Skriftlig fremsættelse (28. marts
2007)
Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort
Frederiksen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
arbejdsskadesikring og lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område (Opfølgning af
anbefalinger fra arbejdsskadeudvalgene m.v.).
(Lovforslag nr. L 194).
Af regeringsgrundlaget fra 2005 fremgår,
at der ville blive nedsat 2 udvalg på
arbejdsskadeområdet.
Udvalgene har afsluttet deres arbejde, og
regeringen fremsætter lovforslag, der indeholder en
række elementer i overensstemmelse med udvalgenes
forslag.
Der indføres nye principper for
fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer.
Kapitaliseringsfaktorerne bruges, når en erstatning for tab
af erhvervsevne og tab af forsørger skal udbetales som et
engangsbeløb (kapitalerstatning). Principperne for
fastsættelse af faktorerne har været uændrede
siden 1978, og ændringen er en tiltrængt modernisering
af faktorerne. Desuden justeres kapitaliseringsfaktorerne, så
tilskadekomne i princippet får samme beløb i
erstatning, uanset om pengene udbetales som en skattepligtig
løbende erstatning eller som et skattefrit
engangsbeløb. Det foreslås samtidig, at faktorerne
fremover reguleres årligt.
Der indføres en bestemmelse om, at det
bliver muligt fremover at tilkende en løbende erstatning for
tab af erhvervsevne forud for en afgørelse om erstatning for
tab af erhvervsevne, der skal udbetales som et
engangsbeløb.
Forslagene om nye principper for
fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer påvirkes
også af den øgede folkepensionsalder, der er en
følge af Velfærdsaftalen. Lovforslaget indeholder
derfor også justeringer som følge heraf.
Der indføres en ny regel om
dispensation fra anmeldelsesfristen i arbejdsskadesikringsloven.
Nyere praksis vedrørende den gældende regel har
været kritiseret, og forslaget indebærer, at tidligere
praksis lovfæstes.
Der foreslås færre, men
større branchegrupper i Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring. Den gældende
bidragsfastsættelse i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
har været kritiseret blandt andet for at medføre store
årlige udsving i bidragenes størrelse. De store
udsving skyldes især, at mange branchegrupper er små
med få ansatte. En enkelt omkostningsmæssig dyr skade i
et skadeår vil medføre et højt bidrag det
pågældende år. Når antallet af
branchegrupper bliver reduceret, vil det i sig selv medføre,
at udsvingene i de årlige bidrag reduceres. Det
foreslås dog samtidig, at over- og underskud i de
økonomisk selvbærende grupper i Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring kan udlignes over 2 år mod i dag 1
år.
Der foreslås en overgang til en
pay-as-you-go ordning i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i
stedet for den nuværende funderede ordning. Den
nuværende funderede ordning indebærer, at
arbejdsgiverne skal betale et bidrag til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, der dækker alle udgifter i skader,
der anmeldes i skadeåret, uanset hvornår udgiften skal
betales. Det vil sige, at alle udgifter i efterfølgende
år også skal være dækket af arbejdsgivernes
bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i det år,
hvor skaden anmeldes. En pay-as-you-go ordning indebærer, at
arbejdsgiverne årligt skal betale et bidrag, der svarer til
de udgifter, der skal betales i bidragsåret.
Overgangen til pay-as-you-go ordningen
indebærer på kort sigt en betydelig besparelse for
arbejdsgiverne.
Endelig foreslås der i overensstemmelse
med forslagene fra AES-udvalget en belønningsordning for
arbejdsgivere baseret på virksomhedens indsats for at
forbedre arbejdsmiljøet. Belønningsordningen
foreslås knyttet til arbejdsgivernes bidragsbetaling til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Herudover indeholder lovforslaget en
række elementer af teknisk art.
Det foreslås, at Arbejdsskadestyrelsen
underrettes af Sundhedsstyrelsen om visse arbejdsbetingede
kræftformer. Det drejer sig om ganske få
kræftformer, der næsten altid er arbejdsbetingede.
Efter gældende regler skal læger og tandlæger
anmelde alle sygdomme, herunder kræftlidelser, som de
konstaterer eller formoder kan have sammenhæng med arbejdet.
En undersøgelse har imidlertid vist en underanmeldelse af
visse kræftformer, og forslaget skal supplere de
gældende anmeldelsesregler for at sikre, at alle
arbejdsbetingede kræftformer anmeldes.
Der indføres hjemmel til, at
Arbejdsskadestyrelsen kan videregive oplysninger fra konkrete
arbejdsskadesager til andre myndigheder, hvis videregivelsen
må anses for nødvendig af hensyn til
pågældende myndigheds kontrolbeføjelser. Denne
hjemmel har sammenhæng med regeringens bestræbelser
på at bekæmpe "sort arbejde." Hjemmelen
indebærer, at Arbejdsskadestyrelsen kan videregive visse
oplysninger, når det er nødvendigt at kontrollere, om
der er tale om fejl eller misbrug af sociale ydelser eller korrekt
beregning af skat.
Det foreslås at udvide den eksisterende
elektroniske udveksling af oplysninger mellem kommunerne og
Arbejdsskadestyrelsen, således at det bliver muligt at
udveksle oplysninger om, at visse sagsoplysninger indhentes, eller
om at der træffes afgørelse i sagen. Udvidelsen
indebærer en yderligere optimering af sagsbehandlingen i
kommunerne og i Arbejdsskadestyrelsen. Det indebærer, at
sagsbehandlingstiden i konkrete skadesager kan nedbringes.
Forslaget indebærer ikke, at selve
sagsoplysningen eller afgørelsen kan udveksles. Dette
kræver i overensstemmelse med forvaltningsloven og
persondataloven samtykke fra den, som oplysningen eller
afgørelsen vedrører.
Det foreslås, at lovforslaget
træder i kraft den 1. juli 2007. De elementer i lovforslaget,
der vedrører bidragsfastsættelsen i Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring foreslås dog først at
træde i kraft den 1. januar 2008.
Idet jeg henviser til lovforslaget og
bemærkningerne hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til
Folketingets velvillige behandling.