Vil ministeren med henvisning til ministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 2696 og afsagt dom i sagen omkring ældste danske officer ved ENJJPT forklare, hvilke overvejelser der lå til grund for og årsagen til, at tiltalte ikke på et tidligt tidspunkt efter begrundet mistanke blev suspenderet og hjemsendt, samt hvilke indbyggede mekanismer man henviser til for beskyttelse af anmelderen (whistlebloweren)?

Tiltalte vedblev at bibeholde sin stilling som dansk chef ved ENJJPT godt et år efter, at han var blevet anmeldt for bedrageri med statens midler. Spørgeren finder det kritisabelt, at forsvaret i så oplagt en sag med begrundet mistanke, der udmønter sig i en dom på ubetinget fængsel af tiltalte, forhaler forløbet i efterforskning og suspendering til et sådan tidspunkt, at det stort set er sammenfaldende med tiltaltes planlagte hjemsendelse til Danmark. Ligeledes finder spørgeren det betænkeligt, at whistleblower ved hjemkomst til Danmark ansættes i en ikke flyvende - og aftale til trods - ikke ansøgt stilling. Whistleblower var som en velanskreven professionel og mangeårig erfaren pilot blevet sat i udsigt at besætte en stilling inden for flyvesikkerhed. Med kort varsel, en måned inden afrejst til Danmark, blev whistleblower kommanderet i en ikke flyvende stilling, en stilling der tillige ligger uden for hans primære arbejdsområde og kvalifikationer. Spørgeren beder ministeren i sin besvarelse oplyse, om ministeren finder det rigtigt, at man som en retskaffen pligtopfylden medborger, der rettelig råber vagt i gevær, inden anmeldelse behøver at overveje sit forehavende af frygt for at blive udsat for en boomerangeffekt fra, i dette tilfælde, tiltaltes arbejdskollegaer i chefgruppen. Spørger finder det intellektuelt tydeligt, at whistleblower under hele forløbet har og til stadighed er udsat for nævnte boomerangeffekt. De såkaldte indbyggede mekanismer til beskyttelse af whistleblower, som ministeren nævner i sin besvarelse, er svære at få øje på.