Fremsat den 11. april 2008 af
Marlene Harpsøe (DF),
Colette L. Brix (DF),
Kim Christiansen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Christian H. Hansen (DF),
Pia Kjærsgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om højere straffe for hustruvold
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af
indeværende kalenderår at fremsætte lovfor-slag,
der får den virkning, at straffen for hustruvold og anden
partnervold forhøjes, således at den bliver lige
så hård som for anden vold.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 10 fra folketingsåret 2007-08, 1.
samling. Forslagets tekst er uændret bortset fra en
datojustering. Der er dog ændret i bemærkningerne til
forslaget. B 10 blev fremsat den 11. oktober 2007, men nåede
ikke at blive førstebehandlet inden udskrivelsen af
folketingsvalget den 24. oktober 2007. Der henvises
vedrørende beslutningsforslaget til Folketingstidende
2007-08, 1. samling, tillæg A side 1070 og 1072.
Formålet med nærværende beslutningsforslag
er at sikre, at straffen for hustruvold og anden partnervold
forhøjes, således at straffen bliver lige så
hård som for anden vold.
Problemets omfang
Flere undersøgelser viser, at hovedparten af de
kvinder, der udsættes for vold, kender deres gerningsmand. I
de fleste tilfælde er der tale om vold begået af en
ægtefælle eller en samlever.
Statens Institut for Folkesundhed har i samarbejde med
ministeren for ligestilling og Det Nationale Voldsobservatorium i
Kvinderådet belyst omfanget af vold mod kvinder i
publikationen »Mænds vold mod kvinder«, november
2004.
Af rapporten fremgår følgende:
- 3 promille (0,3
pct.) af alle voksne kvinder har i løbet af et år
oplevet fysisk vold, der enten er anmeldt til politiet eller
behandlet på et sygehus, eller som både er
politianmeldt og sygehusbehandlet. I halvdelen af tilfældene
var volden udøvet af en nuværende eller en tidligere
partner. I mindre end hvert tiende tilfælde fandt volden sted
på arbejdet.
- 4 pct. af alle
voksne kvinder (ca. 64.000 kvinder) rapporterer i en
befolkningsundersøgelse at have været udsat for fysisk
vold i løbet af et år, halvdelen kun for let vold. I
to ud af tre tilfælde var det partnervold.
- Samlet har knap
6.500 kvinder enten anmeldt fysisk vold til politiet, været
behandlet for voldsskader på et sygehus eller både
politianmeldt volden og været behandlet herfor på et
sygehus. Det svarer til, at 0,3 pct. eller 3 promille af alle
voksne danske kvinder årligt udsættes for vold, der
medfører politianmeldelse og/eller sygehusbehandling.
- 2 pct. af de
15-19-årige og 0,8 pct. af de 20-29-årige kvinder
rapporterer at have oplevet tvungen seksuel aktivitet inden for det
seneste år. Det svarer til, at knap 9.500 kvinder i alderen
15-59 år inden for det seneste år har oplevet tvungen
seksuel aktivitet. Gerningsmanden er oftest en
nærstående person.
I rapporten henvises der ligeledes til en undersøgelse
foretaget blandt en række 9.-klasses-elever i 2002, der
viste, at 9 pct. af pigerne og 6 pct. af drengene havde oplevet
vold mod deres mor i deres eget hjem.
Af de indsamlede data fra landets kvindekrisecentre
fremgår følgende om omfanget af voldsramte
kvinder:
- Der er
årligt ca. 2.000 indflytninger af voksne kvinder og 2.000 af
børn i de 37 danske krisecentre.
- Omfanget af
genindflytninger er ikke præcist registreret.
- Kvinderne er
hyppigst gifte eller samlevende.
- På
kvindekrisecentre rapporterer tre ud af fire kvinder (75 pct.), at
en nuværende partner var voldsudøveren, og 15 pct., at
det var en tidligere partner.
- Der er i forhold
til befolkningen en overvægt af kvinder med anden baggrund
end dansk (ca. 40 pct.). Det kan til dels forklares ved forskelle i
voldsofrenes muligheder for ophold hos familie og venner.
- Blandt
ikke-etnisk danske kvinder er volden i ca. 15 pct. af
tilfældene begået af en etnisk dansk mand.
Afsluttende bemærkninger
I publikationen »Mænds vold mod kvinder«
skrev den daværende minister for ligestilling, Eva Kjer
Hansen, følgende i forordet: »Vold mod kvinder er en
forbrydelse og et overgreb, som ikke kan accepteres - heller ikke
inden for hjemmets fire vægge. Det er ikke blot en fysisk og
psykisk krænkelse, men også et tegn på manglende
ligeværd og respekt mellem kvinder og
mænd.«
I TV-avisen den 21. september 2007 argumenterede
justitsminister Lene Espersen for at ændre lovgivningen,
således at hustruvold fremover straffes lige så
hårdt som anden vold: »For vold i hjemmet er mindst
lige så alvorlig som den meningsløse vold, der
foregår ude på gaden. Vores umiddelbare gennemgang
viser, at der måske er behov for at lave en
lovændring.« (Ritzau den 22. september 2007).
Af svar på spørgsmål 444, som Folketingets
Retsudvalg har stillet justitsministeren den 14. september 2007,
fremgår, at justitsministeren har bedt Rigsadvokaten om en
nærmere vurdering af strafniveauet i sager om vold i
familierelationer i forhold til sager »om tilsvarende vold i
andre relationer«. På grundlag af en gennemgang af
retspraksis skal Rigsadvokaten vurdere, »om en eventuel
forskel i det generelle strafniveau alene skyldes, at der i sager
om vold i familierelationer oftere foreligger omstændigheder,
som efter straffelovens almindelige strafudmålingsregler
normalt skal tale for en mildere straf, eller om der kan være
behov for nye initiativer med henblik på at sikre en ensartet
vurdering af voldssager.« Justitsministeren oplyser
endvidere, at på baggrund af Rigsadvokatens udtalelser vil
ministeren vurdere, om der skal tages nye initiativer på
området.
Dansk Folkeparti er helt enigt i den daværende
ligestillingsministers og den nuværende justitsministers
betragtninger vedrørende vold mod kvinder. Dansk Folkeparti
er ligeledes enigt i, at der bør lovgives på
området, således at en gerningsmand ikke slipper med en
lavere straf, blot fordi han kender sit offer. Der er tale om et
meget alvorligt indgreb i disse kvinders liv, idet de ofte lever i
en konstant frygt for at blive udsat for voldelige overgreb.
Betingede straffe eller behandlingsstraffe er ikke nok.
To tredjedele af kvinderne i ovennævnte
undersøgelse rapporterer, at de har været udsat for
partnervold. Der er således tale om mere end 40.000
tilfælde på årsbasis. Undersøgelsen viser
også, at meget få af disse voldsepisoder meldes til
politiet. En væsentlig forklaring herpå er givetvis, at
kvinderne ikke har tillid til, at de straffe, som de voldelige
ægtemænd får, er tilstrækkelig høje.
Konsekvensen af en anmeldelse, der enten ikke fører til en
reel straf eller fører til en meget lav straf, kan
således for mange kvinder være, at de udsættes
for endnu mere vold. På den baggrund mener Dansk Folkeparti,
at loven bør ændres således, at hustruvold og
anden partnervold fremover straffes lige så hårdt som
anden vold. Dansk Folkeparti mener ikke, at der er grund til at
vente på Rigsadvokatens udtalelser, idet hustruvold og anden
partnervold må anses for at være en lige så slem
form for vold som vold begået i andre relationer. Derfor er
der brug for en stramning.
Skriftlig fremsættelse
Marlene
Harpsøe (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
højere straffe for hustruvold.
(Beslutningsforslag nr. B 110 ).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.