B 58 Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem enlige adoptanter og eneforsørgere med hensyn til ret til det særlige børnetilskud.

Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Bortfaldet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 19-02-2008
1. behandlet/henvist til udvalg 02-04-2008
Ministerområde:
Velfærdsministeriet
Resumé:
Forslaget pålagde regeringen at fremsætte lovforslag om ligestilling mellem enlige adoptanter og eneforsørgere med hensyn til ret til det særlige børnetilskud. Efter de gældende regler havde man som eneforsørger for et barn under 18 år ret til et særligt børnetilskud, medmindre man havde adopteret barnet. Formålet med forslaget var at ligestille enlige adoptanter af udenlandske børn med andre eneforsørgere, så de kunne få tildelt de samme rettigheder. Beslutningsforslaget var en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 74 fra folketingsåret 2006-07.