L 77 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om elforsyning,
lov om kystbeskyttelse, lov om havne og forskellige andre love.
(Gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse på
havet, m.v.).
Fremsat den 15. november 2006 af
transport‑ og energiministeren (Bendt Bendtsen,
fg.)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om anvendelse af
Danmarks undergrund, lov om elforsyning, lov om kystbeskyttelse,
lov om havne og forskellige andre love 1)
(Gennemførelse af direktiver om
naturbeskyttelse på havet, m.v.)
§ 1
I lov om anvendelse af Danmarks
undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 11. juni 2002,
som ændret ved lov nr. 1230 af 27. december 2003 og
§ 12 i lov nr. 442 af 9. juni 2004, foretages
følgende ændringer:
1.Fodnoten til lovens titel
affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
94/22/EF af 30. maj 1994, (EF-Tidende 1994 nr. L 164, side 3), dele
af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992,
(EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003
af 29. september 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), dele af
Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985,
(EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40), som senest ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj
2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 156, side 17), og dele af Rådets
direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979, (EF-Tidende 1979 nr. L
103, side 1), som senest ændret ved Rådets forordning
(EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 122,
side 36).«
2. Efter § 2
indsættes:
Ȥ 2 a.
Transport- og energiministeren fastsætter regler eller
træffer bestemmelser med henblik på at
gennemføre eller anvende internationale konventioner og
EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder
forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse
på dansk søterritorium og
kontinentalsokkelområde.«
3. I § 11, stk. 3,
ændres »lov om visse havanlæg« til:
»lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til
efterforskning, produktion og transport af kulbrinter
(offshoresikkerhedslov)«.
4. I § 26, stk. 2,
ændres »varetagelse af de i EF-Traktatens artikel 36
nævnte formål« til: »at varetage de
formål, der er angivet i EF-traktatens artikel 30«.
5. I § 26, stk. 3,
ændres »og § 264 b i borgerlig
straffelov« til: »,§ 152 a, 1. pkt., og
§ 152 c i straffeloven«.
6. I § 26 indsættes
efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Rettighedshavere skal
meddele alle oplysninger om miljø- og
naturbeskyttelsesforhold, som er fornødne for transport- og
energiministerens tilsyn med deres virksomhed efter denne lov.
Ministeren kan i forbindelse med tilsynet pålægge en
rettighedshaver at meddele oplysninger om eller foretage
undersøgelser af nærmere bestemte forhold
vedrørende naturbeskyttelse.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4.
7. § 28 a affattes
således:
Ȥ 28 a.
Tilladelser og godkendelser efter denne lov vedrørende
projekter på havområdet, der må antages at
påvirke miljøet i væsentlig grad, kan kun
meddeles på baggrund af en vurdering af de
miljømæssige konsekvenser, og efter at den
berørte offentlighed og de berørte myndigheder og
organisationer har haft lejlighed til at udtale sig. Såfremt
projektet i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller
planer må antages at kunne påvirke udpegede
internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, kan
tilladelsen eller godkendelsen kun meddeles på baggrund af en
vurdering af projektets virkninger på lokaliteten under
hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Hvis
transport- og energiministeren anser det for nødvendigt,
skal vurderingen af virkningerne på lokaliteten indgå i
det materiale, der gøres til genstand for høring af
offentlighed, myndigheder og organisationer.
Stk. 2. I forbindelse med
ansøgninger og vurderinger omfattet af stk. 1 skal
ansøgeren meddele alle oplysninger, som er nødvendige
for behandlingen af ansøgningen eller vurderingen.
Transport- og energiministeren kan til brug for behandlingen
pålægge ansøgeren at indsende oplysninger om
eller foretage undersøgelser af nærmere bestemte
forhold.
Stk. 3. Tilladelser eller godkendelser
efter denne lov kan kun gives, såfremt
1) projektet ikke i væsentlig grad skader
internationale naturbeskyttelsesområder, eller
2) væsentlige samfundsinteresser, herunder
af social eller økonomisk art, gør det
nødvendigt at gennemføre projektet, jf. dog
stk. 4.
Stk. 4. Er der tale om et
internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret
naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse
eller godkendelse til et projekt omfattet af stk. 3, nr. 2,
såfremt
1) dette er nødvendigt af hensyn til
menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse
af væsentlige gavnlige virkninger på miljøet,
eller
2) væsentlige samfundsinteresser gør
gennemførelsen bydende nødvendig.
Stk. 5. Tilladelse efter stk. 4,
nr. 2, kan først meddeles efter indhentet udtalelse fra
Europa-Kommissionen.
Stk. 6. Transport- og energiministeren
fastsætter vilkår med henblik på at undgå
forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i udpegede
internationale naturbeskyttelsesområder eller betydelig
forstyrrelse af de arter, for hvilke områderne er udpeget,
eller for at afbøde negative virkninger for lokaliteten.
Når tilladelser eller godkendelser meddeles efter
stk. 3, nr. 2, eller stk. 4, fastsætter transport-
og energiministeren vilkår om passende nødvendige
kompensationsforanstaltninger. Udgifter til
kompensationsforanstaltninger dækkes af
projektansøgeren.
Stk. 7. Overtrædes vilkår
i en tilladelse eller godkendelse, der er omfattet af stk. 1,
således at der opstår risiko for væsentlig
forringelse eller forstyrrelse af udpegede internationale
naturbeskyttelsesområder, påbyder transport- og
energiministeren, at overtrædelsen bringes til ophør,
at der udføres afhjælpende foranstaltninger, eller at
anlægget ændres eller standses.«
8. Efter § 28
a indsættes:
Ȥ 28 b.
Transport- og energiministeren fastsætter nærmere
regler om, hvilke projekter der er omfattet af § 28 a,
stk. 1, indhold og omfang af vurderinger efter § 28
a, stk. 1, ansøgning om og meddelelse af tilladelser og
godkendelser for de omfattede projekter, hvilke mindsteoplysninger
og undersøgelser, der er nødvendige for, at en
vurdering af de miljømæssige konsekvenser og af
indvirkningen på internationale
naturbeskyttelsesområder kan foretages, underretning og
høring af den berørte offentlighed og de
berørte myndigheder og organisationer vedrørende
vurderinger efter § 28 a, stk. 1, vilkår,
kompensationsforanstaltninger samt om påbud.
Stk. 2. Transport- og energiministeren
kan fastsætte nærmere regler om underretning og
høring af den berørte offentlighed og de
berørte myndigheder og organisationer vedrørende
vurderinger efter § 28 a, stk. 1.
Stk. 3. Transport- og energiministeren
kan fastsætte, at der, forinden der træffes
afgørelser i medfør af § 26, stk. 2,
og § 28 a, stk. 1-7, skal indhentes en udtalelse fra
miljøministeren eller en styrelse, som
miljøministeren har bemyndiget hertil, vedrørende
miljø- eller naturbeskyttelsesforhold.«
§ 2
I lov om kontinentalsoklen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1101 af 18. november 2005, foretages
følgende ændringer:
1.Fodnoten til lovens titel
affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF
af 21. maj 1992, (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L
284, side 1), dele af Rådets direktiv 85/337/EØF af
27. juni 1985, (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40), som senest
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/35/EF af 26. maj 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 156, side 17),
og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april
1979, (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret
ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003,
(EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36).«
2. Efter § 1
indsættes:
Ȥ 1 a.
Transport- og energiministeren fastsætter regler eller
træffer bestemmelser med henblik på at
gennemføre eller anvende internationale konventioner og
EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder
forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse
på dansk kontinentalsokkelområde.«
3. § 2, stk. 1, 3.
pkt., affattes således:
»I øvrigt må udforskning og
indvinding af forekomster, som nævnes i § 1,
stk. 2, nr. 1, kun ske i henhold til en bevilling, tilladelse
eller godkendelse givet efter reglerne i lov om efterforskning og
indvinding af råstoffer i kongeriget Danmarks undergrund
eller lov om anvendelse af Danmarks undergrund.«
4.§ 4 affattes
således:
Ȥ 4.
Nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport
af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde
kræver tilladelse meddelt af transport- og energiministeren,
inden nedlæggelsen påbegyndes.
Stk. 2. Der kan fastsættes
vilkår for tilladelser efter stk. 1. Vilkårene
stilles under hensyntagen til udforskning af soklen, udnyttelse af
dens naturforekomster, forebyggelse og begrænsning af
forurening fra rørledninger, muligheden for at kunne
reparere eksisterende kabler og rørledninger samt for at
undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne
i udpegede internationale naturbeskyttelsesområder og
forstyrrelse af de arter, for hvilke områderne er
udpegede.«
5. Efter § 4
indsættes:
Ȥ 4 a.
Tilladelse til at nedlægge rørledninger omfattet af
§ 4, stk. 1, der må antages at påvirke
miljøet i væsentlig grad, kan kun meddeles på
baggrund af en vurdering af de miljømæssige
konsekvenser, og efter at offentligheden og de berørte
myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig
herom. Såfremt rørledningen må antages at kunne
påvirke udpegede internationale
naturbeskyttelsesområder væsentligt, kan tilladelsen
kun meddeles på baggrund af en vurdering af projektets
virkninger på lokaliteten under hensyn til
bevaringsmålsætningerne for denne. Hvis transport- og
energiministeren anser det for nødvendigt, skal
offentligheden høres om vurderingen af virkningerne på
lokaliteten, inden tilladelsen meddeles.
Stk. 2. Tilladelse kan kun gives,
såfremt
1) projektet ikke i væsentlig grad skader
internationale naturbeskyttelsesområder, eller
2) væsentlige samfundsinteresser, herunder
af social eller økonomisk art, gør det
nødvendigt at gennemføre projektet, jf. dog
stk. 3.
Stk. 3. Er der tale om et
internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret
naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse
til et projekt omfattet af stk. 2, nr. 2, såfremt
1) dette er nødvendigt af hensyn til
menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse
af væsentlige gavnlige virkninger på miljøet,
eller
2) væsentlige samfundsinteresser gør
gennemførelsen bydende nødvendig.
Stk. 4. Tilladelse efter stk. 3,
nr. 2, kan først meddeles efter indhentet udtalelse fra
Europa-Kommissionen.
Stk. 5. Når tilladelser meddeles
efter stk. 2, nr. 2, eller stk. 3, fastsætter
transport- og energiministeren passende nødvendige
kompensationsforanstaltninger, herunder ved vilkår i
forbindelse med tilladelsen. Udgifter til eventuelle
kompensationsforanstaltninger dækkes af
projektansøgeren. Ministeren underretter Europa-Kommissionen
om, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes.
§ 4 b.
Transport- og energiministeren kan pålægge ejere af
anlæg som nævnt i § 4, stk. 1, at
meddele alle oplysninger, som er nødvendige for behandlingen
af ansøgninger og vurderinger omfattet af
§§ 4 og 4 a samt for tilsynet med anlægget.
Ministeren kan herunder pålægge anlæggets ejer at
foretage undersøgelser af nærmere bestemte
forhold.
Stk. 2. Overtrædes vilkår
i tilladelser omfattet af § 4 a, stk. 1,
således at der opstår risiko for væsentlig
forringelse eller forstyrrelse af udpegede internationale
naturbeskyttelsesområder, påbyder transport- og
energiministeren, at overtrædelsen bringes til ophør,
at der udføres afhjælpende foranstaltninger, at
anlægget ændres, eller at brugen af anlægget
standses.
§ 4 c.
Transport- og energiministeren fastsætter nærmere
regler om, hvilke projekter der er omfattet af § 4 a,
stk. 1, indhold og omfang af vurderinger efter § 4
a, stk. 1, ansøgning om og meddelelse af tilladelser,
hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser der er
nødvendige for at kunne foretage vurderinger efter
§ 4 a, stk. 1, underretning og høring af den
berørte offentlighed og de berørte myndigheder og
organisationer vedrørende vurderinger efter § 4 a,
stk. 1, vilkår ved meddelelse af tilladelse efter
§§ 4 og 4 a, kompensationsforanstaltninger
vedrørende naturbeskyttelse samt om påbud.
Stk. 2. Transport- og energiministeren
kan fastsætte, at der, forinden der træffes
afgørelser i medfør af §§ 4-4 b, skal
indhentes en udtalelse fra miljøministeren eller en
styrelse, som miljøministeren har bemyndiget hertil,
vedrørende miljø- eller naturbeskyttelsesforhold.
Stk. 3. Transport- og energiministeren
kan fastsætte regler om opkrævning af betaling for
udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling vedrørende
§§ 4-4 b og offentliggørelsen efter
§ 4 a, stk. 1.
§ 4 d. Tilsyn
med anlæg som nævnt i § 4, stk. 1,
føres af transport- og energiministeren. Ministeren kan
fastsætte regler om tilsynets udøvelse.
§ 4 e. Ejeren
af et anlæg som nævnt i § 4, stk. 1, er
erstatningsansvarlig for de skader, som anlægget forvolder,
selv om skaden er hændelig. Transport- og energiministeren
kan fastsætte nærmere regler om erstatningsansvar og
forsikring.
§ 4 f.
Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om
oprettelse af sikkerhedszoner omkring anlæg, som anvendes til
udforskning eller udnyttelse af naturforekomster. Zonerne kan
højst have en udstrækning af 500 m omkring de
pågældende anlæg målt fra ethvert punkt
på disses ydre kant. Ministeren kan fastsætte
forskrifter for sejlads i sikkerhedszoner og herunder forbyde
uvedkommende skibe adgang hertil.«
6. I § 5, stk. 1,
ændres »hæfte« til:
»fængsel«.
7. § 5, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2. Med bøde
straffes den, der
1) overtræder vilkår i bevillinger
eller tilladelser, som er udstedt i medfør af denne lov
eller i medfør af de love, som nævnes i § 2,
stk. 1, og § 6, eller
2) undlader at efterkomme et påbud meddelt
efter § 4 b, stk. 2.«
8. § 5, stk. 4, der
bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
9. I § 6 ændres
»§§ 2 og 4« til: »§ 2 og
§§ 4-4 f«.
10. I § 6 a, stk. 1,
ændres »§ 4« til:
»§§ 4 og 4 b«.
§ 3
I lov om elforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 286 af 20. april 2005, som
ændret ved § 2 i lov nr. 293 af 27. april 2005,
§ 3 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 10 i
lov nr. 1417 af 21. december 2005 og § 1 i lov nr. 520 af
7. juni 2006, foretages følgende ændringer:
1.Fodnoten til lovens titel
affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004, (EU-Tidende 2004 nr. L 052,
side 50), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF
af 26. juni 2003, (EU-tidende 2003 nr. L 176, side 37), dele af
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, (EF-Tidende
1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003
af 29. september 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), dele af
Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985,
(EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40), som senest ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj
2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 156, side 17), og dele af Rådets
direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979, (EF-Tidende 1979 nr. L
103, side 1), som senest ændret ved Rådets forordning
(EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 122,
side 36).«
2. I § 2, stk. 3,
ændres »lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse
havanlæg« til: »lov om sikkerhed m.v. for
offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af
kulbrinter (offshoresikkerhedslov)«.
3. § 2 a affattes
således:
Ȥ 2 a.
Transport- og energiministeren fastsætter regler eller
træffer bestemmelser med henblik på at
gennemføre eller anvende internationale konventioner og
EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder
forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse
på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske
zone.«
4. Efter § 17
indsættes:
Ȥ 17 a.
Med henblik på at undgå væsentlig forringelse
eller forstyrrelse af udpegede internationale
naturbeskyttelsesområder skal anlægsprojekter efter
§ 16, der i sig selv eller i forbindelse med andre
projekter eller planer kan påvirke sådanne
områder negativt, vurderes med hensyn til deres virkninger
på lokaliteten under hensyn til
bevaringsmålsætningerne for denne.
Stk. 2. Tilladelse til de projekter,
der er nævnt i stk. 1, kan kun gives efter høring
af berørte parter, og såfremt
1) sådanne projekter ikke i væsentlig
grad skader internationale naturbeskyttelsesområder,
eller
2) væsentlige samfundsinteresser af social,
økonomisk eller miljømæssig karakter gør
det nødvendigt at gennemføre projektet, jf. dog
stk. 4.
Stk. 3. Når tilladelse meddeles
efter stk. 2, nr. 2, træffer transport- og
energiministeren passende kompensationsforanstaltninger til
afbødning af de negative virkninger for lokaliteten.
Udgifter til sådanne foranstaltninger dækkes af
projektansøgeren. Transport- og energiministeren indberetter
til Europa-Kommissionen, hvilke kompensationsforanstaltninger der
træffes.
Stk. 4. Såfremt der er tale om
et internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret
naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse
efter § 16 til projekter omfattet af stk. 2, nr. 2,
såfremt
1) dette er nødvendigt af hensyn til
menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse
af væsentlige gavnlige virkninger på miljøet,
eller
2) væsentlige samfundsinteresser gør
gennemførelsen bydende nødvendig.
Stk. 5. Tilladelse efter stk. 4,
nr. 2, kan først ske efter indhentet udtalelse fra
Europa-Kommissionen.
Stk. 6. Ministeren kan fastsætte
nærmere regler for vurderingen af projekter efter stk. 1
og efter § 22 b og kan i tilladelser efter denne
bestemmelse og efter § 22 b stille vilkår, herunder
om kompenserende foranstaltninger til beskyttelse af
naturbeskyttelsesområderne.
Stk. 7. Overtrædes vilkår
i tilladelser nævnt i denne bestemmelse, således at der
opstår risiko for væsentlig forringelse eller
forstyrrelse af udpegede internationale
naturbeskyttelsesområder, jf. stk. 1, påbyder
transport- og energiministeren, at overtrædelsen bringes til
ophør, at der udføres afhjælpende
foranstaltninger, eller at anlægget ændres eller
standses.«
5. Efter § 22
a indsættes:
Ȥ 22 b.
Anlægsprojekter efter § 22 a, der i sig selv eller
i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke
udpegede internationale naturbeskyttelsesområder
væsentligt, skal vurderes med hensyn til deres virkninger
på lokaliteten under hensyn til
bevaringsmålsætningerne for denne. Vurderingen sker
efter de regler, der er nævnt i § 17 a for
vurdering af projekter. Tilladelse til sådanne projekter
gives efter de betingelser og retningslinjer, som er angivet i
§ 17 a, stk. 2-6. Overtrædes vilkår i
tilladelsen, udstedes påbud som angivet i § 17 a,
stk. 7.«
6. I § 37, stk. 6, 2.
pkt., udgår »og amtskommuner«.
7. I § 37, stk. 10, 2.
pkt., ændres »§ 10, stk. 6-9, i
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og
amtskommuner« til: »§ 15, stk. 1-4, i
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner«.
8. I § 76, stk. 1, nr.
6, ændres »indtægtsrammer,« til:
»indtægtsrammer og«.
9. I § 87, stk. 1, nr.
9, ændres »oplysninger,« til:
»oplysninger eller«.
§ 4
I lov om naturgasforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 287 af 20. april 2005, som
ændret ved § 2 i lov nr. 520 af 7. juni 2006,
foretages følgende ændringer:
1. I § 20, stk. 1,
ændres »§ 18 herunder« til:
»§ 18, herunder«.
2. I § 35, stk. 7,
ændres »§ 10 i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner og amtskommuner« til:
Ȥ 15, stk. 5, i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner«.
3. I § 40, stk. 3,
indsættes efter »stk. 1«: »og
2«.
§ 5
I lov om varmeforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005, som ændret
ved § 22 i lov nr. 1414 af 21. december 2005 og
§ 3 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, foretages
følgende ændringer:
1. Som fodnote til lovens titel
indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004 om fremme af
kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel
efter nyttevarme på det indre energimarked og om
ændring af direktiv 92/42/EØF, (EU-Tidende 2004 nr. L
052, side 50).«
2. I § 23 l, stk. 2,
ændres »§ 13« til:
»§ 36«.
3. I § 23 l, stk. 6, 2.
pkt., udgår »og amtskommuner«.
4. I § 23 l, stk. 10, 2.
pkt., ændres »§ 10, stk. 6-9, i
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og
amtskommuner« til: »§ 15, stk. 1-4, i
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner«.
§ 6
I lov nr. 1384 af 20. december 2004 om
Energinet.dk, som ændret ved § 4 i lov nr. 520 af
7. juni 2006, foretages følgende ændringer:
1.Fodnoten til lovens titel
affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.
2003/54/EF af 26. juni 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 176, side 37),
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2003/55/EF af 26.
juni 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 176, side 57), dele af
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, (EF-Tidende
1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003
af 29. september 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), og dele
af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979,
(EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved
Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003,
(EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36).«
2. Efter § 1
indsættes:
Ȥ 1 a.
Transport- og energiministeren fastsætter regler eller
træffer bestemmelser med henblik på at
gennemføre eller anvende internationale konventioner og
EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder
forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse
på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske
zone.«
3. Efter § 4 a
indsættes i kapitel 2
:
Ȥ 4 b.
Med henblik på at undgå væsentlig forringelse
eller forstyrrelse af udpegede internationale
naturbeskyttelsesområder skal anlægsprojekter efter
§ 4 a, der i sig selv eller i forbindelse med andre
projekter eller planer kan påvirke sådanne
områder negativt, vurderes med hensyn til deres virkninger
på lokaliteten under hensyn til
bevaringsmålsætningerne for denne.
Stk. 2. Tilladelse til de projekter,
der er nævnt i stk. 1, kan kun gives efter høring
af berørte parter, og såfremt
1) sådanne projekter ikke i væsentlig
grad skader internationale naturbeskyttelsesområder,
eller
2) væsentlige samfundsinteresser af social,
økonomisk eller miljømæssig karakter gør
det nødvendigt at gennemføre projektet, jf. dog
stk. 4.
Stk. 3. Når tilladelse meddeles
efter stk. 2, nr. 2, træffer transport- og
energiministeren passende kompensationsforanstaltninger. Udgifter
til sådanne foranstaltninger dækkes af
projektansøgeren. Transport- og energiministeren indberetter
til Europa-Kommissionen, hvilke kompensationsforanstaltninger der
træffes.
Stk. 4. Såfremt der er tale om
et internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret
naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse
efter § 4 a til projekter omfattet af stk. 2, nr. 2,
såfremt
1) dette er nødvendigt af hensyn til
menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse
af væsentlige gavnlige virkninger på miljøet,
eller
2) væsentlige samfundsinteresser gør
gennemførelsen bydende nødvendig.
Stk. 5. Tilladelse efter stk. 4,
nr. 2, kan først ske efter indhentet udtalelse fra
Europa-Kommissionen.
Stk. 6. Ministeren kan fastsætte
nærmere regler for vurderingen af projekter efter stk. 1
og kan i tilladelser efter denne bestemmelse stille vilkår,
herunder om kompenserende foranstaltninger til beskyttelse af
naturbeskyttelsesområderne.
Stk. 7. Overtrædes vilkår
i tilladelser nævnt i denne bestemmelse, således at der
opstår risiko for væsentlig forringelse eller
forstyrrelse af udpegede internationale
naturbeskyttelsesområder, jf. stk. 1, påbyder
transport- og energiministeren, at overtrædelsen bringes til
ophør, at der udføres afhjælpende
foranstaltninger, eller at anlægget ændres eller
standses.«
§ 7
I lov om kystbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 243 af 5. april 1994, som ændret
ved lov nr. 469 af 10. juni 1997, § 54 i lov nr. 145 af
25. marts 2002, § 1 i lov nr. 581 af 24. juni 2005 og lov
nr. 311 af 19. april 2006, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1 indsættes som
stk. 2 :
»Stk. 2. Transport- og
energiministeren fastsætter regler eller træffer
bestemmelser med henblik på at gennemføre eller
anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er
omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og
beslutninger om naturbeskyttelse på kyster og
søterritoriet. Transport- og energiministeren
fastsætter desuden regler om meddelelse af påbud og
forbud og om oplysningspligter, hvis sådanne regler er
nødvendige for at gennemføre eller anvende
internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er
omfattet af denne lov.«
2. I § 16 indsættes
som stk. 4 :
»Stk. 4. Der kan i forbindelse
med meddelelse af tilladelse efter stk. 1 stilles
vilkår, herunder om sikkerhedsstillelse for udgifter til
fjernelse af de nævnte anlæg, vedligeholdelse og
godkendelse af overdragelse m.v.«
§ 8
I lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne,
som ændret ved lov nr. 1221 af 27. december 2003,
§ 12 i lov nr. 581 af 24. juni 2005 og lov nr. 586 af 24.
juni 2005, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 1
indsættes:
Ȥ 1 a.
Transport- og energiministeren fastsætter regler eller
træffer bestemmelser med henblik på at
gennemføre eller anvende internationale konventioner og
EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder
forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse
på havneområder. Transport- og energiministeren
fastsætter desuden regler om meddelelse af påbud og
forbud og om oplysningspligter, hvis sådanne regler er
nødvendige for at gennemføre eller anvende
internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er
omfattet af denne lov.«
2. § 14 b
ophæves.
§ 9
Loven træder i kraft den 1. januar
2007.
§ 10
Stk. 1. Forskrifter, der er
udstedt i medfør af § 14 b i lov om havne,
forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser fastsat
i henhold til denne lov.
§ 11
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 2 kan ved
kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de
afvigelser, som de særlige grønlandske forhold
tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund
Formålet med lovforslaget er at
gennemføre en række justeringer og præciseringer
af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om
kontinentalsoklen, lov om elforsyning, lov om Energinet.dk, lov om
kystbeskyttelse og lov om havne med henblik på
gennemførelse af to direktiver om naturbeskyttelse på
havet, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Desuden
gennemføres enkelte tekniske ændringer af lov om
elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning.
Lovforslaget fremsættes som
opfølgning på den hidtidige implementering af disse to
naturbeskyttelsesdirektiver i miljølovgivningen og sker for
at imødekomme to åbningsskrivelser af 4. juli 2006 fra
EU-Kommissionen om ikke-fuldstændig implementering af disse
direktiver, bl.a. i sektorlovgivningen for vandområder.
1.1 Opfølgning på
implementering af naturbeskyttelsesdirektiver
Med lovforslaget gennemføres dele af
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring
af naturtyper samt vilde dyr og planter (i det følgende
benævnt habitatdirektivet) og Rådets direktiv
79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (i
det følgende benævnt fuglebeskyttelsesdirektivet).
Lovforslaget er en opfølgning på
den hidtidige implementering af naturbeskyttelsesdirektiverne, der
er sket i miljø- og naturbeskyttelseslovgivningen, bl.a. ved
lov nr. 1150 af 17. december 2003 om miljømål m.v. for
vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder
(miljømålsloven). Det fremgik af
lovbemærkningerne til miljømålsloven, at
forpligtelserne efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 1 og
2, og fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4 skulle
gennemføres ved lovforslagets bestemmelser om
planlægning for de internationale
naturbeskyttelsesområder, såkaldte Natura
2000-områder, samt ved bestemmelser i sektorlovgivningen. Det
blev i den forbindelse lagt til grund, at der var hjemmel i
sektorlovgivningen til at sikre gunstig bevaringsstatus i de
internationale naturbeskyttelsesområder, der udpeges i
medfør af miljømålsloven, bl.a. på
fiskeriterritoriet.
Der er i medfør af
miljømålsloven udpeget en række internationale
naturbeskyttelsesområder. De nærmere regler herom er
fastsat i bekendtgørelse om afgrænsning og
administration af internationale naturbeskyttelsesområder
(EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og
Ramsarområder).
1.2 Åbningsskrivelser fra
Europa-Kommissionen
Europa-Kommissionen har den 4. juli 2006
fremsendt to åbningsskrivelser til Danmark vedrørende
gennemførelsen af henholdsvis habitatdirektivet og
fuglebeskyttelsesdirektivet i dansk ret. Åbningsskrivelserne
vedrører primært lovgivningen på
miljøområdet, men indeholder enkelte punkter om
gennemførelse af direktiverne for vandområder.
Kommissionen finder, at
habitatdirektivets artikel 6, stk. 2-4, og
fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 4, på
en række punkter ikke er korrekt og fuldstændigt
implementeret i dansk ret for så vidt angår
vandområder. Bl.a. peges på, at der i visse
tilfælde mangler bestemmelser om myndighedernes forpligtelser
med henblik på at opfylde direktiverne, herunder om pligten
til at gribe ind for at standse forringelser eller
forstyrrelser.
Fristen for besvarelse af de to
åbningsskrivelser blev af Kommissionen forlænget til
den 4. november 2006. Danmark har besvaret
åbningsskrivelserne inden fristens udløb.
Dette lovforslag imødegår
åbningsskrivelserne for så vidt angår
havområdet.
1.3 Habitatdirektivet og
fuglebeskyttelsesdirektivet
Habitatdirektivet har til formål at
bidrage til at sikre den biologiske diversitet ved at bevare
naturtyperne og de vilde dyr og planter. Ifølge direktivet
skal der oprettes et sammenhængende europæisk
økologisk net af særlige bevaringsområder under
betegnelsen Natura 2000, der omfatter udpegede lokaliteter med
naturtyper nævnt i direktivets bilag I og levesteder for de
arter, der er nævnt i direktivets bilag II, samt de
særligt beskyttede områder, som er udlagt i
medfør af fugledirektivet. Det er Miljøministeriets
ansvar at udarbejde forvaltningsplaner for disse særlige
bevaringsområder.
Habitatdirektivets artikel 6,
stk. 1, indeholder forpligtelser for medlemsstaterne til
for de særlige bevaringsområder at
iværksætte de nødvendige
bevaringsforanstaltninger, hvilket i givet fald kan indebære
hensigtsmæssige forvaltningsplaner, som er specifikke for
lokaliteterne eller integreret i andre udviklingsplaner, samt de
relevante retsakter, administrative bestemmelser eller aftaler, der
opfylder de økologiske behov for naturtyperne i direktivets
bilag I og de arter i direktivets bilag II, der findes på
lokaliteterne.
Ifølge habitatdirektivets artikel
6, stk. 2, skal medlemsstaterne træffe passende
foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og
levestederne for arterne i de særlige bevaringsområder
samt forstyrrelser af de arter, for hvilke områderne er
udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har betydelige
konsekvenser for direktivets målsætninger.
Ifølge habitatdirektivets artikel
6, stk. 3, skal alle planer eller projekter, der ikke er
direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens
forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre
planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet
væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på
lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne
for denne. På baggrund af konklusionerne af vurderingen af
virkningerne på lokaliteten, og med forbehold af stk. 4,
giver de kompetente nationale myndigheder først deres
tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret
sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når
de €" hvis det anses for nødvendigt €" har
hørt offentligheden.
Hvis en plan eller et projekt, på trods
af at virkningerne på lokaliteten vurderes negativt,
alligevel skal gennemføres af bydende nødvendige
hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social
eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ
løsning, træffer medlemsstaten ifølge
habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, alle
nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at
den globale sammenhæng i Natura 2000 beskyttes. Medlemsstaten
underretter Kommissionen om, hvilke kompensationsforanstaltninger
der træffes. Hvis der er tale om en lokalitet med en
prioriteret naturtype og/eller en prioriteret art, kan der som
begrundelse for alligevel at gennemføre en plan eller et
projekt alene henvises til hensynet til menneskers sundhed og den
offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger
på miljøet, eller, efter udtalelse fra Kommissionen,
andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige
samfundsinteresser.
Fuglebeskyttelsesdirektivet
vedrører beskyttelse af alle de fuglearter, som i vild
tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes
område, og omhandler bevarelse, forvaltning, regulering og
fastsættelse af regler for udnyttelse af de
pågældende arter. Direktivet indeholder forpligtelser
for medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige
foranstaltninger til at opretholde og tilpasse bestanden af de
omhandlede arter på et niveau, som især
imødekommer økologiske, videnskabelige og kulturelle
krav og samtidig tilgodeser økonomiske og rekreative hensyn.
Medlemsstaterne træffer ud fra de omhandlede hensyn alle de
nødvendige foranstaltninger til at beskytte, opretholde
eller genskabe tilstrækkeligt forskelligartede og vidtstrakte
levesteder for de omhandlede arter, bl.a. ved oprettelse af
beskyttede områder og ved vedligeholdelse og forvaltning i
overensstemmelse med de økologiske krav både i og uden
for de beskyttede områder.
For arter, som er anført i
fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, træffes der
ifølge direktivets artikel 4, stk. 1, særlige
beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til deres levesteder for at
sikre, at de kan leve og formere sig i deres
udbredelsesområde, og der udlægges som særligt
beskyttede områder sådanne områder, som med
hensyn til antal og udstrækning er bedst egnede til
beskyttelse af disse arter. Ifølge artikel 4,
stk. 2, træffes tilsvarende foranstaltninger med
hensyn til regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter,
som ikke er anført i bilag I, for så vidt angår
de pågældende arters yngle-, fjerskifte- og
overvintringsområder samt rasteområder inden for deres
trækruter.
Ifølge
fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 4,
træffer medlemsstaterne egnede foranstaltninger med henblik
på at undgå forurening eller forringelse af
levestederne i de beskyttede områder, der er nævnt i
stk. 1 og 2, samt forstyrrelse af fuglene, i det omfang en
sådan forurening, forringelse eller forstyrrelse har
væsentlig betydning for formålet med denne artikel.
Medlemsstaterne bestræber sig på at undgå
forurening eller forringelse af levesteder også uden for
disse beskyttede områder.
Ifølge habitatdirektivets artikel
7 træder forpligtelserne i artikel 6, stk. 2, 3 og
4, i habitatdirektivet i stedet for forpligtelserne i artikel 4,
stk. 4, første punktum, i fuglebeskyttelsesdirektivet
for så vidt angår de områder, der er udlagt som
særligt beskyttede efter artikel 4, stk. 1, eller
tilsvarende anerkendt efter artikel 4, stk. 2, deri.
1.4 Udpegede internationale
naturbeskyttelsesområder, fortegnelser over naturtyper og
arter
Bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003
om afgrænsning og administration af internationale
naturbeskyttelsesområder (EF-fuglebeskyttelsesområder,
EF-habitatområder og Ramsarområder) fastlægger
afgrænsningen af de internationale
naturbeskyttelsesområder i Danmark og indeholder fortegnelser
over naturtyper og i Danmark naturligt hjemmehørende arter
omfattet af habitatdirektivets bilag I og II, herunder
såkaldt prioriterede naturtyper og arter, samt fortegnelse
over fuglearter omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I,
som er relevante i Danmark.
På havområdet er der i
øjeblikket kun én prioriteret dyreart, nemlig
fiskearten snæbel, hvis kendte forekomstområde er i
Vadehavet.
Oplysningerne om de udpegede internationale
naturbeskyttelsesområder og omfattede naturtyper og arter
findes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside,
www.sns.dk.
2. Lovforslagets
hovedindhold
Med henblik på at gennemføre
habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet på havet
foretages der en række ændringer og justeringer af
undergrundsloven, kontinentalsokkelloven, elforsyningsloven, lov om
Energinet.dk, kystbeskyttelsesloven og havneloven.
Den nuværende lovgivning
vedrørende energiprojekter på havet, havne og
kystbeskyttelse indeholder ikke fornødne regler til at sikre
gennemførelse af de to naturbeskyttelsesdirektiver,
når der gives tilladelse til projekter. Det vil dog
være forskelligt for de enkelte love, hvilke regler der skal
indføjes, idet visse love allerede indeholder enkelte
bestemmelser, der kan medvirke til at sikre den fornødne
gennemførelse af direktiverne.
Med lovforslaget vil der blive indsat de
fornødne regler til at stille vilkår om
naturbeskyttelseshensyn i tilladelser og bemyndigelsesbestemmelser
til at fastsætte regler til opfyldelse af EU-retlige regler
og internationale forpligtelser. Endvidere indsættes i flere
af lovene bestemmelser om vurdering af projekters virkning på
udpegede internationale beskyttelsesområder og om meddelelse
af tilladelser og påbud ved naturbeskyttelseshensyn.
Der vil både i lovforslagets
bestemmelser og de bestemmelser, der fastsættes ved
bekendtgørelse, blive taget fornødent hensyn til
Kommissionens bemærkninger i åbningsskrivelserne om
myndighedernes handlepligt.
2.1 Vilkår om
naturbeskyttelseshensyn i tilladelser
Lovforslaget skal give adgang til at stille
vilkår om naturbeskyttelseshensyn, når der gives
tilladelse til projekter på havet, f.eks. offshoreanlæg
til indvinding af olie og naturgas, elkabler og rørledninger
til transport af kulbrinter, opstilling af havvindmøller,
anlæg og evt. udvidelse af havne,
kystbeskyttelsesforanstaltninger samt opfyldninger og visse faste
anlæg m.v. på søterritoriet.
Lovændringerne vil give adgang til at stille de
fornødne vilkår, herunder om nødvendige
kompensationsforanstaltninger, for at sikre gunstig bevaringsstatus
for visse arter og naturtyper samt for de internationale
naturbeskyttelsesområder, der er udpeget i medfør af
miljømålsloven, og dermed opfylde habitatdirektivet og
fugledirektivet.
Lovforslaget vedrører alene forhold,
der er reguleret i de love, der ændres. Det medfører
ingen ændring i ressortfordelingen i forhold til
miljølovgivningen, særligt
miljøbeskyttelsesloven og havmiljøloven, dvs. at
foranstaltninger med henblik på at undgå forurening,
f.eks. tilladelser til udledninger af spildevand, fortsat reguleres
efter miljøbeskyttelsesloven og havmiljøloven.
2.2 Bemyndigelsesbestemmelse om
EU-retlige regler og internationale forpligtelser vedrørende
miljø- og naturbeskyttelsesforhold
I det omfang der ikke allerede findes
bestemmelser herom i de enkelte love, foreslås der indsat
bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter t ransport- og
energiministeren fastsætter regler eller træffer
bestemmelser med henblik på at gennemføre eller
anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er
omfattet af de enkelte love, herunder forordninger direktiver og
beslutninger om naturbeskyttelse på havområder. Det er
hensigten, at de omfattende regelsæt i habitatdirektivet og
fuglebeskyttelsesdirektivet til dels gennemføres i dansk ret
ved bekendtgørelser.
For så vidt angår
elforsyningsloven og lov om Energinet.dk
foreslås det at gennemføre direktivkravene direkte i
lovteksten. Det skyldes bl.a. den gældende udformning af
lovene, samt at en sikker fastlæggelse af regelsættet
er hensigtsmæssig pga. den igangværende og kommende
udbygning med havvindmøller med tilhørende
ledningsanlæg. Også i undergrundsloven og
kontinentalsokkelloven gennemføres direktivkravene
til dels direkte i lovteksten.
Lovforslaget vil ligeledes give mulighed for,
at fremtidige EU-retlige regler og internationale konventioner,
herunder om naturbeskyttelse, kan finde anvendelse i forhold til
energianlæg, havneanlæg,
kystbeskyttelsesforanstaltninger samt opfyldninger og visse faste
anlæg m.v. på søterritoriet og i den eksklusive
økonomiske zone (EEZ).
Lovforslaget medfører ingen
ændring i ressortfordelingen i forhold til
miljølovgivningen, særligt
miljøbeskyttelsesloven og havmiljøloven.
2.3 Ændringer i de
enkelte love
Ved lovforslaget foretages der
nedenstående ændringer i de enkelte love, bl.a. med
henblik på at tydeliggøre implementeringen af de to
naturbeskyttelsesdirektiver på havet. Den omfattende
regulering for så vidt angår undergrundsloven,
kontinentalsokkelloven, elforsyningsloven og lov om Energinet.dk
€" i modsætning til kystbeskyttelsesloven og havneloven
€" skyldes, at der i førstnævnte love i forvejen
findes bestemmelser om VVM-vurderinger, der til en vis grad
overlapper med forpligtelserne efter habitatdirektivet og
fuglebeskyttelsesdirektivet. Sådanne bestemmelser findes ikke
i kystbeskyttelsesloven og havneloven. Derudover er der
individuelle forskelle på de enkelte loves opbygning.
2.3.1 Undergrundsloven
Selv om de igangværende
offshoreaktiviteter vedrørende indvinding af olie og
naturgas i Nordsøen foregår uden for de internationale
beskyttelsesområder, der indtil nu er udpeget, indeholder
forslaget de fornødne ændringer i undergrundsloven med
henblik på at gennemføre habitatdirektivet og
fuglebeskyttelsesdirektivet. Hermed sikres det, at fremtidige
offshoreaktiviteter kan behandles i overensstemmelse med
direktiverne.
Lovforslaget vedrører alene de
aktiviteter, som undergrundsloven regulerer, og medfører
ingen ændring i ressortfordelingen i forhold til øvrig
lovgivning, der regulerer miljø- og naturforholdene på
havet, herunder miljøministerens lovgivning om
offshoreaktiviteter, som f.eks. havmiljølovens bestemmelser
om udledninger fra platforme.
Der foreslås indsat en generel
bemyndigelsesbestemmelse om at fastsætte regler med henblik
på at opfylde EU-retlige og internationale forpligtelser
vedrørende forhold, der er omfattet af loven, herunder
naturbeskyttelsesforhold.
Undergrundsloven indeholder allerede i dag
bestemmelser om miljømæssige vurderinger og
afvejninger (VVM) i forbindelse med godkendelse af projekter om
offshoreaktiviteter på havområdet.
De nuværende VVM-regler foreslås
suppleret med en bestemmelse om, at tilladelser efter
undergrundsloven vedrørende projekter om offshoreaktiviteter
på havområdet, der må antages at kunne
påvirke udpegede internationale
naturbeskyttelsesområder væsentligt, kun kan meddeles
på baggrund af en vurdering af projektets virkninger på
lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne
for denne. Hvis transport- og energiministeren anser det for
nødvendigt, skal offentligheden høres om vurderingen,
inden tilladelsen gives.
Forslaget indeholder endvidere bestemmelser
om, i hvilket omfang der kan meddeles tilladelser eller
godkendelser efter undergrundsloven under hensyn til den afvejning
af naturbeskyttelsesmæssige forhold, som direktiverne
tilsiger. Lovforslaget hindrer således ikke en udbygning af
offshoreaktiviteterne, men angiver rammerne for den
miljømæssige afvejning.
Det præciseres, at der er adgang til at
stille passende vilkår også for så vidt
angår naturbeskyttelseshensyn, når der gives
tilladelser eller godkendelser efter undergrundsloven, herunder
vilkår om nødvendige kompensationsforanstaltninger. I
forbindelse med ansøgning om tilladelser til projekter efter
undergrundsloven har frivillige aftaler mellem ansøgere og
miljømyndighederne hidtil været anvendt, idet der ikke
har været nogen direkte hjemmel til at fastsætte
vilkår om naturbeskyttelse.
Der foreslås indsat en bestemmelse om
påbud, hvis vilkårene i en tilladelse eller godkendelse
overtrædes, således at der opstår risiko for
væsentlige forringelser eller forstyrrelser af udpegede
internationale naturbeskyttelsesområder.
Forslaget indeholder også en udvidelse
af bestemmelsen om ansøgeres forpligtelse til at meddele
alle oplysninger, som har betydning for behandlingen af
ansøgninger, til ligeledes at omfatte oplysninger i
forbindelse med VVM-vurderinger og vurderinger af projekters
virkninger på udpegede internationale
naturbeskyttelsesområder samt for det efterfølgende
tilsyn med projekterne. Der gives herunder mulighed for at kunne
pålægge ansøger at foretage undersøgelser
af nærmere bestemte forhold i forbindelse med
vurderingerne.
Forslaget indeholder endvidere en adgang for
transport- og energiministeren til at fastsætte, at der skal
indhentes en udtalelse fra miljøministeren eller en
styrelse, som miljøministeren har bemyndiget hertil,
vedrørende miljø- og naturbeskyttelsesforhold, inden
der træffes afgørelser om tilladelser, godkendelser,
vilkår og påbud. Dette svarer i store træk til
den ordning, som allerede praktiseres på
elforsyningsområdet, hvor miljø- og
energimyndighederne i samarbejde tilvejebringer grundlaget for
opstilling af vindmøller og nedlæggelse af elkabler
på søterritoriet, jf. bemærkningerne under pkt.
2.3.3. Ligeledes ligner det den nuværende praksis i
forbindelse med behandlingen af miljøvurderinger efter
undergrundsloven og kontinentalsokkelloven.
Der indgår i lovforslaget en
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler ved
bekendtgørelse. En del af implementeringen af direktiverne
vil således foregå ved bekendtgørelse.
Endelig foretages enkelte lovtekniske
ajourføringer i undergrundsloven.
2.3.2
Kontinentalsokkelloven
Lovforslaget indeholder de fornødne
ændringer i kontinentalsokkelloven med henblik på at
gennemføre habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.
Hermed sikres det, at fremtidige nedlæggelser af elkabler og
rørledninger til transport af kulbrinter på dansk
kontinentalsokkelområde behandles i overensstemmelse med
direktiverne. Projekterne ligger typisk uden for de internationale
beskyttelsesområder, der indtil nu er udpeget.
Der foreslås indsat en generel
bemyndigelsesbestemmelse om at fastsætte regler med henblik
på at opfylde EU-retlige og internationale forpligtelser
vedrørende forhold, der er omfattet af loven, herunder om
naturbeskyttelsesforhold.
Kontinentalsokkelloven indeholder allerede i
dag bestemmelser om miljømæssige vurderinger og
afvejninger (VVM) i forbindelse med godkendelse af projekter om
nedlæggelse af rørledninger.
De nuværende VVM-regler foreslås
suppleret med en bestemmelse om, at tilladelser til
rørledninger efter kontinentalsokkelloven vedrørende
projekter om nedlæggelse af rørledninger, der må
antages at kunne påvirke udpegede internationale
naturbeskyttelsesområder væsentligt, kun kan meddeles
på baggrund af en vurdering af projektets virkninger på
lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne
for denne. Hvis transport- og energiministeren anser det for
nødvendigt, skal offentligheden høres om vurderingen,
inden tilladelsen gives.
Forslaget indeholder endvidere bestemmelser
om, i hvilket omfang der kan meddeles tilladelser til
rørledninger efter kontinentalsokkelloven under hensyn til
den afvejning af naturbeskyttelsesmæssige forhold, som
direktiverne tilsiger.
Det præciseres, at der er adgang til at
stille passende vilkår, herunder om nødvendige
kompensationsforanstaltninger, også for så vidt
angår naturbeskyttelseshensyn, når der gives
tilladelser til rørledninger efter kontinentalsokkelloven. I
forbindelse med ansøgning om tilladelser til projekter efter
kontinentalsokkelloven har frivillige aftaler mellem
ansøgere og miljømyndighederne hidtil været
anvendt, idet der ikke har været nogen direkte hjemmel til at
fastsætte vilkår om naturbeskyttelse.
Der foreslås indsat en regel om
påbud, hvis vilkårene i en tilladelse eller godkendelse
overtrædes, således at der opstår risiko for
væsentlige forringelser eller forstyrrelser af udpegede
internationale naturbeskyttelsesområder. I forbindelse hermed
foreslås indsat en bestemmelse om bødestraf for
overtrædelse af sådanne påbud.
Forslaget indeholder også en
bestemmelse om ejeres forpligtelse til at meddele alle oplysninger,
som har betydning for behandlingen af ansøgninger, herunder
oplysninger i forbindelse med VVM-vurderinger og vurderinger af
projekters virkninger på udpegede internationale
naturbeskyttelsesområder, samt for det efterfølgende
tilsyn med projekterne. Der gives herunder mulighed for at kunne
pålægges ansøger at foretage
undersøgelser af nærmere bestemte forhold i
forbindelse med vurderingerne.
Forslaget indeholder endvidere en adgang for
transport- og energiministeren til at fastsætte, at der skal
indhentes en udtalelse fra miljøministeren eller en
styrelse, som miljøministeren har bemyndiget hertil,
vedrørende miljø- og naturbeskyttelsesforhold, inden
der træffes afgørelser om tilladelser, vilkår og
påbud. Dette svarer i store træk til den ordning som
allerede praktiseres på elforsyningsområdet, hvor
miljø- og energimyndighederne i samarbejde tilvejebringer
grundlaget for opstilling af vindmøller og nedlæggelse
af elkabler på søterritoriet, jf. bemærkningerne
under pkt. 2.3.3. Ligeledes ligner det den nuværende praksis
i forbindelse med behandlingen af miljøvurderinger efter
kontinentalsokkelloven og undergrundsloven.
Endelig indeholder lovforslaget enkelte
lovtekniske ajourføringer, blandt andet vedrørende en
opdatering af en henvisning til undergrundsloven i § 2,
stk. 1, flytning af bestemmelsen om sikkerhedszoner omkring
anlæg, der anvendes til udforskning eller udnyttelse af
naturforekomster, til en selvstændig paragraf og en
opdatering af strafbestemmelserne i § 5, stk. 1 og
4, henholdsvis om afskaffelse af hæftestraf og om
virksomheders strafansvar.
Der indgår i lovforslaget en
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler ved
bekendtgørelse. En del af implementeringen af direktiverne
vil således foregå ved bekendtgørelse.
2.3.3 Elforsyningsloven
Elforsyningsloven indeholder allerede i dag
bestemmelser om miljømæssige vurderinger og
afvejninger (VVM) i forbindelse med godkendelse af
elproduktionsanlæg på havet. På samme måde
sker der allerede en væsentlig miljøvurdering (VVM) i
forbindelse med etablering af eltransmissionsledninger m.v.
Ved den hidtidige behandling af
ansøgninger om tilladelser til etablering af
havvindmøller og andre elforsyningsanlæg på
havet har Energistyrelsen samarbejdet tæt med
miljømyndighederne, og der har hidtil ikke været
væsentlige konflikter i forhold til internationale
naturbeskyttelsesområder. Opstilling af yderligere
havvindmøller vil foregå efter en nøje
planlægning, men det er klart, at der på et tidspunkt
vil blive tale om at afveje den miljømæssigt positive
effekt ved havvindmøllerne overfor beskyttelsen af
sårbare havmiljøområder, og dermed en afvejning
i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser over
for internationale naturbeskyttelsesområder.
Lovforslaget sikrer, at den
miljømæssige afvejning kan finde sted i fuld
overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, og at
der i de konkrete tilladelser kan stilles vilkår, som er
nødvendige for at opfylde disse forpligtelser i praksis.
Lovforslaget hindrer således ikke en miljømæssig
forsvarlig udbygning med havvindmøller, men angiver rammerne
for den miljømæssige afvejning, som må foretages
mellem vindmøllers positive miljøeffekt og behovet
for beskyttelse af internationale beskyttelsesområder til
vands.
Derudover indeholder forslaget enkelte
ændringer af teknisk karakter som følge af den nye
kommunale udligningslov samt enkelte lovtekniske rettelser.
2.3.4
Naturgasforsyningsloven
Forslaget indeholder enkelte ændringer
af teknisk karakter som følge af den nye kommunale
udligningslov samt en ændring af en bemyndigelsesbestemmelse
samt en lovteknisk rettelse.
2.3.5 Varmeforsyningsloven
Forslaget indeholder enkelte ændringer
af teknisk karakter bl.a. som følge af den nye kommunale
udligningslov.
2.3.6 Lov om Energinet.dk
Beskyttelseshensynet over for de
internationale naturbeskyttelsesområder gør sig
også gældende i forhold til udbygning af
eltransmissionsnettet på søterritoriet og i den
eksklusive økonomiske zone. Ved traceringen skal der tages
behørigt hensyn til de internationale
beskyttelsesområder gennem en afvejning af behovet for en
bestemt linjeføring og naturbeskyttelsesinteresserne i det
pågældende område.
Efter lovens § 4 a skal
sådanne projekter altid godkendes af ministeren. Med
lovforslaget €" som svarer til forslaget til ændring af
elforsyningsloven €" indføres regler om, at projekter,
som efter vurdering af virkningerne under hensyn til
bevaringsmålsætningerne må antages at have en
væsentlig negativ påvirkning af internationale
beskyttelsesområder, kun kan opnå tilladelse fra
transport- og energiministeren på de betingelser, som
fremgår af lovforslaget.
Der foreslås endvidere indsat en regel
om påbud, hvis vilkårene i en tilladelse eller
godkendelse overtrædes, således at der opstår
risiko for væsentlige forringelser eller forstyrrelser af
udpegede internationale naturbeskyttelsesområder.
2.3.7 Kystbeskyttelsesloven
Ved ansøgning om tilladelser til
etablering af kystbeskyttelsesanlæg m.v. og til visse
anlæg på søterritoriet, jf.
kystbeskyttelseslovens §§ 16 og 16 a, foretages der
altid høring af naturbeskyttelsesmyndigheden, og tilladelser
gives altid på visse vilkår. Eksempler på
sådanne vilkår er, at ejeren ikke uden
Kystdirektoratets tilladelse må udvide eller foretage
væsentlige ændringer af det godkendte anlæg, at
arbejdet ikke må påbegyndes, inden
naturbeskyttelsesmyndigheden har meddelt dispensation fra
strandbeskyttelseslinjen og indsigelsesperioden er udløbet,
at tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er benyttet inden et
år, og at der på ejendommen tinglyses en deklaration om
vilkårene med Kystdirektoratet som
påtaleberettiget.
Habitatdirektivet og
fuglebeskyttelsesdirektivet vil €" som det var tilfældet
med VVM-direktivet (85/337/EØF med senere ændring
m.v.) €" blive gennemført ved bekendtgørelse,
der skal sikre implementeringen af ovennævnte bestemmelser,
jf. bekendtgørelse nr. 809 af 22. august 2005 om
miljømæssig bekendtgørelse af visse anlæg
og foranstaltninger på søterritoriet (VVM).
Med forslaget til den nye § 1,
stk. 2, i kystbeskyttelsesloven bemyndiges transport- og
energiministeren til at fastsætte regler eller træffe
bestemmelser med henblik på at gennemføre eller
anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er
omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og
beslutninger om naturbeskyttelse på kyster og
søterritoriet. Transport- og energiministeren bemyndiges
endvidere til at fastsætte regler om meddelelse af
påbud og forbud og om oplysningspligter, hvis sådanne
regler er nødvendige for at gennemføre eller anvende
internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er
omfattet af denne lov.
Bemyndigelsen skal anvendes til
udfærdigelse af administrative forskrifter, der sikrer, at
bestemmelserne i habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet
om at beskytte habitater og fugle overholdes ved administration af
kystbeskyttelsesloven. Forskrifterne skal desuden fastsætte
regler for at iværksætte de nødvendige
bevaringsforanstaltninger og at undgå forringelse af
naturtyper og levesteder. Forskrifterne skal endvidere
fastsætte regler for, at planer og projekter
vedrørende kystbeskyttelsesforanstaltninger og visse
anlæg m.v. på søterritoriet vurderes med henblik
på at undgå forringelse af naturtyper og levesteder, og
om at der skal foretages en vurdering af projektets virkning
på disse, hvis det antages, at de pågældende
foranstaltninger og anlæg m.v. væsentligt vil kunne
påvirke de beskyttede områder og arter. De
administrative forskrifter skal endelig indeholde regler om, at
transport- og energiministeren kan meddele oplysningspligter og
meddele påbud og forbud samt stille vilkår
vedrørende bevaring og genopretning af internationale
naturbeskyttelsesområder og af beskyttede arter, eller om
eventuelt at iværksætte kompensationsforanstaltninger.
Administrationen af forskrifterne vil ske i tæt samarbejde
med miljøministeren. De nærmere regler herom vil
ligeledes indgå i de administrative forskrifter.
2.3.8 Havneloven
Den gældende havnelov indeholder i dag
hjemmel til at stille vilkår ved udstedelse af tilladelser
til anlæg og visse udvidelser af havne (§ 2).
Havneloven indeholder desuden en hjemmel til
at fastsætte regler eller træffe bestemmelser med
henblik på opfyldelse af Det Europæiske
Fællesskabs direktiver og beslutninger på
havneområdet. Bestemmelsen blev indsat i havnelovens
§ 14 b ved en lovændring i forbindelse med
indførelse af bestemmelser om sikring af havnefaciliteter
(lov nr. 121 af 27. december 2003).
Habitatdirektivet og
fuglebeskyttelsesdirektivet vil €" som det var tilfældet
med VVM-direktivet (85/337/EØF med senere ændring
m.v.) €" blive gennemført ved bekendtgørelse,
der skal sikre implementeringen af ovennævnte bestemmelser,
jf. bekendtgørelse nr. 809 af 22. august 2005 om
miljømæssig bekendtgørelse af visse anlæg
og foranstaltninger på søterritoriet (VVM).
For at undgå tvivl om rækkevidden
af den gældende bemyndigelse i havneloven, foreslås den
afløst af en bemyndigelse til transport- og energiministeren
i forslaget til den nye § 1a om at fastsætte regler
eller træffe bestemmelser med henblik på at
gennemføre eller anvende internationale konventioner og
EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder
forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse
på havne. Transport- og energiministeren bemyndiges endvidere
til at fastsætte regler om meddelelse af påbud og
forbud og om oplysningspligter, hvis sådanne regler er
nødvendige for at gennemføre eller anvende
internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er
omfattet af denne lov.
Bemyndigelsen skal anvendes til
udfærdigelse af administrative forskrifter, der sikrer, at
bestemmelserne i habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet
om at beskytte habitater og fugle overholdes ved administration af
havne loven. Forskrifterne skal desuden fastsætte regler for
at iværksætte de nødvendige
bevaringsforanstaltninger og at undgå forringelse af
naturtyper og levesteder. Forskrifterne skal endvidere
fastsætte regler for, at planer og projekter
vedrørende havne vurderes med henblik på at
undgå forringelse af naturtyper og levesteder, og om at der
skal foretages en vurdering af projektets virkning på disse,
hvis det antages, at de pågældende foranstaltninger og
anlæg m.v. væsentligt vil kunne påvirke de
beskyttede områder og arter. De administrative forskrifter
skal endelig indeholde regler om, at transport- og energiministeren
kan meddele oplysningspligter og meddele påbud og forbud samt
stille vilkår vedrørende bevaring og genopretning af
internationale naturbeskyttelsesområder og af beskyttede
arter, eller om eventuelt at iværksætte
kompensationsforanstaltninger. Administrationen af forskrifterne
vil ske i tæt samarbejde med miljøministeren. De
nærmere regler herom vil ligeledes indgå i de
administrative forskrifter.
3. De økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at medføre
økonomiske konsekvenser for staten.
Både undergrundsloven,
kontinentalsokkelloven og elforsyningsloven
indeholder hjemmel til at opkræve betaling for udgifterne ved
myndighedernes sagsbehandling af ansøgninger. De
administrative konsekvenser for staten vurderes at være af
ret begrænset omfang, idet retsgrundlaget
tydeliggøres, mens der samtidig kommer enkelte nye opgaver
til, der skal varetages i forbindelse med behandlingen af
ansøgninger om tilladelser samt ved tilsynet efter disse
love. Forslaget vil ikke medføre økonomiske eller
administrative konsekvenser for kommunerne eller regionerne, da de
ikke varetager opgaver i henhold til disse love.
I og med at de nævnte
naturbeskyttelsesdirektiver allerede indgår i behandlinger af
sager efter kystbeskyttelsesloven, statens
højhedsret over søterritoriet og havneloven,
anses forslaget heller ikke at medføre administrative og
økonomiske konsekvenser for det offentlige for så vidt
angår disse love.
4. De økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
For så vidt angår
undergrundsloven og kontinentalsokkelloven
forventes lovforslaget ikke at medføre omkostninger for
erhvervslivet, der væsentligt overskrider det, der har
været den hidtidige praksis. Af de tildelte koncessioner
efter undergrundsloven er der kun et par enkelte af
koncessionsområderne, der indeholder internationale
naturbeskyttelsesområder udpeget i medfør af
miljømålsloven. De igangværende
offshoreaktiviteter foregår ikke i disse
naturbeskyttelsesområder.
Eventuelle yderligere konsekvenser vil
afhænge af, om og i hvilket omfang der udpeges nye
internationale naturbeskyttelsesområder i medfør af
miljømålsloven.
Det kan ikke udelukkes, at lovforslaget for
så vidt angår elforsyningsloven og lov om
Energinet.dk i visse situationer kan indebære, at der
ikke kan meddeles tilladelse til etablering af et
elproduktionsanlæg på havet på en bestemt
placering, såfremt projektet vurderes at forstyrre de
udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, herunder
skade områdernes integritet. Udgangspunktet er imidlertid, at
det fortsat skal være muligt at foretage en væsentlig
udbygning med vindenergi på havet, ligesom det fortsat skal
være muligt at etablere de fornødne eltransmissionsnet
på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske
zone. Lovforslaget fastsætter rammerne for den
miljømæssige afvejning og kan indebære, at visse
ansøgte projekter for at kunne godkendes må tilpasses
eller have en ændret placering for at sikre, at Danmark kan
leve op til sine internationale forpligtelser.
Samlet set vurderes forslaget ikke at
medføre administrative eller økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet.
Forslaget har været sendt til Erhvervs-
og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med
henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der
berettiger, at det bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget
bør derfor ikke forelægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
5. Administrative konsekvenser
for borgerne
Lovforslaget indebærer ikke
administrative konsekvenser for borgerne.
6. De miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget indgår i indsatsen for at
sikre en gunstig bevaringsstatus i de internationale
naturbeskyttelsesområder. Det vil medvirke til at sikre
biodiversiteten og vil derfor have en positiv effekt på
miljøet.
Med ændringerne af de nævnte love
vil der blive skabt hjemmel til at sikre gunstig bevaringsstatus
for visse arter og naturtyper bl.a. ved at stille vilkår,
når der gives tilladelse til projekter på havet
(indretninger til indvinding af olie og naturgas, nedlæggelse
af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter,
opstilling af havvindmøller, anlæg og evt. udvidelse
af havne, kystbeskyttelsesforanstaltninger samt opfyldninger og
visse faste anlæg m.v. på søterritoriet).
Lovforslaget vil for så vidt
angår elforsyningsloven og lov om
Energinet.dk indebære, at det fortsat skal være
muligt at foretage en væsentlig udbygning med vindenergi
på havet, ligesom det fortsat skal være muligt at
etablere de fornødne eltransmissionsnet på
søterritoriet og i den eksklusive økonomiske
zone.
Udbygning med havvindmøller sker med
henblik på at fremme en miljømæssig fornuftig
udbygning af el-sektoren, sikre den langsigtede
energiforsyningssikkerhed, sprede forsyningen på flere
energikilder samt for at fremme fortsat udvikling af
vindkraftteknologien. Det er derfor €" også af
miljømæssige grunde €" centralt, at udbygningen
med yderlige vindmøller ikke blokeres.
Den administrative praksis vil kunne blive
påvirket af ny viden om eventuelle positive eller negative
effekter på miljøet fra eksempelvis den kommende
afrapportering af miljøprogrammet under
demonstrationsprogrammet for storskala-havvindmølleparker i
Danmark.
7. Forholdet til EU-retten
Med lovforslaget gennemføres dele af
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring
af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet),
(EF-Tidende 1992 nr. L 206, s. 7), og dele af Rådets direktiv
79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle
(fuglebeskyttelsesdirektivet), (EF-Tidende 1979 nr. L 103, s.
1).
Som nævnt indledningsvis er
formålet med lovforslaget at medvirke til implementering i
dansk ret af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.
8. Hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Lovforslaget har været i høring
hos:
3 F, Advokatrådet, Altinex Oil Denmark
A/S, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Ballum Digelag, Bilfærgernes
Rederiforening, Bølgekraftforeningen, Danish Offshore
Industry, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Sportsfiskerforbund, Danmarks Vindmølleforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Danske Havne, Dansk
Hydraulisk Institut - Institut for Vand og Miljø, Dansk
Industri, Søfartens Ledere - Dansk Navigatørforening,
Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Sejlunion, Darum-Tjæreborg
Digelag, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Landinspektørforening, DONG Energy A/S, Elsam A/S, Energi E2
A/S, Energinet.dk, Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere,
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forskningscenter
RISØ, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening,
Fællessekretariatet for HNG og Naturgas Midt-Nord, Greenpeace
Danmark, Grundejernes Landsorganisation, Havneby Digelag, Hess
Denmark ApS, Hovedstadens Udviklings Råd, HTS,
Ingeniørforeningen i Danmark, Juvre Digelag, Kirkeby
Digelag, Kommunernes Landsforening, Kystbeskyttelseslaget
Mandø, Københavns Kommune, Landbrugsrådet,
Landsforeningen Levende Hav, Landsorganisationen i Danmark, Metal
Søfart, Mærsk Olie og Gas A/S, NOAH, NSOC-D (North Sea
Operators Commitee - Denmark), Offshore Center Danmark,
Organisationen for Vedvarende Energi, Rederiforeningen af 1895,
Rederiforeningen for Mindre Skibe, Rejsby Digelag, Ribe Digelag,
Rådet for Større Badesikkerhed, Vattenfall,
Vindmølleindustrien, WWF Verdensnaturfonden og Visit
Denmark.
Høringssvarene vil blive fremsendt til
Folketinget ledsaget af de kommentarer, som udtalelserne
måtte give anledning til.
Lovforslaget er efterfølgende sendt i
høring hos Grønlands Hjemmestyre, og eventuelt
høringssvar og supplerende høringsnotat herom vil
blive fremsendt til Folketinget.
Samlet vurdering af
lovforslagets konsekvenser
| Positive konsekvenser/ mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Sikrer gunstig bevaringsstatus for visse
arter og naturtyper på havet, herunder i de udpegede
internationale naturbeskyttelsesområder. | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF
af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter, (EF-Tidende 1992 nr. L 206, s. 7), og dele af Rådets
direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde
fugle, (EF-Tidende 1979 nr. L 103, s. 1). Lovforslaget medvirker til implementering
i dansk ret af habitatdirektivet og
fuglebeskyttelsesdirektivet. |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er tale om en ajourføring af
fodnoten, idet henvisningerne til habitatdirektivet og
fuglebeskyttelsesdirektivet samt en senere ændring af
VVM-direktivet er tilføjet. På grund af fodnotens
omfang udgår selve direktivtitlerne.
Til nr. 2
(§ 2 a)
Forslaget indeholder en ny bestemmelse, der
skal sikre den fornødne hjemmel i undergrundsloven for
transport- og energiministeren til at fastsætte regler om at
gennemføre eller anvende de EU-retlige regler, herunder
forordninger, direktiver og beslutninger, der vedrører
forhold omfattet af denne lov. Ligeledes sikres en hjemmel til at
fastsætte regler om at opfylde internationale konventioner,
der vedrører forhold omfattet af loven. Også
miljøforhold og naturbeskyttelsesforhold, der skal varetages
i forbindelse med loven, f.eks. ved udarbejdelse af VVM-vurdering
af projekters virkning og vurderinger af virkninger på
udpegede internationale naturbeskyttelsesområder,
fastsættelse af vilkår om naturbeskyttelse i
forbindelse med tilladelser til offshoreaktiviteter
vedrørende efterforskning eller indvinding af olie og
naturgas eller meddelelse af påbud om miljø- og
naturbeskyttelsesforhold i forbindelse med offshoreaktiviteter, er
omfattet af denne hjemmel.
Bestemmelsen indebærer, at transport-
og energiministeren fastsætter de fornødne regler til
at opfylde EU-retlige eller internationale forpligtelser.
Til nr. 3
(§ 11, stk. 3)
Der er tale om en teknisk ajourføring,
idet lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg blev
ophævet ved ikrafttræden af lov nr. 1424 af 21.
december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til
efterforskning, produktion og transport af kulbrinter
(offshoresikkerhedslov). Offshoresikkerhedsloven har samme
formål som havanlægsloven og repræsenterer en
modernisering af reguleringen vedrørende sikkerhed og
sundhed offshore.
Til nr. 4
(§ 26, stk. 2)
Der er tale om en lovteknisk
ajourføring, idet EF-Traktatens artikel 36 blev ændret
til EF-traktatens artikel 30 ved Amsterdam-traktatens
ikrafttræden.
Til nr. 5
(§ 26, stk. 3)
Der er tale om en lovteknisk
ajourføring, idet straffelovens § 264 b blev
ophævet ved lov nr. 573 af 19. december 1985 om ændring
af borgerlig straffelov (Tavshedspligt), hvor bl.a. § 152
a og § 152 c blev indsat i straffeloven. Straffelovens
titel blev ændret fra »Borgerlig straffelov« til
»Straffeloven« ved § 1, nr. 1, i lov nr. 6 af
3. januar 1992.
Ifølge straffelovens § 152
a, 1. pkt., finder § 152 om tavshedspligt i offentlig
tjeneste og hverv tilsvarende anvendelse på den, som i
øvrigt er eller har været beskæftiget med
opgaver, der udføres efter aftale med en offentlig
myndighed. Ifølge § 152 c gælder
§§ 152-152 b også for de
pågældende personers medhjælpere. Ved at medtage
henvisningen til § 152 a, 1. pkt., og § 152 c
vil også eksterne konsulenter, der udfører opgaver for
tilsynsmyndigheden inden for undergrundslovens område,
være omfattet af tavshedspligten for oplysninger, som
tilsynet modtager i henhold til § 26, stk. 1.
Til nr. 6
(§ 26, stk. 2)
Med den ny bestemmelse i stk. 2 udvides
forpligtelsen i stk. 1 for rettighedshaverne til at meddele
oplysninger til tilsynsmyndigheden til også at omfatte
miljø- og naturbeskyttelsesforhold. Rettighedshavere skal
meddele alle oplysninger herom, som er fornødne for tilsynet
med deres virksomhed efter undergrundsloven. Tilsynsmyndigheden kan
i forbindelse med tilsynet pålægge en rettighedshaver
at meddele oplysninger om samt foretage undersøgelser af
nærmere bestemte forhold vedrørende
naturbeskyttelse.
Pålæg vil først og
fremmest vedrøre oplysninger, som rettighedshaverne er eller
burde være i besiddelse af i forbindelse med deres
offshoreaktivitet, men ikke fremkommer med efter anmodning fra
tilsynsmyndigheden.
Der vil kun blive stillet krav om at få
udført undersøgelser, hvis der foreligger en klar
indikation, der kan begrunde pålægget. Endvidere skal
der, inden for rammerne af direktiverne, foreligge den
fornødne proportionalitet for undersøgelsen, så
ansøgere ikke bliver pålagt udgifter af en
størrelse, der ikke kan begrundes i de miljø- og
naturbeskyttelseshensyn, der skal varetages.
Oplysningerne om miljø- og
naturbeskyttelsesforhold er ikke omfattet af tavshedspligten efter
den nuværende stk. 3, der bliver stk. 4, men er de
kombineret med de typer af oplysninger, der er omfattet af
stk. 1, vil de sidstnævnte oplysninger fortsat
være omfattet af tavshedspligt.
Til nr. 7
(§ 28 a)
Bestemmelsen har til formål at samle
reglerne for implementering af VVM-direktivet (85/337/EØF)
samt dele af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet for
projekter på havområdet omfattet af undergrundsloven.
Ved havområdet forstås dansk søterritorium og
kontinentalsokkelområde.
I stk. 1 videreføres
bestemmelsen om VVM-vurderinger uden ændringer. Herudover
indsættes en ny bestemmelse om vurdering af
offshoreprojekters virkninger på internationale
naturbeskyttelsesområder udpeget i medfør af
miljømålslovens § 36, stk. 1, dvs.
habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og
Ramsarområder ( internationale
naturbeskyttelsesområder). Såfremt projektet må
antages at kunne påvirke udpegede internationale
naturbeskyttelsesområder væsentligt, kan tilladelsen
eller godkendelsen af projektet kun meddeles på baggrund af
en vurdering af projektets virkninger på lokaliteten under
hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne.
Sådanne vurderinger har til dels været dækket af
de nuværende bestemmelser i bekendtgørelse nr. 884 af
21. september 2000 om miljømæssig vurdering (VVM) af
projekter til indvinding af kulbrinter og til etablering af
rørledninger på dansk søterritorium og
kontinentalsokkelområde.
Også væsentlige indirekte
påvirkninger fra et projekt vil kunne medføre, at
projektet bliver omfattet af kravet om vurdering. Der vil dog
skulle foreligge en klar indikation for den indirekte
påvirkning.
Hvis transport- og energiministeren anser det
for nødvendigt, skal vurderingen af virkningerne på
lokaliteten indgå i det materiale, der udsendes i
høring til offentlighed, myndigheder og organisationer,
inden en tilladelse kan meddeles. Det vil dermed indgå i
forbindelse med høring om VVM-redegørelsen. Det vil
bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om
en vurdering af virkningerne på lokaliteten skal udsendes i
høring. Det kan bl.a. bero på, hvor omfattende
virkningerne er, og om der samtidig udarbejdes en VVM.
I stk. 2 foreslås en ny
bestemmelse, der supplerer bestemmelsen om oplysningspligt i
forbindelse med tilsyn i den foreslåede § 26,
stk. 2. Ansøgere skal ligeledes meddele alle
oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af
ansøgninger og vurderinger omfattet af § 28 a,
stk. 1. Ansøgeren kan til brug for behandlingen
pålægges at indsende oplysninger om eller eventuelt
foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold.
Der vil kun blive stilles krav om at få udført
undersøgelser, hvis der efter ministerens skøn
foreligger en klar indikation, der kan begrunde
pålægget. Endvidere skal der, inden for rammerne af
direktiverne, foreligge den fornødne proportionalitet for
undersøgelsen, så ansøgere ikke bliver
pålagt udgifter af en størrelse, der ikke kan
begrundes i de naturbeskyttelseshensyn, der skal varetages.
Nærmere regler om muligheden for at anmode om oplysninger
eller foretagelse af undersøgelser vil blive fastsat ved
bekendtgørelse.
Hvis en vurdering af virkningerne viser, at
projektet ikke skader internationale
naturbeskyttelsesområder, kan der efter stk. 3, nr.
1, umiddelbart gives tilladelse til projektet under
forudsætning af, at øvrige relevante betingelser
herfor er opfyldt.
Hvis det derimod er vurderingen, at
området udsættes for en væsentlig negativ
belastning ved gennemførelse af projektet, kan der
ifølge stk. 3, nr. 2, kun gives tilladelse til
projektet, såfremt væsentlige samfundsinteresser,
herunder af social eller økonomisk art, gør det
nødvendigt at gennemføre projektet, fordi relevante
alternative placeringer af offshoreaktiviteten ikke findes mulig.
Offshoreaktiviteter om efterforskning og udvinding af olie og
naturgas foregår der, hvor der er eller formodes at
være olie- og gasforekomster, hvorfor mulighederne for
alternative placeringer vil være meget begrænset.
For lokaliteter med en prioriteret naturtype
eller prioriterede arter gælder særlige
begrænsninger, jf. stk. 4, der implementerer
habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, i undergrundsloven.
Bekendtgørelsen om afgrænsning og administration af
internationale naturbeskyttelsesområder
(EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og
Ramsarområder) indeholder en fortegnelse over naturtyper og
arter, hvor de prioriterede, dvs. særligt truede på
europæisk plan, er markeret.
Hvor der er tale om internationale
naturbeskyttelsesområder, som rummer særligt
prioriterede naturtyper eller prioriterede arter, er betingelserne
for at kunne give tilladelse til projekter, som har en negativ
indvirkning på lokaliteten, strengere. Her kan der kun gives
tilladelse, hvis det er nødvendigt af hensyn til menneskers
sundhed, den offentlige sikkerhed, væsentlige gavnlige
virkninger på miljøet eller samfundsinteresser, som
gør gennemførelsen bydende nødvendig.
Lovforslaget udelukker således ikke, at
der selv på lokaliteter med prioriterede naturtyper eller
arter kan foregå offshoreaktiviteter. Lovforslaget
foreskriver derimod en nøje miljømæssig
afvejning af de forskellige beskyttelsesinteresser, og det er
klart, at der i områder med prioriterede naturtyper eller
arter må foretages en strengere vurdering med henblik
på en effektiv beskyttelse af disse områder.
Habitatdirektivets artikel 6, stk. 4,
foreskriver, at der skal indhentes udtalelse fra Kommissionen,
såfremt der ønskes gennemført et projekt i en
lokalitet med en prioriteret naturtype m.v., og dette sker med
henvisning til, at væsentlige samfundsinteresser gør
gennemførelsen bydende nødvendig. Dette krav er
implementeret i forslagets stk. 5. Der er tale om en
høring af Kommissionen og ikke et krav om en godkendelse fra
Kommissionens side.
I stk. 6 foreslås indsat
en ny bestemmelse, der giver hjemmel til at fastsætte
vilkår i tilladelser og godkendelser vedrørende
projekter om offshoreaktiviteter på havområdet specielt
med henblik på at undgå forringelse af naturtyper og
levesteder for arter og forstyrrelse af arterne. Bestemmelsen
medvirker til at implementere habitatdirektivets artikel 6,
stk. 2 og 4.
Bestemmelsen indebærer herunder, at der
i udpegede internationale naturbeskyttelsesområder skal
stilles passende vilkår med henblik på at undgå
forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i
områderne eller betydelig forstyrrelse af de arter, som
områderne er udpeget for, eller for at afbøde negative
virkninger for områderne. Hvis tilladelse gives efter det
foreslåede stk. 3, nr. 2, eller efter stk. 4,
selvom der må konstateres en væsentlig negativ
belastning af området, skal der efter stk. 6
fastsættes passende kompensationsforanstaltninger. Det kan
eksempelvis være vilkår til ansøgeren om
særlige tiltag for at kompensere for de negative virkninger i
form af anvendelse af den bedst tilgængelige teknik og bedst
tilgængelige praksis ved anlæg, drift og vedligehold,
udpegning af alternative naturbeskyttelsesområder eller
gennemførelse af restriktioner for jagt, drift, m.v.
Fastsættelse af passende kompensationsforanstaltninger vil
bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde og
vil ske inden for rammerne af proportionalitetsprincippet.
Udgifterne ved eventuelle kompensationsforanstaltninger vil skulle
dækkes af ansøgeren. Ministeren skal underrette
Europa-Kommissionen om, hvilke kompensationsforanstaltninger der
træffes. En sådan underretningspligt fremgår af
artikel 6, stk. 4, i habitatdirektivet.
Også ved projekter beliggende uden for
internationale naturbeskyttelsesområder vil der kunne stilles
vilkår, hvis de indirekte påvirker sådanne
områder.
Vilkårene om naturbeskyttelse vil kunne
fastsættes efter indhentelse af en udtalelse fra
miljøministeren eller en styrelse, som
miljøministeren har bemyndiget hertil, eller fra
uafhængige eksperter. Nærmere regler om adgangen til at
stille vilkår om naturbeskyttelse vil blive fastsat ved
bekendtgørelse.
Vilkår om f.eks. udledning i havet og
anden bortskaffelse af stoffer og materialer stilles fortsat i
medfør af regler udstedt i medfør af
havmiljøloven.
I stk. 7 foreslås indsat
en ny bestemmelse, der supplerer den nuværende
påbudsbestemmelse i § 25, stk. 1. Den ny
bestemmelse medvirker til at gennemføre kravet i
habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, om medlemslandenes
handlepligt. Som det fremgår af forslaget til bestemmelsen,
har ministeren pligt til at gribe ind, såfremt vilkår
for en tilladelse eller godkendelse omfattet af stk. 1
overtrædes, og der herved opstår risiko for
væsentlig forringelse eller forstyrrelse af udpegede
internationale naturbeskyttelsesområder. Handlepligten kan
løftes, ved at ministeren påbyder rettighedshaveren at
bringe overtrædelsen til ophør. Ministeren kan
også beslutte at kræve afhjælpende
foranstaltninger udført, at kræve anlægget
ændret med henblik på at undgå de skadelige
virkninger på naturen eller at standse anlægget - evt.
tidsbegrænset. Da der er tale om overtrædelse af
vilkår i tilladelsen, er det indehaveren af tilladelsen, som
skal afholde eventuelle omkostninger i forbindelse med
overholdelsen af ministerens beslutning.
Til nr. 8
(§ 28 b)
Med stk. 1 foreslås den
eksisterende hjemmel i § 28 a, stk. 2,
videreført og udvidet til at omfatte en generel hjemmel til
at fastsætte nærmere regler om administrationen af
§ 26, stk. 2, og § 28 a, stk. 1-7.
Der vil kunne fastsættes regler om, hvilke projekter der er
omfattet af § 28 a, stk. 1, indhold og omfang af
vurderinger efter § 28 a, stk. 1, ansøgning
om og meddelelse af tilladelser og godkendelser for de omfattede
projekter, hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser, der
er nødvendige for at kunne foretage en vurdering af de
miljømæssige konsekvenser og af indvirkning på
naturbeskyttelsesområder, underretning og høring af
den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og
organisationer vedrørende vurderinger efter § 28
a, stk. 1, vilkår, kompensationsforanstaltninger samt om
påbud. Der vil ved bekendtgørelse blive fastsat de
fornødne regler til at implementere direktiverne.
Stk. 2 viderefører den
gældende § 28 a, stk. 3, men vil fremover
også give mulighed for at fastsætte nærmere
regler om høringer af offentligheden om vurderinger af
virkningerne på lokaliteter.
Det foreslås endvidere i
stk. 3 at give transport- og energiministeren adgang
til at fastsætte, at der skal indhentes en udtalelse fra
miljøministeren eller en styrelse, som
miljøministeren har bemyndiget hertil, vedrørende
miljø- og naturbeskyttelsesforhold, inden der træffes
afgørelser i medfør af § 26, stk. 2,
og § 28 a, stk. 1-7. Udgangspunktet er, at
Energistyrelsen ikke forudsættes selv at skulle besidde
specielle ekspertiser om miljø- og naturbeskyttelsesforhold.
I dag foregår der allerede i praksis et myndighedssamarbejde
mellem Energistyrelsen og Miljøministeriet i forbindelse med
VVM-vurderingerne.
Der vil blive foretaget de fornødne
revisioner af bekendtgørelse om miljømæssig
vurdering (VVM) af projekter til indvinding af kulbrinter og til
etablering af rørledninger på dansk
søterritorium og kontinentalsokkelområde.
Til § 2
Til nr. 1
Der er tale om en ajourføring af
fodnoten, idet henvisningerne til habitatdirektivet og
fuglebeskyttelsesdirektivet samt en senere ændring af
VVM-direktivet er tilføjet. På grund af fodnotens
omfang udgår selve direktivtitlerne.
Til nr. 2
(§ 1 a)
Forslaget indeholder en ny bestemmelse, der
skal sikre den fornødne hjemmel i kontinentalsokkelloven for
transport- og energiministeren til at fastsætte regler om at
gennemføre eller anvende de EU-retlige regler, herunder
forordninger, direktiver og beslutninger, der vedrører
forhold omfattet af denne lov. Ligeledes sikres en hjemmel til at
fastsætte regler om at opfylde internationale konventioner,
der vedrører forhold omfattet af loven. Også
naturbeskyttelsesforhold, der skal varetages i forbindelse med
loven, f.eks. udarbejdelse af VVM af projekters virkning og
vurderinger af virkninger på udpegede internationale
naturbeskyttelsesområder, fastsættelse af vilkår
om naturbeskyttelse i forbindelse med tilladelser til at
nedlægge elkabler eller rørledninger til transport af
kulbrinter og meddelelse af påbud om naturbeskyttelsesforhold
i forbindelse med sådanne anlæg, er omfattet af denne
hjemmel.
Bestemmelsen indebærer, at transport-
og energiministeren fastsætter de fornødne regler til
at opfylde EU-retlige eller internationale forpligtelser.
Til nr. 3
(§ 2, stk. 1)
Forslaget er en ajourføring af
lovteknisk karakter, idet reglerne i lov om anvendelse af Danmarks
undergrund har afløst reglerne i lov om efterforskning og
indvinding af råstoffer i kongeriget Danmarks undergrund.
Derfor bør tilladelser og godkendelser efter lov om
anvendelse af Danmarks undergrund ligeledes nævnes i
kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, sidste pkt.
Henvisningen til den tidligere lov bibeholdes, da der fortsat
findes bevillinger meddelt efter denne lov.
Til nr. 4
(§ 4)
Stk. 1 viderefører de
gældende regler i § 4, stk. 1, 1. pkt., om
krav om tilladelse til nedlæggelse af elkabler eller
rørledninger til transport af kulbrinter på dansk
kontinentalsokkel. Det præciseres, at tilladelsen skal
være meddelt, inden nedlæggelse påbegyndes.
Stk. 2 viderefører de
gældende regler i § 4, stk. 1, 2.-3. pkt. Der
foreslås herudover indsat adgang til også at stille
vilkår under hensyn til muligheden for at undgå
forringelser af naturtyperne og levestederne for arterne i udpegede
internationale naturbeskyttelsesområder eller betydelig
forstyrrelse af de arter, som områderne er udpeget for. Der
vil herunder være mulighed for at stille vilkår for at
afbøde negative virkninger for lokaliteten og vilkår
om nødvendige kompensationsforanstaltninger, jf.
§ 4 a, stk. 5. Bestemmelsen skal medvirke til at
gennemføre habitatdirektivets artikel 6, stk. 2.
Også ved projekter beliggende uden for internationale
naturbeskyttelsesområder vil der kunne stilles vilkår,
hvis de indirekte påvirker sådanne områder.
§ 4 c indeholder adgangen til at
fastsætte regler om vilkår. Der vil herunder kunne
fastsættes regler om, i hvilket omfang myndighederne er
forpligtet til at stille vilkår. De nærmere regler om
adgangen til at stille vilkår er fastsat i
bekendtgørelse nr. 361 af 25. april 2006 om visse
rørledningsanlæg til transport af kulbrinter på
søterritoriet og på kontinentalsoklen.
Til nr. 5
(§§ 4 a-4 f)
Forslaget indebærer, at der i reglerne
om nedlæggelse af rørledninger til transport af
kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde
indsættes en række nye bestemmelser med henblik
på at implementere habitatdirektivet og
fuglebeskyttelsesdirektivet.
I § 4 a, stk. 1, 1.
pkt., videreføres de gældende regler om VVM i den
gældende § 4, stk. 1, sidste pkt.,
uændret. Nærmere regler herom fastsættes i
medfør af § 4 c, stk. 1. Sådanne regler
er fastsat i bekendtgørelse nr. 884 af 21. september 2000 om
miljømæssig vurdering (VVM) af projekter til
indvinding af kulbrinter og til etablering af rørledninger
på dansk søterritorium og
kontinentalsokkelområde.
Endvidere forslås der indsat en ny
bestemmelse i § 4 a, stk. 1, 2. pkt., om,
at tilladelser til at nedlægge rørledninger, der kan
antages at påvirke udpegede internationale
naturbeskyttelsesområder, dvs. habitatområder,
fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder,
væsentligt, kun kan meddeles på baggrund af en
vurdering af projektets virkninger på lokaliteten under
hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne.
Også væsentlige indirekte påvirkninger fra et
projekt vil kunne medføre, at projektet bliver omfattet af
kravet om vurdering. Der vil dog skulle foreligge en klar
indikation for den indirekte påvirkning.
Sådanne vurderinger har til dels
været dækket af de gældende bestemmelser i
bekendtgørelse nr. 884 af 21. september 2000 om
miljømæssig vurdering (VVM) af projekter til
indvinding af kulbrinter og til etablering af rørledninger
på dansk søterritorium og
kontinentalsokkelområde. Selv om der er en vis overlapning
med VVM, skal virkningerne af et projekt på en lokalitet
vurderes konkret under hensyn til bevaringsmålsætninger
for lokaliteten uanset reglerne om VVM.
Hvis transport- og energiministeren anser det
for nødvendigt, skal offentligheden ifølge §
4 a, stk. 1, 3. pkt., høres om
vurderingen af virkningerne på lokaliteten, inden tilladelsen
meddeles. Dette vil ske i forbindelse med høring om
VVM-redegørelsen. Det vil bero på en konkret vurdering
i det enkelte tilfælde, om en vurdering af virkningerne
på lokaliteten skal udsendes i høring. Det kan bl.a.
bero på, hvor omfattende virkningerne er, og om der samtidig
udarbejdes en VVM.
Hvis en vurdering af virkningerne viser, at
projektet ikke skader internationale
naturbeskyttelsesområder, kan der ifølge
§ 4 a, stk. 2, nr. 1, umiddelbart gives
tilladelse til projektet under forudsætning af, at
øvrige relevante betingelser herfor er opfyldt.
Hvis det derimod er vurderingen, at
området udsættes for en væsentlig negativ
belastning ved gennemførelse af projektet, kan der
ifølge § 4 a, stk. 2, nr. 2, kun
gives tilladelse til projektet, såfremt væsentlige
samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art,
gør det nødvendigt at gennemføre projektet,
fordi alternative placeringer af rørledningen ikke findes
mulig.
For lokaliteter med en prioriteret naturtype
eller prioriterede arter gælder dog særlige
begrænsninger, jf. § 4 a, stk. 3, der
implementerer habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, i
kontinentalsokkelloven. Bekendtgørelsen om afgrænsning
og administration af internationale naturbeskyttelsesområder
(EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og
Ramsarområder) indeholder en fortegnelse over naturtyper og
arter, hvor de prioriterede, dvs. særligt truede på
europæisk plan, er markeret.
Hvor der er tale om internationale
naturbeskyttelsesområder, som rummer særligt
prioriterede naturtyper eller prioriterede arter, er betingelserne
for at kunne give tilladelse til projekter, som har en negativ
indvirkning på lokaliteten, strengere. Her kan der kun gives
tilladelse, hvis det er nødvendigt af hensyn til menneskers
sundhed, den offentlige sikkerhed, væsentlige gavnlige
virkninger på miljøet eller samfundsinteresser, som
gør gennemførelsen bydende nødvendig.
Lovforslaget udelukker ikke, at der selv
på lokaliteter med prioriterede naturtyper eller arter kan
nedlægges elkabler eller rørledninger til transport af
kulbrinter. Lovforslaget foreskriver derimod en nøje
miljømæssig afvejning af de forskellige
beskyttelsesinteresser, og det er klart, at der i områder med
prioriterede naturtyper må foretages en strengere vurdering
med henblik på en effektiv beskyttelse af disse
områder.
Habitatdirektivets artikel 6, stk. 4,
foreskriver, at der skal indhentes udtalelse fra Kommissionen,
såfremt der ønskes gennemført et projekt i en
lokalitet med en prioriteret naturtype m.v., og dette sker med
henvisning til, at væsentlige samfundsinteresser gør
gennemførelsen bydende nødvendig. Dette krav
implementeres i § 4 a, stk. 4. Der er tale
om en høring af Kommissionen og ikke et krav om en
godkendelse fra Kommissionens side.
Hvis tilladelse gives efter det
foreslåede stk. 2, nr. 2, eller efter stk. 3,
selvom der må konstateres en væsentlig negativ
belastning af området, skal der efter § 4 a,
stk. 5 fastsættes passende
kompensationsforanstaltninger. Det kan eksempelvis være
vilkår til ansøgeren om særlige tiltag for at
kompensere for de negative miljømæssige virkninger i
form af anvendelse af den bedst tilgængelige teknik og bedst
tilgængelige praksis ved anlæg, drift og vedligehold,
udpegning af alternative naturbeskyttelsesområder eller
gennemførelse af restriktioner for jagt, drift, m.v.
Fastsættelse af passende kompensationsforanstaltninger vil
bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde og
vil ske inden for rammerne af proportionalitetsprincippet.
Udgifterne ved eventuelle kompensationsforanstaltninger vil skulle
dækkes af ansøgeren. Ministeren skal underrette
Europa-Kommissionen om disse kompensationsforanstaltninger. En
sådan underretningspligt fremgår af artikel 6,
stk. 4, i habitatdirektivet.
I § 4 b, stk. 1,
foreslås indsat en ny bestemmelse om adgang for myndighederne
til at pålægge anlæggets ejer at meddele alle
oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af
ansøgningen efter §§ 4 og 4 a samt for
tilsynet med anlægget. Der foreslås herunder en adgang
til at pålægge anlæggets ejer at foretage
undersøgelser af bestemte forhold. Der kan være tale
om oplysninger såvel om projektets indhold og udformning som
om miljø- og naturbeskyttelsesforhold i forbindelse med
projektet. Der vil kun kunne stilles krav om at få
udført undersøgelser, hvis der efter ministerens
skøn foreligger en klar indikation, der kan begrunde
pålægget. Endvidere skal der, inden for rammerne af
direktiverne, foreligge den fornødne proportionalitet for
undersøgelsen, så ansøgere ikke bliver
pålagt udgifter af en størrelse, der ikke kan
begrundes i de naturbeskyttelseshensyn, der skal varetages.
Nærmere regler om muligheden for at anmode om oplysninger
eller foretagelse af undersøgelser vil blive fastsat ved
bekendtgørelse.
I § 4 b, stk. 2,
foreslås indsat en ny bestemmelse om påbud, som
medvirker til at gennemføre kravet i habitatdirektivets
artikel 6, stk. 2, om medlemslandenes handlepligt. Som det
fremgår af forslaget til bestemmelsen, har ministeren pligt
til at gribe ind, såfremt vilkår for tilladelsen
overtrædes, og der herved opstår risiko for
væsentlig forringelse eller forstyrrelse af udpegede
internationale naturbeskyttelsesområder. Handlepligten kan
løftes, ved at ministeren påbyder ejeren at bringe
overtrædelsen til ophør. Ministeren kan også
beslutte at kræve afhjælpende foranstaltninger
udført, at kræve anlægget ændret med
henblik på at undgå de skadelige virkninger på
miljøet eller at standse brugen af anlægget - evt.
tidsbegrænset.
Da der er tale om overtrædelse af
vilkår i tilladelsen, er det indehaveren af tilladelsen, som
skal afholde eventuelle omkostninger i forbindelse overholdelsen af
ministerens beslutning.
Med § 4 c, stk. 1,
foreslås den eksisterende hjemmel i § 4,
stk. 2, videreført og udvidet til at omfatte en generel
hjemmel til at fastsætte de fornødne regler om
administrationen af §§ 4-4 b. Der vil herunder kunne
fastsættes regler om, hvilke projekter der er omfattet af
§ 4 a, stk. 1, samt indhold og omfang af vurderinger
efter § 4 a, stk. 1. Ligeledes vil der blive fastsat
regler om ansøgning om og meddelelse af tilladelser, om
hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser der er
nødvendige for at kunne foretage vurderinger efter
§ 4 a, stk. 1, om underretning og høring af
den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og
organisationer vedrørende vurderinger efter § 4 a,
stk. 1, om de nærmere vilkår, der kan
fastsættes ved meddelelse af tilladelser efter
§§ 4 og 4 a, om kompensationsforanstaltninger
vedrørende naturbeskyttelse samt om påbud.
Det foreslås endvidere i
§ 4 c, stk. 2, at give transport- og
energiministeren adgang til at fastsætte regler om, at der
skal indhentes en udtalelse fra miljøministeren eller en
styrelse, som miljøministeren har bemyndiget hertil,
vedrørende miljø- og naturbeskyttelsesforhold, inden
der træffes afgørelser i medfør af
§§ 4-4 b. Udgangspunktet er således, at
Energistyrelsen, der er bemyndiget til at meddele tilladelser og
fastsætte vilkår efter §§ 4 og 4 a samt
meddele påbud efter § 4 b, ikke forudsættes
selv at skulle besidde speciel ekspertise om miljø- og
naturbeskyttelsesforhold. I dag foregår der allerede i
praksis et myndighedssamarbejde mellem Energistyrelsen og
Miljøministeriet i forbindelse med VVM-vurderingerne.
Der vil blive foretaget de fornødne
revisioner af bekendtgørelse om visse
rørledningsanlæg til transport af kulbrinter på
søterritoriet og på kontinentalsoklen og
bekendtgørelse om miljømæssig vurdering (VVM)
af projekter til indvinding af kulbrinter og til etablering af
rørledninger på dansk søterritorium og
kontinentalsokkelområde.
§ 4 c, stk. 3,
viderefører den gældende § 4, stk. 2,
sidste pkt., om hjemmel til at fastsætte regler om
opkrævning af betaling for udgifterne ved myndighedernes
sagsbehandling og offentliggørelse af VVM. Der
indsættes tillige en hjemmel til at fastsætte regler om
betaling for offentliggørelse af vurderinger af projekters
virkning på udpegede naturbeskyttelsesområder. Det
forventes, at begge offentliggørelser som regel vil ske
samtidig. De nærmere regler om betaling er fastsat i
bekendtgørelse om refusion af udgifter ved myndighedernes
sagsbehandling i forbindelse med kulbrinteaktiviteter m.v.
§ 4 d viderefører
uændret den gældende § 4, stk. 3, om
tilsyn med anlæg omfattet af § 4, stk. 1.
Med § 4 e
videreføres den gældende § 4, stk. 4,
men samtidig indsættes en klar hjemmel til at fastsætte
nærmere regler om erstatningsansvar og forsikring.
Sådanne regler indgår i § 5 i
bekendtgørelse om visse rørledningsanlæg til
transport af kulbrinter på søterritoriet og på
kontinentalsoklen.
§ 4 f viderefører
uændret den gældende § 4, stk. 5, om
sikkerhedszoner omkring anlæg, som anvendes til udforskning
eller udnyttelse. Bekendtgørelsen om sikkerhedszoner og
zoner til overholdelse af orden og forebyggelse af fare er udstedt
med hjemmel i denne bestemmelse. Bestemmelsen omfatter ikke
elkabler og rørledninger til transport om kulbrinter m.v.,
idet de allerede er omfattet af bekendtgørelse om
beskyttelse af søkabler og undersøiske
rørledninger. Denne bekendtgørelse er udstedt med
hjemmel i lov om sikkerhed til søs.
Til nr. 6
(§ 5, stk. 1)
Som en konsekvens af, at hæftestraffen
blev afskaffet med vedtagelsen af lov nr. 432 og lov nr. 433 af 31.
maj 2000, foreslås straframmen i § 5, stk. 1,
ændret fra bøde eller hæfte i seks måneder
til bøde eller fængsel i seks måneder.
Til nr. 7
(§ 5, stk. 2)
Det foreslås, at der i
§ 5, stk. 2, indsættes en ny
bestemmelse om bødestraf for den, der undlader at efterkomme
et påbud meddelt efter § 4 b, stk. 2. Den
hidtidige bestemmelse om bødestraf for overtrædelse af
vilkår videreføres.
Til nr. 8
(§ 5, stk. 5)
Forslaget er en ajourføring af
lovteknisk karakter. Bestemmelsen om selskabsansvar ændres,
så der fremover henvises til de generelle regler om
strafansvar for juridiske personer i straffelovens 5. kapitel.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af
indførelsen af de generelle regler herom i straffeloven.
Til nr. 9
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af de ændringer, der foretages i
kontinentalsokkelloven.
Til nr. 10
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af de ændringer, der foretages i
kontinentalsokkelloven.
Til § 3
Til nr. 1
Der foretages en ajourføring af
fodnoten, idet henvisningerne til habitatdirektivet,
fuglebeskyttelsesdirektivet og VVM-direktivet er tilføjet.
På grund af fodnotens omfang udgår selve
direktivtitlerne.
Direktiv 2004/8/EF, der gennemføres
ved elforsyningsloven og varmeforsyningsloven, er tilføjet
fodnotens tekst. De dele af direktivet, der er implementeret ved
elforsyningsloven, krævede ikke særlige
gennemførselsskridt, da gældende ret allerede
måtte anses for at opfylde direktivforpligtelserne.
Til nr. 2
(§ 2, stk. 3)
Der er tale om en teknisk ajourføring,
idet lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg blev
ophævet ved ikrafttræden af lov nr. 1424 af 21.
december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til
efterforskning, produktion og transport af kulbrinter
(offshoresikkerhedslov). Offshoresikkerhedsloven har samme
formål som havanlægsloven og repræsenterer en
modernisering af reguleringen vedrørende sikkerhed og
sundhed offshore.
Til nr. 3
(§ 2 a)
Den foreslåede bestemmelse er en
udvidelse af den allerede eksisterende hjemmelsbeføjelse,
så der indføres hjemmel til at gennemføre
EU-regler og internationale forpligtelser på miljø- og
naturbeskyttelsesområdet. Hjemlen skal bl.a. sikre, at
beskyttelsesforanstaltninger efter habitat- og
fuglebeskyttelsesdirektiverne kan implementeres i
sektorlovgivningen for så vidt angår regulering
på havet, hvor de statslige sektormyndigheder er ansvarlige
for planlægningen.
Til nr. 4
(§ 17 a)
Bestemmelsen fastsætter, at
ansøgere til projekter efter § 16 er forpligtet
til at lade foretage en miljøkonsekvensvurdering, hvis det
ansøgte projekt kan forstyrre eller forringe udpegede
internationale naturbeskyttelsesområder, herunder et
såkaldt Natura 2000-område, væsentligt. Med
udpegede internationale naturbeskyttelsesområder henvises til
habitatdirektivet, til fuglebeskyttelsesdirektivet og
Ramsarkonventionen om beskyttelse af vådområder, jf.
miljømålslovens § 36, stk. 1.
Allerede i dag kan der stilles vilkår i
tilladelserne om, at der skal foretages en konsekvensvurdering,
hvis et ansøgt projekt går gennem et internationalt
naturbeskyttelsesområde. Der er imidlertid behov for at
lovfæste kravet om konsekvensvurdering, ligesom der
fastsættes regler om kriterier for meddelelse af tilladelse i
visse situationer samt om kompensationsforanstaltninger og
indberetning af disse m.v. med henblik på at implementere
direktiverne.
Udgangspunktet er, at alle projekter, der kan
forstyrre eller forringe de pågældende internationale
naturbeskyttelsesområder, skal vurderes med hensyn til
virkningerne på lokaliteten under hensyn til
bevaringsmålsætningerne for denne. Vurderingen og
oplysninger om projektet skal sendes i offentlig høring.
Ministeren får efter stk. 6 hjemmel til at
fastsætte nærmere regler for, hvorledes vurderingen
skal gennemføres, kriterier m.v.
Hvis vurderingen viser, at projektet ikke
skader naturbeskyttelsesområdet, kan der umiddelbart gives
tilladelse til projektet under forudsætning af, at
øvrige relevante betingelser herfor er opfyldt.
Hvis det derimod er vurderingen, at
området udsættes for en væsentlig negativ
belastning ved gennemførelse af projektet, kan der kun gives
tilladelse til projektet, såfremt væsentlige
samfundsinteresser af social, økonomisk eller
miljømæssig karakter gør det nødvendigt
at gennemføre projektet. Det er således ikke
tilstrækkeligt, at sociale, økonomiske eller
miljømæssige hensyn taler for en gennemførelse
af projektet. Gennemførelsen på den omhandlede
lokalitet skal være nødvendig for, at formålet
kan nås. Hvis det ansøgte projekt kan
gennemføres på en anden lokalitet, uden at
afgørende ulemper (af f.eks. økonomisk karakter)
hindrer dette, vil dette normalt indebære, at projektet
må flyttes således, at det pågældende
naturbeskyttelsesområde ikke forstyrres.
For lokaliteter med en prioriteret naturtype
eller prioriterede arter gælder dog særlige
begrænsninger, jf. stk. 4. Bekendtgørelsen om
afgrænsning og administration af internationale
naturbeskyttelsesområder (EF-fuglebeskyttelsesområder,
EF-habitatområder og Ramsarområder) indeholder en
fortegnelse over naturtyper og arter, hvor de prioriterede, dvs.
særligt truede på europæisk plan, er
markeret.
Hvis tilladelse gives efter det
foreslåede stk. 2, nr. 2, selvom der må
konstateres en væsentlig negativ belastning af området,
træffer ministeren efter stk. 3 passende
kompensationsforanstaltninger. Det kan eksempelvis være
vilkår til ansøgeren om særlige tiltag for at
kompensere for de negative miljømæssige virkninger i
form af anvendelse af den bedst tilgængelige teknik og bedst
tilgængelige praksis ved anlæg, drift og vedligehold,
udpegning af alternative naturbeskyttelsesområder eller
gennemførelse af restriktioner for jagt, drift, m.v.
Fastsættelse af passende kompensationsforanstaltninger vil
bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde og
vil ske inden for rammerne af proportionalitetsprincippet.
Foranstaltninger betales af ansøgeren og disse skal af
ministeren indberettes til Kommissionen. En sådan
indberetning fremgår af artikel 6, stk. 4, i
habitatdirektivet.
Hvor der er tale om internationale
naturbeskyttelsesområder, som rummer særligt
prioriterede naturtyper eller prioriterede arter, er betingelserne
for at kunne give tilladelse til projekter, som har en negativ
indvirkning på lokaliteten, strengere. Her kan der kun gives
tilladelse, hvis det er nødvendigt af hensyn til menneskers
sundhed, den offentlige sikkerhed, væsentlige gavnlige
virkninger på miljøet eller samfundsinteresser, som
gør gennemførelsen bydende nødvendig.
Lovforslaget udelukker ikke, at der selv
på lokaliteter med prioriterede naturtyper m.v. kan opstilles
havvindmøller. Lovforslaget foreskriver derimod en
nøje miljømæssig afvejning af de forskellige
beskyttelsesinteresser, og det er klart, at der i områder med
prioriterede naturtyper må foretages en strengere vurdering
med henblik på en effektiv beskyttelse af disse
områder.
Habitatdirektivets artikel 6, stk. 4,
foreskriver, at der skal indhentes udtalelse fra Kommissionen,
såfremt der ønskes gennemført et projekt i en
lokalitet med en prioriteret naturtype m.v. og dette sker med
henvisning til, at væsentlige samfundsinteresser gør
gennemførelsen bydende nødvendig. Dette krav
lovfæstes med forslaget til stk. 5. Der er tale
om en høring af Kommissionen og ikke et krav om en
godkendelse fra Kommissionens side.
Forslaget giver med stk. 6
ministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler for
vurderingen af projekter som nævnt i stk. 1 og for at
kunne stille relevante vilkår i en tilladelse, herunder
vilkår om kompensationsforanstaltninger, jf. stk. 3.
Bestemmelsen giver tillige adgang til at fastsætte regler og
stille vilkår for projekter efter § 22 a, dvs.
eltransmissionsnet på søterritoriet og i den
eksklusive økonomiske zone.
Bestemmelsen i stk. 7
gennemfører kravet i habitatdirektivets artikel 6,
stk. 2, om medlemslandenes handlepligt. Som det fremgår
af forslaget til bestemmelsen, har ministeren pligt til at gribe
ind, såfremt vilkår for tilladelsen overtrædes,
og der herved opstår risiko for væsentlig forringelse
eller forstyrrelse af udpegede internationale
naturbeskyttelsesområder. Handlepligten kan løftes,
ved at ministeren påbyder virksomheden at bringe
overtrædelsen til ophør. Ministeren kan også
beslutte at kræve afhjælpende foranstaltninger
udført, at kræve anlægget ændret med
henblik på at undgå de skadelige virkninger på
miljøet eller at standse anlægget - evt.
tidsbegrænset.
Da der er tale om overtrædelse af
vilkår i tilladelsen, er det indehaveren af tilladelsen, som
skal afholde eventuelle omkostninger i forbindelse overholdelsen af
ministerens beslutning.
Til nr. 5
(§ 22 b)
Bestemmelsen fastsætter, at
ansøgere til projekter efter § 22 a er forpligtet
til at lade foretage en miljøkonsekvensvurdering, hvis det
ansøgte projekt kan forstyrre eller forringe udpegede
internationale naturbeskyttelsesområder, herunder et
såkaldt Natura 2000-område, væsentligt. Med
udpegede internationale naturbeskyttelsesområder henvises til
habitatdirektivet (92/43/EØF), til
fuglebeskyttelsesdirektivet (79/409/EØF) og
Ramsarkonventionen om beskyttelse af vådområder, jf.
miljømålslovens § 36, stk. 1.
Vurderingen skal foregå efter samme
regler, som gælder for projekter omfattet af § 17 a
om elproduktionsanlæg til havs, jf. forslaget til
§ 17 a, stk. 6, og bemærkningerne til
§ 17 a ovenfor.
Allerede i dag kan der stilles vilkår i
tilladelserne om, at der skal foretages en konsekvensvurdering,
hvis et ansøgt projekt går gennem et internationalt
naturbeskyttelsesområde. Der er imidlertid behov for at
lovfæste kravet om konsekvensvurdering, ligesom der
fastsættes regler om kriterier for meddelelse af tilladelse i
visse situationer samt om kompensationsforanstaltninger og
indberetning af disse m.v., med henblik på at implementere
direktiverne.
§ 22 a omfatter ikke
elforsyningsnet nævnt i § 4 a i lov om
Energinet.dk. Der foreslås derfor i lovforslagets
§ 6, nr. 3, en tilsvarende ændring af § 4
a i lov om Energinet.dk.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til forslaget til § 17 a, jf.
forslagets § 3, nr. 4.
Til nr. 6
(§ 37, stk. 6, 2. pkt.)
Ændringen er en konsekvens af, at der
er blevet vedtaget en ny kommunal udligningslov. De relevante
bestemmelser findes herefter i udligningslovens § 15.
Til nr. 7
(§ 37, stk. 10, 2. pkt.)
Ændringen er en konsekvens af, at der
er blevet vedtaget en ny kommunal udligningslov. De relevante
bestemmelser findes herefter i udligningslovens § 15.
Til nr. 8
(§ 76, stk. 1, nr. 6)
Der er alene tale om en lovteknisk
rettelse.
Til nr. 9
(§ 87, stk. 1, nr. 9)
Der er alene tale om en lovteknisk
rettelse.
Til § 4
Til nr. 1
(§ 20, stk. 1)
Der er alene tale om en lovteknisk
rettelse.
Til nr. 2
(§ 35, stk. 7)
Ændringen er en konsekvens af, at der
er blevet vedtaget en ny kommunal udligningslov. De relevante
bestemmelser findes herefter i udligningslovens § 15.
Til nr. 3
(§ 40, stk. 3)
Ændringen er en konsekvens af, at
Energinet.dk€™s anmeldelsespligt fremgår af
stk. 2. Energitilsynet skal, i lighed med hvad der
gælder efter elforsyningsloven, også have mulighed for
at fastsætte regler for disse anmeldelser.
Til § 5
Til nr. 1
Direktiv 2004/8/EF gennemføres ved
varmeforsyningsloven og elforsyningsloven. De dele af direktivet,
der er implementeret ved varmeforsyningsloven, krævede ikke
særlige gennemførselsskridt, da gældende ret
allerede måtte anses for at opfylde
direktivforpligtelserne.
Til nr. 2
(§ 23 l, stk. 2)
Ændringen skyldes, at der i
varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 2, grundet en
teknisk fejl henvises til en forkert bestemmelse i
aktieavancebeskatningsloven. Det er åbenbart, at henvisningen
til aktieavancebeskatningslovens § 13 er en fejl, idet
henvisningen ikke giver mening efter ændringen af
aktieavancebeskatningsloven. Aktieavancebeskatningslovens
§ 13 handler således om tab ved afståelse af
unoterede aktier, mens aktieavancebeskatningslovens § 36
handler om aktieombytning. Varmeforsyningslovens § 23 l,
stk. 2, svarer i øvrigt til § 37,
stk. 2, i elforsyningsloven, hvor der korrekt henvises til
aktieavancebeskatningslovens § 36.
Til nr. 3
(§ 23 l, stk. 6, 2. pkt.)
Ændringen er en konsekvens af, at der
er blevet vedtaget en ny kommunal udligningslov. De relevante
bestemmelser findes herefter i udligningslovens § 15.
Til nr. 4
(§ 23 l, stk. 10, 2. pkt.)
Ændringen er en konsekvens af, at der
er blevet vedtaget en ny kommunal udligningslov. De relevante
bestemmelser findes herefter i udligningslovens § 15.
Til § 6
Til nr. 1
Der er tale om en ajourføring af
fodnoten, idet henvisningerne til habitatdirektivet og
fuglebeskyttelsesdirektivet er tilføjet. På grund af
fodnotens omfang udgår selve direktivtitlerne.
Til nr. 2
(§ 1 a)
Den foreslåede bestemmelse giver
ministeren hjemmel til at gennemføre Danmarks EU-retlige og
internationale forpligtelser, herunder fremtidige forpligtelser,
bl.a. på naturbeskyttelsesområdet. Hjemmelen skal
sikre, at beskyttelsesforanstaltninger efter bl.a. habitat- og
fuglebeskyttelsesdirektiverne kan implementeres i
sektorlovgivningen for så vidt angår regulering
på havet, hvor de statslige sektormyndigheder er ansvarlige
for planlægningen.
Til nr. 3
(§ 4 b)
Bestemmelsen fastsætter, at
ansøgere til projekter efter § 4 a er forpligtet
til at lade foretage en miljøkonsekvensvurdering, hvis det
ansøgte projekt kan forstyrre eller forringe udpegede
internationale naturbeskyttelsesområder, herunder et
såkaldt Natura 2000-område, væsentligt. Med
udpegede internationale naturbeskyttelsesområder henvises til
habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og
Ramsarkonventionen om beskyttelse af vådområder, jf.
miljømålslovens § 36, stk. 1.
Forslaget svaret til ændringsforslaget
i § 3, nr. 4 og 5, vedrørende
elproduktionsanlæg på havet og elforsyningsnet,
på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske
zone, som ikke er omfattet af § 4 a i lov om
Energinet.dk. Der henvises derfor til bemærkningerne til
disse bestemmelser ovenfor.
Allerede i dag kan der stilles vilkår i
tilladelserne om, at der skal foretages en konsekvensvurdering,
hvis et ansøgt projekt går gennem et internationalt
naturbeskyttelsesområde. Der er imidlertid behov for at
lovfæste kravet om konsekvensvurdering, ligesom der
fastsættes regler om kriterier for meddelelse af tilladelse i
visse situationer, samt om kompensationsforanstaltninger og
indberetning af disse m.v., med henblik på at implementere
direktiverne.
Bestemmelsen i stk. 7
gennemfører kravet i habitatdirektivets artikel 6,
stk. 2, om medlemslandenes handlepligt. Som det fremgår
af forslaget til bestemmelsen, har ministeren pligt til at gribe
ind, såfremt vilkår for tilladelsen overtrædes,
og der herved opstår risiko for væsentlig forringelse
eller forstyrrelse af udpegede internationale
naturbeskyttelsesområder. Handlepligten kan løftes,
ved at ministeren påbyder virksomheden at bringe
overtrædelsen til ophør. Ministeren kan også
beslutte at kræve afhjælpende foranstaltninger
udført, at kræve anlægget ændret med
henblik på at undgå de skadelige virkninger på
miljøet eller at standse anlægget - evt.
tidsbegrænset.
Da der er tale om overtrædelse af
vilkår i tilladelsen, er det indehaveren af tilladelsen, som
skal afholde eventuelle omkostninger i forbindelse overholdelsen af
ministerens beslutning.
Til § 7
Til nr. 1
(§ 1, stk. 2)
Den foreslåede bestemmelse giver
transport- og energiministeren hjemmel til at fastsætte
regler eller træffe bestemmelser med henblik på at
gennemføre eller anvende internationale konventioner og
EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder
forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse
på kyster og søterritoriet. Transport- og
energiministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler
om meddelelse af påbud og forbud og om oplysningspligter,
hvis sådanne regler er nødvendige for at
gennemføre eller anvende internationale konventioner og
EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov.
De administrative forskrifter, der udstedes
efter denne hjemmel, skal indeholde de nærmere regler om
oplysningspligt ved ansøgninger og om påbud og forbud,
der skal sikre, at habitat- og fugledirektivets bestemmelser
overholdes på kystbeskyttelsesområdet og ved faste
anlæg m.v. på søterritoriet.
Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger under pkt. 2.2 om
bemyndigelsesbestemmelser.
Til nr. 2
(§ 16, stk. 4)
Den foreslåede bestemmelse
indebærer, at der i tilladelser til kystbeskyttelse m.v.
efter stk. 1 stilles vilkår, herunder om
sikkerhedsstillelse for udgifter til fjernelse af de nævnte
anlæg, vedligeholdelse og godkendelse af overdragelse m.v.
Bestemmelsen er udtryk for gældende praksis på
kystbeskyttelsesområdet og har hjemmel i almindelige
forvaltningsretlige principper. En tilsvarende bestemmelse er
indsat som lovens § 16 a, stk. 3, vedrørende
vilkår for visse anlæg på søterritoriet
(lov nr. 311 af 19. april 2006). Bestemmelsen svarer desuden til
§ 2, stk. 3, i havneloven.
Til § 8
Til nr. 1
(§ 1 a)
Den foreslåede bestemmelse giver
transport- og energiministeren hjemmel til at fastsætte
regler eller træffe bestemmelser med henblik på at
gennemføre eller anvende internationale konventioner og
EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder
forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse
på kyster og søterritoriet. Transport- og
energiministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler
om meddelelse af påbud og forbud og om oplysningspligter,
hvis sådanne regler er nødvendige for at
gennemføre eller anvende internationale konventioner og
EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov.
De administrative forskrifter, der udstedes
efter denne hjemmel, skal indeholde de nærmere regler om
oplysningspligt ved ansøgninger og om påbud og forbud,
der skal sikre, at habitat- og fugledirektivets bestemmelser
overholdes på kystbeskyttelsesområdet og ved faste
anlæg m.v. på søter ritoriet.
Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger under pkt. 2.2 om
bemyndigelsesbestemmelser.
Til § 9
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. januar 2007.
Til § 10
I § 8, nr. 2, foreslås
havnelovens § 14 b ophævet. Da der er udstedt en
bekendtgørelse om maritim sikring i medfør af denne
bestemmelse, foreslås der en overgangsbestemmelse om, at
forskrifter, der er udstedt i medfør af havnelovens
§ 14 b, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
bliver afløst af forskrifter udstedt i medfør af den
foreslåede § 1 a i havneloven.
Til § 11
Undergrundsloven, elforsyningsloven, lov om
Energinet.dk, naturgasforsyningsloven, varmeforsyningsloven,
kystbeskyttelsesloven og havneloven gælder ikke for
Færøerne og Grønland. Kontinentalsokkelloven
gælder ikke for Færøerne.
Med § 11 foreslås, at
lovændringerne ikke skal gælde for
Færøerne og Grønland, men at lovforslagets
§ 2 dog ved kgl. anordning kan sættes i kraft for
Grønland med de afvigelser, som de særlige
grønlandske forhold tilsiger.
1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF
af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter, (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L
284, side 1), og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af
2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle, (EF-Tidende 1979 nr. L
103 side 1), som senest ændret ved Rådets forordning
(EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 122,
side 36).
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
Lov om anvendelse af Danmarks
undergrund | | Forslag til lov om ændring af lov om
anvendelse af Danmarks undergrund |
| | |
| | § 1 |
| | I lov om anvendelse af Danmarks
undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 11. juni 2002,
som ændret ved lov nr. 1230 af 27. december 2003 og
§ 12 i lov nr. 442 af 9. juni 2004, foretages
følgende ændringer: |
| | |
| | 1.Fodnoten til lovens titel
affattes således: »1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
94/22/EF af 30. maj 1994, (EF-Tidende 1994 nr. L 164, side 3), dele
af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992,
(EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003
af 29. september 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), dele af
Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985,
(EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40), som senest ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj
2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 156, side 17), og dele af Rådets
direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979, (EF-Tidende 1979 nr. L
103, side 1), som senest ændret ved Rådets forordning
(EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 122,
side 36).« |
| | |
| | 2. Efter § 2
indsættes: |
| | |
| | Ȥ 2 a. Transport-
og energiministeren fastsætter regler eller træffer
bestemmelser med henblik på at gennemføre eller
anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er
omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og
beslutninger om naturbeskyttelse på dansk
søterritorium og kontinentalsokkelområde.« |
| | |
§ 11.
€ Stk. 3. Økonomi- og
erhvervsministeren bemyndiges til efter forelæggelse for et
af Folketinget nedsat udvalg at indgå aftale med vedkommende
lands myndigheder om samordning af efterforskning og indvinding af
de i stk. 2 nævnte forekomster samt at meddele de i den
forbindelse nødvendige undtagelser fra regler efter denne
lov og efter lov om visse havanlæg. | | 3. I § 11, stk. 3,
ændres »lov om visse havanlæg« til:
»lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til
efterforskning, produktion og transport af kulbrinter
(offshoresikkerhedslov)«. |
| | |
§ 26. € Stk. 2. Økonomi- og
erhvervsministeren kan ikke pålægge en rettighedshaver
at give oplysninger om sine aktuelle eller planlagte
leverandører, medmindre dette sker med henblik på
varetagelse af de i EF-traktatens artikel 36 nævnte
formål. | | 4. I § 26, stk. 2,
ændres »varetagelse af de i EF-Traktatens artikel 36
nævnte formål« til: »at varetage de
formål, der er angivet i EF-traktatens artikel 30«. |
| | |
Stk. 3. Oplysninger, som tilsynet
modtager i henhold til stk. 1, er undergivet tavshedspligt
efter § 152 og § 264 b i borgerlig
straffelov. | | 5. I § 26, stk. 3,
ændres »og § 264 b i borgerlig
straffelov« til: »,§ 152 a, 1. pkt., og
§ 152 c i straffeloven«. |
| | |
| | 6. I § 26 indsættes
efter stk. 1 som stykke: »Stk. 2. Rettighedshavere skal
meddele alle oplysninger om naturbeskyttelsesforhold, som er
fornødne for transport- og energiministerens tilsyn med
deres virksomhed efter denne lov. Ministeren kan i forbindelse med
tilsynet pålægge en rettighedshaver at meddele
oplysninger om eller foretage undersøgelser af nærmere
bestemte forhold vedrørende naturbeskyttelse.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4. |
| | |
| | 7.§ 28 a affattes
således: |
| | |
§ 28 a.
Tilladelser og godkendelser efter denne lov vedrørende
projekter på havområdet, der må antages at
påvirke miljøet i væsentlig grad, kan kun
meddeles på baggrund af en vurdering af de
miljømæssige konsekvenser, og efter at den
berørte offentlighed og de berørte myndigheder og
organisationer har haft lejlighed til at udtale sig. | | Ȥ 28 a.
Tilladelser og godkendelser efter denne lov vedrørende
projekter på havområdet, der må antages at
påvirke miljøet i væsentlig grad, kan kun
meddeles på baggrund af en vurdering af de
miljømæssige konsekvenser, og efter at den
berørte offentlighed og de berørte myndigheder og
organisationer har haft lejlighed til at udtale sig. Såfremt
projektet i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller
planer må antages at kunne påvirke udpegede
internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, kan
tilladelsen eller godkendelsen kun meddeles på baggrund af en
vurdering af projektets virkninger på lokaliteten under
hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Hvis
transport- og energiministeren anser det for nødvendigt,
skal vurderingen af virkningerne på lokaliteten indgå i
det materiale, der gøres til genstand for høring af
offentlighed, myndigheder og organisationer. |
| | Stk. 2. I forbindelse med
ansøgninger og vurderinger omfattet af stk. 1 skal
ansøgeren meddele alle oplysninger, som er nødvendige
for behandlingen af ansøgningen eller vurderingen.
Transport- og energiministeren kan til brug for behandlingen
pålægge ansøgeren at indsende oplysninger om
eller foretage undersøgelser af nærmere bestemte
forhold. |
| | Stk. 3. Tilladelser eller godkendelser
efter denne lov kan kun gives, såfremt |
| | 1) projektet ikke i væsentlig grad skader
internationale naturbeskyttelsesområder, eller |
| | 2) væsentlige samfundsinteresser af social
eller økonomisk art gør det nødvendigt at
gennemføre projektet, jf. dog stk. 4. |
| | Stk. 4. Er der tale om et
internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret
naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse
eller godkendelse til et projekt omfattet af stk. 3, nr. 2,
såfremt |
| | 1) dette er nødvendigt af hensyn til
menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse
af væsentlige gavnlige virkninger på miljøet,
eller |
| | 2) væsentlige samfundsinteresser gør
gennemførelsen bydende nødvendig. |
| | Stk. 5. Tilladelse efter stk. 4,
nr. 2, kan først meddeles efter indhentet udtalelse fra
Europa-Kommissionen. |
| | Stk. 6. Transport- og energiministeren
fastsætter vilkår med henblik på at undgå
forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i udpegede
internationale naturbeskyttelsesområder eller betydelig
forstyrrelse af de arter, for hvilke arterne er udpeget, eller for
at afbøde negative virkninger for lokaliteten. Når
tilladelser eller godkendelsen meddeles efter stk. 3, nr. 2,
eller stk. 4, fastsætter transport- og energiministeren
vilkår om passende nødvendige
kompensationsforanstaltninger. Udgifterne til
kompensationsforanstaltninger dækkes af
projektansøgeren. |
| | Stk. 7. Overtrædes vilkår
i en tilladelse eller godkendelse, der er omfattet af stk. 1,
således at der opstår risiko for væsentlig
forringelse eller forstyrrelse af udpegede internationale
naturbeskyttelsesområder, påbyder transport- og
energiministeren, at overtrædelsen bringes til ophør,
at der udføres afhjælpende foranstaltninger, eller at
anlægget ændres eller standses.« |
| | |
| | 8. Efter § 28
a indsættes: |
Stk. 2. Økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvilke projekter der er omfattet af stk. 1, og om, hvilke
mindsteoplysninger og eventuelle undersøgelser der er
nødvendige for, at en vurdering af de
miljømæssige konsekvenser kan foretages. | | »§ 28 b.
Transport- og energiministeren fastsætter nærmere
regler om, hvilke projekter der er omfattet af § 28 a,
stk. 1, indhold og omfang af vurderinger efter § 28
a, stk. 1, ansøgning om og meddelelse af tilladelser og
godkendelser for de omfattede projekter, hvilke mindsteoplysninger
og eventuelle undersøgelser, der er nødvendige for,
at en vurdering af de miljømæssige konsekvenser og af
indvirkningen på internationale
naturbeskyttelsesområder kan foretages, underretning og
høring af den berørte offentlighed og de
berørte myndigheder og organisationer vedrørende
vurderinger efter § 28 a, stk. 1, vilkår,
kompensationsforanstaltninger samt om påbud.« |
Stk. 3. Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om underretning og høring af den
berørte offentlighed og de berørte myndigheder og
organisationer. | | Stk. 2. Transport- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
underretning og høring af den berørte offentlighed og
de berørte myndigheder og organisationer vedrørende
vurderinger efter § 28 a, stk. 1. |
| | Stk. 3. Transport- og
energiministeren kan fastsætte, at der, forinden der
træffes afgørelser i medfør af § 26,
stk. 2, og § 28 a, stk. 1-7, skal indhentes en
udtalelse fra miljøministeren eller en styrelse, som
miljøministeren har bemyndiget hertil, vedrørende
miljø- eller naturbeskyttelsesforhold.« |
| | |
Lov om kontinentalsoklen | | Forslag til lov om ændring af lov om
kontinentalsoklen |
| | |
| | § 2 |
| | I lov om kontinentalsoklen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1101 af 18. november 2005, foretages
følgende ændringer: |
| | |
| | 1.Fodnoten til lovens titel
affattes således: 1) »Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF
af 21. maj 1992, (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L
284, side 1), dele af Rådets direktiv 85/337/EØF af
27. juni 1985, (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40), som senest
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/35/EF af 26. maj 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 156, side 17),
og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april
1979, (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret
ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003,
(EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36).« |
| | |
| | 2. Efter § 1
indsættes: |
| | |
| | Ȥ 1 a. Transport-
og energiministeren fastsætter regler eller træffer
bestemmelser med henblik på at gennemføre eller
anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er
omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og
beslutninger om naturbeskyttelse på dansk
kontinentalsokkelområde.« |
| | |
§ 2. Transport-
og energiministeren kan tillade udforskning af de naturforekomster,
som er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1, når
denne ikke foretages med henblik på udnyttelse.
Miljøministeren kan tillade udforskning og indvinding af de
råstoffer, der er omfattet af lov om råstoffer, efter
reglerne i lov om råstoffer. I øvrigt må
udforskning og indvinding af forekomster, som nævnes i
§ 1, stk. 2, nr.1, kun ske i henhold til en
bevilling, der gives af transport- og energiministeren efter
reglerne i lov om efterforskning og indvinding af råstoffer i
kongeriget Danmarks undergrund. | | 3.§ 2, stk. 1, 3.
pkt., affattes således: »I øvrigt må udforskning og
indvinding af forekomster, som nævnes i § 1,
stk. 2, nr. 1, kun ske i henhold til en bevilling, tilladelse
eller godkendelse givet efter reglerne i lov om efterforskning og
indvinding af råstoffer i kongeriget Danmarks undergrund
eller lov om anvendelse af Danmarks undergrund.« |
| | |
§ 4.
Nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport
af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde
kræver tilladelse meddelt af transport- og energiministeren.
Der kan fastsættes vilkår for tilladelsen.
Vilkårene stilles under hensyntagen til udforskning af
soklen, udnyttelse af dens naturforekomster, forebyggelse og
begrænsning af forurening fra rørledninger og
muligheden for at kunne reparere eksisterende kabler og
rørledninger. Tilladelse til nedlæggelse af
rørledninger, der må antages at påvirke
miljøet i væsentlig grad, kan kun meddeles på
baggrund af en vurdering af de miljømæssige
konsekvenser, og efter at offentligheden og de berørte
myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig
herom. | | 4.§ 4 affattes
således: »§ 4.
Nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport
af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde
kræver tilladelse meddelt af transport- og energiministeren,
inden nedlæggelsen påbegyndes. |
| | Stk. 2. Der kan fastsættes
vilkår for tilladelser efter stk. 1. Vilkårene
stilles under hensyntagen til udforskning af soklen, udnyttelse af
dens naturforekomster, forebyggelse og begrænsning af
forurening fra rørledninger, muligheden for at kunne
reparere eksisterende kabler og rørledninger samt for at
undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne
i udpegede internationale naturbeskyttelsesområder og
forstyrrelse af de arter, for hvilke områderne er
udpegede.« |
| | |
| | 5. Efter § 4
indsættes: |
| | |
| | Ȥ 4 a. Tilladelse
til at nedlægge rørledninger omfattet af
§ 4, stk. 1, der må antages at påvirke
miljøet i væsentlig grad, kan kun meddeles på
baggrund af en vurdering af de miljømæssige
konsekvenser, og efter at offentligheden og de berørte
myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig
herom. Såfremt rørledningen må antages at kunne
påvirke udpegede internationale
naturbeskyttelsesområder væsentligt, kan tilladelsen
kun meddeles på baggrund af en vurdering af projektets
virkninger på lokaliteten under hensyn til
bevaringsmålsætningerne for denne. Hvis transport- og
energiministeren anser det for nødvendigt, skal
offentligheden høres om vurderingen af virkningerne på
lokaliteten, inden tilladelsen meddeles. |
| | Stk. 2. Tilladelse kan kun gives,
såfremt |
| | 1) projektet ikke i væsentlig grad skader
internationale naturbeskyttelsesområder, eller |
| | 2) væsentlige samfundsinteresser, herunder
af social eller økonomisk art, gør det
nødvendigt at gennemføre projektet, jf. dog
stk. 3. |
| | Stk. 3. Er der tale om et
internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret
naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse
til et projekt omfattet af stk. 2, nr. 2, såfremt |
| | 1) dette er nødvendigt af hensyn til
menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse
af væsentlige gavnlige virkninger på miljøet,
eller |
| | 2) væsentlige samfundsinteresser gør
gennemførelsen bydende nødvendig. |
| | Stk. 4. Tilladelse efter stk. 3,
nr. 2, kan først meddeles efter indhentet udtalelse fra
Europa-Kommissionen. |
| | Stk. 5. Når tilladelser meddeles
efter stk. 2, nr. 2, eller stk. 3, fastsætter
transport- og energiministeren passende nødvendige
kompensationsforanstaltninger, herunder ved vilkår i
forbindelse med tilladelsen. Udgifter til eventuelle
kompensationsforanstaltninger dækkes af
projektansøgeren. Ministeren underretter Europa-Kommissionen
om, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes. |
| | |
| | § 4 b.
Transport- og energiministeren kan pålægge ejere af
anlæg som nævnt i § 4, stk. 1, at
udarbejde og meddele alle oplysninger, som er nødvendige for
behandlingen af ansøgninger og vurderinger omfattet af
§§ 4 og 4 a samt for tilsynet med anlægget.
Ministeren kan herunder pålægge anlæggets ejer at
foretage undersøgelser af nærmere bestemte
forhold. |
| | Stk. 2. Overtrædes vilkår
i tilladelser omfattet af § 4 a, stk. 1,
således at der opstår risiko for væsentlig
forringelse eller forstyrrelse af udpegede internationale
naturbeskyttelsesområder, påbyder transport- og
energiministeren, at overtrædelsen bringes til ophør,
at der udføres afhjælpende foranstaltninger, at
anlægget ændres, eller at brugen af anlægget
standses. |
| | |
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte
regler om de nærmere vilkår, der kan fastsættes
ved meddelelse af tilladelse efter stk. 1, og om vurderingen
af de miljømæssige konsekvenser. Ministeren kan
ligeledes fastsætte regler om opkrævning af betaling
for udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling og
offentliggørelsen efter stk. 1, 4. pkt. | | § 4 c.
Transport- og energiministeren fastsætter nærmere
regler om, hvilke projekter der er omfattet af § 4 a,
stk. 1, indhold og omfang af vurderinger efter § 4
a, stk. 1, ansøgning om og meddelelse af tilladelser,
hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser der er
nødvendige for at kunne foretage vurderinger efter
§ 4 a, stk. 1, underretning og høring af den
berørte offentlighed og de berørte myndigheder og
organisationer vedrørende vurderinger efter § 4 a,
stk. 1, vilkår ved meddelelse af tilladelse efter
§§ 4 og 4 a, kompensationsforanstaltninger
vedrørende naturbeskyttelse samt om påbud. |
| | Stk. 2. Transport- og energiministeren
kan fastsætte, at der, forinden der træffes
afgørelser i medfør af §§ 4-4 b, skal
indhentes en udtalelse fra miljøministeren eller en
styrelse, som miljøministeren har bemyndiget hertil,
vedrørende miljø- eller naturbeskyttelsesforhold. |
| | Stk. 3. Transport- og energiministeren
kan fastsætte regler om opkrævning af betaling for
udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling vedrørende
§§ 4-4 b og offentliggørelsen efter
§ 4 a, stk. 1. |
| | |
Stk. 3. Tilsyn med anlæg efter
stk. 1 føres af transport- og energiministeren.
Ministeren kan fastsætte regler om tilsynets
udøvelse. | | § 4 d. Tilsyn
med anlæg som nævnt i § 4, stk. 1,
føres af transport- og energiministeren. Ministeren kan
fastsætte regler om tilsynets udøvelse. |
| | |
Stk. 4. Ejeren af et anlæg efter
stk. 1 er erstatningsansvarlig for de skader, som
anlægget forvolder, selv om skaden er hændelig. | | § 4 e. Ejeren
af et anlæg som nævnt i § 4, stk. 1, er
erstatningsansvarlig for de skader, som anlægget forvolder,
selv om skaden er hændelig. Transport- og energiministeren
kan fastsætte nærmere regler om erstatningsansvar og
forsikring. |
| | |
Stk. 5. Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om oprettelse af sikkerhedszoner omkring
anlæg, som anvendes til udforskning eller udnyttelse. Zonerne
kan højst have en udstrækning af 500 m omkring de
pågældende anlæg målt fra ethvert punkt
på disses ydre kant. Ministeren kan fastsætte
forskrifter for sejlads i sikkerhedszoner og herunder forbyde
uvedkommende skibe adgang hertil. | | § 4 f.
Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om
oprettelse af sikkerhedszoner omkring anlæg, som anvendes til
udforskning eller udnyttelse af naturforekomster. Zonerne kan
højst have en udstrækning af 500 m omkring de
pågældende anlæg målt fra ethvert punkt
på disses ydre kant. Ministeren kan fastsætte
forskrifter for sejlads i sikkerhedszoner og herunder forbyde
uvedkommende skibe adgang hertil.« |
§ 4 a.
(Ophævet) | | |
| | |
§ 5. Den, som
krænker statens eneret efter § 1, straffes med
bøde eller hæfte i indtil seks måneder,
medmindre anden lovgivning medfører højere straf. | | 6. I § 5, stk. 1,
ændres »hæfte« til:
»fængsel«. |
| | |
Stk. 2. Overtrædelser af
vilkår i bevillinger eller tilladelser, som er udstedt i
medfør af denne lov eller i medfør af de love, som
nævnes i § 2, stk. 1, og § 6,
straffes med bøde, medmindre anden lovgivning
medfører højere straf. | | 7.§ 5, stk. 2,
affattes således: »Stk. 2. Med bøde
straffes den, der 1) overtræder vilkår i bevillinger
eller tilladelser, som er udstedt i medfør af denne lov
eller i medfør af de love, som nævnes i § 2,
stk. 1, og § 6, eller 2) undlader at efterkomme et påbud meddelt
efter § 4 b, stk. 2.« |
| | |
Stk. 4. For overtrædelser, der
begås af aktieselskaber andelsselskaber el. lignende, kan der
pålægges selskabet som sådant
bødeansvar. | | 8.§ 5, stk. 4,
affattes således: »Stk. 4. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.« |
| | |
§ 6. For
anlæg og sikkerhedszoner, jf. § 3, stk. 1, som
befinder sig på eller er oprettet inden for den
grønlandske del af kontinentalsoklen, gælder den for
Grønland i øvrigt gældende ret.
Grønlands landsstyre udøver de beføjelser, der
er fastsat i §§ 2 og 4, under iagttagelse af
reglerne i loven om mineralske råstoffer i
Grønland. | | 9. I § 6 ændres
»§§ 2 og 4« til: »§ 2 og
§§ 4-4 f«. |
| | |
§ 6 a. Enhver
med en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen
kan klage til Energiklagenævnet over de
miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til
§ 4. | | 10. I § 6 a, stk. 1,
ændres »§ 4« til:
»§§ 4 og 4 b«. |
| | |
Lov om elforsyning | | Forslag til lov om ændring af lov om
elforsyning |
| | |
| | § 3 |
| | I lov om elforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 286 af 20. april 2005, som
ændret ved § 2 i lov nr. 293 af 27. april 2005,
§ 3 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 10 i
lov nr. 1417 af 21. december 2005 og § 1 i lov nr. 520 af
7. juni 2006, foretages følgende ændringer: |
| | |
| | 1.Fodnoten til lovens titel
affattes således: »1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004, (EU-Tidende 2004 nr. L 052,
side 50), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF
af 26. juni 2003, (EU-tidende 2003 nr. L 176, side 37), dele af
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, (EF-Tidende
1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003
af 29. september 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), dele af
Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985,
(EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40), som senest ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj
2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 156, side 17), og dele af Rådets
direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979, (EF-Tidende 1979 nr. L
103, side 1), som senest ændret ved Rådets forordning
(EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 122,
side 36).« |
| | |
§ 2. € Stk. 3. Loven omfatter ikke
virksomhed, der er reguleret efter lov nr. 292 af 10. juni 1981 om
visse havanlæg. | | 2. I § 2, stk. 3,
ændres »lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse
havanlæg« til: »lov om sikkerhed m.v. for
offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af
kulbrinter (offshoresikkerhedslov)«. |
| | |
| | 3.§ 2 a affattes
således: |
| | |
§ 2 a.
Transport- og energiministeren kan fastsætte regler til
opfyldelse af Danmarks EU-retlige forpligtelser. | | Ȥ 2 a. Transport-
og energiministeren fastsætter regler eller træffer
bestemmelser med henblik på at gennemføre eller
anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er
omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og
beslutninger om naturbeskyttelse på søterritoriet og i
den eksklusive økonomiske zone.« |
| | |
| | 4. Efter § 17
indsættes: »§ 17 a.
Med henblik på at undgå væsentlig forringelse
eller forstyrrelse af udpegede internationale
naturbeskyttelsesområder skal anlægsprojekter efter
§ 16, der i sig selv eller i forbindelse med andre
projekter eller planer kan påvirke sådanne
områder negativt, vurderes med hensyn til deres virkninger
på lokaliteten under hensyn til
bevaringsmålsætningerne for denne. |
| | Stk. 2. Tilladelse til de projekter,
der er nævnt i stk. 1, kan kun gives efter høring
af berørte parter og såfremt |
| | 1) sådanne projekter ikke i væsentlig
grad skader internationale naturbeskyttelsesområder,
eller |
| | 2) væsentlige samfundsinteresser af social,
økonomisk eller miljømæssig karakter gør
det nødvendigt at gennemføre projektet, jf. dog
stk. 4. |
| | Stk. 3. Når tilladelse meddeles
efter stk. 2, nr. 2, træffer transport- og
energiministeren passende kompensationsforanstaltninger til
afbødning af de negative virkninger for lokaliteten.
Udgifter til sådanne foranstaltninger dækkes af
projektansøgeren. Transport- og energiministeren indberetter
til Europa-Kommissionen, hvilke kompensationsforanstaltninger der
træffes. |
| | Stk. 4. Såfremt der er tale om
et internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret
naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse
til projekter efter § 16, såfremt |
| | 1) dette er nødvendigt af hensyn til
menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse
af væsentlige gavnlige virkninger på miljøet,
eller |
| | 2) væsentlige samfundsinteresser gør
gennemførelsen bydende nødvendig. |
| | Stk. 5. Tilladelse efter stk. 4,
nr. 2, kan først ske efter indhentet udtalelse fra
Europa-Kommissionen. |
| | Stk. 6. Ministeren kan fastsætte
nærmere regler for vurderingen af projekter efter stk. 1
og efter § 22 b og kan i tilladelser efter denne
bestemmelse og efter § 22 b stille vilkår, herunder
om kompenserende foranstaltninger til beskyttelse af
naturbeskyttelsesområderne. |
| | Stk. 7. Overtrædes vilkår
i tilladelser nævnt i denne bestemmelse, således at der
opstår risiko for væsentlig forringelse eller
forstyrrelse af udpegede internationale
naturbeskyttelsesområder, jf. stk. 1, påbyder
transport- og energiministeren, at overtrædelsen bringes til
ophør, at der udføres afhjælpende
foranstaltninger, eller at anlægget ændres eller
standses.« |
| | |
| | 5. Efter § 22
a indsættes: |
| | |
| | Ȥ 22 b.
Anlægsprojekter efter § 22 a, der i sig selv eller
i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke
udpegede internationale naturbeskyttelsesområder
væsentligt, skal vurderes med hensyn til deres virkninger
på lokaliteten under hensyn til
bevaringsmålsætningerne for denne. Vurderingen sker
efter de regler, der er nævnt i § 17 a for
vurdering af projekter. Tilladelse til sådanne projekter
gives efter de betingelser og retningslinjer, som er angivet i
§ 17 a, stk. 2-6. Overtrædes vilkår i
tilladelsen, udstedes påbud som angivet i § 17 a,
stk. 7.« |
| | |
§ 37.
€ Stk. 6. Indberetningen skal angive det
samlede beløb, der er blevet til rådighed i det
foregående kalenderår (rådighedsbeløbet),
og skal ledsages af dokumentation for størrelsen af de
registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede
rådighedsdatoer. Endvidere skal indberetningen angive en
beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra de
enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1. november i
indberetningsåret, hvor der efter stk. 10 sker reduktion
i kommunens statstilskud efter lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Rentesatsen
fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i
indberetningsåret. Finder tilsynet, at den ledsagende
dokumentation er utilstrækkelig, kan tilsynet forlange
yderligere dokumentation. | | 6. I § 37, stk. 6, 2.
pkt., udgår »og amtskommuner«. |
| | |
Stk. 10. Energitilsynet giver senest
den 1. maj hvert år Indenrigs- og Sundhedsministeriet
meddelelse om de efter stk. 9 godkendte
rådighedsbeløb inkl. beregnet forrentning og med
eventuelle fradrag. Indenrigs- og Sundhedsministeriet reducerer
herefter kommunens statstilskud efter bestemmelserne i
§ 10, stk. 6-9, i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Hvis beløbet
efter 2. pkt. overstiger det modregnede beløb i det
første modregningsår, beregner Indenrigs- og
Sundhedsministeriet en forrentning af restbeløbet fra den 1.
november i indberetningsåret til den 1. juli i året
efter indberetningsåret. Rentesatsen fastsættes til
Nationalbankens diskonto den 1. januar i
indberetningsåret. | | 7. I § 37, stk. 10, 2.
pkt., ændres »§ 10, stk. 6-9, i
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og
amtskommuner« til: »§ 15, stk. 1-4, i
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner«. |
| | |
§ 76.
€ 6) regnskaber, budgetter og andre oplysninger
efter Energitilsynets nærmere bestemmelse til brug ved
fastsættelsen af og tilsynet med de i § 70
nævnte indtægtsrammer, | | 8. I § 76, stk. 1, nr.
6, ændres »indtægtsrammer,« til:
»indtægtsrammer og«. |
| | |
§ 87.
€ 9) meddeler transport- og energiministeren,
Energitilsynet eller Energiklagenævnet urigtige eller
vildledende oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive
oplysninger, | | 9. I § 87, stk. 1, nr.
9, ændres »oplysninger,« til:
»oplysninger eller«. |
| | |
Lov om naturgasforsyning | | Forslag til lov om ændring af lov om
naturgasforsyning |
| | |
| | § 4 |
| | I lov om naturgasforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 287 af 20. april 2005, som
ændret ved § 2 i lov nr. 520 af 7. juni 2006,
foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 20. Priser og
betingelser for benyttelse af transmissions- og distributionsnet
samt LNG-faciliteter efter § 18 herunder linepack og
andre hjælpefunktioner, der udbydes af transmissions-,
distributions- og LNG-selskabet, fastsættes af
transmissions-, distributions- eller LNG-selskabet, jf. kapitel 7.
Transmissions-, distributions- og LNG-selskaber skal
offentliggøre tariffer og betingelser for benyttelse af
transmissions- og distributionsnet samt LNG-faciliteter efter
§ 18. | | 1. I § 20, stk. 1,
ændres »§ 18 herunder« til:
»§ 18, herunder«. |
| | |
§ 35.
€ Stk. 7. Indenrigsministeriet reducerer
herefter kommunens statstilskud efter bestemmelsen i § 10
i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og
amtskommuner med det i stk. 6 nævnte beløb
inklusive forrentning som nævnt i stk. 8. | | 2. I § 35, stk. 7,
ændres »§ 10 i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner og amtskommuner« til:
Ȥ 15, stk. 5, i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner«. |
| | |
§ 40.
€ Stk. 3. Energitilsynet kan
fastsætte regler om anmeldelser efter stk. 1. | | 3. I § 40, stk. 3,
indsættes efter »stk. 1«: »og
2«. |
| | |
Lov om varmeforsyning | | Forslag til lov om ændring af lov om
varmeforsyning |
| | |
| | § 5 |
| | I lov om varmeforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005, som ændret
ved § 22 i lov nr. 1414 af 21. december 2005 og
§ 3 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, foretages
følgende ændringer: |
| | |
| | 1. Som fodnote til lovens titel
indsættes: »1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004 om fremme af
kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel
efter nyttevarme på det indre energimarked og om
ændring af direktiv 92/42/EØF, (EU-Tidende 2004 nr. L
052, side 50).« |
| | |
§ 23 l. € Stk. 2. Selskabsmæssige
omstruktureringer i form af fusioner, spaltninger eller
tilførsler af aktiver omfattet af fusionsskattelovens regler
eller i form a aktieombytninger omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 13 anses ikke for
afståelse af ejerandele i henhold til stk. 1, i det
omfang kommunens vederlag består i ejerandele i en eller
flere virksomheder omfattet af stk. 1. | | 2. I § 23 l, stk. 2,
ændres »§ 13« til:
»§ 36«. |
| | |
Stk. 6. Indberetningen skal angive det
samlede beløb, der er blevet til rådighed i det
foregående kalenderår (rådighedsbeløbet),
og skal ledsages af dokumentation for størrelsen af de
registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede
rådighedsdatoer. Endvidere skal indberetningen angive en
beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra de
enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1. november i
indberetningsåret, hvor der efter stk. 10 sker reduktion
i kommunens statstilskud efter lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Rentesatsen
fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i
indberetningsåret. Finder tilsynet, at den ledsagende
dokumentation er utilstrækkelig, kan tilsynet forlange
yderligere dokumentation. | | 3. I § 23 l, stk. 6, 2.
pkt., udgår »og amtskommuner«. |
| | |
Stk. 10. Energitilsynet giver senest
den 1. maj hvert år Indenrigs- og Sundhedsministeriet
meddelelse om de efter stk. 9 godkendte
rådighedsbeløb inklusive beregnet forrentning og med
eventuelle fradrag. Indenrigs- og Sundhedsministeriet reducerer
herefter kommunens statstilskud efter bestemmelserne i
§ 10, stk. 6-9, i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Hvis beløbet
efter 2. pkt. overstiger det modregnede beløb i det
første modregningsår, beregner Indenrigs- og
Sundhedsministeriet en forrentning af restbeløbet fra den 1.
november i indberetningsåret til den 1. juli i året
efter indberetningsåret. Rentesatsen fastsættes til
Nationalbankens diskonto den 1. januar i
indberetningsåret. | | 4. I § 23 l, stk. 10, 2.
pkt., ændres »§ 10, stk. 6-9, i
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og
amtskommuner« til: »§ 15, stk. 1-4, i
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner«. |
| | |
Lov om Energinet.dk | | Forslag til lov om ændring af lov om
Energinet.dk |
| | |
| | § 6 |
| | I lov nr. 1384 af 20. december 2004 om
Energinet.dk, som ændret ved § 4 i lov nr. 520 af
7. juni 2006, foretages følgende ændringer: |
| | |
| | 1.Fodnoten til lovens titel
affattes således: »1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.
2003/54/EF af 26. juni 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 176, side 37),
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2003/55/EF af 26.
juni 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 176, side 57), dele af
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, (EF-Tidende
1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003
af 29. september 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), og dele
af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979,
(EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved
Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003,
(EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36).« |
| | |
| | 2. Efter § 1
indsættes: |
| | |
| | Ȥ 1 a. Transport-
og energiministeren fastsætter regler eller træffer
bestemmelser med henblik på at gennemføre eller
anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er
omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og
beslutninger om naturbeskyttelsepå
søterritoriet.« |
| | |
| | 3. Efter § 4 a
indsættes i kapitel 2: |
| | |
| | Ȥ 4 b. Med henblik
på at undgå væsentlig forringelse eller
forstyrrelse af udpegede internationale
naturbeskyttelsesområder skal anlægsprojekter efter
§ 4 a, der i sig selv eller i forbindelse med andre
projekter eller planer kan påvirke sådanne
områder negativt, vurderes med hensyn til deres virkninger
på lokaliteten under hensyn til
bevaringsmålsætningerne for denne. |
| | Stk. 2. Tilladelse til de projekter,
der er nævnt i stk. 1, kan kun gives efter høring
af berørte parter og såfremt |
| | 1) sådanne projekter ikke i væsentlig
grad skader internationale naturbeskyttelsesområder,
eller |
| | 2) væsentlige samfundsinteresser af social,
økonomisk eller miljømæssig karakter gør
det nødvendigt at gennemføre projektet, jf. dog
stk. 4. |
| | Stk. 3. Når tilladelse meddeles
efter stk. 2, nr. 2, træffer transport- og
energiministeren passende kompensationsforanstaltninger. Udgifter
til sådanne foranstaltninger dækkes af
projektansøgeren. Transport- og energiministeren indberetter
til Europa-Kommissionen, hvilke kompensationsforanstaltninger der
træffes. |
| | Stk. 4. Såfremt der er tale om
et internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret
naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse
efter § 4 a til projekter omfattet af stk. 2, nr. 2,
såfremt |
| | 1) dette er nødvendigt af hensyn til
menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse
af væsentlige gavnlige virkninger på miljøet,
eller |
| | 2) væsentlige samfundsinteresser gør
gennemførelsen bydende nødvendig. |
| | Stk. 5. Tilladelse efter stk. 4,
nr. 2, kan først ske efter indhentet udtalelse fra
Europa-Kommissionen. |
| | Stk. 6. Ministeren kan fastsætte
nærmere regler for vurderingen af projekter efter stk. 1
og kan i tilladelser efter denne bestemmelse stille vilkår,
herunder om kompenserende foranstaltninger til beskyttelse af
naturbeskyttelsesområderne. |
| | Stk. 7. Overtrædes vilkår
i tilladelser nævnt i denne bestemmelse, således at der
opstår risiko for væsentlig forringelse eller
forstyrrelse af udpegede internationale
naturbeskyttelsesområder, jf. stk. 1, påbyder
transport- og energiministeren, at overtrædelsen bringes til
ophør, at der udføres afhjælpende
foranstaltninger, eller at anlægget ændres eller
standses.« |
| | |
Lov om kystbeskyttelse | | Forslag til lov om ændring af lov om
kystbeskyttelse |
| | |
| | § 7 |
| | I lov om kystbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 243 af 5. april 1994, som ændret
ved lov nr. 469 af 10. juni 1997, § 54 i lov nr. 145 af
25. marts 2002, § 1 i lov nr. 581 af 24. juni 2005 og lov
nr. 311 af 19. april 2006, foretages følgende
ændringer: |
| | |
| | 1. I § 1 indsættes som
stk. 2 : »Stk. 2. Transport- og
energiministeren fastsætter regler eller træffer
bestemmelser med henblik på at gennemføre eller
anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er
omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og
beslutninger om naturbeskyttelse på kyster og
søterritoriet.« |
| | |
| | 2. I § 16 indsættes
som stk. 4: »Stk. 4. Der kan i forbindelse
med meddelelse af tilladelse efter stk. 1 stilles
vilkår, herunder om sikkerhedsstillelse for udgifter til
fjernelse af de nævnte anlæg, vedligeholdelse og
godkendelse af overdragelse m.v.« |
| | |
Lov om havne | | Forslag til lov om ændring af lov om
havne |
| | |
| | § 8 |
| | I lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne,
som ændret ved lov nr. 1221 af 27. december 2003,
§ 12 i lov nr. 581 af 24. juni 2005 og lov nr. 586 af 24.
juni 2005, foretages følgende ændringer: |
| | |
| | 1. Efter § 1
indsættes: |
| | |
| | Ȥ 1 a. Transport-
og energiministeren fastsætter regler eller træffer
bestemmelser med henblik på at gennemføre eller
anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er
omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og
beslutninger om naturbeskyttelse på
havneområder.« |
| | |
§ 14 b.
Trafikministeren kan fastsætte regler eller træffe
bestemmelser med henblik på opfyldelse af Det
Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger
på havneområdet. Ministeren kan endvidere
fastsætte de regler, som er nødvendige for anvendelsen
af Det Europæiske Fællesskab forordninger på
havneområdet. | | 2.§ 14 b
ophæves. |
| | |
| | § 9 |
| | Loven træder i kraft den 1. januar
2007. |
| | |
| | § 10 |
| | Stk. 1. Forskrifter, der er udstedt i
medfør af § 14 b i lov om havne, forbliver i
kraft, indtil de afløses af bestemmelser fastsat i henhold
denne lov. |
| | |
| | § 11 |
| | Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland. |
| | Stk. 2. Lovens § 2 kan ved
kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de
afvigelser, som de særlige grønlandske forhold
tilsiger. |
Bilag 2
RÅDETS DIREKTIV
af 2. april 1979
om beskyttelse af vilde fugle 1)
(79/409/EØF)
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE
FÆLLESSKABER HAR €"
under henvisning til traktaten om
oprettelse af Det europæiske økonomiske
Fællesskab, særlig artikel 235,
under henvisning til forslag fra
Kommissionen (1) ,
under henvisning til udtalelse fra
Europa-Parlamentet (2) ,
under henvisning til udtalelse fra Det
økonomiske og sociale Udvalg (3) , og
ud fra følgende betragtninger:
Rådet fastsatte i sin
erklæring af 22. november 1973 vedrørende et
handlingsprogram for De europæiske Fællesskaber
på miljøområdet (4) , at der skal
iværksættes særlige aktioner til beskyttelse af
fugle; denne erklæring er blevet suppleret af en resolution
fra Rådet for De europæ iske Fællesskaber og
repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i
Rådet, af 17. maj 1977 om videreførelse og
gennemførelse af en politik og et handlingsprogram for De
europæiske Fællesskaber på
miljøområdet (5) ;
på medlemsstaternes område i
Europa er der konstateret en tilbagegang i bestanden af et stort
antal vilde fuglearter; denne tilbagegang foregår i visse
tilfælde meget hurtigt og udgør en alvorlig fare for
bevarelsen af det naturlige miljø, navnlig på grund
af, at den biologiske ligevægt hermed er truet;
de fuglearter, der i vild tilstand har
deres naturlige ophold på medlems staternes område i
Europa, er i vid udstrækning trækfugle, og må
derfor betragtes som fælles eje; effektiv beskyttelse af
fuglene er et typisk grænseoverskridende miljøproblem,
som landene har et fælles ansvar for;
levevilkårene for fugle på
Grønland er fundamentalt forskellige fra levevilkårene
i de øvrige egne af Fællesskabets område i
Europa på grund af de almindelige forhold, herunder
især klimaet, den ringe befolkningstæthed samt
øens usædvanlige størrelse og geografiske
beliggenhed;
dette direktiv bør derfor ikke
gælde for Grønland;
beskyttelse af de fuglearter, der i vild
tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes
område i Europa, er en nødvendig foranstaltning for
som led i det fælles markeds funktion at virkeliggøre
Fællesskabets målsætning med henblik på
bedre levevilkår, harmonisk udvikling af den
økonomiske virksomhed inden for hele Fællesskabet og
vedvarende og afbalanceret ekspansion; traktaten indeholder
imidlertid ikke den fornødne specifikke hjemmel til at
foretage indgreb;
de foranstaltninger, der skal
træffes, må vedrøre de forskellige faktorer, som
kan indvirke på fuglebestandens størrelse, dvs.
følger af menneskelige aktiviteter, herunder især
forringelse og forurening af fuglenes levesteder, fangst af og drab
på fugle, samt den handel, sådanne aktiviteter kan give
anledning til; omfanget af de foranstaltninger, der skal
indgå som led i en beskyttelsespolitik, må tilpasses de
forhold, som gælder for de forskellige arter;
beskyttelse omfatter bevarelse på
lang sigt samt forvaltning af de naturlige ressourcer, som er en
integrerende del af de europæiske folks arv; den giver
mulighed for at regulere disse ressourcer samt opstiller
bestemmelser vedrørende deres udnyttelse på grundlag
af de foranstaltninger, der er nødvendige (SIC!
nødvendige,) for at den naturlige ligevægt for de
pågældende fuglearter kan bevares og genoprettes i det
omfang, dette med rimelighed er muligt;
det er absolut nødvendigt at
beskytte, opretholde eller genskabe tilstrækkeligt
forskelligartede og vidtstrakte levesteder, hvis samtlige
fuglearter skal bevares; visse fuglearter bør omfattes af
særlige beskyttelsesforanstaltninger for så vidt
angår deres levesteder med henblik på at sikre, at
disse arter kan overleve og formere sig i deres
udbredelsesområder; disse bestemmelser bør ligeledes
tage hensyn til trækfugle og samordnes med henblik på
oprettelse af et samlet hele;
for at undgå, at kommercielle
interesser skal påvirke jagt- eller fangstniveauet i skadelig
retning, er det nødvendigt at indføre et generelt
forbud mod markedsføring og begrænse undtagelserne til
kun at gælde for de arter, hvis biologiske status tillader
det, under hensyn til de særlige forhold, der gør sig
gældende i de forskellige egne;
der kan drives jagt på visse
fuglearter på grund af bestandens størrelse og
fugleartens geografiske udbredelse og formeringsevne inden for
Fællesskabet; dette må betragtes som en forsvarlig
udnyttelse, for så vidt som der for en sådan
jagtudøvelse sættes visse grænser, som skal
overholdes, således at bestanden kan opretholdes på et
tilfredsstillende niveau;
midler, indretninger eller metoder, der
tilsigter massefangst eller -drab eller ikke-selektiv fangst eller
drab, samt jagt fra visse transportmidler skal forbydes på
grund af det urimeligt store indhug, der herved gøres eller
kan gøres i bestanden af de pågældende
arter;
på grund af den betydning, som
visse særlige situationer kan have, bør der være
mulighed for at gøre undtagelser på visse betingelser
og under kontrol fra Kommissionens side;
beskyttelse af fugle, herunder
særlig trækfugle, giver stadig anledning til problemer,
som bør undersøges videnskabeligt; ved hjælp af
sådanne undersøgelser vil det desuden være
muligt at vurdere effektiviteten af de trufne foranstaltninger;
det må i samråd med
Kommissionen påses, at eventuel indførelse af
fuglearter, der ikke i vild tilstand har deres naturlige ophold
på medlemsstaternes område i Europa, ikke på
nogen måde skader flora og fauna i de pågældende
medlemsstater;
Kommissionen udarbejder og tilsender
hvert tredje år medlemsstaterne en sammenfattende rapport
på grundlag af oplysninger, som medlemsstaterne fremsender,
vedrørende anvendelsen af de nationale bestemmelser, der
fastsættes i medfør af dette direktiv;
den tekniske og videnskabelige udvikling
gør det nødvendigt, at der hurtigt kan foretages en
tilpasning af nogle af bilagene; for at lette
iværksættelsen af de foranstaltninger, der er
nødvendige med henblik herpå, bør der
fastsættes en fremgangsmåde, hvorved der i et udvalg
for tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling
indføres et nært samarbejde mellem medlemsstaterne og
Kommissionen €"
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
1. Dette direktiv vedrører
beskyttelse af alle de fugle- arter, som i vild tilstand har deres
naturlige ophold på medlemsstaternes område i Europa,
hvor traktaten finder anvendelse. Det omhandler bevarelse,
forvaltning og regulering af de pågældende arter og
fastsætter regler for udnyttelse af de nævnte
arter.
2. Dette direktiv gælder for fugle
samt for deres æg, reder og levesteder.
3. Dette direktiv gælder ikke for
Grønland.
Artikel 2
Medlemsstaterne træffer alle
nødvendige foranstaltninger til at opretholde eller tilpasse
bestanden af samtlige de i artikel 1 omhandlede arter på et
niveau, som især imødekommer økologiske,
videnskabelige og kulturelle krav og samtidig tilgodeser
økonomiske og rekreative hensyn.
Artikel 3
1. Medlemsstaterne træffer ud fra
de i artikel 2 om- handlede hensyn alle nødvendige
foranstaltninger for at beskytte, opretholde eller genskabe
tilstrækkeligt forskelligartede og vidtstrakte levesteder for
alle de i artikel 1 omhandlede fuglearter.
2. Beskyttelse, opretholdelse og
genskabelse af biotoper og levesteder omfatter i første
række følgende foranstaltninger:
a) oprettelse af beskyttede
områder;
b) vedligeholdelse og forvaltning i
overensstemmelse med de økologiske krav af levesteder
både i og uden for de beskyttede områder;
c) genskabelse af ødelagte
biotoper;
d) oprettelse af nye biotoper.
Artikel 4
1. For arter, som er anført i
bilag I, træffes der særlige
beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til deres levesteder for at
sikre, at de kan overleve og formere sig i deres
udbredelsesområde.
I denne forbindelse tages der hensyn
til:
a) arter, der trues af udslettelse;
b) arter, der er følsomme over for
bestemte ændringer af deres levesteder;
c) arter, der anses for sjældne, fordi
bestanden er ringe eller den lokale udbredelse begrænset;
d) andre arter, der kræver speciel
opmærksomhed på grund af deres levesteders
særlige beskaffenhed.
Ved vurderinger i forbindelse hermed skal
der tages hensyn til tendenser og variationer vedrørende
bestandens størrelse.
Medlemsstaterne udlægger som
særligt beskyttede områder navnlig sådanne
områder, som med hensyn til antal og udstrækning er
bedst egnede til beskyttelse af disse arter, idet der tages hensyn
til behovet for at beskytte arterne i det geografiske sø- og
landområde, hvor dette direktiv finder anvendelse.
2. Under hensyn til beskyttelsesbehovene
i det geografiske sø- og landområde, hvor dette
direktiv finder anvendelse, træffer medlemsstaterne
tilsvarende foranstaltninger med hensyn til regelmæssigt
tilbagevendende trækfuglearter, som ikke er anført i
bilag I, for så vidt angår de pågældende
arters yngle-, fjerskifte- og overvintringsområder samt
ratsteområderne (SIC! rasteområderne) inden for deres
trækruter. Med henblik herpå er medlemsstaterne i
særlig grad opmæksomme på, at
vådområderne, og især vådområder af
international betydning, beskyttes.
3. Medlemsstaterne fremsender alle
relevante oplysninger til Kommissionen, således at denne kan
tage passende initiativer til den samordning, som er
nødvendig, for at de i stk. 1 og 2 omhandlede
områder kan udgøre et samlet hele, der
imødekommer behovet for beskyttelse af de
pågældende arter i det geografiske sø- og
landområde, hvor dette direktiv finder anvendelse.
4. Medlemsstaterne træffer egnede
foranstaltninger med henblik på i de i stk. 1 og 2
nævnte beskyttede områder at undgå forurening
eller forringelse af levestederne samt forstyrrelse af fuglene, i
det omfang en sådan forurening, forringelse eller
forstyrrelse har væsentlig betydning for formålet med
denne artikel. Medlemsstaterne bestræber sig på at
undgå forurening eller forringelse af levesteder også
uden for disse beskyttede områder.
Artikel 5
Med forbehold af artikel 7 og 9
træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger
til at indføre en generel ordning til beskyttelse af alle de
i artikel 1 omhandlede fuglearter, herunder især forbud
mod:
a) forsætligt at dræbe eller
indfange dem, uanset hvilken metode der anvendes;
b) forsætligt at ødelægge
eller beskadige deres reder og æg samt fjerne deres
reder;
c) at indsamle deres æg i naturen og
opbevare disse, også selv om de er tomme;
d) forsætligt at forstyrre fuglene
navnlig i yngletiden, i det omfang, en sådan forstyrrelse har
væsentlig betydning for formålet med dette
direktiv;
e) at være i besiddelse af fugle af
arter, som det ikke er tilladt at jage og indfange.
Artikel 6
1. Med forbehold af stk. 2 og 3
forbyder medlemsstaterne for samtlige i artikel 1 omhandlede
fuglearter salg, transport med henblik på salg og besiddelse
med henblik på salg samt udbud til salg af levende og
døde fugle såvel som let genkendelige dele af eller
produkter fremstillet af disse fugle.
2. For de i bilag III/1 opregnede arter
er der ikke forbud mod de i stk. 1 omhandlede aktiviteter,
forudsat at fuglene er blevet dræbt, indfanget eller på
anden måde lovlig (SIC! lovligt) erhvervet.
3. For de i bilag III/2 anførte
arter kan medlemsstaterne på deres område tillade de i
stk. 1 omhandlede aktiviteter og fastsætte
begrænsninger herfor, forudsat at fuglene er blevet
dræbt, indfanget eller på anden måde lovligt
erhvervet.
Medlemsstater, som ønsker at
meddele en sådan tilladelse, rådfører sig
forinden med Kommissionen for sammen med denne at undersøge,
om der er rimelig grund til at antage, at markedsføring af
fugle af den pågældende art i Fællesskabet som
helhed medfører eller vil kunne medføre fare for
bestandes størrelse, artens geografiske udbredelse eller
dens evne til at formere sig; viser undersøgelsen, at den
påkænkte (påtænkte) tilladelse efter
Kommissionens opfattelse medfører eller vil kunne
medføre en af ovennævnte farer, sender Kommissionen
medlemsstaten en begrundet henstilling, hvorved der gøres
indsigelse mod markedsføring af den pågældende
art. Består der efter Kommissionens opfattelse ingen
sådan fare, meddeler den medlemsstaten dette.
Kommissionens henstilling
offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers
Tidende.
En medlemsstat, der meddeler en
tilladelse i henhold til dette stykke, undersøger med
regelmæssige mellemrum, om forudsætningerne for at
meddele tilladelsen stadig er til stede.
4. For de arter, der er anført i
bilag III/3 foretager Kommissionen undersøgelser af deres
biologiske status samt af de følger, det vil få for
denne, hvis fuglene gøres til genstand for salg.
Den forelægger senest fire
måneder inden udløbet af den i artikel 18,
stk. 1, nævnte frist en rapport og sine forslag for det
i artikel 16 omhandlede udvalg med henblik på at
afgøre, om de pågældende arter skal optages i
bilag III/2.
Indtil en sådan afgørelse
foreligger, kan medlemsstaterne med forbehold af stk. 3
anvende de gældende nationale bestemmelser på de
pågældende arter.
Artikel 7
1. De i bilag II nævnte arter kan
under hensyn til bestandens størrelse samt arternes
geografiske udbredelse og formeringsevne inden for
Fællesskabet som helhed jages i overensstemmelse med den
nationale lovgivning. Medlemsstaterne påser, at jagten
på disse arter ikke er i strid med de
beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i arternes
udbredelsesområder.
2. De i bilag II/1 nævnte arter kan
jages i det geografiske sø- og landområde, hvor dette
direktiv finder anvendelse.
3. De i bilag II/2 nævnte arter kan
kun jages i de medlemsstater, hvorunder de er angivet.
4. Medlemsstaterne sikrer sig, at jagt,
herunder i givet fald falkejagt, således som den skal finde
sted i henhold til de i medlemslandene gældende
jagtbestemmelser, udøves i overensstemmelse med princippet
om en fornuftig udnyttelse og en økologisk afbalanceret
regulering af de pågældende fuglearter, samt at
jagtudøvelsen er forenelig med de bestemmelser, der
følger af artikel 2, med hensyn til bestandene af disse
arter og særlig af trækkende arter. De drager
især omsorg for, at de arter, som omfattes af
jagtlovgivningen, hverken jages i redetiden eller i de forskellige
faser af yngletiden. Når det drejer sig om trækkende
arter, påser de ganske særligt, at de arter, der
omfattes af jagtlovgivningen, ikke jages i yngletiden og under
deres træk til redebygningsstedet. Medlemsstaterne tilsender
Kommissionen alle formålstjenlige oplysninger om den
praktiske gennemførelse af deres jagtlovgivning.
Artikel 8
1. For så vidt angår jagt
på, fangst af eller drab på fugle i overensstemmelse
med dette direktiv forbyder medlemsstaterne anvendelse af alle
midler, indretninger eller metoder til massefangst eller -drab
eller ikke-selektiv fangst eller drab, som kan medføre, at
en art forsvinder lokalt; de forbyder herunder navnlig anvendelse
af de i bilag IV, litra a) nævnte midler, indretninger og
metoder.
2. Endvidere forbyder medlemsstaterne al
jagt fra de i bilag IV, litra b) nævnte transportmidler
på de i samme bilag nævnte betingelser.
Artikel 9
1. Medlemsstaterne kan af
nedenstående grunde fravige artikel 5, 6, 7 og 8,
såfremt der ikke findes nogen anden tilfredsstillende
løsning:
a) €" af hensyn til den offentlige
sundhed og sikkerhed,
€" af hensyn til sikkerheden for
luftfarten,
€" for at hindre omfattende skader
på afgrøder, besætninger, skove, fiskeri- og
vandområder,
€" for at beskytte flora og fauna;
b) i forsknings- og
undervisningsøjemed, for at genoprette og forny bestanden
samt for at muliggøre opdræt i forbindelse med de her
nævnte formål;
c) for på strengt kontrollerede
betingelser at tillade selektiv indfangning, besiddelse eller
enhver anden fornuftig anvendelse af bestemte fuglearter i mindre
mængder.
2. I undtagelsesbestemmelserne skal
anføres:
€" de arter, der er omfattet af
undtagelserne,
€" de tilladte fangst- eller drabsmidler,
-indretninger eller -metoder,
€" de risikovilkår samt de
omstændigheder med hensyn til tid og sted, under hvilke
sådanne undtagelsesbestemmelser kan meddeles,
€" den myndighed, som har bemyndigelse til
at erklære, at de fastsatte betingelser er opfyldt, og til at
træffe afgørelse om hvilke midler, indretninger eller
metoder, der kan bringes i anvendelse inden for hvilke
grænser og af hvilke personer,
€" den kontrol, der skal føres.
3. Medlemsstaterne tilsender hvert
år Kommissionen en rapport om gennemførelsen af denne
artikel.
4. På grundlag af oplysninger, som
Kommissionen råder over, her-under navnlig de oplysninger,
den har fået tilsendt i henhold til stk. 3, påser
den til stadighed, at følgerne af sådanne undtagelser
ikke er i strid med dette direktiv. Den træffer passende
forholdsregler i så henseende.
Artikel 10
1. Medlemsstaterne støtter
forskning og andet arbejde med henblik på beskyttelse,
forvaltning og udnyttelse af bestanden af samtlige de i artikel 1
omhandlede fuglearter.
2. Særlig opmærksomhed vises
forskning og arbejde vedrørende de i bilag V nævnte
emner. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen alle
nødvendige oplysninger, således at den kan
træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre en
samordning af den i denne artikel omhandlede forskning og andet
arbejde.
Artikel 11
Medlemsstaterne påser, at der ved
indførelse af fuglearter, som ikke i vild tilstand har deres
naturlige ophold på medlemsstaternes område i Europa,
ikke tilføjes den lokale flora og fauna nogen skade. De
rådfører sig med Kommissionen herom.
Artikel 12
1. Medlemsstaterne tilsender hvert tredje
år fra udløbet af den i artikel 18, stk. 1,
omhandlede frist Kommissionen en rapport om gennemførelsen
af de nationale bestemmelser, der er udstedt i henhold til dette
direktiv.
2. Kommissionen udarbejder hvert tredje
år en sammenfattende rapport på grundlag af de i
stk. 1 omhandlede oplysninger. Den del af udkastet til denne
rapport, der vedrører oplysninger fra en given medlemsstat,
tilsendes myndighederne i denne medlemsstat til gennemsyn og
berigtigelse. Den endelige udgave af rapporten tilsendes
medlemsstaterne.
Artikel 13
Gennemførelsen af de
foranstaltninger, der træffes i henhold til dette direktiv,
må ikke medføre en forringelse af de nuværende
forhold med hensyn til bevarelse af samtlige de i artikel 1
omhandlede fuglearter.
Artikel 14
Medlemsstaterne kan træffe
beskyttelsesforanstaltninger, der er strengere end dem, der er
fastsat i dette direktiv.
Artikel 15
De ændringer, der er
nødvendige for at tilpasse bilag I og V til den tekniske og
videnskabelige udvikling, samt de ændringer, der er omhandlet
i artikel 6, stk. 4, andet afsnit, vedtages i overensstemmelse
med fremgangsmåden i artikel 17.
Artikel 16
1. Med henblik på de i artikel 15
omhandlede ændringer nedsættes der et udvalg for
tilpasning af dette direktiv til den tekniske og videnskabelige
udvikling, i det følgende benævnt
»udvalget«; dette sammensættes af
repræsentanter for medlemsstaterne, og formandskabet
varetages af en repræsentant for Kommissionen.
Artikel 17
1. Kommissionen bistås af Udvalget
for Tilpasning til den Tekniske og Videnskabelige Udvikling af
dette direktiv.
2. Når der henvises til denne
artikel, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF. (6)
Perioden i artikel 5, stk. 6, i
afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre
måneder.
3. Udvalget vedtager selv sin
forretningsorden.
Artikel 18
1. Medlemsstaterne sætter de
nødvendige administrativt eller ved lov fastsatte
bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden for en
frist på to år fra dets meddelelse. De underretter
straks Kommissionen herom.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen
teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder
på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 19
Dette direktiv er rettet til
medlemsstaterne.
BILAG I
GAVIIFORMES
Gaviidae
Gavia stellata
Gavia arctica
Gavia immer
PODICIPEDIFORMES
Podicipedidae
Podiceps auritus
PROCELLARIIFORMES
Procellariidae
Pterodroma madeira
Pterodroma feae
Bulweria bulwerii
Calonectris diomedea
Puffinus puffinus mauretanicus
(Puffinus mauretanicus)
Puffinus yelkouan
Puffinus assimilis
Hydrobatidae
Pelagodroma marina
Hydrobates pelagicus
Oceanodroma leucorhoa
Oceanodroma castro
PELECANIFORMES
Pelecanidae
Pelecanus onocrotalus
Pelecanus crispus
Phalacrocoracidae
Phalacrocorax aristotelis
desmarestii
Phalacrocorax pygmeus
CICONIIFORMES
Ardeidae
Botaurus stellaris
Ixobrychus minutus
Nycticorax nycticorax
Ardeola ralloides
Egretta garzetta
Egretta alba (Ardea alba)
Ardea purpurea
Ciconiidae
Ciconia nigra
Ciconia ciconia
Threskiornithidae
Plegadis falcinellus
Platalea leucorodia
PHOENICOPTERIFORMES
Phoenicopteridae
Phoenicopterus ruber
ANSERIFORMES
Anatidae
Cygnus bewickii (Cygnus
columbianus bewickii)
Cygnus cygnus
Anser albifrons
flavirostris
Anser erythropus
Branta leucopsis
Branta ruficollis
Tadorna ferruginea
Marmaronetta
angustirostris
Aythya nyroca
Polysticta stelleri
Mergus albellus (Mergellus
albellus)
Oxyura leucocephala
FALCONIFORMES
Pandionidae
Pandion haliaetus
Accipitridae
Pernis apivorus
Elanus caeruleus
Milvus migrans
Milvus milvus
Haliaeetus albicilla
Gypaetus barbatus
Neophron percnopterus
Gyps fulvus
Aegypius monachus
Circaetus gallicus
Circus aeruginosus
Circus cyaneus
Circus macrourus
Circus pygargus
Accipiter gentilis
arrigonii
Accipiter nisus granti
Accipiter brevipes
Buteo rufinus
Aquila pomarina
Aquila clang
Aquila heliaca
Aquila adalberti
Aquila chrysaetos
Hieraaetus pennatus
Hieraaetus fasciatus
Falconidae
Falco naumanni
Falco vespertinu
Falco columbarius
Falco eleonorae
Falco biarmicus
Falco cherrug
Falco rusticolus
Falco peregrinus
GALLIFORMES
Tetraonidae
Bonasa bonasia
Lagopus mutus pyrenaicus
Lagopus mutus helveticus
Tetrao tetrix tetrix
Tetrao urogallus
Phasianidae
Alectoris graeca
saxatilis
Alectoris graeca
whitakeri
Alectoris barbara
Perdix perdix italica
Perdix perdix
hispaniensis
GRUIFORMES
Turnicidae
Turnix sylvatica
Gruidae
Grus grus
Rallidae
Porzana porzana
Porzana parva
Porzana pusilla
Crex crex
Porphyrio porphyrio
Fulica cristata
Otididae
Tetrax tetrax
Chlamydotis undulate
Otis tarda
CHARADRIIFORMES
Recurvirostridae
Himantopus himantopus
Recurvirostra avosetta
Burhinidae
Burhinus oedicnemus
Glareolidae
Cursorius cursor
Glareola pratincola
Charadriidae
Charadrius alexandrinus
Charadrius morinellus (Eudromias
morinellus)
Pluvialis apricaria
Hoplopterus spinosus
Scolopacidae
Calidris alpina schinzii
Philomachus pugnax
Gallinago media
Limosa lapponica
Numenius tenuirostris
Tringa glareola
Xenus cinereus (Tringa
cinerea)
Phalaropus lobatus
Laridae
Larus melanocephalus
Larus genei
Larus audouinii
Larus minutus
Sternidae
Gelochelidon nilotica (Sterna
nilotica)
Sterna caspia
Sterna sandvicensis
Sterna dougallii
Sterna hirundo
Sterna paradisaea
Sterna albifrons
Chlidonias hybridus
Chlidonias niger
Alcidae
Uria aalge ibericus
PTEROCLIFORMES
Pteroclididae
Pterocles orientalis
Pterocles alchata
COLUMBIFORMES
Columbidae
Columba palumbus azorica
Columba trocaz
Columba bollii
Columba junoniae
STRIGIFORMES
Strigidae
Bubo bubo
Nyctea scandiaca
Surnia ulula
Glaucidium passerinum
Strix nebulosa
Strix uralensis
Asio flammeus
Aegolius funereus
CAPRIMULGIFORMES
Caprimulgidae
Caprimulgus europaeus
APODIFORMES
Apodidae
Apus caffer
CORACIIFORMES
Alcedinidae
Alcedo atthis
Coraciidae
Coracias garrulus
PICIFORMES
Picidae
Picus canus
Dryocopus martius
Dendrocopos major
canariensis
Dendrocopos major
thanneri
Dendrocopos syriacus
Dendrocopos medius
Dendrocopos leucotos
Picoides tridactylus
PASSERIFORMES
Alaudidae
Chersophilus duponti
Melanocorypha calandra
Calandrella brachydactyla
Galerida theklae
Lullula arborea
Motacillidae
Anthus campestris
Troglodytidae
Troglodytes troglodytes
fridariensis
Muscicapidae (Turdinae)
Luscinia svecica
Saxicola dacotiae
Oenanthe leucura
Oenanthe cypriaca
Oenanthe pleschanka
Muscicapidae (Sylviinae)
Acrocephalus melanopogon
Acrocephalus paludicola
Hippolais olivetorum
Sylvia sarda
Sylvia undata
Sylvia melanothorax
Sylvia rueppelli
Sylvia nisoria
Muscicapidae (Muscicapinae)
Ficedula parva
Ficedula semitorquata
Ficedula albicollis
Paridae
Parus ater cypriotes
Sittidae
Sitta krueperi
Sitta whiteheadi
Certhiidae
Certhia brachydactyla
dorotheae
Laniidae
Lanius collurio
Lanius minor
Lanius nubicus
Corvidae
Pyrrhocorax pyrrhocorax
Fringillidae (Fringillinae)
Fringilla coelebs
ombriosa
Fringilla teydea
Fringillidae (Carduelinae)
Loxia scotica
Bucanetes githagineus
Pyrrhula murina (Pyrrhula pyrrhula
murina)
Emberizidae (Emberizinae)
Emberiza cineracea
Emberiza hortulana
Emberiza caesia
BILAG II/1
ANSERIFORMES
Anatidae
Anser fabalis
Anser anser
Branta canadensis
Anas Penelope
Anas strepera
Anas crecca
Anas platyrhynchos
Anas acuta
Anas querquedula
Anas clypeata
Aythya ferina
Aythya fuligula
GALLIFORMES
Tetraonidae
Lagopus lagopus scoticus et
hibernicus
Lagopus mutus
Phasianidae
Alectoris graeca
Alectoris rufa
Perdix perdix
Phasianus colchicus
GRUIFORMES
Rallidae
Fulica atra
CHARADRIIFORMES
Scolopacidae
Lymnocryptes minimus
Gallinago gallinago
Scolopax rusticola
COLUMBIFORMES
Columbidae
Columba livia
Columba palumbus
BILAG II/2
ANSERIFORMES
Anatidae
Cygnus olor
Anser brachyrhynchus
Anser albifrons
Branta bernicla
Netta rufina
Aythya marila
Somateria mollissima
Clangula hyemalis
Melanitta nigra
Melanita fusca
Bucephala clangula
Mergus serrator
Mergus merganser
GALLIFORMES
Meleagridae
Meleagris gallopavo
Tetraonidae
Bonasa bonasia
Lagopus lagopus lagopus
Tetrao tetrix
Tetrao urogallus
Phasianidae
Francolinus francolinus
Alectoris Barbara
Alectoris chukar
Coturnix coturnix
GRUIFORMES
Rallidae
Rallus aquaticus
Gallinula chloropus
CHARADRIIFORMES
Haematopodidae
Haematopus ostralegus
Charadriidae
Pluvialis apricaria
Pluvialis squatarola
Vanellus vanellus
Scolopacidae
Calidris canutus
Philomachus pugnax
Limosa limosa
Limosa lapponica
Numenius phaeopus
Numenius arquata
Tringa erythropus
Tringa totanus
Tringa nebularia
Laridae
Larus ridibundus
Larus canus
Larus fuscus
Larus argentatus
Larus cachinnans
Larus marinus
COLUMBIFORMES
Columbidae
Columba oenas
Streptopelia decaocto
Streptopelia turtur
PASSERIFORMES
Alaudidae
Alauda arvensis
Muscicapidae
Turdus merula
Turdus pilaris
Turdus philomelos
Turdus iliacus
Turdus viscivorus
Sturnidae
Sturnus vulgaris
Corvidae
Garrulus glandarius
Pica pica
Corvus monedula
Corvus frugilegus
Corvus corone
BILAG III/1
ANSERIFORMES
Anatidae
Anas platyrhynchos
GALLIFORMES
Tetraonidae
Lagopus lagopus lagopus, scoticus
et hibernicus
Phasianidae
Alectoris rufa
Alectoris barbara
Perdix perdix
Phasianus colchicus
COLUMBIFORMES
Columbidae
Columba palumbus
BILAG III/2
ANSERIFORMES
Anatidae
Anser albifrons albifrons
Anser anser
Anas Penelope
Anas crecca
Anas acuta Anas clypeata
Aythya ferina
Aythya fuligula
Aythya marila
Somateria mollissima
Melanitta nigra
GALLIFORMES
Tetraonidae
Lagopus mutus
Tetrao tetrix britannicus
Tetrao urogallus
GRUIFORMES
Rallidae
Fulica atra
CHARADRIIFORMES
Charadriidae
Pluvialis apricaria
Scolopacidae
Lymnocryptes minimus
Gallinago gallinago
Scolopax rusticola
BILAG IV
a) €" snarer (med undtagelse af Finland
og Sverige for så vidt angår fangst af Lagopus lagopus
lagopus og Lagopus mutus nord for 58º nordlig bredde),
limpinde, kroge, levende fugle, der er blindede eller
lemlæstede, og som anvendes som lokkefugle, samt
båndoptagere og elektriske anordninger;
€" kunstigt lys, spejle, anordninger
til belysning af målet, sigteanordninger til skydning om
natten med billedkonvertere eller elektroniske
billedforstærkere;
€" sprængstoffer;
€" net, fælder, mading
indeholdende gift eller bedøvende midler;
€" halv- eller helautomatiske
våben, hvis magasin kan rumme mere end to patroner;
b) €" fly, motordrevne
køretøjer;
€" både, der kan fremføres
med større hastighed end 5 kilometer i timen; på det
åbne hav kan medlemsstaterne af sikkerhedshensyn tillade
benyttelse af motorbåde med en maksimal hastighed på 18
kilometer i timen; medlemsstaterne underretter Kommissionen om de
meddelte tilladelser.
BILAG V
a) udarbejdelse under hensyn til fuglenes
geografiske udbredelsesområde af nationale lister over de
fuglearter, der trues af udslettelse, eller som er særlig
udsatte;
b) registrering og økologisk beskrivelse
af de områder, der for trækfugle har særlig
betydning under deres træk, overvintring og redebygning;
c) registrering af oplysninger om
størrelsen af bestanden af trækfugle på grundlag
af data opnået ved ringmærkning;
d) bestemmelse af, hvilken indfydelse de
forskellige fangstmåder har på bestandenes
størrelse;
e) udarbejdelse og udvikling af økologiske
metoder til forebyggelse af skader forårsaget af fugle;
f) bestemmelse af visse arters betydning som
forureningsindikatorer;
g) undersøgelse af den kemiske forurenings
skadelige virkninger på fuglearternes udbredelse.
1) Kommissionens uofficielle
konsoliderede udgave 2004-05-01 af Rådets direktiv
79/409/EØF, som senest ændret ved Rådets
forordning (EF) nr. 807/2003.
(1) EFT nr. C 24 af 1. 2. 1977, s. 3. og
EFT nr. C 201 af 23. 8. 1977, s. 2.
(2) EFT nr. C 163 af 11. 7. 1977, s.
28.
(3) EFT nr. C 152 af 29. 6. 1977, s.
3.
(4) EFT nr. C 112 af 20. 12. 1973, s.
40.
(5) EFT nr. C 139 af 13. 6. 1977, s.
1.
(6) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
Bilag 3
RÅDETS DIREKTIV
92/43/EØF
af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter 1)
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE
FÆLLESSKABER HAR €"
under henvisning til Traktaten om
Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske
Fællesskab, særlig artikel 130 S,
under henvisning til forslag fra
Kommissionen (1) ,
under henvisning til udtalelse fra
Europa-Parlamentet (2) ,
under henvisning til udtalelse fra Det
Økonomiske og Sociale Udvalg (3) , og
ud fra følgende betragtninger:
Bevaring, beskyttelse og forbedring af
kvaliteten af miljøet, herunder bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter, er et yderst vigtigt mål af almen
interesse, som Fællesskabet forfølger, og som er
anført i Traktatens artikel 130 R;
Fællesskabets handlingsprogram
på miljøområdet (1987-1992) (4) indeholder
bestemmelser om bevaring af naturen og naturressourcerne;
da hovedformålet med dette direktiv
er at fremme opretholdelsen af den biologiske diversitet under
hensyntagen til økonomiske, sociale, kulturelle og regionale
behov, bidrager det til en bæredygtig udvikling, hvilket er
det overordnede mål; for at opretholde denne biologiske
diversitet er det i visse tilfælde nødvendigt at
opretholde eller endog at fremme udfoldelsen af menneskelige
aktiviteter;
på medlemsstaternes
europæiske område forringes naturtyperne til stadighed,
og et stigende antal vilde arter er alvorligt truede; eftersom de
truede levesteder og arter er en del af Fællesskabets
naturarv, og da truslerne mod dem i mange tilfælde er af
grænseoverskridende karakter, er det nødvendigt at
iværksætte foranstaltninger på
fællesskabsplan med henblik på at bevare dem;
i betragtning af truslerne mod visse
naturtyper og visse arter er det nødvendigt, at disse
defineres som prioriterede, for at foranstaltninger med henblik
på bevaringen af dem kan iværksættes
særligt hurtigt;
for at sikre genopretning eller
opretholdelse af en gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter
af fællesskabsbetydning bør man udpege særlige
bevaringsområder for at oprette et sammenhængende
europæisk økologisk net i henhold til en fastlagt
tidsplan;
samtlige udpegede områder, herunder
dem, der er udlagt som særligt beskyttede områder eller
i fremtiden vil blive det i medfør af Rådets direktiv
79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (5) ,
bør indgå som led i det sammenhængende
europæiske økologiske net;
de foranstaltninger, der er
nødvendige som følge af
bevaringsmålsætningen, bør
iværksættes i hvert af de udpegede områder;
medlemsstaterne foreslår
lokaliteter, der kan udpeges som særlige
bevaringsområder, men der må dog fastsættes en
procedure, således at en lokalitet i ganske særlige
tilfælde kan udpeges, selv om det ikke er foreslået af
en medlemsstat, hvis Fællesskabet anser det for at være
væsentligt for opretholdelsen eller overlevelsen af en
prioriteret naturtype eller en prioriteret art;
alle planer eller projekter, der kan
påvirke bevaringsmålsætningen for en sådan
lokalitet væsentligt, som er udpeget eller i fremtiden vil
blive det, må tages op til passende vurdering;
det erkendes, at vedtagelsen af
foranstaltninger, som skal fremme bevaringen af prioriterede
naturtyper og prioriterede arter af fællesskabsbetydning, er
alle medlemsstaters fælles ansvar; dette kan imidlertid
pålægge visse medlemsstater en urimelig stor
økonomisk byrde på grund af dels den ulige fordeling
af sådanne levesteder og arter i hele Fællesskabet,
dels det faktum, at princippet om, at forureneren betaler, kun kan
finde begrænset anvendelse i det særlige
tilfælde, som bevaring af naturen udgør;
der er derfor enighed om, at der i dette
ganske særlige tilfælde skal fastsættes
bestemmelser om et bidrag gennem EF-samfinansiering inden for
grænserne af de ressourcer, der står til rådighed
i henhold til Fællesskabets afgørelser;
man bør i politikken for fysisk
planlægning og udvikling fremme forvaltningen af de elementer
i landskabet, som er af afgørende betydning for vilde dyr og
planter;
der bør indføres en ordning
med overvågning af de i dette direktiv omhandlede naturtypers
og arters bevaringsstatus;
der er som supplement til direktiv
79/409/EØF behov for en generel beskyttelsesordning for
visse arter af planter og dyr; der må fastsættes
forvaltningsforanstaltninger for visse arter, hvis deres
bevaringsstatus gør det berettiget, herunder
indførelse af forbud mod visse fangst- og drabsmetoder
samtidig med, at der tages højde for muligheden for
fravigelser på visse betingelser;
for at sikre, at
iværksættelsen af dette direktiv følges op,
udarbejder Kommissionen med regelmæssige mellemrum en
sammenfattende rapport, der bl.a. skal baseres på de af
medlemsstaterne indsendte oplysninger vedrørende
gennemførelsen af de nationale lovbestemmelser, som vedtages
i medfør af direktivet;
en bedre videnskabelig og teknisk viden
er basolut nødvendig, for at dette direktiv kan
iværksættes, og den forskning og det videnskabelige
arbejde, der kræves med henblik herpå, bør
derfor støttes;
det er nødvendigt, at bilagene kan
tilpasses på baggrund af den tekniske og videnskabelige
udvikling; der bør indføres en procedure for
ændring af bilagene i rådsregi;
der bør nedsættes et
forskriftsudvalg, der skal bistå Kommissionen ved
iværksættelsen af direktivet og navnlig i forbindelse
med beslutningstagningen om EF-samfinansiering;
der bør fastsættes
supplerende foranstaltninger vedrørende genindførelse
af visse dyre- eller plantearter, der er naturligt
hjemmehørende, samt vedrørende eventuel
indførelse af arter, der ikke er naturligt
hjemmehørende;
uddannelse og generel oplysning om
målene med dette direktiv er absolut nødvendig for at
sikre en effektiv iværksættelse deraf €"
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Definitioner
Artikel 1
I dette direktiv forstås ved:
a) bevaring: de foranstaltninger,
der er nødvendige for at opretholde eller genoprette
naturtyper og bestande af arter af vilde dyr og planter i en
gunstig tilstand som defineret i henholdsvis litra e) og i)
b) naturtyper: land- eller
vandområder, som er kendetegnet ved særlige
geografiske, abiotiske eller biotiske træk, uanset om de er
helt eller delvis naturlige
c) naturtyper af
fællesskabsbetydning: de levesteder, der inden for det i
artikel 2 nævnte område:
i) er i fare for at forsvinde i deres
naturlige udbredelsesområde, eller
ii) har et begrænset naturligt
udbredelsesområde, fordi de er gået tilbage, eller
fordi de fra naturens hånd er begrænsede, eller
iii) er tydelige eksempler på de
kendetegn, der er typiske for et eller flere af følgende syv
biogeografiske områder: alpeområde, atlantisk
område, borealt område, kontinentalt område,
makaronesisk område, middelhavsområde og pannonisk
område.
Disse naturtyper er opført eller
vil kunne opføres i bilag I
d) prioriterede naturtyper: de
naturtyper, der er i fare for at forsvinde på det i artikel 2
nævnte område, og for hvis bevaring Fællesskabet
har et særlig ansvar under hensyn til omfanget af andelen af
deres naturlige udbredelse inden for det område, der er
nævnt i artikel 2; disse prioriterede naturtyper er markeret
med en stjerne (*) i bilag I
e) en naturtypes bevaringsstatus:
resultatet af alle de forhold, der indvirker på en naturtype
og på de karakteristiske arter, som lever dér, og som
på lang sigt kan påvirke dens naturlige udbredelse,
dens struktur og funktion samt de karakteristiske arters
overlevelse på lang sigt inden for det område, der er
nævnt i artikel 2.
En naturtypes »bevaringssstatus«
anses for »gunstig«, når
- det naturlige udbredelsesområde og de
arealer, det dækker inden for dette område, er stabile
eller i udbredelse, og
- den særlige struktur og de
særlige funktioner, der er nødvendige for dets
opretholdelse på lang sigt, er til stede og sandsynligvis
fortsat vil være det i en overskuelig fremtid, samt
når
- bevaringsstatus for de arter, derer
karakteristiske for den pågældende naturtype, er
gunstig efter litra i)
f) levested for en art: et
miljø, der defineres af specifikke abiotiske og biotiske
faktorer, og hvor arten lever på et af stadierne i sin
livscyclus
g) arter af
fællesskabsbetydning: de arter, der inden for det i
artikel 2 nævnte område er:
i) truet, med undtagelse af dem, hvis
naturlige udbredelsesområde dækker en marginal del af
området, og som derfor hverken er truede eller sårbare
inden for det vestlige palæoarktiske område, eller
ii) sårbare, dvs. som antages i
nær fremtid at ville kunne overgå til kategorien af
truede arter, hvis de forhold, der er skyld i truslen, fortsat
gør sig gældende, eller
iii) sjældne, dvs. at deres bestande er
små og ganske vist ikke i øjeblikket er truede eller
sårbare men risikerer at blive det; disse arter findes i
begrænsede geografiske områder eller sparsomt spredt
over et større areal, eller
iv) endemiske og kræver særlig
opmærksomhed på grund af deres særlige levested
og/eller de mulige følger, som en udnyttelse af dem kan have
for deres bevaringsstatus.
Disse arter er opført eller kunne
opføres i bilag II og/eller bilag IV eller bilag V
h) prioriterede arter: de arter, som
er nævnt i litra g), nr. i, og for hvis bevaring
Fællesskabet har et særligt ansvar under hensyn til
omfanget af andelen af deres naturlige udbredelse inden for det
område, der er nævnt i artikel 2; prioriterede arter er
markeret med en stjerne (*) i bilag II
i) en arts bevaringsstatus:
resultatet af alle de forhold, der indvirker på arten og som
på lang sigt kan få indflydelse på dens bestandes
udbredelse og talrighed inden for det område, der er
nævnt i artikel 2.
En arts »bevaringsstatus« anses
for »gunstig«, når
- data vedrørende bestandsudviklingen
af den pågældende art viser, at arten på lang
sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens
naturlige levesteder, og
- artens naturlige udbredelsesområde
hverken er i tilbagegang, eller der er sandsynlighed for, at det
inden for en overskuelig fremtid vil blive mindsket, og
- der er og sandsynligvis fortsat vil
være et tilstrækkeligt stort levested til på lang
sigt at bevare dens bestande
j) lokalitet: et bestemt geografisk
område, hvis areal er klart afgrænset
k) lokalitet af
fællesskabsbetydning: en lokalitet, der i det eller de
biogeografiske område(r), som den tilhører, bidrager
væsentligt til at opretholde eller genoprette en gunstig
bevaringsstatus for en af naturtyperne i bilag I eller for en af
arterne i bilag II, og som også kan bidrage væsentligt
til at sikre sammenhængen i Natura 2000, jf. artikel 3,
og/eller som bidrager væsentligt til at opretholde den
biologiske diversitet i det eller de pågældende
biogeografiske område(r).
For så vidt angår dyrearter, der
kræver et stort område, svarer lokaliteterne af
fællesskabsbetydning til de steder inden for den
pågældende arts naturlige udbredelsesområde, der
frembyder de fysiske eller biologiske elementer, der er
afgørende for artens liv og reproduktion
l) særligt
bevaringsområde: et område af
fællesskabsbetydning, som medlemsstaterne har udpeget ved en
retsakt, en administrativ bestemmelse og/eller en aftale, og hvor
der gennemføres de bevaringsforanstaltninger, der er
nødvendige for at opretholde eller genoprette en gunstig
bevaringsstatus for de naturtyper og/eller de arter, for hvilke
lokaliteten er udpeget
m) enhed: ethvert dyr eller enhver
plante, levende eller død, af de arter, der er nævnt i
bilag IV og bilag V, enhver del eller ethvert produkt heraf samt
enhver anden vare, hvis det af et ledsagedokument, emballagen, et
mærke, en etiket eller på anden måde
fremgår, at der er tale om dele eller produkter af disse
dyre- eller plantearter
n) udvalget: det udvalg, der
nedsættes i medfør af artikel 20.
Artikel 2
1. Formålet med dette direktiv er
at bidrage til at sikre den biologiske diversitet ved at bevare
naturtyperne samt de vilde dyr og planter inden for det af
medlemsstaternes område i Europa, hvor Traktaten finder
anvendelse.
2. De foranstaltninger, der træffes
efter dette direktiv, tager sigte på at opretholde eller
genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper samt vilde
dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning.
3. De foranstaltninger, der træffes
efter dette direktiv, tager hensyn til de økonomiske,
sociale og kulturelle behov og til regionale og lokale
særpræg.
Bevaring af naturtyper og af levesteder
for arter
Artikel 3
1. Der oprettes et sammenhængende
europæisk økologisk net af særlige
bevaringsområder under betegnelsen Natura 2000. Dette net,
der består af lokaliteter, der omfatter de naturtyper, der er
nævnt i bilag I, og levesteder for de arter, der er
nævnt i bilag II, skal sikre opretholdelse eller i givet fald
genopretning af en gunstig bevaringsstatus for de
pågældende naturtyper og levestederne for de
pågældende arter i deres naturlige
udbredelsesområde.
Natura 2000-nettet omfatter ligeledes de
særligt beskyttede områder, som medlemsstaterne har
udlagt i medfør af direktiv 79/409/EØF.
2. Hver medlemsstat bidrager til
oprettelsen af Natura 2000 i forhold til andelen af naturtyperne og
levestederne for arterne efter stk. 1, der er
repræsenteret på dens område. I overensstemmelse
med artikel 4 udpeger hver stat med henblik herpå lokaliteter
som særlige bevaringsområder under hensyn til
målene i stk. 1.
3. I de tilfælde, hvor
medlemsstaterne finder der nødvendigt, bestræber de
sig på at styrke den økologiske sammenhæng i
Natura 2000 ved at opretholde eller i givet fald udvikle de
landskabselementer, der er nævnt i artikel 10, og som er af
afgørende betydning for vilde dyr og planter.
Artikel 4
1. På grundlag af kriterierne i
bilag III (etape 1) og de relevante videnskabelige oplysninger
foreslår hver medlemsstat en liste over lokaliteter, og det
oplyses, hvilke naturtyper efter bilag I og hvilke naturligt
hjemmehørende arter efter bilag II der findes på disse
lokaliteter. For dyrearter, der lever inden for store
områder, svarer disse lokaliteter til steder inden for disse
arters naturlige udbredelsesområde, som frembyder de fysiske
eller biologiske elementer, der er væsentlige for deres liv
og reproduktion. For akvatiske arter, som lever inden for store
områder, foreslås disse lokaliteter kun, hvis det er
muligt klart at udpege et område, som frembyder de fysiske og
biologiske elementer, der er afgørende for arternes liv og
reproduktion. Medlemsstaterne foreslår eventuelt tilpasning
af denne liste på baggrund af resultaterne af
overvågningen efter artikel 11.
Listen sendes til Kommissionen inden tre
år efter direktivets meddelelse sammen med oplysninger om
hver lokalitet. Disse oplysninger skal omfatte et kort over
lokaliteten, dens navn, beliggenhed og udstrækning samt data
fremkommet ved anvendelse af de særlige kriterier i bilag III
(etape 1) og indgives på en formular udarbejdet af
Kommissionen efter fremgangsmåden i artikel 21.
2. På grundlag af kriterierne i
bilag III (etape 2) og for hver af de syv biogeografiske
områder, der er nævnt i artikel 1, litra c), nr. iii),
og for hele det område, der er nævnt i artikel 2,
stk. 1, opstiller Kommissionen i forståelse med hver af
medlemsstaterne og på grundlag af medlemsstaternes lister et
udkast til en liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning,
hvoraf det fremgår, på hvilke lokaliteter der findes en
eller flere prioriterede naturtyper, eller hvor der lever en eller
flere prioriterede arter.
De medlemsstater, hvis lokaliteter med en
eller flere prioriterede naturtyper og en eller flere prioriterede
arter i udstrækning udgør mere end 5 % af deres
område, kan i forståelse med Kommissionen anmode om, at
kriterierne i bilag III (etape 2) anvendes mere smidigt ved
udvælgelse af alle lokaliteter af fællesskabsbetydning
på deres område.
Den liste over lokaliteter, der er
udvalgt som lokaliteter af fællesskabsbetydning, og som viser
lokaliteter med en eller flere prioriterede naturtyper eller en
eller flere prioriterede arter, vedtages af Kommissionen efter
fremgangsmåden i artikel 21.
3. Den i stk. 2 nævnte liste
opstilles inden seks år efter direktivets meddelelse.
4. Når en lokalitet af
fællesskabsbetydning er udvalgt efter fremgangsmåden i
stk. 2, udpeger den pågældende medlemsstat denne
lokalitet som særligt bevaringsområde hurtigst muligt
og inden for højst seks år, idet prioriteringen
fastsættes i lyset af lokaliteternes betydning for
opretholdelse eller genopretning af en gunstig bevaringsstatus for
en naturtype i bilag I eller en art i bilag II og for
sammenhængen i Natura 2000 og i lyset af den fare for
forringelse eller ødelæggelse, som lokaliteterne er
udsat for.
5. Så snart en lokalitet er
opført på listen i stk. 2, tredje afsnit, er den
omfattet af artikel 6, stk. 2, 3 og 4.
Artikel 5
1. Når Kommissionen i
undtagelsestilfælde finder, at en lokalitet med en
prioriteret naturtype eller en prioriteret art, der på
grundlag af relevante og pålidelige videnskabelige
oplysninger forekommer den at være uundværlig for
opretholdelsen af denne prioriterede naturtype eller for denne
prioriterede arts overlevelse, ikke er opført på en
national liste, jf. artikel 4, stk. 1, indledes der en
bilateral samrådsprocedure mellem den pågældende
medlemsstat og Kommissionen med henblik på at sammenligne de
videnskabelige data, som parterne har anvendt.
2. Hvis der fortsat er uenighed efter
udløbet af en samrådsperiode på højst
seks måneder, sender Kommissionen et forslag til Rådet
om udvægelse af lokaliteten som en lokalitet af
fællesskabsbetydning.
3. Rådet træffer
afgørelse med enstemmighed inden tre måneder efter
forslagets forelæggelse.
4. I samrådsperioden, og indtil
Rådet træffer afgørelse, er den berørte
lokalitet omfattet af artikel 6, stk. 2.
Artikel 6
1. For de særlige
bevaringsområder iværksætter medlemsstaterne de
nødvendige bevaringsforanstaltninger, hvilket i givet fald
kan indebære hensigtsmæssige forvaltningsplaner, som er
specifikke for lokaliteterne eller integreret i andre
udviklingsplaner, samt de relevante retsakter, administrative
bestemmelser eller aftaler, der opfylder de økologiske behov
for naturtyperne i bilag I og de arter i bilag II, der findes
på lokaliteterne.
2. Medlemsstaterne træffer passende
foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og
levestederne for arterne i de særlige bevaringsområder
samt forstyrrelser af de arter, for hvilke områderne er
udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har betydelige
konsekvenser for dette direktivs målsætninger.
3. Alle planer eller projekter, der ikke
er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens
forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre
planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet
væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på
lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne
for denne. På baggrund af konklusionerne af vurderingen af
virkningerne på lokaliteten, og med forbehold af stk. 4,
giver de kompetente nationale myndigheder først deres
tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret
sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når
de €" hvis det anses for nødvendigt €" har
hørt offentligheden.
4. Hvis en plan eller et projekt,
på trods af at virkningerne på lokaliteten vurderes
negativt, alligevel skal gennemføres af bydende
nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser,
herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke
findes nogen alternativ løsning, træffer medlemsstaten
alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre,
at den globale sammenhæng i Natura 2000 beskyttes.
Medlemsstaten underretter Kommissionen om, hvilke
kompensationsforanstaltninger der træffes.
Hvis der er tale om en lokalitet med en
prioriteret naturtype og/eller en prioriteret art, kan der alene
henvises til hensynet til menneskers sundhed og den offentlige
sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på
miljøet, eller, efter udtalelse fra Kommissionen, andre
bydende nødvendige hensyn til væsentlige
samfundsinteresser.
Artikel 7
1. Forpligtelserne i artikel 6,
stk. 2, 3 og 4, i nærværende direktiv træder
i stedet for forpligtelserne i artikel 4, stk. 4,
første punktum, i direktiv 79/409/EØF, for så
vidt angår de områder, der er udlagt som særligt
beskyttede efter artikel 4, stk. 1, eller tilsvarende
anerkendt efter artikel 4, stk. 2, deri, fra datoen for
nærværende direktivs iværksættelse eller
fra den dato, hvor en medlemsstat har udlagt eller anerkendt
områderne efter direktiv 79/409/EØF, hvis denne dato
er senere.
Artikel 8
1. Samtidig med deres forslag
vedrørende lokaliteter, der vil kunne udpeges som
særlige bevaringsområder, og hvor der findes
prioriterede naturtyper og/eller prioriterede arter, sender
medlemsstaterne efter behov Kommissionen deres overslag over
omfanget af den EF-samfinansiering, de anser for nødvendig,
for at de kan opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 6,
stk. 1.
2. I forståelse med hver enkelt af
de pågældende medlemsstater fastlægger
Kommissionen for lokaliteter, der er af fællesskabsbetydning,
og for hvilke der søges om samfinansiering, de
foranstaltninger, der er absolut nødvendige for
opretholdelse eller genopretding af en gunstig bevaringsstatus for
de prioriterede naturtyper og prioriterede arter i de
pågældende lokaliteter, samt disse foranstaltningers
samlede omkostninger.
3. Kommissionen foretager i
forståelse med den pågældende medlemsstat en
vurdering af den finansiering, herunder samfinansiering, der er
behov for til gennemførelsen af de foranstaltninger, der er
anført i stk. 2, idet der blandt andet tages hensyn til
koncentrationen af prioriterende naturtyper og/eller prioriterede
arter på medlemsstaterne område og den relative byrde i
forbindelse med de påkrævede foranstaltninger.
4. I overensstemmelse med den vurdering,
der er omhandlet i stk. 2 og 3, vedtager Kommissionen under
hensyn til de finansielle midler, som er disponible i henhold til
de relevante fællesskabsinstrumenter, samt efter
fremgangsmåden i artikel 21 en prioriteret aktionsplan for de
foranstaltninger, der indebærer samfinansiering, og som skal
træffes, når lokaliteten er udpeget i henhold til
artikel 4, stk. 4.
5. De foranstaltninger, der ikke medtages
i aktionsplanen på grund af utilstrækkelige midler,
samt de, der er medtaget i ovennævnte aktionsplan, men som
ikke har modtaget den nødvendige samfinansiering, eller som
kun er delvis samfinansieret, skal tages op til fornyet overvejelse
efter fremgangsmåden i artikel 21 i forbindelse med
revisionen af aktionsplanen hvert andet år og kan indtil da
udsættes af medlemsstaterne, indtil revisionen finder sted.
Revisionen skal i givet fald tage hensyn til den nye situation, der
gør sig gældende for den pågældende
lokalitet.
6. I områder, hvor
foranstaltninger, der afhænger af samfinansiering,
udsættes, afstår medlemsstaterne fra enhver ny
foranstaltning, der må formodes at medføre en
forringelse af disse områder.
Artikel 9
Kommissionen, der handler efter
fremgangsmåden i artikel 21, vurderer regelmæssigt
Natura 2000's bidrag til gennemførelsen af målene i
artikel 2 og 3. I den forbindelse kan ophævelse af en
lokalitets status som særligt bevaringsområde komme
på tale, hvis overvågningen efter artikel 11 viser, at
den naturlige udvikling berettiger dertil.
Artikel 10
Medlemsstaterne skal, i det omfang de
finder det nødvendigt og inden for rammerne af deres politik
for fysisk planlægning og udvikling, og navnlig med henblik
på at styrke den økologiske sammenhæng i Natura
2000-nettet, bestræbe sig på at fremme forvaltningen af
de elementer i landskabet, der er af afgørende betydning for
vilde dyr og planter.
Der er tale om sådanne elementer,
som ved deres lineære og kontinuerlige struktur (som f.eks.
vandløb med deres bredder eller de traditionelle systemer
til afgrænsning af marker) eller deres rolle som
trædesten (som f.eks. småsøer og småskove)
er væsentlige for vilde arters migration, spredning og
genetiske udveksling.
Artikel 11
Medlemsstaterne overvåger de i
artikel 2 nævnte naturtypers og arters bevaringsstatus og
tager især hensyn til prioriterede naturtyper og prioriterede
arter.
Beskyttelse af arter
Artikel 12
1. Medlemsstaterne træffer de
nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng
beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de
dyrearter, der er nævnt i bilag IV, litra a), med forbud
mod:
a) alle former for forsætlig
indfangning eller drab af enheder af disse arter i naturen
b) forsætlig forstyrrelse af disse
arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser
yngelpleje, overvintrer eller vandrer
c) forsætlig ødelæggelse
eller indsamling af æg i naturen
d) beskadigelse eller
ødelæggelse af yngle- eller rasteområder.
2. For disse dyrearter forbyder
medlemsstaterne opbevaring, transport eller salg af eller bytte med
og udbud til salg eller bytte af enheder, der er indsamlet i
naturen, med undtagelse af dem, der lovligt er indsamlet inden
iværksættelsen af dette direktiv.
3. Forbuddene i stk. 1, litra a) og
b), samt stk. 2 gælder for alle livsstadier hos de dyr,
der er omfattet af denne artikel.
4. Medlemsstaterne indfører en
ordning med tilsyn med uforsætlig indfangning eller drab af
de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, litra a). På
grundlag af de indhentede oplysninger gennemfører
medlemsstaterne de yderligere undersøgelser eller
træffer de bevaringsforanstaltninger, der er
nødvendige for at sikre, at uforsætlig indfangning
eller drab ikke får en væsentlig negativ virkning for
de pågældende dyrearter.
Artikel 13
1. Medlemsstaterne træffer de
nødvendige foranstaltninger for at indføre en streng
beskyttelsesordning for de plantearter, der er nævnt i bilag
IV, litra b), med forbud mod:
a) forsætlig plukning, indsamling,
afskæring, oprivning med rod eller ødelæggelse
af disse vildtvoksende planter i naturen
b) opbevaring, transport, salg af eller bytte
med og udbud til salg eller bytte af enheder af disse arter, der er
indsamlet i naturen, med undtagelse af dem, der lovligt er
indsamlet inden dette direktivs iværksættelse.
2. Forbuddene i stk. 1, litra a) og
b), gælder for alle livsstadier for de planter, der er
omfattet af denne artikel.
Artikel 14
1. Hvis medlemsstaterne på baggrund
af overvågningen efter artikel 11 finder det
nødvendigt, træffer de foranstaltninger med henblik
på at sikre, at indsamling i naturen af enheder af de vilde
dyre- og plantearter, der er nævnt i bilag V, og udnyttelsen
heraf er forenelig med opretholdelsen af en tilfredsstillende
bevaringsstatus for disse arter.
2. Hvis sådanne foranstaltninger
anses for nødvendige, skal de indbefatte en
fortsættelse af overvågningen efter artikel 11. De kan
desuden navnlig omfatte:
€" bestemmelser om adgangen til visse
arealer
€" midlertidigt eller lokalt forbud mod
indsamling af enheder i naturen og udnyttelse af visse bestande
€" regulering af indsamlingsperioderne
og/eller indsamlingsmåderne
€" anvendelse ved indfangningen af jagt-
eller fiskeriregler, der tager hensyn til sådanne bestandes
bevaring
€" indførelse af en ordning med
indsamlingstilladelser eller kvoter
€" regulering af køb, salg, udbud
til salg, opbevaring eller transport med henblik på salg af
enheder
€" opdræt i fangenskab af dyrearter
og kunstig opformering af plante arter under strengt kontrollerede
forhold med henblik på at reducere indsamlingen i naturen
€" vurdering af de vedtagne
foranstaltningers virkning.
Artikel 15
Ved indfangning eller drab af de vilde
dyrearter, som er nævnt i bilag V, litra a), og ved
anvendelse efter artikel 16 af fravigelser i forbindelse med
indsamling, indfangning eller drab af de arter, der er nævnt
i bilag IV, litra a), forbyder medlemsstaterne anvendelse af alle
ikkeselektive midler, der lokalt kan medføre, at bestande af
en art forsvinder eller udsættes for alvorlige forstyrrelser,
navnlig
a) anvendelse af de indfangnings- og
drabsmetoder, der er nævnt i bilag VI b)
b) enhver form for indfangning eller drab fra
de transportmidler, der er nævnt i bilag VI b).
Artikel 16
1. Hvis der ikke findes nogen anden
brugbar løsning, og fravigelsen ikke hindrer opretholdelse
af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens
naturlige udbredelsesområde, kan medlemsstaterne fravige
bestemmelserne i artikel 12, 13, 14 og 15, litra a) og b):
a) for at beskytte vilde dyr og planter og
bevare naturtyperne
b) for at forhindre alvorlig skade navnlig
på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og
andre former for ejendom
c) af hensyn til den offentlige sundhed og
sikkerhed eller af andre bydende nødvendige hensyn til
væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og
økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige
virkninger på miljøet
d) med henblik på forskning og
undervisning, genopretning af en bestand, genudsætning af
disse arter og opdræt med henblik herpå, herunder
kunstig opformering af planter
e) for under omhyggeligt kontrollerede
betingelser selektivt og i begrænset omfang at tillade
indsamling eller opbevaring af enheder af de arter, der er
nævnt i bilag IV, i et antal, der er begrænset og
specificeret af de kompetente nationale myndigheder.
2. Medlemsstaterne sender hvert år
en rapport til Kommissionen efter den model, som udvalget
fastlægger, om fravigelserne efter stk. 1. Kommissionen
udtaler sig om fravigelserne inden for højst tolv
måneder efter modtagelsen af rapporten og underretter
udvalget.
3. Rapporterne skal indeholde oplysninger
om:
a) de arter, der er omfattet af
fravigelserne, og begrundelsen herfor, bl.a. risikoens art, med
angivelse i givet fald af afviste alternative løsninger og
anvendte videnskabelige oplysninger
b) de midler, ordninger eller metoder, der er
tilladt i forbindelse med indfangning eller drab af dyrearter, og
begrundelsen for anvendelsen heraf
c) de omstændigheder med hensyn til tid
og sted, hvorunder disse fravigelser tillades
d) den myndighed, der er bemyndiget til at
erklære og kontrollere, at disse betingelser er opfyldt, og
til at træffe beslutning om, hvilke midler, ordninger eller
metoder der må anvendes, inden for hvilke grænser og af
hvilke tjenester samt hvilke personer der har ansvaret for
gennemførelsen
e) de kontrolforanstaltninger, der
iværksættes, og resultaterne heraf.
Oplysninger
Artikel 17
1. Hvert sjette år efter
udløbet af fristen i artikel 23 aflægger
medlemsstaterne rapport om gennemførelsen af de
foranstaltninger, der er truffet i medfør af dette direktiv.
Rapporten indeholder navnlig oplysninger om
bevaringsforanstaltningerne i artikel 6, stk. 1, samt en
vurdering af disse foranstaltningers virkninger for bevaringen af
naturtyperne i bilag I og arterne i bilag II og de vigtigste
resultater af overvågningen efter artikel 11. Rapporten, der
skal være i overensstemmelse med den model, som udvalget
fastlægger, fremsendes til Kommissionen og gøres
offentligt tilgængelig.
2. Kommissionen udarbejder en
sammenfattende rapport på grundlag af de i stk. 1
nævnte rapporter. Denne rapport omfatter en passende
vurdering af de fremskridt, der er opnået, navnlig Natura
2000's bidrag til gennemførelsen af målene i artikel
3. Udkastet til den del af rapporten, der omfatter de oplysninger,
en medlemsstat indgiver, fremsendes til myndighederne i den
pågældende medlemsstat med henblik på at blive
verificeret. Den endelige udgave af rapporten forelægges for
udvalget og offentliggøres af Kommissionen senest to
år efter modtagelsen af de i stk. 1 nævnte
rapporter, og den sendes til medlemsstaterne, Europa-Parlamentet,
Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.
3. Medlemsstaterne kan markere de
områder, der udpeges efter dette direktiv, med EF-skilte, som
udvalget har udarbejdet med henblik herpå.
Forskning
Artikel 18
1. Medlemsstaterne og Kommissionen
støtter forskning og videnskabeligt arbejde, der er
nødvendigt under hensyn til målene i artikel 2 og
forpligtelsen efter artikel 11. De udveksler oplysninger for
på tilfredsstillende måde at samordne den forskning,
der gennemføres i medlemsstaterne og på
fællesskabsplan.
2. Opmærksomheden rettes især
mod videnskabeligt arbejde, der er nødvendigt for at
iværksætte artikel 4 og 10, og forskningssamarbejdet
over grænserne støttes.
Procedure for ændring af
bilagene
Artikel 19
De ændringer, der er
nødvendige for at tilpasse bilag I, II, III, V og VI til den
tekniske og videnskabelige udvikling, vedtages af Rådet med
kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen.
De ændringer, der er
nødvendige for at tilpasse bilag IV til den tekniske og
videnskabelige udvikling, vedtages af Rådet med enstemmighed
på forslag af Kommissionen.
Udvalg
Artikel 20
Kommissionen bistås af et
udvalg.
Artikel 21
1. Når der henvises til denne
artikel, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF (6) , jf.
dennes artikel 8.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i
afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre
måneder.
2. Udvalget vedtager selv sin
forretningsorden.
Tillægsbestemmelser
Artikel 22
Ved iværksættelsen af
bestemmelserne i dette direktiv skal medlemsstaterne:
a) undersøge hensigtsmæssigheden
af at genindføre arterne i bilag IV, der er naturligt
hjemmehørende på deres område, når dette
vil kunne bidrage til deres bevaring, forudsat at det ved en
undersøgelse, hvori der ligeledes tages hensyn til de
erfaringer, der er gjort af andre medlemsstater eller andetsteds,
er godtgjort, at denne genindførelse effektivt vil bidrage
til at genoprette en gunstig bevaringsstatus for disse arter og
først finder sted efter passende høring af den
berørte offentlighed
b) påse, at forsætlig
indførelse i naturen af enhver art, som ikke er naturligt
hjemmehørende på deres område, reguleres
således, at der ikke tilføjes naturtyperne i deres
naturlige udbredelsesområde eller det naturligt
hjemmehørende vilde dyre- og planteliv nogen skade, og
forbyde denne indførelse, hvis de finder det
nødvendigt; resultaterne af vurderingerne meddeles udvalget
til orientering
c) fremme uddannelse og generel oplysning om
behovet for at beskytte vilde dyre- og plantearter og at bevare
deres levesteder og forskellige naturtyper.
Afslutende bestemmelser
Artikel 23
1. Medlemsstaterne sætter de
nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for
at efterkomme dette direktiv inden for en frist på to
år fra dets meddelelse. De underretter straks Kommissionen
herom.
2. Når medlemsstaterne vedtager
disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en
henvisning til dette direktiv, eller de skal ved
offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De
nærmere regler for denne henvisning fastsættes af
medlemsstaterne.
3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen
teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på
det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 24
Dette direktiv er rettet til
medlemsstaterne.
BILAG I
NATURTYPER AF
FÆLLESSKABSBETYDNING, HVIS BEVARING KRÆVER UDPEGNING AF
SÆRLIGE BEVARINGSOMRÅDER
Fortolkning
Vejledning til fortolkning af hver
naturtype findes i »Fortolkningsmanualen til Den
Europæiske Unions Habitater«, som er godkendt af den
komité, der er oprettet i henhold til artikel 20
(Habitatkomitéen), og udgivet af Europa‑Kommissionen
(7) .
Koden svarer til Natura 2000-koden.
Asterisk (*) betyder prioriteret
naturtype.
1. | NATURTYPER I KYSTEGNE OG NATURTYPER MED
SALTPÅVIRKET (HALOFYTISK) VEGETATION |
11. | Havvand og tidevandsafhængige
naturtyper |
1110 | Sandbanker med lavvandet vedvarende
dække af havvand |
1120 | * Posidonia- bevoksninger
(Posidonion oceanicae) |
1130 | Flodmundinger |
1140 | Mudder og sandflader blottet ved ebbe |
1150 | * Kystlaguner og strandsøer |
1160 | Større lavvandede bugter og vige |
1170 | Rev |
1180 | Boblerev |
12. | Havklinter eller -klipper og stenede
strande |
1210 | Enårig vegetation på stenede
strandvolde |
1220 | Flerårig vegetation på stenede
strande |
1230 | Klinter eller klipper med vegetation langs de
atlantiske kyster og Østersøkysterne |
1240 | Klinter eller klipper med vegetation langs
Middelhavskysterne (med endemiske Limonium spp.) |
1250 | Klinter eller klipper med endemisk flora
langs de makaronesiske kyster |
13. | Atlantiske og kontinentale strandenge
og saltenge |
1310 | Kveller (Salicornia) og andre
enårige plantearter, der koloniserer mudder og sand |
1320 | Vadegræssamfund (Spartinion
maritimae) |
1330 | Atlanterhavs-strandenge
(Glauco-Puccinellitalia maritimae) |
1340 | * Indlands-saltenge |
14. | Strandenge og saltenge langs
Middelhavskysterne og de varme atlantiske kyster |
1410 | Middelhavs-strandenge (Juncetalia
maritimi) |
1420 | Saltpåvirket krat langs
Middelhavskysterne og de varme atlantiske kyster (Sarcocornetea
fruticosi) |
1430 | Salt- og kvælstofpåvirkede krat
(Pegano-Salsoletea) |
15. | Indlands-saltstepper- og
-gipsstepper |
1510 | * Mediterrane saltstepper
(Limonietalia) |
1520 | * Iberisk gipssteppevegetation
(Gypsophiletalia) |
1530 | * Pannoniske saltstepper og saltenge |
16. | Boreale øgrupper samt kyster
og hævet havbund ved Østersøen |
1610 | Marine åse, der danner øer med
sand-, klippe- eller stenstrandsvegetation og sublittoral
vegetation i Østersøen |
1620 | Boreale holme og småøer i
Østersøen |
1630 | * Boreale strandenge ved
Østersøen |
1640 | Boreale sandstrande med flerårig
vegetation ved Østersøen |
1650 | Boreale smalle havarme i
Østersøen |
| |
2. | KYST- OG INDLANDSKLITTER |
21. | Kystklitter langs Atlanterhavs-,
Nordsø- og Østersøkysterne |
2110 | Forstrand og begyndende klitdannelser |
2120 | Hvide klitter og vandremiler med
Ammophila arenaria |
2130 | * Stabile kystklitter med urteagtig
vegetation (grå klit og grønsværklit) |
2140 | * Stabile kalkfattige klitter med
Empetrum nigrum (klithede) |
2150 | * Stabile kalkfattige atlantiske klitter (
Calluno-Ulicetea ) |
2160 | Klitter med havtorn (Hippophaë
rhamnoides) |
2170 | Klitter med gråris (Salix repens ssp.
argentea ( Salicion arenariae )) |
2180 | Skovbevoksede klitter i de atlantiske,
kontinentale og boreale regioner |
2190 | Fugtige klitlavninger |
21A0 | Machair (* i Irland) |
22. | Kystklitter langs
Middelhavskysterne |
2210 | Stabile klitter langs kysten med
Crucianellion maritimae |
2220 | Klitter med Euphorbia terracina |
2230 | Græsklædte klitter med
Malcomietalia |
2240 | Græsklædte klitter med
Brachypodietalia og enårige urter |
2250 | Kystklitter med enebær ( Juniperus
spp. ) |
2260 | Sclerofylkrat med Cisto-
Lavenduletalia |
2270 | * Skovbevoksede klitter med Pinus
pinea og/eller Pinus pinaster |
23. | Indlandsklitter, som er gamle og
kalkfattige |
2310 | Tørre heder på flyvesand med
lyng og visse ( Calluna og Genista ) |
2320 | Tørre heder på flyvesand med
lyng og revling ( Calluna og Empetrum nigrum
) |
2330 | Indlandsklitter med åbne
græsarealer med sandskæg og hvene (
Corynephorus og Agrostis ) |
2340 | * Pannoniske indlandsklitter |
| |
3. | FERSKVANDSNATURTYPER |
31. | Søer og
vandhuller |
3110 | Oligotrofe søer og vandhuller med
meget lavt mineralindhold på sandet jordbund (
Littorelletalia uniflorae ) |
3120 | Oligotrofe søer og vandhuller med
meget lavt mineralindhold på sandet jordbund i det vestlige
Middelhavsområde med Isoetes spp. |
3130 | Oligotrofe til mesotrofe søer og
vandhuller med vegetation med Littorelletea uniflorae
og/eller Isoëto-Nanojuncetea |
3140 | Kalkrige oligo-mesotrofe søer og
vandhuller med bundfæstet vegetation af kransnålalger (
Chara spp.) |
3150 | Naturlige eutrofe søer og vandhuller
med vegetation af typen Magnopotamion eller
Hydrocharition |
3160 | Naturlige dystrofe søer og
vandhuller |
3170 | * Mediterrane temporære vandhuller |
3180 | * Turloughs |
3190 | Gipskarstsøer |
31A0 | * Lotusbevoksninger i varme kilder i
Transsylvanien |
32. | Vandløb €"
vandløbsstrækninger med naturlig eller delvis naturlig
dynamik (små, mellemstore og store flodsenge), hvor
vandkvaliteten ikke udviser betydelige forringelser |
3210 | Fennoskandiske naturlige floder |
3220 | Alpine floder og deres urteagtige
bredvegetation |
3230 | Alpine floder og deres træagtige
bredvegetation med Myricaria germanica |
3240 | Alpine floder og deres træagtige
bredvegetation med Salix elaeagnos |
3250 | Permanent vandførende mediterrane
floder med Glaucium flavum |
3260 | Vandløb i lavland eller bjerge med
bevoksning af Ranunculion fluitantis og
Callitricho-Batrachion |
3270 | Vandløb med mudrede bredder med
bevoksning af Chenopodion rubri p.p. og Bidention
p.p. |
3280 | Permanent vandførende mediterrane
floder med Paspalo-Agrostidion- arter og bredvegetation af
Salix spp. og Populus alba |
3290 | Tidvis vandførende mediterrane floder
med Paspalo-Agrostidion |
| |
4. | TEMPEREREDE HEDER OG KRAT |
4010 | Nordatlantiske våde heder med
klokkelyng (Erica tetralix) |
4020 | * Tempererede atlantiske våde heder med
Erica ciliaris og Erica tetralix |
4030 | uropæiske tørre heder |
4040 | * Tørre kystnære atlantiske
heder med Erica vagans |
4050 | * Endemiske makaronesiske heder |
4060 | Alpine og boreale heder |
4070 | * Krat med Pinus mugo og
Rhododendron hirsutum (Mugo-Rhododendretum hirsuti) |
4080 | Subarktisk pilekrat med Salix
spp. |
4090 | Endemiske højlands-mediterrane heder
med tornblad |
40A0 | * Subkontinentale peripannoniske krat |
| |
5. | SCLEROFYLKRAT (MATORRALS) |
51. | Submediterrane og tempererede
krat |
5110 | Stabil tørke- og varmetålende
vegetation med Buxus sempervirens på
klippeskråninger (Berberidion p.p.) |
5120 | Cytisus Purgans -vegetation i
bjerge |
5130 | Enekrat (Juniperus communis
-vegetation) på heder eller kalkholdigt græsland |
5140 | * Cistus palhinhae -vegetation
på fugtige kystnære heder |
52. | Mediterrane skovagtige
matorrals |
5210 | Skovagtige matorrals med Juniperus
spp. |
5220 | * Skovagtige matorrals med Zyziphus
s pp. |
5230 | * Skovagtige matorrals med Laurus
nobilis |
53. | Lavlands-mediterrane og
steppelignende krat |
5310 | Krat med Laurus nobilis |
5320 | Euphorbia- vegetation ved
klipper |
5330 | Lavlands-mediterrane ørkenagtige
krat |
54. | Frygana-vegetation |
5410 | Frygana-vegetation på klippetoppe i det
vestmediterrane område (Astragalo Plantaginetum
subulatae) |
5420 | Frygana-vegetation med Sarcopoterium
spinosum |
5430 | Endemisk frygana-vegetation med
Euphorbio-Verbascion |
| |
6. | NATURLIGE OG DELVIS NATURLIGE
GRÆSLANDSSAMFUND |
61. | Naturligt græsland |
6110 | * Græsland med Alysso-Sedion
albi på kalkholdig eller baserig klippegrund |
6120 | * Meget tørt græsland på
kalkholdigt sand |
6130 | Tungmetaltålende græsland med
Violetalia calaminariae |
6140 | Græsland med Festuca eskia på kalkfattig
jordbund i Pyrenæerne |
6150 | Alpint og borealt græsland på
kalkfattig jordbund |
6160 | Højlands-iberisk græsland med
Festuca indigesta |
6170 | Alpint og subalpint græsland på
kalkholdig bund |
6180 | Mesofilt makaronesisk græsland |
6190 | Pannoisk græsland på klippegrund
(Stipo-Festucetalia pallentis) |
62. | Delvis naturligt tørt
græsland og kratstadier (overdrev, græsheder og
krat) |
6210 | Delvis naturlig tør græslands-
og kratvegetation på kalkholdig bund (Festuco
Brometalia) (* vigtige orkidélokaliteter) |
6220 | Steppeagtig vegetation af græsser og
enårige urter med Thero-Brachypodietea |
6230 | * Artsrigt græsland med Nardus på
kalkfattig jordbund i bjergegne (og områder lavere end
bjergene i det kontinentale Europa) |
6240 | * Subpannonisk steppeagtigt
græsland |
6250 | * Pannonisk løss med steppeagtigt
græsland |
6260 | * Pannoniske sandstepper |
6270 | * Fennoskandisk artsrigt halvtørt
græsland i lavlandet |
6280 | * Nordisk alvar og prækambriske
kalkholdige fladklipper |
62A0 | Østligt submediterrant tørt
græsland (Scorzoneratalia villosae) |
62B0 | * Græsland på
serpentinklippegrund på Cypern |
63. | Sclerofyle græsningsskove
(dehesas) |
6310 | Sclerofyle græsningsskove med
Quercus spp. |
64. | Delvis naturlige fugtige enge med
høj urtevegetation |
6410 | Molinia- enge på kalkrige,
tørveholdige eller ler- og siltrige jorde (Molinion
caeruleae) |
6420 | Mediterrant højt græsland
på fugtig jordbund med Molinio-Holoschoenion |
6430 | Bræmmer med høje urter på
fugtig jordbund på sletter og i bjerge |
6440 | Enge på flodaflejringer med Cnidion
dubii |
6450 | Nordlige boreale enge på sø- og
vandløbsaflejringer |
6460 | Tørve-græsland i
Troodosbjergene |
65. | Mesofilt græsland |
6510 | Høslætenge i lavlandet
(Alopecurus pratensis, Sanguisorba officinalis) |
6250 | Høslætenge i bjerge |
6530 | * Fennoskandiske træbevoksede enge
(løvenge) |
| |
7. | HØJMOSER OG MOSER OG KÆR |
71. | Sure moser med
tørvemosser |
7110 | * Aktive højmoser |
7120 | Nedbrudte højmoser med mulighed for
naturlig gendannelse |
7130 | Terrændækkende moser (* hvis
aktive moser) |
7140 | Hængesæk og andre moser dannet
flydende i vand |
7150 | Lavninger på tørv med
Rhynchosporion |
7160 | Fennoskandiske mineralrige kilder og
vældmoser |
72. | Kær og moser på
kalkholdig bund |
7210 | * Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe
(Cladium mariscus) og arter af Caricion
davallianae |
7220 | * Kalkaflejrende kilder og væld med
tufdannelse (Cratoneurion) |
7230 | Alkaliske kær (rigkær) |
7240 | * Alpin pionervegetation med Caricion
bicoloris-atrofuscae |
73. | Boreale moser |
7310 | * Aapa-moser |
7320 | * Palsa-moser |
| |
8. | KLIPPER OG HULER |
81. | Urer |
8110 | Kalkfattige urer i bjergegne indtil
snegrænsen (Androsacetalia alpinae og Galeopsietalia
ladani) |
8120 | Kalkrige urer og kalkskifer-urer i bjerg- og
alpine områder (Thlaspietea rotundifolii) |
8130 | Vestmediterrane og soleksponerede urer |
8140 | Østmediterrane urer |
8150 | Mellemeuropæiske kalkfattige
højlandsurer |
8160 | * Mellemeuropæiske kalkrige
højlandsurer |
82. | Vegetation i sprækker på
klippeskråninger |
8210 | Vegetation i sprækker på kalkrige
klippeskråninger |
8220 | Vegetation i sprækker på
kalkfattige klippeskråninger |
8230 | Kalkfattige klipper med pionervegetation med
Sedo-Scleranthion eller Sedo albi-Veronicion dillenii |
8240 | * Kalkstensplateauer |
83. | Andre naturtyper i
klipper |
8310 | Klippehuler, der ikke er åbne for
offentligheden |
8320 | Lavamarker og naturlige kratere |
8330 | Havgrotter, der står helt eller delvis
under vand |
8340 | Permanente gletschere |
| |
9. | SKOVE |
| (Delvis) naturlig skovvegetation med
hjemmehørende arter, der danner højskov med typisk
underskov, og som opfylder følgende kriterier: Sjælden
eller oprindelig og/eller med arter af
fællesskabsbetydning |
90. | Skove i det boreale
Europa |
9010 | * Vestlig Taïga |
9020 | * Fennoskandiske hemiboreale naturlige gamle
løvskove (Quercus sp., Tilia sp., Acer sp., Fraxinus sp.
eller Ulmus sp.) rige på epifytter |
9030 | * Naturlige skove på unge
successionsstadier af hævet havbund |
9040 | Nordiske subalpine/subarktiske skove med
Betula pubescens ssp. czerepanovii |
9050 | Fennoskandiske urterige skove med Picea
abies |
9060 | Nåleskove på eller ved åse
aflejret af smeltevand |
9070 | Fennoskandiske græsningsskove |
9080 | Fennoskandiske løvfældende
sumpskove |
91. | Skove i det tempererede
Europa |
9110 | Bøgeskove på morbund med
Luzulo-Fagetum |
9120 | Atlantiske bøgeskove på morbund
med kristtorn (Ilex sp.) og til tider også
Taxus sp. i busklaget (Quercion robori-petraeae eller
Ilici-Fagenion) |
9130 | Bøgeskove på muldbund med
Asperulo-Fagetum |
9140 | Mellemeuropæiske subalpine
bøgeskove med Acer sp. og Rumex
arifolius |
9150 | Mellemeuropæiske bøgeskove
på kalkbund med Cephalanthero-Fagion |
9160 | Subatlantiske og mellemeuropæiske
egeskove eller ege-avnbøge-skove med Carpinion
betuli |
9170 | Ege-avnbøge-skove med Galio-
Carpinetum |
9180 | * Skove med Tilio-Acerion på
skråninger, urer og i kløfter |
9190 | Gamle stilkegeskove (Quercus robur)
på mager sur jordbund |
91A0 | Gamle vinteregeskove med Ilex og
Blechnum på De Britiske Øer |
91B0 | Thermofile askeskove med Fraxinus
angustifolia |
91C0 | * Kaledoniske skove |
91D0 | * Skovbevoksede tørvemoser |
91E0 | * Elle- og askeskove ved vandløb,
søer og væld (Alnus glutinosa og Fraxinus
excelsior (Alno-Padion, Alnion incanae, Salicion albae)) |
91F0 | Blandskov med Quercus robur, Ulmus laevis
og Ulmus minor, Fraxinus excelsior eller Fraxinus
angustifolia langs bredderne af større floder
(Ulmenion minoris) |
91G0 | * Pannoniske skove med Quercus
petraea og Carpinus betulu |
91H0 | * Pannoniske skove med Quercus
pubescens |
91I0 | * Euro-sibiriske skove med Quercus
spp. |
91J0 | * Taksskove på De Britiske Øer
(Taxus baccata) |
91K0 | Illyriske bøgeskove (Fagus
sylvatica (Aremonio-Fagion)) |
91L0 | Illyriske ege-avnbøge-skove
(Erythronio-carpinion) |
91M0 | Pannonisk-balkanske skove med tyrkisk eg og
vintereg |
91N0 | Pannoniske krat på indlandsklitter
(Junipero-Populetum albae) |
91P0 | Skov med Holy Cross-ædelgran
(Abietetum polonicum) |
91Q0 | Vestkarpatiske skove med Pinus
sylvestris på kalkholdig bund |
91R0 | Dinariske skovfyrskove på dolomit
(Genisto januensis- Pinetum) |
91T0 | Centraleuropæiske skovfyrskove af
lavtypen |
91U0 | Sarmatiske steppe-fyrreskove |
91V0 | Dakiske bøgeskove
(Symphyto-Fagion) |
92. | Mediterrane
løvskove |
9210 | * Bøgeskove i Appenninerne med
Taxus og Ilex |
9220 | * Bøgeskove i Appenninerne med
Abies alba samt bøgeskove med Abies
nebrodensis |
9230 | Galicisk-portugisiske egeskove med
Quercus robur og Quercus pyrenaica |
9240 | Iberiske skove med Quercus faginea
og Quercus canariensis |
9250 | Skove med Quercus trojana |
9260 | Skove med Castanea sativa |
9270 | Græske bøgeskove med Abies
borisii-regis |
9280 | Skove med Quercus frainetto |
9290 | Cypresskove (Acero-Cupression) |
92A0 | Galleriskove med Salix alba og
Populus alba |
92B0 | Bredvegetation med Rhododendron ponticum,
Salix o.a. langs tidvis vandførende mediterrane
vandløb |
92C0 | Skove med Platanus orientalis og
Liquidambar orientalis (Platanion orientalis) |
92D0 | Sydlige galleriskove og -krat
(Nerio-Tamaricetea og Securinegion tinctoriae
) |
93. | Mediterrane
sclerofylskove |
9310 | Ægæiske skove med Quercus
brachyphylla |
9320 | Skove med Olea sp. og Ceratonia
sp. |
9330 | Skove med Quercus suber |
9340 | Skove med Quercus ilex og
Quercus rotundifolia |
9350 | Skove med Quercus macrolepis |
9360 | * Makaronesiske laurbærskove
(Laurus, Ocotea) |
9370 | * Palmelunde med Phoenix |
9380 | Skove med Ilex aquifolium |
9390 | * Krat og lav skovbevoksning med Quercus
alnifolia |
93A0 | Skov med Quercus infectoria (Anagyro
foetidae-Quercetum infectoriae) |
94. | Tempererede nåleskove i
bjerge |
9410 | Skove på sur jordbund med Picea i
bjerge (Vaccinio-Piceetea) |
9420 | Alpine skove med Larix decidua
og/eller Pinus cembra |
9430 | Skove med Pinus uncinata i bjerge (*
på gips- eller kalkrige substrater) |
95. | Mediterrane og makaronesiske
nåleskove i bjerge |
9510 | * Sydappeninske skove med Abies
alba |
9520 | Skove med Abies pinsapo |
9530 | * (Sub)mediterrane fyrreskove med endemiske
Pinus nigra ssp. |
9540 | Mediterrane skove med endemiske
mesogæiske arter af fyr |
9550 | Endemiske fyrreskove på De Kanariske
Øer * |
9560 | Endemiske skove med Juniperus
spp. |
9570 | * Skove med Tetraclinis
articulata |
9580 | * Mediterrane skove med Taxus
baccata |
9590 | * Skove med ceder (Cedrosetum
brevifoliae) |
BILAG II
DYRE- OG PLANTEARTER AF
FÆLLESSKABSBETYDNING, HVIS BEVARING KRÆVER UDPEGNING AF
SÆRLIGE BEVARINGSOMRÅDER
Fortolkning
a) Bilag II supplerer bilag I med hensyn til
oprettelsen af et sammenhængende net af særlige
bevaringsområder.
b) Arterne i dette bilag er anført:
- enten ved artens eller underartens navn
- eller ved samtlige arter tilhørende en
højere systematiskenhed (taxon) eller en nærmere
angivet del af denne. Forkortelsen »spp.« efter navnet
på en familie eller en slægt henviser til samtlige
arter tilhørende denne familie eller slægt.
c) Symboler
Asterisk (*) foran navnet angiver, at den
pågældende art er prioriteret.
De fleste arter, der er opført i dette
bilag, er også opført i bilag IV. Hvis en art, der er
opført i dette bilag, hverken er opført i bilag IV
eller bilag V, er dens navn efterfulgt af tegnet (o); hvis en art,
der er opført i dette bilag, ikke er opført i bilag
IV, men derimod er opført i bilag V, er dens navn efterfulgt
af tegnet (V).
a) DYR
HVIRVELDYR
PATTEDYR
INSECTIVORA
Talpidae
Galemys pyrenaicu
CHIROPTERA
Rhinolophidae
Rhinolophus blasii
Rhinolophus euryale
Rhinolophus ferrumequinum
Rhinolophus hipposideros
Rhinolophus mehelyi
Vespertilionidae
Barbastella barbastellus
Miniopterus schreibersi
Myotis bechsteini
Myotis blythii
Myotis capaccinii
Myotis dasycneme
Myotis emarginatus
Myotis myotis
Pteropodidae
Rousettus aegiptiacus
RODENTIA
Sciuridae
* Marmota marmota
latirostris
* Pteromys volans (Sciuropterus
russicus)
Spermophilus citellus (Citellus
citellus)
* Spermophilus suslicus (Citellus
suslicus)
Castoridae
Castor fiber (bortset fra de
estiske, lettiske, litauiske, finske og svenske populationer)
Microtidae
Microtus cabrerae
* Microtus oeconomus
arenicola
* Microtus oeconomus
mehelyi
Microtus tatricus
Zapodidae
Sicista subtilis
CARNIVORA
Canidae
* Alopex lagopus
* Canis lupus (bortset fra de
estiske, lettiske, litauiske og finske populationer; græske
populationer: kun populationerne syd for 39. breddegrad; spanske
populationer: kun populationer syd for Duero)
Ursidae
* Ursus arctos (bortset fra de
estiske, finske og svenske populationer)
Mustelidae
Gulo gulo (o)
Lutra lutra
Mustela eversmannii
Mustela lutreola
Felidae
Lynx lynx (bortset fra de estiske,
lettiske og finske populationer)
Lynx pardinus
Phocidae
Halichoerus grypus (V)
* Monachus monachus
Phoca hispida bottnica
(V)
* Phoca hispida saimensis
Phoca vitulina (V)
ARTIODACTYLA
Cervidae
* Cervus elaphus
corsicanus
Rangifer tarandus fennicus
(o)
Bovidae
* Bison bonasus
Capra aegagrus (naturlige
populationer)
* Capra pyrenaica
pyrenaica
Ovis gmelini musimon (Ovis ammon
musimon) (naturlige populationer €" Korsika og
Sardinien)
Ovis orientalis ophion (Ovis
gmelini ophion)
* Rupicapra pyrenaica ornata
(Rupicapra rupicapra ornata)
Rupicapra rupicapra
balcanica
* upicapra rupicapra
tatrica
CETACEA
Phocoena phocoena
Tursiops truncatus
KRYBDYR
CHELONIA (TESTUDINES)
Testudinidae
Testudo graeca
Testudo hermanni
Testudo marginata
Cheloniidae
* Caretta caretta
* Chelonia mydas
Emydidae
Emys orbicularis
Mauremys caspica
Mauremys leprosa
SAURIA
Lacertidae
Lacerta bonnali (Lacerta
monticola)
Lacerta monticola
Lacerta schreiberi
Gallotia galloti
insulanagae
* Gallotia simonyi
Podarcis lilfordi
Podarcis pityusensis
Scincidae
Chalcides simonyi (Chalcides
occidentalis)
Gekkonidae
Phyllodactylus europaeus
OPHIDIA (SERPENTES)
Colubridae
* Coluber cypriensis
Elaphe quatuorlineata
Elaphe situla
*Natrix natrix cypriaca
Viperidae
* Macrovipera schweizeri (Vipera
lebetina schweizeri)
Vipera ursinii (except Vipera
ursinii rakosiensis)
* Vipera ursinii
rakosiensis
PADDER
CAUDATA
Salamandridae
Chioglossa lusitanica
Mertensiella luschani (Salamandra
luschani)
* Salamandra aurorae (Salamandra
atra aurorae)
Salamandrina terdigitata
Triturus carnifex (Triturus
cristatus carnifex)
Triturus cristatus (Triturus
cristatus cristatus)
Triturus dobrogicus
(Triturus cristatus dobrogicus)
(o)
Triturus karelinii (Triturus
cristatus karelinii)
Triturus montandoni
Proteidae
* Proteus anguinus
Plethodontidae
Hydromantes (Speleomantes)
ambrosii
Hydromantes (Speleomantes)
flavus
Hydromantes (Speleomantes)
genei
Hydromantes (Speleomantes)
imperialis
Hydromantes (Speleomantes)
strinatii
Hydromantes (Speleomantes)
supramontes
ANURA
Discoglossidae
Alytes muletensis
Bombina bombina
Bombina variegata
Discoglossus galganoi (herunder
Discoglossus »jeanneae«)
Discoglossus montalentii
Discoglossus sardus
Ranidae
Rana latastei
Pelobatidae
* Pelobates fuscus
insubricus
FISK
PETROMYZONIFORMES
Petromyzonidae
Eudontomyzon spp. (o)
Lampetra fluviatilis (V)
(bortset fra de finske og svenske populationer)
Lampetra planeri (o) (bortset
fra de estiske, finske og svenske populationer)
Lethenteron zanandreai
(V)
Petromyzon marinus (o)
(bortset fra de svenske populationer)
ACIPENSERIFORMES
Acipenseridae
* Acipenser naccarii
* Acipenser sturio
CLUPEIFORMES
Clupeidae
Alosa spp. (V)
SALMONIFORMES
Salmonidae
Hucho hucho (naturlige
populationer) (V)
Salmo macrostigma (o)
Salmo marmoratus (o)
Salmo salar (kun i ferskvand)
(V) (bortset fra de finske populationer)
Coregonidae
* Coregonus oxyrhynchus
(anadrome populationer i visse områder af
Nordsøen)
Umbridae
Umbra krameri (o)
CYPRINIFORMES
Cyprinidae
Alburnus albidus (o)
(Alburnus vulturius)
Anaecypris hispanica
Aspius aspius (V) (bortset
fra de finske populationer)
Barbus comiza (V)
Barbus meridionalis (V)
Barbus plebejus (V)
Chalcalburnus chalcoides
(o)
Chondrostoma genei (o)
Chondrostoma lusitanicum
(o)
Chondrostoma polylepis (o)
(herunder C. willkommi)
Chondrostoma soetta (o)
Chondrostoma toxostoma
(o)
Gobio albipinnatus (o)
Gobio kessleri (o)
Gobio uranoscopus (o)
Iberocypris palaciosi (o)
* Ladigesocypris ghigii
(o)
Leuciscus lucumonis (o)
Leuciscus souffia (o)
Pelecus cultratus (V)
Phoxinellus spp. (o)
* Phoxinus percnurus
Rhodeus sericeus amarus
(o)
Rutilus pigus (V)
Rutilus rubilio (o)
Rutilus arcasii (o)
Rutilus macrolepidotus
(o)
Rutilus lemmingii (o)
Rutilus frisii meidingeri
(V)
Rutilus alburnoides (o)
Scardinius graecus (o)
Cobitidae
Cobitis elongata (o)
Cobitis taenia (o) (bortset
fra de finske populationer)
Cobitis trichonica (o)
Misgurnusfossilis (o)
Sabanejewia aurata (o)
Sabanejewia larvata (o)
(Cobitis larvata og Cobitis conspersa)
SILURIFORMES
Siluridae
Silurus aristotelis (V)
ATHERINIFORMES
Cyprinodontidae
Aphanius iberus (o)
Aphanius fasciatus (o)
* Valencia hispanica
* Valencia letourneuxi ( Valencia
hispanica)
PERCIFORMES
Percidae
Gymnocephalus baloni
Gymnocephalus schraetzer
(V)
Zingel spp. ((o) bortset fra
Zingel asper og Zingel zingel (V))
Gobiidae
Knipowitschia (Padogobius)
panizzae (o)
Padogobius nigricans (o)
Pomatoschistus canestrini
(o)
SCORPAENIFORMES
Cottidae
Cottus gobio (o) (bortset fra
de finske populationer
Cottus petiti (o)
HVIRVELLØSE DYR
LEDDYR
CRUSTACEA
Decapoda
Austropotamobius pallipes
(V)
* Austropotamobius torrentium
(V)
Isopoda
* Armadillidium
ghardalamensis
INSECTA
Coleoptera
Agathidium pulchellum (o)
Bolbelasmus unicornis
Boros schneideri (o)
Buprestis splendens
Carabus hampei
Carabus hungaricus
* Carabus menetriesi
pacholei
* Carabus olympiae
Carabus variolosus
Carabus zawadszkii Cerambyx
cerdo
Corticaria planula (o)
Cucujus cinnaberinus
Dorcadion fulvum cervae
Duvalius gebhardti
Duvalius hungaricus
Dytiscus latissimus
Graphoderus bilineatus
Leptodirus hochenwart
Limoniscus violaceus (o)
Lucanus cervus (o)
Macroplea pubipennis (o)
Mesosa myops (o)
Morimus funereus (o)
* Osmoderma eremita
Oxyporus mannerheimii (o)
Pilemia tigrina
* Phryganophilus
ruficollis
Probaticus subrugosus
Propomacrus cypriacus
* Pseudogaurotina
excellens
Pseudoseriscius cameroni
Pytho kolwensis
Rhysodes sulcatus (o)
* Rosalia alpina
Stephanopachys linearis
(o)
Stephanopachys substriatus
(o)
Xyletinus tremulicola (o)
Hemiptera
Aradus angularis (o)
Lepidoptera
Agriades glandon aquilo
(o)
Arytrura musculus
* Callimorpha (Euplagia, Panaxia)
quadripunctaria (o)
Catopta thrips
Chondrosoma fiduciarium
Clossiana improba (o)
Coenonympha oedippus
Colias myrmidone
Cucullia mixta
Dioszeghyana schmidtii
Erannis ankeraria
Erebia calcaria
Erebia christi
Erebia medusa polaris (o)
Eriogaster catax
Euphydryas (Eurodryas, Hypodryas)
aurinia (o)
Glyphipterix loricatella
Gortyna borelii lunata
Graellsia isabellae (V)
Hesperia comma catena (o)
Hypodryas maturna
Leptidea morsei
Lignyoptera fumidaria
L ycaena dispar
Lycaena helle
Maculinea nausithous
Maculinea teleius
Melanar gia arge
* Nymphalis vaualbum
Papilio hospiton
Phyllometra culminaria
Plebicula golgus
Polymixis rufocincta
isolata
Polyommatus eroides
Xestia borealis (o)
Xestia brunneopicta (o)
* Xylomoia strix
Mantodea
Apteromantis aptera
Odonata
Coenagrion hylas (o)
C oenagrion mercuriale
(o)
Coenagrion ornatum (o)
Cordulegaster heros
Cordulegaster trinacriae
Gomphus graslinii
Leucorrhinia pectoralis
Lindenia tetra phylla
Macromia splendens
Ophiogomphus cecilia
Oxygastra curtisii
Orthoptera
Baetica ustulata
Brachytrupes megacephalus Isophya
costata
Isophya stysi
Myrmecophilus baronii
Odontopodisma rubripes
Paracaloptenus
caloptenoides
Pholidoptera
transsylvanica
Stenobothrus (Stenobothrodes)
eurasius
ARACHNIDA
Pseudoscorpiones
Anthrenochernes stellae
(o)
BLØDDYR
GASTROPODA
Anisus vorticulus
Caseolus calculus
Caseolus commixta
Caseolus sphaerula
Chilostoma banaticum
Discula leacockiana
Discula tabellata
Discus guerinianus
Elona quimperiana
Geomalacus maculosus
Geomitra moniziana
Gibbula nivosa
* Helicopsis striata austriaca
(o)
Hygromia kovacsi
Idiomela (Helix)
subplicata
Lampedusa imitatrix
Lampedusa melitensis
Leiostyla abbreviata
Leiostyla cassida
Leiostyla corneocostata
Leiostyla gibba
Leiostyla lamellosa
* Paladilhia hungarica
Sadleriana pannonica
Theodoxus transversalis
Vertigo angustior (o)
Vertigo genesii (o)
Vertigo geyeri (o)
Vertigo moulinsiana (o)
BIVALVIA
Unionoida
Margaritifera durrovensis
(Margaritifera margaritifera, (V)
Margaritifera margaritifera
(V)
Unio crassus
Dreissenidae
Congeria kusceri
b) PLANTER
PTERIDOPHYTA
Aspleniaceae
Asplenium jahandiezii
(Litard.) Rouy)
Asplenium adulterinum
Milde
Blechnaceae
Woodwardia radicans (L.)
Sm.
Dicksoniaceae
Culcita macrocarpa C.
Presl
Dryopteridaceae
Diplazium sib iricum (Turcz.
ex Kunze) Kurata
Dryopteris corleyi
Fraser-Jenk.
Dryopteris fragans (L.)
Schott
Hymenophyllaceae
Trichomanes speciosum
Willd.
Isoetaceae
Isoetes boryana Durieu
Isoetes malinverniana Ces.
& De Not.
Marsileaceae
Marsilea batardae Launert
Marsilea quadrifolia L.
Marsilea strigosa Willd.
Ophioglossaceae
Botrychium simplex
Hitchc.
Ophioglossum polyphyllum A.
Braun
GYMNOSPERMAE
PINACEAE
* Abies nebrodensis (Lojac.)
Mattei
ANGIOSPERMAE
Alismataceae
* Alisma wahlenbergii
(Holmberg) Juz.
Caldesia parnassifolia
(L.)
Parl. Luronium natans (L.)
Raf.
Amaryllidaceae
Leucojum nicaeense Ard.
Narcissus asturiensis (
Jordan ) Pugsley
Narcissus calcicola
Mendonça
Narcissus cyclamineus DC.
Narcissus fernandesii G.
Pedro
Narcissus humilis (Cav.)
Traub
* Narcissus nevadensis
Pugsley
Narcissus pseudonarcissus L.
subsp. nobilis (Haw.) A. Fernandes
Narcissus scaberulus
Henriq.
Narcissus triandrus L. subsp.
capax (Salisb.) D.A. Webb.
Narcissus viridiflorus
Schousboe
Asclepiadaceae
Vincetoxicum pannonicum
(Borhidi) Holub
Boraginaceae
* Anchusa crispa Viv.
Echium russicum
J.F.Gemlin
* Lithodora nitida (H. Ern)
R. Fernandes
Myosotis lusitanica
Schuster
Myosotis rehsteineri
Wartm.
Myosotis retusifolia R.
Afonso
Omphalodes kuzinskyanae
Willk.
* Omphalodes littoralis
Lehm.
* Onosma tornensis
Javorka
Solenanthus albanicus (Degen
m.fl.) Degen & Baldacci
* Symphytum cycladense
Pawl.
Campanulaceae
Adenophora lilifolia (L.)
Ledeb.
Asyneuma giganteum (Boiss.)
Bornm.
* Campanula bohemica
Hruby
* Campanula gelida
Kovanda
* Campanula sabatia De
Not.
* Campanula serrata (Kit.)
Hendrych
Campanula zoysii Wulfen
Jasione crispa (Pourret)
Samp. subsp. serpentinica Pinto da Silva
Jasione lusitanica A. DC.
Caryophyllaceae
Arenaria ciliata L. subsp.
pseudofrigida Ostenf. & O.C. Dahl
Arenaria humifusa
Wahlenberg
* Arenaria nevadensis Boiss.
& Reuter
Arenaria provincialis Chater
& Halliday
* Cerastium alsinifolium
Tausch
Cerastium dinaricum G.Beck
& Szysz.
Dianthus arenarius L. subsp.
arenarius
* Dianthus arenarius subsp.
bohemicus (Novak) O. Schwarz
Dianthus cintranus Boiss.
& Reuter subsp. cintranus Boiss. & Reuter
* Dianthus diutinus Kit.
* Dianthus lumnitzeri
Wiesb.
Dianthus marizii (Samp.)
Samp.
* Dianthus moravicus
Kovanda
* Dianthus nitidus Waldst. et
Kit.
Dianthus plumarius subsp.
regis-stephani (Rapcs.) Baksay
Dianthus rupicola Biv.
* Gypsophila papillosa P.
Porta
Herniaria algarvica
Chaudhri
* Herniaria latifolia Lapeyr.
subsp . litardierei Gamis
Herniaria lusitanica
(Chaudhri) subsp. berlengiana Chaudhri
Herniaria maritima Link
* Minuartia smejkalii
Dvorakova
Moehringia lateriflora (L.)
Fenzl.
Moehringia tommasinii
Marches.
Moehringia villosa (Wulfen)
Fenzl
Petrocoptis grandiflora
Rothm.
Petrocoptis montsicciana O.
Bolos & Rivas Mart.
Petrocoptis pseudoviscosa
Fernandez Casas
Silene furcata Rafin. subsp.
angustiflora (Rupr.) Walters
* Silene hicesiae Brullo
& Signorello
Silene hifacensis Rouy ex
Willk.
* Silene holzmanii Heldr. ex
Boiss.
Silene longicilia (Brot.)
Otth.
Silene mariana Pau
* Silene orphanidis Boiss
* Silene rothmaleri Pinto da
Silva
* Silene velutina Pourret ex
Loisel.
Chenopodiaceae
* Bassia (Kochia) saxicola
(Guss.) A.J. Scott
* Cremnophyton lanfrancoi
Brullo et Pavone
* Salicornia veneta Pignatti
& Lausi
Cistaceae
Cistus palhinhae Ingram
Halimium verticillatum (Brot.)
Sennen
Helianthemum alypoides Losa
& Rivas Goday
Helianthemum caput-felis
Boiss.
* Tuberaria major (Willk.)
Pinto da Silva & Rozeira
Compositae
* Anthemis glaberrima (Rech.
f.) Greuter
Artemisia campestris L.
subsp. bottnica A.N. Lundström ex Kindb.
* Artemisia granatensis
Boiss.
* Artemisia laciniata
Willd.
Artemisia oelandica (Besser)
Komaror
* Artemisia pancicii (Janka)
Ronn.
* Aster pyrenaeus Desf. ex
DC
* Aster sorrentinii (Tod)
Lojac.
Carlina onopordifolia
Besser
* Carduus myriacanthus Salzm.
ex DC.
* Centaurea alba L. subsp
. heldreichii (Halacsy) Dostal
* Centaurea alba L. subsp
. princeps (Boiss. & Heldr.) Gugler
* Centaurea akamantis T.
Georgiadis & G. Chatzikyriakou
* Centaurea attica Nyman
subsp. megarensis (Halacsy & Hayek) Dostal
* Centaurea balearica J.D.
Rodriguez
* Centaurea borjae
Valdes-Berm. & Rivas Goday
* Centaurea citricolor Font
Quer
Centaurea corymbosa
Pourret
Centaurea gadorensis G.
Blanca
* Centaurea horrida
Badaro
* Centaurea kalambakensis
Freyn & Sint.
Centaurea kartschiana
Scop.
* Centaurea lactiflora
Halacsy
Centaurea micrantha
Hoffmanns. & Linksubsp. herminii (Rouy)
Dostál
* Centaurea niederi
Heldr.
* Centaurea peucedanifolia
Boiss. & Orph.
* Centaurea pinnata Pau
Centaurea pulvinata (G.
Blanca) G. Blanca
Centaurea rothmalerana
(Arènes) Dostál
Centaurea vicentina Mariz
Cirsium brachycephalum
Juratzka
* Crepis crocifolia Boiss.
& Heldr.
Crepis granatensis (Willk.)
B. Blanca & M. Cueto
Crepis pusilla (Sommier)
Merxmüller
Crepis tectorum L. subsp.
nigrescens
Erigeron frigidus Boiss. ex
DC.
* Helichrysum melitense
(Pignatti) Brullo et al
Hymenostemma pseudanthemis
(Kunze) Willd.
Hyoseris frutescens Brullo et
Pavone
* Jurinea cyanoides (L.)
Reichenb.
* Jurinea fontqueri
Cuatrec.
* Lamyropsis microcephala
(Moris) Dittrich & Greuter
Leontodon microcephalus
(Boiss. ex DC.) Boiss.
Leontodon boryi Boiss.
* Leontodon siculus (Guss.)
Finch & Sell
Leuzea longifolia Hoffmanns.
& Link
Ligularia sibirica (L.)
Cass.
Palaeocyanus crassifolius
(Bertoloni) Dostal
Santolina impressa Hoffmanns.
& Link
Santolina semidentata
Hoffmanns. & Link
Saussurea alpina subsp.
esthonica (Baer ex Rupr) Kupffer
* Senecio elodes Boiss. ex
DC.
Senecio jacobea L. subsp.
gotlandicus (Neuman) Sterner
Senecio nevadensis Boiss.
& Reuter
* Serratula lycopifolia
(Vill.) A. Kern
Tephroseris longifolia
(Jacq.) Griseb et Schenksubsp. moravica
Convolvulaceae
* Convolvulus argyrothamnus
Greuter
* Convolvulus fernandesii
Pinto da Silva & Teles
Cruciferae
Alyssum pyrenaicum
Lapeyr.
* Arabis kennedyae Meikle
Arabis sadina (Samp.) P.
Cout.
Arabis scopoliana Boiss
* Biscutella neustriaca
Bonnet
Biscutella vincentina (Samp.)
Rothm.
Boleum asperum (Pers.)
Desvaux
Brassica glabrescens
Poldini
Brassica hilarionis Post
Brassica insularis Moris
* Brassica macrocarpa
Guss.
Braya linearis Rouy
* Cochlearia polonica E.
Fröhlich
* Cochlearia tatrae
Borbas
* Coincya rupestris Rouy
* Coronopus navasii Pau
Crambe tataria Sebeok
Diplotaxis ibicensis ( Pau )
Gomez-Campo
* Diplotaxis siettiana
Maire
Diplotaxis vicentina (P.
Cout.) Rothm.
Draba cacuminum Elis
Ekman
Draba cinerea Adams
Erucastrum palustre (Pirona)
Vis.
* Erysimum pieninicum
(Zapal.) Pawl.
* Iberis arbuscula
Runemark
Iberis procumbens Lange
subsp. microcarpa Franco & Pinto da Silva
* Jonopsidium acaule (Desf.)
Reichenb.
Jonopsidium savianum (Caruel)
Ball ex Arcang.
Rhynchosinapis erucastrum
(L.) Dandy ex Clapham subsp. Cintrana (Coutinho) Franco
& P. Silva (Coincya cintrana (P. Cout.) Pinto da
Silva)
Sisymbrium cavanillesianum
Valdes & Castroviejo
Sisymbrium supinum L.
Thlaspi jankae A. Kern.
Cyperaceae
Carex holostoma Drejer
* Carex panormitana Guss.
Eleocharis carniolica
Koch
Dioscoreaceae
Borderea chouardii (Gaussen)
Heslot
Droseraceae
Aldrovanda vesiculosa L.
Elatinaceae
Elatine gussonei (Sommier)
Brullo et al
Ericaceae
Rhododendron luteum Sweet
Euphorbiaceae
Euphorbia margalidiana
Kuhbier & Lewejohann
Eurphorbia transtagana
Boiss.
Gentianaceae
* Centaurium rigualii
Esteve
* Centaurium somedanum
Lainz
Gentiana ligustica R. de
Vilm. & Chopinet
Gentianella anglica (Pugsley)
E.F. Warburg
* Gentianella bohemica
Skalicky
Geraniaceae
Erodium astragaloides Boiss.
& Reuter
Erodium paularense
Fernandez-Gonzalez & Izco
* Erodium rupicola Boiss.
Globulariaceae
* Globularia stygia Orph. ex
Boiss.
Gramineae
Arctagrostis latifolia (R.
Br.) Griseb.
Arctophila fulva (Trin.) N.J.
Anderson
Avenula hackelii (Henriq.)
Holub
Bromus grossus Desf. ex
DC.
Calamagrostis chalybaea
(Laest.) Fries
Cinna latifolia (Trev.)
Griseb.
Coleanthus subtilis (Tratt.)
Seidl
Festuca brigantina
(Markgr.-Dannenb.) Markgr.-Dannenb.
Festuca duriotagana Franco
& R. Afonso
Festuca elegans Boiss.
Festuca henriquesii Hack.
Festuca summilusitana Franco
& R. Afons
Gaudinia hispanica Stace
& Tutin
Holcus setiglumis Boiss.
& Reuter subsp. duriensis Pinto da Silva
Micropyropsis tuberosa
Romero-Zarco & Cabezudo
Poa riphaea (Ascher et
Graebner) Fritsch
Pseudarrhenatherum pallens
(Link) J. Holub
Puccinellia phryganodes
(Trin.) Scribner + Merr.
Puccinellia pungens (Pau)
Paunero
* Stipa austroitalica
Martinovsky
* Stipa bavarica Martinovsky
& H. Scholz
* Stipa styriaca
Martinovsky
* Stipa veneta Moraldo
* Stipa zalesskii
Wilensky
Trisetum subalpestre
(Hartman) Neuman
Grossulariaceae
* Ribes sardoum Martelli
Hippuridaceae
Hippuris tetraphylla L.
Fil.
Hypericaceae
Hypericum aciferum (Greuter)
N.K.B. Robson
Iridaceae
Crocus cyprius Boiss. et
Kotschy
Crocus hartmannianus
Holmboe
Gladiolus palustris Gaud.
Iris aphylla L. subsp.
hungarica Hegi
Iris humilis Georgi subsp.
arenaria (Waldst. et Kit.) A. et D. Löve
Juncaceae
Juncus valvatus Link
Luzula arctica Blytt
Labiatae
Dracocephalum austriacum
L.
* Micromeria taygetea P.H.
Davis
Nepeta dirphya (Boiss.)
Heldr. ex Halacsy
* Nepeta sphaciotica P.H.
Davis
Origanum dictamnus L.
Phlomis brevibracteata
Turril
Phlomis cypria Post
Salvia veneris Hedge
Sideritis cypria Post
Sideritis incana subsp.
glauca (Cav.) Malagarriga
Sideritis javalambrensis
Pau
Sideritis serrata Cav. ex
Lag.
Teucrium lepicephalum Pau
Teucrium turredanum Losa
& Rivas Goday
* Thymus camphoratus
Hoffmanns. & Link
Thymus carnosus Boiss.
* Thymus lotocephalus G.
López & R. Morales (Thymus cephalotos L.)
Leguminosae
Anthyllis hystrix Cardona,
Contandr. & E. Sierra
* Astragalus algarbiensis
Coss. ex Bunge
* Astragalus aquilanus
Anzalone
Astragalus centralpinus
Braun-Blanquet
* Astragalus macrocarpus DC.
subsp. lefkarensis
* Astragalus maritimus
Moris
Astragalus tremolsianus
Pau
* Astragalus verrucosus
Moris
* Cytisus aeolicus Guss. ex
Lindl.
Genista dorycnifolia Font
Quer
Genista holopetala (Fleischm.
ex Koch) Baldacci
Melilotus segetalis (Brot.)
Ser. subsp. fallax Franco
* Ononis hackelii Lange
Trifolium saxatile All.
* Vicia bifoliolata J.D.
Rodriguez
Lentibulariaceae
* Pinguicula crystallina
Sm.
Pinguicula nevadensis
(Lindb.) Casper
Liliaceae
Allium grosii Font Quer
* Androcymbium rechingeri
Greuter
* Asphodelus bento-rainhae P.
Silva
* Chionodoxa lochiae Meikle
in Kew Bull.
Colchicum arenarium Waldst.
et Kit.
Hyacinthoides vicentina
(Hoffmans. & Link) Rothm.
* Muscari gussonei (Parl.)
Tod.
Scilla litardierei
Breist.
Scilla morrisii Meikle
Tulipa cypria Stapf
Linaceae
* Linum dolomiticum
Borbas
* Linum muelleri Moris
(Linum maritimum muelleri)
Lythraceae
* Lythrum flexuosum Lag.
Malvaceae
Kosteletzkya pentacarpos (L.)
Ledeb.
Najadaceae
Najas flexilis (Willd.)
Rostk. & W.L. Schmidt
Najas tenuissima (A. Braun)
Magnus
Orchidaceae
Anacamptis urvilleana Sommier
et Caruana Gatto
Calypso bulbosa L.
Cephalanthera cucullata
Boiss. & Heldr.
Cypripedium calceolus L.
Gymnigritella runei Teppner
& Klein
Himantoglossum adriaticum
Baumann
Himantoglossum caprinum
(Bieb.) V. Koch
Liparis loeselii (L.)
Rich.
* Ophrys kotschyi H.
Fleischm. et Soo
* Ophrys lunulata Parl.
Ophrys melitensis (Salkowski)
J. et P. Devillers-Terschuren
Platanthera obtusata (Pursh)
subsp. oligantha (Turez.) Hulten
Orobanchaceae
Orobanche densiflora Salzmann
ex Reuter in DC.
Paeoniaceae
Paeonia cambessedesii
(Willk.) Willk.
Paeonia clusii F.C. Stern
subsp. rhodia (Stearn) Tzanoudakis
Paeonia officinalis L. subsp.
banatica (Rachel) Soo
Paeonia parnassica
Tzanoudakis
Palmae
Phoenix theophrasti
Greuter
Papaveraceae
Corydalis gotlandica
Lidén
Papaver laestadianum (Nordh.)
Nordh.
Papaver radicatum Rottb.
subsp. hyperboreum Nordh.
Plantaginaceae
Plantago algarbiensis Sampaio
(Plantago bracteosa (Willk.) G. Sampaio)
Plantago almogravensis
Franco
Plumbaginaceae
Armeria berlengensis
Daveau
* Armeria helodes Martini
& Pold
Armeria neglecta Girard
Armeria pseudarmeria (Murray)
Mansfeld
* Armeria rouyana Daveau
Armeria soleirolii (Duby)
Godron
Armeria velutina Welw. ex
Boiss. & Reuter
Limonium dodartii (Girard) O.
Kuntze subsp. lusitanicum (Daveau) Franco
Limonium insulare (Beg. &
Landi) Arrig. & Diana
Limonium lanceolatum
(Hoffmans. & Link) Franco
Limonium multiflorum
Erben
* Limonium pseudolaetum
Arrig. & Diana
* Limonium strictissimum
(Salzmann) Arrig.
Polygonaceae
Persicaria foliosa (H.
Lindb.) Kitag.
Polygonum praelongum Coode
& Cullen
Rumex rupestris Le Gall
Primulaceae
Androsace mathildae
Levier
Androsace pyrenaica Lam.
* Cyclamen fatrense Halda et
Sojak
* Primula apennina Widmer
Primula carniolica Jacq.
Primula nutans Georgi
Primula palinuri Petagna
Primula scandinavica
Bruun
Soldanella villosa
Darracq.
Ranunculaceae
Aconitum corsicum Gayer
(Aconitum napellus subsp. corsicum)
Aconitum firmum (Reichenb.)
Neilr subsp. moravicum Skalicky
Adonis distorta Ten.
Aquilegia bertolonii
Schott
Aquilegia kitaibelii
Schott
* Aquilegia pyrenaica D.C.
subsp. cazorlensis (Heywood) Galiano
* Consolida samia P.H.
Davis
* Delphinium caseyi
B.L.Burtt
Pulsatilla grandis
Wenderoth
Pulsatilla patens (L.)
Miller
* Pulsatilla pratensis (L.)
Miller subsp . hungarica Soo
* Pulsatilla slavica G.
Reuss.
* Pulsatilla subslavica Futak
ex Goliasova
Pulsatilla vulgaris Hill.
subsp. gotlandica (Johanss.) Zaemelis & Paegle
Ranunculus kykkoensis
Meikle
Ranunculus lapponicus L.
* Ranunculus weyleri
Mares
Resedaceae
* Reseda decursiva
Forssk.
Rosaceae
Agrimonia pilosa Ledebour
Potentilla delphinensis Gren.
& Godron
* Pyrus magyarica Terpo
Sorbus teodorii Liljefors
Rubiaceae
Galium cracoviense
Ehrend.
* Galium litorale Guss.
* Galium sudeticum Tausch
* Galium viridiflorum Boiss.
& Reuter
Salicaceae
Salix salvifolia Brot. subsp.
australis Franco
Santalaceae
Thesium ebracteatum Hayne
Saxifragaceae
Saxifraga berica (Beguinot)
D.A. Webb
Saxifraga florulenta
Moretti
Saxifraga hirculus L.
Saxifraga osloënsis
Knaben
Saxifraga tombeanensis Boiss.
ex Engl.
Scrophulariaceae
Antirrhinum charidemi
Lange
Chaenorrhinum serpyllifolium
(Lange) Lange subsp. lusitanicum R. Fernandes
* Euphrasia genargentea
(Feoli) Diana
Euphrasia marchesettii
Wettst. ex Marches.
Linaria algarviana Chav.
Linaria coutinhoi
Valdés
Linaria loeselii
Schweigger
* Linaria ficalhoana Rouy
Linaria flava (Poiret)
Desf.
* Linaria hellenica
Turrill
Linaria pseudolaxiflora
Lojacono
* Linaria ricardoi Cout.
Linaria tonzigii Lona
* Linaria tursica B. Valdes
& Cabezudo
Odontites granatensis
Boiss.
* Pedicularis sudetica
Willd.
Rhinanthus oesilensis
(Ronninger & Saarsoo) Vassilcz
Tozzia carpathica Wol.
Verbascum litigiosum
Samp.
Veronica micrantha Hoffmanns.
& Link
* Veronica oetaea L.-A.
Gustavsson
Solanaceae
* Atropa baetica Willk.
Thymelaeaceae
* Daphne arbuscula Celak
Daphne petraea Leybold
* Daphne rodriguezii
Texidor
Ulmaceae
Zelkova abelicea (Lam.)
Boiss.
Umbelliferae
Angelica heterocarpa
Lloyd
Angelica palustris (Besser)
Hoffm.
* Apium bermejoi Llorens
Apium repens (Jacq.) Lag.
Athamanta cortiana
Ferrarini
* Bupleurum capillare Boiss.
& Heldr.
* Bupleurum kakiskalae
Greuter
Eryngium alpinum L.
*Eryngium viviparum Gay
* Ferula sadleriana
Lebed.
Hladnikia pastinacifolia
Reichenb.
* Laserpitium longiradium
Boiss.
* Naufraga balearica Constans
& Cannon
* Oenanthe conioides
Lange
Petagnia saniculifolia
Guss.
Rouya polygama (Desf.)
Coincy
* Seseli intricatum
Boiss.
Seseli leucospermum Waldst.
et Kit
Thorella verticillatinundata
(Thore) Briq.
Valerianaceae
Centranthus trinervis (Viv.)
Beguinot
Violaceae
* Viola hispida Lam.
Viola jaubertiana Mares &
Vigineix
Viola rupestris F.W. Schmidt
subsp. relicta Jalas
LAVERE PLANTER
Bryophyta
Bruchia vogesiaca Schwaegr.
(o)
Bryhnia novae-angliae (Sull
& Lesq.) Grout (o)
* Bryoerythrophyllum
campylocarpum (C. Müll.) Crum.
(Bryoerythrophyllum machadoanum (Sergio) M.O. Hill))
(o)
Buxbaumia viridis (Moug.)
Moug. & Nestl. (o)
Cephalozia macounii (Aust.)
Aust. (o)
Cynodontium suecicum (H. Arn.
& C. Jens.) I. Hag. (o)
Dichelyma capillaceum (Dicks)
Myr. (o)
Dicranum viride (Sull. &
Lesq.) Lindb. (o)
Distichophyllum carinatum
Dix. & Nich. (o)
Drepanocladus (Hamatocaulis)
vernicosus (Mitt.) Warnst. (o)
Echinodium spinosum (Mitt.)
Jur. (o)
Encalypta mutica (I. Hagen)
(o)
Hamatocaulis lapponicus
(Norrl.) Hedenäs (o)
Herzogiella turfacea (Lindb.)
I. Wats. (o)
Hygrohypnum montanum (Lindb.)
Broth. (o)
Jungermannia handelii
(Schiffn.) Amak. (o)
Mannia triandra (Scop.)
Grolle (o)
* Marsupella profunda Lindb.
(o)
Meesia longiseta Hedw.
(o)
Nothothylas orbicularis
(Schwein.) Sull. (o)
Ochyraea tatrensis Vana
(o)
Orthothecium lapponicum
(Schimp.) C. Hartm. (o)
Orthotrichum rogeri Brid.
(o)
Petalophyllum ralfsii (Wils.)
Nees & Gott. (o)
Plagiomnium drummondii (Bruch
& Schimp.) T. Kop. (o)
Riccia breidleri Jur. (o)
Riella helicophylla (Bory
& Mont.) Mont. (o)
Scapania massolongi (K.
Müll.) K. Müll. (o)
Sphagnum pylaisii Brid.
(o)
Tayloria rudolphiana (Garov)
B. & S. (o)
Tortella rigens (N. Alberts)
(o)
ARTER, DER ER ENDEMISKE FOR
MAKARONESIEN
PTERIDOPHYTA
Hymenophyllaceae
Hymenophyllum maderensis
Gibby & Lovis
Dryopteridaceae
* Polystichum drepanum (Sw.)
C. Presl.
Isoetaceae
Isoetes azorica Durieu &
Paiva ex Milde
Marsileaceae
* Marsilea azorica Launert
& Paiva
ANGIOSPERMAE
Asclepiadaceae
Caralluma burchardii N. E.
Brown
* Ceropegia chrysantha
Svent.
Boraginaceae
Echium candicans L. fil.
* Echium gentianoides Webb
& Coincy
Myosotis azorica H. C.
Watson
Myosotis maritima Hochst. in
Seub.
Campanulaceae
* Azorina vidalii (H.C.
Watson) Feer
Musschia aurea (L. f.)
DC.
* Musschia wollastonii
Lowe
Caprifoliaceae
* Sambucus palmensis Link
Caryophyllaceae
Spergularia azorica (Kindb.)
Lebel
Celastraceae
Maytenus umbellata (R. Br.)
Mabb.
Chenopodiaceae
Beta patula Ait.
Cistaceae
Cistus chinamadensis Banares
& Romero
* Helianthemum
bystropogophyllum Svent.
Compositae
Andryala crithmifolia
Ait.
* Argyranthemum lidii
Humphries
Argyranthemum thalassophylum
(Svent.) Hump.
Argyranthemum winterii
(Svent.) Humphries
* Atractylis arbuscula Svent.
& Michaelis
Atractylis preauxiana
Schultz.
Calendula maderensis DC.
Cheirolophus duranii
(Burchard) Holub
Cheirolophus ghomerytus
(Svent.) Holub
Cheirolophus junonianus
(Svent.) Holub
Cheirolophus massonianus
(Lowe) Hansen & Sund.
Cirsium latifolium Lowe
Helichrysum gossypinum
Webb
Helichrysum monogynum Burtt
& Sund.
Hypochoeris oligocephala
(Svent. & Bramw.) Lack
* Lactuca watsoniana
Trel.
* Onopordum nogalesii
Svent.
* Onorpordum carduelinum
Bolle
* Pericallis hadrosoma
(Svent.) B. Nord.
Phagnalon benettii Lowe
Stemmacantha cynaroides (Chr.
Son. in Buch) Ditt
Sventenia bupleuroides Font
Quer
* Tanacetum ptarmiciflorum
Webb & Berth
Convolvulaceae
* Convolvulus caput-medusae
Lowe
* Convolvulus lopez-socasii
Svent.
* Convolvulus massonii A.
Dietr.
Crassulaceae
Aeonium gomeraense
Praeger
Aeonium saundersii Bolle
Aichryson dumosum (Lowe)
Praeg.
Monanthes wildpretii Banares
& Scholz
Sedum brissemoretii
Raymond-Hamet
Cruciferae
* Crambe arborea Webb ex
Christ
Crambe laevigata DC. ex
Christ
* Crambe sventenii R. Petters
ex Bramwell & Sund.
* Parolinia schizogyno ides
Svent.
Sinapidendron rupestre (Ait.)
Lowe
Cyperaceae
Carex malato-belizii
Raymond
Dipsacaceae
Scabiosa nitens Roemer &
J.A. Schultes
Ericaceae
Erica scoparia L. subsp .
azorica (Hochst.) D.A. Webb
Euphorbiaceae
* E uphorbia handiensis
Burchard
Euphorbia lambii Svent.
Euphorbia stygiana H.C.
Watson
Geraniaceae
* Geranium maderense P.F.
Yeo
Gramineae
Deschampsia maderensis
(Haeck. & Born.) Buschm.
Phalaris maderensis (Menezes)
Menezes
Globulariaceae
* Globularia ascanii D.
Bramwell & Kunkel
* Globularia sarcophylla
Svent.
Labiatae
* Sideritis cystosiphon
Svent.
* Sideritis discolor (Webb ex
de Noe) Bolle
Sideritis infernalis
Bolle
Sideritis marmorea Bolle
Teucrium abutiloides
L'Hér.
Teucrium betonicum
L'Hér.
Leguminosae
* Anagyris latifolia Brouss.
ex. Willd.
Anthyllis lemanniana Lowe
* Dorycnium spectabile Webb
& Berthel
* Lotus azoricus P.W.
Ball
Lotus callis-viridis D.
Bramwell & D.H. Davis
* Lotus kunkelii ( E. Chueca
) D. Bramwell & al .
* Teline rosmarinifolia Webb
& Berthel.
* Teline salsoloides Arco
& Acebes.
Vicia dennesiana H.C.
Watson
Liliaceae
* Androcymbium psammophilum
Svent.
Scilla maderensis Menezes
Semele maderensis Costa
Loranthaceae
Arceuthobium azoricum Wiens
& Hawksw.
Myricaceae
* Myrica rivas-martinezii
Santos.
Oleaceae
Jasminum azoricum L.
Picconia azorica (Tutin)
Knobl.
Orchidaceae
Goodyera macrophylla Lowe
Pittosporaceae
* Pittosporum coriaceum
Dryand. ex. Ait.
Plantaginaceae
Plantago malato-belizii
Lawalree
Plumbaginaceae
* Limonium arborescens
(Brouss.) Kuntze
Limonium dendroides
Svent.
* Limonium spectabile
(Svent.) Kunkel & Sunding
* Limonium sventenii Santos
& Fernandez Galvan
Polygonaceae
Rumex azoricus Rech. fil.
Rhamnaceae
Frangula azorica Tutin
Rosaceae
* Bencomia brachystachya
Svent.
Bencomia sphaerocarpa
Svent.
* Chamaemeles coriacea
Lindl.
Dendriopoterium pulidoi
Svent.
Marcetella maderensis (Born.)
Svent.
Prunus lusitanica L. subsp.
azorica (Mouillef.) Franco
Sorbus maderensis (Lowe)
Dode
Santalaceae
Kunkeliella subsucculenta
Kammer
Scrophulariaceae
* Euphrasia azorica H.C.
Watson
Euphrasia grandiflora Hochst.
in Seub.
* Isoplexis chalcantha Svent.
& O'Shanahan
Isoplexis isabelliana (Webb
& Berthel.) Masferrer
Odontites holliana (Lowe)
Benth.
Sibthorpia peregrina L.
Solanaceae
* Solanum lidii Sunding
Umbelliferae
Ammi trifoliatum (H. C.
Watson) Trelease
Bupleurum handiense (Bolle)
Kunkel
Chaerophyllum azoricum
Trelease
Ferula latipinna Santos
Melanoselinum decipiens
(Schrader & Wendl.) Hoffm.
Monizia edulis Lowe
Oenanthe divaricata (R. Br.)
Mabb.
Sanicula azorica Guthnickex
Seub.
Violaceae
Viola paradoxa Lowe
LAVERE PLANTER
Bryophyta
* Echinodium spinosum (Mitt.)
Jur. (o)
* Thamnobryum fernandesii
Sergio (o)
BILAG III
KRITERIER FOR UDVÆLGELSE AF DE
LOKALITETER, DER KAN UDPEGES SOM LOKALITETER AF
FÆLLESSKABSBETYDNING OG SOM SÆRLIGE
BEVARINGSOMRÅDER
ETAPE 1: National vurdering af
lokaliteternes relative betydning for hver naturtype i bilag I og
hver art i bilag II (herunder prioriterede naturtyper og
prioriterede arter)
A. Kriterier for vurdering af lokaliteten
for en given naturtype i bilag I
a) Den pågældende naturtypes
repræsentativitet på lokaliteten.
b) Den del af lokaliteten, der er dækket
af den pågældende naturtype i forhold til det samlede
areal, der er dækket af denne naturtype på det
nationale område.
c) Bevaringsgraden af og
retableringsmuligheden for den pågældende naturtypes
struktur og funktioner.
d) Global vurdering af lokalitetens
værdi for bevaringen af den pågældende
naturtype.
B. Kriterier for vurdering af lokaliteten
for en given art i bilag II
a) Størrelse og tæthed af den
bestand af arten, der findes på lokaliteten, i forhold til de
bestande, der findes på det nationale område.
b) Bevaringsgraden af og
retableringsmuligheden for de levestedselementer, der er vigtige
for den pågældende art.
c) Isolationsgrad af den bestand, der findes
på lokaliteten, i forhold til artens naturlige
udbredelsesområde.
d) Samlet vurdering af lokalitetens
værdi for bevaringen af den pågældende art.
C. Efter disse kriterier klassificerer
medlemsstaterne de lokaliteter, som de foreslår til den
nationale liste, som lokaliteter, der kan udpeges som lokaliteter
af fællesskabsbetydning, efter deres relative værdi for
bevaringen af hver naturtype i bilag I eller hver art i bilag
II.
D. Denne liste viser de lokaliteter, hvor de
prioriterede naturtyper og prioriterede arter, som medlemsstaterne
har udvalgt efter kriterierne i A og B, findes.
ETAPE 2: Vurdering af
betydningen for Fællesskabet af de lokaliteter, der er
opført på de nationale lister.
1. Samtlige af medlemsstaterne i etape 1
udpegede lokaliteter, hvor der findes prioriterede naturtyper
og/eller prioriterede arter, betragtes som lokaliteter af
fællesskabsbetydning.
2. Ved vurderingen af betydningen for
Fællesskabet af de øvrige lokaliteter på de
nationale lister, dvs. af, hvorvidt de bidrager til at opretholde
eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for en naturtype i
bilag I eller en art i bilag II og/eller til sammenhængen i
Natura 2000, tages der hensyn til følgende kriterier:
a) lokalitetens relative værdi på
nationalt plan
b) lokalitetens geografiske placering i
forhold til migrationsvejene for arter i bilag II samt til dens
eventuelle tilhørsforhold til et sammenhængende
økosystem, der er beliggende på begge sider af en
eller flere af Fællesskabets indre grænser.
c) lokalitetens samlede areal
d) antallet af naturtyper i bilag I og arter i
bilag II, der findes på lokaliteten
e) lokalitetens samlede økologiske
værdi for de pågældende biogeografiske
områder og/eller for hele det i artikel 2 nævnte
område både for så vidt angår det
karakteristiske eller unikke aspekt af elementerne heri og deres
sammensætning.
BILAG IV
DYRE- OG PLANTEARTER AF
FÆLLESSKABSBETYDNING, DER KRÆVER STRENG BESKYTTELSE
Arterne i dette bilag er anført
€" enten ved artens eller underartens navn
€" eller ved samtlige arter tilhørende
en højere systematiskenhed (taxon) eller en nærmere
angivet del af denne.
Forkortelsen »spp.« efter
navnet på en familie eller en slægt henviser til
samtlige arter tilhørende denne familie eller
slægt.
a) DYR
HVIRVELDYR
PATTEDYR
INSECTIVORA
Erinaceidae
Erinaceus algirus
Soricidae
Crocidura canariensis
Crocidura sicula
Talpidae
Galemys pyrenaicus
MICROCHIROPTERA
Samtlige arter
MEGACHIROPTERA
Pteropodidae
Rousettus aegyptiacus
RODENTIA
Gliridae
Samtlige arter, bortset fra Glis
glis og Eliomys quercinus
Sciuridae
Marmota marmota
latirostris
Pteromys volans (Sciuropterus
russicus)
Spermophilus citellus (Citellus
citellus)
Spermophilus suslicus (Citellus
suslicus)
Sciurus anomalus
Castoridae
Castor fiber (bortset fra de
estiske, lettiske, litauiske, polske, finske og svenske
populationer)
Cricetidae
Cricetus cricetus (bortset
fra de ungarske populationer)
Microtidae
Microtus cabrerae
Microtus oeconomus
arenicola
Microtus oeconomus
mehelyi
Microtus tatricus
Zapodidae
Sicista betulina
Sicista subtilis
Hystricidae
Hystrix cristata
CARNIVORA
Canidae
Alopex lagopus
Canis lupus (bortset fra de
græske populationer nord for 39. breddegrad; estiske
populationer; spanske populationer nord for Duero; lettiske,
litauiske, polske, slovakiske og finske populationer i
rensdyrforvaltningsområdet som defineret i paragraf 2 i
finsklov nr. 848/ 90 af 14. september 1990 om
rensdyrforvaltning)
Ursidae
Ursus arctos
Mustelidae
Lutra lutra
Mustela eversmanii
Mustela lutreola
Felidae
Felis silvestris
Lynx lynx (undtagen den
estiske population)
Lynx pardinus
Phocidae
Monachus monachus
Phoca hispida saimensis
ARTIODACTYLA
Cervidae
Cervus elaphus corsicanus
Bovidae
Bison bonasus
Capra aegagrus (naturlige
populationer)
Capra pyrenaica pyrenaica
Ovis gmelini musimon (Ovis ammon
musimon) (naturlige populationer €" Korsika og
Sardinien)
Ovis orientalis ophion (Ovis
gmelini ophion)
Rupicapra pyrenaica ornata
(Rupicapra rupicapra ornata)
Rupicapra rupicapra
balcanica
Rupicapra rupicapra
tatrica
CETACEA
Samtlige arter
KRYBDYR
TESTUDINATA
Testudinidae
Testudo graeca
Testudo hermanni
Testudo marginata
Cheloniidae
Caretta caretta
Chelonia mydas
Lepidochelys kempii
Eretmochelys imbricata
Dermochelyidae
Dermochelys coriacea
Emydidae
Emys orbicularis
Mauremys caspica
Mauremys leprosa
SAURIA
Lacertidae
Algyroides fitzingeri
Algyroides marchi
Algyroides moreoticus
Algyroides nigropunctatus
Gallotia atlantica
Gallotia galloti
Gallotia galloti
insulanagae
Gallotia simonyi
Gallotia stehlini
Lacerta agilis
Lacerta bedriagae
Lacerta bonnali (Lacerta
monticola)
Lacerta monticola
Lacerta danfordi Lacerta
dugesi
Lacerta graeca
Lacerta horvathi
Lacerta schreiberi Lacerta
trilineata
Lacerta viridis
Lacerta vivipara
pannonica
Ophisops elegans
Podarcis erhardii
Podarcis filfolensis
Podarcis hispanica atrata
Podarcis lilfordi
Podarcis melisellensis
Podarcis milensis
Podarcis muralis
Podarcis peloponnesiaca
Podarcis pityusensis
Podarcis sicula
Podarcis taurica
Podarcis tiliguerta
Podarcis wagleriana
Scincidae
Ablepharus kitaibelli
Chalcides bedriagai
Chalcides ocellatus
Chalcides sexlineatus
Chalcides simonyi (Chalcides
occidentalis)
Chalcides viridianus Ophiomorus
punctatissimus
Gekkonidae
Cyrtopodion kotschyi
Phyllodactylus europaeus
Tarentola angustimentalis
Tarentola boettgeri
Tarentola delalandii
Tarentola gomerensis
Agamidae
Stellio stellio
Chamaeleontidae
Chamaeleo chamaeleon
Anguidae
Ophisaurus apodus
OPHIDIA
Colubridae
Coluber caspius
Coluber cypriensis
Coluber hippocrepis
Coluberjugularis
Coluber laurenti
Coluber najadum
Coluber nummifer
Coluber viridiflavus
Coronella austriaca
Eirenis modesta
Elaphe longissima
Elaphe quatuorlineata
Elaphe situla
Natrix natrix cetti
Natrix natrix corsa
Natrix natrix cypriaca
Natrix tessellata
Telescopus falax
Viperidae
Vipera ammodytes
Macrovipera schweizeri (Vipera
lebetina schweizeri)
Vipera seoanni (bortset fra
de spanske populationer)
Vipera ursinii
Vipera xanthina
Boidae
Eryx jaculus
PADDER
CAUDATA
Salamandridae
Chioglossa lusitanica
Euproctus asper
Euproctus montanus
Euproctus platycephalus
Mertensiella luschani (Salamandra
luschani)
Salamandra atra
Salamandra aurorae
Salamandra lanzai
Salamandrina terdigitata
Triturus carnifex (Triturus
cristatus carnifex)
Triturus cristatus (Triturus
cristatus cristatus)
Triturus italicus
Triturus karelinii (Triturus
cristatus karelinii)
Triturus marmoratus Triturus
montandoni
Proteidae
Proteus anguinus
Plethodontidae
Hydromantes (Speleomantes)
ambrosii
Hydromantes (Speleomantes)
flavus
Hydromantes (Speleomantes)
genei
Hydromantes (Speleomantes)
imperialis
Hydromantes italicus)
(Speleomantes) strinatii
(Hydromantes
(Speleomantes)
Hydromantes (Speleomantes)
supramontes
ANURA
Discoglossidae
Alytes cisternasii
Alytes muletensis
Alytes obstetricans
Bombina bombina
Bombina variegata
Discoglossus galganoi (herunder
Discoglossus »jeanneae«)
Discoglossus montalentii
Discoglossus pictus Discoglossus
sardus
Ranidae
Rana arvalis
Rana dalmatina
Rana graeca
Rana iberica
Rana italica
Rana latastei
Rana lessonae
Pelobatidae
Pelobates cultripes
Pelobates fuscus
Pelobates syriacus
Bufonidae
Bufo calamita
Bufo viridis
Hylidae
Hyla arborea
Hyla meridionalis
Hyla sarda
FISK
ACIPENSERIFORMES
Acipenseridae
Acipenser naccarii
Acipenser sturio
SALMONIFORMES
Coregonidae
Coregonus oxyrhynchus
(anadrome populationer i visse områder af Nordsøen,
bortset fra de finske populationer)
CYPRINIFORMES
Cyprinidae
Anaecypris hispanica
Phoxinus percnurus
ATHERINIFORMES
Cyprinodontidae
Valencia hispanica
PERCIFORMES
Percidae
Zingel asper
Gymnocephalus baloni
HVIRVELLØSE DYR
LEDDYR
CRUSTACEA
Isopoda
Armadillidium
ghardalamensis
INSECTA
Coleoptera
Bolbelasmus unicornis
Buprestis splendens
Carabus hampei
Carabus hungaricus
Carabus olympiae
Carabus variolosus
Carabus zawadszkii
Cerambyx cerdo
Cucujus cinnaberinus
Dorcadion fulvum cervae
Duvalius gebhardti
Duvalius hungaricus
Dytiscus latissimus
Graphoderus bilineatus
Leptodirus hochenwarti
Pilemia tigrina
Osmoderma eremita
Phryganophilus ruficollis
Probaticus subrugosus
Propomacrus cypriacus
Pseudogaurotina excellens
Pseudoseriscius cameroni
Pytho kolwensis
Rosalia alpina
Lepidoptera
Apatura metis
Arytrura musculus
Catopta thrips
Chondrosoma fiduciarium
Coenonympha hero
Coenonympha oedippus
Colias myrmidone
Cucullia mixta
Dioszeghyana schmidtii
Erannis ankeraria
Erebia calcaria
Erebia christi
Erebia sudetica
Eriogaster catax
Fabriciana elisa
Glyphipterix loricatella
Gortyna borelii lunata
Hypodryas maturna
Hyles hippophaes
Leptidea morsei
Lignyoptera fumidaria
Lopinga achine
Lycaena dispar
Lycaena helle
Maculinea arion
Maculinea nausithous
Maculinea teleius
Melanagria arge
Nymphalis vaualbum
Papilio alexanor
Papilio hospiton
Parnassius apollo
Parnassius mnemosyne
Phyllometra culminaria
Plebicula golgus
Polymixis rufocincta
isolata
Polyommatus eroides
Proserpinus proserpina
Xylomoia strix
Zerynthia polyxena
Mantodea
Apteromantis aptera
Odonata
Aeshna viridis
Cordulegaster heros
Cordulegaster trinacriae
Gomphus graslinii
Leucorrhina albifrons
Leucorrhina caudalis
Leucorrhina pectoralis
Lindenia tetraphylla
Macromia splendens
Ophiogomphus cecilia
Oxygastra curtisii
Stylurus flavipes
Sympecma braueri
Orthoptera
Baetica ustulata
Brachytrupes megacephalus
Isophya costata
Isophya stysi
Myrmecophilus baronii
Odontopodisma rubripes
Paracaloptenus
caloptenoides
Pholidoptera
transsylvanica
Saga pedo
Stenobothrus (Stenobothrodes)
eurasius
ARACHNIDA
Araneae
Macrothele calpeiana
BLØDDYR
GASTROPODA
Anisus vorticulus
Caseolus calculus
Caseolus commixta
Caseolus sphaerula
Chilostoma banaticum
Discula leacockiana
Discula tabellata
Discula testudinalis
Discula turricula
Discus defloratus
Discus guerinianus
Elona quimperiana
Geomalacus maculosus
Geomitra moniziana
Gibbula nivosa
Hygromia kovacsi
Idiomela (Helix)
subplicata
Lampedusa imitatrix
Lampedusa melitensis
Leiostyla abbreviata
Leiostyla cassida
Leiostyla corneocostata
Leiostyla gibba
Leiostyla lamellosa
Paladilhia hungarica
Patella feruginea
Sadleriana pannonica
Theodoxus prevostianus
Theodoxus transversalis
BIVALVIA
Anisomyaria
Lithophaga lithophaga
Pinna nobilis
Unionoida
Margaritifera auricularia
Unio crassus
Dreissenidae
Congeria kusceri
ECHINODERMATA
Echinoidea
Centrostephanus
longispinus
b) PLANTER
Bilag IV (b) indeholder ud over samtlige
plantearter, der er opført i bilag II (b) (8) , tillige de nedenfor
opførte:
PTERIDOPHYTA
Aspleniaceae
Asplenium hemionitis L.
ANGIOSPERMAE
Agavaceae
Dracaena draco (L.) L.
Amaryllidaceae
Narcissus longispathus
Pugsley
Narcissus triandrus L.
Berberidaceae
Berberis maderensis Lowe
Campanulaceae
Campanula morettiana
Reichenb.
Physoplexis comosa (L.)
Schur.
Caryophyllaceae
Moehringia fontqueri Pau
Compositae
Argyranthemum pinnatifidum
(L.f.) Lowe * subsp. succulentum (Lowe) C.J. Humphries
Helichrysum sibthorpii Rouy
Picris willkommii (Schultz
Bip.) Nyman
Santolina elegans Boiss. ex
DC.
Senecio caespitosus Brot.
Senecio lagascanus DC. subsp.
lusitanicus (P. Cout.) Pinto da Silva
Wagenitzia lancifolia (Sieber
ex Sprengel) Dostal
Cruciferae
Murbeckiella sousae
Rothm.
Euphorbiaceae
Euphorbia nevadensis Boiss.
& Reuter
Gesneriaceae
Jankaea heldreichii (Boiss.)
Boiss.
Ramonda serbica Pancic
Iridaceae
Crocus etruscus Parl.
Iris boissieri Henriq.
Iris marisca Ricci &
Colasante
Labiatae
Rosmarinus tomentosus
Huber-Morath & Maire
Teucrium charidemi
Sandwith
Thymus capitellatus
Hoffmanns. & Link
Thymus villosus L. subsp.
villosus L.
Liliaceae
Androcymbium europeum (Lange)
K. Richter
Bellevalia hackelli Freyn
Colchicum corsicum Baker
Colchicum cousturieri
Greuter
Fritillaria conica Rix
Fritillaria drenovskii Degen
& Stoy.
Fritillaria gussichiae (Degen
& Doerfler) Rix
Fritillaria obliqua
Ker-Gawl.
Fritillaria rhodocanakis
Orph. ex Baker
Ornithogalum reverchonii
Degen & Herv.-Bass.
Scilla beirana Samp.
Scilla odorata Link
Orchidaceae
Ophrys argolica Fleischm.
Orchis scopulorum
Simsmerh.
Spiranthes aestivalis
(Poiret) L.C.M. Richard
Primulaceae
Androsace cylindrica DC.
Primula glaucescens
Moretti
Primula spectabilis
Tratt.
Ranunculaceae
Aquilegia alpina L.
Sapotaceae
Sideroxylon marmulano Banks
ex Lowe
Saxifragaceae
Saxifraga cintrana Kuzinsky
ex Willk.
Saxifraga portosanctana
Boiss.
Saxifraga presolanensis
Engl.
Saxifraga valdensis DC.
Saxifraga vayredana
Luizet
Scrophulariaceae
Antirrhinum lopesianum
Rothm.
Lindernia procumbens
(Krocker) Philcox
Solanaceae
Mandragora officinarum L.
Thymelaeaceae
Thymelaea broterana P.
Cout.
Umbelliferae
Bunium brevifolium Lowe
Violaceae
Viola athois W. Becker
Viola cazorlensis
Gandoger
Viola delphinantha Boiss.
BILAG V
DYRE- OG PLANTEARTER AF
FÆLLESSKABSBETYDNING, FOR HVIS INDSAMLING I NATUREN OG
UDNYTTELSE DER KAN TRÆFFES FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
Arterne i dette bilag er anført
€" enten ved artens eller underartens navn
€" eller ved samtlige arter tilhørende
en højere systematisk enhed (taxon) eller en nærmere
angivet del af denne.
Forkortelsen »spp.« efter
navnet på en familie eller en slægt henviser til
samtlige arter tilhørende denne familie eller
slægt.
a) DYR
HVIRVELDYR
PATTEDYR
RODENTIA
Castoridae
Castor fiber (de finske,
svenske, lettiske, litauiske, estiske og polske populationer)
Cricetidae
Cricetus cricetus ( de
ungarske populationer)
CARNIVORA
Canidae
Canis aureus
Canis lupus (de spanske
populationer nord for Duero samt de græske populationer nord
for 39. breddegrad, de finske populationer i
rensdyrforvaltningsområdet som defineret i paragraf 2 i finsk
lov nr. 848/90 af 14. september 1990 om rensdyrforvaltning samt de
lettiske, litauiske, estiske, polske og slovakiske
populationer)
Mustelidae
Martes martes
Mustela putorius
Felidae
Lynx lynx (den estiske
population)
Phocidae
Samtlige arter, der ikke er
opført i bilag IV
Viverridae
Genetta genetta
Herpestes ichneumon
DUPLICIDENTATA
Leporidae
Lepus timidus
ARTIODACTYLA
Bovidae
Capra ibex
Capra pyrenaica (bortset fra Capra
pyrenaica pyrenaica) Rupicapra rupicapra (bortset fra Rupicapra
rupicapra balcanica, Rupicapra rupicapra ornata og Rupicapra
rupicapra tatrica)
PADDER
ANURA
Ranidae
Rana esculenta
Rana perezi
Rana ridibunda
Rana temporaria
FISK
PETROMYZONIFORMES
Petromyzonidae
Lamp etra fluviatilis
Lethenteron zanandrai
ACIPENSERIFORMES
Acipenseridae
Samtlige arter, der ikke er
opført i bilag IV
CLUPEIFORMES
Clupeidae
Alosa spp.
SALMONIFORMES
Salmonidae
Thymallus thymallus
Coregonus spp. (bortset fra
Coregonus oxyrhynchus - anadrome populationer i visse
områder af Nordsøen)
Hucho hucho
Salmo salar (kun i ferskvand)
CYPRINIFORMES
Cyprinidae
Aspius aspius
Barbus spp.
Pelecus cultratus
Rutilus friesii
meidingeri
Rutilus pigus
SILURIFORMES
Siluridae
Silurus aristotelis
PERCIFORMES
Percidae
Gymnocephalus schraetzer
Zingel zingel
HVIRVELLØSE DYR
COELENTERATA
Cnidaria
Corallium rubrum
MOLLUSCA
GASTROPODA - STYLOMMATOPHORA
Helix pomatia
BIVALVIA - UNIONOIDA
Margaritiferidae
Margaritifera
margaritifera
Unionidae
Microcondylaea compressa
Unio elongatulus
ANNELIDA
HIRUDINOIDEA - ARHYNCHOBDELLAE
Hirudinidae
Hirudo medicinalis
ARTHROPODA
CRUSTACEA - DECAPODA
Astacidae
Astacus astacus
Austropotamobius pallipes
Austropotamobius
torrentium
Scyllaridae
Scyllarides latus
INSECTA - LEPIDOPTERA
Saturniidae
Graellsia isabellae
b) PLANTER
ALGAE
RHODOPHYTA
Corallinaceae
Lithothamnium coralloides
Crouan frat.
Phymatholithon calcareum
(Poll.) Adey & McKibbin
LICHENES
Cladoniaceae
Cladonia L. subgenus Cladina
(Nyl.) Vain.
BRYOPHYTA
MUSCI
Leucobryaceae
Leucobryum glaucum (Hedw.)
AAngstr.
Sphagnaceae
Sphagnum L. spp. (exept
Sphagnum pylaisii Brid.)
PTERIDOPHYTA
Lycopodium spp.
ANGIOSPERMAE
Amaryllidaceae
Galanthus nivalis L.
Narcissus bulbocodium L.
Narcissus juncifolius Lagasca
Compositae
Arnica montana L.
Artemisia eriantha Ten
Artemisia genipi Weber
Doronicum plantagineum L.
subsp. tournefortii (Rouy) P. Cout.
Leuzea rhaponticoides
Graells
Cruciferae
Alyssum pintadasilvae
Dudley.
Malcolmia lacera (L.) DC.
subsp. graccilima (Samp.) Franco
Murbeckiella pinnatifida
(Lam.) Rothm. subsp. herminii (Rivas-Martinez) Greuter
& Burdet
Gentianaceae
Gentiana lutea L.
Iridaceae
Iris lusitanica
Ker-Gawler
Labiatae
Teucrium salviastrum Schreber
subsp. salviastrum Schreber
Leguminosae
Anthyllis lusitanica Cullen
& Pinto da Silva
Dorycnium pentaphyllum Scop.
subsp . transmontana Franco
Ulex densus Welw. ex
Webb.
Liliaceae
Lilium rubrum Lmk
Ruscus aculeatus L.
Plumbaginaceae
Armeria sampaio (Bernis)
Nieto Feliner
Rosaceae
Rubus genevieri Boreau subsp.
herminii (Samp.) P. Cout.
Scrophulariaceae
Anarrhinum longipedicelatum
R. Fernandes
Euphrasia mendonçae
Samp.
Scrophularia grandiflora DC.
subsp. grandiflora DC.
Scrophularia berminii
Hoffmanns & Link
Scrophularia sublyrata
Brot.
BILAG VI
FORBUDTE MIDLER OG METODER TIL
INDFANGNING OG DRAB SAMT FORBUDTE TRANSPORTFORMER
a) Ikke-selektive midler
PATTEDYR
€" levende lokkedyr, som er blinde eller
lemlæstede
€" båndoptagere
€" elektriske og elektroniske apparater, som
kan dræbe eller lamme
€" kunstigt lys
€" spejle og lignende blændende
anordninger
€" anordninger til belysning af
målet
€" sigteanordning til skydning om natten, med
elektronisk billedforstærker eller billedkonverter
€" sprængstoffer
€" net, der i princippet eller efter
brugsbetingelserne ikke er selektive
€" fælder, der i princippet eller efter
brugsbetingelserne ikke er selektive
€" armbrøster
€" gift og madding indeholdende gift eller
bedøvende midler
€" gasning eller udrygning
€" halv- eller helautomatiske våben,
hvis magasin kan rumme mere end to patroner.
FISK
€" gift
€" sprængstoffer.
b) Transportformer
€" flyvemaskiner
€" motorkøretøjer i
bevægelse.
1) Kommissionens uofficielle
konsoliderede udgave 2004-05-01 af Rådets direktiv
92/43/EØF, som senest ændret ved Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003.
(1) EFT nr. C 247 af 21. 9. 1988, s. 3,
og EFT nr. C 195 af 3. 8. 1990, s. 1.
(2) EFT nr. C 75 af 20. 3. 1991, s.
12.
(3) EFT nr. C 31 af 6. 2. 1991, s.
25.
(4) EFT nr. C 328 af 7. 12. 1987, s.
1.
(5) EFT nr. L 103 af 25. 4. 1979, s. 1.
Direktivet er senest ændret ved direktiv 91/244/EØF
(EFT nr. L 115 af 8. 5. 1991, s. 41).
(6) Rådets afgørelse
1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de
nærmere vilkår for udøvelsen af de
gennemførelsesbeføjelser, der tillægges
Kommissionen (EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23).
(7) »Interpretation Manual of
European Union Habitats, version EUR 15/2«, godkendt af
Habitatkomitéen den 4. oktober 1999, og »Amendments to
the »Interpretation Manual of European Union Habitats«
with a view to EU enlargement« (Hab. 01/11b-rev. 1), godkendt
af Habitatkomitéen den 24. april 2002 efter skriftlig
høring Europa-Kommissionen, GD ENV.
(8) Bortset fra bryofytter i bilag II
(b).