L 194 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om arbejdsskadesikring og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
(Opfølgning af anbefalinger fra arbejdsskadeudvalgene
m.v.).
Fremsat den 28. marts 2007 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
arbejdsskadesikring og lov om
retssikkerhed og administration på det sociale
område
(Opfølgning af anbefalinger fra
arbejdsskadeudvalgene m.v.)
§ 1
I lov om arbejdsskadesikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006, som ændret
ved § 4 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 1 i lov nr. 1538
af 20. december 2006, § 2 i lov nr. 1545 af 20. december 2006
og § 4 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, foretages
følgende ændringer:
1. I § 12, stk. 2 ,
indsættes efter »herimod«: », eller andet
er fastsat i denne lov«.
2. I § 15, stk. 1,
1.pkt. , ændres »lov om offentlig
sygesikring« til: »sundhedsloven«.
3.§ 17, stk. 7 ,
affattes således :
» Stk. 7 . Den årlige
erstatning udbetales med 1/12 månedligt forud. Erstatningen
løber fra det tidspunkt, hvor der er påvist et tab af
erhvervsevne, dog ikke fra et tidspunkt, der ligger, før
arbejdsskaden er anmeldt. Udbetaling af løbende erstatning
ophører med udgangen af den måned, hvor tilskadekomne
når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. Er
tilskadekomne på tidspunktet for afgørelsen 2 år
eller mindre fra at nå folkepensionsalderen, udbetales
erstatningen efter reglerne i § 27 som et
kapitalbeløb med den faktor, der er fastsat for en person,
der er 2 år fra at nå folkepensionsalderen, ganget med
den årlige løbende erstatning. Det samme gælder
tilskadekomne, der har nået folkepensionsalderen.«
4.§ 17, stk. 8,
ophæves, og i stedet indsættes:
» Stk. 8 . Udbetales
erstatningen som et kapitalbeløb efter reglerne i
§ 27, stk. 1, 1. pkt., har tilskadekomne ret til en
løbende erstatning fra det tidspunkt, hvor der er
påvist et tab af erhvervsevne, dog ikke fra et tidspunkt, der
ligger før arbejdsskaden er anmeldt, og frem til tidspunktet
for omsætningen af erstatningen.
Stk. 9. Reglerne i stk. 7 og 8
anvendes tilsvarende i sager, der genoptages efter
§§ 41 og 42. Der udbetales i disse sager ikke
erstatning fra et tidspunkt, der ligger før anmodningen om
genoptagelse, eller før Arbejdsskadestyrelsen har genoptaget
sagen, jf. § 42.«
5.§ 27, stk. 1, 2.
pkt ., ophæves, og i stedet indsættes:
»Erstatning for tab af erhvervsevne udbetales
som et kapitalbeløb, når den tilkendes personer, der
på afgørelsestidspunktet er 2 år eller derunder
fra at nå folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.
Det samme gælder tilskadekomne, der har nået
folkepensionsalderen.«
6.§ 27, stk. 2, 2.
pkt ., affattes således:
»En tilkendt løbende erstatning kan
ikke omsættes til et kapitalbeløb, når
modtageren er 2 år eller mindre fra at nå
folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.«
7.§ 27, stk. 4 ,
affattes således:
» Stk. 4 . Omsætning af
løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted på
grundlag af ydelsens størrelse på
omsætningstidspunktet. Omsætningstidspunktet er det
tidspunkt, hvor kapitalbeløbet kan udbetales.
Omsætning af erstatning har alene virkning for fremtiden.
Faktorerne for omsætning af løbende erstatning til
kapitalbeløb fastsættes på grundlag af
aktuarmæssige principper i spring af hele år og
måneder. Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen
fastsætter årligt inden udgangen af oktober måned
de nærmere regler for omsætning af løbende
erstatning til kapitalbeløb, der tilkendes og beregnes i det
følgende år.«
8. I § 34 indsættes
som stk. 2 :
» Stk. 2 .
Arbejdsskadestyrelsen skal underrettes af Sundhedsstyrelsen om
anmeldelser af særlige kræftdiagnoser, hvor sygdommen
må formodes at være erhvervsbetinget kræft.
Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler
om underretningen, herunder om hvilke diagnoser der er omfattet af
underretningen. Det kan ved disse bestemmelser fastsættes, at
underretningen kan ske elektronisk og uden samtykke fra den, som
underretningen vedrører.«
9.§ 35, stk. 4 ,
affattes således:
» Stk. 4 .
Forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
betaler alle udgifter til sagsoplysning i konkrete
sager.«
10. Efter § 35
indsættes:
» § 35 a.
Arbejdsskadestyrelsen kan videregive nødvendige oplysninger
om enkeltpersoners rent private forhold til Arbejdsdirektoratet,
pågældende skatteforvaltning og pågældende
kommune, hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der
sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser
eller beskatning af indkomst.«
11.§ 36, stk. 1, 3.
pkt. , ophæves og i stedet indsættes:
»Der ses bort fra fristen, når det er
dokumenteret, at tilskadekomne har været udsat for en
arbejdsskade, jf. § 5, og tilskadekomne eller efterladte
har ret til erstatning m.v., jf. § 11, som følge
af arbejdsskaden. § 12, stk. 2, finder ikke
anvendelse ved vurderingen af årsagssammenhængen efter
denne bestemmelse.«
12. I § 37, stk. 3 ,
indsættes efter 1. pkt.:
»Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne kan i
arbejdsskadesager og i sager om sygedagpenge, revalidering,
fleksjob og førtidspension tillige udveksle oplysninger om
indhentelse af sagsoplysninger, som dokumenterer arbejdsevnen, og
udveksle oplysninger om, at der er truffet afgørelse om
arbejdsevnen.«
13. Efter § 52
indsættes:
» § 52 a.
Forsikringsselskabet kan få adgang til de oplysninger om
branche og antal beskæftigede i indkomstregisteret, jf. lov
om et indkomstregister § 7, der er nødvendige til brug
for beregning og opkrævning af præmie hos
sikringspligtige arbejdsgivere.«
14.§ 58, stk. 3 ,
ophæves, og i stedet indsættes:
» Stk. 3. Bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er forpligtet til at
fastsætte bidragene til dækning af et eventuelt
underskud på hensættelser for erhvervssygdomme anmeldt
før 1. januar 2008 og pludselige løfteskader, jf.
§ 85 a, stk. 2, således at der ud over, hvad
der er nødvendigt til dækning af de
sikringsmæssige risici efter loven, kun opkræves, hvad
der er nødvendigt til en forsvarlig administration.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har mulighed for at udligne
eventuelle over- eller underskud over to år. Finanstilsynet
kan fastsætte nærmere regler for denne beregning.
Stk. 4. Bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er forpligtet til at
fastsætte bidragene til erhvervssygdomme, der er anmeldt den
1. januar 2008 eller senere, således at der ud over, hvad der
er nødvendigt til dækning af udgifterne efter denne
lov, herunder § 58c, kun opkræves, hvad der er
nødvendigt til en forsvarlig administration.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har mulighed for at udligne
eventuelle over- eller underskud over to år.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
15. Efter § 58
indsættes:
» § 58 a.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henfører alle
arbejdsgivere til en brancheundergruppe, jf. stk. 2, med
udgangspunkt i følgende hovedbranchegrupper:
1) Landbrug, fiskeri og råstofudvinding
2) Industri
3) Energi og vandforsyning
4) Bygge og anlæg
5) Handel, hotel og restauration
6) Transport, post og tele
7) Finansiering og forretningsservice
8) Offentlige og personlige tjenester.
Stk. 2. Direktøren for
Arbejdsskadestyrelsen fastsætter efter indstilling fra
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
undergrupper til grupperingen efter stk. 1.
Stk. 3. Bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring kan i bidragsberegningen
henføre arbejdsgivere til en anden branchegruppering, jf.
stk. 1, hvis arbejdsgiverens branchekode ikke svarer til den reelle
erhvervssygdomsrisiko.
§ 58 b.
Brancheundergrupperne, jf. § 58a, er økonomisk
selvbærende grupper, der finansierer udgifter til erstatning
og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte ved
erhvervssygdomme samt udgifter til administration.
Stk. 2. Til brancheundergrupperne
knyttes en pulje til udligning af overskud og underskud. Puljen
skal være tilstrækkelig til at eliminere uforudsete
udsving i de årlige bidrag. Ændringer i puljen udlignes
i bidragsopkrævningen hos arbejdsgiveren i
brancheundergruppen over de følgende 2 bidragsår.
Stk. 3. Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring kan årligt opkræve et
særskilt tillæg til bidraget efter § 58 til
finansiering af udgifter til erstatning og godtgørelse til
tilskadekomne og efterladte samt administration vedrørende
brancher med beskæftigelsesmæssig nedgang og store
udgifter til erstatning og godtgørelse vedrørende
tidligere anmeldte erhvervssygdomme. Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring fastsætter regler herom.
§ 58 c.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan give arbejdsgiverne
rabat på bidraget efter § 58. Rabatten er baseret
på den enkelte virksomheds indsats for
arbejdsmiljøet.
Stk. 2. Direktøren for
Arbejdsskadestyrelsen fastsætter efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring regler om rabat på
bidrag.«
16.§ 63 a, stk. 3 ,
affattes således:
»Stk. 3. Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring skal udarbejde en sikringsplan.
Sikringsplanen skal anmeldes til Finanstilsynet senest samtidig
med, at sikringsplanen tages i anvendelse. Det samme gælder
enhver efterfølgende ændring i sikringsplanen.
Sikringsplanen opdeles i
1) en tarifplan, der indeholder en beskrivelse af
bidragsprovenuets fastlæggelse og brancheinddelingen,
herunder regler for fastsættelse af puljen til udligning af
overskud og underskud, og
2) en hensættelsesplan, der beskriver
reglerne for opgørelse af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings forpligtelser og indeholder regler for
opgørelse af
a) hensættelser for løbende ydelser
for erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar 2008, og
pludselige løfteskader, jf. § 85a,
stk. 2,
b) anden erstatningshensættelse for
erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar 2008, og
pludselige løfteskader, jf. § 85 a, stk. 2,
og
c) hensættelser for erhvervssygdomme, der
anmeldes den 1. januar 2008 eller senere.«
17. I § 68, stk. 1, 1.
pkt ., indsættes efter
»hensættelser«: »for erhvervssygdomme
anmeldt før 1. januar 2008 og pludselige løfteskader,
jf. § 85 a, stk. 2, «.
18. Efter § 68
indsættes:
» § 68 a. Det
påhviler ledelsen at sikre, at aktiver, der ikke er omfattet
af § 68, er udvalgt således, at de i forhold til
arten af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forpligtelser med
hensyn til sikkerhed, afkast og likviditet er af en sådan art
og sammensætning, at de er egnede til at fyldestgøre
de sikrede, herunder at der ikke foreligger en
uforholdsmæssig stor afhængighed af en bestemt kategori
af aktiver, et bestemt investeringsmarked eller en bestemt
investering. Ved midlernes placering skal der tilstræbes en
betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes
realværdi samt højest mulig forrentning.«
19. I § 69, stk. 1, og
§ 69a, stk. 1 og
2 , indsættes efter »midler«:
»svarende til størrelsen af hensættelserne for
erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar 2008, og
pludselige løfteskader, jf. § 85 a, stk. 2,
«.
20. I § 70, stk. 1, og
§ 70 a,
stk. 1 , indsættes efter »Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings aktiver«: »svarende til
størrelsen af hensættelserne for erhvervssygdomme, der
er anmeldt før 1. januar 2008, og pludselige
løfteskader, jf. § 85a, stk. 2, «.
21. I § 74, 1. pkt .,
udgår »særskilt«.
22.§ 85, stk. 7 ,
ophæves.
§ 2
I lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr.
858 af 8. august 2006, som ændret ved § 13 i lov
nr. 1545 af 20. december 2006, foretages følgende
ændring:
1. I § 12 d indsættes
efter 1. pkt.:
»Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne kan i
arbejdsskadesager og i sager om sygedagpenge, revalidering,
fleksjob og førtidspension tillige udveksle oplysninger om
indhentelse af sagsoplysninger, som dokumenterer arbejdsevnen, og
udveksle oplysninger om, at der er truffet afgørelse om
arbejdsevnen.«
2. pkt. bliver herefter 3. pkt.
§ 3
I lov nr. 1587 af 20. december 2006 om
ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og
forskellige andre love ophæves § 4, nr. 1, 2, 4 og
5.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i
kraft den 1. juli 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 14-21,
træder i kraft den 1. januar 2008.
Stk. 3. Loven anvendes på
1) arbejdsulykker, der indtræder den 1.
juli 2007 eller senere, og
2) erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. juli
2007 eller senere.
Stk. 4. § 1, nr. 8, anvendes
på anmeldelser til Sundhedsstyrelsen, der foretages den 1.
juli 2007 eller senere.
Stk. 5. § 1, nr. 9, anvendes
på udgifter til sagsoplysning, der indhentes den 1. juli 2007
eller senere.
Stk. 6. § 1, nr. 12, og
§ 2 anvendes på sagsoplysninger, der indhentes den
1. juli 2007 eller senere.
Stk. 7. § 1, nr. 14-21, har
virkning for finansieringen af udgifter i sager om
erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. januar 2008 eller senere.
Stk. 8. Er en arbejdsgivers stigning i
det årlige bidrag pr. ansat i 2008, jf. § 1, nr.
14, større end 25 pct. i forhold til bidraget i 2007,
finansieres halvdelen af stigningen i kroner i 2008 af de
øvrige brancher inden for den enkelte
brancheundergruppe.
§ 5
En sikringspligtig forsikringstager kan
ikke opsige en forsikring på grund af en forhøjelse af
præmien, som alene er begrundet i en forøgelse af
udgifterne, der er en følge af denne lov.
§ 6
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Stk. 2. § 1 kan ved kongelig
anordning sættes i kraft i Grønland med de
ændringer, som følger af de særlige
grønlandske forhold.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lov nr. 422 af 10. juni 2003 om
arbejdsskadesikring udmøntede regeringens
arbejdsskadereform. (Lovforslag nr. L 216 fra folketingsåret
2002-2003, se Folketingstidende 2002-2003, forhandlingerne side
8007, side 9818 og side 10.033, tillæg A side 6576 og side
6633, tillæg B side 1401 og tillæg C 539)
Hovedelementerne i arbejdsskadereformen var
en forenkling og udvidelse af lovens skadebegreber samt
ændringer, der skal nedbringe den samlede sagsbehandlingstid
i arbejdsskadesager.
Under de politiske drøftelser om
skadebegreberne forud for arbejdsskadereformen blev der rejst
spørgsmål om samordningen mellem erstatninger efter
arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven i sager, hvor
tilskadekomne kan rejse krav efter begge love.
Regeringen lægger vægt på
en fortsat udvikling på arbejdsskadeområdet, og de
spørgsmål, der blev rejst under de politiske
forhandlinger om arbejdsskadereformen, indgik derfor i
regeringsgrundlaget fra 2005.
Hertil kommer, at den nuværende
bidragsfastsættelse i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
(AES) gennem en årrække har været kritiseret.
Som opfølgning på
regeringsgrundlaget blev der nedsat 2 udvalg.
€" Det ene udvalg (Arbejdsskadeudvalget)
skulle blandt andet overveje reglerne om samspillet mellem
arbejdsskadesikringsloven, erstatningsansvarsloven og sociale
ydelser samt overveje incitamenter til at skabe arbejdsfastholdelse
på normale vilkår i forbindelse med personskade.
Udvalget kunne blandt andet foreslå justering af reglerne om
erstatningsudmåling, erstatningsberegning og
erstatningsudbetaling i arbejdsskadesikringsloven. Udvalget skulle
videre overveje, om reglerne for anmeldelse af arbejdsskader,
herunder reglerne om dispensation fra anmeldelsesfristen,
bør justeres eller præciseres.
€" Det andet udvalg (AES-udvalget) skulle
belyse, hvordan AES-systemet kan reformeres, så bidragene
opleves mere rimelige og retfærdige, samt komme med forslag
til, hvordan virksomhedernes indsats for et godt
arbejdsmiljø i højere grad afspejles i betalingen til
arbejdsskadeforsikring.
Udvalgenes kommissorier havde som
økonomisk forudsætning, at forslagene samlet set skal
holdes inden for en udgiftsneutral ramme for det offentlige.
Udvalgene har nu afsluttet deres arbejde, og
regeringen fremsætter lovforslag, der indeholder
følgende elementer:
€" Nye principper for fastsættelse af
kapitaliseringsfaktorer (modernisering af principperne)
€" Ny regel om udbetaling af løbende
erstatning for tab af erhvervsevne forud for en afgørelse om
kapitalerstatning
€" Ny regel for dispensation fra
anmeldelsesfristen i arbejdsskadesikringsloven
€" Større branchegrupper
€" Overgang til en pay-as-you-go ordning i
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i stedet for den
nuværende funderede ordning
€" Over- og underskud i de økonomisk
selvbærende branchegrupper i Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring kan udlignes over 2 år
€" Indførelse af en
belønningsordning for arbejdsgivere, baseret på
virksomhedens indsats for at forbedre arbejdsmiljøet
Lovforslaget indeholder samtidig justeringer,
der er en følge af velfærdsaftalens øgede
folkepensionsalder.
Regeringen ønsker en fortsat udvikling
på arbejdsskadeområdet og foreslår herudover
visse ændringer af arbejdsskadesikringsloven.
Det drejer sig om:
€" Anmeldelse af visse arbejdsbetingede
kræftformer
€" Præcisering af, at
forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
betaler alle udgifter til sagsoplysning i skadesager
€" Hjemmel til, at Arbejdsskadestyrelsen
kan videregive oplysninger fra konkrete arbejdsskadesager til andre
myndigheder, hvis videregivelsen må anses for
nødvendig af hensyn til myndighedens
kontrolbeføjelser
€" Udvidelse af Arbejdsskadestyrelsens og
kommunernes adgang til at udveksle oplysninger i arbejdsskadesager
og i sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og
førtidspension
€" Indførelse af en adgang for
forsikringsselskaberne til oplysninger i Indkomstregisteret
€" Finanstilsynet sender kun en beretning
til beskæftigelsesministeren om året. Kravene til
indholdet i beretningen er uændrede
Det ene udvalg overvejede
spørgsmålene om arbejdspladsfastholdelse af
arbejdsskadede personer og tilpasning af reglerne om sociale
ydelser og erstatning i erstatningsansvarsloven og
arbejdsskadesikringsloven.
Udvalget er enigt om, at der ikke er behov
for nye beskæftigelsesrettede ordninger med særligt
henblik på arbejdsskadede. Udvalget finder, at de allerede
eksisterende ordninger også inkluderer de arbejdsskadede, og
at arbejdsskadede derfor principielt kan arbejdspladsfastholdes
gennem de eksisterende ordninger.
Udvalget er enigt om, at bedre samspil mellem
Arbejdsskadestyrelsen og det kommunale sygedagpenge- og
revalideringsområde vil medvirke til en kortere
sagsbehandlingstid og derved indirekte medvirke til
arbejdspladsfastholdelse.
Udvalget finder endvidere, at et bedre
samspil generelt mellem Arbejdsskadestyrelsen, kommuner,
arbejdsgivere, fagforeninger og patientforeninger m.v. vil medvirke
til en højere grad af arbejdspladsfastholdelse af de
arbejdsskadede. Derfor mener udvalget, at en øget
informationsindsats er nødvendig.
Udvalget anbefaler, at der gennemføres
temadage om indsatsen i arbejdsskadesager, eksempelvis for
medarbejdere på sygedagpenge- og
revalideringsområdet.
Ved temadagene skal også
»rådgiverne«, herunder fagforeninger og
patientforeninger/interesseorganisationer, inviteres. Derved
sikres, at også disse er opdateret på regler og love og
dermed bedre kan vejlede medlemmer om rettigheder og pligter.
Udvalget foreslår videre, at der
udarbejdes en vejledning eller et inspirationskatalog. Udvalget
mener, at en vejledning i sagsgange mellem kommuner og
Arbejdsskadestyrelsen vil fremme indsatsen i forhold til
sagsbehandlingen af arbejdsskadesager og derved øge
muligheden for arbejdspladsfastholdelse. Samtidig finder udvalget,
at en sådan vejledning kan medvirke til at gøre
samspillet mellem de forskellige ydelser mere
forståeligt.
Endelig finder udvalget det væsentligt,
at informationsindsatsen også er lokalt forankret, idet
arbejdspladsfastholdelse af arbejdsskadede er en fælles
opgave for både Arbejdsskadestyrelsen, kommuner,
arbejdsgivere, fagforeninger og patientforeninger m.v.
Udvalget har i overensstemmelse med
kommissoriet forholdt sig til spørgsmålet om
samordning mellem sociale ydelser, erstatningsansvarsloven og
arbejdsskadesikringsloven.
Udvalget har ikke fundet grundlag for at
stille forslag om yderligere tilpasning mellem sociale ydelser,
erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven.
Lovforslaget indeholder derfor ikke forslag
om arbejdspladsfastholdelse og yderligere tilpasning mellem sociale
ydelser og reglerne om erstatning i erstatningsansvarsloven og
arbejdsskadesikringsloven.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Nye
kapitaliseringsfaktorer
2.1.1. Gældende ret
Erstatning for tab af erhvervsevne
tilkendes i princippet altid som en løbende
erstatning efter arbejdsskadesikringsloven.
Erstatningen kan udbetales som en
løbende erstatning eller som et kapitalbeløb en gang
for alle.
En løbende erstatning ophører,
når tilskadekomne fylder 65 år og opnår ret til
folkepension. En løbende erstatning ophører
også, når erstatningen omsættes til og udbetales
som et kapitalbeløb.
Når der er tale om et endeligt
fastsat tab af erhvervsevne, skal erstatningen udbetales som en
kapitalerstatning, hvis tabet af erhvervsevne er under 50 pct.
Er tabet af erhvervsevne 50 pct. eller
derover, skal erstatningen udbetales som en løbende
erstatning. Tilskadekomne kan i disse situationer vælge at
få udbetalt den del af erstatningen, der svarer til et tab af
erhvervsevne på 50 pct., som et kapitalbeløb.
Tilskadekomne kan ikke få omsat en løbende erstatning
for tab af erhvervsevne til et kapitalbeløb, når
pågældende er fyldt 63 år.
Når tilskadekomne er fyldt 63 år
på skadetidspunktet, tilkendes der ikke løbende
erstatning. I stedet udbetales erstatningen altid som et
kapitalbeløb på 2 gange den løbende erstatning
uanset omfanget af nedsættelsen af erhvervsevnen.
Midlertidig erstatning for tab af
erhvervsevne udbetales altid som en løbende erstatning og
kan ikke omsættes til et kapitalbeløb.
Når erstatningen omsættes til et
kapitalbeløb, anvendes aktuarmæssigt fastsatte
kapitaliseringsfaktorer. Den årlige ydelse omregnes til et
kapitalbeløb ved at gange med en kapitaliseringsfaktor, der
afhænger af den tilskadekomnes køn og alder på
omsætningstidspunktet.
Principperne for fastsættelse af
faktorerne er uændrede siden 1978.
De konkrete kapitaliseringsfaktorer er
ændret i 1999 i forbindelse med ændringen af
folkepensionsalderen og igen i forbindelse med arbejdsskadereformen
fra 1. januar 2004. Principperne for fastsættelse af
kapitaliseringsfaktorerne i 1999 og i 2004 er de samme som i
1978.
Kapitaliseringsfaktorerne indeholder i
princippet værdien af alle de fremtidige ydelser indtil
pensionsalderen. Kapitaliseringsfaktorerne tager i princippet
højde for forrentningen i erstatningsperioden samt en
beregningsmæssig sandsynlighed for modtagerens død
inden pensionsalderen.
Principperne for fastsættelse af
kapitaliseringsfaktorerne i arbejdsskadesikringsloven har som
anført været uændrede siden 1978. Den
grundlagsrente, der benyttes ved de nuværende
kapitaliseringsfaktorer, ligger på et højt niveau (10
pct.) i forhold til det aktuelle renteniveau. Det betyder, at alle
tilskadekomne får forholdsmæssigt for lidt udbetalt ved
omregning fra løbende erstatning til kapitalerstatning.
Kapitaliseringsfaktorerne fastsættes i
spring af hele år. Det betyder, at der ikke tages hensyn til
tilskadekomnes faktiske alder, men at tilskadekomne modtager samme
kapitalerstatning, uanset modtageren er for eksempel 43 år og
1 måned eller 43 år og 11 måneder.
Udbetales erstatningen som et
kapitalbeløb, er det skattefrit, hvorimod erstatningen er
skattepligtig, hvis den udbetales som en løbende
erstatning.
2.1.2. Udvalgets overvejelser
og anbefalinger
Udvalget anbefalede, at principperne for
fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer moderniseres, samt at
de fremover beregnes således, at den erstatning for tab af
erhvervsevne, som tilskadekomne modtager, i princippet er den samme
efter skat, uanset om den udbetales som et kapitalbeløb
eller som en løbende erstatning.
2.1.3. Lovforslagets
indhold
Regeringen ønsker at modernisere
principperne for fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer.
Kapitaliseringsfaktorerne foreslås
fortsat fastsat efter aktuarmæssige principper, hvor der
tillige tages udgangspunkt i, at værdien af erstatningen for
tilskadekomne i princippet skal være den samme, uanset om
erstatningen udbetales som en løbende erstatning eller som
et kapitalbeløb. Beskæftigelsesministeriet har efter
høringssvarene og efter et ekstra møde med deltagerne
i arbejdsskadeudvalget ændret et element i
arbejdsskadeudvalgets anbefalinger. Se nærmere
bemærkningerne til § 1, nr. 7, i lovforslagets specielle
bemærkninger.
Det foreslås videre, at
kapitaliseringsfaktorerne justeres årligt samtidig med, at
satserne i arbejdsskadesikringsloven reguleres. Det vil sige i
oktober måned. Det skyldes, at de elementer, der indgår
i principperne for fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer,
varierer over tid.
Det foreslås samtidig, at kompetencen
til at fastsætte de nye årlige kapitaliseringsfaktorer
flyttes fra beskæftigelsesministeren til direktøren
for Arbejdsskadestyrelsen. Det skyldes, at der fremover bliver tale
om årlige bekendtgørelser.
Det foreslås tillige, at
kapitaliseringsfaktorerne fastsættes i spring af hele
år og måneder i stedet for i spring af hele år
som efter gældende lov. Det betyder, at kapitalerstatningen
tilpasses bedre til tilskadekomnes faktiske alder.
Der foreslås ikke ændringer i de
gældende regler om tilskadekomnes adgang til at kapitalisere
en erstatning for tab af erhvervsevne og i efterladtes adgang til
at kapitalisere en erstatning for tab af forsørger.
I tilknytning til forslaget om nye principper
for fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer foreslås,
at der kan tilkendes en løbende erstatning til tilskadekomne
i sager, der ender med en kapitalerstatning for tab af
erhvervsevne.
På denne måde skabes der
overensstemmelse med sager, der ender med en løbende
erstatning for tab af erhvervsevne.
Når der tilkendes en løbende
erstatning for tab af erhvervsevne, skal den løbende
erstatning begynde på det tidspunkt, hvor der er påvist
et tab af erhvervsevne. Dette tidspunkt kan ligge før
afgørelsen om erstatning. Den løbende erstatning kan
dog tidligst udbetales fra det tidspunkt, hvor skaden er anmeldt
til forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen.
I sager, der genoptages, kan erstatningen
tidligst udbetales fra det tidspunkt, hvor der anmodes om
genoptagelse. I sager, der genoptages på foranledning af
Arbejdsskadestyrelsen efter § 42, kan erstatningen
tidligst udbetales fra det tidspunkt, som fremgår af
Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om, at sagen skal
genoptages.
I tilknytning til de nye
kapitaliseringsregler foreslås det videre, at det bliver
tidspunktet for afgørelsen om erstatning for tab af
erhvervsevne, der bliver afgørende for, om tilskadekomne
skal have erstatningen udbetalt som et engangsbeløb.
Regeringens forslag udmøntes i
lovforslagets § 1, nr. 3-7.
2.2. Anmeldelsesregler
2.2.1. Gældende ret
Arbejdsskadesikringsloven indeholder regler
om anmeldelse af arbejdsskader, der pålægger
arbejdsgivere samt læger og tandlæger en pligt til at
anmelde skaderne. Arbejdsgiverne har alene pligt til at anmelde
ulykker. Lægerne og tandlægerne har alene pligt til at
anmelde sygdomme, som de under deres arbejde konstaterer eller
formoder kan skyldes arbejdet.
Anmelder arbejdsgiveren eller
lægen/tandlægen ikke skaden, kan alle andre, herunder
tilskadekomne selv, anmelde skaden. Tilskadekomne har 1 år
til at anmelde skaden.
Er skaden ikke anmeldt inden for 1 år,
kan sagen kun realitetsbehandles med henblik på anerkendelse
og erstatning i Arbejdsskadestyrelsen, hvis der dispenseres fra
fristen.
Efter hidtidig praksis skal følgende 4
betingelser være opfyldt, for at der kan dispenseres fra
anmeldelsesfristen:
€" Det skal dokumenteres, at der har
været en skade
€" Der skal være
erstatningsberettigende følger
€" Skaden skal være årsag til
de erstatningsberettigende følger
€" Der skal være en »
rimelig begrundelse « for, at skaden ikke er anmeldt
rettidigt
Praksis med hensyn til, hvornår der er
» rimelig begrundelse ,« er præciseret
af Ankestyrelsen ved principielle afgørelser i de senere
år. Præciseringen har indebåret, at antallet af
sager, der ikke blev realitetsbehandlet, er steget. Når sagen
ikke realitetsbehandles på grund af, at anmeldelsesfristen er
overskredet, indebærer det, at tilskadekomne eller de
efterladte ikke får den erstatning m.v., som de ellers ville
være berettigede til.
Efter lovens § 12, stk. 2,
gælder en særlig formodning for
årsagssammenhæng mellem skaden og følgerne.
Denne formodningsregel gælder efter
Ankestyrelsens og Arbejdsskadestyrelsens praksis ikke ved
dispensation for anmeldelsesfristen.
2.2.2. Udvalgets overvejelser
og anbefalinger
Udgangspunktet for udvalgets overvejelser har
været, at det opleves som stødende, at tilskadekomne
eller efterladte mister muligheden for en erstatning m.v., som
pågældende reelt er berettiget til, når
arbejdsgiver eller læge/tandlæge ikke har overholdt
deres pligt til at anmelde skaderne.
Udvalget har på denne baggrund
overvejet, hvorledes der sikres tilskadekomne og efterladte
erstatning, når den anmeldelsespligtige ikke anmelder.
Udvalget har fundet, at lovens regler om
anmeldelse af arbejdsskader ikke bør ændres. Udvalget
er enigt om, at det er væsentligt at fastholde fristen
på 1 år for anmeldelse, da dette vil sikre, at skader
anmeldes hurtigt efter, at de er sket. Dette sikrer muligheden for
en enkel dokumentation af skaden og dens følger i de
situationer, hvor arbejdsgiver eller læge/tandlæge ikke
overholder anmeldelsespligten.
Udvalget har videre opstillet og overvejet
forskellige muligheder for at ændre lovens regler om
dispensation for anmeldelsesfristen for arbejdsskader.
Udvalget er enigt om, at der på den ene
side skal gælde en frist for at sikre, at de tilskadekomne
hurtigst muligt anmelder deres krav, så sagens forhold er
nemmere at dokumentere, men på den anden side bør alle
tilskadekomne i videst muligt omfang have den erstatning efter
arbejdsskadeloven, de er berettigede til.
Udvalgets er enigt om en løsning,
hvorefter det præciseres i loven, hvornår der kan ses
bort fra 1-årsfristen.
2.2.3. Lovforslagets
indhold
Regeringen finder, at det er vigtigt, at de
tilskadekomne og efterladte opnår den erstatning m.v. efter
arbejdsskadesikringsloven, som de er berettigede til.
Der har været kritik af
administrationen af de stive regler om for sent anmeldte
arbejdsskader, jf. afsnit 2.2.1.
Regeringen foreslår derfor at justere
reglen om dispensation fra anmeldelsesfristen for at sikre, at
tilskadekomne og efterladte sikres erstatning m.v. Efter forslaget
vil 200-250 flere tilskadekomne få erstatning, uanset sagen
er anmeldt for sent.
Forslaget indebærer, at der kan
dispenseres fra 1-årsfristen, når det kan dokumenteres,
at
1) der er sket en arbejdsskade
2) der er erstatningsberettigende følger
og
3) arbejdsskaden er sikker årsag til
følgerne
Den hidtidige betingelse om, at der skal
foreligge en rimelig grund til, at anmeldelsen ikke er foretaget
rettidigt, udgår ved forslaget.
Det foreslås samtidig at kodificere
gældende praksis, hvorefter formodningsreglen i lovens
§ 12, stk. 2, ikke gælder ved vurderingen af
årsagssammenhæng mellem skade og følge,
når der skal dispenseres fra anmeldelsesfristen.
Dokumentation for, at der er indtruffet en
skade under arbejde, er lettest umiddelbart efter, at skaden er
indtruffet. Tilskadekomne eller de efterladte bør derfor
fortsat sikre sig, at arbejdsgiveren/lægen anmelder
skaden.
Hvis arbejdsgiveren/lægen ikke anmelder
skaden, bør tilskadekomne eller de efterladte selv anmelde
skaden snarest muligt.
Den foreslåede bestemmelse tager
højde for den situation, at tilskadekomne eller efterladte
først efter udløbet af 1-årsfristen bliver
opmærksom på, at der er et krav efter
arbejdsskadesikringsloven, der ikke er anmeldt af arbejdsgiver
eller læge/tandlæge.
Regeringens forslag udmøntes i
lovforslagets § 1, nr. 1 og 11.
2.3. Større
branchegrupper
2.3.1. Gældende ret
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
inddeler arbejdsgiverne i en række branchegrupper, der skal
være homogene i både produktionsmæssig og
skaderisikomæssig sammenhæng (» det dobbelte
homogenitetskrav «). Det er forudsat, at
branchegrupperne er lukkede økonomiske kredsløb.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
henfører private arbejdsgivere til branchegruppe på
baggrund af deres branchekode i Det Centrale Virksomhedsregister
(CVR).
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
henfører offentlige arbejdsgivere til branchegruppe på
baggrund af arbejdsgiverens kontonummer i Indenrigsministeriets
kontoplan for kommuner og arbejdsgiverens kontonummer på
finansloven.
Bidraget til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring er en formålsbestemt afgift.
Formålsbestemte afgifter er karakteriseret ved at være
en tvungen betaling med en ikke entydig direkte modydelse,
mens skatter kan karakteriseres som tvungne betalinger til det
offentlige uden nogen specielt dertil svarende modydelse.
Formålsbestemte afgifter er omfattet af skattestoppets
principper for gebyrer og brugerbetaling m.v.
2.3.2. Udvalgets overvejelser
og anbefalinger
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har
vanskeligheder med at administrere » det dobbelte
homogenitetskrav.«
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har
erfaringer med skademønstre, der går tilbage til 1999.
Det indebærer, at data vedrørende den
risikomæssige homogenitet er pålidelige. Der er ikke
tilsvarende data, når det drejer sig om virksomhedernes
produktion.
Dette krav har været udsat for kritik
fra blandt andet forskellige arbejdsgiverorganisationer, der har
kritiseret, at identiske arbejdsfunktioner ikke altid
medfører samme bidrag.
Hertil kommer, at nogle af branchegrupperne
er forholdsvis små, hvilket indebærer, at blot en
enkelt, erstatningsmæssig »dyr« skade kan
medføre en forholdsmæssig stor bidragsstigning i et
år.
Der har været store årlige
bidragsstigninger i branchegrupperne. Stigninger på over 100
pct. er forekommet.
Det er udvalgets opfattelse, at stabilitet
med hensyn til bidragsstørrelser i høj grad
hænger sammen med branchegruppens størrelse. Store
branchegrupper er bedre i stand til at absorbere pludselige udsving
i udgifterne og forandringer i gruppens erhvervsmæssige
struktur. Udvalget har derfor peget på en model, hvor
antallet af branchegrupper reduceres fra 106 til 16. Udvalgets
ønske var, at arbejdsgiverne blev inddelt svarende til deres
konkrete arbejdsfunktioner. Udvalget måtte dog konkludere, at
forudsætninger for at anvende nye inddelingskriterier ikke er
til stede.
Udvalget peger på følgende
inddeling:
1) Landbrug, fiskeri og
råstofudvinding
2) Industri
3) Energi og vandforsyning
4) Bygge og anlæg
5) Handel, hotel og restauration
6) Transport, post og tele
7) Finansiering og forretningsservice
8) Offentlige og personlige tjenester
9) Uoplyst aktivitet (ikke relevant for
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring)
Udvalget peger samtidig på, at der skal
være mulighed for en underopdeling af hovedgrupperne, og har
foreslået en inddeling på i alt 16
brancheundergrupper.
Udvalget har foreslået en model til
underopdeling af de 8 hovedgrupper:
1. Landbrug, fiskeri og
råstofudvinding
a. Ingen undergrupper
(fiskerne betaler et bidrag svarende til
hovedgruppens bidrag)
2. Industri
a. Ingen undergrupper
3. Energi og vandforsyning
a. Ingen undergrupper
4. Bygge og anlæg
a. Elektrikere og VVS
b. Øvrige i bygge og anlæg
5. Handel, hotel og restauration
a. Engros- og detailhandel
b. Hoteller og restauranter
c. Øvrige
6. Transport, post og tele
a. Jernbaner og skibsfart m.v.
b. Persontransport samt post og tele m.v.
7. Finansiering og forretningsservice
a. Ingen undergrupper
8. Offentlige og personlige tjenester
a. Undervisning
b. Sundhedsvæsen
c. Sociale institutioner
d. Forsvar, politi, brand og redning
e. Offentlig administration
9. Uoplyst aktivitet
a. (Ikke relevant for Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring)
Ved inddelingen i brancheundergrupper har
udvalget lagt følgende kriterier til grund:
€" Brancheundergrupperne har en
størrelse, der holder bidraget stabilt ved at
imødegå det statistisk set begrænsede antal
erhvervssygdomme
€" Brancheundergrupperne sammensættes
sådan, at bidraget til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring står i et rimeligt forhold til de
udgifter til erhvervssygdomme, der faktuelt kan henføres til
brancheundergrupperne
€" Brancheundergrupperne har en indre
sammenhængskraft, som understøtter den solidariske
fordeling af udgifter i gruppen og den fælles indsats for et
bedre arbejdsmiljø gennem en belønningsordning
2.3.3. Lovforslagets
indhold
Regeringen er opmærksom på den
kritik, der har været rejst over de nuværende store
årlige udsving i bidragenes størrelse.
Regeringen foreslår derfor at eliminere
de store udsving ved at reducere antallet af branchegrupper.
Når antallet af branchegrupper reduceres, bliver de enkelte
grupper større, hvilket indebærer, at enkelte dyre
skader fordeles på en større kreds af bidragydere.
Udsvingene i de årlige bidrag bliver således
mindre.
Det foreslås, at bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring som hidtil fastsætter
reglerne om betaling af bidrag.
Det foreslås, at branchegrupperne
fastsættes i loven i overensstemmelse med forslaget fra
AES-udvalget. Dog udgår gruppe 9, da den ikke er relevant for
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det foreslås videre,
at der bliver mulighed for en undergruppering, som foreslået
af udvalget. Undergrupperingen foreslås således baseret
på principperne om brancheundergruppernes størrelse,
rimelige sammenhæng med udgifterne i brancheundergruppen og
brancheundergruppernes indre sammenhængskraft.
Brancheundergrupperne skal som de
nuværende branchegrupper være økonomisk
selvbærende
Udvalget har anbefalet i alt 16
brancheundergrupper. Antallet og sammensætningen af
branchegrupperne fastsættes ved bekendtgørelse, der
udstedes af direktøren for Arbejdsskadestyrelsen efter
indstilling fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Det foreslås videre, at bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring får adgang til at
flytte arbejdsgivere fra en brancheundergruppe til en anden, hvis
de har en større tilknytning til denne
brancheundergruppe.
Flytning mellem brancheundergrupper kan for
eksempel blive aktuel, når virksomheden outsourcer
produktionen helt eller delvist.
AES-udvalget har i sin rapport beskrevet
problemerne, der opstår i forbindelse med for eksempel
outsourcing og branchetilhør. Det fremgår, at udvalget
har peget på følgende elementer som grundlag for et
eventuelt brancheskift:
€" Virksomhedernes klassifikation i DB03
systemet sker på grundlag af den økonomiske aktivitet
i Danmark og efter samme principper som den almindelige
klassifikation i DB03 (der skal blot ses bort fra den udenlandske
produktion). Virksomhederne skal anmode Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring om brancheskift
€" Brancheskift forudsætter, at
virksomheden kan dokumentere ændringen i den
økonomiske aktivitet i Danmark. Dokumentationen kan
eksempelvis indbefatte et aktivitetsbaseret virksomhedsregnskab med
revisorpåtegning, eller eksempelvis Arbejdstilsynets
vurdering af den tilbageværende produktion. Virksomhedens
anmodning om brancheskift skal være underskrevet af
virksomhedens ejer/administrerende direktør eller
bestyrelse, der personligt hæfter for oplysningernes
rigtighed.
Skift af brancheundergruppe har alene
virkning for fremtiden.
Selv med de større branchegrupper kan
det ikke udelukkes, at der vil være brancher, der bliver
nødlidende. Det kan opstå, hvis der er store udgifter
til erstatning m.v. vedrørende tidligere anmeldte skader i
en branche med beskæftigelsesmæssig nedgang.
Det foreslås derfor at give
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring hjemmel til årligt at
opkræve et særligt tillæg til bidraget til
finansiering af udgifter til erstatning m.v. i tidligere anmeldte
skader i sådanne brancher. Det foreslås videre at give
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring adgang til at
fastsætte regler herom. Det kan for eksempel ske i den
bekendtgørelse om bidragsfastsættelse, som
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal udstede.
AES-udvalget har blandt andet beskrevet
følgende model for en præcisering af, hvornår en
branche kan anses for nødlidende:
€" Der skal være tale om en branche i
varig nedgang. Nærmere bestemt skal der være sket en
halvering af antallet af beskæftigede i branchen indenfor en
periode på højst 10 år. Desuden skal
erstatningsudgiften stige ganske betydeligt i samme periode.
€" Branchens udgifter skal samtidigt
påvirke bidraget for den samlede branchegruppe i et
sådant omfang, at det gennemsnitlige bidrag for
branchegruppen bliver forøget med mindst 50 pct.
€" Vurderer Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, at branchens udgifter skal udlignes over
alle branchegrupper, kan der kun foretages udligning på den
del af branchens udgifter, der overstiger den gennemsnitlige udgift
pr. beskæftiget i branchegruppen. Den gennemsnitlige udgift
pr. beskæftiget for branchegruppen fastsættes
først, når udgifterne i den omhandlede branche er
trukket ud.
Regeringens forslag udmøntes i
forslagets § 1, nr. 15.
2.4. Overgang fra den
nuværende funderede ordning i Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring til en ren pay-as-you-go ordning
2.4.1. Gældende
regler
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er i
dag en funderet ordning.
Ved en » funderet ordning
« forstås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
foretager en konkret hensættelse for de personer, der bliver
tilkendt en løbende ydelse, når Arbejdsskadestyrelsen
har tilkendt den løbende ydelse. Derudover foretager
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring en samlet hensættelse
til at dække de erhvervssygdomme, som på
opgørelsestidspunktet er anmeldt, men hvor personerne endnu
ikke er tilkendt en erstatning. Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring afvikler hensættelser i takt med
udbetalingerne.
Den funderede ordning på
erhvervssygdomsområdet blev indført ved lov nr. 278 af
13. maj 1998 om ændring af lov om forsikring mod
følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed. Ved
samme lov blev Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
oprettet.
I forbindelse med aflæggelse af
årsregnskabet kan det konstateres, hvorvidt indbetalingerne
og investeringsafkastet er tilstrækkelige til at dække
udbetalingerne og nettostigningen i hensættelserne.
Efter gældende regler skal
Finanstilsynet afgive en årlig beretning til
beskæftigelsesministeren om tilsynet med Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring og en særskilt beretning baseret
på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning,
herunder redegørelsen om hensættelserne i
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
2.4.2. Udvalgets overvejelser
og anbefalinger
Udvalgets flertal anbefaler en pay-as-you-go
ordning. For udvalgets flertal er det en afgørende
forudsætning for valget, at der ikke er nogen ændret
risiko for de tilskadekomne ved valg af finansieringsmodel.
Ved en » pay-as-you-go ordning
« forstås, at de løbende udgifter til erstatning
m.v. ved skader finansieres ved en bidragsopkrævning i de
år, hvor udgiften skal betales. Der afsættes
således ikke midler i det år, hvor skaden
indtræder, til sikring af de fremtidige forpligtelser.
Udvalget anbefaler, at overgangen til en
pay-as-you-go ordning sker for nye skadeanmeldelser fra den 1.
januar 2008, idet en sådan model efter udvalgets opfattelse
giver den mest rimelige og retfærdige opgørelse af
arbejdsgivernes udgifter til de gamle skader.
I en pay-as-you-go ordning er der behov for
at kunne opkræve ekstra bidrag ud over de forventede
skadeudgifter m.v. På denne baggrund anbefaler udvalget, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastlægger en
tilstrækkelig pulje til udligning af overskud og underskud
som led i sikringsplanen. Puljen skal have en størrelse,
så der altid er tilstrækkelige midler til at
udjævne uforudsete svingninger i forpligtigelserne.
2.4.3. Lovforslagets
indhold
Det foreslås, at der indføres en
pay-as-you-go ordning i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for
erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. januar 2008 eller senere.
Det betyder, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring fortsat skal opgøre
hensættelser for erhvervssygdomme, der anmeldes før 1.
januar 2008. Det samme gælder for pludselige
løfteskader, der er anmeldt efter lovgivningen før 1.
januar 2004, og som finansieres af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
Det præciseres endvidere, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ligeledes skal
opgøre hensættelser for erhvervssygdomme, der anmeldes
den 1. januar 2008 eller senere.
Midlerne, der svarer til hensættelserne
for erhvervssygdomssikring anmeldt den 1. januar 2008 eller senere,
skal ikke afsættes i regnskabet, men opgørelsen skal
bidrage til bestyrelsens vurdering af, hvor stor en del af
bidragsindbetalingen, der skubbes ud i fremtiden ved en
pay-as-you-go ordning. Præciseringen vil blive foretaget i
bekendtgørelsen om årsregnskab for Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
Derudover foreslås det, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring som følge af
indførelse af en pay-as-you-go ordning opkræver midler
til en pulje til udligning af overskud og underskud.
Puljen er en »buffer«, der skal
bidrage til at eliminere uforudsete udsving i de årlige
bidrag.
Opdelingen af de samlede hensættelser i
hensættelser for erhvervssygdomme anmeldt før 1.
januar 2008 og hensættelser for erhvervssygdomme anmeldt den
1. januar 2008 eller senere medfører, at kravet til
indholdet i sikringsplanen præciseres til at omfatte
opdelingen af hensættelserne.
Indførelsen af en pay-as-you-go
ordning får endvidere den konsekvens, at midler svarende til
hensættelser for erhvervssygdomme anmeldt før 1.
januar 2008 fortsat investeres i henhold til de gældende
investeringsregler.
Der foreslås lempeligere
investeringsregler for bidrag opkrævet efter pay-as-you-go
ordningen samt midler i reservefonden, da disse bidrag ikke
længere skal anvendes til opbygningen af
hensættelser.
Det foreslås endelig, at Finanstilsynet
kun skal afgive en årlig beretning til
beskæftigelsesministeren.
Kravene til beretningen er uændrede. De
to nuværende beretninger afløses blot af en
enkelt.
Regeringens forslag udmøntes i
forslagets § 1, nr. 14, og 16-21.
2.5. Udligning af overskud og
underskud over 2 år
2.5.1. Gældende ret
Branchegrupperne er økonomiske,
lukkede kredsløb. Det betyder, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring ikke må udligne over- eller underskud
på tværs af branchegrupperne.
Hertil kommer, at der kun i begrænset
omfang må udlignes over- eller underskud fra år til
år. Finanstilsynet pålagde i 2005 Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring at ændre sikringsplanen, således
at årets under- eller overskud bliver udlignet i det kommende
bidragsår. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring havde
hidtil udlignet over de 2 følgende bidragsår, idet
dette dæmpede udsvingene i bidragenes størrelse.
2.5.2. Udvalgets overvejelser
og anbefalinger
Statistikken over
erhvervssygdomsområdet viser et relativt lille antal
erhvervssygdomme. I nogle brancher er der i perioden
2001€"2005 under 10 erhvervssygdomme, der førte til
erstatning. Det bemærkes i den forbindelse, at ca. 200
brancher ikke havde erhvervssygdomme i perioden.
Det begrænsede antal sygdomme og
forskelle i anmeldelsesmønsteret gør de små
brancher særligt udsatte for store årlige udsving i
bidragenes størrelse.
Udvalget finder på denne baggrund, at
der er behov for et mere stabilt finansielt grundlag. Samtidig
finder udvalget, at der er behov for at modificere kravet om, at
branchegrupperne er homogene med hensyn til produktion og
risiko.
2.5.3. Lovforslagets
indhold
Som det er beskrevet under afsnit 2.3.3.,
foreslås, at det fremtidige system baseres på 16
brancheundergrupper.
Reduktionen i antallet af brancheundergrupper
vil i sig selv bidrage til at udjævne store
bidragssvingninger.
Det foreslås, at de større
branchegrupper bliver suppleret med en adgang for Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring til at udligne over- eller underskud i de
enkelte brancheundergrupper over 2 følgende
bidragsår.
Det foreslås, at der til dette
formål opbygges en pulje til udligning af overskud og
underskud i hver brancheundergruppe. Størrelsen af denne
pulje skal være tilstrækkelig til at eliminere
uforudsete udsving i de årlige bidrag.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
udligner allerede i dag udsving i de årlige bidrag ved
opkrævning over de to følgende bidragsår.
Regeringens forslag udmøntes i
forslagets § 1, nr. 14 og 15.
2.6. Indførelse af en
belønningsordning
2.6.1. Gældende ret
Størrelsen af den enkelte
arbejdsgivers bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er
i dag alene bestemt af de samlede udgifter til erstatning m.v. i
den branchegruppe, arbejdsgiveren er placeret i.
Den enkelte arbejdsgivers konkrete
bestræbelser for at forbedre arbejdsmiljøet på
arbejdspladsen bliver derfor ikke afspejlet i bidragets
størrelse.
2.6.2. Udvalgets overvejelser
og anbefalinger
Udvalget har overvejet
spørgsmålet, om en yderligere bidragsgraduering
afhængig af arbejdsmiljøet på virksomheden kan
give arbejdsgiveren et økonomisk incitament til at forbedre
arbejdsmiljøet.
Udvalget finder, at der er behov for helt nye
tiltag, idet der ikke er tidligere erfaringer, som
belønningsordningen kan trække på. Der er brug
for at gøre op med det traditionelle syn på
belønning, efter hvilket det er antallet af skader, der
afgør, om en virksomhed bliver belønnet eller
straffet.
Udvalget finder, at effektiv forebyggelse
handler om at skabe et godt fremtidigt arbejdsmiljø og ikke
om at straffe for fortidens synder. Derfor anbefaler udvalget en
ordning, der belønner den gode indsats for
arbejdsmiljøet. Udvalget anbefaler ligeledes, at
belønningen bliver givet som en rabat på bidraget, og
at rabatten bliver finansieret inden for den enkelte
branchegruppe.
Udvalget anbefaler på denne baggrund,
at der indføres en belønningsordning, der er
fremadrettet og ikke baseret på et historisk
skadeforløb.
Det foreslås, at
belønningsordningen bliver indført som en
rabatordning, der giver rabat på bidraget til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til de arbejdsgivere, der
yder en særlig indsats for at forbedre
arbejdsmiljøet.
Det foreslås, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring administrerer ordningen.
Belønningsordningen knyttes til
brancheundergrupperne og belønner de arbejdsgivere inden for
brancheundergruppen, der yder en særlig indsats for at
forbedre arbejdsmiljøet på virksomheden.
De arbejdsgivere i branchegruppen, der ikke
opfylder betingelserne for at opnå rabat, belastes herved med
en øget betaling til bidragsordningen.
Et samlet udvalg har anbefalet en
arbejdsmiljøcertificering, der kan iværksættes
umiddelbart i en belønningsordning. Endvidere skal der
udvikles et dokumentationsgrundlag for et godt arbejdsmiljø,
der især er velegnet for mindre virksomheder og virksomheder,
der ikke ønsker certificering. Udvalget forudsætter,
at rabat på grundlag af arbejdsmiljøcertificering og
andet dokumentationsgrundlag kan gives fra og med lovens
ikrafttræden.
Desuden har udvalget anbefalet at
afprøve, om virksomheder, der indgår forpligtende
aftaler om konkrete reduktionsmål vedrørende
nedslidning og virksomheder, der styrker den forebyggende
arbejdsmiljøindsats gennem målrettet
arbejdsmiljøuddannelse for alle ansatte på
virksomheden, bør opnå rabat på bidraget til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Arbejdsmiljøuddannelsen er i Finland gennemført som
et heldagskursus for alle ansatte, men det skal vurderes, om dette
er en passende ramme. Udvalget forudsætter, at de
nævnte forsøgsordninger kan udvikles indenfor et
år fra lovens ikrafttræden, og at
forsøgsordningerne søges finansieret med midler fra
Forebyggelsesfonden.
Endvidere anbefaler udvalget, at der arbejdes
videre med at udvikle instrumenter, som på sigt kan
indgå i en belønningsordning. I dette fremtidige
arbejde skal mulighederne for at lade arbejdsmiljøregnskaber
indgå som instrument i belønningsordningen
undersøges. Den nærmere udvikling af initiativerne
bør ske gennem deltagelse af arbejdsmarkedets parter.
2.6.3. Lovforslagets
indhold
Lovforslaget giver de administrative rammer
for en belønningsordning, idet det foreslås, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan give arbejdsgiverne
rabat på bidraget.
Det foreslås, at rabatten gives til de
arbejdsgivere, der yder en særlig indsats for at forbedre
arbejdsmiljøet på virksomheden.
Da AES-udvalget ikke har konkretiseret
belønningsordningen, og da der er behov for et yderligere
udviklingsarbejde, der kan gøre belønningsordningen
attraktiv for især de mindre virksomheder, foreslås
det, at der indsættes en bemyndigelse i loven til
direktøren for Arbejdsskadestyrelsen til efter indstilling
fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at fastsætte de
nærmere regler for belønningsordningen. Det
bemærkes, at arbejdsmarkedets parter indgår i
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Bekendtgørelsen skal indeholde regler
om kriterierne for at opnå rabat og om, at rabatten kan
opnås ved ansøgning fra de arbejdsgivere, der finder,
at de er berettigede til rabat.
Rabatten for de enkelte
belønningsordninger skal justeres og fastsættes
således, at den udgør et effektivt incitament for
forebyggende aktivitet.
Finansieringen sker inden for lukkede
økonomiske kredsløb i brancheundergrupperne.
Rabatten skal kunne gives som en totalrabat
af en vis størrelse gennem en kombination af et fast
kronebeløb og en procentsats. På denne måde
bliver rabatten attraktiv for virksomhederne.
En belønningsordning bør kunne
fremme innovation på arbejdsmiljøområdet, og en
belønningsordning bør baseres på stringente
krav til belønning.
På denne baggrund er der opstillet
følgende 6 grundlæggende principper:
1. Der skal være tale om
virksomhedsnære aktiviteter
2. Der skal være tale om systemer eller
proceslignende aktiviteter, som er egnede til at reducere
arbejdsskader generelt
3. Der skal være tale om en generelt
tilgængelig ordning for alle virksomheder i alle brancher,
uanset størrelse
4. Ordningen skal bygge på objektive og
præcise kriterier
5. Der skal være tale om en enkel og
administrerbar ordning
6. Ordningen skal være økonomisk
neutral, hvilket vil sige, at midlerne til belønningen
skaffes ved overførsel af midler internt i branchegrupperne
i form af en rabat på bidraget.
Den nuværende
arbejdsmiljøcertificeringsordning kan således på
kort sigt være udgangspunktet for en
belønningsordning. En sammenknytning af en
belønningsordning med arbejdsmiljøcertificering vil
få større effekt som skadeforebyggende incitament i
takt med, at arbejdsmiljøcertificeringen bliver mere
udbredt.
Regeringens forslag udmøntes i
lovforslagets § 1, nr. 14-15.
2.7. Anmeldelse af visse
arbejdsbetingede kræftformer
2.7.1. Gældende ret
Læger og tandlæger har pligt til
at anmelde formodede og konstaterede arbejdsbetingede sygdomme til
Arbejdsskadestyrelsen. Hvis en læge eller tandlæge
undlader at anmelde en erhvervssygdom, kan pågældende
straffes med en bøde efter arbejdsmiljølovens
§ 84. Det er Arbejdstilsynet, der indstiller
lægen/tandlægen til en bøde.
2.7.2. Overvejelser
I marts 2005 blev der offentliggjort en
rapport om underanmeldelse af arbejdsbetingede
kræftsygdomme.
Rapporten, der er udarbejdet af
Arbejdsskadestyrelsen og Kræftens Bekæmpelse,
konkluderede, at der sker væsentlig underanmeldelse af
lungehindekræft og kirtelcellekræft i næse og
bihuler €" to kræftsygdomme, der næsten altid er
arbejdsbetingede og findes hos personer, der på arbejdet har
været udsat for henholdsvis asbest og
træstøv.
Kun ca. halvdelen af tilfældene for de
to kræftformer registreret i Cancerregistret anmeldes til
Arbejdsskadestyrelsen. De manglende anmeldelser betyder, at
tilskadekomne og de efterladte ikke får den erstatning, de er
berettigede til efter arbejdsskadesikringsloven.
2.7.3. Lovforslagets
indhold
Regeringen finder det vigtigt, at de skader,
der giver ret til erstatning og godtgørelse efter loven,
anmeldes. Det er derfor vigtigt, at de gældende
anmeldelsesregler understøttes af andre tiltag, der kan
sikre, at skaderne anmeldes.
Arbejdsskadestyrelsen har gennemført
en meget målrettet og omfattende informationsindsats for at
øge lægernes opmærksomhed på, at de skal
anmelde erhvervsbetingede kræftsygdomme til
Arbejdsskadestyrelsen. Der skønnes dog fortsat at være
erstatningsberettigende tilfælde, der ikke anmeldes.
Skønnet beror på, at der er en forskel på
antallet af kræftlidelser, som anmeldes til Sundhedsstyrelsen
henholdsvis Arbejdsskadestyrelsen. Forslaget om, at
Arbejdsskadestyrelsen skal underrettes om anmeldelser af
kræftlidelser, der tilgår Sundhedsstyrelsen, er
således en overbygning på de almindelige regler om
anmeldelse af sygdomme og sikrer anmeldelse af sager, der ikke
anmeldes efter de almindelige anmeldelsesregler. Samtidig sikrer
forslaget, at sagerne hastebehandles efter den særlige
praksis, der er etableret i Arbejdsskadestyrelsen for denne type af
sager. Herved elimineres risikoen for, at tilskadekomne mister
retten til erstatning i levende live.
Der findes ikke at være et alternativ
til forslaget for at sikre anmeldelse af de sager, der ikke
anmeldes efter de almindelige anmeldelsesregler.
Det foreslås at løse problemet
med underanmeldelse af erhvervsbetingede kræftlidelser ved,
at Arbejdsskadestyrelsen automatisk underrettes, når
Sundhedsstyrelsen modtager anmeldelse om sådanne lidelser fra
lægerne.
For at sikre kvaliteten af de underretninger,
som Arbejdsskadestyrelsen modtager, foreslås, at
Sundhedsstyrelsen underretter Arbejdsskadestyrelsen på
baggrund af oplysninger fra det eksisterende Landspatientregister
og den eksisterende Patobank (Registrer over landsdækkende
Patologi).
Landspatientregisteret og Patobanken er
administrative registre, der blandt andet anvendes til at
tilrettelægge arbejdet på de enkelte
sygehusafdelinger.
Der forudsættes oprettet et nyt
register med udgangspunkt i register over Landsdækkende
Patologi og Landspatientregisteret til formålet. Ved at
anvende data fra de 2 foreslåede registre sikres på den
ene side, at Arbejdsskadestyrelsen underrettes om de rette
diagnoser m.v., og på den anden side, at personer i
Landspatientregisteret har fået verificeret diagnosen.
Den underretning Arbejdsskadestyrelsen
modtager, vil kun indeholde de oplysninger, der gør det
muligt for styrelsen at oprette en sag. Det vil sige oplysning om
personnummer og diagnose. Data indsamlet i det nye register vil
være indsamlet med det formål at oprette en sag i
Arbejdsskadestyrelsen.
Når
Arbejdsskadestyrelsen modtager
underretning om personer med de rette diagnoser og den rette
patologiske vævsprøve, retter styrelsen
henvendelse til tilskadekomne for at få oplyst, om denne
ønsker sagen behandlet som en mulig arbejdsskade. Dette
sikrer, at der ikke er tilskadekomne, der mister deres ret til
erstatning i levende live, da Arbejdsskadestyrelsen har
tilrettelagt en særlig hurtig behandling af disse sager.
Arbejdsskadestyrelsen indhenter herefter oplysninger om blandt
andet den arbejdsmæssige eksponering, som kan forårsage
de oven for nævnte kræftsygdomme. Arbejdsskadestyrelsen
træffer herefter afgørelse om anerkendelse og eventuel
erstatning m.v.
En tilsvarende model eksisterer i Norge, der
har gode erfaringer med modellen.
Der er ikke tilsigtet en fravigelse af
persondatalovens regler. Det indebærer blandt andet, at
Arbejdsskadestyrelsen alene vil blive underrettet om de
oplysninger, der er nødvendige, for at Arbejdsskadestyrelsen
kan rette henvendelse til pågældende, der skal oplyse,
om sagen ønskes behandlet med henblik på eventuel
erstatning og godtgørelse.
Det er vurderingen, at underretningen er
inden for rammerne af reglen i persondatalovens § 7, stk. 2,
nr. 4, da det sikrer tilskadekomnes krav på erstatning. Der
henses i denne forbindelse også til, at der for de
kræftformer, der tænkes omfattet af
indberetningsordningen, gælder helt særlige forhold,
herunder tidsfaktoren, og at det derfor anses for helt
nødvendigt at indføre en direkte underretningsordning
som foreslået.
Det skal ikke videregives oplysninger fra
registre, som alene er oprettet med henblik på forskning og
statistik. Behandlingen af personoplysningerne vil ske inden for
rammerne af både persondataloven og
databeskyttelsesdirektivet.
Det gælder for eksempel reglerne i
persondatalovens kapitel 8 om oplysningspligt over for de
registrerede og sikkerhedsreglerne i kapitel 11. Der skal efter
persondatalovens § 57 indhentes en udtalelse fra Datatilsynet
ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller
lignende generelle retsforskrifter, der har betydning for
beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af
personoplysninger.
Regeringens forslag udmøntes i
lovforslagets § 1, nr. 8.
2.8. Betaling for udgifter til
sagsoplysning i skadesager
2.8.1. Gældende ret
Arbejdsgiverne finansierer udgifter efter
arbejdsskadesikringsloven. Det gælder både udgifter til
erstatning efter loven og udgifter til administration af loven.
Arbejdsgiverne betaler præmie til et forsikringsselskab, for
så vidt angår ulykker, og bidrag til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, for så vidt angår
erhvervssygdomme.
Forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring betaler herefter udgifterne til erstatning
m.v. til tilskadekomne og efterladte og til administration af
loven.
Administrationen af loven finansieres ved, at
forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
betaler et fast beløb til Arbejdsskadestyrelsen og
Ankestyrelsen pr. sag.
Hertil kommer udgifter i konkrete sager til
sagsoplysning. Det drejer sig blandt andet om udgifter til
lægeerklæringer, speciallægeerklæringer og
andre udgifter til dokumentation i konkrete sager. Disse udgifter
skal ligeledes betales af forsikringsselskabet eller
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Størrelsen af udgifterne til
sagsoplysning er forskellig fra sag til sag og kan ikke indregnes i
betalingen for administration af sager efter loven, jf. lovens
§ 59.
2.8.2. Overvejelser
Rækkevidden af denne bestemmelse har
på grund af formuleringen givet anledning til tvivl i enkelte
sager.
Det har betydet, at Arbejdsskadestyrelsen
ikke i alle sager har kunnet få dækket udgifterne til
konkrete sagsoplysninger hos pågældende
forsikringsselskab eller hos Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
I stedet er udgiften afholdt af
Arbejdsskadestyrelsen.
Ud over udgifter til
lægeerklæringer, herunder
speciallægeerklæringer, obduktionserklæringer og
udtalelser og dokumentation, herunder til nødvendige
revisionsopgørelser, kan der for eksempel blive tale om
betaling af udgifter til tolkning, til Arbejdsskadestyrelsens
rejseinspektør efter § 37, stk. 1, og
udgifter til Kammeradvokaten i forbindelse med indenretligt
forhør.
2.8.3. Lovforslagets
indhold
Det foreslås at præcisere
bestemmelsen, således at det tydeligt fremgår, at
forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
betaler alle udgifter til
sagsoplysning i den konkrete sag, uanset arten af
udgiften.
Regeringens forslag udmøntes i
lovforslagets § 1, nr. 9.
2.9. Videregivelse af
oplysninger til andre myndigheder
2.9.1. Gældende ret
Ved behandlingen af konkrete sager kan
Arbejdsskadestyrelsen videregive oplysninger til andre myndigheder
efter reglerne i forvaltningsloven.
Efter forvaltningsloven kan oplysninger om
privatpersoners rent private forhold videregives, når
1) der er givet samtykke til, at oplysningen kan
videregives
2) det følger af lov eller bestemmelser
fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives
3) videregivelsen sker til varetagelse af
private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet
til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder
hensynet til den, oplysninger angår, eller
4) videregivelsen er et nødvendigt led i
sagens behandling eller er nødvendig for, at en myndighed
kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver
Ved lov nr. 304 af 2. maj 2005 om
ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.fl. love
(bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser m.v., udvidelse af
kontrolbeføjelser, indførelse af sanktioner, hurtig
beskæftigelsesindsats m.v.) blev der på
beskæftigelsesministerens område gennemført
ændringer som led i regeringens indsats mod sort og illegalt
arbejde og misbrug af sociale ydelser m.v. Indsatsen er videre
udmøntet i ændringer på skatteministerens
område.
Forslaget indebærer, at
arbejdsskadesikringsloven understøtter disse
initiativer.
2.9.2. Overvejelser
Under behandlingen af arbejdsskadesager
forekommer det undertiden, at Arbejdsskadestyrelsen konstaterer, at
skaden er indtrådt under » sort
arbejde.«
Tilsvarende kan Arbejdsskadestyrelsen under
behandlingen af arbejdsskadesagerne undertiden konstatere, at
tilskadekomne uberettiget har modtaget dagpenge eller andre sociale
ydelser samtidig med arbejdet.
Der er dog tale om få sager.
Regeringen ønsker fortsat at sikre et
godt arbejdsmarked, hvor alle kan arbejde og konkurrere på
lige vilkår. Arbejdstagerne skal kunne forsørge sig
selv ved reelt arbejde, og lovlydige virksomheder skal sikres mod
unfair konkurrence fra virksomheder, der benytter sort og illegal
arbejdskraft.
2.9.3. Lovforslagets
indhold
Regeringen finder det uacceptabelt, at der er
misbrug af dagpenge og sociale ydelser. Ulovligheder skal have en
konsekvens.
De tiltag, der er gennemført ved
ovennævnte lov, foreslås nu suppleret med en adgang for
Arbejdsskadestyrelsen til at videregive oplysninger om
enkeltpersoners private forhold til andre myndigheder, når
det må anses for nødvendigt af hensyn til
pågældende myndigheds kontrolbeføjelser.
Adgangen for Arbejdsskadestyrelsen til at
videregive oplysningerne kan for eksempel blive aktuel, når
styrelsen til brug for fastsættelse af den
årsløn, der skal anvendes til beregning af erstatning
for tab af erhvervsevne og tab af forsørger, konstaterer,
eller det med høj grad af sikkerhed må antages, at
skaden er indtrådt under udførelse af » sort
arbejde.« Det er således ikke
tilstrækkeligt, at der blot er mistanke om » sort
arbejde.«
Det bemærkes, at tilskadekomne (og
efterladte) har ret til erstatning og godtgørelse efter
arbejdsskadesikringsloven, uanset der er tale om sort arbejde.
Erstatningen for tab af erhvervsevne vil dog afhænge af den
dokumenterede arbejdsindtægt.
Forslaget indebærer, at
Arbejdsskadestyrelsen på eget initiativ kan videregive
oplysninger til Arbejdsdirektoratet, told- og skatteforvaltningen
og kommunerne i kontroløjemed.
Videregivelse af oplysninger vil kun ske,
når det er nødvendigt for at kontrollere, om der sker
fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser eller
korrekt beregning af skat.
Forslagene fraviger persondatalovens §
8, stk. 3, da arbejdsskadesikringsloven er en del af det sociale
område, men forslaget er inden for rammerne af
databeskyttelsesdirektivet (95/46/EF af 24. oktober 1995).
Persondataloven er i vidt omfang en
implementering af databeskyttelsesdirektivet. Lovens § 8, stk.
3, er imidlertid ikke direktivbestemt.
Af persondatalovens § 2, stk. 1,
følger, at regler om behandling af personoplysninger i anden
lovgivning, som giver den registrerede en bedre retsstilling,
går forud for reglerne i persondataloven. Ifølge
persondatalovens forarbejder følger det omvendt af
bestemmelsen, at persondataloven finder anvendelse, hvis regler om
behandling af personoplysninger i anden lovgivning giver den
registrerede en dårligere retsstilling. Dette gælder
dog ikke, hvis den dårligere retsstilling har været
tilsigtet og i øvrigt ikke strider mod direktivet om
behandling af personoplysninger.
Af forarbejderne til persondataloven
fremgår endvidere, at såfremt der er tale om
»nye særlovsbestemmelser« €" det
vil sige om særlovsbestemmelser, der træder i kraft
efter ikrafttrædelsen af persondataloven €" bør
der i forslaget til særloven eller i bemærkningerne
hertil udtrykkeligt tages stilling til, om den registrerede skal
have en dårligere retsstilling end den, der er fastsat i
persondataloven.
Den foreslåede bestemmelse giver de
pågældende en dårligere retsstilling for de
registrerede end efter persondataloven. Som det fremgår
ovenfor finder regeringen det uacceptabelt, at der er misbrug af
dagpenge og sociale ydelser. Der er således vægtige
samfundsmæssige hensyn, der taler for at indføre en
regel om videregivelse. Området for den foreslåede
bestemmelse er begrænset til situationer, hvor
Arbejdsskadestyrelsen konstaterer eller det med høj grad af
sikkerhed må antages, at der er tale om »sort
arbejde« eller misbrug af sociale ydelser.
Arbejdsskadestyrelsen kan derfor ikke videregive oplysninger,
når der blot er tale om mistanke om misbrug m.v.
Forslaget er en del af regeringens samlede
indsats mod sort og illegalt arbejde samt misbrug af sociale
ydelser.
Regeringens forslag udmøntes i
lovforslagets § 1, nr. 10.
2.10. Udvidelse af
Arbejdsskadestyrelsens og kommunernes adgang til at udveksle
oplysninger i arbejdsskadesager og i sager om sygedagpenge,
revalidering, fleksjob og førtidspension
2.10.1. Gældende ret
Ved lov nr. 396 af 1. juni 2005 blev der
indført hjemmel i både arbejdsskadesikringsloven og i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område til, at Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne kan
udveksle oplysninger om oprettelse af
arbejdsskadesager og sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob
og førtidspension.
Herefter har kommunerne hjemmel til at give
oplysninger i kommunernes Sags- og Advissystem til brug for
Arbejdsskadestyrelsen om, at der er rejst en sag om sygedagpenge,
revalidering, fleksjob eller førtidspension. Sags- og
Advissystemet er et lukket system, og oplysningerne er kun
anvendelige for den kommune, der har oprettet en sag, og for
Arbejdsskadestyrelsen.
Tilsvarende har Arbejdsskadestyrelsen hjemmel
til at give oplysninger i styrelsens journalsystem til brug for
tilskadekomnes bopælskommune om, at der er oprettet en sag
efter arbejdsskadesikringsloven. Styrelsens journalsystem er
ligeledes et lukket system, hvor oplysningerne kun er anvendelige
for Arbejdsskadestyrelsen og tilskadekomnes
bopælskommune.
Formålet med automatiske meddelelser om
oprettelse af sager er, at myndighederne efterfølgende mere
målrettet og på det rigtige tidspunkt i forløbet
kan indhente oplysninger hos hinanden til brug for
sagsbehandlingen. Dette sikrer kvaliteten i myndighedernes
sagsbehandling, og samtidig nedsættes sagsbehandlingstiden
til gavn for borgerne. En mere målrettet og hurtigere
sagsbehandling medfører, at borgeren får et bedre
overblik over forløbet. Det vil kunne medvirke til, at
borgeren hurtigere vender tilbage til arbejdsmarkedet.
2.10.2. Overvejelser
I forbindelse med udmøntningen af
adviseringsprojektet er der kommet et ønske fra kommunerne
om, at bestemmelsen udvides, så det også er muligt, at
Arbejdsskadestyrelsen kan advisere kommunerne, når styrelsen
skal indhente oplysninger (for eksempel lægeerklæring),
og kommunerne kan advisere Arbejdsskadestyrelsen, når de
indhenter oplysninger (for eksempel lægeerklæring).
Genbrug af lægelige oplysninger vil
give en række fordele. Ud over den økonomiske
besparelse giver det en tidsmæssig besparelse, idet
tilskadekomne kun skal undersøges en gang.
Tidligere undersøgelser har vist, at
Arbejdsskadestyrelsen ikke i samme udstrækning kan anvende
kommunernes erklæringer, da kommunerne i mindre grad
indhenter speciallægeerklæringer og i stedet anvender
lægeerklæringer, som ikke er brugbare for
Arbejdsskadestyrelsen. Imidlertid vil muligheden for kommunernes
genbrug af Arbejdsskadestyrelsens erklæringer have en gavnlig
effekt på sagsbehandlingstiden, idet kommunen ved brug af
Arbejdsskadestyrelsens erklæringer hurtigere kan afklare
tilskadekomnes sociale situation, end hvis kommunerne selv skal
indhente erklæring.
2.10.3. Lovforslagets
indhold
Regeringen ønsker fortsat at
støtte udviklingen i samarbejdet mellem kommunerne og
Arbejdsskadestyrelsen med henblik på at effektivisere
behandlingen af sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob,
førtidspension og arbejdsskade. Sagsbehandlingstiden vil i
disse sager kunne nedbringes til gavn for tilskadekomne og
samfundet.
Det foreslås, at den eksisterende
hjemmel til gensidig underretning i sager om arbejdsskade,
sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension,
når sagerne oprettes, udvides til også
at omfatte udveksling af oplysninger, når myndighederne
indhenter oplysninger, og når myndighederne
træffer afgørelse.
Forslaget er begrænset til
sagsoplysninger, som dokumenterer tilskadekomnes arbejdsevne,
herunder helbredsmæssige oplysninger med henblik på at
vurdere arbejdsevnen.
Der vil således ikke blive udvekslet
oplysninger om indhentelse af sagsoplysninger herudover eller om
andre afgørelser vedrørende de
pågældende.
Forslaget giver €" som den eksisterende
hjemmel €" alene hjemmel til, at der uden
tilskadekomnes/borgerens samtykke sendes meddelelse om, at
myndigheden vedrørende en bestemt person indhenter en
bestemt oplysning eller træffer afgørelse.
Det elektroniske advis gemmes kun hos
modtagermyndigheden, hvis denne myndighed allerede har oprettet en
af de nævnte sager. Det elektroniske advis vil således
kun blive gemt, hvis begge myndigheder har en relevant sag.
Udveksling af oplysning, når der
indhentes sagsoplysninger og træffes afgørelse, vil
på samme måde som den gældende hjemmel til at
udveksle oplysninger om oprettelse af sager ske under iagttagelse
af reglerne i lov om behandling af personoplysninger.
Forslaget giver ikke hjemmel til, at
Arbejdsskadestyrelsen og kommunen kan udveksle andre oplysninger
uden samtykke fra den, oplysningen vedrører.
Når det elektronisk advis modtages,
afgør modtagermyndigheden, om selve oplysningen er
nødvendig for behandlingen af sagen hos modtagermyndigheden,
og tager dermed stilling til, om selve oplysningen eller
afgørelsen skal indhentes.
Udveksling af selve sagsoplysningen (for
eksempel en lægeerklæring) eller afgørelsen,
når den foreligger, kræver fortsat samtykke fra den,
oplysningen vedrører.
Forslaget indebærer en tilsvarende
ændring af lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område.
Forslaget er i overensstemmelse med reglerne
i persondataloven.
Regeringens forslag udmøntes i
lovforslagets § 1, nr. 12, og § 2, nr. 1.
2.11. Indførelse af en
adgang for forsikringsselskaberne til oplysninger i
Indkomstregisteret
2.11.1. Gældende ret
Ved lov nr. 404 af 8. maj 2006 om
ændring af forskellige love (konsekvensændringer som
følge af lov om et indkomstregister) er der blandt andet
gennemført ændringer i arbejdsskadesikringsloven.
Lovændringen trådte i kraft den
1. juni 2006 og indebærer blandt andet, at der i
arbejdsskadesikringsloven er indsat en ny § 56a,
hvorefter Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring €" til brug
for administrationen af arbejdsskadesikringsloven €" kan
få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har
adgang til oplysninger, som er nødvendige til brug for
beregning og opkrævning af bidrag hos sikringspligtige
arbejdsgivere og udbetaling af ydelser til tilskadekomne. Der kan
herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger til
brug for kontrol af beskæftigelses- og indkomstoplysninger i
forbindelse hermed.
2.11.2. Overvejelser
De hensyn, som ligger til grund for at give
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring terminaladgang til data i
Indkomstregisteret, gælder tilsvarende for
arbejdsskadeforsikringsselskaberne.
Et arbejdsskadeforsikringsselskab skal
således vurdere og prisfastsætte den risiko, som den
enkelte arbejdsgiver repræsenterer, for så vidt
angår arbejdsulykker.
Det er derfor af betydning, at
arbejdsskadeforsikringsselskabet har så pålidelige
oplysninger om beskæftigelse som muligt med hensyn til antal
ansatte, hos forsikringstageren (arbejdsgiveren) og branche.
Et mere pålideligt datagrundlag vil
også være til fordel for forsikringstagerne
(arbejdsgiverne) på grund af det deraf følgende,
mindre behov for sikkerhedstillæg til præmien. Herved
sikres tillige, at arbejdsgiverne ikke betaler for høj
præmie til arbejdsulykkesforsikringen i forhold til deres
risiko.
Det er derfor af flere grunde
ønskeligt, at arbejdsskadeforsikringsselskaberne også
opnår terminaladgang til Indkomstregisteret.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
dækker risiciene ved erhvervssygdomme, medens
arbejdsskadeforsikringsselskaberne dækker risiciene ved
arbejdsulykker.
Der er ikke forhold, som begrunder, at det
oplysningsgrundlag, arbejdsulykkesforsikringen skal drives
på, skal være anderledes og ringere end det, som
gælder for erhvervssygdomssikringen.
Forsikring & Pension har anmodet om, at
også arbejdsskadeforsikringsselskaberne får adgang til
Indkomstregisteret.
2.11.3. Lovforslagets
indhold
Det foreslås at give
arbejdsskadeforsikringsselskaberne adgang til visse oplysninger i
Indkomstregisteret.
Der er ikke i forbindelse med
terminaladgangen til Indkomstregisteret tilsigtet nogen fravigelse
af reglerne i lov om behandling af personoplysninger.
Forsikringsselskaberne vil derfor alene få adgang til
oplysninger i Indkomstregisteret i det omfang, det efter en konkret
vurdering er nødvendigt og sagligt. Herunder skal adgangen
teknisk begrænses til de oplysninger, det er
nødvendigt for forsikringsselskaberne at få adgang
til.
Da adgangen kun omfatter oplysninger om
antallet af ansatte hos de arbejdsgivere, der allerede er kunder
hos det forsikringsselskab, der anmoder om oplysningerne, vurderes
adgangen til oplysningerne ikke at være i strid med
persondatalovens regler, herunder § 5 om saglighed og
proportionalitet.
Regeringens forslag udmøntes i
lovforslagets § 1, nr. 13.
3. Økonomiske
bemærkninger
Forslaget består af flere elementer.
Samlet set skønnes det, at forslagene fra
arbejdsskadeudvalget medfører en årlig
merudgift på 365,1 millioner kr. Det bemærkes at lov
nr. 1587 af 20. december 2006 (Gradvis forhøjelse af
folkepensions-alderen til 67 år. mv.) betyder, at
merudgifterne som følge af forslagene yderligere øges
med ca. 151,1 mio. kr. Det vil sige i alt 516,2 mio. kr.
I denne merudgift indgår tillige de
økonomiske konsekvenser af de øvrige ændringer
i lovforslaget, bortset fra de økonomiske konsekvenser af
forslagene, der følger op på anbefalingerne fra
AES-udvalget.
Der er ved beregningerne taget højde
for arbejdsskadereformens konsekvenser på grundlag af
Arbejdsskadestyrelsens vurdering af de økonomiske
konsekvenser af arbejdsskadereformen.
Ud over den årlige merudgift er der i
2007 en engangsudgift på 1,0 million kr. til udvikling af IT
hos Sundhedsstyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen.
Udgifterne fordeler sig med en merudgift
på 402,0 millioner kr. til de private arbejdsgivere, en
merudgift på 71,5 millioner kr. til kommunerne, en merudgift
på 21,8 millioner kr. til regionerne og en merudgift til
staten på 21,5 millioner kr.
Da de løbende erstatninger er
skattepligtige, vil flere af elementerne generere et øget
skatteprovenu. Desuden vil de løbende erstatninger
indgå i reguleringen af de offentlige ydelser. Det
skønnes, at det øgede skatteprovenu og mindreudgiften
til offentlige ydelser tilsammen vil blive ca. 40 millioner kr.,
når forslaget er fuldt indfaset (ca. 20 år).
Det skal understreges, at skønnene er
forbundet med betydelig usikkerhed.
Særligt vedrørende forslagene,
der følger op på anbefalingerne fra AES-udvalget
bemærkes:
Forslaget vedrørende reformering af
bidragsopkrævningen m.v. i Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdoms-sikring kan medføre en omfordeling af
udgifterne mellem de enkelte brancher, for så vidt
angår de udgifter, som vedrører
erhvervssygdomsområdet. Desuden vil overgangen til
»pay-as-you-go ordningen« på
erhvervs-sygdomsområdet betyde, at udgifterne for disse sager
vil blive forskudt over tid.
Det skønnes, at mindreudgiften i
begyndelsen vil være ca. 1,4 milliarder kr.
Mindreudgiften er størst i starten og vil gradvist
aftage under hensyntagen til væksten i
erstatningsudgiften for de omfattede
erhvervssygdomme.
3.1. Økonomiske
bemærkninger for det offentlige.
Det skønnes, at forslaget vil
medføre en årlig medudgift for det offentlige på
114,7 mio. kr. inkl. merudgiften som følge af krydseffekten
mellem forhøjelsen af folkepensionsalderen og ændring
af kapitaliseringsfaktorerne.
Forslagene som følge af AES-udvalget
betyder en mindreudgift det første år på ca. 399
mio. kr. Mindreudgiften aftager gradvis.
Desuden vil der det første år
være en merudgift på 1 mio. kr. til udvikling af IT hos
Sundhedsstyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen.
3.1.1. Justering af
principperne for fastsættelse af
kapitaliseringsfaktorerne
Principperne bag kapitaliseringsfaktorerne
ændres, så den tilskadekomne efter skat i
princippet får det samme udbetalt, uanset om vedkommende
modtager erstatningen som en kapitalerstatning eller som
en løbende ydelse. Kapitaliseringsfaktorerne inddrager
grundlagsrenten, dødelighed og beskatning af løbende
ydelse.
Beregningerne til brug for ændringerne
i kapitaliseringsfaktorerne er baseret på de
kapitalerstatninger/kapitaliseringer, der er truffet
afgørelser om i perioden 2000€"2006 omregnet til
reformniveau.
Det skønnes, at merudgifterne for det
offentlige ved at ændre principperne bag
kapitaliseringsfaktorerne er ca. 42,4 millioner kr., og at
overgangen til månedlige spring vil medføre
en besparelse på 10,4 millioner kr. Det vil sige en samlet
merudgift på 32,0 millioner kr.
Hertil kommer merudgift på 43,1 mio.
kr. som følge af krydseffekten mellem forhøjelsen af
folkepensionsalderen og ændring af
kapitaliseringsfaktorerne
3.1.2 Indførelse af
regler om udbetaling af løbende erstatning for tab af
erhvervsevne indtil der kan fastsættes en
kapitalerstatning
Der kompenseres i dag ikke for det tab af
erhvervsevne, tilskadekomne har haft i perioden før
afgørelsestidspunktet, når sagen sluttes med en
kapitalerstatning. Med forslaget bliver det muligt at tilkende
løbende erstatning i den periode, der går fra tabet af
erhvervsevne opstår, og til afgørelsestidspunktet. De
løbende erstatninger udbetales som et
skattepligtigt tilgodehavende.
Det skønnes, at det drejer sig om ca.
2.000 sager om året for offentlig og private, hvor den
tilskadekomne efter lovændringen vil få tilkendt en
løbende ydelse i en periode forud for kapitalerstatningen.
Det skønnes, at tilskadekomne i gennemsnit vil blive
tilkendt løbende ydelser for en periode på 13-14
måneder.
Det skønnes, at forslaget
medfører en merudgift på 18,0 millioner kr. for det
offentlige
Da løbende erstatning er
skattepligtig, vil den samlede (offentlige + private) merudgift
på de 51,4 millioner kr. generere et øget
skatteprovenu, og de løbende erstatninger indgår
ligeledes i reguleringen af de sociale ydelser. Det skønnes,
at skatteprovenuet og besparelsen på sociale ydelser vil
være ca. 20 millioner kr., når forslaget er fuldt
indfaset (ca. 10 år).
Beregningerne er baseret på
afgørelser truffet i perioden 2000-2005.
3.1.3 Justering af reglerne om
dispensation for anmeldefristen
Det skønnes, at ændringen af
reglerne for dispensation af for sent anmeldte skader vil
medføre, at der tilkendes erstatning i 200-250 flere sager
om året. Det skønnes, at det vil medføre en
merudgift på 21,0 millioner kr. for det offentlige.
Da en del af erstatningsudbetalingerne vil
blive tilkendt som løbende erstatninger, vil der genereres
et skatteprovenu. Desuden vil de løbende ydelser indgå
i reguleringen af de sociale ydelser og derfor medføre
en lille besparelse for de sociale ydelser. Det skønnes, at
skatteprovenuet og besparelsen tilsammen vil blive på 10
millioner kr., når forslaget er fuldt indfaset (ca. 20
år).
Ændringen af reglerne for dispensation
af for sent anmeldte gælder for arbejdsulykker indtrådt
og erhvervssygdomme anmeldt efter ikrafttrædelsen. Derfor vil
der være en indfasningsperiode på ca. 5 år for de
udgifter, der vedrører selvforsikrede. Beregningerne er
foretaget på baggrund af ulykker anmeldt i perioden
1999-2004.
3.1.4. Automatisk underretning
til Arbejdsskadestyrelsen af visse kræftformer
At Arbejdsskadestyrelsen skal underrettes om
anmeldelser af enhver arbejdsbetinget kræftlidelse
skønnes at medføre ca. 60 flere anerkendelser om
året.
Det skønnes, at ændringen
hovedsageligt vedrører private arbejdsgivere,
idet det er inden for disse brancher, at disse lidelser
anmeldes.
En del af erstatningsudgifterne vil blive
tilkendt som løbende erstatninger. Da de løbende
erstatninger er skattepligtige, vil det generere et øget
skatteprovenu. Det vil ligeledes betyde en mindre besparelse for de
sociale ydelser, da de løbende erstatninger indgår i
reguleringen af disse. Det skønnes, at det øgede
skatteprovenu og besparelsen på sociale ydelser tilsammen
udgør ca. 11 millioner kr., når det er fuldt indfaset
(ca. 20 år).
Det skønnes, at de administrative
omkostninger for Sundhedsstyrelsen beløber sig til 0,6
millioner kr. årligt samt en engangsudgift på 0,9
millioner kr. til udviklingsarbejde, herunder IT. Det forventes, at
beløbene finansieres via Arbejdsskadestyrelsen
administrationsbidrag. Arbejdsskadestyrelsen skal anvende ca.
100.000 kr. til udvikling af IT, så styrelsen kan modtage
oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen. Dertil kommer, at der skal
behandles ca. 70 sager mere om året.
3.1.5. Præciseringen af,
at forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring betaler alle udgifter til sagsoplysning i
konkrete sager, kan betyde, at enkelte udgifter, der hidtil har
været afholdt over Arbejdsskadestyrelsens drift, nu flyttes
til forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring. Det vurderes at få minimal
betydning.
3.1.6 Økonomiske
bemærkninger til forslagene fra AES-udvalget
En pay-as-you-go ordning vil i en
overgangsperiode være billigere for arbejdsgiverne end en
reservehensættelsesordning. For de tilskadekomne er der ingen
ændring i deres rettigheder eller i sikkerheden for deres
erstatninger.
Overgangen til pay-as-you-go skønnes
at medføre en besparelse for det offentlige i starten af
perioden på 0,4 milliarder kr. Besparelsen vil gradvist
aftage over en periode afhængig af udviklingen i
erstatningsudgifterne for de omfattede erhvervssygdomme.
Der er betydelig usikkerhed forbundet med
prognosen. Det har historisk været således, at blandt
andet flere højesteretsdomme, kendelser fra Ankestyrelsen og
store udsving i antal behandlede sager i Arbejdsskadestyrelsen har
medført tilsvarende store udsving i Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings erstatningsudgifter. Det er i sagens natur
ikke muligt at tage højde for sådanne forhold i
forbindelse med prognosen.
3.2. Administrative
konsekvenser for det offentlige.
Forslaget vedrørende nye
kapitaliseringsfaktorer medfører, at
Arbejdsskadestyrelsen hvert år i oktober måned
skal udarbejde nye kapitaliseringsfaktorer for det kommende
år.
Kommunerne skal underrettes i de sager, hvor
den tilskadekomne har modtaget en social ydelse for samme periode,
hvor der tilkendes en løbende erstatning forud for en
kapitalafgørelse. Det skyldes, at kommunen kan kræve
regres.
Den automatiske underretning om
arbejdsrelaterede kræftlidelser til Arbejdsskadestyrelsen
medfører et udviklingsarbejde for Sundhedsstyrelsen. Det
skønnes, at der i fremtiden skal anvendes ½
årsværk til denne opgave. Det skønnes, at
udviklingsarbejdet vil medføre en engangsudgift på 0,9
millioner kr., og at det årligt vil betyde merudgifter til
drift m.v. svarende til 0,6 millioner kr.
For Arbejdsskadestyrelsen betyder
ændringen, at der skal behandles ca. 70 sager mere om
året. Denne udgift dækkes af administrationsbidraget
for disse sager. Dertil kommer en engangsudgift på 100.000
kr. til dækning af IT-udvikling, så
Arbejdsskadestyrelsen kan modtage oplysningerne fra
Sundhedsstyrelsen.
3.3. Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet
Forslagene fra arbejdsskadeudvalget forventes
at medføre en merudgift for erhvervslivet på 402,0
millioner kr. (inkl. merudgiften til krydseffekten) Forslagene fra
AES-udvalget forventes at medføre en besparelse på 1
milliard kr., som gradvist aftrappes over en
årrække.
3.3.1. Justering af
principperne for fastsættelse af
kapitaliseringsfaktorerne
Forslaget om justering af principperne for
fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer og overgangen til
månedlige spring skønnes at medføre en
merudgift på 137,4 millioner kr. Årsagen til
merudgiften er, at de nye kapitaliseringsfaktorer omfordeler
erstatningen mellem de yngre og de ældre
tilskadekomne. De private arbejdsgivere har relativt flere af de
yngre ansatte, og erstatningsudgifterne til denne gruppe stiger,
mens erstatningsudgifterne til de ældre tilskadekomne
falder.
Hertil kommer en merudgift på 108,0
mio. kr. som følge af krydseffekten mellem
forhøjelsen af folkepensionsalderen og ændring af
kapitaliseringsfaktorerne.
3.3.2 Indførelse af
regler om udbetaling af løbende erstatning for tab af
erhvervsevne, indtil der fastsættes en
kapitalerstatning
Det skønnes, at forslaget om at
udbetale løbende erstatning, fra tabet af erhvervsevne
konstateres, til der træffes afgørelse om
kapitalafgørelser, vil medføre en merudgift på
33,4 millioner kr.
3.3.3 Justering af reglerne om
dispensation for anmeldefristen
Det skønnes, at ændring af
reglerne vedrørende dispensation for den 1-årige
anmeldefrist vil betyde en merudgift for erhvervslivet på ca.
46,6 millioner kr.
3.3.4. Automatisk underretning
af visse kræftformer
Det skønnes, at automatisk
underretning om alle de arbejdsrelaterede kræftanmeldelser
vil medføre, at der anerkendes ca. 60 sager yderligere om
året. Det vurderes at medføre en merudgift for
erhvervslivet på 76,6 millioner kr., da
kræftanmeldelserne hovedsageligt vil komme fra deres
brancher.
3.3.5. Hjemmel til
videregivelse af oplysninger fra konkrete skadesager til andre
myndigheder
Forslaget berører ikke tilskadekomnes
eller efterladtes ret til erstatning og
godtgørelse efter loven. Forslaget vil
derfor som udgangspunkt ikke have økonomiske
konsekvenser for arbejdsskadesikringsloven. I det omfang, forslaget
indebærer, at skader ikke anmeldes, vil der blive tale om en
mindre besparelse. Det er ikke muligt at opgøre denne
mindreudgift.
3.3.6 Indførelse af en
pay-as-you-go ordning
Der vil blive en lettelse for de private
arbejdsgivere på ca. 1 milliard kr., jf. de
økonomiske bemærkninger i en
overgangsperiode. Lettelsen vil gradvist aftage over en
årrække afhængig af udviklingen i
skadesudgifterne for de omfattede skader. Lettelsen vil være
størst i starten af overgangsperioden.
3.4. Administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget om at indføre en frivillig
belønningsordning for alle arbejdsgivere vil betyde minimale
administrative udgifter i forbindelse med indberetning til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Forsikringsselskabernes mulighed for at
få terminaladgang til oplysninger i Indkomstregisteret vil
medføre en administrativ lettelse for
forsikringsselskaberne.
Forslaget har ellers ingen administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget har været sendt til Erhvervs-
og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med
henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Centeret
vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser for erhvervslivet i et
omfang, der berettiger, at det bliver forelagt
virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel.
3.5. Samlede økonomiske
bemærkninger.
3.5.1. Justering af
principperne for fastsættelse af
kapitaliseringsfaktorerne
Principperne bag kapitaliseringsfaktorerne
ændres, så den tilskadekomne efter skat i
princippet får det samme udbetalt, uanset om vedkommende
modtager erstatningen som en kapitalerstatning eller som
en løbende ydelse. Kapitaliseringsfaktorerne inddrager
grundlagsrenten, dødelighed og beskatning af løbende
ydelse.
Det skønnes, at merudgifterne ved at
ændre principperne bag kapitaliseringsfaktorerne er ca.
224,3 millioner kr., og at overgangen til månedlige
spring vil medføre en besparelse på 54,8 millioner kr.
Det vil sige en samlet merudgift på 169,5 millioner kr.
Da ændringen af principperne bag
kapitaliseringsfaktorerne medfører en omfordeling
mellem yngre og ældre tilskadekomne, vil det betyde, at nogle
forsikringsselskaber vil opleve en merudgift, mens andre vil opleve
en besparelse. De forsikringsselskaber, som har relativt
mange ældre blandt modtagere af kapitalerstatning, vil
opleve et fald i deres udgifter, mens de forsikringsselskaber, som
har relativt mange yngre blandt modtagere af kapitalerstatning, vil
opleve en stigning i udgifterne. Det skønnes, at udgifterne
fordeler sig med en merudgift på 167,3 millioner kr. på
ulykkesområdet og en merudgift på 2,2 millioner kr.
på erhvervssygdomsområdet.
Lov nr. 1587 af 20. december 2006 om
forhøjelse af folkepensionsalderen med 2 år
indebærer, at ændringen af kapitaliseringsfaktorerne
koster yderligere 151,1 mio. kr. Årsagen til denne ekstra
udgift er de yderligere 2 år vil betyde en større
udgift for de yngre årgange, når grundlagsrenten er
lav.
Det skønnes, at ca. 42,5 mio. kr. kan
henføres til erhvervssygdomsområdet og 108,6 mio. kr.
til ulykkesområdet.
3.5.2 Indførelse af
regler om udbetaling af løbende erstatning for tab af
erhvervsevne indtil der kan fastsættes en
kapitalerstatning
Det skønnes, at forslaget
medfører en merudgift på 51,4 millioner kr.
Merudgifterne fordeler sig med 37 millioner kr. på
ulykkeområdet og 14,4 millioner kr. til
erhvervssygdomsområdet.
3.5.3 Justering af reglerne om
dispensation for anmeldefristen
Det skønnes, at det vil medføre
en merudgift på 67,6 millioner kr.
Da en del af erstatningsudbetalingerne vil
blive tilkendt som løbende erstatninger, vil der genereres
et skatteprovenu. Desuden vil de løbende ydelser indgå
i reguleringen af de sociale ydelser og derfor medføre
en lille besparelse for de sociale ydelser. Det skønnes, at
skatteprovenuet og besparelsen tilsammen vil blive på 10
millioner kr., når forslaget er fuldt indfaset (ca. 20
år).
3.5.4. Automatisk underretning
af visse kræftformer
At Arbejdsskadestyrelsen skal underrettes om
anmeldelser af enhver arbejdsbetinget kræftlidelse
skønnes at medføre ca. 60 flere anerkendelser om
året.
Det skønnes, at ændringen vil
medføre merudgifter på 77,2 millioner kr. Merudgiften
dækker udgifter til erstatning til den tilskadekomne,
behandlingsudgifter, erstatning til efterladte samt
administrative omkostninger. Det skønnes, at udgiften
hovedsageligt vedrører private arbejdsgivere,
idet det er inden for disse brancher, at disse lidelser
anmeldes.
En del af erstatningsudgifterne vil blive
tilkendt som løbende erstatninger. Da de løbende
erstatninger er skattepligtige, vil det generere et øget
skatteprovenu. Det vil ligeledes betyde en mindre besparelse for de
sociale ydelser, da de løbende erstatninger indgår i
reguleringen af disse. Det skønnes, at det øgede
skatteprovenu og besparelsen på sociale ydelser tilsammen
udgør ca. 11 millioner kr., når det er fuldt indfaset
(ca. 20 år).
3.5.5. Præciseringen af,
at forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring betaler alle udgifter til sagsoplysning i
konkrete sager, kan betyde, at enkelte udgifter, der hidtil har
været afholdt over Arbejdsskadestyrelsens drift, nu flyttes
til forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring. Det vurderes at få minimal
betydning.
3.5.6 Økonomiske
bemærkninger til forslagene fra AES-udvalget
Forslagene om ændrede branchegrupper
vil betyde en omfordeling af bidraget til erhvervssygdomme mellem
brancher.
De udbetalte erstatninger vil ikke blive
påvirket af en ændring i branchegrupperingen.
Arbejdsgivernes samlede bidrag vil således ikke blive
ændret.
Den ændrede branchegruppering er
kombineret med en ændret finansiering af
erhvervssygdomme for nye erhvervssygdomme anmeldt efter 1. januar
2008. Det foreslås, at erstatningen til nye anmeldelser
finansieres efter en pay-as-you-go ordning (en løbende
finansiering) i stedet for efter en
reservehensættelsesordning som efter de nuværende
regler.
I en reservehensættelsesordning
opkræver Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring via
bidraget midler til reserver til dækning af alle
forventede fremtidige udgifter på det tidspunkt, hvor
skaden anmeldes. I takt med, at sagerne afgøres i
Arbejdsskadestyrelsen og der tilkendes erstatning, nedskriver
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring reserven. For personer, som
tilkendes en løbende ydelse, foretager Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring en konkret hensættelse, når
Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt den løbende ydelse af et
beløb, svarende til den forventede fremtidige udbetaling.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring afvikler
hensættelserne for de løbende ydelser i takt med
udbetalingerne.
I en pay-as-you-go ordning opkræves
midler til finansiering af årets udbetaling af erstatning
m.v.
I en periode vil Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring således finansiere alle nye
erstatninger i sager om erhvervssygdomme anmeldt efter 1. januar
2008 af det opkrævede bidrag, medens gamle sager om
erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2008 vil blive
finansieret af de afsatte reserver.
Der vil således i en overgangsperiode
kun skulle finansieres udgifter til sager om nye erhvervssygdomme
anmeldt efter 1. januar 2008. Det forudsætter, at der er
afsat tilstrækkelige reserver til finansiering af
erstatninger vedrørende sager om erhvervssygdomme anmeldt
før 1. januar 2008.
En pay-as-you-go ordning vil således i
en overgangsperiode være billigere for arbejdsgiverne end en
reservehensættelsesordning. For de tilskadekomne er der ingen
ændring i deres rettigheder eller i sikkerheden for deres
erstatninger.
I forbindelse med arbejdet i
AES-udvalget har Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
udarbejdet en bidragsprognose for årene 2008 til 2010
på grundlag af de forudsætninger, som blev anvendt i
forbindelse med bidragsfastsættelsen for 2007. De
økonomiske beregninger er foretaget under henholdsvis en
»optimistisk« prognose med en 3 pct. vækst om
året i de udbetalte erstatninger, svarende til en stigning
på ca. 35 millioner kr. årligt, og en
»pessimistisk« prognose med en årlig
vækst i de udbetalte erstatninger på ca. 200 mio. kr.
årligt, svarende til den observerede stigning i enkelte
år i perioden 2001 til 2006. I den pessimistiske prognose
sættes endvidere indtægter af investeringsvirksomhed
til 0.
Gennemsnittet af de to prognoser viser en
besparelse for alle arbejdsgivere på 1,4 milliarder kr. i
starten af perioden, heraf 0,4 milliarder kr. for de offentlige
arbejdsgivere. Besparelsen vil gradvist aftage over en periode
afhængig af udviklingen i erstatningsudgifterne for de
omfattede erhvervssygdomme.
Der er betydelig usikkerhed forbundet med
prognosen. Det har historisk været således, at blandt
andet flere højesteretsdomme, kendelser fra Ankestyrelsen og
store udsving i antal behandlede sager i Arbejdsskadestyrelsen har
medført tilsvarende store udsving i Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings erstatningsudgifter. Det er i sagens natur
ikke muligt at tage højde for sådanne forhold i
forbindelse med prognosen.
Den samlede udgift til erstatningen i en
pay-as-you-go ordning falder på et senere tidspunkt end i en
reservehensættelsesordning. Hvis tilgangen af sager med
erstatning er konstant, vil den årlige udgift til
erstatningen være den samme i løbet af ca. 20
år. Hvis der er en permanent stigende udgift til
erstatningen, vil pay-as-you-go på grund af forsinkelsen
være billigere end reservehensættelsesordningen, og
omvendt hvis der er faldende erstatningsudgifter.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har
for udvalget præsenteret en sammenligning af den
nuværende ordning og en fuldt gennemført pay-as-you-go
ordning på grundlag af regnskabstal for perioden 2001 til
2005. Analysen viser, at udgiften til erstatningen i pay-as-you-go
ordningen i gennemsnit ligger på ca. 75 pct. af udgiften til
den nuværende ordning.
Reglen i forslaget til § 58b, stk. 3,
hvorefter der kan opkræves et særskilt tillæg til
bidraget til finansiering af nødstedte brancher, betyder en
omfordeling mellem brancherne. Der er i AES-udvalget
præsenteret en analyse af fiskerbranchen, som viser, at hvis
de overgennemsnitlige udgifter til fiskerne skal finansieres af
alle brancher, vil det i 2007 betyde et tillæg til bidraget
på 13 kr. pr. beskæftiget om året i en fuldt
indfaset pay-as-you-go ordning.
En belønningsordning vil blive givet
som en rabat på bidraget og finansieret ved en omfordeling
mellem arbejdsgiverne inden for de enkelte branchegrupper.
3.5. Miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
3.6. Administrative
konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
3.7. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
3.8. Ligestillingsvurdering
Erstatning for tab af erhvervsevne til
mænd og kvinder beregnes i dag ud fra de samme principper.
Det ændrer forslaget ikke ved.
De forskelle, som forslaget medfører,
skyldes allerede eksisterende skævheder mellem erstatninger
til mænd og kvinder. Skævheder, som skyldes forskelle i
beskæftigelsen for mænd og kvinder.
Kapitaliseringsfaktorerne er lidt
højere for kvinder end for mænd. Det ændrer
forslaget ikke ved.
Forskellen skyldes at faktorerne inddrager
dødelighedsforudsætningerne, og kvinder lever i
gennemsnit længere end mænd. Ændringer af
kapitaliseringsfaktorerne medfører en omfordeling af
erstatningerne mellem aldersgrupperne.
Overgangen til princippet om, at de
tilskadekomne efter skat skal have det samme udbetalt, uanset om de
får erstatningen udbetalt som et kapitalbeløb
eller en løbende ydelse, betyder, at de ældre
aldersgrupper får mindre kapitalerstatninger end i dag, men
de yngre aldersgrupper får mere i kapitalerstatning end i
dag. Det gælder både mænd og kvinder.
Kvinder udgør 38,1 procent af de for
sent anmeldte ulykker og 40,8 procent af alle anmeldte ulykker i
perioden 1999 til 2005.
Forslaget om ændringer af
dispensationsfristen for anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen
gælder for alle tilskadekomne.
Forslaget vedrørende bidrag til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring retter sig mod
bidragsyderne, det vil sige private og offentlige arbejdsgivere.
Forslaget vil medføre en omfordeling af bidragene mellem
brancherne og påvirker kun arbejdsgiverne. Forslaget vil ikke
påvirke udbetalingen af erstatningerne til de
tilskadekomne.
Skema 1: Nye kapitaliseringsfaktorer,
løbende ydelse forud for kapitalisering, lempelse af
dispensationsreglen ved for sen anmeldelse, underretning af visse
kræftformer - Samlede økonomiske konsekvenser €"
årlige merudgifter (millioner kr.) (PL 2007)
| Stat | Kommuner /regioner | Offentlig i alt | Private arbejdsgivere | Merudbetaling til de tilskadekomne |
Ændring af
kapitaliseringsfaktorerne | 14 | 61,2 | 75,2 | 245,4 | 320,6 |
- heraf som følge af
forhøjelsen af folkepensionsalderen | 8 | 35,1 | 43,1 | 108 | 151,1 |
Udbetaling af løbende ydelse
før kapitalerstatning | 3 | 15 | 18 | 33,4 | 51,4 |
Anmeldefristen | 3,9 | 17,1 | 21 | 46,6 | 67,6 |
Automatisk underrettelse af visse
kræftformer | 0,6 | 0 | 0,6 | 76,6 | 76,6 |
I alt | 21,5 | 93,3 | 114,8 | 402 | 516,2 |
Der er i skema 2 ikke taget højde for at
overgangen til Pay-as-you-go vil forskyde merudgifterne for
erhvervssygdommen.
Skema 2: Arbejdsskadeudvalget.
Merudgifternes udvikling for staten og kommunerne/regionerne
anslås som følger (millioner kr.)
(PL2007)
År | Staten | Kommuner/regioner | Offentlige i alt (ekskl. sociale
ydelser) | Offentlige i alt (inkl. sociale
ydelser) |
2007 | 7,8* | 26,4 | 34,2 | 32,9 |
2008 | 13,2 | 54,8 | 68,0 | 62,3 |
2009** | 21,4 | 91,8 | 113,2 | 99,8 |
2010 | 16,2 | 69,6 | 85,8 | 67,2 |
2011 | 16,6 | 71,7 | 88,3 | 66,6 |
* Inkl. 1 mio. kr. til udvikling af IT
** Fra 2009 og frem er ekstraudgifterne ved
ændring af kapitaliseringsfaktorerne som følge af
forhøjelsen af folkepensionsalderen indregnet.
Skema 3: Besparelse for offentlige og
private arbejdsgivere ved overgang til en pay-as-you-go ordning -
gennemsnit af 2 prognoser (millioner kr. ) (PL2007)
Mio. kr. 2007 PL | Privat | Offentlig | Total |
Stat | Regioner | Kommune | I alt |
2008 | 1000,0 | 108,5 | 66,3 | 224,2 | 399,0 | 1399,0 |
2009 | 944,0 | 107,3 | 64,7 | 220,0 | 392,0 | 1336,0 |
2010 | 997,0 | 113,7 | 67,9 | 232,4 | 414,0 | 1411,0 |
Skema 4: Lovforslagets samlede
konsekvenser i hovedtræk
| Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Afledt effekt på skatteprovenu
og sociale ydelser: 2007: 1,3 millioner kr. 2008: 5,7 millioner kr. 2009: 13,4 millioner kr. 2010: 18,6 millioner kr. 2011: 21,7 millioner kr. Overgang til
pay-as-you-go: Der vil i en overgangsperiode være
mindreudgifter startende med 0,4 milliarder kr., som gradvist
aftrappes, afhængigt af udviklingen i skadeudgifterne for de
omfattede erhvervssygdomme. | Arbejdsskadeudvalget
m.v. 2007: 34,2 mio. kr. 2008: 68,0 mio. kr. 2009: 69,6 mio. kr. 2010: 71,0 mio. kr. 2011: 71,6 mio. kr. Ekstraudgifter som følge af at
folkepensionsalderen forhøjes med 2 år. 2009: 43,6 mio. kr. 2010: 14,8 mio. kr. 2011: 16,8 mio. kr. |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | | Arbejdsskadestyrelsen skal hvert år
udarbejde nye kapitaliseringsfaktorer. Underretning om alle arbejdsrelaterede
kræfttilfælde. Der skønnes et
engangsbeløb på 1,0 millioner kr. samt en udgift til
årlig drift på 0,6 millioner kr. Udgiften finansieres
via Arbejdsskadestyrelsens drift og har betydning for en
forhøjelse af Arbejdsskadestyrelsens
administrationsbidrag Desuden skal der bruges flere
ressourcer til: €" Underretning af kommunerne i de sager,
hvori der tilkendes løbende ydelse før
kapitalerstatningen, idet de muligvis har regreskrav €" Videregivelse af oplysninger til andre
myndigheder, hvis skaden er indtrådt under udførelse
af sort arbejde eller der er tale om socialt bedrageri |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Overgang til
pay-as-you-go: Der vil i en overgangsperiode være
mindreudgifter startende med 1 milliard kr., som gradvist
aftrappes, afhængigt af udviklingen i skadesudgifterne for de
omfattende skader. | Arbejdsskadeudvalg m.v. 2007: 147,0 millioner kr. 2008: 294,1 millioner kr. 2009: 294,1 millioner kr. 2010: 294,1 millioner kr. 2011: 294,1 millioner kr. Ekstraudgifter som følge af at
folkepensionsalderen hæves: 2009: 109,1 mio. kr. 2010: 37,2 mio. kr. 2011: 42,0 mio. kr. |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Overgang til
pay-as-you-go: Der vil være en minimal
meradministration i forbindelse med indberetning til en ny
belønningsordning. |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | |
Administrative konsekvenser for borgerne | Ingen | |
Forholdet til EU-retten | Ingen | |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
§ 1
Til nr. 1
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at
justere betingelserne for at dispensere fra anmeldelsesfristen, jf.
forslaget til § 1, nr. 11.
Efter lovens § 12, stk. 2,
gælder en særlig formodning for
årsagssammenhæng mellem skaden og følgerne.
Denne formodningsregel gælder efter
Ankestyrelsens og Arbejdsskadestyrelsens praksis ikke ved
dispensation for anmeldelsesfristen.
Det foreslås i forbindelse med
justeringen af reglen om dispensation fra anmeldelsesfristen at
lovfæste denne praksis.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger punkt 2.2.
Til nr. 2
Forslaget er en konsekvens af, at lov om
offentlig sygesikring er ophævet og erstattet af
sundhedsloven.
Til nr. 3
Bestemmelsen afløser gældende
lovs § 17, stk. 7.
Bestemmelsen fastsætter i
overensstemmelse med gældende lov, at en løbende
erstatning udbetales månedligt forud, og at udbetalingen af
den løbende erstatning ophører, når
tilskadekomne når folkepensionsalderen.
Det foreslås i overensstemmelse med
gældende regler, at kapitaliseringsfaktoren ikke falder
yderligere, når der er 2 år, til tilskadekomne
når folkepensionsalderen. Gældende folkepensionsalder
er 65 år, og det indebærer, at kapitaliseringsfaktoren
ikke falder yderligere, når tilskadekomne fylder 63 år.
Som et element i velfærdsaftalen hæves
folkepensionsalderen, hvortil kommer, at folkepensionsalderen
indekseres.
Kapitaliseringsfaktoren vil som
foreslået af arbejdsskadeudvalget være variabel fra
år til år. Det indebærer, at der ikke kan
fastsættes en fast faktor svarende til gældende lov. I
stedet henvises til den faktor, der er fastsat efter reglerne i
§ 27 for en person, der er 2 år fra at nå
folkepensionsalderen. Denne faktor fastsættes
årligt.
Den gældende regel om, at
tilskadekomne, der har nået folkepensionsalderen på
tidspunktet for skaden har ret til erstatning svarende til
personer, der er 2 år eller mindre fra at nå
folkepensionsalderen, opretholdes.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger punkt 2.1.
Til nr. 4
Bestemmelserne er nye og erstatter
gældende lovs § 17, stk. 8. Bestemmelserne
udmønter anbefalinger fra arbejdsskadeudvalget.
Det foreslås i stk. 8 ,
at der kan udbetales en løbende erstatning for tab af
erhvervsevne forud for en afgørelse om erstatning, der
udbetales som et kapitalbeløb.
Udbetalingen starter på det tidspunkt,
hvor der er påvist et tab. Dog ikke fra et tidspunkt, der
ligger, før arbejdsskaden er anmeldt.
Det foreslås i stk. 9 ,
at reglerne i stk. 8 skal anvendes tilsvarende i sager, der
genoptages.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger punkt 2.1.
Til nr. 5
Forslaget er en konsekvens af, at
folkepensionsalderen er forhøjet ved lov nr. 1587 af 20.
december 2006.
Samtidig ændres bestemmelsen
således, at det er tilskadekomnes alder på
afgørelsestidspunktet, der er afgørende for, om
erstatningen skal udbetales som et kapitalbeløb.
Til nr. 6
Forslaget er en konsekvens af, at
folkepensionsalderen foreslås forhøjet ved lov nr.
1587 af 20. december 2006.
Til nr. 7
Det foreslås at justere bestemmelsen i
overensstemmelse med anbefalingerne fra arbejdsskadeudvalget.
Det præciseres samtidig, at faktorerne,
der skal anvendes ved omsætning af løbende erstatning
til kapitalbeløb, som hidtil fastsættes på
grundlag af aktuarmæssige principper.
De faktorer, der har betydning for
fastsættelse af kapitaliseringsfaktorerne, er:
€" Forudsætninger om
dødelighed.
€" Dødelighedsforudsætningerne
ajourføres til det aktuarmæssige beregningsgrundlag G
82, der er den seneste fælles branchestandard for
forsikringsselskaberne.
€" Renteniveauet. Optimalt
burde kapitaliseringsfaktorerne fastsættes ud fra det
fremtidige renteniveau. Dette er ikke muligt. I stedet anvendes
renteniveauet for en forudgående periode. Det foreslås
som mål for den effektive rente at anvende den gennemsnitlige
forrentning af en 30-årig realkreditobligation, baseret
på et 5-årigt gennemsnit. Det indebærer, at
grundlagsrenten bliver mere stabil, idet man udjævner
udsvingene årene imellem. Perioden er på den anden side
ikke så lang, at man mister tendensen. (Gennemsnittet i
perioden 2001-2005 er 5,63 pct. Renten er faldet gennem
perioden)
€" Regulering af den løbende
erstatning. Der foreslås et løbende
5-årigt gennemsnit for tilpasningsprocenten + 2.
Gennemsnittet er for perioden 2002-2006 på 2,84. Der er valgt
5 år, idet man derved får den seneste udvikling med,
men samtidig får udjævnet nogle af de udsving, der er i
de enkelte år.
€" Beskatningen af den
løbende erstatning. Der foreslås
gennemsnitlige skatteprocenter ved opgørelsen af den
løbende erstatning efter skat. Det betyder, at tilskadekomne
med en faktisk lavere skatteprocent ikke kompenseres 100 pct., og
tilskadekomne med en højere skatteprocent kompenseres med
mere end 100 pct. Det foreslås at anvende et gennemsnit
mellem skatteprocenten inkl. statslig bundskat og skatteprocenten
inkl. statslig bund- og mellemskat. Det medfører for 2006 en
skatteprocent på 41,8 pct. Erstatningen bliver beregnet
på baggrund af årslønnen.
Mellemskattegrænsen er 265.500 kr. i 2006.
€" Beskatningen af
kapitalindkomsten. Der foreslås en gennemsnitlig
skatteprocent bestående af kommune-, bund- og kirkeskat, som
skatteprocent ved beskatning af kapitalindkomst. Den gennemsnitlige
skatteprocent udgør 38,8 i 2006.
Beskæftigelsesministeriet har efter
høringsvarene og efter et ekstra møde med deltagerne
i Arbejdsskadeudvalget overvejet beskatningsprocenten af
kapitalindkomst og er af den opfattelse, at en gennemsnitlig
skatteprocent på 38,8 pct. (kommune-, amt-, (sundhedsbidrag),
bund- og kirkeskat) bedre afspejler indkomstforholdene for de
tilskadekomne.
Som et nyt element foreslås, at
kapitaliseringsfaktorerne nu fastsættes i spring af hele
år og måneder i overensstemmelse med
arbejdsskadeudvalgets anbefalinger.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger punkt 2.1.3.
Til nr. 8
Det foreslås at indføre en
automatisk underretning til Arbejdsskadestyrelsen af visse
arbejdsbetingede kræftformer, der er anmeldt til
Sundhedsstyrelsen.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, punkt 2.7.
Til nr. 9
Bestemmelsen præciserer gældende
lovs § 35, stk. 4.
Bestemmelsen foreslås formuleret
således, at det tydeligt fremgår, at
forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
skal betale alle faktiske udgifter til sagens behandling, der ikke
er omfattet af betalingen for Arbejdsskadestyrelsens og
Ankestyrelsens administration efter § 59.
Der henvises til punkt 2.8.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Ved behandlingen af skadesager efter
arbejdsskadesikringsloven støder Arbejdsskadestyrelsen
undertiden på sager, hvor man konstaterer sort eller illegalt
arbejde.
Efter arbejdsskadesikringsloven er skader
opstået under » sort arbejde « omfattet
af loven, idet loven dækker skader, der er opstået i et
ansættelsesforhold, uanset om dette er lønnet eller
ikke.
Ved fastsættelsen af erstatning for tab
af erhvervsevne og i sager, hvor tilskadekomne er afgået ved
døden, og hvor der derfor kan blive tale om erstatning for
tab af forsørger, får det imidlertid betydning, at det
pågældende arbejde er udført som sort eller
illegalt arbejde.
Det skyldes, at den årsløn, der
anvendes til beregningen af erstatningen, tager udgangspunkt i
tilskadekomnes dokumenterede indtjening i året forud for
skaden. Når Arbejdsskadestyrelsen skal fastsætte
årslønnen i disse sager, indhentes der således
oplysninger om tilskadekomnes indtjening i året forud for
skaden.
Det er i denne situation, at
Arbejdsskadestyrelsen ved behandlingen af skadesager undertiden kan
konstatere, at det pågældende arbejde ikke er legalt
arbejde, og at tilskadekomne samtidig med arbejdet har modtaget
sociale ydelser.
Det foreslås derfor at indføre
en ny bestemmelse i loven som § 35a, hvorefter
Arbejdsskadestyrelsen får adgang til at videregive
oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre
myndigheder til brug for pågældende myndigheds
kontrolopgaver, når man ved behandlingen af konkrete sager
konstaterer eller det med høj grad af sikkerhed må
antages, at der er tale om sort eller illegalt arbejde og misbrug
af sociale ydelser.
Der kan videregives oplysninger til told- og
skatteforvaltningen ved konstatering af sort arbejde og til
kommunen samt Arbejdsdirektoratet ved konstatering af misbrug af
sociale ydelser.
Der henvises til punkt 2.9.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Det foreslås som anbefalet af
arbejdsskadeudvalget at ændre betingelsen for at dispensere
fra den 1-årige anmeldelsesfrist. Denne frist gælder
for tilskadekomnes og efterladtes adgang til selv at anmelde
skader, der ikke er anmeldt af arbejdsgiver eller
læge/tandlæge.
Der henvises til punkt 2.2.3. i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Ved forslaget bliver det muligt at
dispensere, når der er dokumenteret en arbejdsskade og en
erstatningsberettigende følge af arbejdsskaden. Der skal som
hidtil være årsagsforbindelse (kausalitet) mellem
arbejdsskaden og den anmeldte erstatningsberettigende
følge.
De erstatningsberettigende følger
fremgår af lovens § 11, hvorefter der skal
være tale om et varigt mén, et tab af erhvervsevne
eller betaling af en udgift til sygebehandling eller
hjælpemiddel m.v. Afgår tilskadekomne ved døden,
skal efterladte være berettiget til overgangsbeløb,
erstatning for tab af forsørger eller særlig
godtgørelse.
Efter lovens § 12, stk. 2,
gælder en særlig formodning for
årsagssammenhæng mellem skaden og følgerne.
Denne formodningsregel gælder efter
Ankestyrelsens og Arbejdsskadestyrelsens praksis ikke ved
dispensation for anmeldelsesfristen.
Det foreslås samtidig at lovfæste
denne praksis.
Til nr. 12
Bestemmelsen er ny.
Det foreslås at udvide den
gældende hjemmel for Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne til
at udveksle oplysninger, når der oprettes
sager om arbejdsskade, sygedagpenge, revalidering, fleksjob og
førtidspension, til også at omfatte udveksling af
oplysninger, når myndighederne indhenter
oplysninger og træffer afgørelse i sagerne.
Der henvises til punkt 2.10.3. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Det foreslås, at give
Arbejdsskadeforsikringsselskaberne adgang til visse oplysninger i
Indkomstregisteret.
Forsikringsselskabernes opgaver på
ulykkesområdet svarer til de opgaver, Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring har på
erhvervssygdomsområdet.
Der henvises til punkt 2.11.3. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 14
Det præciseres i forslaget til
stk. 3 , at Finanstilsynet fortsat har hjemmel til at
fastsætte nærmere regler for beregningen af bidrag, der
eventuelt skal opkræves for at dække et underskud i
hensættelser for skader indtruffet før 1. januar
2008.
Derudover præciseres det €" i
overensstemmelse med AES-udvalgets anbefaling €" at over-
eller underskud kan udlignes over to år.
Da fremtidige bidrag ikke længere skal
anvendes til opbygning af hensættelser, og da puljen til
udligning af overskud og underskud indføres for at sikre
driften af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,
præciseres det i forslaget til stk. 4 , at
tilsynet ikke har hjemmel til at fastsætte beregningen for
disse.
Da Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
ikke længere skal hensætte reserver til sikring af de
fremtidige forpligtelser, udgår det hidtidige begreb
»sikringsmæssige risici«. I stedet
præciseres, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal
dække udgifterne til erstatning m.v.
Derudover præciseres det i bestemmelsen
€" i overensstemmelse med AES-udvalgets anbefaling €" at
over- eller underskud kan udlignes over to år.
Belønningsordningen, der
indføres ved forslaget til § 58c, foreslås
samtidig integreret i bidragsordningen.
Det foreslås, at
belønningsordningen indføres i form af en
bemyndigelse til direktøren for Arbejdsskadestyrelsen til at
fastsætte regler om ordningen.
Der henvises til punkt 2.5.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 15
Bestemmelserne udmønter anbefalinger
fra AES-udvalget.
Bestemmelsen indebærer, at
arbejdsgiverne inddeles i brancheundergrupper, der er
økonomisk selvbærende.
Brancheundergrupperne er grundlaget for den
nye bidragsordning.
Selv med de større branchegrupper kan
det ikke udelukkes, at der vil være brancher, der bliver
nødlidende. Det kan opstå, hvis der er store udgifter
til erstatning m.v. vedrørende tidligere anmeldte skader i
en branche med beskæftigelsesmæssig nedgang.
Det foreslås derfor i § 58b,
stk. 3, at give Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
hjemmel til årligt at opkræve et særligt
tillæg til bidraget til finansiering af udgifter til
erstatning m.v. i tidligere anmeldte skader i sådanne
brancher.
Der henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 16
Der foreslås en ændring af
kravene til indholdet af sikringsplanen som følge af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings overgang til en
pay-as-you-go ordning for bidragsbetaling for erhvervssygdomme, der
anmeldes efter 1. januar 2008.
Ved overgangen til en pay-as-you-go ordning
har AES-udvalget anbefalet, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, for at opbygge en pulje til udligning af
svingninger i ind- og udbetalinger, får hjemmel til at
opkræve et lidt større bidrag, end der er udgifter
til.
Puljen skal have en størrelse,
så der altid er tilstrækkelige midler til at udligne
uforudsete svingninger i forpligtelserne. Størrelsen af
puljen vil blive opgjort af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
i forbindelse med sikringsplanen. På baggrund af
arbejdsskadeudvalgets anbefaling foreslås indført krav
om, at sikringsplanen skal indeholde regler for fastsættelsen
af puljen.
Puljen indføres som et supplement til
bidragene i pay-as-you-go ordningen. Finanstilsynets
reaktionsmuligheder vedrørende puljen skal derfor svare til
tilsynets reaktionsmuligheder vedrørende bidrag. Hvis
Finanstilsynet finder, at kravene til opbygning af puljen ikke er
overholdt, afgiver tilsynet efter at have forhandlet med
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indberetning herom til
beskæftigelsesministeren.
Det betyder, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring fortsat skal opgøre
hensættelser for erhvervssygdomme anmeldt før 1.
januar 2008. Det foreslås derfor i forslaget til
§ 63 a, stk. 3, nr. 2, at opgørelsen af de
samlede hensættelser deles op.
For skader før 1. januar 2008:
I nr. 2 a) stilles krav om en
opgørelse af anden erstatningshensættelse.
I nr. 2 b) stilles krav om en
opgørelse af hensættelser til kapitalerstatninger.
Baggrunden for dette er, at det giver
bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring en mulighed
for at vurdere hensættelsesforløbet på de to
former for erstatning.
Anden erstatningshensættelse vil i
løbet af en kortere periode nærme sig nul. Dette kan
forklares med, at der er tale om hensættelser til sager om
erhvervssygdomme, som er under behandling i Arbejdsskadestyrelsen.
Da der ikke kommer nye erhvervssygdomme ind efter den gamle
ordning, vil disse hensættelser blive mindre i takt med, at
Arbejdsskadestyrelsens behandling af sagerne afsluttes. Efter en
periode vil de samlede hensættelser således stort set
kun bestå af hensættelser til løbende
ydelser.
Endelig stilles der i nr. 2 c) krav om, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fortsat skal opgøre
hensættelser for erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. januar
2008 eller senere. Midlerne skal ikke afsættes i regnskabet,
men opgørelsen skal bidrage til bestyrelsens vurdering af,
hvor stor en del af bidragsindbetalingen, der skubbes ud i
fremtiden ved en pay-as-you-go ordning. Dette vil blive
præciseret i bekendtgørelse om årsregnskab for
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Samlet stilles der således i
lovforslaget et krav om, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings sikringsplan fortsat skal indeholde regler
for opgørelse af hensættelser for alle
erhvervssygdomme. Dermed kan Finanstilsynet fortsat vurdere metoden
for opgørelse af hensættelser i Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
Der henvises til punkt 2.4.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 17, 19 og 20
Der foreslås en præcisering af,
at midler svarende til hensættelser for erhvervssygdomme, der
er anmeldt før den 1. januar 2008, fortsat skal investeres
efter de gældende regler.
Til nr. 18
Som en ny bestemmelse foreslås
investeringsregler for bidrag opkrævet efter pay-as-you-go
ordningen samt midler i reservefonden.
Det foreslås, at bestyrelsen skal
tilstræbe at forvalte ordningens midler til størst
mulig gavn for ordningen. Det foreslås konkretiseret, at
dette indebærer, at bestyrelsen ved placeringen af midler
skal tilstræbe en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af
midlernes realværdi samt højest mulig forrentning.
Forslaget understreger vigtigheden af, at
bidrag opkrævet efter pay-as-you-go ordningen samt midlerne i
reservefonden er placeret i likvide aktiver, så disse €"
når nødvendigt €" kan realiseres med kort varsel.
Disse bidrag samt midlerne i reservefonden omfattes derfor ikke af
placerings- og spredningsreglerne i §§ 69-70 b.
Til nr. 21
Der foreslås en præcisering af,
at Finanstilsynet kun sender én beretning til
beskæftigelsesministeren årligt.
Der henvises til punkt 2.4.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 22
Bestemmelsen foreslås ophævet i
konsekvens af, at personkredsen nu alle er folkepensionister og
ikke kan få tilkendt en løbende erstatning for tab af
erhvervsevne. Der er herefter ikke behov for en særlig faktor
til fastsættelse af kapitalerstatning.
§ 2
Til nr. 1
Forslaget er en konsekvens af forslaget i
§ 1, nr. 12.
Der henvises til punkt 2.10.3. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
§ 3
Ændringerne i forslagets § 1, nr.
3, 4, 5 og 6, der vedrører §§ 17 og 27 i
arbejdsskadesikringsloven, nødvendiggør, at § 4,
nr. 1, 2, 4 og 5 i lov nr. 1587 af 20. december 2006 om
ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og
forskellige andre love (Ændringer som følge af gradvis
forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen
m.v.) må ophæves.
De ændringer, der er gennemført
ved § 4, nr. 1, 2, 4 og 5 i lov 1587 af 20. december 2006, som
skulle træde i kraft den 1. juli 2009, er nu indarbejdet i
det aktuelle lovforslag, hvor det som følge af
Arbejdsskadeudvalgets forslag har været nødvendigt at
ændre de samme bestemmelser.
§ 4
Det foreslås, at forslaget træder
i kraft den 1. juli 2007. For så vidt angår de nye
regler om arbejdsgivernes betaling af bidrag til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, foreslås det, at forslaget
træder i kraft den 1. januar 2008.
Det foreslås videre, at loven for
så vidt angår de bestemmelser, der indføres pr.
1. juli 2007, får virkning for nye sager, det vil sige sager
om arbejdsulykker, der indtræder den 1. juli 2007 eller
senere, og sager om erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. juli 2007
eller senere.
Afgrænsningen af, hvilke sager loven
skal anvendes på, har især betydning for så vidt
angår de nye kapitaliseringsfaktorer og reglerne om
dispensation fra anmeldelsesfristen. De beregninger, der er
foretaget i udvalget, omfatter alene nye sager, hvilket svarer til
den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse.
Den foreslåede
ikrafttrædelsesbestemmelse indebærer, at der skal
fastsættes kapitaliseringsfaktorer for perioden 1. juli 2007
til 31. december 2007. Det foreslås, at direktøren for
Arbejdsskadestyrelsen fastsætter disse
kapitaliseringsfaktorer inden 1. juli 2007.
Kapitaliseringsfaktorerne fra 1. januar 2008 fastsættes i
overensstemmelse med den foreslåede regel i forslagets
§ 1, nr. 7.
Ændringerne med hensyn til den nye
bidragsordning i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
foreslås at træde i kraft den 1. januar 2008.
Det indebærer, at udgifter til
erstatning og godtgørelse samt administration m.v. i sager
om erhvervssygdomme, der anmeldes inden 1. januar 2008, finansieres
efter gældende regler. Der opretholdes en bestemmelse i
forslaget til § 58, stk. 3 (forslaget til
§ 1, nr. 14), der giver mulighed for, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring også efter 1. januar 2008 kan
opkræve bidrag fra arbejdsgiverne til finansiering af
udgifter i disse sager. Denne adgang kan blive aktuel for så
vidt angår sager, der genoptages efter 1. januar 2008, i
forbindelse med lovændringer eller ændringer af
retspraksis eller administrativ praksis.
Det foreslås i overensstemmelse med
AES-udvalgets anbefalinger at minimere arbejdsgiverens bidrag til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i forbindelse med
overgangen til den nye ordning, således at bidraget pr. ansat
fra 2007 til 2008 højst kan stige med 25 pct. Der er tale om
et beskedent problem. Langt de fleste arbejdsgivere vil opleve en
besparelse ved overgangen til pay-as-you-go ordningen.
§ 5
Bestemmelsen svarer til gældende lovs
§ 89.
Lovforslagets elementer om nye
kapitaliseringsfaktorer og ændrede regler for dispensation
for anmeldelsesfristen m.v. indebærer øgede udgifter
for arbejdsgiverne i form af bidrag til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring og præmie til
forsikringsselskaberne.
Det foreslås derfor at præcisere,
at gældende lovs § 89 også gælder for
de øgede udgifter, der er en følge af loven. Efter
§ 89 kan en sikringspligtig arbejdsgiver ikke opsige en
forsikring på grund af en forhøjelse af præmien,
som alene er begrundet i en forøgelse af udgifter, der er en
følge af lovforslaget.
Da lovforslaget indebærer, at
udgifterne også i kommende år kan stige, vil
bestemmelsen indebære, at arbejdsgiverne ikke kan opsige
forsikringen på grund af præmiestigninger, der
opstår ud i fremtiden, herunder i forbindelse med
genoptagelser af tidligere afgjorte sager.
Det er forsikringsselskabet, der skal
godtgøre, at en forøgelse af udgifterne alene er en
følge af lovforslaget.
§ 6
Bestemmelsen svarer til gældende lovs
§ 90.
Det bemærkes, at bestemmelsen ikke
forhindrer Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i at anvende den
brancheopdeling, der er en følge af forslaget i § 1,
nr. 15.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | I lov om arbejdsskadesikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006, som ændret
ved § 4 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 1 i lov nr. 1538
af 20. december 2006, § 2 i lov nr. 1545 af 20. december 2006
og § 4 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 12. Erstatning og
godtgørelse efter §§ 15-18 fastsættes
på grundlag af arbejdsskadens følger. Erstatning og
godtgørelse kan nedsættes eller efter
omstændighederne bortfalde, hvis tilskadekomnes aktuelle
lægelige eller sociale situation ikke udelukkende kan
henføres til arbejdsskaden. | | |
Stk. 2. Et påvist tab af
erhvervsevne, et varigt mén eller en persons død
anses for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre
overvejende sandsynlighed taler herimod. | | 1. I § 12, stk. 2 ,
indsættes efter »herimod«: », eller andet
er fastsat i denne lov«. |
| | |
§ 15. Under sagens
behandling kan udgifter til sygebehandling eller
optræning betales, hvis det er nødvendigt
for at opnå bedst mulig helbredelse, når
udgifterne ikke kan afholdes efter lov om offentlig
sygesikring eller som led i behandlingen på offentligt
sygehus. Optræningen skal foretages som efterbehandling
under lægelig kontrol i umiddelbar tilknytning til
sygebehandlingen. | | 2. I § 15, stk. 1,
1.pkt. , ændres »lov om offentlig
sygesikring« til: »sundhedsloven«. |
Stk. 2. € | | |
| | |
§ 17. € | | 3.§ 17, stk. 7 ,
affattes således: |
Stk. 7. Den årlige ydelse udbetales
med 1/12 månedligt forud og løber fra det tidspunkt,
hvor der er påvist et tab af erhvervsevne, dog ikke fra et
tidspunkt, der ligger før arbejdsskaden er anmeldt. Er
tilskadekomne på tidspunktet for arbejdsskaden fyldt 63
år, udbetales erstatningen efter reglerne i § 27 som et
kapitalbeløb på 2 gange den årlige
løbende erstatning, jf. stk. 6. | | » Stk. 7 . Den årlige
erstatning udbetales med 1/12 månedligt forud. Erstatningen
løber fra det tidspunkt, hvor der er påvist et tab af
erhvervsevne, dog ikke fra et tidspunkt, der ligger, før
arbejdsskaden er anmeldt. Udbetaling af løbende erstatning
ophører med udgangen af den måned, hvor tilskadekomne
når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. Er
tilskadekomne på tidspunktet for afgørelsen 2 år
eller mindre fra at nå folkepensionsalderen, udbetales
erstatningen efter reglerne i § 27 som et
kapitalbeløb med den faktor, der er fastsat for en person,
der er 2 år fra at nå folkepensionsalderen, ganget med
den årlige løbende erstatning. Det samme gælder
tilskadekomne, der har nået folkepensionsalderen.« |
| | |
| | 4.§ 17, stk. 8,
ophæves, og i stedet indsættes: |
Stk. 8. For tilskadekomne født den
1. juli 1939 eller senere, ophører den løbende
erstatning efter stk. 7 med udgangen af den måned, hvor
modtageren fylder 65 år. | | » Stk. 8 . Udbetales
erstatningen som et kapitalbeløb efter reglerne i
§ 27, stk. 1, 1. pkt., har tilskadekomne ret til en
løbende erstatning fra det tidspunkt, hvor der er
påvist et tab af erhvervsevne, dog ikke fra et tidspunkt, der
ligger før arbejdsskaden er anmeldt, og frem til tidspunktet
for omsætningen af erstatningen. |
| | Stk. 9. Reglerne i stk. 7 og 8
anvendes tilsvarende i sager, der genoptages efter
§§ 41 og 42. Der udbetales i disse sager ikke
erstatning fra et tidspunkt, der ligger før anmodningen om
genoptagelse, eller før Arbejdsskadestyrelsen har genoptaget
sagen, jf. § 42.« |
| | |
| | 5.§ 27, stk. 1, 2.
pkt ., ophæves, og i stedet indsættes: |
§ 27. Løbende
årlig erstatning tilkendt efter § 17 for tab af
erhvervsevne på mindre end 50 pct. skal normalt og uden den
erstatningsberettigedes samtykke omsættes til et
kapitalbeløb. Erstatning for tab af erhvervsevne, der er
tilkendt til personer, der er fyldt 63 år på
skadetidspunktet efter § 17, stk. 7, 2. pkt., udbetales altid
som et kapitalbeløb. Erstatning kan ikke omsættes til
kapitalbeløb, når der er truffet midlertidig
afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter §
17, stk. 3 og § 17 a, stk. 3. | | »Erstatning for tab af erhvervsevne udbetales
som et kapitalbeløb, når den tilkendes personer, der
på afgørelsestidspunktet er 2 år eller derunder
fra at nå folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.
Det samme gælder tilskadekomne, der har nået
folkepensionsalderen.« |
| | |
| | 6.§ 27, stk. 2, 2.
pkt ., affattes således: |
Stk. 2. Ved løbende årlig
erstatning tilkendt for tab af erhvervsevne på 50 pct. og
derover omsættes den del af erstatningen, der svarer til et
tab af erhvervsevne på op til 50 pct., til
kapitalbeløb, når den erstatningsberettigede har
anmodet herom. En tilkendt løbende erstatning kan ikke
omsættes til et kapitalbeløb, når modtageren er
fyldt 63 år. | | »En tilkendt løbende erstatning kan
ikke omsættes til et kapitalbeløb, når
modtageren er 2 år eller mindre fra at nå
folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.« |
Stk. 3. € | | |
| | 7.§ 27, stk. 4 ,
affattes således: |
Stk. 4. Omsætning af løbende
ydelse til kapitalbeløb finder sted på grundlag af
ydelsens størrelse på omsætningstidspunktet, der
er det tidspunkt, hvor kapitalbeløbet kan udbetales.
Omsætning af erstatning har alene virkning for fremtiden.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling
fra Arbejdsskadestyrelsen de nærmere regler for
omsætning af den løbende ydelse til
kapitalbeløb. | | » Stk. 4 . Omsætning af
løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted på
grundlag af ydelsens størrelse på
omsætningstidspunktet. Omsætningstidspunktet er det
tidspunkt, hvor kapitalbeløbet kan udbetales.
Omsætning af erstatning har alene virkning for fremtiden.
Faktorerne for omsætning af løbende erstatning til
kapitalbeløb fastsættes på grundlag af
aktuarmæssige principper i spring af hele år og
måneder. Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen
fastsætter årligt inden udgangen af oktober måned
de nærmere regler for omsætning af løbende
erstatning til kapitalbeløb, der tilkendes og beregnes i det
følgende år.« |
Stk. 5. € | | |
| | 8. I § 34 indsættes
som stk. 2 : |
§ 34.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at
læger og tandlæger skal anmelde såvel klare som
formodede tilfælde af erhvervssygdomme, som de
pågældende gennem deres erhverv bliver bekendt med, til
Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet. | | » Stk. 2 .
Arbejdsskadestyrelsen skal underrettes af Sundhedsstyrelsen om
anmeldelser af særlige kræftdiagnoser, hvor sygdommen
må formodes at være erhvervsbetinget kræft.
Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler
om underretningen, herunder om hvilke diagnoser der er omfattet af
underretningen. Det kan ved disse bestemmelser fastsættes, at
underretningen kan ske elektronisk og uden samtykke fra den, som
underretningen vedrører.« |
| | |
§ 35. ... | | 9.§ 35, stk. 4 ,
affattes således: |
Stk. 4. Forsikringsselskabet og
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring afholder udgifterne til
lægeerklæringer, herunder
speciallægeerklæringer og obduktionserklæringer,
og til udtalelser og dokumentationer i øvrigt, herunder til
nødvendige revisionsopgørelser. | | » Stk. 4 .
Forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
betaler alle udgifter til sagsoplysning i konkrete
sager.« |
| | 10. Efter § 35
indsættes: |
| | » § 35 a.
Arbejdsskadestyrelsen kan videregive nødvendige oplysninger
om enkeltpersoners rent private forhold til Arbejdsdirektoratet,
pågældende skatteforvaltning og pågældende
kommune, hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der
sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser
eller beskatning af indkomst.« |
| | |
| | 11.§ 36, stk. 1, 3.
pkt. , ophæves og i stedet indsættes: |
§ 36. Er anmeldelse
ikke indsendt rettidigt, kan krav om erstatning efter loven dog
rejses af tilskadekomne eller de efterladte inden for en frist af 1
år fra arbejdsskadens indtræden. For erhvervssygdomme,
jf. § 7, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor tilskadekomne
eller de efterladte har fået kendskab til, at sygdommen
må antages at være erhvervsbetinget. Når der er
særlig grund dertil, kan der ses bort fra fristen. | | »Der ses bort fra fristen, når det er
dokumenteret, at tilskadekomne har været udsat for en
arbejdsskade, jf. § 5, og tilskadekomne eller efterladte
har ret til erstatning m.v., jf. § 11, som følge
af arbejdsskaden. § 12, stk. 2, finder ikke
anvendelse ved vurderingen af årsagssammenhængen efter
denne bestemmelse.« |
Stk. 2. € | | |
| | |
§
37. € | | 12. I § 37, stk. 3 ,
indsættes efter 1. pkt.: |
Stk. 3. Til brug for behandling af sager
efter lov om arbejdsskadesikring og opfølgning af sager
efter § 8 i lov om sygedagpenge kan Arbejdsskadestyrelsen og
kommuner udveksle oplysninger om oprettelse af arbejdsskadesager og
sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og
førtidspension. Udvekslingen kan ske automatisk og uden
borgerens samtykke. | | »Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne kan i
arbejdsskadesager og i sager om sygedagpenge, revalidering,
fleksjob og førtidspension tillige udveksle oplysninger om
indhentelse af sagsoplysninger, som dokumenterer arbejdsevnen, og
udveksle oplysninger om, at der er truffet afgørelse om
arbejdsevnen.« |
Stk. 4. € | | |
| | 13. Efter § 52
indsættes: |
| | » § 52 a.
Forsikringsselskabet kan få adgang til de oplysninger om
branche og antal beskæftigede i indkomstregisteret, jf. lov
om et indkomstregister § 7, der er nødvendige til brug
for beregning og opkrævning af præmie hos
sikringspligtige arbejdsgivere.« |
| | |
§ 58. € | | 14.§ 58, stk. 3 ,
ophæves, og i stedet indsættes: |
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring er forpligtet til at fastsætte
bidragene således, at der ud over, hvad der er
nødvendigt til dækning af de sikringsmæssige
risici efter loven, kun opkræves, hvad der er
nødvendigt til en forsvarlig administration. Finanstilsynet
kan fastsætte nærmere regler for denne beregning. | | » Stk. 3. Bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er forpligtet til at
fastsætte bidragene til dækning af et eventuelt
underskud på hensættelser for erhvervssygdomme anmeldt
før 1. januar 2008 og pludselige løfteskader, jf.
§ 85 a, stk. 2, således at der ud over, hvad
der er nødvendigt til dækning af de
sikringsmæssige risici efter loven, kun opkræves, hvad
der er nødvendigt til en forsvarlig administration.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har mulighed for at udligne
eventuelle over- eller underskud over to år. Finanstilsynet
kan fastsætte nærmere regler for denne beregning. |
Stk. 4. Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring opkræver endelig som en del af
bidraget afgifter m.v., i det omfang dette er fastsat i denne lov
eller i anden lovgivning. | | Stk. 4. Bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er forpligtet til at
fastsætte bidragene til erhvervssygdomme, der er anmeldt den
1. januar 2008 eller senere, således at der ud over, hvad der
er nødvendigt til dækning af udgifterne efter denne
lov, herunder § 58c, kun opkræves, hvad der er
nødvendigt til en forsvarlig administration.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har mulighed for at udligne
eventuelle over- eller underskud over to år.« |
| | Stk. 4 bliver herefter stk. 5. |
| | |
| | 15. Efter § 58
indsættes: |
| | » § 58 a.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henfører alle
arbejdsgivere til en brancheundergruppe, jf. stk. 2, med
udgangspunkt i følgende hovedbranchegrupper: |
| | 1) Landbrug, fiskeri og råstofudvinding |
| | 2) Industri |
| | 3) Energi og vandforsyning |
| | 4) Bygge og anlæg |
| | 5) Handel, hotel og restauration |
| | 6) Transport, post og tele |
| | 7) Finansiering og forretningsservice |
| | 8) Offentlige og personlige tjenester. |
| | Stk. 2. Direktøren for
Arbejdsskadestyrelsen fastsætter efter indstilling fra
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
undergrupper til grupperingen efter stk. 1. |
| | Stk. 3. Bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikringsforsikring kan i
bidragsberegningen henføre arbejdsgivere til en anden
branchegruppering, jf. stk. 1, hvis arbejdsgiverens branchekode
ikke svarer til den reelle erhvervssygdomsrisiko. |
| | |
| | § 58 b.
Brancheundergrupperne, jf. § 58a, er økonomisk
selvbærende grupper, der finansierer udgifter til erstatning
og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte ved
erhvervssygdomme samt udgifter til administration. |
| | Stk. 2. Til brancheundergrupperne
knyttes en pulje til udligning af overskud og underskud. Puljen
skal være tilstrækkelig til at eliminere uforudsete
udsving i de årlige bidrag. Ændringer i puljen udlignes
i bidragsopkrævningen hos arbejdsgiveren i
brancheundergruppen over de følgende 2 bidragsår. |
| | Stk. 3. Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring kan årligt opkræve et
særskilt tillæg til bidraget efter § 58 til
finansiering af udgifter til erstatning og godtgørelse til
tilskadekomne og efterladte samt administration vedrørende
brancher med beskæftigelsesmæssig nedgang og store
udgifter til erstatning og godtgørelse vedrørende
tidligere anmeldte erhvervssygdomme. Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring fastsætter regler herom. |
| | |
| | § 58 c.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan give arbejdsgiverne
rabat på bidraget efter § 58. Rabatten er baseret
på den enkelte virksomheds indsats for
arbejdsmiljøet. |
| | Stk. 2. Direktøren for
Arbejdsskadestyrelsen fastsætter efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring regler om rabat på
bidrag.« |
| | |
§
63a. € | | 16.§ 63 a, stk. 3 ,
affattes således: |
Stk. 3. Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring skal udarbejde en sikringsplan.
Sikringsplanen skal anmeldes til Finanstilsynet senest samtidig
med, at sikringsplanen tages i anvendelse. Det samme gælder
enhver efterfølgende ændring i sikringsplanen.
Sikringsplanen opdeles i | | »Stk. 3. Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring skal udarbejde en sikringsplan.
Sikringsplanen skal anmeldes til Finanstilsynet senest samtidig
med, at sikringsplanen tages i anvendelse. Det samme gælder
enhver efterfølgende ændring i sikringsplanen.
Sikringsplanen opdeles i |
1) en tarifplan, der indeholder en beskrivelse af
bidragsprovenuets fastlæggelse og brancheinddelingen, og | | 1) en tarifplan, der indeholder en beskrivelse af
bidragsprovenuets fastlæggelse og brancheinddelingen,
herunder regler for fastsættelse af puljen til udligning af
overskud og underskud, og |
2) en hensættelsesplan, der beskriver
reglerne for opgørelse af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings forpligtelser. | | 2) en hensættelsesplan, der beskriver
reglerne for opgørelse af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings forpligtelser og indeholder regler for
opgørelse af |
| | a) hensættelser for løbende ydelser
for erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar 2008, og
pludselige løfteskader, jf. § 85a,
stk. 2, |
| | b) anden erstatningshensættelse for
erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar 2008, og
pludselige løfteskader, jf. § 85 a, stk. 2,
og |
| | c) hensættelser for erhvervssygdomme, der
anmeldes den 1. januar 2008 eller senere.« |
Stk. 4. € | | |
| | |
§ 68.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal til enhver tid have
aktiver omfattet af § 69 til en samlet værdi, der mindst
modsvarer størrelsen af de samlede hensættelser. Det
påhviler ledelsen at sikre, at disse aktiver inden for de
begrænsninger, der er fastlagt i §§ 69- 70 a, er
udvalgt således, at de i forhold til arten af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forpligtelser med hensyn
til sikkerhed, afkast og likviditet er af en sådan art og
sammensætning, at de er egnede til at fyldestgøre de
sikrede, herunder at der ikke foreligger en uforholdsmæssig
stor afhængighed af en bestemt kategori af aktiver, et
bestemt investeringsmarked eller en bestemt investering. Ved
midlernes placering skal der tilstræbes en betryggende
sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt
højest mulig forrentning. | | 17. I § 68, stk. 1, 1.
pkt ., indsættes efter
»hensættelser«: »for erhvervssygdomme
anmeldt før 1. januar 2008 og pludselige løfteskader,
jf. § 85 a, stk. 2, «. |
Stk. 2. € | | |
| | 18. Efter § 68
indsættes: |
| | » § 68 a.
Det påhviler ledelsen at sikre, at aktiver, der ikke er
omfattet af § 68, er udvalgt således, at de i
forhold til arten af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings
forpligtelser med hensyn til sikkerhed, afkast og likviditet er af
en sådan art og sammensætning, at de er egnede til at
fyldestgøre de sikrede, herunder at der ikke foreligger en
uforholdsmæssig stor afhængighed af en bestemt kategori
af aktiver, et bestemt investeringsmarked eller en bestemt
investering. Ved midlernes placering skal der tilstræbes en
betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes
realværdi samt højest mulig forrentning.« |
| | |
§ 69.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings midler skal være
anbragt i følgende kategorier af aktiver: | | 19. I § 69, stk. 1, og
§ 69a, stk. 1 og
2 , indsættes efter »midler«:
»svarende til størrelsen af hensættelserne for
erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar 2008, og
pludselige løfteskader, jf. § 85 a, stk. 2,
«. |
1) Obligationer eller gældsbreve udstedt
eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone
A. | | |
2) Børsnoterede obligationer udstedt af
internationale organisationer, der som medlem har mindst et af
medlemslandene i Den Europæiske Union. | | |
3) Realkreditobligationer samt andre obligationer
udstedt i et land inden for Den Europæiske Union eller et
land, som Fællesskabet har indgået aftale med på
det finansielle område, der frembyder tilsvarende
sikkerhed. | | |
4) Tilgodehavender, dog ikke tilgodehavender, der
er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter og
forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af
zone A samt andre tilgodehavender garanteret af kreditinstitutter
eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet
af zone A. | | |
5) Grunde, boligejendomme, kontor- og
forretningsejendomme samt andre ejendomme, hvis værdi er
uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse. | | |
6) Lån sikret ved tinglyst panteret i
ejendomme, som er omfattet af nr. 5, for et beløb op til 80
pct. af den seneste ejendomsvurdering for boligejendomme og 60 pct.
for øvrige ejendomme. | | |
7) Andele af investeringsinstitutter omfattet af
fællesskabsretlige regler og andele i placeringsforeninger,
pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger samt i
fåmandsforeninger eller afdelinger heraf, der i
vedtægterne har bestemmelser om risikospredning, der svarer
til dem, der gælder for investeringsforeninger,
placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger eller
investeringsinstitutforeninger, jf. lov om investeringsforeninger
og specialforeninger og andre kollektive investeringsforeninger
m.v. | | |
8) Andre obligationer og lån noteret
på en fondsbørs i lande omfattet af zone A. | | |
9) Kapitalandele noteret på en
fondsbørs i lande omfattet af zone A. | | |
10) Ejendomme, der ikke er omfattet af nr. 5,
samt lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, der ikke
er omfattet af nr. 6. | | |
11) Kapitalandele og andre værdipapirer,
der er noteret på en fondsbørs i lande uden for zone
A. | | |
12) Unoterede kapitalandele, herunder
kapitalandele, der omsættes på en autoriseret
markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v., eller et andet reguleret marked, der
er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og
åbent for offentligheden, samt andre lån og
værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-11 | | |
Stk. 2. ... | | |
| | |
§ 69 a.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings anbringelse af midler i en
enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring alene eller sammen med Arbejdsmarkedets
Tillægspension eller sammen med dattervirksomheder, som de
ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på
virksomheden, medmindre andet følger af stk. 2 eller 3. | | |
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke ved
anbringelse af midler i dattervirksomheder efter § 69, stk.
2. | | |
Stk. 3. € | | |
| | |
§ 70.
Følgende grænser gælder for anbringelse af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver: | | 20. I § 70, stk. 1, og
§ 70 a,
stk. 1 , indsættes efter »Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings aktiver«: »svarende til
størrelsen af hensættelserne for erhvervssygdomme, der
er anmeldt før 1. januar 2008, og pludselige
løfteskader, jf. § 85a, stk. 2, «. |
1) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr.
7-12, må samlet højst udgøre 70 pct. | | |
2) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 12,
må samlet højst udgøre 20 pct., jf. dog stk.
2. | | |
3) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 11,
må samlet højst udgøre 10 pct. | | |
4) Lån omfattet af § 69, stk. 1, nr.
12, må samlet højst udgøre 2 pct. | | |
5) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 4,
6-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af penge- og
realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, afdelinger af
investeringsinstitutter, som er godkendt i medfør af
Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), samt
placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger,
investeringsinstitutforeninger og fåmandsforeninger, der for
hver virksomhed og afdeling af en forening udgør mere end 5
pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver, må
samlet højst udgøre 40 pct. | | |
Stk. 2. € | | |
| | |
§ 74. Finanstilsynet
afgiver til beskæftigelsesministeren en årlig beretning
om tilsynet med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og en
særskilt beretning baseret på en gennemgang af den
ansvarshavende aktuars beretning, herunder redegørelsen om
hensættelserne i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf.
§ 63 a, stk. 6. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
underrettes om beretningens indhold. | | 21. I § 74, 1. pkt .,
udgår »særskilt«. |
| | |
§ 85. € | | |
Stk. 7. For ulykker, der indtræder i
perioden fra den 1. januar 2004 til den 30. juni 2004, udgør
kapitalbeløbet efter § 17, stk. 7, 2. pkt., 2½
gange den årlige løbende erstatning for personer, der
er født i perioden fra den 1. januar 1939 til den 30. juni
1939. | | 22.§ 85, stk. 7 ,
ophæves. |
| | |
| | § 2 |
| | I lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr.
858 af 8. august 2006, som ændret ved § 13 i lov
nr. 1545 af 20. december 2006, foretages følgende
ændring: |
| | |
| | 1. I § 12 d indsættes
efter 1. pkt.: |
§ 12d. Til
brug for behandling af sager efter lov om arbejdsskadesikring og
opfølgning af sager efter §§ 8-10 i lov om
sygedagpenge kan Arbejdsskadestyrelsen og kommuner udveksle
oplysninger om oprettelse af arbejdsskadesager og sager om
sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension.
Udvekslingen kan ske automatisk og uden borgerens samtykke. | | »Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne kan i
arbejdsskadesager og i sager om sygedagpenge, revalidering,
fleksjob og førtidspension tillige udveksle oplysninger om
indhentelse af sagsoplysninger, som dokumenterer arbejdsevnen, og
udveksle oplysninger om, at der er truffet afgørelse om
arbejdsevnen.« |
| | 2. pkt. bliver herefter 3. pkt. |
| | |
| | § 3 |
| | I lov nr. 1587 af 20. december 2006 om
ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og
forskellige andre love ophæves § 4, nr. 1, 2, 4 og
5. |
§ 4. I lov om
arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 154 af 7.
marts 2006 , som ændret ved § 4 i lov nr. 404 af 8. maj 2006,
foretages følgende ændringer: | | |
| | |
1.§ 17, stk. 7, 2. pkt.,
affattes således: | | |
»Er tilskadekomne på tidspunktet for
arbejdsskaden 2 år eller mindre fra at nå
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,
udbetales erstatningen efter reglerne i § 27 som et
kapitalbeløb på 2 gange den årlige
løbende erstatning, jf. stk. 6.« | | |
| | |
2.§ 17, stk. 8, affattes
således: | | |
»Stk. 8. Den løbende
erstatning ophører med udgangen af den måned, hvor
tilskadekomne når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov
om social pension.« | | |
| | |
3.§ 20, stk. 4, affattes
således: | | |
»Stk. 4. Den løbende
erstatning ophører med udgangen af den måned, hvor
tilskadekomne når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov
om social pension.« | | |
| | |
4.§ 27, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således: | | |
»Erstatning for tab af erhvervsevne, der er
tilkendt efter § 17, stk. 7, 2. pkt., til personer, der er 2
år eller mindre fra at nå folkepensionsalderen, jf.
§ 1 a i lov om social pension, på skadestidspunktet,
udbetales som et kapitalbeløb.« | | |
| | |
5.§ 27, stk. 2, 2. pkt.,
affattes således: | | |
»En tilkendt løbende erstatning kan
ikke omsættes til et kapitalbeløb, når
modtageren er 2 år eller mindre fra at nå
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social
pension.« | | |