L 157 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om økonomisk samordning. (Etablering af Det
Miljøøkonomiske Råd).
Fremsat den 21. februar 2007 af
økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om økonomisk
samordning
(Etablering af Det
Miljøøkonomiske Råd)
§ 1
I lov om økonomisk samordning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 480 af 3. juni 1994, foretages
følgende ændringer:
1. Lovens titel
affattes således:
» Lov om Det
Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske
Råd «
2. I § 1
udgår »og samspillet mellem økonomi og
natur«.
3. Efter § 1 indsættes:
Ȥ1
a . Der oprettes et
miljøøkonomisk råd, hvis opgave er at belyse
samspillet mellem økonomi og miljø samt
effektiviteten i miljøindsatsen.«
4. §
2 affattes således:
Ȥ
2 . Det
Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske
Råd nedsættes af økonomi- og erhvervsministeren.
De ledes af et fælles formandskab bestående af 4
nationaløkonomisk kyndige personer, hvoraf den ene skal
være særligt kyndig i samspillet mellem økonomi
og miljø, og består herudover af indtil henholdsvis 22
og 20 medlemmer. Rådenes formand udpeges af økonomi-
og erhvervsministeren blandt formandskabets medlemmer.
Stk. 2. Formandskabets medlemmer
udnævnes for indtil 6 år ad gangen. Medlemmerne af
formandskabet må ikke være medlemmer af
Folketinget.
Stk. 3. Det Økonomiske Råds
øvrige medlemmer udnævnes for indtil 3 år ad
gangen. Et af disse medlemmer skal repræsentere
økonomi- og erhvervsministeren. Herudover kan
økonomi- og erhvervsministeren udnævne indtil 3
medlemmer, der skal være særligt kyndige i
økonomiske spørgsmål. Indtil to af disse
medlemmer udnævnes efter indstilling fra Det Frie
Forskningsråd og Rektorkollegiet. 18 medlemmer udnævnes
efter følgende indstilling:
1 medlem indstilles af finansministeren,
1 medlem indstilles af Danmarks Nationalbank,
1 medlem indstilles af Dansk
Arbejdsgiverforening,
1 medlem indstilles af HTS Handel, Transport og
Service,
1 medlem indstilles af Dansk Byggeri,
3 medlemmer indstilles af Landsorganisationen i
Danmark,
1 medlem indstilles af Akademikernes
Centralorganisation,
1 medlem indstilles af Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd,
1 medlem indstilles af Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd,
1 medlem indstilles af Dansk Industri,
1 medlem indstilles af
Håndværksrådet,
1 medlem indstilles af Landbrugsraadet,
1 medlem indstilles af Dansk Erhverv,
1 medlem indstilles af Forbrugerrådet,
1 medlem indstilles af Finansrådet og
1 medlem indstilles af de kommunale
organisationer.
Stk. 4. Det Miljøøkonomiske
Råds øvrige medlemmer udnævnes for indtil 3
år ad gangen. Et af disse medlemmer skal repræsentere
økonomi- og erhvervsministeren. Herudover kan
økonomi- og erhvervsministeren udnævne indtil 4
medlemmer, der skal være særligt kyndige i samspillet
mellem økonomi og miljø samt i
miljømæssige problemstillinger. Indtil to af disse
medlemmer udnævnes efter indstilling fra Det Frie
Forskningsråd og Rektorkollegiet. 15 medlemmer udnævnes
efter følgende indstilling:
1 medlem indstilles af finansministeren,
1 medlem indstilles af miljøministeren,
1 medlem indstilles af transport- og
energiministeren,
1 medlem indstilles af
fødevareministeren,
2 medlemmer indstilles efter fælles
indstilling af Landsorganisationen i Danmark,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og CO-Industri,
1 medlem indstilles af Dansk Industri,
1 medlem indstilles af Landbrugsraadet,
1 medlem indstilles af Dansk Erhverv,
1 medlem indstilles af Forbrugerrådet,
1 medlem indstilles af de kommunale
organisationer,
1 medlem indstilles efter fælles indstilling
af Affald Danmark, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Vand- og
Spildevandsforening og RenoSam,
1 medlem indstilles af Danmarks
Naturfredningsforening,
1 medlem indstilles af Friluftsrådet og
1 medlem indstilles af WWF Verdensnaturfonden.
Stk. 5. Hvor de behandlede emner gør
det naturligt, kan formandskabet bestemme, at rådene ved
drøftelsen af de pågældende emner
tiltrædes af enkelte repræsentanter for andre
ministerier eller organisationer end de i stk. 3 og 4
nævnte.«
5. §
3 , stk. 1 , affattes således:
»Rådene træder sammen enten efter
formandskabets bestemmelse eller i henhold til anmodning fra mindst
3 af rådenes øvrige medlemmer. Det Økonomiske
Råd skal træde sammen mindst to gange årligt, og
Det Miljøøkonomiske Råd skal træde sammen
mindst en gang årligt. Rådenes drøftelser ledes
af formanden.«.
6. I § 3, stk.
2 og 3 , ændres »rådet« til:
»rådene«.
7. § 3,
stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»Efter hver drøftelse i et af
rådene afgiver formandskabet en redegørelse til
regeringen og træffer bestemmelse om, hvorvidt
redegørelsen skal offentliggøres.«
8. § 3,
stk. 4 , ændres »redegørelsen« til:
»redegørelserne«.
9. §
4 affattes således:
» § 4 . Til
bistand for Det Økonomiske Råd og Det
Miljøøkonomiske Råd oprettes et sekretariat,
hvis opgave er at foretage de undersøgelser og udarbejde de
redegørelser, formandskabet finder hensigtsmæssige,
for at rådene kan løse deres opgaver.
Stk. 2. Den daglige ledelse af
sekretariatet forestås af en sekretariatschef. Denne
udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren efter
indstilling af formandskabet. Den pågældende må
ikke være medlem af Folketinget og skal være
uafhængig af erhvervsvirksomheder, af erhvervslivets og
arbejdsmarkedets organisationer samt af
miljøorganisationer.
Stk. 3. Det påhviler
sekretariatschefen at holde kontakt med andre danske institutioner,
der driver økonomisk, herunder miljøøkonomisk
forskning, med henblik på at undgå, at sekretariatet
iværksætter undersøgelser, som foretages eller
allerede er foretaget af andre.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli
2007.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
I forbindelse med finanslovsaftalen for 2007
blev det besluttet, at Institut for Miljøvurdering skal
fusionere med Det Økonomiske Råd. Aftalen lyder:
»Der vil kunne opnås
større kritisk masse i det faglige arbejde, som Institut for
Miljøvurdering udfører, ved en fusionering med Det
Økonomiske Råd. Det Økonomiske Råd
leverer højt kvalificerede uafhængige
økonomiske analyser og er via sit lovgrundlag også
forpligtet til at belyse sammenhængen mellem økonomi
og natur
En større kritisk masse vil skabe
grundlaget for en udvidelse af det samlede analysefelt og give
mulighed for i højere grad at tage aktuelle emner op. Det
kan for eksempel være analyser vedrørende
økonomiske udviklingsperspektiver, samspillet mellem
økonomi og miljø samt effektiviteten af miljø-
og energiinitiativer.
Parterne er enige om, at regeringen skal
udarbejde et beslutningsgrundlag for en sådan fusion. Det
skal ske med inddragelse af Det Økonomiske Råds
formandskab og bestyrelsen for Institut for Miljøvurdering.
Dette beslutningsgrundlag skal danne grundlag for den
nødvendige ændring af Det Økonomiske Råds
lovgrundlag, som vil blive fremlagt til debat og forhandling i
Folketinget.
I forbindelse med sammenlægningen
frigøres 2,5 mio. kroner årligt af Institut for
Miljøvurderings bevilling, der overføres til
Copenhagen Consensus Center på Copenhagen Business School med
henblik på at fremme den internationale debat om behovet for
økonomiske prioriteringer«.
Lovforslaget om sammenlægningen er
blevet til på baggrund af drøftelser mellem Det
Økonomiske Råds Sekretariat, Institut for
Miljøvurdering, Miljøministeriet og med inddragelse
af Det Økonomiske Råds formandskab og bestyrelsen for
Institut for Miljøvurdering.
Grundprincipperne for lovforslaget om
sammenlægningen er, at
€" fastholde det nuværende
økonomiske råd med stort set uændret
opgaveportefølje. Sammensætning af Det
Økonomiske Råd bliver i forbindelse med
lovændringen justeret,
€" oprette et miljøøkonomisk
råd. Medlemmerne her vil være relevante
repræsentanter fra erhvervsorganisationer, ministerier,
miljøorganisationer og særligt kyndige personer,
€" Det Økonomiske Råd og Det
Miljøøkonomiske Råd ledes af ét
formandskab. Formandskabet udvides med yderligere en vismand, der
har særlig indsigt i samspillet mellem økonomi og
miljø,
€" der fortsat offentliggøres to
redegørelser fra formandskabet (vismandsrapporter) på
baggrund af de to årlige møder i Det Økonomiske
Råd,
€" der offentliggøres en
redegørelse fra formandskabet (miljøvismandsrapport)
på baggrund af det årlige møde i Det
Miljøøkonomiske Råd, og
€" den daglige ledelse af sekretariatet for
formandskabet forestås af sekretariatschefen. Bemandingen af
sekretariatet er et anliggende for sekretariatets ledelse.
2. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
I forbindelse med sammenlægningen
frigøres 2,5 mio. kr. årligt af Institut for
Miljøvurderings bevilling, der overføres til
Copenhagen Consensus Center på Copenhagen Business School med
henblik på at fremme den internationale debat om behovet for
økonomiske prioriteringer.
Institut for
Miljøvurderings bevilling udgør på FL07
13,9 mio. kr. årligt i 2007-2009 og 13,6 mio. kr. i 2010.
Hele bevillingen overføres til Økonomi- og
Erhvervsministeriet på FFL08 i medfør af
sammenlægningen. I 2007 overføres hele bevillingen
på 16,3 mio. kr. ekskl. 2,5 mio. kr. vedrørende
Copenhagen Consensus i forbindelse med TB07.
Der er ingen økonomiske og
administrative konsekvenser for regioner og kommuner.
3. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ikke økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
4. Administrative konsekvenser
for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser
for borgerne.
5. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser for borgerne.
6. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
7. Høring
Lovforslaget har forud for fremsættelsen
været i høring hos følgende personer,
myndigheder og organisationer: Finansministeriet, Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Transport- og
Energiministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Familie- og
Forbrugeranliggender, Skatteministeriet,
Beskæftigelsesministeriet, Integrationsministeriet, Danmarks
Miljøundersøgelser, Energistyrelsen,
Forbrugerstyrelsen, Danske Regioner, KL, 3F Fagligt Fælles
Forbund, 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling, affald
danmark, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikernes
Centraladministration, Akademirådet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Biologforbundet,
Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord,
Bryggeriforeningen, Centralorganisationernes Fællesudvalg
(CFU), DAKOFA (Dansk Komité for Affald), Danmarks
Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening,
Danmarks Jægerforbund, Danmarks Nationalbank, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium,
Dansk Cyklistforbund, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening,
Dansk Erhverv (DHS og HTS-I), Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk
Metal, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Vandrelaug, Danske
Andelsselskaber, Det Frie Forskningsråd, Det
Økologiske Råd, DHI €" Institut for Vand og
Miljø, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forsikring
& Pension, Friluftsrådet, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd, Greenpeace Danmark,
HK, HTS Handel, Transport og Service,
Håndværksrådet, Landbrugsraadet,
Landsorganisationen i Danmark, NOAH, Realkreditrådet,
Rederiforeningen, Rektorkollegiet, særligt sagkyndig i Det
Økonomiske Råd Ellen Andersen, særligt sagkyndig
i Det Økonomiske Råd Finn Ragnar Førsund,
særligt sagkyndig i Det Økonomiske Råd Niels
Thygesen, særligt sagkyndig i Det Økonomiske Råd
Hans Zeuthen, Teknologirådet, Teknologisk Institut og WWF
Verdensnaturfonden.
8. Sammenfatning af
lovforslagets konsekvenser
| Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Institut for Miljøvurderings
bevilling udgør på FL07 13,9 mio. kr. årligt i
2007-2009 og 13,6 mio. kr. i 2010. Hele bevillingen
overføres til Økonomi- og Erhvervsministeriet
på FFL08 i medfør af sammenlægningen. I 2007
overføres hele bevillingen på 16,3 mio. kr. ekskl. 2,5
mio. kr. vedrørende Copenhagen Consensus i forbindelse med
TB07. | 2,5 mio. kr. årligt af
IMV€™s bevilling overføres til Copenhagen
Consensus Center på Copenhagen Business School. |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Titlen signalerer, at der er to sideordnede
råd. Det Økonomiske Råd og Det
Miljøøkonomiske Råd.
Til nr. 2 og 3
Med den nuværende sammensætning
er Det Økonomiske Råd bedst egnet til drøftelse
af generelle økonomisk-politiske emner, og en
fyldestgørende drøftelse af miljøemner ville
kræve en udvidelse af Det Økonomiske Råd med
relevante repræsentanter på miljøområdet.
Af hensyn til en hensigtsmæssig afvikling af møderne,
der blandt andet sætter en øvre grænse på
antallet af deltagere, er dette ikke en hensigtsmæssig
model.
Der nedsættes derfor et
miljøøkonomisk råd for at styrke
drøftelserne af samspillet mellem økonomi og
miljø, effektiviteten af miljøindsatsen mv.
Med denne model vil der kun undtagelsesvis
blive behandlet overordnede miljøemner i Det
Økonomiske Råd. Miljøemner bør, så
vidt det overhovedet er naturligt, lægges i Det
Miljøøkonomiske Råd for at skabe indhold og
respekt om dette råd. Men det vil være op til
formandskabets vurdering, i hvilket råd emnerne bedst
behandles.
Konkret kan der arbejdes med
problemstillinger som omkostningseffektiviteten i
miljøindsatsen samt omkostninger ved udeladelse af
miljøindsats og sektorintegration af miljøhensyn.
Analyserne kan blandt andet omfatte brede områder inden for
energi (fx vedvarende energi og biobrændsel), natur (fx
vandmiljø og landbrug mv., biologisk mangfoldighed), klima
(fx betydningen af globale klimaforandringer), transport mv. (fx
effektiv reduktion af emissioner og trængsel). Det skal
understreges, at udvælgelse af emner til drøftelse i
begge råd alene vil være formandskabets ansvar og
beslutning.
Til nr. 4
Den hidtil gældende konstruktion for
Det Økonomiske Råd med et uafhængigt formandskab
og en formand (overvismand) udnævnt af økonomi- og
erhvervsministeren fastholdes. Formandskabet skal lede såvel
Det Økonomiske Råd som Det
Miljøøkonomiske Råd.
For at sikre en stærkere
miljøprofil i formandskabet foreslås det, at der
udnævnes et fjerde medlem (vismand), der skal have
særlig indsigt i samspillet mellem økonomi og
miljø. Den fjerde vismand er fuldt medlem og er altså
også en del af formandskabet, når generelle
økonomisk-politiske emner skal analyseres og drøftes.
Det skal understreges, at det fortsat vil være det samlede
formandskab med overvismanden i spidsen, der har ansvar for
analyserne og fremlæggelsen af disse.
Sammenlægningen vil være en
naturlig anledning til at justere sammensætningen af Det
Økonomiske Råd, så det i højere grad
kommer til at afspejle den nuværende erhvervs- og
organisationsstruktur. Samtidig vil det være en fordel, at
antallet af rådsmedlemmer bliver begrænset noget, da
det er forholdsvis stort. Sammensætningen blev sidst
ændret i forbindelse med lovændringen i 1994, hvor Det
Økonomiske Råd også fik til opgave at belyse
miljøområdet.
Da miljøspørgsmål
ifølge lovforslaget fremover behandles i Det
Miljøøkonomiske Råd, vil det være
naturligt, at Miljøministeriets repræsentant og den
særligt sagkyndige i samspillet mellem økonomi og
miljø alene er repræsenteret i Det
Miljøøkonomiske Råd.
Akademikernes Centralorganisation (AC), der
hidtil ikke har haft et medlem i Det Økonomiske Råd,
indtræder i egenskab af at være en hovedorganisation.
Til gengæld afgiver LO, der i dag har fire
repræsentanter, et medlem. På arbejdsgiversiden kommer
HTS Handel, Transport og Service og Dansk Byggeri ind. Både
HTS Handel, Transport og Service og Dansk Byggeri er store
organisationer og større end en række andre
organisationer i Det Økonomiske Råd i dag. Til
gengæld afgiver DA en af deres to pladser. Yderligere en
plads frigøres som følge af, at Dansk Erhverv
(tidligere repræsenteret ved HTS-I og DH&S) vil
være repræsenteret ved et medlem.
Lovændringen indebærer, at
landbruget efter sammenlægning får en
repræsentant mod tre i dag.
Lovændringen indebærer endelig,
at af de tre særligt sagkyndige, udnævnes to efter
indstilling fra Det Frie Forskningsråd og Rektorkollegiet, og
en udnævnes efter indstilling fra formandskabet. Denne model
vil også blive brugt ved udnævnelsen af særligt
sagkyndige i Det Miljøøkonomiske Råd.
Ændringerne betyder, at Det
Økonomiske Råd vil få 26 medlemmer, inkl.
formandskabet på fire. Dette er en reduktion på tre
medlemmer i forhold til tidligere.
Det Miljøøkonomiske Råd
skal besættes med medlemmer, der har indsigt i eller
interesse for miljøøkonomiske problemstillinger. Der
er et antal gengangere fra Det Økonomiske Råd, og der
vil være repræsentanter fra miljøorganisationer.
Der kan udnævnes flere særligt sagkyndige uden en
organisatorisk tilknytning, og uden at disse behøver at have
en fagøkonomisk baggrund.
Fra miljøorganisationerne får
Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og WWF
sæde. Forsyningssektoren repræsenteret ved Affald
Danmark, Dansk Energi, Dansk Vand- og Spildevandsforening og
RenoSam får i fællesskab mulighed for at indstille
ét medlem. Endvidere vil der være fire særligt
sagkyndige, hvoraf to udpeges af Det Frie Forskningsråd og
Rektorkollegiet, og to udnævnes efter indstilling fra
formandskabet. Af sidstnævnte skal mindst den ene have
særlig indsigt i samspillet mellem økonomi og
miljø, mens den anden kan have en naturvidenskabelig
baggrund.
Lovændringen lægger op til i alt
24 medlemmer af Det Miljøøkonomiske Råd, inkl.
formandskabet på fire. Hele sammensætningen
fremgår af lovteksten.
Medlemmerne af Det
Miljøøkonomiske Råd udnævnes personligt
for indtil 3 år ad gangen efter indstilling, som det er
tilfældet for medlemmerne af Det Økonomiske
Råd.
Den foreslåede affattelse af stk.
3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., er en ændring,
således at de øvrige medlemmer af
Det Økonomiske Råd og Det
Miljøøkonomiske Råd udpeges for
indtil 3 år ad gangen. Ændringen indebærer
en mulighed for, at de samlede råd sidder i en periode
på 3 år. Ændringen indebærer samtidig,
at et medlem, som bliver udpeget midt i perioden, kun udpeges for
en periode, som er lig den tid, det samlede råd har tilbage.
Dette sikrer, at rådsmedlemmerne er udpeget for den
samme periode.
Det skal tilføjes, at formandskabet
altid har mulighed for at invitere eksterne deltagere, når et
bestemt emne skal drøftes.
Til nr. 5
Der lægges op til, at formandskabet
holder møde med Det Miljøøkonomiske Råd
mindst én gang om året. Der offentliggøres en
redegørelse (miljøvismandsrapport) på baggrund
af dette årlige møde efter samme model, som kendes fra
vismandsrapporterne i dag.
Til nr. 6, 7 og 8
Ændringerne er en konsekvens af, at der
vil være to råd.
Til nr. 9
Formandskabet betjenes af et sekretariat.
Bemandingen af sekretariatet er et anliggende for sekretariatets
ledelse. Sekretariatets ledelse skal blandt andet sikre, at der er
de fornødne kompetencer til at løfte de opgaver, der
er forbundet med arbejdsområderne. Ekstern bistand til at
udarbejde analyser vil være en mulighed, som det også
er tilfældet i dag. Sekretariatschefen udnævnes af
økonomi- og erhvervsministeren efter indstilling fra
formandskabet.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. juli 2007.
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | 1. Lovens titel
affattes således: |
| | »Lov om Det Økonomiske
Råd og
Det Miljøøkonomiske Råd« |
| | |
§ 1. Der oprettes et
økonomisk råd, hvis opgave er at følge landets
økonomiske udvikling og belyse de langsigtede
udviklingsperspektiver og samspillet mellem økonomi og natur
samt at bidrage til at samordne de forskellige økonomiske
interesser. | | 2. I § 1
udgår »og samspillet mellem økonomi og
natur.« |
| | |
| | 3. Efter § 1 indsættes: |
| | » § 1 a. Der oprettes et
miljøøkonomisk råd, hvis opgave er at belyse
samspillet mellem økonomi og miljø samt
effektiviteten i miljøindsatsen.« |
| | |
| | 4. §
2 affattes således: |
§ 2. Det
økonomiske Råd nedsættes af
økonomiministeren. Det ledes af et formandskab
bestående af 3 nationaløkonomisk kyndige og
består herudover af indtil 26 medlemmer. Rådets formand
udpeges af økonomiministeren blandt formandskabets
medlemmer. Stk. 2. Formandskabets medlemmer
udnævnes for indtil 6 år ad gangen. Medlemmerne af
formandskabet må ikke være medlemmer af
folketinget. | | »§ 2. Det Økonomiske Råd og Det
Miljøøkonomiske Råd nedsættes af
økonomi- og erhvervsministeren. De ledes af et fælles
formandskab bestående af 4 nationaløkonomisk kyndige
personer, hvoraf den ene skal være særligt kyndig i
samspillet mellem økonomi og miljø, og består
herudover af indtil henholdsvis 22 og 20 medlemmer. Rådenes
formand udpeges af økonomi- og erhvervsministeren blandt
formandskabets medlemmer. Stk. 2. Formandskabets medlemmer
udnævnes for indtil 6 år ad gangen. Medlemmerne af
formandskabet må ikke være medlemmer af
Folketinget. |
Stk. 3. Rådets øvrige
medlemmer udnævnes for 3 år ad gangen. Et af disse
medlemmer skal repræsentere økonomiministeren. 21
medlemmer udnævnes efter indstilling: 1 af finansministeren,
1 af miljøministeren, 1 af Danmarks Nationalbank, 2 af Dansk
Arbejdsgiverforening, 4 af Landsorganisationen i Danmark, heraf 1
repræsentant for lønmodtagerne på
landbrugsområdet og 1 repræsentant for
funktionærer og tjenestemænd, 1 af Dansk Industri, 1 af
Håndværksrådet, 1 af Landbrugsrådet, 1 af
Dansk Familielandbrug, 1 af De Samvirkende Danske Andelsselskaber
(Andelsudvalget), 1 af Det Danske Handelskammer, 1 af Dansk Handel
og Service, 1 af Forbrugerrådet, 1 af Finansrådet, 1 af
Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, 1 af Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd og 1 af de kommunale organisationer. Herudover
kan økonomiministeren udnævne indtil 4 medlemmer,
hvoraf indtil 3 skal være særligt kyndige i
økonomiske spørgsmål, og hvoraf mindst eet
medlem skal være særligt kyndig i samspillet mellem
økonomi og natur. Stk. 4. Hvor de behandlede emner gør
det naturligt, kan formandskabet bestemme, at rådet ved
drøftelsen af de pågældende emner
tiltrædes af enkelte repræsentanter for andre
ministerier eller organisationer end de i stk. 3 nævnte. | | Stk. 3. Det Økonomiske Råds
øvrige medlemmer udnævnes for indtil 3 år ad
gangen. Et af disse medlemmer skal repræsentere
økonomi- og erhvervsministeren. Herudover kan
økonomi- og erhvervsministeren udnævne indtil 3
medlemmer, der skal være særligt kyndige i
økonomiske spørgsmål. Indtil to af disse
medlemmer udnævnes efter indstilling fra Det Frie
Forskningsråd og Rektorkollegiet. 18 medlemmer udnævnes
efter følgende indstilling: 1 medlem indstilles af finansministeren, 1 medlem indstilles af Danmarks Nationalbank, 1 medlem indstilles af Dansk
Arbejdsgiverforening, 1 medlem indstilles af HTS Handel, Transport og
Service, 1 medlem indstilles af Dansk Byggeri, 3 medlemmer indstilles af Landsorganisationen i
Danmark, 1 medlem indstilles af Akademikernes
Centralorganisation, 1 medlem indstilles af Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd, 1 medlem indstilles af Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, 1 medlem indstilles af Dansk Industri, 1 medlem indstilles af
Håndværksrådet, 1 medlem indstilles af Landbrugsraadet, 1 medlem indstilles af Dansk Erhverv, |
| | 1 medlem indstilles af Forbrugerrådet, |
| | 1 medlem indstilles af Finansrådet og |
| | 1 medlem indstilles af de kommunale
organisationer. |
| | Stk. 4. Det Miljøøkonomiske
Råds øvrige medlemmer udnævnes for indtil 3
år ad gangen. Et af disse medlemmer skal repræsentere
økonomi- og erhvervsministeren. Herudover kan
økonomi- og erhvervsministeren udnævne indtil 4
medlemmer, der skal være særligt kyndige i samspillet
mellem økonomi og miljø samt i
miljømæssige problemstillinger. Indtil to af disse
medlemmer udnævnes efter indstilling fra Det Frie
Forskningsråd og Rektorkollegiet. 15 medlemmer udnævnes
efter følgende indstilling: |
| | 1 medlem indstilles af finansministeren, |
| | 1 medlem indstilles af miljøministeren, |
| | 1 medlem indstilles af transport- og
energiministeren, |
| | 1 medlem indstilles af
fødevareministeren, |
| | 2 medlemmer indstilles efter fælles
indstilling af Landsorganisationen i Danmark,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og CO-Industri, |
| | 1 medlem indstilles af Dansk Industri, |
| | 1 medlem indstilles af Landbrugsraadet, |
| | 1 medlem indstilles af Dansk Erhverv, |
| | 1 medlem indstilles af Forbrugerrådet, |
| | 1 medlem indstilles af de kommunale
organisationer, |
| | 1 medlem indstilles efter fælles indstilling
af Affald Danmark, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Vand- og
Spildevandsforening og RenoSam, |
| | 1 medlem indstilles af Danmarks
Naturfredningsforening, |
| | 1 medlem indstilles af Friluftsrådet og |
| | 1 medlem indstilles af WWF Verdensnaturfonden. |
| | Stk. 5. Hvor de behandlede emner gør
det naturligt, kan formandskabet bestemme, at rådene ved
drøftelsen af de pågældende emner
tiltrædes af enkelte repræsentanter for andre
ministerier eller organisationer end de i stk. 3 og 4
nævnte.« |
| | |
§ 3. Rådet
træder sammen enten efter formandskabets bestemmelse eller i
henhold til anmodning fra mindst 3 af rådets øvrige
medlemmer. Rådet skal træde sammen mindst to gange
årligt. Rådets drøftelser ledes af
formanden. | | 5. §
3 , stk. 1 , affattes således: »Rådene træder sammen enten efter
formandskabets bestemmelse eller i henhold til anmodning fra mindst
3 af rådenes øvrige medlemmer. Det Økonomiske
Råd skal træde sammen mindst to gange årligt, og
Det Miljøøkonomiske Råd skal træde sammen
mindst en gang årligt. Rådenes drøftelser ledes
af formanden.«. |
| | |
Stk. 2. Formandskabet kan træffe
aftale med andre institutioner eller enkeltpersoner om, at disse
skal foretage undersøgelser for rådet. | | 6. I § 3, stk.
2 og 3 , ændres »rådet« til:
»rådene«. |
Stk. 3. Efter drøftelser i
rådet afgiver formandskabet en redegørelse til
regeringen og træffer bestemmelse om, hvorvidt
redegørelsen skal offentliggøres. Formandskabet kan
lade redegørelsen ledsage af et referat af synspunkter,
fremført af medlemmer under rådets
drøftelser. | | 7. § 3,
stk. 3, 1. pkt. , affattes således: »Efter hver drøftelse i et af
rådene afgiver formandskabet en redegørelse til
regeringen og træffer bestemmelse om, hvorvidt
redegørelsen skal offentliggøres.« |
Stk. 4. Formandskabet har ansvaret for
redegørelsen. | | 8. § 3,
stk. 4 , ændres »redegørelsen« til:
»redegørelserne«. |
| | |
§ 4. Til bistand for
Det økonomiske Råd oprettes et sekretariat, hvis
opgave er at foretage de undersøgelser og udarbejde de
redegørelser, formandskabet finder hensigtsmæssige,
for at rådet kan løse sine opgaver. | | 9. §
4 affattes således: » §
4 . Til bistand for Det
Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske
Råd oprettes et sekretariat, hvis opgave er at foretage de
undersøgelser og udarbejde de redegørelser,
formandskabet finder hensigtsmæssige, for at rådene kan
løse deres opgaver. |
Stk. 2. Den daglige ledelse af
sekretariatet forestås af en sekretariatschef. Denne
udnævnes af økonomiministeren efter indstilling af
rådets formandskab. Den pågældende må ikke
være medlem af folketinget og skal være uafhængig
af erhvervsvirksomheder samt af erhvervslivets og arbejdsmarkedets
organisationer. | | Stk. 2. Den daglige ledelse af
sekretariatet forestås af en sekretariatschef. Denne
udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren efter
indstilling af formandskabet. Den pågældende må
ikke være medlem af Folketinget og skal være
uafhængig af erhvervsvirksomheder, af erhvervslivets og
arbejdsmarkedets organisationer samt af
miljøorganisationer. |
Stk. 3. Det påhviler
sekretariatschefen at holde kontakt med andre danske institutioner,
der driver økonomisk forskning, med henblik på at
undgå, at sekretariatet iværksætter
undersøgelser, som foretages eller allerede er foretaget af
andre. | | Stk. 3. Det påhviler
sekretariatschefen at holde kontakt med andre danske institutioner,
der driver økonomisk, herunder miljøøkonomisk
forskning, med henblik på at undgå, at sekretariatet
iværksætter undersøgelser, som foretages eller
allerede er foretaget af andre.« |