L 60 Forslag til lov om ændring af lov om delpension.

(Udfasning af delpensionsordningen).

Af: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V)
Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget
Samling: 2006-07
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 03-11-2006

Fremsættelse: 03-11-2006

Fremsættelsestale af lovforslag

20061_l60_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (3. november 2006)

 

 

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen):

 

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om delpension (Udfasning af delpensionsordningen)

(Lovforslag nr. L 60).

Lovforslaget udmønter den del af aftalen af 20. juni 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden (velfærdsreformen), der ved­­rører udfasning af delpensionsordningen.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligning af indkomstskat til staten, forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love og forslag til lov om seniorjob.

Det foreslås, at delpensionsordningen udfases gradvist, således at personer, der ved udgangen af 2006 er fyldt 48 år, fortsat vil have mulighed for delpension efter gældende regler. Personer, der ikke er fyldt 48 år på det tidspunkt, vil ikke kunne få delpension.

Det foreslås endvidere, at der foretages en række konsekvensændringer som følge af ændrede regler i anden lovgivning, og konsekvensændringer som følge af at nedsættelsen af folkepensionsalderen er endelig indfaset pr. 1. juli 2006, og at personer, der er født før den 1. juli 1939, er overgået til folkepension.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.