L 48 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om psykologer m.v. (Tilpasning af reglerne om tilsyn med løsningen af sociale opgaver til kommunalreformen, samt regler om befordringsgodtgørelse i forbindelse med specialrådgivning i VISO m.v.).

Fremsat den 25. oktober 2006 af socialministeren (Eva Kjer Hansen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om psykologer m.v.

(Tilpasning af reglerne om tilsyn med løsningen af sociale opgaver til kommunalreformen, samt regler om befordringsgodtgørelse i forbindelse med specialrådgivning i VISO m.v.)

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006, som ændret ved § 10 i lov nr. 434 af 8. maj 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 7, ændres: »jf. § 136, stk. 1.« til: »jf. §§ 123, stk. 3 og 136, stk. 1.«

2. Efter § 13 indsættes:

» § 13 a. Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation yder godtgørelse for nødvendig befordring til og fra specialrådgivning og andre nødvendige rejseudgifter i forbindelse hermed, når borgere modtager gratis vejledende specialrådgivning efter § 13, stk. 1 og 3.

Stk. 2 . Befordring, for hvilken der ydes godtgørelse efter stk. 1, skal ske med det efter forholdene billigste forsvarlige befordringsmiddel.

Stk. 3. Godtgørelse for udgifter efter stk. 1 ydes kun, når afstanden til behandlingsstedet overstiger en af socialministeren fastsat grænse.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren i en bekendtgørelse nærmere regler om befordringsgodtgørelse og dækning af andre nødvendige rejseudgifter i forbindelse hermed.«

3. § 123 stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Under andre døgnophold uden for hjemmet end nævnt i stk. 1, som er formidlet af kommunen, må magtanvendelse kun ske, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.«

4. I § 123 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Enhver form for magtanvendelse skal registreres og indberettes af tilbudet til kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune for de tilbud, som kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, jf. § 148 a, og regionsrådet for de tilbud, som regionsrådet fører tilsyn med, jf. § 5, stk. 7. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet orienterer opholdskommunen, jf. § 9 a, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om indberetningen. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om magtanvendelse og om registrering og indberetning heraf.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

5. § 136 affattes således:

» § 136. Optagelse i særlige botilbud efter § 129 og enhver form for magtanvendelse, herunder magtanvendelse i forbindelse med foranstaltninger efter §§ 125-128, skal registreres og indberettes af tilbudet til kommunalbestyrelsen for de tilbud, kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, jf. § 148 a, og til regionsrådet for de tilbud, regionsrådet fører tilsyn med, jf. § 5, stk. 7. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet orienterer opholdskommunen, jf. § 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om indberetningen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde handleplaner i overensstemmelse med § 141 for personer, for hvem der foretages foranstaltninger som nævnt i stk. 1.«

6. § 143 affattes således:

» § 143. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om godkendelse af og tilsyn med plejefamilier og opholdssteder efter § 142, stk. 1, 4 og 5.

Stk. 2. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om tilsyn med netværksplejefamilier, jf. § 142, stk. 2.«

7. § 148 affattes således:

» § 148. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, jf. §§ 9 €" 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i opholdskommunen i forhold til den enkelte person har truffet afgørelse om, jf. § 3, stk. 1. Tilsynet omfatter ikke det generelle driftsorienterede tilsyn, jf. § 148 a.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, jf. §§ 9 €" 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.

Stk. 3. Under en anbringelse uden for hjemmet af et barn eller en ung, skal kommunalbestyrelsen i barnets eller den unges opholdskommune, jf. § 9 a, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, sikre, at kommunen mindst én gang om året taler med barnet eller den unge under tilsynsbesøg på anbringelsesstedet.«

8. Efter § 148 indsættes:

»§ 148 a. Den stedlige kommunalbestyrelse fører det generelle driftsorienterede tilsyn med tilbudets personale, bygninger og økonomi.

Stk. 2. Det generelle driftsorienterede tilsyn omfatter ikke tilbud, hvor en anden kommune eller region har indgået en generel aftale om anvendelse af samtlige pladser i tilbudet og om tilsyn, eller hvor tilbudet er omfattet af regionsrådets generelle driftsorienterede tilsyn, jf. § 5, stk. 7.«

9. §§ 149 og 150 ophæves.

10. §  151, stk. 1 , affattes således:

»Den stedlige kommune, jf. § 148 a, har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter §§ 83 og 86 løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmelser og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder, jf. §§ 138 og 139.«

11. Overskriften til kapitel 29 affattes således:

»Betaling, tilbagebetaling og eftergivelse m.v.«

12. Efter § 164 indsættes:

»§ 164 a. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter §§ 158 og 165 efter reglerne i opkrævningsloven.«

13. Efter § 165 indsættes som nyt kapitel:

» Kapitel 29 a

Ophør af udbetaling af ydelser i visse særlige tilfælde

§ 165 a. Udbetaling af ydelser efter §§ 38 og 42, § 95, stk. 2, og §§ 96 og 100 ophører for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor

1) den pågældende er varetægtsfængslet,

2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller

3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.

Stk. 2. Udbetaling af ydelser efter §§ 38 og 42, § 95, stk. 2, og §§ 96 og 100 ophører endvidere for personer, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Stk. 3. Ophør af udbetaling af en bagudbetalt ydelse, jf. stk. 1 og 2, sker med virkning fra det tidspunkt, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Ophør af udbetaling af en forudbetalt ydelse, jf. stk. 1 og 2, sker med virkning for den måned, der følger efter den måned, hvor pågældende unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.

Stk. 4. Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse, efterbetales den del af ydelsen, der ikke er udbetalt, mens personen unddrog sig strafforfølgning. Ydelsen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.

§ 165 b. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen om unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. § 165 a, stk. 1, eller straffuldbyrdelse her i landet, jf. § 165 a, stk. 2, samtidig modtager ydelser, som er omfattet af § 165 a, stk. 1 og 2.«

§ 2

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 858 af 8. august 2006, som ændret senest ved § 84 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 12, nr. 4, ændres: »bedrageri efter straffelovens § 279« til: »overtrædelse af straffelovens § 289 a«.

2. Efter § 16 indsættes:

»§ 16 a. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med personer med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som i henhold til dom eller kendelse eller som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal undergives tilsyn af de sociale myndigheder. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om ophold i en boform efter § 108 i lov om social service.

Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om de sociale myndigheders tilsyn.«

3. I § 50 a, stk. 2, udgår: »eller en stedfortræder for hvert medlem.«

4. I § 50 a indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter aftale med indenrigs- og sundhedsministeren antallet af medlemmer, der udpeges af KL, Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening og De Samvirkende Invalideorganisationer, jf. stk. 2.«

Stk. 6-9 bliver herefter til stk. 7-10.

§ 3

I lov om psykologer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 27. februar 2004, som ændret ved § 2 i lov nr. 574 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:

1. I § 22 udgår »eller hæfte«.

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund og formål

Tilsyn

Reglerne om tilsyn i lov om social service er ikke justeret i forbindelse med kommunalreformen. Der er imidlertid behov for at justere reglerne, da kommunalreformen indebærer, at der ikke længere vil eksistere amtskommunale sociale tilbud omfattet af amtskommunens tilsyn. En lang række amtskommunale tilbud vil blive videreført i kommunalt regi, når kommunalreformen træder i kraft. Det medfører, at kommunerne i langt større omfang vil henvise borgere til tilbud beliggende i andre kommuner. De gældende regler om tilsyn med tilbud efter lov om social service regulerer ikke entydigt denne situation. Det kan således være tvivlsomt, i hvilket omfang borgerens opholdskommune har en tilsynsforpligtelse, når en borger har opholdskommune i én kommune, men benytter et tilbud i en anden kommune. Regeringen har derfor fundet anledning til at se på de eksisterende regler om tilsyn i lov om social service.

Lovforslaget har til formål at fastlægge en mere klar ansvarsfordeling for tilsynet med tilbud efter lov om social service ved at præcisere og forenkle de gældende regler. Præciseringen består i at fastsætte klare regler for, hvilken kommune der har ansvaret for at føre tilsyn med tilbud efter lov om social service. Forenklingen består i, at kun en enkelt kommune er ansvarlig for at føre tilsyn med generelle forhold i et tilbud, som anvendes af flere kommuner. Forslaget omfatter både kommunale og private tilbud. Regionale tilbud er omfattet af regionsrådets tilsyn.

Lovforslaget har tillige til formål at fastsætte tidssvarende og klare regler for tilsyn med personer, som ved dom eller som vilkår for tiltalefrafald skal undergives tilsyn af de sociale myndigheder. De foreslåede regler henlægger forpligtelsen til personens opholdskommune.

Befordringsudgifter ved specialrådgivningsydelser i VISO

Som led i udmøntningen af kommunalreformen på det sociale område foreslås det med lovforslaget, at den nationale videns- og special­rådgivningsorganisation - VISO - også dækker borgerens befordrings­udgifter i de tilfælde, hvor borgeren selv henvender sig til VISO om special­rådgivning, og VISO henviser borgeren til specialrådgivning.

VISO yder gratis vejledende specialrådgivning til såvel kommuner som borgere i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager. VISO bistår tillige kommunen med gratis vejledende udredning af dens borgere i de få mest specialiserede og komplicerede enkeltsager på det sociale område.

I sager, hvor VISO yder udredning af borgeren, afholdes befordringsudgiften af kommunen, idet det er kommunen, der skal henvise borgeren til udredning i VISO. Udredning er €" modsat specialrådgivning €" et egentligt sagsforberedende skridt, som danner grundlag for den kommunale myndigheds valg af indsats. Henvendelser til VISO om udredning skal derfor altid ske via kommunen. Borgeren kan ikke selv henvende sig til VISO om udredning.

Kommunen afholder tillige befordringsudgiften, hvis kommunen som led i behandlingen af en sag anmoder VISO om specialrådgivningsydelser, der indebærer udgifter til befordring for borgeren.

I de tilfælde, hvor borgeren selv henvender sig til VISO om special­rådgivning, og VISO henviser borgeren til specialrådgivning, skal kommunen ikke afholde befordringsudgiften, da det ikke er kommunen, der har foranlediget specialrådgivningen i VISO. Lovforslaget indebærer, at VISO i disse sager afholder den udgift til befordring, som er en forudsætning for at borgeren kan modtage VISOs specialrådgivningsydelse.

Formålet med lovforslaget er dermed at understøtte borgerens brug af VISOs specialrådgivningsydelser.

VISO udgør en forbedring i forhold til den nuværende amtskommunale specialråd­givningsstruktur, idet VISO - uafhængigt af kommune- og regionsgrænser - stiller specialrådgivnings­ekspertise til rådighed for borgerne og etablerer et samlet og landsdækkende overblik. I modsætning til i dag vil borgeren dermed kunne komme til at rejse langt efter den rigtige specialrådgivning. Hvis befordringsudgifterne fuldt ud skal afholdes af borgeren, vil det kunne være en hindring for borgerens brug af VISOs ydelser.

Ophør af udbetaling af ydelser i visse særlige tilfælde m.v.

Formålet med forslaget er at sætte to lovændringer, som allerede er vedtaget som ændringer til den nuværende servicelov, ind i den nye servicelov med ikrafttræden den 1. januar 2007.

Beskæftigelsesudvalg

Det foreslås, at reglerne for beskikkelse af medlemmer til Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg gøres mere fleksible, således beskæftigelsesministeren udpeger et antal medlemmer, som kan deltage i møderne i udvalget på skift. Efter de eksisterende regler udpeger beskæftigelsesministeren medlemmer af udvalget og stedfortrædere for disse.

2. Lovforslagets hovedindhold

Tilsyn

De foreslåede nye regler om tilsyn i lov om social service indeholder to selvstændige forpligtelser til at føre tilsyn €" det personrelaterede tilsyn og det generelle driftsorienterede tilsyn. Det personrelaterede tilsyn påhviler personens opholdskommune efter retssikkerhedsloven. Det generelle driftsorienterede tilsyn påhviler den stedlige kommune, dvs. beliggenhedskommunen.

På et enkelt område findes der allerede regler, som fastlægger tilsynsforpligtelsen som to selvstændige forpligtelser til at føre tilsyn i form af et personrelateret tilsyn og et generelt driftsorienteret tilsyn. Reglerne findes i lov om social service i reglerne om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og botilbud. Efter disse regler påhviler det personrelaterede tilsyn den visiterende kommune og det generelle driftsorienterede tilsyn den stedlige kommune.

I de tilfælde, hvor borgerens opholdskommune er sammenfaldende med det pågældende tilbuds beliggenhedskommune, vil det være samme kommune, som varetager de to tilsyn. Hvis borgeren har opholdskommune i en anden kommune end den kommune, hvor tilbudet er beliggende, vil lovforslaget indebære, at borgerens opholdskommune alene skal føre tilsyn med borgeren og borgerens forhold, hvorimod beliggenhedskommunen skal føre tilsyn med tilbudets generelle forhold, herunder personale, bygninger og økonomi.

Det præciseres i lovteksten, at det er den stedlige kommune, som skal behandle indberetninger om magtanvendelse, medmindre der er tale om tilbud, som regionsrådet fører tilsyn med. Kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune skal orientere borgerens opholdskommune om indberetningen. En tilsvarende forpligtelse påhviler regionsrådet for de tilbud, som regionsrådet fører tilsyn med.

Lovforslaget indeholder en ny bestemmelse i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Bestemmelsen fastslår, at kommunalbestyrelsen har forpligtelsen til at føre tilsyn med personer, som i henhold til dom eller som vilkår for prøveløsladelse skal undergives tilsyn af de sociale myndigheder. Bestemmelsen afløser en bestemmelse i lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v., som ophæves med virkning fra den 1. januar 2007. Indtil den 1. januar 2007 påhviler tilsynsforpligtelsen amtskommunerne. Det foreslås, at forpligtelsen overføres til kommunerne, som også har kompetencen til at træffe afgørelser i forhold til borgeren efter den sociale lovgivning i øvrigt.

Befordringsudgifter ved specialrådgivningsydelser i VISO

Lovforslaget medfører, at VISO afholder udgifter til borgerens transport til VISOs eksperter i de tilfælde, hvor borgeren selv henvender sig til VISO om specialrådgivning. Befordring skal ske med det efter forholdene billigste forsvarlige befordringsmiddel.

Lovforslaget medfører endvidere, at VISO kan yde dækning af andre nødvendige rejseudgifter i forbindelse med henvisning af borgeren til specialrådgivning. Det drejer sig bl.a. om nødvendig befordringsgodtgørelse til ledsager, udgifter til nødvendig overnatning samt time- og dagpenge.

Befordringsgodtgørelse og andre nødvendige rejseudgifter ydes kun, når afstanden til behandlingsstedet overstiger en af socialministeren fastsat grænse.

Ophør af udbetaling af ydelser i visse særlige tilfælde m.v.

Lovforslaget fremsættes med henblik på at sætte de lovændringer, som allerede er vedtaget som ændringer til den nuværende servicelov, ind i den nye servicelov med ikrafttræden den 1. januar 2007. Det drejer sig om følgende lovændringer:

Lov nr. 327 af 18. maj 2005 om ændring af lov om social pension og andre love (Ophør af udbetaling af social pension og andre ydelser ved unddragelse af strafforfølgning eller straffuldbyrdelse)

Lov nr. 431 af 6. juni 2005 om ændring af forskellige love (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler).

3. Forslaget sammenholdt med de gældende regler

Tilsyn

Efter de gældende regler har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder med de tilbud som kommunalbestyrelsen i forhold til den enkelte person har truffet afgørelse om. Dette fremgår af § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som også fastslår, at tilsynet både omfatter indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. Retssikkerhedsloven indeholder ikke nærmere regler om, hvordan tilsynet skal tilrettelægges. Der er i serviceloven indeholdt en bestemmelse om mindst en årlig samtale med børn anbragt uden for hjemmet i forbindelse med tilsynet. Serviceloven indeholder tillige regler om opfølgning og om særlige procedurer for tilsyn med plejehjem og plejeboligbebyggelser. Herudover er der ikke fastsat regler om tilsynets tilrettelæggelse. Endelig indeholder serviceloven en bestemmelse, hvorefter regionsrådet fører tilsyn med regionale tilbud.

Forslaget ændrer ikke bestemmelsen om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre tilsyn med den kommunale opgaveløsning, som fremgår af § 16 i retssikkerhedsloven. Der fastsættes heller ikke yderligere procedurer for gennemførelsen af tilsynet. De gældende regler om procedurer berøres ikke af forslaget.

Forslaget fastsætter en klar placering af ansvaret for tilsynet, således at man undgår tilfælde, hvor flere kommuner fører tilsyn med samme forhold i et tilbud eller tilfælde, hvor én kommune undlader at føre tilsyn, fordi kommunen er af den opfattelse, at tilsynet føres af en anden kommune.

Efter de gældende regler vil fx en midlertidig boform efter servicelovens § 107, som modtager borgere fra fx fem kommuner, skulle undergives tilsyn fra hver af de fem kommuner. Alle fem kommuner vil i medfør af § 16 i retssikkerhedsloven skulle føre tilsyn med alle forhold i tilbuddet, herunder med personale, bygninger og tilbudets økonomi. Det vil, i princippet, kunne føre til situationer, hvor alle fem kommuner giver boformen forskellige instruktioner, som ikke harmonerer. Lovforslaget medfører, at denne situation ikke opstår, fordi det kun er beliggenhedskommunen, som skal føre tilsyn med de generelle forhold som personale, bygninger og økonomi.

De gældende regler i § 16 i retssikkerhedsloven indebærer, at kommunerne kun er forpligtede til at føre tilsyn med de tilbud, som de selv benytter. Forslaget vil bevirke, at beliggenhedskommunen for et tilbud skal føre det generelle driftsorienterede tilsyn med tilbud beliggende i kommunen, uanset at kommunens borgere ikke benytter det pågældende tilbud. Det kan fx være tilfælde, hvor en kommune har overtaget driften af et amtskommunalt tilbud, som er beliggende i kommunen, men som ikke benyttes af kommunens borgere.

Befordringsudgifter ved specialrådgivningsydelser i VISO

Efter gældende regler betaler kommunen eller amtskommunen befordringsudgifter, hvis den henviser borgeren til specialrådgivning eller udredning som led i behandlingen af en sag, mens borgeren selv må afholde udgiften, hvis der er borgeren selv, som henvender sig til en specialrådgivningsekspert.

Dette medfører ikke de store transportudgifter for borgeren, som typisk vil henvende sig til eksperter inden for amtsgrænsen.

Også efter 1. januar 2007 er det kommunen, som betaler befordringsudgifter, såfremt den henviser borgeren til specialrådgivning eller udredning i VISO.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Det er Socialministeriets vurdering, at punktet om tilsyn ikke medfører økonomiske konsekvenser.

Merudgifter i forbindelse med at VISO yder godtgørelse for nødvendig befordring til og fra specialrådgivning og andre nødvendige rejseudgifter, når borgere modtager gratis vejledende specialrådgivning, afholdes inden for de eksisterende rammer.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om tilsyn indebærer, at der fastsættes klare regler for ansvaret for tilsyn, når borgerne benytter sociale servicetilbud uden for opholdskommunen.

Det forventes, at der vil være administrative konsekvenser af befordringsudgifter til specialrådgivning, idet ordningen skal administreres af VISO.

Lovforslagets admini­strative konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget er erhvervsrelevant. Lovforslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om tilsyn har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

For at borgeren kan få dækket transportudgifter m.v., skal borgeren indsende udgiftsbilag m.v. til VISO.

7. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

9. Hørte myndigheder og organisationer

Statsministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og integration, Undervisningsministeriet, Den Sociale Ankestyrelse, Den Sociale Sikringsstyrelse, Styrelsen for Social Service, Rigspolitiet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Datatilsynet, KL, Danske Regioner, Dansk socialrådgiverforening, Alkoholpolitisk Landsråd, Alzheimerforeningen, Blå Kors Danmark, Børne- og kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Center for Ligebehandling af Handicappede, Center for Rusmiddelforskning, Center for Selvmordsforskning, Center for Små Handicapgrupper, Centerlederforeningen Brugerforeningen for Aktive Stofmisbrugere, Dansk Psykologforening, Dansk Socialrådgiverforening, Advokatrådet, Dansk Videnscenter for Ordblindhed, Dansk Videnscenter for Stammen, De Samvirkende Invalideorganisationer, Den Danske Pårørendeforening af 1998, Den Uvildige Konsulentordning på handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Familieplejen i Danmark, FBU €" Forældrelandsforeningen Børn og Ungdomsbistand, Forbundet af Offentligt Ansatte, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsamtsmænd, Foreningen af Statsamtsjurister, J.F. Kennedy Instituttet €" Statens Øjenklinik, Sjældne diagnoser, Landsforeningen af Nuværende og Tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen af opholdssteder og Skolebehandlingstilbud, Landsforeningen af Væresteder, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsforeningen af Pårørende til Stofmisbrugere, Landsforeningen for Human Narkobehandling, Landsforeningen SIND, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre €" LOKK, LOS, Organisationen af Selvejende Institutioner, Pårørendegruppen for Svage Ælder, Plejefamiliernes landsforening, Red barnet, Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af boformer efter servicelovens § 94 - SBS § 94, Sammenslutningen af Nærudvalg i Danmark €" SAND, Sammenslutningen af Ældreråd, Socialpædagogernes Landsforbund, Udviklings- og Formidlingscenteret på Handicapområdet, VFCU, Videnscenter for Autisme, Videnscenter for Bevægelseshandicap, Videnscenter for DøvblindBlevne, Videnscenter for Døvblevne, Døve og Hørehæmmede, Videnscenter for Døvblindfødte, Videnscenter for Epilepsi, Videnscenter for Hjerneskader, Videnscenter for Socialpsykiatri, Videnscenter for Synshandicap, Videnscenter på Ældreområdet, VIKOM €" Videnscenter om Kommunikation og Multiple Funktionsnedsættelser hos Børn og Unge uden et Talesprog, Ældremobiliseringen, ÆldreSagen.

10. Sammenfattende skema over lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af servicelovens § 5, stk. 7, at regionsrådet skal føre tilsyn med regionale tilbud. Regionsrådet er efter bestemmelsen også forpligtet til at behandle indberetninger om magtanvendelse. Det indføjes i bestemmelsen, at regionsrådets forpligtelse til at behandle indberetninger om magtanvendelse også omfatter indberetninger om magtanvendelse efter § 123 i regionale tilbud til børn og unge. Den gældende bestemmelse omhandler kun indberetninger om magtanvendelse efter § 136 i regionale tilbud til voksne.

Til nr. 2

Forslaget indebærer, at VISO afholder udgifter til borgerens transport til VISOs eksperter i de tilfælde, hvor borgeren selv henvender sig til VISO om specialrådgivning og VISO henviser borgeren til specialrådgivning. Befordring skal ske med det efter forholdene billigste forsvarlige befordringsmiddel og ydes kun, når afstanden til behandlingsstedet overstiger en af socialministeren fastsat grænse.

Lovforslaget indebærer endvidere, at VISO kan yde dækning af andre nødvendige rejseudgifter i forbindelse med henvisning af borgeren til specialrådgivning.

Socialministeren fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren i en bekendtgørelse nærmere regler om ydelse af befordringsgodtgørelse og dækning af andre nødvendige rejseudgifter i forbindelse hermed.

Bemyndigelsen forventes udmøntet således, at afstanden mellem borgeren og specialrådgivningen skal ligge over en fastsat grænse - som udgangspunkt 50 km. €" før der ydes befordringsgodtgørelse og andre nødvendige rejseudgifter fra VISO. Denne grænse svarer til grænsen for befordringsgodtgørelse efter sundhedslovgivningen ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Derudover vil der blive fastsat mulighed for befordringsgodtgørelse til ledsager, såfremt ledsagelsen er nødvendig på grund af patientens alder eller helbredstilstand og til godtgørelse for nødvendig overnatning samt time- og dagpenge m.v.

Til nr. 3 og 4

Bestemmelsen om magtanvendelse i døgntilbud til børn og unge ændres, således at det fremgår af bestemmelsen, at alle former for magtanvendelse skal registreres og indberettes. Bestemmelsens svarer således til den tilsvarende bestemmelse, som omhandler magtanvendelse i forhold til voksne § 136. Det præciseres i bestemmelsen, at det er kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune, som skal behandle indberetningerne om magtanvendelse. Kompetencen til at behandle indberetninger om magtanvendelse foreslås henlagt til kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, da denne kommune er personaleansvarlig over for ansatte i de pågældende kommunale tilbud og for en generel aftale indgået med tilsvarende private tilbud. Opfølgning på indberetninger om magtanvendelse kan have personaleretlige konsekvenser.

I regionale tilbud skal opfølgningen på magtanvendelse dog fortsat behandles af regionsrådet, hvilket præciseres i § 5, stk. 7. Der henvises herom til bemærkningerne til punkt 1.

Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen eller regionsrådet skal orientere barnets eller den unges opholdskommune om indberetninger, som omhandler barnet eller den unge.

Til nr. 5

Som en konsekvens af den foreslåede opdeling af tilsynsforpligtelsen i et personrelateret tilsyn og et institutionelt tilsyn, foreslås det i § 136, at tilsyn med magtanvendelse og anden opfølgning på magtanvendelse efter §§ 125 og 128 skal behandles af den stedlige kommune. I regionale tilbud skal opfølgningen på magtanvendelse dog fortsat behandles af regionsrådet, hvilket allerede fremgår af § 5, stk. 7. Kompetencen til at behandle indberetninger om magtanvendelse foreslås henlagt til kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, da denne kommune er personaleansvarlig over for ansatte i de pågældende kommunale tilbud og for en generel aftale indgået med tilsvarende private tilbud. Opfølgning på indberetninger om magtanvendelse kan have personaleretlige konsekvenser. Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen eller regionsrådet skal orientere borgerens opholdskommune om indberetninger, som omhandler den pågældende borger.

I § 136, stk. 2 er henvisningen til reglerne om handleplaner ændret fra henvisning til § 140 til henvisning til § 141. Der er tale om en teknisk korrektion, idet der fejlagtigt var henvist til reglerne om handleplaner på børneområdet.

Til nr. 6

Bestemmelsen i § 143 samler bemyndigelserne til at fastsætte regler om godkendelse af plejefamilier og opholdssteder og til at fastsætte regler om tilsyn med plejefamilier og opholdssteder. Herudover viderefører bestemmelsen i stk. 2, den gældende § 149 om tilsyn med netværksplejefamilier.

Til nr. 7

Bestemmelsen i § 148, stk. 1, fastslår princippet om, at borgerens opholdskommune fører tilsyn med de tilbud, som den har truffet afgørelse om. Der er tale om det personrelaterede tilsyn. Borgerens opholdskommune bestemmes ud fra reglerne i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Bestemmelsen i § 148, stk. 2, viderefører den gældende § 150 om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at følge op på de afgørelser, som kommunalbestyrelsen har truffet i medfør af § 3, stk. 1.

Bestemmelsen i § 148, stk. 3, viderefører den gældende § 148 om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre mindst en samtale med et barn eller en ung, som er anbragt uden for hjemmet. Det præciseres, at det er barnets eller den unges opholdskommune efter § 9 a i retssikkerhedsloven, som har denne forpligtelse. Tilsynet svarer til forpligtelsen til at føre det personrelaterede tilsyn, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 16, og til at sikre, at barnets eller den unges synspunkter altid inddrages i forbindelse med tilrettelæggelsen af den særlige støtte, jf. servicelovens § 50 og 140.

Til nr. 8

Bestemmelsen i § 148 a, stk. 1, fastslår princippet om den stedlige kommunes forpligtelse til at føre tilsyn med personale, bygninger og økonomi i de tilbud, som er beliggende inden for kommunen. Der er tale om det generelle driftsorienterede tilsyn.

Det foreslås i § 148 a, stk. 2, at bestemmelsen om den stedlige kommunes forpligtelse til at føre det generelle driftsorienterede tilsyn ikke skal omfatte de situationer, hvor en anden kommune eller en region råder over samtlige pladser i det pågældende tilbud. Der skal foreligge en aftale med den anden kommune eller regionen, som omfatter kommunens eller regionens tilsyn. Undtagelsen vil gælde uanset, om den anden kommune eller region har disponeret over nogle af pladserne ved at "videresælge" enkeltpladser. Det er den kommune, som i henhold til en aftale med beliggenhedskommunen råder over samtlige pladser, som er forpligtet til at føre det generelle driftsorienterede tilsyn i disse tilfælde.

Til nr. 9

Det foreslås, at § 149 ophæves, da bemyndigelsen er integreret i § 143, således at reglerne om godkendelse af plejefamilier, netværksplejefamilier og opholdssteder og reglerne om tilsyn med disse tilbud samles i en enkelt bestemmelse. Med ændringen svarer § 143 til bestemmelsen i § 144, stk. 3, som omhandler private botilbud til voksne.

Det foreslås, at § 150 ophæves, da bestemmelsen er indarbejdet i § 148 om det personrelaterede tilsyn.

Til nr. 10

Det foreslås, at forpligtelsen til at føre tilsyn med plejehjem og plejeboligbebyggelser mv. i § 151, skal påhvile kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune, da der er tale et generelt driftsorienteret tilsyn. Det antages, at beboerne i de omhandlede plejehjem og plejeboligbebyggelser i de fleste tilfælde vil have opholdskommune i den kommune, hvor boligen er beliggende. I disse tilfælde vil opholdskommunen og beliggenhedskommunen være sammenfaldende. Bestemmelsen vil derfor alene medføre ændringer i tilsynsforpligtelsen for de tilfælde, hvor en borger ikke har opholdskommune i den kommune, hvor boligen er beliggende. Der kan eksempelvis være tale om tilfælde, hvor en borger opholder sig midlertidigt i en plejeboligbebyggelse i en anden kommune med henblik på aflastning. Forslaget vil betyde, at borgerens opholdskommune ikke vil være forpligtet til at fortage de tilsynsbesøg, som er omhandlet i § 151, stk. 2 €" 4, da disse besøg alene skal foretages af den kommune, hvor plejehjemmet eller bebyggelsen er beliggende.

Til nr. 11

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lov nr. 327 af 18. maj 2005 om ændring af lov om social pension og andre love (Ophør af udbetaling af social pension og andre ydelser ved unddragelse af strafforfølgning eller straffuldbyrdelse) blev behandlet i Folketinget sideløbende med behandling af lov nr. 573 om social service med ikrafttræden 1. januar 2007. De ved lov nr. 327 vedtagne ændringer blev vedtaget i den nuværende servicelov. Ændringerne til lov nr. 327 indarbejdes hermed i den nye servicelov. Vedrørende L 327 henvises til folketingsåret 2005-06, 2. samling, FF 463, 2632 og 2773, A 805, B 295 og C 95.

Til nr. 12 og 13

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lov nr. 431 af 6. juni 2005 om ændring af forskellige love (Forenkling, harmonisering og objektivisering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler) blev behandlet i Folketinget sideløbende med behandling af lov nr. 573 om social service med ikrafttræden 1. januar 2007. De ved lov nr. 431 vedtagne ændringer blev vedtaget i den nuværende servicelov. Ændringerne til lov nr. 431 indarbejdes hermed i den nye servicelov. Vedrørende L 431 henvises til folketingsåret 2005-06, 2. samling, FF 1844, 3495 og 3633, A 6681, B 639, 769 og C 334.

Til § 2

Til nr. 1

Straffeloven er den 1. juli 2005 ændret ved lov nr. 366 af 24. juni 2005 om ændring af straffeloven og visse andre love (berigelseskriminalitet rettet mod offentlige midler, kriminalitet i juridiske personer, klagebegrænsning og hvidvaskning i spillekasinoer mv.). Lovændringen indebærer, at socialt bedrageri ikke længere er strafbart efter straffelovens almindelige bedrageribestemmelse i § 279, men er strafbart efter § 289 a. Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen af straffeloven.

Til nr. 2

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i retssikkerhedsloven om tilsyn med personer, som i henhold til dom eller kendelse eller som vilkår for tiltalefrafald skal undergives tilsyn af de sociale myndigheder med mulighed for, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om administrativ anbringelse. Bestemmelsen afløser § 6 i lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v. (udlægningsloven). Udlægningsloven ophæves den 1. januar 2007 i medfør af lov nr. 574 af 24. juni 2005 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love og om ophævelse af lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v. og lov om gennemførelse af visse tjenestemandsretlige og pensionsmæssige forhold m.v. i forbindelse med gennemførelsen af lov nr. 333 af 19. juni 1974 om social bistand. § 6 i udlægningsloven pålægger amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg kommuner på disses institutioner for personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap at modtage og føre tilsyn med personer, der i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse. Endvidere påhviler det de nævnte myndigheder at modtage og føre tilsyn med personer, der som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal anbringes i institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse.

Bestemmelsen i § 6 i udlægningsloven er delvist videreført i § 108, stk. 6, i serviceloven for så vidt angår pladser i kommunale eller regionale boformer. Samtidig præciseres det i § 16 a, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om ophold i en boform efter § 108 i lov om social service, når personen er omfattet af tilsynet.

Det foreslås, at bestemmelsen om tilsyn i § 6 i udlægningsloven videreføres i § 16 a i retssikkerhedsloven. Bestemmelsen om tilsyn med personer, der efter retskendelse skal underkastes mentalundersøgelse, videreføres ikke i retssikkerhedsloven. Bestemmelsen blev indsat i § 6 i udlægningsloven for at pålægge amtskommunerne at føre tilsyn med personer, som underkastes mentalundersøgelser på sociale institutioner. Der foretages imidlertid ikke længere mentalundersøgelser i boformer oprettet efter den sociale lovgivning. Bestemmelsen er således uden betydning.

De gældende regler administreres af amtskommunerne. Det foreslås, at opgaven overføres til kommunerne, da det er sandsynligt, at kommunerne skal træffe andre afgørelser i forhold til den borger, som er omfattet af tilsyn efter § 16 a.

I praksis har det givet anledning til tvivl, at reglerne i retssikkerhedsloven ikke gælder i forbindelse med tilsyn efter udlægningsloven. Det foreslås derfor, at bestemmelsen om tilsyn indsættes i retssikkerhedsloven, således at bl.a. reglerne om opholdskommune og det sociale nævns kompetence til at afgøre uenighed mellem kommunerne om opholdskommunespørgsmål vil gælde for de omhandlede tilsynssager.

Det foreslås i § 16 a, stk. 2, at socialministeren kan fastsætte regler om de sociale myndigheders tilsyn. Bemyndigelsen kan bl.a. udnyttes til at fastsætte regler om samarbejde mellem de sociale myndigheder i flere kommuner og om samarbejde med regionerne. Det forudsættes, at samarbejdet kan etableres inden for de gældende regler om videregivelse af oplysninger i persondataloven og forvaltningsloven.

Til nr. 3 og 4.

Efter § 50 a, stk. 2, i lov nr. 574 af 24. juni 2005 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område m.fl. love (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen), som træder i kraft den 1. januar 2007, består Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg af 2 ankechefer samt 1 medlem fra henholdsvis KL, LO, DA og DSI samt 1 stedfortræder for hvert medlem.

Efter § 52 i retssikkerhedsloven - der altid har været gældende for Ankestyrelsen - fastsætter socialministeren antallet af beskikkede medlemmer og stedfortrædere til Ankestyrelsen. Der udpeges et antal medlemmer fra hver organisation, som på skift kan deltage i ankemøderne. Hermed sikres den fornødne fleksibilitet, som sikrer, at ankemøderne er beslutningsdygtige.

For at sikre Beskæftigelsesudvalgets beslutningsdygtighed foreslås det, at der ligeledes kan udpeges flere medlemmer fra hver organisation til Beskæftigelsesudvalget. Det foreslås således, at der kan udpeges et antal medlemmer fra hver organisation, så medlemmerne efter tur deltager i klagesagsbehandlingen. Der udpeges således ikke personlige stedfortrædere for de enkelte medlemmer.

Til § 3

Ændringen af psykologloven indebærer en teknisk korrektion, hvorefter overtrædelse af psykologloven ikke kan straffes med hæfte. Forslaget er en konsekvens af hæftestraffens afskaffelse den 1. juli 2001 ved lov nr. 433 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Psykologloven blev ved en fejl ikke ændret ved ophævelsen af bestemmelserne om hæftestraf. Overtrædelse af § 22 i psykologloven vil herefter kun kunne straffes med bøde.

Til § 4

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2007 samtidig med kommunalreformen, som bl.a. indebærer, at kommunerne overtager ansvaret for de amtskommunale tilbud beliggende i kommunen, der ikke overgår til regionen.