L 66 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. og forskellige andre love. (Digital tinglysning m.v.).

Fremsat den 8. november 2006 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. og forskellige andre love

(Digital tinglysning m.v.)

§ 1

I lov nr. 382 af 2. juni 1999 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v., som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 944 af 20. december 1999, § 3 i lov nr. 1100 af 29. december 1999, § 46 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, lov nr. 485 af 7. juni 2001, § 16 i lov nr. 458 af 9. juni 2004, § 70 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, § 4 i lov nr. 560 af 24. juni 2005, § 10 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, § 10 i lov nr. 514 af 7. juni 2006, § 4 i lov nr. 526 af 7. juni 2006 og senest ved § 8 i lov nr. 539 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »afgiftsmyndigheden« til: »told- og skatteforvaltningen«, og »Afgiftsmyndigheden« ændres til: »Told- og skatteforvaltningen«.

2. I § 1, nr. 1, ændres »§§ 4, 9 og 10« til: »§§ 4 og 10«.

3. I § 1, nr. 2, ændres »§§ 5, 9 og 10« til: »§§ 5 og 10«.

4. § 1, nr. 4, affattes således:

4) »Andre tinglysninger end omfattet af nr. 1-3, jf. §§ 6 a og 7.«

5. § 1 A, stk. 1, affattes således:

»Der skal ikke betales afgift efter denne lov for tinglysninger og registreringer, der sker som følge af overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder eller pligter i medfør af kommunalreformen, herunder mellem kommunale og amtskommunale feriefonde, der er oprettet i henhold til ferielovens § 36, stk. 3, eller i medfør af en beslutning truffet af indenrigs- og sundhedsministeren om ændring af den kommunale eller regionale inddeling eller om opløsning eller udpegelse af et forpligtende kommunalt samarbejde. Dokumenterne skal ved anmeldelsen til tinglysning være påført en erklæring om, at tinglysningen eller registreringen er omfattet af 1. pkt.«

6. I § 3, stk. 1, indsættes som 8. pkt .:

»Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for dokumentation af opgørelsen af det samlede nominelle vederlag.«

7. § 4, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

8. § 4, stk. 2, affattes således:

»Afgiften beregnes af ejerskiftesummen, dog mindst af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi, eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssige andel heraf, jf. lov om vurdering af landets faste ejendomme (vurderingsloven). Ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af fast ejendom skal ejendomsværdien være oplyst. Hvis ejendommen ikke er selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller hvis der i tiden mellem den seneste offentliggjorte vurdering og anmeldelsen er sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, skal ejendommens værdi angives efter bedste skøn, og afgiften skal da mindst beregnes på grundlag af den angivne værdi. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for oplysningerne.«

9. § 5, stk. 1, 9. pkt., ophæves.

10.§ 5, stk. 2, 5. pkt., affattes således:

»Anvendelsen af reglen i 1. pkt. er betinget af, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker inden aflysning af det tidligere pant, at det erklæres, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant, og at det tidligere pant er aflyst senest 1 år efter anmeldelsen til tinglysning af det nye pant.«

11.§ 5, stk. 4, 5. pkt., affattes således:

»Sker ændringen ved afløsningspantebreve, er det en betingelse, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker inden aflysning af det tidligere pant, at det erklæres, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant, og at det tidligere pant aflyses senest 30 dage efter tinglysning af det nye pant.«

12.§ 5, stk. 6, 3. pkt., affattes således:

»Det er endvidere en betingelse, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker inden aflysning af det tidligere pant, og at det tidligere pant aflyses senest 30 dage efter tinglysning af det nye pant.«

13. I § 5, stk. 7, ændres »afgivelse af erklæring efter stk. 4, 2. pkt.« til: »afgivelse af erklæring efter stk. 2, 5. pkt., stk. 4, 2. og 5. pkt. og stk. 6, 2. pkt.«

14. I § 6 a indsættes som 3. pkt. :

»Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for udformningen af erklæringen.«

15.§ 7, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Udløser anmeldelsen tinglysning af flere rettigheder på en eller flere faste ejendomme eller i flere løsøregenstande m.v., udgør afgiften i alt 1.400 kr. for hver rettighedstype.«

16. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at betingelsen for afgiftsfrihed i stk. 1, nr. 3, er opfyldt.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

17.§ 9 ophæves.

18.§ 10, stk. 2 og 3 , ophæves og i stedet indsættes:

» Stk. 2. Selv om en tinglysning er omfattet af § 4 eller § 5, beregnes kun afgift efter § 7 for tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder eller anerkendte trossamfund her i landet. Tilsvarende gælder tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund, der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, ligningslovens § 12, stk. 3, eller boafgiftslovens § 3, stk. 2.

Stk. 3. Stk. 2 finder anvendelse, uanset om der overtages prioritetsgæld i ejendommen.

Stk. 4. Stk. 2 og 3 finder anvendelse på gave i henhold til testamentarisk bestemmelse.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt.«

19. I § 12, stk. 2, 4. pkt., ændres »1. og 2. pkt.« til: »stk. 1«.

20. I § 14, stk. 2, 4. pkt., ændres »1. og 2. pkt.« til: »stk. 1«.

21. I § 15, stk. 2, ændres »§ 10, stk. 2 og 3« til: »§ 10, stk. 2-4«.

22. Kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 3.

Afgiftspligtens indtræden

§ 16. Afgiftspligten indtræder ved anmeldelsen til tinglysning eller registrering. Afgiften forfalder til betaling ved tinglysningen eller registreringen, jf. dog § 17.

Stk. 2. Skal afgiften betales ved tinglysningen eller registreringen, kvitterer den registrerende myndighed for afgiftens betaling ved at påføre dokumentet påtegning herom.

§ 17. En virksomhed kan uanset forfaldstidspunkt efter § 16 vælge at betale afgiften månedlig på egne eller kunders vegne, hvis virksomheden er registreret som månedlig betaler hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. De registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode, der er på en måned, betale afgift til told- og skatteforvaltningen for de transaktioner, der er tinglyst eller registreret hos registreringsmyndigheden for den pågældende afgiftsperiode. Virksomhederne skal angive afgiften. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i § 2 og §§ 4-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om angivelsen af afgiften.

Stk. 3. Hvis en registreret virksomhed ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed, jf. § 11 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., kan told- og skatteforvaltningen slette registreringen af virksomheden, således at virksomheden ikke kan betale afgiften månedligt, før der er stillet sikkerhed.«

23. I § 18 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. I de tilfælde, hvor anmeldelsen foretages af en registreret virksomhed, jf. § 17, hæfter virksomheden for afgiftens betaling over for told- og skatteforvaltningen.«

24. Efter § 19 indsættes:

»§ 19 a. Når registreringsekspeditionen er afsluttet, sender registreringsmyndigheden sager, hvor der kan være tvivl om afgiftens beregning, til told- og skatteforvaltningen til kontrol.

Stk. 2. Hvis kontrollen viser, at afgiften ikke er beregnet korrekt, afkræver told- og skatteforvaltningen den afgiftspligtige et eventuelt skyldigt beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Er der betalt for meget i afgift, tilbagebetales det skyldige beløb senest 3 uger efter afgørelsen. § 19, stk. 3-6, finder tilsvarende anvendelse.«

25. I § 20, stk. 1, ændres »anmeldelsen« til: »tinglysningen eller registreringen«.

26.§ 22 ophæves.

27.§ 23, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) Et tinglyst eller registreret pant bortset fra pant ifølge ejerpantebrev er aflyst eller udslettet, og der ikke er betalt ydelser i henhold til pantebrevet.«

28. Efter § 29 indsættes i kapitel 7 :

»§ 29 a. Hos virksomheder, der benytter ordningen efter § 17, har told- og skatteforvaltningen, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne og til at efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v., uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller elektronisk.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og ansatte skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved eftersyn som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Materialet nævnt i stk. 1 skal efter anmodning udleveres eller indsendes til told- og skatteforvaltningen.

§ 29 b. Politiet yder told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af kontrollen efter § 29 a. Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.«

§ 2

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 21 i lov nr. 309 af 19. april 2006 og senest ved lov nr. 543 af 8. juni 2006, foretages følgende ændring:

1.§ 124 m, stk. 2, nr. 6, affattes således:

»6) når der sker ejerskifte som følge af overdragelse af et køretøj i medfør af kommunalreformen eller i medfør af en beslutning truffet af indenrigs- og sundhedsministeren om ændring af den kommunale eller regionale inddeling eller om opløsning eller udpegelse af et forpligtende kommunalt samarbejde, og anmeldelse af ejerskifte er ledsaget af en erklæring herom.«

§ 3

I lov nr. 309 af 19. april 2006 om registrering af køretøjer foretages følgende ændring:

1. I § 11, stk. 2, nr. 6, ændres »knallert eller« til: »knallert,«, og i § 11, stk. 2, nr. 7 , ændres »service.« til: »service, eller«.

2. I § 11, stk. 2 , indsættes som nyt nummer:

»8) når der sker ejerskifte som følge af overdragelse af et køretøj i medfør af en beslutning truffet af indenrigs- og sundhedsministeren om ændring af den kommunale eller regionale inddeling eller om opløsning eller udpegelse af et forpligtende kommunalt samarbejde, og anmeldelse af ejerskifte er ledsaget af en erklæring herom.«

§ 4

I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 3. september 2002, som ændret bl.a. ved § 18 i lov nr. 458 af 9. juni 2004, § 81 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, § 11 i lov nr. 406 af 8. maj 2006, § 26 i lov nr. 515 af 7. juni 2006 og senest ved § 9 i lov nr. 539 af 8. juni 2006, foretages følgende ændring:

1.§ 33, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen foretager de fordelinger af ejendomsværdi, grundværdi og eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer, som i øvrigt er fornødne til gennemførelsen af bestemmelser i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme og lov om lån til betaling af ejendomsskatter.«

§ 5

Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 3. Skatteministeren kan bestemme, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter for så vidt angår afgift af tinglysning, afgift af registrering af skibe og afgift af registrering af luftfartøjer.

Stk. 2. Skatteministeren kan bestemme, at lovens § 1, nr. 22 og 28, træder i kraft på et tidligere tidspunkt end andre dele af loven.

Stk. 3. § 1, nr. 1, 5 og 18-21, § 2 og § 4 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Forslaget er et led i indførelsen af et digitalt system for tinglysning og skibs- og luftfartøjsregistrering. Forslaget har bl.a. til formål at ændre opkrævningsmåden for virksomheder omfattet af storkundeordningen, jf. tinglysningsafgiftslovens § 17. Forslaget indeholder endvidere justeringer i tinglysningsafgiftsloven som følge af tilpasning af tinglysningssystemet i forbindelse med indførelse af digital tinglysning og digital skibs- og luftfartøjsregistrering samt oprettelsen af Tinglysningsretten i forbindelse med politi- og domstolsreformen.

Lovforslaget skal derfor ses i sammenhæng med lov nr. 539 af 8. juni 2006 om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love (Digital tinglysning). Det skal nævnes, at hovedparten af de ændringer, der er nødvendige for en kommende digitalisering af tinglysningssystemet, herunder ændringer af tinglysningsafgiftsloven, blev gennemført ved denne lovændring. Nærværende forslag til ændring af tinglysningsafgiftsloven indeholder alene mindre justeringer på denne baggrund.

Lovforslaget skal ligeledes ses i sammenhæng med lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform), hvorved Tinglysningsretten, der skal varetage tinglysningsopgaven for hele landet, blev oprettet.

Endvidere skal forslaget sammenholdes med lov nr. 526 af 7. juni 2006 om ændring af søloven og forskellige andre love (Digital skibsregistrering, pant, udlæg m.v. i fiskerirettigheder, fordeling af bjærgeløn og skibes hjemsted). Denne lovændring indeholder bl.a. regler og bemyndigelse til at fastsætte regler, der giver mulighed for digitalisering af skibsregistreringssystemet.

Lovforslaget er udformet således, at det også tager højde for, at transport- og energiministeren forventes at fremsætte et lovforslag med de lovændringer, der er nødvendige med henblik på indførelsen af digital luftfartøjsregistrering. Fremsættelsestidspunktet for dette lovforslag er endnu ikke fastsat.

Da ingen af de digitale systemer endnu er fuldt udviklede, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det foreslås herunder, at ændringerne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter for henholdsvis tinglysning og skibs- og luftfartøjsregistrering. Det skal hertil bemærkes, at lovforslagets ikrafttræden vil blive koordineret med ikrafttrædelsen af lov nr. 526 af 7. juni 2006, lov nr. 539 af 8. juni 2006 og reglerne i det lovforslag, der forventes fremsat af transport- og energiministeren.

Forslaget indeholder desuden bestemmelser om fritagelse for afgift ved overdragelse i forbindelse med ændringer af den kommunale inddeling m.v. Bestemmelserne vedrører både tinglysnings- og registreringsafgift efter tinglysningsafgiftsloven og registreringsafgift efter henholdsvis færdselsloven og lov om registrering af køretøjer. Indenrigs- og sundhedsministeren har efter lov nr. 382 af 3. maj 2006 om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, bemyndigelse til at træffe beslutning om ændringer af den kommunale inddeling, om ændringer af den regionale inddeling som konsekvens af ændringer af den kommunale inddeling samt om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder fra den 1. januar 2007. Det er overdragelser som følge af sådanne ændringer, som dette forslag om afgiftsfritagelse vedrører. Forslaget vedrører ikke overdragelser som følge af kommunalreformen, idet disse overdragelser allerede er fritaget for afgift i medfør af den gældende § 1 A i tinglysningsafgiftsloven og § 124 m, stk. 2, nr. 6, i færdselsloven.

Forslaget indeholder endelig en udvidelse af antallet af de foreninger m.v., der efter tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 2, alene skal betale den faste tinglysningsafgift på 1.400 kr. i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ændringer som følge af digital og centraliseret tinglysning og digital skibs- og luftfartøjsregistrering

2.1.1. Indførelse af angivelsesordning

I dag betales tinglysningsafgiften som udgangspunkt, når dokumentet anmeldes til tinglysning, jf. tinglysningsafgiftslovens § 16.

Det følger dog af § 17, at der kan gives tilladelse til, at virksomheder på egne eller på kundens vegne betaler afgiften månedlig, dvs. med en vis kredit (storkundeordningen). Ordningen fungerer på den måde, at oplysningerne om de af storkunden foretagne anmeldelser til tinglysning en gang om måneden sendes fra Domstolsstyrelsens edb-system via SKATs afgiftsopkrævningssystem til storkunden. Storkunden modtager oplysningerne om transaktionerne på papir og skal herefter afstemme dem med sit eget bogholderi, inden afgiftsopkrævningen betales.

En del pengeinstitutter og realkreditinstitutter, som umiddelbart kunne blive omfattet af storkundeordningen, anvender ikke den nuværende ordning, fordi oplysningerne om transaktionerne kun kan modtages på papir og derfor ikke kan afstemmes maskinelt med institutternes egne oplysninger.

Det foreslås at ændre storkundeordningen til en angivelsesordning. Det indebærer, at storkunderne angiver, hvad de skal betale, og så kan SKAT kontrollere rigtigheden heraf. Det er endnu ikke afklaret, om angivelsen vil ske via det digitale tinglysningssystem (kaldet e-TL) eller via TastSelv. Det har tidligere været forudsat, at angivelsen skulle ske via TastSelv. Dvs. at anmelderen i givet fald skulle angive et samlet beløb for alle månedens tinglysninger og registreringer. De modtagne høringssvar er i høringsnotatet kommenteret ud fra denne forudsætning. Det har imidlertid vist sig, at det måske vil blive muligt at foretage angivelse via e-TL. Det ville medføre, at anmelderne ikke skulle anvende både e-TL og TastSelv i forbindelse med betaling af tinglysningsafgift. I givet fald vil angivelsen muligvis ske automatisk i forbindelse med anmeldelsen til tinglysning, således at virksomhederne ikke skal foretage en samlet angivelse ved afgiftsperiodens, dvs. månedens, udløb.

I det følgende vil det kort blive beskrevet, hvordan afgiftsbetalingen forventes at ske efter e-TL. Dette sker med henblik på at lette forståelsen af, hvordan storkundeordningen forventes at ville fungere. Beskrivelsen bygger bl.a. på oplysningerne i Domstolsstyrelsens kravspecifikation til e-TL. Kravspecifikationen til e-TL er en beskrivelse af, hvordan e-TL systemet er tænkt opbygget, og hvilke funktionaliteter der skal være i systemet.

I e-TL vil der kunne foretages anmeldelse til tinglysning via to forskellige systemer. E-TL vil indeholde en internetbaseret portal, hvorefter i princippet enhver med internetadgang kan anmelde dokumenter til tinglysning. Endvidere vil der være en servicesnitflade, der muliggør, at navnlig penge- og realkreditinstitutter, advokater, ejendomsmæglere og landinspektører kan etablere direkte adgang til tingbogen via deres egne it-systemer. De anmeldere, der bruger portalen, benævnes portalbrugere, og de, der bruger egne systemer, kaldes systembrugere.

Ved betegnelsen dokumenter og påtegninger i dette lovforslag forstås efter e-TL digitale dokumenter og påtegninger. Dette er i overensstemmelse med definitionen i tinglysningslovens § 7, stk. 2, som affattet ved lov nr. 539 af 8. juni 2006.

Privatpersoner vil være portalbrugere, og de kan betale afgiften ved brug af betalings- eller kreditkort eller via netbankoverførsel. Virksomheder kan vælge mellem at være systembrugere eller portalbrugere. Systembrugere kan kun betale via storkundeordningen, mens virksomheder, der er portalbrugere, kan vælge, om de vil være storkunder eller ej. Storkunderne skal betale afgiften via ‰n Skattekonto.

Når en systembruger foretager anmeldelse til tinglysning, skal den beregnede/angivne afgift registreres, og data vedrørende transaktionen videresendes til SKAT.

Hvis en virksomhed som portalbruger ønsker at anvende storkundeordningen, oplyser brugeren storkundenummeret i e-TL. Herefter vil afgiften blive debiteret en slags »konto« i e-TL, som sammentæller den beregnede afgift til en månedlig indberetning af tinglysningsafgift over for SKAT.

Portalbrugere, der er storkunder, kan vælge ikke at oplyse deres storkundenummer i en eller flere konkrete transaktioner. Disse transaktioner indgår ikke i det »storkunde-regnskab«, som den enkelte storkunde har med SKAT.

Der er ikke nogen sammenknytning mellem registrering som autoriseret anmelder efter tinglysningslovens kapitel 7 b, som affattet ved lov nr. 539 af 8. juni 2006, og registrering som storkunde. Registreringerne sker hver for sig efter reglerne i henholdsvis tinglysningsloven og tinglysningsafgiftsloven. Det forventes imidlertid, at autoriserede anmeldere vil være systembrugere. Hvis det er tilfældet, er registrering som storkunde et krav. Det skyldes dog systembrugen og ikke autorisationen.

Såfremt SKAT efterfølgende vælger at foretage kontrol af tinglysningsafgift hos den enkelte storkunde, vil SKAT modtage oplysninger om kundens transaktioner fra e-TL og anvende disse blandt andet ved kontrolbesøg hos den enkelte storkunde, hvor enkelttransaktioners afgiftsberigtigelse vil blive gennemgået for korrekthed.

Den foreslåede ændring af storkundeordningen vil være en administrativ lettelse for storkunderne, fordi de undgår hver måned at skulle afstemme myndighedernes oplysninger med deres egne og finde eventuelle fejl.

Efter gældende ret skal virksomheder for at kunne anvende storkundeordningen have tilladelse hertil af SKAT. Efter administrativ praksis kræver tilladelsen, at virksomheden har mindst ti månedlige tinglysninger. I de øvrige punktafgiftslove skal virksomhederne ikke have tilladelse til at foretage afgiftsbetalingen periodevis. De skal blot registreres hos SKAT. Det foreslås, at storkundeordningen ligeledes ændres således, at månedlig betaling af afgiften alene er betinget af registrering hos €" og ikke tilladelse fra €" SKAT. Dette medfører blandt andet, at det nævnte krav om ti månedlige betalinger, som virksomhederne efter gældende ret skal opfylde for at blive omfattet af ordningen, ikke længere vil være gældende.

I dag anvendes storkundeordningen i praksis kun for tinglysningsafgiften og ikke for afgift for registrering af skibe og luftfartøjer. Efter ordlyden af tinglysningsafgiftslovens § 17 må det imidlertid lægges til grund, at ordningen kan anvendes ved både tinglysning og skibs- og luftfartøjsregistrering, og at dette også var hensigten ved den oprindelige indførelse af loven. Det er endnu ikke afklaret, hvordan afgiftsbetalingen vil ske i forbindelse med digital skibs- og luftfartøjsregistrering.

Ændringen af storkundeordningen vil kræve, at SKAT får flere kontrolbeføjelser end de, der fremgår af den gældende § 29. Det foreslås derfor, at der indsættes to nye kontrolbestemmelser i kapitel 7. Der henvises til forslagets § 1, nr. 28. Kontrolbeføjelsen svarer indholdsmæssigt til tilsvarende regler i andre punktafgiftslove.

Det er som nævnt endnu ikke afklaret, hvordan angivelsen vil ske. Det foreslås derfor, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om angivelsen af afgiften.

Det er endvidere ikke afklaret, hvornår angivelsesordningen skal indføres. Det er muligt, at ordningen vil kunne implementeres, før det digitale tinglysnings-/registreringssystem træder i kraft. Hvis det ikke er muligt at implementere forslaget, før det digitale tinglysnings-/registreringssystem træder i kraft, vil forslaget blive implementeret samtidig med implementeringen af det digitale tinglysnings-/registreringssystem. Det skal bemærkes, at implementeringen af ordningen vil ske i samråd med relevante interessenter.

På denne baggrund foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at kunne bestemme, at angivelsesordningen, herunder de nye kontrolbestemmelser, træder i kraft på et tidligere tidspunkt end andre dele af loven. Den del af forslagets § 1, nr. 22, der ændrer tinglysningsafgiftslovens § 17, og forslagets § 1, nr. 28, forventes således sat i kraft samtidig.

2.1.2. Ændring af forfaldstidspunktet for tinglysnings- og registreringsafgiften

Det foreslås at ændre forfaldstidspunktet for betaling af tinglysnings- og registreringsafgiften fra anmeldelses- til tinglysnings-/registreringstidspunktet og som følge heraf ophæve tinglysningsafgiftslovens § 22 om godtgørelse, jf. forslagets § 1, nr. 22, 25 og 26.

Forslaget skyldes, at i e-TL vil henholdsvis anmeldelses- og tinglysnings-/registreringstidspunkterne være næsten sammenfaldende, idet tinglysningen/registreringen sker i realtid. Det vil være en administrativ lettelse for både anmelderne og SKAT, at der ikke længere skal søges om og behandles sager om godtgørelse af afgiften.

Efter gældende ret forfalder tinglysnings- og registreringsafgiften ved anmeldelsen til tinglysning eller registrering, jf. § 16, stk. 1. Det fremgår af godtgørelsesbestemmelsen i § 22, at hvis en anmeldelse til tinglysning eller registrering trækkes tilbage, eller hvis tinglysning eller registrering afvises, godtgøres efter anmodning det indbetalte afgiftsbeløb, dog med fradrag af 1.400 kr., når tilbagetrækning eller afvisning sker fra tinglysning. Indgives en anmeldelse, for hvilken afgiften er godtgjort, til tinglysning eller registrering senest 6 måneder efter den første anmeldelse, nedsættes afgiften ved den fornyede anmeldelse med 1.400 kr. Hvis der ikke er anmodet om godtgørelse efter stk. 1, nedsættes afgiften ved den fornyede anmeldelse med det oprindeligt indbetalte afgiftsbeløb, idet der dog fradrages 1.400 kr., hvis den fornyede anmeldelse til tinglysning sker senere end 6 måneder efter den første anmeldelse.

Ved ændring af forfaldstidspunktet til tidspunktet for tinglysning eller registrering, vil afgiften ikke blive betalt, hvis dokumentet afvises. Der bliver derfor heller ikke tale om godtgørelse af afgiften. Dette medfører således, at der vil være nogle få tilfælde, hvor den faste afgift på 1.400 kr. fremover ikke længere vil blive betalt. Det vil være de tilfælde, hvor der i dag enten sker afvisning eller tilbagetrækning, og der enten går mere end 6 måneder, før der på ny sker anmeldelse, eller der slet ikke foretages en fornyet anmeldelse. Det kan være, fordi der overhovedet ikke er tale om en ret over fast ejendom, eller fordi tinglysning af rettigheden er overflødig, f.eks. lejerettigheder, der i forvejen er beskyttede af lovgivning m.v.

Det vurderes, at disse situationer vil være af et meget begrænset antal. Det må antages, at de allerfleste anmeldelser til tinglysning foretages, fordi dokumentet faktisk ønskes tinglyst. Det er derfor meget få anmeldere, der helt fortryder anmeldelsen af dokumentet og således ikke foretager fornyet anmeldelse efterfølgende. Det vurderes endvidere, at de allerfleste fornyede anmeldelser foretages inden for 6 måneder efter den første anmeldelse. Dette skyldes, at tinglysningens retsvirkninger afhænger af tidspunktet for anmeldelse €" forudsat at dokumentet senere tinglyses.

2.1.3. Erklæringer erstatter papirdokumentation

En række af de nugældende bestemmelser i loven forudsætter, at der i visse situationer samtidig med anmeldelse til tinglysning af f.eks. et skøde eller pantebrev indsendes dokumentation for beregning af afgiften. Det vil ofte være i forbindelse med hel eller delvis afgiftsfrihed. Dette er muligt, når tinglysningen er baseret på fremsendelse af papirdokumenter. I e-TL er det som udgangspunkt ikke hensigten, at der skal indsendes papirdokumenter til tinglysningsretten samtidig med anmeldelsen til tinglysning. E-TL forudsættes at give mulighed for indtastning af de fleste nødvendige oplysninger. Det vil dog være muligt at vedhæfte yderligere dokumenter i filformat til det dokument, der anmeldes til tinglysning. Det kan ske i tilfælde, hvor et dokument, der er relevant for tinglysningen eller afgiftsberegningen, indeholder oplysninger, som det ikke er muligt at indtaste i e-TL.

Det forventes, at e-TL udformes således, at der i stedet for indsendelse af papirdokumenter kan afgives erklæringer om de oplysninger, der er nødvendige for afgiftens beregning. Det kan for eksempel være oplysninger om, at en betingelse for afgiftsfrihed er opfyldt. Det forventes, at e-TL vil indeholde et erklæringskatalog med foruddefinerede tekster. Når der dannes et dokument, hvorefter der skal afgives en erklæring, vil anmelderen have mulighed for at vælge den korrekte erklæring fra erklæringskataloget. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om erklæringerne, herunder karakteren af de oplysninger, der skal afgives, og erklæringernes ordlyd.

For så vidt angår skibs- og luftfartøjsregistrering er det endnu ikke afklaret, hvordan det digitale system vil blive udformet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 6, 8, 10-14, 16 og 18.

2.1.4. Ændringer som følge af centraliseringen af tinglysningen

Lovforslaget indeholder forslag til ændringer, der er en følge af, at tinglysningen fremover sker centralt i Tinglysningsretten og ikke længere i landets forskellige retskredse, jf. lov nr. 538 af 8. juni 2006.

Det gælder forslagets § 1, nr. 7 og 9, om ophævelse af sidste pkt. i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1. Bestemmelserne omhandler tilfælde, hvor ejerskifte eller pantsætning efter gældende ret skal tinglyses i flere retskredse. I disse tilfælde betales både fast og variabel afgift ved tinglysning i den første retskreds. I de øvrige retskredse betales kun fast afgift. Fremover vil det være uden betydning, om dokumentet vedrører ejendomme, der er beliggende i forskellige retskredse. Det medfører, at der skal betales færre faste afgifter, hvilket i princippet har betydning for provenuet. Det vurderes dog, at provenutabet vil være ubetydeligt, da der er få dokumenter, der vedrører overdragelser eller pantsætning af flere ejendomme.

Der er tale om lignende ændringer i § 1, nr. 17, hvori tinglysningsafgiftslovens § 9 ophæves. § 9 omhandler tinglysning af et dokument i flere retskredse pga. en fast ejendoms beliggenhed. I den situation skal dokumentet sendes til flere forskellige tinglysningskontorer. Der skal dog kun beregnes afgift i den første retskreds. Når tinglysningen sker centralt, vil bestemmelsen blive overflødig.

Endelig kan nævnes forslagets § 1, nr. 15, hvorefter der kun skal betales fast afgift bl.a. for tinglysning af flere rettigheder på en eller flere faste ejendomme beliggende i samme retskreds. Betingelsen om samme retskreds bliver overflødig, når tinglysningen centraliseres.

Det skal bemærkes, at centraliseringen af tinglysningen endnu ikke er trådt i kraft. Dette sker den 1. januar 2007, jf. § 105, stk. 1, i lov nr. 538 af 8. juni 2006. Det fremgår dog af denne lovs § 106, stk. 2, at Tinglysningsretten overtager tinglysningen fra byretterne efter Domstolsstyrelsens nærmere bestemmelse. Indtil Tinglysningsretten har overtaget tinglysningen fra byretterne, sker tinglysning ved de byretter, som Domstolsstyrelsen bestemmer.

Det forventes, at Tinglysningsretten overtager tinglysningen fra byretterne i 2008. Ikrafttrædelsen af de ændringer af tinglysningsafgiftsloven, der vedrører centraliseringen af tinglysningen, vil blive koordineret med Domstolsstyrelsens bestemmelse om Tinglysningsrettens overtagelse af tinglysningen fra byretterne.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2-4, 7, 9, 15 og 17.

2. 2. Afgiftsfritagelse ved transaktioner i forbindelse med ændringer af den kommunale inddeling m.v.

Forslaget indeholder bestemmelser om fritagelse for afgift for tinglysninger og registreringer, der sker som følge af overdragelse af aktiver og passiver samt rettigheder og pligter i forbindelse med ændringer af den kommunale eller regionale inddeling eller som følge af opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder. Der er tale om fritagelse for afgift for både tinglysninger og registreringer efter tinglysningsafgiftsloven og henholdsvis færdselsloven og lov om registrering af køretøjer.

De ændringer, der er tale om, er ændringer som følge af beslutninger truffet af indenrigs- og sundhedsministeren i medfør af lov nr. 382 af 3. maj 2006 om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder. Denne lov giver mulighed for, at indenrigs- og sundhedsministeren kan ændre den kommunale inddeling, der blev fastlagt med kommunalreformen, herunder gennemføre mindre grænsejusteringer samt - med kommunernes tilslutning - større grænseændringer og kommunesammenlægninger. Loven giver endvidere mulighed for, at indenrigs- og sundhedsministeren samtidig kan træffe beslutning om de ændringer af den regionale inddeling, som er nødvendige for at sikre, at ingen kommune omfatter områder i flere regioner. Endelig giver loven mulighed for, at indenrigs- og sundhedsministeren kan træffe beslutning om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder.

For så vidt angår kommunesammenlægningerne som led i kommunalreformen blev der ved lov nr. 428 af 6. juni 2005 om ændring af en række love som følge af skatteforvaltningsloven (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen m.v.), indført en fritagelse for tinglysningsafgift for tinglysninger og registreringer, der sker som følge af overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder og pligter i medfør af kommunalreformen. Ved samme lov blev færdselsloven ændret, således at ejerskifte som følge af overdragelse af et køretøj i medfør af kommunalreformen kan ske uden betaling af registreringsafgift, jf. den gældende færdselslovs § 124 m, stk. 2, nr. 6. De nævnte afgiftsfritagelser omfatter bl.a. overdragelser som følge af ændringer af den kommunale inddeling, dvs. kommunesammenlægninger som led i reformen.

Regeringen finder, at det er hensigtsmæssigt, at der ved fremtidige kommunesammenlægninger, der er i overensstemmelse med kommunalreformens kriterier, gælder samme regler for afgiftsfritagelse som for sammenlægninger, der har fundet sted som led i reformen.

Lov nr. 382 af 3. maj 2006 om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder er en opfølgning på kommunalreformen og giver alene mulighed for grænseændringer og kommunesammenlægninger, der er i overensstemmelse med de kriterier for kommuners bæredygtighed (befolkningstal), som ligger til grund for reformen. Det er således sandsynligt, at fremtidige kommunesammenlægninger navnlig vil omfatte sammenlægninger med kommuner, der ikke har mindst ca. 20.000 indbyggere og således ikke opfylder kommunalreformens bæredygtighedskriterium, og eventuelt andre mindre kommuner med under 30.000 indbyggere, der var det politiske sigtepunkt for bæredygtige kommuner i forbindelse med fastlæggelsen af det kommunale landkort som led i kommunalreformen.

Ud over kommunesammenlægninger giver lov nr. 382 af 3. maj 2006 indenrigs- og sundhedsministeren mulighed for at træffe beslutning om andre ændringer af den kommunale inddeling end kommunesammenlægninger, dvs. grænseændringer. Sådanne ændringer kan ikke ventes at indebære afgiftspligtige overdragelser mellem kommuner i særligt vidt omfang.

Herudover giver lov nr. 382 af 3. maj 2006 mulighed for opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder. Omfanget af beslutninger herom må imidlertid forventes at blive ganske lille, da forpligtende kommunale samarbejder efter lovgivningen herom skal omfatte en kommune med under ca. 20.000 indbyggere, der allerede indgår i et forpligtende kommunalt samarbejde. Endvidere indeholder lovgivningen om disse samarbejder ikke regler om overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder og pligter mellem kommuner, hvorfor afgiftspligtige overdragelser som følge af opløsninger eller udpegelse af sådanne samarbejder må forventes at få et meget begrænset omfang.

Samlet set vurderes de provenumæssige konsekvenser som følge af afgiftsfritagelserne €" uden at et nærmere skøn herover kan foretages €" således at blive meget begrænsede.

2.3. Fritagelse for betaling af variabel tinglysningsafgift ved gaveoverdragelse til diverse foreninger m.v.

Det foreslås at udvide kredsen af fonde, foreninger m.v., som er fritaget for betaling af den variable tinglysningsafgift i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom. Efter den gældende tinglysningsafgiftslovs § 10, stk. 2, skal der alene betales den faste afgift på 1.400 kr. ved tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder eller anerkendte trossamfund her i landet. Endvidere skal der kun betales fast afgift for tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund, der er godkendt efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, til i 1998 at modtage arv boafgiftsfrit, uden at der skal ansøges herom.

Efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, er skatteministeren bemyndiget til at bevilge afgiftsfritagelse for arv, legat og forsikring m.v., som ikke er omfattet af stk. 1, litra f, og som tilfalder offentlige institutioner, den danske folkekirke, valgmenigheder, religiøse samfund, foreninger, selskaber eller stiftelser med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål, jf. dog § 14, stk. 2. Efter § 3, stk. 1, litra f, skal der ikke betales boafgift for arv, legat og forsikring m.v., der tilfalder fonde, foreninger, stiftelser m.v. og religiøse samfund, der er godkendt efter § 3, stk. 2, til at modtage arv, legat og forsikring m.v. afgiftsfrit eller er godkendt i henhold til ligningslovens § 8 A eller § 12.

Ligningslovens §§ 8 A og 12 omhandler fradragsret for henholdsvis enkelte gaver og løbende ydelser til religiøse samfund og almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v. SKAT skal have godkendt den pågældende forening m.v., jf. § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3.

De foreninger m.v., der er godkendt efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, og ligningslovens §§ 8 A og 12, fremgår af en liste i ligningsvejledningen, almindelig del. Langt de fleste foreninger på listen er godkendt efter ligningslovens §§ 8 A eller 12. En del foreninger er godkendt efter begge disse bestemmelser.

Efter den gældende formulering af tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 2, 2. pkt., er det imidlertid kun foreninger godkendt efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, der er fritaget for at betale den variable tinglysningsafgift. Foreninger godkendt efter ligningslovens §§ 8 A eller 12, skal derfor både betale den faste tinglysningsafgift på 1.400 kr. og den variable afgift på 1,5% af ejendommens værdi. Det er således meget få foreninger m.v., der er omfattet af afgiftsfritagelsen.

Denne forskel er efter regeringens opfattelse ikke hensigtsmæssig, da alle de godkendte foreninger m.v. har et almenvelgørende eller almennyttigt formål. Det foreslås derfor, at retstilstanden ændres, så fritagelsen for betaling af den variable tinglysningsafgift også kommer til at omfatte foreninger m.v., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3. Forslaget fremgår af forslagets § 1, nr. 18.

Ændringen vil dog kun have relevans for de overdragelser, hvor foreningen beholder den faste ejendom og således skal registreres som ejer. I de tilfælde, hvor foreningen sælger ejendommen videre, vil tinglysningen være afgiftsfri efter tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 3. Det fremgår heraf, at tinglysning af skifteretsattest er afgiftsfri, for så vidt den tinglyses som led i en arvings overdragelse til en ikke-arving. I de fleste tilfælde vælger foreningen at sælge ejendommen videre. Det vurderes derfor, at antallet af sager, der vil være omfattet af ændringen, på årsbasis vil være minimalt.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Det forventes, at storkundeordningen vil blive anvendt væsentligt mere, end det er tilfældet i dag, hvilket vil medføre et likviditetstab det første år samt øgede renteudgifter for SKAT. Denne udbredelse af ordningen er dog i langt højere grad end den nuværende i overensstemmelse med forventningerne til ordningen ved indførelsen af denne. Der blev derfor allerede dengang taget højde for de provenumæssige konsekvenser herved.

Forslaget skønnes at medføre omkostninger til systemtilretninger på mellem ca. 7 og 10 mio. kr. De vedrører tilretninger i forbindelse med indførelse af angivelsesordningen for storkunder af Erhvervssystemet (ES) med 0,2 mio. kr., eService-projektet med 0,5 mio. kr., og ‰n Skattekonto med ca. 2 mio. kr. Dertil kommer udgifter til udsøgning og overførsel af data til Datawarehouse samt udgifter i forbindelse med udvikling af et nyt elektronisk fagsystem til brug for kontrol af afgiften med mellem 5 og 7 mio. kr.

4. Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om ophævelsen af tinglysningsafgiftslovens § 22 om godtgørelse af afgift vil medføre en administrativ lettelse for SKAT, da de undgår behandlingen af disse sager.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Kommunikationsplan

SKAT planlægger at udarbejde et nyhedsbrev til storkunderne om den nye angivelsesordning. Nyhedsbrevet vil blive offentliggjort på www.skat.dk, og skattecentrene kan desuden sende nyhedsbrevet til storkunderne. Udgifterne hertil skønnes ikke at blive nævneværdige.

11. Høring

Den del af lovforslaget, der vedrører ændringer som følge af digital tinglysning, har været sendt i høring hos ATP, Børsmæglerforeningen, Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Told & Skatteforbund, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Landinspektørforening, Den Danske Skatteborgerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Finans og Leasing, Finansministeriet, Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen, Håndværksrådet, Indenrigs- og sundhedsministeriet, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet , Kommunernes Landsforening, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landsskatteretten, Parcelhusejernes Landsforening, Realkreditrådet, SKAT, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Skatteborgerforeningen, Statsministeriet, Transport- og Energiministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet

En oversigt over modtagne høringssvar og skatteministeriets kommentar hertil er medtaget som bilag 1 til lovforslaget.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af, at told- og skatteforvaltningen (kaldet SKAT) er etableret som en enhedsforvaltning. Det har medført, at de tidligere forskellige myndigheder under ToldSkat, herunder afgiftsmyndigheden, nu alle betegnes »told- og skatteforvaltningen«. Det foreslås derfor, at betegnelsen »afgiftsmyndigheden« i tinglysningsafgiftsloven ligeledes ændres til »told- og skatteforvaltningen«.

Til nr. 2-3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af tinglysningsafgiftslovens § 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 17. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 4

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af tinglysningsafgiftslovens § 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 17. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Nyaffattelsen af tinglysningsafgiftslovens § 1, nr. 4, skyldes et ønske om at tydeliggøre den fremtidige formulering af bestemmelsen. Årsagen til behovet herfor er, at § 1, nr. 4, ligeledes blev ændret ved lov nr. 539 af 8. juni 2006. Denne lov er imidlertid endnu ikke trådt i kraft, da den afventer, at e-TL bliver fuldt funktionsdygtigt. Ikrafttrædelsen af lov nr. 539 af 8. juni 2006 og reglerne i dette lovforslag forventes at blive sammenfaldende. Dette kunne skabe uklarhed om den fremtidige formulering af tinglysningsafgiftslovens § 1, nr. 4, hvilket forslaget på denne måde tilsigter at undgå.

Til nr. 5

Den gældende § 1 A i tinglysningsafgiftsloven omhandler afgiftsfritagelse for tinglysning og registrering, der sker som følge af overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder og pligter i medfør af kommunalreformen. Det foreslås, at afgiftsfritagelsen udvides til tillige at omfatte overdragelser som følge af en beslutning truffet af indenrigs- og sundhedsministeren om ændring af den kommunale eller regionale inddeling eller om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder i medfør af lov nr. 382 af 3. maj 2006 om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder. Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.

Til nr. 6

Efter tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., medregnes ved beregning af ejerskiftesummen efter § 4 eller §§ 11 og 13 det samlede nominelle vederlag. Det fremgår af de øvrige punktummer i § 3, stk. 1, hvilke beløb der henregnes hertil. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for dokumentation af opgørelsen af det samlede nominelle vederlag.

I det nuværende tinglysningssystem dokumenteres disse oplysninger for tinglysningsmyndigheden, enten ved at vederlaget er specificeret i skødet, eller ved at der sammen med indsendelse af skødet til tinglysning tillige indsendes en separat aftale, der indeholder disse oplysninger. I e-TL skal der som udgangspunkt ikke indsendes papirdokumenter til Tinglysningsretten samtidig med anmeldelsen til tinglysning. E-TL forudsættes at give mulighed for indtastning af de fleste nødvendige oplysninger. Det vil dog være muligt at vedhæfte dokumenter i filformat til det dokument, der anmeldes til tinglysning. Det forventes, at når oplysningerne om overdragelsen indtastes i e-TL, vil anmelderen få mulighed for at oplyse, at der overtages forpligtelser ud over den angivne købesum. Hvis dette oplyses, skal anmelderen ved afkrydsning anføre, hvilke forpligtelser der overtages og værdien af disse forpligtelser. Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte de nærmere regler om de oplysninger, anmelderen skal afgive.

For så vidt angår skibs- og luftfartøjsregistrering er det endnu ikke afklaret, hvordan det digitale system vil blive udformet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3, om, at erklæringer erstatter papirdokumentation.

Til nr. 7

Der er tale om en ændring som følge af, at tinglysningen fremover sker centralt i Tinglysningsretten uanset den faste ejendoms beliggenhed. Bestemmelsen om tinglysning i flere retskredse bliver derfor uden betydning.

Til nr. 8

Det foreslås, at der foretages sproglige justeringer i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2. Endvidere foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om dokumentation for oplysningerne i § 4, stk. 2, 3. pkt. Denne bestemmelse omhandler skøn af ejendommens værdi i situationer, hvor ejendommen ikke er selvstændigt vurderet, eller hvor der efter den seneste offentliggjorte vurdering er sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen.

Den foreslåede bemyndigelse har tidligere stået i § 4, stk. 2, men blev ophævet ved lov nr. 539 af 8. juni 2006. Det har efterfølgende vist sig hensigtsmæssigt, at der fortsat er hjemmel til at fastsætte nærmere regler. Dette skyldes, at det i modsat fald ikke vil være muligt at vurdere afgiftsgrundlaget.

Nyaffattelsen af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, skyldes til dels et ønske om at tydeliggøre den fremtidige formulering af bestemmelsen. Årsagen til behovet herfor er, at § 4, stk. 2, ligeledes blev ændret ved lov nr. 539 af 8. juni 2006. Denne lov er endnu ikke trådt i kraft, da den afventer, at e-TL bliver fuldt funktionsdygtigt. Ikrafttrædelsen af lov nr. 539 af 8. juni 2006 og reglerne i dette lovforslag forventes at blive sammenfaldende. Dette kunne skabe uklarhed om den fremtidige formulering af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, hvilket forslaget på denne måde tilsigter at undgå.

Bemyndigelsen i den nugældende tinglysningsafgiftslovs § 4, stk. 2, er udnyttet i § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 725 af 15. september 1999 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. Herefter skal overdrageren af ejendommen i de nævnte situationer i lovens § 4, stk. 2, 3. pkt., afgive en erklæring om enten, at ejendommen ikke er selvstændigt vurderet, eller at den er bebygget/ombygget siden den seneste ejendomsvurdering. I begge tilfælde skal overdrageren efter sit bedste skøn oplyse værdien af ejendommen på anmeldelsestidspunktet. Det forventes, at det i e-TL vil være muligt ved afkrydsning at oplyse, at der er tale om en af de to nævnte situationer og herefter angive et skøn over værdien af ejendommen. Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte de nærmere regler om de oplysninger, anmelderen skal afgive.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3, om, at erklæringer erstatter papirdokumentation.

Til nr. 9

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7.

Til nr. 10

Forslaget er en konsekvens af, at det ikke længere vil være praktisk at anmelde flere dokumenter til tinglysning eller aflysning på én gang. Efter den gældende tinglysningsafgiftslovs § 5, stk. 2, 5. pkt., er det en betingelse for at kunne overføre afgift fra ét pantebrev til et andet, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker senest samtidig med aflysningen af det tidligere pant, og at det tidligere pant er aflyst senest 1 år efter anmeldelsen til tinglysning af det nye pant.

I dag er det muligt at indsende flere fysiske dokumenter samtidig til tinglysning eller aflysning. Endvidere er det muligt at betinge aflysning af et dokument af, at et andet dokument tinglyses. Det muliggør bl.a., at to forskellige anmeldere kan foretage henholdsvis anmeldelse til tinglysning og aflysning. I e-TL er det ikke muligt at stille betingelser for aflysning af et dokument. I princippet vil to forskellige anmeldere formentlig kunne aftale at anmelde to dokumenter til henholdsvis tinglysning og aflysning præcis samtidig, men dette vil ikke være praktisk.

Det foreslås derfor, at betingelsen i § 5, stk. 2, 5. pkt., om anmeldelse til tinglysning af det nye pant senest samtidig med aflysningen af det tidligere pant, erstattes af en betingelse om, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker inden aflysning af det tidligere pant, og at der afgives en erklæring om, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 13 vedrørende erklæringen. Det er fortsat en betingelse, at det tidligere pant er aflyst senest et år efter anmeldelsen til tinglysning af det nye pant.

Der ændres ikke på de øvrige betingelser i § 5, stk. 2, for at overføre afgift fra ét pantebrev til et andet. Bl.a. er det således fortsat en betingelse, at det nye lån optages til at afløse et tilsvarende lån med pant i samme ejendom, jf. § 5, stk. 2, 1. pkt.

Til nr. 11

Dette forslag er i lighed med forslagets § 1, nr. 10, en konsekvens af, at det ikke længere vil være praktisk at anmelde flere dokumenter til tinglysning eller aflysning på én gang.

Det foreslås derfor, at den nugældende betingelse om, at anmeldelse til tinglysning af ét dokument og aflysning af et andet skal ske samtidig, ændres til tre betingelser: 1) At anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker inden aflysning af det tidligere pant, 2) at der afgives en erklæring om, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant, og 3) at det tidligere pant aflyses senest 30 dage efter tinglysning af det nye pant. Formålet med betingelserne er i videst muligt omfang at opretholde den nugældende tidsmæssige sammenhæng mellem anmeldelsen til tinglysning af det nye pantebrev og aflysningen af det tidligere. Grunden hertil er, at der i perioden mellem tinglysningen af det nye pant og aflysningen af det tidligere vil være tinglyst to panterettigheder, uden at der er betalt fuld afgift for begge tinglysninger.

Det forudsættes, at de to ekspeditioner €" anmeldelse til tinglysning af det nye pant og aflysning af det tidligere €" i almindelighed vil ske i umiddelbar forlængelse af hinanden. Da tinglysningen som udgangspunkt foregår i realtid, dvs. næsten samtidig med anmeldelsen til tinglysning, vil det i de fleste tilfælde være muligt at aflyse det tidligere dokument lige efter, at det nye er blevet tinglyst.

Der vil dog være tilfælde, hvor dette ikke er muligt. Hvis et dokument udtages til manuel behandling, vil der være en ekspeditionstid i Tinglysningsretten. I e-TL vil det ikke være muligt at betinge aflysning af ét dokument af, at der sker tinglysning af et andet. Det vurderes ikke at være rimeligt at stille krav om, at det tidligere dokument aflyses, inden der er opnået sikkerhed for, at det nye dokument bliver tinglyst.

Det foreslås derfor, at der gives en frist på 30 dage efter tinglysningen af det nye dokument til at aflyse det tidligere. Denne frist vil også være rimelig, hvis det på grund af tekniske forhold ikke er muligt at foretage aflysning af det gamle dokument umiddelbart efter tinglysning af det nye.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 13, vedrørende forslaget om, at der skal afgives en erklæring om, at tinglysningen af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant.

Til nr. 12

Dette forslag er i lighed med forslagets § 1, nr. 10 og 11 en konsekvens af, at det ikke længere vil være praktisk at anmelde flere dokumenter til tinglysning eller aflysning på én gang. Det foreslås derfor, at betingelsen om, at anmeldelse til tinglysning af ét dokument og aflysning af et andet skal ske samtidig, ændres til, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker inden aflysning af det tidligere pant, og at aflysningen af det tidligere pant skal ske senest 30 dage efter tinglysning af det nye pant.

Det foreslås som nævnt i forslagets § 1, nr. 10 og 11, at der indsættes en betingelse i tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2 og 4, om, at der skal afgives en erklæring om, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant. Denne betingelse er ikke nødvendig at indsætte i § 5, stk. 6, da det allerede fremgår af 2. pkt., at der skal gives påtegning om, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 11 og 13, der indeholder nærmere oplysninger om baggrunden for fristen på 30 dage til at foretage aflysning, og hvordan bemyndigelsen forventes udnyttet.

Til nr. 13

Forslaget har sammenhæng med forslagene i § 1, nr. 10 og 11, og den gældende tinglysningsafgiftslovs § 5, stk. 6, 2. pkt., hvorefter der skal afgives en erklæring om, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant.

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler om afgivelsen af denne erklæring. Det forventes, at det ved anmeldelse til tinglysning af det nye pant bliver muligt at oplyse i e-TL, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant. Anmelderen vil i så fald skulle oplyse dato og løbenummer (det, der i dag, hedder dagbogsnummer) på det tidligere pant. Herefter sender e-TL besked til SKAT, der løbende vil kontrollere, at de tidligere pantebreve aflyses. Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte de nærmere regler om de oplysninger, anmelderen skal afgive.

Til nr. 14

Den nuværende § 6 a i tinglysningsafgiftsloven blev indført ved lov nr. 539 af 8. juni 2006, men er endnu ikke trådt i kraft. Det fremgår af den vedtagne bestemmelse, at der skal afgives erklæring om, at ændringen (adkomstændringer i forbindelse med visse selskabskonstruktioner) kan tinglyses for 1.400 kr. Det foreslås nu, at der indsættes et 3. pkt., hvorefter skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om afgivelse af erklæringen. Det forventes, at der i e-TL bliver mulighed for at markere, at tinglysningen er omfattet af § 6 a. Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte de nærmere regler om de oplysninger, anmelderen skal afgive.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3, om, at erklæringer erstatter papirdokumentation.

Til nr. 15

Ændringen er en konsekvens af både digitaliseringen og centraliseringen af tinglysningen.

Den gældende § 7, stk. 2, i tinglysningsafgiftsloven omhandler bl.a. situationer, hvor anmeldelsen udløser tinglysning af forskellige typer rettigheder på en eller flere faste ejendomme beliggende i samme retskreds eller i flere løsøregenstande m.v. I disse tilfælde udgør afgiften 1.400 kr. for hver rettighedstype. I e-TL vil det kun være muligt at tinglyse én type rettighed i hver tinglysningsekspedition, jf. tinglysningslovens § 9, stk. 3, som affattet ved lov nr. 539 af 8. juni 2006. Det vil være muligt at tinglyse flere rettigheder ved samme dokument, blot rettighederne er af samme type. Det fremgår af bemærkningerne til tinglysningslovens § 9, stk. 3, at »herved forstås rettigheder, der skal tinglyses i forskellige rubrikker i tingbogen (adkomst, byrde eller hæftelse). Et digitalt dokument vil således godt kunne indeholde flere rettigheder af samme type, eksempelvis flere rettigheder, der alle skal tinglyses i byrderubrikken. Et dokument, der indeholder en rettighed, vil også fortsat kunne tinglyses på flere ejendomme«.

Dette kan for eksempel være tilfældet ved anmeldelse af enslydende deklarationer, der vedrører forskellige parter. Det foreslås, at § 7, stk. 2, ændres i overensstemmelse hermed, således at det fremgår, at tinglysning af flere rettigheder af samme type alene udløser én fast afgift.

Det foreslås endvidere, at bestemmelsen i tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 2, ændres, således at det ikke længere er et krav, at der er tale om ejendom/me i samme retskreds. Det skyldes, at tinglysningen efter domstolsreformen vil foregå centralt i Tinglysningsretten. Derfor vil ejendommenes beliggenhed blive uden betydning for tinglysningsekspeditionen.

Til nr. 16

Forslaget er en konsekvens af, at dokumentation for afgiftsberegningen i e-TL i vidt omfang forventes at ske ved hjælp af erklæringer i stedet for som efter gældende ret ved indsendelse af dokumenter. Efter gældende ret sker der ofte tinglysning af skifteretsattest samtidig med ejerskiftedokumentet. Ved at sammenholde oplysningerne i henholdsvis skifteretsattesten og ejerskiftedokumentet er det muligt at dokumentere, at betingelsen for afgiftsfrihed er opfyldt. Denne dokumentationsmulighed foreslås erstattet af en erklæring fra anmelderen om, at betingelsen for afgiftsfrihed er opfyldt. Det forventes, at anmelderen får mulighed for i e-TL at markere, at tinglysningen er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 3. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om dokumentationen for, at betingelsen er opfyldt. Bemyndigelsen forventes udnyttet ved at fastsætte nærmere regler om de oplysninger, anmelderen skal afgive.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3, om, at erklæringer erstatter papirdokumentation.

Til nr. 17

Det foreslås, at tinglysningsafgiftslovens § 9 om afgift ved tinglysning i flere retskredse ophæves. Det skyldes, at tinglysningen fremover sker centralt i Tinglysningsretten. Bestemmelsen om tinglysning i flere retskredse bliver derfor uden betydning.

§ 9 blev ændret ved lov nr. 539 af 8. juni 2006. Denne lov er dog endnu ikke trådt i kraft. Ikrafttrædelsen af lov nr. 539 af 8. juni 2006 og reglerne i dette lovforslag forventes at blive sammenfaldende. Ændringen af tinglysningsafgiftslovens § 9 i lov nr. 539 af 8. juni 2006 får derfor ingen praktisk betydning, da bestemmelsen samtidig ophæves.

Til nr. 18

Nyaffattelsen af tinglysningsafgiftslovens § 10 skyldes to forslag. Dels, i lighed med den foreslåede nyaffattelse af § 8, at bemyndige skatteministeren til at fastsætte regler om dokumentation for fritagelse for betaling af variabel afgift efter § 10, stk. 1. Dels at udvide kredsen af fonde, foreninger m.v., som er fritaget for betaling af den variable tinglysningsafgift i forbindelse med gaveoverdragelse af fast ejendom.

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler om dokumentation for fritagelse for betaling af variabel afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1. Dette er, i lighed med forslagets § 1, nr. 16, en konsekvens af, at dokumentation for afgiftsberegningen i e-TL i vidt omfang forventes at ske ved hjælp af erklæringer i stedet for som efter gældende ret ved indsendelse af dokumenter.

I dag er det muligt at dokumentere, at betingelsen for afgiftsberegning efter § 10, stk. 1, nr. 1, er opfyldt ved at vedlægge separations- eller skilsmissebevillingen eller dommen i forbindelse med tinglysning af bodelingsoverenskomsten. Opfyldelsen af betingelsen i § 10, stk. 1, nr. 2, kan dokumenteres ved fremsendelsen af en skifteretsattest. Hvis afgiften ønskes beregnet i medfør af § 10, stk. 1, nr. 3, kan der indsendes kopi af de tidligere lånedokumenter til dokumentation for, at betingelsen om fritagelse for variabel afgift er opfyldt.

Da der fremover som udgangspunkt ikke skal vedlægges dokumenter ved anmeldelsen til tinglysning, forventes det, at anmelderen får mulighed for i e-TL at markere, at tinglysningen er omfattet af en af de nævnte bestemmelser. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om dokumentationen for, at betingelserne er opfyldt. Bemyndigelsen forventes udnyttet ved at fastsætte nærmere regler om de oplysninger, anmelderen skal afgive.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.3, om, at erklæringer erstatter papirdokumentation.

Efter den gældende tinglysningsafgiftslovs § 10, stk. 2, skal der kun betales den faste afgift på 1.400 kr. ved tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund, der er godkendt efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, til i 1998 at modtage arv boafgiftsfrit, uden at der skal ansøges herom.

Efter boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra f, er foreninger m.v., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A eller § 12 fritaget for at betale boafgift ved modtagelse af arv. Ligningslovens §§ 8 A og 12 omhandler fradragsret for henholdsvis enkelte gaver og løbende ydelser til religiøse samfund og almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v.

De nuværende godkendte foreninger m.v. er opført på en liste i ligningsvejledningen, almindelig del. Langt hovedparten af foreningerne m.v. på denne liste er godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, eller § 12, stk. 3. En del foreninger er godkendt efter begge disse bestemmelser. Som tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 2, er formuleret i dag, er det imidlertid kun foreninger, der er godkendt efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, der er fritaget for betaling af den variable tinglysningsafgift. Denne forskel forekommer ikke hensigtsmæssig, da alle de godkendte foreninger m.v. har et almenvelgørende eller almennyttigt formål. Det foreslås derfor, at foreninger m.v., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, eller § 12, stk. 3, ligeledes fritages for betaling af den variable del af tinglysningsafgiften.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.3.

Da det således ikke er alle de foreslåede ændringer af § 10, der vedrører digital tinglysning, foreslås det, at ændringen af § 10 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen af loven i Lovtidende. Den nye bemyndigelse til skatteministeren om at fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at betingelserne i § 10, stk. 1, er opfyldt, vil dog ikke blive udnyttet, før e-TL bliver funktionsdygtigt, og de øvrige ændringer, der vedrører digital tinglysning, træder i kraft.

Til nr. 19

Tinglysningsafgiftslovens § 12 indeholder regler om afgift for registrering af pant i skibe. Begrundelsen for ændringen af § 12, stk. 2, 4. pkt., er, at der er fundet behov for at tydeliggøre reglerne om afgift ved registrering af ændringer af pant i skibe.

Ved registrering af ændringer af pant i skibe skal der ikke betales afgift, hvis pantsætter fortsat er den samme. Hvis pantsætter ikke længere er den samme, skal der betales fuld afgift af hele det pantsikrede beløb.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 12, stk. 1, udgør afgiften for registrering af pant i skibe, bortset fra retspant og underpant i digitale ejerpantebreve, 1 promille af det pantsikrede beløb for skibe, der ikke er fritidsfartøjer og 1,5% af det pantsikrede beløb for fritidsfartøjer. Bestemmelsen i bl.a. § 5, stk. 3, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved registrering af pant i skibe. Det fremgår af § 5, stk. 3, 1. pkt., at der for tinglysning af ændringer, hvorved der inddrages anden eller yderligere fast ejendom eller løsøre m.v. under pantet, beregnes afgift af hele det pantsikrede beløb.

Det fremgår imidlertid af § 12, stk. 2, at der kun beregnes afgift af hele det pantsikrede beløb ved ændringer, hvis pantsætter ikke er den samme som ved den tidligere registrering.

Den gældende formulering af § 12, stk. 2, indeholder imidlertid en mangelfuld henvisning. Det medfører, at det bliver uklart, hvad der er gældende ret. Det foreslås derfor, at henvisningen ændres.

Det fremgår af § 12, stk. 2, 1. pkt., at hvis der er givet pant i skibe, skal der ikke svares afgift ved registrering af ændringer, hvorved der inddrages andre eller yderligere skibe under pantet. Efter § 12, stk. 2, 4. pkt., gælder dette alene, hvis pantsætter fortsat er den samme. Ellers betales der afgift efter 1. og 2. pkt. Da der alene står »1. og 2. pkt.«, er der tale om stk. 2. Den korrekte henvisning er imidlertid 1. og 2. pkt. i stk. 1. I stempeludvalgets betænkning nr. 1364/1998, som lå til grund for den oprindelige tinglysningsafgiftslov, var den gældende § 12, stk. 1 og 2, skrevet i ét stykke. Det var derfor korrekt, at der i bestemmelsen om pantsætterskifte var henvist til »1. og 2. pkt.«. Imidlertid var bestemmelsen i det lovforslag, der blev fremsat i folketinget, blevet opdelt i to stykker, hvorfor henvisningen var blevet mangelfuld.

Det foreslås, at henvisningen ændres til hele stk. 1 og ikke kun 1. og 2. pkt. Det skyldes, at det væsentlige i relation til stk. 2 er henvisningen i stk. 1, 3. pkt., til § 5, stk. 3, 1. pkt.

Til nr. 20

Tinglysningsafgiftslovens § 14 vedrører registrering af pant i luftfartøjer og svarer derudover til § 12 om pant i skibe. Der er samme henvisning i § 14, stk. 2, som i § 12, stk. 2. Det foreslås derfor, at henvisningen i § 14, stk. 2, 4. pkt., ændres i lighed med den tilsvarende henvisning i § 12, stk. 2, 4. pkt. Der henvises til ovennævnte bemærkninger til forslagets § 1, nr. 19.

Til nr. 21

Tinglysningsafgiftslovens § 15, stk. 2, indeholder en henvisning til § 10, stk. 2 og 3. I forslagets § 1, nr. 18, foreslås det, at reglerne i tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 2 og 3, omformuleres, så § 10 fremover indeholder 5 stykker, hvor stk. 5 er en bemyndigelse til skatteministeren. Det foreslås, at henvisningen i § 15, stk. 2, til § 10, stk. 2 og 3, ændres til en henvisning til § 10, stk. 2-4.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 18, vedrørende ændringen af tinglysningsafgiftslovens § 10.

Til nr. 22

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens kapitel 3, da der foreslås ændringer af begge paragraffer i dette kapitel, § 16 og § 17.

Til § 16

Det foreslås, at afgiftspligten også fremover indtræder ved anmeldelsen til tinglysning eller registrering, men at afgiften først forfalder til betaling ved tinglysning eller registrering. Forslaget skyldes, at i e-TL vil disse to tidspunkter sædvanligvis være sammenfaldende, idet tinglysningen sker i realtid. Forslaget medfører, at der ikke vil blive spørgsmål om tilbagebetaling af afgiften, hvis dokumentet afvises eller trækkes tilbage fra tinglysning eller registrering, i modsætning til den nugældende § 22.

Efter den gældende tinglysningsafgiftslovs § 16, stk. 1, forfalder afgiften til betaling ved anmeldelsen. Betaling af tinglysningsafgiften sker som oftest ved, at der ved anmeldelsen medsendes en check lydende på afgiftsbeløbet €" dog undtaget de virksomheder der i medfør af § 17 betaler afgiften månedlig. Afgiften bliver således betalt, uafhængigt af om dokumentet senere tinglyses, trækkes tilbage eller afvises. Det er i dag muligt at søge om godtgørelse af en betalt, men ubrugt afgift, dog med fradrag af den faste afgift på 1.400 kr., jf. § 22. Anmodningen sendes til SKAT via tinglysningskontoret.

Den nye bestemmelse vil være en administrativ lettelse for både anmelderne og SKAT. Anmelderne undgår at søge om godtgørelse af afgiften, og SKAT undgår behandlingen af disse sager.

Af den gældende § 16, stk. 1, fremgår det, at reglerne om forfaldstidspunktet gælder, medmindre der efter § 17 er givet tilladelse til månedlig betaling. Det foreslås imidlertid, at tinglysningsafgiftslovens § 17 ændres således, at det ikke længere er et krav, at virksomheden har fået tilladelse til at betale afgiften månedligt, men at de blot skal være registreret som månedlig betaler. Det foreslås derfor, at § 16 ændres, således at der blot henvises til § 17.

Til § 17

Det foreslås, at den nuværende storkundeordning ændres til en angivelsesordning. Det indebærer, at storkunderne angiver, hvad de skal betale, og så kan SKAT kontrollere rigtigheden heraf. Det er endnu ikke afklaret, om angivelse vil ske via e-TL eller via TastSelv. Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.1.1.

Efter den gældende § 17 i tinglysningsafgiftsloven skal virksomheder for at kunne anvende storkundeordningen have tilladelse hertil af SKAT. Imidlertid betaler virksomhederne i dag øvrige punktafgifter periodevis, uden at dette kræver tilladelse fra SKAT. Virksomhederne skal alene registreres hos SKAT. Det foreslås derfor, at § 17, stk. 1, ligeledes affattes således, at månedlig betaling af afgiften alene er betinget af registrering hos €" og ikke tilladelse fra €" SKAT.

Efter gældende administrativ praksis er det et krav for, at virksomheden kan få tilladelse til månedlig betaling, at virksomheden foretager minimum ti tinglysninger pr. måned. Dette krav vil ikke gælde fremover.

Det foreslås i § 17, stk. 2, at de registrerede virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode, der er på en måned, skal betale de transaktioner, der er tinglyst eller registreret hos afgiftsmyndigheden for den pågældende afgiftsperiode. Afgiften for perioden skal indbetales til SKAT. Virksomhederne skal angive afgiften. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i § 2 og §§ 4-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om angivelsen af afgiften. Dette skyldes, at det som nævnt endnu er uafklaret, om angivelsen vil ske via e-TL eller TastSelv. Bemyndigelsen vil derfor blive udnyttet til at fastsætte regler om angivelsen, når det er afklaret, hvilket system der vil blive benyttet hertil. Det er ligeledes ikke afklaret, hvordan angivelsen af afgiften vil ske for så vidt angår digital skibs- og luftfartsregistrering.

Den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 3, er stort set en videreførelse af den gældende stk. 3 om sikkerhedsstillelse. Det foreslås dog, at der henvises til hele § 11 i opkrævningsloven frem for, som i den nuværende bestemmelse, alene til § 11, stk. 1. Det skyldes, at hele § 11 omhandler sikkerhedsstillelse. Hidtil har der ud over henvisningen til § 11, stk. 1, i opkrævningsloven, været fastsat særlige regler for sikkerhedsstillelse i bekendtgørelse nr. 725 af 15. september 1999 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. Formålet med opkrævningsloven er imidlertid harmonisering og forenkling af reglerne i forskellige skatte- og afgiftslove om opkrævning. Det er derfor principielt i strid med formålet med opkrævningsloven at have anderledes/skærpede regler i anden lovgivning. Der ses ikke at være nogen grund til at fastholde de anderledes regler om sikkerhedsstillelse i bekendtgørelsen, og det foreslås derfor at ophæve dem og erstatte dem med en henvisning til hele § 11 i opkrævningsloven.

Enhver ny storkunde vil før registreringen hos SKAT blive vurderet efter opkrævningslovens § 11 (Trip-Trap-Træsko-princippet). Storkunden vil alene blive afkrævet sikkerhedsstillelse, såfremt kunden er i restance med øvrige skatter og afgifter m.v. Disse regler finder ligeledes anvendelse for registrering hos SKAT vedrørende øvrige afgifter.

Til nr. 23

Den gældende § 18 i tinglysningsafgiftsloven indeholder en opregning af de personer/virksomheder, som det påhviler at foretage beregning og indbetaling af afgiften. Det foreslås i § 18, stk. 2, at storkunder hæfter for afgiftens betaling over for SKAT.

Storkunden beregner og angiver afgiften på såvel egne som kunders vegne. Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at det er i overensstemmelse med sædvanlige hæftelses- og opkrævningsbestemmelser, at den storkunde, der opkræver afgifter hos kunder på vegne af staten, også hæfter for det angivne beløb over for SKAT. Efter dansk rets almindelige regler vil storkunden kunne kræve afgiften af den afgiftspligtige.

Nogle storkunder er afgiftspligtige allerede efter de gældende regler. Det gælder bl.a. realkreditinstitutter og pengeinstitutter, som i forbindelse med tinglysning af pantebreve vil være både panthaver og anmelder.

Autoriserede anmeldere efter tinglysningslovens kapitel 7 b behøver ikke nødvendigvis at være storkunder. De vil dog ofte være det, idet de fleste formentlig vil være systembrugere, der, som nævnt i de almindelige bemærkninger punkt 2.1.1, kun kan betale afgift efter storkundeordningen.

Til nr. 24

Ændringen skyldes, at SKATs afgiftsprøve fremover vil blive en initiativopgave.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., at hvis afgiftsbeløbet efter registreringsmyndighedens skøn ikke er beregnet korrekt, skal registreringsmyndigheden sende spørgsmålet om afgiftens beregning og betaling til SKAT til afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet. Det kan være i de situationer, hvor et dokument ikke tinglyses maskinelt, men udtages til manuel behandling. Dette ændres ikke ved forslaget.

Det forventes, at hvis der er uoverensstemmelse mellem den beregnede afgift ifølge e-TL og den indbetalte/angivne afgift, udtages anmeldelsen til manuel behandling og fremsendes efterfølgende til SKAT til afgiftsprøve. Der sendes en meddelelse til anmelderen om, at afgiftsspørgsmålet er videresendt til SKAT. Systembrugere, dvs. storkunder, har dog mulighed for at ændre den angivne afgift inden for en nærmere frist. Såfremt angivelsen efter fristens udløb er uændret, videresendes afgiftsspørgsmålet til SKAT. Der sendes en meddelelse fra e-TL herom til systembrugeren. Denne sag vil ligeledes blive behandlet efter den gældende bestemmelse i tinglysningsafgiftslovens § 19.

Den forslåede § 19 a vil finde anvendelse i de tilfælde, hvor dokumentet tinglyses maskinelt, og hvor der ikke er uoverensstemmelse mellem den beregnede afgift ifølge e-TL og den indbetalte/angivne afgift. I disse tilfælde vil anmelderens oplysninger om afgiftsberegningen som regel blive lagt til grund, uden at Tinglysningsretten nødvendigvis har modtaget dokumentation for disse. Herved opstår der et behov for, at SKAT kan foretage stikprøvekontrol af afgiftsberegningen. Det forventes, at der i e-TL vil være kriterier for udtagelse af sager, f.eks. hvor der i modsætning til i dag typisk ikke vil være anden dokumentation for afgiftens beregning end anmelderens oplysninger. Det kan f.eks. være i de sager, hvor anmelderen skal afgive en erklæring, der ligger til grund for afgiftsberegningen, jf. fx forslaget til § 1, nr. 8, 14, 16 og 18. På baggrund heraf vil e-TL, dvs. registreringsmyndigheden, elektronisk sende udtrækslister med sager til SKAT. Ud fra disse lister vil SKAT udtage et antal sager til stikprøvekontrol af afgiftsberegningen.

Anmelderne af de dokumenter, der kommer til at fremgå af udtrækslisterne, vil ikke få besked om, at oplysningerne om afgiften er sendt til SKAT. Det er kun anmelderne i de sager, der faktisk udtages til stikprøvekontrol, der vil få besked herom. Efter SKATs sagsbehandling vil der blive sendt en afgørelse til disse anmeldere med resultatet af stikprøvekontrollen.

Det foreslås, at hvis kontrollen viser, at afgiften ikke er beregnet korrekt, afkræver SKAT den afgiftspligtige et eventuelt skyldigt beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Er der betalt for meget i afgift, tilbagebetales det skyldige beløb senest 3 uger efter afgørelsen. Disse reaktionsmuligheder, som kommer til at fremgå af § 19 a, stk. 2, svarer til den gældende retstilstand efter § 19, dvs. de sager hvor registreringsmyndigheden manuelt har vurderet, at der kan være tvivl om afgiftens beregning. Det foreslås endvidere, at § 19, stk. 3-6, om opkrævning og indbetaling af afgift finder tilsvarende anvendelse på sager efter § 19 a. Det bemærkes, at § 19, stk. 3-6, er ændret ved lov nr. 513 af 7. juni 2006 om ændring af opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Opkrævning via én skattekonto). Denne lov er dog endnu ikke trådt i kraft. Skatteministeren er bemyndiget til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det foreslås ligeledes, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelse af reglerne i dette forslag. Ikrafttrædelsen af de to love vil blive koordineret, så det sikres, at det vil være reglerne i den ændrede tinglysningsafgiftslovs § 19, stk. 3-6, som § 19 a henviser til.

I de tilfælde, hvor der konkret har været tvivl om afgiftens beregning, vil anmelderen få besked om, at sagen er sendt til SKAT. Efterfølgende modtager anmelderen en afgørelse. Dette sker i medfør af reglerne i tinglysningsafgiftslovens § 19 og er i lighed med den gældende retstilstand.

Det er endnu ikke afklaret, hvordan SKATs afgiftsprøve vil ske for så vidt angår afgiftsbetalingen for digital skibs- og luftfartsregistrering.

Til nr. 25

Tinglysningsafgiftslovens § 20 omhandler forhøjelse af afgiftsbeløbet i situationer, hvor afgiften eller en del heraf ikke betales ved anmeldelsen. Da forfaldstidspunktet for afgiften ændres, skal § 20 ligeledes ændres fra »anmeldelsen« til »tinglysningen eller registreringen«. Ændringen har sammenhæng med forslaget til ændring af § 16. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 22.

Til nr. 26

Tinglysningsafgiftslovens § 22 omhandler godtgørelse af afgift i tilfælde af tilbagetrækning eller afvisning og nedsættelse af afgiften ved tinglysning herefter. Det fremgår af bemærkningerne til ændringen af tinglysningsafgiftslovens § 16, jf. forslagets § 1, nr. 22, at ændringen af forfaldstidspunktet for afgiften medfører, at der ikke vil blive spørgsmål om tilbagebetaling af afgiften, hvis dokumentet afvises eller trækkes tilbage fra tinglysning eller registrering. Det skyldes, at der ikke betales afgift, når et dokument afvises eller trækkes tilbage fra tinglysning eller registrering. § 22 foreslås derfor ophævet.

Til nr. 27

Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 3, kan der ske godtgørelse af den ved tinglysning eller registrering indbetalte afgift, dog med fradrag af den faste afgift, hvis det dokumenteres, at et tinglyst eller registreret pant, bortset fra pant ifølge ejerpantebrev, er aflyst eller udslettet, og pantebrevet ikke har været overgivet til kreditor eller kreditors repræsentant, og der ikke er betalt ydelser i henhold til pantebrevet. For pantebreve udstedt til sikkerhed for lån i realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller pengeinstitutter kan godtgørelse ske, selv om pantebrevet har været i kreditors besiddelse, hvis lånet ikke er udbetalt.

I et digitalt system eksisterer pantebreve ikke som fysiske dokumenter. Det vil derfor ikke være muligt at overgive pantebrevet til kreditor. Betingelsen i § 23, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., om, at pantebrevet ikke har været overgivet til kreditor eller kreditors repræsentant, ophæves derfor. § 23, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., omhandler kun de situationer, hvor pantebrevet har været i kreditors besiddelse. Denne del af § 23, stk. 1, nr. 3, kan derfor også ophæves.

Til nr. 28

Forslaget om indsættelse af § 29 a og § 29 b i tinglysningsafgiftsloven er en konsekvens af forslaget om ændringen af storkundeordningen til en angivelsesordning, jf. forslagets § 1, nr. 22, om ændring af tinglysningsafgiftslovens § 16. Bestemmelserne skal kun gælde de virksomheder, der er registreret som storkunder efter forslaget til ændring af tinglysningsafgiftslovens § 17, jf. forslagets § 1, nr. 22. Efter tinglysningsafgiftslovens § 29 kan SKAT kræve dokumenter udleveret med henblik på kontrol heraf. Denne kontrolbeføjelse vil fortsat være gældende for de anmeldere, der ikke er storkunder. Bestemmelsen vil imidlertid ikke give en reel håndhævelsesmulighed i forbindelse med en angivelsesordning. Det er nødvendigt, at SKAT bl.a. kan foretage kontrolbesøg hos den enkelte storkunde for at gennemgå enkelttransaktioners afgiftsberigtigelse.

De foreslåede bestemmelser i § 29 a og § 29 b svarer indholdsmæssigt til kontrolbestemmelserne i de fleste andre afgiftslove. Den konkrete formulering tager udgangspunkt i lønsumsafgiftslovens §§ 15 og 16. Bortset fra at kontrolbeføjelserne udstrækkes til tillige at omfatte tinglysnings- og registreringsafgiften, vil de registrerede virksomheder således ikke blive pålagt yderligere kontrolregler i forhold til de, der allerede gælder for kontrol efter andre afgiftslove.

Det foreslås i § 29 a, at SKAT, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af storkunderne og til at efterse deres forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v., uanset om oplysningerne opbevares på papir eller elektronisk. Virksomhedernes indehavere og ansatte skal yde SKAT fornøden vejledning og hjælp ved eftersyn som nævnt i stk. 1. Betingelsen for, at SKAT kan foretage indgrebet, er opfyldt, hvis det er nødvendigt med henblik på SKATs kontrol af storkundernes afgiftsbetaling.

Det foreslås i § 29 b, at politiet får hjemmel til at yde SKAT bistand til gennemførelsen af kontrollen efter § 29 a. Der indsættes hjemmel til, at justitsministeren efter forhandling med skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Til § 2 og § 3

I medfør af den gældende § 124 m, stk. 2, nr. 6, i færdselsloven betales der ikke afgift, når der sker ejerskifte som følge af overdragelse af et køretøj i medfør af kommunalreformen. Det foreslås, at afgiftsfritagelsen udvides til tillige at omfatte overdragelser som følge af en beslutning truffet af indenrigs- og sundhedsministeren om ændring af den kommunale eller regionale inddeling eller om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder i medfør af lov nr. 382 af 3. maj 2006 om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder.

Begrundelsen for, at afgiftsfritagelsen for registreringsafgift indsættes i to love, henholdsvis færdselsloven og lov om registrering af køretøjer, er, at færdselslovens § 124 m er ophævet ved § 21 i lov nr. 309 af 19. april 2006 om registrering af køretøjer. Lov om registrering af køretøjer er dog ikke trådt i kraft endnu. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af denne lov fastsættes af skatteministeren.

Indtil lov om registrering af køretøjer er trådt i kraft, er bestemmelsen i færdselslovens § 124 m derfor gældende, og det er derfor nødvendigt at indsætte afgiftsfritagelsen heri. Efter ikrafttrædelsen af lov om registrering af køretøjer vil afgiftsfritagelsen fremgå heraf.

Den formulering, der indsættes i de to love, er dog ikke helt enslydende. Det skyldes, at bestemmelsen om afgiftsfritagelse, når der sker ejerskifte som følge af overdragelse af et køretøj i medfør af kommunalreformen, i den gældende færdselslov står i § 124 m, stk. 2, nr. 6, dvs. den bestemmelse der nu ændres. I lov om registrering af køretøjer er afgiftsfritagelsen derimod indsat i § 26, stk. 3, som en overgangsbestemmelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2, vedrørende den nærmere baggrund for afgiftsfritagelsen.

Til § 4

Vurderingslovens § 33, stk. 2, blev ændret ved § 11 i lov nr. 406 af 8. maj 2006. Ændringen var en konsekvens af, at man i samme lov genindførte skovfordelingen for skovbrugsejendomme, som omfatter mindst 25 ha skov, og som ejes af andre end stat og kommune. Med genindførelsen af skovfordelingen for disse ejendomme, var der ikke længere behov for en særlig bestemmelse om, at der skulle foretages skovfordeling, når det var nødvendigt af hensyn til gennemførelsen af boafgiftsloven. Ændringen trådte i kraft den 10. maj 2006 og har virkning fra og med 1. januar 2006.

Ved § 26 i lov nr. 515 af 7. juni 2006 blev vurderingslovens § 33, stk. 2, ændret igen. Der var tale om en sproglig ændring uden materielt indhold. Ændringen blev ved en fejl foretaget i den affattelse af § 33, stk. 2, der var gældende før ændringen af bestemmelsen ved § 11 i lov nr. 406 af 8. maj 2006. I indledningen til lovændringen var der imidlertid bl.a. henvist til § 11 i lov nr. 406 af 8. maj 2006.

På baggrund af den herved opståede usikkerhed om udformningen af § 33, stk. 2, foreslås det, at bestemmelsen nyaffattes.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1 , at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden, og at skatteministeren kan bestemme, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter for så vidt angår afgift af tinglysning, afgift af registrering af skibe og afgift af registrering af luftfartøjer.

I loven om digital tinglysning, lov nr. 539 af 8. juni 2006, er det bestemt, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det skyldes, at digital tinglysning først vil kunne ske, når e-TL er fuldt funk­tions­dygtigt. I lovforslaget er det i bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 13 anført, at det »forventes, at loven vil kunne sættes i kraft i løbet af 2008, men overgangen til digital tinglysning vil naturligvis først finde sted, når alle tekniske og sikkerhedsmæssige aspekter er helt på plads.«

I loven om digital skibsregistrering, lov nr. 526 af 7. juni 2006, er det bestemt, at økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, og at der kan fastsættes forskellige ikrafttrædelsestidspunkter.

Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret, hvornår de to love sættes i kraft.

Desuden forventes det som nævnt, at transport- og energiministeren på et senere tidspunkt fremsætter forslag om indførelse af regler vedrørende digital luftfartøjsregistrering.

Blandt andet under hensyn til at der endnu ikke er fremsat et lovforslag om digital luftfartøjsregistrering, er det sandsynligt, at der vil blive fastsat forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for henholdsvis digital tinglysning og digital skibs- og luftfartøjsregistrering.

De enkelte dele af nærværende forslag om afgift for henholdsvis digital tinglysning og digital skibs- og luftfartøjsregistrering vil naturligvis først træde i kraft, når henholdsvis lovene om digital tinglysning og digital skibs- og luftfartøjsregistrering er blevet sat i kraft.

Endvidere vil ikrafttrædelsen af reglerne i dette lovforslag blive koordineret med ikrafttrædelsen af lov nr. 513 af 7. juni 2006 (Opkrævning via én skattekonto). Det skyldes som tidligere nævnt, at denne lov bl.a. ændrede tinglysningsafgiftslovens § 19. Det fremgår af § 18, stk. 1, i lov nr. 513 af 7. juni 2006, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Det fremgår af § 26 i lov nr. 309 af 19. april 2006 om registrering af køretøjer, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet. Det forventes, at den foreslåede ændring i lov om registrering af køretøjer vil træde i kraft samtidig hermed.

Endelig vil ikrafttrædelsen af de ændringer, der vedrører centraliseringen af tinglysningen, blive koordineret med Domstolsstyrelsens bestemmelse om, at Tinglysningsretten overtager tinglysningen fra byretterne. Dette bestemmes af Domstolsstyrelsen i medfør af § 106, stk. 2, i lov nr. 538 af 8. juni 2006.

Det foreslås i stk. 2 , at skatteministeren kan bestemme, at lovens § 1, nr. 22 og 28, træder i kraft på et tidligere tidspunkt end andre dele af loven. Den sidste del af § 1, nr. 22, forslaget til ændring af tinglysningsafgiftslovens § 17, vedrører angivelsesordningen. Forslagets § 1, nr. 28, vedrører SKATs kontrolbeføjelser i forbindelse hermed. Forslaget om, at § 1, nr. 22 og 28, kan træde i kraft på et tidligere tidspunkt end andre dele af loven, skyldes, at det er muligt, at angivelsesordningen vil kunne implementeres, før det digitale tinglysnings-/registreringssystem træder i kraft. Hvis disse bestemmelser træder i kraft på et tidligere tidspunkt end andre dele af loven, vil det kun være den del af forslagets § 1, nr. 22, der vedrører tinglysningsafgiftslovens § 17, der træder i kraft på dette tidligere tidspunkt. Det skyldes, at det kun er denne del af forslagets § 1, nr. 22, der vedrører angivelsesordningen. Forslaget til ændring af tinglysningsafgiftslovens § 16, som også er indeholdt i forslagets § 1, nr. 22, er derimod knyttet til indførelsen af digital tinglysning og vil ikke træde i kraft, før e-TL bliver funktionsdygtigt.

Som nævnt skal opkrævningen af tinglysningsafgiften for storkunder ske efter bl.a. reglerne om én skattekonto, jf. lov nr. 513 af 7. juni 2006 (Opkrævning via én skattekonto). Skatteministerens beslutning om ikrafttrædelsen af angivelsesordningen, jf. nærværende lovforslags § 1, nr. 22, forudsætter derfor, at lov nr. 513 af 7. juni 2006 er trådt i kraft.

I stk. 3 foreslås det, at § 1, nr. 1, 5 og 18-21, § 2 og § 4, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen af loven i Lovtidende. Disse forslag til ændringer har ikke sammenhæng med indførelse af digital tinglysning og digital skibs- og luftfartøjsregistrering og kan derfor træde i kraft uafhængigt af tidspunktet for ikrafttrædelsen af det øvrige forslag.

Det er fundet nødvendigt, at de nævnte bestemmelser træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen af loven i Lovtidende frem for en fastsat dato, der ligger efter offentliggørelsen af loven.

Forslagets § 1, nr. 1, vedrører ændring af betegnelsen for afgiftsmyndigheden til told- og skatteforvaltningen. Herved bringes betegnelsen i tinglysningsafgiftsloven i overensstemmelse med betegnelser i øvrige love, der omtaler told- og skatteforvaltningen. Ændringen bør derfor træde i kraft hurtigst muligt.

Forslagets § 1, nr. 5, og § 2 omhandler afgiftsfritagelse ved transaktioner i forbindelse med ændringer af den kommunale inddeling m.v. Disse ændringer har sammenhæng med lov nr. 382 af 3. maj 2006. Denne lov træder i kraft den 1. januar 2007. Det er derfor hensigtsmæssigt, at forslaget om afgiftsfritagelse i forbindelse hermed træder i kraft i så nær tidsmæssig sammenhæng med loven som muligt.

Forslagets § 3 vedrører ligeledes afgiftsfritagelse ved transaktioner i forbindelse med ændringer af den kommunale inddeling m.v. Dette forslag forventes dog først at træde i kraft samtidig med ikrafttrædelsen af lov nr. 309 af 19. april 2006 om registrering af køretøjer. Det skyldes, at forslaget først får betydning, når færdselslovens § 124 m ophæves i forbindelse med ikrafttrædelsen af lov om registrering af køretøjer.

Forslagets § 1, nr. 18, vedrører en udvidelse af kredsen af foreninger m.v., der er fritaget for at betale variabel tinglysningsafgift i forbindelse med gaveoverdragelse af fast ejendom. Herved ændres en uhensigtsmæssighed i den gældende lov, hvorfor ændringen bør træde i kraft hurtigst muligt.

Forslagets § 1, nr. 21, indeholder en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 18. De to forslag bør derfor træde i kraft samtidig.

Forslagets § 1, nr. 19 og 20, omhandler afgiften for registrering af ændringer af pant i skibe og luftfartøjer. Dette forslag ændrer en uklarhed i den gældende lov og bør derfor ligeledes træde i kraft hurtigst muligt.