L 2 Forslag til lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love.

(Lavere skat på arbejde).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)

Udvalg: Skatteudvalget

Samling: 2007-08 (1. samling)

Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 02-10-2007

Lovforslag som fremsat

20071_l2_som_fremsat (html)

Læg i dokumentkurv

L 2 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Lavere skat på arbejde).

Forslag

til

Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love

(Lavere skat på arbejde)

§ 1

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1018 af 10. oktober 2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 516 af 7. juni 2006, § 9 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, § 4 i lov nr. 345 af 18. april 2007, § 2 i lov nr. 347 af 18. april 2007 og § 1 i lov nr. 538 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om arbejdsmarkedsbidrag«

2.Overskriften før § 1 affattes således:

»Bidragets størrelse«

3.§§ 1 og 2 ophæves.

4.§ 3 affattes således:

»§ 3. Arbejdsmarkedsbidraget udgør 8 pct. af bidragsgrundlaget efter denne lov.«

5.§ 4 ophæves.

6.§ 7, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Bidragspligt efter stk. 1 og 2 bortfalder for personer, som i medfør af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig aftale er omfattet af udenlandsk sikringslovgivning på områder, som i dansk lovgivning er omfattet af:

a) § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

b) lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), lov om erhvervsuddannelser, dog kun for voksenerhvervsuddannelse, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) samt tilskud til udgifter til uddannelsesplanlægning på det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde afsat på finansloven,

c) lov om børnepasningsorlov,

d) bestemmelser om dagpenge ved sygdom eller fødsel efter lov om sygedagpenge eller barselloven,

e) førtidspension efter lov om social pension, førtidspension m.v. efter § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 og førtidspension m.v. efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,

f) revalidering efter §§ 52 og 63-65, jf. § 103 i lov om aktiv socialpolitik eller

g) ledighedsydelse efter §§ 74 d og 74 e, jf. § 104 i lov om aktiv socialpolitik.«

7.§ 11, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»§ 11. For bidragsgrundlag, der skal opgøres efter § 8, stk. 1, litra a, samt efter litra b, e og k, i det omfang, at indkomsterne er gjort til A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 2, opgør arbejdsgiveren eller hvervgiveren ved enhver udbetaling af løn, vederlag, honorarer m.v. bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. dog stk. 2-4, og stk. 8.«

§ 2

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 21. juli 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1587 af 20. december 2006 og senest ved § 5 i lov nr. 577 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 17 f, stk. 1, 2. pkt., ændres »2004 og 2005 samt for 2006 og 2007« til: »2004-2008«.

2. I § 17 f, stk. 1, 1. pkt., § 17 f, stk. 2, 1. pkt., og § 17 f, stk. 2, 2. pkt. , ændres »lov om en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«, og i § 17 f, stk. 1, 3. pkt., ændres »Lov om en arbejdsmarkedsfonds« til: »Lov om arbejdsmarkedsbidrags«.

§ 3

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 856 af 8. august 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 1577 af 20. december 2006 og ved § 2 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 40, stk. 7, 5. pkt., ændres »lov om en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«.

§ 4

I lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 15. september 1999, foretages følgende ændring:

1.§ 5, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Stk. 4. Retten til indekstillæg efter § 6, stk. 2, bevares i uændret omfang, uanset om den årlige indbetaling efter stk. 3 reduceres med arbejdsmarkedsbidrag, som forsikringsselskaber og pengeinstitutter efter § 11, stk. 5, i lov om arbejdsmarkedsbidrag skal indeholde i indbetalinger foretaget af en arbejdsgiver.«

2. I § 5, stk. 5, 1. pkt., og i § 6, stk. 1, 2. pkt ., ændres »bidrag til arbejdsmarkedsfonden« til: »arbejdsmarkedsbidrag«.

§ 5

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007, som ændret ved § 1, nr. 15 og 33, i lov nr. 1540 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 51, stk. 1, 2. pkt., ændres »lov om en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«.

§ 6

I ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004, som ændret bl.a. ved § 94 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest ved § 5 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, foretages følgende ændring:

1.§ 26, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) arbejdsmarkedsbidrag i medfør af lov om arbejdsmarkedsbidrag og«

§ 7

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 14 i lov nr. 404 af 8. maj 2006 og senest ved § 7 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »lov om en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«.

2. I § 5 B, stk. 2, 1. pkt., ændres »2,5 pct.« til: »4,25 pct.«, og i stk. 2, 3. pkt. ændres »4.350 kr.« til: »7.400 kr.«

3. I § 25 A, stk. 3, 1. og 3. pkt ., ændres »117.300 kr.« til: »117.950 kr.«

§ 8

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som senest ændret ved § 10 i lov nr. 576 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »lov om en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«

2. I § 8 A, stk. 1, 3. pkt., ændres »7.850 kr.« til: »7.900 kr.«

3. I § 8 M, stk. 2, 2. pkt., ændres »2,5 pct.« til: »4,25 pct.«, og i stk. 2, 4. pkt. ændres »4.350 kr.« til: »7.400 kr.«

4. I § 9 F, stk. 1, 1., 2. og 3. pkt ., ændres »22.900 kr.« til: »23.450 kr.«

5. I § 9 J, stk. 1, 1. pkt., ændres »2,5 pct.« til: »4,25 pct.«

6. I § 9 J, stk. 2, 1. pkt., ændres »4.350 kr.« til: »7.400 kr.«

§ 9

I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som ændret bl.a. ved § 51 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, § 16 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 1 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 og senest ved § 12 i lov nr. 571 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 6, 1. pkt., ændres »lov om en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«

§ 10

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006, som ændret ved § 6, nr. 1-4, i lov nr. 513 af 7. juni 2006, § 12 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, § 3 i lov nr. 1580 af 20. december 2006, § 1 i lov nr. 347 af 18. april 2007, § 2 i lov nr. 398 af 30. april 2007 og § 8 i lov nr. 516 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 15 B, stk. 3, 2. pkt., og § 16, stk. 2, 1. pkt ., ændres »lov om en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«.

2. I § 16, stk. 1, 1. og 2. pkt. , ændres »25.000 kr.« til: »25.150 kr.«

3. I § 18, stk. 5, 1. og 2. pkt. , ændres »25.000 kr.« til: »25.150 kr.«

§ 11

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 1577 af 20. december 2006, § 109 i lov nr. 90 af 31. januar 2007, § 8 i lov nr. 343 af 18. april 2007, § 5 i lov nr. 345 af 18. april 2007 og § 9 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 6 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »158.300 kr.« til: »190.000 kr.«

2. I § 10, stk. 1, ændres »22.900 kr.« til: »23.450 kr.«

3. I § 10, stk. 2, ændres »17.000 kr.« til: »17.600 kr.«

4. I § 20 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Uanset stk. 1 og stk. 2 udgør reguleringstallet for indkomståret 2008 176,7.«

§ 12

I lov nr. 386 af 27. maj 2005 om beskatning af søfolk (sømandsbeskatningsloven), som senest ændret ved § 12 i lov nr. 343 af 18. april 2005, foretages følgende ændring:

1. I § 10, stk. 3, 1. og 2. pkt. , og § 11, 1. pkt., ændres »lov om en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«

§ 13

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 4. september 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 1580 af 20. december 2006 og § 13 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 23 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »25.000 kr.« til: »25.150 kr.«

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og finder anvendelse fra og med indkomståret 2008, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. For indkomståret 2008 udgør procentsatsen i kildeskattelovens § 5 B, stk. 2, og ligningslovens § 8 M, stk. 2, og § 9 J, stk. 1, 4,0 pct. For indkomståret 2008 udgør grundbeløbet i kildeskattelovens § 5 B, stk. 2, og ligningslovens § 8 M, stk. 2, og § 9 J, stk. 2, 6.950 kr.

Stk. 3. For indkomståret 2008 udgør grundbeløbet i personskattelovens § 10, stk. 1, og i ligningslovens § 9 F, stk. 1, 23.200 kr. For indkomståret 2008 udgør grundbeløbet i personskattelovens § 10 stk. 2, 17.300 kr.

Stk. 4. § 11, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 2009.

Stk. 5. Ved opgørelsen af en kommunes slutskat og kirkeskat for kalenderåret 2008 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat, korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2008, der er en følge af:

1) suspension af bidraget til Den Særlige Pensionsopsparing i 2008, jf. § 17 f, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som ændret ved denne lovs § 2, nr. 1,

2) forhøjelsen af procentsatsen og grundbeløbet (beskæftigelsesfradraget) i 2008, jf. stk. 2,

3) forhøjelsen af grundbeløbene (personfradrag) i 2008, jf. stk. 3, og

4) en beregnet forhøjelse af de overførselsindkomster, der reguleres i henhold til lov om en satsreguleringsprocent, svarende til en forhøjelse af satsreguleringsprocenten med 0,3 procentpoint fra 2007 til 2008.

Stk. 6. Den beregnede korrektion af kommunens og kirkens slutskat efter stk. 5, fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1. maj 2010.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Skattestoppet har siden 2001 været grundlaget for regeringens skattepolitik. Skattestoppet har bidraget til at skabe ro om den enkeltes økonomi og har brudt med tidligere tiders tendens til stigende beskatning.

For at understøtte vækst og fremgang i arbejdsudbuddet sættes skatten på arbejde ned i overensstemmelse med regeringsgrundlaget. Inden for rammerne af skattestoppet vil nedsættelsen af beskatningen ikke reducere råderummet til andre formål, herunder velfærd.

Med udmøntning af den indgåede aftale om Lavere skat på arbejde fortsættes den linie, der blev lagt med skattenedsættelserne i 2004 med indførelsen af beskæftigelsesfradraget og forhøjelse af mellemskattegrænsen. Både de allerede gennemførte og de aftalte skattenedsættelser er således målrettet mod at styrke gevinsten ved at arbejde for skatteydere med almindelige indkomster.

Dette lovforslag indeholder en udmøntning af indkomstskatteelementerne i aftalen om Lavere skat på arbejde af 3. september 2007 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti.

Som led i aftalen fremsætter regeringen til oktober endvidere lovforslag om ændring af energiafgiftslovene, som udmønter aftalens punkt om fremtidig prisindeksering af energiafgifterne.

Samlet nedsættes indkomstskatten med 9½ mia. kr. Indkomstskattenedsættelsen sker ved dels højere beskæftigelsesfradrag, dels en markant sænkning af marginalskatten for mellemindkomster. Samtidig øges overførselsindkomsterne med 0,6 pct., hvilket svarer til virkningen på satsreguleringsprocenten ved en nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget med 0,5 procentpoint.

Personfradraget hæves med 1.000 kr. Forhøjelsen af personfradraget, der særligt er til gavn for personer med forholdsvis lave indkomster, skal ses i lyset af prisindekseringen af energiafgifterne. Med prisindekseringen bortfalder et løbende fald i de reale energiafgifter.

Skattenedsættelserne er finansieret inden for rammerne af 2015-planen ved bortfaldet af regulering af arbejdsmarkedsbidraget og indeksering af energiafgifterne inklusiv afledte virkninger på arbejdsudbuddet. Der er heri medtaget virkningen af, at prisindekseringen af energiafgifter skønnes at øge tilskyndelsen til energibesparelser, grænsehandel m.v., hvilket trækker ned i provenuet fra energiafgifter. Arbejdsudbuddet styrkes således, uden at dette mindsker mulighederne for at gennemføre serviceforbedringer i den offentlige sektor.

Af hensyn til konjunktursituationen indfases skattelettelserne i 2008 og 2009. I 2008 i form af en stigning i beskæftigelsesfradraget fra 2,5 pct. til 4,0 pct., en forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag til 12.300 kr. og en forøgelse af personfradraget med 500 kr.

Dermed lettes skatten samlet set lige så meget, ca. 4,2 mia. kr., som hvis arbejdsmarkedsbidraget var blevet sat ned i overensstemmelse med de gældende regler efter arbejdsmarkedsfondsloven.

Fra og med 2009 forhøjes beskæftigelsesfradraget yderligere til 4,25 pct., og det maksimale fradrag til 13.100 kr. Desuden forhøjes mellemskattegrænsen med 56.000 kr., således at top- og mellemskattegrænsen bliver ens. Personfradraget sættes op med yderligere 500 kr.

Det betyder, at arbejdsindkomst mellem 304.000 kr. og 365.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag ikke omfattes af mellemskatten, og antallet af mellemskatteydere bliver næsten halveret. Marginalskatten for lønindkomst reduceres derfor med ca. 5,5 procentpoint for cirka 575.000 personer. Samtidig styrkes incitamentet til at være i beskæftigelse frem for på overførselsindkomst gennem forhøjet beskæftigelsesfradrag. Den maksimale værdi af fradraget forøges således med cirka 1.800 kr.

Antallet af topskatteydere er steget med 40.000 fra 2003, dvs. før Forårspakken fra 2004 om fremrykning af lavere skat på arbejdsindkomst, og frem til 2005, og ser ud til at stige yderligere frem mod 2007. Udviklingen skal bl.a. ses i lyset af konjunktursituationen. Det er på denne baggrund aftalt, at antallet af topskatteydere ikke må stige yderligere i forhold til det niveau, som rent faktisk vil kunne konstateres.

I 2009 træffes beslutning om ændring af progressionsgrænsen for mellem- og topskat i 2010, hvis der konstateres en stigning i antallet af topskatteydere fra 2007 til 2008. I 2009 tages der endvidere stilling til det videre reguleringsforløb med henblik på fortsat at forhindre en stigning i antallet af topskatteydere i forhold til 2007-niveauet.

Der foreslås en teknisk justering af reguleringen af beløbsgrænserne i skattelovgivningen, så grænserne for 2008 reguleres svarende til en sats for arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct. Justeringen sker af hensyn til afviklingen af forskudsregistreringen for 2008.

Skattenedsættelsen understøtter regeringens målsætning om, at det skal kunne betale sig at arbejde. For nogle lavtlønnede er gevinsten ved at være i beskæftigelse frem for på overførselsindkomst ret beskeden. Andelen af arbejdsstyrken med begrænset økonomisk tilskyndelse til at være i beskæftigelse reduceres som følge af skattenedsættelsen.

Forhøjelsen af grænsen for betaling af mellemskat medfører, at antallet af mellemskatteydere næsten halveres fra omkring 1,25 mio. personer til 675.000 personer - dvs. et fald på omkring 575.000 personer. Denne gruppe vil dermed opleve en reduktion i skatten af den sidst tjente krone. Dermed øges den økonomiske tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats - f.eks. i form af overarbejde, bijob, uddannelser, senere tilbagetrækning, jobskifte og lign. Med den foreslåede stigning i mellemskattegrænsen vil det især være inden for LO-området og FTF-området, at mange fremover vil undgå at betale mellemskat.

Set i sammenhæng med skattenedsættelserne i 2004 medfører de foreslåede skattenedsættelser, at reduktionen i marginalskatten er størst for personer med mellemindkomster, herunder faglærte arbejdere og grupper med en mellemlang videregående uddannelse. De lavere marginalskatter bidrager til, at der er yderligere arbejdskraft til rådighed både i den private sektor og på de borgernære serviceområder i den offentlige sektor.

Samlet set skønnes det, at forslaget om lavere indkomstskatter medfører et større udbud af arbejdskraft svarende til en stigning i arbejdsudbuddet med 7-8.000 personer, som medvirker til at understøtte stigende beskæftigelse og skaffe flere hænder til bl.a. centrale serviceområder.

Råderummet til Lavere skat på arbejde afspejler primært to forhold. De gældende regler indebærer, at arbejdsmarkedsbidraget skal nedsættes fra 8 pct. til 7,5 pct., fordi der er udsigt til overskud i arbejdsmarkedsfonden. Regeringen ønsker at omprioritere denne skattenedsættelse, så den i højere grad er målrettet til at styrke arbejdsudbuddet. Endvidere foreslås energiafgifterne prisindekseret frem mod 2015 for at bidrage til at nå de ambitiøse mål i klima- og energistrategierne. I overensstemmelse med skattestoppet tilbageføres provenuet herfra fuldt ud til lavere indkomstskat.

Efter gældende regler skal arbejdsmarkedsbidraget sættes ned til 7,5 pct. i 2008, fordi der er budgetteret et overskud i arbejdsmarkedsfonden på knap 9 mia. kr. i 2008. De nuværende regler indebærer samtidig, at arbejdsmarkedsbidraget ville skulle hæves igen, hvis konjunkturerne svækkes, og ledigheden begynder at stige. Tilsvarende udløses »automatiske« skattenedsættelser i situationer med gode konjunkturer og høj beskæftigelse. For at undgå sådanne uhensigtsmæssige, konjunkturmedløbende udsving i arbejdsmarkedsbidraget, foreslås det, at arbejdsmarkedsbidraget fastholdes på de nuværende 8,0 pct., og at den automatiske regulering af arbejdsmarkedsbidraget ophæves.

Af hensyn til klimamålene og miljøet er parterne enige om fastholde realværdien af energiafgifterne. Energiafgifterne skal dermed følge den almindelige prisudvikling, således at den reelle størrelse af energiafgifterne ikke bliver udhulet. Indekseringen betyder, at energiafgifterne over tid hverken vil øge eller reducere husholdningernes købekraft. Indekseringen understøtter opfyldelsen af de ambitiøse mål i energi- og klimapolitikken. Ifølge skattestoppet er det muligt at forhøje afgifter af miljømæssige grunde, hvis provenuet ubeskåret går til at sænke andre skatter og afgifter. Regeringen fremsætter lovforslag herom i oktober 2007.

Endelig foreslås suspensionen af indbetalingerne til Den Særlige Pensionsopsparing forlænget i 2008. I forbindelse med Forårspakken i 2004 blev det besluttet, at suspendere indbetalingerne til Den Særlige Pensionsopsparing i 2004 og 2005. Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den af 17. juni 2005 aftale om at forlænge suspensionen af indbetalingerne til Den Særlige Pensionsopsparing, således at der ikke skal indbetales bidrag til Den Særlige Pensionsopsparing (SP-bidrag) i 2006 og 2007. Det er denne suspension, der nu foreslås forlænget med yderligere et år.

Afviklingen af forskudsregistreringen for 2008 med fuld indarbejdelse af elementerne i Lavere skat på arbejde sker på grundlag af den politiske aftale af 3. september, der er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti, som forudsætter, at de beregningskonstanter, der anvendes i forskudsregistreringen, og som lægges ind i systemet 7. oktober 2007, vil være trådt i kraft, inden de første skatteydere modtager deres forskudsopgørelse den 5. november 2007. En sådan ikrafttrædelse kræver, at forslaget skal være vedtaget af Folketinget senest den 1. november 2007.

2. Gældende ret

2.1. Beskæftigelsesfradrag

Beskæftigelsesfradraget blev indført i 2004. Fradraget udgør 2,5 pct. af arbejdsindkomsten, dog højest 7.700 kr. (2008). Det maksimale fradrag på 7.700 kr. i 2008 er fastsat som et grundbeløb, der i 1987-niveau udgør 4.350 kr., jf. ligningslovens § 9 J.

Ved arbejdsindkomst forstås arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget fratrukket eventuelle indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, herunder ATP, samt bidrag til privattegnede pensionsordninger.

Det beregnede beskæftigelsesfradrag fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst. Dvs. fradraget nedsætter alene kommuneskat, sundhedsbidraget og evt. kirkeskat.

2.2. Personfradrag

Personfradraget er et såkaldt beregningsfradrag, og det svarer reelt til et skalatrin ved beregning af kommuneskat, kirkeskat, sundhedsbidrag og bundskat, hvor skattesatsen på trinnet er 0 pct.

Personfradraget har forskellig størrelse for personer, der er fyldt 18 år, og for personer under 18 år med grundbeløb i 1987-niveau på henholdsvis 22.900 kr. og 17.000 kr. , jf. personskattelovens § 10. Personfradraget reguleres årligt efter personskattelovens § 20 og udgør i aktuelt niveau 40.500 kr. for personer, der er fyldt 18 år, og 30.100 kr. for personer under 18 år. (2008).

2.3. Mellemskat

Efter gældende regler beregnes mellemskat med 6 pct. af mellemskattegrundlaget, jf. personskattelovens § 6 a. Mellemskattegrundlaget består af den personlige indkomst med tillæg af eventuel positiv nettokapitalindkomst, der overstiger mellemskattegrænsen på 279.800 kr. (2008). For personer, der er gift, gælder, at hvis den ene ægtefælles mellemskattegrundlag er mindre end bundfradraget (mellemskattegrænsen), kan den resterende del af bundfradraget overføres til den anden ægtefælle og modregnes i grundlaget ved beregning af dennes mellemskat. Ægtepar skal således først betale mellemskat, hvis deres samlede mellemskattegrundlag overstiger det dobbelte bundfradrag, dvs. 559.600 kr. (2008).

2.4. Arbejdsmarkedsbidrag

Ud over indkomstskatterne betaler alle erhvervsaktive tillige et bidrag til arbejdsmarkedsfonden. Arbejdsmarkedsbidraget udgør 8 pct. i 2007, jf. § 3 i lov om en arbejdsmarkedsfond. Arbejdsmarkedsbidraget beregnes proportionalt af hele indkomstgrundlaget, og der gives intet bundfradrag.

Der gives fradrag for bidraget i beskatningsgrundlagene for stats- og kommuneskatterne.

For lønmodtagere beregnes bidraget af lønindkomsten og honorarer mv. inklusiv den skattepligtige værdi af personalegoder. For selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller beregnes bidraget på grundlag af den del af virksomhedsoverskuddet, der medregnes til den personlige indkomst.

Arbejdsmarkedsfondsloven indeholder i sin gældende udformning en reguleringsmekanisme, som skal anvendes, hvis der opstår overskud i Arbejdsmarkedsfonden. Regulering sker første gang, når der med den eksisterende sats på 8 pct. første gang i henhold til budgettet opstår overskud i Arbejdsmarkedsfonden uden overførsel fra staten efter arbejdsmarkedsfondslovens § 2, stk. 1, litra e.

Det er beregnet, at arbejdsmarkedsbidragssatsen med virkning fra 2008 skulle reguleres ned til 7,5 pct. Herefter ville den kunne reguleres såvel opad som nedad afhængig af udgiftsbehovet i Arbejdsmarkedsfonden. Den ville om nødvendigt også kunne reguleres op over det hidtidige niveau på 8 pct.

2.5. Den Særlige Pensionsopsparing

Opkrævningen af bidraget til Den Særlige Pensionsopsparing (SP-bidraget) har været suspenderet i årene 2004 til 2007. For disse år er satsen for SP-bidraget fastsat til 0 pct. , jf. § 17 f i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

I det følgende beskrives de gældende regler for beregning mv. af SP-bidraget, når det ikke er suspenderet.

SP-bidraget er ikke en indkomstskat i nationalregnskabsmæssig forstand, men betragtes som en privat pensionsopsparing. Skatteteknisk er bidraget dog en integreret del af skatteberegningen og har en række ligheder med arbejdsmarkedsbidraget. SP-bidraget opkræves sammen med arbejdsmarkedsbidraget, og det indbetales til ATP, hvor beløbet konteres den enkelte skatteyders opsparingskonto.

SP-bidraget beregnes for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende på samme grundlag som arbejdsmarkedsbidraget. Personer, der modtager arbejdsløsheds-, syge- eller barselsdagpenge samt arbejdsindkomsterstattende kontanthjælp, indbetaler også bidrag beregnet af overførselsindkomsten. Der beregnes ikke SP-bidrag af indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.

Unge under 17 år og personer over 64 år skal ikke betale bidrag til særlig pensionsopsparing. Der opkræves således særlig pensionsopsparing af løn mv. første gang for det indkomstår, hvor en person fylder 17 år og sidste gang for det år, hvor en person fylder 64 år.

Ved beregningen af SP-bidraget gives der intet bundfradrag. Det beregnede bidrag fradrages ligesom anden pensionsopsparing ved opgørelsen af beskatningsgrundlagene for stats- og kommuneskatterne.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Indkomstskat

Lovforslaget går ud på at forhøje beskæftigelsesfradraget. I 2008 foreslås fradraget forhøjet fra 2,5 pct. til 4,0 pct., og det maksimale fradrag, der kan opnås, foreslås forhøjet fra 7.700 kr. til 12.300 kr. Fra og med 2009 foreslås fradraget yderligere forhøjet til 4,25 pct., og det maksimale fradrag foreslås forhøjet til 13.100 kr.

Personfradraget foreslås forhøjet med ekstra 1.000 kr. over to år. For fuldt skattepligtige personer over 18 år forhøjes personfradraget i 2008 fra 40.500 kr. til 41.000 kr. og yderligere til 41.500 kr. i 2009. Personfradraget for fuldt skattepligtige personer under 18 år forhøjes i 2008 fra 30.100 kr. til 30.600 kr. og i 2009 yderligere til 31.100 kr.

Samtidig foreslås det at forhøje mellemskattegrænsen fra og med 2009. Mellemskattegrænsen forhøjes ekstraordinært med 56.000 kr. (2008-niveau) ud over den normale regulering. Dette svarer til en forhøjelse af beløbsgrænsen på 60.900 kr. for indkomst før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.

Det betyder, at mellemskattegrænsen i aktuelt prisniveau forhøjes fra 279.800 kr. til 335.800 kr., hvorved grænserne for mellem- og topskatten bliver ens. Før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag svarer de 335.800 kr. til en årsindkomst på 365.000 kr.

De nævnte beløbsgrænser for 2009 er angivet i 2008-niveau. Beløbsgrænserne reguleres efter de sædvanlige regler i 2009.

3.2. Arbejdsmarkedsbidrag

Det foreslås at afskaffe Arbejdsmarkedsfonden og arbejdsmarkedsfondslovens reguleringsmekanisme samt at fastsætte bidragssatsen til 8 pct. Som følge af afskaffelsen af Arbejdsmarkedsfonden foreslås det samtidig at ændre lovens navn til Lov om Arbejdsmarkedsbidrag.

Det foreslås videre præciseret, at arbejdsgiver/hvervgiver skal beregne og opkræve arbejdsmarkedsbidraget for arbejdsudlejede personer.

Det er en konsekvens af afskaffelsen af Arbejdsmarkedsfonden og dermed af øremærkningen af arbejdsmarkedsbidraget til finansieringen af bestemte tiltag på beskæftigelsesområdet, at arbejdsmarkedsbidraget mister sin nuværende karakter af et socialt bidrag. Arbejdsmarkedsbidraget får herefter karakter af en indkomstskat på linie med andre indkomstskatter og vil hermed - i modsætning til nu - være en skat omfattet af Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Dette får den konsekvens, at arbejdsmarkedsbidraget fremover kun vil kunne opkræves, når Danmark kan beskatte den pågældende indkomst efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Hvis Danmark ikke kan beskatte indkomsten efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil Danmark ikke fremover kunne opkræve arbejdsmarkedsbidrag. Et eksempel kunne være en person, som har bopæl i Danmark, og som arbejder i udlandet for en udenlandsk offentlig arbejdsgiver. Sådan indkomst kan efter de fleste dobbeltbeskatningsoverenskomster kun beskattes i arbejdslandet.

I øjeblikket er pligten til at svare arbejdsmarkedsbidrag betinget af såvel erhvervelse af en bidragspligtig indkomst som af det forhold, at den pågældende er socialt sikret i Danmark. Når arbejdsmarkedsbidraget får karakter af en indkomstskat, kan bidraget ikke længere opkræves udelukkende på grundlag af social sikring i Danmark og uden hensyntagen til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

En anden konsekvens er, at det maksimale nedslag, som Danmark skal give ved lempelse for dobbeltbeskatning, nu vil blive større - nemlig med et beløb svarende til arbejdsmarkedsbidraget. Dette har betydning, når en person med bopæl i Danmark har udenlandsk lønindkomst, og Danmark skal nedsætte sin skat efter den såkaldte credit-metode. I en sådan situation skal Danmark nedsætte sin skat med den skat, der er betalt i udlandet, dog højst den danske skat, der falder på den udenlandske indkomst. Hvis den udenlandske skat er mindre end den danske, er der ikke noget problem. Er den udenlandske skat imidlertid højere end den danske, vil det maksimale danske nedslag fremover være de hidtidige skatter plus arbejdsmarkedsbidraget.

Det forhold, at arbejdsmarkedsbidraget gøres til en skat, vil også kunne få betydning for personer, som har bopæl i udlandet, og som erhverver lønindkomst i Danmark. Hvis en sådan person er socialt sikret i Danmark, skal der efter de gældende regler betales dansk arbejdsmarkedsbidrag. Lovforslaget ændrer ikke dette. Betragtes arbejdsmarkedsbidraget som en skat, vil den danske skat, som den pågældende maksimalt vil kunne få nedslag (credit) for i sit hjemland, være tilsvarende større. Dette vil være af betydning, hvis hjemlandets skat er højere end den danske, men vil i øvrigt også afhænge af hjemlandets lovgivning og praksis.

Det er regeringens hensigt at foretage en forenkling af det regelsæt, der gælder for arbejdsmarkedsbidraget. Imidlertid vil det af hensyn til forskudsregistreringen for 2008 ikke være muligt at foretage egentlige systemmæssige ændringer. Regeringen vil derfor på et senere tidspunkt fremsætte forslag til forenklinger med henblik på, at arbejdsmarkedsbidraget bedre kan integreres i det almindelige personskattesystem.

3.3. Den Særlige Pensionsopsparing

Det foreslås at forlænge suspensionen af betaling af bidrag til Den Særlige Pensionsopsparing (SP-bidraget) med yderligere et år frem til og med 2008.

3.4. Regulering af beløbsgrænserne i skattelovgivningen

Det foreslås endvidere, at der foretages en teknisk justering af reguleringen af beløbsgrænserne i skattelovgivningen, der reguleres efter personskattelovens § 20, så beløbsgrænserne for 2008 reguleres under hensyntagen til, at satsen for arbejdsmarkedsbidraget foreslås fastsat til 8 pct. Det drejer sig bl.a. om personfradraget, mellem- og topskattegrænserne, beskæftigelsesfradraget m.fl.

Den foreslåede justering sker af hensyn til at kunne gennemføre en rettidig afvikling af forskudsregistreringen for 2008, der ikke kan afvente lovændring, og de efterfølgende administrative procedurer, der er forbundet med en ændret satsregulering i forhold til den regulering, der er udmeldt i forslaget til finanslov for 2008. Heri er reguleringen opgjort i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i arbejdsmarkedsfondsloven og satsreguleringsloven, hvorefter der er anvendt den budgetterede sats for arbejdsmarkedsbidraget på 7,5 pct.

På denne baggrund foreslås det derfor, at der foretages en teknisk justering af reguleringen ved, at der for indkomståret 2008 fastsættes et reguleringstal i personskattelovens § 20 på 176,7. Dette reguleringstal ville være fremkommet ved en regulering efter de gældende regler ved anvendelse af en sats for arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct. I de følgende år foretages der igen regulering efter de sædvanlige regler.

3.5. Forskudsregistreringen

De første faser af Forskud2008 er iværksat. Det indebærer, at nogle få beløbsgrænser, der indgår i indkomstopgørelsen og fortrykkes på forskudsskemaet, allerede er fastsat i overensstemmelse med den regulering, der er udmeldt i forslaget til finanslov for 2008. Det vil sige, at de er reguleret under hensyntagen til en sats for arbejdsmarkedsbidraget på 7,5 pct. I relation til Forskud2008 vil den ovennævnte foreslåede justering af reguleringen af beløbsgrænserne, så der tages hensyn til et arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct., blive vedtaget for sent i forhold disse fortrykte beløbsgrænser.

Der foreslås derfor nogle beskedne justeringer af disse beløbsgrænser, så de kommer til at svare til beløbsgrænserne, der fremgår af forskudsskemaet.

Det drejer sig om beløbsgrænsen for overførsel til medarbejdende ægtefælle, der i 2008 foreslås fastsat, så den udgør 208.500 kr. i stedet for 207.300 kr., som fremkommer ved den justerede regulering. Kapitalpensionsfradraget foreslås fastsat til 44.500 kr. i stedet for 44.200 kr., og fradraget for gaver til almenvelgørende foreninger foreslås fastsat 14.000 kr. i stedet for 13.900 kr. Endvidere foreslås det at justere to beløbsgrænser i henholdsvis virksomhedsskatteloven og pensionsbeskatningsloven, således at de ligesom kapitalpensionsfradraget kommer til at udgøre 44.500 kr. i stedet for 44.200 kr.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1. Samlet økonomisk virkning af Lavere skat på arbejde

De økonomiske virkninger i 2008, 2009 og 2010 samt de varige virkninger af de forskellige elementer, der indgår i regeringens forslag til Lavere skat på arbejde, fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Skattenedsættelserne og finansieringen, mia. kr. 2008-niveau.
	2008	2009	2010	Varigvirkning
Nedsættelse af indkomstskat	- 4,2	- 9,5	- 9,5	- 9½
- Forhøjelse af personfradraget	- 0,8	- 1,7	- 1,7	- 1¾
- Forhøjelse af beskæftigelsesfradrag	- 3,4	- 4,0	- 4,0	- 4
- Højere mellemskattegrænse	-	- 3,8	- 3,8	- 3¾
Finansiering	4,4	6,9	7,8	9½
- Indeksering af energiafgifter	0,7	1,3	1,9	4
- Bortfald af skattenedsættelser ved nedsættelse af AM-bidrag	3,5	3,5	3,5	3¼
- Tilbageløb1)	0,2	1,5	1,5	1½
- Forudsat løft i arbejdsudbud mv.2)	0,0	0,6	0,9	¾
Samlet virkning	0,2	- 2,6	- 1,7	0
Anm.: Afrunding kan betyde, at underkomponenter ikke summer til totaler. De viste varige virkninger er afrundet til nærmeste kvarte mia. kr. som følge af den naturlige usikkerhed, der er forbundet med disse skøn. 1) Der er ikke her taget nærmere stilling til tidsprofilen i tilbageløbet, som er angivet svarende til den varige virkning. Det gælder, at hvis tilbageløbet er mere gradvist, så må den langsigtede effekt forventes at stige som følge af beskatning af afkastet af den medfølgende opsparing. 2) Inklusiv ¼ mia. kr., der afspejler, at den ekstra forøgelse af overførselssatserne på 0,2 pct. (udover det der ville følge af lavere arbejdsmarkedsbidrag), som indgik i Mod nye mål - Danmark 2015 og finansieres uden for skatteregnestykket, nu er bortfaldet og i stedet udmøntes via højere personfradrag. I skønnet er der taget højde for, at prisindekseringen af energiafgifter øger tilskyndelsen til energibesparelser, grænsehandel mv., hvilket trækker ned i provenuet fra energiafgifter.

Det direkte provenutab ved nedsættelserne af indkomstskatten udgør 4,2 mia. kr. i 2008 og ca. 9,5 mia. kr. i 2009 (2008-niveau), når de er fuldt indfaset. Forhøjelse af personfradraget medfører et direkte provenutab i 2008 på ca. 0,8 mia. kr. og i 2009 på ca. 1,7 mia. kr., mens beskæftigelsesfradraget medfører et direkte provenutab på ca. 3,4 mia. kr. i 2008 og ca. 4 mia. kr. i 2009 (2008-niveau). Forhøjelsen af mellemskattegrænsen medfører et direkte provenutab på ca. 3,8 mia. kr. i 2009 (2008-niveau).

Skattenedsættelsen er finansieret af, at nedsættelsen af arbejdsmarkedsbidraget suspenderes, og at energiafgifternes realværdi fastholdes uændret fra 2008 og frem, idet der i opgørelsen indregnes et skøn for de afledte konsekvenser af de forskellige elementer i skattepakken. Under iagttagelse af skattestoppet vil skattepakken dermed ikke reducere råderummet til andre formål, herunder velfærd.

I forhold til et forløb med uændrede nominelle afgiftssatser medfører indeksering af energiafgifterne et merprovenu i 2008 på knap 0,7 mia. kr., som gradvist øges med knap 0,7 mia. årligt frem til 2015 (2008-niveau). Den varige virkning af prisindekseringen i 2008-nivau skønnes til 4 mia. kr.

En nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget ville efter gældende regler have medført en direkte skattenedsættelse svarende til en provenuvirkning på godt 3½ mia. kr. netto i 2008, hvoraf ¼ mia. kr. (som varig virkning) på længere sigt ville vende tilbage i form af højere indkomstskat fra pensionsopsparing.

Forslaget indebærer, at overførselsindkomsterne, personfradraget og beskæftigelsesfradraget i 2008 øges svarende til provenuvirkningen af den nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget, som skulle have fundet sted efter reglerne i arbejdsmarkedsfondsloven, og de knap 0,7 mia. kr., der følger af prisreguleringen af energiafgifterne. Det vil sige, i 2008 er den samlede lempelse hverken mere eller mindre, end hvis arbejdsmarkedsbidraget var sat ned efter gældende regler og energiafgifter fastholdt uændret nominelt.

I 2009 indfases nedsættelsen af indkomstskatterne fuldt ud. Det betyder, at den samlede skatte- og afgiftsbetaling lettes i 2009 og nogle år frem (i forhold til en situation med nedsat arbejdsmarkedsbidrag og faste nominelle energiafgifter), fordi indekseringen af afgifterne endnu ikke er fuldt indfaset. Den varige virkning er beregnet under hensyntagen til den gradvise indfasning af afgiftsprovenuet.

Provenuvirkningerne på arbejdsudbudsændringerne skønnes at indtræffe gradvist. Konkret er det forudsat, at øget arbejdsudbud som følge af deltagelsesbeslutningen i det første år efter en skatteændring kun slår igennem med ¼ af den samlede forudsatte effekt. I de følgende år antages et større arbejdsudbud som følge af beslutningen om at deltage på arbejdsmarkedet at stige lineært for at nå den fulde virkning på arbejdsudbuddet efter 7 år. Stigningen i arbejdsudbuddet som følge af timebeslutningen skønnes at indtræffe med halvdelen af den forudsatte samlede virkning i det første år efter skatteændringen, stigende til ¾ i andet år og så fremdeles, indtil den fulde effekt nås efter 7 år.

Provenuet fra højere energiafgifter er opgjort eksklusiv moms. Det vil sige, at der implicit tages hensyn til, at større udgifter til energi »fortrænger« andet forbrug og dermed momsgrundlag. Ændrede indkomstskatter skal korrigeres for »tilbageløb« via ændret afgiftsgrundlag, før provenuet herfra kan sammenlignes med det anførte afgiftsprovenu.

Hertil kommer det bidrag på ¾ mia. kr. fra øget arbejdsudbud mv., som primært afspejler den styrkelse af finanserne, som samlet forudsættes at komme fra de afledte effekter af skatteforslagene.

Konkret skønnes det, at indkomstskattenedsættelserne og den ekstra forøgelse af overførselsindkomsterne i 2008 samlet kan øge arbejdsudbuddet svarende til arbejdsindsatsen fra 7.000-8.000 fuldtidsbeskæftigede, heraf ca. 1.000 personer som følge af øget deltagelse, idet der her er taget højde for forøgelsen af overførselsindkomsterne på 0,6 pct., og at den gennemsnitlige arbejdstid øges på sigt med 0,3 pct. som følge af forslagene.

Prisindekseringen af energiafgifterne med 1,8 pct. årligt skønnes derimod at reducere arbejdsudbuddet med omkring 2.000 personer i 2015. Hertil kommer virkningerne på forbrugssammensætning i grænsehandel. Da energiafgifterne øges gradvist som følge af indekseringen, indtræder også adfærdsvirkningerne heraf lidt efter lidt. Det bevirker, at den samlede provenuvirkning fra løft i arbejdsudbuddet mv. er størst i 2012 og herefter falder en anelse frem mod 2015.

4.2. Provenuvirkning af forslagets enkelte elementer

4.2.1. Forhøjelse af personfradraget

Den foreslåede forhøjelse af personfradraget skønnes at medføre et umiddelbart provenutab på ca. 0,8 mia. kr. i 2008 og ca. 1,7 mia. kr. årligt fra og med 2009. Af provenutabet vedrører ca. 2/3 kommunerne og ca. 1/3 staten.

4.2.2. Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget

Den foreslåede forhøjelse af beskæftigelsesfradraget skønnes at medføre et umiddelbart provenutab på ca. 3,4 mia. kr. i 2008 og ca. 4 mia. kr. årligt fra og med 2009. Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag og reducerer dermed grundlaget for indkomstskatten til kommunerne og det statslige sundhedsbidrag. Af provenutabet vedrører således ca. ¾ kommunerne og ¼ staten.

4.2.3. Forhøjelse af mellemskattegrænsen

Den ekstraordinære forhøjelse af mellemskattegrænsen med 56.000 kr. fra 2009 skønnes at medføre et umiddelbart årligt provenutab på ca. 3,8 mia. kr. Hele provenutabet vedrører staten.

4.2.4. Fastlåsning af AM-bidraget på 8 pct.

En nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget efter gældende regler ville have medført et direkte provenutab i 2008 på 4,2 mia. kr., fordelt med knap 0,7 mia. kr. til forøgelse (via satsreguleringen) af overførselsindkomsterne netto (efter afledt indkomstskat) og godt 3,5 mia. kr. til direkte skattenedsættelser (lavere arbejdsmarkedsbidrag og beløbsgrænser i personbeskatningen). Heraf vedrører ca. 0,9 mia. kr. kommunerne.

Af de 3,5 mia. kr. til direkte skattenedsættelser ville ca. 0,5 mia. kr. komme i medfør af lavere provenu fra arbejdsmarkedsbidrag af pensionsindbetalinger, hvilket giver højere pensionsindbetalinger efter AM-bidrag og derigennem på længere sigt højere indkomstskatter, svarende til ca. 0,25 mia. kr. i varig virkning, når pensionerne udbetales.

Det er endvidere vurderingen, at virkningen (på finanspolitikkens holdbarhed) ved at fastholde den automatiske regulering af arbejdsmarkedsbidragssatsen frem mod 2015 nogenlunde ville svare til virkningen af at nedsætte satsen til 7,5 pct. i 2008 og fastholde satsen på dette niveau i årene efter. Det er derfor også vurderingen, at en fastholdelse af arbejdsmarkedsbidragssatsen på 8 pct. giver et finansieringsbidrag på 3¼ mia. kr. årligt i hele perioden frem til 2015.

4.2.5. Samlet umiddelbar provenuvirkning af lovforslaget

I tabel 2 er de umiddelbare provenumæssige konsekvenser af lovforslaget sammenfattet. Tabellen omfatter alene indkomstskatteelementerne i Lavere skat på arbejde.

Tabel 2. Umiddelbare provenuvirkninger af lovforslaget
2008-niveau			2008	2009
			Mio. kr.
1.	Personfradraget forhøjes med 500 kr. i 2008 og med yderligere 500 kr. i 2009		- 820	- 1.650
2.	Beskæftigelsesfradraget hæves til 4,0 pct., maks. 12.300 kr.		- 3.425
	Beskæftigelsesfradraget hæves til 4,25 pct., maks. 13.100 kr.			- 4.015
3.	Mellemskattegrænsen forhøjes med 56.000 kr.			- 3.790
I alt indkomstskattelettelser			- 4.245	- 9.455
4.	Arbejdsmarkedsbidraget fastholdes på 8,0 pct.
	Arbejdsmarkedsbidrag af løn mv.	4.460
	Arbejdsmarkedsbidrag af indskud på pensionsordninger	490
	Ændring af indkomstskat som følge af fradragsret for arbejdsmarkedsbidrag af løn mv.	- 2.220
	Justeret regulering af beløbsgrænser i skattelovgivningen	780
	Virkning ekskl. justering af overførselsindkomster	3.510
	Varig virkning på indkomstskat som følge af højere arbejdsmarkedsbidrag på pensionsindbetalinger	-250
	Virkning af fastholdelse af arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct.		3.510	3.510
I alt lovforslaget			- 735	- 5.945
Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen i 2005, fremregnet til 2008 med fremskrivningsforudsætninger svarende til Økonomisk Redegørelse, august 2007.

For en nærmere beskrivelse af de provenumæssige konsekvenser af den foreslåede prisindeksering af afgifterne på energi i aftalen om Lavere skat på arbejde henvises til lovforslaget om ændring af energiafgiftslovene, der fremsættes i oktober 2007.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne ovenfor om de provenumæssige konsekvenser af det samlede forslag om Lavere skat på arbejde på kort og langt sigt.

Indbetalingerne til Den Særlige Pensionsopsparing har været suspenderet i årene 2004-2007. Med det foreliggende lovforslag forlænges suspensionen med yderligere et år. SP-ordningen henregnes i nationalregnskabet som privat opsparing, dvs. som en del af den private sektor. Fortsat suspension af SP-indbetalingerne vil som udgangspunkt ikke have nævneværdig effekt på det finanspolitiske råderum. Det skyldes, at SP-indbetalinger er disponeret til fremtidige pensionsudbetalinger, som vil være skattepligtige på udbetalingstidspunktet. En fortsat suspension af SP-indbetalingerne vil dermed medføre et tilsvarende lavere fremtidigt skattegrundlag og således lavere fremtidige skatteindtægter. I forhold til det finanspolitiske råderum vil der ved fortsat suspension af SP-indbetalingerne derfor først og fremmest være tale om en tidsmæssig fremrykning af skattebetalinger.

Virkningerne af lovforslaget for det kommunale skatteprovenu i de kommuner, der vælger at selvbudgettere i 2008, vil blive neutraliseret i henhold til aftalen fra 10. juni 2007 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om den kommunale økonomi i 2008. Fra 2009 vil virkningerne indgå i det beregnede udskrivningsgrundlag i forbindelse med kommuneforhandlingerne. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 14, stk. 5 og 6. Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.

De umiddelbare økonomiske konsekvenser af Lavere skat på arbejde er for en række stiliserede familietyper vist i tabel 3. Tallene belyser virkningen for 2009 i forhold til uændrede 2007-regler med et arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. Ud over forhøjelsen af personfradraget, beskæftigelsesfradraget og mellemskattegrænsen, som er foreslået i dette lovforslag, medtager tabellen virkningerne af forslagene om en ekstraordinær forhøjelse af overførselsindkomsterne på 0,6 pct. og om prisindeksering af energiafgifterne.

Tabel 3. Virkningen afLavere skat på arbejdei 2009 for personer på forskellige indkomsttrin

2008-niveau

Indkomst før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag

Ændring af rådighedsbeløb som følge af:
Højere personfradrag	Højere beskæftigelsesfradrag	Højere mellemskattegrænse	Prisindeksering af energiafgifter3)	Samlet ændring

Kr.

Pct.1)

Pensionist uden ATP

130.512

388

- 190

6392)

0,5

Deltidsansat

170.000

388

991

- 190

1.188

0,7

Ufaglært arbejder

200.000

388

1.166

- 200

1.353

0,7

Ufaglært arbejder

220.000

388

1.282

- 210

1.460

0,7

Faglært arbejder

250.000

388

1.457

- 230

1.615

0,6

Faglært arbejder

300.000

388

1.748

- 260

1.876

0,6

Faglært arbejder

350.000

388

1.798

2.532

- 280

4.438

1,3

Funktionær

400.000

388

1.798

3.360

- 300

5.246

1,3

Højtlønnet

600.000

388

1.798

3.360

- 340

5.206

0,9

Højtlønnet

1.000.000

388

1.798

3.360

- 420

5.126

0,5

Anm.: I beregningerne er anvendt kapitalindkomster og fradrag svarende til gennemsnittet på de angivne indkomstniveauer.

1) Samlet ændring i pct. af indkomsten før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.

2) Heri er indregnet en fremgang i rådighedsbeløbet på 441 kr. efter skat som følge af forøgelsen af overførselsindkomsterne med 0,6 pct.

3) Inkl. moms, men ekskl. overvæltning af afgiftsbelastningen på erhvervene.

Eksemplerne viser, at skattenedsættelsen ved det højere personfradrag udgør 388 kr. for alle uanset indkomstens størrelse. Forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget giver en skattelettelse på op til 1.798 kr. i en gennemsnitskommune i 2009 for personer med indkomst op til ca. 308.200 kr., svarende til en månedsløn på ca. 25.700 kr. før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. For personer med højere indkomster kan skattenedsættelsen maksimalt udgøre 1.798 kr.

Forhøjelsen af mellemskattegrænsen medfører herudover en skattenedsættelse mellem 0 og 3.360 kr. for lønmodtagere med indkomster mellem ca. 304.000 kr. og ca. 365.000 kr. før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, svarende til månedslønninger mellem ca. 25.300 kr. og 30.400 kr. For personer med indkomster over 365.000 kr. kan skattenedsættelsen maksimalt udgøre 3.360 kr. uanset indkomstens størrelse.

Indekseringen af energiafgifterne med udviklingen i nettoprisindekset vil øge afgiftsbelastningen med ca. 190 kr. for en pensionist uden ATP og op til ca. 420 kr. for en højtlønnet med en indkomst på 1 mio. kr. Afgiftsbelastningen er beregnet inkl. moms, men ekskl. overvæltning af afgiftsbelastningen på erhvervene.

Inklusiv nedsættelserne af indkomstskatten, som regeringen gennemførte med Forårspakken fra 2004, bliver der tale om, at en enlig ufaglært lønmodtager med en indkomst på 220.000 kr. samlet har fået indkomstskatten nedsat med 3.500 kr. fra 2009 i forhold til den skat, der skulle være betalt med uændret videreførelse af reglerne fra før skattenedsættelserne i 2004 med et arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. For en enlig faglært arbejder med en årsindkomst på 350.000 kr. udgør den tilsvarende samlede nedsættelse af indkomstskatten i 2009 ca. 10.500 kr.

I tabel 4 er vist ændringerne i marginalskatten for lønindkomst - skatten af en ekstra tjent krone - opgjort efter gældende regler med et arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. og efter Lavere skat på arbejde.

Tabel 4. Effektive marginalskatter for lønindkomst

2007-regler

Forslag i 2009

Ændring fra 2007 til 2009

Antal

skatteydere i 2009

Pct.

Procentpoint

(1.000)

Laveste marginalskat	42,9	42,3	- 0,6
Fra mellemste til laveste marginalskat1)	49,2	43,7	- 5,5

3.200

Skatteydere der betaler topskat men ikke mellemskat2)

57,5

0,0

330

Skatteydere der betaler både mellem- og topskat

63,0

0,0

675

Anm.: Der er indregnet en kommunal skatteprocent (inkl. kirke) på 25,3 pct. svarende til gennemsnittet i 2007.

1) For indkomster mellem ca. 304.000 kr. og ca. 365.000 kr. (før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag) (Månedsløn fra ca. 25.300 kr. til ca. 30.400 kr.)

2) Gifte skatteydere, med overført uudnyttet bundfradrag for mellemskatten fra en ægtefælle. Med forhøjelsen af mellemskattegrænsen skønnes det at dreje sig om ca. 330.000 topskatteydere, der betaler topskat men ikke mellemskat, mod ca. 125.000 personer i dag.

Forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget medfører en sænkning af marginalskatten med 0,6 procentpoint, mens forhøjelsen af mellemskattegrænsen bevirker, at ca. 575.000 personer får sænket marginalskatten med 5,5 procentpoint.

Af samtlige ca. 4,6 mio. skattepligtige personer i 2009 skønnes ca. 0,4 mio. ikke at skulle betale indkomstskat, idet deres indkomst ligger under personfradragsgrænsen. Ca. 3,2 mio. personer betaler alene proportionale skatter - kommuneskat, kirkeskat, sundhedsbidrag og bundskat - mens ca. 1 mio. personer tillige betaler progressiv skat. Heraf skønnes ca. 675.000 personer, der betaler både mellem- og topskat, at ligge på den højeste marginalskat på 63 pct., mens ca. 330.000 personer vil have en marginalskat på ca. 57,5 pct., idet de betaler topskat men ikke mellemskat. Denne gruppe omfatter fortrinsvis gifte skatteydere, der får overført uudnyttet mellemskattebundfradrag fra en ægtefælle.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. De dynamiske effekter af det samlede forslag til Lavere skat på arbejde vil medføre en strukturel stigning i arbejdsudbuddet, der er til gunst for erhvervslivet og dansk økonomi. Indekseringen af energiafgifterne vil for 40 pct. vedkommende i første omgang belaste erhvervene, men kan på sigt blive nedvæltet i lønningerne, således at afgiftsbelastningen bæres af lønmodtagerne mv. i form af lavere lønstigningstakt end ellers muligt.

6. Administrative konsekvenser for det offentlige

En implementering af forslaget skønnes at medføre øgede engangsomkostninger for SKAT til systemtilretninger på i alt 1,8 mio. kr. under forudsætning af, at lovforslaget vedtages senest den 1. november 2007 i overensstemmelse med den politiske aftale af 3. september 2007, jf. bemærkningerne under indledningen til de almindelige bemærkninger om forskudsregistreringen for 2008.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forudsat at lovforslaget vedtages tids nok til, at ændringerne kan indarbejdes i den ordinære forskudsregistrering for 2008, har forslaget ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser, og det bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Forudsat at lovforslaget vedtages tids nok til, at ændringerne kan indarbejdes i den ordinære forskudsregistrering for 2008, har forslaget ingen administrative konsekvenser for borgerne.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

11. Høring

Lovforslaget er en udmøntning af indkomstskatteelementerne i aftalen om Lavere skat på arbejde af 3. september 2007 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 220, som blev fremsat den 6. september 2007. L 220 blev i forbindelse med fremsætelsen sendt i høring.

12. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

	Positive konsekvenser	Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for det offentlige	Samlet set skønnes forslaget at medføre et merprovenu på ca. 0,2 mia. kr. i 2008 og medføre et provenutab i 2009 på ca. 2,6 mia. kr. I 2010 skønnes provenutabet at udgøre ca. 1,7 mia. kr. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget for kommunerne vil blive udlignet i henhold til aftalen med Kommunernes Landsforening. Målt på varig virkning skønnes Lavere skat på arbejde samlet set at være neutralt for finanspolitikkens holdbarhed.	Ingen
Administrative konsekvenser for det offentlige	En implementering af forslaget skønnes at medføre øgede engangsomkostninger for SKAT til systemtilretninger på i alt 1,8 mio. kr.	Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	De dynamiske effekter af det samlede forslag til Lavere skat på arbejde vil medføre en strukturel stigning i arbejdsudbuddet, der er til gunst for erhvervslivet og dansk økonomi.	Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-7

Arbejdsmarkedsbidraget som socialt bidrag opkræves ikke hos personer, der er socialt sikret i en anden EU-medlemsstat. Tilsvarende opkræves der ikke arbejdsmarkedsbidrag hos personer, der i medfør af bilateral social konvention er berettiget i et andet land til en af de ydelser, som arbejdsmarkedsbidraget har været med til at finansiere. Uanset at arbejdsmarkedsbidraget som konsekvens af fjernelsen af arbejdsmarkedsfonden mister sin karakter af socialt bidrag videreføres dette umiddelbart. Forslaget til nyaffattelsen af § 7, stk. 4, er en følge heraf. Ved den forenkling af regelsættet, som det er regeringens hensigt at foretage på et senere tidspunkt, vil der blive set nærmere herpå, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.

Det foreslås videre præciseret, at arbejdsgiver/hvervgiver skal beregne og opkræve arbejdsmarkedsbidraget for arbejdsudlejede personer.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at der ikke skal indbetales bidrag til Den Særlige Pensionsopsparing (SP-bidrag) i 2008.

Den Særlige Pensionsopsparing er en obligatorisk opsparingsordning, hvor alle beskæftigede (lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende) og visse overførselsindkomstmodtagere får opkrævet 1 pct. af indkomsten.

Indbetalingerne til Den Særlige Pensionsopsparing har været suspenderet i 2004 til 2007. Med det foreliggende lovforslag forlænges suspensionen med yderligere et år.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lov om en arbejdsmarkedsfond foreslås ændret til lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Til §§ 3 til 6

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lov om en arbejdsmarkedsfond foreslås ændret til lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Til § 7

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lov om en arbejdsmarkedsfond foreslås ændret til lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Til nr. 2

Grænsegængere efter kildeskattelovens afsnit I A har under visse betingelser mulighed for at opnå beskæftigelsesfradrag efter ligningslovens § 9 J. Det foreslås, at de foreslåede forhøjelser af beskæftigelsesfradraget også skal finde anvendelse for denne persongruppe.

Grænsegængere er personer, som er begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, eller som efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en anden stat, i Grønland eller på Færøerne.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 8, nr. 5 og 6.

Til nr. 3

Det foreslås at ændre grundbeløbet for overførsel af virksomhedsoverskud til en medarbejdende ægtefælle fra 117.300 kr. til 117.950 kr. Ændringen sikrer, at beløbsgrænsen efter regulering i henhold til personskattelovens § 20 i 2008 kommer til at udgøre det beløb, der fremgår af forskudsopgørelsen. Beløbsgrænsen er her fortrykt til 208.500 kr., som er fastsat i overensstemmelse med den regulering, der er udmeldt i forslaget til finanslov for 2008, dvs. reguleret under hensyntagen til en sats for arbejdsmarkedsbidraget på 7,5 pct.

Ved den foreslåede ændring af reguleringstallet i personskattelovens § 20, jf. lovforslagets § 11, nr. 4, ville beløbsgrænsen for 2008 med uændret grundbeløb udgøre 207.300 kr. Uden den foreslåede ændring ville det medføre, at indkomstopgørelsen og skatteberegningen i 2008 ville blive fortaget med en beløbsgrænse, der er 1.200 kr. mindre end det udmeldte beløb for den maksimale andel af overskuddet af virksomhed, der kan overføres til en medarbejdende ægtefælle.

Til § 8

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lov om en arbejdsmarkedsfond foreslås ændret til lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Til nr. 2

Det foreslås at ændre grundbeløbet for det maksimale årlige fradrag for gaver til almenvelgørende foreninger mv. fra 7.850 kr. til 7.900 kr. Ændringen sikrer, at beløbsgrænsen efter regulering i henhold til personskattelovens § 20 i 2008 kommer til at udgøre det beløb på 14.000 kr., der fremgår af forskudsopgørelsen.

Ved den foreslåede ændring af reguleringstallet i personskattelovens § 20, jf. lovforslagets § 11, nr. 4, ville beløbsgrænsen for 2008 med uændret grundbeløb udgøre 13.900 kr.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 7, nr. 3.

Til nr. 3

Fuldt skattepligtige personer, der er hjemmehørende i Danmark, men socialt sikrede i udlandet har også mulighed for at opnå beskæftigelsesfradrag efter ligningslovens § 9 J. Det foreslås, at de foreslåede forhøjelser af beskæftigelsesfradraget også skal finde anvendelse for denne persongruppe.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 5 og 6.

Til nr. 4.

Efter gældende regler kan begrænset skattepligtige gifte personer under visse betingelser fradrage et grundbeløb på 22.900 kr. i den skattepligtige indkomst. Grundbeløbet svarer til det almindelige personfradrag for fuldt skattepligtige personer over 18 år. Det foreslås, at de foreslåede forhøjelser af personfradraget også skal finde anvendelse for denne persongruppe. For indkomståret 2008 foreslås det således at forhøje fradraget med 500 kr. og med yderligere 500 kr. fra og med 2009. Forhøjelsen sker ved at forhøje grundbeløbene, der er i 1987-niveau, fra 22.900 kr. til 23.200 kr. i 2008 og yderligere til 23.450 kr. i 2009.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 11, nr. 2 og 3 og § 14, stk. 3.

Til nr. 5 og 6.

Efter gældende regler kan erhvervsaktive personer - lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende - ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage 2,5 pct. af arbejdsindkomsten. Arbejdsindkomsten er arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget fratrukket eventuelle indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordningen, herunder ATP, samt bidrag til privattegnede pensionsordninger. Fradraget kan dog højst udgøre et grundbeløb på 4.350 kr. Grundbeløbet er angivet i 1987-niveau og udgør efter reguleringen i personskatteloven 7.700 kr. i 2008.

For indkomståret 2008 foreslås det at forhøje beskæftigelsesfradraget til 4,0 pct., og det maksimale fradrag til 12.300 kr. Grundbeløbene angives i 1987-niveau i skattelovgivningen. Det maksimale fradrag for indkomståret 2008 på 12.300 kr. vil således i 1987-niveau være fastsat til et grundbeløb på 6.950 kr.

Fra indkomståret 2009 og fremefter foreslås det at forhøje beskæftigelsesfradraget yderligere til 4,25 pct. og det maksimale fradrag til 13.100kr. (2008-niveau). Grundbeløbene angives i 1987-niveau i skattelovgivningen og vil i 1987-niveau være fastsat til et grundbeløb på 7.400 kr.

Beløbene reguleres som hidtil efter personskattelovens § 20.

Der henvises i øvrigt til § 14, stk. 2.

Til § 9

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lov om en arbejdsmarkedsfond foreslås ændret til lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Til § 10

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lov om en arbejdsmarkedsfond foreslås ændret til lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Til nr. 2 og 3

Det foreslås at ændre grundbeløbet i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, for indskud på kapitalpension fra 25.000 kr. til 25.150 kr. Ændringen sikrer, at beløbsgrænsen efter regulering i henhold til personskattelovens § 20 i 2008 kommer til at udgøre det beløb på 44.500 kr., der fremgår af forskudsopgørelsen.

Ved den foreslåede ændring af reguleringstallet i personskattelovens § 20, jf. lovforslagets § 11, nr. 4, ville beløbsgrænsen for 2008 med uændret grundbeløb udgøre 44.200 kr.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 7, nr. 3.

Der foreslås en tilsvarende ændring af grundbeløbet i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5, for opfyldningsfradraget vedrørende ratepensioner fra 25.000 kr. til 25.150 kr., der sikrer, beløbsgrænsen i 2008 ligesom hidtil kommer til at svare til beløbsgrænsen for indskud på kapitalpension.

Til § 11

Til nr. 1

Det foreslås at forhøje grundbeløbet mellemskattegrænsen fra 158.300 kr. til 190.000 kr.

Grundbeløbene er fastsat i 1987-prisniveau, og efter regulering i henhold til personskattelovens § 20 forhøjes beløbsgrænsen for mellemskatten i aktuelt prisniveau herved med ekstra 56.000 kr. fra 279.800 kr. til 335.800 kr. Hermed svarer mellemskattegrænsen til den gældende topskattegrænse.

Den foreslåede forhøjelse af grundbeløbet er beregnet således, at den ekstraordinære forhøjelse på 56.000 kr. sker i 2008-prisniveau.

Forhøjelsen af grundbeløbene får virkning fra og med 2009. Beløbene reguleres som hidtil efter personskattelovens § 20.

Til nr. 2 og 3

Det foreslås at forhøje personfradraget for fuldt skattepligtige personer over 18 år fra 22.900 kr. til 23.200 kr. i 2008 og yderligere til 23.450 kr. i 2009. For fuldt skattepligtige personer under 18 år foreslås grundbeløbet forhøjet fra 17.000 kr. til 17.300 kr. i 2008 og yderligere til 17.600 kr. i 2009.

Grundbeløbene er fastsat i 1987-prisniveau, og efter regulering i henhold til personskattelovens § 20 forhøjes begge personfradrag i aktuelt prisniveau herved med ekstra 1.000 kr. over to år fra 40.500 kr. til 41.000 kr. i 2008 og 41.500 kr. i 2009 for det almindelige personfradrag og fra 30.100 kr. til 30.600 kr. i 2008 og til 31.100 kr. i 2009 for personer under 18 år. (2008-niveau).

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 14, stk. 3.

Til nr. 4

Det foreslås, at der foretages en teknisk justering af reguleringen af beløbsgrænserne i skattelovgivningen, der reguleres efter personskattelovens § 20. Beløbsgrænserne for 2008 foreslås reguleret under hensyntagen til, at satsen for arbejdsmarkedsbidraget foreslås fastlåst på 8 pct. Justeringen foretages for at kunne gennemføre en rettidig afvikling af forskudsregistreringen for 2008. Satsreguleringen er allerede udmeldt i overensstemmelse med de gældende regler i arbejdsmarkedsfondsloven og satsreguleringsloven. Det indebærer, at der er anvendt den budgetterede sats for arbejdsmarkedsbidraget på 7,5 pct.

Reguleringstallet for indkomståret 2008 foreslås herefter fastsat til 176,7 svarende til det, der ville være fremkommet efter de gældende regler ved anvendelse af en arbejdsmarkedsbidragssats på 8 pct. I de følgende år foretages igen regulering efter de normale regler.

Til § 12

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lov om en arbejdsmarkedsfond foreslås ændret til lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Til § 13

Det foreslås at ændre grundbeløbet for konvertering af kapitalindkomst til personlig indkomst fra 25.000 kr. til 25.150 kr. Ændringen sikrer, at beløbsgrænsen i 2008 ligesom hidtil kommer til at svare til beløbsgrænsen for indskud på kapitalpension, jf. bemærkningerne til § 7, nr. 3 og § 10.

Til § 14

Til stk. 1.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, og at den med de i stk. 2-4 nævnte modifikationer har virkning fra og med indkomståret 2008.

Til stk. 2.

Forslaget om at forhøje beskæftigelsesfradraget har virkning fra 2008, men forhøjelsen indføres i to tempi. For indkomståret 2008 er det i stk. 2 fastsat, at procentsatsen udgør 4,0 pct. og grundbeløbet 6.950 kr. For indkomståret 2009 og fremefter er det direkte fastsat i kildeskattelovens § 5 B, stk. 2, og ligningslovens § 8 M, stk. 2, og § 9 J, at beskæftigelsesfradraget er 4,25 pct. og højst kan ud gøre et grundbeløb 7.400 kr. Grundbeløbene er fastsat i 1987-prisniveau og reguleres efter personskattelovens § 20 til aktuelt prisniveau.

Til stk. 3

Forslaget om at forhøje personfradraget har virkning fra 2008, men også denne forhøjelse indføres over to år. For indkomståret 2008 udgør grundbeløbet for det almindelige personfradrag 23.200 kr. og 17.300 kr. for personer under 18 år. For indkomståret 2009 og fremefter er det direkte fastsat i personskattelovens § 10, stk. 1, og ligningslovens § 9 F, at grundbeløbet udgør 23.450 kr., mens personfradraget for personer under 18 år på 17.600 kr. fremgår af personskattelovens § 10, stk. 2.

Til stk. 4.

Forslaget om forhøjelse af mellemskattegrænsen har virkning fra og med indkomståret 2009. For indkomståret 2008 er grundbeløbet for mellemskatten således stadig 158.300 kr. Grundbeløbene er fastsat i 1987-prisniveau og reguleres som hidtil efter personskattelovens § 20 til aktuelt prisniveau.

Til stk. 5 og 6.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de økonomiske virkninger af dette lovforslag for skatteåret 2008 neutraliseres for kommunerne og folkekirken for så vidt angår de kommuner, der for 2008 vælger at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget.

Det er i overensstemmelse med regeringens aftale af 10. juni 2007 med Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for 2008. Det fremgår heri blandt andet: »Skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2008 hviler i øvrigt på en forudsætning om uændret lovgivning. Ved efterfølgende ændringer heri med virkning for 2008-grundlaget foretages der efterregulering med henblik på neutralisering af virkningerne.«

Kommunerne skal senest den 15. oktober 2007 vedtage deres budgetter for 2008. Til brug for kommunernes budgetlægning - herunder også fastsættelsen af kirkeskatteprocenterne for 2008 - har Indenrigs- og Sundhedsministeriet ultimo juni 2007 udmeldt et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for kommuneskat og kirkeskat, jf. bestemmelserne herom i lov om kommunal indkomstskat.

Virkningen af dette lovforslag har ikke kunnet indarbejdes i de statsgaranterede grundlag, som blev udmeldt i juni 2007, og lovforslaget vil heller ikke være vedtaget før kommunernes budgetvedtagelse i første halvdel af oktober 2007. Det foreslås på den baggrund, at virkningerne for kommunerne og folkekirken neutraliseres. Det indebærer, at for de kommuner, der for 2008 vælger at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget, vil efterreguleringen af indkomstskatten for 2008, som opgøres i 2010 og afregnes i 2011, blive korrigeret efter denne bestemmelse.

Kommunernes og folkekirkens udskrivningsgrundlag - set i forhold til de regler, der blev forudsat ved fastsættelsen af statsgarantien - påvirkes af følgende forhold: Forhøjelsen af personfradraget, forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget, suspensionen af bidraget til Den Særlige Pensionsopsparing i 2008 og forhøjelsen af overførselsindkomsterne.

Personfradraget foreslås forhøjet med 500 kr. i 2008. Det vil indebære en reduktion af det kommunale og kirkelige udskrivningsgrundlag.

Beskæftigelsesfradraget foreslås forhøjet fra 2,5 pct. til 4,0 pct. af arbejdsindkomsten i 2008, og det maksimale fradrag forhøjes til 12.300 kr. Det vil indebære en reduktion af det kommunale og kirkelige udskrivningsgrundlag.

Den hidtidige suspension af bidraget til Den Særlige Pensionsopsparing foreslås forlænget til og med 2008. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag blev i juni 2007 opgjort ud fra gældende lovgivning, det vil sige, at det her var forudsat, at suspensionen af bidraget skulle ophøre ved udgangen af 2007. Videreførelsen af suspensionen vil forøge det kommunale og kirkelige udskrivningsgrundlag.

Det fremgår endvidere, at lovforslaget indebærer en forhøjelse af overførselsindkomsterne, der reguleres i henhold til satsreguleringsloven, med 0,6 pct., hvilket svarer til virkningen på satsreguleringsprocenten ved en nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget med 0,5 procentpoint. Satsreguleringsprocenten for 2008 er på den baggrund fastsat til 2,9 procent. Det skal i den forbindelse bemærkes, at på tidspunktet for økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening indgik der som forudsætning et skøn over satsreguleringsprocenten på 2,6 procent. En del af virkningen af den højere satsreguleringsprocent er således allerede indregnet i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Dette lovforslag indebærer, at der korrigeres for den resterende del af forhøjelsen, det vil sig fra 2,6 procent til 2,9 procent. En forhøjelse af overførselsindkomsterne indebærer en forøgelse af det kommunale og kirkelige udskrivningsgrundlag.

Med hensyn til forslaget om, at satsen på arbejdsmarkedsbidraget lægges fast på 8 procent, skal det bemærkes, at på tidspunktet for regeringens aftale med Kommunernes Landsforening om økonomien for 2008 var det ligeledes forudsat, at denne sats ville være 8 procent i 2008. Der skal derfor ikke korrigeres for, at det efterfølgende blev konstateret, at satsen efter gældende regler i arbejdsmarkedsfondsloven ville være blevet sat ned til 7,5.

Ved opgørelsen af slutskatten for 2008, som foretages i 2010, korrigeres den faktisk opgjorte skat for den enkelte kommune, herunder også kirkeskatten, for den skønnede virkning af de pågældende ændringer. Det skal i den forbindelse bemærkes, at lovforslaget vil indebære, at der ved den endelige opgørelse af tilskud og udligning for 2008 i henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner tages udgangspunkt i den korrigerede slutskat for den enkelte kommune. Derved opretholdes sammenhængen mellem den skat, kommunen får udbetalt, og de tilhørende tilskuds- og udligningsbeløb.

Den skønnede virkning for det kommunale og kirkelige skatteprovenu for 2008 af de nævnte forhold fastsættes endeligt af indenrigs- og sundhedsministeren på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1. maj 2010. Denne dato svarer til fristen for de oplysninger, der indgår i opgørelsen af slutskatten for kommunerne for indkomståret 2010, jf. § 16 i lov om kommunal indkomstskat.

Skønnet vil blive opgjort i samarbejde med Skatteministeriet og andre relevante ministerier på grundlag af den relevante statistik, herunder slutligningsstatistikken for 2008. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil i forbindelse med udarbejdelsen af dette skøn konsultere Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg, hvori Kommunernes Landsforening og de relevante ministerier er repræsenteret.

Den opgørelse af kirkeskatten for 2008, der følger af den foreslåede bestemmelse, er konsistent med de forudsætninger, der ligger til grund for opgørelsen på forslaget til finanslov for 2008 af kompensation til folkekirken for anden lovgivnings provenuvirkning på kirkeskatten (§ 22.21.08.10).

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende regler

Gældende formulering		Lovforslaget

		§ 1
		I lov om en arbejdsmarkedsfond (arbejdsmarkedsfondsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1018 af 10. oktober 2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 516 af 7. juni 2006, § 9 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, § 4 i lov nr. 345 af 18. april 2007, § 2 i lov nr. 347 af 18. april 2007 og senest ved § 1 i lov nr. 538 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

		1. Lovens titel affattes således:
		»Lov om arbejdsmarkedsbidrag«.

		2.Overskriften før § 1 affattes således:
Fondens opbygning og indtægter		»Bidragets størrelse«

§ 1. Der oprettes en Arbejdsmarkedsfond, der af indtægterne finansierer statens udgifter:		3.§§ 1 og 2 ophæves.
a) efter § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
b) i henhold til lov om en lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), lov om erhvervsuddannelser, for så vidt angår voksenerhvervsuddannelse, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) samt tilskud til udgifter til uddannelsesplanlægning på det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde afsat på finansloven,
c) i henhold til lov om børnepasningsorlov,
d) til dagpenge ved sygdom eller fødsel efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel,
e) til førtidspension efter § 16, jf. § 52 i lov om social pension og § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love (Førtidspensionsreform) efter fradrag af overførsel fra den sociale pensionsfond, jf. § 1 i lov om den sociale pensionsfond,
f) til revalidering efter §§ 52 og 63-65, jf. § 103 i lov om aktiv socialpolitik,
g) til ledighedsydelse efter §§ 74 d og 74 e, jf. § 104 i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 2. Fonden bestyres af finansministeren. De udgiftsområder, som finansieres af fonden, jf. stk. 1, henhører under de pågældende ressortministre.

§ 2. Arbejdsmarkedsfonden oppebærer indtægter fra:
a) arbejdsmarkedsbidrag fra lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende,
b) indbetalt medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser, jf. § 76 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
c) selvstændiges og forsikrede arbejdsgiveres forsikringsbidrag efter §§ 20 og 27 i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel,
d) overførsel fra staten af et beløb på 3.300 mio. kr., som reguleres efter stk. 2 og
e) overførsler fra staten, herunder i tilfælde af regulering, jf. § 4.
Stk. 2. Beløbet i stk. 1, litra d, opgøres som det foregående finansårs budgetterede beløb tillagt eller fratrukket et beløb beregnet med en procent, der svarer til den procentvise ændring i det budgetterede grundlag for lønmodtagerbidraget, jf. § 8, stk. 1, fra det foregående finansår til det kommende finansår. Den i 1. pkt. nævnte procent beregnes med én decimal, og det regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1 mio. Beløbet i stk. 1, litra d, beregnes én gang om året, og beregningerne optages i anmærkningerne til paragraffen for Arbejdsmarkedsfonden i finanslovforslaget.

		4.§ 3 affattes således:
§ 3. Arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende til Arbejdsmarkedsfonden er 8,0 pct. af bidragsgrundlaget, jf. dog § 4.		»§ 3. Der svares et arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. af bidragsgrundlaget efter denne lov.«

§ 4. Behovet for regulering af bidragssatsen beregnes én gang om året. Beregningerne optages i anmærkningerne til paragraffen for Arbejdsmarkedsfonden i finanslovforslaget.		5.§ 4 ophæves.
Stk. 2. Regulering af bidragssatsen sker første gang, når der med den i § 3 anførte bidragssats i henhold til budgettet opstår overskud i Arbejdsmarkedsfonden uden overførsler fra staten efter § 2, stk. 1, litra e.
Stk. 3. Reguleringsbehovet for Arbejdsmarkedsfonden beregnes på grundlag af forskellen mellem
a) fondens budgetterede indtægter i det kommende finansår fra arbejdsmarkedsbidrag beregnet med finansårets bidragssats efter § 3 eller i tilfælde af regulering med det foregående finansårs bidragssats tillagt fondens andre indtægter, herunder en beregnet overførsel fra staten svarende til det foregående finansårs budgetterede overførsel til fonden efter § 2, stk. 1, litra e, opregnet med 2 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og
b) fondens budgetterede udgifter i det kommende finansår.
Stk. 4. Reguleringsbehovet dækkes således, jf. dog stk. 2 og 5:
a) Halvdelen gennem ændring af satsen for lønmodtagerbidraget og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag, således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.
b) Halvdelen ved ændring af statens overførsel til fonden efter § 2, stk. 1, litra e, således at overførslen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.
Stk. 5. Hvis beregningen i henhold til stk. 4 medfører, at satsen for lønmodtagernes og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag skal være negativ, sættes satsen til nul for det pågældende finansår. Den del af reguleringen, som på grund heraf ikke bliver fordelt, anvendes til at nedsætte statens overførsel efter § 2, stk. 1, litra e.
Stk. 6. På grundlag af den beregnede regulering fastsættes den bidragssats for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatsen fastsættes i procent med 1 decimal.

§ 7.---		6.§ 7, stk. 4, affattes således:
Stk. 4. Bidragspligt efter stk. 1 og 2 bortfalder, hvor dette for en eller flere af de i § 1 nævnte ydelser følger af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig aftale.		»Stk. 4. Bidragspligt efter stk. 1 og 2 bortfalder for personer, som i medfør af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig aftale er omfattet af udenlandsk sikringslovgivning på områder, som i dansk lovgivning er:
		a) § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
		b) lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), lov om erhvervsuddannelser, dog kun for voksenerhvervsuddannelse, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) samt tilskud til udgifter til uddannelsesplanlægning på det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde afsat på finansloven,
		c) lov om børnepasningsorlov,
		d) bestemmelser om dagpenge ved sygdom eller fødsel efter lov om sygedagpenge og barselloven,
		e) førtidspension efter lov om social pension, førtidspension m.v. efter § 6, stk. 4 i lov nr. 285 af 25. april 2001 og førtidspension m.v. efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,
		f) revalidering efter §§ 52 og 63-65, jf. § 103 i lov om aktiv socialpolitik eller,
		g) ledighedsydelse efter §§ 74 d og 74 e, jf. § 104 i lov om aktiv socialpolitik.«

		7.§ 11, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
§ 11. For bidragsgrundlag, der skal opgøres efter § 8, stk. 1, litra a, samt litra b og e i det omfang, indkomsterne er gjort til A-indkomst med hjemmel i kildeskattelovens § 43, stk. 2, opgør arbejdsgiveren ved enhver udbetaling af løn, vederlag, honorarer m.v. bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. dog stk. 2-4 og 8. Fri kost og logi omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, og fri bil indgår i bidragsgrundlaget med de værdier, som indgår i grundlaget for A-skattetræk. Arbejdsgiveren giver den ansatte meddelelse om bidragets størrelse.		»§ 11. For bidragsgrundlag, der skal opgøres efter § 8, stk. 1, litra a, samt efter litra b, e og k i det omfang, at indkomsterne er gjort til A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 2, opgør arbejdsgiveren eller hvervgiveren ved enhver udbetaling af løn, vederlag, honorarer m.v. bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. dog stk. 2-4 og stk. 8.«

		§ 2
		I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 21. juli 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1587 af 20. december 2006 og senest ved § 5 i lov nr. 577 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

§ 17 f. Der opkræves en særlig pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 2, i samme lov, jf. dog stk. 2 og 6. For 2004 og 2005 samt for 2006 og 2007 er satsen dog 0,0 pct. Lov om en arbejdsmarkedsfonds regler om opkrævning, angivelse og indbetaling, periodisering, indberetning, straf, regulering m.v. og skattekontrollovens § 11 F om terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret og anvendelse af disse oplysninger til samkøring og sammenstilling med kontrolformål finder tilsvarende anvendelse for pensionsopsparing efter 1. pkt., jf. dog stk. 2 og 6.		1. I § 17 f, stk. 1, 2. pkt., ændres » 2004 og 2005 samt for 2006 og 2007« til: »2004-2008«. 2. I § 17 f, stk. 1, 1. pkt., § 17 f, stk. 2, 1. pkt., og i § 17 f, stk. 2, 2. pkt., ændres »lov om en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«, og i § 17 f, stk. 1, 3. pkt., ændres »Lov om en arbejdsmarkedsfonds« til: »Lov om arbejdsmarkedsbidrags«.
Stk. 2. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra a og b, og § 11, stk. 1, § 7, stk. 1, litra b samt litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves pensionsopsparing efter stk. 1, 1. pkt., første gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 17 år, og sidste gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 64 år. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra a og b, § 11, stk. 4 og 8, og § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 4, § 7, stk. 1, litra e, og § 7, stk. 2, opkræves pensionsopsparing første gang for det indkomstår, hvor personen fylder 17 år, og for sidste gang for det indkomstår, hvor personen fylder 64 år.

		§ 3
		I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 856 af 8. august 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 1577 af 20. december 2006 og § 2 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

§ 40. ---
Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen giver efter den skattepligtiges begæring rentefri henstand med betaling af skatten af fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., såfremt vederlaget udgøres af en løbende ydelse som omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 1-5. Udgøres vederlaget for et aktiv omfattet af stk. 1 og 2 kun delvis af en sådan løbende ydelse, kan der gives henstand for den del af skatten af fortjenesten, som svarer til forholdet mellem den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse og afståelsessummen for det pågældende aktiv. I det indkomstår, hvor fortjenesten medregnes til den skattepligtige indkomst, fragår henstandsbeløbet i den slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat og overskydende skat efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 A, eller selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4 og 5. Udgøres vederlaget for et aktiv omfattet af stk. 1 og 2 kun delvis af en sådan løbende ydelse, kan der gives henstand for den del af skatten af fortjenesten, som svarer til forholdet mellem den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse og afståelsessummen for det pågældende aktiv. Der kan i samme omfang gives henstand med arbejdsmarkedsbidrag efter § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond. Det er en betingelse for opnåelse af henstand, at begæringen indsendes inden udløbet af selvangivelsesfristen for aftaleåret. De modtagne ydelser skal betales som afdrag på henstandsbeløbet. Beløbet forfalder til betaling den 1. i måneden efter modtagelsen af ydelsen med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, skal der betales rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, dog mindst 25 kr. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der betales et rykkergebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende manglende betaling af afdrag på henstandsbeløbet. Grov og gentagen misligholdelse af henstandsordningen medfører, at det resterende henstandsbeløb forfalder til betaling efter påkrav. Er hele henstandsbeløbet ikke betalt senest 7 år efter indgåelsen af overdragelsesaftalen, forfalder restbeløbet til betaling ved udløbet af dette indkomstår, med sidste rettidige betalingsdag		1. I § 40, stk. 7, 5. pkt., ændres »lov om en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«.
den 10. i den efterfølgende måned. Såfremt de løbende ydelser endeligt ophører inden 7 år, uden at modtageren fra yderen har opnået et tilstrækkeligt beløb til dækning af henstandsbeløbet, frafaldes kravet på det ikke betalte henstandsbeløb. Uanset eventuel henstand skal de kommunale andele af skatten af fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., afregnes i indkomståret efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat.

		§ 4
		I lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 15. september 1999, foretages følgende ændring:

§ 5. ---		1.§ 5, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
Stk. 4. Retten til indekstillæg efter § 6, stk. 2, bevares i uændret omfang, uanset om den årlige indbetaling efter stk. 3 reduceres med bidrag til arbejdsmarkedsfonden, som forsikringsselskaber og pengeinstitutter efter § 11, stk. 5, i lov om en arbejdsmarkedsfond skal indeholde i indbetalinger foretaget af en arbejdsgiver. Den årlige indbetaling på en indekskontrakt kan dog højst reduceres med et beløb, der svarer til arbejdsmarkedsbidraget af den for kontrakten fastsatte indbetaling.		»Stk. 4. Retten til indekstillæg efter § 6, stk. 2, bevares i uændret omfang, uanset om den årlige indbetaling efter stk. 3 reduceres med arbejdsmarkedsbidrag, som forsikringsselskaber og pengeinstitutter efter § 11, stk. 5, i lov om arbejdsmarkedsbidrag skal indeholde i indbetalinger foretaget af en arbejdsgiver.«
Stk. 5. Den årlige indbetaling efter stk. 3 kan forhøjes med et beløb svarende til størrelsen af eventuelle bidrag til arbejdsmarkedsfonden, som måtte blive indeholdt af forsikringsselskaber og pengeinstitutter, jf. stk. 4. Indbetalingen kan dog ikke forhøjes med mere, end hvad der svarer til arbejdsmarkedsbidraget af den for den enkelte kontrakt fastsatte indbetaling.		2. I § 5, stk. 5, 1. pkt., og i § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »bidrag til arbejdsmarkedsfonden« til: »arbejdsmarkedsbidrag«.

		§ 5
		I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007, som ændret ved § 1, nr. 15 og 33, i lov nr. 1540 af 20. december 2007, foretages følgende ændring:

§ 51. Dagpenge kan til det enkelte medlem højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 4. I arbejdsfortjenesten indgår ikke arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om en arbejdsmarkedsfond. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse reguleres det enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste svarende til ændringen i arbejdsmarkedsbidraget. Arbejdsfortjenesten har dog ingen betydning for dagpengenes størrelse, hvis arbejdet, hvorfra fortjenesten hidrører, afsluttes mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere arbejde, der har ligget til grund for en dagpengeberegning. Ved ændring i dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem med en procentsats svarende til ændringen. De regulerede dagpenge kan ikke overstige det højeste dagpengebeløb. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler for fremgangsmåden ved beregningen af arbejdsfortjenesten.		1. I § 51, stk. 1, 2. pkt., ændres »lov om en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«.

		§ 6
		I ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004, som ændret bl.a. ved § 94 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest ved § 5 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, foretages følgende ændring:

§ 26. ---
Stk. 2. Arbejdsgiveren beregner desuden feriegodtgørelse og ferietillæg af lønmodtagerens bidrag til 1) pensionsordninger m.v., der er omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.,		1.§ 26, stk. 2, nr. 2, affattes således: »2) arbejdsmarkedsbidrag i medfør af lov om arbejdsmarkedsbidrag og«
2) Arbejdsmarkedsfonden i medfør af lov om en arbejdsmarkedsfond og
3) den særlige pensionsopsparing i henhold til kapitel 5 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

		§ 7
		I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 14 i lov nr. 404 af 8. maj 2006 og senest ved § 7 i lov, nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

		1. Overalt i loven ændres »lov om en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«.

§ 5 B. ---
Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives fradrag på 2,5 pct., jf. dog 2. pkt., af vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond med fradrag af bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven, forudsat at den pågældende er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet, jf. § 7, stk. 3 eller 4, i lov om en arbejdsmarkedsfond. Såfremt beregningen medfører, at fradraget er negativt, sættes fradraget til 0 kr. for det pågældende indkomstår. Fradraget opgjort efter 1. og 2. pkt. kan sammen med et eventuelt fradrag opgjort efter ligningslovens § 9 J højst udgøre et grundbeløb på 4.350 kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.		2. I § 5 B, stk. 2, 1. pkt., ændres »2,5 pct.« til: »4,25 pct.«, og i stk. 2, 3. pkt. ændres »4.350 kr.« til: »7.400 kr.«
Stk. 3. Lønmodtagere omfattet af kildeskattelovens § 48 B, § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk eller kulbrinteskattelovens

§ 25 A. ---
Stk. 3. Hvis ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udgang, begge har deltaget i væsentligt omfang i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan ægtefællerne anmode om, at indtil 50 pct., dog højst et grundbeløb på 117.300 kr., af virksomhedens overskud opgjort efter stk. 4 overføres til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, som skattepligtig indkomst og personlig indkomst hos denne, jf. dog stk. 7 og 8. Det overførte beløb må dog ikke stå i åbenbart misforhold til den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Grundbeløbet på 117.300 kr. reguleres efter personskattelovens § 20.		3. I § 25 A, stk. 3, 1. og 3. pkt., ændres»117.300 kr.« til: »117.950 kr.«

		§ 8
		I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som senest ændret ved § 10 i lov nr. 576 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

		1. Overalt i loven ændres »lov om en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«

§ 8 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages gaver, som det godtgøres, at giveren har ydet til foreninger, stiftelser, institutioner m.v., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer. Det er en forudsætning for fradrag, at gaven til den enkelte forening, stiftelse, institution m.v. i det pågældende indkomstår har andraget mindst 500 kr. Fradrag kan endvidere kun indrømmes for det beløb, hvormed de gaver, som herefter kommer i betragtning, tilsammen overstiger 500 kr. årligt, og det kan ikke udgøre mere end et grundbeløb på 3.900 kr., som reguleres efter personskattelovens § 20.		2. I § 8 A, stk. 1, 3. pkt., ændres »7.850 kr.« til: »7.900 kr.«

§ 8 M. ---
Stk. 2. For personer omfattet af kildeskattelovens § 1, der efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne, og som er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet, jf. § 7, stk. 3 eller 4, i lov om en arbejdsmarkedsfond, fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. De pågældende personer gives endvidere ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrag på 2,5 pct., jf. dog 3. pkt., af vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond med fradrag af bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven. Såfremt beregningen medfører, at fradraget er negativt, sættes fradraget til 0 kr. for det pågældende indkomstår. Fradraget opgjort efter 2. og 3. pkt. kan sammen med et eventuelt fradrag efter § 9 J højst udgøre et grundbeløb på 4.350 kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.		3. I § 8 M, stk. 2, 2. pkt., ændres »2,5 pct.« til: »4,25 pct.«, og i stk. 2, 4. pkt. ændres »4.350 kr.« til: »7.400 kr.«

§ 9 F. Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, og som er gift ved udløbet af indkomståret, kan fradrage et grundbeløb på 22.900 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Omfatter indkomstansættelsen en kortere periode end 1 år, er fradraget højst 1/12 af 22.900 kr. for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt foreligger. Beløbene på 22.900 kr. reguleres efter personskattelovens § 20. Fradraget gives kun i indkomst efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, og kan ikke overstige sådan indkomst.		4. I § 9 F, stk. 1, 1., 2. og 3. pkt. ændres »22.900 kr.« til: »23.450 kr.«

§ 9 J. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 2, i lov om en arbejdsmarkedsfond fradrage 2,5 pct., jf. dog stk. 2, af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. l, litra a, b, d, e og g, og § 10 i samme lov med fradrag af bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven. 1. pkt. finder ikke anvendelse for bidragspligtige, som anses for hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som erhverver bidragspligtig indkomst ved beskæftigelse udført i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver. Såfremt beregningen medfører, at fradraget er negativt, sættes fradraget til 0 kr. for det pågældende indkomstår.		4. I § 9 J, stk. 1, 1. pkt., ændres »2,5 pct.« til: »4,25 pct.«
Stk. 2. Fradraget opgjort efter stk. 1 kan højst udgøre et grundbeløb på 4.350 kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.		5.§ 9 J, stk. 2, 1. pkt., ændres »4.350 kr.« til: »7.400 kr.«

		§ 9
		I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som ændret ved § 51 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, § 16 i lov nr. 404 af 8. maj 2006 og § 1 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 og senest ved § 12 i lov nr. 571 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

§ 2. ---
Stk. 6. Udgør betalingen ifølge en angivelse under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades. Indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag skal kun indbetales, såfremt beløbene tilsammen udgør 50 kr. eller derover.		1. I § 2, stk. 6, 1. pkt., ændres »lov om en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«

		§ 10
		I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006, som ændret ved § 6, nr. 1-4, i lov nr. 513 af 7. juni 20006, § 12 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, § 3 i lov nr. 1580 af 20. december 2006, § 1 i lov nr. 347 af 18.april 2007, § 2 i lov nr. 398 af 30. april 2007 og § 8 i lov nr. 516 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

§ 15 B. ---
Stk. 3. De samlede indbetalinger til en ordning som nævnt i stk. 1 kan højst udgøre et grundbeløb på i alt 935.100 kr. reguleret efter personskattelovens § 20 i indkomståret for den sidste indbetaling, jf. dog stk. 6, 10. pkt. Ved opgørelsen af de samlede indbetalinger bortses fra arbejdsmarkedsbidrag efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 11, stk. 5.		1. I § 15 B, stk. 3, 2. pkt., og § 16, stk. 2, 1. pkt., ændres »lov om en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«.

§ 16. Til kapitalforsikring i pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed kan for et indkomstår i alt anvendes højst 25.000 kr. for hver person. Beløbet på 25.000 kr. reguleres efter reguleringstallet i § 20 i lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven).		2. I § 16, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres»25.000 kr.« til: »25.150 kr.«

§ 16. ---
Stk. 2. Ved opgørelsen af de årlige beløb, der kan anvendes efter stk. 1, bortses fra tilskrivning af bonus og renter m.v. samt arbejdsmarkedsbidrag efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 11, stk. 5. Hvor midlerne i en opsparing i pensionsøjemed ikke er indsat på indlånskonto i pengeinstitut m.v., gælder det samme med hensyn til fortjenester og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, udlodning af likvidationsprovenu eller lignende.

§ 18. ---
Stk. 5. Såfremt det samlede årlige fradrag, beregnet efter reglerne i stk. 3-4, udgør et mindre beløb end 25.000 kr., kan skatteyderen dog vælge at foretage et årligt fradrag på indtil 25.000 kr., indtil samtlige præmier (bidrag) og indskud er bragt til fradrag. Beløbet på 25.000 kr. reguleres efter reguleringstallet i § 20 i lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven). Hvis det samlede årlige fradrag beregnet efter reglerne i stk. 3 og 4 udgør et mindre beløb end 30 pct. af overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed, kan skatteyderen dog uanset 1. pkt. foretage fradrag svarende til 30 pct. af dette overskud. Ved overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed forstås overskud som opgjort efter reglerne for opgørelse af skattepligtig indkomst før fradrag for henlæggelse til konjunkturudligning efter virksomhedsskattelovens § 22 b med tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter samt kursgevinst på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af dette overskud. I overskuddet som nævnt i 3. pkt. indgår ikke indkomster ved afståelse af goodwill og andre immaterielle aktiver såsom særlig fremstillingsmåde eller lignende (knowhow), patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster og varemærke, kvoter og betalingsrettigheder eller fortjenester ved afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven. Der kan dog i et indkomstår højst fradrages et beløb svarende til forfaldne præmier (bidrag) og indskud og foretagne indbetalinger til rateopsparing i pensionsøjemed, som ikke tidligere er fratrukket. Skatteministeren kan give nærmere regler om beregningen af det årlige fradrag og om oplysningspligt for forsikringsselskaber m.v. til brug ved gennemførelse af reglerne i stk. 3-7.		3. I § 18, stk. 5, 1. og 2. pkt., ændres »25.000 kr.« til: »25.150 kr.«

		§ 11
		I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 1577 af 20. december 2006, § 109 i lov nr. 90 af 31. januar 2007, § 8 i lov nr. 343 af 18. april 2007, § 5 i lov nr. 345 af 18. april 2007 og § 9 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

§ 6 a. Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med 6 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang det samlede beløb overstiger et bundfradrag på 158.300 kr. Bundfradraget reguleres efter § 20.		1. I § 6 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »158.300 kr.« til: »190.000 kr.«

§ 10. For her i landet fuldt skattepligtige personer udgør personfradragets grundbeløb 22.900 kr.		2. I § 10, stk. 1, ændres »22.900 kr.« til: »23.450 kr.«
Stk. 2. For personer, som ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab, udgør personfradragets grundbeløb 17.000 kr.		3. I § 10, stk. 2, ændres »17.000 kr.« til: »17.600 kr.«

§ 20. Ved regulering af beløb efter denne bestemmelse anvendes et årligt beregnet reguleringstal. Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet beregnes med én decimal.		4. I § 20 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Uanset stk. 1 og stk. 2 udgør reguleringstallet for indkomståret 2008 176,7.«
Stk. 2. Ved regulering efter stk. 1 forhøjes eller nedsættes beløbene med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
Stk. 3. Reguleringstallet udgør for indkomståret 1993 125,7.

		§ 12
		I lov nr. 386 af 27. maj 2007om beskatning af søfolk (sømandsbeskatningsloven), som senest ændret ved § 12 i lov nr. 343 af 18. april 2007, foretages følgende ændring:

§ 10. ---
Stk. 3. Refusion ydes måned for måned til rederiet med et beløb, der for hver enkelt lønmodtager beregnes som 40 pct. af den del af grundlaget for lønmodtagerbidraget opgjort efter § 8 i lov om en arbejdsmarkedsfond, der kan henføres til arbejde udført om bord på fartøj, som opfylder betingelserne i stk. 1 og 2.		1. I § 10, stk. 3, 1. og 2. pkt., og § 11, 1. pkt., ændres »lov om en arbejdsmarkedsfond« til: »lov om arbejdsmarkedsbidrag«

§ 11. Udbetales skattefri nettoløn efter §§ 5-8 og grundlaget herfor viser sig ikke at være til stede, hæfter alene arbejdsgiveren for den A-skat og de bidrag efter lov om en arbejdsmarkedsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som skulle have været indbetalt. A-skatten og bidrag som nævnt i 1. pkt. beregnes på grundlag af den bruttoløn, som ligger til grund for fastsættelsen af den skattefri nettoløn, jf. § 5, stk. 3. De skyldige A-skatter og bidrag betragtes som forfaldne på de tidspunkter, hvor de ville være forfaldet, hvis §§ 5-8 ikke havde været anvendt.

		§ 13
		I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 4. september 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 1580 af 20. december 2006 og § 13 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

§ 23 a. Den skattepligtige kan vælge at medregne højst 25.000 kr. af kapitalafkast, som overføres efter § 5, stk. 1, nr. 3, litra a, eller som beregnes efter § 22 a, til den personlige indkomst. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.		1. I § 23 a, stk. 1, 1.pkt., ændres »25.000 kr.« til: »25.150 kr.«

EU-Oplysningen

Resumé

Om lovforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

3. behandling

L 2 Forslag til lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love.

(Lavere skat på arbejde).

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 02-10-2007