L 16 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Reform af integrationslovens finansieringssystem og omlægning af finansieringen af danskuddannelse til udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven m.v.).

Fremsat den 4. oktober 2006 af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj)

Forslag

til

Lov om ændring af integrationsloven og lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

(Reform af integrationslovens finansieringssystem og omlægning af finansieringen af danskuddannelse til udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven m.v.)

§ 1

I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 902 af 31. juli 2006, som ændret ved lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 45, stk. 2 og 3 , ændres »75 pct.« til: »50 pct.«.

2.§ 45, stk. 4-21, ophæves, og i stedet indsættes:

» Stk. 4. Staten yder i introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 5, et grundtilskud på 3.469 kr. for hver udlænding omfattet af introduktionsprogrammet, jf. § 16. Grundtilskuddet ydes til dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter i medfør af kapitel 3 og 4 til udlændinge og udbetales til den kommunalbestyrelse, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4.

Stk. 5. Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb i introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 5, 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til introduktionsprogrammer, jf. § 16, stk. 2, herunder danskuddannelse, jf. §§ 21 og 22, og tilbud efter §§ 23-23 d. Rådighedsbeløbet opgøres til 70.000 kr. pr. år gange antallet af udlændinge i kommunen, der modtager tilbud efter integrationslovens kapitel 4. Antallet af udlændinge i kommunen opgøres som helårspersoner.

Stk. 6. Staten yder til den kommunalbestyrelse, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4, et tilskud på 7.150 kr. pr. måned for hver mindreårig uledsaget asylansøger, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 9 c, stk. 3, og som bor eller opholder sig i kommunen. Tilskuddet ydes, indtil den mindreårige uledsagede asylansøger fylder 18 år, eller den pågældendes forældre får lovligt ophold her i landet. Der kan ikke ydes grundtilskud efter stk. 4 eller refusion for udgifter til introduktionsprogram efter stk. 5 til en kommunalbestyrelse, der modtager tilskud efter 1. pkt.

Stk. 7. Staten yder til den kommunalbestyrelse, der er eller ved introduktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 5, har været ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4, for hver udlænding omfattet af introduktionsprogrammet, der har fået udarbejdet en integrationskontrakt efter § 19, et resultattilskud på:

1) 40.000 kr., hvis udlændingen inden for introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 5, kommer i ordinær beskæftigelse og fortsætter i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder.

2) 40.000 kr., hvis udlændingen inden for introduktionsperioden, jf. § 16 stk. 5, påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse og fortsætter uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder og under studieforløbet kan modtage SU, elevløn el. lign., der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag.

3) 30.000 kr., hvis udlændingen inden for introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 5, indstiller sig til prøve i dansk og senest ved første prøvetermin efter introduktionsperiodens udløb består prøve i dansk på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelse er fastsat som mål i integrationskontrakten, jf. § 19.

4) 30.000 kr., hvis en udlænding, der efter introduktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 5, tilbydes danskuddannelse efter § 2, stk. 5, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.,

a) indstiller sig til prøve i dansk inden uddannelsestilbuddets ophør, dog senest 1 år efter introduktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 5, og

b) senest ved første prøvetermin herefter består prøve i dansk på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelse er fastsat som mål i integrationskontrakten, jf. § 19.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe og meddele ministeren for flygtninge, indvandrere og integration de oplysninger, herunder statistiske oplysninger, som denne måtte forlange om kommunalbestyrelsens indsats.«

3.§ 47, stk. 1, affattes således:

»Socialministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration nærmere regler om anvisning af refusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision, herunder nærmere regler om udbetaling af tilskud og anvisning af refusion efter § 45, stk. 4-7, og om vilkårene herfor.«

4.§ 48 affattes således:

» § 48. De beløb, der er anført i § 45, stk. 4-7, er fastsat i 2007-niveau og reguleres fra og med 2008 én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.«

§ 2

I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 18. marts 2006, som ændret ved lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 5, udgår »eller på grund af ustøttet fuldtidsbeskæftigelse«.

2. I § 2, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen tilbyder endvidere danskuddannelse efter 1. pkt. til udlændinge, der er eller har været i ustøttet beskæftigelse på mindst 30 timer om ugen, hvis udlændingens beskæftigelse og forhold i øvrigt har indebåret, at udlændingen i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse.«

3. I § 2 indsættes som stk. 7 :

» Stk. 7. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om tilbud om danskuddannelse efter stk. 5.«

4.§ 13, stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes:

» Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at reglerne i stk. 2 og 3 ikke skal finde anvendelse ved betaling for tilbud om danskuddannelse til udlændinge m.fl., som kommunalbestyrelsen henviser til danskuddannelse som led i et aktivt tilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 5. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om afregning mellem kommunalbestyrelse og udbyder, om takster efter stk. 2 og 3, om udbetaling af takster og om betaling for tilbud om danskuddannelse efter stk. 4.«

5.§ 15 affattes således:

» § 15. Staten refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til danskuddannelse for kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven eller henvist til danskuddannelse i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. Socialministeren kan efter forhandling med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætte nærmere regler om anvisning af refusion, regnskabsaflæggelse og revision og om forældelse af kommuners krav om refusion efter denne lov.«

6.§ 21, stk. 4, ophæves.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2008.

Stk. 2. § 13, stk. 4 og 5 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og formål

Den 11. maj 2005 præsenterede regeringen sin integrationsplan »En ny chance til alle«. Den 17. juni 2005 indgik regeringen aftale med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne om regeringens integrationsplan (integrationsaftalen). Aftalen udmøntes af regeringen og Dansk Folkeparti.

Integrationsaftalen indeholder en lang række initiativer om garanti for relevante uddannelsestilbud til alle unge, om at udlændinge skal vise vilje til integration ved underskrivelse af en integrationskontrakt, om at det skal kunne betale sig at arbejde, om forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og kriminalitet, om en fortsat indsats mod ghettoisering, og om at kommunerne skal gøre mere for integrationen.

Som led i indsatsen for at få kommunerne til at gøre mere for integrationen er det bestemt i aftalen, at kommunerne skal belønnes for en aktiv integrationsindsats, og at incitamenterne hertil skal styrkes. Ifølge aftalen skal regeringen fremsætte lovforslag om, at refusionssatserne for kommunens udgifter til introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde nedsættes fra 75 pct. til 50 pct. med henblik på at øge kommunernes incitamenter til at få gennemført danskundervisning og opkvalificering inden for den tre-årige introduktionsperiode hurtigst muligt. Den sparede refusion forudsættes at kunne finansiere en stigning i resultattilskuddene. Det fremgår endvidere af aftalen, at regeringen på baggrund af et nærmere analysearbejde vil fremlægge et forslag til en samlet reform af det nuværende finansieringssystem for danskundervisning og introduktionsprogrammet med henblik på at forenkle det nuværende system og øge kommunernes incitamenter.

Som opfølgning på integrationsaftalen blev der i juni 2005 nedsat en arbejdsgruppe, der fik til opgave at komme med forslag til en samlet reform af det nuværende finansieringssystem for introduktionsprogrammet og danskuddannelse. Reformen skulle forenkle finansieringssystemet og øge kommunernes incitament til at få gennemført den nødvendige dansk­ud­dan­nelse og bringe udlændinge ud af offentlig forsørgelse. Arbejdsgruppen skulle i den forbindelse bl.a. overveje en forhøjelse af resultattilskuddene, færre og mere enkle tilskuds- og refusionsregler samt samspillet mellem statens finansiering af kommunernes integrationsindsats og finansieringsreglerne efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Det har været en forudsætning for omlægningen af finansieringssystemet og dermed for de finansieringsmodeller, som præsenteres i den rapport, som arbejdsgruppen har udarbejdet, at omlægningen ikke medfører offentlige merudgifter i forhold til det nuværende system.

Arbejdsgruppen var sammensat af repræsentanter fra KL, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet og Integrationsministeriet.

Arbejdsgruppens rapport »Reform af integrationslovens finansieringssystem« blev offentliggjort i april 2006.

Regeringen fremsætter på denne baggrund forslag om ændring af integrationslovens finansieringsregler. Lovforslaget indebærer, at refusionen af kommunernes udgifter til introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde nedsættes fra 75 pct. til 50 pct. Lovforslaget indebærer endvidere, at programtilskuddene fjernes €" bortset fra det månedlige programtilskud til kommuner, der har ansvaret for integrationsindsatsen for en mindreårig uledsaget flygtning, jf. afsnit 4.7 €" og at der i stedet indføres 50 pct. refusion på kommunernes udgifter til danskuddannelse og aktivering. For at fastholde kommunernes incitament til at yde en generel integrationsindsats foreslås det, at grundtilskuddet fastholdes. Endelig indeholder lovforslaget et forslag om forhøjelse af resultattilskuddene ved bestået danskprøve og overgang til ustøttet beskæftigelse, ligesom det foreslås, at der kan ydes resultattilskud, hvis udlændingen påbegynder og fortsætter en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse i mindst seks måneder. Der henvises nærmere til afsnit 4.1 - 4.5.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om at tilpasse integrationslovens regler om udbetaling af resultattilskud for bestået prøve i dansk med danskuddannelseslovens regler om ret til danskuddannelse efter introduktionsperiodens afslutning. Det sikres på denne måde, at kommunerne har et incitament til at give de udlændinge, der i en periode har været afskåret fra deltagelse i danskuddannelsen, et effektivt uddannelsestilbud efter den tre-årige integrationsperiode. Der henvises til afsnit 4.6.

Lovforslaget indeholder herudover forslag om en øget statslig medfinansiering af kommunernes tilbud om danskuddannelse til de grupper af voksne udlændinge, der ikke er omfattet integrationsloven. Med den styrkede finansiering gives kommunerne bedre grundlag for at tilbyde danskuddannelse til disse grupper af udlændinge samtidig med, at kommunernes incitament til at tilbyde et effektivt uddannelsesforløb fastholdes. Der henvises til afsnit 4.8.

Endelig indeholder lovforslaget forslag til enkelte justeringer af danskuddannelsesloven som led i den samlede reform af finansieringssystemet. Der henvises til afsnit 4.9.

2. Det nuværende finansieringssystem

2.1. Integrationslovens finansieringssystem

Kommunerne varetager integrationsindsatsen over for de udlændinge, som er omfattet af integrationsloven. Kommunerne har således ansvaret for boligplacering af flygtninge, tilrettelæggelse af introduktionsprogrammer, udbetaling af ydelser og samordning af den almindelige integrationsindsats i øvrigt.

Finansieringsmæssigt er ordningen tilrettelagt således, at det er staten, som afholder udgifterne til integrationsydelse og introduktionsprogrammet, idet kommunerne hjemtager tilskud og refusion til at finansiere løsningen af integrationsopgaven. Endvidere gælder det, at kommunernes samlede nettoudgifter til introduktionsydelse og introduktionsprogrammet som udgangspunkt er omfattet af budgetgarantien.

Kommunernes udgifter i medfør af integrationsloven finansieres enten via statsrefusion eller gennem tilskud.

Der ydes således statsrefusion på 75 pct. af kommunernes udgifter til introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde, mens introduktionsprogrammet finansieres gennem en række statslige tilskud.

Efter de gældende bestemmelser i integrationslovens § 45 kan staten yde tre typer tilskud til kommunerne.

Staten yder for det første et fast grundtilskud til kommunerne for alle udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet. Grundtilskuddet skal dels dække de generelle udgifter til integration som f.eks. udgifter til tolkebistand, information, vejledning og rådgivning, udgifter i forbindelse med indkvartering mv., og dels de resterende 25 pct. af udgifterne til introduktionsydelse.

For det andet yder staten programtilskud til kommunen, når en udlænding deltager i det tilbudte introduktionsprogram. Hensigten med programtilskuddene er, at de skal dække kommunernes udgifter til den pågældende aktivitet, men det er ikke et krav, at udgiften til aktiviteten matcher tilskuddets størrelse. Kommunerne får et særligt programtilskud for hver mindreårig uledsaget asylansøger med opholdstilladelse efter udlændingeloven, der er bosat i kommunen, forudsat at den mindreårige uledsagede asylansøger ikke tilbydes et introduktionsprogram.

For det tredje udløses et resultattilskud, hvis en udlænding inden for den tre-årige introduktionsperiode har bestået en danskprøve på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelse er fastsat som mål i integrationskontrakten (tidligere den individuelle kontrakt), eller hvis en udlænding har været i beskæftigelse på almindelige vilkår i en sammenhængende periode på mindst seks måneder, og ansættelsesperioden er påbegyndt inden for den tre-årige introduktionsperiode.

I 2006 forventes der udbetalt i alt 320,1 mio. kr. i programtilskud og 57,9 mio. kr. i resultattilskud.

2.2. Danskuddannelseslovens finansieringssystem

Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., der trådte i kraft den 1. januar 2004, indeholder nærmere regler om kommunernes ansvar for tilbud om danskuddannelse til udlændinge, der bor og er folkeregistreret i den enkelte kommune.

Tilbuddet om danskuddannelse gives til udlændinge, der meddeles opholdstilladelse her i landet eller efter den gældende lovgivning har ret til at opholde sig uden opholdstilladelse. Kredsen af udlændinge, der har ret til danskuddannelse i henhold til loven, omfatter således både udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, og udlændinge, der ikke er omfattet af denne lov, f.eks. studerende, au-pairs og EU-borgere.

Danskuddannelsesloven indeholder regler om statens finansiering af kommunernes udgifter til dansk­ud­dan­nelse til udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven eller henvist til danskuddannelse af arbejdsformidlingen som led i aktivering. Loven indebærer, at staten yder et timetilskud, der dækker ca. halvdelen af kommunens udgifter til danskuddannelse til de nævnte grupper af udlændinge. Den del af de kommunale udgifter, der ikke dækkes af timetilskuddet, indgår i den kommunale budgetgaranti, hvilket indebærer, at kommunerne under ét får dækket disse udgifter via bloktilskuddet.

3. Arbejdsgruppens overvejelser om mulige forbedringer af det nuværende finansieringssystem

3.1. Forenklingspotentialet i integrationslovens finansieringssystem

Med udgangspunkt i regeringens mål om regelforenkling har arbejdsgruppen vurderet forenklingspotentialet i det nuværende finansieringssystem.

Gennem de seneste ændringer af integrationslovens finansieringsregler er der generelt lagt vægt på i højere grad at indføre direkte økonomiske incitamenter i lovgivningen med henblik på at maksimere effekten af introduktionsprogrammets indhold. I de senere år er dette hensyn imødekommet ved at udvide viften af programtilskud markant. Arbejdsgruppen kan konstatere, at en konsekvens heraf er, at der i kommunerne stilles betydelige krav til administrationen af integrationslovens finansieringsbestemmelser, samtidig med at persongruppen, der er omfattet af integrationsloven, har været faldende.

Arbejdsgruppen har på den baggrund vurderet, at enklere regler vil kunne rette fokus mere mod selve målet med introduktionsprogrammet: At nyankomne udlændinge tilbydes individuelt fastlagte introduktionsprogrammer, som sikrer den enkelte de bedst mulige chancer for hurtigt at komme i beskæftigelse.

Integrationslovens finansieringssystem er desuden mere omfattende og komplekst end det finansieringssystem, der gælder efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der kan derfor være en administrativ fordel for det offentlige i at tilpasse finansieringssystemet på integrationsområdet til finansieringssystemet efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, idet det i nogle kommuner kan være samme medarbejder, der skal administrere forskellige regelsæt på to lovområder, der i andre henseender er ensrettet.

3.2. Muligheder for skærpelse af incitamentsstrukturen i integrationslovens finansieringssystem

Arbejdsgruppen har vurderet, at programtilskuddenes udformning i det gældende finansieringssystem fastholder kommunerne i at tilbyde introduktionsprogrammer af et bestemt omfang og med et vist indhold.

Dette betyder, at kommunernes muligheder i planlægningen af introduktionsprogrammer kan virke ufleksible, og at kommunerne gennem programtilskuddene tilskyndes til større fokus på proces og indhold end på resultatet af indsatsen.

Arbejdsgruppen har fremhævet, at resultattilskuddene sikrer et incitament for kommunen til at inddrage et resultatorienteret perspektiv i planlægningen af integrationsindsatsen. Da tilskuddene kan hjemtages for såvel introduktionsydelsesmodtagere som for selvforsørgende udlændinge under integrationsloven, tilskyndes kommunerne til at tilbyde effektive introduktionsprogrammer til begge grupper.

Arbejdsgruppens beregninger viser, at kommunernes økonomiske gevinst ved overgangen til beskæftigelse næsten udelukkende skyldes de nuværende resultattilskud.

Det har imidlertid vist sig, at kommunerne siden indførelsen i 2004 af resultattilskuddene har gjort mindre brug af resultattilskuddene end forventet, og at der er en tendens til, at det er de samme kommuner, der hjemtager tilskuddene.

Arbejdsgruppen finder på den baggrund, at der med fordel vil kunne indgå en større grad af resultatstyring i integrationslovens finansieringssystem. Samtidig kan der være behov for, at det økonomiske ansvar i højere grad deles mellem stat og kommune, ligesom det er tilfældet i det finansieringssystem, der gælder efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

3.3. Arbejdsgruppens forslag til en ny finansieringsmodel

Ifølge integrationsaftalen skal regeringens lovforslag indeholde bestemmelse om, at refusionssatserne for kommunens udgifter til introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde nedsættes fra 75 pct. til 50 pct. med henblik på at øge kommunernes incitamenter til at få gennemført danskundervisning og opkvalificering inden for den tre-årige introduktionsperiode hurtigst muligt. Der henvises herved til afsnit 1. Det lå derfor fast, at refusionsprocenten på kommunens udgifter til introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde skulle nedsættes fra 75 pct. til 50 pct., og dette spørgsmål indgik derfor ikke i arbejdsgruppens kommissorium.

Arbejdsgruppens rapport indeholder tre forskellige modeller for en ny finansieringsmodel på integrationslovens område som afløsning for den nuværende model, der består af grundtilskud, programtilskud og refusion. Der henvises herved til afsnit 2.1.

I model 1 fjernes alle programtilskud. Refusionsprocenten på introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde sættes ned fra 75 pct. til 50 pct., og der indføres 50 pct. refusion på kommunernes udgifter til dansk­ud­dan­nelse og aktivering til udlændinge omfattet af integrationsloven inden for et rådighedsbeløb på 70.000 kr. pr. helårsperson. Desuden nedsættes grundtilskuddet med den del, som hidtil har skullet finansiere de resterende 25 pct. af introduktionsydelsen. Endelig forøges resultattilskuddene til henholdsvis 40.000 kr. ved bestået danskprøve og 50.000 kr. ved beskæftigelse.

Model 2 skal ses som en variation af den første model. Refusionsprocenten på introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde sættes ned til 50 pct. som i første model. Ligeledes fjernes programtilskuddene, og der indføres 50 pct. refusion på kommunernes udgifter til danskuddannelse og aktivering. Til forskel fra model 1 fastholdes grundtilskuddet på det nuværende niveau for at fastholde kommunernes incitament til at yde en generel integrationsindsats, mens resultattilskuddene øges til henholdsvis 30.000 kr. og 40.000 kr. €" dvs. mindre end i den første model, idet grundtilskuddet fastholdes.

Model 3 svarer til model 2, men med 75 pct. refusion af kommunernes udgifter til danskuddannelse og aktivering.

Gennemgående for modellerne er, at programtilskuddene, der eksisterer i dag, ikke indgår. Dette skyldes dels ønsket om en højere forenklingsgrad, dels ønsket om at tilskynde de kommuner, der på trods af utilstrækkelig løsning af integrationsopgaven alligevel får dækket næsten alle driftsudgifter til introduktionsprogrammet, til at yde en mere effektiv indsats. Det er desuden generelt for modellerne, at resultattilskuddene øges for yderligere at øge kommunernes tilskyndelse til at tilbyde de mest effektive introduktionsprogrammer, samt at grundtilskuddene bibeholdes ud fra ønsket om at fastholde kommunernes tilskyndelse til at yde en generel integrationsindsats.

Arbejdsgruppen har vurderet, at alle modeller for en ny finansieringsmodel indeholder et væsentligt større økonomisk incitament for kommunerne til at tilbyde effektive introduktionsprogrammer, idet alle modellerne giver en højere økonomisk gevinst ved overgang til beskæftigelse end det gældende finansieringssystem. I forlængelse heraf har arbejdsgruppen drøftet, hvad der vil være den mest effektive kombination af refusion og resultattilskud, når der med samme model skal tages hensyn til både forenkling og styrkelse af kommunernes incitament til at tilbyde effektive introduktionsprogrammer og yde en integrationsindsats af en ordentlig kvalitet.

På baggrund heraf har de statslige myndigheders repræsentanter i arbejdsgruppen indstillet, at der indføres et nyt finansieringssystem, som bygger på model 2 med 50 pct. refusion af udgifter til introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde og 50 pct. refusion af udgifter til introduktionsprogrammet (danskuddannelse og aktivering) inden for et rådighedsbeløb på 70.000 kr. pr. helårsperson til danskuddannelse og aktivering, fastholdelse af grundtilskud på det gældende niveau samt forøgelse af resultattilskud til henholdsvis 30.000 kr. ved bestået danskprøve og 40.000 kr. ved overgang til ordinær beskæftigelse.

KL€™s repræsentanter har indstillet, at der indføres et nyt finansieringssystem, der svarer til den model, som indstilles fra de statslige repræsentanter, men med 75 pct. refusion på kommunernes udgifter til introduktionsprogrammer (danskuddannelse og aktivering).

3.4. Arbejdsgruppens øvrige forslag til reform af finansieringsreglerne

På baggrund af arbejdsgruppens forslag til en reform af integrationslovens finansieringsregler, jf. ovenfor under afsnit 3.3., har arbejdsgruppen overvejet, om der i øvrigt er behov for at foretage justeringer af reglerne i integrationsloven og danskuddannelsesloven.

Arbejdsgruppen har i den forbindelse foreslået, at tidsrammen for hjemtagelse af resultattilskud for bestået danskprøve udvides med op til 1 år ud over introduktionsperioden for de udlændinge, som pga. barsel, sygdom, ustøttet fuldtidsbeskæftigelse mv. har fået forlænget uddannelsesretten. Forslaget har til formål at styrke den enkelte kommunes incitament til at tilbyde et effektivt danskuddannelsestilbud til de udlændinge, der har fået dele af deres uddannelsesperiode udskudt og dermed først afslutter deres danskuddannelse efter udløbet af introduktionsperioden.

Arbejdsgruppen har endvidere foreslået, at kommunerne kan hjemtage resultattilskud, hvis en udlænding under integrationsloven påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse og fortsætter uddannelsesforløbet i mindst seks sammenhængende måneder. Arbejdsgruppen har i den forbindelse anført, at det er en målsætning for den kommunale integrationsindsats, at en udlænding påbegynder en studie- eller kompetencegivende uddannelse, og at der derfor bør indføres et resultattilskud herfor på lige fod med resultattilskuddene for beskæftigelse og bestået danskprøve.

I rapporten har arbejdsgruppen desuden overvejet behovet for en styrket finansiering af det kommunale danskuddannelsestilbud til udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven eller modtager et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De gældende regler, der er indeholdt i danskuddannelsesloven, indebærer, at kommunerne i dag modtager et timetilskud på 36 kr. pr. danskuddannelsestime. Dette tilskud bortfalder den 1. januar 2007, hvorefter kommunerne selv skal finansiere danskuddannelsestilbud til denne gruppe af udlændinge.

Det bemærkes, at der på regeringens forslag til finanslov for 2007 indgår et forslag om videreførelse af det statslige timetilskud frem til udgangen af 2007.

Gruppen af udlændinge omfatter bl.a. udlændinge, der modtager danskundervisning efter udløbet af den treårige introduktionsperiode, udenlandske studerende og arbejdstagere samt EU-borgere. Kommunerne får under ét kompensation for disse udgifter via bloktilskuddet. Da denne gruppe af udlændinge imidlertid fordeler sig skævt mellem kommunerne, foreslår arbejdsgruppen, at der indføres en delvis refusion på 50 pct. af udgifterne for at målrette finansieringen mod de kommuner, der har den faktiske udgift.

Arbejdsgruppen har i sin rapport endelig foreslået, at det gældende tilskud til uledsagede mindreårige flygtningebørn bevares og fastsættes til 7.150 kr. for dermed at tilgodese de særlige behov, der gør sig gældende for denne gruppe flygtninge.

4. Lovforslagets indhold

4.1. 50 pct. refusion af kommunens udgifter til introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde

4.1.1. Gældende regler

Efter de gældende regler refunderer staten 75 pct. af kommunernes udgifter til introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde. Refusionen udbetales direkte til den kommune, som har udgiften. Hjælp i særlige tilfælde kan udbetales ved forsørgelsessvigt, hjælp til udgifter ved deltagelse i introduktionsprogrammet, enkeltudgifter, sygebehandling mv., særlig hjælp vedr. børn og hjælp i forbindelse med flytning.

Idet refusionsprocenten er mindre end 100 pct., og kommunerne derfor selv skal finansiere de resterende 25 pct. af udgiften, har kommunerne et økonomisk incitament til at yde en effektiv indsats for at få de udlændinge, der modtager introduktionsydelse, ud af offentlig forsørgelse. De kommunale udgifter til introduktionsydelse er dog omfattet af budgetgarantien, hvilket sikrer, at kommunerne under ét får deres samlede udgifter dækket via bloktilskuddet. Dette gælder imidlertid ikke kommunernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde, hvor kommunerne selv skal betale de resterende 25 pct. af udgifterne.

4.1.2. Foreslåede regler

På baggrund af integrationsaftalen og arbejdsgruppens anbefalinger foreslås det, med henblik på at øge det økonomiske incitament for kommunerne til at yde en effektiv integrationsindsats, at refusionssatserne for kommunens udgifter til introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde nedsættes fra 75 pct. til 50 pct.

Ved en nedsættelse af refusionssatsen for udgifter til introduktionsydelse opnås, at kommunerne får en større økonomisk gevinst, når en udlænding, der er omfattet af introduktionsprogrammet, kommer ud af offentlig forsørgelse.

Kommunen vil således selv skulle bære en større del af det økonomiske ansvar for at yde en ineffektiv integrationsindsats. Det betyder, at det altid, herunder også over for relativt ressourcesvage flygtninge, vil kunne betale sig for kommunen at gøre en indsats.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.

4.2. Afskaffelse af programtilskud og indførelse af 50 pct. refusion af kommunens udgifter til introduktionsprogrammer inden for et rådighedsbeløb på 70.000 kr. pr. helårsperson

4.2.1. Gældende regler

Programtilskud udløses til en kommune, når en udlænding deltager i det tilbudte introduktionsprogram. Hensigten med programtilskuddene er, at de skal dække kommunernes udgifter til den pågældende aktivitet, dvs. udgifter til danskuddannelse, vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller udgifter til en mentor, men det er ikke et krav, at udgiften til aktiviteten svarer til tilskuddets størrelse.

Nogle typer programtilskud gælder kun for udlændinge, som modtager introduktionsydelse og derfor skal have tilbudt et fuldt introduktionsprogram på gennemsnitligt 37 timer ugentligt (inklusiv forberedelse), mens integrationslovens øvrige programtilskud er knyttet til introduktionsprogrammer til udlændinge, som er selvforsørgende, fordi de er i beskæftigelse, under uddannelse eller forsørges af en ægtefælle, og som derfor alene skal tilbydes danskuddannelse eller kortere aktiveringsforløb.

4.2.2. Foreslåede regler

På baggrund af anbefalingerne fra arbejdsgruppen foreslås det, at programtilskuddene afskaffes og erstattes af delvis refusion af kommunernes udgifter til introduktionsprogrammer.

Efter arbejdsgruppens vurdering vil ophævelse af de nuværende programtilskud og indførelse af refusion forenkle det nuværende finansieringssystem samtidig med, at kommunerne vil få et væsentligt økonomisk incitament til at yde en effektiv integrationsindsats.

Ved at mindske den direkte refusion af kommunens udgifter og lade en større andel af udgifterne blive finansieret gennem bloktilskuddet vil den økonomiske gevinst for kommunerne blive forøget. Således vil den enkelte kommune få en direkte økonomisk gevinst, når en udlænding under integrationsloven består dansk­ud­dan­nelsen og kommer i beskæftigelse, da kommunen fra det tidspunkt ikke længere vil have udgifter forbundet med introduktionsprogrammet for den pågældende udlænding. Jo mere effektivt programmet har været, og jo hurtigere den pågældende udlænding kan bestå danskuddannelse og/eller blive selvforsørgende, jo større direkte økonomisk gevinst i form af en sparet udgift vil der være for kommunen, da kommunen ellers er forpligtet til at tilbyde et introduktionsprogram i hele den tre-årige introduktionsperiode.

De statslige repræsentanter i arbejdsgruppen har foreslået, at refusionssatsen for kommunens udgifter til introduktionsprogrammer skal være på 50 pct. KL€™s repræsentanter i arbejdsgruppen har foreslået, at refusionssatsen skal være på 75 pct.

Integrationsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens statslige repræsentanters anbefaling, jf. herved afsnit 3.3, idet en 50 pct.€™s refusion i højere grad end en 75 pct.€™s refusion €" i kombination med en forhøjelse af resultattilskuddene €" vil øge det økonomiske incitament for kommunerne til at tilbyde målrettede og effektive introduktionsforløb, herunder danskuddannelse, inden for introduktionsperioden. Samtidig vil det skabe parallelitet til refusionsprincipperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.

4.3. Bevarelse af grundtilskuddet på det nuværende niveau

4.3.1. Gældende regler

Staten yder et fast grundtilskud til kommunerne for alle udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet. Grundtilskuddet skal dels dække de generelle udgifter til integration som f.eks. udgifter til tolkebistand, information, vejledning og rådgivning og udgifter i forbindelse med indkvartering mv., dels de resterende 25 pct. af udgifterne til introduktionsydelse, som ikke dækkes af refusion fra staten. Grundtilskuddets størrelse er således knyttet sammen med refusionsreglerne for introduktionsydelsen.

Grundtilskuddet er som udgangspunkt tiltænkt udgifter til den generelle integrationsindsats i kommunen, men tilskuddet er ikke øremærket. Derfor har kommunerne økonomisk frihed til selv at tilrettelægge løsningen af integrationsopgaven og har desuden mulighed for at realisere tiltag på særlige indsatsområder, som ikke nødvendigvis vedrører integration direkte.

Kommunen modtager grundtilskuddet i hele introduktionsperioden uafhængigt af, om udlændingen er i beskæftigelse eller modtager ydelse. Sammenholdt med kommunernes udgifter til introduktionsydelse har kommunerne herved et økonomisk incitament til at yde en effektiv integrationsindsats, der betyder, at udlændinge under integrationsloven kommer i beskæftigelse og bliver selvforsørgende før introduktionsperiodens udløb.

Arbejdsgruppen har anbefalet at bibeholde grundtilskuddene på det nuværende niveau ud fra et ønske om at fastholde kommunernes tilskyndelse til at yde en generel integrationsindsats og et ønske om at give kommunerne fleksibilitet til deres varetagelse af integrationsopgaven.

Integrationsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefaling.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.

4.4. Forhøjelse af resultattilskud til 30.000 kr. ved bestået danskprøve og 40.000 kr. ved ordinær beskæftigelse

4.4.1. Gældende regler

Indførelsen af resultattilskud pr. 1. januar 2004 var begrundet i et ønske om at give kommunerne de rette økonomiske incitamenter til i videst mulig omfang at yde en effektiv integrationsindsats.

Resultattilskuddene afspejler i høj grad idéen om, at en økonomisk gevinst forude vil øge kommunernes tilskyndelse til at tilbyde et effektivt introduktionsprogram. Idéen med resultattilskuddene er således, at der i højere grad fokuseres på resultaterne af den kommunale introduktionsindsats end på selve processen og indholdet af indsatsen.

Der er indført to resultattilskud, og begge tilskud kan kun hjemtages én gang.

Det første resultattilskud på 20.000 kr. udløses, når en udlænding inden for den tre-årige introduktionsperiode har bestået en danskprøve på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelse er fastsat som mål i integrationskontrakten (tidligere den individuelle kontrakt). Dette tilskud skal give kommunen et incitament til at tilbyde den rette danskuddannelse samt at foretage den fornødne opfølgning mv., således at den pågældende udlænding består danskprøven inden for den aftalte tidsramme.

Det andet resultattilskud på 30.000 kr. udløses, når en udlænding har været i beskæftigelse på almindelige vilkår i en sammenhængende periode på mindst seks måneder, og ansættelsesperioden er påbegyndt inden for den tre-årige introduktionsperiode.

Resultattilskuddene er ligesom grundtilskuddet ikke øremærkede til bestemte udgifter eller til integrationsområdet i det hele taget, hvilket gør det ekstra attraktivt for kommunerne at opnå tilskuddene.

Resultattilskuddene udløses kun, såfremt der på den pågældende personsag foreligger en integrationskontrakt (tidligere individuel kontrakt), som opfylder lovgivningens krav. Resultattilskuddene giver på den måde kommunerne et økonomisk incitament til at udarbejde de lovpligtige kontrakter og er dermed med til at sikre, at bestemmelserne i integrationsloven overholdes.

For begge resultattilskud gælder, at tilskuddet udløses til den kommune, som var ansvarlig for integrationsindsatsen på det tidspunkt, hvor udlændingen enten bestod en danskprøve eller blev ansat første gang i ordinær beskæftigelse fastholdt i seks måneder i gennemsnit mindst 20 timer om ugen.

4.4.2. Foreslåede regler

På baggrund af anbefalingerne fra arbejdsgruppen foreslås en forhøjelse af resultattilskuddet fra 20.000 kr. til 30.000 kr. ved bestået danskprøve og fra 30.000 kr. til 40.000 kr. ved ordinær beskæftigelse.

Resultattilskuddene skal sikre, at der ikke udarbejdes langstrakte introduktionsprogrammer, som ikke bringer den enkelte udlænding tættere på beskæftigelse i løbet af introduktionsperioden. Resultattilskuddene giver kommunen et incitament til at være resultatorienteret i planlægningen af integrationsindsatsen.

Ved en forhøjelse af resultattilskuddene vil den enkelte kommune få en større direkte økonomisk gevinst, når en udlænding under integrationsloven består den afsluttende prøve i dansk og/eller kommer i ordinær beskæftigelse. Dette vil være en skærpelse af resultatstyringen i det gældende finansieringssystem.

Da tilskuddene kan hjemtages for såvel introduktionsydelsesmodtagere som for selvforsørgende udlændinge under integrationsloven, tilskyndes kommunerne til at tilbyde effektive introduktionsprogrammer til begge grupper.

Arbejdsgruppen har i sin rapport set på flere modeller for forhøjelse af resultattilskuddet. I den ene model forhøjes resultattilskuddet fra 20.000 kr. til 40.000 kr. ved bestået danskprøve og fra 30.000 kr. til 50.000 kr. ved overgang til ordinær beskæftigelse i kombination med, at grundtilskuddet nedsættes.

I den anden model forhøjes resultattilskuddet fra 20.000 kr. til 30.000 kr. ved bestået danskprøve og fra 30.000 kr. til 40.000 kr. ved overgang til ordinær beskæftigelse i kombination med en fastholdelse af grundtilskuddet.

Arbejdsgruppen har peget på, at en nedsættelse af grundtilskuddet kan indebære en risiko for, at kommunerne vil nedprioritere den generelle integrationsindsats. Arbejdsgruppen har derfor anbefalet den model, hvor grundtilskuddet fastholdes og resultattilskuddet forhøjes fra 20.000 kr. til 30.000 kr. ved bestået danskprøve og fra 30.000 kr. til 40.000 kr. ved overgang til ordinær beskæftigelse.

Integrationsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefaling.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.

4.5. Resultattilskuddet vedrørende beskæftigelse udvides til også at omfatte studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse

4.5.1. Gældende regler

Reglerne om resultattilskud er efter de gældende regler begrænset til bestået danskprøve og ordinær beskæftigelse, jf. afsnit 4.4.1.

4.5.2. Foreslåede regler

Arbejdsgruppen har anbefalet, at kommunerne også skal kunne hjemtage resultattilskud, hvis en udlænding under integrationsloven påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse inden for introduktionsperioden og fortsætter uddannelsesforløbet i mindst seks sammenhængende måneder.

At en udlænding under integrationsloven påbegynder en erhvervskompetencegivende uddannelse betragtes i dag som et effektmål for den kommunale integrationsindsats. Kommunerne kan imidlertid alene hjemtage resultattilskud ved ordinær beskæftigelse eller bestået danskprøve. Der er således ikke fuld overensstemmelse mellem kriterierne for succes i den kommunale indsats og resultattilskuddene.

Som en del af integrationsaftalen indgår desuden, at unge mellem 18 og 25 år skal have pligt til at påbegynde en relevant kompetencegivende uddannelse. Denne del af aftalen er €" i forhold til gruppen af udlændinge omfattet af integrationsloven €" gennemført ved lov nr. 243 af 27. marts 2006 om ændring af integrationsloven og udlændingeloven, (integrationskontrakter, erklæring om integration og aktivt medborgerskab, skærpede betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, uddannelsespligt for unge nyankomne udlændinge, sygeopfølgning over for sygemeldte introduktionsydelsesmodtagere m.v.).

Arbejdsgruppen har vurderet, at kommunerne bør have et incitament til at tilbyde introduktionsprogrammer, der er rettet mod studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse i tilfælde, hvor dette er det rette mål for den enkelte.

Integrationsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefaling. Ministeriet kan således tilslutte sig arbejdsgruppens forslag om at udvide muligheden for hjemtagelse af resultattilskud til også at omfatte påbegyndelse af en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.

4.6. Resultattilskud for bestået prøve i dansk efter introduktionsperioden

4.6.1. Gældende regler

Det følger af bestemmelsen i § 45, stk. 17, nr. 1, i integrationsloven, at staten yder et resultattilskud, hvis en udlænding inden for den tre-årige introduktionsperiode består den afsluttende prøve i dansk.

Resultattilskuddet har til formål at tilskynde den enkelte kommunalbestyrelse til at sikre, at udlændingen gennemfører den tilbudte danskuddannelse inden det tre-årige introduktionsprograms afslutning. Udbetaling af resultattilskud for bestået prøve i dansk er derfor betinget af, at udlændingen inden for den tre-årige introduktionsperiode har indstillet sig til og senest ved første prøvetermin herefter har bestået prøven i dansk.

Et introduktionsprogram har en varighed på højst tre år, jf. integrationslovens § 16, stk. 5, og bliver ikke forlænget, selvom en udlænding i en periode har været forhindret i at deltage i et eller flere af introduktionstilbuddene, herunder har været forhindret i at deltage i danskuddannelsestilbuddet. Der kan derfor ikke ydes resultattilskud efter integrationslovens § 45, stk. 17, nr. 1, hvis en udlænding indstiller sig til og består prøven i dansk efter den tre-årige introduktionsperiode, uanset om udlændingen i en periode under introduktionsprogrammet ikke har haft mulighed for at deltage i undervisningen.

Tilbuddet om danskuddannelse til udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, er nærmere reguleret i danskuddannelsesloven.

Det følger af danskuddannelsesloven, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde voksne udlændinge, der får opholdstilladelse her i landet, herunder udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, danskuddannelse i op til tre år, jf. danskuddannelseslovens § 2, stk. 1. Med loven sikres udlændinge, der meddeles opholdstilladelse her i landet, en tre-årig uddannelsesret, der beregnes på grundlag af den periode, hvor udlændingen har mulighed for at deltage i undervisningstilbuddet. Er udlændingen i en periode forhindret i at deltage i uddannelsestilbuddet på grund af sygdom, barsel m.v. eller på grund af ustøttet fuldtidsbeskæftigelse, skal kommunalbestyrelsen tilbyde udlændingen yderligere danskuddannelse i en periode svarende til det tidsrum, hvor udlændingen har været afskåret fra at benytte sig af tilbuddet, jf. herved danskuddannelseslovens § 2, stk. 5. Med bestemmelsen sikres, at udlændinge, herunder udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, samlet tilbydes tre års danskuddannelse af kommunalbestyrelsen, og at udlændingen således kan fortsætte sin danskuddannelse i en periode efter introduktionsprogrammets afslutning.

4.6.2. Foreslåede regler

Arbejdsgruppen har overvejet, om der er behov for at styrke kommunernes incitament til at tilbyde udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, og som har fået forlænget deres danskuddannelsestilbud i medfør af danskuddannelseslovens § 2, stk. 5, et effektivt uddannelsestilbud efter introduktionsperiodens afslutning.

Det er i den forbindelse arbejdsgruppens opfattelse, at tidsrammen for hjemtagelse af resultattilskud efter integrationslovens § 45, stk. 17, nr. 1, bør forlænges med op til et år for de udlændinge, som har fået uddannelsesretten forlænget. Det sikres på denne måde, at kommunerne også i denne periode har en tilskyndelse til at sikre, at udlændingen hurtigst muligt afslutter det tilbudte danskuddannelsesforløb.

Forslaget betyder, at den tre-årige periode, hvor det er muligt at hjemtage resultattilskud for bestået prøve i dansk, udvides med op til et år ud over introduktionsperioden for de udlændinge, som på grund af barsel, sygdom, ustøttet fuldtidsbeskæftigelse m.v. i en periode har været afskåret fra at deltage i et tilbudt uddannelsesforløb, jf. danskuddannelseslovens § 2, stk. 5, og som derfor fortsat har ret til at modtage danskuddannelse. Dermed tilpasses resultattilskuddet i højere grad reglerne i danskuddannelsesloven, hvor det er muligt at forlænge uddannelsesretten af de i danskuddannelseslovens § 2, stk. 5, angivne grunde.

Integrationsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens forslag om mulighed for en forlængelse af den periode, hvori en kommunalbestyrelse kan modtage resultattilskud ved bestået danskprøve.

Det foreslås på den baggrund, at staten yder resultattilskud ved bestået danskprøve, hvis en udlænding, der har fået forlænget uddannelsesretten efter dansk­ud­dan­nel­ses­lovens § 2, stk. 5, inden udløbet af denne periode tilmelder sig den afsluttende prøve i dansk og senest ved førstkommende termin efter udløb af uddannelsesperioden består den afsluttende prøve.

Det foreslås endvidere, at tidsrammen for hjemtagelse af resultattilskud €" som foreslået af arbejdsgruppen €" højst kan forlænges med et år. På denne måde sikres, at kommunerne har en tilskyndelse til hurtigst muligt efter introduktionsperiodens ophør at få udlændingen gennem det tre-årige danskuddannelsesforløb, uanset at uddannelsesforløbet i en periode har været afbrudt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.

4.7. Fastholdelse af det nugældende tilskud til mindreårige uledsagede flygtningebørn

4.7.1. Gældende regler

Efter de gældende regler yder staten et månedligt programtilskud på 6.959 kr. (2006-pl) til kommuner, der har ansvaret for integrationsindsatsen for en mindreårig uledsaget flygtning, indtil pågældende fylder 18 år eller pågældendes forældre får lovligt ophold i Danmark.

Tilskuddet ydes, fra barnet kommer til kommunen, til barnet fylder 18 år eller tilbydes et introduktionsprogram, eller til barnets forældre får lovligt ophold i Danmark.

4.7.2. Foreslåede regler

Arbejdsgruppen har vurderet, at kommunerne fortsat bør kompenseres særskilt for udgifter til indsatsen over for gruppen af mindreårige uledsagede flygtninge.

Baggrunden for arbejdsgruppens anbefaling om at bevare netop dette tilskud er, at formålet med indsatsen over for mindreårige uledsagede flygtninge ikke kan sidestilles med formålet med den integrationsindsats, som kommunerne skal yde over for øvrige udlændinge under integrationsloven. Der bør derfor ikke på samme måde indarbejdes skærpede incitamenter for kommunerne.

Arbejdsgruppen har på den baggrund anbefalet, at det nuværende tilskud bibeholdes og fastsættes til 7.150 kr. om måneden (2007-pl). Tilskuddet skal sikre, at kommunerne kompenseres for udgifterne i forbindelse med varetagelsen af integrationsansvaret for en mindreårig uledsaget flygtning.

Integrationsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefaling.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.

4.8. Finansiering af danskuddannelse efter danskuddannelsesloven til udlændinge uden for integrationsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

4.8.1. Gældende regler

Det følger af danskuddannelseslovens § 15, at staten yder tilskud til kommunalbestyrelsens udgifter til danskuddannelse af kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven eller henvist til danskuddannelse af arbejdsformidlingen som led i aktivering. Tilskuddet udgør 36 kr. (2006-pl) pr. skemalagt undervisningslektion, hvilket svarer til ca. halvdelen af den gennemsnitlige udgift til danskuddannelse pr. time.

Timetilskuddet efter danskuddannelseslovens § 15 ydes til danskuddannelse til bl.a. udlændinge, der meddeles opholdstilladelse som led i arbejde eller uddannelse, og udlændinge, der er statsborgere i et andet EU-land eller er nordiske statsborgere, og som opholder sig her i landet. Timetilskuddet ydes endvidere til danskuddannelse, der tilbydes som led i aktivering af personer, der modtager start- eller kontanthjælp i henhold til lov om aktiv socialpolitik.

Timetilskuddet, der i henhold til danskuddannelseslovens § 21, stk. 4, bortfalder med udgangen af 2006, blev indført den 1. juli 2000 bl.a. af hensyn til de kommuner, der havde et større antal udlændinge, der var kommet til landet før 1. januar 1999, hvor integrationsloven trådte i kraft, og som ikke ville få tilbudt et introduktionsprogram efter integrationsloven. Timetilskuddet har således haft til formål at mindske eventuelle byrdefordelingsmæssige forskydninger mellem kommunerne, således at det statslige tilskud tilfalder de kommuner, som har den reelle udgift til danskuddannelse.

Den del af de kommunale udgifter, der ikke dækkes af timetilskuddet, indgår i den kommunale budgetgaranti, hvilket indebærer, at kommunerne under ét er sikret fuld dækning for de samlede udgifter til dansk­ud­dan­nelse til de nævnte grupper af udlændinge. For udlændinge, der som start- eller kontanthjælpsmodtagere modtager danskuddannelse som led i aktivering, dækkes denne del af udgifterne efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

4.8.2. Foreslåede regler

Arbejdsgruppen har overvejet, om der til erstatning for det eksisterende timetilskud er behov for at sikre en mere målrettet finansiering af det kommunale tilbud om danskuddannelse til udlændinge uden for integrationsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Antallet af udlændinge, der meddeles opholdstilladelse som led i beskæftigelse eller uddannelse, har således været stigende i de seneste år, hvilket afspejles i de kommunale udgifter til danskuddannelse. Arbejdsgruppen har på denne baggrund vurderet, at kommunerne bør have et incitament til at sikre kvaliteten i danskuddannelsestilbuddet til gruppen af udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven eller henvist til danskuddannelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Denne gruppe af udlændinge fordeler sig endvidere skævt mellem kommunerne, og en refusionsordning vil derfor efter arbejdsgruppens opfattelse sikre større sammenhæng mellem den statslige finansiering og kommunernes udgifter til dansk­ud­dan­nelse til nyankomne udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven.

Arbejdsgruppen har anbefalet, at der indføres statslig refusion på 50 pct. af kommunernes udgifter til danskuddannelse til udlændinge, som ikke er omfattet af tilbud efter integrationsloven eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Integrationsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefaling. Forslaget vil således bidrage til at mindske eventuelle byrdefordelingsmæssige konsekvenser som følge af en skæv fordeling mellem kommunerne af gruppen af udlændinge og samtidig sikre en klarere sammenhæng mellem den statslige finansiering og de kommunale udgifter.

Det foreslås på den baggrund, at der som delvis erstatning for det nuværende timetilskud indføres en statslig refusion på 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til danskuddannelse til udlændinge m.fl., der ikke er omfattet af integrationsloven eller er henvist til danskuddannelse i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Dette indebærer i praksis, at refusionen ydes til dansk­ud­dan­nelse til bl.a. udlændinge, der kommer her til landet som led i beskæftigelse eller uddannelse, samt EU-borgere og nordiske statsborgere.

Refusionen ydes endvidere til delvis dækning af udgifter til danskuddannelse til udlændinge, som kommunalbestyrelsen tilbyder danskuddannelse efter udløbet af den treårige danskuddannelsesperiode, jf. danskuddannelseslovens § 2, stk. 6.

Den del af udgifterne, der ikke dækkes af den foreslåede statsrefusion, vil fortsat indgå i den kommunale budgetgaranti, således at kommunerne under ét er sikret fuld dækning for de samlede udgifter til danskuddannelse.

Den foreslåede regel om refusion af de kommunale udgifter til danskuddannelse omfatter ikke udgifter til danskuddannelse til udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, og personer, der er henvist til dansk­ud­dan­nelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. start- og kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere.

Kommunernes udgifter til danskuddannelse til udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, dækkes således fortsat efter denne lovs regler, ligesom udgifter til danskuddannelse, der tilbydes dagpengemodtagere som led i aktivering, fortsat dækkes af arbejdsformidlingen.

For så vidt angår kommunernes udgifter til dansk­ud­dan­nelse, der tilbydes som led i aktivering af start- og kontanthjælpsmodtagere, dækkes udgifterne i dag delvist af timetilskuddet. Timetilskuddet til de kommunale udgifter til aktivering af start- og kontanthjælpsmodtagere foreslås ikke videreført eller erstattet af den foreslåede refusion på 50 pct. De kommunale udgifter til aktivering vil derfor i fremtiden alene blive refunderet af staten efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på lige fod med refusionen af kommunens øvrige aktive tilbud.

Da lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2008, jf. lovforslagets § 3, vil der i regeringens forslag til finanslov for 2007 indgå et forslag om videreførelse af det statslige timetilskud i ét år frem til udgangen af 2007.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 5 og 6.

4.9. Øvrige forslag

4.9.1. Udvidelse af bestemmelsen i danskuddannelseslovens § 2, stk. 5, om kommunalbestyrelsens pligt til i visse tilfælde at forlænge den tre-årige danskuddannelsesperiode

4.9.1.1. Gældende regler

En kommunalbestyrelse har pligt til at tilbyde en udlænding særskilt tilrettelagt danskundervisning, hvis udlændingen er i beskæftigelse og derfor ikke har mulighed for at deltage i det ordinære danskuddannelsestilbud, jf. herved integrationslovens § 22 og dansk­ud­dan­nel­ses­lo­vens § 3, stk. 7 og 8. Bestemmelserne har til formål at sikre den enkelte udlænding, der opnår beskæftigelse m.v., mulighed for samtidig at følge danskuddannelsen.

Er udlændingen på grund af fuldtidsbeskæftigelse forhindret i at deltage i såvel det ordinære danskuddannelsestilbud som et særskilt tilrettelagt uddannelsesforløb, skal kommunalbestyrelsen tilbyde udlændingen en forlænget danskuddannelsesperiode, jf. herved danskuddannelseslovens § 2, stk. 5.

Bestemmelsen omfatter alene ustøttet fuldtidsbeskæftigelse, idet udlændinge, der opnår beskæftigelse med en lavere ugentlig arbejdstid, typisk vil have mulighed for enten at følge det ordinære danskuddannelsestilbud eller at følge et særskilt tilrettelagt forløb.

4.9.1.2. Foreslåede regler

Det bør efter regeringens opfattelse sikres, at udlændinge, der opnår ustøttet deltidsbeskæftigelse, har mulighed for at udskyde deres deltagelse i danskuddannelsen, hvis deltidsbeskæftigelsen er af et sådant omfang, og udlændingens forhold i øvrigt indebærer, at denne ikke har mulighed for at deltage i dansktilbuddet.

Det foreslås på den baggrund, at danskuddannelseslovens § 2, stk. 5, udvides til også at omfatte udlændinge, som på grund af ustøttet deltidsbeskæftigelse på mindst 30 timer ugentligt har været afskåret fra at benytte sig af danskuddannelsestilbuddet. Det foreslås endvidere, at det samtidigt præciseres, at kommunalbestyrelsens beslutning om at udskyde udlændingens uddannelsesret i en periode skal ske på grundlag af en samlet vurdering af udlændingens beskæftigelse og forhold i øvrigt.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2.

4.9.2. Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler i danskuddannelsesloven om bl.a. kommunalbestyrelsens pligt til at forlænge den tre-årige uddannelsesperiode

Som det fremgår af afsnit 4.6.2. foreslås det, at staten yder resultattilskud for bestået prøve i dansk efter introduktionsperiodens udløb, hvis en udlænding i en periode har været afskåret fra at deltage i undervisningen og dermed har ret til at modtage undervisning efter danskuddannelseslovens § 2, stk. 5. Bestemmelsen i danskuddannelseslovens § 2, stk. 5, er således bestemmende for, om en kommunalbestyrelse kan modtage resultattilskud, hvis en udlænding først tilmelder sig og består den afsluttende prøve efter udløbet af den tre-årige introduktionsperiode.

Danskuddannelseslovens § 2, stk. 5, indeholder en ikke udtømmende opregning af de rimelige grunde, hvorefter kommunalbestyrelsen skal tilbyde forlængelse af den tre-årige uddannelsesperiode.

Det vil efter Integrationsministeriets opfattelse være hensigtsmæssigt, at kredsen af rimelige grunde i danskuddannelseslovens § 2, stk. 5, der kan medføre forlængelse af uddannelsesretten, præciseres nærmere for dermed at sikre en ensartet anvendelse af bestemmelsen i landets kommuner. Der bør endvidere efter Integrationsministeriets opfattelse fastsættes nærmere regler om kommunalbestyrelsens behandling af sager efter danskuddannelseslovens § 2, stk. 5.

Det foreslås derfor, at integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens pligt til at tilbyde danskuddannelse efter § 2, stk. 5, i danskuddannelsesloven, herunder særligt nærmere regler om pligten til yderligere danskuddannelse efter danskuddannelseslovens § 2, stk. 5.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3.

4.9.3. Adgang for kommunerne til at fravige modultakstprincippet ved tilbud om danskuddannelse til udlændinge m.fl., der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

4.9.3.1. Gældende regler

Bestemmelsen i § 13 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. indeholder regler om kommunernes betaling for danskuddannelse til udbydere af danskuddannelse. Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsens betaling for danskuddannelse hos udbydere skal ske via progressionsbaserede takster pr. modul. Modultaksten kan normalt kun udbetales én gang pr. modul pr. kursist og alene ved oprykning til næste modul i rækken.

Dette modultakstsystem har til formål at sikre en ensartet finansiering af danskuddannelse og samtidig styrke den enkelte udbyders incitament til at tilbyde udlændinge et effektivt danskuddannelsestilbud, idet udbyderen har pligt til at tilbyde danskuddannelse, indtil kursisten har gennemført det tilbudte modul og bestået den afsluttende modultest.

Bestemmelsen i § 13 indebærer, at modultakstsystemet finder anvendelse ved kommunalbestyrelsens betaling for danskuddannelse til udlændinge m.fl., der har ret til danskuddannelse i henhold til danskuddannelsesloven. Dette drejer sig om udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, og udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse her i landet som led i studier eller beskæftigelse eller har ret til ophold efter EU-retlige regler.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at modultakstsystemet finder anvendelse ved kommunalbestyrelsens tilbud om danskuddannelse til udlændinge m.fl., der som start- eller kontanthjælpsmodtagere modtager tilbud om danskuddannelse som led i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Reglerne i danskuddannelsesloven om betaling for danskuddannelse efter et modultakssystem omfatter alene kommunernes betaling for danskuddannelse. Lovens betalingsregler omfatter ikke de statslige arbejdsformidlinger, og reglerne finder derfor ikke anvendelse ved arbejdsformidlingens tilbud om dansk­ud­dan­nelse til udlændinge m.fl., der som dagpengemodtagere modtager danskuddannelse som et aktivt tilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det følger af de almindelige principper for arbejdsformidlingens betaling for aktive tilbud til dagpengemodtagere, at arbejdsformidlingen kan betale bagud og alene for den faktisk gennemførte undervisning.

Der gælder således i dag forskellige principper for kommunernes og arbejdsformidlingens betaling for tilbud om danskuddannelse til ledige som led i et aktivt tilbud.

Kommunalreformen indebærer, at arbejdsformidlingen og kommunerne alle steder i landet flytter sammen i nye fælles jobcentre og indgår et forpligtende samarbejde om beskæftigelsesindsatsen. De nye fælles jobcentre har bl.a. til formål at sikre en mere sammenhængende indsats over for borgere og virksomheder og en mere hensigtsmæssig udnyttelse af kommunale og statslige kompetencer, herunder ved at kommunalt og statsligt ansatte i jobcenteret kan udføre myndighedsopgaver på vegne af såvel staten som kommunen i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen.

4.9.3.2. Foreslåede regler

Det er efter Integrationsministeriets opfattelse hensigtsmæssigt, at kommunerne og staten får mulighed for at tilrettelægge betaling for danskuddannelse, der tilbydes som et aktivt tilbud, efter ens principper. Det sikres på denne måde, at betaling for danskuddannelsestilbud til start- og kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere kan ske efter ensartede principper, og muligheden for et tæt og smidigt samarbejde mellem stat og kommune i de nye jobcentre styrkes.

Det foreslås på den baggrund, at det i danskuddannelseslovens § 13 om betaling for danskuddannelse fastsættes, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at reglerne i § 13, stk. 2 og 3 ikke skal finde anvendelse ved betaling for tilbud om danskuddannelse til udlændinge m.fl., som kommunalbestyrelsen henviser til danskuddannelse som led i et aktivt tilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås endvidere, at den i § 13, stk. 4, fastsatte bemyndigelse for integrationsministeren til at fastsætte nærmere regler om afregning mellem kommunalbestyrelse og udbyder udvides til også at omfatte regler om kommunalbestyrelsens betaling for danskuddannelse som et aktivt tilbud.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

De foreslåede ændringer i finansieringsbestemmelserne forventes at være udgiftsneutrale for staten og kommunerne for så vidt angår driftsudgifter, fordi kommunerne vil blive kompenseret for deres merudgifter over budgetgarantien og det udvidede totalbalanceprincip (DUT). Administrativt vil der være tale om en besparelse for kommunerne, som vil blive fastsat efter forhandling med KL.

Forslaget om nedsættelse af refusionsprocenten til introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde, jf. afsnit 4.1, forventes samlet set at være udgiftsneutralt, idet forslaget isoleret set forventes at medføre en merudgift til kommunerne på 65,7 mio. kr. i 2008 og tilsvarende en mindreudgift for staten til introduktionsprogram m.v. for udlændinge. Kommunernes merudgift til introduktionsydelse kompenseres af staten over budgetgarantien, mens kommunernes merudgift til hjælp i særlige tilfælde kompenseres over DUT. Kompensationen af kommunernes merudgifter til hjælp i særlige tilfælde finansieres af de afsatte midler på finansloven.

Forslaget om afskaffelse af programtilskud og indførelse af refusion af kommunernes udgifter til introduktionsprogrammer, jf. afsnit 4.2, forventes samlet set at være udgiftsneutralt, idet forslaget isoleret set forventes at medføre en merudgift til kommunerne på 145,9 mio. kr. i 2008 og en tilsvarende mindreudgift til staten. Kommunernes merudgift kompenseres af staten over budgetgarantien.

Forslaget om forhøjelse af resultattilskuddene til henholdsvis 30.000 kr. og 40.000 kr., jf. afsnit 4.4, forventes samlet set at være udgiftsneutralt, idet forslaget isoleret set forventes at medføre en merudgift til staten på 9,1 mio. kr. i 2008. Den statslige merudgift modregnes i budgetgarantien.

Forslaget om indførelse af resultattilskud ved overgang til studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. afsnit 4.5, forventes samlet set at være udgiftsneutralt, idet forslaget isoleret set forventes at medføre en merudgift til staten på 1,8 mio. kr. i 2008. Den statslige merudgift modregnes i budgetgarantien.

Forslaget om udvidelse af perioden for hjemtagelse af resultattilskud ved bestået danskprøve, jf. afsnit 4.6, forventes samlet set at være udgiftsneutralt, idet forslaget isoleret set forventes at medføre en merudgift til staten på 1,5 mio. kr. i 2008. Den statslige merudgift modregnes i budgetgarantien.

For så vidt angår forslaget om et tilskud på 7.150 kr. til mindreårige uledsagede flygtninge er de udgiftsmæssige konsekvenser særdeles beskedne. I 2003 og 2004 var der tale om henholdsvis seks og to nyankomne mindreårige uledsagede flygtninge på landsplan.

Endelig forventes forslaget om indførelse af refusion på kommunernes udgifter til danskuddannelse til nyankomne udlændinge, som ikke er omfattet af tilbud efter integrationsloven eller henvist til danskuddannelse i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. afsnit 4.8, samlet set at være udgiftsneutralt, idet forslaget isoleret set forventes at medføre en statslig merudgift på 164,6 mio. kr. Den statslige merudgift modregnes i budgetgarantien.

Lovforslaget forventes således samlet at være udgiftsneutralt for så vidt angår driftsudgifterne til integrationsydelse og integrationsprogrammer for stat og kommune under et, men lovforslaget medfører en mindre grad af direkte finansiering til kommunerne end efter det nuværende system.

Set i et længere perspektiv vil omlægningen give kommunerne et større incitament til at sikre en effektiv integrationsindsats, som kan medføre en besparelse i forhold til udgifterne til introduktionsprogrammer og færre udgifter til forsørgelse.

Det vurderes, at de foreslåede ændringer af finansieringssystemet indebærer en administrativ lettelse for kommunerne i forhold til de gældende regler, idet de foreslåede ændringer indeholder fjernelse af programtilskuddene og indførelse af refusion. Der vil derfor i kommunernes planlægning af introduktionsprogrammet være mindre fokus på, hvad der kræves for at få udløst programtilskud. Endvidere vil indførelse af én refusionsprocent betyde, at planlægningen af introduktionsprogrammet kan ske mere fleksibelt, og at kommunerne i højere grad kan tilrettelægge introduktionsprogrammerne efter den enkeltes udlændings behov. Omfanget af besparelsen som følge af den administrative lettelse vil blive fastsat efter nærmere forhandling med KL.

De øvrige forslag om udvidelse af bestemmelsen i danskuddannelseslovens § 2, stk. 5, om kommunalbestyrelsens pligt til i visse tilfælde at forlænge den tre-årige danskuddannelsesperiode og indførelse af bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler i danskuddannelsesloven om bl.a. kommunalbestyrelsens pligt til at forlænge den tre-årige uddannelsesperiode, jf. afsnit 4.9, vurderes ikke at have nogen økonomiske eller administrative konsekvenser for stat og kommuner.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder m.v.

Advokatrådet, Amnesty International, Amtsrådsforeningen, AOF Danmark, Beskæftigelsesrådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, De Samvirkende Invalideorganisationer, Den Danske Dommerforening, Den Sociale Ankestyrelse, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Finansrådet, Flygtningenævnet, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsamtsjurister, FOF€™s Landsorganisation, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, Landsorganisationen i Danmark, Liberalt Oplysningsforbund, Lærernes Centralorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Politidirektøren i København, Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, retterne i København, Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde og UNHCR.

11. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede ændring i § 45, stk. 2 , indebærer, at refusionsprocenten på kommunens udgifter til introduktionsydelser, jf. integrationslovens kapitel 5, beskæftigelsestillæg efter lovens § 23 b, stk. 6, og til særlige ydelser og særlig støtte efter lovens § 27, stk. 3 og 4, nedsættes fra 75 pct. til 50 pct.

Den foreslåede ændring i § 45, stk. 3 , indebærer, at refusionsprocenten på kommunens udgifter til hjælp i særlige tilfælde, jf. integrationslovens kapitel 6, og til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber om mindre arbejdspladsindretninger efter § 24 a, stk. 3, nedsættes fra 75 til 50 pct.

Der henvises nærmere til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.1.

Til nr. 2

§ 45, stk. 4

Den foreslåede affattelse af § 45, stk. 4 , indebærer, at grundtilskuddet fastholdes som hidtil, men angives i 2007-priser, jf. herved også den ved lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede affattelse af § 48.

Den gældende bestemmelse i § 45, stk. 4, 2. pkt., om grundtilskuddets størrelse for udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for, jf. integrationslovens § 4, før den 1. juli 2002, ophæves, idet bestemmelsen er en overgangsbestemmelse som konsekvens af satserne for introduktionsydelse, som blev ændret ved lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Ændring af reglerne om ret til kontanthjælp, introduktionsydelse m.v.). Kommunerne ville efter denne overgangsbestemmelse fortsat modtage det hidtidige grundtilskud for de udlændinge, som kommunen havde overtaget ansvaret for før 1. juli 2002. Idet introduktionsprogrammet har en varighed på højest tre år, jf. integrationslovens § 16, stk. 5, er denne overgangsbestemmelse ikke længere relevant.

§ 45, stk. 5

Med lovforslagets § 1, nr. 2, og den foreslåede ophævelse af § 45, stk. 6-9 og 11-16 , foreslås det, at programtilskuddene i forbindelse med introduktionsprogrammet afskaffes.

Til erstatning herfor foreslås det i § 45, stk. 5, at staten i den tre-årige introduktionsperiode refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til introduktionsprogrammer inden for et rådighedsbeløb på 70.000 kr. pr. år gange antallet af udlændinge (helårspersoner) i kommunen, der modtager tilbud efter integrationslovens kapitel 4.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at 50 pct. af kommunens udgifter til introduktionsprogrammer refunderes inden for et rådighedsbeløb på 70.000 kr. (2007-priser) pr. helårsperson i kommunen, der deltager i et introduktionsprogram, idet personen modtager tilbud efter integrationslovens kapitel 4. De resterende 50 pct. er omfattet af budgetgarantien, mens udgifter ud over 70.000 kr. skal finansieres af kommunerne selv.

Begrebet »en helårsperson, der deltager i et introduktionsprogram«, skal forstås således, at hvis f.eks. tre udlændinge hver deltager i fire måneders aktive tilbud inden for et år, giver dette kommunen et rådighedsbeløb på 70.000 kr., idet de tre udlændinge tilsammen aktiveres i et år.

Følgende eksempel fra arbejdsgruppens rapport s. 41, jf. nærmere herom i lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 1, illustrerer, hvilken betydning den foreslåede bestemmelse i praksis kan have for den enkelte kommune for refusion af kommunens driftsudgifter:

Eksempel:

I en given kommune er 67 helårspersoner omfattet af integrationsloven, hvoraf 40 helårspersoner deltog i aktive tilbud efter integrationsloven. De samlede aktiveringsudgifter udgjorde 3.125.298 kr. Med et lovbundet rådighedsbeløb på 70.000 kr. pr. helårsperson, er det samlede rådighedsbeløb 2.800.000 kr. Heraf refunderer staten de 50 pct., hvilket udgør 1.400.000 kr. Kommunen har en udgift på 325.298 kr., som ligger udover rådighedsbeløbet og således skal finansieres af kommunen selv. I kommunen var udgiften 78.132 kr. pr. helårsperson i aktivering, hvilket er mere end rådighedsbeløbet pr. helårsperson.

Rådighedsbeløbet efter integrationsloven er højere end det rådighedsbeløb, som er gældende efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det skyldes for det første, at introduktionsprogrammet i væsentligt omfang består af danskuddannelse, som er relativ dyr i forhold til andre tilbud. For det andet er der på Integrationsministeriets område tale om en personkreds, der i højere grad skal tilbydes danskuddannelse og aktive tilbud i længerevarende perioder, for at de pågældende kan blive arbejdsmarkedsparate.

§ 45, stk. 6

Efter den gældende bestemmelse i integrationslovens § 45, stk. 10, yder staten til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. lovens § 4, et tilskud på 6.500 kr. pr. måned for hver mindreårig uledsaget asylansøger med opholdstilladelse efter udlændingeloven, der er bosat i kommunen. Tilskuddet ydes, indtil den mindreårige uledsagede asylansøger fylder 18 år eller den pågældendes forældre får lovligt ophold her i landet. Efter den gældende bestemmelse kan der for denne persongruppe ikke samtidig ydes programtilskud efter de gældende bestemmelser i § 45, stk. 5, 8, 11 eller 14-16.

Det foreslås i § 45, stk. 6 , at dette månedlige tilskud bibeholdes og fastsættes til 7.150 kr. i 2007-priser.

En kommunalbestyrelse kan ikke samtidig modtage tilskud efter den foreslåede bestemmelse i § 45, stk. 6, og få refusion for udgifter til introduktionsprogram efter den ved lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede bestemmelse i § 45, stk. 5. Tilskuddet efter den foreslåede § 45, stk. 6, ydes derfor kun, hvis den mindreårige uledsagede flygtning ikke tilbydes et introduktionsprogram.

Det præciseres endvidere i lovteksten, at en kommune, der modtager tilskud efter den foreslåede bestemmelse i § 45, stk. 6, heller ikke kan modtage grundtilskud, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 2, forslåede bestemmelse i § 45, stk. 4.

Staten yder således ikke grundtilskud til uledsagede mindreårige flygtninge, medmindre børnene tilbydes et introduktionsprogram, jf. integrationslovens § 45, stk. 4, eller får tilbud efter lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i stedet for introduktionsprogram, jf. integrationslovens § 16, stk. 7.

Hvis en uledsaget mindreårig flygtning tilbydes et introduktionsprogram, vil kommunen endvidere kunne få 50 pct. refusion for kommunernes udgifter til introduktionsydelse m.v., jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede ændring af refusionssatsen fra 75 pct. til 50 pct. i integrationslovens § 45, stk. 2.

Uanset om den uledsagede mindreårige asylansøger tilbydes et introduktionsprogram, vil kommunen endvidere kunne få 50 pct. refusion for udgifter til hjælp i særlige tilfælde m.v., jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede ændring af refusionssatsen i integrationslovens § 45, stk. 3.

Derudover vil kommunen kunne få resultattilskud, hvis betingelserne herfor i de ved lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede bestemmelser i § 45, stk. 7, er opfyldt.

§ 45, stk. 7, nr. 1

Det foreslås i § 45, stk. 7 , nr. 1, at resultattilskuddet ved ordinær beskæftigelse forhøjes til 40.000 kr.

Efter de gældende regler ydes der 30.000 kr. i resultattilskud.

Det er fortsat en betingelse for udbetaling af resultattilskuddet, at der har været tale om ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på mindst seks måneder i gennemsnitligt mindst 20 timer om ugen, og at den sammenhængende periode på mindst seks måneder er påbegyndt, men ikke nødvendigvis afsluttet inden for den tre-årige introduktionsperiode.

Der henvises nærmere til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.4.

§ 45, stk. 7, nr. 2

Det foreslås i § 45, stk. 7, nr. 2 , at kommunen skal kunne hjemtage 40.000 kr. i resultattilskud, hvis udlændingen inden for introduktionsperioden påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse og fortsætter uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode på mindst seks måneder og under studieforløbet kan modtage SU, elevløn el. lign., der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag.

Ved studiekompetencegivende uddannelser forstås uddannelser, som giver adgang til det videre uddannelsessystem, f.eks. HF, HTX, HHX eller almen gymnasial uddannelse.

Ved erhvervskompetencegivende uddannelser forstås uddannelser, som kommunalbestyrelsen vurderer i almindelighed giver et godt grundlag for at opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.

Det er en betingelse for, at en uddannelse kan anses for en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse i den foreslåede bestemmelses forstand, at udlændingen under hele studieforløbet kan modtage SU, elevløn eller lignende, der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag.

Følgende uddannelser vil efter mindst seks sammenhængende måneders uddannelsesforløb kunne udløse et resultattilskud til kommunen: Erhvervsuddannelser efter lov om erhvervsuddannelser, landbrugets grunduddannelse efter lov om landbrugsuddannelser, social- og sundhedshjælperuddannelsen og pædagogisk grunduddannelse efter lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, almen voksenuddannelse (avu), hf-enkeltfag, studenterkursus, forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge til lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelsen, landmandsuddannelsen, enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau i visse fag, videregående uddannelser (KVU - korte videregående uddannelser, MVU €" mellemlange videregående uddannelser og LVU €" længerevarende videregående uddannelser) og herudover private SU-berettigende uddannelser m.fl. Disse uddannelser er SU-berettigende.

Herudover er der mulighed for, at også andre uddannelser, der ikke berettiger til SU, kan danne grundlag for resultattilskud til kommunen. Der skal i så fald være tale om uddannelser, hvor der er et forsørgelsesgrundlag f.eks. i form af elevløn, praktikløn eller skoleydelse, herunder erhvervsgrunduddannelsen (egu) eller uddannelsen til politibetjent.

Produktionsskoleforløb og forberedende voksenundervisning (FVU) er ikke omfattet af uddannelsesviften, idet der er tale om forberedende uddannelsesforløb, som ikke giver studie- eller erhvervskompetence. Dette gælder tilsvarende Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), da TAMU retter sig mod målgruppen af ledige, der har problemer ud over ledighed, f.eks. misbrug eller kriminalitet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.5.

§ 45, stk. 7, nr. 3

Det foreslås i § 45, stk. 7, nr. 3 , at resultattilskuddet ved bestået danskprøve forhøjes til 30.000 kr.

Efter de gældende regler ydes der 20.000 kr. i resultattilskud, hvis udlændingen inden for den tre-årige introduktionsperiode består danskprøven på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelse er fastsat som mål i integrationskontrakten.

Det er efter den foreslåede bestemmelse en betingelse for udbetaling af resultattilskuddet, at udlændingen inden for introduktionsperioden indstiller sig til prøve i dansk og senest ved første prøvetermin efter introduktionsperiodens udløb består prøve i dansk på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af dansk­ud­dan­nelse er fastsat som mål i integrationskontrakten.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.4.

§ 45, stk. 7, nr. 4

Det foreslås i § 45, stk. 7, nr. 4 , at kommunen skal kunne hjemtage 30.000 kr. i resultattilskud, hvis udlændingen tilbydes danskuddannelse efter § 2, stk. 5, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., indstiller sig til prøve i dansk inden uddannelsestilbuddets ophør og senest ved første prøvetermin herefter består prøven.

Ifølge danskuddannelseslovens § 2, stk. 5, og den foreslåede § 2, stk. 5, 2. pkt., skal kommunalbestyrelsen tilbyde udlændinge som på grund af sygdom, barsel m.v. eller på grund af ustøttet beskæftigelse på mindst 30 timer om ugen ikke har haft mulighed for at benytte sig af det tre-årige danskuddannelsestilbud, danskuddannelse i en periode svarende til det tidsrum, hvor de har været afskåret fra at benytte sig af tilbuddet.

Resultattilskuddet udløses kun, hvis udlændingen har bestået prøven på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelse er fastsat som mål i integrationskontrakten. Udlændingen skal have indstillet sig til prøve senest 1 år efter introduktionsperiodens udløb.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.6.

Det er en betingelse for ydelse af resultattilskuddene, at der er udarbejdet en integrationskontrakt for den pågældende, jf. herved integrationslovens § 19.

Resultattilskuddene ydes til den kommune, der er eller ved introduktionsperiodens udløb har været ansvarlig for integrationsindsatsen efter integrationslovens § 4.

Dette betyder, at i de tilfælde, hvor betingelserne for hjemtagelse af resultattilskuddet opfyldes inden for den tre-årige introduktionsperiode, kan resultattilskuddet hjemtages af den kommune, som har integrationsansvaret for den pågældende udlænding på dette tidspunkt.

I de tilfælde, hvor betingelserne for hjemtagelse af resultattilskud først opfyldes efter udløbet af den tre-årige introduktionsperiode, herunder inden for den udvidede periode for hjemtagelse af resultattilskud for bestået danskprøve, kan resultattilskuddet hjemtages af den kommune, som havde integrationsansvaret for den pågældende udlænding på det tidspunkt, hvor den tre-årige introduktionsperiode udløb.

Det foreslås endvidere, at § 45, stk. 18, ophæves. Bestemmelsen indbygges i stedet i den foreslåede bestemmelse i § 45, stk. 7, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Endvidere foreslås det, at § 45, stk. 19, ophæves. Der er tale om en overgangsbestemmelse vedrørende et overgangstilskud, som blev ydet i 2004 med henblik på at lette overgangen fra et tidligere aftrapningstilskud til resultattilskud.

Det foreslås endvidere, at § 45, stk. 20, ophæves og herefter bliver § 45, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Endelig foreslås det, at § 45, stk. 21, ophæves. Bestemmelsen indbygges i stedet i den foreslåede bestemmelse i § 47, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 3

Det foreslås i § 47, stk. 1 , at socialministeren efter forhandling med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om anvisning af refusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision, herunder nærmere regler om udbetaling af tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 4, 6 og 7, og om vilkårene herfor.

Den nugældende regnskabsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 119 af 24. februar 2005 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Integrationsministeriets, og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder) er udstedt med hjemmel i bl.a. den gældende bestemmelse i § 47, stk.1.

Som følge af de foreslåede ændringer i integrationslovens finansieringsbestemmelser vil der i regnskabsbekendtgørelsen blive indsat nærmere bestemmelser om udbetalingen af de i § 45, stk. 7, foreslåede resultattilskud, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 2, herunder om hvornår en uddannelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 45, stk. 7, nr. 2, anses for påbegyndt, samt om betingelserne for, at uddannelsesforløbet kan anses for sammenhængende.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 4

Det foreslås i § 48 , at de beløb, der er anført i de ved lovforslagets § 1, nr. 2 foreslåede bestemmelser i § 45, stk. 4-7, fastsættes i 2007-niveau og fra og med 2008 reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at beløbene anført i § 45, stk. 4-7, skal satsreguleres allerede med virkning fra lovens ikrafttræden.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Efter danskuddannelseslovens § 2, stk. 5, skal den tre-årige uddannelsesperiode forlænges, hvis en udlænding på grund af f.eks. ustøttet fuldtidsbeskæftigelse i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af danskuddannelsestilbuddet inden for de tre år.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 5 , 2. pkt., indebærer, at uddannelsesperioden kan forlænges også for udlændinge, som på grund af ustøttet deltidsbeskæftigelse på mindst 30 timer om ugen og udlændingens forhold i øvrigt har været afskåret fra at benytte sig af danskuddannelsestilbuddet inden for de tre år.

Danskuddannelse skal tilrettelægges således, at det er muligt at følge undervisningen uden for normal arbejdstid, jf. danskuddannelseslovens § 3, stk. 8. Normalt vil udlændingens beskæftigelse således ikke være til hinder for deltagelse i danskuddannelse.

Der kan dog være særlige forhold, der betyder, at det ikke er muligt at følge danskuddannelse i perioder, hvor udlændingen er i beskæftigelse. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis afstanden mellem bopæl, udbyder af danskuddannelse og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder. Dette kan ligeledes være tilfældet, hvis den pågældende udlænding har børn, som det ikke er muligt at få passet uden for normal arbejdstid, og udlændingen derfor ikke kan følge danskuddannelse om aftenen.

Kommunalbestyrelsens vurdering af, om en udlænding har ret til forlængelse af uddannelsesretten på grund af beskæftigelse, foretages ud fra en samlet vurdering af den enkelte udlændings situation. Kommunalbestyrelsen skal således vurdere, om udlændingens arbejdstider sammenholdt med udlændingens personlige forhold eller andre forhold forhindrer udlændingen i at deltage i det ordinære eller i et særskilt tilrettelagt dansktilbud. Med den foreslåede bestemmelse præciseres, at kommunalbestyrelsen skal foretage en samlet vurdering af udlændingens beskæftigelse sammenholdt med udlændingens forhold i øvrigt i forbindelse med beslutning om forlængelse af uddannelsesperioden.

Til nr. 3

Det foreslås i § 2, stk. 7 , at integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbud om danskuddannelse efter § 2, stk. 5.

Bemyndigelsen påtænkes anvendt til at fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens pligt til at tilbyde udlændinge forlængelse af uddannelsesretten ud over den tre-årige uddannelsesperiode, jf. lovens § 2, stk. 5.

Det er udgangspunktet, at den enkelte udlænding hurtigst muligt skal gennemføre det tre-årige dansk­ud­dan­nel­ses­tilbud. Ret til en forlænget danskuddannelsesperiode forudsætter således, at en udlænding kan anses for at have været afskåret fra at deltage i danskuddannelse af de i bestemmelsen i § 2, stk. 5, nævnte rimelige grunde.

§ 2, stk. 5, indeholder imidlertid en ikke udtømmende opregning af de grunde, hvorefter kommunalbestyrelsen skal tilbyde yderligere danskuddannelse til en udlænding, der ikke har deltaget i undervisningen.

Den foreslåede bemyndigelse påtænkes på den baggrund anvendt til nærmere at præcisere, hvilke rimelige grunde der skal medføre en forlængelse af uddannelsesretten.

Ved fastsættelsen af regler om, hvornår kommunalbestyrelsen har pligt til at forlænge uddannelsesperioden, vil der blive taget udgangspunkt i bemærkningerne til danskuddannelseslovens § 2, stk. 5. Det fremgår heraf, at udlændinge, som på grund af sygdom, barsel, traumer, handicap e.l. har været afskåret fra at følge danskuddannelse i løbet af den tre-årige uddannelsesperiode, har ret til at få danskuddannelse i en periode svarende til det tidsrum, hvor de har været afskåret fra danskuddannelse.

Endvidere vil der blive taget udgangspunkt i de rimelige grunde, der er nævnt i integrationslovens § 25, stk. 4, og som indebærer, at udlændingen ikke har pligt til at stå til rådighed på arbejdsmarkedet.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at den tre-årige danskuddannelsesperiode f.eks. kan forlænges, hvis udlændingen er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, eller hvis den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn, jf. integrationslovens § 25, stk. 4, nr. 5 og 6.

Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, på hvilket tidspunkt udlændingen skal meddele kommunen, at den pågældende er afskåret fra at følge dansk­ud­dan­nelse i en periode. Det er desuden hensigten at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen kan undlade at tilbyde supplerende danskuddannelse, hvor udlændingen har været afskåret fra at deltage i uddannelsestilbudet i en kort periode, og hvor fraværet derfor ikke skønnes at have haft betydning for udlændingens muligheder for at gennemføre den tilbudte uddannelse.

Til nr. 4.

Det foreslås i § 13, stk. 4 , at kommunalbestyrelsen får adgang til at beslutte, at det i danskuddannelsesloven indeholdte modultakstprincip ikke skal finde anvendelse ved betaling for tilbud om danskuddannelse til udlændinge m.fl., som kommunalbestyrelsen henviser til danskuddannelse som led i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at kommunernes betaling for dansk­ud­dan­nelse til udlændinge m.fl., der modtager tilbud om dansk­ud­dan­nelse som led i et aktivt tilbud, kan ske efter samme principper, som gælder for arbejdsformidlingens betaling for dansk­ud­dan­nelse. Der henvises til afsnit 4.9.3. i de almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen €" i stedet for at anvende modultakstprincippet €" kan indgå aftale med udbyderen om, at betaling for dansk­ud­dan­nelse til den nævnte gruppe af udlændinge m.fl. sker bagud og på grundlag af det faktisk tilbudte danskuddannelsesforløb.

Fastlæggelse af betalingsprincipperne ved henvisning til danskuddannelse hos en udbyder, der henhører under en anden kommune, eller hos privat udbyder skal ske ved en aftale mellem kommunen og udbyderen. Der følger ikke af bestemmelsen nogen adgang for den enkelte kommunalbestyrelse til ensidigt at fastlægge, hvorledes betaling for danskuddannelse skal finde sted, medmindre der er tale om afregning med kommunens egne sprogcentre oprettet som kommunale institutioner.

Kommunalbestyrelsen kan fortsat indgå aftale med en udbyder om, at betaling for danskuddannelse til udlændinge m.fl., der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal ske ved anvendelse af modultakstprincippet, jf. lovens § 13, stk. 2 og 3. Dette kan eksempelvis være hensigtsmæssigt, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at en udlænding har behov for et længere danskuddannelsesforløb med flere moduler, og kommunalbestyrelsen ønsker at sikre en effektiv styring af tilbuddets gennemførelse hos udbyderen.

Kommunalbestyrelsen og udbydere kan indgå aftale om, at betaling for danskuddannelse til udlændinge, der henvises til danskuddannelse som led i et aktivt tilbud, konkret fastlægges afhængig af den enkelte udlændings behov for danskuddannelse. Det kan således aftales, at betaling for udlændinge, der har behov for et længere danskuddannelsesforløb, sker efter modultakst, mens betaling for udlændinge, der alene tilbydes et kortere forløb, skal ske på grundlag af det faktisk tilbudte danskuddannelsesforløb.

Hvis kommunalbestyrelse og udbyder ikke har indgået aftale om at fravige modultakstprincippet, finder dette princip fortsat anvendelse.

Med den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 5 , får ministeren for flygtninge, indvandrere og integration hjemmel til at fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens adgang til at beslutte, at modultakstprincippet ikke skal finde anvendelse.

Til nr. 5 og 6.

Det foreslås i § 15, stk. 1 , at staten refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til danskuddannelse for kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven eller henvist til danskuddannelse i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det timetilskud, som eksisterer frem til udgangen af 2006, jf. herved lovens nugældende § 15 og § 21, stk. 4, erstattes herved af en regel om refusion af kommunernes udgifter til danskuddannelse med 50 pct.

Den foreslåede bestemmelse vil også gælde for kursister, som efter den tre-årige uddannelsesperiode fortsat tilbydes danskuddannelse af kommunalbestyrelsen, jf. danskuddannelseslovens § 2, stk. 5 og 6, og som ikke er omfattet af integrationsloven eller henvist til danskuddannelse i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats..

Bestemmelsen indebærer, at refusionen ydes til danskuddannelse til bl.a. udlændinge, der meddeles opholdstilladelse som led i arbejde eller uddannelse, og udlændinge, der er statsborgere i et andet EU-land eller er nordiske statsborgere.

Det foreslås i § 15, stk. 2 , at socialministeren efter forhandling med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om anvisning af refusion, regnskabsaflæggelse og revision og om forældelse af kommuners krav om refusion efter danskuddannelsesloven. Regler herom er i dag med hjemmel i den gældende bestemmelse i danskuddannelseslovens § 15, stk. 3, fastsat i bekendtgørelse nr. 119 af 24. februar 2005 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder.

Som konsekvens af den foreslåede ændrede affattelse af § 15 ophæves bestemmelsen i § 21, stk. 4, hvorefter bestemmelsen i § 15 om timetilskud til kommunernes udgifter til danskuddannelse ikke har virkning efter den 31. december 2006.

Til § 3

Det foreslås i § 3, stk. 1 , at loven skal træde i kraft den 1. januar 2008. Det foreslås endvidere i stk. 2, at den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 4, om at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at reglerne om modultakstfinansieringen ikke skal finde anvendelse ved betaling for tilbud om danskuddannelse til udlændinge m.fl., som kommunalbestyrelsen henviser til danskuddannelse som led i et aktivt tilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Det sikres herved, at den nye bestemmelse kan træde i kraft i tilknytning til etablering af jobcentre den 1. januar 2007.

Udbetaling af programtilskud efter de gældende bestemmelser i integrationslovens § 45, stk. 6-9 og 11-16, ophører pr. 31. december 2007, uanset om et program er påbegyndt inden lovens ikrafttræden. Hvis en udlænding er påbegyndt et program i 2007, som den pågældende først færdiggør i 2008, vil kommunen kunne få udbetalt programtilskud efter de gældende bestemmelser for de aktiviteter, der har fundet sted til og med december 2007. Fra 1. januar 2008 vil kommunen få 50 pct. refusion af udgifterne til de aktiviteter, der finder sted efter 1. januar 2008, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Det er således tidspunktet for aktiviteten, der er afgørende for, hvorvidt kommunen kan hjemtage programtilskud efter de gældende regler i 2007, eller om kommunen kan hjemtage refusion efter de nye regler, som gælder fra den 1. januar 2008.

Det har ikke nogen betydning for størrelsen på et evt. resultattilskud til kommunen i forbindelse med f.eks. en bestået danskprøve, at kommunen delvist har fået finansieret aktiverings- eller danskuddannelsesforløbet via et programtilskud.

Til § 4

Det fastslås i bestemmelsen, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.