L 77 Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om elforsyning, lov om kystbeskyttelse, lov om havne og forskellige andre love.

(Gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse på havet, m.v.).

Af: fungerende transport- og energiminister Bendt Bendtsen (KF)
Udvalg: Det Energipolitiske Udvalg
Samling: 2006-07
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 15-11-2006

Fremsat: 15-11-2006

Lovforslag som fremsat

20061_l77_som_fremsat (html)

L 77 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om elforsyning, lov om kystbeskyttelse, lov om havne og forskellige andre love. (Gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse på havet, m.v.).

Fremsat den 15. november 2006 af transport‑ og energiministeren (Bendt Bendtsen, fg.)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om elforsyning, lov om kystbeskyttelse, lov om havne og forskellige andre love 1)

(Gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse på havet, m.v.)

 

§ 1

I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 11. juni 2002, som ændret ved lov nr. 1230 af 27. december 2003 og § 12 i lov nr. 442 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1.Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994, (EF-Tidende 1994 nr. L 164, side 3), dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), dele af Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985, (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 156, side 17), og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979, (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36).«

2. Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a. Transport- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde.«

3. I § 11, stk. 3, ændres »lov om visse havanlæg« til: »lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov)«.

4. I § 26, stk. 2, ændres »varetagelse af de i EF-Traktatens artikel 36 nævnte formål« til: »at varetage de formål, der er angivet i EF-traktatens artikel 30«.

5. I § 26, stk. 3, ændres »og § 264 b i borgerlig straffelov« til: »,§ 152 a, 1. pkt., og § 152 c i straffeloven«.

6. I § 26 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Rettighedshavere skal meddele alle oplysninger om miljø- og naturbeskyttelsesforhold, som er fornødne for transport- og energiministerens tilsyn med deres virksomhed efter denne lov. Ministeren kan i forbindelse med tilsynet pålægge en rettighedshaver at meddele oplysninger om eller foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold vedrørende naturbeskyttelse.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

7. § 28 a affattes således:

»§ 28 a. Tilladelser og godkendelser efter denne lov vedrørende projekter på havområdet, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, og efter at den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig. Såfremt projektet i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller planer må antages at kunne påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, kan tilladelsen eller godkendelsen kun meddeles på baggrund af en vurdering af projektets virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Hvis transport- og energiministeren anser det for nødvendigt, skal vurderingen af virkningerne på lokaliteten indgå i det materiale, der gøres til genstand for høring af offentlighed, myndigheder og organisationer.

Stk. 2. I forbindelse med ansøgninger og vurderinger omfattet af stk. 1 skal ansøgeren meddele alle oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af ansøgningen eller vurderingen. Transport- og energiministeren kan til brug for behandlingen pålægge ansøgeren at indsende oplysninger om eller foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold.

Stk. 3. Tilladelser eller godkendelser efter denne lov kan kun gives, såfremt

1) projektet ikke i væsentlig grad skader internationale naturbeskyttelsesområder, eller

2) væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, gør det nødvendigt at gennemføre projektet, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Er der tale om et internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse eller godkendelse til et projekt omfattet af stk. 3, nr. 2, såfremt

1) dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller

2) væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig.

Stk. 5. Tilladelse efter stk. 4, nr. 2, kan først meddeles efter indhentet udtalelse fra Europa-Kommissionen.

Stk. 6. Transport- og energiministeren fastsætter vilkår med henblik på at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i udpegede internationale naturbeskyttelsesområder eller betydelig forstyrrelse af de arter, for hvilke områderne er udpeget, eller for at afbøde negative virkninger for lokaliteten. Når tilladelser eller godkendelser meddeles efter stk. 3, nr. 2, eller stk. 4, fastsætter transport- og energiministeren vilkår om passende nødvendige kompensationsforanstaltninger. Udgifter til kompensationsforanstaltninger dækkes af projektansøgeren.

Stk. 7. Overtrædes vilkår i en tilladelse eller godkendelse, der er omfattet af stk. 1, således at der opstår risiko for væsentlig forringelse eller forstyrrelse af udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, påbyder transport- og energiministeren, at overtrædelsen bringes til ophør, at der udføres afhjælpende foranstaltninger, eller at anlægget ændres eller standses.«

8. Efter § 28 a indsættes:

»§ 28 b. Transport- og energiministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke projekter der er omfattet af § 28 a, stk. 1, indhold og omfang af vurderinger efter § 28 a, stk. 1, ansøgning om og meddelelse af tilladelser og godkendelser for de omfattede projekter, hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser, der er nødvendige for, at en vurdering af de miljømæssige konsekvenser og af indvirkningen på internationale naturbeskyttelsesområder kan foretages, underretning og høring af den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer vedrørende vurderinger efter § 28 a, stk. 1, vilkår, kompensationsforanstaltninger samt om påbud.

Stk. 2. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om underretning og høring af den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer vedrørende vurderinger efter § 28 a, stk. 1.

Stk. 3. Transport- og energiministeren kan fastsætte, at der, forinden der træffes afgørelser i medfør af § 26, stk. 2, og § 28 a, stk. 1-7, skal indhentes en udtalelse fra miljøministeren eller en styrelse, som miljøministeren har bemyndiget hertil, vedrørende miljø- eller naturbeskyttelsesforhold.«

§ 2

I lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 18. november 2005, foretages følgende ændringer:

1.Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), dele af Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985, (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 156, side 17), og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979, (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36).«

2. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Transport- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på dansk kontinentalsokkelområde.«

3. § 2, stk. 1, 3. pkt., affattes således:

»I øvrigt må udforskning og indvinding af forekomster, som nævnes i § 1, stk. 2, nr. 1, kun ske i henhold til en bevilling, tilladelse eller godkendelse givet efter reglerne i lov om efterforskning og indvinding af råstoffer i kongeriget Danmarks undergrund eller lov om anvendelse af Danmarks undergrund.«

4.§ 4 affattes således:

»§ 4. Nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde kræver tilladelse meddelt af transport- og energiministeren, inden nedlæggelsen påbegyndes.

Stk. 2. Der kan fastsættes vilkår for tilladelser efter stk. 1. Vilkårene stilles under hensyntagen til udforskning af soklen, udnyttelse af dens naturforekomster, forebyggelse og begrænsning af forurening fra rørledninger, muligheden for at kunne reparere eksisterende kabler og rørledninger samt for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i udpegede internationale naturbeskyttelsesområder og forstyrrelse af de arter, for hvilke områderne er udpegede.«

5. Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a. Tilladelse til at nedlægge rørledninger omfattet af § 4, stk. 1, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, og efter at offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig herom. Såfremt rørledningen må antages at kunne påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, kan tilladelsen kun meddeles på baggrund af en vurdering af projektets virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Hvis transport- og energiministeren anser det for nødvendigt, skal offentligheden høres om vurderingen af virkningerne på lokaliteten, inden tilladelsen meddeles.

Stk. 2. Tilladelse kan kun gives, såfremt

1) projektet ikke i væsentlig grad skader internationale naturbeskyttelsesområder, eller

2) væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, gør det nødvendigt at gennemføre projektet, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Er der tale om et internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse til et projekt omfattet af stk. 2, nr. 2, såfremt

1) dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller

2) væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig.

Stk. 4. Tilladelse efter stk. 3, nr. 2, kan først meddeles efter indhentet udtalelse fra Europa-Kommissionen.

Stk. 5. Når tilladelser meddeles efter stk. 2, nr. 2, eller stk. 3, fastsætter transport- og energiministeren passende nødvendige kompensationsforanstaltninger, herunder ved vilkår i forbindelse med tilladelsen. Udgifter til eventuelle kompensationsforanstaltninger dækkes af projektansøgeren. Ministeren underretter Europa-Kommissionen om, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes.

§ 4 b. Transport- og energiministeren kan pålægge ejere af anlæg som nævnt i § 4, stk. 1, at meddele alle oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af ansøgninger og vurderinger omfattet af §§ 4 og 4 a samt for tilsynet med anlægget. Ministeren kan herunder pålægge anlæggets ejer at foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold.

Stk. 2. Overtrædes vilkår i tilladelser omfattet af § 4 a, stk. 1, således at der opstår risiko for væsentlig forringelse eller forstyrrelse af udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, påbyder transport- og energiministeren, at overtrædelsen bringes til ophør, at der udføres afhjælpende foranstaltninger, at anlægget ændres, eller at brugen af anlægget standses.

§ 4 c. Transport- og energiministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke projekter der er omfattet af § 4 a, stk. 1, indhold og omfang af vurderinger efter § 4 a, stk. 1, ansøgning om og meddelelse af tilladelser, hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser der er nødvendige for at kunne foretage vurderinger efter § 4 a, stk. 1, underretning og høring af den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer vedrørende vurderinger efter § 4 a, stk. 1, vilkår ved meddelelse af tilladelse efter §§ 4 og 4 a, kompensationsforanstaltninger vedrørende naturbeskyttelse samt om påbud.

Stk. 2. Transport- og energiministeren kan fastsætte, at der, forinden der træffes afgørelser i medfør af §§ 4-4 b, skal indhentes en udtalelse fra miljøministeren eller en styrelse, som miljøministeren har bemyndiget hertil, vedrørende miljø- eller naturbeskyttelsesforhold.

Stk. 3. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om opkrævning af betaling for udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling vedrørende §§ 4-4 b og offentliggørelsen efter § 4 a, stk. 1.

§ 4 d. Tilsyn med anlæg som nævnt i § 4, stk. 1, føres af transport- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte regler om tilsynets udøvelse.

§ 4 e. Ejeren af et anlæg som nævnt i § 4, stk. 1, er erstatningsansvarlig for de skader, som anlægget forvolder, selv om skaden er hændelig. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om erstatningsansvar og forsikring.

§ 4 f. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om oprettelse af sikkerhedszoner omkring anlæg, som anvendes til udforskning eller udnyttelse af naturforekomster. Zonerne kan højst have en udstrækning af 500 m omkring de pågældende anlæg målt fra ethvert punkt på disses ydre kant. Ministeren kan fastsætte forskrifter for sejlads i sikkerhedszoner og herunder forbyde uvedkommende skibe adgang hertil.«

6. I § 5, stk. 1, ændres »hæfte« til: »fængsel«.

7. § 5, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Med bøde straffes den, der

1) overtræder vilkår i bevillinger eller tilladelser, som er udstedt i medfør af denne lov eller i medfør af de love, som nævnes i § 2, stk. 1, og § 6, eller

2) undlader at efterkomme et påbud meddelt efter § 4 b, stk. 2.«

8. § 5, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

9. I § 6 ændres »§§ 2 og 4« til: »§ 2 og §§ 4-4 f«.

10. I § 6 a, stk. 1, ændres »§ 4« til: »§§ 4 og 4 b«.

§ 3

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af 20. april 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 293 af 27. april 2005, § 3 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 10 i lov nr. 1417 af 21. december 2005 og § 1 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1.Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004, (EU-Tidende 2004 nr. L 052, side 50), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003, (EU-tidende 2003 nr. L 176, side 37), dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), dele af Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985, (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 156, side 17), og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979, (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36).«

2. I § 2, stk. 3, ændres »lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg« til: »lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov)«.

3. § 2 a affattes således:

»§ 2 a. Transport- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.«

4. Efter § 17 indsættes:

»§ 17 a. Med henblik på at undgå væsentlig forringelse eller forstyrrelse af udpegede internationale naturbeskyttelsesområder skal anlægsprojekter efter § 16, der i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller planer kan påvirke sådanne områder negativt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne.

Stk. 2. Tilladelse til de projekter, der er nævnt i stk. 1, kan kun gives efter høring af berørte parter, og såfremt

1) sådanne projekter ikke i væsentlig grad skader internationale naturbeskyttelsesområder, eller

2) væsentlige samfundsinteresser af social, økonomisk eller miljømæssig karakter gør det nødvendigt at gennemføre projektet, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Når tilladelse meddeles efter stk. 2, nr. 2, træffer transport- og energiministeren passende kompensationsforanstaltninger til afbødning af de negative virkninger for lokaliteten. Udgifter til sådanne foranstaltninger dækkes af projektansøgeren. Transport- og energiministeren indberetter til Europa-Kommissionen, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes.

Stk. 4. Såfremt der er tale om et internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse efter § 16 til projekter omfattet af stk. 2, nr. 2, såfremt

1) dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller

2) væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig.

Stk. 5. Tilladelse efter stk. 4, nr. 2, kan først ske efter indhentet udtalelse fra Europa-Kommissionen.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for vurderingen af projekter efter stk. 1 og efter § 22 b og kan i tilladelser efter denne bestemmelse og efter § 22 b stille vilkår, herunder om kompenserende foranstaltninger til beskyttelse af naturbeskyttelsesområderne.

Stk. 7. Overtrædes vilkår i tilladelser nævnt i denne bestemmelse, således at der opstår risiko for væsentlig forringelse eller forstyrrelse af udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, jf. stk. 1, påbyder transport- og energiministeren, at overtrædelsen bringes til ophør, at der udføres afhjælpende foranstaltninger, eller at anlægget ændres eller standses.«

5. Efter § 22 a indsættes:

»§ 22 b. Anlægsprojekter efter § 22 a, der i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, skal vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Vurderingen sker efter de regler, der er nævnt i § 17 a for vurdering af projekter. Tilladelse til sådanne projekter gives efter de betingelser og retningslinjer, som er angivet i § 17 a, stk. 2-6. Overtrædes vilkår i tilladelsen, udstedes påbud som angivet i § 17 a, stk. 7.«

6. I § 37, stk. 6, 2. pkt., udgår »og amtskommuner«.

7. I § 37, stk. 10, 2. pkt., ændres »§ 10, stk. 6-9, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner« til: »§ 15, stk. 1-4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner«.

8. I § 76, stk. 1, nr. 6, ændres »indtægtsrammer,« til: »indtægtsrammer og«.

9. I § 87, stk. 1, nr. 9, ændres »oplysninger,« til: »oplysninger eller«.

§ 4

I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 20. april 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 20, stk. 1, ændres »§ 18 herunder« til: »§ 18, herunder«.

2. I § 35, stk. 7, ændres »§ 10 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner« til: »§ 15, stk. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner«.

3. I § 40, stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.

§ 5

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005, som ændret ved § 22 i lov nr. 1414 af 21. december 2005 og § 3 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. Som fodnote til lovens titel indsættes:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004 om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked og om ændring af direktiv 92/42/EØF, (EU-Tidende 2004 nr. L 052, side 50).«

2. I § 23 l, stk. 2, ændres »§ 13« til: »§ 36«.

3. I § 23 l, stk. 6, 2. pkt., udgår »og amtskommuner«.

4. I § 23 l, stk. 10, 2. pkt., ændres »§ 10, stk. 6-9, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner« til: »§ 15, stk. 1-4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner«.

§ 6

I lov nr. 1384 af 20. december 2004 om Energinet.dk, som ændret ved § 4 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1.Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2003/54/EF af 26. juni 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 176, side 37), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2003/55/EF af 26. juni 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 176, side 57), dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979, (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36).«

2. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Transport- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.«

3. Efter § 4 a indsættes i kapitel 2 :

»§ 4 b. Med henblik på at undgå væsentlig forringelse eller forstyrrelse af udpegede internationale naturbeskyttelsesområder skal anlægsprojekter efter § 4 a, der i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller planer kan påvirke sådanne områder negativt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne.

Stk. 2. Tilladelse til de projekter, der er nævnt i stk. 1, kan kun gives efter høring af berørte parter, og såfremt

1) sådanne projekter ikke i væsentlig grad skader internationale naturbeskyttelsesområder, eller

2) væsentlige samfundsinteresser af social, økonomisk eller miljømæssig karakter gør det nødvendigt at gennemføre projektet, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Når tilladelse meddeles efter stk. 2, nr. 2, træffer transport- og energiministeren passende kompensationsforanstaltninger. Udgifter til sådanne foranstaltninger dækkes af projektansøgeren. Transport- og energiministeren indberetter til Europa-Kommissionen, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes.

Stk. 4. Såfremt der er tale om et internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse efter § 4 a til projekter omfattet af stk. 2, nr. 2, såfremt

1) dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller

2) væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig.

Stk. 5. Tilladelse efter stk. 4, nr. 2, kan først ske efter indhentet udtalelse fra Europa-Kommissionen.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for vurderingen af projekter efter stk. 1 og kan i tilladelser efter denne bestemmelse stille vilkår, herunder om kompenserende foranstaltninger til beskyttelse af naturbeskyttelsesområderne.

Stk. 7. Overtrædes vilkår i tilladelser nævnt i denne bestemmelse, således at der opstår risiko for væsentlig forringelse eller forstyrrelse af udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, jf. stk. 1, påbyder transport- og energiministeren, at overtrædelsen bringes til ophør, at der udføres afhjælpende foranstaltninger, eller at anlægget ændres eller standses.«

§ 7

I lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 243 af 5. april 1994, som ændret ved lov nr. 469 af 10. juni 1997, § 54 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 1 i lov nr. 581 af 24. juni 2005 og lov nr. 311 af 19. april 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Transport- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på kyster og søterritoriet. Transport- og energiministeren fastsætter desuden regler om meddelelse af påbud og forbud og om oplysningspligter, hvis sådanne regler er nødvendige for at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov.«

2. I § 16 indsættes som stk. 4 :

»Stk. 4. Der kan i forbindelse med meddelelse af tilladelse efter stk. 1 stilles vilkår, herunder om sikkerhedsstillelse for udgifter til fjernelse af de nævnte anlæg, vedligeholdelse og godkendelse af overdragelse m.v.«

§ 8

I lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne, som ændret ved lov nr. 1221 af 27. december 2003, § 12 i lov nr. 581 af 24. juni 2005 og lov nr. 586 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Transport- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på havneområder. Transport- og energiministeren fastsætter desuden regler om meddelelse af påbud og forbud og om oplysningspligter, hvis sådanne regler er nødvendige for at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov.«

2. § 14 b ophæves.

§ 9

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

§ 10

Stk. 1. Forskrifter, der er udstedt i medfør af § 14 b i lov om havne, forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser fastsat i henhold til denne lov.

§ 11

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens § 2 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund

Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række justeringer og præciseringer af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om kontinentalsoklen, lov om elforsyning, lov om Energinet.dk, lov om kystbeskyttelse og lov om havne med henblik på gennemførelse af to direktiver om naturbeskyttelse på havet, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Desuden gennemføres enkelte tekniske ændringer af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning.

Lovforslaget fremsættes som opfølgning på den hidtidige implementering af disse to naturbeskyttelsesdirektiver i miljølovgivningen og sker for at imødekomme to åbningsskrivelser af 4. juli 2006 fra EU-Kommissionen om ikke-fuldstændig implementering af disse direktiver, bl.a. i sektorlovgivningen for vandområder.

1.1 Opfølgning på implementering af naturbeskyttelsesdirektiver

Med lovforslaget gennemføres dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (i det følgende benævnt habitatdirektivet) og Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (i det følgende benævnt fuglebeskyttelsesdirektivet).

Lovforslaget er en opfølgning på den hidtidige implementering af naturbeskyttelsesdirektiverne, der er sket i miljø- og naturbeskyttelseslovgivningen, bl.a. ved lov nr. 1150 af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven). Det fremgik af lovbemærkningerne til miljømålsloven, at forpligtelserne efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 1 og 2, og fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4 skulle gennemføres ved lovforslagets bestemmelser om planlægning for de internationale naturbeskyttelsesområder, såkaldte Natura 2000-områder, samt ved bestemmelser i sektorlovgivningen. Det blev i den forbindelse lagt til grund, at der var hjemmel i sektorlovgivningen til at sikre gunstig bevaringsstatus i de internationale naturbeskyttelsesområder, der udpeges i medfør af miljømålsloven, bl.a. på fiskeriterritoriet.

Der er i medfør af miljømålsloven udpeget en række internationale naturbeskyttelsesområder. De nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder).

1.2 Åbningsskrivelser fra Europa-Kommissionen

Europa-Kommissionen har den 4. juli 2006 fremsendt to åbningsskrivelser til Danmark vedrørende gennemførelsen af henholdsvis habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet i dansk ret. Åbningsskrivelserne vedrører primært lovgivningen på miljøområdet, men indeholder enkelte punkter om gennemførelse af direktiverne for vandområder.

Kommissionen finder, at habitatdirektivets artikel 6, stk. 2-4, og fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 4, på en række punkter ikke er korrekt og fuldstændigt implementeret i dansk ret for så vidt angår vandområder. Bl.a. peges på, at der i visse tilfælde mangler bestemmelser om myndighedernes forpligtelser med henblik på at opfylde direktiverne, herunder om pligten til at gribe ind for at standse forringelser eller forstyrrelser.

Fristen for besvarelse af de to åbningsskrivelser blev af Kommissionen forlænget til den 4. november 2006. Danmark har besvaret åbningsskrivelserne inden fristens udløb.

Dette lovforslag imødegår åbningsskrivelserne for så vidt angår havområdet.

1.3 Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet

Habitatdirektivet har til formål at bidrage til at sikre den biologiske diversitet ved at bevare naturtyperne og de vilde dyr og planter. Ifølge direktivet skal der oprettes et sammenhængende europæisk økologisk net af særlige bevaringsområder under betegnelsen Natura 2000, der omfatter udpegede lokaliteter med naturtyper nævnt i direktivets bilag I og levesteder for de arter, der er nævnt i direktivets bilag II, samt de særligt beskyttede områder, som er udlagt i medfør af fugledirektivet. Det er Miljøministeriets ansvar at udarbejde forvaltningsplaner for disse særlige bevaringsområder.

Habitatdirektivets artikel 6, stk. 1, indeholder forpligtelser for medlemsstaterne til for de særlige bevaringsområder at iværksætte de nødvendige bevaringsforanstaltninger, hvilket i givet fald kan indebære hensigtsmæssige forvaltningsplaner, som er specifikke for lokaliteterne eller integreret i andre udviklingsplaner, samt de relevante retsakter, administrative bestemmelser eller aftaler, der opfylder de økologiske behov for naturtyperne i direktivets bilag I og de arter i direktivets bilag II, der findes på lokaliteterne.

Ifølge habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, skal medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i de særlige bevaringsområder samt forstyrrelser af de arter, for hvilke områderne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for direktivets målsætninger.

Ifølge habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, skal alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. På baggrund af konklusionerne af vurderingen af virkningerne på lokaliteten, og med forbehold af stk. 4, giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de €" hvis det anses for nødvendigt €" har hørt offentligheden.

Hvis en plan eller et projekt, på trods af at virkningerne på lokaliteten vurderes negativt, alligevel skal gennemføres af bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning, træffer medlemsstaten ifølge habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at den globale sammenhæng i Natura 2000 beskyttes. Medlemsstaten underretter Kommissionen om, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes. Hvis der er tale om en lokalitet med en prioriteret naturtype og/eller en prioriteret art, kan der som begrundelse for alligevel at gennemføre en plan eller et projekt alene henvises til hensynet til menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller, efter udtalelse fra Kommissionen, andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.

Fuglebeskyttelsesdirektivet vedrører beskyttelse af alle de fuglearter, som i vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes område, og omhandler bevarelse, forvaltning, regulering og fastsættelse af regler for udnyttelse af de pågældende arter. Direktivet indeholder forpligtelser for medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at opretholde og tilpasse bestanden af de omhandlede arter på et niveau, som især imødekommer økologiske, videnskabelige og kulturelle krav og samtidig tilgodeser økonomiske og rekreative hensyn. Medlemsstaterne træffer ud fra de omhandlede hensyn alle de nødvendige foranstaltninger til at beskytte, opretholde eller genskabe tilstrækkeligt forskelligartede og vidtstrakte levesteder for de omhandlede arter, bl.a. ved oprettelse af beskyttede områder og ved vedligeholdelse og forvaltning i overensstemmelse med de økologiske krav både i og uden for de beskyttede områder.

For arter, som er anført i fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, træffes der ifølge direktivets artikel 4, stk. 1, særlige beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til deres levesteder for at sikre, at de kan leve og formere sig i deres udbredelsesområde, og der udlægges som særligt beskyttede områder sådanne områder, som med hensyn til antal og udstrækning er bedst egnede til beskyttelse af disse arter. Ifølge artikel 4, stk. 2, træffes tilsvarende foranstaltninger med hensyn til regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter, som ikke er anført i bilag I, for så vidt angår de pågældende arters yngle-, fjerskifte- og overvintringsområder samt rasteområder inden for deres trækruter.

Ifølge fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 4, træffer medlemsstaterne egnede foranstaltninger med henblik på at undgå forurening eller forringelse af levestederne i de beskyttede områder, der er nævnt i stk. 1 og 2, samt forstyrrelse af fuglene, i det omfang en sådan forurening, forringelse eller forstyrrelse har væsentlig betydning for formålet med denne artikel. Medlemsstaterne bestræber sig på at undgå forurening eller forringelse af levesteder også uden for disse beskyttede områder.

Ifølge habitatdirektivets artikel 7 træder forpligtelserne i artikel 6, stk. 2, 3 og 4, i habitatdirektivet i stedet for forpligtelserne i artikel 4, stk. 4, første punktum, i fuglebeskyttelsesdirektivet for så vidt angår de områder, der er udlagt som særligt beskyttede efter artikel 4, stk. 1, eller tilsvarende anerkendt efter artikel 4, stk. 2, deri.

1.4 Udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, fortegnelser over naturtyper og arter

Bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder) fastlægger afgrænsningen af de internationale naturbeskyttelsesområder i Danmark og indeholder fortegnelser over naturtyper og i Danmark naturligt hjemmehørende arter omfattet af habitatdirektivets bilag I og II, herunder såkaldt prioriterede naturtyper og arter, samt fortegnelse over fuglearter omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, som er relevante i Danmark.

På havområdet er der i øjeblikket kun én prioriteret dyreart, nemlig fiskearten snæbel, hvis kendte forekomstområde er i Vadehavet.

Oplysningerne om de udpegede internationale naturbeskyttelsesområder og omfattede naturtyper og arter findes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside, www.sns.dk.

2. Lovforslagets hovedindhold

Med henblik på at gennemføre habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet på havet foretages der en række ændringer og justeringer af undergrundsloven, kontinentalsokkelloven, elforsyningsloven, lov om Energinet.dk, kystbeskyttelsesloven og havneloven.

Den nuværende lovgivning vedrørende energiprojekter på havet, havne og kystbeskyttelse indeholder ikke fornødne regler til at sikre gennemførelse af de to naturbeskyttelsesdirektiver, når der gives tilladelse til projekter. Det vil dog være forskelligt for de enkelte love, hvilke regler der skal indføjes, idet visse love allerede indeholder enkelte bestemmelser, der kan medvirke til at sikre den fornødne gennemførelse af direktiverne.

Med lovforslaget vil der blive indsat de fornødne regler til at stille vilkår om naturbeskyttelseshensyn i tilladelser og bemyndigelsesbestemmelser til at fastsætte regler til opfyldelse af EU-retlige regler og internationale forpligtelser. Endvidere indsættes i flere af lovene bestemmelser om vurdering af projekters virkning på udpegede internationale beskyttelsesområder og om meddelelse af tilladelser og påbud ved naturbeskyttelseshensyn.

Der vil både i lovforslagets bestemmelser og de bestemmelser, der fastsættes ved bekendtgørelse, blive taget fornødent hensyn til Kommissionens bemærkninger i åbningsskrivelserne om myndighedernes handlepligt.

2.1 Vilkår om naturbeskyttelseshensyn i tilladelser

Lovforslaget skal give adgang til at stille vilkår om naturbeskyttelseshensyn, når der gives tilladelse til projekter på havet, f.eks. offshoreanlæg til indvinding af olie og naturgas, elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter, opstilling af havvindmøller, anlæg og evt. udvidelse af havne, kystbeskyttelsesforanstaltninger samt opfyldninger og visse faste anlæg m.v. på søterritoriet. Lovændringerne vil give adgang til at stille de fornødne vilkår, herunder om nødvendige kompensationsforanstaltninger, for at sikre gunstig bevaringsstatus for visse arter og naturtyper samt for de internationale naturbeskyttelsesområder, der er udpeget i medfør af miljømålsloven, og dermed opfylde habitatdirektivet og fugledirektivet.

Lovforslaget vedrører alene forhold, der er reguleret i de love, der ændres. Det medfører ingen ændring i ressortfordelingen i forhold til miljølovgivningen, særligt miljøbeskyttelsesloven og havmiljøloven, dvs. at foranstaltninger med henblik på at undgå forurening, f.eks. tilladelser til udledninger af spildevand, fortsat reguleres efter miljøbeskyttelsesloven og havmiljøloven.

2.2 Bemyndigelsesbestemmelse om EU-retlige regler og internationale forpligtelser vedrørende miljø- og naturbeskyttelsesforhold

I det omfang der ikke allerede findes bestemmelser herom i de enkelte love, foreslås der indsat bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter t ransport- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af de enkelte love, herunder forordninger direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på havområder. Det er hensigten, at de omfattende regelsæt i habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet til dels gennemføres i dansk ret ved bekendtgørelser.

For så vidt angår elforsyningsloven og lov om Energinet.dk foreslås det at gennemføre direktivkravene direkte i lovteksten. Det skyldes bl.a. den gældende udformning af lovene, samt at en sikker fastlæggelse af regelsættet er hensigtsmæssig pga. den igangværende og kommende udbygning med havvindmøller med tilhørende ledningsanlæg. Også i undergrundsloven og kontinentalsokkelloven gennemføres direktivkravene til dels direkte i lovteksten.

Lovforslaget vil ligeledes give mulighed for, at fremtidige EU-retlige regler og internationale konventioner, herunder om naturbeskyttelse, kan finde anvendelse i forhold til energianlæg, havneanlæg, kystbeskyttelsesforanstaltninger samt opfyldninger og visse faste anlæg m.v. på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone (EEZ).

Lovforslaget medfører ingen ændring i ressortfordelingen i forhold til miljølovgivningen, særligt miljøbeskyttelsesloven og havmiljøloven.

2.3 Ændringer i de enkelte love

Ved lovforslaget foretages der nedenstående ændringer i de enkelte love, bl.a. med henblik på at tydeliggøre implementeringen af de to naturbeskyttelsesdirektiver på havet. Den omfattende regulering for så vidt angår undergrundsloven, kontinentalsokkelloven, elforsyningsloven og lov om Energinet.dk €" i modsætning til kystbeskyttelsesloven og havneloven €" skyldes, at der i førstnævnte love i forvejen findes bestemmelser om VVM-vurderinger, der til en vis grad overlapper med forpligtelserne efter habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Sådanne bestemmelser findes ikke i kystbeskyttelsesloven og havneloven. Derudover er der individuelle forskelle på de enkelte loves opbygning.

2.3.1 Undergrundsloven

Selv om de igangværende offshoreaktiviteter vedrørende indvinding af olie og naturgas i Nordsøen foregår uden for de internationale beskyttelsesområder, der indtil nu er udpeget, indeholder forslaget de fornødne ændringer i undergrundsloven med henblik på at gennemføre habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Hermed sikres det, at fremtidige offshoreaktiviteter kan behandles i overensstemmelse med direktiverne.

Lovforslaget vedrører alene de aktiviteter, som undergrundsloven regulerer, og medfører ingen ændring i ressortfordelingen i forhold til øvrig lovgivning, der regulerer miljø- og naturforholdene på havet, herunder miljøministerens lovgivning om offshoreaktiviteter, som f.eks. havmiljølovens bestemmelser om udledninger fra platforme.

Der foreslås indsat en generel bemyndigelsesbestemmelse om at fastsætte regler med henblik på at opfylde EU-retlige og internationale forpligtelser vedrørende forhold, der er omfattet af loven, herunder naturbeskyttelsesforhold.

Undergrundsloven indeholder allerede i dag bestemmelser om miljømæssige vurderinger og afvejninger (VVM) i forbindelse med godkendelse af projekter om offshoreaktiviteter på havområdet.

De nuværende VVM-regler foreslås suppleret med en bestemmelse om, at tilladelser efter undergrundsloven vedrørende projekter om offshoreaktiviteter på havområdet, der må antages at kunne påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, kun kan meddeles på baggrund af en vurdering af projektets virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Hvis transport- og energiministeren anser det for nødvendigt, skal offentligheden høres om vurderingen, inden tilladelsen gives.

Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om, i hvilket omfang der kan meddeles tilladelser eller godkendelser efter undergrundsloven under hensyn til den afvejning af naturbeskyttelsesmæssige forhold, som direktiverne tilsiger. Lovforslaget hindrer således ikke en udbygning af offshoreaktiviteterne, men angiver rammerne for den miljømæssige afvejning.

Det præciseres, at der er adgang til at stille passende vilkår også for så vidt angår naturbeskyttelseshensyn, når der gives tilladelser eller godkendelser efter undergrundsloven, herunder vilkår om nødvendige kompensationsforanstaltninger. I forbindelse med ansøgning om tilladelser til projekter efter undergrundsloven har frivillige aftaler mellem ansøgere og miljømyndighederne hidtil været anvendt, idet der ikke har været nogen direkte hjemmel til at fastsætte vilkår om naturbeskyttelse.

Der foreslås indsat en bestemmelse om påbud, hvis vilkårene i en tilladelse eller godkendelse overtrædes, således at der opstår risiko for væsentlige forringelser eller forstyrrelser af udpegede internationale naturbeskyttelsesområder.

Forslaget indeholder også en udvidelse af bestemmelsen om ansøgeres forpligtelse til at meddele alle oplysninger, som har betydning for behandlingen af ansøgninger, til ligeledes at omfatte oplysninger i forbindelse med VVM-vurderinger og vurderinger af projekters virkninger på udpegede internationale naturbeskyttelsesområder samt for det efterfølgende tilsyn med projekterne. Der gives herunder mulighed for at kunne pålægge ansøger at foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold i forbindelse med vurderingerne.

Forslaget indeholder endvidere en adgang for transport- og energiministeren til at fastsætte, at der skal indhentes en udtalelse fra miljøministeren eller en styrelse, som miljøministeren har bemyndiget hertil, vedrørende miljø- og naturbeskyttelsesforhold, inden der træffes afgørelser om tilladelser, godkendelser, vilkår og påbud. Dette svarer i store træk til den ordning, som allerede praktiseres på elforsyningsområdet, hvor miljø- og energimyndighederne i samarbejde tilvejebringer grundlaget for opstilling af vindmøller og nedlæggelse af elkabler på søterritoriet, jf. bemærkningerne under pkt. 2.3.3. Ligeledes ligner det den nuværende praksis i forbindelse med behandlingen af miljøvurderinger efter undergrundsloven og kontinentalsokkelloven.

Der indgår i lovforslaget en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler ved bekendtgørelse. En del af implementeringen af direktiverne vil således foregå ved bekendtgørelse.

Endelig foretages enkelte lovtekniske ajourføringer i undergrundsloven.

2.3.2 Kontinentalsokkelloven

Lovforslaget indeholder de fornødne ændringer i kontinentalsokkelloven med henblik på at gennemføre habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Hermed sikres det, at fremtidige nedlæggelser af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde behandles i overensstemmelse med direktiverne. Projekterne ligger typisk uden for de internationale beskyttelsesområder, der indtil nu er udpeget.

Der foreslås indsat en generel bemyndigelsesbestemmelse om at fastsætte regler med henblik på at opfylde EU-retlige og internationale forpligtelser vedrørende forhold, der er omfattet af loven, herunder om naturbeskyttelsesforhold.

Kontinentalsokkelloven indeholder allerede i dag bestemmelser om miljømæssige vurderinger og afvejninger (VVM) i forbindelse med godkendelse af projekter om nedlæggelse af rørledninger.

De nuværende VVM-regler foreslås suppleret med en bestemmelse om, at tilladelser til rørledninger efter kontinentalsokkelloven vedrørende projekter om nedlæggelse af rørledninger, der må antages at kunne påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, kun kan meddeles på baggrund af en vurdering af projektets virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Hvis transport- og energiministeren anser det for nødvendigt, skal offentligheden høres om vurderingen, inden tilladelsen gives.

Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om, i hvilket omfang der kan meddeles tilladelser til rørledninger efter kontinentalsokkelloven under hensyn til den afvejning af naturbeskyttelsesmæssige forhold, som direktiverne tilsiger.

Det præciseres, at der er adgang til at stille passende vilkår, herunder om nødvendige kompensationsforanstaltninger, også for så vidt angår naturbeskyttelseshensyn, når der gives tilladelser til rørledninger efter kontinentalsokkelloven. I forbindelse med ansøgning om tilladelser til projekter efter kontinentalsokkelloven har frivillige aftaler mellem ansøgere og miljømyndighederne hidtil været anvendt, idet der ikke har været nogen direkte hjemmel til at fastsætte vilkår om naturbeskyttelse.

Der foreslås indsat en regel om påbud, hvis vilkårene i en tilladelse eller godkendelse overtrædes, således at der opstår risiko for væsentlige forringelser eller forstyrrelser af udpegede internationale naturbeskyttelsesområder. I forbindelse hermed foreslås indsat en bestemmelse om bødestraf for overtrædelse af sådanne påbud.

Forslaget indeholder også en bestemmelse om ejeres forpligtelse til at meddele alle oplysninger, som har betydning for behandlingen af ansøgninger, herunder oplysninger i forbindelse med VVM-vurderinger og vurderinger af projekters virkninger på udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, samt for det efterfølgende tilsyn med projekterne. Der gives herunder mulighed for at kunne pålægges ansøger at foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold i forbindelse med vurderingerne.

Forslaget indeholder endvidere en adgang for transport- og energiministeren til at fastsætte, at der skal indhentes en udtalelse fra miljøministeren eller en styrelse, som miljøministeren har bemyndiget hertil, vedrørende miljø- og naturbeskyttelsesforhold, inden der træffes afgørelser om tilladelser, vilkår og påbud. Dette svarer i store træk til den ordning som allerede praktiseres på elforsyningsområdet, hvor miljø- og energimyndighederne i samarbejde tilvejebringer grundlaget for opstilling af vindmøller og nedlæggelse af elkabler på søterritoriet, jf. bemærkningerne under pkt. 2.3.3. Ligeledes ligner det den nuværende praksis i forbindelse med behandlingen af miljøvurderinger efter kontinentalsokkelloven og undergrundsloven.

Endelig indeholder lovforslaget enkelte lovtekniske ajourføringer, blandt andet vedrørende en opdatering af en henvisning til undergrundsloven i § 2, stk. 1, flytning af bestemmelsen om sikkerhedszoner omkring anlæg, der anvendes til udforskning eller udnyttelse af naturforekomster, til en selvstændig paragraf og en opdatering af strafbestemmelserne i § 5, stk. 1 og 4, henholdsvis om afskaffelse af hæftestraf og om virksomheders strafansvar.

Der indgår i lovforslaget en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler ved bekendtgørelse. En del af implementeringen af direktiverne vil således foregå ved bekendtgørelse.

2.3.3 Elforsyningsloven

Elforsyningsloven indeholder allerede i dag bestemmelser om miljømæssige vurderinger og afvejninger (VVM) i forbindelse med godkendelse af elproduktionsanlæg på havet. På samme måde sker der allerede en væsentlig miljøvurdering (VVM) i forbindelse med etablering af eltransmissionsledninger m.v.

Ved den hidtidige behandling af ansøgninger om tilladelser til etablering af havvindmøller og andre elforsyningsanlæg på havet har Energistyrelsen samarbejdet tæt med miljømyndighederne, og der har hidtil ikke været væsentlige konflikter i forhold til internationale naturbeskyttelsesområder. Opstilling af yderligere havvindmøller vil foregå efter en nøje planlægning, men det er klart, at der på et tidspunkt vil blive tale om at afveje den miljømæssigt positive effekt ved havvindmøllerne overfor beskyttelsen af sårbare havmiljøområder, og dermed en afvejning i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser over for internationale naturbeskyttelsesområder.

Lovforslaget sikrer, at den miljømæssige afvejning kan finde sted i fuld overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, og at der i de konkrete tilladelser kan stilles vilkår, som er nødvendige for at opfylde disse forpligtelser i praksis. Lovforslaget hindrer således ikke en miljømæssig forsvarlig udbygning med havvindmøller, men angiver rammerne for den miljømæssige afvejning, som må foretages mellem vindmøllers positive miljøeffekt og behovet for beskyttelse af internationale beskyttelsesområder til vands.

Derudover indeholder forslaget enkelte ændringer af teknisk karakter som følge af den nye kommunale udligningslov samt enkelte lovtekniske rettelser.

2.3.4 Naturgasforsyningsloven

Forslaget indeholder enkelte ændringer af teknisk karakter som følge af den nye kommunale udligningslov samt en ændring af en bemyndigelsesbestemmelse samt en lovteknisk rettelse.

2.3.5 Varmeforsyningsloven

Forslaget indeholder enkelte ændringer af teknisk karakter bl.a. som følge af den nye kommunale udligningslov.

2.3.6 Lov om Energinet.dk

Beskyttelseshensynet over for de internationale naturbeskyttelsesområder gør sig også gældende i forhold til udbygning af eltransmissionsnettet på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Ved traceringen skal der tages behørigt hensyn til de internationale beskyttelsesområder gennem en afvejning af behovet for en bestemt linjeføring og naturbeskyttelsesinteresserne i det pågældende område.

Efter lovens § 4 a skal sådanne projekter altid godkendes af ministeren. Med lovforslaget €" som svarer til forslaget til ændring af elforsyningsloven €" indføres regler om, at projekter, som efter vurdering af virkningerne under hensyn til bevaringsmålsætningerne må antages at have en væsentlig negativ påvirkning af internationale beskyttelsesområder, kun kan opnå tilladelse fra transport- og energiministeren på de betingelser, som fremgår af lovforslaget.

Der foreslås endvidere indsat en regel om påbud, hvis vilkårene i en tilladelse eller godkendelse overtrædes, således at der opstår risiko for væsentlige forringelser eller forstyrrelser af udpegede internationale naturbeskyttelsesområder.

2.3.7 Kystbeskyttelsesloven

Ved ansøgning om tilladelser til etablering af kystbeskyttelsesanlæg m.v. og til visse anlæg på søterritoriet, jf. kystbeskyttelseslovens §§ 16 og 16 a, foretages der altid høring af naturbeskyttelsesmyndigheden, og tilladelser gives altid på visse vilkår. Eksempler på sådanne vilkår er, at ejeren ikke uden Kystdirektoratets tilladelse må udvide eller foretage væsentlige ændringer af det godkendte anlæg, at arbejdet ikke må påbegyndes, inden naturbeskyttelsesmyndigheden har meddelt dispensation fra strandbeskyttelseslinjen og indsigelsesperioden er udløbet, at tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er benyttet inden et år, og at der på ejendommen tinglyses en deklaration om vilkårene med Kystdirektoratet som påtaleberettiget.

Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet vil €" som det var tilfældet med VVM-direktivet (85/337/EØF med senere ændring m.v.) €" blive gennemført ved bekendtgørelse, der skal sikre implementeringen af ovennævnte bestemmelser, jf. bekendtgørelse nr. 809 af 22. august 2005 om miljømæssig bekendtgørelse af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM).

Med forslaget til den nye § 1, stk. 2, i kystbeskyttelsesloven bemyndiges transport- og energiministeren til at fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på kyster og søterritoriet. Transport- og energiministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler om meddelelse af påbud og forbud og om oplysningspligter, hvis sådanne regler er nødvendige for at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov.

Bemyndigelsen skal anvendes til udfærdigelse af administrative forskrifter, der sikrer, at bestemmelserne i habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet om at beskytte habitater og fugle overholdes ved administration af kystbeskyttelsesloven. Forskrifterne skal desuden fastsætte regler for at iværksætte de nødvendige bevaringsforanstaltninger og at undgå forringelse af naturtyper og levesteder. Forskrifterne skal endvidere fastsætte regler for, at planer og projekter vedrørende kystbeskyttelsesforanstaltninger og visse anlæg m.v. på søterritoriet vurderes med henblik på at undgå forringelse af naturtyper og levesteder, og om at der skal foretages en vurdering af projektets virkning på disse, hvis det antages, at de pågældende foranstaltninger og anlæg m.v. væsentligt vil kunne påvirke de beskyttede områder og arter. De administrative forskrifter skal endelig indeholde regler om, at transport- og energiministeren kan meddele oplysningspligter og meddele påbud og forbud samt stille vilkår vedrørende bevaring og genopretning af internationale naturbeskyttelsesområder og af beskyttede arter, eller om eventuelt at iværksætte kompensationsforanstaltninger. Administrationen af forskrifterne vil ske i tæt samarbejde med miljøministeren. De nærmere regler herom vil ligeledes indgå i de administrative forskrifter.

2.3.8 Havneloven

Den gældende havnelov indeholder i dag hjemmel til at stille vilkår ved udstedelse af tilladelser til anlæg og visse udvidelser af havne (§ 2).

Havneloven indeholder desuden en hjemmel til at fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på havneområdet. Bestemmelsen blev indsat i havnelovens § 14 b ved en lovændring i forbindelse med indførelse af bestemmelser om sikring af havnefaciliteter (lov nr. 121 af 27. december 2003).

Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet vil €" som det var tilfældet med VVM-direktivet (85/337/EØF med senere ændring m.v.) €" blive gennemført ved bekendtgørelse, der skal sikre implementeringen af ovennævnte bestemmelser, jf. bekendtgørelse nr. 809 af 22. august 2005 om miljømæssig bekendtgørelse af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM).

For at undgå tvivl om rækkevidden af den gældende bemyndigelse i havneloven, foreslås den afløst af en bemyndigelse til transport- og energiministeren i forslaget til den nye § 1a om at fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på havne. Transport- og energiministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler om meddelelse af påbud og forbud og om oplysningspligter, hvis sådanne regler er nødvendige for at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov.

Bemyndigelsen skal anvendes til udfærdigelse af administrative forskrifter, der sikrer, at bestemmelserne i habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet om at beskytte habitater og fugle overholdes ved administration af havne loven. Forskrifterne skal desuden fastsætte regler for at iværksætte de nødvendige bevaringsforanstaltninger og at undgå forringelse af naturtyper og levesteder. Forskrifterne skal endvidere fastsætte regler for, at planer og projekter vedrørende havne vurderes med henblik på at undgå forringelse af naturtyper og levesteder, og om at der skal foretages en vurdering af projektets virkning på disse, hvis det antages, at de pågældende foranstaltninger og anlæg m.v. væsentligt vil kunne påvirke de beskyttede områder og arter. De administrative forskrifter skal endelig indeholde regler om, at transport- og energiministeren kan meddele oplysningspligter og meddele påbud og forbud samt stille vilkår vedrørende bevaring og genopretning af internationale naturbeskyttelsesområder og af beskyttede arter, eller om eventuelt at iværksætte kompensationsforanstaltninger. Administrationen af forskrifterne vil ske i tæt samarbejde med miljøministeren. De nærmere regler herom vil ligeledes indgå i de administrative forskrifter.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for staten.

Både undergrundsloven, kontinentalsokkelloven og elforsyningsloven indeholder hjemmel til at opkræve betaling for udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling af ansøgninger. De administrative konsekvenser for staten vurderes at være af ret begrænset omfang, idet retsgrundlaget tydeliggøres, mens der samtidig kommer enkelte nye opgaver til, der skal varetages i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om tilladelser samt ved tilsynet efter disse love. Forslaget vil ikke medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne eller regionerne, da de ikke varetager opgaver i henhold til disse love.

I og med at de nævnte naturbeskyttelsesdirektiver allerede indgår i behandlinger af sager efter kystbeskyttelsesloven, statens højhedsret over søterritoriet og havneloven, anses forslaget heller ikke at medføre administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige for så vidt angår disse love.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

For så vidt angår undergrundsloven og kontinentalsokkelloven forventes lovforslaget ikke at medføre omkostninger for erhvervslivet, der væsentligt overskrider det, der har været den hidtidige praksis. Af de tildelte koncessioner efter undergrundsloven er der kun et par enkelte af koncessionsområderne, der indeholder internationale naturbeskyttelsesområder udpeget i medfør af miljømålsloven. De igangværende offshoreaktiviteter foregår ikke i disse naturbeskyttelsesområder.

Eventuelle yderligere konsekvenser vil afhænge af, om og i hvilket omfang der udpeges nye internationale naturbeskyttelsesområder i medfør af miljømålsloven.

Det kan ikke udelukkes, at lovforslaget for så vidt angår elforsyningsloven og lov om Energinet.dk i visse situationer kan indebære, at der ikke kan meddeles tilladelse til etablering af et elproduktionsanlæg på havet på en bestemt placering, såfremt projektet vurderes at forstyrre de udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, herunder skade områdernes integritet. Udgangspunktet er imidlertid, at det fortsat skal være muligt at foretage en væsentlig udbygning med vindenergi på havet, ligesom det fortsat skal være muligt at etablere de fornødne eltransmissionsnet på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Lovforslaget fastsætter rammerne for den miljømæssige afvejning og kan indebære, at visse ansøgte projekter for at kunne godkendes må tilpasses eller have en ændret placering for at sikre, at Danmark kan leve op til sine internationale forpligtelser.

Samlet set vurderes forslaget ikke at medføre administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indebærer ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indgår i indsatsen for at sikre en gunstig bevaringsstatus i de internationale naturbeskyttelsesområder. Det vil medvirke til at sikre biodiversiteten og vil derfor have en positiv effekt på miljøet.

Med ændringerne af de nævnte love vil der blive skabt hjemmel til at sikre gunstig bevaringsstatus for visse arter og naturtyper bl.a. ved at stille vilkår, når der gives tilladelse til projekter på havet (indretninger til indvinding af olie og naturgas, nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter, opstilling af havvindmøller, anlæg og evt. udvidelse af havne, kystbeskyttelsesforanstaltninger samt opfyldninger og visse faste anlæg m.v. på søterritoriet).

Lovforslaget vil for så vidt angår elforsyningsloven og lov om Energinet.dk indebære, at det fortsat skal være muligt at foretage en væsentlig udbygning med vindenergi på havet, ligesom det fortsat skal være muligt at etablere de fornødne eltransmissionsnet på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.

Udbygning med havvindmøller sker med henblik på at fremme en miljømæssig fornuftig udbygning af el-sektoren, sikre den langsigtede energiforsyningssikkerhed, sprede forsyningen på flere energikilder samt for at fremme fortsat udvikling af vindkraftteknologien. Det er derfor €" også af miljømæssige grunde €" centralt, at udbygningen med yderlige vindmøller ikke blokeres.

Den administrative praksis vil kunne blive påvirket af ny viden om eventuelle positive eller negative effekter på miljøet fra eksempelvis den kommende afrapportering af miljøprogrammet under demonstrationsprogrammet for storskala-havvindmølleparker i Danmark.

7. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget gennemføres dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), (EF-Tidende 1992 nr. L 206, s. 7), og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), (EF-Tidende 1979 nr. L 103, s. 1).

Som nævnt indledningsvis er formålet med lovforslaget at medvirke til implementering i dansk ret af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været i høring hos:

3 F, Advokatrådet, Altinex Oil Denmark A/S, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ballum Digelag, Bilfærgernes Rederiforening, Bølgekraftforeningen, Danish Offshore Industry, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Danske Havne, Dansk Hydraulisk Institut - Institut for Vand og Miljø, Dansk Industri, Søfartens Ledere - Dansk Navigatørforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Sejlunion, Darum-Tjæreborg Digelag, Den Danske Dommerforening, Den Danske Landinspektørforening, DONG Energy A/S, Elsam A/S, Energi E2 A/S, Energinet.dk, Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forskningscenter RISØ, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Fællessekretariatet for HNG og Naturgas Midt-Nord, Greenpeace Danmark, Grundejernes Landsorganisation, Havneby Digelag, Hess Denmark ApS, Hovedstadens Udviklings Råd, HTS, Ingeniørforeningen i Danmark, Juvre Digelag, Kirkeby Digelag, Kommunernes Landsforening, Kystbeskyttelseslaget Mandø, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Landsforeningen Levende Hav, Landsorganisationen i Danmark, Metal Søfart, Mærsk Olie og Gas A/S, NOAH, NSOC-D (North Sea Operators Commitee - Denmark), Offshore Center Danmark, Organisationen for Vedvarende Energi, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for Mindre Skibe, Rejsby Digelag, Ribe Digelag, Rådet for Større Badesikkerhed, Vattenfall, Vindmølleindustrien, WWF Verdensnaturfonden og Visit Denmark.

Høringssvarene vil blive fremsendt til Folketinget ledsaget af de kommentarer, som udtalelserne måtte give anledning til.

Lovforslaget er efterfølgende sendt i høring hos Grønlands Hjemmestyre, og eventuelt høringssvar og supplerende høringsnotat herom vil blive fremsendt til Folketinget.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

 

Positive konsekvenser/ mindreudgifter

Negative konsekvenser/ merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Sikrer gunstig bevaringsstatus for visse arter og naturtyper på havet, herunder i de udpegede internationale naturbeskyttelsesområder.

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, (EF-Tidende 1992 nr. L 206, s. 7), og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle, (EF-Tidende 1979 nr. L 103, s. 1).

Lovforslaget medvirker til implementering i dansk ret af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en ajourføring af fodnoten, idet henvisningerne til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet samt en senere ændring af VVM-direktivet er tilføjet. På grund af fodnotens omfang udgår selve direktivtitlerne.

Til nr. 2

(§ 2 a)

Forslaget indeholder en ny bestemmelse, der skal sikre den fornødne hjemmel i undergrundsloven for transport- og energiministeren til at fastsætte regler om at gennemføre eller anvende de EU-retlige regler, herunder forordninger, direktiver og beslutninger, der vedrører forhold omfattet af denne lov. Ligeledes sikres en hjemmel til at fastsætte regler om at opfylde internationale konventioner, der vedrører forhold omfattet af loven. Også miljøforhold og naturbeskyttelsesforhold, der skal varetages i forbindelse med loven, f.eks. ved udarbejdelse af VVM-vurdering af projekters virkning og vurderinger af virkninger på udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, fastsættelse af vilkår om naturbeskyttelse i forbindelse med tilladelser til offshoreaktiviteter vedrørende efterforskning eller indvinding af olie og naturgas eller meddelelse af påbud om miljø- og naturbeskyttelsesforhold i forbindelse med offshoreaktiviteter, er omfattet af denne hjemmel.

Bestemmelsen indebærer, at transport- og energiministeren fastsætter de fornødne regler til at opfylde EU-retlige eller internationale forpligtelser.

Til nr. 3

(§ 11, stk. 3)

Der er tale om en teknisk ajourføring, idet lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg blev ophævet ved ikrafttræden af lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov). Offshoresikkerhedsloven har samme formål som havanlægsloven og repræsenterer en modernisering af reguleringen vedrørende sikkerhed og sundhed offshore.

Til nr. 4

(§ 26, stk. 2)

Der er tale om en lovteknisk ajourføring, idet EF-Traktatens artikel 36 blev ændret til EF-traktatens artikel 30 ved Amsterdam-traktatens ikrafttræden.

Til nr. 5

(§ 26, stk. 3)

Der er tale om en lovteknisk ajourføring, idet straffelovens § 264 b blev ophævet ved lov nr. 573 af 19. december 1985 om ændring af borgerlig straffelov (Tavshedspligt), hvor bl.a. § 152 a og § 152 c blev indsat i straffeloven. Straffelovens titel blev ændret fra »Borgerlig straffelov« til »Straffeloven« ved § 1, nr. 1, i lov nr. 6 af 3. januar 1992.

Ifølge straffelovens § 152 a, 1. pkt., finder § 152 om tavshedspligt i offentlig tjeneste og hverv tilsvarende anvendelse på den, som i øvrigt er eller har været beskæftiget med opgaver, der udføres efter aftale med en offentlig myndighed. Ifølge § 152 c gælder §§ 152-152 b også for de pågældende personers medhjælpere. Ved at medtage henvisningen til § 152 a, 1. pkt., og § 152 c vil også eksterne konsulenter, der udfører opgaver for tilsynsmyndigheden inden for undergrundslovens område, være omfattet af tavshedspligten for oplysninger, som tilsynet modtager i henhold til § 26, stk. 1.

Til nr. 6

(§ 26, stk. 2)

Med den ny bestemmelse i stk. 2 udvides forpligtelsen i stk. 1 for rettighedshaverne til at meddele oplysninger til tilsynsmyndigheden til også at omfatte miljø- og naturbeskyttelsesforhold. Rettighedshavere skal meddele alle oplysninger herom, som er fornødne for tilsynet med deres virksomhed efter undergrundsloven. Tilsynsmyndigheden kan i forbindelse med tilsynet pålægge en rettighedshaver at meddele oplysninger om samt foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold vedrørende naturbeskyttelse.

Pålæg vil først og fremmest vedrøre oplysninger, som rettighedshaverne er eller burde være i besiddelse af i forbindelse med deres offshoreaktivitet, men ikke fremkommer med efter anmodning fra tilsynsmyndigheden.

Der vil kun blive stillet krav om at få udført undersøgelser, hvis der foreligger en klar indikation, der kan begrunde pålægget. Endvidere skal der, inden for rammerne af direktiverne, foreligge den fornødne proportionalitet for undersøgelsen, så ansøgere ikke bliver pålagt udgifter af en størrelse, der ikke kan begrundes i de miljø- og naturbeskyttelseshensyn, der skal varetages.

Oplysningerne om miljø- og naturbeskyttelsesforhold er ikke omfattet af tavshedspligten efter den nuværende stk. 3, der bliver stk. 4, men er de kombineret med de typer af oplysninger, der er omfattet af stk. 1, vil de sidstnævnte oplysninger fortsat være omfattet af tavshedspligt.

Til nr. 7

(§ 28 a)

Bestemmelsen har til formål at samle reglerne for implementering af VVM-direktivet (85/337/EØF) samt dele af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet for projekter på havområdet omfattet af undergrundsloven. Ved havområdet forstås dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde.

I stk. 1 videreføres bestemmelsen om VVM-vurderinger uden ændringer. Herudover indsættes en ny bestemmelse om vurdering af offshoreprojekters virkninger på internationale naturbeskyttelsesområder udpeget i medfør af miljømålslovens § 36, stk. 1, dvs. habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder ( internationale naturbeskyttelsesområder). Såfremt projektet må antages at kunne påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, kan tilladelsen eller godkendelsen af projektet kun meddeles på baggrund af en vurdering af projektets virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Sådanne vurderinger har til dels været dækket af de nuværende bestemmelser i bekendtgørelse nr. 884 af 21. september 2000 om miljømæssig vurdering (VVM) af projekter til indvinding af kulbrinter og til etablering af rørledninger på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde.

Også væsentlige indirekte påvirkninger fra et projekt vil kunne medføre, at projektet bliver omfattet af kravet om vurdering. Der vil dog skulle foreligge en klar indikation for den indirekte påvirkning.

Hvis transport- og energiministeren anser det for nødvendigt, skal vurderingen af virkningerne på lokaliteten indgå i det materiale, der udsendes i høring til offentlighed, myndigheder og organisationer, inden en tilladelse kan meddeles. Det vil dermed indgå i forbindelse med høring om VVM-redegørelsen. Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om en vurdering af virkningerne på lokaliteten skal udsendes i høring. Det kan bl.a. bero på, hvor omfattende virkningerne er, og om der samtidig udarbejdes en VVM.

I stk. 2 foreslås en ny bestemmelse, der supplerer bestemmelsen om oplysningspligt i forbindelse med tilsyn i den foreslåede § 26, stk. 2. Ansøgere skal ligeledes meddele alle oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af ansøgninger og vurderinger omfattet af § 28 a, stk. 1. Ansøgeren kan til brug for behandlingen pålægges at indsende oplysninger om eller eventuelt foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold. Der vil kun blive stilles krav om at få udført undersøgelser, hvis der efter ministerens skøn foreligger en klar indikation, der kan begrunde pålægget. Endvidere skal der, inden for rammerne af direktiverne, foreligge den fornødne proportionalitet for undersøgelsen, så ansøgere ikke bliver pålagt udgifter af en størrelse, der ikke kan begrundes i de naturbeskyttelseshensyn, der skal varetages. Nærmere regler om muligheden for at anmode om oplysninger eller foretagelse af undersøgelser vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Hvis en vurdering af virkningerne viser, at projektet ikke skader internationale naturbeskyttelsesområder, kan der efter stk. 3, nr. 1, umiddelbart gives tilladelse til projektet under forudsætning af, at øvrige relevante betingelser herfor er opfyldt.

Hvis det derimod er vurderingen, at området udsættes for en væsentlig negativ belastning ved gennemførelse af projektet, kan der ifølge stk. 3, nr. 2, kun gives tilladelse til projektet, såfremt væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, gør det nødvendigt at gennemføre projektet, fordi relevante alternative placeringer af offshoreaktiviteten ikke findes mulig. Offshoreaktiviteter om efterforskning og udvinding af olie og naturgas foregår der, hvor der er eller formodes at være olie- og gasforekomster, hvorfor mulighederne for alternative placeringer vil være meget begrænset.

For lokaliteter med en prioriteret naturtype eller prioriterede arter gælder særlige begrænsninger, jf. stk. 4, der implementerer habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, i undergrundsloven. Bekendtgørelsen om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder) indeholder en fortegnelse over naturtyper og arter, hvor de prioriterede, dvs. særligt truede på europæisk plan, er markeret.

Hvor der er tale om internationale naturbeskyttelsesområder, som rummer særligt prioriterede naturtyper eller prioriterede arter, er betingelserne for at kunne give tilladelse til projekter, som har en negativ indvirkning på lokaliteten, strengere. Her kan der kun gives tilladelse, hvis det er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed, væsentlige gavnlige virkninger på miljøet eller samfundsinteresser, som gør gennemførelsen bydende nødvendig.

Lovforslaget udelukker således ikke, at der selv på lokaliteter med prioriterede naturtyper eller arter kan foregå offshoreaktiviteter. Lovforslaget foreskriver derimod en nøje miljømæssig afvejning af de forskellige beskyttelsesinteresser, og det er klart, at der i områder med prioriterede naturtyper eller arter må foretages en strengere vurdering med henblik på en effektiv beskyttelse af disse områder.

Habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, foreskriver, at der skal indhentes udtalelse fra Kommissionen, såfremt der ønskes gennemført et projekt i en lokalitet med en prioriteret naturtype m.v., og dette sker med henvisning til, at væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig. Dette krav er implementeret i forslagets stk. 5. Der er tale om en høring af Kommissionen og ikke et krav om en godkendelse fra Kommissionens side.

I stk. 6 foreslås indsat en ny bestemmelse, der giver hjemmel til at fastsætte vilkår i tilladelser og godkendelser vedrørende projekter om offshoreaktiviteter på havområdet specielt med henblik på at undgå forringelse af naturtyper og levesteder for arter og forstyrrelse af arterne. Bestemmelsen medvirker til at implementere habitatdirektivets artikel 6, stk. 2 og 4.

Bestemmelsen indebærer herunder, at der i udpegede internationale naturbeskyttelsesområder skal stilles passende vilkår med henblik på at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i områderne eller betydelig forstyrrelse af de arter, som områderne er udpeget for, eller for at afbøde negative virkninger for områderne. Hvis tilladelse gives efter det foreslåede stk. 3, nr. 2, eller efter stk. 4, selvom der må konstateres en væsentlig negativ belastning af området, skal der efter stk. 6 fastsættes passende kompensationsforanstaltninger. Det kan eksempelvis være vilkår til ansøgeren om særlige tiltag for at kompensere for de negative virkninger i form af anvendelse af den bedst tilgængelige teknik og bedst tilgængelige praksis ved anlæg, drift og vedligehold, udpegning af alternative naturbeskyttelsesområder eller gennemførelse af restriktioner for jagt, drift, m.v. Fastsættelse af passende kompensationsforanstaltninger vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde og vil ske inden for rammerne af proportionalitetsprincippet. Udgifterne ved eventuelle kompensationsforanstaltninger vil skulle dækkes af ansøgeren. Ministeren skal underrette Europa-Kommissionen om, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes. En sådan underretningspligt fremgår af artikel 6, stk. 4, i habitatdirektivet.

Også ved projekter beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder vil der kunne stilles vilkår, hvis de indirekte påvirker sådanne områder.

Vilkårene om naturbeskyttelse vil kunne fastsættes efter indhentelse af en udtalelse fra miljøministeren eller en styrelse, som miljøministeren har bemyndiget hertil, eller fra uafhængige eksperter. Nærmere regler om adgangen til at stille vilkår om naturbeskyttelse vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Vilkår om f.eks. udledning i havet og anden bortskaffelse af stoffer og materialer stilles fortsat i medfør af regler udstedt i medfør af havmiljøloven.

I stk. 7 foreslås indsat en ny bestemmelse, der supplerer den nuværende påbudsbestemmelse i § 25, stk. 1. Den ny bestemmelse medvirker til at gennemføre kravet i habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, om medlemslandenes handlepligt. Som det fremgår af forslaget til bestemmelsen, har ministeren pligt til at gribe ind, såfremt vilkår for en tilladelse eller godkendelse omfattet af stk. 1 overtrædes, og der herved opstår risiko for væsentlig forringelse eller forstyrrelse af udpegede internationale naturbeskyttelsesområder. Handlepligten kan løftes, ved at ministeren påbyder rettighedshaveren at bringe overtrædelsen til ophør. Ministeren kan også beslutte at kræve afhjælpende foranstaltninger udført, at kræve anlægget ændret med henblik på at undgå de skadelige virkninger på naturen eller at standse anlægget - evt. tidsbegrænset. Da der er tale om overtrædelse af vilkår i tilladelsen, er det indehaveren af tilladelsen, som skal afholde eventuelle omkostninger i forbindelse med overholdelsen af ministerens beslutning.

Til nr. 8

(§ 28 b)

Med stk. 1 foreslås den eksisterende hjemmel i § 28 a, stk. 2, videreført og udvidet til at omfatte en generel hjemmel til at fastsætte nærmere regler om administrationen af § 26, stk. 2, og § 28 a, stk. 1-7. Der vil kunne fastsættes regler om, hvilke projekter der er omfattet af § 28 a, stk. 1, indhold og omfang af vurderinger efter § 28 a, stk. 1, ansøgning om og meddelelse af tilladelser og godkendelser for de omfattede projekter, hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser, der er nødvendige for at kunne foretage en vurdering af de miljømæssige konsekvenser og af indvirkning på naturbeskyttelsesområder, underretning og høring af den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer vedrørende vurderinger efter § 28 a, stk. 1, vilkår, kompensationsforanstaltninger samt om påbud. Der vil ved bekendtgørelse blive fastsat de fornødne regler til at implementere direktiverne.

Stk. 2 viderefører den gældende § 28 a, stk. 3, men vil fremover også give mulighed for at fastsætte nærmere regler om høringer af offentligheden om vurderinger af virkningerne på lokaliteter.

Det foreslås endvidere i stk. 3 at give transport- og energiministeren adgang til at fastsætte, at der skal indhentes en udtalelse fra miljøministeren eller en styrelse, som miljøministeren har bemyndiget hertil, vedrørende miljø- og naturbeskyttelsesforhold, inden der træffes afgørelser i medfør af § 26, stk. 2, og § 28 a, stk. 1-7. Udgangspunktet er, at Energistyrelsen ikke forudsættes selv at skulle besidde specielle ekspertiser om miljø- og naturbeskyttelsesforhold. I dag foregår der allerede i praksis et myndighedssamarbejde mellem Energistyrelsen og Miljøministeriet i forbindelse med VVM-vurderingerne.

Der vil blive foretaget de fornødne revisioner af bekendtgørelse om miljømæssig vurdering (VVM) af projekter til indvinding af kulbrinter og til etablering af rørledninger på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om en ajourføring af fodnoten, idet henvisningerne til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet samt en senere ændring af VVM-direktivet er tilføjet. På grund af fodnotens omfang udgår selve direktivtitlerne.

Til nr. 2

(§ 1 a)

Forslaget indeholder en ny bestemmelse, der skal sikre den fornødne hjemmel i kontinentalsokkelloven for transport- og energiministeren til at fastsætte regler om at gennemføre eller anvende de EU-retlige regler, herunder forordninger, direktiver og beslutninger, der vedrører forhold omfattet af denne lov. Ligeledes sikres en hjemmel til at fastsætte regler om at opfylde internationale konventioner, der vedrører forhold omfattet af loven. Også naturbeskyttelsesforhold, der skal varetages i forbindelse med loven, f.eks. udarbejdelse af VVM af projekters virkning og vurderinger af virkninger på udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, fastsættelse af vilkår om naturbeskyttelse i forbindelse med tilladelser til at nedlægge elkabler eller rørledninger til transport af kulbrinter og meddelelse af påbud om naturbeskyttelsesforhold i forbindelse med sådanne anlæg, er omfattet af denne hjemmel.

Bestemmelsen indebærer, at transport- og energiministeren fastsætter de fornødne regler til at opfylde EU-retlige eller internationale forpligtelser.

Til nr. 3

(§ 2, stk. 1)

Forslaget er en ajourføring af lovteknisk karakter, idet reglerne i lov om anvendelse af Danmarks undergrund har afløst reglerne i lov om efterforskning og indvinding af råstoffer i kongeriget Danmarks undergrund. Derfor bør tilladelser og godkendelser efter lov om anvendelse af Danmarks undergrund ligeledes nævnes i kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, sidste pkt. Henvisningen til den tidligere lov bibeholdes, da der fortsat findes bevillinger meddelt efter denne lov.

Til nr. 4

(§ 4)

Stk. 1 viderefører de gældende regler i § 4, stk. 1, 1. pkt., om krav om tilladelse til nedlæggelse af elkabler eller rørledninger til transport af kulbrinter på dansk kontinentalsokkel. Det præciseres, at tilladelsen skal være meddelt, inden nedlæggelse påbegyndes.

Stk. 2 viderefører de gældende regler i § 4, stk. 1, 2.-3. pkt. Der foreslås herudover indsat adgang til også at stille vilkår under hensyn til muligheden for at undgå forringelser af naturtyperne og levestederne for arterne i udpegede internationale naturbeskyttelsesområder eller betydelig forstyrrelse af de arter, som områderne er udpeget for. Der vil herunder være mulighed for at stille vilkår for at afbøde negative virkninger for lokaliteten og vilkår om nødvendige kompensationsforanstaltninger, jf. § 4 a, stk. 5. Bestemmelsen skal medvirke til at gennemføre habitatdirektivets artikel 6, stk. 2. Også ved projekter beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder vil der kunne stilles vilkår, hvis de indirekte påvirker sådanne områder.

§ 4 c indeholder adgangen til at fastsætte regler om vilkår. Der vil herunder kunne fastsættes regler om, i hvilket omfang myndighederne er forpligtet til at stille vilkår. De nærmere regler om adgangen til at stille vilkår er fastsat i bekendtgørelse nr. 361 af 25. april 2006 om visse rørledningsanlæg til transport af kulbrinter på søterritoriet og på kontinentalsoklen.

Til nr. 5

(§§ 4 a-4 f)

Forslaget indebærer, at der i reglerne om nedlæggelse af rørledninger til transport af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde indsættes en række nye bestemmelser med henblik på at implementere habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

I § 4 a, stk. 1, 1. pkt., videreføres de gældende regler om VVM i den gældende § 4, stk. 1, sidste pkt., uændret. Nærmere regler herom fastsættes i medfør af § 4 c, stk. 1. Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 884 af 21. september 2000 om miljømæssig vurdering (VVM) af projekter til indvinding af kulbrinter og til etablering af rørledninger på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde.

Endvidere forslås der indsat en ny bestemmelse i §  4 a, stk. 1, 2. pkt., om, at tilladelser til at nedlægge rørledninger, der kan antages at påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, dvs. habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder, væsentligt, kun kan meddeles på baggrund af en vurdering af projektets virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Også væsentlige indirekte påvirkninger fra et projekt vil kunne medføre, at projektet bliver omfattet af kravet om vurdering. Der vil dog skulle foreligge en klar indikation for den indirekte påvirkning.

Sådanne vurderinger har til dels været dækket af de gældende bestemmelser i bekendtgørelse nr. 884 af 21. september 2000 om miljømæssig vurdering (VVM) af projekter til indvinding af kulbrinter og til etablering af rørledninger på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde. Selv om der er en vis overlapning med VVM, skal virkningerne af et projekt på en lokalitet vurderes konkret under hensyn til bevaringsmålsætninger for lokaliteten uanset reglerne om VVM.

Hvis transport- og energiministeren anser det for nødvendigt, skal offentligheden ifølge §  4 a, stk. 1, 3. pkt., høres om vurderingen af virkningerne på lokaliteten, inden tilladelsen meddeles. Dette vil ske i forbindelse med høring om VVM-redegørelsen. Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om en vurdering af virkningerne på lokaliteten skal udsendes i høring. Det kan bl.a. bero på, hvor omfattende virkningerne er, og om der samtidig udarbejdes en VVM.

Hvis en vurdering af virkningerne viser, at projektet ikke skader internationale naturbeskyttelsesområder, kan der ifølge § 4 a, stk. 2, nr. 1, umiddelbart gives tilladelse til projektet under forudsætning af, at øvrige relevante betingelser herfor er opfyldt.

Hvis det derimod er vurderingen, at området udsættes for en væsentlig negativ belastning ved gennemførelse af projektet, kan der ifølge § 4 a, stk. 2, nr. 2, kun gives tilladelse til projektet, såfremt væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, gør det nødvendigt at gennemføre projektet, fordi alternative placeringer af rørledningen ikke findes mulig.

For lokaliteter med en prioriteret naturtype eller prioriterede arter gælder dog særlige begrænsninger, jf. § 4 a, stk. 3, der implementerer habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, i kontinentalsokkelloven. Bekendtgørelsen om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder) indeholder en fortegnelse over naturtyper og arter, hvor de prioriterede, dvs. særligt truede på europæisk plan, er markeret.

Hvor der er tale om internationale naturbeskyttelsesområder, som rummer særligt prioriterede naturtyper eller prioriterede arter, er betingelserne for at kunne give tilladelse til projekter, som har en negativ indvirkning på lokaliteten, strengere. Her kan der kun gives tilladelse, hvis det er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed, væsentlige gavnlige virkninger på miljøet eller samfundsinteresser, som gør gennemførelsen bydende nødvendig.

Lovforslaget udelukker ikke, at der selv på lokaliteter med prioriterede naturtyper eller arter kan nedlægges elkabler eller rørledninger til transport af kulbrinter. Lovforslaget foreskriver derimod en nøje miljømæssig afvejning af de forskellige beskyttelsesinteresser, og det er klart, at der i områder med prioriterede naturtyper må foretages en strengere vurdering med henblik på en effektiv beskyttelse af disse områder.

Habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, foreskriver, at der skal indhentes udtalelse fra Kommissionen, såfremt der ønskes gennemført et projekt i en lokalitet med en prioriteret naturtype m.v., og dette sker med henvisning til, at væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig. Dette krav implementeres i § 4 a, stk. 4. Der er tale om en høring af Kommissionen og ikke et krav om en godkendelse fra Kommissionens side.

Hvis tilladelse gives efter det foreslåede stk. 2, nr. 2, eller efter stk. 3, selvom der må konstateres en væsentlig negativ belastning af området, skal der efter § 4 a, stk. 5 fastsættes passende kompensationsforanstaltninger. Det kan eksempelvis være vilkår til ansøgeren om særlige tiltag for at kompensere for de negative miljømæssige virkninger i form af anvendelse af den bedst tilgængelige teknik og bedst tilgængelige praksis ved anlæg, drift og vedligehold, udpegning af alternative naturbeskyttelsesområder eller gennemførelse af restriktioner for jagt, drift, m.v. Fastsættelse af passende kompensationsforanstaltninger vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde og vil ske inden for rammerne af proportionalitetsprincippet. Udgifterne ved eventuelle kompensationsforanstaltninger vil skulle dækkes af ansøgeren. Ministeren skal underrette Europa-Kommissionen om disse kompensationsforanstaltninger. En sådan underretningspligt fremgår af artikel 6, stk. 4, i habitatdirektivet.

I § 4 b, stk. 1, foreslås indsat en ny bestemmelse om adgang for myndighederne til at pålægge anlæggets ejer at meddele alle oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af ansøgningen efter §§ 4 og 4 a samt for tilsynet med anlægget. Der foreslås herunder en adgang til at pålægge anlæggets ejer at foretage undersøgelser af bestemte forhold. Der kan være tale om oplysninger såvel om projektets indhold og udformning som om miljø- og naturbeskyttelsesforhold i forbindelse med projektet. Der vil kun kunne stilles krav om at få udført undersøgelser, hvis der efter ministerens skøn foreligger en klar indikation, der kan begrunde pålægget. Endvidere skal der, inden for rammerne af direktiverne, foreligge den fornødne proportionalitet for undersøgelsen, så ansøgere ikke bliver pålagt udgifter af en størrelse, der ikke kan begrundes i de naturbeskyttelseshensyn, der skal varetages. Nærmere regler om muligheden for at anmode om oplysninger eller foretagelse af undersøgelser vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

I § 4 b, stk. 2, foreslås indsat en ny bestemmelse om påbud, som medvirker til at gennemføre kravet i habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, om medlemslandenes handlepligt. Som det fremgår af forslaget til bestemmelsen, har ministeren pligt til at gribe ind, såfremt vilkår for tilladelsen overtrædes, og der herved opstår risiko for væsentlig forringelse eller forstyrrelse af udpegede internationale naturbeskyttelsesområder. Handlepligten kan løftes, ved at ministeren påbyder ejeren at bringe overtrædelsen til ophør. Ministeren kan også beslutte at kræve afhjælpende foranstaltninger udført, at kræve anlægget ændret med henblik på at undgå de skadelige virkninger på miljøet eller at standse brugen af anlægget - evt. tidsbegrænset.

Da der er tale om overtrædelse af vilkår i tilladelsen, er det indehaveren af tilladelsen, som skal afholde eventuelle omkostninger i forbindelse overholdelsen af ministerens beslutning.

Med § 4 c, stk. 1, foreslås den eksisterende hjemmel i § 4, stk. 2, videreført og udvidet til at omfatte en generel hjemmel til at fastsætte de fornødne regler om administrationen af §§ 4-4 b. Der vil herunder kunne fastsættes regler om, hvilke projekter der er omfattet af § 4 a, stk. 1, samt indhold og omfang af vurderinger efter § 4 a, stk. 1. Ligeledes vil der blive fastsat regler om ansøgning om og meddelelse af tilladelser, om hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser der er nødvendige for at kunne foretage vurderinger efter § 4 a, stk. 1, om underretning og høring af den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer vedrørende vurderinger efter § 4 a, stk. 1, om de nærmere vilkår, der kan fastsættes ved meddelelse af tilladelser efter §§ 4 og 4 a, om kompensationsforanstaltninger vedrørende naturbeskyttelse samt om påbud.

Det foreslås endvidere i § 4 c, stk. 2, at give transport- og energiministeren adgang til at fastsætte regler om, at der skal indhentes en udtalelse fra miljøministeren eller en styrelse, som miljøministeren har bemyndiget hertil, vedrørende miljø- og naturbeskyttelsesforhold, inden der træffes afgørelser i medfør af §§ 4-4 b. Udgangspunktet er således, at Energistyrelsen, der er bemyndiget til at meddele tilladelser og fastsætte vilkår efter §§ 4 og 4 a samt meddele påbud efter § 4 b, ikke forudsættes selv at skulle besidde speciel ekspertise om miljø- og naturbeskyttelsesforhold. I dag foregår der allerede i praksis et myndighedssamarbejde mellem Energistyrelsen og Miljøministeriet i forbindelse med VVM-vurderingerne.

Der vil blive foretaget de fornødne revisioner af bekendtgørelse om visse rørledningsanlæg til transport af kulbrinter på søterritoriet og på kontinentalsoklen og bekendtgørelse om miljømæssig vurdering (VVM) af projekter til indvinding af kulbrinter og til etablering af rørledninger på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde.

§ 4 c, stk. 3, viderefører den gældende § 4, stk. 2, sidste pkt., om hjemmel til at fastsætte regler om opkrævning af betaling for udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling og offentliggørelse af VVM. Der indsættes tillige en hjemmel til at fastsætte regler om betaling for offentliggørelse af vurderinger af projekters virkning på udpegede naturbeskyttelsesområder. Det forventes, at begge offentliggørelser som regel vil ske samtidig. De nærmere regler om betaling er fastsat i bekendtgørelse om refusion af udgifter ved myndighedernes sagsbehandling i forbindelse med kulbrinteaktiviteter m.v.

§ 4 d viderefører uændret den gældende § 4, stk. 3, om tilsyn med anlæg omfattet af § 4, stk. 1.

Med § 4 e videreføres den gældende § 4, stk. 4, men samtidig indsættes en klar hjemmel til at fastsætte nærmere regler om erstatningsansvar og forsikring. Sådanne regler indgår i § 5 i bekendtgørelse om visse rørledningsanlæg til transport af kulbrinter på søterritoriet og på kontinentalsoklen.

§ 4 f viderefører uændret den gældende § 4, stk. 5, om sikkerhedszoner omkring anlæg, som anvendes til udforskning eller udnyttelse. Bekendtgørelsen om sikkerhedszoner og zoner til overholdelse af orden og forebyggelse af fare er udstedt med hjemmel i denne bestemmelse. Bestemmelsen omfatter ikke elkabler og rørledninger til transport om kulbrinter m.v., idet de allerede er omfattet af bekendtgørelse om beskyttelse af søkabler og undersøiske rørledninger. Denne bekendtgørelse er udstedt med hjemmel i lov om sikkerhed til søs.

Til nr. 6

(§ 5, stk. 1)

Som en konsekvens af, at hæftestraffen blev afskaffet med vedtagelsen af lov nr. 432 og lov nr. 433 af 31. maj 2000, foreslås straframmen i § 5, stk. 1, ændret fra bøde eller hæfte i seks måneder til bøde eller fængsel i seks måneder.

Til nr. 7

(§ 5, stk. 2)

Det foreslås, at der i § 5, stk. 2, indsættes en ny bestemmelse om bødestraf for den, der undlader at efterkomme et påbud meddelt efter § 4 b, stk. 2. Den hidtidige bestemmelse om bødestraf for overtrædelse af vilkår videreføres.

Til nr. 8

(§ 5, stk. 5)

Forslaget er en ajourføring af lovteknisk karakter. Bestemmelsen om selskabsansvar ændres, så der fremover henvises til de generelle regler om strafansvar for juridiske personer i straffelovens 5. kapitel. Forslaget er en konsekvensændring som følge af indførelsen af de generelle regler herom i straffeloven.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvensændring som følge af de ændringer, der foretages i kontinentalsokkelloven.

Til nr. 10

Der er tale om en konsekvensændring som følge af de ændringer, der foretages i kontinentalsokkelloven.

Til § 3

Til nr. 1

Der foretages en ajourføring af fodnoten, idet henvisningerne til habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og VVM-direktivet er tilføjet. På grund af fodnotens omfang udgår selve direktivtitlerne.

Direktiv 2004/8/EF, der gennemføres ved elforsyningsloven og varmeforsyningsloven, er tilføjet fodnotens tekst. De dele af direktivet, der er implementeret ved elforsyningsloven, krævede ikke særlige gennemførselsskridt, da gældende ret allerede måtte anses for at opfylde direktivforpligtelserne.

Til nr. 2

(§ 2, stk. 3)

Der er tale om en teknisk ajourføring, idet lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg blev ophævet ved ikrafttræden af lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov). Offshoresikkerhedsloven har samme formål som havanlægsloven og repræsenterer en modernisering af reguleringen vedrørende sikkerhed og sundhed offshore.

Til nr. 3

(§ 2 a)

Den foreslåede bestemmelse er en udvidelse af den allerede eksisterende hjemmelsbeføjelse, så der indføres hjemmel til at gennemføre EU-regler og internationale forpligtelser på miljø- og naturbeskyttelsesområdet. Hjemlen skal bl.a. sikre, at beskyttelsesforanstaltninger efter habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne kan implementeres i sektorlovgivningen for så vidt angår regulering på havet, hvor de statslige sektormyndigheder er ansvarlige for planlægningen.

Til nr. 4

(§ 17 a)

Bestemmelsen fastsætter, at ansøgere til projekter efter § 16 er forpligtet til at lade foretage en miljøkonsekvensvurdering, hvis det ansøgte projekt kan forstyrre eller forringe udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, herunder et såkaldt Natura 2000-område, væsentligt. Med udpegede internationale naturbeskyttelsesområder henvises til habitatdirektivet, til fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsarkonventionen om beskyttelse af vådområder, jf. miljømålslovens § 36, stk. 1.

Allerede i dag kan der stilles vilkår i tilladelserne om, at der skal foretages en konsekvensvurdering, hvis et ansøgt projekt går gennem et internationalt naturbeskyttelsesområde. Der er imidlertid behov for at lovfæste kravet om konsekvensvurdering, ligesom der fastsættes regler om kriterier for meddelelse af tilladelse i visse situationer samt om kompensationsforanstaltninger og indberetning af disse m.v. med henblik på at implementere direktiverne.

Udgangspunktet er, at alle projekter, der kan forstyrre eller forringe de pågældende internationale naturbeskyttelsesområder, skal vurderes med hensyn til virkningerne på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Vurderingen og oplysninger om projektet skal sendes i offentlig høring. Ministeren får efter stk. 6 hjemmel til at fastsætte nærmere regler for, hvorledes vurderingen skal gennemføres, kriterier m.v.

Hvis vurderingen viser, at projektet ikke skader naturbeskyttelsesområdet, kan der umiddelbart gives tilladelse til projektet under forudsætning af, at øvrige relevante betingelser herfor er opfyldt.

Hvis det derimod er vurderingen, at området udsættes for en væsentlig negativ belastning ved gennemførelse af projektet, kan der kun gives tilladelse til projektet, såfremt væsentlige samfundsinteresser af social, økonomisk eller miljømæssig karakter gør det nødvendigt at gennemføre projektet. Det er således ikke tilstrækkeligt, at sociale, økonomiske eller miljømæssige hensyn taler for en gennemførelse af projektet. Gennemførelsen på den omhandlede lokalitet skal være nødvendig for, at formålet kan nås. Hvis det ansøgte projekt kan gennemføres på en anden lokalitet, uden at afgørende ulemper (af f.eks. økonomisk karakter) hindrer dette, vil dette normalt indebære, at projektet må flyttes således, at det pågældende naturbeskyttelsesområde ikke forstyrres.

For lokaliteter med en prioriteret naturtype eller prioriterede arter gælder dog særlige begrænsninger, jf. stk. 4. Bekendtgørelsen om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder) indeholder en fortegnelse over naturtyper og arter, hvor de prioriterede, dvs. særligt truede på europæisk plan, er markeret.

Hvis tilladelse gives efter det foreslåede stk. 2, nr. 2, selvom der må konstateres en væsentlig negativ belastning af området, træffer ministeren efter stk. 3 passende kompensationsforanstaltninger. Det kan eksempelvis være vilkår til ansøgeren om særlige tiltag for at kompensere for de negative miljømæssige virkninger i form af anvendelse af den bedst tilgængelige teknik og bedst tilgængelige praksis ved anlæg, drift og vedligehold, udpegning af alternative naturbeskyttelsesområder eller gennemførelse af restriktioner for jagt, drift, m.v. Fastsættelse af passende kompensationsforanstaltninger vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde og vil ske inden for rammerne af proportionalitetsprincippet. Foranstaltninger betales af ansøgeren og disse skal af ministeren indberettes til Kommissionen. En sådan indberetning fremgår af artikel 6, stk. 4, i habitatdirektivet.

Hvor der er tale om internationale naturbeskyttelsesområder, som rummer særligt prioriterede naturtyper eller prioriterede arter, er betingelserne for at kunne give tilladelse til projekter, som har en negativ indvirkning på lokaliteten, strengere. Her kan der kun gives tilladelse, hvis det er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed, væsentlige gavnlige virkninger på miljøet eller samfundsinteresser, som gør gennemførelsen bydende nødvendig.

Lovforslaget udelukker ikke, at der selv på lokaliteter med prioriterede naturtyper m.v. kan opstilles havvindmøller. Lovforslaget foreskriver derimod en nøje miljømæssig afvejning af de forskellige beskyttelsesinteresser, og det er klart, at der i områder med prioriterede naturtyper må foretages en strengere vurdering med henblik på en effektiv beskyttelse af disse områder.

Habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, foreskriver, at der skal indhentes udtalelse fra Kommissionen, såfremt der ønskes gennemført et projekt i en lokalitet med en prioriteret naturtype m.v. og dette sker med henvisning til, at væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig. Dette krav lovfæstes med forslaget til stk. 5. Der er tale om en høring af Kommissionen og ikke et krav om en godkendelse fra Kommissionens side.

Forslaget giver med stk. 6 ministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler for vurderingen af projekter som nævnt i stk. 1 og for at kunne stille relevante vilkår i en tilladelse, herunder vilkår om kompensationsforanstaltninger, jf. stk. 3. Bestemmelsen giver tillige adgang til at fastsætte regler og stille vilkår for projekter efter § 22 a, dvs. eltransmissionsnet på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.

Bestemmelsen i stk. 7 gennemfører kravet i habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, om medlemslandenes handlepligt. Som det fremgår af forslaget til bestemmelsen, har ministeren pligt til at gribe ind, såfremt vilkår for tilladelsen overtrædes, og der herved opstår risiko for væsentlig forringelse eller forstyrrelse af udpegede internationale naturbeskyttelsesområder. Handlepligten kan løftes, ved at ministeren påbyder virksomheden at bringe overtrædelsen til ophør. Ministeren kan også beslutte at kræve afhjælpende foranstaltninger udført, at kræve anlægget ændret med henblik på at undgå de skadelige virkninger på miljøet eller at standse anlægget - evt. tidsbegrænset.

Da der er tale om overtrædelse af vilkår i tilladelsen, er det indehaveren af tilladelsen, som skal afholde eventuelle omkostninger i forbindelse overholdelsen af ministerens beslutning.

Til nr. 5

(§ 22 b)

Bestemmelsen fastsætter, at ansøgere til projekter efter § 22 a er forpligtet til at lade foretage en miljøkonsekvensvurdering, hvis det ansøgte projekt kan forstyrre eller forringe udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, herunder et såkaldt Natura 2000-område, væsentligt. Med udpegede internationale naturbeskyttelsesområder henvises til habitatdirektivet (92/43/EØF), til fuglebeskyttelsesdirektivet (79/409/EØF) og Ramsarkonventionen om beskyttelse af vådområder, jf. miljømålslovens § 36, stk. 1.

Vurderingen skal foregå efter samme regler, som gælder for projekter omfattet af § 17 a om elproduktionsanlæg til havs, jf. forslaget til § 17 a, stk. 6, og bemærkningerne til § 17 a ovenfor.

Allerede i dag kan der stilles vilkår i tilladelserne om, at der skal foretages en konsekvensvurdering, hvis et ansøgt projekt går gennem et internationalt naturbeskyttelsesområde. Der er imidlertid behov for at lovfæste kravet om konsekvensvurdering, ligesom der fastsættes regler om kriterier for meddelelse af tilladelse i visse situationer samt om kompensationsforanstaltninger og indberetning af disse m.v., med henblik på at implementere direktiverne.

§ 22 a omfatter ikke elforsyningsnet nævnt i § 4 a i lov om Energinet.dk. Der foreslås derfor i lovforslagets § 6, nr. 3, en tilsvarende ændring af § 4 a i lov om Energinet.dk.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslaget til § 17 a, jf. forslagets § 3, nr. 4.

Til nr. 6

(§ 37, stk. 6, 2. pkt.)

Ændringen er en konsekvens af, at der er blevet vedtaget en ny kommunal udligningslov. De relevante bestemmelser findes herefter i udligningslovens § 15.

Til nr. 7

(§ 37, stk. 10, 2. pkt.)

Ændringen er en konsekvens af, at der er blevet vedtaget en ny kommunal udligningslov. De relevante bestemmelser findes herefter i udligningslovens § 15.

Til nr. 8

(§ 76, stk. 1, nr. 6)

Der er alene tale om en lovteknisk rettelse.

Til nr. 9

(§ 87, stk. 1, nr. 9)

Der er alene tale om en lovteknisk rettelse.

Til § 4

Til nr. 1

(§ 20, stk. 1)

Der er alene tale om en lovteknisk rettelse.

Til nr. 2

(§ 35, stk. 7)

Ændringen er en konsekvens af, at der er blevet vedtaget en ny kommunal udligningslov. De relevante bestemmelser findes herefter i udligningslovens § 15.

Til nr. 3

(§ 40, stk. 3)

Ændringen er en konsekvens af, at Energinet.dk€™s anmeldelsespligt fremgår af stk. 2. Energitilsynet skal, i lighed med hvad der gælder efter elforsyningsloven, også have mulighed for at fastsætte regler for disse anmeldelser.

Til § 5

Til nr. 1

Direktiv 2004/8/EF gennemføres ved varmeforsyningsloven og elforsyningsloven. De dele af direktivet, der er implementeret ved varmeforsyningsloven, krævede ikke særlige gennemførselsskridt, da gældende ret allerede måtte anses for at opfylde direktivforpligtelserne.

Til nr. 2

(§ 23 l, stk. 2)

Ændringen skyldes, at der i varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 2, grundet en teknisk fejl henvises til en forkert bestemmelse i aktieavancebeskatningsloven. Det er åbenbart, at henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 13 er en fejl, idet henvisningen ikke giver mening efter ændringen af aktieavancebeskatningsloven. Aktieavancebeskatningslovens § 13 handler således om tab ved afståelse af unoterede aktier, mens aktieavancebeskatningslovens § 36 handler om aktieombytning. Varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 2, svarer i øvrigt til § 37, stk. 2, i elforsyningsloven, hvor der korrekt henvises til aktieavancebeskatningslovens § 36.

Til nr. 3

(§ 23 l, stk. 6, 2. pkt.)

Ændringen er en konsekvens af, at der er blevet vedtaget en ny kommunal udligningslov. De relevante bestemmelser findes herefter i udligningslovens § 15.

Til nr. 4

(§ 23 l, stk. 10, 2. pkt.)

Ændringen er en konsekvens af, at der er blevet vedtaget en ny kommunal udligningslov. De relevante bestemmelser findes herefter i udligningslovens § 15.

Til § 6

Til nr. 1

Der er tale om en ajourføring af fodnoten, idet henvisningerne til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet er tilføjet. På grund af fodnotens omfang udgår selve direktivtitlerne.

Til nr. 2

(§ 1 a)

Den foreslåede bestemmelse giver ministeren hjemmel til at gennemføre Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser, herunder fremtidige forpligtelser, bl.a. på naturbeskyttelsesområdet. Hjemmelen skal sikre, at beskyttelsesforanstaltninger efter bl.a. habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne kan implementeres i sektorlovgivningen for så vidt angår regulering på havet, hvor de statslige sektormyndigheder er ansvarlige for planlægningen.

Til nr. 3

(§ 4 b)

Bestemmelsen fastsætter, at ansøgere til projekter efter § 4 a er forpligtet til at lade foretage en miljøkonsekvensvurdering, hvis det ansøgte projekt kan forstyrre eller forringe udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, herunder et såkaldt Natura 2000-område, væsentligt. Med udpegede internationale naturbeskyttelsesområder henvises til habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsarkonventionen om beskyttelse af vådområder, jf. miljømålslovens § 36, stk. 1.

Forslaget svaret til ændringsforslaget i § 3, nr. 4 og 5, vedrørende elproduktionsanlæg på havet og elforsyningsnet, på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, som ikke er omfattet af § 4 a i lov om Energinet.dk. Der henvises derfor til bemærkningerne til disse bestemmelser ovenfor.

Allerede i dag kan der stilles vilkår i tilladelserne om, at der skal foretages en konsekvensvurdering, hvis et ansøgt projekt går gennem et internationalt naturbeskyttelsesområde. Der er imidlertid behov for at lovfæste kravet om konsekvensvurdering, ligesom der fastsættes regler om kriterier for meddelelse af tilladelse i visse situationer, samt om kompensationsforanstaltninger og indberetning af disse m.v., med henblik på at implementere direktiverne.

Bestemmelsen i stk. 7 gennemfører kravet i habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, om medlemslandenes handlepligt. Som det fremgår af forslaget til bestemmelsen, har ministeren pligt til at gribe ind, såfremt vilkår for tilladelsen overtrædes, og der herved opstår risiko for væsentlig forringelse eller forstyrrelse af udpegede internationale naturbeskyttelsesområder. Handlepligten kan løftes, ved at ministeren påbyder virksomheden at bringe overtrædelsen til ophør. Ministeren kan også beslutte at kræve afhjælpende foranstaltninger udført, at kræve anlægget ændret med henblik på at undgå de skadelige virkninger på miljøet eller at standse anlægget - evt. tidsbegrænset.

Da der er tale om overtrædelse af vilkår i tilladelsen, er det indehaveren af tilladelsen, som skal afholde eventuelle omkostninger i forbindelse overholdelsen af ministerens beslutning.

Til § 7

Til nr. 1

(§ 1, stk. 2)

Den foreslåede bestemmelse giver transport- og energiministeren hjemmel til at fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på kyster og søterritoriet. Transport- og energiministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler om meddelelse af påbud og forbud og om oplysningspligter, hvis sådanne regler er nødvendige for at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov.

De administrative forskrifter, der udstedes efter denne hjemmel, skal indeholde de nærmere regler om oplysningspligt ved ansøgninger og om påbud og forbud, der skal sikre, at habitat- og fugledirektivets bestemmelser overholdes på kystbeskyttelsesområdet og ved faste anlæg m.v. på søterritoriet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.2 om bemyndigelsesbestemmelser.

Til nr. 2

(§ 16, stk. 4)

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der i tilladelser til kystbeskyttelse m.v. efter stk. 1 stilles vilkår, herunder om sikkerhedsstillelse for udgifter til fjernelse af de nævnte anlæg, vedligeholdelse og godkendelse af overdragelse m.v. Bestemmelsen er udtryk for gældende praksis på kystbeskyttelsesområdet og har hjemmel i almindelige forvaltningsretlige principper. En tilsvarende bestemmelse er indsat som lovens § 16 a, stk. 3, vedrørende vilkår for visse anlæg på søterritoriet (lov nr. 311 af 19. april 2006). Bestemmelsen svarer desuden til § 2, stk. 3, i havneloven.

Til § 8

Til nr. 1

(§ 1 a)

Den foreslåede bestemmelse giver transport- og energiministeren hjemmel til at fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på kyster og søterritoriet. Transport- og energiministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler om meddelelse af påbud og forbud og om oplysningspligter, hvis sådanne regler er nødvendige for at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov.

De administrative forskrifter, der udstedes efter denne hjemmel, skal indeholde de nærmere regler om oplysningspligt ved ansøgninger og om påbud og forbud, der skal sikre, at habitat- og fugledirektivets bestemmelser overholdes på kystbeskyttelsesområdet og ved faste anlæg m.v. på søter ritoriet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.2 om bemyndigelsesbestemmelser.

Til § 9

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Til § 10

I § 8, nr. 2, foreslås havnelovens § 14 b ophævet. Da der er udstedt en bekendtgørelse om maritim sikring i medfør af denne bestemmelse, foreslås der en overgangsbestemmelse om, at forskrifter, der er udstedt i medfør af havnelovens § 14 b, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller bliver afløst af forskrifter udstedt i medfør af den foreslåede § 1 a i havneloven.

Til § 11

Undergrundsloven, elforsyningsloven, lov om Energinet.dk, naturgasforsyningsloven, varmeforsyningsloven, kystbeskyttelsesloven og havneloven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Kontinentalsokkelloven gælder ikke for Færøerne.

Med § 11 foreslås, at lovændringerne ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at lovforslagets § 2 dog ved kgl. anordning kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.


1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle, (EF-Tidende 1979 nr. L 103 side 1), som senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36).


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

 

Lovforslaget

Lov om anvendelse af Danmarks undergrund

 

Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund

 

 

 

 

 

§ 1

 

 

I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 11. juni 2002, som ændret ved lov nr. 1230 af 27. december 2003 og § 12 i lov nr. 442 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

 

 

 

 

 

1.Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994, (EF-Tidende 1994 nr. L 164, side 3), dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), dele af Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985, (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 156, side 17), og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979, (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36).«

 

 

 

 

 

2. Efter § 2 indsættes:

 

 

 

 

 

»§ 2 a. Transport- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde.«

 

 

 

§ 11. €

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges til efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg at indgå aftale med vedkommende lands myndigheder om samordning af efterforskning og indvinding af de i stk. 2 nævnte forekomster samt at meddele de i den forbindelse nødvendige undtagelser fra regler efter denne lov og efter lov om visse havanlæg.

 

3. I § 11, stk. 3, ændres »lov om visse havanlæg« til: »lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov)«.

 

 

 

§ 26. €

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan ikke pålægge en rettighedshaver at give oplysninger om sine aktuelle eller planlagte leverandører, medmindre dette sker med henblik på varetagelse af de i EF-traktatens artikel 36 nævnte formål.

 

4. I § 26, stk. 2, ændres »varetagelse af de i EF-Traktatens artikel 36 nævnte formål« til: »at varetage de formål, der er angivet i EF-traktatens artikel 30«.

 

 

 

 

Stk. 3. Oplysninger, som tilsynet modtager i henhold til stk. 1, er undergivet tavshedspligt efter § 152 og § 264 b i borgerlig straffelov.

 

5. I §  26, stk. 3, ændres »og § 264 b i borgerlig straffelov« til: »,§ 152 a, 1. pkt., og § 152 c i straffeloven«.

 

 

 

 

 

6. I § 26 indsættes efter stk. 1 som stykke:

»Stk. 2. Rettighedshavere skal meddele alle oplysninger om naturbeskyttelsesforhold, som er fornødne for transport- og energiministerens tilsyn med deres virksomhed efter denne lov. Ministeren kan i forbindelse med tilsynet pålægge en rettighedshaver at meddele oplysninger om eller foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold vedrørende naturbeskyttelse.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

 

 

 

 

 

7.§ 28 a affattes således:

 

 

 

§ 28 a. Tilladelser og godkendelser efter denne lov vedrørende projekter på havområdet, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, og efter at den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig.

 

»§ 28 a. Tilladelser og godkendelser efter denne lov vedrørende projekter på havområdet, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, og efter at den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig. Såfremt projektet i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller planer må antages at kunne påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, kan tilladelsen eller godkendelsen kun meddeles på baggrund af en vurdering af projektets virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Hvis transport- og energiministeren anser det for nødvendigt, skal vurderingen af virkningerne på lokaliteten indgå i det materiale, der gøres til genstand for høring af offentlighed, myndigheder og organisationer.

 

 

Stk. 2. I forbindelse med ansøgninger og vurderinger omfattet af stk. 1 skal ansøgeren meddele alle oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af ansøgningen eller vurderingen. Transport- og energiministeren kan til brug for behandlingen pålægge ansøgeren at indsende oplysninger om eller foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold.

 

 

Stk. 3. Tilladelser eller godkendelser efter denne lov kan kun gives, såfremt

 

 

1) projektet ikke i væsentlig grad skader internationale naturbeskyttelsesområder, eller

 

 

2) væsentlige samfundsinteresser af social eller økonomisk art gør det nødvendigt at gennemføre projektet, jf. dog stk. 4.

 

 

Stk. 4. Er der tale om et internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse eller godkendelse til et projekt omfattet af stk. 3, nr. 2, såfremt

 

 

1) dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller

 

 

2) væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig.

 

 

Stk. 5. Tilladelse efter stk. 4, nr. 2, kan først meddeles efter indhentet udtalelse fra Europa-Kommissionen.

 

 

Stk. 6. Transport- og energiministeren fastsætter vilkår med henblik på at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i udpegede internationale naturbeskyttelsesområder eller betydelig forstyrrelse af de arter, for hvilke arterne er udpeget, eller for at afbøde negative virkninger for lokaliteten. Når tilladelser eller godkendelsen meddeles efter stk. 3, nr. 2, eller stk. 4, fastsætter transport- og energiministeren vilkår om passende nødvendige kompensationsforanstaltninger. Udgifterne til kompensationsforanstaltninger dækkes af projektansøgeren.

 

 

Stk. 7. Overtrædes vilkår i en tilladelse eller godkendelse, der er omfattet af stk. 1, således at der opstår risiko for væsentlig forringelse eller forstyrrelse af udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, påbyder transport- og energiministeren, at overtrædelsen bringes til ophør, at der udføres afhjælpende foranstaltninger, eller at anlægget ændres eller standses.«

 

 

 

 

 

8. Efter § 28 a indsættes:

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke projekter der er omfattet af stk. 1, og om, hvilke mindsteoplysninger og eventuelle undersøgelser der er nødvendige for, at en vurdering af de miljømæssige konsekvenser kan foretages.

 

»§ 28 b. Transport- og energiministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke projekter der er omfattet af § 28 a, stk. 1, indhold og omfang af vurderinger efter § 28 a, stk. 1, ansøgning om og meddelelse af tilladelser og godkendelser for de omfattede projekter, hvilke mindsteoplysninger og eventuelle undersøgelser, der er nødvendige for, at en vurdering af de miljømæssige konsekvenser og af indvirkningen på internationale naturbeskyttelsesområder kan foretages, underretning og høring af den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer vedrørende vurderinger efter § 28 a, stk. 1, vilkår, kompensationsforanstaltninger samt om påbud.«

Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om underretning og høring af den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer.

 

Stk. 2. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om underretning og høring af den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer vedrørende vurderinger efter § 28 a, stk. 1.

 

 

Stk. 3. Transport- og energiministeren kan fastsætte, at der, forinden der træffes afgørelser i medfør af § 26, stk. 2, og § 28 a, stk. 1-7, skal indhentes en udtalelse fra miljøministeren eller en styrelse, som miljøministeren har bemyndiget hertil, vedrørende miljø- eller naturbeskyttelsesforhold.«

 

 

 

Lov om kontinentalsoklen

 

Forslag til lov om ændring af lov om kontinentalsoklen

 

 

 

 

 

§ 2

 

 

 

I lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 18. november 2005, foretages følgende ændringer:

 

 

 

 

 

1.Fodnoten til lovens titel affattes således:

1) »Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), dele af Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985, (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 156, side 17), og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979, (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36).«

 

 

 

 

 

2. Efter § 1 indsættes:

 

 

 

 

 

»§ 1 a. Transport- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på dansk kontinentalsokkelområde.«

 

 

 

§ 2. Transport- og energiministeren kan tillade udforskning af de naturforekomster, som er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1, når denne ikke foretages med henblik på udnyttelse. Miljøministeren kan tillade udforskning og indvinding af de råstoffer, der er omfattet af lov om råstoffer, efter reglerne i lov om råstoffer. I øvrigt må udforskning og indvinding af forekomster, som nævnes i § 1, stk. 2, nr.1, kun ske i henhold til en bevilling, der gives af transport- og energiministeren efter reglerne i lov om efterforskning og indvinding af råstoffer i kongeriget Danmarks undergrund.

 

3.§ 2, stk. 1, 3. pkt., affattes således:

»I øvrigt må udforskning og indvinding af forekomster, som nævnes i § 1, stk. 2, nr. 1, kun ske i henhold til en bevilling, tilladelse eller godkendelse givet efter reglerne i lov om efterforskning og indvinding af råstoffer i kongeriget Danmarks undergrund eller lov om anvendelse af Danmarks undergrund.«

 

 

 

§ 4. Nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde kræver tilladelse meddelt af transport- og energiministeren. Der kan fastsættes vilkår for tilladelsen. Vilkårene stilles under hensyntagen til udforskning af soklen, udnyttelse af dens naturforekomster, forebyggelse og begrænsning af forurening fra rørledninger og muligheden for at kunne reparere eksisterende kabler og rørledninger. Tilladelse til nedlæggelse af rørledninger, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, og efter at offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig herom.

 

4.§ 4 affattes således:

»§ 4. Nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde kræver tilladelse meddelt af transport- og energiministeren, inden nedlæggelsen påbegyndes.

 

 

 

Stk. 2. Der kan fastsættes vilkår for tilladelser efter stk. 1. Vilkårene stilles under hensyntagen til udforskning af soklen, udnyttelse af dens naturforekomster, forebyggelse og begrænsning af forurening fra rørledninger, muligheden for at kunne reparere eksisterende kabler og rørledninger samt for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i udpegede internationale naturbeskyttelsesområder og forstyrrelse af de arter, for hvilke områderne er udpegede.«

 

 

 

 

 

5. Efter § 4 indsættes:

 

 

 

 

 

»§ 4 a. Tilladelse til at nedlægge rørledninger omfattet af § 4, stk. 1, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, og efter at offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig herom. Såfremt rørledningen må antages at kunne påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, kan tilladelsen kun meddeles på baggrund af en vurdering af projektets virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Hvis transport- og energiministeren anser det for nødvendigt, skal offentligheden høres om vurderingen af virkningerne på lokaliteten, inden tilladelsen meddeles.

 

 

Stk. 2. Tilladelse kan kun gives, såfremt

 

 

1) projektet ikke i væsentlig grad skader internationale naturbeskyttelsesområder, eller

 

 

2) væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, gør det nødvendigt at gennemføre projektet, jf. dog stk. 3.

 

 

Stk. 3. Er der tale om et internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse til et projekt omfattet af stk. 2, nr. 2, såfremt

 

 

1) dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller

 

 

2) væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig.

 

 

Stk. 4. Tilladelse efter stk. 3, nr. 2, kan først meddeles efter indhentet udtalelse fra Europa-Kommissionen.

 

 

Stk. 5. Når tilladelser meddeles efter stk. 2, nr. 2, eller stk. 3, fastsætter transport- og energiministeren passende nødvendige kompensationsforanstaltninger, herunder ved vilkår i forbindelse med tilladelsen. Udgifter til eventuelle kompensationsforanstaltninger dækkes af projektansøgeren. Ministeren underretter Europa-Kommissionen om, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes.

 

 

 

 

 

§ 4 b. Transport- og energiministeren kan pålægge ejere af anlæg som nævnt i § 4, stk. 1, at udarbejde og meddele alle oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af ansøgninger og vurderinger omfattet af §§ 4 og 4 a samt for tilsynet med anlægget. Ministeren kan herunder pålægge anlæggets ejer at foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold.

 

 

Stk. 2. Overtrædes vilkår i tilladelser omfattet af § 4 a, stk. 1, således at der opstår risiko for væsentlig forringelse eller forstyrrelse af udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, påbyder transport- og energiministeren, at overtrædelsen bringes til ophør, at der udføres afhjælpende foranstaltninger, at anlægget ændres, eller at brugen af anlægget standses.

 

 

 

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om de nærmere vilkår, der kan fastsættes ved meddelelse af tilladelse efter stk. 1, og om vurderingen af de miljømæssige konsekvenser. Ministeren kan ligeledes fastsætte regler om opkrævning af betaling for udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling og offentliggørelsen efter stk. 1, 4. pkt.

 

§ 4 c. Transport- og energiministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke projekter der er omfattet af § 4 a, stk. 1, indhold og omfang af vurderinger efter § 4 a, stk. 1, ansøgning om og meddelelse af tilladelser, hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser der er nødvendige for at kunne foretage vurderinger efter § 4 a, stk. 1, underretning og høring af den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer vedrørende vurderinger efter § 4 a, stk. 1, vilkår ved meddelelse af tilladelse efter §§ 4 og 4 a, kompensationsforanstaltninger vedrørende naturbeskyttelse samt om påbud.

 

 

Stk. 2. Transport- og energiministeren kan fastsætte, at der, forinden der træffes afgørelser i medfør af §§ 4-4 b, skal indhentes en udtalelse fra miljøministeren eller en styrelse, som miljøministeren har bemyndiget hertil, vedrørende miljø- eller naturbeskyttelsesforhold.

 

 

Stk. 3. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om opkrævning af betaling for udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling vedrørende §§ 4-4 b og offentliggørelsen efter § 4 a, stk. 1.

 

 

 

Stk. 3. Tilsyn med anlæg efter stk. 1 føres af transport- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte regler om tilsynets udøvelse.

 

§ 4 d. Tilsyn med anlæg som nævnt i § 4, stk. 1, føres af transport- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte regler om tilsynets udøvelse.

 

 

 

Stk. 4. Ejeren af et anlæg efter stk. 1 er erstatningsansvarlig for de skader, som anlægget forvolder, selv om skaden er hændelig.

 

§ 4 e. Ejeren af et anlæg som nævnt i § 4, stk. 1, er erstatningsansvarlig for de skader, som anlægget forvolder, selv om skaden er hændelig. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om erstatningsansvar og forsikring.

 

 

 

Stk. 5. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om oprettelse af sikkerhedszoner omkring anlæg, som anvendes til udforskning eller udnyttelse. Zonerne kan højst have en udstrækning af 500 m omkring de pågældende anlæg målt fra ethvert punkt på disses ydre kant. Ministeren kan fastsætte forskrifter for sejlads i sikkerhedszoner og herunder forbyde uvedkommende skibe adgang hertil.

 

§ 4 f. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om oprettelse af sikkerhedszoner omkring anlæg, som anvendes til udforskning eller udnyttelse af naturforekomster. Zonerne kan højst have en udstrækning af 500 m omkring de pågældende anlæg målt fra ethvert punkt på disses ydre kant. Ministeren kan fastsætte forskrifter for sejlads i sikkerhedszoner og herunder forbyde uvedkommende skibe adgang hertil.«

§ 4 a. (Ophævet)

 

 

 

 

 

 

§ 5. Den, som krænker statens eneret efter § 1, straffes med bøde eller hæfte i indtil seks måneder, medmindre anden lovgivning medfører højere straf.

 

6. I § 5, stk. 1, ændres »hæfte« til: »fængsel«.

 

 

 

 

Stk. 2. Overtrædelser af vilkår i bevillinger eller tilladelser, som er udstedt i medfør af denne lov eller i medfør af de love, som nævnes i § 2, stk. 1, og § 6, straffes med bøde, medmindre anden lovgivning medfører højere straf.

 

 

7.§ 5, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Med bøde straffes den, der

1) overtræder vilkår i bevillinger eller tilladelser, som er udstedt i medfør af denne lov eller i medfør af de love, som nævnes i § 2, stk. 1, og § 6, eller

2) undlader at efterkomme et påbud meddelt efter § 4 b, stk. 2.«

 

 

 

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber andelsselskaber el. lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

 

8.§ 5, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

 

 

 

§ 6. For anlæg og sikkerhedszoner, jf. § 3, stk. 1, som befinder sig på eller er oprettet inden for den grønlandske del af kontinentalsoklen, gælder den for Grønland i øvrigt gældende ret. Grønlands landsstyre udøver de beføjelser, der er fastsat i §§ 2 og 4, under iagttagelse af reglerne i loven om mineralske råstoffer i Grønland.

 

9. I § 6 ændres »§§ 2 og 4« til: »§ 2 og §§ 4-4 f«.

 

 

 

§ 6 a. Enhver med en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage til Energiklagenævnet over de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til § 4.

 

10. I § 6 a, stk. 1, ændres »§ 4« til: »§§ 4 og 4 b«.

 

 

 

Lov om elforsyning

 

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning

 

 

 

 

 

§ 3

 

 

 

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af 20. april 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 293 af 27. april 2005, § 3 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 10 i lov nr. 1417 af 21. december 2005 og § 1 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

 

 

 

 

 

1.Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004, (EU-Tidende 2004 nr. L 052, side 50), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003, (EU-tidende 2003 nr. L 176, side 37), dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), dele af Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985, (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 156, side 17), og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979, (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36).«

 

 

 

§ 2. €

Stk. 3. Loven omfatter ikke virksomhed, der er reguleret efter lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg.

 

2. I § 2, stk. 3, ændres »lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg« til: »lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov)«.

 

 

 

 

 

3.§ 2 a affattes således:

 

 

 

§ 2 a. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler til opfyldelse af Danmarks EU-retlige forpligtelser.

 

 

»§ 2 a. Transport- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.«

 

 

 

 

 

4. Efter § 17 indsættes:

»§ 17 a. Med henblik på at undgå væsentlig forringelse eller forstyrrelse af udpegede internationale naturbeskyttelsesområder skal anlægsprojekter efter § 16, der i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller planer kan påvirke sådanne områder negativt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne.

 

 

Stk. 2. Tilladelse til de projekter, der er nævnt i stk. 1, kan kun gives efter høring af berørte parter og såfremt

 

 

1) sådanne projekter ikke i væsentlig grad skader internationale naturbeskyttelsesområder, eller

 

 

2) væsentlige samfundsinteresser af social, økonomisk eller miljømæssig karakter gør det nødvendigt at gennemføre projektet, jf. dog stk. 4.

 

 

Stk. 3. Når tilladelse meddeles efter stk. 2, nr. 2, træffer transport- og energiministeren passende kompensationsforanstaltninger til afbødning af de negative virkninger for lokaliteten. Udgifter til sådanne foranstaltninger dækkes af projektansøgeren. Transport- og energiministeren indberetter til Europa-Kommissionen, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes.

 

 

Stk. 4. Såfremt der er tale om et internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse til projekter efter § 16, såfremt

 

 

1) dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller

 

 

2) væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig.

 

 

Stk. 5. Tilladelse efter stk. 4, nr. 2, kan først ske efter indhentet udtalelse fra Europa-Kommissionen.

 

 

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for vurderingen af projekter efter stk. 1 og efter § 22 b og kan i tilladelser efter denne bestemmelse og efter § 22 b stille vilkår, herunder om kompenserende foranstaltninger til beskyttelse af naturbeskyttelsesområderne.

 

 

Stk. 7. Overtrædes vilkår i tilladelser nævnt i denne bestemmelse, således at der opstår risiko for væsentlig forringelse eller forstyrrelse af udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, jf. stk. 1, påbyder transport- og energiministeren, at overtrædelsen bringes til ophør, at der udføres afhjælpende foranstaltninger, eller at anlægget ændres eller standses.«

 

 

 

 

 

5. Efter § 22 a indsættes:

 

 

 

 

 

»§ 22 b. Anlægsprojekter efter § 22 a, der i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, skal vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Vurderingen sker efter de regler, der er nævnt i § 17 a for vurdering af projekter. Tilladelse til sådanne projekter gives efter de betingelser og retningslinjer, som er angivet i § 17 a, stk. 2-6. Overtrædes vilkår i tilladelsen, udstedes påbud som angivet i § 17 a, stk. 7.«

 

 

 

§ 37. €

Stk. 6. Indberetningen skal angive det samlede beløb, der er blevet til rådighed i det foregående kalenderår (rådighedsbeløbet), og skal ledsages af dokumentation for størrelsen af de registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede rådighedsdatoer. Endvidere skal indberetningen angive en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1. november i indberetningsåret, hvor der efter stk. 10 sker reduktion i kommunens statstilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i indberetningsåret. Finder tilsynet, at den ledsagende dokumentation er utilstrækkelig, kan tilsynet forlange yderligere dokumentation.

 

6. I § 37, stk. 6, 2. pkt., udgår »og amtskommuner«.

 

 

 

Stk. 10. Energitilsynet giver senest den 1. maj hvert år Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse om de efter stk. 9 godkendte rådighedsbeløb inkl. beregnet forrentning og med eventuelle fradrag. Indenrigs- og Sundhedsministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud efter bestemmelserne i § 10, stk. 6-9, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Hvis beløbet efter 2. pkt. overstiger det modregnede beløb i det første modregningsår, beregner Indenrigs- og Sundhedsministeriet en forrentning af restbeløbet fra den 1. november i indberetningsåret til den 1. juli i året efter indberetningsåret. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i indberetningsåret.

 

7. I § 37, stk. 10, 2. pkt., ændres »§ 10, stk. 6-9, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner« til: »§ 15, stk. 1-4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner«.

 

 

 

§ 76. €

6) regnskaber, budgetter og andre oplysninger efter Energitilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelsen af og tilsynet med de i § 70 nævnte indtægtsrammer,

 

8. I § 76, stk. 1, nr. 6, ændres »indtægtsrammer,« til: »indtægtsrammer og«.

 

 

 

§ 87. €

9) meddeler transport- og energiministeren, Energitilsynet eller Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive oplysninger,

 

9. I § 87, stk. 1, nr. 9, ændres »oplysninger,« til: »oplysninger eller«.

 

 

 

Lov om naturgasforsyning

 

Forslag til lov om ændring af lov om naturgasforsyning

 

 

 

 

 

§ 4

 

 

I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 20. april 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

 

 

 

§ 20. Priser og betingelser for benyttelse af transmissions- og distributionsnet samt LNG-faciliteter efter § 18 herunder linepack og andre hjælpefunktioner, der udbydes af transmissions-, distributions- og LNG-selskabet, fastsættes af transmissions-, distributions- eller LNG-selskabet, jf. kapitel 7. Transmissions-, distributions- og LNG-selskaber skal offentliggøre tariffer og betingelser for benyttelse af transmissions- og distributionsnet samt LNG-faciliteter efter § 18.

 

1. I § 20, stk. 1, ændres »§ 18 herunder« til: »§ 18, herunder«.

 

 

 

§ 35. €

Stk. 7. Indenrigsministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud efter bestemmelsen i § 10 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner med det i stk. 6 nævnte beløb inklusive forrentning som nævnt i stk. 8.

 

2. I § 35, stk. 7, ændres »§ 10 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner« til: »§ 15, stk. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner«.

 

 

 

§ 40. €

Stk. 3. Energitilsynet kan fastsætte regler om anmeldelser efter stk. 1.

 

3. I § 40, stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.

 

 

 

Lov om varmeforsyning

 

Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning

 

 

 

 

 

§ 5

 

 

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005, som ændret ved § 22 i lov nr. 1414 af 21. december 2005 og § 3 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

 

 

 

 

 

1. Som fodnote til lovens titel indsættes:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004 om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked og om ændring af direktiv 92/42/EØF, (EU-Tidende 2004 nr. L 052, side 50).«

 

 

 

§ 23 l. €

Stk. 2. Selskabsmæssige omstruktureringer i form af fusioner, spaltninger eller tilførsler af aktiver omfattet af fusionsskattelovens regler eller i form a aktieombytninger omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 13 anses ikke for afståelse af ejerandele i henhold til stk. 1, i det omfang kommunens vederlag består i ejerandele i en eller flere virksomheder omfattet af stk. 1.

 

2. I § 23 l, stk. 2, ændres »§ 13« til: »§ 36«.

 

 

 

Stk. 6. Indberetningen skal angive det samlede beløb, der er blevet til rådighed i det foregående kalenderår (rådighedsbeløbet), og skal ledsages af dokumentation for størrelsen af de registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede rådighedsdatoer. Endvidere skal indberetningen angive en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1. november i indberetningsåret, hvor der efter stk. 10 sker reduktion i kommunens statstilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i indberetningsåret. Finder tilsynet, at den ledsagende dokumentation er utilstrækkelig, kan tilsynet forlange yderligere dokumentation.

 

3. I § 23 l, stk. 6, 2. pkt., udgår »og amtskommuner«.

 

 

 

Stk. 10. Energitilsynet giver senest den 1. maj hvert år Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse om de efter stk. 9 godkendte rådighedsbeløb inklusive beregnet forrentning og med eventuelle fradrag. Indenrigs- og Sundhedsministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud efter bestemmelserne i § 10, stk. 6-9, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Hvis beløbet efter 2. pkt. overstiger det modregnede beløb i det første modregningsår, beregner Indenrigs- og Sundhedsministeriet en forrentning af restbeløbet fra den 1. november i indberetningsåret til den 1. juli i året efter indberetningsåret. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i indberetningsåret.

 

4. I § 23 l, stk. 10, 2. pkt., ændres »§ 10, stk. 6-9, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner« til: »§ 15, stk. 1-4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner«.

 

 

 

Lov om Energinet.dk

 

Forslag til lov om ændring af lov om Energinet.dk

 

 

 

 

 

§ 6

 

 

I lov nr. 1384 af 20. december 2004 om Energinet.dk, som ændret ved § 4 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

 

 

 

 

 

1.Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2003/54/EF af 26. juni 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 176, side 37), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2003/55/EF af 26. juni 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 176, side 57), dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979, (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36).«

 

 

 

 

 

2. Efter § 1 indsættes:

 

 

 

 

 

»§ 1 a. Transport- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelsepå søterritoriet.«

 

 

 

 

 

3. Efter § 4 a indsættes i kapitel 2:

 

 

 

 

 

»§ 4 b. Med henblik på at undgå væsentlig forringelse eller forstyrrelse af udpegede internationale naturbeskyttelsesområder skal anlægsprojekter efter § 4 a, der i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller planer kan påvirke sådanne områder negativt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne.

 

 

Stk. 2. Tilladelse til de projekter, der er nævnt i stk. 1, kan kun gives efter høring af berørte parter og såfremt

 

 

1) sådanne projekter ikke i væsentlig grad skader internationale naturbeskyttelsesområder, eller

 

 

2) væsentlige samfundsinteresser af social, økonomisk eller miljømæssig karakter gør det nødvendigt at gennemføre projektet, jf. dog stk. 4.

 

 

Stk. 3. Når tilladelse meddeles efter stk. 2, nr. 2, træffer transport- og energiministeren passende kompensationsforanstaltninger. Udgifter til sådanne foranstaltninger dækkes af projektansøgeren. Transport- og energiministeren indberetter til Europa-Kommissionen, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes.

 

 

Stk. 4. Såfremt der er tale om et internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse efter § 4 a til projekter omfattet af stk. 2, nr. 2, såfremt

 

 

1) dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller

 

 

2) væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig.

 

 

Stk. 5. Tilladelse efter stk. 4, nr. 2, kan først ske efter indhentet udtalelse fra Europa-Kommissionen.

 

 

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for vurderingen af projekter efter stk. 1 og kan i tilladelser efter denne bestemmelse stille vilkår, herunder om kompenserende foranstaltninger til beskyttelse af naturbeskyttelsesområderne.

 

 

Stk. 7. Overtrædes vilkår i tilladelser nævnt i denne bestemmelse, således at der opstår risiko for væsentlig forringelse eller forstyrrelse af udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, jf. stk. 1, påbyder transport- og energiministeren, at overtrædelsen bringes til ophør, at der udføres afhjælpende foranstaltninger, eller at anlægget ændres eller standses.«

 

 

 

Lov om kystbeskyttelse

 

Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse

 

 

 

 

 

§ 7

 

 

I lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 243 af 5. april 1994, som ændret ved lov nr. 469 af 10. juni 1997, § 54 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 1 i lov nr. 581 af 24. juni 2005 og lov nr. 311 af 19. april 2006, foretages følgende ændringer:

 

 

 

 

 

1. I § 1 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Transport- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på kyster og søterritoriet.«

 

 

 

 

 

2. I § 16 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Der kan i forbindelse med meddelelse af tilladelse efter stk. 1 stilles vilkår, herunder om sikkerhedsstillelse for udgifter til fjernelse af de nævnte anlæg, vedligeholdelse og godkendelse af overdragelse m.v.«

 

 

 

Lov om havne

 

Forslag til lov om ændring af lov om havne

 

 

 

 

 

§ 8

 

 

I lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne, som ændret ved lov nr. 1221 af 27. december 2003, § 12 i lov nr. 581 af 24. juni 2005 og lov nr. 586 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

 

 

 

 

 

1. Efter § 1 indsættes:

 

 

 

 

 

»§ 1 a. Transport- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på havneområder.«

 

 

 

§ 14 b. Trafikministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på havneområdet. Ministeren kan endvidere fastsætte de regler, som er nødvendige for anvendelsen af Det Europæiske Fællesskab forordninger på havneområdet.

 

2.§ 14 b ophæves.

 

 

 

 

 

§ 9

 

 

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

 

 

 

 

 

§ 10

 

 

Stk. 1. Forskrifter, der er udstedt i medfør af § 14 b i lov om havne, forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser fastsat i henhold denne lov.

 

 

 

 

 

§ 11

 

 

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

 

 

Stk. 2. Lovens § 2 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

 

 



Bilag 2

RÅDETS DIREKTIV
af 2. april 1979
om beskyttelse af vilde fugle 1)
(79/409/EØF)

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR €"

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, særlig artikel 235,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1) ,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2) ,

under henvisning til udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg (3) , og

ud fra følgende betragtninger:

Rådet fastsatte i sin erklæring af 22. november 1973 vedrørende et handlingsprogram for De europæiske Fællesskaber på miljøområdet (4) , at der skal iværksættes særlige aktioner til beskyttelse af fugle; denne erklæring er blevet suppleret af en resolution fra Rådet for De europæ iske Fællesskaber og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, af 17. maj 1977 om videreførelse og gennemførelse af en politik og et handlingsprogram for De europæiske Fællesskaber på miljøområdet (5) ;

på medlemsstaternes område i Europa er der konstateret en tilbagegang i bestanden af et stort antal vilde fuglearter; denne tilbagegang foregår i visse tilfælde meget hurtigt og udgør en alvorlig fare for bevarelsen af det naturlige miljø, navnlig på grund af, at den biologiske ligevægt hermed er truet;

de fuglearter, der i vild tilstand har deres naturlige ophold på medlems staternes område i Europa, er i vid udstrækning trækfugle, og må derfor betragtes som fælles eje; effektiv beskyttelse af fuglene er et typisk grænseoverskridende miljøproblem, som landene har et fælles ansvar for;

levevilkårene for fugle på Grønland er fundamentalt forskellige fra levevilkårene i de øvrige egne af Fællesskabets område i Europa på grund af de almindelige forhold, herunder især klimaet, den ringe befolkningstæthed samt øens usædvanlige størrelse og geografiske beliggenhed;

dette direktiv bør derfor ikke gælde for Grønland;

beskyttelse af de fuglearter, der i vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes område i Europa, er en nødvendig foranstaltning for som led i det fælles markeds funktion at virkeliggøre Fællesskabets målsætning med henblik på bedre levevilkår, harmonisk udvikling af den økonomiske virksomhed inden for hele Fællesskabet og vedvarende og afbalanceret ekspansion; traktaten indeholder imidlertid ikke den fornødne specifikke hjemmel til at foretage indgreb;

de foranstaltninger, der skal træffes, må vedrøre de forskellige faktorer, som kan indvirke på fuglebestandens størrelse, dvs. følger af menneskelige aktiviteter, herunder især forringelse og forurening af fuglenes levesteder, fangst af og drab på fugle, samt den handel, sådanne aktiviteter kan give anledning til; omfanget af de foranstaltninger, der skal indgå som led i en beskyttelsespolitik, må tilpasses de forhold, som gælder for de forskellige arter;

beskyttelse omfatter bevarelse på lang sigt samt forvaltning af de naturlige ressourcer, som er en integrerende del af de europæiske folks arv; den giver mulighed for at regulere disse ressourcer samt opstiller bestemmelser vedrørende deres udnyttelse på grundlag af de foranstaltninger, der er nødvendige (SIC! nødvendige,) for at den naturlige ligevægt for de pågældende fuglearter kan bevares og genoprettes i det omfang, dette med rimelighed er muligt;

det er absolut nødvendigt at beskytte, opretholde eller genskabe tilstrækkeligt forskelligartede og vidtstrakte levesteder, hvis samtlige fuglearter skal bevares; visse fuglearter bør omfattes af særlige beskyttelsesforanstaltninger for så vidt angår deres levesteder med henblik på at sikre, at disse arter kan overleve og formere sig i deres udbredelsesområder; disse bestemmelser bør ligeledes tage hensyn til trækfugle og samordnes med henblik på oprettelse af et samlet hele;

for at undgå, at kommercielle interesser skal påvirke jagt- eller fangstniveauet i skadelig retning, er det nødvendigt at indføre et generelt forbud mod markedsføring og begrænse undtagelserne til kun at gælde for de arter, hvis biologiske status tillader det, under hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i de forskellige egne;

der kan drives jagt på visse fuglearter på grund af bestandens størrelse og fugleartens geografiske udbredelse og formeringsevne inden for Fællesskabet; dette må betragtes som en forsvarlig udnyttelse, for så vidt som der for en sådan jagtudøvelse sættes visse grænser, som skal overholdes, således at bestanden kan opretholdes på et tilfredsstillende niveau;

midler, indretninger eller metoder, der tilsigter massefangst eller -drab eller ikke-selektiv fangst eller drab, samt jagt fra visse transportmidler skal forbydes på grund af det urimeligt store indhug, der herved gøres eller kan gøres i bestanden af de pågældende arter;

på grund af den betydning, som visse særlige situationer kan have, bør der være mulighed for at gøre undtagelser på visse betingelser og under kontrol fra Kommissionens side;

beskyttelse af fugle, herunder særlig trækfugle, giver stadig anledning til problemer, som bør undersøges videnskabeligt; ved hjælp af sådanne undersøgelser vil det desuden være muligt at vurdere effektiviteten af de trufne foranstaltninger;

det må i samråd med Kommissionen påses, at eventuel indførelse af fuglearter, der ikke i vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes område i Europa, ikke på nogen måde skader flora og fauna i de pågældende medlemsstater;

Kommissionen udarbejder og tilsender hvert tredje år medlemsstaterne en sammenfattende rapport på grundlag af oplysninger, som medlemsstaterne fremsender, vedrørende anvendelsen af de nationale bestemmelser, der fastsættes i medfør af dette direktiv;

den tekniske og videnskabelige udvikling gør det nødvendigt, at der hurtigt kan foretages en tilpasning af nogle af bilagene; for at lette iværksættelsen af de foranstaltninger, der er nødvendige med henblik herpå, bør der fastsættes en fremgangsmåde, hvorved der i et udvalg for tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling indføres et nært samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen €"

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

1. Dette direktiv vedrører beskyttelse af alle de fugle- arter, som i vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes område i Europa, hvor traktaten finder anvendelse. Det omhandler bevarelse, forvaltning og regulering af de pågældende arter og fastsætter regler for udnyttelse af de nævnte arter.

2. Dette direktiv gælder for fugle samt for deres æg, reder og levesteder.

3. Dette direktiv gælder ikke for Grønland.

Artikel 2

Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til at opretholde eller tilpasse bestanden af samtlige de i artikel 1 omhandlede arter på et niveau, som især imødekommer økologiske, videnskabelige og kulturelle krav og samtidig tilgodeser økonomiske og rekreative hensyn.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne træffer ud fra de i artikel 2 om- handlede hensyn alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte, opretholde eller genskabe tilstrækkeligt forskelligartede og vidtstrakte levesteder for alle de i artikel 1 omhandlede fuglearter.

2. Beskyttelse, opretholdelse og genskabelse af biotoper og levesteder omfatter i første række følgende foranstaltninger:

a) oprettelse af beskyttede områder;

b) vedligeholdelse og forvaltning i overensstemmelse med de økologiske krav af levesteder både i og uden for de beskyttede områder;

c) genskabelse af ødelagte biotoper;

d) oprettelse af nye biotoper.

Artikel 4

1. For arter, som er anført i bilag I, træffes der særlige beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til deres levesteder for at sikre, at de kan overleve og formere sig i deres udbredelsesområde.

I denne forbindelse tages der hensyn til:

a) arter, der trues af udslettelse;

b) arter, der er følsomme over for bestemte ændringer af deres levesteder;

c) arter, der anses for sjældne, fordi bestanden er ringe eller den lokale udbredelse begrænset;

d) andre arter, der kræver speciel opmærksomhed på grund af deres levesteders særlige beskaffenhed.

Ved vurderinger i forbindelse hermed skal der tages hensyn til tendenser og variationer vedrørende bestandens størrelse.

Medlemsstaterne udlægger som særligt beskyttede områder navnlig sådanne områder, som med hensyn til antal og udstrækning er bedst egnede til beskyttelse af disse arter, idet der tages hensyn til behovet for at beskytte arterne i det geografiske sø- og landområde, hvor dette direktiv finder anvendelse.

2. Under hensyn til beskyttelsesbehovene i det geografiske sø- og landområde, hvor dette direktiv finder anvendelse, træffer medlemsstaterne tilsvarende foranstaltninger med hensyn til regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter, som ikke er anført i bilag I, for så vidt angår de pågældende arters yngle-, fjerskifte- og overvintringsområder samt ratsteområderne (SIC! rasteområderne) inden for deres trækruter. Med henblik herpå er medlemsstaterne i særlig grad opmæksomme på, at vådområderne, og især vådområder af international betydning, beskyttes.

3. Medlemsstaterne fremsender alle relevante oplysninger til Kommissionen, således at denne kan tage passende initiativer til den samordning, som er nødvendig, for at de i stk. 1 og 2 omhandlede områder kan udgøre et samlet hele, der imødekommer behovet for beskyttelse af de pågældende arter i det geografiske sø- og landområde, hvor dette direktiv finder anvendelse.

4. Medlemsstaterne træffer egnede foranstaltninger med henblik på i de i stk. 1 og 2 nævnte beskyttede områder at undgå forurening eller forringelse af levestederne samt forstyrrelse af fuglene, i det omfang en sådan forurening, forringelse eller forstyrrelse har væsentlig betydning for formålet med denne artikel. Medlemsstaterne bestræber sig på at undgå forurening eller forringelse af levesteder også uden for disse beskyttede områder.

Artikel 5

Med forbehold af artikel 7 og 9 træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at indføre en generel ordning til beskyttelse af alle de i artikel 1 omhandlede fuglearter, herunder især forbud mod:

a) forsætligt at dræbe eller indfange dem, uanset hvilken metode der anvendes;

b) forsætligt at ødelægge eller beskadige deres reder og æg samt fjerne deres reder;

c) at indsamle deres æg i naturen og opbevare disse, også selv om de er tomme;

d) forsætligt at forstyrre fuglene navnlig i yngletiden, i det omfang, en sådan forstyrrelse har væsentlig betydning for formålet med dette direktiv;

e) at være i besiddelse af fugle af arter, som det ikke er tilladt at jage og indfange.

Artikel 6

1. Med forbehold af stk. 2 og 3 forbyder medlemsstaterne for samtlige i artikel 1 omhandlede fuglearter salg, transport med henblik på salg og besiddelse med henblik på salg samt udbud til salg af levende og døde fugle såvel som let genkendelige dele af eller produkter fremstillet af disse fugle.

2. For de i bilag III/1 opregnede arter er der ikke forbud mod de i stk. 1 omhandlede aktiviteter, forudsat at fuglene er blevet dræbt, indfanget eller på anden måde lovlig (SIC! lovligt) erhvervet.

3. For de i bilag III/2 anførte arter kan medlemsstaterne på deres område tillade de i stk. 1 omhandlede aktiviteter og fastsætte begrænsninger herfor, forudsat at fuglene er blevet dræbt, indfanget eller på anden måde lovligt erhvervet.

Medlemsstater, som ønsker at meddele en sådan tilladelse, rådfører sig forinden med Kommissionen for sammen med denne at undersøge, om der er rimelig grund til at antage, at markedsføring af fugle af den pågældende art i Fællesskabet som helhed medfører eller vil kunne medføre fare for bestandes størrelse, artens geografiske udbredelse eller dens evne til at formere sig; viser undersøgelsen, at den påkænkte (påtænkte) tilladelse efter Kommissionens opfattelse medfører eller vil kunne medføre en af ovennævnte farer, sender Kommissionen medlemsstaten en begrundet henstilling, hvorved der gøres indsigelse mod markedsføring af den pågældende art. Består der efter Kommissionens opfattelse ingen sådan fare, meddeler den medlemsstaten dette.

Kommissionens henstilling offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

En medlemsstat, der meddeler en tilladelse i henhold til dette stykke, undersøger med regelmæssige mellemrum, om forudsætningerne for at meddele tilladelsen stadig er til stede.

4. For de arter, der er anført i bilag III/3 foretager Kommissionen undersøgelser af deres biologiske status samt af de følger, det vil få for denne, hvis fuglene gøres til genstand for salg.

Den forelægger senest fire måneder inden udløbet af den i artikel 18, stk. 1, nævnte frist en rapport og sine forslag for det i artikel 16 omhandlede udvalg med henblik på at afgøre, om de pågældende arter skal optages i bilag III/2.

Indtil en sådan afgørelse foreligger, kan medlemsstaterne med forbehold af stk. 3 anvende de gældende nationale bestemmelser på de pågældende arter.

Artikel 7

1. De i bilag II nævnte arter kan under hensyn til bestandens størrelse samt arternes geografiske udbredelse og formeringsevne inden for Fællesskabet som helhed jages i overensstemmelse med den nationale lovgivning. Medlemsstaterne påser, at jagten på disse arter ikke er i strid med de beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i arternes udbredelsesområder.

2. De i bilag II/1 nævnte arter kan jages i det geografiske sø- og landområde, hvor dette direktiv finder anvendelse.

3. De i bilag II/2 nævnte arter kan kun jages i de medlemsstater, hvorunder de er angivet.

4. Medlemsstaterne sikrer sig, at jagt, herunder i givet fald falkejagt, således som den skal finde sted i henhold til de i medlemslandene gældende jagtbestemmelser, udøves i overensstemmelse med princippet om en fornuftig udnyttelse og en økologisk afbalanceret regulering af de pågældende fuglearter, samt at jagtudøvelsen er forenelig med de bestemmelser, der følger af artikel 2, med hensyn til bestandene af disse arter og særlig af trækkende arter. De drager især omsorg for, at de arter, som omfattes af jagtlovgivningen, hverken jages i redetiden eller i de forskellige faser af yngletiden. Når det drejer sig om trækkende arter, påser de ganske særligt, at de arter, der omfattes af jagtlovgivningen, ikke jages i yngletiden og under deres træk til redebygningsstedet. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen alle formålstjenlige oplysninger om den praktiske gennemførelse af deres jagtlovgivning.

Artikel 8

1. For så vidt angår jagt på, fangst af eller drab på fugle i overensstemmelse med dette direktiv forbyder medlemsstaterne anvendelse af alle midler, indretninger eller metoder til massefangst eller -drab eller ikke-selektiv fangst eller drab, som kan medføre, at en art forsvinder lokalt; de forbyder herunder navnlig anvendelse af de i bilag IV, litra a) nævnte midler, indretninger og metoder.

2. Endvidere forbyder medlemsstaterne al jagt fra de i bilag IV, litra b) nævnte transportmidler på de i samme bilag nævnte betingelser.

Artikel 9

1. Medlemsstaterne kan af nedenstående grunde fravige artikel 5, 6, 7 og 8, såfremt der ikke findes nogen anden tilfredsstillende løsning:

a) €" af hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed,

€" af hensyn til sikkerheden for luftfarten,

€" for at hindre omfattende skader på afgrøder, besætninger, skove, fiskeri- og vandområder,

€" for at beskytte flora og fauna;

b) i forsknings- og undervisningsøjemed, for at genoprette og forny bestanden samt for at muliggøre opdræt i forbindelse med de her nævnte formål;

c) for på strengt kontrollerede betingelser at tillade selektiv indfangning, besiddelse eller enhver anden fornuftig anvendelse af bestemte fuglearter i mindre mængder.

2. I undtagelsesbestemmelserne skal anføres:

€" de arter, der er omfattet af undtagelserne,

€" de tilladte fangst- eller drabsmidler, -indretninger eller -metoder,

€" de risikovilkår samt de omstændigheder med hensyn til tid og sted, under hvilke sådanne undtagelsesbestemmelser kan meddeles,

€" den myndighed, som har bemyndigelse til at erklære, at de fastsatte betingelser er opfyldt, og til at træffe afgørelse om hvilke midler, indretninger eller metoder, der kan bringes i anvendelse inden for hvilke grænser og af hvilke personer,

€" den kontrol, der skal føres.

3. Medlemsstaterne tilsender hvert år Kommissionen en rapport om gennemførelsen af denne artikel.

4. På grundlag af oplysninger, som Kommissionen råder over, her-under navnlig de oplysninger, den har fået tilsendt i henhold til stk. 3, påser den til stadighed, at følgerne af sådanne undtagelser ikke er i strid med dette direktiv. Den træffer passende forholdsregler i så henseende.

Artikel 10

1. Medlemsstaterne støtter forskning og andet arbejde med henblik på beskyttelse, forvaltning og udnyttelse af bestanden af samtlige de i artikel 1 omhandlede fuglearter.

2. Særlig opmærksomhed vises forskning og arbejde vedrørende de i bilag V nævnte emner. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen alle nødvendige oplysninger, således at den kan træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre en samordning af den i denne artikel omhandlede forskning og andet arbejde.

Artikel 11

Medlemsstaterne påser, at der ved indførelse af fuglearter, som ikke i vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes område i Europa, ikke tilføjes den lokale flora og fauna nogen skade. De rådfører sig med Kommissionen herom.

Artikel 12

1. Medlemsstaterne tilsender hvert tredje år fra udløbet af den i artikel 18, stk. 1, omhandlede frist Kommissionen en rapport om gennemførelsen af de nationale bestemmelser, der er udstedt i henhold til dette direktiv.

2. Kommissionen udarbejder hvert tredje år en sammenfattende rapport på grundlag af de i stk. 1 omhandlede oplysninger. Den del af udkastet til denne rapport, der vedrører oplysninger fra en given medlemsstat, tilsendes myndighederne i denne medlemsstat til gennemsyn og berigtigelse. Den endelige udgave af rapporten tilsendes medlemsstaterne.

Artikel 13

Gennemførelsen af de foranstaltninger, der træffes i henhold til dette direktiv, må ikke medføre en forringelse af de nuværende forhold med hensyn til bevarelse af samtlige de i artikel 1 omhandlede fuglearter.

Artikel 14

Medlemsstaterne kan træffe beskyttelsesforanstaltninger, der er strengere end dem, der er fastsat i dette direktiv.

Artikel 15

De ændringer, der er nødvendige for at tilpasse bilag I og V til den tekniske og videnskabelige udvikling, samt de ændringer, der er omhandlet i artikel 6, stk. 4, andet afsnit, vedtages i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 17.

Artikel 16

1. Med henblik på de i artikel 15 omhandlede ændringer nedsættes der et udvalg for tilpasning af dette direktiv til den tekniske og videnskabelige udvikling, i det følgende benævnt »udvalget«; dette sammensættes af repræsentanter for medlemsstaterne, og formandskabet varetages af en repræsentant for Kommissionen.

Artikel 17

1. Kommissionen bistås af Udvalget for Tilpasning til den Tekniske og Videnskabelige Udvikling af dette direktiv.

2. Når der henvises til denne artikel, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF. (6)

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 18

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden for en frist på to år fra dets meddelelse. De underretter straks Kommissionen herom.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 19

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.


BILAG I

GAVIIFORMES

Gaviidae

Gavia stellata

Gavia arctica

Gavia immer

PODICIPEDIFORMES

Podicipedidae

Podiceps auritus

PROCELLARIIFORMES

Procellariidae

Pterodroma madeira

Pterodroma feae

Bulweria bulwerii

Calonectris diomedea

Puffinus puffinus mauretanicus (Puffinus mauretanicus)

Puffinus yelkouan

Puffinus assimilis

Hydrobatidae

Pelagodroma marina

Hydrobates pelagicus

Oceanodroma leucorhoa

Oceanodroma castro

PELECANIFORMES

Pelecanidae

Pelecanus onocrotalus

Pelecanus crispus

Phalacrocoracidae

Phalacrocorax aristotelis desmarestii

Phalacrocorax pygmeus

CICONIIFORMES

Ardeidae

Botaurus stellaris

Ixobrychus minutus

Nycticorax nycticorax

Ardeola ralloides

Egretta garzetta

Egretta alba (Ardea alba)

Ardea purpurea

Ciconiidae

Ciconia nigra

Ciconia ciconia

Threskiornithidae

Plegadis falcinellus

Platalea leucorodia

PHOENICOPTERIFORMES

Phoenicopteridae

Phoenicopterus ruber

ANSERIFORMES

Anatidae

Cygnus bewickii (Cygnus columbianus bewickii)

Cygnus cygnus

Anser albifrons flavirostris

Anser erythropus

Branta leucopsis

Branta ruficollis

Tadorna ferruginea

Marmaronetta angustirostris

Aythya nyroca

Polysticta stelleri

Mergus albellus (Mergellus albellus)

Oxyura leucocephala

FALCONIFORMES

Pandionidae

Pandion haliaetus

Accipitridae

Pernis apivorus

Elanus caeruleus

Milvus migrans

Milvus milvus

Haliaeetus albicilla

Gypaetus barbatus

Neophron percnopterus

Gyps fulvus

Aegypius monachus

Circaetus gallicus

Circus aeruginosus

Circus cyaneus

Circus macrourus

Circus pygargus

Accipiter gentilis arrigonii

Accipiter nisus granti

Accipiter brevipes

Buteo rufinus

Aquila pomarina

Aquila clang

Aquila heliaca

Aquila adalberti

Aquila chrysaetos

Hieraaetus pennatus

Hieraaetus fasciatus

Falconidae

Falco naumanni

Falco vespertinu

Falco columbarius

Falco eleonorae

Falco biarmicus

Falco cherrug

Falco rusticolus

Falco peregrinus

GALLIFORMES

Tetraonidae

Bonasa bonasia

Lagopus mutus pyrenaicus

Lagopus mutus helveticus

Tetrao tetrix tetrix

Tetrao urogallus

Phasianidae

Alectoris graeca saxatilis

Alectoris graeca whitakeri

Alectoris barbara

Perdix perdix italica

Perdix perdix hispaniensis

GRUIFORMES

Turnicidae

Turnix sylvatica

Gruidae

Grus grus

Rallidae

Porzana porzana

Porzana parva

Porzana pusilla

Crex crex

Porphyrio porphyrio

Fulica cristata

Otididae

Tetrax tetrax

Chlamydotis undulate

Otis tarda

CHARADRIIFORMES

Recurvirostridae

Himantopus himantopus

Recurvirostra avosetta

Burhinidae

Burhinus oedicnemus

Glareolidae

Cursorius cursor

Glareola pratincola

Charadriidae

Charadrius alexandrinus

Charadrius morinellus (Eudromias morinellus)

Pluvialis apricaria

Hoplopterus spinosus

Scolopacidae

Calidris alpina schinzii

Philomachus pugnax

Gallinago media

Limosa lapponica

Numenius tenuirostris

Tringa glareola

Xenus cinereus (Tringa cinerea)

Phalaropus lobatus

Laridae

Larus melanocephalus

Larus genei

Larus audouinii

Larus minutus

Sternidae

Gelochelidon nilotica (Sterna nilotica)

Sterna caspia

Sterna sandvicensis

Sterna dougallii

Sterna hirundo

Sterna paradisaea

Sterna albifrons

Chlidonias hybridus

Chlidonias niger

Alcidae

Uria aalge ibericus

PTEROCLIFORMES

Pteroclididae

Pterocles orientalis

Pterocles alchata

COLUMBIFORMES

Columbidae

Columba palumbus azorica

Columba trocaz

Columba bollii

Columba junoniae

STRIGIFORMES

Strigidae

Bubo bubo

Nyctea scandiaca

Surnia ulula

Glaucidium passerinum

Strix nebulosa

Strix uralensis

Asio flammeus

Aegolius funereus

CAPRIMULGIFORMES

Caprimulgidae

Caprimulgus europaeus

APODIFORMES

Apodidae

Apus caffer

CORACIIFORMES

Alcedinidae

Alcedo atthis

Coraciidae

Coracias garrulus

PICIFORMES

Picidae

Picus canus

Dryocopus martius

Dendrocopos major canariensis

Dendrocopos major thanneri

Dendrocopos syriacus

Dendrocopos medius

Dendrocopos leucotos

Picoides tridactylus

PASSERIFORMES

Alaudidae

Chersophilus duponti

Melanocorypha calandra

Calandrella brachydactyla

Galerida theklae

Lullula arborea

Motacillidae

Anthus campestris

Troglodytidae

Troglodytes troglodytes fridariensis

Muscicapidae (Turdinae)

Luscinia svecica

Saxicola dacotiae

Oenanthe leucura

Oenanthe cypriaca

Oenanthe pleschanka

Muscicapidae (Sylviinae)

Acrocephalus melanopogon

Acrocephalus paludicola

Hippolais olivetorum

Sylvia sarda

Sylvia undata

Sylvia melanothorax

Sylvia rueppelli

Sylvia nisoria

Muscicapidae (Muscicapinae)

Ficedula parva

Ficedula semitorquata

Ficedula albicollis

Paridae

Parus ater cypriotes

Sittidae

Sitta krueperi

Sitta whiteheadi

Certhiidae

Certhia brachydactyla dorotheae

Laniidae

Lanius collurio

Lanius minor

Lanius nubicus

Corvidae

Pyrrhocorax pyrrhocorax

Fringillidae (Fringillinae)

Fringilla coelebs ombriosa

Fringilla teydea

Fringillidae (Carduelinae)

Loxia scotica

Bucanetes githagineus

Pyrrhula murina (Pyrrhula pyrrhula murina)

Emberizidae (Emberizinae)

Emberiza cineracea

Emberiza hortulana

Emberiza caesia


BILAG II/1

ANSERIFORMES

Anatidae

Anser fabalis

Anser anser

Branta canadensis

Anas Penelope

Anas strepera

Anas crecca

Anas platyrhynchos

Anas acuta

Anas querquedula

Anas clypeata

Aythya ferina

Aythya fuligula

GALLIFORMES

Tetraonidae

Lagopus lagopus scoticus et hibernicus

Lagopus mutus

Phasianidae

Alectoris graeca

Alectoris rufa

Perdix perdix

Phasianus colchicus

GRUIFORMES

Rallidae

Fulica atra

CHARADRIIFORMES

Scolopacidae

Lymnocryptes minimus

Gallinago gallinago

Scolopax rusticola

COLUMBIFORMES

Columbidae

Columba livia

Columba palumbus


BILAG II/2

ANSERIFORMES

Anatidae

Cygnus olor

Anser brachyrhynchus

Anser albifrons

Branta bernicla

Netta rufina

Aythya marila

Somateria mollissima

Clangula hyemalis

Melanitta nigra

Melanita fusca

Bucephala clangula

Mergus serrator

Mergus merganser

GALLIFORMES

Meleagridae

Meleagris gallopavo

Tetraonidae

Bonasa bonasia

Lagopus lagopus lagopus

Tetrao tetrix

Tetrao urogallus

Phasianidae

Francolinus francolinus

Alectoris Barbara

Alectoris chukar

Coturnix coturnix

GRUIFORMES

Rallidae

Rallus aquaticus

Gallinula chloropus

CHARADRIIFORMES

Haematopodidae

Haematopus ostralegus

Charadriidae

Pluvialis apricaria

Pluvialis squatarola

Vanellus vanellus

Scolopacidae

Calidris canutus

Philomachus pugnax

Limosa limosa

Limosa lapponica

Numenius phaeopus

Numenius arquata

Tringa erythropus

Tringa totanus

Tringa nebularia

Laridae

Larus ridibundus

Larus canus

Larus fuscus

Larus argentatus

Larus cachinnans

Larus marinus

COLUMBIFORMES

Columbidae

Columba oenas

Streptopelia decaocto

Streptopelia turtur

PASSERIFORMES

Alaudidae

Alauda arvensis

Muscicapidae

Turdus merula

Turdus pilaris

Turdus philomelos

Turdus iliacus

Turdus viscivorus

Sturnidae

Sturnus vulgaris

Corvidae

Garrulus glandarius

Pica pica

Corvus monedula

Corvus frugilegus

Corvus corone

 




 


BILAG III/1

ANSERIFORMES

Anatidae

Anas platyrhynchos

GALLIFORMES

Tetraonidae

Lagopus lagopus lagopus, scoticus et hibernicus

Phasianidae

Alectoris rufa

Alectoris barbara

Perdix perdix

Phasianus colchicus

COLUMBIFORMES

Columbidae

Columba palumbus


BILAG III/2

ANSERIFORMES

Anatidae

Anser albifrons albifrons

Anser anser

Anas Penelope

Anas crecca

Anas acuta Anas clypeata

Aythya ferina

Aythya fuligula

Aythya marila

Somateria mollissima

Melanitta nigra

GALLIFORMES

Tetraonidae

Lagopus mutus

Tetrao tetrix britannicus

Tetrao urogallus

GRUIFORMES

Rallidae

Fulica atra

CHARADRIIFORMES

Charadriidae

Pluvialis apricaria

Scolopacidae

Lymnocryptes minimus

Gallinago gallinago

Scolopax rusticola


BILAG IV

a) €" snarer (med undtagelse af Finland og Sverige for så vidt angår fangst af Lagopus lagopus lagopus og Lagopus mutus nord for 58º nordlig bredde), limpinde, kroge, levende fugle, der er blindede eller lemlæstede, og som anvendes som lokkefugle, samt båndoptagere og elektriske anordninger;

€" kunstigt lys, spejle, anordninger til belysning af målet, sigteanordninger til skydning om natten med billedkonvertere eller elektroniske billedforstærkere;

€" sprængstoffer;

€" net, fælder, mading indeholdende gift eller bedøvende midler;

€" halv- eller helautomatiske våben, hvis magasin kan rumme mere end to patroner;

b) €" fly, motordrevne køretøjer;

€" både, der kan fremføres med større hastighed end 5 kilometer i timen; på det åbne hav kan medlemsstaterne af sikkerhedshensyn tillade benyttelse af motorbåde med en maksimal hastighed på 18 kilometer i timen; medlemsstaterne underretter Kommissionen om de meddelte tilladelser.


BILAG V

a) udarbejdelse under hensyn til fuglenes geografiske udbredelsesområde af nationale lister over de fuglearter, der trues af udslettelse, eller som er særlig udsatte;

b) registrering og økologisk beskrivelse af de områder, der for trækfugle har særlig betydning under deres træk, overvintring og redebygning;

c) registrering af oplysninger om størrelsen af bestanden af trækfugle på grundlag af data opnået ved ringmærkning;

d) bestemmelse af, hvilken indfydelse de forskellige fangstmåder har på bestandenes størrelse;

e) udarbejdelse og udvikling af økologiske metoder til forebyggelse af skader forårsaget af fugle;

f) bestemmelse af visse arters betydning som forureningsindikatorer;

g) undersøgelse af den kemiske forurenings skadelige virkninger på fuglearternes udbredelse.


1) Kommissionens uofficielle konsoliderede udgave 2004-05-01 af Rådets direktiv 79/409/EØF, som senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003.

(1) EFT nr. C 24 af 1. 2. 1977, s. 3. og EFT nr. C 201 af 23. 8. 1977, s. 2.

(2) EFT nr. C 163 af 11. 7. 1977, s. 28.

(3) EFT nr. C 152 af 29. 6. 1977, s. 3.

(4) EFT nr. C 112 af 20. 12. 1973, s. 40.

(5) EFT nr. C 139 af 13. 6. 1977, s. 1.

(6) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.


Bilag 3

RÅDETS DIREKTIV 92/43/EØF
af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter 1)

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR €"

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 130 S,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1) ,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2) ,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3) , og

ud fra følgende betragtninger:

Bevaring, beskyttelse og forbedring af kvaliteten af miljøet, herunder bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, er et yderst vigtigt mål af almen interesse, som Fællesskabet forfølger, og som er anført i Traktatens artikel 130 R;

Fællesskabets handlingsprogram på miljøområdet (1987-1992) (4)  indeholder bestemmelser om bevaring af naturen og naturressourcerne;

da hovedformålet med dette direktiv er at fremme opretholdelsen af den biologiske diversitet under hensyntagen til økonomiske, sociale, kulturelle og regionale behov, bidrager det til en bæredygtig udvikling, hvilket er det overordnede mål; for at opretholde denne biologiske diversitet er det i visse tilfælde nødvendigt at opretholde eller endog at fremme udfoldelsen af menneskelige aktiviteter;

på medlemsstaternes europæiske område forringes naturtyperne til stadighed, og et stigende antal vilde arter er alvorligt truede; eftersom de truede levesteder og arter er en del af Fællesskabets naturarv, og da truslerne mod dem i mange tilfælde er af grænseoverskridende karakter, er det nødvendigt at iværksætte foranstaltninger på fællesskabsplan med henblik på at bevare dem;

i betragtning af truslerne mod visse naturtyper og visse arter er det nødvendigt, at disse defineres som prioriterede, for at foranstaltninger med henblik på bevaringen af dem kan iværksættes særligt hurtigt;

for at sikre genopretning eller opretholdelse af en gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter af fællesskabsbetydning bør man udpege særlige bevaringsområder for at oprette et sammenhængende europæisk økologisk net i henhold til en fastlagt tidsplan;

samtlige udpegede områder, herunder dem, der er udlagt som særligt beskyttede områder eller i fremtiden vil blive det i medfør af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (5) , bør indgå som led i det sammenhængende europæiske økologiske net;

de foranstaltninger, der er nødvendige som følge af bevaringsmålsætningen, bør iværksættes i hvert af de udpegede områder;

medlemsstaterne foreslår lokaliteter, der kan udpeges som særlige bevaringsområder, men der må dog fastsættes en procedure, således at en lokalitet i ganske særlige tilfælde kan udpeges, selv om det ikke er foreslået af en medlemsstat, hvis Fællesskabet anser det for at være væsentligt for opretholdelsen eller overlevelsen af en prioriteret naturtype eller en prioriteret art;

alle planer eller projekter, der kan påvirke bevaringsmålsætningen for en sådan lokalitet væsentligt, som er udpeget eller i fremtiden vil blive det, må tages op til passende vurdering;

det erkendes, at vedtagelsen af foranstaltninger, som skal fremme bevaringen af prioriterede naturtyper og prioriterede arter af fællesskabsbetydning, er alle medlemsstaters fælles ansvar; dette kan imidlertid pålægge visse medlemsstater en urimelig stor økonomisk byrde på grund af dels den ulige fordeling af sådanne levesteder og arter i hele Fællesskabet, dels det faktum, at princippet om, at forureneren betaler, kun kan finde begrænset anvendelse i det særlige tilfælde, som bevaring af naturen udgør;

der er derfor enighed om, at der i dette ganske særlige tilfælde skal fastsættes bestemmelser om et bidrag gennem EF-samfinansiering inden for grænserne af de ressourcer, der står til rådighed i henhold til Fællesskabets afgørelser;

man bør i politikken for fysisk planlægning og udvikling fremme forvaltningen af de elementer i landskabet, som er af afgørende betydning for vilde dyr og planter;

der bør indføres en ordning med overvågning af de i dette direktiv omhandlede naturtypers og arters bevaringsstatus;

der er som supplement til direktiv 79/409/EØF behov for en generel beskyttelsesordning for visse arter af planter og dyr; der må fastsættes forvaltningsforanstaltninger for visse arter, hvis deres bevaringsstatus gør det berettiget, herunder indførelse af forbud mod visse fangst- og drabsmetoder samtidig med, at der tages højde for muligheden for fravigelser på visse betingelser;

for at sikre, at iværksættelsen af dette direktiv følges op, udarbejder Kommissionen med regelmæssige mellemrum en sammenfattende rapport, der bl.a. skal baseres på de af medlemsstaterne indsendte oplysninger vedrørende gennemførelsen af de nationale lovbestemmelser, som vedtages i medfør af direktivet;

en bedre videnskabelig og teknisk viden er basolut nødvendig, for at dette direktiv kan iværksættes, og den forskning og det videnskabelige arbejde, der kræves med henblik herpå, bør derfor støttes;

det er nødvendigt, at bilagene kan tilpasses på baggrund af den tekniske og videnskabelige udvikling; der bør indføres en procedure for ændring af bilagene i rådsregi;

der bør nedsættes et forskriftsudvalg, der skal bistå Kommissionen ved iværksættelsen af direktivet og navnlig i forbindelse med beslutningstagningen om EF-samfinansiering;

der bør fastsættes supplerende foranstaltninger vedrørende genindførelse af visse dyre- eller plantearter, der er naturligt hjemmehørende, samt vedrørende eventuel indførelse af arter, der ikke er naturligt hjemmehørende;

uddannelse og generel oplysning om målene med dette direktiv er absolut nødvendig for at sikre en effektiv iværksættelse deraf €"

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Definitioner

Artikel 1

I dette direktiv forstås ved:

a) bevaring: de foranstaltninger, der er nødvendige for at opretholde eller genoprette naturtyper og bestande af arter af vilde dyr og planter i en gunstig tilstand som defineret i henholdsvis litra e) og i)

b) naturtyper: land- eller vandområder, som er kendetegnet ved særlige geografiske, abiotiske eller biotiske træk, uanset om de er helt eller delvis naturlige

c) naturtyper af fællesskabsbetydning: de levesteder, der inden for det i artikel 2 nævnte område:

i) er i fare for at forsvinde i deres naturlige udbredelsesområde, eller

ii) har et begrænset naturligt udbredelsesområde, fordi de er gået tilbage, eller fordi de fra naturens hånd er begrænsede, eller

iii) er tydelige eksempler på de kendetegn, der er typiske for et eller flere af følgende syv biogeografiske områder: alpeområde, atlantisk område, borealt område, kontinentalt område, makaronesisk område, middelhavsområde og pannonisk område.

Disse naturtyper er opført eller vil kunne opføres i bilag I

d) prioriterede naturtyper: de naturtyper, der er i fare for at forsvinde på det i artikel 2 nævnte område, og for hvis bevaring Fællesskabet har et særlig ansvar under hensyn til omfanget af andelen af deres naturlige udbredelse inden for det område, der er nævnt i artikel 2; disse prioriterede naturtyper er markeret med en stjerne (*) i bilag I

e) en naturtypes bevaringsstatus: resultatet af alle de forhold, der indvirker på en naturtype og på de karakteristiske arter, som lever dér, og som på lang sigt kan påvirke dens naturlige udbredelse, dens struktur og funktion samt de karakteristiske arters overlevelse på lang sigt inden for det område, der er nævnt i artikel 2.

En naturtypes »bevaringssstatus« anses for »gunstig«, når

- det naturlige udbredelsesområde og de arealer, det dækker inden for dette område, er stabile eller i udbredelse, og

- den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for dets opretholdelse på lang sigt, er til stede og sandsynligvis fortsat vil være det i en overskuelig fremtid, samt når

- bevaringsstatus for de arter, derer karakteristiske for den pågældende naturtype, er gunstig efter litra i)

f) levested for en art: et miljø, der defineres af specifikke abiotiske og biotiske faktorer, og hvor arten lever på et af stadierne i sin livscyclus

g) arter af fællesskabsbetydning: de arter, der inden for det i artikel 2 nævnte område er:

i) truet, med undtagelse af dem, hvis naturlige udbredelsesområde dækker en marginal del af området, og som derfor hverken er truede eller sårbare inden for det vestlige palæoarktiske område, eller

ii) sårbare, dvs. som antages i nær fremtid at ville kunne overgå til kategorien af truede arter, hvis de forhold, der er skyld i truslen, fortsat gør sig gældende, eller

iii) sjældne, dvs. at deres bestande er små og ganske vist ikke i øjeblikket er truede eller sårbare men risikerer at blive det; disse arter findes i begrænsede geografiske områder eller sparsomt spredt over et større areal, eller

iv) endemiske og kræver særlig opmærksomhed på grund af deres særlige levested og/eller de mulige følger, som en udnyttelse af dem kan have for deres bevaringsstatus.

Disse arter er opført eller kunne opføres i bilag II og/eller bilag IV eller bilag V

h) prioriterede arter: de arter, som er nævnt i litra g), nr. i, og for hvis bevaring Fællesskabet har et særligt ansvar under hensyn til omfanget af andelen af deres naturlige udbredelse inden for det område, der er nævnt i artikel 2; prioriterede arter er markeret med en stjerne (*) i bilag II

i) en arts bevaringsstatus: resultatet af alle de forhold, der indvirker på arten og som på lang sigt kan få indflydelse på dens bestandes udbredelse og talrighed inden for det område, der er nævnt i artikel 2.

En arts »bevaringsstatus« anses for »gunstig«, når

- data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder, og

- artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller der er sandsynlighed for, at det inden for en overskuelig fremtid vil blive mindsket, og

- der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare dens bestande

j) lokalitet: et bestemt geografisk område, hvis areal er klart afgrænset

k) lokalitet af fællesskabsbetydning: en lokalitet, der i det eller de biogeografiske område(r), som den tilhører, bidrager væsentligt til at opretholde eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for en af naturtyperne i bilag I eller for en af arterne i bilag II, og som også kan bidrage væsentligt til at sikre sammenhængen i Natura 2000, jf. artikel 3, og/eller som bidrager væsentligt til at opretholde den biologiske diversitet i det eller de pågældende biogeografiske område(r).

For så vidt angår dyrearter, der kræver et stort område, svarer lokaliteterne af fællesskabsbetydning til de steder inden for den pågældende arts naturlige udbredelsesområde, der frembyder de fysiske eller biologiske elementer, der er afgørende for artens liv og reproduktion

l) særligt bevaringsområde: et område af fællesskabsbetydning, som medlemsstaterne har udpeget ved en retsakt, en administrativ bestemmelse og/eller en aftale, og hvor der gennemføres de bevaringsforanstaltninger, der er nødvendige for at opretholde eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og/eller de arter, for hvilke lokaliteten er udpeget

m) enhed: ethvert dyr eller enhver plante, levende eller død, af de arter, der er nævnt i bilag IV og bilag V, enhver del eller ethvert produkt heraf samt enhver anden vare, hvis det af et ledsagedokument, emballagen, et mærke, en etiket eller på anden måde fremgår, at der er tale om dele eller produkter af disse dyre- eller plantearter

n) udvalget: det udvalg, der nedsættes i medfør af artikel 20.

Artikel 2

1. Formålet med dette direktiv er at bidrage til at sikre den biologiske diversitet ved at bevare naturtyperne samt de vilde dyr og planter inden for det af medlemsstaternes område i Europa, hvor Traktaten finder anvendelse.

2. De foranstaltninger, der træffes efter dette direktiv, tager sigte på at opretholde eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper samt vilde dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning.

3. De foranstaltninger, der træffes efter dette direktiv, tager hensyn til de økonomiske, sociale og kulturelle behov og til regionale og lokale særpræg.

Bevaring af naturtyper og af levesteder for arter

Artikel 3

1. Der oprettes et sammenhængende europæisk økologisk net af særlige bevaringsområder under betegnelsen Natura 2000. Dette net, der består af lokaliteter, der omfatter de naturtyper, der er nævnt i bilag I, og levesteder for de arter, der er nævnt i bilag II, skal sikre opretholdelse eller i givet fald genopretning af en gunstig bevaringsstatus for de pågældende naturtyper og levestederne for de pågældende arter i deres naturlige udbredelsesområde.

Natura 2000-nettet omfatter ligeledes de særligt beskyttede områder, som medlemsstaterne har udlagt i medfør af direktiv 79/409/EØF.

2. Hver medlemsstat bidrager til oprettelsen af Natura 2000 i forhold til andelen af naturtyperne og levestederne for arterne efter stk. 1, der er repræsenteret på dens område. I overensstemmelse med artikel 4 udpeger hver stat med henblik herpå lokaliteter som særlige bevaringsområder under hensyn til målene i stk. 1.

3. I de tilfælde, hvor medlemsstaterne finder der nødvendigt, bestræber de sig på at styrke den økologiske sammenhæng i Natura 2000 ved at opretholde eller i givet fald udvikle de landskabselementer, der er nævnt i artikel 10, og som er af afgørende betydning for vilde dyr og planter.

Artikel 4

1. På grundlag af kriterierne i bilag III (etape 1) og de relevante videnskabelige oplysninger foreslår hver medlemsstat en liste over lokaliteter, og det oplyses, hvilke naturtyper efter bilag I og hvilke naturligt hjemmehørende arter efter bilag II der findes på disse lokaliteter. For dyrearter, der lever inden for store områder, svarer disse lokaliteter til steder inden for disse arters naturlige udbredelsesområde, som frembyder de fysiske eller biologiske elementer, der er væsentlige for deres liv og reproduktion. For akvatiske arter, som lever inden for store områder, foreslås disse lokaliteter kun, hvis det er muligt klart at udpege et område, som frembyder de fysiske og biologiske elementer, der er afgørende for arternes liv og reproduktion. Medlemsstaterne foreslår eventuelt tilpasning af denne liste på baggrund af resultaterne af overvågningen efter artikel 11.

Listen sendes til Kommissionen inden tre år efter direktivets meddelelse sammen med oplysninger om hver lokalitet. Disse oplysninger skal omfatte et kort over lokaliteten, dens navn, beliggenhed og udstrækning samt data fremkommet ved anvendelse af de særlige kriterier i bilag III (etape 1) og indgives på en formular udarbejdet af Kommissionen efter fremgangsmåden i artikel 21.

2. På grundlag af kriterierne i bilag III (etape 2) og for hver af de syv biogeografiske områder, der er nævnt i artikel 1, litra c), nr. iii), og for hele det område, der er nævnt i artikel 2, stk. 1, opstiller Kommissionen i forståelse med hver af medlemsstaterne og på grundlag af medlemsstaternes lister et udkast til en liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning, hvoraf det fremgår, på hvilke lokaliteter der findes en eller flere prioriterede naturtyper, eller hvor der lever en eller flere prioriterede arter.

De medlemsstater, hvis lokaliteter med en eller flere prioriterede naturtyper og en eller flere prioriterede arter i udstrækning udgør mere end 5 % af deres område, kan i forståelse med Kommissionen anmode om, at kriterierne i bilag III (etape 2) anvendes mere smidigt ved udvælgelse af alle lokaliteter af fællesskabsbetydning på deres område.

Den liste over lokaliteter, der er udvalgt som lokaliteter af fællesskabsbetydning, og som viser lokaliteter med en eller flere prioriterede naturtyper eller en eller flere prioriterede arter, vedtages af Kommissionen efter fremgangsmåden i artikel 21.

3. Den i stk. 2 nævnte liste opstilles inden seks år efter direktivets meddelelse.

4. Når en lokalitet af fællesskabsbetydning er udvalgt efter fremgangsmåden i stk. 2, udpeger den pågældende medlemsstat denne lokalitet som særligt bevaringsområde hurtigst muligt og inden for højst seks år, idet prioriteringen fastsættes i lyset af lokaliteternes betydning for opretholdelse eller genopretning af en gunstig bevaringsstatus for en naturtype i bilag I eller en art i bilag II og for sammenhængen i Natura 2000 og i lyset af den fare for forringelse eller ødelæggelse, som lokaliteterne er udsat for.

5. Så snart en lokalitet er opført på listen i stk. 2, tredje afsnit, er den omfattet af artikel 6, stk. 2, 3 og 4.

Artikel 5

1. Når Kommissionen i undtagelsestilfælde finder, at en lokalitet med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, der på grundlag af relevante og pålidelige videnskabelige oplysninger forekommer den at være uundværlig for opretholdelsen af denne prioriterede naturtype eller for denne prioriterede arts overlevelse, ikke er opført på en national liste, jf. artikel 4, stk. 1, indledes der en bilateral samrådsprocedure mellem den pågældende medlemsstat og Kommissionen med henblik på at sammenligne de videnskabelige data, som parterne har anvendt.

2. Hvis der fortsat er uenighed efter udløbet af en samrådsperiode på højst seks måneder, sender Kommissionen et forslag til Rådet om udvægelse af lokaliteten som en lokalitet af fællesskabsbetydning.

3. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed inden tre måneder efter forslagets forelæggelse.

4. I samrådsperioden, og indtil Rådet træffer afgørelse, er den berørte lokalitet omfattet af artikel 6, stk. 2.

Artikel 6

1. For de særlige bevaringsområder iværksætter medlemsstaterne de nødvendige bevaringsforanstaltninger, hvilket i givet fald kan indebære hensigtsmæssige forvaltningsplaner, som er specifikke for lokaliteterne eller integreret i andre udviklingsplaner, samt de relevante retsakter, administrative bestemmelser eller aftaler, der opfylder de økologiske behov for naturtyperne i bilag I og de arter i bilag II, der findes på lokaliteterne.

2. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i de særlige bevaringsområder samt forstyrrelser af de arter, for hvilke områderne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for dette direktivs målsætninger.

3. Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. På baggrund af konklusionerne af vurderingen af virkningerne på lokaliteten, og med forbehold af stk. 4, giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de €" hvis det anses for nødvendigt €" har hørt offentligheden.

4. Hvis en plan eller et projekt, på trods af at virkningerne på lokaliteten vurderes negativt, alligevel skal gennemføres af bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning, træffer medlemsstaten alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at den globale sammenhæng i Natura 2000 beskyttes. Medlemsstaten underretter Kommissionen om, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes.

Hvis der er tale om en lokalitet med en prioriteret naturtype og/eller en prioriteret art, kan der alene henvises til hensynet til menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller, efter udtalelse fra Kommissionen, andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.

Artikel 7

1. Forpligtelserne i artikel 6, stk. 2, 3 og 4, i nærværende direktiv træder i stedet for forpligtelserne i artikel 4, stk. 4, første punktum, i direktiv 79/409/EØF, for så vidt angår de områder, der er udlagt som særligt beskyttede efter artikel 4, stk. 1, eller tilsvarende anerkendt efter artikel 4, stk. 2, deri, fra datoen for nærværende direktivs iværksættelse eller fra den dato, hvor en medlemsstat har udlagt eller anerkendt områderne efter direktiv 79/409/EØF, hvis denne dato er senere.

Artikel 8

1. Samtidig med deres forslag vedrørende lokaliteter, der vil kunne udpeges som særlige bevaringsområder, og hvor der findes prioriterede naturtyper og/eller prioriterede arter, sender medlemsstaterne efter behov Kommissionen deres overslag over omfanget af den EF-samfinansiering, de anser for nødvendig, for at de kan opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 1.

2. I forståelse med hver enkelt af de pågældende medlemsstater fastlægger Kommissionen for lokaliteter, der er af fællesskabsbetydning, og for hvilke der søges om samfinansiering, de foranstaltninger, der er absolut nødvendige for opretholdelse eller genopretding af en gunstig bevaringsstatus for de prioriterede naturtyper og prioriterede arter i de pågældende lokaliteter, samt disse foranstaltningers samlede omkostninger.

3. Kommissionen foretager i forståelse med den pågældende medlemsstat en vurdering af den finansiering, herunder samfinansiering, der er behov for til gennemførelsen af de foranstaltninger, der er anført i stk. 2, idet der blandt andet tages hensyn til koncentrationen af prioriterende naturtyper og/eller prioriterede arter på medlemsstaterne område og den relative byrde i forbindelse med de påkrævede foranstaltninger.

4. I overensstemmelse med den vurdering, der er omhandlet i stk. 2 og 3, vedtager Kommissionen under hensyn til de finansielle midler, som er disponible i henhold til de relevante fællesskabsinstrumenter, samt efter fremgangsmåden i artikel 21 en prioriteret aktionsplan for de foranstaltninger, der indebærer samfinansiering, og som skal træffes, når lokaliteten er udpeget i henhold til artikel 4, stk. 4.

5. De foranstaltninger, der ikke medtages i aktionsplanen på grund af utilstrækkelige midler, samt de, der er medtaget i ovennævnte aktionsplan, men som ikke har modtaget den nødvendige samfinansiering, eller som kun er delvis samfinansieret, skal tages op til fornyet overvejelse efter fremgangsmåden i artikel 21 i forbindelse med revisionen af aktionsplanen hvert andet år og kan indtil da udsættes af medlemsstaterne, indtil revisionen finder sted. Revisionen skal i givet fald tage hensyn til den nye situation, der gør sig gældende for den pågældende lokalitet.

6. I områder, hvor foranstaltninger, der afhænger af samfinansiering, udsættes, afstår medlemsstaterne fra enhver ny foranstaltning, der må formodes at medføre en forringelse af disse områder.

Artikel 9

Kommissionen, der handler efter fremgangsmåden i artikel 21, vurderer regelmæssigt Natura 2000's bidrag til gennemførelsen af målene i artikel 2 og 3. I den forbindelse kan ophævelse af en lokalitets status som særligt bevaringsområde komme på tale, hvis overvågningen efter artikel 11 viser, at den naturlige udvikling berettiger dertil.

Artikel 10

Medlemsstaterne skal, i det omfang de finder det nødvendigt og inden for rammerne af deres politik for fysisk planlægning og udvikling, og navnlig med henblik på at styrke den økologiske sammenhæng i Natura 2000-nettet, bestræbe sig på at fremme forvaltningen af de elementer i landskabet, der er af afgørende betydning for vilde dyr og planter.

Der er tale om sådanne elementer, som ved deres lineære og kontinuerlige struktur (som f.eks. vandløb med deres bredder eller de traditionelle systemer til afgrænsning af marker) eller deres rolle som trædesten (som f.eks. småsøer og småskove) er væsentlige for vilde arters migration, spredning og genetiske udveksling.

Artikel 11

Medlemsstaterne overvåger de i artikel 2 nævnte naturtypers og arters bevaringsstatus og tager især hensyn til prioriterede naturtyper og prioriterede arter.

Beskyttelse af arter

Artikel 12

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, litra a), med forbud mod:

a) alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse arter i naturen

b) forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer

c) forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen

d) beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder.

2. For disse dyrearter forbyder medlemsstaterne opbevaring, transport eller salg af eller bytte med og udbud til salg eller bytte af enheder, der er indsamlet i naturen, med undtagelse af dem, der lovligt er indsamlet inden iværksættelsen af dette direktiv.

3. Forbuddene i stk. 1, litra a) og b), samt stk. 2 gælder for alle livsstadier hos de dyr, der er omfattet af denne artikel.

4. Medlemsstaterne indfører en ordning med tilsyn med uforsætlig indfangning eller drab af de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, litra a). På grundlag af de indhentede oplysninger gennemfører medlemsstaterne de yderligere undersøgelser eller træffer de bevaringsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at uforsætlig indfangning eller drab ikke får en væsentlig negativ virkning for de pågældende dyrearter.

Artikel 13

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at indføre en streng beskyttelsesordning for de plantearter, der er nævnt i bilag IV, litra b), med forbud mod:

a) forsætlig plukning, indsamling, afskæring, oprivning med rod eller ødelæggelse af disse vildtvoksende planter i naturen

b) opbevaring, transport, salg af eller bytte med og udbud til salg eller bytte af enheder af disse arter, der er indsamlet i naturen, med undtagelse af dem, der lovligt er indsamlet inden dette direktivs iværksættelse.

2. Forbuddene i stk. 1, litra a) og b), gælder for alle livsstadier for de planter, der er omfattet af denne artikel.

Artikel 14

1. Hvis medlemsstaterne på baggrund af overvågningen efter artikel 11 finder det nødvendigt, træffer de foranstaltninger med henblik på at sikre, at indsamling i naturen af enheder af de vilde dyre- og plantearter, der er nævnt i bilag V, og udnyttelsen heraf er forenelig med opretholdelsen af en tilfredsstillende bevaringsstatus for disse arter.

2. Hvis sådanne foranstaltninger anses for nødvendige, skal de indbefatte en fortsættelse af overvågningen efter artikel 11. De kan desuden navnlig omfatte:

€" bestemmelser om adgangen til visse arealer

€" midlertidigt eller lokalt forbud mod indsamling af enheder i naturen og udnyttelse af visse bestande

€" regulering af indsamlingsperioderne og/eller indsamlingsmåderne

€" anvendelse ved indfangningen af jagt- eller fiskeriregler, der tager hensyn til sådanne bestandes bevaring

€" indførelse af en ordning med indsamlingstilladelser eller kvoter

€" regulering af køb, salg, udbud til salg, opbevaring eller transport med henblik på salg af enheder

€" opdræt i fangenskab af dyrearter og kunstig opformering af plante arter under strengt kontrollerede forhold med henblik på at reducere indsamlingen i naturen

€" vurdering af de vedtagne foranstaltningers virkning.

Artikel 15

Ved indfangning eller drab af de vilde dyrearter, som er nævnt i bilag V, litra a), og ved anvendelse efter artikel 16 af fravigelser i forbindelse med indsamling, indfangning eller drab af de arter, der er nævnt i bilag IV, litra a), forbyder medlemsstaterne anvendelse af alle ikkeselektive midler, der lokalt kan medføre, at bestande af en art forsvinder eller udsættes for alvorlige forstyrrelser, navnlig

a) anvendelse af de indfangnings- og drabsmetoder, der er nævnt i bilag VI b)

b) enhver form for indfangning eller drab fra de transportmidler, der er nævnt i bilag VI b).

Artikel 16

1. Hvis der ikke findes nogen anden brugbar løsning, og fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, kan medlemsstaterne fravige bestemmelserne i artikel 12, 13, 14 og 15, litra a) og b):

a) for at beskytte vilde dyr og planter og bevare naturtyperne

b) for at forhindre alvorlig skade navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom

c) af hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet

d) med henblik på forskning og undervisning, genopretning af en bestand, genudsætning af disse arter og opdræt med henblik herpå, herunder kunstig opformering af planter

e) for under omhyggeligt kontrollerede betingelser selektivt og i begrænset omfang at tillade indsamling eller opbevaring af enheder af de arter, der er nævnt i bilag IV, i et antal, der er begrænset og specificeret af de kompetente nationale myndigheder.

2. Medlemsstaterne sender hvert år en rapport til Kommissionen efter den model, som udvalget fastlægger, om fravigelserne efter stk. 1. Kommissionen udtaler sig om fravigelserne inden for højst tolv måneder efter modtagelsen af rapporten og underretter udvalget.

3. Rapporterne skal indeholde oplysninger om:

a) de arter, der er omfattet af fravigelserne, og begrundelsen herfor, bl.a. risikoens art, med angivelse i givet fald af afviste alternative løsninger og anvendte videnskabelige oplysninger

b) de midler, ordninger eller metoder, der er tilladt i forbindelse med indfangning eller drab af dyrearter, og begrundelsen for anvendelsen heraf

c) de omstændigheder med hensyn til tid og sted, hvorunder disse fravigelser tillades

d) den myndighed, der er bemyndiget til at erklære og kontrollere, at disse betingelser er opfyldt, og til at træffe beslutning om, hvilke midler, ordninger eller metoder der må anvendes, inden for hvilke grænser og af hvilke tjenester samt hvilke personer der har ansvaret for gennemførelsen

e) de kontrolforanstaltninger, der iværksættes, og resultaterne heraf.

Oplysninger

Artikel 17

1. Hvert sjette år efter udløbet af fristen i artikel 23 aflægger medlemsstaterne rapport om gennemførelsen af de foranstaltninger, der er truffet i medfør af dette direktiv. Rapporten indeholder navnlig oplysninger om bevaringsforanstaltningerne i artikel 6, stk. 1, samt en vurdering af disse foranstaltningers virkninger for bevaringen af naturtyperne i bilag I og arterne i bilag II og de vigtigste resultater af overvågningen efter artikel 11. Rapporten, der skal være i overensstemmelse med den model, som udvalget fastlægger, fremsendes til Kommissionen og gøres offentligt tilgængelig.

2. Kommissionen udarbejder en sammenfattende rapport på grundlag af de i stk. 1 nævnte rapporter. Denne rapport omfatter en passende vurdering af de fremskridt, der er opnået, navnlig Natura 2000's bidrag til gennemførelsen af målene i artikel 3. Udkastet til den del af rapporten, der omfatter de oplysninger, en medlemsstat indgiver, fremsendes til myndighederne i den pågældende medlemsstat med henblik på at blive verificeret. Den endelige udgave af rapporten forelægges for udvalget og offentliggøres af Kommissionen senest to år efter modtagelsen af de i stk. 1 nævnte rapporter, og den sendes til medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

3. Medlemsstaterne kan markere de områder, der udpeges efter dette direktiv, med EF-skilte, som udvalget har udarbejdet med henblik herpå.

Forskning

Artikel 18

1. Medlemsstaterne og Kommissionen støtter forskning og videnskabeligt arbejde, der er nødvendigt under hensyn til målene i artikel 2 og forpligtelsen efter artikel 11. De udveksler oplysninger for på tilfredsstillende måde at samordne den forskning, der gennemføres i medlemsstaterne og på fællesskabsplan.

2. Opmærksomheden rettes især mod videnskabeligt arbejde, der er nødvendigt for at iværksætte artikel 4 og 10, og forskningssamarbejdet over grænserne støttes.

Procedure for ændring af bilagene

Artikel 19

De ændringer, der er nødvendige for at tilpasse bilag I, II, III, V og VI til den tekniske og videnskabelige udvikling, vedtages af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen.

De ændringer, der er nødvendige for at tilpasse bilag IV til den tekniske og videnskabelige udvikling, vedtages af Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen.

Udvalg

Artikel 20

Kommissionen bistås af et udvalg.

Artikel 21

1. Når der henvises til denne artikel, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF (6) , jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

2. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Tillægsbestemmelser

Artikel 22

Ved iværksættelsen af bestemmelserne i dette direktiv skal medlemsstaterne:

a) undersøge hensigtsmæssigheden af at genindføre arterne i bilag IV, der er naturligt hjemmehørende på deres område, når dette vil kunne bidrage til deres bevaring, forudsat at det ved en undersøgelse, hvori der ligeledes tages hensyn til de erfaringer, der er gjort af andre medlemsstater eller andetsteds, er godtgjort, at denne genindførelse effektivt vil bidrage til at genoprette en gunstig bevaringsstatus for disse arter og først finder sted efter passende høring af den berørte offentlighed

b) påse, at forsætlig indførelse i naturen af enhver art, som ikke er naturligt hjemmehørende på deres område, reguleres således, at der ikke tilføjes naturtyperne i deres naturlige udbredelsesområde eller det naturligt hjemmehørende vilde dyre- og planteliv nogen skade, og forbyde denne indførelse, hvis de finder det nødvendigt; resultaterne af vurderingerne meddeles udvalget til orientering

c) fremme uddannelse og generel oplysning om behovet for at beskytte vilde dyre- og plantearter og at bevare deres levesteder og forskellige naturtyper.

Afslutende bestemmelser

Artikel 23

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden for en frist på to år fra dets meddelelse. De underretter straks Kommissionen herom.

2. Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 24

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.


BILAG I

NATURTYPER AF FÆLLESSKABSBETYDNING, HVIS BEVARING KRÆVER UDPEGNING AF SÆRLIGE BEVARINGSOMRÅDER

Fortolkning

Vejledning til fortolkning af hver naturtype findes i »Fortolkningsmanualen til Den Europæiske Unions Habitater«, som er godkendt af den komité, der er oprettet i henhold til artikel 20 (Habitatkomitéen), og udgivet af Europa‑Kommissionen (7) .

Koden svarer til Natura 2000-koden.

Asterisk (*) betyder prioriteret naturtype.

 

1.

NATURTYPER I KYSTEGNE OG NATURTYPER MED SALTPÅVIRKET (HALOFYTISK) VEGETATION

11.

Havvand og tidevandsafhængige naturtyper

1110

Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand

1120

* Posidonia- bevoksninger (Posidonion oceanicae)

1130

Flodmundinger

1140

Mudder og sandflader blottet ved ebbe

1150

* Kystlaguner og strandsøer

1160

Større lavvandede bugter og vige

1170

Rev

1180

Boblerev

12.

Havklinter eller -klipper og stenede strande

1210

Enårig vegetation på stenede strandvolde

1220

Flerårig vegetation på stenede strande

1230

Klinter eller klipper med vegetation langs de atlantiske kyster og Østersøkysterne

1240

Klinter eller klipper med vegetation langs Middelhavskysterne (med endemiske Limonium spp.)

1250

Klinter eller klipper med endemisk flora langs de makaronesiske kyster

13.

Atlantiske og kontinentale strandenge og saltenge

1310

Kveller (Salicornia) og andre enårige plantearter, der koloniserer mudder og sand

1320

Vadegræssamfund (Spartinion maritimae)

1330

Atlanterhavs-strandenge (Glauco-Puccinellitalia maritimae)

1340

* Indlands-saltenge

14.

Strandenge og saltenge langs Middelhavskysterne og de varme atlantiske kyster

1410

Middelhavs-strandenge (Juncetalia maritimi)

1420

Saltpåvirket krat langs Middelhavskysterne og de varme atlantiske kyster (Sarcocornetea fruticosi)

1430

Salt- og kvælstofpåvirkede krat (Pegano-Salsoletea)

15.

Indlands-saltstepper- og -gipsstepper

1510

* Mediterrane saltstepper (Limonietalia)

1520

* Iberisk gipssteppevegetation (Gypsophiletalia)

1530

* Pannoniske saltstepper og saltenge

16.

Boreale øgrupper samt kyster og hævet havbund ved Østersøen

1610

Marine åse, der danner øer med sand-, klippe- eller stenstrandsvegetation og sublittoral vegetation i Østersøen

1620

Boreale holme og småøer i Østersøen

1630

* Boreale strandenge ved Østersøen

1640

Boreale sandstrande med flerårig vegetation ved Østersøen

1650

Boreale smalle havarme i Østersøen

 

 

2.

KYST- OG INDLANDSKLITTER

21.

Kystklitter langs Atlanterhavs-, Nordsø- og Østersøkysterne

2110

Forstrand og begyndende klitdannelser

2120

Hvide klitter og vandremiler med Ammophila arenaria

2130

* Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit)

2140

* Stabile kalkfattige klitter med Empetrum nigrum (klithede)

2150

* Stabile kalkfattige atlantiske klitter ( Calluno-Ulicetea )

2160

Klitter med havtorn (Hippophaë rhamnoides)

2170

Klitter med gråris (Salix repens ssp. argentea ( Salicion arenariae ))

2180

Skovbevoksede klitter i de atlantiske, kontinentale og boreale regioner

2190

Fugtige klitlavninger

21A0

Machair (* i Irland)

22.

Kystklitter langs Middelhavskysterne

2210

Stabile klitter langs kysten med Crucianellion maritimae

2220

Klitter med Euphorbia terracina

2230

Græsklædte klitter med Malcomietalia

2240

Græsklædte klitter med Brachypodietalia og enårige urter

2250

Kystklitter med enebær ( Juniperus spp. )

2260

Sclerofylkrat med Cisto- Lavenduletalia

2270

* Skovbevoksede klitter med Pinus pinea og/eller Pinus pinaster

23.

Indlandsklitter, som er gamle og kalkfattige

2310

Tørre heder på flyvesand med lyng og visse ( Calluna og Genista )

2320

Tørre heder på flyvesand med lyng og revling ( Calluna og Empetrum nigrum )

2330

Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene ( Corynephorus og Agrostis )

2340

* Pannoniske indlandsklitter

 

 

3.

FERSKVANDSNATURTYPER

31.

Søer og vandhuller

3110

Oligotrofe søer og vandhuller med meget lavt mineralindhold på sandet jordbund ( Littorelletalia uniflorae )

3120

Oligotrofe søer og vandhuller med meget lavt mineralindhold på sandet jordbund i det vestlige Middelhavsområde med Isoetes spp.

3130

Oligotrofe til mesotrofe søer og vandhuller med vegetation med Littorelletea uniflorae og/eller Isoëto-Nanojuncetea

3140

Kalkrige oligo-mesotrofe søer og vandhuller med bundfæstet vegetation af kransnålalger ( Chara spp.)

3150

Naturlige eutrofe søer og vandhuller med vegetation af typen Magnopotamion eller Hydrocharition

3160

Naturlige dystrofe søer og vandhuller

3170

* Mediterrane temporære vandhuller

3180

* Turloughs

3190

Gipskarstsøer

31A0

* Lotusbevoksninger i varme kilder i Transsylvanien

32.

Vandløb €" vandløbsstrækninger med naturlig eller delvis naturlig dynamik (små, mellemstore og store flodsenge), hvor vandkvaliteten ikke udviser betydelige forringelser

3210

Fennoskandiske naturlige floder

3220

Alpine floder og deres urteagtige bredvegetation

3230

Alpine floder og deres træagtige bredvegetation med Myricaria germanica

3240

Alpine floder og deres træagtige bredvegetation med Salix elaeagnos

3250

Permanent vandførende mediterrane floder med Glaucium flavum

3260

Vandløb i lavland eller bjerge med bevoksning af Ranunculion fluitantis og Callitricho-Batrachion

3270

Vandløb med mudrede bredder med bevoksning af Chenopodion rubri p.p. og Bidention p.p.

3280

Permanent vandførende mediterrane floder med Paspalo-Agrostidion- arter og bredvegetation af Salix spp. og Populus alba

3290

Tidvis vandførende mediterrane floder med Paspalo-Agrostidion

 

 

4.

TEMPEREREDE HEDER OG KRAT

4010

Nordatlantiske våde heder med klokkelyng (Erica tetralix)

4020

* Tempererede atlantiske våde heder med Erica ciliaris og Erica tetralix

4030

uropæiske tørre heder

4040

* Tørre kystnære atlantiske heder med Erica vagans

4050

* Endemiske makaronesiske heder

4060

Alpine og boreale heder

4070

* Krat med Pinus mugo og Rhododendron hirsutum (Mugo-Rhododendretum hirsuti)

4080

Subarktisk pilekrat med Salix spp.

4090

Endemiske højlands-mediterrane heder med tornblad

40A0

* Subkontinentale peripannoniske krat

 

 

5.

SCLEROFYLKRAT (MATORRALS)

51.

Submediterrane og tempererede krat

5110

Stabil tørke- og varmetålende vegetation med Buxus sempervirens på klippeskråninger (Berberidion p.p.)

5120

Cytisus Purgans -vegetation i bjerge

5130

Enekrat (Juniperus communis -vegetation) på heder eller kalkholdigt græsland

5140

* Cistus palhinhae -vegetation på fugtige kystnære heder

52.

Mediterrane skovagtige matorrals

5210

Skovagtige matorrals med Juniperus spp.

5220

* Skovagtige matorrals med Zyziphus s pp.

5230

* Skovagtige matorrals med Laurus nobilis

53.

Lavlands-mediterrane og steppelignende krat

5310

Krat med Laurus nobilis

5320

Euphorbia- vegetation ved klipper

5330

Lavlands-mediterrane ørkenagtige krat

54.

Frygana-vegetation

5410

Frygana-vegetation på klippetoppe i det vestmediterrane område (Astragalo Plantaginetum subulatae)

5420

Frygana-vegetation med Sarcopoterium spinosum

5430

Endemisk frygana-vegetation med Euphorbio-Verbascion

 

 

6.

NATURLIGE OG DELVIS NATURLIGE GRÆSLANDSSAMFUND

61.

Naturligt græsland

6110

* Græsland med Alysso-Sedion albi på kalkholdig eller baserig klippegrund

6120

* Meget tørt græsland på kalkholdigt sand

6130

Tungmetaltålende græsland med Violetalia calaminariae

6140

Græsland med Festuca eskia på kalkfattig jordbund i Pyrenæerne

6150

Alpint og borealt græsland på kalkfattig jordbund

6160

Højlands-iberisk græsland med Festuca indigesta

6170

Alpint og subalpint græsland på kalkholdig bund

6180

Mesofilt makaronesisk græsland

6190

Pannoisk græsland på klippegrund (Stipo-Festucetalia pallentis)

62.

Delvis naturligt tørt græsland og kratstadier (overdrev, græsheder og krat)

6210

Delvis naturlig tør græslands- og kratvegetation på kalkholdig bund (Festuco Brometalia) (* vigtige orkidélokaliteter)

6220

Steppeagtig vegetation af græsser og enårige urter med Thero-Brachypodietea

6230

* Artsrigt græsland med Nardus på kalkfattig jordbund i bjergegne (og områder lavere end bjergene i det kontinentale Europa)

6240

* Subpannonisk steppeagtigt græsland

6250

* Pannonisk løss med steppeagtigt græsland

6260

* Pannoniske sandstepper

6270

* Fennoskandisk artsrigt halvtørt græsland i lavlandet

6280

* Nordisk alvar og prækambriske kalkholdige fladklipper

62A0

Østligt submediterrant tørt græsland (Scorzoneratalia villosae)

62B0

* Græsland på serpentinklippegrund på Cypern

63.

Sclerofyle græsningsskove (dehesas)

6310

Sclerofyle græsningsskove med Quercus spp.

64.

Delvis naturlige fugtige enge med høj urtevegetation

6410

Molinia- enge på kalkrige, tørveholdige eller ler- og siltrige jorde (Molinion caeruleae)

6420

Mediterrant højt græsland på fugtig jordbund med Molinio-Holoschoenion

6430

Bræmmer med høje urter på fugtig jordbund på sletter og i bjerge

6440

Enge på flodaflejringer med Cnidion dubii

6450

Nordlige boreale enge på sø- og vandløbsaflejringer

6460

Tørve-græsland i Troodosbjergene

65.

Mesofilt græsland

6510

Høslætenge i lavlandet (Alopecurus pratensis, Sanguisorba officinalis)

6250

Høslætenge i bjerge

6530

* Fennoskandiske træbevoksede enge (løvenge)

 

 

7.

HØJMOSER OG MOSER OG KÆR

71.

Sure moser med tørvemosser

7110

* Aktive højmoser

7120

Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse

7130

Terrændækkende moser (* hvis aktive moser)

7140

Hængesæk og andre moser dannet flydende i vand

7150

Lavninger på tørv med Rhynchosporion

7160

Fennoskandiske mineralrige kilder og vældmoser

72.

Kær og moser på kalkholdig bund

7210

* Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe (Cladium mariscus) og arter af Caricion davallianae

7220

* Kalkaflejrende kilder og væld med tufdannelse (Cratoneurion)

7230

Alkaliske kær (rigkær)

7240

* Alpin pionervegetation med Caricion bicoloris-atrofuscae

73.

Boreale moser

7310

* Aapa-moser

7320

* Palsa-moser

 

 

8.

KLIPPER OG HULER

81.

Urer

8110

Kalkfattige urer i bjergegne indtil snegrænsen (Androsacetalia alpinae og Galeopsietalia ladani)

8120

Kalkrige urer og kalkskifer-urer i bjerg- og alpine områder (Thlaspietea rotundifolii)

8130

Vestmediterrane og soleksponerede urer

8140

Østmediterrane urer

8150

Mellemeuropæiske kalkfattige højlandsurer

8160

* Mellemeuropæiske kalkrige højlandsurer

82.

Vegetation i sprækker på klippeskråninger

8210

Vegetation i sprækker på kalkrige klippeskråninger

8220

Vegetation i sprækker på kalkfattige klippeskråninger

8230

Kalkfattige klipper med pionervegetation med Sedo-Scleranthion eller Sedo albi-Veronicion dillenii

8240

* Kalkstensplateauer

83.

Andre naturtyper i klipper

8310

Klippehuler, der ikke er åbne for offentligheden

8320

Lavamarker og naturlige kratere

8330

Havgrotter, der står helt eller delvis under vand

8340

Permanente gletschere

 

 

9.

SKOVE

 

(Delvis) naturlig skovvegetation med hjemmehørende arter, der danner højskov med typisk underskov, og som opfylder følgende kriterier: Sjælden eller oprindelig og/eller med arter af fællesskabsbetydning

90.

Skove i det boreale Europa

9010

* Vestlig Taïga

9020

* Fennoskandiske hemiboreale naturlige gamle løvskove (Quercus sp., Tilia sp., Acer sp., Fraxinus sp. eller Ulmus sp.) rige på epifytter

9030

* Naturlige skove på unge successionsstadier af hævet havbund

9040

Nordiske subalpine/subarktiske skove med Betula pubescens ssp. czerepanovii

9050

Fennoskandiske urterige skove med Picea abies

9060

Nåleskove på eller ved åse aflejret af smeltevand

9070

Fennoskandiske græsningsskove

9080

Fennoskandiske løvfældende sumpskove

91.

Skove i det tempererede Europa

9110

Bøgeskove på morbund med Luzulo-Fagetum

9120

Atlantiske bøgeskove på morbund med kristtorn (Ilex sp.) og til tider også Taxus sp. i busklaget (Quercion robori-petraeae eller Ilici-Fagenion)

9130

Bøgeskove på muldbund med Asperulo-Fagetum

9140

Mellemeuropæiske subalpine bøgeskove med Acer sp. og Rumex arifolius

9150

Mellemeuropæiske bøgeskove på kalkbund med Cephalanthero-Fagion

9160

Subatlantiske og mellemeuropæiske egeskove eller ege-avnbøge-skove med Carpinion betuli

9170

Ege-avnbøge-skove med Galio- Carpinetum

9180

* Skove med Tilio-Acerion på skråninger, urer og i kløfter

9190

Gamle stilkegeskove (Quercus robur) på mager sur jordbund

91A0

Gamle vinteregeskove med Ilex og Blechnum på De Britiske Øer

91B0

Thermofile askeskove med Fraxinus angustifolia

91C0

* Kaledoniske skove

91D0

* Skovbevoksede tørvemoser

91E0

* Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld (Alnus glutinosa og Fraxinus excelsior (Alno-Padion, Alnion incanae, Salicion albae))

91F0

Blandskov med Quercus robur, Ulmus laevis og Ulmus minor, Fraxinus excelsior eller Fraxinus angustifolia langs bredderne af større floder (Ulmenion minoris)

91G0

* Pannoniske skove med Quercus petraea og Carpinus betulu

91H0

* Pannoniske skove med Quercus pubescens

91I0

* Euro-sibiriske skove med Quercus spp.

91J0

* Taksskove på De Britiske Øer (Taxus baccata)

91K0

Illyriske bøgeskove (Fagus sylvatica (Aremonio-Fagion))

91L0

Illyriske ege-avnbøge-skove (Erythronio-carpinion)

91M0

Pannonisk-balkanske skove med tyrkisk eg og vintereg

91N0

Pannoniske krat på indlandsklitter (Junipero-Populetum albae)

91P0

Skov med Holy Cross-ædelgran (Abietetum polonicum)

91Q0

Vestkarpatiske skove med Pinus sylvestris på kalkholdig bund

91R0

Dinariske skovfyrskove på dolomit (Genisto januensis- Pinetum)

91T0

Centraleuropæiske skovfyrskove af lavtypen

91U0

Sarmatiske steppe-fyrreskove

91V0

Dakiske bøgeskove (Symphyto-Fagion)

92.

Mediterrane løvskove

9210

* Bøgeskove i Appenninerne med Taxus og Ilex

9220

* Bøgeskove i Appenninerne med Abies alba samt bøgeskove med Abies nebrodensis

9230

Galicisk-portugisiske egeskove med Quercus robur og Quercus pyrenaica

9240

Iberiske skove med Quercus faginea og Quercus canariensis

9250

Skove med Quercus trojana

9260

Skove med Castanea sativa

9270

Græske bøgeskove med Abies borisii-regis

9280

Skove med Quercus frainetto

9290

Cypresskove (Acero-Cupression)

92A0

Galleriskove med Salix alba og Populus alba

92B0

Bredvegetation med Rhododendron ponticum, Salix o.a. langs tidvis vandførende mediterrane vandløb

92C0

Skove med Platanus orientalis og Liquidambar orientalis (Platanion orientalis)

92D0

Sydlige galleriskove og -krat (Nerio-Tamaricetea og Securinegion tinctoriae )

93.

Mediterrane sclerofylskove

9310

Ægæiske skove med Quercus brachyphylla

9320

Skove med Olea sp. og Ceratonia sp.

9330

Skove med Quercus suber

9340

Skove med Quercus ilex og Quercus rotundifolia

9350

Skove med Quercus macrolepis

9360

* Makaronesiske laurbærskove (Laurus, Ocotea)

9370

* Palmelunde med Phoenix

9380

Skove med Ilex aquifolium

9390

* Krat og lav skovbevoksning med Quercus alnifolia

93A0

Skov med Quercus infectoria (Anagyro foetidae-Quercetum infectoriae)

94.

Tempererede nåleskove i bjerge

9410

Skove på sur jordbund med Picea i bjerge (Vaccinio-Piceetea)

9420

Alpine skove med Larix decidua og/eller Pinus cembra

9430

Skove med Pinus uncinata i bjerge (* på gips- eller kalkrige substrater)

95.

Mediterrane og makaronesiske nåleskove i bjerge

9510

* Sydappeninske skove med Abies alba

9520

Skove med Abies pinsapo

9530

* (Sub)mediterrane fyrreskove med endemiske Pinus nigra ssp.

9540

Mediterrane skove med endemiske mesogæiske arter af fyr

9550

Endemiske fyrreskove på De Kanariske Øer *

9560

Endemiske skove med Juniperus spp.

9570

* Skove med Tetraclinis articulata

9580

* Mediterrane skove med Taxus baccata

9590

* Skove med ceder (Cedrosetum brevifoliae)

 


BILAG II

DYRE- OG PLANTEARTER AF FÆLLESSKABSBETYDNING, HVIS BEVARING KRÆVER UDPEGNING AF SÆRLIGE BEVARINGSOMRÅDER

Fortolkning

a) Bilag II supplerer bilag I med hensyn til oprettelsen af et sammenhængende net af særlige bevaringsområder.

b) Arterne i dette bilag er anført:

- enten ved artens eller underartens navn

- eller ved samtlige arter tilhørende en højere systematiskenhed (taxon) eller en nærmere angivet del af denne. Forkortelsen »spp.« efter navnet på en familie eller en slægt henviser til samtlige arter tilhørende denne familie eller slægt.

c) Symboler

Asterisk (*) foran navnet angiver, at den pågældende art er prioriteret.

De fleste arter, der er opført i dette bilag, er også opført i bilag IV. Hvis en art, der er opført i dette bilag, hverken er opført i bilag IV eller bilag V, er dens navn efterfulgt af tegnet (o); hvis en art, der er opført i dette bilag, ikke er opført i bilag IV, men derimod er opført i bilag V, er dens navn efterfulgt af tegnet (V).

a) DYR

HVIRVELDYR

PATTEDYR

INSECTIVORA

Talpidae

Galemys pyrenaicu

CHIROPTERA

Rhinolophidae

Rhinolophus blasii

Rhinolophus euryale

Rhinolophus ferrumequinum

Rhinolophus hipposideros

Rhinolophus mehelyi

Vespertilionidae

Barbastella barbastellus

Miniopterus schreibersi

Myotis bechsteini

Myotis blythii

Myotis capaccinii

Myotis dasycneme

Myotis emarginatus

Myotis myotis

Pteropodidae

Rousettus aegiptiacus

RODENTIA

Sciuridae

* Marmota marmota latirostris

* Pteromys volans (Sciuropterus russicus)

Spermophilus citellus (Citellus citellus)

* Spermophilus suslicus (Citellus suslicus)

Castoridae

Castor fiber (bortset fra de estiske, lettiske, litauiske, finske og svenske populationer)

Microtidae

Microtus cabrerae

* Microtus oeconomus arenicola

* Microtus oeconomus mehelyi

Microtus tatricus

Zapodidae

Sicista subtilis

CARNIVORA

Canidae

* Alopex lagopus

* Canis lupus (bortset fra de estiske, lettiske, litauiske og finske populationer; græske populationer: kun populationerne syd for 39. breddegrad; spanske populationer: kun populationer syd for Duero)

Ursidae

* Ursus arctos (bortset fra de estiske, finske og svenske populationer)

Mustelidae

Gulo gulo (o)

Lutra lutra

Mustela eversmannii

Mustela lutreola

Felidae

Lynx lynx (bortset fra de estiske, lettiske og finske populationer)

Lynx pardinus

Phocidae

Halichoerus grypus (V)

* Monachus monachus

Phoca hispida bottnica (V)

* Phoca hispida saimensis

Phoca vitulina (V)

ARTIODACTYLA

Cervidae

* Cervus elaphus corsicanus

Rangifer tarandus fennicus (o)

Bovidae

* Bison bonasus

Capra aegagrus (naturlige populationer)

* Capra pyrenaica pyrenaica

Ovis gmelini musimon (Ovis ammon musimon) (naturlige populationer €" Korsika og Sardinien)

Ovis orientalis ophion (Ovis gmelini ophion)

* Rupicapra pyrenaica ornata (Rupicapra rupicapra ornata)

Rupicapra rupicapra balcanica

* upicapra rupicapra tatrica

CETACEA

Phocoena phocoena

Tursiops truncatus

KRYBDYR

CHELONIA (TESTUDINES)

Testudinidae

Testudo graeca

Testudo hermanni

Testudo marginata

Cheloniidae

* Caretta caretta

* Chelonia mydas

Emydidae

Emys orbicularis

Mauremys caspica

Mauremys leprosa

SAURIA

Lacertidae

Lacerta bonnali (Lacerta monticola)

Lacerta monticola

Lacerta schreiberi

Gallotia galloti insulanagae

* Gallotia simonyi

Podarcis lilfordi

Podarcis pityusensis

Scincidae

Chalcides simonyi (Chalcides occidentalis)

Gekkonidae

Phyllodactylus europaeus

OPHIDIA (SERPENTES)

Colubridae

* Coluber cypriensis

Elaphe quatuorlineata

Elaphe situla

*Natrix natrix cypriaca

Viperidae

* Macrovipera schweizeri (Vipera lebetina schweizeri)

Vipera ursinii (except Vipera ursinii rakosiensis)

* Vipera ursinii rakosiensis

PADDER

CAUDATA

Salamandridae

Chioglossa lusitanica

Mertensiella luschani (Salamandra luschani)

* Salamandra aurorae (Salamandra atra aurorae)

Salamandrina terdigitata

Triturus carnifex (Triturus cristatus carnifex)

Triturus cristatus (Triturus cristatus cristatus)

Triturus dobrogicus

(Triturus cristatus dobrogicus) (o)

Triturus karelinii (Triturus cristatus karelinii)

Triturus montandoni

Proteidae

* Proteus anguinus

Plethodontidae

Hydromantes (Speleomantes) ambrosii

Hydromantes (Speleomantes) flavus

Hydromantes (Speleomantes) genei

Hydromantes (Speleomantes) imperialis

Hydromantes (Speleomantes) strinatii

Hydromantes (Speleomantes) supramontes

ANURA

Discoglossidae

Alytes muletensis

Bombina bombina

Bombina variegata

Discoglossus galganoi (herunder Discoglossus »jeanneae«)

Discoglossus montalentii

Discoglossus sardus

Ranidae

Rana latastei

Pelobatidae

* Pelobates fuscus insubricus

FISK

PETROMYZONIFORMES

Petromyzonidae

Eudontomyzon spp. (o)

Lampetra fluviatilis (V) (bortset fra de finske og svenske populationer)

Lampetra planeri (o) (bortset fra de estiske, finske og svenske populationer)

Lethenteron zanandreai (V)

Petromyzon marinus (o) (bortset fra de svenske populationer)

ACIPENSERIFORMES

Acipenseridae

* Acipenser naccarii

* Acipenser sturio

CLUPEIFORMES

Clupeidae

Alosa spp. (V)

SALMONIFORMES

Salmonidae

Hucho hucho (naturlige populationer) (V)

Salmo macrostigma (o)

Salmo marmoratus (o)

Salmo salar (kun i ferskvand) (V) (bortset fra de finske populationer)

Coregonidae

* Coregonus oxyrhynchus (anadrome populationer i visse områder af Nordsøen)

Umbridae

Umbra krameri (o)

CYPRINIFORMES

Cyprinidae

Alburnus albidus (o) (Alburnus vulturius)

Anaecypris hispanica

Aspius aspius (V) (bortset fra de finske populationer)

Barbus comiza (V)

Barbus meridionalis (V)

Barbus plebejus (V)

Chalcalburnus chalcoides (o)

Chondrostoma genei (o)

Chondrostoma lusitanicum (o)

Chondrostoma polylepis (o) (herunder C. willkommi)

Chondrostoma soetta (o)

Chondrostoma toxostoma (o)

Gobio albipinnatus (o)

Gobio kessleri (o)

Gobio uranoscopus (o)

Iberocypris palaciosi (o)

* Ladigesocypris ghigii (o)

Leuciscus lucumonis (o)

Leuciscus souffia (o)

Pelecus cultratus (V)

Phoxinellus spp. (o)

* Phoxinus percnurus

Rhodeus sericeus amarus (o)

Rutilus pigus (V)

Rutilus rubilio (o)

Rutilus arcasii (o)

Rutilus macrolepidotus (o)

Rutilus lemmingii (o)

Rutilus frisii meidingeri (V)

Rutilus alburnoides (o)

Scardinius graecus (o)

Cobitidae

Cobitis elongata (o)

Cobitis taenia (o) (bortset fra de finske populationer)

Cobitis trichonica (o)

Misgurnusfossilis (o)

Sabanejewia aurata (o)

Sabanejewia larvata (o) (Cobitis larvata og Cobitis conspersa)

SILURIFORMES

Siluridae

Silurus aristotelis (V)

ATHERINIFORMES

Cyprinodontidae

Aphanius iberus (o)

Aphanius fasciatus (o)

* Valencia hispanica

* Valencia letourneuxi ( Valencia hispanica)

PERCIFORMES

Percidae

Gymnocephalus baloni

Gymnocephalus schraetzer (V)

Zingel spp. ((o) bortset fra Zingel asper og Zingel zingel (V))

Gobiidae

Knipowitschia (Padogobius) panizzae (o)

Padogobius nigricans (o)

Pomatoschistus canestrini (o)

SCORPAENIFORMES

Cottidae

Cottus gobio (o) (bortset fra de finske populationer

Cottus petiti (o)

HVIRVELLØSE DYR

LEDDYR

CRUSTACEA

Decapoda

Austropotamobius pallipes (V)

* Austropotamobius torrentium (V)

Isopoda

* Armadillidium ghardalamensis

INSECTA

Coleoptera

Agathidium pulchellum (o)

Bolbelasmus unicornis

Boros schneideri (o)

Buprestis splendens

Carabus hampei

Carabus hungaricus

* Carabus menetriesi pacholei

* Carabus olympiae

Carabus variolosus

Carabus zawadszkii Cerambyx cerdo

Corticaria planula (o)

Cucujus cinnaberinus

Dorcadion fulvum cervae

Duvalius gebhardti

Duvalius hungaricus

Dytiscus latissimus

Graphoderus bilineatus

Leptodirus hochenwart

Limoniscus violaceus (o)

Lucanus cervus (o)

Macroplea pubipennis (o)

Mesosa myops (o)

Morimus funereus (o)

* Osmoderma eremita

Oxyporus mannerheimii (o)

Pilemia tigrina

* Phryganophilus ruficollis

Probaticus subrugosus

Propomacrus cypriacus

* Pseudogaurotina excellens

Pseudoseriscius cameroni

Pytho kolwensis

Rhysodes sulcatus (o)

* Rosalia alpina

Stephanopachys linearis (o)

Stephanopachys substriatus (o)

Xyletinus tremulicola (o)

Hemiptera

Aradus angularis (o)

Lepidoptera

Agriades glandon aquilo (o)

Arytrura musculus

* Callimorpha (Euplagia, Panaxia) quadripunctaria (o)

Catopta thrips

Chondrosoma fiduciarium

Clossiana improba (o)

Coenonympha oedippus

Colias myrmidone

Cucullia mixta

Dioszeghyana schmidtii

Erannis ankeraria

Erebia calcaria

Erebia christi

Erebia medusa polaris (o)

Eriogaster catax

Euphydryas (Eurodryas, Hypodryas) aurinia (o)

Glyphipterix loricatella

Gortyna borelii lunata

Graellsia isabellae (V)

Hesperia comma catena (o)

Hypodryas maturna

Leptidea morsei

Lignyoptera fumidaria

L ycaena dispar

Lycaena helle

Maculinea nausithous

Maculinea teleius

Melanar gia arge

* Nymphalis vaualbum

Papilio hospiton

Phyllometra culminaria

Plebicula golgus

Polymixis rufocincta isolata

Polyommatus eroides

Xestia borealis (o)

Xestia brunneopicta (o)

* Xylomoia strix

Mantodea

Apteromantis aptera

Odonata

Coenagrion hylas (o)

C oenagrion mercuriale (o)

Coenagrion ornatum (o)

Cordulegaster heros

Cordulegaster trinacriae

Gomphus graslinii

Leucorrhinia pectoralis

Lindenia tetra phylla

Macromia splendens

Ophiogomphus cecilia

Oxygastra curtisii

Orthoptera

Baetica ustulata

Brachytrupes megacephalus Isophya costata

Isophya stysi

Myrmecophilus baronii

Odontopodisma rubripes

Paracaloptenus caloptenoides

Pholidoptera transsylvanica

Stenobothrus (Stenobothrodes) eurasius

ARACHNIDA

Pseudoscorpiones

Anthrenochernes stellae (o)

BLØDDYR

GASTROPODA

Anisus vorticulus

Caseolus calculus

Caseolus commixta

Caseolus sphaerula

Chilostoma banaticum

Discula leacockiana

Discula tabellata

Discus guerinianus

Elona quimperiana

Geomalacus maculosus

Geomitra moniziana

Gibbula nivosa

* Helicopsis striata austriaca (o)

Hygromia kovacsi

Idiomela (Helix) subplicata

Lampedusa imitatrix

Lampedusa melitensis

Leiostyla abbreviata

Leiostyla cassida

Leiostyla corneocostata

Leiostyla gibba

Leiostyla lamellosa

* Paladilhia hungarica

Sadleriana pannonica

Theodoxus transversalis

Vertigo angustior (o)

Vertigo genesii (o)

Vertigo geyeri (o)

Vertigo moulinsiana (o)

BIVALVIA

Unionoida

Margaritifera durrovensis (Margaritifera margaritifera, (V)

Margaritifera margaritifera (V)

Unio crassus

Dreissenidae

Congeria kusceri

b) PLANTER

PTERIDOPHYTA

Aspleniaceae

Asplenium jahandiezii (Litard.) Rouy)

Asplenium adulterinum Milde

Blechnaceae

Woodwardia radicans (L.) Sm.

Dicksoniaceae

Culcita macrocarpa C. Presl

Dryopteridaceae

Diplazium sib iricum (Turcz. ex Kunze) Kurata

Dryopteris corleyi Fraser-Jenk.

Dryopteris fragans (L.) Schott

Hymenophyllaceae

Trichomanes speciosum Willd.

Isoetaceae

Isoetes boryana Durieu

Isoetes malinverniana Ces. & De Not.

Marsileaceae

Marsilea batardae Launert

Marsilea quadrifolia L.

Marsilea strigosa Willd.

Ophioglossaceae

Botrychium simplex Hitchc.

Ophioglossum polyphyllum A. Braun

GYMNOSPERMAE

PINACEAE

* Abies nebrodensis (Lojac.) Mattei

ANGIOSPERMAE

Alismataceae

* Alisma wahlenbergii (Holmberg) Juz.

Caldesia parnassifolia (L.)

Parl. Luronium natans (L.) Raf.

Amaryllidaceae

Leucojum nicaeense Ard.

Narcissus asturiensis ( Jordan ) Pugsley

Narcissus calcicola Mendonça

Narcissus cyclamineus DC.

Narcissus fernandesii G. Pedro

Narcissus humilis (Cav.) Traub

* Narcissus nevadensis Pugsley

Narcissus pseudonarcissus L. subsp. nobilis (Haw.) A. Fernandes

Narcissus scaberulus Henriq.

Narcissus triandrus L. subsp. capax (Salisb.) D.A. Webb.

Narcissus viridiflorus Schousboe

Asclepiadaceae

Vincetoxicum pannonicum (Borhidi) Holub

Boraginaceae

* Anchusa crispa Viv.

Echium russicum J.F.Gemlin

* Lithodora nitida (H. Ern) R. Fernandes

Myosotis lusitanica Schuster

Myosotis rehsteineri Wartm.

Myosotis retusifolia R. Afonso

Omphalodes kuzinskyanae Willk.

* Omphalodes littoralis Lehm.

* Onosma tornensis Javorka

Solenanthus albanicus (Degen m.fl.) Degen & Baldacci

* Symphytum cycladense Pawl.

Campanulaceae

Adenophora lilifolia (L.) Ledeb.

Asyneuma giganteum (Boiss.) Bornm.

* Campanula bohemica Hruby

* Campanula gelida Kovanda

* Campanula sabatia De Not.

* Campanula serrata (Kit.) Hendrych

Campanula zoysii Wulfen

Jasione crispa (Pourret) Samp. subsp. serpentinica Pinto da Silva

Jasione lusitanica A. DC.

Caryophyllaceae

Arenaria ciliata L. subsp. pseudofrigida Ostenf. & O.C. Dahl

Arenaria humifusa Wahlenberg

* Arenaria nevadensis Boiss. & Reuter

Arenaria provincialis Chater & Halliday

* Cerastium alsinifolium Tausch

Cerastium dinaricum G.Beck & Szysz.

Dianthus arenarius L. subsp. arenarius

* Dianthus arenarius subsp. bohemicus (Novak) O. Schwarz

Dianthus cintranus Boiss. & Reuter subsp. cintranus Boiss. & Reuter

* Dianthus diutinus Kit.

* Dianthus lumnitzeri Wiesb.

Dianthus marizii (Samp.) Samp.

* Dianthus moravicus Kovanda

* Dianthus nitidus Waldst. et Kit.

Dianthus plumarius subsp. regis-stephani (Rapcs.) Baksay

Dianthus rupicola Biv.

* Gypsophila papillosa P. Porta

Herniaria algarvica Chaudhri

* Herniaria latifolia Lapeyr. subsp . litardierei Gamis

Herniaria lusitanica (Chaudhri) subsp. berlengiana Chaudhri

Herniaria maritima Link

* Minuartia smejkalii Dvorakova

Moehringia lateriflora (L.) Fenzl.

Moehringia tommasinii Marches.

Moehringia villosa (Wulfen) Fenzl

Petrocoptis grandiflora Rothm.

Petrocoptis montsicciana O. Bolos & Rivas Mart.

Petrocoptis pseudoviscosa Fernandez Casas

Silene furcata Rafin. subsp. angustiflora (Rupr.) Walters

* Silene hicesiae Brullo & Signorello

Silene hifacensis Rouy ex Willk.

* Silene holzmanii Heldr. ex Boiss.

Silene longicilia (Brot.) Otth.

Silene mariana Pau

* Silene orphanidis Boiss

* Silene rothmaleri Pinto da Silva

* Silene velutina Pourret ex Loisel.

Chenopodiaceae

* Bassia (Kochia) saxicola (Guss.) A.J. Scott

* Cremnophyton lanfrancoi Brullo et Pavone

* Salicornia veneta Pignatti & Lausi

Cistaceae

Cistus palhinhae Ingram

Halimium verticillatum (Brot.) Sennen

Helianthemum alypoides Losa & Rivas Goday

Helianthemum caput-felis Boiss.

* Tuberaria major (Willk.) Pinto da Silva & Rozeira

Compositae

* Anthemis glaberrima (Rech. f.) Greuter

Artemisia campestris L. subsp. bottnica A.N. Lundström ex Kindb.

* Artemisia granatensis Boiss.

* Artemisia laciniata Willd.

Artemisia oelandica (Besser) Komaror

* Artemisia pancicii (Janka) Ronn.

* Aster pyrenaeus Desf. ex DC

* Aster sorrentinii (Tod) Lojac.

Carlina onopordifolia Besser

* Carduus myriacanthus Salzm. ex DC.

* Centaurea alba L. subsp . heldreichii (Halacsy) Dostal

* Centaurea alba L. subsp . princeps (Boiss. & Heldr.) Gugler

* Centaurea akamantis T. Georgiadis & G. Chatzikyriakou

* Centaurea attica Nyman subsp. megarensis (Halacsy & Hayek) Dostal

* Centaurea balearica J.D. Rodriguez

* Centaurea borjae Valdes-Berm. & Rivas Goday

* Centaurea citricolor Font Quer

Centaurea corymbosa Pourret

Centaurea gadorensis G. Blanca

* Centaurea horrida Badaro

* Centaurea kalambakensis Freyn & Sint.

Centaurea kartschiana Scop.

* Centaurea lactiflora Halacsy

Centaurea micrantha Hoffmanns. & Linksubsp. herminii (Rouy) Dostál

* Centaurea niederi Heldr.

* Centaurea peucedanifolia Boiss. & Orph.

* Centaurea pinnata Pau

Centaurea pulvinata (G. Blanca) G. Blanca

Centaurea rothmalerana (Arènes) Dostál

Centaurea vicentina Mariz

Cirsium brachycephalum Juratzka

* Crepis crocifolia Boiss. & Heldr.

Crepis granatensis (Willk.) B. Blanca & M. Cueto

Crepis pusilla (Sommier) Merxmüller

Crepis tectorum L. subsp. nigrescens

Erigeron frigidus Boiss. ex DC.

* Helichrysum melitense (Pignatti) Brullo et al

Hymenostemma pseudanthemis (Kunze) Willd.

Hyoseris frutescens Brullo et Pavone

* Jurinea cyanoides (L.) Reichenb.

* Jurinea fontqueri Cuatrec.

* Lamyropsis microcephala (Moris) Dittrich & Greuter

Leontodon microcephalus (Boiss. ex DC.) Boiss.

Leontodon boryi Boiss.

* Leontodon siculus (Guss.) Finch & Sell

Leuzea longifolia Hoffmanns. & Link

Ligularia sibirica (L.) Cass.

Palaeocyanus crassifolius (Bertoloni) Dostal

Santolina impressa Hoffmanns. & Link

Santolina semidentata Hoffmanns. & Link

Saussurea alpina subsp. esthonica (Baer ex Rupr) Kupffer

* Senecio elodes Boiss. ex DC.

Senecio jacobea L. subsp. gotlandicus (Neuman) Sterner

Senecio nevadensis Boiss. & Reuter

* Serratula lycopifolia (Vill.) A. Kern

Tephroseris longifolia (Jacq.) Griseb et Schenksubsp. moravica

Convolvulaceae

* Convolvulus argyrothamnus Greuter

* Convolvulus fernandesii Pinto da Silva & Teles

Cruciferae

Alyssum pyrenaicum Lapeyr.

* Arabis kennedyae Meikle

Arabis sadina (Samp.) P. Cout.

Arabis scopoliana Boiss

* Biscutella neustriaca Bonnet

Biscutella vincentina (Samp.) Rothm.

Boleum asperum (Pers.) Desvaux

Brassica glabrescens Poldini

Brassica hilarionis Post

Brassica insularis Moris

* Brassica macrocarpa Guss.

Braya linearis Rouy

* Cochlearia polonica E. Fröhlich

* Cochlearia tatrae Borbas

* Coincya rupestris Rouy

* Coronopus navasii Pau

Crambe tataria Sebeok

Diplotaxis ibicensis ( Pau ) Gomez-Campo

* Diplotaxis siettiana Maire

Diplotaxis vicentina (P. Cout.) Rothm.

Draba cacuminum Elis Ekman

Draba cinerea Adams

Erucastrum palustre (Pirona) Vis.

* Erysimum pieninicum (Zapal.) Pawl.

* Iberis arbuscula Runemark

Iberis procumbens Lange subsp. microcarpa Franco & Pinto da Silva

* Jonopsidium acaule (Desf.) Reichenb.

Jonopsidium savianum (Caruel) Ball ex Arcang.

Rhynchosinapis erucastrum (L.) Dandy ex Clapham subsp. Cintrana (Coutinho) Franco & P. Silva (Coincya cintrana (P. Cout.) Pinto da Silva)

Sisymbrium cavanillesianum Valdes & Castroviejo

Sisymbrium supinum L.

Thlaspi jankae A. Kern.

Cyperaceae

Carex holostoma Drejer

* Carex panormitana Guss.

Eleocharis carniolica Koch

Dioscoreaceae

Borderea chouardii (Gaussen) Heslot

Droseraceae

Aldrovanda vesiculosa L.

Elatinaceae

Elatine gussonei (Sommier) Brullo et al

Ericaceae

Rhododendron luteum Sweet

Euphorbiaceae

Euphorbia margalidiana Kuhbier & Lewejohann

Eurphorbia transtagana Boiss.

Gentianaceae

* Centaurium rigualii Esteve

* Centaurium somedanum Lainz

Gentiana ligustica R. de Vilm. & Chopinet

Gentianella anglica (Pugsley) E.F. Warburg

* Gentianella bohemica Skalicky

Geraniaceae

Erodium astragaloides Boiss. & Reuter

Erodium paularense Fernandez-Gonzalez & Izco

* Erodium rupicola Boiss.

Globulariaceae

* Globularia stygia Orph. ex Boiss.

Gramineae

Arctagrostis latifolia (R. Br.) Griseb.

Arctophila fulva (Trin.) N.J. Anderson

Avenula hackelii (Henriq.) Holub

Bromus grossus Desf. ex DC.

Calamagrostis chalybaea (Laest.) Fries

Cinna latifolia (Trev.) Griseb.

Coleanthus subtilis (Tratt.) Seidl

Festuca brigantina (Markgr.-Dannenb.) Markgr.-Dannenb.

Festuca duriotagana Franco & R. Afonso

Festuca elegans Boiss.

Festuca henriquesii Hack.

Festuca summilusitana Franco & R. Afons

Gaudinia hispanica Stace & Tutin

Holcus setiglumis Boiss. & Reuter subsp. duriensis Pinto da Silva

Micropyropsis tuberosa Romero-Zarco & Cabezudo

Poa riphaea (Ascher et Graebner) Fritsch

Pseudarrhenatherum pallens (Link) J. Holub

Puccinellia phryganodes (Trin.) Scribner + Merr.

Puccinellia pungens (Pau) Paunero

* Stipa austroitalica Martinovsky

* Stipa bavarica Martinovsky & H. Scholz

* Stipa styriaca Martinovsky

* Stipa veneta Moraldo

* Stipa zalesskii Wilensky

Trisetum subalpestre (Hartman) Neuman

Grossulariaceae

* Ribes sardoum Martelli

Hippuridaceae

Hippuris tetraphylla L. Fil.

Hypericaceae

Hypericum aciferum (Greuter) N.K.B. Robson

Iridaceae

Crocus cyprius Boiss. et Kotschy

Crocus hartmannianus Holmboe

Gladiolus palustris Gaud.

Iris aphylla L. subsp. hungarica Hegi

Iris humilis Georgi subsp. arenaria (Waldst. et Kit.) A. et D. Löve

Juncaceae

Juncus valvatus Link

Luzula arctica Blytt

Labiatae

Dracocephalum austriacum L.

* Micromeria taygetea P.H. Davis

Nepeta dirphya (Boiss.) Heldr. ex Halacsy

* Nepeta sphaciotica P.H. Davis

Origanum dictamnus L.

Phlomis brevibracteata Turril

Phlomis cypria Post

Salvia veneris Hedge

Sideritis cypria Post

Sideritis incana subsp. glauca (Cav.) Malagarriga

Sideritis javalambrensis Pau

Sideritis serrata Cav. ex Lag.

Teucrium lepicephalum Pau

Teucrium turredanum Losa & Rivas Goday

* Thymus camphoratus Hoffmanns. & Link

Thymus carnosus Boiss.

* Thymus lotocephalus G. López & R. Morales (Thymus cephalotos L.)

Leguminosae

Anthyllis hystrix Cardona, Contandr. & E. Sierra

* Astragalus algarbiensis Coss. ex Bunge

* Astragalus aquilanus Anzalone

Astragalus centralpinus Braun-Blanquet

* Astragalus macrocarpus DC. subsp. lefkarensis

* Astragalus maritimus Moris

Astragalus tremolsianus Pau

* Astragalus verrucosus Moris

* Cytisus aeolicus Guss. ex Lindl.

Genista dorycnifolia Font Quer

Genista holopetala (Fleischm. ex Koch) Baldacci

Melilotus segetalis (Brot.) Ser. subsp. fallax Franco

* Ononis hackelii Lange

Trifolium saxatile All.

* Vicia bifoliolata J.D. Rodriguez

Lentibulariaceae

* Pinguicula crystallina Sm.

Pinguicula nevadensis (Lindb.) Casper

Liliaceae

Allium grosii Font Quer

* Androcymbium rechingeri Greuter

* Asphodelus bento-rainhae P. Silva

* Chionodoxa lochiae Meikle in Kew Bull.

Colchicum arenarium Waldst. et Kit.

Hyacinthoides vicentina (Hoffmans. & Link) Rothm.

* Muscari gussonei (Parl.) Tod.

Scilla litardierei Breist.

Scilla morrisii Meikle

Tulipa cypria Stapf

Linaceae

* Linum dolomiticum Borbas

* Linum muelleri Moris (Linum maritimum muelleri)

Lythraceae

* Lythrum flexuosum Lag.

Malvaceae

Kosteletzkya pentacarpos (L.) Ledeb.

Najadaceae

Najas flexilis (Willd.) Rostk. & W.L. Schmidt

Najas tenuissima (A. Braun) Magnus

Orchidaceae

Anacamptis urvilleana Sommier et Caruana Gatto

Calypso bulbosa L.

Cephalanthera cucullata Boiss. & Heldr.

Cypripedium calceolus L.

Gymnigritella runei Teppner & Klein

Himantoglossum adriaticum Baumann

Himantoglossum caprinum (Bieb.) V. Koch

Liparis loeselii (L.) Rich.

* Ophrys kotschyi H. Fleischm. et Soo

* Ophrys lunulata Parl.

Ophrys melitensis (Salkowski) J. et P. Devillers-Terschuren

Platanthera obtusata (Pursh) subsp. oligantha (Turez.) Hulten

Orobanchaceae

Orobanche densiflora Salzmann ex Reuter in DC.

Paeoniaceae

Paeonia cambessedesii (Willk.) Willk.

Paeonia clusii F.C. Stern subsp. rhodia (Stearn) Tzanoudakis

Paeonia officinalis L. subsp. banatica (Rachel) Soo

Paeonia parnassica Tzanoudakis

Palmae

Phoenix theophrasti Greuter

Papaveraceae

Corydalis gotlandica Lidén

Papaver laestadianum (Nordh.) Nordh.

Papaver radicatum Rottb. subsp. hyperboreum Nordh.

Plantaginaceae

Plantago algarbiensis Sampaio (Plantago bracteosa (Willk.) G. Sampaio)

Plantago almogravensis Franco

Plumbaginaceae

Armeria berlengensis Daveau

* Armeria helodes Martini & Pold

Armeria neglecta Girard

Armeria pseudarmeria (Murray) Mansfeld

* Armeria rouyana Daveau

Armeria soleirolii (Duby) Godron

Armeria velutina Welw. ex Boiss. & Reuter

Limonium dodartii (Girard) O. Kuntze subsp. lusitanicum (Daveau) Franco

Limonium insulare (Beg. & Landi) Arrig. & Diana

Limonium lanceolatum (Hoffmans. & Link) Franco

Limonium multiflorum Erben

* Limonium pseudolaetum Arrig. & Diana

* Limonium strictissimum (Salzmann) Arrig.

Polygonaceae

Persicaria foliosa (H. Lindb.) Kitag.

Polygonum praelongum Coode & Cullen

Rumex rupestris Le Gall

Primulaceae

Androsace mathildae Levier

Androsace pyrenaica Lam.

* Cyclamen fatrense Halda et Sojak

* Primula apennina Widmer

Primula carniolica Jacq.

Primula nutans Georgi

Primula palinuri Petagna

Primula scandinavica Bruun

Soldanella villosa Darracq.

Ranunculaceae

Aconitum corsicum Gayer (Aconitum napellus subsp. corsicum)

Aconitum firmum (Reichenb.) Neilr subsp. moravicum Skalicky

Adonis distorta Ten.

Aquilegia bertolonii Schott

Aquilegia kitaibelii Schott

* Aquilegia pyrenaica D.C. subsp. cazorlensis (Heywood) Galiano

* Consolida samia P.H. Davis

* Delphinium caseyi B.L.Burtt

Pulsatilla grandis Wenderoth

Pulsatilla patens (L.) Miller

* Pulsatilla pratensis (L.) Miller subsp . hungarica Soo

* Pulsatilla slavica G. Reuss.

* Pulsatilla subslavica Futak ex Goliasova

Pulsatilla vulgaris Hill. subsp. gotlandica (Johanss.) Zaemelis & Paegle

Ranunculus kykkoensis Meikle

Ranunculus lapponicus L.

* Ranunculus weyleri Mares

Resedaceae

* Reseda decursiva Forssk.

Rosaceae

Agrimonia pilosa Ledebour

Potentilla delphinensis Gren. & Godron

* Pyrus magyarica Terpo

Sorbus teodorii Liljefors

Rubiaceae

Galium cracoviense Ehrend.

* Galium litorale Guss.

* Galium sudeticum Tausch

* Galium viridiflorum Boiss. & Reuter

Salicaceae

Salix salvifolia Brot. subsp. australis Franco

Santalaceae

Thesium ebracteatum Hayne

Saxifragaceae

Saxifraga berica (Beguinot) D.A. Webb

Saxifraga florulenta Moretti

Saxifraga hirculus L.

Saxifraga osloënsis Knaben

Saxifraga tombeanensis Boiss. ex Engl.

Scrophulariaceae

Antirrhinum charidemi Lange

Chaenorrhinum serpyllifolium (Lange) Lange subsp. lusitanicum R. Fernandes

* Euphrasia genargentea (Feoli) Diana

Euphrasia marchesettii Wettst. ex Marches.

Linaria algarviana Chav.

Linaria coutinhoi Valdés

Linaria loeselii Schweigger

* Linaria ficalhoana Rouy

Linaria flava (Poiret) Desf.

* Linaria hellenica Turrill

Linaria pseudolaxiflora Lojacono

* Linaria ricardoi Cout.

Linaria tonzigii Lona

* Linaria tursica B. Valdes & Cabezudo

Odontites granatensis Boiss.

* Pedicularis sudetica Willd.

Rhinanthus oesilensis (Ronninger & Saarsoo) Vassilcz

Tozzia carpathica Wol.

Verbascum litigiosum Samp.

Veronica micrantha Hoffmanns. & Link

* Veronica oetaea L.-A. Gustavsson

Solanaceae

* Atropa baetica Willk.

Thymelaeaceae

* Daphne arbuscula Celak

Daphne petraea Leybold

* Daphne rodriguezii Texidor

Ulmaceae

Zelkova abelicea (Lam.) Boiss.

Umbelliferae

Angelica heterocarpa Lloyd

Angelica palustris (Besser) Hoffm.

* Apium bermejoi Llorens

Apium repens (Jacq.) Lag.

Athamanta cortiana Ferrarini

* Bupleurum capillare Boiss. & Heldr.

* Bupleurum kakiskalae Greuter

Eryngium alpinum L.

*Eryngium viviparum Gay

* Ferula sadleriana Lebed.

Hladnikia pastinacifolia Reichenb.

* Laserpitium longiradium Boiss.

* Naufraga balearica Constans & Cannon

* Oenanthe conioides Lange

Petagnia saniculifolia Guss.

Rouya polygama (Desf.) Coincy

* Seseli intricatum Boiss.

Seseli leucospermum Waldst. et Kit

Thorella verticillatinundata (Thore) Briq.

Valerianaceae

Centranthus trinervis (Viv.) Beguinot

Violaceae

* Viola hispida Lam.

Viola jaubertiana Mares & Vigineix

Viola rupestris F.W. Schmidt subsp. relicta Jalas

LAVERE PLANTER

Bryophyta

Bruchia vogesiaca Schwaegr. (o)

Bryhnia novae-angliae (Sull & Lesq.) Grout (o)

* Bryoerythrophyllum campylocarpum (C. Müll.) Crum. (Bryoerythrophyllum machadoanum (Sergio) M.O. Hill)) (o)

Buxbaumia viridis (Moug.) Moug. & Nestl. (o)

Cephalozia macounii (Aust.) Aust. (o)

Cynodontium suecicum (H. Arn. & C. Jens.) I. Hag. (o)

Dichelyma capillaceum (Dicks) Myr. (o)

Dicranum viride (Sull. & Lesq.) Lindb. (o)

Distichophyllum carinatum Dix. & Nich. (o)

Drepanocladus (Hamatocaulis) vernicosus (Mitt.) Warnst. (o)

Echinodium spinosum (Mitt.) Jur. (o)

Encalypta mutica (I. Hagen) (o)

Hamatocaulis lapponicus (Norrl.) Hedenäs (o)

Herzogiella turfacea (Lindb.) I. Wats. (o)

Hygrohypnum montanum (Lindb.) Broth. (o)

Jungermannia handelii (Schiffn.) Amak. (o)

Mannia triandra (Scop.) Grolle (o)

* Marsupella profunda Lindb. (o)

Meesia longiseta Hedw. (o)

Nothothylas orbicularis (Schwein.) Sull. (o)

Ochyraea tatrensis Vana (o)

Orthothecium lapponicum (Schimp.) C. Hartm. (o)

Orthotrichum rogeri Brid. (o)

Petalophyllum ralfsii (Wils.) Nees & Gott. (o)

Plagiomnium drummondii (Bruch & Schimp.) T. Kop. (o)

Riccia breidleri Jur. (o)

Riella helicophylla (Bory & Mont.) Mont. (o)

Scapania massolongi (K. Müll.) K. Müll. (o)

Sphagnum pylaisii Brid. (o)

Tayloria rudolphiana (Garov) B. & S. (o)

Tortella rigens (N. Alberts) (o)

ARTER, DER ER ENDEMISKE FOR MAKARONESIEN

PTERIDOPHYTA

Hymenophyllaceae

Hymenophyllum maderensis Gibby & Lovis

Dryopteridaceae

* Polystichum drepanum (Sw.) C. Presl.

Isoetaceae

Isoetes azorica Durieu & Paiva ex Milde

Marsileaceae

* Marsilea azorica Launert & Paiva

ANGIOSPERMAE

Asclepiadaceae

Caralluma burchardii N. E. Brown

* Ceropegia chrysantha Svent.

Boraginaceae

Echium candicans L. fil.

* Echium gentianoides Webb & Coincy

Myosotis azorica H. C. Watson

Myosotis maritima Hochst. in Seub.

Campanulaceae

* Azorina vidalii (H.C. Watson) Feer

Musschia aurea (L. f.) DC.

* Musschia wollastonii Lowe

Caprifoliaceae

* Sambucus palmensis Link

Caryophyllaceae

Spergularia azorica (Kindb.) Lebel

Celastraceae

Maytenus umbellata (R. Br.) Mabb.

Chenopodiaceae

Beta patula Ait.

Cistaceae

Cistus chinamadensis Banares & Romero

* Helianthemum bystropogophyllum Svent.

Compositae

Andryala crithmifolia Ait.

* Argyranthemum lidii Humphries

Argyranthemum thalassophylum (Svent.) Hump.

Argyranthemum winterii (Svent.) Humphries

* Atractylis arbuscula Svent. & Michaelis

Atractylis preauxiana Schultz.

Calendula maderensis DC.

Cheirolophus duranii (Burchard) Holub

Cheirolophus ghomerytus (Svent.) Holub

Cheirolophus junonianus (Svent.) Holub

Cheirolophus massonianus (Lowe) Hansen & Sund.

Cirsium latifolium Lowe

Helichrysum gossypinum Webb

Helichrysum monogynum Burtt & Sund.

Hypochoeris oligocephala (Svent. & Bramw.) Lack

* Lactuca watsoniana Trel.

* Onopordum nogalesii Svent.

* Onorpordum carduelinum Bolle

* Pericallis hadrosoma (Svent.) B. Nord.

Phagnalon benettii Lowe

Stemmacantha cynaroides (Chr. Son. in Buch) Ditt

Sventenia bupleuroides Font Quer

* Tanacetum ptarmiciflorum Webb & Berth

Convolvulaceae

* Convolvulus caput-medusae Lowe

* Convolvulus lopez-socasii Svent.

* Convolvulus massonii A. Dietr.

Crassulaceae

Aeonium gomeraense Praeger

Aeonium saundersii Bolle

Aichryson dumosum (Lowe) Praeg.

Monanthes wildpretii Banares & Scholz

Sedum brissemoretii Raymond-Hamet

Cruciferae

* Crambe arborea Webb ex Christ

Crambe laevigata DC. ex Christ

* Crambe sventenii R. Petters ex Bramwell & Sund.

* Parolinia schizogyno ides Svent.

Sinapidendron rupestre (Ait.) Lowe

Cyperaceae

Carex malato-belizii Raymond

Dipsacaceae

Scabiosa nitens Roemer & J.A. Schultes

Ericaceae

Erica scoparia L. subsp . azorica (Hochst.) D.A. Webb

Euphorbiaceae

* E uphorbia handiensis Burchard

Euphorbia lambii Svent.

Euphorbia stygiana H.C. Watson

Geraniaceae

* Geranium maderense P.F. Yeo

Gramineae

Deschampsia maderensis (Haeck. & Born.) Buschm.

Phalaris maderensis (Menezes) Menezes

Globulariaceae

* Globularia ascanii D. Bramwell & Kunkel

* Globularia sarcophylla Svent.

Labiatae

* Sideritis cystosiphon Svent.

* Sideritis discolor (Webb ex de Noe) Bolle

Sideritis infernalis Bolle

Sideritis marmorea Bolle

Teucrium abutiloides L'Hér.

Teucrium betonicum L'Hér.

Leguminosae

* Anagyris latifolia Brouss. ex. Willd.

Anthyllis lemanniana Lowe

* Dorycnium spectabile Webb & Berthel

* Lotus azoricus P.W. Ball

Lotus callis-viridis D. Bramwell & D.H. Davis

* Lotus kunkelii ( E. Chueca ) D. Bramwell & al .

* Teline rosmarinifolia Webb & Berthel.

* Teline salsoloides Arco & Acebes.

Vicia dennesiana H.C. Watson

Liliaceae

* Androcymbium psammophilum Svent.

Scilla maderensis Menezes

Semele maderensis Costa

Loranthaceae

Arceuthobium azoricum Wiens & Hawksw.

Myricaceae

* Myrica rivas-martinezii Santos.

Oleaceae

Jasminum azoricum L.

Picconia azorica (Tutin) Knobl.

Orchidaceae

Goodyera macrophylla Lowe

Pittosporaceae

* Pittosporum coriaceum Dryand. ex. Ait.

Plantaginaceae

Plantago malato-belizii Lawalree

Plumbaginaceae

* Limonium arborescens (Brouss.) Kuntze

Limonium dendroides Svent.

* Limonium spectabile (Svent.) Kunkel & Sunding

* Limonium sventenii Santos & Fernandez Galvan

Polygonaceae

Rumex azoricus Rech. fil.

Rhamnaceae

Frangula azorica Tutin

Rosaceae

* Bencomia brachystachya Svent.

Bencomia sphaerocarpa Svent.

* Chamaemeles coriacea Lindl.

Dendriopoterium pulidoi Svent.

Marcetella maderensis (Born.) Svent.

Prunus lusitanica L. subsp. azorica (Mouillef.) Franco

Sorbus maderensis (Lowe) Dode

Santalaceae

Kunkeliella subsucculenta Kammer

Scrophulariaceae

* Euphrasia azorica H.C. Watson

Euphrasia grandiflora Hochst. in Seub.

* Isoplexis chalcantha Svent. & O'Shanahan

Isoplexis isabelliana (Webb & Berthel.) Masferrer

Odontites holliana (Lowe) Benth.

Sibthorpia peregrina L.

Solanaceae

* Solanum lidii Sunding

Umbelliferae

Ammi trifoliatum (H. C. Watson) Trelease

Bupleurum handiense (Bolle) Kunkel

Chaerophyllum azoricum Trelease

Ferula latipinna Santos

Melanoselinum decipiens (Schrader & Wendl.) Hoffm.

Monizia edulis Lowe

Oenanthe divaricata (R. Br.) Mabb.

Sanicula azorica Guthnickex Seub.

Violaceae

Viola paradoxa Lowe

LAVERE PLANTER

Bryophyta

* Echinodium spinosum (Mitt.) Jur. (o)

* Thamnobryum fernandesii Sergio (o)

 

BILAG III

KRITERIER FOR UDVÆLGELSE AF DE LOKALITETER, DER KAN UDPEGES SOM LOKALITETER AF FÆLLESSKABSBETYDNING OG SOM SÆRLIGE BEVARINGSOMRÅDER

ETAPE 1: National vurdering af lokaliteternes relative betydning for hver naturtype i bilag I og hver art i bilag II (herunder prioriterede naturtyper og prioriterede arter)

A. Kriterier for vurdering af lokaliteten for en given naturtype i bilag I

a) Den pågældende naturtypes repræsentativitet på lokaliteten.

b) Den del af lokaliteten, der er dækket af den pågældende naturtype i forhold til det samlede areal, der er dækket af denne naturtype på det nationale område.

c) Bevaringsgraden af og retableringsmuligheden for den pågældende naturtypes struktur og funktioner.

d) Global vurdering af lokalitetens værdi for bevaringen af den pågældende naturtype.

B. Kriterier for vurdering af lokaliteten for en given art i bilag II

a) Størrelse og tæthed af den bestand af arten, der findes på lokaliteten, i forhold til de bestande, der findes på det nationale område.

b) Bevaringsgraden af og retableringsmuligheden for de levestedselementer, der er vigtige for den pågældende art.

c) Isolationsgrad af den bestand, der findes på lokaliteten, i forhold til artens naturlige udbredelsesområde.

d) Samlet vurdering af lokalitetens værdi for bevaringen af den pågældende art.

C. Efter disse kriterier klassificerer medlemsstaterne de lokaliteter, som de foreslår til den nationale liste, som lokaliteter, der kan udpeges som lokaliteter af fællesskabsbetydning, efter deres relative værdi for bevaringen af hver naturtype i bilag I eller hver art i bilag II.

D. Denne liste viser de lokaliteter, hvor de prioriterede naturtyper og prioriterede arter, som medlemsstaterne har udvalgt efter kriterierne i A og B, findes.

ETAPE 2: Vurdering af betydningen for Fællesskabet af de lokaliteter, der er opført på de nationale lister.

1. Samtlige af medlemsstaterne i etape 1 udpegede lokaliteter, hvor der findes prioriterede naturtyper og/eller prioriterede arter, betragtes som lokaliteter af fællesskabsbetydning.

2. Ved vurderingen af betydningen for Fællesskabet af de øvrige lokaliteter på de nationale lister, dvs. af, hvorvidt de bidrager til at opretholde eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for en naturtype i bilag I eller en art i bilag II og/eller til sammenhængen i Natura 2000, tages der hensyn til følgende kriterier:

a) lokalitetens relative værdi på nationalt plan

b) lokalitetens geografiske placering i forhold til migrationsvejene for arter i bilag II samt til dens eventuelle tilhørsforhold til et sammenhængende økosystem, der er beliggende på begge sider af en eller flere af Fællesskabets indre grænser.

c) lokalitetens samlede areal

d) antallet af naturtyper i bilag I og arter i bilag II, der findes på lokaliteten

e) lokalitetens samlede økologiske værdi for de pågældende biogeografiske områder og/eller for hele det i artikel 2 nævnte område både for så vidt angår det karakteristiske eller unikke aspekt af elementerne heri og deres sammensætning.

 

BILAG IV

DYRE- OG PLANTEARTER AF FÆLLESSKABSBETYDNING, DER KRÆVER STRENG BESKYTTELSE

Arterne i dette bilag er anført

€" enten ved artens eller underartens navn

€" eller ved samtlige arter tilhørende en højere systematiskenhed (taxon) eller en nærmere angivet del af denne.

Forkortelsen »spp.« efter navnet på en familie eller en slægt henviser til samtlige arter tilhørende denne familie eller slægt.

a) DYR

HVIRVELDYR

PATTEDYR

INSECTIVORA

Erinaceidae

Erinaceus algirus

Soricidae

Crocidura canariensis

Crocidura sicula

Talpidae

Galemys pyrenaicus

MICROCHIROPTERA

Samtlige arter

MEGACHIROPTERA

Pteropodidae

Rousettus aegyptiacus

RODENTIA

Gliridae

Samtlige arter, bortset fra Glis glis og Eliomys quercinus

Sciuridae

Marmota marmota latirostris

Pteromys volans (Sciuropterus russicus)

Spermophilus citellus (Citellus citellus)

Spermophilus suslicus (Citellus suslicus)

Sciurus anomalus

Castoridae

Castor fiber (bortset fra de estiske, lettiske, litauiske, polske, finske og svenske populationer)

Cricetidae

Cricetus cricetus (bortset fra de ungarske populationer)

Microtidae

Microtus cabrerae

Microtus oeconomus arenicola

Microtus oeconomus mehelyi

Microtus tatricus

Zapodidae

Sicista betulina

Sicista subtilis

Hystricidae

Hystrix cristata

CARNIVORA

Canidae

Alopex lagopus

Canis lupus (bortset fra de græske populationer nord for 39. breddegrad; estiske populationer; spanske populationer nord for Duero; lettiske, litauiske, polske, slovakiske og finske populationer i rensdyrforvaltningsområdet som defineret i paragraf 2 i finsklov nr. 848/ 90 af 14. september 1990 om rensdyrforvaltning)

Ursidae

Ursus arctos

Mustelidae

Lutra lutra

Mustela eversmanii

Mustela lutreola

Felidae

Felis silvestris

Lynx lynx (undtagen den estiske population)

Lynx pardinus

Phocidae

Monachus monachus

Phoca hispida saimensis

ARTIODACTYLA

Cervidae

Cervus elaphus corsicanus

Bovidae

Bison bonasus

Capra aegagrus (naturlige populationer)

Capra pyrenaica pyrenaica

Ovis gmelini musimon (Ovis ammon musimon) (naturlige populationer €" Korsika og Sardinien)

Ovis orientalis ophion (Ovis gmelini ophion)

Rupicapra pyrenaica ornata (Rupicapra rupicapra ornata)

Rupicapra rupicapra balcanica

Rupicapra rupicapra tatrica

CETACEA

Samtlige arter

KRYBDYR

TESTUDINATA

Testudinidae

Testudo graeca

Testudo hermanni

Testudo marginata

Cheloniidae

Caretta caretta

Chelonia mydas

Lepidochelys kempii

Eretmochelys imbricata

Dermochelyidae

Dermochelys coriacea

Emydidae

Emys orbicularis

Mauremys caspica

Mauremys leprosa

SAURIA

Lacertidae

Algyroides fitzingeri

Algyroides marchi

Algyroides moreoticus

Algyroides nigropunctatus

Gallotia atlantica

Gallotia galloti

Gallotia galloti insulanagae

Gallotia simonyi

Gallotia stehlini

Lacerta agilis

Lacerta bedriagae

Lacerta bonnali (Lacerta monticola)

Lacerta monticola

Lacerta danfordi Lacerta dugesi

Lacerta graeca

Lacerta horvathi

Lacerta schreiberi Lacerta trilineata

Lacerta viridis

Lacerta vivipara pannonica

Ophisops elegans

Podarcis erhardii

Podarcis filfolensis

Podarcis hispanica atrata

Podarcis lilfordi

Podarcis melisellensis

Podarcis milensis

Podarcis muralis

Podarcis peloponnesiaca

Podarcis pityusensis

Podarcis sicula

Podarcis taurica

Podarcis tiliguerta

Podarcis wagleriana

Scincidae

Ablepharus kitaibelli

Chalcides bedriagai

Chalcides ocellatus

Chalcides sexlineatus

Chalcides simonyi (Chalcides occidentalis)

Chalcides viridianus Ophiomorus punctatissimus

Gekkonidae

Cyrtopodion kotschyi

Phyllodactylus europaeus

Tarentola angustimentalis

Tarentola boettgeri

Tarentola delalandii

Tarentola gomerensis

Agamidae

Stellio stellio

Chamaeleontidae

Chamaeleo chamaeleon

Anguidae

Ophisaurus apodus

OPHIDIA

Colubridae

Coluber caspius

Coluber cypriensis

Coluber hippocrepis

Coluberjugularis

Coluber laurenti

Coluber najadum

Coluber nummifer

Coluber viridiflavus

Coronella austriaca

Eirenis modesta

Elaphe longissima

Elaphe quatuorlineata

Elaphe situla

Natrix natrix cetti

Natrix natrix corsa

Natrix natrix cypriaca

Natrix tessellata

Telescopus falax

Viperidae

Vipera ammodytes

Macrovipera schweizeri (Vipera lebetina schweizeri)

Vipera seoanni (bortset fra de spanske populationer)

Vipera ursinii

Vipera xanthina

Boidae

Eryx jaculus

PADDER

CAUDATA

Salamandridae

Chioglossa lusitanica

Euproctus asper

Euproctus montanus

Euproctus platycephalus

Mertensiella luschani (Salamandra luschani)

Salamandra atra

Salamandra aurorae

Salamandra lanzai

Salamandrina terdigitata

Triturus carnifex (Triturus cristatus carnifex)

Triturus cristatus (Triturus cristatus cristatus)

Triturus italicus

Triturus karelinii (Triturus cristatus karelinii)

Triturus marmoratus Triturus montandoni

Proteidae

Proteus anguinus

Plethodontidae

Hydromantes (Speleomantes) ambrosii

Hydromantes (Speleomantes) flavus

Hydromantes (Speleomantes) genei

Hydromantes (Speleomantes) imperialis

Hydromantes italicus) (Speleomantes) strinatii

(Hydromantes (Speleomantes)

Hydromantes (Speleomantes) supramontes

ANURA

Discoglossidae

Alytes cisternasii

Alytes muletensis

Alytes obstetricans

Bombina bombina

Bombina variegata

Discoglossus galganoi (herunder Discoglossus »jeanneae«)

Discoglossus montalentii

Discoglossus pictus Discoglossus sardus

Ranidae

Rana arvalis

Rana dalmatina

Rana graeca

Rana iberica

Rana italica

Rana latastei

Rana lessonae

Pelobatidae

Pelobates cultripes

Pelobates fuscus

Pelobates syriacus

Bufonidae

Bufo calamita

Bufo viridis

Hylidae

Hyla arborea

Hyla meridionalis

Hyla sarda

FISK

ACIPENSERIFORMES

Acipenseridae

Acipenser naccarii

Acipenser sturio

SALMONIFORMES

Coregonidae

Coregonus oxyrhynchus (anadrome populationer i visse områder af Nordsøen, bortset fra de finske populationer)

CYPRINIFORMES

Cyprinidae

Anaecypris hispanica

Phoxinus percnurus

ATHERINIFORMES

Cyprinodontidae

Valencia hispanica

PERCIFORMES

Percidae

Zingel asper

Gymnocephalus baloni

HVIRVELLØSE DYR

LEDDYR

CRUSTACEA

Isopoda

Armadillidium ghardalamensis

INSECTA

Coleoptera

Bolbelasmus unicornis

Buprestis splendens

Carabus hampei

Carabus hungaricus

Carabus olympiae

Carabus variolosus

Carabus zawadszkii

Cerambyx cerdo

Cucujus cinnaberinus

Dorcadion fulvum cervae

Duvalius gebhardti

Duvalius hungaricus

Dytiscus latissimus

Graphoderus bilineatus

Leptodirus hochenwarti

Pilemia tigrina

Osmoderma eremita

Phryganophilus ruficollis

Probaticus subrugosus

Propomacrus cypriacus

Pseudogaurotina excellens

Pseudoseriscius cameroni

Pytho kolwensis

Rosalia alpina

Lepidoptera

Apatura metis

Arytrura musculus

Catopta thrips

Chondrosoma fiduciarium

Coenonympha hero

Coenonympha oedippus

Colias myrmidone

Cucullia mixta

Dioszeghyana schmidtii

Erannis ankeraria

Erebia calcaria

Erebia christi

Erebia sudetica

Eriogaster catax

Fabriciana elisa

Glyphipterix loricatella

Gortyna borelii lunata

Hypodryas maturna

Hyles hippophaes

Leptidea morsei

Lignyoptera fumidaria

Lopinga achine

Lycaena dispar

Lycaena helle

Maculinea arion

Maculinea nausithous

Maculinea teleius

Melanagria arge

Nymphalis vaualbum

Papilio alexanor

Papilio hospiton

Parnassius apollo

Parnassius mnemosyne

Phyllometra culminaria

Plebicula golgus

Polymixis rufocincta isolata

Polyommatus eroides

Proserpinus proserpina

Xylomoia strix

Zerynthia polyxena

Mantodea

Apteromantis aptera

Odonata

Aeshna viridis

Cordulegaster heros

Cordulegaster trinacriae

Gomphus graslinii

Leucorrhina albifrons

Leucorrhina caudalis

Leucorrhina pectoralis

Lindenia tetraphylla

Macromia splendens

Ophiogomphus cecilia

Oxygastra curtisii

Stylurus flavipes

Sympecma braueri

Orthoptera

Baetica ustulata

Brachytrupes megacephalus

Isophya costata

Isophya stysi

Myrmecophilus baronii

Odontopodisma rubripes

Paracaloptenus caloptenoides

Pholidoptera transsylvanica

Saga pedo

Stenobothrus (Stenobothrodes) eurasius

ARACHNIDA

Araneae

Macrothele calpeiana

BLØDDYR

GASTROPODA

Anisus vorticulus

Caseolus calculus

Caseolus commixta

Caseolus sphaerula

Chilostoma banaticum

Discula leacockiana

Discula tabellata

Discula testudinalis

Discula turricula

Discus defloratus

Discus guerinianus

Elona quimperiana

Geomalacus maculosus

Geomitra moniziana

Gibbula nivosa

Hygromia kovacsi

Idiomela (Helix) subplicata

Lampedusa imitatrix

Lampedusa melitensis

Leiostyla abbreviata

Leiostyla cassida

Leiostyla corneocostata

Leiostyla gibba

Leiostyla lamellosa

Paladilhia hungarica

Patella feruginea

Sadleriana pannonica

Theodoxus prevostianus

Theodoxus transversalis

BIVALVIA

Anisomyaria

Lithophaga lithophaga

Pinna nobilis

Unionoida

Margaritifera auricularia

Unio crassus

Dreissenidae

Congeria kusceri

ECHINODERMATA

Echinoidea

Centrostephanus longispinus

b) PLANTER

Bilag IV (b) indeholder ud over samtlige plantearter, der er opført i bilag II (b) (8) , tillige de nedenfor opførte:

PTERIDOPHYTA

Aspleniaceae

Asplenium hemionitis L.

ANGIOSPERMAE

Agavaceae

Dracaena draco (L.) L.

Amaryllidaceae

Narcissus longispathus Pugsley

Narcissus triandrus L.

Berberidaceae

Berberis maderensis Lowe

Campanulaceae

Campanula morettiana Reichenb.

Physoplexis comosa (L.) Schur.

Caryophyllaceae

Moehringia fontqueri Pau

Compositae

Argyranthemum pinnatifidum (L.f.) Lowe * subsp. succulentum (Lowe) C.J. Humphries

Helichrysum sibthorpii Rouy

Picris willkommii (Schultz Bip.) Nyman

Santolina elegans Boiss. ex DC.

Senecio caespitosus Brot.

Senecio lagascanus DC. subsp. lusitanicus (P. Cout.) Pinto da Silva

Wagenitzia lancifolia (Sieber ex Sprengel) Dostal

Cruciferae

Murbeckiella sousae Rothm.

Euphorbiaceae

Euphorbia nevadensis Boiss. & Reuter

Gesneriaceae

Jankaea heldreichii (Boiss.) Boiss.

Ramonda serbica Pancic

Iridaceae

Crocus etruscus Parl.

Iris boissieri Henriq.

Iris marisca Ricci & Colasante

Labiatae

Rosmarinus tomentosus Huber-Morath & Maire

Teucrium charidemi Sandwith

Thymus capitellatus Hoffmanns. & Link

Thymus villosus L. subsp. villosus L.

Liliaceae

Androcymbium europeum (Lange) K. Richter

Bellevalia hackelli Freyn

Colchicum corsicum Baker

Colchicum cousturieri Greuter

Fritillaria conica Rix

Fritillaria drenovskii Degen & Stoy.

Fritillaria gussichiae (Degen & Doerfler) Rix

Fritillaria obliqua Ker-Gawl.

Fritillaria rhodocanakis Orph. ex Baker

Ornithogalum reverchonii Degen & Herv.-Bass.

Scilla beirana Samp.

Scilla odorata Link

Orchidaceae

Ophrys argolica Fleischm.

Orchis scopulorum Simsmerh.

Spiranthes aestivalis (Poiret) L.C.M. Richard

Primulaceae

Androsace cylindrica DC.

Primula glaucescens Moretti

Primula spectabilis Tratt.

Ranunculaceae

Aquilegia alpina L.

Sapotaceae

Sideroxylon marmulano Banks ex Lowe

Saxifragaceae

Saxifraga cintrana Kuzinsky ex Willk.

Saxifraga portosanctana Boiss.

Saxifraga presolanensis Engl.

Saxifraga valdensis DC.

Saxifraga vayredana Luizet

Scrophulariaceae

Antirrhinum lopesianum Rothm.

Lindernia procumbens (Krocker) Philcox

Solanaceae

Mandragora officinarum L.

Thymelaeaceae

Thymelaea broterana P. Cout.

Umbelliferae

Bunium brevifolium Lowe

Violaceae

Viola athois W. Becker

Viola cazorlensis Gandoger

Viola delphinantha Boiss.


BILAG V

DYRE- OG PLANTEARTER AF FÆLLESSKABSBETYDNING, FOR HVIS INDSAMLING I NATUREN OG UDNYTTELSE DER KAN TRÆFFES FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

Arterne i dette bilag er anført

€" enten ved artens eller underartens navn

€" eller ved samtlige arter tilhørende en højere systematisk enhed (taxon) eller en nærmere angivet del af denne.

Forkortelsen »spp.« efter navnet på en familie eller en slægt henviser til samtlige arter tilhørende denne familie eller slægt.

a) DYR

HVIRVELDYR

PATTEDYR

RODENTIA

Castoridae

Castor fiber (de finske, svenske, lettiske, litauiske, estiske og polske populationer)

Cricetidae

Cricetus cricetus ( de ungarske populationer)

CARNIVORA

Canidae

Canis aureus

Canis lupus (de spanske populationer nord for Duero samt de græske populationer nord for 39. breddegrad, de finske populationer i rensdyrforvaltningsområdet som defineret i paragraf 2 i finsk lov nr. 848/90 af 14. september 1990 om rensdyrforvaltning samt de lettiske, litauiske, estiske, polske og slovakiske populationer)

Mustelidae

Martes martes

Mustela putorius

Felidae

Lynx lynx (den estiske population)

Phocidae

Samtlige arter, der ikke er opført i bilag IV

Viverridae

Genetta genetta

Herpestes ichneumon

DUPLICIDENTATA

Leporidae

Lepus timidus

ARTIODACTYLA

Bovidae

Capra ibex

Capra pyrenaica (bortset fra Capra pyrenaica pyrenaica) Rupicapra rupicapra (bortset fra Rupicapra rupicapra balcanica, Rupicapra rupicapra ornata og Rupicapra rupicapra tatrica)

PADDER

ANURA

Ranidae

Rana esculenta

Rana perezi

Rana ridibunda

Rana temporaria

FISK

PETROMYZONIFORMES

Petromyzonidae

Lamp etra fluviatilis

Lethenteron zanandrai

ACIPENSERIFORMES

Acipenseridae

Samtlige arter, der ikke er opført i bilag IV

CLUPEIFORMES

Clupeidae

Alosa spp.

SALMONIFORMES

Salmonidae

Thymallus thymallus

Coregonus spp. (bortset fra Coregonus oxyrhynchus - anadrome populationer i visse områder af Nordsøen)

Hucho hucho

Salmo salar (kun i ferskvand)

CYPRINIFORMES

Cyprinidae

Aspius aspius

Barbus spp.

Pelecus cultratus

Rutilus friesii meidingeri

Rutilus pigus

SILURIFORMES

Siluridae

Silurus aristotelis

PERCIFORMES

Percidae

Gymnocephalus schraetzer

Zingel zingel

HVIRVELLØSE DYR

COELENTERATA

Cnidaria

Corallium rubrum

MOLLUSCA

GASTROPODA - STYLOMMATOPHORA

Helix pomatia

BIVALVIA - UNIONOIDA

Margaritiferidae

Margaritifera margaritifera

Unionidae

Microcondylaea compressa

Unio elongatulus

ANNELIDA

HIRUDINOIDEA - ARHYNCHOBDELLAE

Hirudinidae

Hirudo medicinalis

ARTHROPODA

CRUSTACEA - DECAPODA

Astacidae

Astacus astacus

Austropotamobius pallipes

Austropotamobius torrentium

Scyllaridae

Scyllarides latus

INSECTA - LEPIDOPTERA

Saturniidae

Graellsia isabellae

b) PLANTER

ALGAE

RHODOPHYTA

Corallinaceae

Lithothamnium coralloides Crouan frat.

Phymatholithon calcareum (Poll.) Adey & McKibbin

LICHENES

Cladoniaceae

Cladonia L. subgenus Cladina (Nyl.) Vain.

BRYOPHYTA

MUSCI

Leucobryaceae

Leucobryum glaucum (Hedw.) AAngstr.

Sphagnaceae

Sphagnum L. spp. (exept Sphagnum pylaisii Brid.)

PTERIDOPHYTA

Lycopodium spp.

ANGIOSPERMAE

Amaryllidaceae

Galanthus nivalis L.

Narcissus bulbocodium L.

Narcissus juncifolius Lagasca

Compositae

Arnica montana L.

Artemisia eriantha Ten

Artemisia genipi Weber

Doronicum plantagineum L. subsp. tournefortii (Rouy) P. Cout.

Leuzea rhaponticoides Graells

Cruciferae

Alyssum pintadasilvae Dudley.

Malcolmia lacera (L.) DC. subsp. graccilima (Samp.) Franco

Murbeckiella pinnatifida (Lam.) Rothm. subsp. herminii (Rivas-Martinez) Greuter & Burdet

Gentianaceae

Gentiana lutea L.

Iridaceae

Iris lusitanica Ker-Gawler

Labiatae

Teucrium salviastrum Schreber subsp. salviastrum Schreber

Leguminosae

Anthyllis lusitanica Cullen & Pinto da Silva

Dorycnium pentaphyllum Scop. subsp . transmontana Franco

Ulex densus Welw. ex Webb.

Liliaceae

Lilium rubrum Lmk

Ruscus aculeatus L.

Plumbaginaceae

Armeria sampaio (Bernis) Nieto Feliner

Rosaceae

Rubus genevieri Boreau subsp. herminii (Samp.) P. Cout.

Scrophulariaceae

Anarrhinum longipedicelatum R. Fernandes

Euphrasia mendonçae Samp.

Scrophularia grandiflora DC. subsp. grandiflora DC.

Scrophularia berminii Hoffmanns & Link

Scrophularia sublyrata Brot.


BILAG VI

FORBUDTE MIDLER OG METODER TIL INDFANGNING OG DRAB SAMT FORBUDTE TRANSPORTFORMER

a) Ikke-selektive midler

PATTEDYR

€" levende lokkedyr, som er blinde eller lemlæstede

€" båndoptagere

€" elektriske og elektroniske apparater, som kan dræbe eller lamme

€" kunstigt lys

€" spejle og lignende blændende anordninger

€" anordninger til belysning af målet

€" sigteanordning til skydning om natten, med elektronisk billedforstærker eller billedkonverter

€" sprængstoffer

€" net, der i princippet eller efter brugsbetingelserne ikke er selektive

€" fælder, der i princippet eller efter brugsbetingelserne ikke er selektive

€" armbrøster

€" gift og madding indeholdende gift eller bedøvende midler

€" gasning eller udrygning

€" halv- eller helautomatiske våben, hvis magasin kan rumme mere end to patroner.

FISK

€" gift

€" sprængstoffer.

b) Transportformer

€" flyvemaskiner

€" motorkøretøjer i bevægelse.

 

 

 


1) Kommissionens uofficielle konsoliderede udgave 2004-05-01 af Rådets direktiv 92/43/EØF, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003.

(1) EFT nr. C 247 af 21. 9. 1988, s. 3, og EFT nr. C 195 af 3. 8. 1990, s. 1.

(2) EFT nr. C 75 af 20. 3. 1991, s. 12.

(3) EFT nr. C 31 af 6. 2. 1991, s. 25.

(4) EFT nr. C 328 af 7. 12. 1987, s. 1.

(5) EFT nr. L 103 af 25. 4. 1979, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 91/244/EØF (EFT nr. L 115 af 8. 5. 1991, s. 41).

(6) Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23).

(7) »Interpretation Manual of European Union Habitats, version EUR 15/2«, godkendt af Habitatkomitéen den 4. oktober 1999, og »Amendments to the »Interpretation Manual of European Union Habitats« with a view to EU enlargement« (Hab. 01/11b-rev. 1), godkendt af Habitatkomitéen den 24. april 2002 efter skriftlig høring Europa-Kommissionen, GD ENV.

(8) Bortset fra bryofytter i bilag II (b).