L 76 (som fremsat):

Fremsat den 15. november 2006 af transport‑ og energiministeren (Flemming Hansen)

Forslag

til

Lov om ændring af offshoresikkerhedsloven 1)

(Begrænsning af arbejdsgivernes strafansvar og skærpelse af straf for visse overtrædelser, der begås af ansatte samt udvidelse af lovens anvendelsesområde til indkvarteringsfaciliteter på skibe, m.v.)

§ 1

I lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov) foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2 , ændres »§ 3, stk. 3 og 4« til: »§ 3, stk. 3-5«.

2. § 3 affattes således:

»§ 3. Loven finder anvendelse for offshoreanlæg, der befinder sig på dansk søterritorium eller dansk kontinentalsokkelområde samt for faste offshoreanlæg, der planlægges anvendt i disse områder.

Stk. 2. Transport og energiministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang §§ 5-10, 12-15, 18-23 og 25-27, § 28, stk. 1, §§ 29, 31, 33-35 og 37, § 40, stk. 1, §§ 41-43, § 45, stk. 4 og 5, §§ 52, 56, 57, 59-62 og 64-77 inden for søterritoriet og kontinentalsokkelområdet, herunder bælter og sunde, finder anvendelse på rørledninger, der anvendes i forbindelse med rørbunden transport af kulbrinter og andre stoffer og materialer mellem offshoreanlæg og anlæg på land eller mellem flere offshoreanlæg.

Stk. 3. Transport og energiministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang § 5, stk. 2, §§ 7, 8, 11-17 og 20-24, § 25, stk. 1, §§ 26, 34, 36 og 37, § 40, stk. 1, §§ 41-43, § 45, stk. 1-3 og 5, §§ 46 og 48-50, § 52, stk. 1, §§ 59 og 61-77 finder anvendelse på indkvarteringsfaciliteter på skibe og indretninger, som ikke er omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, og hvor personer, der arbejder på et offshoreanlæg, indkvarteres, i det omfang, det har betydning for sikkerheden og sundheden for de indkvarterede personer.

Stk. 4. Indkvarteringsfaciliteter på skibe og indretninger efter stk. 3, hvor personer, der arbejder på et offshoreanlæg, gennem længere tid indkvarteres, er tillige omfattet af § 38, stk. 3, og § 43.

Stk. 5. Transport og energiministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang § 5, stk. 2, §§ 7-18, 20-22 og 24, § 25, stk. 1 og 3, § 26, § 33, stk. 2, §§ 34, 35 og 37, § 40, stk. 1, §§ 41-43, § 45, stk. 1-3 og 5, §§ 46 og 48-50, § 52, stk. 1, og §§ 53-55, 59-62 og 64-77 for andre skibe og indretninger, end de der er nævnt i stk. 3 og 4, som ikke er omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, og som udøver virksomhed i tilknytning til offshoreanlæg, finder anvendelse på de aktiviteter, der udføres herfra, samt på det udstyr, der anvendes, i den udstrækning aktiviteterne eller udstyret indvirker på sikkerheds- og sundhedsforholdene på tilknyttede offshoreanlæg.«

3. § 4, stk. 1-3 , affattes således:

»Ved rettighedshaver forstås den virksomhed eller gruppe af virksomheder, som har tilladelse til efterforskning og produktion (indvinding) af kulbrinter i henhold til lov om anvendelse af Danmarks undergrund. For rørledninger, for hvilke der ikke er en rettighedshaver, som nævnt i 1. pkt., skal ejeren af rørledningen anses for rettighedshaver.

Stk. 2. Ved operatør forstås den virksomhed, som på rettighedshaverens vegne udøver efterforskning og produktion, herunder rørbunden transport, af kulbrinter.

Stk. 3. Ved driftsansvarlig virksomhed forstås den virksomhed, der har ansvaret for den daglige drift af et offshoreanlæg, en rørledning, jf. § 3, stk. 2, eller et skib eller en anden indretning, jf. § 3, stk. 5. For skibe og indretninger omfattet af § 3, stk. 3 og 4, anses den driftsansvarlige virksomhed for den virksomhed, der har ansvaret for den daglige drift af det offshoreanlæg, som de pågældende indkvarterede på skibet eller indretningen arbejder på.«

4. § 16 affattes således:

  »§ 16. Alle ombordværende på et offshoreanlæg skal rette sig efter de procedurer, som er fastsat for arbejde og ophold på anlægget, og skal respektere de foranstaltninger, som er truffet vedrørende sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold.«

5. Efter § 32 indsættes i kapitel 3 :

  »§ 32 a. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af ansøgning efter § 27, § 28, stk. 1 og 2, §§ 29 og 31, om anmodning om forhåndstilsagn efter § 32 og om, hvornår tilladelse efter § 29 er fornøden. Endvidere kan transport- og energiministeren fastsætte nærmere regler om vilkår i forbindelse med tilladelser og godkendelser.«

6. I § 42 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Normer og standarder efter stk. 1 kan dog fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds- og sundhedsniveau eller som følge af den tekniske udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.«

7. O verskriften efter § 52 affattes således: »Arbejdets udførelse og helbredsundersøgelser m.v.«

8. I § 54 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Normer og standarder efter stk. 1 kan dog fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds- og sundhedsniveau eller som følge af den tekniske udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.«

9. I § 55 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sørge for, at helbredsundersøgelse af de ansatte før og under ansættelsen og arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene kan foregå uden tab af indtægt for de ansatte og så vidt muligt i arbejdstiden. Udgifterne ved undersøgelserne kan ikke pålægges de ansatte. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om fordeling af disse udgifter på driftsansvarlig virksomhed og entreprenør.«

10. I § 70, stk. 3, nr. 1 , ændres »§ 13, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2« til: »§ 13, stk. 1 og 2, § 16«.

11. I § 70 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Ved straffens udmåling efter stk. 3, nr. 1, skal det, i det omfang arbejdsgiveren og den driftsansvarlige virksomhed har opfyldt sine pligter efter kapitel 2 og 4, betragtes som en skærpende omstændighed for ansatte, hvis disse forsætligt eller groft uagtsomt overtræder lovgivningens krav om

1) anvendelse af personlige værnemidler,

2) anvendelse af udsugningsforanstaltninger,

3) anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger,

4) anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller

5) certifikater til kran og gaffeltruck.«

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.

12. I § 70, stk. 5 , der bliver stk. 6, ændres »D et skal« til: »Uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 5, skal det«.

13. I § 70, stk. 6 , der bliver stk. 7, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.

14. I § 71, stk. 1 , indsættes efter »uagtsom,« : »jf. dog stk. 3,«.

15. I § 71 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. I det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter §§ 10 og 35, kan arbejdsgiveren ikke pålægges bødeansvar, hvis ansatte overtræder lovgivningens krav om

1) anvendelse af personlige værnemidler,

2) anvendelse af udsugningsforanstaltninger,

3) anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger,

4) anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller

5) certifikater til kran og gaffeltruck.«

16. I § 73 indsættes som 2. pkt. :

»§ 71, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 10-16, finder anvendelse på overtrædelser begået efter lovens ikrafttræden.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledende bemærkninger

Arbejdsmiljøloven blev ændret i foråret 2006, hvorefter der skete en lempelse af arbejdsgiverens objektive strafansvar og en skærpelse af de ansattes strafansvar for visse arbejdsmiljøovertrædelser, jf. lov nr. 300 af 19. april 2006 om ændring af lov om arbejdsmiljø. Med henblik på at opnå samme retstilstand offshore (dvs. for anlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter på havet, jf. lovens anvendelsesområde) som efter arbejdsmiljøloven, for så vidt angår disse ændringer i arbejdsgiverens og de ansattes strafansvar, fremsættes hermed forslag om ændring af offshoresikkerhedsloven, således at der opnås samme strafferetlige ansvar for arbejdsgiver og de ansatte offshore såvel som på land.

Der er endvidere konstateret en implementeringsmangel i forhold til Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (herefter borehulsdirektivet), for så vidt angår skibe og indretninger, der anvendes til indkvartering efter offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 3.

Baggrunden for at man ikke tidligere har været opmærksom på implementeringsmangelen er, at der ikke tidligere har eksisteret egentlige indkvarteringsskibe indenfor den danske kontinentalsokkel. Der er nu en forventning om, at der inden for en overskuelig fremtid vil blive ansøgt om anvendelse af hotelskibe beregnet for personel, som arbejder på offshoreanlæg. Der har hidtil alene i mindre omfang været anvendt arbejdsbåde til indkvartering. Energistyrelsen har således ikke kendskab til, at sådanne har været anvendt til indkvartering i 2006 og alene i fem tilfælde i 2005, hvor det var den samme arbejdsbåd, som lå ved forskellige offshoreanlæg.

Det er endvidere fundet hensigtsmæssigt, at der etableres en hjemmel til at fastsætte nærmere regler om godkendelser og tilladelser m.v. efter lovens §§ 27-32, især for så vidt angår lovens § 29 om, hvornår der skal ansøges om tilladelse til ændring af et offshoreanlæg eller af anlæggets operationelle forhold.

Det er yderligere fundet nødvendigt at indføre en hjemmel til at fastsætte nærmere regler for afholdelse af udgifter til helbredsundersøgelser af de ansatte og til arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene, der er nævnt i lovens § 55, da man ønsker samme retstilstand som efter arbejdsmiljøloven, for så vidt angår disse udgifter. Det samme gør sig gældende for så vidt angår undersøgelsernes indvirkning på de ansattes indtægt og arbejdstid.

I forbindelse med udarbejdelse af en række bekendtgørelser efter offshoresikkerhedsloven er der konstateret en række mere tekniske mangler i loven for så vidt angår lovens § 3, stk. 1, om definitionen af anvendelsesområdet for offshoreanlæg, § 3, stk. 2, om rørledninger og lovens § 3, stk. 4, om andre skibe og indretninger end offshoreanlæg.

Parterne i det tidligere Koordinationsudvalg under havanlægsloven, som nu er repræsenteret i Offshoresikkerhedsrådet i medfør af offshoresikkerhedsloven, har været inddraget i forbindelse med udformningen af lovforslaget. Lovforslagets indhold har således været gennemgået og drøftet med arbejdsmarkedets parter og de relevante myndigheder.

2. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indeholder følgende elementer:

€" Begrænsning af arbejdsgiverens strafansvar og skærpet straf for visse forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser, der begås af ansatte.

€" Udvidelse af anvendelsesområdet for skibe og indretninger, der anvendes til indkvartering.

€" Indsættelse af regel om indvirkning på de ansattes indtægt og arbejdstid af helbredsundersøgelser af de ansatte, arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene.

€" Hjemmel til fastsættelse af regler for afholdelse af udgifter til helbredsundersøgelser af de ansatte og til arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene.

€" Mindre tekniske ændringer som Energistyrelsen er blevet opmærksom på ved implementeringen af offshoresikkerhedsloven i foråret 2006.

A. Begrænsning af arbejdsgiverens strafansvar og skærpet straf for visse forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser, der begås af ansatte

I den oprindelige fremsættelse af offshoresikkerhedsloven, L 45, fremsat den 2. november 2005, var der i straffebestemmelserne indsat en modifikation til arbejdsgiveres objektive ansvar, i overensstemmelse med den samtidigt foreslåede ændring til arbejdsmiljøloven, L 14, fremsat den 5. oktober 2005. Da der opstod tvivl om begrænsning af det objektive ansvar i ændringen af arbejdsmiljøloven, blev ændringsforslaget henvist til videre behandling i Arbejdsmarkedsudvalget. Derfor blev den del af L 45 taget ud af lovforslaget inden vedtagelsen, således at de vedtagne regler svarede til den gældende retstilstand på land, for så vidt angår arbejdsgiveres og de ansattes strafansvar ved arbejdsmiljøovertrædelser.

Der blev i foråret 2006 vedtaget en ændring af arbejdsmiljøloven, hvorefter arbejdsgiveres objektive ansvar blev begrænset, og de ansattes tilsvarende ansvar skærpedes, jf. lov nr. 300 af 19. april 2006. For at arbejdsgiveres og de ansattes strafferetlige ansvar skal være det samme offshore som på land, foreslås offshoresikkerhedsloven ændret i overensstemmelse med principperne i denne ændring af arbejdsmiljøloven og den del af L 45, som blev taget ud af det endelige lovforslag, som blev vedtaget i december 2005.

Baggrunden for ændringen af arbejdsgiveres og de ansattes strafansvar i arbejdsmiljøloven var at udmønte en del af regeringsgrundlaget, hvorefter arbejdsgivere, der har gjort alt for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, ikke bliver straffet, når medarbejdere overtræder reglerne.

Regeringen fandt det ikke rimeligt, at arbejdsgivere kunne blive straffet for ansattes overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, uanset at arbejdsgiveren havde opfyldt alle sine arbejdsmiljømæssige forpligtelser, herunder at arbejdsgiveren havde sørget for, at arbejdsforholdene var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, at arbejdsgiveren fyldestgørende havde instrueret de ansatte samt at arbejdsgiveren havde ført et effektivt tilsyn med, at arbejdet udførtes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

I arbejdsmiljøloven er der således indført bestemmelser, der begrænser arbejdsgiverens strafansvar i de situationer, hvor arbejdsgiveren har gjort alt, hvad der er muligt for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, men hvor de ansatte alligevel overtræder reglerne.

Endvidere følger det af arbejdsmiljøloven, at der sker en skærpelse af straffene for visse forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser, der begås af ansatte i situationer, hvor arbejdsgiveren har opfyldt alle sine arbejdsmiljømæssige forpligtigelser.

Der henvises til forslaget til ændring af arbejdsmiljøloven, L 14, for den nærmere begrundelse for ændring af arbejdsgivernes og de ansattes strafansvar i disse sager.

For at opnå den samme retstilstand for arbejdsgivere og ansatte for tilsvarende arbejdsmiljøovertrædelser offshore foreslås offshoresikkerhedsloven ændret i overensstemmelse med principperne i arbejdsmiljøloven. Arbejdsgiveren kan således få begrænset sit ansvar, hvis han har opfyldt sine forpligtelser i medfør af lovens §§ 10 og 35. De ansatte kan derimod ved tilsvarende overtrædelser ifalde skærpet strafansvar, forudsat arbejdsgiveren og den driftsansvarlige virksomhed har overholdt deres forpligtelser efter lovens kapitel 2 og 4. Formålet med, at også den driftsansvarlige virksomhed skal overholde sine forpligtelser efter lovens kapitel 2 og 4, er at opnå de samme materielle forudsætninger som på land efter arbejdsmiljøloven for at lade den ansatte ifalde skærpet strafansvar. Det er herunder den driftsansvarlige virksomheds ansvar at stille personlige værnemidler til rådighed for de ansatte.

B. Udvidelse af anvendelsesområdet for skibe og indretninger, der anvendes til indkvartering

Det følger af offshoresikkerhedsloven i dag, at skibe og indretninger, hvor personer, der arbejder på et offshoreanlæg gennem længere tid, indkvarteres, er omfattet af lovens § 38, stk. 3, om opholdsrum. Bestemmelsen fastslår, at indkvarteringen skal være tilpasset det antal personer, der forventes at opholde sig på anlægget på samme tid i forbindelse med normal drift og vedligehold, og skal være indrettet således, at de ansatte har mulighed for uforstyrret hvile og restitution, herunder at indkvarteringen skal indeholde passende bade- og toiletforhold, opholdsrum, spiserum, omklædningsrum m.v. Herudover er indkvarteringsfaciliteter på skibe ikke reguleret i offshoresikkerhedsloven.

Der har imidlertid vist sig en implementeringsmangel i forhold til borehulsdirektivet, for så vidt angår indkvarteringsfaciliteter på skibe for ansatte i offshoreindustrien. Ifølge direktivets artikel 2 (b) omfatter begrebet arbejdssted i direktivet også indkvarteringsfaciliteter, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed for de ansatte, herunder også indkvarteringsfaciliteter på skibe.

For alle offshoreanlæg skal der udarbejdes en sikkerheds- og sundhedsredegørelse, der forholder sig til de risici, der er forbundet med anlægget og aktiviteterne herpå, samt dokumenterer, at disse er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal herunder forholde sig til de skibe, som befinder sig indenfor anlæggets sikkerhedszone, dvs. i en radius af 500 meter fra anlægget. Det er således allerede et krav i dag, at sikkerheds- og sundhedsredegørelsen forholder sig til den risiko, disse skibe udgør for anlægget. Den foreslåede ændring vil primært betyde, at den driftsansvarlige virksomhed nu også skal vurdere, hvilke risici der er for de indkvarterede ansatte på et skib, der er placeret tæt ved et offshoreanlæg.

Indkvarteringsskibe ligger typisk tæt ved offshoreanlæg, hvor der forefindes kulbrinter, hvorfor der kan gøre sig særlige forhold gældende for disse skibe i forhold til den generelle regulering af skibe. Det er disse særlige forhold, borehulsdirektivet forholder sig til. Det foreslås derfor, at der i § 3 indsættes et nyt stykke, så denne del af borehulsdirektivet kan implementeres, herunder ved at stille krav om udarbejdelse af sikkerheds- og sundhedsredegørelse for indkvarteringsfaciliteter på skibe, som forholder sig til den forhøjede risiko, der er for disse, ved at ligge tæt på en kulbrinteindvinding.

Indkvarteringsfaciliteter på skibe omfattes tillige af lovens bestemmelser om beredskab i § 45.

Der er ikke foreslået nogen tidsmæssig nedre grænse for, hvornår indkvarteringsbestemmelsen finder anvendelse på skibe i modsætning til den gældende § 3, stk. 3, jf. ovenfor. Dette skyldes, at borehulsdirektivet ikke åbner mulighed for at undtage indkvarteringsfaciliteter på skibe og andre indretninger fra direktivets krav, hvis indkvarteringen alene er af kortere varighed.

Den foreslåede regulering har været vurderet i forhold til international ret, herunder havretskonventionen. Det følger af havretskonventionen, at kyststaterne som udgangspunkt ikke kan lovgive uden for søterritoriet. Der er dog visse begrænsede muligheder herfor inden for den eksklusive økonomiske zone, som i Danmark strækker sig ind til 200 sømil ud fra basislinjerne. Den danske del af kontinentalsoklen i Nordsøen er således beliggende inden for den eksklusive økonomiske zone. Offshoresikkerhedsloven kan ikke regulere skibe generelt inden for den eksklusive økonomiske zone, idet dette hører under den pågældende flagstats jurisdiktion. Offshoresikkerhedsloven kan derimod regulere aktørernes forpligtelser inden for offshoreindustrien. Lovforslaget pålægger de driftsansvarlige virksomheder og operatørerne for offshoreanlæggene at udfærdige sikkerheds- og sundhedsredegørelser for deres ansatte, ikke blot når disse indkvarteres på et offshoreanlæg, men også hvis de indkvarteres på et skib eller en anden indretning, der ikke er et offshoreanlæg, jf. offshoresikkerhedslovens definition af offshoreanlæg i § 2. Det påhviler således operatørerne og de driftsansvarlige virksomheder for anlæggene at sørge for, at indkvarteringen tilrettelægges således, at sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold for de ansatte sikres varetaget i overensstemmelse med lovens bestemmelser, uanset om indkvartering finder sted på offshoreanlæggene eller på en anden lokalitet bestemt af arbejdsgiveren. Kravene i medfør af lovforslaget til indkvarteringsfaciliteterne på skibe vil i udmøntningen i bekendtgørelserne blive rettet mod operatørerne og de driftsansvarlige virksomheder for offshoreanlæggene, som forpligtes til via privatretlige aftaler at sikre, at kravene til indkvarteringsfaciliteter på de skibe, som de vælger at anvende, overholdes. Da pligtsubjekterne i lovforslaget og de kommende bekendtgørelser således er de driftsansvarlige virksomheder og operatørerne og ikke skibe, som er underlagt de respektive flagstaters regulering, falder forholdet ikke ind under international ret eller havretskonventionen.

C. Indsættelse af regler om indvirkning af helbredsundersøgelser af de ansatte, arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelse af sundhedsforholdene på de ansattes indtægt og arbejdstid

For at indvirkning af helbredsundersøgelser af de ansatte, arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene på de ansattes indtægt og arbejdstid skal være på det samme niveau offshore som på land, foreslås offshoresikkerhedsloven ændret i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven. Tidligere har reglen været på bekendtgørelsesniveau, jf. f.eks. de gældende bekendtgørelser nr. 681 af 24. juni 2005 om beskyttelse mod udsættelse for vibrationer i forbindelse med arbejdet på havanlæg, bekendtgørelse nr. 54 af 31. januar 2006 om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet på havanlæg og bekendtgørelse nr. 263 af 27. marts 2006 om beskyttelse mod udsættelse for asbest i forbindelse med arbejdet på havanlæg. Der vil blive foretaget de nødvendige ændringer i de nævnte bekendtgørelser, som følge af denne foreslåede lovændring.

D. Hjemmel til fastsættelse af regler for afholdelse af udgifter til helbredsundersøgelser af de ansatte og til arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene

For at retstilstanden skal være den samme offshore som på land, dog tilpasset de særlige forhold offshore således, at den ansatte ikke kommer til at betale for undersøgelse, foreslås offshoresikkerhedsloven ændret i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven.

E. Øvrige forhold

Herudover foreslås en række mere tekniske ændringer, hvorom der henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for staten. Lovforslaget berører endvidere ikke kommunerne eller de kommende regioner. Forslaget vil derfor ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne eller regionerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det skønnes, at ca. 3.500 lønmodtagere er beskæftiget i den danske offshorebranche. Lovforslaget berører omkring 10 virksomheder. Der er tale om store virksomheder, som opererer internationalt.

Lovforslaget indeholder formelt nye krav, som ændrer de berørte virksomheders omkostninger, da forslaget bl.a. indebærer mulighed for at pålægge de berørte virksomheder udgifterne til helbredsundersøgelser af de ansatte og arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene.

Arbejdsgiverne afholder allerede i dag de ansattes udgifter til de obligatoriske helbredsundersøgelser, før de kan påbegynde arbejde offshore. Herudover kan der være tale om en række undersøgelser, der sker efter anmodning fra de ansatte. Det vurderes, at det har været meget begrænset, hvor mange af disse undersøgelser der er blevet foretaget. Herudover sker helbredsundersøgelser i det almindelige offentlige sygehussystem uden omkostninger for hverken arbejdsgivere eller de ansatte. Derfor skønnes lovforslaget ikke at medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

For så vidt angår administrative konsekvenser, vurderes det, at der i forbindelse med virksomhedernes tilpasning til lovændringen alene vil være små omstillingsbyrder, idet virksomhederne allerede følger kravene i offshoresikkerhedsloven, og lovændringen primært justerer allerede eksisterende krav.

Det er kun, for så vidt angår kravene til indkvarteringsfaciliteter på skibe, at der kan anses at være nye administrative byrder. Dette vil i givet fald alene være i det omfang, de driftsansvarlige virksomheder vælger at lade ansatte blive indkvarteret på skibe. I 2005 var der ca. fem sager, hvor ansatte blev indkvarteret på arbejdsbåde, hvor det dog var samme båd, der blev anvendt i alle sagerne, blot i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder på forskellige anlæg. For 2006 har Energistyrelsen ikke kendskab til, at skibe har været brugt til indkvartering af ansatte. Der er dog en forventning om, at anvendelsen af indkvarteringsskibe med tiden vil blive mere anvendt end i dag.

Det vurderes dog, at der er tale om mindre administrative byrder, da de driftsansvarlige virksomheder allerede udarbejder sikkerheds- og sundhedsredegørelser, beredskabsplaner m.v. for offshoreanlæggene, og der derfor alene vil være tale om mindre tilføjelser til disse.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indebærer ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget sikres der også, for så vidt angår skibe og indretninger, der anvendes til indkvartering, en fuld implementering af Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), (EF-tidende 1992 nr. L 348, s. 9).

8. Høring

Lovforslaget har været sendt i høring til følgende:

Altinex, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Chevron-Texaco, CO-Industri, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, DONG Energy A/S, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Esvagt, Farvandsvæsenet, Finansministeriet, Foreningen for Rådgivende Ingeniører, Fællessekretariatet for HNG og Naturgas Midt-Nord, 3 F - Fælles Fagligt Forbund, Hess Danmark ApS, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fødevarestyrelsen, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), Greenpeace Danmark, Håndværksrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, IT- og Telestyrelsen, Konkurrencestyrelsen, Landsorganisationen i Danmark, Miljøministeriet, Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Mærsk Olie og Gas A/S, Naturgas Fyn, NSOC-D, Offshore Center Danmark, Politimesteren i Esbjerg, Rigsrevisionen, Shell, Skatteministeriet, Sikkerhedsstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen, Statens Luftfartsvæsen, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Udenrigsministeriet, WWF og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Høringssvarene vil blive fremsendt til Folketinget ledsaget af de kommentarer, som udtalelserne måtte give anledning til.

Lovforslaget er efterfølgende sendt i høring hos Grønlands Hjemmestyre, og eventuelt høringssvar og supplerende høringsnotat herom vil blive fremsendt til Folketinget.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

(§ 2)

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring af § 3, hvor der indsættes et nyt stykke om lovens anvendelse på indkvarteringsfaciliteter på skibe.

Til nr. 2

(§ 3)

Den foreslåede § 3 er i vid udstrækning en videreførelse af den gældende bestemmelse.

Der foreslås en teknisk ændring af § 3, stk. 1 , således at også endnu ikke opførte faste offshoreanlæg omfattes af loven, så bestemmelsen bringes i overensstemmelse med den øvrige del af loven. Den gældende § 3, stk. 1, definerer, at loven gælder for offshoreanlæg, der befinder sig på dansk søterritorium eller dansk kontinentalsokkelområde. Dette anvendelsesområde er ikke bredt nok til at omfatte de projekterede faste offshoreanlæg, som der skal søges godkendelse til efter § 27 og udarbejdes sikkerheds- og sundhedsredegørelse for, jf. § 23. Derfor foreslås § 3, stk. 1, omformuleret, så lovens anvendelsesområde defineres i overensstemmelse med de materielle bestemmelser i loven, herunder §§ 23 og 27. Herefter vil lovens anvendelsesområde ikke alene være allerede eksisterende anlæg på Nordsøen, men også omfatte faste anlæg, som planlægges opført, jf. kravene i §§ 23 og 27.

Der foreslås en teknisk ændring af lovens § 3, stk. 2 , så det præciseres, at de sikkerheds- og sundhedsredegørelser, der skal udarbejdes for rørledninger, skal følge lovens sædvanlige krav til sådanne redegørelser. Ifølge den gældende § 3, stk. 2, finder en række af lovens bestemmelser delvis anvendelse på rørledninger, der anvendes i forbindelse med rørbunden transport af kulbrinter og andre stoffer og materialer mellem offshoreanlæg og anlæg på land eller mellem flere offshoreanlæg. Blandt disse bestemmelser er §§ 27-29 om godkendelser og tilladelser, mens §§ 23, 25 og 26 om sikkerheds- og sundhedsredegørelser ikke er omfattet. Det er en forudsætning for at give en godkendelse efter §§ 27-29, at der udarbejdes en sikkerheds- og sundhedsredegørelse. Det vil således med henvisningen til §§ 23, 25 og 26 blive præciseret, at de sikkerheds- og sundhedsredegørelser, der skal udarbejdes for rørledninger i medfør af §§ 27-29, skal følge lovens sædvanlige bestemmelser herom.

Derudover udvides anvendelsesområdet for rørledninger til også at omfatte lovens kapitel 2 om almindelige pligter, ligesom der nu også henvises til § 35, hvorefter den enkelte arbejdsgiver, inden arbejdet påbegyndes, skal have sørget for, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici i forbindelse med arbejdets udførelse identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Der er tale om mindre tekniske udvidelser af anvendelsesområdet.

Der foreslås indsat en ny § 3, stk. 3 , hvorved borehulsdirektivet implementeres fuldt ud, for så vidt angår indkvarteringsfaciliteter for ansatte på offshoreanlæg, der indkvarteres på skibe eller andre indretninger. Forslaget indebærer, at loven udvides til at omfatte indkvarteringsfaciliteter på skibe, i det omfang personer, der arbejder på et offshoreanlæg, indkvarteres på disse. Det medfører, at sikkerheds- og sundhedsredegørelserne, som udarbejdes for offshoreanlæggene, også skal omfatte indkvarteringsfaciliteter på eventuelle skibe eller andre indretninger, hvis der er personer, der arbejder på anlægget, som indkvarteres her. Den foreslåede ændring vil primært betyde, at den driftsansvarlige virksomhed nu også skal vurdere, hvilke risici, der er for et skib, ved at være placeret tæt ved et offshoreanlæg og ikke blot hvilken risiko, skibet udgør for anlægget.

Det er med bestemmelsen hensigten at sikre, at sikkerheds- og sundhedsforhold for de offshore-ansatte kan reguleres uden, at der til de anvendte skibe stilles krav, som kunne være i strid med internationale konventioner. Det lægges således til grund, at de anvendte skibe vil være reguleret i medfør af internationale regler og flagstaternes lovgivning, og at der derfor ikke vil være baggrund for at opstille supplerende danske regler for skibets maritime sikkerhedsforhold. Når det således herefter af bestemmelsen fremgår, at bl.a. § 40, stk. 1, og §§ 41-43 finder anvendelse, vil dette kun være gældende for så vidt angår sikkerheds- og sundhedsforhold, som er direkte relateret til de offshore-ansattes anvendelse af indkvarteringsfaciliteterne, og ikke for andre forhold på skibet. Det vil fremgå af udstedelsen af en bekendtgørelse efter stk. 3, at pligtsubjektet ikke vil være skibet eller rederen for det pågældende skib, men derimod den driftsansvarlige virksomhed eller operatøren for det pågældende offshoreanlæg, hvor den indkvarterede arbejder. Indkvarteringsfaciliteter på skibe omfattes tillige af lovens bestemmelser om beredskab i § 45. Det vil ligeledes her blive udmøntet ved, at det er operatøren eller den driftsansvarlige virksomhed for offshoreanlægget, som forpligtes til at sikre, at der er udarbejdet en beredskabsplan for skibet, som omfatter de indkvarterede personer. Således er det herefter operatøren eller den driftsansvarlige virksomheds ansvar at sikre dette gennem en privatretlig aftale med den skibsreder, som måtte ønske at stille et skib til rådighed. Der vil dog alene blive stillet krav til dette beredskab for så vidt angår indkvarteringsfaciliteterne på skibet. Alle skibe har allerede i medfør af søfartslovgivningen og internationale krav i øvrigt udarbejdet beredskabsplaner. Ved henvisningen til § 45, stk. 2, stilles der dog tillige krav om, at beredskabsplanen i vides mulige omfang samordnes med beredskabsplaner udarbejdet for øvrige offshoreanlæg, dvs. indkvarteringsskibets beredskabsplan i videst muligt omfang skal samordnes med de øvrige offshoreanlæg. Der gives herudover ministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler for beredskabet. Der vil her være tale om implementering af borehulsdirektivet, som indeholder en række detaljerede krav til beredskabet. Det vil dog alene være de beredskabsbestemmelser, der er relevante for en indkvartering, der her vil blive implementeret og ikke de bestemmelser i direktivet, som er rettet mod produktionsfaciliteterne.

Der er ikke foreslået nogen tidsmæssig nedre grænse for, hvornår indkvarteringsbestemmelsen finder anvendelse på skibe. Dette skyldes, at borehulsdirektivet ikke åbner mulighed for at undtage indkvarteringsfaciliteter på skibe og andre indretninger fra direktivets krav, hvis indkvarteringen alene er af kortere varighed.

Herudover foreslås en mindre teknisk ændring i § 3, stk. 4 , (den gældende § 3, stk. 3) om indkvartering af ansatte gennem længere tid på skibe og andre indretninger. Det følger af offshoresikkerhedslovens gældende § 3, stk. 3, at disse skibe og indretninger ved ansattes længere tids indkvartering herpå skal opfylde betingelserne i § 38, stk. 3. Ministeren gives ved ændringen hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indkvarteringsforhold på disse skibe og indretninger, jf. § 38, stk. 3, således der kan udarbejdes nærmere regler for disse indkvarteringsforhold svarende til de gældende krav, der er fastsat for opholdsrum på offshoreanlæg.

Der foreslås en mindre teknisk ændring i § 3, stk. 5 , (den gældende § 3, stk. 4) vedrørende specialfartøjer, hvorefter lovens § 45, stk. 1-3 og 5, også finder anvendelse på specialfartøjer. Denne tilføjelse er nødvendig for at ministeren kan fastsætte regler for beredskab, for så vidt angår disse skibe og andre indretninger.

Ændringen af stk. 5 tilsigter at skaffe den nødvendige hjemmel til at fastsætte regler om beredskab, der ikke er dækket af fartøjets eget beredskab, såsom samordning af beredskabet med det tilknyttede offshoreanlægs beredskab og særlige beredskabsmæssige foranstaltninger, som måtte være nødvendige under hensyn til de risici, der hidrører fra det tilknyttede offshoreanlæg. Det fulgte allerede af lovbemærkningerne til offshoresikkerhedsloven, L 45, at specialfartøjer skulle være omfattet af lovforslagets bestemmelser om beredskab, men hjemlen fremgik ikke af selve lovteksten.

Til nr. 3

(§ 4, stk. 1-3)

Der foreslås nogle mindre tekniske præciseringer af definitionerne af lovens pligtsubjekter, så de også omfatter rørledninger, skibe og andre indretninger, i det omfang loven finder anvendelse på disse. De eksisterende definitioner af pligtsubjekter for offshoreanlæg er udvidet, så definitionerne også omfatter alle de typer rørledninger, som loven skal kunne finde anvendelse på, jf. § 3, stk. 2, samt skibe og indretninger, jf. § 3, stk. 3-5.

Til nr. 4

(§ 16)

Der foreslås en mindre teknisk ændring, hvorefter de ombordværende ikke blot skal rette sig efter procedurer, som den driftsansvarlige virksomhed har fastlagt for arbejde og ophold på anlæg, men også procedurer vedrørende sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold fastsat af andre. Dette kan eksempelvis være procedurer fastsat af arbejdsgiveren. Ændringen svarer til den tidligere retstilstand under havanlægsloven.

Til nr. 5

(§ 32 a)

I henhold til havanlægsloven, der gjaldt før offshoresikkerhedsloven, skulle næsten alle ændringer af konstruktion og drift af offshoreanlæg godkendes af Energistyrelsen. Med offshoresikkerhedsloven er mængden af disse godkendelser blevet reduceret bl.a. ved at indføje et væsentlighedskrav. Der blev ved udarbejdelsen af bekendtgørelserne i medfør af offshoresikkerhedsloven i foråret 2006 fundet behov for, at der kan fastsættes nærmere regler herom, herunder om forståelsen af dette væsentlighedskrav. På den baggrund foreslås det, at transport- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indholdet af ansøgning efter § 27, § 28, stk. 1 og 2, §§ 29 og 31, om anmodning om forhåndstilsagn efter § 32, om hvornår tilladelse efter § 29 er fornøden og om vilkår i forbindelse med tilladelser og godkendelser.

Til nr. 6

(§ 42, stk. 2)

Fastlæggelse af normer og standarder er en tidskrævende proces. Den tekniske udvikling vil derfor i visse tilfælde kunne medføre, at normer og standarder ikke kan anvendes på det nyeste udstyr og de nyeste arbejdsmetoder, eller at anvendelsen ikke muliggør de løsninger, som er de bedste i sikkerhedsmæssig eller sundhedsmæssig henseende, og som derfor bør vælges i henhold til ALARP-princippet ("As Low As Reasonably Practicable"). I disse tilfælde er det tilladt at fravige de pågældende normer og standarder. Det er en forudsætning, at virksomheden sikrer og dokumenterer, at den valgte løsning opfylder forudsætningerne i stk. 2.

ALARP-princippet er nærmere uddybet i de almindelige bemærkninger til den nugældende offshoresikkerhedslov, der i bredt omfang er baseret på princippet om, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici skal nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, jf. bl.a. lovens §§ 10 og 23.

Til nr. 7

Overskriften ændres således, at det fremgår at afsnittet også vedrører helbredsundersøgelser m.v. Dette følger af forslaget om indsættelsen af den nye § 32 a, jf. dette forslags § 1, nr. 5.

Til nr. 8

(§ 54, stk. 2)

Fastlæggelse af normer og standarder er en tidskrævende proces. Den tekniske udvikling vil derfor i visse tilfælde kunne medføre, at normer og standarder ikke kan anvendes på det nyeste udstyr og de nyeste arbejdsmetoder, eller at anvendelsen ikke muliggør de løsninger, som er de bedste i sikkerhedsmæssig eller sundhedsmæssig henseende, og som derfor bør vælges i henhold til ALARP-princippet ("As Low As Reasonably Practicable"). I disse tilfælde er det tilladt at fravige de pågældende normer og standarder. Det er en forudsætning, at virksomheden sikrer og dokumenterer, at den valgte løsning opfylder forudsætningerne i stk. 2.

ALARP-princippet er nærmere uddybet i de almindelige bemærkninger til den nugældende offshoresikkerhedslov, der i bredt omfang er baseret på princippet om, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici skal nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, jf. bl.a. lovens §§ 10 og 23.

Til nr. 9

(§ 55, stk. 2)

For at indvirkning af helbredsundersøgelser af de ansatte samt arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene på de ansattes indtægt og arbejdstid skal være på det samme niveau offshore som på land, foreslås offshoresikkerhedsloven ændret i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven. Tidligere har reglen været på bekendtgørelsesniveau, jf. f.eks. de gældende bekendtgørelser nr. 681 af 24. juni 2005 om beskyttelse mod udsættelse for vibrationer i forbindelse med arbejdet på havanlæg, bekendtgørelse nr. 54 af 31. januar 2006 om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet på havanlæg og bekendtgørelse nr. 263 af 27. marts 2006 om beskyttelse mod udsættelse for asbest i forbindelse med arbejdet på havanlæg. Der vil blive foretaget de nødvendige ændringer i de nævnte bekendtgørelser, som følge af denne foreslåede lovændring.

For at retstilstanden skal være den samme offshore som på land, dog tilpasset de særlige forhold offshore, således at den ansatte ikke kommer til at betale for undersøgelser, foreslås offshoresikkerhedsloven ændret i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven.

Til nr. 10

(§ 70, stk. 3)

Det foreslås, at overtrædelse af § 13, stk. 1, 2. pkt., og § 16 ligeledes kan gøres strafbart. Det gøres strafbart, hvis ansatte ikke medvirker til, at de foranstaltninger, der træffes for at reducere sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, virker efter deres hensigt. Det gøres ligeledes strafbart, hvis ombordværende ikke følger de procedurer, som er fastsat for arbejde og ophold på anlægget, og ikke respekterer de foranstaltninger, som er truffet vedrørende sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold. Dette svarer til retstilstanden under den tidligere havanlægslov samt retstilstanden på land i medfør af arbejdsmiljølovens § 82, jf. §§ 28 og 29.

Til nr. 11

(§ 70, stk. 5)

Det foreslås, at der under visse betingelser indføres en skærpelse af de ansattes strafansvar. Bestemmelsen indebærer, at det anses for en skærpende omstændighed ved udmåling af straf efter § 70, stk. 3, nr. 1, hvis ansatte forsætligt eller groft uagtsomt overtræder lovgivningens bestemmelser om

€" anvendelse af personlige værnemidler,

€" anvendelse af udsugningsforanstaltninger,

€" anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger,

€" anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller

€" certifikater til kran og gaffeltruck.

Det er dog en forudsætning for strafskærpelse efter stk. 5, at såvel arbejdsgiver som den driftsansvarlige virksomhed har opfyldt deres pligter efter lovens kapitel 2 og 4. Denne ordlyd afviger fra arbejdsmiljølovens tilsvarende bestemmelse om skærpelse af de ansattes strafansvar. Dette skyldes, at arbejdsgiver og den driftsansvarlige virksomhed offshore har fordelt de pligter, som på land efter arbejdsmiljøloven alene påhviler arbejdsgiveren. Det skal således være en forudsætning for skærpelse af den ansattes strafansvar, at såvel den driftsansvarlige virksomhed har stillet personlige værnemidler til rådighed, som at arbejdsgiveren har givet instruktion og ført tilsyn med overholdelse af kravet om anvendelse af personlige værnemidler. Det er ligeledes den driftsansvarlige virksomhed, der er ansvarlig for indretning af arbejdsstedet, herunder af udsugningsforanstaltninger, hvorfor det ikke altid blot kan være afgørende, hvorvidt arbejdsgiveren har opfyldt sine forpligtelser efter lovens §§ 10 og 35. Både den driftsansvarlige virksomhed og arbejdsgiveren skal have opfyldt sine forpligtelser over for den ansatte i medfør af lovens kapitel 2 og 4, svarende til arbejdsgiverens forpligtelser i arbejdsmiljølovens kapitel 4, for at den ansattes strafansvar kan skærpes.

Det er således en betingelse for anvendelse af strafskærpelsen over for ansatte, at såvel arbejdsgiveren som den driftsansvarlige virksomhed har opfyldt alle sine forpligtigelser efter lovens kapitel 2 og 4, herunder at der er sørget for at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, at de ansatte er blevet fyldestgørende instrueret, samt at der har været ført et effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

§ 70, stk. 5, nr. 1 , omfatter tilfælde, hvor den ansatte ikke anvender hjelm, sikkerhedssko, beskyttelsesbriller, sikkerhedsline eller handsker m.v., hvor der er pligt hertil efter lovgivningen.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at værnemidlerne er stillet til rådighed for de ansatte, at udstyret passer til eller kan tilpasses den enkelte ansatte, at udstyret ikke er i stykker, at udstyret er til stede på arbejdspladsen m.v.

§ 70, stk. 5, nr. 2 , omfatter manglende brug af etableret procesventilation (punktudsugning), eller hvis udsugningen sættes ud af funktion.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at udsugningsanlægget m.v. er etableret og fuldt forsvarligt at anvende.

§ 70, stk. 5, nr. 3 , omfatter situationer, hvor beskyttelsesudstyr sættes ud af funktion, afmonteres eller på anden måde ikke anvendes, herunder sikkerhedsforanstaltninger, der bliver afbrudt, ændret eller flyttet, eller ikke bliver sat på plads.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger er tilgængelige, korrekt monteret, funktionsdygtige m.v.

§ 70, stk. 5, nr. 4 , omfatter åbenbart uforsvarlige arbejdsmetoder, hvor ansatte tilsidesætter krav om anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder, i medfør navnlig af reglerne om arbejdets udførelse, anvendelse af teknisk udstyr, herunder at teknisk udstyr anvendes efter deres hensigt og anvendelse af stoffer og materialer, der er foreskrevet med henblik på at sikre, at det pågældende arbejde kan udføres arbejdsmiljømæssigt forsvarligt. Overtrædelserne kan angå:

€" Uforsvarlig gaffeltruckkørsel, hvor den ansatte har certifikat.

€" Manuel håndtering af tunge byrder, hvor tekniske hjælpemidler forefindes.

€" Uforsvarlig stabling/læsning, således at der opstår risiko for væltning.

€" Uforsvarlige personløft med kran, hvor den ansatte har certifikat.

€" Forkert anvendt anhugningsgrej, f.eks. tovstropper i stedet for kæder.

€" Overbelastning af elevator.

€" Anvendelse af teknisk udstyr, der er uegnet til arbejdet.

€" Overtrædelser af forbud, eksempelvis forbud mod brug af byggehejs til persontransport.

€" Svejsearbejde i områder, hvor der er risiko for antændelse eller eksplosion.

€" Arbejde uden at elektrisk spænding er afbrudt.

€" Uforsvarligt arbejde med stoffer og materialer, der f.eks. har høj akut giftighed.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at ansatte er blevet instrueret om den korrekte forsvarlige arbejdsmetode.

§ 70, stk. 5, nr. 5 , omfatter ansatte, der fører gaffeltruck eller kran uden at være i besiddelse af lovpligtigt gaffeltruckfører- eller kranførercertifikat.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at ansatte udtrykkeligt er blevet instrueret om ikke at føre gaffeltruck eller kran uden certifikat.

Til nr. 12

(§ 70, stk. 6)

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring af § 70, stk. 5, om strafansvar for ansatte, jf. dette forslags § 1, nr. 11.

Forslaget indebærer, at den eksisterende bestemmelse om strafskærpende omstændigheder i den nugældende § 70, stk. 5, i fremtiden ikke skal finde anvendelse ved straffastsættelse for ansattes grove overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne. Bedømmelsen af skærpende omstændigheder ved ansattes overtrædelser skal fremover alene bedømmes efter den foreslåede § 70, stk. 5, nr. 1-5, som er udtømmende.

Til nr. 13

(§ 70, stk. 7)

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring af § 70, stk. 5, om strafansvar for ansatte, jf. dette forslags § 1, nr. 11.

Til nr. 14

(§ 71, stk. 1)

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring af § 70, stk. 5, om strafansvar for ansatte, jf. dette forslags § 1, nr. 11.

Til nr. 15

(§ 71, stk. 3)

Det foreslås, at der indsættes en lempelse af arbejdsgiverens objektive strafansvar. I det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine forpligtelser efter lovens §§ 10 og 35, kan arbejdsgiveren herefter ikke pålægges bødeansvar, hvis ansatte overtræder lovgivningens krav om

€" anvendelse af personlige værnemidler,

€" anvendelse af udsugningsforanstaltninger,

€" anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger,

€" anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller

€" certifikater til kran og gaffeltruck.

Dette svarer til lempelsen af arbejdsgiverens strafansvar i arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3. Om baggrunden herfor henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor.

Bestemmelsen forudsætter, at arbejdet på overtrædelsestidspunktet kunne have været udført lovligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i overensstemmelse med arbejdsmiljøreglerne.

Derudover skal arbejdsgiveren fyldestgørende have instrueret den ansatte, herunder om anvendelse af en eventuel sikkerhedsforanstaltning. Endvidere skal arbejdsgiveren have ført effektivt tilsyn med arbejdet.

Endelig forudsætter bestemmelsen, at virksomheden skal have stillet det pågældende sikkerhedsudstyr eller personlige værnemidler m.v. til rådighed for de ansatte i virksomheden. Det indebærer, at udstyret passer til eller kan tilpasses den enkelte ansatte, at udstyret ikke er i stykker, at udstyret er til stede på arbejdspladsen m.v., at beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger er tilgængelige, korrekt monteret, funktionsdygtige m.v., og at nødvendige udsugningsanlæg m.v. er etableret og fuldt forsvarlige at anvende.

Den ansatte skal ved arbejdets udførelse have tilsidesat arbejdsgiverens instruktioner, f.eks. ved at undlade at bruge det sikkerhedsudstyr m.v., der var stillet til rådighed og var til stede for arbejdet.

Anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse om begrænsning af arbejdsgiverens strafansvar er begrænset til de særligt opregnede overtrædelser, der er nævnt i forbindelse med den foreslåede § 71, stk. 3, nr. 1-5. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 11, vedrørende den foreslåede § 70, stk. 5.

Det er ikke en betingelse for anvendelse af bestemmelsen om begrænsning af arbejdsgiverens strafansvar, at den ansatte har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Det er tilstrækkeligt, at den ansatte har handlet uagtsomt.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

(§ 73)

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring af § 71, stk. 3, om arbejdsgiverens strafansvar, jf. dette forslags § 1, nr. 15.

Til § 2

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende og finder anvendelse på overtrædelser begået efter lovens ikrafttræden. Lovforslaget indeholder dels direktivimplementering dels implementering af regler af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning for ombordværende på offshoreanlæg, hvorfor loven ønskes ikraftsat hurtigst muligt.

Til § 3

Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland. Færøerne har egen lovgivning på dette område. For Grønlands vedkommende kan lovforslaget efter drøftelse med Landsstyret helt eller delvis sættes i kraft, hvis det f.eks. i forbindelse med efterforskning eller udvinding af kulbrinter offshore bliver aktuelt. Dette svarer til den gældende offshoresikkerhedslov.

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EF-Tidende 1992 nr. L 348, s.9).