L 101 Forslag til lov om ændring af sømandsloven og lov om sikkerhed til søs.

(Afskaffelse af tilskud til lægeundersøgelse og tilbageholdelse af skibe til sikring af bødekrav).

Af: Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (KF)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 12-03-2008

Fremsat: 12-03-2008

Lovforslag som fremsat

20072_l101_som_fremsat (html)

L 101 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af sømandsloven og lov om sikkerhed til søs. (Afskaffelse af tilskud til lægeundersøgelse og tilbageholdelse af skibe til sikring af bødekrav).

Fremsat den 12. marts 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

Lov om ændring af sømandsloven og lov om sikkerhed til søs

(Afskaffelse af tilskud til lægeundersøgelse og tilbageholdelse af skibe til sikring af bødekrav)

§ 1

I sømandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 18. juli 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 547 af 8. juni 2006, § 14 i lov nr. 1563 af 20. december 2006 og § 2 i lov nr. 349 af 18. april 2007, foretages følgende ændring:

1.§ 4, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

 

»Stk. 2. Ingen må tiltræde eller gøre tjeneste om bord, før vedkommende med tilfredsstillende resultat har gennemgået den for sådan tjeneste foreskrevne lægeundersøgelse. Arbejdsgiveren afholder udgifterne til lægeundersøgelsen.


Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om lægeundersøgelser, herunder om betalingen for undersøgelsen.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.


§ 2

I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 12. juli 2007, foretages følgende ændring:

1.§ 31 b affattes således:

»§ 31 b. Hvis der om bord på et skib som led i dets drift er sket overtrædelse af denne lov, af lov om skibes besætning eller af forskrifter udstedt i medfør heraf, kan skibet tilbageholdes, hvis det er nødvendigt for at sikre et krav på betaling af bøde og sagsomkostninger. Tilbageholdelse kan dog ikke ske, hvis den, der havde rådighed over skibet, var uberettiget i besiddelse af skibet, da kravet opstod.

Stk. 2. Hvis bøde eller sagsomkostninger ikke er betalt, eller der ikke er stillet sikkerhed herfor inden for 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i skibet.

Stk. 3. Tilbageholdelse foretages af politiet. Ved overtrædelse af bestemmelser udstedt i medfør af § 3, nr. 3, kan tilbageholdelse tillige foretages af Søfartsstyrelsen.

Stk. 4. Ved iværksættelse af tilbageholdelse i henhold til stk.1, finder retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse anvendelse med de ændringer, der følger af stk. 1-3.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2008, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen refunderer udgifter til foreskrevet lægeundersøgelse af fiskere foretaget inden den 1. januar 2011.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

 

1. Lovforslagets baggrund og indhold

1.1. Afskaffelse af tilskud til lægeundersøgelse



I henhold til sømandsloven må ingen tiltræde eller gøre tjeneste om bord på et skib, før vedkommende er blevet undersøgt af en læge med tilfredsstillende resultat. Lægeundersøgelsen skal løbende gentages med højest to års mellemrum.


Lægeundersøgelser, der foretages i Danmark, skal i dag foretages af særlige søfartslæger, der er bemyndigede af Søfartsstyrelsen. Efter undersøgelsen sender søfartslægen en kopi af den benyttede lægeattest til Søfartsstyrelsen, der registrerer undersøgelsens resultat, og betaler søfartslægen for undersøgelsen. Lægeundersøgelser, der foretages i udlandet, betales i første omgang af den søfarendes arbejdsgiver, der efter undersøgelsen sender en kopi af lægeattesten til Søfartsstyrelsen, der registrerer resultatet og refunderer udgifterne til undersøgelsen.


Den statslige betaling af lægeundersøgelserne er historisk begrundet og kan føres tilbage til sømandsloven af 1952. Kravet om lægeundersøgelse og den tilknyttede betalingsordning blev i 2000 udvidet til også at omfatte fiskere.


Udgifter til lægeundersøgelser er på en lang række andre områder, hvor det offentlige stiller krav om en lægeundersøgelse, et anliggende for arbejdsmarkedets parter eller påhviler arbejdsgiveren i henhold til lovgivning på det pågældende område. Det gælder f.eks. ved krav om lægeundersøgelse af piloter og rutebilschauffører.


Den statslige finansiering af lægeundersøgelse af søfarende og fiskere indebærer således en særbehandling af rederibranchen og fiskere i forhold til andre brancher, hvor lægeundersøgelser er et krav.


Lovforslaget indebærer, at den statslige finansiering af lægeundersøgelser for søfarende i handelsflåden ophører den 1. juli 2008, mens den statslige finansiering af lægeundersøgelserne for fiskere fortsætter indtil den 1. januar 2011.


Nedlæggelsen af ordningen indebærer, at betalingsforpligtelsen overtages af erhvervet.


Økonomi- og erhvervsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om lægeundersøgelser vil blive udnyttet til at modernisere den statslige administration af lægeundersøgelsesordningen.


 

1.2. Tilbageholdelse af skibe til sikring af bødekrav og sagsomkostninger



Som et led i regeringens handlingsplan, "Danmark som Europas førende søfartsnation", blev Danmark i september 2006 som det første land i verden auditeret af FN's internationale søfartsorganisation, IMO.


En audit er en uafhængig vurdering af, hvorvidt medlemsstaten lever op til sine internationale forpligtelser som flag-, havne-, og kyststat.


Auditeringen skete efter IMO's frivillige kode for auditering af IMO's medlemsstater.


Auditeringen forløb godt, og IMO fandt, at Danmark levede op til de internationale konventioner. IMO påpegede en række områder, hvor den danske maritime lovgivning og administration var nyskabende og dermed til gavn for sikkerhed, sundhed og miljø.


IMO pegede dog bl.a. på, at den danske opfølgning på overtrædelser af de internationale sejladsbestemmelser m.v. tager lang tid og ofte resulterer i små bøder.


Som opfølgning herpå vil Søfartsstyrelsen i forbindelse med styrelsens behandling af sådanne overtrædelser fremover ændre styrelsens administrative praksis, således at det i øget omfang vil blive indstillet til politiet, at der rejses tiltale efter bestemmelserne om strafansvar for juridiske personer, jf. straffelovens 5. kapitel, idet dette erfaringsmæssigt resulterer i større bøder, end hvis der alene rejses tiltale imod enkeltpersoner.


Ved lov nr. 316 af 5. maj 2000 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om sikkerhed til søs jf. L 159 fremsat den 15. december 1999 (FT 1999-2000, Tillæg A, s. 4358), blev der indført hjemmel i lov om sikkerhed til søs til at tilbageholde skibe, som sikkerhed for bødekrav i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne om oliejournaler m.v. Med lovforslaget foreslås det at udvide politiets adgang til at tilbageholde skibe til sikring af bødekrav og sagsomkostninger med henblik på at effektivisere bødeopkrævningen.


Navnlig i sager, hvor der er begået overtrædelser om bord på udenlandske skibe, er der en oplagt risiko for, at skibet forsvinder, og at bøden derfor ikke eller kun meget vanskeligt kan inddrives. I disse tilfælde vil en tilbageholdelse af skibet, indtil bøden er betalt, eller der er stillet sikkerhed herfor, være et effektivt middel til at effektivisere sanktioneringen. Uden sikkerhedsstillelse vil det i praksis ofte - navnlig ved udenlandske skibe - ikke være muligt at inddrive de skyldige bøder.


Sigtet med bestemmelsen er således at fremtvinge, at der stilles sikkerhed for bødekrav, før skibet sejler videre. I praksis forventes det at være ganske sjældent, at der ikke vil blive stillet en sådan sikkerhed, således at tilbageholdelse nødvendiggøres. Kravet om sikkerhedsstillelse vil primært volde ulempe for den person eller virksomhed, som har interesse i skibets fortsatte sejlads, hvilket ikke nødvendigvis er den samme person eller virksomhed, som strafansvaret retter sig imod. Er et skib lejet ud (tidsbefragtet) vil generne ved tilbageholdelsen således i første række ramme tidsbefragteren, idet skibet ikke vil få lov til at sejle videre, før der er stillet sikkerhed for bøden. I sådanne tilfælde vil tidsbefragteren, såfremt den pågældende har stillet sikkerhed for at fremme skibets hurtige videresejlads, formentlig kunne gøre et erstatningsansvar gældende over for det rederi, som er ansvarlig for skibets drift, og mod hvem bødekravet retter sig.


Tilbageholdelse forudsættes at kunne ske, når der er rimelig grund til at antage, at der som led i et skibs drift er sket overtrædelse af lov om sikkerhed til søs, lov om skibes besætning eller af bestemmelser udstedt i medfør af disse love, og tilbageholdelse må anses nødvendig for at sikre det offentliges krav på bøder og sagsomkostninger. Der kan eksempelvis være tale om, at man om bord på skibet benytter for lidt eller ukvalificeret arbejdskraft, at man tilsidesætter bestemmelser om vagthold og udkig, eller at man ser stort på bestemmelserne om hviletid. Også i tilfælde af spiritussejlads vil der kunne ske tilbageholdelse, men det forudsættes dog i disse tilfælde, at bestemmelsen kun anvendes, hvis den skyldige er et besætningsmedlem, som er direkte involveret i skibets navigering (f.eks. skibsføreren eller en styrmand), men ikke, hvis den skyldige blot indgår i skibets sikkerhedsruller.


Ud over de nævnte tilfælde vedrørende spiritussejlads, forudsættes tilbageholdelse alene anvendt i tilfælde, hvor overtrædelserne er sket i den økonomiske interesse for den, der disponerer over skibet, eller inden for rammerne af rederiets instruktionsbeføjelse, eller hvor der er grundlag for at gøre virksomhedsansvar gældende. Som anført oven for resulterer virksomhedsansvaret i væsentligt højere bøder, end hvis der alene gøres ansvar gældende imod enkeltpersoner.


Tilbageholdelsesindgrebet tænkes således ikke anvendt i tilfælde, hvor besætningen begår overtrædelser, som må betegnes som helt abnorme skridt, som ligger uden for rederiets almindelige virksomhed.


Retsplejelovens bestemmelser om beslaglæggelse til sikkerhed for bødekrav og sagsomkostninger kan ikke anvendes til at beslaglægge skibe ved overtrædelser, som begås af en anden end skibets ejer. Det er derfor hensigtsmæssigt at udvide hjemlen til, at der kan ske tilbageholdelse med henblik på bedre sikring af betaling af bødekrav og sagsomkostninger. I modsætning til hvad der gælder efter retsplejeloven, er det således ikke en betingelse, at den, som kravet om betaling af bøder og sagsomkostninger retter sig imod, er ejer af skibet. Der kan imidlertid alene søges fyldestgørelse i tilbageholdte skibe i det omfang, ejeren hæfter for kravene på bøder og sagsomkostninger.


Med lovforslaget understreges det, at der ses med alvor på alle overtrædelser af lov om sikkerhed til søs og besætningsloven. Med lovforslaget vil samme princip således gøre sig gældende, hvad enten der er tale om overtrædelse af bestemmelserne om oliejournaler m.v. eller om enhver anden overtrædelse af lov om sikkerhed til søs eller besætningsloven. Den foreslåede ændring vedrører alene, hvilke lovovertrædelser der kan begrunde tilbageholdelse af skibe til sikring af bødekrav m.v., ikke den personkreds, som berøres af tilbageholdelsen.


Udover selve udvidelsen af, i hvilke tilfælde der kan ske tilbageholdelse, indeholder den foreslåede bestemmelse alene ændringer af redaktionel karakter. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ovennævnte lov nr. 316 af 5. maj 2000 jf. L 159 fremsat 15. december 1999 (FT 1999-2000, Tillæg A, s. 4358)


Der påtænkes ikke ændringer i den sædvanlige kompetencefordeling imellem politiet og Søfartsstyrelsen. Ved tilbageholdelse til sikring af bødekrav og sagsomkostninger i sager vedrørende overtrædelse af reglerne om oliejournaler m.v., jf. § 3, nr. 3, i lov om sikkerhed til søs, kan tilbageholdelse således som hidtil foretages af såvel Søfartsstyrelsen som af politiet. Ved øvrige overtrædelser kan tilbageholdelse til sikring af bødekrav og sagsomkostninger alene ske ved politiets foranstaltning.


Det er et almindeligt straffeprocessuelt princip, at et indgreb ikke må foretages, såfremt indgrebet står i misforhold til sagens betydning og det tab eller den ulempe, som det må antages at medføre. Dette almindelige proportionalitetsprincip, der for så vidt angår beslaglæggelse er lovfæstet i retsplejelovens § 805, skal i denne forbindelse imidlertid ses i lyset af, at det er muligt at undgå tilbageholdelse af skibet ved at stille sikkerhed for bøder og sagsomkostninger. Tilbageholdelse vil ikke ske, såfremt det alene er praktiske forhold, som udelukker eller forsinker sikkerhedsstillelse.


 

2. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige



Lovforslaget indebærer en gradvis afskaffelse af det statslige tilskud til lægeundersøgelse af søfarende og fiskere. Det vil medføre en årlig besparelse på ca. 2,1 mio. kr. i 2008 stigende til ca. 5,0 mio. kr. i 2011, hvor det statslige tilskud er endeligt udfaset.


Nogle kommuner driver lokale færgeruter og vil derfor som arbejdsgivere skulle betale for lægeundersøgelserne til de søfarende, som er ansat på disse færger. Kommunernes udgifter hertil skønnes at være under 100.000 kr. på årsbasis.


Lovforslaget vil endvidere lette inddrivelsen af bøder, men dette skønnes dog ikke at have positive økonomiske konsekvenser for det offentlige af betydning.


Lovforslaget medfører mindre administrative lettelser for det offentlige.


 

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet



Lovforslaget indebærer, at søfartserhvervet gradvist overtager de udgifter til lægeundersøgelse af søfarende og fiskere, som staten hidtil har haft. Det betyder årlige merudgifter på ca. 2,1 mio. kr. i 2008, stigende til ca. 5,0 mio. kr., når det statslige tilskud er endeligt udfaset.


Den enkelte reder vil fremover selv skulle refundere udgifterne til lægeundersøgelser af den pågældendes ansatte.


Endvidere vil lovforslaget forbedre mulighederne for at strafsanktionere rederier, som ikke lever op til reglerne, hvilket i mindre omfang kan have økonomiske konsekvenser for disse rederier.


Der forventes ikke iværksat en særlig kommunikationsindsats for lovforslaget, herunder findes det ikke nødvendigt at udarbejde en egentlig kommunikationsplan.


Lovforslaget er testet for e-administrerbarhed, og der er ikke fundet hindringer herfor.


Forslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR har ikke vurderet, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.


 

4. Miljømæssige konsekvenser



Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.


 

5. Administrative konsekvenser for borgerne



Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.


 

6. Forholdet til EU-retten



Det fremgår af Rådets Direktiv 1999/63/EF af 21. juni 1999 (EF-Tidende nr. L 167 af 2. juli 1999, side 33-37) om gennemførelse af den aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for søfarende, som er indgået mellem European Community Shipowners' Association (ECSA) og Federation of Transport Workers' Union in the European Union (FST), at lægeundersøgelse skal være "gratis", jf. aftalens § 13, stk. 2.


Det fremgår af fortolkningsbidrag til aftalen, som aftaleparterne har udarbejdet, og som er optaget i Rådets mødeprotokol i forbindelse med vedtagelsen af gennemførelsesdirektivet, at ordet "gratis" betyder, at lægeundersøgelsen skal være gratis for den søfarende.


Det fremgår endvidere af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 (EU-Tidende nr. L 299 af 18. november 2003, side 9-19) om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, at der skal tilbydes natarbejdere gratis helbredskontrol, inden de begynder beskæftigelse ved natarbejde og derefter med regelmæssige mellemrum, jf. direktivets artikel 9. Dette direktiv finder også anvendelse på fiskere, der udfører natarbejde.


Lovforslaget er således i overensstemmelse med princippet om gratis lægeundersøgelse for arbejdstagere i ovennævnte direktiver.


 

7. Hørte myndigheder og organisationer m.v.



Lovforslagets bestemmelser om ændringer i sømandsloven har været i høring hos: Advokatrådet, Beskæftigelsesministeriet, Bilfærgernes Rederiforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Statistik, Dansk Sø-Restaurations Forening, Danske Regioner, Datatilsynet, Domstolsstyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Fag og Arbejde, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansministeriet, Finanstilsynet, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskernes Forbund, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Småøernes Færgeselskaber, Forsvarsministeriet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, HORESTA, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Landsorganisationen i Danmark, Lægeforeningen, Maskinmestrenes Forening, Metal Søfart, Patent- og Varemærkestyrelsen, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for Mindre Skibe, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Sikkerhedsstyrelsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Statsansattes Kartel, Statsministeriet, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Sundhedsstyrelsen, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens Ledere - Dansk Navigatørforening, Transportministeriet og Træskibs Sammenslutningen.


Lovforslagets bestemmelser om ændringer af lov om sikkerhed til søs har været i høring hos: 3F Hotel & Restauration, Advokatrådet, Beskæftigelsesministeriet, Bilfærgernes Rederiforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Statistik, Dansk Sø-Restaurations Forening, Danske Havne, Danske Regioner, Datatilsynet, Domstolsstyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Fag og Arbejde, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansministeriet, Finanstilsynet, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskernes Forbund, Forsvarsministeriet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Landsorganisationen i Danmark, Maskinmestrenes Forening, Metal Søfart, Miljøministeriet, Patent- og Varemærkestyrelsen, Radiotelegrafistforeningen af 1917, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for Mindre Skibe, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut, Statsansattes Kartel, Statsministeriet, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens Ledere - Dansk Navigatørforening, Sølovsudvalgets medlemmer, Sømændenes Forbund og Transportministeriet.


 

8. Sammenfattende skema



 
Positive konsekvenser/Mindre-udgifter
Negative konsekvenser/Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Staten vil i 2008 spare ca. 2,1 mio. kr. I 2009 og 2010 sparer staten ca. 4,4 mio. kr., og i 2011 og de følgende år, hvor ordningen er fuldt udfaset, spares ca. 5,0 mio. kr.
Nogle kommuner driver lokale færgeruter og vil derfor som arbejdsgivere skulle betale for lægeundersøgelserne til de søfarende, som er ansat på disse færger. Kommunernes udgifter hertil skønnes at være under 100.000 kr. på årsbasis.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Søfartsstyrelsen vil opnå en administrativ lettelse ved ikke længere at skulle administrere og sagsbehandle refusion af lægeundersøgelser.
Ingen.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen.
Søfartserhvervet vil gradvist overtage udgifterne til lægeundersøgelse af søfarende og fiskere, som staten hidtil har haft. Det betyder årlige merudgifter på ca. 2,1 mio. kr. i 2008 stigende til ca. 5,0 mio. kr.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen.
Den enkelte reder vil fremover selv skulle administrere at refundere udgifterne til lægeundersøgelser af pågældendes ansatte.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen.
Ingen.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen.
Ingen.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at arbejdsgiverne fremover skal afholde udgifterne til lægeundersøgelse af søfarende og fiskere. For søfarende vil det typisk være rederiet, der skal betale. Forslaget indebærer en hjemmel til fremover at pålægge arbejdsgiverne at betale for lægeundersøgelser af søfarende og fiskere.


Den foreslåede bestemmelse præciserer endvidere, at økonomi- og erhvervsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om lægeundersøgelsen omfatter regler om betalingen for undersøgelsen. Det er hensigten umiddelbart efter lovens ikrafttræden at udstede en bekendtgørelse, hvor de nærmere regler for lægeundersøgelsesordningen fastsættes.


Søfarende og fiskere er ikke til enhver tid i et ansættelsesforhold. Der vil derfor opstå situationer, hvor den søfarende/fiskeren skal have fornyet sundhedsbeviset, inden den pågældende søger om nyt arbejde, f.eks. for at kunne tiltræde en stilling med kort varsel. Der vil således ikke i enhver situation være en arbejdsgiver, der umiddelbart kan afholde udgiften, på tidspunktet for lægeundersøgelsen. Det vil blive fastsat i bekendtgørelsen, at den første arbejdsgiver efter undersøgelsen dækker udgifterne, hvis den pågældende undersøgelse benyttes i forbindelse med ansættelsen.


Der stilles i dag krav om gyldigt sundhedsbevis ved optagelse på maritime uddannelser, bortset fra maskinmesteruddannelsen, hvor der kun er krav om sundhedsbevis i forbindelse med det brandberedskabskursus, der er en del af valgfaget "Maritim sikkerhed, sundhed og miljø".


Ved optagelse på visse af uddannelserne er det ikke et krav, at eleverne allerede er ansat af rederier. Det gælder søfartsskolerne, skoleskibet og maskinmesteruddannelsen. Der vil for eleverne på disse uddannelser derfor ikke være en arbejdsgiver, som kan betale for lægeundersøgelsen, og de må selv afholde udgiften.


Til § 2

Med lovforslaget foreslås det at udvide politiets adgang til at tilbageholde skibe til sikring af bødekrav og sagsomkostninger.


Efter den gældende bestemmelse i § 31 b, kan tilbageholdelse til sikring af bødekrav og sagsomkostninger alene ske i forbindelse med overtrædelse af bestemmelser udstedt i medfør af § 3, stk. 3, i lov om sikkerhed til søs. Forslaget indebærer, at politiet i alle tilfælde af overtrædelser af lov om sikkerhed til søs, lov om skibes besætning eller forskrifter udstedt i medfør af en af disse eller af begge love vil kunne iværksætte tilbageholdelse af skibe til sikring af bødekrav og sagsomkostninger. Det er en forudsætning, at overtrædelsen er sket på det pågældende skib som led i dets drift. Hvis dette er tilfældet, som f.eks. hvor et skib har sejlet uden foreskreven besætning, vil tilbageholdelse kunne ske til sikkerhed for bødekrav rettet såvel imod skibsføreren som mod det rederi, som er ansvarlig for skibets drift.


Der er i medfør af lov om skibes besætning dels udstedt besætningsfastsættelser for individuelle skibe, dels fastsat generelle regler herom for visse skibskategorier. Der er endvidere i medfør af lov om skibes besætning fastsat regler om uddannelses- og certifikatkrav m.v. Skibes bemanding omfattes imidlertid også af lov om sikkerhed til søs. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at lade såvel overtrædelser af lov om sikkerhed til søs som overtrædelser af lov om skibes besætning samt overtrædelser udstedt i medfør af disse to love være omfattet af muligheden for tilbageholdelse til sikring af bøder og sagsomkostninger.


Udover selve udvidelsen af, i hvilke tilfælde der kan ske tilbageholdelse, er der alene tale om redaktionelle ændringer. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lov nr. 316 af 5. maj 2000 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om sikkerhed til søs, jf. L 159 fremsat den 15. december 1999 (FT 1999-2000, Tillæg A, s. 4358).


Til § 3

Det foreslås, at lovændringen træder i kraft den 1. juli 2008.


Tilskuddet til lægeundersøgelser af søfarende i handelsflåden bortfalder således pr. 1. juli 2008.


Der kan kun ske tilbageholdelse af skibe til sikring af bødekrav m.v. for lovovertrædelser, som begås efter den 1. juli 2008. Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om overtrædelse af de bestemmelser om oliejournaler m.v., for hvilke der allerede efter den eksisterende bestemmelse i § 31 b kan ske tilbageholdelse til sikring af bødekrav og sagsomkostninger.


Det foreslås i stk. 2, at der for fiskere indføres en overgangsordning vedrørende afskaffelsen af tilskuddet til foreskrevne lægeundersøgelser. Søfartsstyrelsen vil således refundere udgifterne til sådanne lægeundersøgelser af fiskere foretaget inden den 1. januar 2011.


Til § 4

Området søsikkerhed er færøsk særanliggende, hvorimod det er dansk lovgivning, som regulerer disse forhold i Grønland. Dog er forhold vedrørende helbredsundersøgelse af søfarende grønlandsk særanliggende, hvorfor det alene er lovforslagets § 2 vedrørende ændringen af lov om sikkerhed til søs, som vil kunne sættes i kraft for Grønland.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1. I sømandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 18. juli 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 547 af 8. juni 2006, ved § 14 i lov nr. 1563 af 20. december 2006 og ved § 2 i lov nr. 349 af 18. april 2007, foretages følgende ændring:
§ 4. .
  
  
1.§ 4, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
Stk. 2. Ingen må tiltræde eller gøre tjeneste om bord, før han med tilfredsstillende resultat har gennemgået den for sådan tjeneste foreskrevne lægeundersøgelse. Lægeundersøgelsen er gratis for sømanden. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om lægeundersøgelser.
 
» Stk. 2. Ingen må tiltræde eller gøre tjeneste om bord, før vedkommende med tilfredsstillende resultat har gennemgået den for sådan tjeneste foreskrevne lægeundersøgelse. Arbejdsgiveren afholder udgifterne til lægeundersøgelsen.
  
Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om lægeundersøgelser, herunder om betalingen for undersøgelsen.«
Stk. 3. Til værn for søfarende under 20 år kan økonomi- og erhvervsministeren fravige bestemmelserne i §§ 5, 6, 7, 11, 19, 20, 27, 57 og 58.
 
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
  
§ 2. I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 12. juli 2007, foretages følgende ændring:
  
1.§ 31 b affattes således:
§ 31 b. Når der på et skib er sket overtrædelse af bestemmelser udstedt i medfør af § 3, nr. 3, kan det tilbageholdes af politiet eller Søfartsstyrelsen.
 
» § 31 b. Hvis der om bord på et skib som led i dets drift er sket overtrædelse af denne lov, af lov om skibes besætning eller af forskrifter udstedt i medfør heraf, kan skibet tilbageholdes, hvis det er nødvendigt for at sikre et krav på betaling af bøde og sagsomkostninger. Tilbageholdelse kan dog ikke ske, hvis den, der havde rådighed over skibet, var uberettiget i besiddelse af skibet, da kravet opstod.
Stk. 2. Tilbageholdelse kan ske, hvis det er nødvendigt for at sikre et krav på betaling af bøde og sagsomkostninger, dog kun, indtil de nævnte beløb er betalt eller der er stillet sikkerhed herfor. Sker dette ikke inden for 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i skibet. Tilbageholdelse kan dog ikke ske, hvis den, der havde rådighed over skibet, var uberettiget i besiddelse af skibet.
 
Stk. 2. Hvis bøde eller sagsomkostninger ikke er betalt, eller der ikke er stillet sikkerhed herfor inden for 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i skibet.
Stk. 3. Ved iværksættelse af tilbageholdelse i henhold til stk. 1 finder retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse anvendelse med de ændringer, der følger af stk. 1 og 2.
 
Stk. 3. Tilbageholdelse foretages af politiet. Ved overtrædelse af bestemmelser udstedt i medfør af § 3, nr. 3, kan tilbageholdelse tillige foretages af Søfartsstyrelsen
  
Stk. 4. Ved iværksættelse af tilbageholdelse i henhold til stk. 1, finder retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse anvendelse med de ændringer, der følger af stk. 1-3.«
  
§ 3.
  
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2008, jf. dog stk. 2.
  
Stk. 2. Søfartsstyrelsen refunderer udgifter til lægeundersøgelse af fiskere foretaget inden den 1. januar 2011.
  
§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.