L 82 Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen.

(Udvidelse af undervisningspligten til 10 år, mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger m.v.).

Af: Undervisningsminister Bertel Haarder (V)
Udvalg: Uddannelsesudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 27-02-2008
1. behandlet / henvist til udvalg 25-03-2008
Betænkning afgivet 29-04-2008
2. behandlet/direkte til 3. behandling 08-05-2008
3. behandlet, vedtaget 20-05-2008
Ministerområde:
Undervisningsministeriet
Resumé:
Loven udvider undervisningspligten fra ni til 10 år. Det betyder, at børnehaveklassen medregnes i undervisningspligten. Endvidere indføres en obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen, og der fastsættes en ny beskrivelse af indholdet af undervisningen i børnehaveklassen med tilhørende trinmål. Herudover medfører loven, at beslutningen om opdeling af elever i børnehaveklassen i faste klasser kan udskydes til et senere tidspunkt end ved skoleårets begyndelse, samt at der gives adgang til holddannelse i børnehaveklassen. Endvidere bliver der krav om at fastsætte en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger (SFO), og kommunalbestyrelserne får mulighed for at træffe beslutning om at etablere ordninger med samordning af undervisning i klasser, der omfatter elever med forskellig skolealder, og rullende skolestart.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 91 stemmer (V, S, DF, KF, NY og Gitte Seeberg (UFG)) mod 24 (SF, RV og EL).