Skriftlig fremsættelse (7. november 2006)

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalderen, fortrydelsesordning mv.)

(Lovforslag nr. L 65).

Lovforslaget udmønter den del af aftalen af 20. juni 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden (velfærdsreformen), der vedrører ændringer i fleksydelsesordningen.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de fremsatte forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligning af indkomstskat til staten, forslag til lov om ændring af lov om social pension, forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., forslag til lov om ændring af lov om delpension, forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love og forslag til lov om seniorjob.

Ændringerne i fleksydelsesordningen inddeles i følgende elementer:

Gradvist højere fleksydelsesalder

Fleksydelsesalderen forhøjes gradvist til 62 år fra år 2019 til år 2022, og aldersgrænsen for ret til fleksydelse for fremtiden indekseres, således at fleksydelsesalderen på længere sigt følger den stigende levetid.

Mere fleksibel fleksydelsesordning

Fleksydelsesordningen målrettes i højere grad personer med mange år på arbejdsmarkedet, således at der fremover kræves 30 års medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag eller indbetaling af fleksydelsesbidrag for ret til fleksydelse, mod nu 25 år. Indbetalingerne skal påbegyndes senest ved det 30. år.

Fleksydelsesordningen målrettes endvidere i højere grad personer med mange år på arbejdsmarkedet, og der indføres en fortrydelsesordning med henblik på at give personer med langvarigt medlemskab af en a-kasse, der i første omgang havde fravalgt efterlønsordningen, mulighed for under visse betingelser at kunne optjene ret til fleksydelse.

For at øge lavtlønnedes incitament til at arbejde i fleksydelsesperioden indføres et lempeligere fradrag for arbejdsindkomst op til 30.000 kr. pr. år for fleksydelsesmodtagere med en lav timeløn.

Tilpasninger som følge af højere fleksydelsesalder

For at forebygge utilsigtet brug af skattebegunstigende pensionsordninger til at finansiere tilbagetrækning i årene umiddelbart før man kan gå på fleksydelse, skal udbetalinger efter 60-års-dagen, men før overgangen til fleksydelse, medføre fradrag i fleksydelsen. Pensionsudbetalingerne medfører fradrag i fleksydelsen på samme måde som pensionsudbetalinger i fleksydelsesperioden.

Ud over de justeringer, som er aftalt i velfærdsreformen, foretages en række konsekvensændringer, blandt andet som følge af at personer, der er født før den 1. juli 1939, er overgået til folkepension og dermed ikke længere kan modtage fleksydelse.

Forslagets konsekvenser

Forslagenes økonomiske konsekvenser for det offentlige kan opsummeres således:

Gradvist højere fleksydelsesalder betyder mindreudgifter til fleksydelse på ca. 75 mio. kr. i 2019 stigende til 200 mio. kr. i 2023, hvorefter mindreudgifterne falder til ca. 75 mio. kr. i 2028.

De øvrige forslag skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser.

Forslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser af betydning for erhvervslivet.

Forslaget har begrænsede positive administrative konsekvenser for borgerne, idet personer, der ikke har benyttet sig af fleksydelsesordningen, ikke længere behøver at ansøge om tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag, når de når folkepensionsalderen.

Forslaget har ingen miljø- eller ligestillingsmæssige konsekvenser. Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007. Visse dele af loven træder dog først i kraft senere, herunder reglerne om forhøjelsen af fleksydelsesalderen som træder i kraft den 1. juli 2009.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg på regeringens vegne anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.