L 131 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af udlændingeloven. (Opholdstilladelse til udlændinge
efter fribyordningen).
Fremsat den 27. marts 2008 af
integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech)
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Opholdstilladelse til udlændinge
efter fribyordningen)
§ 1
I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1044 af 6. august 2007, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 9 c indsættes efter
stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Der
kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en
udlænding, der udøver litterær virksomhed m.v.,
og som af en kommunalbestyrelse har fået tilbud om ophold i
kommunen som led i kommunens medlemskab af en international
organisation, der er godkendt af kulturministeren efter
samråd med ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration.«
Stk. 4-10 bliver herefter stk. 5-11.
2. I
§ 9 c, stk. 4, 1. pkt.,
der bliver stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »stk. 1«: »og
4«.
3. I
§ 9 c indsættes som
stk. 12:
»Stk. 12.
Opholdstilladelse efter stk. 4 skal betinges af, at
kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor udlændingen tilbydes
ophold, påtager sig at forsørge udlændingen og
dennes eventuelle familie under opholdet i kommunen, og at
udlændingen underskriver en erklæring om anerkendelse
af de grundlæggende værdier i det danske
samfund.«
4. I
§ 11, stk. 3,
indsættes efter 2. pkt.:
»En udlænding med opholdstilladelse
efter § 9 c, stk. 4, kan ikke meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse. Tilsvarende gælder
udlændingens familiemedlemmer, der er meddelt
opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, som
følge af den familiemæssige tilknytning.«
5. I
§ 14, stk. 1,
indsættes som nr. 8:
»8)
Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 c,
stk. 4, når arbejdet er naturligt knyttet til
udlændingens ophold her i landet på dette
opholdsgrundlag.«
6.
Efter § 44 f indsættes:
Ȥ 44
g. Hvis en aftale mellem en kommunalbestyrelse og en
udlænding om et ophold i kommunen som led i kommunens
medlemskab af en international organisation, der er godkendt af
kulturministeren, jf. § 9 c, stk. 4, ophæves,
eller hvis en udlænding under et sådant ophold opgiver
sin bopæl i kommunen, videregiver kommunalbestyrelsen
oplysning herom til Udlændingeservice.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2008.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,
som de særlige færøske eller grønlandske
forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
|
Indholdsfortegnelse |
Indholdsfortegnelse | 2 |
1. | Lovforslagets baggrund og indhold | 2 |
2. | Regeringens overvejelser om etablering af
en dansk fribyordning | 3 |
3. | Den internationale fribyordning,
ICORN | 5 |
| 3.1. | Baggrund | 5 |
| 3.2. | ICORNs opgaver | 5 |
| | 3.2.1. | ICORNs liste over forfulgte
forfattere | 5 |
| | 3.2.2. | Betingelser for medlemskab af ICORN | 5 |
4. | Opholdstilladelse som led i
fribyordningen | 6 |
| 4.1. | Betingelserne for opholdstilladelse som
led i fribyordningen m.v. | 6 |
| 4.2. | Indberetningspligt for kommunerne | 7 |
| 4.3. | Arbejdstilladelse | 7 |
| 4.4. | Familiemedlemmer | 8 |
5. | Forslag til lov om ændring af
litteraturloven. | 9 |
6. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for stat, kommuner og regioner. | 9 |
7. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 9 |
8. | Miljømæssige
konsekvenser | 9 |
9. | Administrative konsekvenser for
borgerne. | 9 |
10. | Forholdet til EU-retten | 9 |
11. | Hørte myndigheder m.v. | 9 |
12. | Sammenfattende skema | 10 |
Vurdering af
konsekvenser af lovforslaget | 10 |
1. Lovforslagets baggrund og
indhold
Retten til frit at give udtryk for sine holdninger og meddele
sine tanker til andre er en forudsætning for et åbent
demokrati og for et mangfoldigt kulturelt og politisk samfundsliv.
Det gælder i Danmark, og det gælder i resten af verden,
og ytringsfriheden er som en fundamental frihedsrettighed beskyttet
i den danske grundlov og i flere internationale konventioner.
I en række stater er ytringsfriheden imidlertid under
pres. Forfattere, journalister og andre skribenter, der deltager i
den offentlige debat og i deres lands kulturliv, oplever at blive
udsat for repressalier og censur på grund af deres
litterære virksomhed. De afskediges fra deres job og hindres
i at udgive deres artikler og bøger m.v. De udsættes
for forfølgelse og må gå under jorden. I nogle
tilfælde er konsekvenserne endnu mere alvorlige. Hvert
år oplever verden således, at forfattere og
journalister bliver dræbt, fordi de vælger at kritisere
en regering eller modsige magtfulde interessegruppers
grundholdninger. For eksempel viser begivenhederne i forbindelse
med offentliggørelsen af tegninger af Muhammed i
europæiske aviser nødvendigheden af, at forfattere,
journalister og skribenter kan udtrykke kritik af f.eks. regeringer
og religiøse traditioner og regler - uden at skulle frygte
for liv og frihed.
Kampen for demokrati og ytringsfrihed har i de seneste
årtier bl.a. ført til etablering af internationale
netværk af fristeder eller fribyer, der har til formål
at give husly og arbejdsro til forfattere og skribenter m.fl., som
på grund af krænkelser af ytringsfriheden i deres
hjemlande er udsat for forfølgelse på grund af deres
litterære virksomhed. I Europa er der således etableret
et internationalt netværk af fristeder eller fribyer ved navn
International Cities of Refuge Network, ICORN, som en række
europæiske byer i dag er medlem af, herunder byer fra lande,
som Danmark normalt sammenligner sig med. I Sverige opholder der
sig således to forfattere i fribyer tilknyttet ICORN, i
Tyskland to og i England en forfatter, mens der i Norge er syv
forfattere tilknyttet fribyordningen. Det bemærkes, at den
norske lovgivning indebærer, at forfattere under
fribyordningen i Norge har status af flygtninge, hvilket er en
særlig ordning, som ikke findes i de andre fribylande, og som
regeringen heller ikke har planer om at indføre i
Danmark.
De internationale erfaringer med ordningen viser generelt, at
de enkelte byer typisk kun har en enkelt forfatter, og at de
enkelte lande samlet højst har nogle få forfatter. Det
er regeringens forventning, at omfanget af ordningens anvendelse i
Danmark vil blive sammenlignelig hermed. Omfanget af ordningens
anvendelse vil indgå i evalueringen i 2009, jf.
nedenfor.
Regeringen finder det afgørende, at Danmark bidrager
til at fremme demokrati og respekten for det enkelte menneskes
frihedsrettigheder i de lande, hvor undertrykkelse af demokratiske
rettigheder, herunder ytringsfriheden, finder sted. Regeringen
finder det således afgørende at markere, at Danmark
støtter den kamp for ytringsfrihed og åbne
demokratiske samfund, der foregår uden for vores lands
grænser.
Regeringen ønsker på den baggrund at give danske
kommuner mulighed for at tilslutte sig sådanne internationale
netværk af fristeder, som har til formål at
støtte forfattere, hvis ytringsfrihed krænkes, ved at
tilbyde den enkelte forfatter ophold i et andet land og mulighed
for dér at udøve sin litterære virksomhed.
På denne måde ønsker regeringen at markere sin
støtte til de forfattere m.fl., der vælger at
kæmpe for retten til frit at ytre deres tanker og
meninger.
Med dette lovforslag skabes det retlige grundlag for, at der
kan meddeles midlertidig opholdstilladelse her i landet til en
udlænding, der virker som forfatter m.v., og som af en
kommunalbestyrelse tilbydes ophold i kommunen som led i kommunens
medlemskab af et internationalt samarbejde eller netværk af
fribyer, der er godkendt af kulturministeren.
Det er samtidig væsentligt, at støtten til de
forfulgte forfattere m.fl. ikke må opfattes som en
måde, hvorpå undertrykkende regimer kan skaffe sig af
med de pågældende forfattere ved, at disse opnår
ophold i Danmark. Der er derfor ikke tale om, at de
pågældende forfattere skal have permanent ophold i
Danmark. De skal have et frirum for en periode og støtte til
at fortsætte deres kamp for ytringsfriheden. De
pågældende forfattere m.fl. meddeles derfor
tidsbegrænset opholdstilladelse her i landet.
Der henvises til afsnit 2 og 4.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det forslag til
lov om ændring af litteraturloven, som kulturministeren
samtidig fremsætter, og som indeholder hjemmel til, at
kommunerne kan yde den enkelte forfatter m.fl. og dennes eventuelle
familie økonomisk støtte under fribyopholdet i
kommunen, samt bemyndigelse til, at kulturministeren kan godkende
internationale samarbejder af fribyer eller fristeder. Lovforslaget
omtales kort nedenfor i afsnit 5.
Kommunal deltagelse i en international fribyordning og
meddelelse af opholdstilladelse skal således bl.a. betinges
af, at det pågældende internationale samarbejde eller
netværk er godkendt af kulturministeren efter samråd
med integrationsministeren.
Det er i den forbindelse hensigten, at kulturministeren,
når det fornødne lovgrundlag foreligger, godkender
International Cities of Refuge Network, ICORN. ICORNSs formål
og opgaver er omtalt i afsnit 3. For en mere uddybende beskrivelse
af ICORN henvises der til det lovforslag om ændring af
litteraturloven, som kulturministeren samtidig
fremsætter.
2. Regeringens overvejelser om
etablering af en dansk fribyordning
Regeringen ønsker at give kommuner mulighed for gennem
deltagelse i internationale netværk eller organisationer for
fribyer at tilbyde forfattere m.fl. mulighed for i en periode at
opholde sig i den pågældende kommune.
Formålet med dansk kommunal deltagelse i en
international fribyordning er at støtte forfattere m.fl.,
hvis ytringsfrihed på uberettiget vis krænkes i deres
hjemland.
Regeringens overvejelser om at give danske kommuner mulighed
for at deltage i internationale fribyordninger skal ses i lyset af
de netværk af fribyer, der er blevet etableret i de seneste
årtier. Det er således hensigten med dette lovforslag
og det lovforslag om ændring af litteraturloven, som
kulturministeren samtidig fremsætter, at skabe de retlige
rammer for, at kommunerne kan deltage i netværket ICORN, jf.
nedenfor afsnit 3.
De netværk af fribyer, der er etableret, har karakter af
at være mindre organisationer, der i høj grad baserer
deres aktiviteter på medlemsbyernes engagement og
ønske om at påtage sig et ansvar. Dette gælder
f.eks. ICORN, der i praksis styres af et mindre sekretariat, og
hvis virksomhed i vidt omfang beror på samarbejde med andre
organisationer, herunder særligt International PEN, og
medlemsbyernes aktive deltagelse i netværket.
Regeringen finder det derfor mest hensigtsmæssigt, at
dansk deltagelse i et fribynetværk etableres som en generel
ordning, hvorefter kommunal deltagelse i et sådant
netværk forudsætter, at samarbejdet er godkendt af
kulturministeren efter samråd med
integrationsministeren.
Med godkendelsen skal det bl.a. sikres, at den
pågældende organisations formål og virke stemmer
overens med formålet med at indføre en dansk
fribyordning. Dette indebærer bl.a., at det ved godkendelse
skal påses, at den internationale organisation har til
formål at hjælpe forfattere og andre, der udøver
litterær virksomhed, og som er udsat for forfølgelse i
deres hjemland på grund af denne virksomhed. Er der tale om
en organisation, der har en anden målgruppe, eller som
ønsker at yde støtte til forfattere m.fl. af andre
grunde end forfølgelse på grund af deres
litterære virksomhed, kan organisationen ikke
godkendes.
Det skal også ved godkendelse påses, at den
internationale organisation virker på et kvalificeret
grundlag, og en godkendelse kan tilbagekaldes, hvis det f.eks.
viser sig, at en godkendt organisation ikke fungerer som tilsigtet,
eller hvis der i øvrigt sker misbrug af ordningen.
Som anført er det hensigten at godkende organisationen
ICORN. Målgruppen for ICORNs virke er forfattere,
journalister og andre skribenter, der udfører litterær
virksomhed. Målgruppen er endvidere andre personer, der
formidler det skrevne ord og andres ytringer. Dette kan
særligt dreje sig om udgivere, forlæggere,
redaktører m.fl.
Den danske fribyordning foreslås etableret som en
frivillig ordning for kommunerne. Det henhører således
under den enkelte kommunalbestyrelse at træffe beslutning om,
hvorvidt kommunen ønsker at søge om medlemskab af et
internationalt netværk af fribyer, der er godkendt af
kulturministeren, ligesom det påhviler den enkelte kommune
selv at afholde de udgifter, der er forbundet hermed.
Målgruppen for fribyordningen er forfattere m.fl., hvis
ytringsfrihed krænkes i deres hjemland, og som derfor ikke
kan udøve deres litterære aktiviteter. Der vil
således være tale om forfattere, der efter den
internationale fribyorganisations egne kriterier oplever
indskrænkninger i deres grundlæggende rettigheder og
forfølgelse.
Dette rejser spørgsmålet om forholdet til
udlændingelovens gældende regler.
Det er vigtigt at understrege, at den vurdering, der foretages
af den internationale fribyorganisation af en forfatters behov for
ophold som led i en fribyorganisation, afspejler
fribyorganisationens formål og ikke bør sammenlignes
med internationale principper for meddelelse af asyl. Det er
endvidere efter regeringens opfattelse væsentligt at bevare
grundprincipperne i dansk asyllovgivning og ikke i lovgivningen at
skabe en privilegeret eller udvidet adgang for udvalgte grupper til
at opnå asyl her i landet. Forfattere m.fl. har efter de
gældende regler mulighed for - på lige fod med andre
udlændinge - at søge om og eventuelt opnå asyl
her i landet, hvis de har måttet flygte fra deres hjemland
på grund af forfølgelse, men der bør ikke
skabes en særlig adgang hertil.
Regeringen finder det også væsentligt, at adgangen
til at meddele opholdstilladelse som forfatter m.v. i Danmark
afspejler formålet med en fribyordning. Et ophold som led i
en fribyordning har til formål at give den enkelte
udlænding mulighed for i en periode at fortsætte sine
litterære aktiviteter her i landet for derefter at kunne
vende tilbage til hjemlandet.
Et ophold som led i en fribyordning har derfor flere
træk til fælles med udlændingelovens bestemmelser
om meddelelse af opholdstilladelse til udlændinge, der kommer
her til landet som arbejdstagere eller som studerende, og hvis
opholdsgrundlag er midlertidigt og knyttet til en bestemt
aktivitet. Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag
om, at der indføres særskilt hjemmel i
udlændingeloven til, at udlændinge, der af en kommune
som led i en fribyordning tilbydes ophold her i landet, kan
meddeles opholdstilladelse med henblik på midlertidigt
ophold, jf. nærmere herom afsnit 4.
Der foretages således ikke med lovforslaget
ændringer i udlændingelovens regler om adgang til
opnåelse af asyl i Danmark.
Det forventes i øvrigt, at der vil være tale om
et mindre antal udlændinge, der kommer her til landet som led
i fribyordningen. Det bemærkes herved, at kommunerne selv
skal afholde de økonomiske udgifter, der følger af at
fungere som værtsby for en forfatter m.fl.
Under hensyn til, at der er tale om en ny ordning, vil
ordningen blive evalueret ved udgangen af 2009.
3. Den internationale fribyordning,
ICORN
3.1. Baggrund
Det internationale netværk af fristeder, ICORN
(International Cities of Refuge Network) blev etableret i juni 2006
og udspringer af et internationalt netværk af fristeder eller
fribyer, INCA (International Network for Cities of Asylum), der er
stiftet på initiativ af bl.a. Salman Rushdie og på
baggrund af en opfordring fra International Parliament of
Writers.
Det grundlæggende formål med ICORN og rammerne for
organisationens arbejde er fastlagt i et charter, Founding Charter,
af 11. juni 2006. Det fremgår heraf, at ICORN har til
formål at etablere et netværk af fristeder, som kan yde
beskyttelse til forfulgte forfattere, forsvare demokratiske
værdier samt fremme ytringsfrihed og international
solidaritet.
Charteret indeholder også de grundlæggende
betingelser for, at en forfatter m.fl. kan optages på ICORNs
liste over forfulgte forfattere.
3.2. ICORNs opgaver
3.2.1. ICORNs liste over forfulgte
forfattere
ICORN har til opgave at udarbejde en liste over forfattere
m.fl., der er forfulgt i henhold til de kriterier, der er fastsat
af ICORN, og som har behov for hjælp og beskyttelse inden for
rammerne af fribyordningen. En forfatter m.fl. kan blive optaget
på ICORNs liste over forfulgte forfattere efter
ansøgning. Den pågældende skal udfylde et
ansøgningsskema, hvorefter ICORN tager stilling til, om han
eller hun kan optages på listen over forfulgte
forfattere.
ICORNs vurdering af, om en ansøger opfylder
betingelserne for at blive optaget på listen over forfulgte
forfattere, omfatter to elementer:
For det første skal den pågældende virke
som skribent (»writer«). Med udtrykket
»skribent« sigtes mod en bred kreds af skøn- og
faglitterær produktion. Omfattet er således
skønlitterære forfattere, faglitterære
forfatter, dramatikere, digtere samt redaktører,
oversættere, forlæggere, journalister og
satiretegnere.
Den enkelte ansøger skal have en vis produktion bag
sig. Det indebærer f.eks., at den pågældende, der
oplyser at være forfatter, skal have publiceret bøger
og artikler, der er blevet bedømt som trykkeværdige af
andre. Det indgår dog i denne vurdering, at det i dag er
muligt at offentliggøre litterære værker, der
tidligere er blevet trykt, gennem f.eks. Internettet. En
sådan offentliggørelse kan efter
omstændighederne udgøre et tilstrækkeligt
grundlag for at være omfattet af ordningen.
For det andet skal den pågældende være
forfulgt på grund af hans eller hendes litterære
virksomhed. De nærmere betingelser herfor er fastsat i ICORNs
charter. Det fremgår heraf, at den pågældende
skal være i fare på grund af hans eller hendes
litterære virksomhed, skal være idømt eller i
fare for at blive idømt straf på grund af vedkommendes
litterære virksomhed eller være ude af stand til frit
at give udtryk for hans eller hendes meninger af frygt for
forfølgelse fra statslige myndigheder eller ikke-statslige
sammenslutninger m.v.
I praksis foretages bedømmelsen af den enkelte
ansøgers litterære produktion og ansøgerens
situation af Writers in Prison, Committee, WiPC. WiPC er en
permanent komité under International PEN, der arbejder for
forfulgte forfattere og skribenter over hele verden. WiCP
følger løbende sager om krænkelse af
forfatteres og andre skribenters ytringsfrihed over hele verden, og
komitéen fører bl.a. en database over sådanne
sager.
Ved den konkrete vurdering af en ansøger til ICORN
inddrager WiPC den nødvendige sagkundskab, der har kendskab
til det pågældende land eller område. Typisk
indgår 2-3 forskere, der kan trække på både
egne og på PENs internationale netværk.
3.2.2. Betingelser for medlemskab af
ICORN
Der følger af ICORNs charter en række
betingelser, der skal opfyldes af den enkelte by, som ønsker
at indgå aftale med ICORN og opnå medlemskab af
netværket.
Den enkelte by skal som udgangspunkt påtage sig et
værtskab for forfatteren for en periode på to år,
medmindre andet aftales med ICORN. Byen skal herudover bl.a.
understøtte forfatteren og dennes eventuelle familie
økonomisk under opholdet.
Hertil kommer, at ICORN mere generelt vurderer, om den
pågældende by ligger i et land, hvor der er sikret en
beskyttelse af forfatteres og andre skribenters
ytringsfrihed.
ICORN etablerer også kontakten mellem de forfattere, der
er optaget på ICORNs liste over forfulgte forfattere, og de
medlemsbyer, der ønsker at tilbyde en forfatter et
ophold.
4. Opholdstilladelse som led i
fribyordningen
4.1. Betingelserne for
opholdstilladelse som led i fribyordningen m.v.
Et ophold i Danmark som led i den foreslåede
fribyordning har et særligt formål og en særlig
karakter.
Det foreslås, at der i udlændingeloven
indføres særskilt hjemmel til, at der kan meddeles
midlertidig opholdstilladelse til en udlænding, der af en
kommune tilbydes ophold her i landet som led i en
fribyordning.
Formålet er at give forfattere m.fl., der i deres
hjemland ikke frit kan udøve deres litterære
virksomhed, mulighed for ophold her i landet og sikre rammer for,
at deres arbejde kan opretholdes og udvikles. Den enkelte forfatter
skal endvidere så vidt muligt bidrage til det lokale
kulturliv i værtskommunen f.eks. gennem deltagelse i
kulturelle arrangementer. Forfatteren modtager under sit ophold
økonomisk støtte, der skal give forfatteren det
fornødne grundlag for at kunne koncentrere sig om sit
forfatterskab og sine litterære aktiviteter i
øvrigt.
Det er dog samtidig hensigten, at den enkelte forfatter under
opholdet i Danmark skal søge at bevare en kontakt med og
tilknytning til hjemlandet. Den pågældende skal derfor
så vidt muligt fortsat udgøre en stemme i hjemlandets
offentlighed og kulturliv - både under og efter opholdet i
Danmark. Hensigten er således, at den enkelte forfatter skal
vende tilbage til sit hjemland efter at have opholdt sig her i
landet i en periode.
Det foreslås på den baggrund, at forfattere m.fl.,
der tilbydes et ophold i en kommune her i landet som led i en
fribyordning, kan meddeles opholdstilladelse for en periode
på op til to år med henblik på at kunne opholde
sig her i landet og udøve deres litterære
virksomhed.
Meddelelse af opholdstilladelse som led i fribyordningen skal
betinges af, at den enkelte kommunes tilbud om ophold sker som led
i kommunens medlemskab af en international organisation, der har
til formål at tilbyde forfattere m.fl., der er udsat for
forfølgelse i deres hjemland på grund af deres
litterære virksomhed, et fristed for en vis periode. Den
internationale organisation, som kommunen er eller ønsker at
være medlem af, skal være godkendt af kulturministeren.
Godkendelse skal ske efter samråd med integrationsministeren.
Der henvises til afsnit 2 ovenfor og til det lovforslag, som
kulturministeren samtidig fremsætter.
Meddelelse af opholdstilladelse er også betinget af, at
kommunalbestyrelsen påtager sig at forsørge den
enkelte forfatter og dennes eventuelle familie under opholdet i
Danmark ved at yde økonomisk støtte.
Den internationale organisation, som kulturministeren har
godkendt, skal have vurderet, at udlændingen har et virke som
forfatter m.v., og at han eller hun er udsat for forfølgelse
på grund af hans eller hendes litterære virksomhed
m.v., jf. afsnit 3.2.1.
Det betyder, at vurderingen af, om en udlænding har et
virke som forfatter m.v., foretages af den internationale
organisation. Udlændingeservice kan dog anmode
Kunstrådets fagudvalg for litteratur under Kulturministeriet
- eller andre af Kulturministeriet udpegede myndigheder,
organisationer m.v., f.eks. Dansk PEN og Trykkefrihedsselskabet af
2004 - om en udtalelse om, hvorvidt den pågældende
udlænding udøver litterær virksomhed.
Kunstrådets fagudvalg for litteratur skal i den forbindelse
vurdere, om den pågældende har produceret
tilstrækkeligt til at være forfatter m.v. eller i
øvrigt på anden vis har udøvet litterær
virksomhed. Er dette ikke tilfældet, kan der ikke meddeles
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse.
Vurderingen af, om en forfatter m.fl. er udsat for
forfølgelse på grund af den pågældendes
litterære virksomhed, skal også foretages af den
internationale organisation.
Kriterierne for, i hvilke tilfælde en forfatter m.fl.
anses som udsat for forfølgelse, fastsættes af den
internationale organisation, som kulturministeren har
godkendt.
Det understreges, at det ikke i forbindelse med
Udlændingeservices behandling af udlændingens
ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i § 9 c, stk. 4, vil blive vurderet, om
den pågældende opfylder betingelserne for asyl her i
landet efter udlændingelovens § 7. Der foretages
således ikke med lovforslaget ændringer i
udlændingelovens regler om adgang til opnåelse af asyl
i Danmark. En udlænding, der er meddelt opholdstilladelse som
led i den foreslåede fribyordning, kan ansøge om asyl,
efter at udlændingen er kommet her til landet, hvis den
pågældende frygter at vende tilbage til sit hjemland
på grund af forfølgelse. En eventuel ansøgning
vil blive behandlet efter de gældende regler af
asylmyndighederne, dvs. Udlændingeservice og eventuelt
Flygtningenævnet.
Noget andet er, at Udlændingeservice løbende og i
forbindelse med den enkelte ansøgning vil påse, at den
pågældende kommer fra et land, hvor der sker
undertrykkelse af menneskerettighederne. Hvis menneskerettighederne
ifølge de generelle landeoplysninger, som
Udlændingeservice er i besiddelse af, undertrykkes i det
pågældende land, vil den internationale organisations
afgørelse af spørgsmålet om forfølgelse
blive lagt til grund.
Regeringen finder det naturligt, at forfattere m.fl., der
tilbydes ophold som led i fribyordningen som led i støtten
til kampen for ytringsfriheden, anerkender og vedstår sig
helt grundlæggende demokratiske værdier i det danske
samfund.
Det foreslås derfor, at meddelelse af opholdstilladelse
som led i fribyordningen betinges af, at forfatteren m.fl.
underskriver en erklæring om anerkendelse af de
grundlæggende værdier i det danske samfund
(værdierklæring).
Erklæringen er en kort udgave af den erklæring om
integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund
(integrationserklæringen), som udlændinge, der er
omfattet af integrationsloven, skal underskrive, jf.
integrationslovens § 19, stk. 1. De dele af
integrationserklæringen, der er et udtryk for, at den
pågældende og dennes familie forventes at skulle
opholde sig her i landet i en længere periode, indgår
ikke i værdierklæringen, eftersom opholdstilladelse som
led i fribyordningen meddeles med henblik på ophold i Danmark
i en begrænset periode. Det indgår således
også i erklæringen, at den pågældende
erklærer, at han eller hun ved, at opholdet i Danmark som led
i fribyordningen er midlertidigt, at det er hensigten, at den
pågældende skal vende tilbage til hjemlandet, og at
formålet med opholdet er mulighed for i en periode at
udøve litterære aktiviteter i Danmark for derefter at
vende tilbage til hjemlandet.
Erklæringen er optrykt som bilag 2 til
lovforslaget.
Opholdstilladelse meddeles tidsbegrænset for to år
ad gangen. Opholdstilladelsen meddeles med henblik på
midlertidigt ophold og kan forlænges, hvis betingelserne
herfor er opfyldt.
Integrationsministeriet vil ændre
udlændingebekendtgørelsen i overensstemmelse
hermed.
Det foreslås også, at en udlænding, der
meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 c, stk. 4, ikke kan meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse.
Baggrunden herfor er, at et ophold som led i en fribyordning
har til formål at være af midlertidig karakter, og at
det ikke er hensigten, at den enkelte udlænding tager til
Danmark med henblik på mere permanent at opholde sig her i
landet. Det skønnes desuden mest rimeligt, at en
udlænding, der kommer til landet som led i en fribyordning,
men som ønsker at opholde sig i landet i en længere
periode, må søge det fornødne opholdsgrundlag
på lige fod med andre udlændinge. Herudover har
fribyordningen til formål at støtte forfatterens kamp
for ytringsfrihed i forfatterens hjemland, og ordningen må
ikke have som konsekvens, at de forladte regimer kan slippe af med
uønskede forfattere i landet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-4.
4.2. Indberetningspligt for
kommunerne
Efter udlændingeloven kan en tidsbegrænset
opholdstilladelse inddrages, når grundlaget for
ansøgningen eller opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke
længere er til stede.
Grundlaget for en udlændings ophold efter den
foreslåede bestemmelse er bl.a. en aftale mellem
værtskommunen og den pågældende forfatter.
Ophæves en indgået aftale, kan dette derfor få
konsekvenser for udlændingenes og dennes eventuelle families
adgang til at opholde sig i Danmark. Tilsvarende gælder
f.eks., hvis udlændingens og dennes familie tager ophold i en
anden kommune.
Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen skal
underrette Udlændingeservice, hvis en aftale mellem
kommunalbestyrelsen og udlændingen om et fribyophold i
kommunen ophæves, eller hvis en udlænding under et
sådant ophold opgiver sin bopæl i kommunen.
Udlændingemyndighederne vil herved få kendskab til
sager, hvor aftalen ophæves, eller hvor udlændingen
flytter til en anden kommune, og hvor opholdstilladelsen
således kan inddrages.
Kommunalbestyrelsens indberetning til Udlændingeservice
skal alene indeholde oplysning om, at aftalen er ophævet,
eller at udlændingen er flyttet til en anden kommune.
Indberetningen skal således bl.a. ikke indeholde oplysninger
om årsagen til, at aftalen er ophævet.
Udlændingeservice skal således ikke vurdere baggrunden
for ophævelsen, idet dette er et forhold mellem kommunen og
ICORN.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6.
4.3. Arbejdstilladelse
Efter udlændingelovens § 13, stk. 1, skal
en udlænding have arbejdstilladelse for at tage lønnet
eller ulønnet beskæftigelse, for at udøve
selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden
vederlag at udføre tjenesteydelser her i landet.
Efter udlændingelovens § 14, stk. 1, er
en række nærmere angivne grupper af udlændinge
fritaget fra krav om arbejdstilladelse. Sådanne
udlændinge kan frit tage beskæftigelse, udøve
selvstændig erhvervsvirksomhed eller udføre
tjenesteydelser her i landet.
Formålet med den foreslåede fribyordning er bl.a.,
at forfatteren m.fl. skal deltage i lokale eller eventuelt
nationale kulturelle aktiviteter og på den måde bidrage
til dansk kulturliv. Dette kan ske gennem foredrag, debataftener
m.v., hvor forfatteren deltager. Under opholdet får
forfatteren økonomisk støtte, der skal sikre, at han
eller hun har det fornødne økonomiske grundlag for at
kunne koncentrere sig om sin litterære virksomhed og de
nævnte aktiviteter.
Det er ikke formålet med et fribyophold i Danmark, at
forfatteren m.fl. herudover skal tage beskæftigelse eller
udøve selvstændig erhvervsvirksomhed, der ikke er
knyttet til det litterære arbejde.
Det foreslås derfor, at udlændinge, der meddeles
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 c, stk. 4, fritages fra krav om
arbejdstilladelse med hensyn til udøvelse af aktiviteter,
der er naturligt knyttet til den pågældendes ophold her
i landet som led i fribyordningen. Det betyder, at den
pågældende kan holde foredrag, undervise på
litterære kurser, deltage i kunstneriske og kulturelle
arrangementer og varetage andre litterære aktiviteter m.v.
Det betyder også, at en udlænding, der virker som
forlægger, kan fortsætte sin forlagsvirksomhed her i
landet med henblik på at udgive bøger m.v. i
hjemlandet, og at en redaktør kan bistå med at
redigere tidsskrifter m.v., der udgives i hjemlandet. Er det ikke
muligt for den pågældende udlænding at
fortsætte sine hidtidige aktiviteter som f.eks.
redaktør af tidsskrifter, der udgives i hjemlandet, vil den
pågældende kunne varetage andre litterære
aktiviteter uden arbejdstilladelse.
Hvis en udlænding, der har opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 4,
ønsker at tage beskæftigelse, som ikke er knyttet til
den pågældendes virke som forfatter m.v., kan han eller
hun søge om en anden type opholdstilladelse, der giver
mulighed herfor. Det kan f.eks. være opholdstilladelse
på grundlag af beskæftigelse, fordi den
pågældende oprindeligt er uddannet som
edb-programmør eller som ingeniør og ønsker at
tage sådan beskæftigelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5.
4.4. Familiemedlemmer
Regeringen finder, at en udlænding, der tilbydes ophold
her i landet som led i en fribyordning, også skal have
mulighed for at medbringe sin nærmeste familie.
Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1.
pkt., kan der gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis
ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed,
taler derfor.
Bestemmelsen indebærer bl.a., at der - uanset at de
almindelige betingelser for familiesammenføring ikke er
opfyldt - kan gives opholdstilladelse til medfølgende
familiemedlemmer til en udlænding, der meddeles
opholdstilladelse af beskæftigelses- eller
erhvervsmæssige grunde, jf. § 9 a, stk. 1,
eller som studerende, jf. § 9 c, stk. 1. Det er
bl.a. en betingelse, at udlændingen, der er meddelt
opholdstilladelse efter en af de nævnte bestemmelser, er
omfattet af en praksis, hvorefter opholdstilladelsen kan
forlænges til mindst 3 års ophold.
I tilfælde, hvor opholdstilladelse som
medfølgende familie meddeles på baggrund af
ægteskab eller samlivsforhold med en herboende
udlænding, der er meddelt opholdstilladelse som led i
beskæftigelse eller erhverv, stilles der alene krav om
selvforsørgelse og om, at familien skal bo samlet.
Med den foreslåede bestemmelse i § 9 c,
stk. 4, indføres der en ny bestemmelse i
udlændingeloven. De udlændinge, som meddeles
opholdstilladelse efter bestemmelsen meddeles opholdstilladelse med
henblik på midlertidigt ophold og for en nærmere
angiven aktivitet, hvilket er et fælles træk med de
udlændinge, som meddeles opholdstilladelse som led i
beskæftigelse eller erhverv efter § 9 a,
stk. 1, eller som led i studier efter § 9 c,
stk. 1.
De forfulgte forfattere m.fl. er omfattet af den nævnte
praksis om opholdstilladelse til medfølgende
familiemedlemmer, eftersom en opholdstilladelse efter § 9
c, stk. 4, vil kunne forlænges til mere end 3 års
ophold, hvis betingelserne fortsat er til stede. Den ovenfor
beskrevne praksis om familiesammenføring efter § 9
c, stk. 1, finder derfor også anvendelse i forbindelse
med en ansøgning om opholdstilladelse til familiemedlemmer
til en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 4.
Det betyder, at udlændingens ægtefælle eller
faste samlever og mindreårige børn kan meddeles
opholdstilladelse.
En opholdstilladelse til familiemedlemmer meddeles
tidsbegrænset for to år og kan forlænges i
overensstemmelse med eventuel forlængelse af den udenlandske
forfatters opholdstilladelse. Det foreslås, at
familiemedlemmerne, ligesom det gør sig gældende for
forfatteren selv, ikke kan meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4.
Efter udlændingelovens § 14, stk. 1, nr.
7, er udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 c,
stk. 1, fritaget for krav om arbejdstilladelse, når
tilladelsen er meddelt som følge af familiemæssig
tilknytning til en herboende person. Familiemedlemmer til en
udlænding, der får opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 4, vil
derfor have ret til at arbejde.
5. Forslag til lov om ændring
af litteraturloven.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det forslag til
lov om ændring af litteraturloven, som kulturministeren
samtidig fremsætter. Med kulturministerens lovforslag skabes
der mulighed for, at kommunerne kan yde den enkelte forfatter m.fl.
og dennes eventuelle familie økonomisk støtte under
fribyopholdet i kommunen, idet fribyordningen bl.a.
indebærer, at byerne skal stille en møbleret bolig til
rådighed samt give økonomisk støtte til
forfulgte forfattere og skribenter.
Lovforslaget indeholder også bemyndigelse til, at
kulturministeren efter samråd med integrationsministeren kan
godkende internationale samarbejder af fribyer eller fristeder,
således at det nødvendige hjemmelsgrundlag for danske
kommuners deltagelse i fribyordningen tilvejebringes.
6. Økonomiske og
administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner.
Omkostningerne ved den krævede støtte fra
kommuner, der deltager i fribyordningen, er beskrevet i det
lovforslag om ændring af litteraturloven, som
kulturministeren samtidig fremsætter.
Nærværende lovforslag har ikke økonomiske
eller administrative konsekvenser for kommuner og regioner, ligesom
det skønnes, at lovforslaget ikke vil få
økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning
for staten.
7. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
8. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
9. Administrative konsekvenser for
borgerne.
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder m.v.
Lovforslaget er inden fremsættelsen sendt i
høring hos følgende myndigheder og
organisationer:
Advokatrådet, Amnesty International,
Beskæftigelsesministeriet, Beskæftigelsesrådet,
Danmarks Biblioteksforening, Danske Dagblades Forening, Danske
Dramatikeres Forbund, Danske Regioner, Danske
Skønlitterære Forfattere, Dansk Flygtningehjælp,
Dansk Forfatterforening, Dansk Forlæggerforening, Dansk
Kunstnerråd, Dansk PEN, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk
Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet,
Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det
Danske Akademi, Dokumentations- og Rådgivningscenteret om
Racediskrimination, Flygtningenævnet, Foreningen af
Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af
Statsforvaltningsjurister, Foreningen af
Udlændingeretsadvokater, , Færøernes landsstyre,
Grønlands landsstyre, Højskolernes Sekretariat,
ICORN, Institut for Menneskerettigheder, Journalistforbundet, KL,
Kunstrådet, Kunststyrelsen, Mellemfolkeligt Samvirke,
Politiforbundet i Danmark, retterne i København,
Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Retssikkerhedsfonden,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter,
Trykkefrihedsselskabet, Udenrigsministeriet,
Undervisningsministeriet, UNHCR, Velfærdsministeriet,
Videnskabsministeriet, Vestre Landsret og Østre landsret
samt Aalborg Kommune, Ballerup Kommune, Fredericia kommune,
Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kommune, Holstebro kommune,
Kolding Kommune, Københavns Kommune, Odense kommune,
Roskilde kommune og Århus kommune (de nævnte kommuner
har over for Kulturministeriet tilkendegivet interesse for at
tilslutte sig fribyordningen).
12. Sammenfattende skema
Vurdering af
konsekvenser af lovforslaget
| Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 c,
stk. 4, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse
til en udlænding, der udøver litterær virksomhed
m.v., og som af en kommunalbestyrelse har fået tilbud om
ophold i kommunen som led i kommunens medlemskab af en
international organisation, som kulturministeren har godkendt efter
samråd med integrationsministeren, og som har til
formål at give forfattere m.fl., der i deres hjemland er
udsat for forfølgelse på grund af deres
litterære virksomhed, mulighed for ophold i et andet
land.
Med forslaget indføres der en ny opholdstilladelse til
udlændinge, der af en kommune tilbydes ophold her i landet
som led i en international fribyordning. En opholdstilladelse efter
den foreslåede bestemmelse meddeles tidsbegrænset for
en periode på to år.
Den internationale organisation, som kommunen er medlem af,
skal være godkendt af kulturministeren. Godkendelse skal ske
efter samråd med integrationsministeren. Der henvises til den
ændring af litteraturloven, som kulturministeren
foreslår, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit
5.
Meddelelse af opholdstilladelse er også betinget af, at
der foreligger en aftale mellem kommunen og den enkelte
udlænding om fribyopholdet. Aftalen skal indeholde de
nærmere betingelser for udlændingens ophold i kommunen.
Aftalen skal således bl.a. indeholde bestemmelser om den
økonomiske støtte til forfatteren, ligesom der i
aftalen kan fastsættes bestemmelser om udlændingens
forpligtelser over for kommunen, herunder om deltagelse i
kulturelle arrangementer m.v.
Kommunalbestyrelsen skal påtage sig at forsørge
den enkelte forfatter m.fl. og dennes eventuelle familie under
opholdet i Danmark ved at yde økonomisk støtte, dog
alene så længe udlændingen har en gyldig
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 c, stk. 4. Det skal i den forbindelse
fremgå af aftalen mellem værtskommunen og den enkelte
forfatter, at kommunalbestyrelsen påtager sig at
forsørge udlændingen og dennes eventuelle familie
under opholdet i Danmark.
Den foreslåede bestemmelse i § 6 a i
litteraturloven, jf. det lovforslag om ændring af
litteraturloven, som kulturministeren samtidig fremsætter,
indeholder hjemmel til, at en kommunalbestyrelse kan yde
økonomisk støtte til en udlænding og dennes
eventuelle familie, når udlændingen og familien
opholder sig her i landet som led i en fribyordning.
Størrelsen af den økonomiske støtte
fastsættes af kommunalbestyrelsen og ydes efter reglerne i
den foreslåede bestemmelse i litteraturlovens § 6
a.
Den pågældende udlænding skal af den
internationale organisation, som kulturministeren har godkendt,
være vurderet til at virke som forfatter m.v. og til at
opfylde organisationens betingelser for at kunne anses som forfulgt
på grund af hendes eller hans litterære virksomhed.
Vurderingen heraf foretages af den internationale
fribyorganisation.
Udlændingeservice skal som udgangspunkt ikke foretage en
vurdering heraf, men skal dog påse, at den internationale
fribyorganisation anser udlændingen som værende
omfattet af fribyordningen. Dette kan ske ved, at
kommunalbestyrelsen fremsender dokumentation herfor.
Hvis Udlændingeservice finder, at oplysningsgrundlaget
er mangelfuldt, eller at der er oplysninger, som giver anledning
til tvivl om grundlaget for ansøgningen om
opholdstilladelse, kan Udlændingeservice anmode den
pågældende udlænding om supplerende oplysninger.
Udlændingeservice kan i den forbindelse anmode
Kunstrådets fagudvalg for litteratur under Kulturministeriet
eller andre af Kulturministeriet udpegede myndigheder,
organisationer m.v., f.eks. Dansk PEN og Trykkefrihedsselskabet af
2004, om en udtalelse om, hvorvidt udlændingen udøver
litterær virksomhed. Hvis det på baggrund heraf
må anses for åbenbart, at den pågældende
ikke opfylder organisationens betingelser for at kunne anses som
forfulgt på grund af hendes eller hans litterære
virksomhed, eller hvis det i øvrigt må lægges
til grund, at den pågældende ikke opfylder de
nævnte betingelser, kan Udlændingeservice meddele
afslag på ansøgningen om opholdstilladelse.
Udlændingeservice skal meddele afslag på
ansøgningen, hvis der er konkret og begrundet mistanke om
misbrug af ordningen, f.eks. hvis en kommune tidligere har tilbudt
ophold i kommunen efter ordningen til en eller flere forfattere,
der efter indrejsen har søgt om opholdstilladelse på
andet grundlag, og det må lægges til grund, at dette
oprindeligt var hensigten og også er hensigten med den
aktuelle ansøgning.
En ansøgning skal være vedlagt dokumentation for,
at den internationale organisation, som kulturministeren har
godkendt, anser den pågældende for at være
forfatter m.v. og for at være forfulgt i henhold til
organisationens kriterier herfor. Denne dokumentationen kan - for
så vidt angår ICORN - bestå i den personprofil,
som ICORN har udarbejdet over den enkelte forfatter og sendt til
fribyen. Er forfatteren ikke selv i besiddelse af denne
dokumentation, skal den pågældende anmode
organisationen om at fremsende den til
Udlændingeservice.
En udlænding meddeles afslag på en
ansøgning om opholdstilladelse med henblik på ophold
som led i en fribyordning, hvis udelukkelsesgrundene i
udlændingelovens § 10 er til hinder herfor.
Endvidere finder udlændingelovens gældende
bestemmelser om inddragelse af en opholdstilladelse anvendelse.
Efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1,
kan en tidsbegrænset opholdstilladelse inddrages, når
grundlaget for ansøgningen eller opholdstilladelsen var
urigtigt eller ikke længere er til stede.
Grundlaget for en udlændings ophold efter den
foreslåede bestemmelse er bl.a. en aftale mellem
værtskommunen og den pågældende forfatter.
Ophæves aftalen, kan dette derfor få konsekvenser for
udlændingens og dennes eventuelle families adgang til at
opholde sig i Danmark. Hvis kommunen ophører med at
forsørge udlændingen og dennes familie under opholdet
i kommunen, fordi aftalen mellem kommunen og udlændingen
misligholdes af udlændingen, er grundlaget for
opholdstilladelsen ikke længere til stede.
Udlændingeservice kan i så fald beslutte at inddrage
opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 19,
stk. 1, nr. 1.
Tilsvarende gælder f.eks., hvis udlændingens og
dennes familie tager ophold i en anden kommune. Fribyordningen
bygger på en forudsætning om, at udlændingen og
dennes eventuelle familie bor og opholder sig i den kommune, der
har indgået aftale med udlændingen om fribyopholdet.
Tager udlændingen og eventuelle familiemedlemmer ophold i en
anden kommune, er grundlaget for opholdstilladelsen ikke
længere til stede, og opholdstilladelsen kan i så fald
inddrages.
En kommunalbestyrelse skal orientere Udlændingeservice,
hvis en aftale mellem en kommune og en forfatter ophæves,
eller hvis udlændingen og dennes eventuelle familie flytter
til en anden kommune. Der henvises til den foreslåede
bestemmelse i § 44 g.
Hvis der opstår den særlige situation, at
kulturministeren må tilbagekalde en godkendelse af en
international fribyorganisation, jf. de almindelige
bemærkninger, afsnit 4.1, må
udlændingemyndighederne konkret tage stilling til, om dette
skal have opholdsretlige konsekvenser for de udlændinge, som
på tidspunktet for tilbagekaldelse af godkendelsen er meddelt
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 c, stk. 4. Er der f.eks. ikke grundlag for at
antage, at de omstændigheder, der i øvrigt har
begrundet meddelelse af opholdstilladelse, har været
urigtige, bør der ikke ske inddragelse af
opholdstilladelsen. Noget andet er, at opholdstilladelsen ikke vil
kunne forlænges.
Derimod skal en opholdstilladelse, der er meddelt efter den
foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 4,
inddrages, hvis den pågældende meddeles
opholdstilladelse på andet grundlag, f.eks. asyl eller
opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse.
Udlændingeservice skal således samtidig med meddelelse
af den nye opholdstilladelse inddrage opholdstilladelsen, der er
givet efter § 9 c, stk. 4, under henvisning til, at
grundlaget for opholdstilladelsen - forudsætningen om det
midlertidige frirum til at arbejde for ytringsfriheden - ikke
længere er til stede, jf. udlændingelovens
§ 19, stk. 1, nr. 1.
Opholdstilladelse meddeles tidsbegrænset for to
år. Når opholdstilladelsen er udløbet, skal den
pågældende udrejse af Danmark. Sker udrejse ikke
frivilligt, kan den pågældende udsendes
tvangsmæssigt, jf. udlændingelovens
§ 30.
En opholdstilladelse kan forlænges for op til to
år ad gangen, hvis betingelserne efter den foreslåede
bestemmelse i 9 c, stk. 4, er opfyldt. Udlændingen skal
således for at få forlænget opholdstilladelsen
fortsat tilbydes ophold i en kommune som led i kommunens medlemskab
af en international fribyorganisation, og kommunalbestyrelsen skal
fortsat påtage sig at forsørge udlændingen og
dennes eventuelle familie. Det er endvidere en betingelse, at den
pågældende internationale fribyorganisation vurderer,
at forholdene i udlændingens hjemland indebærer, at
udlændingen ved tilbagevenden ikke frit kan udøve sin
litterære virksomhed og fortsat må anses for omfattet
af organisationens målgruppe.
Eftersom opholdstilladelsen er meddelt med henblik på
midlertidigt ophold, skal de hensyn, der er nævnt i
udlændingelovens § 26, stk. 1, ikke
indgå ved en afgørelse af, om opholdstilladelsen kan
forlænges, jf. § 11, stk. 2.
Der skal foretages de sædvanlige sikkerhedsmæssige
høringer af efterretningstjenesterne samt check i
Schengeninformationssystemet (SIS), inden der kan udstedes
opholdstilladelse.
Afgørelser efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 c, stk. 4, træffes af
Udlændingeservice og kan påklages til
Integrationsministeriet, jf. udlændingelovens § 46,
stk. 1 og 2.
Meddelelse af opholdstilladelse til familiemedlemmer til en
udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 4, skal
betinges af, at familiemedlemmet eller medlemmerne tager ophold
på udlændingens bopæl, jf.
udlændingebekendtgørelsens § 25.
Opholdstilladelse til familiemedlemmer kan endvidere
forlænges for op til to år ad gangen, således at
eventuel forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt
et familiemedlem, følger en eventuel forlængelse af
hovedpersonens, dvs. den udenlandske forfatters, opholdtilladelse.
Udlændingebekendtgørelsen vil blive ændret i
overensstemmelse hermed. Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger afsnit 4.3.
Udgangspunktet i udlændingelovens § 39,
stk. 1, hvorefter en udlænding ved indrejse, under
ophold her i landet og ved udrejse fra Danmark skal være i
besiddelse af pas eller andet dokument, der efter
integrationsministerens bestemmelse kan godkendes som
rejselegitimation, er modificeret i
udlændingebekendtgørelsens § 24,
stk. 2, således at Udlændingeservice ved
meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens
§§ 9- 9 f i særlige tilfælde kan fravige
udlændingelovens § 39, stk. 1.
Udlændingebekendtgørelsens § 24,
stk. 2, finder ved meddelelse af
førstegangstilladelse navnlig anvendelse i tilfælde,
hvor humanitære hensyn taler for at fravige
paskravet.
Udlændinge, der søger om opholdstilladelse efter
den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 9 c, stk. 4, vil således skulle være i
besiddelse af nationalitetspas, jf. udlændingelovens
§ 39, stk. 1, medmindre særlige hensyn taler
for at fravige paskravet, jf.
udlændingebekendtgørelsens § 24,
stk. 2. Særlige hensyn, der kan begrunde fravigelse af
paskravet, vil f.eks. kunne være til stede, hvis det
fremgår af en skriftlig erklæring fra den
internationale organisation, som kulturministeren har godkendt, at
den pågældende udlænding - som følge af
den undertrykkelse fra hjemlandets myndigheder, som den
pågældende er udsat for - ikke kan skaffe sig
nationalitetspas eller få et sådant
forlænget.
Integrationsministeriet vil ændre
udlændingebekendtgørelsens § 6, stk. 3,
således at der skabes hjemmel til, at udlændinge, der
har opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 c, stk. 4, og som ikke er
i stand til at skaffe sig nationalitetspas eller anden
rejselegitimation, får mulighed for at få et
fremmedpas. Der vil formentlig i enkelte
tilfælde være behov herfor.
En udlænding, som meddeles opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 4, og
dennes eventuelle medfølgende familie, vil ikke være
omfattet af integrationsloven.
Udlændingen og en eventuel ægtefælle eller
samlever har adgang til danskuddannelse efter
danskuddannelseslovens almindelige regler.
Til nr. 2
Det foreslås, at en opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 4, skal
være opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan
ansøgning herom ikke indgives, behandles eller
tillægges opsættende virkning, medmindre særlige
grunde taler for det.
En særlig grund kan f.eks. være, hvis en forfatter
bliver optaget på ICORNs liste over forfulgte forfattere og
indgår aftale om et fribyophold med en kommunalbestyrelse,
mens den pågældende opholder sig lovligt her i landet
på et visum.
Til nr. 3
Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 c,
stk. 12, skal opholdstilladelse efter stk. 4 betinges af,
at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor udlændingen
tilbydes ophold, påtager sig at forsørge
udlændingen og dennes eventuelle familie under opholdet i
kommunen.
Den enkelte kommune skal således påtage sig at yde
forfatteren m.fl. og dennes eventuelle families økonomisk
støtte under opholdet i Danmark. Der følger ikke af
bestemmelsen noget krav om størrelsen af den
økonomiske støtte, der ydes den enkelte forfatter
m.fl. og dennes eventuelle familie. Størrelsen af den
økonomiske støtte fastsættes i en aftale mellem
kommunalbestyrelsen og forfatteren, og den økonomiske
støtte ydes efter reglerne i lov om litteratur.
Det hører under den enkelte kommunalbestyrelse at
træffe beslutning om, hvorvidt kommunen ønsker at
søge om medlemskab af et internationalt netværk af
fribyer med de deraf følgende økonomiske
forpligtelser.
Det foreslås også i § 9 c, stk. 12,
at opholdstilladelse skal betinges af, at udlændingen
underskriver en erklæring om anerkendelse af de
grundlæggende værdier i det danske samfund.
Opholdstilladelse vil således blive nægtet, hvis
udlændingen ikke vil underskrive erklæringen.
Betingelsen gælder i forbindelse med en
førstegangsansøgning. Hvis en udlænding med
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 c, stk. 4, søger om forlængelse af
tilladelsen, skal erklæringen ikke afgives igen.
Til nr. 4
Efter den foreslåede bestemmelse i § 11,
stk. 3, 3. pkt., kan en udlænding med opholdstilladelse
efter § 9 c, stk. 4 som led i fribyordningen, ikke
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Tilsvarende kan
familiemedlemmer til en udlænding med opholdstilladelse efter
§ 9 c, stk. 4, som på den baggrund har
opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, ikke meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse.
Efter udlændingelovens § 11, stk. 3, 1.
pkt., meddeles der efter ansøgning tidsubegrænset
opholdstilladelse til en udlænding, som har boet lovligt her
i landet i mere end de sidste 7 år, og som i hele den periode
har haft opholdstilladelse på det samme grundlag efter
§§ 7-9 e, jf. dog stk. 7-9, medmindre der er
grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19.
Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er
således betinget af, at udlændingen har haft
opholdstilladelse på det samme grundlag i hele
syvårsperioden. Hvis en udlænding har opholdt sig her i
landet på to eller flere på hinanden følgende
grundlag, kan udlændingen derfor normalt først
få tidsubegrænset opholdstilladelse, når
udlændingen opfylder syvårskravet efter det sidst
indtrådte grundlag.
I tilfælde, hvor en udlænding, der har haft
opholdstilladelse på grundlag af den foreslåede
bestemmelse i § 9 c, stk. 4, eller familiemedlemmer
til denne, som på den baggrund har opholdstilladelse efter
§ 9 c, stk. 1, efterfølgende meddeles
opholdstilladelse på et andet grundlag, vil
syvårskravet derfor normalt først være opfyldt,
når de pågældende har opholdt sig her i landet
på det sidst indtrådte grundlag i syv år.
Til nr. 5
Det foreslås, at udlændinge, der meddeles
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 c, stk. 4, fritages fra krav om
arbejdstilladelse, i det omfang der er tale om arbejde, der er
naturligt knyttet til den pågældendes ophold her i
landet som led i fribyordningen.
Det indebærer, at den pågældende kan
fortsætte de aktiviteter, som har dannet grundlag for
udlændingens opholdstilladelse. En udlænding, der
f.eks. virker som forlægger, kan fortsætte sin
forlagsvirksomhed her i landet med henblik på at udgive
bøger m.v. i hjemlandet, og en redaktør kan
bistå med at redigere tidsskrifter m.v., der udgives i
hjemlandet. Den pågældende kan dog også varetage
andre aktiviteter af litterær karakter eller aktiviteter, som
er knyttet til den pågældendes litterære
virksomhed. Udlændingen er således fritaget for
arbejdstilladelse med hensyn til foredragsvirksomhed og
undervisning, der generelt er knyttet til den
pågældendes litterære virksomhed, ligesom han
eller hun f.eks. kan deltage i kunstneriske og kulturelle
arrangementer, varetage redaktionelle opgaver m.v.
Hvis en forfatter m.fl., der er meddelt opholdstilladelse
efter den foreslåede bestemmelse i § 9 c,
stk. 4, ønsker at tage beskæftigelse m.v., der
ikke er knyttet til den pågældendes virke som forfatter
m.v., må han eller hun søge om opholdstilladelse
på andet grundlag, herunder efter udlændingelovens
regler om ophold af beskæftigelses- eller
erhvervsmæssige grunde.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 4.2.
Til nr. 6
Den foreslåede bestemmelse i § 44 g
indebærer, at kommunalbestyrelsen skal underrette
Udlændingeservice, hvis en aftale mellem en
kommunalbestyrelse og en udlænding om et fribyophold i
kommunen ophæves, eller hvis en udlænding under et
sådant ophold opgiver sin bopæl i kommunen.
Videregivelse af oplysningen sker uden udlændingens
samtykke.
Underretningen skal foretages umiddelbart efter, at aftalen er
ophævet, eller udlændingen har opgivet sin bopæl
i kommunen. Kommunalbestyrelsens indberetning til
Udlændingeservice skal alene indeholde oplysning om, at
aftalen er ophævet, eller at udlændingen er flyttet til
en anden kommune. Indberetningen skal således f.eks. ikke
indeholde oplysninger om årsagen til, at aftalen er
ophævet.
Lov om behandling af personoplysninger (persondataloven)
angiver i § 6 de omstændigheder, hvorunder
behandling af oplysninger må finde sted. Som udgangspunkt
forudsætter behandlingen den registreredes samtykke. Dog kan
behandling af oplysninger uden samtykke bl.a. finde sted, hvis
behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig
forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, eller
behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af
en opgave, der henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en
tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået
pålagt, jf. persondataloven § 6, stk. 1, nr. 3
og 6.
Persondatalovens § 7 regulerer behandling af
nærmere angivne personfølsomme oplysninger, mens
persondatalovens § 8 omhandler behandling af andre
oplysninger om rent private forhold.
Der er ikke med den foreslåede bestemmelse i
§ 44 g tilsigtet nogen fravigelse af persondatalovens
regler. Som følge af karakteren af de oplysninger, som
indberettes - at en aftale mellem en kommunalbestyrelse og en
udlænding om et fribyophold i kommunen ophæves, eller
at en udlænding under et sådant ophold flytter til en
anden kommune - er der efter Integrationsministeriets opfattelse
ikke tale om videregivelse af oplysninger omfattet af
persondatalovens §§ 7 og 8.
Det er Integrationsministeriets opfattelse, at videregivelsen
har hjemmel i persondatalovens § 6, da der alene vil
være tale om oplysninger om, at en aftale mellem en
kommunalbestyrelse og en udlænding om et fribyophold i
kommunen ophæves, eller om at en udlænding under et
sådant ophold flytter til en anden kommune, og da
videregivelsen vil være nødvendig for
Udlændingeservices anvendelse af de udlændingeretlige
regler om inddragelse af opholdstilladelse, jf.
udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Der
henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit
4.1.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli
2008.
De foreslåede bestemmelser i lovforslaget finder
således anvendelse på ansøgninger om
opholdstilladelse med henblik på et fribyophold, der indgives
fra og med den 1. juli 2008.
Til § 3
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale
anvendelsesområde og indebærer, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland. Loven
kan dog ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i
kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige
færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
I det følgende gengives de
relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i
udlændinge-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1044 af 6.
august 2007: | | I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1044 af 6. august 2007, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 9 c.
--- Stk. 2-3.
--- | | 1. I
§ 9 c indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke: |
| | »Stk. 4. Der kan efter
ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding,
der udøver litterær virksomhed m.v., og som af en
kommunalbestyrelse har fået tilbud om ophold i kommunen som
led i kommunens medlemskab af en international organisation, der er
godkendt af kulturministeren efter samråd med ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration.« |
| | Stk. 4-10 bliver herefter
stk. 5-11. |
| | |
Stk. 4.
Opholdstilladelse efter stk. 1 skal være opnået
inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning herom ikke
indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning
her i landet, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til
familiens enhed, taler derfor. | | 2. I
§ 9 c, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1.
pkt., indsættes efter »stk. 1«: »og
4«. |
Stk. 5-10.
--- | | |
| | 3. I
§ 9 c indsættes som stk. 12: |
| | »Stk. 12. Opholdstilladelse efter
stk. 4 skal betinges af, at kommunalbestyrelsen i den kommune,
hvor udlændingen tilbydes ophold, påtager sig at
forsørge udlændingen og dennes eventuelle familie
under opholdet i kommunen, og at udlændingen underskriver en
erklæring om anerkendelse af de grundlæggende
værdier i det danske samfund.« |
| | |
§ 11.
--- | | |
Stk. 2.
--- | | 4. I
§ 11, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.: |
Stk. 3.
Efter ansøgning meddeles der tidsubegrænset
opholdstilladelse til en udlænding, som har boet lovligt her
i landet i mere end de sidste 7 år, og som i hele denne
periode har haft opholdstilladelse på det samme grundlag
efter §§ 7 | | »En udlænding med
opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 4, kan ikke
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Tilsvarende
gælder udlændingens familiemedlemmer, der er meddelt
opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, som
følge af den familiemæssige tilknytning.« |
| | |
§ 14.
Følgende udlændinge er fritaget for krav om
arbejdstilladelse: | | |
1)-7) --- | | |
| | 5. I
§ 14, stk. 1, indsættes som nr. 8: |
| | »8) Udlændinge med
opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 4, når
arbejdet er naturligt knyttet til udlændingens ophold her i
landet på dette opholdsgrundlag.« |
Stk. 2.
--- | | |
| | 6. Efter
§ 44 f indsættes: |
| | Ȥ 44
g. Hvis en aftale mellem en kommunalbestyrelse og en
udlænding om et ophold i kommunen som led i kommunens
medlemskab af en international organisation, der er godkendt af
kulturministeren, jf. § 9 c, stk. 4, ophæves,
eller hvis en udlænding under et sådant ophold opgiver
sin bopæl i kommunen, videregiver kommunalbestyrelsen
oplysning herom til Udlændingeservice.« |
Bilag 2
Erklæring om anerkendelse af de
grundlæggende værdier i det danske samfund
Erklæringen skal underskrives af udlændinge, der
tilbydes ophold her i landet som led i en fribyordning
Navn:
Udl.nr./personnr.:
Jeg erklærer herved, at jeg anerkender de
grundlæggende værdier i det danske samfund.
Jeg erklærer derfor følgende:
. Jeg vil på alle måder overholde den danske
lovgivning og værne om de danske demokratiske
principper.
. Jeg respekterer det enkelte menneskes frihed og personlige
integritet, kønnenes ligestilling og tros- og
ytringsfriheden, som er grundlæggende i Danmark.
. Jeg ved, at diskrimination på grund af bl.a.
køn eller hudfarve og trusler og hån mod grupper
på grund af bl.a. tro eller seksuel orientering er ulovlige
handlinger i Danmark.
. Jeg anerkender, at mænd og kvinder har lige pligter og
rettigheder i Danmark, og at både mænd og kvinder skal
bidrage til samfundet.
. Jeg anerkender, at der i Danmark skal være lige
respekt og udfoldelsesmuligheder for alle børn - både
piger og drenge - så de kan vokse op til at blive aktive og
ansvarlige medborgere, der er i stand til at træffe deres
egne valg.
. Jeg anerkender, at det danske samfund tager skarpt afstand
fra terrorisme, og at enhver borger bør bekæmpe
terrorisme bl.a. ved at bistå myndighederne i det
forebyggende og opklarende arbejde.
. Jeg anerkender, at aktivt engagement i det danske samfund er
en forudsætning for demokratiet.
Jeg erklærer også, at jeg ved, at mit ophold i
Danmark som led i fribyordningen er midlertidigt, og at det er
hensigten, at jeg skal vende tilbage til mit hjemland.
Formålet med mit ophold er således, at jeg får
mulighed for i en periode at udøve mine litterære
aktiviteter i Danmark for derefter at vende tilbage til mit
hjemland.