kravet om 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste to år.

Tilbuddene giver ikke de selvforsørgende ret til at modtage offentlig forsørgelsesydelse.

Det foreslås i stk. 2 og stk. 3, at kommunerne skal foretage en vurdering af, om de selvforsørgende har behov for tilbud, fordi de i relation til mulighederne for beskæftigelse har andre problemer end ledighed. Personer, der ikke har andre problemer end ledighed, vil kunne få tilbud og tillægsydelser efter reglerne for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, jf. lovens § 2, nr. 2. Personer, der har andre problemer end ledighed, vil kunne få tilbud og tillægsydelser efter reglerne for personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp ikke alene på grund af ledighed, jf. lovens § 2, nr. 3.

For så vidt angår om ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver bemærkes, at gældende regler indebærer, at de selvforsørgende skal have være uden beskæftigelse i 12 måneder, hvis personen er over 30 år, eller 6 måneder for personer under 30 år. Dog kan de få tilbud før, hvis kommunen vurderer, at personen har en særlig risiko for ikke at komme i beskæftigelse. Risikovurderingen sker på samme måde, som når kontanthjælpsmodtagere eller starthjælpsmodtagere skal have sådanne tilbud.

Det foreslås i stk. 4, for så vidt angår vejledning og opkvalificering, at tilbud kan have en varighed på op til 6 uger, hvilket medfører, at de særlige regler om varighed i §§ 34-36 ikke gælder for de selvforsørgende. Det foreslås dog, at varighedsbegrænsningen ikke skal gælde, hvis danskundervisning indgår som en væsentlig del af tilbuddet. I disse tilfælde kan tilbuddet vare op til 26 uger. Herved ligestilles selvforsørgende med dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere.

Efter gældende regler i lovens § 55, stk. 4, ligger lønnen ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere på niveau med personens individuelle kontant- eller starthjælp. Lønnen skal dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Da de selvforsørgende ikke har modtaget kontant- eller starthjælp, skal lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag udgøre 82 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. bestemmelsen i stk. 5.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 2.5.

Til nr. 29

Partnerskabsaftaler er samarbejdsaftaler mellem virksomheder og myndigheder om tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen med henblik på at fremme tilknytningen til arbejdsmarkedet for ledige med ringe beskæftigelsesmuligheder, herunder indvandrere og efterkommere.

Det foreslås i s tk. 1, at virksomhederne med staten og kommunen i jobcenteret skal have mulighed for at indgå partnerskabsaftaler om rekrutteringsforløb for ledige i form af virksomhedspraktik efter kapitel 11.

En partnerskabsaftale fastsætter de overordnede rammer for indsatsen, herunder de økonomiske rammer og rammerne for køb af uddannelse for de aftalte forløb. Virksomhederne kan herefter i højere grad selv tilrettelægge en målrettet og fleksibel indsats for ledige, der er i virksomhedspraktik. Virksomhederne vil således som en del af forløbet kunne afholde forskellige former for korte interne kurser for kontanthjælpsmodtagerne, herunder fx introduktionskurser og korte faglige kurser.

Indsatsen under en partnerskabsaftale sker i form af virksomhedspraktik efter lovens kapitel 11, og dette indebærer bl.a., at de gældende regler om inddragelse af repræsentanter for medarbejderne også gælder, når ledige skal deltage i et rekrutteringsforløb i virksomheden.

Ledige, som deltager i forløb under en partnerskabsaftale, vil være omfattet af de gældende rettigheder og pligter efter loven.

I stk. 2 foreslås det, at virksomheden inden for rammerne af aftalen skal kunne vælge at købe uddannelse og tilknytte en mentor til den ledige.

Der er virksomhederne selv, der afgør, hvornår uddannelse kan indgå i praktikforløbet, og vælger om og i givet fald hvornår, den enkelte ledige skal have tilknyttet en mentor.

De uddannelsesforløb, der kan iværksættes efter partnerskabsaftalen, skal ligge inden for de gældende regler om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ligesom tilknytningen af en mentor skal ske efter reglerne herom i kapitel 14.

Det foreslås i stk. 3, at virksomheder, der har indgået partnerskabsaftaler om rekrutteringsforløb i form af virksomhedspraktik efter lovens kapitel 11, skal kunne få tilskud til faktiske afholdte udgifter til iværksatte opkvalificeringsforløb, jf. lovens kapitel 10, og til en mentor efter kapitel 14, samt udgifter til administration, hvis det er aftalt i partnerskabsaftalen.

Administrationsudgifter ved en partnerskabsaftale kan fx være udgifter i forbindelse med tilrettelæggelse af forløbene, etablering af eksterne og interne kurser og opkvalificeringsforløb og løbende opfølgning og kontakt med jobcenteret mv.

Der vil alene kunne ydes tilskud til faktisk afholdte udgifter, som kan dokumenteres af virksomheden. Dokumentation kan fx ske i form af en kopi af faktura for køb af uddannelse. Efter de gældende regler for tilskud til mentorer kan lønudgiften til egne ansatte dokumenteres ved oplysning om anvendt tid og lønudgift. På samme måde foreslås det, at udgifter til virksomhedens egne ansatte i forbindelse med interne kurser og administration under en partnerskabsaftale også skal kunne dokumenteres ved oplysning om anvendt tid og lønudgift.

Det foreslås i stk. 4, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om udbetaling af tilskud, herunder om dokumentationskrav for afholdte udgifter.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 2.2.

Til nr. 30 og 36

Efter de gældende regler er der ikke fastsat et generelt krav til varigheden af ret og pligt tilbud.

Kun for unge dagpengemodtagere under 25 år uden uddannelse, der berettiger til optagelse i en a-kasse, og kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år, er der krav til tilbuddets længde. Reglerne om tilbuddets længde til disse unge er beskrevet i bemærkningerne til § 1, nr. 31.

Der bør være et minimumskrav til de tilbud, som ledige skal have. Det foreslås derfor, at tilbud til alle ledige - dvs. både dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere €" skal have en minimumslængde på sammenhængende 4 uger for at opfylde kravene til ret og pligt tilbud efter kapitel 16 og 17.

De 4 uger vil kunne være sammensat som en kombination af forskellige typer af tilbud, fx 2 ugers vejledning og opkvalificering kombineret med 2 ugers virksomhedspraktik, når disse tilbud ligger i umiddelbar forlængelse af hinanden.

Der kan stadig gives tilbud af kortere varighed. Fx kan en dagpengemodtager eller en kontanthjælpsmodtager, der er fyldt 30 år, fortsat få et tilbud på 2 uger, men et sådan tilbud opfylder ikke kravene til ret og pligt tilbud efter kapitel 16 og 17. Det betyder, at kommunen eller staten i jobcenteret fortsat skal give et ret og pligt tilbud på sammenhængende 4 uger.

Efter § 13 i lov om aktiv socialpolitik er der tilfælde, hvor den ledige har en rimelig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder ved at deltage i tilbud, fx ved sygdom. Der har hidtil ikke været fastsat regler om, hvordan kommunen skal forholde sig, hvis den ledige fx på grund af sygdom, ikke har kunnet påbegynde tilbuddet på det tidspunkt, som er fastsat i loven.

Med henblik på at præcisere kommunens pligt til at give tilbud i disse situationer foreslås det i § 91 a, stk. 2, at kommunen, senest 1 måned efter at den rimelige grund er ophørt, har pligt til at sørge for, at personen får et tilbud efter kapitel 10-12.

Forslaget har betydning ved administrationen af forslaget om, at kommunen fremover mister retten til refusion for udgifter til kontant- og starthjælp, hvis den ledige ikke får tilbud i overensstemmelse med reglerne i kapitel 17. Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 17.

Til nr. 31, 38, 40 og 42

Efter gældende regler skal k ontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år, som har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en a-kasse, og som ikke har problemer ud over ledighed, have tilbud med en varighed på sammenlagt 6 måneder. Kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere under 30 år, der ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en a-kasse, og som ikke har problemer ud over ledighed, samt kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år med problemer ud over ledighed, skal have tilbud med en sammenlagt varighed på 18 måneder.

I bekendtgørelse nr. 1099 af 18. november 2005 om en aktiv beskæftigelsesindsats er det fastsat, at tilbud på sammenlagt 6 og 18 måneder skal være sammenhængende, men at dette konkret kan fraviges under hensyn til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af indsatsen over for personen samt muligheden for at kunne påbegynde tilbud.

Det foreslås i nr. 30 ved ny affattelse af § 85, stk. 1, og i nr. 38 og 42, at for alle målgrupper, der skal have 18 måneders tilbud, skal perioden indledes med tilbud på sammenhængende 6 måneder.

Sigtet med at tilrettelægge et sammenhængende forløb for unge under 30 år er, at de har brug for en målrettet indsats, der på kort eller lang sigt kan hjælpe dem i gang med job eller uddannelse. Det er derfor vigtigt, at kommunen i samarbejde med den unge tilrettelægger en indsats, der fra starten dækker hele perioden og er målrettet den unges behov for uddannelse eller job. Undervejs kan indsatsen justeres efter behov. Hvis det i den første periode ikke er lykkedes for den unge at komme i arbejde eller uddannelse, vil der kunne bygges videre på indsatsen i den efterfølgende periode.

For de efterfølgende tilbud på 12 måneder foreslås det, at tilbud skal være sammenhængende med mulighed for at fravige kravet om sammenhængende tilbud, hvis dette sker af hensyn til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af indsatsen over for personen samt muligheden for at kunne påbegynde tilbud. Det betyder, at kommunen efter den første indledende periode med afsæt i erfaringerne herfra kan tilrettelægge indsatsen under hensyn til den enkeltes behov.

Det foreslås i nr. 40, at tilbud på sammenlagt 6 måneder til kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år, som har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en a-kasse, og som ikke har problemer ud over ledighed, skal være sammenhængende.

For øvrige ret og pligt tilbud henvises til lov forslagets § 1, nr. 30 og 36, om, at disse tilbud foreslås at skal være på mindst 4 uger i sammenhæng, når andet ikke er fastsat.

Samlet betyder disse forslag, at når kommunen giver ret og pligt tilbud, skal disse være på mindst 4 uger, når andet ikke er fastsat. Tilbud på 6 måneder skal være i sammenhæng, og tilbud på 18 måneders varighed skal indledes med en periode på 6 måneder i sammenhæng. Kravet til, at tilbud skal være i sammenhæng, indebærer, at kommunen skal give tilbud, der dækker hele den sammenhængende periode.

Forslaget har betydning for administrationen af forslaget om, at kommunerne mister refusionen for udgifter til kontant- og starthjælp, hvis kommunen ikke giver tilbud i overensstemmelse med reglerne i kapitel 17. Der henvises til forslagets § 4, nr. 14.

Da det som følge af disse forslag foreslås fastsat ved lov, hvornår kommunen har opfyldt sine forpligtelser til at give tilbud efter kapitel 16 og 17, foreslås det at ophæve eksisterende bemyndigelse, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om opgørelser af perioder på sammenlagt 18 måneder og sammenlagt 6 måneder. Ved den foreslående nye affattelse af § 85 i lovforslagets § 1, nr. 31 er den gældende bemyndigelsesbestemmelse herom i § 85, stk. 4, ikke foreslået videreført for tilbud til dagpengemodtagere under 25 år, og ved lovforslagets § 1, nr. 39 foreslås det at ophæve en tilsvarende bemyndigelsesbestemmelse for tilbud til arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 39.

Forslaget til § 85, stk. 2-4

Efter de gældende regler skal dagpengemodtagere mellem 25 og 30 år uden uddannelse, der berettiger til optagelse i en a-kasse, have tilbud efter sammenlagt 6 måneders ledighed. De kan få tilbud om uddannelse i form af vejledning og opkvalificering, som kan kombineres med virksomhedspraktik. De kan fravælge tilbud om uddannelse og i stedet vælge tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Der er for denne gruppe efter gældende regler ikke krav til varighed.

Forslaget til affattelse af stk. 2 er en uændret videreførelse af den gældende § 85, stk. 2, hvorefter personer, der er omfattet af stk. 1, kan få tilbud efter kapitel 11 og 12, såfremt personen er fuldtidsforsikret og har haft mindst 24 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder eller er deltidsforsikret og har haft mindst 16 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder.

Det foreslås i stk. 3, at unge dagpengemodtagere mellem 25 og 30 år, der ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en a-kasse, senest efter 6 måneders sammenlagt ledighed skal have et tilbud om ansættelse med løntilskud med en sammenhængende varighed på 6 måneder hos en offentlig arbejdsgiver.

Forslaget indebærer, at tilbud til denne gruppe unge ikke længere skal være tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddannelse, som kan kombineres med virksomhedspraktik, og de unge kan heller ikke længere fravælge uddannelse.

Det foreslås i stk.4, at den unge i stedet for et tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver kan vælge at søge ind på en ordinær uddannelse på almindelige vilkår.

Den unge afgør selv, om pågældende vil vælge at tage ordinær uddannelse på almindelige vilkår eller at tage imod tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver. Hvis en ung har begyndt et tilbud om ansættelse i et offentligt løntilskudsjob, kan den unge fortryde og i stedet vælge at søge ind på en ordinær uddannelse på almindelige vilkår.

Den unge får ingen sanktion for at afslå tilbuddet eller for undervejs at ophøre i tilbuddet, fordi pågældende vælger uddannelse. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 10.

Den unge får efter forslaget en periode på 8 uger til at finde en ordinær uddannelse på almindelige vilkår, som pågældende ønsker at søge ind på.

Krav til uddannelsen

Vælger den unge uddannelse, skal pågældende være indstillet på at gennemføre uddannelsen på almindelige vilkår på lige fod med alle andre. Forsørgelsen under uddannelsen er således fx SU, elevløn, praktikløn eller lignende. Den unge modtager således ikke dagpenge under uddannelsen.

For at understøtte at flere unge får en uddannelse, der giver erhvervskompetence, således at den enkeltes evne til at forsørge sig selv forbedres, foreslås det, at den unge skal vælge en ordinær uddannelse, som giver enten studie- eller erhvervskompetence. Der skal være tale om en uddannelse, som det er muligt for den unge at søge ind og blive optaget på.

Det betyder, at den unge vil kunne vælge følgende uddannelser: erhvervsuddannelser efter lov om erhvervsuddannelser, landbrugets grunduddannelse efter lov om landbrugsuddannelser, social- og sundhedshjælperuddannelsen og pædagogisk grunduddannelse efter lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, almen voksenuddannelse (AVU), hf-enkeltfag, studenterkursus, forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge til lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelsen, landmandsuddannelsen, enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau i visse fag, videregående uddannelser (KVU - korte videregående uddannelser, MVU - mellemlange videregående uddannelser og LVU - længerevarende videregående uddannelser) og herudover private SU-berettigende uddannelser m.fl. Disse uddannelser er SU-berettigende.

Herudover er der mulighed for, at den unge kan søge andre uddannelser, der ikke berettiger til SU, men hvor der er et forsørgelsesgrundlag fx i form af elevløn eller praktikløn. Det giver blandt andet mulighed for, at den unge fx kan søge ind på erhvervsgrunduddannelsen (EGU) eller uddannelsen til politibetjent.

Vejledning

Staten i jobcenteret skal i forbindelse med, at den unge vælger uddannelse, informere om, at den unge skal vælge en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, og gøre det klart for den unge, at der ikke er adgang til dagpenge eller aktiveringsydelse under uddannelsen. Den unge skal således være klar over, at forsørgelsen under uddannelsen er SU, elevløn, praktikløn eller lignende. Den unge skal vejledes om, hvilke konsekvenser det vil kunne få, hvis den unge ikke finder, søger ind på eller påbegynder en uddannelse, der giver enten studie- eller erhvervskompetence. Den unge skal herved gøres opmærksom på de ydelsesmæssige konsekvenser, jf. de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 3.2, og bemærkningerne til § 3, nr. 10.

Den unge kan med hensyn til uddannelsen få vejledning om uddannelsesmuligheder fra det etablerede uddannelses- og erhvervsvejledningssystem, og staten i jobcenteret vil kunne tilskynde den unge til at udnytte mulighederne for at få vejledning.

Sanktioner

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 3.2, og bemærkningerne til § 3, nr. 10, for en beskrivelse af de sanktioner, der foreslås at gælde for målgruppen.

Efter uddannelsen er valgt, skal personen have tilbud i sammenhængende mindst 6 måneder efter kapitel 10 i form af uddannelse, der kan kombineres med andre aktiviteter efter kapitel 10 eller med tilbud efter kapitel 11. Personen kan dog i stedet vælge at få tilbud efter kapitel 11 og 12. Hvis fristen på 8 uger for valg af uddannelse udløber efter fristen for tilbud efter stk. 3, skal tilbuddet afgives, når de 8 uger er gået.

Tilbud i forlængelse af valg af uddannelse og indtil uddannelse påbegyndes

For unge, der vælger at søge ind på en uddannelse, foreslås det, at de får et tilbud på mindst sammenhængende 6 måneder.

Svarende til de gældende regler foreslås det, at disse unge skal have tilbud efter kapitel 10 om vejledning og opkvalificering i form af uddannelse. Tilbuddet kan kombineres med andre aktiviteter efter kapitel 10 eller med tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11. Disse unge kan dog i stedet vælge at få et tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 og/eller om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12.

Tilbuddet skal den unge have senest efter 6 måneders sammenlagt ledighed, hvilket svarer til gældende regler. Hvis fristen på 8 uger for valg af uddannelse udløber efter, at den unge har haft 6 måneders sammenlagt ledighed, skal tilbuddet afgives, når de 8 uger er gået. Herved tages der hensyn til, at den unge skal have 8 uger til at finde en uddannelse.

Tilbuddet ophører, når uddannelsen påbegyndes. V ed afgivelse af tilbud bør der tages hensyn til, hvornår det forventes, at den unge påbegynder uddannelse, fx således at den unge kan ophøre i tilbuddet, når den unge påbegynder uddannelsen. Tilbuddet skal være på mindst 6 sammenhængende måneder, således at det sikres, at den unge fortsat er i aktivering, hvis uddannelsen ikke kan påbegyndes.

For unge, som vælger uddannelse, kan det være hensigtsmæssigt, at tilbuddets indhold forbereder til den uddannelse, som den unge har valgt at søge ind på.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 3.2.

Til nr. 32

Efter gældende regler har dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år efter sammenlagt 12 måneders ledighed ret og pligt til tilbud efter kapitel 10-12.

Med henblik på en tidligere aktiv indsats for at hjælpe disse ledige med at komme tilbage til arbejdsmarkedet, foreslås det at fremrykke ret og pligt til tilbud til efter 9 måneders sammenlagt ledighed.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 1.7.

Til nr. 33

Ændringerne er en konsekvens af, at ret og pligt til aktivering for dagpengemodtagere er fremrykket til efter 9 måneders sammenlagt ledighed, jf. lovforslagets § 1, nr. 32, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 34

Det foreslås, at det i bestemmelsen om ret og pligt til gentagen aktivering af dagpengemodtagere præciseres, at denne bestemmelse ikke skal gælde for personer, der er omfattet af den foreslåede ordning, hvorefter dagpengemodtagere, som har sammenlagt 30 måneders ledighed, omfattes af en intensiv aktiveringsindsats i resten af den 4-årige dagpengeperiode. Der henvises til forslagets § 1, nr. 35.

Til nr. 35

Efter gældende regler har dagpengemodtagere, efter at de har modtaget det første tilbud, ret og pligt til et tilbud, hver gang de har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder. Der er ingen bestemmelser om længden af disse tilbud.

For dels at forebygge langtidsledighed dels at styrke indsatsen for dagpengemodtagere, som har været længe i dagpengesystemet, foreslås indført et krav om, at dagpengemodtagere, som har sammenlagt 30 måneders ledighed, omfattes af en intensiv aktiveringsindsats i resten af den 4-årige dagpengeperiode.

I stk. 2 foreslås, at såfremt personen ikke allerede er i tilbud, skal et nyt tilbud påbegyndes straks efter, at den ledige er blevet omfattet af den intensive aktiveringsindsats. Det er således ikke tilstrækkeligt, at tilbuddet er afgivet på dette tidspunkt.

Udgangspunktet for indsatsen er en individuel vurdering og afklaring af den enkeltes muligheder, herunder mulighederne for karriereskift. Indsatsen for den enkelte kan sammensættes af de eksisterende redskaber i beskæftigelsesindsatsen og  består i de første måneder hovedsageligt af intensiv jobsøgning efterfulgt af en så vidt mulig virksomhedsrettet indsats fx i form af løntilskud eller virksomhedspraktik.

Staten i jobcenteret kan også - som efter de gældende regler - pålægge de ledige at søge nærmere angivne job på Jobnet. Der vil løbende blive fulgt op på, hvorledes staten i jobcenteret tilrettelægger indsatsen.

I stk. 3 foreslås, at hvis personen ophører i et tilbud, skal pågældende hurtigst muligt påbegynde et nyt. Staten i jobcenteret skal således uden unødigt ophold finde et nyt tilbud, som pågældende kan starte på så hurtigt som muligt. Udløber fx en løntilskudsansættelse, skal der allerede under ansættelsen tages stilling til næste tilbud, så det kan påbegyndes hurtigst muligt efter ophøret af ansættelsen. Da et tilbud ikke altid umiddelbart vil kunne afløses af et efterfølgende, vil det i praksis ofte være svært at opnå en aktiveringsgrad på 100 pct.

I s tk. 4 foreslås, at de tilbud, der gives, skal have en varighed på mindst 6 timer i gennemsnit om dagen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 1.8.

Til nr. 37

Efter gældende regler har arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år uden uddannelse, der berettiger til optagelse i en a-kasse, ret og pligt til at påbegynde tilbud af sammenlagt 18 måneders varighed senest efter i 13 uger i sammenhæng at have modtaget kontant- eller starthjælp. Den unge skal have tilbud om uddannelse i form af vejledning og opkvalificering, som kan kombineres med virksomhedspraktik. Den unge kan fravælge tilbud om uddannelse og i stedet vælge tilbud om virksomhedspraktik, som kan kombineres med et løntilskudsjob.

Første tilbud til personer mellem 25 og 30 år uden uddannelse

Det foreslås i stk. 1, at arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år, der ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en a-kasse, og som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, får fremrykket indsatsen.

Efter forslaget skal den unge have tilbud senest efter 5 uger i sammenhæng at have modtaget hjælp, og tilbuddet skal være virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering i form af et særligt tilrettelagt projekt. Tilbuddet skal have en sammenhængende varighed på 8 uger og kan være sammensat af flere tilbud, som ligger i umiddelbar forlængelse af hinanden.

Forslaget indebærer, at den unge skal have første tilbud senest efter 5 ugers sammenhængende ledighed. I dag ligger første tilbud efter senest 13 ugers sammenhængende ledighed. Forslaget indebærer endvidere, at det i loven fastsættes, hvilket 8 ugers tilbud den unge skal have.

Valg af uddannelse

Det er vigtigt, at flest mulige unge får en kompetencegivende uddannelse. Det foreslås derfor i stk. 2, at den unge i stedet for 8 ugers tilbud om virksomhedspraktik eller tilbud om vejledning og opkvalificering i form af særlig tilrettelagt projekt kan vælge at søge ind på en ordinær uddannelse på almindelige vilkår.

Den unge afgør selv, om pågældende vil vælge at søge ordinær uddannelse eller tage imod 8 ugers tilbuddet. Den unge, der påbegynder et tilbud, har mulighed for at fortryde undervejs, og vælge at tage en ordinær uddannelse på almindelige vilkår.

Den unge får ingen sanktion for at afvise tilbuddet eller for undervejs at ophøre i tilbuddet, fordi pågældende vælger uddannelse. Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 11.

Det foreslås, at den unge, der vælger uddannelse, får 8 uger til at finde en ordinær uddannelse på almindelige vilkår, som pågældende ønsker at søge ind på.

Krav til uddannelsen

Vælger den unge uddannelse, skal pågældende være indstillet på at gennemføre uddannelsen på almindelige vilkår på lige fod med alle andre, og at forsørgelsen under uddannelsen fx er SU, elevløn, praktikløn eller lignende. Det betyder, at den unge ikke modtager kontant- eller starthjælp under uddannelsen.

For at understøtte, at flere unge får en erhvervskompetencegivende uddannelse, således at den enkeltes evne til at forsørge sig selv forbedres, foreslås det, at den unge skal vælge en ordinær uddannelse, som giver enten studie- eller erhvervskompetence. Der skal være tale om en uddannelse, som det er muligt for den unge at søge ind og blive optaget på.

Det betyder, at den unge vil kunne vælge de samme uddannelser, som er nævnt i bemærkningerne til § 1, nr. 31. Det vil endvidere være således, at produktionsskoleforløb og forberedende voksenundervisning (FVU) ikke kan vælges, idet der er tale om forberedende uddannelsesforløb, som ikke giver studie- eller erhvervskompetence. Dette gælder tilsvarende Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), da TAMU retter sig mod ledige, der har problemer ud over ledighed.

Vejledning

Kommunen skal i forbindelse med, at den unge vælger uddannelse, informere om, at den unge skal vælge en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse og gøre det klart for den unge, at der ikke er adgang til kontant- eller starthjælp under uddannelsen. Det skal stå klart for den unge, at forsørgelsen under uddannelsen er SU, elevløn, praktikløn eller andet. Den unge skal vejledes om, hvilke konsekvenser det vil kunne få, hvis den unge ikke finder, søger ind på eller påbegynder en uddannelse, der giver enten studie- eller erhvervskompetence. Den unge skal herved gøres opmærksom på de ydelsesmæssige konsekvenser, jf. de almindelige bemærkninger afsnit IV, punkt 3.1, og bemærkningerne til § 4, nr. 11.

Den unge kan med hensyn til uddannelsen få vejledning om uddannelsesmuligheder fra det etablerede uddannelses- og erhvervsvejledningssystem, og kommunen vil kunne tilskynde den unge til at udnytte mulighederne for at få vejledning.

Sanktioner

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit IV, punkt 3.1, og bemærkningerne til § 4, nr. 11, for en beskrivelse af de sanktioner, der foreslås at gælde for målgruppen.

Tilbud

Det foreslås i stk. 3, at såvel unge, der får ovennævnte 8 ugers tilbud, som unge, der vælger uddannelse, skal have tilbud efter de gældende regler.

Det betyder, at disse unge senest efter 13 ugers sammenhængende ledighed fra første henvendelse til kommunen skal have et tilbud på 18 måneder efter kapitel 10 om vejledning og opkvalificering i form af uddannelse. Tilbuddet kan kombineres med andre aktiviteter efter kapitel 10 eller med tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11. De unge kan dog i stedet vælge at få et tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 og/eller om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12.

Som følge af lovforslagets § 1, nr. 38, skal 18 måneders tilbuddet indledes med et tilbud på sammenhængende 6 måneder. For de efterfølgende tilbud, der skal være på sammenlagt 12 måneder, kan tilbuddet planlægges under hensyn til den enkeltes behov og mulighed for at påbegynde tilbud.

For den unge, der vælger uddannelse, betyder dette, at pågældende skal deltage i tilbud umiddelbart efter udløbet af de 8 uger, den unge har til at finde en uddannelse. Den unge, der får tilbud om virksomhedspraktik eller særlig tilrettelagt projekt, fortsætter således umiddelbart i nyt tilbud.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 3.1.

Til nr. 39 og 41

Efter gældende regler skal tilbud til kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år, som ikke har problemer ud over ledighed, sammen med ordinær beskæftigelse udgøre mindst 30 timer om ugen. Dette gælder dog ikke for tilbud om vejledning og opkvalificering eller ved ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver.

Det vil blive fastsat, at kommunerne for at kunne få 65 pct. i refusion af udgifter til kontant- og starthjælp, skal give tilbud med en varighed på mindst 5 timer i gennemsnit om dagen sammen med eventuel ordinær beskæftigelse. Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 16, og de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 2.4.2.

Efter de gældende regler er beskæftigelsesministeren bemyndiget til at fastsætte regler om opgørelse af perioder med ret og pligt tilbud for kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år uden problemer ud over ledighed. Det drejer sig om tilbud af 18 måneders sammenlagt varighed til unge uden uddannelse og 6 måneders sammenlagte tilbud til unge med en uddannelse.

Som en konsekvens af, at det foreslås fastsat i loven, hvornår kommunen har opfyldt sine forpligtelser til at give tilbud efter kapitel 17, foreslås det, at beskæftigelsesministerens bemyndigelse ophæves. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 31, 38, 40 og 42.

Med de nye refusionsbestemmelser får kommunerne et klart incitament til at aktivere flere timer om ugen. Derfor foreslås det at ophæve det særlige krav om, at tilbud til kontant- og starthjælpsmodtager under 30 år, som ikke har problemer ud over ledighed, sammen med ordinær beskæftigelse skal udgøre mindst 30 timer om ugen. Dette er ikke en del af velfærdsaftalen.

For at tilstræbe parallelitet mellem dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere vil alene tilbud, som er på mindst 5 timer om dagen i gennemsnit, blive medregnet, når det skal opgøres, om staten i jobcenteret har opfyldt kravet til at give tilbud.

Til nr. 40

Efter gældende regler, skal kontant- og starthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, have tilbud efter kapitel 10-12, som de kan påbegynde senest, når de i en sammenhængende periode på 12 måneder har modtaget kontanthjælp eller starthjælp.

Med henblik på en tidligere aktiv indsats for at hjælpe disse ledige til at komme tilbage til arbejdsmarkedet, foreslås det at fremrykke aktiveringsperioden til efter 9 måneder.

Tilbud til arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere om ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere kan fortsat først anvendes, hvis det vurderes, at personen har særlig risiko for langvarig ledighed eller har modtaget kontant- eller starthjælp i sammenhængende 12 måneder. Denne 12 måneders grænse er fastholdt, da løntilskudsordningen herved er i overensstemmelse med EU´s beskæftigelsesforordning.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 1.7.

Til nr. 44 og 45

Efter regler, der som følge af lov nr. 239 af 27. marts 2006 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik, træder i kraft den 1. juli 2008, har kontant- og starthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, og som har problemer ud over ledighed, ret og pligt til gentagen aktivering, hver gang de pågældende har modtaget kontant- eller starthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder.

Det foreslås, at denne ret og pligt indtræder, hver gang pågældende har modtaget ydelsen i en sammenhængende periode på 6 måneder, på samme måde som det gælder for arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 2.3.

Til nr. 46 og 47

Efter gældende regler om forsøg med køb af uddannelse og bevilling af jobrotationsydelse til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotation, kan arbejdsformidlingen betale for køb af uddannelse til beskæftigede samt bevilge jobrotationsydelse til beskæftigede, der deltager i uddannelse. Der skal være tale om uddannelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller i uddannelse, der er en kombination af kursuselementer inden for disse love. De nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 1164 af 6. december 2005 om forsøg med køb af uddannelse og bevilling af jobrotationsydelse til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotation.

Efter gældende regler er det en betingelse, at den beskæftigede afløses af en dagpengeberettiget, der har særlig risiko for langvarig ledighed eller har mere end sammenlagt 12 måneders ledighed, for personer under 30 år dog mere end sammenlagt 6 måneder. Der skal som udgangspunkt være tale om en time til time-relation mellem beskæftigede og ledige afløsere.

Efter gældende regler svarer jobrotationsydelsen til dagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede og kan alene bevilges, hvis den beskæftigede ikke er berettiget til godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Det regionale Arbejdsmarkedsråd kan beslutte at udbetale et supplerende beløb til den beskæftigede eller til arbejdsgiveren, hvis denne under uddannelsen udbetaler sædvanlig løn til den beskæftigede. Det supplerende beløb svarer til 20 pct. af dagpengenes beløb for fuldtidsforsikrede. Når der udbetales et supplerende beløb, kan den ledige afløser ikke ansættes med løntilskud efter kapitel 12. Den samlede støtteperiode kan højst udgøre 6 måneder.

Det foreslås, at forsøgsordningen ophæves og erstattes af en ny permanent jobrotationsordning, der er enkel og smidig at anvende for virksomhederne. Som følge heraf foreslås overskriften til § 98 ophævet.

Det foreslås i § 98 a, stk. 1, at offentlige og private arbejdsgivere får ret til en jobrotationsydelse fra staten i jobcenteret, når en beskæftiget, der ikke har uddannelse, der overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles hermed, deltager i uddannelse. Målgruppen omfatter tillige ansatte med en højere uddannelse, som ikke har haft beskæftigelse inden for uddannelsens område i de sidste 5 år.

Det foreslås i § 98 a, stk. 4, at der inden for en økonomisk ramme på 8 mio. kr. årligt gives mulighed for, at arbejdsgiveren også kan få jobrotationsydelse til beskæftigede med en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Pengene fordeles efter først-til-mølle princippet.

For at få jobrotationsydelsen foreslås det i § 98 a, stk. 1 og 2, at arbejdsgiveren skal ansætte vikar for de beskæftigede i et antal timer, der svarer til de timer, de ansatte deltager i uddannelse.

I den periode et jobrotationsprojekt løber, vil der kunne være perioder, hvor ingen af de beskæftigede er i uddannelse, fx kan der være 1-4 ugers pause mellem uddannelsesperioder. I projektperioden behøver der ikke være et fuldstændig tidsmæssigt sammenfald mellem den periode, hvor beskæftigede deltager i uddannelse og den periode, hvor vikaren er ansat. Det afgørende, for at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse i projektperioden, er, at der er en time til time-relation mellem beskæftigede på uddannelse og vikaren/vikarerne, jf. forslaget til § 98 a, stk. 2. Har arbejdsgiveren en vikar ansat ud over det antal timer, som beskæftigede deltager i uddannelse, kan der ikke udbetales jobrotationsydelse for disse timer. Der vil blive vejledt herom.

Det foreslås i § 98 a, stk. 3, at de beskæftigede skal modtage sædvanlig løn fra arbejdsgiveren under uddannelsen.

Det foreslås i § 98 b, stk. 1, at en person, der ansættes som vikar, skal være enten dagpengemodtager, kontant- eller starthjælpsmodtager eller modtager af introduktionsydelse efter integrationsloven.

Er vikaren dagpengemodtager, skal denne ved ansættelsen have haft en sammenlagt ledighedsperiode på mindst 6 måneder. For kontant- og starthjælpsmodtagere er kravet, at de ved ansættelsen skal have modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder. Modtager vikaren introduktionsydelse, skal personen have modtaget denne ydelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder.

Det foreslås i § 98 b, stk. 3, at vikaren skal ansættes med overenskomstmæssig løn eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende løn. Vikaren vil under ansættelsen være omfattet af de for lønmodtagere gældende regler, der er fastsat ved lov, i henhold til lov eller ved kollektiv overenskomst mv.

Det foreslås i § 98 b, stk. 2, at ansættelsen som minimum skal være på 10 timer pr. uge og maksimalt kan vare i 12 måneder. Såfremt vikaren ikke ansættes på fuld tid, vil det være muligt at modtage supplerende dagpenge efter de almindelige regler herom.

Ledige ansat i jobrotationsstillinger vil kunne vikariere for flere beskæftigede.

Vikaren optjener ikke dagpengeret under ansættelsen, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 53, stk. 4, og forslaget i § 98 b, stk. 4, da en del af jobrotationsydelsen er en støtte til virksomhedens udgifter til vikarens løn.

Staten i jobcenteret skal sørge for, at den ledige, der ansættes som vikar, er bekendt med, at ansættelsen ikke kan anvendes til at optjene dagpengeret.

Staten i jobcenteret skal underrette a-kassen, når en forsikret ledig ansættes som vikar i forbindelse med jobrotation. Det vil blive fastsat i en bekendtgørelse med hjemmel i lovens § 104.

Det foreslås i § 98 a, stk. 2, at jobrotationsydelsen for hver ansat, der deltager i uddannelse, svarer til højeste dagpengesats plus 60 pct., dvs. knap 280.000 kr. årligt. Ydelsen betales pr. time, svarende til 144,22 kr. pr. time (januar 2006) og reguleres årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent, jf. forslaget i § 1, nr. 51.

Der kan ikke udbetales jobrotationsydelse, hvis der udbetales VEU-godtgørelse i forbindelse med, at en ansat deltager i uddannelser, der berettiger til godtgørelse efter VEU-lovgivningen eller støtte efter lov om statens voksenuddannelse (SVU), jf. forslaget i § 98 a, stk. 3. Arbejdsgiveren kan desuden ikke samtidig med udbetaling af jobrotationsydelsen modtage løntilskud efter kapitel 12 til vikaren.

Ydelsen er en støtte til virksomhedens udgifter i forbindelse med jobrotationen, det vil sige såvel udgifter til løn til vikaren som til betaling af uddannelse, herunder fx deltagerbetaling.

Arbejdsgiveren afgør selv, jf. forslaget i § 98 a, stk. 5, hvilken offentlig eller privat udbudt uddannelse den beskæftigede skal deltage i. Er der tale om private uddannelser og uddannelser med brugerbetaling, betaler virksomheden selv deltagergebyret.

Forslaget om at indføre en ny ordning med støtte til jobrotation udelukker ikke, at en arbejdsgiver efter reglerne i lovens § 97 kan gennemføre jobrotation ved at sende ansatte på voksenuddannelse med VEU-godtgørelse og lignende og samtidig som vikarer at ansætte ledige med løntilskud efter reglerne i kapitel 12. I disse tilfælde kan arbejdsgiveren ikke modtage jobrotationsydelse.

Staten i jobcenteret vil være arbejdsgiveren behjælpelig med evt. blanketadministrativt arbejde mv. i forbindelse med etablering af jobrotationsprojekter. Det aftales i de enkelte tilfælde, hvad der er behov for.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 4.1.

Til nr. 48

Efter gældende regler går alle underretninger vedrørende dagpengemodtagere til a-kassen fra arbejdsformidlingen. Dette gælder også, når indsatsen varetages af andre aktører. Den lediges manglende medvirken kan alene give anledning til, at a-kassen foretager en generel rådighedsvurdering af den ledige.

Når andre aktører varetager indsatsen for kontant- og starthjælpsmodtagere beror det på den aftale, der er mellem kommunen og andre aktører, i hvilket omfang andre aktører skal underrette kommunen, når en ledig udebliver fra en samtale eller ikke vil medvirke ved udarbejdelse af en jobplan mv.

Dette er uhensigtsmæssigt, da det medfører unødig meradministration og mindre gennemsigtighed og effektivitet i indsatsen.

Det foreslås derfor i stk. 1, at andre aktører skal underrette direkte til a-kassen eller kommunen, hver gang henholdsvis en dagpengemodtager eller anden ydelsesmodtager udebliver fra en samtale eller udebliver fra, ophører eller afslår en aktivitet eller et tilbud indkaldt eller arrangeret af andre aktører, jf. forslagets § 1, nr. 7. Det er a-kasserne og kommunerne, der herefter træffer afgørelse om evt. sanktioner ved udeblivelse mv .

Andre aktører vil skulle underrette a-kasserne og kommunerne om følgende:

€" Udeblivelse fra alle typer samtaler indkaldt af andre aktører (inden for lovgivningens rammer).

€" Afslag på at være med til at udarbejde en jobplan hos andre aktører.

€" Udeblivelse fra en samtale hos en arbejdsgiver om et arbejde formidlet af andre aktører og afslag på det formidlede arbejde.

€" Udeblivelse fra, afslag på eller ophør i aktiviteter eller tilbud indkaldt og arrangeret af andre aktører.

€" Hvis den ledige i øvrigt har en adfærd, der gør det vanskeligt for andre aktører at varetage indsatsen for den ledige.

Når andre aktører underretter a-kassen, skal andre aktører samtidig sende kopi af underretningen til staten i jobcenteret, jf. forslaget i stk. 2.

Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om andre aktørers underretningspligt til a-kasserne og kommunerne. Der kan fastsættes regler om frister for underretninger, indhold og IT-mæssig understøtning. Herudover skal det sikres, at a-kassen og kommunen træffer afgørelse om evt. ydelsesmæssige konsekvenser på et fuldt oplyst grundlag, og at andre aktører derfor får pligt til at stille den fornødne dokumentation til rådighed for a-kasserne eller kommunerne.

Til nr. 49

Efter gældende regler i lovens § 118, stk. 1 og 2, refunderer staten inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med tilbud om vejledning og opkvalificering til kontant- og starthjælpsmodtagere. Det samme gælder for udgifter til hjælpemidler, mentorer og godtgørelser til anslåede udgifter ved at deltage i tilbud.

Derudover refunderer staten 65 pct. af kommunens udgifter til løntilskud.

I stk. 1 og 2 foreslås det, at de samme refusionsregler kommer til at gælde, når selvforsørgende får tilbud efter lovforslagets § 1, nr. 28.

Efter de gældende regler refunderes kommunernes forsørgelsesudgifter fra den 1. juli 2006 til blandt andet kontant- og starthjælp samt til kontant- og starthjælp under forrevalidering og revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik med 65 pct. i aktive perioder og 35 pct. i passive perioder.

Starthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik samt kontanthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik, der er gift med en person, der modtager starthjælp eller introduktionsydelse, får et beskæftigelsestillæg på 11,87 kr. i timen (1. januar 2003), som skal medgå til hel eller delvist at dække udgifterne ved deltagelse i tilbuddet, jf. § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen får 50 pct. i refusion af beskæftigelsestillægget.

Derudover foreslås den tekniske ændring, at rådighedsbeløbet i stk.1 ajourføres til 2007-pris og lønniveau.

For at gøre det enkelt foreslås i stk. 3 et princip om, at refusionen for beskæftigelsestillægget følger refusionen af udgifterne til kontant- og starthjælp. Det betyder, at hvis kommunen får 65 pct. i refusion af kontant- og starthjælp, får kommunen også 65 pct. refusion af beskæftigelsestillægget. Tilsvarende gælder, hvis kommunen får 35 pct. i refusion af kontant- og starthjælpen.

Derudover foreslås, at ændringen får virkning allerede fra den 1. januar 2007, da det administrativt vil være uhensigtsmæssigt, hvis det ikke sker ved et årsskifte.

Til nr. 50 og 51

Efter gældende regler reguleres løntilskud i loven en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås, at løntilskuddet i den særlige løntilskudsordning for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere m.fl., jf. lovforslagets § 1, nr. 27, og jobrotationsydelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 47, bliver reguleret på samme måde.

Til nr. 52

Efter de gældende regler kan der alene gives tilbud om vejledning og opkvalificering i op til i alt 6 uger inden for det første år for personer mellem 30 og 60 år, jf. lovens § 34. Under visse betingelser kan der dog i en periode frem til den 1. januar 2007 gives tilbud om vejledning og opkvalificering med en varighed på op til 1 år. Ordningen er midlertidig og er senest forlænget ved lov nr. 565 af 9. juni 2006.

Forslaget udmønter aftalen om at forlænge den særlige adgang til forløb af længere varighed end 6 uger i en 2-årig periode. Forslaget betyder, at der indtil den 1. januar 2009 kan gives tilbud af længere varighed end 6 uger, når de særlige betingelser er opfyldt. I lovforslagets § 1, nr. 24 foreslås det, at den gældende etårs-grænse for tilbud om vejledning og opkvalificering ændres til 9 måneder som led i fremrykningen af ret og pligt til tilbud.

Som det fremgår ovenfor, udløber den gældende ordning om særlig adgang til forløb af længere varighed end 6 uger den 31. december 2006. Det er derfor ved tekstanmærkning nr. 127 (§ 17.46.11) på forslaget til finanslov for 2007 foreslået, at ordningen videreføres i finansåret 2007. Teknisk indebærer forslaget til tekstanmærkning nr. 127 på finansloven for 2007 en ændring af § 133, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at ordningen finder anvendelse på personer, der inden den 1. januar 2008 har fået et tilbud efter ordningen.

Med det foreliggende forslag vil § 133, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på ny blive ændret, således at ordningen finder anvendelse på personer, der inden den 1. januar 2009 har fået et tilbud. Forslaget vil således betyde, at tekstanmærkning nr. 127 på finansloven for 2007 mister sin betydning.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at reglen i styringslovens § 26, om at staten og kommunalbestyrelsen kan overlade det til andre at udføre opgaverne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ophæves og indsættes i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Bestemmelsen vurderes indholdsmæssigt at høre til i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7.

Såvel staten som kommunerne vil kunne inddrage andre aktører i indsatsen, uden at dette er fastsat i lovgivningen. Ansvaret for indsatsen vil dog fortsat påhvile den ansvarlige myndighed.

Til nr. 2

Som en konsekvens af forslaget i nr. 1 foreslås det at ophæve bestemmelsen og indsætte den i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Bestemmelsen giver ministeren hjemmel til at fastsætte regler om, hvordan beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan varetages af andre aktører, herunder hvordan personer, der er omfattet af loven, skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører. Bestemmelsen giver også ministeren mulighed for at fastsætte regler om krav til sagsbehandlingen hos anden aktør.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslaget i § 1, nr. 7, hvor det foreslås, at der skal gælde ens regler for ledige, uanset om indsatsen varetages af en anden aktør, staten eller kommunen i jobcenteret.

Til nr. 3

Det foreslås at ophæve bestemmelsen, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om a-kassernes mulighed for at udføre opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og indsætte bestemmelsen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Bestemmelsen vurderes indholdsmæssigt at høre til i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 4

Efter de gældende regler udmelder beskæftigelsesministeren hvert år efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet en kvote for offentlige arbejdspladser med løntilskud, som stat, amter (regioner) og kommuner er forpligtet til at stille til rådighed. Disse regler videreføres efter ikrafttrædelsen af kommunalreformen på beskæftigelsesområdet den 1. januar 2007. Ordningen indebærer, at de forpligtede myndigheder videregiver tilbud om løntilskudspladser til den statslige del af jobcenteret med nærmere angivelse af det faglige indhold og stillingsbetegnelse. Staten i jobcenteret visiterer dagpengemodtageren til det konkrete tilbud. Staten, regionerne og kommunerne har pligt til at stille pladser til rådighed for alle ledige dagpengemodtagere.

Som følge af forslagene til ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder fremrykket indsats samt intensiv aktivering efter 2½ år for dagpengemodtagere, forventes der at blive behov for at anvende et væsentligt større antal offentlige løntilskudspladser end i dag. Der er også behov for at sikre, at de konkrete pladser kan stilles til rådighed på et bestemt tidspunkt.

Det foreslås i stk. 1, at kommunen, regionen og den statslige myndighed får pligt til at tilvejebringe en konkret løntilskudsplads inden for kvoten, hvis staten i jobcenteret anmoder om det. Er det en kommune, der skal stille en plads til rådighed, skal anmodningen vedrøre en person, som er registreret som bosat i kommunen.

Der udarbejdes en særlig elektronisk bestillingsblanket, som skal anvendes af staten i jobcenteret eller anden aktør ved anmodningen. Blanketten skal angive uddannelse og beskæftigelsesmål for den ledige samt inden for hvilket fagområde, der ønskes ansættelse med løntilskud samt oplysninger om bestillingsdato og ønsket startdato. Startdatoen kan tidligst ligge 24 dage efter anmodningen. Der kan dog aftales en tidligere startdato. Anmodningen skal ske via anvendelse af den obligatoriske bestillingsblanket, som sendes til myndigheden, som skal levere løntilskudspladsen.

Pligten til at stille en løntilskudsplads til rådighed gælder inden for den givne kvote. Hvis kvoten allerede er opfyldt, har den offentlige myndighed ikke nogen pligt til at stille en løntilskudsplads til rådighed for staten i jobcenteret. De offentlige myndigheder har dog altid mulighed for at tilbyde ansættelser med løntilskud ud over de fastsatte kvoter.

I stk. 2 foreslås, at en anden aktør, der varetager indsatsen på statens vegne, på samme måde som staten i jobcenteret kan anmode om at få stillet en løntilskudsplads til rådighed. Det betyder, at pligten for myndigheden til at stille en plads til rådighed og konsekvenserne af ikke at gøre dette er helt de samme, som hvis det var staten i jobcenteret, der havde anmodet om en plads.

I stk. 3 foreslås, at den offentlige myndighed, der endnu har ledige pladser inden for kvoten, men som ikke har (eller kan fremskaffe) en løntilskudsplads inden for det ønskede område, har mulighed for at tilbyde en konkret løntilskudsplads inden for et andet fagområde.

Det foreslås i stk. 4, at myndigheden, når den har modtaget anmodningen, får 24 dage til at stille en plads til rådighed. I de 24 dage medregnes søn- og helligdage ikke. Leveringen af løntilskudspladsen er rettidig, når staten i jobcenteret eller anden aktør har modtaget tilsagn om tilskudspladsen senest 24 dage efter anmodningen. Den dag, hvor myndigheden modtager anmodningen, tæller ikke med i de 24 dage.

Det foreslås i stk. 5, at den statslige myndighed, region eller kommune skal afholde udgifterne ved andre tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som gives til den ledige, hvis myndigheden ikke inden for den foreslåede frist opfylder sin pligt til at stille en konkret løntilskudsplads til rådighed inden for det ønskede område eller et andet fagområde,

Forslaget indebærer, at hvis stat, region eller en kommune ikke leverer de nødvendige pladser, kan den ledige henvises til et aktiveringsforløb fx hos anden aktør af op til 6 måneders varighed, hvor staten, regionen eller kommunen betaler. Forløbet kan bestå af ansættelse med løntilskud eller andre tilbud.

Den region eller kommune, der forpligtes til at afholde udgifterne, vil ikke kunne få refusion fra staten for udgiften.

For at undgå tvivl om, hvorvidt en myndighed har opfyldt sin kvote, er det hensigten, at jobindsats.dk fremover skal indeholde oplysninger om status for opfyldelsen af de enkelte myndigheders kvoter.

Det kan ikke udelukkes, at der vil opstå tvivl om betalingsforpligtelsen, og det foreslås derfor i stk. 6, at uenighed om afholdelsen af udgifter efter stk. 3 kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet af staten i jobcenteret eller af kommunen, regionen eller vedkommende statslige institution. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Har en kommune efter § 18, stk. 1, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats fået bemyndigelse til at varetage udøvelsen af statens beskæftigelsesindsats i et jobcenter, er det denne kommune, der kan anmode kommuner, regioner og statslige myndigheder om at stille konkrete løntilskudspladser til rådighed inden for kvoten.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 1.10.

Til § 3

Til nr. 1 og 2

Efter de gældende regler modtager et medlem over og under 25 år aktiveringsydelse i stedet for dagpenge ved deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der består i vejlednings- eller afklaringsforløb på op til 2 uger, modtager medlemmet dog dagpenge, og der sker således ikke et ydelsesskift.

Med henblik på forenkling foreslås det i § 52 a, stk. 4, og i § 55, stk. 2, at der fremover kun skal ske et skift fra dagpenge til aktiveringsydelse ved deltagelse i tilbud af en sammenhængende varighed på 4 uger eller mere. Der skal således ikke ske et ydelsesskift ved deltagelse i tilbud på mindre end 4 uger. Det foreslås endvidere, at reglerne om ydelsesskift fremover skal gælde ved deltagelse i alle tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 samt tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 1.13.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal et ledigt a-kassemedlem tilmelde sig eller €" fra den 1. januar 2007 €" registrere sig som arbejdssøgende for at få ret til dagpenge. Registreringen skal ske hos arbejdsformidlingen (fra den 1. januar 2007 staten i jobcenteret), når ledigheden indtræder. Den ledige kan i stedet registrere sig hos a-kassen, hvis a-kassen har fået godkendelse hertil. Den ledige skal stå registreret som arbejdssøgende i hele ledighedsperioden. Der er ikke i dag et krav om løbende bekræftelse af registreringen.

Det foreslås i § 57, stk. 4, 2. pkt., at der fremover skal være et sådant krav, og at ledige derfor mindst én gang ugentligt via Jobnet skal bekræfte, at de fortsat er arbejdssøgende.

Der vil med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 11, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats blive fastsat regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om registrering, påmindelse om og frister for bekræftelse af en registrering og om afmelding. Muligheden for at registrere sig som arbejdssøgende hos a-kassen vil fortsat være gældende. I forhold til den løbende registrering vil det blive fastsat, at bekræftelsen skal foretages af den ledige selv og via Jobnet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 1.3.

Der vil med 1-uges-reglen være tale om »rullende« uger. Hvis den ledige har registreret sig som arbejdssøgende den 1. i en måned, vil pågældende skulle bekræfte sin registrering senest den 8.

Første og anden gang den ledige ikke bekræfter sin registrering senest på 7.-dagen, vil pågældende få en påmindelse om at bekræfte sin registrering inden for 1 uge fra den dag, hvor den ledige senest skulle have bekræftet sin registrering. Den ledige bliver ikke afmeldt. Hvis den ledige inden for 1-uges-fristen bekræfter sin registrering, vil den ledige have ret til dagpenge som hidtil. Hvis den ledige ikke bekræfter sin registrering inden for 1-uges-fristen, vil pågældende blive afmeldt umiddelbart efter fristens udløb. Den ledige vil herefter ikke have ret til dagpenge, før der er sket en ny registrering som arbejdssøgende.

Den ledige vil i påmindelsen blive orienteret om de dagpengemæssige konsekvenser af at undlade at bekræfte sin registrering første og anden gang og i gentagelsestilfælde herudover.

Der vil blive indført en 12-måneders »forældelsesregel« mellem første og anden og mellem anden og tredje undladelse af at bekræfte sin registrering. Dermed tælles der forfra, hvis der er mere end 12 måneder mellem første og anden eller mellem anden og tredje undladelse.

Hvis den ledige for tredje gang (inden for 12 måneder efter anden undladelse) undlader at bekræfte sin registrering, vil den ledige blive afmeldt straks (det vil sige umiddelbart efter, at pågældende senest skulle have bekræftet sin registrering) og uden påmindelse, og den ledige vil ikke have ret til dagpenge, før pågældende på ny har registreret sig som arbejdssøgende. Det samme vil gøre sig gældende i gentagelsestilfælde, indtil der er gået mere end 12 måneder mellem to undladelser. Der er således tale om »rullende« 12 måneder. Når de 12 måneder er gået, tælles der forfra, dvs. at en ny undladelse af at bekræfte sin registrering vil blive betragtet som en førstegangsundladelse.

Eksempel:

Et ledigt medlem har i december måned 2007 haft 2 undladelser, hvor der er givet påmindelse og frist. Den 12. februar 2008 undlader han igen at bekræfte sin registrering. Han afmeldes derfor straks. Der gælder nu en 12-måneders-regel fra denne dag. Han afmeldes igen den 6. marts 2008, fordi han ikke har bekræftet sin registrering. 12-månders-reglen regnes nu fra denne dag (»rullende« 12 mdr.). Den 20. april 2009 undlader han igen at bekræfte sin registrering. Da der er gået mere end 12 måneder fra den seneste undladelse, får han en påmindelse og en frist, da undladelsen betragtes som en førstegangsundladelse.

Der vil med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 57, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blive fastsat regler i bekendtgørelse om rådighed om de dagpengemæssige konsekvenser af et ledigt medlems manglende registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, samt i hvilke tilfælde manglende registrering ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser.

Efter de gældende regler i bekendtgørelse om rådighed vil der kunne dispenseres for et ledigt medlems manglende tilmelding (registrering) som arbejdssøgende. Dispensationen er bl.a. betinget af, at der ikke er udbetalt dagpenge, og at den manglende tilmelding beror på forhold hos a-kassen eller arbejdsformidlingen (fra den 1. januar 2007 staten i jobcenteret), herunder at pågældende ikke har kunnet hindre eller afhjælpe den manglende tilmelding.

Den gældende bemyndigelse vil blive brugt til at fastsætte regler om, at der også kan dispenseres for perioder med manglende registrering i relation til de nye regler om bekræftelse. Dispensationen vil være betinget af de samme forhold, som udløser en dispensation efter de gældende regler €" blandt andet af at den enkelte ikke har kunnet hindre eller afhjælpe den manglende registrering. Det kan fx være tilfældet, hvis adgangen til Jobnet af tekniske grunde har været lukket.

Til nr. 4

Det foreslås, at det kommer til at fremgå direkte af loven, at det er en del af det ledige medlems rådighedsforpligtelse at møde til formidlingssamtaler, CV-samtaler og rådighedssamtaler i a-kassen. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagene om, at a-kasserne fremover skal afholde alle CV-samtaler med deres ledige medlemmer, og at udeblivelse fra CV- og rådighedssamtaler skal sanktioneres efter reglerne om udeblivelse fra en jobsamtale.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 1.2, 1.4 og 1.5.

Med forslaget vil det fremgå direkte af lovens § 62, hvilke forpligtelser medlemmet har i forhold til de samtaler, aktiviteter og tilbud, staten i jobcenteret eller anden aktør henholdsvis a-kassen står for.

Efter de gældende regler i bekendtgørelse om rådighed skal a-kasserne foretage en rådighedsvurdering af et medlem efter senest 6 måneders sammenlagt ledighed efter indplaceringen i en dagpengeperiode. Rådighedsvurderingen foretages ved en rådighedssamtale med medlemmet. Dette er den eneste pligtige »tidsbestemte« rådighedssamtale, der skal afholdes i dag.

Herudover skal der alene foretages »situationsbestemte« rådighedsvurderinger eller rådighedsvurderinger, hvis der opstår tvivl om et medlems rådighed. A-kasserne skal bl.a. foretage en rådighedsvurdering, hvis arbejdsformidlingen (fra den 1. januar 2007 staten i jobcenteret) har sendt en begrundet anmodning herom, eller hvis medlemmet 2 gange har meldt sig syg i forbindelse med kontaktforløb, formidling af arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mv.

Der vil med hjemmel i § 62, stk. 6, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blive fastsat administrative regler i bekendtgørelse om rådighed om, at a-kasserne fremover får pligt til at foretage systematiske rådighedsvurderinger ved egentlige samtaler, hvor der sker personligt fremmøde, hver 3. måned. Det gælder også i forhold til fuldtidsforsikrede medlemmer, der arbejder på fast nedsat tid og samtidig modtager supplerende dagpenge. De 3 måneder optælles på baggrund af medlemmets ydelsesforbrug, jf. bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.

De systematiske rådighedsvurderinger erstatter 6-måneders rådighedssamtalen.

A-kasserne vil fortsat €" imellem de systematiske rådighedsvurderinger €" som efter de gældende regler have pligt til at vurdere et medlems rådighed i bestemte situationer, fx hvis staten i jobcenteret sender en begrundet anmodning herom, eller hvis der i øvrigt opstår tvivl om rådigheden mv.

Arbejdsdirektoratet vil som led i sin tilsynsvirksomhed følge op på de systematiske rådighedsvurderinger. Dette sker ved en stikprøvebaseret kontrol af, om a-kassernes rådighedsvurderinger er korrekte.

De nye regler om systematiske rådighedsvurderinger vil træde i kraft den 1. marts 2007. I de administrative regler vil der blive indsat en overgangsbestemmelse om, at medlemmer, der er blevet ledige før den 1. marts 2007, skal indkaldes til rådighedssamtale senest 3 måneder efter reglernes ikrafttræden, dog således at de senest indkaldes til en rådighedssamtale efter sammenlagt 6 måneders ledighed efter seneste indplacering. Med en sådan overgangsregel sikres, at et medlem, som efter de hidtil gældende regler skulle indkaldes til rådighedssamtale, ikke får udskudt denne samtale i op til 3 måneder på grund af de nye regler.

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at der gennemføres en forenkling af samtaletyperne med henblik på at indføre én samtaletype €" kaldet jobsamtale, jf. forslagets § 1, nr. 13.

Forslaget indebærer, at det bliver en del af rådighedsforpligtelsen, at et medlem kan og vil deltage i kontaktforløbet, herunder i jobsamtaler hos staten i jobcenteret eller hos anden aktør, og i aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats €" uanset om det er staten i jobcenteret eller anden aktør, der står for aktiviteten eller tilbuddet.

Til nr. 6

Efter de gældende regler i § 62 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan der under visse betingelser udbetales dagpenge til et medlem, selv om medlemmet deltager i uddannelse. En af betingelserne er, at medlemmet ikke er selvforskyldt ledig, jf. lovens § 63.

Udeblivelse fra fx en CV- eller rådighedssamtale er i dag ikke omfattet af reglerne om selvforskyldt ledighed. Der vil derfor efter de gældende regler kunne udbetales dagpenge til et medlem under fortsat deltagelse i uddannelse, selv om medlemmet på et tidspunkt er udeblevet fra en CV- eller rådighedssamtale eller en anden samtale, som ikke er sanktioneret efter de almindelige regler om selvforskyldt ledighed.

Det foreslås i § 62 b, stk. 1, nr. 3, at medlemmet heller ikke vil have ret til dagpenge under deltagelse i uddannelse efter § 62 b, hvis medlemmet er udeblevet fra en samtale, jf. også forslaget i § 3, nr. 12.

Til nr. 7

Forslaget er en konsekvensændring som følge af forslaget i § 3, nr. 8.

Til nr. 8

Efter de gældende regler anses et medlem for at være selvforskyldt ledig, hvis medlemmet uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til at udarbejde eller revidere en jobplan, afslår eller afbryder et tilbud i henhold til en jobplan eller afslår eller afbryder en uddannelse, som arbejdsformidlingen vurderer vil øge mulighederne for beskæftigelse.

Efter de gældende regler er der også tale om et afslag ved udeblivelse fra en samtale om en jobplan eller tilbud mv., idet udeblivelsen betragtes som et afslag.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 63, stk. 1, nr. 4, ændres på baggrund af indførelsen af én samtaletype i kontaktforløbet (jobsamtalen), således at det nu fremgår af nr. 4, at et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet under en jobsamtale uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller følge op på indgåede aftaler om beskæftigelsesindsatsen.

Med forslaget vil et medlem være selvforskyldt ledig, hvis medlemmet uden at have en fyldestgørende grund afslår at medvirke til at indgå eller følge op på indgåede aftaler om at deltage i tilbud, uanset om tilbuddet gives i henhold til en jobplan eller ej, jf. de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 1.12 om forenklede dokumentationskrav til jobplan ved korte tilbud.

Udeblivelse fra en jobsamtale uden fyldestgørende grund vil efter forslaget ikke længere blive betragtet som et afslag og sanktioneret i medfør af lovens § 63, men vil blive sanktioneret i medfør af en ny bestemmelse om udeblivelse fra samtaler i § 63 a, jf. forslaget i § 3, nr. 12.

Det foreslås i et nyt nr. 5, at medlemmet også er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet uden gyldig grund udebliver fra, afslår eller ophører i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette svarer til den gældende nr. 4, dog er det præciseret, at der også er tale om selvforskyldt ledighed ved udeblivelser fra tilbud. Hidtil er en udeblivelse blevet betragtet som et afslag.

Det foreslås i øvrigt, at den del i de gældende regler, der handler om at afslå eller afbryde en uddannelse, som arbejdsformidlingen vurderer vil øge mulighederne for beskæftigelse, udgår af ordensmæssige grunde. De gældende regler vedrører omskoling og er i dag uden betydning, da reglerne om omskoling er ophævet.

De nærmere regler om selvforskyldt ledighed efter denne bestemmelse vil blive fastsat administrativt i overensstemmelse med den gældende bemyndigelse i § 63, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til nr. 9

Forslaget til en ny affattelse af § 63, stk. 4, er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 12, om gradvist skærpede sanktioner ved gentagne udeblivelser fra samtaler.

Forslaget skal sikre, at der skabes systematik og sammenhæng mellem de gældende regler om karantæne for selvforskyldt ledighed og de nye regler om karantæne for udeblivelse, idet de forskellige karantæner kan indgå i en kombination med hinanden og udløse en gentagelsesvirkning.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 12.

Til nr. 10

I lovforslagets § 1, nr. 31, foreslås, at der gives et tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver til unge dagpengemodtagere mellem 25 og 30 år, der ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en a-kasse, hvis dagpengemodtageren ikke er i job eller uddannelse senest efter 6 måneders sammenlagt ledighed.

I stedet for ansættelse med løntilskud vil dagpengemodtageren kunne vælge at finde, søge ind på og påbegynde en ordinær uddannelse på almindelige vilkår.

Hvis dagpengemodtageren finder, søger ind på og påbegynder en ordinær uddannelse, vil pågældende ikke få en sanktion for at afslå tilbuddet om ansættelse i et offentligt løntilskudsjob. Det samme gælder, hvis dagpengemodtageren efter at være påbegyndt et tilbud om offentligt løntilskudsjob fortryder og ophører i tilbuddet, fordi pågældende hellere vil vælge en uddannelse.

Staten i jobcenteret giver den unge dagpengemodtager en frist på 8 uger til at finde en uddannelse, som pågældende vil søge ind på. Der skal være tale om en uddannelse, som det er muligt for den unge at søge ind og blive optaget på. Den unge dagpengemodtager vil indtil uddannelsesstart fortsat være berettiget til dagpenge.

Hvis den unge dagpengemodtager ikke finder en uddannelse inden for fristen, ikke søger ind på eller påbegynder uddannelsen, foreslås det i et nyt § 63, stk. 5, at der sanktioneres som ved afslag på tilbud, og at der sanktioneres efter reglerne om gentagelsesvirkning, dvs. tab af dagpengeretten, indtil dagpengemodtageren har haft mere end 300 timers arbejde (fuldtidsforsikrede) eller mindst 150 timers arbejde (deltidsforsikrede) inden for 10 uger. Grunden hertil er, at afslaget på uddannelse er den unges andet afslag, da forudsætningerne for at afslå det første tilbud om ansættelse med løntilskud i det offentlige uden sanktion ikke længere er til stede. Der er derfor i forhold til dette tilbud tale om et afslag.

Staten i jobcenteret skal ved afgivelse af tilbuddet om ansættelse med løntilskud informere den unge dagpengemodtager om dennes pligter samt om de dagpengemæssige konsekvenser af ikke at finde, søge ind på og påbegynde en ordinær uddannelse.

Der vil med hjemmel i § 65, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. administrativt blive fastsat regler om, at a-kasserne ved ledighedens indtræden og i øvrigt efter behov skal vejlede unge dagpengemodtagere i målgruppen om de særlige regler, der gælder for denne gruppe. Reglerne vil blive fastsat i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

Til nr. 11

Det foreslås, at direktøren for Arbejdsdirektoratet bemyndiges til efter forhandling med Beskæftigelsesrådet at fastsætte de nærmere regler om sanktioner til unge dagpengemodtagere mellem 25 og 30 år, der ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en a-kasse, og som afslår et tilbud om ansættelse med løntilskud i det offentlige for derefter uden gyldig grund at afslå at finde, søge ind på eller påbegynde en ordinær uddannelse på almindelige vilkår, jf. lovforslagets § 3, nr. 10.

Til nr. 12

I lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås det, at der gennemføres en forenkling af samtaletyperne med henblik på at indføre én samtaletype kaldet jobsamtale.

Med forenklingen af samtalerne foreslås det samtidig at fjerne de forskelle, der er i dag mellem de sanktioner, som ledige får ved afslag på og udeblivelse fra forskellige typer af samtaler. Der indføres derfor i en ny § 63 a nye sanktionsregler med gradvist skærpede sanktioner ved gentagne udeblivelser fra samtaler. I forhold til ledige medlemmer af en a-kasse er der tale om udeblivelse fra jobsamtaler hos staten i jobcenteret eller anden aktør og fra formidlingssamtaler, CV- eller rådighedssamtaler i a-kassen. Udeblivelse fra aktiviteter (møder eller lignende) hos staten i jobcenteret eller anden aktør vil blive sidestillet med udeblivelse fra jobsamtaler, og der vil derfor kunne sanktioneres efter den nye § 63 a, hvis der er sket udeblivelse fra en aktivitet, når denne har et konkret beskæftigelsesrettet sigte, og når medlemmet er indkaldt skriftligt og personligt og med angivelse af, at det vil kunne få dagpengemæssige konsekvenser at udeblive.

I bestemmelsens stk. 1 foreslås følgende: Første gang et medlem udebliver fra en af de nævnte samtaler, udelukkes medlemmet fra retten til dagpenge, indtil pågældende har rettet henvendelse til staten i jobcenteret eller anden aktør henholdsvis a-kassen om udeblivelsen.

Det foreslås, at medlemmet skal rette henvendelse til staten i jobcenteret, hvis pågældende er udeblevet fra en samtale i jobcenteret, eller skal rette henvendelse til anden aktør, hvis pågældende er udeblevet fra en samtale dér. Medlemmet skal rette henvendelse til a-kassen, hvis der er sket udeblivelse fra en samtale i a-kassen. Efter de gældende regler vil der kunne rettes henvendelse til a-kassen, selv om medlemmet er udeblevet fra en samtale hos arbejdsformidlingen.

I bestemmelsens stk. 2 foreslås følgende: Anden gang medlemmet udebliver fra en samtale, får medlemmet 2 ugers karantæne, hvis pågældende ikke har en gyldig grund til udeblivelsen. De gyldige grunde fremgår af bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Ligger udeblivelsen senere end 12 måneder efter den første udeblivelse, betragtes udeblivelsen som en førstegangsudeblivelse.

Karantænen ved andengangsudeblivelse uden gyldig grund kan først afvikles, efter at medlemmet har henvendt sig til staten i jobcenteret eller anden aktør henholdsvis a-kassen om udeblivelsen og er til rådighed for arbejdsmarkedet. Karantænen er dermed effektiv, dvs. kan kun afvikles i perioder, hvor pågældende ellers har ret til dagpenge. Dette svarer til de gældende regler.

I bestemmelsens stk. 3 foreslås følgende: Hvis medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for en andengangsudeblivelse har fået en karantæne for selvforskyldt ledighed, jf. § 63, stk. 4, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., vil udeblivelsen få de samme dagpengemæssige konsekvenser som en tredjegangsudeblivelse. Medlemmet vil derfor ikke få en karantæne på 2 uger men i stedet miste retten til dagpenge, indtil pågældende har haft ustøttet arbejde i mere end 300 timer (fuldtidsforsikrede) eller mindst 150 timer (deltidsforsikrede) inden for 10 uger.

Eksempel:

Et medlem, som har fået 3 ugers karantæne for et arbejdsophør, og som inden for 12 måneder herefter uden gyldig grund udebliver fra en samtale for anden gang, vil ikke få en karantæne på 2 uger i forbindelse med andengangsudeblivelsen, men vil miste retten til dagpenge, indtil pågældende har haft ustøttet arbejde i mere end 300 timer (fuldtidsforsikrede) inden for 10 uger.

Hvis et medlem inden for 12 måneder efter at have fået en karantæne for en andengangsudeblivelse igen udebliver fra en samtale uden en gyldig grund, mister medlemmet ligeledes retten til dagpenge, indtil pågældende har haft ustøttet arbejde i mere end 300 timer (fuldtidsforsikrede) eller mindst 150 timer (deltidsforsikrede) inden for 10 uger. Det samme gælder, hvis medlemmet af andre grunde bliver selvforskyldt ledig inden for de 12 måneder, jf. bemærkningerne til § 3, nr. 9.

Alle sanktioner i form af karantæne tæller således med ved afgørelsen af, om der skal gives gentagelsesvirkning, uanset hvad der har udløst karantænen. Dermed bliver der ikke forskel på sanktionen afhængig af, i hvilken rækkefølge hændelserne finder sted.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 4, at direktøren for Arbejdsdirektoratet får bemyndigelse til efter forhandling med Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af den nye bestemmelse. Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte regler om samspillet mellem de nye skærpede sanktioner ved gentagne udeblivelser og de gældende sanktions- og rådighedsregler. Bemyndigelsen vil endvidere blive brugt til at fastsætte regler for afvikling og bortfald af den nye 2-ugers karantæne.

Det foreslås i § 9, stk. 6 og 7, at der fastsættes overgangsregler i forhold til de nye skærpede sanktioner ved gentagne udeblivelser. Der henvises til bemærkningerne til § 9, stk. 6 og 7.

Til nr. 13

Efter de gældende regler i § 65, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal a-kassen vejlede et medlem om medlemmets rettigheder og pligter efter arbejdsmarkedslovgivningen, og a-kassen skal ved ledighedens indtræden informere medlemmet om betydningen af pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. lovens §§ 62 og 63.

De nærmere regler om a-kassernes vejledningspligt er €" med hjemmel i lovens § 65, stk. 5 €" fastsat i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

Som følge af forslaget om nye sanktionsregler med gradvist skærpede sanktioner ved gentagne udeblivelser fra jobsamtaler hos staten i jobcenteret eller anden aktør og fra formidlings-, CV- eller rådighedssamtaler i a-kassen (lovforslagets § 3, nr. 12) foreslås det i § 65, stk. 2, at a-kassernes vejledningspligt udvides til også at omfatte vejledning om et medlems pligt til at møde til de nævnte samtaler og de dagpengemæssige konsekvenser af at udeblive. De nærmere regler herom vil blive fastsat i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

Til nr. 14

Fra 1. januar 2008 skal anden aktør kunne indberette udeblivelser, afslag mv. fra samtaler direkte til a-kasserne efter samme retningslinier, som gælder for arbejdsformidlingen (fra 1. januar 2007 staten i jobcenteret), og via de eksisterende systemer for kommunikation mellem arbejdsformidlingen og a-kasserne.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 48, og til de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 1.5.

Det foreslås derfor, at den del af lovens bemyndigelsesbestemmelse, der vedrører informationsudveksling (§ 65, stk. 6, 1. pkt.), udvides, således at der kan fastsættes de nødvendige retningslinier for kommunikationen mellem a-kasserne og andre aktører.

Til nr. 15

Forslaget er en konsekvensændring som følge af forslaget i § 3, nr. 12.

Forslaget til ændring af lovens § 88, stk. 2, indebærer, at a-kassernes administration af de nye regler om sanktioner for udeblivelse fra jobsamtaler hos staten i jobcenteret og hos anden aktør og fra formidlingssamtaler, CV- og rådighedssamtaler i a-kasserne underlægges Arbejdsdirektoratet s rådighedstilsyn.

Til § 4

Til nr. 1

Efter de gældende regler skal kontant- og starthjælpsmodtagere, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, og som derfor skal tilmeldes arbejdsformidlingen, jf. lovens § 8 a, bekræfte deres tilmelding ved overholdelse af de såkaldte kontaktdatoer. Sker dette ikke, afmeldes den pågældende, og arbejdsformidlingen sender besked om afmeldingen til den pågældende og kommunen, jf. kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 1099 af 18. november 2005 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det er fundet hensigtsmæssigt, at denne pligt til at bekræfte tilmeldingen (fra 1. januar 2007 registreringen som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret) efter de regler, der er fastsat i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf, udtrykkeligt fremgår af loven, jf. forslaget til § 8 a, stk. 2.

I overensstemmelse med velfærdsaftalen vil der med virkning fra 1. oktober 2007 blive fastsat regler i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at kontant- og starthjælpsmodtagere, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, ugentligt via Jobnet skal bekræfte, at de fortsat er arbejdssøgende, jf. de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 1.3.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget under § 4, nr. 11, til ny § 38 e, stk. 2, om de ydelsesmæssige konsekvenser ved manglende bekræftelse, der foreslås at træde i kraft den 1. oktober 2007.

Til nr. 2 og 3

Kommunen skal allerede efter den gældende § 10, stk. 1 og 2, mindst hver 3. måned følge op på, at betingelserne for at yde kontant- eller starthjælp er opfyldt. Det gælder både de økonomiske betingelser og de ikke-økonomiske betingelser, herunder betingelsen i lovens § 13 om, at personen udnytter sine arbejdsmuligheder/er til rådighed. I det omfang en ansøger er omfattet af reglerne om det individuelle kontaktforløb i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sker opfølgningen i forbindelse med kontaktforløbet.

Med etableringen af jobcentre pr. 1. januar 2007 sker opfølgningen på den beskæftigelsesrettede indsats, herunder vurderingen af ansøgerens rådighed, i jobcenteret, mens den øvrige opfølgning på, om betingelserne for at udbetale ydelser er opfyldt, sker i kommunens ydelsesforvaltning.

Det er fundet hensigtsmæssigt at præcisere i loven, at kommunen er forpligtet til mindst hver 3. måned at følge op på, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt. Samtidig præciseres, at opfølgningen på den beskæftigelsesrettede indsats sker i jobcenteret efter reglerne om det individuelle kontaktforløb i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslaget til § 10, stk. 1, 3. og 4. pkt. Opfølgning i jobcenteret på, om personen eller ægtefællen opfylder betingelsen om at udnytte arbejdsmulighederne (rådighedsvurderingen) skal både ske systematisk i forbindelse med kontaktsamtalerne, og hvis der i en konkret anledning opstår begrundet tvivl om rådigheden, f.eks. fordi ansøgeren eller ægtefællen udebliver fra tilbud, jf. forslaget til ændret formulering af § 10, stk. 2.

I det omfang en ansøger undtages fra det individuelle kontaktforløb, jf. lovforslagets § 1, nr. 17 og bemærkningerne hertil, er kommunen fortsat forpligtet til mindst hver 3. måned at følge op på, at betingelserne for at yde hjælp i øvrigt er opfyldt.

Til nr. 4

Forslaget er en konsekvens af velfærdsaftalens punkt om forenkling af samtaletyper. Fremover kaldes alle beskæftigelsesrettede samtaler hos staten eller kommunen i jobcenteret for jobsamtaler. CV-samtaler opretholdes dog. For ledige kontant- eller starthjælpsmodtagere gælder, at såvel CV-samtaler som vurderingen af, om personen udnytter sine arbejdsmuligheder (rådighedsvurderingen), foregår hos kommunen i jobcenteret. De samtaler, der finder sted hos enten kommunen eller staten i jobcenteret foreslås samlet i § 13, stk. 2, nr. 2.

Pligten til at overholde en kontaktdato på arbejdsformidlingen vil fra 1. oktober 2007 blive afløst af regler om ugentlig bekræftelse af registrering som arbejdssøgende på Jobnet, jf. de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 1.3 og bemærkningerne til forslagets § 4, nr.1.

Der vil fortsat være behov for, at kommunen kan indkalde en kontant- eller starthjælpsmodtager til en opfølgningssamtale udenom jobcenteret, bl.a. for at følge op på, om de økonomiske betingelser for at yde hjælp er opfyldt, jf. forslaget til § 13, stk. 2, nr. 3. Dette gælder også i de situationer, hvor en kontant- eller starthjælpsmodtager undtages fra det individuelle kontaktforløb, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.

Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med forslaget under § 4, nr. 11 til ny § 38 d om sanktioner ved udeblivelse fra jobsamtaler, CV-samtaler og rådighedsvurderinger.

Til nr. 5

Der er tale om en præcisering af gældende regler.

En ledig, der modtager kontant- eller starthjælp alene på grund af ledighed, har allerede i dag pligt til at vedligeholde sit CV, jf. kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For at klargøre regelgrundlaget, foreslås det, at denne pligt også fremgår direkte af lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 6

Der er tale om en teknisk ændring som følge af ændring af titlen på lov om arbejdsskadesikring.

Til nr. 7

Der er tale om en teknisk ændring som følge af udskillelsen af de tidligere regler om førtidspension til lov nr. 1164 af 19. december 2003 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.

Til nr. 8

Forslaget er en konsekvens af velfærdsaftalens del om senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Forslaget betyder, at aldersgrænsen i den særlige beregningsregel i § 27 for personer, der er fyldt 60 år, og som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening, fremover følger den til enhver tid gældende efterlønsalder. Der henvises til L 59.

Til nr. 9

Efter § 29, stk.1, nr. 2, har beskæftigelsesministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om hjælpen til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus. Nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 559 af 21. juni 2000 om kontanthjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus. Efter bekendtgørelsen modtager denne persongruppe ikke kontanthjælp under indsættelsen.

Personer, der er anbragt i varetægtssurrogat og personer, der dømmes for tilsvarende forbrydelser, men erklæres uegnede til straf og derfor får en anbringelses- eller behandlingsdom, er ikke dækket af denne bestemmelse. Disse personer vil derfor under ophold på fx retspsykiatrisk afdeling eller hospital for sindslidende efter dom til anbringelse, behandling eller forvaring eller i varetægtssurrogat være berettiget til kontanthjælp eller starthjælp under opholdet og indtil udskrivning/løsladelse. Efter lovens § 33, stk. 1, nr. 6, er der dog mulighed for at fradrage besparelsen ved indlæggelsen på sygehus eller anden behandlingsinstitution i hjælpen, hvis opholdet har varet i mere end 3 måneder.

For at skabe overensstemmelse med reglerne for personer, der er indsat under almindelige vilkår, og for at undgå dobbeltforsørgelse foreslås det, at personer, der er anbragt i varetægtssurrogat og personer, der er dømt til anbringelse, behandling eller forvaring, og som opholder sig på hospital eller anden institution, også omfattes af den personkreds, som beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om hjælpen for.

Den gældende hjemmel i lov om aktiv socialpolitik for beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, omfatter efter integrationslovens regler også udlændinge, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, jf. integrationslovens § 27, stk. 3, der henviser til lov om aktiv socialpolitik, § 29, nr. 2.

Samtidig med den foreslåede ændring af lov om aktiv socialpolitik foreslås en ændring af integrationsloven, så beskæftigelsesministeren tillige kan fastsætte nærmere regler om hjælpen for udlændinge, der er omfattet af integrationslovens regler, og som er anbragt i varetægtssurrogat eller dømt til anbringelse, behandling eller forvaring, og som opholder sig på hospital eller anden institution.

Udmøntningen vil ske i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Socialministeriet og Integrationsministeriet.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 10.

Til nr. 10

Efter de gældende regler er transportgodtgørelse ikke omfattet af de indtægter, der efter § 33 er undtaget fra at medføre fradrag i hjælpen.

Det betyder, at godtgørelse for faktisk afholdte transportudgifter i forbindelse med udførelse af en arbejdsopgave medfører fradrag i den pågældendes eller ægtefællens kontanthjælp eller starthjælp. Fradraget mindsker det økonomiske incitament til at arbejde og kan dermed have en demotiverende effekt i relation til at påtage sig et arbejde, der indbefatter, at personen selv skal betale udgifter til transport i forbindelse med arbejdets udførelse.

Det foreslås derfor, at transportgodtgørelse, der er modtaget for at dække dokumenterede udgifter til nødvendig transport i forbindelse med arbejde, ikke skal medføre fradrag i hjælpen. Det er i den forbindelse uden betydning, om der er tale om transportudgifter i forbindelse med lønnet arbejde eller frivilligt og ulønnet arbejde.

Bestemmelsen i § 33 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse i forhold til udlændinge, der modtager introduktionsydelse, jf. integrationslovens § 28, stk. 3. Den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for bestemmelsen i § 33 i lov om aktiv socialpolitik omfatter derfor også udlændinge, der modtager introduktionsydelse.

Til nr. 11

Forslaget til § 38 c.

Forslaget er en udmøntning af velfærdsaftalens punkt om, at unge mellem 25 og 30 år, som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en a-kasse, som modtager hjælp alene på grund af ledighed, og som ikke forsørger eget barn i hjemmet, ikke skal have en sanktion efter lovens § 38 a, hvis han eller hun afviser eller afbryder et tilbud og i stedet vælger at finde, søge ind på og påbegynde en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse.

Ophører den unge senere uden rimelig grund med at finde, søge ind på eller påbegynde en uddannelse, skal den pågældende til gengæld have en sanktion efter § 38 a som om, det er anden gang inden for 12 måneder, den pågældende uden rimelig grund har afvist eller afbrudt et tilbud, dvs. at hjælpen til en person, der modtager hjælp på voksensats, nedsættes med 1/3 i 20 uger.

Forslaget til § 38 d.

Forslaget er en udmøntning af velfærdsaftalens punkt om sanktioner ved udeblivelse fra jobsamtaler. Samtidig præciseres det, at udeblivelse fra CV-samtaler og rådighedsvurderinger, der for kontant- og starthjælpsmodtagere finder sted hos kommunen i jobcenteret, behandles på samme måde som udeblivelse fra jobsamtaler.

Bestemmelsens stk. 1 omhandler fradrag i hjælpen svarende til det antal dage, der går fra personen eller ægtefællen skulle være mødt til samtale, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Denne sanktion omfatter efter forslaget udeblivelser uden rimelig grund for alle modtagere af kontant- eller starthjælp, uanset om de pågældende modtager hjælpen alene på grund af ledighed eller ej, og uanset efter hvilken sats i lovens § 25, hjælpen beregnes.

Bestemmelsens stk. 2 omhandler yderligere sanktion i form af 1/3 nedsættelse af hjælpen i 2 uger, når en person udebliver fra en samtale anden gang. I lighed med, hvad der gælder for 1/3 nedsættelse af hjælpen efter den gældende regel i § 38 a, omfatter bestemmelsen efter forslaget kun personer, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, og som modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3 (kontanthjælp på voksensats).

Bestemmelsens stk. 3 omhandler yderligere sanktion i form af 1/3 nedsættelse af hjælpen i 20 uger, for personer, der tidligere har fået nedsat hjælpen efter stk. 2, og som igen uden rimelig grund udebliver fra en samtale inden for 12 måneder efter den seneste udeblivelse. I lighed med hvad der gælder efter den gældende regel i § 38 a, er det foreslået, at 1/3-nedsættelsen kan ophøre, hvis personen har haft mere end 300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger.

I lighed med, hvad der gælder efter den gældende regel i § 38 a, er det i bestemmelsens stk. 4 foreslået, at sanktionen efter stk. 1 og 2 (fradrag svarende til forsinkelsen og 1/3 nedsættelse i 2 uger) bortfalder, hvis den ikke er afviklet efter 3 hele kalendermåneder. Dette svarer også til princippet i den gældende regel i § 39 om forholdsmæssigt fradrag ved udeblivelser fra tilbud, hvor nedsættelsen skal ske inden 3 kalendermåneder efter, at den pågældende er udeblevet. Endvidere foreslås det i lighed med, hvad der gælder efter den gældende § 38 a, at nedsættelsen med 1/3 i 2 uger bortfalder, hvis personen har haft 185 timers ustøttet arbejde.

I lighed med, hvad der gælder efter den gældende regel i § 38 a, er det i bestemmelsens stk. 5 foreslået, at reglerne om 1/3 nedsættelse ikke skal gælde for personer, der er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp eller introduktionsydelse, og hvis hjælp er nedsat efter reglerne i § 26, stk. 2 og 3.

Ligesom det gælder efter reglen i § 38 a, er det i bestemmelsens stk. 6 foreslået, at det er en betingelse for at modtage den nedsatte hjælp, at ansøgeren og ægtefællen fortsat opfylder deres rådighedsforpligtelse, og at en periode med nedsat hjælp ikke afbrydes, selv om ansøgeren eller ægtefællen senere får en rimelig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder eller modtager hjælpen på grund af problemer ud over ledighed.

I stk. 7 er det foreslået, at sanktionerne også skal gælde, når samtalen finder sted hos en anden aktør. Det er dog præciseret, at det altid er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag eller nedsættelse af hjælpen. Denne del af bestemmelsen skal efter forslaget først træde i kraft 1. januar 2008, jf. lovforslagets § 8, stk. 5.

Ved vurderingen af, om der foreligger en rimelig grund til at ophøre med at finde uddannelse osv. eller udeblive fra samtaler, jf. forslagene til § 38 c og § 38 d, anvendes samme kriterier som i lovens § 13, stk. 4 og 5, vedrørende vurderingen af, om en kontant- eller starthjælpsmodtager eller dennes ægtefælle har en rimelig grund til at undlade at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Forslaget til § 38 e.

Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1, følger det allerede af gældende regler, at en person, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, skal være tilmeldt arbejdsformidlingen. Har den pågældende ikke tilmeldt sig arbejdsformidlingen, eller er han eller hun blevet afmeldt på grund af manglende overholdelse af en kontaktdato, foretages der fradrag i hjælpen for den periode, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, medmindre den manglende tilmelding ikke kan tilskrives den pågældendes forhold. Der henvises til lovens § 8 a og §§ 13-13 c, samt til § 5 og § 16 i bekendtgørelse nr. 1148 af 21. november 2006 om rådighed for personer, der ansøger om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed.

Set i lyset af velfærdsaftalens punkt om, at der fra 1. oktober 2007 skal gælde nye regler om ugentlig bekræftelse af registreringen som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det, at det kommer til at fremgå udtrykkeligt af loven, at manglende overholdelse af regler om bekræftelse af registreringen medfører fradrag i hjælpen for den periode, hvor den pågældende har været afmeldt, medmindre den manglende bekræftelse ikke kan tilskrives den pågældendes forhold. Endvidere foreslås det i overensstemmelse med velfærdsaftalen, at der i første- og andengangstilfælde inden for 12 måneder ikke sker fradrag, hvis personen har bekræftet sin registrering inden for den frist, som er fastsat.

De nærmere regler om bekræftelse, påmindelse og frist m.v. vil blive fastsat i regler udstedt i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10.

I lighed med hvad der gælder efter den gældende bestemmelse i lovens § 39 om forholdsmæssigt fradrag ved udeblivelser fra tilbud foreslås, at fradraget skal ske inden 3 kalendermåneder efter, at hændelsen er forekommet, jf. også forslaget til ny § 38 d, stk. 4, om fradrag/nedsættelse ved udeblivelser fra jobsamtaler.

Der vil med hjemmel i bemyndigelsen i den gældende lovs § 41 a blive fastsat nærmere regler om samspillet mellem de enkelte sanktioner i lovens §§ 38 a €" 41, dvs. både mellem eksisterende og foreslåede nye sanktioner.

Til nr. 12

Forslaget skal lette administrationen, så der regnes med kalendermåneder både i § 39, stk.1, og § 39, stk. 2.

Til nr. 13

Forslaget er en konsekvens af velfærdsaftalens del om senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, og betyder, at aldersgrænsen i de særlige regler om, at personer, der er fyldt 60 år, højst kan modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder, fremover følger den til enhver tid gældende fleksydelsesalder.

Til nr. 14

Forslaget er en konsekvens af velfærdsaftalens del om senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, og betyder, at den øvre aldersgrænse for indbetaling af ATP-bidrag fremover følger den til enhver tid gældende folkepensionsalder.

Til nr.15.

Det er tale om en teknisk ændring som følge af ændring af lovens titel og ændring af bestemmelsens placering i loven.

Til nr. 16

Efter de gældende regler får kommunerne med virkning fra den 1. juli 2006 som hovedregel refunderet 35 pct. af deres udgifter til hjælp efter lovens kapitel 4 (kontant- og starthjælp mv.).

Hjælp efter kapitel 4, der ydes under revalidering eller forrevalidering efter kapitel 6 eller under tilbud efter kapitel 10-11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, refunderes dog med 65 pct.

Der foreslås en sproglig præcisering af § 100, stk. 1, så det tydeligere fremgår, at kommunen får 65 pct. i refusion under tilbuddet, også hvis den ledige har korterevarende fravær fra tilbuddet. Det er således forudsat, at korterevarende fravær, som skyldes, at den ledige udebliver fra tilbuddet, fx. bliver syg, ikke skal afskære kommunen fra at kunne få 65 pct. i refusion.

Efter den gældende lovs § 100, stk. 2, er beskæftigelsesministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at få 65 pct. refusion. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 680 af 22. juni 2006, hvor det bl.a. er fastsat, at det normalt er et krav for at få 65 pct. refusion, at et tilbud i gennemsnit er på mindst 10 timer om ugen.

Det følger af velfærdsaftalen, at refusionen på 65 pct. for kommunens udgifter til kontant- og starthjælp med virkning fra 1. januar 2008 skal være betinget af aktivering i mindst 25 timer om ugen.

Bemyndigelsen i stk. 2 (der bliver stk. 3), vil derfor blive anvendt til at fastsætte regler om, at tilbud efter kapitel 10-11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til kontant- og starthjælpsmodtagere, herunder revalidender og forrevalidender, skal have en varighed på mindst 5 timer om dagen i gennemsnit sammen med eventuel ordinær beskæftigelse for, at kommunen kan få 65 pct. i refusion af hjælpen.

Hvis det kan dokumenteres, at aktivering kun kan ske i et mindre omfang €" fx på grund af misbrugsproblemer €" vil det blive fastsat, at kommunen bevarer 65 pct. i refusion af hjælpen svarende til de gældende regler.

Til nr.17

I overensstemmelse med velfærdsaftalen foreslås det, at kommunen ikke modtager refusion af udgifter til kontant- og starthjælp, når tilbud ikke er givet i overensstemmelse med reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at kommunen mister refusionen for udgifter til kontant- og starthjælp for de perioder, hvor reglerne om tilbuddets længde og tidspunktet for, hvornår den ledige skal være påbegyndt tilbud, ikke er opfyldt.

Kommunernes pligt til at give tilbud efter kapitel 17, indebærer dels, at tilbuddene skal gives og kunne påbegyndes inden for en given frist, og dels at tilbud skal have en vis længde.

Det afgørende for at bevare refusionen er således, om kommunen har efterlevet sine forpligtelser efter kapitel 17, og ikke, om den ledige påbegynder eller har deltaget i tilbuddet. I denne forbindelse kan det fremhæves, at ledige, der ikke deltager i tilbud vil kunne sanktioneres efter de gældende regler.

Hvis kommunen fx giver tilbud en måned for sent, mister kommunen således refusionen for den hjælp, der er udbetalt i den pågældende måned.

Hvis kommunen fx giver et tilbud på to uger i sammenhæng inden for de fastsatte frister, er betingelserne i kapitel 17 ikke opfyldt, og kommunen får først refusion, når der er afgivet et tilbud på sammenhængende 4 uger eller den længde, som nu i øvrigt gælder for den pågældende person.

Når kommunen har givet tilbud i overensstemmelse med reglerne i kapitel 17, vil det følge af de regler, der fastsættes med hjemmel i § 100, stk. 2, (der bliver stk. 3), om kommunen har ret til 65 eller 35 pct. i refusion af udgifterne til kontant- og starthjælp. Der henvises herved til forslaget under § 4, nr.16.

Til nr. 18

Der er tale om en teknisk ændring som følge af ændringer i ligningsloven og i lov om beskatning af søfolk vedrørende reglerne om beskatning af indtægter ved arbejde om bord på dansk skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

Til § 5

Til nr. 1

Det følger af almindelige forvaltningsretlige regler, at opgaver, der har karakter af afgørelsesvirksomhed, normalt ikke kan overlades til andre uden særlig lovhjemmel.

Ved afgørelsesvirksomhed forstås i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper den virksomhed, som tager sigte på at træffe retligt bindende afgørelser, herunder sådanne afgørelser, hvorved der træffes beslutning om, hvorvidt en ydelse skal stilles til rådighed for borgeren. Udarbejdelsen af introduktionsprogrammer og integrationskontrakter, herunder beslutningen om kontraktens indhold, er sådanne afgørelser.

En kommunalbestyrelse kan således ikke overlade afgørelser til andre offentlige myndigheder eller private, medmindre der er udtrykkelig lovhjemmel hertil.

Integrationslovens § 5 indeholder nærmere regler om en kommunalbestyrelses adgang til at overlade opgaver efter integrationsloven til andre offentlige myndigheder eller til private.

Efter den gældende bestemmelse i integrationslovens § 5, stk. 1, kan en kommunalbestyrelse overlade udførelsen af bestemte opgaver som led i gennemførelse af introduktionsprogrammer til en eller flere organisationer eller foreninger mv., herunder Dansk Flygtningehjælp, uddannelsesinstitutioner, private virksomheder og andre kommunalbestyrelser.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til, at en kommunalbestyrelse som led i gennemførelsen af introduktionsprogrammer kan overlade udførelsen af opgaver, der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, til andre offentlige myndigheder eller private.

Kerneområdet for overladelse af opgaver efter bestemmelsen i stk. 1 er således opgaver, der går ud på at stille ydelser af mere servicebetonet karakter til rådighed for den enkelte udlænding. Som eksempel herpå kan nævnes gennemførelse af tilbud efter integrationslovens § 23.

Der følger derimod ikke af bestemmelsen i stk. 1 nogen adgang for en kommunalbestyrelse til at overlade opgaver, der har karakter af afgørelsesvirksomhed, til andre offentlige myndigheder eller til private.

Efter integrationslovens § 5, stk. 2, kan en k ommunalbestyrelse efter aftale bemyndige en anden kommunalbestyrelse til helt eller delvis at forestå opgaver vedrørende introduktionsprogrammer for udlændinge, jf. kapitel 4, udbetaling af introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 5 og 6, og samordning af den almindelige integrationsindsats, jf. § 3, stk. 2, som varetages af kommunalbestyrelsen. Med bestemmelsen i stk. 2, der blev indsat i integrationsloven ved lov nr. 1043 af 17. december 2002 om ændring af integrationsloven, lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre med flere (Anvisning af boliger til flygtninge, kommunalt samarbejde på integrationsområdet, integrationsråd, ophævelse af revisionsbestemmelse mv. og udvidelse af danskundervisningens udbyderkreds mv.) er der skabt lovhjemmel til kommunalt samarbejde om myndighedsopgaver.

Med den foreslåede § 5, stk. 3, foreslås der etableret lovhjemmel til, at en kommunalbestyrelse kan bemyndige organisationer og foreninger mv. til helt eller delvist at forestå opgaver og træffe afgørelser vedrørende introduktionsprogrammer for udlændinge efter integrationslovens kapitel 4. Den foreslåede bestemmelse har til formål at skabe lovhjemmel til, at en kommunalbestyrelse som led i gennemførelsen af introduktionsprogrammer kan overlade opgaver, hvor der træffes afgørelser, til private organisationer, foreninger, virksomheder mv.

Forslaget indebærer, at en kommunalbestyrelse kan indgå aftale med en organisation eller en forening mv. om varetagelse af myndighedsopgaver som led i gennemførelsen af introduktionsprogrammet, jf. integrationslovens kapitel 4. Som eksempel herpå kan nævnes afgørelser om indholdet af e n integrationskontrakt, jf. § 19, om indkaldelse til samtaler, jf. § 20, om henvisning til danskuddannelse, jf. § 21, og om aktive tilbud som led i introduktionsprogrammet, jf. § 23.

Bestemmelsen indebærer, at den eksisterende adgang for en kommunalbestyrelse til at samarbejde med organisationer mv. om varetagelsen af faktiske opgaver efter § 5, stk. 1, udvides til at omfatte opgaver, hvor der træffes afgørelser. Efter den foreslåede § 5, stk. 3, sikres således mulighed for, at der kan indgås aftaler mellem en kommunalbestyrelse og en organisation eller en forening mv. (anden aktør) om alle opgaver, der er forbundet med gennemførelse af introduktionsprogrammer efter integrationslovens kapitel 4.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 4 b vedrørende andre aktører i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som foreslået i lovforslagets § 1, nr. 7.

En organisation eller en forening mv., der er bemyndiget til at varetage opgaver efter den foreslåede § 5, stk. 3, handler på den delegerende kommunalbestyrelses vegne. En udlænding, der tilbydes et introduktionsprogram af en organisation eller en forening, har derfor pligt til at deltage i de tilbudte aktiviteter, herunder møde til samtaler, i samme omfang som ved kommunalbestyrelsens tilbud om introduktionsprogram mv. Dette indebærer, at en udlænding, der uden rimelig grund udebliver fra eller afviser at deltage i en eller flere dele af det introduktionsprogram, herunder uden rimelig grund undlader at møde til en samtale, der er tilbudt af anden aktør, kan sanktioneres efter bestemmelserne i integrationslovens kapitel 5.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 51 c i lovforslagets § 5, nr. 12, hvorefter andre aktører skal underrette kommunalbestyrelsen direkte, hvis den ledige udebliver fra en samtale eller udebliver fra, afslår eller ophører i en aktivitet eller et tilbud.

Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 3, skal endvidere ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 30 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 5, nr. 11, hvorefter kommunalbestyrelsen foretager fradrag i introduktionsydelsen, hvis en udlænding eller dennes ægtefælle, der modtager introduktionsydelse, uden rimelig grund udebliver fra en job- eller en CV-samtale hos anden aktør.

Der henvises særligt herved til bemærkningerne til § 5, nr. 11.

Endvidere vil udlændingens manglende deltagelse i et introduktionsprogram, der tilbydes af en organisation eller forening mv. efter den foreslåede § 5, stk. 3, kunne få betydning for udlændingens mulighed for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11.

Den bemyndigede organisation eller forening mv. skal varetage opgaven i overensstemmelse med de krav, der gælder for kommunalbestyrelsens egen varetagelse af opgaven. Ved indkaldelse til samtaler, udarbejdelse af integrationskontrakt og afgivelse af tilbud mv. skal andre aktører overholde de samme regler, som kommunen i jobcenteret skal overholde.

Andre aktører skal ligesom kommunen i jobcenteret som hovedregel indkalde udlændingen skriftligt og personligt og oplyse den pågældende om, at det kan få konsekvenser for retten til ydelser ikke at møde op til samtaler mv. eller at udeblive fra, afslå eller ophøre med introduktionsprogrammet hos andre aktører. Andre aktører skal endvidere oplyse om, at der vil ske en underretning til kommunalbestyrelsen ved udeblivelser, afslag mv. Andre aktører skal overholde alle regler om integrationskontrakter mv. og afgive tilbud i overensstemmelser med lovgivningen.

Det overordnede ansvar forbliver i den delegerende kommunalbestyrelse, og når den bemyndigede organisation eller forening mv. varetager opgaver i forbindelse med introduktionsprogrammet for en udlænding, som den delegerende kommunalbestyrelse efter integrationsloven er ansvarlig for, handler den bemyndigede aktør på vegne af den delegerende kommunalbestyrelse.

Ansvaret for indsatsen påhviler således fortsat den delegerende kommunalbestyrelse, og det er altid kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om eventuelle sanktioner ved udeblivelse fra eller afvisning af samtaler og tilbud.

Den delegerende kommunalbestyrelse har inden for rammerne af gældende regler både ret og pligt til at føre tilsyn med, hvorledes opgaven varetages.

Det forudsættes, at den delegerende kommunalbestyrelse uanset delegationen fortsat fastsætter de overordnede krav til opgavevaretagelsen på integrationsområdet.

Den delegerende kommunalbestyrelse har ansvaret for at informere udlændingene om det etablerede samarbejde. Den delegerende kommunalbestyrelse har endvidere ansvaret for at informere udlændingene om ændringer i samarbejdet samt om samarbejdets eventuelle ophør.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke ved kommunalbestyrelsens mulighed for efter den gældende § 5, stk. 1, at overlade udførelsen af bestemte opgaver (faktisk forvaltningsvirksomhed) som led i gennemførelsen af introduktionsprogrammer til andre foreninger, organisationer mv.

Det er en forudsætning for overdragelse af myndighedsopgaver efter den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 3, at den enkelte udlænding stilles retssikkerhedsmæssigt på samme måde, som hvis kommunen selv behandlede sagen. Det foreslås derfor i § 5, stk. 4, at ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter regler om krav til sagsbehandlingen hos andre aktører, jf. stk. 3, herunder om frister og procedurer i forbindelse med sagsbehandlingen, og regler om, hvorledes kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med organisationer og foreninger mv., der varetager opgaver efter den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 3.

Det er hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen anvendes til at fastsætte bestemmelser, hvorefter sagsbehandlingen hos organisationer og foreninger mv. sker efter samme principper som for kommunen i jobcenteret i forhold til forvaltningslovgivningen, herunder forvaltningsloven, offentlighedsloven og de almindelige uskrevne forvaltningsretlige principper om saglighed, lighed og proportionalitet. Det er endvidere hensigten at fastsætte krav til sagsbehandlingstider, der kan sikre, at der ikke sker unødige forsinkelser af afgørelser.

Der vil også blive fastsat bestemmelser om udlændinges klageadgang til kommunen i jobcenteret og procedurer for videreformidling af klager. Herudover vil der kunne fastsættes regler om journalisering hos den enkelte organisation eller forening mv., måden sagerne skal håndteres på, herunder opbevaring af personlige oplysninger.

Herudover foreslås det, at bemyndigelsesbestemmelsen kan anvendes til at fastsætte regler om tilsynsforpligtelsen for kommunen i jobcentrene, der kan sikre en ensartet opfølgning på andre aktørers varetagelse af indsatsen.

Det vil være kommunen i jobcenterets opgave at sikre €" både ved udvælgelse og i opfølgningen €" at de valgte aktører kan leve op til og lever op til sagsbehandlingskravene.

Da kompetence og ansvar bevares i den delegerende kommunalbestyrelse, kan kommunalbestyrelsen når som helst tilbagekalde delegationen helt eller delvist, herunder i konkrete tilfælde.

Til nr. 2

Efter den gældende § 20, stk. 4, i integrationsloven, skal kommunalbestyrelsen i forhold til udlændinge, der kun har ledighed som problem, følge op på udlændingens jobsøgning, ligesom det skal påses, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Job- og CV-banken, er fyldestgørende.

Efter den foreslåede affattelse af bestemmelsen i § 20, stk. 4, skal der med hensyn til udlændinge, der modtager introduktionsydelse, som led i opfølgningen på integrationskontrakten afholdes CV-samtaler samt jobsamtaler med fokus på konkrete job og jobsøgning. Det skal endvidere påses senest en måned efter en udlændings registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, er fyldestgørende, jf. den foreslåede affattelse af § 25 a, stk. 4, 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 4, svarer til § 16, stk. 1, der foreslås indført i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, dog således at kommunen tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen i integrationskontrakten. Integrationskontrakten er fortsat rammen for afdækning af kompetencer, afklaring af beskæftigelsesmål og fastlæggelse af indsatsen, herunder tilbud mv.

Der vil herefter være to typer samtaler efter integrationsloven for udlændinge, der modtager introduktionsydelse: CV-samtaler og jobsamtaler.

CV-samtalerne omfatter alene den gruppe af introduktionsydelsesmodtagere, der ikke har problemer ud over ledighed.

Bestemmelsen indebærer i forhold til den gældende bestemmelse øget fokus på jobsøgning som led i opfølgningen på integrationskontrakten i forhold til alle udlændinge, der modtager introduktionsydelse. I forhold til udlændinge, der kun har ledighed som problem, skal det som hidtil påses, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, fortsat er fyldestgørende, jf. integrationslovens § 25 a, stk. 4.

Med etableringen af jobcentre fra 1. januar 2007 skal opfølgningen for så vidt angår den beskæftigelsesrettede indsats ske i jobcenteret, mens opfølgning på de øvrige betingelser for at modtage introduktionsydelse foretages af kommunens ydelsesforvaltning.

Særligt for så vidt angår de udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, følger det af de gældende regler, at der løbende efter behov, og indtil de i kontrakten aftalte eller fastsatte mål er opfyldt, mindst hver tredje måned skal ske opfølgning på integrationskontrakten. Med etableringen af jobcentre skal opfølgningen i forhold til selvforsørgende udlændinge fra 1. januar 2007 ske ved en individuel samtale hos kommunen i jobcenteret, jf. integrationslovens § 20, stk. 1. Dette gælder også selvforsørgende udlændinge, der deltager i tilbud efter integrationslovens § 23.

Efter den gældende bestemmelse i § 19, stk. 6, hvorefter ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om integrationskontraktens indgåelse, indhold mv., kan ministeren fastsætte nærmere regler om opfølgning på integrationskontrakten, herunder indholdet af en job- og CV-samtale.

Udeblivelse fra en samtale kan sanktioneres. Der henvises herom til lovforslagets § 5, nr. 11, og til de almindelige bemærkninger IV, pkt. 1.5.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i § 23, stk. 5, kan kommunalbestyrelsen give udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse (selvforsørgende), tilbud om virksomhedspraktik, jf. § 23 b, og ansættelse med løntilskud, jf. § 23 c, med henblik på at opnå varig beskæftigelse på arbejdsmarkedet. De nævnte tilbud kan efter den gældende bestemmelse kun gives, hvis udlændingen er tilmeldt arbejdsformidlingen, dvs. ikke har problemer ud over ledighed.

Efter den ændrede affattelse af bestemmelsen i § 23, stk. 5, foreslås det, at kommunalbestyrelsen efter en konkret og individuel vurdering kan give udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, alle former for tilbud efter §§ 23 a - 23 c.

Forslaget om en ændret affattelse af integrationslovens § 23, stk. 5, giver som noget nyt kommunalbestyrelsen mulighed for at give tilbud om vejledning og opkvalificering, jf. integrationslovens § 23 a, til udlændinge, der ikke opfylder betingelserne for at modtage introduktionsydelse. Kravet om, at udlændingen skal være tilmeldt arbejdsformidlingen, ophæves. Kommunalbestyrelsen kan således give tilbud til alle udlændinge omfattet af integrationsloven.

Bestemmelsen er parallel til den bestemmelse, der foreslås indført i bestemmelsen i § 75 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 1, nr. 27, hvorefter kommunen i jobcenteret som noget nyt får mulighed for at give tilbud og tillægsydelser til personer, der ikke opfylder betingelserne for at modtage dagpenge, kontanthjælp eller starthjælp.

Tilbud ydes som hidtil efter de gældende betingelser for de enkelte tilbud. Det betyder, at udlændinge, der ikke har andre problemer end ledighed, vil kunne få tilbud efter reglerne for arbejdsmarkedsparate introduktionsydelsesmodtagere. Udlændinge, der har andre problemer end ledighed, vil kunne få tilbud efter reglerne for udlændinge, med andre problemer end ledighed, der modtager introduktionsydelse.

Det er frivilligt for den enkelte at tage imod et tilbud. Hvis den pågældende tager imod et tilbud, vil det kunne få betydning for den pågældendes mulighed for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis den pågældende udlænding uden rimelig grund ophører i tilbuddet.

Tilbuddene giver ikke de selvforsørgende ret til at modtage offentlig forsørgelsesydelse.

Der henvises til almindelige bemærkninger IV, pkt. 2.5.

Til nr. 4

Det foreslås med bestemmelsen i § 23 e, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan indgå en partnerskabsaftale om rekrutteringsforløb for ledige i form af virksomhedspraktik efter § 23 b. Det foreslås endvidere i § 23 e, stk. 2, at virksomheden kan få tilskud til faktisk afholdte udgifter til vejlednings- og opkvalificeringsforløb, til en mentor, der tilknyttes til den enkelte udlænding, samt til faktisk afholdte udgifter til administration.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den foreslåede bestemmelse i § 81 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i lovforslagets § 1, nr. 29.

En partnerskabsaftale fastsætter de overordnede rammer for indsatsen, hvorefter virksomhederne i højere grad selv kan tilrettelægge en målrettet og fleksibel indsats for udlændinge, der er i virksomhedspraktik. Virksomhederne vil således som en del af forløbet kunne afholde forskellige former for korte interne kurser, herunder fx introduktionskurser og korte faglige kurser.

Indsatsen under en partnerskabsaftale sker i form af virksomhedspraktik efter integrationslovens kapitel 11. Dette indebærer bl.a., at de gældende regler om inddragelse af repræsentanter for medarbejderne også gælder, når udlændinge skal deltage i et rekrutteringsforløb i virksomheden. Det vil endvidere være hensigtsmæssigt, at virksomheden inddrager repræsentanter for de ansatte, når den indgår en partnerskabsaftale.

Det foreslås, at partnerskabsaftalen kun fastsætter de overordnede rammer for indsatsen, mens det er virksomhederne selv, der eksempelvis afgør, hvornår uddannelsen kan indgå i praktikforløbet og vælger, om - og i givet fald hvornår - den enkelte udlænding skal have tilknyttet en mentor.

De uddannelsesforløb, der kan iværksættes efter partnerskabsaftalen, skal ligge inden for de gældende regler om vejledning og opkvalificering efter § 23 a, ligesom tilknytningen af en mentor skal ske efter reglerne herom i §§ 23 d og 24 a.

Det foreslås i bestemmelsen i § 23 e, stk. 3, at virksomheden kan få tilskud til faktiske afholdte udgifter til iværksatte opkvalificeringsforløb samt udgifter til administration, hvis det er aftalt i partnerskabsaftalen.

Administrationsudgifter ved en partnerskabsaftale kan fx være udgifter i forbindelse med tilrettelæggelse af forløbene, etablering af eksterne og interne kurser og opkvalificeringsforløb og løbende opfølgning og kontakt med jobcenteret mv.

Der vil alene kunne være tale om tilskud til faktisk afholdte udgifter, som kan dokumenteres af virksomheden. Dokumentation kan fx ske i form af en kopi af faktura for køb af uddannelse. Efter de gældende regler for tilskud til mentorer kan lønudgiften til egne ansatte dokumenteres ved oplysning om anvendt tid og lønudgift. På samme måde foreslås det, at udgifter til virksomhedens egne ansatte i forbindelse med interne kurser og administration under en partnerskabsaftale også skal kunne dokumenteres ved oplysning om anvendt tid og lønudgift.

Kommunens tilskud, der udbetales til en virksomhed som led i en partnerskabsaftale, finansieres efter de almindelige regler om finansiering i integrationslovens § 45. Der fastsættes nærmere regler herom i den regnskabsbekendtgørelse, som socialministeren udsteder på bl.a. Integrationsministeriets område.

Det foreslås i bestemmelsen i § 23 e, stk. 4, at ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af tilskud, bl.a. om dokumentationskrav for afholdte udgifter.

Der henvises i øvrigt til almindelige bemærkninger IV, pkt. 2.2.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i § 25 a, stk. 1, nr. 2, har k ommunalbestyrelsen pligt til at vurdere, om en udlænding, der har ansøgt om eller får introduktionsydelse, fortsat opfylder betingelserne for at modtage hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis udlændingen udebliver fra en formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen.

Efter den foreslåede affattelse af bestemmelsen i § 25 a, stk. 1, nr. 2, har kommunen i jobcenteret pligt til at vurdere, om en udlænding, der har ansøgt om eller modtager introduktionsydelse, fortsat opfylder betingelserne for at modtage hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis udlændingen udebliver fra en job- eller en CV-samtale i jobcenteret eller fra en rådighedsvurdering hos kommunen i jobcenteret.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 30 a i lovforslagets § 5 nr. 11, om sanktioner ved udeblivelse fra jobsamtaler, CV-samtaler og rådighedsvurderinger.

Efter den gældende bestemmelse i § 25 a, stk. 1, nr. 3, har k ommunalbestyrelsen pligt til at vurdere, om en udlænding, der har ansøgt om eller får introduktionsydelse, fortsat opfylder betingelserne for at modtage hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis udlændingen udebliver fra en formidlings- eller opfølgningssamtale i kommunen.

Efter den foreslåede affattelse af bestemmelsen i § 25 a, stk. 1, nr. 3, har kommunen i jobcenteret pligt til at vurdere, om en udlænding, der har ansøgt om introduktionsydelse, fortsat opfylder betingelserne for at modtage hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis udlændingen udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen.

Den foreslåede affattelse af bestemmelsen er en konsekvens af etableringen af jobcentre, hvorefter samtaler om den beskæftigelsesrettede indsats efter den foreslåede § 25 a, stk. 1, nr. 2, foretages i jobcenteret, mens opfølgning på de økonomiske betingelser for at modtage introduktionsydelse foretages af ydelsesforvaltningen.

Til nr. 6

Efter den gældende bestemmelse i § 25 a, stk. 2, sørger kommunalbestyrelsen for, at udlændinge, der har ansøgt om eller får hjælp alene på grund af ledighed, tilmeldes arbejdsformidlingen (registreres som jobsøgende hos staten i jobcenteret). Kommunalbestyrelsen sørger endvidere for at give arbejdsformidlingen meddelelse, når hjælpen ophører.

Efter den foreslåede affattelse af § 25 a, stk. 2, 1. og 2. pkt., foreslås det, at en udlænding, der har ansøgt om eller modtager introduktionsydelse, og som efter kommunalbestyrelsens vurdering modtager hjælpen alene på grund af ledighed, ved første henvendelse til kommunen om hjælp skal registrere sig som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, og kommunen skal sikre, at dette sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunalbestyrelsen sørger endvidere for, at staten i jobcenteret får meddelelse, når hjælpen ophører.

Med den foreslåede affattelse af § 25 a, stk. 2, 1. og 2. pkt, tydeliggøres, at udlændingen selv har en forpligtelse til ved første henvendelse til kommunen om hjælp at sørge for at blive registreret som arbejdssøgende hos staten i jobcentret, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at den pågældende alene har ledighed som problem, og at kommunalbestyrelsen skal sikre, at det sker.

Ansvaret for registrering som arbejdssøgende påhviler efter forslaget både den udlænding, der søger om hjælp, og kommunalbestyrelsen, der ved udbetaling af hjælp skal sørge for, at registreringen er sket.

Det foreslås endvidere som noget nyt i § 25 a, stk. 2, 3. pkt., at en udlænding, der har ansøgt om eller modtager hjælp alene på grund af ledighed, mindst en gang om ugen skal bekræfte sin registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret.

Den foreslåede bestemmelse svarer til de foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 2, vedrørende dagpengemodtagere samt § 11, stk. 3, vedrørende kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Med den foreslåede bestemmelse skal udlændinge, der modtager introduktionsydelse og ikke har problemer ud over ledighed, mindst én gang om ugen via Jobnet bekræfte, at de fortsat er jobsøgende.

Udlændingen skal således mindst én gang om ugen søge efter og se nye ledige job og bekræfte sin registrering som jobsøgende på Jobnet.

Til nr. 7

Det foreslås i § 25 a, stk. 4, 2. pkt., at der senest en måned efter en udlændings registrering som arbejdssøgende i jobcenteret skal afholdes en CV-samtale med den pågældende udlænding, hvor det sikres, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, er fyldestgørende.

Med den foreslåede bestemmelse i § 25 a, stk. 4, 2. pkt., præciseres det, at kommunen skal sikre, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, er fyldestgørende, og at dette skal ske senest en måned efter udlændingens registrering som arbejdssøgende i jobcenteret.

Kommunen i jobcenteret skal som hidtil løbende påse, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, er fyldestgørende.

Til nr. 8

Efter de gældende regler i integrationslovens § 25 a, stk. 5, skal en kommunalbestyrelse, der på baggrund af en offentlig kontrolaktion modtager oplysninger, som rejser tvivl om, hvorvidt en udlænding, der modtager introduktionsydelse, opfylder sin rådighedsforpligtelse, straks indkalde udlændingen til en individuel samtale, der skal afholdes inden 1 uge fra det tidspunkt, hvor oplysningen er modtaget.

Efter de gældende regler i integrationslovens § 25 a, stk. 6, skal kommunalbestyrelsen, såfremt udlændingen er berettiget til introduktionsydelse og ikke har problemer ud over ledighed, inden 2 uger efter samtalen enten formidle et ordinært job til udlændingen, pålægge udlændingen at søge særligt angivne job på Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet), give udlændingen tilbud som led i introduktionsprogrammet eller pålægge udlændingen at fortsætte i tidligere tilbudte aktiviteter.

Det foreslås i bestemmelsen i § 25 a, stk. 6, at kommunalbestyrelsen inden 2 uger efter jobsamtalen, jf. stk. 5, skal give udlændingen et tilbud efter § 23 som led i introduktionsprogrammet eller pålægge udlændingen at fortsætte i tidligere tilbudte aktiviteter.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunalbestyrelsen ikke, som efter de gældende regler, først skal søge at formidle et ordinært job til udlændingen eller pålægge udlændingen at søge særligt navngivne jobs frem for at give tilbud som led i introduktionsprogrammet.

Det følger af den ændrede affattelse af bestemmelsen, at introduktionsydelsesmodtagere, som har problemer ud over ledighed, også omfattes af bestemmelsen.

Det bemærkes, at udlændinge, der modtager introduktionsydelse, som udgangspunkt skal tilbydes aktivering og danskuddannelse i 37 timer ugentligt. Den foreslåede bestemmelse vil i praksis derfor kun få betydning, hvis udlændingen har været helt eller delvist fritaget fra tilbud som led i introduktionsprogrammet f.eks. pga. sygdom, men alligevel arbejder.

Kommunalbestyrelsen vil fortsat sideløbende med aktiveringen kunne formidle et ordinært job til udlændingen og pålægge udlændingen at søge jobs (på Jobnet).

Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger IV, 1.6.

Til nr. 9

Det foreslås som noget nyt i bestemmelsen i § 25 a, stk. 7, at en kommunalbestyrelse, der formidler en udlænding, der modtager introduktionsydelse, og som ikke har problemer ud over ledighed, til et job af over 5 dages varighed, skal igangsætte et systematisk formidlingsforløb, hvis udlændingen ikke får jobbet.

Bestemmelsen i § 25 a, stk. 7, indebærer således, at der indføres en ny model for systematiske formidlingsforløb i beskæftigelsesindsatsen, hvor fokus er på konkrete jobs.

Det nærmere indhold af et systematisk formidlingsforløb er beskrevet i den foreslåede § 25 a, stk. 8. Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen hurtigst muligt og efterfølgende i en periode over 3 måneder løbende skal formidle udlændingen til job, hvor der foreligger ordinære jobordrer. Er der ikke ordinære jobordrer, skal kommunalbestyrelsen pålægge udlændingen at søge job, der er lagt på Jobnet. Jobbene udsøges i samarbejde med udlændingen.

De foreslåede bestemmelser i § 25 a, stk. 7 og 8, svarer til de bestemmelser, der foreslås indført i §§ 21 c og 21 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for dagpengemodtagere samt kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Ved formidling af job efter den foreslåede stk. 8 skal der være tale om et job, som en virksomhed har anmodet kommunalbestyrelsen om at få besat med en eller flere kvalificerede ledige, det vil sige en ordinær jobordre.

Udlændingen skal fortsat deltage i tilbud som led i introduktionsprogrammet sideløbende med den systematiske formidlingsindsats, dog således at kommunen tilrettelægger indsatsen, så udlændingen har mulighed for at deltage i jobsamtaler.

Det foreslås i § 25 a, stk. 9, at en udlænding, der er omfattet af et systematisk formidlingsforløb, ikke kan henvises til anden aktør, jf. den foreslåede § 5, stk. 3, som kommunalbestyrelsen har overladt varetagelsen af introduktionsprogrammet.

Det gælder dog ikke i de tilfælde, hvor udlændingen er omfattet af målgruppen for statsligt rammeudbud efter § 9 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, eller hvis kommunen i jobcenteret er blevet pålagt at bruge anden aktør efter § 11 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Det systematiske formidlingsforløb ophører ved henvisning til den anden aktør.

Der henvises endvidere til almindelige bemærkninger IV, pkt. 1.1.

Til nr. 10

Efter integrationslovens § 27, stk. 3, modtager udlændinge, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, en særlig ydelse efter de regler, der fastsættes efter § 29, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Bestemmelsen omfatter €" i lighed med reglerne i lov om aktiv socialpolitik, § 29, nr. 2 €" alene udlændinge, der er indsat til afsoning i varetægtsfængsel eller arresthus. Udlændinge omfattet af integrationsloven, som dømmes for tilsvarende forbrydelser, men som erklæres uegnede til straf og derfor får en dom til anbringelse, behandling eller forvaring, er således ikke omfattet af bestemmelsen i integrationslovens § 27, stk. 3. Disse personer vil derfor under ophold på fx retspsykiatrisk afdeling eller hospital for sindslidende efter dom til anbringelse, i forvaring eller til behandling eller i varetægtssurrogat være berettiget til introduktionsydelse under opholdet, hvor de i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Det foreslås på den baggrund, at bestemmelsen i § 27, stk. 3, ændres, således at udlændinge, der er anbragt i varetægtssurrogat, og udlændinge der er dømt til anbringelse, behandling eller forvaring, og som opholder sig på hospital eller anden institution, også bliver omfattet af bestemmelsen. Forslaget indebærer, at reglerne om hjælp til udlændinge, der er dømt til anbringelse eller behandling, tilpasses reglerne om hjælp til udlændinge, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus.

Den foreslåede ændring af integrationsloven svarer således til den foreslåede ændring af § 29, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik i lovforslagets § 4, nr. 9, og indebærer, at de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter om en særlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik § 29, nr. 2, også omfatter udlændinge, der er omfattet af integrationslovens regler, og som er dømt til anbringelse, behandling eller forvaring, og som opholder sig på hospital eller anden institution.

Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger IV, pkt. 5.1.

Til nr. 11

Det foreslås som noget nyt i stk. 1, at hvis en udlænding eller dennes ægtefælle, der modtager introduktionsydelse, uden rimelig grund udebliver fra en job- eller en CV-samtale eller fra en rådighedsvurdering hos kommunen i jobcentret eller uden rimelig grund udebliver fra en job- eller en CV-samtale hos anden aktør, foretages der fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra udlændingen skulle være mødt til jobsamtalen mv., og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Sanktionen bortfalder, hvis den ikke er afviklet efter 3 hele kalendermåneder.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den bestemmelse, der foreslås indført i § 38 d i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovforslagets § 4, nr. 11.

Bestemmelsen omhandler fradrag i introduktionsydelsen svarende til det antal dage, der går fra, at udlændingen eller ægtefællen skulle være mødt til samtale, og indtil kontakten til jobcenteret eller anden aktør er genoprettet.

Det følger af den gældende bestemmelse i integrationslovens § 25 a, stk. 2, 1. pkt. at en udlænding, der har ansøgt om eller modtager introduktionsydelse alene på grund af ledighed, skal tilmeldes arbejdsformidlingen (registrere sig som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret).

Efter den foreslåede bestemmelse i § 25 a, stk. 2, 3. pkt., skal en udlænding, der har ansøgt om eller modtager hjælp alene på grund af ledighed, mindst en gang om ugen bekræfte sin registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret.

Efter den gældende bestemmelse i integrationslovens § 25 a, stk. 4, 1. pkt., skal en udlænding hurtigst muligt og senest 1 måned efter tilmelding til arbejdsformidlingen, jf. § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (fra 1. januar 2007 registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret), sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde ind i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet), jf. § 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås som noget nyt i stk. 2, at kommunalbestyrelsen foretager fradrag i introduktionsydelsen til en udlænding, som ikke har problemer ud over ledighed, hvis udlændingen har undladt at registrere sig som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, jf. § 25 a, stk. 2, 1. pkt., har undladt at bekræfte registreringen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 25 a, stk. 2, 3. pkt., eller har undladt at lægge sit CV ind i Jobnet senest en måned efter registreringen, jf. § 25 a, stk. 4, 1. pkt.

Hvis en udlænding har undladt at registrere sig som arbejdssøgende eller har undladt at indlægge sit CV, foretages fradraget for de dage, hvor den pågældende ikke har været registreret, eller hvor CV€™et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende registrering og indlæggelse af CV ikke skyldes udlændingens egne forhold.

Hvis en udlænding har undladt at bekræfte sin registrering som arbejdssøgende, jf. den foreslåede § 25 a, stk. 2, 3. pkt., og den pågældende som konsekvens heraf er blevet afmeldt som arbejdssøgende, foretages der fradrag i introduktionsydelsen for de dage, den pågældende har været afmeldt, medmindre den manglende bekræftelse ikke skyldes udlændingens egne forhold.

Der foretages dog ikke fradrag efter stk. 2 første og anden gang, den pågældende har undladt at bekræfte sin registrering inden for 12 måneder, hvis den pågældende bekræfter sin registrering inden for en af kommunen fastsat frist, jf. den foreslåede stk. 3. Endvidere foreslås det, at der i første- og andengangstilfælde inden for 12 måneder ikke gives sanktion, hvis personen har bekræftet sin registrering inden for den frist, som er fastsat.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 4, at fradraget efter stk. 1 og 2 skal ske inden 3 måneder efter den pågældende udlænding er udeblevet fra en samtale, har undladt at registrere sig som arbejdssøgende, har undladt at bekræfte sin registrering som arbejdssøgende eller har undladt at lægge sit CV ind i Jobnet.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5, indeholder en bemyndigelse til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration til at fastsætte nærmere regler om betingelserne for fradrag i introduktionsydelsen.

Særligt vedrørende udeblivelse uden grund fra andre aktører henvises til de specielle bemærkninger til § 5, nr. 1, 11 og 12.

Til nr. 12

Det foreslås som noget nyt i stk. 1, at andre aktører, jf. § 5, stk. 3, der er bemyndiget til helt eller delvist at forestå opgaver vedrørende introduktionsprogrammer for udlændinge, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis udlændingen ikke møder til samtaler eller ikke deltager i tilbud i medfør af introduktionsprogrammet.

Bestemmelsen indebærer, at andre aktører skal underrette kommunalbestyrelsen, hver gang en udlænding udebliver fra en samtale eller udebliver fra, ophører med eller afslår at deltage i danskuddannelse efter § 21 eller tilbud efter § 23, som udlændingen er blevet pålagt at deltage i af andre aktører, jf. forslagets § 5 nr. 1. Det er kommunalbestyrelsen, der herefter træffer afgørelse om eventuelle sanktioner ved udeblivelse mv .

Andre aktører vil skulle underrette kommunalbestyrelsen om følgende:

€" Udeblivelse fra alle typer samtaler indkaldt af andre aktører (inden for lovgivningens rammer).

€" Afslag på medvirken i udarbejdelse af en integrationskontrakt hos andre aktører.

€" Udeblivelse fra en samtale hos en arbejdsgiver om et arbejde formidlet af andre aktører og afslag på det formidlede arbejde.

€" Udeblivelse fra, afslag på eller ophør i tilbud indkaldt og arrangeret af andre aktører.

€" Hvis udlændingen i øvrigt har en adfærd, der gør det vanskeligt for andre aktører at varetage indsatsen for den pågældende.

Det foreslås som noget nyt i stk. 2, at ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om andre aktørers underretningspligt til kommunalbestyrelsen. Der kan fastsættes regler om frister for underretninger, indhold og IT-mæssig understøtning. Herudover skal det sikres, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om eventuelle ydelsesmæssige konsekvenser og afgiver udtalelse til Udlændingeservice om udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet til brug for Udlændingeservices afgørelse om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. integrationslovens § 52, på et fuldt oplyst grundlag, og at andre aktører derfor får pligt til at stille den fornødne dokumentation til rådighed for kommunalbestyrelsen.

Der henvises endvidere til almindelige bemærkninger IV, pkt. 1.5.2.

Til § 6

Til nr. 1

Efter gældende regler kan ledige dagpengemodtagere få statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til selvvalgt uddannelse i op til 6 uger, hvis hele perioden med SVU ligger inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed, for ledige under 25 år dog de første 6 måneders sammenlagt ledighed.

Det foreslås at fremrykke retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse til de første 9 måneders sammenlagt ledighed. For ledige under 25 år dog fortsat inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed. Ændringen er et led i, at ret og pligt til tilbud for dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år foreslås rykket frem til efter 9 måneder, jf. § 1, nr. 32.

Til § 7

Til nr. 1

Efter gældende regler kan ledige dagpengemodtagere få godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-godtgørelse) til selvvalgt uddannelse i op til 6 uger, hvis hele perioden med VEU-godtgørelse ligger inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed, for ledige under 25 år dog de første 6 måneders sammenlagt ledighed.

Det foreslås at fremrykke retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse til de første 9 måneders sammenlagt ledighed. For ledige under 25 år dog fortsat inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed. Ændringen er et led i, at ret og pligt til tilbud for dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år foreslås rykket frem til efter 9 måneder, jf. § 1, nr. 32.

T il § 8

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. marts 2007.

I stk. 2 foreslås det dog, at § 1, nr. 25, 31, 37-40 og 42, § 3, nr. 10 og 11, og § 38 c, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 4, nr. 11, om ungeindsatsen træder i kraft den 1. juni 2007.

I stk. 3 foreslås det, at forslaget i § 1, nr. 20, om en ny model for ordinær formidling og forslaget i § 1, nr. 32, 33 og 43, om fremrykket aktivering og forslaget i § 5, nr. 9, om en ny model for ordinær formidling først træder i kraft den 1. august 2007.

I stk. 4 foreslås det, at forslaget i § 1, nr. 10, § 3, nr. 3, § 4, nr. 1, og § 38 e, i lov aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 4, nr. 11, om, at ledige mindst én gang om ugen skal bekræfte registreringen som arbejdssøgende og de ydelsesmæssige konsekvenser af manglende bekræftelse samt forslaget i § 1, nr. 35, om intensiv aktivering af dagpengemodtagere efter 30 måneders ledighed, forslaget i § 5, nr. 6, om, at en udlænding skal bekræfte sin registrering og forslaget til § 30 a, stk. 2, og stk. 3, i integrationsloven som affattet ved denne lovs § 5, nr. 11, om de ydelsesmæssige konsekvenser af, at en udlænding har undladt at bekræfte sin registrering, først træder i kraft den 1. oktober 2007.

I stk. 5 foreslås det, at forslaget i § 1, nr. 21 og 22, om forenklede dokumentationskrav ved korte tilbud, forslaget i § 1, nr. 26, og § 3 nr. 1 og 2, om bevarelse af samme ydelse ved deltagelse i tilbud under 4 uger, forslaget i § 1, nr. 28, 32 og 39, og forslaget til § 100, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 4, nr. 17, om krav til aktiveringens omfang, forslaget i § 38 d, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 4, nr. 11, om job- og CV-samtaler hos anden aktør og forslaget i § 1, nr. 48, og § 3, nr. 14, om andre aktørers underretningspligt samt § 5, stk. 3 i integrationsloven som affattet ved denne lovs § 5, nr. 1, og § 51 c, stk. 1 i integrationsloven som affattet ved denne lovs § 5, nr. 12 vedrørende overdragelse af afgørelseskompetence til andre aktører og aktørernes underretningspligt først træder i kraft den 1. januar 2008.

I stk. 6 foreslås det, at forslaget i § 1, nr. 44 og 45, om, at alle kontanthjælpsmodtagere skal have ret og pligt til gentagen aktivering hver 6. måned, først træder i kraft den 1. juli 2008.

I stk. 7 foreslås det, at forslaget i § 1, nr. 49, om, at statens refusion af kommunernes udgifter til beskæftigelsestillæg sker med samme refusionssats, som kommunen er berettiget til for udgiften til kontant- og starthjælp, får virkning fra 1. januar 2007.

Til § 9

I stk.1 foreslås det, at forslagets § 1, nr. 23, om, at begrænsningen på 6 uger for tilbud om vejledning og opkvalificering skal gælde de første 9 måneder i stedet for de første 12 måneder, kun finder anvendelse på dagpengemodtagere, der opnår 9 måneders sammenlagt ledighed efter bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2007. For kontant- og starthjælpsmodtagere gælder forslaget for personer, der efter bestemmelsens ikrafttræden har modtaget hjælp i en sammenhængende periode på 9 måneder regnet fra første henvendelse om hjælp.

Tilsvarende foreslås det, at forslagets § 1, nr. 24 om at ændre 1 års grænsen for tilbud om vejledning og opkvalificering til 9 måneder også kun finder anvendelse på dagpengemodtagere, der opnår 9 måneders sammenlagt ledighed efter bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2007. For kontant- og starthjælpsmodtagere gælder forslaget for personer, der efter bestemmelsens ikrafttræden har modtaget hjælp i en sammenhængende periode på 9 måneder regnet fra første henvendelse om hjælp.

For de personer, som ikke bliver omfattet af de nye regler, finder de hidtidige regler anvendelse.

Da forslagene i § 1, nr. 23 og 24, er en konsekvens af forslaget om en fremrykket aktivering i § 1, nr. 32, 33 og 43, er overgangsbestemmelsen i overensstemmelse med overgangsbestemmelsen herfor i stk. 2.

I stk. 2 foreslås det, at den særlige løntilskudsordning for langtidsledige kontant- og starthjælpsmodtagere i forslagets § 1, nr. 27, tidsbegrænses, således at den kun gælder for personer, der har fået tilbud om ansættelse med det særlige løntilskud inden 1. januar 2010.

I stk. 3 foreslås det, at den fremrykkede aktivering i forslagets § 1, nr. 32 og 33, kun finder anvendelse på dagpengemodtagere, der opnår 9 måneders sammenlagt ledighed efter bestemmelsens ikrafttræden den 1. juli 2007.

Tilsvarende finder forslagets § 1, nr. 43, om fremrykket aktivering også kun anvendelse for kontant- og starthjælpsmodtagere, der har modtaget hjælp i en sammenhængende periode på 9 måneder efter bestemmelsens ikrafttræden. Det vil sige, at dagpengemodtagere, der har mere end 9 måneders ledighed eller kontant- og starthjælpsmodtagere, der har modtaget hjælp i mere end sammenhængende 9 måneder den 1. juli 2007, ikke omfattes af de nye regler om en fremrykket aktivering. For de personer, som ikke bliver omfattet af de nye regler, finder de hidtidige regler anvendelse.

I stk. 4 foreslås det, at den intensive aktivering af dagpengemodtagere efter 30 måneder i forslagets § 1, nr. 35, kun finder anvendelse for personer, der opnår 30 måneders sammenlagt ledighed efter bestemmelsens ikrafttræden den 1. oktober 2007. Det vil sige, at dagpengemodtagere, der har mere end 30 måneders ledighed den 1. oktober 2007, ikke omfattes af de nye regler om intensiv aktivering. For de personer, som ikke bliver omfattet af de nye regler, finder de hidtidige regler anvendelse.

I stk. 5 foreslås det, at forslagets § 1, nr. 31, om at dagpengemodtagere mellem 25 og 30 år, der ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en a-kasse, senest efter 6 måneders sammenlagt ledighed skal have tilbud om 6 måneders ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, kun finder anvendelse på personer, der opnår 6 måneders sammenlagt ledighed efter bestemmelsens ikrafttræden den 1. juni 2007.

Tilsvarende foreslås det, at forslagets § 1, nr. 37, om at arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år, der ikke har gennemført uddannelse, der berettiger til optagelse i en a-kasse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, skal have tilbud om aktivering senest, når de har fået hjælp i sammenhængende 5 uger, kun finder anvendelse på personer, der har modtaget hjælp i en sammenhængende periode på 5 uger efter bestemmelsens ikrafttræden den 1. juni 2007.

For de personer, som ikke bliver omfattet af de nye regler, finder de hidtidige regler anvendelse.

I stk. 6 foreslås det, at forslaget om gradvist skærpede sanktioner ved udeblivelse fra samtaler får virkning i forhold til alle udeblivelser fra samtaler, der afholdes af staten i jobcenteret eller i a-kasserne efter lovens ikrafttræden. Det foreslås samtidig, at forslaget først får virkning i forhold til udeblivelser fra samtaler, der afholdes af andre aktører efter den 1. januar 2008. Forslaget indebærer, at udeblivelse fra samtaler, der afholdes af andre aktører, ikke sanktioneres efter de nye regler før efter den 1. januar 2008.

I stk. 7 foreslås, at sanktioner for selvforskyldt ledighed, der er pålagt efter de hidtil gældende regler i § 63, stk. 4, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. inden denne lovs ikrafttræden, ikke skal have betydning i forhold til sanktioner, der pålægges efter de nye regler om sanktioner ved gentagne udeblivelser fra samtaler, jf. § 63 a, stk. 3, jf. stk. 2, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 12. Det indebærer, at sanktioner for selvforskyldt ledighed, der er pålagt efter de hidtil gældende regler forud for lovens ikrafttræden, ikke vil indgå i en kombination med de nye sanktioner for udeblivelse fra samtaler og dermed være med til at udløse en gentagelsesvirkning. Derimod vil der stadig blive udløst en gentagelsesvirkning, hvis et medlem bliver selvforskyldt ledig efter lovens § 63, stk. 4, 1. pkt., 2 gange inden for 12 måneder €" uanset om den ene selvforskyldte ledighed ligger forud for lovens ikrafttræden.

I stk. 8 foreslås, at §§ 11 og 22, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, som affattet ved denne lovs § 6, nr. 1, har virkning for ansøgninger om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), der modtages den 1. august 2007 eller senere, således at det er tidspunktet for modtagelse af ansøgningen, der er afgørende for, hvorvidt uddannelse med SVU kan gennemføres inden for de første 12 eller 9 måneders sammenlagt ledighed.

I stk. 9 foreslås, at § 2, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1, har virkning for ansøgninger om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-godtgørelse) til uddannelser, der påbegyndes den 1. august 2007 eller senere, således at det er tidspunktet for uddannelsens begyndelse, der er afgørende for, hvorvidt uddannelse med VEU-godtgørelse kan gennemføres inden for de første 12 eller 9 måneders sammenlagt ledighed.

Forskellen på overgangsbestemmelserne i stk. 8 og stk. 9 er begrundet i, at ansøgnings- og udbetalingsprocedurerne er forskellige i de to love.