Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2006)

Familie- og Forbrugerministeren (Lars Barfoed) :

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til Lov om ændring af lov om fødevarer, lov om næringsbrev til fødevarebutikker og lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. (Strafskærpelse, næringsbrev til fødevarevirksomheder samt inddragelse heraf, udveksling af oplysninger m.v.).

(Lovforslag nr. L 28).

Lovforslaget er et led i regeringens plan for nul-tolerance på fødevareområdet.

Forslaget har til formål at gennemføre en generel skærpelse af sanktionerne i sager om overtrædelse af fødevarelovgivningen, og indeholder følgende elementer:

Regler om tilbagetrækning og markedsføring af materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer

Laboratoriers oplysningspligt

Udveksling af oplysninger og registersamkøring

Skærpelse af bødeniveauet

Udvidelse af ordningen om næringsbrev til fødevarebutikker

Med henblik på at øge forbrugerbeskyttelsen og bidrage til en hensigtsmæssig administration af fødevareområdet foreslås det, at der indsættes en hjemmel i fødevareloven til at udstede regler om tilbagetrækning og markedsføring af materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer, da området mest naturligt hører hjemme i denne lov.

Af hensyn til fødevaresikkerheden introducerer lovforslaget desuden en pligt for laboratorier til at oplyse fødevaremyndighederne om analyseresultater og om hvilken virksomhed, analysen er udført for, når der er tale om fødevarebårne sygdomsudbrud og mistanke herom.

Der stilles endvidere forslag om, at ministeren for familie- og forbrugeranliggender hos andre offentlige myndigheder kan indhente oplysninger, der anses for nødvendige for at kontrollere, at fødevarelovgivningen overholdes.

Da den seneste tids sager på fødevareområdet har vist, at nogle fødevarevirksomheder ikke har den fornødne respekt for lovgivningen, er det væsentligt, at overtrædelser bliver sanktioneret konsekvent og føleligt for virksomhederne. Højere bøder er ét middel til at opnå dette. Der tilsigtes derfor med forslaget en væsentlig, generel skærpelse af det nuværende bødeniveau, og herunder en fordobling af den mest almindelige bødestørrelse. Det er dog væsentligt at understrege, at det i sidste ende er domstolene, som har kompetence til at fastsætte bødestørrelsen ud fra en konkret vurdering af samtlige sagens omstændigheder.

Endeligt stilles der forslag om, at ordningen om næringsbrev til fødevarebutikker udvides til også at omfatte fødevareengrosvirksomheder, således at også enhver, der driver denne type virksomhed, skal have et næringsbrev. Dette sker for at skabe en mere effektiv retshåndhævelse set i lyset af den seneste tids sager, der navnlig har involveret engrosvirksomheder, og for at sikre at den relevante viden er tilstede også i disse virksomheder. Der bliver herved tale om et samlet regelsæt med to separate former for næringsbrev €" et næringsbrev til fødevarebutik og et næringsbrev til fødevareengrosvirksomhed. De indgrebs- og sanktionsmuligheder, som allerede kendes fra loven, foreslås udvidet til også at omfatte engrosområdet. Dette gælder også muligheden for ved dom at frakende en person eller virksomhed retten til at drive erhverv efter loven. Herudover forslås det som noget nyt, at Fødevarestyrelsen i særligt grove tilfælde inddrager næringsbrevet, indtil retssagen om frakendelsesspørgsmålet er afgjort. Dette sker, når det er nødvendigt for at afværge situationer med overhængende risiko for fødevaresikkerheden eller for i øvrigt at skride ind overfor personer bag usædvanligt grove overtrædelser.

Jeg henviser i øvrigt til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, og indstiller forslaget til Folketingets velvillige behandling.