L 65 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om fleksydelse. (Forhøjelse af fleksydelsesalderen, fortrydelsesordning m.v.).

Fremsat den 7. november 2006 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fleksydelse

(Forhøjelse af fleksydelsesalderen, fortrydelsesordning mv.)

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1054 af 4. november 2005, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 565 af 9. juni 2006, foretages følgende ændringer:

§ 1

1. I § 1 udgår »fra det 60. år«.

2. Efter § 1 indsættes i kapitel 2 :

» § 1 a. Fleksydelsesalderen er 60 år.

Stk. 2. Fleksydelsesalderen er dog:

1) 60½ år for personer, der er født fra den 1. januar 1959 til den 30. juni 1959.

2) 61 år for personer, der er født fra den 1. juli 1959 til den 31. december 1959.

3) 61½ år for personer, der er født fra den 1. januar 1960 til den 30. juni 1960.

4) 62 år for personer, der er født efter den 30. juni 1960, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. I 2015 og herefter hvert 5. år beregnes, om fleksydelsesalderen for personer født efter den 31. december 1962 skal reguleres.

Stk. 4. Fleksydelsesalderen for personer født efter den 31. december 1962 forhøjes, hvis den gennemsnitlige levetid for 60-årige i de seneste 2 år på grundlag af Danmarks Statistiks opgørelse heraf overstiger levetiden i 2004-2005 på 81,4 år. Levetiden opgøres som et simpelt gennemsnit for mænd og kvinder. Fleksydelsesalderen fastsættes af beskæftigelsesministeren til levetiden for 60-årige i de seneste 2 år tillagt en forudsat stigning i restlevetiden på 0,6 år og fratrukket en forudsat fleksydelses- og folkepensionsperiode på 19,5 år. Der afrundes til nærmeste halve år. Fleksydelsesalderen reguleres med højst 1 år ad gangen. Fleksydelsesalderen fastsættes med virkning pr. 1. januar i kalenderåret 10 år efter det år, hvori fleksydelsesalderen reguleres.«

3. § 2, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) har nået fleksydelsesalderen, jf. § 1 a,«.

4. § 2, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) senest fra det 30. år har indbetalt fleksydelsesbidrag eller været medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse og har indbetalt efterlønsbidrag, som ikke senere er tilbagebetalt, i sammenlagt mindst 30 år, jf. dog § 2 a,«.

5. § 2, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

6. I § 2, stk. 3, som bliver stk. 2, indsættes efter »stk. 1, nr. 4«: », og § 2 a«.

7. Efter § 2 indsættes:

» § 2 a. Personer, der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse fra den 31. marts 1992 eller betaling af fleksydelsesbidrag til mindst det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst udgøre 10 år inden for de seneste 15 år. Personen skal have betalt efterlønsbidrag fra 1. april 1999 og fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen.

Stk. 2. Personer, der er født før den 1. januar 1959, jf. dog stk. 1, kan opfylde kravet til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 og fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen til mindst det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Optjeningstiden skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år.

Stk. 3. Personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 31. december 1975, kan opfylde kravet til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag fra den 1. januar 2008 til mindst det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Optjeningstiden skal mindst udgøre 25 år. For personer, der er født før den 1. juli 1964, som har været uafbrudt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse og uafbrudt har betalt efterlønsbidrag fra 1. juli 1999 og fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen, er det dog tilstrækkeligt, at perioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år.

Stk. 4. Personer, der er omfattet af stk. 3, skal højst indbetale efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag i sammenlagt 30 år. Hvis personen inden den 1. januar 2008 har indbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag forud for det fyldte 35. år, får personen et tilsvarende antal bidragsfri perioder.

Stk. 5. Personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1976 til den 31. december 1977, kan opfylde kravet til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag i mindst 30 år, og senest fra personen er fyldt 32 år.

Stk. 6. For personer, der er medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som er fritaget for at betale efterlønsbidrag som følge af, at personen har fået udstedt et efterlønsbevis, jf. § 77, stk. 5, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ligestilles medlemskab af arbejdsløshedskassen efter fritagelsen med betaling af efterlønsbidrag efter stk. 1-4.

Stk. 7. Kommunen kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i indbetaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 1-4 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at personen efterbetaler bidragene for den pågældende periode.

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om bidragsfri perioder efter stk. 4.«

8. Efter § 3 indsættes:

»Fortrydelsesordning

§ 3 a. En person, der tilmeldes fleksydelsesordningen, og som forud for tilmeldingen har fravalgt at betale bidrag til efterlønsordningen, kan opnå ret til fleksydelse efter denne lov, hvis den pågældende

1) indtil tilmeldingen til fleksydelsesordningen uafbrudt har været medlem af en arbejdsløshedskasse

a) senest fra det 24. år, hvis personen er født den 1. januar 1973 eller senere, eller

b) senest fra 1. januar 1997, hvis personen er født før den 1. januar 1973, og

2) har indbetalt fleksydelsesbidrag uafbrudt fra tilmelding til fleksydelsesordningen indtil fleksydelsesalderen.

Stk. 2. Det er en betingelse, at tilmeldingen til fleksydelsesordningen sker mindst 15 år, før personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a.

Stk. 3. Personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1960 til den 31. maj 1964, kan uanset stk. 2 få ret til fleksydelse, hvis de er tilmeldt fleksydelsesordningen senest 15 år, før de fylder 62 år.

Stk. 4. For personer, der indtil tilmeldingen til fleksydelsesordningen har indbetalt efterlønsbidrag efter § 75 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som ikke senere er tilbagebetalt, medregnes indbetalingerne til opfyldelse af kravene i stk. 1 og 2.

Stk. 5. Fleksydelsens størrelse fastsættes efter bestemmelserne i § 17, dog således at fleksydelsen nedsættes i forhold til det antal år, personen ikke har indbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, og § 2 a. Nedsættelsen sker med 2 pct. af sygedagpengenes højeste beløb for hvert hele års manglende bidragsbetaling.

Stk. 6. Der kan ikke efterbetales manglende bidrag.

Stk. 7. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.«

9.§ 7 affattes således:

» § 7. Kommunen opkræver fleksydelsesbidrag af personer, der er tilmeldt ordningen, når det er konstateret, at personen vil kunne optjene ret til fleksydelse.

Stk. 2. Kommunen skal indtil overgangen til fleksydelse højst opkræve bidrag i det antal år, der kræves efter § 2, stk. 1, nr. 4, og § 2 a, stk. 4 og 5. Efter overgangen til fleksydelse opkræver kommunen bidrag, indtil personens ret til fleksydelse ophører.«

10. I § 8, § 17, stk. 1, og § 32, stk. 1 , ændres »lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel« til: »lov om sygedagpenge«.

11. I § 17, stk. 2, nr. 3, ændres »§ 1 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel« til: »lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel«.

12. I § 17, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:

»Beregningen af fleksydelse på grundlag af indtægter efter stk. 2, nr. 4-6, sker på baggrund af indtægten før fradrag for pensioner og arbejde.«

13.§ 18, stk. 2 og 3 , affattes således:

» Stk. 2. Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., har pligt til at foretage indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder kort før og kort efter det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere bestemmelser om indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af skatteministeren efter aftale med beskæftigelsesministeren. Reglerne om redegørelse for indeholdelse efter skattekontrollovens § 8 B, stk. 1 og 2, § 8 F, stk. 1, jf. § 14, stk. 2, og kildeskattelovens §§ 85 og 86 finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter 1. pkt. Indberetning sker elektronisk til told- og skatteforvaltningen, der videregiver oplysningerne i elektronisk form til kommunerne.

Stk. 3. Ved behandling af ansøgningen om fleksydelse opgør kommunen den samlede værdi af ansøgerens pensionsordninger på tidspunktet umiddelbart før, personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Opgørelsen foretages på grundlag af oplysninger, jf. stk. 2, om de i stk. 1, 1. pkt., nævnte ordninger samt på grundlag af erklæring afgivet af ansøgeren om værdien af pensionsopsparingen umiddelbart før det tidspunkt, personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a, af de i stk. 1, 2. pkt., nævnte pensioner, pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr. 2-4, og § 2, stk. 3-5. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyser ansøgeren en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. For alle øvrige pensionsordninger oplyses depotet. Ansøgeren har endvidere pligt til over for kommunen at erklære, om oplysningerne, der er indberettet efter stk. 2, er fyldestgørende.«

14.§ 18, stk. 6 og 7 , affattes således:

» Stk. 6. En person, der overgår til fleksydelse, og som efter det tidspunkt, personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a, indbetaler på en pensionsordning omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven, skal løbende have opgjort værdien heraf ved enhver indbetaling til ordningen. Principperne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse. Pensionsopgørelsen indgår i beregningen efter stk. 4. Kommunen foretager omberegningen efter stk. 4 i forbindelse med hver yderligere indbetaling på pensionsordningen.

Stk. 7. Ved indbetaling på en § 15 A-pensionsordning efter det tidspunkt, personen har nået fleksydelsesalderen, jf. § 1 a, har pensionsinstitutter m.v., jf. stk. 2, 1. pkt., pligt til at foretage indberetning ved hver indbetaling frem til det tidspunkt, hvor retten til fleksydelse ophører, jf. § 22, stk. 2. Principperne i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Personen har en tilsvarende pligt til over for kommunen at oplyse om indbetalinger på disse pensionsordninger.«

15. I § 18 indsættes efter stk. 8 som nye stykker:

» Stk. 9 . Pensionsopgørelsen efter stk. 2-8 tillægges pensionsbeløb, som i overensstemmelse med den pågældende pensionsordnings aldersvilkår er udbetalt efter personens 60. år, men inden fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Reglerne i stk. 2-8 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 10. Reglerne i stk. 9, 1. pkt., finder ikke anvendelse for udbetaling af pension, i det omfang pensionen har medført fradrag i udbetalt ledighedsydelse, arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp.«

Stk. 9 bliver herefter stk. 11.

16. I § 20 indsættes som stk. 3 og 4 :

» Stk. 3 . For arbejde med kontrollabel arbejdstid, hvor timelønnen ligger under den til enhver tid gældende omregningssats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., foretages fradrag for de første 30.000 kroners arbejdsindtægt (2007 niveau) i et kalenderår for det antal timer, der fremkommer ved at dividere indtægten med den til enhver tid gældende omregningssats. Hvis timelønnen er under et beløb svarende til sygedagpengenes højeste beløb på timebasis, ansættes den dog til dette beløb. For arbejdsindtægter ud over 30.000 kroner i et kalenderår foretages fradrag efter stk. 2. Beløbet i 1. og 3. pkt. reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2008. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Der udbetales ikke fleksydelse, hvis den faktiske arbejdstid overstiger 128 timer i en kalendermåned.

Stk. 4. Beløbsgrænsen i stk. 3 nedsættes forholdsmæssigt i de kalenderår, hvor personen overgår til eller ophører med at modtage fleksydelse.«

17. I § 21, stk. 1, indsættes efter »virksomhed, i«: »og umiddelbart forud for«.

18.§ 22, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Retten til fleksydelse ophører senest ved udgangen af den måned, hvor personen når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller ved personens død.«

19.§ 31 affattes således:

» § 31. En person, som har indbetalt fleksydelsesbidrag, og som skriftligt fravælger muligheden for at modtage fleksydelse, får det indbetalte bidrag tilbage, hvis personen anmoder kommunen om det, inden retten til fleksydelse ophører, jf. § 22, stk. 2. Bidraget skal overføres til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Indbetalte fleksydelsesbidrag kan efter anmodning betales tilbage kontant, hvis

1) personen får tilkendt førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning,

2) personen har nået fleksydelsesalderen, jf. § 1 a, er udmeldt af fleksydelsesordningen og skriftligt har fravalgt muligheden for at modtage fleksydelse,

3) personen emigrerer og skriftligt har fravalgt muligheden for at modtage fleksydelse, eller

4) tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange højeste sygedagpengesats, og personen skriftligt har fravalgt muligheden for at modtage fleksydelse.

Stk. 3. En person, der har indbetalt fleksydelsesbidrag, og som har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, uden at have fået fleksydelse, skal have det indbetalte bidrag tilbage kontant.

Stk. 4. Dør en person, inden retten til fleksydelse er udløbet, jf. § 22, stk. 2, betales fleksydelsesbidragene kontant tilbage til boet efter personen.«

20.§ 33 affattes således:

» § 33. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag.«

21. Efter § 39 indsættes:

» § 39 a. Beskæftigelsesministeren fremsætter i 2015 forslag til revision af denne lovs § 1 a.«

22.§§ 40 og 42-44 ophæves.

23.§ 41 ophæves.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2 og 5.

Stk. 2. Denne lovs § 1, nr. 19, 20 og 23, træder i kraft den 1. juli 2007.

Stk. 3. Denne lovs § 1, nr. 5 og 6, har virkning for personer, der tilmeldes eller selv tilmelder sig fleksydelsesordningen fra den 1. januar 2007 eller senere.

Stk. 4. Denne lovs § 1, nr. 12, har virkning ved beregning af fleksydelse for personer, der overgår til fleksydelse fra 1. januar 2007 eller senere.

Stk. 5. § 1 a, stk. 2-4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, samt denne lovs § 1, nr. 15 og 21, træder i kraft den 1. juli 2009.

Stk. 6. Personer, der er født i perioden fra 1. juni til 30. juni 1960, som tidligere har fravalgt at betale efterlønsbidrag, og som tilmeldes fleksydelsesordningen med virkning fra 1. januar 2007, kan uanset bestemmelsen i § 3 a, stk. 2, som affattet i denne lovs § 1, nr. 8, få ret til fleksydelse, hvis de senest den 31. januar 2007 meddeler kommunen, at de ønsker at indbetale bidrag til fleksydelsesordningen.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

I. Indledning

Lovforslaget udmønter den del af aftalen af 20. juni 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden (velfærdsreformen), der vedrører ændringer i fleksydelsesordningen.

Det fremgår af aftalen:

»Reglerne om fleksydelse, herunder aldersgrænser og bidragsregler, justeres parallelt med ændringerne i reglerne for efterlønsordningen, der hvor der er parallellitet mellem de to regelsæt. I forlængelse af den kommende redegørelse om førtidspensionsreformen vil det blive overvejet, om der er behov for justeringer af reglerne for tilbagetrækning for personer, der er over 60 og er nedslidte.«

Herudover foretages en række konsekvensændringer, blandt andet som følge af at personer, der er født før den 1. juli 1939, er overgået til folkepension og dermed ikke længere kan modtage fleksydelse.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de fremsatte forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligning af indkomstskat til staten, forslag til lov om ændring af lov om social pension, forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., forslag til lov om ændring af lov om delpension, forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love og forslag til lov om seniorjob.

II. Lovforslagets indhold

1. Gradvist højere fleksydelsesalder

1.1. Gradvis forhøjelse af fleksydelsesalderen

På samme måde som i efterlønsordningen foreslås en gradvis forhøjelse af fleksydelsesalderen.

Efter de gældende regler er fleksydelsesalderen 60 år. Ved fleksydelsesalderen forstås det tidspunkt, hvor overgang til fleksydelse tidligst vil kunne ske, hvis betingelserne for ret til fleksydelse i øvrigt er opfyldt.

Det foreslås, at fleksydelsesalderen hæves gradvist til 62 år fra 2019 og frem til 2022, mens folkepensionsalderen hæves gradvist fra 65 år til 67 år fra 2024 og frem mod 2027, jf. forslag til lov om ændring af lov om social pension. Tilbagetrækningsalderen for fleksydelse hæves med ½ år ad gangen i henholdsvis 2019, 2020, 2021 og 2022, således at fleksydelsesalderen den 1. januar 2022 er 62 år.

Fleksydelsesperioden vil fortsat være 5 år.

Personer, der er fyldt 48 år ved udgangen af 2006, berøres ikke af ændringerne. For dem vil fleksydelsesalderen fortsat være 60 år.

Det foreslås, at reglerne om forhøjelsen af fleksydelsesalderen træder i kraft den 1. juli 2009. Indtil da er fleksydelsesalderen fortsat 60 år.

Reglerne om forhøjelse af fleksydelsesalderen er nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2.

1.2. Indeksering af aldersgrænserne i tilbagetrækningssystemet

Det foreslås at indeksere fleksydelsesalderen på samme måde som efterlønsalderen og folkepensionsalderen, således at tilbagetrækningsalderen på længere sigt følger den stigende levetid.

Der skal derfor beregnes, om der skal ske en regulering af fleksydelsesalderen. Beregningen sker hvert 5. år, første gang i 2015, og reguleringer af aldersgrænsen indfases med et varsel på 10 år.

Aldersgrænsen reguleres med ½ eller højest 1 år ad gangen afhængig af udviklingen i levetiden.

Forslaget indebærer, at fleksydelsesalderen vil kunne stige igen i 2025 og folkepensionsalderen i 2030, hvis levetiden er steget yderligere i forhold til 2004-05. Er der ikke sket en stigning i levetiden, fastholdes fleksydelsesalderen på 62 år og folkepensionsalderen på 67 år.

Indekseringsmekanismen er nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2.

2. Mere fleksibel fleksydelsesordning

2.1. Ændrede regler for indbetaling af fleksydelsesbidrag, herunder en længere bidragsperiode

Fleksydelsesordningen vil med forslaget i højere grad blive målrettet mod personer med mange år på arbejdsmarkedet.

En person skal fremover indbetale fleksydelsesbidrag og eventuelt efterlønsbidrag i 30 år for at få ret til fleksydelse mod nu kun 25 år. Personen skal endvidere påbegynde indbetalingerne af fleksydelses- eller efterlønsbidrag senest ved det fyldte 30. år.

Der foreslås indsat en bestemmelse, hvorefter der højst kan indbetales bidrag i sammenlagt 30 år, indtil personen når fleksydelsesalderen. Dette svarer til reglerne i efterlønsordningen.

Efter overgangen til fleksydelse skal personen igen, som efter de gældende regler, betale bidrag, så længe der modtages fleksydelse.

Personer, der er fyldt 48 år ved udgangen af 2006, berøres ikke af ændringerne.

Der fastsættes forskellige overgangsregler for den forlængede bidragsperiode for personer, der er mellem 29 og 47 år ved udgangen af 2006. Der vil i den forbindelse være krav om uafbrudt indbetaling af fleksydelses- eller efterlønsbidrag senest fra 1. januar 2008.

Reglerne om krav til optjeningsperiode, herunder længere bidragsperiode, er nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 4 og 7.

2.2. Fortrydelsesordning for personer, der inden tilmeldingen til fleksydelsesordningen havde fravalgt at indbetale efterlønsbidrag

Efter de gældende regler bliver en person, der visiteres til fleksjob, automatisk tilmeldt fleksydelsesordningen. Ved vurdering af, om personen kan optjene ret til fleksydelse, medregnes perioder med medlemskab af en arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag. Hvis personen har fravalgt efterlønsordningen og dermed indbetaling af efterlønsbidrag, vil personen ofte ikke kunne optjene ret til fleksydelse. Der er efter de gældende regler ikke mulighed for at fortryde fravalget.

For at sikre en tilbagetrækningsmulighed for personer, der har en lang arbejdsmarkedstilknytning, foreslås det, at der på samme måde som i efterlønsordningen indføres en fortrydelsesmulighed i fleksydelsesordningen med henblik på at give de, der i første omgang har valgt indbetalingen af efterlønsbidrag fra, mulighed for alligevel at kunne optjene ret til fleksydelse. Fortrydelsesordningen kan kun benyttes ved den første tilmelding til fleksydelsesordningen. Begrundelsen for forskellen i fortrydelsesordningerne i fleksydelsesordningen henholdsvis efterlønsordningen er de særlige forhold, der gør sig gældende i fleksydelsesordningen, herunder at der ikke er krav om medlemskab af en arbejdsløshedskasse efter tilmeldingen til fleksydelsesordningen. Tilmeldingen skal ske senest 15 år før fleksydelsesalderen.

Det foreslås, at der indføres en undtagelse til kravet om tilmelding til fleksydelsesordningen senest 15 år før fleksydelsesalderen, således at personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1960 til den 31. maj 1964, kan tilmelde sig senest 15 år, før de fylder 62 år. Dermed sikres det, at disse personer ikke mister muligheden for at tilmelde sig ordningen i perioden fra lovens ikrafttræden 1. januar 2007, og indtil reglerne om forhøjelse af fleksydelsesalderen, jf. § 1 a, stk. 2, som affattet i forslagets § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. juli 2009.

Målgruppen for undtagelsesbestemmelsen er ikke fuldstændig den samme som i efterlønsordningen. Man kan kun overgå til fleksydelse fra den 1. i en måned, og som følge heraf er der behov for den beskrevne undtagelsesbestemmelse for personer, der er født op til en måned tidligere end målgruppen i efterlønsordningen. Der henvises også til bemærkningerne til forslagets § 2, stk. 6.

For at kunne benytte fortrydelsesordningen vil der for personer, der ikke er fyldt 34 år inden udgangen af 2006, være krav om uafbrudt medlemskab af en arbejdsløshedskasse fra det 24. år, mens der for personer, der er fyldt 34 år, vil være et krav om uafbrudt medlemskab fra den 1. januar 1997.

En person, der benytter sig at fortrydelsesmuligheden, skal indbetale fleksydelsesbidrag uafbrudt fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen, indtil fleksydelsesalderen nås, og perioden skal mindst være 15 år.

Hvis personen ved tilmeldingen til fleksydelsesordningen indbetaler efterlønsbidrag, medregnes indbetalt bidrag til opfyldelsen af kravene om indbetaling af fleksydelsesbidrag. Hvis personen ved tilmeldingen til fleksydelsesordningen har benyttet sig af fortrydelsesordningen i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., anses kravet om tilmelding senest 15 år, før fleksydelsesalderen er nået, for opfyldt, og personen fortsætter med at betale fleksydelsesbidrag efter fortrydelsesordningen i forslagets § 1, nr. 8.

Fortrydelsesmuligheden vil give personen ret til fleksydelse efter de almindelige regler, dog vil fleksydelsen blive reduceret i forhold til det antal år, personen skulle have indbetalt til fleksydelsesordningen.

Den mulige fleksydelse nedsættes med 2 pct. af den maksimale sygedagpengesats for hvert hele års manglende bidrag.

Der vil ikke kunne efterbetales manglende bidrag.

Det foreslås, at fortrydelsesordningen træder i kraft den 1. januar 2007.

Reglerne om fortrydelsesordningen er nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 8.

2.3. Lempeligere regler om fradrag for arbejdsindkomst for fleksydelsesmodtagere med en lav timeløn

Efter de gældende regler udbetales fleksydelsen månedsvis, jf. lovens § 22, og der sker fradrag i fleksydelsen, hvis en fleksydelsesmodtager arbejder i ydelsesperioden, jf. lovens §§ 20 og 21. Fradraget sker time-for-time, dvs., at fleksydelsen i den enkelte måned nedsættes med 1/160,33 for hver times arbejde. Har fleksydelsesmodtageren arbejdet i 15 timer i en måned, nedsættes fleksydelsen med 15/160,33. For hver arbejdstime sker der således fradrag med den relevante fleksydelsessats opgjort på timebasis, fx 81,95 kr. pr. time (2006 niveau).

Hvis fleksydelsesmodtagerens arbejdstid ikke kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer eller i øvrigt efter de gældende regler kan anses for kontrollabel, foretages fradraget dog ved at omregne indtægten fra arbejdet til timer ved at dividere indtægten med den til enhver tid gældende omregningssats (173,24 kr. (2006 niveau)). Fleksydelsen i ydelsesmåneden nedsættes med 1/160,33 for hver time, der er fremkommet efter omregningen af indtægten.

De nærmere regler for, hvornår et arbejde anses for at være kontrollabelt, er fastsat i bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge.

Reglerne om fradrag er de samme €" uanset om timelønnen er høj eller lav.

Den timeløn, som fleksydelsesmodtagere kan opnå ved supplerende arbejde, er i de fleste tilfælde højere end fleksydelsessatsen pr. time, og de gældende fradragsregler rummer derfor også for de fleste et incitament til at arbejde i ydelsesperioden. Men for fleksydelsesmodtagere med en lav timeløn er den økonomiske gevinst pr. arbejdstime forholdsvis beskeden, og de har derfor mindre incitament til at arbejde i ydelsesperioden.

Det foreslås derfor, at der indføres et lempeligere fradrag for personer med lav timeløn, mens der for personer med en relativ høj timeløn vil ske fradrag efter de gældende regler.

Det lempeligere fradrag for arbejdsindkomst gives til personer, der har en timeløn under den gældende omregningssats for løn ved ukontrollabel arbejdstid (omregningssatsen) efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dvs. 173,24 kr. (2006 niveau). Hvis timelønnen er lavere end omregningssatsen, bliver fradraget i fleksydelsen pr. time reduceret med en faktor svarende til den faktiske timeløn divideret med 173,24 kr. En person med en timeløn under omregningssatsen vil dermed få fradraget et mindre beløb end i dag pr. arbejdstime. I praksis sker det ved at fradrage for færre timer, end den pågældende har arbejdet. Lavtlønnede får således et mindre fradrag og mere udbetalt af deres fleksydelse.

For lavtlønnede fleksydelsesmodtagere, som har et arbejde, hvor arbejdstiden ikke er kontrollabel, sker der allerede efter de gældende regler omregning af lønnen til timer. Det foreslås derfor, at reglen alene kommer til at omfatte indtægter fra arbejde med en kontrollabel arbejdstid.

Det lempeligere fradrag gives for lønindkomst op til de første 30.000 kr. pr. kalenderår (2007 niveau). Ved lønindkomst herudover sker der fradrag efter de almindelige regler, dvs. efter time-for-time princippet. 30.000 kr.-grænsen skal imødegå, at lavtlønnede får en højere samlet indkomst ved valg af fleksydelse med supplerende indkomst fra deltidsarbejde end ved fuldtidsarbejde.

Reglerne for det lempelige fradrag skal ikke kunne udnyttes ved, at en person arbejder i mange timer til en meget lav timeløn, herunder at en person arbejder på fuld tid, samtidig med at der udbetales fleksydelse.

Det foreslås derfor, at timelønnen efter arbejdsmarkedsbidrag mindst skal svare til højeste sygedagpenge på timebasis (90,05 kr. 2006 niveau). En timeløn, der er lavere end det, ansættes i fradragsmæssig henseende til at udgøre et beløb, der svarer til højeste sygedagpenge.

Det foreslås videre, at der indføres en mindsteudbetalingsregel i forbindelse med det lempede fradrag, således at der ikke kan udbetales fleksydelse, hvis den faktiske arbejdstid overstiger 128 timer pr. kalendermåned.

Denne mindsteudbetalingsregel svarer grundliggende til reglen i efterlønsordningen om, at der ikke kan udbetales efterløn, hvis den faktiske arbejdstid overstiger 29,6 timer pr. uge, men da fleksydelse udbetales månedsvis, fastsættes grænsen for mindsteudbetaling i forhold hertil.

Det foreslås endelig, at beløbet på de 30.000 kr. nedsættes forholdsmæssigt i de kalenderår, hvor personen indtræder i eller udtræder af fleksydelsesordningen.

Reglerne om det lempeligere fradrag for arbejdsindtægter er nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 16.

2.4. Opgørelse af og fradrag for skattebegunstigede pensionsordninger, der udbetales mellem det fyldte 60. år og fleksydelsesalderen

Efter de gældende regler foretages der fradrag i fleksydelse for pension på grundlag af den indberettede værdi af pågældendes pensionsformue ved det fyldte 60. år. Ved løbende udbetaling af pension foretages der fradrag for den årlige ydelse.

Som hovedregel har oprettelse af nye pensionsordninger, indbetalinger af bidrag/præmie og rentetilskrivninger efter 60-års dagen efter gældende ret ikke betydning for pensionsfradraget. Tilsvarende har ophævelse af pensionsordningen eller negativ rentetilskrivning efter 60-års dagen heller ingen betydning.

Når fleksydelsesalderen hæves, jf. forslagets § 1, nr. 2, vil aldersgrænsen for udbetaling af skattebegunstigede pensionsordninger blive hævet/justeret tilsvarende, dels for at sikre overensstemmelse mellem fleksydelsesalderen og lovgivningens øvrige ordninger for tilbagetrækning, dels for at sikre, at der ikke utilsigtet sker et mindre fradrag i fleksydelsen ved, at de skattebegunstigede ordninger udbetales før fleksydelsesalderen.

Skatteministeren vil senere fremsætte lovforslag om de nye regler for aldersgrænser for udbetaling af pensioner. Ifølge velfærdsaftalen skal ændringerne gælde for nytegnede ordninger. Det betyder, at der i princippet vil gå op til 45 år, før der for alle er overensstemmelse mellem aldersgrænserne i fleksydelsesreglerne og pensionsbeskatningsreglerne. Indtil da, vil det være nødvendigt med regler, der sikrer, at man ikke ved at hæve sin pension før fleksydelsesalderen kan nedbringe eller helt undgå fradraget.

Forslaget om at hæve fleksydelsesalderen gør det nødvendigt at ændre reglerne for opgørelse af beregningsgrundlaget for pensionsfradrag. Dette skal ses i sammenhæng med reglerne om det tidligst mulige tidspunkt for udbetaling af pension uden særlig skattemæssig konsekvens (afgift på 60 pct.).

Hensigten er at sikre, at man ikke kan undgå pensionsfradraget ved at hæve pensionsordningen efter 60-års dagen, men før overgangen til fleksydelse. Indbetalinger og rentetilskrivninger efter 60-års dagen vil også medføre fradrag, fordi pensionsformuen fra 2019 bliver indberettet umiddelbart før den forhøjede fleksydelsesalder.

Det foreslås, at opgørelsen af pensionsformuen ved fleksydelsesalderen tillægges pensionsbeløb, som er udbetalt i overensstemmelse med den pågældende pensionsordnings aldersvilkår efter det 60. år, men inden fleksydelsesalderen. Pengeinstitutter mv. får pligt til at oplyse om udbetalinger fra sådanne pensioner i forbindelse med indberetningen af pensionsformuen ved fleksydelsesalderen. Reglerne om opgørelse af pensionsformuen, indberetning, fradragsberegning mv. vil i øvrigt finde anvendelse.

Det foreslås endvidere, at opgørelsen af beregningsgrundlaget for pensionsfradrag ved fleksydelsesalderen ikke tillægges udbetalinger fra pensionsordninger, i det omfang pensionsordningen har medført fradrag i udbetalt ledighedsydelse, arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp efter personens fyldte 60. år, men inden fleksydelsesalderen. Dermed sikres det, at pension, der har medført fradrag i ledighedsydelse, arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp ikke også vil medføre fradrag i fleksydelsen.

Pengeinstitutter mv. vil have pligt til at indberette udbetalinger fra disse ordninger. Udbetalinger fra private og arbejdsgiverrelaterede kapitalpensionsordninger og private ratepensionsordninger eller private løbende pensionsordninger medfører ikke fradrag i ledighedsydelse. Derimod vil udbetalinger fra disse pensionsordninger under visse omstændigheder medføre fradrag i kontanthjælp, jf. lov om aktiv socialpolitik.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet har efter de gældende regler adgang til at fastsætte nærmere regler om fradrag i fleksydelse for pensioner. Denne adgang vil i forbindelse med forslaget blive anvendt til at fastsætte regler for, hvorledes udbetalinger fra en løbende pensionsordning fordeles ud på hele fleksydelsesperioden.

Reglerne om pensionsfradraget er nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 13-15.

3. Andre elementer (uden for velfærdsreformen)

3.1. Konsekvensændringer og justeringer i fleksydelsesordningen

Ved lov nr. 287 af 19. maj 1999 blev folkepensionsalderen nedsat fra 67 år til 65 år. Nedsættelsen gjaldt dog ikke personer, der var født før den 1. juli 1939. Efter de gældende regler i lov om fleksydelse kunne personer, der var født før den 1. juli 1939, modtage fleksydelse frem til de fyldte 67 år. Som følge af, at nedsættelsen af folkepensionsalderen er fuldt indfaset pr. 1. juli 2006, og at personer, der er født før den 1. juli 1939, er overgået til folkepension, er der ikke længere behov for særlige bestemmelser i lov om fleksydelse for denne persongruppe.

Forslaget indeholder endvidere konsekvensændringer som følge af, at lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven) har erstattet lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Justeringerne omfatter reglerne om tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag.

Efter de gældende regler kan en person, der har indbetalt fleksydelsesbidrag, anmode om at få indbetalte bidrag tilbagebetalt. Bidraget skal som hovedregel overføres til en arbejdsmarkedspensionsordning, medmindre personen ikke har eller ikke kan indbetale til en sådan ordning. I så fald skal bidraget indbetales til en bestående eller nyoprettet privat ordning. Hvis personen har nået fleksydelsesalderen, har fået tilkendt førtidspension, ikke ved fortsat tilmelding og indbetaling af fleksydelsesbidrag kan optjene ret til fleksydelse, eller tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen, udbetales beløbet dog kontant.

De gældende regler om overførsel af tilbagebetalte fleksydelsesbidrag til en arbejdsmarkedspensionsordning eller, hvis en sådan ikke haves, til en privat pensionsordning, kan betyde, at nettoværdien af tilbagebetalte bidrag, på grund af beskatningen af tilbagebetalingsbeløbet på tidspunktet for udbetalingen fra pensionsordningen, bliver mindre end nettoudgiften til indbetalte fleksydelsesbidrag efter skattefradrag.

Det foreslås, at personen kan få tilbagebetalte fleksydelsesbidrag indbetalt på en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg. Forslaget om, at den udenlandske pensionsordning kan vælges frit, er begrundet i administrative problemer med at få klarlagt, om en udenlandsk pensionsordning svarer til en dansk pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Sagerne er således besværlige - også for borgeren. Forslaget indebærer en forenkling og lempelse for borgeren.

Forslaget indebærer, at princippet om overførelse til en pensionsordning fastholdes, men der indføres valgfrihed med hensyn til hvilken pensionsordning, fleksydelsesbidraget kan overføres til. Personen har derfor mulighed for at tage højde for sine individuelle beskatningsforhold.

Det foreslås endvidere at præcisere, i hvilke situationer fleksydelsesbidrag kan tilbagebetales kontant.

Som noget nyt forslås det, at personer, der emigrerer, og dermed rejser ud af Danmark for at bosætte sig i et andet land, også kan få tilbagebetalt fleksydelsesbidrag kontant. Skatteministeren vil senere fremsætte lovforslag om beskatningen af tilbagebetalte fleksydelsesbidrag ved emigration.

Endvidere foreslås det, at kommunen automatisk skal udbetale fleksydelsesbidraget ved personens folkepensionsalder.

Regler om justeringer i tilbagebetalingen af fleksydelsesbidrag er nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 19.

III. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Administrative konsekvenser

En implementering af forslagene til udmøntning af velfærdsaftalen skønnes at medføre engangsudgifter af et vist omfang til systemmæssige ændringer i de af SKATs systemer, der har berøring med folkepensionsalderen eller fleksydelsesalderen. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at konkretisere skønnet nærmere, idet den lange tidshorisont, som forslagene opererer med, skaber for stor usikkerhed.

1. Gradvist højere fleksydelsesalder

1.1. Gradvis forhøjelse af fleksydelsesalderen

Antallet af fleksydelsesmodtagere har været stigende siden ordningens start i 2001. I 2005 var der ca. 1.200 modtagere, og antallet forventes at stige til ca. 5.000 i 2010. Det forventes, at omkring 10.000 personer vil modtage fleksydelse i 2019, hvor forhøjelsen af fleksydelsesalderen starter. Udgifterne til fleksydelse skønnes til ca. 1½ mia. kr. i 2019 (2007 niveau).

Ændringerne af fleksydelsesalderen medfører mindreudgifter til fleksydelsen i en periode, jf. tabellen nedenfor.

Tabel 1.1. Økonomiske konsekvenser af at forhøje fleksydelsesalderen fra 60 til 62 år.

Antallet af fleksydelsesmodtagere skønnes ikke at blive påvirket nævneværdigt af forslaget på længere sigt, jf. de økonomiske bemærkninger til forslaget om gradvis forhøjelse af efterlønsalderen.

1.2. Indeksering af aldersgrænserne i tilbagetrækningssystemet fra 2025

Den foreslåede indekseringsmekanisme betyder, at fra 2025 og frem reguleres aldersgrænserne for fleksydelse i takt med evt. stigning i restlevetiden for 60-årige. Fleksydelsesalderen fastsættes, så perioden med fleksydelse og folkepension på længere sigt bliver omkring 19½ år.

Aldersgrænserne kan reguleres med ½ eller (højst) 1 år ad gangen afhængig af udviklingen i levetiden. Ændringer sker med et varsel på 10 år. Folkepensionsalderen skal reguleres tilsvarende, men 5 år senere.

Hvis levetiden ikke stiger fra i dag, øges fleksydelsesalderen ikke ud over det allerede besluttede (dvs. den bliver fortsat 62 år).

Der tages beslutninger om regulering hvert 5. år, første gang i 2015. I forbindelse med en sådan beslutning vil der fremlægges skøn over de økonomiske virkninger.

Proceduren for regulering af aldersgrænserne er beskrevet i bemærkningerne til § 1, nr. 2 og 21.

2. Mere fleksibel fleksydelsesordning

2.1. Ændrede regler for indbetaling af fleksydelsesbidrag, herunder en længere bidragsperiode

Forslaget betyder, at man for at opnå ret til fleksydelse skal indbetale fleksydelsesbidrag eller være medlem af en a-kasse og betale efterlønsbidrag i sammenlagt 30 år. Indbetalingerne skal starte senest, når man fylder 30 år.

En person, som bliver visiteret til fleksjob, er typisk over 35 år og vil dermed i praksis skulle have indbetalt til efterlønsordningen senest fra og med det 30. år. Der vil derfor kun være meget få, der kommer til at betale fleksydelsesbidrag længere end i dag. Den længere bidragsperiode i fleksydelsesordningen skønnes derfor ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser.

2.2. Fortrydelsesordning for personer, der i første omgang har fravalgt at indbetale bidrag til efterlønsordningen

Forslaget giver personer med lang arbejdsmarkedstilknytning, der i første omgang har fravalgt efterlønsordningen €" og dermed at indbetale efterlønsbidrag €" mulighed for at tilmelde sig fleksydelsesordningen i forbindelse med, at de bliver visiteret til et fleksjob, dog senest 15 år før fleksydelsesalderen.

Fra 2008 og frem skønnes det, at et meget begrænset antal personer årligt vil tilmelde sig fleksydelsesordningen via fortrydelsesretten.

Tilsvarende skønnes merudgifterne til fleksydelse som følge af indførelse af fortrydelsesordningen også at blive meget begrænsede.

Forslaget skønnes alt i alt ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser.

2.3. Lempeligere fradrag for arbejdsindkomst for fleksydelsesmodtagere med en lav timeløn

Forslaget vil betyde, at alle, som arbejder i fleksydelsesperioden med en timeløn under omregningssatsen på 173,24 kr. (2006 niveau), vil få udbetalt mere i fleksydelse. Arbejdsindkomsten omregnes til fradragstimer ved at dividere med omregningssatsen. Det lempeligere fradrag for lavtlønnede gælder for arbejdsindkomst op til 30.000 kr. årligt (2007 niveau). Arbejdsindkomst derudover fradrages time for time.

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser.

Det forventes, at forslaget vil betyde, at flere vil arbejde i fleksydelsesperioden, og at flere vil overgå til fleksydelse. Disse adfærdsvirkninger er ikke medregnet her, men indgår i opgørelsen over de samlede samfundsøkonomiske virkninger af reformen.

2.4. Opgørelse af og fradrag for skattebegunstigede pensionsordninger, der udbetales mellem det fyldte 60. år og fleksydelsesalderen

Forslaget betyder, at tidspunktet for opgørelse af pensionsformue og pensionstilsagn til normalt fradrag i fleksydelsen forhøjes fra 60 år til den ny fleksydelsesalder i takt med forøgelsen af fleksydelsesalderen.

Der er relativt få fleksjobvisiterede, som har store pensionsformuer mv. Det betyder, at to års yderligere pensionsindbetaling og to års yderligere forrentning af pensionsformuerne ikke vil have nævneværdige økonomiske konsekvenser for fleksydelsesordningen.

3. Andre elementer (uden for velfærdsreformen)

3.1. Konsekvensændringer og justeringer i fleksydelsesordningen

Forslagene har ingen økonomiske konsekvenser.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med kommunerne.

IV. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

V. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

VI. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har begrænsede positive administrative konsekvenser for borgerne, idet personer, der ikke har benyttet sig af fleksydelsesordningen, ikke længere behøver at ansøge om tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag, når de når folkepensionsalderen.

VII. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

VIII. Hørte myndigheder og organisationer

Forslaget er forud for fremsættelsen sendt til høring i Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Det Centrale Handicapråd, Ankestyrelsen, Kristelig Fagforening og Kristelig Arbejdsgiverforening.

IX. Sammenfattende skema

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 3

Efter de gældende regler kan en person, der opfylder betingelserne for ret til fleksydelse, overgå til fleks­ydel­se fra det 60. år.

Forslagene er en konsekvens af, at fleksydelsesalderen hæves, jf. forslaget i nr. 2.

Til nr. 2

Det foreslås, at fleksydelsesalderen og indekseringen af fleksydelsesalderen fastsættes i en selvstændig paragraf.

Til stk. 1

Det foreslås i stk. 1, at fleksydelsesalderen er 60 år. Indtil den 1. juli 2009, hvor reglerne om fleksydelsesalderen træder i kraft, vil fleksydelsesalderen således være 60 år.

Til stk. 2

Det foreslås i stk. 2, at fleksydelsesalderen hæves gradvist til 62 år fra 2019 og frem mod 2022. Dette sker samtidig med, at folkepensionsalderen hæves gradvist fra 65 år til 67 år fra 2024 og frem mod 2027, jf. det fremsatte forslag til lov om ændring af lov om social pension.

Personer, der er fyldt 48 år ved udgangen af 2006, berøres ikke af ændringerne. For dem vil fleksydelsesalderen fortsat være 60 år, jf. stk. 1.

Tilbagetrækningsalderen for fleksydelse hæves med ½ år ad gangen den 1. januar i henholdsvis 2019, 2020, 2021 og 2022, således at fleksydelsesalderen den 1. januar 2022 er 62 år, jf. stk. 2, nr. 1-4.

Fleksydelsesperioden vil fortsat være 5 år.

Det foreslås endvidere at indeksere aldersgrænserne for ret til fleksydelse for personer, der er født efter den 31. december 1962, således at tilbagetrækningsalderen følger den stigende levetid, jf. stk. 3 og 4. En tilsvarende indeksering er også foreslået i efterlønsordningen.

Til stk. 3 og 4

Det foreslås i stk. 3, at der i 2015, og derefter hvert 5. år på baggrund af de objektive kriterier, der er nævnt i stk. 4, beregnes, om fleksydelsesalderen skal reguleres.

Skal fleksydelsesalderen forhøjes, fastsættes fleksydelsesalderen af beskæftigelsesministeren, jf. stk. 4. Det følger af forslagets § 1, nr. 21, at beskæftigelsesministeren i 2015 fremsætter forslag til revision af § 1 a. Baggrunden herfor er, at der mellem forligspartierne er enighed om, at en eventuel forhøjelse af fleksydelsesalderen skal ske ved lov. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 21.

Grundlaget for fastsættelsen af fleksydelsesalderen vil ifølge stk. 4 være Danmarks Statistiks opgørelse af den gennemsnitlige levetid for 60-årige i de 2 foregående år, dvs. det gennemsnitlige antal år, som en 60-årig har tilbage at leve i, hvis deres dødelighed fremover svarer til det niveau, som er konstateret i den aktuelle periode. Levetiden for 60-årige, jf. stk. 4, defineres som 60 år tillagt den gennemsnitlige levetid for 60-årige.

Opgørelserne offentliggøres af Danmarks Statistik hvert år i februar. Tallene er et gennemsnit for 2 år for at reducere tilfældige udsving fra år til år. Den resterende levetid opgøres af Danmarks Statistik for mænd og kvinder separat. Fastsættelsen af fleksydelsesalderen baseres på et simpelt gennemsnit af levealderen for mænd og kvinder.

Fleksydelsesalderen reguleres, hvis den gennemsnitlige levetid for 60-årige i de seneste 2 år efter Danmarks Statistiks opgørelser overstiger levetiden i 2004-2005 på 81,4 år på grundlag af Danmarks Statistiks 2006-opgørelse.

Fleksydelsesalderen fastsættes til levetiden for 60-årige i de seneste 2 år tillagt en forudsat stigning i restlevetiden på 0,6 år og fratrukket en forudsat fleksydelses- og folkepensionsperiode på 19,5 år. Den beregnede fleksydelsesalder afrundes til nærmeste halve år, således at et resultat på f.eks. 62,7 år afrundes til 62,5 år, mens et resultat på f.eks. 62,8 år afrundes til 63 år. Følgen vil kunne blive, at fleksydelsesalderen skal fastholdes, at den skal stige med et halvt år, eller at den skal stige med et helt år, der foreslås at være den højst mulige forhøjelse ved den enkelte regulering.

Den lovfæstede forudsatte stigning i levealderen på 0,6 år fra den seneste opgørelse og 10 år frem svarer til den nuværende langsigtede tendens i udviklingen i levealderen i løbet af en periode på 11,5 år, f.eks. fra 2013-14 til 2025. Den langsigtede tendens er vurderet på basis af udviklingen i levetiden gennem det sidste århundrede.

Den lovfæstede forudsatte fleksydelses- og pensionsperiode på 19,5 år, forstået som forskellen mellem fleksydelsesalderen og levetiden for 60-årige, svarer til den fleksydelses- og folkepensionsperiode, der er opgjort for 1995, hvor den kraftige stigning i levetiden satte ind.

Eksempel på anvendelsen af reguleringsbestemmelsen i 2015:

Hvis levetiden stiger i overensstemmelse med den nuværende langsigtede trendmæssige stigning, vil et simpelt gennemsnit af levetiden for mænd og kvinder i 2013-14 være ca. 81,8 år.

Til brug for reguleringen tillægges den forudsatte stigning i restlevetiden fra 2013-14 og frem til 2025 på 0,6 år, hvilket giver 82,4 år.

Fleksydelsesalderen beregnes derefter ved at trække 19,5 års fleksydelses- og pensionsperiode fra den beregnede levetid i 2025, hvilket giver et resultat på 62,9 år, der afrundes til nærmeste halve år, dvs. til 63 år.

Fleksydelsesalderen skal således efter eksemplet i 2015 fastsættes til 63 år med virkning for personer, der er født efter den 31. december 1962.

Forslaget indebærer, at fleksydelsesalderen vil kunne stige igen i 2025 og folkepensionsalderen i 2030, hvis levetiden er steget yderligere i forhold til 2004-2005. Er der ikke sket en stigning i levetiden, fastholdes fleksydelsesalderen på 62 år og folkepensionsalderen på 67 år.

Falder levealderen fra et vurderingstidspunkt til det næste, skal der ifølge aftalen om velfærdsreformen tages særskilt stilling til, om fleksydelsesalderen skal reguleres.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 21, om revision af lovens § 1 a.

Til nr. 4

Efter de gældende regler er hovedreglen for krav om optjeningstid, at personen har indbetalt fleksydelsesbidrag eller været medlem af en arbejdsløshedskasse og indbetalt efterlønsbidrag i sammenlagt mindst 25 år inden for de sidste 30 år.

Efter forslaget hæves kravet om optjeningstid til mindst 30 år, og personen skal have begyndt indbetalingerne af fleksydelses- eller efterlønsbidrag senest ved det fyldte 30. år. Der vil kunne holdes pauser i indbetalingen af fleksydelsesbidrag, men indbetalingerne skal være påbegyndt senest ved det fyldte 30. år, og der skal inden overgangen til fleksydelse være indbetalt bidrag svarende til mindst 30 års fleksydelsesbidrag. At der skal indbetales bidrag i mindst 30 år skal ses i lyset af, at man kun kan overgå til fleksydelse fra den 1. i en måned, og at der således vil være tilfælde, hvor indbetalingen vil overstige 30 år med op til en måned. Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med denne lovs § 1, nr. 9, hvorefter kommunen indtil overgangen til fleksydelse højst kan opkræve bidrag i det antal år, der kræves for at opfylde kravet om optjeningstid.

Til nr. 5

Efter de gældende regler kan en person medregne perioder med medlemskab af en arbejdsløshedskasse forud for 1. april 1999 til opfyldelse af kravet om optjeningstid i lovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Det betyder, at en person, der siden sit 30. år har været medlem af en a-kasse, kan opfylde anciennitetskravet, selv om personen har undladt at betale efterløns- eller fleksydelsesbidrag i op til 5 år.

Efter forhøjelsen af kravet til optjeningstid til 30 år, jf. forslaget i § 1, nr. 4, skal anciennitetskravet ikke længere være opfyldt inden for en referenceperiode. Det vil sige, at personen kan vælge at opfylde kravet om bidragsbetaling i perioden fra det 18. til det 62. år.

Dette vil give personer i fleksydelsesordningen uforholdsmæssigt gunstige muligheder i forhold til personer i efterlønsordningen for at optjene ret til en tilbagetrækningsydelse, da de ved medregning af lange perioder med medlemskab af en arbejdsløshedskasse kan begrænse kravet til indbetaling af fleksydelsesbidrag til et minimum.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen om medregning af medlemsperioder forud for 1. april 1999 ophæves. Personer, der bliver tilmeldt eller selv tilmelder sig fleksydelsesordningen fra den 1. januar 2007 eller senere, vil således ikke kunne medregne medlemsperioder forud for den 1. april 1999 til opfyldelse af kravet om en optjeningstid på 30 år.

Til nr. 6

Efter de gældende regler kan personer, der tidligere har indbetalt efterlønsbidrag, men som ikke har betalt efterlønsbidrag umiddelbart forud for tilmeldingen til fleksydelsesordningen, medregne en periode på op til 12 måneder forud for tilmeldingen til opfyldelsen af kravet om en optjeningstid på 25 år inden for de seneste 30 år. Begrundelsen for bestemmelsen er, at visitation typisk sker efter en forudgående periode med sygedagpenge eller kontanthjælp, hvor personen kan have meldt sig ud af arbejdsløshedskassen og dermed ikke optjent anciennitet i efterlønsordningen, som anvendes i fleksydelsesordningen.

Det foreslås, at bestemmelsen også kommer til at omfatte personer, der kan opfylde kravet om optjeningstid efter de særlige bestemmelser, der er foreslået for personer, der er født før 1. januar 1978, jf. forslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 7

Af ordensmæssige hensyn flyttes bestemmelsen om overgangsordninger for opfyldelse af kravet om optjeningstid til en placering umiddelbart efter hovedreglerne for ret til fleksydelse.

Efter de gældende regler er personer, der er født før den 1. juli 1964, omfattet af overgangsregler om krav til optjeningstid i lovens § 40, stk. 1-3.

Herefter kan personer, der er født før 1. marts 1952, opfylde kravet om optjeningstid ved at have været medlem af en arbejdsløshedskasse uafbrudt siden 31. marts 1992 samt have indbetalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. april 1999 og fleksydelsesbidrag uafbrudt fra tilmelding til fleksydelsesordningen. Perioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de seneste 15 år.

Personer, der er født før den 1. april 1959, kan opfylde kravet om optjeningstid ved at have været medlem af en arbejdsløshedskasse og indbetalt efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. april 1999 samt fleksydelsesbidrag uafbrudt fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen. Perioden skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år.

Personer, der er født i perioden fra den 1. april 1959 til den 30. juni 1964, kan opfylde kravet om optjeningstid ved at have været medlem af en arbejdsløshedskasse og indbetalt efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. juli 1999 samt fleksydelsesbidrag uafbrudt fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen. Perioden skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år.

I forbindelse med forhøjelsen af kravet om optjeningstid foreslås det at videreføre de gældende overgangsregler for personer, der er født før den 1. april 1959.

Til stk. 1

Det foreslås i stk. 1, at videreføre den gældende overgangsordning uændret for personer, der er født før den 1. marts 1952.

Til stk. 2

Det foreslås også i stk. 2, at videreføre den gældende overgangsregel for personer, der er født før den 1. april 1959, dog således at bestemmelsen fremover kun omfatter personer, der er født før den 1. januar 1959. Der tilsigtes derudover ingen ændring i den gældende retstilstand.

Til stk. 3

I stk. 3 foreslås det, at der indføres en ny overgangsregel for personer, som er født i perioden 1. januar 1959 til 31. december 1975. Disse personer har haft en forventning om at kunne opfylde den gældende hovedregel om mindst 25 års medlemskab af en arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag, eller for personer, der er født i perioden 1. januar 1959 til 30. juni 1964, et krav om uafbrudt medlemskab af en arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag fra 1. juli 1999 og frem til fleksydelsesalderen, dog i mindst 20 år inden for de sidste 25 år.

De vil derimod ikke kunne opfylde et krav om en optjeningstid på 30 år ved fleksydelsesalderens indtræden.

Det foreslås derfor, at en person, der er født i perioden 1. januar 1959 til 31. december 1975, kan opfylde kravet til optjeningstid ved uafbrudt medlemskab af en arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag, og fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen fra den 1. januar 2008, frem til personen når fleksydelsesalderen. Optjeningstiden skal mindst være 25 år.

Personer, der er født i perioden 1. januar 1959 til 30. juni 1964, har dog en forventning om at kunne opfylde den gældende overgangsregel for personer, der er født før 1. juli 1964, om uafbrudt medlemskab af en arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag fra 1. juli 1999 samt indbetaling af fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen, i mindst 20 år inden for de sidste 25 år frem til fleksydelsesalderen. Efter forslaget er det fortsat tilstrækkeligt, at en person i denne aldersgruppe opfylder dette krav om optjeningstid for at få ret til fleksydelse.

Herved sikres det, at alle personer, der hidtil har været omfattet af enten den gældende hovedregel eller en overgangsbestemmelse, og som efter disse regler havde en berettiget forventning om ret til fleksydelse, får ret til fleksydelse på betingelse af, at de har været medlem af en arbejdsløshedskasse og betalt efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i mindst samme omfang som efter de gældende regler og i så lang tid som muligt, jf. dog bemærkningerne til stk. 4.

Til stk. 4

Det foreslås i stk. 4, at personer, der er omfattet af stk. 3, højst skal betale efterløns- eller fleksydelsesbidrag i 30 år. Personer, der er begyndt at indbetale efterløns- eller fleksydelsesbidrag forud for det fyldte 35. år, skal stilles på samme måde som personer født i samme år, der først er påbegyndt betalingen fra det fyldte 35. år. Det foreslås derfor, at en person, som før 1. januar 2008 har indbetalt bidrag forud for det fyldte 35. år, skal have et tilsvarende antal bidragsfri perioder. De nærmere regler herom vil blive fastsat administrativt, jf. bemærkningerne til stk. 8 nedenfor.

Til stk. 5

Det foreslås, at der i stk. 5 indføres en ny overgangsregel for personer, der er født i perioden 1. januar 1976 til 31. december 1977. Disse personer vil ved fleksydelsesalderens indtræden kunne opfylde et krav om en optjeningstid på 30 år, men kan ikke nødvendigvis opfylde et krav om at have indbetalt bidrag fra det fyldte 30. år. En person i denne aldersgruppe skal efter forslaget senest begynde at betale efterløns- eller fleksydelsesbidrag fra det 32. år og skal opfylde et krav om indbetaling af fleksydelsesbidrag eller medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag i sammenlagt mindst 30 år. At der skal indbetales bidrag i mindst 30 år skal ses i lyset af, at man kun kan overgå til fleksydelse fra den 1. i en måned, og at der således vil være tilfælde, hvor indbetalingen vil overstige 30 år med op til en måned. Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med denne lovs § 1, nr. 9, hvorefter kommunen indtil overgangen til fleksydelse højst kan opkræve bidrag i det antal år, der kræves for at opfylde kravet om optjeningstid.

Til stk. 6

Bestemmelsen svarer til den gældende regel om, at personer, der har fået udstedt et efterlønsbevis og dermed er fritaget for at betale efterlønsbidrag, kan medregne medlemsperioder efter bevisudstedelsen til opfyldelse af kravet om optjeningstid.

De øvrige bestemmelser i de gældende regler om medregning af medlemsperioder, hvor personen er fritaget for betaling af efterlønsbidrag, ophæves, da der ikke længere vil være personer, der har behov for at anvende disse medregningsregler.

Til stk. 7

Bestemmelsen svarer til de gældende regler, hvorefter kommunen i særlige tilfælde kan se bort fra afbrydelser i medlemskabet af en arbejdsløshedskasse, indbetaling af efterlønsbidrag eller indbetaling af fleks­ydel­ses­bidrag. Som hidtil kan en tilladelse til at overgå til fleksydelse uanset afbrydelser i medlemskabet og betaling af efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag gøres betinget af, at personen efterbetaler de manglende bidrag.

Til stk. 8

Det foreslås, at direktøren for Arbejdsdirektoratet får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om bidragsfri perioder for personer, der er født i perioden 1. juli 1964 til 31. december 1975, og som før den 1. januar 2008 har indbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag inden det fyldte 35. år. Der vil herunder blive fastsat nærmere regler om opgørelsen af de indbetalte bidrag, længden af bidragsfrie perioder samt kommunernes vejledning herom til den enkelte.

Til nr. 8

Efter de gældende regler bliver en person, der visiteres til fleksjob, automatisk tilmeldt fleksydelsesordningen. Ved vurdering af, om personen kan optjene ret til fleksydelse, medregnes perioder med medlemskab af en arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag. Hvis personen har fravalgt efterlønsordningen og dermed indbetaling af efterlønsbidrag, vil personen ofte ikke kunne optjene ret til fleksydelse. Der er efter de gældende regler ikke mulighed for at fortryde fravalget.

Det er i forslaget til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. foreslået, at personer, der uafbrudt har været medlem af en arbejdsløshedskasse i en længere årrække, og som har fravalgt efterlønsordningen, under visse betingelser kan fortryde dette fravalg.

Det foreslås, at der i en ny bestemmelse indføres en fortrydelsesordning i fleksydelsesordningen, der så vidt muligt svarer til fortrydelsesordningen i efterlønsordningen. Fortrydelsesordningen i fleksydelsesordningen er dog tilpasset de forskelle, der er mellem fleksydelsesordningen og efterlønsordningen.

Til stk. 1 og 2

Det foreslås, at personer, der inden visitationen har fravalgt efterlønsordningen, får mulighed for at fortryde fravalget ved den første tilmelding til fleksydelsesordningen. Personen har valgt efterlønsordningen fra, hvis personen enten har valgt ikke at indbetale efterlønsbidrag eller er ophørt med at indbetale efterlønsbidrag i et sådant omfang, at personen ikke længere vil kunne opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn i lov om arbejdsløshedsforsikring.

Fravalget forudsætter således, at medlemmet tidligere har haft mulighed for at opnå ret til efterløn ved at vælge at indtræde eller blive i efterlønsordningen.

For at få ret til fleksydelse via fortrydelsesordningen skal en person, der er født den 1. januar 1973 eller senere, have været uafbrudt medlem af en arbejdsløshedskasse fra det 24. år. En person, der er født før den 1. januar 1973, skal have været uafbrudt medlem senest fra 1. januar 1997.

Retten til fleksydelse efter fortrydelsesordningen er derudover betinget af, at personen tilmeldes fleksydelsesordningen senest 15 år før, personen når fleksydelsesalderen, og at der indbetales fleksydelsesbidrag uafbrudt fra tilmeldingen indtil fleksydelsesalderen. Personen skal dermed betale fleksydelsesbidrag i mindst 15 år.

Til stk. 3

Det foreslås, at der indføres en undtagelse til kravet om tilmelding til fleksydelsesordningen senest 15 år før fleksydelsesalderen, således at personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1960 til den 31. maj 1964 kan tilmelde sig senest 15 år, før de fylder 62 år. Dermed sikres det, at disse personer ikke mister muligheden for at tilmelde sig ordningen i perioden fra lovens ikrafttræden 1. januar 2007, og indtil reglerne om forhøjelse af fleksydelsesalderen, jf. § 1 a, stk. 2, som affattet i forslagets § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. juli 2009.

Til stk. 4

Det foreslås, at personer, der ved tilmelding til fleksydelsesordningen indbetaler efterlønsbidrag efter fortrydelsesordningen i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan medregne efterlønsbidrag, der ikke senere er tilbagebetalt, til opfyldelsen af kravene om indbetaling af fleksydelsesbidrag. Det betyder, at personen kan blive omfattet af fortrydelsesordningen i fleksydelsesordningen, selv om tilmeldingen sker senere end 15 år før fleksydelsesalderen, når blot personen har benyttet sig af fortrydelsesordningen i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. senest 15 år før fleksydelsesalderen.

Til stk. 5 og 6

Det foreslås, at personer, som opnår ret til fleksydelse via fortrydelsesordningen, får fleksydelse efter de almindelige regler, dog således, at fleks­ydel­ses­sat­sen nedsættes i forhold til det antal hele år, personen ikke har indbetalt bidrag efter anciennitetsreglerne.

Personens fleksydelsessats beregnes efter de almindelige regler. Den beregnede sats, før fradrag for pensioner eller andet, nedsættes herefter med 2 pct. af højeste sygedagpengesats for hvert hele år, som personen mangler at betale bidrag for.

De manglende bidrag kan ikke efterbetales, således at personen får beregnet en højere fleksydelse.

Eksempel (2006 niveau):

En person, der er født den 15. juni 1962, har uafbrudt været medlem af en arbejdsløshedskasse siden 1. juli 1996 og har fra 1. juli 1999 betalt efterlønsbidrag i 2 år, hvorefter efterlønsordningen blev fravalgt. Personen tilmeldes fleksydelsesordningen pr. 1. juli 2009 og benytter sig af fortrydelsesordningen. Personen betaler herefter uafbrudt fleksydelsesbidrag indtil overgangen til fleksydelse den 1. juli 2024.

Efter de almindelige regler skulle personen have indbetalt efterlønsbidrag/fleksydelsesbidrag i mindst 25 år, jf. forslaget til § 2 a, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7. Der er imidlertid kun betalt i 17 år, og personen mangler således at have betalt bidrag i 8 år i forhold til de almindelige anciennitetsregler. Personens beregnede fleksydelsessats før fradrag for pension mv. nedsættes derfor med 2 pct. x 8=16 pct. af høj­este sygedagpengesats.

Personens indtægt giver ret til den maksimale fleks­ydel­ses­sats på 91 pct. af højeste dagpenge svarende til 13.139 kr. pr. måned.

Satsen nedsættes nu med 16 pct. af 14.439 kr. (høj­este sygedagpengesats, pr. måned), svarende til 2.310,24 kr. Satsen bliver herefter: 13.139 kr. minus 2.310,24 kr., dvs. 10.829 kr. efter afrunding til nær­mes­te hele kronebeløb.

Til nr. 9

Efter gældende regler opkræves der bidrag af alle, der er tilmeldt ordningen, og som er fyldt 30 år. Ifølge lov nr. 565 af 9. juni 2006, som træder i kraft den 1. januar 2007, kan der først opkræves fleksydelsesbidrag af den tilmeldte, når det er konstateret, at personen vil kunne optjene ret til fleksydelse. Dette vil også gælde for personer, der benytter sig af fortrydelsesordningen, jf. forslaget til § 3 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8.

Det foreslås, at kommunen indtil overgangen til fleksydelse blot skal opkræve fleksydelsesbidrag i det antal år, der kræves for at kunne opfylde kravet om 30 års optjeningstid.

For personer, der benytter sig af fortrydelsesordningen, skal kommunen opkræve fleksydelsesbidrag uafbrudt fra tilmeldingen til ordningen, og så længe personen er tilmeldt fleksydelsesordningen.

Det foreslås også, at det klart fremgår af loven, at kommunen skal opkræve fleksydelsesbidrag af personer, der modtager fleksydelse. Der foretages med forslaget ikke en ændring af den gældende retstilstand, da det følger af de gældende regler, at der opkræves bidrag af alle, der er tilmeldt fleksydelsesordningen og er fyldt 30 år, dvs. også fleksydelsesmodtagere.

Forslaget indebærer, at en person, der opfylder kravet om 30 års optjeningstid, ophører med at betale fleksydelsesbidrag, indtil personen overgår til fleksydelse.

Til nr. 10 og 11

Forslaget er en konsekvens af, at lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven) har erstattet den hidtidige lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Der er ikke tilsigtet ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Til nr. 12

Efter de gældende regler udgør fleksydelsen et beløb, der svarer til 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb. Fleksydelsen kan dog ikke udgøre et beløb, der overstiger det, som modtageren i de sidste 12 måneder har modtaget i blandt andet ledighedsydelse, kontanthjælp eller særlig ydelse.

Hvis der er foretaget fradrag i den indtægt, der ligger til grund for fleksydelsen, for en pensionsopsparing eller på grund af ustøttet arbejde, vil fleksydelsen blive beregnet på grundlag af den nedsatte indtægt.

Der er i fleksydelsesloven fastsat bestemmelser om, at pensionsopsparinger, herunder løbende udbetalte pensioner, og ustøttet arbejde medfører fradrag i fleksydelse. Da dette fradrag sker i den beregnede fleks­ydel­se, vil fradrag i den forudgående indtægt for pensionsopsparinger og ustøttet arbejde også i den forbindelse få betydning for fleksydelsens størrelse.

Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse, hvorefter beregningen af fleksydelse på grundlag af ledighedsydelse, kontanthjælp eller særlig ydelse sker på grundlag af indtægten før fradrag for pensioner og ustøttet arbejde.

Til nr. 13 og 14

Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende bestemmelse i § 18, bortset fra konsekvensændringer som følge af at fleksydelsesalderen er defineret i § 1 a, jf. forslaget i § 1, nr. 2.

Det foreslås derudover som konsekvens af ændringer i skattelovgivningen, at henvisningerne i stk. 2 ændres i overensstemmelse hermed. Det foreslås videre, at bødebestemmelsen ved pensionsinstitutters manglende rettidige indberetning af pensionsformuer udgår. Bødebestemmelsen har stort set ikke været anvendt.

Til nr. 15

Til stk. 9

Som noget nyt foreslås, at opgørelsen af beregningsgrundlaget for pensionsfradrag ved fleksydelsesalderen tillægges pensionsbeløb, som er udbetalt efter det fyldte 60. år, men inden fleksydelsesalderen. Pengeinstitutter mv. får pligt til at oplyse om udbetalinger fra sådanne pensioner i forbindelse med indberetningen af pensionsformuen ved fleksydelsesalderen, jf. forslaget i § 1, nr. 13 og 14. Reglerne i § 18 om opgørelse af pensionsformuen, indberetning, fradragsberegning mv. vil i øvrigt finde anvendelse.

Det foreslås endvidere, at direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler om udmøntningen af bestemmelsen. Der skal herunder fastsættes regler for, hvorledes udbetalinger fra en løbende pensionsordning fordeles ud på hele fleksydelsesperioden. Reglerne vil blive fastsat efter følgende principper:

Det samlede pensionsbeløb divideres med det maksimale antal år i fleksydelsesperioden. Dette beløb indgår herefter i det almindelige pensionsfradrag.

Eksempel 1:

Der er udbetalt 100.000 kr. pr. år fra det 60.-62. år fra en privat løbende pensionsordning. I alt 200.000 kr. Pågældende overgår til fleksydelse som 62-årig (fuldt indfaset ny fleksydelsesalder) og får fortsat udbetalt 100.000 kr. pr. år i løbende pension. Fradraget foretages herefter således:

Uden den supplerende indberetning ville fradragsbeløbet være 19.200 kr. lavere.

Er der tale om en løbende arbejdsmarkedspensionsordning, er princippet det samme, men der er ikke bundfradrag, og fradragsprocenten er 50 pct., jf. gældende regler.

For kapital- og ratepensioner er der er ikke behov for at fordele den supplerende indberetning på tilsvarende måde. Det skyldes, at værdien af disse ordninger ansættes til depotværdien, der efter de gældende regler i forvejen fordeles over en årrække (5 pct. af depotværdien og efter forslaget 5 pct. af det udbetalte beløb). For en privat ratepensionsordning, der kommer til udbetaling før fleksydelsesalderen, opgøres depotværdien som depotet ved fleksydelsesalder tillagt udbetalinger mellem 60-årsdagen og fleksydelsesalderen. Oplysninger om udbetalte depotordninger kan således umiddelbart indgå i det almindelige pensionsfradrag.

Eksempel 2:

Der er udbetalt 500.000 kr. fra en privat kapitalpensionsordning mellem 60-årsdagen og fleksydelsesalderen. Pågældende overgår til fleksydelse som 62-årig (fuldt indfaset ny fleksydelsesalder) og har på det tidspunkt en privat kapitalpension på 500.000 kr.:

En ratepension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, kan ikke umiddelbart behandles på samme måde. Det skyldes, at en ratepension oprettet som led i et ansættelsesforhold som udgangspunkt er en de­pot­ord­ning, men ved udbetaling skifter karakter til en løbende (arbejdsmarkeds)pensionsordning og omfattes af andre pensionsfradragsregler, jf. ovenfor.

Det præciseres, at disse ordninger behandles som løbende arbejdsmarkedspensionsordninger.

Til stk. 10

Det foreslås videre, at opgørelsen af beregningsgrundlaget for pensionsfradrag ved fleksydelsesalderen ikke tillægges udbetalinger fra pensionsordninger, i det omfang pensionsordningen har medført fradrag i udbetalte ledighedsydelse, kontanthjælp eller dagpenge efter personens fyldte 60. år men inden fleksydelsesalderen.

Baggrunden for forslaget er, at der efter de gældende regler om fradrag i ledighedsydelse, kontanthjælp og dagpenge sker fradrag for udbetaling fra en løbende arbejdsgiverpensionsordning. Forslaget sikrer, at pension, der har medført fradrag i ledighedsydelse, kontanthjælp og dagpenge ikke også medfører fradrag i fleksydelsen.

Udbetalinger fra private og arbejdsgiverrelateret kapitalpensionsordninger og private ratepensionsordninger eller private løbende livsvarige pensionsordninger medfører ikke fradrag i ledighedsydelse. Der vil således ikke være mulighed for fradrag i både ledighedsydelse og fleksydelse for den samme pen­sions­ud­be­ta­ling af denne karakter.

Der gælder særlige regler for fradrag i kontanthjælp for såvel udbetalte løbende pensioner som kapitalpensioner mv. Forslaget vil sikre, at pensioner, der har haft indflydelse på kontanthjælpens størrelse, ikke også får indflydelse på beregningen af fradrag i fleksydelse for pensioner.

Til nr. 16

Efter de gældende regler sker der fradrag i fleksydelsen, hvis en fleksydelsesmodtager arbejder i fleks­ydel­ses­perioden. Fleksydelsen udbetales månedsvis, og fradraget sker time-for-time i forhold til arbejdet i den enkelte måned. Det vil sige, at fleksydelsen i den enkelte måned nedsættes med 1/160,33 for hver times arbejde. Har personen arbejdet i 22 timer i en måned, nedsættes fleksydelsen med 22/160,33.

Det foreslås, at der indføres et lempeligere fradrag for personer med en timeløn under den gældende omregningssats, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. I stedet for at foretage fradrag for de faktiske arbejdstimer sker fradraget for det antal timer, der fremkommer ved at dividere arbejdsindtægten med den til enhver tid gældende omregningssats (173,24 kr. (2006 niveau)).

Forslaget omfatter kun arbejdsindtægter fra arbejde med kontrollabel arbejdstid, idet personer, der har arbejde med ukontrollabel arbejdstid, allerede efter de gældende regler får omregnet arbejdsindtægten til timer med omregningssatsen.

Det lempeligere fradrag gives for lønindkomst op til 30.000 kr. pr. kalenderår. Ved lønindkomst herudover sker der fradrag efter de almindelige regler, dvs. efter time-for-time princippet.

Det foreslås, at den beregnede timeløn for lønarbejdet mindst skal udgøre et beløb, der svarer til højeste sygedagpenge pr. time (90,05 kr. i 2006 niveau). Det vil sige, at en timeløn, der er lavere end dette, i fradragsmæssig henseende ansættes til at udgøre et beløb, der svarer til den højeste sygedagpengesats pr. time.

Eksempel (2006 niveau):

En fleksydelsesmodtager med en ydelsessats på 81,95 kr. pr. time arbejder 108 timer om måneden til 50 kr. pr. time.

Med mindstegrænsen for timelønnen bliver fradraget i fleksydelsen: Arbejdsindtægten (antal arbejdstimer gange »mindstetimelønnen«) divideret med omregningssatsen, dvs. 108 timer x 90,05 kr./173,24 kr. pr. time = 56,14 timer. Fleksydelsesmodtageren vil således kunne modtage fleksydelse i 160,33 €" 56,14 timer = 104,19 timer svarende til en månedlig fleksydelse på 8.538 kr.

Uden mindstegrænsen for timelønnen ville fradraget i fleksydelsen være på: Arbejdsindtægten (antal arbejdstimer gange timelønnen) divideret med omregningssatsen, dvs. 108 timer x 50 kr. pr. time /173,24 kr. pr. time = 31,17 timer. Fleksydelsesmodtageren ville således kunne modtage fleksydelse i 160,33 €" 31,17 timer = 129,16 timer svarende til en månedlig fleksydelse på 10.585 kr.

Mindstegrænsen for timelønnen reducerer endvidere det antal uger, hvor fleksydelsesmodtageren kan arbejde med lempet fradrag.

Det foreslås endelig, at der indføres en mindsteudbetalingsregel i forbindelse med det lempede fradrag, således at der ikke kan udbetales fleksydelse, hvis den faktiske arbejdstid overstiger 128 timer pr. kalendermåned. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.

Eksempel (2006 niveau):

En fleksydelsesmodtager med en ydelsessats på 81,95 kr. pr. time arbejder på fuld tid, dvs. 160,33 timer om måneden (37 timer om ugen) til en timeløn på 120 kr.

Med mindsteudbetalingsreglen vil fleksydelsesmodtageren ikke kunne modtage fleksydelse, idet den månedlige arbejdstid er over 128 timer.

Uden mindsteudbetalingsreglen ville personen kunne få udbetalt fleksydelse samtidig med fuldtidsarbejdet, idet fradraget i fleksydelsen ville være på: Arbejdsindtægten divideret med omregningssatsen = 160,33 timer x 120 kr. pr. time/ 173,24 kr. pr. time = 111,06 timer. Fleksydelsesmodtageren ville således kunne modtage ydelse i 49,27 timer svarende til en månedlig fleksydelse på 4.038 kr.

Beløbsgrænsen på 30.000 kr. nedsættes forholdsmæssigt i de kalenderår, hvor personen overgår til eller ophører med fleksydelse. Fradraget foretages €" som efter de gældende regler €" efter, at der er foretaget fradrag for pension i § 18.

Til nr. 17

Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende bestemmelse i § 21, bortset fra en præcisering af den gældende regel om, at der kan fastsættes regler om, hvilken betydning indtægter, fx feriepenge, der kommer til udbetaling i forbindelse med overgangen til fleksydelse, skal have for fleksydelsens størrelse.

Til nr. 18

Efter de gældende regler udbetales fleksydelse sidste gang for den måned, hvori modtageren fylder 65 år. Efter administrativt fastsatte regler ophører retten til fleksydelse ved dødsfald på den dag, hvor dødsfaldet indtræder.

Det foreslås, at retten til fleksydelse ophører senest ved udgangen af den måned, hvor personen når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. Dette er en konsekvens af, at folkepensionsalderen hæves, jf. forslaget om ændring af lov om social pension.

Det foreslås endvidere, at det også fremgår af loven, at retten til fleksydelse ophører ved modtagerens død. Der er ikke tilsigtet en ændring i den gældende retstilstand.

Til nr. 19

Efter de gældende regler kan en person, som skriftligt fravælger muligheden for fleksydelse, få indbetalte fleksydelsesbidrag tilbagebetalt, hvis anmodningen herom gives inden personens folkepensionsalder. Bidraget overføres til en arbejdsmarkedspensionsordning. Hvis personen ikke har eller ikke kan indbetale til en sådan ordning, skal bidraget i stedet indbetales til en bestående eller nyoprettet privat ordning.

Hvis personen har nået fleksydelsesalderen, har fået tilkendt førtidspension, ikke ved fortsat indbetaling kan opnå ret til fleksydelse, eller tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange sygedagpengesatsen, udbetales beløbet dog kontant.

Til stk. 1

Det foreslås - ud over konsekvensændringer som følge af forhøjelsen af fleksydelsesalderen - at en person, som opfylder de gældende betingelser for tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag, altid kan få bidraget indbetalt på en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg. Det fremgår af punkt 3.1. i de almindelige bemærkninger, at nettoværdien af tilbagebetalte efterlønsbidrag, på grund af beskatningen af tilbagebetalingsbeløbet på tidspunktet for udbetalingen fra pensionsordningen, kan blive mindre end nettoudgiften til indbetalte efterlønsbidrag efter skattefradrag. Forslaget om overførelse til en udenlandsk pensionsordning efter eget valg er begrundet i administrative problemer med at få klarlagt, om en udenlandsk pensionsordning svarer til en dansk pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kap. 1. Sagerne er således besværlige €" også for borgeren. Forslaget indebærer en forenkling og lempelse for borgeren.

Til stk. 2 og 3

Det foreslås, at de situationer, hvor fleksydelsesbidraget kan udbetales kontant, opregnes i loven. Bestemmelserne i stk. 2, nr. 1, 2, og 4, svarer til de gældende regler, og som noget nyt foreslås det i nr. 3, at personer, der emigrerer, også kan få bidraget udbetalt kontant.

Efter de gældende regler skal en person, der har nået folkepensionsalderen, anmode om at få bidraget tilbagebetalt senest 1 år efter, folkepensionsalderen er nået. Hvis anmodningen ikke er fremsat inden fristens udløb, tilfalder bidraget statskassen.

Det foreslås i stk. 3, at bidraget udbetales automatisk, når folkepensionsalderen er nået. For personer, som kommunen ikke kan finde - fx via cpr.-registret - tilfalder bidragene statskassen efter udløbet af den almindelige forældelsesfrist (pt. 5 år).

Der henvises i øvrigt til punkt 3.1. i de almindelige bemærkninger.

Til stk. 4

Forslaget i stk. 4 svarer til de gældende regler om, at boet efter en person, der har indbetalt fleksydelsesbidrag, kan få bidraget udbetalt kontant.

Til nr. 20

Efter de gældende regler kan direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ses bort fra kravet om, at tilbagebetalte bidrag overføres til en pensionsordning.

Som konsekvens af at der efter forslaget i § 1, nr. 19, ikke længere vil være krav om, at de tilbagebetalte bidrag skal overføres til en bestemt type pensionsordning, og at opregningen af mulighederne for kontant udbetaling af beløbene er udtømmende, foreslås det at ophæve bestemmelsen om dispensation fra kravet om indbetaling af tilbagebetalingen på en pensionsopsparing.

Til nr. 21

Det fremgår af afsnit 2 i aftalen om velfærdsreformen, at der skal træffes beslutning om aldersgrænserne for bl.a. fleksydelse hvert 5. år, første gang i 2015. De nærmere regler for beregningen heraf forslås indsat som stk. 3 og 4 i § 1 a i fleksydelsesloven. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 1 a i fleksydelsesloven, skal fleksydelsesalderen som udgangspunkt reguleres af beskæftigelsesministeren i overensstemmelse med bestemmelsen i den foreslåede § 1 a, stk. 3.

Der er imidlertid mellem forligspartierne enighed om, at en eventuel forhøjelse af fleksydelsesalderen skal ske ved lov. Baggrunden herfor er, at partierne finder, at fastlæggelsen af fleksydelsesalderen har særdeles central betydning for fleksjobvisiteredes planlægning af deres arbejdsliv.

Ifølge aftalen om velfærdsreformen skal der tages særskilt stilling til, om fleksydelsesalderen skal reguleres, hvis levealderen falder fra ét vurderingstidspunkt til det næste.

Det foreslås på denne baggrund, at der indsættes en revisionsbestemmelse i lov om fleksydelse, som indebærer, at beskæftigelsesministeren i 2015 fremsætter forslag til revision af den foreslåede § 1 a i fleksydelsesloven. Det er tanken med revisionsbestemmelsen, at beskæftigelsesministeren på baggrund af reglerne i den foreslåede § 1 a i fleksydelsesloven tager stilling til, hvorvidt der bør fremsættes lovforslag om regulering af fleksydelsesalderen.

Hvis der ikke skal ske regulering af fleksydelsesalderen, ændres revisionsbestemmelsen, således at der 5 år senere igen skal tages stilling til revision.

Til nr. 22

Til § 40

Ophævelsen af § 40 er en konsekvens af forslaget til § 2 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7.

Til § 42

Det foreslås, at bestemmelsen om, at personer, der ved fleksydelseslovens ikrafttrædelse modtog se­ni­or­ydel­se, overgår til fleksydelse, samt reglerne om reguleringen af denne persongruppes fleksydelse, ophæves. De personer, som bestemmelsen rettede sig mod, har alle nået folkepensionsalderen og modtager derfor ikke længere fleksydelse.

Til §§ 43-44

Det foreslås endvidere at ophæve de bestemmelser, som vedrører personer, der er født før den 1. juli 1939.

Ved lov nr. 287 af 19. maj 1999 blev folkepensionsalderen nedsat fra 67 år til 65 år. Nedsættelsen gjaldt dog ikke personer, der var født før den 1. juli 1939. Efter de gældende regler i lov om fleksydelse kunne personer, der var født før den 1. juli 1939, modtage fleksydelse, frem til de fyldte 67 år. Som følge af at nedsættelsen af folkepensionsalderen er fuldt indfaset pr. 1. juli 2006, og at personer, der er født før den 1. juli 1939, er overgået til folkepension, er der ikke længere behov for særlige bestemmelser i lov om fleksydelse for denne persongruppe.

De personer, der ved lovens ikrafttrædelse ikke er fyldt 68 år, og som ikke har fået udbetalt de indbetalte fleksydelsesbidrag, vil få bidraget udbetalt uden anmodning, jf. § 31, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 19.

Til nr. 23

Efter de gældende regler i lovens § 41 kunne en person, der var visiteret til fleksjob før fleksydelseslovens ikrafttrædelse den 1. juli 2001, medregne perioder til opfyldelse af kravet om optjeningstid, hvor personen havde været visiteret til fleksjob. For at kunne anvende denne medregningsregel, skulle personen tilmelde sig fleksydelsesordningen senest den 1. oktober 2001.

På trods af, at der i juni 2001 blev sendt breve til alle, der var visiteret til fleksjob, med oplysning om muligheden for tilmelding til ordningen, var det ikke alle, der modtog denne oplysning. Der blev derfor indsat en bemyndigelse til i særlige tilfælde at dispensere fra tilmeldingsfristen.

Det foreslås, at ophæve bestemmelsen om medregning af visitationsperioden til kravet om optjeningstid. Forslaget skal ses i lyset af, at det i ca. 5 år har været muligt for personer, der ikke fik tilmeldt sig ved ordningens ikrafttrædelse, at søge om dispensation fra tilmeldingsfristen, samt at antallet af personer, der søger om dispensation, er meget begrænset.

Til § 2

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Til stk. 2

Det foreslås, at ændringerne i reglerne om tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag, jf. forslagets § 1, nr. 19 og 20, træder i kraft den 1. juli 2007 som følge af, at ændringen af reglerne om beskatning af fleksydelsesbidrag forventes at træde i kraft på dette tidspunkt.

Det foreslås endvidere, at ophævelsen af § 41 om medregning af visitationsperioden til kravet om optjeningstid sker med virkning fra 1. juli 2007. Kommunerne overtager administrationen af fleksydelsesordningen fra 1. januar 2007, og de får dermed mulighed for i en periode på 6 måneder at kontakte de personer, der blev visiteret til fleksjob før den 1. juli 2001, og som ikke er blevet orienteret om muligheden for at tilmelde sig fleksydelsesordningen.

Til stk. 3

Det foreslås, at ophævelsen af bestemmelsen om, at medlemsperioder forud for den 1. april 1999 kan medregnes til opfyldelsen af kravet til optjeningstid, får virkning for personer, der tilmeldes fleksydelsesordningen den 1. januar 2007 eller senere. Personer, der bliver tilmeldt eller selv tilmelder sig fleksydelsesordningen fra den 1. januar 2007 eller senere, vil således ikke kunne medregne medlemsperioder forud for den 1. april 1999 til opfyldelse af kravet om en optjeningstid på 30 år.

Personer, der er tilmeldt fleksydelsesordningen før den 1. januar 2007, og som ved opgørelsen af optjeningstiden har fået medregnet medlemsperioder forud for den 1. april 1999, bliver ikke berørt af forslaget, medmindre de meldes ud af fleksydelsesordningen og tilmelder sig ordningen igen den 1. januar 2007 eller senere.

Til stk. 4

Det foreslås, at bestemmelsen om, at fleksydelsen beregnes på grundlag af ledighedsydelse, kontanthjælp eller særlig ydelse før fradrag for pensionsordninger og ustøttet beskæftigelse, finder anvendelse for personer, der overgår til fleksydelse den 1. januar 2007 eller senere. Personer, der er overgået til fleksydelse før den 1. januar 2007, kan således ikke få omberegnet fleksydelsen på grundlag af den foreslåede bestemmelse.

Til stk. 5

Det foreslås, at forhøjelsen og indekseringen af fleksydelsesalderen, jf. fleksydelseslovens § 1 a, stk. 2-4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, samt bestemmelsen om revision af denne bestemmelse i fleks­ydel­ses­lo­vens § 38 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 21, træder kraft den 1. juli 2009.

Bestemmelserne vil hermed først træde i kraft, efter at der har været valg til Folketinget.

Som en konsekvens af den senere ikrafttrædelse af forhøjelsen og indekseringen af fleksydelsesalderen foreslås det, at fradrag for pensioner udbetalt mellem det fyldte 60. år og fleksydelsesalderen, jf. § 1 a, stk. 2-4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, ligeledes først træder i kraft den 1. juli 2009.

Til stk. 6

De personer, der tidligst vil kunne anvende fortrydelsesordningen i fleksydelsesordningen, er de, der tilmeldes fleksydelsesordningen fra 1. januar 2007 eller senere, og som kan indbetale bidrag i mindst 15 år. Det er således personer, der når fleksydelsesalderen den 1. januar 2022 eller senere.

I § 3 a, stk. 3, som affattet i forslagets § 1, nr. 8, er der en særlig regel for opfyldelse af 15-års kravet for de personer, der har en fleksydelsesalder på 62 år, når de ændrede aldersgrænser træder i kraft den 1. juli 2009, men som indtil da ikke vil kunne opfylde 15-års kravet i forhold til den gældende fleksydelsesalder.

Ud over denne gruppe er der behov for en særlig overgangsregel for personer, der er født i juni 1960, og som tilmeldes fleksydelsesordningen den 1. januar 2007. Deres fleksydelsesalder er 61½ år, når de ændrede aldersgrænser træder i kraft, og deres fleksydelsesalder indtræder derfor den 1. januar 2022. For at sikre disse personer en mulighed for at optjene ret til fleksydelse foreslås det, at de kan benytte sig af fortrydelsesordningen, hvis de giver kommunen besked herom senest den 31. januar 2007.