Fremsat den 17. april 2008 af
Torben Hansen (S),
Ole Vagn Christensen (S),
Benny Engelbrecht (S), Mette Gjerskov (S),
Ole Hækkerup (S) og Flemming Møller Mortensen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbedret videngrundlag for udpegning og
beskyttelse af beskyttede danske havområder
Folketinget pålægger regeringen
- at tilvejebringe
et fyldestgørende videngrundlag for udpegning af beskyttede
havområder (Natura 2000-områder), især for
Nordsøen,
- at forbedre
beskyttelsen af den marine biodiversitet i danske farvande markant
ved at udmønte forpligtelserne i habitatdirektivet til at
supplere de allerede udpegede (foreslåede) marine
habitatområder og
- at indarbejde og
udmønte forpligtelserne i habitatdirektivets artikel 6, stk.
2 og 3, i dansk lovgivning, for så vidt angår
aktiviteter, som i dag ikke kræver tilladelse efter dansk
lov, men som kan indebære væsentlige negative
påvirkninger af udpegningsgrundlagene for marine
habitatområder, herunder eksempelvis visse former for
fiskeri.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 164, folketingsåret 2006-07 (se
Folketingstidende 2006-07, tillæg A side 7867 og 7870).
Den daværende miljøminister har i sit svar
på spørgsmål S 505 (folketingsåret
2005-06) redegjort for en forventning om, at alle
EU-medlemslandene, i det omfang det er relevant, fremsender
yderligere forslag til marine områder af
fællesskabsbetydning inden udgangen af 2008, og at det for
Danmarks vedkommende forventes, at det kan blive relevant at
foretage en supplerende udpegning på dybt vand.
Ministeren har endvidere i januar 2007 over for Folketingets
Europaudvalg henledt opmærksomheden på, at
medlemsstaterne skal iværksætte de nødvendige
bevaringsforanstaltninger f.eks. i form af hensigtsmæssige
forvaltningsplaner for områderne, der opfylder de
økologiske behov for de naturtyper og arter, der
indgår i udpegningsgrundlagene, jf. EUU, 2773-Miljø
svar på spørgsmål 1. Medlemslandene skal
endvidere træffe passende foranstaltninger for at undgå
forringelse af naturtyper og levesteder samt forstyrrelse af de
arter, som indgår i udpegningsgrundlaget, hvis sådanne
forstyrrelser har betydelige konsekvenser for direktivets
målsætninger.
Beslutningsforslaget tager sit udgangspunkt i, at
målsætningen for kortlægningen og midlerne dertil
ikke er fyldestgørende, og det forhold, at naturbeskyttelse
til havs p.t. synes at nyde mindre opmærksomhed end
naturbeskyttelse til lands. Dette gælder ikke bare den marine
naturbeskyttelse som et mål i sig selv, men også som en
strategi i arbejdet med at øge bestandene af en række
fiskearter, herunder det marine økosystem som sådan.
Til trods for at særlig EU's habitatdirektiv i de senere
år har skærpet kravene til Danmarks beskyttelse af
landets biodiversitet, herunder også den marine beskyttelse,
er der stadig langt igen, før beskyttelsen af den marine
biodiversitet kan betragtes som værende tilstrækkelig
såvel i forhold til forpligtelserne i habitatdirektivet som
ud fra et generelt ønske om og behov for at beskytte de
marine økosystemer.
Natura 2000
På baggrund af habitatdirektivets krav om udpegning af
beskyttelsesområder, er der i de danske farvande indtil nu
blevet udpeget omtrent 80 marine områder, alle beliggende i
de indre eller kystnære farvande.
På trods af Europa-Kommissionens formelle godkendelse af
disse udpegninger lever de imidlertid ikke op til direktivets
generelle krav om, at en vis procentdel af den samlede forekomst af
de beskrevne naturtyper skal udpeges, dels fordi definitionerne af
naturtyperne ikke har været på plads, dels fordi der
ikke foreligger et overblik over, hvor og hvor meget der findes af
disse naturtyper (f.eks. stenrev, bobleflækker og lign.).
Denne helt nødvendige kortlægning af marine naturtyper
og strukturer på havbunden i danske farvande er aldrig blevet
systematisk gennemført. Mens råstoflovens § 18
f.eks. angiver, at miljøministeren kortlægger
forekomsten af råstoffer på søterritoriet,
findes der ikke i dansk lov en angivelse af, at ministeren
kortlægger naturværdierne.
Udpegning af habitatområder generelt skal endvidere tage
udgangspunkt i situationen ved direktivets ikrafttræden i
1994. Mange marine områder og naturtyper kan frygtes at
være ødelagt siden da. Derfor må udgangspunktet
for den forestående udpegning af områder være, at
en relativt stor del af de endnu forekommende naturtyper skal
indgå i habitatområder.
Det nuværende kendskab til udbredelsen af
beskyttelseskrævende marine naturtyper og strukturer er
imidlertid meget mangelfuldt og bygger til dels på
tilfældigheder. Som eksempel kan nævnes, at der
så sent som i 2004 i det nordlige Kattegat øst for
Læsø blev fundet et område med en række
»huller« på over 150 meters dybde afbrudt af
langstrakte stenrevsrygge, som indtil da kun var kendt af lokale
fiskere. Ligeledes kan der henvises til en omtale i en artikel i
Berlingske Tidende den 5. september 2007, hvoraf fremgår, at
der er fundet noget så usædvanligt som boblerev
på Store Middelgrund i Kattegat mellem Gilleleje og Anholt -
en af habitatdirektivets definerede habitater.
Begge marine strukturer er helt unikke for danske farvande.
Stenrevene ligger imidlertid fortsat udenfor habitatområderne og er derfor
ikke omfattet af den nødvendige beskyttelse.
Et andet eksempel er, at der kun er udpeget ét
område - Vadehavet - for marsvin, som er én af de
arter, der netop er fremhævet som en art af fællesskabs
betydning, og som kræver streng beskyttelse, jf.
habitatdirektivets bilag 2 og 4. Der er således ikke udpeget
områder for den til dels selvstændige bestand i de
indre farvande.
Et mangelfuldt kendskab til forekomsten af de marine
naturtyper bør ikke berettige, at der alene foretages en
meget begrænset og tilfældig udpegning af beskyttede
områder.
Områderne, som medlemsstaterne har skullet udpege i
henhold til fuglebeskyttelses- og habitatdirektiverne, indgår
i det fælleseuropæiske netværk af beskyttede
områder, der kaldes Natura 2000.
Danmark har til dato udpeget seks kystnære marine
områder i den danske del af Nordsøen og 72
områder i de indre danske farvande (inkl. Limfjorden). Disse
områder er i princippet blevet accepteret af
Europa-Kommissionen, der dog med åbningsskrivelse af 11. juni
2003 har kritiseret Danmark for bl.a. mangelfuld udpegning
især i Nordsøen. Kommissionen har desuden taget et
generelt forbehold for alle de marine udpegninger, som
medlemsstaterne har foretaget med henvisning til mangelfuldt
definitionsgrundlag. Kommissionen har nedsat en marin
ekspertgruppe, som har afleveret sin afsluttende rapport for nylig.
Det forventes således, at Kommissionen snarest vil udsende et
sæt konklusioner og »guidelines« og anmode
medlemsstaterne om at justere deres udpegninger i overensstemmelse
med det nye materiale. Dermed vil definitionerne være
på plads.
Udarbejdelsen af »basisanalyserne« for de p.t.
udpegede områder er imidlertid mangelfulde og bygger på
analyser af potentielle forekomster, oplysninger fra fiskere m.v.,
jf. eksempelvis Skov- og Naturstyrelsens eksempel på en marin
basisanalyse for havet omkring Nordre Rønner (Natura
2000-basisanalyse for området: Havet omkring Nordre
Rønner).
Heri fremgår ministeriets egen konklusion på side
6:
»I forbindelse med kvalitetssikring af oplysninger om
naturtyperne og deres arealmæssige udbredelse er der
især vanskeligheder med de marine naturtyper, der ikke
umiddelbart kan identificeres og kun i ringe omfang er
kortlagt«.
2010-målet
Det skal desuden nævnes, at EU-landene i 2001
forpligtede sig til at stoppe nedgangen i den biologiske diversitet
inden 2010 og 2012 for de marine områder. Denne forpligtelse
kommer til at stille meget specifikke krav til dokumentation og
dermed til tilstanden og ændringerne i forhold til en
nuværende tilstand. Det videngrundlag - de basisanalyser -
der skal foreligge, for at man kan foretage disse vurderinger for
de marine områder, er ikke til
stede i dag.
WWF-rapport om beskyttede
havområder
Der er ikke på nationalt plan blevet gennemført
en samlet evaluering af de hidtidige udpegninger af marine Natura
2000-områder i Danmark. WWF Verdensnaturfonden har i sin
rapport »Beskyttelse af havnaturen i indre danske
farvande« fra juni 2005 peget på tre væsentlige,
overordnede problemer, som dette beslutningsforslag har til hensigt
at tage hånd om. Rapportens tre kritikpunkter beskrives og
kommenteres nedenfor:
1) Det nuværende
udpegningsgrundlag er meget spinkelt
Den viden, som udgjorde grundlaget for de marine
habitatområder, var tilfældig og byggede ikke på
nogen systematisk kortlægning af de i direktivet nævnte
syv typer beskyttelsesværdig havnatur. Denne
grundlæggende viden om vores udpegede havområders
tilstand er stadig ikke tilvejebragt, og derfor er de marine
habitatområder fortsat foreslået udpeget på et
utilstrækkeligt videngrundlag.
Der er inden for de seneste 4-5 år dukket en del ny
viden op om især de indre danske farvande, hvor man bl.a. har
fundet de førnævnte strukturer på bunden af
Kattegat. Disse nye oplysninger bør indgå som grundlag
for at udpege nye områder også i de indre
farvande.
Generelt må det forventes, at såfremt den
grundlæggende viden om de danske farvandes biologiske
tilstand - og specielt om de udpegede områders tilstand -
forbliver på dette fortsatte lave niveau, vil de kommende
forvaltningsplaner for de marine Natura 2000-områder blive
stort set indholdsløse.
Dette beslutningsforslag sigter mod at rette op på
ovenstående misforhold ved at pålægge regeringen
at lade foretage en omfattende og grundig kortlægning af
forekomsterne af de marine naturtyper og strukturer som grundlag
for herefter at revidere og udpege de marine habitatområder,
som vi er forpligtede til.
Udpegningsgrundlaget skal således forbedres især
ved supplering af den eksisterende viden gennem en
kortlægning af de marine naturtyper og strukturer samt gennem
systematisering og anvendelse af den viden, som rent faktisk
findes.
2) De udpegede områder er
tilfældige og usammenhængende
Det er en forudsætning i habitatdirektivet, at de arter,
der er karakteristiske for hver naturtype, opnår en gunstig
bevaringsstatus. Dette indebærer bl.a., at arterne skal have
muligheder for at sprede sig inden for deres naturlige
udbredelsesområde. For at kunne sprede sig skal arterne have
nogle korridorer at sprede sig igennem og de rette lokaliteter at
sprede sig til, det vil sige, at der skal være en biologisk
sammenhæng mellem områderne.
Disse kriterier er aldrig blevet anvendt i forbindelse med den
danske marine udpegning, og dette beslutningsforslag lægger
således op til, at der gennemføres en supplerende
udpegning af marine habitatområder, som fremmer
sammenhængen i den marine naturbeskyttelse betydeligt.
3) Der er ikke indført en
fyldestgørende beskyttelse af områderne
Der er fremkommet klare indicier på, at menneskelig
aktivitet i form af fiskeri med bundslæbende redskaber har
ansvaret for, at den biologiske mangfoldighed inden for flere
marine Natura 2000-områder er markant reduceret. Dette
glæder f.eks. Natura 2000-områder i Limfjorden og Store
Middelgrund i Kattegat, hvor rapporter fra henholdsvis Danmarks
Fiskeriundersøgelser (DFU) og Danmarks
Miljøundersøgelser (DMU) har påvist markante
ændringer i de biologiske systemer. En forringelse af den
biologiske mangfoldighed i Natura 2000-områderne vil
være et klart brud på habitatdirektivet.
Forvaltningsplaner for de marine Natura 2000-områder
forventes først at ligge klar i første udkast i 2009.
Habitatdirektivet pålægger dog den danske regering at
sikre, at der ikke foregår aktiviteter, som reducerer den
biologiske mangfoldighed i perioden frem mod vedtagelsen af
forvaltningsplanerne. Der er hidtil ikke taget sådanne skridt
til at forhindre naturødelæggelse i de marine Natura
2000-områder og dette beslutningsforslag sigter mod at rette
op på dette.
Danmark er et land, som rummer store marine naturværdier
af international betydning. Forslagsstillerne finder det
således yderst vigtigt, at Danmark overholder sine
internationale forpligtelser i forhold til at sikre disse
naturværdier for eftertiden.
Skriftlig fremsættelse
Torben Hansen
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
forbedret videngrundlag for udpegning og beskyttelse af beskyttede
danske havområder.
(Beslutningsforslag nr. B 129).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.