L 216 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme. (Ændrede regler om bopælspligt).

Fremsat den 25. april 2007 af fødevareministeren (Hans Christian Schmidt)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme

(Ændrede regler om bopælspligt)

§ 1

I lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 60 af 19. januar 2007, foretages følgende ændringer:

1. § 8 ophæves og i stedet indsættes:

»§ 8. Pligten til fast bopæl ved erhvervelse af en landbrugsejendom, jf. §§ 12-16, skal opfyldes af en erhverver i 8 år. Pligten skal opfyldes ved, at erhververen tager fast bopæl enten på den pågældende landbrugsejendom eller på en anden landbrugsejendom, som den pågældende eller den pågældendes ægtefælle eller samlever er ejer eller medejer af. Boligen skal være hovedbopæl i skattemæssig forstand.

Stk. 2. Hvis det samlede areal af de efter erhvervelsen ejede eller medejede landbrugsejendomme er under 30 ha, kan erhververen endvidere opfylde bopælspligten efter stk. 1 ved, at en anden person end erhververen tager fast bopæl på ejendommen eller en anden landbrugsejendom, som erhververen er ejer eller medejer af. Erhververen kan i så fald kun opholde sig på ejendommen, når dette sker i naturlig tilknytning til ejendommens drift.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om kravet om fast bopæl og om, hvornår en person kan betragtes som samlever.

Stk. 4. Ministeren kan dispensere fra stk. 1 og 2, når særlige forhold taler for det. Medmindre særlige grunde taler imod det, skal det ved dispensationen stilles som betingelse, at erhververen kun opholder sig på ejendommen, når dette sker i naturlig tilknytning til ejendommens drift.

§ 8 a. Den, der som ejer eller forpagter driver en landbrugsbedrift, hvor det samlede areal er 30 ha eller derover, skal tage fast bopæl inden for sin eller sin ægtefælles eller samlevers landbrugsbedrift, jf. § 2, stk. 3.

Stk. 2. Den, der som bestyrer forestår driften af en landbrugsbedrift, hvor det samlede areal er 30 ha eller derover, skal tage fast bopæl inden for ejerens landbrugsbedrift, jf. § 2, stk. 3.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra stk. 1 og 2, når særlige forhold taler for det.«

2. I § 12, stk. 3, nr. 5 , ændres »hvor ejeren bor eller tager fast bopæl« til: »hvor ejeren har eller tager fast bopæl eller på anden måde opfylder bopælspligten, jf. § 8«.

3. I § 17, stk. 1 , ændres »2-7« til: »2-6«, og stk. 2 ophæves.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.

4. I § 28, stk. 3, ændres »når boligen ønskes anvendt til opfyldelse af bopælskravet ved erhvervelse af ejendommen« til: »når en erhverver skal eller vil opfylde bopælspligten ved selv at tage bopæl på ejendommen«.

5. I § 50, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 8, stk. 1-3« til: »§ 8, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., § 8 a, stk. 1 og 2«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007.

Stk. 2. Hvis en landbrugsejendom er erhvervet før lovens ikrafttræden, medregnes det tidsrum, hvor bopælspligten har været opfyldt efter de hidtil gældende regler, i opfyldelsen af bopælspligten efter § 8, stk. 1, i lov om landbrugsejendomme, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget fremsættes med henblik på ændring af lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 60 af 19. januar 2007 (L 2004 435): Folketingstidende 2003-04, sp. 4552, 10472, 10975, A 3946, A 4011, B 1380, C 685, L 2005 535: Folketingstidende 2004-2005 (2. samling), sp. 349, 3058, 3779, 4202, A 114, A 142, B 222, B 509, C 375. L 2005 542: Folketingstidende 2004-2005 (2. samling), sp. 680, 4391, 4848, A 3012, A 3063, B 994, C 615 og L 2006 533: Folketingstidende 2005-2006, sp. 4825, 6812, 8198, A 5093, A 5110, B 1115, B 1634, C 821).

2. Baggrunden for lovforslaget

I 1998 købte en tysk statsborger en mindre landbrugsejendom på ca. 3 ha i Sønderjylland. Da den pågældende ikke opfyldte kravet i lov om landbrugsejendomme om at tage fast bopæl på ejendommen, meddelte jordbrugskommissionen vedkommende påbud om at afhænde ejendommen inden en nærmere angiven frist. I august 2003 blev den tyske statsborger idømt en bøde ved byretten. Vedkommende ankede sagen til Vestre Landsret, som spurgte EF-Domstolen, bl.a. om traktatbestemmelsen om de frie kapitalbevægelser (artikel 56) er til hinder for, at en medlemsstat som betingelse for erhvervelse af en landbrugsejendom stiller krav om, at erhververen tager fast bopæl på ejendommen.

Den 25. januar 2007 afsagde EF-Domstolen dom i sagen, sag C-370/05 ( Festersen-dommen ), hvor Domstolen fandt, at det danske krav om bopælspligt i lov om landbrugsejendomme udgør en begrænsning i de frie kapitalbevægelser, der er uforenelig med artikel 56 EF.

Fødevareministeriet nedsatte på den baggrund en arbejdsgruppe med henblik på udarbejdelse af en juridisk vurdering af dommen og dens konsekvenser for mulighederne for at opretholde dansk lovgivning.

Arbejdsgruppen, der bestod af medarbejdere fra Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, Kammeradvokaten og Fødevareministeriet, har udarbejdet et notat af 22. februar 2007 om EF-Domstolens dom i Festersen-sagen. Notatet er oversendt til Europaudvalget (Alm. Del-Bilag 218). I notatet under punkt 6 Konklusion er anført følgende:

"Domstolen har med Festersen-dommen underkendt bopælspligten, for så vidt angår landbrugsejendomme under 30 ha, således som den er udformet i den gældende landbrugslovgivning, idet den strider mod EF-Traktatens regler om kapitalens frie bevægelighed. Domstolen fandt, at den danske lovgivning om bopælspligten ikke er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Domstolen lagde vægt på, at bopælspligten ikke er egnet til at indfri to af de formål, loven forfølger (bevaringen af selvejet og opretholdelsen af en fast bosiddende befolkning på landet) og på, at den går videre, end hvad der er nødvendigt for at opnå det tredje formål (at hindre jordspekulation).

Det er imidlertid vigtigt at fastslå, at Domstolen anerkender de ovennævnte tre centrale hensyn, der ligger til grund for den danske lovgivning om bopælspligt, idet Domstolen giver udtryk for, at der er tale om alment tvingende hensyn.

Det bemærkes, at artikel 56 om kapitalens frie bevægelighed alene omfatter samhandelsforhold, idet bestemmelsen ikke kan påberåbes af egne borgere i rent interne sager, dvs. sager, hvor der ikke er et grænseoverskridende element.

Det bemærkes endvidere, at Domstolen i sin dom ikke tager stilling til, hvorvidt bopælspligten, for så vidt angår ejendomme over 30 ha, er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

Det må på den baggrund nu nøje overvejes, hvorledes man kan udforme en ændring af landbrugslovgivningen, der i videst muligt omfang tilgodeser fortsat varetagelse af de nævnte alment tvingende hensyn inden for EU-rettens rammer."

Det er derfor nødvendigt at foretage en tilpasning af bopælskravet, som det findes i den gældende landbrugslov, således at loven imødekommer EF-Domstolens afgørelse.

3. Gældende ret

Den gældende lov om landbrugsejendomme, der afløste landbrugsloven fra 1999, trådte i kraft den 1. september 2004, jf. lovbekendtgørelse nr. 60 af 19. januar 2007.

Loven har til formål at 1) sikre en forsvarlig og flersidig anvendelse af landbrugsejendomme under hensyn til jordbrugsproduktionen, natur, miljø og landskabelige værdier, 2) sikre en bæredygtig udvikling af jordbrugserhvervene og en forbedret konkurrenceevne i disse erhverv, 3) tilgodese bosætning og udvikling i landdistrikterne og 4) bevare selvejet som den overvejende besiddelses- og driftsform i landbruget samt sikre det fornødne produktionsgrundlag for jordbrugserhvervene.

Ved erhvervelse af en landbrugsejendom gælder der et bopælskrav. Bopælskravet gælder ikke blot ved personers erhvervelse af landbrugsejendomme, men også ved anparts- og selskabserhvervelser, hvor det er ankermanden/landmanden i selskabet, der skal opfylde bopælskravet.

Formålene med bopælskravet er:

€" at bevare selvejet som den overvejende besiddelses- og driftsform i dansk landbrug, der tilsigter, at landbrugsejendomme overvejende bebos og drives af ejerne,

€" at bidrage til at opretholde en fast bosiddende befolkning i landdistrikterne, og

€" at sikre det fornødne produktionsgrundlag for jordbrugserhvervene ved bekæmpelse af prispresset på jordarealerne (hindre jordspekulation).

De eksisterende regler om bopælspligt findes i lovens § 8, jf. §§ 12-16, hvoraf det fremgår, at en person, der erhverver en landbrugsejendom, inden en vis frist skal opfylde et krav om fast og varig bopæl på den erhvervede ejendom. Kravet skal ifølge lovens § 8, stk. 1, opfyldes i mindst 8 år, og løber fra det tidspunkt, hvor erhververen efter erhvervelsesreglerne tager bopæl på ejendommen. Samme krav stilles til landmanden i forbindelse med selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme, jf. lovens § 20, stk. 1, nr. 1, litra b. For landbrugsejendomme på 30 ha eller derover er det endvidere et krav, at erhververen har en vis jordbrugsuddannelse og selv driver ejendommen, jf. § 12, stk. 2. Landbrugsejendomme under 30 ha adskiller sig fra de større ejendomme ved, at de som udgangspunkt ikke kan udgøre et erhvervsgrundlag, som svarer til fuldtidsbeskæftigelse for en person. Landbrugsejendomme på 30 ha eller derover, for hvilke bopælspligten også gælder, udgør oftere et tilstrækkeligt erhvervsgrundlag for fuldtidsbeskæftigelse for en person. Kravet om egen drift og særlige uddannelseskrav for erhververen er begrænset til sådanne ejendomme. Den naturlige sammenhæng mellem kravet om personlig bopælspligt og kravet om egen drift af landbrugsejendomme på 30 ha eller derover bidrager dermed bl.a. til at bevare selvejet som den overvejende besiddelses- og driftsform i landbruget.

Ifølge lovens § 8, stk. 2, gælder desuden en permanent bopælspligt for den, der som ejer eller forpagter driver en landbrugsbedrift, hvori der indgår en eller flere landbrugsejendomme (driftsbopælspligten). Denne bopælspligt er således - i modsætning til kravet i stk. 1 - tidsubegrænset, men ejeren af en ejendom kan frigøre sig fra bopælspligten ved bortforpagtning til en forpagter, der opfylder bopælspligten og varetager driften for egen regning og risiko, eller ved at lade en bestyrer varetage driften for ejerens regning og risiko. I så fald er det forpagteren henholdsvis bestyreren, der driver ejendommen, og dermed skal opfylde bopælspligten. Det er herved en forudsætning, at den 8-årige periode, der følger fra erhvervelsen af ejendommen, er udløbet.

Ministeren har i medfør af lovens § 17, stk. 1, en generel hjemmel til at dispensere fra reglerne om personers erhvervelse af landbrugsejendomme i lovens §§ 12-16, når særlige forhold taler for det.

I § 17, stk. 2, er udtrykkeligt omtalt nogle situationer, hvor dispensation fra bopælskravet særligt kan blive aktuel, men opregningen er ikke udtømmende. Der kan således f.eks. meddeles tidsbegrænset dispensation, når erhververen af hensyn til istandsættelse af boligen eller på grund af uddannelse er midlertidigt forhindret i at opfylde kravet. Endvidere kan der i særlige tilfælde meddeles en tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten, jf. § 28, stk. 4, § 29 og § 32 i cirkulære nr. 36 af 3. juni 2005 om lov om landbrugsejendomme, således f.eks.

€" hvis det på grund af beliggenhedsforholdene er umuligt at opfylde bopælspligten en stor del af året,

€" når en landbrugsejendom har været i slægtens eje i mindst 3 generationer eller i 75 år,

€" når erhververen vil have den pågældende ejendom som sin eneste bopæl, men hvor vedkommende på grund af sit erhverv mv. er forhindret i at bo på ejendommen hele året (en handelsrejsende, sømand eller lignende), eller

€" når erhververen varetager et offentligt hverv som minister eller medlem af Folketinget eller Europaparlamentet.

Af § 12, stk. 3, i loven følger, at den erhverver, der i forvejen er ejer eller medejer af en eller flere landbrugsejendomme, kan erhverve adkomst på yderligere en landbrugsejendom, hvis en række betingelser er opfyldt, herunder bl.a. krav om fast bopæl, jordbrugsuddannelse, egen drift og afstand mellem de erhvervede ejendomme.

Endelig fremgår det af lovens § 28, stk. 3, at lejemål vedrørende landbrugsejendommes beboelsesbygninger uanset bestemmelserne i lejelovgivningen og uanset, om der i lejeforholdet er fastsat længere varsel, kan opsiges med 6 måneders varsel, når boligen ønskes anvendt til opfyldelse af bopælskravet ved erhvervelse af ejendommen.

4. Lovforslagets indhold

Formålet med lovforslaget er at foretage en tilpasning af bopælskravet, som det findes i den nugældende landbrugslov, således at loven imødekommer EF-Domstolens afgørelse.

Der var den 1. januar 2007 i alt 133.712 landbrugsejendomme, heraf er ca. 100.000 (75 %) under 30 ha og ca. 34.000 (25 %) over 30 ha. Ejendommene under 30 ha udgør ca. 30 % af det samlede landbrugsareal, og ejendommene over 30 ha udgør således ca. 70 % af det samlede landbrugsareal. En landbrugsbedrift kan dog efter loven bestå af flere landbrugsejendomme. Der var i 2005 ca. 46.000 bedrifter.

EF-Domstolen har i Festersen-sagen udtalt sig om reglerne for landbrugsejendomme på under 30 ha, da den ejendom, retssagen handlede om, var en mindre ejendom på godt 3 ha. Det foreslås derfor, at lovændringen kommer til at gælde for landbrugsejendomme, hvor det samlede areal af erhververens ejendomme er under 30 ha. For at bringe loven i overensstemmelse med EF-domstolens afgørelse foreslås det, at den 8-årige bopælspligt, der gælder som betingelse for at erhverve en landbrugsejendom under 30 ha, gøres upersonlig. Det betyder, at bopælspligten kan opfyldes ikke blot af erhververen selv, men også af en person, der anvender ejendommen som helårsbeboelse. Formålet med forslaget om en upersonlig bopælspligt for landbrugsejendomme under 30 ha er så vidt muligt fortsat at varetage lovens hensyn til at sikre bosætningen på landet og undgå jordspekulation.

Endvidere foreslås der en regel, der sikrer, at erhververen ikke benytter en del af landbrugsejendommen til sekundærbolig i den periode, hvor bopælspligten gælder. Det foreslås således, at den erhverver, der ikke selv tager fast bopæl på ejendommen, kun må opholde sig på ejendommen, når dette sker i naturlig tilknytning til ejendommens drift i de 8 år, hvor bopælspligten gælder.

EF-Traktatens artikel 56 om kapitalens frie bevægelighed omfatter alene samhandelsforhold, og kan derfor ikke påberåbes af egne borgere i rent interne sager, dvs. i sager, hvor der ikke er et grænseoverskridende element. For at give borgere bosiddende i Danmark de samme rettigheder som borgere bosiddende i de andre EU- og EØS-lande til at erhverve landbrugsejendomme i Danmark, foreslås det imidlertid, at de nye regler ikke blot skal gælde for borgere bosiddende i de andre EU- og EØS-lande, men også for borgere bosiddende i Danmark.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

I det omfang, der måtte blive fastsat regler i medfør af loven, der pålægger erhververen af en landbrugsejendom at indberette ændring i opfyldelsen af bopælspligten, f.eks. fordi erhververen i forbindelse med fraflytning indgår en forpagtningsaftale, eller fordi et lejemål er ophørt, og der indgås en ny forpagtnings- eller lejekontrakt, vil det medføre et begrænset øget ressourceforbrug hos Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Endvidere må kontrollen med overholdelsen af bopælspligten for ejendomme under 30 ha, hvor bopælspligten nu kan opfyldes af andre end erhververen, forventes at blive mere omfattende og dermed også mere tidskrævende end tidligere, hvilket også vil betyde et begrænset øget ressourceforbrug hos de statslige jordbrugskommissioner. Lovforslaget forventes ikke at ville få økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.

Der forventes begrænsede administrative konsekvenser for staten som følge af, at der nu kan søges om dispensation fra bopælskravet, hvis erhververen kan dokumentere, at det ikke har været muligt at udleje ejendommen på markedsvilkår. Der forventes ikke administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Landmandens indberetningspligt udvides i det omfang, der i medfør af loven fastsættes regler, der pålægger erhververen af en landbrugsejendom at indberette ændring i opfyldelsen af bopælspligten. Endvidere vil der blive tale om yderligere krav til den landmand, der søger om dispensation fra bopælskravet som følge af, at det ikke har været muligt at udleje ejendommen på markedsvilkår. De administrative konsekvenser forventes at blive af begrænset omfang.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, der har vurderet, at forslaget kun vil medføre begrænset nye administrative omkostninger for erhvervslivet.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Borgerens indberetningspligt udvides i det omfang, der i medfør af loven fastsættes regler, der pålægger erhververen af en landbrugsejendom at indberette ændring i opfyldelsen af bopælspligten. Endvidere vil der blive tale om yderligere krav til den borger, der søger om dispensation fra bopælskravet som følge af, at det ikke har været muligt at udleje ejendommen på markedsvilkår. De administrative konsekvenser forventes at blive af begrænset omfang.

9. Forholdet til EU-retten

Med ændringen af bopælspligten, således at bopælspligten for landbrugsejendomme under 30 ha kan opfyldes af erhververen selv eller en anden person, der benytter ejendommen som helårsbeboelse, vurderes lovforslaget at imødekomme EF-Domstolens dom i sagen C-370/05 ( Festersen-dommen ).

Det bemærkes samtidig, at en personlig bopælspligt ved erhvervelse af landbrugsejendomme på 30 ha eller derover opretholdes ved lovforslaget. Baggrunden er for det første, at EF-Domstolen ikke har forholdt sig til lovligheden af bopælspligten for ejendomme på 30 ha eller derover. For det andet kan den naturlige sammenhæng, der er nævnt under pkt. 3, mellem personlig bopælspligt og krav om egen drift med henblik på at bevare selvejedriften, som anerkendt af EF-Domstolen, anføres til støtte for, at det er i overensstemmelse med EU-retten for ejendomme på 30 ha eller derover at opretholde bopælspligten.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Lovforslaget er sendt i høring hos Advokatsamfundet, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Gartneri, Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk Kvæg, Dansk Landbrug, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Danske Regioner, Dansk Skovforening, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Danske Slagterier, Den Danske Dommerforening, Den Danske Landinspektørforening, Den Danske Skovdyrkerforening, Det Biovidenskabelige Fakultet, Det Danske Fjerkræraad, Hedeselskabet, Det Økologiske Råd, Fagligt Fælles Forbund, Foreningen af Biodynamisk Jordbrug, Foreningen af Hegnssyn, Foreningen af Vandværker i Danmark, Frie Bønder - Levende Land, Friluftsrådet, Kommunernes Landsforening, Kødbranchens Fællesråd, LandboUngdom, Landbrugets Rådgivningscenter, Landbrugsrådet, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Maskinstationer, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Danske Svineproducenter, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Mejeriforeningen, Naturrådet, Parcelhusejernes Landsforening, Politimesterforeningen, Realkreditrådet, Sammenslutningen af Danske Småøer, Skovdyrkerforeningen, Økologisk Landsforening og samtlige jordbrugskommissioner.

Lovforslaget er endvidere offentliggjort på Høringsportalen på www.danmark.dk og på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside på www.dffe.dk .

11. Skematisk oversigt over konsekvenser af forslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I § 8, stk. 1, opretholdes kravet om fast bopæl ved erhvervelse af en landbrugsejendom, der skal opfyldes af en erhverver i mindst 8 år.

Ved erhvervelse af en landbrugsejendom på 30 ha eller derover opfyldes bopælspligten som hidtil ved, at erhververen tager fast bopæl på ejendommen. Kravene om egen drift og uddannelse bevares ligeledes uændrede.

Ved erhvervelse af en landbrugsejendom på under 30 ha foreslås det, at bopælspligten som hidtil skal kunne opfyldes ved, at erhververen tager fast bopæl på ejendommen. Herudover foreslås det, at erhververens bopælspligt også skal kunne opfyldes ved, at en anden person end erhververen tager fast bopæl på ejendommen. Disse regler gælder også ved erhvervelse ved arv eller familiehandel efter lovens §§ 14-15.

Bopælspligten ændres herved fra at være en personlig bopælspligt til at være en upersonlig bopælspligt for landbrugsejendomme under 30 ha.

De foreslåede bestemmelser tænkes administreret således, at hvis erhververen opfylder bopælskravet og de øvrige erhvervelsesbetingelser i loven, kan erhvervelsen af ejendommen gennemføres uden tilladelse fra jordbrugskommissionen. Erhververen skal da udfylde et erklæringsskema om, at erhvervelsen er i overensstemmelse med lovens regler.

Den pågældende skal i den forbindelse angive, hvorledes bopælspligten vil blive opfyldt. Ønsker erhververen ikke selv at tage fast bopæl på ejendommen, men ønskes ejendommen udlejet, skal kopi af den underskrevne lejekontrakt - herunder evt. en underskreven forpagtnings- eller bestyrerkontrakt, der indebærer, at forpagteren eller bestyreren lejer en bolig på ejendommen - vedlægges erklæringsskemaet. Det vil på sigt blive muligt at indsende oplysninger samt bilag, f.eks. underskrevet lejekontrakt, ved at benytte digital signatur ved indsendelse af skema.

Ophører lejemålet inden udløbet af det tidsrum på 8 år, hvor bopælspligten skal være opfyldt, skal erhververen indgå en ny aftale om udlejning af ejendommen eller eventuelt selv tage fast bopæl på ejendommen, jf. dog bemærkningerne nedenfor om dispensationsadgangen.

Meddelelse om, at lejeaftalen er ophørt, og at der er indgået ny aftale, eller at erhververen selv har taget fast bopæl på ejendommen, skal indgives til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

På samme måde skal den erhverver, der selv har taget fast bopæl på ejendommen, men som inden udløbet af de 8 år ønsker at fraflytte og i den forbindelse udlejer ejendommen til helårsbeboelse, meddele dette til ministeriet. Bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt., skal sikre, at erhververen ikke benytter en del af beboelsesbygningen til sekundærbolig i den periode, hvor bopælspligten gælder. Erhververen kan således kun opholde sig på ejendommen, når dette sker i naturlig tilknytning til ejendommens drift.

De nærmere regler for, hvornår og hvorledes indberetning af den ændrede opfyldelse af bopælspligten skal ske, vil blive fastsat i en bekendtgørelse udstedt med hjemmel i lovforslagets § 8, stk. 3.

I forslaget til § 8, stk. 4, foreslås det, at ministeren kan dispensere fra bopælspligten i stk. 1 og 2, når særlige forhold taler for det. Medmindre særlige grunde taler imod det, skal det ved dispensationen stilles som betingelse, at erhververen kun opholder sig på ejendommen, når dette sker i naturlig tilknytning til ejendommens drift. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve den gældende dispensationsbestemmelse i lovens § 17, stk. 2. Denne ændring er systematisk begrundet, og det forudsættes, at der med hjemmel i den foreslåede § 8, stk. 4, dispenseres fra bopælspligten i samme udstrækning som hidtil efter den gældende bestemmelse i § 17, stk. 2. Der vil således for disse dispensationers vedkommende ikke skulle knyttes yderligere betingelse om, at erhververen kun kan opholde sig på ejendommen, når dette sker i naturlig tilknytning til ejendommens drift. Ophævelsen af den personlige bopælspligt nødvendiggør, at der i fremtiden i tilfælde, hvor erhververen ikke ønsker at bosætte sig på ejendommen og heller ikke kan udleje den på markedsvilkår, meddeles dispensation. Baggrunden herfor er, at ejeren ville være forpligtet til selv at flytte ind på ejendommen, hvis den ikke kan lejes ud, og at der således fortsat ville bestå en (subsidiær) personlig bopælspligt for mindre landbrugsejendomme, hvilket på baggrund af Festersen-dommen må antages at være i strid med EU-retten. Sådanne dispensationer forudsættes givet på vilkår om, at erhververen kun opholder sig på ejendommen, når dette sker i naturlig tilknytning til ejendommens drift. Herved forstås bl.a., at ejeren kan opholde sig og overnatte på ejendommen i perioder, hvor der foretages reparationer og tilsyn af ejendommen, vedligeholdelse af ejendommen, drift af landbrugsjorden og andre gøremål, der er et naturligt led i, at ejeren kan varetage sine driftsmæssige interesser af ejendommen. Ejeren vil derimod f.eks. ikke kunne opholde sig på ejendommen i det omfang, det alene tjener til varetagelse af ferie- og fritidsformål.

Ordningen påtænkes administreret således, at dispensationsansøgningen skal vedlægges dokumentation for, at ansøgeren inden for en nærmere angiven periode f.eks. via annoncering i dagspressen forgæves har forsøgt at udleje ejendommen til anden side på markedsvilkår, og at det på grundlag heraf må antages, at fortsatte rimelige udlejningsbestræbelser ville være udsigtsløse. De nærmere krav, der skal stilles til dokumentationen herfor, vil blive fastsat i en bekendtgørelse. Dispensationen bør i disse tilfælde kun gives for en begrænset periode, således at det med rimelige mellemrum bliver efterprøvet, om det fortsat må anses for umuligt at få ejendommen lejet ud på markedsvilkår.

De nærmere regler for, hvornår og hvorledes indberetning af den ændrede opfyldelse af bopælspligten skal ske, vil blive fastsat i en bekendtgørelse udstedt med hjemmel i lovforslagets § 8, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse i § 8 a viderefører den hidtil gældende driftsbopælspligt for så vidt angår ejendomme på 30 ha eller derover.

Til nr. 2

Ændringen er bl.a. en konsekvens af den foreslåede ændring af § 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det bl.a. foreslås, at hvis erhvervelsen af en landbrugsejendom ikke bringer det samlede areal af erhververens landbrugsejendomme op på 30 ha eller derover, kan bopælspligten opfyldes ved, at en anden person end erhververen tager fast bopæl på ejendommen. Det foreslås derfor, at afstandsgrænsen på 10 km også kan måles fra den beboelsesbygning, hvor denne anden person, der opfylder bopælspligten for erhververen, har fast bopæl.

Til nr. 3

Det foreslås, at den gældende bestemmelse i § 17, stk. 2, ophæves. Forslaget skal ses i lyset af, at der med forslagets § 1, nr. 1 foreslås en ny dispensationsbestemmelse i lovens § 8, stk. 4. Dette sker af systematiske grunde, og det forudsættes, at den hidtil gældende dispensationspraksis videreføres, nu med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 4. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne hertil, jf. ovenfor.

Til nr. 4

Ændringen er en konsekvens af, at det foreslås, at bopælspligten for ejendomme under 30 ha, nu tillige kan opfyldes af en lejer, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Hvis erhververen ønsker selv at opfylde bopælspligten i en ejendom, der er lejet ud, skal dette lejemål kunne opsiges med 6 måneders varsel med henblik herpå.

Til nr. 5

Ændringen er en konsekvens af, at det foreslås, at den personlige bopælspligt erstattes af en upersonlig, og at der i den forbindelse indføres et krav om, at erhververen, når ejendommen udlejes til anden side, kun må opholde sig på ejendommen, når dette sker i naturlig tilknytning til ejendommens drift. Ændringen er endvidere en konsekvens af, at driftsbopælspligten, der tidligere fremgik af § 8, stk. 2, nu udskilles til en særskilt bestemmelse i § 8 a, hvorefter driftsbopælspligten gælder for ejendomme på 30 ha og derover.

Til § 2

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2007. Som en overgangsregel foreslås, at hvis en landbrugsejendom er erhvervet før lovens ikrafttræden, medregnes det tidsrum, hvor bopælspligten har været opfyldt efter de hidtil gældende regler, i opfyldelsen af bopælspligten efter den foreslåede § 8, stk. 1. Hvis en landbrugsejendom under 30 ha f.eks. er erhvervet den 1. juli 2003, hvor der gjaldt en 8-årig personlig bopælspligt, vil erhververen kun skulle opfylde de resterende 4 år og nu kun som en upersonlig bopælspligt. Erhververen vil således for de resterende 4 års vedkommende kunne vælge at opfylde bopælspligten ved at udleje ejendommen som helårsbeboelse til en anden. Lovændringen indebærer ikke, at gældende dispensationer meddelt efter den hidtil gældende lov bortfalder. Disse dispensationer vil således fortsat gælde, indtil de efter lovændringens ikrafttræden måtte udløbe, blive tilbagekaldt eller blive ændret.