L 104 Forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. og ligningsloven og om ophævelse af lov om godkendelse af visse forskningsaktiviteter.

(Forskeruddannelse, forskningssamarbejde med Færøerne og Grønland, Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed m.v.).

Af: Videnskabsminister Helge Sander (V)
Udvalg: Udvalget for Videnskab og Teknologi
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 12-03-2008

Fremsat: 12-03-2008

Lovforslag som fremsat

20072_l104_som_fremsat (html)

L 104 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. og ligningsloven og om ophævelse af lov om godkendelse af visse forskningsaktiviteter. (Forskeruddannelse, forskningssamarbejde med Færøerne og Grønland, Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed m.v.).

Fremsat den 12. marts 2008 af videnskabsministeren (Helge Sander)

Forslag

til

lov om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. og ligningsloven og om ophævelse af lov om godkendelse af visse forskningsaktiviteter

(Forskeruddannelse, forskningssamarbejde med Færøerne og Grønland, Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed m.v.)

§ 1

I lov om forskningsrådgivning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 19. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1.§ 1, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Koordinationsudvalget forestår koordineringen af den offentlige fondsfunktion for forskning, jf. § 25. Udvalget fordeler desuden midler til forskeruddannelse og varetager særlige rådgivningssager, jf. §§ 26 og 27.«

2. I § 1, stk. 7, indsættes efter »institutioner«: »eller bevillinger til forskningsbaseret myndighedsbetjening«.

3. I § 2 indsættes som nr. 3 :

»3) Videnskabelig uredelighed: Forfalskning, fabrikering, plagiering og andre alvorlige brud på god videnskabelig praksis, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskningsmæssige resultater.«

4. I § 3, stk. 6, indsættes som 2. pkt . :

»Rådet gennemfører en høring over den årlige rapport.«

5. I § 8 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Rådet kan yde rådgivningen nævnt i stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, ved at anvise navne på anerkendte forskere uden for rådet, hvis den ønskede bistand angår vurdering af ansøgninger, der er indgivet til andre bevilgende institutioner.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.


6. I § 10, stk. 1, indsættes som 2. pkt . :

»Bestyrelsen udpeger ved sin konstituering en næstformand.«

7.§ 11, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

8.§ 12, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

9. I § 14 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Det Frie Forskningsråd kan nedsætte et tværfagligt forskningsråd, som kan bestå af medlemmer udpeget af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling efter stk. 2, til varetagelse af tværfaglige opgaver.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.


10. I § 15, stk. 1, indsættes som nr. 6 :

»6) Rådets adgang til delegation inden for rådet eller til sekretariatet af bevillings- og rådgivningskompetence.«

11. I § 15, stk. 2, indsættes efter »fastsætte formkrav«: », herunder om elektronisk kommunikation,«.

12.§ 16 affattes således:

»§ 16. Bestyrelsens og de faglige forskningsråds afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler om, at klager over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser truffet af de faglige forskningsråd eller af den instans, som rådet har delegeret bevillingskompetencen til, kan indbringes for ministeren.«

13. I § 17 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Rådet skal virke for forskningssamarbejdet med Færøerne og Grønland.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.


14. I § 18, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »institution«: »eller bevillinger til forskningsbaseret myndighedsbetjening«.

15. I § 18, stk. 5, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.

16.§ 21, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Bestyrelsen kan henlægge bevillingskompetence, som nævnt i stk. 1, til Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland.

Stk. 4. Bestyrelsen orienterer Koordinationsudvalget om initiativer efter stk. 1 og 2.

Stk. 5. Bestyrelsen har ikke selv bevillingskompetence, men fordeler de strategiske programmidler til programkomiteerne, Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland eller i visse tilfælde til et eller flere af de faglige forskningsråd, jf. § 9.

Stk. 6. Hvis bestyrelsen skønner, at udmøntningen af en finanslovsbevilling fagligt omfatter mere end én programkomité, kan bestyrelsen beslutte, at flere programkomiteer eller Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland sammen med en eller flere programkomiteer skal behandle ansøgningerne til programmet i forening og træffe afgørelse som én myndighed (fælleskomité).

Stk. 7. Når fælleskomiteen har truffet endelig afgørelse efter stk. 6, lægger den kompetencen til at godkende faglig og budgetmæssig afrapportering i en af programkomiteerne.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 8.


17. I § 22, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »forskningsråd«: »eller Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland«, og »stk. 4« ændres til: »stk. 5«.

18.§ 22, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

19. I § 23, stk. 1, indsættes som nr. 6:

»6) Rådets adgang til delegation inden for rådet eller til sekretariatet af bevillings- og rådgivningskompetence.«

20. I § 23, stk. 2, indsættes efter »fastsætte formkrav«: », herunder om elektronisk kommunikation,«.

21.§ 24 affattes således:

»§ 24. Bestyrelsens, programkomiteernes,Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønlands og de faglige forskningsråds afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler om, at klager over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser truffet af programkomiteerne, af Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, af de faglige forskningsråd eller af den instans, som programkomiteen eller rådet har delegeret bevillingskompetencen til, kan indbringes for ministeren.«

22. I § 25, stk. 1, indsættes efter »DanmarksGrundforskningsfond«: », Højteknologifonden,Rådet for Teknologi og Innovation«.

23. I § 25, stk. 2, 1. pkt., ændres »to« til: »tre«, og »fonden« ændres til: »de to fonde«.

24. I § 25, stk. 2, indsættes som 3. pkt . :

»Til dette formål orienterer de tre råd og de to fonde mindst en gang om året udvalget om deres internationale aktiviteter.«

25.§ 25, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.


26. I § 25, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres»stk. 4« til: »stk. 3«.

27. Overskriften før § 26 affattes således:

»Forskeruddannelse«

28.§ 26 affattes således:

 »§ 26. Koordinationsudvalget fordeler midler til forskeruddannelse inden for alle videnskabelige hovedområder. Udvalget fordeler forskeruddannelsesmidlerne til Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd.

Stk. 2. Udvalget kan i forbindelse med fordeling af forskeruddannelsesmidler fastsætte nærmere krav til anvendelsen af midlerne.

Stk. 3. I sager omfattet af stk. 1 og 2 træffer udvalget afgørelse ved almindelig stemmeflerhed.«

29. Før § 27 indsættes som overskrift:

»Særlige rådgivningssager«

30.§ 27 affattes således:

 »§ 27. Koordinationsudvalget kan efter anmodning bistå ministeren for videnskab, teknologi og udvikling i særlige rådgivningssager. Ministeren kan bestemme, at udvalget skal yde sin rådgivning efter forudgående høring af nationale eller internationale eksperter.

Stk. 2. I tilknytning til opgaverne efter stk. 1 kan udvalget efter ministerens anmodning fordele eventuelle særlige bevillinger til Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd. Udvalget kan i denne forbindelse fastsætte nærmere krav til anvendelsen af bevillingerne.

Stk. 3. Til brug for varetagelsen af opgaverne efter stk. 1 kan udvalget indhente rådgivning fra ekspertudvalg nedsat til formålet.

Stk. 4. I sager omfattet af stk. 1-3 træffer udvalget afgørelse ved almindelig stemmeflerhed.«

31.§ 29 ophæves.

32.§ 31, stk. 1, affattes således:

»Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed har til opgave at behandle sager vedrørende videnskabelig uredelighed, der rejses ved anmeldelse, og som har betydning for

1) forskning udført i Danmark,

2) forskning udført af personer med ansættelse i Danmark, eller

3) forskning udført med dansk offentlig støtte.«



33. I § 31 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. For så vidt angår videnskabelige produkter udarbejdet i privat regi, kan sagen kun behandles, hvis den private virksomhed el.lign. har ønsket at være omfattet af udvalgenes kompetence eller ønsker at medvirke til sagens oplysning.

Stk. 3. Udvalgene kan behandle sager af egen drift, hvis sagerne er af samfundsmæssig interesse eller af betydning for menneskers eller dyrs sundhed, og hvor der foreligger en begrundet formodning for videnskabelig uredelighed.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.


34. I § 32, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »udvikling«: »efter indstilling fra domstolene«.

35. I § 36, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »være medlem af«: »et tværfagligt forskningsråd og«.

36. I § 36, stk. 2, indsættes som 3. pkt . :

»Et sagsforberedende programudvalg, jf. § 22, stk. 2, kan sammensættes helt eller delvist af medlemmer fra Det Strategiske Forskningsråds programkomiteer.«

37.§ 40 affattes således:

 »§ 40. Loven revideres i folketingsåret 2009-10 på baggrund af en evaluering af forskningsrådssystemet.«

38. Efter § 40 indsættes i kapitel 8:

 »§ 40 a. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 1534 af 20. december 2007, foretages følgende ændringer:

1.§ 8 F ophæves.

2. I § 8 H, stk. 2, ændres »Danmarks Forskningspolitiske Råd« til: »Det Frie Forskningsråd«.

3. I § 8 Q, stk. 3, udgår »§ 8 F, stk. 1, eller«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. september 2008.

Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttræden af § 1,nr. 3, 32 og 33, fastsættes af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.

Stk. 3. § 1, nr. 27 og 28, træder i kraft den1. januar 2009.

Stk. 4. Lov nr. 1094 af 21. december 1994 om godkendelse af visse forskningsaktiviteter ophæves den 1. september 2008.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

 

1.
Baggrunden for lovforslaget
2.
De gældende regler
3.
Lovforslaget
 
3.1.
Forskeruddannelse
 
3.2.
Forskningssamarbejdet med Færøerne og Grønland
 
3.3.
Præcisering af virkefeltet for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed
 
3.4.
Tekniske ændringer
  
3.4.1.
Tværfagligt forskningsråd under Det Frie Forskningsråd
  
3.4.2.
Hjemmel til videnskabsministeren til at fastsætte regler for forskningsrådenes delegation af kompetence
  
3.4.3.
»Kvasifondssager« i Det Frie Forskningsråd
  
3.4.4.
Smidigere samarbejde mellem Det Strategiske Forskningsråds programkomiteer
  
3.4.5.
Øvrige tekniske ændringer
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
6.
Miljømæssige konsekvenser
7.
Administrative konsekvenser for borgerne
8.
Forholdet til EU-retten
9.
Høring
10.
Sammenfattende skema
11.
Forarbejder
 
11.1.
Forarbejder til lov om forskningsrådgivning m.v.
 
11.2.
Forarbejder til ligningsloven
 
11.3.
Forarbejder til lov om godkendelse af visse forskningsaktiviteter


 

1. Baggrunden for lovforslaget



Forskning skaber ny viden til samfundet og er en vigtig forudsætning for fortsat vækst og velstand. Regeringen har derfor siden sin tiltræden satset på forskning og herunder på forskeruddannelse. I tråd hermed blev der på baggrund af et forslag fra videnskabsministeren indgået en politisk aftale mellem alle partier i Folketinget i 2002 om en reform af forskningsrådssystemet. Dette førte siden til vedtagelsen af lov om forskningsrådgivning m.v. i maj 2003, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 19. juni 2007.


Med vedtagelsen af den nugældende lov i 2003 blev der indsat en bestemmelse, hvorefter loven skal revideres i folketingssamlingen 2007-08 på baggrund af en evaluering af forskningsrådssystemets rådgivning om støtte til forskeruddannelse, jf. lovens § 40. Videnskabsministeriet gennemførte i denne forbindelse evalueringen »A Public Good - PhD Education in Denmark« i foråret 2006. En del af evalueringen er allerede imødekommet ved etablering af ph.d.-skoler på universiteterne, jf. bekendtgørelse nr. 1368 af 7. december 2007 af lov om universiteter.


Den lovpålagte revision vedrørende forskeruddannelse har givet anledning til at overveje, om der på baggrund af erfaringerne med loven skulle være andre ændringsbehov. Danmarks Forskningspolitiske Råd, Koordinationsudvalget, Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd blev i den forbindelse inviteret til at bidrage med forslag.


På baggrund af ovenstående og i lyset af det fortsatte fokus på forskning og de øgede konkurrenceudsatte forskningsbevillinger ønsker regeringen med lovfor-slaget at foretage en række tilpasninger af forskningsrådssystemet med henblik på at øge systemets funktionsdygtighed. Regeringen foreslår således en ændring på forskeruddannelsesområdet, som skal understøtte den ændrede organisering af forskeruddannelsen med etableringen af ph.d.-skoler på universiteterne, jf. ovenfor, og lette sagsgangene i forhold til den nuværende organisering af udmøntningen af særlige konkurrenceudsatte midler til forskeruddannelse. Der foreslås endvidere en ændring vedrørende organiseringen af ansvaret for forskningssamarbejdet med Færøerne og Grønland og en præcisering angående virkefeltet for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed. Endelig ønsker regeringen at gennemføre nogle ændringer, som sikrer en mere hensigtsmæssig og smidig sagsgang i forskningsrådene, samt at foretage enkelte tekniske justeringer.


 

2. De gældende regler



De gældende regler er fastsat i lov nr. 405 af 28. maj 2003 om forskningsrådgivning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 19. juni 2007, samt i bekendtgørelse nr. 274 af 20. april 2004 om fondsfunktionen under Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd og Koordinationsudvalget samt i bekendtgørelse nr. 668 af 28. juni 2005 om Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed.


Den nugældende lov hjemler oprettelse af følgende organer: Danmarks Forskningspolitiske Råd, Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd, Koordinationsudvalget og Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed.


Koordinationsudvalget har efter den gældende lov til formål at fremme samarbejdet om fondsfunktionen mellem Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd, Danmarks Grundforskningsfond og det øvrige forskningssystem og sammenhængen mellem fondsfunktionen og de øvrige statslige forskningsbevillinger. Endvidere rådgiver Koordinationsudvalget om forskeruddannelse inden for alle videnskabelige forskningsområder, herunder forskerskoleinitiativer, med henblik på støtte og stimulering af den formaliserede forskeruddannelse. Udvalget rådgiver ministeren for videnskab, teknologi og udvikling om støtte til forskeruddannelse og rådgiver desuden efter anmodning ministeren, Folketinget og regeringen om forskeruddannelse i øvrigt.


 

3. Lovforslaget

3.1. Forskeruddannelse



Efter den nugældende lov rådgiver Koordinationsudvalget videnskabsministeren om støtte til forskeruddannelse, jf. pkt. 2, dvs. udvalget bistår ministeren med udmøntning af den særlige bevilling til forskeruddannelse.


På baggrund af den gennemførte evaluering på forskeruddannelsesområdet og processen med opfølgning på denne, herunder etableringer af ph.d.-skoler på universiteterne, jf. pkt. 1, samt erfaringerne med den nuværende ordning i forbindelse med udmøntningen af den særlige bevilling til forskeruddannelse, foreslås en ny organisering af denne udmøntning. Den foreslåede ændring forudsætter, at videnskabsministeren ikke længere tildeles bevillingskompetencen i forbindelse med den særlige forskeruddannelsesbevilling, men at midlerne via finansloven placeres hos Koordinationsudvalget, som fordeler midlerne til Det Frie Forskningsråd eller Det Strategiske Forskningsråd. Udvalget kan vælge at fordele midlerne til enten Det Frie Forskningsråd eller Det Strategiske Forskningsråd, men kan også vælge at fordele midlerne til begge råd.


Med henblik på at understøtte den ændrede organisering af forskeruddannelsen med etableringen af ph.d.-skoler på universiteterne, jf. bekendtgørelse ­nr. 1368 af 7. december 2007 af lov om universiteter, jf. ovenfor, foreslås Koordinationsudvalget, der er sammensat af medlemmer, som er tæt på implementeringen af et bredt spektrum af forskningsaktiviteter, således fastholdt som central aktør på forskeruddannelsesområdet. Den foreslåede ændring i forbindelse med udmøntningen af den særlige forskeruddannelsesbevilling vurderes endvidere at lette arbejdsgangene i forhold til i dag.


 

3.2. Forskningssamarbejdet med Færøerne og Grønland



I den nugældende lov er det fremhævet som en særskilt forpligtelse for Koordinationsudvalget, at det ved udøvelsen af sin koordineringsfunktion virker for forskningssamarbejdet med Færøerne og Grønland, herunder deres samarbejdsrelation til forskningsrådssystemet. Koordinationsudvalget har fundet, at opgaven ikke virker velplaceret i Koordinationsudvalget.


Det foreslås at overføre ansvaret for at fremme forskningssamarbejdet med Grønland og Færøerne til Det Strategiske Forskningsråd.


Forskningssamarbejdet med Grønland og Færøerne har en klar strategisk dimension og falder derfor i forlængelse af de opgaver, der i dag er henlagt til Det Strategiske Forskningsråd.


Med forslaget understreges, at Det Strategiske Forskningsråd har et særligt ansvar i relation til forskningssamarbejdet med Færøerne og Grønland. Forskningssamarbejdet med Færøerne og Grønland har imidlertid også klare forbindelser til den frie forskning, og forslaget tilsigter ikke at reducere Det Frie Forskningsråds engagement i forskerinitieret forskningssamarbejde med Færøerne og Grønland.


For at Det Strategiske Forskningsråd kan drage nytte af de eksisterende kompetencer i Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (KVUG), foreslås det endvidere, at bestyrelsen får mulighed for at henlægge bevillingskompetence til KVUG.


 

3.3. Præcisering af virkefeltet for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed



I lyset af praksis i andre lande og under hensyntagen til den tvivl, som måske navnlig har hersket i offentligheden, foreslås det at præcisere nogle få afgørende elementer for udvalgenes virke direkte i lovteksten i modsætning til i dag, hvor flere af elementerne udelukkende er omtalt i den tilhørende bekendtgørelse ­nr. 668 af 28. juni 2005 om Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed.


Det foreslås således at indsætte en definition af begrebet videnskabelig uredelighed direkte i lovteksten for at skabe større klarhed over området for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed efter bl.a. norsk forbillede. Udvalgenes undersøgelsesområde begrænses som hidtil til den proceduremæssige side af dansk forskning i modsætning til f.eks. den indholdsmæssige kvalitetssikring af forskningens resultater, som ikke varetages af udvalgene.


Videre foreslås den nuværende begrænsning i kredsen af klageberettigede, jf. bekendtgørelse nr. 668 af 28. juni 2005, ophævet, idet også andre end parter i forvaltningslovens forstand bør have mulighed for at rejse sager for udvalgene.


Samtidig foreslås det tydeliggjort direkte i lovteksten, at Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed alene behandler sager, der har betydning for dansk forskning.


Endelig foreslås den nuværende adgang for udvalgene til at behandle sager om videnskabelige produkter udarbejdet i privat regi, når vedkommende private virksomhed samtykker i sådan behandling, jf. bekendtgørelsen, lovfæstet. Tilsvarende gælder udvalgenes adgang til at behandle sager på eget initiativ.


Der vil blive foretaget konsekvensændringer i bekendtgørelsen, som træder i kraft samtidig med lovændringen.


 

3.4. Tekniske ændringer



Erfaringerne med den nugældende lov har vist et behov for en række ændringer af teknisk karakter:


 

3.4.1. Tværfagligt forskningsråd under Det Frie Forskningsråd



I takt med et øget fokus på tværfaglige forskningsformål er der opstået behov for større fleksibilitet i organiseringen af aktiviteterne under det Det Frie Forskningsråd. Der er i dag mulighed for at nedsætte op til seks faglige forskningsråd under Det Frie Forskningsråd, og da der faktisk kun er nedsat fem faglige forskningsråd, vil der inden for lovens gældende rammer kunne nedsættes et sjette forskningsråd til varetagelse af tværfaglige formål. Et sådant tværfagligt forskningsråd vil i høj grad kunne have gavn af at trække på ekspertise og erfaring fra medlemmer af de øvrige faglige forskningsråd, hvorfor der fremsættes forslag om, at medlemmer af et fagligt forskningsråd tillige kan være medlem af et tværfagligt forskningsråd.


Medlemmerne af de faglige forskningsråd udpeges af videnskabsministeren. Det foreslås i forlængelse heraf, at bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd blandt disse medlemmer vil kunne udpege medlemmer til et tværfagligt forskningsråd.


 

3.4.2. Hjemmel til videnskabsministeren til at fastsætte regler for forskningsrådenes delegation af kompetence



Det er lovens udgangspunkt, at såvel Det Frie Forskningsråd som Det Strategiske Forskningsråd skal behandle og afgøre sager på møder, hvor alle medlemmer af det kompetente organ er til stede.


Den nugældende lov giver dog visse muligheder for delegation med den virkning, at ikke alle sager skal behandles af samtlige medlemmer i det kompetente organ. I rådgivningssager kan bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd således delegere opgaver til bestyrelsesformanden, sekretariatet eller de faglige forskningsråd, og bestyrelsen for Det Strategiske Forskningsråd kan delegere opgaver til bestyrelsesformanden, sekretariatet eller en programkomité. I bevillingssager blev delegationsadgangen udvidet for begge råd ved lovændringen i 2006. Et fagligt forskningsråd kan således med bestyrelsens godkendelse delegere bevillingskompetence til sekretariatet i ikkefaglige spørgsmål eller i fagligt ukomplicerede sager til rådets formand. En programkomité kan tilsvarende med bestyrelsens godkendelse delegere bevillingskompetence til sekretariatet i ikkefaglige spørgsmål eller i fagligt ukomplicerede sager til komiteens formand.


Efter konkret vurdering har forskningsrådene allerede nu mulighed for at delegere kompetence efter de almindelige forvaltningsretlige, ulovhjemlede delegationsregler. Anvendelse af de ulovhjemlede delegationsregler forudsætter imidlertid, at samtlige medlemmer af det kompetente organ har deltaget i beslutning om delegation i den konkrete sag. De ulovhjemlede delegationsregler kan derfor være administrativt tunge og tidskrævende.


Arbejds- og mødebelastningen i de to råd har imidlertid gjort, at der er behov for at kunne delegere kompetence i videre omfang og administrativt lettere og hurtigere, end det er muligt i dag. Der er især behov for, at sager kan færdigbehandles og afgøres i mindre interne udvalg bestående af medlemmer med særlig kompetence på det pågældende forskningsfelt, og for at kunne lægge delegationskompetencen hos formanden for det pågældende organ.


Det foreslås derfor, at videnskabsministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om intern delegation i Det Frie Forskningsråd og i Det Strategiske Forskningsråd og i såvel rådgivnings- som bevillingssager. Ved bekendtgørelsesformen sikres det, at delegationsreglerne til hver en tid kan afgrænses præcist efter vurdering af rådenes behov og under hensyntagen til en optimal forskningsfaglig sagsbehandling. I konsekvens heraf foreslås det, at de nugældende lovhjemlede delegationsmuligheder ophæves. Videnskabsministerens bemyndigelse forudsættes begrænset således, at der alene kan foretages delegation i sager, der ikke er praksisdannende eller -brydende, og som heller ikke har principiel karakter. Delegationsadgangen forudsættes endvidere udmøntet således, at der, bortset fra tilfælde hvor begrænset kompetence delegeres til organets formand, normalt ikke delegeres kompetence til én enkelt person.


Den nugældende lov giver videnskabsministeren mulighed for at fastsætte regler om, at klager over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser truffet af Det Frie Forskningsråd eller Det Strategiske Forskningsråd kan indbringes for ministeren. Det foreslås, at ministerens hjemmel til at fastsætte regler om intern delegation suppleres med en hjemmel for ministeren til at fastsætte nærmere regler om klageadgang til ministeren i retlige spørgsmål.


 

3.4.3. »Kvasifondssager« i Det Frie Forskningsråd



Efter loven kan Det Frie Forskningsråd bistå både offentlige og private institutioner med forskningsfaglig rådgivning. En del rådgivningssager kommer fra offentlige eller private institutioner, der selv uddeler forskningsmidler, og som ønsker en fagkyndig vurdering af de ansøgninger, de har modtaget. Arbejdsbyrden fra disse »kvasifondssager« er betragtelig og vurderes ikke alene at kunne løses ved delegation til underudvalg i rådet, jf. ovenfor.


På denne baggrund foreslås det at give Det Frie Forskningsråd mulighed for efter konkret vurdering at løfte sin rådgivningsforpligtelse ved at anvise navne på anerkendte forskere uden for rådet, der kan varetage den forskningsfaglige vurdering.


 

3.4.4. Smidigere samarbejde mellem Det Strategiske Forskningsråds programkomiteer



Traditionelt er forskning foregået i disciplinbaserede sammenhænge, og det har afspejlet sig i organiseringen af forskningsrådssystemet, der udmønter konkurrenceudsatte forskningsmidler. Modsat traditionen foregår strategisk forskning i en problemorienteret sammenhæng og typisk på tværs af discipliner og fagområder.


Som loven er udformet i dag, må bestyrelsen for Det Strategiske Forskningsråd i forbindelse med udmøntning af programmidler lægge bevillingskompetencen i den programkomité, der anses for mest fagkyndig på programmet.


For at kunne udnytte de samlede kompetencer i Det Strategiske Forskningsråd optimalt og for at kunne udmønte rådets midler inden for en rimelig sagsbehandlingstid har rådets programkomiteer behov for fremover at kunne samarbejde på tværs som én myndighed.


Det foreslås på denne baggrund, at bestyrelsen for Det Strategiske Forskningsråd kan lægge bevillingskompetencen i to eller flere programkomiteer, når bestyrelsen skønner, at udmøntningen af en finanslovsbevilling vedrører mere end en programkomité. Ved den pågældende udmøntning får de omfattede programkomiteer status som én myndighed.


Den her foreslåede mulighed for Det Strategiske Forskningsråd er i princippet parallel til den mulighed, som Det Frie Forskningsråd i dag har efter lovens § 11, stk. 5.


 

3.4.5. Øvrige tekniske ændringer



Endvidere foreslås en række mindre tekniske ændringer, herunder om:


 

- Elektronisk kommunikation



Videnskabsministeren har efter den nugældende lov bemyndigelse til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om Det Frie Forskningsråds og Det Strategiske Forskningsråds indkaldelse af ansøgninger og kravene hertil, og ministeren kan bestemme, at manglende overholdelse af formkrav medfører, at en ansøgning kan afvises.


Det foreslås, at ministerens bemyndigelse til at fastsætte formkrav præciseres, således at det fremover vil være muligt for Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd at stille krav om elektronisk indsendelse af ansøgninger.


 

- Udpegning af formanden for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed



På baggrund af lov nr. 537 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven (dommeres bibeskæftigelse) foreslås en præcisering af lov om forskningsrådgivning m.v., så det klart fremgår, at videnskabsministeren udpeger formanden for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed efter indstilling fra domstolene.


 

- Lovfæstelse af næstformand for Det Frie Forskningsråd



Bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd består af en formand og otte medlemmer, der alle udpeges efter åbent opslag.


For at sikre Det Frie Forskningsråds funktionsdygtighed foreslås det, at bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd konstituerer sig selv med en næstformand, der - ved formandens afgang i beskikkelsesperioden - er fungerende formand.


 

- Forskningsbaseret myndighedsbetjening



Det foreslås, at undtagelsen fra behandlingen i forskningsrådssystemet ikke blot gælder basisbevillinger til en bestemt institution, men også bevillinger til forskningsbaseret myndighedsbetjening.


 

- Delegationsadgang for ministeren for videnskab, teknologi og udvikling



Det foreslås, at ministeren får hjemmel til at bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution eller efter forhandling med vedkommende minister en anden statslig myndighed til at udøve de beføjelser, der efter loven er tillagt ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.


 

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner



Lovforslaget indeholder visse organisatoriske og administrative ændringer, der forventes at medføre en mere hensigtsmæssig og smidig sagsgang i forskningsrådssystemet og Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Lovforslaget medfører ikke merudgifter. Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner og kommuner.


 

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet



Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.


 

6. Miljømæssige konsekvenser



Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.


 

7. Administrative konsekvenser for borgerne



Implementering af elektronisk ansøgningsprocedure i forskningsrådene forventes at medvirke til at lette ansøgningsprocessen for ansøgere.


 

8. Forholdet til EU-retten



Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.


 

9. Høring



Følgende myndigheder, organisationer m.v. er blevet hørt over et udkast til lovforslaget: Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, ­Region Sjælland, Region Syddanmark, Datatilsynet, Domstolsstyrelsen, Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre, IT- og Telestyrelsen, Rigsrevisionen, Universitets- og Bygningsstyrelsen, Copenhagen Business School, Danmarks Tekniske Universitet, IT-Universitetet i København, Københavns Universitet, Roskilde Universitetscenter, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Anvendt KommunalForskning, Center for Regional- og Turismeforskning, Danmarks Designskole, Danmarks Meteorologiske Institut, Dansk Arkitektur Center, Dansk Center for Forskningsanalyse, Dansk Institut for Internationale Studier, Dansk Sundhedsinstitut, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Det Kongelige Danske Kunstakademi, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Forsvarsakademiet, Institut for Miljøvurdering, It-vest, Kennedy Centret - Nationalt forsknings- og rådgivningscenter for genetik, synshandicap og mental retardering, Nationalmuseet, Rigsarkivet, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Statens Serum Institut, Statsbiblioteket, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Carlsbergfondet, Danmarks Forskningspolitiske Råd, Danmarks Grundforskningsfond, Det Frie Forskningsråd, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden, Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, Koordinationsudvalget, Kræftens Bekæmpelse, Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, Rockwool Fonden, Rådet for Teknologi og Innovation, Teknologirådet, Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed, Velux Fondene, Vækstfonden, Akademikernes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CO-industri, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Det Etiske Råd, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Godkendt Teknologisk Service, Ingeniørforeningen i Danmark, IT-Branchen, KL, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark, Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen, Ph.d.-nettet, Rektorkollegiet og Sektorforskningens Direktørkollegium.


 

10. Sammenfattende skema



 
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Lovforslaget indeholder visse organisatoriske og administrative ændringer, der forventes at medføre en mere hensigtsmæssig og smidig sagsgang i forskningsrådssystemet og Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Implementering af elektronisk ansøgningsprocedure i forskningsrådene forventes at medvirke til at lette ansøgningsprocessen for ansøgere.
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.


 

11. Forarbejder

11.1. Forarbejder til lov om forskningsrådgivning m.v.



Lov nr. 405 af 28. maj 2003 om forskningsrådgivning m.v., jf. Folketingstidende 2002-03, forhandlingerne side 4880, 9571 og 9715, tillæg A side 3432 og 3466, tillæg B side 1178 og tillæg C side 481.


Lov nr. 418 af 8. maj 2006 om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. (Deltagelse i internationalt forskningssamarbejde, præcisering af Det Frie Forskningsråds og Det Strategiske Forskningsråds arbejdsområde og forskellige tekniske justeringer), jf. Folketingstidende 2005-06, forhandlingerne side 3498, 5649 og 6177, tillæg A side 3718 og 3749, tillæg B side 898 og tillæg C side 489.


Lov nr. 295 af 27. marts 2007 om ændring af universitetsloven og lov om forskningsrådgivning m.v. (Konsekvensændringer som følge af oprettelse af Akkrediteringsinstitutionen), jf. Folketingstidende 2006-07, forhandlingerne side 3171, 4536 og 4847, tillæg A side 3952 og 3962, tillæg B side 549 og tillæg C side 498.


 

11.2. Forarbejder til ligningsloven



Lov nr. 1120 af 21. december 1994 om ændring af lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven). (Forskning), jf. Folketingstidende 1994-95, forhandlingerne side 893, 1184, 1706 og 1943, tillæg A side 811, tillæg B side 143 og tillæg C side 194.


Lov nr. 1389 af 20. december 2004 om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og skattekontrolloven. (Fradrag for gaver til kulturinstitutioner og udvidelse af reglerne for afskrivning på kunstkøb), jf. Folketingstidende 2004-05 (1. samling), forhandlingerne side 883, 2511 og 3243, tillæg A side 1132 og 1167, tillæg B side 132 og tillæg C side 190.


 

11.3. Forarbejder til lov om godkendelse af visse forskningsaktiviteter



Lov nr. 1094 af 21. december 1994 om godkendelse af visse forskningsaktiviteter, jf. Folketingstidende 1994-95, forhandlingerne side 902, 1178, 1706 og 1943, tillæg A side 771, tillæg B side 125 og tillæg C side 184.


 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1



Med nyaffattelsen af § 1, stk. 6, videreføres Koordinationsudvalgets nuværende opgave med koordinering af den offentlige fondsfunktion for forskning uændret. Samtidig foreslås, at udvalget fordeler den særlige bevilling til forskeruddannelse enten til Det Frie Forskningsråd eller Det Strategiske Forskningsråd, eller til begge råd, jf. nr. 28, og at udvalget kan varetage særlige rådgivningsopgaver, jf. nr. 30.


 

Til nr. 2



Som led i etableringen af et nyt danmarkskort for universiteter og forskning blev der med virkning fra ­1. januar 2007 foretaget en sammenlægning af ni sektorforskningsinstitutioner med universiteter. I den forbindelse indførtes begrebet forskningsbaseret myndighedsbetjening i universitetsloven som et udtryk for de forsknings- og rådgivningsmæssige aktiviteter, som universiteterne varetager for relevante fagministerier, efter universitetsloven § 2, stk. 4.


Fagministeriets bevilling til forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for et område anvendes indtil videre fuldt og helt til indkøb på det universitet, hvor den tidligere sektorforskningsinstitution blev indfusioneret. Fra 2009 åbnes der imidlertid for, at den forskningsbaserede myndighedsbetjening kan udsættes for konkurrence, således at fagministeriet på baggrund af en samlet afvejning kan vælge at indkøbe myndighedsbetjening andetsteds.


Det foreslås på den baggrund præciseret, at undtagelsen fra behandlingen i forskningsrådssystemet ikke blot gælder basisbevillinger til en bestemt institution, men også bevillinger til forskningsbaseret myndighedsbetjening.


 

Til nr. 3



Den foreslåede definition lægger sig op ad den tilsvarende norske model, der afgrænser området til alvorlige brud med god videnskabelig praksis, herunder forfalskning, fabrikering og plagiering af data (falsification, fabrication and plagiarism - FFP). De enkelte dele af definitionen, dvs. forfalskning, fabrikering og plagiering, anvendes også internationalt i stadigt stigende omfang, om end en fælles anerkendt definition endnu ikke forefindes.


Af § 2, stk. 1, i den nuværende bekendtgørelse nr. 668 af 28. juni 2005 om Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed fremgår i dag en beskrivelse af begrebet videnskabelig uredelighed, der tilnærmelsesvis svarer til den nu foreslåede definition. I den nuværende bekendtgørelse indeholder beskrivelsen af videnskabelig uredelighed dog endnu et kvalificerende led, idet det fremgår, at der skal være tale om en »utilbørlig vildledning« om egen videnskabelig indsats m.v. Dette sidste kvalificerende led foreslås opgivet med den nu foreslåede definition, bl.a. fordi der i praksis har været tilfælde, hvor utilbørlighedskravet har været svært at håndtere.


Det understreges, at det forebyggende og løbende arbejde med at sikre god videnskabelig praksis i forskningen fortsat forventes varetaget af de enkelte forskningsinstitutioner, og at Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed ikke er tænkt som et klageorgan i forhold til universiteternes praksisudvalg eller lignende lokale organer.


En yderligere detaljering af definitionen vil blive foretaget i bekendtgørelsen, som konsekvensændres i overensstemmelse med lovændringen, idet dog de eksempler, der i dag fremgår af bekendtgørelsens § 2, ­nr. 1-7, stort set forventes bibeholdt.


 

Til nr. 4



Med henblik på at sikre nytten og relevansen af Danmarks Forskningspolitiske Råds rådgivning foreslås det lovfæstet, at rådet gennemfører en høring over rådets årsrapport. Det kan f.eks. være gennem en rundbordssamtale eller en konference.


 

Til nr. 5



Med forslaget får Det Frie Forskningsråd mulighed for at løfte visse rådgivningsopgaver ved at anvise navne på anerkendte forskere uden for rådet, der kan varetage den forskningsfaglige vurdering. Det drejer sig om de rådgivningssager, hvor en offentlig eller privat institution henvender sig til rådet for at få en forskningsfaglig vurdering af ansøgninger, der er indgivet til den pågældende institution - såkaldte »kvasifondssager«.


Arbejdsbyrden fra disse sager er betragtelig. I 2005 modtog Det Frie Forskningsråd således 495 sager og i 2006 over 700 sager. I situationer, hvor Det Frie Forskningsråd modtager store mængder af disse sager samtidig med de faglige forskningsråds egne uddelinger, opstår et behov for at kunne henvise rådgivningsopgaver til andre anerkendte forskere end medlemmerne i Det Frie Forskningsråd. Problemet vurderes ikke alene at kunne løses ved delegation til underudvalg, jf. nr. 10, idet rådgivningssagerne sjældent fordeler sig jævnt på samtlige rådsmedlemmer, og idet der dermed fortsat kan være en væsentlig belastning af visse medlemmer.


Ved at anvise navne indestår Det Frie Forskningsråd for, at de foreslåede personer er anerkendte forskere, der er fagligt kvalificeret til at foretage den udbedte forskningsfaglige vurdering. Det er imidlertid op til rekvirenten selv at rette henvendelse til de pågældende, og rekvirenten vil selv skulle betale rådgivningshonorar til disse. Rådet kan ikke løfte en rådgivningsopgave ved at anvise navne på egne medlemmer.


Det er hensigten, at Det Frie Forskningsråd skal kunne bruge bestemmelsen, når rådet skønner det påkrævet f.eks. på grund af arbejdsmæssig belastning eller høringsfrister.


 

Til nr. 6



Videnskabsministeren udpeger formanden for og de otte medlemmer af Det Frie Forskningsråds bestyrelse. Udpegningen sker efter åbent opslag. Det er særegent for Det Frie Forskningsråd, at også formanden udpeges efter åbent opslag, og dette er baggrunden for forslaget om, at bestyrelsen konstituerer sig med udpegning af en næstformand.


Erfaringerne fra perioden siden lovens tilblivelse i 2003 er, at proceduren for udpegning af en ny formand for bestyrelsen efter åbent opslag kan strække sig over flere måneder. Det har i den forbindelse vist sig uhensigtsmæssigt, at Det Frie Forskningsråd må fungere uden formand i en periode, såfremt formanden afgår midt i en beskikkelsesperiode.


Det foreslås derfor, at bestyrelsen konstituerer sig med en næstformand, der - ved formandens afgang midt i en beskikkelsesperiode - er fungerende formand, indtil ministeren har udpeget en ny formand.


 

Til nr. 7



Forslaget om ophævelse af den lovfæstede delegationsregel er en konsekvens af forslaget, jf. nr. 10, om at bemyndige videnskabsministeren til at fastsætte nærmere regler for Det Frie Forskningsråds adgang til delegation af bevillings- og rådgivningskompetence. Det er vurderingen, at delegationsreglerne bør kunne afgrænses præcist og smidigt ud fra hensyn til såvel rådets aktuelle behov som hensyn til en optimal forskningsfaglig sagsbehandling. Ophævelsen af den gældende bestemmelse har ikke til hensigt at hindre, at der under nærmere betingelser gives mulighed for delegation af bevillingskompetence fra et fagligt forskningsråd til rådets formand eller sekretariatet.


 

Til nr. 8



Bestemmelsen er en parallel til nr. 7.


Ophævelsen af den gældende bestemmelse har ikke til hensigt at hindre, at der gives mulighed for, at bestyrelsens rådgivningskompetence kan delegeres til bestyrelsesformanden, sekretariatet eller de faglige forskningsråd.


 

Til nr. 9



Bestemmelsen foreslås indsat i loven for at gøre det muligt for bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd at udpege medlemmer til et tværfagligt forskningsråd blandt medlemmerne af de øvrige faglige forskningsråd, jf. pkt. 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Medlemmerne af de øvrige faglige forskningsråd er alle ministerudpegede, og det anses i denne sammenhæng overflødigt på ny at stille krav om ministerudpegning.


 

Til nr. 10



Med bestemmelsen bemyndiges videnskabsministeren til at fastsætte regler om delegation i Det Frie Forskningsråd, som defineret i lovens § 9, herunder bl.a. om intern delegation i Det Frie Forskningsråds faglige forskningsråd. Ministeren kan alene fastsætte regler for sager, der ikke er praksisdannende eller -brydende, og som ikke har principiel karakter, ligesom det forudsættes, at delegationsadgangen udmøntes således, at der normalt ikke delegeres kompetence til én enkelt person. Bestemmelsen kan ligeledes ikke anvendes til ekstern delegation.


Arbejds- og mødebelastningen i Det Frie Forskningsråds faglige forskningsråd har gjort, at der er behov for at kunne delegere kompetence i videre omfang og administrativt lettere og hurtigere, end det er muligt i dag. Der er især behov for, at sager kan færdigbehandles og afgøres i mindre interne udvalg bestående af medlemmer med særlig kompetence på det pågældende forskningsfelt, og for at kunne lægge delegationskompetencen hos formanden for det pågældende organ.


Behovet for øgede muligheder for intern delegation vurderes at være til stede i både rådgivnings- og bevillingssager. Det vurderes, at behovet for delegation er større i Det Frie Forskningsråd end i Det Strategiske Forskningsråd. Forskellen begrundes dels i forskelle i medlemsantallet i de faglige forskningsråd og programkomiteerne, dels i forskelle på bevillingsstørrelser og -antal i de to råd.


Medlemsantallet i Det Frie Forskningsråds faglige forskningsråd svinger ved lovforslagets fremsættelse mellem 15 og 22 medlemmer. Et fagligt forskningsråd vil derfor ofte tilsammen repræsentere forskningsfaglige spidskompetencer inden for meget forskellige fagområder. Det vil derfor ofte være hensigtsmæssigt at delegere kompetencen til et mindre internt udvalg, der besidder relevante og fornødne kompetencer. Også rent praktiske behov taler for mulighed for delegation til underudvalg, idet det enkelte faglige forskningsråds størrelse gør det vanskeligt at samle hele rådet uden for rådets forud fastlagte møder.


Den gennemsnitlige bevillingsstørrelse er ikke ens blandt de faglige forskningsråd, men alle råd giver mindre bevillinger, f.eks. til forberedelse af EU-ansøgninger. Med den foreslåede bemyndigelse kan der f.eks. skabes mulighed for, at ansøgninger under en vis beløbsgrænse kan behandles og afgøres endeligt i mindre udvalg. Der kan være tale om et permanent udvalg med ad hoc inddragelse af et eller flere fagkyndige medlemmer, eller der kan være tale om et ad hoc nedsat udvalg med særlig fagkyndig repræsentation.


De faglige forskningsråd har ansøgningstyper, der behandles løbende, og det er muligt at bede de faglige forskningsråd om at få en ansøgning hastebehandlet uden for den normale ansøgningsfrist. Med den foreslåede bemyndigelse kan der gives hjemmel til, at sådanne sager - til fordel for ansøger - hurtigere kan afgøres i mindre udvalg, der er nedsat efter principper som ovenfor.


Det er vurderingen, at der med den foreslåede bemyndigelse i rådgivningssagerne bør skabes mulighed for delegation til underudvalg i sager, der er af så hastende karakter, at det ikke er muligt at indpasse dem i rådenes forud fastlagte møder. Der kan være tale om faglig rådgivning af andre bevilgende organer, indstillinger af medlemmer til råd og udvalg, udtalelser over lovforslag etc. Der kan også være tale om rådgivningssager, som det tidsmæssigt ikke er muligt at behandle i rådet, fordi svarfristen er sammenfaldende med rådets almindelige uddelinger. Udvalgene nedsættes efter principper som omtalt ovenfor.


De faglige forskningsråds virksomhed indebærer, at der skal træffes afgørelser og beslutninger, der er knyttet til rådenes bevillings- og rådgivningskompetence. Det kan f.eks. være afgørelser om afvisning af ansøgninger fra realitetsbehandling, om ændringer i bevillinger og om godkendelse af faglig eller regnskabsmæssig afrapportering. Med den foreslåede bemyndigelse vil sager som de nævnte kunne afgøres endeligt af underudvalg eller af de faglige forskningsråds sekretariat. Det skal alene være muligt at delegere kompetence til sekretariatet i sager, der ikke kræver forskningsfaglig indsigt.


 

Til nr. 11



Forslaget giver ministeren hjemmel til at fastsætte regler om, at Det Frie Forskningsråd fremover kan stille krav om elektronisk kommunikation i forbindelse med ansøgninger om forskningsmidler.


Den elektroniske ansøgningsprocedure vil være i tråd med regeringens målsætning om digital forvaltning. Proceduren vil samtidig bidrage til at højne kvaliteten af rådgivning til politikere, rådsmedlemmer og ansøgere via en mere struktureret dataopsamling. Dette skal opnås gennem en professionel og gennemsigtig administration, der øger mulighederne for analyse og statistik om ansøgere, ansøgningsdata m.v.


Formålet med bestemmelsen er primært at give Det Frie Forskningsråd mulighed for at stille krav om elektronisk indgivelse af ansøgninger. Formuleringen åbner dog mulighed for, at rådet kan stille krav om, at ansøger kan modtage meddelelser vedrørende ansøgningen elektronisk.


Ved implementeringen af elektronisk kommunikation vil Forsknings- og Innovationsstyrelsen sikre handicaptilgængelighed.


 

Til nr. 12



Ved forslaget får videnskabsministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om, at retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser truffet af de faglige forskningsråd eller efter delegation kan påklages til ministeren. Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.


 

Til nr. 13



Det Strategiske Forskningsråd støtter politisk prioriterede og tematisk afgrænsede forskningsområder og giver ministeren for videnskab, teknologi og udvikling forskningsfaglig rådgivning inden for politisk prioriterede og tematisk afgrænsede forskningsområder.


Den strategiske opgave, der består i at fremme samarbejdet med Færøerne og Grønland, foreslås derfor overført fra Koordinationsudvalget til Det Strategiske Forskningsråd.


Det forudsættes i den forbindelse, at politisk prioriterede og tematisk afgrænsede forskningsmidler til polarforskning administreres af Det Strategiske Forskningsråd.


Det Strategiske Forskningsråd forventes dog ikke at skulle administrere de forskningssamarbejdsmidler, som er opført under overskriften »Arktisk forskning« på finanslovens § 19.55.05. Støtte til Arktisk forskning. Disse midler forventes fortsat at skulle udmøntes af Forsknings- og Innovationsstyrelsen efter indstilling fra Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (KVUG).


Forslaget udelukker ikke, at Det Frie Forskningsråds fortsat kan støtte forskerinitieret forskningssamarbejde med Færøerne og Grønland.


 

Til nr. 14



Ændringen svarer til ændringen i nr. 2, hvortil der henvises.


 

Til nr. 15



Bestemmelsen er en konsekvens af nr. 13.


 

Til nr. 16



Til stk. 3. Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (KVUG) er rådgivende organ for videnskabsministeren og for det grønlandske landsstyremedlem for forskning i spørgsmål vedrørende dansk-grønlandsk forskningssamarbejde. KVUG fremmer projekter baseret på dansk-grønlandsk samarbejde.


For at udnytte den forskningsekspertise, der på polarforskningsområdet ligger i KVUG, ønskes der med forslaget åbnet for, at bestyrelsen for Det Strategiske Forskningsråd kan henlægge bevillingskompetence til KVUG. Det Strategiske Forskningsråd har således mulighed for at lægge opgaver inden for uddeling af polarforskningsmidler i KVUG eller i en programkomité. Forslaget skal ses i sammenhæng med nr. 13. Der ændres ikke på KVUG's formelle status.


Til stk. 4. Bestemmelsen er identisk med den nugældende lovs § 21, stk. 3.


Til stk. 5. Bestemmelsen er en præcisering af, at KVUG har bevillingskompetence på linje med Det Strategiske Forskningsråds programkomiteer.


Til stk. 6. Med bestemmelsen foreslås, at bestyrelsen for Det Strategiske Forskningsråd kan lægge bevillingskompetencen i to eller flere programkomiteer eller i KVUG sammen med en eller flere programkomiteer, når bestyrelsen skønner, at udmøntningen af en finanslovsbevilling vedrører mere end en programkomité. De omfattede programkomiteer og eventuelt KVUG får ved udmøntningen status som én myndighed.


Det er vurderingen, at tendensen i strategisk forskning i stigende grad går mod tværgående projekter, og dermed stiger også behovet for at inddrage kompetencer fra flere programkomiteer ved udmøntningen af Det Strategiske Forskningsråds finanslovsbevillinger.


Som loven er udformet i dag, må bestyrelsen for Det Strategiske Forskningsråd lægge bevillingskompetencen i den programkomité, der anses for mest fagkyndig i forhold til programmet. For at drage nytte af de samlede kompetencer i programkomiteerne må den programkomité, der er tillagt bevillingskompetence, herefter sende ansøgningerne til høring i en eller flere andre relevante programkomiteer. Programkomiteens behandling af sagen sker efterfølgende og uden deltagelse af medlemmer fra den eller de programkomiteer, der har afgivet udtalelsen. Den programkomité, der har bevillingskompetencen, har ikke uden udsættelse af sagen mulighed for at få belyst uklarheder eller stille supplerende spørgsmål. Den dyberegående drøftelse, som er styrken ved det kollegiale organs mødebehandling, er derfor afskåret på de områder, hvor andre programkomiteer har mere specifik faglig ekspertise.


Det Strategiske Forskningsråds kvalitetsbegreb omfatter begreberne forskningshøjde, forskningens effekt og forskningens relevans. Det er ved vurderingen af de to sidste begreber, at en programkomité kan have behov for at inddrage andre programkomiteer i en nærmere drøftelse. Hvis en programkomité finder det nødvendigt efter et møde at indhente yderligere oplysninger over en udtalelse fra en anden programkomité, vil forvaltningsprocessuelle regler ofte føre til, at færdigbehandlingen af alle ansøgningerne til programmet må udsættes til et senere møde.


Ved Det Strategiske Forskningsråds implementering af det fremsatte forslag vil proceduren være den, at bestyrelsen navngiver den ad hoc nedsatte fælleskomité og fremsender kommissorium for fælleskomiteen samt udmøntningsbrev til de omfattede programkomiteer.


For at sikre den ad hoc nedsatte myndigheds funktionsdygtighed skal bestemmelsen ses i sammenhængen med nr. 19. Hvis bestyrelsen skønner, at kompetencerne fra eksempelvis tre programkomiteer bør indgå ved udmøntningen af en finanslovsbevilling til Det Strategiske Forskningsråd, kan den ad hoc nedsatte myndighed blive uforholdsmæssig stor. Det er derfor tanken, at den ad hoc nedsatte programkomité kan vælge at delegere sin kompetence til et underudvalg, der skal bestå af de medlemmer, der har særlige kompetencer vedrørende programmet. De således udvalgte medlemmer fra de tre programkomiteer forestår udmøntningen af programmet og træffer endelig afgørelse i sager om ansøgninger til programmet.


Til stk. 7. Når fælleskomiteen har truffet afgørelse i de indkomne ansøgninger til programmet, lægger den kompetencen til at godkende faglig og budgetmæssig afrapportering i en af programkomiteerne. Fælleskomiteens opgaver er herefter fuldført, og komiteen ophører. Bestemmelsen sikrer i overensstemmelse med lovens § 21, stk. 2, at antallet af programkomiteer holdes på det lavest mulige niveau.


 

Til nr. 17



Bestemmelsen er en præcisering af, at hvor bestyrelsen har henlagt bevillingskompetence til Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (KVUG), har bestyrelsen alene i generelle administrative anliggender en instruktionsbeføjelse over for KVUG. KVUG refererer i disse sager til bestyrelsen for Det Strategiske Forskningsråd på samme måde som programkomiteerne og de faglige forskningsråd, når disse udmønter strategiske midler efter lovens ­§ 21, stk. 4, der bliver stk. 5.


Som konsekvens af nr. 16 ændres »stk. 4« endvidere til »stk. 5«.


 

Til nr. 18



Ændringen svarer til ændringen i nr. 8, hvortil der henvises.


 

Til nr. 19



Bestemmelsen er en parallel til nr. 10. Der henvises til definitionen af Det Strategiske Forskningsråd i lovens § 19.


Det Strategiske Forskningsråds programkomiteer har hver især ved lovforslagets fremsættelse under 10 medlemmer. Dette forhold sammenholdt med Det Strategiske Forskningsråds typisk store bevillinger gør, at programkomiteernes behov for at delegere bevillingskompetence til underudvalg må forventes at være begrænset. Behovet kan dog være til stede, f.eks. i situationer hvor flere programkomiteer arbejder sammen om udmøntningen af programmidler som én myndighed, jf. nr. 16. Der vil i disse situationer være behov for, at den ad hoc nedsatte programkomite kan delegere komiteens kompetence til et ad hoc nedsat underudvalg, der sammensættes af de for programmet mest fagkyndige medlemmer.


I rådgivningssagerne forventes behovet tilsvarende at være begrænset under hensyn til den enkelte programkomités medlemsantal. Der henvises i øvrigt til nr. 36, hvorefter medlemmerne i Det Strategiske Forskningsråds programkomiteer kan indgå i de af bestyrelsen nedsatte programudvalg.


 

Til nr. 20



Ændringen svarer til ændringen i nr. 11, hvortil der henvises.


 

Til nr. 21



Ændringen svarer til ændringen i nr. 12, hvortil der henvises.


 

Til nr. 22



Det foreslås at indføje Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation i lovens § 25, stk. 1, på linje med Danmarks Grundforskningsfond.


 

Til nr. 23



Bestemmelsen er en konsekvens af nr. 22.


 

Til nr. 24



Med henblik på at understrege at Koordinationsudvalget skal bidrage til fremme og koordinering af dansk forsknings internationale aktiviteter, jf. lovens § 25, stk. 2, ved at fungere som forum for informationsudveksling og dialog mellem de forskellige organer i forskningsrådssystemet og i det øvrige forskningssystem, præciseres med forslaget, at Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd, Danmarks Grundforskningsfond, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation mindst en gang om året skal orientere udvalget om deres aktiviteter på det internationale område.


 

Til nr. 25



Bestemmelsen er en konsekvens af nr. 13.


 

Til nr. 26



Bestemmelsen er en konsekvens af nr. 25.


 

Til nr. 27



Bestemmelsen er en konsekvens af nr. 28.


 

Til nr. 28



Til stk. 1. Efter den nugældende lov rådgiver Koordinationsudvalget videnskabsministeren om støtte til forskeruddannelse, dvs. udvalget bistår ministeren med udmøntning af den særlige bevilling til forskeruddannelse.


Med forslaget ønskes en ændring af den nuværende ordning vedrørende udmøntningen af den særlige bevilling til forskeruddannelse, jf. pkt. 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.


Forslaget forudsætter, at videnskabsministeren ikke længere tillægges bevillingskompetencen i forbindelse med den særlige forskeruddannelsesbevilling, men at midlerne overføres til Koordinationsudvalget på finansloven fra 2009. Det foreslås, at udvalget ikke selv forestår den konkrete udmøntning af bevillingen, men fordeler midlerne enten til Det Frie Forskningsråd eller Det Strategiske Forskningsråd, eller til begge råd.


Til stk. 2. Det er hensigten, at Koordinationsudvalget i forbindelse med fordeling af forskeruddannelsesmidler til forskningsrådene fastsætter nærmere krav til udmøntningen af bevillingen. Udvalget kan således fastlægge generelle formål og virkemidler, ligesom udvalget f.eks. kan bestemme, at Det Frie Forskningsråd skal udmønte bevillingen på tværs af de faglige forskningsråd. Ved fordeling af forskeruddannelsesmidlerne og de krav, som udvalget fastsætter i den forbindelse, skal udvalget tage højde for eventuelle bindinger på forskeruddannelsesmidlerne fastsat på finansloven.


Koordinationsudvalget skal i forbindelse med fordeling af forskeruddannelsesmidlerne til forskningsrådene være opmærksom på, at Det Frie Forskningsråd i særlige tilfælde kan støtte politisk prioriterede virkemidler inden for dansk forskning, hvor der er givet bevillingsmæssig hjemmel hertil, jf. lovens § 7, stk. 1, 2. pkt.


Til stk. 3. Efter den nugældende lovs § 26, stk. 7, træffer Koordinationsudvalget afgørelse ved almindelig stemmeflerhed i sager vedrørende rådgivning om støtte til forskeruddannelse. Det foreslås, at Koordinationsudvalget i fremtiden i sager vedrørende fordeling af midler til forskeruddannelse ligeledes træffer afgørelse ved almindelig stemmeflerhed.


I sammenhæng med den foreslåede ændring af organiseringen af udmøntningen af den særlige bevilling til forskeruddannelse foreslås den nugældende lovs § 26, stk. 3-5 ophævet.


Efter den nugældende lovs § 26, stk. 3 og 4, kan Koordinationsudvalget efter anmodning give rådgivning om forskeruddannelse til offentlige og private institutioner. Danmarks Forskningspolitiske Råd yder forskningspolitisk rådgivning om forskeruddannelse til videnskabsministeren, Folketinget og enhver minister, jf. lovens § 3, stk. 2, nr. 6, mens det forudsættes, at Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd fremover yder forskningsfaglig rådgivning om forskeruddannelse, når sådan rådgivning efterspørges af offentlige og private institutioner, jf. lovens § 8, stk. 2 og 3, og § 18, stk. 3 og 4.


Efter den nugældende lovs § 26, stk. 5, har Koordinationsudvalget endvidere til opgave at styrke formidlingen af den danske forskeruddannelse. Det forudsættes, at Danmarks Forskningspolitiske Råd kan formidle viden om forskeruddannelse i bred forstand som led i opgaven med at yde forskningspolitisk rådgivning om f.eks. forskeruddannelse.


Den nugældende lovs § 26, stk. 6, foreslås ophævet, da formålet med bestemmelsen anses for varetaget ved den ændrede organisering af forskeruddannelsen med etableringen af ph.d.-skoler på universiteterne, jf. bekendtgørelse nr. 1368 af 7. december 2007 af lov om universiteter.


 

Til nr. 29



Bestemmelsen er en konsekvens af nr. 30.


 

Til nr. 30



Til stk. 1. Den foreslåede ændring af organiseringen af udmøntningen af den særlige bevilling til forskeruddannelse, jf. nr. 28, betyder, at bestemmelsen i den nugældende lovs § 27 er overflødiggjort.


Med nyaffattelsen af § 27 foreslås i stk. 1 indføjet i loven, at Koordinationsudvalget efter anmodning kan bistå videnskabsministeren i særlige rådgivningssager. Som et eksempel på en særlig rådgivningssag kan nævnes opgaven med rådgivning om udmøntning af den aktuelle nationale pulje for forskningsinfrastruktur i årene 2007-2009.


For at kunne sikre optimal forskningsfaglig kvalitetsvurdering og for at tage hensyn til problemer vedrørende inhabilitet foreslås det, at videnskabsministeren i forbindelse med særlige rådgivningssager kan bestemme, at Koordinationsudvalget skal yde sin rådgivning efter forudgående høring af nationale eller internationale eksperter. Det er således hensigten, at videnskabsministeren kan bestemme, at Koordinationsudvalget skal indhente forskningsfaglig vurdering fra nationale eller internationale bedømmere (referees) eller skal lade sig rådgive af et panel bestående af nationale eller internationale eksperter. Ministeren vil også kunne bestemme, at udvalgets rådgivning skal ske på baggrund af både refereevurderinger og pa­nel­ud­ta­lel­se.


Til stk. 2. Det foreslås, at videnskabsministeren i forbindelse med særlige rådgivningssager kan anmode Koordinationsudvalget om at fordele eventuelle særlige bevillinger enten til Det Frie Forskningsråd eller Det Strategiske Forskningsråd, eller til begge råd. Som det er tilfældet i forbindelse med fordelingen af forskeruddannelsesmidlerne, jf. nr. 28, er det hensigten, at udvalget i forbindelse med fordeling af eventuelle særlige bevillinger til forskningsrådene fastsætter nærmere krav til udmøntningen af bevillingerne. Udvalget kan således fastlægge generelle formål og virkemidler, ligesom udvalget f.eks. kan bestemme, at Det Frie Forskningsråd skal udmønte bevillingen på tværs af de faglige forskningsråd.


Til stk. 3. For at Koordinationsudvalget kan give så kvalificeret en rådgivning som muligt i særlige rådgivningssager, henledes opmærksomheden på udvalgets mulighed for at indhente specifik rådgivning om de pågældende emner fra ekspertudvalg nedsat til formålet.


Til stk. 4. Det foreslås, at Koordinationsudvalget i forhold til opgaverne efter stk. 1 træffer afgørelse ved almindelig stemmeflerhed.


 

Til nr. 31



Efter den nugældende lovs § 29 kan videnskabsministeren fastsætte nærmere regler for Koordinationsudvalgets indkaldelse af ansøgninger og kravene hertil samt udvalgets sagsbehandling i forbindelse med rådgivning om støtte til forskeruddannelse. Ministeren kan endvidere fastsætte formkrav og tidsfrister i forbindelse med disse forhold. Bestemmelsen foreslås ophævet, da Koordinationsudvalget ikke deltager i udmøntningen af forskeruddannelsesmidler, jf. nr. 28.


 

Til nr. 32



I den nugældende lovs § 31, stk. 1, fremgår, at Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed har til opgave at behandle sager, der rejses ved klage. I bekendtgørelse nr. 668 af 28. juni 2005 om Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed er det herom i § 4 bestemt, at sager i første række rejses af en part efter forvaltningsloven. Det foreslås at ophæve begrænsningen til parter og at tydeliggøre dette i lovteksten ved at ændre det begrænsende begreb »klage« til »anmeldelse«.


Bestemmelsen i den nuværende bekendtgørelses ­§ 4, stk. 1, vil i givet fald blive konsekvensændret og træde i kraft samtidig med lovændringen.


Præciseringen af, at udvalgene alene behandler sager, der har betydning for dansk forskning, fremgår i dag kun af den gældende bekendtgørelse, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1. Ved overførelsen af dette element til lovteksten, vil bekendtgørelsen blive konsekvensændret også på dette punkt.


Navnlig af hensyn til det stadigt større fokus på grænseoverskridende forskningssamarbejde er det fundet hensigtsmæssigt at præcisere og udvide begrebet dansk forskning i relation til fastlæggelsen af udvalgenes virkefelt. Det understreges i den forbindelse, at Danmark i forslaget til den nye affattelse af § 31, stk. 1, nr. 1 og 2, ikke indbefatter Færøerne og Grønland.


 

Til nr. 33



Yderligere et par af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 668 af 28. juni 2005 om Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed foreslås overført til lovteksten:


Til stk. 2. Af den nuværende bekendtgørelses § 1, stk. 5, fremgår, i hvilket omfang udvalgene kan behandle sager vedrørende videnskabelige produkter udarbejdet i privat regi, og det fastslås, at sagernes behandling forudsætter, at den private virksomhed har ønsket at være omfattet af udvalgenes kompetence eller ønsker at medvirke til sagens oplysning. Denne bestemmelse foreslås lovfæstet.


Til stk. 3. Af § 4, stk. 2, i bekendtgørelsen fremgår i dag, at udvalgene i begrænset omfang kan behandle sager på eget initiativ. Udvalgenes adgang til at behandle sager på eget initiativ foreslås nu lovfæstet.


Bestemmelserne i bekendtgørelsens § 1, stk. 5, og ­§ 4, stk. 2, vil blive ophævet, hvis forslaget vedtages.


 

Til nr. 34



Efter den nugældende lovs § 32, stk. 4, udpeger videnskabsministeren formanden for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed.


At blive indklaget for udvalgene er af vidtrækkende betydning for den indklagede, og udvalgenes eventuelle sanktion kan få afgørende betydning for den indklagede og dennes fremtidige job- og karrieremuligheder. Hensynet til at sikre de indklagedes retssikkerhed ligger til grund for lovens krav i § 32, stk. 2, om, at formanden for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed er landsdommer.


Med forslaget tilsigtes en præcisering af, at videnskabsministerens udpegning af formanden for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed sker efter indstilling fra domstolene, jf. lov nr. 537 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven i 2006. For fuldstændighedens skyld ønskes det præciseret, at Videnskabsministeriet før udpegning af formanden for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed retter henvendelse til enten Domstolsstyrelsen eller præsidenterne for Østre og Vestre Landsret med anmodning om indstilling til formandsposten.


 

Til nr. 35



Den foreslåede bestemmelse reflekterer behovet for større fleksibilitet i organiseringen af aktiviteterne under Det Frie Forskningsråd. Bestemmelsen muliggør i modsætning til i dag, at et medlem af et fagligt forskningsråd samtidig vil kunne være medlem af et tværfagligt forskningsråd. Muligheden for tillige at være medlem af en programkomité eller et programudvalg under Det Strategiske Forskningsråd bibeholdes som hidtil.


 

Til nr. 36



Forslaget præciserer, at et programudvalg kan sammensættes helt eller delvist af medlemmer fra Det Strategiske Forskningsråds programkomiteer og ligger i naturlig forlængelse af princippet i lovens § 36, stk. 2, hvorefter et medlem af forskningsrådssystemet under visse betingelser kan være medlem af flere organer samtidig.


Bestemmelsen sikrer, at de eksisterende kompetencer i Det Strategiske Forskningsråds programkomiteer kan udnyttes på en smidig måde også i rådets rådgivningsfunktion efter lovens § 18, stk. 2.


 

Til nr. 37



Under drøftelserne i forligskredsen bag forskningsrådsloven om dette lovforslag har der vist sig behov for en evaluering af det samlede forskningsrådssystem. Fremtidspanelet har endvidere i sin rapport »12 udfordringer for videnpolitikken«, 2008, påpeget et behov for en reform af forskningsrådssystemet.


I lyset af ovenstående foreslås det, at videnskabsministeren initierer en evaluering af forskningsrådssystemet i bred forstand, dvs. evalueringen kan omfatte Danmarks Forskningspolitiske Råd, Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd, Koordinationsudvalget, Danmarks Grundforskningsfond, Højteknologifonden, Rådet for Teknologi og Innovation samt Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed. Ministeren drøfter kommissoriet for en sådan evaluering med forligskredsen bag loven.


På baggrund af evalueringen fremsætter ministeren efter drøftelse med forligskredsen bag loven et lovforslag om ændring af forskningsrådsloven i folketingsåret 2009-10.


 

Til nr. 38

Til stk. 1.



- Ad delegation til statslige myndigheder under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling:


Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan ulovbestemt delegere sine beføjelser til underordnede myndigheder i ministeriet efter almindelige ­forvaltningsretlige regler. Beslutningen om, at en kompetence overlades mere permanent f.eks. af en minister til en styrelse, bør imidlertid af hensyn til borgernes mulighed for at kunne vide, hvem der er rette myndighed, altid angives i en bekendtgørelse, jf. pkt. 4 i Justitsministeriets vejledning nr. 153 af 22. september 1987 om udarbejdelse af administrative forskrifter. Det foreslås derfor, at der i loven indsættes en hjemmel for ministeren til at bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren. Ministeren kan herefter i en bekendtgørelse udnytte adgangen til at delegere opgaver og beføjelser til en statslig myndighed under ministeriet. Bemyndigelseshjemlen er formuleret, så den med sikkerhed kan rumme statslige myndigheder under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, som organisatorisk er underordnet styrelserne.


Ministeren kan således delegere sine beføjelser efter loven til enhver myndighed inden for ministeriets administrative hierarki uanset myndighedens placering i det administrative hierarki, herunder myndigheder, som er underordnet styrelser.


- Ad udvidet delegationsadgang til andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister:


Som hovedregel er der alene mulighed for at delegere beføjelser til myndigheder, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Hvis der træffes beslutning om en flytning af institutioner under ministeriet, vil ministeren være afskåret fra at kunne delegere beføjelser eller myndighedsopgaver til disse. Det er derfor hensigtsmæssigt samtidig at muliggøre delegation af myndighedsopgaver til myndigheder uden for ministeriet. For at sikre at ministeren fortsat - hvis der træffes beslutning om flytning af institutioner under ministeriet - kan henlægge eventuelle myndighedsopgaver dertil, hvis dette findes hensigtsmæssigt, foreslås hjemlerne derfor formuleret, således at ministeren også kan bemyndige myndigheder uden for ministeriet til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren.


Det foreslås på den baggrund, at bemyndigelsesbestemmelsen formuleres, så ministeren for videnskab, teknologi og udvikling efter forhandling med vedkommende minister kan bemyndige andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, som i loven er tillagt ministeren for videnskab, teknologi og udvikling. Der er alene tale om statslige myndigheder. Der kan således ikke i medfør af denne bestemmelse ske delegation til private virksomheder eller organisationer. Omfanget af delegationen til den pågældende statslige myndighed skal ske efter forhandling med vedkommende minister.


Til stk. 2. Forslaget er en konsekvens, som følger af forslaget til en udvidet delegationsadgang for ministeren efter stk. 1, til statslige myndigheder under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Efter forslaget får ministeren adgang til at delegere beføjelser efter loven til myndigheder, som organisatorisk ligger under styrelser. Det foreslås derfor, at ministeren får hjemmel til at fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, hvilket betyder, at ministeren også kan afskære klageadgangen fra organisatorisk underordnede statslige myndigheder til styrelserne. Ministeren kan således ikke blot afskære påklage til ministeren, men også påklage til styrelserne. Adgangen til at afskære klage knytter sig kun til afgørelser på områder, som er delegeret fra ministeren i henhold til loven. Således vil ministeren ikke i denne bestemmelse have hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt er fastsat i lovgivningen.


Til stk. 3. Ministeren får hjemmel til at fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1. Bestemmelsen omhandler de tilfælde, hvor ministeren udnytter sin adgang til at delegere beføjelser til andre statslige myndigheder uden for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Der består i disse tilfælde ikke et over-/underordnelsesforhold mellem ministeren og den pågældende myndighed. Ved andre statslige myndigheders varetagelse af f.eks. myndighedsopgaver for ministeren for videnskab, teknologi og udvikling efter delegation bevarer ministeren sine beføjelser, herunder instruktionsbeføjelsen, i relation til de delegerede opgaver, da myndigheden på det delegerede område funktionelt vil høre under ministeren for videnskab teknologi og udvikling.


 

Til § 2

Til nr. 1



Forslaget om at ophæve ligningslovens § 8 F skal ses i sammenhæng med forslaget om ophævelse af lov nr. 1094 af 21. december 1994 om godkendelse af visse forskningsaktiviteter, jf. lovforslagets § 3, stk. 3, idet ligningslovens § 8 F indeholder hjemmel til skattefradrag for udgifter til forskningsaktiviteter, som efter omtalte lov kunne godkendes inden udgangen af 1995. § 8 F foreslås derfor ophævet som konsekvens af ophævelsen af lov om godkendelse af visse forskningsaktiviteter.


 

Til nr. 2



Efter ligningslovens § 8 H kan virksomheder opnå skattefradrag for gaver til visse institutioner til forskningsformål. Ligningsloven bestemmer, at sådanne institutioner skal være godkendte af Danmarks Forskningspolitiske Råd. Det foreslås, at Det Frie Forskningsråd fremover varetager denne opgave, idet rådet allerede har en opgave af samme type vedrørende godkendelse af kvalifikationer som forsker og attestation af forsknings- og udviklingsarbejde efter kildeskattelovens § 48 E (»25 pct. beskatning af forskere og nøglemedarbejdere«).


 

Til nr. 3



Bestemmelsen er en konsekvens af nr. 1.


 

Til § 3



Til stk. 1. Loven foreslås at træde i kraft den 1. september 2008, således at forskningsrådssystemet kan drage fordel af de foreslåede ændringer hurtigst muligt.


Til stk. 2. Lovens § 1, nr. 3, 32 og 33 vedrører virkefeltet for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed. For at give mulighed for at foretage de fornødne konsekvensændringer i den nugældende bekendtgørelse nr. 668 af 28. juni 2005 om Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed til ikrafttræden samtidig med ændringerne i loven foreslås det, at lade tidspunktet for ikrafttræden fastsætte af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.


Til stk. 3. Lovens § 1, nr. 27 og 28, der vedrører Koordinationsudvalgets fordeling af forskeruddannelsesmidler, bør mest hensigtsmæssigt følge finanslovsåret. Ikrafttræden for disse bestemmelser foreslås derfor fastsat til den 1. januar 2009.


Til stk. 3. Lov om godkendelse af visse forskningsaktiviteter foreslås ophævet, da den har mistet sin betydning. Loven havde virkning for forskningsprojekter, der godkendtes inden udgangen af 1995, jf. lovens § 4, stk. 2.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
I lov om forskningsrådgivning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 19. juni 2007, foretages følgende ændringer:
   
§ 1. ---
Stk. 2.-5. ---
 
1.§ 1, stk. 6, affattes således:
Stk. 6. Koordinationsudvalget forestår koordineringen af den offentlige fondsfunktion for forskning og har en rådgivningsfunktion om forskeruddannelse, jf. §§ 25 og 26.
 
»Stk. 6. Koordinationsudvalget forestår koordineringen af den offentlige fondsfunktion for forskning, jf. § 25. Udvalget fordeler desuden midler til forskeruddannelse og varetager særlige rådgivningssager, jf. §§ 26 og 27.«
   
Stk. 7. Rådene og udvalget i stk. 4-6 skal tilsammen sikre, at alle statslige forskningsbevillinger, der ikke er basisbevillinger knyttet til bestemte institutioner, uddeles i åben konkurrence og efter en forskningsfaglig kvalitetsvurdering.
 
2. I § 1, stk. 7, indsættes efter »institutioner«: »eller bevillinger til forskningsbaseret myndighedsbetjening«.
   
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) ---
2) ---
  
  
3. I § 2 indsættes som nr. 3:
  
»3) Videnskabelig uredelighed: Forfalskning, fabrikering, plagiering og andre alvorlige brud på god videnskabelig praksis, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskningsmæssige resultater.«
§ 3. ---
Stk. 2.-5. ---
  
Stk. 6. Rådet fremlægger en årlig rapport om dansk forskningspolitik, der indeholder rådets vurdering af dansk forsknings generelle udvikling, kvalitet i international sammenhæng og samfundsmæssige relevans.
 
4. I § 3, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»Rådet gennemfører en høring over den årlige rapport.«
   
§ 8. ---
  
Stk. 2. Rådet kan efter anmodning bistå offentlige institutioner med forskningsfaglig rådgivning. Rådet bistår efter anmodning Akkrediteringsinstitutionen med forskningsfaglig rådgivning.
  
Stk. 3. Rådet kan efter anmodning give forskningsfaglig rådgivning til private institutioner.
  
   
  
5. I § 8 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
  
»Stk. 4. Rådet kan yde rådgivningen nævnt i stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, ved at anvise navne på anerkendte forskere uden for rådet, hvis den ønskede bistand angår vurdering af ansøgninger, der er indgivet til andre bevilgende institutioner.«
Stk. 4. ---
 
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
   
§ 10. Bestyrelsen består af en formand og otte medlemmer, som alle skal være anerkendte forskere.
Stk. 2.-4. ---
 
6. I § 10, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Bestyrelsen udpeger ved sin konstituering en næstformand. «
   
§ 11. ---
Stk. 2.-3. ---
  
Stk. 4. Bestyrelsen har ikke selv bevillingskompetence, men fordeler de frie forskningsbevillinger mellem de faglige forskningsråd. Et fagligt forskningsråd kan med bestyrelsens godkendelse delegere bevillingskompetence til sekretariatet i ikkefaglige spørgsmål eller i fagligt ukomplicerede sager til rådets formand.
Stk. 5.-6. ---
 
7.§ 11, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
   
§ 12. ---
  
Stk. 2. Bestyrelsen er øverste ansvarlig for den forskningsfaglige rådgivning, som gives efter § 8. Bestyrelsen kan dog delegere rådgivningsopgaver til bestyrelsesformanden, sekretariatet eller de faglige forskningsråd.
 
8.§ 12, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
   
§ 14. ---
  
Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling udpeger medlemmerne i deres personlige egenskab og således, at der i det enkelte råd opnås den bredest mulige faglige dækning inden for rådets virke.
  
   
  
9. I § 14 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
  
»Stk. 3. Det Frie Forskningsråd kan nedsætte et tværfagligt forskningsråd, som kan bestå af medlemmer udpeget af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling efter stk. 2, til varetagelse af tværfaglige opgaver.«
Stk. 3.-5. ---
 
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
§ 15. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere regler for:
1) ---
2) ---
3) ---
4) ---
5) ---
  
  
10. I § 15, stk. 1, indsættes som nr. 6:
  
»6) Rådets adgang til delegation inden for rådet eller til sekretariatet af bevillings- og rådgivningskompetence.«
   
Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte formkrav og tidsfrister i forbindelse med forholdene i stk. 1, nr. 3-5, herunder bestemme, at manglende overholdelse af formkrav og tidsfrister medfører, at ansøgningen kan afvises.
 
11. I § 15, stk. 2, indsættes efter »fastsætte formkrav«: », herunder om elektronisk kommunikation,«.
   
  
12.§ 16 affattes således:
§ 16. Bestyrelsens, de faglige forskningsråds og sekretariatets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2 og 3.
 
»§ 16. Bestyrelsens og de faglige forskningsråds afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Klager over faglige spørgsmål i forbindelse med afgørelser truffet af de faglige forskningsråds formænd kan indbringes for rådene.
 
Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler om, at klager over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser truffet af de faglige forskningsråd eller af den instans, som rådet har delegeret bevillingskompetencen til, kan indbringes for ministeren.«
Stk. 3. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan bestemme, at klager over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser truffet af de faglige forskningsråd eller sekretariatet kan indbringes for ministeren efter regler fastsat af denne.
  
   
§ 17. ---
Stk. 2.-3. ---
  
  
13. I § 17 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
  
»Stk. 4. Rådet skal virke for forskningssamarbejdet med Færøerne og Grønland.«
Stk. 4.-7 ---
 
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.
   
§ 18. ---
  
Stk. 2. Rådet skal inden de enkelte ministres uddeling af statslige forskningsbevillinger, der ikke er basisbevillinger knyttet til en bestemt institution, godkende uddelingsproceduren og foretage en forskningsfaglig vurdering af indkomne ansøgninger. På baggrund heraf uddeler de enkelte ministre midlerne blandt de ansøgere, som rådet har fundet støtteværdige.
 
14. I § 18, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »institution«: »eller bevillinger til forskningsbaseret myndighedsbetjening«.
Stk. 3-4 ---
  
Stk. 5. Rådet skal desuden af egen drift opsøge nye forskningstendenser, jf. § 17, stk. 6.
 
15. I § 18, stk. 5, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.
Stk. 6. ---
  
   
§ 21. ---
Stk.2. ---
 
16.§ 21, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:
Stk. 3. Bestyrelsen orienterer Koordinationsudvalget om initiativer efter stk. 1 og 2.
 
»Stk. 3. Bestyrelsen kan henlægge bevillingskompetence, som nævnt i stk. 1, til Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland.
Stk. 4. Bestyrelsen har ikke selv bevillingskompetence, men fordeler de strategiske programmidler til programkomiteerne eller i visse tilfælde til et eller flere af de faglige forskningsråd, jf. § 9. En programkomité eller et fagligt forskningsråd kan med bestyrelsens godkendelse delegere bevillingskompetence til sekretariatet i ikkefaglige spørgsmål eller i fagligt ukomplicerede sager til komiteens eller rådets formand.
 
Stk. 4. Bestyrelsen orienterer Koordinationsudvalget om initiativer efter stk. 1 og 2.
  
Stk. 5. Bestyrelsen har ikke selv bevillingskompetence, men fordeler de strategiske programmidler til programkomiteerne, Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland eller i visse tilfælde til et eller flere af de faglige forskningsråd, jf. § 9.
  
Stk. 6. Hvis bestyrelsen skønner, at udmøntningen af en finanslovsbevilling fagligt omfatter mere end én programkomité, kan bestyrelsen beslutte, at flere programkomiteer eller Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland sammen med en eller flere programkomiteer skal behandle ansøgningerne til programmet i forening og træffe afgørelse som én myndighed (fælleskomité).
  
Stk. 7. Når fælleskomiteen har truffet endelig afgørelse efter stk. 6, lægger den kompetencen til at godkende faglig og budgetmæssig afrapportering i en af programkomiteerne.«
Stk. 5. ---
 
Stk. 5 bliver herefter stk. 8.
   
§ 22. Bestyrelsen har alene i generelle administrative anliggender en instruktionsbeføjelse over for programkomiteerne. Hvor et eller flere af de faglige forskningsråd er tillagt opgaver efter § 21, stk. 4, har bestyrelsen samme beføjelse over for disse råd.
 
17. I § 22, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »forskningsråd«: »eller Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland«, og »stk. 4« ændres til: »stk. 5«.
Stk. 2. Bestyrelsen er øverste ansvarlige for den forskningsfaglige rådgivning, som gives efter § 18, idet bestyrelsen dog kan nedsætte sagsforberedende programudvalg bestående af anerkendte forskere til at bistå sig med rådgivningsfunktionen eller alternativt efter anmodning af bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd indhente samme bistand fra et eller flere af de faglige forskningsråd. Bestyrelsen kan dog delegere rådgivningsopgaver til bestyrelsesformanden, sekretariatet eller en programkomite.
 
18. § 22, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
   
§ 23. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere regler for:
1) ---
2) ---
3) ---
4) ---
5) ---
 
19. I § 23, stk. 1, indsættes som nr. 6:
»6) Rådets adgang til delegation inden for rådet eller til sekretariatet af bevillings- og rådgivningskompetence.«
Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte formkrav og tidsfrister i forbindelse med forholdene i stk. 1, nr. 3-5, herunder bestemme, at manglende overholdelse af formkrav og tidsfrister medfører, at ansøgningen kan afvises.
 
20. I § 23, stk. 2, indsættes efter »fastsætte formkrav«: », herunder om elektronisk kommunikation,«.
   
  
21.§ 24 affattes således:
§ 24. Bestyrelsens, programkomiteernes, de faglige forskningsråds eller sekretariatets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2 og 3.
 
»§ 24. Bestyrelsens, programkomiteernes,Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønlands og de faglige forskningsråds afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Klager over faglige spørgsmål i forbindelse med afgørelser truffet af programkomiteernes eller de faglige forskningsråds formænd kan indbringes for komiteerne eller for rådene.
 
Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler om, at klager over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser truffet af programkomiteerne, af Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, af de faglige forskningsråd eller af den instans, som programkomiteen eller rådet har delegeret bevillingskompetencen til, kan indbringes for ministeren.«
Stk. 3. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan bestemme, at klager over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser truffet af programkomiteerne, af de faglige forskningsråd efter delegation fra Det Strategiske Forskningsråd eller af sekretariatet kan indbringes for ministeren efter regler fastsat af denne.
  
   
§ 25. Koordinationsudvalget har til formål at fremme samarbejdet om fondsfunktionen mellem Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd, Danmarks Grundforskningsfond og det øvrige forskningssystem og sammenhængen mellem fondsfunktionen og øvrige statslige forskningsbevillinger.
 
22. I § 25, stk. 1, indsættes efter »DanmarksGrundforskningsfond«: », Højteknologifonden, Rådet for Teknologi og Innovation«.
Stk. 2. Udvalget koordinerer arbejdet og opgaveløsningen i de to råd og i fonden, jf. stk. 1. Udvalget skal i den forbindelse bidrage til fremme og koordinering af dansk forsknings internationale aktiviteter.
 
23. I § 25, stk. 2, 1. pkt., ændres »to« til: »tre«, og »fonden« ændres til: »de to fonde«.
24. I § 25, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Til dette formål orienterer de tre råd og de to fonde mindst en gang om året udvalget om deres internationale aktiviteter.«
   
Stk. 3. Udvalget skal i forbindelse med opgaverne efter stk. 1 og 2 virke for forskningssamarbejdet med Færøerne og Grønland.
 
25. § 25, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 4. ---
  
Stk. 5. I sager vedrørende koordinering af fondsfunktionen er udvalget et konsensusorgan og har ingen bestemmende myndighed over det øvrige forskningsrådssystem. Ved udarbejdelsen af retningslinjer efter stk. 4 træffer udvalget dog afgørelse ved almindelig stemmeflerhed.
 
26. I § 25, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.
   
  
27. Overskriften før § 26 affattes således:
Rådgivning om forskeruddannelse
 
»Forskeruddannelse«.
   
  
28.§ 26 affattes således:
§ 26. Koordinationsudvalget rådgiver om forskeruddannelse inden for alle videnskabelige forskningsområder, herunder forskerskoleinitiativer, med henblik på støtte og stimulering af den formaliserede forskeruddannelse. Opgaverne omfatter:
1) Fremme af kvalitetsudvikling og internationalisering af den danske forskeruddannelse.
2) Sikring af koordinering af forskeruddannelsens udvikling og volumen i Danmark.
 
»§ 26. Koordinationsudvalget fordeler midler til forskeruddannelse inden for alle videnskabelige hovedområder. Udvalget fordeler forskeruddannelsesmidlerne til Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd.
Stk. 2. Udvalget rådgiver ministeren for videnskab, teknologi og udvikling om støtte til forskeruddannelse og rådgiver desuden efter anmodning ministeren, Folketinget og regeringen om forskeruddannelse i øvrigt.
 
Stk. 2. Udvalget kan i forbindelse med fordeling af forskeruddannelsesmidler fastsætte nærmere krav til anvendelsen af midlerne.
Stk. 3. Udvalget kan efter anmodning bistå offentlige institutioner med rådgivning om forskeruddannelse.
 
Stk. 3. I sager omfattet af stk. 1 og 2 træffer udvalget afgørelse ved almindelig stemmeflerhed.«
Stk. 4. Udvalget kan efter anmodning give rådgivning om forskeruddannelse til private institutioner.
  
Stk. 5. Udvalget har til opgave at styrke formidlingen af den danske forskeruddannelse.
  
Stk. 6. Udvalget skal desuden som en central forudsætning for sit virke søge at fremme indarbejdelsen af stærke og attraktive forskeruddannelsesmiljøer i hele forskningssystemet. Udvalget skal i den forbindelse indgå i et udstrakt samarbejde med universiteter, sektorforskningsinstitutioner og forskningsinstitutioner under Kulturministeriet.
  
Stk. 7. I sager vedrørende rådgivning om støtte til forskeruddannelse træffer udvalget afgørelse ved almindelig stemmeflerhed.
  
   
  
29. Før § 27 indsættes som overskrift:
  
»Særlige rådgivningssager«.
   
  
30.§ 27 affattes således:
§ 27. Til brug for varetagelsen af opgaverne efter § 26 kan Koordinationsudvalget indhente forskningsfaglig rådgivning om forskeruddannelse fra et efter egen vurdering nedsat underudvalg.
 
»§ 27. Koordinationsudvalget kan efter anmodning bistå ministeren for videnskab, teknologi og udvikling i særlige rådgivningssager. Ministeren kan bestemme, at udvalget skal yde sin rådgivning efter forudgående høring af nationale eller internationale eksperter.
Stk. 2. Samtlige medlemmer af underudvalget skal være forskeruddannelseskyndige.
 
Stk. 2. I tilknytning til opgaverne efter stk. 1 kan udvalget efter ministerens anmodning fordele eventuelle særlige bevillinger til Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd. Udvalget kan i denne forbindelse fastsætte nærmere krav til anvendelsen af bevillingerne.
Stk. 3. Koordinationsudvalget træffer ved almindelig stemmeflerhed alle beslutninger vedrørende nedsættelsen af underudvalget, jf. stk. 1 og 2.
 
Stk. 3. Til brug for varetagelsen af opgaverne efter stk. 1 kan udvalget indhente rådgivning fra ekspertudvalg nedsat til formålet.
Stk. 4. Koordinationsudvalget kan i stedet for at nedsætte et underudvalg vælge at indhente forskningsfaglig rådgivning om forskeruddannelse fra Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd, jf. §§ 9 og 19.
 
Stk. 4. I sager omfattet af stk. 1-3 træffer udvalget afgørelse ved almindelig stemmeflerhed.«
   
§ 29. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere regler for:
 
31.§ 29 ophæves.
1) Koordinationsudvalgets indkaldelse af ansøgninger og kravene hertil.
2) Udvalgets sagsbehandling i forbindelse med rådgivning om støtte til forskeruddannelse.
  
Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte formkrav og tidsfrister i forbindelse med forholdene i stk. 1, herunder bestemme, at manglende overholdelse af formkrav og tidsfrister medfører, at ansøgningen kan afvises.
  
   
§ 31. Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed har til opgave at behandle sager vedrørende videnskabelig uredelighed, der rejses ved klage.
 
32.§ 31, stk. 1, affattes således:
»Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed har til opgave at behandle sager vedrørende videnskabelig uredelighed, der rejses ved anmeldelse, og som har betydning for
  
1) forskning udført i Danmark,
2) forskning udført af personer med ansættelse i Danmark, eller
3) forskning udført med dansk offentlig støtte.«
   
  
33. I § 31 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
  
»Stk. 2. For så vidt angår videnskabelige produkter udarbejdet i privat regi, kan sagen kun behandles, hvis den private virksomhed el.lign. har ønsket at være omfattet af udvalgenes kompetence eller ønsker at medvirke til sagens oplysning.
  
Stk. 3. Udvalgene kan behandle sager af egen drift, hvis sagerne er af samfundsmæssig interesse eller af betydning for menneskers eller dyrs sundhed, og hvor der foreligger en begrundet formodning for videnskabelig uredelighed.«
Stk. 2.-4. ---
 
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.
   
§ 32. ---
Stk. 2.-3. ---
  
Stk. 4. Formanden udpeges af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling. Medlemmerne og suppleanterne udpeges af ministeren i deres personlige egenskab efter høring af Det Frie Forskningsråd. Formanden, de øvrige medlemmer og suppleanterne udpeges for en periode på 4 år. Genudpegning kan ske for 2 år. Hvis et medlem eller en suppleant udtræder i utide, kan et nyt medlem eller en ny suppleant udpeges for mindre end 4 år.
 
34. I § 32, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »udvikling«: »efter indstilling fra domstolene«.
Stk. 5. ---
  
   
§ 36. Medlemmer af et af de af loven omfattede organer eller af Danmarks Grundforskningsfonds bestyrelse kan ikke sidde i andre af de af loven omfattede organer.
  
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er dog ikke til hinder for, at et medlem af et fagligt forskningsråd kan være medlem af en programkomité eller et programudvalg eller omvendt, jf. § 21, stk. 1, og § 22, stk. 2, 1. pkt. Tilsvarende gælder for de medlemmer af Koordinationsudvalget, hvis medlemskab følger af deres hverv, jf. § 28, stk. 2, og for medlemmer af Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed samt deres suppleanter, jf. § 32, stk. 3.
 
35. I § 36, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »være medlem af«: »et tværfagligt forskningsråd og«.
36. I § 36, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Et sagsforberedende programudvalg, jf. § 22, stk. 2, kan sammensættes helt eller delvist af medlemmer fra Det Strategiske Forskningsråds programkomiteer«.
   
  
37.§ 40 affattes således:
§ 40. Loven revideres i folketingssamlingen 2007-08 på baggrund af en evaluering af forskningsrådssystemets rådgivning om støtte til forskeruddannelse.
 
»§ 40. Loven revideres i folketingsåret 2009-10 på baggrund af en evaluering af forskningsrådssystemet.«
   
  
38. Efter § 40 indsættes i kapitel 8:
  
»§ 40 a. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
  
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelserne ikke skal kunne påklages.
  
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«
   
  
§ 2
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 1534 af 20. december 2007, foretages følgende ændringer:
   
§ 8 F. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1- 2 a og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb svarende til 25 pct. af de fradrags- eller afskrivningsberettigede udgifter, som afholdes til aktiviteter i tilknytning til grundforskning og anvendt forskning. Det er en betingelse for ekstrafradraget, at den pågældende aktivitet efter lov om godkendelse af visse forskningsaktiviteter på forhånd er godkendt af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling eller den, der bemyndiges dertil. Det er endvidere en betingelse, at den pågældende aktivitet er afholdt inden for det budget, som virksomheden opstiller med henblik på at opnå godkendelse af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling eller den, der bemyndiges dertil.
 
1.§ 8 F ophæves.
Stk. 2. Ekstrafradraget efter stk. 1 berører ikke den skattepligtiges adgang til fradrag for driftsomkostninger og afskrivninger efter skattelovgivningens almindelige regler. Der indrømmes ikke ekstrafradrag for udgifter, for hvilke der gives ekstrafradrag efter § 8 G, stk. 1 eller 2.
  
Stk. 3. Ekstrafradraget efter stk. 1 gives kun for udgifter til aktiviteter, der er godkendt inden udgangen af 1995.
  
   
§ 8 H. ---
  
Stk. 2. Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at Danmarks Forskningspolitiske Råd for det kalenderår, hvori gaven ydes, har godkendt den pågældende forening, stiftelse, institution m.v. som berettiget til at modtage gaver med den virkning, at gavebeløbet kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Rådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
 
2. I § 8 H, stk. 2, ændres »Danmarks Forskningspolitiske Råd« til: »Det Frie Forskningsråd«.
   
§ 8 Q. ---
Stk. 2. ---
  
Stk. 3. Ekstrafradraget efter stk. 1 berører ikke den skattepligtiges adgang til fradrag for driftsomkostninger og afskrivninger efter skattelovgivningens almindelige regler. Der er ikke fradragsret, hvis virksomheden får offentligt tilskud, herunder tilskud fra EU, til forskningsprojektet. Der indrømmes endvidere ikke ekstrafradrag for udgifter, for hvilke der gives ekstrafradrag efter § 8 F, stk. 1, eller § 8 G, stk. 1 eller 2.
 
3. I § 8 Q, stk. 3, udgår »§ 8 F, stk. 1, eller«.