Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 58:

Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem enlige adoptanter og eneforsørgere med hensyn til ret til det særlige børnetilskud.

Af Karina Lorentzen (SF) m.fl.

(Fremsættelse 19.02.2008).

Forhandling

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Forhandlingen er åbnet. Velfærdsministeren.

Velfærdsministeren (Karen Jespersen):

Forslaget her bliver begrundet med, at eneforsørgere har ret til særligt børnetilskud, medmindre der er tale om en enlig, der adopterer et barn. Ifølge forslagsstillerne er der tale om forskelsbehandling, når en enlig kvinde, som vælger at blive kunstigt befrugtet, kan modtage særligt børnetilskud, mens en enlig kvinde, der vælger at adoptere et barn, ikke kan.

Det særlige børnetilskud bliver ydet til eneforsørgere af et barn under 18 år, f.eks. når faderskabet ikke er fastslået, eller hvis kun en af barnets forældre lever. Fællestrækket for de situationer, hvor man har ret til det særlige børnetilskud, er, at personen er blevet eneforsørger ud fra en udefra kommende begivenhed. Reglerne udelukker ikke, at der kan gives særligt børnetilskud til et adopteret barn. Hvis et forældrepar har adopteret et barn og den ene forælder dør, vil den tilbageværende forælder have ret til det særlige børnetilskud til det adopterede barn helt på linje med andre tilfælde, hvor en forælder dør.

Enlige adoptanter er ikke omfattet af bestemmelsen, da de pågældende bevidst vælger eneforsørgerrollen. Enlige adoptanter bliver med andre ord ikke eneforsørgere på grund af en social begivenhed, i form af at den ene forælder dør, eller fordi faderskabet ikke kan fastslås. Inden man som enlig beslutter sig for at ville adoptere et barn, skal man altså have gjort sig overvejelser om, hvorvidt man har de ressourcer, der kræves, for at man kan påtage sig rollen som eneforsørger af et barn. Den diskussion har Folketinget jo haft nogle gange, men nu er der så kommet det ind i debatten, at der nu også er en forskelsbehandling i forhold til enlige, der er blevet kunstigt befrugtet.

Ifølge forslagsstillerne betyder den eksisterende retstilstand, at der er opstået en forskelsbehandling i forhold til de enlige kvinder, som lader sig kunstigt befrugte. I disse tilfælde kan der udbetales det særlige børnetilskud, fordi faderskabet ikke kan fastslås. Der er her tale om en relativt ny mulighed, som man ikke har kunnet forudse under den oprindelige udformning af reglerne om børnetilskud. Muligheden for, at enlige kan blive kunstigt befrugtet i det offentlige sundhedssystem, har været i kraft siden den 1. januar 2007.

Når enlige lader sig kunstigt befrugte, sker der ofte efter et bevidst valg, hvor den enkelte må vurdere de økonomiske aspekter ved at være eneforsørger. Eneforsørgerrollen er altså ligesom for eneadoptanter et resultat af den enliges eget valg og ikke en udefra kommende begivenhed. Med andre ord omfatter reglerne om særligt børnetilskud i dag nogle situationer, som de ikke oprindelig var tiltænkt, da der ikke er tale om eneforsørgere, som er kommet i denne situation på grund af en social begivenhed.

De nye muligheder for kunstig befrugtning giver i øvrigt efter min opfattelse anledning til nogle uheldige situationer, som jeg vil give et par eksempler på. F.eks. vil et lesbisk par, hvor den ene bliver kunstigt befrugtet, have ret til særligt børnetilskud, indtil barnet fylder 18 år, fordi faderskabet ikke er fastslået. Der er ret til særligt børnetilskud, både når parret er samlevende, og hvis de indgår et registreret partnerskab. Retten til særligt børnetilskud ophører kun, hvis den kvinde, der ikke er biologisk mor til barnet, på et tidspunkt adopterer barnet.

Modsat har et heteroseksuelt par, der får et barn ved kunstig befrugtning, ikke ret til særligt børnetilskud, da manden skal give samtykke til behandling og derved bliver anset som far. Men med virkning fra den 1. januar 2007 vil manden og kvinden imidlertid kunne vente med at blive par, indtil kvinden er blevet kunstigt befrugtet som enlig. Herefter kan manden påtage sig rollen som far, og barnet får alligevel det særlige børnetilskud, indtil det fylder 18 år. Det særlige børnetilskud falder ikke bort, fordi den ene part bor sammen med en anden voksen eller gifter sig. Tilskuddet falder kun bort, hvis den anden part adopterer barnet.

Eksemplerne viser, at det med de nugældende regler for særligt børnetilskud er muligt for både lesbiske og heteroseksuelle par selv at arrangere sig, så der udløses et særligt børnetilskud. Nogle par kan altså få bedre økonomiske vilkår, alene fordi barnet er tilvejebragt ved kunstig befrugtning.

På den baggrund mener jeg, at der er grundlag for at se nærmere på, hvordan vi kan få bragt reglerne bedre i overensstemmelse med de oprindelige hensigter, nemlig at der ydes særligt børnetilskud til eneforsørgere, som er blevet dette på grund af en udefrakommende begivenhed. Det vil jeg så se nærmere på, men på den baggrund kan jeg ikke støtte beslutningsforslaget.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

En kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen.

Karina Lorentzen (SF):

Mener ministeren virkelig, at vi så skal afskaffe tilskuddet til dem, der er blevet kunstigt befrugtet - sådan lyder det nærmest for mig - for at vi kan ligestille eneforsørgere og adoptanter?

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ministeren.

Velfærdsministeren (Karen Jespersen):

Jeg mener, der er nogle oplagte ting at se på i forhold til det, der er hele hensigten med tilskud til enlige forsørgere. Altså, der er faktisk par, som får det her tilskud, og det synes jeg der er grund til at se på, når vi snakker om at prioritere midlerne til dem, der har mest brug for dem.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Fru Karina Lorentzen for en kort bemærkning.

Karina Lorentzen (SF):

Er ministeren klar over, hvor mange børn det rent faktisk drejer sig om om året? Det drejer sig faktisk ikke om ret mange. Vi har under 500 adoptioner årligt, og heriblandt er der tale om, at meget få er eneforsørgere. Så det her vil altså ikke udgøre en særlig stor økonomisk belastning for staten, men det vil have ret stor betydning for de mennesker, som bliver berørt af det.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ministeren.

Velfærdsministeren (Karen Jespersen):

Nej, men det, jeg siger, er også, at der i forhold til forslaget her, hvor man selv peger på, at man skal se på enlige adoptanter i forhold til kunstigt befrugtede enlige, er grund til at pege på, at der blandt de kunstigt befrugtede altså er nogle situationer, hvor de får børnetilskud på en måde, der absolut ikke var tiltænkt med det oprindelige forslag. Så det synes jeg altså der er brug for at se på.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Der er en kort bemærkning fra hr. René Skau Björnsson.

René Skau Björnsson (S):

Jeg blev heller ikke helt klog på, hvad det var, ministeren egentlig mente. Vil ministeren ændre loven og fjerne det særlige børnetilskud til kvinder, der er blevet kunstigt insemineret? Er det det, ministeren siger? Og er det kun i det fald, man skal fjerne det særlige børnetilskud? Hvad med den situation, hvor den enlige kvinde en aften går ned på en bar, finder sig en filejs, går hjem og hygger sig med ham, bliver gravid og så ikke vil se mere til ham? Hun får i dag også det særlige børnetilskud. Tilhører hun også en gruppe, det skal tages fra? Eller drejer det sig her om en udefrakommende begivenhed, der gør, at man godt kan bibeholde tilskuddet?

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Velfærdsministeren.

Velfærdsministeren (Karen Jespersen):

Min formulering var, at der på baggrund af den retstilstand, jeg skitserede, er grundlag for at se nærmere på, hvordan vi kan få bragt reglerne bedre i overensstemmelse med de oprindelige hensigter. Se nærmere på er netop en bevidst valgt formulering, fordi vi ikke kan sige hundrede procent, hvordan det fungerer. Men det har jo aldrig været sådan og skal heller ikke være sådan, at de, der notorisk er et par, får det her tilskud. Så løst synes jeg altså ikke at statskassens kroner skal sidde.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. René Skau Björnsson.

René Skau Björnsson (S):

Det er jo en lidt anden gruppe, men det giver i hvert fald også anledning til en del spørgsmål i udvalgsarbejdet for at finde ud af, hvad det er, ministeren reelt vil på det her område. Vi har jo haft den her debat sidste år og også før, ved jeg, og sidste gang lovede den daværende familieminister, at nu ville hun også tage det op og se på reglerne, uden at hun kom med en tidsfrist. Dengang sagde Venstres ordfører også, at vi måtte se på reglerne, og De Konservatives ordfører sagde det samme. Nu er der så gået et år, og der er ikke sket noget. Kan ministeren sige noget om, om der er en tidsramme for det arbejde, ministeren har tænkt sig at gå i gang med?

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ministeren.

Velfærdsministeren (Karen Jespersen):

Det er fuldstændig rigtigt, når hr. René Skau Björnsson siger, at det blev sagt. Men der skete jo så alt muligt. Der kom et valg, og Familie- og Forbrugerministeriet blev som bekendt nedlagt, og jeg har så overtaget sagen. Nej, jeg tør ikke sætte nogen tidsfrist på, men jeg oplever i hvert fald, at der er behov for at se nærmere på, hvordan reglerne bliver administreret.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Line Barfod (EL):

Jeg kan forstå, at ministeren meget nidkært vil se på en række tilfælde, hvor der måske kunne være nogle, man kunne tage nogle penge fra. Det er ikke det, der er mit spørgsmål.

Ministeren siger, at grunden til, at ministeren ikke kan støtte det her forslag, er, at det skal være en udefrakommende begivenhed, der gør, at man er alene med et barn. Så mangler ministeren at svare på det, som også andre har spurgt om: Hvad så med den kvinde, der vælger at blive befrugtet på normal vis, men som ikke fortæller nogen, hvem faren er, og som vælger at leve alene med barnet? Der er ikke nogen udefrakommende begivenhed. Det er hendes eget valg. Mener ministeren heller ikke, at hun og barnet skal have ret til et særligt børnetilskud i det tilfælde?

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ministeren.

Velfærdsministeren (Karen Jespersen):

Der vil jo altid være nogle overvejelser over, hvor man lige skal trække nogle grænser, men jeg er i hvert fald blevet opmærksom på nogle ting her, som jeg ikke synes fungerer. Den her debat har jo været rejst her rigtig mange gange, også flere gange, så vidt jeg husker, op gennem 1990'erne, fordi det er et område, hvor det kan være svært at trække en grænse. Der kan være både for og imod, lige præcis hvor den skal ligge.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Line Barfod (EL):

Jeg synes ikke, det kan være så svært. Enten siger man: Vi mener, at den, der er eneforsørger af et barn, den, som bor alene med et barn, har behov for et ekstra tilskud, så barnet så vidt muligt kan få samme muligheder som børn, der har to forsørgere. Enten har man den holdning, at barnet skal stilles i samme situation, som hvis det havde to forsørgere, og at der derfor skal være et særligt børnetilskud, eller også mener man, at det skal der kun være, hvis der er tale om en udefrakommende begivenhed - hvis den ene forælder er død, eller hvis forældrene er gået fra hinanden, eller hvad det nu kan være. Så ministeren må kunne svare på, om det er ministerens politiske holdning, at man kun skal kunne få det særlige børnetilskud, hvis man ikke selv har valgt at være enlig forsørger.

Formanden:

Ministeren.

Velfærdsministeren (Karen Jespersen):

Diskussionen går netop på, hvordan man afgrænser begrebet en udefrakommende begivenhed. Jeg synes ikke, at der er nogen grund til at stå her og sætte nogle fuldstændig hug- og nagelfaste grænser. Jeg vil gerne lige have en anledning til at vende den her sag og se, om vi kan komme en mere rimelig afgrænsning af modtagergruppen nærmere.

Formanden:

Der er ikke flere, der har bedt om ordet for korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren, og den første i ordførerrækken er fru Karen Ellemann.

(Ordfører)

Karen Ellemann (V):

I udgangspunktet er jeg faktisk enig med forslagsstillerne. Det er jeg, fordi jeg godt kan se, at der er tale om, at lovgivningen ikke benyttes efter hensigten, når en enlig insemineret kvinde kan få særligt børnetilskud, mens eneadoptanter ikke kan. Men sådan cirka deromkring hører enigheden med forslagsstillerne så også op.

Vi har lige hørt ministerens eksempler på, hvordan man tilsyneladende helt bevidst bringer sig i en situation, der bevirker, at man får tildelt det særlige børnetilskud. Tidligere var argumentationen for, at eneadoptanter ikke skulle have det særlige børnetilskud, jo netop den, at man som eneadoptant selv havde valgt eneforsørgerrollen og derfor ikke havde været udsat for en social begivenhed, der havde medført, at man pludselig stod alene med ansvaret og økonomien.

Den nuværende konsekvens af udmøntningen af lovgivningen, som jeg ikke tror nogen her i dag er uenige om er uhensigtsmæssig, var bare ikke til at forudse, da reglerne i børnetilskudsloven blev lavet dengang. Men problemet er jo netop opstået nu, fordi det er blevet muligt for enlige kvinder at blive kunstigt befrugtet. Og mig bekendt var det jo altså ikke lige konsekvenserne i forhold til f.eks. børnetilskudsloven, som fyldte i den debat, der var på det tidspunkt, da det var den lovgivning, der blev vedtaget.

Hvad er løsningen så? Ikke det, jeg vil betegne som værende standardsvaret fra venstrefløjen, nemlig flere penge. Nej, faktisk tror jeg, at løsningen i lige præcis den her konkrete sag ligger i begrebet færre penge. Løsningen består i, at alle, der selv har valgt at blive enlige forældre, også selv må tage det økonomiske ansvar for deres bevidste valg, præcis ligesom de også påtager sig forældreansvaret alene. På den måde kan vi nemlig holde fast i det, som var det helt oprindelige formål med loven, nemlig at det særlige børnetilskud kun skulle gives til de forældre, som pludselig kom til at stå alene.

Derfor kan vi i Venstre ikke støtte det fremsatte beslutningsforslag.

Formanden:

Så har fru Line Barfod ønsket en kort bemærkning.

Line Barfod (EL):

Det er jo en meget vidtgående udmelding, der her kommer fra Venstre, må man sige.

Hvis man selv har valgt at være eneforsørger, skal man have frataget det særlige børnetilskud; sådan forstår jeg at Venstres nye politik er. Men gælder det så kun, hvis det er, når man får barnet, at man selv har valgt? Vil Venstre have, at der er nogle, der skal ud og udspørge moderen, om hun selv har valgt at være alene, eller om det er rigtigt, at hun slet ikke kan huske, hvem det nu var, hun var i seng med? Og gælder det også, hvis man bliver skilt? Så har man jo også selv valgt, hvis man selv valgte, at man ville skilles, og det ikke var manden, der ville skilles. Hvis det er sådan, at det er manden, der har barnet og har forsørgerpligt, er det så manden, der ikke selv må have valgt at blive skilt? Eller hvor langt rækker Venstres nye holdning om, at man skal have frataget det særlige børnetilskud, hvis man selv har valgt at være eneforsørger?

Formanden:

Ordføreren.

Karen Ellemann (V):

Lad os nu lige starte med at fastslå, at det ikke handler om, at der skal fratages noget, men om, hvem der har ret til det, hvem det bliver tildelt. Og her siger jeg lige præcis, at det oprindelige formål med loven jo netop var, at det særlige børnetilskud tildeles de forældre, som pludselig kommer til at stå alene. Det er meget simpelt, det er det, der ligger i loven i dag, og det er det, jeg også mener skal efterleves.

Formanden:

Så er det fru Line Barfod for en sidste kort bemærkning.

Line Barfod (EL):

Det der med, at man pludselig står alene, tror jeg er noget helt nyt. Men hvis vi bare holder os til, at man kommer til at stå alene, synes jeg, det er lidt væsentligt at få at vide, om Venstres holdning er, at hvis man selv har valgt at være alene, skal man ikke have noget særligt børnetilskud, men hvis det derimod er på grund af dødsfald, eller på grund af at den anden har villet skilles, eller man er blevet voldtaget, eller hvad der nu ellers kan være grunden til, at man slet ikke selv er skyld i, at man ikke ved, hvem den, der har befrugtet en, er, skal man have tilskuddet. Hvad er Venstres holdning? Hvor meget skal der undersøges, og hvor meget frit valg er der til, om man vil være eneforsørger eller ej? Hvor meget skal der til, før konsekvensen er, at man mister tilskuddet?

Formanden:

Ordføreren.

Karen Ellemann (V):

Det, der ligger i forslaget til folketingsbeslutning, er jo helt specifikt et ønske om ligestilling mellem enlige adoptanter og enlige forsørgere med hensyn til retten til det særlige børnetilskud. En pludseligt opstået konsekvens er jo noget, der pludselig sker, og det sker jo netop lige præcis i tilfælde af dødsfald eller skilsmisse. At man pludselig bliver befrugtet, i tilfældet her ved kunstig insemination, er jo ikke noget pludseligt. Det er jo i høj grad planlagt, fuldstændig lige så vel som en adoption er meget nøje planlagt.

Formanden:

Så er det fru Karina Lorentzen for en kort bemærkning.

Karina Lorentzen (SF):

Jeg har måske allerede fået svar på mit spørgsmål, men kan ordføreren bekræfte, at så er de eneste situationer, der kan udløse et særligt børnetilskud, de tilfælde, hvor den ene forælder dør?

Formanden:

Ordføreren.

Karen Ellemann (V):

Sådan som jeg forstår loven, er det muligt at få det særlige børnetilskud, i tilfælde af at man pludselig kommer til at stå alene. Det er det, jeg mener vi skal efterleve, og dermed mener jeg på linje med ministerens udtalelser naturligvis, at det her giver anledning til, at der skal ses nærmere på den eksisterende lovgivning, fordi det jo ikke er helt på den måde, den bliver anvendt i dag.

Formanden:

Fru Karina Lorentzen for en sidste kort bemærkning.

Karina Lorentzen (SF):

Er det, man ønsker, så at afskaffe det særlige børnetilskud for alle, undtagen i de tilfælde hvor den ene forælder dør? Det vil jeg gerne have et klart svar på.

Formanden:

Ordføreren.

Karen Ellemann (V):

Det, vi ønsker, er, at loven bliver anvendt, som den er tiltænkt, og loven om det særlige børnetilskud siger, at det gives til forældre, som pludselig kommer til at stå alene.

Formanden:

Så er det hr. René Skau Björnsson for en kort bemærkning.

René Skau Björnsson (S):

Jeg kan godt forstå, at Venstres ordfører prøver at tale uden om spørgsmålet fra SF, for man kan udelukke forskellige grupper, og nu kan jeg forstå, at Venstres ordfører siger, at de, der er blevet kunstigt insemineret, i hvert fald ikke skal have det særlige børnetilskud. Så er der et andet tilfælde - der kunne formentlig remses flere op - nemlig det tilfælde, hvor moren ikke ved, hvem faren er, men hvor hun i dag kan få det særlige børnetilskud. Skal det også fratages hende?

Formanden:

Ordføreren.

Karen Ellemann (V):

Det synes jeg er et rigtig godt spørgsmål, og det hører lige præcis med i den store bunke af spørgsmål, som jeg mener melder sig, når vi skal ind at kigge nærmere på den her lovgivning og kigge på, om lovgivningen bliver benyttet efter hensigterne. For hvis den her mor, der pludselig er blevet gravid og søreme ikke ved, hvem faren er, vælger at blive forælder og påtage sig forældreansvaret alene, er det jo stadig væk et meget bevidst valg. Hvad nu, hvis den far så lige pludselig dukker op? Det er da i hvert fald genstand for stor bekymring.

Så det er et af de her, som jeg vil kalde nærmeste grå felter, der gør det arbejde, der ligger forude, aldeles vanskeligt.

Formanden:

En sidste kort bemærkning fra hr. René Skau Björnsson.

René Skau Björnsson (S):

Det er i hvert fald meget klar tale fra Venstres ordfører og også meget klarere, end det var ved sidste behandling af det her forslag. Da kom det jo frem, at Institut for Menneskerettigheder pegede på, at den måde, som børnetilskudsloven var indrettet på, i deres vurdering var en klart ulovlig forskelsbehandling og klart i strid med menneskerettighederne.

Jeg kan så forstå på Venstres ordfører, at vi skal fortsætte en meget stor forskelsbehandling i forhold til børn og børns rettigheder, hvor udgangspunktet er forældrene, moren, og om man lige ved, om faren er død. Det er det, der er udgangspunktet, mere end det er barnets ret til at få et liv og opretholde en vis social status. Men det er klar tale fra Venstres side.

Formanden:

Ordføreren.

Karen Ellemann (V):

Jamen hvis du er enig med mig i, at det også er - undskyld, det siger man ikke. Men hvis det forholder sig således, at der er enighed og min klare tale er forstået, er jeg tilfreds med det.

Formanden:

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til fru Karen Ellemann, og så er det hr. René Skau Björnsson som ordfører.

(Ordfører)

René Skau Björnsson (S):

I den nuværende situation er de eneste, der ikke er berettiget til det særlige børnetilskud, enlige adoptanters adoptivbørn. Det drejer sig om et lille antal børn og deres enlige forældre. Det synes jeg er urimeligt. Vi har tidligere diskuteret et lignende forslag, og vi Socialdemokrater kan selvfølgelig stadig væk støtte forslaget.

Den nuværende lovgivning skaber den helt absurde situation, at langt de fleste eneforsørgere har ret til det særlige børnetilskud, men hvis man har adopteret et barn, har man ikke ret til det særlige børnetilskud. Vi mener, det er en absurd forskelsbehandling. Den nuværende lovgivning er dybt urimelig over for børn af enlige adoptanter, og som Institut for Menneskerettigheder konkluderede, i forbindelse med at vi sidst diskuterede sagen, er forskelsbehandlingen af børn af enlige adoptanter sandsynligvis i strid med FN-konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Den nuværende lovgivnings bestemmelser tager ikke højde for barnets selvstændige rettigheder, og dermed er den ikke i overensstemmelse med børnekonventionen.

Så på alle måder vil det være fornuftigt og rimeligt at støtte det her forslag fra SF. Jeg håber, at de borgerlige partier vil få lejlighed til at tænke sig om, og at de denne gang vil stemme for forslaget. Vi Socialdemokrater kan selvfølgelig støtte det.

Formanden:

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til hr. René Skau Björnsson. Næste ordfører er fru Anita Christensen.

(Ordfører)

Anita Christensen (DF):

Da Dansk Folkepartis ordfører, hr. Christian H. Hansen, ikke kan være til stede, skal jeg fremføre følgende:

SF's forslag er stort set en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 74 fra folketingsåret 2006-07. Dansk Folkeparti kunne ikke støtte forslaget i maj 2007, og vi kan heller ikke støtte det denne gang i april 2008. Det særlige tilskud efter børnetilskudslovens § 4 er tænkt som en hjælp i forbindelse med en udefrakommende uventet situation, en social begivenhed, som vi kalder det. Det typiske eksempel er selvfølgelig, at en af forældrene dør fra det mindreårige barn.

Højesteret har i november 2006 fastslået, at det efter de gældende regler ikke er muligt at yde det særlige børnetilskud til enlige adoptanter på grund af manglende forudgående tilknytning mellem barn og adoptant, en tilknytning, som vejledningen om børnetilskud forudsætter.

At en enlig vælger at adoptere et barn, ser Dansk Folkeparti ikke som en social begivenhed, der skal udløse en offentlig ydelse, men som et meget bevidst valg, som den enlige også har overvejet de økonomiske konsekvenser af. Der ligger jo også forud for en adoptionstilladelse en myndighedsvurdering af ansøgerens økonomi, som skal være tilstrækkelig til at kunne forsørge barnet.

Yderligere vil jeg fastslå, at det aldrig har været Dansk Folkepartis politik, at enlige skal have ret til at adoptere. Vi mener som udgangspunkt, at et barn har bedst af at have både en mor og en far, og bl.a. af den grund kan vi ikke støtte forslaget, som vi opfatter som en følgelovgivning til noget, vi grundlæggende ikke er enige i.

Formanden:

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Anita Christensen. Næste ordfører er fru Vivi Kier.

(Ordfører)

Vivi Kier (KF):

Beslutningsforslaget her om ligestilling mellem enlige adoptanter og enlige forsørgere er en stort set uændret genfremsættelse af et tilsvarende forslag fra samlingen 2006-07. Dengang afviste vi Konservative forslaget, det gør vi igen, og vi afviser forslaget af én enkelt grund: Det særlige børnetilskud var oprindelig tiltænkt forældre, der kom ud for en uforudset social begivenhed, eksempelvis dødsfald, og denne oprindelige tanke bag loven ønsker vi Konservative at fastholde.

Forslagsstillerne peger på, at det i dag allerede er muligt for enlige kvinder, der lader sig kunstigt befrugte, at få tilkendt det særlige børnetilskud, og ønsker nu, at også enlige adoptanter får mulighed for at få det særlige børnetilskud. I en tid, hvor alle partier gerne vil dele ud til både højre og venstre, vil De Konservative gerne trække det gule kort op af lommen og spørge: Er det rimeligt, at en regel om et særligt tilskud i forbindelse med en social begivenhed nu stort set er blevet en rettighed for langt, langt flere, end det oprindelig var tænkt med loven? En rettighed, der er opstået som følge af ny lovgivning i forbindelse med vedtagelsen af loven om enlige kvinders mulighed for at blive kunstigt befrugtet - en lovgivning, hvor man glemte at konsekvensvurdere f.eks. børnetilskudsloven.

For mig som konservativ er det vigtigt, at vi husker grundlaget for loven om det særlige børnetilskud. Grundlaget er, at tilskuddet skal gives til forældre, der uforskyldt har mistet et forsøgerbidrag, og der altså er opstået en ny, uventet situation, som kan ændre barnets opvækstmuligheder.

Jeg vil gerne udtrykke et konservativt ønske om, at vi nu tager det skridt at revurdere børnetilskudsloven. Især ønsker jeg, at vi identificerer den situation, hvor en kvinde bliver eneforsørger efter et bevidst valg - et valg, der for mig at se også betyder, at man er klar over den økonomi, der følger med glæden ved at få barn. Det skal forstås på den måde, at jeg ønsker den oprindelige tanke bag det særlige børnetilskud fastholdt og ikke, som dette beslutningsforslag lægger op til, at det skal være en rettighed for endnu flere og dermed et brud med princippet om, hvornår tilskuddet skal udbetales.

Som jeg sagde til indledning: De Konservative afviser forslaget.

Formanden:

Der er en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Line Barfod (EL):

Jeg vil gerne høre, om den konservative ordfører vil gå lige så langt som Venstres ordfører og sige, at hvis man bevidst vælger at gennemføre en graviditet og få et barn, selv om man ikke kender navnet på faderen, skal man heller ikke have ret til det forhøjede tilskud. Vil De Konservative gå lige så langt som Venstre?

Formanden:

Ordføreren.

Vivi Kier (KF):

Jeg vil gerne sige, at intentionerne, der lå bag loven om det særlige børnetilskud, ønsker vi egentlig at fastholde. Men samtidig har jeg tilkendegivet, at der er kommet så mange nye muligheder, bl.a. efter at vi vedtog, at enlige kvinder kan få kunstig befrugtning, og det er derfor, jeg siger, at jeg gerne vil kigge på hele børnetilskudsloven og revurdere den. For mig er det meget væsentligt, om det er et bevidst valg, at man er enlig, eller det ikke er det.

Formanden:

Så er det fru Line Barfod for en sidste kort bemærkning til den konservative ordfører.

Line Barfod (EL):

Det er helt fair, at man ønsker at se på, hvilke regler der skal gælde i forbindelse med kunstig befrugtning og sådan noget. Men det, jeg spurgte til, var den meget vidtgående holdning, som Venstre gav udtryk for.

Jeg er stor tilhænger af fri abort, men jeg mener altså ikke, at det, at vi har fri abort, kan få den konsekvens, at hvis kvinden ikke benytter sig af muligheden for at få fri abort, når hun er blevet gravid, kan man sige, at så har hun bevidst valgt at blive eneforsørger og kan derfor ikke få et særligt børnetilskud. Jeg vil gerne høre, om De Konservative vil gå lige så langt som Venstre.

Formanden:

Ordføreren.

Vivi Kier (KF):

Hvis vi er enige om, at vi skal kigge på hele lovgivningen, der ligger bag, vil jeg meget nødig stå her og allerede have besluttet, hvad det er, jeg vil. Men jeg vil gerne tilkendegive min holdning til nogle af de eksempler, fru Line Barfod nævnte før.

Når den enlige kvinde, der frygtelig gerne vil have et barn, meget bevidst går ned på værtshuset, finder en eller anden, bliver gravid og får barnet, er det et bevidst valg. Så kom fru Line Barfod med et andet grelt eksempel, nemlig pigen, der bliver voldtaget og så måske siger, at hun alligevel godt vil beholde barnet. Jamen det er jo ikke et bevidst valg. For mig at se er der stor, stor forskel. Men jeg er åben for en diskussion om, hvor man skal trække grænsen, og jeg vil meget gerne være med til, at vi kigger på hele børnetilskudsloven og på, hvordan den virker.

Formanden:

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Tak til fru Vivi Kier. Så er det fru Marianne Jelved som ordfører.

(Ordfører)

Marianne Jelved (RV):

Det Radikale Venstre støtter forslaget. Vi vil samtidig støtte det, jeg hørte ministeren udtale, nemlig at det var nødvendigt at kigge på regelsættet for kunstig befrugtning. Så vil jeg godt trække et par ting frem.

For det første anbefaler jeg, at man i diskussionen holder kunstig befrugtning-situationerne udenfor, for det er en særlig øvelse, som jeg tror de fleste herinde vil være enige om at vi bør se på.

For det andet vil jeg advare imod, at vi begynder at skelne mellem, hvorvidt en kvinde uforskyldt er kommet i en situation, eller om en kvinde bevidst har valgt en situation. Jeg vil meget nødig medvirke til en lovgivning, hvor vi skal analysere og høre den pågældende kvinde, hvorvidt hun er gået ned på et værtshus, for nu at bruge den konservative ordførers billede, og har valgt sig en mand til at være den, der skaber befrugtningen, og så i øvrigt er gået hjem for at være sig selv og føde sit barn, fordi hun ønsker at have et barn, men også ønsker at være enlig. Så skal man altså ind og lave sindelagskontrol og undersøge motiverne og hændelserne for at se, om det er et bevidst valg, eller om det er en uforskyldt situation, hun er kommet i.

Der mener jeg, at det mest renfærdige er, at enlige forsørgere har samme vilkår. Det gælder, uanset om man, som - jeg har gjort mig meget umage for at huske, om det ikke var Inger Merete Nordentoft, hun hed - Inger Merete Nordentoft, som var skoleinspektør, for årtier siden blev gravid uden at være gift og valgte at gennemføre et svangerskab og føde barnet til stor forargelse for de fleste i den samlede danske befolkning. Er det uforskyldt, er det et bevidst valg, og er der stor forskel på det, eller om man vælger at gå ud af et voldeligt ægteskab bevidst og tage børnene med sig og klare sig selv uden en voldelig ægtemand? Det er jo også et bevidst valg, det er jo heller ikke noget, man uforskyldt er kommet i. Så enlige forsørgere må have de samme muligheder for at oppebære de ydelser, der er. Vi vil ikke ind i en undersøgelse af, hvad ens motiver og indre bevæggrunde har været for det ene eller det andet eller det tredje.

Så tager vi hele området med kunstig befrugtning for sig selv og finder løsninger på det, som er rimelige og logiske i forhold til vores almindelige opfattelse af, hvad der er ret og rimeligt i det danske samfund.

Formanden:

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til fru Marianne Jelved, og så er det fru Line Barfod som ordfører.

(Ordfører)

Line Barfod (EL):

Enhedslisten kan støtte forslaget. Vi mener, at det er helt rimeligt at se på, hvad der er bedst for det enkelte barn, og vi mener, at det bedste er, at man giver tilskud til den enlige adoptant, og at børnene af enlige adoptanter bliver ligestillet med andre børn af enlige forsørgere. Børnene har brug for de ekstra penge i deres hverdag. Der er mange ting, der i dag koster mange penge i forbindelse med børn, f.eks. at give dem mad og tøj osv., så vi mener, at det er væsentligt, at der også er de penge til rådighed i familier bestående af enlige.

Så kan jeg forstå, at der både i Venstre og hos De Konservative lyder nogle helt nye toner, som jeg i hvert fald aldrig har hørt før, om, at man, som fru Marianne Jelved sagde, skal ind og lave sindelagskontrol af, hvornår en kvinde har foretaget et bevidst valg om at blive eneforsørger, når hun gennemfører en graviditet, og hvornår hun ikke har foretaget et bevidst valg. Jeg mener, at det at skulle gå ind og lave sindelagskontrol vil være uhyggeligt i et demokratisk, moderne samfund, men jeg mener også, at det har uhyggelige perspektiver, i forhold til hvad det så er for et pres, vi lægger på kvinder, der bliver gravide, med hensyn til om de skal vælge abort eller ej.

Hvis vi først begynder at sige, at vælger man ud fra et frit valg at gennemføre sin graviditet i stedet for at afbryde den, har man dermed også selv taget ansvaret for det barn og al den økonomi, der følger med, og må så tage alle de konsekvenser, der følger med, bliver det næste så, at hvis det er et handicappet barn, man vælger at gennemføre graviditeten med, så må man også selv tage konsekvenserne af det, fordi man ikke valgte at få en abort? Jeg synes, det er uhyggeligt overhovedet at få den tanke. Den frie abort er jeg stor tilhænger af, men det har, efter alt hvad jeg har hørt om debatten dengang, aldrig været meningen, at det skulle forstås sådan, at den enkelte kvinde, hvis hun havde muligheden for at få en abort, så kunne risikere en række konsekvenser, hvis hun valgte ikke at få en abort.

Jeg synes ærlig talt, det er mærkeligt, at det er de borgerlige partier, der nu kommer med alt det her om, at det kan få konsekvenser, hvis kvinden vælger ikke at få en abort, og jeg håber, at man går væk fra den tanke igen, når man får tænkt grundigere over det i Venstre og hos De Konservative.

Så som sagt kan Enhedslisten støtte forslaget. Vi mener, at den rigtige vej at gå er at se på, hvad der er bedst for børnene, og at ligestille børn af enlige adoptanter med børn af andre eneforsørgere.

Formanden:

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Så vi siger tak til fru Line Barfod, og så er det hr. Jørgen Poulsen som ordfører.

(Ordfører)

Jørgen Poulsen (NY):

Jeg synes jo, at den her debat skulle tage udgangspunkt i barnet og i, at man ikke må gøre forskel på børn. Jeg kan da godt, som nogle ordførere har været inde på, se, at det også drejer sig om en form for ligestilling mellem enlige forældre, altså ligestilling mellem enlige adoptanter og enlige, der er blevet forældre ved kunstig befrugtning, og forældre, der er blevet enlige forsørgere ved en social begivenhed. Men jeg mener, at det her først og fremmest handler om ligestilling mellem børn. Børn skal have de samme gode vilkår og den samme gode økonomiske tryghed, uanset om de er undfanget, jeg havde nær sagt i Kina, på en klinik i Korsør eller i en høstak i Holbæk. De skal have samme gode forudsætninger.

Vi vil ikke gøre forskel på børn, så vi støtter forslaget.

Formanden:

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til hr. Jørgen Poulsen. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Lorentzen.

(Ordfører for forslagstillerne)

Karina Lorentzen (SF):

Adoption betyder at tage til sig som sin egen, og den forældrefølelse, som det skaber, er helt at sidestille med forældrefølelsen hos biologiske forældre, ligesom det at få et barn på den ene eller anden måde skaber de samme forpligtelser og det samme ansvar i forhold til barnet. Jeg synes derfor, at det er meget mærkeligt, at man endnu ikke har indført den økonomiske ligestilling, som vi har debatteret her i dag.

Jeg er også umådelig skuffet over de borgerlige partiers holdning til det her problem, og jeg mener i virkeligheden, at det er udtryk for en meget kortsigtet tænkning. Jeg synes nemlig, at et vægtigt argument for denne ligestilling mellem enlige forsørgere og enlige adoptanter bl.a. er, at forskningen har vist, at adopterede børn - og i særlig grad dem, som er bortadopteret til eneforsørgere - har en dårligere sundhedstilstand end børn generelt. Flere årsager som f.eks. dårlig trivsel i fostertilstanden, lav fødselsvægt, sult, vanrøgt og lignende kan føre til ret problematiske tilstande under opvæksten. Det betyder, at eneadoptanter foruden at være uden det særlige børnetilskud også er i risikozonen for at få forøgede sundhedsudgifter, samtidig med at barnet måske kræver særlig pleje og ekstra foranstaltninger, hvilket i sig selv er belastende for en enlig.

Til allersidst skal jeg lige gøre opmærksom på, at børnetilskuddet ifølge børnelovens § 7 tilkommer barnet og ikke moderen, så det er altså barnet, der er rettighedssubjekt, og derfor bør det gælde alle børn, adopterede som biologiske, at eneforsørgeren har ret til det her tilskud. Derfor håber jeg på, at Folketingets politiske partier endnu en gang vil overveje dette forslag velvilligt og erkende, at lovgivningen på området er mangelfuld.

Formanden:

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Karina Lorentzen. Det betyder så, at forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.