Fremsat den 3. april 2008 af
Karina Lorentzen (SF), Ole Sohn (SF),
Karen Hækkerup (S),
Line Barfod (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om behandlingsdomme til voldelige partnere som
forsøg
Folketinget pålægger regeringen at tage initiativ
til på forsøgsbasis at gøre det muligt at
idømme voldelige partnere betinget straf med vilkår om
behandling og igangsætte et udviklingsprojekt for at
gøre tilbuddet tilgængeligt på landsplan.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget vedrører voldelige partnere og vil
overvejende referere til mænd, der statistisk set er den
gruppe, der står bag hovedparten af sager om vold mod en
partner. Forslaget vedrører imidlertid også kvinder,
som også står bag partnervold, men når der tages
udgangspunkt i mændene, er det, fordi de står bag den
overvejende del af volden, og fordi man her har ny
forskningsbaseret viden.
Over 40.000 kvinder udsættes årligt for fysisk
vold begået af en nuværende eller tidligere partner, og
næsten 30.000 børn i alderen 0-15 år vokser op i
voldsramte familier. Formålet med forslaget er at reducere
dette tal og at undgå, at familier går i
opløsning på grund af vold, og at børn vokser
op med vold og siden gentager den.
Over 80 pct. af de voldelige mænd har oplevet vold i
barndommen, mens tal for voldelige kvinder ikke findes. Af hensyn
til den negative sociale arv er det derfor vigtigt, at
voldsmønsteret brydes, således at volden ikke
gentages. Undersøgelser viser også, at mange af de
børn, der kommer fra voldelige hjem, står bag vold i
ungdommen. Derfor bør idømmelse af betinget straf med
vilkår om behandling til voldelige partnere være en
mulighed, som der arbejdes mere med. Det er vigtigt, at
voldsudøverne forinden screenes for deres
behandlingsegnethed, jf. Dialog Mod Volds metode, sådan at
kun de, der vurderes til at være egnede, idømmes
behandlingsstraf.
Formålet med at idømme behandling på
forsøgsbasis og med projektudvikling af
behandlingsforløb er at indsamle information om de
forskellige behandlingstilbuds succesrate med henblik på
eventuelt at indføre en permanent mulighed for at
idømme behandling, hvis det kan dokumenteres, at det er
virkningsfuldt.
I dag er det frivilligt for voldsudøveren at tage imod
behandlingstilbud. Forslaget vil på forsøgsbasis give
mulighed for at gøre behandling til et vilkår i en
betinget dom.
Der er flere fordele ved behandlingsdomme. Gennem en betinget
dom med vilkår vil man have sanktioneringsmuligheder
forbundet med ophør af behandling, og chancen for
gennemførelse af behandling vil være langt
større. Internationale erfaringer viser, at 92 pct. af dem,
der er blevet idømt behandlingsdomme, gennemfører
behandlingsprogrammet.
Indføres behandlingsdomme, vil det betyde, at flere
kommer i behandling, dels fordi relativt få i dag
vælger at deltage frivilligt, dels fordi muligheden for at
idømme behandling vil bevirke en tiltro til, at
voldsudøverne får en virkningsfuld behandling. Mange
anmelder i dag ikke vold begået af en samlever eller
tidligere samlever, fordi de ikke ønsker at miste den
pågældende eller på grund af frygt, men i mange
tilfælde også fordi den pågældende er
forælder til fælles børn. Hvis
voldsudøveren kommer i behandling i stedet for i
fængsel, vil flere være tilskyndet til at anmelde vold
- og fastholde anmeldelsen.
Der skal tages højde for, at der skal være
tilstrækkeligt med uddannet personale og faciliteter i
øvrigt til at varetage behandlingen, og at behandlingen skal
have den nødvendige kvalitet for at have den ønskede
effekt. Dette indebærer, at behandlingsforløbene
bør være af mindst 6 måneders varighed og helst
af 1 års varighed, da det er længden af
forløbene, der er afgørende for en vellykket
behandling.
For at sikre kvaliteten af behandling bør der
udarbejdes et udviklingsprojekt, hvor »anger
management«-forløbene fra fængslerne
overføres til også at tilbydes generelt, hvor Dialog
Mod Volds dialogkurser og Alternativ til Volds og Krisecenter
Odenses kurser udbredes, og hvor manderådgivningen i
København fastholdes og på sigt udvides til også
at omfatte tilbud andre steder i landet. Dette giver netop
muligheden for at evaluere de forskellige behandlingsformer og
giver et grundlag for at vurdere, om ordningen skal gøres
permanent.
Der skal endvidere etableres et tilsyn med behandlingsdomme,
så der er sikkerhed for, at voldelige partnere ikke snyder
sig til en lavere straf uden reelt at være motiverede for
behandlingen.
Ydermere bør der som led i en evaluering af
forsøgsordningen føres statistik over, hvor mange af
de dømte, som har gennemført behandling, der
får tilbagefald. Ligeledes skal de tre behandlingsformer
evalueres.
Ifølge Dialog Mod Vold er der en restgruppe
(mænd), der på grund af særlige
personlighedstræk ikke kan behandles. I erkendelse heraf skal
der forskes i, hvilke typer (kvinder) der udsættes for vold,
herunder vold blandt indvandre, og hvordan disse bedst
støttes og hjælpes til at undgå voldelige
forhold. Der etableres derfor en sådan forskning.
Forslaget kan finansiere sig selv og endda medfører
betydelige besparelser. For voldsramte kvinder medgår
betydelige offentlige udgifter i form af ekstra kontakter til
skadestue, lægebesøg, medicinudgifter, politi, ophold
på krisecentre og sociale foranstaltninger. Behandlingsdomme
til voldelige mænd vil dermed være en besparelse for
samfundet, ligesom det øger livskvaliteten for de
voldsramte, men også udøverne, der ofte er
fastlåst i deres mønster.
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
behandlingsdomme til voldelige partnere som forsøg.
(Beslutningsforslag nr. B 85).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.