B 78 Forslag til folketingsbeslutning om udkast til rammeafgørelse om anerkendelse af og tilsyn med betingede straffe, alternative sanktioner og betingede domme.

Af: Justitsminister Lene Espersen (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Vedtaget

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 28-03-2008

Fremsat: 28-03-2008

Beslutningsforslag som fremsat

20072_b78_som_fremsat (html)

B 78 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om udkast til rammeafgørelse om anerkendelse af og tilsyn med betingede straffe, alternative sanktioner og betingede domme.

Fremsat den 28. marts 2008 af justitsministeren (Lene Espersen)

Forslag til folketingsbeslutning

om udkast til rammeafgørelse om anerkendelse af og tilsyn med betingede straffe, alternative sanktioner og betingede domme

»Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark i Rådet for Den Europæiske Union medvirker til vedtagelsen af udkastet til rammeafgørelse om anerkendelse af og tilsyn med betingede straffe, alternative sanktioner og betingede domme.«


Bemærkninger til forslaget

 

1. Indledning



1.1. Formålet med forslaget til folketingsbeslutning er at opnå Folketingets samtykke, jf. grundlovens § 19, stk. 1, til, at regeringen på Danmarks vegne medvirker til Rådets vedtagelse af et udkast til rammeafgørelse om anerkendelse af og tilsyn med betingede straffe, alternative sanktioner og betingede domme.


Udkastet til rammeafgørelse indeholder regler, der indebærer, at en medlemsstat kan overtage tilsynet med vilkår mv., som er fastsat f.eks. i forbindelse med en betinget dom eller prøveløsladelse i en anden medlemsstat. Udkastet til rammeafgørelse er medtaget som bilag til beslutningsforslagets bemærkninger.


Med udkastet til rammeafgørelse vil Danmark i givet fald få mulighed for på visse betingelser at anmode en anden medlemsstat om at overtage tilsynet med en person, som her i landet f.eks. er blevet idømt en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste eller som er blevet prøveløsladt efter en fængselsstraf. På samme måde vil Danmark f.eks. få mulighed for at overtage tilsynet fra en anden medlemsstat med en person, som dér er blevet idømt en betinget dom eller er blevet prøveløsladt.


1.2. Udkastet til rammeafgørelse er fremlagt under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særligt artikel 31, stk. 1, litra a og c, og artikel 34, stk. 2, litra b. Det følger af artikel 31, stk. 1, litra a og c, at fælles handling vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager bl.a. omfatter fremme og fremskyndelse af samarbejdet om retspleje og fuldbyrdelse af afgørelser mellem kompetente ministerier og retlige eller tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne og sikring af forenelighed mellem medlemsstaternes gældende regler, i det omfang det er nødvendigt for at forbedre samarbejdet. Efter artikel 34, stk. 2, litra b, kan Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller Kommissionen vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.


Rammeafgørelser er bindende for medlemsstaterne med hensyn til det tilsigtede mål, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen. Rammeafgørelser har således karakter af en folkeretligt bindende forpligtelse for medlemsstaterne, der indtræder ved Rådets vedtagelse af rammeafgørelsen. Medlemsstaterne vil være forpligtede til at sikre gennemførelsen af rammeafgørelsen i national ret, herunder om nødvendigt ved lovgivningsmæssige initiativer.


Udkastet til rammeafgørelse indeholder bestemmelser, der nødvendiggør ændringer af dansk lovgivning, for at Danmark kan tilslutte sig rammeafgørelsen, jf. pkt. 3 nedenfor. Danmarks medvirken til Rådets vedtagelse af rammeafgørelsen forudsætter derfor Folketingets forudgående samtykke, jf. grundlovens § 19, stk. 1.


På den baggrund fastholdt Danmark på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2007, hvor der blev opnået politisk enighed om udkastet til rammeafgørelse, et parlamentarisk forbehold over for udkastet til rammeafgørelse.


Det slovenske EU-formandskab sigter mod at få udkastet til rammeafgørelse vedtaget snarest muligt. Dette skal ses i lyset af, at forslag til retsakter vedrørende det politimæssige og strafferetlige samarbejde i EU, som ikke er vedtaget og offentliggjort i EU-tidende på tidspunktet for Lissabon-traktatens ikrafttræden, i givet fald vil bortfalde, og at sådanne forslag derfor vil skulle genfremsættes og behandles efter den nye ordning i henhold til Lissabon-traktaten. Det er fastsat i Lissabon-traktaten, at den træder i kraft den 1. januar 2009, forudsat at samtlige ratifikationsinstrumenter er deponeret, eller, hvis dette ikke er tilfældet, den første dag i den måned, der følger efter deponeringen af det sidste ratifikationsinstrument.


Særligt i forhold til Danmarks stilling kan det tilføjes, at som følge af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender vil Lissabon-traktatens ikrafttræden alt andet lige endvidere betyde, at Danmark ikke vil have mulighed for at deltage i nye retsakter vedrørende det politimæssige og strafferetlige samarbejde. Det skyldes, at Lissabon-traktaten medfører, at det nuværende mellemstatslige samarbejde på det politimæssige og strafferetlige område - som Danmark i dag deltager i - fremover vil være en del af det almindelige overstatslige samarbejde i EU, som Danmark på området for retlige og indre anliggender på grund af forbeholdet ikke deltager i.


Formålet med beslutningsforslaget er på den baggrund at gøre det muligt for Danmark at hæve det parlamentariske forbehold over for udkastet til rammeafgørelse og medvirke til vedtagelsen heraf inden Lissabon-traktatens ikrafttræden.


Det forventes, at et lovforslag med henblik på gennemførelse af udkastet til rammeafgørelse i dansk ret i givet fald vil kunne fremsættes i løbet af folketingsåret 2008-09.


Det bemærkes, at en tilsvarende fremgangsmåde med fremsættelse af forslag til folketingsbeslutning, som senere følges af lovforslag med de nødvendige lovændringer, er anvendt i forbindelse med flere tidligere rammeafgørelser, senest rammeafgørelsen om skærpelse af de strafferetlige rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen til bekæmpelse af forurening fra skibe, jf. Folketingstidende, 2004-2005, Tillæg A, side 7650-7678.


 

2. Udkastet til rammeafgørelse



2.1. Det Europæiske Råd godkendte på sit møde i Tampere den 15.-16. oktober 1999 princippet om gensidig anerkendelse, der skal være hjørnestenen i det retlige samarbejde inden for EU på bl.a. det strafferetlige område. Dette blev bekræftet i Haag-programmet, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 5. november 2004.


Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 29. november 2000 i overensstemmelse med konklusionerne fra Tampere et program for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager. Rådet gik i den forbindelse ind for et samarbejde med hensyn til betingede domme og prøveløsladelser (foranstaltning 23).


Med henvisning hertil fremlagde Tyskland og Frankrig den 15. januar 2007 et udkast til en rammeafgørelse om anerkendelse af og tilsyn med betingede straffe, alternative sanktioner og betingede domme.


Der blev opnået politisk enighed om udkastet til rammeafgørelse på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2007. Europa-Parlamentet har den 25. oktober 2007 afgivet udtalelse om udkastet til rammeafgørelse.


Udkastet til rammeafgørelse har løbende været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg, senest i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2007.


2.2. Udkastet til rammeafgørelse har til formål at fastsætte regler, hvorefter en medlemsstat - med henblik på at lette domfældte personers resocialisering og forbedre beskyttelsen af ofre og offentligheden - fører tilsyn med vilkår mv., som er fastsat f.eks. i forbindelse med en betinget dom eller prøveløsladelse i en anden medlemsstat.


En medlemsstat, i hvilken der er afsagt en dom (udstedelsesstaten), kan fremsende dommen til en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten) med henblik på anerkendelse af dommen og overtagelse af tilsynet med visse vilkår og alternative sanktioner samt med henblik på, at fuldbyrdelsesstaten kan træffe alle øvrige afgørelser i forbindelse med dette tilsyn mv. Fremsendelse kan alene ske til en medlemsstat, hvor den domfældte har lovligt og sædvanligt ophold, og hvortil den domfældte er vendt tilbage eller ønsker at vende tilbage. Udstedelsesstaten kan dog også efter anmodning fra den domfældte fremsende dommen til en anden medlemsstat end den, hvor den domfældte har lovligt ophold, såfremt denne anden medlemsstat har meddelt samtykke hertil.


En dom i udkastet til rammeafgørelses forstand omfatter bl.a. en frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning, hvis der på baggrund heraf eller ved en efterfølgende afgørelse er bevilget prøveløsladelse med fastsættelse af en eller flere tilsynsforanstaltninger, en betinget dom med eller uden straffastsættelse, hvor der er fastsat en eller flere tilsynsforanstaltninger, samt en såkaldt alternativ sanktion, dvs. en sanktion, som pålægger en forpligtelse eller et påbud, der ikke er en frihedsstraf, frihedsberøvende foranstaltning eller bødestraf (f.eks. en forpligtelse til at udføre samfundstjeneste).


En dom kan alene fremsendes, hvis den indeholder en eller flere nærmere angivne tilsynsforanstaltninger eller alternative sanktioner, herunder bl.a. påbud med hensyn til adfærd, opholdssted, uddannelse, arbejde mv., meldepligt, kon­takt- og opholdsforbud, vilkår med hensyn til betaling af erstatning, samfundstjeneste, samarbejde med en tilsynsførende samt læge- eller afvænningsbehandling.


Den enkelte medlemsstat kan herudover angive yderligere tilsynsforanstaltninger mv., som den accepterer at føre tilsyn med. Hermed kan der bl.a. tages hensyn til særlige forhold som f.eks. et allerede eksisterende samarbejde mellem nabostater.


2.3. Fuldbyrdelsesstaten er som udgangspunkt forpligtet til at anerkende dommen og omgående træffe alle nødvendige foranstaltninger til at føre tilsyn med tilsynsforanstaltningerne og de alternative sanktioner.


Hvis arten eller varigheden af tilsynsforanstaltningerne mv. eller varigheden af prøvetiden er uforenelig med fuldbyrdelsesstatens lovgivning, er der mulighed for at tilpasse disse i overensstemmelse med reglerne i fuldbyrdelsesstaten. De tilpassede vilkår mv. eller den tilpassede prøvetidslængde skal ligge så tæt som muligt på det, der er fastsat i domsstaten, og må ikke indebære en skærpelse i forhold hertil.


Fuldbyrdelsesstaten kan ikke stille krav om dobbelt strafbarhed (dvs. at den lovovertrædelse, som dommen vedrører, skal være strafbar i både udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten) med hensyn til visse nærmere anførte forbrydelser svarende til dem, der er indeholdt i den såkaldte positiv-liste i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, f.eks. terrorisme og menneskehandel. Medlemsstaterne kan dog i forbindelse med vedtagelsen af rammeafgørelsen eller senere erklære, at de ikke vil anvende denne positiv-liste (og dermed vil stille krav om dobbelt strafbarhed).


Fuldbyrdelsesstaten kan dog benytte sig af en række grunde til at afslå at anerkende dommen og overtage tilsynet med tilsynsforanstaltningerne mv. Afslagsgrundene svarer i vidt omfang til de afslagsgrunde, der findes i andre rammeafgørelser inden for det strafferetlige samarbejde. Afslagsgrundene vedrører bl.a. tilfælde, hvor straffen er forældet, eller hvor den domfældte på grund af sin unge alder ikke kan gøres strafferetligt ansvarlig i fuldbyrdelsesstaten.


2.4. Fuldbyrdelsesstatens lovgivning finder anvendelse på tilsynet med og anvendelsen af tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner.


Det er som udgangspunkt fuldbyrdelsesstaten, der ved anvendelse af egen national lovgivning træffer alle afgørelser i forbindelse med tilsynet med den dømte. Det gælder navnlig ændring af de forpligtelser eller påbud, der er knyttet til tilsynsforanstaltningerne mv., ændring af varigheden af prøvetiden, tilbagekaldelse af strafudsættelsen og fastsættelse af en frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning ved overtrædelse af vilkårene mv.


Medlemsstaterne kan dog i forbindelse med vedtagelsen af rammeafgørelsen eller senere erklære, at de som fuldbyrdelsesstat ikke ønsker at træffe eventuelle efterfølgende afgørelser vedrørende tilbagekaldelse af strafudsættelsen eller fastsættelse af en frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning i nærmere angivne kategorier af sager, f.eks. for så vidt angår sager vedrørende betingede domme uden straffastsættelse og sager, hvor der ikke er dobbelt strafbarhed.


Fuldbyrdelsesstaten skal underrette udstedelsesstaten om enhver afgørelse, der træffes med hensyn til tilbagekaldelse af strafudsættelsen, fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning samt ændring eller ophævelse af tilsynsforanstaltningerne eller den alternative sanktion.


Udstedelsesstaten skal tilsvarende underrette fuldbyrdelsesstaten om ethvert forhold eller enhver oplysning, som efter udstedelsesstatens opfattelse kan føre til tilbagekaldelse af strafudsættelsen, fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning eller ændring af tilsynsforanstaltningerne eller den alternative sanktion.


Både udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten har ret til at bevilge amnesti eller benådning.


2.5. Udkastet til rammeafgørelse indeholder herudover bestemmelser bl.a. om rammeafgørelsens formål og anvendelsesområde, om pligt til at respektere grundlæggende rettigheder, om hvilke myndigheder der kan udpeges som kompetente myndigheder i henholdsvis udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten, om proceduren for fremsendelse af dommen mv., om fuldbyrdelsesstatens afgørelse om at anerkende dommen og frister herfor, om høring mellem de kompetente myndigheder, om sprog, omkostninger, forholdet til andre aftaler og ordninger, gennemførelse og ikrafttræden.


 

3. Lovgivningsmæssige konsekvenser af udkastet til rammeafgørelse

3.1. Gældende dansk ret



Efter dansk ret er der ikke i dag mulighed for at anerkende betingede domme mv. afsagt i eller afgørelser om prøveløsladelse truffet i et andet land med henblik på at overtage tilsynet med dertil knyttede tilsynsforanstaltninger mv. Det bemærkes herved, at Danmark ikke har tiltrådt Europarådets konvention af 30. november 1964 om tilsyn med betinget dømte og betinget løsladte lovovertrædere. Konventionen er alene tiltrådt af 12 EU-medlemsstater.


I nordisk regi er der dog mulighed for at overføre tilsynet med betinget dømte og prøveløsladte i henhold til lov nr. 214 af 31. maj 1963 om samarbejde mellem Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf mv. med senere ændringer (den nordiske straffuldbyrdelseslov).


Efter reglerne i lovens kapitel 3 kan der her i landet anordnes tilsyn med personer, der i henhold til en betinget dom eller en dom til samfundstjeneste afsagt i Finland, Island, Norge eller Sverige skal undergives tilsyn.


I så fald finder straffelovens regler om betingede domme tilsvarende anvendelse. Træffer retten bestemmelse om fuldbyrdelse af en straf, der er fastsat i den betingede dom eller i dommen til samfundstjeneste, skal denne omsættes til en fængselsstraf af samme varighed. Såfremt omstændighederne taler derfor, kan anklagemyndigheden eller retten overlade til vedkommende myndighed i domslandet at træffe afgørelse i sager, hvor der er spørgsmål om ændring af en betinget dom eller en dom til samfundstjeneste.


Tilsyn og andre foranstaltninger, der er truffet bestemmelse om ved betinget dom, der er afsagt her i landet, kan iværksættes i Finland, Island, Norge eller Sverige. Er tilsynet med en betinget dømt overført til myndighederne i Finland, Island, Norge eller Sverige, finder straffelovens regler om betingede domme kun anvendelse, såfremt den pågældende her i landet dømmes for strafbart forhold, eller myndighederne i et af de nævnte lande overlader det til en dansk domstol at træffe afgørelse om ændring af den betingede dom. Såfremt myndighederne i det land, hvortil tilsynet er overført, træffer bestemmelse om forlængelse af prøvetiden eller om ændring af andre vilkår fastsat i dommen, har dette også virkning her i landet.


Lovens kapitel 4 indeholder tilsvarende regler, hvorefter personer, der er prøveløsladt efter udståelse af fængselsstraf mv. i Finland, Island, Norge eller Sverige, kan undergives tilsyn her i landet, og personer, der her i landet prøveløslades efter udståelse af fængselsstraf, kan undergives tilsyn i Finland, Island, Norge eller Sverige.


 

3.2. Lovgivningsmæssige konsekvenser



Hvis udkastet til rammeafgørelse gennemføres i dansk ret, vil Danmark i givet fald få mulighed for på visse betingelser at anmode en anden medlemsstat om at overtage tilsynet med en person, som her i landet f.eks. er blevet idømt en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste eller som er blevet prøveløsladt efter en fængselsstraf. På samme måde vil Danmark f.eks. få mulighed for at overtage tilsynet fra en anden medlemsstat med en person, som dér er blevet idømt en betinget dom eller er blevet prøveløsladt.


Som anført i pkt. 3.1. ovenfor er der efter gældende ret - når der bortses fra det nordiske samarbejde vedrørende tilsyn med betinget dømte og prøveløsladte - ikke mulighed for at anerkende domme mv. afsagt i et andet land med henblik på at overtage tilsynet med dertil knyttede tilsynsforanstaltninger mv.


En gennemførelse af udkastet til rammeafgørelse vil derfor kræve lovgivning med henblik på at indføre regler om anerkendelse af domme mv. afsagt i en anden medlemsstat med henblik på at overtage tilsynet med dertil knyttede tilsynsforanstaltninger mv.


Udkastet til rammeafgørelse er i vidt omfang opbygget efter samme model som de øvrige rammeafgørelser om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af endelige strafferetlige afgørelser.


Flere af disse rammeafgørelser er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1434 af 22. december 2004 om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union. Udkastet til rammeafgørelse vil således f.eks. kunne gennemføres ved i denne lov (f.eks. i et særligt kapitel) at indsætte nye regler om anerkendelse af betingede domme mv. afsagt i og afgørelser om prøveløsladelse truffet i en anden medlemsstat med henblik på at overtage tilsynet med dertil knyttede tilsynsforanstaltninger mv.


Et sådant kapitel vil i givet fald skulle indeholde en forpligtelse for danske myndigheder til at anerkende betingede domme mv. afsagt i og afgørelser om prøveløsladelse truffet i andre medlemsstater med henblik på at overtage tilsynet med dertil knyttede tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner. Derudover ville kapitlet bl.a. skulle indeholde bestemmelser vedrørende spørgsmålet om dobbelt strafbarhed, tilpasning af tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner samt afslagsgrunde.


Det vil endvidere være nødvendigt at ændre reglerne i lovens kapitel 12 (om behandling af anmodninger om fuldbyrdelse af endelige strafferetlige afgørelser) med henblik på at gennemføre procedurereglerne i udkastet til rammeafgørelse.


Endelig vil der være behov for at ændre reglerne i lovens kapitel 13 (om fremsættelse af anmodninger om fuldbyrdelse af straffeafgørelser til en anden medlemsstat) med henblik på at skabe mulighed for, at danske myndigheder kan anmode andre medlemsstater om at anerkende betingede domme mv. afsagt i og afgørelser om prøveløsladelse truffet i Danmark med henblik på at overtage tilsynet med dertil knyttede tilsynsforanstaltninger mv.


For så vidt angår det nordiske samarbejde vedrørende tilsyn med betinget dømte og prøveløsladte (jf. reglerne i den nordiske straffuldbyrdelseslov) bemærkes, at det følger af udkastet til rammeafgørelse, at medlemsstaterne fortsat kan anvende eksisterende aftaler eller ordninger, hvis disse giver mulighed for at udvide eller udbygge rammeafgørelsens mål og bidrager til yderligere at forenkle eller lette procedurerne for tilsynet med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner.


Efter § 1, stk. 3, i den ovennævnte lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union finder den ikke anvendelse på afgørelser, der er omfattet af den nordiske straffuldbyrdelseslov, i det omfang de særlige bestemmelser om fuldbyrdelse af straf mv. mellem de nordiske lande giver mere vidtgående adgang til fuldbyrdelse.


 

4. Økonomiske og administrative konsekvenser



Med forslaget til folketingsbeslutning tilvejebringes i givet fald grundlaget for, at Danmark kan tilslutte sig Rådets foreslåede rammeafgørelse om anerkendelse af og tilsyn med betingede straffe, alternative sanktioner og betingede domme. Forslaget til folketingsbeslutning skønnes på det foreliggende grundlag ikke at ville medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige af betydning.


Bilag

Initiativ fra Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik med henblik påvedtagelse af Rådets rammeafgørelseaf .om anerkendelse af domme og afgørelser om prøvetid med tilsyn med henblik på tilsyn medtilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner

1)RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -


under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 1, litra a), og litra c), og


Artikel 34, stk. 2, litra b),


under henvisning til initiativ fra Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik 2),


under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet 3), og


ud fra følgende betragtninger 4):


(1) Den Europæiske Union har sat sig det mål at oprette et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Dette forudsætter, at medlemsstaterne har en opfattelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed, som i det væsentlige er den samme, og som bygger på principperne om frihed, demokrati, overholdelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet.


(2) Målet med politisamarbejdet og det retlige samarbejde i Den Europæiske Union er at give alle borgere et højt tryghedsniveau. En af hjørnestenene heri er princippet om gensidig anerkendelse af retlige afgørelser, der blev nedfældet i konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 15. og 16. oktober 1999 i Tammerfors og bekræftet i Haag-programmet af 4.-5. november 2004 om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union 5). I programmet af 29. november 2000 for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager gik Rådet ind for et samarbejde med hensyn til betingede domme og prøveløsladelser.


(3) Alle medlemsstater har ratificeret Europarådets konvention af 21. marts 1983 om overførelse af domfældte. Konventionen gør det muligt at overføre en domfældt til den stat, hvor vedkommende er statsborger, hvis de berørte stater og den domfældte har givet deres samtykke. Tillægsprotokollen af 18. december 1997 til konventionen, hvorefter overførelse kan ske uden den pågældendes samtykke, er endnu ikke ratificeret af alle medlemsstater. Ved Rådets rammeafgørelse 2007/./RIA af xx.xx. 6)om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union 7)er princippet om gensidig anerkendelse blevet udvidet til også at omfatte fuldbyrdelse af domme vedrørende frihedsstraf.


(4) Forholdet mellem medlemsstaterne, der bygger på gensidig anerkendelse af de nationale retssystemer, gør det muligt også at anerkende en afgørelse truffet af en anden medlemsstat i forbindelse med en straffesag eller en straffuldbyrdelse. Europarådets konvention af 30. november 1964 om tilsynet med betinget dømte og betinget løsladte lovovertrædere er kun ratificeret af 12 medlemsstater, og i nogle tilfælde med mange forbehold. Rådets rammeafgørelse 2007/./RIA 8)er bevidst begrænset til overførelse af domfældte, der allerede er i fængsel. Et videregående samarbejde mellem medlemsstaterne vil dog netop være relevant, når en person i en medlemsstat har været genstand for en straffesag og er blevet idømt en betinget straf eller alternativ sanktion, men hvor den pågældendes sædvanlige og lovlige opholdssted er i en anden medlemsstat.


(5) Denne rammeafgørelse respekterer de grundlæggende rettigheder og principper, der er anerkendt i artikel 6 i EU-traktaten, og som afspejles i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig kapitel VI. Ingen bestemmelser i denne rammeafgørelse bør fortolkes som et forbud mod at nægte at anerkende en dom og/eller at føre tilsyn med en tilsynsforanstaltning eller alternativ sanktion, hvis der er objektive grunde til at formode, at tilsynsforanstaltningen eller den alternative sanktion er idømt med det formål at straffe en person på grund af den pågældendes køn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisning eller seksuelle orientering, eller at den pågældende kan blive dårligere stillet af en af disse grunde.


(6) Denne rammeafgørelse bør ikke være til hinder for, at medlemsstaterne anvender deres egne forfatningsmæssige regler om retten til en retfærdig rettergang, foreningsfrihed, pressefrihed, ytringsfrihed i andre medier og religionsfrihed.


(7) Bestemmelserne i denne rammeafgørelse bør anvendes i overensstemmelse med unionsborgernes ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, jf. artikel 18 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.


(8) Målet med gensidig anerkendelse af og tilsyn med betingede straffe, alternative sanktioner og betingede domme i fuldbyrdelsesstaten er at øge den domfældtes resocialiseringschancer ved at give den pågældende mulighed for at bevare sine familiemæssige, sproglige, kulturelle og andre bånd, samt at forbedre kontrollen med overholdelsen af tilsynsforanstaltningerne og de alternative sanktioner med det formål at forhindre nye lovovertrædelser og dermed også tage hensyn til beskyttelsen af ofrene og den brede offentlighed.


(8a) Der er forskellige former for tilsynsforanstaltninger og/eller alternative sanktioner, som er fælles for medlemsstaterne, og som alle medlemsstaterne i princippet er villige til at føre tilsyn med. Tilsynet med og fuldbyrdelsen af disse former for foranstaltninger og sanktioner bør være obligatorisk, med visse undtagelser, der er fastsat i denne rammeafgørelse. Medlemsstaterne kan erklære, at de også er villige til at føre tilsyn med andre former for tilsynsforanstaltninger og/eller andre former for alternative sanktioner.


(8b) Tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner, som det i princippet er obligatorisk at føre tilsyn med, er bl.a. påbud med hensyn til adfærd (som f.eks. en pligt til at ophøre med alkoholforbrug), opholdssted (som f.eks. en pligt til at ændre opholdssted på grund af vold i hjemmet), uddannelse (som f.eks. en pligt til at følge et kursus i sikker kørsel), fritidsaktiviteter (som f.eks. en pligt til at ophøre med en bestemt sport), og begrænsninger og regler for udøvelse af arbejde (som f.eks. en pligt til at søge arbejde i et andet arbejdsmiljø; denne pligt omfatter ikke tilsyn med overholdelse af rettighedsfrakendelser i forbindelse med arbejde, som er pålagt personen som led i sanktionen).


(8c) Den medlemsstat, hvor den pågældende person er dømt, kan sende en dom og, hvor det er relevant, en afgørelse om prøvetid med tilsyn til den medlemsstat, hvor den domfældte har sit sædvanlige og lovlige opholdssted, med henblik på anerkendelse heraf og med henblik på tilsyn med tilsynsforanstaltninger eller alternative sanktioner, der er knyttet til en sådan dom og/eller afgørelse om prøvetid med tilsyn.


(8d) Dommen og afgørelsen om prøvetid med tilsyn kan også sendes til en anden medlemsstat end den, hvor den domfældte har sin bopæl, hvis den kompetente myndighed i denne fuldbyrdelsesstat giver sit samtykke hertil i det enkelte tilfælde. Der kan navnlig gives samtykke med henblik på resocialisering, når den domfældte uden at miste sin opholdsret agter at flytte til en anden medlemsstat, fordi vedkommende har fået ansættelseskontrakt, hvis vedkommende er i familie med en person med sædvanligt og lovligt opholdssted i denne medlemsstat, eller hvis vedkommende agter at følge et studium eller en uddannelse i denne medlemsstat i overensstemmelse med EF-lovgivningen.


(8e) Hvor det er relevant kan der anvendes elektronisk overvågning med henblik på at føre tilsyn med tilsynsforanstaltninger eller alternative sanktioner i overensstemmelse med national ret og nationale procedurer.


(8f) Afgørelsen om, hvorvidt dommen og, hvor det er relevant, afgørelsen om prøvetid med tilsyn skal sendes til en anden medlemsstat, bør træffes i det enkelte tilfælde af den kompetente myndighed i udstedelsesstaten, bl.a. under hensyn til meddelelser givet i henhold til artikel 6, stk. 4, og erklæringer afgivet i henhold til artikel 12, stk. 3.


(8f)(1) Medlemsstaterne bør anvende deres egen lovgivning og egne procedurer for anerkendelse af en dom og, hvor det er relevant, en afgørelse om prøvetid med tilsyn. Hvis dommen ikke indeholder en frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning, der skal fuldbyrdes i tilfælde af manglende overholdelse af den eller de pågældende forpligtelser eller påbud, indebærer dette i tilfælde af en betinget dom eller alternativ sanktion, at de medlemsstater, der har fremsat en erklæring i henhold til artikel 12, stk. 3, når de træffer beslutning om anerkendelse, indvilliger i at føre tilsyn med de pågældende tilsynsforanstaltninger eller alternative foranstaltninger og kun påtager sig ansvaret for at træffe de efterfølgende afgørelser, der består i at ændre de forpligtelser eller påbud, som tilsynsforanstaltningen eller den alternative aktion indebærer, eller at ændre varigheden af prøvetiden med tilsyn. Derfor har anerkendelsen i sådanne tilfælde ingen yderligere virkning, end at den gør det muligt for fuldbyrdelsesstaten at træffe disse former for efterfølgende afgørelser.


8(g) En medlemsstat kan afslå at anerkende en dom eller, hvor det er relevant, en afgørelse om prøvetid med tilsyn, hvis den pågældende dom blev afsagt over en person, der ikke er kendt skyldig, som f.eks. i et tilfælde med en psykisk syg, og dommen eller, hvor det er relevant, afgørelsen om prøvetid med tilsyn omfatter lægebehandling/terapeutisk behandling, som fuldbyrdelsesstaten i henhold til national lovgivning ikke kan føre tilsyn med for så vidt angår sådanne personer.


8(h) I betragtning af princippet om gensidig anerkendelse, som denne rammeafgørelse bygger på, bør udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten arbejde for, at deres kompetente myndigheder har direkte kontakt med hinanden i forbindelse med anvendelsen af denne rammeafgørelse.


8(i) Alle medlemsstater sikrer, at domfældte, som er omfattet af afgørelser truffet i medfør af denne rammeafgørelse, har en række juridiske rettigheder og retsmidler i overensstemmelse med national ret, uanset om de kompetente myndigheder, der er udpeget til at træffe afgørelser i medfør af denne rammeafgørelse, har judiciel eller ikke-judiciel karakter.


8(j) Formularen til attesten affattes på en sådan måde, at de væsentlige elementer i dommen og, hvor det er relevant, i afgørelsen om prøvetid med tilsyn er indeholdt i attesten, der bør oversættes til det officielle sprog eller et af de officielle sprog i fuldbyrdelsesstaten med henblik på at bistå de kompetente myndigheder i fuldbyrdelsesstaten med at træffe afgørelser i henhold til denne rammeafgørelse, herunder afgørelser om anerkendelse og overtagelse af ansvaret for tilsynet med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner, afgørelser om tilpasning af tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner samt efterfølgende afgørelser i tilfælde navnlig af manglende overholdelse af en tilsynsforanstaltning eller alternativ sanktion.


8(k) Grunden til afslag vedrørende territorialitetsprincippet i artikel 9, stk. 1, litra k), bør kun anvendes i undtagelsestilfælde og med henblik på at samarbejde i videst muligt omfang i henhold til bestemmelserne i denne rammeafgørelse, idet der tages hensyn til de i artikel 1, stk. 1, omhandlede mål. Enhver afgørelse om at anvende denne grund til afslag bør være baseret på en undersøgelse af den konkrete sag og på høringer mellem de kompetente myndigheder i udstedelses- og fuldbyrdelsesstaten.


8(l) Hvis tilsynsforanstaltningerne eller de alternative sanktioner omfatter samfundstjeneste, bør fuldbyrdelsesstaten have ret til at afslå at acceptere anerkendelsen af dommen og, hvor det er relevant, af afgørelsen om prøvetid med tilsyn i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, litra j), hvis samfundstjenesten normalt ville være udført på mindre end seks måneder.


8(m) Under alle omstændigheder bør enhver efterfølgende afgørelse vedrørende en betinget straf, en betinget dom eller en alternativ sanktion, der resulterer i en frihedsstraf, træffes af en judiciel myndighed.


(9) For at sikre en effektiv informationsudveksling om alle relevante omstændigheder i forbindelse med betingede straffe tilskyndes medlemsstaterne til i deres nationale lovgivning at sørge for, at overtagelsen af tilsynet med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner dokumenteres i de nationale registre.


(10) Da alle medlemsstater har ratificeret Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger, bør personoplysninger, der behandles som led i gennemførelsen af denne rammeafgørelse, beskyttes i overensstemmelse med konventionens principper.


(11) Målet med denne rammeafgørelse, nemlig at fastsætte de regler, hvorefter en medlemsstat skal føre tilsyn med tilsynsforanstaltninger eller alternative sanktioner, der er knyttet til en dom afsagt i en anden medlemsstat, kan på grund af de pågældende situationers grænseoverskridende karakter ikke gennemføres tilstrækkeligt af medlemsstaterne selv og kan derfor på grund af foranstaltningens omfang bedre nås på EU-plan; EU kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab som anvendt i artikel 2, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, går denne rammeafgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål -


VEDTAGET FØLGENDE RAMMEAFGØRELSE:


Artikel 1

Mål og anvendelsesområde

1. Denne rammeafgørelse tager sigte på at lette domfældtes resocialisering, forbedre beskyttelsen af ofre og den brede offentlighed og lette anvendelsen af passende tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner for så vidt angår lovovertrædere, der ikke bor i domsstaten. Med henblik på at nå disse mål fastsætter denne rammeafgørelse regler, hvorefter en anden medlemsstat end den, hvor den domfældte er dømt, anerkender domme og, hvor det er hensigtsmæssigt, afgørelser om tilsyn, fører tilsyn med tilsynsforanstaltninger, der er pålagt på grundlag af en dom, eller alternative sanktioner, der er knyttet til dommen, og træffer alle øvrige afgørelser i forbindelse med dommen, medmindre andet er fastsat i denne rammeafgørelse.


2. Denne rammeafgørelse finder kun anvendelse på


a) anerkendelse af domme og, hvor det er relevant, afgørelser om prøvetid med tilsyn

b) overførsel af ansvaret for tilsynet med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner

c) alle øvrige afgørelser med tilknytning til de i litra a) og b) anførte,



som beskrevet og defineret i rammeafgørelsen.


3. Denne rammeafgørelse finder kun anvendelse på


- fuldbyrdelse af straffedomme, der indebærer frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltninger, og som falder ind under anvendelsesområdet for Rådets rammeafgørelse 2008/./RIA 9);

- anerkendelse og fuldbyrdelse af bøder og afgørelser om konfiskation, der falder ind under anvendelsesområdet for Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA af 24. februar 2005 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe 10)og Rådets rammeafgørelse 2006/783/RIA af 6. oktober 2006 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation 11).



Artikel 2

Definitioner

I denne rammeafgørelse forstås ved


a) »dom«: en endelig afgørelse eller kendelse fra en domstol i udstedelsesstaten, der fastslår, at en fysisk person har begået en strafbar handling, og pålægger denne

i) en frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning, hvis der er bevilget prøveløsladelse på grundlag af denne dom eller ved en efterfølgende afgørelse om prøvetid med tilsyn

ii) en betinget straf (betinget dom med straffastsættelse)

iii) en betinget dom (betinget dom med udsat straffastsættelse) eller

iv) en alternativ sanktion



b) »betinget straf« (betinget dom med straffastsættelse): en frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning, hvis fuldbyrdelse helt eller delvis udsættes på visse betingelser ved domfældelsen og erstattes af en eller flere tilsynsforanstaltninger, der kan være indeholdt i selve dommen eller fastlagt i en separat afgørelse om prøvetid med tilsyn truffet af en kompetent myndighed

c) »betinget dom« (betinget dom med udsat straffastsættelse): en dom, hvor straffastsættelsen udsættes på visse betingelser og erstattes af en eller flere tilsynsforanstaltninger, eller hvor en eller flere tilsynsforanstaltninger fastsættes i stedet for en frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning; sådanne tilsynsforanstaltninger kan være indeholdt i dommen eller fastlagt i en separat afgørelse om prøvetid med tilsyn truffet af en kompetent myndighed.

d) »alternativ sanktion«: en anden straf end en frihedsstraf, frihedsberøvende foranstaltning eller bødestraf, der pålægger en forpligtelse eller et påbud

e) »afgørelse om prøvetid med tilsyn«: en endelig domstolsdom eller en endelig afgørelse fra en kompetent myndighed i udstedelsesstaten, der træffes på grundlag af en dom, og hvorved der

i) bevilges prøveløsladelse eller

ii) pålægges tilsynsforanstaltninger



f) »prøveløsladelse«: en endelig afgørelse fra en kompetent myndighed, eller som følger af national ret, om en domfældts førtidige løsladelse efter afsoning af en del af en frihedsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning med pålæggelse af en eller flere tilsynsforanstaltninger

g) »tilsynsforanstaltninger«: forpligtelser og påbud, som en kompetent myndighed i henhold til national ret i udstedelsesstaten pålægger en fysisk person i forbindelse med en betinget straf, en betinget dom eller en prøveløsladelse

h) »udstedelsesstat«: den medlemsstat, i hvilken der er afsagt en dom som defineret i litra a)

i) »fuldbyrdelsesstat«: den medlemsstat, der fører tilsyn med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner i tilknytning til en afgørelse i henhold til artikel 7.



Artikel 3

Grundlæggende rettigheder

Denne rammeafgørelse indebærer ikke nogen ændring af pligten til at respektere de grundlæggende rettigheder og grundlæggende retsprincipper, således som de er defineret i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union.


Artikel 4

Udpegning af de kompetente myndigheder

1. Hver medlemsstat meddeler Generalsekretariatet for Rådet, hvilken myndighed eller hvilke myndigheder der i henhold til dens nationale lovgivning har kompetence til at handle i overensstemmelse med denne rammeafgørelse i en situation, hvor medlemsstaten er henholdsvis udstedelsesstat eller fuldbyrdelsesstat.


2. Medlemsstaterne kan udpege ikke-judicielle myndigheder som myndigheder med kompetence til at træffe afgørelser i medfør af denne rammeafgørelse, såfremt disse myndigheder har kompetence til at træffe afgørelser af lignende art i henhold til deres nationale ret og procedurer.


2a. Hvis der i henhold til artikel 12, stk. 1, litra b) eller c), træffes en afgørelse af en anden kompetent myndighed end en domstol, skal medlemsstaterne sørge for, at en sådan afgørelse på den pågældendes anmodning kan tages op til fornyet prøvelse af en domstol eller af et andet uafhængigt domstolslignende organ.


3. Generalsekretariatet for Rådet stiller disse oplysninger til rådighed for alle medlemsstater og Kommissionen.


Artikel 5

Tilsynsforanstaltningernes og de alternative sanktioners art

1. Denne rammeafgørelse anvendes på følgende tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner:


a) pligt for den domfældte til at meddele en bestemt myndighed enhver ændring af bopæl eller arbejdsplads

b) pligt til ikke at opholde sig på bestemte lokaliteter eller steder eller i definerede områder i udstedelses- eller fuldbyrdelsesstaten

c) pligt med begrænsninger med hensyn til at forlade fuldbyrdelsesstatens område

d) påbud med hensyn til adfærd, opholdssted, uddannelse eller fritidsaktiviteter eller med begrænsninger eller regler for udøvelse af arbejde

e) pligt til på bestemte tidspunkter at henvende sig til en bestemt myndighed

f) pligt til at undgå kontakt med bestemte personer

g) pligt til at undgå kontakt med bestemt genstande, der er blevet anvendt eller med sandsynlighed kan anvendes af den domfældte til at begå en strafbar handling

h) pligt til økonomisk at erstatte skader forvoldt ved lovovertrædelsen og/eller pligt til at bevise, at en sådan pligt er overholdt

i) pligt til samfundstjeneste

j) pligt til at samarbejde med en tilsynsførende eller med en repræsentant for en social tjeneste, hvis ansvarsområde omfatter domfældte

k) pligt til at underkaste sig terapeutisk behandling eller afvænning.



2. Den enkelte medlemsstat meddeler ved gennemførelsen af rammeafgørelsen Generalsekretariatet for Rådet, hvilke tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner ud over de i stk. 1 nævnte den accepterer at føre tilsyn med. Generalsekretariatet for Rådet stiller disse oplysninger til rådighed for alle medlemsstater og Kommissionen.


Artikel 6

Kriterier vedrørende den medlemsstat, hvortil dommen og, hvor det er relevant, afgørelsen om prøvetid med tilsyn kan fremsendes

1. Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten kan fremsende dommen og, hvor det er relevant, afgørelsen om prøvetid med tilsyn til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den domfældte har lovligt og sædvanligt ophold, i de tilfælde hvor den domfældte er vendt tilbage eller ønsker at vende tilbage til denne stat.


2. En kompetent myndighed i udstedelsesstaten kan på anmodning af den domfældte sende dommen og, hvor det er relevant, afgørelsen om prøvetid med tilsyn til en kompetent myndighed i en anden medlemsstat end den, hvor den domfældte har lovligt og sædvanligt ophold, forudsat at sidstnævnte myndighed har givet sit samtykke hertil.


3. Ved gennemførelsen af denne rammeafgørelse bestemmer medlemsstaterne, på hvilke betingelser deres kompetente myndigheder kan give deres samtykke til fremsendelsen af en dom og, hvor det er relevant, en afgørelse om prøvetid med tilsyn i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 2.


4. Hver medlemsstat meddeler Generalsekretariatet for Rådet, hvad der er besluttet i henhold til stk. 3. Medlemsstaterne kan til enhver tid ændre en sådan meddelelse. Generalsekretariatet stiller disse oplysninger til rådighed for alle medlemsstater og Kommissionen.


Artikel 6a

Procedure for fremsendelse af domme og, hvor det er relevant, afgørelsen om prøvetid med tilsyn samt attesten

1. Når den kompetente myndighed i udstedelsesstaten i henhold til artikel 6, stk. 1 eller 2, fremsender en dom og, hvor det er relevant, en afgørelse om prøvetid med tilsyn til en anden medlemsstat, sikrer den, at den ledsages af en attest, for hvilken standardformularen findes i bilag I.


2. Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten fremsender dommen og, hvor det er relevant, afgørelsen om prøvetid med tilsyn sammen med attesten direkte til den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten på en måde, der efterlader et skriftligt spor, og således, at fuldbyrdelsesstaten kan fastslå ægtheden. Originalen af dommen og afgørelsen om prøvetid med tilsyn eller bekræftede genparter heraf samt originalen af attesten sendes til fuldbyrdelsesstaten, hvis denne kræver det. Alle officielle meddelelser fremsendes ligeledes direkte mellem de nævnte kompetente myndigheder.


3. Attesten skal være underskrevet og indholdets rigtighed bekræftet af den kompetente myndighed i udstedelsesstaten.


4. De attester, der er omhandlet i stk. 1, skal ud over de i artikel 5, stk. 1, anførte foranstaltninger og sanktioner kun indeholde de foranstaltninger eller sanktioner, som fuldbyrdelsesstaten har meddelt i henhold til artikel 5, stk. 2.


5. Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten fremsender kun en attest sammen med dommen og, hvor det er relevant, afgørelsen om prøvetid med tilsyn til én fuldbyrdelsesstat ad gangen.


6. Hvis den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten ikke kender den kompetente myndighed i udstedelsesstaten, foretager den de nødvendige undersøgelser, navnlig gennem kontaktpunkterne i det europæiske retlige netværk, der blev oprettet ved Rådets fælles aktion 98/428/RIA af 29. juni 1998 om oprettelse af et europæisk retligt netværk 12), for at indhente oplysninger herom fra fuldbyrdelsesstaten.


7. Hvis en myndighed i fuldbyrdelsesstaten, som modtager en dom sammen med en attest og, hvor det er relevant, en afgørelse om prøvetid med tilsyn, ikke har kompetence til at anerkende den og træffer de heraf følgende nødvendige foranstaltninger til at føre tilsyn med tilsynsforanstaltningerne eller de alternative sanktioner, sender den af egen drift dommen videre til den kompetente myndighed og underretter straks på en måde, der efterlader et skriftligt spor, den kompetente myndighed i udstedelsesstaten i overensstemmelse dermed.


Artikel 6b

Konsekvenser for udstedelsesstaten

1. Når den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten har anerkendt dommen og, hvor det er relevant, den fremsendte afgørelse om prøvetid med tilsyn og har underrettet den kompetente myndighed i udstedelsesstaten om anerkendelsen, har udstedelsesstaten ikke længere kompetence i forhold til tilsynet med de pålagte tilsynsforanstaltninger eller alternative sanktioner eller de i artikel 12, stk. 1, omhandlede efterfølgende foranstaltninger.


2. Denne kompetence overgår på ny til udstedelsesstaten


a) så snart dennes kompetente myndighed har givet den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten meddelelse om tilbagetrækning af attesten, jf. artikel 7a, stk. 4,

b) i tilfælde, der er omhandlet i artikel 12, stk. 3, i forbindelse med artikel 12, stk. 5, og

c) i de i artikel 17 nævnte tilfælde.



Artikel 7

Fuldbyrdelsesstatens afgørelse

1. Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten anerkender dommen samt, hvor det er relevant, afgørelsen om prøvetid med tilsyn, der er fremsendt i henhold til artikel 6 og efter den procedure, der er fastlagt i artikel 6a, og træffer straks alle nødvendige foranstaltninger for tilsynet med tilsynsforanstaltningen eller tilsynsforanstaltningerne og/eller den eller de alternative sanktioner, medmindre den beslutter at påberåbe sig en af de i artikel 9 nævnte grunde til at afslå anerkendelse og tilsyn.


2. Den kompetente myndighed kan udsætte beslutningen om anerkendelse af dommen og, hvor det er relevant, afgørelsen om prøvetid med tilsyn i en situation, hvor den i artikel 6a omhandlede attest er ufuldstændig eller klart ikke svarer til dommen, eller, hvor det er relevant, afgørelsen om prøvetid med tilsyn, indtil attesten er blevet kompletteret eller berigtiget inden for en fastsat rimelig frist.


Artikel 7a

Tilpasning af tilsynsforanstaltninger eller alternative sanktioner

1. Hvis arten og varigheden af den relevante tilsynsforanstaltning eller alternative sanktion eller varigheden af prøvetiden med tilsyn ikke er forenelige med fuldbyrdelsesstatens lovgivning, kan den kompetente myndighed i denne stat tilpasse disse til arten og varigheden af tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner eller den prøvetidslængde, der gælder for tilsvarende lovovertrædelser efter denne stats lovgivning. Den tilpassede tilsynsforanstaltning, alternative sanktion eller prøvetidslængde skal ligge så tæt som muligt på den tilsynsforanstaltning, alternative sanktion eller prøvetidslængde, der er pålagt i udstedelsesstaten.


2. Hvis tilsynsforanstaltningen, den alternative sanktion eller prøvetiden med tilsyn er blevet tilpasset, fordi dens varighed overskrider den maksimale varighed i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning, må varigheden af den tilpassede tilsynsforanstaltning, den tilpassede alternative sanktion eller den tilpassede prøvetid med tilsyn ikke være kortere end den maksimale varighed, der gælder for tilsvarende lovovertrædelser i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning.


3. Den tilpassede tilsynsforanstaltning, alternative sanktion eller prøvetid med tilsyn må ikke være strengere eller længere end den tilsynsforanstaltning, alternative sanktion eller prøvetid med tilsyn, der oprindelig blev pålagt.


4. Efter modtagelse af den i artikel 14, stk. 2, eller artikel 15a, litra e, omhandlede underretning kan den kompetente myndighed i udstedelsesstaten beslutte at trække attesten tilbage, forudsat at tilsynet i fuldbyrdelsesstaten endnu ikke er indledt. En sådan beslutning skal under alle omstændigheder træffes og meddeles hurtigst muligt, dog senest inden ti dage efter den relevante underretning.


Artikel 8

Dobbelt strafbarhed

1. Følgende lovovertrædelser som defineret i udstedelsesstatens lovgivning skal, hvis de i udstedelsesstaten kan straffes med frihedsstraf eller en frihedsberøvende foranstaltning af en maksimal varighed på mindst tre år, medføre anerkendelse af dommen og tilsyn med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner på de betingelser, der er fastsat i denne rammeafgørelse, og uden kontrol af dobbelt strafbarhed:


- deltagelse i en kriminel organisation

- terrorisme

- menneskehandel

- seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi

- ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer

- ulovlig handel med våben, ammunition og eksplosive stoffer

- bestikkelse

- svig, herunder svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser i henhold til konventionen af 26. juli 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser 13)

- hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold

- falskmøntneri, herunder forfalskning af euroen

- internetkriminalitet

- miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og med truede plantearter og -sorter

- menneskesmugling

- forsætligt manddrab, grov legemsbeskadigelse

- ulovlig handel med menneskevæv og -organer

- bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning

- racisme og fremmedhad

- organiseret eller væbnet tyveri

- ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande

- bedrageri

- afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning

- efterligning og fremstilling af piratudgaver af produkter

- forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel med falske dokumenter

- forfalskning af betalingsmidler

- ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer

- ulovlig handel med nukleare eller radioaktive materialer

- handel med stjålne motorkøretøjer

- voldtægt

- forsætlig brandstiftelse

- strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed

- skibs- eller flykapring

- sabotage.



2. Rådet kan til enhver tid med enstemmighed og efter høring af Europa-Parlamentet på betingelserne i artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union beslutte at tilføje andre kategorier af overtrædelser til listen i stk. 1. Rådet overvejer i lyset af den rapport, som det får forelagt i medfør af denne rammeafgørelses artikel 21, stk. 3, om listen skal udvides eller ændres.


3. For andre end de i stk. 1 nævnte lovovertrædelser kan fuldbyrdelsesstaten lade anerkendelsen af dommen og tilsynet med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner være betinget af, at dommen vedrører handlinger, der også udgør en overtrædelse efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning, uanset gerningsindholdet eller den retlige beskrivelse af lovovertrædelsen.


4. I forbindelse med eller efter vedtagelsen af denne rammeafgørelse kan en medlemsstat ved hjælp af en erklæring til Rådets generalsekretær, meddele, at den ikke vil anvende stk. 1. En sådan erklæring kan til enhver tid trækkes tilbage. Sådanne erklæringer og tilbagetrækninger af erklæringer offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.


Artikel 9

Grunde til at afslå anerkendelse og tilsyn

1. Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten kan afslå at anerkende domme samt, hvor det er relevant, afgørelser om prøvetid med tilsyn og at overtage ansvaret for tilsynet med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner, hvis


a) den i artikel 6 omhandlede attest er ufuldstændig eller klart ikke svarer til dommen eller afgørelsen om prøvetid med tilsyn og ikke kompletteres eller berigtiges inden for en rimelig frist fastsat af fuldbyrdelsesstatens kompetente myndighed

b) kriterierne i artikel 6, stk. 1 og 2, eller artikel 6a, stk. 4, ikke er opfyldt

c) anerkendelse af dommen og overtagelse af ansvaret for tilsynet med tilsynsforanstaltningerne eller de alternative sanktioner vil være i modstrid med ne bis in idem-princippet

d) dommen i et af de i artikel 8, stk. 3, nævnte tilfælde og, hvor fuldbyrdelsesstaten har fremsat en erklæring i henhold til artikel 8, stk. 4, i et i artikel 8, stk. 1, nævnt tilfælde, vedrører handlinger, der ikke udgør en lovovertrædelse efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning; for så vidt angår skatter, afgifter, told og valutahandel kan fuldbyrdelse af en dom dog ikke afslås med den begrundelse, at fuldbyrdelsesstatens lovgivning ikke foreskriver opkrævning af samme type skatter og afgifter eller ikke indeholder samme typer regler om skatter, afgifter, told og valutahandel som udstedelsesstatens lovgivning

e) straffen ikke kan fuldbyrdes på grund af forældelse i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning, og den er knyttet til handlinger, der falder ind under fuldbyrdelsesstatens kompetence i henhold til denne stats egen lovgivning

f) der i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning foreligger immunitet, der gør det umuligt at føre tilsyn med tilsynsforanstaltninger eller alternative sanktioner

g) den domfældte i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning på grund af sin alder ikke kan gøres strafferetligt ansvarlig for de handlinger, der ligger til grund for dommen

h) dommen er afsagt in absentia, medmindre den domfældte ifølge attesten er blevet indstævnet personligt eller er blevet underrettet gennem en repræsentant, der er kompetent i henhold til udstedelsesstatens nationale lovgivning, om tid og sted for den retssag, der førte til, at dommen blev afsagt in absentia, eller personen over for en kompetent myndighed har tilkendegivet ikke at ville anfægte dommen, eller

i) dommen eller, hvor det er relevant, afgørelsen om prøvetid med tilsyn omfatter lægebehandling/terapeutisk behandling, som fuldbyrdelsesstaten uanset artikel 7a, ikke har mulighed for at føre tilsyn med på grund af den pågældende stats retssystem eller sundhedsvæsen.

j) tilsynsforanstaltningen eller den alternative sanktion er af en varighed på under seks måneder

k) dommen vedrører en strafbar handling, som i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning betragtes som begået helt eller for en stor eller væsentlig dels vedkommende på denne stats område eller på et sted, der ligestilles hermed.



1a. Beslutninger i henhold til stk. 1, litra k), vedrørende lovovertrædelser, der delvis er begået på fuldbyrdelsesstatens område eller på et sted, der ligestilles hermed, træffes kun af den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten under ekstraordinære omstændigheder og i hvert enkelt tilfælde, idet der tages hensyn til sagens specifikke omstændigheder, bl.a. om en større eller væsentlig del af den pågældende lovovertrædelse har fundet sted i udstedelsesstaten.


2. Før den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten i de i stk. 1, litra a), b), c), h), i), j) og k), nævnte tilfælde beslutter ikke at anerkende en dom eller, hvor det er relevant, en afgørelse om prøvetid med tilsyn og ikke at overtage ansvaret for tilsynet med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner, hører den på en relevant måde den kompetente myndighed i udstedelsesstaten og anmoder den om nødvendigt om straks at tilvejebringe de nødvendige supplerende oplysninger.


3. Hvis den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten har besluttet at påberåbe sig en grund til afslag, der er omhandlet i stk. 1, navnlig den grund, der er omhandlet i stk. 1, litra d), eller stk. 1, litra k), kan den ikke desto mindre efter aftale med den kompetente myndighed i udstedelsesstaten beslutte at føre tilsyn med de tilsynsforanstaltninger eller alternative sanktioner, der er pålagt i dommen og, hvor det er relevant, i afgørelsen med om prøvetid med tilsyn, som er sendt til den, uden at påtage sig ansvaret for at træffe nogen af afgørelserne i artikel 12, stk. 1, litra a), b) og c).


Artikel 10

Tidsfrister

1. Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten træffer hurtigst muligt og senest inden for en frist på 60 dage efter modtagelsen af en dom og en attest samt, hvor det er relevant, en afgørelse om prøvetid med tilsyn, afgørelse om, hvorvidt dommen og, hvor det er relevant, afgørelsen om prøvetid med tilsyn skal anerkendes, og hvorvidt ansvaret for tilsynet med tilsynsforanstaltninger og/eller alternative sanktioner skal overtages. Den underretter straks den kompetente myndighed i udstedelsesstaten på en måde, der efterlader et skriftligt spor, om sin afgørelse.


2. Hvis det under ekstraordinære omstændigheder ikke er muligt for den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten at overholde fristerne i stk. 1, underretter den straks på en hvilken som helst måde den kompetente myndighed i udstedelsesstaten om grundene til forsinkelsen og om, hvor lang tid der skønnes nødvendig, før den endelige afgørelse kan træffes.


Artikel 11

Den lovgivning, der finder anvendelse

1. Fuldbyrdelsesstatens lovgivning finder anvendelse på tilsynet med og anvendelsen af tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner.


2. Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten kan føre tilsyn med en forpligtelse i henhold til artikel 5, stk. 1, litra h), ved at kræve, at domfældte beviser, at en pligt til at erstatte skader forvoldt ved lovovertrædelsen er overholdt.


Artikel 12

Kompetence med hensyn til alle efterfølgende afgørelser og gældende lovgivning

1. Det tilkommer fuldbyrdelsesstatens kompetente myndigheder at træffe alle efterfølgende afgørelser i forbindelse med den betingede straf, prøveløsladelsen, den betingede dom og den alternative sanktion, navnlig i tilfælde af manglende overholdelse af en tilsynsforanstaltning eller alternativ sanktion, eller hvis den domfældte begår en ny strafbar handling.


Sådanne efterfølgende afgørelser omfatter især


a) ændring af de forpligtelser eller påbud, der er knyttet til tilsynsforanstaltningen eller den alternative sanktion, eller ændring af varigheden af prøvetiden med tilsyn

b) tilbagekaldelse af udsættelsen af fuldbyrdelsen af dommen eller afgørelsen om løsladelse før tiden

c) pålæggelse af en frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning, hvis det drejer sig om en alternativ sanktion eller betinget dom.



2. Fuldbyrdelsesstatens lovgivning finder anvendelse på afgørelser truffet i henhold til stk. 1 og på alle følger af dommen, herunder, hvor det er relevant, fuldbyrdelse og om nødvendigt tilpasning af en frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning.


3. Hver medlemsstat kan ved vedtagelsen af denne rammeafgørelse eller senere erklære, at den som fuldbyrdelsesstat afslår at overtage den kompetence, der er omhandlet i stk. 1, litra b) og c), i tilfælde eller kategorier af tilfælde, der skal fastsættes nærmere af denne medlemsstat, navnlig


- i tilfælde af en alternativ sanktion, hvor der til dommen ikke er knyttet en frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning, som skal fuldbyrdes i tilfælde af manglende overholdelse af den eller de pågældende forpligtelser eller påbud

- i tilfælde af en betinget dom

- i tilfælde, hvor dommen vedrører handlinger, som ikke udgør en lovovertrædelse efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning, uanset hvad gerningsindholdet er, eller hvordan det er beskrevet.



4. Når en medlemsstat gør brug af en af mulighederne i stk. 3, fører den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten kompetencen tilbage til den kompetente myndighed i udstedelsesstaten i tilfælde af manglende overholdelse af en tilsynsforanstaltning eller alternativ sanktion, hvis fuldbyrdelsesstatens kompetente myndighed vurderer, at der skal træffes en efterfølgende afgørelse som omhandlet i stk. 1, litra b) eller c).


5. I de i stk. 3 omhandlede tilfælde er forpligtelsen til at anerkende dommen og, hvor det er relevant, afgørelsen om prøvetid med tilsyn samt forpligtelsen til straks at træffe alle nødvendige foranstaltninger for tilsynet med tilsynsforanstaltningen eller tilsynsforanstaltningerne og/eller den eller de alternative sanktioner, jf. artikel 7, stk. 1, ikke berørt.


6. Rådets generalsekretæren underrettes om de erklæringer, der er nævnt i stk. 3. En sådan erklæring kan til enhver tid trækkes tilbage. De erklæringer og tilbagekaldelser, der er nævnt i denne artikel, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.


Artikel 13

Høring mellem de kompetente myndigheder

Når det skønnes relevant, hører de kompetente myndigheder i udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten hinanden med henblik på at fremme en problemløs og effektiv anvendelse af denne rammeafgørelse.


Artikel 14

De implicerede myndigheders pligter, når fuldbyrdelsesstaten har kompetence til at træffe efterfølgende afgørelser

1. Fuldbyrdelsesstatens kompetente myndighed underretter straks udstedelsesstatens kompetente myndighed på en måde, der efterlader et skriftligt spor, om enhver afgørelse, der træffes med hensyn til


a) ændring af tilsynsforanstaltningen eller den alternative sanktion

b) tilbagekaldelse af udsættelsen af fuldbyrdelsen af dommen eller tilbagekaldelse af afgørelsen om løsladelse før tiden

c) fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning på grund af manglende overholdelse af en tilsynsforanstaltning eller alternativ sanktion

d) ophævelse af tilsynsforanstaltningen eller den alternative sanktion.



2. Hvis den kompetente myndighed i udstedelsesstaten anmoder om det, skal den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten underrette den om den maksimale varighed af frihedsberøvelsen, der er fastsat i fuldbyrdelsesstatens nationale lovgivning for den pågældende lovovertrædelse, og som kan pålægges den domfældte i tilfælde af overtrædelse af tilsynsforanstaltningerne eller de alternative sanktioner. Disse oplysninger meddeles straks efter modtagelsen af dommen og attesten og, hvor det er relevant, afgørelsen om prøvetid med tilsyn.


3. Udstedelsesstatens kompetente myndighed underretter straks fuldbyrdelsesstatens kompetente myndighed på en måde, der efterlader et skriftligt spor, om ethvert forhold eller enhver oplysning, der efter dens opfattelse kunne føre til, at en eller flere af afgørelserne i stk. 1, litra a), b) eller c), træffes.


Artikel 15

De implicerede myndigheders pligter, når udstedelsesstaten har kompetence til at træffe efterfølgende afgørelser

1. Hvis udstedelsesstatens kompetente myndighed har kompetence til at træffe de efterfølgende afgørelser, der er nævnt i artikel 12, stk. 1, jf. artikel 12, stk. 3, underretter fuldbyrdelsesstatens kompetente myndighed straks denne:


i) om enhver oplysning, der kan medføre tilbagekaldelse af udsættelsen af fuldbyrdelsen af dommen eller afgørelsen om løsladelse før tiden

ii) om enhver oplysning, der kan medføre pålæggelse af en frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning

iii) om alle øvrige kendsgerninger og omstændigheder, som udstedelsesstatens kompetente myndighed anmoder om at få forelagt, og som er afgørende for, at den kan træffe efterfølgende afgørelser i overensstemmelse med sin nationale lovgivning.



1a. Når en medlemsstat har gjort brug af den mulighed, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3, underretter den kompetente myndighed i denne stat den kompetente myndighed i udstedelsesstaten i tilfælde af, at den domfældte ikke overholder en tilsynsforanstaltning eller alternativ sanktion.


2. Meddelelsen gives ved hjælp af formularen i bilag II.


3. Hvis den domfældte i henhold til udstedelsesstatens nationale lovgivning skal høres, inden der træffes afgørelse om straffastsættelse, kan dette krav opfyldes ved med de fornødne ændringer at følge proceduren i de folkeretlige eller EU-retlige instrumenter, der giver mulighed for at anvende videoforbindelser til høring af personer.


4. Udstedelsesstatens kompetente myndighed underretter straks fuldbyrdelsesstatens kompetente myndighed om enhver afgørelse, der træffes med hensyn til


a) tilbagekaldelse af udsættelsen af fuldbyrdelsen af dommen eller afgørelsen om prøveløsladelse

b) fuldbyrdelse af frihedsstraffen eller den frihedsberøvende foranstaltning, når en sådan foranstaltning er knyttet til dommen

c) pålæggelse af en frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning, når en sådan foranstaltning ikke er knyttet til dommen

d) ophævelse af tilsynsforanstaltningen eller den alternative sanktion.



Artikel 15a

Underretning fra fuldbyrdelsesstaten i alle tilfælde

Fuldbyrdelsesstatens kompetente myndighed underretter straks udstedelsesstatens kompetente myndighed på en måde, der efterlader et skriftligt spor:


a) om fremsendelsen af dommen og, hvor det er relevant, afgørelsen om prøvetid med tilsyn samt attesten til den kompetente myndighed, der er ansvarlig for dens anerkendelse og for at træffe de heraf følgende foranstaltninger for tilsynet med tilsynsforanstaltningerne eller de alternative sanktioner i overensstemmelse med artikel 6a, stk. 7

b) om, at det i praksis viser sig umuligt at føre tilsyn med tilsynsforanstaltningerne eller de alternative sanktioner, fordi den domfældte efter fremsendelse af attesten og dommen og, hvor det er relevant, afgørelsen om prøvetid med tilsyn, til fuldbyrdelsesstaten ikke kan spores på fuldbyrdelsesstatens område, hvorfor fuldbyrdelsesstaten ikke har pligt til at føre tilsyn med tilsynsforanstaltningerne eller de alternative sanktioner

c) om den endelige afgørelse om at anerkende dommen og, hvor det er relevant, afgørelsen om prøvetid med tilsyn og træffe alle nødvendige foranstaltninger for tilsynet med tilsynsforanstaltningerne eller de alternative sanktioner

d) om enhver afgørelse om ikke at anerkende dommen og, hvor det er relevant, afgørelsen om prøvetid med tilsyn og om overtagelse af ansvaret for tilsynet med tilsynsforanstaltningerne og de alternative sanktioner i overensstemmelse med artikel 9 samt begrundelsen for afgørelsen

e) om enhver afgørelse om at tilpasse tilsynsforanstaltningerne eller de alternative sanktioner i overensstemmelse med artikel 7a, samt begrundelsen for afgørelsen

f) om enhver afgørelse om amnesti eller benådning, der bevirker, at der ikke føres tilsyn med tilsynsforanstaltningerne eller de alternative sanktioner af de grunde, der er nævnt i artikel 16, stk. 1, samt, hvor det er relevant, begrundelsen for afgørelsen.



Artikel 16

Amnesti, benådning, fornyet prøvelse

1. Amnesti eller benådning kan bevilges af både udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten.


2. Kun udstedelsesstaten kan tage stilling til en anmodning om fornyet prøvelse af den dom, der danner grundlag for de tilsynsforanstaltninger eller alternative sanktioner, der skal føres tilsyn med i henhold til denne rammeafgørelse.


Artikel 17

Ophør af fuldbyrdelsesstatens kompetence

1. Hvis den domfældte forsvinder eller ikke længere har sit lovlige og sædvanlige opholdssted i fuldbyrdelsesstaten, kan fuldbyrdelsesstatens kompetente myndighed føre kompetencen vedrørende tilsynet med tilsynsforanstaltningerne og de alternative sanktioner samt alle øvrige afgørelser i forbindelse med dommen tilbage til udstedelsesstatens kompetente myndighed.


2. Hvis der er indledt en ny straffesag mod den pågældende i udstedelsesstaten, kan udstedelsesstatens kompetente myndighed anmode fuldbyrdelsesstatens kompetente myndighed om at føre kompetencen vedrørende tilsynet med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner og vedrørende alle øvrige afgørelser i forbindelse med dommen tilbage til udstedelsesstatens kompetente myndighed. I sådanne tilfælde kan fuldbyrdelsesstatens kompetente myndighed overdrage denne kompetence til udstedelsesstatens kompetente myndighed.


3. Når der i henhold til denne artikel føres kompetence tilbage til udstedelsesstaten, påtager denne stats kompetente myndighed sig denne kompetence. Med henblik på det yderligere tilsyn med tilsynsforanstaltninger eller alternative sanktioner tager udstedelsesstatens kompetente myndighed imidlertid hensyn til varigheden og graden af overholdelse af tilsynsforanstaltningerne eller de alternative sanktioner i fuldbyrdelsesstaten samt til eventuelle afgørelser truffet af fuldbyrdelsesstaten i henhold til artikel 14, stk. 1.


Artikel 18

Sprogordning

Attester oversættes til det officielle sprog eller et af de officielle sprog i fuldbyrdelsesstaten. En medlemsstat kan i forbindelse med vedtagelsen af denne rammeafgørelse eller senere ved indgivelse af en erklæring til Generalsekretariatet for Rådet meddele, at den accepterer en oversættelse til et eller flere af de andre officielle sprog i Den Europæiske Unions institutioner.


Artikel 19

Omkostninger

Omkostninger i forbindelse med anvendelsen af denne rammeafgørelse, bortset fra omkostninger, der opstår udelukkende på udstedelsesstatens område, afholdes af fuldbyrdelsesstaten.


Artikel 20

Forbindelse med andre aftaler og ordninger

1. Med hensyn til forholdet mellem medlemsstaterne træder denne rammeafgørelse fra . 14)i stedet for de tilsvarende bestemmelser i Europarådets konvention om tilsynet med betinget dømte og betinget løsladte lovovertrædere.


2. Medlemsstaterne kan fortsat anvende de bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger, der gælder på tidspunktet for vedtagelsen af denne rammeafgørelse, for så vidt disse giver mulighed for at udvide eller udbygge denne rammeafgørelses mål og bidrager til yderligere at forenkle eller lette procedurerne for tilsynet med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner.


3. Medlemsstaterne kan indgå bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger efter denne rammeafgørelses ikrafttræden, hvis disse aftaler eller ordninger giver mulighed for at udvide eller udbygge denne rammeafgørelses bestemmelser og bidrager til yderligere at forenkle eller lette procedurerne for tilsynet med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner.


4. Senest tre måneder efter denne rammeafgørelses ikrafttræden meddeler medlemsstaterne Rådet og Kommissionen, hvilke af de eksisterende aftaler og ordninger som nævnt i stk. 2 de fortsat ønsker at anvende. Medlemsstaterne underretter også Rådet og Kommissionen om nye aftaler eller ordninger efter stk. 2 senest tre måneder efter indgåelsen af disse.


Artikel 21

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme denne rammeafgørelse senest [tre år efter denne rammeafgørelses ikrafttræden].


2. Medlemsstaterne meddeler Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen teksten til de retsforskrifter, som de udsteder for at gennemføre de forpligtelser, der følger af denne rammeafgørelse, i national ret.


Artikel 22

Revision

1. Senest [tre år efter den dato, der er omhandlet i artikel 21, stk. 1], udarbejder Kommissionen en rapport på grundlag af de oplysninger, den har modtaget fra medlemsstaterne i henhold til artikel 21, stk. 2.


2. På grundlag af denne rapport vurderer Rådet


- i hvilket omfang medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger til at overholde denne rammeafgørelse, og

- anvendelsen af denne rammeafgørelse.



3. Rapporten ledsages om nødvendigt af lovgivningsmæssige forslag.


Artikel 23

Ikrafttræden

Denne rammeafgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.


Udfærdiget i [Bruxelles], den


På Rådets vegne

Formand

BILAG I

15)
ATTEST
 
omhandlet i artikel 6 i Rådets rammeafgørelse 2007/.../RIA af ...om anerkendelse af og tilsyn med betingede straffe,alternative sanktioner og betingede domme
 
a)
Udstedelsesstat:
Fuldbyrdelsesstat:
b)
Den domstol, der har afsagt dommen om en betinget straf, en alternativ sanktion eller en betinget dom:
Officiel betegnelse:
Adresse:
Sagsnummer:
Tlf. nr.: (landekode) (lokalt områdenummer):
Fax nr.: (landekode) (lokalt områdenummer):
E-mail-adresse (hvis en sådan findes):
Sprog, hvorpå der kan kommunikeres med domstolen:
Den eller de personer, der skal kontaktes for yderligere oplysninger om dommen eller med henblik på at aftale nærmere vilkår for overførelsen (navn, titel/stilling, tlf. nr., fax nr. samt e-mail-adresse, hvis en sådan findes):
c)
Den myndighed, der har pålagt tilsynsforanstaltningerne:
? Den i rubrik b) nævnte myndighed
? Følgende myndighed:
Officiel betegnelse:
Adresse:
Tlf. nr.: (landekode) (lokalt områdenummer):
Fax nr.: (landekode) (lokalt områdenummer):
E-mail-adresse (hvis en sådan findes):
Sprog, hvorpå der kan kommunikeres med myndigheden:
Den eller de personer, der skal kontaktes for yderligere oplysninger om afgørelsen (navn, titel/stilling, tlf. nr., fax nr. samt e-mail-adresse, hvis en sådan findes):
d)
Den eller de myndigheder, der er ansvarlig for tilsynet med tilsynsforanstaltningerne i udstedelsesstaten:
? Den i rubrik b) nævnte myndighed
? Den i rubrik c) nævnte myndighed
? Følgende myndighed:
Officiel betegnelse:
Adresse:
Tlf. nr.: (landekode) (lokalt områdenummer):
Fax nr.: (landekode) (lokalt områdenummer):
E-mail-adresse (hvis en sådan findes):
Sprog, hvorpå der kan kommunikeres med myndigheden:
Den eller de personer, der skal kontaktes for yderligere oplysninger om formålet med tilsynet med tilsynsforanstaltningerne eller de alternative sanktioner (navn, titel/stilling, tlf. nr., fax nr. samt e-mail-adresse, hvis en sådan findes):
e)
Den eller de myndigheder, der kan kontaktes (hvis rubrik c) og/eller d) er udfyldt):
Den i rubrik b) nævnte myndighed:
Med hensyn til spørgsmål vedrørende:
Den i rubrik c) nævnte myndighed:
Med hensyn til spørgsmål vedrørende:
Den i rubrik d) nævnte myndighed:
Med hensyn til spørgsmål vedrørende:
f)
Oplysninger om den fysiske person, der er idømt dommen:
Efternavn:
Fornavn(e):
Evt. fødenavn:
Evt. kaldenavn:
Køn:
Nationalitet:
Personnummer eller socialsikringsnummer (hvis et sådant findes):
Fødselsdato:
Fødested:
Sidste kendte adresse:
Sprog, som den pågældende forstår (hvis dette vides):
Den domfældtes identitetsdokument(er) (id-kort, pas): type og nummer:
Den domfældtes opholdstilladelse i fuldbyrdelsesstaten: type og nummer:
g)
Oplysninger om den medlemsstat, som dommen og attesten fremsendes til:
Dommen og attesten fremsendes til den i rubrik a) nævnte fuldbyrdelsesstat af følgende grund:
? Den domfældte har sit lovlige og sædvanlige opholdssted i denne stat.
h)
Dom
Oplysninger om dommen:
Dommen blev afsagt den (dato: dd-mm-åååå)
Dommen blev endelig den (dato: dd-mm-åååå)
Dommens sagsnummer (hvis et sådant findes):
1. Dommen omfatter i alt .......... lovovertrædelser.
Kort sagsfremstilling og beskrivelse af de omstændigheder, under hvilke lovovertrædelsen(erne) er begået, herunder tid og sted, samt omfanget af den domfældtes deltagelse heri:
Karakter og retlig beskrivelse af lovovertrædelsen(erne) samt den relevante retsforskrift/lov, på grundlag af hvilken dommen er afsagt:
 
2. Såfremt den eller de i punkt 1 nævnte lovovertrædelser udgør en eller flere af følgende - i udstedelsesstatens lovgivning definerede - lovovertrædelser, som i udstedelsesstaten straffes med en frihedsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning af en maksimal varighed på mindst tre år, bedes De sætte kryds i det relevante felt:
? deltagelse i en kriminel organisation
? terrorisme
? menneskehandel
? seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi
? ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer
? ulovlig handel med våben, ammunition og eksplosive stoffer
? bestikkelse
? svig, herunder svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser i henhold til konventionen af 26. juli 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser
? hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold
 
? falskmøntneri, herunder forfalskning af euroen
? internetkriminalitet
? miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og med truede plantearter og -sorter
? menneskesmugling
? forsætligt manddrab, grov legemsbeskadigelse
? ulovlig handel med menneskevæv og -organer
? bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning
? racisme og fremmedhad
? organiseret eller væbnet tyveri
? ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande
? bedrageri
? afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning
? efterligning og fremstilling af piratudgaver af produkter
 
? forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel med falske dokumenter
? ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer
? forfalskning af betalingsmidler
? ulovlig handel med nukleare eller radioaktive materialer
? handel med stjålne motorkøretøjer
? voldtægt
? forsætlig brandstiftelse
? strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed
? skibs- eller flykapring
? sabotage
3. Såfremt den eller de i punkt 1 omhandlede lovovertrædelser ikke er nævnt i punkt 2, bedes De give en detaljeret beskrivelse af den eller de pågældende lovovertrædelser:
i)
Oplysninger om dommen:
1. Mødte den domfældte personligt frem under retssagen?
? Ja
? Nej. Det bekræftes, at den pågældende personligt eller via en repræsentant med kompetence ifølge udstedelsesstatens nationale lovgivning var blevet underrettet om tid og sted for den retssag, der førte til, at dommen blev afsagt in absentia, eller at den pågældende over for en kompetent myndighed har oplyst ikke at ville anfægte afgørelsen
2. Oplysninger om straffastsættelsen:
? Betinget dom med udsat straffastsættelse
 
3. Oplysninger om straftype (udfyldes kun, hvis der ikke er sat kryds i punkt 2):
? Alternativ sanktion
? Betinget straf
? Frihedsstraf
? Frihedsberøvende foranstaltning
? Udsættelse ved domfældelsen
? Udsættelse efter afsoning af en del af frihedsstraffen (prøveløsladelse)
4. Oplysninger om straffens længde (udfyldes kun, hvis der er sat kryds i punkt 3):
4.1. Domfældelsens samlede varighed:
4.2. Den domfældte var varetægtsfængslet i følgende tidsrum:
4.3. Den pågældende afsonede en fængselsstraf/var underlagt en frihedsberøvende foranstaltning i følgende tidsrum (kun ved prøveløsladelse):
4.4. Ved tilbagekaldelse af strafudsættelsen: længden af den del af frihedsstraffen, der endnu ikke er afsonet:
j)
Oplysninger om afgørelsen om udsættelse af straffen/udsættelse af straffastsættelsen:
1. Afgørelsen blev truffet den (dato: dd-mm-åååå):
2. Varigheden af tilsynet med tilsynsforanstaltninger:
3. Tilsynsforanstaltningernes eller de alternative sanktioners art (der kan sættes kryds flere steder):
? pligt for den domfældte til at meddele den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten enhver ændring af bopæl
? pligt til ikke at forlade eller opholde sig på bestemte lokaliteter i udstedelses- eller fuldbyrdelsesstaten uden tilladelse
? påbud med hensyn til livsførelse, opholdssted, uddannelse, arbejde eller fritidsaktiviteter
? pligt til at henvende sig til fuldbyrdelsesstatens kompetente myndighed eller en anden myndighed i fuldbyrdelsesstaten på bestemte tidspunkter
 
? pligt til at undgå kontakt med bestemte personer eller genstande
? pligt til at erstatte skader, der er forvoldt ved lovovertrædelsen
? pligt til samfundstjeneste
? pligt til at samarbejde med en tilsynsførende
? pligt til at underkaste sig terapeutisk behandling eller afvænning
? øvrige foranstaltninger, som fuldbyrdelsesstaten har meddelt, at den accepterer at føre tilsyn med, jf. rammeafgørelsens artikel 5, stk. 2
k)
Oplysninger om kompetencen med hensyn til alle øvrige foranstaltninger:
? Kompetencen med hensyn til alle øvrige foranstaltninger i forbindelse med den betingede dom ligger hos udstedelsesstaten
? Hvis fuldbyrdelsesstatens kompetente myndighed tilpasser tilsynsforanstaltninger eller alternative sanktioner, giver udstedelsesstaten afkald på den i rammeafgørelsens artikel 13, stk. 1, nævnte høring.
l)
Andre forhold af relevans for sagen (fakultative oplysninger):
? Teksten til dommen er vedlagt attesten.
Underskrift fra den myndighed, der har udstedt attesten, og/eller fra dennes repræsentant, der bekræfter, at attestens indhold er korrekt:
Navn:
Funktion (titel/stilling):
Dato:
Officielt stempel (hvis et sådant findes):


BILAG IIFORMULARomhandlet i artikel 15 i Rådets rammeafgørelse 2007/.../RIA af ... om anerkendelse af og tilsyn medbetingede straffe, alternative sanktioner og betingede dommeMEDDELELSE OM OVERTRÆDELSE AF TILSYNSFORANSTALTNINGER ELLERALTERNATIVE SANKTIONER OG ANDRE OPLYSNINGER

Den kompetente myndighed meddeler herved, at den i rubrik a) nævnte person har overtrådt tilsynsforanstaltningerne eller de alternative sanktioner som omhandlet i rubrik d).


a)
Oplysninger om identiteten på den person, der er underlagt tilsyn:
Efternavn:
Fornavn(e):
Evt. fødenavn:
Evt. kaldenavn:
Køn:
Nationalitet:
Personnummer eller socialsikringsnummer (hvis et sådant findes):
Fødselsdato:
Fødested:
Adresse:
Sprog, som den pågældende forstår (hvis dette vides):
b)
Oplysninger om afgørelsen om den betingede straf eller den alternative sanktion:
Dommen blev afsagt den:
Den domstol, der har afsagt dommen:
Officiel betegnelse:
Adresse:
Attesten blev udstedt den:
Sagsnummer i udstedelsesstaten (hvis et sådant findes):
c)
Oplysninger om den myndighed, der har ansvar for tilsyn med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner:
Myndighedens officielle betegnelse:
Navn på kontaktperson:
Funktion (titel/stilling): Adresse:
Tlf. nr.: (landekode) (lokalt områdenummer):
Fax nr.: (landekode) (lokalt områdenummer):
E-mail:
d)
Tilsynsforanstaltninger eller alternative sanktioner:
Den i rubrik a) nævnte person har overtrådt følgende pligter eller påbud:
? pligt for den domfældte til at meddele den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten enhver ændring af bopæl
? påbud om ikke at forlade eller opholde sig på bestemte steder i udstedelses- eller fuldbyrdelsesstaten uden tilladelse
? påbud med hensyn til livsførelse, opholdssted, uddannelse, arbejde eller fritidsaktiviteter
? pligt til at henvende sig til fuldbyrdelsesstatens kompetente myndighed eller en anden myndighed i fuldbyrdelsesstaten på bestemte tidspunkter
? pligt til ikke at have kontakt med bestemte personer eller genstande
? pligt til at erstatte skader, der er forvoldt ved lovovertrædelsen
? pligt til samfundstjeneste
? pligt til at samarbejde med en tilsynsførende
? pligt til at underkaste sig terapeutisk behandling eller afvænning
? øvrige foranstaltninger:
 
Beskrivelse af overtrædelsen(erne) (sted, dato og nærmere omstændigheder):
Der foreligger yderligere oplysninger, der
? kan medføre en tilpasning af tilsynsforanstaltningerne eller de alternative sanktioner
? er relevante for en straffastsættelse i tilfælde af en betinget dom
? kan medføre tilbagekaldelse af den betingede strafudsættelse.
Beskrivelse af disse oplysninger (sted, dato og nærmere omstændigheder):
Underskrift fra den myndighed, der har udstedt formularen, og/eller fra dennes repræsentant, der bekræfter, at formularens indhold er korrekt:
Navn:
Funktion (titel/stilling):
Dato:
Officielt stempel (hvis et sådant findes):


________________________


Officielle noter

1) [...]

2) EUT C 147 af 30.06.2007, s. 1.

3) Udtalelse af 25. oktober 2007 (henvisning indsættes)

4) [...]

5) EUT C 53 af 3.3.2005, s. 1.

6) Nummer og dato på rammeafgørelsen skal indsættes.

7) Publikationsreference skal indsættes.

8) Nummeret på rammeafgørelsen skal indsættes.

9) Henvisningen skal tilføjes.

10) EUT L 76 af 22.3.2005, s. 16.

11) EUT L 328 af 24.11.2006, s. 59.

12) EFT L 191 af 7.7.1998, s. 4.

13) EFT C 316 af 27.11.1995, s. 49.

14) Dato indsættes senere.

15) [...]