L 164 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen.
(Gennemførelse af rådsafgørelse og forordning
om oprettelse, drift og brug af anden generation af
Schengen-informationssystemet (SIS II)).
Fremsat den 28. februar 2007 af
justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen
(Gennemførelse af
rådsafgørelse og forordning om oprettelse, drift og
brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS
II))
§ 1
I lov nr. 418 af 10. juni 1997 om
Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, som
ændret ved lov nr. 227 af 2. april 2003 og lov nr. 448 af 9.
juni 2004, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes som
nyt stk. 5:
» Stk. 5. Justitsministeren kan
på Danmarks vegne i Rådet for Den Europæiske
Union medvirke til vedtagelsen af en rådsafgørelse om
oprettelse, drift og brug af anden generation af
Schengen-informationssystemet (SIS II).«
2. § 2, stk. 1,
affattes således:
»Bestemmelserne i rådsafgørelsen
og forordningen om oprettelse, drift og brug af anden generation af
Schengen-informationssystemet (SIS II) gælder her i
landet.«
3. I § 2, stk. 2,
ændres »konventionens artikel 108, stk. 1«
til: »rådsafgørelsens og forordningens artikel
7, stk. 1«.
4. I § 2, stk. 3,
ændres »konventionens artikel 114 og 128« til:
»henholdsvis rådsafgørelsens artikel 60,
stk. 1, og forordningens artikel 44, stk. 1, samt efter
Schengenkonventionens artikel 128«.
§ 2
Stk. 1. Lovens
§ 1, nr. 1, træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Justitsministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens
§ 1, nr. 2-4.
§ 3
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning sættes i kraft også for disse landsdele.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. | Formål og baggrund | |
| | | |
2. | Gældende ret | |
| 2.1. | Schengen-samarbejdet | |
| 2.2. | Lov nr. 418 af 10. juni 1997 om Danmarks
tiltrædelse af Schengenkonventionen og senere
ændringer | |
| 2.3. | EU og Schengen-samarbejdet | |
| 2.4. | Særligt om Schengenkonventionens
afsnit IV om Schengen-informationssystemet | |
| 2.5. | Danmarks stilling i forbindelse med
rådsafgørelsen og forordningen om oprettelse, drift og
brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II)
samt forordningen om adgang til SIS II for de tjenester i
medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af
registreringsattester for motorkøretøjer | |
| | |
3. | Udkast til rådsafgørelse om
oprettelse, drift og brug af anden generation af
Schengen-informationssystemet (SIS II) | |
| 3.1. | Indledende bemærkninger | |
| 3.2. | Generelle bestemmelser | |
| 3.3. | Medlemsstaternes ansvar | |
| 3.4. | Den driftsmæssige ledelse | |
| 3.5. | Kategorier af oplysninger, som kan
indberettes i SIS II, og mulighederne for at indsætte
påtegninger | |
| 3.6. | Indberetninger vedrørende personer,
der begæres anholdt med henblik på udlevering | |
| 3.7. | Indberetninger om forsvundne personer | |
| 3.8. | Indberetning om personer, der
eftersøges med henblik på at yde bistand i forbindelse
med retsforfølgning | |
| 3.9. | Indberetninger om personer og genstande med
henblik på diskret overvågning eller målrettet
kontrol | |
| 3.10. | Indberetninger om genstande, der skal
beslaglægges eller anvendes som bevismidler i
straffesager | |
| 3.11. | Ret til adgang til og opbevaring af
oplysninger | |
| 3.12. | Generelle regler for behandling af
oplysninger | |
| 3.13. | Databeskyttelse | |
| 3.14. | Erstatningsansvar og sanktioner | |
| 3.15. | Afsluttende bestemmelser | |
| | |
4. | Forordningen om oprettelse, drift og brug af
anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) | |
| 4.1. | Indledende bemærkninger | |
| 4.2. | Bestemmelser i forordningen, der alene er
relevante for samarbejdet om visum, asyl og indvandring mv., og som
derfor ikke genfindes i rådsafgørelsen | |
| | | |
5. | Justitsministeriets overvejelser | |
| | | |
6. | Økonomiske og administrative
konsekvenser m.v. | |
| | | |
7. | Hørte myndigheder m.v. | |
1. Formål og baggrund
1.1. Danmark tiltrådte i 1997
Schengenkonventionen, der indeholder bestemmelser om
ophævelse af den politimæssige personkontrol ved de
indre grænser mellem Schengen-medlemslandene samt om en
række såkaldte kompenserende foranstaltninger med
henblik på bekæmpelse af grænseoverskridende
kriminalitet mv. I forbindelse med Amsterdam-traktatens
ikrafttræden i 1999 blev Schengen-samarbejdet integreret i
Den Europæiske Union.
Som led i Schengen-samarbejdet er der
oprettet et fælles informationssystem
(Schengen-informationssystemet), der ved hjælp af elektronisk
søgning giver de myndigheder, der er udpeget af
Schengen-landene, adgang til indberetninger om personer og
genstande til brug for grænsekontrollen, for anden politi- og
toldkontrol i de enkelte lande samt for administrationen af
udlændingelovgivningen. Bestemmelserne vedrørende
Schengen-informationssystemet (SIS) findes i Schengenkonventionens
afsnit IV (artikel 92-119).
Efterfølgende er der vedtaget en
rådsafgørelse (af 24. februar 2005) og en forordning
(af 29. april 2004) om indførelse af nye funktioner i
Schengen-informationssystemet (SIS), herunder i forbindelse med
terrorismebekæmpelse, som har betydet, at der €" inden
for de eksisterende tekniske rammer €" er gennemført
visse tilpasninger af de eksisterende bestemmelser for SIS samt
indføjet visse nye funktioner i den nuværende version
af SIS.
I maj 2005 fremsatte Kommissionen forslag til
tre retsakter, der tilsammen skal udgøre retsgrundlaget for
den anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II): En
rådsafgørelse og en forordning om oprettelse, drift og
brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II)
og en forordning om adgangen til SIS II for de tjenester i
medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af
registreringsattester for motorkøretøjer.
Baggrunden for forslagene var navnlig, at det
eksisterende Schengen-informationssystem anses for teknisk
forældet, og at det bl.a. ikke anses for at have den
kapacitet, som kræves for at imødekomme fremtidige
behov for yderligere intensivering af det europæiske
politisamarbejde, herunder med de nye EU-medlemsstater.
Den samtidige fremsættelse af
forslagene til henholdsvis rådsafgørelse og forordning
om oprettelse, drift og brug af SIS II skal ses i sammenhæng
med, at SIS II har betydning dels for det fællesskabsretlige
samarbejde om visum, asyl og indvandring mv. (TEF afsnit IV), dels
for det mellemstatslige samarbejde på det politimæssige
og strafferetlige område (TEU afsnit VI). Endelig fremsattes
der som nævnt et særskilt forordningsforslag om
motorkøretøjsregistreringsmyndigheders adgang til
visse oplysninger i SIS II under henvisning til det
fællesskabsretlige samarbejde om transport (TEF afsnit
V).
Rådet har den 20. december 2006
vedtaget forordningen om oprettelse, drift og brug af anden
generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) samt
forordningen om
motorkøretøjsregistreringsmyndigheders adgang til
visse oplysninger i SIS II. Det udkast til
rådsafgørelse om oprettelse, drift og brug af anden
generation af Schengen-informationssystemet (SIS II), der i oktober
2006 er opnået enighed om i Rådet, er endnu ikke
vedtaget som følge af parlamentariske forbehold, herunder
fra dansk side.
1.2. Etableringen af anden generation af
Schengen-informationssystem (SIS II) sker i meget vid
udstrækning med udgangspunkt i det eksisterende system og de
regler, der gælder herfor. De former for indberetninger, som
kan optages i SIS II, er de samme som i dag. Det drejer sig om
indberetninger om:
€" personer, der begæres anholdt med
henblik på udlevering,
€" uønskede udlændinge, der
nægtes indrejse,
€" forsvundne personer eller personer, der
af hensyn til deres egen sikkerhed m.v. midlertidigt bør
tages i varetægt,
€" vidner, personer, der er
indstævnet for en domstol som led i en straffesag på
grund af handlinger, som de retsforfølges for, eller
personer, som skal have forkyndt en strafferetlig dom eller en
tilsigelse til afsoning af frihedsstraf,
€" personer eller genstande med henblik
på diskret overvågning og målrettet kontrol,
og
€" genstande, der skal beslaglægges
eller anvendes som bevismidler i straffesager.
De typer af oplysninger, som kan
indlæses i SIS II, svarer ligeledes i vid udstrækning
til, hvad der i dag kan indlæses i
Schengen-informationssystemet.
Det samme gælder med hensyn til, hvilke
myndigheder der har adgang til SIS II og til hvilke
formål:
€" grænsekontrol,
€" anden politi- og toldkontrol, og
€" administration af
udlændingelovgivningen.
På nogle punkter betyder
indførelsen af SIS II dog ændringer i de
gældende regler for anvendelsen af og sikkerheden omkring
Schengen-informationssystemet. Det drejer sig bl.a. om
ændringer af de tekniske og strukturelle rammer for
Schengen-informationssystemet, bl.a. ved at der åbnes
mulighed for direkte søgninger i den centrale SIS
II-database frem for i en national kopi af databasen. En
sådan adgang vil være af særlig interesse for
lande, der i dag ikke deltager i Schengen-informationssystemet. For
så vidt angår ansvaret for den operationelle
forvaltning, der i dag varetages af én medlemsstat
(Frankrig), vil dette på længere sigt blive placeret
hos en særlig forvaltningsmyndighed. I en overgangsperiode
på maksimalt 5 år vil Frankrig dog efter delegation fra
Kommissionen kunne fortsætte med at have ansvaret for den
operationelle forvaltning af SIS II.
Herudover indføres der nogle nye
funktioner i det eksisterende Schengen-informationssystem. Som
noget centralt skabes der €" i modsætning til i dag
€" mulighed for at indlæse fotografier og fingeraftryk i
SIS II. Disse biometriske data skal til at begynde med alene kunne
bruges til at bekræfte identiteten af en person, der €"
på baggrund af en søgning på andre data €"
er fundet et »hit« på. På længere
sigt skal fingeraftryk €" når dette er teknisk muligt
€" dog også kunne bruges til direkte identifikation af
personer, hvilket vil give grundlag for en mere præcis
identifikation og forbedre den samlede kvalitet af de
personoplysninger, der indlæses og anvendes i systemet.
Fotografier og fingeraftryk kan først indlæses i
systemet, når de har gennemgået en særlig
kvalitetskontrol med henblik på at sikre, at oplysningerne er
tilstrækkeligt entydige.
Som noget nyt fastsættes det
også, at der fremover kun vil kunne foretages en indberetning
i SIS II, såfremt visse minimumsoplysninger er til stede. De
oplysninger, der som minimum skal være til stede, er
oplysninger om den pågældende persons navn, køn,
en henvisning til den afgørelse, der ligger til grund for
indberetningen, samt oplysninger om forholdsregler, der skal tages
i anledning af indberetningen. Herudover skal alle de øvrige
oplysninger, som kan indlægges i SIS II, indlæses i det
omfang de er til rådighed. Formålet med denne regel,
som i dag ikke findes i Schengenkonventionen, er at sikre, at en
indberetning i SIS II indeholder tilstrækkelige oplysninger
til at kunne danne grundlag for en entydig og sikker identifikation
af den indberettede.
Med etableringen af SIS II åbnes der
desuden mulighed for at indlæse oplysninger om, hvilken
myndighed der har foretaget indberetningen, samt en henvisning til
den afgørelse, der ligger til grund for indberetningen. Der
åbnes endvidere mulighed for at sammenkoble forskellige typer
af indberetninger, således at de kompetente nationale
myndigheder bliver opmærksomme på, at den
pågældende er indberettet i systemet til flere
formål. Dette kan alene ske, når der er et klart
operationelt behov herfor. Sammenkoblingen af oplysninger vil ikke
udvide en myndigheds adgang til SIS II-oplysninger.
Herudover skabes der mulighed for at
indlæse en kopi af en europæisk arrestordre i SIS II.
De oplysninger, som fremgår af en europæisk
arrestordre, er hidtil udvekslet mellem medlemsstaterne på
bilateralt grundlag.
Der gennemføres også visse
lempelser af de materielle betingelser for at indberette personer
og genstande med henblik på diskret overvågning eller
målrettet kontrol. Der stilles ikke længere krav om, at
en person er i færd med eller har til hensigt at begå
et større antal særligt alvorlige strafbare
handlinger. Fremover vil det være tilstrækkeligt, at en
person er i færd med eller har til hensigt at begå en
grov strafbar handling, såsom de strafbare handlinger, der er
omfattet af den såkaldte positivliste i
rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre.
Indførelsen af SIS II indebærer
ikke væsentlige ændringer i de nugældende regler
vedrørende indberetning af en person som uønsket
udlænding €" og de gældende kriterier herfor
videreføres således grundlæggende. Der
indføres dog særlige regler for, hvornår der kan
ske indberetninger vedrørende tredjelandsstatsborgere, som
er omfattet af retten til fri bevægelighed inden for
Fællesskabet, jf. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv
2004/38/EF om unionsborgere og deres familiemedlemmers ret til at
færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes
område. Herudover fastsættes der regler om, at der
fremover €" efter nærmere angivne regler €" skal
ske indberetning af oplysninger i SIS II om
tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af en såkaldt
restriktiv foranstaltning (et rejseforbud), og som derfor skal
nægtes indrejse eller ophold på Schengenområdet.
I forbindelse med optagelsen af en person på EU€™s
liste om rejserestriktioner besluttes det, hvilken medlemsstat der
skal være ansvarlig for at indberette den
pågældende person i SIS II, herunder for løbende
at ajourføre indberetningen. Det forventes, at det
medlemsland, der har EU-formandskabet på tidspunktet for
beslutningen om at optage en person på listen om
rejserestriktioner, skal forestå indberetningen af den
pågældende i SIS II.
Som tidligere nævnt vil de myndigheder,
der i dag har adgang til Schengen-informationssystemet, også
få adgang til oplysninger i SIS II. På et punkt sker
der en udvidelse, idet de nationale medlemmer af Eurojust og deres
assistenter får en udvidet adgang, således at de
€" ud over at kunne søge i indberetninger
vedrørende personer, der begæres anholdt med henblik
på overgivelse eller udlevering, eller vidner og personer,
der er indstævnet for en domstol €" fremover også
kan søge på indberetninger vedrørende
forsvundne personer, og indberetninger vedrørende genstande
med henblik på beslaglæggelse eller anvendelse som
bevismidler i straffesager, når sådanne oplysninger er
nødvendige for udførelsen af Eurojusts opgaver.
Udgangspunktet om, at oplysninger i
Schengen-informationssystemet ikke må stilles til
rådighed for tredjelande eller internationale organisationer,
opretholdes for så vidt angår SIS II. Dette
udgangspunkt modificeres dog, idet der efter
rådsafgørelsen åbnes mulighed for, at der
€" under nærmere fastsatte betingelser €" kan
indgås en aftale mellem Interpol og EU om udveksling af visse
oplysninger om stjålne, ulovligt handlede, forsvundne eller
ugyldige pas i form af pasnummer, udstedelsesland og dokumenttype.
Af en sådan aftale skal fremgå, at kun medlemmer af
Interpol fra lande, der sikrer en tilstrækkelig beskyttelse
af personoplysninger, kan få adgang til oplysninger fra SIS
II, og at der kun kan ske overførsel af oplysninger med
samtykke fra den medlemsstat, der har indlæst de
pågældende oplysninger i SIS II. Der åbnes
også mulighed for, at aftalen med Interpol kan indeholde en
bestemmelse om, at EU€™s medlemsstater via SIS II kan
få adgang til Interpols database om stjålne eller
mistede rejsedokumenter.
Endelig skal det fremhæves, at
etableringen af SIS II sker inden for de
databeskyttelsesmæssige rammer, som i dag gælder for
systemet. På flere punkter indføres der desuden nye
databeskyttelsesmæssige krav, herunder bl.a. i form af
øgede krav til datasikkerheden, navnlig ved at
indføre en pligt til at udarbejde sikkerhedsplaner, pligt
til fysisk at beskytte oplysninger, pligt til at udarbejde
personaleprofiler for personer med adgang til systemet samt pligt
til at foretage egenkontrol af sikkerhedsforanstaltningerne. Der
stilles endvidere øgede krav til opbevaringen af
registreringer på nationalt og centralt plan, krav om
uddannelse af personale, krav om oplysningskampagner samt hurtigere
adgang for den berørte person til dels at få indsigt i
oplysninger om vedkommende selv (egenacces), dels få
foretaget rettelse eller sletning af ukorrekte eller ulovligt
behandlede oplysninger. Herudover indføres der nye regler,
som skal gøre det muligt at sondre mellem personer med
kendetegn, der ligner hinanden, således at en person, hvis
identitet er blevet misbrugt, får mulighed for at anmode om
tilføjelse af yderligere oplysninger i SIS II for at
undgå fremtidige negative følger af
fejlidentifikation.
I øvrigt henvises der til det, som er
anført nedenfor under punkt 3 og 4, hvor indholdet af
rådsafgørelsen og forordningen om oprettelse, drift og
brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II)
er nærmere beskrevet.
1.3. Lovforslaget har til formål at
gennemføre de nødvendige ændringer af lov nr.
418 af 10. juni 1997 om Danmarks tiltrædelse af
Schengenkonventionen (som senest ændret ved lov nr. 448 af 9.
juni 2004) med henblik på, at Danmark kan gennemføre
de bestemmelser, som følger af rådsafgørelsen
og forordningen om oprettelse, drift og brug af SIS II.
Forordningen må på visse punkter
anses for at nødvendiggøre ændringer i
udlændingeloven. Disse ændringer vil blive
gennemført i et særskilt lovforslag, som
integrationsministeren af lovtekniske årsager €" henset
til, at tidspunktet for forordningens anvendelse endnu ikke er
endelig fastlagt €" vil fremsætte i en senere
folketingssamling. De pågældende ændringer
vedrører navnlig adgangen til at optage fingeraftryk og
personfotos fra personer, som skal indberettes i SIS II som
uønskede udlændinge, samt de materielle betingelser
for at kunne indberette personer som uønskede
udlændinge.
Med vedtagelsen af lovforslaget giver
Folketinget sit samtykke efter grundlovens § 19,
stk. 1, til, at justitsministeren på Danmarks vegne i
Rådet for Den Europæiske Union kan medvirke til
vedtagelsen af rådsafgørelsen om oprettelse,
drift og brug af SIS II.
Mens Danmark deltager i vedtagelsen af
rådsafgørelsen, har Danmark som følge af
forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender ikke
deltaget i Rådets vedtagelse af forordningen om
oprettelse, drift og brug af SIS II. Da forordningen imidlertid
udbygger Schengen-reglerne, træffer Danmark, inden 6
måneder efter at Rådet har vedtaget forordningen,
afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre
forordningen i dansk ret. Forordningen blev som tidligere
nævnt vedtaget den 20. december 2006.
Danmarks deltagelse i Schengen-samarbejdet og
Danmarks deltagelse i vedtagelsen af rådsafgørelsen om
oprettelse, drift og brug af SIS II taler for, at Danmark
gennemfører forordningen i sin lovgivning. I
overensstemmelse hermed vil regeringen inden for den nævnte
frist på 6 måneder tilkendegive, at Danmark
ønsker at gennemføre forordningen i dansk ret.
Hvad særligt angår forordningen
om adgangen til SIS II for de tjenester i medlemsstaterne, der har
ansvaret for udstedelse af registreringsattester for
motorkøretøjer, er denne som nævnt vedtaget med
hjemmel i EF-traktatens afsnit V om det fællesskabsretlige
samarbejde om transport. Denne forordning finder således
direkte anvendelse i Danmark og kræver således ikke
lovændringer.
2. Gældende ret
2.1. Schengen-samarbejdet
Den 14. juni 1985 indgik Belgien, Frankrig,
Holland, Luxembourg og Tyskland den såkaldte Schengen-aftale,
der indeholdt en generel målsætning om gradvist at
ophæve paskontrollen ved medlemslandenes fælles
grænser (de indre grænser). Aftalen fastlagde en
række mere konkrete forpligtelser for de
pågældende lande til at lempe deres
kontrolforanstaltninger både for personer og varer. Endvidere
indeholdt aftalen en række generelle bestemmelser, hvorefter
medlemslandene skulle styrke deres samarbejde om bekæmpelse
af international kriminalitet og illegal indvandring.
De nævnte lande underskrev
efterfølgende den 19. juni 1990 en konvention om
gennemførelse af Schengen-aftalen (Schengenkonventionen).
Konventionen er senere tiltrådt af Danmark, Finland,
Grækenland, Italien, Portugal, Spanien, Sverige og
Østrig. For Storbritannien, Irland, Island og Norge
gælder særlige regler.
De nye EU-medlemsstater (Bulgarien, Cypern,
Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet,
Slovenien, Tjekkiet og Ungarn) deltager på nuværende
tidspunkt ikke fuldt ud i Schengen-samarbejdet.
2.2. Lov nr. 418 af 10. juni
1997 om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen og
senere ændringer
Danmark undertegnede den 19. december 1996 en
aftale om tiltrædelse af Schengenkonventionen. Folketinget
bemyndigede ved lov nr. 418 af 10. juni 1997 regeringen til at
ratificere tiltrædelsesaftalen på Danmarks vegne (se
Folketingstidende 1996-97, forhandlingerne, sp. 5812, 7580 og 8283,
tillæg A, sp. 4694 og 4755, tillæg B, sp. 1057 og 1346,
og tillæg C, sp. 764). Ratifikationen fandt herefter sted den
23. september 1997.
Udover at bemyndige regeringen til at
ratificere den danske tiltrædelsesaftale indeholder loven
bestemmelser, der angår gennemførelsen af konventionen
i dansk ret, herunder bestemmelserne om
Schengen-informationssystemet.
Tiltrædelsesloven er siden ændret
ved lov nr. 227 af 2. april 2003 om ændring af reglerne om
grænseoverskridende observation og lov nr. 448 af 9. juni
2004 om indførelse af nye funktioner i
Schengen-informationssystemet, herunder i forbindelse med
terrorismebekæmpelse.
2.3. EU og
Schengen-samarbejdet
Ved Amsterdam-traktaten, der trådte i
kraft den 1. maj 1999, er Schengen-reglerne blevet integreret i Den
Europæiske Union. Dette er sket i form af en protokol knyttet
som bilag til Traktaten om Den Europæiske Union og Traktaten
om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
Af protokollens artikel 2 fremgår det,
at Schengen-reglerne, der nærmere er defineret i et bilag til
protokollen, fra datoen for Amsterdam-traktatens ikrafttræden
er gældende for EU-landene, bortset fra Irland og
Storbritannien. For Danmarks, Finlands og Sveriges vedkommende
følger det dog af artikel 2, stk. 2, at
Schengen-reglerne først skulle være gældende fra
den dato, som Rådet beslutter med enstemmighed blandt
Schengen-medlemslandene. Endvidere fremgår det af
protokollens artikel 6, at Island og Norge deltager som associeret
i gennemførelsen af Schengen-reglerne i EU.
Den 1. december 2000 traf Rådet
afgørelse om en fuldstændig gennemførelse af
Schengen-reglerne i forhold til Danmark og de øvrige
nordiske lande med virkning fra den 25. marts 2001, dog
således at reglerne vedrørende
Schengen-informationssystemet allerede blev bragt i anvendelse i
forhold til de nordiske lande med virkning fra den 1. januar
2001.
2.4. Særligt om
Schengenkonventionens afsnit IV om
Schengen-informationssystemet
Som led i Schengen-samarbejdet er der
oprettet et fælles informationssystem
(Schengen-informationssystemet), der ved hjælp af elektronisk
søgning giver de myndigheder, der er udpeget af
Schengen-landene, adgang til indberetninger om personer og
genstande til brug for grænsekontrollen og for anden politi-
og toldkontrol i de enkelte lande samt for administrationen af
udlændingelovgivningen. Schengen-informationssystemet
består af en national del i hvert medlemsland (N.SIS) og en
central teknisk støttefunktion (C.SIS), som er beliggende i
Strasbourg, Frankrig.
Bestemmelserne vedrørende
Schengen-informationssystemet (SIS) findes i Schengenkonventionens
afsnit IV (artikel 92 €" 119).
De nærmere bestemmelser om indberetning
i SIS er fastsat i artikel 95-100. Det drejer sig om indberetning
af:
€" personer, der ønskes udleveret
(artikel 95),
€" uønskede udlændinge, der
nægtes indrejse (artikel 96),
€" forsvundne personer eller personer, der
af hensyn til deres egen sikkerhed mv. midlertidigt bør
tages i varetægt (artikel 97),
€" vidner, personer, der er
indstævnet for en domstol som led i en straffesag på
grund af handlinger, som de retsforfølges for, eller
personer som skal have forkyndt en strafferetlig dom eller en
tilsigelse til afsoning af frihedsstraf (artikel 98),
€" personer og genstande med henblik
på diskret overvågning eller målrettet kontrol
(artikel 99) og
€" genstande, der eftersøges med
henblik på beslaglæggelse, eller som er bevismidler i
en straffesag (artikel 100).
Schengenkonventionens artikel 101 indeholder
regler om, hvilke myndigheder, der har adgang til oplysninger i
SIS, mens artikel 102-118 indeholder regler om beskyttelse og
sikring af oplysninger i SIS. Konventionens artikel 119 indeholder
regler om fordeling af omkostningerne i forbindelse med etablering
og brug af Schengen-informationssystemet.
Ved forordning nr. 871/2004 af 29. april 2004
og Rådets afgørelse 2005/211/RIA af 24. februar 2005
er der indført visse nye funktioner i
Schengen-informationssystemet, bl.a. med henblik på
terrorismebekæmpelse. Der er således bl.a. etableret
udvidet adgang for udlændingemyndighederne til systemet samt
som noget nyt adgang for Europol og de nationale medlemmer af
Eurojust til bestemte typer oplysninger i SIS (artikel 101, artikel
101A og artikel 101B). Endvidere er der bl.a. sket en udvidelse af
de kategorier af oplysninger, der kan indberettes (artikel 99 og
artikel 100), ligesom der er indført en pligt til at
registrere hver enkelt overførsel af personoplysninger i den
nationale del af SIS (artikel 103).
Ved forordning nr. 1160/2005 af 6. juli 2005
er der etableret adgang til Schengen-informationssystemet for de
tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af
registreringsattester for motorkøretøjer, til
bestemte typer oplysninger i SIS (artikel 102A).
Da Schengen-reglerne ved Amsterdam-traktatens
ikrafttræden den 1. maj 1999 blev integreret i Den
Europæiske Union, blev der ikke taget stilling til
retsgrundlaget for Schengenkonventionens bestemmelser
vedrørende Schengen-informationssystemet. Disse bestemmelser
betragtes derfor som retsakter baseret på afsnit VI i
Traktaten om Den Europæiske Union (TEU), jf. artikel 2,
stk. 1, sidste punktum, i Protokollen om integrationen af
Schengen-reglerne i Den Europæiske Union
(Schengen-protokollen), der ved Amsterdam-traktaten er knyttet som
bilag til TEU og Traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab (TEF).
Det følger imidlertid af artikel 5 i
Schengen-protokollen, at forslag og initiativer til udbygning af
Schengen-reglerne er underlagt de relevante traktatbestemmelser.
Dette gælder, selvom Rådet ikke har fastsat
retsgrundlaget for de Schengen-regler, der udbygges. Betydningen
heraf er, at nye forslag og initiativer til retsakter til udbygning
af Schengen-reglerne skal fremsættes med hjemmel i de
relevante traktatbestemmelser, herunder de relevante
hjemmelsbestemmelser der måtte findes i TEF afsnit IV (visum,
asyl og indvandring mv.) €" hvilket gælder, uanset at de
oprindelige bestemmelser i Schengenkonventionen betragtes som
retsakter baseret på TEU afsnit VI (strafferet og
politisamarbejde).
I overensstemmelse hermed har Kommissionen
som tidligere nævnt i maj 2005 fremlagt forslag til tre
retsakter, der tilsammen skal udgøre retsgrundlaget for SIS
II. Der er tale om et forslag til en rådsforordning med
hjemmel i TEF afsnit IV (visum, asyl og indvandring mv.), et
forslag til en rådsafgørelse med hjemmel i TEU afsnit
VI (strafferet og politisamarbejde) og et forslag til en
rådsforordning med hjemmel i TEF afsnit V (fælles
transportpolitik).
Rådet har den 20. december 2006
vedtaget forordningen om oprettelse, drift og brug af anden
generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) samt
forordningen om
motorkøretøjsregistreringsmyndigheders adgang til
visse oplysninger i SIS II. Der er i oktober 2006 opnået
enighed i Rådet om et udkast til rådsafgørelse
om oprettelse, drift og brug af anden generation af
Schengen-informationssystemet (SIS II). Dette udkast kan dog endnu
ikke vedtages som følge af parlamentariske forbehold,
herunder fra dansk side.
2.5. Danmarks stilling i
forbindelse med rådsafgørelsen og forordningen om
oprettelse, drift og brug af anden generation af
Schengen-informationssystemet (SIS II) samt forordningen om adgang
til SIS II for de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for
udstedelse af registreringsattester for
motorkøretøjer
Ifølge artikel 1 i Protokollen om
Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse
af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i
TEF, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de
foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit,
bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Rådsafgørelsen om oprettelse,
drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet
(SIS II) har hjemmel i TEU afsnit VI. Forordningen om oprettelse,
drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet
(SIS II) har derimod hjemmel i TEF afsnit IV.
Den samtidige fremsættelse af et
forslag til forordning i medfør af TEF afsnit IV og et
forslag til rådsafgørelse i medfør af TEU
afsnit VI skal som tidligere nævnt ses i sammenhæng
med, at SIS II har betydning dels for det fællesskabsretlige
samarbejde om visum, asyl og indvandring m.v. (TEF afsnit IV), dels
for det mellemstatslige samarbejde på det politimæssige
og strafferetlige område (TEU afsnit VI).
Mens Danmark således deltager i
vedtagelsen af rådsafgørelsen, har Danmark som
følge af forbeholdet vedrørende retlige og indre
anliggender ikke deltaget i Rådets vedtagelse af
forordningen. Forordningen vil således ikke være
bindende for og ikke finde anvendelse i Danmark.
Det fremgår imidlertid af forordningens
præambel, at der er tale om en retsakt til udbygning af
Schengenreglerne.
Inden 6 måneder efter at Rådet
har truffet afgørelse om et forslag til udbygning af
Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten
(TEF), træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt man vil
gennemføre denne afgørelse i sin nationale
lovgivning, jf. artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling. Hvis
Danmark beslutter sig herfor, vil denne afgørelse skabe en
folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige
Schengen-lande.
Hvis Danmark beslutter ikke at
gennemføre en afgørelse som nævnt ovenfor,
overvejer Schengen-landene, hvilke passende foranstaltninger der
skal træffes, jf. protokollens artikel 5, stk. 2.
Danmarks deltagelse i Schengen-samarbejdet og
Danmarks deltagelse i vedtagelsen af rådsafgørelsen om
oprettelse, drift og brug af anden generation af
Schengen-informationssystemet (SIS II), samt forordningens
nære sammenhæng med rådsafgørelsen, jf.
pkt. 3 og 4 nedenfor, taler for, at Danmark gennemfører
forordningen i sin lovgivning. I overensstemmelse hermed vil
regeringen som tidligere nævnt inden for den nævnte
frist tilkendegive, at Danmark ønsker at gennemføre
forordningen i dansk ret.
Forordningen om adgangen til SIS II for de
tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af
registreringsattester for motorkøretøjer, har hjemmel
i TEF afsnit V om det fællesskabsretlige samarbejde om
transport. Denne forordning finder således direkte anvendelse
i Danmark og kræver således ingen
gennemførelsesforanstaltninger i form af
lovændringer.
3. Udkast til
rådsafgørelse om oprettelse, drift og brug af anden
generation af Schengen-informationssystemet (SIS II)
3.1. Indledende
bemærkninger
Som anført ovenfor under pkt. 1, er
der i EU opnået enighed om et udkast til
rådsafgørelse om oprettelse, brug og drift af anden
generation af Schengen-informationssystemet (SIS II).
Den pågældende
rådsafgørelse skal vedtages i henhold til Traktaten om
den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 30,
stk. 1, litra a (operativt samarbejde mellem bl.a.
politimyndigheder) og litra b (analyse og udveksling af oplysninger
navnlig via Europol), artikel 31, litra a (strafferetligt
samarbejde mellem kompetente myndigheder, herunder via Eurojust) og
litra b (lettelse af udlevering mellem medlemsstaterne) samt
artikel 34, stk. 2, litra c (forenelighed mellem
medlemsstaternes gældende regler).
Rådsafgørelsen vil, for så
vidt angår de forhold, der er omfattet af EU-traktatens
anvendelsesområde (søjle 3), træde i stedet for
Schengenkonventionens artikel 64 samt bestemmelserne i
konventionens afsnit IV om Schengen-informationssystemet €"
med undtagelse af bestemmelsen i artikel 102 A (om
motorkøretøjsregistreringsmyndigheders adgang til SIS
II).
I det følgende redegøres der
for bestemmelserne i udkastet til rådsafgørelse, som
er medtaget som bilag 2 til lovforslaget.
3.2. Generelle bestemmelser
3.2.1. Rådsafgørelsen
fastsætter i artikel 1, at der oprettes en anden generation
af Schengen-informationssystemet, det såkaldte SIS II.
Af bestemmelsen følger, at
formålet med SIS II er €" ved hjælp af
oplysningerne i systemet €" at sikre et højt
sikkerhedsniveau inden for EU€™s område med
frihed, sikkerhed og retfærdighed, herunder at bevare den
offentlige sikkerhed og den offentlige orden og beskytte
sikkerheden på medlemsstaternes område, samt sikre
anvendelsen af EF-traktatens bestemmelser om persontrafik.
Rådsafgørelsens artikel 1
viderefører (med en lidt anden ordlyd) det formål med
Schengen-informationssystemet, som i dag følger af
Schengenkonventionens artikel 93.
Herudover fastlægges det i
rådsafgørelsens artikel 2, at denne fastsætter
betingelser og procedurer for behandling af indberetninger i SIS II
og for udveksling af supplerende og uddybende oplysninger til brug
i politisamarbejdet og det retlige samarbejde i straffesager.
Rådsafgørelsen fastsætter endvidere regler for
SIS II€™s tekniske struktur, regler om ansvar mv.
Bestemmelsen må anses for at være af oplysende
karakter.
3.2.2. Med rådsafgørelsen
(artikel 3) indføres der en række definitioner, som i
dag ikke findes i Schengenkonventionen, men som svarer til den
almindelige forståelse af de pågældende
begreber.
Det følger af bestemmelsen, at en
»indberetning« er et sæt oplysninger, der
indlæses i SIS II for at sætte de kompetente
myndigheder i stand til at identificere en person eller en genstand
med henblik på at træffe en særlig
forholdsregel.
»Supplerende oplysninger« er
oplysninger, som ikke lagres i SIS II, men som har tilknytning til
indberetninger i SIS II, og som udveksles for at gøre det
muligt for medlemsstaterne at konsultere og informere hinanden,
f.eks. når en søgning har givet et positivt resultat,
eller når en krævet forholdsregel ikke kan
iværksættes.
»Uddybende oplysninger« er
oplysninger, der er lagret i SIS II og har tilknytning til
indberetninger i SIS II.
Ved »personoplysninger«
forstås enhver form for information om en identificeret eller
identificerbar fysisk person, og ved »behandling af
personoplysninger« forstås enhver operation €" med
eller uden brug af elektronisk databehandling €" som
personoplysninger gøres til genstand for. Disse begreber er
defineret i overensstemmelse med definitionerne i artikel 2 i
persondatadirektivet.
Af bestemmelsen fremgår endelig, at
enhver henvisning til rammeafgørelsen om den
europæiske arrestordre skal forstås som omfattende de
tilsvarende bestemmelser i aftaler indgået mellem EU og
tredjelande med henblik på overgivelse af personer på
grundlag af en arrestordre, som sendes via
Schengen-informationssystemet.
3.2.3. SIS II€™s tekniske struktur
og driftsmåder er reguleret i rådsafgørelsens
artikel 4, som i det væsentlige viderefører den
nuværende ordning, som Schengen-informationssystemet bygger
på, jf. herved Schengenkonventionens artikel 92,
stk. 1-3.
I overensstemmelse hermed følger det
af rådsafgørelsens artikel 4, at SIS II skal
udgøres af et centralt system, der består af en
teknisk støttefunktion, som indeholder referencedatabasen
for SIS II, samt af en ensartet national grænseflade, en
national del i hver enkelt medlemsstat og en
kommunikationsinfrastruktur mellem støttefunktionen og den
nationale grænseflade.
SIS II-oplysninger indlæses,
ajourføres, slettes og søges via de forskellige
nationale systemer, der kan indeholde en datafil, som indeholder en
fuldstændig eller delvis kopi af SIS II-databasen.
Som noget nyt sammenlignet med den
gældende ordning kan en medlemsstat vælge ikke at
oprette en national kopi af SIS II-databasen, men i stedet €"
via sin nationale del €" søge direkte i den centrale
database. Fra dansk side påtænker man ikke at
gøre brug af denne mulighed, idet der som hidtil bør
anvendes en national kopi af SIS II, som giver mulighed for i vidt
omfang at (gen)anvende de eksisterende tekniske løsninger
på området.
Der kan (ligesom i dag) ikke søges
direkte i andre medlemsstaters nationale del af SIS II.
Den tekniske støttefunktion, som
indeholder SIS II-databasen, skal (som hidtil) ligge i Strasbourg,
Frankrig. Desuden skal der etableres et centralt backup-system i
Sankt Johann im Pongau, Østrig. Det centrale system skal
stille de tjenester til rådighed, som er nødvendige
for ajourføring af og søgninger i SIS II-databasen.
Herudover sørger det centrale system for
online-ajourføring af de nationale kopier samt
synkronisering og sammenhæng mellem de nationale kopier og
SIS II-databasen.
3.2.4. Betalingerne til det centrale
Schengen-informationssystem er hidtil blevet dækket via
medlemsstatsbidrag, jf. konventionens artikel 92, stk. 3,
sammenholdt med artikel 119, stk. 1.
Efter rådsafgørelsens artikel 5,
stk. 1 og 2, vil udgifterne i forbindelse med oprettelse,
drift og vedligeholdelse af det centrale SIS II og
kommunikationsinfrastrukturen fremover skulle afholdes over
EU€™s budget.
For så vidt angår udgifterne til
oprettelse, drift og vedligeholdelse af det enkelte nationale
system, skal disse som hidtil dækkes af medlemsstaterne selv,
jf. i den forbindelse Schengenkonventionens artikel 92,
stk. 2, og artikel 119, stk. 2.
3.3. Medlemsstaternes
ansvar
3.3.1. Efter rådsafgørelsens
artikel 6 er hver enkelt medlemsstat €" ligesom i dag €"
selv ansvarlig for at oprette, drive og vedligeholde sin nationale
del samt forbinde denne med kommunikationsinfrastrukturen. Der
henvises til Schengenkonventionens artikel 92, stk. 2.
3.3.2. I dag kan der alene indberettes meget
begrænsede oplysninger i Schengen-informationssystemet, og
søgninger heri vil derfor ofte skulle suppleres af
yderligere oplysninger. Hvis Danmark f.eks. har foretaget en
indberetning i SIS med henblik på eftersøgning af en
person, der ønskes udleveret til retsforfølgning her
i landet, vil det Schengen-land, hvori den eftersøgte person
antræffes, efter omstændighederne kunne have behov for
yderligere oplysninger om den pågældende for at kunne
behandle sagen om udlevering til Danmark. Der vil eksempelvis kunne
være behov for nærmere oplysninger om
fængslingsgrundlag og om det eller de forhold, som ligger til
grund for eftersøgningen af den pågældende, samt
om de relevante straffebestemmelser i sagen.
På den baggrund er der i hvert enkelt
Schengen-land €" i tilknytning til den nationale del af
Schengen-informationssystemet €" etableret et såkaldt
Sirene-kontor, som står for udvekslingen af supplerende
oplysninger, som er nødvendige i forbindelse med
indberetninger, jf. Schengen-konventions artikel 92,
stk. 4.
Herudover følger det af
Schengenkonventionens artikel 108, at hver medlemsstat skal udpege
en central myndighed, der er ansvarlig for, at den nationale del af
Schengen-informationssystemet fungerer korrekt. Medlemsstaten
foretager sine indberetninger gennem denne myndighed.
Dette system videreføres for så
vidt angår SIS II i medfør af
rådsafgørelsens artikel 7, hvorefter hver medlemsstat
skal udpege et nationalt N.SIS II-kontor, der har det overordnede
ansvar for medlemsstatens nationale system, og gennem hvilket
medlemsstaten skal foretage sine indberetninger, samt et
Sirene-kontor, som skal sikre udvekslingen af supplerende
oplysninger samt kontrollere kvaliteten af de oplysninger, der
læses ind i SIS II, herunder oplysningernes tekniske
overensstemmelse med bestemmelserne i rådsafgørelsen.
De enkelte medlemsstater skal underrette den centrale
forvaltningsmyndighed for SIS II om, hvilke myndigheder der
udpeges.
3.3.3. Som anført ovenfor under pkt.
3.3.2. udveksles supplerende oplysninger i dag gennem de nationale
Sirene-kontorer. Supplerende oplysninger kun må anvendes til
det formål, de er meddelt til. Det betyder bl.a., at
supplerende oplysninger, der er videregivet til brug for
behandlingen af en sag om udlevering af en eftersøgt person
til Danmark, kun kan anvendes til brug for den konkrete
udleveringssag.
Medlemsstaternes udveksling af supplerende
oplysninger sker allerede i dag i henhold til den såkaldte
Sirene-håndbog, der indeholder detaljerede bestemmelser
herom. Sirene-håndbogen er imidlertid ikke på
nuværende tidspunkt omtalt i Schengenkonventionen.
Det vil fremover følge direkte af
rådsafgørelsens artikel 8, at supplerende oplysninger
skal udveksles ved hjælp af kommunikationsinfrastrukturen og
i overensstemmelse med Sirene-håndbogen, hvis indhold
fastsættes af Kommissionen med bistand fra et udvalg
bestående af repræsentanter for medlemsstaterne.
Herudover fastsættes det €" som
noget nyt €" at andre medlemsstaters anmodninger om
supplerende oplysninger skal besvares snarest muligt.
3.3.4. Medlemsstaterne har i dag ansvaret for
at sikre, at der er identitet mellem de nationale databaser, samt
sikre kompatibilitet mellem deres respektive nationale dele og den
centrale, tekniske støttefunktion, jf. Schengenkonventionens
artikel 92, stk. 2.
Dette videreføres efter
rådsafgørelsens artikel 9, som fastsætter, at
medlemsstaterne ved oprettelsen af deres nationale system skal
overholde de protokoller og tekniske procedurer, der er fastsat med
henblik på at sikre, at der er kompatibilitet mellem den
nationale del og det centrale SIS II (den tekniske
støttefunktion).
Herudover skal de medlemsstater, der anvender
en national kopi, sikre €" via automatiske
ajourføringer €" at de oplysninger, som er lagret i den
nationale kopi, er identiske med SIS II-databasen, samt at en
søgning i den nationale kopi giver et søgeresultat,
der svarer til det resultat, en søgning direkte i SIS
II-databasen giver. Bestemmelsen stiller alene krav til resultatet
af en søgning og indebærer således ikke, at
medlemsstaterne skal anvende identiske søgekriterier.
3.3.5. Schengenkonventionens artikel 118,
stk. 1, indeholder i dag bestemmelser om, hvilke
foranstaltninger medlemsstaterne skal træffe for at beskytte
oplysninger i deres nationale dele af
Schengen-informationssystemet.
De gældende krav til datasikkerheden
videreføres og udbygges i rådsafgørelsens
artikel 10, hvoraf det følger, at hver medlemsstat
træffer de nødvendige foranstaltninger i relation til
sin nationale del med henblik på at sikre sikkerhed og
fortrolighed omkring SIS II og oplysningerne heri. Disse
foranstaltninger omfatter vedtagelse af en sikkerhedsplan, fysisk
beskyttelse af oplysningerne, kontrol med fysisk adgang til
anlæggene, kontrol med databærere, kontrol med
optagelse af oplysninger i systemet, brugerkontrol, adgangskontrol
i forhold til forskellige kategorier af oplysninger, udarbejdelse
af personaleprofiler for personer med afgang til systemet, kontrol
med videregivelse, efterfølgende kontrol med
indlæsning, kontrol med overførsel af oplysninger og
kontrol med egne sikkerhedsforanstaltninger. Det følger
videre af artikel 10, stk. 2, at tilsvarende foranstaltninger
skal træffes for så vidt angår udveksling af
supplerende oplysninger.
Navnlig pligten til at udarbejde
sikkerhedsplaner, pligten til fysisk at beskytte oplysningerne,
pligten til at udarbejde personaleprofiler og pligten til at
foretage egenkontrol af sikkerhedsforanstaltningerne er udtryk for
nyskabelser.
3.3.6. Rådsafgørelsen indeholder
€" i modsætning til den gældende
Schengen-konvention €" udtrykkelige regler om fortrolighed i
medlemsstaterne.
Efter rådsafgørelsens artikel 11
skal medlemsstaterne pålægge alle personer og organer,
der skal arbejde med oplysninger fra SIS II eller med supplerende
oplysninger, tavshedspligt i overensstemmelse med national
lovgivning. Denne pligt fortsætter med at bestå, efter
de pågældende personer er fratrådt deres
stilling, eller efter de pågældende organers virksomhed
er ophørt.
3.3.7. Efter Schengenkonventionens artikel
103 skal den myndighed, der forvalter den nationale database,
registrere hver enkelt overførsel af personoplysninger i den
nationale del af Schengen-informationssystemet for at kontrollere,
om søgningen er tilladt.
Denne forpligtelse videreføres og
udbygges i rådsafgørelsens artikel 12, hvorefter
medlemsstaterne skal påse, at enhver adgang til og udveksling
af personoplysninger med det centrale system eller i nationale
kopier heraf registreres i det nationale system, med henblik
på at kontrollere søgningens og databehandlingens
lovlighed, samt for at udøve egenkontrol og derved sikre den
nationale del af SIS II€™s korrekte funktion samt
dataintegriteten og -sikkerheden.
Medlemsstaterne er dog ikke forpligtet til at
registrere de systemtekniske udvekslinger af oplysninger med det
centrale SIS II, der finder sted i forbindelse med opdateringer mv.
af de nationale dele af SIS II.
De registreringer, som skal foretages, skal
€" som noget nyt €" navnlig vise indberetningernes
hidtidige forløb, dato og tidspunkt for overførslen
af oplysninger, oplysninger anvendt til søgningen, en
henvisning til de overførte oplysninger samt navn på
myndigheden og den person, der er ansvarlig for behandlingen af
oplysningerne. Samtidig fastsættes det, at de nationale
datatilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for at kontrollere
anvendelsen af SIS II-oplysninger, skal have adgang til
registreringerne.
Registreringerne må €" som hidtil
€" kun anvendes til at kontrollere søgningens og
databehandlingens lovlighed og skal som udgangspunkt slettes
tidligst ét år og seneste tre år efter deres
oprettelse.
3.3.8. Efter rådsafgørelsens
artikel 13 skal medlemsstaterne sikre, at enhver myndighed med
adgang til SIS II-oplysninger træffer de foranstaltninger,
der er nødvendige for at sikre overholdelsen af reglerne i
rådsafgørelsen, og i nødvendigt omfang
samarbejder med den nationale datatilsynsmyndighed (krav om
egenkontrol).
Den gældende Schengenkonvention
indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse.
3.3.9. Efter rådsafgørelsens
artikel 14 skal personale, som skal behandle oplysninger, der er
lagret i SIS II, forudgående uddannes i datasikkerhed og
reglerne om databeskyttelse samt orienteres om relevante
lovovertrædelser og sanktioner.
Den gældende Schengenkonvention
indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse.
3.4. Den driftsmæssige
ledelse
3.4.1. Den driftsmæssige ledelse af det
centrale SIS (den tekniske støttefunktion) varetages i dag
af Frankrig, jf. Schengenkonventionens artikel 92, stk. 3.
Efter rådsafgørelsens artikel 15
skal det fremover €" efter en overgangsperiode €"
være en forvaltningsmyndighed, der finansieres over
EU€™s budget, som skal være ansvarlig for den
operationelle forvaltning af den centrale del af SIS II. Ved
operationel forvaltning forstås alle de opgaver, der er
nødvendige for, at det centrale SIS II kan fungere
døgnet rundt, herunder bl.a. vedligeholdelse og teknisk
udvikling. Forvaltningsmyndigheden skal endvidere være
ansvarlig for visse nærmere definerede opgaver i forbindelse
med kommunikationsinfrastrukturen, herunder tilsyn, sikkerhed samt
koordinering af kontakten mellem medlemsstaterne og udbyderen af
infrastrukturen.
Kommissionen skal efter
rådsafgørelsens artikel 15 have ansvaret for alle
andre opgaver vedrørende kommunikationsinfrastrukturen,
særligt opgaver i forbindelse med budgetimplementering,
erhvervelse og fornyelse samt kontraktmæssige forhold.
I en overgangsperiode, indtil
forvaltningsmyndigheden overtager den operationelle forvaltning af
det centrale SIS II, skal denne varetages af Kommissionen.
Kommissionen kan dog for at sikre en gnidningsløs overgang
mellem det eksisterende Schengen-informationssystem og SIS II
€" efter underretning af Europa-Parlamentet og Rådet
€" vælge at uddelegere denne opgave samt
budgetimplementeringen til kompetente nationale myndigheder.
Delegationen skal ske i henhold til en række nærmere
angivne kriterier, såsom erfaring med drift af et
sådant system, uddannet personale mv. Disse kriterier er
fastsat med henblik på, at Frankrig, der som ovenfor
anført i dag varetager den driftsmæssige ledelse af
det centrale SIS, midlertidigt kan varetage den operationelle
ledelse af SIS II.
Det følger af de indledende
betragtninger til rådsafgørelsen, at
overgangsperioden, før forvaltningsmyndigheden overtager
driften af SIS II, bør være på højst fem
år fra datoen for afgørelsens anvendelse. Der er ikke
i rådsafgørelsen taget stilling til, hvilken status
forvaltningsmyndigheden skal have. I en fælles
erklæring fra Kommissionen, Rådet og
Europa-Parlamentet, som er knyttet til rådsafgørelsens
artikel 15, opfordres Kommissionen dog til €" på
baggrund af en konsekvensanalyse €" at fremsætte de
forslag til lovgivning, som er nødvendige for at overlade
den langsigtede operationelle forvaltning af SIS II til et
EU-agentur. Kommissionen forpligter sig til at fremsætte
sådanne forslag senest to år efter
rådsafgørelsens ikrafttræden, og
Europa-Parlamentet og Rådet forpligter sig til at behandle
disse forslag hurtigst muligt, således at agenturet kan
indlede sin virksomhed senest fem år efter
rådsafgørelsens anvendelse.
3.4.2. Efter rådsafgørelsens
artikel 16 skal forvaltningsmyndigheden (i relation til den
centrale SIS II) og Kommissionen (i relation til
kommunikationsinfrastrukturen) træffe de samme
sikkerhedsmæssige foranstaltninger, som det påhviler
medlemsstaterne at træffe i relation til den nationale del af
SIS II (efter rådsafgørelsens artikel 10).
Det samme gælder med hensyn til
spørgsmålet om fortrolighed
(rådsafgørelsens artikel 17) og opbevaring af
registreringer på centralt plan (rådsafgørelsens
artikel 18), hvor der således også stilles krav om, at
forvaltningsmyndigheden lever op til krav, som svarer til, hvad der
gælder for medlemsstaterne for så vidt angår den
nationale del af SIS II.
Der henvises herom nærmere til punkt
3.3.5.-3.3.7. ovenfor.
3.4.3. Den nuværende Schengenkonvention
indeholder ingen bestemmelser, der omhandler information til
offentligheden om Schengen-informationssystemet.
Et sådant krav indføres efter
rådsafgørelsens artikel 19, som foreskriver, at
Kommissionen i samarbejde med de nationale datatilsynsmyndigheder
og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse i
forbindelse med opstarten af SIS II skal iværksætte en
informationskampagne, som informerer offentligheden om SIS
II€™s formål og indhold, om hvilke myndigheder,
der har adgang til systemet, samt om enkeltpersoners rettigheder.
Tilsvarende informationskampagner skal regelmæssigt gentages
af de enkelte medlemsstaters datatilsynsmyndigheder og Den
Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, ligesom
medlemsstaterne generelt skal orientere deres borgere om SIS
II.
3.5. Kategorier af oplysninger,
som kan indberettes i SIS II, og mulighederne for at indsætte
påtegninger
3.5.1. Reglerne for optagelse af
indberetninger og indlæsning af personoplysninger i
Schengen-informationssystemet findes i dag i Schengenkonventionens
artikel 94, stk. 1-3. Disse regler indeholder bl.a. en
udtømmende opregning af, hvilke personoplysninger, der kan
medtages i en indberetning. Andre personoplysninger end de, der er
nævnt i artikel 94, stk. 3, må ikke optages i
Schengen-informationssystemet, som derfor kun indeholder entydige
og kortfattede personoplysninger, herunder navnlig oplysninger, der
kan danne grundlag for en sikker identifikation af den
indberettede.
Med rådsafgørelsens artikel 20
og 21 sker der en indholdsmæssig videreførelse af de
gældende bestemmelser i Schengenkonventionens artikel 94,
stk. 1-2.
Herudover betyder
rådsafgørelsens artikel 20, at der kan ske
indlæsning af oplysninger om efternavn(e), fornavn(e),
fødselsnavn, tidligere anvendte navne, eventuelle
kaldenavne, særlige fysiske kendetegn af objektiv og blivende
karakter, fødselssted og fødselsdato, køn,
fotografier, fingeraftryk, nationalitet(er), om vedkommende er
bevæbnet, voldelig eller er flygtet, indberetningsgrund, den
indberettende myndighed, en henvisning til den afgørelse,
der ligger til grund for indberetningen, oplysninger om
forholdsregler, en henvisning til andre indberetninger, der er
foretaget i SIS II vedrørende samme person (i form af en
sammenkobling mellem flere indberetninger) samt oplysning om typen
af lovovertrædelse.
I forhold til i dag er det nye, at der
fremover kan medtages biometriske oplysninger (fotografi og
fingeraftryk), oplysninger om den indberettende myndighed, en
henvisning til den afgørelse, der ligger til grund for
indberetningen samt en henvisning til andre indberetninger, der er
foretaget i SIS II vedrørende samme person (i form af en
sammenkobling mellem flere indberetninger).
I rådsafgørelsens artikel 23
fastsættes det herudover €" ligeledes som noget nyt
€" at der ikke kan ske indberetning af personer i SIS II, hvis
ikke der (som minimum) indlæses oplysninger om efternavn(e)
og fornavn(e), fødselsnavn(e) og tidligere anvendte navne og
eventuelle særskilt registrerede kaldenavne, køn samt
oplysninger om de forholdsregler, der skal tages, og €" hvor
det er relevant €" en henvisning til den afgørelse, der
ligger til grund for indberetningen. Udover disse oplysninger skal
alle de øvrige oplysninger (der er anført i
rådsafgørelsens artikel 20, stk. 2)
indlæses, i det omfang de er til rådighed.
Formålet med denne regel, som ikke
findes i Schengenkonventionen, er at sikre, at en indberetning i
SIS II indeholder tilstrækkelige oplysninger til at kunne
danne grundlag for en entydig og sikker identifikation af den
indberettede.
Ifølge rådsafgørelsens
artikel 20 skal Kommissionen €" ligeledes som noget nyt
€" under anvendelse af den komitologiprocedure, som er
beskrevet i rådsafgørelsens artikel 61,
fastsætte tekniske regler vedrørende indlæsning,
ajourføring, sletning og søgning af oplysninger
omfattet af denne bestemmelse. De tekniske regler, som er
nødvendige for at søge i de oplysninger, der er
medtaget i indberetninger i SIS II, skal være tilsvarende for
søgninger i den centrale SIS II-database og for
søgninger i nationale kopier og tekniske kopier.
Formålet hermed er at sikre, at en søgning i en
national database giver samme resultat som en søgning i den
centrale SIS II-database.
3.5.2. Som anført ovenfor under pkt.
3.5.1. åbnes der efter rådsafgørelsen €"
som noget nyt €" mulighed for at indlægge fotografier og
fingeraftryk i SIS II.
Efter rådsafgørelsens artikel 22
kan sådanne biometriske data dog kun indlæses i SIS II
efter en særlig kvalitetskontrol, der skal sikre, at disse
data er tilstrækkeligt entydige. De nærmere
specifikationer fastsættes i komitologi-proceduren.
Fotografier og fingeraftryk må €"
efter rådsafgørelsens artikel 22 €" kun anvendes
til at bekræfte identiteten af en person, der er fundet som
følge af en såkaldt alfanumerisk søgning i SIS
II, dvs. ved at der er søgt på andre oplysninger (end
fotoet eller fingeraftrykket). Fingeraftryk vil dog, så snart
det er teknisk muligt, også kunne anvendes til direkte
identifikation af en person. Inden denne funktion implementeres i
SIS II, skal Kommissionen forelægge en rapport, der beskriver
den nødvendige teknologis tilgængelighed, for
Europa-Parlamentet til høring.
3.5.3. Efter de gældende regler kan en
medlemsstat, som finder, at det ikke vil være foreneligt med
dens nationale lovgivning, internationale forpligtelser eller
væsentlige nationale hensyn at iværksætte de
foranstaltninger, der er knyttet til en indberetning i
Schengen-informationssystemet efter konventionens artikel 95
(anholdelse med henblik på udlevering), artikel 97
(forsvundne personer eller personer, der midlertidigt bør
tages i varetægt) eller artikel 99 (diskret overvågning
eller målrettet kontrol), få indberetningen forsynet
med en påtegning om, at de pågældende
foranstaltninger ikke vil blive foretaget på den
pågældende medlemsstats område. De øvrige
deltagende lande skal konsulteres herom. Hvis den indberettende
part ikke trækker indberetningen tilbage, bevares den i fuldt
omfang for de øvrige deltagende lande.
Denne ordning videreføres med enkelte
ændringer i rådsafgørelsens artikel 24. Det kan
bl.a. nævnes, at hvis den indberettende medlemsstat i
særligt hastende og alvorlige tilfælde anmoder om, at
de nødvendige forholdsregler bliver truffet straks,
undersøger den fuldbyrdende medlemsstat, om den kan
trække sin påtegning tilbage. Hvis det er
tilfældet, tager den fuldbyrdende stat de nødvendige
skridt for at sikre, at forholdsreglerne træffes
øjeblikkeligt. En tilsvarende regel gælder i dag alene
for indberetninger vedrørende personer, der begæres
anholdt med henblik på udlevering, jf. Schengenkonventionens
artikel 95, stk. 4.
For at sætte medlemsstaterne i stand
til at afgøre, om de skal anmode om at få indsat en
påtegning, indeholder rådsafgørelsens artikel 24
som noget nyt regler om automatisk besked til medlemsstaterne
€" via udveksling af supplerende oplysninger €" om nye
indberetninger, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 26
(om personer, der begæres anholdt med henblik på
udlevering).
3.5.4. Efter Schengenkonventionens artikel
95, stk. 6, har en medlemsstat ikke pligt til at
iværksætte de ønskede foranstaltninger i
forbindelse med en indberetning med henblik på anholdelse og
efterfølgende udlevering, såfremt den person, der
ønskes udleveret, er statsborger i den
pågældende medlemsstat.
Med indførelsen af den
europæiske arrestordre har en medlemsstat ikke længere
mulighed for at afvise at udlevere en person alene med den
begrundelse, at vedkommende er statsborger i den
pågældende medlemsstat. En medlemsstat kan dermed
heller ikke længere automatisk bede om at få indsat en
påtegning på alle indberetninger med henblik på
udlevering, der vedrører den pågældende
medlemsstats egne statsborgere.
På den baggrund er der i
rådsafgørelsens artikel 25 indsat en bestemmelse,
hvorefter påtegninger, der forbyder anholdelse med henblik
på udlevering, kun kan indsættes i tilknytning til en
indberetning, der er sket i henhold til en europæisk
arrestordre, hvis den kompetente judicielle myndighed i henhold til
national lovgivning har afvist at efterkomme en europæisk
arrestordre, fordi der foreligger en grund til at afslå
fuldbyrdelse, og hvis påtegningen er krævet indsat.
En medlemsstats kompetente judicielle
myndighed kan dog €" på grundlag af en generel instruks
eller i et specifikt tilfælde €" kræve, at der
indsættes en påtegning, hvis det står klart, at
fuldbyrdelse af den europæiske arrestordre vil skulle
afslås. Det betyder, at det danske Sirene-kontor €" i
henhold til en generel instruks fra Justitsministeriet, der en den
kompetente myndighed i Danmark €" vil kunne anmode en anden
EU-medlemsstat om, at der indsættes en påtegning
på en indberetning vedrørende en europæisk
arrestordre, hvis det står klart, at fuldbyrdelse af den
europæiske arrestordre vil skulle afslås i Danmark.
Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis der er
tale om en overtrædelse, der ikke er på den
såkaldte positivliste, og som ikke er strafbar i Danmark.
3.6. Indberetninger
vedrørende personer, der begæres anholdt med henblik
på udlevering
3.6.1. Schengenkonventionens artikel 95
indeholder regler om indberetninger vedrørende personer, der
begæres anholdt med henblik på udlevering. Disse regler
omfatter i dag også indberetninger vedrørende
personer, der begæres anholdt med henblik på
overgivelse på grundlag af en europæisk arrestordre,
idet konventionen ikke indeholder særlige regler herom.
Konventionens artikel 95, stk. 1,
videreføres i rådsafgørelsens artikel 26, der
udtrykkeligt henviser til indberetninger i relation til en
europæisk arrestordre eller på grundlag af en
arrestordre udstedt i overensstemmelse med en aftale mellem EU og
et tredjeland (der deltager i Schengen-samarbejdet).
Schengenkonventionen indeholder i dag ikke
regler, der giver mulighed for at indlæse en europæisk
arrestordre i Schengen-informationssystemet. Disse oplysninger
udveksles derfor i dag via medlemsstaternes Sirene-kontorer i form
af supplerende oplysninger.
Fremover etableres der adgang til at
indlæse europæiske arrestordrer i SIS II, jf.
rådsafgørelsens artikel 27, hvoraf det fremgår,
at i de tilfælde, hvor en person begæres anholdt med
henblik på overgivelse på grundlag af en
europæisk arrestordre, skal den indberettende medlemsstat
indlæse en kopi af den originale europæiske arrestordre
i SIS II. Medlemsstaten kan desuden vælge at indlæse en
kopi af en oversættelse af den europæiske arrestordre
til et eller flere af EU-institutionernes officielle sprog, men
dette er ikke obligatorisk.
Da der således ikke er pligt til at
indlæse en oversættelse af den europæiske
arrestordre i SIS II, fastsættes det i
rådsafgørelsens artikel 28, at den medlemsstat, der
har foretaget en indberetning på baggrund af en
europæisk arrestordre, skal videregive de oplysninger, som er
nævnt i artikel 8, stk. 1, i rammeafgørelsen om
den europæiske arrestordre, til alle medlemsstater i form af
supplerende oplysninger.
Der skal i den forbindelse videregives
oplysninger om den eftersøgtes identitet og nationalitet,
kontaktoplysninger på den judicielle myndighed i
udstedelseslandet, angivelse af om der foreligger en eksigibel dom
(dvs. en dom, der kan fuldbyrdes), en arrestordre eller en anden
eksigibel afgørelse, lovovertrædelsens karakter og
retlige beskrivelse, beskrivelse af de nærmere
omstændigheder ved lovovertrædelsen, idømt straf
eller strafferamme samt €" så vidt muligt €" andre
følger af lovovertrædelsen.
For så vidt angår indberetninger
om personer, der begæres anholdt med henblik på
udlevering på andet grundlag end en europæisk
arrestordre (dvs. til tredjelande, som deltager i
Schengen-samarbejdet), følger det af
rådsafgørelsens artikel 29, at den medlemsstat, der
har indlæst oplysninger i SIS II med henblik på
udlevering, skal videregive en række oplysninger til alle
medlemsstater i form af supplerende oplysninger. Det drejer sig i
vidt omfang om de samme oplysninger, som skal videregives i
relation til en europæisk arrestordre (se ovenfor) €" og
de supplerende oplysninger, som skal udveksles, er således
oplysninger om den myndighed, der har anmodet om anholdelse,
angivelse af, om der foreligger en arrestordre, en anden beslutning
med samme retskraft eller en eksigibel dom, lovovertrædelsens
karakter og retlige beskrivelse, en beskrivelse af, under hvilke
omstændigheder lovovertrædelsen er begået,
herunder tidspunkt, sted og omfang af den indberettedes deltagelse
heri, så vidt muligt følgerne af
lovovertrædelsen samt andre oplysninger, der kan være
nyttige eller nødvendige for at efterkomme indberetningen.
Disse oplysninger skal dog ikke meddeles, hvis der i medfør
af artikel 27 eller 28 allerede er meddelt tilstrækkelige
oplysninger til, at den fuldbyrdende medlemsstat kan efterkomme
indberetningen.
Bestemmelserne i rådsafgørelsens
artikel 28 og 29 svarer €" med enkelte udbygninger €"
til, hvad der i dag gælder efter Schengenkonventionens
artikel 95, stk. 2.
3.6.2. Schengenkonventionens artikel 95,
stk. 5, regulerer tilfælde, hvor en medlemsstat ikke kan
foretage anholdelse på baggrund af en indberetning med
henblik på udlevering.
Bestemmelsen videreføres i
rådsafgørelsens artikel 30, hvorefter en anmodning om
anholdelse med henblik på udlevering eller overgivelse, der
ikke kan efterkommes €" enten fordi den anmodede medlemsstat
har indsat en påtegning i forhold til indberetningen eller
fordi undersøgelsen af, om der kan ske udlevering, ikke er
afsluttet €" skal behandles som en anmodning om meddelelse af
den pågældende persons opholdssted.
3.6.3. Det følger af
Schengenkonventionens artikel 64, at en indberetning i SIS om
anholdelse med henblik på udlevering sidestilles med en
anmodning om midlertidig anholdelse i henhold til artikel 16 i den
Europæiske konvention af 13. december 1957 om udlevering af
lovovertrædere eller artikel 15 i Benelux-traktaten af 27.
juni 1962 om udlevering og gensidig retshjælp i
straffesager.
Schengenkonventionens artikel 64
videreføres i rådsafgørelsens artikel 31, der
herudover indeholder en bestemmelse om, at i tilfælde, hvor
rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre finder
anvendelse, udgør en indberetning i SIS II (efter
rådsafgørelsens artikel 26) sammen med de uddybende
oplysninger (der er omhandlet i artikel 27), en europæisk
arrestordre udstedt i overensstemmelse med rammeafgørelsen
om den europæiske arrestordre.
3.7. Indberetninger om
forsvundne personer
Efter Schengenkonventionens artikel 97 kan
oplysninger om forsvundne personer eller personer, der midlertidigt
bør tages i varetægt, optages i
Schengen-informationssystemet.
Denne bestemmelse videreføres i
rådsafgørelsens artikel 32 og 33. Oplysninger om
forsvundne personer, der bør tages i varetægt, eller
hvis opholdssted skal fastslås, vil således som hidtil
kunne optages i SIS II. Der kan dels optages oplysninger om
forsvundne personer, der bør tages i varetægt af
hensyn til deres egen sikkerhed eller for at forebygge trusler,
samt oplysninger om forsvundne personer, der ikke bør tages
i varetægt. I forbindelse med indberetningen skal den
indberettende medlemsstat sikre, at det fremgår af SIS II,
hvilken af kategorierne den forsvundne person tilhører.
De kompetente myndigheder, der har fundet den
forsvundne person, skal €" ligesom i dag €" underrette
den indberettende stat om den pågældendes opholdssted.
Hvis den forsvundne person er myndig, kan oplysninger om den
pågældende kun videregives med dennes samtykke. Som
noget nyt kan myndighederne dog uden samtykke oplyse overfor den
berørte person, der har meldt den forsvundne person savnet,
at indberetningen er slettet fra SIS II, fordi den
pågældende er lokaliseret.
De kompetente myndigheder kan endvidere tage
en forsvunden person i varetægt med henblik på at
hindre vedkommende i at fortsætte sin rejse, hvis den
forsvundne person er indberettet i SIS II med henblik herpå,
og den nationale lovgivning tillader dette. Dette svarer til den
nugældende retstilstand.
3.8. Indberetninger om
personer, der eftersøges med henblik på at yde bistand
i forbindelse med retsforfølgning
Schengenkonventionens artikel 98 indeholder
regler om indberetninger om personer, der eftersøges med
henblik på at yde bistand i forbindelse med
retsforfølgning. Efter bestemmelsen kan der €" med
henblik på videregivelse af oplysninger om opholdssted eller
bopæl €" optages oplysninger i SIS om følgende
personer: Vidner, personer der er indstævnet for en domstol
som led i en straffesag på grund af handlinger, som de
retsforfølges for, samt personer der skal have forkyndt en
strafferetlig dom eller tilsigelse til afsoning af
frihedsstraf.
Schengenkonventionens artikel 98
videreføres i rådsafgørelsens artikel 34 og 35,
hvor det dog er præciseret, at der i SIS II ikke alene kan
optages oplysninger om personer, der er indstævnet
for en domstol i forbindelse med en straffesag, men også
oplysninger om personer, der eftersøges med henblik på
at blive indstævnet. Endvidere følger det af
bestemmelserne, at der også kan optages oplysninger om
personer, der skal have forkyndt andre dokumenter i en straffesag
end dommen.
Oplysningerne om den eftersøgte
persons opholdssted eller bopæl videregives €" ligesom i
dag €" til den medlemsstat, der har indberettet den
pågældende i SIS II. Dette sker ved udveksling af
supplerende oplysninger.
3.9. Indberetninger om personer
og genstande med henblik på diskret overvågning eller
målrettet kontrol
Efter Schengenkonventionens artikel 99 kan
der i SIS optages oplysninger om personer og
motorkøretøjer med henblik på diskret
overvågning eller målrettet kontrol med det
formål at retsforfølge strafbare handlinger eller
forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed.
Bestemmelsen erstattes af
rådsafgørelsens artikel 36 og 37, som indebærer
visse lempelser af de gældende materielle betingelser for at
foretage indberetninger på området.
Efter Schengenkonventionens artikel 99
forudsætter en indberetning med henblik på
retsforfølgning eller forebyggelse af trusler mod den
offentlige sikkerhed, at der foreligger konkrete indicier for, at
en person er i færd med eller har til hensigt at begå
»et større antal særligt alvorlige strafbare
handlinger«. Ifølge rådsafgørelsens
artikel 36 kan der ske indberetning, hvis der foreligger konkrete
indicier for, at en person er i færd med eller har til
hensigt at begå en grov strafbar handling, såsom de
strafbare handlinger, der er omfattet af den såkaldte
positivliste i rammeafgørelsen om den europæiske
arrestordre. Der stilles således ikke længere krav om,
at der skal være tale om flere strafbare handlinger,
ligesom kravet om at den strafbare handling skal være
særligt alvorlig er erstattet af et krav om
grovhed €" eksemplificeret ved den såkaldte
positivliste i rammeafgørelsen om den europæiske
arrestordre.
De nye regler betyder endvidere, at der kan
foretages indberetning af en person, når det ud fra en samlet
vurdering af den pågældende, navnlig under hensyn til
tidligere begåede strafbare handlinger, må formodes, at
den pågældende også i fremtiden vil begå
grove strafbare handlinger. I dag er kravet til sådanne
indberetninger, at der er tale om »særligt alvorlige
strafbare handlinger«.
Herudover er adgangen til at foretage
indberetninger med henblik på diskret overvågning eller
målrettet kontrol udvidet fra kun at omfatte personer og
motorkøretøjer til også at omfatte både,
luftfartøjer og containere. En tilsvarende ændring,
som imidlertid endnu ikke er sat i kraft, fremgår af
Rådets afgørelse 2005/211 om indførelse af nye
funktioner i Schengen-informationssystemet, herunder i forbindelse
med terrorismebekæmpelse. I forhold til den nævnte
rådsafgørelse €" som er gennemført her i
landet ved ændringslov nr. 448 af 9. juni 2004 €" er det
dog som noget nyt præciseret, at indberetninger om de
omhandlede genstande kan foretages, når der foreligger
konkrete indicier for, at de pågældende genstande har
tilknytning til grove strafbare handlinger eller alvorlige
trusler.
Efter rådsafgørelsens artikel 36
kan der endvidere €" i overensstemmelse med national ret
€" foretages indberetninger på anmodning af nationale
sikkerhedstjenester, når der foreligger konkrete indicier
for, at de oplysninger, der indberettes, er nødvendige for
at forebygge en alvorlig trussel fra den pågældendes
side eller andre alvorlige trusler mod statens sikkerhed. Dette
svarer til, hvad der i dag gælder efter Schengenkonventionens
artikel 99, stk. 3. Som noget nyt er det dog præciseret,
at hver medlemsstat træffer beslutning om, hvilke myndigheder
der skal modtage disse oplysninger.
Rådsafgørelsens artikel 37
fastlægger, hvilke oplysninger, der kan indsamles og
videregives €" ved udveksling af supplerende oplysninger
€" til den indberettende myndighed til brug for
grænsekontrol eller anden politi- eller toldkontrol inde i
landet. Det drejer sig om oplysninger om, at den indberettede
person eller genstand er lokaliseret, tid og sted for kontrollen
samt årsagen hertil, rejserute og mål, ledsagere eller
passagerer, der med rimelighed kan formodes at være
tilknyttet de pågældende personer, benyttet
motorkøretøj, båd, luftfartøj eller
container, medbragte genstande, samt under hvilke
omstændigheder den pågældende person eller
genstand er lokaliseret.
Der kan i forbindelse med den
målrettede kontrol foretages undersøgelse af personer
og genstande i overensstemmelse med national lovgivning. Hvis en
medlemsstats nationale lovgivning ikke tillader målrettet
kontrol ændres kontrollen automatisk til diskret kontrol for
så vidt angår denne medlemsstat.
Rådsafgørelsens artikel 37
svarer indholdsmæssigt til Schengenkonventionens artikel 99,
stk. 4 og 5, med de udvidelser der følger af, at
kategorien af genstande, der kan indberettes, er udvidet til
også at omfatte både, luftfartøjer og
containere.
3.10. Indberetninger om
genstande, der skal beslaglægges eller anvendes som
bevismidler i straffesager
Schengenkonventionens artikel 100 indeholder
regler om indberetninger om genstande, der eftersøges med
henblik på beslaglæggelse eller som bevismidler i en
straffesag. I dag kan der optages oplysninger i SIS om
følgende stjålne, ulovligt handlede eller forsvundne
genstande: motorkøretøjer, påhængsvogne,
campingvogne, skydevåben, blankodokumenter,
identitetspapirer, registreringsbeviser og nummerplader til
køretøjer. Herudover kan der endvidere indberettes
oplysninger om pengesedler med registrerede numre.
Hvis en myndighed konstaterer, at der
foreligger en indberetning vedrørende en forsvunden
genstand, kontakter den den indberettende myndighed for at aftale,
hvilke foranstaltninger, der skal træffes. Der kan i den
forbindelse videregives personoplysninger. Foranstaltninger, der
skal træffes, skal være i overensstemmelse med den
nationale lovgivning i den medlemsstat, der har fundet den
indberettede genstand.
Schengenkonventionens artikel 100
videreføres grundlæggende i
rådsafgørelsens artikel 38 og 39, idet der dog for
visse genstande ikke stilles krav om, at disse er stjålne,
ulovligt handlede eller forsvundne. Herudover udvides kategorien af
genstande, der kan indberettes i SIS II til også at omfatte
stjålne, ulovligt handlede eller forsvundne både,
luftfartøjer, industriudstyr, påhængsmotorer og
containere, samt stjålne, ulovligt handlede, forsvundne eller
ugyldiggjorte værdipapirer og betalingsmidler såsom
checks, kreditkort, obligationer og aktier. En tilsvarende
ændring, som imidlertid endnu ikke sat i kraft, fremgår
af Rådets afgørelse 2005/211 om indførelse af
nye funktioner i Schengen-informationssystemet, herunder i
forbindelse med terrorismebekæmpelse. Den nævnte
rådsafgørelse er gennemført her i landet ved
ændringslov nr. 448 af 9. juni 2004.
De tekniske bestemmelser, der er
nødvendige for at indlæse, ajourføre, slette og
søge i indberetningerne, fastsættes €" som noget
nyt €" i komitologiprocedure. Se herom nærmere nedenfor
under punkt 3.15.
3.11. Ret til adgang til og
opbevaring af indberetninger
3.11.1. Det følger af
Schengenkonventionens artikel 101, at adgang til oplysninger i
Schengen-informationssystemet samt ret til direkte søgning i
oplysningerne er forbeholdt myndigheder med ansvar for
grænsekontrol samt myndigheder med ansvar for anden politi-
og toldkontrol inde i landet samt samordningen heraf. Endvidere har
nationale judicielle myndigheder, herunder myndigheder med ansvar
for indledning af offentlig retsforfølgning i straffesager
og retslig efterforskning inden tiltale, adgang til oplysninger i
Schengen-informationssystemet i forbindelse med varetagelsen af
deres opgaver.
De pågældende myndigheders
brugere må kun søge de oplysninger, der er
nødvendige til varetagelsen af deres opgaver.
Hver kontraherende part skal indgive en liste
over, hvilke kompetente myndigheder der har tilladelse til direkte
søgning i oplysninger i SIS. For hver myndighed skal det
angives, hvilke oplysninger den må søge og til hvilke
formål.
Denne ordning videreføres i
rådsafgørelsens artikel 40 og 43, dog således,
at det nu fastsættes, at listen over kompetente nationale
myndigheder hvert år skal offentliggøres i EU-tidende,
jf. rådsafgørelsens artikel 46, stk. 8.
3.11.2. Efter Schengenkonventionens artikel
101 A har Europol €" inden for rammerne af sit mandat €"
adgang til at foretage direkte søgninger i oplysninger, der
er indlagt i SIS i medfør af bestemmelserne i artikel 95
(personer, der begæres anholdt med henblik på
overgivelse eller udlevering), artikel 99 (diskret eller
målrettet kontrol) og artikel 100 (genstande med henblik
på beslaglæggelse mv.). Hvis en søgning
foretaget af Europol viser, at der findes en indberetning i SIS,
underretter Europol den indberettende medlemsstat.
Ligesom de kompetente nationale myndigheder
må Europol kun søge de oplysninger, der er
nødvendige for varetagelsen af deres opgaver. Brug af
oplysninger, som er tilvejebragt gennem en søgning i SIS,
kan kun finde sted med den pågældende stats samtykke.
Hvis medlemsstaterne giver tilladelse til at benytte sådanne
oplysninger, skal behandlingen heraf finde sted i overensstemmelse
med Europol-konventionen. Europol kan kun meddele tredjelande eller
eksterne organisationer sådanne oplysninger med den
pågældende medlemsstats samtykke.
Europol træffer en række
foranstaltninger af navnlig sikkerhedsmæssig karakter.
Schengenkonventionens artikel 101 A
videreføres i rådsafgørelsens artikel 41 og
43
3.11.3. Efter Schengenkonventionens artikel
101 B har de nationale medlemmer af Eurojust samt deres assistenter
adgang til at foretage direkte søgninger i oplysninger, der
er indlagt i SIS i medfør af bestemmelserne i artikel 95
(personer, der begæres anholdt med henblik på
overgivelse eller udlevering) og artikel 98 (vidner og personer,
der er indstævnet for en domstol).
Ligesom de kompetente nationale myndigheder
må de nationale medlemmer af Eurojust og deres assistenter
kun søge de oplysninger, der er nødvendige for
varetagelsen af deres opgaver. Hvis en søgning foretaget af
et nationalt medlem af Eurojust viser, at der findes en
indberetning i SIS, underretter den pågældende den
indberettende medlemsstat. Videregivelse af oplysninger, som er
tilvejebragt gennem en søgning i SIS, må kun ske til
tredjelande og eksterne organisationer med den
pågældende stats samtykke.
Der skal træffes en række
foranstaltninger af navnlig sikkerhedsmæssig karakter.
Schengenkonventionens artikel 101 B erstattes
af rådsafgørelsens artikel 42 og 43, der dog udvider
adgangen for Eurojusts nationale medlemmer og deres assistenter til
også at omfatte søgninger i oplysninger, der er
optaget i SIS II i overensstemmelse med artikel 32 (forsvundne
personer) og artikel 38 (genstande med henblik på
beslaglæggelse eller anvendelse som bevismidler i
straffesager).
3.11.4. Schengenkonventionens artikel 112
indeholder detaljerede regler om opbevaring og sletning af
personoplysninger i Schengen-informationssystemet. Det
følger heraf, at personoplysninger, der er optaget i SIS i
forbindelse med eftersøgning af personer, kun kan opbevares,
så længe det er nødvendigt af hensyn til det
formål, der ligger til grund for indberetningen. Senest tre
år efter en indberetning er foretaget, skal den indberettende
medlemsstat undersøge, om der €" ud fra hensynet til
det formål, der ligger til grund for indberetningen €"
fortsat er grundlag for at bevare denne. For så vidt
angår indberetninger om personer med henblik på diskret
overvågning eller målrettet kontrol er
undersøgelsesfristen dog kun på et år fra
indberetningen.
En medlemsstat kan fastsætte kortere
undersøgelsesfrister i overensstemmelse med national
ret.
Den tekniske støttefunktion for SIS
underretter automatisk med en måneds varsel de kontraherende
parter om en planlagt sletning af oplysninger. En indberetning
slettes ved slettefristens udløb, medmindre den
indberettende medlemsstat har meddelt den tekniske
støttefunktion, at indberetningens opbevaringstid er
forlænget.
Rådsafgørelsens artikel 44
svarer stort set til Schengenkonventionens artikel 112, idet der
dog som noget nyt fastsættes regler om pligt for
medlemsstaterne til at registrere, at der er foretaget en samlet,
individuel vurdering af, om slettefristen skal forlænges.
Endvidere fastsættes der regler om, at den ovennævnte
underretningsfrist på 1 måned forlænges til 4
måneder. Der skal endelig som noget nyt føres
statistik over antallet af indberetninger, hvis opbevaringstid er
blevet forlænget ud over de opstillede frister på
henholdsvis et og tre år.
3.11.5. Det følger af
Schengenkonventionens artikel 113, at oplysninger om genstande, der
er indberettet i Schengen-informationssystemet som udgangspunkt
opbevares i højst ti år. Dette gælder dog ikke
oplysninger om genstande, der er indberettet med henblik på
diskret overvågning eller målrettet kontrol, idet
sådanne oplysninger opbevares i højst fem
år.
Rådsafgørelsens artikel 45
svarer i det væsentlige til Schengenkonventionens artikel
113. Som noget nyt er det fastsat, at de fastsatte
opbevaringsfrister på 5 og 10 år også
gælder i tilfælde af forlængelse.
3.12. Generelle regler for
behandling af oplysninger
3.12.1. Schengenkonventionens artikel 102
indeholder nærmere regler for beskyttelse og sikring af
personoplysninger i Schengen-informationssystemet. Det
følger af denne bestemmelse, at medlemsstaterne som
udgangspunkt kun må behandle oplysninger, der er indberettet
i SIS, til det formål med henblik på hvilket de er
indberettet. Indberetningerne kan dog undtagelsesvist €" og
efter forudgående tilladelse fra den indberettende
medlemsstat €" behandles til andre formål, hvis det er
nødvendigt for at forebygge en umiddelbar,
overhængende trussel mod den offentlige orden og sikkerhed,
af tungtvejende hensyn til statens sikkerhed eller til forebyggelse
af en alvorlig strafbar handling.
Oplysningerne må kun kopieres til
tekniske formål, det vil sige kopieres over i nationale filer
eller registre, når dette er nødvendigt for at de
myndigheder, der har adgang til SIS, kan foretage en direkte
søgning. Andre medlemsstaters indberetninger må ikke
kopieres fra den nationale del af SIS til andre nationale
databaser. Oplysningerne må som udgangspunkt ikke bruges til
administrative formål.
Rådsafgørelsens artikel 46
viderefører med enkelte ændringer
Schengenkonventionens artikel 102. Den største nyskabelse er
en regel om, at eventuelle kopier af SIS II, som fører til
offline-databaser, som udgangspunkt skal slettes senest 48 timer
efter, de er oprettet. De kan dog opbevares længere, hvis der
foreligger en nødsituation, men skal destrueres, så
snart denne nødsituation ophører. Herudover
fastsættes det bl.a. som noget nyt i
rådsafgørelsens artikel 46, at medlemsstaterne skal
oprette en ajourført oversigt over offline-databaser
indeholdende SIS II-oplysninger samt sikre, at de regler, der
gælder for oplysninger i SIS II, tillige finder anvendelse i
forhold til offline-databaserne. Oversigterne skal stilles til
rådighed for den nationale datatilsynsmyndighed.
3.12.2. Efter Schengenkonventionens artikel
112 A, stk. 2, og artikel 113 A, stk. 2, kan en
medlemsstat kopiere oplysninger om en indberetning, som den
pågældende medlemsstat har foretaget, eller om en
indberetning, i forbindelse med hvilke der er truffet
foranstaltninger på medlemsstatens område, over i et
nationalt register. Det beror på national ret, hvor
længe oplysningerne kan opbevares i det nationale
register.
Rådsafgørelsens artikel 47
viderefører bestemmelserne i Schengenkonventionens artikel
112 A og artikel 113 A med den ændring, at det nu
følger af bestemmelsen, at oplysningerne som udgangspunkt
opbevares i højst tre år, medmindre national ret
indeholder særlige regler om længere
opbevaringstid.
3.12.3. Det følger af
Schengenkonventionens artikel 104, stk. 2, at medlemsstatens
nationale lovgivning finder anvendelse på oplysningerne i
medlemsstatens nationale del, såfremt
fællesskabslovgivningen ikke fastsætter særlige
bestemmelser. Hvis en foranstaltning ikke kan
iværksættes, underretter den anmodede medlemsstat
straks den indberettende medlemsstat herom, jf.
Schengenkonventionens artikel 104, stk. 3. Disse bestemmelser
videreføres uændrede i rådsafgørelsens
artikel 46, stk. 9, og artikel 48.
3.12.4. Schengenkonventionens regler om
kvaliteten af de oplysninger, der behandles i SIS, findes i
konventionens artikel 105, 106 og 107.
Det følger af disse bestemmelser, at
det er den indberettende medlemsstat, der har ansvaret for, at
oplysningerne er korrekte, aktuelle og lovligt indberettet. Det er
kun den indberettende medlemsstat, der må foretage
ændringer i de indberettede oplysninger. Hvis en anden
medlemsstat har en konkret formodning om, at en oplysning er
ukorrekt eller ulovligt indberettet, skal den derfor hurtigst
muligt underrette den indberettende medlemsstat, der har pligt til
at kontrollere oplysningen og om nødvendigt rette eller
slette den. Hvis medlemsstaterne ikke kan nå til enighed
forelægger den medlemsstat, der ikke har foretaget
indberetningen, spørgsmålet for den fælles
tilsynsmyndighed. Hvis der allerede findes en indberetning om en
given person i Schengen-informationssystemet, aftaler den
medlemsstat, der foretager en ny indberetning, nærmere om
optagelsen af indberetningen med den medlemsstat, der foretog den
første indberetning.
Rådsafgørelsens artikel 49
svarer indholdsmæssigt til bestemmelserne i
Schengenkonventionens artikel 105, 106 og 107, med følgende
tilføjelser:
€" Der fastsættes en 10-dages frist
for en medlemsstat, der er i besiddelse af dokumentation, der lader
formode, at en oplysning er ukorrekt eller ulovligt indberettet,
til at meddele dette til den indberettende medlemsstat.
€" Der fastsættes en frist på
to måneder for medlemsstaterne til at nå til enighed
om, hvorvidt en oplysning skal rettes eller slettes, inden
spørgsmålet skal forelægges for Den
Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der
fungerer som mægler sammen med de nationale
tilsynsmyndigheder.
€" Medlemsstaterne udveksler supplerende
oplysninger, hvis en person hævder ikke at være den,
der er eftersøgt i en indberetning.
3.12.5. Efter rådsafgørelsens
artikel 50 fastsættes det €" som noget nyt €" at
når det i forbindelse med optagelsen af en ny indberetning
viser sig, at der allerede er registreret en person med samme
identitetskriterium, skal Sirene-kontoret undersøge, om der
er tale om samme person. Hvis dette viser sig at være
tilfældet, iværksætter Sirene-kontoret proceduren
for optagelse af flere indberetninger vedrørende samme
person, jf. beskrivelsen ovenfor under punkt 3.12.4. Hvis det
konstateres, at der er tale om to forskellige personer,
tilføjer Sirene-kontoret de oplysninger, som er
nødvendige for at forhindre fejlidentifikationer
Schengenkonventionen indeholder som
nævnt i dag ikke en sådan regel.
3.12.6. Efter rådsafgørelsens
artikel 51 fastsættes det, at i tilfælde, hvor der er
risiko for forveksling mellem den person, der reelt er omfattet af
en indberetning, og en person, hvis identitet er blevet misbrugt,
skal den medlemsstat, der foretog indberetningen, med samtykke fra
den person, hvis identitet er blevet misbrugt, tilføje
uddybende oplysninger vedrørende sidstnævnte i
indberetningen for at undgå de negative følger af
fejlidentifikation.
De pågældende uddybende
oplysninger må kun anvendes til at gøre det muligt for
den kompetente myndighed at skelne mellem de nævnte personer,
eller til at gøre det muligt for den person, hvis identitet
er blevet misbrugt, at bevise sin identitet og fastslå, at
vedkommendes identitet er blevet misbrugt. Som uddybende
oplysninger må kun angives efternavn(e), fornavn(e),
eventuelle kaldenavne, særlige fysiske kendetegn af objektiv
og blivende karakter, fødselsdato, fødested,
køn, fotografier, fingeraftryk, nationalitet(er) og
identitetsdokumenters nummer og udstedelsesdato. De uddybende
oplysninger skal slettes samtidig med den pågældende
indberetning eller tidligere, hvis den person, hvis identitet er
blevet misbrugt, anmoder herom. Adgangen til de uddybende
oplysninger er begrænset til de myndigheder, der har adgang
til den pågældende indberetning, og kun med henblik
på at undgå fejlagtig identifikation. Der
fastsættes tekniske bestemmer på området i
henhold til komitologiproceduren i rådsafgørelsens
artikel 67.
Bestemmelsen er ny i forhold til den
gældende Schengenkonvention.
3.12.7. I dag er der efter
Schengenkonventionen ikke adgang til at sammenkoble forskellige
typer af indberetninger foretaget i SIS.
En sådan adgang etableres fremover jf.
rådsafgørelsens artikel 52, hvorefter en medlemsstat
kan sammenkoble indberetninger, den selv foretager i SIS II,
når der er et klart operationelt behov herfor.
Sammenkoblingen skal ske i overensstemmelse med national
lovgivning. Virkningen af sammenkoblingen er at skabe en
forbindelse mellem de pågældende indberetninger.
Sammenkoblingen påvirker ikke de foranstaltninger, der skal
træffes på grundlag af hver enkelt indberetning eller
det tidsrum, hvori indberetningerne bevares, ligesom den ikke
påvirker retten til adgang til SIS II. Myndigheder, der ikke
har ret til at få adgang til bestemte kategorier af
indberetninger, har således heller ikke adgang til at se
forbindelsen til en indberetning, som de ikke har adgang til.
Når en medlemsstat finder, at det er i
strid med dens nationale ret eller internationale forpligtelser, at
en anden medlemsstat sammenkobler indberetninger, kan den
træffe de fornødne foranstaltninger for at sikre, at
der ikke er adgang til de sammenkoblede indberetninger fra dens
område. De tekniske regler om sammenkobling af indberetninger
fastsættes i henhold til komitologiproceduren i
rådsafgørelsens artikel 67.
3.12.8. Det følger af
Schengenkonventionens artikel 112 A, stk. 1 og 113 A,
stk. 1, at supplerende oplysninger, som opbevares af
Sirene-kontorerne, kun bevares så længe, som det er
nødvendigt for at tjene det formål, til hvilket de
blev givet. De skal under alle omstændigheder slettes senest
et år efter, at den indberetning, de knytter sig til, er
slettet fra Schengen-informationssystemet.
En tilsvarende bestemmelse findes i
rådsafgørelsens artikel 53, der endvidere
fastslår, at de nationale SIRENE-kontorer, for at
støtte udvekslingen af supplerende oplysninger, skal
opbevare en henvisning til de afgørelser, der giver
anledning til en indberetning.
3.12.9. Efter rådsafgørelsens
artikel 54 må oplysninger, der er behandlet i medfør
af rådsafgørelsen, som udgangspunkt ikke
overføres til eller på anden måde stilles til
rådighed for et tredjeland eller en international
organisation.
Dette udgangspunkt modificeres dog i
rådsafgørelsens artikel 55, der åbner op for, at
der kan indgås en aftale mellem Interpol og EU om udveksling
af visse oplysninger om stjålne, ulovligt handlede,
forsvundne eller ugyldige pas, der er indberettet i SIS II. Det
drejer sig om oplysninger om pasnummer, udstedelsesland og
dokumenttype. Det skal fremgå af en sådan aftale mellem
Interpol og EU, at overførsel af oplysninger til medlemmer
af Interpol er betinget af, at den medlemsstat, der har
indlæst de pågældende oplysninger, giver sit
samtykke til overførslen. Aftalen skal desuden indeholde en
bestemmelse om, at kun medlemmer af Interpol fra lande, der sikrer
en tilstrækkelig beskyttelse af personoplysninger, kan
få adgang til de udvekslede oplysninger. Artikel 55
åbner endvidere mulighed for, at aftalen med Interpol kan
indeholde en bestemmelse om, at EU€™s medlemsstater via
SIS II kan få adgang til Interpols database om stjålne
eller mistede rejsedokumenter.
3.13. Databeskyttelse
3.13.1. I dag må der ikke optages
oplysninger i SIS, som falder ind under de kategorier af
følsomme oplysninger, der er anført i artikel 6, 1.
punktum, i Europarådets konvention om databeskyttelse. Se
Schengenkonventionens artikel 94, stk. 3.
Dette forbud videreføres i
rådsafgørelsens artikel 56, som således
fastsætter, at oplysninger om race, politisk eller
religiøs overbevisning, samt helbredsmæssige og
seksuelle forhold, ikke kan behandles.
I forlængelse heraf fastsættes
det i rådsafgørelsens artikel 57, at
personoplysninger, der behandles i medfør af
rådsafgørelsen, er beskyttet i overensstemmelse med
den nævnte europarådskonvention. Dette svarer i det
væsentlige til, hvad der følger af
Schengenkonventionens artikel 117.
3.13.2. Efter Schengenkonventionens artikel
109 er en persons ret til indsigt i oplysninger om vedkommende, der
er registreret i Schengen-informationssystemet, undergivet
lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område retten
gøres gældende. Hvis den nationale lovgivning tillader
det, er det den nationale tilsynsmyndighed, der afgør, om
oplysningerne skal videregives og på hvilken måde. En
medlemsstat må ikke videregive oplysninger om en
indberetning, den ikke selv har foretaget, medmindre den forinden
har givet den indberettende medlemsstat lejlighed til at udtale sig
herom. Adgang til oplysningerne kan nægtes, hvis det er
nødvendigt for gennemførelsen af de foranstaltninger,
der følger af indberetningen, eller for beskyttelsen af
tredjemands rettigheder og frihedsrettigheder. Oplysninger må
aldrig videregives i en periode, hvor der foretages diskret
overvågning som følge af en indberetning.
Efter Schengenkonventionens artikel 110 har
enhver person ret til at få rettet oplysninger om
vedkommende, som er ukorrekte, samt til at få slettet
oplysninger om sig selv, som er ulovligt indberettet.
Schengenkonventionens artikel 109 og 110
videreføres i rådsafgørelsens artikel 58. Som
noget nyt fastsættes der dog en frist på maksimalt 60
dage fra modtagelsen af en anmodning om indsigt i egne oplysninger
til at behandle anmodningen. Der fastsættes endvidere en
frist på maksimalt tre måneder til at informere den
berørte person om resultatet af den pågældendes
anmodning om rettelse eller sletning af oplysninger. Såfremt
national lovgivning fastsætter kortere frister, skal disse
overholdes.
3.13.3. Det følger af
Schengenkonventionens artikel 111, at enhver person, der er
indberettet i Schengen-informationssystemet, kan indbringe
indberetningen for en domstol eller en anden kompetent myndighed i
en hvilken som helst kontraherende stat med påstand om
rettelse eller sletning af oplysninger, aktindsigt eller
skadeserstatning. I sådanne tilfælde er medlemsstaterne
gensidigt forpligtet til at gennemføre endelige
afgørelser.
Schengenkonventionens artikel 111
videreføres i rådsafgørelsens artikel 59, som
herudover indeholder en revisionsklausul, hvorefter Kommissionen
skal evaluere disse bestemmelser to år efter at retsakterne
er trådt i kraft.
3.13.4. Efter Schengenkonventionens artikel
114 skal hver kontraherende stat udpege en tilsynsmyndighed, der i
overensstemmelse med national lovgivning fører
uafhængigt tilsyn med den nationale del af
Schengen-informationssystemet og kontrollerer, at behandlingen og
anvendelsen af oplysninger i systemet ikke krænker de
berørte personers rettigheder. Til dette formål skal
tilsynsmyndigheden have adgang til databasen i den nationale del af
SIS.
Enhver person har ret til at anmode
tilsynsmyndighederne om at kontrollere oplysninger i SIS, der
vedrører den pågældende selv, samt kontrollere,
hvilken brug der er gjort af disse oplysninger. Denne ret
udøves efter bestemmelserne i den nationale lovgivning i den
kontraherende stat, hvor anmodningen indgives. Hvis oplysningerne
er optaget af en anden kontraherende part, foretages kontrollen i
nært samarbejde med denne kontraherende parts
tilsynsmyndigheder. Se herved Schengenkonventionens artikel 114,
stk. 2.
Schengenkonventionens artikel 114
videreføres i rådsafgørelsens artikel 60, som
fastsætter, at de nationale databeskyttelsesmyndigheder
uafhængigt skal overvåge lovligheden af behandlingen af
SIS II-personoplysninger på eller fra deres område og
overførslen heraf fra deres område samt udveksling og
yderligere behandling af supplerende oplysninger. Som noget nyt
følger det af rådsafgørelsens artikel 60, at
databeskyttelsesmyndigheden skal sikre, at der mindst hvert fjerde
år foretages en revision €" i overensstemmelse med de
internationale standarder herfor €" af
databehandlingsaktiviteterne i den nationale del. Endvidere
fastsættes det, at de nationale tilsynsmyndigheder skal have
tilstrækkelige ressourcer til at udføre de opgaver,
der er pålagt den ved rådsafgørelsen.
Rådsafgørelsens artikel 60 skal
ses i sammenhæng med forordningens artikel 44, som bl.a.
fastsætter, at den udpegede nationale tilsynsmyndighed har de
beføjelser, der er omhandlet i persondatadirektivets artikel
28.
3.13.5. Det følger af
Schengenkonventionens artikel 115, at en særlig fælles
tilsynsmyndighed bestående af to repræsentanter for
hver af de nationale tilsynsmyndigheder fører tilsyn med
Schengen-informationssystemets tekniske støttefunktion (den
centrale del af SIS i Strasbourg).
Dette tilsyn overtages i forhold til SIS II
af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse,
som i henhold til rådsafgørelsens artikel 61
overvåger den centrale forvaltningsmyndigheds behandling af
SIS II personoplysninger. Dette tilsyn skal føres i
overensstemmelse med de regler, som i øvrigt gælder
for den virksomhed, som udøves af Den Europæiske
Tilsynsførende for Databeskyttelse (i forhold til
EU-institutionerne). Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse skal sikre, at der mindst hvert fjerde år
foretages en revision €" i overensstemmelse med de
internationale standarder herfor €" af
forvaltningsmyndighedens databehandlingsaktiviteter.
Revisionsrapporten sendes til Europaparlamentet, Rådet,
forvaltningsmyndigheden og de nationale tilsynsmyndigheder.
3.13.6. Ifølge
rådsafgørelsens artikel 62 skal de nationale
tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende
for Databeskyttelse €" inden for rammerne af deres respektive
kompetencer €" samarbejde aktivt og have et fælles
ansvar for tilsynet med SIS II. De skal i den forbindelse €"
ligeledes inden for rammerne af deres respektive kompetencer
€" udveksle relevante oplysninger samt hjælpe hinanden
med at løse forskellige tværgående
problemstillinger. Til dette formål skal de nationale
tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende
for Databeskyttelse mødes mindst to gange årligt.
Omkostningerne hertil dækkes af Den Europæiske
Tilsynsførende for Databeskyttelse. En fælles rapport
over aktiviteterne sendes til Europaparlamentet, Rådet og
forvaltningsmyndigheden hvert andet år.
Schengenkonventionen indeholder i dag ingen
tilsvarende bestemmelse.
3.13.7. Rådsafgørelsens artikel
63 fastslår, at Den Europæiske Tilsynsførende
for Databeskyttelse skal have adgang til at føre kontrol med
databehandlingsaktiviteter foretaget af en medlemsstat som led i,
at den operationelle forvaltning af CS-SIS i en overgangsperiode er
uddelegeret til den pågældende medlemsstat (i
medfør af rådsafgørelsens artikel 15).
Schengenkonventionen indeholder i dag ingen
tilsvarende bestemmelse.
3.14. Erstatningsansvar og
sanktioner
3.14.1. Efter Schengenkonventionens artikel
116, er medlemsstaterne ansvarlige i overensstemmelse med national
ret for enhver skade, der tilføjes en person i forbindelse
med brugen af det nationale system, herunder for skader forvoldt
ved lagring af ukorrekte oplysninger i
Schengen-informationssystemet. Hvis der rejses sag mod en anden
medlemsstat end den, der har indberettet oplysningerne, skal den
indberettende medlemsstat €" efter anmodning €"
godtgøre de beløb, som den anden medlemsstat har
udbetalt i skadeserstatning. Dette gælder dog ikke, hvis den
medlemsstat, der har udbetalt erstatningen, har benyttet
oplysningerne retsstridigt.
Schengenkonventionens artikel 116
videreføres i rådsafgørelsens artikel 64, som
dog herudover indeholder en bestemmelse om medlemsstaternes ansvar
for eventuelle skader forårsaget på SIS II som
følge af manglende overholdelse af deres forpligtelser.
3.14.2. Efter rådsafgørelsens
artikel 65 skal medlemsstaterne sikre, at misbrug af SIS
II-oplysninger straffes med sanktioner, der er effektive,
står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, og virker
afskrækkende i overensstemmelse med national ret.
Der er i bl.a. straffeloven fastsat en
række bestemmelser om tjenesteansvar, ligesom der er mulighed
for at pålægge offentligt ansatte et disciplinært
ansvar. Rådsafgørelsen vurderes på denne
baggrund ikke at ville have lovgivningsmæssige
konsekvenser.
Schengenkonventionen indeholder i dag ingen
tilsvarende bestemmelse.
3.15. Afsluttende
bestemmelser
Rådsafgørelsen indeholder i
artikel 66-71 en række (nye) afsluttende bestemmelser om
overvågning og statistik, forskriftsudvalg, ændring af
bestemmelserne i Schengen-reglerne, ophævelse af tidligere
rådsafgørelser, overgangsperiode og budget samt
ikrafttræden, anvendelse og migration.
Efter rådsafgørelsens artikel 66
skal forvaltningsmyndigheden kontrollere SIS II€™s
effektivitet i forhold til nærmere fastsatte mål i
forhold til resultater, omkostningseffektivitet, sikkerhed og
kvalitet. Forvaltningsmyndigheden skal endvidere hvert år
offentliggøre statistikker, som bl.a. skal vise antallet af
indberetninger pr. kategori, antallet af hits pr. kategori af
indberetninger samt antallet af søgninger i SIS II (samlet
set og pr. medlemsstat). Hvert andet år skal
forvaltningsmyndigheden udarbejde en rapport om den tekniske
anvendelse af det centrale SIS II samt om den bilaterale og
multilaterale udveksling af supplerende oplysninger til
Europaparlamentet og Rådet. Hvert fjerde år skal
Kommissionen udarbejde en samlet evaluering heraf og videregive
denne til Europaparlamentet og Rådet. Medlemsstaterne og
forvaltningsmyndigheden skal videregive de oplysninger, som er
nødvendige for at udarbejde statistikkerne til henholdsvis
forvaltningsmyndigheden og Kommissionen.
Visse aspekter vedrørende den
praktiske gennemførelse af SIS II, er på grund af
deres tekniske karakter, detaljeringsgraden og behovet for
regelmæssig ajourføring ikke reguleret
udtømmende i rådsafgørelsen.
Fastsættelsen af sådanne tekniske regler delegeres
derfor til Kommissionen, der fastlægger disse i henhold til
den komitologiprocedure (forskriftsudvalg), som er beskrevet i
rådsafgørelsens artikel 67.
Efter rådsafgørelsens artikel 68
erstatter rådsafgørelsen de nugældende regler i
artikel 64 samt 92 til 119 (med undtagelse af artikel 102 A, der
erstattes af den nye motorkøretøjsforordning) i
Schengenkonventionen, for så vidt angår de
områder, der er omfattet af EU-traktaten.
Rådsafgørelsen erstatter endvidere en række
nærmere angivne afgørelser fra den tidligere
Eksekutivkomité (nu Rådet).
Rådsafgørelsen ophæver
desuden en række rådsafgørelser
vedrørende det gældende Schengen-informationssystem
med virkning fra tidspunktet for anvendelsen af de nye SIS
II-retsakter, idet disse ikke er relevante fra dette tidspunkt, jf.
rådsafgørelsens artikel 69 sammenholdt med artikel 71,
stk. 2, som er beskrevet nedenfor.
Rådsafgørelsens artikel 70
indeholder en overgangsordning vedrørende skridtet fra det
eksisterende Schengen-informationssystem (SIS 1+) til SIS II. Efter
bestemmelsen skal medlemsstaterne sørge for, at indholdet af
indberetninger, der overføres fra SIS 1+ til SIS II opfylder
rådsafgørelsens bestemmelser snarest muligt, og senest
tre år efter den dato, fra hvilken SIS II finder anvendelse.
Medlemsstaterne skal i forbindelse med overførslen til SIS
II give indberetninger, der vedrører personer,
førsteprioritet.
I overgangsperioden indtil alle
indberetninger er overført til SIS II, kan medlemsstaterne
fortsat anvende bestemmelserne i Schengenkonventionens artikel 94,
95, 97, 98, 99, 100 og 101, stk. 1 og 2, på
indberetninger, der er overført fra SIS 1+ til SIS II.
Medlemsstaterne skal dog, når der foretages en ændring
mv. af en indberetning, der er overført til SIS II, sikre,
at indberetningen opfylder rådsafgørelsens
bestemmelser fra tidspunktet for ændringen mv. I
tilfælde af et hit på en indberetning, der er
overført til SIS II, skal medlemsstaten straks
undersøge om indberetningen er forenelig med
rådsafgørelsens bestemmelser. Denne
undersøgelse må dog ikke forsinke den foranstaltning,
der skal træffes på grundlag af indberetningen.
Herudover indeholder
rådsafgørelsens artikel 70 regler for afvikling af
budgettet for det nuværende SIS. Det fremgår, at de
beløb, der er indbetalt af medlemsstaterne til dækning
af omkostninger i forbindelse med etablering og brug af
Schengen-informationssystemet, og som ikke er anvendt på det
tidspunkt, fra hvilket rådsafgørelsen finder
anvendelse, tilbagebetales til medlemsstaterne.
I overgangsperioden, før den
forvaltningsmyndighed, der på længere sigt skal have
ansvaret for den operationelle forvaltning af SIS II, indleder sin
virksomhed, anses henvisninger til forvaltningsmyndigheden som
henvisninger til Kommissionen.
Rådsafgørelsen træder
(efter artikel 71) i kraft 20 dage efter offentliggørelsen i
EU-tidende. Den finder anvendelse på de medlemsstater, som
deltager i det nuværende SIS, fra datoer, der vedtages i
enstemmighed i Rådet, som ved denne lejlighed består af
repræsentanter for regeringerne i de medlemsstater, der
deltager i det nuværende SIS. Datoer fastsættes under
hensyntagen til, at de fornødne
gennemførelsesforanstaltninger er vedtaget, at alle
medlemsstater, der deltager fuldt ud i det nuværende SIS, har
meddelt Kommissionen, at de har truffet de nødvendige
tekniske og juridiske foranstaltninger, at testkørslerne af
SIS II efter Rådets vurdering er forløbet på en
tilfredsstillende måde, og at Kommissionen har sikret, at det
er teknisk muligt at tilslutte det centrale SIS II til de enkelte
medlemsstaters nationale SIS II.
4. Forordningen om oprettelse,
drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet
(SIS II)
4.1. Indledende
bemærkninger
Som anført ovenfor under pkt. 1, har
EU den 20. december 2006 vedtaget en forordning om oprettelse,
drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet
(SIS II).
Forordningen er vedtaget med hjemmel i TEF,
særlig artikel 62, stk. 2, litra a (procedurer for
personkontrol ved passage af medlemsstaternes ydre grænser),
artikel 63, stk. 3, litra b (foranstaltninger
vedrørende ulovlig indvandring og ulovligt ophold, herunder
repatriering af personer med ulovligt ophold) og artikel 66
(samarbejde mellem medlemslandenes administrationer på
områderne visum, asyl, indvandring og fri bevægelighed
af personer).
Forordningen træder, for så vidt
angår de forhold, der er omfattet af EF-traktaten
(søjle 1), i stedet for Schengenkonventionens artikel 64
samt bestemmelserne i konventionens afsnit IV om
Schengen-informationssystemet €" med undtagelse af
bestemmelsen i artikel 102 A (om
motorkøretøjsregistreringsmyndigheders adgang til SIS
II).
Som anført ovenfor under pkt. 1, skal
den samtidige fremsættelse af et forslag til forordning i
medfør af TEF afsnit IV og et forslag til
rådsafgørelse i medfør af TEU afsnit VI ses i
sammenhæng med, at SIS II har betydning dels for det
fællesskabsretlige samarbejde om visum, asyl og indvandring
m.v. (TEF afsnit IV), dels for det mellemstatslige samarbejde
på det politimæssige og strafferetlige område
(TEU afsnit VI). En række bestemmelser om SIS II er
imidlertid fælles for disse områder, og indholdet af
forordningen svarer derfor i vidt omfang til, hvad der
følger af udkastet til rådsafgørelse. Det er
på den baggrund ikke fundet hensigtsmæssigt at beskrive
alle elementerne i forordningen.
For så vidt angår bestemmelserne
om formålet med SIS II (forordningens artikel 1), om
anvendelsesområde for SIS II (forordningens artikel 2), om
systemets tekniske struktur (forordningens artikel 4), om udgifter
i forbindelse med oprettelsen og driften af systemet (forordningens
artikel 5), om medlemsstaternes nationale systemer (forordningens
artikel 6), om N.SIS II-kontoret og Sirene-kontoret (forordningens
artikel 7), om udveksling af supplerende oplysninger (forordningens
artikel 8), om overholdelse af tekniske krav (forordningens artikel
9), om sikkerhed i forhold til medlemsstaternes nationale del
(forordningens artikel 10), om tavshedspligt på nationalt
niveau (forordningens artikel 11), om logningspligt for
medlemsstaterne (forordningens artikel 12), om egenkontrol på
nationalt niveau (forordningens artikel 13), om uddannelse af
personalet (forordningens artikel 14), om den operationelle
forvaltning af SIS II (forordningens artikel 15), om sikkerhed i
forhold til det centrale SIS II (forordningens artikel 16), om
tavshedspligt på centralt niveau (forordningens artikel 17),
om logningspligt for den centrale forvaltningsmyndighed
(forordningens artikel 18), om information til offentligheden
(forordningens artikel 19), om kategorier af oplysninger, der kan
indberettes (forordningens artikel 20), om proportionalitet
(forordningens artikel 21), om optagelse af biometriske data
(forordningens artikel 22), om minimumsoplysninger for optagelse af
en indberetning (forordningens artikel 23), om omfanget af adgangen
til indberetninger (forordningens artikel 28), om opbevaringstid
for indberetninger om personer (forordningens artikel 29), om
opbevaring af SIS II-oplysninger i nationale registre
(forordningens artikel 32), om underretning i forbindelse med
manglende iværksættelse af en forholdsregel
(forordningens artikel 33), om kvaliteten af oplysninger i SIS II
(forordningens artikel 34), om sondring mellem personer med
identiske kendetegn (forordningens artikel 35), om uddybende
oplysninger i forbindelse med misbrug af identitet (forordningens
artikel 36), om sammenkobling af oplysninger (forordningens artikel
37), om formål og opbevaringstid for supplerende oplysninger
(forordningens artikel 38), om overførsel af
personoplysninger til tredjelande eller internationale
organisationer (forordningens artikel 39), om forbud mod at
behandle visse følsomme oplysninger (forordningens artikel
40), om ret til indsigt i egne oplysninger (forordningens artikel
41), om klageadgang (forordningens artikel 43), om tilsyn med N.SIS
II (forordningens artikel 44), om tilsyn med den centrale
forvaltningsmyndighed (forordningens artikel 45), om samarbejde
mellem de nationale tilsynsmyndigheder og Den Europæiske
Tilsynsførende for Databeskyttelse (forordningens artikel
46), om databeskyttelse i overgangsperioden (forordningens artikel
47), om erstatningsansvar (forordningens artikel 48), om sanktioner
(forordningens artikel 49), om overvågning og statistik
(forordningens artikel 50), om nedsættelse af et udvalg
(forordningens artikel 51), om ændring af de gældende
Schengen-regler (forordningens artikel 52), om ophævelse af
forskellige gældende retsakter og beslutninger (forordningens
artikel 53), om overgangsperioden og budgettet (forordningens
artikel 54), og om ikrafttræden (forordningens artikel 55),
som alle svarer til, eller stort set (dvs. bortset fra visse
mindre, tekniske ændringer) svarer til, hvad der
foreslås efter rådsafgørelsen, kan der
således henvises til pkt. 3.2.1, pkt. 3.2.3-3.2.4, pkt. 3.3,
pkt. 3.4, pkt. 3.5.1-3.5.2, pkt. 3.11.1, pkt. 3.11.4, pkt.
3.12.2-3.12.9, pkt. 3.13, pkt. 3.14 og pkt. 3.15.
Det bemærkes, at der i den danske
version af forordningens artikel 22, litra c, fejlagtigt er
medtaget en adgang til at anvende fotografier som direkte
identifikationsmiddel.
Derimod indeholder forordningen ikke de
elementer fra rådsafgørelsen, som alene
vedrører samarbejdet på det politimæssige og
strafferetlige område. Det drejer sig således om de
foreslåede bestemmelser om definitioner, om adgangen til at
indsætte påtegninger, om indberetninger
vedrørende personer, der begæres anholdt med henblik
på overgivelse (i medfør af en europæisk
arrestordre) eller udlevering, om indberetninger om forsvundne
personer, om indberetninger om personer, der eftersøges med
henblik på at yde bistand i forbindelse med
retsforfølgning, om indberetninger om personer og genstande
med henblik på diskret eller målrettet kontrol, om
indberetninger om genstande med henblik på
beslaglæggelse eller anvendelse som beviser i straffesager,
om adgangen for Europol og medlemmerne af Eurojust til at
søge i Schengen-informationssystemet, og om opbevaringstid
for indberetninger personer og genstande (som ikke er relevante i
relation til samarbejdet om visum, asyl og indvandring mv.). Der
kan i den forbindelse henvises til pkt. 3.2.2, pkt. 3.5.3.-3.5.4,
pkt. 3.6, pkt. 3.7, pkt. 3.8, pkt. 3.9, pkt. 3.10, pkt.
3.11.2-3.11.3 og pkt. 3.12.1.
Omvendt indeholder forordningen visse
bestemmelser, der alene er relevante for samarbejdet om visum, asyl
og indvandring mv., og som derfor ikke genfindes i
rådsafgørelsen. Disse ændringer beskrives
nærmere nedenfor under punkt 4.2.
Forordningen må på visse punkter
anses for at nødvendiggøre ændringer i
udlændingeloven. Disse ændringer vil blive
gennemført i et særskilt lovforslag, som
integrationsministeren af lovtekniske årsager €" henset
til, at tidspunktet for forordningens anvendelse endnu ikke er
endelig fastlagt €" vil fremsætte i en senere
folketingssamling. De pågældende ændringer
vedrører navnlig adgangen til at optage fingeraftryk fra
personer, som skal indberettes i SIS II som uønskede
udlændinge, samt de materielle betingelser for at kunne
indberette personer som uønskede udlændinge.
Forordningen er medtaget som bilag 3 til
lovforslaget.
4.2. Bestemmelser i
forordningen, der alene er relevante for samarbejdet om visum, asyl
og indvandring mv., og som derfor ikke genfindes i
rådsafgørelsen
4.2.1. Som anført ovenfor under punkt
3.2.2., fastsættes der i udkastet til
rådsafgørelse en række definitioner, som ikke i
dag findes i Schengenkonventionen, men som dog svarer til den
almindelige forståelse af de pågældende
begreber.
Størstedelen af de generelle
definitioner, som findes i rådsafgørelsen, går
igen i forordningens artikel 3, som imidlertid herudover indeholder
en definition af, hvad der forstås ved en
tredjelandsstatsborger. Definitionen €" som alene er relevant
for samarbejdet om visum, asyl og indvandring €" betyder, at
der ved tredjelandsstatsborger forstås enhver person, der
hverken er unionsborger (som omhandlet i TEF artikel 17,
stk. 1), eller statsborger i et tredjeland, som €" i
henhold til en aftale mellem EF og det pågældende land
€" nyder godt af en ret til fri bevægelighed, der svarer
til den, som tilkommer EU€™s borgere. Det drejer sig i
dag om statsborgere i EØS-landene og Schweiz.
4.2.2. Efter Schengenkonventionens artikel 96
kan oplysninger om uønskede udlændinge, der
nægtes indrejse, optages i systemet på grundlag af de
nationale indberetninger, som er en følge af
afgørelser truffet af de kompetente administrative eller
retlige myndigheder under overholdelse af de nationale
retsplejeregler.
Afgørelserne kan bygge på, at
den pågældende udlændings tilstedeværelse
her i landet formodes at udgøre en trussel mod den
offentlige orden eller sikkerhed eller for den nationale sikkerhed.
Dette gælder i særdeleshed, når en
udlænding er blevet idømt en frihedsstraf på
mindst et år på grund af strafbart forhold, eller
når der er begrundet mistanke om, at en udlænding har
begået alvorlige strafbare handlinger, eller når der
foreligger konkrete indicier, der lader formode, at den
pågældende har til hensigt at begå sådanne
handlinger på en medlemsstats område.
Afgørelserne kan ligeledes bygge
på, at den pågældende udlænding tidligere
er blevet udsendt, afvist eller udvist, og disse foranstaltninger
€" der ikke er udskudt eller suspenderet €"
indebærer eller er ledsaget af et indrejseforbud eller
eventuelt et forbud mod at tage ophold som følge af en
overtrædelse af de nationale bestemmelser om
udlændinges indrejse eller ophold.
Schengenkonventionens artikel 96
videreføres i forordningens artikel 24, idet det dog som
noget nyt fastsættes, at den afgørelse, der ligger til
grund for beslutningen om at indberette den pågældende
udlænding som uønsket, skal være truffet
på grundlag af en individuel vurdering. Endvidere
fastsættes det, at anke af en afgørelse fra en
kompetent administrativ myndighed eller en domstol sker i
overensstemmelse med national lovgivning. Endelig fastsættes
det, at Kommissionen tager anvendelsen af forordningens artikel 24
op til revision tre år fra den dato, fra hvilken forordningen
finder anvendelse, med henblik på at der fremsættes
forslag om en yderligere harmonisering af kriterierne for optagelse
af indberetninger.
4.2.3. For så vidt angår
indberetning af tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af retten
til fri bevægelighed inden for Fællesskabet,
fastsætter forordningen i artikel 25 €" som er ny i
forhold til den gældende Schengenkonvention €" at en
sådan indberetning i SIS II skal baseres på de regler,
der er vedtaget til gennemførelse af direktivet om
unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes
og opholde sig frit på medlemsstaternes område.
I tilfælde af et positivt
søgeresultat vedrørende en indberetning efter
forordningens artikel 24 vedrørende en
tredjelandsstatsborger, som er omfattet af retten til fri
bevægelighed inden for Fællesskabet, hører den
medlemsstat, der har konstateret det positive søgeresultat,
omgående den indberettende medlemsstat via sit Sirene-kontor
og i henhold til bestemmelserne i Sirene-håndbogen, for at
der hurtigst muligt kan træffes afgørelse om, hvilke
forholdsregler der skal træffes.
4.2.4. Forordningens artikel 26, der
også er ny i forhold til den eksisterende Schengenkonvention,
fastsætter, at forudsat at kravene til oplysningernes
kvalitet er opfyldt, optages der oplysninger i SIS II med henblik
på nægtelse af indrejse eller ophold om
tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af en restriktiv
foranstaltning med henblik på at forhindre indrejse i eller
transit gennem medlemsstaternes område, truffet i
overensstemmelse med TEF artikel 15, herunder foranstaltninger,
hvorved der gennemføres et rejseforbud udstedt af
FN€™s Sikkerhedsråd, jf. dog forordningens artikel
25, som er beskrevet ovenfor under punkt 4.2.3.
Forordningens artikel 26 skaber med andre ord
en forpligtelse til, at der i SIS II optages oplysninger om
personer, der er opført på EU€™s og
FN€™s lister om rejserestriktioner, med henblik på
at nægte disse personer indrejse eller ophold. Det er en
forudsætning for at optage sådanne oplysninger, at
kravene til oplysningernes kvalitet er opfyldt, mens der derimod
ikke kan stilles krav om, at de minimumsoplysninger, der som
udgangspunkt skal indlæses i forbindelse med en indberetning,
jf. forordningens artikel 23, skal foreligge. I forbindelse med
optagelsen af en person på EU€™s liste om
rejserestriktioner besluttes det, hvilken medlemsstat der skal
være ansvarlig for at indberette den pågældende
person i SIS II, herunder for løbende at ajourføre
indberetningen. Det forventes, at det medlemsland, der har
EU-formandskabet på tidspunktet for beslutningen om at optage
en person på listen om rejserestriktioner, skal forestå
indberetningen af den pågældende i SIS II.
4.2.5. Som anført ovenfor under punkt
3.11.1., følger det af Schengenkonventionens artikel 101, at
adgang til oplysninger i Schengen-informationssystemet samt ret til
direkte søgning i oplysningerne er forbeholdt myndigheder
med ansvar for grænsekontrol samt myndigheder med ansvar for
anden politi- og toldkontrol inde i landet samt samordningen heraf.
Endvidere har nationale judicielle myndigheder, herunder
myndigheder med ansvar for indledning af offentlig
retsforfølgning i straffesager og retslig efterforskning
inden tiltale, også adgang til oplysninger i
Schengen-informationssystemet i forbindelse med varetagelsen af
deres opgaver.
Herudover har myndigheder med ansvar for
udstedelse af visum, centrale myndigheder med ansvar for behandling
af visumansøgninger samt myndigheder med ansvar for
udstedelse af opholdstilladelser og forvaltning af
udlændingelovgivningen adgang til de oplysninger, der er
optaget i Schengen-informationssystemet i henhold til artikel 96
(uønskede udlændinge), og oplysninger
vedrørende personrelaterede dokumenter, der er optaget i
henhold til artikel 100, stk. 3, litra d og e (om
stjålne, ulovligt handlede, eller forsvundne blankodokumenter
samt forsvundne, ulovligt handlede eller ugyldiggjorte udstedte
identitetspapirer), samt ret til direkte søgning i disse
oplysninger som led i Schengenkonventionens bestemmelser om
persontrafik. Adgangen til disse oplysninger er undergivet den
enkelte medlemsstats lovgivning.
Schengenkonventionens artikel 101
videreføres indholdsmæssigt i forordningens artikel
27.
4.2.6. Forordningen indeholder i artikel 31
regler for behandling af oplysninger i SIS II. Disse regler svarer
i vidt omfang til, hvad der skal gælde efter
rådsafgørelsens artikel 46.
Der kan derfor henvises til det, som er
anført ovenfor under punkt 3.12.1. I forhold til den
nævnte bestemmelse i rådsafgørelsen er det dog
præciseret, at tekniske kopier, der fører til
offline-databaser, som skal anvendes af visumudstedende
myndigheder, ikke længere er tilladt et år efter, at
den pågældende myndighed med tilfredsstillende resultat
er blevet tilkoblet kommunikationsstrukturen for
visuminformationssystemet, som skal fastlægges i en fremtidig
forordning om visuminformationssystemet (VIS), og udvekslingen af
oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold.
Dette gælder ikke kopier, der fremstilles til udelukkende at
blive brugt i nødsituationer, hvis nettet er
utilgængeligt i over 24 timer.
Forordningens artikel 31 indeholder €" i
modsætning til rådsafgørelsens artikel 46
€" ikke noget absolut forbud mod anvendelse af SIS
II-oplysninger til administrative formål. Myndigheder med
ansvar for udstedelse af visum og opholdstilladelser mv., jf.
forordningens artikel 27, stk. 3, kan €" ligesom i dag
€" anvende visse oplysninger, der er optaget i SIS II i
medfør af forordningen, i forbindelse med varetagelsen af
deres opgaver, selv om disse opgaver måtte karakteriseres som
administrative.
4.2.7. Persondatadirektivet finder anvendelse
i forhold til indberetninger, der er foretaget i medfør af
forordningen. I lyset heraf er det i forordningens artikel 42
fastsat, at tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af en
indberetning i medfør af forordningen, skal informeres i
overensstemmelse med artikel 10 og 11 i persondatadirektivet. Disse
oplysninger gives skriftligt sammen med en kopi af eller henvisning
til den nationale afgørelse, der ligger til grund for
indberetningen.
Efter persondatadirektivets artikel 10 skal
en person, hos hvem der indsamles oplysninger, have oplysninger om
identiteten på den dataansvarlige, formålet med
indsamlingen samt alle yderligere relevante informationer
vedrørende eksempelvis adgang til indsigt, berigtigelse m.v.
Dette gælder dog ikke, hvis den registrerede allerede er
bekendt med oplysningerne. Hvis oplysningerne ikke indsamles hos
den pågældende person, skal der som udgangspunkt gives
samme information, jf. persondatadirektivets artikel 11. Der er
imidlertid i henhold til artikel 11, stk. 2, mulighed for at
undlade at informere i visse situationer, eksempelvis hvis
underretning af den registrerede viser sig umulig eller er
uforholdsmæssig vanskelig. Herudover giver
persondatadirektivets artikel 13 €" for så vidt
angår begge situationer €" mulighed for, at der kan
træffes lovmæssige foranstaltninger med henblik
på at begrænse bl.a. retten til information, hvis dette
sker af hensyn til beskyttelsen af en række interesser,
herunder hensynet til statens sikkerhed, forebyggelse og
efterforskning af straffesager m.v.
Forordningens artikel 42, stk. 2, skal
ses i dette lys. Efter bestemmelsen informeres der ikke, hvis
personoplysningerne ikke er indsamlet hos den
pågældende tredjelandsstatsborger, og det er umuligt
eller uforholdsmæssigt vanskeligt at informere den
pågældende. Der informeres heller ikke, hvis den
pågældende allerede har informationen, eller hvis
national lovgivning tillader en begrænsning i retten til
information, især for at beskytte den nationale offentlige
sikkerhed, forsvaret eller den offentlige sikkerhed, eller for at
beskytte forebyggelse, efterforskning, retsforfølgning af
strafbare handlinger.
5. Justitsministeriets
overvejelser
5.1. Som det er fremgået af
gennemgangen ovenfor under pkt. 3 og 4, er
rådsafgørelsen og forordningen om oprettelse, drift og
brug af SIS II i vid udstrækning baseret på de
nuværende bestemmelser i Schengenkonventionen. Retsakterne
betyder dog som tidligere beskrevet visse ændringer af de
gældende regler.
Disse ændringer tager navnlig sigte
på at udbygge de tekniske og strukturelle rammer for
Schengen-informationssystemet med henblik på at sikre, at
systemet kan imødekomme fremtidige behov.
Foruden tekniske og strukturelle
ændringer indebærer SIS II bl.a., at et antal nye typer
oplysninger skal kunne registreres, hvilket giver øget
mulighed for kriminalitetsbekæmpelse mv.
Samtidig betyder SIS II en bedre
overvågning og kontrol med, at de oplysninger, som
registreres, anvendes på lovlig vis, hvilket styrker
beskyttelsen af borgerne.
Justitsministeriet finder, at der i
forbindelse med indførelsen af de nye regler for SIS II er
fundet en passende balance mellem på den ene side hensynet
til at gøre Schengen-informationssystemet mere effektivt i
forhold til de formål, som det tjener, og på den anden
side hensynet til, at ændringer i det nuværende system
sker inden for betryggende rammer, herunder i forhold til de
databeskyttelsesmæssige aspekter. Justitsministeriet
støtter derfor rådsafgørelsen og forordningen
om oprettelse, drift og brug af SIS II.
5.2. På den anførte baggrund
indeholder lovforslaget de nødvendige ændringer af lov
nr. 418 af 10. juni 1997 om Danmarks tiltrædelse af
Schengenkonventionen (som ændret ved lov nr. 227 af 2. april
2003 og lov nr. 448 af 9. juni 2004) med henblik på
gennemførelse af rådsafgørelsen og forordningen
om oprettelse, drift og brug af anden generation af
Schengen-informationssystemet (SIS II).
Lovforslaget omfatter ikke de dele af
forordningen, som må anses for at nødvendiggøre
ændringer i udlændingeloven. Disse ændringer vil
blive gennemført i et særskilt lovforslag, som
integrationsministeren af lovtekniske årsager €" henset
til, at tidspunktet for forordningens anvendelse endnu ikke er
endelig fastlagt €" vil fremsætte i en senere
folketingssamling. Der henvises i øvrigt til punkt 4.1.
ovenfor.
Der foreslås således en
ændring af Schengen-lovens § 1, der
indebærer, at Folketinget giver samtykke til, at
justitsministeren på Danmarks vegne i Rådet kan
medvirke til vedtagelsen af rådsafgørelsen.
Endvidere foreslås en ændring af
§ 2, stk. 1, i loven, således at de
ændringer til bestemmelserne i Schengenkonventionens afsnit
IV om Schengen-informationssystemet, der følger af
rådsafgørelsen og forordningen om oprettelse, drift og
brug af SIS II, gælder i Danmark. Herudover indeholder
lovforslaget mindre, tekniske ændringer i Schengen-loven.
6. Økonomiske og
administrative konsekvenser m.v.
Tiltrædelse af forordningen og
rådsafgørelsen om oprettelse, drift og brug af anden
generation af Schengen-informationssystemet (SIS II)
indebærer, at der vil skulle foretages en række
ændringer af den danske del af Schengen-informationssystemet.
Der er i flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden
2007-2010 afsat midler hertil. Lovforslaget har i øvrigt
ikke økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige af betydning.
Lovforslaget har ikke økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget har ikke administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke
EU-retlige aspekter ud over de overfor anførte.
| Positive konsekvenser/ Mindreudgifter | Negative konsekvenser/ Merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen af betydning |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Se ovenfor pkt. 3 og 4 |
7. Hørte myndigheder
m.v.
Lovforslaget har været sendt til
høring hos Præsidenten for Østre Landsret,
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenterne for
samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,
Den danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
Foreningen af Offentlige anklagere, Politiforbundet i Danmark,
Datatilsynet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede
advokater, Institut for Menneskerettigheder og Amnesty
International.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
I bilagene til lovforslaget er de
foreslåede regler sammenholdt med de nugældende
regler.
Til § 1
Til nr. 1 (Schengen-lovens
§ 1)
Med bestemmelsen giver Folketinget sit
samtykke til, at justitsministeren på Danmarks vegne i
Rådet for Den Europæiske Union kan medvirke til
vedtagelsen af en rådsafgørelse om oprettelse, drift
og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS
II).
Folketingets samtykke til vedtagelse af
rådsafgørelsen indføjes i Schengen-lovens
§ 1 som stk. 5. Af stk. 1 og 2 i samme
bestemmelse fremgår, at Schengenkonventionen samt
samarbejdsaftalen af 19. december 1996 mellem
Schengen-medlemslandene og Island og Norge kan ratificeres på
Danmarks vegne. Af stk. 3 fremgår, at justitsministeren
på Danmarks vegne kan medvirke til vedtagelsen af en
rådsafgørelse om ændring af
Schengenkonventionens artikel 40, stk. 1 og 7 (om
grænseoverskridende observation). Af stk. 4
fremgår, at justitsministeren på Danmarks vegne kan
medvirke til vedtagelsen af en rådsafgørelse om
indførelse af nye funktioner i
Schengen-informationssystemet, herunder i forbindelse med
terrorismebekæmpelse.
Til nr. 2 (Schengen-lovens § 2,
stk. 1)
Bestemmelsen er bl.a. en konsekvens af
ændringen i nr. 1.
Schengen-lovens § 2 indeholder
nærmere bestemmelser i forbindelse med bl.a.
Schengenkonventionens afsnit IV. Ændringen af § 2 i
loven indebærer, at bestemmelserne i
rådsafgørelsen og forordningen om oprettelse, drift og
brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II)
gælder i Danmark. Disse bestemmelser træder med
undtagelse af artikel 102 A (om adgang til
Schengen-informationssystemet for de tjenester i medlemsstaterne,
der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for
motorkøretøjer) i stedet for Schengenkonventionens
artikel 64 samt artikel 92-119 (som ændret ved
rådsafgørelsen og forordningen om indførelse af
nye funktioner i Schengen-informationssystemet, herunder i
forbindelse med terrorismebekæmpelse). Der henvises
nærmere til rådsafgørelsens artikel 68-69 samt
forordningens artikel 52-53.
Der henvises til de almindelige
bemærkninger i afsnit 3 og 4 for en nærmere beskrivelse
af de foreslåede ændringer i de gældende regler
for Schengen-informationssystemet.
Det bemærkes, at forordningen af 19.
december 2006 om adgang til anden generation af
Schengen-informationssystemet (SIS II) for de tjenester i
medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af
registreringsattester for motorkøretøjer vil
træde i stedet for bestemmelsen i Schengen-konventionens
artikel 102 A (som er indsat ved forordning nr. 1160/2005 af 6.
juli 2005, EFT 2005 L 191/18). Dette vil ske på baggrund af
en enstemmig beslutning herom i Rådet, jf. nærmere
forordningens artikel 3. Forordningen, der €" ligesom den
hidtidige forordning €" har hjemmel i TEF afsnit V om det
fællesskabsretlige samarbejde om transport, finder direkte
anvendelse i Danmark og kræver således ingen
gennemførelsesforanstaltninger i form af
lovændringer.
Til nr. 3 (Schengen-lovens § 2,
stk. 2)
Efter Schengenkonventionens artikel 108,
stk. 1, udpeger hver enkelt af de kontraherende parter en
central myndighed, der er ansvarlig for den nationale del af
Schengen-informationssystemet. Denne bestemmelse erstattes fremover
af rådsafgørelsens og forordningens artikel 7,
stk. 1, hvorefter hver medlemsstat skal udpege et nationalt
N.SIS II-kontor, der har det overordnede ansvar for medlemsstatens
nationale system. Der er alene tale om en konsekvensændring.
Rigspolitichefen vil således som hidtil være den
centrale myndighed.
Til nr. 4 (Schengen-lovens § 2,
stk. 3)
Efter Schengenkonventionens artikel 114
udpeger de kontraherende parter en tilsynsmyndighed, der
fører uafhængigt tilsyn med databasen i den nationale
del af Schengen-informationssystemet. Denne bestemmelse erstattes
af rådsafgørelsens artikel 60, stk. 2, og
forordningens artikel 44, stk. 1. Der er alene tale om en
konsekvensændring. Datatilsynet vil således som hidtil
være den danske tilsynsmyndighed på området,
ligesom der ikke er tilsigtet nogen ændringer i Datatilsynets
tilsynskompetence, herunder bl.a. i forhold til tilsynets adgang
til at kontrollere såvel elektronisk som manuelt
materiale.
Schengen-konventionens artikel 128 (om det
generelle tilsyn med behandling af personoplysninger)
berøres ikke af rådsafgørelsen og forordningen
om SIS II.
Til § 2
Af hensyn til vedtagelsesproceduren i
Rådet foreslås det, at lovens § 1, nr. 1,
træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende, og at justitsministeren fastsætter tidspunktet
for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 2-4.
Justitsministeren vil i den forbindelse kunne bestemme, at
forskellige dele af rådsafgørelsen og forordningen om
oprettelse, drift og brug af anden generation af
Schengen-informationssystemet (SIS II) sættes i kraft
på forskellige tidspunkter €" dvs. i takt med, at der i
Rådet træffes bestemmelse herom, jf. nærmere
rådsafgørelsens artikel 71 og forordningens artikel
55.
Der vil endvidere ved fastsættelsen af
tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 2-4,
kunne tages hensyn til de overgangsordninger mv., som er indeholdt
i rådsafgørelsen og forordningen om oprettelse, drift
og brug af SIS II.
Til § 3
Bestemmelsen fastslår, at loven ikke
gælder på Færøerne og Grønland, men
at loven kan sættes i kraft for Færøerne og
Grønland ved kongelig anordning.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med den
gældende lov
Om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | I lov nr. 418 af 10. juni 1997 om Danmarks
tiltrædelse af Schengenkonventionen, som ændret ved lov
nr. 227 af 2. april 2003 og lov nr. 448 af 9. juni 2004, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 1. Aftale af 19.
december 1996 om Danmarks tiltrædelse af konvention om
gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem
regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux,
Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis
ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser
(Schengenkonventionen) kan ratificeres på Danmarks vegne. | | |
Stk. 2
. Endvidere kan samarbejdsaftale af 19. december 1996 mellem
Schengenmedlemslandene og Norge og Island om afskaffelse af
personkontrollen ved de fælles grænser ratificeres
på Danmarks vegne. | | |
Stk. 3
. Justitsministeren kan på Danmarks vegne i Rådet for
Den Europæiske Union medvirke til vedtagelsen af en
rådsafgørelse om ændring af
Schengenkonventionens artikel 40, stk. 1 og 7. | | |
Stk. 4
. Justitsministeren kan på Danmarks vegne i Rådet for
Den Europæiske Union medvirke til vedtagelsen af en
rådsafgørelse om indførelse af nye funktioner i
Schengen-informationssystemet, herunder i forbindelse med
terrorismebekæmpelse. | | |
| | |
| | 1. I § 1 indsættes som
nyt stk. 5: |
| | »Stk. 5. Justitsministeren kan
på Danmarks vegne i Rådet for Den Europæiske
Union medvirke til vedtagelsen af en rådsafgørelse om
oprettelse, drift og brug af anden generation af
Schengen-informationssystemet (SIS II).« |
| | |
§ 2.
Bestemmelserne i konventionens afsnit IV
(Schengen-informationssystemet), som ændret ved
rådsafgørelsen og forordningen om indførelse af
nye funktioner i Schengen-informationssystemet, herunder i
forbindelse med terrorismebekæmpelse, gælder her i
landet. | | 2.§ 2, stk. 1 ,
affattes således: »Bestemmelserne i rådsafgørelsen
og forordningen om oprettelse, drift og brug af anden generation af
Schengen-informationssystemet (SIS II) gælder her i
landet.« |
| | |
Stk. 2
. Rigspolitichefen er den centrale myndighed efter konventionens
artikel 108, stk. 1. | | 3. I § 2, stk. 2 ,
ændres »konventionens artikel 108, stk. 1«
til: »rådsafgørelsens og forordningens artikel
7, stk. 1«. |
| | |
Stk. 3
. Datatilsynet er tilsynsmyndighed efter konventionens artikel 114
og 128. | | 4. I § 2, stk. 3 ,
ændres »konventionens artikel 114 og 128« til:
»henholdsvis rådsafgørelsens artikel 60,
stk. 1, og forordningens artikel 44, stk. 1, samt efter
Schengenkonventionens artikel 128«. |
Bilag 2
RÅDETS AFGØRELSE
af €
om oprettelse, drift og brug af anden generation
af Schengen-informationssystemet (SIS II)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE
UNION HAR ‑
under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Union, særlig artikel 30, stk. 1, litra
a) og b), artikel 31, stk. 1, litra a) og b), og artikel 34, stk.
2, litra c),
under henvisning til forslag fra
Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra
Europa-Parlamentet, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Schengen-informationssystemet
(»SIS«), der blev oprettet i medfør af
bestemmelserne i afsnit IV i konventionen af 19. juni 1990 om
gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem
regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux,
Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis
ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser
(»Schengen-konventionen«) og dets videreudvikling SIS
1+, udgør et væsentligt værktøj for
anvendelsen af bestemmelserne i Schengen-reglerne som en integreret
del af EU.
(2) Kommissionen fik til opgave at udvikle
anden generation af SIS (»SIS II«) i medfør af
Rådets forordning (EF) nr. 2424/2001 og afgørelse
2001/886/RIA af 6. december 2001 om udviklingen af anden generation
af Schengen-informationssystemet (SIS II). SIS II skal erstatte det
ved Schengen-konventionen indførte SIS.
(3) Denne afgørelse udgør det
nødvendige retsgrundlag for forvaltningen af SIS II for
så vidt angår forhold, der er omfattet af
anvendelsesområdet for traktaten om Den Europæiske
Union (»EU-traktaten«). Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 om oprettelse, drift og
brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II)
udgør det nødvendige retsgrundlag for forvaltningen
af SIS II for så vidt angår forhold, der er omfattet af
anvendelsesområdet for traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab (»EF-traktaten«).
(4) Det forhold, at det nødvendige
retsgrundlag for forvaltningen af SIS II består af
særskilte instrumenter, berører ikke princippet om, at
SIS II udgør ét enkelt informationssystem, der
bør fungere som sådant. Visse bestemmelser i disse
instrumenter bør derfor være identiske.
(5) SIS II bør udgøre en
kompensationsforanstaltning, der bidrager til at opretholde et
højt sikkerhedsniveau inden for inden for Den
Europæiske Unions område med frihed, sikkerhed og
retfærdighed ved at støtte det operationelle
samarbejde mellem politimyndigheder og judicielle myndigheder i
straffesager.
(6) Det er nødvendigt at specificere
målene for SIS II, systemets tekniske struktur og
finansiering, at fastsætte bestemmelser vedrørende
driften og brugen af systemet samt fastlægge ansvaret for
det, de kategorier af oplysninger, der skal optages i systemet,
formålet med og kriterierne for optagelsen af disse
oplysninger, de myndigheder, der har adgang til oplysningerne,
sammenkoblingen af indberetninger og yderligere regler for
databehandling og beskyttelse af personoplysninger.
(7) SIS II skal omfatte et centralt system
(den centrale SIS II) og nationale applikationer. Udgifterne til
driften af den centrale SIS II og den tilhørende
kommunikationsinfrastruktur bør dækkes over EU's
almindelige budget.
(8) Det er nødvendigt at udarbejde en
håndbog med detaljerede bestemmelser om udvekslingen af visse
supplerende oplysninger om de forholdsregler, der skal
træffes som følge af indberetningerne. De nationale
myndigheder i hver medlemsstat bør sikre udvekslingen af
sådanne oplysninger.
(9) Kommissionen bør i en
overgangsperiode have ansvaret for den operationelle forvaltning af
den centrale SIS II og dele af kommunikationsinfrastrukturen. Den
kan dog, navnlig for at sikre en gnidningsløs overgang til
SIS II, delegere dette ansvar eller dele heraf til to nationale
offentlige organer. På lang sigt og på grundlag af en
konsekvensanalyse, der indeholder en grundig analyse af
alternativerne set fra et finansielt, operationelt og
organisatorisk synspunkt, og lovgivningsforslag fra Kommissionen
bør der oprettes en forvaltningsmyndighed, der skal have
ansvaret for disse opgaver. Overgangsperioden bør være
på højst fem år fra den dato fra hvilken, denne
afgørelse finder anvendelse.
(10) SIS II skal indeholde indberetninger om
eftersøgte personer, der begæres anholdt med henblik
på overgivelse eller udlevering. Foruden indberetninger er
det hensigtsmæssigt at give mulighed for udveksling af
uddybende oplysninger, der er nødvendige for overgivelses-
og udleveringsprocedurerne. Navnlig bør de oplysninger, der
er omhandlet i artikel 8 i Rådets rammeafgørelse
2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre
og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne,
behandles i SIS II.
(11) Det bør være muligt i SIS
II at tilføje en oversættelse af de uddybende
oplysninger, der er indlæst med henblik på overgivelse
inden for rammerne af den europæiske arrestordre og med
henblik på udlevering.
(12) SIS II bør omfatte indberetninger
om forsvundne personer for at sikre beskyttelsen af dem eller
forebygge trusler, om personer, der er eftersøgt med henblik
på retsforfølgning, om personer og genstande, der skal
kontrolleres diskret eller målrettet, og om genstande, der
skal beslaglægges eller anvendes som bevismateriale i
straffesager.
(13) Indberetninger bør ikke opbevares
længere i SIS II end det er nødvendigt af hensyn til
det formål, der lå til grund for indberetningen.
Generelt bør indberetninger om personer automatisk slettes i
SIS II efter tre år. Indberetninger om genstande, der skal
kontrolleres diskret eller målrettet, bør automatisk
slettes i SIS II efter fem år. Indberetninger om genstande,
der skal beslaglægges eller anvendes som bevismateriale i
straffesager, bør automatisk slettes i SIS II efter ti
år. Beslutningerne om at opbevare indberetninger om personer
bør baseres på en samlet individuel vurdering.
Medlemsstaterne bør undersøge indberetninger om
personer inden for undersøgelsesfristen og føre
statistik over antallet af indberetninger om personer, hvis
opbevaringstid er blevet forlænget.
(14) SIS II bør gøre det muligt
at behandle biometriske data for at sikre en pålidelig
identifikation af de pågældende personer. SIS II
bør i samme forbindelse også gøre det muligt at
behandle oplysninger om personer, hvis identitet er blevet
misbrugt, for derved at undgå de ulemper, en
fejlidentifikation af dem giver, under hensyntagen til passende
garantier, navnlig den pågældende persons samtykke og
en streng begrænsning af de formål, hvortil
sådanne oplysninger lovligt kan behandles.
(15) Det bør være muligt for en
medlemsstat at indsætte en anmærkning, en såkaldt
påtegning, på en indberetning om, at de forholdsregler,
der skal træffes på grundlag af indberetningen, ikke
vil blive truffet på dens område. Når der
foretages indberetninger med henblik på overgivelse,
bør intet i denne afgørelse opfattes således,
at det fraviger eller hindrer anvendelsen af bestemmelserne i
rammeafgørelse 2002/584/RIA. Beslutningen om at
indsætte en påtegning på en indberetning
bør kun være baseret på de grunde til at
afslå overgivelse, der er fastsat i nævnte
rammeafgørelse.
(16) Når der på en indberetning
er blevet indsat en påtegning, og man får kendskab til
opholdsstedet for den person, der begæres anholdt med henblik
på overgivelse, bør opholdsstedet altid meddeles den
indberettende retlige myndighed, som kan beslutte at fremsende en
europæisk arrestordre til den kompetente retlige myndighed i
overensstemmelse med bestemmelserne i rammeafgørelse
2002/584/RIA.
(17) Det bør være muligt for
medlemsstaterne at sammenkoble indberetninger i SIS II. Det
forhold, at en medlemsstat sammenkobler to eller flere
indberetninger, bør ikke have indflydelse på de
forholdsregler, der skal træffes, opbevaringstiden eller
adgangen til indberetningerne.
(18) Oplysninger, der behandles i SIS II i
medfør af denne afgørelse, bør ikke
overføres til eller stilles til rådighed for
tredjelande eller internationale organisationer. Det er dog
hensigtsmæssigt at styrke samarbejdet mellem EU og Interpol
ved at fremme en effektiv udveksling af pasoplysninger. Når
personoplysninger overføres fra SIS II til Interpol,
bør de være garanteret et passende beskyttelsesniveau
på grundlag af en aftale, der indeholder nøje
garantier og betingelser.
(19) Alle medlemsstaterne har ratificeret
Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af
det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling
af personoplysninger. I konventionen er en række undtagelser
og begrænsninger til de rettigheder og forpligtelser, der
opstilles, mulige inden for visse grænser. De
personoplysninger, der behandles i forbindelse med
gennemførelsen af denne afgørelse, bør
beskyttes i overensstemmelse med nævnte konventions
principper. Principperne i konventionen bør om
nødvendigt suppleres eller tydeliggøres i denne
afgørelse.
(20) Når personoplysninger i
medfør af denne afgørelse behandles af
politimyndigheder, bør der tages hensyn til principperne i
anbefaling R(87) 15 fra Europarådets Ministerudvalg af 17.
september 1987 om anvendelsen af personoplysninger i
politisektoren.
(21) Kommissionen har forelagt Rådet et
forslag til en rammeafgørelse om beskyttelse af
personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt
samarbejde i kriminalsager, som ifølge forslaget bør
være vedtaget inden udgangen af 2006, og som finder
anvendelse på personoplysninger, der behandles inden for
rammerne af anden generation af Schengen-informationssystemet og
den dertil knyttede udveksling af supplerende oplysninger i henhold
til denne afgørelse.
(22) Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri
udveksling af sådanne oplysninger, særlig artiklerne
heri vedrørende behandlingernes fortrolige karakter og
behandlingssikkerhed, finder anvendelse på
Fællesskabets institutioners eller organers behandling af
personoplysninger, når denne behandling sker som led i
institutionernes eller organernes varetagelse af deres opgaver som
ansvarlige for den operationelle forvaltning af SIS II i
forbindelse med gennemførelsen af aktiviteter, der helt
eller delvis falder ind under fællesskabsretten. En del af
behandlingen af personoplysninger i SIS II falder ind under
fællesskabsretten. En sammenhængende og ensartet
anvendelse af reglerne for beskyttelse af fysiske personers
grundlæggende rettigheder og friheder for så vidt
angår behandling af personoplysninger forudsætter, at
det præciseres, at når Kommissionen behandler
personoplysninger i medfør af denne afgørelse, finder
forordning (EF) nr. 45/2001 anvendelse. Principperne i forordning
(EF) nr. 45/2001 bør i fornødent omfang suppleres
eller tydeliggøres i denne afgørelse.
(23) For så vidt angår
fortrolighed bør de relevante bestemmelser i vedtægten
for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og
ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i
Fællesskaberne finde anvendelse på de
tjenestemænd eller øvrige ansatte, der er ansat og
arbejder i forbindelse med SIS II.
(24) Det er hensigtsmæssigt, at
nationale tilsynsmyndigheder overvåger, at medlemsstaternes
behandling af personoplysninger er lovlig, mens Den
Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der
blev udnævnt ved Europa-Parlamentets og Rådets
afgørelse 2004/55/EF af 22. december 2003 om
udnævnelse af den uafhængige kontrolmyndighed, der skal
oprettes i medfør af EF-traktatens artikel 286, bør
overvåge fællesskabsinstitutionernes og -organernes
aktiviteter i forbindelse med behandling af personoplysninger i
betragtning af fællesskabsinstitutionernes og -organernes
begrænsede opgaver vedrørende selve oplysningerne.
(25) Både medlemsstaterne og
Kommissionen bør udarbejde en sikkerhedsplan for at lette
gennemførelsen af sikkerhedsforpligtelser og bør
samarbejde indbyrdes for at
behandlesikkerhedsspørgsmål ud fra et fælles
perspektiv.
(26) Bestemmelserne vedrørende
databeskyttelse i konventionen om oprettelse af en europæisk
politienhed (i det følgende benævnt
»Europol-konventionen«) finder anvendelse på
Europols behandling af SIS II-oplysninger, bl.a. hvad angår
de beføjelser, den fælles kontrolinstans, der blev
oprettet i medfør af Europol-konventionen, har til at
føre tilsyn med Europols aktiviteter, og erstatningsansvaret
for Europols eventuelle ulovlige behandling af
personoplysninger.
(27) Bestemmelserne vedrørende
databeskyttelse i afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar 2002
om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov
kriminalitet finder anvendelse på Eurojusts behandling af SIS
II-oplysninger, bl.a. hvad angår de beføjelser, den
fælles kontrolinstans, der blev oprettet i medfør af
nævnte afgørelse, har til at føre tilsyn med
Eurojusts aktiviteter, og erstatningsansvaret for Eurojusts
eventuelle ulovlige behandling af personoplysninger.
(28) Af hensyn til gennemskueligheden
bør Kommissionen eller, når denne er oprettet,
forvaltningsmyndigheden hvert andet år udarbejde en rapport
om den centrale SIS II's og kommunikationsinfrastrukturens tekniske
funktion, herunder om dens sikkerhed, og om udvekslingen af
supplerende oplysninger. Kommissionen bør hvert fjerde
år udsende en samlet vurdering.
(29) Visse aspekter af SIS II såsom
tekniske regler for optagelse af data, herunder af oplysninger, der
er nødvendige for at foretage en indberetning,
ajourføring, sletning, søgning, regler for
indberetningernes kompatibilitet og prioritet, indsættelse af
påtegninger, sammenkobling af indberetninger og udveksling af
supplerende oplysninger kan på grund af disse aspekters
tekniske art, detaljeringsgraden og behovet for regelmæssig
ajourføring ikke dækkes udtømmende i denne
afgørelses bestemmelser.
Gennemførelsesbeføjelserne i forbindelse med disse
aspekter bør derfor delegeres til Kommissionen. Der
bør udformes tekniske regler for søgning af
indberetninger med henblik på en tilfredsstillende afvikling
af nationale applikationer. Efter en konsekvensanalyse fra
Kommissionen bør der tages stilling til, i hvilket omfang
forvaltningsmyndigheden kan få ansvaret for
gennemførelsesforanstaltningerne, når den engang er
oprettet.
(30) Denne afgørelse bør
fastsætte proceduren for vedtagelse af de foranstaltninger,
der er nødvendige for dens gennemførelse. Proceduren
for vedtagelse af gennemførelsesforanstaltninger i
medfør af denne afgørelse og forordning (EF) nr.
1987/2006 bør være den samme.
(31) Det er hensigtsmæssigt at
fastsætte overgangsbestemmelser vedrørende
indberetninger foretaget i SIS 1+, som skal overføres til
SIS II. Nogle af bestemmelserne i Schengen-reglerne bør
fortsat finde anvendelse i et begrænset tidsrum, indtil
medlemsstaterne har undersøgt, om disse indberetninger er
kompatible med de nye retlige rammer. Undersøgelsen af
kompatibiliteten af indberetninger om personer bør have
førsteprioritet. Desuden bør enhver ændring,
tilføjelse, rettelse eller ajourføring af en
indberetning, der er overført fra SIS 1+ til SIS II, samt
ethvert positivt søgningsresultat i forbindelse med en
sådan indberetning, udløse en øjeblikkelig
undersøgelse af dens forenelighed med denne
afgørelses bestemmelser.
(32) Det er nødvendigt at
fastsætte særlige bestemmelser for den resterende del
af det budget, der er afsat til de SIS-foranstaltninger, der ikke
indgår som en del af EU's almindelige budget.
(33) Målene for den
påtænkte handling, nemlig at oprette og regulere et
fælles informationssystem, kan ikke i tilstrækkelig
grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af
handlingens omfang og virkninger bedre gennemføres på
EU-plan; Rådet kan derfor træffe foranstaltninger i
overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. EF-traktatens
artikel 5 og EU-traktatens artikel 2. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. EF-traktatens artikel 5, går
denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt
for at nå disse mål.
(34) Denne afgørelse overholder de
grundlæggende rettigheder og de principper, som er anerkendt
bl.a. i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder.
(35) Det Forenede Kongerige deltager i denne
afgørelse i overensstemmelse med artikel 5 i protokollen om
integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, der
er knyttet som bilag til EU-traktaten og til EF-traktaten, og
artikel 8, stk. 2, i afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000
om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og
Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i
Schengen-reglerne.
(36) Irland deltager i denne afgørelse
i overensstemmelse med artikel 5 i protokollen om integration af
Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet som
bilag til EU-traktaten og til EF-traktaten, og artikel 6, stk. 2, i
Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om
anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i
Schengen-reglerne.
(37) Denne afgørelse berører
ikke arrangementerne vedrørende Det Forenede Kongeriges og
Irlands delvise deltagelse i Schengen-reglerne, som fastlagt i
henholdsvis afgørelse 2000/365/EF og afgørelse
2002/192/EF.
(38) For Islands og Norges vedkommende er
denne afgørelse et led i udviklingen af de bestemmelser i
Schengen-reglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for
Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget
Norge om disse to staters associering i gennemførelsen,
anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, der falder ind
under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i
Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse
gennemførelsesbestemmelser til ovennævnte aftale.
(39) Der bør udarbejdes en ordning,
der giver repræsentanter for Island og Norge mulighed for at
deltage som associeret i arbejdet i de udvalg, der bistår
Kommissionen ved udøvelsen af dens
gennemførelsesbeføjelser. En sådan ordning er
omhandlet i den brevveksling mellem Rådet for Den
Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge
vedrørende udvalg, der bistår Europa-Kommissionen i
udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser,
der er knyttet som bilag til ovennævnte aftale.
(40) For Schweiz' vedkommende er denne
afgørelse et led i udviklingen af de bestemmelser i
Schengen-reglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union,
Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om
Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen,
anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, der falder ind
under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i
afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i
afgørelser 2004/849/EF og 2004/860/EF.
(41) Der bør udarbejdes en ordning,
der giver repræsentanter for Schweiz mulighed for at deltage
som associeret i arbejdet i de udvalg, der bistår
Kommissionen ved udøvelsen af dens
gennemførelsesbeføjelser. En sådan ordning er
omhandlet i den brevveksling mellem Fællesskabet og Schweiz,
der er knyttet som bilag til ovennævnte aftale.
(42) Denne afgørelse udgør en
udbygning af Schengen-reglerne eller har på anden måde
forbindelse til dem, jf. artikel 3, stk. 2, i
tiltrædelsesakten af 2003.
(43) Denne afgørelse bør finde
anvendelse på Det Forenede Kongerige, Irland og Schweiz, fra
datoer, der fastsættes efter procedurerne i de relevante
instrumenter vedrørende anvendelsen af Schengen-reglerne
på disse stater −
TRUFFET FØLGENDE
AFGØRELSE:
Artikel 1
Oprettelse af SIS II og generelle
formål
1. Anden generation af
Schengen-informationssystemet (»SIS II«) oprettes
hermed.
2. SIS II har ved hjælp af
oplysningerne i dette system til formål i overensstemmelse
med denne afgørelse at sikre et højt sikkerhedsniveau
inden for Den Europæiske Unions område med frihed,
sikkerhed og retfærdighed, herunder at bevare den offentlige
sikkerhed og den offentlige orden samt beskytte sikkerheden
på medlemsstaternes område og at sikre anvendelsen af
bestemmelserne i afsnit IV i tredje del af EF-traktaten om
persontrafik på deres område.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. I denne afgørelse
fastsættes betingelser og procedurer for optagelse og
behandling af indberetninger om personer og genstande i SIS II og
udveksling af supplerende og uddybende oplysninger til brug i
politisamarbejdet og det retlige samarbejde i straffesager.
2. I denne afgørelse
fastsættes også bestemmelser vedrørende SIS II's
tekniske struktur, medlemsstaternes og den i artikel 15 omhandlede
forvaltningsmyndigheds ansvar, generel behandling af oplysninger,
de berørte personers rettigheder samt erstatningsansvar.
Artikel 3
Definitioner
1. I denne afgørelse forstås
ved:
a) »indberetning«: et sæt
oplysninger, der indlæses i SIS II, således at de
kompetente myndigheder kan identificere en person eller en genstand
med henblik på at træffe en særlig
forholdsregel
b) »supplerende oplysninger«:
oplysninger, der ikke lagres i SIS II, men har tilknytning til
indberetninger til SIS II, og som udveksles:
i) for at gøre det muligt for
medlemsstaterne at konsultere og informere hinanden i forbindelse
med indlæsning af en indberetning
ii) når en søgning har givet et
positivt resultat, således at de rette forholdsregler kan
træffes
iii) når den påkrævede
forholdsregel ikke kan træffes
iv) i spørgsmål vedrørende
kvaliteten af SIS II-oplysningerne
v) i spørgsmål vedrørende
indberetningernes kompatibilitet og prioritet
vi) i spørgsmål vedrørende
retten til adgang til systemet
c) »uddybende oplysninger«:
oplysninger, der er lagret i SIS II og har tilknytning til
indberetninger til SIS II, og som umiddelbart skal være til
rådighed for de kompetente myndigheder, når personer,
som der er indlæst oplysninger om i SIS II (»den
registrerede«), lokaliseres ved søgning heri
d) »personoplysninger«: enhver form
for information om en identificeret eller identificérbar
fysisk person (»den registrerede«); ved
identificérbar person forstås en person, der direkte
eller indirekte kan identificeres
e) »behandling af personoplysninger«
(»behandling«): enhver operation eller række af
operationer - med eller uden brug af elektronisk databehandling -
som personoplysninger gøres til genstand for, f.eks.
indsamling, registrering, systematisering, opbevaring, tilpasning
eller ændring, udlæsning, søgning, brug,
videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden form
for overladelse, sammenstilling eller samkøring samt
blokering, sletning eller tilintetgørelse.
2. Enhver henvisning i denne
afgørelse til bestemmelser i rammeafgørelse
2002/584/RIA skal forstås som omfattende de tilsvarende
bestemmelser i aftaler indgået mellem Den Europæiske
Union og tredjelande på grundlag af artikel 24 og 38 i
EU-traktaten med henblik på overgivelse af personer på
grundlag af en arrestordre, der foreskriver transmission af en
sådan arrestordre via Schengen-informationssystemet.
Artikel 4
SIS II's tekniske struktur og
driftsmåder
1. SIS II består af:
a) et centralt system (»den centrale SIS
II«) bestående af:
€" en teknisk støttefunktion
(»CS-SIS«), som indeholder en database, »SIS
II-databasen«
€" en ensartet national grænseflade
(»NI-SIS«)
b) et nationalt system (»N.SIS II«) i
hver enkelt medlemsstat, der består af de nationale
datasystemer, der er i forbindelse med den centrale SIS II. En
N.SIS II kan indeholde en datafil (»national kopi«),
som indeholder en fuldstændig eller delvis kopi af SIS
II-databasen
c) en kommunikationsinfrastruktur mellem CS-SIS
og NI-SIS ( »kommunikationsinfrastrukturen«), der
sørger for et krypteret virtuelt netværk forbeholdt
SIS II-oplysninger og udveksling af oplysninger mellem
Sirene-kontorer som omhandlet i artikel 7, stk. 2.
2. SIS II-oplysninger indlæses,
ajourføres, slettes og søges via de forskellige N.SIS
II-systemer. Der kan søges elektronisk i en national kopi
på de enkelte medlemsstaters område. Der kan ikke
søges i andre medlemsstaters N.SIS II-filer.
3. Den CS-SIS, der står for teknisk
tilsyn og forvaltning, ligger i Strasbourg (Frankrig), og et
backup-CS-SIS, der kan sikre alle funktioner i det overordnede
CS-SIS i tilfælde af svigt, findes i Sankt Johann im Pongau
(Østrig).
4. CS-SIS stiller de tjenester til
rådighed, som er nødvendige for optagelsen og
behandlingen af SIS II-oplysninger, herunder for søgning i
SIS II-databasen. For de medlemsstater, der anvender en
national kopi, skal CS‑SIS:
a) sørge for online-ajourføring af
de nationale kopier
b) sikre synkroniseringen og sammenhængen
mellem de nationale kopier og SIS II-databasen
c) sørge for operationen med henblik
på initialisering og genopretning af de nationale kopier.
Artikel 5
Udgifter
1. Udgifterne i forbindelse med
oprettelse, drift og vedligeholdelse af den centrale SIS II og
kommunikationsinfrastrukturen afholdes over EU's almindelige
budget.
2. Disse udgifter omfatter også det
arbejde med CS-SIS, der sikrer, at de tjenester, der er omhandlet i
artikel 4, stk. 4, stilles til rådighed.
3. Udgifterne til oprettelse, drift og
vedligeholdelse af hver N.SIS II dækkes af den
pågældende medlemsstat.
Artikel 6
Nationale systemer
Hver medlemsstat er ansvarlig for at
oprette, drive og vedligeholde sin N.SIS II og for at forbinde sin
N.SIS II med NI-SIS.
Artikel 7
N.SIS II-kontoret og
Sirene-kontoret
1. Hver medlemsstat udpeger en myndighed
(»N.SIS II-kontoret«), der har det overordnede ansvar
for dens N.SIS II.
Denne myndighed er ansvarlig for, at N.SIS II
fungerer gnidningsløst og sikkert, sikrer, at de kompetente
myndigheder har adgang til SIS II, og træffer de
nødvendige foranstaltninger til at sikre overholdelse af
bestemmelserne i denne afgørelse.
Hver medlemsstat fremsender sine indberetninger via
N.SIS II-kontoret.
2. Hver medlemsstat udpeger den myndighed,
der sikrer udvekslingen af alle supplerende oplysninger
(»Sirene-kontoret«), i overensstemmelse med
Sirene-Håndbogen, jf. artikel 8.
Disse kontorer samordner også kontrollen af
kvaliteten af de oplysninger, der indlæses i SIS II. Med
henblik herpå har de adgang til de oplysninger, der behandles
i SIS II.
3. Medlemsstaterne underretter
forvaltningsmyndigheden om deres N.SIS II-kontor og deres
Sirene-kontor. Forvaltningsmyndigheden offentliggør listen
over kontorerne sammen med den liste, der er omhandlet i artikel
46, stk. 8.
Artikel 8
Udveksling af supplerende
oplysninger
1. Supplerende oplysninger udveksles i
overensstemmelse med Sirene-Håndbogen og ved hjælp af
kommunikationsinfrastrukturen. Hvis kommunikationsinfrastrukturen
ikke er til rådighed, kan medlemsstaterne anvende andre
tilstrækkeligt sikrede tekniske midler til at udveksle
supplerende oplysninger.
2. Supplerende oplysninger må kun
anvendes til det formål, de blev meddelt til.
3. Anmodninger fra en anden medlemsstat om
supplerende oplysninger besvares snarest muligt.
4. Der skal efter proceduren i artikel 67
vedtages detaljerede bestemmelser for udvekslingen af supplerende
oplysninger i form af »Sirene-Håndbogen«, med
forbehold af bestemmelserne i retsakten om oprettelse af
forvaltningsmyndigheden.
Artikel 9
Overholdelse af tekniske krav
1. For at sikre en hurtig og effektiv
overførsel af oplysninger skal hver medlemsstat ved
oprettelsen af sin N.SIS II overholde de protokoller og tekniske
procedurer, der er fastsat for at sikre, at CS-SIS er kompatibel
med N-SIS II. Disse protokoller og tekniske procedurer
fastsættes efter proceduren i artikel 67, jf. dog
bestemmelserne i retsakten om oprettelse af
forvaltningsmyndigheden.
2. Hvis en medlemsstat anvender en
national kopi, skal den ved hjælp af de tjenester, som
CS‑SIS stiller til rådighed, sikre, at oplysninger, der
er lagret i den nationale kopi, via automatiske
ajourføringer, omhandlet i artikel 4, stk. 4, er identiske
og i overensstemmelse med SIS II-databasen, og at en søgning
i dens nationale kopi giver et søgeresultat, der svarer til
resultatet af en søgning i SIS II-databasen.
Artikel 10
Sikkerhed - medlemsstater
1. Hver medlemsstat træffer i
relation til sin N.SIS II de nødvendige foranstaltninger,
herunder en sikkerhedsplan, med henblik på:
a) fysisk at beskytte oplysninger, bl.a. ved at
udarbejde beredskabsplaner for beskyttelse af kritisk
infrastruktur
b) at forhindre, at uautoriserede får
adgang til de anlæg, der benyttes til behandling af
personoplysninger (kontrol med fysisk adgang til
anlæggene)
c) at forhindre, at databærerne kan
læses, kopieres, ændres eller fjernes af uautoriserede
personer (kontrol med databærere)
d) at forhindre uautoriseret indlæsning af
oplysninger samt uautoriseret læsning, ændring eller
sletning af indlæste personoplysninger (kontrol med
optagelse)
e) at forhindre, at edb-systemerne kan benyttes
af uautoriserede personer ved hjælp af
datatransmissionsudstyr (brugerkontrol)
f) at sikre, at autoriserede personer, hvad
angår brugen af et edb-system, kun får adgang til de
oplysninger, der henhører under deres kompetence, og kun ved
hjælp af individuelle og entydige brugeridentiteter og
fortrolige password (adgangskontrol)
g) at sikre, at alle myndigheder med adgangsret
til SIS II eller til anlæggene opretter profiler, der
beskriver funktioner og ansvarsområder for de personer, som
er autoriseret til at få adgang til, indlæse,
ajourføre, slette og søge i oplysningerne, og
øjeblikkelig stiller disse profiler til rådighed for
de nationale tilsynsmyndigheder, omhandlet i artikel 60, på
deres anmodning (personaleprofiler).
h) at sikre, at det er muligt at undersøge
og fastslå, til hvilke myndigheder der kan videregives
personoplysninger via datatransmissionsudstyr (kontrol med
videregivelse)
i) at sikre, at det er muligt
efterfølgende at undersøge og fastslå, hvilke
personoplysninger der er indlæst i edb-systemerne,
hvornår, af hvem og med hvilket formål
(efterfølgende kontrol med indlæsning)
j) at forhindre uautoriseret læsning,
kopiering, ændring eller sletning af personoplysninger i
forbindelse med overførsel af oplysninger eller transport af
databærere, navnlig ved hjælp af hensigtsmæssige
krypteringsteknikker (kontrol med overførsler)
k) at kontrollere effektiviteten af de
sikkerhedsforanstaltninger, der er omhandlet i dette stykke, og
træffe de nødvendige organisatoriske foranstaltninger
vedrørende intern kontrol for at sikre overholdelsen af
denne afgørelse (egenkontrol).
2. Medlemsstaterne træffer
foranstaltninger svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, for
så vidt angår sikkerhed i forbindelse med udveksling af
supplerende oplysninger.
Artikel 11
Fortrolighed - medlemsstater
Hver medlemsstat anvender i
overensstemmelse med national lovgivning sine egne regler for
tavshedspligt eller tilsvarende fortrolighedskrav i forbindelse med
alle personer og organer, der skal arbejde med SIS II-oplysninger
og supplerende oplysninger. Denne pligt fortsætter med at
bestå, efter at de pågældende personer er
fratrådt deres stilling, eller det pågældende
organs virksomhed er ophørt.
Artikel 12
Opbevaring af registreringer på
nationalt plan
1. Medlemsstater, der ikke anvender
nationale kopier, påser, at hver adgang til og alle
udvekslinger af personoplysninger inden for CS-SIS registreres i
N.SIS II for at kontrollere, om søgningen er tilladt, og om
databehandlingen er lovlig, samt for at udøve egenkontrol og
derved sikre N.SIS II's korrekte funktion samt dataintegriteten og
‑sikkerheden.
2. Medlemsstater, der anvender nationale
kopier, påser, at hver adgang til og alle udvekslinger af SIS
II-oplysninger registreres med henblik på de formål,
der er omhandlet i stk. 1. Dette gælder ikke de i artikel 4,
stk. 4, omhandlede tjenester.
3. Registreringerne skal navnlig vise
indberetningernes hidtidige forløb, dato og tidspunkt for
overførslen af oplysninger, de oplysninger, der er anvendt
til en søgning, en henvisning til de overførte
oplysninger samt navnet på både den kompetente
myndighed og den person, der er ansvarlig for behandlingen af
oplysningerne.
4. Registreringerne må kun anvendes
til det i stk. 1 og 2 omhandlede formål og slettes tidligst
ét år og senest tre år efter deres oprettelse.
De registreringer, der indeholder indberetningernes hidtidige
forløb, slettes efter en periode på mellem et og tre
år efter, at indberetningerne er slettet.
5. Registreringerne kan opbevares
længere, hvis der er brug for dem i forbindelse med
kontrolprocedurer, som allerede er indledt.
6. De kompetente nationale myndigheder,
der er ansvarlige for at kontrollere, om søgningen er
tilladt og om databehandlingen er lovlig, samt for at udøve
egenkontrol og sikre N.SIS II's korrekte funktion samt
dataintegriteten og -sikkerheden, skal inden for rammerne af deres
beføjelser og på anmodning have adgang til disse
registreringer, med henblik på at kunne udføre deres
opgaver.
Artikel 13
Egenkontrol
Medlemsstaterne sikrer, at enhver
myndighed, der har ret til adgang til SIS II-oplysninger,
træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at
sikre overholdelsen af denne afgørelse, og i
nødvendigt omfang samarbejder med den nationale
tilsynsmyndighed.
Artikel 14
Uddannelse af personalet
Før personale i myndigheder med
adgangsret til SIS II får tilladelse til at behandle
oplysninger, der er lagret i SIS II, modtager det den relevante
uddannelse i datasikkerheds- og databeskyttelsesregler samt
orienteres om relevante lovovertrædelser og sanktioner.
Artikel 15
Operationel forvaltning
1. Efter en overgangsperiode, har en
forvaltningsmyndighed (»forvaltningsmyndigheden«), der
finansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget,
ansvaret for den operationelle forvaltning af den centrale SIS II.
Forvaltningsmyndigheden sikrer i samarbejde med medlemsstaterne, at
den bedste disponible teknologi, med forbehold af en
cost-benefit-analyse, til enhver tid anvendes til den centrale SIS
II.
2. Forvaltningsmyndigheden har ligeledes
ansvaret for følgende opgaver i forbindelse med
kommunikationsinfrastrukturen:
a) tilsyn
b) sikkerhed
c) koordinering af forbindelserne mellem
medlemsstaterne og udbyderen.
3. Kommissionen har ansvaret for alle
andre opgaver i forbindelse med kommunikationsinfrastrukturen,
navnlig
a) opgaver i forbindelse med
budgetgennemførelsen
b) anskaffelse og fornyelse
c) kontraktforhold.
4. I en overgangsperiode, indtil den i
stk. 1 omhandlede forvaltningsmyndighed indleder sin virksomhed, er
Kommissionen ansvarlig for den operationelle forvaltning af den
centrale SIS II. Kommissionen kan, i overensstemmelse med
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni
2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske
Fællesskabers almindelige budget, overlade denne
forvaltningsopgave og budgetgennemførelsesopgaverne til
nationale offentlige organer i to forskellige lande.
5. Hvert nationalt offentligt organ som
omhandlet i stk. 4 skal navnlig opfylde følgende
udvælgelseskriterier:
a) det skal godtgøre lang erfaring med at
drive et stort informationssystem med de i artikel 4, stk. 4,
omhandlede funktioner
b) det skal råde over en betragtelig
ekspertise inden for de service- og sikkerhedskrav, der knytter sig
til et informationssystem indeholdende funktioner, der kan
sammenlignes med de i artikel 4, stk. 4, omhandlede funktioner
c) det skal have tilstrækkeligt og erfarent
personale, der råder over den relevante faglige ekspertise og
de relevante sproglige færdigheder, som er nødvendige
for at kunne samarbejde i et internationalt miljø som det
der kræves for SIS II
d) det skal råde over en infrastruktur med
en sikker og særligt indrettet facilitet, der især er i
stand til at fungere som backup for og garantere en kontinuerlig
drift af store it-systemer, og
e) det skal virke i et administrativt
miljø, der sætter det i stand til at udføre
sine opgaver korrekt og undgå enhver form for
interessekonflikt.
6. Forud for enhver delegation af opgaver,
som omhandlet i artikel 4, og med regelmæssige mellemrum
derefter skal Kommissionen underrette Europa-Parlamentet og
Rådet om betingelserne for delegationen, det nøjagtige
omfang af delegationen samt de organer, hvortil der delegeres
opgaver.
7. Hvis Kommissionen i overgangsperioden
uddelegerer sit ansvar i medfør af stk. 4, sikrer den, at
denne delegation fuldt ud overholder de frister, der er fastsat af
det institutionelle system, som er fastlagt i traktaten. Den sikrer
navnlig, at denne delegation ikke negativt påvirker konkrete
kontrolmekanismer i henhold til EU-lovgivningen, uanset om det er
drejer sig om kontrol udøvet af Domstolen, Revisionsretten
eller Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse.
8. Den operationelle forvaltning af den
centrale SIS II omfatter alle de opgaver, der er nødvendige
for, at den centrale SIS II kan fungere døgnet rundt alle
ugens dage i overensstemmelse med denne afgørelse, navnlig
den vedligeholdelse og den tekniske udvikling, der er
nødvendig for, at systemet kan fungere
gnidningsløst.
Artikel 16
Sikkerhed
1. Forvaltningsmyndigheden træffer i
relation til den centrale SIS II og Kommissionen i relation til
kommunikationsinfrastrukturen de nødvendige
foranstaltninger, herunder en sikkerhedsplan, med henblik
på:
a) fysisk at beskytte oplysninger, bl.a. ved at
udarbejde beredskabsplaner for beskyttelse af kritisk
infrastruktur
b) at forhindre, at uautoriserede får
adgang til de anlæg, der benyttes til behandling af
personoplysninger (kontrol med fysisk adgang til
anlæggene)
c) at forhindre, at databærerne kan
læses, kopieres, ændres eller fjernes af uautoriserede
personer (kontrol med databærere)
d) at forhindre uautoriseret indlæsning af
oplysninger samt uautoriseret læsning, ændring eller
sletning af indlæste personoplysninger (kontrol med
optagelse)
e) at forhindre, at edb-systemerne kan benyttes
af uautoriserede personer ved hjælp af
datatransmissionsudstyr (brugerkontrol)
f) at sikre, at autoriserede personer, hvad
angår brugen af et edb-system, kun får adgang til de
oplysninger, der henhører under deres kompetence, og kun ved
hjælp af individuelle og entydige brugeridentiteter og
fortrolige password (adgangskontrol)
g) at oprette profiler, der beskriver funktioner
og ansvarsområder for de personer, som er autoriseret til at
få adgang til oplysningerne eller anlæggene, og
øjeblikkelig stille disse profiler til rådighed for
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, som
omhandlet i artikel 61 på dennes anmodning
(personaleprofiler)
h) at sikre, at det er muligt at undersøge
og fastslå, til hvilke myndigheder der kan videregives
personoplysninger via datatransmissionsudstyr (kontrol med
videregivelse)
i) at sikre, at det er muligt
efterfølgende at undersøge og fastslå, hvilke
personoplysninger der er indlæst i edb-systemerne,
hvornår og af hvem (efterfølgende kontrol med
indlæsning)
j) at forhindre uautoriseret læsning,
kopiering, ændring eller sletning af personoplysninger i
forbindelse med overførsel af oplysninger eller transport af
databærere, navnlig ved hjælp af hensigtsmæssige
krypteringsteknikker (kontrol med overførsler).
k) at kontrollere effektiviteten af de
sikkerhedsforanstaltninger, der er omhandlet i dette stykke, og
træffe de nødvendige organisatoriske foranstaltninger
vedrørende intern kontrol for at sikre overholdelsen af
denne afgørelse (egenkontrol).
2. Forvaltningsmyndigheden træffer
foranstaltninger svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, for
så vidt angår sikkerhed i forbindelse med udveksling af
supplerende oplysninger gennem kommunikationsinfrastrukturen.
Artikel 17
Fortrolighed -
forvaltningsmyndigheden
1. Forvaltningsmyndigheden anvender de
relevante regler for tavshedspligt eller tilsvarende
fortrolighedskrav i forhold til alt personale, der skal arbejde med
SIS II-oplysninger, efter standarder svarende til dem, der er
fastsat i denne afgørelses artikel 11, jf. dog artikel 17 i
vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske
Fællesskaber. Denne pligt fortsætter med at
bestå, efter at de pågældende personer er
fratrådt deres stilling, eller deres virksomhed er
ophørt.
2. Forvaltningsmyndigheden træffer
foranstaltninger svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, for
så vidt angår fortrolighed i forbindelse med udveksling
af supplerende oplysninger gennem
kommunikationsinfrastrukturen.
Artikel 18
Opbevaring af registreringer på
centralt plan
1. Forvaltningsmyndigheden påser, at
hver adgang til og alle udvekslinger af personoplysninger inden for
CS-SIS registreres til de formål, der er fastsat i artikel
12, stk. 1 og stk. 2.
2. Registreringerne skal navnlig vise
indberetningernes hidtidige forløb, dato og tidspunkt for
overførslen af oplysninger, de oplysninger, der er anvendt
til en søgning, henvisning til de overførte
oplysninger samt identiteten på den kompetente myndighed, der
er ansvarlig for behandlingen af oplysningerne.
3. Registreringerne må kun anvendes
til de i stk. 1 nævnte formål og slettes tidligst
ét år og senest tre år efter deres oprettelse.
De registreringer, der indeholder indberetningernes hidtidige
forløb, slettes efter en periode på mellem et og tre
år efter, at indberetningerne er slettet.
4. Registreringerne kan opbevares
længere, hvis der er brug for dem i forbindelse med
kontrolprocedurer, som allerede er indledt.
5. De kompetente myndigheder, der er
ansvarlige for at kontrollere, om søgningen er tilladt, og
om databehandlingen er lovlig, samt for at udøve
egenkontrol, og sikre CS-SIS's korrekte funktion samt
dataintegriteten og -sikkerheden, skal inden for rammerne af deres
beføjelser og på anmodning have adgang til disse
registreringer, således at de er i stand til at udføre
deres opgaver.
Artikel 19
Oplysningskampagne
Ved idriftsættelsen af SIS II
gennemfører Kommissionen i samarbejde med de nationale
tilsynsmyndigheder, og Den Europæiske Tilsynsførende
for Databeskyttelse, en oplysningskampagne, som informerer
offentligheden om formålene, de lagrede oplysninger, de
myndigheder, der har adgang, og personers rettigheder. Efter
oprettelsen gentager forvaltningsmyndigheden i samarbejde med de
nationale tilsynsmyndigheder og Den Europæiske
Tilsynsførende for Databeskyttelse sådanne kampagner
regelmæssigt. Medlemsstaterne skal i samarbejde med deres
nationale tilsynsmyndigheder udarbejde og gennemføre de
nødvendige politikker for at orientere deres borgere om SIS
II generelt.
Artikel 20
Kategorier af oplysninger
1. SIS II indeholder udelukkende de
kategorier af oplysninger, der meddeles af medlemsstaterne, og som
er nødvendige til de formål, der er fastsat i artikel
26, 32, 34, 36 og 38, jf. dog artikel 8, stk. 1, denne
afgørelses bestemmelser vedrørende lagring af
supplerende oplysninger.
2. Oplysningerne opdeles i følgende
kategorier:
a) indberettede personer
b) genstande som omhandlet i artikel 36 og
38.
3. Oplysningerne om indberettede personer
må højst omfatte følgende:
a) efternavn(e) og fornavn(e), fødenavn(e)
og tidligere anvendte navne og eventuelle særskilt
registrerede kaldenavne
b) særlige fysiske kendetegn af objektiv og
blivende karakter
c) fødested og fødselsdato
d) køn
e) fotografier
f) fingeraftryk
g) nationalitet(er)
h) om vedkommende er bevæbnet, voldelig
eller er flygtet
i) indberetningsgrund
j) myndighed, der har foretaget
indberetningen
k) en henvisning til den afgørelse, der
ligger til grund for indberetningen
l) forholdsregler
m) sammenkobling med andre indberetninger, der er
foretaget i SIS II, jf. artikel 52
n) type af lovovertrædelse.
4. De tekniske bestemmelser, der er
nødvendige for at indlæse, ajourføre, slette og
søge i de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2 og 3,
fastsættes efter proceduren i artikel 67, med forbehold af
bestemmelserne i retsakten om oprettelse af
forvaltningsmyndigheden.
5. De tekniske bestemmelser, der er
nødvendige for at søge i de oplysninger, der er
omhandlet i stk. 3, skal være enslydende med henblik på
søgninger i CS-SIS, i nationale kopier og i tekniske kopier
omhandlet i artikel 46, stk. 2.
Artikel 21
Proportionalitet
Forud for udstedelsen af en indberetning,
undersøger medlemsstaten, om det pågældende
tilfælde er så egnet, relevant og vigtigt, at
indberetningen bør optages i SIS II.
Artikel 22
Særlige regler for fotografier
og fingeraftryk
Brug af fotografier og fingeraftryk, jf.
artikel 20 stk. 3, litra e) og f), sker på følgende
betingelser:
a) fotografier og fingeraftryk må kun
indlæses efter en særlig kvalitetskontrol for at sikre,
at en minimumsstandard for datakvalitet er opfyldt. Specifikationen
for den særlige kvalitetskontrol fastsættes efter
proceduren i artikel 67, med forbehold af bestemmelserne i
retsakten om oprettelse af forvaltningsmyndigheden
b) fotografier og fingeraftryk må kun
anvendes til at bekræfte identiteten af en person, der er
lokaliseret som følge af en alfanumerisk søgning i
SIS II
c) så snart det er teknisk muligt, kan
fingeraftryk også anvendes til at identificere en person
på grundlag af vedkommendes biometriske identifikator. Inden
denne funktion implementeres i SIS II, forelægger
Kommissionen en rapport om den nødvendige teknologis
tilgængelighed og umiddelbare anvendelighed, som
forelægges Europa-Parlamentet til høring.
Artikel 23
Minimumsoplysninger for optagelse af
en indberetning
1. Indberetninger om personer kan ikke
foretages uden de oplysninger, der er omhandlet i artikel 20 stk.
3, litra a), d) og l), og, hvor det er relevant, litra k).
2. I det omfang de er til rådighed
indlæses alle de andre oplysninger, der er anført i
artikel 20, stk. 3.
Artikel 24
Almindelige bestemmelser om
påtegning
1. Hvis en medlemsstat finder, at det ikke
er foreneligt med dens nationale lovgivning, dens internationale
forpligtelser eller væsentlige nationale hensyn, at lade en
indberetning, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 26,
32 eller 36 få virkning, kan den, efter at indberetningen er
foretaget, anmode om, at indberetningen forsynes med en
påtegning om, at de forholdsregler, der skal træffes
på grundlag af indberetningen, ikke vil blive truffet
på dens område. Påtegningen indsættes af
Sirene-kontoret i den medlemsstat, der har foretaget
indberetningen.
2. For at sætte medlemsstaterne i
stand til at kræve, at der indsættes en påtegning
på en indberetning foretaget i overensstemmelse med artikel
26, får alle medlemsstater automatisk besked om nye
indberetninger i denne kategori via udveksling af supplerende
oplysninger.
3. Hvis den medlemsstat, der foretager
indberetningen, i særligt hastende og alvorlige
tilfælde anmoder om, at de nødvendige forholdsregler
bliver truffet, undersøger den medlemsstat, der fuldbyder
indberetningen, om den kan tillade, at den påtegning, der er
indsat på dens forlangende, trækkes tilbage. Hvis dette
er tilfældet, tager den fuldbyrdende medlemsstat de
nødvendige skridt til at sikre, at forholdsreglerne
træffes øjeblikkeligt.
Artikel 25
Påtegning på
indberetninger om anholdelse med henblik på overgivelse
1. Når rammeafgørelse
2002/584/RIA finder anvendelse, kan en påtegning, der
forhindrer anholdelse, kun indsættes på en indberetning
om anholdelse med henblik på overgivelse, såfremt den
judicielle myndighed, der i henhold til national lovgivning er
kompetent for fuldbyrdelsen af en europæisk arrestordre, har
nægtet at fuldbyrde en sådan, fordi der foreligger en
grund til at afslå fuldbyrdelse, og såfremt
påtegningen er krævet indsat.
2. En påtegning kan dog på
forlangende af en i henhold til national lovgivning kompetent
judiciel myndighed på grundlag af en generel instruks eller i
et specifikt tilfælde også kræves indsat på
en indberetning om anholdelse med henblik på overgivelse,
hvis det står klart, at fuldbyrdelsen af den europæiske
arrestordre vil skulle afslås.
Artikel 26
Formål med og betingelser for at
foretage indberetninger
1. Oplysninger om personer, der
begæres anholdt med henblik på overgivelse på
grundlag af en europæisk arrestordre, eller som begæres
anholdt med henblik på udlevering, optages i systemet efter
anmodning fra den indberettende medlemsstats judicielle
myndigheder.
2. Oplysninger om personer, der
begæres anholdt med henblik på overgivelse, optages
også i systemet på grundlag af arrestordrer udstedt i
overensstemmelse med aftaler indgået mellem Den
Europæiske Union og tredjelande på grundlag af
EU-traktatens artikel 24 og 38 med henblik på overgivelse af
personer på grundlag af en arrestordre, der foreskriver
transmission af en sådan arrestordre via
Schengen-informationssystemet.
Artikel 27
Uddybende oplysninger om personer, der
begæres anholdt med henblik på overgivelse
1. Hvis en person begæres anholdt
med henblik på overgivelse på grundlag af en
europæisk arrestordre, skal den indberettende medlemsstat
indlæse en kopi af den originale europæiske arrestordre
i SIS II.
2. Den indberettende medlemsstat kan
indlæse en kopi af en oversættelse af den
europæiske arrestordre til et eller flere af
EU-institutionernes officielle sprog.
Artikel 28
Supplerende oplysninger om personer,
der begæres anholdt med henblik på overgivelse
Den medlemsstat, der har foretaget
indberetningen i SIS II om anholdelse med henblik på
overgivelse, skal meddele de oplysninger, der er omhandlet i
artikel 8, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584/RIA, til alle
medlemsstater ved udveksling af supplerende oplysninger.
Artikel 29
Supplerende oplysninger om personer,
der begæres anholdt med henblik på udlevering
1. Den medlemsstat, der har indlæst
indberetningen i SIS II med henblik på udlevering, skal ved
udveksling af supplerende oplysninger til alle medlemsstaterne
afgive følgende oplysninger:
a) hvilken myndighed der har anmodet om
anholdelsen
b) om der foreligger arrestordre eller en anden
beslutning med samme retskraft eller en eksigibel dom
c) hvilken strafbar handling der er tale om og
henvisning til den relevante straffebestemmelse
d) en beskrivelse af, under hvilke
omstændigheder den strafbare handling er begået,
herunder tidspunkt, sted og omfang af den indberettede persons
deltagelse heri
e) så vidt muligt følgerne af den
strafbare handling
f) eller andre oplysninger, der kan være
nyttige eller nødvendige for at efterkomme
indberetningen.
2. De i stk. 1 omhandlede oplysninger
meddeles ikke, hvis de i artikel 27 eller 28 omhandlede oplysninger
allerede er meddelt og betragtes som tilstrækkelige til at
den berørte medlemsstat kan efterkomme indberetningen.
Artikel 30
Konvertering af indberetninger om
personer, der begæres anholdt med henblik på
overgivelse eller udlevering
Hvis den anmodede medlemsstat ikke kan
foretage anholdelse, enten fordi den afslår efter
procedurerne om påtegning i artikel 24 eller 25, eller, i
tilfælde af en indberetning om anholdelse med henblik
på udlevering, fordi undersøgelsen endnu ikke er
afsluttet, skal den anmodede medlemsstat behandle indberetningen
som en anmodning om meddelelse af den pågældende
persons opholdssted.
Artikel 31
Iværksættelse af
forholdsregler på grundlag af en indberetning om en person,
der begæres anholdt med henblik på overgivelse eller
udlevering
1. En indberetning, der optages i SIS II i
overensstemmelse med artikel 26 sammenholdt med de uddybende
oplysninger, der er omhandlet i artikel 27, udgør og har
samme virkning som en europæisk arrestordre udstedt i
overensstemmelse med rammeafgørelse 2002/584/RIA når
denne rammeafgørelse finder anvendelse.
2. Når rammeafgørelse
2002/584/RIA ikke finder anvendelse, sidestilles en indberetning i
SIS II i overensstemmelse med artikel 26 og 29 med en
begæring om foreløbig anholdelse og fængsling i
henhold til artikel 16 i den europæiske konvention om
udlevering af 13. december 1957 eller artikel 15 i
Benelux-traktaten af 27. juni 1962 om udlevering og gensidig
retshjælp i straffesager.
Artikel 32
Formål med og betingelser for at
foretage indberetninger
1. Oplysninger om forsvundne personer, der
bør tages i varetægt, og/eller hvis opholdssted skal
fastslås, optages i SIS II på anmodning af den
indberettende medlemsstats kompetente myndighed.
2. Der kan optages følgende
kategorier af forsvundne personer:
a) forsvundne personer, der bør tages i
varetægt
i) af hensyn til deres egen sikkerhed
ii) med henblik på forebyggelse af
trusler
b) forsvundne personer, der ikke bør tages
i varetægt.
3. Stk. 2, litra a), gælder kun
personer, der skal tvangsanbringes på grundlag af en
afgørelse truffet af en kompetent myndighed.
4. Stk. 1 og 2, litra a), gælder i
særdeleshed mindreårige.
5. Medlemsstaterne sikrer, at
oplysningerne i SIS II angiver, under hvilken af de i stk. 2
omhandlede kategorier den forsvundne person henhører.
Artikel 33
Iværksættelse af
forholdsregler på grundlag af en indberetning
1. Når en person, der er omhandlet i
artikel 32, lokaliseres, underretter de kompetente myndigheder den
indberettende medlemsstat om personens opholdssted, jf. dog stk. 2.
De kan i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 32, stk. 2,
litra a), tage den pågældende i varetægt for at
forhindre vedkommende i at fortsætte sin rejse, hvis den
nationale lovgivning tillader det.
2. Oplysninger om forsvundne personer, der
er lokaliseret, og som er myndige, må, bortset fra mellem
kompetente myndigheder, kun videregives med de
pågældendes samtykke. De kompetente myndigheder kan dog
give den berørte person, der meldte den
pågældende forsvundet, meddelelse om, at indberetningen
er blevet slettet, fordi personen er lokaliseret.
Artikel 34
Formål med og betingelser for at
foretage indberetninger
Med henblik på videregivelse af
oplysninger om opholdssted eller bopæl optager
medlemsstaterne på anmodning af en kompetent myndighed
oplysninger i SIS II om:
a) vidner
b) personer, der er indstævnet, eller som
eftersøges med henblik på at blive indstævnet
for en domstol som led i en straffesag på grund af
handlinger, som de retsforfølges for
c) personer, der skal have forkyndt en
strafferetlig dom eller andre dokumenter som led i en straffesag
på grund af handlinger, som de retsforfølges for
d) personer, der skal have forkyndt en tilsigelse
til afsoning af en frihedsstraf.
Artikel 35
Iværksættelse af
forholdsregler på grundlag af en indberetning
De ønskede oplysninger videregives
til den anmodende medlemsstat ved udveksling af supplerende
oplysninger.
Artikel 36
Formål med og betingelser for at
foretage indberetninger
1. Under overholdelse af den indberettende
medlemsstats lovgivning optages oplysninger om personer eller
motorkøretøjer, både, luftfartøjer og
containere med henblik på diskret kontrol eller
målrettet kontrol i overensstemmelse med stk. 37, stk. 4.
2. En sådan indberetning kan
foretages med henblik på retsforfølgning af strafbare
handlinger og på forebyggelse af trusler mod den offentlige
sikkerhed,
a) når der foreligger konkrete indicier
for, at en person er i færd med eller har til hensigt at
begå en grov strafbar handling, såsom de strafbare
handlinger, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, i
rammeafgørelse 2002/584/RIA, eller
b) når det ud fra en samlet vurdering af en
person, navnlig under hensyn til tidligere begåede strafbare
handlinger, såsom de strafbare handlinger, der er omhandlet i
artikel 2, stk. 2, i rammeafgørelse 2002/584/RIA, må
formodes, at vedkommende også i fremtiden vil begå
grove strafbare handlinger.
3. En indberetning kan endvidere foretages
i overensstemmelse med national lovgivning på anmodning af de
instanser, der har ansvaret for statens sikkerhed, når der
foreligger konkrete indicier for, at de oplysninger, der er
nævnt i artikel 37, stk. 1, er nødvendige for at
forebygge en alvorlig trussel fra den pågældendes side
eller andre alvorlige trusler mod statens sikkerhed indadtil eller
udadtil. Den medlemsstat, der foretager indberetningen i henhold
til dette stykke, giver de andre medlemsstater underretning herom.
Hver medlemsstat træffer afgørelse om, hvilke
myndigheder der skal modtage disse oplysninger.
4. Indberetninger om
motorkøretøjer, både, luftfartøjer og
containere kan foretages, når der foreligger konkrete
indicier for, at de har tilknytning til de grove strafbare
handlinger, der er omhandlet i stk. 2, eller de alvorlige trusler,
der er omhandlet i stk. 3.
Artikel 37
Iværksættelse af
forholdsregler på grundlag af en indberetning
1. Som led i en diskret kontrol eller en
specifik kontrol kan alle eller en del af følgende
oplysninger indsamles og videregives til den indberettende
myndighed til brug for grænsekontrollen eller for anden
politi- og toldkontrol inde i en medlemsstat:
a) oplysning om, at den indberettede person eller
det/den indberettede motorkøretøj, båd,
luftfartøj eller container er lokaliseret
b) sted og tidspunkt for kontrollen samt
årsagen hertil
c) rejserute og mål
d) ledsagere eller passagerer, der med rimelighed
kan formodes at være tilknyttet de pågældende
personer
e) benyttet motorkøretøj,
båd, luftfartøj eller container
f) medbragte genstande
g) under hvilke omstændigheder den
pågældende person, båd eller container eller det
pågældende motorkøretøj eller
luftfartøj er lokaliseret.
2. De oplysninger, der er omhandlet i stk.
1, videregives ved udveksling af supplerende oplysninger.
3. Med henblik på indsamling af de
oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, træffer
medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for ikke at
skade kontrollens diskrete karakter.
4. I forbindelse med den målrettede
kontrol kan der i overensstemmelse med national lovgivning
foretages undersøgelser af personer,
motorkøretøjer, både, luftfartøjer,
containere og medbragte genstande med de i artikel 36 omhandlede
formål. Hvis målrettet kontrol ikke er tilladt
ifølge en medlemsstats nationale lovgivning, ændres
den automatisk i denne medlemsstat til diskret kontrol.
Artikel 38
Formål med og betingelser for at
foretage indberetninger
1. Oplysninger om genstande, der
eftersøges med henblik på beslaglæggelse eller
anvendelse som bevismidler i straffesager, optages i SIS II.
2. Der optages oplysninger om
følgende kategorier af let identificerbare genstande:
a) motorkøretøjer med et
slagvolumen på over 50 cc, både og
luftfartøjer
b) påhængsvogne med en egenvægt
på over 750 kg, campingvogne, industriudstyr,
påhængsmotorer og containere
c) skydevåben
d) stjålne, ulovligt handlede eller
forsvundne blankodokumenter
e) stjålne, ulovligt handlede, forsvundne
eller ugyldiggjorte udstedte identitetspapirer såsom pas,
identitetskort, kørekort, opholdstilladelser og
rejsedokumenter
f) stjålne, ulovligt handlede, forsvundne
eller ugyldiggjorte registreringsbeviser og nummerplader til
køretøjer
g) pengesedler (med registrerede numre)
h) stjålne, ulovligt handlede, forsvundne
eller ugyldiggjorte værdipapirer og betalingsmidler
såsom checks, kreditkort, obligationer og aktier.
3. De tekniske bestemmelser, der er
nødvendige for at indlæse, ajourføre, slette og
søge i de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2,
fastsættes efter proceduren i artikel 67, med forbehold af
bestemmelserne i retsakten om oprettelse af
forvaltningsmyndigheden.
Artikel 39
Iværksættelse af
forholdsregler på grundlag af en indberetning
1. Hvis der ved en søgning viser
sig at foreligge en indberetning om en lokaliseret genstand, tager
den myndighed, der har konstateret dette, kontakt til den
indberettende myndighed for at aftale, hvilke foranstaltninger der
skal træffes. Med henblik herpå kan der også
videregives personoplysninger efter bestemmelserne i denne
afgørelse.
2. De oplysninger, der er omhandlet i stk.
1, meddeles ved udveksling af supplerende oplysninger.
3. Den medlemsstat, som har lokaliseret
den pågældende genstand, træffer foranstaltninger
i overensstemmelse med national lovgivning.
Artikel 40
Myndigheder med adgang til
indberetninger
1. Adgang til oplysninger, der er optaget
i SIS II samt ret til direkte søgning i disse oplysninger
eller i en kopi af SIS II-oplysningerne, er forbeholdt myndigheder
med ansvar for:
a) grænsekontrol i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af
15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks
for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks)
b) anden politi- og toldkontrol inde i den
berørte medlemsstat og de udpegede myndigheders koordinering
heraf
2. De nationale judicielle myndigheder,
herunder myndigheder med ansvar for indledning af offentlig
retsforfølgning i straffesager og retslig efterforskning
inden tiltale, samt deres koordinerende myndigheder har dog
også ret til adgang til oplysninger, der er optaget i SIS II,
samt ret til direkte søgning i disse oplysninger i
forbindelse med varetagelsen af deres opgaver som fastsat i
national lovgivning.
3. De i denne artikel omhandlede
myndigheder skal optages på den liste, der er omhandlet i
artikel 46, stk. 8.
Artikel 41
Europols adgang til SIS
II-oplysninger
1. Den Europæiske Politienhed
(Europol) har inden for rammerne af sit mandat adgang til og ret
til direkte søgning i oplysninger, der er optaget i SIS II i
overensstemmelse med artikel 26, 36 og 38.
2. Såfremt en søgning
foretaget af Europol viser, at der findes en indberetning i SIS II,
underretter Europol ad de kanaler, der er fastlagt i
Europol-konventionen, den indberettende medlemsstat.
3. Brug af oplysninger, der er
tilvejebragt gennem søgning i SIS II, kan kun finde sted med
den pågældende medlemsstats samtykke. Hvis
medlemsstaten giver tilladelse til at benytte sådanne
oplysninger, skal behandlingen heraf finde sted i overensstemmelse
med Europol-konventionen. Europol kan kun meddele tredjelande og
eksterne organisationer sådanne oplysninger med den
pågældende medlemsstats samtykke.
4. Europol kan anmode den
pågældende medlemsstat om yderligere oplysninger i
overensstemmelse med Europol-konventionens bestemmelser.
5. Europol:
a) registrerer ethvert besøg og enhver
søgning, den foretager, i overensstemmelse med
bestemmelserne i artikel 12
b) må ikke forbinde dele af SIS II eller
overføre de deri indeholdte oplysninger, som det har adgang
til, til noget computersystem til dataindsamling og databehandling,
der anvendes i eller af Europol, eller downloade eller på
anden måde kopiere nogen del af SIS II, jf. dog
bestemmelserne i stk. 3 og 4
c) begrænser adgangen til oplysninger i SIS
II til særligt bemyndiget Europol-personale
d) vedtager og anvender foranstaltningerne
omhandlet i artikel 10 og 11
e) tillader Den Fælles Kontrolinstans, jf.
artikel 24 i Europol-konventionen, at overvåge Europols
virksomhed, når den udøver sin ret til adgang til og
søgning i oplysninger i SIS II.
Artikel 42
Eurojusts adgang til SIS
II-oplysninger
1. De nationale medlemmer af Eurojust og
de personer, der bistår dem, skal inden for deres respektive
kompetence have ret til adgang og til søgning i oplysninger,
der er optaget i SIS II i overensstemmelse med artikel 26, 32, 34
og 38.
2. Såfremt en søgning
foretaget af et nationalt medlem af Eurojust viser, at der findes
en indberetning i SIS II, underretter den pågældende
den indberettende medlemsstat. Videregivelse af oplysninger, der er
skaffet ved en sådan søgning, må kun ske til
tredjelande og eksterne organisationer med den indberettende
medlemsstats samtykke.
3. Intet i denne artikel må
fortolkes som en indskrænkning af bestemmelserne i
afgørelse 2002/187/RIA for så vidt angår
databeskyttelse og det ansvar, som de nationale medlemmer af
Eurojust eller de personer, der bistår dem, har for
uautoriseret eller ukorrekt behandling af sådanne data, eller
som en indskrænkning af de beføjelser, der er tillagt
Den Fælles Kontrolinstans, der er oprettet i henhold til
ovennævnte afgørelse.
4. Ethvert besøg og enhver
søgning foretaget af et nationalt medlem af Eurojust eller
en person, der bistår det, registreres i overensstemmelse med
bestemmelserne i artikel 12, og enhver anvendelse af oplysninger,
de har fået adgang til, registreres.
5. Ingen del af SIS II eller de heri
indeholdte oplysninger, som de nationale medlemmer eller de
personer, der bistår dem, har adgang til, må
overføres til noget computersystem til dataindsamling og
databehandling, der anvendes i eller af Eurojust, eller på
anden måde downloades.
6. Adgangen til oplysninger, der er
optaget i SIS II, er begrænset til de nationale medlemmer af
Eurojust og de personer, der bistår dem, og må ikke
udvides til at omfatte Eurojust-personale.
7. Der træffes og gennemføres
foranstaltninger til sikring af sikkerhed og fortrolighed som
omhandlet i artikel 10 og 11.
Artikel 43
Rækkevidden af adgangen
Brugerne samt Europol, de nationale
medlemmer af Eurojust og de personer, der bistår dem, har kun
adgang til de oplysninger, der er nødvendige for
varetagelsen af deres opgaver.
Artikel 44
Opbevaringstid for indberetninger om
personer
1. Indberetninger om personer, der er
optaget i SIS II i medfør af denne afgørelse,
opbevares kun, så længe det er nødvendigt af
hensyn til det formål, der ligger til grund for
indberetningen.
2. En medlemsstat, der foretager en
sådan indberetning til SIS II, skal inden tre år efter,
den har foretaget indberetningen, undersøge behovet for en
fortsat opbevaring. For så vidt angår indberetninger om
personer i medfør af artikel 36 er denne frist et
år.
3. Hver enkelt medlemsstat
fastsætter, hvor det er relevant, kortere
undersøgelsesfrister i overensstemmelse med den nationale
lovgivning.
4. Inden udløbet af
undersøgelsesfristen kan den indberettende medlemsstat efter
en samlet individuel vurdering, der skal registreres, beslutte
fortsat at opbevare indberetningen, hvis dette er nødvendigt
af hensyn til det formål, der ligger til grund for
indberetningen. I så fald finder stk. 2 anvendelse. Hvis det
besluttes at opbevare indberetningen længere, skal det
meddeles CS-SIS.
5. Indberetninger slettes automatisk,
når den i stk. 2 nævnte undersøgelsesfrist er
udløbet. Dette gælder ikke, hvis den medlemsstat, der
har foretaget indberetningen, har meddelt CS-SIS, at indberetningen
opbevares længere, jf. stk. 4. CS-SIS underretter automatisk
med fire måneders varsel medlemsstaterne om en planlagt
sletning af oplysninger.
6. Medlemsstaterne fører statistik
over antallet af indberetninger, hvis opbevaringstid er blevet
forlænget i overensstemmelse med stk. 4.
Artikel 45
Opbevaringstid for indberetninger om
genstande
1. Indberetninger om genstande, der er
optaget i SIS II i medfør af denne afgørelse,
opbevares kun, så længe det er nødvendigt af
hensyn til det formål, der ligger til grund for
indberetningen.
2. Indberetninger om genstande, der er
optaget i overensstemmelse med artikel 36, opbevares i højst
fem år.
3. Indberetninger om genstande, der er
optaget i overensstemmelse med artikel 38, opbevares i højst
ti år.
4. De opbevaringstider, der er nævnt
i stk. 2 og 3, kan forlænges, hvis det viser sig
nødvendigt af hensyn til det formål, der ligger til
grund for indberetningen. I så fald finder stk. 2 og 3
anvendelse også med hensyn til forlængelsen.
Artikel 46
Behandling af SIS II-oplysninger
1. Medlemsstaterne må kun behandle
de oplysninger, der er omhandlet i artikel 20, 26, 32, 34, 36 og
38, til de formål, der er fastsat for hver kategori af
indberetninger, der er omhandlet i disse artikler.
2. Oplysningerne må kun kopieres til
tekniske formål, når dette er nødvendigt for, at
de myndigheder, der er nævnt i artikel 40, kan foretage en
direkte søgning. Bestemmelserne i denne afgørelse
finder anvendelse på sådanne kopier. En anden
medlemsstats indberetninger må ikke kopieres fra N.SIS II til
andre nationale datafiler.
3. Tekniske kopier, jf. stk. 2, som
fører til offline-databaser, må kun eksistere i
højst 48 timer. Dette tidsrum kan forlænges i
nødsituationer, indtil nødsituationen
ophører.
Medlemsstaterne opbevarer en ajourført
oversigt over disse kopier, stiller denne oversigt til
rådighed for deres nationale tilsynsmyndighed, og sikrer, at
bestemmelserne i denne afgørelse, herunder navnlig dem, der
er omhandlet i artikel 10, anvendes på disse kopier.
4. Der gives kun adgang til SIS
II-oplysninger inden for rammerne af den nationale myndigheds
beføjelser, omhandlet i artikel 40, og til behørigt
autoriseret personale.
5. For så vidt angår de
indberetninger, der er nævnt i artikel 26, 32, 34, 36 og 38 i
denne afgørelse, er det kun tilladt at behandle
oplysningerne deri til andre formål end dem, hvortil de er
optaget i SIS II, hvis der er en sammenhæng med en specifik
sag, og hvis det er nødvendigt for at forebygge en
umiddelbar, overhængende trussel mod den offentlige orden og
sikkerhed, af tungtvejende hensyn til statens sikkerhed eller til
forebyggelse af en grov strafbar handling. I så fald skal der
forinden indhentes tilladelse fra den indberettende
medlemsstat.
6. Oplysningerne må ikke anvendes
til administrative formål.
7. Enhver anvendelse af oplysninger i
strid med stk. 1-6 betragtes som misbrug efter bestemmelserne i den
enkelte medlemsstats nationale lovgivning.
8. Hver medlemsstat indgiver til
forvaltningsmyndigheden en liste over sine kompetente myndigheder,
der har tilladelse til direkte søgning i oplysningerne i SIS
II i henhold til denne afgørelse, og ændringer af
denne liste. For hver myndighed på denne liste skal det
angives, hvilke oplysninger den må søge og til hvilke
formål. Forvaltningsmyndigheden sørger for, at listen
hvert år offentliggøres i Den Europæiske Unions
Tidende.
9. For så vidt EU-lovgivningen ikke
fastsætter særlige bestemmelser, finder den enkelte
medlemsstats lovgivning anvendelse på oplysningerne i dens
N.SIS II.
Artikel 47
SIS II-oplysninger og nationale
filer
1. Artikel 46, stk. 2, berører ikke
en medlemsstats ret til i sine nationale filer at opbevare SIS
II-oplysninger, i forbindelse med hvilke der er truffet
forholdsregler på dens område. Sådanne
oplysninger opbevares i nationale filer i højst tre
år, medmindre der i national lovgivning findes særlige
bestemmelser om en længere opbevaringstid.
2. Artikel 46, stk. 2, berører ikke
en medlemsstats ret til i sin nationale fil at opbevare oplysninger
indeholdt i en bestemt indberetning, som den pågældende
medlemsstat har foretaget til SIS II.
Artikel 48
Oplysninger i tilfælde af
manglende gennemførelse af en indberetning
Hvis en krævet forholdsregel ikke
kan iværksættes, underretter den anmodede medlemsstat
straks den indberettende medlemsstat herom.
Artikel 49
Kvaliteten af de oplysninger, der
behandles i
SIS II
1. En indberettende medlemsstat har
ansvaret for at sikre, at oplysningerne er korrekte og aktuelle,
samt at de er lovligt indlæst i SIS II.
2. Kun den indberettende medlemsstat
må ændre, supplere, rette, ajourføre eller
slette de oplysninger, den har indberettet.
3. Hvis en af de medlemsstater, som ikke
har foretaget indberetningen, er i besiddelse af indicier, der
lader formode, at en oplysning er ukorrekt eller er blevet ulovligt
lagret, meddeler medlemsstaten ved udveksling af supplerende
oplysninger den indberettende medlemsstat dette ved
førstgivne lejlighed og senest ti dage, efter at den fik
kendskab til disse indicier; den indberettende medlemsstat
kontrollerer denne meddelelse og retter eller sletter om
nødvendigt omgående oplysningen.
4. Hvis medlemsstaterne ikke kan nå
til enighed inden to måneder, forelægger den
medlemsstat, der ikke har foretaget indberetningen, sagen for Den
Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der
skal fungere som mægler sammen med de berørte
nationale tilsynsmyndigheder.
5. Medlemsstaterne udveksler supplerende
oplysninger, hvis en person hævder ikke at være den
person, der er eftersøgt i en indberetning. Hvis resultatet
af undersøgelsen er, at der faktisk er to forskellige
personer, skal denne person underrettes om de i artikel 51
omhandlede bestemmelser.
6. Når der allerede findes en
indberetning om en given person i SIS II, aftaler den medlemsstat,
der foretager en ny indberetning, nærmere om optagelsen af
indberetningen med den medlemsstat, der foretog den første
indberetning. Aftalen indgås på grundlag af en
udveksling af supplerende oplysninger.
Artikel 50
Sondring mellem personer med
kendetegn, der ligner hinanden
Når det i forbindelse med
optagelsen af en ny indberetning viser sig, at der i SIS II
allerede figurerer en person med samme identitetskriterium, skal
følgende procedure følges:
a) Sirene-kontoret tager kontakt til den
anmodende myndighed for at afklare, om det drejer sig om samme
person.
b) Hvis undersøgelsen viser, at det
faktisk drejer sig om samme person som den person, der allerede er
indberettet i SIS II, iværksætter Sirene-kontoret
proceduren for optagelse af flere indberetninger om samme person,
jf. artikel 49, stk. 6. Hvis undersøgelsen viser, at det
faktisk drejer sig om to forskellige personer, godkender
Sirene-kontoret anmodningen om optagelse af en anden indberetning
ved at tilføje de nødvendige oplysninger for at
forhindre fejlidentifikationer.
Artikel 51
Uddybende oplysninger med henblik
på håndtering af misbrug af identitet
1. Når der kan opstå
forveksling mellem den person, der reelt er omfattet af en
indberetning, og en person, hvis identitet er blevet misbrugt, skal
den medlemsstat, der foretog indberetningen, med den
pågældende persons udtrykkelige samtykke tilføje
oplysninger vedrørende sidstnævnte i indberetningen
for at undgå de negative følger af
fejlidentifikation.
2. Oplysninger vedrørende en
person, hvis identitet er blevet misbrugt, må kun anvendes
til følgende formål:
a) at gøre det muligt for den kompetente
myndighed at skelne mellem den person, hvis identitet er blevet
misbrugt, og den person, der reelt er omfattet af
indberetningen
b) at gøre det muligt for den person, hvis
identitet er blevet misbrugt, at bevise sin identitet og
fastslå, at vedkommendes identitet er blevet misbrugt.
3. Ved anvendelse af denne artikel
må kun følgende personoplysninger optages og behandles
yderligere i SIS II:
a) efternavn(e) og fornavn(e), fødenavn(e)
og tidligere anvendte navne og eventuelt særskilt
registrerede kaldenavne
b) særlige fysiske kendetegn af objektiv og
blivende karakter
c) fødested og fødselsdato
d) køn
e) fotografier
f) fingeraftryk
g) nationalitet(er)
h) identitetsdokumenters nummer og
udstedelsesdato.
4. De tekniske bestemmelser, der er
nødvendige for at indlæse, ajourføre og slette
de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, fastsættes efter
proceduren i artikel 67, med forbehold af bestemmelserne i
retsakten om oprettelse af forvaltningsmyndigheden.
5. De oplysninger, der er omhandlet i stk.
3, slettes samtidig med den tilsvarende indberetning eller
tidligere, hvis den pågældende person anmoder
herom.
6. Kun de myndigheder, der har ret til
adgang til den tilsvarende indberetning, har adgang til de
oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, og udelukkende med henblik
på at undgå fejlidentifikation.
Artikel 52
Sammenkobling af indberetninger
1. En medlemsstat kan sammenkoble
indberetninger, den foretager til SIS II. Virkningen heraf er at
skabe en forbindelse mellem to eller flere indberetninger.
2. Sammenkoblingen påvirker ikke de
særlige forholdsregler, der skal træffes på
grundlag af hver enkelt sammenkoblet indberetning, eller det
tidsrum, hver af dem skal opbevares.
3. Sammenkoblingen påvirker ikke
retten til adgang til systemet som fastsat i denne
afgørelse. Myndigheder, der ikke har ret til adgang til
bestemte kategorier af indberetninger, må ikke kunne se
forbindelsen til en indberetning, som de ikke har adgang til.
4. En medlemsstat må kun sammenkoble
indberetninger, når der er et klart operationelt behov.
5. En medlemsstat kan kun foretage en
sammenkobling i overensstemmelse med sin nationale lovgivning,
forudsat at de principper, der er fastsat i denne artikel,
overholdes.
6. Når en medlemsstat finder, at det
er i strid med dens nationale lovgivning eller internationale
forpligtelser, at en anden medlemsstat sammenkobler indberetninger,
kan den træffe de nødvendige foranstaltninger for at
sikre, at der ikke er adgang til de sammenkoblede indberetninger
fra dens område eller for dens myndigheder etableret uden for
dens område.
7. De tekniske bestemmelser om
sammenkobling af indberetninger vedtages efter proceduren i artikel
67 med forbehold af bestemmelserne i retsakten om oprettelse af
forvaltningsmyndigheden.
Artikel 53
Formålet med de supplerende
oplysninger og opbevaringstid herfor
1. Medlemsstaterne opbevarer en henvisning
til de afgørelser, der giver anledning til en indberetning,
i Sirene-kontoret for at støtte udvekslingen af supplerende
oplysninger.
2. Personoplysninger, som Sirene-kontoret
opbevarer i filer som følge af en udveksling af oplysninger,
opbevares kun, så længe det er nødvendigt af
hensyn til det formål, hvortil de blev givet. De skal under
alle omstændigheder slettes senest et år efter, at den
pågældende indberetning er slettet i SIS II.
3. Stk. 2 berører ikke en
medlemsstats ret til i nationale filer at opbevare oplysninger om
en bestemt indberetning, som den pågældende medlemsstat
har foretaget, eller om en indberetning, i forbindelse med hvilken
der er truffet forholdsregler på dens område.
Bestemmelserne om, hvor længe sådanne oplysninger
må opbevares i disse filer, er undergivet national
lovgivning.
Artikel 54
Overførsel af personoplysninger
til tredjeparter
Oplysninger, der er behandlet i SIS II i
medfør af denne afgørelse, må ikke
overføres eller stilles til rådighed for tredjelande
eller internationale organisationer.
Artikel 55
Udveksling af oplysninger om
stjålne, ulovligt handlede, forsvundne eller ugyldige pas med
Interpol
1. Uanset artikel 54 kan oplysninger om
pasnummer, udstedelsesland og dokumenttype i forbindelse med
stjålne, ulovligt handlede, forsvundne eller ugyldige pas,
der er indlæst i SIS II, udveksles med medlemmer af
Interpol ved etablering af en forbindelse mellem SIS II og
Interpol-databasen over stjålne eller mistede
rejsedokumenter, forudsat at der indgås en aftale mellem
Interpol og Den Europæiske Union. Aftalen skal
fastsætte, at overførsel af oplysninger, som er
indlæst af en medlemsstat, kun kan ske med denne medlemsstats
samtykke.
2. Den i stk. 1 omhandlede aftale skal
indeholde en bestemmelse om, at kun medlemmer af Interpol fra
lande, der sikrer en tilstrækkelig beskyttelse af
personoplysninger, kan få adgang til de udvekslede
oplysninger. Inden Rådet indgår aftalen, skal det
indhente en udtalelse fra Kommissionen om, hvorvidt der er
tilstrækkelig beskyttelse af personoplysninger og respekt for
de grundlæggende rettigheder og friheder i forbindelse med
elektronisk databehandling af personoplysninger hos Interpol og i
de lande, der er medlemmer af Interpol.
3. Den i stk. 1 omhandlede aftale kan
også indeholde en bestemmelse om, at medlemsstaterne gennem
SIS II kan få adgang til Interpols database om stjålne
eller mistede rejsedokumenter i overensstemmelse med de relevante
bestemmelser i denne afgørelse om indberetninger om
stjålne, ulovligt handlede, forsvundne eller ugyldige pas,
der er indlæst i SIS II.
Artikel 56
Behandling af følsomme
kategorier af oplysninger
Behandling af de kategorier af
oplysninger, der er anført i artikel 6, første
punktum, i Europarådets konvention af 28. januar 1981 om
beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk
databehandling af personoplysninger, er forbudt.
Artikel 57
Anvendelse af Europarådets
databeskyttelseskonvention
Personoplysninger, der behandles i
medfør af denne afgørelse, er beskyttet i
overensstemmelse med Europarådets konvention af 28. januar
1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med
elektronisk databehandling af personoplysninger og senere
ændringer til denne.
Artikel 58
Ret til indsigt, rettelse af ukorrekte
oplysninger og sletning af ulovligt lagrede oplysninger
1. En persons ret til indsigt i
oplysninger om sig selv, som er indlæst i SIS II i
overensstemmelse med denne afgørelse, er undergivet
lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område denne
ret gøres gældende.
2. Hvis den nationale lovgivning tillader
det, afgør den nationale tilsynsmyndighed om oplysningerne
skal videregives og på hvilken måde.
3. En medlemsstat må ikke videregive
oplysninger om en indberetning, den ikke selv har foretaget,
medmindre den forinden har givet den indberettende medlemsstat
lejlighed til at udtale sig herom. Dette skal ske ved udveksling af
supplerende oplysninger.
4. Den registrerede nægtes indsigt i
oplysningerne, hvis dette er nødvendigt for varetagelsen af
en lovlig opgave i tilknytning til indberetningen eller for
beskyttelsen af tredjemands rettigheder og frihedsrettigheder.
5. Enhver person har ret til at få
rettet oplysninger om sig selv, der er ukorrekte, eller få
slettet oplysninger om sig selv, der lagres ulovligt.
6. Den berørte person informeres
snarest muligt og under ingen omstændigheder senere end 60
dage fra den dato, hvor vedkommende ansøger om indsigt eller
tidligere, hvis der er fastsat en kortere frist i national
lovgivning.
7. Den berørte person informeres
snarest muligt og under ingen omstændigheder senere end tre
måneder fra den dato, hvor vedkommende ansøger om
rettelse eller sletning af oplysninger, om udfaldet af
udøvelsen af denne ret til rettelse eller sletning eller
tidligere, hvis der er fastsat en kortere frist i national
lovgivning.
Artikel 59
Klager
1. Enhver indberettet person kan indbringe
et spørgsmål for den domstol eller myndighed, der er
kompetent ifølge den nationale lovgivning i enhver
medlemsstat, med påstand om rettelse eller sletning af
oplysningerne, aktindsigt eller skadeserstatning.
2. Medlemsstaterne forpligter sig
gensidigt til at fuldbyrde endelige afgørelser, der er
truffet af de domstole eller myndigheder, der er omhandlet i stk.
1, jf. dog artikel 64.
3. Kommissionen evaluerer klagereglerne i
denne artikel senest den €..
Artikel 60
Tilsyn med N.SIS II
1. Hver enkelt medlemsstat sikrer, at en
uafhængig myndighed (»den nationale
tilsynsmyndighed«) uafhængigt overvåger
lovligheden af behandlingen af SIS II-personoplysninger på
eller fra deres område og overførslen heraf fra deres
område, samt udveksling og yderligere behandling af
supplerende oplysninger.
2. Den nationale tilsynsmyndighed sikrer,
at der foretages en audit af databehandlingsaktiviteterne i N.SIS
II i overensstemmelse med internationale standarder for audit
mindst hvert fjerde år.
3. Medlemsstaterne sikrer, at deres
nationale tilsynsmyndighed har tilstrækkelige ressourcer til
at udføre de opgaver, der er pålagt den ved denne
afgørelse.
Artikel 61
Tilsyn med forvaltningsmyndigheden
1. Den Europæiske
Tilsynsførende for Databeskyttelse kontrollerer, at
forvaltningsmyndighedens behandling af personoplysninger sker i
overensstemmelse med denne afgørelse. De opgaver og
beføjelser, der er omhandlet i artikel 46 og 47 i forordning
(EF) nr. 45/2001, finder tilsvarende anvendelse.
2. Den Europæiske
Tilsynsførende for Databeskyttelse sikrer, at der foretages
en audit af forvaltningsmyndighedens behandling af
personoplysninger i overensstemmelse med internationale standarder
for audit mindst hvert fjerde år. En rapport om en
sådan audit sendes til Europa-Parlamentet, Rådet,
forvaltningsmyndigheden, Kommissionen og de nationale
tilsynsmyndigheder. Forvaltningsmyndigheden skal have mulighed for
at fremsætte bemærkninger, inden rapporten
vedtages.
Artikel 62
Samarbejde mellem de nationale
tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende
for Databeskyttelse
1. De nationale tilsynsmyndigheder og Den
Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der
hver især handler inden for deres respektive
beføjelser, samarbejder aktivt inden for rammerne af deres
ansvarsområder og sikrer samordnet tilsyn med SIS II.
2. De udveksler inden for deres respektive
beføjelser relevante oplysninger, bistår hinanden med
at gennemføre audit og inspektioner, undersøger
vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af denne
afgørelse, undersøger problemer med udøvelsen
af uafhængigt tilsyn eller i forbindelse med udøvelsen
af den registreredes rettigheder, udarbejder harmoniserede forslag
til fælles løsninger på eventuelle problemer og
fremmer bevidstheden om databeskyttelsesrettigheder alt efter
behov.
3. De nationale tilsynsmyndigheder og Den
Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
mødes med dette formål mindst to gange om året.
Udgifter og service i forbindelse med disse møder
påhviler Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse. Forretningsordenen vedtages på det
første møde. De øvrige arbejdsmetoder udvikles
i fællesskab efter behov. Der sendes en fælles
aktivitetsrapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen
og forvaltningsmyndigheden hvert andet år.
Artikel 63
Databeskyttelse i
overgangsperioden
Såfremt Kommissionen i
overgangsperioden delegerer sit ansvar i medfør af artikel
15, stk. 4, sikrer den, at Den Europæiske
Tilsynsførende for Databeskyttelse har ret til og mulighed
for fuldt ud at udføre sine opgaver, herunder mulighed for
at udføre kontrol på stedet eller udøve enhver
anden beføjelse, der er tillagt Den Europæiske
Tilsynsførende for Databeskyttelse ved artikel 47 i
forordning (EF) nr. 45/2001.
Artikel 64
Erstatningsansvar
1. Hver medlemsstat er ansvarlig i
overensstemmelse med den nationale lovgivning for enhver skade, der
tilføjes en person i forbindelse med brugen af N.SIS II.
Dette gælder også, hvis skaden forvoldes af den
indberettende medlemsstat, fordi denne har indlæst ukorrekte
oplysninger eller lagret oplysninger ulovligt.
2. Hvis den medlemsstat, mod hvilken der
rejses sag, ikke er den samme som den indberettende medlemsstat,
skal den indberettende medlemsstat efter anmodning godtgøre
de beløb, der er udbetalt i skadeserstatning, medmindre den
medlemsstat, der anmoder om godtgørelse, har benyttet
oplysningerne i strid med denne afgørelse.
3. Hvis en medlemsstats manglende
overholdelse af sine forpligtelser i henhold til denne
afgørelse volder skade på SIS II, holdes den
pågældende medlemsstat ansvarlig for skaden, medmindre
forvaltningsmyndigheden eller en anden medlemsstat, der deltager i
SIS II, ikke har truffet rimelige foranstaltninger til at forhindre
skaden i at ske eller til at begrænse dens omfang.
Artikel 65
Sanktioner
Medlemsstaterne sikrer, at misbrug af SIS
II-oplysninger og udveksling af supplerende oplysninger i strid med
denne afgørelse straffes med sanktioner, der er effektive,
står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en
afskrækkende virkning i overensstemmelse med national
lovgivning.
Artikel 66
Overvågning og statistik
1. Forvaltningsmyndigheden sørger
for, at der indføres procedurer til kontrol af, hvordan SIS
II fungerer set i forhold til de mål, der er fastlagt for
resultater, omkostningseffektivitet, sikkerhed og tjenestens
kvalitet.
2. Med henblik på den tekniske
vedligeholdelse, rapportering og statistik har
forvaltningsmyndigheden adgang til de nødvendige oplysninger
vedrørende behandlingsprocesserne i den centrale SIS II.
3. Forvaltningsmyndigheden
offentliggør hvert år statistikker, der viser
henholdsvis antallet af registeroplysninger pr. kategori af
indberetning, antallet af positive søgningsresultater pr.
kategori af indberetning samt det antal gange, der er givet adgang
til SIS II, såvel samlet som for hver enkelt medlemsstat.
4. To år efter at SIS II er bragt i
funktion og derefter hvert andet år, forelægger
forvaltningsmyndigheden Europa-Parlamentet og Rådet en
rapport om den centrale SIS II's og kommunikationsinfrastrukturens
tekniske funktion, herunder dens sikkerhed, og den bilaterale og
multilaterale udveksling af supplerende oplysninger mellem
medlemsstaterne.
5. Tre år efter at SIS II er bragt i
funktion og derefter hvert fjerde år, foretager Kommissionen
en overordnet evaluering af den centrale SIS II og den bilaterale
og multilaterale udveksling af supplerende oplysninger mellem
medlemsstaterne. Denne overordnede evaluering skal omfatte en
undersøgelse af de opnåede resultater i forhold til
målene og en vurdering af de grundlæggende princippers
fortsatte gyldighed, anvendelsen af denne afgørelse for
så vidt angår den centrale SIS II, sikkerheden i den
centrale SIS II og eventuelle konklusioner for fremtidige
foranstaltninger. Kommissionen sender evalueringen til
Europa-Parlamentet og Rådet.
6. Medlemsstaterne sender
forvaltningsmyndigheden og Kommissionen de oplysninger, der er
nødvendige for at udarbejde de rapporter, der er omhandlet i
stk. 3, 4 og 5.
7. Forvaltningsmyndigheden sender
Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at
foretage de overordnede evalueringer, der er omhandlet i stk.
5.
Artikel 67
Forskriftsudvalg
1. Når der henvises til denne
artikel, bistås Kommissionen af et forskriftsudvalg, der
består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som
har Kommissionens repræsentant som formand. Kommissionens
repræsentant forelægger udvalget et udkast til de
foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en
udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan
fastsætte under hensyn til, hvor meget det
pågældende spørgsmål haster. Det udtaler
sig med det flertal, der er fastsat i artikel 205, stk. 2, i
EF-traktaten for vedtagelse af de afgørelser, som
Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen.
Under afstemninger i udvalget tillægges de stemmer, der
afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den
vægt, der er fastlagt i nævnte artikel. Formanden
deltager ikke i afstemningen.
2. Udvalget fastsætter selv sin
forretningsorden efter forslag fra formanden på grundlag af
den standardforretningsorden, der er offentliggjort i Den
Europæiske Unions Tidende.
3. Kommissionen vedtager de planlagte
foranstaltninger, hvis de er i overensstemmelse med udvalgets
udtalelse. Hvis de planlagte foranstaltninger ikke er i
overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller hvis der ikke
afgives nogen udtalelse, forelægger Kommissionen straks
Rådet et forslag til de foranstaltninger, der skal
træffes.
4. Rådet kan træffe
afgørelse om forslaget med kvalificeret flertal inden for to
måneder fra datoen for forslagets forelæggelse for
Rådet. Hvis Rådet inden for denne frist med
kvalificeret flertal har tilkendegivet, at det er imod forslaget,
behandler Kommissionen forslaget på ny. Den kan
forelægge Rådet et ændret forslag,
forelægge sit forslag på ny eller fremsætte
forslag til en retsakt. Hvis Rådet ved udløbet af
denne frist hverken har vedtaget den foreslåede
gennemførelsesretsakt eller tilkendegivet, at det er imod
forslaget til gennemførelsesforanstaltninger, vedtager
Kommissionen den foreslåede gennemførelsesretsakt.
5. Det i stk. 1 omhandlede udvalg
udøver sin funktion fra €
Artikel 68
Ændring af bestemmelserne i
Schengen-reglerne
1. I forhold, der er omfattet af
EU-traktatens anvendelsesområde, erstatter denne
afgørelse på den dato, der er omhandlet i artikel 71,
stk. 2, bestemmelserne i artikel 64 og artikel 92-119 i
Schengen-konventionen med undtagelse af artikel 102 A.
2. I forhold, der er omfattet af
EU-traktatens anvendelsesområde, erstatter denne
afgørelse på den dato, der er omhandlet i artikel 71,
stk. 2, følgende bestemmelser i Schengen-reglerne om
gennemførelse af disse artikler:
a) Eksekutivkomitéens afgørelse af
14. december 1993 om finansieringsordningen for oprettelses- og
driftsudgifter for Schengen-informationssystemet (C.SIS)
(SCH/Com‑ex (93) 16)
b) Eksekutivkomitéens afgørelse af
7. oktober 1997 udvikling af SIS (SCH/Com‑ex (97) 24)
c) Eksekutivkomitéens afgørelse af
15. december 1997 om ændring af finansieringsordningen for
C.SIS (SCH/Com-ex (97) 35)
d) Eksekutivkomitéens afgørelse af
21. april 1998 om C.SIS med 15/18 tilslutninger (SCH/Com-ex (98)
11)
e) Eksekutivkomitéens afgørelse af
25. april 1997 om indgåelse af en aftale om
forundersøgelsen vedrørende SIS II (SCH/Com-ex (97)
2, rev 2)
f) Eksekutivkomitéens afgørelse af
28. april 1999 om udgifter til oprettelse af C.SIS (SCH/Com-ex (99)
4)
g) Eksekutivkomitéens afgørelse af
28. april 1999 om ajourføring af Sirene-Håndbogen
(SCH/Com-ex (99) 5)
h) Eksekutivkomitéens erklæring af
18. april 1996 om definition af begrebet udlænding
(SCH/Com-ex (96) decl. 5)
i) Eksekutivkomitéens erklæring af
28. april 1999 om SIS' struktur (SCH/Com-ex (99) decl. 2 rev.)
j) Eksekutivkomitéens afgørelse af
7. oktober 1997 om Norges og Islands andel i udgifterne til
oprettelse og drift af C.SIS (SCH/Com-ex (97) 18).
3. I forhold, der er omfattet af
EU-traktatens anvendelsesområde, anses henvisninger til de
erstattede artikler i Schengen-konventionen og relevante
bestemmelser i Schengen-reglerne om gennemførelse af disse
artikler, som henvisninger til denne afgørelse.
Artikel 69
Ophævelse
Afgørelse 2004/201/RIA,
afgørelse 2005/211/RIA, afgørelse 2005/719/RIA,
afgørelse 2005/727/RIA, afgørelse 2006/228/RIA,
afgørelse 2006/229/RIA og afgørelse 2006/631/RIA
ophæves på den dato, der er omhandlet i artikel 71,
stk. 2.
Artikel 70
Overgangsperiode og budget
1. Indberetninger overføres fra SIS
1+ til SIS II. Medlemsstaterne, der giver indberetninger om
personer førsteprioritet, sørger for, at indholdet af
de indberetninger, der overføres fra SIS 1+ til SIS II,
opfylder bestemmelserne i denne afgørelse snarest muligt og
senest tre år efter den dato, der er omhandlet i artikel 71,
stk. 2. Medlemsstaterne kan i denne overgangsperiode fortsat
anvende bestemmelserne i artikel 94, 95 og 97-100 i
Schengen-konventionen på indholdet af indberetninger, der er
overført fra SIS 1+ til SIS II, efter følgende
regler:
a) når der foretages en ændring af,
tilføjelse til eller berigtigelse eller ajourføring
af indholdet af en indberetning, der er overført fra SIS 1+
til SIS II, skal medlemsstaterne sikre, at indberetningen opfylder
bestemmelserne i denne afgørelse fra og med tidspunktet for
denne ændring, tilføjelse, rettelse eller
ajourføring
b) når der forekommer et hit på en
indberetning, der er overført fra SIS 1+ til SIS II,
undersøger medlemsstaterne øjeblikkelig
foreneligheden af denne indberetning med denne afgørelses
bestemmelser, uden dog at forsinke den handling, der skal
udføres på grundlag af denne indberetning.
2. Det beløb, der på den
dato, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 71, stk. 2,
resterer på det budget, som er blevet godkendt i
overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 119 i
Schengen-konventionen, tilbagebetales til medlemsstaterne. De
beløb, der skal tilbagebetales, beregnes på grundlag
af medlemsstaternes bidrag som fastsat i Eksekutivkomitéens
afgørelse af 14. december 1993 om finansieringsordningen for
oprettelses- og driftsudgifter for
Schengen-informationssystemet.
3. I den overgangsperiode, der er
omhandlet i artikel 15, stk. 4, anses henvisninger i denne
afgørelse til forvaltningsmyndigheden som henvisninger til
Kommissionen.
Artikel 71
Ikrafttræden, anvendelse og
migration
1. Denne afgørelse træder i
kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende.
2. Den finder anvendelse på de
medlemsstater, der deltager i SIS 1+, fra datoer, der
fastsættes af Rådet, som træffer afgørelse
med enstemmighed blandt de medlemmer, der repræsenterer
regeringerne for de medlemsstater, der deltager i SIS 1+.
3. De datoer, der er omhandlet i stk. 2,
fastsættes, når:
a) de nødvendige
gennemførelsesforanstaltninger er vedtaget
b) alle medlemsstater, der deltager fuldt ud i
SIS 1+, har meddelt Kommissionen, at de har truffet de
nødvendige tekniske og retlige foranstaltninger til
behandling af SIS II-oplysninger og udveksling af supplerende
oplysninger
c) Kommissionen har erklæret, at der med
tilfredsstillende resultat er gennemført en samlet test af
SIS II udført af Kommissionen i fællesskab med
medlemsstaterne, og Rådets forberedende organer har godkendt
det foreslåede testresultat. Denne godkendelse skal
bekræfte, at SIS II's ydelsesniveau er mindst lige så
højt som det, der opnås med SIS 1+
d) Kommissionen har truffet de nødvendige
tekniske foranstaltninger, der gør det muligt at koble den
centrale SIS II til N.SIS II i de berørte medlemsstater.
4. Kommissionen meddeler
Europa-Parlamentet resultaterne af den test, der gennemføres
i henhold til stk. 3, litra c).
5. Enhver afgørelse, som
Rådet træffer i overensstemmelse med stk. 2,
offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Bilag 3
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS
FORORDNING (EF) nr. 1987/2006
af 20. december 2006
om oprettelse, drift og brug af anden generation
af Schengen-informationssystemet (SIS II)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig
artikel 62, nr. 2, litra a), artikel 63, nr. 3, litra b), og
artikel 66,
under henvisning til forslag fra
Kommissionen,
efter proceduren i traktatens artikel
251, og
ud fra følgende betragtninger:
1. Schengen-informationssystemet
(»SIS«), der blev oprettet i medfør af
bestemmelserne i afsnit IV i konventionen af 19. juni 1990 om
gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem
regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux,
Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis
ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser
(»Schengen-konventionen«), og dets videreudvikling SIS
1+ udgør et væsentligt værktøj for
anvendelsen af bestemmelserne i Schengen-reglerne som en integreret
del af EU.
2. Kommissionen fik til opgave at udvikle
anden generation af SIS ( »SIS II«) i medfør af
Rådets forordning (EF) nr. 2424/2001 og Rådets
afgørelse 2001/886/RIA af 6. december 2001 om udviklingen af
anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II). SIS II
skal erstatte det ved Schengen-konventionen indførte
SIS.
3. Denne forordning udgør det
nødvendige retsgrundlag for forvaltningen af SIS II for
så vidt angår forhold, der er omfattet af
anvendelsesområdet for traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab. Rådets afgørelse
2006/.../RIA om oprettelse, drift og brug af anden generation af
Schengen-informationssystemet (SIS II) udgør det
nødvendige retsgrundlag for forvaltningen af SIS II for
så vidt angår forhold, der er omfattet af
anvendelsesområdet for traktaten om Den Europæiske
Union.
4. Det forhold, at det nødvendige
retsgrundlag for forvaltningen af SIS II består af
særskilte instrumenter, berører ikke princippet om, at
SIS II udgør ét enkelt informationssystem, der
bør fungere som sådant. Visse bestemmelser i disse
instrumenter bør derfor være identiske.
5. SIS II bør udgøre en
kompensationsforanstaltning, der bidrager til at opretholde et
højt sikkerhedsniveau inden for Den Europæiske Unions
område med frihed, sikkerhed og retfærdighed ved at
støtte gennemførelsen af politikker i tilknytning til
den del af Schengen-reglerne, der vedrører personers frie
bevægelighed, som integreret i traktatens tredje del, afsnit
IV.
6. Det er nødvendigt at specificere
målene for SIS II, systemets tekniske struktur og
finansiering, at fastsætte bestemmelser vedrørende
driften og brugen af systemet samt at fastlægge ansvaret for
det, de kategorier af oplysninger, der skal optages i systemet,
formålet med og kriterierne for optagelsen af disse
oplysninger, de myndigheder, der har adgang til oplysningerne,
sammenkoblingen af indberetninger og yderligere regler for
databehandling og beskyttelse af personoplysninger.
7. SIS II skal omfatte et centralt system
(den centrale SIS II) og nationale applikationer. Udgifterne til
driften af den centrale SIS II og den hidrørende
kommunikationsinfrastruktur bør dækkes over EU's
almindelige budget.
8. Det er nødvendigt at udarbejde en
håndbog med detaljerede bestemmelser om udvekslingen af visse
supplerende oplysninger om de forholdsregler, der skal
træffes som følge af indberetningerne. De nationale
myndigheder i hver medlemsstat bør sikre udvekslingen af
sådanne oplysninger.
9. Kommissionen bør i en
overgangsperiode have ansvaret for den operationelle forvaltning af
den centrale SIS II og dele af kommunikationsinfrastrukturen. Den
kan dog for at sikre en gnidningsløs overgang til SIS
II, delegere dette ansvar eller dele heraf til to nationale
offentlige organer. På lang sigt og på grundlag af en
konsekvensanalyse med en grundig analyse af alternativer ud fra et
økonomisk, operationelt og organisatorisk perspektiv og
lovgivningsforslag fra Kommissionen bør der oprettes en
forvaltningsmyndighed, der skal have ansvaret for disse opgaver.
Overgangsperioden bør være på højst fem
år fra den dato fra hvilken, denne forordning finder
anvendelse.
10. SIS II skal indeholde indberetninger om
begrundelsen for nægtelse af indrejse eller ophold. Det er
nødvendigt yderligere at overveje harmonisering af
bestemmelserne om betingelserne for at foretage indberetninger om
tredjelandsstatsborgere med henblik på nægtelse af
indrejse eller ophold og præcisere anvendelsen af disse
indberetninger i forbindelse med asyl-, indvandrings- og
tilbagesendelsespolitikken. Kommissionen bør derfor tre
år efter datoen for denne forordnings anvendelse foretage en
gennemgang af bestemmelserne om formålet med og betingelserne
for at foretage indberetninger med henblik på nægtelse
af indrejse eller ophold.
11. Indberetninger med henblik på
nægtelse af indrejse eller ophold bør ikke opbevares
længere i SIS II, end det er nødvendigt af hensyn til
opfyldelsen af formålet. Generelt skal de automatisk slettes
i SIS II efter tre år. Enhver beslutning om at opbevare
indberetningen i et længere tidsrum bør baseres
på en samlet individuel vurdering. Medlemsstaterne bør
undersøge disse indberetninger inden for denne periode
på tre år og føre statistik over antallet af
indberetninger, hvis opbevaringstid er blevet forlænget.
12. SIS II bør gøre det muligt
at behandle biometriske data for at sikre en pålidelig
identifikation af de pågældende personer. SIS II
bør i samme forbindelse også gøre det muligt at
behandle oplysninger om personer, hvis identitet er blevet
misbrugt, for derved at undgå de ulemper, en
fejlidentifikation af dem giver, under hensyntagen til passende
garantier, navnlig den pågældende persons samtykke og
en streng begrænsning af de formål, hvortil
sådanne oplysninger lovligt kan behandles.
13. Det bør være muligt for
medlemsstaterne at sammenkoble indberetninger i SIS II. Det
forhold, at en medlemsstat sammenkobler to eller flere
indberetninger, bør ikke have indflydelse på de
forholdsregler, der skal træffes, opbevaringstiden eller
adgangen til indberetningerne.
14. Oplysninger, der er behandlet i SIS II i
medfør af denne forordning, bør ikke overføres
til eller stilles til rådighed for et tredjeland eller
internationale organisationer.
15. Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om
fri udveksling af sådanne oplysninger finder anvendelse
på behandlingen af personoplysninger i medfør af denne
forordning. Dette omfatter udpegelse af en registeransvarlig og
mulighed for medlemsstaterne for at tillade undtagelser og
begrænsninger i forbindelse med nogle af de rettigheder og
forpligtelser, der er fastsat i nævnte direktiv, bl.a. for
så vidt angår den berørte persons ret til
indsigt og oplysninger. Principperne i direktiv 95/46/EF bør
i fornødent omfang suppleres eller tydeliggøres i
denne forordning.
16. Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri
udveksling af sådanne oplysninger, særlig artiklerne
heri vedrørende behandlingernes fortrolige karakter og
behandlingssikkerhed, finder anvendelse på
Fællesskabets institutioners eller organers behandling af
personoplysninger, når denne behandling sker som led i
institutionernes eller organernes varetagelse af deres opgaver som
ansvarlige for den operationelle forvaltning af SIS II.
Principperne i forordning (EF) nr. 45/2001 bør i
fornødent omfang suppleres eller tydeliggøres i denne
forordning.
17. For så vidt angår
fortrolighed bør de relevante bestemmelser i vedtægten
for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og
ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i
Fællesskaberne finde anvendelse på de
tjenestemænd eller øvrige ansatte, der er ansat og
arbejder i forbindelse med SIS II.
18. Det er hensigtsmæssigt, at
nationale tilsynsmyndigheder overvåger, at medlemsstaternes
behandling af personoplysninger er lovlig, mens Den
Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der
blev udnævnt i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets afgørelse 2004/55/EF af 22. december 2003 om
udnævnelse af den uafhængige kontrolmyndighed, der skal
oprettes i medfør af EF-traktatens artikel 286, bør
overvåge fællesskabsinstitutionernes og -organernes
aktiviteter i forbindelse med behandling af personoplysninger i
betragtning af fællesskabsinstitutionernes og -organernes
begrænsede opgaver vedrørende selve oplysningerne.
19. Både medlemsstaterne og
Kommissionen bør udarbejde en sikkerhedsplan for at lette
den gennemførelsen af sikkerhedsforpligtelser og bør
samarbejde indbyrdes for at behandle
sikkerhedsspørgsmål ud fra et fælles
perspektiv.
20. Af hensyn til gennemskueligheden
bør Kommissionen eller, når denne er oprettet,
forvaltningsmyndigheden hvert andet år udarbejde en rapport
om den centrale SIS II's og kommunikationsinfrastrukturens tekniske
funktion, herunder om dens sikkerhed, og om udvekslingen af
supplerende oplysninger. Kommissionen bør hvert fjerde
år udsende en samlet evaluering.
21. Visse aspekter af SIS II såsom
tekniske regler for optagelse af data, herunder af oplysninger, der
er nødvendige for at foretage en indberetning,
ajourføring, oplysninger om sletning og søgning,
regler for indberetningernes kompatibilitet og prioritet,
sammenkobling af indberetninger og udveksling af supplerende
oplysninger kan på grund af disse aspekters tekniske art,
detaljeringsgraden og behovet for regelmæssig
ajourføring ikke dækkes udtømmende i denne
forordnings bestemmelser. Gennemførelsesbeføjelserne
i forbindelse med disse aspekter bør derfor delegeres til
Kommissionen. Der bør udformes tekniske regler for
søgning af indberetninger med henblik på en
tilfredsstillende afvikling af applikationer på nationalt
plan. Efter en konsekvensanalyse fra Kommissionen bør der
tages stilling til, i hvilket omfang forvaltningsmyndigheden kan
få ansvaret for gennemførelsesforanstaltningerne,
når den engang er oprettet.
22. De nødvendige foranstaltninger til
gennemførelse af denne forordning bør vedtages i
overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af
28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere
vilkår for udøvelsen af de
gennemførelsesbeføjelser, der tillægges
Kommissionen.
23. Det er hensigtsmæssigt at
fastsætte overgangsbestemmelser vedrørende
indberetninger foretaget i SIS 1+, der skal overføres til
SIS II. Nogle af bestemmelserne i Schengen-reglerne bør
fortsat finde anvendelse i et begrænset tidsrum, indtil
medlemsstaterne har undersøgt, om disse indberetninger er
forenelige med de nye retlige rammer. Undersøgelsen af
kompatibiliteten af indberetninger om personer bør have
førsteprioritet. Desuden bør enhver ændring,
tilføjelse, rettelse eller ajourføring af en
indberetning, der er overført fra SIS 1+ til SIS II, samt
ethvert positivt søgningsresultat i forbindelse med en
sådan indberetning udløse en øjeblikkelig
undersøgelse af dens forenelighed med denne forordnings
bestemmelser.
24. Det er nødvendigt at
fastsætte særlige bestemmelser for den resterende del
af det budget, der er øremærket til de
SIS-foranstaltninger, der ikke indgår som en del af EU's
almindelige budget.
25. Målene for den påtænkte
handling, nemlig at oprette og regulere et fælles
informationssystem, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang
og virkninger bedre gennemføres på
fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe
foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet,
jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går
denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at
nå disse mål.
26. Denne forordning overholder de
grundlæggende rettigheder og de principper, som er anerkendt
bl.a. i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder.
27. I medfør af artikel 1 og 2 i
protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til
traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager
Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er
bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks
måneder efter datoen for vedtagelsen af denne forordning til
udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i traktatens
tredje del, afsnit IV, træffer Danmark afgørelse om,
hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale
lovgivning, jf. artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling.
28. Denne forordning er et led i udviklingen
af de bestemmelser i Schengen-reglerne, som Det Forenede Kongerige
ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af
29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i
Schengen-reglerne. Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i
vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke
finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.
29. Denne forordning er et led i udviklingen
af de bestemmelser i Schengen-reglerne, som Irland ikke deltager i,
jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002
om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i
Schengen-reglerne. Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af
denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder
anvendelse i Irland.
30. Denne forordning berører ikke
arrangementerne vedrørende Det Forenede Kongeriges og
Irlands delvise deltagelse i Schengen-reglerne, som fastlagt i
henholdsvis afgørelse 2000/365/EF og afgørelse
2002/192/EF.
31. For Islands og Norges vedkommende er
denne forordning et led i udviklingen af de bestemmelser i
Schengen-reglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for
Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget
Norge om disse to staters associering i gennemførelsen,
anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, der falder ind
under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i
Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse
gennemførelsesbestemmelser til ovennævnte aftale.
32. Der bør udarbejdes en ordning, der
giver repræsentanter for Island og Norge mulighed for at
deltage som associeret i arbejdet i de udvalg, der bistår
Kommissionen ved udøvelsen af dens
gennemførelsesbeføjelser. En sådan ordning er
omhandlet i den brevveksling mellem Rådet for Den
Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge
vedrørende udvalg, der bistår Europa-Kommissionen i
udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser,
der er knyttet som bilag til ovennævnte aftale.
33. For Schweiz' vedkommende er denne
forordning et led i udviklingen af de bestemmelser i
Schengen-reglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union,
Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om
Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen,
anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, der falder ind
under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i
afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i
afgørelse 2004/849/EF og 2004/860/EF.
34. Der bør udarbejdes en ordning, der
giver repræsentanter for Schweiz mulighed for at deltage som
associeret i arbejdet i de udvalg, der bistår Kommissionen
ved udøvelsen af dens
gennemførelsesbeføjelser. En sådan ordning er
omhandlet i den brevveksling mellem Fællesskabet og Schweiz,
der er knyttet som bilag til ovennævnte aftale.
35. Denne forordning udgør en
udbygning af Schengen-reglerne eller har på anden måde
forbindelse til dem, jf. artikel 3, stk. 2, i
tiltrædelsesakten af 2003.
36. Denne forordning bør finde
anvendelse på Det Forenede Kongerige og Irland, fra datoer,
der fastsættes efter procedurerne i de relevante instrumenter
vedrørende anvendelsen af Schengen-reglerne på disse
stater −
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Oprettelse af SIS II og generelle
mål
1. Anden generation af
Schengen-informationssystemet (»SIS II«) oprettes
hermed.
2. SIS II har ved hjælp af
oplysningerne i dette system til formål i overensstemmelse
med denne forordning at sikre et højt sikkerhedsniveau inden
for Den Europæiske Unions område med frihed, sikkerhed
og retfærdighed, herunder at bevare den offentlige sikkerhed
og den offentlige orden samt beskytte sikkerheden på
medlemsstaternes område, og at sikre anvendelsen af
bestemmelserne i afsnit IV i tredje del af traktaten om
persontrafik på deres område.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. I denne forordning fastsættes
betingelser og procedurer for optagelse og behandling af
indberetninger i SIS II vedrørende tredjelandsstatsborgere
og for udveksling af supplerende og uddybende oplysninger med
henblik på nægtelse af indrejse eller ophold i
medlemsstaterne.
2. I denne forordning fastsættes
også bestemmelser vedrørende SIS II's tekniske
struktur, medlemsstaternes og den i artikel 15 omhandlede
forvaltningsmyndigheds ansvar, generel behandling af oplysninger,
de berørte personers rettigheder samt erstatningsansvar.
Artikel 3
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
a) »indberetning«: et sæt
oplysninger, der indlæses i SIS II, således at de
kompetente myndigheder kan identificere en person med henblik
på at træffe en særlig forholdsregel
b) »supplerende oplysninger«:
oplysninger, der ikke lagres i SIS II, men har tilknytning til
indberetninger til SIS II, og som udveksles:
i) for at gøre det muligt for
medlemsstaterne at konsultere og informere hinanden i forbindelse
med indlæsning af en indberetning
ii) når en søgning har givet et
positivt resultat, således at de rette forholdsregler kan
træffes
iii) når den påkrævede
forholdsregel ikke kan træffes
iv) i spørgsmål vedrørende
kvaliteten af SIS II-oplysningerne
v) i spørgsmål vedrørende
indberetningernes kompatibilitet og prioritet
vi) i spørgsmål vedrørende
retten til adgang til systemet
c) »uddybende oplysninger«:
oplysninger, der er lagret i SIS II og har tilknytning til
indberetninger til SIS II, og som umiddelbart skal være til
rådighed for de kompetente myndigheder, når personer,
som der er indlæst oplysninger om i SIS II, lokaliseres ved
søgning heri
d) »tredjelandsstatsborger«: enhver
person, der hverken er:
i) unionsborger som omhandlet i traktatens artikel
17, stk. 1, eller
ii) statsborger i et tredjeland, som i henhold til
aftaler mellem Fællesskabet og dets medlemsstater på
den ene side og de pågældende lande på den anden
side nyder godt af en ret til fri bevægelighed svarende til
EU-borgernes
e) »personoplysninger«: enhver form
for information om en identificeret eller identificérbar
fysisk person (»den registrerede«); ved
identificérbar person forstås en person, der direkte
eller indirekte kan identificeres
f) »behandling af personoplysninger«
(»behandling«): enhver operation eller række af
operationer - med eller uden brug af elektronisk databehandling -
som personoplysninger gøres til genstand for, f.eks.
indsamling, registrering, systematisering, opbevaring, tilpasning
eller ændring, udlæsning, søgning, brug,
videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden form
for overladelse, sammenstilling eller samkøring samt
blokering, slettelse eller tilintetgørelse.
Artikel 4
SIS II's tekniske struktur og
driftsmåder
1. SIS II består af:
a) et centralt system (»den centrale SIS
II«) bestående af:
€" en teknisk støttefunktion
(»CS-SIS«), som indeholder en database, SIS
II-databasen
€" en ensartet national grænseflade
(»NI-SIS«)
b) et nationalt system (»N.SIS II«) i
hver enkelt medlemsstat, som består af de nationale
datasystemer, der er i forbindelse med den centrale SIS II. En
N.SIS II kan indeholde en datafil (»national kopi«),
som indeholder en fuldstændig eller delvis kopi af SIS
II-databasen
c) en kommunikationsinfrastruktur mellem den
CS-SIS og NI-SIS ( »kommunikationsinfrastrukturen«),
der sørger for et krypteret virtuelt netværk
forbeholdt SIS II-oplysninger og udvekslingen af oplysninger mellem
Sirene-kontorer som omhandlet i artikel 7, stk. 2.
2. SIS II-oplysninger indlæses,
ajourføres, slettes og søges via de forskellige N.SIS
II-systemer. Der kan søges elektronisk i en national kopi
på de enkelte medlemsstaters område. Der kan ikke
søges i andre medlemsstaters N.SIS II-filer.
3. Den CS-SIS, der udfører teknisk
tilsyn og forvaltning, ligger i Strasbourg (Frankrig), og et
backup-CS-SIS , der kan sikre alle funktioner i det overordnede
CS-SIS i tilfælde af svigt, findes i Sankt Johann im Pongau
(Østrig).
4. CS-SIS stiller de tjenester til
rådighed, som er nødvendige for optagelsen og
behandlingen af SIS II-oplysninger, herunder for søgning i
SIS II-databasen. For de medlemsstater, der anvender en national
kopi, skal CS‑SIS:
a) sørge for online-ajourføring af
de nationale kopier
b) sikre synkroniseringen og sammenhængen
mellem de nationale kopier og SIS II-databasen
c) sørge for operationen med henblik
på initialisering og genopretning af de nationale kopier.
Artikel 5
Udgifter
1. Udgifterne i forbindelse med
oprettelse, drift og vedligeholdelse af den centrale SIS II og
kommunikationsinfrastrukturen afholdes over EU's almindelige
budget.
2. Disse udgifter omfatter også det
arbejde med CS-SIS, der sikrer, at de tjenester, der er omhandlet i
artikel 4, stk. 4, stilles til rådighed.
3. Udgifterne til oprettelse, drift og
vedligeholdelse af hver N.SIS II dækkes af den
pågældende medlemsstat.
Artikel 6
Nationale systemer
Hver medlemsstat er ansvarlig for at
oprette, drive og vedligeholde sin N.SIS II og for at forbinde sin
N.SIS II med NI-SIS.
Artikel 7
N.SIS II-kontoret og
Sirene-kontoret
1. Hver medlemsstat udpeger en myndighed
(»N.SIS II-kontoret«), som har det overordnede ansvar
for dens N.SIS II. Denne myndighed er ansvarlig for, at N.SIS II
fungerer sikkert og gnidningsløst, sikrer, at de kompetente
myndigheder har adgang til SIS II, og træffer de
nødvendige foranstaltninger til at sikre overholdelse af
bestemmelserne i denne forordning. Hver medlemsstat foretager sine
indberetninger via sit N.SIS II-kontor.
2. Hver medlemsstat udpeger den myndighed,
der sikrer udvekslingen af alle supplerende oplysninger
(»Sirene-kontoret«) i overensstemmelse med
Sirene-Håndbogen, jf. artikel 8.
Disse kontorer samordner også kontrollen af
kvaliteten af de oplysninger, der indlæses i SIS II. Med
henblik herpå har det adgang til de oplysninger, der
behandles i SIS II.
3. Medlemsstaterne underretter den i
artikel 15 omhandlede forvaltningsmyndighed om deres N.SIS
II-kontor og deres Sirene-kontor. Forvaltningsmyndigheden
offentliggør listen over kontorerne sammen med den liste,
der er omhandlet i artikel 31, stk. 8.
Artikel 8
Udveksling af supplerende
oplysninger
1. Supplerende oplysninger udveksles i
overensstemmelse med »Sirene-Håndbogen« og ved
hjælp af kommunikationsinfrastrukturen. Hvis
kommunikationsinfrastrukturen ikke er til rådighed, kan
medlemsstaterne anvende andre tilstrækkeligt sikrede tekniske
midler til at udveksle supplerende oplysninger.
2. Supplerende oplysninger må kun
anvendes til det formål, de blev meddelt til.
3. Anmodninger fra en anden medlemsstat om
supplerende oplysninger besvares snarest muligt.
4. Der skal efter proceduren i artikel 51,
stk. 2, vedtages detaljerede bestemmelser for udvekslingen af
supplerende oplysninger i form af Sirene-Håndbogen, med
forbehold af bestemmelserne i retsakten om oprettelse af
forvaltningsmyndigheden.
Artikel 9
Overholdelse af tekniske krav
1. For at sikre en hurtig og effektiv
overførsel af oplysninger skal hver medlemsstat ved
oprettelsen af sin N.SIS II overholde de protokoller og tekniske
procedurer, der er fastsat for at sikre, at N.SIS II er kompatibel
med CS-SIS. Disse protokoller og tekniske procedurer
fastsættes efter proceduren i artikel 51, stk. 2, jf. dog
bestemmelserne i retsakten om oprettelse af
forvaltningsmyndigheden.
2. Hvis en medlemsstat anvender en
national kopi, skal den ved hjælp af de tjenester, som
CS‑SIS stiller til rådighed, sikre, at oplysninger
lagret i den nationale kopi via automatiske ajourføringer,
jf. artikel 4, stk. 4, er identiske og i overensstemmelse med SIS
II-databasen, og at en søgning i dens nationale kopi giver
et søgeresultat, der svarer til resultatet af en
søgning i SIS II-databasen.
Artikel 10
Sikkerhed - medlemsstater
1. Hver medlemsstat vedtager i relation
til sin N.SIS II de nødvendige foranstaltninger, herunder en
sikkerhedsplan, med henblik på:
a) fysisk at beskytte oplysninger, bl.a. ved at
udarbejde beredskabsplaner for beskyttelse af kritisk
infrastruktur
b) at forhindre, at uautoriserede får
adgang til de anlæg, der benyttes til behandling af
personoplysninger (kontrol med fysisk adgang til
anlæggene)
c) at forhindre, at databærerne kan
læses, kopieres, ændres eller fjernes af uautoriserede
personer (kontrol med databærere)
d) at forhindre uautoriseret indlæsning af
oplysninger samt uautoriseret læsning, ændring eller
sletning af indlæste personoplysninger (kontrol med
optagelse)
e) at forhindre, at edb-systemerne kan benyttes
af uautoriserede personer ved hjælp af
datatransmissionsudstyr (brugerkontrol)
f) at sikre, at autoriserede personer, hvad
angår brugen af et edb-system, kun får adgang til de
oplysninger, som henhører under deres kompetence, og kun ved
hjælp af individuelle og entydige brugeridentiteter og
fortrolige password (adgangskontrol)
g) at sikre, at alle myndigheder med adgangsret
til SIS II eller til anlæggene opretter profiler, der
beskriver funktioner og ansvarsområder for de personer, som
er autoriseret til at få adgang til, indlæse,
ajourføre, slette og søge i oplysningerne, og
øjeblikkelig stiller disse profiler til rådighed for
de nationale tilsynsmyndigheder, omhandlet i artikel 44, stk. 1,
på deres anmodning (personaleprofiler).
h) at sikre, at det er muligt at undersøge
og fastslå, til hvilke myndigheder der kan videregives
personoplysninger via datatransmissionsudstyr (kontrol med
videregivelse)
i) at sikre, at det er muligt
efterfølgende at undersøge og fastslå, hvilke
personoplysninger der er indlæst i edb-systemerne,
hvornår, af hvem og med hvilket formål
(efterfølgende kontrol med indlæsning)
j) at forhindre uautoriseret læsning,
kopiering, ændring eller sletning af personoplysninger i
forbindelse med overførsel af oplysninger eller transport af
databærere, navnlig ved hjælp af hensigtsmæssige
krypteringsteknikker (kontrol med overførsler)
k) at kontrollere effektiviteten af de
sikkerhedsforanstaltninger, der er omhandlet i dette stykke, og
træffe de nødvendige organisatoriske foranstaltninger
vedrørende intern kontrol for at sikre overholdelsen af
denne forordning (egenkontrol).
2. Medlemsstaterne træffer
foranstaltninger svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, for
så vidt angår sikkerhed i forbindelse med udveksling af
supplerende oplysninger.
Artikel 11
Fortrolighed - medlemsstater
Hver medlemsstat anvender i
overensstemmelse med national lovgivning sine egne regler for
tavshedspligt eller tilsvarende fortrolighedskrav i forbindelse med
alle personer og organer, der skal arbejde med SIS II-oplysninger
og supplerende oplysninger. Denne pligt fortsætter med at
bestå, efter at de pågældende personer er
fratrådt deres stilling, eller det pågældende
organs virksomhed er ophørt.
Artikel 12
Opbevaring af registreringer på
nationalt plan
1. Medlemsstater, der ikke anvender
nationale kopier, påser, at hver adgang til og alle
udvekslinger af personoplysninger inden for CS-SIS registreres i
N.SIS II for at kontrollere, om søgningen er tilladt, og om
databehandlingen er lovlig, samt for at udøve egenkontrol og
derved sikre N.SIS II's korrekte funktion, samt dataintegriteten og
‑sikkerheden.
2. Medlemsstater, der anvender nationale
kopier, påser, at hver adgang til og alle udvekslinger af SIS
II-oplysninger registreres med henblik på de formål,
der er omhandlet i stk. 1. Dette gælder ikke for de i artikel
4, stk. 4, omhandlede tjenester.
3. Registreringerne skal navnlig vise
indberetningernes hidtidige forløb, dato og tidspunkt for
overførslen af oplysninger, de oplysninger, der er anvendt
til søgninger, henvisning til de overførte
oplysninger samt navnet på både den kompetente
myndighed og den person, der er ansvarlig for behandlingen af
oplysningerne.
4. Registreringerne må kun anvendes
til det i stk. 1 og 2 omhandlede formål og slettes tidligst
ét år og senest tre år efter deres oprettelse.
De registreringer, der indeholder indberetningernes hidtidige
forløb, slettes efter en periode på mellem et og tre
år efter, at indberetningerne er slettet.
5. Registreringerne kan opbevares
længere, hvis der er brug for dem i forbindelse med
kontrolprocedurer, som allerede er indledt.
6. De kompetente nationale myndigheder,
der er ansvarlige for at kontrollere, om søgningen er
lovlig, og om databehandlingen er lovlig, samt for at udøve
egenkontrol og sikre N.SIS II's korrekte funktion samt
dataintegriteten og -sikkerheden, skal inden for rammerne af deres
beføjelser og på anmodning have adgang til disse
registreringer, med henblik på at kunne udføre deres
opgaver.
Artikel 13
Egenkontrol
Medlemsstaterne sikrer, at enhver
myndighed, der har ret til adgang til SIS II-oplysninger,
træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for
overholdelsen af denne forordning, og i nødvendigt omfang
samarbejder med den nationale tilsynsmyndighed.
Artikel 14
Uddannelse af personalet
Før personale i myndigheder med
adgangsret til SIS II får tilladelse til at behandle
oplysninger, der er lagret i SIS II, modtager det den relevante
uddannelse i datasikkerheds- og databeskyttelsesregler samt
orienteres om relevante lovovertrædelser og sanktioner.
Artikel 15
Operationel forvaltning
1. Efter en overgangsperiode, har en
forvaltningsmyndighed (»forvaltningsmyndigheden«), der
finansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget,
ansvaret for den operationelle forvaltning af den centrale SIS II.
Forvaltningsmyndigheden sikrer i samarbejde med medlemsstaterne, at
den bedste disponible teknologi, med forbehold af en
cost-benefit-analyse, til enhver tid anvendes til den centrale SIS
II.
2. Forvaltningsmyndigheden har ligeledes
ansvaret for følgende opgaver i forbindelse med
kommunikationsinfrastrukturen:
a) tilsyn
b) sikkerhed
c) koordinering af forbindelserne mellem
medlemsstaterne og udbyderen.
3. Kommissionen har ansvaret for alle
andre opgaver i forbindelse med kommunikationsinfrastrukturen,
navnlig
a) opgaver i forbindelse med
budgetgennemførelsen
b) anskaffelse og fornyelse
c) kontraktforhold.
4. I en overgangsperiode, indtil
forvaltningsmyndigheden indleder sin virksomhed, er Kommissionen
ansvarlig for den operationelle forvaltning af den centrale SIS II.
Kommissionen kan i overensstemmelse med Rådets forordning
(EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen
vedrørende De Europæiske Fællesskabers
almindelige budget overlade denne opgave samt opgaver i forbindelse
med gennemførelsen af budgettet til nationale offentlige
organer i to forskellige lande.
5. Hvert nationalt offentligt organ som
omhandlet i stk. 4 skal navnlig opfylde følgende
udvælgelseskriterier:
a) det skal godtgøre lang erfaring med at
drive et stort informationssystem med de i artikel 4, stk. 4,
omhandlede funktioner
b) det skal råde over en betragtelig
ekspertise inden for de service- og sikkerhedskrav, der knytter sig
til et informationssystem indeholdende funktioner, der kan
sammenlignes med de i artikel 4, stk. 4, omhandlede funktioner
c) det skal have tilstrækkeligt og erfarent
personale, der råder over den relevante faglige ekspertise og
de relevante sproglige færdigheder, som er nødvendige
for at kunne samarbejde i et internationalt miljø som det,
der kræves for SIS II
d) det skal råde over en infrastruktur med
en sikker og særligt indrettet facilitet, der især er i
stand til at fungere som backup for og garantere en kontinuerlig
drift af store it-systemer, og
e) det skal virke i et administrativt
miljø, der sætter det i stand til at udføre
sine opgaver korrekt og undgå enhver form for
interessekonflikt.
6. Forud for enhver delegation af opgaver,
som omhandlet i stk. 4, og med regelmæssige mellemrum
derefter underretter Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet
om vilkårene for delegationen og det nøjagtige omfang
heraf samt de organer, hvortil der delegeres opgaver.
7. Hvis Kommissionen i overgangsperioden
delegerer sit ansvar i medfør af stk. 4, sikrer den, at
denne delegation fuldt ud overholder de frister, der er fastsat af
det institutionelle system, som er fastlagt i traktaten. Den sikrer
navnlig, at denne delegation ikke negativt påvirker konkrete
kontrolmekanismer i henhold til fællesskabslovgivningen,
uanset om det drejer sig om kontrol udøvet af Domstolen,
Revisionsretten eller Den Europæiske Tilsynsførende
for Databeskyttelse.
8. Den operationelle forvaltning af den
centrale SIS II omfatter alle de opgaver, der er nødvendige
for, at den centrale SIS II kan fungere døgnet rundt alle
ugens dage i overensstemmelse med denne forordning, navnlig den
vedligeholdelse og den tekniske udvikling, der er nødvendig
for, at systemet kan fungere gnidningsløst.
Artikel 16
Sikkerhed
1. Forvaltningsmyndigheden træffer i
relation til den centrale SIS II og Kommissionen i relation til
kommunikationsinfrastrukturen de nødvendige
foranstaltninger, herunder en sikkerhedsplan, med henblik
på:
a) fysisk at beskytte oplysninger, bl.a. ved at
udarbejde beredskabsplaner for beskyttelse af kritisk
infrastruktur
b) at forhindre, at uautoriserede får
adgang til de anlæg, der benyttes til behandling af
personoplysninger (kontrol med fysisk adgang til
anlæggene)
c) at forhindre, at databærerne kan
læses, kopieres, ændres eller fjernes af uautoriserede
personer (kontrol med databærere)
d) at forhindre uautoriseret indlæsning af
oplysninger samt uautoriseret læsning, ændring eller
sletning af indlæste personoplysninger (kontrol med
optagelse)
e) at forhindre, at edb-systemerne kan benyttes
af uautoriserede personer ved hjælp af
datatransmissionsudstyr (brugerkontrol)
f) at sikre, at autoriserede personer, hvad
angår brugen af et edb-system, kun får adgang til de
oplysninger, som henhører under deres kompetence, og kun ved
hjælp af individuelle og entydige brugeridentiteter og
fortrolige password (adgangskontrol)
g) at oprette profiler, der beskriver funktioner
og ansvarsområder for de personer, som er autoriseret til at
få adgang til oplysningerne eller anlæggene, og
øjeblikkelig stiller disse profiler til rådighed for
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse,
omhandlet i artikel 45, på dennes anmodning
(personaleprofiler)
h) at sikre, at det er muligt at undersøge
og fastslå, til hvilke myndigheder der kan videregives
personoplysninger via datatransmissionsudstyr (kontrol med
videregivelse)
i) at sikre, at det er muligt
efterfølgende at undersøge og fastslå, hvilke
personoplysninger der er indlæst i edb-systemerne,
hvornår og af hvem (efterfølgende kontrol med
indlæsning)
j) at forhindre uautoriseret læsning,
kopiering, ændring eller sletning af personoplysninger i
forbindelse med overførsel af oplysninger eller transport af
databærere, navnlig ved hjælp af hensigtsmæssige
krypteringsteknikker (kontrol med overførsler)
k) at kontrollere effektiviteten af de
sikkerhedsforanstaltninger, der er omhandlet i dette stykke, og
træffe de nødvendige organisatoriske foranstaltninger
vedrørende intern kontrol for at sikre overholdelsen af
denne forordning (egenkontrol).
2. Forvaltningsmyndigheden træffer
foranstaltninger svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, for
så vidt angår sikkerhed i forbindelse med udveksling af
supplerende oplysninger gennem kommunikationsinfrastrukturen.
Artikel 17
Fortrolighed -
forvaltningsmyndigheden
1. Forvaltningsmyndigheden anvender de
relevante regler for tavshedspligt eller tilsvarende
fortrolighedskrav i forhold til alt personale, der skal arbejde med
SIS II-oplysninger, efter standarder svarende til dem, der er
fastsat i nærværende forordnings artikel 11, jf. dog
artikel 17 i vedtægten for tjenestemænd i De
Europæiske Fællesskaber. Denne pligt fortsætter
med at bestå, efter at de pågældende personer er
fratrådt deres stilling, eller deres virksomhed er
ophørt.
2. Forvaltningsmyndigheden træffer
foranstaltninger svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, for
så vidt angår fortrolighed i forbindelse med udveksling
af supplerende oplysninger gennem
kommunikationsinfrastrukturen.
Artikel 18
Opbevaring af registreringer på
centralt plan
1. Forvaltningsmyndigheden påser, at
hver adgang til og alle udvekslinger af personoplysninger inden for
CS-SIS registreres til de formål, der er nævnt i
artikel 12, stk. 1 og 2.
2. Registreringerne skal navnlig vise
indberetningernes hidtidige forløb, dato og tidspunkt for
overførslen af oplysninger, de oplysninger, der er anvendt
til søgninger, henvisning til de overførte
oplysninger samt navnet på den kompetente myndighed, der er
ansvarlig for behandlingen af oplysningerne.
3. Registreringerne må kun anvendes
til det i stk. 1 nævnte formål og slettes tidligst
ét år og senest tre år efter deres oprettelse.
De registreringer, der indeholder indberetningernes hidtidige
forløb, slettes efter en periode på mellem et og tre
år efter, at indberetningerne er slettet.
4. Registreringerne kan opbevares
længere, hvis der er brug for dem i forbindelse med
kontrolprocedurer, som allerede er indledt.
5. De kompetente myndigheder, der er
ansvarlige for at kontrollere, om søgningen er lovlig, og om
databehandlingen er lovlig, samt for at udøve egenkontrol og
sikre CS-SIS II's korrekte funktion samt dataintegriteten og
-sikkerheden, skal inden for rammerne af deres beføjelser og
på anmodning have adgang til disse registreringer,
således at de er i stand til at udføre deres
opgaver.
Artikel 19
Oplysningskampagne
Ved idriftsættelsen af SIS II
gennemfører Kommissionen i samarbejde med de nationale
tilsynsmyndigheder, og Den Europæiske Tilsynsførende
for Databeskyttelse, en oplysningskampagne, som informerer
offentligheden om formålene, de lagrede oplysninger, de
myndigheder, der har adgang, og personers rettigheder. Efter
oprettelsen gentager forvaltningsmyndigheden i samarbejde med de
nationale tilsynsmyndigheder og Den Europæiske
Tilsynsførende for Databeskyttelse sådanne kampagner
regelmæssigt. Medlemsstaterne udarbejder og
gennemfører i samarbejde med deres nationale
tilsynsmyndigheder de nødvendige politikker for at orientere
deres borgere om SIS II generelt.
Artikel 20
Kategorier af oplysninger
1. SIS II indeholder udelukkende de
kategorier af oplysninger, der meddeles af medlemsstaterne, og som
er nødvendige til de formål, der er fastsat i artikel
24, jf. dog artikel 8, stk. 1, eller denne forordnings bestemmelser
vedrørende lagring af supplerende oplysninger.
2. Oplysningerne om indberettede personer
må højst omfatte følgende:
a) efternavn(e) og fornavn(e), fødenavn(e)
og tidligere anvendte navne og eventuelt særskilt
registrerede kaldenavne
b) særlige fysiske kendetegn af objektiv og
blivende karakter
c) fødested og fødselsdato
d) køn
e) fotografier
f) fingeraftryk
g) nationalitet(er)
h) om vedkommende er bevæbnet, voldelig
eller er flygtet
i) indberetningsgrund
j) myndighed, der har foretaget
indberetningen
k) en henvisning til den afgørelse, der
ligger til grund for indberetningen
l) forholdsregler
m) sammenkobling med andre indberetninger, der er
foretaget i SIS II, i overensstemmelse med artikel 37.
3. De tekniske bestemmelser, der er
nødvendige for at indlæse, ajourføre, slette og
søge i de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2,
fastsættes efter proceduren i artikel 51, stk. 2, med
forbehold af bestemmelserne i retsakten om oprettelse af
forvaltningsmyndigheden.
4. De tekniske bestemmelser, der er
nødvendige for at kunne foretage en søgning som
omhandlet i stk. 2, skal være enslydende med henblik på
søgninger i CS-SIS, i nationale kopier og i tekniske kopier,
jf. artikel 31, stk. 2.
Artikel 21
Proportionalitet
Forud for udstedelsen af en indberetning
undersøger medlemsstaten, om det pågældende
tilfælde er så egnet, relevant og vigtigt, at
indberetningen bør optages i SIS II.
Artikel 22
Særlige regler for fotografier
og fingeraftryk
Brug af fotografier og fingeraftryk, jf.
artikel 20, stk. 2, litra e) og f), sker på følgende
betingelser:
a) fotografier og fingeraftryk må kun
indlæses efter en særlig kvalitetskontrol for at sikre,
at en minimumsstandard for datakvalitet er opfyldt. Specifikationen
for den særlige kvalitetskontrol fastsættes efter
proceduren i artikel 51, stk. 3, med forbehold af bestemmelserne i
retsakten om oprettelse af forvaltningsmyndigheden.
b) fotografier og fingeraftryk må kun
anvendes til at bekræfte identiteten af en
tredjelandsstatsborger, der er lokaliseret som følge af en
alfanumerisk søgning i SIS II.
c) så snart det er teknisk muligt, kan
fotografier og fingeraftryk også anvendes til at identificere
en tredjelandsstatsborger på grundlag af vedkommendes
biometriske identifikator. Inden denne funktion implementeres i SIS
II, forelægger Kommissionen en rapport om den
nødvendige teknologis tilgængelighed og umiddelbare
anvendelighed, som forelægges Europa-Parlamentet til
høring.
Artikel 23
Minimumsoplysninger for optagelse af
en indberetning
1. En indberetning må ikke foretages
uden de oplysninger, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2, litra
a), d), k) og l).
2. I det omfang de er til rådighed
indlæses alle de andre oplysninger, der er anført i
artikel 20, stk. 2.
Artikel 24
Betingelser for at foretage
indberetninger om nægtelse af indrejse eller ophold
1. Oplysninger om tredjelandsstatsborgere,
om hvilke der er foretaget en indberetning med henblik på
nægtelse af indrejse eller ophold, optages på grundlag
af en national indberetning, som bygger på en
afgørelse truffet af de kompetente administrative
myndigheder eller domstole i overensstemmelse med
procedurebestemmelserne i national lovgivning på grundlag af
en individuel vurdering. Anke af sådanne afgørelser
sker i overensstemmelse med national lovgivning.
2. En indberetning optages, når den
i stk. 1 omhandlede afgørelse bygger på, at den
pågældende tredjelandsstatsborgers
tilstedeværelse i medlemsstaten kan udgøre en trussel
for den offentlige orden eller sikkerhed eller for den nationale
sikkerhed. Dette gælder i særdeleshed:
a) når en tredjelandsstatsborger i en
medlemsstat er blevet idømt en frihedsstraf af en varighed
på mindst et år på grund af en strafbar
handling
b) når der er begrundet mistanke om, at en
tredjelandsstatsborger har begået alvorlige strafbare
handlinger, eller når der foreligger konkrete indicier for,
at den pågældende har til hensigt at begå
sådanne handlinger på en medlemsstats område.
3. En indberetning kan ligeledes optages,
når den i stk. 1 omhandlede afgørelse bygger på,
at den pågældende tredjelandsstatsborger tidligere er
blevet udsendt, afvist eller udvist, når den
pågældende foranstaltning ikke er blevet udskudt eller
suspenderet, og den indebærer eller er ledsaget af et
indrejseforbud eller eventuelt et forbud mod at tage ophold som
følge af en overtrædelse af de nationale bestemmelser
om tredjelandsstatsborgeres indrejse eller ophold.
4. Denne artikel gælder ikke for de
personer, der er omhandlet i artikel 26.
5. Kommissionen tager anvendelsen af denne
artikel op til revision tre år efter den dato, der er
omhandlet i artikel 55, stk. 2. Kommissionen, der udøver sin
initiativret i henhold til traktaten, fremsætter på
grundlag af denne revision de nødvendige forslag om
ændring af denne artikel for at opnå et højere
harmoniseringsniveau for kriterierne for optagelse af
indberetninger.
Artikel 25
Betingelser for at foretage
indberetninger om tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af
retten til fri bevægelighed inden for Fællesskabet
1. En indberetning vedrørende en
tredjelandsstatsborger, som er omfattet af retten til fri
bevægelighed inden for Fællesskabet, jf.
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april
2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at
færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes
område, baseres på de regler, der er vedtaget til
gennemførelse af dette direktiv.
2. I tilfælde af et positivt
søgningsresultat vedrørende en indberetning i
medfør af artikel 24 vedrørende en
tredjelandsstatsborger, som er omfattet af retten til fri
bevægelighed inden for Fællesskabet, hører den
medlemsstat, der foretager indberetningen, omgående den
indberettende medlemsstat via sit Sirene-kontor og i henhold til
bestemmelserne i Sirene-Håndbogen, for at der hurtigst muligt
kan træffes afgørelse om, hvilke forholdsregler der
skal træffes.
Artikel 26
Betingelser for at foretage
indberetninger om tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af en
restriktiv foranstaltning i overensstemmelse med artikel 15 i
traktaten om Den Europæiske Union
1. Forudsat at kravene til oplysningernes
kvalitet er opfyldt, optages der oplysninger i SIS II med henblik
på nægtelse af indrejse eller ophold om
tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af en restriktiv
foranstaltning med henblik på at forhindre indrejse i eller
transit gennem medlemsstaternes område, truffet i
overensstemmelse med artikel 15 i traktaten om Den Europæiske
Union, herunder foranstaltninger, hvorved der gennemføres et
rejseforbud udstedt af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd,
jf. dog artikel 25.
2. Artikel 23 gælder ikke for
indberetninger, der er foretaget på grundlag af stk. 1.
3. Den medlemsstat, der er ansvarlig for
at indlæse, ajourføre og slette disse indberetninger
på alle medlemsstaternes vegne, udpeges ved vedtagelsen af
den relevante foranstaltning i overensstemmelse med artikel 15 i
traktaten om Den Europæiske Union.
Artikel 27
Myndigheder med ret til adgang til
indberetninger
1. Adgang til oplysninger, der er optaget
i SIS II, samt ret til direkte søgning i disse oplysninger
eller i en kopi af SIS-II-oplysningerne er forbeholdt myndigheder
med ansvar for identifikation af tredjelandsstatsborgere med
henblik på:
a) grænsekontrol i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af
15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks
for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks)
b) anden politi- og toldkontrol inde i den
berørte medlemsstat og de udpegede myndigheders koordinering
heraf.
2. De nationale judicielle myndigheder,
herunder myndigheder med ansvar for indledning af offentlig
retsforfølgning i straffesager og retslig efterforskning
inden tiltale, samt deres koordinerende myndigheder har dog
også ret til adgang til oplysninger, der er optaget i SIS II,
samt ret til direkte søgning i disse oplysninger i
forbindelse med varetagelsen af deres opgaver som fastsat i
national lovgivning.
3. Derudover kan retten til adgang til
oplysninger, der er optaget i SIS II, og oplysninger om
personrelaterede dokumenter, der er optaget i overensstemmelse med
artikel 38, stk. 2, litra d) og e), i afgørelse
2006/.../RIA, og retten til direkte søgning i sådanne
oplysninger også udøves af myndigheder med ansvar for
visumudstedelse, centrale myndigheder med ansvar for behandling af
visumansøgninger og myndigheder med ansvar for udstedelse af
opholdstilladelser og for forvaltning af lovgivningen om
tredjelandsstatsborgere i forbindelse med anvendelsen af
gældende fællesskabsret vedrørende
bevægelighed for personer. Disse myndigheders adgang til
oplysningerne er undergivet den enkelte medlemsstats
lovgivning.
4. De myndigheder, der er nævnt i
denne artikel, skal optages på den liste, der omhandles i
artikel 31, stk. 8.
Artikel 28
Rækkevidden af adgangen
Brugerne har kun adgang til oplysninger,
der er nødvendige for varetagelsen af deres opgaver.
Artikel 29
Opbevaringstid for indberetninger
1. Indberetninger, der er optaget i SIS II
i medfør af denne forordning, opbevares kun så
længe, det er nødvendigt af hensyn til det
formål, der ligger til grund for indberetningen.
2. En medlemsstat, som foretager en
sådan indberetning skal inden tre år efter
indberetningen til SIS II, undersøge behovet for en fortsat
opbevaring.
3. Hver enkelt medlemsstat
fastsætter, hvor det er relevant, kortere
undersøgelsesfrister i overensstemmelse med sin nationale
lovgivning.
4. Inden udløbet af
undersøgelsesfristen kan den indberettende medlemsstat kan
efter en samlet individuel vurdering, der skal registreres,
beslutte fortsat at opbevare indberetningen, hvis dette er
nødvendigt af hensyn til det formål, der ligger til
grund for indberetningen. I så fald finder stk. 2 anvendelse.
Hvis det besluttes at opbevare indberetningen længere, skal
det meddeles CS-SIS.
5. Indberetninger slettes automatisk,
når den i stk. 2 nævnte undersøgelsesfrist er
udløbet. Dette gælder ikke, hvis den medlemsstat, der
har foretaget indberetningen, har meddelt CS-SIS, at indberetningen
opbevares længere, jf. stk. 4. CS-SIS underretter automatisk
med fire måneders varsel medlemsstaterne om en planlagt
sletning af oplysninger.
6. Medlemsstaterne fører statistik
over antallet af indberetninger, hvis opbevaringstid er blevet
forlænget i overensstemmelse med stk. 4.
Artikel 30
Opnåelse af statsborgerskab og
indberetninger
Indberetninger om en person, som har
opnået statsborgerskab i en stat, hvis statsborgere er
omfattet af retten til fri bevægelighed inden for
Fællesskabet, slettes, så snart den indberettende
medlemsstat er blevet underrettet i medfør af artikel 34
eller bliver klar over, at vedkommende har opnået et
sådant statsborgerskab.
Artikel 31
Behandling af SIS II-oplysninger
1. Medlemsstaterne må kun behandle
de oplysninger, der er omhandlet i artikel 20, med henblik på
nægtelse af indrejse eller ophold på deres
område.
2. Oplysningerne må kun kopieres til
tekniske formål, når dette er nødvendigt for, at
de myndigheder, der er nævnt i artikel 27, kan foretage en
direkte søgning. Bestemmelserne i denne forordning finder
anvendelse på sådanne kopier. En anden medlemsstats
indberetninger må ikke kopieres fra N.SIS II til andre
nationale datafiler.
3. Tekniske kopier, jf. stk. 2, som
fører til offline-databaser, må kun eksistere i
højst 48 timer. Dette tidsrum kan forlænges i
nødsituationer, indtil nødsituationen
ophører.
Uanset første afsnit er tekniske kopier,
førende til offline-databaser, som skal anvendes af
visumudstedende myndigheder, ikke længere tilladt et år
efter, at den pågældende myndighed med
tilfredsstillende resultat er blevet tilkoblet
kommunikationsinfrastrukturen for visuminformationssystemet, som
skal fastlægges i en fremtidig forordning om
visuminformationssystemet (VIS), og udvekslingen af oplysninger
mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold. Dette
gælder ikke kopier, der fremstilles til udelukkende at blive
brugt i nødsituationer, hvis nettet er utilgængeligt i
over 24 timer.
Medlemsstaterne opbevarer en ajourført
oversigt over sådanne kopier, stiller denne oversigt til
rådighed for deres nationale tilsynsmyndighed og sikrer, at
bestemmelserne i denne forordning, herunder navnlig dem i artikel
10, anvendes på disse kopier.
4. Der gives kun adgang til sådanne
oplysninger inden for rammerne af de nationale myndigheders
beføjelser, som omhandlet i artikel 27, og til
behørigt autoriseret personale.
5. Oplysningerne må ikke anvendes
til administrative formål. Som en undtagelse kan oplysninger,
der er optaget i medfør af denne forordning, anvendes i
overensstemmelse med den enkelte medlemsstats nationale lovgivning
af de myndigheder, der er omhandlet i artikel 27, stk. 3, i
forbindelse med varetagelsen af deres opgaver.
6. Oplysninger, der er optaget i
overensstemmelse med denne forordnings artikel 24, og oplysninger
vedrørende personrelaterede dokumenter, der er optaget i
overensstemmelse med artikel 38, stk. 2, litra d) og e), i
afgørelse 2006/.../RIA, kan anvendes i overensstemmelse med
den enkelte medlemsstats nationale lovgivning til de formål,
der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 27,
stk. 3.
7. Enhver anvendelse af oplysninger i
strid med stk. 1-6 betragtes som misbrug efter bestemmelserne i den
enkelte medlemsstats nationale lovgivning.
8. Hver medlemsstat indgiver til
forvaltningsmyndigheden en liste over, hvilke kompetente
myndigheder der har tilladelse til direkte søgning i
oplysningerne i SIS II i henhold til denne forordning og
ændringer af denne liste. For hver myndighed på denne
liste skal det angives, hvilke oplysninger den må søge
og til hvilke formål. Tilsynsmyndigheden sørger for,
at listen hvert år offentliggøres i Den
Europæiske Unions Tidende.
9. For så vidt
fællesskabslovgivningen ikke fastsætter særlige
bestemmelser, finder den enkelte medlemsstats lovgivning anvendelse
på oplysningerne i dens N.SIS II.
Artikel 32
SIS II-data og nationale filer
1. Artikel 31, stk. 2, berører ikke
en medlemsstats ret til i sine nationale filer at opbevare SIS
II-oplysninger, i forbindelse med hvilke der er truffet
forholdsregler på dens område. Sådanne
oplysninger opbevares i nationale filer i højst tre
år, medmindre der i national lovgivning findes særlige
bestemmelser om en længere opbevaringstid.
2. Artikel 31, stk. 2, berører ikke
en medlemsstats ret til i nationale filer at opbevare oplysninger
indeholdt i en bestemt indberetning, som den pågældende
medlemsstat har foretaget til SIS II.
Artikel 33
Oplysninger i tilfælde af
manglende gennemførelse af en indberetning
Hvis en krævet forholdsregel ikke
kan iværksættes, underretter den anmodede medlemsstat
straks den indberettende medlemsstat herom.
Artikel 34
Kvaliteten af de oplysninger, der
behandles i
SIS II
1. Den indberettende medlemsstat har
ansvaret for at sikre, at oplysningerne er korrekte og aktuelle,
samt at de er lovligt indlæst i SIS II.
2. Kun den indberettende medlemsstat
må ændre, supplere, rette, ajourføre eller
slette de oplysninger, den har indberettet.
3. Hvis en af de medlemsstater, som ikke
har foretaget indberetningen, er i besiddelse af indicier, der
lader formode, at en oplysning er ukorrekt eller er blevet ulovligt
lagret, meddeler medlemsstaten ved udveksling af supplerende
oplysninger den indberettende medlemsstat dette ved
førstgivne lejlighed og senest ti dage, efter at den fik
kendskab til disse indicier. Den indberettende medlemsstat
kontrollerer denne meddelelse og retter eller sletter om
nødvendigt omgående oplysningen.
4. Hvis medlemsstaterne ikke kan nå
til enighed inden to måneder, forelægger den
medlemsstat, der ikke har foretaget indberetningen, sagen for Den
Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der
skal fungere som mægler sammen med de berørte
nationale tilsynsmyndigheder.
5. Medlemsstaterne udveksler supplerende
oplysninger, hvis en person hævder ikke at være den
person, der er eftersøgt i en indberetning. Hvis resultatet
af undersøgelsen er, at der faktisk er to forskellige
personer, skal denne person underrettes om de i artikel 36
omhandlede bestemmelser.
6. Når der allerede findes en
indberetning om en given person i SIS II, aftaler den medlemsstat,
der foretager en ny indberetning, nærmere om optagelsen af
indberetningen med den medlemsstat, der foretog den første
indberetning. Aftalen indgås på grundlag af en
udveksling af supplerende oplysninger.
Artikel 35
Sondring mellem personer med
kendetegn, der ligner hinanden
Når det i forbindelse med optagelsen
af en ny indberetning viser sig, at der i SIS II allerede figurerer
en person med samme identitetskriterium, skal følgende
procedure følges:
a) Sirene-kontoret tager kontakt til den
anmodende myndighed for at afklare, om det drejer sig om samme
person.
b) Hvis undersøgelsen viser, at den nye
indberetning faktisk drejer sig om samme person som den person, der
allerede er indberettet i SIS II, iværksætter
Sirene-kontoret proceduren for optagelse af flere indberetninger om
samme person, jf. artikel 34, stk. 6. Hvis undersøgelsen
viser, at det faktisk drejer sig om to forskellige personer,
godkender Sirene-kontoret anmodningen om optagelse af en anden
indberetning ved at tilføje de nødvendige oplysninger
for at forhindre fejlidentifikationer.
Artikel 36
Uddybende oplysninger med henblik
på håndtering af misbrug af identitet
1. Når der kan opstå
forveksling mellem den person, der reelt er omfattet af en
indberetning, og en person, hvis identitet er blevet misbrugt, skal
den medlemsstat, der foretog indberetningen, med den
pågældende persons udtrykkelige samtykke tilføje
oplysninger vedrørende sidstnævnte i indberetningen
for at undgå de negative følger af
fejlidentifikation.
2. Oplysninger vedrørende en
person, hvis identitet er blevet misbrugt, må kun anvendes
til følgende formål:
a) at gøre det muligt for den kompetente
myndighed at skelne mellem den person, hvis identitet er blevet
misbrugt, og den person, der reelt er omfattet af
indberetningen
b) at gøre det muligt for den person, hvis
identitet er blevet misbrugt, at bevise sin identitet og
fastslå, at vedkommendes identitet er blevet misbrugt.
3. Ved anvendelse af denne artikel
må kun følgende personoplysninger optages og behandles
yderligere i SIS II:
a) efternavn(e) og fornavn(e), fødenavn(e)
og tidligere anvendte navne og eventuelt særskilt
registrerede kaldenavne
b) særlige fysiske kendetegn af objektiv og
blivende karakter
c) fødested og fødselsdato
d) køn
e) fotografier
f) fingeraftryk
g) nationalitet(er)
h) identitetsdokumenters nummer og
udstedelsesdato.
4. De tekniske bestemmelser, der er
nødvendige for indlæsningen og den videre behandling
af oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, fastsættes efter
proceduren i artikel 51, stk. 2, med forbehold af bestemmelserne i
retsakten om oprettelse af forvaltningsmyndigheden.
5. De oplysninger, der er omhandlet i stk.
3, slettes samtidig med den tilsvarende indberetning eller
tidligere, hvis den pågældende person anmoder
herom.
6. Kun de myndigheder, der har ret til
adgang til den tilsvarende indberetning, har adgang til de
oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, og udelukkende med henblik
på at undgå fejlidentifikation.
Artikel 37
Sammenkobling af indberetninger
1. En medlemsstat kan sammenkoble
indberetninger, den foretager til SIS II. Virkningen heraf er at
skabe en forbindelse mellem to eller flere indberetninger.
2. Sammenkoblingen påvirker ikke de
særlige forholdsregler, der skal træffes på
grundlag af hver enkelt sammenkoblet indberetning, eller det
tidsrum, hver af dem skal opbevares.
3. Sammenkoblingen påvirker ikke
retten til adgang til systemet som fastsat i denne forordning.
Myndigheder, der ikke har ret til adgang til bestemte kategorier af
indberetninger, må ikke kunne se forbindelsen til en
indberetning, som de ikke har adgang til.
4. En medlemsstat må kun sammenkoble
indberetninger, når der er et klart operationelt behov.
5. En medlemsstat kan foretage en
sammenkobling i overensstemmelse med sin nationale lovgivning,
forudsat at de principper, der er fastsat i denne artikel,
overholdes.
6. Når en medlemsstat finder, at det
er i strid med dens nationale lovgivning eller internationale
forpligtelser, at en anden medlemsstat sammenkobler indberetninger,
kan den træffe de nødvendige foranstaltninger for at
sikre, at der ikke er adgang til de sammenkoblede indberetninger
fra dens område eller for dens myndigheder etableret uden for
dens område.
7. De tekniske bestemmelser om
sammenkobling af indberetninger vedtages efter proceduren i artikel
51, stk. 2, med forbehold af bestemmelserne i retsakten om
oprettelse af forvaltningsmyndigheden.
Artikel 38
Formålet med de supplerende
oplysninger og opbevaringstid herfor
1. Medlemsstaterne opbevarer en henvisning
til de afgørelser, der giver anledning til en indberetning,
i Sirene-kontoret for at støtte udvekslingen af supplerende
oplysninger.
2. Personoplysninger, som Sirene-kontoret
opbevarer i filer som følge af en udveksling af oplysninger,
opbevares kun så længe, det er nødvendigt af
hensyn til det formål, hvortil de blev givet. De skal under
alle omstændigheder slettes senest et år efter, at den
pågældende indberetning er slettet i SIS II.
3. Stk. 2 berører ikke en
medlemsstats ret til i nationale filer at opbevare oplysninger om
en bestemt indberetning, som den pågældende medlemsstat
har foretaget, eller om en indberetning, i forbindelse med hvilken
der er truffet forholdsregler på dens område.
Bestemmelserne om, hvor længe sådanne oplysninger
må opbevares i disse filer, er undergivet national
lovgivning.
Artikel 39
Overførsel af personoplysninger
til tredjeparter
Oplysninger, der er behandlet i SIS II i
henhold til denne forordning, må ikke overføres eller
stilles til rådighed for tredjelande eller internationale
organisationer.
Artikel 40
Behandling af følsomme
kategorier af oplysninger
Behandling af de kategorier af
oplysninger, der anført i artikel 8, stk. 1, i direktiv
95/46/EF er forbudt.
Artikel 41
Ret til indsigt, rettelse af ukorrekte
oplysninger og sletning af ulovligt lagrede oplysninger
1. En persons ret til indsigt i
oplysninger om sig selv, som er indlæst i SIS II i
overensstemmelse med denne forordning, er undergivet lovgivningen i
den medlemsstat, på hvis område denne ret gøres
gældende.
2. Hvis den nationale lovgivning tillader
det, afgør den nationale tilsynsmyndighed om oplysningerne
skal videregives og på hvilken måde.
3. En medlemsstat må ikke videregive
oplysninger om en indberetning, den ikke selv har foretaget,
medmindre den forinden har givet den indberettende medlemsstat
lejlighed til at udtale sig herom. Dette skal ske gennem udveksling
af supplerende oplysninger.
4. Den registrerede nægtes indsigt i
oplysningerne, hvis dette er nødvendigt for varetagelsen af
en lovlig opgave i tilknytning til en indberetning eller for
beskyttelsen af tredjemands rettigheder og frihedsrettigheder.
5. Enhver person har ret til at få
rettet oplysninger om sig selv, der er ukorrekte, eller få
slettet oplysninger om sig selv, der lagres ulovligt.
6. Den berørte person informeres
snarest muligt og under ingen omstændigheder senere end 60
dage fra den dato, hvor vedkommende ansøger om indsigt eller
tidligere, hvis der er fastsat en kortere frist i national
lovgivning.
7. Den berørte person informeres
snarest muligt og under ingen omstændigheder senere end tre
måneder fra den dato, hvor vedkommende ansøger om
rettelse eller sletning af oplysninger, om udfaldet af
udøvelsen af denne ret til rettelse eller sletning, eller
tidligere, hvis der er fastsat en kortere frist i national
lovgivning.
Artikel 42
Ret til information
1. Tredjelandsstatsborgere, som er
omfattet af en indberetning i medfør af denne forordning,
informeres i overensstemmelse med artikel 10 og 11 i direktiv
95/46/EF. Disse oplysninger gives skriftligt sammen med en kopi af
eller en henvisning til den nationale afgørelse, der ligger
til grund for indberetningen, som omhandlet i artikel 24, stk.
1.
2. Der informeres dog ikke,
a) hvis:
i) personoplysningerne ikke er indsamlet hos den
pågældende tredjelandsstatsborger, og
ii) information viser sig umulig eller er
uforholdsmæssig vanskelig
b) hvis den pågældende
tredjelandsstatsborger allerede har informationerne
c) hvis national lovgivning tillader en
begrænsning i retten til information, især for at
beskytte den nationale sikkerhed, forsvaret eller den offentlige
sikkerhed og forebyggelsen, efterforskningen, afsløringen og
retsforfølgningen af strafbare handlinger.
Artikel 43
Klager
1. Enhver indberettet person kan indbringe
et spørgsmål for den domstol eller myndighed, der er
kompetent ifølge den nationale lovgivning i enhver
medlemsstat, med påstand om adgang til, rettelse eller
sletning af oplysningerne, aktindsigt eller skadeserstatning.
2. Medlemsstaterne forpligter sig
gensidigt til at fuldbyrde endelige afgørelser, der er
truffet af de domstole eller myndigheder, der er omhandlet i stk.
1, jf. dog artikel 48.
3. Kommissionen evaluerer klagereglerne i
denne artikel senest den ....
Artikel 44
Tilsyn med N.SIS II
1. Den eller de myndigheder, der er
udpeget i hver medlemsstat, og som har de beføjelser, der er
omhandlet i artikel 28 i direktiv 95/46/EF (»den nationale
tilsynsmyndighed«), overvåger uafhængigt
lovligheden af behandlingen af SIS II-personoplysninger
på deres område og overførslen heraf fra deres
område, samt udveksling og yderligere behandling af
supplerende oplysninger.
2. Den nationale tilsynsmyndighed sikrer,
at der foretages en audit af databehandlingsaktiviteterne i N.SIS
II i overensstemmelse med internationale standarder for audit
mindst hvert fjerde år.
3. Medlemsstaterne sikrer, at deres
nationale tilsynsmyndighed har tilstrækkelige ressourcer til
at udføre de opgaver, som er pålagt dem ved denne
forordning.
Artikel 45
Tilsyn med forvaltningsmyndigheden
1. Den Europæiske
Tilsynsførende for Databeskyttelse kontrollerer, at
forvaltningsmyndighedens behandling af personoplysninger sker i
overensstemmelse med denne forordning. De opgaver og
beføjelser, der er omhandlet i artikel 46 og 47 i forordning
(EF) nr. 45/2001 finder tilsvarende anvendelse.
2. Den Europæiske
Tilsynsførende for Databeskyttelse sikrer, at der foretages
en audit af forvaltningsmyndighedens behandling af
personoplysninger i overensstemmelse med internationale standarder
for audit mindst hvert fjerde år. En rapport om en
sådan audit sendes til Europa-Parlamentet, Rådet,
forvaltningsmyndigheden, Kommissionen og de nationale
tilsynsmyndigheder. Forvaltningsmyndigheden skal have mulighed for
at fremsætte bemærkninger, inden rapporten
vedtages.
Artikel 46
Samarbejde mellem de nationale
tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende
for Databeskyttelse
1. De nationale tilsynsmyndigheder og Den
Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der
hver især handler inden for deres respektive
beføjelser, samarbejder aktivt inden for rammerne af deres
ansvarsområder og sikrer samordnet tilsyn med SIS II.
2. De udveksler inden for deres respektive
beføjelser relevante oplysninger, bistår hinanden med
at gennemføre audit og inspektioner, undersøger
vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af denne
forordning, undersøger problemer med udøvelsen af
uafhængigt tilsyn eller i forbindelse med udøvelsen af
den registreredes rettigheder, udarbejder harmoniserede forslag til
fælles løsninger på eventuelle problemer og
fremmer bevidstheden om databeskyttelsesrettigheder alt efter
behov.
3. De nationale tilsynsmyndigheder og Den
Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
mødes med dette formål mindst to gange om året.
Udgifter og service i forbindelse med disse møder
påhviler Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse. Forretningsordenen vedtages på det
første møde. De øvrige arbejdsmetoder udvikles
i fællesskab efter behov. Der sendes en fælles
aktivitetsrapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen
og forvaltningsmyndigheden hvert andet år.
Artikel 47
Databeskyttelse i
overgangsperioden
Såfremt Kommissionen i
overgangsperioden delegerer sit ansvar til et andet organ eller
andre organer i medfør af artikel 15, stk. 4, sikrer den, at
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse har
ret til og er i stand til fuldt ud at udføre sine opgaver,
herunder mulighed for at udføre kontrol på stedet
eller udøve enhver anden beføjelse, den
pågældende er tillagt ved artikel 47 i forordning (EF)
nr. 45/2001.
Artikel 48
Erstatningsansvar
1. Hver medlemsstat er ansvarlig i
overensstemmelse med den nationale lovgivning for enhver skade, der
tilføjes en person i forbindelse med brugen af N.SIS II.
Dette gælder også, hvis skaden forvoldes af den
indberettende medlemsstat, fordi denne har indlæst ukorrekte
oplysninger eller lagret oplysninger ulovligt.
2. Hvis den medlemsstat, mod hvilken der
rejses sag, ikke er den samme som den indberettende medlemsstat,
skal den indberettende medlemsstat efter anmodning godtgøre
de beløb, der er udbetalt i skadeserstatning, medmindre den
medlemsstat, der anmoder om godtgørelse, har benyttet
oplysningerne i strid med denne forordning.
3. Hvis en medlemsstats manglende
overholdelse af sine forpligtelser i henhold til denne forordning
volder skade på SIS II, holdes den pågældende
medlemsstat ansvarlig for skaden, medmindre forvaltningsmyndigheden
eller en anden medlemsstat, der deltager i SIS II, ikke har truffet
rimelige foranstaltninger til at forhindre skaden i at ske eller
til at begrænse dens omfang.
Artikel 49
Sanktioner
Medlemsstaterne sikrer, at misbrug af SIS
II-oplysninger og udveksling af supplerende oplysninger i strid med
denne forordning straffes med sanktioner, der er effektive,
står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en
afskrækkende virkning i overensstemmelse med national
lovgivning.
Artikel 50
Overvågning og statistik
1. Forvaltningsmyndigheden sørger
for, at der indføres procedurer til kontrol af, hvordan SIS
II fungerer set i forhold til de mål, der er fastlagt for
resultater, omkostningseffektivitet, sikkerhed og tjenestens
kvalitet.
2. Med henblik på den tekniske
vedligeholdelse, rapportering og statistik har
forvaltningsmyndigheden adgang til de nødvendige oplysninger
vedrørende behandlingsprocesserne i den centrale SIS II.
3. Forvaltningsmyndigheden
offentliggør hvert år statistikker, der viser
henholdsvis antallet af registeroplysninger pr. kategori af
indberetning, antallet af positive søgningsresultater pr.
kategori af indberetning samt det antal gange, der er givet adgang
til SIS II, samlet som for hver enkelt medlemsstat.
4. To år efter at SIS II er bragt i
funktion og derefter hvert andet år, forelægger
forvaltningsmyndigheden Europa-Parlamentet og Rådet en
rapport om den centrale SIS II's og kommunikationsinfrastrukturens
tekniske funktion, herunder dens sikkerhed, og den bilaterale og
multilaterale udveksling af supplerende oplysninger mellem
medlemsstaterne.
5. Tre år efter at SIS II er bragt i
funktion og derefter hvert fjerde år, foretager Kommissionen
en overordnet evaluering af den centrale SIS II og den bilaterale
og multilaterale udveksling af supplerende oplysninger mellem
medlemsstaterne. Denne overordnede evaluering skal omfatte en
undersøgelse af de opnåede resultater i forhold til
målene og en vurdering af de grundlæggende princippers
fortsatte gyldighed, anvendelsen af denne forordning for så
vidt angår den centrale SIS II og sikkerheden i den centrale
SIS II og eventuelle konklusioner for fremtidige foranstaltninger.
Kommissionen sender evalueringen til Europa-Parlamentet og
Rådet.
6. Medlemsstaterne sender
forvaltningsmyndigheden og Kommissionen de oplysninger, der er
nødvendige for at udarbejde de rapporter, der er omhandlet i
stk. 3, 4 og 5.
7. Forvaltningsmyndigheden sender
Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at
foretage de overordnede evalueringer, der er omhandlet i stk.
5.
8. I en overgangsperiode, indtil
forvaltningsmyndigheden indleder sin virksomhed, er Kommissionen
ansvarlig for udarbejdelsen og forelæggelsen af de i stk. 3
og 4 nævnte rapporter.
Artikel 51
Udvalg
1. Kommissionen bistås af et
udvalg.
2. Når der henvises til dette
stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf.
dennes artikel 8.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse
1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
3. Udvalg udøver sin funktion fra
denne forordnings ikrafttrædelsesdato.
Artikel 52
Ændring af bestemmelserne i
Schengen-reglerne
1. I forhold, der er omfattet af
traktatens anvendelsesområde, erstatter denne forordning
på den dato, der er omhandlet i artikel 55, stk. 2,
bestemmelserne i artikel 92-119 i Schengen-konventionen med
undtagelse af artikel 102A.
2. Den erstatter også på den
dato, der er omhandlet i artikel 55, stk. 2, følgende
bestemmelser i Schengen-reglerne om gennemførelse af disse
artikler:
a) Eksekutivkomitéens afgørelse af
14. december 1993 om finansieringsordningen for oprettelses- og
driftsudgifter for Schengen-informationssystemet (C.SIS)
(SCH/Com‑ex (93) 16)
b) Eksekutivkomitéens afgørelse af
7. oktober 1997 udvikling af SIS (SCH/Com‑ex (97) 24)
c) Eksekutivkomitéens afgørelse af
15. december 1997 om ændring af finansieringsordningen for
C.SIS (SCH/Com-ex (97) 35)
d) Eksekutivkomitéens afgørelse af
21. april 1998 om C.SIS med 15/18 tilslutninger (SCH/Com-ex (98)
11)
e) Eksekutivkomitéens afgørelse af
28. april 1999 om udgifter til oprettelse af C.SIS (SCH/Com-ex (99)
4)
f) Eksekutivkomitéens afgørelse af
28. april 1999 om ajourføring af Sirene-Håndbogen
(SCH/Com-ex (99) 5)
g) Eksekutivkomitéens erklæring af
18. april 1996 om definition af begrebet udlænding
(SCH/Com-ex (96) decl. 5)
h) Eksekutivkomitéens erklæring af
28. april 1999 om SIS' struktur (SCH/Com-ex (99) decl. 2 rev.).
i) Eksekutivkomitéens afgørelse af
7. oktober 1997 om Norges og Islands andel i udgifterne til
oprettelse og drift af C.SIS (SCH/Com-ex (97) 18).
3. I forhold, der er omfattet af
traktatens anvendelsesområde, anses henvisninger til de
erstattede artikler i Schengen-konventionen og relevante
bestemmelser i Schengen-reglerne om gennemførelse af disse
artikler som henvisninger til denne forordning.
Artikel 53
Ophævelse
Forordning (EF) nr. 378/2004, forordning
(EF) nr. 871/2004, afgørelse 2005/451/RIA, afgørelse
2005/728/RIA og afgørelse 2006/628/EF ophæves på
den dato, der er omhandlet i artikel 55, stk. 2.
Artikel 54
Overgangsperiode og budget
1. Indberetninger overføres fra SIS
1+ til SIS II. Medlemsstaterne, der giver indberetninger om
personer forrang, sørger for, at indholdet af de
indberetninger, der overføres fra SIS 1+ til SIS II,
opfylder bestemmelserne i denne forordning snarest muligt og senest
tre år efter den dato, der er omhandlet i artikel 55, stk. 2.
I denne overgangsperiode kan medlemsstaterne fortsat anvende
bestemmelserne i artikel 94 og 96 i Schengen-konventionen på
indholdet af indberetninger, der overføres fra SIS 1+ til
SIS II, efter følgende regler:
a) Såfremt indholdet af en indberetning,
der overføres fra SIS 1+ til SIS II, ændres,
suppleres, rettes eller ajourføres, sikrer medlemsstaterne,
at indberetningen opfylder denne forordnings bestemmelser fra
tidspunktet for denne ændring, supplering, rettelse eller
ajourføring.
b) Såfremt et positivt
søgningsresultat eller en indberetning overføres fra
SIS 1+ til SIS II, undersøger medlemsstaterne
øjeblikkelig foreneligheden af denne indberetning med denne
forordnings bestemmelser uden dog at forsinke den handling, der
skal udføres på grundlag af denne indberetning.
2. Det beløb, der på den
dato, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 55, stk. 2,
resterer på det budget, som er blevet godkendt i
overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 119 i
Schengen-konventionen, tilbagebetales til medlemsstaterne. De
beløb, der skal tilbagebetales, beregnes på grundlag
af medlemsstaternes bidrag som fastsat i Eksekutivkomitéens
afgørelse af 14. december 1993 om finansieringsordningen for
oprettelses- og driftsudgifter for
Schengen-informationssystemet.
3. I den overgangsperiode, der er
omhandlet i artikel 15, stk. 4, anses henvisninger i denne
forordning til forvaltningsmyndigheden som henvisninger til
Kommissionen.
Artikel 55
Ikrafttræden, anvendelse og
migration
1. Denne forordning træder i kraft
på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende.
2. Den finder anvendelse på de
medlemsstater, der deltager i SIS 1+, fra datoer, der
fastsættes af Rådet, som træffer afgørelse
med enstemmighed blandt de medlemmer, der repræsenterer
regeringerne for de medlemsstater, der deltager i SIS 1+.
3. De datoer, der er omhandlet i stk. 2,
fastsættes, når:
a) de nødvendige
gennemførelsesforanstaltninger er vedtaget
b) alle medlemsstater, der deltager fuldt ud i
SIS 1+, har meddelt Kommissionen, at de har truffet de
nødvendige tekniske og retlige foranstaltninger til
behandling af SIS II-data og udveksling af supplerende
oplysninger
c) Kommissionen har erklæret, at der med
tilfredsstillende resultat er gennemført en samlet test af
SIS II udført af Kommissionen i fællesskab med
medlemsstaterne, og Rådets forberedende organer har godkendt
det foreslåede testresultat og bekræftet, at SIS II's
ydelsesniveau er mindst lige så højt som det, der
opnås med SIS 1+
d) Kommissionen har truffet de nødvendige
tekniske foranstaltninger, der gør det muligt at koble den
centrale SIS II til N.SIS II i de berørte medlemsstater.
4. Kommissionen meddeler
Europa-Parlamentet resultaterne af den test, der gennemføres
i overensstemmelse med stk. 3, litra c).
5. Enhver afgørelse, som
Rådet træffer i overensstemmelse med stk. 2,
offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og
gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med
traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab.