L 26 (som fremsat): Forslag til lov om Den Europæiske Unions udvidelse med Bulgarien og Rumænien.

Fremsat den 4. oktober 2006 af udenrigsministeren (Per Stig Møller)

Forslag

til

Lov om Den Europæiske Unions udvidelse med Bulgarien
og Rumænien

§ 1. Traktat af 24. april 2005 mellem Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Irland, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Den Portugisiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet (medlemmer af Den Europæiske Union), Bulgarien og Rumænien om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union kan ratificeres på Danmarks vegne.

§ 2. Bestemmelserne i den i § 1 nævnte traktat med tilhørende akt, bilag og protokoller sættes i kraft i Danmark, i det omfang de efter fællesskabsretten er umiddelbart anvendelige i Danmark.

§ 3. Loven træder i kraft samtidig med, at den i § 1 nævnte traktat træder i kraft. Lovens § 1 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne.

Stk. 2. Loven gælder for Grønland kun i det omfang, som følger af traktatbestemmelserne ved Grønlands udtræden af EU.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets hovedindhold

Det fremsatte lovforslag vil gøre det muligt for Danmark at ratificere tiltrædelseskomplekset vedrørende Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union, jf. Grundlovens § 19. Bestemmelserne i tiltrædelseskomplekset sættes i kraft i Danmark, i det omfang de efter fællesskabsretten er umiddelbart anvendelige i Danmark.

Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU sker i henhold til tiltrædelseskomplekset pr. 1. januar 2007, såfremt alle 25 EU-lande og de to nye medlemslande forinden har tilendebragt deres respektive ratifikationsprocedurer og rettidigt har deponeret ratifikationsinstrumenterne.

2. Baggrunden for lovforslaget

De to tiltrædende lande har begge været associeret EU forud for tiltrædelsesforhandlingernes begyndelse.

I 1993 indgik EF aftaler om politisk og økonomisk samarbejde med Bulgarien og Rumænien €" de såkaldte Europaaftaler. Disse aftaler indeholdt et klarere perspektiv om medlemskab, en mere vidtgående liberalisering af samhandelen og kan således anskues som en slags udbyggede associeringsaftaler. De indeholdt dog ikke egentlige medlemskabsklausuler og kom først efter Det Europæiske Råds møde i København i 1993 til eksplicit at fungere som forberedende stadier til egentligt medlemskab. Udover bestemmelser om gradvis afskaffelse af importtold og mængdemæssige importbegrænsninger indeholder Europaaftalerne bl.a. bestemmelser om statsstøtte, konkurrence i industrien, fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital, en række gensidige indrømmelser inden for landbrug samt bestemmelser om økonomisk, kulturelt og finansielt samarbejde.

Endelig fastlægges der med aftalerne en ramme for politisk dialog mellem EU og de enkelte lande. På ministerniveau foregår den i de såkaldte Associeringsråd, på parlamentarikerniveau i De Parlamentariske Associeringsudvalg og på embedsmandsniveau i forskellige underudvalg

På Det Europæiske Råds møde i Essen i december 1994 vedtog de femten EU-lande formelt en overordnet førtiltrædelsesstrategi med det formål at forberede alle kandidatlandene på medlemskab af EU. Udover Europaaftalerne blev væsentlige elementer i strategien tiltrædelsespartnerskaberne, der indeholdt oversigt over de områder, hvor der fra kandidatlandenes side var behov for en ekstra indsats med henblik på at opfylde betingelserne for medlemskab af EU og EU€™s økonomiske bistand gennem førtiltrædelsesinstrumenterne PHARE (oprettet 1989), ISPA og SAPARD (vedtaget på mødet i Det Europæiske Råd i Berlin i 1999).

På Det Europæiske Råds møde i København i juni 1993 blev det besluttet, at de associerede lande i Central- og Østeuropa, som måtte ønske det, kunne blive medlemmer af EU. Samtidig blev der fastlagt kriterier for medlemskab €" de såkaldte Københavnskriterier. Kriterierne omfatter krav om demokrati, retsstatsforhold, respekt for menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal (det politiske kriterium), samt krav om en fungerende markedsøkonomi og økonomisk styrke til at klare konkurrencen i det indre marked (det økonomiske kriterium). Endelig skal landene kunne påtage sig forpligtelserne ved medlemskab, som bl.a. omfatter overtagelse og håndhævelse af EU€™s regelsæt (acquis€™et).

Rammerne for det videre forløb af udvidelsesprocessen blev fastlagt på Det Europæiske Råds møde i Luxembourg i december 1997, hvor det blev besluttet at iværksætte en samlet inklusiv tiltrædelsesproces omfattende alle de ti central- og østeuropæiske ansøgerlande samt Cypern (Malta havde på daværende tidspunkt stillet sin ansøgning i bero). Landene skulle deltage i udvidelsesprocessen på lige vilkår og med samme perspektiv om EU-medlemskab, ligesom forhandlingerne skulle foregå i et tempo tilpasset hvert enkelt kandidatlands forberedelsesniveau. Dermed understregedes, at det enkelte kandidatlands egne reformbestræbelser og efterlevelse af Københavnskriterierne ville blive afgørende for tidspunktet for medlemskab. Det blev endvidere besluttet at indlede forhandlinger med Estland, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Slovenien og Cypern, der påbegyndtes den 31. marts 1998.

Det Europæiske Råds møde i Luxembourg besluttede herudover, at der skulle indgås såkaldte tiltrædelsespartnerskaber med hvert enkelt af kandidatlandene fra Central- og Østeuropa. Partnerskaberne skulle sætte fokus på områder, hvor landene havde behov for at gøre en ekstra indsats for at opfylde betingelserne for medlemskab af EU. Tiltrædelsespartnerskaberne blev indgået i 1998 og er siden da løbende blevet revideret. EU€™s bistand til kandidatlandene i Central- og Østeuropa €" formidlet gennem tre såkaldte førtiltrædelsesinstrumenter PHARE-, ISPA- og SAPARD-programmerne €" er i vidt omfang blevet udmøntet på baggrund af partnerskaberne.

På Det Europæiske Råds møde i Helsingfors i december 1999 blev det besluttet at åbne forhandlinger med Bulgarien, Letland, Litauen, Malta, Rumænien og Slovakiet, der indledtes den 15. februar 2000.

Selve forhandlingerne er blevet ført inden for rammerne af separate, bilaterale regeringskonferencer mellem de femten EU-lande på den ene side og hvert enkelt kandidatland på den anden side, jf. art. 49 i EU-traktaten. I forbindelse med forhandlingerne er EU€™s regelsæt af tekniske grunde blevet opdelt i 31 såkaldte forhandlingskapitler, der hver især dækker forskellige områder som f.eks. miljø, landbrug osv. Som ved tidligere udvidelsesrunder har udgangspunktet været, at nye medlemslande skal opfylde hele EU€™s regelsæt (acquis) fra den første dag €" eller forhandle en overgangsforanstaltning. Formålet med tiltrædelsesforhandlingerne har således været at fastlægge, hvor kandidatlandene ikke kunne overtage acquis€™et fra første medlemsdag, og hvor der derfor var behov for overgangsforanstaltninger. Overgangsforanstaltninger tillader et kommende eller nuværende medlemsland i en periode at opretholde nationale regler på et område, hvor dette er af stor betydning for det pågældende land. Eksempelvis fordi det af økonomiske årsager vil være meget vanskeligt at gennemføre EU€™s regelsæt straks fra tiltrædelsen.

Forud for Det Europæiske Råds møde i Nice i december 2000 fremlagde Kommissionen en arbejdsplan for, hvornår EU-landene skulle være nået til enighed om fælles holdninger til de enkelte forhandlingskapitler. Ifølge arbejdsplanen ville EU skulle tage stilling til alle udestående forhandlingsspørgsmål inden juli 2002 for de bedst forberedte kandidatlande. Derved ville det være muligt at afslutte forhandlingerne med de bedst forberedte kandidatlande inden udgangen af 2002. Arbejdsplanen blev inddelt på den måde, at de relativt lette forhandlingskapitler skulle afsluttes først. På denne måde kunne man sikre, at opmærksomheden i den sidste fase primært kunne rette sig mod de vanskelige budgettunge forhandlingskapitler €" landbrugspolitik, regionalpolitik og EU€™s budget.

Kommissionen har siden 1998 årligt udarbejdet rapporter til Rådet (udenrigsministre) om de enkelte kandidatlandes fremskridt i forhold til Københavnskriterierne €" de såkaldte fremskridtsrapporter. I oktober 2002 konkluderede Kommissionen i sine fremskridtsrapporter, at Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet fortsat opfyldte det politiske Københavnskriterium og kunne forventes at opfylde det økonomiske kriterium og kriteriet om overtagelse af EU€™s acquis inden det forudsete tiltrædelsestidspunkt i 2004. På dette grundlag anbefalede Kommissionen, at optagelsesforhandlingerne afsluttedes med disse lande inden udgangen af 2002. Kommissionen støttede Bulgariens og Rumæniens ønske om at tiltræde EU i 2007 og tilkendegav, at den ville udarbejde detaljerede køreplaner for de to lande til opnåelse af dette inden mødet i Det Europæiske Råd i København i december 2002 og anbefalede samtidig en forøgelse af førtiltrædelsesbistanden.

Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 24.-25. oktober 2002 tilsluttede sig Kommissionens vurderinger vedrørende Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets parathed til EU-medlemskab. Herefter lykkedes det for det danske EU-formandskab at afslutte optagelsesforhandlinger med de ti kandidatlande på mødet i Det Europæiske Råds møde i København den 12.-13. december. Ved samme lejlighed vedtog Det Europæiske Råd sammen med de ti tiltrædende lande erklæringen »‰t Europa«, der udtrykker støtte til den fortsatte udvidelsesproces. Det Europæiske Råd satte som mål at optage Bulgarien og Rumænien som medlemmer i 2007 og vedtog samtidig Kommissionens køreplaner for landenes tiltrædelse samt en forøgelse af førtiltrædelsesbistanden.

Den 1. maj 2004 tiltrådte Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet Den Europæiske Union, efter at Kommissionen i henhold til artikel 49 i Traktaten om Den Europæiske Union havde afgivet udtalelse om landenes ansøgning om medlemskab den 19. februar 2003, og de femten EU-medlemslande og de ti kandidatlande havde ratificeret traktaten om landenes tiltrædelse af EU, som blev underskrevet den 16. april 2003.

På det Europæiske Råds møde i Bruxelles i december 2003 enedes EU€™s stats- og regeringschefer om at præcisere, at EU€™s fælles målsætning var at kunne afslutte optagelsesforhandlingerne med Bulgarien og Rumænien i slutningen af 2004. I oktober 2004 konkluderede Kommissionen i sine fremskridtsrapporter, at Bulgarien og Rumænien stadig opfyldte det politiske Københavnskriterium og forventedes at kunne opfylde det økonomiske kriterium og kriteriet om overtagelse af EU€™s Acquis Communautaire inden det forudsete tiltrædelsestidspunkt i 2007.

Den 14. december 2004 blev optagelsesforhandlingerne med Bulgarien og Rumænien endeligt afsluttet, og på mødet i Det Europæiske Råd den 16-.17 december 2004 bød Rådet de to lande velkommen som medlemmer i 2007. Samtidig tilkendegav Rådet, at der ville blive udformet sikkerhedsmekanismer om foranstaltninger, der skulle tage højde for alvorlige problemer, der måtte opstå inden tiltrædelsen eller i de første tre år efter tiltrædelsen. Rådet opfordrede til, at traktaten for Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse blev færdiggjort til underskrivelse i april 2005. Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet af EU€™s 25 medlemslande og de to kandidatlande den 25. april 2005 i Luxembourg.

Med udgangspunkt i Det Europæiske Råds beslutning fra december 2004 indledtes en såkaldt tilsyns- eller monitoreringsproces, hvor Kommissionen løbende har aflagt rapport om de to landes parathed til medlemskab.

I rapporten fra oktober 2005 anførte Kommissionen, at der var 16 problemfelter i Bulgarien og 14 i Rumænien, der gav anledning til "alvorlig bekymring", dvs. der var behov for en omgående og resolut indsats, hvis landene skulle være klar til tiltrædelse på den planlagte dato. For så vidt angik Bulgarien, pegede Kommissionen især på problemer inden for selskabsret (beskyttelse af intellektuel og industriel ejendomsret), landbrug (oprettelse af et fungerende betalingsorgan og forvaltnings- og kontrolsystem for administrationen af EU-landbrugsstøttemidler), fødevaresikkerhed, regionalpolitik samt retlige og indre anliggender (herunder bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet). For Rumæniens vedkommende nævntes bl.a. problemer inden for selskabsret (beskyttelse af intellektuel og industriel ejendomsret), landbrug (oprettelse af betalingsorganer og implementering af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem), fødevaresikkerhed, beskatningssystemet (herunder systemets administrative kapacitet), regionalpolitik og koordination af strukturinstrumenterne, miljø samt retlige og indre anliggender (herunder bekæmpelse af korruption og anvendelse af Schengen-reglerne).

I monitoreringsrapporten fra maj 2006 konstaterede Kommissionen, at Bulgarien og Rumænien havde gjort væsentlige fremskridt og betydeligt reduceret det antal områder, der gav anledning til "alvorlig bekymring", til henholdsvis 6 for Bulgariens vedkommende og 4 for Rumæniens. Tilbage stod i begge lande fortsat store problemer vedrørende landbrug, fødevaresikkerhed samt retlige og andre anliggender, herunder retsvæsnets effektivitet og upartiskhed samt bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Kommissionen tilkendegav, at den senest i begyndelsen af oktober 2006, ville foretage en fornyet vurdering af de to landes parathed til medlemskab med henblik på en endelig beslutning om, hvorvidt den 1. januar 2007 kunne fastholdes som tiltrædelsesdato.

I lyset af ovennævnte rapport blev det i maj 2006 besluttet at afbryde behandlingen af det forslag til lov om dansk ratifikation af tiltrædelsestraktaten for Rumænien og Bulgarien, som den 8. december 2005 var blevet fremsat til behandling i Folketinget ("Lov om den Europæiske Unions udvidelse med Bulgarien og Rumænien", lovforslag nr. L 103). Beslutningen, som blev truffet i enighed med et bredt flertal i Folketinget, gjorde det muligt at afvente Kommissionens næste monitoreringsrapport og endelige anbefaling vedr. tiltrædelsesdato, før der blev truffet endelig beslutning om dansk ratifikation af tiltrædelsestraktaten.

I sin rapport af 26. september 2006, vurderede Kommissionen, at både Bulgarien og Rumænien var tilstrækkeligt parate til medlemskab pr. 1. januar 2007. Kommissionen fandt, at både Rumænien og Bulgarien havde gjort betydelige fremskridt på de områder, der tidligere gav anledning til alvorlig bekymring, om end der fortsat var problemer. Kommissionen lagde samtidig op til, at der på EU's side skulle tages særlige mekanismer i anvendelse, herunder fortsat overvågning fra Kommissionen med henblik på at sikre effektiviteten af EU's fælles politiker. (jf. senere under pkt. 4.4).

3. Tiltrædelseskompleksets opbygning og grundlæggende bestemmelser

I dets opbygning svarer tiltrædelseskomplekset som udgangspunkt til tiltrædelseskomplekset for de ti landes tiltrædelse i 2004. Komplekset består af en traktat om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU, hvortil er knyttet en tiltrædelsesakt og en slutakt, der på basis af de nugældende traktater fastsætter det detaljerede grundlag herfor.

En væsentlig forskel mellem det foreliggende tiltrædelseskompleks og tiltrædelseskomplekset for de ti landes tiltrædelse i 2004 er, at det foreliggende kompleks foruden traktat, akt og slutakt også indeholder en tiltrædelsesprotokol, der på tilsvarende vis som akten fastsætter det detaljerede grundlag for Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU, men på basis af forfatningstraktaten såfremt denne måtte træde i kraft. Tiltrædelseskomplekset tager således højde for, at tiltrædelsen kan ske såvel på baggrund af det nuværende traktatgrundlag som på baggrund af forfatningstraktaten.

Ved en eventuel ikrafttræden af forfatningstraktaten vil bestemmelserne i protokollen erstatte bestemmelserne i akten; dvs. de to dokumenter vil ikke have praktisk gyldighed samtidig. Der er således stor lighed mellem bestemmelserne i de to dokumenter, der dog i den som bilag vedlagte redegørelse behandles hver for sig.

3.1. Tiltrædelsestraktaten

Tiltrædelsestraktaten består af seks artikler. Artikel 1 indeholder en bestemmelse om, at de to tiltrædende lande bliver medlemmer af Unionen, og at de bliver parter i traktaten om en forfatning for Europa og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab. Det anføres, at betingelserne for landenes medlemskab og de nødvendige tilpasninger af de to traktater fremgår af en til traktaten tilknyttet protokol (tiltrædelsesprotokollen). Tiltrædelsesprotokollen, hvortil er knyttet en række bilag, udgør således en integreret del af tiltrædelsestraktaten. Artikel 2 indeholder en bestemmelse om, at såfremt forfatningstraktaten ikke er trådt i kraft på tiltrædelsesdagen, bliver de to tiltrædende lande parter i de eksisterende traktater, som Unionen bygger på. Det anføres, at betingelserne for landenes medlemskab og de nødvendige tilpasninger af de eksisterende traktater fremgår af en til traktaten tilknyttet akt (tiltrædelsesakten), og at de skal finde anvendelse fra tiltrædelsesdatoen til den dato, hvor forfatningstraktaten træder i kraft (hvoraf også følger, at tiltrædelsesakten, hvis forfatningstraktaten ikke træder i kraft, bevarer sin gyldighed). Tiltrædelsesakten, hvortil er knyttet en række bilag, udgør således en integrerende del af tiltrædelsestraktaten. Det anføres endvidere, at protokollen erstatter akten fra den dato, forfatningstraktaten træder i kraft. I den forbindelse bevares retsvirkningerne samt de retsakter taget på grundlag af de eksisterende traktater.

Artikel 3 indeholder en bestemmelse, der anfører, at medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser samt den myndighed og de beføjelser, der er tillagt Unionens institutioner, finder anvendelse på tiltrædelsestraktaten, som de fremgår af de traktater, de tiltrædende lande bliver part i. Artikel 4 indeholder bestemmelser om ikrafttrædelsesdato og ratifikationsprocedure. Artikel 5 indeholder en bestemmelse om, at alle sprogversioner har samme gyldighed. Artikel 6 indeholder en bestemmelse om depositarmagt.

3.2. Tiltrædelsesakten

Tiltrædelsesakten udgør substansdelen af traktatkomplekset hvad angår Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse til de traktater, som EU bygger på. Her opregnes (1) principperne for optagelsen af de tiltrædende lande; (2) tilpasninger af traktaterne i lyset af de to landes tiltrædelse; (3) permanente bestemmelser, herunder tilpasninger af institutionernes retsakter; (4) midlertidige bestemmelser, herunder overgangsforanstaltninger; og (5) bestemmelser om iværksættelse af akten, herunder nedsættelse af de relevante institutioner og organer. Med henblik på at holde akten så kortfattet og overskuelig som muligt opføres kun få, mere generelle bestemmelser i selve akten, hvorimod øvrige bestemmelser opføres i tilknyttede bilag.

Bilag tilknyttet tiltrædelsesakten

Bilagene til tiltrædelsesakten rummer bl.a. en kapitelopdelt gennemgang af tekniske tilpasninger af institutionernes retsakter, en landeopdelt gennemgang af overgangsforanstaltninger på de enkelte kapitler samt specifikke forpligtelser og krav for Rumænien.

3.3. Tiltrædelsesprotokollen

Tiltrædelsesprotokollen udgør substansdelen af tiltrædelsestraktaten hvad angår Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af forfatningstraktaten. Her opregnes (1) principperne for optagelsen af de tiltrædende lande; (2) tilpasning af forfatningstraktaten i lyset af de to landes tiltrædelse; (3) Permanente bestemmelser, herunder tilpasning af institutionernes retsakter; (4) Midlertidige bestemmelser, herunder overgangsforanstaltninger; og (5) bestemmelser om iværksættelse af protokollen, herunder nedsættelse af de relevante institutioner og organer. Med henblik på at holde protokollen så kortfattet og overskuelig som muligt opføres kun få, mere generelle bestemmelser i selve protokollen, hvorimod øvrige bestemmelser opføres i de tilknyttede ni bilag.

Bilag tilknyttet tiltrædelsesprotokollen

Bilagene til tiltrædelsesprotokollen rummer bl.a. en kapitelopdelt gennemgang af tekniske tilpasninger af institutionernes retsakter, en landeopdelt gennemgang af overgangsforanstaltninger på de enkelte kapitler samt specifikke forpligtelser og krav for Rumænien.

3.4. Slutakt, inklusive erklæringer og brevveksling

Slutakten udgør en €™sløjfe€™, der binder hele traktatkomplekset sammen og indeholder dels en indholdsfortegnelse over traktatkomplekset, inklusive alle bilag; dels erklæringer i forskellige former, ensidige såvel som flersidige, herunder erklæringer om arbejdskraftens frie bevægelighed; og dels brevveksling mellem EU og de tiltrædende lande, herunder vedrørende arrangementer for interimsperioden mellem forhandlingsafslutning og tiltrædelse.

Indholdet af tiltrædelsestraktatkomplekset er nærmere beskrevet i den efterfølgende redegørelse, som er optaget som bilag I til bemærkningerne til dette lovforslag. Tiltrædelsestraktaten, tiltrædelsesprotokollen, tiltrædelsesakten samt slutakt er optaget som bilag II til bemærkningerne til dette lovforslag. Bilag tilknyttet tiltrædelsesprotokollen og -akten kan €" ligesom resten af traktatkomplekset €" findes på Udenrigsministeriets og Folketingets hjemmeside på adresserne:

www.um.dk

www.folketinget.dk

4. Det retlige grundlag og de nærmere betingelser for tiltrædelsen

Det retlige grundlag for Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse bygger på samme principper som ved tidligere udvidelser, nemlig øjeblikkelig og fuld indpasning i institutionerne. I dette tilfælde betyder det €" bortset fra de fastsatte tidsbegrænsede overgangsforanstaltninger €" fuld accept af de grundlæggende traktater (herunder forfatningstraktaten, hvis den måtte træde i kraft) samt institutionernes retsakter, hvori der kun foretages tilpasninger, der er nødvendiggjort af tiltrædelsen.

4.1. Overgangsforanstaltninger

Ligesom den seneste udvidelse er der denne gang indrømmet betydeligt flere overgangsforanstaltninger end ved foregående udvidelser, hvilket bl.a. skyldes, at de tiltrædende lande ved udvidelsesprocessens start på visse områder var længere fra at opfylde alle kravene til EU-medlemskab end tidligere ansøgere. Sverige, Østrig og Finland var eksempelvis allerede inden optagelsen tilknyttet EU€™s indre marked gennem EØS-aftalen. Hertil kommer, at EU-samarbejdet siden sidste udvidelse er udbygget, hvorfor forhandlingerne denne gang har omfattet flere retsakter.

I forbindelse med åbningen af de første optagelsesforhandlinger i marts 1998 (for Bulgariens og Rumænien vedkommende startede optagelsesforhandlingerne 15. februar 2000) formulerede EU en række principper vedrørende overgangsforanstaltningerne. Overgangsforanstaltningerne skal være tidsbegrænsede, af begrænset rækkevidde og ledsages af en plan med klart definerede etaper for gennemførelse af EU-reglerne. Endvidere må overgangsforanstaltningerne ikke medføre ændringer eller tilføjelser til EU€™s regelsæt og politikker, hindre deres funktion eller medføre afgørende skævheder i det indre marked og den frie konkurrence.

Der er truffet aftaler om overgangsperioder på følgende forhandlingskapitler: Kap. 2 (fri bevægelighed for personer), kap. 3 (fri bevægelighed for tjenesteydelser), kap. 4 (frie kapitalbevægelser), kap. 6 (konkurrencepolitik), kap. 7 (landbrug), kap. 9 (transportpolitik), kap. 10 (fiskale bestemmelser), kap. 13 (social- og arbejdsmarkedspolitik samt beskæftigelse), kap. 14 (energi), kap. 19 (telekommunikation og informationsteknologi), kap. 22 (miljø), jf. redegørelsens fjerde del.

4.2. Den finansielle ramme

Bulgarien og Rumænien accepterer gældende fællesskabsret fra tiltrædelsen. Det indebærer, at landene fuldt ud deltager i finansieringen af Unionens budgetter og i afholdelsen af udgifter.

Den finansielle pakke er i lighed med optagelsen af de ti nye medlemslande i 2004 begrænset til de tre første år efter optagelsen, som forudsættes at være den 1. januar 2007, jf. tabel 1 , der angiver de øremærkede udgiftsrammer til fordel for Bulgarien og Rumænien.

Herudover medfører optagelsen af Bulgarien og Rumænien udgifter på EU€™s budget for så vidt angår den fælles landbrugspolitik. Baseret på de nugældende regler og udgiftsrammer samt Kommissionens konkrete budgetforslag for 2007 forventes udgifterne hertil at ligge i størrelsesordenen 2,1 mia. euro for perioden 2007-2009. I tilfælde af en ændret udgiftsudvikling eller ændrede regler, vil udgiftsposten blive en anden. Endelig vil der med udvidelsen isoleret set være merudgifter vedr. interne politikker og administration.

Rumæniens og Bulgariens bidrag til budgettet forventes at udgøre i størrelsesordenen 3,6 mia. euro for perioden 2007-09.

Tiltrædelsesforhandlingerne om landbrugskapitlet har resulteret i en række tilpasninger af forordninger og direktiver vedrørende forskellige dele af den fælles landbrugspolitik Det drejer sig bl.a. om bestemmelserne vedrørende referenceperioder og kvoter, direkte betalinger og landdistriktsprogrammet.

En væsentlig del af EU€™s landbrugsstøtte til de to nye medlemsstater vil blive ydet i form af landdistriktsstøtte i perioden 2007-2009. I alt er der således afsat godt 3 mia. euro til udvikling af landdistrikterne i de tiltrædende lande. Heraf vil omkring 0,6 mia. euro af de afsatte midler kunne anvendes som supplement til de direkte betalinger. Landene har tre år til at sikre, at bevillingerne i et givet år i perioden 2007-2009 rent faktisk bliver afsat (forpligtet). De nye medlemsstater vil efter den tre-årige overgangsfase være omfattet af de samme krav som de nuværende EU-lande.

Hvad angår de direkte betalinger er der aftalt en 10-årig indfasning af Bulgarien og Rumænien startende i 2007 med 25 pct. af niveauet for de nuværende 15 EU-lande. Som supplement hertil får de tiltrædende lande mulighed for at anvende forskellige modeller, hvormed de med anvendelse af nationale midler og de nævnte midler fra EU€™s landdistriktsprogram kan supplere op med henblik på at mindske forskellen op til det beløb, der udbetales i direkte betalinger til de nuværende medlemsstater.

Der tages generelt udgangspunkt i perioden 1998-2002 for så vidt angår referenceperioder. Referenceperioderne danner grundlag for beregning af kvoter, støtteberettigede landbrugsarealer samt individuelle og regionale lofter for dyrepræmier, der indgår i beregningen af den direkte støtte.

Endelig er der aftalt overgangsforanstaltninger for efterlevelse af EU€™s krav til fødevaresikkerhed for nærmere bestemte fødevareproducerende virksomheder i de tiltrædende lande. Produkter, der ikke lever op til EU€™s standarder, vil kun kunne afsættes på hjemmemarkedet.

Omdrejningspunkterne for forhandlingerne på kapitlet vedrørende regionalpolitik og samordning af strukturinstrumenter €" der vedrører strukturfondene og Samhørighedsfonden €" har været de tiltrædende landes administrative kapacitet og støtteberettigelse samt fordelingen af midlerne mellem de enkelte tiltrædende lande

De tiltrædende lande har forpligtet sig til at have relevant lovgivning, institutionel infrastruktur og administrativ kapacitet knyttet til planlægning, gennemførelse og finansiel styring af projekter under strukturfondene og Samhørighedsfonden på plads på tiltrædelsestidspunktet. Frem til tiltrædelsen vil Kommissionen nøje overvåge de tiltrædende landes implementering af disse forpligtelser. Kommissionens godkendelse af overførelse af finansielle midler fra strukturfondene og Samhørighedsfonden vil være betinget af de tiltrædende landes fulde implementering af indgåede forpligtelser.

Strukturfondene

Det nuværende regelsæt vedr. samhørigheds- og strukturfondene ophører per 31. december 2006. Et nyt regelsæt, forbundet med de finansielle perspektiver 2007-13, vil træde i dets sted per 1. januar 2007. Der er ikke anmodet om overgangsordninger på dette område, hvorfor Bulgarien og Rumænien fuldt ud vil overtage det per 1. januar 2007 gældende regelsæt.

I det første år efter tiltrædelsen vil EU yde en midlertidig finansiel bistand på EUR 82 mio. (2004-priser) til Bulgarien og Rumænien med henblik på udvikling og styrkelse af deres administrative og retlige kapacitet til at gennemføre og håndhæve fællesskabslovgivningen, herunder samhørigheds- og strukturfondspolitikken.

Bulgariens og Rumæniens støtteberettigelse til strukturfondene vil følge det per 1. januar 2007 gældende regelsæt. På den baggrund vil alle Bulgariens seks og alle Rumæniens otte regioner være støtteberettigede til mål 1-midler. Fsva. Interreg-programmet ville alle Bulgariens og Rumæniens områder langs landegrænserne være støtteberettigede, ligesom nogle søgrænser også ville kunne være det. Alle regioner ville også blive inkluderet i fælles eller separate grupper m.h.p. transnationalt samarbejde under Interreg-programmet. Både Bulgarien og Rumænien vil være støtteberettigede til midler fra Samhørighedsfonden.

De samlede forpligtelsesbevillinger til strukturfondsforanstaltninger til fordel for Bulgarien og Rumænien er fastsat som følger for treårsperioden 2007-2009 (2004-priser):

Samhørighedsfonden

Bulgariens og Rumæniens støtteberettigelse til samhørighedsfonden vil følge det per 1. januar 2007 gældende regelsæt.

EU yder i det første år efter tiltrædelsen midlertidig finansiel bistand til Bulgarien og Rumænien. Formålet hermed er at udvikle og styrke landenes administrative og retlige kapacitet, således at de bedre bliver i stand til at gennemføre og håndhæve EU-lovgivningen og fremme udveksling af bedste praksis med tilsvarende instanser.

Der oprettes for de to tiltrædende lande en midlertidig likviditets- og Schengenfacilitet på i alt 799,3 mio. euro for perioden 2007-2009 med henblik på gennemførelse af Schengenreglerne og for at forbedre likviditeten i de nationale budgetter.

På fiskeriområdet blev det aftalt, at fiskeriaftaler, som de nye medlemsstater har indgået med tredjelande, fra tiltrædelsen forvaltes af Fællesskabet.

4.3. Traktattilpasninger, herunder vedrørende institutionerne

Tiltrædelsen nødvendiggør traktattilpasninger med henblik på at indpasse de nye medlemslande i institutionerne. Udgangspunktet herfor er EU-traktaten, EF-traktaten og Euratom-traktaten.

Tiltrædelsesakten fastsætter (a) hvor mange repræsentanter til Europa-Parlamentet der skal vælges i hver ny medlemsstat med virkning fra Europaparlamentets valgperiode 2009-2014, henholdsvis 17 for Bulgarien og 33 for Rumænien, idet antallet af medlemmer i Europa-parlamentet er fastsat til 736 medlemmer (ændres hvis forfatningstraktaten træder i kraft til 750 medlemmer); (b) hvilken stemmevægt de nye medlemslande tildeles i Rådet. Rådets afgørelser træffes med mindst 255 stemmer, afgivet af et flertal af medlemmerne, der stemmer for, når beslutninger skal træffes på forslag af Kommissionen. I alle andre tilfælde træffes Rådets afgørelser med mindst 255 stemmer, afgivet af mindst to tredjedele af de medlemmer, der stemmer for. En medlemsstat vil fortsat kunne kræve, at de medlemsstater, der udgør det kvalificerede flertal, repræsenterer mindst 62 % af EU€™s samlede befolkning.

I forbindelse med ændringer som følge af tiltrædelsen i relation til EU€™s institutioner bør det endvidere nævnes, at ifølge protokol nr. 1 til Nice-traktaten om udvidelsen af den Europæiske Union, skal den første Kommission efter optagelsen af det 27. medlemsland have færre medlemmer, end der er medlemslande. Det følger ligeledes, at medlemmerne vælges på grundlag af en ordning med ligelig rotation mellem medlemsstaterne. Nærmere detaljer vedtages af Rådet med enstemmighed. Kravet om en mindre Kommission træder således ved de to landes tiltrædelse i kraft i 2009. (Såfremt forfatningstraktatens måtte træde i kraft, vil denne overgang blive udskudt til 2014, idet der forud herfor fastsættes mere præcise bestemmelser om, hvordan Kommissionen derefter skal sammensættes.)

Tiltrædelsesakten fastsætter endvidere overgangsbestemmelser på det institutionelle område:

(a) antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet udvides med 18 medlemmer fra Bulgarien og 35 medlemmer fra Rumænien fra de to landes tiltrædelse og i den resterende del af valgperioden indtil 2009. Dette gælder uanset det maksimale antal medlemmer; (b) de nye medlemslandes indplacering på nuværende stemmevægtsskala i Rådet, som vil være således, at Bulgarien har 10 og Rumænien 14 i perioden fra tiltrædelsen til 31. oktober 2009 ved afgørelser i Det Europæiske Råd samt afgørelser i Rådet, der kræver kvalificeret flertal.

Endelig nødvendiggør tiltrædelsen også ændringer i bestemmelser vedrørende nedsættelse af institutioner og organer

4.4. Beskyttelsesklausuler og undtagelser

I forbindelse med udvidelsen etableres to typer beskyttelsesklausuler, dels en generel økonomisk beskyttelsesklausul, der ligeledes har fundet anvendelse i forbindelse med tidligere udvidelser, dels to specifikke beskyttelsesklausuler.

Den generelle, økonomiske beskyttelsesklausul vil kunne anvendes i tilfælde af alvorlige problemer i en økonomisk sektor eller en alvorlig forværrelse af den økonomiske situation i et bestemt område og vil kunne påberåbes af både nuværende og kommende medlemsstater. Såfremt beskyttelsesklausulen påberåbes, vil det være op til Kommissionen at foreslå relevante beskyttelsesforanstaltninger. Det anføres udtrykkeligt, at grænsekontrol ikke kan anvendes som beskyttelsesforanstaltning.

De specifikke beskyttelsesklausuler er rettet mod det indre marked samt retlige og indre anliggender og tager udgangspunkt i de forpligtelser, som Bulgarien og Rumænien har påtaget sig som led i tiltrædelsesforhandlingerne. Beskyttelsesklausulerne vil kunne påberåbes af de nuværende medlemslande eller af Kommissionen, såfremt Bulgarien og Rumænien ikke efterlever de forpligtelser, de har påtaget sig under forhandlingerne, med brud på acquis€™et €" eller risiko herfor €" til følge.

I denne forbindelse bliver det anført, at hvis det på grundlag af Kommissionens løbende overvågning af Bulgariens og Rumæniens forpligtelser i forbindelse med udvidelsen står klart, at Bulgarien eller Rumænien er i alvorlig fare for ikke at kunne gennemføre gældende fællesskabsret og kravene til medlemskab på tiltrædelsesdatoen, så kan Rådet efter henstilling fra Kommissionen udskyde optagelsen ét år til 1. januar 2008. Der er desuden nogle yderligere krav til Rumænien.

Foruden ovennævnte beskyttelsesklausuler findes en række specifikke beskyttelsesklausuler i EU-retten, f.eks. til at forhindre salg af usikre fødevarer, og andre procedurer, f.eks. om overtrædelser af EU's regler i konkurrenceanliggender, som også vil kunne anvendes til at afhjælpe mangler i Bulgarien og Rumænien. Disse får gyldighed for Bulgarien og Rumænien fra og med tiltrædelsen. Mangler kan udløse konkrete sanktioner, f.eks. at Kommissionen ikke vil frigive midler fra EU-budgettet, hvis en ny medlemsstat ikke byder på de nødvendige garantier for forsvarlig anvendelse af EU-midlerne.

Kommissionen vurderede i sin monitoreringsrapport af 26. september 2006, at både Bulgarien og Rumænien var tilstrækkeligt parate til medlemskab pr. 1. januar 2007. I forhold til de specifikke problemfelter, som fortsat vakte bekymring, lagde Kommissionen op til, at der på EU's side skulle bringes passende mekanismer i anvendelse. Mekanismer på retsområdet vil skulle vedtages af Kommissionen efter høring af medlemslandene og træde i kraft 1. januar 2007. Der vil være tale om skærpet overvågning med krav om, at Bulgarien og Rumænien regelmæssigt aflægger rapport om deres fremskridt i forhold til konkrete målsætninger inden for bl.a. retsvæsenets upartiskhed og effektivitet, bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Såfremt den løbende overvågning viser behov herfor, vil det kunne komme på tale at aktivere de specifikke beskyttelsesklausuler. Eventuel beslutning om anvendelse af mekanismen vedr. landbrug vil skulle tages i løbet af 2007, inden landbrugsmidlerne for året udbetales. På fødevaresikkerhedsområdet rejste Kommissionen muligheden for at iværksætte foranstaltninger både baseret på EU-retten i almindelighed og tiltrædelsestraktaten. For så vidt angår problemer med luftfartssikkerheden i Bulgarien, nævnte Kommissionen at ville overveje at træffe foranstaltninger baseret på EU-retten.

Bulgarien og Rumænien deltager i ØMU€™en, men deltager ikke i ØMU€™ens tredje fase fra tiltrædelsen. Det betyder, at de nye medlemsstater ikke deltager i eurosamarbejdet, det vil sige den fælles valuta, euroen, Den Europæiske Centralbank og den fælles penge- og valutakurspolitik. De nye medlemsstater vil kunne søge optagelse i eurosamarbejdet, når de opfylder adgangskravene, herunder de økonomiske konvergenskriterier og kravet om fastkurspolitik inden for rammerne af valutakurssamarbejdet ERMII. De nye medlemsstater deltager stort set fuldt i EU€™s finanspolitiske samarbejde. De nye medlemsstater er således omfattet af Nice-traktatens artikel 104 om proceduren vedr. uforholdsmæssigt store underskud, undtagen artikel 104 stk.9 og stk.11 om henholdsvis pålæg og sanktioner, ligesom landene ikke har stemmeret i forbindelse med anvendelsen af disse bestemmelser, jf. Nice-traktatens artikel 122. De nye medlemsstater deltager i det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), men kun i det Generelle Råd, ikke i Styrelsesrådet, i den Europæiske Centralbank. Dette svarer til situationen for nuværende EU-lande, som står uden for euroen, herunder Danmark.

De nye medlemsstater accepterer fuldt ud alle Schengen-reglerne fra tiltrædelsen. De bestemmelser i Schengen-reglerne, der hænger direkte sammen med afskaffelsen af personkontrollen ved de indre grænser, finder imidlertid ikke anvendelse ved tiltrædelsen. Gennemførelse og anvendelse heraf i forhold til de nye medlemsstater vil følge den særlige Schengen-procedure, der senest er blevet anvendt over for bl.a. Danmark. I overensstemmelse hermed er det samlede Schengen-regelsæt opdelt i to kategorier: Dels de regler, der finder anvendelse for de nye medlemslande ved tiltrædelsen, dels de regler, der finder anvendelse efter ophævelsen af kontrollen ved de indre grænser.

5. Lovforslagets konsekvenser for Danmark

Foruden Folketingets samtykke til ratifikation af tiltrædelsestraktatkomplekset (§ 1) indeholder lovforslaget i § 2 en bestemmelse, som sikrer, at de bestemmelser i traktatkomplekset, som efter fællesskabsretten er umiddelbart anvendelige i Danmark, kan anvendes i Danmark.

Det er et bærende princip i tiltrædelsestraktaten, at denne alene omfatter de tiltrædende staters accept af de gældende EU-regler og de af tiltrædelsen nødvendiggjorte tilpasninger og overgangsbestemmelser. Tiltrædelsestraktaten medfører således ikke nogen ændring i omfanget af de beføjelser, som Danmark har overdraget til EU€™s institutioner.

5.1. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner/regioner

De finansielle konsekvenser for EU vil afspejle sig i Unionens årlige budgetter efter udvidelsen.

Merudgiften ved optagelsen kan ikke opgøres på samme vis, som det var tilfældet ved optagelsen af de ti nye medlemslande i 2004, hvor der blev udarbejdet et særligt tillægs- og ændringsbudget med udvidelsesomkostningerne.

Forskellen fra situationen med optagelsen af de ti lande er, at udvidelsen falder sammen med ikrafttrædelsen af den nye periode for de finansielle perspektiver fra 2007-13. En række udgifter vedr. Rumænien og Bulgarien indgik dermed i de samlede forhandlinger om EU's budget for denne periode.

Med udgangspunkt i de forudsatte udgifter vedr. Bulgarien og Rumænien, jf. ovenfor, er den isolerede danske merudgift ved optagelsen opgjort i tabel 2. Udgiften er opgjort som den forventede danske andel af udgifterne, idet der er taget højde for, at Bulgarien og Rumænien på lige vilkår vil bidrage til finansieringen af budgettet. Den danske merudgift forventes at udgøre små 500 mio. kr. årligt i gennemsnit for de første tre år (2004-priser), jf. tabel 2. Baseret på Kommissionens konkrete budgetforslag for 2007 fremlagt den 4. maj 2006 kan den danske merudgift i forbindelse med optagelsen af Rumænien og Bulgarien skønnes til ca. 310 mio. kr. for 2007. Tallene for de efterfølgende år er på nuværende tidspunkt behæftet med større usikkerhed.

Anm.: Beregningerne tager udgangspunkt i de øremærkede forpligtelsesbevillinger i tabel 1 samt de forventede landbrugsudgifter. Der vil for nogle udgiftsposter blive tale om en forskydning mellem forpligtelsesbevillingen og tidspunktet for den faktiske budgetbetaling.

Rumænien og Bulgarien indtræder ved tiltrædelsen i EU€™s finansielle institutioner - Den Europæiske Investeringsbank og Kul- og Stålforskningsfonden. Indbetalingen til institutionerne sker over perioden 2007-2011. Der vil fortsat være brug for aktiv dansk interessevaretagelse på en lang række ressortområder i det udvidede EU. De ressourcemæssige konsekvenser heraf er det endnu for tidligt at vurdere. Det må ske senere.

5.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

På det erhvervsøkonomiske område ventes udvidelsen at føre til øget vækst i de nye medlemslande, der vil deltage fuldt ud i det indre marked. Udvidelsen vil derfor føre til øget konkurrence og nye markedsmuligheder i EU. Dansk erhvervslivs hidtidige erfaringer med de tiltrædende lande har generelt været positive. Det er forventningen, at et udvidet indre marked vil bidrage positivt til denne udvikling. Samtidig kan det ikke udelukkes, at den øgede konkurrence i det indre marked vil stille krav om større effektivisering i visse erhvervssektorer.

5.2. Miljømæssige konsekvenser

På det miljømæssige område er det ikke muligt konkret at vurdere udvidelsens konsekvenser, men det er klart, at de tiltrædende lande står over for en stor opgave med at leve op til EU€™s generelt høje miljøstandarder. De nye medlemsstaters tilnærmelse til EU€™s niveau vil dog på både kort og lang sigt have mærkbare positive effekter for både det lokale miljø og for den grænseoverskridende forurening.

5.3 Administrative konsekvenser for borgerne

Der vurderes at blive større gennemsigtighed som følge af at, fælles EU-regler frem for nationale regler vil finde anvendelse i Rumænien og Bulgarien på en lang række områder

Sammenfattende skema over lovforslagets konsekvenser for Danmark

Bilagsoversigt

Bilag I: Redegørelse for indholdet af tiltrædelseskomplekset

Bilag II: Tiltrædelseskomplekset, bestående af tiltrædelsestraktat, tiltrædelsesakt, tiltrædelsesprotokol og slutakt

Bilag og supplerende protokoller tilknyttet tiltrædelseskomplekset er ikke optrykt som bilag til lovbemærkningerne, men kan €" ligesom traktatkompleksets hovedelementer €" findes på Udenrigsministeriets og Folketingets hjemmeside på adresserne:

www.um.dk

www.folketinget.dk

Traktatkomplekset vil inden traktatens ikrafttræden blive offentliggjort i EU-tidende.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen indeholder Folketingets samtykke i medfør af Grundlovens § 19 til ratifikation af traktaten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union. Såfremt et af de tiltrædende lande ikke rettidigt deponerer sine ratifikations- og tiltrædelsesdokumenter, vil traktaten træde i kraft for de stater, der har foretaget en sådan deponering. Såfremt denne situation skulle opstå, er det på samme måde som ved tidligere udvidelser med flere lande forudset, at Unionen vedtager de nødvendige tilpasninger i traktaten og akten med de dertil hørende bilag og protokoller. Disse tilpasninger vil i givet fald blive vedtaget af Rådet med enstemmighed.

Til § 2

§ 2 sætter de bestemmelser i traktaten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union med tilhørende akt, bilag og protokoller, som i henhold til fællesskabsretten er umiddelbart anvendelige, i kraft i Danmark.

Betingelsen for, at traktaten kan træde i kraft som forventet den 1. januar 2007, er, at de nødvendige ratifikationsinstrumenter deponeres inden denne dato. Anvendelse af traktatkompleksets umiddelbart anvendelige bestemmelser i Danmark forudsætter selvsagt, at traktaten er trådt i kraft.

Til § 3

Ifølge denne bestemmelse vil loven træde i kraft samtidig med, at traktaten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union træder i kraft. Bestemmelsen om, at § 1 træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, medfører, at traktaten herefter kan ratificeres på Danmarks vegne.

Til § 4

Traktaterne, der danner grundlag for Den Europæiske Union, finder ikke anvendelse for Færøerne, jf. § 8 i lov nr. 447 af 11. oktober 1972 om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber.

Grønland har status af oversøisk område i henhold til EF-traktatens 4. del, jf. § 9 i lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber som ændret ved lov nr. 259 af 28. maj 1984 om ændring af Grønlands status i forhold til EF. Fra tiltrædelseskompleksets ikrafttræden anvendes de for forholdet mellem EU og Grønland gældende regler også for Bulgarien og Rumænien.

Redegørelse
for
indholdet af tiltrædelseskomplekset

1. INDLEDNING

I denne redegørelse gennemgås tiltrædelseskomplekset, der udgør grundlaget for Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU.

I dets opbygning svarer tiltrædelseskomplekset, som udgangspunkt, til tiltrædelseskomplekset for de ti landes tiltrædelse i 2004. Komplekset består af en traktat om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU, hvortil er knyttet en tiltrædelsesakt og en slutakt, der på basis af de nugældende traktater fastsætter det detaljerede grundlag herfor.

En væsentlig forskel mellem det foreliggende tiltrædelseskompleks og tiltrædelseskomplekset for de ti landes tiltrædelse i 2004 er, at det foreliggende kompleks foruden traktat, akt og slutakt også indeholder en tiltrædelsesprotokol, der på tilsvarende vis som akten fastsætter det detaljerede grundlag for Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU, men på basis af forfatningstraktaten, såfremt denne måtte træde i kraft. Tiltrædelseskomplekset tager således højde for, at tiltrædelsen kan ske såvel på baggrund af det nuværende traktatgrundlag som på baggrund af forfatningstraktaten.

Ved en eventuel ikrafttræden af forfatningstraktaten vil bestemmelserne i protokollen erstatte bestemmelserne i akten; dvs. de to dokumenter vil ikke have praktisk gyldighed samtidig. Der er således stor lighed mellem bestemmelserne i de to dokumenter, der dog i denne redegørelse behandles hver for sig.

2. RÅDETS AFGØRELSE AF 25. APRIL 2005 VEDRØRENDE BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

Rådet For Den Europæiske Union har €"

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særligt artikel 49, og

under henvisning til udtalelse fra Kommissionen,

under henvisning til samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

i betragtning af, at Republikken Bulgarien og Rumænien har ansøgt om at blive medlemmer af Den Europæiske Union €"

besluttet:

At acceptere disse ansøgninger om tiltrædelse. Tiltrædelsesvilkårene samt den deraf følgende tilpasning af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, fastlægges ved en aftale mellem medlemsstaterne, Republikken Bulgarien og Rumænien.

3. TRAKTATEN AF 25. APRIL 2005 OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

Traktaten bestemmer i art. 1, stk. 1, at Bulgarien og Rumænien bliver medlemmer af Den Europæiske Union og i art. 1, stk. 2, at landene bliver parter i forfatningstraktaten og EURATOM-traktaten, med de dertil foretagne ændringer og tilføjelser. Vilkårene for optagelsen og de nødvendige tilpasninger af forfatningstraktaten er, i henhold til art. 1, stk. 3, indeholdt i protokollen vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af forfatningstraktaten. Tiltrædelsesprotokollen udgør en integrerende del af tiltrædelsestraktaten, hvilket indebærer, at protokollen kun kan ændres på de i traktaten fastsatte betingelser. Det følger heraf, at tiltrædelsesprotokollen €" bortset fra den i art. 4, stk. 2, andet afsnit, nævnte situation €" kun kan ændres ved en ny traktat, som vil kræve medlemslandenes ratifikation. Ifølge art. 1, stk. 4, knyttes protokollen med bilag og tillæg som bilag til forfatningstraktaten og EURATOM-traktaten, og protokollens bestemmelser bliver en integrerende del af disse traktater.

Art. 2, stk. 1, bestemmer, at hvis forfatningstraktaten ikke er trådt i kraft på tiltrædelsesdatoen, bliver Bulgarien og Rumænien part i de traktater, som Unionen bygger på, med de deri foretagne ændringer og beføjelser. I så fald finder art. 1, stk. 2-4, først anvendelse fra den dato, hvor forfatningstraktaten træder i kraft. Vilkårene for optagelsen og de nødvendige tilpasninger af traktaterne er, i henhold til art. 2, stk. 2, indeholdt i akten vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne, som er knyttet som bilag til traktaten. Tiltrædelsesakten udgør en integrerende del af traktaten, hvilket indebærer, at akten kun kan ændres på de i traktaten fastsatte betingelser. I følge art. 2, stk. 2, skal bestemmelserne i akten finde anvendelse fra tiltrædelsesdatoen til den dato, hvor forfatningstraktaten træder i kraft.

Hvis forfatningstraktaten træder i kraft efter de to landes tiltrædelse, erstatter tiltrædelsesprotokollen, i henhold til art. 2, stk. 3, tiltrædelsesakten på ikrafttrædelsesdatoen for traktaten. Protokollens bestemmelser anses ikke for at skabe nye retsvirkninger, men for at bevare retsvirkningerne, som bestemmelserne i akten allerede har skabt. Ifølge art. 2 , stk. 3, andet afsnit, forbliver de retsakter, der på grundlag af de nuværende traktater eller akten er vedtaget inden ikrafttrædelsen af protokollen, i kraft og bevarer deres retsvirkninger, indtil de ændres eller ophæves.

Ifølge art. 3 finder de beføjelser, som er tillagt institutionerne i henhold til de traktater, som danner grundlag for Unionen, anvendelse på denne traktat. Dette medfører bl.a., at EF-Domstolen, i overensstemmelse med de traktater, som danner grundlag for Unionen, samt denne traktat, har fortolkningskompetence for så vidt angår bestemmelserne i tiltrædelseskomplekset.

Såfremt de nuværende medlemsstater samt Bulgarien og Rumænien senest den 31. december 2006 har afsluttet deres ratifikationsprocedurer og deponeret ratifikationsinstrumenterne, træder traktaten i kraft den 1. januar 2007 i henhold til art. 4, stk. 1 og stk. 2.

Såfremt et af de tiltrædende lande ikke rettidigt har deponeret sine ratifikationsinstrumenter, træder traktaten i henhold til art. 4, stk. 2, andet afsnit, i kraft for den anden stat, som har foretaget den rettidige deponering af instrumenterne. Som nævnt ovenfor kan traktaten med dertil hørende tiltrædelsesakt og -protokol kun ændres ved en ny traktat. Traktatens art. 4, stk. 2, andet afsnit, forudser dog, at Rådet med enstemmighed kan foretage visse nødvendige tilpasninger i traktaten og de dertil knyttede dokumenter, såfremt et af de tiltrædende lande ikke rettidigt har deponeret sit ratifikationsinstrument. En tilsvarende bestemmelse var indeholdt i tiltrædelseskomplekset vedrørende de ti landes tiltrædelse.

Ifølge art. 4, stk. 2, tredje afsnit, kan Rådet ved en afgørelse om begge tiltrædende stater i medfør af art. 39 i protokollen og akten og uanset deponering af alle nødvendige ratifikationsinstrumenter vedtage, at tiltrædelsestraktaten først træder i kraft den 1. januar 2008. Denne afgørelse skal vedtages, inden forfatningstraktaten træder i kraft. Afgørelsen kan træffes udelukkende for en af de tiltrædende stater, jf. traktatens art. 4, stk. 2, fjerde afsnit.

I tiltrædelsesakten og -protokollen er det i lighed med tidligere tiltrædelsesakter i en række bestemmelser forudset, at Rådet i en periode mellem undertegnelsen af traktaten og dens ikrafttræden kan vedtage retsforskrifter, som er nødvendiggjort af tiltrædelsen. De forskrifter, som vedtages i henhold til aktens bestemmelser i perioden inden tiltrædelsen, træder i kraft på datoen for traktatens ikrafttræden, jf. traktatens art. 4, stk. 3, afsnit 2.

Art. 5 bestemmer, at en udgave af forfatningstraktaten på bulgarsk og rumænsk knyttes som bilag til tiltrædelsestraktaten, og at disse sprogversioner har samme gyldighed som de forskellige sprogversioner, som er udfærdiget på de nuværende medlemslandes sprog (de 21 nuværende officielle traktatsprog). Ifølge art. 5, afsnit 2, fremsender den italienske regering en bekræftet genpart af forfatningstraktaten på samtlige sprog til de to tiltrædende stater.

Art. 6 bestemmer, at de forskellige sproglige versioner af traktaten, som er udfærdiget dels på de nuværende medlemslandes sprog (de 21 nuværende officielle traktatsprog), dels på bulgarsk og rumænsk, alle har samme gyldighed, samt at alle sprogversioner af traktaten deponeres hos den italienske regering.

4. AKT OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSESVILKÅR SAMT OM TILPASNING AF DE TRAKTATER, SOM DEN EUROPÆISKE UNION BYGGER PÅ

Akten vedrørende Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse indeholder de under forhandlingerne fastsatte vilkår for Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU, og de tilpasninger af EU's traktater, som tiltrædelsen giver anledning til. Tiltrædelsesakten består af følgende fem dele:

1. Principperne (art. 1-8)

2. Tilpasninger af traktaterne (art. 9-18)

3. Permanente bestemmelser (art. 19-22)

4. Midlertidige bestemmelser (art. 23-42)

5. Bestemmelser om iværksættelsen af denne akt/protokol (art. 43-61)

4.1. Første del €" Principperne (aktens art. 1-8)

Bulgarien og Rumænien accepterede på de første forhandlingsmøder €" ligesom øvrige lande gjorde det ved tidligere udvidelser €" de af EU fastlagte hovedprincipper for forhandlingerne:

€" at de ny medlemslande fra tiltrædelsestidspunktet accepterer forfatningstraktatens og traktaternes indhold, principper og politiske målsætninger, den af traktaterne afledte ret og Domstolens retspraksis, erklæringer og resolutioner vedtaget inden for Fællesskabets rammer og internationale aftaler samt aftaler indgået mellem medlemsstaterne indbyrdes vedrørende fællesskabsaktiviteter, samt

€" at et nyt medlems accept af disse rettigheder og pligter kan give anledning til tekniske tilpasninger og undtagelsesvis til midlertidige overgangsforanstaltninger, der fastlægges under tiltrædelsesforhandlingerne, men som på ingen måde kan medføre ændringer i fællesskabsreglerne.

Aktens art. 1 indeholder en række definitioner.

I aktens art. 2 fastslås, i overensstemmelse med de ovenfor nævnte hovedprincipper, at bestemmelserne i de oprindelige traktater og de retsakter, der er vedtaget af institutionerne før tiltrædelsen, er bindende for de nye medlemsstater fra tiltrædelsen på de vilkår, som er fastsat i traktaterne.

Aktens art. 3, stk. 1, vedrører de indbyrdes aftaler m.v., som medlemslandene har indgået i tilknytning til EF- og EU-samarbejdet. Det fastslås, at de nye medlemsstater tiltræder de afgørelser og aftaler, der er truffet af »repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet«. Det fastslås endvidere i aktens stk. 2, at de nye medlemsstater tilslutter sig de erklæringer, resolutioner m.v., som er vedtaget af Det Europæiske Råd eller Rådet, samt dem, der vedrører Fællesskabet eller Unionen og er vedtaget af medlemsstaterne efter fælles aftale. Artiklen forpligtiger desuden de nye medlemslande til at overholde de principper og retningslinjer, der fremgår af disse, og træffe de foranstaltninger, som måtte vise sig nødvendige for at sikre iværksættelsen heraf. Det bestemmes i aktens stk. 3, at de nye medlemsstater tiltræder de overenskomster og protokoller mellem medlemsstaterne, som er anført i bilag I til akten. Overenskomsterne og protokollerne træder i kraft fra den dato, som fastsættes i Rådets afgørelser, jf. aktens stk. 4. Ifølge aktens stk. 4 træffer Rådet i enstemmighed afgørelse vedrørende de tilpasninger, som tiltrædelsen af overenskomsterne og protokollerne kræver. Bulgarien og Rumænien forpligter sig til at indføre administrative og andre ordninger, som er vedtaget af Rådet eller de nuværende medlemsstater vedr. overenskomsterne og protokollerne. Endelig kan Rådet supplere bilag I med overenskomster, aftaler og protokoller, som er vedtaget inden tiltrædelsesdatoen.

Aktens art. 4, stk. 1, fastslår, at bestemmelserne i »Schengen-protokollen« og de retsakter, der bygger derpå eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. bilag II til tiltrædelsesakten, samt alle andre sådanne retsakter, der måtte vedtages før tiltrædelsesdatoen, er bindende for og finder anvendelse i de nye medlemsstater fra tiltrædelsesdatoen.

Det følger af aktens stk. 2, at Schengen-regler, som ikke er omhandlet i stk. 1, er bindende for de nye medlemsstater fra tiltrædelsesdatoen, men først finder anvendelse i en ny medlemsstat, når Rådet har truffet afgørelse herom, efter at det i overensstemmelse med de relevante Schengen-evalueringsprocedurer er blevet sikret, at de nødvendige betingelser for gennemførelse af alle de pågældende regler er opfyldt i den nye medlemsstat.

Det følger af disse bestemmelser, at de nye medlemsstater fuldt ud accepterer alle Schengen-reglerne. Anvendelse og gennemførelse af de bestemmelser i Schengen-reglerne, der hænger direkte sammen med afskaffelsen af personkontrollen ved de indre grænser (såkaldt Schengen-kategori II) vil dog ikke ske fra tiltrædelsen, men vil skulle følge den særlige Schengen-procedure. I overensstemmelse hermed er det samlede Schengen-regelsæt opdelt i overensstemmelse med de to Schengen-kategorier og udgør: Dels de regler, de nye medlemslande er forpligtet til at efterleve ved tiltrædelsen, dels de regler, der finder anvendelse for et givet nyt medlemsland, når der er truffet beslutning om ophævelse af kontrollen ved de indre grænser for dette lands vedkommende.

Aktens art. 5 fastslår, at hver af de nye medlemsstater fra tiltrædelsesdatoen deltager i Den Økonomiske og Monetære Union som medlemsstat med dispensation i henhold til EF-traktatens art. 122. Som hovedregel deltager de nye medlemsstater i EU€™s økonomisk-politiske samarbejde. Dette gælder for størsteparten af det finanspolitiske samarbejde. Dog følger af undtagelsen i Nice-traktatens art. 104, stk. 9 og 11, at de nye lande ved tiltrædelsen er undtaget fra foranstaltninger til at nedbringe evt. offentlige underskud og hermed også fra efterfølgende foranstaltninger, såfremt en beslutning fra EU herom ikke efterleves. Samtidig fremgår det af Nice-traktatens art. 121, stk. 1, 2 og 3, at de nye medlemsstater først vil deltage i euroen, når de nødvendige betingelser er opfyldt. De nye medlemsstater deltager således ved tiltrædelsen ikke i ØMU€™ens tredje fase og dermed ikke i det europæiske monetære samarbejde (ERM II) og euroen.

Det fremgår af Nice-traktatens art. 122 og de heraf afledte artikler, at de nye medlemsstater, på linje med bl.a. Danmark, deltager i det Europæiske System af Centralbanker. Det gælder dog kun i den Europæiske Centralbanks Generelle Råd, ikke Styrelsesrådet.

Aktens art. 6 fastslår, at aftaler eller overenskomster, der er indgået eller anvendes foreløbigt af Fællesskabet eller Unionen med et eller flere tredjelande, med en international organisation eller med en statsborger i et tredjeland, er bindende for Bulgarien og Rumænien. Endvidere fastslås i aktens stk. 2, at Bulgarien og Rumænien forpligter sig til at tiltræde de aftaler eller overenskomster, der er indgået eller undertegnet af de nuværende medlemsstater sammen med Fællesskabet, og de af disse medlemsstater indgåede aftaler. Ved tiltrædelsen af disse aftaler og overenskomster opnår Bulgarien og Rumænien samme rettigheder og forpligtelser i henhold til disse aftaler og overenskomster som de nuværende medlemsstater. Fra tiltrædelsesdatoen og indtil de nødvendige protokoller er trådt i kraft, anvender Bulgarien og Rumænien bestemmelserne i de aftaler og overenskomster, som er indgået af de nuværende medlemsstater sammen med Fællesskabet, med undtagelse af aftalen om fri bevægelighed for personer indgået med Schweiz. Indtil protokollerne er trådt i kraft, træffer Fællesskabet sammen med medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger.

Herudover fastslås det,

€" at de nye medlemsstater fra tiltrædelsesdatoen anvender de bilaterale tekstilaftaler og ‑arrangementer, som Fællesskabet har indgået med tredjelande;

€" at de kvantitative restriktioner, som Fællesskabet anvender på import af stål og stålprodukter, tilpasses på grundlag af de nye medlemsstaters import i de senere år af stålprodukter med oprindelse i de pågældende leverandørlande;

€" at fiskeriaftaler, som de nye medlemsstater har indgået med tredjelande, fra tiltrædelsen forvaltes af Fællesskabet; samt

€" at de nye medlemsstater med virkning fra tiltrædelsesdatoen udtræder af alle frihandelsaftaler med tredjelande, herunder den centraleuropæiske frihandelsaftale.

Endelig fastslås det, at de nye medlemsstater skal træffe passende foranstaltninger for at tilpasse deres stilling i forhold til internationale organisationer og internationale aftaler, i hvilke andre medlemsstater eller Fællesskabet ligeledes er parter, til de rettigheder og forpligtelser, der følger af deres tiltrædelse af Unionen.

I aktens art. 7 fastslås, at aktens bestemmelser, medmindre andet er fastsat i denne, kun kan suspenderes, ændres eller ophæves efter reglerne i de oprindelige traktater om ændringer af disse. Akten kan derfor kun ændres ved gensidig overenskomst efter ratifikation af alle medlemsstater.

I aktens art. 7, stk. 2, præciseres, at de af institutionernes retsakter, for hvilke der i denne akt fastsættes overgangsbestemmelser, bevarer deres juridiske status. Dette betyder, at ændringer af retsakter også efter tiltrædelsen den 1. januar 2007 kan foretages efter bestemmelserne for de pågældende retsakter selv, dvs. for en række retsakters vedkommende med kvalificeret eller almindeligt flertal.

I aktens art. 7, stk. 3, fastslås, at aktens tilpasningsbestemmelser for retsakter vedtaget af institutionerne har samme juridiske status og underkastes de samme regler som de bestemmelser, de ændrer eller ophæver. Dette indebærer, at der i en række tilfælde vil kunne foretages ændringer af sådanne bestemmelser med kvalificeret eller almindeligt flertal.

I aktens art. 8 fastslås det tidligere nævnte hovedprincip, hvorefter de i akten med tilhørende bilag og protokoller fastlagte overgangsbestemmelser udgør undtagelser fra det generelle princip om, at de nye medlemsstater fuldt ud anvender bestemmelserne i de oprindelige traktater og i institutionernes retsakter fra tiltrædelsesdatoen.

4.2. Andel del €" Tilpasning af traktaterne (aktens art. 9-18)

Tiltrædelsesaktens anden del indeholder de tilpasninger, som de to landes tiltrædelse har gjort det nødvendigt at foretage i EU-traktaten, EF-traktaten og Euratom-traktaten.

4.2.1. Afsnit I €" Bestemmelser vedrørende institutionerne (aktens art. 9-15)

Udgangspunktet for tiltrædelsestraktatens bestemmelser om institutionerne er EU-traktaten, EF-traktaten og Euratom-traktaten, som akten supplerer og præciserer. Det gælder navnlig reglerne om de nye medlemsstaters repræsentation i institutionerne.

Europa-Parlamentet

Det følger af aktens art. 9, at ved de to landes tiltrædelse tilpasses grænsen for antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet, således at antallet af medlemmer ikke må overstige 736.

Ifølge aktens art. 9 fastsættes ved de to landes tiltrædelse, og med virkning fra begyndelsen af Europa-Parlamentets valgperiode 2009-2014, antallet af repræsentanter, der vælges til Europa-Parlamentet i hver medlemsstat til:

Sammensætning af Europa-Parlamentet

For så vidt angår antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet efter de to landes tiltrædelse i den resterende del af valgperioden 2004-2009 henvises til redegørelsens 4. del, afsnit II, om overgangsbestemmelser.

Rådet

For så vidt angår stemmevægte i forbindelse med rådsafgørelser tildeles medlemmernes stemmer efter tiltrædelsen ifølge aktens art. 10 følgende vægt ved de rådsafgørelser, som kræver kvalificeret flertal:

Stemmevægte i Rådet

Derudover medfører tiltrædelsen, ligeledes ifølge aktens art. 10, at Rådets afgørelser træffes med mindst 255 stemmer for, afgivet af et flertal af medlemmerne, der stemmer for, når beslutninger skal træffes på forslag af Kommissionen. I alle andre tilfælde træffes Rådets afgørelser med mindst 255 stemmer, afgivet af mindst to tredjedele af de medlemmer, der stemmer for. En medlemsstat vil fortsat kunne kræve, at de medlemsstater, der udgør det kvalificerede flertal, repræsenterer mindst 62 % af EU€™s samlede befolkning.

Domstolen

Aktens art. 11 ændrer Statutten for Domstolen således, at Domstolen efter de to landes tiltrædelse vil bestå af 27 dommere (p.t. 25 dommere), og ved den delvise nybesættelse af dommerembederne, der finder sted hvert tredje år, afgår der skiftevis fjorten og tretten dommere, hvor der før tiltrædelsen afgår tolv og tretten dommere.

Udvalg

Aktens art. 12 og 13 fastsætter endvidere bestemmelser for antallet af medlemmer af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget. For hvert udvalg gælder, at Bulgarien får 12 medlemmer og Rumænien får 15 medlemmer. Danmark bevarer 9 medlemmer i begge udvalg. Aktens art. 15 indeholder endvidere bestemmelser om antallet af medlemmer af Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg.

Den Europæiske Investeringsbank

Endelig vedrører aktens art. 14 regler for udvidelse af Den Europæiske Investeringsbanks kapital samt de to nye landes andel heraf, ligesom den indeholder regler om sammensætning af og procedure for udvælgelse af medlemmer til bestyrelsen. Danmarks andel af Den Europæiske Investeringsbanks kapital ændres ikke som følge af de to landes tiltrædelse, og Danmark bevarer sit antal medlemmer og suppleanter i bestyrelsen.

Kommissionen

I forbindelse med ændringer som følge af tiltrædelsen i relation til EU€™s institutioner bør det nævnes, at ifølge protokol nr. 1 til Nice-traktaten om udvidelsen af den Europæiske Union, skal den første Kommission efter optagelsen af det 27. medlemsland have færre medlemmer, end der er medlemslande. Det følger ligeledes, at medlemmerne vælges på grundlag af en ordning med ligelig rotation mellem medlemsstaterne. Nærmere detaljer vedtages af Rådet med enstemmighed. Kravet om en mindre Kommission træder således ved de to landes tiltrædelse i kraft i 2009.

4.2.2. Afsnit II €" Andre tilpasninger (aktens art. 16-18)

Aktens art. 16 fastslår, at der i EF-traktatens art. 57, stk. 1, som tidsmæssigt afgrænser anvendelsen af restriktioner vedrørende visse typer af kapitalbevægelser til eller fra tredjelande, tilføjes følgende afsnit: "For så vidt angår restriktioner, der eksisterer i henhold til national lovgivning i Bulgarien, Estland og Ungarn, er den relevante dato den 31. december 1999."

Ved aktens art. 17 udvides traktatens anvendelsesområde fra tiltrædelsen med Republikken Bulgarien og Rumænien.

Aktens art. 18 medfører tilpasninger af bestemmelser vedrørende gyldigheden af de forskellige sproglige versioner af traktaterne (EF-traktaten, EU-traktaten og Euratom-trakten) således, at versionerne på bulgarsk, dansk, engelsk, finsk, græsk, irsk, lettisk, litauisk, maltesisk, polsk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk og ungarsk har tilsvarende gyldighed som versionerne på fransk, italiensk, nederlandsk og tysk.

4.3. Tredje del €" Permanente bestemmelser (aktens art. 19-22)

Permanente bestemmelser er bestemmelser, der ændrer acquis'et (underliggende forordninger eller direktiver) eller bestemmelser, hvormed der skabes nyt acquis nødvendiggjort af udvidelsen med henblik på at sikre Unionens funktionsdygtighed efter tiltrædelsesdatoen. Trods navnet kan en permanent bestemmelse i enkelte tilfælde være afgrænset tidsmæssigt til at gælde for en specifik årrække.

4.3.1. Afsnit I €" Tilpasning af institutionernes retsakter (aktens art. 19)

En række af institutionernes retsakter kan ikke ved Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse anvendes uden videre i den før tiltrædelsen gældende formulering. Derfor har Kommissionen sammen med myndigheder i de tiltrædende lande foretaget en gennemgang af den afledte ret med henblik på at identificere sådanne tilpasninger af de enkelte retsakter, som udvidelsen nødvendiggør med henblik på, at Unionen kan fungere efter de nye medlemmers tiltræden. Sådanne tilpasninger er hovedsageligt rent tekniske og består typisk af sproglige opdateringer af acquis€™et til de nye officielle EU-sprog eller angivelser af myndigheder i de kommende medlemslande, der er tillagt forvaltningsmæssige funktioner i forhold til acquis€™et.

4.3.1.1. Kapitelopdelt fortegnelse over tilpasninger

I aktens art. 19 findes en henvisning til bilag III, der indeholder en kapitelopdelt fortegnelse over de tekniske tilpasninger og undtagelser i institutionernes retsakter i forbindelse med de to nye medlemslandes tiltrædelse.

Selskabsret

Intellektuelle ejendomsrettigheder

Tiltrædelsesforhandlingerne har resulteret i en række tilpasninger af forordninger vedrørende forskellige dele af området for industriel ejendomsret. Det drejer sig om bestemmelserne vedrørende EF-varemærker og design, hvorefter beskyttelsen udvides til at omfatte Bulgarien og Rumænien.

Landbrug

Den fælles landbrugspolitik

Tiltrædelsesforhandlingerne har resulteret i en række tilpasninger af forordninger og direktiver vedrørende forskellige dele af den fælles landbrugspolitik. Det drejer sig bl.a. om bestemmelserne vedrørende referenceperioder og kvoter, direkte betalinger og landdistriktsprogrammet.

Referenceperioder og kvoter

Der tages generelt udgangspunkt i perioden 1998-2002 for så vidt angår referenceperioder. Referenceperioderne danner grundlag for beregning af kvoter, støtteberettigede landbrugsarealer samt individuelle og regionale lofter for dyrepræmier, der indgår i beregningen af den direkte støtte. I en række tilfælde er nyere produktionsår også inkluderet i referenceperioden €" typisk 2003. I det følgende er alene de væsentligste kvoter medtaget. Der er herudover fastlagt kvoter for følgende produkter: Hård hvede, kartoffelstivelse, ris, isoglukose, fibre, bomuld, visse frugt og grønsager til forarbejdning, humle, tobak, frø, moderfår og geder.

Følgende nationale basisarealer og referenceudbytter er fastsat for de 2 nye medlemsstater:

Størrelsen af mælkekvoterne for perioden 2007/2008 for de 2 nye medlemsstater er fastsat til:

De 2 tiltrædende lande har opnået følgende præmierettigheder for ammekøer og den særlige oksekødspræmie :

Der er aftalt følgende slagtepræmier for de 2 nye medlemsstater:

Der er aftalt følgende sukkerkvoter for Bulgarien og Rumænien:

Direkte betalinger

De nye medlemsstater vil blive indfaset i den fælles landbrugspolitiks direkte støtte over 10 år startende i 2007 med 25 pct. af det niveau, der gælder for de nuværende 15 medlemsstater pr. 30. april 2004. Den samlede indfasning op til det gældende niveau vil forløbe efter følgende plan: 25 pct. i 2007, 30 pct. i 2008, 35 pct. i 2009, 40 pct. i 2010 og herefter +10 pct. årligt frem til fuld deltagelse i 2016.

For så vidt angår administrationen af den direkte støtte, kan de tiltrædende lande inden tiltrædelsen vælge at erstatte den regionalt baserede udbetalingsmodel (i det følgende benævnt enkeltbetalingsordning) for de direkte betalinger med en generel arealbetaling (i det følgende benævnt den forenklede ordning) frem til udgangen af 2009 med mulighed for forlængelse to gange et år herefter. Støtten under den forenklede ordning beregnes på grundlag af en opgørelse af et lands samlede anvendte landbrugsareal. Endvidere vil et landbrug skulle være på minimum 0,3 hektar for at være støtteberettiget. Baggrunden for denne mulighed er bl.a., at en stor del af landbrugene i de tiltrædende lande er på mindre end 5 hektar.

Såfremt landene vælger at anvende den forenklede ordning skal de i anvendelsesperioden tage alle de nødvendige skridt til at etablere de strukturer, der er nødvendige for at få et velfungerende regionalt baseret udbetalingssystem og andre betalingssystemer. Hvis dette ikke er tilfældet, vil den forenklede ordning fortsat forblive i kraft, men det pågældende medlemslands andel af den direkte støtte vil blive fastholdt på det til den tid gældende niveau.

Supplerende nationale direkte betalinger

Med henblik på at give de tiltrædende lande mulighed for at mindske forskellen op til det beløb, der udbetales i direkte betalinger til de nuværende medlemsstater, gives mulighed for at anvende supplerende nationale direkte betalinger, således at de samlede direkte betalinger i 2007 kan nå op på 55 pct. af EU-15-niveauet i 2004 (pr. 30. april), 60 pct. i 2008 og 65 pct. i 2009. Fra 2010 må der suppleres med 30 pct. point over det gældende indfasningsniveau.

Alternativt kan de tiltrædende lande f.s.v.a. betalinger, undtagen enkeltbetalingsordningen, vælge at supplere op fra det nationale støtteniveau, der gælder i 2006 for produkt til produkt, ved at forhøje støtten med 10 pct. point i forhold til niveauet i 2006. Når det gælder enkeltbetalingsordningen, begrænses den supplerende nationale direkte støtte af en særlig finansiel ramme. Der kan ikke gives supplerende national støtte til landbrugsaktivitet, der ikke er omfattet af en EU-ordning for direkte støtte. Uanset hvilken model der vælges, må det maksimale beløb ikke overstige det niveau for direkte støtte for de enkelte ordninger, som gjaldt for medlemslandene i Fællesskabet pr. 30. april 2004.

Transportpolitik

Begge udvidelseslande vil fra tiltrædelsesdatoen anvende og implementere det samlede acquis under dette kapitel.

I rådsdirektiv 96/26/EF af 29. april 1996 om adgang til erhvervet godstransport ad landevej og erhvervet personbefordring ad landevej samt om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, som skal lette den faktiske udøvelse af etableringsfrihed for de pågældende udøvere af transportvirksomhed inden for indenlandsk og international transport , tilføjes Rumænien og Bulgarien.

Dette medfører ikke væsentlige konsekvenser for Danmark.

Fiskale bestemmelser

Dette medfører ikke væsentlige konsekvenser for Danmark.

4.3.1.2. Retningslinjer for supplerende tilpasninger (aktens art. 20)

Det har ikke været muligt inden tiltrædelsestraktatens undertegnelse 25. april 2005 at fastlægge alle de nødvendige tilpasninger til retsakterne vedr. landbrug. For denne retsakts vedkommende har det derfor inden tiltrædelseskompleksets undertegnelse alene været muligt at fastlægge retningslinjer for de kommende tekniske tilpasninger jf. aktens art. 20, hvori henvises til bilag IV, som indeholder en fortegnelse over sådanne retningslinjer for kapitlet vedr. landbrug. Ændringerne skal foretages i overensstemmelse med de vilkår og efter den procedure, som er fastlagt i aktens art. 56, hvorefter Rådet eller Kommissionen €" afhængig af, hvilken af disse institutioner der har vedtaget den oprindelige retsakt €" træffer beslutning om de nødvendige tilpasninger, som skal træde i kraft fra tiltrædelsen. I bilag IV foreligger udkast til retsakter på landbrugsområdet (visse spørgsmål vedr. landbrugslovgivning samt veterinærlovgivning).

4.3.2. Afsnit II €" Andre bestemmelser (aktens art. 21-22)

Der henvises i aktens art. 21 til bilag V, hvor der opregnes en række områder i EU-traktaten, der for de nye medlemmers vedkommende finder anvendelse på nogle særlige vilkår. Der er tale om foranstaltninger på følgende områder:

Selskabsret

Særlig ordning vedr. patentbeskyttelse i forbindelse med import og markedsføring af lægemidler.

Konkurrencepolitik

Der er etableret en særlig ordning vedr. patentbeskyttelse eller et supplerende beskyttelsescertifikat for et lægemiddel i forbindelse med import og markedsføring af lægemidler fra Bulgarien og Rumænien.

Landbrug

Fællesskabets overtagelse af offentlige lagre i henhold til traktatens art. 8 samt bestemmelser om eksisterende støtte.

I art. 22 fastslås, at Rådet €" med enstemmighed på forslag fra Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet €" kan foretage de tilpasninger af bestemmelserne i denne akt vedrørende den fælles landbrugspolitik, som måtte vise sig nødvendige som følge af en ændring af fællesskabsbestemmelserne.

Toldunion

Betingelser for fritagelse for told og andre toldforanstaltninger fremgår i medfør af forordning (EØF) nr. 2913/92 og nr. 2454/93.

4.4. Fjerde del €" Midlertidige bestemmelser (aktens art. 23-42)

Midlertidige bestemmelser dækker over bestemmelser, der ikke ændrer acquis'et, men midlertidigt fraviger specifikke bestemmelser i acquis'et med henblik på indfasning af de tiltrædende lande i EU€™s regelsæt. De midlertidige bestemmelser er opdelt i to kategorier: (I) overgangsforanstaltninger og (II) andre bestemmelser. Sidstnævnte dækker over forskellige former for tidsbegrænsede beskyttelsesklausuler.

4.4.1. Afsnit I €" Overgangsforanstaltninger (aktens art. 23)

Overgangsforanstaltningerne repræsenterer afvigelser fra hovedreglen om, at de nye medlemslande fra tiltrædelsestidspunktet skal overtage og implementere hele EU€™s regelsæt. Nogle overgangsforanstaltninger er landespecifikke - mens andre er horisontale (finder anvendelse for både Bulgarien og Rumænien). Overgangsforanstaltningerne er tidsbegrænsede, af begrænset rækkevidde og i de fleste tilfælde ledsaget af en plan med klart definerede etaper for gennemførelse af EU-reglerne. De er alle udformet under hensyntagen til princippet om, at overgangsforanstaltninger ikke må medføre ændringer i EU€™s politikker, hindre deres funktion eller medføre afgørende skævheder i det indre marked og den frie konkurrence.

Art. 23 indeholder en henvisning til bilagene VI og VII, hvori der for hvert af de to tiltrædende lande foretages en systematisk og detaljeret opregning af de konkrete overgangsforanstaltninger, hvorom der er opnået enighed mellem EU og hvert enkelt tiltrædende land.

Der er aftalt overgangsforanstaltninger på følgende kapitler: kap. 1 (fri bevægelighed for personer), kap. 2 (fri bevægelighed tjenesteydelser), kap. 3 (frie kapitalbevægelser), kap 4. (konkurrencepolitik), kap. 6 (konkurrencepolitik), kap. 7 (landbrug), kap. 9 (transportpolitik), kap. 10 (skattelovgivning), kap. 13 (social- og arbejdsmarkedspolitik), kap. 14 (energi), kap. 19 (telekommunikation og informationsteknologi), kap. 22 (miljø).

I det følgende skitseres indholdet af overgangsforanstaltningerne på de enkelte kapitler. Foranstaltningerne er placeret i forhold til de relevante retsakter: Rådsforordning (Rfo), Rådsdirektiv (Rdir), Kommissionsforordning (Kfo) og Kommissionsdirektiv (Kdir).

Det understreges, at skitseringen alene giver en oversigt over overgangsforanstaltningernes indhold og omfang. Der er således ikke tale om en udtømmende gennemgang af bilag VI-VII.

Fri bevægelighed for personer

For så vidt angår bestemmelserne vedr. arbejdskraftens fri bevægelighed indeholder tiltrædelsestraktaten en overgangsforanstaltning, der gør det muligt for de nuværende EU-lande i en syvårig overgangsperiode at regulere tilgangen af arbejdskraft fra Bulgarien og Rumænien.

I en toårig periode fra tiltrædelsestidspunktet anvendes nationale regler for borgere fra de nye medlemslande. En såkaldt stilstands-klausul indebærer, at der ikke kan indføres yderligere restriktioner i adgangen til de respektive arbejdsmarkeder i forhold til tidspunktet for undertegnelse af tiltrædelsestraktaten. Borgere fra de nye medlemslande skal gives fortrinsret forud for arbejdskraft fra tredjelande.

Efter udløbet af de to år kan de enkelte lande på baggrund af en evalueringsprocedure omfattende en rapport fra Kommissionen vælge at forlænge overgangsperioden i yderligere tre år. I modsat fald finder EU-reglerne anvendelse.

Efter fem år kan overgangsforanstaltningen forlænges i endnu to år, såfremt det kan sandsynliggøres, at der er fare for forstyrrelser på arbejdsmarkedet ved en overgang til EU€™s almindelige regelsæt på området.

I overgangsordningen er indbygget en sikkerhedsmekanisme, der indtil udgangen af det syvende år efter udvidelsen kan anvendes af de medlemslande, der har valgt at overgå til EU€™s almindelige regelsæt vedrørende vandrende arbejdstagere.

Overgangsperioden berører ikke borgere fra nye medlemsstater, der på tiltrædelsestidspunktet allerede har lovligt ophold og arbejde i en nuværende medlemsstat.

Social- og arbejdsmarkedspolitik samt beskæftigelse

Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2001/37/EF af 5. juni 2001 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer.

I Bulgarien finder direktivet ikke anvendelse før den 31. december 2010 for så vidt angår grænseværdien for maksimalt indhold af tjære i cigaretter fremstillet og markedsført i Bulgarien.

Fri bevægelighed for tjenesteydelser

Europaparlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investeringsgarantiordninger.

Bulgarien har opnået en overgangsordning vedr. minimumsgarantiniveauet for garantiordninger indtil 31. december 2009. Rumænien har opnået en lignende overgangsordning indtil 31. december 2011.

I overgangsperioden bevarer de andre medlemsstater retten til at forhindre en filial af bulgarsk eller rumænsk investeringsfirma, som er etableret på deres område, i at drive virksomhed, medmindre og indtil en sådan filial har tilsluttet sig en officielt anerkendt investorbeskyttelsesordning på den pågældende medlemsstats område med henblik på at dække forskellen mellem Bulgariens og Rumæniens garantiniveau og minimumsniveau.

Frie kapitalbevægelser

Bulgarien og Rumænien har opnået en overgangsperiode på fem år, hvor de to lande kan opretholde deres nationale lovgivninger vedrørende udlændinges opkøb af fast ejendom i form af jord til visse boliger. Borgere i EU's medlemsstater, som er bosat i Bulgarien og Rumænien, er undtaget fra overgangsordningen.

Bulgarien og Rumænien har samtidig opnået en syvårig overgangsordning, hvor de to lande kan opretholde deres regler for udlændinges opkøb af landbrugsjord og skov. Borgere i EU's medlemsstater, som driver landbrug og skovdrift i Bulgarien og Rumænien, er undtaget fra overgangsordningen. Overgangsforanstaltningerne på området vil blive taget op til generel revision inden udgangen af det tredje år efter tiltrædelsen.

Konkurrencepolitik

EF-traktatens art. 87 og 88 vedrørende forbudet mod visse former for statsstøtte

Både Bulgarien og Rumænien vil implementere acquis'et fra tiltrædelsesdatoen. Rumænien har dog opnået to specifikke overgangsordninger vedrørende fiskal støtte. Den ene overgangsordning løber frem til 31. december 2011 og angår en royalty-fritagelse i forbindelse med visse regionale investeringer. Den anden overgangsordning løber frem til 31. december 2010 og angår fritagelse for virksomhedsskat i dårligt stillede områder.

For Rumæniens vedkommende indeholder tiltrædelsestraktaten en beskyttelsesklausul på statsstøtteområdet. Dette betyder, at tiltrædelsen potentielt kan udskydes med et år til januar 2008, hvis Rumænien ikke lever op til Kommissionens krav til håndhævelse og kontrol på statsstøtteområdet. Hvis det viser sig, at Rumænien ikke opfylder Kommissionens krav, vil Kommissionen vurdere støtte givet mellem 1. september 2004 og tiltrædelsesdagen. Såfremt støtten vurderes ulovlig, vil Kommissionen kræve den tilbagebetalt.

Landbrug

Landbrugslovgivning

Rfo 1493/1999/EF af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin, senest ændret ved Kfo 1795/2003/EF af 13.10.2003.

Rumænien har fået en overgangsperiode på 8 år til at fjerne hybrid-vinsorter, der er forbudt i henhold til EU´s acquis på vinområdet.

Rfo 2597/97/EF af 18. december 1997 om supplerende regler til den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter med hensyn til konsummælk, senest ændret ved Rfo 1602/1999/EF af 19.7.1999.

Bulgarien har opnået en overgangsperiode frem til 30. april 2009 for salg af mælk, der ikke opfylder Fællesskabets krav til fedtindhold. Mælk solgt under denne overgangsperiode må kun sælges i den respektive medlemsstat eller eksporteres til et tredjeland.

Rfo 1257/1999/EF af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne, senest ændret ved Rfo 2223/2004/EF af 22.12.2004

Bulgarien tillades at anvende landdistriktsstøtte til førtidspensionering af landbrugere mellem 55-70 år, der har fået tildelt en mælkekvote

Veterinærlovgivning - fødevaresikkerhed

Bulgarien og Rumænien har fået overgangsperioder for følgende fællesskabsregler for et begrænset antal fødevareproducerende virksomheder i op til tre år efter tiltrædelsesdatoen. I overgangsperioden må fødevarerne fra de pågældende virksomheder kun sælges i Bulgarien henholdsvis Rumænien

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne.

Bulgarien har opnået en overgangsperiode indtil udgangen af 2009 for 100 mejerivirksomheder.

Rumænien har opnået en overgangsperiode indtil udgangen af 2009 for 27 kødvirksomheder og 27 mejerivirksomheder.

Europaparlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer for så vidt angår kød.

Bulgarien har opnået en overgangsperiode indtil udgangen af 2009 for 100 mejerivirksomheder.

Rumænien har opnået en overgangsperiode indtil udgangen af 2009 for 27 kødvirksomheder og 27 mejerivirksomheder.

Fødevarestyrelsen vurderer, at overgangsordningerne for Bulgarien og Rumænien ikke har hverken positive eller negative konsekvenser for Danmark, idet fødevarer omfattet af overgangsordningen skal mærkes således, at fødevarerne ikke kan omsættes uden for Bulgarien henholdsvis Rumænien. Dette mærke må ikke kunne sammenlignes med EU€™s ovale sundheds- eller identifikationsmærke. Herved er der sikkerhed for, at kun fødevarer, som opfylder EU€™s hygiejneregler, og som er mærket med et ovalt sundheds- eller identifikationsmærke, kan omsættes i de 25 gamle EU-lande, herunder Danmark.

Plantesundhedslovgivning - fytosanitære bestemmelser

Rdir 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, senest ændret ved Kdir 2004/99/EF af 1.10. 2004.

Rumænien har fået en overgangsperiode til udgangen af 2009 for anvendelse af 4 aktive substanser, der er indeholdt i plantebeskyttelsesmidler, og for anvendelsen af en aktiv substans 2,4-D i plantebeskyttelsesprodukter frem til udgangen af 2008 i tilfælde af, at den aktive substans er blevet medtaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF

Transportpolitik

Rfo nr. 3118/93/EØF af 25. oktober 1993 om betingelserne for transportvirksomheders adgang til at udføre intern vejgodstransport i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende (cabotage).

Der er med Bulgarien og Rumænien indgået aftaler om gensidige overgangsforanstaltninger på op til i alt tre år for adgang til at udføre cabotage. Enhver medlemsstat (nuværende eller ny) kan forlænge den indledende periode med op til fem år. Medlemsstaterne kan i denne periode vælge at regulere adgangen til deres interne vejgodstransport ved gradvis at udveksle tilladelser til cabotagekørsel på grundlag af bilaterale aftaler.

I overgangsforanstaltningen er indbygget en sikkerhedsmekanisme, der kan anvendes af et medlemsland indtil udgangen af det femte år, såfremt det har valgt at undlade at forlænge overgangsperioden.

Rdir 96/26/EF af 29. april 1996 om adgang til erhvervet godstransport ad landevej og erhvervet personbefordring ad landevej samt om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, som skal lette den faktiske udøvelse af etableringsfrihed for de pågældende udøvere af transportvirksomhed inden for indenlandsk og international transport.

Indtil udgangen af 2010 finder direktivets bestemmelser vedrørende finansielle krav til transportører ikke anvendelse i Bulgarien for transportvirksomheder, som udelukkende udfører indenlandsk godstransport og personbefordring ad landevej. Bulgarien skal gradvis tilpasse sig direktivets bestemmelser.

Rdir 96/53/EF af 25. juli 1996 om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet

Bulgarien og Rumænien har opnået overgangsperioder indtil udgangen af 2013 i forhold til visse dele af det indenlandske vejnetværk for så vidt angår direktivets bestemmelser om grænseværdier for lastbilers akseltryk. Køretøjer, der opfylder direktivets bestemmelser vedr. grænseværdier, må således indtil udløbet af de nævnte perioder kun køre på de ikke-moderniserede dele af landenes vejnet, såfremt de overholder de lavere nationale grænser for akseltryk.

Rdir 1999/62/EF af 17. juni 1999 om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer.

Rumænien har opnået overgangsperioder indtil udgangen af 2010 for køretøjer, der udelukkende bruges til indenlandsk transport, for så vidt angår de i direktivet fastlagte minimumsafgiftssatser. Rumænien skal gradvis tilpasse sig direktivets bestemmelser.

Fiskale bestemmelser

Moms

Rdir 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter €" det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, senest ændret ved Rdir 2004/66/EF (det sjette momsdirektiv).

Bulgarien og Rumænien har fået tilladelse til at opretholde en højere omsætningstærskel end fastsat i sjette momsdirektiv til at fritage små og mellemstore virksomheder for momspligt. De to lande kan fritage for moms med fradragsret for "input tax" på international passagertransport.

Forbrugsafgifter

Rdir 92/79/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne, senest ændret ved Rdir 2002/10EF af 12.2.2002.

Bulgarien og Rumænien har fået tilladelse til overgangsforanstaltninger, der giver mulighed for gradvis tilnærmelse til bestemmelserne om minimumsafgifter på cigaretter i perioden indtil 31. december 2009.

Rdir 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet, senest ændret ved Rdir 2004/75/EF.

Bulgarien og Rumænien har fået overgangsperioder vedr. anvendelsen af minimumsafgifter på følgende energiprodukter:

€" Blyfri benzin (indtil 1. januar 2011)

€" Dieselolie og petroleum anvendt i motorkøretøjer (indtil 1. januar 2013)

€" Elektricitet (indtil 1. januar 2010).

Bulgarien har også fået overgangsordning vedr. anvendelsen af minimumsafgifter på kul og koks (indtil 1. januar 2010, for så vidt angår anvendelse til fjernvarmeproduktion, og indtil 1. januar 2009, for så vidt angår anden anvendelse).

Rumænien har også overgangsordning vedr. anvendelsen af minimumsafgifter på følgende

€" naturgas til ikke-kommerciel anvendelse (indtil 1. januar 2010)

€" tung fuelolie til anvendelse til fjernvarmeproduktion (indtil 1. januar 2010) og

€" tung fuelolie til anden anvendelse (indtil 1. januar 2009).

Endelig har Bulgarien og Rumænien fået tilladelse til at anvende en nedsat sats for forbrugsafgift på produktion af visse mængder af frugtspiritus fremstillet af egne druer til privat forbrug i frugtavlerens husholdning og ikke til salg.

Direkte beskatning

Rdir 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, senest ændret ved Rdir 2004/76/EF.

Bulgarien og Rumænien har fået tilladelse til i en overgangsperiode at opkræve kildeskat af renter og royalties, som selskaber i de to lande betaler til associerede selskaber i andre medlemsstater. Bulgarien må opkræve kildeskat, dog højst med 10 pct. indtil 1. januar 2011 og højst med 5 pct. indtil 1. januar 2015. Rumænien må opkræve kildeskat, dog højst med 10 pct. indtil 1. januar 2005.

Social- og arbejdsmarkedspolitik samt beskæftigelse (Bulgarien)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/37/EF af 5. juni 2001 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer.

I Bulgarien finder direktivet ikke anvendelse før den 31. december 2010 for så vidt angår grænseværdien for maksimalt indhold af tjære i cigaretter fremstillet og markedsført i Bulgarien.

Energi

Rdir 68/414/EØF af 20. december 1968 om forpligtelse for EØF's medlemsstater til at opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter som senest ændret ved Rdir 98/93/EF af 14.12.1998.

Bulgarien og Rumænien overtager og gennemfører acquis€™et på energiområdet fra tiltrædelsestidspunktet, med undtagelse af reglerne om minimumsberedskabslagre af råolie og/eller olieprodukter.

Der er ingen konsekvenser for Danmark på energiområdet af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse.

Der er indgået aftale om overgangsperioder med begge tiltrædende lande hvad angår opfyldelse af olielagerforpligtelsen på 90 dages forbrug; for Bulgarien indtil udgangen af 2012, og for Rumænien indtil udgangen af 2011.

Telekommunikation og informationsteknologi (Bulgarien)

Europaparlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og tjenester (forsyningspligtdirektivet).

Bulgarien og Rumænien overtager og gennemfører acquis€™et på telekommunikations- og informationsteknologi-området fra tiltrædelsestidspunktet. Der er dog indgået en aftale om en overgangsordning for Bulgarien, hvor Bulgarien kan udskyde indførelsen af nummerportabilitet indtil senest den 1. januar 2009.

Miljø

Affaldshåndtering:

Rådsdirektiv nr. 1994/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald, senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/12/EF af 11. februar 2004.

Rumænien har opnået en overgangsperiode fra 2009 til 2013 og Bulgarien fra 2009 til 2014.

Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald

Rumænien har opnået en overgangsordning for kravet om midlertidig opbevaring af farligt affald indtil 2009. Rumænien skal dog etablere et tilladelsessystem for midlertidigt affald i overgangsperioden. Mht. krav til byaffald vil Rumænien først skulle leve op til kravene i 2017.

Bulgarien og Rumænien har begge opnået en overgangsordning til hhv. udgangen af 2014 og udgangen af 2013 mht. deponering af visse ikke-farligt flydende affald.

Rfo 259/93/EØF af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab.

Begge lande har fået en undtagelse, hvor kompetente myndigheder kan afvise transport af affald i henhold til procedure for transport af affald i overensstemmelse med overgangsordningerne om affaldshåndtering, indtil EU-standarder opfyldes.

Særlige typer af affald til genanvendelse kan ikke importeres til Bulgarien indtil 2009, og til Rumænien indtil 2010 for at give landene mulighed for at opbygge de nødvendige genanvendelses- og genindvindingskapaciteter.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE)

Begge lande har opnået en overgangsordning indtil 2008 til at leve op til en 4 kg indsamlingsrate samt genanvendelses- og genindvindingmålsætninger af elektronisk udstyr.

Vandkvalitet:

Direktiv nr. 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand.

Begge lande har fået en overgangsordning, indtil 2014 for Bulgarien og 2018 for Rumænien.

Direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand.

Begge lande har opnået en overgangsordning fra et begrænset antal parametre, Rumænien indtil udgangen af 2010 og Bulgarien indtil udgangen af 2015. Direktivets procedureregler om information til befolkningen og ophør af levering finder dog anvendelse, såfremt der er potentiel sundhedsfare.

Rådets direktiv 76/464/EØF af 4. maj 1976 om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø

Rumænien har opnået en overgangsordning for visse industrielle installationer indtil 2009. Tilladelser for disse udledninger vil blive udstedt for at reducere miljøpåvirkninger.

Luftkvalitet

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 94/63/EF af 20. december 1994 om forebyggelse af emissioner af flygtige organiske forbindelser (VOC) ved benzinoplagring og benzindistribution fra terminaler til servicestationer

Bulgarien og Rumænien har begge opnået en overgangsordning indtil udgangen af 2009.

Rådets direktiv 1999/32/EF af 26. april 1999 om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer og om ændring af direktiv 93/12/EØF

Bulgarien har opnået en overgangsordning indtil 2011 fsva. »heavy fuel oils« og indtil 2009 fsva. gas oils. Brændstofferne må kun anvendes lokalt.

Naturbeskyttelse

Lister af habitater og vilde flora og fauna vil blive ændret for at tage højde for Rumæniens og Bulgariens biodiversitet.

Bekæmpelse af industriel forurening og risikostyring:

Rdir 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.

Rumænien og Bulgarien har opnået en overgangsordning indtil hhv. udgangen af 2008 og 2013 for Rumænien og indtil udgangen af 2009 og 2014 for Bulgarien for emissioner fra et begrænset antal anlæg etableret før 1987.

Rumænien har yderligere opnået en overgangsordning indtil udgangen af 2017 til at opfylde at 2016 Nox kravene fsva. seks anlæg. Foreløbige målsætninger er fastlagt for at sikre en gradvis reduktion af emissioner i løbet af overgangsperioden. Tekniske tiltag til den overordnede emissionsreduktions-målsætning baseres på nyeste emissionsdata.

Rdir 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening.

Bulgarien og Rumænien har opnået overgangsordninger, hvorved navngivne installationer først skal opfylde krav om anvendelse af bedst tilgængelige teknik fra udgangen af 2008 eller 2010 i Bulgarien og fra udgangen af 2008 eller 2015 i Rumænien. Anlæggene skal dog have integrerede tilladelser fra oktober 2007. Undtagelsen gælder kun for anlæg etableret før 1997.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald

Rumænien har opnået en overgangsordning indtil udgangen af 2007 eller 2008.

4.4.2. Afsnit II €" Bestemmelser vedrørende institutionerne (aktens art. 24)

4.4.2.1. Overgangsbestemmelser vedrørende Europa-Parlamentet (aktens art. 24)

Med aktens art. 24 fastsættes i en overgangsperiode midlertidige bestemmelser om de nye medlemslandes repræsentation i Europa-Parlamentet. Ifølge overgangsbestemmelserne udvides antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet med 18 medlemmer fra Bulgarien og 35 medlemmer fra Rumænien fra de to landes tiltrædelse og i den resterende del af valgperioden indtil 2009. Dette gælder uanset det maksimale antal medlemmer, der i øvrigt er fastsat, jf. denne redegørelses afsnit 4.2.1.

Bulgarien og Rumænien afholder inden den 31. december 2007 almindelige direkte valg til Europa-Parlamentet. Hvis der først afholdes valg efter tiltrædelsesdatoen, udpeges de medlemmer, der repræsenterer Bulgarien og Rumænien i perioden fra tiltrædelsesdatoen, og indtil der er afholdt valg i de to lande, af de to landes parlamenter blandt disses medlemmer efter den procedure, der er fastsat i hver af de to stater.

4.4.3. Afsnit III €" Finansielle bestemmelser (aktens art. 25-35)

Bulgarien og Rumænien accepterer gældende fællesskabsret fra tiltrædelsen. Det indebærer, at landene fuldt ud deltager i finansieringen af Unionens budgetter og i afholdelsen af udgifter.

Den finansielle pakke er i lighed med optagelsen af de ti nye medlemslande i 2004 begrænset til de tre første år efter optagelsen, som forudsættes at være den 1. januar 2007, jf. tabel 1 , der angiver de øremærkede udgiftsrammer til fordel for Bulgarien og Rumænien.

Herudover medfører optagelsen af Bulgarien og Rumænien udgifter på EU€™s budget for så vidt angår den fælles landbrugspolitik. Baseret på de nugældende regler og udgiftsrammer forventes udgifterne hertil at ligge i størrelsesordenen 2,4 mia. euro for perioden 2007-2009. I tilfælde af en ændret udgiftsudvikling eller ændrede regler, vil udgiftsposten blive en anden. Endelig vil der med udvidelsen isoleret set være merudgifter vedr. interne politikker og administration.

Rumæniens og Bulgariens bidrag til budgettet vil afhænge af den samlede aftale om de finansielle perspektiver fra 2007. Baseret på det seneste kompromisforslag fra juni 2005 forventes disse landes samlede betaling med betydelig usikkerhed at udgøre i størrelsesordenen 3,6 mia. euro for perioden 2007-09.

Rumænien og Bulgarien indtræder ved tiltrædelsen i EU€™s finansielle institutioner - Den Europæiske Investeringsbank og Kul- og Stålforskningsfonden. Indbetalingen til institutionerne sker over perioden 2007-2012.

4.4.3.1. Midlertidige bestemmelser vedrørende budgettet (aktens art. 25-26)

Rumænien og Bulgarien indtræder ved tiltrædelsen i EU€™s finansielle institutioner - Den Europæiske Investeringsbank og Kul- og Stålforskningsfonden. Indbetalingen til institutionerne sker over perioden 2007-2012.

4.4.3.2. Førtiltrædelsesbistanden (aktens art. 27-29)

Art. 27 fastslår, at udbud, indgåelse af kontrakter og betalinger i forbindelse med førtiltrædelsesbistand under Phare-programmet samt bistand i henhold til overgangsfaciliteten fra tiltrædelsesdatoen forvaltes af gennemførelsesorganer i Bulgarien og Rumænien. Således fraviges Kommissionens forhåndskontrol med udbud og indgåelse af kontrakter €" bortset fra i visse, nærmere afgrænsede tilfælde.

Endvidere fastslås bl.a., at finansielle forpligtelser, der er indgået før tiltrædelsen i henhold til de finansielle førtiltrædelsesinstrumenter samt efter tiltrædelsen i henhold til overgangsfaciliteten, herunder indgåelse af aftaler om betalinger, der er indgået efter tiltrædelsen, fortsat skal være omfattet af reglerne og forskrifterne i de finansielle førtiltrædelsesinstrumenter, indtil de pågældende programmer og projekter afsluttes. Det sidste programmeringsarbejde for den ovenfor nævnte førtiltrædelsesbistand finder sted i det sidste år før tiltrædelsen. Der skal indgås kontrakter for projekter under disse programmer inden for de følgende to år. Der indrømmes ikke nogen forlængelse af perioden for indgåelse af kontrakter, kun undtagelsesvist og i behørigt begrundede tilfælde. Uanset ovenstående kan der bevilges førtiltrædelsesmidler til dækning af administrative udgifter de første to år efter tiltrædelsen og med hensyn til omkostninger til revision og evaluering i op til fem år efter tiltrædelsen.

Endelig fastslås, at Kommissionen for at sikre den nødvendige udfasning af de ovenfor nævnte finansielle førtiltrædelsesinstrumenter, samt af ISPA-programmet, kan træffe alle relevante foranstaltninger for at sikre, at der bevares det nødvendige vedtægtsmæssigt ansatte personale i de nye medlemsstater i op til 19 måneder efter tiltrædelsen.

Art. 28 og 29 indeholder en række bestemmelser, som sikrer fortsættelse af igangværende foranstaltninger og forpligtelser omfattet af det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument og SAPARD-programmet efter tiltrædelsesdatoen. Foranstaltningerne og forpligtelserne fortsættes under henholdsvis Samhørighedsfonden og programmet for udvikling af landdistrikterne.

Art. 28 fastslår at foranstaltninger, som på tiltrædelsesdatoen har været omfattet af det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument, og som ikke er afsluttet på denne dato, anses for at være godkendt af Kommissionen i henhold til forordningen om Samhørighedsfonden. Beløb, som der endnu ikke er disponeret over, disponeres således over i henhold til Samhørighedsfonden. Alle indkøbsprocedurer vedrørende de ovennævnte foranstaltninger, som på tiltrædelsesdatoen har været i udbud, gennemføres efter reglerne i dette udbud. Alle indkøbsprocedurer, som endnu ikke har været i udbud, skal være i overensstemmelse med traktaternes bestemmelser og EF€™s politikker.

Art. 29 fastslår, at hvis betalingsperioden for flerårige tilsagn givet under SAPARD-programmet vedr. skovrejsning på landbrugsarealer, støtte til oprettelse af producentsammenslutninger eller landbrugsmiljøforanstaltninger går ud over den sidste tilladte dato for SAPARD-betalinger, vil de udestående forpligtelser blive dækket inden for programmet for udvikling af landdistrikterne for 2007-2013.

4.4.3.3. Støtte til lukning af Kozloduy-kernekraftværket €" Bulgarien (aktens art. 30)

Kozloduy-protokollen konsoliderer, i linje med forpligtelserne, Bulgariens lukning af Kozloduy-kernekraftværkets enhed 1 og 2 inden år 2003 og forpligter Bulgarien til at lukke kraftværkets enhed 3 og 4 i 2006.

Art. 30 fastslår, at Fællesskabet i perioden 2007-2009 skal bistå Bulgarien med finansiel støtte på 210 millioner EUR til landets anstrengelser i forbindelse med lukningen af de fire Kozloduy-enheder og til at løse de problemer, der måtte opstå i forbindelse med nedlæggelsen.

4.4.3.4. Overgangsfaciliteten (aktens art. 31)

Art. 31 fastslår, at EU i det første år efter tiltrædelsen yder midlertidig finansiel bistand til Bulgarien og Rumænien. Formålet hermed er at udvikle og styrke landenes administrative og retlige kapacitet, således at de bedre bliver i stand til at gennemføre og håndhæve EU-lovgivningen og fremme udveksling af bedste praksis med tilsvarende instanser. Bistanden skal anvendes til fortsat at styrke den institutionelle kapacitet på visse områder ved hjælp af aktioner, der ikke kan finansieres over strukturfondene eller over fondene for udvikling af landdistrikterne.

Bistand i henhold til overgangsfaciliteten fastlægges og gennemføres i overensstemmelse med

Rådets forordning (EØF) nr. 3906/89 om økonomisk bistand til visse lande i Central- og Østeuropa.

Som det fremgår af tabel 1.1 udgør forpligtelsesbevillingen angivet i 2004-priser 82 mio. euro.

4.4.3.5. Likviditets- og Schengen-faciliteten (aktens art. 32)

Art. 32 fastslår, at der oprettes en likviditets- og Schengen-facilitet som et midlertidigt instrument for mellem tiltrædelsesdatoen og udgangen af 2009 at bistå Bulgarien og Rumænien med at finansiere aktioner ved EU€™s ydre grænse med henblik på gennemførelse af Schengen-reglerne og kontrollen ved de ydre grænser og for at medvirke til en forbedring af likviditeten i de nationale budgetter.

For perioden 2007-2009 skal følgende beløb (2004-priser) stilles til rådighed for Bulgarien og Rumænien i form af betalinger af faste beløb fra en midlertidig likviditets- og Schengen-facilitet:

Der er efter art. 32 fastsat regler for, hvad beløbene skal anvendes til, samt hvornår beløbene udbetales. De tildelte faste beløb skal bruges inden tre år efter den første udbetaling, og der skal forelægges rapport om den endelige forvaltning af de tildelte beløb. Eventuelle ubrugte midler eller uretmæssigt anvendte midler skal tilbagebetales til Kommissionen.

4.4.3.6. Strukturforanstaltninger (aktens art. 33)

Det nuværende regelsæt vedr. samhørigheds- og strukturfondene ophører per 31. december 2006. Et nyt regelsæt, forbundet med de finansielle perspektiver 2007-13, planlægges at træde i dets sted per 1. januar 2007. Der er ikke anmodet om overgangsordninger på dette område, hvorfor Bulgarien og Rumænien fuldt ud vil overtage det per 1. januar 2007 gældende regelsæt.

I det første år efter tiltrædelsen vil EU yde en midlertidig finansiel bistand på EUR 82 mio. (2004-priser) til Bulgarien og Rumænien med henblik på udvikling og styrkelse af deres administrative og retlige kapacitet til at gennemføre og håndhæve fællesskabslovgivningen, herunder samhørigheds- og strukturfondspolitikken.

Bulgariens og Rumæniens støtteberettigelse til samhørigheds- og strukturfondene vil blive bestemt ved det per 1. januar 2007 gældende regelsæt. På baggrund af det nuværende regelsæt ville alle Bulgariens seks og alle Rumæniens otte regioner være støtteberettigede til mål 1-midler. Fsva. Interreg-programmet ville alle Bulgariens og Rumæniens områder langs landegrænserne være støtteberettigede, ligesom nogle søgrænser også ville kunne være det. Alle regioner ville også blive inkluderet i fælles eller separate grupper mhp. transnationalt samarbejde under Interreg-programmet. Både Bulgarien og Rumænien ville under de gældende regler være støtteberettigede til midler fra Samhørighedsfonden.

Med forbehold for fremtidige beslutninger er de samlede forpligtelsesbevillinger til strukturfondsforanstaltninger til fordel for Bulgarien og Rumænien fastsat som følger for treårsperioden 2007-2009 (2004-priser):

4.4.3.7. Udvikling af landdistrikterne (aktens art. 34)

En væsentlig del af EU€™s landbrugsstøtte til de 2 nye medlemsstater vil blive ydet i form af landdistriktsstøtte i perioden 2007-2009. I alt er der således afsat godt 3 mia. euro til udvikling af landdistrikterne i de tiltrædende lande. Godt 0,6 mia. euro af de afsatte midler vil kunne anvendes som supplement til de direkte betalinger, jf. nedenfor. Landene har tre år til at sikre, at bevillingerne i et givet år i perioden 2007-2009 rent faktisk bliver afsat (forpligtet). Hertil kommer en række andre overgangsbestemmelser gældende i det 3-årige overgangsprogram, der bl.a. muliggør en lavere medfinansiering i mål 1-regioner for foranstaltninger til miljøvenligt landbrug og dyrevelfærd. De 2 nye medlemslande vil drage fordel af særlige foranstaltninger for landdistriktsudvikling, der tager højde for de nye medlemslandes situation, herunder gives der bl.a. særlig støtte på maksimalt 1000 EUR årligt til delvist selvforsynende smålandbrug, der må ventes at blive udsat for hård konkurrence i et udvidet EU. Formålet er at muliggøre overgangen til mere levedygtige landbrug. Der gives også investeringsstøtte til at opfylde EU standarder for fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljø. De nye medlemsstater vil efter den treårige overgangsfase være omfattet af de samme krav som de nuværende EU-lande.

Anvendelse af landdistriktsmidler til supplerende nationale direkte betalinger

De nye medlemsstater kan anvende maksimalt 20 pct. af de afsatte midler under landdistriktspuljen til supplering af direkte betalinger i hvert af årene 2007-2009. Det svarer til ca. 152 mio. EUR i 2007, ca. 203 mio. EUR i 2008 og ca. 253 mio. EUR i 2009, dvs. i alt ca. 608 mio. EUR. Alternativt kan vælges en model med 25 pct. i 2007, 20 pct. i 2008 og 15 pct. i 2009, hvilket svarer til ca. 190 mio. EUR i 2007, ca. 203 mio. EUR i 2005 og ca. 190 mio. EUR i 2006, dvs. i alt ca. 583 mio. EUR.

4.4.3.8. Årlige tilpasninger af de finansielle overslag (aktens art. 35)

Beløbene omhandlet i art. 30, 31, 32, 33 og 34 vil hvert år af Kommissionen blive tilpasset prisudviklingen, så bevillingerne ikke udhules af inflationen.

4.4.4. Afsnit IV €" Andre bestemmelser (aktens art. 36-42)

4.4.4.1. Beskyttelsesforanstaltninger (aktens art. 36-39)

I forbindelse med de to landes tiltrædelse etableres 3 typer beskyttelsesklausuler: en generel økonomisk beskyttelsesklausul; to specifikke beskyttelsesklausuler rettet mod det indre marked og samarbejdet inden for retlige anliggender og indre anliggender; en klausul vedr. udskydelse af tiltrædelsesdato/generelle og specifikke undtagelser.

Generel økonomisk beskyttelsesklausul (aktens art. 36)

Aktens art. 36 fastslår, at i tilfælde af alvorlige vanskeligheder, der vedvarende vil kunne ramme en økonomisk sektor, eller af vanskeligheder, der alvorligt vil kunne forringe den økonomiske situation i en bestemt egn, vil et nyt medlemsland indtil udgangen af en periode på op til tre år efter tiltrædelsen kunne ansøge om tilladelse til at anvende beskyttelsesforanstaltninger med sigte på at genskabe ligevægten og at tilpasse den pågældende sektor til det indre markeds økonomi. På samme vilkår vil en nuværende medlemsstat kunne ansøge om tilladelse til at anvende beskyttelsesforanstaltninger over for Bulgarien, Rumænien eller begge disse stater. Endvidere fastslås, at Kommissionen efter anmodning fra den pågældende medlemsstat som hastesag vil skulle vedtage europæiske forordninger eller afgørelser om fastsættelse af de beskyttelsesforanstaltninger, den finder nødvendige, og samtidig fastlægge vilkårene og gennemførelsesbestemmelserne for disse. 2)  I tilfælde af alvorlige økonomiske vanskeligheder og efter udtrykkelig anmodning fra den pågældende medlemsstat vil Kommissionen skulle træffe afgørelse inden for en frist på fem arbejdsdage. De vedtagne foranstaltninger må ikke medføre grænsekontrol.

Indre marked (aktens art. 37)

Aktens art. 37 fastslår, at såfremt Bulgarien eller Rumænien har undladt at opfylde tilsagn, der er givet under tiltrædelsesforhandlingerne, herunder tilsagn inden for alle sektorpolitikker med grænseoverskridende virkninger, og såfremt denne undladelse har voldt alvorlig skade for det indre markeds funktion, eller medført overhængende fare for en sådan skade, vil Kommissionen i en periode på op til tre år efter tiltrædelsen kunne vedtage europæiske forordninger eller afgørelser om passende foranstaltninger, efter begrundet anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ. Beskyttelsesklausulen vil kunne bringes i anvendelse selv før tiltrædelsen på grundlag af overvågningsresultater og træde i kraft den første tiltrædelsesdag. Foranstaltningerne vil kun skulle opretholdes, så længe det er ubetinget nødvendigt, og under alle omstændigheder hæves, når det relevante tilsagn er opfyldt. Foranstaltningerne vil dog kunne anvendes ud over den treårige periode, så længe disse mangler findes.

Retlige og indre anliggender (aktens art. 38)

Aktens art. 38 fastslår, at såfremt der i Bulgarien eller Rumænien er alvorlige mangler eller overhængende fare for sådanne mangler i gennemførelsen eller anvendelsen af rammeafgørelser eller andre relevante tilsagn, samarbejdsinstrumenter og afgørelser vedrørende gensidig anerkendelse på det strafferetlige område under EU-traktatens afsnit VI og direktiver og forordninger vedrørende gensidig anerkendelse på det civilretlige område under EF-traktatens afsnit IV samt af europæiske love og rammelove vedtaget på grundlag af forfatningens del III, afsnit III, kapitel IV, afdeling 3 og 4, vil Kommissionen indtil udgangen af en periode på op til tre år efter tiltrædelsen efter begrundet anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ og efter høring af medlemsstaterne kunne vedtage europæiske forordninger eller afgørelser om passende foranstaltninger og anføre betingelserne og de nærmere regler for gennemførelsen heraf. Foranstaltningerne vil kunne tage form af midlertidig suspension af anvendelsen af relevante bestemmelser og afgørelser i forbindelserne mellem Bulgarien eller Rumænien og en anden medlemsstat eller andre medlemsstater, uden at dette vil berøre et fortsat snævert retligt samarbejde. Beskyttelsesklausulen vil kunne bringes i anvendelse selv før tiltrædelsen på grundlag af overvågningsresultater og træde i kraft den første tiltrædelsesdag. Som tilfældet er for beskyttelsesklausulen vedrørende det indre marked, vil foranstaltningerne kunne opretholdes, så længe det er ubetinget nødvendigt og vil under alle omstændigheder skulle hæves, når manglerne er blevet afhjulpet. Foranstaltningerne vil dog kunne anvendes ud over den treårige periode, så længe disse mangler findes.

Generelle og specifikke undtagelser (aktens art. 39)

Aktens art. 39 fastslår, at hvis det på grundlag af Kommissionens løbende overvågning af de tilsagn, som Bulgarien og Rumænien har givet i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne, og navnlig Kommissionens overvågningsrapporter herom, står klart, at forberedelserne til at overtage og gennemføre gældende fællesskabsret i Bulgarien eller Rumænien befinder sig på et sådant stadium, at der er alvorlige farer for, at enten Bulgarien eller Rumænien på en række vigtige områder vil være åbenlyst uforberedt til at opfylde kravene til medlemskab på tiltrædelsesdatoen den 1. januar 2007, kan Rådet med enstemmighed på grundlag af en henstilling fra Kommissionen beslutte, at datoen for den pågældende stats tiltrædelse udskydes ét år til den 1. januar 2008. Ydermere kan Rådet med kvalificeret flertal på grundlag af en henstilling fra Kommissionen træffe ovennævnte afgørelse om udskydelse for Rumænien, hvis der konstateres alvorlige mangler i Rumæniens opfyldelse af et eller flere af de tilsagn og krav, der er anført i bilag IX, punkt I. Rådet kan tillige med forbehold af art. 37 med kvalificeret flertal på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, og efter at der i efteråret 2005 er foretaget en detaljeret vurdering af Rumæniens fremskridt inden for konkurrencepolitik, træffe ovennævnte afgørelse om udskydelse med hensyn til Rumænien, hvis der konstateres alvorlige mangler i Rumæniens opfyldelse af forpligtelserne i Europaaftalen (EFT L 357 af 31.12.1994, s.2) eller et eller flere af de tilsagn og krav, der er anført i bilag IX, punkt II.

4.4.4.2. Grænsekontrol mellem medlemsstaterne i forbindelse med overgangsforanstaltninger (aktens art. 40)

Aktens art. 40 fastslår, at anvendelsen af Bulgariens og Rumæniens nationale lovgivning i de overgangsperioder, der henvises til i bilag VI og VII, ikke må medføre grænsekontrol mellem medlemsstaterne. Dette ud fra et hensyn til at undgå forstyrrelser i det indre markeds funktion.

4.4.4.3. Overgangsforanstaltninger knyttet til overgangen til anvendelse af den fælles landbrugspolitik samt bestemmelserne på veterinær-, plantesundheds- og fødevaresikkerhedsområdet (aktens art. 41-42)

Protokollens art. 41 fastslår, at hvis der er behov for overgangsforanstaltninger for at lette overgangen fra den nuværende ordning i den nye medlemsstat til den ordning, som anvendelsen af den fælles landbrugspolitik medfører på de vilkår, der findes i denne akt, vedtager Kommissionen sådanne foranstaltninger efter proceduren i art. 25, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 om den fælles markedsordning for korn, eller eventuelt i de tilsvarende artikler i andre forordninger om de fælles markedsordninger for landbrug eller efter den relevante udvalgsprocedure som fastsat i gældende lovgivning. Sådanne overgangsforanstaltninger vil kunne træffes i en periode på tre år efter tiltrædelsesdatoen, og må ikke anvendes ud over denne periode. Rådet vil €" ved europæisk lov €" kunne forlænge denne periode. Overgangsforanstaltninger, der knytter sig til gennemførelsen af instrumenterne vedrørende den fælles landbrugspolitik, og som ikke er nærmere beskrevet i tiltrædelsesakten, men som er nødvendige på grund af tiltrædelsen, vil inden tiltrædelsen skulle vedtages af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, eller €" hvis de vedrører instrumenter, der oprindeligt er vedtaget af Kommissionen €" vedtages af denne efter de relevante procedurer.

I protokollens art. 42 fastslås, at såfremt der måtte vise sig et behov for overgangsforanstaltninger for at lette overgangen fra den eksisterende ordning i de nye medlemsstater til den ordning, som anvendelse af Fællesskabets bestemmelser på veterinær- og plantesundhedsområdet medfører, vil Kommissionen skulle vedtage sådanne foranstaltninger efter den relevante udvalgsprocedure som fastsat i den gældende lovgivning. Foranstaltningerne vil kunne træffes i en periode på tre år efter tiltrædelsesdatoen, og de må ikke anvendes ud over denne periode.

4.5. Femte del €" Bestemmelser om iværksættelse af denne protokol (aktens art. 43-61)

4.5.1. Afsnit I €" Nedsættelse af institutioner og organer (aktens art. 43-51)

De to landes tiltrædelse nødvendiggør bestemmelser vedrørende nedsættelse af institutioner og organer, herunder vedrørende påbegyndelse og udløb af mandatperioder samt tilpasninger af forretningsordener.

Ifølge aktens art. 43 og 44 foretager Rådet og Europa-Parlamentet de nødvendige tilpasninger af deres forretningsordener.

Det fastslås i aktens art. 45, at der fra tiltrædelsesdatoen udnævnes en statsborger fra hver af de nye medlemsstater til Kommissionen. De nye medlemmer af Kommissionen udnævnes af Rådet efter fælles aftale med formanden for Kommissionen. Mandatet for de udnævnte medlemmer udløber samtidig med mandatet for de siddende medlemmer på tiltrædelsestidspunktet. For sammensætningen af Kommissionen henvises i øvrigt til nærværende redegørelses 2. del, afsnit I.

Det fremgår af aktens art. 46, at fra tiltrædelsen af de to lande udvides henholdsvis Domstolen og Retten i Første Instans ved udnævnelse af to dommere til hvert organ. Bestemmelsen indeholder endvidere regler om udløbet af de udnævnte dommeres mandat.

Domstolen og Retten i Første instans foretager i øvrigt de af tiltrædelsen nødvendiggjorte tilpasninger af deres procesreglement. Tilpasninger af Rettens procesreglement foretages med Domstolens samtykke. Rådet godkender begge tilpasninger af procesreglementerne.

Derudover indeholder aktens art. 46 regler om sager, der verserer ved tiltrædelsestidspunktet.

Aktens art. 47 indeholder regler om udvidelse af antallet af medlemmer af Revisionsretten med to medlemmer, hver med et mandat på seks år.

Det fremgår af aktens art. 48 og 49, at Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget udvides ved beskikkelse af yderligere 27 medlemmer. Mandatet for disse beskikkede medlemmer udløber samtidig med mandatet for de på tiltrædelsestidspunktet siddende medlemmer.

Ifølge aktens art. 50 foretager de udvalg, der er oprettet ved oprindelige traktater, hurtigst muligt efter tiltrædelsen de nødvendiggjorte tilpasninger af vedtægter og forretningsordener. Aktens art. 51 indeholder regler om udpegning af medlemmer og fornyelse af medlemskab af de udvalg, grupper og andre organer, der er oprettet ved traktaterne eller ved en retsakt vedtaget af institutionerne.

4.5.2. Afsnit II €" Anvendelse af institutionernes retsakter (aktens art. 52-58)

Aktens art. 52 indebærer, at direktiver og beslutninger efter EF-traktatens art. 249 og Euratom-traktatens art. 161 fra de to landes tiltrædelse anses for at være rettet til Bulgarien og Rumænien i det omfang, retsakterne er rettet til alle nuværende medlemsstater. Med undtagelse af direktiver og beslutninger, der er vedtaget i henhold til proceduren om den fælles beslutningstagen, anses de pågældende direktiver og beslutninger for at være blevet meddelt de to nye lande fra tiltrædelsen. Når forordninger ikke er omtalt, skyldes det, at tidligere vedtagne og stadig gældende forordninger er omfattet af aktens art. 2 og er bindende for Bulgarien og Rumænien.

Aktens art. 53 forpligter Rumænien og Bulgarien til at iværksætte de forholdsregler, der er nødvendige for at overholde de direktiver og beslutninger, som fra tiltrædelsen anses for at være rettet mod dem.

I det omfang, tiltrædelsen har nødvendiggjort ændringer i retsakter, som kræver ændringer af de nuværende medlemsstaters lovgivning, skal medlemsstaterne i henhold til art. 53, stk. 2 iværksætte forholdsregler for at overholde de pågældende retsakter.

Bulgarien og Rumænien skal i henhold til aktens art. 54 inden tre måneder efter tiltrædelsen give Kommissionen meddelelse om nationale regler vedrørende beskyttelse mod ioniserende stråling, jf. Euratom-traktatens art. 33.

Aktens art. 55 fastslår, at Rådet eller Kommissionen inden tiltrædelsen efter en begrundet anmodning fra en af de to nye medlemsstater kan træffe foranstaltninger vedrørende midlertidige undtagelser fra retsakter, som er vedtaget i tidsrummet mellem den 1. oktober 2004 og tiltrædelsesdatoen. Foranstaltningerne vedtages efter de regler, som gælder for vedtagelsen af den retsakt, som der søges undtagelse fra.

Aktens art. 56 fastlægger procedure for vedtagelse af fornødne tilpasninger af institutionernes retsakter, som ikke er indeholdt i akten med tilhørende bilag. Retsakterne vil blive vedtaget af Rådet med kvalificeret flertal eller af Kommissionen, alt efter hvilken institution der vedtog den oprindelige retsakt.

Rådet vedtager i øvrigt i henhold til aktens art. 57 de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af bestemmelserne i akten.

Aktens art. 58 slår fast, at alle retsakter, som er vedtaget af EU-institutionerne og Den Europæiske Centralbank før de nye medlemsstaters tiltrædelse, og som er udfærdiget på bulgarsk eller rumænsk, får samme gyldighed fra tiltrædelsestidspunktet som de tekster, der er udfærdiget på de eksisterende medlemsstaters sprog.

4.5.3. Afsnit III €" Afsluttende bestemmelser (aktens art. 59-61)

Aktens art. 59 fastslår, at de til akten knyttede bilag og tillæg udgør en integrerende del af akten. Det betyder, at disse bestemmelser kun kan ændres efter samme betingelser, som er gældende for selve akten, jf. art. 7.

Aktens art. 60 og 61 vedrører fremsendelse til Bulgariens og Rumæniens regeringer af bekræftede afskrifter af EU-, EF- og EURATOM-traktaterne og de traktater, der har ændret eller suppleret dem, samt af internationale aftaler deponeret i Rådets Generalsekretariat.

I lighed med bestemmelsen i art. 58 om den afledte fællesskabsret fastslår aktens art. 60, at de autoriserede versioner på bulgarsk og rumænsk af de grundlæggende traktater med senere ændringer og tilføjelser, som er vedlagt akten, har samme gyldighed, som versionerne heraf på de nuværende sprog. Bulgarsk og rumænsk ligestilles igennem denne bestemmelse med de øvrige EU-sprog.

5. PROTOKOL OM VILKÅRENE OG DE NÆRMERE BESTEMMELSER FOR OPTAGELSEN AF BULGARIEN OG RUMÆNIEN I DEN EUROPÆISKE UNION

Tiltrædelsesprotokollen indeholder de under forhandlingerne fastsatte vilkår for Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU i en situation, hvor forfatningstraktaten er trådt i kraft eller træder i kraft efter disse landes tiltrædelse, samt de tilpasninger af forfatningstraktaten, som tiltrædelsen giver anledning til. Protokollen består af følgende fem dele:

1. Principperne (art. 1-9)

2. Tilpasning af forfatningstraktaten (art. 10-15)

3. Permanente bestemmelser (art. 16-19)

4. Midlertidige bestemmelser (art. 20-42)

5. Bestemmelser om iværksættelsen af denne akt/protokol (art. 43-61)

5.1. Første del €" Principperne (protokollens art. 1-9)

Bulgarien og Rumænien accepterede på de første forhandlingsmøder €" ligesom øvrige lande gjorde det ved tidligere udvidelser €" de af EU fastlagte hovedprincipper for forhandlingerne:

€" at de ny medlemslande fra tiltrædelsestidspunktet accepterer forfatningstraktatens og traktaternes indhold, principper og politiske målsætninger, den af traktaterne afledte ret og Domstolens retspraksis, erklæringer og resolutioner vedtaget inden for Fællesskabets rammer og internationale aftaler samt aftaler indgået mellem medlemsstaterne indbyrdes vedrørende fællesskabsaktiviteter, samt

€" at et nyt medlems accept af disse rettigheder og pligter kan give anledning til tekniske tilpasninger og undtagelsesvis til midlertidige overgangsforanstaltninger, der fastlægges under tiltrædelsesforhandlingerne, men som på ingen måde kan medføre ændringer i fællesskabsreglerne.

Protokollens art. 1 indeholder en række definitioner.

Protokollens art. 2 fastslås, i overensstemmelse med de ovenfor nævnte hovedprincipper, at bestemmelserne i forfatningstraktaten, EURATOM-traktaten og de retsakter, der er vedtaget af institutionerne før tiltrædelsen, er bindende for de nye medlemsstater fra tiltrædelsen på de vilkår, som er fastsat i traktaterne.

Protokollens art. 3, stk. 1, vedrører de indbyrdes aftaler mv, som medlemslandene har indgået i tilknytning til EU-samarbejdet. Det fastslås, at de nye medlemsstater tiltræder de afgørelser og aftaler, der er truffet af »repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet«. Det fastslås endvidere i protokollens stk. 2, at de nye medlemsstater tilslutter sig de erklæringer, resolutioner mv, som er vedtaget af Det Europæiske Råd eller Rådet, samt dem, der vedrører Unionen og er vedtaget af medlemsstaterne efter fælles aftale. Artiklen forpligtiger desuden de nye medlemslande til at overholde de principper og retningslinjer, der fremgår af disse, og træffe de foranstaltninger, som måtte vise sig nødvendige for at sikre iværksættelsen heraf. Det bestemmes i protokollens stk. 3, at de nye medlemsstater tiltræder de overenskomster og protokoller mellem medlemsstaterne, som er anført i bilag I til protokollen. Overenskomsterne og protokollerne træder i kraft fra den dato, som fastsættes i Rådets afgørelser, jf. protokollens stk. 4. Ifølge protokollens stk. 4 træffer Rådet i enstemmighed afgørelse vedrørende de tilpasninger, som tiltrædelsen af overenskomsterne og protokollerne kræver. Bulgarien og Rumænien forpligter sig til at indføre administrative og andre ordninger, som er vedtaget af Rådet eller de nuværende medlemsstater vedr. overenskomsterne og protokollerne. Endelig kan Rådet supplere bilag I med overenskomster, aftaler og protokoller, som er vedtaget inden tiltrædelsesdatoen.

Protokollens art. 4, stk. 1, fastslår, at bestemmelserne i »Schengen-protokollen« (protokol nr. 17 til forfatningstraktaten) og de retsakter, der bygger derpå eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. bilag II til tiltrædelsesakten, samt alle andre sådanne retsakter, der måtte vedtages før tiltrædelsesdatoen, er bindende for og finder anvendelse i de nye medlemsstater fra tiltrædelsesdatoen.

Det følger af protokollens art. 4, stk. 2, at Schengen-regler, som ikke er omhandlet i stk. 1, er bindende for de nye medlemsstater fra tiltrædelsesdatoen, men først finder anvendelse i en ny medlemsstat, når Rådet har truffet afgørelse herom, efter at det i overensstemmelse med de relevante Schengen-evalueringsprocedurer er blevet sikret, at de nødvendige betingelser for gennemførelse af alle de pågældende regler er opfyldt i den nye medlemsstat.

Det følger af disse bestemmelser, at de nye medlemsstater fuldt ud accepterer alle Schengen-reglerne. Anvendelse og gennemførelse af de bestemmelser i Schengen-reglerne, der hænger direkte sammen med afskaffelsen af personkontrollen ved de indre grænser (såkaldt Schengen-kategori II) vil dog ikke ske fra tiltrædelsen, men vil skulle følge den særlige Schengen-procedure. I overensstemmelse hermed er det samlede Schengen-regelsæt opdelt i overensstemmelse med de to Schengen-kategorier og udgør: Dels de regler, de nye medlemslande er forpligtet til at efterleve ved tiltrædelsen, dels de regler, der finder anvendelse for et givet nyt medlemsland, når der er truffet beslutning om ophævelse af kontrollen ved de indre grænser for dette lands vedkommende.

Protokollens art. 5 fastslår, at hver af de nye medlemsstater fra tiltrædelsesdatoen deltager i Den Økonomiske og Monetære Union som medlemsstat med dispensation i henhold til forfatningstraktatens art. III-197. Som hovedregel deltager de nye medlemsstater i EU€™s økonomisk-politiske samarbejde. Dette gælder for størsteparten af det finanspolitiske samarbejde. Dog følger af art. III-197, stk. 2, at de nye lande ved tiltrædelsen er undtaget fra foranstaltninger til at nedbringe evt. offentlige underskud og hermed også fra efterfølgende foranstaltninger, såfremt en beslutning fra EU herom ikke efterleves. Samtidig fremgår det af art. III-198, stk 1 og 2, at de nye medlemsstater først deltager i euroen, når de nødvendige betingelser er opfyldt. De nye medlemsstater deltager således ved tiltrædelsen ikke i ØMU€™ens tredje fase og dermed ikke i det europæiske monetære samarbejde (ERM II) og euroen. De nye medlemsstater deltager, på linje med bl.a. Danmark, i det Europæiske System af Centralbanker. Det gælder dog kun i den Europæiske Centralbanks Generelle Råd, ikke Styrelsesrådet.

Protokollens art. 6 fastslår, at aftaler eller overenskomster, der er indgået eller anvendes foreløbigt af Unionen med et eller flere tredjelande, med en international organisation eller med en statsborger i et tredjeland, er bindende for Bulgarien og Rumænien. Endvidere fastslås i protokollens stk. 2, at Bulgarien og Rumænien forpligter sig til at tiltræde de aftaler eller overenskomster, der er indgået eller undertegnet af de nuværende medlemsstater sammen med Fællesskabet, og de af disse medlemsstater indgåede aftaler. Ved tiltrædelsen af disse aftaler og overenskomster opnår Bulgarien og Rumænien samme rettigheder og forpligtelser i henhold til disse aftaler og overenskomster som de nuværende medlemsstater. Fra tiltrædelsesdatoen og indtil de nødvendige protokoller er trådt i kraft, anvender Bulgarien og Rumænien bestemmelserne i de aftaler og overenskomster, som er indgået af de nuværende medlemsstater sammen med Fællesskabet, med undtagelse af aftalen om fri bevægelighed for personer indgået med Schweiz. Indtil protokollerne er trådt i kraft, træffer Fællesskabet sammen med medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger.

Herudover fastslås det,

€" at de nye medlemsstater fra tiltrædelsesdatoen anvender de bilaterale tekstilaftaler og ‑arrangementer, som Fællesskabet har indgået med tredjelande;

€" at de kvantitative restriktioner, som Fællesskabet anvender på import af stål og stålprodukter, tilpasses på grundlag af de nye medlemsstaters import i de senere år af stålprodukter med oprindelse i de pågældende leverandørlande;

€" at fiskeriaftaler, som de nye medlemsstater har indgået med tredjelande, fra tiltrædelsen forvaltes af Fællesskabet; samt

€" at de nye medlemsstater med virkning fra tiltrædelsesdatoen udtræder af alle frihandelsaftaler med tredjelande, herunder den centraleuropæiske frihandelsaftale.

Endelig fastslås det, at de nye medlemsstater skal træffe passende foranstaltninger for at tilpasse deres stilling i forhold til internationale organisationer og internationale aftaler, i hvilke andre medlemsstater eller Fællesskabet ligeledes er parter, til de rettigheder og forpligtelser, der følger af deres tiltrædelse af Unionen.

I protokollens art. 7 fastslås, at overgangsbestemmelserne i protokollen kan ophæves ved en europæisk lov vedtaget af Rådet, hvis de ikke længere finder anvendelse. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-parlamentet.

I protokollens art. 8, stk. 1, præciseres, at de af institutionernes retsakter, for hvilke der i protokollen fastsættes overgangsbestemmelser, bevarer deres juridiske status. Dette betyder, at ændringer af retsakter også efter tiltrædelsen den 1. januar 2007 kan foretages efter bestemmelserne for de pågældende retsakter selv, dvs. for en række retsakters vedkommende med kvalificeret eller almindeligt flertal.

I protokollens art. 8, stk. 2, fastslås, at protokollens tilpasningsbestemmelser for retsakter vedtaget af institutionerne har samme juridiske status og underkastes de samme regler som de bestemmelser, de ændrer eller ophæver. Dette indebærer, at der i en række tilfælde vil kunne foretages ændringer af sådanne bestemmelser med kvalificeret eller almindeligt flertal.

I protokollens art. 9 fastslås det tidligere nævnte hovedprincip, hvorefter de i protokollen med tilhørende bilag og protokoller fastlagte overgangsbestemmelser udgør undtagelser fra det generelle princip om, at de nye medlemsstater fuldt ud anvender bestemmelserne i forfatningstraktaten og institutionernes retsakter fra tiltrædelsesdatoen.

5.2. Andel del €" Tilpasning af forfatningstraktaten (protokollens art. 10-15)

Tiltrædelsesprotokollens anden del indeholder de tilpasninger, som de to landes tiltrædelse har gjort det nødvendigt at foretage i forfatningstraktaten og Euratom-traktaten. Såfremt forfatningstraktaten ikke er trådt i kraft på tiltrædelsestidspunktet vil bestemmelserne i akten finde anvendelse fra tiltrædelsesdatoen, og indtil forfatningstraktaten træder i kraft.

5.2.1. Afsnit I €" Bestemmelser vedrørende institutionerne (protokollens art. 10-12)

Udgangspunktet for protokollens bestemmelser om de nye medlemsstaters repræsentation i institutionerne er forfatningstraktaten og Euratom-traktaten, som protokollen supplerer og præciserer.

Domstolen

Protokollens art. 10 ændrer Statutten for Domstolen således, at Domstolen efter de to landes tiltrædelse vil bestå af 27 dommere (p.t. 25 dommere), og ved den delvise nybesættelse af dommerembederne, der finder sted hvert tredje år, afgår der skiftevis fjorten og tretten dommere, hvor der før tiltrædelsen afgår tolv og tretten dommere.

Den Europæiske Investeringsbank

Protokollens art. 11 indeholder regler for udvidelse af Den Europæiske Investeringsbanks kapital samt de to nye landes andel heraf, ligesom den indeholder regler om sammensætning af og procedure for udvælgelse af medlemmer til bestyrelsen. Danmarks andel af Den Europæiske Investeringsbanks kapital ændres ikke som følge af de to landes tiltrædelse, og Danmark bevarer sit antal medlemmer og suppleanter i bestyrelsen.

Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg

Protokollens art. 12 indeholder en ændring til Euratom-traktatens bestemmelser om antallet af medlemmer af Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg.

Kommissionen

I forbindelse med ændringer som følge af tiltrædelsen i relation til EU€™s institutioner bør det nævnes, at ifølge protokol nr. 1 til Nice-traktaten om udvidelsen af den Europæiske Union, skal den første Kommission efter optagelsen af det 27. medlemsland have færre medlemmer, end der er medlemslande. Ved forfatningstraktatens ikrafttrædelse udsættes denne overgang dog til 2014, og der fastsættes mere præcise bestemmelser om, hvordan Kommissionen derefter skal sammensættes. Sådanne bestemmelser vil omfatte Bulgarien og Rumænien.

5.2.2. Afsnit II €" Andre tilpasninger (protokollens art. 13-15)

Protokollens art. 13 fastslår, at der i forfatningstraktatens art. III-157, stk. 1, sidste punktum, som tidsmæssigt afgrænser anvendelsen af restriktioner vedrørende visse typer af kapitalbevægelser til eller fra tredjelande, tilføjes følgende afsnit: "For så vidt angår restriktioner, der eksisterer i henhold til national lovgivning i Bulgarien, Estland og Ungarn, er den relevante dato den 31. december 1999."

Ved protokollens art. 14 udvides traktatens anvendelsesområde fra tiltrædelsen med Republikken Bulgarien og Rumænien.

Protokollens art. 15 medfører tilpasninger af bestemmelser vedrørende gyldigheden af de forskellige sproglige versioner af traktaterne (Euratom-traktaten og forfatningstraktaten) således, at versionerne på bulgarsk, dansk, engelsk, finsk, græsk, irsk, lettisk, litauisk, maltesisk, polsk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk og ungarsk har tilsvarende gyldighed som versionerne på fransk, italiensk, nederlandsk og tysk.

5.3. Tredje del €" Permanente bestemmelser (protokollens art. 16-19)

Permanente bestemmelser er bestemmelser, der ændrer acquis'et (underliggende forordninger eller direktiver) eller bestemmelser, hvormed der skabes nyt acquis nødvendiggjort af udvidelsen med henblik på at sikre Unionens funktionsdygtighed efter tiltrædelsesdatoen. Trods navnet kan en permanent bestemmelse i enkelte tilfælde være afgrænset tidsmæssigt til at gælde for en specifik årrække.

5.3.1. Afsnit I €" Tilpasning af institutionernes retsakter (protokollens art. 16-17)

En række af institutionernes retsakter kan ikke ved Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse anvendes uden videre i den før tiltrædelsen gældende formulering. Derfor har Kommissionen sammen med myndigheder i de tiltrædende lande foretaget en gennemgang af den afledte ret med henblik på at identificere sådanne tilpasninger af de enkelte retsakter, som udvidelsen nødvendiggør med henblik på, at Unionen kan fungere efter de nye medlemmers tiltræden. Sådanne tilpasninger er hovedsageligt rent tekniske og består typisk af sproglige opdateringer af acquis€™et til de nye officielle EU-sprog eller angivelser af myndigheder i de kommende medlemslande, der er tillagt forvaltningsmæssige funktioner i forhold til acquis€™et.

5.3.1.1. Kapitelopdelt fortegnelse over tilpasninger (protokollens art. 16)

I protokollens art. 16 findes en henvisning til bilag III, der indeholder en kapitelopdelt fortegnelse over de tekniske tilpasninger og undtagelser i institutionernes retsakter i forbindelse med de to nye medlemslandes tiltrædelse.

Denne art. i protokollen med tilhørende bilag er identisk med den tilsvarende art. i akten (art. 19) med tilhørende bilag, jf. redegørelsens ovenstående afsnit 4.3.1.1.

5.3.1.2. Retningslinjer for supplerende tilpasninger (protokollens art. 17)

Det har ikke været muligt inden tiltrædelsestraktatens undertegnelse 25. april 2005 at fastlægge alle de nødvendige tilpasninger til retsakterne vedr. landbrug. For denne retsakts vedkommende har det derfor inden tiltrædelseskompleksets undertegnelse alene været muligt at fastlægge retningslinjer for de kommende tekniske tilpasninger jf. protokollens art. 17, hvori henvises til bilag IV, som indeholder en fortegnelse over sådanne retningslinjer for kapitlet vedr. landbrug.

Ændringerne skal foretages i overensstemmelse med de vilkår og efter den procedure, som er fastlagt i aktens art. 56, hvorefter Rådet eller Kommissionen €" afhængig af, hvilken af disse institutioner der har vedtaget den oprindelige retsakt €" træffer beslutning om de nødvendige tilpasninger, som skal træde i kraft fra tiltrædelsen. I bilag IV foreligger udkast til retsakter på landbrugsområdet (visse spørgsmål vedr. landbrugslovgivning samt veterinærlovgivning).

5.3.2. Afsnit II €" Andre bestemmelser (protokollens art. 18-19)

Der henvises i protokollens art. 18 til bilag V, hvor der opregnes en række områder i EU-traktaten, som for de nye medlemmers vedkommende finder anvendelse på nogle særlige vilkår.

Der er tale om foranstaltninger på følgende områder:

Selskabsret

Særlig ordning vedr. patentbeskyttelse i forbindelse med import og markedsføring af lægemidler.

Konkurrencepolitik

Der er etableret en særlig ordning vedr. patentbeskyttelse eller et supplerende beskyttelsescertifikat for et lægemiddel i forbindelse med import og markedsføring af lægemidler fra Bulgarien og Rumænien.

Landbrug

Fællesskabets overtagelse af offentlige lagre i henhold til traktatens art. 8 samt bestemmelser om eksisterende støtte.

I protokollens art. 19 fastslås, at Rådet €" med enstemmighed på forslag fra Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet €" kan foretage de tilpasninger af bestemmelserne i denne akt vedrørende den fælles landbrugspolitik, som måtte vise sig nødvendige som følge af en ændring af EU-retten.

Toldunion

Betingelser for fritagelse for told og andre toldforanstaltninger fremgår i medfør af forordning (EØF) nr. 2913/92 og nr. 2454/93.

5.4. Fjerde del €" Midlertidige bestemmelser (protokollens art. 20-42)

Midlertidige bestemmelser dækker over bestemmelser, der ikke ændrer acquis'et, men midlertidigt fraviger specifikke bestemmelser i acquis'et med henblik på indfasning af de tiltrædende lande i EU€™s regelsæt. De midlertidige bestemmelser er opdelt i to kategorier: (I) overgangsforanstaltninger og (II) andre bestemmelser. Sidstnævnte dækker over forskellige former for tidsbegrænsede beskyttelsesklausuler.

5.4.1. Afsnit I €" Overgangsforanstaltninger (protokollens art. 20)

Overgangsforanstaltningerne repræsenterer afvigelser fra hovedreglen om, at de nye medlemslande fra tiltrædelsestidspunktet skal overtage og implementere hele EU€™s regelsæt. Nogle overgangsforanstaltninger er landespecifikke - mens andre er horisontale (finder anvendelse for både Bulgarien og Rumænien). Overgangsforanstaltningerne er tidsbegrænsede, af begrænset rækkevidde og i de fleste tilfælde ledsaget af en plan med klart definerede etaper for gennemførelse af EU-reglerne. De er alle udformet under hensyntagen til princippet om, at overgangsforanstaltninger ikke må medføre ændringer i EU€™s politikker, hindre deres funktion eller medføre afgørende skævheder i det indre marked og den frie konkurrence.

Art. 20 indeholder en henvisning til bilagene VI og VII, hvori der for hvert af de to tiltrædende lande foretages en systematisk og detaljeret opregning af de konkrete overgangsforanstaltninger, hvorom der er opnået enighed mellem EU og hvert enkelt tiltrædende land.

Denne art. i protokollen med tilhørende bilag er identisk med den tilsvarende art. i akten (art. 23) med tilhørende bilag, jf. redegørelsens ovenstående afsnit 4.4.1.

5.4.2. Afsnit II €" Bestemmelser vedrørende institutionerne (protokollens art. 21-24)

5.4.2.1. Overgangsbestemmelser vedrørende Europa-Parlamentet (protokollens art. 21)

Med protokollens art. 21 fastsættes i en overgangsperiode midlertidige bestemmelser om de nye medlemslandes repræsentation i Europa-Parlamentet. Ifølge overgangsbestemmelserne udvides antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet med 18 medlemmer fra Bulgarien og 35 medlemmer fra Rumænien fra de to landes tiltrædelse og i den resterende del af valgperioden indtil 2009.

Såfremt forfatningstraktaten er i kraft ved de to landes tiltrædelse, fremgår det af Erklæring nr. 40 om protokollen om overgangsbestemmelser vedrørende Unionens institutioner og organer, at antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet i den resterende del af valgperioden 2004-2009 kan overstige 750 medlemmer. Indtil Det Europæiske Råd har vedtaget en europæisk afgørelse om sammensætningen af Europa-Parlamentet, vil fordelingen af medlemmer i så fald se ud som følger for den resterende del af perioden 2004-2009:

Sammensætning af Europa-Parlamentet i resterende del af valgperioden 2004-2009, såfremt forfatningstraktaten er i kraft:

Bulgarien og Rumænien afholder inden den 31. december 2007 almindelige direkte valg til Europa-Parlamentet. Hvis der først afholdes valg efter tiltrædelsesdatoen, udpeges de medlemmer, der repræsenterer Bulgarien og Rumænien i perioden fra tiltrædelsesdatoen, og indtil der er afholdt valg i de to lande, af de to landes parlamenter blandt disses medlemmer efter den procedure, der er fastsat i hver af de to stater.

Såfremt forfatningstraktaten er trådt i kraft fra valgperioden 2009-2014 og frem, gælder det, at borgerne repræsenteres degressivt proportionalt med mindst seks medlemmer for hver medlemsstat, og ingen medlemsstat tildeles mere end 96 pladser. Det Europæiske Råd vedtager med enstemmighed på Europa-Parlamentets initiativ og med dettes godkendelse en europæisk afgørelse om sammensætningen af Europa-Parlamentet.

5.4.2.2. Overgangsbestemmelser vedr. Rådet (protokollens art. 22)

Protokollens art. 22 tilpasser art. 2, stk. 2, i protokol nr. 34 til forfatningstraktaten og tildeler Bulgarien og Rumænien følgende stemmer i perioden indtil den 31. oktober 2009 ved afgørelser i Det Europæiske Råd samt afgørelser i Rådet, der kræver kvalificeret flertal:

Bulgarien: 10

Rumænien: 14

For så vidt angår stemmevægte i forbindelse med rådsafgørelser tildeles medlemmernes stemmer efter tiltrædelsen følgende vægt ved de rådsafgørelser, som kræver kvalificeret flertal:

Stemmevægte i Rådet

Derudover medfører protokollens art. 22 endnu en ændring af art. 2, stk. 2, i protokol nr. 34, således at mindst 255 stemmer for udgør et kvalificeret flertal, når der skal træffes afgørelse i Rådet.

5.4.2.3. Overgangsbestemmelser vedr. udvalg (protokollens art. 23-24)

Protokollens art. 23 og 24 fastsætter bestemmelser for antallet af medlemmer af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget. For hvert udvalg gælder, at Bulgarien får 12 medlemmer og Rumænien får 15 medlemmer. Danmark bevarer 9 medlemmer i begge udvalg. Antallet af medlemmer gælder indtil ikrafttrædelsen af en europæisk afgørelse om sammensætningen af de to udvalg.

5.4.3. Afsnit III €" Finansielle bestemmelser (protokollens art. 25-35)

Bulgarien og Rumænien accepterer gældende fællesskabsret fra tiltrædelsen. Det indebærer, at landene fuldt ud deltager i finansieringen af Unionens budgetter og i afholdelsen af udgifter.

Den finansielle pakke er i lighed med optagelsen af de ti nye medlemslande i 2004 begrænset til de tre første år efter optagelsen, som forudsættes at være den 1. januar 2007.

Dette afsnit i protokollen er identisk med det tilsvarende afsnit i akten (art. 25-35), jf. redegørelsens ovenstående afsnit 4.4.3.

5.4.4. Afsnit IV €" Andre bestemmelser (protokollens art. 36-42)

5.4.4.1. Beskyttelsesforanstaltninger (protokollens art. 36-39)

I forbindelse med de to landes tiltrædelse etableres 3 typer beskyttelsesklausuler: en generel økonomisk beskyttelsesklausul, to specifikke beskyttelsesklausuler rettet mod det indre marked og samarbejdet inden for retlige anliggender og indre anliggender samt en klausul vedr. udskydelse af tiltrædelsesdato og generelle og specifikke undtagelser.

Dette afsnit i protokollen er identisk med det tilsvarende afsnit i akten (art. 36-39), jf. redegørelsens ovenstående afsnit 4.4.3.1.

5.4.4.2. Grænsekontrol mellem medlemsstaterne i forbindelse med overgangsforanstaltninger (protokollens art. 40)

Protokollens art. 40 fastslår, at anvendelsen af Bulgariens og Rumæniens nationale lovgivning i de overgangsperioder, der henvises til i bilag VI og VII, ikke må medføre grænsekontrol mellem medlemsstaterne.

Denne art. i protokollen er identisk med det tilsvarende afsnit i akten (art. 40), jf. redegørelsens ovenstående afsnit 4.4.3.2.

5.4.4.3. Overgangsforanstaltninger knyttet til overgangen til anvendelse af den fælles landbrugspolitik samt bestemmelserne på veterinær-, plantesundheds- og fødevaresikkerhedsområdet (protokollens art. 41-42)

Protokollens art. 41 fastslår, at hvis der er behov for overgangsforanstaltninger for at lette overgangen fra den nuværende ordning i den nye medlemsstat til den ordning, som anvendelsen af den fælles landbrugspolitik medfører på de vilkår, der findes i denne akt, vedtager Kommissionen sådanne foranstaltninger efter proceduren i art. 25, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 om den fælles markedsordning for korn, eller eventuelt i de tilsvarende artikler i andre forordninger om de fælles markedsordninger for landbrug eller efter den relevante udvalgsprocedure som fastsat i gældende lovgivning. Sådanne overgangsforanstaltninger vil kunne træffes i en periode på tre år efter tiltrædelsesdatoen, og må ikke anvendes ud over denne periode. Rådet vil €" ved europæisk lov €" kunne forlænge denne periode. Overgangsforanstaltninger, der knytter sig til gennemførelsen af instrumenterne vedrørende den fælles landbrugspolitik, og som ikke er nærmere beskrevet i tiltrædelsesakten, men som er nødvendige på grund af tiltrædelsen, vil inden tiltrædelsen skulle vedtages af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, eller €" hvis de vedrører instrumenter, der oprindeligt er vedtaget af Kommissionen €" vedtages af denne efter de relevante procedurer.

I protokollens art. 42 fastslås, at såfremt der måtte vise sig et behov for overgangsforanstaltninger for at lette overgangen fra den eksisterende ordning i de nye medlemsstater til den ordning, som anvendelse af Fællesskabets bestemmelser på veterinær- og plantesundhedsområdet medfører, vil Kommissionen skulle vedtage sådanne foranstaltninger efter den relevante udvalgsprocedure som fastsat i den gældende lovgivning. Foranstaltningerne vil kunne træffes i en periode på tre år efter tiltrædelsesdatoen, og de må ikke anvendes ud over denne periode.

5.5. Femte del €" Bestemmelser om iværksættelse af denne protokol (protokollens art. 43-61)

5.5.1. Afsnit I €" Nedsættelse af institutioner og organer (protokollens art. 43-51)

De to landes tiltrædelse nødvendiggør bestemmelser vedrørende nedsættelse af institutioner og organer, herunder vedrørende påbegyndelse og udløb af mandatperioder samt tilpasninger af forretningsordener.

Ifølge protokollen art. 43 og 44 foretager Rådet og Europa-Parlamentet de nødvendige tilpasninger af deres forretningsordener.

Det fastslås i protokollens art. 45, at der fra tiltrædelsesdatoen udnævnes en statsborger fra hver af de nye medlemsstater til Kommissionen. De nye medlemmer af Kommissionen udnævnes af Rådet efter fælles aftale med formanden for Kommissionen. Mandatet for de udnævnte medlemmer udløber samtidig med mandatet for de siddende medlemmer på tiltrædelsestidspunktet. For sammensætningen af Kommissionen henvises i øvrigt til nærværende redegørelses 2. del, afsnit I.

Det fremgår af protokollens art. 46, at fra tiltrædelsen af de to lande udvides henholdsvis Domstolen og Retten i Første Instans ved udnævnelse af to dommere til hvert organ. Bestemmelsen indeholder endvidere regler om udløbet af de udnævnte dommeres mandat.

Domstolen og Retten i Første instans foretager i øvrigt de af tiltrædelsen nødvendiggjorte tilpasninger af deres procesreglement. Tilpasninger af Rettens procesreglement foretages med Domstolens samtykke. Rådet godkender begge tilpasninger af procesreglementerne.

Derudover indeholder protokollens art. 46 regler om sager, der verserer ved tiltrædelsestidspunktet.

Protokollens art. 47 indeholder regler om udvidelse af antallet af medlemmer af Revisionsretten med to medlemmer, hver med et mandat på seks år.

Det fremgår af protokollens art. 48 og 49, at Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget udvides ved beskikkelse af yderligere 27 medlemmer. Mandatet for disse beskikkede medlemmer udløber samtidig med mandatet for de på tiltrædelsestidspunktet siddende medlemmer.

Ifølge protokollens art. 50 foretager de udvalg, der er oprettet ved forfatningstraktaten, hurtigst muligt efter tiltrædelsen de nødvendiggjorte tilpasninger af vedtægter og forretningsordener. Art. 51 indeholder regler om udpegning af medlemmer og fornyelse af medlemskab af de udvalg, grupper og andre organer, der er oprettet ved forfatningstraktaten eller ved en retsakt vedtaget af institutionerne.

5.5.2. Afsnit II €" Anvendelse af institutionernes retsakter (protokollens art. 52-58)

Protokollens art. 52 indebærer, at europæiske rammelove, forordninger og afgørelser fra tiltrædelsen ligeledes anses for at være rettet til Bulgarien og Rumænien, i det omfang de pågældende retsakter er rettet til alle de nuværende medlemsstater. Med undtagelse af europæiske forordninger og afgørelser, der ikke angiver, hvem de er rettet til, anses de pågældende retsakter for at være meddelt de nye lande fra tiltrædelsen.

Art. 53 forpligter Rumænien og Bulgarien til at iværksætte de forholdsregler, der er nødvendige for at overholde de direktiver og beslutninger, som fra tiltrædelsen anses for at være rettet mod dem. Bulgarien og Rumænien skal ligeledes iværksætte de forholdsregler, der er nødvendige for fra tiltrædelsestidspunktet at overholde bestemmelser i europæiske rammelove og europæiske forordninger, der er bindende med hensyn til de tilsigtede mål. Det overlades til de nationale myndigheder at vælge form og midler for gennemførelsen.

I det omfang, tiltrædelsen har nødvendiggjort ændringer i retsakter, som kræver ændringer af de nuværende medlemsstaters lovgivning, skal medlemsstaterne i henhold til art. 53, stk. 2 iværksætte forholdsregler for at overholde de pågældende retsakter.

Bulgarien og Rumænien skal i henhold til protokollens art. 54 inden tre måneder efter tiltrædelsen give Kommissionen meddelelse om nationale regler vedrørende beskyttelse mod ioniserende stråling, jf. Euratom-traktatens art. 33.

Protokollens art. 55 fastslår, at Rådet eller Kommissionen inden tiltrædelsen efter en begrundet anmodning fra en af de to nye medlemsstater kan træffe foranstaltninger vedrørende midlertidige undtagelser fra retsakter, som er vedtaget i tidsrummet mellem den 1. oktober 2004 og tiltrædelsesdatoen. Foranstaltningerne vedtages efter de regler, som gælder for vedtagelsen af den retsakt, som der søges undtagelse fra.

Protokollens art. 56 fastlægger procedure for vedtagelse af fornødne tilpasninger af institutionernes retsakter, som ikke er indeholdt i protokollen med tilhørende bilag. Retsakterne vil blive vedtaget af Rådet med kvalificeret flertal eller af Kommissionen, alt efter hvilken institution der vedtog den oprindelige retsakt.

Rådet vedtager i øvrigt i henhold til protokollens art. 57 de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af bestemmelserne i protokollen.

Protokollens art. 58 slår fast, at alle retsakter, som er vedtaget af EU-institutionerne og Den Europæiske Centralbank før de nye medlemsstaters tiltrædelse, og som er udfærdiget på bulgarsk eller rumænsk, får samme gyldighed fra tiltrædelsestidspunktet som de tekster, der er udfærdiget på de eksisterende medlemsstaters sprog.

5.5.3. Afsnit III €" Afsluttende bestemmelser (protokollens art. 59-61)

Art. 59 fastslår, at de til akten knyttede bilag og tillæg udgør en integrerende del af protokollen. Det betyder, at disse bestemmelser kun kan ændres efter samme betingelser, som er gældende for selve akten, jf. art. 7.

Protokollens art. 60 og 61 vedrører fremsendelse til Bulgariens og Rumæniens regeringer af bekræftede afskrifter af EURATOM-traktaten og de traktater, der har ændret eller suppleret den, samt af internationale aftaler deponeret i Rådets Generalsekretariat.

I lighed med bestemmelsen i art. 58 om den afledte fællesskabsret fastslår protokollens art. 60, at de autoriserede versioner på bulgarsk og rumænsk af de grundlæggende traktater med senere ændringer og tilføjelser, som er vedlagt akten, har samme gyldighed, som versionerne heraf på de nuværende sprog. Bulgarsk og rumænsk ligestilles igennem denne bestemmelse med de øvrige EU-sprog.

6. SLUTAKT, ERKLÆRINGER OG BREVUDVEKSLING

I slutakten fra konferencen mellem de nuværende medlemslande og Bulgarien og Rumænien, som sammen med traktaten blev underskrevet den 25. april 2005, er opregnet samtlige de tekster, der indgår i traktatkomplekset.

Herudover er en række erklæringer taget til efterretning, som er tilknyttet slutakten som bilag:

A. Fælles erklæringer fra de nuværende medlemsstater

1. Fælles erklæring om arbejdskraftens frie bevægelighed: Bulgarien

2. Fælles erklæring om bælgsæd: Bulgarien

3. Fælles erklæring om arbejdskraftens frie bevægelighed: Rumænien

4. Fælles erklæring om udvikling af landdistrikterne: Bulgarien og Rumænien

B. Fælles erklæring fra de nuværende medlemsstater og Kommissionen

5. Fælles erklæring om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelsesforberedelser

I erklæringen erindrer medlemsstaterne og Kommissionen om, at EU fortsat nøje vil overvåge Bulgariens og Rumæniens forberedelser og resultater op til tiltrædelsen. For Rumænien gælder det især forberedelserne med hensyn til retlige og indre anliggender, konkurrence og miljø og for Bulgarien forberedelserne med hensyn til retlige og indre anliggender. Kommissionen vil i den forbindelse fortsætte med at udarbejde årsrapporter i perioden frem mod tiltrædelsen. Endelig henviser erklæringen til de sikkerhedsklausuler, der skal tage højde for alvorlige problemer, der kan opstå enten inden eller i de første tre år af tiltrædelsen.

C. Fælles erklæring fra forskellige nuværende medlemsstater

6. Fælles erklæring fra Forbundsrepublikken Tyskland og Republikken Østrig om arbejdskraftens frie bevægelighed: Bulgarien og Rumænien

D. Erklæring fra Republikken Bulgarien

7. Erklæring fra Republikken Bulgarien om anvendelse af det kyrilliske alfabet i Den Europæiske Union

Til slutakten er endelig knyttet en brevveksling mellem Unionen og Bulgarien og Rumænien om, at der for perioden forud for tiltrædelsen er aftalt en procedure for information og konsultation vedrørende afgørelser og andre foranstaltninger, der træffes i denne periode.

1) Bulgarien får i 2006 mulighed at ombytte sukkerkvoten på 4.752 tons til isoglucose-kvote.

2) Kan afvige fra bestemmelserne i forfatningstraktaten og denne protokol.